Kompendium: ART SPIRIT COACHING - Steen Lykke.dk

steenlykke.dk

Kompendium: ART SPIRIT COACHING - Steen Lykke.dk

ART-SPIRIT-COACHING

Bygger på 3 traditioner :

Traditioner fra moderne coaching og dens arbejdsformer, værktøjer

Æstetiske traditioner og arbejdsprocesser

Spirituelle traditioner og arbejdsformer

INDHOLD

1.DET SÆRLIGE VED COACHING OG

VED ART-SPIRIT-COACHING 3

2.HVORFOR ARBEJDE MED KREATIVITET OG

MENINGSFULDHED?

Baggrunden :

Flerperspektivisk dannelse og liv 5

Personlighedstyper 7

Der er forskel på viden og visdom 8

Vi har flere intelligenser 9

Meningen – fylde 11

En generel model : Forandrings- og forvandlingsprocesser 12

3. COACHING-TRADITIONENER

Den klassiske - GROW- modellen 21

Sofia Manning 38

Løsningsorienteret coaching 41

4. Filosofiske traditioner : FÆNOMENOLOGIEN 48

Det fænomenologiske menneskesyn 51

Det konkrete forhold til verden 55

Sansning og væren i samtalen 58

5. ÆSTETIK 59

Hvorfor æstetiske læreprocesser 61

Erfaringsbegrebet 64

Den æstetiske læringsmodel 65

Livsstilsændring? 69

Æstetisk coachingsmodel 70

Decentrering 71

Virkeligheder 72

Decentrering igen 73

Den kunstanaloge holdning 74

Sproget i æstetisk coaching 75

Spørgsmålene og opgaverne i æstetisk coaching 77

Eks. på æstetisk coaching/teambuilding 80

6. MENING OG SPIRITUALITET 83

Nøglerne til mening og spiritualitet 84

www.steenlykke.dk 1

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Nærvær 84

Være i stedet for have 85

Opmærksomhed 85

Forvandling 86

Sindsro 86

Livskunst 87

FORVANDLINGSPROCESSER 88

Spirituelle traditioner 91

Dyder/etik 91

Eks. på spirituelt arbejde(Pema Chödrön) 93

HVAD ER MEDITATION? 95

Meditationspraksisser 96

Spirituel erfaring – i ørkenfædre og mødre 102

Spiritualitet fra neden 103

Om vestens behov for spirituel coaching 105

Litteratur 107

Kompendiet er ikke bygget op som en fortløbende bog, men indeholder centrale modeller og

tekster, som alle kan læses enkeltvis. Så brug indholdsfortegnelsen. Og tilføj egne vigtige

tekster og modeller.

Modellerne skal gerne fungere praktisk. Teksterne er til hovedet og til argumentation.

www.steenlykke.dk 2

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


1. DET SÆRLIGE ved

ART-SPIRIT-COACHING

COACHING:

Coaching-begrebet er blevet diffust samtidig med at det er blevet så populært. Det er blevet

populært bl.a. fordi det rammer nogle centrale behov uden at være belastet af terapeutiske

traditioner. Det diffuse handler om at det nu bruges om al form for vejledning. Jeg ser det som

en videreførelse af en hjælpe-tradition med særlig vægt på fremtidsmuligheder, på eget

engagement og ansvarlighed og handling.

En af de mest brugte definitioner stammer fra Whitmore (1996) : ”Coaching er at låse op for

et menneskes potentiale ….Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise

dem…”. Denne klassiske definition af coaching rummer de 4 centrale elementer i coaching

som har gjort det til en slags moderne hybrid, der både fornyer, erstatter og dog viderefører

nogle elementer fra gamle begreber som terapi og vejledning.

Elementerne er :

1)”låse op” : dvs. arbejder med noget fastlåst, som kan åbnes, befris, tøs op…Ændringerne

kommer indefra og ud. Mange af de første bøger om coaching havde titler som ”The inner

game of…” Ved bevidstgørelse af indre mekanisme kan der ske ændringer. Disse bøger

handlede om sport, men blev hurtigt anvendt i erhvervslivet.

2)”potentiale” – potens – muligheder – dvs. du ser ikke først og fremmest på hvad personen

har kunnet til nu, men på mulighederne. I filosofiens historie tilbage til Aristoteles har der

været to forståelser af potentiale :

a) en essentialistisk – det handler om at udvikle ét i forvejen værende potentiale – en essens,

bestemte egenskaber eller dyder, som findes i enhver, eller

b) at skabe potentialet, mens vi finder det.

3) at lære i stedet for at modtage undervisning eller instruktion. Det forudsætter egen

ansvarlighed og engagement i livet. Et forhold, der netop kan være problematisk.

4) Coachingbegrebet er oprindeligt brugt i sportverdenen. Derfor tales der om præstationer.

Men det afgørende er, at det drejer sig om ændringer i praksis, om handlinger. I

modsætning til viden om. ”The knowing-gap” er centralt – vi véd så meget, men hvad sker

der i praksis?

ART-SPIRIT-COACHING

Arbejder med det hele menneske – dvs. brug af både praktiske, etiske, følelsesmæssige,

intellektuelle og æstetiske dimensioner – i denne proces. Dvs. tilgodeser både en

hverdagspraktisk, en videnskabelig, en æstetisk og en spirituel side ved livet. Ved at være ved

vores fulde fem.

Arbejdet med det kreative giver adgang til bevidstgørelsen på en helt anden måde. Fjenden i

mange ændringsprocesser er forestillingen om at ”kunne regne den ud”, ofte i form af tanker,

der kører i ring. At bruge sanserne giver en direkte adgang til verden. Og bringer dig væk fra

”kværnen”, gentagelsen. Muligheden er at komme i et helt andet rum, der både åbner sanser

www.steenlykke.dk 3

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


og sind og dermed handler, ved at bruge kunstneriske udtryk. Som Piet Hein sagde, går alle

kreative processer vejen over ”det ubevidste”. Dvs. du må lære at give slip, lade komme.

Vi kan ville meget, men det er det ubevidste der bestemmer, så hvordan får du et godt

samarbejde med disse dele af dig selv?

Vore ønsker og potentialer kender vi kun delvist. Og har kun delvist magt over. Vi må have

en tillid til livet og underet. Vi må have et samarbejde med det dybere (hvad enten vi kalder

det ”det ubevidste” eller noget andet).

Måske kan du bringes til at præstere mere, men det giver ikke i sig selv mening.

Ligeså vanskeligt som spørgsmålet om mening er, ligeså vigtigt er det. Arbejdet med

meningsfuldhedens dimensioner er en del af denne coaching.

Egoet står ofte i vejen for ændringer. Jeg kan og vil selv. Og det lykkes måske én gang. Troen

på beherskelse. Vores tro på at kunne beherske verden står i vejen for megen udvikling.

Det spirituelle handler om, at der er noget i verden der er større end egoet.

Det handler om at genvinde fornemmelsen for underet.

Mening har med visdom og kærlighed at gøre.

Forudsætningen er at være samlet i sin egen midte, uforstyrret af egen grådighed og andres

forventninger.

COACHING

KREATIVITET MENING

ÆSTETIK SPIRITUALITET

www.steenlykke.dk 4

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


LIVET HAR FLERE DIMENSIONER ELLER

PERSPEKTIVER

HVERDAGSERFARING OG –TALE

Knytte til hverdagserfaringer

Hverdagssprog og orienteringsviden

Afprøve og udvide handlerepertoire

Automatisere modeller/måder og rekognoscere (udspionere) i alternativer

Samarbejde og konkurrence efter forspring i ydelser

Afprøve i komplekse hverdagssituationer

FORMÅL : ERHVERVE HANDLEKOMPETENCER TIL HVERDAGSPAKSIS

ÆSTETISK ERFARING OG DANNELSE

Tingene – livet - er ikke kun som det ser ud, men det er, hvad det kan blive til – at se med et

andet blik, at lytte med andre ører

At lege med bevægelsen, formen, farven, ordene, sangen, tonerne, forestillingen

At skabe små værker i dagligdagen

Det er oplevelsen af intensiteten og nærværet

Kunstneriske udtryk og traditioner

At træde frem – performe – i det små og store

FORMÅL : UDVIDE OPLEVELSEN OG DENS SPILLERUM

DYBERE ERFARING OG BESINDELSE (SPIRITUALITET)

Være opmærksom, forundrende.

Opleve langsomt og i ro, umage

Vælge flertydige og paradokse udsagn

Tavshed – tien

www.steenlykke.dk 5

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Lad spørgsmål være åbne

Gribe dialogisk udvidelse af modsætninger

Fælles symbolsk handlinger og ritualer

Besindelse – spørgen efter dybere mening v.hj.a. forskellige traditioner

FORMÅL : BÆRE UVISHED OG MODSÆTNINGER, OPNÅ DYBDE

VIDENSKABELIG ERFARING OG FORMULERING

Stille indsnævrende spørgsmål, observere systematisk, eksperimentere

Beskrive præcist, forklare begreber, formulere sammenhænge

Formode, sammenligne sammenhænge

Konstruere modeller

Forskellige fagdiscipliner som supplerende synsmåder

Deltage i diskurser i en kredsen om erkendelse

Systematisk indordning i etablerede teorier

FORMÅL : AT FÅ INDBLIK I TEORETISKE SAMMENHÆNGE

www.steenlykke.dk 6

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


PERSONLIGHEDER/TYPER

Psykologer har i hele århundredet beskæftiget sig med forskellige personlighedstyper

eller grundlæggende holdninger.

Én tradition har taget udgangspunkt i folks spontane holdning til livet og livsbetingelserne i

almindelighed og skelnet imellem 4 forskellige holdninger :

Den praktiske,

Den videnskabelige

Den etiske

Den æstetiske

Alle er tilbøjelige til at orientere sig mere imod én af disse end de andre, dels som et resultat

af personlig konstitution, dels som et resultat af uddannelse, opvækst o.a.

Den æstetiske type adskiller sig fra den etiske og videnskabelige ved at være immanent og

kontemplativ, i modsætning til den retrospektive, forklarende holdning hos den

videnskabsorienterede person og den prospektive målrettethed hos den etiske.

En æstetisk person vil typisk lade opmærksomheden hvile på kunstværket uden at tænke på

dets forbindelse til fortid eller fremtid. For æstetikeren er det at erfare det individuelle objekt

vigtigere end at lave sammenligninger eller at prøve at forstå dets oprindelse eller formål. I

modsætning hertil ser den videnskabelige person tilbage i tid i et forsøg på at finde rationelle

forklaringer. Den etiske person arbejder imod visse mål i et forsøg på at frembringe det gode.

Den æstetiske holdning kan også karakteriseres ved dens sansning og konkrethed i

modsætning til generaliseringer og abstrakthed hos den videnskabelige og etiske. Objektet ses

altid som individuelt og unikt komplekst, hvorimod objekter og facts fra det videnskabelige

og etiske synspunkt betragtes som instanser eller eksempler uden specifik individuel værdi.

Den æstetiske holdning betragtes ofte som overfladisk, fordi så meget vigtighed er forbundet

med frembringelsen og det at blive set, hørt. I modsætning til den praktiske, hvor objektet ses

i lyset af brugbarhed.

Hos den æstetiske holdning er der en særlig menneskelig interesse som ikke kan identificeres

hos andre. På trods af at æstetisk anerkendelse karakteriseres af intim koncentration om det

individuelle arbejde, har erfaringen, i modsætning til den praktiske holdning, en særlig

upersonlig karakter. Den æstetiske person, der contemplates et kunstværk overgiver sig

spontant til værket og lader det egocentriske synspunkt tilbage, jf. Kant`s ”disinteresseret

glæde” til understregning af holdningens upersonlige karakter.

Inden for den æstetiske grundholdning kan der skelnes imellem forskellige typer med vægt

på:

♦ Sanser (former, farver f.eks. før de bliver til mening med)

♦ Motorik (ved beskrivelser af malerier bruges ord som skubbe, rejse, stræbe mod f.eks.)

♦ Kognition i form af imagination og minder (det associerende). Kan ofte fremtræde enten

• Generelle (appellerer til alle)

• Fælles (generelle for nogle, f.eks. et miljø)

• Individuelle (har privat karakter)

♦ Imagination (mange personlige associationer – tiltales ofte af figurative og narrative

billeder)

♦ Intellekt – inkluderer logisk tænkning, ofte i form af bedømmelse, begrebsliggørelse og

evnen til at konkludere

♦ Emotionalitet. F.eks. dimensionen behag – ubehag.

www.steenlykke.dk 7

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


De videnskabelige dogmer har haft en tilbøjelighed til dominans,

f.eks. dogmet om viden

Det videnskabelige dogme siger at viden er eksplicit, kan beskrives i ord, er sand og

velbegrundet.

Dermed udelukkes kvalitative erfaringer der er svære at udtrykke på den måde.

Dogmet kræver , at:

- alle ord kan defineres éntydigt og eksplicit

- alle ords betydning er offentlig

- virkeligheden er af sig selv opdelt i afgrænsede enheder

- videnskabens mål er at afdække givne enheder og etablere det nødvendige begrebsapparat

- der er harmoni imellem ord og enheder

f.eks. diagnoser og sygdomme

Og dogmet om færdigheder

Dogmet siger at alle færdigheder er baseret på regler og lader sig beskrive i regler

(kogebøger), dvs. eksakte procedurer.

Polanyi lancerer begrebet “tavs viden” (kundskab), som den fundamentale vidensform.

Tavs viden er “vores levede liv” .

Som får udtryk i praksis og i fortællingerne om praksis.

Som kan komme i dialog med den rationelle viden.

Hvor meget af den tavse viden, der kan aktualiseres, hvor meget der principielt er tavst, kan

diskuteres.

Men den personlige kundskab vokser ved at tavs viden og refleksion arbejder sammen.

Refleksionen kan være “korrektionsredskabet” i forhold til traditionen

Innovation opstår sjældent gennem refleksion

Der er en bagvedliggende viden (kundskab), der forsvinder, når den tavse overførsel fra

generation til generation forsvinder og erstattes af systemer og teknologi.

www.steenlykke.dk 8

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


GARDNERs

teori om intelligensens 8 1/2 moduler

Intelligens for sprog - grundlæggende færdigheder til at forstå sprogets opbygning,

betydning, lyde.

Intelligens for musik - grundlæggende færdigheder for at skelne tonehøjde og rytmer.

Intelligens for det logisk-matematiske -grundlæggende færdigheder for abstraktioner, logiske

strukturer, sammenhænge og genkendelige mønstre. At kunne erkende, udvælge og løse

problemer.

Intelligens for det rumlige - grundlæggende færdigheder er visuel perception - at være god til

at se rumlige strukturer og til at danne billeder i hovedet. desuden skal man kunne omsætte og

udføre det man ser f.eks. ved tegning eller anden fremstilling.

Intelligens for det kropslige-kinestetiske - grundlæggende færdigheder er differentieret brug

af kroppen og gode færdigheder til at håndtere ting og genstande og til at udtrykke sine

følelser igennem sit kropssprog.

Forudsætningen for udvikling af dette modul er aktivitet og udfoldelse.

Intelligens for det personlige indre - grundlæggende færdigheder

er en differentieret perception af egen tilstand og følelser. At kunne iagttage, forarbejde og

opfatte selvet.

Her er ikke noget selvstændigt sprog til rådighed.

Intelligens for den personlige omverden - grundlæggende færdigheder er differentieret

opmærksomhed og skelnen mellem personers adfærd, følelser, temperament, stemninger,

motivationer og hensigter - stor empati.

De to sidste har tæt sammenhæng, men forskellig udformning afhængig af kultur.

Den naturalistiske - evnen til at genkende mønstre bl.a., men ikke kun, i naturen.

Den eksistentielle/spirituelle - sans for tilværelsens åndelige og eksistentielle sider

Modulerne arbejder altid, men er udviklet i forskellig grad, afhængig af den enkeltes vilkår

for øvelse og træning og for hvad kulturen lægger vægt på.

LÆRINGSTILGANGE

Iflg. Gardner kan man lære igennem mindst fem forskellige tilgange :

1) Narrativt, hvor man tilegner sig og organiserer sin viden i fortællingens sruktur

2) Logisk- kvantitativ, hvor viden udtrykkes i tal, formler eller udledes deduktivt

3) Grundlagsmæssigt, hvor man hæfter sig ved det begrebslige eller det filosofiske grundlag

4)Æstetisk hvor man hæfter sig ved den sanselige fremtrædelsesform

www.steenlykke.dk 9

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


5) Eksperimentelt hvor man nærmer sig et område ved at prøve sig frem og eksperimentere

Viden må tilegnes under forsøg på praktisk anvendelse af den.

Viden tilegnes bedst i den situation, hvor det er meningsfuldt at bruge den og under

vejledning af en person, der mestrer den og selv udøver den.

Gardner slår til lyd for indførelse af en moderne mesterlære.

www.steenlykke.dk 10

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


MENINGEN

Citeret og bearbejdet fra Lakha Lamas tekst

På www lakha.dk

1) Tilværelsens mening skabes gennem holdningen til tilværelsen – som en slags

”selvopfyldende profeti”.

Hverken troen på orden eller kaos, men på menneskets evne til at skabe orden på trods.

2) Menneskenaturen er grundlæggende fleksibel. Uanset hvad, beholder du en evne til at

bestemme om du vil vokse eller ej.

At leve indbefatter, at du stiller dig ansigt til ansigt med tilværelsens uundgåelige smerte

og lidelse.

Udsættes man for livets grænsesituationer – tab, død, smerte, isolation, absurditet –kan man

kun overvinde dem ved at finde retningen og motivationen for at fortsætte vejen. En sådan

beslutsomhed skal læres i krisesituationer.

Det handler om at undgå destruktive tankeprocesser, undskyldninger, selvtilfredshed,

ubevidste beslutninger om destruktion.

Vi kan lære at øve indflydelse på den retning vores liv tager, og på den måde, hvorpå vi

reagerer på livssituationer.

Det handler om at

Udvikle evnen til at hvile i sig selv, uafhængig af andres bedømmelse

Nå til erkendelse af, hvad der er det dyrebareste i vores liv og at forstå at værdsætte hvert

skridt på vores vej

Opnå en dybere bevidsthed om, hvordan vi kan forenkle vores tankeform, øge livskvaliteten

og undgå forvirring

Udvikle evnen til at omstille sig og finde nye veje, så man bedre kan give slip på fortiden,

leve i nuet og skabe en bedre fremtid

Det kræver pleje af den mentale hygiejne og at skabe balance mellem hjerne og hjerte.

Når man føler et menneske berigende at være sammen med er det ofte de indre værdier, der

gør sig gældende. Det er denne rigdom og harmoni, der arbejdes med.

Fra indre ro og rigdom til skabelse af glæde og gavn for andre.

Den selviske egoisme er hovedårsagen til ulykke, ægte kærlighed og fast medfølelse er

vigtige for at opnå dybere fred og lykke.

Så udvikle din egen visdom (se Matthieus om erfaring)

En medfølende holdning udvikler et dybere forhold til andre.(Men bland ikke naivitet og

affekt-følelser ind i medfølelsen).

Medfølelsen er en meget dynamisk energi, som har kapaciteten til at beskytte én selv mod

forstyrrende energier og medfølelse får os til at føle os rigere

www.steenlykke.dk 11

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


FORANDRINGSPROCESSER

.

Se links til C.O.Scharmer på hjemmesiden.

Forandring er ikke et fag, der kan læres videnskabeligt.

Ligesom det ikke kan læres videnskabeligt at leve – alene og sammen.

Forandringsprocesser er mere beslægtet med etisk, politisk og kunstnerisk og eller

spirituel praksis end med (pædagogisk og psykologisk) teori og videnskab.

ILLUSIONER

Der er en illusion, der først skal gøres op med, nemlig :

At vi kan opstille en beskrivelse af tilstanden som den er nu. At vi dernæst kan opstille en

beskrivelse af, hvordan vi gerne vil have det, v.hj.a. idealer og modeller. At vi så kan udtænke

en strategi for, hvordan vi kommer fra nuværende virkelighed til ideal.

Denne tankegang vil aldrig blive til praksis.

Den hviler på yderligere 3 illusioner :

1) At vi med fornuften kan beskrive og udtænke fremtiden og vejene dertil.

2) At vi kan iagttage udefra, sætte os selv udenfor. At vi kan observere og iværksætte

”neutralt”. Som om man ikke selv var en del af systemet.

3) At nutiden kan konstruere fremtiden.

Sociologiens fædre (Durkheim, Comte og den tidlige Weber) baserede deres arbejde på

det rationelle iagttagende perspektiv, med focus på objektive sociale data, strukturer og

systemer.

Det 20.århundredes sociologi og socialvidenskaber skiftede til det andet perspektiv:

Du er selv en del af det du iagttager – det handler om processer og agenter, der udspiller

strukturer og systemer. Du er en del. Du ser hvad du ser fra en bestemt position.

Du er ikke bare en del af det sociale samspil. Din egen tilstand er afgørende for hvad du ser,

oplever og dermed hvad der sker omkring dig.

Ændring handler om 3 processer:

1) SANSNING: At åbne op til verden udenfor og aktivere en kapacitet til at sanse og beskrive

uden at være adskilt fra det observerede. Der står sanse og ikke kun kognitivt beskrive.

Denne bevægelse bryder med den antagelse for kognition og tænkning, at den, der observerer

og det observerede er to adskilte ; i stedet er den baseret på den fænomenologiske tradition for

videnskab og sansning.

2) DYBERE OPMÆRKSOMHED : At åbne for, hvad der ønsker at dukke op og give

adgang til en dybde, der ikke længere skiller hvad der ”ønsker” at dukke op fra hvad der

allerede er.

Perspektivet er altså at sanse det væsentlige, og dermed den væsentlige fremtid.

Ingen kan møde de eksisterende udfordringer ved at operere kun på basis af tidligere

erfaringer. Vi må finde en dybere læringscirkel, baseret på sansningen af en opdukkende

fremtid, snarere end på fortids erfaringer. Det handler om en læreproces, der ”tuner” ind på,

www.steenlykke.dk 12

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


trækker os ind i fremtidige muligheder snarere end simpel reflekteren på forskellige erfaringer

med fortiden.

3) SKABELSE/CREATING : At gøre det nye til virkelighed ved at aktivere en kapacitet til

sam-skaben der ikke længere adskiller hovedet, hjertets og kroppens intelligens. I denne

proces indgår arbejde med prototyper og skebelse af nye virkeligheder.

Vi må bryde med den analytiske antagelse, at vi først må ”regne” den ud” og så

”implementere” løsningen. I stedet må vi erkende at reel innovation arbejder mest den anden

vej rundt : vi starter med at agere før vi helt forstår, hvad vi gør.

Eller vi begynder at tænke med krop, intuition og fornemmelse på linje med tanken.

TO LÆRINGSCIRKLER

Vi kan ikke nøjes med den læringscirkel, der har domineret organisations-, ledelses- og

pædagogisk tænkning i årtier, nemlig den Kolb`ske, efter amerikaneren David Kolb (se

yderligere på hjemmesiden):

Læring via refleksion over tidligere erfaringer:

Fra fortiden –

HANDLE

PLANLÆGGE OBSERVÉRE

REFLEKTÉRE

For at skabe kapaciteten til dybe innovationer, må ledere blive opmærksomme på og ændre

det indre sted, hvorfra de opererer som individer, som teams og som større kollektive

væsener.

www.steenlykke.dk 13

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


UDFORDRINGEN

Lære af fremtiden som den bliver til.

Sansning og dybere kundskab.

SE

HANDLE SANSE

VÆRE

(NU, SAMMEN)

Vi står alle over for situationer, hvor det handler om at slippe gamle virkeligheder og

”selv´er”, og åbne for, tage fat på og levendegøre nye. At passere tærskelen kræver kendskab

til at give slip på det gamle og lade nyt dukke op.

Kernetemaet i vor aktuelle globale vanskeligheder, er ikke at vi mangler ressourcer, men at vi

ikke har den individuelle og kollektive kapacitet til at krydse tærskelen mellem fortid og

fremtid.

”DEN BLINDE PLET”

Interventioners succes afhænger af den indre tilstand hos de(n) intervenerende, i princippet

begge/alle deltagere.

Hvad der tæller, er ikke kun hvad vi gør eller hvordan vi gør det, men den ”indre tilstand”, det

indre sted, hvorfra vi operer eller de kilder, hvorfra vores handlinger stammer.

Hvis vi spørger : ”Hvor kommer vore handlinger fra?” vil de fleste ikke være i stand til at

svare. Det blinde sted handler om kilden, hvorfra vi operer når vi gør hvad vi gør – stedet for

karakteren af den opmærksomhed, vi bruger når vi forholder os til en situation og skaber

verden.

For at skabe kapacitet til dybe innovationer, må vi som mennesker og samtalepartnere blive

opmærksomme på og ændre det indre sted, hvorfra vi opererer.

Hvad der tæller, er ikke kun hvad vi gør eller hvordan vi gør det, men den ”indre tilstand”, det

indre sted hvorfra vi operer eller kilder hvorfra vores handlinger stammer. Vores dybere

motivation. Som vil være tilstede i måden at agere på.

Denne dybere motivation betyder en masse for hvordan vi er at være sammen med –

Så den er ikke bare en privat ting. Når vi taler kompetencer slår den igennem i det vi kalder

samarbejdsevne, personlig kompetence o.lign. Den viser sig i vores udstråling.

www.steenlykke.dk 14

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Det er stedet for kvaliteten i den opmærksomhed, vi bruger, når vi forholder os til en

situation og er med til at skabe verden.

MODEL:

AT KOMME FRA VANETÆNKNING OG VANEREAKTIONER TIL

DYBERE ERKENDELSE OG

AT ETABLERE NYE VANER OG STRUKTURER

Downloading:

Gentage det vante

Suspendere

Se

udefra

Omdirigere

Sanse

fra helheden

Give slip

Tænkning

Følelse

Vilje

„Presencing“

Fra grunden

Vende på hovedet

Hvad er meningen?

Hvad er sjælen i det?

Etablere:

Nye rutiner

Nye strukturer Udføre

Lave prototyper:

fra konkrete sammenhænge

Konkretisere

Udkrystallisere:

fra fremtiden

Lade komme/

Modtage

Bearbejdet ud fra C.O.Scharmer

Modellen sammenfatter vores overvejelser:

Fra venstre mod højre illustrerer den skiftet fra gamle vaner over den åbne sansning og

eksperimentet til fastlæggelse af ny praksis.

Det er klassisk laboratorietænkning med rødder tilbage til Kurt Lewin (DEFREEZING,

EXPERIMENT, REFREEZING)

Oppefra og ned og op igen – fortæller modellen om at gå fra overflade til dybde og op igen:

Fra vaner til reelt at sanse virkeligheden som den er, ved at se, høre, fornemme både

UDEFRA OG INDEFRA

Det er klassisk kunstnerisk og åndelig praksis med rod i globale visdomstraditioner, kunst og

æstetik.

Målet er gennem reel tilstedeværelse og stort nærvær at kunne sanse både hvad der er og hvad

der er i kim, på vej, hvad der er muligt. Midtvejs i modellen går vi i dybden og rører ved

meningen med det hele – vores egen funktion, livs- og arbejdsgnist og sjæl.

De næste skridt handler om at udkrystallisere intentioner og visioner i både ideer og praksis,

ved at give ideerne krop (udarbejde prototyper/rendyrkede urealistiske modeller og så gå mod

nye strukturer og vaner).

Enhver kunstner, innovator, leder, skribent, musiker, forsker har en egen måde at opnå adgang

til en dybere menneskelig kapacitet - til at skabe. På samme måde med ethvert stort team,

enhver stor organisation, samfund eller social bevægelse. Den får magt og magi ved at tappe

fra dens dybere kraft.

www.steenlykke.dk 15

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Hvad der adskiller begyndere fra mesteren i enhver profession - fra lærere til arkitekter,

bønder, musikere, sportsfolk – er mesterens kapacitet til at arbejde fra det dybere sted, at

tappe fra den dybeste menneskelige kapacitet, til at sam-skabe verden på ny – og skabe

omgivelser der hjælper andre til at gøre de samme.

Den dybere erkendelse og sansning af både nutid og fremtid er både et individuel og

kollektivt fænomen – stedet for den bedste fremtids mulighed – et sted, hvor alt overflødigt

må forsvinde. I stedet for at operere fra et begrænset snævert ego, skifter vi focus til at arbejde

fra et større nærvær der dukker op fra omgivelserne også.

Det er at komme gennem nåleøjet.

TILBAGE TIL UDFORDRINGERNE – BEHOVET FOR KOGNITIVE

SKIFT

Hermed er vi tilbage ved vor tids store udfordringer : Hvad skal der til for at skabe

væsentlige fornyelser i de situationer, som vi står ansigt til ansigt med på tværs af kulturer,

niveauer og systemer ?

Det kræver en ny form for kapacitet : vi må udvikle kapaciteten til kognitive skift i de indre

steder (kilder), hvorfra systemer (det individuelle og det fælles) arbejder.

Det er, hvad store personligheder gør – og hvad de altid har gjort :

-at kunne rekonfigurere focus og struktur for opmærksomheden.

Dette at skifte opmærksomhedens struktur, gør for organisationer, hvad meditation gør for

individer : det fordyber opmærksomhedsprocessen og forhøjer antallet af muligheder for at

svare på udfordringer. Meditation er at rette opmærksomheden. I grupper handler det om at

hjælpe til at skifte struktur for den kollektive opmærksomhed - som en kollektiv virkeligheds

meditation som sker fra øjeblik til øjeblik.

Opdyrkelsen af denne form for kapacitet involverer omstilling af opmærksomhedskvaliteten.

Det kræver omdannelse af gamle mønstre for tænken, følen og intention ved at:

Åbne sindet gennem anerkendende undersøgelse mere end domfældelse.

Åbne hjertet ved at skabe en port til udvidet sansning snarere end følelsesmæssig

reaktion.

Åbne viljen til et højere formål end én selv og ved at slippe snævre intentioner og

identiteter.

Færdigheder, der kan trænes :

At kunne suspendere gamle reaktionsmåder (i tanke, følelser og handlinger)

At kunne omdirigere sin perception – kunne se tingene fra andre positioner, sig selv og

virksomheden, set udefra

At kunne give slip – på stædighed – og være tilstede

At kunne vende på hovedet – inversion

www.steenlykke.dk 16

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


At kunne lade komme/tage imod – lade ideer, forestillinger opstå uden beherskelse

At kunne konkretisere – skabe nye strukturer, former, vaner

At kunne performe – ud fra det ægte følte og ny-skabte

Det kræver opdyrkelse og raffinering af ledelsen af sit eget liv. Det er et eget lederskab, der

focuserer på metoder og redskaber, der hjælper, (også grupper af aktører) til at se, sanse og

skabe sammen på en måde der transformerer gamle mønstre og aktualiserer fremtidige

muligheder. Det vigtigste redskab ved denne teknologi er os selv, og kapaciteten til skift i det

indre sted, hvorfra vi arbejder.

TRADITIONER AT STØTTE SIG PÅ

Metoderne i feltet kommer flere steder fra:

Fænomenologi

Globale visdomstraditioner

Kunst, æstetik

Dialog

Fælles aktionsforskning.

Disse metodologiske traditioner - fænomenologien, globale visdomstraditioner, kunstneriske

arbejdsprocesser og en ubyrokratisk praksisskabelse – udfordrer fundamentale formodninger i

konventionel vestlig videnskab og teknologi. Hvad der er nyt er en integreret ramme, som

blander disse traditioner i en ny og samlet proces af dybere sansning og erkendelse. Sådan en

proces kan vokse over en udvidet periode af mange måneder, eller det kan også ske på et

øjeblik.

www.steenlykke.dk 17

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


PRINCIPPER FOR AT SE OG SANSE

Suspendér vanedømmen

Bevægelse : skift position og perspektiv

Følg detaljen, bevægelsen i konteksten

Immerse dig selv i alle de relevante sammenhænge der er på spil

Adgang til din uvidenhed

Adgang til hjerteintelligens (følelser som perceptionens empatiske organer)

Omdirigér din opmærksomhed til et lytte- og modtageperspektiv fra hele det område,

der arbejdes med

Brug dit focuserede og dit slørede blik (central og perifér seen)

Vær disciplineret i ikke at være påtrængende med dine domme – vær ”attuned” til

området og følg det som begynder at komme til syne

www.steenlykke.dk 18

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


PRINCIPPER FOR DYBERE OPMÆRKSOMHED

At sanse og lade éns højest mulige fremtid være nærværende

Tilbagetrækning og refleksion : tillad den indre kundskab at komme frem

Gå til et sted med stilhed, hvor kundskaben kommer til overfladen

De to spørgsmål, der er rødder til kreativiteten . Hvad er det vigtigste ? Hvem er jeg

egentlig?

Hvad er min opgave? mit arbejde?

At gå igennem nåleøjet : Alt hvad der ikke er essentielt må forsvinde.

Nærværet/opmærksomheden på hvad der søger at dukke op gennem os.

At bruge dig selv som et instrument

Naturen som indgangsport

Nærværet eller opmærksomheden kommer fra den dybeste kilde du har

Goethe :

”Mennesket kender kun sig selv i den udstrækning det kender verden; det bliver opmærksom

på sig selv i verden, og opmærksom på verden i sig selv. Ethvert objekt, omfattet af

kontemplation, åbner et nyt organ i os.”

www.steenlykke.dk 19

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


PRINCIPPER FOR KRYSTALLISERING AF VISION OG

INTENTION

Intention er ikke kun den mest magtfulde kraft, det er den eneste

Hvis du focuserer på udvikling af din intention længe nok, vil den træde i handling

Krystallisering : Der er ikke noget mere magtfuldt i den kreative proces end at vide

HVAD du vil skabe

Lad det små forsvinde og overgiv dig til den store vilje (Martin Buber)

Den vigtigste øjeblikke i en samtale er forberedelsen, nærværet

At afdække den fælles vilje er den mest usynlige dimension i stort lederskab

Margaret Mead sagde :

Tvivl aldrig på at en lille gruppe af overbeviste indbyggere kan ændre verden. I virkeligheden

er det det eneste, der nogensinde har ændret noget.”

J.W.von Goethe:

Lige meget hvad du kan eller drømmer om du kan, begynd på det.

Mod har geni og magt og magi i sig

www.steenlykke.dk 20

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


COACHING

Klassikeren : John Whitmore

Coaching på Jobbet

Redigeret og sammenfattet

Rødderne ligger i sportsverdenens træning – derfor ordet præstationer.

Men det afgørende nye er focuseringen på spillerens indre tilstand, at ”modstanderen i ens

eget hoved er større og stærkere end personen på den anden side af nettet”

KERNEN:

LÅSE OP FOR MENNESKERS POTENTIALE, TIL AT MAKSIMERE DERES EGNE

PRÆSTATIONER. AT HJÆLPE MENNESKER TIL AT LÆRE FREM FOR AT

UNDERVISE DEM.

Det er jo Sokrates om igen. I stedet for den psykologiske model med at vi er tomme kar er der

kommet mere optimistiske modeller, om agernet der har egetræet i sig – der er brug for

næring, og lys

God coaching bør bringe en idrætsudøver hinsides begrænsningerne for coachens eller

mentorens egen viden

POTENTIALE –at få det bedste frem i én.

Med mindre coachen tror at folk har større evner end de i øjeblikket realiserer, vil han ikke

være i stand til at hjælpe dem med at udtrykke det. Han må opfatte mennesker i lyset af deres

potentiale, ikke deres præstation.

Vi kan yde noget ekstraordinært. Krisen kan være en udløser.

Vi ved fra eksperimenter i undervisning, at lærerens forventning til eleven producerer

resultater i sig selv.

ANVENDELSE

Coaching kan være individuelle eller gruppe-samtaler.

Coaching kan anvendes i forhold:

Motivering af medarbejdere

Delegering

Problemløsning

Internt samarbejde

Team-building

Udviklingssamtaler

Opgaveløsning

Planlægning og opfølgning

Medarbejderudvikling

Gruppearbejde

En coaching-session kan være kort:

Medarbejderen: Jeg gjorde hvad vi blev enige om men det fungerer ikke

Chefen kan sige: ”Du må have gjort noget forkert. Prøv sådan….” Eller :

www.steenlykke.dk 21

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


”Lige et øjeblik, men se, om du kan finde ud af, præcis hvor og hvornår blokeringen opstår, så

vender jeg tilbage og hjælper med en løsning…”

Det er vigtigt at lære egne skjulte potentialer at kende.

HVOR STOR EN PROCENTDEL AF FOLKS POTENTIALE BRUGER DE I DERES

DAGLIGE ARBEJDE?

(GENNEMSNITSSVARET ER 40 %)

Begrundelserne henviser til :

De ting folk er gode til uden for deres arbejdsplads

Hvordan folk reagerer i en krisesituation

”jeg ved bare jeg kan være mere produktiv”

”Hvilke blokeringer forhindrer dig i at bruge resten af dit potentiale?”

Svarene lyder:

”Mit firmas fastlåste strukturer og vaner

Mangel på opmuntring og muligheder for at bruge mine ressourcer

Lederstilen i mit firma”

Den umiskendelige indre blokering er den samme:

Frygten for at fejle eller mangel på selvtillid, selvværd og selvtillid

Forudsætningen er tillid – derfor er første skridt i en coaching etablering af kontakt.

Når nu selvtillid er nøglen til at maksimere potentialet er det nødvendigt med en række

successer. Intet fremmer succes som succes.

I COACHING ER INTET MERE VIGTIGT END AT DEN COACHEDE FÅR DE

ØNSKEDE RESULTATER GENNEM COACHING-SESSIONEN.

Derfor må der opnås maksimal klarhed og forpligtelse.

Folk må mærke deres egene bestræbelser.

Folk må altså mødes med tillid.

Coaching er en intervention, der bygger på et underliggende mål om at opbygge andres

selvtillid uafhængig af opgaven og emnet.

Coaching er ikke bare en teknik, men snarere en måde at lede på, en måde at behandle

mennesker på, en måde at være på.

INVOLVERING er forudsætningen. Det indebærer at tage ANSVAR – det betyder også at

man bliver stillet til regnskab for sine handlinger.

ANSVARLIGHED indebærer valg – valg indebærer frihed.

Kan man udøve coaching uden at være enig i filosofien bag?

Til en vis grad. Man kan benytte metoden systematisk og opnå resultater i en vis udstrækning.

BEVIDSTHED

Det første centrale element i coaching er BEVIDSTHED, der er et produkt af focuseret

opmærksomhed, koncentration og klarhed.

At være bevidst indebærer at have viden om noget gennem en årvågenhed i observation

og fortolkning af det, man ser, hører og føler etc.

www.steenlykke.dk 22

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Vores daglige bevidsthed er i almindelighed dårlig. Den kan øges igennem focuseret

opmærksomhed og øvelse. Det er ligesom at sætte et forstørrelsesglas eller et høreapparat på.

Det er indsamlingen og den klare perception af de relevante kendsgerninger og informationer

og evnen til at afgøre hvad der er relevant. Denne evne inkluderer en forståelse af systemer,

dynamik og relationer mellem ting og mennesker og uundgåeligt en vis psykologisk

forståelse. Bevidsthed rummer også selvindsigt, især m.h.t. at erkende, hvornår og hvordan

følelser eller behov forvrænger ens perception.

I udviklingen af fysiske færdigheder spiller bevidstheden om kropslige fornemmelser en

afgørende rolle – at blive bevidst om fornemmelserne under en aktivitet.

I stedet for at vise noget, handler det om at spørge til noget. Det handler om at afdække

fysiske og mentale egenskaber hos hver enkelt individ, mens det samtidig opbygger evnen til

og troen på at blive bedre uden at følge andres koncepter.

Hvad, vi har behov for at skærpe vores bevidsthed over for, er forskelligt.

I sport er det fysisk.

For musikere handler det om auditiv bevidsthed.

For forretningsfolk: mental bevidsthed plus følelsesmæssig plus…

BEVIDSTHED ER AT VIDE HVAD DER FOREGÅR OMKRING ÉN.

SELVINDSIGT ER AT VIDE HVAD MAN OPLEVER..

D.v.s. at øge sit INPUT : Når du kører på arbejde er det alle indtrykkene fra bilen, vejen,

trafikken.

Den gode bilist lægger mærke til flest ting, bearbejde bedst og finde et bedre output.

BEVIDSTHED ER INPUT AF HØJ KVALITET.

Det personlige engagement giver kvalitet.

Hvis jeg siger til dig : Blomsterne er røde, får du et standardbillede.

Hvis du selv ser på blomsterne – og jeg spørger, hvilke farve har blomsterne? Giver jeg dig

mulighed for at opleve en eksplosion af detaljer af forskellig karakter.

Det andet, der karakteriserer bevidsthed, er FEED-BACK – fra miljøet, fra ens krop,

handlinger fra udstyr (ikke bare fra andre mennesker).

ANSVAR

Ansvarlighed er afgørende for gode præstationer.

Når vi accepterer, vælger og tager ansvar for vores handlinger, føler vi en større grad af

forpligtelse for deres manifestation, og derfor bliver vores præstation også bedre.

Hvis vi bliver beordret eller truet kan vi udføre opgaven men ikke optimalt.

Ægte ansvarsfølelse involverer tilstedeværelse af valgmuligheder.

Når du spørger sportsfolk om hvad der er afgørende for deres præstation, er holdningen eller

sindstilstanden hos udøveren nøglen til enhver form for præstation.

Hvad betyder psyken ?

”umådeligt”

”100 %”

”det er hele spillet”

”man konkurrerer med psyken”

www.steenlykke.dk 23

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


”det er hvor kroppens bevægelser kommer fra”.

PSYKEN ER NØGLEN

Mental indstilling

Viden Erfaring

(i sport :teknik) (isport :form)

For nogle år siden var det teknik og fysisk form sportstrænere arbejdede med.

Trænerne forsøgte at fortælle sportsfolkene hvad de skulle gøre og tog dermed ansvaret.

Den bedste måde at udvikle og vedligeholde den mentale indstilling til at præstere, er

kontinuerligt at opbygge BEVIDSTHED OG ANSVARLIGHED gennem daglig træning og

proces.

Coachen er ikke en problemløser, en lærer, en konsulent, en isntruktør og heller ikke engang

en ekspert. Han er kun resonansbund, en hjælper, en rådgiver, en bevidsthedsskærper.

HVAD ER DE IDEELLE EGENSKABER FOR EN COACH?

Tålmodig

Objektiv

Støttende

God lytter

Hurtigt opfattende

Bevidst

Selvindsigt

Opmærksom

God hukommelse

En god coach behøver ikke have erfaring eller teknik viden på det område, hvor han coacher.

Men hvis han ikke fuldt ud tror på aktørens potentiale og værdien af ansvarlighed, vil han

mene han har behov for ekspertice på området for at kunne coache.

Den mindre gode coach vil være tilbøjelig til at overdosere ekspertindholdet.

Hvis mangelen på kommunikation er problemet på overfladen – symptomet – er modstanden

mod kommunikation måske problemet.

PROBLEMER KAN KUN LØSES PÅ NIVEAUET UNDER DET, HVOR DE ER

ÅBENBARE.

www.steenlykke.dk 24

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Det er svært, men ikke umuligt for en ekspert at være en god coach.

EFFEKTIVE SPØRGSMÅL

Det er spørgsmål og opgaver, der bedst skaber bevidsthed og ansvarlighed.

Vi må undersøge effektiviteten af forskellige spørgsmål.

Med et eks. : ”Se på bolden.”

Får det os til at se på bolden? Nej.

”Ser du /så du på bolden?”

Vi reagerer defensivt, måske lyver vi

”Hvorfor ser du ikke/så du ikke på bolden?”

Mere forsvar og måske lidt analyse af hvorfor.

Hvordan er virkningen af disse sp.:

”Hvilken vej roterer bolden, når den kommer mod dig?”

”Hvor højt passerer den over nettet?”

”Roterer den hurtigere eller langsommere efter sit opspring – denne gang/hver gang?”

”Hvor langt er den fra din modstander, når du kan se, hvilken vej den roterer?”

4 vigtige virkninger:

Denne type spørgsmål tvinger spilleren til at iagttage bolden. Ellers kan man ikke svare på

spørgsmålet.

Spilleren bliver nødt til at fokuserer på et mere detaljeret niveau end normalt for at kunne

svare. Det forudsætter en højere kvalitet af input.

De efterlyste svar er beskrivende og ikke bedømmende, så der er ingen risiko for at forfalde til

selvkritik og ødelæggelse af selvfølelsen

Coachen kan verificere nøjagtigheden i spillerens svar og dermed kvaliteten i

koncentrationen.

Kernen i coaching er med hvilken effekt vi forsøger at skabe bevidsthed og ansvarlighed –

hvad gør vi for at opnå denne effekt?

Det er nyttesløst blot at kræve, hvad vi ønsker. Vi må stille effektive sp.

I en virksomhed :

Hvor meget har vi på lager lige nu?

Hvad er det største problem lige nu?

På hvilken måde vil denne prisændring påvirke jeres nye kunder?

Hvilken teknologisk støtte får I brug for?

Specifikke sop. Kræver specifikke svar.

Man stiller som regel sp. For at indhente informationer, oplysninger.

www.steenlykke.dk 25

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Men som coach er svarene for mig af sekundær betydning. Det er ikke mig der skal bruge

informationerne. Jeg har brug for at vide at den anden har informationen. Svarene giver

coachen en mulighed for at vurdere den linje der skal følges i det næste.

De effektive spørgsmål til skærpelse af bevidsthed og ansvarlighed, begynder med HV:

Hvad, hvornår, hvem, hvor meget, hvor mange.

Ikke hvorfor, idet det ofte rummer kritik og får den adspurgte tilat indtage en forsvarsposition.

Og både hvorfor og hvordan kan – hvis de ikke begrundes – resulterer i analytisk tænkning,

der kan modvirke det tilsigtede.

Analyse(tænkning) og bevidsthed (observation) er to forskellige mentale processer, der så at

sige er umulige at gennemføre simultant. Hvis der er behov for nøjagtig rapportering af

kendsgerninger er det bedre midlertidigt at indstille en analysere af deres retning og mening.

Det er bedre at formulere hvorfor-spørgsmålene som ”hvad er årsagerne til…?” og hvordanspørgsmålene

til ”Hvilke skridt kan man tage til…?

De fremkalder mere specifikke og konkrete svar.

DETALJER:

Spørgsmålene begynder bredt og focuserer lidt efter lidt på detaljer.

Eks. med tæppet: først ses farve, mønster, måske en plet…..

Med forstørrelsesglas kan man få øje på mere.

Mikroskop kan bringe endnu mere frem.

Du må gå dybere og dybere for at fastholde den andens engagement og for at bevidstgøre om

dunkle punkter.

Men hvilke aspekter er det så vigtigt at focusere på ? Interesseområder?

Princippet er at sp. Følger bør følge aktørens interesse og tankegang, ikke coachens.

Hvis coachen bestemmer spørgsmålenes retning, vil han underminere aktørens følelse af

ansvar. Hvis det ender blindt må aktøren selv finde ud af det.

Hvis han ikke får lov til at udforske de muligheder, der har hans interesse, vil fascinationen

være tilbøjelig til at bestemme og forårsage forstyrrelse i det videre forløb.

Paradoksalt kan det være værdifuldt for coachen at focusere på de aspekter, som den coachede

tilsyneladende forsøger at undgå. ”Jeg har lagt mærke til at du ikke har nævnt….er der nogen

speciel grund til det?”

Blinde vinkler

Hvilken del af dit slag har du sværest ved at føle eller være fuldt bevidst om? Kan man spørge

golf-spilleren.

I den blinde plet ligger der højst sandsynligt et fortrængt ubehag eller ej fejl i bevægelsen.

Coachens spørgsmål vil øge bevidstheden, så man bedre kan mærke og senere ændre noget.

Ledende sp. Angiver ofte at coachen ikke tror på det han spørger om. Hvorfor i alverden

gjorde du det?

Hvis coachen har et forslag så kom med det.

Lyt til svarene

Coachen må lytte opmærksomt. Ellers går tilliden tabt og han ved ikke hvad der skal

være de næste spørgsmål.

Det bør være en flydende proces. Spørgsmålene kan ikke præfabrikeres.

Det er bedre at lytte og så finde det næste spørgsmål.

www.steenlykke.dk 26

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Lytning kræver færdighed og øvelse.

Det kræver du er interesseret i den anden.

Væk med focuseringen på sig selv og egne tanker og hvad vi derefter skal sige.

Det sværeste for en coach er at lære er måske at tie stille.

Ideer til spørgsmål :

”Hvad ellers/hvad andet?” Brugt efter svarene vil ligesom tålmodig tavshed ofte fremkalde

mere.

”Hvis du kendte svaret, hvad ville det så være?” er ikke så tosset et spørgsmål som det lyder.

Det kan ofte hjælpe aktøren til at komme om bag ved en blokering.

”Hvad vil konsekvensen være for dig selv eller andre?”

”Hvilke kriterier benytter du dig af?”

”Hvad er den mest udfordrende ting for dig?”

”Hvilket råd ville du give en ven i din situation?”

”Forestil dig at du har en dialog med den klogeste person du kender. Hvad ville han/hun sige

du skulle gøre?”

”Jeg véd ikke hvad jeg skal spørge om nu. Hvad ville du spørge om?”

”Hvad vil du opnå/tabe ved at gøre/sige dette?”

”Hvis nogen sagde/gjorde det mod dig, hvad ville du så føle/tænke/gøre?”

RÆKKEFØLGEN AF SPØRGSMÅL

Hvad skal der stilles spørgsmål om og i hvilken rækkefølge?

GROW

Coaching kan være ganske uformel, simpelthen en måde at lede på – så er den mest effektiv.

Så i den ene ende: I den anden ende :Uformel, i den anden ende : Planlagt og struktureret.

Så roller og formål er

tydelige

Sekvenser af spørgsmål:

GOAL – fastsættelse af mål for seancen , kort- såvel som langsigtede mål

REALITY – for at undersøge den foreliggende situation

OPTIONS – alternative strategier og handlemuligheder og handlingsmuligheder

WILL – planlægning: HVAD skal der gøres. HVORNÅR og af HVEM.

www.steenlykke.dk 27

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Hvis der er talt tidligere kan samtalen begynde eller starte på ethvert af stadierne.

Hvorfor MÅL før SITUATION?

Mål, der er baseret på den foreliggende virkelighed, er tilbøjelige til enten at blive negative (

som en reaktion på et problem, begrænset af tidligere præstationer, kreativt underlødige

p.gr.a. simpel ekstrapolering og lavt ambitionsniveau) eller at få en virkning, der er stik

modsat den tilsigtede.

Mål, der opstilles ud fra en fastlæggelse af den ideelle langsigtede løsning og efterfølges af

identificering af realistiske skridt på vejen mod idealet, er som regel

Langt mere inspirerende, kreative og motiverende.

Uden sammenhæng med BEVIDSTHED og ANSVARLIGHED og færdigheden i at stille

spørgsmål, der skaber de, har GROW kun ringe værdi.

1.MÅL

En seance begynder med at der sættes mål for selve seancen.

Hvis det er den coachede selv der har søgt coaching, er det klart ham der bør definere.

Selv hvor han er blevet indbudt, beordret til samtrale for at løse noget specifikt. Er det nyttigt

at spørge den coachede hvad han ønsker at få ud af samtalen.

”Hvad kunne du godt tænke dig at få ud af denne seance?”

”Jeg har sat en halv time af til dette; hvad vil du gerne have opnået i løbet af denne tid?”

”Hvad vil være det mest nyttige for dig at få ud af denne seance?”

Kan give svar som :

”En ramme for næste måned, som jeg kan arbejde videre på”

”En klar opfattelse af og et engagement i mine næste to aktiviteter”

”En beslutning om hvilken side jeg skal gå til”

”En forståelse af, hvad der er de væsentligste problemer”

”Et accepteret budget for arbejdet.”

ØNSKER/DRØMME.

Somme tider er det vigtigt at gå dybt ned og hen til de store drømme, længslerne, ønskerne,

som man har opgivet eller glemt.

Dernæst: man kan drømme om så meget, hvad vil du så gerne?

Dernæst : hvad er så vigtigt? Måske endda nødvendigt!

Når vi kommer til målet eller målene for det foreliggende problem /opgve er vi nødt til at

skelne imellem SLUTMÅL OG PRÆSTATIONSMÅL

Slutmål er den overordnede målsætning. Ofte et mål man ikke har kontrol over.

F.eks. at blive førende på markedet.

Præstationsmål

www.steenlykke.dk 28

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Identificering af det præstationsniveau, som du mener vil give dig en god mulighed for at nå

slutmålet. Det er stort set inden for éns kontrol, og det tilvejebringer som regel en måde at

måle fremskridt på.

F.eks. at løbe 5 km på…tid.

EJENDOMSRETTEN TIL MÅLENE

Befalinger er ikke motiverende.

Selv om ledere får leveret bestemte mål eller selv har det, er det værd at lade medarbejderne

selv fastsætte mål og holde en sund distance til egne mål.

Der vil altid være valgmuligheder, f.eks. m.h.t. hvem, hvad og hvornår.

Eks. med regler for skydevåben

EGENSKABER VED ET GODT MÅL

SMART

Specifikt

Måleligt

Aftalt

Realistisk

Tidsbestemt

FØRE FREM:

Forståeligt

Relevant

Etisk

Miljørigtigt

KLART

Krævende

Legalt

Analogt

Registreret

Tiltrækkende

MOTIVATION

HVIS ET MÅL IKKE ER REALISTISK, ER DER IKKE NOGET HÅB, MEN HVIS DET

IKKE ER KRÆVENDE NOK, UDFORDRENDE NOK, ER DER IKKE NOGEN

MOTIVATION.

Positivt tiltrækkende

Lad være med at tænke på den røde ballon – du tænker ikke på andet.

Fra cricket: Bliv nu ikke slået ud af den første bold.

LEGALE, ETISKE, MILJØRIGTIGE

www.steenlykke.dk 29

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Umoralske mål eller overspringelser, forringer moralen på lang sigt!

De som vil vinde vinder meget, og de som frygter at tabe taber meget.

2.VIRKELIGHEDEN

Fra DRØMME

Til SLUTMÅL

Til PRÆSTATIONSMÅL

Til PROCES

Man kan hævde at mål ikke kan laves før vi kender virkeligheden, men et formål er en

forudsætning for at give en diskussion retning og mening. Guldet er ønsket. Selv når målene

kun kan defineres løseligt før vi véd mere om virkeligheden er det vigtigt. Så kan vi vende

tilbage til målene, når vi véd mere.

BESKRIVENDE,”OBJEKTIV”.

Det vigtigste ved undersøgelsen er virkeligheden er at være beskrivende, ”objektiv”.

Vores forudfattede meninger, bekymringer, håb og frygt, vurderinger, meninger reducerer

objektiviteten.

BEVIDSTHED er at opfatte ting som de er.

SELVINDSIGT er at erkende disse indre faktorer, der forvrænger vores perception af

virkeligheden. Objektivitet findes ikke, men hvor er vores grad af den?

Det kræver uhildethed, og evne til at formulere sp. Så der kræves saglige svar af den coachede

”Hvilke faktorer var afgørende for din beslutning?” giver mere nøjagtighed end ”Hvorfor

gjorde du det?”

der fremkalder undskyldninger eller snakken efter munden.

Coachen bør anvende en deskriptivt terminologi, frem for en evaluerende terminologi, og bør

opmuntre den coachede til det samme. Det bidrager til upartiskhed og undersøgelse og

formindsker destruktiv selvkritik, som forvrænger perceptionen.

www.steenlykke.dk 30

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


B

E RIGTIG

D GOD

Ø SUCCES

M

M VAGE DETALJERET DESKRIPTIV

E

N GENERALISERINGER SPECIFIK AKSE

D

E FIASKO

FORKERT

DÅRLIG

Den konversation vi anvender i daglig tale og megen ledelsesmæssig sammenhæng ligger ofte

tv. I coachingen handler det om at bevæge sig mod højre.

Jo mere specifikke og beskrivende ord og sætninger, desto mere produktiv.

Hold dig så tæt ved den horisontale akse som muligt.

I stedet for dårlig : f.eks. klar strukturering, monoton, kort, farverig, under deltagernes

vidensniveau osv.

Nogle ord er rent beskrivende, andre får kun vertikal værdi, når man er enig om værdien,

nogle er evaluerende f.eks. god, dårlig, rigtig, forkert.

Fortæl ikke en skarpskytte at han skød ved siden af, men fortæl ham at hans skud var 3

centimeter over plet og halvanden cm til højre, hvis han skal kunne ændre.

Beskrivelse tilfører energi, kritik trækker fra.

BEVIDSTHED

Hvis en coach udelukkende stiller og modtager spørgsmål fra det nromale bevidsthedsniveau,

kan han måske hjælpe den coachede til at strukturere sin tanker, men han får ikke noget

indblik i nye og dybere bevidsthedsniveauer.

Hvis den coachede bliver nødt til at tænke før han svarer (vender øjene opad) bliver

bevidstheden skærpet. Han må trænge længere ned for at hente svar, fordybe sig. Når det er

sket bliver den nye bevidsthed bevidst. Og den coachede bliver styrket.

Vi har i en vis udstrækning kontrol over, hvad vi er bevidste om, men det er det ubevidste der

styrer os.

FØLG DEN COACHEDE

www.steenlykke.dk 31

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Den gode coache følger den coachedes tankegang, men er opmærksom på forbindelse til

sagen. Først når den coachede er færdig med alle sine aspekter, kan coachen nævne de ting,

som måske er udeladt. Hvis et side spor, så : ”På hvilken måde er dette knyttet til emnet?”

Ved at følge den andens tankegang vindes tillid – den anden føler respekt, støtte.

Det giver tryghed til at lufte sine egne ting, hvorved døren for virkeligheden åbnes i stedet for

”jeg vil fortælle dig hvad jeg tror du ønsker at høre eller hvad der vil holde mig fri af

problemer”.

Måske startes i symptomer, før problemerne kommer frem.

Problemer skal behandles på niveauet under det, hvor de manifesterer sig, hvis de skal

elimineres permanent.

Virkeligheden handler ofte om tal, begivenheder, iværksatte initiativer, forhindringer,

ressourcer osv.

Ved færdigheder handler virkeligheden også om: syn, hørelse og følesans.

Kropsbevidsthed indebærer automatisk selvkorrektion.

Prøv at lukke øjnene og ret din opmærksomhed mod dine ansigtsmuskler. Du vil måske

mærke en rynket pande, spændte kæbemuskler. Næsten samtidig med bevidstheden herom, vil

du mærke en afspænding, derefter afslappelse. Det samme gælder ved komplicerede fysiske

bevægelser.

Hvis opmærksomheden rettes indad mod de bevægende dele, vil man følel de

effektivitetsreducerende spændinger, og automatisk vil man slappe af og dermed opnå en

bedre præstation. Dette er grundlaget for coaching til at udvikle sportlig teknik og dygtighed.

Det er en teknik indefra og ud i stedet for udefra og ind. Og det er en teknik som udøveren

selv ejer, i modsætning til at det er træneren der har løsningen

SANSERNE

Er et aspekt af den indre bevidsthed – ligesom FØLELSERNE.

F.eks.

Hvad føler du når du uventet bliver kaldt ind på chefens kontor?

Hvilke følelser sidder du tilbage med efter den sidste prikkerunde?

Hvad tror du at du er bange for?

Hvor i din krop mærker du spændinger?

Hvad er den fremherskende følelse, når du ved du har udført et godt stykke arbejde?

Kan du angive på en skala fra et til ti, hvor stor tiltro du har til, at du kan levere en god

præstation i eftermiddag?

Selvindsigten skal også omfatte ens tanker og holdninger i den påægldendende situation – og

her medbringer vi en masse gammelt stof.

Hvis vi ikke anerkender deres eksistens og kompenserer for deres virkninger vil de forvrænge

vor realitetssans.

Tanker er i regelen forbundet med følelser. Alle følelser afspejles i kroppen, ligesom

kropsfornemmelser udløser tanker.

Bekymringer, blokeringer og hæmninger kan angribes gennem tankegang, krop eller følelser

og en afklaring af en af dem vil være tilbøjelig til at frigøre de andre…

Stress kan måske mindskes ved at identificere muskelspændinger, ved at bevidstgøre følelser i

forbindelse med overarbejde eller afdække holdninger såsom perfektionisme. Måske skal der

arbejdes med alle 3.

www.steenlykke.dk 32

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


SPØRGSMÅL TIL VIRKELIGHEDEN

Kravet om et svar er væsentlig for at tvinge den coachede til at tænke, til at

undersøge, til at se, til at føle og til at være engageret.

Spørgsmålene skal kræve skarp focus for at opnå detaljeret input af høj kvalitet

Svarene vedr. virkeligheden bør være beskrivende og ikke bedømmende for at

sikre ærlighed og nøjagtighed.

Svarene skal være af en tilstrækkelig kvalitet og hyppighed til at give coachen en

løbende feedback.

HVAD, HVORNÅR, HVOR, HVEM OG HVOR MEGET – søger kendsgerninger.

IKKE VHORDAN OG HVORFOR.

De to ord indbyder til analyse og meningsdannelse, og til forsvar.

Et godt spørgsmål er : Hvad har du gjort i den forbindelse indtil nu? FULGT OP AF : Hvad

har virkningerne været af den handling?

Det tjener til at understrege forskellen på tanke og handling.

Ofte er det den grundige undersøgelse af virkeligheden der giver svar til læsning, før vi

overhovedet er nået til det.

De åbenlyse valgmuligheder, der viser sig i virkelighedsfasen eller endog i mål-fasen er ofte

tilstrækkelige – derfor giv tid til disse faser.

3. MULIGHEDER

MAXIMERING

Hensigten er at etablere så mange valgmuligheder/alternativer som muligt. Sæt kvantiteten

højt. Vent med alle vurderingerne. Det er stimulerende at producere muligheder – en kreativ

proces. At skabe en bredde af muligheder. Ungdå præferencer, censur, latterliggørelse,

barrierer eller behov for fuldstændighed.

Alle bidrag skrives ned – lige meget hvor fjollede de synes. Der kan være en kim til en idé,

der kan få betydning i lyset af senere forslag.

DE NEGATIVE ANTAGELSER, DER KAN STANDSE:

Det kan ikke lade sig gøre

…..på den måde

Det vil de aldrig gå med til

Det bliver for dyrt

Det har jeg/vi ikke tid til

Det har andre allerede tænkt på

De indeholder alle en afvisning

”HVAD NU, HVIS….”

”Hvad nu hvis du havde penge nok…”

”Hvad nu hvis der var folk til at hjælpe dig”…

”Hvis du kendte løsningen, hvad var den så…”

www.steenlykke.dk 33

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


”Hvad nu, hvis der ikke var nogen forhindring..”

”Hvad ville du så gøre..”

Det handler om at fjerne censuren fra den rationelle tænkning, få frigjort kreative tanker….

VALG AF ALTERNATIV

Gå listen igennem, men det kan vise sig at det er kombinationer af flere muligheder, der skal

til.

Det kan også være at der er en klar impuls fra den coachede, en impuls som er kommet

undervejs.

”Jeg har et par andre potentielle muligheder. Vil du høre dem?” kan være coachens bidrag,

når den coachede synes udtømt.

Pas på byrokratisering af denne proces.

4. BESLUTNING – WILL

Omdanne en overvejelser til beslutning.

Opbygge en handlingsplan, som lever op til tydeligt specificerede krav og er baseret på et

nøje gennemarbejdet grundlag, og somanvender den størst mulige spændvidde af

byggematerialer.

”Hvad vil du gøre?” – er noget andet end ”hvad kunne du gøre?” eller ”Hvad tænker du på at

gøre?”

”Hvilke af disse muligheder har du i sinde at føre ud i livet? Signalerer den samme

beslutsomhed.

Så kommer alle detaljerne i beslutningen :

”Hvornår vil du gøre det?”

Det sværeste af alle spørgsmål. Det er vigtigt at binde den coachede til præcise tidsangivelser.

”Vil denne handling føre til dit mål?”

Et check – fører den i retning af målet med seancen og det langsigtede mål.

”Hvilke forhindringer kan du komme ud for undervejs?”

Forstyrrende eksterne scenarier kan ligge og lure. Nogle mennesker oplever hurtigt en

aftagende forpligtelse og venter egentlig blot på en undskyldning for ikke at fuldføre. Prøv at

forebygge dette.

”Hvem har behov for at blive informeret?” – hvem er de berørte? Plan for orientering,

samtaler?

”Hvilken støtte har du brug for?” –hænger måske sammen med det foregående. Eksterne

personer, færdigheder, ressourcer. Bare det at indvie en anden gør nogen til vidne, forstørrer

chancen for gennemførelse.

”Hvordan og hvornår får du den støtte?” Der skal tages de nødvendige skridt ellers hjælper

det ikke. Sørg for at handlingerne bliver klare.

www.steenlykke.dk 34

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


”Hvilke andre overvejelser har du?”

”Angiv på en skala fra et til ti, hvor sikker du er på, at du vil gennemføre de handlinger, vi er

blevet enige om” – det er en angivelse af den coachedes intention om at udføre opgaven.

”Hvad forhindrer det i at blive en 10`er?”

Hvis tallet er lavt, skal målene så reduceres, tidsfristen eller?

De der scorer lavere end 8, gennemfører sjældent handlingen. Hvis det i virkeligheden er ´en

af de opgaver, den coachede ikke vil gennemføre, så hjælp med at få den droppet. Vi har alle

opgaver vi bliver ved med at have stående på listerne, men som vi ikke (vil) gennemføre(r).

Så den coachede ikke løber ind i nederlag, hvor det ikke er nødvendigt.

AFSLUTNING

Sørg evt. for nedskrivning.

Sørg evt. for gennemlæsning – så det er tydeligt og forståeligt…

GOAL / MÅL

GROW – FASER OG SPØRGSMÅL

Hvad vil du arbejde med? Emnet, problemet?

Hvilken form for resultat søger du opnået ved af slutningen af dette møde?

Hvor langt og hvor detaljeret forventer du at komme i løbet af dette møde?

Hvad er dit langsigtede mål i forbindelse med dette spørgsmål?

Hvilke umiddelbare initiativer kan du identificere, og hvad er deres tidsramme?

REALITY / VIRKELIGHED

Hvad er den nuværende situation mere detaljeret?

Hvilke og hvor store er dine betænkeligheder vedrørende situationen?

Hvem er påvirket af situationen ud over dig?

Hvem kender til dit ønske om at gøre noget ved det?

Hvor stor kontrol har du over resultatet?

Hvem har ellers kontrol over det og hvor meget?

Hvilke initiativer har du taget indtil nu?

Hvad forhindrede dig i at gøre mere?

Hvilke forhindringer skal overvindes på vejen?

Har du indre blokeringer eller personlig modstand, som hæmmer dine initiativer?

Hvilke ressourcer har du allerede? Færdigheder, tid, entusiasme, penge, støtte?

Hvilke andre ressourcer vil du få brug for? Hvor vil du hente dem?

Hvad drejer det sig i virkeligheden om : kernen i problemet eller udfaldet af det?

OPTIONS / VALGMULIGHEDER

www.steenlykke.dk 35

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


På hvilke måder kan du angribe problemet?

Lav en liste over alternativerne, store og små, hele og delvise løsninger?

Hvad kunne du ellers gøre?

Hvad ville du gøre, hvis du havde mere tid, et større budget, eller hvis du var chef?

Vil du høre et forslag fra min side?

Hvad er fordelene og ulemperne ved hvert af de nævnte alternativer?

Hvilket ville give det bedste resultat?

Hvilke løsninger tiltaler dig mest?

Hvilken løsning ville give dig den største tilfredsstillelse?

WILL / IVÆRKSÆTTELSE

Hvilken handlemulighed eller handlemuligheder vælger du?

I hvilket omfang opfylder dette alle dine målsætninger?

Hvad er dine kriterier for succes?

Hvornår præcis vil du igangsætte og afslutte hver handling?

Hvad kunne forhindre dig i at tage disse skridt eller nå dit mål?

Hvilken personlig modstand har du evt. imod at tage disse initiativer?

Hvad vil du gøre for at fjerne disse ydre og indre blokeringer?

Hvem har behov for at blive informeret om dine planer?

Hvilken støtte har du behov for og fra hvem?

Hvad vil du gøre for at få den støtte og hvornår?

Hvad kan jeg gøre for at støtte dig?

I hvor høj grad føler du dig forpligtet til at føre disse handlinger ud i livet? Angiv dit

engagement på en skala fra 1 til 10.

Hvad forhindrer det i at være et 10-tal?

Hvad kunne du gøre for at hæve dit engagement til 10?

Er det noget andet, du ønsker at tale om, før vi slutter?

GROW – FASER OG SPØRGSMÅL - skabelon

Et eks. hvor en medarbejder er utilfreds med meningsløsheden i arbejdet og overvejer

alternativer.

MÅL/GOAL

Hvad vil du gerne have ud af denne coaching-session?

Hvis vi et år ud i fremtiden, hvad ville din ideel arbejdssituation være ? Beskriv i

detaljer hvordan en typisk arbejdsdag vil se ud. (Dette kan både være i eller uden for

det nuværende job).

Hvad er elementerne i det scenario du længes efter?

Hvor vigtig er hver af disse for dig? (på en skala fra 1-10)?

Hvad ville dit mål på arbejde være?

Hvornår vil du gerne opnå dette?

Inderst inde, hvad vil du så i virkeligheden gerne have ud af dit arbejdsliv?

Hvis det virker for uoverskueligt i din nuværende situation, så giv et par milesten.

Hvad vil være den første milesten, du vil have det godt med at nå i din nuværende

situation?

www.steenlykke.dk 36

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


VIRKELIGHEDEN SOM DEN ER NU/REALITY

Hvor stor en del af denne situation mener du, at du selv kan kontrollere? (Det er ofte et

stort problem for aktørerne at erkende, at valget i den sidste ende er deres. De føler sig

ofte som ofre og føler sig derfor magtesløse).

Bortset fra dag-til-dag-frustrationer, hvilken del af dit arbejde er du så mest utilfreds

med?

Hvilke bekymring ligger til grund for din utilfredshed?

Hvad kunne imødekomme denne utilfredshed?

Hvad irriterer dig ellers? Hvad mere? Hvad ellers?

Hvilken slags mennesker og hvilke aktiviteter på dit arbejde bryder du dig ikke om?

Hvor stor en del af din arbejdsdag føler du dig positiv, og hvor stor en del føler du dig

negativ? Lad os se på det positive.

Hvilken type mennesker og aktiviteter synes du bedst om på dit arbejde?

Hvad er det ved disse mennesker og aktiviteter du synes bedst om?

Hvilke kvalifikationer repræsenterer de? Hvor ellers finder du disse kvaliteter?

Hvilke aktiviteter, på og uden for arbejdet, er meningsfulde for dig?

Hvis du skulle give en forklaring på meningen med dit liv, hvad ville det så være?

Hvis du havde muligheden for at skrive din nekrolog nu, hvad ville du så skrive om dit

liv?

OPTIONS/MULIGHEDER

Hvilke muligheder har du for at forandre ting? (pas på ting som dne anden ingen magt

har over)

Hvad vil fordelene være ved at gøre dette? Hvad kan du tabe?

Hvordan kan du sikre, at det samme problem ikke opstår på en ny arbejdsplads?

Hvilken type job? Hvordan vil du finde det? Hvor sikkert vil det være?

At skifte job og blive selvstændig er to muligheder. Lad os se på, hvordan du kan

introducere nogle af de kvaliteter i dit nuværende arbejde.

Hvordan ellers? Hvor? Hvor ellers?

Hvad skal ændres? Hvad skal du gøre for at ændre det?

Hvem kan du bede om hjælp til at få ændret andre dele?

Hvis du var i stand til at ændre alle disse ting, i hvor høj grad ville dine behov så blive

imødekommet?

www.steenlykke.dk 37

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


COACHING

Redigeret resummé fra Sofia Manning : COACHING.

Det handler om at stille de rigtige spørgsmål

Coaching handler om at lukke op for den enkeltes eller gruppens potentialer i forhold til

eksisterende og gryende udfordringer. At hjælpe til at lære og skabe ny kompetence.

Det er ansigt-til-ansigt-ledelse i forhold til at vælge og skabe en læringsproces, der har

bestemte udfordringer som sigte.

Det handler om at finde mod, lyst, evner og viljer til at få overblik, finde nye ressourcer og

talenter.

Coaching er handleorienteret.

Coaching handler om at hjælpe andre med at finde ud af hvad de vil, hvad der forhindrer dem

i at opnå det og hjælpe dem til at opnå det.

At opdage og bruge sine potentialer – alt hvad du kan og er i overensstemmelse med dine

bedste intentioner.

Det kan være du har et klart mål, du vil gå efter.

Det kan være du har en udfordring, f.eks. i dit arbejdsliv, som først skal differentieres, før der

kan opstå klare mål for dig. Overflademål handler hyppigt om ydre ting, mens egentlige mål

har en indre side. Der skal gerne være en balance herimellem.

Et første skridt handler om at være ærlig over for dig selv. Man kan bruge andre som hjælp

hertil.

I ledelsestræning hedder det en 360 graders undersøgelse.

Hvordan bedømmer personer i opgivelserne dig på et udvalgt område?

Hvordan bedømmer du dig selv?

Hvis du udnyttede dine potentialer, hvordan vurderer du så dig selv nu ?

Hvad er det i virkeligheden du gerne vil?

Hvad er det i virkeligheden, der forhindrer dig ?

Det handler om at bygge bro imellem erkendelsen af eget potentiale og til udfoldelsen af det.

Vigtige tilstande som coach:

Nærvær - sindsro

Koncentration - energi

Tro på sig selv og den anden

Kontakt – ærlighed og tillid

Faserne i en coaching vil typisk indebære :

1 ) HVAD ER UDFORDRINGEN- opgaverne, dilemmaet, konflikten, situationen?

HVAD ER DIT MÅL?

Udfordringerne kan kræve afklaring for at finde målene.

www.steenlykke.dk 38

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Hvad ønsker den anden at opnå – ønsket er guldet.

Fra ønske til mål – pas på overflademål

Delmål og slutmål

Specifikt og målbart?

Tager den anden ansvar?

Øvelse: Hvor var du for 5 år siden? Hvor er du nu? Hvor er du om 5 år?

Øvelse: Hvad er det der rykker?

Dybdemål eller slutmål : Udvikling, gøre en forskel, kærlighed, tryghed, udfordringer,

opmærksomhed, succes osv. I modsætning til penge, forfremmelse osv.

Offer – huset (Fra at være offer til at indse det til at tage ansvar til at give slip).

Spørgsmål:

Vekslen mellem udvidende og afgrænsende spørgsmål. Hvad er vigtigst?

Hellere tale meget om lidt end lidt om meget.

Hvad beder du mest om hjælp til ?

Hvad ønskes opnået?

2) SITUATIONEN

HVAD FORHINDRER DIG ?

Typiske undskyldninger (ikke tid, ikke penge, ikke evner, ikke ressourcer)

Ukendte gamle mønstre

Manglende selvværd

Interne regler

Prioritering af værdier

Frygt for andres mening – ikke gøre det rigtige

Frygt for succes – for at mislykkes

Manglende handlekraft

Frygt for at miste indbildt kontrol

Hæmmende overbevisninger eller automatiske tanker om mig selv, andre, verden.

Hvad er den andens mest hæmmende overbevisning?

Væk-fra og hen-til nye overbevisninger.

TRIN 3 : SKAB MOTIVATION – MULIGHEDERNE

Opmærksomhed, koncentration, procesregulering, experimentering og engagement er

nøgleord.

”Jeg er ikke sikker på du kan arbejde med dette punkt, du virker ikke motiveret”

Vi ignorerer ofte konsekvenserne af vores mønstre.

Vi tror ikke vi kan bryde dem.

Vurdér om den anden er klar til at skabe forandring?

www.steenlykke.dk 39

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Motiverne : glæde og smerte, gulerod og pisk – begge dele.

Gøre motivationen permanent – giv den et mål på lang sigt.

Dernæst: gå på opdagelse:

Muligheder. At gå på opdagelse efter kreative løsningsmuligheder i sin egen og andres

bevidsthed. Eksperimentere. Udfordre til nye forestillinger og opfattelser. Kunstner.

Hypotetiske spørgsmål : ”Hvad nu, hvis…”

TRIN 4 : BRYD MØNSTRET

Forandringen sker ofte ved at bryde et gammelt mønster – uden at have et nyt, men det nye

kan være vigtigt som noget meget bedre.

Du kan vælge:

Forsætte

Bremse

Standse

TRIN 5 : DET NYE ALTERNATIV – OG PLANEN

Handlekraften – planlægning – hvem, hvad, hvornår og niveau af engagementet – kræver

forpligtelse. Hvad vælges? Hvad er engagementet?

1. Find nye alternativer og gør dem til holdbare løsninger

2. Effektiv plan – effektive ritualer

Strategier : brug tidligere, brug andres.

Selve planen :

Udarbejd en Hvad – Hvorfor – Hvordan - Plan

Prioritering af målet

Forpligt dig m.h.t. tid, ressourcer og ansvar : kaldet ”game-plan”

Gør resultatet målbart.

Forpligtelse

www.steenlykke.dk 40

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Faserne i DEN LØSNINGSFOKUSEREDE SAMTALE.

Udarbejdet af Marianne Kristensen

Den løsningsfokuserede samtale med klienten er mere end blot indsamling af informationer,

den er konstrueret til at være problemløsende.

Samtalens 4 vigtigste funktioner er:

- at afklare problemets karakter,

- at opstille målet for samtalen,

- at finde de løsninger, der skal til for at nå målet

- at afklare den relation der er mellem coach og klient, fordi denne sætter grænserne for

de forandringer, der kan opnås i et terapiforløb.

Det allerførste skridt er at etablere et konstruktivt samarbejde med personen, der søger hjælp

hos os.

Følgende beskriver faserne i den løsningsfokuserede samtale:

Coachen benævnes C og klienten K.

1. Beskrivelse af problemet.

C starter ex. med at spørge:

- Hvad kan jeg gøre for dig?

- Hvad vil du gerne ha´ hjælp til?

- Hvordan kan jeg være til nytte i din situation?

- Hvordan kan mødet med mig i dag blive sådan at du tænker: ’det var pengene

værd/det var umagen værd!’

K responderer ofte ved at beskrive et eller andet problem, som vedkommende har erkendt.

C erkender spørger kort ind til detaljer:

- På hvilken måde er det et problem?

- Hvordan går det dig på/plager det dig?

C bruger ikke så megen tid og energi her, som T ville bruge hvis hans/hendes tilgang var

problem-fokuseret.

C spørger om færre detaljer i forhold til problemets natur og alvor.

C spørger ikke om mulige grunde/årsager til problemet.

I stedet for lytter C respektfuldt til K´s problemsnak og tænker over måder, hvorpå C kan

dreje samtalen mod den næste fase som indleder løsningssamtalen: udarbejdelsen af

velkonstruerede mål.

2. Udarbejdelse af velkonstruerede mål.

Hensigten i denne fase er - at C sammen med K - arbejder for at fremkalde og klarlægge

beskrivelser af, hvad der vil være anderledes i K´s liv, når hans/hendes problemer er løst.

www.steenlykke.dk 41

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Med andre ord; K definerer sin ’future perfect’ situation:

- Hvordan vil livet se ud/være når problemet er væk?

- Hvordan kunne du tænke dig at tingene skulle være?

- Hvordan ønsker du dig at det så ser ud?

C kan også introducere og støtte en samtale om K´s mål ved hjælp af mirakel-spørgsmålet (se

senere.)

Det fremhæver K´s referenceramme/livs-verden og ansporer til at formulere mål, der har de

karakteristika som nævnes herunder.

Hvad gør et mål opnåeligt, brugbart, klart – dvs. værd at arbejde med?

SFA har flere guidelines, som C kan følge, for at vurdere om målet er et brugbart

K – baseret terapeutisk mål:

Et velkonstrueret mål har efter Berg og Miller følgende kvaliteter:

- At målet er vigtig for personen (personen går ind i problemløsningen/

forandringsarbejdet for sin egen skyld – ikke for at tilfredsstille den anden/terapeuten)

- At målet er realistisk. (betyder at K skal være rimelig sikker på succes; det er gennem

opfyldelsen af målet at selvtilliden vokser (søger at undgå nederlagsfølelse eller

mangel på motivation))

- At målet er konkret, specifikt og adfærdsrettet (håndgribeligt, til at forholde sig til, til

at have med at gøre)

- At målet udtrykker ønskede handlinger/adfærd i stedet for fravær af uønskede. (målet

skal indebære nye positive handlinger. Positive handleorienterede mål er lettere at

gøre noget ved og lettere at måle end mål, der er formuleret som udeladelser af en

bestemt adfærd )

- At målet er målbart (betydning: at C og K på ethvert tidspunkt skal kunne afgøre hvor

langt K er fra målet)

- At målet motiverer til handling (en balancegang mellem på den ene side, at målene

skal være indenfor rækkevidde og på den anden side, at der skal arbejdes hårdt for at

nå dem. Årsag: for lette mål vil svække motivationen for at arbejde for de ønskede

forandringer – for svære mål vil føre til opgivelse)

- At målet er ’lille’ – dvs. markerer første skridt mod den ønskede situation/adfærd –

ikke det ’store’ endelige mål (future perfect!).

Dette hjælper K og T til at ’komme på rette spor’ med det samme og støtter den

tankegang, at livet og det terapeutiske arbejde er fortløbende/stadig proces

- At målet opleves af personen som ’hårdt arbejde’ (beskytter og fremmer K’ s følelse

af værdighed og selvværd – giver K mulighed for at være personlig ansvarlig for at

opnå sit mål, samtidig med at han/hun har et selv-respektfyldt sted at falde tilbage på,

hvis det skulle mislykkes (a win-win situation)

3. Udforskning af undtagelser.

www.steenlykke.dk 42

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


I denne fase udvikler/udarbejder C løsninger sammen med personen baseret på ’undtagelser.’

De positive undtagelser er byggesten for eller nøgler til en løsning.

Når C udforsker undtagelser, kigger man på/undersøger man de tilfælde/de situationer i

personens liv, hvor problemet kunne have været opstået men ikke gjorde det.

Hvor problemerne ikke er til stede eller knap så store/alvorlige.

C spørger også, hvem der gjorde hvad, for at undtagelsen kunne finde sted.

C arbejder med ’undtagelsens’ hvem, hvad, hvordan, hvor og hvornår i stedet for problemets.

På denne måde identificeres og bygges der videre på K´s ressourcer, styrker og succeser.

I det løsningsfokuserede interview benytter man bl.a. det såkaldte – og meget givtige -

mirakelspørgsmål til denne udforskning af undtagelser.

Mirakelspørgsmålet.

Efter at have fået de grundlæggende oplysninger/informationer om K´s livssituation/livsverden

kan C vælge at benytte sig af under-/mirakelspørgsmålet:

”Prøv at forestille dig..................

(pause – pausen tillader personen at undre sig over, hvilken mærkelig og vanskelig

’ting’ c måtte spørge hende/ham om at forestille sig)

Efter vi afslutter vores samtale og du kommer hjem i aften, spiser, måske ser lidt tv, gør

det du plejer – dine daglige sysler, etc. og går i seng og sover.........

(pause)

og, mens du sover, så sker der et mirakel – et under...................

(pause)

og, problemet som har fået dig til at opsøge mig - bragt dig herhen – forsvinder; bare

SÅDAN!

(pause)

Men, det sker mens du sover, så du kan ikke vide, at det er sket..............

(pause)

Når du så vågner op i morgen, hvordan vil du så finde ud af - hvordan vil du opdage –

at det her mirakel er sket for dig?”

(pause. Vent.................... C må ikke afbryde denne stilhed. Det er personens tur til at sige

noget, til at svare på spørgsmålet)

..............................................

..............................................

...............................................

Hvad mere?

Hvad ellers?

De følgende spørgsmål: alle de følgende spørgsmål skal berige/udfolde beskrivelsen af

situationen på dagen efter miraklet er sket.

Intervieweren skal få et billede af /en forestilling om situationen, hvor problemet ikke længere

eksisterer – så konkret og detaljeret en beskrivelse som muligt.

Alle spørgsmål såsom:

www.steenlykke.dk 43

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Hvor? Hvornår? Hvem? Hvordan? Hvordan ville du/han/hun/de bemærke det – opdage det?

Og så videre – men ingen: hvorfor?

Her er nogle forslag til spørgsmål – rækkefølgen de står i betyder ikke noget

Brug de spørgsmål, som passer bedst.

Du kan vælge at læse spørgsmålene op (husk: det her er en øvelse – ikke en virkelig C/K –

situation.) Du kan også opfinde andre spørgsmål, som hjælper personen til at berige og

konkretisere beskrivelsen af den situation han/hun forestiller sig efter at miraklet er sket.

Brug så mange spørgsmål på dette ark som muligt.

- Hvordan kunne du også have opdaget – lagt mærke til at miraklet var sket?

- Hvad kunne være det næste tegn på at det var sket?

- Hvad mere?

- Hvad ellers?

- Hvilken virkning kunne det have?

- Hvad mere?

Hvis personens svar indeholder et ’tusind kroners ord’ – dvs. at det er meget generelt – så sig:

- Fortæl mig mere om det! Hvordan vil du helt konkret lægge mærke til det?

- Hvordan vil du helt praktisk opdage det?

- Hvad ville være det første klare kropslige tegn på, at der må have været sket noget, der

ligner et mirakel?

- Kunne du også have opdaget det rent følelsesmæssigt/emotionelt?

Hvis personen taler om, at noget - ex. problemet – forsvinder, så spørg:

- Hvad ville være der i stedet for?

- Hvad ville du gøre anderledes?

Hvis personen kommer tilbage til problemet eller fortæller om andre situationer eller ting,

som ikke har noget at gøre med dét, der skete dagen efter miraklet – så skal du helt enkelt

gentage:

- Hvordan ville du opdage, at der var sket et mirakel?

- Uden at du sagde noget som helst om det; hvordan ville andre mennesker vide at dette

mirakel var sket for dig?

- Hvad ville han/hun se dig gøre anderledes?

- Hvordan ville han/hun reagere?

- Hvilken virkning ville det have på dig?

- Når han/hun reagerer sådan: hvad ville din reaktion være?

- Hvordan ville det gøre en forskel i de ting, der normalt sker?

- Hvordan ville den anden person se dig anderledes?

- Hvordan ville den anden person se den forandring, der er sket med dig?

Hvis andre mennesker er meget involveret i personens problem-situation:

- Hvordan vil han/hun vide, at du har oplevet det mirakel?

- Hvordan ville du se dig selv anderledes, efter miraklet var sket?

- Hvordan ville du behandle dig selv anderledes?

- Hvad ville det betyde for dig?

www.steenlykke.dk 44

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


4. Feedback efter samtalen.

C giver K komplimenter/roser - værdsætter ham/hende, for hvad han/hun har gjort

T lægger vægt på hvad K allerede har gjort, som hjælper ham/hende med at løse sit problem.

Ex. direkte kompliment: ”Jeg synes, du håndterede den situation rigtig godt”

Ex. indirekte kompliment: ”Hvordan klarede du at gennemføre sådan en vanskelig opgave?”

Komplimenter er fingerpeg på ressourcer og løsninger. Deres hensigt er at pege på det faktum

at K har håndteret en udfordrende situation godt og de hjælper T og K til at udforske en sådan

situation nærmere. På den måde hjælper de K til at blive klar over, hvad der fungerer.

C giver forslag til, hvad K kunne være opmærksom på/observere eller gøre mere af for at

komme nærmere løsningen af hans/hendes problem.

Feedbacken er baseret på de informationer som K har ’åbenbaret’/afsløret for C i samtalen om

de velkonstruerede mål og om undtagelserne.

Feedbacken fokuserer altid på hvad K - i hans/hendes givne referenceramme – har behov for

at gøre mere af og gøre anderledes for at forbedre sine chancer for at opnå succes med at nå

det ønskede mål.

5. Evaluering af personens fremgang/udvikling.

Det sidste skridt i den løsningsfokuserede metode er at give et overblik over/redegøre for K´s

fremskridt.

C evaluerer regelmæssigt sammen med K.

Dvs. K undersøger, hvordan det går med at finde løsninger, der er tilfredsstillende for

ham/hende.

Almindeligvis bliver det gjort ved hjælp af skala-måling.

Man beder K om at vurdere fremskridtet på en skala fra 0 til 10.

Når fremskridtet er blevet målt, arbejder vi med at undersøge, hvad der stadigvæk er behov

for, at der bliver gjort - indtil K føler, at hans/hendes problemer er blevet løst på en

tilstrækkelig tilfredsstillende måde – og at K er klar til at afslutte behandlingen.

Litteratur:

Peter De Jong, Insoo Kim Berg: Interviewing for Solutions, 2. edition, Brooks/Cole 2002. (p.

17 – 19

Solution Oriented Questioning – Løsningsorienterede spørgsmål.

• What should we discuss in this meeting so that this conversation will be useful?

• Hvad skal vi snakke om, så denne samtale vil være til hjælp for dig, når du skal sætte mål?

• Hvad kunne du ønske dig, at der skete i løbet af denne seance, så du bagefter ville sige:

”det var umagen værd at snakke med ........... (eget navn)”

• Hvad er dit håb for hvordan denne samtale vil hjælpe dig?

• Hvordan vil du vide at vores snak har gjort noget godt/en forskel?

• How will you know that the problem is solved? How will you notice this? What would you

do differently then? (Future orientation)

www.steenlykke.dk 45

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


• Hvordan vil du vide at problemet er løst?

• Hvordan vil du opdage det?

• Hvordan vil du mærke det?

• Hvordan vil du lægge mærke til, at der er sket en forandring?

• Hvad vil du bemærke – lægge mærke til?

• Hvad ville være anderledes?

• Mere?

• Hvad vil du gøre anderledes på det tidspunkt?

• What would be the smallest step you could take to solve this problem? (Making big goals

more workable)

• Hvad vil det mindste skridt være, som du kunne tage, for at løse dette problem?

• Hvad ville være det første tegn på, at noget har ændret sig?

• Hvilke små skridt kan du tage som vil begynde at føre dig mod målet?

• Andre ting du kunne gøre?

(for at gøre store mål mere håndterlige/gennemførlige)

• How would the other departments notice that you are making progress? What would your

boss say you would be doing differently if things improved? (Expanding the possible

solutions into the system)

• Hvordan vil de andre i gruppen opdage, at du gør fremskridt?

• Hvad vil de bemærke?

• Mere?

• Hvad vil dine kolleger bemærke, at du gør anderledes?

• His din leder blev spurgt, hvad vil han/hun sige, at du gør anderledes?

• Hvad vil dine studerende sige, at du ville gøre anderledes, når tingene bliver

bedre/udvikler sig?

• What else do you have to tell me so that I can see this situation even more correctly?

(Eliciting cooperation from the client)

• Hvad mere må du fortælle mig, sådan at jeg kan se den her situation endnu mere

detaljeret/bedre?

• Hvad mere har jeg brug for at vide, for at få en mere nuanceret forståelse af din situation?

• Mere?

• Have you ever solved similar problems? How did you solve them on that occasion? Who

helped you? How did he or she help you? (Using exceptions and resources)

• Har du nogensinde løst et lignende problem? – en lignende opgave?

• Hvordan løste du dem på det tidspunkt?

• Hvad hjalp dig?

• Mere?

• Hvem hjalp dig?

• Hvordan hjalp han/hun dig?

www.steenlykke.dk 46

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


• Are there moments in which the problem is less intense? What is different then? (Adding

nuances instead of black-white opposition)

• Er der tidspunkter hvor det her problem ikke er så voldsomt/stærkt/intens?

• Hvad er så anderledes?

• Hvad mere er anderledes?

• Kan du tænke på en situation hvor du ikke havde det her problem?

• Hvad skal der til for at det skulle ske oftere?

• Has something changed since you scheduled this meeting about the conflicts concerning

the project? (Eliciting signs of spontaneous ‘pre-session’ changes)

• Er der noget, der har forandret sig, siden du planlagde det her møde om

problemstillingen?

• Hvordan viser det sig?

• Mere?

• Er der noget der har forandret sig siden du lavede den her aftale?

• Now that you have achieved that, what is the next small step you could take? (Success

builds/breeds on success)

• Nu da du har opnået det/fundet ud af dét – hvad er så det næste lille skridt du kunne tage?

• Imagine that this problem is solved. What will be different then? What will you do

differently? What will your colleagues do differently? What will the management do

differently? (Future orientation by visualizing a future in which the current problems are

solved)

• Forestil dig at problemet er løst – hvad vil så være anderledes?

• Forestil dig at målet er nået – hvad vil så være anderledes

• Hvad vil du gøre anderledes?

Hvad ville dine kolleger/medstuderende gøre anderledes?Hvad vil din leder/underviser

gøre anderledes?

www.steenlykke.dk 47

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


FÆNOMENOLOGI

HERMENEUTIK

I det gamle Grækenland, før det vi kender som filosofien, filosofisk tænkning, var poetisk tale

betragtet som visdom, en måde at have kundskab på. Kunstarterne var en måde at danne

mennesket på, en måde at forme sig selv på, en måde at have med vanskeligheder og smukke

ting at gøre. Det blev kaldte poiesis.

Man skelnede imellem 3 måder at have, at etablere kundskab på :

TEORIA : At vide igennem observation - gennem distancen til fænomenerne. Ved ikke at

være involveret, blot se. Hertil hører også metafysikken.

PRAXIS : At vide igennem handling, ved at være involveret, ved at eksperimentere, gøre.

Hertil hører den praktiske etik og politik.

POIESIS : At lære, at vide igennem skabende, kunstnerisk, rituel handling.

Teoria blev modellen for al viden. Som først hos Platon, hvor poeterne blev smidt på porten,

fordi de imiterede sanserne. For Platon var sanserne og legemet en forstyrrelse. P.gr.a.

legemet får vi aldrig ro til at tænke. Erkendelse sker ved frigørelse fra legemet. Teori betyder

ren skelnen..

Før filosofien var poiesis vigtig i alle kulturer.

Så snart teorien tager over, ekskluderes poiesis..

Platons dualisme har forfulgt os siden. Descartes udtrykker det i “cogito, ergo sum” i sit

forsøg på at finde sikker viden. Descartes havde ikke brug for legemet. Dualismen sjællegeme

er en tung tradition, der hviler over filosofien, hvor fornuften, sjælen er i højsædet.

Ud fra TEORIA kommer det problem at filosofien starter med forudantagelser. hver filosof

tænker at han afslører sandheden. Idealet for teorien bliver at have et absolut fundament for

viden.

NATURALISERING AF DET PSYKISKE

Det mekaniske verdensbillede og den nye naturvidenskab, der opstod i 15-1600-tallet havde

ikke meget plads til sjælen.

Den videnskabelige psykologi blev opfundet i slutningen af 1700-tallet.

Man kan beskrive psykologiens oprindelige projekt som et forsøg på at naturalisere det

sjælelige, dvs. på at frigøre det fra den kristelige dogmatik. Det “åndelige” ved sjælen skulle

elimineres. Den skulle beskrives som en naturlig ting, som et stykke natur.

Den moderne psykologi udskifter endog helst ordet “sjæl” med “psyke” - som for at

understrege, at psykologi er en objektiv videnskab med sin egen velafgrænsede genstand.

Prisen for objektiveringen af det sjælelige er en spaltning af det levende menneske i et såkaldt

“subjekt” og en “psyke”, hvorefter sjælelivet tolkes som j en psykisk kausalproces, der

udspilles i et subjekt, analogt til de somatiske processer.

Psykologiens menneskesyn er i dag trængt dybt ind i vores selvopfattelse og vokabular, med

fremmedgørelse til følge. Vi har accepteret at vi “har” en psyke, at den er delt i det bevidste

og “det ubevidste”, at psyken er fuld af “psykisk materiale”, at vi har drifter, fortrængninger,

komplekser, projektioner osv.

www.steenlykke.dk 48

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Vi kan trække en linje fra Platons ønske om uddrivelse af poeterne - der beskæftigede sig med

denne verden på en uordentlig måde, til fordel for filosofferne, der bragte orden og skønhed

ind i universet - og frem til Nietzsche og moderne fænomenologi, der genindsætter en

poetiske livsanskuelse og livsførelse på forskellig vis.

Korte referencer :

Edmund Husserl (1859-1938) var optaget af den måde vi oplever verden på.

Han så fænomenologiens opgave som :

- at gå tæt på bevidstheden, når den er i færd med at afbilde ting i

verden, for at se hvordan den gør

- at undersøge hvordan den menneskelige bevidsthed er struktureret.

For at få viden om tingenes væsen:

VÆSENSSKUEN.

Fænomenologien handler om “det, der kommer til syne..”

dvs. det, der foreligger i erfaringen.

Husserl forsøger skabe en filosofi uden forudantagelser. Uden spørgsmålet : hvad er virkeligt

? I stedet : Hvordan viser tingene sig ? Hvordan er tingene givet mig i min seen ?

Tilbage til tingene selve. Væk fra teorierne. Tilbage til forståelsen.

“Virkeligheden, som den fremtræder for vores bevidsthed”.

Heidegger (1889-1976) understreger at vores forhold til virkeligheden ikke er passivt

afspejlende og teoretisk erkendende, men AKTIVT ENGAGERET.

Vi forstår ikke i første omgang abstrakt teoretisk, men forstår verden som genstande, der kan

gøres noget ved:

Hvordan tænker vi om hammeren ? brugsmæssigt.

Tingene er til-for-noget. lissom mennesket : væren-i-verden.

Heidegger ser kunsten som det sted sandheden bliver manifest. Sandhed er for Heidegger

ikke et transcendent princip som kun kan imiteres i denne verden. Sandheden er snarere en

begivenhed, en manifestation i tid.

En begivenhed, der sætter folk på sporet af deres verden. Som en esssentiel manifestation af

sandheden, har kunsten kapaciteten til at give mening og retning til den menneskelige

eksistens.

Denne kapacitet kalder Heidegger ´poiesis´, idet han bruger det gamle græske ord for poesi og

skabelse af kunst.

Poiesis tilhører den menneskelige eksistens som en essentiel mulighed; det er en fundamental

måde at være i verden på.

Men Væren står ikke til vores disposition som et Viljens projekt. Poiesis afhænger af vores

vilje til at stå til side og hengive os til de billeder, som er givet os. Vi kan ikke tvinge arbejdet,

snarere er den kunstneriske vej at lytte til Værens gave, som måske kommer, måske ikke til

den ventende og forventningsfulde kunster. på samme måde, har tilskueren ikke magten til at

et værk dukker op, når han eller hun ønsker det.; snarer må han eller hun tjene billede og for -

berede dets ankomst.

Sandhedens natur som “unconcealment” - ikke-tilsløret - betyder at værket beskytter sin egen

mystik, det kan aldrig gives en endelig fortolkning.

Der er i værket ikke kun den manifeste betydning, som det garanterer os, men også en tilsløret

baggrund som viser sig igennem det, der sker. Heidegger går så vidt som til at se denne

relation imellem tilsløring og afsløring som essentiel for “the work-being of the work”.

Poiesis er det , der tillader os at være, hvad vi er. Den menneskelige eksistens´grund.

www.steenlykke.dk 49

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Samtidig giver denne grund ikke sikkerhed for kontrol over liv. Poiesis grunder sig i den

menneskelige eksistens´endelighed. Det er præcis fordi vi ikke kan mestre døden, at vi har

muligheden for åbne os over for det, som ligger bag os.

Mennesket erkender kun verden, for så vidt det forstår den i lyset af sine igangværende

projekter.

Der findes ingen neutralitet. Vi erkender altid verden ud fra hvordan vi føler, befinder os.

HERMENEUTIKERNE (fra Hermes - 1600-tallets fortolkningslære).

Dilthey (1833-1911) :

1) Den enkelte handling forstås som manifestationen af den menneskelige bevidsthed.

2) Forståelsen er altid historisk. Man må forstå en ting ud fra dens egen situation, egne

betingelser.

3) Det er muligt at hensætte sig i enhver anden persons sted, uanset den historiske afstand i

kraft af at der er en fælles menneskelig natur, som vi deler.

4) Men dertil kraves en fortolkningslære : den hermeneutiske cirkel.

Gadamer (f. 1900) : Hermeneutikken handler om den dialog, den enkelte fører med den

kultur, han er en del af. Også fortolkeren er et historisk produkt af sin tid. Fortolkeren forstår

ikke alt.

Forståelse kræver en sammensmeltning af de tos forståelseshorisonter.

Gadamer afviser at forståelse kan gøres til genstand for videnskabelig erkendelse ( i

naturvidenskabelig betydning).

Forståelsen af menneskelig handling, tekster og værker kan ikke gøres til genstand for

metode.

Kulturgods kan ikke betragtes udefra.

Vi forstår kun en tekst hvis vi gør tekstens anliggende og problem til vores egen eller m.a.o.

hvis vi genfinder noget, der ligner vores egen situation og livsproblemer i teksten.

Vi forstår kun det, der engagerer os, det, der har relevans for

vores egen situation.

Vi forstår kun en tekst / en handling, hvis vi lader den tale til os. Derved vil teksten samtidig

ændre os.

DET AT FORSTÅ NOGET ER EN HÆNDELSE, NOGET DER SKER MED ´EN , SNARERE

END NOGET MAN GØR.

MAN KAN IKKE KONTROLLERE FORSTÅELSEN MED METODER -

ELLER SYSTEMATISEREDE PROCEDURER.

VI KAN KUN ERKENDE VERDEN, HVIS VI ER OPTAGET AF DEN.

DEN MENNESKELIGE TILVÆRELSE I SIG SELV ER EN

FORTOLKNINGSPROCES.

www.steenlykke.dk 50

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


DET FÆNOMENOLOGISKE MENNESKESYN

Hvad er fænomener ?

Det er det, der kommer til syne for os…

1) For vores bevidsthed,

2) I sansningen eller

3) I en håndterende omgang med tingene, ved-hånden (i hånden), for-hånden

(iagttagende).

Vi er i verden. Som en fortrolig verden. Vi gør tingene i fortrolighed. Det gør, at jeg ikke

lægger mærke til det. Det er den mest oprindelige måde at være i verden på. Når tingene har

en klar betydning.

Først når tingene bryder sammen, tematiserer vi.

Hvad er et stykke kridt?

Det er calsium er det naturvidenskabelige svar.

Det er til at skrive på tavlen med, er det fænomenologiske svar.

Hvad er mennesket ? Består det af dele, vi kan adskille og analysere eller består det først og

fremmest af en helhed, hvor både krop og sjæl indgår i et dynamisk sammenhæng, der ikke

kan skilles ligesom bevidsthedens forskellige dele ikke kan skilles? Ligesom den enkelte og

verden ikke kan skilles.

To forskellige måder at se på mennesket og forholdet mellem menneske og verden, præger

vores traditioner.

Den bogstavelige opfattelse Den fænomenologisk-æstetiske

opfattelse

Består af data, målelige objekter Består af æstetiske objekter

Legemet består af dele. Der er en helhed, der går forud

for alt

Når man får sat delene sammen som allerede er der

har man en helhed

Hvis du kun focuserer på egenskaber,

flyder det menneskelige bort.

Kunstneren Giacometti udsletter alle ydre egenskaber (f.eks. arme og ben). Han modellerede

mennesket på afstand.

Liv består bl.a. af bevægelse. Ses på afstand. Forholdet tæthed – afstand viser sig i

forelskelsen

Er ofte forbundet følgende forskel:

Instrumentelle intentioner Æstetiske intentioner

Kontrol og beherskelse Viljen til at skabe noget smukt

Lade komme, gribe.

www.steenlykke.dk 51

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Neutral observation af fakta, information Æstetisk respons og

ansvar/kontakt

Jeg ser, jeg hører

I en bogstavelig verden lukker også op for en metaforer

Det ”gammeldags” helhedssyn taler om det psykiske, fysiske, sociale og emotionelle og evt.

flere. Men det er at tænke i dele.

Fænomenologien taler om en helhed, der går forud for alt, som allerede er der.

GRUNDTRÆKKENE:

Det handler om at beskrive ”mennesket-i-verden”. Det kan gøres v.hj.a. forholdet til :

- rum

- tid

- krop

- sam-væren

- stemthed

- erindring

- fødsel/død

Mennesket er i bevægelse – derfor må vi hellere bruge verber i stedet for substantiver (for at

få tidsligheden og bevægelsen med).

Derfor f.eks. heling/blive hel i stedet for helhed.

1) Hvad er rum ?

Det objektive rum Det oplevede rum

kvadrat- og ”være trængt op i en krog”,

kubikmeter

længde, bredde, højde

”tomrum”,”flue på væggen”,

”råderum”

det målelige er alt sammen udtryk for spillerum

for at være i forskellige rum.

Hvordan er oplevelsen for en lam af ikke at kunne nå sin kaffekop?

Temperaturen i et rum kan være udtryk for meget forskelligt, kulde, varme..

Menneskers sprog om rummet fortæller noget om hvordan de er i verden.

Det, der for den ene er beskyttende grænser, er for den anden, indespærrende.

Den ene kan få kontrol i et lille rum, den anden mister kontrol, føler afmægtighed.

2) Hvad er tid?

www.steenlykke.dk 52

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Lineær tid Den oplevede tid

Klokken, kalenderen

Handler om forholdet imellem fortid,

nutid og fremtid.

Tiden løber, står stille, går i stå, er tidløs…

Kan dateres, rækkefølges Tidsfordriv,”ting tager tid”

En person, der lever uendeligt, har en anden tidsfornemmelse end den døende.

Hvordan føles ventetiden for en ”kræftpatient”?

I fænomenologien må du hele tiden tænke på den ene side, på den anden side, være sansende

og overvejende Det afhænger af dømmekraft og skøn. Der findes ingen regler.

I videnskaben er der regler at følge, så behøver man ikke engagere sig.

3) Krop

Legeme Krop

Legemet standser ved grænsen Kroppen går længere ud end legemet

Et sundt menneske er et menneske, ”Kroppen kan være et andet sted”

der har kontrol, ikke kan mærke sit legeme Kroppen er ikke nogen genstand.

Kan gøre sit legeme til objekt for sig selv

Kroppen som genstand Kroppen åbner for verden.

Kroppen har verden i sig.

”Jeg har en krop” – kroppen som hylster Jeg er en krop

F.eks. øjets opbygning og funktion Vi ser ikke bare med øjnene, hører ikke

bare med ørerne, som Kong Lear

(Shakespeare), der spørger : hvem

elsker mig mest og den 3 datter siger

ingenting. Kong Lear :

”I see it hearingsly”

4) Sam-væren

Hvordan er en person med anorexi i verden ?

Hvad er usynligt/synligt?

Hvad kom først, individ eller verden ? Hvad skaber hvad ?

Sam-væren med andre er vigtig

Alene-hed Ensomhed

Man kan fysisk være alene og definere sig alene. Man kan være sammen og føle sig alene.

www.steenlykke.dk 53

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Man kan være alene og føle sig som en del af et større fællesskab.

Brud med vulgær – individualisme : Ingen udvikler sig helt alene.

Instrumenter/teknologi forstærker noget og reducerer noget andet – lige fra computere,

informationer til termometre.

5) Stemthed

Vi er altid stemte, bestemte af en grad af og karakter af åbenhed i forhold til verden.

Vi må ophæve dualismen mellem følelser og fornuft.

Stemtheden har med forholdet til verden at gøre :

Trætheden : alt vender sig bort fra en, man lukke i. Modsat glæden, hvor du åbner for dig

selv og for verden, som med nysgerrigheden.

Man er i verden på forskellig måde. Stemningen farver hele verden.

Man kan sjældent lave stemtheden om uden at gå ind i den.

Alle sanser kan vække forskellige stemninger.

6) Erindring (hukommelse, historicitet)

Dufte giver erindring, stemning. Stemninger kan ændres via aktualiseringer af erindringer.

Stemtheder fra fortiden kan motivere til nye handlinger.

I gamle situationer ligger handlemuligheder.

7) Fødsel og død – begyndelse og slutning.

Bevidstheden om døden, kan få os til at handler her og nu.

Døden kan også være et tabu.

www.steenlykke.dk 54

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


DET KONKRETE FORHOLD TIL VERDEN – fænomenologi og

eksistens.

I europæisk filosofi har der traditionelt været en dualistisk model af erfaringen : en

modstilling af bevidsthed og krop, og en modstilling af bevidsthed og verden.

Bevidstheden er set som en kropsløs, immateriel enhed, der har fuld refleksiv tilgang til sig

selv, og kroppen er en materiel genstand, som bevidstheden er hægtet på. Bevidstheden

behøver ingen krop til at ”erfare” sig på og kroppen bruger bevidstheden til sine lavere

formål.

Verden opfattes som den aktive side, der udsender sansedata, som bevidstheden så kan

opfange og omforme til informationer. Det er empirismens billede. Eller bevidstheden

bestemmes som den aktive mekanisme i form af et universelt tankesprog, der kan forvandle

erfaringen til viden. Det er rationalismens billede.

Descartes sagde ”Cogito, ergo sum”. Cogito betyder “jeg tænker”. Over for det abstrakte,

forstået som det tænkte, det (re)konstruerede, kan stilles det konkrete som det umiddelbart

givne. Det umiddelbart givne i den situation, vi gennem vor kropslighed er delagtige i og som

vi har fælles med andre. Vi kan sige at vi er erkender og lever præ-refleksivt. Det betyder at

den betydning, jeg tænker over, findes som en forudsætning for mine tanker, som jeg aldrig

kan tænke. Og det betyder at min måde at tænke på er situeret og legemliggjort - på en måde,

der ikke kan rekonstrueres analytisk.

Det radikale ved fænomenologien er at man forskyder focus fra det tænkende subjekt til det

som tanken er om, til sagen eller fænomenet selv. Man undgår dårlige abstraktioner. Samtidig

ved vi, at verden tager form i den indstilling jeg har til den.

BEVIDSTHED OG KROP

Det konkrete, forstået som det umiddelbart givne, det, som er givet forud for – og forudsat af

– refleksionen, nemlig den faktiske eksistens, dette konkrete forudgivne kan aldrig udtømmes

helt i vore begrebsbestemmelser af det.

Udgangspunktet er ikke et tilbagetrukket, abstrakt subjekt, men et jeg, der umiddelbart –

gennem hele sin kropslighed – er delagtigt eller engageret i verden, altså en inkarneret

eksistens.

Det er ikke en abstrakt tænkning, der hævder at fornuften kan begribe den faktiske virkelighed

ud fra ideen, altså ud fra sig selv.

Bevidsthed og krop er to sider af samme sag. Kroppen er ikke et middel til at erobre verden

med. Den er en mening, vi har med os, når vi tænker og handler. Kroppen er en ”erkendende

krop”: når vi ser, berører, taler og lytter, har kroppen allerede set, talt, hørt og lyttet for os.

Verden er kun virkelig fordi tingene får deres betydning gennem vores praksis med dem. Hver

sans har sin verden. Derfor er bevidstheden også altid ude i en historisk givet verden, den er

situeret. På samme måde er den erfarede verden ”inden i” bevidstheden, fordi vor krop er

levet. Erfaringen er legemliggjort. De er flettet sammen i tiden, kan kun mødes i en

begivenhed. Dermed bliver historien den horisont, der strukturerer erfaringen.

Det giver også sproget en anden plads. For sproget fungerer i en sammenvoksethed med min

færdighed : i ordene lever en spontan viden om verden. Ordene kommer fra verden fordi de

bor i tingene ligesom deres farve og lugt.

www.steenlykke.dk 55

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Engagementet finder sted igennem vores kropslighed. Vores krop er ikke noget vi kan se bort

fra og så beholde en uberørt del, et jeg, efter denne abstraktion (som når vi tænker ”hvis jeg

var født et andet sted, af andre forældre osv.).

Kroppen er ikke noget instrument, noget vi står udenfor eller bag ved.

Kroppen er et grundlæggende perspektiv på verden. Vi ser, mærker, bevæger os, bruger

instrumenter osv

Kroppen véd mere end det bevidste subjekt. Mening er givet i kroppen som

færdighedscentrum. At orientere sig i et rum forudsætter ikke et mentalt billede af rummets

geometriske egenskaber. Rummets indretning sidder derimod i arme, ben, mave, hals og

ansigtshud.

ENGAGEMENT OG EKSISTENS

Eksistens er hverken bundet til evnen til intellektets autonome selvrefleksion eller til en

pragmatisk opbygning af viden om verden gennem processering af sansedata til information.

Eksistens er før enhver tanke og alt for forbundet med verden til at behøve sansedata-signaler

for at erfare den.

Eksistens er bundet til enheden af krop, verden, sprog og bevidsthed i form af et såkaldt prærefleksivt

cogito. Det er summen af vort levede liv, og dermed indeholder det konkret og

symbolsk forholdet til verden og til andre mennesker (det sociale). (Cogito betyder ”jeg

tænker”. At det er præ-refleksivt indikerer dels, at den betydning, jeg tænker over, findes som

en forudsætning for mine tanker, som jeg aldrig kan tænke; dels at min måde at tænke på er

foregrebet af min måde at være situeret og legemliggjort på – en måde, der ikke kan

rekonstrueres analytisk.)

Eksistensen bliver anonym. At sanse er noget ”før-personligt”, fordi verden er alles og ingens.

Som situerede og legemliggjorte overskrider vi individualitetens tilfældighed, fordi det at

kunne er at virkeliggøre en objektiv social betydning.

Subjektet for denne virkeliggørelse er hverken jeget, personligheden eller selvet, men derimod

et decentreret subjekt, der ligger ”ude” mellem bevidsthed og verden. Her nedtones

individualiteten. Som løberen løbes af sine ben. Vi er ”eksisteret” før vi kan udtrykke det

refleksivt. Vi er talt af vores egen stemme, før vi kan tænke på, hvad vi skal sige.

Vi er betinget af vor præ-refleksive eksistens, før vi tænker vores ”frie valg”, og viljen træder

først ind dér, hvor det i frihed valgte projekt støder på alvorlige vanskeligheder, eller har

umuliggjort sig selv.

Den, der på samme tid gør vort valg betinget og frit, er det prærefleksive cogito, vores viden,

erfaringer og sociale relationer. Eksistensen kræver at bekræftes hvert øjeblik gennem

genskabelsen

Og opretholdelsen af en betydnings-verden. Det er op til os at ændre vores liv, selvom det

tager tid og synes svært. Vi kan overtage en given mening og fuldbyrde den.

Eksistensen er en umiddelbar delagtighed i omverdenen – et engagement, der betyder dette

allerede at være involveret (inddraget, indføjet) i en situation, og dette i situationen at sætte

sig ind på det, man vil, at svare (stå inde) for sig, at forpligte sig.

Min eksistens som person er en inkarneret (legemliggjort) eksistens. Jeg er udsat for mig selv,

for andre, for verden.

Personen er ikke et afsondret sted, et ”indre”, som vores handlinger som noget ydre føjer sig

til.

Engagement betyder det at være inddraget i en situation og dette at sætte sig ind på det, man

gør. Den menneskelig eksistens er handlen. Den situation vi er i, er grundlæggende

karakteriseret af forholdet til den anden. Personens grunderfaring er erfaringen af den anden,

som et du. Der er tale om en grunderfaring fordi jeg kun bliver en person i forholdet til den

www.steenlykke.dk 56

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


anden person, altså i gensidighedsforholdet. Jeg finder kun mig selv som person i forholdet til

den anden, jeg står overfor. Når forholdet til andre ødelægges, taber jeg mig selv. Den anden

bliver en fremmed, og i dette forhold til den anden bliver jeg fremmed for mig selv

DIALOGEN - DEN ANDEN

Et grundtræk ved den menneskelige eksistens er, at den er et forhold til andre.

F.eks. møder du som Røde Kors medarbejder mennesker i krig. Det er mennesker af kød og

blod, hvis angst meddeler sig til dig næsten umiddelbart ved blikket, stemmen.

Med et andet eks. : Det menneske du møder i toget, som først er en anden, ligesom du er en

anden for den anden, til der knyttes en forbindelse mellem jer. Jo dybere denne forbindelse

bliver, jo mere ophører den anden med at være en anden for i stedet at blive et ”du”. Der

danner sig en enhed, hvor den anden og jeg er et ”vi”. Først her bliver der tale om en egentlig

samtale eller dialog.

Men vi kan gå et skridt videre : At den anden bliver et ”du” for mig betyder at mit perspektiv

brydes. Den anden, som jeg er i fællesskab med, afdækker mig for mig selv, bringer mig selv

frem for mig selv. For så vidt kommer jeg først til mig selv gennem andre. Mit forhold til mig

selv kan kun udfoldes i gensidighedsforholdet til den anden. Med andre ord: dialog-forholdet

er forudsætningen for at selv-forholdet kan virkeliggøres. I forholdet til den anden afsættes

jeg som centrum. Den egentlige overskridelse af mit perspektiv sker først i forholdet til den

anden som et ”du” jeg står overfor. Den anden bliver frihed.

Merleau-Ponty siger at i selve vor præ-refleksive erfaring ligger muligheden for at opleve den

anden som alter ego indbygget. F.eks. i sympatien oplever vi aldrig helt den anden som

genstand. Vi er i en atmosfære af samfundsmæssighed. Der ligger en basal intersubjektivitet,

som også

viser sig i sproget. Når man taler, formidler man ikke et tankesprog eller et billedsprog. Talen

er den første. Og det gælder også kommunikationen : når jeg forstår den anden, så oversætter

jeg omvendt heller ikke hans tale og gestus til en meningsenhed indeni min egen bevidsthed,

der er forskellige fra det, han siger, og som jeg selv har oplevet før. Derimod ”er meningen i

ordet og i gestus”. At forstå en truende gestus forudsætter ikke, at jeg generindrer mine egne

truende følelser som grundlag for at forstå den truende gestus. Den truende gestus er truslen.

Også at tale til nogen er allerede at foregribe en forståelse hos den anden, der højest kan bestå

i en gentagelse, en mimen, men ikke i oversættelse af mine ord.

Det er vore kroppe, som er det betydningsredskab, der både gør tale og gestus spontant

meningsfulde.

Når vi adskiller eller forskelliggør os fra den anden, i kategorier, vurderinger, meninger og

følelser, bygger vi mure op. Det naturlige er følelsen af at være én familie, en helhed. Disse

mure bliver også indre, hvor der ikke bliver plads til at noget andet kan melde sig. Jeg kan

omdefinere min relation til det andet, den anden i mig selv, ved at nedbryde mine faste

forestillinger og give plads for at noget andet kan melde sig. Jeg kan afmontere den

opbyggede forestilling og mit jeg, eller stille det lidt til side. For at give plads for en åben,

klar bevidsthed uden navngivning, vurderinger og fordomme.

www.steenlykke.dk 57

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


SANSNING OG VÆREN I SAMTALEN

En fænomenologisk (sansende) tilgang til kontakt og vejledning består i at kontakten baseres

på den umiddelbare iagttagelse og beskrivelse af, hvad der sker i relationen.

Det sker i modsætning til den udbredte analytisk-kognitive tilgang, som meget nemt bliver

spekulativt-analyserende eller distanceret - reflekterende eller diagnosticerende. Dette kan

bringe klarhed, men giver også distance og er abstrakt,

dvs. i sin tilgang kontakt-svag. Refleksion som tilgang virker ikke kontakt-fremmende, men

kan være forstyrrende for kontakt. Ligesom forklaringer og rådgivning stopper.

I forhold hertil er den fænomenologiske undersøgelse – sammen med den anden – af den

andens oplevelse af sin situation mere kontaktfuld (har mere kød og blod og nærvær), er

mindre anstrengende for begge parter og mere jævnbyrdig.

Det handler om at undersøge,

Hvordan livet/arbejdet/dagligdagen, et bestemt fænomen er,

Hvordan den anden ønsker det skal blive

Og hvad han/hun selv (evt. vi sammen) kan gøre for at det kan ske.

Prasisindføring i samtale – fra teknik til kunst handler om kunsten at skabe kontakt. Kontakt

skabes gennem opmærksomhed og autentisk (ægte) nærvær. Det læres kun gennem praksis.

Praksis under vejledning.

Vi kan forberede os hertil, f.eks. via kurser, samtaler og øvelser.

Men forberedelsen til mødet med medmennesket og den eventuelle vejledning/supervision i

forbindelse hermed består i holdningsbearbejdelse – med praksiseksempler.

Der kan ikke gives entydige svar i samtaler med mennesker om deres liv.

Ægte samtale er noget, der sker i kontakten. Der findes ingen facitliste.

Vi kan arbejde på at samtalen fører til :

Opmærksomhed på det væsentlige i sammenhængen og til

Kontakt menneske og menneske imellem.

Samtale og krisehjælp handler ikke om behandling eller om problemløsning. Det handler om

hjælp til vækst.

Hvordan kan du være med til at formidle vækst?

Det kan du kun indirekte – dvs. ikke så meget hvad du gør, men mere ved hvad du er.

Det gælder om at være :

Nærværende og til rådighed for den anden som den person, du selv er

Opmærksomt følge den anden, dvs. se og høre, sanse

Respektfuldt dele med den anden, hvad der sker med én selv i mødet.

www.steenlykke.dk 58

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


ÆSTETIK

1) Æstetik betyder (fra græsk) sansning, fornemmelse, følelse og er oprindelig læren om

erkendelse ved hjælp af iagttagelse.

Ordet har været brugt om den videnskab, der handler om kunsten, dens væsen, forhold til

virkeligheden, skabelsesprocesser, kunstkriterier og kunstneriske genrer.

Kant formulerede i 1790 opdelingen imellem det gode, det sande, det skønne - moral,

videnskab og æstetik.

Ofte bruger vi ordet “æstetisk” neutralt eller om noget smukt. Eller fint.

Omvendt med uæstetisk.

Det er hvad vi har med os i bagagen. Vi bruger ikke ordet om noget finkulturelt eller smukt,

men om erkendelse og kommunikation med udgangspunkt i sansningens former og udtryk.

2) At bruge kunstneriske former er iscenesættelse af vores sanser og iscenesættelse af følelser.

I poetiske ord, fortælling, dans/bevægelse, tegning, maling, skulptur, sang og musik og teater.

Dvs. når vi arbejder æstetisk har vi ikke på forhånd en bestemt teori om hvad vi oplever. Vi

ser, hører, lugter, mærker på vores krop, før vi sætter teoretiske briller på (hvis vi gør det).

Samtidig er sansning og forståelse knyttet tæt sammen.

3) Det sansende kræver nærvær, tilstedeværelse. For at noget kan ”tale til os” må vi være til

stede. For at noget kan få betydning, må vi kunne mærke det. Uden det kan intet ændre sig.

4) Derfor er det æstetiske dialogisk.. Vores forhold til verden ses i stigende grad som

dialogisk, også af naturvidenskaben. Det æstetiske er mere end noget andet egnet til at belyse

denne væren-i-live, væren-i-en verden, vi ikke bare kan styre og kontrollere. Det dialogiske

angår forholdet til sig selv, egne forestillinger, tanker og følelser og forholdet til andre,

verden.

5) Det æstetiske søger at undgå den trivielle benævnelse af tingene, hvad enten den er

dagligdags eller videnskabelig. Benævnelsen, der mere skaber afstand og gør færdig med, end

skaber begyndelser og åbninger. I stedet søges de åbnende udtryk.

For at få en chance for at forstå må vi kunne give slip på eksisterende forståelseskasser og

begreber.

6) Det særegne ved det æstetiske arbejde er at ide, forestilling (fantasi) og form går op i en

højere enhed. Det er kun ved at ændre på formen, udtrykket, at nye ideer kan fremkomme -

f.eks. ved at bruge andre ord, vinkler, et andet rum, en anden tone osv. Kunst er et

eksperimentarium for sammenhængen mellem form og indhold, udtryk og betydning.

7) Det æstetiske er en leg med form, med nye former. Ofte former, der kan rumme

modsætninger.

Mangfoldigheder. Det er ikke et ideal, at alle går i takt, men at alle kan mærke den fælles

(poly)rytme. Den enkelte kan eksperimentere med forholdet til andre, til en fælles ramme.

www.steenlykke.dk 59

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


8) Ved at skifte udtryksform, f.eks. gå fra det skrevne ord til at male det samme, optages nyt.

Det samme er ikke altid det samme. Skiftet i udtryksform bliver opdagelsen af noget

anderledes.

9) Arbejdet med andre former giver mulighed for at formulere indsigter og kundskaber, der

ikke kan udtrykkes i analytisk, teoretisk sprog. F:eks. sociale indsigter, tavs viden og intuitive

indsigter.

Det æstetiske kan udtrykke det uudsigelige - f.eks. over for eksistentielle situationer (goddag,

farvel, sygdom, død, vanskeligheder ved at mødes). Tabuer kan ”formuleres” og bearbejdes.

10) Igennem legen med indtryk og udtryk giver det æstetiske mulighed for brud med vaner -

for forstyrrelse af vante måder at se, føle og tænke på, for overraskelsen.

11) Igennem legen og sansningen får mennesket en mulighed for at slippe kontrollen og give

sig hen.

Slippe troen på og følelsen af at kunne og skulle styre. Og i stedet lade noget opstå ud fra

samspillet med materialet. Ligesom en kunstner må opgive at bestemme over sit værk, men

må kunne samarbejde med det. For at noget særligt kan opstå.

12) Det udtryk, der skabes i billeder, billedsprog, digt, fortælling, bevægelse, dans eller teater

huskes ofte bedre end det traditionelle ord.

13) Når vi arbejder æstetisk er det ud fra princippet : lave (ingen) krav til kunstneriske

talenter eller færdigheder, høje krav til opmærk-somhed og intensitet.

14) Det æstetiske rummer særlige erkendelses- og kommunikations-former, som er

grundlæggende for menneskets identitetsdannelse. En erkendelse igennem både følelse,

intuition og sansning

Udgangspunktet er, at den æstetiske erkendelse er betinget af det subjektive behov for mening

og sammenhæng og den objektive kompleksitet og kontinuitet.

Mening og sammenhæng i tilværelsen kan kun sikres ved den helhedsmæssige oplevelse i det

æstetiske.

Og verdens sansemæssige fylde (kompleksitet og kontinuitet) kan kun formuleres ved

formgivning.

15) Det æstetiske arbejde giver adgang til at opleve og dele noget dybt menneskeligt (en

berørthed, fra glæde til sorg), oplevelsen af et meningsfuldt fællesskab. Det kan foregå under

brug af ritualer, rammer for noget personligt og fælles i bestemte sikre rammer.

www.steenlykke.dk 60

mail@steenlykke.dk

86195115 Rialtovej 16.2300 20432115


Hvorfor æstetiske læreprocesser ?

Verden kan ikke undersøges i adskilte små bestanddele, ligesom naturvidenskaben gør det. Det

reducerer verden. Men verden er helhedspræget på en måde som den (natur) videnskabelige

tænkning og dens sprog ikke kan beskrive.

Filosoffen K.E.Løgstrup protesterer mod det moderne menneske- og samfundssyn i den vestlige

verden. Vi betragter verden som ressourcer og som omgivelser for beherskelse og for egen vindings

skyld- og overser de universelle helheder.

De æstetiske læreprocesser arbejder med tolkningen, ikke med reduktionen som den videnskabelige

erkendelse. Sundhedspersonalet befinder sig ofte i et krydsfelt imellem to forskellige verdener og to

forskellige former for sprog.

En naturvidenskabelig, diagnosticerende, beherskende verden og dennes sprog og en sansende,

eksistentielt åbnende og tolkende verden og dennes sprog.

Case:

Vi er i et skriveværksted på onkologisk afdeling på kommunehospitalet i Århus. Som led i et

kvalitetssikringsprojekt er opgaven at få beskrivelser af patienternes kvalitetsoplevelser i

forbindelse med indlæggelse på onkologisk afdeling.

Derfor er én af de første opgaver, jeg sætter deltagerne til at lave: en liste over afgørende

begivenheder i deres sygdomsforløb fra det øjeblik de kommer til onkologisk afdeling.

En kvinde svarer på opgaven med et raserianfald: Kort udtrykt er essensen af hendes vrede, at hvis

hun kun må fortælle om sit sygdomsforløb fra det øjeblik, hvor hun kommer til afdelingen, så kan

det være lige meget. Pointen er, at en sådan klinisk deling af hendes historie ikke giver mening, og

hun ville i så fald netop ikke få lov til at fortælle om nogle af de vigtigste og sværeste punkter i

historien, nemlig da hun får meddelelsen om sygdommen af lægen i konsultationen.

Altså: man kan ikke dele sygdomshistorien op i afgrænsede dele. Historien har sin egen logik. Sine

egne udtryk.

Ideen om kvalitetssikring presser i retning af kategoriserende beskrivelser, mens patienternes

oplevelser går i retning af fortællinger og oplevelser, udtrykt i en mere åben livsnærværende form.

Disse patienter er ikke kommet til skriveværkstedet for at udtrykke sig i kliniske kategorier om

kvaliteten af behandling og pleje. De er kommet for at udtrykke sig eksistentielt og erkendende om

liv og død.

Med et eks.:

Fiskeren fra Thyborøn går lidt uroligt rundt. Og dét med at skrive er lidt svært. Det gør han jo ikke

så meget i i hverdagen. Han står foran ruden og ser ud i hospitalshaven. Jeg spørger, hvad han ser.

“Jeg ser regndråberne løbe ned ad ruden”, siger han.

Stilhed. Jeg spørger, hvad han ser inden i regndråben.

“Jeg ser min have derhjemme, blomsterne, buskene, græsset….Min kone går rundt i haven…” Jeg

spørger, hvordan konen har det. “Hun er fyldt med spørgsmål…”

Han fortæller om hendes spørgsmål, der handler om hans sygdom: Hvordan er udsigterne?

Hvad nu, hvis han dør? Hvordan vil han have begravelsen? Graven? Salmerne?

Hvordan har han det? Han ender med at fortælle konen, hvor højt han elsker hende.

De æstetiske læreprocesser bringer os tæt på sansningen.

www.steenlykke.dk 61

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


I samtaler og i beskrivelser nøjes vi ofte - både den, der taler og den, der hører – med ordenes

omtrentlige og gennemsnitlige betydning. Det handler om ordenes henvisninger, betegnelser. Mere

eller mindre er vi i forvejen orienterede om betegnelsen.

Ord kan have en semantisk og en ekspressiv funktion. Semantisk fungerer ordene som betegnelser.

Ekspressivt fungerer ordene som udtryk for, hvad der bevæger individet, dets følelser, holdninger

etc. Ordene er symptomer på, hvad individet oplever.

Som i poesien. Dér nøjes vi ikke med betegnelser, men fremkalder verden. Ordene får udtrykskraft

og udtryksindhold. Poesi er mindre personlighedens beherskelse af verden end – med Ole Wivels

ord “dens hjemkomst og forsvinden i den” (Ole Wivel, Poesi og eksistens,1953. S. 59-60).

Digtets ord har ikke en semantisk funktion, men heller ikke blot en ekspressiv funktion

Nej, set indefra, poetisk set, er oplevelsen, som symbolet er udtryk for, ikke subjektiv, men en

oplevelse, hvor verden bringes så nær, “som det kun kan ske i en åbenhed, i sammenligning med

hvilken al interesseret orientering tager sig ud som forbeholdenhed.” (Løgstrup, Den etiske

fordring,1962, s.224).

Åbenheden over for verden er det modsatte af orienteringen i verden. Åbenheden kommer af den

afstandsløse sansning, den umiddelbare adgang til verden. Sansningen og forståelsen er knyttet

sammen. Vi sanser noget bestemt.

Med Løgstrup: det sansede, det stemte indtryk, indeholder en erkendelse, der vil artikuleres.

“Sindet er ikke til uden at være stemt, uden at være sangbund for alt, hvad der er til og går for sig i

den verden og natur, som mennesket med sine sanser, med sine øjne og øren er indfældet i. Og uden

at være stemt, næret af tingene i deres natur, ville der ingen oplagthed være til én eneste livsytring.”

(Løgstrup, 1983, Kunst og erkendelse, s.14).

Vi lever i flere verdener, siger Løgstrup, flere fortrolighedslag. Vi har dels et foretagsomt liv i den

praktiske verden og dels det stemte indtryk. I den praktiske verden har vi sproget til at benævne

tingene. I det stemte indtryk er vi åbne for en betydning af, hvad vi sanser og kommer ud for, der

går ud over eller bagom den fortrolighed vi normalt har med tingene. Indtrykket er før-sprogligt, vi

fornemmer det som tale til os, der vil artikuleres (Løgstrup, 1983, Kunst og erkendelse, s.11)

Vi har så at sige to slags sprog, hvor benævningen af tingene med karakteristikker og

betegnelser har det med slå til så hurtigt, så vi bliver færdige med tingene eller har styr på

dem.. Men derved går det værdifulde ofte tabt. Det værdifulde når måske ikke at gøre indtryk på os.

“Den betydning, der går ud over eller bag ved benævningen og melder sig i indtrykket, får ikke lov

at komme til.”(samme,s.11)

I hverdagen orienterer vi os ud fra helhedssituationer og vores hverdagsorientering er intuitiv

kognitiv, ikke faginddelt eller videnskabelig. Videnskabelig kundskab er ikke den eneste gyldige

kundskab og mange højtuddannede evner ikke at anvende den viden og kunnen, de har tilegnet sig i

en uddannelse i forhold til hverdagen, fordi det begrebslige har været vægtet for meget og de

personlige udtryk kun er blevet betragtet som ualvorlig leg.

En uddannelse bør forberede de studerende til et meningsfuldt og ansvarligt liv og til at løse

hverdagens komplekse problemer og opgaver på forskellige livsområder, hvoraf videnskabelige

kategorier kun er en lille del. En uddannelse skal ikke kvalificere den studerende til at være

kunstner. Videnskab og kunst udvider på hver deres måde en kulturs kundskabsområde og arbejder

hver for sig med sine specielle virksomheder og forudsætninger.

Vi må kritisere opdelingen i det bogligt-teoretiske og det praktisk-musiske, en opdeling i tanke og

følelse i et værdihierarki, hvor tanke er det positive og følelse det mindre-værdige, irrationelle,

intuitive, subjektive, indre.

www.steenlykke.dk 62

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Det æstetiske repræsenterer særlige erkendelses- og kommunikationsformer, som er grundlæggende

for menneskets identitetsdannelse.

Udgangspunktet er, at den æstetiske erkendelse er betinget af det subjektive behov for mening og

sammenhæng og den objektive kompleksitet og kontinuitet. “Mening og sammenhæng i tilværelsen

kan kun sikres ved den helhedsmæssige oplevelse i det æstetiske og verdens sansemæssige fylde

(kompleksitet og kontinuitet) kan kun formuleres ved formgivning.”

(Hohr, s. 170)

Det æstetiske tager vare på vigtige aspekter ved tilværelsen, som der:

a) principielt ikke kan sættes ord på

b) endnu ikke kan sættes ord på (det endnu ikke opdagede, det næsten ukendte)

c) ikke længere kan sættes ord på (det tabubelagte, undertrykte, fortrængte).

Alle 3 forhold kan være personlige, private eller politisk-samfundsmæssige. Tænk blot på Poul

Henningsens viser om nazi-tidens undertrykkelse.

Det æstetiske gør det muligt at tænke over og kommunikere sådant indhold og dermed danne

grundlag for ny bevidsthed. (Imidlertid kan det æstetiske også skjule eller tilsløre.)

Æstetiske læreprocesser indebærer et syn på læring som en aktiv genskabelsesproces. Med Hohrs

udtryk:

“Individets møde med sin kulturs formkundskab og æstetisk formulerede betydningssystemer skal

udvikle individets evne til oplevelse (mening og sammenhæng), hjælpe individet med subjektivt

rekonstruktionsarbejde, forberede og støtte diskursive erkendelsesformer. Individuelt set flytter det

æstetiske arbejde den individuelle kundskabsgrænse og øger den individuelle kundskab. Arbejdet er

betinget af det individuelt ikke opdagede og ukendte.” (s.171)

Hvad er da de relevante spørgsmål i den æstetiske dannelsesproces ? Det er: Har individet fået ny

indsigt, dybere oplevelser, rekonstrueret fortrængt bevidsthed og udvidet sine

kommunikationsmuligheder?

Omformet tidligere erfaringsmateriale, strukturer eller mønstre ?

Erfaringsformer

Hohr antager, at individet i sin udvikling erfarer på 3 forskellige måder:

1) Gennem følelsen af sig selv i interaktion med omverdenen

2) Gennem oplevelse

3) Gennem analyse

Følelsen er grundlaget for al videre udvikling og kundskab. Den er ubevidst og så kompleks, at den

må komme til syne i en form, for at kunne reflekteres og analyseres. Denne form er oplevelsen.

Følelsen er en erfaringsform, der består af emotion og sansning i forening. Følelsen skal ikke forstås

som noget subjektivt. Den er snarere at føle verden i interaktion med den.

Erfaringsformen er før-symbolsk og før-bevidst. Den kommer til udtryk i sansemotoriske

operationer og aktiviteter. Den er en erfaringsform, vi deler med dyrene. Følelsens struktur bliver

præget af det samfund, man fødes ind i.

www.steenlykke.dk 63

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


I oplevelsen kommer følelsen til udtryk i form af sanselige symboler,dvs. via det æstetiske.

Oplevelsen repræsenterer kærnen i personligheden ved at sikre en sammenhæng imellem emotion

og refleksion. Det sanselige symbols funktion kan forstås som et syntetiserende erkendelsesarbejde,

hvor formålet er at finde frem til handlingsforløb, som kan tilfredsstille de forskellige og ofte

modstridende krav, vi møder i hverdagen.

Oplevelsen er ikke kun en erfaring af subjektiv karakter. Den er ikke mere subjektiv end den

begrebsformidlede erfaring i analysen. Det er en oplevelse af verden. Den er identitetsudviklende.

Analysen

Er den modsatte erfaringsform. Den indebærer en erkendelse, som opløser en situation i

enkeltfænomener. Den er abstrakt og kan begrebsliggøres. Den sættes på et sprog, der er lineært

opbygget. Det, vi analyserer og reflekterer over, er oplevelsen.

Det æstetiske definerer Hohr som:

Menneskeskabt, tilsigtet og bevidst form, skabt med henblik på kommunikation. Det æstetiske er

ikke nødvendigvis smukt. Det æstetiske formulerer indsigtet, som ikke er nemme at formulere i

diskursivt sprog, og som betyder noget.

Det æstetiske kan udtrykke det uudsigelige.

Det uudsigelige kan have mange årsager: Det kan ligge i omgivelserne som forbud og modstand,

tabuer, som så kan komme til udtryk i eventyr, metaforer, billeder, musik.

Eller det kan ligge i personen. Forskellige udtryk gør det måske lettere at udtrykke det fortrængte,

vanskelige.

Store modsætninger i “emnet”, erkendelsens genstand, kan gøre det svært, f.eks. en kompleks

livssituation. Det æstetiske kan rumme modsigelser, f.eks. kærlighed, had, tiltrækning og afsky,

værdi- og loyalitetskonflikter. Det er blot sjælens kompleksitet. Usigeligheden kan handle om, at

erkendelsen er vanskelig tilgængelig, subtil.

Det æstetiske magter samtidighed og kompleksitet, selvmodsigelser og kraft. I går, i dag og i

morgen. Det æstetiske er ikke underlagt nogen form for logik.

“Det æstetiske er ikke kun en mellemstation mellem følelse og analytisk tænkning. Det repræsenterer

helheden i oplevelsen af verden og gør, at den ikke smuldrer i usammenhængende

faktabidder.

Mennesket må kunne opleve sig adskilt fra verden for at kunne handle målrettet i forhold til den,

men lige så vigtigt er det at føle sig som en del af verden. Det er nødvendigt, for at livet kan have

mening. Oplevelsen tager vare på dette.” (Hohr & Pedersen, Æstetiske læreprocesser (1996) s.21-

22.

Erfaringsbegrebet

En deltager på et hold fortæller at “det nu er hendes erfaring af man ikke kan stole på nogen – selv

ikke éns bedste venner”. I løbet af samtalen viser det sig at denne “morale” eller konklusion

stammer fra hendes far, der engang blev fyret af sine venner, der sad i bestyrelsen for den lokale

brugsforening. Vennerne havde besluttet fyringen og vidste det i flere dage inden faderen fik

beskeden. Så faderen kom bitter, tynget og vred hjem og udtalte konklusionen : “Man kan ikke stole

på nogen, selv ikke éns bedste venner”, en konklusion, som sønnen tog til sig og gjorde til sin.

www.steenlykke.dk 64

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Senere lod sønnen forskellige begivenheder bekræfte sætningen, som efterhånden ikke bare blev en

konklusion på én enkelt hændelse, men på flere, ja blev til en holdning og til en del af en identitet.

Vi er fyldt med erfaringer, der ikke bare er baggrund for vores handlinger. De er vores handlinger i

en eller anden forstand, sproglige og kropslige, bevidst såvel som ubevidste. Kroppen husker

erfaringer og vi udvikler nye eller bevarer erfaringer i sociale relationer.

Erfaringen er derfor en central del af hele menneskets læreproces, også i forhold til teori og

begrebslig tænkning.

Erfaringen er så at sige ofte tavs og kropslig. Erfaringen er mangfoldig, ofte modsætnings-fyldt.

Tone Saugstad Gabrielsen skelner i bogen “Erfaringer – et humanistisk og sundhedsvidenskabeligt

perspektiv”,s.9-43, imellem 5 erfaringsformer, bl.a. den kulturelle/sociale erfaringskundskab og den

følelsesmæssige erfaringskundskab.

Den kulturelle/sociale erfaringskundskab gør os socialt duelige i det miljø, vi er vokset op i, men

betyder også en indgroen af vaner, holdninger og smag, der hører miljøet til.

Den følelsesmæssige erfaringskundskab giver os muligheder for fortolkning og handling. Følelser

er vores incitament til handling. Og de er - i langt højere grad end, men også knyttet til rationalitet -

vejledende for vore handlinger. Følelseskundskaben giver os indsigt i os selv og evnen til at styre

vores følelsesliv.

I bogen deles følelseskundskaben op i 3 former . intuition, temperament/humør og empati.

Erfaringskundskaberne er selvfølgelig stærkt personligt knyttede og udformede. Og derfor meget

anderledes end den teoretiske viden.

Handlekompetenc er en sammensat kompetence. En vilje og en evne til at tage ansvar for eget liv.

Kompetencen knytter sig til det konkrete problemområde, fordi det kræver vurderinger af

handleområdet, -barrierer og muligheder. Det kræver at man kan se fremad, forestille sig og se

alternativer, at kunne lægge en strategi.

Handlekompetence indbefatter evnen til at se forholdet imellem eget liv og det samfundsmæssige

liv, mellem livsstil og levevilkår og evnen til at tænke forholdene anderledes.

Men frem for alt er handlekompetencens kærne en lyst til at handle og en tro på, at det nytter.

Lysten til at handle bunder i en tillid til egen handleformåen og et kendskab til egne

handlemuligheder.

Erfaringerne viser sig i personens hele holdning, forstået som den måde vedkommende står, går

og sidder på, håndbevægelser, mimik, måden vedkommende taler på, tonen i talen. Alt sammen

udtryk for den måde en person stiller sig til verden på, udtrykkene for personens væsen.

Den æstetiske læringsmodel - faserne og aspekterne.

Koncentration - væren. Stemtheden.

Denne faser handler om at være opmærksom, finde ud af, hvad éns opmærksomhed egentlig er

koncentreret om. Det handler om karakteren af éns åbenhed. At blive klar.

At blive opmærksom på, hvad der står i vejen for at være til stede. Det kan godt være det ikke kan

ændres, men ved opmærksomheden på og udtalelse af det opmærksomhedens område, får det en

anden betydning.

Stemtheden er et spørgsmål om karakteren af åbenheden over for verden. Der kan ske det at vi

lukker af for stemtheden, ikke vil vide af den, for ikke at mærke den. (Vi kan alle blive nødt til at

lukke af for stemninger og følelser, for at arbejde f.eks., men bliver det til en tilstand, får det

www.steenlykke.dk 65

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


etydning for evnen til at lære. Hvis vi ikke vil vide af sansningen og stemtheden “underbindes”

følelser, og resultatet bliver nemt en følelse af ligegyldighed, tomhed, modløshed.

“Forståelsen i vort foretagsomme liv må have fri, vi må meldes ud af virkeligheden og ind i det

æstetiske frirum for sansning, tænkning og samtale for at vi kan blive klogere på livet” (Helle Ploug

Hansen, 1996,s. 132)

Stemtheden lever af åbenhed, og det er en betingelse, at vi ikke forsøger at få styr på det, vi

møder,ikke vil kontrollere, så vi véd, hvad vi vil med det sansede allerede inden vi har sanset.

(Det handler også om at skelne imellem dele i det, jeg kalder for kværnen.

Kværnen er den største læringsmæssige udfordring.

Kværnen er gentagelsen af hidtidige mønstre for tanke-, føle- og handlevirksomhed. Den

ubevidste gentagelse, som indordner alt nyt i gamle katergorier, i gamle fortolkninger og

reaktioner.

Kværnen er nødt til at få sin plads.

Før opgøret med den. Kværnen indeholder automatikken-i tanker, følelser og handlemønstre.

Det afgørende spørgsmål er, hvordan disse mønstre hensigtsmæssiggøres - nogle kræver et opgør,

nogle en accept, ja en anerkendelse. At finde ud af dette er en del af processen, men den startes i

opmærksomhedsfasen og fortsættes i en friere fase, som kan kaldes leg.)

Undersøgelsen . Legen

I det stemte indtryk er vi åbne over for betydningerne af et fænomen, ikke bare den almindelige

benævnelse. Men betydningen kommer først frem i artikulationen.

“Hvad der gør indtryk på os, har bragt os ud af vore sjælelige fuger, indeholder en erkendelse, som -

hvis vi blot kunne få den artikuleret - måske ville vise sig væsentligere end al vor begrebsligt

fastlagte, orienterede erkendelse (Løgstrup. Kunst og Erkendelse. Metafysik II, 1995,s.11)

I undersøgelsen eller legen med fænomenet udforskes og “jeg lader tingene ske”. Dvs. jeg opgiver

kontrollen, som blot fører til gentagelsen. Det er imidlertid ikke så nemt. F.eks. er noget af det mest

pinagtige, man kan forestille sig, folk, der nu skal “være kreative”. Det betyder bare at de stiller sig

et nyt krav uden indhold. I legen giver du plads for impulsen eller leger med reglerne eller med

rollerne, evt. konstruerer nye eller udforsker gamle.

Rollelege er jo et gammelt udviklingspsykologisk begreb og en traditionel fase i barnets udvikling.

Vi bruger i almindelighed fantasien for at kunne forstå det, der sker. Fantasien kan være bindeleddet

imellem den virkelige verden og den sansede verden. Så de to verdener ikke isolerer sig fra

hinanden, men gensidigt drager nytte af hinanden. I oplevelsen er det muligt at lege med

forestillingerne. I den aktive fantaseren fastholdes og der sker en ordning af indtrykkene.

Beslutningen

Ud af koncentrationen og legen kommer måske en focusering, strækkende sig imod en beslutning

om, hvad der er det vigtige.

Der sker et skifte mellem åbenheden i sansningen og styringen. Det vigtige kan dukke op af/fra

denne kredsen eller den kan dukke op fra drømmene, fantasierne om, hvad der kunne være

ønskeligt. Men drømme og veje, som der skal vælges imellem.

www.steenlykke.dk 66

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Fænomenet beslutning er en svær og spændende størrelse. Enhver læreproces møder fasen

“beslutning”. Jeg beslutter mig for at løse denne opgave som andre har sat, men som for mig har

den og den mening. Eller jeg laver “halve beslutninger”,”halve løsninger”. Beslutninger indeholder

drivkræfterne. Overensstemmelsen imellem mål og motiv (som virksomheds-teorien ville sige).

Beslutninger er ikke kun et kognitivt fænomen. De findes såvel i mere intuitive, følelsesmæssige

processer som i mere rationelle, kognitive processer. Det er netop accepten af denne dobbeltværen,

der giver helheden en chance.

Skaben

I skabelsesprocessen former du, formgiver et indhold. Du arbejder med forståelsen: hvad indebærer

dette, hvad betyder dette? Hvordan giver jeg det form i min forståelse? (I modsætning til at give

reproduktion).

Du arbejder med udformningen af en praksis: hvordan gør jeg dette i praksis? Du forestiller dig

forskellige muligheder, leger med former for udøvelse.

I denne proces spiller gentagelsen en afgørende rolle. Gentagelsen behøver ikke være rigid. I

moderne systemteori anerkendes gentagelsen og det lille brud på gentagelsen, der opstår på

forskellige tidspunkter. Den lille krusning, der kan blive til bølgen.

Skabelsen er også forsøgene på at finde metodiske veje. Ud i disciplineringen af bestemte former.

Det er både en accept af og et brud med strukturer. Det er udkrystalliseringen af en idé, et indhold,

der finder form.

Når noget bliver til krystal har det fundet sin form. “Artikulationen er de handlinger, der giver

erkendelsen form, men selve det symbolske medium, som jeg benytter som udtryksform,

bestemmer nogle træk ved min erkendelse”(Fink-Jensen 1998,s.40)

I arbejdet med formen gives en mulighed for, at det personlige finder en form uden for personen.

Der skabes et “tredje” ,et “det”, som ikke er lig med personen, men skabt af personen. Det

personlige stof sættes så at sige i scene. Der er både en tæthed og en distance. Her spiller vanen en

stor rolle. Vi tyer nemmest til gamle mønstre, vaner, rutiner. At prøve nye udtryksformer kan være

krævende, men også vejen til nybrud.

Artikulationen må have en form, som kan formidle betydningen, så vi kan forstå. Og her står de

traditionelle udtryksformer og kunstneriske discipliner til rådighed med deres traditioner. Og de

forskellige udtryksformer har hver deres egenart.

Spørgsmålet er, hvornår formen er kopi, reproduktion og hvornår den er selvstændig?

Kopien er en nødvendig fase, kopi er også skabelse. Imitation er også en kreativ proces. Og

hvornår finder selvstændigheden et udtryk i en tradition, i en uddannelse? I en læringsproces for

erfarne er det en skæringsproces imellem erfaringer og teori, erfaringer og eksperimenter.

Præsentation

Præsentationen er så at sige en genre for sig. At præsentere er den endelig udformning over for et

publikum. Den endelige udformning af en artikel. Koncerten. Udstillingen. Præsenta-tionen af sig

www.steenlykke.dk 67

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


selv, sit indhold, sit koncept. Måske det sværeste af alt. De nye handlinger. Det er noget andet end

“dokumentation” af, hvad man har lavet det sidste år ell.lign.

Præsentation er også en deling. Det er ikke bare et salg. I den poietiske forståelse af arbejde, som er

nødvendig for mennesket, er det også en deling, en træden frem, eller en træden i karaktér. Dette

står jeg for. Dette står jeg inde for. Dette er mit værk

Men i selve præsentationen sker der en forstærkelse af en slags scenekarakter, som måske er familie

med den ægte ståen frem, prøven sig. Så der er erkendelser i præsentationen, hvis den omgives med

tryghed og ordentlige rammer. Dvs. strukturer for tid, sted og roller. Det er en beslutnings føren sig

ud i livet.

Feed-back.

I præsentationen får man vidner. Og man bliver selv vidne til sin egen fremtræden.

Hvis der er noget man lærer af, er det at undervise. Dvs. at forberede tanker eller handlinger, at

tænke og opleve undervejs og bagefter.

Dvs. at du giver dig selv feed-back undervejs.

Og du har muligheden for at få tilbage, hvad andre ser, hører, oplever, tænker og føler.

I feed-backen accepterer jeg den andens reaktioner, tager imod.

Feed-back`en er en af de største læringsmæssige faktorer, der findes i undervisning overhovedet.

Men det stiller store krav til feed-back-processen. Som bedst kan beskrives i en fænomenologisk

ramme.

www.steenlykke.dk 68

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Kan de æstetiske læreprocesser medføre at vi tilegner os den specifikke

handlekompetence til livsstilsændring ?

spørger en ergotarapeut – Marianne Juul, der arbejder med livsstilsændringer og svarer:

• Ved de æstetiske læreprocesser kan vi få indsigt i os selv og vore handlinger.

• De kan medføre, at vi oplever livslyst, på trods af at livet jo indeholder både sorg og glæde.

• Vi kan blive mere bevidst om kulturelle og sociale forhold.

• I den æstetiske proces kan vi rumme modsigelserne når vi sætter vor livsstil i relation til

levevilkårene.

• Vi kan blive stand til at foretage valg. Skal der overhovedet foretages en livsstilsændring, da der

er både tungtvejende positive og negative forhold ved en ændring.

• I de æstetiske læreprocesser kan vi forestille os fremtidige muligheder og lege med betydningen

af disse muligheder.

• I den konkrete situation sætter det os i stand til at sætte mål og planlægge.

• I forhold til den konkrete situation kan vi i det æstetiske frirum opnå en klarsynethed, der gør

os i stand til at få overblik og at kunne afdække handlingsrum, se muligheder og barrierer.

• Vi kan blive i stand til at genkende almene træk i det nye, hvilket kan gøre os mindre usikre over

for det fremmede.

www.steenlykke.dk 69

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


FORMULERING AF

UDFORDRINGER I

HVERDAGEN

ØNSKER

MÅL

HØST - sammenhænge

OVERRASKELSER

TIL HVERDAG

BETYDNINGER

ANERKENDELSE

KONKRETISERING I

HVERDAG OG MULIGE

OPGAVER

ÆSTETISK COACHINGSMODEL

ÆSTETISK COACHINGS FASER

BRO - SENSIBILISERING

ÆSTETISK ARBEJDE

ELLER LEG MED

OBJEKTER

ÆSTETISK

ANSLYSE

Eller

FÆNOMENOLOGISK

UNDERSØGELSE OG

BESKRIVELSE

BRO TILBAGE

www.steenlykke.dk 70

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


DECENTRERING

ÆSTETISK COACHINGS FASER

Enhver ”Lad os gøre som om….” har en dimension i tid og en dimension i rum. Tegnene til at stige

ind i et andet rum, kan være ”Nu er du en tiger…” et klap. Men der er et tegn til at forlade det

bogstavelige virkelighed og dens spillerum i en hverdagskontekst og det spillerum, der åbner for

imagination.

Denne udvidelse af hverdagens forestilling kendes fra mange vejledningsmetoder og –spørgsmål.

(”Hvis du var mig/hvis du var leder her…, hvad ville du så gøre nu…”). Det åbner for nye vinkler,

ny forståelse, et andet perspektiv, men også for nye handlinger.

Denne udvidelse kan også være angstprovokerende – usikker. Men hvis ”sagen” kan bearbejdes

mere legende, åbent, gives ofte flere løsninger.

Spillerumsudvidelser, frihedens egenskaber, eller de roller, der hører et andet skuespil eller en

anden rollebesætning til.

Vores ”virkeligheder” består af mange forskellige billeder. Vi ser aldrig den samme ting fra samme

position, derfor ser vi heller aldrig helt det samme. Vores position er også bestemt af de briller vi

bærer med fra fortiden. De kan begrænse andre, de kan begrænse os selv. At skifte briller lukker op

for andre oplevelser, også inde i én selv.

Der findes altså ikke noget objektivt. Ingen objektive erfaringer, biografier, verdens- eller

menneskeopfattelser. Vi afslører ikke en verden, men er i verden og udvikle billeder inden for

rammerne af vores kulturelle dannelse.

Vi er altså i de multiple, de mangeartede, forskellige historier.

www.steenlykke.dk 71

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Vi kan – til vores hjælp – tale om en :

VIRKELIGHEDER

BOGSTAVELIG VIRKELIGHED – der har sit oprindelse i erfaringer og konventioner om

hverdagens verden. Det kaldes i regelen virkeligheden.

IMAGINÆR VIRKELIGHED – når forestillede, fantaserede, imaginære og drømte verdener

træder frem for os. De kan komme spontant eller være formidlet af fantaseren, leg, ritualer, billeder

osv.

VIRKELIGHEDSPERSPEKTIVER – individuelle konstruerede virkeligheder kan konstrueres

fra forskellige positioner. Så træder andre ting frem ved virkeligheden.

Virkeligheden har virkninger. Den bliver erfaret. Dvs. den får et oplevelsesindhold. Erfaring er et

samlebegreb for tanker, følelser, kropsfornemmelser, opmærksomhed, erindring osv.

I vejledningssituationer kommer klienten fra hverdagens virkelighed til den ekstraordinære scene

som en vejledning er. Det er vigtigt at forbeholde en zone til at forberede, udføre, fremstille og

reflektere over kunstneriske handlinger eller lege. Vi kan kalde det ”alternativ verdenserfaring” med

krop og sjæl, med en særlig logik som vi kan kalde æstetisk – fyldt med sanselig erfaring. Derved

adskiller den sig fra den refleksive logik i hverdagen. Til sidst kan så hverdagslogikken og dens

refleksion indkorporeres.

For at komme fra den ene virkelighed til den anden kræves ”bro-billeder”. Ikke for snævert knyttet

til hverdagen, ikke for vidtsvævende – det skal være muligt at bruge dem bagefter.

DYNAMIKKEN I RELATIONEN

Mellem klienten og coachen er dynamikken kompleks. Den består af:

Det umiddelbare : alt hvad vejlederen i kontakten med klienten indsætter som midler – f.eks.

kommunikationsmedia, som sprog, gesti, visualiseringer osv, de tilvejebragte materialer og

værktøjer, det specielle opmærksomhedsfocus.

Det er analyserbart, muligt at beskrive og reproducerbart.

Det middelbare : er hvad der opstår imellem dem, hvad der træder frem, bliver synligt, hvad der

skjuler sig, arten af relationen. Det er muligt men svært at forudsige, analysere, sammenligne og

beskrive. Men umuligt at kontrollere. Svært at reproducere.

Derudover opstår der noget tredje, der unddrager sig det umiddelbare og middelbare. Det

uformiddelbare. Det tredje, der opstår imellem de to, overraskende, ukendt, ureproducerbart.,

udefinerligt.

FORLØBET

Opbygningen af mødeforløbet kræver omhyggelig tidlig og rumlig overvejelse og tilrettelæggelse.

Det er godt at have rummet klar – til adskillelse – i faser og at tænke klart i tidslige dimensioner.

Ofte gives anledningen alt for megen plads. Den vigtigste del er forandringsprocesserne, ikke

problemformuleringen. Den bliver ofte til en kredsen om snævre fortolknings- og forståelsesrum og

fører ofte blot til ”det samme” igen og igen.

www.steenlykke.dk 72

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Det samme gælder for den sidste fase, hvor man går tilbage til hverdagen/anledningen, og hvor der

lurer en fare for at syntetisere en indholdsmæssige løsning med stor afstand til hverdagen.

Forud for mødet går en hverdag. Denne hverdags oplevelser er (bag)grunden til/for mødet.

Det giver klienten en anliggende,sag

Usædvanlige kontekst Anliggendet, sagen kan beskrives i

situationer – i ønsker, ressourcer.

Bro til decentreringen. Indtræden i den alternative kontekst.

INTERMODAL

DECENTRERING

Kunst eller leg-orienteret

Zone med alternative skabelse af et værk

Kontekst.

Stadig i den alternative Æstetisk analyse

Konteksts zone ell. rum af processerne og/eller værket

Bro tilbage til den ydreDen alternative kontekst forlades

verden og anledning

HØST Tilbage til anliggendet

Usædvanlige kontekst Fremstille mulige sammenhænge mellem

anliggende/sag og decentreringsoplevelser

Anerkendelse

Afsked Konkretisering i hverdag og mulige opgaver

Klient i Hverdag Hverdagskontekst

I den usædvanlige kontekst er udfordringen at motivere meget forskelligt indstillede

mennesker. Det handler om at knytte an til den undersøgende nysgerrighed og ressourcer der

er mulige. Undgå noget der opleves som barnligt eller noget, der er for langt uden for

deltagernes kultur og tilbøjeligheder.

Stemningen skal gerne være nysgerrig og begejstret.

Hvis parterne kan komme i en æstetisk resonans – komme med bemærkninger, opmuntringer, fælles

udviklinger. Der opstår en æstetisk forpligtelse hos parterne, over for det værk, der er på vej. Det

gælder om at holde nysgerrigheden og opmuntringerne oppe.

Æstetik-opfattelsen i denne didaktik er kulturelt ”polyfon” og står i modsætning til en simplificeret

sondring mellem ”høj” og ”lav” kunst. Denne forståelse kan kaldes ”karnevalistisk”, den kan

rumme blandinger af det tragiske, vulgære og givne. Det handler blot om at den er meningsfuld for

www.steenlykke.dk 73

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


deltageren. Æstetik har med åndedrættet at gøre, det nysgerrige i forhold til meningsfuldhed. Det får

ofte udtryk som ”bevægende”,”berørende”, ”gisp”.

Denne forståelse af æstetik er grundlaget for struktur og proces i decentreringen

og giver et stort spillerum for motivationen hos deltagerne

DECENTRERING

Betyder ”løst fra” det emne man ellers centrerer sig så voldsomt om. En væren-fri-af. En slappenaf-fra.

Det handler om at fordybe sig eller fortabe sig i en skaben af noget andet eller i en afslappelse. Selv

om udgangspunktet for dette er et tema, f.eks. fremstilling af en situation med flere personen

gennem objekter, der tilfældigvis findes på skrivebordet,

Eller i et kort teater, handler det om det æstetiske eller selv fremstillingen og ikke om den

metaforiske oversættelse af noget bestemt. Derfor kan det være nyttigt at lave flere ”takes” for at

forbedre selve værket.

Det gælder også for coachen at være decentreret, dvs. slippe problemstillingen og være i nuet – ikke

være bekymret om ”hvad skal jeg nu stille op med…”

Nogle coaches deltager selv, andre indtager en rolle udenfor.

Som coach lærer man sig med at tiden at lade de fortolkninger, der dukker op undervejs, forsvinde

igen, så man kan blive i nuet!

Det handler om i et meget begrænset tidsrum og med begrænsede midler at komme til et en

oplevende og legende fremstillingsproces – alt andet kan vente til næste fase.

At have hengivet sig til leg i nogle minutter, afspænder og befrier.

Evt. at bruge gruppen, instrumenter eller enkle forstærkende virkemidler, giver mere næring.

Og det fører næsten altid til en ressourcefuld tilstand, der er kendetegnet af nysgerrighed,

opstemthed og lyst til undersøgelse.

OVERRASKELSER forekommer lettest i et klima af værdsættende nysgerrighed og ikke-bedreviden.

At forvente noget overraskende bag hvert hjørne. Det kræver hjælp til sikkerhed. En klar

ramme ved iscenesættelsen af sessionen og udtryk for ovennævnte kunstanaloge træk vil give en

sådan sikkerhed.

DEN KUNSTANALOGE HOLDNING

Den kunstanaloge holdning betegner i professionelle rammer en relation mellem coach og klient

som noget åbent, noget foranderligt, som ikke bare kan kontrolleres énsidigt. Relationen skal

muliggøre at noget tredje opstår, noget der har lethed og noget der flyder. Man kan også sige at

relationen i dette arbejde har slægtskab med processen under skabelsen af /fremkomsten af et

kunstværk.

Det understreger relationens betydning og at selve arbejdsmåden er vanskelig at formidle eller lære.

Det svarer til at den veluddannede kunstner, der med solid håndsværksmæssig kunnen og med

disciplin arbejder på et værk, men i sidste ende ikke helt kan bestemme om det bliver til et

kunstværk eller ej. Når det lykkes betegner vi det sprogligt som lidt ophøjet, magisk, lidt

”gammeldags” med udtryk som ”en benådet kunstner”, et ”gudsbenådet” værk eller øjeblik…men

det rummer det uforklarlige.

www.steenlykke.dk 74

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Som coach kan vi bidrage til at legende øjeblikke får en mulighed. Vi kan pleje den kunstanaloge

holdning hos os selv. Dertil hører :

- en omhyggelig, så vidt muligt ikke forudindtaget lytten og skuen

- et respektfuldt og værdsættende møde med den anden person ( ikke nødvendigvis over for

dennes holdninger, meninger eller overbevisninger men med den anden)

- en høj grad af væren til stede, ikke kun i relation til den anden person, men også i relation til

sig selv og det, der sker imellem parterne

- en åben, ikke-vurderende, ressourceorienteret holdning over for det, der viser sig – parallel

til skulptøren, der får øje på en knast i træet og ikke skærer den væk, men inkorporerer den i

sit værk

- en ikke-vidende holdning over for det, der er vigtigt for klienten, dennes mål, erfaringer

eller betydninger

- et konkret sprog, der vover at spørge værdsættende-nysgerrigt og ikke opgiver for hurtigt,

når et aspekt forsøger at trække sig med et generaliserende ord/begreb

- en åbenhed over for det i hverdagssproget ikke så fattelige og dermed for metaforer,

symboler og sanselige udtryk

- en art beskrivelse, som bliver på betragterens overflade (er forpligtet på fænomenet selv) og

ikke fortaber sig i fortolkninger

- en åbenhed, måske endda lyst til eksperimenteren og prøven sig frem

- et beredskab til at veksle perspektiv, også i forhold til egne antagelser

- viden om at der ikke består noget ejendomforhold i forhold til den vellykkede professionelle

relation eller vellykkede ende på vejledning eller coaching

- en gennemgående, værdsættende nysgerrighed, som samtidig er opmærksom på at klienten

på intet tidspunkt ”taber masken”

- en holdning, hvor det overraskende ikke betragtes som forstyrrelse, men derimod et

beredskab til at imødekomme og fokusere på overraskende aspekter

Det svarer til grundforestillinger i både systemteori, humanistisk psykologi og budhisme.

At opbygge og vedligeholde en kunstanalog holdning gøres ikke på én dag.

Men gevinsten er dobbelt : de professionelle relationer bliver mere tilfredsstillende og mere

effektive og dit eget liv bliver mere righoldigt og flyder lettere.

SPROGET I ÆSTETISK COACHING

Sproget har stor betydning. Det gør en stor forskel at tale om at glasset er halvt fyldt eller halvt

tomt.

Coachen må være i stand til mediere imellem et kunstorienteret sprog, et hverdagssprog og det

professionelle sprog, der er hovedpersonens. Det er ikke let at arbejde i de forskellige sprog så deres

forskellige kapaciteter kommer til udfoldelse og kan kombineres.

Men forskellige kvaliteter kan påpeges:

Det konkretes styrke:

Professionelle tenderer ofte mod abstrakte udtryk og generaliseringer, når de fortæller klienthistorier.

www.steenlykke.dk 75

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Vi er interesserede i at høre hvad en persona faktisk, bogstaveligt gjorde og sagde, hvilken effekt

det havde på ham selv og hvordan denne effekt virkede tilbage på den første handling eller følelse.

Vi er ikke så interesserede i alle hypoteserne som en klient kan udvikle og årsager.

Erfaringen viser at et konkret, farverigt sprog åbner bredt. Og det styrker kreativiteten.

Hvis en person har svært ved at huske ”hvordan det konkret var”, så er det nyttigt at høre ”hvordan

der kunne være sket” end at beklage den manglende hukommelse.

Rigdommen i beskrivelsen af styrkeområder

Et udviklet sprog følges med opmærksomheden og dermed mere differentierede observationer.

Mange klienter har et mere udviklet sprog til at fortælle om deres svagheder end til at fortælle om

deres styrkeområder. Men det kan udvikles.

Det kan vanskeliggøres af skyhed og modstand imod at fortælle om successer.

En offer-kultur eller lidelses-kultur kan også gøre det vanskeligt. At fortælle om successer

kombineres med arrogance og overlegenhed.

Der er forskellige måder at berige et sprog på.

Man kan animere til at beskrive hvad der lykkes mere omhyggeligt og i detaljer. Åbne og anerkende

spørgsmål hjælper til at udvikle området. At fortælle sin historie til en opmærksom lytter kan i sig

selv berige sproget.

Gen-fortælling og gen-gen-fortælling kan benyttes og have særdeles stor berigende effekt på

fortællinger.

Kunstens og legens sprog – et område for sig selv

Man taler ofte om at et maleri eller et stykke musik udtrykker sig i et særligt sprog– sprog bruges da

metaforisk. Billedet eller musikken har et slags budskab, som man så kan forsøge at oversætte til

dagligsprog.

Sådan bruger vi ikke sproget. Vi prøver at undgå enhver fortolkning søger at finde ”den virkelig

mening”. Klienten prøver at beskrive både produktet og processen efter arbejdet.

Men på overfladen, dvs. fænomenologisk det giver en bro tilbage til de indledende nævnte

problemområder eller udfordringer. Og kan beriges gennem spørgsmål som fører frem mod

forestillingsverdenen. F.eks. gennem metaforer, der kan bruges uden fortolkninger.

Vi kan svare ved at bruge en anden modalitet.

En verden af muligheder

Vi lægger vægt på nutiden og den ønskede fremtid, hvorimod fortiden kan være en ressource for

gode erfaringer.

Nutiden som den udfolder sig lige nu, udforskes

Fremtiden kan kun beriges gennem imagination, som spiller en stor rolle.

Imaginationens verbaliserede sprog er enten poetisk eller går grammatisk i en ”hvis-nu”-form.

Derfor begynder mange af spørgsmålene grammatisk med: ”Lad os antage at…hv….”

”Hvis vi nu forestiller os….”

www.steenlykke.dk 76

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


SPØRGSMÅL OG OPGAVER I ÆSTETISK COACHING

1) Oplevelsen af nu og af udfordringerne

Coach må være opmærksom : Pas på hovedpersonens ”kværnen” – I stedet :”lad grumset synke ned

i bunden af vandet” – før talen kører løs i sin egen tomgang

Hvad er situationen – den fremadrettede ?

Hvad er situationen i betydningen : personens forhold til udfordringen ?

Hvad er situationen lige nu?

Den uden for klienten ? dvs. i omgivelserne?

Indeni klienten? Følelser og billeder og tanker i og om sig selv

Særlige mål

På længere sigt:

Hvad ønsker du dig? Hvad har du brug for? Hvad længes du efter?

Hvordan vil det vise sig i praksis?

Det er afgørende at undersøge det foretrukne udbytte grundigt, før decentrering.

Der er normalt meget mere end ét mål. Derfor er spørgsmålet:

”Er der mere?” eller ”Hvad mere….?” vigtigt.

Først efter en ordentlig ”udtømning” ( som altså samtidig ikke skal være snak, men ”i stille vand” –

dvs. tales fra dybden) viser det vigtigste sig (måske).

I denne samling:

Hvad vil være en god begivenhed i denne samling i forhold til …(det du skal til)? Måske udtrykt

billedligt?

Hvad ville være et godt udbytte af denne session?

Hvordan vil det vise sig?

2) Decentrering

Starter ofte med spørgsmålet : ”Er du villig til at gøre noget helt andet i de næste 10 minutter?”

”Du har nu…(f.eks. 8 minutter) til at gøre lige hvad du vil med dette stykke papir.

Sensibilisering

I forhold til materialet:

”Find ud af det særlige ved materialet: duften, størrelsen, lydene det kan lave, vægten…”

Ved slutningen af arbejdet :

”Mangler der noget (i billedet, skulpturen, verset…)? ” Hvad mangler der mere ?”

Coach giver måske opfordringer til at gå ind og ud af værket, mærke hvordan det opleves og hvad

der evt. skal ændres eller tilføjes.

3)Den æstetiske analyse

Undervejs dukker mange impulser op, ofte overraskende – en lyst til at gøre noget bestemt uden

helt at vide hvorfor. Men ”sådan skal det være” eller ”det skal prøves”.

www.steenlykke.dk 77

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Men mange overraskelser viser sig først bagefter. Med afstanden i tid og i rum.

Derfor er efterbearbejdningen så vigtig.

Er der fremstillet en færdig ting, ”et værk” kalder vi det ”æstetisk analyse”.

Hvis det har været en leg uden et færdigt produkt, så står den oplevede proces i forgrunden.

Der kommer ofte sætninger som ”det er jo blevet til….”….”der er kommet….”

Dette foregår i et fænomenologisk sprog. Det betyder så vidt muligt at blive ”i oplevelsen” af, hvad

man ser, mærker, hører... Nogle kalder det at blive ”på overfladen”, ikke gå i fortolkninger eller

lede efter hvad der ligger under.

Det falder de fleste overordentlig svært. Og kræver megen øvelse.

”Hvor går dine øjne hen?” ”Hvad ser du ?” ”Gå helt og holdent ud fra det (hvis det er et

billede eller et objekt) det visuelle indtryk og fra det æstetiske”. ”Hvis du skal røre ved det,

hvor går dine hænder så hen? Hvad undgår dine øjne, dine hænder? Hvad mere? Hvad

mere?”

Hvad springer specielt i øjnene? Hvad falder du over? Hvor?

Mærk, mærk….med alle sanser….hvilken sans kan fortættes (rum, klang, farve….)

Man forsøger at fastholde hele den forløbne proces : Prøv at lade processen passere revu

for dit indre, hvor skete der så noget særligt? Hvad var vigtigt? Hvad understøttede ?

Hvad har forhindret dig i noget?

”Hvor skete der noget nyt? Noget gammelkendt? Hvor følte du dig lettere, sværere? ”Hvor”

betyder på hvilket tidspunkt og/eller hvilket sted i processen.

”Hvad skete der lige før det punkt?” ”Lige efter?”

Bemærk hvilke dele af forløbet eller værket, der ikke tales om, og spørg til det?

”Hvad interesserer dig ved det, der er opstået ?” ”Hvad siger dig noget? Taler til dig?”

”Hvad mener du med det?”

”Hvis du kunne tale til…” ”Hvis værket kunne tale til dig, hvad ville det så sige?”

Og gå direkte efter tilfældige overraskelser.

”Hvor blev du overrasket?” ”Når du ser det nu, er der så noget, der overrasker dig?”

”Hvad mere?” I hele forløbet, hvor skete der noget overraskende?

Hvis der kommer hypoteser eller fortolkninger spontant, så acceptér dem uden at gå videre med

dem. Brug evt. klientens metaforer selv men uden fortolkning af mening.

Pas på : Det overraskende overses tit af hovedpersonen selv ! Det er ikke i første omgang noget

stort. Men viser sig betydningsfuldt. Men det skal fremhæves.

Overraskelserne fremkommer ofte p.gr.a. atmosfæren i rummet eller p.gr.a. den kunstanaloge

holdning hos coachen eller begge parter.

Som du ser, gentages flere spørgsmål. Det handler om ikke at lade sig nøje med ét svar. De ideer,

associationer eller overvejelser, der kommer ved anden, tredje eller fjerde spørgsmål, viser sig ved

fjerde fase, ”høsten”, ofte som mere frugtbare end hvad man først tror. Derfor er spørgsmålet ”Hvad

mere…” så nyttigt.

Decentreringsfasen kan være kort (mellem 5 og 10 minutter).

www.steenlykke.dk 78

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Sproget må være konkret og specifikt og ikke generaliserende og abstrakt.

Målet er under decentraliseringen at få en righoldig beskrivelse af processen. Hvis nogen har

tilbøjelighed til fortolkninger, må disse venligt og klart henvises til senere.

Mange gange bruger klienten metaforer, for at gøre beskrivelsen konkret. Hvis de ikke har

diagnostisk eller teoretisk ”indhold” kan vejlederen med fordel anvende dem. De er ofte fyldt med

træk og perspektiver som senere kan benyttes. De kan blive en del af et fælles sprog.

Coachen kan bede klienten om at give værket en stemme, så værket selv kan sige og fortælle.

Holdningen af ”Ikke-(allerede)-viden” hos coachen er vigtig, men i stedet nysgerrig-værdsættende

gør klientens sprog konkret, righoldigt beskrivende. Og den konkrete, righoldige beskrivelse er

hvad der giver overraskende sammenhænge. Det er grunden til at det er værd at spørge efter

overraskelser i værket eller processen. Men de fleste overraskelser viser sig efter

decentreringsfasen og dens æstetiske analyse, når forbindelsen til det oprindelige anliggende skal

knyttes.

At arbejde med et værk eller fortabe sig selv i leg er decentrering i samme udstrækning som

personen er i stand til at focusere sin opmærksomhed på det. Disse aktiviteter er

i sig selv belønnende. At lege med fuld opmærksomhed er forfriskende. Derfor er det vigtigt at

coach kan animere eller føre klienten fuldt ind i decentrerende processer. Det har stor indflydelse på

høsten.

I decentreringsfasen må coach decentrere sig selv på én eller anden måde

En vigtig del af decentreringen er den beskrivende fase efter arbejdet eller legen

Det kræver en dvælen ved produktet eller processen og det må gøres på en fænomenologisk måde

Hvis det er et værk, kan man tale om æstetisk analyse. Det bygger en slags bro til de indledende

problemstillinger.

Brug i det mindste lidt tid på det.

Begyndere glemmer ofte tiden så høsten får for lidt tid

4)

Høst

Fasen med høst kræver mindst 20 minutter, hvis man også skal komme til en god afslutning af

sessionen.

Det handler om at spørge forsøgsvis, hypotetisk eller legende, om hvorvidt det, der er sket i

decentreringen har noget at gøre med det oprindelige ærinde, der blev formuleret i begyndelsen.

Brug udtryk og citater fra 3) og spørg : hvad betyder dette i din konkrete situation?

”Hvis du lader alt hvad du gjorde og som er sket til nu, passere revy for dit indre øje:

hvad betyder det så for dit ærinde?”

Eller forsigtigere, mere hypotetisk:

”Hvis alt hvad der er sket med….(farver, papir, objekter osv.) har noget at gøre med din

problematik fra begyndelsen, hvad kunne det så være ?”

”Hvad falder dig ind?”

”Hvad kommer du til at tænke på?”

Spørg til nøgleord fra den indledende beskrivelse af udfordringen.

At høste er i denne sammenhæng en slags passiv aktivitet. Det kræver fuldt nærvær, et åbent og

nysgerrigt sind, og tålmodighed for at være i stand til høste ”hvad der måtte være i kurven”. Kun

www.steenlykke.dk 79

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


gennem denne modtagelighed vil øjeblikke for det passende tidspunkt for at hjælpe med at omsætte

til hverdagsliv indfinde sig.

Det kan sammenlignes med, hvad der sker her med at løse en ligning af anden grad:

Ofte mærker klienten hvad der er vigtigt eller muligt nu, og hvad vedkommende ikke er parat til

endnu – så det handler ikke om lineær logik – men ofte om næste skridt.

”Hvad betyder det konkret?”

De forslag der kommer ved at sammenligne de oprindelige problemstillinger og det der er kommet

frem i decentreringen befinder sig ofte på holdningsplanet, på et etisk eller motivationsplan. Noget

grundlæggende dukker ofte op her som mulig sammenhæng.

Sammenhængen imellem decentrering og anliggende bliver altid beskrevet som mulighed.

Det handler ikke om en fast sammenhæng eller en logisk slutning eller om en trylleformular.

Sammenhængen kan endda afvises eller benægtes med udbytte. Det har potens at afvise en

mulighed! Men det er en mulighed som man selv er stødt på, og som man derfor er fri til at

udforske og afprøve – det gør nysgerrig uden at lægge stort tryk på

Hvad der kommer frem i høst-fasen er i regelen overraskende, fordi der ikke er tale om en streng

logisk følgeslutning. Ofte er overraskelsen størst hos coachen og mindre hos klienten.

Det handler måske om den naturlige indre helingsevne, som får lov at udfolde sig hos

klienten, når chancen er der!

Faser :

EKS. PÅ ÆSTETISK COACHING

HER EKSEMPLIFICERET PÅ KONKRET TEAM-UDVIKLING

Kontraktforhandlinger er et møde for sig.

1. Realitetscheck. F.eks. ”Vi er et team, der ønsker udvikling.” ”Det er et arrangeret

læringsforløb, en demonstration” – Et dobbelt formål.

Gruppen er mødtes før, har arbejdet så og så lang tid sammen. Der er kun én session. Varigheden er.

Der er ingen observatører – ville være en fordel. Der er et mål, der normalt ikke kan forudsættes : ønske

om at være i decentering.

2. Runde - klar, hvad vil hjælpe at sige ?

3. Personlig opgørelse af forudsætninger – individuelt, skriftligt.

www.steenlykke.dk 80

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Metode : individuelle nedskrivninger på to papirer, et privat og et til oplæsning.

Målet er at finde de centrale temaer.

Hvad er dette til for ? Mission? Som du ser det ?

Ved at se på arbejdet, der er udført indtil nu, hvilke ressourcer har du ? Hvad fungerer godt, så

mine ressourcer kommer i spil?

Hvad hjælper dine ressourcer frem ?

Hvad forhindrer dine ressourcer i at komme frem?

Hvordan er de personlige relationer for dig (privat papir) ? Hvem vil du konfrontere nu ? Hvem

ikke? (privat)

Hvad er problemet med dette team? (privat)

Ikke for langt.

4. Runde. Oplæsning. Den næste føjer nyt til eller forskelle.

Coach skriver omhyggeligt ned, hvad hver enkelt siger. Konstaterer overlapninger og forskelle i

punkter.

5. Hvad skal tages op i dag ? Hvad vil virkelig være et skridt fremad ?

6. Coach tager udvalgte, af deltagerne udtalte, sætninger frem til konfrontation og

undersøgelse i gruppen. Coach kigger først på forholdet til missionen, så på relationerne,

kulturen.

Eks. : En sætning som ”der er ikke nok kommunikation”. Hvad siger I andre til den ? Hvad

kommer I til at tænke på ? Hvilke ønsker har I ? Hvilke erfaringer har du med steder, tider,

situationer, hvor det fungerede – undersøgelse af den enkeltes erfaringer, ønsker ? Hvornår i dit

liv skete dette på en god måde ? Underforstået, hvilke dybe erfaringer med dette har du at

trække på ?

Eks. : En ord som ”Commitment”. Hvem er du i tvivl om ? Hvad ? Hvor har du følt ?

Coach gør brug af : ”frys”, vent. Er det vigtigt. Hypoteser her ?

Det bliver et arbejde med sammenhængskraften i gruppen.

7. Med hvilken slags tanke, følelse vil du gerne gå herfra ?

Formulér det positivt: hvordan vil du konstatere om du har det sådan ?

Hvad vil ikke, skal ikke løses her i dag ? (illusioner)

8. Æstetisk arbejde. Decentering.

Hver person laver et set-up : De andre er en gruppe, der gør noget. Hovedpersonen kommer ind

med en forstyrrelse.

Kort forberedelse.

1.take. Dernæst : ”Vil du ændre noget?” 2.take

Der foregår en lille æstetisk analyse imellem take 1 og 2.

9. Æstetisk analyse.

Framing. Act. Space. Time. Coreography. I relation tilskuespil og historiefortælling.

Hvordan gøres scenen levende ?

Hvor ? Rollerne ? Hvad virker ? F:eks. Hvis der ikke er fælles opmærksomhed eller hvis der

ikke er en rettethed i gruppen, fungerer den ikke. Fælles focus?

www.steenlykke.dk 81

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Hvor var overraskelserne ? Hvor blev du særlig opmærksom ?

Hvad hjalp til at blive i rollerne, i historien, så den ikke ”faldt fra hinanden” ?

Hvordan er det muligt at give støtte til rollen ? Hvad giver støtte, muligheder for udførelse ?

Typisk : at de andre reagerer, med eller imod, men reagerer.

10. Relationsanalyse :

Hvilke erfaringer gjorde I med hinanden, som overraskede eller som var genkendelige ? Hvad

husker du ? Er der noget nyt i en relation ?

Noget, der forvirrer, gør det svært. Noget at bygge videre på ?

Hvordan fungerer relationerne i gruppen som helhed ?

Hvilke ændringer skete fra første spil til sidste ?

11.Læringsanalyse:

Du havde som skuespiller to opgaver ?

1)Du lavede, konstruerede historien

2)Du spillede med i din egen historie, som du havde en særlig rolle i.

3)Du spillede med i de andres historie, hvor du var gruppemedlem.

Som skuespiller, hvad lærte du da af de tre opgaver ?

F.eks. hvordan befandt du dig i de forskellige roller ? Har du en preference ?

Hvordan var dit ansvar i dem ?

Hvad gjorde det nemt, svært ? (F.eks. typisk usikkerhed, indtil nogen reagerede)

12.Missions- og relationsanalyse :

Er der noget, der får klokken til at ringe – i relation til gruppens a)mission og b)relationer ?

Hvad er det vigtigt at tage op ?

Coach-rolle at være konfronterende og huske hændelser og sætninger. Og sikre opfølgning:

Hvem gør hvad, hvornår ?

Når én har taget noget frem, bemærk da om det vinder genklang, ellers drop det.

Måden at arbejde på her er udviklende for gruppens arbejdskultur.

F.eks. arbejdes der med feed-back i gruppen, hvordan ?

Hvad med lederskab, følgeskab, hvordan gives, tages det?

Undersøgelse af ”Hvad i dig gør det spændende, gør det muligt? , f.eks. at ændre på noget, eller

at blive i noget.

Feed-back skal være ”down-to-earth”.

Hvad har du brug for i dag ?

Hvad skal udskydes ?

13.Afslutning :

Tilbage til din egen sætning : Hvordan vil du gerne gå herfra ? Med hvilken tanke og følelse ?

Tages op med hver enkelt. Hvad er der sket ? Hvad mangler ?

Til gruppen : Var det brugbart ? Hvad er ændret ?

www.steenlykke.dk 82

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


MENING OG SPIRITUALITET

DER SKAL VÆRE EN MENING MED DET

”Menneskets søgen efter mening er dets primære drivkraft i livet – ikke sekundære instinkter” .

Victor Frankl, Man´s search for meaning, 1959

Der er ikke givet en mening med tilværelsen.

Alligevel har vi en stærk opfattelse af, når noget er meningsløst eller meningsfuldt. Vi har brug for

at opleve mening og balance i det vi gør.

Lad os starte i arbejdslivet:

Når vi arbejder oplever vi 4 afgørende motiver :

1. Når vi ser en mening i det de gør

2. Når vores værdighed og stolthed agtes

3. Når arbejdet giver glæde eller nytte for andre

4. Når vi udfolder noget personligt, især når vi bruger vores kreativitet i bred forstand

Det lyder så enkelt, og er så svært omsætteligt. Når vi mennesker arbejder for noget, vi finder dybt

meningsfuldt, værdifuldt og nyttebringende, arbejder vi helhjertet. En god ånd bliver mærkbar når

meningen kan udledes af et overordnet hele, og når det indeholder almengyldigt tidløst arbejde.

Tilsyneladende rutinearbejde kan have mening i en større sammenhæng. Bidrag til et fællesskab kan

give mening, hvis fællesskabet opleves som ordentligt.

Stolthed har rod i mening.

Når meningen i arbejdet eller tilværelsen bliver tvivlsom er det værd at stoppe op og (under)søge.

MEN HVAD ER MENINGEN EGENTLIG?

LÆNGSLEN EFTER

DYBERE MENING - SPIRITUALITET - KONTEMPLATION

Vi mennesker må udvikle en større grad af universel ansvarlighed for at kunne møde vor tids udfordring. Hver af os må lære ikke kun

at arbejde for sig selv, sin familie eller nation, men til gavn for hele menneskeheden. Universel ansvarlighed er den virkelige nøgle til

vores overlevelse. Det er det bedste fundament for verdensfred, naturens balance og de kommende generationer. (Dalai Lama)

Mening i en større sammenhæng går ud over det umiddelbart sanselige og er hvad alle

verdensfilosofier og -religioner har beskæftiget sig med gennem århundreder.

Filosofisk og spirituelt tales der om den samme dannelse i forhold til en større mening end den

individuelle og sanselige. Spiritualitet er ikke det samme som religiøsitet. Spiritualitet er uafhængig

af religioner.

Alle verdensfilosofier og religioner bygger først og fremmest på den regel at vi skal reducere vores

egoisme og tjene andre.

"Når jeg bruger ordet spirituel, mener jeg grundlæggende gode menneskelige kvaliteter. Det vil

sige: Hengivenhed, engagement, ærlighed, disciplin og menneskelig intelligens vejledt af god

motivation. Alle disse kvaliteter er medfødte; det er ikke sådan at vi først modtager dem på et

senere tidspunkt i livet" (Dalai Lama)

www.steenlykke.dk 83

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Formålet er at udvikle positive menneskelige kvaliteter som tolerance, gavmildhed og kærlighed.

Spiritualitet er ikke nogen trylleformel, men et hjælpe-ord, for at beskrive at liv og verden har en

større dybde end overfladen i regelen lader ane. Der er øjeblikke, hvor et vindue synes at åbne sig,

og det bliver synligt, at livet er mere.

I en rationel forstået eksistens giver livet ingen mening. Rationaliteten kan ikke give os en følelse af

helhed. Vores inderste banker hele tiden på, gør os urolige og siger at der er noget større, noget

mere opfyldende. At der er et hjemsted, som går udover det rationelle.

Flere og flere synes at lede og finde. Ikke i den etablerede kirke, men i meditationscentre, yogakurser,

i terapier og i esoteriske bøger. Sociologerne kalder denne søgen for en vagabonderende

religiøsitet eller det religiøses vandren ude i den sekulære verden.

Livet udstrækker sig mere og mere horisontalt, mens dybde-dimensionen svækkes.

Det bliver et liv, der forgår idet hvert øjeblik bliver fyldt med noget som er gjort, sagt, set eller

planlagt.

Men mennesket kan ikke erfare hvad dybde er uden at stå stille og besinde sig på sig selv. Kun når

man ikke bekymrer sig om det næste, kan man opleve øjeblikkets fylde her og nu, det øjeblik hvor

spørgsmålet om meningen med livet vækkes.

Så længe bekymringen om det foreløbige og forgængelige ikke træder tilbage, kan omsorgen for

det evige ikke få plads. Her ligger den dybeste grund til tabet af dybdedimensionen i vor tid.

Spiritualitet er en forbundethed med noget, der er større og mere betydningsfuldt end os selv, en

trancendens, hvor vi søger og forbinder os med et omfattende åndeligt og socialt hele.

Oprindeligt er ”spiritualis” en oversættelse af det græske ord ”pneumatikos” (fyldt af ånd). Et

spirituelt baseret liv er et liv baseret på åndelige kilder og værdier.

Disse åndelige kilder kan være kristne, budhistiske, islamiskeosv. De kan basere sig på Gud,

tomhed, Brahman…..

Spiritualitet er ophævelse af modsætninger.

Kontemplation. "Contemplari" betyder egentlig at se. Se indad. En seen, hvori jeg forglemmer mig

selv. I denne seen bliver jeg et med det sete. Og tiden står stille. Det er at se alt i en enkelt lille ting,

en solstråle. At se ind i sjælens grund. Alle modsætninger falder sammen.

Kontemplation betyder at blive ét med væren og berøre det sted, hvor jeg er i samklang med mig

selv.

NØGLER:

NÆRVÆR

Inspireret af visdom og medfølelse udvikles kunsten at være i øjeblikket.

Nærværet handler om det ubetingede engagement i éns liv - bestandigt at være til stede for og hos

andre. Det kan være en refleksiv livsholdning , men refleksiviteten kan også ophæves, når "vi

forglemmer os selv".

Være nær betyder også at bryde ud af sin glasklokke. Nærværet skænkes os af de andre.

Det nærvær, der består i evnen til at virkeliggøre en indre harmoni, kan kun virkeliggøres over for

andre. Det individuelle arbejde, der kan være i meditationen, refleksionen eller det kunstneriske

arbejde, må møde verden.

Nærværet beror på en vilje til at virkeliggøre sit liv.

www.steenlykke.dk 84

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Nærværet er aldrig strategisk eller taktisk.

Nærvær er dvælen, at give sig tid til at fornemme, hvad der ligger bag(ordene), "det andets eller den

andens mysterium".

Livets lette strøm betyder at alle éns handlinger sker til fremme af harmonien imellem den sjæl, der

bebor mennesket som individ, og dets vilje til at leve i samklang med universet.

Derfor er det forbundet med udviklingen af karakteren, personligheden, integriteten, indstillingen til

livet.

AT VÆRE I STEDET FOR AT HAVE

At skulle besidde eller have tingene (eller menneskene) bliver ofte til en afhængighed, i stedet for

det at leve, at være. Vi er nødt til at have tag over hovedet , have redskaber og teknik i et vist

omfang for at fungere, men vi kan skelne imellem værens-orienteret og en besiddelses-orienteret

haven. I virkelighed er det sådan, at selve det at ville eje, have og dermed orientere sit liv imod

materielle ting, kan forhindre et liv i sundhed.

Hvor det man besidder ikke længere er et middel til livskvalitet og egen livsudfoldelse, men mere

tjener til passiv-modtagende konsum, prestige eller besiddelse, forhindres en egentlig væren. I

stedet for befrielse bliver denne "haven" til en last.

Som det skete for kejser Midas i den græske myte. Alt hvad han rørte ved blev til guld. Derfor

måtte han dø, da han jo ikke kunne spise guld.

Men guld og penge er kun det symbolske udtryk for det at ville have. Alt kan blive til eller tages i

besiddelse, når et menneske orienterer sin indstilling imod begæret : ære, anseelse, anerkendelse,

sundhed, skønhed, erindringer, begreber, teorier, andres erfaringer, sågar overbevisninger, værdier,

meninger.

"Stjernen, den begærer man ikke

Man glæder sig over dens pragt

Og med henrykkelse ser man op

I hver en varm nat"

Goethe-citatet fortæller om at åbne sig helt for at være, uden at ville besidde hvad der opleves.

Den kan kun virkeliggøres, når man så at sige betror sig sine egne oplevelser, giver rum til egne

følelser og behov. Ikke for at virkeliggøre dem, men for at forvandle sine egne oplevelser.

Ved at acceptere dem, kan de forvandles - ikke ændres.

OPMÆRKSOMHED

Opmærksomheden hører sammen med kontemplationen. Opmærksomhed betyder at sætte et

mærke. Tanken kan bevæge sig fra det konkrete til det almene og tilbage igen. Opmærksomheden

formår at finde vej i rummene imellem kategorierne. At beskæftige sig med kategorierne,

begreberne, er én måde at åbne opmærksomheden på. Denne åbning kan måske ikke skabes af "den

rene sansning" selv." At træne opmærksomheden består i at gennemtænke/leve de perspektiver, der

er til rådighed inden for en bestemt problemsfære. Men opmærksomhed er mere end tænkning.

www.steenlykke.dk 85

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Filosofien kan føre os til grænserne for vores erkendelse.

Det ordløse kan føre os udover disse grænser.

Meditationen er en vej.

Kunsten en anden.

Filosofi kan - i bedste fald - gøre en forståelse klar.

Kunsten kan gøre den nærværende.

SINDSRO

Hvor du mærker, at din sjæl finder ro og ikke lider skade, slå dig ned der.

Når noget eller nogen giver dig indre ro, er der noget, der passer til dig, stemmer overens. Det

modsatte er følelsen af at skulle gøre noget mere, noget andet (jag, ophidselse) - uanset hvor logisk

eller smukt det synes. Sindsro hviler ikke på tanker men på hjertet. En tanke er ikke generel god

eller dårlig, dens kvalitet afhænger af den konkrete virkning den har på et menneske.

En indre tilstand af tilfredshed og vished, der hverken bekymrer sig om i går eller i morgen eller om

egen succes eller materiel besiddelse.

Hvert menneske må afprøve hvad der er godt for ham eller hende.

Når du mister sindsroen, handler du i affekt eller grænseløst - dvs. du går ud over egne grænser eller

lader andre bestemme.

Sindsro er forudsætningen for opmærksomheden - for at "det andet" drister sig til at komme nær og

for at få øje på det sarte og flygtige. Sjælen må være i ro.

Omsorg og omhu er vigtig - som modsætning til opsyn og overvågning.

fortryllelse. Som et blomstrende æbletræ med grenene strakt ud og med rødderne solidt i jorden. Et

træ, der kan farves grønt og falme rødt og gult, visne og blomstre igen.

ÆNDRING OG FORVANDLING

Ændring er noget voldsomt. "Jeg vil ændre mig fordi jeg, som jeg er, ikke er god nok. Jeg vil blive

en anden." Forvandling er blødere. Alle følelser og tanker, behov og lidenskaber anerkendes som en

del af mig. Så de kan forvandles. Gennem at mærke mig helt ind i behov og lidenskaber, tænke og

føle dem til ende. Så jeg kan opdage hvad der egentlig gemmer sig deri. Med et eksempel: Når jeg

mærker min vrede til ende, kan jeg gennem træning til sidst komme i berøring med min medfølelse

for den anden. Hvis jeg forbyder mig selv vreden, så vil jeg, trods alle forsøg på at tilgive den

anden, mærke afvisningen i mig. Kun den til ende følte vrede kan forvandle sig til medfølelse og

tilgivelse.

AT GIVE SLIP

www.steenlykke.dk 86

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


LIVSKUNST

”Fylde og lethed”. Forenet. Det er en kunst : ikke at udelukke modsætninger, men at leve i balance.

Værdsætte hvad der har virkelig værdi og dermed give livet vægt. Og smide unødig ballast af

vognen. At bringejordbundenhed og åbenhed sammen. Have rødder og leve frit.

Himmelstormeren kan fortabe sig i sine sværmerier. Den, der klæber til jorden kan ikke bære

himlen i sig. ”Jordisk spiritualitet ” kan være en kort definition på livskunst. Jordbunden

Lykke og ulykke har rødder i vores eget liv. Den, der vil være lykkelig, skal ikke først revolutionere

verden, eller arrangere alle ydre omstændigheder efter sit eget hoved. Det, vi længes efter, og det, vi

er bange for og løber fra, bærer vi i og med os.

At mærke ”livets fylde” består i at kende sig selv og leve i nuet. Det betyder også at acceptere nogle

begrænsninger. At ville nå så meget som muligt, hastigt begærligt, giver ingen lykke. At være

opmærksom på øjeblikket, hvor evigheden bryder ind i tiden, hvor alt hektisk hører op og

modsætninger ophæves, er en grund, der giver sikkerhed og værdi.

Lykkens kerne : Hav mod til at være den, du er. Alene og sammen med andre. Det gamle

spørgsmål: Hvem er jeg ? må følges med spørgsmålet …sammen med andre?

At acceptere sig selv er svært nok, men også at være sig selv sammen med og trods andres ønsker

og forventninger, og give sig selv i samværet med en anden/andre er kunsten. ”At blive til” i

samværet og være sig selv samtidig. Det er sammen vi bliver til. Men det kræver du kan være dig

selv. Kun den, der kan acceptere sig selv, kan acceptere andre. At opdage den anden er en lykke.

Lev og lad leve. Lad dig ikke bestemme af ydre tryk, men søg og tag imod fra din omverden.

Kun med hjertet kan du se.

Fortab dig ikke i hverdagsstress. Søg stilheden. Em vekselvirkning imellem ro og foretagsomhed.

Bekymr dig ikke, lev og væk til live. Vær i øjeblikket og nyd det. Vær ikke altid et andet sted. Men

her, hos de mennesker, der er dig nær. Nu. Klamr dig ikke til det, der var engang.

Give slip og lade komme. Vær åben mod himlen og jorden.

www.steenlykke.dk 87

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


FORVANDLINGSPROCESSER

Forvandlingsprocesser kan beskrives på mange måder, som vi vil gøre det på disse sider, også i de

næste nyhedsbreve.

Fundamentalt tror jeg de kan opdeles i 3 skridt, som har almengyldighed:

1) Det første kan måske kaldes umiddelbar sanselighed, en holdning vi har som børn, men som

vi senere i livet må generhverve. Væsentligt er her den ubekymrede tillid, som vi kan give

os hen i oplevelsen med. Det handler om at se, høre osv. med friskhed.

2) Hengivenheden fører, når den er ægte, til et møde: Overrasket møder vi noget vi står

overfor, noget der giver sig til os, når vi giver os selv. Noget, der ”taler til os”, får os til at

føle noget særligt.

Dette skridt kan vi med et Rilke-udtryk kalde for ”det sælsomme møde”.

3) I det tredje skridt får vi den erfaring, at det helt andet, det, vores sanser møder, samtidig

rammer noget særegent – særligt – ved os selv. Vi er selv meningen i det, som vi erfarer.

Når det bliver klart for os, og først da, finder vi - igennem vores sanser - mening. Dette

tredje skridt er en slags ”omvending”, en ”venden-rundt” på meningen. Vi bliver selv

meningen.

1.SANSERNE

Forholdet til virkeligheden begynder med sanselige oplevelser.

Hvis vi vil finde meningen i livet eller arbejdet må vi begynde med sanserne. For at lære at lytte

med hjertet, må vi først lære virkeligt at lytte med ørerne.

Vi må forlade os på vores egne oplevelser. For, hvad der ikke gror fra oplevelsens rødder, er kun

skin-viden.

Når vi som private personer eller som virksomheder tager på ”retreats” eller vælger kursussteder i

smuk natur er det i virkeligheden ofte for at hjælpe dette skridt på vej. For at få større åbenhed ”må

vi væk fra dagligdagen”.

Vane og overmæthed gør det svært for os at bevare friskheden i oplevelsen.

Vi finder typisk friskheden, når vi er revet lidt væk fra rutinerne.

Men vi kan jo også lege med virkeligheden på andre måder, som børnelegen at se fingre eller

genstande igennem et hul, som en slags kikkert. Ved kun at kunne se en lille del af en større helhed,

f.eks. en finger eller en hånd eller en del af en virksomheds arbejde i et andet perspektiv, ser det

hele anderledes ud. Eller når du ser ind i et kaleidoskop, hvor prismerne bliver til figurer. Pludselig

kan noget dagligdags blive fortryllet.

Mange anderledes oplevelser (herunder små glæder) ligger ligefor, hvis vi er åbne for dem. Ofte er

vi ikke.

Vi kan se vores langsomme bliven ”sanse-stumme” over for denne slags virkelighedsoplevelser

som en ”sansernes svækkelsesproces”.

Men vi kan genfinde evnen til at se det nye aspekt, den nye vinkel, den nye nuance i hverdagen

igen.

Forestil dig at du har været blind, og at du pludselig en morgen kan åbne dine øjne i det øjeblik

lyset falder varmt ind ad vinduet. Hvordan vil den oplevelse så være ? Ville du ikke opleve dette

www.steenlykke.dk 88

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


øjeblik anderledes ? Både se det og opleve øjeblikket med andre følelser? F.eks. taknemmelighed.

(Taknemmelighed er nøglen til livsglæde, en nøgle vi selv holder i hænderne.)

Forestil dig at den chef/medarbejderr du normalt klager mest over, pludselig er væk, og gå ind og

agér. Hvad siger /gør du så i morgen, når du møder?

Hvad betyder det når vi siger at noget er ”blåt”? Er det en etikette vi hæfter på noget uden

oplevelseskvaliteter? Det nytter ikke at give det knap nok rigtigt betragtede et navn som et

inventarnummer.

Når vi ser noget blåt, får vi mange konkrete mindelser, som vi har lært os at sammenfatte i et

overordnet begreb.

Er det farven, som vi kender den fra en enzian-blomst? er det de blå fjer på skade? en

sommerhimmel? en barndoms køkken?

Er det nemmest bare at kalde det ”blåt”? Eller ville det kræve for meget mod at være konkrete? Som

børn havde vi modet til at være konkrete.

Det er Goethe, der undrer sig over, hvorfor der af så mange lovende børn, som bliver så kedelige

voksne. Svaret er måske ikke bare vane, men fejghed.

Kunst har betydning ikke kun som kunstværker, men for modet til at udtrykke sig kunstnerisk, dvs.

for det konkret sansende. Mod til at åbne landet for de 1000 sanser.

At konkret sansende og umiddelbart oplevende (atblive barn igen i denne forstand), vil koste os det

panser af jernringe, hvormed vi gør os usårlige, men også følelsesløse. Vi kan genfinde

sanseligheden, når vi tillader vore hjerter at blive udsat for livet, usikkert, sårbart, men også

virkeligt levende.

Med Rilkes ord må livet leves ”udsat på hjertets bjerge”.

Åbenheden og udsatheden kan trænes. Banalt med en daglige gåture, hvor du ikke kun tænker, men

også ser, lugter, hører osv. eller med et digt om dagen. Et besøg på et museum kan tillade os det,

hvis vi ikke bliver hængende i at studere billederne, men i stedet ser dem. Det er vigtigt at gå

længere end at studere, nemlig til glæden ved at se. Som den, du kan have ved at se skyerne ændre

form og farve.

Som den, du kan have ved at iagttage grantræet og opdage hvor fuld af liv og bevægelser, det er.

2. ”DET SÆLSOMME MØDE”

Måske kan du huske situationer, hvor du næsten er blevet til øjet, der ser, eller øret, der hører? Hvor

noget sælsomt sker også med dig. Du bliver ét med det, du ser. Du bliver det, du ser for en stund.

Du forandres for en stund, eller opdager noget andet af dig selv – hvad enten det er gennem musik,

litteratur, ”syner”/billeder /film eller ved at se eller lytte til et andet menneske. I situationer som

disse kan vi opleve et slags smeltepunkt, eller følelsen af at være mere ”samlet”. Om det vi oplever

er et møde med noget smukt, sandt eller godt er i øjeblikket lige meget – men oplevelsen kan føles

som om noget venter sig noget af os, eller her er en mulighed en ny vej at gå. En længsel kan være

vakt.

3.OMVENDINGEN – at følge en meningsfuldhed

At følge en længsel kræver mod. Som barnet, der springer fra en trappesats og siger ”Far/mor, grib

mig” og bare springer. Det kræver vovemod. Ingen forvandlinger sker uden vovemod.

Og forvandling er væsenstrækket i det 3.skridt. Den barnlige sansning i første skridt fører til et

højdepunkt i det andet skridt, det sælsomme møde med noget vigtigt. Forvandlingen fuldendes i det

tredje skridt. Det, der opleves som smukt, sandt eller godt griber og gør den grebne selv smuk, god

eller sand. Som når du har set et maleri, der har gjort dybt indtryk på dig, kan oplevelsen være at du

www.steenlykke.dk 89

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


selv er blevet del af billedet, eller det er blevet en del af dig, eller igennem det at se og tage billedet

til dig, får du fornemmelsen af at være mere dig selv end før. Du har mødt noget vigtigt.

Det kan ske i mødet med ord, der ”taler til dig” i et foredrag, en radio/TV-udsendelse, en samtale

med en anden. Mødet med noget, der pludselig ”siger dig noget” kender vi alle. Det kan forvandle,

hvis vi går efter det. Længslen efter noget smukt, sandt, spændende, udfordrende kan forvandle os,

ikke til noget nyt og fremmed, men snarere til noget vi – kun anet – allerede er.

Formål og hensigt er ikke nok, hvis det ikke også giver mening. Intet formål kan tilfredsstille os,

hvis ikke det giver mening. Hvis vi i livet ikke mere finder mening, er det sket med os. Hvad

selvopholdelsesdriften er for dyr, er længslen efter mening for mennesket. Vi kan ofre vores

selvopholdelsesdrift, så stærk den end er, for meningen med livet eller imod meningsløsheden. Vi

kan give vores liv for det, der giver os mening. Frivilligt dø. Det fortæller historien os jo.

Hvad de færreste véd er : Vi kan også leve frivilligt.

Det kræver ”blot” (daglig) hengivelse til livet.

Det er at leve frivilligt.

Goethe kalder det ”en salig længsel”:

”Så længe du ikke har dette:

”Dø eller bliv til!”

Er du kun en bekymret gæst

På den mørke jord.

Rilke siger det kortere:

Gå ud og ind af forvandlingen.

www.steenlykke.dk 90

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


SPIRITUELLE TRADITIONER

Der findes spirituelle traditioner i alle religioner. Det centrale budskab i alle religioner er det samme

– det er et kærlighedsbudskab. Det spirituelle leder efter det guddommelige i den enkelte, hvad

enten vi kalder det budha-natur eller noget andet.

Men al spirituel aktivitet har en etisk side, som ofte undervurderes i Vesten.

Uden moralsk selvransagelse intet rent hjerte.

Den kan foretages i forhold til paramitraerne, de syv bud, kardinaldyderne eller andre værdier. Men

den er en forudsætning for spiritualiteten. Den foretages løbende.

Uden et forhold til egen etik – ingen spiritualitet.

Det gode

Det sande

Det retfærdige

Det skønne

DYDER/ETIK

DE KLASSISKE GRÆSKE DYDER/ DEN VESTLIGE KULTURS

NORMATIVE FORANKRINGSPUNKTER:

Og derinde i midten ligger friheden.

Retfærd – retfærdighed

Visdom

Mod

Det rette mål (omfang,vægt) – det gyldne mål

KARDINALDYDERNE

www.steenlykke.dk 91

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Tro

Håb

Kærlighed

1.Generøsitet, storsind

2.Opmærksomhed, agtpågivenhed

3.Overbærenhed/rummelighed

4.Begejstring

5.Koncentration

6. Visdom, intelligens, viden

Dertil kan føjes DE RELIGIØSE DYDER :

DE 6 budhistiske PARAMITAER

www.steenlykke.dk 92

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Et eks. på den selvfølgelige, tætte sammenhæng mellem etik og spiritualitet følger her i form af

Pema Chödröns arbejde:

PEMA CHÖDRÖN

The places that scare you. A guide to fearlessness in difficult times

Kap.13 : OM AT MØDE FJENDEN

Essensen i tapperhed er at være uden selvbedrag. Det er imidlertid ikke så let at se på, hvad vi gør.

At se os selv klart er til at begynde med ubehageligt og forvirrende, sætter i forlegenhed. Mens vi

træner i klarhed og standhaftighed, ser vi tingene som vi ville foretrække at benægte – dømmen,

smålighed, arrogance. Disse er ikke synder, men øjeblikkelige og bearbejdelige vaner i sindet.

Jo mere vi kommer til at lære dem at kende, des mere taber de deres magt. Dette er hvordan vi

kommer til at have tillid til at vores basale natur er yderst simpel, fri for kampen imellem godt og

ondt.

En kriger begynder at tage ansvar for retningen i sit liv. Det er som om vi slæber rundt på unødig

bagage. Træningen opmuntrer os til at åbne rygsækken og se nærmere på hvad vi bærer rundt på. På

den måde indser vi at meget af det ikke er nødvendigt mere.

Der er en traditionel undervisning, der støtter os i denne proces :

De 4 grænseløse kvaliteters nære og fjerne fjender.

De nære fjender er noget, der er ret tæt på, som ligner én af disse 4 kvaliteter.

De fjerne fjender er kvalitetens modsætning – som også står os i vejen.

1.kvalitet: LOVING-KINDNESS (KÆRLIG GODHED).

Den nære fjende eller misforståelse er hengivenhed/bånd. Lhenchak på tibetansk beskriver

hvordan fritflydende kærlighed kan komme på vildspor/fare vild og blive låst. Den stærkeste

Lhenchak opstår i disse 3 relationer : mellem forældre og børn, mellem elskende og mellem

åndelige lærere og deres studerende. Lhenchak karakteriseres af klyngen sig til og selv-involvering.

Af natur forhindrer den menneskelig vækst. Uundgåeligt vender et lhenchak forhold sig til en kilde

til irritation og blindhed.

Den gode kærlighed (loving-kindness) er forskellige fra lhenchak. Den er ikke baseret på behov.

Det er en ægte værdsættelse og omsorg for den andens velbefindende, en respekt for den andens

værdi. Vi kan elske én for den andens anden skyld, ikke fordi den anden er værdig eller uværdig til

det, ikke fordi den anden elsker os eller ej. Dette rækker videre end relationer mellem mennesker.

Når vi elsker en blomst uden lhenchak, ser vi den tydeligere og føler mere ømhed for den

indbyggede skønhed.

Vi får et interessant spark i lhenchaks rutchebane når vi starter med at bevæge os gennem de 7 trins

stræben. Èn der er kær for os kan ende op i adskillige kategorier. Det er sjældent vore partnere eller

forældre vi putte i kategorien for ubetinget kærlighed. De skifter plads dag for da, fra elskede

personer til vanskelige personer.

Den fjerne fjende af kærlighed-godhed er had eller aversion. Den oplagte ubehagelighed ved

aversionen er at den isolerer os fra andre. Det styrker illusionen om at vi er adskilte. Imidlertid er

den bløde plet lige midt i hadets snæverhed og hede. Det er vore sårbarhed i vanskelige møder som

får os til at lukke ned. Når et forhold frembringer gamle minder og tidligere ubehag, bliver vi bane

www.steenlykke.dk 93

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


og hærder vores hjerter. Lige i det øjeblik hvor tårerne kunne komme i øjnene, trækker vi os tilbage

og gør noget ondt.

2. kvalitet: MEDFØLELSEN.

Der er 3 nære fjender af medfølelsen: ynk, overvældelse, og idiotisk medfølelse.

Medlidenhed (ynk) eller professionel varme kan let forveksles med sand medfølelse. Når vi

identificerer os selv som hjælpere, betyder det at vi ser de andre som hjælpeløse. I stedet for at føle

den andens smerte, sætter vi os selv ved siden af. Hvis vi nogen sinde har været den, de har

modtaget medynk, véd vi hvor smertefuldt det føles. I stedet for varme og støtte er al hvad vi føler

distance. Med sand medfølelse er disse op-ned-identiteter fjernet.

At være overvældet er en følelse af hjælpeløshed. Vi føler at der er så megen lidelse – hvad end vi

gør er det forgæves. Vi bliver mismodige. Der er to måder at arbejde med overvældethed på. Den

ene er at træne med en mindre udfordrende person, finde en situation du kan klare. At finde nogen

og en situation, hvor du kan kontakte din ægte medfølelse uden at blive overvældet. Og så gå derfra

og videre ved tonglen. Når du finder det sted, hvor dit hjerte kan blive engageret, kan medfølelsen

spredes til sværere ting.

Den anden måde er at holde opmærksomheden på den anden person. Når en andens smerte rører

ved frygten i os, vender vi os indad og starter med at rejse mure. Vi går i panik, fordi vi ikke kan

klare smerten. Panikken er et tegn på at vi ikke kan åbne så meget endnu. Men sommetider i stedet

for at lukke ned eller gå imod kunne vi gøre noget helt andet: vende opmærksomheden tilbage på

personen. Det er det samme som at holde hjertet åbent for smerten. Hvis vi ikke kan skifte

opmærksomheden,, kan vi måske lade historielinjen gå og føle energien ved smerten i vores krop i

et øjeblik.

Den tredje fjende af medfølelsen er idiotisk medfølelse. Det er når vi undgår konflikter og beskytter

vores gode image ved at være venlige når vi skulle have sagt klart ”nej”. Medfølelse betyder ikke

bare at være god. Hvis vi er i et aggressivt forhold, må vi sætte klare grænser. Den venligste ting vi

kan gøre at vide hvornår vi skal sige ”nok”. Sætte klare grænser.

Den fjerne fjende eller det modsatte af medfølelse er grusomhed.

Når vi når til grænsen for, hvor meget lidelse, vi kan tage, benytter vi sommetider grusomhed som

et forsvar mod vores frygt for smerte. Det er fælles for alle, der led overgreb som barn. I stedet for

at føle venlighed over for dem, der er forsvarsløse og svage, kan vi føle et irrationelt behov for at

såre dem. Vi beskytter vores sårbarhed og frygt ved at hærdes. Hvis vi ikke anerkender at ved at

gøre dette sårer vi os selv lige så meget som vi sårer andre, vil vi aldrig komme fri. ”lad aldrig

nogen trække dig så langt ned så du hader ham”. Grusomhed, der e rationaliseret og uerkendt,

ødelægger os.

Den 3. kvalitet: GLÆDE.

Den nære fjende af glæden er overophidselse. En manisk tilstand. Igen, i stedet for at forbinde os

med andre, adskiller det os. Autentisk glæde er ikke en euforisk tilstand eller følelse af at være høj.

Snarer er det en tilstand af anerkendelse, som tillader os fuldt ud at deltage i vores liv. Vi træner i at

kunne glædes over vores egen og andres gode skæbne.

Den fjerne fjende af glæden er misundelsen. Indtil jeg startede med at arbejde med at praktisere

glæden over andres gode held, havde jeg ikke indset hvor misundelig jeg kunne være. Modvilje

mod andres succes var almindeligt for mig. Det udstiller alle vore fejl. Det kræver øvelse at stå véd

os selv som vi er, i vores totalitet.

www.steenlykke.dk 94

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Den 4. kvalitet: SINDSLIGEVÆGT.

Den nære fjende af sindsligevægten er adskillelse eller indifference.

Ved følelser som vrede eller nedtrykthed kan vi føle os helt forkerte. Men det er stedet, hvor der

virkelig læres medfølelse. Det er kun når vi kan dvæle i disse steder sindsroen bliver urystelig.

Den fjerne fjende af sindsligevægten er fordømmelse. Når i bliver selvretfærdige. Bliver

snæversynede. Får fjender. Skaber polariteter.

Fjenderne er gode lærere som viser os hen til at acceptere os selv helt med alle uperfektheder. Vi

udvikler tillid til et åbne og tilgivende sind.

HVAD ER MEDITATION?

Meditation handler om hverdagen, den dagligdags virkelighed.

De fleste af os tilbringer alt for megen tid hver dag på kredsende, evt. negative tanker og følelser

som forvirring, irritation, frygt, bekymringer osv. Kombinationen af disse tanker og følelser skaber

det så mange kalder stress i den negative udgave, latent utilfredshed eller ubehag, ”lavt selvværd”

eller hvad vi nu kalder det.

Meditation handler om at ændre mønstre – de mønstre, der griber ud efter ting i fortiden og

fremtiden. Denne griben ud sker oftest via tanker eller følelser om hvad der er rigtigt og forkert, for

og imod, ja eller nej, skulle/burde jeg gøre det eller det eller hvorfor gjorde jeg/den anden det eller

det.

Forestil dig : vi havde ubegrænset plads - åbenhed og frihed - , og vi midt i denne komplette

åbenhed og frihed har vi så for vane at gribe ud efter bestemte små dele. Vores ego griber ud i form

af tanker, følelser, impulser. Det er roden til megen lidelse, fordi vores forhold til verden kommer til

at handle om at ville/burde/skulle dette eller hint. Og om de følelser, der er forbundet hermed. Vi

kommer nemt i kamp med andre mennesker, situationer, ja med os selv. Det er det vi kalder stress.

Selv i det mest sunde af os, bliver der en grad af utilfredshed eller ubehag.

Du vil opdage, at hver gang du holder pause og forsøger at meditere, medbringer du et højrøstet

arsenal af tanker, der vil dominere dit sind. I modsætning til de glade tanker, nægter de bekymrede

og plagsomme tanker at forlade scenen. De vil spekulere, løse problemer, lægge planer, minde dig

om, sætte gang i følelser i én uendelighed. – i stedet for at være i nuet. Tænkning er en psykisk

funktion, der foregår i fortid og fremtid, og får os til at miste forbindelsen til den vitale oplevelse,

det er at være i nuet.

Meditation handler om at frigøre sig fra den kroniske identifikation med egoets begrænsede ideer

om hvad livet handler om og åbne for en større og bredere indsigt.

Når vi dæmper den dominant, tænkende side af sindet, vækkes en bredere bevidsthed. Og ved at

opnå frigørelse fra vores bekymringer og mentale pinsler bliver vi i stand til at nyde livet mere fuldt

og helt. Vi holder op med at manipulere verden ud fra vores fordomme og fantasier om, hvordan

tingene burde være.

www.steenlykke.dk 95

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


MEDITATIONSPRAKSISSER

Mange meditationspraksisser er udviklet for at give et roligt sind

Budhistiske meditationsudøvere har for hundreder af år siden udviklet to former for

stilhedsmeditation :

Den første hedder VIPASSANA eller indsigtsmeditation og den udvikler vores evne til at være

bevidst om alt hvad vi oplever, med enkelåbenhed og uden at dømme:

”Observér blot din vejrtrækning, og gør dit bedste for at holde sindets opmærksomhed focuseret på

åndedrætsoplevelsen i et stykke tid”.

Når tanker, følelser, kommer, så observér dem blot, uden ”at gå med dem”.

Den anden form for meditation kalder SAMATA og den udvikler evnen til koncentration og

focusering. Her focuseres på gentagne lyde eller stavelser (mantra) eller på indre visualiseringer

eller et helligt billede (mandala). Man lærer at disciplinere sindet ved at koncentrere sig om lyden

eller billedet og lukke alle andre tanker ude.

Den gamle kinesiske mester Lao Tzu beskrev meditationen i 6 trin:

1.. Koncentration om centrum.

”Peg direkte ind i menneskesindet”

2. Focus på åndedrættet.

”Styrk dit åndedræt og gør det blidt som et lille barns.”

3. Rens dit sind.

”Bevar dit dybe vand roligt og klart, så det reflekteres uden misvisninger”

4. Styr dit sind med sindsro, ikke: aggressive, manipulerende følelser og handlinger . „Elsk

menneskene og ordn tingene med ikke-aktiv handling?“

5. ”Overgiv dig til oplevelsen – i stedet for at manipulere.”

6. Vær i balance.

”At være i balance er at kende evigheden. At tilegne sig det evige er at være livskunstner.”

Lao Tzu i samtale med Kung-Fu-Tse:

”Gør dig fri at din stolte facade og dine utallige lyster, din magelighed og dine overdrevne

ambitioner. Dem vil du ikke have gavn af. Andet har jeg ikke at sige dig.”

KRISTEN SPIRITUALITET

Elementerne i kristen spiritualitet ses typisk af de 4 skridt i LECTIO DIVINA:

Lectio : Læsning af bibelen, men ikke for det historiske, men for det spirituelle, mystiske. Det

handler om at vokse ind i teksten, blive ét med ånden i teksten, blive ét med Gud.

Meditatio : Den sanselige dvælen, at lade ordene falde fra hovedet til hjertet, smage på ordene.

Man læste højt, hørte ordene, så bogstaverne, smagte på meningen. Gentage ordene med hjertet.

www.steenlykke.dk 96

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Ikke med hjernen. Stille spørgsmål : Når disse ord stemmer, hvordan ser jeg så på virkeligheden?,

hvordan føler jeg så?, hvem er jeg? Hvordan oplever jeg så konflikter omkring mig?

Oratio : Den følelsesmæssige bøn. Som skal være kort. Her udtrykkes længslen – fra hjertet.

De første 3 skridt kan øves, det sidste skridt gives direkte fra Gud:

Contemplatio : Bøn uden ord – smagen af Gud uden tanker følelser eller forestillinger. Det er ren

væren. Jeg ser ikke noget bestemt, men selve grunden. Alt kan blive klart.

RUMINATION-MEDITATIO-PERSONLIG BØN

Megen kristelig spiritualitet tage form af ord/bøn:

En af metoderne svarer helt til moderne kognitiv psykologis arbejde med automatiske tanker.

Evagrius Ponticus(fra d.4.årh.) havde samlet ca. 600 tanker som gjorde menneske syge, f.eks.

”Ingen kan lide mig. Ingen bekymrer sig om mig. Det hele har ingen mening. Alt er for svært. Jeg

er bange. Jeg kan ikke mere.”

Herover for skal man sætte et alternativ – i denne tradition tage det fra bibelen.

Tankegangen er at ord bestemmer over tanker og følelser. Vi kan skade os selv ved gentagelsen.

Hvis jeg er bange kan jeg i stedet sige: ”Herren er med mig. Jeg frygter ikke noget. Hvad kan

mennesker gøre mig?”

Samtale med Jesus:

Jesus siger : Hvad vil du jeg skal gøre for dig?

Du svarer, fortæller hvad du længes efter i dette øjeblik. Hvad skal gives liv, forvandles, befris?

En anden metode er at gentage én sætning eller et enkelt ord – som et mantra. Det kræver

omhyggelig at finde dette ord. Sætningen bruges så noget siges på indåndingen, noget på

udåndingen.

Jesus-bønnen. Ordene øves, så de taler i sig selv, uden at du behøver tænke på det. Det handler

ikke om ordene, men ånden bag/i ordene. Så de rammer det ubevidste, der er stærkere end viljen.

Dørvogteren. Du sætter dig i dit rum, uden at tænke, uden at læse. Bwetragter blot hvilke tanker

der banker på din dør. Spørger : Tilhører du mig eller kommer du og besætter mit hus Hvad vil du

sige? Hvilken længsel bor i dig? Så vil du høre om disse tanker og følelser har noget at sige dig. Og

vigtigst: vil du lade dem komme indenfor. Ved at tale med tankerne oplever jeg hvilken længsel,

som jo er min, der ligger i dem. De fører til selverkendelse.

Personlig bøn : Du siger – højt eller tavst – hvad der berører dig i dit inderste. Uden floskler.

Hvad er meditation?

Det er at være tilstede. Præsens – her og nu.

At være tilstede er ikke at gøre noget

MEDITATION – at være

www.steenlykke.dk 97

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


At være tilstede er ikke tænke

At være tilstede kan man indøve.

Og nøglen til tilstedeværelse er at mærke (spore sig selv)

Det er en agtsom opmærksomhed gennem vores sind

Det er en mærken efter, hvordan vi er opmærksomme på rummet omkring os og i os.

Her og nu, i dette øjeblik.

Det er muligt ved at stå, ved at sidde og også ved at ligge.

Når jeg står, mærker jeg nu mine fødder.

Jeg mærker nu mine hænder.

Jeg mærker nu min kropsmidte, omkring navleområdet

Jeg er opmærksom på mit åndedræt.

Jeg lader åndedrættet ånde ind og ud.

Jeg står der og mærker hvordan jeg er tilstede der.

Jeg tænker ikke, jeg mærker.

Jeg åbner mine hænder.

Jeg står der med åbne hænder.

Ellers intet.

Jeg står der.

Jeg gør intet.

Jeg er denne attityde, jeg mærker hvad den gør ved mig.

Jeg står, ellers intet.

Jeg står.

Når jeg er ved busholdestationen, venter jeg ikke, jeg står.

Hvor løber du hen?

Himlen er i dig.

Hvad søger du?

Jeg gør intet.

Jeg mærker.

Jeg er åbnede hænder.

Jeg er selve det at stå.

At stå som meditation

Jeg er meditation.

MEDITATION

Med visualisering

Sæt dig godt til rette, i en stilling, hvor du kan blive, og hvor dit åndedræt er ubesværet. Hvis

det er bedre så læg dig ned.

Luk øjnene eller hav dem fæstet på gulvet et par meter foran dig.

Vær stille. Lyt til stilheden. Stilheden bag ved stilheden.

Hvis det føles godt, så flyt dig lidt rundt, rok med hovedet, find en bedre stilling, så du kan trække

vejret frit og ubesværet.

www.steenlykke.dk 98

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Træk vejret langsomt ind. Hold det lidt. Pust langsomt ud. Du kan tælle på indåndingen. Mens du

holder vejret. Gør udåndingen længere, langsommere og langsommere.

Observér din indånding, observér når du holder vejret (inden udåndingen), observér din udånding.

Bemærk indåndingen gennem din næse som noget fysisk i næsen – en let kildren, der kan brede sig.

Bemærk, hvordan dine næsebor ”blafrer”, du mærker liv i næsen, næseborene udvider sig for at

give plads for mere luft. Bemærk dit bryst hæver sig, sænker sig. Du kan mærke åndedrættet gå ud i

dine arme, op i hovedet, mærke det ud i hjernen, mærke det i overkroppen. Følg vejrtrækningen i

hele kroppen.

Bemærk det fysisk i både næsen, overkroppen, hjernen på én gang.

Hold så vejret lidt, så luften holdes tilbage i lungerne.

Under udåndingen – gør den længere, langsommere, bemærk hvordan du tømmes.

Efter udåndingen: Hold vejret lidt, bemærk tomheden.

(Du kan tælle, hvis du føles godt : Ånd ind, mens du tæller til 4….hold vejret og tæl til 2…..ånd ud

og tæl til 6….hold vejret og tæl til 2….)

Sig : ”Jeg trækker vejret frit”

Lad ud- og indåndinger komme frit, lad åndedrættet standse når det vil, begynde når det vil…

Kan du styrke dit åndedræt og gøre det blidt som et barns….?

Kan du lade dit åndedræt komme og gå fuldstændig naturligt?

Forestil dig på en væg/mur foran dig to prikker. Koncentrer dit blik om den ene prik. Lad så blikket

skifte til den anden prik. Lad det blive der. Skift tilbage. Èn prik ad gangen.

Prøv så at se på begge prikker på én gang. Og ånd ind i denne øvelse. Det er et mentalt skifte. Giv

dig tid.

Du kan gøre det samme med 3 prikker. Det r overgivelse til helheden.

Gnid dig forsigtigt med venstre pegefinger på venstre ben, i små cirkler, og focuser på den

fornemmelse, dette føleindtryk vækker i dit sind. Samtidig prikker du lige så forsigtigt med højre

pegefinger på højre ben….bemærk samtidigheden i føle-indtrykkene og lad din opmærksomhed

rumme begge dele…

Prøv derefter at focusere på din vejrtrækning og din hjerterytme samtidig – uden anstrengelse.

Kan du bevare dit dybe vand roligt og klart, så det reflekteres uden misvisninger?

Kig efter, hvilke følelser du evt. rummer….ånd ind i disse følelser…accepter dem….lad dem slappe

af…lad dit indre slippe spændinger, smerter, fortrædeligheder….giv dig lov til at have det godt lige

nu….Vær opmærksom på dine hænder…fødder..slap af i dine kæber, tungen, ansigtsmusklerne.. .

Sig til dig selv : Mit sind er roligt…

Forestil dig et lys i et blåligt skær…se det lidt på afstand, mærk stemningen og varmen fra lyset.

www.steenlykke.dk 99

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Forestil dig at du tager lyset og anbringer det oven over dit hoved. Forestil dig at lyset kan synke

ned gennem din hovedskal og lyse inden i dit hoved…lad det dvæle lidt dér, mærk varmen, lyset,

strålerne ud i hjernen, ud i kæber, kinder osv…..

Lad lyset glide ned til din strube og lad det blive dér, lad det lyse på dit strubehoved, din tale, dine

ord og lyde….

Du bestemmer hvor længe, det skal dvæle hvor….

Lad det glide længere ned til dit hjerte…lad det lyse og varme dit hjerte…så længe det føles godt….

Lad det lyset forsætte og standse ved din mave….så længe du ønsker….dit underliv….

lad det stråle ned i dine ben…

Giv dig selv lov til at slippe trængsler, bekymringer, anstrengelser i krop og sind…

Start i musklerne, i ansigtet, i armene, i ryggen og maven, i lænden, i benene…giv dig lov til at

slippe anstrengelsen….

Slip så forestillingerne om hvordan du bør være, hvordan dit liv bør være…hvad der er

vigtigt….prøv at slippe frygten for ikke at gøre tingene godt nok, frygten for ….

Prøv at fornemme at du fysisk kan give slip….lad noget give slip, lad det fare ud, væk fra dig….

Prøv at slippe forestillingerne…om dig og andre….at du er alene…at du bør ditten og datten….Prøv

at give slip på at dømme dig selv…. og andre….

Sig : Lige nu accepterer jeg verden som den er….

Vend din opmærksomhed mod dig selv. Prøv at sige ordene:

Lige nu accepterer jeg mig selv som jeg er….og bemærk hvordan du reagerer..

Lad være med at dømme dig selv….lad blot følelserne være der… kig på dem….hviler du afslappet

i kærlighed og indre accept…. lad dine indre følelser blive blødere… du kan vælge at tilgive dig

selv….lad dine følelser og tanker modtage skæret fra lyset og varmen….prøv at slippe frygten og

fordømmelsen….ikke tvinge noget…bare give slip….og acceptere….

Vend tilbage til åndedrættet og fordybelsen uden guidening….blot din egen tilstedeværelse.

SHIKANTAZA – i Zen

AT SE IND I DEN NØGNE VÆREN – i kristelig mystik

Willigis Jäger

Kroppen er udgangspunkt for denne øvelse, der i Zen kaldes Shikantaza, i kristen mystik At se ind i

den nøgne væren

Vi er der – mærker vores ben – jorden under benene – mærker bækken og hvirvelsøjle – vi mærker

alle celler i kroppen er åben og vi mærker, lytter, føler – lader skuldrene synke, mærker arme og

hænder., hals og nakke…., mund og øjne ….,pande og isse…vi mærker rummet….alle celler i

kroppen er åbne, mærke…, lytte…,

Jeg hører stilheden

www.steenlykke.dk 100

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Jeg hører stilheden bag stilheden jeg hører med hele min krop, jeg er helt åben og hører, mærker

stilheden bag stilheden.

Jeg hører stilheden bag stilheden

Ind i stilheden kommer tanker…. men stilheden er mægtigere, vigtigere, mere betydningsfuld…

Ind stilheden falder der lyde….men stilheden er mægtigere..

Måske kommer der også angst….men stilheden er mægtigere

Og hver gang jeg falder ud begynder jeg forfra…jeg mærker og hører stilheden bag stilheden

Her i den billedløse, strukturløse præsens er kontakten til uendeligheden, tomheden, guddommen,

brahman….her hvor alle billeder, begreber, tier, er stedet for det virkelige møde …og hver gang jeg

falder ud, begynder jeg på ny, jeg hører, jeg mærker stilheden…

Her er stedet for kommunion, den bestandige kommunion….stedet, hvor – ifølge Rumi - Gud taler,

”jeg er der, hvorfor skriver du kærlighedsdigte til mig, jeg er jo her, mærk mig dog….Jeg dog her,

hvorfor læser du fra din bog for mig, jeg er jo her ….mærk mig dog…”

Her behøver du heller ikke sige at du elsker mig…her er kun kærlighed…

Her behøver du heller ikke bede, jeg véd …hvad der er nødvendigt at vide.

Her behøver du heller ikke at prise og love…her priser du dig selv…

…………….

Her er urgrunden, den vi lever på…som altid er der, når vores jeg-aktivitet ikke skjuler den.

Og hvad vi erfarer er ikke noget andet, det er vores sande midte, vores sande væsen…

Og stadig,… hvis jeg falder ud, sætter jeg mig ind igen…jeg hører, jeg mærker stilheden,

præsens….tilstedeværelsen..

………

Ind i denne uendelighed kan jeg lægge alle mine bekymringer, sorger, mine problemer….min

fremtid..

Jeg kan lægge alt ind,…

hele menneskehedens nød, lidelsen…jeg kan holde mig og alt ind i denne tomhed…denne

uendelighed….uden ord, uden bøn…

…og så slipper jeg alt…og mærker, hører stilheden…der, hvor der ikke er noget mere…..er

stedet for mødet, er enhed…………

SPIRITUEL ERFARING

IFLG. ØRKENFÆDRE/MØDRENE

www.steenlykke.dk 101

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Her er tale om en afvisning af læresystemer (også psykologiske) og betoning af den individuelle

erfaringsdybde

At belære næsten er det samme som at anklage ham. Der findes ingen systematisk lære. Det

handler altså ikke om en teoretisk og generaliserbar erkendelse, der kan gøres alment

tilgængelig gennem et system. Det handler mere om at søge det enkelte menneskes

individualitet og blive klar over hans eller hendes erfaringsmuligheder. Det råd, der er sandt

for den ene, er ikke sandt for den anden.

”Ordet” skal ikke forstås begrebsligt, men som et konkret svar. (Wort – Antwort).

Dette er en personlig og empirisk holdning. Der gives ingen personlig erkendelse uden for den

(dybe) personlige erfaring.

Vær på vagt over for viden, der ikke kommer indefra, men hovedsagelig baseres på fremmed

iagttagelse.

Vær på vagt over for hjælpeløse hjælpere, der tilbyder andre hjælp før de selv har fundet indre

klarhed. Så kommer man nemt til (blot) at tale længe, i stedet for at udvirke virkninger. Det er

handlingen, der er nødvendig. Tale bærer i sig selv ingen frugter.

Tavshed er sommetider en større hjælp. Tavsheden kan opfordre til selv at søge, i stedet for at stille

sig tilfreds med andres ord.

Denne holdning modsiger den målbarhedstænkning i det moderne sundhedsvæsen, der behandler

den lidende som kunde, der hurtigst muligt og med mindst mulig omkostning skal tilfredsstilles.

Denne holdning imødekommer den opfattelse, der er har vundet indpas som ”Salutogenese”, hvor

den lidende ikke ses som objekt men som individuel person med en egen kraft og helende

ressourcer, som skal understøttes.

Selverfaringen er midtpunktet for enhver vej til et sundere liv – det kan ikke afkortes.

Vores teknisk-videnskabelige verden med dens mange muligheder for manipulation med lidelser og

afværgning af psykiske tilstande er parallel til vores instrumentaliserede livsførelse.

Konfrontationen med sig selv – spørgsmålet om egen identitet – er et menneskeligt grundspørgsmål,

som i dag beskæftiger flere og flere, der vil finde deres egen vej.

Narcisisme og borderline er kun toppen af isbjerget af ustabile selvbilleder og relationer. Det

handler om problemet med at finde sig selv i verden.

At tage den subjektive oplevelse alvorlig – den oprigtige selverfaring – modsiger de nemme

løsninger og medikamenter. Det gælder om at modvirke enhver selvfremmedgørelse og erfare sig

mest muligt.

Sjælelig indsigt uden psykologi

SPIRITUALITET FRAOVEN OG FRANEDEN

www.steenlykke.dk 102

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


I spiritualitetens historie findes der to strømninger: En spiritualitet ovenfra og én nedefra.

Spiritualitet ovenfra tager afsæt i de idealer vi danner os. Den udspringer af nogle forestillinger om

et mål, som mennesket når igennem bøn og meditation og askese. BØR er mantraet – hvordan bør

en kristen, muslim, buddhist være?

Det er længslen efter at være et højere og højere væsen – opstigning.

Vi mennesker har i almindelighed i historien forestillet os fuldkommenheden som et resultat af en

bestandig vækst, opnået gennem anstrengelse.

Faren er spaltningen imellem idealer og realitet, som ikke svarer hertil.

Og : Vi kan ikke opnå dét med os selv, som vi gerne vil. På et tidspunkt støder vi i en grænse, hvor

vi ikke selv kan komme længere. Ligesom kunstneren, der blot er tjener for et værk, der dukker op,

som en nådegave.

Spiritualitet nedefra betyder udvikling af en spiritualitet igennem selverkendelse – dvs. gennem

erkendelse af egne tanker og følelser, krop og drømme, sår og svagheder. Men også og især at åbne

sig for noget større dér hvor man når egne grænser.

Spiritualitet nedefra er stærkt formuleret af de såkaldte ØRKENFÆDRE/MØDRE – se senere.

Det er ikke i første omgang mine dyder, der åbner vejen, men min svaghed og afmagt.

Ydmyghed handler ikke om at ydmyge sig – det er ikke en social dyd. Det handler om at forsone sig

med sin jordiske natur – har altså mere med humus – jord –at gøre. Med jordbundethed, drifter,

skygge. Humilitas betyder at have mod til sin egen sandhed.

I alle religioner er ydmygheden kriteriet for ægte spiritualitet.

Ydmygheden er modet til at lade sig konfrontere med sin egen skyggeside. Selverkendelsen har

hårdt brug for ydmyghed. Kun indrømmelsen af vore egne svagheder kan beskytte os mod de

fortrængningsmekanismer, der får os til at udelukke skyggerne.

Ydmyghed er en forudsætning for udvikling af et tillidsforhold til andre mennesker. På et tidspunkt

må du aflægge en erkendelse af din fejlbarlige menneskelige natur.

Uden denne erkendelse vil en uigennemtrængelig mur adskille mennesket fra den levende følelse af

at være menneske blandt andre mennesker.

Så længe jeg er nødt til at skjule mine svagheder, kan jeg kun opnå overfladisk kontakt med andre.

Mit hjerte vil ikke komme i berøring med den anden. Der er ikke noget der isolerer os mere end

magt og prestige.

Dantes Guddommelige komedie illustrerer på dramatisk vis faserne :

Pilgrimsfærden eller nedstigningen i helvede er undersøgelsen af de ubevidste dybder. Opstigningen

af bjerget beskriver den moralske renselsesproces og gradvise bevidstgørelse. Tredjedel er besøget i

paradiset – ankomsten til et dybere selv eller visionen om universets ånd.

Mennesket kan opnå de største livserfaringer i nødens stund – det er timer hvor vi når helt ud til den

yderste grænse for vort livs magt og visdom, hvor oplever fiasko, men var i stand til at acceptere

den. Og i det øjeblik hvor vi gav slip og lod det gamle jeg og dets verden forsvinde, fornemmede vi

en anden virkelighed stige op i os. Det har mange mennesker erfaret, når døden var ganske nær, ved

natlige bombardementer, ved alvorlige sygdom eller andre livstruende situationer – at netop i det

øjeblik, hvor angsten nåede sit højdepunkt, og det indre forsvar brød sammen, hvor man måtte

underkaste sig situationen og acceptere den….så blev man med ét slag roligere, var helt uventet fri

af sin angst og mærkede at noget, som ikke kunne røres af død og ødelæggelse blev levende i én. I

et kort øjeblik vidste man så: Hvis jeg slipper levende ud af det her, så véd jeg én gang for alle hvor

jeg har mit liv fra og hvilke må mit liv skal rette sig imod.

Vi véd ikke hvad bevirker det, men pludselig er vi hensat til en anden kraft.

Lignende kan ske over for meningsløsheden, fortvivlelsen, når vi oplever uretfærdighed.

www.steenlykke.dk 103

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


I det øjeblik hvor man giver efter, giver sig selv hen og accepterer det uacceptable, fyldes ens liv

pludselig af en dybere mening.

Når man pludselig vedkender sig sin ensomhed kan man pludselig føle sig omsluttet af en

kærlighed, hvor det ikke er til at sige, hvem det er der elsker én eller hvem man elsker. Dette

menneske står nu en tilstand af livsfylde, der er vidtspændende og hævet over det hidtidige livs

forudsætninger.

Den hellige Benedikt

Benedikt udviklede en 12-”trins-model”.

De første trin (1-4) handler om viljens forvandling, herunder forholdet til det, der er større end dig

selv, det guddommelige. Det er ophævelsen af adskillelsen – mig og de andre, mig og verden, mig

og det guddommelige – ophævelsen af dualiteter og fremmedhed.

Lægemidlet er nærvær.

Viljens forvandling handler ikke om at vores vilje skal nedbrydes, men om at selvrådighed,

egensindighed, stædighed, som er udviklet som overlevelse, forvandles, så de er åbne over for andre

livsimpulser. Det er en befrielse fra snæverheden i grundstrukturen. For at kunne åbne sig for

kærligheden.

Det sker gennem talens brug – ved at kunne tale om egne tanker og følelser.

Trin 5-8 handler om tankernes og følelsernes forvandling. Alle tanker og følelser, behov og

lidenskaber og fantasiforestillinger må så at sige holdes frem, erkendes.

Forvandling betyder at blive åbne for andet end min egen vilje. Lægemidlet er det guddommeliges

nærvær. Når jeg kan tale om det der rent faktisk sker i mig, giver det muligheder for ikke at hænge

fast, men at åbne for længsler. (5.trin).

Også at kunne tale til rette vedkommende – konfrontationen - den jeg har udsat for mine svagheder.

Det kan indebærer konfrontation med sig selv, min indre sandhed f.eks. egen bitterhed. I moderne

kognitiv sprogbrug ville man sige konfrontation med egne automatiske grundlæggende tanker om

sig selv og verden.

På 7.trin forliger jeg mig med min egen utilstrækkelighed. Netop ved at erkende den, banes vejen

for paradokset om ændring.

Trin 9-12 handler om kroppens forvandling, der viser sig i vore gesti, kropsholdninger, i vores

stemmers klang og ordene.

Latteren kan være befriende, den kan være kynisk.

Den fuldkomne kærlighed bevirker at vi ikke længere lever i et afhængighedsforhold præget af

andre menneskers forventninger til os eller vore egne krav til os selv, men i harmoni med vort sande

væsen. Kærligheden bliver en del af vor natur. Af et rent hjerte.

Der vil være 3 veje at gå i spiritualitet nedefra :

i. Dialogen med tanker og følelser

ii. Nedstigningen til bunden, at trænge så dybt ned i følelserne og lidenskaberne,

så de forvandler sig til nye muligheder

iii. Erkendelsen af at jeg ikke kommer videre ved egen kraft – springet ned i

brønden, som i eventyret om Hulda.

www.steenlykke.dk 104

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


OM VESTENS BEHOV FOR SPIRITUEL COACHING.

Efter adfærdspsykologien og psykoanalysen opstod ”den tredje psykologiske kraft”, der i stedet for

at studere psykiske lidelser og patologi studerede sunde, velfungerende mennesker. Målet med

denne humanistiske psykologi var at udbygge det menneskelige potentiale igennem selvbevidsthed.

Den banede sig vej ind i erhvervslivet og påvirkede hele ”human ressource”-udviklingen.

I 1995 fik Daniel Golemans bog om følelsesmæssig intelligens understreget nødvendigheden af

interpersonel intelligens som forudsætning for succes i erhvervslivet.

EQ (emotional intelligence) består af :

Kendskab til egne følelser (selvbevidsthed)

Styring af egne følelser

Motivering af sig selv

Genkendelse af andres følelser

Håndtering af relationer

Næste skridt var proklameringen af SQ – spirituel intelligens. Spirituel betyder her ”det basale

behov for at finde den ultimative mening og formål med livet og at leve et kongruent liv”.

(Elisabeth Denton i A spiritual Audit of Corporate America : A hard look on Spirituality, Religion

and Values in the Workplace,(1999).

Mange erhvervsfolk har i dag vanskeligheder ved at finde mening med det, de gør:

Jeg er leder af et stort og succesfuldt firma her i Sverige. Jeg har et godt helbred; jeg har en

fantastisk familie og en god position i samfundet. Jeg antager jeg har ”magt”. Men jeg er stadig ikke

sikker på, hvad det er jeg gør med mit liv. Jeg er ikke sikker på, at jeg er på rette spor og laver det

jeg gene vil.”

Ideen om, at mening og formål er vigtige er så gammel som de ældste religioner og filosofier.

Følelsen af meningsløshed stiger tilsyneladende uafhængig af materielle forhold i den vestlige

verden.

Både coaches i erhvervslivet og personlige coaches har brug for nye færdigheder ot træning, hvis

de skal kunne arbejde med disse vigtige emner.

Roberto Assagioli var ligesom Carl Jung elev af Freud og gjorde som Jung oprør imod Freuds

begrænsede patologiske og animalistiske opfattelse af mennesket.

Begge forstillede de sig at mennesket besidder en højere natur. Assagioli påstod desuden at mange

af livets psykologiske problemer stammer fra en frustration eller ligefrem desperation over manglen

på mening og formål med livet. I 60`erne blev disse tanker en del af den transpersonale psykologi,

som til den humanistiske psykologi tilføjer:

en dybere følelse af viljen, opfattelsen af mening, formål og retning, personligt ansvar og

hensynet til andre før én selv – alt sammen baseret på ideen om, at vi alle sammen har en

dybere identitet og et højere organiserende princip.

Det gælder om at fremstille/”reframe” sit liv som en udviklingsrejse så personen kan se det kreative

potentiale i det enkelte problem, se forhindringerne som springbræt og forstå at vi alle har et

formål med livet, med masser af udfordringer og forhindringer, som vi skal passere for at opfylde

formålet.

www.steenlykke.dk 105

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Vi kan indtegne vores egne og andres livserfaring i en grafisk model, hvor den horisontale akse

repræsenterer materiel succes og psykologisk kongruens. Den vertikale akse repræsenterer

spirituel, værdiladede eller opadstræbende åbenbaringer:

Spirituel/

kvalitativ

Psykologisk/kvantitativ

Den vestlige verden har koncentreret sine kræfter om at bevæge sig horisontalt.

Traditionelt har Østen bevæget sig vertikalt.

Jo længere man bevæger sig ud af kun den ene akse, med udelukkelse af den anden, des mere

bevæger vi os væk fra en velafbalanceret livsførelse.

Hvis vi negligerer den kvalitative dimension rammer vi på et tidspunkt ”the wake-up-wall” –

meningskrisen. Det er samtidig chancen for at blive trukket op i mere balance.

Den horisontale akse kan også ligestilles med viden. Meningskrisen forekommer når vores

ophobning af viden overstiger virkningen af vores værdier. Når vi er i krise oplever vi en

nedbrydning af den uægte følelse af sikkerhed genereret af illusionen om magt og vished, som stor

viden giver os.

Visdom rækker ud over viden og er dybere. Den giver fremsyn, den er ofte paradoksal og giver en

anden form for sikkerhed som kun en person, der er ved at komme ud af en krise kan opleve. Linjen

på 45 grader kan siges at repræsentere den visdom som ligger mellem ekstremerne af kritikløst

udnyttet viden pdes. og højtravende spirituel fanatisme pdas.

I den vidensbaserede økonomi ser de teknofile ud til at have greb om magten, men deres greb er

svagt. Kløften imellem viden og visdom er blevet for stor, for uholdbar.

Længere ude ligger et lyspunkt, der repræsenterer vores højere selv eller sjæl eller højere

(buddha)natur, der trækker os væk fra kun jordnære behov, ambitioner og egoisme. (I neurologien

kaldet ”the god spot”, Zobar)

Dyberegående coaching er et uvurderligt redskab til at hjælpe mennesker med at nedbryde deres

forsvarsskjold og blokeringer. At lytte til sin indre stemme er en god måde at undgå kriser på, og

her kan coaching være et værdifuldt redskab

www.steenlykke.dk 106

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


LITTERATUR:

Coaching

Morten Emil Berg. Coaching. Universitetsforlaget.Oslo. 2005

Jane Blichmann og Stig Kjerulf: Executive Coaching – ledelsesudvikling i psykologisk perspektiv.

Børsen. 2004

James Flaherty: Coaching – at udvikle kompetencer. Børsen. 2000

Sofia Manning: Coaching. Det handler om at stille d rigtige spørgsmål. Aschehoug. 2004

Irene Oestrich & Frank Johansen. Kognitiv coaching. Dansk Psyk.Forlag..2005

Reinhard Stelter(red): Coaching, læring og udvikling. Psykologisk Forlag. 2002

Birgitte Toft og Steen Hildebrandt: Mentor- en hjertesag. Blive en bedre leder for dig selv og andre.

Børsen. 2002

John Whitmore.Coaching på jobbet. Asschenfeldt. 1998

Fænomenologi

Løgstrup. Den etiske fordring. Gyldendal. 1962

Løgstrup. Kunst og erkendelse

Maurice Merleau-Ponty. Kroppens fænomenologi. Det lille forlag.1997

Bent Falk. At være –der, hvor du er. NNF.1996

Æstetik

David Abram. Sansenes Magi. Å se mer enn du ser. Flux. 2005

Hohr & Pedersen. Æstetiske læreprocesser.1996

Stephen K. Levine, ed.Crossing Boundaries.2002

Peter Wanzenried. Unterrichten als Kunst.Bausteine zu einer ästhetisch- konstruktivistischen

Didaktik. Verlag pestalozzianum.2004

Paolo Knill. Kunstorienteriertes Handeln i der Begreiting Veraderungsprozessen. EGIS Verlag.

2005

Herbert Eberhanrt, Heinz Killias. Überraschung als Anstoss zu Wandlungsprozessen. EGIS Verlag.

2004.

Ændringsprocesser

Howard Gardner. De mange intelligensers pædagogik. Gyldendal.1997

Daniel Hell. Die Sprache der Seele verstehen. Herder. 2003

James Hillman: Koden til sjælen. Borgen.1998

Lakoff/Johnson. Hverdagens metaforer. Hans Reizel. 2002.

Steen Lykke. Liminal spaces and the Nomad. Poiesis. A journal of Arts and

communication. Vol. 5, 2003.

Senge,Scharmer,Jaworski,Flowers: Presence. Exploring Change in People, Organization and

Society.Nicholas Brealey Publishing.2005

Vibeke Skov. Det skabende menneske. Udvikling igennem myter og kunstterapi. Munksgård.1991

www.steenlykke.dk 107

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15


Spiritualitet

Pema Chödron. The places that scare you. Shambala. 2001

Thich Nhat Hanh. Åndsnærværets mirakel. En introduktion til meditation. Dansk Psyk.Forlag. 2005

Anselm Grün. Buch der Lebenskunst. Herder.2003

Anselm Grün. Herzensruhe. Herder. 2003

Anselm Grün. Die Quellen der Spiritualität. Kreuz. År?

Williges Jäger. Das Leben endet nie.Theseus.

Dalai Lama. Vælg hjertets vej. Aschehoug.2002

Don Richard Riso & Russ Hudson. Enneagrammets visdom. Indsigt Forlag. 2005

John Selby. Syv mestre, én vej. Aschehoug.2005

David Steindl-Rast. Achtsamkeit des Herzens. Herder.2005

David Steindl.Rast. Fülle und Nichts. Herder.2005

www.steenlykke.dk 108

mail@steenlykke.dk

20 4321 15 Rialtovej 16.2300.Kbh.S 86 1951 15

More magazines by this user
Similar magazines