Lærerguiden er rettet mod 0. – 10. klasse. - Den Frie

denfrie.dk

Lærerguiden er rettet mod 0. – 10. klasse. - Den Frie

En lærerguide

ENTROPIA

- EN sOlOudsTIllINg mEd mARIANNE JøRgENsEN

13. april 19. maj 2013


Introduktion

i perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse

opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling med

marianne Jørgensen, der viser eksperimenterende

skulptur og landskabskunst. Udstillingen rummer

mulighed for at få en kropslig oplevelse i mødet med

kunsten og arbejder med velkendte ting og begreber fra

hverdagen, som fx naturen omkring os og begreber som

‘hjem’ og ‘kaos’.

i denne lærerguide finder du inspiration til forskellige

temaer, vinkler og problemstillinger i kan arbejde med

i forbindelse med udstillingen, og som kan inddrage

udstillingen i undervisningssammenhænge.

Til hvert tema er der knyttet en række spørgsmål og

opgaver i kan gennemgå før, under og efter et besøg i

udstillingen. Undervisningsforløbene på Den Frie

varetages af en af husets formidlere. Formidleren vil

altid tilpasse spørgsmål, arbejdsopgaver og tematikker

til klassetrin og elevernes forudsætninger.

Vi håber, du vil tage din klasse med i Den Frie og gå

på opdagelse i ENTROPIA sammen med en af vores

formidlere.

rigtig god fornøjelse!

2/7


marianne Jørgensen

- en introduktion

marianne jørgensen (f. 1959) er en dansk kunstner, der

blev uddannet fra Det jyske Kunstakademi i 1985. Hun

arbejder primært med installationskunst, skulptur, land

art og video.

marianne jørgensens arbejde udfordrer forestillingen

om, hvad en skulptur kan være. Ofte laver hun store

værker i naturen med inspiration i land art, og

undersøger feltet mellem skulptur, arkitektur, byrum og

landskabsrum, og undersøger spørgsmål som: Hvordan

bruger vi vores jord? Værkerne er ofte bygget op af

organiske materialer som planter og jord, hvilket giver

mulighed for en meget sanselig og kropslig oplevelse af

kunsten.

Værkerne er konceptuelle og procesorienterede:

Hvordan værket bliver til og udvikles er vigtigt. Det

gælder hvad end værket (bogstaveligt talt) sprænges ud

af jorden eller langsomt ændrer sig, efterhånden som

planterne, værkets organiske materiale, vokser frem. Et

fokus på den kunstneriske proces ses også ved, at

kunstneren eksempelvis filmer arbejdsprocessen og

lader andre mennesker deltage i tilblivelsen af værket.

marianne jørgensen er altså interesseret i selve det at

skabe, og hendes indgreb i vores by- og landskabsrum,

skaber nye perspektiver på vores verden, hverdag og

virkelig.

3/7


undervisningsforløb i ENTROPIA

i dette undervisningsforløb til marianne jørgensens

soloudstilling, har eleverne mulighed for at få en kropslig

oplevelse af kunsten, få et indblik i et eksperimenterende

skulpturbegreb og opleve, hvad kunst også kan være.

i undervisningsforløbet kan eleverne få en kropslig og

sanselig oplevelse af kunsten. marianne jørgensen

arbejder ofte i landskabet omkring os med naturens egne

materialer, og flere af hendes værker inviterer til, at man

deltager fysisk og bevæger sig i dem. i ENTrOpia vil i

også opleve en fleretagers, organisk konstruktion,

beplantet med græsarter fra den jydske hede, hvor man

kan bevæge sig ind mellem beplantningen og op ad

trappesystemer. Eleverne får mulighed for at opleve

et eksperimenterende skulpturbegreb og værker, der

beskæftiger sig med og optræder i vores allesammens

hverdag og daglige omgivelser.

Eleverne vil blive opfordret til aktivt at tage stilling til

værkerne på udstillingen og reflektere over tematikkerne

i forhold til deres eget liv. Udstillingen kan lægge op til at

overveje spørgsmål som: Hvilken betydning har

hjemmet? Hvordan forholder vi os til forandringer og til

det fremmede/udefrakommende?

igennem forløbet vil eleverne få mulighed for at opbygge

en større fortrolighed med samtidskunst og opleve,

hvordan kunsten kan bruges som et springbræt til at

belyse forhold og problemstillinger i deres eget liv.

4/7


skulpturens grænsefelter

marianne jørgensens kunst eksperimenterer med

skulpturbegrebet og grænsefeltet mellem natur, byrum,

arkitektur, landskab og skulptur. Skulpturen bliver til

noget vi kan være i eller til en del af vores hverdag.

Elementer fra naturen og landskabet flyttes indenfor og

tegn på menneskelige aktiviteter føres på modsat vis ud i

naturen, hvorved grænserne mellem inde/ude og natur/

kultur udviskes, og kunstbegrebet udforskes.

I klassen

Diskuter og overvej:

• Hvilken størrelse kan en skulptur have?

• Tal om og find eksempler på, hvad i forbinder med

en skulptur.

• Hvilken størrelse kan en skulptur have?

• Hvilke materialer kan den være lavet af?

• Hvor møder man normalt en skulptur?

• Hvad er forskellen mellem skulptur og maleri, og

hvilke oplevelser giver de forskellige værktyper os?

I udstillingen

Bevæg jer rundt i udstillingens rumlige konstruktion,

mellem beplantningen og op ad trapperne.

Se projekterne ”love alley”, ”aw!” og Drømmehullerne.

• Diskuter, om disse værker kan være en slags

skulpturer. Hvilke ligheder og forskelle oplever i i

forhold til den ‘klassiske’ skulptur?

• Bevæg jer rundt, duft, lyt og føl: Hvilke sanser bruger

i, når i oplever disse værker, i forhold til når i oplever

en ‘klassisk’ skulptur?

• Tal om, hvad materialevalget gør for oplevelsen

og sansningen af værkerne. Hvad betyder det for

oplevelsen, at værkerne er lavet af organiske

materialer? Hvordan ville oplevelsen være

anderledes, hvis de var lavet af fx marmor, jern,

bronze?

Sted og rum - hvad end det er inde eller ude - har stor

betydning for hvordan vi oplever kunsten.

• Diskuter forskellen mellem at opleve kunst på et

museum og på at opleve kunst ude i naturen, hvor

mange af marianne jørgensens værker er.

• Hvad betyder stedet for kunsten? Får kunsten en

større værdi, når det udstilles på et museum frem

for at være på en mark? Hvis ja, hvordan, hvis nej,

hvorfor ikke. Hvordan tilføjer kunstværket stedet/

omgivelserne nye betydninger? Opfører man sig

anderledes, når man oplever kunst på museum end

når man oplever det i naturen?

• Hvor synes i bedst om at møde kunsten og hvorfor?

Tilbage i klassen

Når i kommer tilbage på skolen, kan i arbejde på at

lave et værk i jeres dagligdags omgivelser, fx i skolens

nærområde. Overvej efterfølgende:

• Opleves omgivelserne/stedet anderledes, når der

blever skabt et værk? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Kan det få de forbipasserende til at lægge mærke

til nye eller bestemte ting i omgivelserne? Hvorfor/

hvorfor ikke?

5/7


Hjem og omgivelser

marianne jørgensen tager ofte udgangspunkt i det nære

og genkendelige fra vores hverdag. Det hverdagslige

eller begrebet ‘hjem’ er ofte repræsenteret, hvilket gør

udstillingen let at relatere til. Overfor det velkendte og

hverdagslige sætter marianne jørgensen det udefrakommende

vi ikke kan kontrollere, og som måske endda kan

betegnes som kaos det være sig ændringer i nabolaget

eller den aktuelle politiske situation. Hvad sker der,

når noget, vi ikke kan kontrollere, blander sig med vores

velkendte dagligdag? Kan det ukontrollerede kaos være

noget spændende eller nødvendigt?

I klassen

• Tal om betydningen af ‘hjem’. Hvorfor er det vigtigt

at have et hjem? Hvad er det specielle ved ens

hjem?

• Hvad er forskellen på at bo i byen og på landet

(fordele/ulemper)?

• Skriv fem ord ned, som er vigtige for dig ved omgivelserne

omkring dit hjem. Hvad betyder noget for

dig - liv, tryghed, oplevelser, shopping, naboer, ro,

flot natur, plads, dyr, eller noget helt andet?

På udstillingen

Videoerne ”Udsigten” og ”Udsigten 2 - Banerne kommer

viser udsigten fra kunstnernes hjem over en længere

periode. i videorne ser man, hvordan omgivelserne omkring

hendes hjem ændrer sig drastisk.

• Hvordan tror du, kunstneren har det med, at omgivelserne

omkring hendes hjem pludselig ændrer sig

så meget? Tror du, at hendes opførsel i hjemmet

vil ændre sig? Og tror du, at hendes opfattelse af

hjemmet forandrer sig? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Find eksempler i udstillingen, der viser nogle

anderledes landskaber/omgivelser, end dem i

normalt møder i jeres dagligdag. Hvordan har

kunstneren ændret de ‘normale’ landskaber?

Værkerne arbejder også med det udefrakommende og

det ukontrollerede.

• Kom med eksempler fra jeres eget liv på, hvordan

noget udefrakommende, i ikke selv kunne

bestemme, har haft indflydelse på jeres dagligdag.

• Tal om, hvordan vi bør forholde os til, når noget

udefrakommende, vi ikke kan kontrollere,

pludselig får indflydelse på vores dagligdag?

Tilbage i klassen

• Diskuter begreberne orden og kaos: Overvej, om det

altid er orden og det, vi selv bestemmer og planlægger,

der er det gode? Kan det udefrakommende,

kaotiske og ukontrollerede, vi ikke selv har valgt,

nogle gange være godt eller nødvendigt? (Kan det

fx overskride grænser, være en øjenåbner, bryde

faste rammer, lære os nyt, skabe spænding, skabe

nye perspektiver, være en modsætning til noget

kedeligt?)

• Tegn/mal/illustrer begrebet kaos. prøv at illustrere

kaos eller kaotiske hændelser først som noget negativt,

og bagefter som noget positivt.

6/7


Idéen og processen

Når en kunstner laver kunst, skal han/hun igennem

en proces fra ide til resultat. For marianne jørgensen er

selve processen og ikke kun det færdige resultat, vigtigt.

Hun fokuserer på hvordan værket bliver til: Et af hendes

værker er sprængt ud af jorden (bogstaveligt talt) og

andre værker af planter kommer langsomt til syne, idet

de vokser frem af jorden. Fokuset på processen ses også

ved, at marianne jørgensen ikke kun udstiller resultatet,

men også fx videoer der dokumenterer tilblivelsen af

værket.

I klassen

• Tal om begrebet ‘proces’. Hvornår gennemgår man

en process?

• Kom med eksempler fra jeres liv på, hvor processen

er vigtig (undervisningsformer i skolen, bagning,

eller tv-udsendelsen ”Bonderøven” osv.)

• Tal om processen i forhold til det at lave kunst.

På udstillingen

• Find eksempler i udstillingen på, hvordan et værk er

blevet til. Find steder i udstillingen hvor man kan se

og opleve processen bag værket. Hvor kan man se,

hvordan noget er blevet skabt eller har udviklet sig

over tid?

• Hvad synes i, at man får ud af at vise og opleve

processen bag værkerne? Hvordan er det forskelligt

fra kun at se et resultat?

• Tal om sammenhængen mellem fokuset på

processen og valget af (organiske) materialer.

Tilbage i klassen

• Del jer ind i grupper og lav et værk, hvor selve skabelsen

af værket og processen er det vigtigste. i kan

for eksempel lave værker, der på en sjov og spændende

måde forandrer sig over tid.

En del af processen er, at gå fra ide til resultat. marianne

jørgensen og mange andre kunstnere i dag, lægger

stor vægt på konceptet og ideen bag kunstværket. Dette

kaldes konceptkunst. måske tænker i, når i ser mange

af marianne jørgensens værker, at ”det kunne jeg også

have lavet” eller ”hvem-som-helst kunne have taget de

fotos eller plantet de blomster”. Det vidner om, at det

unikke ikke ligger i udførslen af værket, men i selve den

ide, kunstneren har fået.

• Kom med et bud på, hvad der skal til, for at en ide

kan defineres som et kunstværk. Hvor går grænsen,

og hvorfor?

• Diskuter hvad i synes, at en kunstner skal kunne?

Skal han/hun fx være god til at male? Kan det at

få gode ideer og udvikle koncepter (som marianne

jørgensen og andre konceptkunstnere) være nok til

at være en god kunstner? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Overvej hvor grænsen går mellem at være

konceptkunstner og fx opfinder, gartner,

projektudvikler, designer, event-maker.

Booking og praktisk information

Oplev udstillingen ENTROPIA - en soloudstilling

med marianne Jørgensen på egen hånd eller

book et undervisningsforløb med en af Den Fries

formidlere. Et undervisningsforløb varer ca. 1 time

og koster 450 kr. (+ entré). max. 30 elever. Henvendelse

vedrørende bestilling af undervisningsforløb,

spørgsmål eller specielle ønsker kan ske ved

henvendelse til;

formidling@denfrie.dk

Tlf. 33 12 28 03

Vi glæder os meget til at se jer i Den Frie til

spændende og lærerige oplevelser med kunsten!

7/7

More magazines by this user
Similar magazines