Lærerguiden er rettet mod 0. – 10. klasse. - Den Frie

denfrie.dk

Lærerguiden er rettet mod 0. – 10. klasse. - Den Frie

marianne Jørgensen

- en introduktion

marianne jørgensen (f. 1959) er en dansk kunstner, der

blev uddannet fra Det jyske Kunstakademi i 1985. Hun

arbejder primært med installationskunst, skulptur, land

art og video.

marianne jørgensens arbejde udfordrer forestillingen

om, hvad en skulptur kan være. Ofte laver hun store

værker i naturen med inspiration i land art, og

undersøger feltet mellem skulptur, arkitektur, byrum og

landskabsrum, og undersøger spørgsmål som: Hvordan

bruger vi vores jord? Værkerne er ofte bygget op af

organiske materialer som planter og jord, hvilket giver

mulighed for en meget sanselig og kropslig oplevelse af

kunsten.

Værkerne er konceptuelle og procesorienterede:

Hvordan værket bliver til og udvikles er vigtigt. Det

gælder hvad end værket (bogstaveligt talt) sprænges ud

af jorden eller langsomt ændrer sig, efterhånden som

planterne, værkets organiske materiale, vokser frem. Et

fokus på den kunstneriske proces ses også ved, at

kunstneren eksempelvis filmer arbejdsprocessen og

lader andre mennesker deltage i tilblivelsen af værket.

marianne jørgensen er altså interesseret i selve det at

skabe, og hendes indgreb i vores by- og landskabsrum,

skaber nye perspektiver på vores verden, hverdag og

virkelig.

3/7

More magazines by this user
Similar magazines