Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark - Geus

geus.dk

Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark - Geus

8. Konklusion

Geotermisk energi er forbundet med stor forsyningssikkerhed, og geotermiske anlæg kan i

dag producere store varmemængder ved et lavt el-forbrug. El-forbruget bruges primært til at

pumpe det varme underjordiske vand op til overfladen og det afkølede vand tilbage til

undergrunden, samt lidt forbrug til at drive varmevekslerne. El-forbruget udgør typisk 5–10 %

af den producerede varmeenergi.

Undergrunden i store dele af det danske område består af dybe sedimentære bassiner med

sandstensreservoirer, som indeholder varmt vand, der kan udnyttes til opvarmningsformål. I

disse områder eksisterer der normale geotermiske forhold, hvor temperaturen i gennemsnit

stiger ~25–30C per km nedad i undergrunden. Mange områder har således et potentiale for

geotermisk energiudnyttelse, hvor der i passende dybder mellem 800–3000 m findes egnede

geotermiske reservoirer. Dette er allerede påvist i de to eksisterende geotermiske

varmeværker i Thisted og København.

Det antages at betingelserne for geotermisk udnyttelse er at de potentielle reservoirer skal

ligge i dybdeintervallet 800–3000 m. Den øvre grænse er valgt så den er sammenfaldende

med den grænse hvor CO2 skifter fase fra gas til superkritisk væske. Den nedre grænse på

3000 m skyldes, at et reservoir som regel vil have for lave porøsiteter og permeabiliteter ved

større dybder. For at sikre at økonomien er rentabel skal reservoirenheden ligeledes have en

minimum net sand tykkelse på 25 m. Reservoirenheden skal være af god kvalitet med gode

porøsiteter og permabiliteter. Porøsiteten skal helst være på mere end 10 %, og

permeabiliteter på 10–100 mD regnes normalt for at være gode, mens værdier på 300 mD

eller mere vurderes som særdeles gode.

Det regionale sammenstillede potentiale kort viser, at det er sandsynligt at der findes

potentielle sandstensreservoirer i hovedparten af landet og nærkystområderne (Fig. 21).

Desuden findes der flere områder, hvor to eller flere af de potentielle reservoirer kan have et

geotermisk potentiale.

Overslagsberegninger viser at der findes flere områder som kan indeholde betydelige

geotermiske ressourcer (Fig. 22 og Fig. 23). De geologiske risici, - udover permeabilitet, kan

være tilstedeværelsen af saltstrukturer og forkastninger, som kan reducere areal/volumen af de

områder som kan udnyttes til geotermisk energi. Selv med de simple overslagsberegninger der

er udført her, viser resultatet at Danmarks undergrund har meget store geotermiske ressourcer

og at geotermisk energi vil kunne bidrage til varmeforsyningen i adskillige hundrede år.

Det må forventes at den danske undergrund i fremtiden blive attraktiv for udnyttelse til mange

formål, dvs. udover geotermiske udnyttelse også lagring af naturgas og CO2. Planlægning og

prioritering af disse alternative aktiviteter nødvendiggør at man udover at sikre bedre

geologiske modeller også sikre at den geologiske efterforskningsrisiko minimeres. Dette gøres

ved at styrke den geologiske og geofysiske viden om de geotermiske reservoirers udbredelse

og beskaffenhed. Det kan gøres ved indsamling af nye data og løbende langsigtet forskning,

idet en bedre geologisk database og en bedre forståelse giver en bedre og mere sikker

geologisk model.

27

More magazines by this user
Similar magazines