1973 Thomas S. Kuhn. Videnskabens revolutioner ... - Gaderummet

gaderummet.dk

1973 Thomas S. Kuhn. Videnskabens revolutioner ... - Gaderummet

udestående centrale spørgsmål. l kapitel XI overvejes det gennem en

diskussion af lærebogstraditionen, hvorfor det hidtil har været så V3.l1skeligt

at få øje på videnskabelige revolutioner. I kapitel XII beskrives

den revolutionære konkurrence mellem fortalerne for den gamle

ncrrma\videnskabelig; tradition og tilhængerne af den nye, og dermed

behandles den fremgangsmåde, som en videnskabsteori må sætte i stedet

for de kendte bekræftelses- eller afkræftelsesprocedurer i den almindelige

videnskabsopfattelse. Konkurrence mellem fløje i det videnskabelige

samfund er den eneste historiske proces, der nogensinde

har ført til en virkelig forkastelse af en tidligere accepteret teori eIler

antagelsen af en anden. Endelig vil kapitel XIII spørge, hvorledes

udviklingen gennem revolutioner kan forenes med det videnskabelige

fremskridts tilsyneladende enestående karakter. På det spørgsmål vil

dette essay imidlertid kun give hovedtrækkene af et svar, et svar, der

er afhængigt af egenskaber ved det videnskabelige samfund, som

kræver meget nøjere undersØgelse.

Nogle læsere vil utvivlsomt allerede betvivle, at historiske studier

skulle knnne føre til den form for begrebsændring, der tilsigtes her.

Et helt arsenal af distinktioner tyder på, at det ikke med rimelighed

kan lade sig gøre. Alt for ofte siger vi, at historien er en rent beskrivende

disciplin. De teser, der er antydet ovenfor, er imidlertid ofte

fortolkende og til tider foreskrivende. Ligeledes drejer mange af mine

generalisationer sig om videnskabsmændenes sociologi eller socialpsy·

kologi. mens i det mindste nogle U af mine konklusioner traditionelt

hører til i logik og erkendelsesteori. I det foregående afsnit kunoel

jeg endog synes at have brudt den meget indflydelsesrige dist.inktiOn

mellem _opdagelses-sammenhæng« og _begrundelses-sammenhænge.'

Kan denne sammenblanding af forskellige områder og opgaver tyde

/på andet end fuldstændig forvirring? I

Efter at være intellektuelt opflasket ,*ed disse og Iignende distinktioner

er ieg fuldstændig klar over deres ,betydning og styrke. I mange

år regnede jeg dem for mønstret på erkendelse, og ieg tror stadig, at

de i en fornuftig omformulering har DOget vigtigt at sige os. Men mine

forsøg på at anvende dem - selv grosso rltodo - på de konkrete situationer,

hvor erkendelse bliver indvundet, accepteret og tilegnet har

fået dem til at synes overordentlig problematiske. Nu ligner de mere

integrerede led i en traditionel klasse af svar på de spørgsmål, de

er blevet anvendt på, end elementære logiske eller metodologiske

distinktioner, som skulle gå forud for analysen af den videnskabelige

erkendelse. Denne gåen i ring gør dem ikke ugyldige, men den gør dem

46

til led i en teori, og de bliver dermed tilgængelige for den samme

ransagelse, som regelmæssigt anvendes på andre teorier. Hvis de skal

indeholde andet end den rene abstraktion, må dette indhold afsløres

ved at undersØge, hvorledes de anvendes på de data, de skal belyse.

Hvorledes skulle historien undgå. at være et væld af fænomener, sOm

erkendelsesteorier med rimelighed kan anvendes på?

47

More magazines by this user
Similar magazines