PDF-version - Medierådet for Børn og Unge

medieraadet.dk

PDF-version - Medierådet for Børn og Unge

2

ÅRSBERETNING 2002/2003

Udgivet af

Medierådet for Børn og Unge

Gothersgade 55, 2. sal

1123 København K

Tlf.: 33 74 34 75

E-mail info@medieraadet.dk

www.medieraadet.dk

August 2003

Redaktion

Susanne Boe, Ansvarshavende

Michael Carving Isaksen

Nonni Camilla Steinrud

Grafisk tilrettelæggelse

Goodmorning Technology

Tryk

PEoffset og Reklame A/S

Oplag

1000 stk

www.medieraadet.dk

Årsberetningen kan hentes på

Medierådet for Børn og Unges hjemmeside


INDHOLD

INDLEDNING 5

ARTIKLER AF MEDIERÅDETS MEDLEMMER 6

Medierådet og dets arbejde i lyset af fortiden 6

Er virkeligheden en betaversion? 9

Strømninger i markedet for games 12

Hvad siger mor og far til de nye medier? 14

INTERNATIONALT SAMARBEJDE 16

Safety, awareness facts and tools (SAFT) 16

Computerspilsmærkning 18

VIDENSUDVIKLING 20

Computerspilsundersøgelse 20

Medierådet for børn og unges børnepanel 22

Fælles nordisk afdækning af pornografi 23

KLASSIFICERINGER I 2002 24

Reklamer 24

Film 24

Video (VHS) 25

DVD 27

Trailere 27

Danske, norske og svenske afgørelser 28

Revurderinger 28

DEN ADMINISTRATIVE VIRKELIGHED 30

Medierådets møder 30

Vurderingsudvalgets møder 30

Sekretariatet 30

Hjemmeside 30

MOVI 30

Trailerdatabase 30

Samarbejdspartnere 31

ØKONOMISKE NØGLETAL FOR 2002 32

MEDIERÅDETS & VURDERINGSUDVALGETS MEDLEMMER 34

3


INDLEDNING

Karsten Gynther, formand for Medierådet for Børn og Unge

Medierådet for Børn og Unge er barn af den tidligere

filmcensur og i gamle dage var det jo sådan

noget med; forbudt for børn og klippe ting ud og

censurere. Det er stadig væk sådan, at jeg opleves

som repræsentant for den onde, som vil forhindre

børn i at se film. Men der er sket meget siden. Filmcensuren

hedder nu Medierådet for Børn og Unge,

og vi har et andet syn på det med børnebeskyttelse.

Gang på gang oplever vi, at når der kommer et nyt

medie på banen, opstår der, hvad man kunne kalde

nye mediepanikker.

Vi ser det omkring computerspil og Internettet, og

det er ikke klinget af endnu. Vi oplever det – måske

kan man kalde det – som en generationskløft mellem

forældrene, politikerne, journalister osv. på den

ene side og så på den anden side børn og det, de

gør med nye medier. Grunden til at jeg kalder det

en generationskløft, er at de nye medier er kommet,

efter vi selv er blevet voksne. Og derfor har vi ret

svært ved egentlig at forstå og sætte os ind i, hvad

det egentligt er, børn gør med nye medier.

Ofte finder man et voldeligt computerspil eller en

side på Internettet og så sættes debatten i gang.

Det, vi gerne vil og har gjort med computerspil

- og nu også Internet -, er at sige, at vi godt vil

have viden om, indsigt i og forståelse for, hvad det

egentligt er, børn gør og bruger de nye medier til.

Vi vil ned i på gulvhøjde – sådanne helt tæt på

børnene og finde ud af, hvad er det egentligt, at de

bruger de her medier til.

Dragejægerne, Touchstone Pictures, USA, 2002

Så derfor er det Medierådet for Børn og Unges politik

at arbejde med undersøgelser og samle viden

ind. Kulturministeren har netop sat Medierådet for

Børn og Unge i gang med en større afdækning af

computerspil og børn - hvem, der spiller, hvad, de

spiller og hvor, de spiller. SAFT projekt dækker 5

europæiske lande og gennem dette projekt samler

vi viden ind i stor skala omkring børns brug af nettet.

Den kriseramte beskyttelsesposition er ved at være

out, fordi man må tænke anderledes, når man skal

tænke børnebeskyttelse.

5


ARTIKLER AF MEDIERÅDETS MEDLEMMER

MEDIERÅDET OG DETS ARBEJDE I LYSET AF FORTIDEN

Ning de Coninck-Smith

Filmcensuren går tilbage til 1913. Da indførtes

efter svensk og tysk forbillede en forbudscensur for

børn og unge under 16 år. Inden var gået næsten

flere års drøftelser frem og tilbage ansporet af, at

det nye medie hurtigt viste sig utroligt populært

blandt børn og unge - især fra den brede del af

befolkningen. På dette tidspunkt havde filmen

endnu ikke fundet et dannet publikum, om end det

så småt var begyndt at indfinde sig i takt med at

biograferne skiftede karakter. Fra tilfældige lokaler

i baggårde og barakker til paladsagtige bygninger

med plydsstole, balcon’er og forgyldninger.

Det var især datidens pædagogiske ekspertise,

nemlig lærerne, som var på mærkerne i denne

sag, ligesom de var det i en række andre moralske

panikker, som karakteriserede årene før udbruddet

af første verdenskrig. Eksempelvis kampen imod

smudslitteraturen og de nye Nick Carster hæfter

- datidens svar på Superman - eller kampen imod

børn og unges tobaksrygning. I begge tilfælde

dannede lærerne aktionskomitéer, og de forsøgte

forskellig vis at lægge pres på Rigsdagen i

håbet om forbud og censur. Heri havde de

ikke megen held med sig. Dog opnåede man

bevillinger til skolebiblioteker i håbet om på denne

måde at kunne give børnene, dvs. især drengene,

»smag« for lødig læsning. Forbud mod cigaretsalg

til børn og unge oplevedes derimod af Rigsdagens

6 Artikler af medierådets medlemmer

politikere som en unødig indblanding i privatlivets

fred, ligesom flere af det høje tings medlemmer

udtalte sig om, hvor vigtigt det var, at en rask dreng

fik lært at ryge, i tide!

Med hensyn til filmen var spørgsmålet om censur

allerede blevet bragt på bane i 1907, da samtlige

politimestre i landet modtog en opfordring om at

holde et særligt øje med det nye medie. Det resulterede

i en meget varieret censurpraksis, præget

af de lokale myndigheders religiøse og moralske

sym- og antipatier. I København kunne man opleve

det groteske, at biografierne i den indre by fik tilladelse

til at vise film, man ikke fandt egnede sig

for den brede befolkning på brokvartererne. På

Frederiksberg var forholdene præget af det store

antal biografer, som havde til huse her - og i 1910

kom sagen op i byrådet. Flere medlemmer fandt det

stærkt problematisk at børn helt ned til kravlealderen

kunne se film af erotisk eller voldelig karakter.

Sagen blev overladt til skolemyndighederne, som

efter at have konfereret med politimesteren, indstillede

til byrådet, at man indførte en lokal filmcensur,

således at børn under 15 år kun måtte se film, der

havde fået censurens blå stempel. Og sådan blev

det. Fra august 1910 fungerede lærer A. Nicolaisen

som kommunal filmcensor. Det vedblev han med,

indtil han i 1913 udnævntes til een af de tre landsdækkende

censorer.


Nicolaisen var en yderst flittig mand, som i sol

og regn, sne og blæst drog afsted på cykel til de

mange små biografer i kommunen. Han beskar eller

forbød film, som han fandt, var enten for voldelige

eller erotiske - eller fyldt med »skurkestreger« eller

»svir eller sværm«. Efter de samtidige biografejeres

og filmproducenteres mening opførte Nicolaisen sig

værre end »den enfoldigste Betjent i Rødovre« - og

da man fik rygterne forelagt om, at han skulle være

national filmcensor, rejste der sig et ramaskrig. Af

de tre, som blev udnævnt i 1913, var Nicolaisen

den eneste som fortsatte til sin død i 1939. Det kan

der selvfølgelig være mange grunde til, som vi ikke

kender idag. Men et er sikkert - og det på trods

af filmfolkets mening. Nicolaisen, som i øvrigt var

uddannet translatør i engelsk, var een af de allerførste,

som havde øjne for børns særlige reception

af filmmediet. Efter hans opfattelse, så barnet med

»barneøjne«, hvilket ville sige, »Billederne vækker

en enkelt Forestilling hos dem, og saa kan deres

herlige Fantasi gøre hele resten« - og af samme

grund skulle børn se film, møntet på deres egen

aldersgruppe.

Disse ideer havde han - måske - hentet fra England

og USA fra den tidlige børnepsykologi med dens

syn på børn og unge, som væsener i egen ret, som

voksenverden endnu manglede at lære at kende

for alvor.

Tilbage til sagen; Efterhånden som flere og flere -

både lærere og politikere, f.eks. i København, Århus

og Esbjerg - meldte sig på barrikaderne fik og

film- og biografverdenen travlt med at sætte sit

fingeraftryk på den nye lov; børn og unge udgjorde

trods alt et vigtigt stampublikum i ugens løb og til

weekendens tidlige forestillinger. Set i dette lys var

en national filmcensur bedre end de mange lokale

ordninger, hvilket man lod tilflyde Justitsministeren,

under hvem filmcensuren sorterede dengang.

Tilbage stod spørgsmålet om, hvor grænsen skulle

trækkes? 14 eller 15 år blev nævnt i debatten, men

ikke 16 år, som blev det endelige resultat. Det var

ikke forbillederne fra det nære udland, Sverige, som

gjorde udslaget - her var aldersgrænsen sat til 15

år. Forklaring var formentlig, at 16 år faldt sammen

med mellemskolens ophør, en skoleform som netop

i disse år var blevet et offentligt anliggende. Efter

at den kommunale skole siden tiders morgen var

sluttet med konfirmationen. Mellemskolen havde

hidtil været forbeholdt privatskolevæsenet, men i

disse år fik de kommunalt ansatte lærere - som

Nicolaisen - lejlighed til at stifte bekendtskab med

de større elever. Og det var netop Nicolaisen, som

henkastet havde foreslået 16 år, som aldersgrænse.

Det hører dog med til historien, at i den samtidige

fabrikslov var 16 år sat som aldersgrænse for at

arbejde med farlige maskiner - og i den grad filmen

ansås som farlig, var der en oplagt parallel her.

Uanset hvad, så holdt 16 års grænsen sig indtil

1997, da de nye aldersgrænser og følgeordningen

trådte i kraft. Og det er jo ganske tankevækkende,

for det afspejler en stabilitet i holdningen til børn

og unges forhold til filmmediet på trods af de

ændringer som synet på børn og unge ellers

har gennemgået i disse 75 år. En stabilitet, som

også kan forklare, hvorfor filmcensuren ikke

blev afskaffet i 1997, men overlevede i bedste

velgående.

Af historien kan vi således lære, at det ikke er

nyt, at voksne engagerer sig i børns og unges ve

og vel især på det moralske plan. Det er en vigtig

viden at have med i bagagen, når vi som Medieråd

i det kommende år tager fat på spørgsmålet om

skadelighed. Efter min opfattelse har børn og unge

krav på, at vi viser os som ansvarlige voksne - og i

den forbindelse kan det være godt at vide, at sådan

har vores forgængere også tænkt. Men vi kan

ikke lære direkte af dem. Skadelighedsbegrebets

Artikler af medierådets medlemmer 7


8

indhold ændrer sig med samfundets ændring - der

er således kun en overfladisk lighed mellem lærer

Nicolaisens opfattelse af, at vold og erotik ikke hørte

hjemme i børnenes verden - og vores overvejelser

om, hvor man skal trække grænsen. Nicolaisen

handlede hovedsageligt udfra moralske, religiøse og

tidlig børnepsykologiske begrundelser. Udfordringen

for Medierådet og vores korps af censorer bliver at

nå frem til et sæt af begrundelser, som både tager

højde for børn og unges mediekompetencer på den

ene side - og samfundets forestillinger om moral og

etik på den anden. Det kan kun blive interessant at

være en del af.

Artikler af medierådets medlemmer


ER VIRKELIGHEDEN EN BETAVERSION?

Lars Gjerlufsen

På mange måder lever vi i øjeblikket i en tilstand

af kaoskultur. Regler og forudsætninger ændres

med meget kort varsel. Livslang uddannelse er en

nødvendighed, hvis man vil beholde sit arbejde.

Der sker samtidigt en informationseksplosion, den

tilgængelige mængde af informationer er så stor at

den ikke kan overskues, og man skal selv sortere

og vurdere informationerne. Dette har en betydning

for den identitet som man skaber sig. Før i tiden

kunne man skabe sin identitet med udgangspunkt

i samfundslag, bopæl og fag/uddannelse. I dag

ændres disse forhold i langt højere grad, og man

taler om et flydende identitetsbegreb. Bortset fra en

kerneidentitet, vil den enkeltes identitet ændre sig.

Computerudviklingen har været stærkt medvirkende

til denne tendens, og specielt hastigheden hvormed

det sker. I denne sammenhæng kan computerspil

tilbyde en velstruktureret verden, hvor regler og

succeskriterier er klart defineret. En regressiv måde

at skabe en overskuelig verden.

Computerspil kan også give sparring til skabelse af

forskellige identiteter, man kan afprøve forskellige

identiteter, specielt i netværkssammenhænge.

En progressiv måde at eksperimentere med sin

identitet.

Computerspil er et kulturelt fænomen, de indgår

på lige fod med film, musik og bøger, når nye produkttemaer

skal lanceres. Det er som regel med

udgangspunkt i en film, der bagefter kommer som

spil, men der er også opstået film på baggrund af

computerspil. Vi har endnu ikke set den helt gen-

nemførte konvergens, hvor film og computerspil er

et produkt.

Der findes mange computerspilsfællesskaber, og

nogen anser computerspil for en sportsgren. Der

afholdes konkurrencer med store pengepræmier,

og der findes enkelte professionelle computerspillere.

Disse computerspilnetværk kan være både lokale

og globale. I de lokale netværk mødes man og

spiller sammen f.eks. i en weekend. Der er en udbredt

bekymring for at computerspil virker socialt

isolerende. Arketypen af en computerspiller er ofte

beskrevet som en ung mand alene på værelset med

en cola og en pose chips. Sådan er det dog i de

færreste tilfælde, tværtimod fungerer computerspil

som netværksskabende, når man spiller mod hinanden,

eller skal udveksle idéer og tricks.

De computerspil man kan købe er 1. version af spillet.

Man kan senere få opdateringer og ændringer

til spillene f.eks. via Internettet. Disse ændringer

laves ikke i alle tilfælde af producenterne, men

f.eks. af computerspillere der kan programmere.

Ændringerne kan have stor betydning for spillene,

der kan f.eks. ændres på mængden af blod, om

figurerne har tøj på, og typen af våben. Det meget

omtalte netværksskydespil Counter-Strike er et

sådant eksempel, man får det ved at lave en modifikation

af spillet Half-Life. Half-Life kan man købe

i en butik og spillet er mærket med aldersanvisning,

modifikationen kan man downloade fra Internettet,

og den har naturligvis ingen aldersanvisning.

Artikler af medierådets medlemmer

9


10

Der opstår jævnligt mediepanik mht. computerspil.

Når en ulykkelig sag dukker op, hvor en ung person

går amok og dræber, oftest på sin skole, kommer

computerspillene altid i skudlinien. Der er dog

endnu ikke noget videnskabeligt belæg for dette.

Da praktisk talt alle drenge spiller computerspil,

er det nemt at trække et spor tilbage til spillene.

Medieforskningen forsøger selvfølgelig at på- eller

afvise disse sammenhænge, men det er svært

at se computerspil som en isoleret faktor i disse

voldsomme begivenheder.

Disse negative teser om computerspil

fokuserer meget på det forrående element,

langtidseffekterne. Nogle computerspil kan virke

skræmmende og angstfremfaldene, mens de bliver

spillet. En vejledning til børn og forældre er derfor

vigtig, således at man undgår dårlige oplevelser.

Ofte har computerspillene en sværhedsgrad

der betyder at de yngste børn ikke kan spille de

voldsomste spil. De yngste børn kan dog godt være

tilskuere til de ældre børns computerspilleri, men

man kan ikke sammenligne det at se computerspil

med det at se film. I computerspilssituationen er

man meget agerende og kommenterende, hvilket er

med til at give en distance til eventuel uhygge.

Computerspil kan udvikle forskellige kompetencer

f.eks. sprogfærdigheder og matematiske analytiske

metoder. De har en stor motivationsfaktor, hvilket

kan udnyttes til pædagogiske sammenhænge,

specielt med elever der ellers har svært ved at finde

motivation for skolearbejde. Der er i de seneste år

gjort flere forsøg på at inddrage computerspillene i

undervisningen. Computerspil bør på længere sigt

inddrages i undervisningen på samme måde som

andre medietekster. I medieundervisningen lægges

der traditionelt vægt på både analyse og kreativ

produktion. Der findes programmeringsværktøjer,

så man selv kan skabe små computerspil, så det

Artikler af medierådets medlemmer

burde være muligt at gøre computerspil til en del af

skolens medieundervisning, hvis en sådan findes.

I takt med at den computerspillende ungdom

vokser op vil flere voksne spille computerspil,

man må derfor formode de på et tidspunkt bliver

anerkendt som medietekster på linie med bøger og

film. De bliver mere komplekse i handlingen og får

en større konvergens med andre medier.

For fremtidens computerspiller vil netværk/

fællesskaber bliver centralt, man vil spille mod

rigtige personer, ikke mod maskiner.

Computerspil og censur

Det er svært at have en central censurering af

computerspil, fordi de enkelte lande har forskellige

kulturelle traditioner. Det er dog ønskværdigt en

form for international mærkning, fordi computerspil

købes på et internationalt marked, og produkterne

flyder over lande grænserne både i fysisk form

og i elektronisk form. Computerspillene kan

ændres af brugerne efter de er blevet censureret

og solgt. Derfor bør man på længere sigt satse

på oplysning, frem for censur. Man bør prioritere

computerspil i undervisningen og fokusere på de

sociale problemer, der kan opstå ved overdrevet

computerspilleri. En idé kunne være at lave

informationsportal om computerspil, både for børn

og voksne.

Half-Life, Sierra Entertainment, USA, 1998


Artikler af medierådets medlemmer 11


STRØMNINGER I MARKEDET FOR GAMES

Claus Due Pedersen

Markedet for computerspil er drevet af

producenternes teknologiske muligheder samt

forbrugernes ønsker og forventninger. Markedet

må anskues som værende globalt, og det danske

marked afviger ikke herfra mht. til producenternes

udbud og forbrugernes demografi og adfærd.

Anskues de næste 3 år for computerspil, er

der to primære tendenser, nemlig ”mobilitet”

og ”bredbånd”. Ved at kigge på de forskellige

spilplatforme og gennemgå deres udvikling for de

næste 3 år, kan fremtiden kort beskrives.

Den personlige computer

Pc’en er for det danske marked stadig den mest

udbredte spilleplatform, og har i de seneste år

udmærket sig ved en forøgelse i grafisk realisme

samt ved muligheden for, at spilleren kan indgå i

sociale spil via bredbånd. Markedets mest populære

pc -produkter bygger netop på kombinationen

af flot grafik samt muligheden for at spille og

agere med andre personer. Det vurderes at

denne tendens vil fortsætte i årene fremover. Den

fremtidige distribution af spil vil fortsat foregå via

detailhandelen ved køb af spil på medier som CD-

og DVD Rom. Den tidligere tendens hvor unge

drenge og mænd har været de primære brugere af

pc spil, er ved at ændre sig. Det forventes at der vil

ske en kraftig udbredelse mod øvrige aldersgrupper

og køn.

Spillekonsoller

Begrebet konsol dækker i denne sammenhæng

over maskiner som Playstation 2 fra Sony, X-Box

12 Artikler af medierådets medlemmer

fra Microsoft samt GameCube fra Nintendo. Alle

tre systemer leverer stort set den samme ydelse

til forbrugerne, men kan kun afvikle spil udviklet

specielt til de enkelte konsolvaremærker. Disse tre

maskiner, der alle er udkommet i perioden 2001

- 2002 har betydet kraftig grafisk forøgelse og

derved øget ”realisme” og indlevelse i forhold til

tidligere konsoller. Planer om at konsolejere vil

kunne spille med hinanden via bredbåndsnettet er

i støbeskeen. Både X-box og Playstation foretager

med deres store forventninger solide investeringer

i netop denne sociale dimension. Konsollen vil

således komme ind på hjemmecomputerens

enemærke, og dække behovet for at spille sammen

via bredbånd. Modsat pc’en må det forventes at

konsolproducenterne vil afprøve mulighederne for

online-distribution af spil. Det vil sige at forbrugeren

ikke køber produktet hos en forhandler, men

derimod downloader spillet fra Internettet og lagrer

det på et internt eller eksternt lagringsmedie.

Derved vil man ikke kunne anvende spilomslaget

til informationer om produktets egnethed overfor

forbrugeren.

Mobile enheder

Små spillekonsoller har været på markedet

gennem mange år. Udviklingen er gået fra de

såkaldte bip-bip spil til avancerede håndholdte

spillemaskiner såsom Nintendos Gameboyserie.

Mobiltelefonbranchen har for længst

taget mulighederne til sig og næsten alle nye

mobiltelefoner indeholder i dag en række simple

spil svarende til fortidens bip-bip spil.


I fremtiden vil mobiltelefonen avancere yderligere

og være i stand til at afvikle spil i stil med dem,

vi kender fra nutidens håndholdte spillekonsoller.

Mobiltelefonens opkobling til Internettet

giver mulighed for at spille online med andre.

Mulighederne for downloading af spil fra Internettet

og betaling over telefonregningen er så gunstige, at

det er svært at forestille sig mobilspil alene skulle

sælges som hyldeprodukter hos detailhandelen.

Artikler af medierådets medlemmer 13


HVAD SIGER MOR OG FAR TIL DE NYE MEDIER?

Helle Mogensen Thorsen

Interview af 10 forældre i Vejle - efteråret 2002

- med børn i alderen 4 - 16 år, viser, at forældre

generelt er meget opmærksomme på deres

børns medieforbrug. Rundspørgen viser også, at

forældrene generelt er trygge ved børnenes brug

af de medier, som de selv er fortrolige med, dvs.

film, video og tv. Forældrene er mindre trygge

ved elektroniske spil, og den største bekymring

har forældrene, når det gælder børnenes brug af

Internettet.

Forældrene er meget bevidste om, at brugen af

medier giver deres børn kompetencer, som er

vigtige i forhold til børnenes fremtidige samfundsliv.

Brugen af medier beriger generelt børnene - de

får udviklet deres kreativitet - de får noget at være

fælles om.

Generelt føler forældrene, at de er »godt klædt på«

til at kunne sikre sig, at deres børn bruger medierne

på en hensigtsmæssig måde, når det gælder film

og video. De føler sig mindre godt rustet i forhold

til spil og flere giver udtryk for, at deres egne

kompetencer m.h.t. nettet er begrænsede. Ofte ved

børnene mere om spil end forældrene. Og m.h.t.

nettet savner forældrene muligheder for at beskytte

deres børn.

Forældrene har generelt stor tillid til egne børns

brug af medier, og er opmærksomme på, at de selv

har et ansvar i forhold til, hvordan deres børn bruger

medierne.

14 Artikler af medierådets medlemmer

Biograffilm

Forældrene har få bekymringer angående børnenes

brug af biograffilm. Eneste egentlige bekymring,

som udtrykkes af flere, er, at trailere ikke altid

passer til den aldersklasse, som filmen er målrettet

til.

Video/DVD

Heller ikke videoforbruget giver anledning til stor

bekymring hos forældrene. Det, der bekymrer

forældrene, er den tid, som børnene bruger på at

se video.

For større børn er forældrenes bekymring, at de

ikke ved, hvad børnene ser, når forældrene ikke er

hjemme.

Men generelt mener forældrene, at de via snak

med børnene har »tjek« på, hvad der bliver set.

Størsteparten af forældrene har dog oplevet, at

børnene har set videoer andre steder, som de ikke

ville have ladet dem se - typisk hos kammerater

men også i skolen og klubben.

TV

Næsten alle forældrene gør en indsats for

at sikre sig, at deres børn ikke ser uegnede

programmer. Forældrene sætter sig ind i indholdet

af programmerne, men regner også med at

sendetidspunktet kan bruges som rettesnor i

forhold til egnethed. Forældrene synes generelt, at

de danske kanaler er flinke til at gøre opmærksom

på uegnede programmer - det er sværere med

de udenlandske kanaler. Flere forældre ser


udsendelserne sammen med deres børn, hvis de er

i tvivl om egnethed.

Som med video, er forældrene mest bekymrede

over den tid børnene bruger på at se tv, men

de er klar over, at de selv må gøre noget ved

tidsforbruget, når de mener, det er for stort.

Spil

Størstedelen af forældrene gør noget for at

sikre sig, at spil er egnede for deres børn. Det er

imidlertid sværere for forældrene at vurdere spils

egnethed ud fra kassetterne end, når de skal

vurdere en video. Flere skal se det i funktion for

rigtigt at kunne vurdere spillets egnethed.

Også når det gælder spil er forældrenes største

bekymring overvejende den tid, som børnene

bruger på at spille. Men flere udtrykker, at de selv

ved for lidt om spil og det at spille.

”Det er svært at følge med - han ved mere end mig

- jeg vil gerne på pc-kursus.

Jeg vil gerne have mere viden om, hvordan man

lokker piger til pc’er.”

Generelt kan forældrene ikke lide voldsspil, men er

de er meget positive over for spil i forhold til den

læring, som børnene får.

Internet

Alle forældrene gør noget for at sikre sig i omkring

deres børns brug af nettet, men forældrene savner

viden om, hvorledes de kan beskytte deres børn,

f.eks. filtre.

Forældre efterlyser også en guide til hvad nettet

er og hvad nettet ikke er i forhold til børn - en

hjemmeside.

Der er generelt ikke noget stort forbrug af nettet i

hjemmene. Hos ingen af de interviewede er der fri

adgang for børnene. Hovedreglen er, at børnene

kun må bruge nettet efter aftale med forældrene,

og at forældrene skal godkende, hvad det bruges

til. Ofte deltager forældrene, når børnene er på

nettet.

Chat er forældrenes største bekymring, men

også mulighed for, at børnene kommer ind på

uegnede sider bekymrer forældrene. Forældrene

er bekymrede for, hvem børnene kommer i kontakt

med, og de fleste (med større børn) har talt med

børnene om faren ved chat.

Forældrenes bekymring i forhold til, at børnene

bruger nettet uhensigtsmæssigt andre steder end

hjemme gælder primært skolen, idet der ikke er fri

adgang hos kammerater.

Kun få af de interviewedes børn spiller på nettet, og

hos disse er det chatten i forbindelse med spillene,

der bekymrer.

Generelt er forældrene dog positive overfor brug

af nettet. Internettet er fortræffeligt til at hente

informationer til opgaver m.v.

Artikler af medierådets medlemmer 15


INTERNATIONALT SAMARBEJDE

SAFETY, AWARENESS FACTS AND TOOLS (SAFT)

Medierådet for Børn og Unge indgår i projektet

Safety, Awareness Facts and Tools – kaldet ”SAFT”,

sammen med tilsvarende institutioner fra Irland,

Island, Norge og Sverige. Projektet har fået støtte

fra EU-programmet IAP Internet Action Plan, og

målet er at undersøge børns brug af Internettet.

Projektet gik i luften den 1. september 2002 og

afsluttes den 1. maj 2004.

SAFT-projektets formål

• At få mere viden om, hvordan ”tweens”(børn

og teenager) bruger Internettet og de potentielle

faldgruber i den forbindelse

• At opnå viden om forældrenes nuværende

kendskab til sikker brugaf Internettet og om

deres fremtidige informationsbehov

• At give færdselsregler, der kan lære

europæiske børn sikker adfærd på Internettet

SAFT forløb

Partnerne i SAFT-projektet har i Danmark, Norge,

Sverige og Island udført en omfattende komparativ

spørgeskemaundersøgelse angående forældres

holdning til deres børns brug af Internettet. En

tilsvarende undersøgelse af børn og unges

Internetbrug blev præsenteret maj 2003. Fra

efteråret 2003 vil en rapport over undersøgelsernes

resultater være tilgængelig. Undersøgelserne

skal skabe platform for udformning af

16 Internationalt samarbejde

informationskampagner, der skal henvende sig til

målgrupperne børn, unge, forældre og lærere.

Resultaterne og udviklingen af SAFT-projektet kan

følges på internetadresserne www.medieraadet.dk

eller www. saftonline.dk. Her vil der også være

gode råd om børns internetbrug, ligesom du kan få

adgang til:

• En uddannelsespakke, der skal opmuntre børn

til at blive kritiske internetbrugere. Der vil være

øvelsesmateriale, som børn og forældre kan

løse i fællesskab

• Safe Use Guide - internetbranchens bidrag

til SAFT-projektet bliver en guide til sikker

internetbrug

Forældres holdning til børns brug af Internettet

Hovedresultaterne fra undersøgelsen af

forældrenes holdning børns brug af Internettet til

har vist:

• Forældre i de nordiske lande er bekymret

for sikkerhed ved Internet, men mangler den

nødvendige viden om Internettet

• Danske forældre er mindre bekymrede

og mere positive over for deres børns

Internetbrug end i de andre nordiske lande


• Danske forældre går ind for færre regler og

mindre kontrol

• Danske forældre er usikre på filtre, men

mener derimod, at vejen frem er undervisning

og vejledning af forældre og børn

• Ifølge forældrene bruger danske børn

Internettet markant mindre til skolearbejde

end børnene i de andre lande

• Ifølge forældrene bruger danske børn mest

Internettet til at surfe og spille spil

• Forældrene i de andre lande bekymrer sig

mest for Internettets pornosider, mens danske

forældre er mest bekymret for børnenes

tidsforbrug på Internettet

EU-programmet IAP Internet Action Plan Safety, Awareness Facts and Tools

Internationalt samarbejde

17


COMPUTERSPILSMÆRKNING

Medierådet for Børn og Unge har deltaget i et

internationalt samarbejde om at udvikle en fælles

europæisk mærkningsordning til computerspil.

Målet med mærkningsordningen er at give

vejledende aldersmærkning og mulighed for at

orientere sig om computer- og konsolspil.

Mærkningsordningen har fået navnet PEGI

- Pan European Games Information. Ordningen

indebærer, at computerspil, det vil sige PC-,

Playstation-, X-box- og Gamecubespil, mærkes

med alderskategori og symbol, der angiver

kriteriegrundlaget for klassificeringen.

Alderskategorierne er 3+, 7+, 12+, 16+ og

18+. Et spil vil kun være mærket med en enkelt

alderskategori.

Symbolerne viser om spillet indeholder vold, sex,

diskrimination, stoffer, frygt eller sprog, der kan

virke kritisabelt og skal gøre det mere tydeligt for

forbrugerne hvorfor spillet har fået en bestemt

alderskategori samt spillets indhold.

18 Internationalt samarbejde

De 5 alderskategorier går fra 3+ til 18+

Den fælles europæiske ordning trådte i kraft 1.

april 2003, og har fungeret sideløbende med

andre ordninger indtil 1. juli 2003, hvor PEGI bliver

obligatorisk for de forhandlere, der har tilmeldt sig

ordningen.

På www.pegi.info kan forbrugerne kan se

begrundelserne for alderskategorierne.

PEGI ordningen vil afløse den engelske ELSPA

mærkningsordning samt formentlig komme til at

afløse den danske mærkningsordning, der blev

introduceret i 2001.

Medierådet for Børn og Unge vurderer, at den

nye ordning vil være til gavn for forbrugerne, som

får bedre mulighed for at orientere sig, når der

arbejdes med samme mærker og aldersangivelser

på alle spil i Europa. Det må anses som positivt, at

der bliver mere vejledning omkring kategorier og

klassificeringer.

Vold Sex Diskrimination Stoffer Frygt Kritisabelt sprog


Internationalt samarbejde

19


VIDENSUDVIKLING

COMPUTERSPILSUNDERSØGELSE

Medierådet for Børn og Unge påbegyndte i foråret

2003 en undersøgelse af børn og unges brug af

computerspil. Undersøgelsen gennemføres på

foranledning af Kulturministeriet. Undersøgelsens

resultater forventes klar i efteråret 2003.

Baggrunden for undersøgelsen er, at børn og

unge ændrer medievaner i disse år. Ved siden

af tv og spillefilm udvikler computerspil sig til at

være et af de væsentligste medier i børn og unges

kulturforbrug. Tidligere dansk forskning viste, at

børnene anskuer computerspil som leg, og skelner

mellem fiktion og virkelighed.

Computerspil er et område, der er i konstant

forandring. Der er sket en voldsom stigning i

spillenes udbredelse, både til pc, spillekonsoller og

Internet. Samtidig bliver der i højere grad udviklet

spil, der er meget tidskrævende, og yderligere er

nogle af spillene inden for de sidste par år blevet

mere komplekse og livagtige. Dette har ført til

behovet for en ny opdateret viden om computerspil.

Den nye computerundersøgelse, vil komme til at

indeholde forskellige dele, der samlet skal give et

billede af, hvem der spiller, hvordan spil bruges, og

hvilke typer af spil, der spilles.

Yderligere vil der blive set på, om der eventuelt

kan være skadelig effekt af brug af computerspil

og hvilke psykologiske, sociale og kulturelle

indvirkninger computerspil har på børn og unge.

20 Vidensudvikling

Endelig vil der indgå en oversigt over, hvordan

computerspil mærkes i forskellige europæiske

lande.

Medierådet for Børn og Unge vil sammenfatte

de fire delundersøgelser og give ministeren en

anbefaling vedrørende børn og unges brug af

computerspil.

Ulvepigen Tinke, ASA Film, Danmark, 2002. Fotograf: Nille Leander


Vidensudvikling

21


MEDIERÅDETS BØRNEPANEL

Medierådet for Børn og Unge er fortsat

meget tilfredse med børnepanelet, der styrker

børneperspektivet i filmcensorernes arbejde.

Børnepanelet består af en 4. og 7. klasse.

4. klassepanelet har inden for det sidste år set én

film, og 7. klasse har set tre film.

Metode

I det forgangne år har der været en løbende

udvikling af den metode, der bruges til at få indblik

i børnepanelets opfattelse af film. Metoderne

har taget hensyn til differencen i panelets

udviklingsniveau, og derfor er metoderne ikke ens.

For 4. klassens vedkommende er forsøgt med

gruppeinterview og interview af hele panelet på en

gang. Gruppeinterview af 20 minutters varighed

med grupper på to børn har vist sig at fungere

bedst, idet børnene ved denne interviewform kom

lettere til orde og nuancer i børnenes oplevelser

fremstår mere tydeligt.

Det har desuden været afprøvet, om det ville være

en fordel, at panelet inden interviewene nedskrev

stikord om filmens handlingsforløb, som kunne

bruges som udgangspunkt for interviewene. Denne

metode er dog forladt igen, da den ikke viste sig at

være gavnlig for interviewenes udvikling.

For 7. klassens vedkommende har der været

tale om, dels interviews af store grupper og

dels interviews af grupper på to. Det viste sig, at

interview af grupper på to var den mest givende

metode, idet der her var størst mulighed for at

spørge ind til den enkeltes holdning og forståelse

22 Vidensudvikling

af filmen. Besvarelse af spørgeskemaer blandt den

del af panelet, der ikke blev interviewet, har vist sig

at være en god metodisk form, til at få indsigt i den

resterende del af panelets oplevelser af filmen.

Den samlede vurdering af metoden til børnepanelet

er, at undersøgelse af 7. klassen ved interview

af grupper på to og spørgeskemaer fungerer

tilfredsstillende, ligeledes har det vist sig at

interview af grupper på to i 4. klassen, var en god

metode.

Hvilke film har børnepanelet set

4. klassen har set filmen Ulvepigen Tinke, der er

vurderet Tilladt for alle, men frarådes for børn under

7 år.

Filmen Ulvepigen Tinke bringer temaer som

spænding og sorg på banen, idet filmen handler

om en fattig og forældreløs pige. Filmen indeholder

blandt andet en scene, hvor pigen Tinke begraver

sin mor. Vurderingsudvalget ønskede at undersøge,

hvordan sådanne følelsesladede episoder virker

på yngre børn. Det viste sig, at børnepanelet var

meget optaget af både de spændende og sørgelige

elementer i filmen.

7. klassen har set filmene Dragejægerne, The

Sweetest Thing og De Grønne Slagtere.

Dragejægeren er vurderet Tilladt for børn over 15

år.

Filmen Dragejægeren bringer temaer som

spænding, uhygge og vold op til debat. Filmen


indeholder voldsomme kampscener og lydeffekter.

Da filmen i Sverige blev klassificeret Tilladt for

børn over 11 år, ønskede vurderingsudvalget

undtagelsesvis at vise en film for børnepanelet, der

var klassificeret højere end deres eget alderstrin.

The Sweetest Thing er vurderet Tilladt for alle.

Filmen The Sweetest Thing indeholder scener med

seksualitet og erotik. Vurderingsudvalgets anser

filmen for at indeholde utvetydigt seksuelle scener

uden at være pornografiske. Filmen bringer derfor

temaet seksualitet, der er centralt i ungdomsfilm, på

banen på en humoristisk måde. Vurderingsudvalget

ville gerne have indblik i børnepanelets holdning

til det seksuelle tema i film, der har de unge som

målgruppe.

Den gængse holdning i børnepanelet var, at det

er naturligt, at ungdomsfilm som denne viser

seksuelle og erotiske scener, og de fandt ikke

filmen grænseoverskridende. Børnepanelet tillagde

den humoristiske præsentation af de seksuelle og

erotiske scener stor vægt.

De Grønne Slagtere er vurderet Tilladt for børn over

11 år.

Filmen De Grønne Slagtere er blevet revurderet

og revurderingen medførte ændring i afgørelsen.

Vurderingsudvalget fandt filmen vanskelig at

genrebestemme, og mente derfor det var vigtigt

at få indblik i børnepanelets oplevelse af filmen.

Filmen indeholder scener, hvor mennesker blive

dræbt, slagtet og deres kroppe bliver solgt som

kød i en slagterforretning. Alt dette fremstilles ved

en barok humor med mange komiske elementer.

Vurderingsudvalget var i tvivl om, børn primært ville

hæfte sig ved de noget dramatiske scener, og blive

skræmt over filmen, eller om børnene ville opfatte

filmen som underholdning.

De færreste i børnepanelet blev dog skræmte

af filmen, og de hæftede sig alle ved den

underholdende og komiske kontekst. De ’grænse

overskridende’ elementer med slagtede mennesker

var der kun enkelte børn, som tog direkte afstand

fra.

Erfaringer

Vurderingsudvalgets erfaringer med børnepanelet

har været meget positive. Efterfølgende diskussion

af de forskellige films temaer og børnenes reaktion

herpå har været frugtbare og oplysende.

FÆLLES NORDISK AFDÆKNING AF PORNOGRAFI

Nordisk Institut for Kvinder og Kønsforskning er

af ligestillingsministrene i de nordiske lande blevet

bedt om at udarbejde et oplæg til undersøgelse

af, hvordan udbredelsen af pornografi påvirker

opfattelsen af kvinder og mænd.

Medierådet for Børn og Unge følger dette tiltag

nøje, idet Medierådets forskningsrepræsentant

Ning de Coninck-Smith sidder i en

baggrundsgruppe for kommissoriet.

Vidensudvikling

23


KLASSIFICERINGER I 2002

Vurderingsudvalget har i 2002 vurderet 183 film,

166 filmtrailere, 223 videoer, 15 videotrailere, 32

DVD film, 87 DVD-trailere med baggrundsmateriale

og 2 reklamer.

Reklamer

Reklamer, der skønnes åbenbart uskadelige, skal

ikke vurderes af Vurderingsudvalget, men kan vises

foran film, der er Tilladt for alle, Tilladt for alle, men

frarådes børn under 7 år, Tilladt for børn over 11 år

og Tilladt for børn over 15 år.

Dansk Reklame Film oplyser, at der i 2002

har været vist 142 nye reklamefilm, hvilket er

en fremgang fra 2001, hvor der blev vist 120

reklamefilm. Vurderingsudvalget har i 2002 set to

reklamer, som Dansk Reklame Film ikke skønnede,

var åbenbart uskadelige.

I år 2001 indførtes børnereklamer, som vises ved

filmforestillinger, der henvender sig til børn. Siden

24 Vurderingsudvalgets klassificeringer i 2002

Antal film & fordeling på kategorier 1999 – 2002

opstarten af børnereklamer, har der kun været

klaget over én reklame for alkohol, som blev vist før

en film, der havde fået vurderingen Tilladt for børn

over 11 år, men som havde børn som målgruppe

(Harry Potter).

Film Alle 7 år 11 år 15 år Prøve Ialt

1999 26 42 27 19 2 116

2000 44 48 41 32 5 170

2001 35 44 40 21 8 148

2002 41 43 61 34 4 183

Tabel 1. Talmaterialet i tabellen kan være behæftet med en smule usikkerhed, da film

der vurderes i slutningen af året, sandsynligvis først har premiere året efter, ligeledes er

film med premiere i starten af et år, sandsynligvis vurderet året før.

Dansk Reklame Film har overfor Medierådet

oplyst, at man er opmærksom på problemet, idet

ledsagereglen medfører, at forældre tager yngre

børn med ind til film, der har en 11 eller en 15

års aldersgrænse. Sammen med repræsentanter

for filmbranchen vil man finde en løsning, således

at reklamer for alkohol ikke vises foran film, der

overvejende ses af børn - uanset aldersgrænse.


Film

Vurderingsudvalget ser ikke alle film, fordi der

ikke er indsendelsespligt i Danmark. Film, der ikke

indsendes, skal annonceres og mærkes som ”Tilladt

for børn over 15 år”.

I år 2002 vurderede vurderingsudvalget 183 film.

Vurderingerne var næsten ligeligt fordelt mellem,

Tilladt for alle og Tilladt for alle, men frarådes for

børn under 7 år, med henholdsvis 22 % og 23 %

af det samlede antal af film, der blev vurderet. Flest

film blev vurderet til Tilladt for børn over 11 år i alt

33 %. Færrest film blev vurderet til Tilladt for børn

over 15 år i alt 19 %.

Ved sammenligning med året før er der flere film,

der får en højere aldersklassificering. Film, der

vurderes Tilladt for børn over 11 år, og film, der

vurderes Tilladt for børn over 15 år, er begge steget

procentvis i antal afgørelser.

Antal video & fordeling på kategorier 1999 – 2002

43 film, der havde premiere i årets løb, blev ikke

vurderet. Det er næsten en 1⁄4 af samtlige film der

havde premiere, men der er indsendt væsentlig

flere film til vurdering end i 2001, hvilket må

noteres som positivt.

FAFID (Foreningen af Filmudlejere i Danmark)

samarbejder med Medierådet om at film, der ville

få en lavere grænse end 15 indsendes til vurdering

i Medierådet. Det er ikke ulovligt at undlade at

indsende film til vurdering, men konsekvensen er, at

filmen får aldersklassificeringen Tilladt for børn over

15 år uden, at dette bygger på en faglig vurdering.

En manglende vurdering af aldersklassificering

bevirker, at Medierådet for Børn og Unge ind

imellem får henvendelser fra offentligheden, der

ikke kan forstå, hvorfor en film har fået denne

vurdering.

På www.medieraadet.dk kan man slå film op

og se vurdering, begrundelse for denne og

handlingsreferat. Film, der ikke er blevet vurderet,

bliver oplyst som, Tilladt for børn over 15 år uden

faglig vurdering.

Video Alle 7 år 11 år 15 år Prøve Ialt

1999 121 51 27 26 2 227

2000 134 57 29 13 4 237

2001 143 58 36 17 2 256

2002 99 53 45 15 11 223

Tabel 2. Talmaterialet i tabellen kan være behæftet med en smule usikkerhed, da film

der vurderes i slutningen af året, sandsynligvis først har premiere året efter, ligeledes er

film med premiere i starten af et år, sandsynligvis vurderet året før.

Vurderingsudvalgets klassificeringer i 2002

25


26 Vidensudvikling


Video (VHS)

Vurderingsudvalget ser ikke alle videoer, fordi der

ikke er indsendelsespligt i Danmark. Videoer, der

ikke indsendes og som ikke tidligere er vurderet som

film, skal mærkes som ”Tilladt for børn over 15 år”.

Der har været et fald i antal af videoer, der blev

vurderet i 2002 sammenlignet med de tidligere år.

I 2002 har der været vurderet 223 videoer, hvor

antallet af vurderinger i 2001 var på 254, hvilket

er et samlet fald på 42 videovurderinger. Faldet af

vurderinger ligger hovedsagligt blandt de film, der

er vurderet til Tilladt for alle, idet antallet i denne

alderskategori er faldet med 44.

Fordelingen af videoerne er sådan, at hovedparten

af de videoer der blev vurderet ligger i kategorierne

Tilladt for alle eller Tilladt for alle, men frarådes

for børn under 7 år. Disse to kategorier udgjorde

tilsammen 68 % af det samlede antal af videoer, der

blev vurderet.

Det har ikke været muligt at få oplysninger fra

Antal DVD’er & fordeling på kategorier 1999 – 2002

Foreningen af Danske Videogramdistributører om,

hvor mange videoer, der i alt i blev udsendt i 2002.

DVD

Vurderingsudvalget ser ikke alle DVD’er, fordi der

ikke er indsendelsespligt i Danmark. DVD’er, der

ikke indsendes og som ikke tidligere er vurderet som

film eller video, skal mærkes som ”Tilladt for børn

over 15 år”.

DVD films distributører kan genbruge film- eller

videoafgørelserne, derfor er antallet af DVD, der

sendes til vurdering begrænset. Hvis film udkommer

i samme eller mindre format, og indholdet er identisk,

er det ikke nødvendigt at få dem vurderet igen.

I 2002 er der vurderet færre DVD’er sammenlignet

med de to foregående år. I 2002 blev der

vurderet 119 DVD’er mod 240 i 2001. Men det

tilsyneladende fald er mere udtryk for områdets

udvikling, idet vi nu modtager en ”samlet” DVD, hvor

vi tidligere modtog ekstramaterialet separat.

Det har ikke været muligt at få oplysninger fra

Foreningen af Danske Videogramdistributører om,

hvor mange DVD’er, der i alt i blev udsendt 2002.

DVD Alle 7 år 11 år 15 år Prøve Ialt

1999 56 31 13 17 0 117

2000 97 42 26 5 0 170

2001 136 66 36 2 0 240

2002 66 31 21 1 0 119

Tabel 3. Talmaterialet i tabellen kan være behæftet med en smule usikkerhed, da film

der vurderes i slutningen af året, sandsynligvis først har premiere året efter, ligeledes er

film med premiere i starten af et år, sandsynligvis vurderet året før.

De Grønne Slagtere, M&M Productions, Danmark, 2002. Fotograf: Rolf Konow

Vurderingsudvalgets klassificeringer i 2002

27


Trailere

Vurderingsudvalget ser ikke alle trailere. En trailer,

der ikke er vurderet af vurderingsudvalget, bliver

aldersklassificeret til Tilladt for børn over 15 år, uden

faglig vurdering. Traileren kun må vises i forbindelse

med en film med tilsvarende aldersklassificering.

Vurderingsudvalget har i 2002 vurderet 166 trailere

til de film, der vises i biografen. Medierådet for Børn

og Unge har sammenholdt antallet af trailer, der blev

vurderet med antallet af film (183), der blev vurderet.

27 % af de film, der blev sendt til vurdering, har ikke

fået den/de tilsvarende trailer(e) vurderet og ifølge

oplysning fra FAFID (Foreningen af Filmudlejere i

Danmark) er der altid en eller flere trailere tilknyttet

en film. Konsekvensen af, at trailere ikke er blevet

vurderet er, at de kun kan vises foran 15 års film.

Dette stemmer dårlig overens med det faktum, at

mere en halvdelen af de film, der ikke indsendes

trailere til, er aldersklassificeret til Tilladt for alle eller

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.

FAFID - Foreningen af Filmudlejere i Danmark - har

taget hånd om sagen, og i sidste kvartal af 2002 er

der sket en forbedring, så der nu indsendes flere

trailere til vurdering.

Medierådet følger denne udvikling nøje.

Danske, norske og svenske afgørelser

Der er gennemgående overensstemmelse mellem

de skandinaviske landes vurderinger af film. Der er

dog enkelte forskelligheder, specielt i forbindelse

med film, der indeholder erotiske og voldelige scener.

28 Vurderingsudvalgets klassificeringer i 2002

Et eksempel på forskellig vægtning af erotiske

scener, ses ved vurderingen af filmen The Sweetest

Thing, som i Danmark blev vurderet til Tilladt for alle.

Sveriges vurdering var Tilladt for alle, men frarådes

for børn under 7 år. Norges vurdering var Tilladt for

børn over 11 år.

Både den norske og svenske begrundelse hæfter

sig ved, at sex er omdrejningspunkt i filmens

samtaler. I den danske begrundelse bemærkes dette

også, men den danske begrundelse går mere på, at

filmen ikke har nogen skræmmende elementer.

Medierådet for Børn og Unge arbejder med de

overordnede kriterier for klassificering af seksuelle

film med henblik på afklaring af om der i dette

tilfælde skal klassificeres efter egnethed, hvilket

filmloven i dette ene tilfælde giver hjemmel til.

Et eksempel på en film med voldelige scener, der

er blevet vurderet forskelligt er Ghost World. Filmen

er i Danmark vurderet til Tilladt for alle, hvor den i

Sverige er vurderet til Tilladt for alle, men frarådes for

børn under 7 år og i Norge er den vurderet til Tilladt

for børn over 11 år. Både i Norge og Sverige er

aldersgrænsen begrundet med, at filmen indeholder

voldelige scener, men i Danmark understreges, at

disse er præsenteret på humoristisk vis og derfor

ikke antages at være skræmmende for børn.

Revurderinger

Der har i 2002 været klaget over to af vurderingsudvalgets

afgørelser. Ved revurdering valgte

vurderingsudvalget at ændre begge afgørelser.

Den ene klage var over filmen Gamle mænd i nye

biler, der blev ændret til Tilladt for børn over 11 år.

Den anden klage var over videoen Parole Officer,

der blev ændret til Tilladt for alle, men frarådes børn

under 7 år.

Ghost World, MGM Studios, USA, 2002


Den administrative virkelighed

29


DEN ADMINISTRATIVE VIRKELIGHED

Medierådets møder

Medierådet for Børn og Unge har haft 4 møder i

perioden 2002 til 2003. Helle Mogensen Thorsens

og Claus Due Pedersens beskikkelsesperiode

udløb 17. april 2003. Der er bestikket 2 nye

rådsmedlemmer, Søren Sørensen og Birthe Hjortdal

Larsen. 2 rådsmedlemmer er genbeskikket, Estrid

Sørensen og Loke Havn.

Vurderingsudvalgets møder

I samme periode har der været afholdt et antal

møder i vurderingsudvalget. Vurderingsudvalget

består af formanden for Medierådet, rådets to

børnesagkyndige medlemmer samt suppleanter.

Møderne i vurderingsudvalget bruges til at

koordinere vurderingsvirksomheden, diskutere

praksis og forberede sager om vurderingskriterier

m.m. til Medierådet.

Sekretariatet

Den daglige drift af Medierådet for Børn og Unge

styres af sekretariatet, der er bemandet med to

faste stillinger – en sekretariatschef og en film- og

IT-ansvarlig samt eventuelt en til to enten studenter,

praktikanter eller projektmedarbejder.

Hjemmeside

Medierådet for Børn og Unges sekretariatet

formidler løbende ca. 700 vurderinger årligt til

samtlige biografer, filmudlejere, videodistributører

30 Den administrative virkelighed

og de største dagblade. Det er disse informationer,

som offentligheden skal bruge i deres dagligdag

som vejledning i det store medieudbud.

Medierådet bruger Internettet som informations-

og vejledningsvirksomhed. Formålet er dels at

formidle viden og dels at udbrede kendskabet til

Medierådets virke. Medierådet for Børn og Unges

hjemmeside ses årligt af ca. 70.000 besøgende.

Medierådet arbejder vedvarende på en forbedring

af hjemmesiden, som et led i at udnytte den

tilgængelige teknologi til at højne service niveauet.

Medierådets hjemmeside har både en

brancheindgang og en forbrugerindgang. Formålet

med opdelingen af hjemmesiden er at gøre

det lettere, at målrette søgningen og finde den

informationer, der ønskes. På forbrugersiden

er det blandt andet muligt at få vejledning om

vurderingsudvalgets vurderinger og de symboler

samt ordforklaringer, der benyttes i forbindelse med

film, computerspil m.m.

MOVI

Medierådet for Børn og Unge har investeret i

en ny database - MOVI - Medierådets Online

Vurderings Interface, som er klar til brug efteråret

2003. MOVI automatiserer hele processen omkring

klassificeringen af film, video og trailere. Det

betyder, at forløbet fra at en distributør anmoder

om vurdering til, at denne modtager den endelig

afgørelse, nu udelukkende foregår online. MOVI

er derfor med til at effektivisere den daglige

arbejdsgang i Medierådet, at mindske muligheden

for fejl i de oplysninger distributører indsender

og yderligere medvirker MOVI til en kortere


ehandlingstid for Medierådets kunder og dermed

til en øget service.

Trailerdatabase

I 2002 har Medierådet udviklet en ny

trailerdatabase, som er etableret ved hjælp af

en bevilling fra Kulturministeriet. Udviklingen

af databasen har vist sig at være vellykket, idet

database har kapacitet til at omstille sig efter både

branchen og forbrugernes behov.

Databasen har to indgange, én, der er forbeholdt

branchen, og én, der er forbeholdt forbrugerne.

Opdelingen i de to indgange giver mulighed for at

differentiere indholdet og derved tage hensyn til, at

målgrupperne efterspørger forskellige informationer.

Gennem både branche- og forbrugerindgang

han man lejlighed til at vælge en simpel eller en

avanceret søgefunktion, hvilket skal optimere service

og give en effektiv søgning.

Det særlige ved brancheindgangen er, at branchen

kan søge information på film-, video-, DVD- og

trailerafgørelser. Derudover har branchen mulighed

for at tilmelde sig et nyhedsbrev, hvori de kan få

information om en eller flere af følgende:

• Nyhedsbrev

Medierådets trailervurderinger

• Filmvurderinger for branchen

Forbrugerindgangen kan benyttes til at søge på

film, video og DVD. Også her er der mulighed for

at tilmelde sig et nyhedsbrev, hvori forbrugerne kan

vælge at få en eller flere af følgende informationer:

• Nyhedsbrev for børn og forældre

• Filmvurderinger for børn og forældre

Samarbejdspartnere

Medierådet for Børn og Unge har i 2002

videreudviklet sine relationer til andre offentlige og

private organisationer, institutioner og myndigheder,

der arbejder med børn som målgruppe. Formålet

med knytte disse relationer er, at de forskellige

organisationer og fagområder skal få glæde af

hinandens erfaringer og viden. Dette skal være med

til at forny institutionen og sikre den bedst mulige

kvalitet i den service, der ydes.

Væsentlige samarbejdspartnere i år 2002/

2003 har været Foreningen af Danske

Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere

i Danmark (FAFID), Danske Biografer, Danske

Reklame Film (RMB), Multimedieforeningen, Medie-

og Tilskudssekretariatet, Det Danske Filminstitut,

Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber,

Børnerådet, Biblioteksstyrelsen, Red Barnet, IT-

Brancheforeningen i Danmark, Voldskilddringsrådet

i Sverige, Statens Filmtilsyn i Norge, IKT- Norge

(IKT), Markeds- og Mediainstituttet as (MMI) i

Norge, Heimili og Skoli (Heimeli) på Island, National

Centre for Technology in Education (NCTE) i Irland.

Den administrative virkelighed

31


ØKONOMISKE NØGLETAL FOR 2002

32 Den administrative virkelighed

Medierådets drift

Det økonomiske grundlag for Medierådet for Børn og Unges arbejde er i

overvejende grad den årlige finanslovsbevilling.

Indtægter

Finanslovbevilling

Vurderingsgebyr

Driftsindtægt (leje)

Tipsmidler fra Kulturministeriet

Indtægt i alt

Udgifter

Vederlag til Råd og Vurderingsudvalg

Drift af sekretariat inkl. husleje

MOVI database

Informations- og vejledningsvirksomhed inkl. trailerdatabase

Overført til 2003

Udgifter i alt

Safety, Awareness Facts and Tools (SAFT) – Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

I efteråret 2002 blev der af EU programmet Internet Action Plan bevilliget

10 mio. Euro til Safety and Awareness For Tweens (SAFT), heraf går 1.2 mio.

til Medierådet for Børn og Unge.

Indtægter

EU bevilling, 1. rate

Indtægter i alt

Udgifter

Drift

Overført til 2003

Udgifter i alt

DKK

1.700.000

565.000

65.000

140.000

2.470.000

DKK

450.000

1.400.000

200.000

320.000

100.000

2.470.000

DKK

400.000

400.000

DDK

130.000

270.000

400.000

Gamle Mænd I Nye Biler, Thura Film, Danmark, 2002. Fotograf: Alexandra Dahlström


Den administrative virkelighed

33


34

MEDIERÅDETS & VURDERINGSUDVALGETS MEDLEMMER

Medierådet for Børn Og Unge

Karsten Gynther,

seminarielektor, cand. pæd.,

formand for Medierådet for Børn og Unge

Ning de Coninck-Smith,

lektor, dr. phil.

Lars Gjerlufsen,

højskolelærer, exam. pæd. i medie/

informationskundskab

Loke Havn,

direktør, cand. merc.*

Estrid Sørensen,

cand. psych. ph.d. studerende *

Claus Due Pedersen,

direktør **

Helle Mogensen Thorsen,

økonom **

Birthe Hjortdal Larsen,

børnehaveleder, socialpædagog ***

Søren Sørensen,

direktør, civilingeniør ***

Vurderingsudvalg

Karsten Gynther,

seminarielektor, cand. pæd. ,formand

Martin Brandt-Pedersen,

undervisningskonsulent

Lars Gjerlufsen,

højskolelærer, exam. pæd. i medie/

informationskundskab

Peter G. Hjørnet,

seminarielærer

Susanne Gjessing,

konsulent for skolebiblioteker, IT og medier *

Estrid Sørensen,

cand. psych. ph.d. studerende *

Genbeskikket pr. 18. april 2003 *

Afbeskikket pr. 17. april 2003 **

Beskikket pr. 18. april 2003 ***


Sekretariatet

Susanne Boe,

sekretariatschef, cand. jur.

Michael Carving Isaksen,

film- og IT ansvarlig

Nonni Camilla Steinrud,

praktikant, stud. cand. comm.

35

More magazines by this user
Similar magazines