16.07.2013 Views

Udstillingen å Herregårdsliv

Udstillingen å Herregårdsliv

Udstillingen å Herregårdsliv

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Udstillingen</strong><br />

<strong>å</strong><br />

sal<br />

Herreg<strong>å</strong>rdsliv TArkæologi Trappe til 1. sal butik<br />

Herreg<strong>å</strong>rdenes beboere<br />

Adelsvældens tid<br />

Enevældens herremænd<br />

Rum To slægtsg<strong>å</strong>rde<br />

Tyende y<br />

Indretning<br />

Prydhaver<br />

Møblement Havekunst<br />

Vægudsmyk‐<br />

1<br />

Havehistorie<br />

ning Belysning Arkæologiske<br />

fund<br />

indkøb<br />

b<br />

b<br />

Herreg<strong>å</strong>rdsbygninger<br />

Arkitektur<br />

Bygningshistorie<br />

Arkæologiske fund<br />

Rum 1:<br />

•Introduktion<br />

•Landgilde<br />

•Samfundsorden<br />

•Privilegier og dyder<br />

•Trolddomsprocesser<br />

•Fæsteg<strong>å</strong>rde og hoveri<br />

Fæsteg<strong>å</strong>rde g og<br />

hovbønder<br />

Landgilde<br />

Privilegier<br />

Hekseprocesser<br />

Jagt og fiskeri<br />

Studehandel<br />

Mejeridrift<br />

Møller<br />

Maren Bølles<br />

i dkøb


Ustillingen Herreg<strong>å</strong>rdsliv ‐ introduktion<br />

I udstillingen Herreg<strong>å</strong>rdsliv, der er under opbygning, bliver en række<br />

udvalgte emner vedr. livet p<strong>å</strong> de to lokale herreg<strong>å</strong>rde Sønderskov og<br />

Estrup formidlet. <strong>Udstillingen</strong>s tidsramme er perioden ca. 1500 ‐ ca.<br />

1925.<br />

Museets herreg<strong>å</strong>rdssamling omfatter genstande, dokumenter og billeder<br />

indsamlet gennem <strong>å</strong>rene, ofte fra efterkommere til herreg<strong>å</strong>rdenes<br />

beboere. Endvidere omfatter samlingen arkæologiske og bygnings‐<br />

historiske genstande, g , hvoraf størsteparten p er fundet i forbindelse med<br />

restaureringen af Sønderskov i <strong>å</strong>rene 1986‐91. Der er indsamlet et stort<br />

skriftligt materiale vedr. de to herreg<strong>å</strong>rde, dels ved passiv indsamling<br />

dels ved m<strong>å</strong>lrettet research.<br />

I udstillingen g bliver udvalgte g genstande g fra samlingen g suppleret pp med<br />

rekonstruerede dragter og modeller.<br />

<strong>Udstillingen</strong> bliver sat op i dette rum samt i de fem sydvendte rum i<br />

herreg<strong>å</strong>rdens hovedfløj. <strong>Udstillingen</strong>s emner er ikke ud‐valgt efter<br />

kronologiske g kriterier, ogg rummene er i det store ogg hele uafhængige gg af<br />

hinanden. Det anbefales dog, at man begynder med dette rum og<br />

fortsætter ned ad stueetagens syd‐vendte rum.<br />

For hvert af de udvalgte emner i udstillingen vil der være en hovedtekst,<br />

der fortæller bredt om emnet. Hovedteksterne er genkendelige ved, at<br />

tekstpladerne har udstillingens logo i øvre venstre hjørne. Som logo<br />

fungerer billedet af kusken Switzer, der var kusk p<strong>å</strong> Sønderskov i<br />

begyndelsen af 1900‐tallet.<br />

Under hvert emne kan der være et eller flere delemner. Disse delemner<br />

bliver formidlet i tekster med mindre skriftstørrelse og er uden logo.


The Danish Atlas<br />

Skønt Estrupg<strong>å</strong>rd ikke kunne m<strong>å</strong>le sig med de helt store jyske godser var<br />

det i 1700‐tallet ikke s<strong>å</strong> ringe endda. Ifølge den udstillede bogv “Den<br />

danske Atlas” fra 1760’erne, var hovedg<strong>å</strong>rden p<strong>å</strong> ca. 28 tønder hartkorn ,<br />

bøndergodset p<strong>å</strong> p<strong>å</strong>259 tønder og tienderne p<strong>å</strong> 166 tønder, I alt 453<br />

tønder hartkorn<br />

Den udstillede bog stammer fra Lautruppernes tid p<strong>å</strong> Estrup (1751‐1926)<br />

og er doneret til museet af Karen Stafford .


Herreg<strong>å</strong>rdenes <strong>å</strong>d geografi fi<br />

P<strong>å</strong> dette kort over “Schads (Skast), Gjørding og Malt Herreder” ses herreg<strong>å</strong>rdene Sønderskov og<br />

Estrupgaards placeringi det sydvestlige Jylland. Herreg<strong>å</strong>rdenes bøndergods l<strong>å</strong> altovervejende i Malt<br />

Herred, men Estrup havde i det 17. <strong>å</strong>rhundrede strøgods vestp<strong>å</strong> helt ovre i Skast Herred. Nærmeste<br />

kb købstad dvar Ribe. ib Sd Sydvest ffor herreg<strong>å</strong>rdene h <strong>å</strong> d ses Foldingbro, ldi b udførselssted df l d ffor dden vigtige i i eksport k af f<br />

stude.<br />

Efter et kort tegnet 1762‐67 p<strong>å</strong> foranledning af herremanden p<strong>å</strong> Endrupholm, Thøger R. Teilmann. Det<br />

kgl. Bibliotek.


Fornem dame<br />

Rekonstruktion af en fornem dames dragt, syet som moden foreskrev<br />

det i begyndelsen af 1500‐tallet. 1500 tallet Dragten er syet af Jutta Rattenborg. Rattenborg<br />

Forskærerknive<br />

Fra herreg<strong>å</strong>rden Estrup , med h<strong>å</strong>ndtag af hjortehorn . Doneret til<br />

museet af Karsten og Benedikte Hald, Hald slægtninge til familien Lautrup ,<br />

der ejede Estrup 1751‐1925.<br />

Almuedragt<br />

Rekonstruktion af almuedragt fra 1600‐tallet syet af frivillige i<br />

Sønderskovs Dragtlaug.<br />

Kødøkse<br />

Fra herreg<strong>å</strong>rden Estrup , med h<strong>å</strong>ndtag af hjortehorn . Doneret til<br />

museet af Karsten og Benedikte Hald, slægtninge til familien Lautrup ,<br />

dder ejede jd Et Estrup 1751 1751‐1925.<br />

1925


Vennerne var værst<br />

Svenskekrigene 1657‐60 gik h<strong>å</strong>rdt ud over egnen. I et brev til kongens<br />

rentekammer klagede herremanden p<strong>å</strong> Estrup: ”Dette mit Goedtz haffr<br />

Pollacherne (vores polske hjælpetropper) Saa Røynerit, ... Saa det Aldrig<br />

Staar til at bedre”. Til højre j ses polakkernes p anfører general g Stephan p<br />

Czarniecki.<br />

I 1852 fandt man under laden til en af Estrups fæsteg<strong>å</strong>rde i Askov en stor<br />

sølvskat (til ve.) Skatten er sandsynligvis plyndringsgods nedgravet af en<br />

polsk (evt. svensk) soldat, der aldrig fik hentet skatten igen.


Jordebog<br />

g<br />

Efter de for Danmark s<strong>å</strong> uheldige svenskekrige 1657‐60 indsendte herremanden<br />

p<strong>å</strong> Estrup, Eggert Abildgaard, herreg<strong>å</strong>rdens jordebog (fortegnelse over land‐<br />

gilden) til kongens rentekammer. P<strong>å</strong> grund af krigen var godset hærget, og<br />

mange af g<strong>å</strong>rdene stod øde, men jordebogen giver et godt billede af, hvor meget<br />

herremanden p<strong>å</strong> Estrup under normale omstændigheder kunne indhøste fra sit<br />

bøndergods p<strong>å</strong> denne tid. Som det fremg<strong>å</strong>r af jordebogen blev størsteparten af<br />

landgilden betalt i naturalier.


Samfundsorden<br />

Renæssancens standssamfund blev forsvaret ved at<br />

hævde, det var instiftet af en højere magt. Billedet,<br />

der hænger over døren, er en affotografering af en<br />

farvelagt tegning i Viborgbispen Frans Rosenbaums<br />

stambog*.<br />

Her giver Gud den adelige herremand et sværd som<br />

symbol p<strong>å</strong> hans funktion som kriger kriger, medens bonden<br />

som repræsentant for de arbejdende stænder f<strong>å</strong>r en<br />

plejl. Den gestlige til venstre for bonden f<strong>å</strong>r som<br />

ansvarlig g for folkets religiøse gø opdragelse p g en bog. g<br />

Kongen, der er samfundets øverste leder, f<strong>å</strong>r et<br />

scepter og en krone.<br />

Foto fra Det kgl. Bibliotek.<br />

*En slags poesibog, som adelige og gejstlige førte med<br />

sig p<strong>å</strong> sin dannelsesrejse for at lade venner og<br />

berømte personer skrive og tegne i den.


Privilegier og dyder<br />

Renæssancens adelige herremænd var udstyret med en række<br />

privilegier, der adskilte dem fra andre grupper i samfundet. De<br />

betalte hverken tiende eller skat, havde eneret til de høje<br />

embeder ved hoffet, rigsr<strong>å</strong>ds‐ g ogg lensmandsposterne p samt<br />

dommerposterne ved landstingene. Adelens jordejendom kunne<br />

ikke overtages af medlemmer af andre samfundsklasser og i<br />

vigtige sager som drabs‐ ogæressagerkunnedealenedømmes<br />

ved Kongens g Retterting. g<br />

Som modydelse var de kun forpligtet til at yde samfundet én<br />

tjeneste, at stille et antal pansrede ryttere til landets forsvar<br />

svarende til størrelsen af den enkeltes gods. Modydelsen fik i takt<br />

med skydev<strong>å</strong>bnenes udvikling og brug af professionelle<br />

lejetropper mindre og mindre betydning rent militært, men<br />

adelen holdt h<strong>å</strong>rdnakket fast ved sin privilegierede<br />

samfundsstilling.<br />

Den forsvarede sin stilling med, at den i kraft af sin byrd og<br />

sin dannelse var i besiddelse af dyder, der gjorde den særlig egnet<br />

til at styre landet. Fra antikkens moralfilosofi havde den kristne<br />

kirke adopteret idéen om de fi re kardinaldyder Styrke, Klogskab,<br />

M<strong>å</strong>dehold og Retfærdighed, hvortil den tilføjede Tro, H<strong>å</strong>b og<br />

Kærlighed. Disse dyder bliver ofte fremhævet i adelens skrifter og<br />

g<strong>å</strong>rigenogigenidenkunst,adelenbekostede.Dadengamleadel<br />

under enevælden blev skubbet til side, tog den nye tids<br />

borgerlige herremænd denne tradition til sig.


Dydefi gur<br />

Figuren til venstre er en s<strong>å</strong>kaldt dydeherme, og damen i<br />

den antikinspirerede dragt er med al sikkerhed en personifi‐<br />

kation af en af de syv kardinaldyder. Hendes attribut,<br />

hvorp<strong>å</strong> man normalt kan identificere en dydefigur, er<br />

desværre knækket af. Det kan have drejet sig om et kors, i<br />

hvilket tilfælde det drejer sig om Troen, eller grebet af en<br />

vægt vægt, i s<strong>å</strong> tilfælde drejer det sig om Retfærdigheden.<br />

Retfærdigheden<br />

Figuren blev fundet p<strong>å</strong> Sønderskov i 1960’erne i en stak<br />

brædder, der stod til at blive brændt. Hvor figuren<br />

oprindelig har siddet, er ukendt, men den kan have siddet<br />

p<strong>å</strong> et skab ligesom det i midten p<strong>å</strong> 1600‐talsmaleriet for<br />

oven.


M<strong>å</strong>d M<strong>å</strong>deholdet h ld t<br />

Denne dydefigur p<strong>å</strong> herskabspulpituret fra Folding<br />

Kirke forestiller M<strong>å</strong>dehold, en af de syv kardinal‐<br />

dyder. Figuren er fra ca. 1625 og sandsynligvis<br />

bekostet af herremanden p<strong>å</strong> Sønderskov, Thomas<br />

Juel.<br />

Dydehermer fra ca. 1632<br />

Disse dydefigurer i Vejen Kirke blev<br />

bekostet af herremanden p<strong>å</strong> Skodborghus,<br />

Manderup Abildgaard Abildgaard. Fra venstre ses Klogskab Klogskab,<br />

Retfærdighed (med afknækket vægt) samt Tro (2 x).


Portræt af Christian IV og dronning Anna Cathrine<br />

Christian IV satte et ordentlig skub i trolddomsprocesserne ved at i 1617 udstede<br />

“Forordning g om Troldfolk og g deres Medvidere”. I <strong>å</strong>rene efter forordningens g<br />

udstedelse kulminerede trolddomsprocesserne i Jylland. Portrættet ovenfor af<br />

Christian IV og hans dronning er fra ca. 1611. Efter et maleri p<strong>å</strong> Rosenborg Slot.<br />

Trolddomsprocesser<br />

Traditionen p<strong>å</strong>bød, at herremanden stillede op for sine underordnede og tog dem<br />

i forsvar. Samtidig havde herremanden ansvar for lov og orden p<strong>å</strong> sit gods. De<br />

forskelligartede forventninger kunne stille herremandens lojalitet p<strong>å</strong> h<strong>å</strong>rd prøve.<br />

I 1617 udstedte d d Christian Ch i i IV “F “Forordning d i om TTroldfolk ldf lkog dderes Medvidere”. Mdid ”<br />

Herved blev det p<strong>å</strong>lagt alle øvrighedspersoner inklusive “ridderskabet”<br />

(adelsmændene) at forfølge troldfolk, s<strong>å</strong>fremt de ikke selv ville straffes som<br />

medvidere. Tre <strong>å</strong>r efter blev to underordnede til herremanden p<strong>å</strong> Sønderskov og<br />

Et Estrup angivet i tf for trolddom. t ldd<br />

Herremanden, Thomas Juel, valgte at lade de to angivne, Karen Anderskone fra<br />

Vittrup og kogekonen Kirsten Jørgens fra Estrup By, arrestere og tiltale.<br />

Jyske Lov bød en trolddomsanklaget at værge sig med nævn. Det betød, at den<br />

anklagede kl d skulle k ll fi finde d mindst i d t12 12 og helst hlt24 24 uberygtede b t d mænd, d der d ville ill sværge<br />

vedkommende fri for trolddom. Det form<strong>å</strong>ede de to kvinder ikke.<br />

Thomas Juel spurgte da Karen, om hun i de godtfolks nærvær ville “spytte ad den<br />

onde <strong>å</strong>nd”, men det nægtede hun. Hun har formodentlig anset sagen tabt p<strong>å</strong><br />

fforh<strong>å</strong>nd. h<strong>å</strong> d Eller Ell ffrygtede t d hhun selv l mørkets økt magter t s<strong>å</strong> <strong>å</strong> meget, t at t hhun ikk ikke tturde? d ?<br />

S<strong>å</strong>vel Malt Herredsting som de adelige dommere i Viborg dømte kvinderne til<br />

døden p<strong>å</strong> b<strong>å</strong>let.


”De Jutische Lowboog”<br />

I 1416 6 blev be en e trolddomsparagraf t o ddo spa ag a indført døti<br />

Jyske Lov. Paragraffen bød enTrolddoms‐<br />

anklaget at værge sig med nævn. Jyske Lov<br />

var gældende g i Jylland y og g pp<strong>å</strong> Fyn, y indtil den<br />

i 1683 blev afløst af Danske Lov. I hertug‐<br />

dømmet Slesvig beholdt den sin status<br />

indtil <strong>å</strong>r 1900, hvorfor det udstillede<br />

pergamentindbundne eksemplar af ”Das<br />

Jütische Lowbuch” fra 1717 er skrevet p<strong>å</strong><br />

tysk.<br />

P<strong>å</strong> omslaget er titlen dog med h<strong>å</strong>ndskrift<br />

stavet ”De Jutische Lowboog”.<br />

Bogen stammer fra herreg<strong>å</strong>rden Estrup.<br />

Bøn mod trolddom<br />

Den sidste henrettelse i Danmark for<br />

trolddom fandt sted i 1693, men troen p<strong>å</strong>,<br />

at mennesker ved hjælp af trolddom<br />

kunne skade sine medmennesker, , var<br />

fortsat udbredt. Den udstillede bønnebog<br />

fra <strong>å</strong>r 1700 af sogne‐præsten i Sandager<br />

(Fyn), Hans Jacob Hvalsøe, indeholder<br />

s<strong>å</strong>ledes en “Bøn imod trolddom”.<br />

Bogen stammer fra g<strong>å</strong>rden Mosegaard syd<br />

for Estrup. Mosegaard blev i slutningen af<br />

1700‐tallet bygget p<strong>å</strong> en udstykket parcel<br />

af Estrups jorder af Eskild Hansen. Han var<br />

søn af en fæstebonde til Sønderskov.


Retsmøde i landstinget<br />

Kogekonen p<strong>å</strong> Estrup Kirsten Jørgens og hendes medsøster<br />

Karen Anderskone blev i 1620 dømt for trolddom ved Malt<br />

Herredsting. Loven bød dog, at ingen m<strong>å</strong>tte henrettes for<br />

trolddom trolddom, før dommen var blevet stedfæstet af de adelige<br />

dommere ved landstinget i Viborg. Det udstillede billede af<br />

retsmødet ved et landsting stammer fra værket Glossarium<br />

Juridico‐Danicum fra 1641. Efter original g pp<strong>å</strong> Det Kongelige g g<br />

Bibliotek.


Fæsteg<strong>å</strong>rde og hovbønder<br />

Jorden var herreg<strong>å</strong>rdenes økonomiske grundlag. Før landbo‐<br />

reformernes tid skelnede man mellem bøndergodset og<br />

hovedg<strong>å</strong>rdsjorden ‐ den jord der hørte til selve herreg<strong>å</strong>rden og<br />

som l<strong>å</strong> i umiddelbar tilslutning til herreg<strong>å</strong>rden herreg<strong>å</strong>rden. Bøndergodset<br />

omfattede et antal g<strong>å</strong>rde, der blev lejet ud, fæstet, mod visse<br />

modydelser. Fæstebonden skulle først betale en indfæstnings‐<br />

afgift, og derefter en <strong>å</strong>rlig afgift ‐ landgilde ‐ i naturalier eller i rede<br />

penge penge.<br />

Fæsteg<strong>å</strong>rde, der l<strong>å</strong> tæt p<strong>å</strong> hovedg<strong>å</strong>rden, skulle derudover stille<br />

arbejds‐kraft til dyrkningen af hovedg<strong>å</strong>rdsjorden, s<strong>å</strong>kaldt hoveri.<br />

Fæstebønder, der boede for langt væk til, at det kunne svare sig at<br />

bruge dem til hoveri hoveri, betalte en afløsningsafgift<br />

afløsningsafgift.<br />

Hovbønderne forventedes at stille med egne heste til at trække de<br />

tunge hjulplove. Høstning foregik med le eller sommetider med<br />

segl, da der gik mindre til spilde derved.<br />

Antallet af fæsteg<strong>å</strong>rde fæsteg<strong>å</strong>rde, der hørte til de to herreg<strong>å</strong>rde Estrupgaard<br />

og Sønderskov, varierede gennem tiden. I 1785, hvor de stadig<br />

havde deres bøndergods intakt, omfattede Estrups bøndergods<br />

100 g<strong>å</strong>rdmænd og 35 husmænd, medens der til Sønderskov hørte<br />

103 g<strong>å</strong>rdmænd g<strong>å</strong>rdmænd, 14 husmænd og 3 boelmænd boelmænd.<br />

I forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700‐tallet<br />

solgtes bøndergodset fra. P<strong>å</strong> Estrup i <strong>å</strong>rene 1794‐1802, p<strong>å</strong> Sønder‐<br />

skov 1786‐97.


Høstscene p<strong>å</strong> Chr. IV’s tid<br />

Udsnit d af f maleri l i Christian h IV’s ’<br />

audiensgemak p<strong>å</strong> Rosenborg Slot. P<strong>å</strong><br />

billedet ses øverst til venstre en karl<br />

med d le l over skulderen, k ld medens d<br />

manden til højre herfor er ved at høste<br />

med segl. Læg mærke til de højryggede<br />

agres karakteristiske buede form form,<br />

opst<strong>å</strong>et ved gentagen tilpløjning mod<br />

midten af marken med hjulploven.<br />

Den udstillede hjulplov<br />

fra Dansk Landbrugsmuseum<br />

stammer fra den berømte kunstner og<br />

landmandssøn Niels Hansen<br />

Jacobsens fødehjem i Vejen. Figuren<br />

bag ploven bærer en rekonstrueret<br />

bondedragt fra sidst i 1500‐<strong>å</strong>rene.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!