Kronjyder og Molboer/Den gule Rose Minder 1893 Fortællinger ...

More documents

Recommendations

Info

Kronjyder og Molboer/Den gule Rose Minder 1893 Fortællinger 1899 lige Gæstfrihed og blodige Despoti. Den fremmede, der nu ser sig om i disse smukt brolagte Gader, paa hvis Hjørner uniformerede Betjente vaager med militarisk Strænghed, - eller som vandrer hen over disse renlige Torve og magelige Fliserækker, hvor Damer paa Moden spejler sig i Ruderne og fylder Luften med Parfume, vil sikkert uden |230| Tvivlen tro sig hensat til en By, der bestandig har staaet i første Række i Kampen for Fremskridt og Udvikling. Med virkeligt Held er det lykkedes den unge Slægt at udrydde saa godt som ethvert Spor af de gamles bondeagtige Stædighed og brede over Byen det Skær af intelligent og moderne Hovedstadsliv, som det har været deres Ærgerrighed at bibringe den. Disse vidtløftige, gamle Købmandsgaarde, der stank af Stude og Brændevin, forsvinder mer og mer fra Byens Hovedgader. Elegante Kontorer, Bankfilialer, damlende Fabriker rejser sig paa deres Grund. Tre, ja fire Etagers Bygninger, i den rette københavnske Stil med Cementpuds og Dekorationer, skyder op i alle de mest befærdede Strøg og danner især i Midten af Byen et virkelig hovedstadsmæssigt Parti, en helt vellykket Basar-Promenade for Byens Dametoiletter og himmelblaa Dragonløjtnanter, fyldt med smagfulde Butiker, to Hoteller og et Konditori. For Enden af Gaden, paa Raadhusets lille Torv, skinner Niels Ebbesens panserklædte Skikkelse i nystøbt Bronce. Til et andet Torv drømmer man om et plaskende Springvand, med Guldæbler - tror jeg - for Nationens Festdage; . . . . . ja, endog et komplet lille frederiksbergsk Villakvarter med smaabitte, kokette Dukkehuse og tilhørende Smaahaver har man anrettet paa en Præsenterbakke langs med Byens østlige Spaserevej, ud mod de to smukke, offentlige Lystanlæg, der dækker Flintebjærgets Fod og høje, bratte Sydskrænt. Her, i Tøjhusets pyntelige Park med de regelrette Fløjelsplæner, de glinsende Blodbøge og højtidelige Stenstøtter, hvor i fordums Dage de muntre, trivelige Madamer traskede ud med deres Madkurve for at høre Fuglene synge, - eller i det mere romantiske S k o v ba k k e-Anlæg med dets stejle, snote|???| Gangstier og mange „norske” Partier, hvorfra man efter Maaltidet stillede sin poetiske Trang ved at betragte Aftentaagernes melankolske Bølgen nede over Engene, - her promenerer nu de unge Grosserere med deres Damer og svulmende Ammer. Paa smukke Sommeraftener forsamles man paa de aabne Pladser mellem Bøgene til Tonerne af de nyeste Operettemelodier. Og oppe paa et af de smukkeste Udsigtspunkter- halvt skjult mellem Træerne - findes en Pavillon med Sangerinder, i hvis Haller den derlige Omsorg - og blodige Despoti. En gammel Randersianer |=1899=1902=FT1902=1903|, der efter mange Aars Fravær ser sig omkring i de nu saa livligt befærdede Gader, hvor militært unifor|36|merede Politibetjente med hvide Handsker staar Vagt paa Hjørnerne, og hvor modepyntede Damer og himmelblaa Dragonløjtnanter spejler sig i Butiksruderne, . . . eller som om Eftermiddagen mellem fem og syv søger ud i de smukke offentlige Anlæg østen for Byen, hvor i fordums Dage Borgernes trivelige Madammer traskede ud med deres velspækkede Madkurve for efter Maaltidet at høre Fuglene synge, men hvor nu Embedsmænd og unge Grosserere med deres Fruer promenerer omkring til Tonerne af de nyeste Operettemelodier - - han kan næsten tro sig hensat til en ganske fremmed By. faderlige Omsorg - og blodige Despoti. En gammel Randrusianer |1922| der efter mange Aars Fravær ser sig omkring i de nu saa livligt befærdede Gader, hvor militært uniformerede Politibetjente med hvide Handsker staar Vagt paa Hjørnerne, og hvor modepyntede Damer og himmelblaa Dragonløjtnanter spejler sig i Butiksruderne, . . . eller som om Eftermiddagen mellem fem og syv søger ud i de smukke offentlige Anlæg østen for Byen, hvor i fordums Dage Borgernes trivelige Madammer traskede ud med deres velspækkede Madkurve for efter Maaltidet at oplive deres Aand ved at høre Fuglene synge, men hvor nu Bankmænd og unge Grosserere med deres Fruer promenerer omkring til Tonerne af de nyeste Operettemelodier, der spilles af et militært Orkester i fuld Uniform - - han kan næsten tro sig hensat til en ganske fremmed By. Minder - sammenholdelse af tre udgaver - udskrift: 03-08-04 16
Kronjyder og Molboer/Den gule Rose Minder 1893 Fortællinger 1899 opvoksende Ungdom kan perfektionere sig i Retning af utvungen og standsmæssig Levemaade. Endog i Klubben - dette en lille Byes sædvanlige Pulterkammer for alskens Stagnation - er de gamles Bondetobak og Staldduft forlængst luftet ud. Her, hvor de sad med deres dampende Punscheglas og huggede Kortene i Bordet under Skogren og drøje Eder, sidder nu en pillen og adstadig Kontormænd og spiller en forsigtig Whist til en Cigar og en Mavebitter. Unge Sagførere breder sig i Sofaerne som Bergervellets sande Støtter. Unge Læger, unge Fuldmægtige, unge handlende - Byens lille toneangivende Klike - stikker her deres unge, revolutionære Hoveder sammen, og fryder sig i fælles Stolthed over at have skænket Byen et anerkendt Navn som et Intelligensens og Udviklingens Sæde. * * * Man maa i det mindste op i de afsides Gader paa „nordre Bakke” og omkring „Slyngborgtoften” for atter at fornemme et Pust af Fortids stille Liv og stille Lykke. I disse fjærne Kroge, hvor Stadens Larm dør bort og Græsset fredelig gror mellem de toppede Sten, kan man endnu hist og her se en aldrende Haandværksmester sidde paa sin lille grønne Bænk ved Døren, rolig og eftertænksom nyde sin Aftenpibe, mens smaa Piger i uforstyrret Sorgløshed danser Kringlekrans midt paa Kørebanen. Eller man man ned i hine mærkelige gamle Smøger og Smug - Peberslippen, Provstegyden, Kejsergaarden, og hvad nu de andre hedder - der som et helt forglemt Kvarter, skjult mellem Pakhusgavle og høje Mure, lever et eget hemmelighedsfuldt Liv bag den vestlige Brygge. Her i disse snævre, solforladte Krinkelgange, mellem disse gamle fugtige Mure, der kaster Lyden af ens Skridt tilbage med et underlig hult klingende Ekko, og som fra gabende Lemme og tomme Luger forfølger den vandrende med en stum, spøgelseagtig Stirren, - her synes ligesom selve Middelalderen at have forputtet sig med al sin Skummelhed og klamme Uhygge. Man vilde slet ikke forbavses synderlig, om man pludselig midt i Stilheden pludselig saa en af disse Fortidens smudsige Lübecker-Pebersvende, der havde deres Boder her, kigge ud bag en halvaabnet Dør med sit listige Snogeøje. Og i det man fæster Blikket paa et kroget Bjælkehoved, der stikker frem under Tagskægget, eller paa en gammel Porthammers ormædte Udskæring, fyldes Tanken med alle Haande Billeder af fjærene Endog i Borgerklubben - dette en lille Byes sædvanlige Pulterkammer for Fortidens skimlede Efterladenskaber - er de gamle Tyranners Bondetobak og Staldduft forlængst luftet ud. Her, hvor de hver Aften sad med deres Merskumspiber og dampende Punscheglas og huggede Kortene i Bordene under drøje Eder . . . her sidder nu adstadige Kontormænd og spiller en forsigtig Whist til en Cigar og en Mavebitter, mens unge Sagførere, |37| unge Handlende, unge Læger - Byens lille toneangivende Klike - breder sig i Sofaerne som Borgervellets og det fremblomstrende Kulturlivs sande Bærere. Man maa i det mindste op i de afsides beliggende Smaagader paa »Nordre Bakke« og omkring »Slyngborgtoften« for atter at fornemme et Pust af Fortids stille Liv og stille Lykke. I disse fjærne Kroge, hvor Stadens Larm dør bort, og hvor Græsset gror fredeligt mellem de toppede Sten, kan man endnu hist og her se en aldrende Haandværksmester sidde paa en lille grønmalet Bænk ved Siden af sin Forstuedør og eftertænksomt nyde sin Aftenpibe, mens busserunneklædte Smaapiger i uforstyrret Sorgløshed danser Kringlekrans midt paa Kørebanen. Eller man man ned i hine gamle Smøger og Smug - Peberslippen, Provstegyden og hvad nu de andre hedder - der som et helt forglemt Kvarter, indelukket mellem Pakhusgavle og høje Mure, lever et eget hemmelighedsfuldt Liv bag den inderste Brygge. I disse snevre, ubeboede, solforladte |38| Krinkelgange, mellem disse fugtige og nøgne Mure, der kaster Lyden af den vandrendes Skridt tilbage med et hult klingende Ekko, og som fra gabende Lemme og tomme Luger forfølger ham med en spøgelseagtig Stirren, - her synes selve Middelalderen at have forputtet sig med al sin Skummelhed og klamme Uhygge. Man vilde slet ikke forbavses synderligt, om man midt i Stilheden pludselig saa' en af Fortidens smudsige Lübecker-Pebersvende (der havde deres Boder her) kigge ud bag en halvaabnet Dør med sit listige Snogeøje. Dette Halvmørke, disse halvt fortærede Bjælkehoveder og tungtludende Tagskæg hidser Fantasien; og idet man atter naaer |=1899=1902ff| ud i de lyse og befærdede Gader, trækker man Vejret med en befriende Fornemmelse, som om man var steget op fra en muggen Gravkæl- Endog i Borgerklubben (dette en lille Byes sædvanlige Pulterkammer for Fortidens skimlede Efterladenskaber) er de gamle Tyranners Bondetobak og Staldduft forlængst luftet ud. Her, hvor de hver Aften sad med deres Merskumspiber og huggede Kortene i Bordene under drøje Eder, sidder nu adstadige Kontormænd og spiller en forsigtig Whist, mens unge Sagførere, unge Handlende, unge Læger - Byens lille toneangivende Klike - breder sig i Sofaerne som Borgervellets og det fremblomstrende Kulturlivs fødte Bærere. Man maa i det mindste op i de afsides beliggende Smaagader paa "Nordre Bakke" og omkring "Slyngborgtoften" for atter at fornemme et Pust af Fortids stille Liv og stille Lykke. I disse fjærne Kroge, hvor Stadens Larm dør bort, og hvor Græsset gror fredeligt mellem de toppede Sten, kan man endnu hist og her se en aldrende Haandværksmester sidde paa en lille grønmalet Bænk ved Siden af sin Forstuedør og eftertænksomt nyde sin Aftenpibe, mens busserunneklædte Smaapiger i uforstyrret Sorgløshed danser Kringlekrans midt paa Kørebanen. Eller man man ned i hine gamle Smøger og Smug - Peberslippen, Provstegyden og hvad de nu alle hedder - der som et helt forglemt Kvarter, indelukket mellem Pakhusgavle og høje Mure, lever et eget hemmelighedsfuldt Liv bag den inderste Brygge. I disse snevre, ubeboede, solforladte Krinkelgange, mellem disse fugtige og nøgne Mure, der kaster Lyden af den vandrendes Skridt tilbage med et hult klingende Ekko, og som fra gabende Lemme og tomme Luger forfølger |43| ham med en spøgelseagtig Stirren, - her synes selve Middelalderen at have forputtet sig med al sin Skummelhed og klamme Uhygge. Man vilde slet ikke forbavses synderligt, om man midt i Stilheden pludselig saae en af Fortidens smudsige Lübecker-Pebersvende (der havde deres Boder her) kigge ud bag en halvaaben Dør med sit listige Snogeøje. Dette Halvmørke, disse halvt fortærede Bjælkehoveder og tungtludende Tagskæg hidser Fantasien; og idet man atter naar |1922| ud i de lyse og befærdede Gader, trækker man Vejret med en befriende Fornemmelse, som om man var steget op fra en muggen Gravkælder. Minder - sammenholdelse af tre udgaver - udskrift: 03-08-04 17
Page 1 and 2: Kronjyder og Molboer/Den gule Rose
Page 15: Kronjyder og Molboer/Den gule Rose
Page 67 and 68:
Kronjyder og Molboer/Den gule Rose
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
show all

Kronjyder og Molboer/Den gule Rose Minder 1893 Fortællinger ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?