Udstillingen å Herregårdsliv

sonderskov.dk

Udstillingen å Herregårdsliv

Udstillingen

å

sal

Herregårdsliv TArkæologi Trappe til 1. sal butik

Herregårdenes beboere

Adelsvældens tid

Enevældens herremænd

Rum To slægtsgårde

Tyende y

Indretning

Prydhaver

Møblement Havekunst

Vægudsmyk‐

1

Havehistorie

ning Belysning Arkæologiske

fund

indkøb

b

b

Herregårdsbygninger

Arkitektur

Bygningshistorie

Arkæologiske fund

Rum 1:

•Introduktion

•Landgilde

•Samfundsorden

•Privilegier og dyder

•Trolddomsprocesser

•Fæstegårde og hoveri

Fæstegårde g og

hovbønder

Landgilde

Privilegier

Hekseprocesser

Jagt og fiskeri

Studehandel

Mejeridrift

Møller

Maren Bølles

i dkøb


Ustillingen Herregårdsliv ‐ introduktion

I udstillingen Herregårdsliv, der er under opbygning, bliver en række

udvalgte emner vedr. livet på de to lokale herregårde Sønderskov og

Estrup formidlet. Udstillingens tidsramme er perioden ca. 1500 ‐ ca.

1925.

Museets herregårdssamling omfatter genstande, dokumenter og billeder

indsamlet gennem årene, ofte fra efterkommere til herregårdenes

beboere. Endvidere omfatter samlingen arkæologiske og bygnings‐

historiske genstande, g , hvoraf størsteparten p er fundet i forbindelse med

restaureringen af Sønderskov i årene 1986‐91. Der er indsamlet et stort

skriftligt materiale vedr. de to herregårde, dels ved passiv indsamling

dels ved målrettet research.

I udstillingen g bliver udvalgte g genstande g fra samlingen g suppleret pp med

rekonstruerede dragter og modeller.

Udstillingen bliver sat op i dette rum samt i de fem sydvendte rum i

herregårdens hovedfløj. Udstillingens emner er ikke ud‐valgt efter

kronologiske g kriterier, ogg rummene er i det store ogg hele uafhængige gg af

hinanden. Det anbefales dog, at man begynder med dette rum og

fortsætter ned ad stueetagens syd‐vendte rum.

For hvert af de udvalgte emner i udstillingen vil der være en hovedtekst,

der fortæller bredt om emnet. Hovedteksterne er genkendelige ved, at

tekstpladerne har udstillingens logo i øvre venstre hjørne. Som logo

fungerer billedet af kusken Switzer, der var kusk på Sønderskov i

begyndelsen af 1900‐tallet.

Under hvert emne kan der være et eller flere delemner. Disse delemner

bliver formidlet i tekster med mindre skriftstørrelse og er uden logo.


The Danish Atlas

Skønt Estrupgård ikke kunne måle sig med de helt store jyske godser var

det i 1700‐tallet ikke så ringe endda. Ifølge den udstillede bogv “Den

danske Atlas” fra 1760’erne, var hovedgården på ca. 28 tønder hartkorn ,

bøndergodset på på259 tønder og tienderne på 166 tønder, I alt 453

tønder hartkorn

Den udstillede bog stammer fra Lautruppernes tid på Estrup (1751‐1926)

og er doneret til museet af Karen Stafford .


Herregårdenes åd geografi fi

På dette kort over “Schads (Skast), Gjørding og Malt Herreder” ses herregårdene Sønderskov og

Estrupgaards placeringi det sydvestlige Jylland. Herregårdenes bøndergods lå altovervejende i Malt

Herred, men Estrup havde i det 17. århundrede strøgods vestpå helt ovre i Skast Herred. Nærmeste

kb købstad dvar Ribe. ib Sd Sydvest ffor herregårdene h å d ses Foldingbro, ldi b udførselssted df l d ffor dden vigtige i i eksport k af f

stude.

Efter et kort tegnet 1762‐67 på foranledning af herremanden på Endrupholm, Thøger R. Teilmann. Det

kgl. Bibliotek.


Fornem dame

Rekonstruktion af en fornem dames dragt, syet som moden foreskrev

det i begyndelsen af 1500‐tallet. 1500 tallet Dragten er syet af Jutta Rattenborg. Rattenborg

Forskærerknive

Fra herregården Estrup , med håndtag af hjortehorn . Doneret til

museet af Karsten og Benedikte Hald, Hald slægtninge til familien Lautrup ,

der ejede Estrup 1751‐1925.

Almuedragt

Rekonstruktion af almuedragt fra 1600‐tallet syet af frivillige i

Sønderskovs Dragtlaug.

Kødøkse

Fra herregården Estrup , med håndtag af hjortehorn . Doneret til

museet af Karsten og Benedikte Hald, slægtninge til familien Lautrup ,

dder ejede jd Et Estrup 1751 1751‐1925.

1925


Vennerne var værst

Svenskekrigene 1657‐60 gik hårdt ud over egnen. I et brev til kongens

rentekammer klagede herremanden på Estrup: ”Dette mit Goedtz haffr

Pollacherne (vores polske hjælpetropper) Saa Røynerit, ... Saa det Aldrig

Staar til at bedre”. Til højre j ses polakkernes p anfører general g Stephan p

Czarniecki.

I 1852 fandt man under laden til en af Estrups fæstegårde i Askov en stor

sølvskat (til ve.) Skatten er sandsynligvis plyndringsgods nedgravet af en

polsk (evt. svensk) soldat, der aldrig fik hentet skatten igen.


Jordebog

g

Efter de for Danmark så uheldige svenskekrige 1657‐60 indsendte herremanden

på Estrup, Eggert Abildgaard, herregårdens jordebog (fortegnelse over land‐

gilden) til kongens rentekammer. På grund af krigen var godset hærget, og

mange af gårdene stod øde, men jordebogen giver et godt billede af, hvor meget

herremanden på Estrup under normale omstændigheder kunne indhøste fra sit

bøndergods på denne tid. Som det fremgår af jordebogen blev størsteparten af

landgilden betalt i naturalier.


Samfundsorden

Renæssancens standssamfund blev forsvaret ved at

hævde, det var instiftet af en højere magt. Billedet,

der hænger over døren, er en affotografering af en

farvelagt tegning i Viborgbispen Frans Rosenbaums

stambog*.

Her giver Gud den adelige herremand et sværd som

symbol på hans funktion som kriger kriger, medens bonden

som repræsentant for de arbejdende stænder får en

plejl. Den gestlige til venstre for bonden får som

ansvarlig g for folkets religiøse gø opdragelse p g en bog. g

Kongen, der er samfundets øverste leder, får et

scepter og en krone.

Foto fra Det kgl. Bibliotek.

*En slags poesibog, som adelige og gejstlige førte med

sig på sin dannelsesrejse for at lade venner og

berømte personer skrive og tegne i den.


Privilegier og dyder

Renæssancens adelige herremænd var udstyret med en række

privilegier, der adskilte dem fra andre grupper i samfundet. De

betalte hverken tiende eller skat, havde eneret til de høje

embeder ved hoffet, rigsråds‐ g ogg lensmandsposterne p samt

dommerposterne ved landstingene. Adelens jordejendom kunne

ikke overtages af medlemmer af andre samfundsklasser og i

vigtige sager som drabs‐ ogæressagerkunnedealenedømmes

ved Kongens g Retterting. g

Som modydelse var de kun forpligtet til at yde samfundet én

tjeneste, at stille et antal pansrede ryttere til landets forsvar

svarende til størrelsen af den enkeltes gods. Modydelsen fik i takt

med skydevåbnenes udvikling og brug af professionelle

lejetropper mindre og mindre betydning rent militært, men

adelen holdt hårdnakket fast ved sin privilegierede

samfundsstilling.

Den forsvarede sin stilling med, at den i kraft af sin byrd og

sin dannelse var i besiddelse af dyder, der gjorde den særlig egnet

til at styre landet. Fra antikkens moralfilosofi havde den kristne

kirke adopteret idéen om de fi re kardinaldyder Styrke, Klogskab,

Mådehold og Retfærdighed, hvortil den tilføjede Tro, Håb og

Kærlighed. Disse dyder bliver ofte fremhævet i adelens skrifter og

gårigenogigenidenkunst,adelenbekostede.Dadengamleadel

under enevælden blev skubbet til side, tog den nye tids

borgerlige herremænd denne tradition til sig.


Dydefi gur

Figuren til venstre er en såkaldt dydeherme, og damen i

den antikinspirerede dragt er med al sikkerhed en personifi‐

kation af en af de syv kardinaldyder. Hendes attribut,

hvorpå man normalt kan identificere en dydefigur, er

desværre knækket af. Det kan have drejet sig om et kors, i

hvilket tilfælde det drejer sig om Troen, eller grebet af en

vægt vægt, i så tilfælde drejer det sig om Retfærdigheden.

Retfærdigheden

Figuren blev fundet på Sønderskov i 1960’erne i en stak

brædder, der stod til at blive brændt. Hvor figuren

oprindelig har siddet, er ukendt, men den kan have siddet

på et skab ligesom det i midten på 1600‐talsmaleriet for

oven.


Måd Mådeholdet h ld t

Denne dydefigur på herskabspulpituret fra Folding

Kirke forestiller Mådehold, en af de syv kardinal‐

dyder. Figuren er fra ca. 1625 og sandsynligvis

bekostet af herremanden på Sønderskov, Thomas

Juel.

Dydehermer fra ca. 1632

Disse dydefigurer i Vejen Kirke blev

bekostet af herremanden på Skodborghus,

Manderup Abildgaard Abildgaard. Fra venstre ses Klogskab Klogskab,

Retfærdighed (med afknækket vægt) samt Tro (2 x).


Portræt af Christian IV og dronning Anna Cathrine

Christian IV satte et ordentlig skub i trolddomsprocesserne ved at i 1617 udstede

“Forordning g om Troldfolk og g deres Medvidere”. I årene efter forordningens g

udstedelse kulminerede trolddomsprocesserne i Jylland. Portrættet ovenfor af

Christian IV og hans dronning er fra ca. 1611. Efter et maleri på Rosenborg Slot.

Trolddomsprocesser

Traditionen påbød, at herremanden stillede op for sine underordnede og tog dem

i forsvar. Samtidig havde herremanden ansvar for lov og orden på sit gods. De

forskelligartede forventninger kunne stille herremandens lojalitet på hård prøve.

I 1617 udstedte d d Christian Ch i i IV “F “Forordning d i om TTroldfolk ldf lkog dderes Medvidere”. Mdid ”

Herved blev det pålagt alle øvrighedspersoner inklusive “ridderskabet”

(adelsmændene) at forfølge troldfolk, såfremt de ikke selv ville straffes som

medvidere. Tre år efter blev to underordnede til herremanden på Sønderskov og

Et Estrup angivet i tf for trolddom. t ldd

Herremanden, Thomas Juel, valgte at lade de to angivne, Karen Anderskone fra

Vittrup og kogekonen Kirsten Jørgens fra Estrup By, arrestere og tiltale.

Jyske Lov bød en trolddomsanklaget at værge sig med nævn. Det betød, at den

anklagede kl d skulle k ll fi finde d mindst i d t12 12 og helst hlt24 24 uberygtede b t d mænd, d der d ville ill sværge

vedkommende fri for trolddom. Det formåede de to kvinder ikke.

Thomas Juel spurgte da Karen, om hun i de godtfolks nærvær ville “spytte ad den

onde ånd”, men det nægtede hun. Hun har formodentlig anset sagen tabt på

fforhånd. hå d Eller Ell ffrygtede t d hhun selv l mørkets økt magter t så å meget, t at t hhun ikk ikke tturde? d ?

Såvel Malt Herredsting som de adelige dommere i Viborg dømte kvinderne til

døden på bålet.


”De Jutische Lowboog”

I 1416 6 blev be en e trolddomsparagraf t o ddo spa ag a indført døti

Jyske Lov. Paragraffen bød enTrolddoms‐

anklaget at værge sig med nævn. Jyske Lov

var gældende g i Jylland y og g ppå Fyn, y indtil den

i 1683 blev afløst af Danske Lov. I hertug‐

dømmet Slesvig beholdt den sin status

indtil år 1900, hvorfor det udstillede

pergamentindbundne eksemplar af ”Das

Jütische Lowbuch” fra 1717 er skrevet på

tysk.

På omslaget er titlen dog med håndskrift

stavet ”De Jutische Lowboog”.

Bogen stammer fra herregården Estrup.

Bøn mod trolddom

Den sidste henrettelse i Danmark for

trolddom fandt sted i 1693, men troen på,

at mennesker ved hjælp af trolddom

kunne skade sine medmennesker, , var

fortsat udbredt. Den udstillede bønnebog

fra år 1700 af sogne‐præsten i Sandager

(Fyn), Hans Jacob Hvalsøe, indeholder

således en “Bøn imod trolddom”.

Bogen stammer fra gården Mosegaard syd

for Estrup. Mosegaard blev i slutningen af

1700‐tallet bygget på en udstykket parcel

af Estrups jorder af Eskild Hansen. Han var

søn af en fæstebonde til Sønderskov.


Retsmøde i landstinget

Kogekonen på Estrup Kirsten Jørgens og hendes medsøster

Karen Anderskone blev i 1620 dømt for trolddom ved Malt

Herredsting. Loven bød dog, at ingen måtte henrettes for

trolddom trolddom, før dommen var blevet stedfæstet af de adelige

dommere ved landstinget i Viborg. Det udstillede billede af

retsmødet ved et landsting stammer fra værket Glossarium

Juridico‐Danicum fra 1641. Efter original g ppå Det Kongelige g g

Bibliotek.


Fæstegårde og hovbønder

Jorden var herregårdenes økonomiske grundlag. Før landbo‐

reformernes tid skelnede man mellem bøndergodset og

hovedgårdsjorden ‐ den jord der hørte til selve herregården og

som lå i umiddelbar tilslutning til herregården herregården. Bøndergodset

omfattede et antal gårde, der blev lejet ud, fæstet, mod visse

modydelser. Fæstebonden skulle først betale en indfæstnings‐

afgift, og derefter en årlig afgift ‐ landgilde ‐ i naturalier eller i rede

penge penge.

Fæstegårde, der lå tæt på hovedgården, skulle derudover stille

arbejds‐kraft til dyrkningen af hovedgårdsjorden, såkaldt hoveri.

Fæstebønder, der boede for langt væk til, at det kunne svare sig at

bruge dem til hoveri hoveri, betalte en afløsningsafgift

afløsningsafgift.

Hovbønderne forventedes at stille med egne heste til at trække de

tunge hjulplove. Høstning foregik med le eller sommetider med

segl, da der gik mindre til spilde derved.

Antallet af fæstegårde fæstegårde, der hørte til de to herregårde Estrupgaard

og Sønderskov, varierede gennem tiden. I 1785, hvor de stadig

havde deres bøndergods intakt, omfattede Estrups bøndergods

100 gårdmænd og 35 husmænd, medens der til Sønderskov hørte

103 gårdmænd gårdmænd, 14 husmænd og 3 boelmænd boelmænd.

I forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700‐tallet

solgtes bøndergodset fra. På Estrup i årene 1794‐1802, på Sønder‐

skov 1786‐97.


Høstscene på Chr. IV’s tid

Udsnit d af f maleri l i Christian h IV’s ’

audiensgemak på Rosenborg Slot. På

billedet ses øverst til venstre en karl

med d le l over skulderen, k ld medens d

manden til højre herfor er ved at høste

med segl. Læg mærke til de højryggede

agres karakteristiske buede form form,

opstået ved gentagen tilpløjning mod

midten af marken med hjulploven.

Den udstillede hjulplov

fra Dansk Landbrugsmuseum

stammer fra den berømte kunstner og

landmandssøn Niels Hansen

Jacobsens fødehjem i Vejen. Figuren

bag ploven bærer en rekonstrueret

bondedragt fra sidst i 1500‐årene.

More magazines by this user
Similar magazines