Søgbar version

et med praktik ved øvelsesskoler (folkeskole).
b) For mag. art.-uddannelsen i nordisk filologi
gælder samme pædagogiske krav som
for cand. mag.-uddannelsen.
c) Mag. art.-uddannelsen i sammenlignende
litteratur bør i pædagogisk henseende suppleres
som for a og b, og hvis mag. art.'er
skal forestå de sproglige discipliner i såvel
1. dels-dansk som liniefagsdansk, må
deres uddannelse bringes på højde med
de sproglige krav der stilles til en cand.
mag. eller cand. pæd.
d) Cand. phil.-uddannelsen (med faget dansk)
bør suppleres med omfattende pædagogisk
uddannelse af såvel teoretisk som praktisk
art. Cand. phil.-uddannelsen (med faget
dansk) vil sammen med en læreruddannelse
være tilstrækkelig kvalificerende.
e) Cand. mag.-uddannelsen (2 fag med dansk
som bifag) vil kræve omfattende videreuddannelse
både sprogligt og litterært,
specielt hvis kravene til liniefagsundervisningen
skal honoreres. Pædagogiske krav
som for a og b.
f) På grundlag af de foreliggende skitser for
cand. pæd.-uddannelsen i dansk bør denne
suppleres med videregående uddannelse
i de litterære discipliner så at uddannelsen
bringes på højde med de litterære
krav til cand. mag.-uddannelsen (dansk
hovedfag).
Udvalget tilråder at der i praksis ved bedømmelsen
af en dansklærers kvalifikationer tages
passende hensyn til individuelle uddannelser, og
at man giver mulighed for at tilgodese uddannelser
som ikke er dokumenteret i et eksamensbevis.
Dette bør dog være undtagelsen og ikke
reglen.
Endelig vil udvalget pege på det ønskelige
i at såvel fagrådet som den faglige forening
ved seminarierne tages med på råd ved planlægningen
af relevante uddannelser ved lærerhøjskolen
og universiteterne.
/// Forslag til kurser der både kan tjene som
videreuddannelse og fortløbende efteruddannelse
af lærere der underviser i dansk ved seminarierne.
Der er ikke taget stilling til kursernes varighed.
Det er muligt at en kursusperiode på tre
uger til en måned kan omfatte flere af de i
programmet opstillede kurser. Det er også mu-
74
ligt at kursusarrangørerne ønsker at kombinere
disciplinerne på en anden måde, og endvidere
kan der blive tale om fjernkursus og individuel
vejledning gennem det samordningsorgan
som omtales nærmere under punkt IV.
Det er ønskeligt at kursuslederne lader udarbejde
rapporter om de afholdte kurser med
resuméer af de afholdte forelæsninger og diskussioner
med fyldige litteraturhenvisninger og
med øvelsesmateriale som er udarbejdet af kursets
lærere eller af kursisterne.
Sproglig dansk:
1) Kursus i fonetik og fonematik. Såvel disse
discipliners metoder og terminologi som
disciplinernes praktiske anvendelsesmuligheder
i læreruddannelsen og i folkeskolen
bør behandles. Dansklærerens og talepædagogens
arbejdsområder på seminarierne og
i folkeskolen.
2) Kursus i mundtlig fremstilling. Bør utvivlsomt
koordineres med kursus 1. Kursus må
også omfatte orientering om hvordan man
i læreruddannelsen og på folkeskolens forskellige
trin rent praktisk kan arbejde med
mundtlig fremstilling.
3) Kursus i almen sprogteori og moderne
dansk grammatik. Dette kursus bør koordineres
med kursus 1. På kursus bør såvel
deskriptive som normative synspunkter
drøftes, og der bør gives eksempler på den
moderne sprogteoris praktiske anvendelighed
i læreruddannelsen og i folkeskolen.
Den lingvistiske, filosofiske og psykologiske
semantik behandles, idet vægten lægges
på de for læreruddannelsen og folkeskolen
relevante områder, og således at der
gives eksempler på teoriens udnyttelse i
praksis. Øvelsesmateriale må søges fremskaffet,
om muligt ved kursisternes egen
medvirken.
4) Kursus i skriftlig fremstilling. Dette kursus
bør koordineres med kursus 3. Kursus
bør ikke indskrænke sig til at tilgodese de
krav skriftlige prøver i læreruddannelsen
og folkeskolen stiller. Der henvises i øvrigt
til professor dr. phil. Lindegård Hjorths
ȯvelser over skriftlig fremstilling 1967/
68« hvor mange for kursus relevante synspunkter
er anlagt, bl. a. vedr. sagprosagenrer.
5) Kursus i sproghistorie, dialektologi, regionalsprog
og prosahistorie.