Udstillingen å Herregårdsliv
Udstillingen å Herregårdsliv
Udstillingen å Herregårdsliv
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Udstillingen</strong><br />
<strong>å</strong><br />
sal<br />
Herreg<strong>å</strong>rdsliv TArkæologi Trappe til 1. sal butik<br />
Herreg<strong>å</strong>rdenes beboere<br />
Adelsvældens tid<br />
Enevældens herremænd<br />
Rum To slægtsg<strong>å</strong>rde<br />
Tyende y<br />
Indretning<br />
Prydhaver<br />
Møblement Havekunst<br />
Vægudsmyk‐<br />
1<br />
Havehistorie<br />
ning Belysning Arkæologiske<br />
fund<br />
indkøb<br />
b<br />
b<br />
Herreg<strong>å</strong>rdsbygninger<br />
Arkitektur<br />
Bygningshistorie<br />
Arkæologiske fund<br />
Rum 1:<br />
•Introduktion<br />
•Landgilde<br />
•Samfundsorden<br />
•Privilegier og dyder<br />
•Trolddomsprocesser<br />
•Fæsteg<strong>å</strong>rde og hoveri<br />
Fæsteg<strong>å</strong>rde g og<br />
hovbønder<br />
Landgilde<br />
Privilegier<br />
Hekseprocesser<br />
Jagt og fiskeri<br />
Studehandel<br />
Mejeridrift<br />
Møller<br />
Maren Bølles<br />
i dkøb
Ustillingen Herreg<strong>å</strong>rdsliv ‐ introduktion<br />
I udstillingen Herreg<strong>å</strong>rdsliv, der er under opbygning, bliver en række<br />
udvalgte emner vedr. livet p<strong>å</strong> de to lokale herreg<strong>å</strong>rde Sønderskov og<br />
Estrup formidlet. <strong>Udstillingen</strong>s tidsramme er perioden ca. 1500 ‐ ca.<br />
1925.<br />
Museets herreg<strong>å</strong>rdssamling omfatter genstande, dokumenter og billeder<br />
indsamlet gennem <strong>å</strong>rene, ofte fra efterkommere til herreg<strong>å</strong>rdenes<br />
beboere. Endvidere omfatter samlingen arkæologiske og bygnings‐<br />
historiske genstande, g , hvoraf størsteparten p er fundet i forbindelse med<br />
restaureringen af Sønderskov i <strong>å</strong>rene 1986‐91. Der er indsamlet et stort<br />
skriftligt materiale vedr. de to herreg<strong>å</strong>rde, dels ved passiv indsamling<br />
dels ved m<strong>å</strong>lrettet research.<br />
I udstillingen g bliver udvalgte g genstande g fra samlingen g suppleret pp med<br />
rekonstruerede dragter og modeller.<br />
<strong>Udstillingen</strong> bliver sat op i dette rum samt i de fem sydvendte rum i<br />
herreg<strong>å</strong>rdens hovedfløj. <strong>Udstillingen</strong>s emner er ikke ud‐valgt efter<br />
kronologiske g kriterier, ogg rummene er i det store ogg hele uafhængige gg af<br />
hinanden. Det anbefales dog, at man begynder med dette rum og<br />
fortsætter ned ad stueetagens syd‐vendte rum.<br />
For hvert af de udvalgte emner i udstillingen vil der være en hovedtekst,<br />
der fortæller bredt om emnet. Hovedteksterne er genkendelige ved, at<br />
tekstpladerne har udstillingens logo i øvre venstre hjørne. Som logo<br />
fungerer billedet af kusken Switzer, der var kusk p<strong>å</strong> Sønderskov i<br />
begyndelsen af 1900‐tallet.<br />
Under hvert emne kan der være et eller flere delemner. Disse delemner<br />
bliver formidlet i tekster med mindre skriftstørrelse og er uden logo.
The Danish Atlas<br />
Skønt Estrupg<strong>å</strong>rd ikke kunne m<strong>å</strong>le sig med de helt store jyske godser var<br />
det i 1700‐tallet ikke s<strong>å</strong> ringe endda. Ifølge den udstillede bogv “Den<br />
danske Atlas” fra 1760’erne, var hovedg<strong>å</strong>rden p<strong>å</strong> ca. 28 tønder hartkorn ,<br />
bøndergodset p<strong>å</strong> p<strong>å</strong>259 tønder og tienderne p<strong>å</strong> 166 tønder, I alt 453<br />
tønder hartkorn<br />
Den udstillede bog stammer fra Lautruppernes tid p<strong>å</strong> Estrup (1751‐1926)<br />
og er doneret til museet af Karen Stafford .
Herreg<strong>å</strong>rdenes <strong>å</strong>d geografi fi<br />
P<strong>å</strong> dette kort over “Schads (Skast), Gjørding og Malt Herreder” ses herreg<strong>å</strong>rdene Sønderskov og<br />
Estrupgaards placeringi det sydvestlige Jylland. Herreg<strong>å</strong>rdenes bøndergods l<strong>å</strong> altovervejende i Malt<br />
Herred, men Estrup havde i det 17. <strong>å</strong>rhundrede strøgods vestp<strong>å</strong> helt ovre i Skast Herred. Nærmeste<br />
kb købstad dvar Ribe. ib Sd Sydvest ffor herreg<strong>å</strong>rdene h <strong>å</strong> d ses Foldingbro, ldi b udførselssted df l d ffor dden vigtige i i eksport k af f<br />
stude.<br />
Efter et kort tegnet 1762‐67 p<strong>å</strong> foranledning af herremanden p<strong>å</strong> Endrupholm, Thøger R. Teilmann. Det<br />
kgl. Bibliotek.
Fornem dame<br />
Rekonstruktion af en fornem dames dragt, syet som moden foreskrev<br />
det i begyndelsen af 1500‐tallet. 1500 tallet Dragten er syet af Jutta Rattenborg. Rattenborg<br />
Forskærerknive<br />
Fra herreg<strong>å</strong>rden Estrup , med h<strong>å</strong>ndtag af hjortehorn . Doneret til<br />
museet af Karsten og Benedikte Hald, Hald slægtninge til familien Lautrup ,<br />
der ejede Estrup 1751‐1925.<br />
Almuedragt<br />
Rekonstruktion af almuedragt fra 1600‐tallet syet af frivillige i<br />
Sønderskovs Dragtlaug.<br />
Kødøkse<br />
Fra herreg<strong>å</strong>rden Estrup , med h<strong>å</strong>ndtag af hjortehorn . Doneret til<br />
museet af Karsten og Benedikte Hald, slægtninge til familien Lautrup ,<br />
dder ejede jd Et Estrup 1751 1751‐1925.<br />
1925
Vennerne var værst<br />
Svenskekrigene 1657‐60 gik h<strong>å</strong>rdt ud over egnen. I et brev til kongens<br />
rentekammer klagede herremanden p<strong>å</strong> Estrup: ”Dette mit Goedtz haffr<br />
Pollacherne (vores polske hjælpetropper) Saa Røynerit, ... Saa det Aldrig<br />
Staar til at bedre”. Til højre j ses polakkernes p anfører general g Stephan p<br />
Czarniecki.<br />
I 1852 fandt man under laden til en af Estrups fæsteg<strong>å</strong>rde i Askov en stor<br />
sølvskat (til ve.) Skatten er sandsynligvis plyndringsgods nedgravet af en<br />
polsk (evt. svensk) soldat, der aldrig fik hentet skatten igen.
Jordebog<br />
g<br />
Efter de for Danmark s<strong>å</strong> uheldige svenskekrige 1657‐60 indsendte herremanden<br />
p<strong>å</strong> Estrup, Eggert Abildgaard, herreg<strong>å</strong>rdens jordebog (fortegnelse over land‐<br />
gilden) til kongens rentekammer. P<strong>å</strong> grund af krigen var godset hærget, og<br />
mange af g<strong>å</strong>rdene stod øde, men jordebogen giver et godt billede af, hvor meget<br />
herremanden p<strong>å</strong> Estrup under normale omstændigheder kunne indhøste fra sit<br />
bøndergods p<strong>å</strong> denne tid. Som det fremg<strong>å</strong>r af jordebogen blev størsteparten af<br />
landgilden betalt i naturalier.
Samfundsorden<br />
Renæssancens standssamfund blev forsvaret ved at<br />
hævde, det var instiftet af en højere magt. Billedet,<br />
der hænger over døren, er en affotografering af en<br />
farvelagt tegning i Viborgbispen Frans Rosenbaums<br />
stambog*.<br />
Her giver Gud den adelige herremand et sværd som<br />
symbol p<strong>å</strong> hans funktion som kriger kriger, medens bonden<br />
som repræsentant for de arbejdende stænder f<strong>å</strong>r en<br />
plejl. Den gestlige til venstre for bonden f<strong>å</strong>r som<br />
ansvarlig g for folkets religiøse gø opdragelse p g en bog. g<br />
Kongen, der er samfundets øverste leder, f<strong>å</strong>r et<br />
scepter og en krone.<br />
Foto fra Det kgl. Bibliotek.<br />
*En slags poesibog, som adelige og gejstlige førte med<br />
sig p<strong>å</strong> sin dannelsesrejse for at lade venner og<br />
berømte personer skrive og tegne i den.
Privilegier og dyder<br />
Renæssancens adelige herremænd var udstyret med en række<br />
privilegier, der adskilte dem fra andre grupper i samfundet. De<br />
betalte hverken tiende eller skat, havde eneret til de høje<br />
embeder ved hoffet, rigsr<strong>å</strong>ds‐ g ogg lensmandsposterne p samt<br />
dommerposterne ved landstingene. Adelens jordejendom kunne<br />
ikke overtages af medlemmer af andre samfundsklasser og i<br />
vigtige sager som drabs‐ ogæressagerkunnedealenedømmes<br />
ved Kongens g Retterting. g<br />
Som modydelse var de kun forpligtet til at yde samfundet én<br />
tjeneste, at stille et antal pansrede ryttere til landets forsvar<br />
svarende til størrelsen af den enkeltes gods. Modydelsen fik i takt<br />
med skydev<strong>å</strong>bnenes udvikling og brug af professionelle<br />
lejetropper mindre og mindre betydning rent militært, men<br />
adelen holdt h<strong>å</strong>rdnakket fast ved sin privilegierede<br />
samfundsstilling.<br />
Den forsvarede sin stilling med, at den i kraft af sin byrd og<br />
sin dannelse var i besiddelse af dyder, der gjorde den særlig egnet<br />
til at styre landet. Fra antikkens moralfilosofi havde den kristne<br />
kirke adopteret idéen om de fi re kardinaldyder Styrke, Klogskab,<br />
M<strong>å</strong>dehold og Retfærdighed, hvortil den tilføjede Tro, H<strong>å</strong>b og<br />
Kærlighed. Disse dyder bliver ofte fremhævet i adelens skrifter og<br />
g<strong>å</strong>rigenogigenidenkunst,adelenbekostede.Dadengamleadel<br />
under enevælden blev skubbet til side, tog den nye tids<br />
borgerlige herremænd denne tradition til sig.
Dydefi gur<br />
Figuren til venstre er en s<strong>å</strong>kaldt dydeherme, og damen i<br />
den antikinspirerede dragt er med al sikkerhed en personifi‐<br />
kation af en af de syv kardinaldyder. Hendes attribut,<br />
hvorp<strong>å</strong> man normalt kan identificere en dydefigur, er<br />
desværre knækket af. Det kan have drejet sig om et kors, i<br />
hvilket tilfælde det drejer sig om Troen, eller grebet af en<br />
vægt vægt, i s<strong>å</strong> tilfælde drejer det sig om Retfærdigheden.<br />
Retfærdigheden<br />
Figuren blev fundet p<strong>å</strong> Sønderskov i 1960’erne i en stak<br />
brædder, der stod til at blive brændt. Hvor figuren<br />
oprindelig har siddet, er ukendt, men den kan have siddet<br />
p<strong>å</strong> et skab ligesom det i midten p<strong>å</strong> 1600‐talsmaleriet for<br />
oven.
M<strong>å</strong>d M<strong>å</strong>deholdet h ld t<br />
Denne dydefigur p<strong>å</strong> herskabspulpituret fra Folding<br />
Kirke forestiller M<strong>å</strong>dehold, en af de syv kardinal‐<br />
dyder. Figuren er fra ca. 1625 og sandsynligvis<br />
bekostet af herremanden p<strong>å</strong> Sønderskov, Thomas<br />
Juel.<br />
Dydehermer fra ca. 1632<br />
Disse dydefigurer i Vejen Kirke blev<br />
bekostet af herremanden p<strong>å</strong> Skodborghus,<br />
Manderup Abildgaard Abildgaard. Fra venstre ses Klogskab Klogskab,<br />
Retfærdighed (med afknækket vægt) samt Tro (2 x).
Portræt af Christian IV og dronning Anna Cathrine<br />
Christian IV satte et ordentlig skub i trolddomsprocesserne ved at i 1617 udstede<br />
“Forordning g om Troldfolk og g deres Medvidere”. I <strong>å</strong>rene efter forordningens g<br />
udstedelse kulminerede trolddomsprocesserne i Jylland. Portrættet ovenfor af<br />
Christian IV og hans dronning er fra ca. 1611. Efter et maleri p<strong>å</strong> Rosenborg Slot.<br />
Trolddomsprocesser<br />
Traditionen p<strong>å</strong>bød, at herremanden stillede op for sine underordnede og tog dem<br />
i forsvar. Samtidig havde herremanden ansvar for lov og orden p<strong>å</strong> sit gods. De<br />
forskelligartede forventninger kunne stille herremandens lojalitet p<strong>å</strong> h<strong>å</strong>rd prøve.<br />
I 1617 udstedte d d Christian Ch i i IV “F “Forordning d i om TTroldfolk ldf lkog dderes Medvidere”. Mdid ”<br />
Herved blev det p<strong>å</strong>lagt alle øvrighedspersoner inklusive “ridderskabet”<br />
(adelsmændene) at forfølge troldfolk, s<strong>å</strong>fremt de ikke selv ville straffes som<br />
medvidere. Tre <strong>å</strong>r efter blev to underordnede til herremanden p<strong>å</strong> Sønderskov og<br />
Et Estrup angivet i tf for trolddom. t ldd<br />
Herremanden, Thomas Juel, valgte at lade de to angivne, Karen Anderskone fra<br />
Vittrup og kogekonen Kirsten Jørgens fra Estrup By, arrestere og tiltale.<br />
Jyske Lov bød en trolddomsanklaget at værge sig med nævn. Det betød, at den<br />
anklagede kl d skulle k ll fi finde d mindst i d t12 12 og helst hlt24 24 uberygtede b t d mænd, d der d ville ill sværge<br />
vedkommende fri for trolddom. Det form<strong>å</strong>ede de to kvinder ikke.<br />
Thomas Juel spurgte da Karen, om hun i de godtfolks nærvær ville “spytte ad den<br />
onde <strong>å</strong>nd”, men det nægtede hun. Hun har formodentlig anset sagen tabt p<strong>å</strong><br />
fforh<strong>å</strong>nd. h<strong>å</strong> d Eller Ell ffrygtede t d hhun selv l mørkets økt magter t s<strong>å</strong> <strong>å</strong> meget, t at t hhun ikk ikke tturde? d ?<br />
S<strong>å</strong>vel Malt Herredsting som de adelige dommere i Viborg dømte kvinderne til<br />
døden p<strong>å</strong> b<strong>å</strong>let.
”De Jutische Lowboog”<br />
I 1416 6 blev be en e trolddomsparagraf t o ddo spa ag a indført døti<br />
Jyske Lov. Paragraffen bød enTrolddoms‐<br />
anklaget at værge sig med nævn. Jyske Lov<br />
var gældende g i Jylland y og g pp<strong>å</strong> Fyn, y indtil den<br />
i 1683 blev afløst af Danske Lov. I hertug‐<br />
dømmet Slesvig beholdt den sin status<br />
indtil <strong>å</strong>r 1900, hvorfor det udstillede<br />
pergamentindbundne eksemplar af ”Das<br />
Jütische Lowbuch” fra 1717 er skrevet p<strong>å</strong><br />
tysk.<br />
P<strong>å</strong> omslaget er titlen dog med h<strong>å</strong>ndskrift<br />
stavet ”De Jutische Lowboog”.<br />
Bogen stammer fra herreg<strong>å</strong>rden Estrup.<br />
Bøn mod trolddom<br />
Den sidste henrettelse i Danmark for<br />
trolddom fandt sted i 1693, men troen p<strong>å</strong>,<br />
at mennesker ved hjælp af trolddom<br />
kunne skade sine medmennesker, , var<br />
fortsat udbredt. Den udstillede bønnebog<br />
fra <strong>å</strong>r 1700 af sogne‐præsten i Sandager<br />
(Fyn), Hans Jacob Hvalsøe, indeholder<br />
s<strong>å</strong>ledes en “Bøn imod trolddom”.<br />
Bogen stammer fra g<strong>å</strong>rden Mosegaard syd<br />
for Estrup. Mosegaard blev i slutningen af<br />
1700‐tallet bygget p<strong>å</strong> en udstykket parcel<br />
af Estrups jorder af Eskild Hansen. Han var<br />
søn af en fæstebonde til Sønderskov.
Retsmøde i landstinget<br />
Kogekonen p<strong>å</strong> Estrup Kirsten Jørgens og hendes medsøster<br />
Karen Anderskone blev i 1620 dømt for trolddom ved Malt<br />
Herredsting. Loven bød dog, at ingen m<strong>å</strong>tte henrettes for<br />
trolddom trolddom, før dommen var blevet stedfæstet af de adelige<br />
dommere ved landstinget i Viborg. Det udstillede billede af<br />
retsmødet ved et landsting stammer fra værket Glossarium<br />
Juridico‐Danicum fra 1641. Efter original g pp<strong>å</strong> Det Kongelige g g<br />
Bibliotek.
Fæsteg<strong>å</strong>rde og hovbønder<br />
Jorden var herreg<strong>å</strong>rdenes økonomiske grundlag. Før landbo‐<br />
reformernes tid skelnede man mellem bøndergodset og<br />
hovedg<strong>å</strong>rdsjorden ‐ den jord der hørte til selve herreg<strong>å</strong>rden og<br />
som l<strong>å</strong> i umiddelbar tilslutning til herreg<strong>å</strong>rden herreg<strong>å</strong>rden. Bøndergodset<br />
omfattede et antal g<strong>å</strong>rde, der blev lejet ud, fæstet, mod visse<br />
modydelser. Fæstebonden skulle først betale en indfæstnings‐<br />
afgift, og derefter en <strong>å</strong>rlig afgift ‐ landgilde ‐ i naturalier eller i rede<br />
penge penge.<br />
Fæsteg<strong>å</strong>rde, der l<strong>å</strong> tæt p<strong>å</strong> hovedg<strong>å</strong>rden, skulle derudover stille<br />
arbejds‐kraft til dyrkningen af hovedg<strong>å</strong>rdsjorden, s<strong>å</strong>kaldt hoveri.<br />
Fæstebønder, der boede for langt væk til, at det kunne svare sig at<br />
bruge dem til hoveri hoveri, betalte en afløsningsafgift<br />
afløsningsafgift.<br />
Hovbønderne forventedes at stille med egne heste til at trække de<br />
tunge hjulplove. Høstning foregik med le eller sommetider med<br />
segl, da der gik mindre til spilde derved.<br />
Antallet af fæsteg<strong>å</strong>rde fæsteg<strong>å</strong>rde, der hørte til de to herreg<strong>å</strong>rde Estrupgaard<br />
og Sønderskov, varierede gennem tiden. I 1785, hvor de stadig<br />
havde deres bøndergods intakt, omfattede Estrups bøndergods<br />
100 g<strong>å</strong>rdmænd og 35 husmænd, medens der til Sønderskov hørte<br />
103 g<strong>å</strong>rdmænd g<strong>å</strong>rdmænd, 14 husmænd og 3 boelmænd boelmænd.<br />
I forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700‐tallet<br />
solgtes bøndergodset fra. P<strong>å</strong> Estrup i <strong>å</strong>rene 1794‐1802, p<strong>å</strong> Sønder‐<br />
skov 1786‐97.
Høstscene p<strong>å</strong> Chr. IV’s tid<br />
Udsnit d af f maleri l i Christian h IV’s ’<br />
audiensgemak p<strong>å</strong> Rosenborg Slot. P<strong>å</strong><br />
billedet ses øverst til venstre en karl<br />
med d le l over skulderen, k ld medens d<br />
manden til højre herfor er ved at høste<br />
med segl. Læg mærke til de højryggede<br />
agres karakteristiske buede form form,<br />
opst<strong>å</strong>et ved gentagen tilpløjning mod<br />
midten af marken med hjulploven.<br />
Den udstillede hjulplov<br />
fra Dansk Landbrugsmuseum<br />
stammer fra den berømte kunstner og<br />
landmandssøn Niels Hansen<br />
Jacobsens fødehjem i Vejen. Figuren<br />
bag ploven bærer en rekonstrueret<br />
bondedragt fra sidst i 1500‐<strong>å</strong>rene.