Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark - Geus

Område 6: Østsjælland og København (inkl. Øresundsområdet)
Reservoir formation Estimeret Porøsitet (%) Estimeret Net-Gross forhold
Frederikshavn Fm Ikke tilstede ---
Haldager Sand Fm Ikke tilstede ---
Gassum Fm 20 0,33
Skagerrak Fm Ikke tilstede ---
Bunter Sandsten Fm 15 0,35
Område 7: Vestsjælland
Reservoir formation Estimeret Porøsitet (%) Estimeret Net-Gross forhold
Frederikshavn Fm Ikke tilstede ---
Haldager Sand Fm Ikke tilstede ---
Gassum Fm 25 0,70
Skagerrak Fm Ikke tilstede ---
Bunter Sandsten Fm 22* 0,35*
--- Ikke relevant.
* Data baseret på information fra Sørensen, et al. (1998).
5.3 Temperatur
Eksisterende temperaturmålinger indenfor det danske landområde er begrænset. Derudover er
værdierne målt i forskellige sedimentære enheder og i forskellige dybder. Dette bevirker at de
geotermale gradienter ikke umiddelbart er sammenlignelige og at de kan indeholde en stor
grad af usikkerhed. Temparaturdatabasen inkluderer desuden målinger som kan skyldes
påvirkning fra lokale fænomener, som f.eks. salt.
Generelt må det forventes at den laterale temperaturvariation generelt stiger med stigende
dybde (Balling et al., 1992), og at man generelt vil finde de højeste temperaturværdier i det
nordlige Jylland under de relative tykke ler-rige Jurassiske enheder, som især findes her. Det
vil sige at lokale såvel som regionale variationer i temperatur målinger kan tilskrives
variationer i undergrundens varmeledningsevne og geotermiske flux, samt desuden
grundvandsbevægelse og varmeproduktion (f.eks. Balling, 1977). Lave geotermale gradienter
findes ofte sammen med positive strukturelle elementer som Ringkøbing Fyn Højderyggen
(Fig. 2), mens høje gradienter findes i dybe sedimentære bassiner. F.eks. aftager gradienten
regionalt fra ~25–30 ºC/km til omkring 20 ºC/km ind mod Sorgenfrei-Tornquist Zonen.
Som følge af manglende detailkendskab til de enkelte bjergarters termale egenskaber samt
deres laterale variation, er der ikke grundlag for at beregne en geotermal gradient for hvert
delområde. Der er derfor anvendt en generaliseret, regional temperatur-dybderelation for hele
landet baseret på alle tilgængelige, korrigerede temperaturværdier i dybdeintervallet 0 til 3000
m (Fig. 18). Temperatur-dybderelationen er baseret på data fra Balling et al. (1992), idet det
antages at der findes en lineær temperaturstigning over dette dybdeinterval. Dette valg er
konservativt, idet der indenfor enkelte delområder kan findes lokale afvigelser fra denne
simple dybderelation. I områder med saltstrukturer må der forventes forhøjede
18