ADHDforeningen Lokalafdelingen Nordsjælland Lørdag den 14. maj

adhd.dk

ADHDforeningen Lokalafdelingen Nordsjælland Lørdag den 14. maj

ADHDforeningen

Lokalafdelingen Nordsjælland

Lørdag den 14. maj

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Pernille Hagbard Petersen

Uddannet sygeplejerske

8 års klinisk og miljøterapeutisk arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien,

udredning og behandling.

Bachelor i sygepleje

Klinisk vejlederuddannelse

Aflastningsfamilie og støtte for børn med ASF og mentalretardering

Underviser og foredragsholder,

Ansættelser: Børnepsykiatrien Roskilde, ADHDklinikken og i

ADHD-raadgivning.dk som selvstændig konsulent.


Lars Nørregaard, Uddannet pædagog

Erfaring med akut modtagelse af anbragte børn, behandlingshjem

og uunderviselige børn og unge

Har de sidste 10 år arbejdet i børnepsykiatrien med børn, som har

psykiatriske dianoser

Kursus : 2 årig systemisk familieterapi, KOK specialuddannelse i

spiseforstyrrelser

ADHD-raadgivning.dk som selvstændig

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


9.00 Præsentation

9.10 Menneskesyn

9.40 Risikofaktorer

10.30 PAUSE

10.45 Misbrug, hjernen, symptomer, rusen?

12.00 FROKOST

12.30 ADHD og Misbrug

13.15 Generel trivsel og copingstrategier

Lille pause

13.20 Familien og familiesystemer

14.30 afrunding af dagen

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Barnets udvikling den unges

udvikling

Symbiose

Individuation

separation

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen

Individuation

Separation

Relation


ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Færre muligheder for selvbestemmelse

end andre unge. Gerne et projekt ad

gangen

Giv enkle valgmuligheder, der giver

oplevelse af selvstændighed

Vær opmærksom på mulige områder for

selvbestemmelse og understreg dem

Understreg det, der lykkes. Anerkend også

forsøg

Hjælp uden at overtage eller bebrejde

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Risikoadfærd

· Fået specialundervisning i folkeskolen

· Mange uddannelsesskift

· Aldrig gennemført en uddannelse, bl.a.

aldrig afsluttet 9. klasse

·Mange jobskift

· Haft mange forskellige partnere

· Fået børn med mange forskellige partnere

· Fået børn i en meget ung alder –

teenageforælder servicestyrelsen

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Familien har en familiesag i kommunen pga.

manglende struktur i familien med indbygget

højt konfliktniveau

Været involveret i trafikuheld

Gældsproblemer pga. impulsive/

uhensigtsmæssige investeringer

Misbrugsproblemer

Indlæggelse med personlighedsforstyrrelse, angst

eller depression

Kriminalitet, særlig voldskriminalitet

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H.

Petersen

servicestyrelsen


Moralsk grundlag

Regler – er tydelige og kan blive forstået

/fortolket meget stift

forudse

gennemtænke

vurdere konsekvenserne

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Fortsatte opmærksomhedsvanskeligheder

øger krav til

- Visuel og auditiv overskuelighed

- Fysisk aktivering

- Støtte til fokusering

- Fortsatte eksekutive vanskeligheder øger

krav til

- Tidsstyringsstrategier

- Problemløsningsstrategier

- Idestyringsstrategier

- Automatisering af nødvendige rutiner

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Miljøstrukturering

Visuel struktur og overskuelighed

Indretning af hjem

Struktur - skabe/tøj/papirer

Auditiv tilpasning (støj, musik, styring af TV,

radio, I-pod)

Strukturering af tid

Strukturering af dagligdag

Rækkefølge af opgaver

Støtte via ure, mobil, musik mm

Udfyldelse af kalender

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Sansemæssig under- eller overstimulation

Karakteristika ved understimulation

Føler sig træt og søvnig

Keder sig

Bliver trist

Karakteristika ved overstimulation

”Nedlukning af systemet”

Taler uafbrudt

Forvirring

Overfokusering på detaljer

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Strukturering af dagligdagen

Mindskning af stress

Bo alene

Ekstra/eget værelse

Overvej antal børn

Undgå kontorlandskaber

Undgå:

Indkøbscentre i myldretiden

Trafikkøer

Store folkemængder

Støj og uro

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Pauser ved nødvendige og kedelige

aktiviteter

Blande kedelige aktiviteter med noget

mere interessant

Omgås mennesker (social stimulation,

støtte)

Engagere sig i en fysisk aktivitet

Skabe udfordringer for at øge motivation

Vælge en karriere, der er interessant og

afvekslende

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Hyppigere skift af uddannelse og arbejde

Svingende arbejdsindsats

Når ofte ikke det IQ berettiger til

Svært ved at planlægge en opgave i forhold til

tid og indsats

Tilbøjelighed til urealistiske mål

Svært ved organisering af arbejdsopgaver

- Nye opgaver er mere interessante end gamle

- Start er mere interessant end færdiggørelse

- Langsigtede opgaver er uoverskuelige

Sårbarhed i forhold til ændringer

Samarbjdsproblemer

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Seksualitet

Unge med ADHD har seksuel debut lidt tidligere

end andre. De har flere korte forhold og flere

skiftende seksualpartnere(13 mod 5 i

kontrolgruppen)

Er dårligere til at bruge prævention (25% aldrig

mod 10% i kontrolgruppen)

Flere involveret i ufrivillig graviditet

Trafik

Milwaukee-studiet- 40% involveret i uheld mod 6

% i kontrolgruppen

I en dansk undersøgelse har unge og voksne 12 x

højere risiko for at blive dømt for spritkørsel

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Hash giver mindre angst,

bedre nattesøvn,

dæmper psykose,

mindre aggression

og irritabilitet

Heroin

giver pause og ro,

afslapning og

reducerer angst,

stress og

rastløshed

Amfetamin,

Kokain og

Ecstasy

Giver større velvære,

selvtillid, fysisk energi,

overblik og sexlyst.

Mindre søvnbehov,

sult og appetit

Angst

Depression

Psykose (Skizofreni)

ADHD

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Mad

Chokolade, chips

Øl, vin spiritus

Sport

Tobak

Hash

Euforiserende stoffer

Sport

Bedøvende stoffer

Medicin

Spil (”Gambling”)

Arbejde

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Belønning / nydelses

Center

Nucleus Accumbens

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørrregaard og Pernille Hagbard Petersen


ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen

-Der er 100 milliarder nerver.

-Der er 60.000 milliarder kontakter

= synapser i hjernebarken

-Den gennemsnitlige computer

klarer 100 millioner instruktioner i

sekundet.

-Hjernen håndterer 10 kvadrillion

instruktioner i sekundet =10 billion

billioner =100 millioner milliarder

milliarder.

-Nerveimpulser bevæger sig med

mere end 110 m/s = 396 km/time.


Arbejdshukommelse

Anvendelse af kendte strategier i andre

situationer

Fastholdelse af rutiner

Indlæring

Motivation

Målrettet adfærd

Regulering af bevægelse

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Opmærksomhed

Fokusering

Prioritering

Overblik

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Vrede

Aggression

Kropstemperatur

Humør

Søvn

Seksualitet

Appetit

Forbrænding

Opkastningsrefleks

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Giver velbehag

Dæmper:

Sult

Tørst

Smerte

Angst/bekymring

Tristhed

Øger:

Motivation

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Thomas Frodl, 2010

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen

Stimulation af hjernerne

giver kun sløv frigivelse af

Dopamin fra Striatum

(belønningsområdet)

hvilket kan forklare

hvorfor der nemmere

opstår Craving = trang

efter ”belønningen”.

Denne sammenhæng ses

ikke med andre lidelser


Forskelle imellem personer med ADHD og

personer uden, i de regioner i hjernen

hvor Dopamin spiller en betydningsfuld

rolle.

Hos personer med ADHD fandt man nedsat

evne til at aktivere de to mest

betydningsfulde områder for belønning og

motivation (Nucleus Accumbens og

mellemhjernen).

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Normal

ADHD

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Når hjernen aktiveres af et stof, der aktiverer

belønningscenteret

Mærker vi efter kort tids brug en følelse på linie

med sult (Craving)

Denne sult kan vi godt overhøre

Men når hjernen er blevet ”fodret” nogle gange

bliver det sværere at overhøre sulten.

(Afhængighed)

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Psykologiske test

Mangler normalmateriale

for

personer med

misbrug

Kan alligevel

bruges til at

beskrive aktuelt

funktionsniveau

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen

Psykiatrisk udredning

Samler

informationer om

funktion før

misbrugsdebut

Hvad er der sket i

misbrugspauser?

Arvelige

dispositioner

Kliniske

observationer i

forløbet


Danmark juli 2010 5 543 819 pers.

Skizofreni 0,5 % 27 719 pers.

Autisme 0,6 % 33 263 pers.

Mental retardering 2,3 % 127 508 pers.

Angst 3 % 166 314 pers.

ADHD 5 % 277 191 pers.

Depression 6 % 332 629 pers.

Misbrug (Skøn) 25% 1385 954 pers.

ADHD-raadgivning,dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Hash:

”almen rus” Der er temmelig store forskelle på, hvordan en hashrus opleves. Der er forskel fra den

ene person til den anden. Og for den enkelte er der forskel fra gang til gang.

Hvordan virker det?

Meget afhænger af, hvad man forventer sig af rusen og hvordan betingelserne er. Virkningen kan

være forskellig alt efter hvem man er sammen med og hvordan man selv har det. Rusen bliver også

forskellig alt efter hvor meget man indtager i forhold til, hvor tilvænnet man er til stoffet.

De første tegn på påvirkning er i reglen lidt hjertebanken, lidt tørhed i øjnene og munden og

svimmelhed. Derefter kommer den virkning, man ryger for at opnå. Det er en følelse af mild

glæde, lykkefølelse og øget selvtillid. Man får en fornemmelse af at slappe af, slippe bekymringer

og spændinger og en generel følelse af at have det godt og rart.

Tit kan man opleve at man tænker 'bedre', man bliver mere kreativ eller 'filosofisk' Dem der ryger

hashen kan opleve at deres evne til at tænke på et højere plan forbedres. Videnskabelige forsøg

viser dog, at man bliver dårligere til det.

Ens opfattelse af tiden kan ændres, ligesom oplevelsen af farver, former og lyde kan ændres. Man

kan få 'ædeflip' og man kan blive fnisende og synes alt er sjovt. Ved en moderat rus kan man

opleve at få mere energi, men ellers virker hash mest sløvende.

Hashrygning påvirker også kroppens motorik. Man kan blive ustabil, få problemer med balance og

reaktionsevne, ligesom hvis man havde drukket alkohol. For eksempel bliver evnen til at køre bil

dramatisk forringet. Korttidshukommelsen kan blive hæmmet, og det kan være svært at tænke

langt tilbage eller ud i fremtiden. Det kan være svært at 'holde fast' på sine tanker, så man måske

gentager sig selv og får problemer med at adskille drøm fra virkelighed.

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Alkohol er det mest udbredte rusmiddel i verden, og

virkningerne er velkendte af de fleste - tror man da.

Men i virkeligheden opleves beruselse meget

forskelligt af forskellige mennesker. Nogle føler sig

glade, andre nedtrykte, nogle føler at de bliver mere

sociale, andre at de bliver aggressive, nogle føler at

de får mere energi, andre at de bliver sløve osv.

I en dansk sammenhæng er alkohol en fast del af

kulturen, hvor det anvendes som et 'socialt

smøremiddel', 95 % af alle danskere drikker alkohol.

Fordi alkohol er lovligt og meget udbredt, er der også

mange sociale problemer forbundet med brugen af

alkohol. Hvert år koster det samfundet 10-15

milliarder på grund af tabt arbejdsfortjeneste,

ulykker, vold, kriminalitet, familieproblemer osv.

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Energi, selvsikkerhed og styr på alt

- så længe det varer!

Rusen, typisk 4-6 timer. Stor energi, selvsikkerhed og velvære. Man

oplever at kunne præstere mere, man føler sig ikke søvnig eller sulten,

sexlysten forøges og tankerne flyver. Amfetamins virkninger der ligner

dem, man kender, fra kokain.

Den påvirkede taler meget hurtigt og virker rastløs og ukoncentreret. Ved

stærk påvirkning kan man have svært ved at holde balancen, og man kan

'flagre', dvs. man laver ufrivillige, vridende bevægelser med kroppen,

svinger vildt med armene o.l. Ofte gentager man de samme bevægelser

eller handlinger igen og igen. Årsagen er, at amfetamin påvirker

centralnervesystemet.

Hvis man drikker alkohol samtidigt kan amfetamin ophæve noget af den

sløvende virkning ved alkohol.

De ønskede virkninger er mest tydelige de første gange, TOLERANS!!

Man bliver lettere irriteret, vred og voldelig. Og når rusen er slut, er der

en regning, der skal betales…

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


udmattelse, tristhed og ligegyldighed og måske ligefrem angst og

paranoia. Man kan risikere at få depression med risiko for selvmord. På

længere sigt er der risiko for at udvikle en psykose.

Fordi kroppen kan vænne til at skulle have amfetamin, kan man få

abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Tegnene er angst,

rastløshed, uro, og aggression.

Alkohol og amfetamin virker modsat hinanden og kan give indtryk af, at

man kan tåle mere alkohol end normalt, så man risikerer at drikke så

meget at man skal til udpumpning.

Amfetamin kan give forgiftning. Tegnene på en forgiftning er hovedpine,

feber, rysten og måske kramper.

Voldsom angst eller frygt uden nogen påviselig grund. F.eks.

forfølgelsesvanvid.

Stærk følelse af tristhed eller svært ved at føle noget overhovedet. Ofte

skyldfølelse og selvbebrejdelser. Nogle har svært ved at falde i søvn.

Andre oplever en pinefuld indre uro, rastløshed og angst.

Selvmordstanker er almindelige og bør tages meget alvorligt. 10-15

procent af de svært deprimerede begår selvmord.

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


energisk, selvsikker, snakkesalig, rastløs

let til irritation, vrede og vold

sveden, tør mund

store pupiller

Ved stærk påvirkning evt. svært ved at

styre motorik og holde balancen

stereotyp gentagelse af handlinger eller

bevægelser

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Hvordan virker kokain?

Brugerne af kokain oplever næsten med det

samme en opstemt følelse, hvor man føler

sig mere vågen, mere oplagt med større

selvtillid og lyst til at være aktiv og

selskabelig. Kokain stimulerer også lysten til

sex.

Efter en times tid glider den eftertragtede

virkning væk og afløses af træthed og måske

også nedtrykthed og angst.

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


20 til 40 minutter efter at brugeren har indtaget stoffet

opleves de første sus af opstemthed, ofte ledsaget af kvalme.

Den fulde virkning optræder indenfor 1-1½ time. Brugeren

føler en stærk glæde og samhørighed med andre. Man kan

føle sig forelsket i hvem som helst. Som navnet antyder, kan

man føle sig ekstatisk. Som regel mister man ikke kontrollen

over sig selv, men hallucinationer og synsforstyrrelser kan

forekomme.

Virkninger ved langvarigt brug af Ecstacy kan være:

Forvirring

Depression

Søvnproblemer

Voldsom angst

Paranoia

Hukommelsessvigt

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Afhængighed opstår ved regelmæssig indtagelse af et

givent stof. Når 3 af 6 følgende kriterier er opfyldt:

Stoftrang

Kontroltab

Abstinenssymptomer

Toleranceudvikling

Indskrænkning af øvrige interesser

Vedvarende brug trods skadelige/uheldige følger

Afhængigheden kan deles op i 3 grupper.

Psykisk afhængighed (stofhunger)

fysisk afhængighed (abstinenser, tolerans)

kryds-afhængighed. (indtag af andet stof v abstinens.)

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H.

Petersen


Sammenhængen mellem brugen af rusmidler

og ADHD

Misbrugsstoffer virker alle på mængden af

dopamin i hjernen. Man anvender også ordet

’belønningscenteret’ om dopaminområderne.

De hjerneområder, der ved ADHD har et lavt

dopamin-indhold, er de samme

hjerneområder, som bliver påvirket af

stimulerende stoffer som nikotin, koffein,

amfetamin, cocain samt beroligende stoffer

som alkohol, hash og morfinstoffer

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


de urolige får ro i kroppen,

de hidsige bedre kan tøjle deres temperament,

de kan falde i søvn,

de får ro i hovedet,

de får ro i følelserne, bliver ’ligeglade’ med alt det,

der ikke fungerer i deres liv.

Vi har alle brug for relevante udfordringer i

hverdagen og følelsen af tilfredshed – belønning – når

vi opnår det, vi har sat os for.

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Børn med ADHD vil i langt mindre grad,

end andre børn opnå tilfredshed og

belønning og vokser op med kritik fra

andre og en nagende tvivl om egne evner.

Som unge og voksne kan de derfor være

særlig tilbøjelige til at aktivere dette

belønningscenter ved hjælp af stoffer

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Nikotin har vist at have betydelig effekt på opmærksomhedsforstyrrelse.

Undersøgelser viser, at det typisk er børn med ADHD, der begynder at ryge tidligt,

måske allerede fra 11-12 års alderen. Det at have ADHD og at ryge tobak synes at

være første skridt mod et misbrug af illegale stoffer.

Koffein i kaffe og cola er også et stimulerende stof. Voksne med ADHD har ofte et

ekstremt kaffeforbrug. Nogle drikker en hel kande kaffe om morgenen sammen med

en række cigaretter – før de føler, at de kan vågne.

Alkohol kan muligvis have en stimulerende effekt ved de første genstande. Flere

voksne med ADHD og alkohol-storforbrug har udviklet et mønster, hvor de ved at

drikke øl eller vin, når de skal udføre en opgave, de har svært ved at tage sig

sammen til, oplever at de bedre kan få tingene gjort.

Kokain og amfetamin: Misbrug af disse stoffer foregår næsten altid i social og

festlig sammenhæng og ofte i kombination med stærk alkohol. Det er derfor de

færreste med ADHD, der opdager – at disse stoffer kan have en terapeutisk effekt,

der afhjælper ADHD-symptomer.

Mange med ADHD og alkoholmisbrug og hashmisbrug har ikke følt, at de kom i særlig

festlig stemning af cocain eller amfetamin og har ikke opsøgt disse stoffer

yderligere. Dette hænger sammen med, hvad man kalder en paradox-effekt af

amfetaminlignende stoffer ved ADHD: Mennesker med ADHD oplever typisk ro, når

de indtager stimulerende stoffer, snarere end at de oplever at blive ’speedet’. Det

er denne paradoxe effekt, man udnytter i behandling af ADHD med medicin

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Hash er et hyppigt anvendt stof sammen med andre stoffer eller alene.

Hash dulmer uro og aggression. Mange kan derfor bedre være sociale, når

de er påvirkede af hash. Ofte har man meget svært ved at falde i søvn

ved ADHD, og mange bruger hash som sovemiddel.

Alkohol i større mængder virker muskelafslappende, fjerner indre uro og

bekymringstanker og øger ens udholdenhed. Mange med ADHD er meget

sociale, men har svært ved at være i situationerne uden at drikke på

grund af rastløshed og uro.

Benzodiazepiner, som for eksempel findes i sovepiller virker

muskelafslappende og har på mange måder samme effekt som alkohol på

kroppen. Nogle med ADHD har dog en paradox-effekt af denne stofgruppe

og oplever at blive opkørte, urolige og ’speedede’.

Morfinstoffer beskrives af nogle stofmisbrugere med ADHD ved, at de

giver en total og ubeskrivelig ro. Roen er dog kun ganske kortvarig og

typisk kun sublim de første gange, man bruger morfin eller heroin.

Herefter starter den uendelige jagt efter næste ’fix’.

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


http://www.youtube.com/watch?v=BLHtAkToJA&feature=player_detailpage

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Hvis man har et misbrug på grund af ADHD, vil

man oftest have behov: Medicin og ADHDcoaching.

Afgiftning eller udtrapning af misbruget.

Pas på med hashen!! (Ofte bedst at være

forsigtig med at ændre radikalt på

hashforbruget, før man ved, hvor meget ADHDmedicinen

afhjælper symptomerne.)

Der er således behov for et behandlingstilbud,

der indeholder dels regelret behandling af selve

misbruget, dels psykiatrisk udredning og

behandling af ADHD samt behandling af

eventuelle andre kropslige og psykiske lidelser.

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille H. Petersen


Multimodal behandling:

Psykoedukation

Tilpasning af miljø, hjælpemidler og forståelse

fra personer i omverdenen

Kognitiv adfærdsterapi – færdighedsbaseret

psykoterapi er 1. valg

Coaching, støtte- kontaktperson / personlig

rådgiver

Social færdighedstræning

Den personlige relation er helt central

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


-Mål:

- Undervise i / klargøre betydningen af personen

gør

- Begynde at kæde sine egne reaktioner og

handlinger sammen med det der foregår i

omverdenen

- Rationale

- En negativ forståelse af egen adfærd øger

oplevelsen af hjælpeløshed. Eller en manglende

indsigt i egen uformåen giver fortsatte

konflikter, brud med mennesker og måske

ensomhed.

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


A. Tilpasning til de fysiske, psykologiske

og sociale omgivelser (fx fysisk eller

auditiv skærmning, kun få aftaler hver

dag)

B. Udvikling af kompenserende strategier

(fx anvendelse af kalender, mobil tlf,

budgetkonto, visuel struktur el andet)

C. Udvikling og forbedring af

kompetencer( Hjælp til organisering,

indøvelse af rutiner, træning af

arbejdshukommelse)

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


1. Hold stemningen positiv

2. Vær rolig

3. Sørg for at tingene er organiserede

4. Blive ved med det

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Tydelighed

Fremadrettethed – læg skinner ud i sprog,

handling. Vær konkret, vær guidende, hjælp

med at lave en plan i sekvenser. Tal kort og

handlingsanvisende.

Vær positiv

Tilbage på sporet, når noget går galt

Visuel struktur (dagprogram, gule sedler,

kalender

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Negative bemærkninger

”Foredrag”

Skænderier eller lange diskussioner

Spontane gode råd (fx at foreslå at der skal

ryddes op, mens han ser en film)

Hvis det ikke er virksomt, så lad være med

det.

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


De enkle rutiner i hverdagen skal

automatiseres

At stå op

At gå i seng (og sove)

At spise regelmæssigt, købe ind, gøre rent,

hjælpe med lektier.

Væsentlige regler skal være indlært

Ingen mobil ved måltider, biografer og om

natten

Slukning af computer om natten

Begrænsning af kontokort, spil på nettet

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Mål:

-Hurtig ændring af adfærd

-Ændring af negative vaner/rutiner

-Hjælpe personen til at fokusere på det,

der lykkes

Rationale:

-Vanskeligheder med at give sig selv

feedback

-Tilbøjelighed til at fokusere på det

negative

-Vanskeligheder ved impulsstyring

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Eksamenslæsning:

Behov for at få læst to artikler:

- dele dem i to, en formiddag og en

eftermiddag

Belønning for hver gennemført aktivitet, fx

en kabale på computeren.

ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen


Henvist 14 år gammel

Udredt sent

Akut via psyk. Skadestue

Anamnese: Mor og stedfar føler stor

magtesløshed og kan ikke hjælpe Karina.

Intet skoletilbud, massive konflikter

særligt mor og Karina imellem (flere

voldsepisoder)

Mange års forklaring og misforståelse med

belastninger fra forældrenes skilsmisse og

omvæltninger.


Glemmer ting

Roder

Søvnforstyrrelse

Voldsom uro

”falder omkuld” og ikke ”i søvn”

Mange tanker i hovedet (tankemylder på ikke

psykotisk vis)

Spæd: krævede fuldstændig ro ved

amning/spisning

Tåler dårligt skift (fra dagplejen)

Skiftende vennekreds/ ustabile relationer

Tiårig taget for tyveri

Familiehistorie med alkoholmisbrug

12 år gammel, udvikler hun et hashmisbrug


ADHD-raadgivning.dk v/ Lars Nørregaard og Pernille Hagbard Petersen

More magazines by this user
Similar magazines