Grundlagstekster Mappe B1 - Gaderummet

TEKBTER I EN IIRITIBK PSYKOLOGI
FORAR 1987 - JANUAR 1990
N0GLE POR TUDDELING:
El- : FAGKRITIK/OPGAVER V
KOLLEKTIVE FORFORMER INCL. UDKAST / FORUM KP 1 FORAR 87 D1- : FAGPOLITIK (fag/rbd. pæd, Studenterhuset, Psykolog
KOL!XKTIVE FORF. - KORT REF/ INFPUT FORAR 87 Foreningen, Socialistisk Forum, Kritisk Psykologisk
OM ET BEDRE LIV 7. KRIPSY SEMINAR / REF SEM NOV 87
Forum, div org.
SPIRI-MARX / ART DEC 87 1981 1985
TEORI-PRAKCIS, BERETNING FRA FULDA / FORUM KP NR 2 FEB 88 POBHIBTORIE: PRAXBISHIBTORIE POR RADGIVNING/TERAPI:
AT SVAR3 IGEN HED UDVIKLING / ART. DTURSLAND MARTS 88
KRITISK PSYKOiOGISK FORUM - POLITISK! / ART. MAJ 88 BI-01:KRIPSY-ARTIKLER 4
1984
INTROOPIAG TIL SEMINAR / JAN 89 AT BESTEM-
PERSONLIGHEDEN SOM PROBLEM / OPG. MAJ 91 Al: ME SIG SAM- A2: ,":E,'"- : REGNBUESKRIFTER 4
m
EIENNESKET I DAG / INTROOPMG 11.KRIPSY SEM SEP 91
STARTER
SOCIALISTISK FORUM - OM FAGLIG OVERBYGNING / OPIUPG NOV 89
FAMILIESOC.ANALYSE OG BIOiOGISKE UDVIKLINGSFORHOLE / NOV 89 : INTERNE FAGLIGE NOTER*
INOLECIIING TIL PROBLRIER OG PROBLEMBESTEMHELSE / OPUGSM JAN 93
PROBLTMER OG PROBLEMBESTEEMELSE / OPLÆG SEM JAN 90 F1- : EKTERNE SKRIFTER

PROBLEXER OG PROBLEMBESTEMMELSE.
- om misforhold der har betydning
for et alment arbejde med problemer.
Et bidrag ti: indkredsningen af det
aktuelles livsnerve, samt til udvik-
lingen af nye vejc ti: fremms af
selvsamfundsmæcsigg~r'lsen.
**k.
Udgangspunket skal tages i eksistensen af de misforhold -
arten og mængden endnu usayt - der tilstadighed er mel le^:
aktuelle problemer og betingelserne for deres praktisk;
losninger. Arbejdet hermed vil vise, a: misforhold ikke
bare er en specifik eoenskab ved bestemte problemer, men at
d*: udgor en w dimension i problemer under de nuværende
samfundsmæssig^ betingelser. I forlangelse herzf skil de:
begrundes at begrebet oin "problembestemmels~" muligg~r et
historisk adækvat arbejde hermed.
Eit FORSVUNDEN GENSTAND !
Generelt er der ikke megen focus pi misforhold i sig sel~r.
Og en enkel forklaring synes nzrliggende: at i den grad mart
sdger at over~inde misforhold, s5 forsvinder de til fcrde?
for mere eller mindre veldefinerede problemer. Herudfra er
misforhold sA at se som en sarlig art problemer, evt en
specifik konflikttyps. Denne b&stemmelse sandsynliggprer
endvidere af, at det kun synes muligt at finde tendensez.
der understotter den. Men som det er bemzrket, sh sige:
udbredelsen af et fænomen ikk? i sig sel~ noget on dztc
almenhed; og desuden -;il d&t "nye jo ikke straks (optrzdi)
som en massebevzgklse" (F.Haug 91,s.25). Desuden ïiser det
sig ogsi, at de tendenser, der kar! findes, bid? er
modsatrettede og cirkulær?.
F0RSTE FORSVINDING!
Den fØrste tendens findes indenfor det -;idenskabst6oretisk&
omrids, hvor en videnskabsproces kan ses at udvikle sig
gennem overrindelse af "anomalier". Et udbredt standpunkt
er, at anomalien kun er e: "symptom p5, at der foreligger
et videnskabeligt problely:. Problep.et er ikke, at vi mader
et unormalt fenom?n, men hvorledes vi kan forklare denns
anormalitet" (U.Juul Jensen 73,s.X og 9E). Dette modsvares
ogsd af, at aidenskabspraksis nok tager sit udgangspunkt
eksistensen af symptomer, e gAr bag disse, :il de
grundforhold, der betinger dem - e: standpunkt soc bland:
andet psykoanalysen har markedsfdrt loed stor styrke.
ANDEN FORSVINDIRG!
En anden tendens findes pA den politiske arena. Oy i den
udstrækning, at der her bevidst arbejdes med misforhold, er.
det typisk ud fra begreber om uligheder og/eller
urimeligheder.
i

Det kan være gennem en konsensus-tankegang: at vel er der
uligheder og urimeligheder i det sociale liv, men kun i
fællesskab kan vi arbejde pA at overvinde dem; vi skal
trods alt alle være her. I den socialreformistiske variant
omhandler det, at vi "alle er i samme bad" - som ofis det
samfundsmæssige liv kan reduceres til en sejlads indenfor
den af kaptajnei, afstukne kurs. Andre taler igen oia "er,
tredje vej, hen over midten", dvs en vej hvor arbejde ou
kapital arbejder sammen i skbndrægtig fordragelighed. Men
man mi spbrge disse "radikale" kræfter, om de helt og
aldeles har glemt at se sig om - for det er d&t, der
allerede gbres, og de sociale forskelligheder tenderer
ingen formindskelse. Tværtimod! Dette ligger ogsa i selve
"sam"-arbejdet mellem arbejde og kapital, at det kun kan
finde sted gennem en berigelse af enkelte p3 andres
bekostning - ellers kan kapitalen ikke fungere som kapital
ved at være sit eget formal og moti~.
Overfor konsensus-tankegangen star en konflikt-teoretisk
indfaldsvinkel. Selve grundlaget for den eksisterende orden
anskues til at være byggende pa ulighed og urimeligheder,
hvis fortsatte reproduktion begrunder sig pa eksistensen af
"de andre" - de naturlige fjender, overlbberne, forrræderne
eller dem med den falske bevidsthea - SA uden eksistensen
af disse ingen problemer, men hermed heller ingen
misforhold! Det er heller ikke nogen egentlig IbSning at
eliminere den ene side i en modsigelsr, idet den anden da
falder væk, trækkes eventuelt med ud i aktiv glemsel.
Resultatet heraf mht misforhold mellem problemer og
betingelserne for deres lbsninger er saledes det samme som
for konsensus-tankegangen.
EN MELLEMREGNING.
De indtil nu beskrevne tendenser indenfor videnskaben og
politikkens omrade, der som fælles har, at misforbold SOIT
selvstændig genstand generelt tenderer at forsvinde ud af
den problemlbsende praksis, kan endvidere ses SOII! værende
modsatrettet pA det omrade, hvorudfra de bade udgar og i
sidste instans vender tilbage: neiiiliq del, fænoinenale
hverdaq eller dagligdags:,. I .;idenskabens d seges
bag om, ned under det givne, mens politikken sgger hen
eller op over selvsamme.
Bemærkelsesværdigt er endvidere det forhold, at de ud over
at være modsatrettede tendenser for praksis-bevægelse, ogsa
w hinanden i forhold til $.e sair.fïndsmæssige bsting~lser~
som de begge sbger at
konstruerer de en - i
fnrklarn oller forst:.
det mindste begrebslig
SxrJs;
- tom
dimension i det sociale hverdagsli.;. Dette kunne pege p d 7
endnu ubsgreb;; virke1igteGifurt1-'" VLU:
TREDJE OG ENDELIGE FORSVINDING.
I den udstrækning de to tendenser af egen kraft - dus af
immanente grunde - sbger at favne den helhed, som de indtil
da kun begrænset har kunnet gribe fat i, da viser det sig,
at de begge, men pA hver deres made, faktisk bliver deres
egen anomali respektiv forskel.

I tilfældet videnskaber, vil anomalien son e: generel:
forhold kun kunne indfanges ved overgangen til en
anergistruktur ogleller et informationssystem.
Kybernetikken som videnskabsretning er et bud herpi. klt,
savel natur- som samfundshistorien, ses som bestaende af
komplekse og mere eller mindre silvregulerende og dynamiske
systemer, hvor netop forskellen elementer imellem er det
afgØrende: information er netop den forskel, der g0r en
forskel. Men hermed forsvinder ogsi det for videnskaben
drivende - anomalierne - idet disse indgir i de allerede
konciperede systemer. Videnskaben taber hermed den
forklaringskraft overfor det konkrete, som den er til for
at befordre. Den er blevet sin egen forskel eller negative
negation. Videnskaben vil heller ikke kunne leve op til
eget objektivitetskrav, idet den vil være bestemt af de
systemer, som den til enhver tid indgir i, og den vil da
træde i modsætning til sig selv - og blive sin egen
anomali. Standpunktet for denne bevægelse kan kun være den
tomme dimension, der som generalitet træder i stedet for
den konkrete virkelighed, der skal udforskes.
Den samme art cirkulær bevægelse, hvor udgangspunktet
kommer til at negere sig selv, kan ligeledes konstateres i
tilfældet den politiske tendens. Den eneste mulighed for
helhedsbestemmelse vil være at kombinere konsensus- og
konflikt-teoretiske overvejelser. Dette er ogsi en udbredt
metode indenfor centralistiske systemer, men effekten er
konstruktion af mere eller mindre fritsvævende og
enkeltstaende arbejdsgenstande, idet grundlaget for
konstruktionenlsyntesen er den tomme dimension selu (se til
eksempel svenskeren E.kllardt 75). Resultatet praktisk
bliver et korthus, der for en tid kan tage sig flot ud,
inden dets nedre dele af overvægt skrider ud. Det nyere
svenske arbejdsmarked er meget bygget op gennem danne
kombinations-filosofi, hvor man i det mindste for en tid
har undgaet nogen af kapitalismens typiske skavanker
omkring hoj inflation, arbejdsloshed og stadige
virksomhedslukninger. Hvad der ligger af problemer og
venter herunder kan meget vel vise sig at være mere
alvorligt, end de man tidligere lob fra - hvad der er at
huske i den hjemlige debat, hvor der skæves meget over
sundet til de der stedlige arbejdsmarkedsforhold.
Kombinations-filosofien forkaster imidlertid ogsi sig selv
af rent virkeligheds-immanente grunde, idet den alene
tilbyder en abstrakt losning p5 konkrete problemer. Der
sker en "forhimliny af modsigelser" f jvf W .F.Haug
79,s.a-101, hvorved de faktiske udviklings-drivende forhold
bortabstraheres, saledes at forandring og udvikling blindt
sætter sig igennem bag om ryggen pA de involverede (se ogsi
K.Birck-Madsen 88,s.37). Anvendt er kombinations-filosofien
da ogsi med til at uddybe den grund, det skel eller de
modsigelser, der kan være mellem den empirisk forefundne
verden og den begrebs- og teorimæssige fremstilling heraf.
Men hermed er den omvendt, modsat videnskaben der udligner,
netop med til at producere nye uforenelige forskelle -
eller om man vil: samfundsmæssige anomalier - i
virkeligheden.

PA VEJ NOD ET GREB OM GENSTANDEX "NISFORHOLD".
Det vil ikke være nogen reel losning pd vorss
genstandsproblen simpelt at sa~i~inenlægg;. deri .

hidtidige: den fortsætter med at sætts af i den forsfundn,
virkelighed.
1. UISFORHOLD - KONKRETE EKSEUPLER.
Misforhold mA - hvis ikke vi skal arbejde pA metafysisk
dermed ubrugeligt grundlag som traditionel videnskah
politisk praksis - kunne konstateres ad ren empirisk
(Marx 14,s.24-251. Og dette er ogsA muligt, ad libitum.
EKSEMPEL 1:
oy
og
?ej
Spitz - en udviklingspsykolog - blev tidligere i dott?
irhundrere, en gang i 50-erne, koblet pA et projekt, der
gik ud p5 at forklare, hvorfor spædbmrn pA spædbflrnehjer.
havde en stor overdedelighed, selv om de blev passet med
alt, hvad der for et moderne samfund hortf sig til. Ikke
overraskende fandt han ud af, at det ikke er nok, at bmrn
bliver passet mekanisk, serielt og anonymt, men at "de" for
at udvikle sig, overleve, har brug for tæt menneskelig
kontakt; kort sagt for socialitet: menneskeværd og
kollektivitet.
Projektet stod pi over flere Ar; og den erkendelsk sor
Spitz gjorde var heller ikke ny, idet den har ligge: i
almuen og folket op gennem hele historien. Hvor den ikke
har ligget er hos de magthaverne og den flvrighed, der har
varet med til at skabe betingelserne for isolerede bflrn; og
specielt ogsa et samfund, hvor bprn er overflediqe sor
horn, men nmdvendige som kommende lenarbejde.
Det misforhold, vi har i dette eksempel, gir ikke
væsentligst pa en klasselfls ikke-viden/viden, men p5 E:
over/underordningsforhold, hvor de, der har indholdsmæssig
kompetence, ikke har nogen indflydelse. Tværtimod!
Dette fmrste eksempel kan ses som en konflikt mel le^:
parter, der har forskellig interesse, men det kan ikks
reducsrec hertil, idet de: omstridte -. livet - sl~t ikke
kommer til sin ret. Ligesi er det ej heller bare en atypisk
opgave, hvis lmsning skal udarbejdes de involverede parter
imtiieia, idet der ikke er iiugel Iailra s.ii~ifuiiiisntæsslgL,
forbinder dem.
Under feudaltidens oplflsning i England fra 1400-tallet kor.
det til ekspropriering af en stor gruppe af mennesker fr;
deres l i t i n g l s i . Og dei- cpstsll ?n stor hor8 zf
besiddelselmse menneskeskæbner, et ?agabondvæsen, der
begyndte at blive sA talrigt, at det truede den nye
industrielle orden (: manufakturen 1. Det, man gjorde, var
at hænge dem. Og DA denne konto rag der under Henrik d.
VIII i 1600-tallet omkring 72.000 nakke (Marx 74,s.71).

Dett6 er mange ir siden. Men det samme g0r siy gældende i
dette drhundrede. Det er ikke længere si almindeligt at
hænge folk ibent, nir ikke de passer ind i de
udviklingsprocesser, som sættes i værk fra oven, fra et
magtcenter - men Kina efter Mao og Sydafrika oy ogss Israel
har dog i nyere tid gjort deres til, at associationer
bringes i denne retning.
Ligesi eksproprierer man stadig i stor milestok mennesker
fra deres naturlige livsbetingelser. Og særlig en
institution som Verdensbanken har gjort sig ber0mt i denne
sammenhæng. Der ydes milliarder af dollars i lan til
udviklingsprojekter i blandt andet Den Tredje Verden - i
stbrrelsesordenen 115 milliarder, hvor dog over 60% gir
direkte tilbage til linerlandene som betaling for
konsulentvirksomhed, maskiner, olie mv 0l.Colchester 89) -
og pi præmisser, der ud over at odelægge landenes egen
infrastuktur ogsi nedbryder milj0et. Det er reglen snarere
end undtagelse, at de, som projekterne angdr, ikke
informeres eller tages med pi rid, nar projekter sattes i
værk. En sidan inducering af udvikling fra oven, kombineret
med et profitperspektiv, er en farlig blanding: og det er
hævet over enhver tvivl, at det destruerer u-landenes egne
ressourcer og resulterer i en afhængighed af den
industrielle verden - der si i en ny runde kan profiter=
heraf endnu engang.
Biodpenge kaldes midlerne fra Verdensbanken da ogsA.
I denne sammenhæng er det en krusedulle pi historien, at
den med kapitalismen forbundne strukturelle nedslidning af
arbejdskraften og den permanente arbejdsl0shed ogsi iday
herhjemme trækker en synlig hær af subsistensl@se,
invalide- og f@rtidspensionister efter siy, hvor den eneste
forskel fra tidligere er, at det ikke længere er
ualmindeligt, at destruktionsprocessen tager fart for de
berorte mennesker allerede fra midten af 20-erne.
EKSEMPEL 3:
Der er blevet talt meget om forurening op gennem 70-erne oy
80-erne. Og især energiforbruget og brugen af kemiske
midler i produktionsprocessen er trukket frem og fremfbrt
som en tikkende bombe linder fromtFBi~liv pd kliden - t
hvert fald i den form det kendes.
Overhovedet vækst-strategien - produktion og forbrug som
milet i sig selv, hvilket ikke er andet end kapitalens
sociale form - er problemet. Men hvad g0res? Der fortsættes
uden synderlig notits, bide pi den hjemlige front og
internationalt.
Senest er en ny overstatslig suprastruktur under
udformning. Mest tydeligt handler det om tingen "bilbroer",
der kan forbinde næsten hver en spids af Danmark med andre,
hvorover tanken er, at særligt Kgbenhavn kan blive et
internationalt kraftcenter for Norden og Nord-europa -
modsat en sund by for beboerne og de arbejdende (se
"Kgbenhavn pi vej", Læreanstalternes Fælles Byplankursus
89/90). To forhold er her absurde: For det fgrste

n~dvendiggor - af rentabilitetsgrunde - flere bilbroer mere
biltrafik, og hvis man skal takle den Øgede energiforbrug
og forureningen, sd skal den private biltrafik ned -
hvilket kun kan ske ved at satse pd lokal og regional
selvforsyning. For det andet vil kraftcenterstrategien
udbygge byen - og byer generelt - sd at sige "fra oven", a
la New York, som et slags himmelsk center for
administration af andres jordiske produktion. Et billede
er, at i stedet for nu, hvor rigdom, lys og luft specielt
er knyttet til geografiske pletter horisontalt - fx
Hellerup og 0sterbro - s& fds ogsd en kommerciel industri
og teknokratisk top, der strækker sig ud over alt i
omegnen. Dette skaber automatisk igen den "bund", der er
forudsætningen for mere udbredelse af narkotika og junk,
idet disse, ndr der ikke er lys forude, netop er deres egen
handlemulighed (Stofmisbruget generelt p& Vesterbro og
tidligere ogsd p& det indre Norrebro er eksempler pd denne
logik).
Nar kapitalens kraftcenterstrategi sdledes er uloseligt
forbundet med udbredelsen af narkotikamisbrug, er det da
heller ikke forunderligt at mode - selv hos fremtrædende
kapitalstats-repræsentanter bla i USA, der pd dette punkt
altid har været forude i absurde konstruktioner - at krigen
mod narkotika ikke kan vindes.
Desuden har det været kendt gennem drtier fra demografiske
undersogelser, at urbanisering ud over en vis grænse - og
een af grænserne er byer med et indbyggerantal storre end
100.000 - medforer en markant stigning i alle former for
psykiske og sociale problemer som kriminalitet, alkohol og
stofmisbrug, psykiske forstyrrelser, selvmord mv.
Viden eller ikke-viden hos de bestemmende myndigheder,
eller i den befolkning, der trækkes hermed? Sagen er mere
kompleks end som sd, men tydeligt bliver, at
vidensfremskaffelse og informationsformidling ikke pd nogen
punkter er en tilstrækkelig faktor til at vende billedet -
hvilket er at huske i vores informationsteknologiske
tidsalder.
EKSEMPEL 4:
Som et fjerde eksempel pd misforhold skal nævnes den
aktuelle aktivitet omkring "Sundhed for all€", hvor der fra
centraladministrationens side lige er kommet en samlet
fremstilling af forebyggelsesproblemet frem imod &r 2000
("Regeringens Forebyggelsesprogram", Sundhedsministeriet
89).
Her argumenteres der - blandt meget andet - for en
opprioritering af forebygqelsesgrundlaqet for muskel- og
skeletsygdomme, samt for psykiske forstyrrelser.
Programmet kom i marts 1989. Men allerede i maj vedtog
folketinget en ny sindssygelov "Lov om frihedsberovelse og
anden tvang i prykisatrien" (Lovforslag nr.L76 af 19.maj
891, hvor psykiatriens behandlingskompetence udvides til
ogsd at gælde tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse af

ikke-sindssyqe (jvf ogsA C.Andersen 89). Soiii det blev sagt
i bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag L16 af
26.oktober 881, s5 "udvides (det psykiatrisk6
sygdomskriterie) til udover at omfatte sindssygdoininc til
ogsa at omfatte tilstande, der kvalitativt ogleller
kvantitativt ganske &ligestilles med sindssyqdom, og som
i unders0gelsespjeblikket ikke lader sig skelne fra
sindssygdom"(s.l2). Argumentet herfor er at bringe
lovgivningen i overensstemmelse meG gængs praksis (s .13. Og
et SIC!)
I en tid, hvor der snakkes forebyggelse, udvider man med
andre ord den psykiatriske behandlinqsindflydelse indenfor
m psykiatri, der ikke er bleg for abent at indrpmme, at
den - med dens somatiske fundament - kun kan
symptombehandle (Betænkning nr.809,s.24). SYGT!
Det falder desvcrre heller ikke svært at begrunde, at hvad
der er under udvikling indenfor omradet er en art
"sundhedspsykiatri", der i effekt ikke lader fascistiske
regimers racehygiejne meget efter (K.Birk-Madsen 90). Mere
forsigtigt tales der dog idag overvejende os "den totale
psykiatri" (B.Lihme 90).
Heroverfor er det næsten kun en detalje, at selvsamme
centraladministration, der onsker en opprioritering af
forebyggelsesgrundlaget for muskel- og skeletsygdomme,
aktivt er igang med at lcgge sidste hind p& en ny
fritidslov, der fjerner mulighederne for aftenskolekurser i
blandt andet motion, yoga og afspænding - kurser der
specielt spges af mennesker med stillesiddende og nonotomt
arbejde og med ryg- og bevægeproblemer. Den offentlige
st0tte p8 omradet skal overga til de traditionelle
gymnastikforbund, der ingen specifik kompetence har p8
omradet, samt til behandling indenfor det traditionelt
lægestyrede fysiurgiske omrade, der i Artier ej heller har
kunnet fremvise vedvarende resultater for forebyggelse af
muskel- og skelletsygdomme.
Og mens vi er p8 dette overdrev! Der er lovgivningsmæssigt
i 80-erne abnet op for etableringen af privathospitaler, og
de fprste er ogsa Abnet. Det indgar i en privatisering af
det sociale- og sundhedsmæssige omrade, angiveligt for at
opna en bedre pkono~nisk rentabilitet og behandlingsinæssig
effektivitet. Samtjdip findes der npppe det barn i Danrar!,
der ikke ved, at i et land som USk, hvor stprstedelen af
sundhedsvæsenet er privat, der er sundhedsudgifterne i
procent dobbelt si h ~je (Jvf Christen Sorensen i N.Enrum
89). Grunden er blandt andet eget kontrol fra
forsikringsselskaberne - altsa endnu flere af de tomme
aktiviteter, der forbruger ressourcer uden at skabe
brugsværdi - men ogsa at behandlingen bliver dyrere, nar
profit-motivet bliver drivkraften i lægegerningen. I denne
sammenhæng er begrebet "nazificering" ogsi blevet brugt -
L
for et "samfund, hvor borgerne ikke er intresserede i
hinandens velfærd, kan næppe kaldes et samfundW(Erich
H.Lowey i A.Brockenhuus-Schack 89).

2. ET BEGREB OP1 KISFORHOLD: MANGLENDE SUBJEKTAGTIGHED.
Der er med de indtil nu nævnte eksempler ikke noget at sige
til, hvis man er ved at fa - eller allerede har faet - nok
af problemer, deres art in mente; - Og s5 er det endda
næsten ingenting, der er nævnt ift, hvad samfundshistorien
ellers indeholder og kan byde pa af absurde og smertelige
misforhold, fx de talrige krige, hvor man i kærligheden og
frihedens navn myrder og voldtager hinanden.
Alt dette er imidlertid allerede til stede i dagligdagen
som et generelt misforhold: pi den ene side er det at
arbejde med problemer og bestemme den dertil hØrende
lgsende virksomhed, det mest væsentlige ved det
menneskelige liv overhovedet, for det er her igennem,
gennem det at stille problemer op, at vi udvikler os (jvf
ogsd Seidel 76); pd den anden side finder vi, at det er
muligt at hade problemer, endog at blive beskyldt for at
& problemer ved at insistere pd afklaring af bestemte
problematiske forhold eller via analyse af kritiske
f aktorer.
-Der kan her gores den pastand, at ingen under de nuværende
samfundsmæssige betingelser ikke kender til eller handler
udenfor ovenstdende "muliqhedstype" (for dette koncept se
Holzkamp 83,~.551ff); en mulighedstype, hvor &t
essentielle P- ved livet bliver sin eqen aflaate modsætni%
selv.
Misforhold er derved mere end problemer, der er faldet de
involverede af hænde som noget afsubjektiveret, og som
noget der kan stille sig selv uafhængigt af menneskelig
virksomhed. Tvært imod! Ved misforhold er der tale om det
yderligere, at det oprindelige samfundsmæssige grundlag for
problemer er forvansket til ukendelighed ved at have mistet
den særlige kvalitet, der hidtil udgjorde dets centrale
bestemmelse. Misforhold fortæller derfor ogsd om mere end
om typisk menneskelige konflikter og opgaver eller OIT!
særlige problemprojekter under skærpede monotome sociale
forhold;
BEGRBNSETHED? NEJ!
Nu er dette - denne yeneralitet og eksemplerne ovenfor -
kommet til veje ud fra en subjektiv bevægelse, pb basis af
den fænografiske metode: tydeligg~relsens metode (se
Holzkamp 73,s.21-22) og gjort fra et givet socialt
forefundent standpunkt og perspektiv (Ibid,s.27). Og status
og gyldighedsomrdde for udsagnene kunne saledes være
knyttet til noget internt, i betydningen indsnævret. til
psykologprofessionen, -standen, -faget, eller til de
personer, der vælger at gd ind heri. Men denne begrænsethed
er ikke tilfældet. I praksis kommer psykologer og
psykologien typisk forst ind i billedet, ndr problemer er
tilspidset; og enten sd at sige som "sidste led" i en kæde
af professionelle ydelser (jvf 0.Dreier 89,s.791, eller som
en ekstra f orstdelsesdimension, ndr alle andre er udtomte,
dvs ogsd pd mere eller mindre lige fod med det religigse,

det magiske oa, men med den forskel, at psykologisk arbejd;
generelt tillægges @t probleml0sende karakter.
Det er altsi ikke den psykologiske dimension, der skabe]:
det generelle misforhold. Snarere er det fraværet af det
subjektagtige - det ogsa at kunne være virksom, handle -
der producerer det. Og dette peger tilbage til et
hverdagsliir, der i aktiv forstand ikke indeholder
muligheder for hverken simpel eller kompleks
probleml0sning. Den næsten problemforl0sende karakter, som
den psykologiske dimension kan forlenes med, ma da ogsa
komme fra en dagligdag, der er gennemskaret af d~
involveredes inkompetence overfor udviklingen af eget
samfundsmæssige liv.
ET PARADOKS.
Misforhold opstar mao nar det ikke er muligt at være
subjekt for eget samfundsmæssige liv, hvilket med det
indtil nu givne er et generelt forhold. Da det aldrig kan
sta til debat, om samfundshistorien er objekt eller
subjekt, men kun i hvilket specifikt forhold en objektiv
bestemthed og subjektiv bestemmelse af samfundsprocessen
star til hinanden (jvf Holzkamp 79,s.137), sa star vi med
et paradoks - for misforhold, karakteriseret ved mangel pA
subjektagtighed, er et rent objektivt forhold. Det videre
ma derfor afhænge af, hvordan vi gar til værks hermed.
KLASSE-SAMFUNDET SOM HISTORISK LOSNING.
Her m5 det konstateres, at vi selv har handlet os ind i
det. Men den almene reproduktion peger p5 en dimension af
"fremmed magt", der mere eller mindre aktivt forhindrer det
samfundsmæssige i at udvikle sig samfundsmæssigt. Den
"tomme" dimension er da magtens eksistensform, hvorfor magt
ikke er en ting eller en substans, men et system af
relationer mellem bade modsatrettede og ydre sammenf0jede
sociale praksistendenser (For magt ifm staten, se N.
Poulantzas 81,s.172).
Forskellige konkrete bud p5 det lasende i "fremmed magt" er
eksistensen af kapital, stat og privatejendomsbegær (se
Leder 1989). Disse kan ikke have omnihistorisk status, idet
en sadan tvang iboende samfundshistorien g0r det
ubegrundet, hvordan selvsamme samfundshistorie overhovedet
da kunne opsti, tage form ijvf U.Holzkamp-Osterkamp 76,
s.19). De med tvangen forbundne instanser m3 derfor ses so.
specifikke historiske udviklingsprodukter, af noget
splittet, der er blevet sammenfojet, men hvis forening som
magt har vendt sig mod sig selu, hvilket kan bestemmes til
at finde sted med opstaelsen af klasse-samfundshistorien,
fra antikken og det asiatiske slavesamfund og frem til idag.
Nu er det kun fremvisningen af en nærmere historisk
rekonstruktion heraf, der kan begrunde dette pA n0dvendig
videnskabelig made; og derfor kan det kun her postuleres,
at en sadan rekonstruktion ogsA er mulig (se dog
K.Birck-Madsen 86).

Begrebet om "klasse-samfundshistorien" er altsi losningen
p& paradokset. Det begrunder bade hvordan mennesket kan
være subjekt for sit saafundsmæssige liv, og hvordan det
samtidig er objekt for den klassekamp, hvis historie det
bærer pi sine skuldre. Denne objektive dobbelthed ved der.
samfundsmæssige kvalitet begrunder ogs2, hvordan problems?.
stiller sig igen og igen uden at kunne blive lost p5
samfundsmæsig almen made - for hvordan udvikle noget
fælles, nar qrundlaget er privat!
Den traditionel videnskab og politiske praksis undrer sig
ikke engang over dette forhold. De sætter sig simpelt for
at Imse de problemer, som den historiske proces anonymt
kaster af sig, og som de isoleret sØger at fa et forhold
til. Og ved spontant at handle &enfol paradokset er d;
endvidere med til at reproducere de samfundsmæssige
misforhold p3 en stadig mere skærpet made. Med Marx ord
bygger de p3 en "uforstandig abstraktion", der tilstadighed
ikke kan andet end at trække grundlaget for deres
samfundsmæssige kompetence væk under sig selv. Aktuelt har
deres spontane virke - disse bevidstlose flyvende zombier
imellem - endog naet et punkt, hvor selve grundlaget for
sarnfundshistorien er ved at gi med i kobet.
3. PROBLEKBESTEKMELSE SOK FÆLLES PROBLEHUDVIKLING.
Frankfurterskolens kritik, specielt som den er frernfØrt af
Adorno, af den positivistiske tration for, at den ved sin
beskæftigelse med det givne, ud fra idealet om malelighed,
saifitidig objektiverer og yderligere laser det bestaende,
fanger ovenstaende forhold. Det, som ikke indfanges pi
denne made - og som kritikken i vid udstrækning spærer for
- er greb om det "nye", der peger ud af de bestiende
forhold, dvs det der specielt ophæver
klasse-samfundshistorien. Det "nye' m3 nemlig ogsi komme
fra det givne - hvor skulle det ellers komme fra, p3 ander,
end metafysisk vis.
Marx har givet en materialistisk bestemmelse heraf: at
kapitalen i sit virke samtidig frembringer de betingelser,
der negerer den (Marx 70,s.1061). Og det sker igennem, at
den, ved at drive de materielle produktivkræfters udvikling
til det yderste, bringer samfundets individer sammen p5
grundlag af det universelle samkvem - det grundlag hvor mal3
kun har sin arbejdskraft at sælge under staten. Summen a:
samfundets individer har da kun deres lænker til fælles -
men netop dette g0r det ogsi muligt at træde i forening med
hinanden omkring det fælles m i l at omstyrte staten og
gennemsætte et samfundsmæssigt liv med hinanden.

FORENET MALBESTEI.~I~ELSE S014 F0RSTE FORUDS.ZTXII.1G
Men det sker ikke af sig selv. Xuii forenet m~lbestem~i~els?
som problernudviklinq fra neden kan fremme en sadan
historisk omvæltning - for siden det f0rst.e klassesamfund
har "m~ludiikling" være: monopoliseret af den herskende
klasse, hvorved ogsi kun milsætninq - det at stille i112l op
indenfor rammerne og have planer med andre - har kunnet
r dominerende. Under sidanne betingelser er bestemmelsen
af det 7æ-e - hvad det drejer sig om, hvad der skal
arbejdes med, hvor man skal hen, kort sagt selve
problemproc~ssen osv - for det f0rste omstridt, og for det
andet pga de forskellige interesser ikke til at udarbejde.
Der skal en problemudvi- til som en udvikling i de
grundforhold, de' kan stille problemet op. Dette vil igen
sige, at misforholdet mellev et problem og beting2lsernc
for dets lbsning eksisterer ved, at der endnu ikke er
fundet en social form, hvori overhovedet problemstillingen
og dennes divergerende bestemmelser kan gores ti: genstand
for samfundsmæssigt arbejde.
FkLLES PROBLEMUDVIKLING S014 ANDEN FORUDSET?iING
Det er derfor den specifikke historisk6 overganci fra
privat, socialgruppeagtig og tlassemæssig overgivet
malsætning til forenet m~ludvikling omkring d6
grundforlmld der som samfundsmæssigt udviklet
perspektivisk kan overvinde de magtbestemte begrænsninyer i
mulighederne for probleml0sning overhovedet - for uden
adækvat probleinl0sning ingen langsigtet overfl0diggbrelse
af misforhold.
Dette kræver imidlertid at de sainfundsinæssiye grundforhold
selv ses i deres historisk bestemmelse; mao som udvikle: og
udviklelige, altsa at det almene sela ses som historisk
foranderlig - for uden dette ingen mulighed for koncipering
af tilværelsesforhold, fundamentalt forskelligt frá de
givne.
Dette har desværre hidtil historisk været tilfzldet. Er2
monopoliseringen af malsztningsprocess.en til den 11-rskendc
klasse har kun en mekanisk og bevidsthedsfilosofisk
opfattelse af det almenes udvikling kunne: finde social
form. Fbrst med kapitalens fremmarch tager det «lol>a!:
haiidgribeli~ og synlig forin, ved at vokse frain af den
nat-urgïoede h8hlmshed ?fe!? rlpt w.. haop veret noget af et
chock, for se17 fra da a: er det generelt blevet set pi yo'
Hegels vis so,? et "i sig selv" udviklende forhold: er,
verdensind! Noget begribeligt erkendelsemæssigt fremskridt
er der dog ikke tale om, denne overgang fra en passiv til
en aktiv teleologisk^ opfattelsb, at der er inal med eei.
(jvf ovenf or olii mil-sætning) . Fremskridtel
erkendelsesmiessigt kommer fmrst, nar mennesket far 0je pa,
at det er een selv og de andre, dette handler om, og at
"ornstridtheden" af mal-sætning er et historisk produkt,
gjort under tvang. Derved fratager man sig selv evigt liv -
det var dog ogsa p3 andres nade - men til gengæld fas en
sanselig historie, hvor problemer lader sig bestemme med
virksomme andre.

Hvis der overhovedet er nogen resson i at operere med almen
udvikling "i sig selv", sa er det fra det samfundsmæssige
standpunkt, netop der hvor mennesker skriver historie, idet
historien ikke kan gA tilbage. Indenfor det
klasse-samfundsmæssige er dette nemliy ikke udelukket!
Dette har magthaverne, idag boryerskabet, desværre
f orlængst indset. Kan man f ratage mennesker deres
historiebevidsthed - eller fa dem til at tvivle p2 egne
historiske erfaringer - da er det muligt at nedbryde en
samfundsmæssig fælleshed, hvorved ens magt eller
magtforlangendt kan overleve endnu en tid. Den generelle
statslige strategi har da ogsa været og haft til formal at
hindre rum for forening og samarbejde meller frie og liye
individer. Senest gennem decentralisering j anden af
central rammestyring og privatisering. saledes at
lonarbejderen bliver ansvarlig overfor sig selv, for det at
være med i konkurrencen indenfor den private
markedsorienterede produktion (Et bud i modsat retning er
opbygningen af folkestyrede egnsfonde, se T.Hojrup 89).
Det bevidste arbejde med at spille de forskellige
10narbejdergrupper - gennem særligt tilstaede privilegier -
ud mod hinandm er ogsa en yammel. arbejdsgiver-strategi. Og
den er brugbar, idet den gir til nerven: den forhindrer
nemlig arbejderen i at se sig selv i sin næste, hvorved den
laser den historiske forening samfundets individer imellem
til at matte finde sted indenfor de eksisterende
interesseforskelle. Herved forhindres aktivt udviklingen af
sociale rum, hvor ud fra fælles mil kan sætte af fra.
Der er politisk kun eet svar herpa, oy det er at fritstille
sig i forhold til sin klasse-situation og til de
magtbestemte sociale institutioner. Det er ikke det ikke at
kæmpe klassekamp, men det er det mere, der vinder den: dst
er det fælles virke mellem adskilte sociale grupper gennem
etableringen af samfundsmæssige organiseringer, dvs
udviklingen af demokratisk socialistiske overbygningsformer.
FRITSTILLING OG FORENET MALUDVIKLIWG VERSUS MAGT
Dit or der~e5 bezr~~~?i>;?r; !. ::-:li;h:2:?;: f:.: fz:les 6t
udvikle mal - dvs gennem kollektiv-personlig maludvikling -
der er den egentliye kern; i pïobiemarb?jdet under fremmede
betingelser. Men udeli rur:, hvor det er muligt fra en fri
position at træde hinanden i mode, da heller ingen
forudsætninger herfor - hvorved problembestemmelsen
forbliver indenfor de hidtidige uudviklede grundforhold.
Fremmede betinge] s ~ rfrataq-r !a^ de!: semfundsmsssige
problemprocessen sin fælles bestemmelse, hvorfor
problembestemmelse forst er en almen egenskab ved
problemudvikling, nar udviklingen af de samfundsmæssige
grundforhold er under den bevidst formidlede fælles
kontrol, hvilket er betingelser, der har det
samfundsmæssige som udgangspunkt og fikspunkt, og dermed
procestypen selvsamfundsmæssigg~re1se som det spontan6
virke af
produktion.
bevidst formidlet kooperativ samfundsmæssig

4. EN KRmIKE ELLER REVOLUTIONER PROCES.
Det kan synes som en slet valgt kr~inike igen at mitte finde
lbsninger via det Marx'ske projekt, idet den verden. som
generationer har lært at kende gennem aksen
kapitalisme-kommunisme, p5 kort tid er blevet en anden. Nu
er det dog ikke Marx, der har opfundet de historiske
modsigelser - han studerede deres forlob og overgang til
nye historiske former - men herudover er der intet i den
nuværende situation og sammenhæng, der afkræfter
grundlæagende forhold for kapitalen og verdensmarkedets
bevægelse, son d6 blev bestemt af Marx dengang under
kapitalismens fprsti faser.
Det skulle lige være, at kapital, stat og
privatejendomsbegær samlet har været mere sejlivet Og
opfindsom end forudset til at imodega sin sgen
transitoriske proces - blandt andet gennem en veludviklet
"del og herskM-politik, der har fjernet noget af
drivkraften for etableringen og udviklingen af et
revolutionært proletarisk subjekt til gennemsætniny af
almen samfundsmæssighed. Men dette ændrer intet ved, at
kapitalismen netop modner betingelserne for sin egen
historiske ophævelse.
DOBBELTMAGTS-STRATEGIEN.
Forudsætningen herfor er, at de samfundsmæssige
grundforhold nar den udviklingsform, der muliggmr, at en
fælles problembestemmelse kan finde sted. Liges5 er det
foregribelsen heraf - gennem konkrete m5lbestemmelser - der
muliggbr den koncentration af fælles kraft, der i sidste
instans ogsa lader almenheden sætte sig praktisk igennem.
Dette er det springende punkt - og klassers strid star ogs3
væsentligst herom. Eksistensen af magt forhindrer dog
aktivt, at netop denne ~roblemstillinq far lov at modne sig
selv.
Fra det almenes standpunkt er deri or kun
dobbeltmagtsstrategien - forandring af staten og
udbredelsen af det direkte basisderno1:rati (jvf Poulantzas
81.s.180) - tilstrækkelig.
OVERSTATSLIGE LOSNINGER.
De nuværende statsdannelser er imidlertid allerede under
voldsom omstrukturering. Udenom os er 1989, med fremkomsten
af de folkelige bevægelser i 0st-europa, blevet udr5bt SOD
"revolutionsbr" p5 lige fod med 1789; men modsat dengang,
hvor det borgerlige demokrati blev indfGirt, s5 hæftes
revolution pL den opl~sr~ingcproces, soa den etablerede
kommunisme gennemgik.
Snarere end at ville forveksle drbm med virkelighed, s2 er
det mere det "centralistiske system" i 0st-europa og
Sovjet, der via folkelige bevægelser og Gorbatjofs
demontering af magten - ved selv at være drivende i
magtafgivelsen ise H.Magnus Enzenberger 89) - der er under
oplbsning - en oplbsningsproces, der paradoksalt nok lader
den vestlige verden, med dens borgerlige demokrati,

fremtræde som en centralmagt p2 lig? fod med den hidtidige
totalitære russiske stat.
net egentlige nye i 1989 er derfor mer? den
opl@sningsproces af nationalstaterne, som kapitalen trækker
med sig - hvad Marx ogsi kom pA sporet af: "kapitalen
kender ingen grænser". Det gælder ogsa p2 den hjenlige
arena, hvor borgerskabet soger at irnodegi dette genne)),
opbygningen af overstatslige losninger, centralt gennem en
politisk EF-union.
Samtidig soger selvsamme magtklike at sikre sig selv og
egne mest muligt: decentralisering og privatisering sker
gennem en bevidst uddelegering af statens ejendor, og
arbejdsomrider til de kapitalmagnater og privatpersoner,
det selv udgor. Tidligere eksemplarisk gennem
oliekonsessionen til Mærsk; idag omkring afviklingen af
KalB Slot, og Landbohgjskolen.
Uvæsentligt er heller ikke, at den nuværende centralmagt
det sidste irti ikke er kommet med nogen grundlæggende
reformerne af "forretningsgangen" indenfor nationalstaten.
Og der er problemer og misforhold nok. Selv ikke særlig
megen energi bruges der pa at skjule, at man ikke kan 10st
problemerne grundlæggende. En politikker-lede har udviklet
sig - i f0lge nogen. Miske det snarere handler om, at
boruerskabet ikke længere har magten over de samlede
sociale processer.
Etableringen af socialistiske overbygningsformer, her
centralt udviklingen af en organisk venstreblok af partier,
fagpolitiske organiseringer og græsrodder vil have
muligheden for at træde ind i denne omstruktureringsproces.
Og i den udstrækning, der kan gas offensivt til værks, da
vil et folk kunne finde sig selv igen. Forste forudsætning:
rum for fælles problemudvikling.
DET REVOLUTIONRRE SUBJEKT.
Opbygningen af socialismen efter oktober-revolutionen i
1917 blev desværre sat i sta med Stalins magtovertagilse.
Om det med den imperialistisk2 trussel fra vest kunne have
været anderledes, skal her være usagt. Men under alle
omstændigheder kom det til en "statens anden genese" (Haus
81,s.784) og til et socialistisk herskabsforlangende -
fremfor kompetence som hegemoni-effekt (Haug 77,s.638! -
hvorved kommunismen blev udvandet til et centralistisk
system, der ikke lader nogen kapitalistisk virksomhed noget
efter - p2 eet punkt nær: "medv-arbejderne er statens
ejendom modsat under kapitalismen, hvor de er markedets.
Med demonteringen af magten i Sovjet vil
magtkoncentrationen i Vest automatisk træde tydelig frem -
den der med at de sma bjerge gar man uden om, de store
optager een.

Den endelig2 jævning af dis56 iirsupnter. hvis spids; tospr
bærer der. overnationale stat, kan begynd&. Den magt, d ri ;T,:
udmves, er ogsi den snestc: legitime magt, rnenneskoi ):av
udOve: isolering &f det, der isolerer mennesker fra
hinanden.
REFERENCER:
Andersen,': "Sindssyaelovens zfl~ser", Amalis nr.3, 1989
Allardt,E: "Konflikt- och konsensusteoretiker", 1975.
Betænkning nr.8Q: "Prioritering i sundhedsvæsenet", 1977.
Brockenhuus-Schack,A: "Markeds-medicinerens drem OK clen
gyldne Mercedes", Information 21.-Zi.oktober 1989.
Birckdadsen,K: "Massakren pi subjektet I-III", PsykologNy:
nr .2-4, 1990; - "Sanselighed I". Torui~: Kritisk Psykologi
nr.2: 1988.
Colchester,M: "Verdensbanken", Maoasinet, Politikkec
3l.december 1989.
greier.0: "Fortbildunq i' Bereich psychosozialer Berufe als
Einheit von Forschung und PraxisVl Forum Kritische
Psychologi= 25, Das Argument Ycrlag 1963; - "Den kritiski
psykologi" (red.), Rhodos 1979.
Enrum.pr: "Danmark vil udsikls sig ti: s: amt", Informátior
31.januar 1990.
Enzenberger, H.Magnus: "Tilhagetogets helt;", Informatioi.
29.december 1989.
Hauo,F: "Dialektisk teori og empirisk metodik", Udkast
nr., 198:.
Haug:W.F: "Struktur;? hegemonie", Das Argument 129, 1981; -
"Ideologie/UarenasthetiklMassenkultur", Sonderheft. Das
Argument Verla- 1979; - "Standpuntt og socialis?is::
perspektiv i kritikken af deri politiske @konorc,iw;
Philosophia 1-2-3: lq79a: - "Zur Dialektik von
gesellschaftlicher Basis lund politicher, Uherhau ir:
Sozialisnus"; Das Argurneni 106, 1977.
Hulzkaro-,K: "Grui1d1egur.y d-r Fsychulogie", Campus 19Z3: -
"Kai: der være en kritisk psyJ;ologi indenfor rammerne af deii
marxistiske teori" i Drsier 79; - "Sinnliche Erkentnis -
Historicher Ersprung un8 gesellschaftliche Funktion der
Uahrnehmung", Athenaun Taschenbficher 1973.
Holzkamp-Osterkamp,U: "Motivationsforschung 2". Campus :976.
Hmjrup,T: "Lmnkapital under folkestyre. OD-planernes
strukturfejl og deres ophævelse", Rosinante/Munksgaard 1989.

~uul JgseQ: "Videnskabsteori 1 og 2": Beïlingske Forlac:
1973.
Lihme,B: "Vil vi den totale psykiatri med stadig £ler;
kunder", Information ll.janu2: 1990.
Lovforsla- L76 af 26.oktobeï 1982: "Loa OK frihedsbera?else
og anden tvanu i psykiatrier.".
Laorslag L76 af =.maj 1988: "Loir oni frihedsber0velst or
anden tvnag i psykiatrien" [Den vrdtagn* locl.
Kobenhavn pi vei: Piecc fra Lereanstalternes Fsl1.e-
Byplanlægning 1999/90.
w: "Kapitalen", Rhodos 1970: - "Den tyske ideologi";
Rhodos 1974.
-Leder: "Lederrefleks", Forum Kritisk Psykolog nr.5, 1989.
Poulantzas,M: "Statel;, magten og socialismen", Rhodos 1921.
Seide1,R: "Denkefi - Psychologische Analyse der Entstehuny
und Losung von ro ble men", Campus 1976.

MENNESKET SOM AKTIV PROBLEMSTILLER: AT SRTTE MAL OG
FREMSTILLE/FREEISKAFFE MIDLER TIL DETS REALISERING.
Hvis der er en diskrepans eller modsætning mellem mil
og midler, da overgir prolemstillingen til at være et
problem i sig selv.
Betingelserne for problemstillingen m3 da 1) udvikles,
mod 2) en formulering, hvis 3) losning lader malet
/P@6l&~ realisere. Det samfundsmæssige arbejde er bærer heraf;
og derfor er denne proces ogsa allerede en historisk
proces: mennesket griber ind i de allerede udviklede
samfundsmæssige betingelsers udviklingsretning - i
perspektivet almengjort behovsudvikling. Dette er kun
.- inuligt gennem foreariben* virksomhed.
buPu*r
f
Hvis der allerede er adækvate og nmdvendige midler til
ridighed for opnielsen af malet, da er problemstillin-
gen en opoave.
En opgave kan da ses som det under bestemte betingel-
ser givne mal.
f Hvis der er modstridende mil - fx ud fra divergerende
malfintereser, da er problemstillingen ikke bare et
problem eller en opgave. men en konflikt.
UNDER FREMMEDE BETINGELSER - ELLER I KLASSE- OG
STATSSAMFUND - ER MALSRTNIWGSPR0CESSE;J MONOPOLISERET
AF DEN HERSKENDE KLASSE: PROBLEMER VIL DA FREMTREDE
i - SOM STILLET AF SIG SELV, SOF NOGET AFSUBJEKTIVERET.
HERVED TENDERER DET VRSENTLIGE VED MENNESKELIGT LIV
TIL AT BLIVE ET SIMPELT VEDHENG VED VIRKSOMHEDEN:
Uden mulighed for aktivitet omkring malsætning og
-udvikling ud fra eget standpunkt, da er det heller
ikke muligt at være subjekt far udviklingen af eget
samfundsmæssige liv. Dette betyder tab af handleevne
og dermed udvikling af angst.
Den traditionelle teori om problemer, den psykologiske
og sociologiske videnskab studerer typisk kun
ovenstiende fremmedbestente side ved menneskeligt liv:
mennesket er her blot probleml0ser af rutine-opgaver,
still-et af en samfundsproces ude af alles kontrol -
hvad der selvf0lgelig begrunder eksistensen af en
stat, der kan beherske de generelle samfundsmæssige
betingelser. Derfor eksisterer der ogsi kun lukkede
problemer for underkastet fremmedbestemt virksomhed.
\

-SKITSE 2: OM PROBLEMRESTEMMELSE.
SOM AKTIV PROBLEMSTILLER MEDBESTEMMER MENliESKET,
HVORDAIJ SAMFUNDSMÆSSIGE MAL KAN UDVIKLES OG UDVIKLER
--. SIG.
WBLEMBESTEMMELSE ER DERMED EN INTEGRAL DEL AF DEN
GENERELLE PROBLEMUDVIKLINGSPROCES.
I TILFRLDET AF, AT DET IKKE ER MULIGT AT HAVE RADERET
OVER DE SAMFUNDSMRSSIGE LIVSBETINGELSER MED ANDRE - FX
UNDER FORHOLD MED MODSATRETTEDE INTERESSER - DA VIL
SAMFUNDSMRSSIGE PROBLEMBESTENMELSE som fælles
problemudvikling IKKE KUNNE TAGE FORM.
ER BETINGELSERNE ENDVIDERE NAGTBESTEMTE, SA VIL DET
IKKE VRRE MULIGT AT KOMME PA HOJDE NED DET PROBLEM,
HVIS LOSNING SKAL BEFORDRES. DE FORSKELLIGE
PROBLEMBESTEMMELSER BRYDES MED HINANDEN, UDEN OGSA AT
KUNNE VIRKE I FRLLES LANGSIGTET PROBLEMLOSNING. OG DF
SAMFUNDSMRSSIGE GRUNDFORHOLD TENDERER DA AT FORBLIVE
UUDVIKLET. KUN PSEUDO- ELLER SEKUNDERLOSNINGER BLIVER
-v-
ILL.
DET KOMMER DA TIL OPSTAELSE AF ET GENERELT MISFORHOLJ
: MELLE?: EKSISTENSEN AF PELEMER OG MULIGHEDER FOR
mI $Fo~ML~
DERES LOSNING.
UDEN UDVIKLING AF DE SABFUiJDSMÆSSIGE GRUNDFORHOLD VIL,
MISFORHOLD BLIVE EN INTEGRAL DEL AF ALLE
PROBLEMSTILLINGER - OG OM NOGET ER DET VEL DETTE, DET
SAMFUNDSMÆSSIGE MENNESKE IDAG ER VIDNE TIL. MED FULD
RET KAN SIGES: MENNESKE, GJir OS NENIJESKET TILBAGE.
STILLET HER OVERFOR ER VEL KUIJ EEN LOSNING:
REVOLUTIONERING AF DE GENERELLE SOCIALE BETINGELSEK.

'li
-.13+$g s
-
J%il-d 21
i
1
;iiij:
d4i2 1 .

"bi
i 3

Regnbuen 14.11.89
OM FAMILIE-SOCIOLOGISK ANALYSE, SAMT OM VÆSENTLIGHEDEN AF
GREB OM BIOLOGISKE UDVIKLINGSFASERS KRAFT.
I begrebet om "familie-sociolog~sk analyse" ligger
umiddelbart det forhold. at alle mennesker udvikler sig ud
fra en konkret familiemassig kontekst. Denne kontekst er
imiddeltid selv et klasse-historisk resultat, hvor igennem
der bade realiseres en grad af kontrol over livsbetingelserne,
men hvor der ogsa sker en videregivelse af problemer
og ul0ste opgaver.
Et vigtigt aspekt i rddgivning er derfor ogsa at spore sig
ind p&, hvordan disse samlet bearbejdes og realiseres i det
ber0rte individs handleevne og selvbestemmelsesperspektiv.
En sddan gennemtrangning af det enkeltes individs biografi-
ske ballast stiller sig spontant som krav eller handlemulig-
hed i den grad, at ens historiebevidst er sat under pres
eller gaet tabt - hvilket især er tilfaldet, nar der ikke
umiddelbart kan konciperes fremtidige handlemuligheder, der
synes at age kontrollen over de samfundsmassige betingel-
ser. Hvis ikke man kan komme igennem ved at reflektere liv-
sperspektiver fremtidigt, og ej heller nutidigt, da bliver
en rekonstruktion af, hvorfra man kom, det handlerum, der
kan sætte nyt perspektiv p& det nutidige som fremtidige.
Vigtigt er imidlertid, at et sadant arbejde m gentager
den historie af privathed, der i sig selv er et moment ved
den nuvarende problematiske livssituation, idet dette vil
nedfare en yderligere fravenden-sig dit sociale livsgrundl
lag, hvorudfra en lgsning i sidste instans realiserer sig.
L
Af denne grund m& den psykoanalytiske made at blive "herre
over nutiden" p& ogsd forkastes. Her arbejdes der nemlig
alene med ens individuelt-sociale historie pi et ' "psykisk
fantasiplan", hvilket er at forblive i en savel privat
udredning som lcisning af de ogsi fælles sociale projekter,
som der ligger overleveret fra og i enhver klasse- og familie-sammenhæng.
Det at frasige sig sit bagland, handler da
ogsi typisk om ikke at kunne se et fremtidigt gensidigt
eller fælles handlerum.
Da det ikke kan dreje sig om at plædere for bestemte
10sninger. men kun om at fremanalyse relevante handlemuligheder,
der kan overtages af den bergrte selv, sd stilles
den psykologiske radgiver selv overfor et "pres" om enten
at forlade nu'et til fordel for livshistorie-arbejde, eller
om at skulle acceptere en bestemt holdning overfor eksisterende
problematiske livsbetingelser, særligt givet i deres
personaliserende udformning.
Det vil da være vigtigt at blive i nu'et - bredt betragtet
som hele den aktuelle livssituation - indtil det er forholdsvis
klart, gensidigt, hvilket fænomen og problem, som
en historisk analyse fremtidigt skal kvalificere en losning
pa. Det kan si godt vise sig senere/bagefter, at selve
~~~nanncn~ink~ct/~roblemonstillinaen var for snævert, men
sa

.-
L
er der muligheden for fornyet refleks og systematik herpa.
Det at ville finde lasninger indenfor rammerne - dvs de umu-
lige lgsninger - tror jeg for ovrigt meget handler om at
overhsre, at de livsuakast, der hsle tiden gores, ret beset
er identitiske. En oplasning heraf vil da handle om st0tte
til direkte personlig kontakt med andre, s8 der ikke
vedvarende sker en subjektiv afskærmning overfor væsentlige
udviklingsforhold, der alligevel bestemmer "tingenes dans".
Yderligere er det vigtigt at Tære opmærksom på, at selve
den made ens livshistorie Dæres p8, er et aspekt af ens
handleevne. Dette betyder sa oqs8, at som man
forholder sig til sin livshistorie p8, i sig selv siger
noget om, hvilken betydning og funktion, den har aktuelt.
Eksempelvis vil frasigelse af dette aspekt pege mod en
biografisk ballast af "enestaenhed", med de proDlemer dette
i sig selv giver; medens en manglende grænselforholden-sig
synes at handle om det problematiske omkring ddt selv at
tage egne handleskridt.
De biologiske udviklingsfaser har en særlig betydning for,
hvordan man reetablerer sit selvbestemmelsesperspektiv pa
et nyt personligt udviklingsniveau. Det er ogsa særligt
her, at man af "egen kraft" vokser ind i de givne
samfundsmæssige begrænsninger, særligt som disse bæres og
forvaltes af underst0ttelsespersoner.
Ved biologisk udviklingsfase forstas de aldre, hvor
"modning" er et væsentligt, ikke nadvendigvis det eneste
aspekt i, at fasen overhovedet kommer i stand. Det gælder
den tidlige dannelse - O til 2 ar - hvor grundlaget for
individets dannelse som personlighed udfoldes; den
psyko-seksuelle dannelse - 4 til 6 Ar - hvor en
personliuhedsmassiq kansbevidsched etableres; samt
puberteten - 10 til 15 ar - hvor ens fysiske k@n træder een
selv i made.
I alle tre "faser" kommer der til at begynde med en ny og
ukendt kraft indefra. Dette kræver selvsagt en specifik
underst0ttelse fra omgivelsernes side til at finde sine
eane ben med dette. Men i den udstrækning at omgivelserne
enten udnytter denne spontane handlekraft, i egen tjenste,
eller s0ger at stoppe den, ved ikke at ville vide af den.
s8 sker der en inystificeri& af tilskyndelser og behov.
Konsekvenser er, at man sares p8 sin naivitet, sin lyst til
verden, ogleller ogsa skubbes ens egen kraft væk fra
personlighedsplanet. Denne kraft respektiv den specifikke
udformning forsvinder dog ikke - men danner grund for skam,
skyld osv.
Der kan ogsa ske det, at omgivelserne padutter den
opvoksende personlighed sine egne motiver; og kan man ikke
undslippe at se sig selv igennem disse, sa lægges en
ydereligere grund for "stemmer", "kropsvoksen' osv senere
hen i livet - al det som psykiatrien herefter slar ned med
yderligere tvang. At det bliver ved med at komme tilbage,
sa længe der er liv, kan derfor heller ikke undre.

Mange af de misforstdelser, tvangtiltag og fornedringer,
som en opvoksende personlighed sd at sige md "vokse op
igennem" aflastes og afmystificeres gennem kontakt med
fæller i samme situation - kammeratskabs- og venindegrupper
- men forhindres en sddan kontakt, eller kommer den ikke i
stand, ja sd er det skizofrenien, man md beskytte sig
igennem.
Rddgivningsmæssigt handler det om et varsomt arbejde med at
lytte sig frem til, hvad der mdtte være isoleret kraft hos
den berorte, samt huske den mystificering og forvrængning,
der er forbundet hermed. Ikke en lytning i et
overf~irelsesperspektiv, men som afdækning af samfundsmæssig
tvang - i form af historisk relatering - og i udfindelse af
relevante interessesammenhænge, hvor et fælles arbejde for
ny prGivende egenbestemmelse af sig selv er mulig.
Kalle

Til Socialistisk Forum - gruppe 89.
Hiber I havde et godt mede. Desværre kunne jeg ikke selv ni
at komme. Ak - den tid, den tid. Men hermed lidt fra mig,
hvor jeg også har ladet mig inspirere af de udsendte to
oplæg fra Jeff og Morten. Tanken er at fortsætte den
positive arbejdsform, der omhandler det væsentlige i, at det
er de rigtige spergsmA1, der stilles - far svar sages.
To ting skal jeg tage fat i: dels det mere generelle. og dels
omradet "sundhed".
PRAKSISSAMMENHÆNGEN: EN TVÆRVIDENSKABELIG SOCIALISTISK OVER-
BYGNINGSSAMMENHÆNG.
Farst til det mere generelle, der angår en konference af den
art, som "Socialistisk Forum - gruppe 89" lægger op til. Her
vil jeg mene, at konteksten for konferencen kan bære lidt
yderligere præcisering, end hvad der var muligt at gere
sidste ar/gang.
Temaet "Socialisme og demokrati", sigtet gennem aktuelle
problemakser, og udmentet indenfor udvalgte samfundsmæssige
omrader, synes nemlig i ferste omgang - upaagtet valgte
problemakser og omrader - at henvende sig til "kendere" af
de problemstillinger, der angar den konkrete udformning og
etablering af -listi& sammenhænge. Grund: at
socialisme og demokrati i videnskabelig forstand er/ma være
konnekteret s.4 stærkt til hinanden. at deres sammenfajning
til en helhed i sig selv skaber en art redundant
information, som der umiddelbart m% reageres på, subjektivt,
p& en af to mader: individuel involvering respektiv
frasigelse. Ved involvering vil det være i perspektivet at
finde en/den nye kerne, der & være heri; medens frasigelsen
handler om at lade initiativet fare forbi, evt med en
positiv oplevelse af, at det er fedt at nogen stadig
kan/gider involvere sig, men selv er man for tiden et andet
sted.
Der er selvf0lgelig ogsa den afværgende personlighedsmæssige
reaktion herpa: at sagerne hidtil i Ost-europa,
Sovjetunionen, samt Kina identificeres med reel eksisterende
kommunismelsocialisme, hvorfor man indstiller sig pi en
"human kapitalisme" som det mindste onde; eller hvis man har
faet skaffet sig sine egne private fordele af kapitalismen,
så skenmale denne som Erhard/CD.
Jeg tror - retrospektivt - at det er ovenstående redundante
information, der gjorde, at konferencen pi Andeballe i store
træk kun tiltrak fa, men fagligt involverede mennesker. Af
samme grund blev s& ogsa de folk væk, der har/havde en ren
partipolitisk interesse i konferencen, idet disse har svar
pi forhand: enten i form af den gamle venstrefl@js
"dasepolitik", hvor man fra sidelinien formidler den korrek-

te politik til masserne, eller via kystbanesocialismens
docering af "elfenbensviden" fra oven. Disse politikformer
vil dog med de seneste ændringer i ost-europa blive sat
gevaldig under pres og ma soge nye veje, hvor det lokale ma
holde for, maske ogsa faglige fora som denne - men som altid
ved vidtgaende ændringer: engagementet er flygtigt indtil
nye mere adækvate ben er fundet. Vi har derfor ikke noget at
frygte herfra - undtagen at blive indfanget i perspektivlms
"konkurrence-tænkning" eller afmagtsforstemning - men en
gevaldig opgaveludfordring af lofte.
At kmre videre med temaet uden yderligere præciseringer pa
det generelle/overordnede niveau vil derfor være at stande i
vande - og maske sa blive overhalet af den historiske tid.
Sporgsmalet er hvilke præciseringerlperspektiver, der
kanlskal trækkes. Det er ogsa her problemet om mdlgruppe
piacerer sig.
Som altid ma perspektiver hentes fra den opgavelgenstand,
det er pa tale at udvikle. Temaet "Socialisme og demokrati"
ma saledes grundlæggende opfattes som en udviklingsopgave,
vi har sat os for at befordre en losning af. At arbejde
hermed pa duelig - dvs samfundsmæssig - made bestar derfor i
en almengmrelse af det standpunkt, der etablerer
samfundsmæssighed indenfor omradet. Si hvordan kan denne
bygges op? Simpelt hen ved at tage vores
faglkompetenceomrdde pi ordet som genstand for samfundsmæssig
forandrende praksis.
Ndr hertil lægges den kooperation mellem forskellige
faggrupper, som "Socialistisk Forum - gruppe 89" bestar af,
sa danner der sig et perspektiv omhandlende at være en
tværvidenskabelig socialistisk overbygningssammenhang. Dette
er ogsa at se som et fagligt fora for almen sammenfojning af
arbejde, politik og kultur, der etablerer sig i grænselandet
mellem partipolitik og græsrodsbevægelser. Det er ligeledes
i dette grænseland, at stat og kapital idag lader plan &
marked virke i egen magt-tjenste - sa det er magten herover,
over denne grænse- eller grazone, i perspektivet magtens
afskaffelse, at det fremover vil være mulig at lade bade
samfundsmæssighed og menneskeværdighed etablere sig i
samfundshistorisk malestok.
Ovenstiende præciseringer kan synes vidtlmftige, men dette
skær falder kraftigt væk, nar det iagttages, at sammenhængen
tilstar involverede selvbestemmelse som selvforvaltning i
samme grad, at man kan blive en fagpolitisk modmagt til det
eksisterende nomenklatur - om det sa er i den
socialdemokratiske eller i den konservativ-venstre-agtige
ud.formning.
For det andet vil det være muligt at fastholdellade sig
styre af perspektivet om en reel tværfaglighed som problemet
om en sammenhængende teori om den givne samfundsmæssige
praksisgenstand, hvorigennem delteorier hver især har deres
specifikke omrddekompetence. Og dette i modsætning til den
idag udbredte eklekticisme, hvor helheden smges etableret
gennem sammenfmjning af, ofte konkurrende og gensidigt
udelukkende partial-teorier.

For det tredje si bliver det muligt at foregribe at
tendenserne til decentralisering og rammestyring alene
bliver et "privat" problem for den enkelte borger og kommune
- og med statens magt uanfægtet - idet der med ovenstående
tilbydes det formidlende led: en socialistisk overbygningsform,
der s0ger at tage almen vare pi rorholdet mellem
person og kollektivgruppe.
Summa: Ovenstiende præcisering omhandler det at "reklamere"
for konferencen igennem den praktiske betydning for
udviklingen af samfundsmæssiqned i lokal og giobal forstand.
I en kontekst con, den nuværende med stat, kapital og
nomenklatur, er det derfor menneskeligt nedvendigt og
naturligt at være socialist, idet aen fortsatte eksistens af
disse virker hæmmenae, 0delæggende og destruerende ind
herpå.
Den praksissammenhæng, der kommer ud af dette, tilgodeser
også de, næsten konkurrende svar p&, hvad der er det
konkrete perspekti-g med Gruppe 89, idet der vil være rum for
"kapitalisme-kritiske analyser" over "faglige praksispro-
jekter" til "daglige samarbejdsformer af socialist~sk art".
Desuden - og dette er al andet end uvæsentligt - synes der i
ovenstiende ikke at ligge en art selvtilskreven "råderet"
over noget som helst: strukturen kan frit duplikeres, hvor
det alene er dens evne til at virke for samfundsmæssighed,
der tilstår den kompetence. Dette kan kaldes "strukturelt
hegemoni uden hegemon"(W.F.Haug) , hvor det nærende er
praksisudvil~linq for og med invoiverede andre. Hermed kan
den heller ikke kapitaliseres eller bruges af staten!
OM SUNDHED.
I marts 1989 kom Sundhedsministeriet med en samlet
fremstilling af forebyggelses-problemet i Danmark frem imod
ar 2000. Det består af savel en Rapport- og en
Dokumentationsdel - ca 350 meget illusterede og letlæste
sider - og det lanceres under den sigende titte1
"Regeringens Forebyggelsesprogram". Det er det f0rste af sin
art herhjemme, men fremfor at være et slags prmende udkast
til bred folkelig diskussion og debat, s& er det et
målrettet værkt0j "omhandlende de centrale myndigheders mål
og initiativer pi forebyggelsesornrådet"(Programdelen s.10).
Ligesa er "Regeringens Forebyggelsesprogram"(RF) kommet til
veje gennem et bredt samarbejde mellen næsten alle
ministerier og statslige styrelser, si det er ikke bare et
primitivt udtryk for, hvad den nuværende borgerlige regering
agter eller forestiller sig at g0re den kommende tid. Nej -
det er meget mere! Det er et dokument over selve
statsbureaukratiets handleevne i et senkapitalistisk samfund.
Og som sådan er det skræmmende læsning.

Indholdsmæssigt konstaterer RF, at der i dettz arnundrede er
sket et generelt skift i sygdomsm0nsteret. Fra at være
domineret af in~ektionssygdomme, si domineres de: nu af
livsstilsygdomme. I dette billede lines fem typer op:
ulykker, kræf t, hjerte-karsygdomme, muskel- og
skelletsygdomme. samt psykiske lidelser.
Det konstateres dog, at det ikke L hverken f0rste eller
anden omgang var lægevidenskaben eller den enkeltes
egenfortjeneste, der gjorde kål på de store
infektionssygdomme, men at det var fornedringen af de
generelle sociale betingelser i begyndelsen af dette
irhundrede: kloakering, bedre boliger/ernæring/arbejdsforholci
mv. Senere har det si vist sig, dvs efter
1960-70-erne, at en generel udbygning af hospitalsvæsenet
ikke i sig selv har kunnet medvirke til eget sundhed. Der er
- slges det - opstaet et misforhold mellem behandlingsresultater
og de resultater og den livskvalitet, der har
kunnet fastholdes. Til grund herfor iigger et andet forhold,
nemlig at "balancen mellem samfundets indsats og den
enkeltes egen indsats for sin sundhed er blevet skæv - p&
nogle omrader urimelig s~æv"(Programde1 5.8). Og dette skal
der rettes op på.
Tre politikomrider udpeges: det ernæringspolitiske,
alkoholpolitikken og toba~spolitikken. Perspektivet er en
sund livsstil - den bedste forebyggelse.
Via dette 0nsker regeringen at opprioritere forebyggelsen af
ulyk~er, kræftsygdomme og hjertekarsygdomme. Mht muskel- og
skeiletsygdomme, samt psykiske lidelser konstateres aet, a:
beslutningsgrundlaget for udvidet forebyggelse ikke er til
stede eller tilstrækkeligt, hvorfor man her 0nsker at sætte
focus på fremskaffelsen af et sidant indenfor den nærmeste
tid.
Og hvad er det sa egentlig for noget, der med ovenstående
tegner sig?
For det f0rste losner RF problemet om sundhed/sygdom fra de
generelle sociale betingelser. Livsstilsygdomme ses SOIT,
noget ude fra kommende, der handler om, at den enkelte ikke
har tilstrækkelig viden respektiv motivation til at skabe et
sundt liv - for sig selv. Det er den enkeltes' eget ansvar
for tingenes eksistens, der slies an. Og der tales konkret
til de borgere, der har ressourcer at trække pi, flytte.
I samme andedrag nedblændes også det forhold, at
livsstilssygdomme selv er en bestem: social mide, hvor under
atyppiske omverdensbelastninger sætter sig individuelt
igennem pi.
Hvor borgerskab/centraladministration ved irhundredeskiftet
kun fik eje p& masser, 5.4 kan det nu ikke skimte andet end
isolerede enkeltindivider - privatindividet - der mi gribe i
sig selv, for at være med i næste irtusinde. Hegels
"verdensind" og bevidsthedsfilosofien larmer.

For det andet bliver der kun den arsagsbestemmelse tilbage i
AF, at sygdom/sundhed genererer sig selv, rent cirkulært.
Det svarer til at mennesket lever for at realisere sundhed
respektiv sygdom, hvor en eller anden "essens" nærmere
~estemmer udfaldet. Det er en hypostaticering af det
borgerlige privatindivid til, ud over at være sin egen
skaber, også at være sit eget fremmedgjorte væsen.
Fremfor ovenstaende kan sygdom bestemmes som et utilsigtet
biprodukt af livsprocessers stofskifte med deres
omverdensbetingelser - for mennesket af den kooperative
samfundsmæsssige produktionsproces. Under herredominet af
stat og kapital sker der derimod en systernat- reproduktion
- hvilket ogsa er grunden til, at samfundsskabte sygdomme
kan ligne naturgivne fænomener, og behandles som så, lang
tid.
Det er en fordobling af overfladeforhold, som RF præsterer -
og det kan man vel kun, hvis man står i en situation, hvor
man er si inderligt overflodig, omend man har sikret sit
fremtidige udkomme. Det i systemet - nomenklatur - der
fastholder dette vii næppe kunne vippes af pinden, idet de
bruger statens magtstrukturer til at fastholae og udbygge
egen misserable "fagligned". En modmagt skal under alle
omstændiaheder opbygges.
I dette perspektiv kan det være lærerigt at undersoge, hvad
det si er for et konkret perspektiv, der ligger i RF.
betragtes strukturen i RF's dokumenter, så er udgangspunktet
i "ulykker". Disse kan afdækkes ret præcist vhj
statestikken. Problemet er kun, at der også er nogle
morketal. idet ikke alle ulykker indberettes. Dette kan der
let arbejdes med, og samtidig kan man si undersoge, hvilke
betingelser der skaber ulykker. Et malrettet forebyggende
arbejde går da ud på a: minimere, at betingelserne for
ulykker opstar.
Det næste punkt er "kræft-sygdomme", hvorom man idag kender
et væld af betingelser, der - som konkret eksisterende -
oger sandsynligheden for at kræft udvikles. Kun de, der
arbejder biokemisk og monokausalt, vil havde, at kræftens
gade er ulost. Det kan så diskuteres, hvor tilstrækkelig
andres årsagsbestemmelser er.
Som tredje punkt er "hjerte-karsygdomme", hvorom de
udlesende betingelser ogsa er ret kendte.
Forebyggelse for ovenstående drejer sig for RF væsentligst
om forbedret ernæring, minimering af alkohol og tobak.
Hvad angir punkt fire og fem - muskel- og skelletsygdomme og
psykiske lidelser - så kendes her, i folge RF, væsentlige
belastningsdimensioner: for muskel- og skelletsygdomme tunge
og umage loft, samt monotome arbejdsstillinger; for psykiske
lidelser omhandler det mangel pa tryghed, kontakter samt
social integration.

Strukturen i ovenstaende kan - vel ikke overraskenae og
alligevel - vendes om. Der kan og skal argumenteres direkte
modsat, hvis det er forebyggelse af syodom, det hele drejer
sig om. Eksemplarisk saledes:
I den udstrækning mennesket ikke kan udvikle sit
samfundsmæssige liv, sa gerkder det ud i konflikter.
Eksistensen af konflikter er endvidere bundet til. at
bestemte handlestrukturer ikke længere er tilstrækkelig til
at bringe lflsninger pi definereae problemer indenfor
rækkevidde. Varer en sadan situation ved sættes individet
under pres - og der stresses op i forspget p& at komme
igennem konflikten, men lykkes dette ikke vil ydre
modsigelser blive til indre lid el ses fuld^ psykiske
probiemer. Hermed léses subjektet til mere eller mindre
fastlagte routiner, der langt fra bringer konflikterne ud af
verden, endsige skaber udvikling. Personen vil aa fungere i
en tilstand af forskubbethed fra sig selv; og dets evne til
at reflektere sig selv og udfinde, hvad det har brug for,
fordrer eller kræver vil vare nedsatlbeskadiget. Der vil til
stadighed kare ud(e) over dets egne grænser: ernæring bliver
til spmrgsmålet om at stille en sult. og den diffusa uro kan
holdes væk via alkohol og den stille meditation med
tobakken. A: samme grunde er man nu også s$ ukoncentreret
omkring de givne sociale betingelser, at det er handle sig
ind i ulykker er ganske nærliggende. Hvis ikke man d0r af
disse - eller vkgner op - fortsætter den opstressede
tilstand. og den manlfeste grund for udviklingen af
vedvarende "skader" a ia psykiske forstyrrelser, muskel- og
skelletsygaomme, hjerte-kar, kræft og ulykker har etableret
sig i den individuelle eksistens.
At punke pa denne som arsagen, hvad RF g0r med begrebet om
"livsstilsygdonme" og den enkeltes eget ansvar, f0rer ingen
steder hen. Tvært imod! Den enkelte sættes blot på langt
sigt endnu mere under pres - og borgerskabets indre fascist
vil få gode vækstbetingelser.
Meget præcist lægges der da ogsa med RF op til en
systematisk indkredsning af de betingelser, der endnu er
uden for statslig kontrol. Forebyggelse ses som herskabet
over disse - og en sadan bestræbelse kan kun ende eet sted:
nemlig som en massakre pa subjekt-.
TIL SLUT.
Jeg ved ikke, hvordan et tema som "Sundhed" konkret kan
bearbejdes pa konferencen, men jeg haber et farste spadestik
til en snak herom er taget med ovenstående.
Mange hilsener

I v,,
*-w o yai~-3y-y' lvn
P r (u P
P-7 o ' - v n' ~ ~ + - ~
--
p.vi-7 ---
'F
-
3~d=iw=iwT y vj 7 T F [
-T ---q--
-- --.p- -
- - ..- ,
+Y P"wM"1
B - m
--
% ,-+-T3
.,
'T
z --
a---
---
- '#m _--- --
L-
-7'

u - I Fm

i l ;
i lI i
!
l I

Besvarelse af Almen Psykologi I, spargsm&l 3 / maj 1989.
O. Personligheden som problem.
l. Traditionel personlighedspsykologi; en kritisk refleksion.
2. Historisk grundlag: Fra Marx til Leontjev.
3. Personligheden: et klassekampsproblem.
4. Litteraturliste.
Besvaret af ANNE JBNSSON

O. PERSONLIGHEDEN SOM PROBLEM.
Når en sådan overskrift synes relevant, hænger det
selvfalgelig direkte sammen med udformningen og for-
muleringen af det sp0rgSmå1, som danner grundlag for
denne besvarelse; nemlig:
tlPersonlighedener et af de vigtigste psykolo-
giske grundbegreber, men ogsA et begreb, hvorom
der hersker meget forskellige opfattelser. Med
udgangspunkti relevante psykologiske teoridan-
nelser anskes en redegarelse (gerne i udvik-
lingsperspektiv) for, hvordan du almenpsykolo-
gisk ville "definere" begrebet personlighed".
Umiddelbart synes flere ting i denne formulering at
udtrykke noget problematisk. Farst og fremmest at der
for psvkolosien som videnskab, i forhold til et af dens
arundbesreber, eksisterer en situation, hvor manse
forskellise oofattelser så at sige konkurrerer om en
"definitionw af dette grundbegreb! En sådan situation
indikerer tydeligvis en manglende videnskabeliq grund-
lagsafklaring udtrykt i perspektivet manglende over-
ensstemmendegenstandsbestemmelsemed deraf starre eller
mindre grad af vilkarlished i de udviklede traditionelle
teoridannelsers divergerende ansatser til begribelse af
personligheden, til f0lge (jvf. f. eks. Holzkamp 79a) .
Dette er vigtigt at holde sig for 0je, da det siger
noget om psvkolosiens udviklinqsstade som videnskab, og
dermed om hvilket niveau vi erkendelsesmæssigt befinder
os på, og altså hermed hvilken konkret arbejdsopagve der
ligger foran os i den videnskabelige videreudvikling af
psykologien, både i form af udviklingen af almene
bestemmelser og i form af nadvendig stillingtagen til
hhv. afgrænsning af enkeltteoriers anvendelighed
overhovedet respektivt givne gyldighedsområder.
Endvidere md ovenstående problemkompleks selv ses i sin
materielle fundering, dvs. som udtryk for en bestemt
samfundsmæssig realitet på et givet historisk tidspunkt.
Til eksempel vil det være nærliggende at anskue vilkår-
ligheden ifm. den kapitalistiske produktionsmådes
anarki, der fremkommer via privatformen for samfunds-
mæssig produktion af livsfornodenhederne (jvf. f.eks.
W.F.Haug 79).
I denne sammenhæng kan man måske næsten tale om et
problem, der er blevet væk: vilkårligheden tages som
givet i den udstrækning, at de nuværende kapitalistiske
produktionsforhold selv ses som naturgroede. En over-
vindelse heraf er derfor af central betydning for en
almenpsykologisk bestemmelse af personligheden.
Vi kan nu se, hvad der iavrigt fremstår som problematisk
i formuleringen af opgavespargsmålet, nemlig: at der med

"udgangspunkt i relevante teoridannelser anskes en
redegarelse .....lf. Der forudsættes hermed en stil-
linatasen til og vurderinq af relevansen af forskellige
teoridannelser, samtidig med at "(gerne i udviklings-
perspektiv)Ir implicit siger noget om sp0rgsmålsstil-
lerens opfattelse af relevans. Men hvad? Der indikeres
at personligheden er 'noget der udvikles', men beqrebet
-udviklinq er også blevet brugt meget forskelligt
indenfor psykologien og har fundet anvendelse i be-
skrivelse af meget forskelligt funderede antagelsers
analyse- og forklaringsmodeller i forbindelse med bl.a.
personligheden. For en gennemfart besvarelse må ud-
viklingsbegrebet således også ekspliciteres og pro-
blematisere~ i forhold til personlighed. En udfordring!
Ud fra disse indledende overvejelser over det stillede
spargsmål tegner der sig også en struktur over be-
svarelsens udformning.
Farstmå en vurdering af de traditionelle teoridannelser
være på sin plads. Selvfalgelig ligger der her en
forudgående implicit stillingtagen, hvilket også
allerede er antydet. Og da det ikke er vores primære
ærinde her at fremlægge resp. indholdsbeskrive disse
teoridannelser hver for sig, men netop vise hvorfor en
anden vej er nadvendig vil denne vurdering forme sig som
en senerel erkendelsesteoretisk evaluering, der nadvendiavis
ikke kan vde fuld res~ekt til de enkelte Dersonlighedsteoriers
bidrag tii erkendelsen. ~efte må
understreges, da vi ikke må underkende de skuldre vi
står på, men i denne sammenhæng er det et spargsmål om
pladsmæssig prioritering. Pi erkendelsens vej kan man
nemlig hverken snyde hjarner eller springe over hvor
gærdet er lavest, uden at ende pi et sidespor (jvf.
f.eks. Engelsted 89,bd.I).
Det vil herefter være logisk at træde et skridt tilbage
far vi fortsætter: og fundere os ordentligt og i denne
forbindelse også gare rede for vores standpunkt i
forhold til begrebet udvikling. Da vi kan stå inde for
at personligheden - ligesom i avrigt alt andet ek-
sisterende - må begribes i udviklingsperspektiv, vil vi
fundere os med den dialektiske materialisme (så godt vi
kan), som den udvikledes af Marx & Engels fra Hegel over
Feuerbach, og i denne forbindelse eksplicitere hvor
psykologien som videnskab efter vores overbevisning m&
sætte af fra på sin videre vej. Dette er vi ikke ene om
at mene; og vejen er da også allerede betrådt og dermed
banet et godt stykke, og vi må astpå til Sovjetunionen,
hvor A.N.Leontjev, elev af Vygotsky, havde sit virke,

for også at få afsættet med. Vi vil med Leontjev udvikle
Marxf begreb om den

ville, altså af dets frie vilje. Sådan kan det ved en
overfladisk betragtning godt se ud, denne historiske
overgang mellem to samfundsformationer; men ikke desto
mindre står vi her overfor et, nærmest dobbelt falsum,
der i mere end een forstand har været Idårligtv styrende
for udviklingen af den psykologiske videnskab.
For det farste må determinisme savel som frihed altid
ses i deres konkret historiske forhold til hinanden.
Glemmes dette så hypostaticeres en bestemt historisk
epokes problem til at være et alment historisk problem.
Dette finder vi bl.a. hos Gross 88 (se til eks. kap.2),
der forbliver ved den tilsyneladende modstilling mellem
determinisme og frihed/fri vilje. Konsekvensen er da
også tydelig hos Gross, der overalt i sit ~lpsykologiske
projekt" må operere med en pvioristisk/faktoranalvtisk
psykologitradition på den
ene side, og på den anden side med en hermeneutisk/dvbdevsvkolo~isk/~~holistisk~~
psykologi (eteksemplariskkig
er kap 25 og 26).
For det andet - og i forlængelse af punkt 1 - kan
eksistensen af to psykologier kun overvindes, hvis den
praktiske qrund hertil (dvs. virkelighedens "splidagtighedt8
(Marx 74a)) selv overvindes. sker dette ikke -
Gross bliver stående i spliden - er en almenpsykologi
som en ltenhedspsykologi" kun mulig abstrakt set, hvorved
man havner i eksistensf ilosof ien (se P.Lauritsen 84)
og/eller i den "humanistiske psykologimf (Maslov, Roger
/ "The Third Force"; Gross 88,s.651-55; jvf. også
Engelsted 89,bd.I,s. 134ff) . En sadan abstrakt lasning -
der egentlig blot er en ydre sammenfajning af noget
"uforeneligtw - genfindes også i den Freudomarxistiske
tradition som en "bindestregsteori" (se Dreier 83a,s.-
220). Konsekvensen heraf er, at individets samfunds-
mæssise indbundethed falder uden for psykologien; eller
måske nærmere: det sætter sig blindt igennem bag om
ryggen (jvf også W.F.Haug 79a). Vi har og får det m
privatindivid. Dette er ikke i sig selv et falsum - men
det er kun een bestemt, historisk særegen, side ved
menneskelig livsopretholdelse.
Samlet for oventående punkt 1 og 2 er at sige, at vi i
teoretisk forstand får en fordoblinq af overfladeforhold
(jvf. Holzkamp 85a), fremfor en begribelse af de alment
bestemmende udviklings forhold, dvs. væsensforhold. Vi
får en psykologi, der bekræftiger de eksisterende
forhold - og dermed også den splidagtighed, der gfraser"
i individets grund.
En bekræftigelse herpå får vi også fra det faktum, at
traditionel personliaheds~svkolosi enten simpelt vælger
side i "splidagtighedentl (psykologi bliver til llskolerll,

der vælges efter for godt befindende), eller ogsd
"defineres" almenpsykologien og dens kerne - personlighedspsykologien
- lige så simpelt gennem diverse
dikotomier, fx. nomotetisk versus ideografisk, helheds-
mæssig/altomfattende (Allport) versus enkeltstående
(Freud) (se Dreier 83b).
I filosofisk forstand kan vi fare ovenstående tilbage
til Descartes dualicme (jvf. 1.S.Nielsen 87); i filoso-
fihistorisk kontekst fores vi derimod helt tilbage til
det Aristotoliske aksiom om, at det eneste der er muligt
er en videnskab om det generelle; - Og dette fordi
videnskab går til værks med begreber, hvilke er abstraktioner,
hvor igennem noget fælles fikseres. En lssning
herpå er - med Marx 74b - at opfatte begreber som
erkendelsens sti fra det pseudokonkrete til det tanke-
konkrete eller fra det bekendte til det erkendte
(Engelsted 89,bd.I). Vigtigt er her ikke at opfatte
ovenstående kritiske betragtninger med den gamle
filosofis briller, idet det netop er den livsoraktiske
historie som traditionel psykologi og personlighedsp-
sykologi abstraherer fra. Det Aristotoliske aksiom - og
den hermed forbundne dikotomi mellem nomotetisk og
ideografisk betragtningsmåde - kan nemlig siges at blive
overvundet, når begreber/almenheder/abstraktioner selv
ses i deres materielle realitet og dermed også som
noget, der udvikler sio eller udvikles i den virkelige
verden (jvf Birck-Madsen 86,~.48ff).
skal vi derfor sige noget fornuftigt om personligheden -
som her forelsbig kan ses som det levende, konkrete
menneske - må vi derfor vende os mod den dialektiske
materialisme, idet denne som det eneste har det ud-
viklingssyn, der muliggsrbeqribelse af verden - fremfor
bare 'statisk forklaring1 og 'dynamisk forståelse8 i en
usksn pærevælling. At"definere" begrebet personlighed -
jvf. opgaveteksten - vil derfor sige at begribe det
menneskelige individs udvikling til personlighed ved at
bestemme den historie, der har fort frem hertil.

Vi står over for opgaven at begribe individet i
samfundsmæssiae udviklinqssammenhænq. Og må konstatere,
at fsrst med Marx og Engels finder dette sted, idet
deres 'dialektiske materialismef som videnskabeliq
verdensanskuelse formår en bestemmelse heraf. De
teoretiske grundantagelser, som den dialektiske materia-
lisme udvikles på, kan begribes som en materialistisk
forankrinq af Hegels dialektiske udviklinaslove/principper;
nemlig 1) loven om modsætningers enhed og
kamp; 2) loven om kvantitetens omslag i kvalitet, og 3)
loven om negationens negation. Centralt i dialektikken
står erkendelsen, at det eneste uforanderlige, der overhovedet
eksisterer, er selve bevæuelsen. Det er denne
Ialtings bevægelse', som beskrives i de tre ovenstående
love.
I modsætning til laal hidtidig filosofi", der Ilkun har
fortolketverden forskelligt" har vi med den dialektiske
materialisme - og dermed marxismen - fået et redskab til
en bestemmelse af selve den historiske proces: ikke som
den forlsber i sig selv eller hen over hovedet på de
menneskelige individer, men som den skabes af konkrete
mennesker under forefundne betingelser, og således
"forandrest1(Marx 73 ,s. 403) . I fslge marxismen f indes der
derfor "kun en videnskab, og det er videnskaben om
historienl1(Marx 74,s.23. Egen understregning e.^.)).
Også begribelsen af det specifiktmenneskelige forankres
materielt i den hermed forbundne naturhistoriske
opfattelse, som den fsrst udvikles af Engels. Fikspunktet
er "Arbejdets rolle i abens forvandling til
menne~ke~~(Enge1s 73), hvor det menneskelige arbejde -
den menneskelige genstandsrettede virksomhed - fremstår
som grundbetingelse for menneskeligt liv overhovedet og
som "den betegnende forskel mellem abeflok og menneske-
~amfund'~ (Engels 73, s. 79) . Redskabsproduktion og -brug i
arbejdets udfoldelse "foragede tilfældene af gensidig
ststte, fælles samvirke og klarede bevidstheden om dette
samvirkes nytte for hver enkelt"(Ibid,s.77) i skabelsen
og sikringen af de fælles eksistensbetingelser -
udviklingen af den kooperative qenstandsrettede virksomhed,
den samfundsmæssige produktion.
Med den dialektiske materialisme stiller Marx og Engels
Hegel pA benene, samtidig med at de historiserer
Feuerbachs opfattelse. Dermed overvindes den idealisti-
ske verdensanskuelse, samt det mekaniske og beskuende
ved den 'gamle1 materialisme. I stedet fremstår begrebet
om sanseliq menneskeliq virksomhed (Marx 73,s.402)

centralt i begribelsen af den praktiske virkeligheds
nadvendigheder og muligheder, samt for begribelsen af
menneskets forandrende kraft i dets vekselvirkning med
samfundshistorien.
Der eksisterer her, på den ene side nok nogle generelle
lovmæssigheder, som historien bevæger sig igennem -
f.eks. loven om den nadvendige overensstemmelse mellem
produktivkræfter og produktionsforhold - men, på den
anden side, er det enkelte konkretes eksistens og
udvikling i verden mere og andet end blot udtryk for
sådanne Ibaqvedliggende lovmæssighederr og må og kan
kun begribe& i ove~ensstemmelse med sine egne specif ikke
væsenseqen-.
Når det således i marxistisk forstand ikke blot gælder
om at fare noget historisk tilbage til len eller anden8
grundsubstans (som Feuerbach) eller se alt som udtryk
for et 'generelt væsenv, der hjemsager historien (som
Hegel), så m& overhovedet ogsa filosofiens grundspargs-
mål - det materielle versus det ideelle/bevidstheds-
mæssige - ses i dets historiske specificitet, dvs.
begribes ud fra dets opståelsessammenhænge som svar på
og losning af modsigelser. Hermed må den dual-
verdensanskuelse forkastes som almen verdensanskuelse,
idet den må erkendes historisk at være bundet til de
samfundsbetingelser/-formationer, der er bestemt via
klassedannelser og dermed klassekamp. Selve problem-
stillingen - om det materielle er primært i.f.t. det
ideelle, eller omvendt - er en problemstiling, der kun
har relevans for dem, der står udenfor eller over den
aktuelle produktion af de samfundsmæssige nadvendig-
heder. I antikken var det filosofferne, under feudalis-
men præsterne/kirken og idag under kapitalismen borger-
skabet.
I stedet for at fastlåses i ovenstående dualisme, som i
sidste instans hviler på troen på det ene eller det
andets primære eksistens, må vi erkende, at de forud-
sætninger, vi som mennesker starter tilværelsen med, "er
ikke vilkårlige, er ikke dogmer, det er virkelige
forudsætninger, som man kun kan abstrahere fra i
indbildningen. Det er de virkelige individer, deres
aktion og deres materielle livsbetingelser, såvel dem de
forefinder, som dem de frembringer gennem deres egen
aktion. Disse forudsætninger kan selvfalgelig konsta-
teres ad rent empirisk vej" (Marx 74a,s.25f).
Centralt i marxismen er endvidere, at ovenstående
f8forudsætninger8tselv ses som historiske udviklings-
produkter, dels af den fylogenetiske proces og dels som
resultat af, at mennesket, for at opretholde sit
materielle liv, må sikre sit eksistensgrundlag ved

forandrende indgriben i naturen: det samfundsmæssige
arbejde. Hermed har mennesket endvidere også selv skabt
sin ~samfundsmæssiae natur' (jvf. Holzkamp 89). Dette
specifikt menneskelige - samfundsmæssigheden - kan
endvidere kun opretholdes via de enkelte menneskers
subjektive sanselige virksomhed; men - og dette er
centralt - det foregår, som Marx beskriver det, altid
under forefundne betinaelser. Derfor kan vi ogsa - med
Holzkamp - sige, at menneske- på den ene side i kraft
-af deres genstandsmæssige indgriben i og ændring af
deres omverdensrelationer er Irophav til den aktive
skabelse af og bevidste kontrol over deres tilværel-
sesomstændigheder, dvs. subjekter for deres samfundsmæs-
sige livsproces~(Holzkamp 79b,s.137). Men de er på den
anden side på arund af de Ifnaturlige og samfundsmæssige
nodvendigheder, somderes livsopretholdelse, altså deres
materielle reproduktion er underlagt, i deres virksomhed
og i deres bevidsthed bestemt af deres objektive
livsbetingelser ... af de samfundsmæssige forhold, som
de selv skaber og forandrern(Ibid,s.137).
Mennesket er således mao. bestemt af både
tive faktors udviklingsniveau og af de obiektive
betinaelser for denne på det samfundsmæssigt-historiske
niveau, hvorigennem dets artsspecifikke muligheder
realiserer sig. Denne difenrentiering på det samfunds-
mæssigt-historiske niveau - som kan sammenfattes med
begrebet om det nodvendige forhold mellem obiektiv
bestemthed oa subiektiv bestemmelse - medflrer endvidere
en differentiering mellem det samfundsmæssiae subiekt,
der kan defineres som den "reelle sammenfatning af
bestemte gruppers eller klassers eller også af alle
samfundsmedlemmernes bevidste, aktive livspraksis p&
grundlag af erkendelse af, at man alle rammes af den
samfundsmæssige virkelighedsforandrende objektive
nodvendighed" (Ibid, s. 138) og det enkelte konkrete
Differentieringen er nldvendig,
da det enkelte individ ikke er en mekanisk afbildning af
de samfundsmæssige livsbetingelser, fordi det enkelte
individ både kan og må forholde sig til sine relevante
livsbetingelser. mividets samfundsmæssia~relse kan
derfor forstås som realiseringen af samfundsmæssig
udvikling gennem individuel udvikling, og individets
subiektivitet som den personlige realisering af
fundsmæssia subiektivitet. Et individs dannelse kan
dermed processuelt udtrykkes gennem forholdet mellem
samfundsmæssigg~relseog subjektivitet, der resultativt
fremtræder som konstitueringen af mere eller mindre
adækvat handleevne hos det enkelte individ på forskellige
successive udviklingsniveauer.
individscubiektivitet.
For en bearibelse af det konkrete individ mi dets

subjektive relisering af dets objektive livsbetingelser
altså begribes som bestemmende moment ved individualge-
nesen (Holzkamp 79b). Den individualhistoriske udvikling
kan således bestemmes som den proces, hvor den natur-
historiskeogdensamfundsmæssigt-historisketilblivelse
manifesterer sig på en unik måde i det enkelte subjekt.
Studiet heraf kræver såvel generelle bestemmelser, i
form af almene bestemmelser om menneskelig livsudfoldelse
- set som udviklelige grundforhold - som en
bestemmelse af de empirisk forefundne livsytringer.
Leontjev er den, om nogen, der sager en virkeligg0relse
af dette, i sidste instans Marxl projekt om historisk
udvikling, indenfor psykologien. Leontjevs bestræbelser
ender da ogsA op i personliuhedspsykologien. Vi falger
hvordan.
Leontjevs metode er den historiske tilnærmelse som
forudsættes for at kunne begribe den "ejendommelige
genstands ejendommelige logik" (Marx 78, s. 296) med
begrebet om den sanselige menneskelige virksomhed som
tilgangsvinklen for studiet og begribelsen af psykolo-
giens genstand: den totale menneskelige psyke. Leontjevs
grundbegreb er dermed selve virksomhed-, som det
psykiskes drivkraft og væsenskendetegn overhovedet.
Han begriber, med udgangspunkt i Lenin og "verdens
materielle enhed1I(citeret fra Dreier 74), således de
psykiske processers og formers opståen og udvikling ud
fra subjektets (organismens) sammenhæng med de ydre
materielle betingelser i dets virksomhed mod et objekt.
Det er den virksomhed og dens udvikling, der er
drivkraften for den indre virksomheds - de psykiske
processers - udvikling. Virksomheden kan således
beskrives som den proces, der både rummer det subjektive
og det objektive; - og som er nlivsprocessens grund-
læggende enhed" (Leontjev 77, bd. 1,s. 107mf) (Jvf. i avrigt
Engelsted 89,bd.II,s.55). De hajtudviklede psykiske
former med deres specifikke indre strukturer og funk-
tionsmåder må altså begribes som opstået historisk ud
fra tidligere psykiske former, hvorved de forskellige
former for dyrisk psyke altså udger den menneskelige
psykes forformer. Da disse tidligere psykiske former er
OD-hævet og i den forstand indeholdt i den menneskelige
psyke må og kan deres funktion og betydning kun begribes
ud fra den m forms perspektiv, da de lavere planers
psykiske formers lovmæssigheder og funktionsmåder
er identiske med de hajere psykiske planers lovmæssig-
heder og regulationsformer. De hajere planers og formers
funktionsmåde er specifik for dem, og ikke blot mere
komplekse udgaver af de lavere. Hermed kan videnskabe-
lige begreber heller ikke bare overfares fra lavere til

hojere planer!
Endvidere er det hermed ved studiet af den menneskelige
psyke og dermed ogsA den menneskelige personlighed,
nadvendigt at begribe både organismiske, individuelle og
samfundsmæssige momenter som indgående i en enhed i det
kvalitativt specifike menneskelige væsens hojtudviklede
psykes funktionsmåde som virkende igennem og bestemt af
de samfundsmæssigt-historiske lovmæssigheder.
Når man såleder studerer 81naturmomenter, individuelle
momenter eller samfundsmæssige momenter ved den menne-
skelige psyke, studerer man altså den samme genstand,
men p5 forskellige niveauer og med forskellig grad af
specificering og konkretisering i forhold til ... den
totale menneskelige psyke" (Dreier 74,s. 261) . Dette er
afgorende for studiet af og begribelsen af person-
ligheden og dennes udvikling som en særegen og hojtud-
viklet, specifik menneskelig og dermed samfundsmæssig
strukturdannelse. Dette som det menneskeligt mulise.
Leontjev påpeger da også vigtigheden af ikke at forveksle
selve personligheden med dens forudsætninger og
ikke begrænse studiet af personligheden til en afdækning
af forudsætningerne. Med udsanss~unkt i det menneskelige
subjekts virksomhed og udviklingen af denne i samfundsmæssigg0relsesprocescen
præciseres, at i lobet af
subjektets udvikling indgår dets forskellige virksomheder
i hierarkiske relationer med hinanden. Dog er
"forestillingen om forbindelcerne mellem virksomhederne
som noget, der har deres rod i subjektets enhed og
helhed kun berettiget på individets niveautl(Leontjev
83,s.193. e.u.). For på personlighedens niveau danner
disse på ingen måde et "simpelt strålebundt, hvis
enkelte stråler har deres udgangspunkt og centrum i
subjektetvr(Ibid,s.193).Udviklingen - mangedoblingen -
af individets virksomhedsarter "farer ikke simpelt hen
til en foragelse af deres 8katalogmm, men derimod sker
der samtidiq en "centrering af dem omkring nogle få,
overordnede, der underordner de andre under sig (Ibid,
s. 195) . Denne proces er if0ige Leontjev "person-
lighedens komplicerede og langvarige udviklingsprocesl~
(Ibid,s.l95). De, af virksomhedens hierarkiske relatio-
ner, der karakteriserer personligheden er således
særligt kendetegnet ved "deres l f rigjorthed' fra
organismens tilstande. Disse virksomhedshierarkier
ckabes q , og det er dem, der
danner personlighedens kerneN(Ibid,s.193. e.u.). Disse
*8knudertf, der forener de enkelte virksomheder, "bindes
ikke af de biologiske eller åndelige kræfter, der ligger
i subjektet m,men de bindes i det relationssvstem,
som subiektet indqår i" (Ibid, s. 193. e.u. ) . Personlighedsdannelsen
og personlighedens virke og egenudvikling
er altså i bund og grund et samfundsmæssigt

forhold. Dermed hænger det også ulmseligt sammen med
beskaffenheden af de samfundsmæssige betingelser for
udviklingen af den menneskelige subjektivitet som
personligheden s& at sige vokser frem af.
3. PERSONLIGHEDEN: ET KLASSEKAMPSPROBLEM.
Med ovenstående er vi også at være nået til det punkt,
hvor Leontjev synes at forbigå en væsentlig og nmdvendig
distinktion, nemlig den mellem subjektbegrebet og
personligheden (jvf. og& Dreier 83b,s.15). Fraværet
heraf gmr, at Leontjev ikke kan skelne mellem samfundsmæssig
individualitet som noget specifikt menne-
skeligt og så personlighedsdannelsen, som den finder
sted indenfor den arbejdsdelte struktur.
Hvor Dreier hæfter sig ved, at Leontjev synes at
flforestillesig et oprindeligt "uudfyldtB1 subjekt, der
via sin livsvirksomhed fyldesI9(Dreier 83b,s.15) op, så
skal vi her gribe fat i det forhold, at netop
-searbe j dsdel ingen generelt binder individuelle menne-
skers personlighed til at forblive samfundsmæssiat
uudfyldt; og dette grundet den hermed forbundne split-
telse og kamp i klasseindividers fælles livsbetingelser.
Det bliver således et klassekampsproblem, hvorvidt og i
hvilken udstrækning den menneskelige personlighed kan
udfoldes ud over et vist minimum af individualitet til
opretholdelse af en simael reproduktionsevne. Varetagel-
sen af de - i samfundsmæssiq forstand nmdvendiqe
overgribende virksomhedsniveaue; - finder da indenfór
klassemæssige betingelser kun sted partielt.
En adækvat bestemmelse - af personligheden almentpsy-
kologisk - må nmdvendigvis også tage ovenstående med på
grundlagsniveau, idet der ellers faldes tilbage til den
traditionelle personlighedspsykologis ahistoriske
indretten sig under netop de betingelser, der udvander
konkrete menneskers personlighed til at måtte n0jes med
at være en primitiv udgave af sig selv (Jvf tidligere om
teoretisk fordobling af overfladeforhold). Til eksempel
kan Eysenckv type-kerne - melankoli, kolerisk, sangvinsk
og flegmatisk (Gross 88,~.636ff)- nu ses som historisk
fastlåst individuel subjektivitet, mere end det er
naturlig bund for personlighedens udvikling.
Samlende må vi sige, at Leontjevs uklarhed omkring den
almene personligheds aktuelle fundering - der er
klassemæssiq, idet der også er klasser i Sovjet,
Leontjevs fadegrund, idet socialismen kun er et over-
gangssamfund - også betyder et manglende greb om
personlighedens konkretarundlæaaende udviklinaso~aave.

Leontjev viser imidlertid selv vej ud heraf, idet han
ser udviklingen af den menneskelige subjektivitet som
forl@bende igennem udviklingen af handlinser som et
specifikt menneskeligt forhold. Kan vi derfor - i et
udviklingsperspektiv - præcisere graden af den regula-
tion, som et givet handlesystem udtrykker, så kan vi
også komme tættere på en begribelse af det konkrete
menneske i dets bevægelse mod udfvldt samfundsmæsssis-
hed; med Leontjevs Gorki altså Irmenneskehedens menne-
ske" (Leontjev 83, s.229) . Kategorielt kan vi fastholde
dette med begrebet om handle-evne: llhandlelr for virksomhedens
struktur og Ir-evner1 for virksomhedsfunktion.
Anvendelsen af kategorien handleevne synes hermed at
være en mulis vei til en nærmere præcisering af person-
lighedsudviklingens samfundsmæssige muligheder og
betingelser, da denne kategori både er meget omfattende,
men også meget gennemarbejdet og dermed præciserbar
(Holzkamp 83,85b,89; Holzkamp-Osterkamp 79). Vi kan her
i denne forbindelse naturligvis kun gmre rede for nogle
af de aspekter, der ligger i kategorien handleevne, og
det på et meget generelt plan: men da det empiriske og
teoretiske arbejde i forhold til udviklingen af hand-
leevne-kategorien er foregået under og således i forhold
til de historisk specifikke samfundsmæssige betingelser
som kendetegner det kapitalistiske samfund, må det være
en mulighed herigennem at kunne sige noget om person-
ligheden som den ser ud under netop disse betingelser.
Handleevnen er således udtryk for det menneskelige
individs subjektive omverdensberedskab og dermed for den
på et givent tidspunkt opnåede grad af omverdenskontrol.
Omverdenskontrol kan udtrykkes som overvindelse af
udleverethed til omgivelserne igennem overvindelse af
fremmedbestemthed, ved -med andre at forholde
sig bevidst foregribende til sikringen og skabelsen af
de fælles livsbetingelser. Centralt er det, at en sådan
deltagelse i den kollektive bestemmelse over den
samfundsmæssige proces n0dvendisvis altid er overskridelse
af individualitet, i det aspekt at nar de
"individuelle livsbetingelser er individuelt relevante
samfundsmæssiqe livsbetingelser, så har individet som
enkeltperson så at sige overhovedet ikke mægtighed til
at råde derover i bevidst om~org~~(Holzkamp 89,~.35ff.
e.u.), snarere forbliver individets livsomstændigheder
nmdvendigvis mere eller mindre uden for dets aktive
kontrol og dermed fremmedbestemte. Individet forbliver
så at sige ved med at være udleveret til sin Uvidualitets
besrænsninser, og er i sin anticiperede magteslmshed
(jvf.Holzkamp-Osterkamp 79) tvunget til at
udholde og affinde sig med de samfundsmæssige kravstrukturer
- det kapitalistiske valoriseringskrav og dermed

"altså klasseantagonismen og de deri liggende udbytningsf~rhold~~(Holzkamp
83,s.128).
I en sådan situation bliver det for individet af
eksistentiel betydning at udvikle sin individualitet
maksimalt i perspektivet konkurrencesikring for at opnå
den 'tilladtef samfundsmæssigt formidlede kontrol over
egne livsbetingelser, igennem selv- og andre-undertrykkelse
(Holzkamp 89). Den subjektivt nadvendige
udvikling af kontrol med livsbetingelserne sætter sig
igennem i form af "deformeringer og perverteringer af
handleevnenN(Ibid,s.38) som restriktiv handleevne, der
hermed m5 siges at være en konsekvens af de i individualiteten
liggende objektive begrænsninger. I det omfang
individet overskrider sin individualitet i kooperativ
sammenslutning med andre afhængige og fremmedbestemte
grupper og individer, med "foregribende bestemmelse over
samfundsmæssigt-individuelle livsbetingelser som alment
målt1(Ibid,s.36), kan man sige at individet i denne
rettethed mod samfundsmæssige mål almensar sin handleevne.
I et konkurrencesamfund som det kapitalistiske, hvor de
samfundsmæssige betingelser for udviklingen af den
menneskelige subjektivitet er af en sådan karakter, at
denne udvikling rettes mod en ensidig udvikling af
indiviualiteten bliver også personlighedens dannelse,
samt udviklingen af personlighedens bestemte overgribende
subjektfunktioner, derfor kun udviklet parti-
elt, idet de bliver rettet mod varetagelsen af ens egen
"privateu overlevelse. Særliggarelse af individualite-
ten, dens maksimering, bliver da en funktionel egenskab
i kampen mod andre og for sig selv. Hermed bliver det
helt centrale moment ved personlighedens opgave, nemlig
dens selvudviklende bevægelse, umuliggjort i det omfang,
individet ikke bevidst kan forholde sig til og overvinde
de modsigelser, som restriktionerne idets handleevne er
begrundet i. Personlicrhedens eneste realiserbare
mulighed bliver på denne grund at virke, ikke for sig
selv og det samfundsmæssige subjekts egenudvikling, men
derimod så at sige underlagt individualitetens eksi-
stentialitet.
Vi kan derfor sige, at vi bliver personlighed i det
omfang, vi bliver subiekt i de samfundsmæssige relati-
oner, vi realiserer gennem vores virksomhed. Et greb om
- eller en "definitionn af - personligheden er derfor
kun mulig, når netop klassekampens udviklingsopgave -
det herskabsfrie samfund, den almene produktion - ses
som den aktuelle personlighedsdannelses bestemte
modsigelsesproces. Heri ligger det menneskelist mulige,
idet historien ikke kan stilles i stå, endsige bevæges
bagud. De eksisterende personlighedsdannelser - altså de
nuværende konkrete mennesker - må derfor heller ikke

-.
forveksles med "skellettet" for den almene personlighed.
Det er således stadig neidvendigt - som Marx fik greb om
for en 140 år siden - at pege på, at mennesket under
kapitalismen Ilmå omstyrte staten for at hævde deres
personlighedII (Marx 74a, s. 99). En sådan "pegen på" må
igen ses som d6n praktiske og teoretiske opgave, der
består i udviklingen af de fællesskaber, der muliggeir
dette. Vi brinqes hermed - af personlisheden selv - ud
i
hvor mennesket
vil menneskeliqhedens udvikling. Her findes personligheden.
Asplund,J: "Tid, rum, individ 04 kollektiv", Liber Forlag 1985.
Birck-Madsen, K: "Terapi, samfundsform. subi ektivitet" , Spec.
KUA 1986.
Dreier,O: IrEn præsentation oq vurderinq af Leontig almene
s kolo i ast 3- - - "Den Kritiske Psvkolo i" re
-4 ?!$,En kami)'fO," hen riqtlse teoriv azt zJigijAi
- "A. N. ~eohtiev: Virksomhed oq ~ersonliqhed'~, '%A 198313.
En els, F: "Arfat
i 8.s., bd.~~, $$aten 1973.
Engelsted,N: "Personlishedens almene crrundlas I oq II", Arhus
Universitetsforlag 1989.
Gross,R. D: l~Psvcholoqv. The Science of Mind and Behaviourll,
Great Britain: Edward Arnold 1988.
Haug,W.F: "
omverden~form~~, 1979, i Dreier 1979.
Holzkamp-Osterkam U: "Erkendelse, emotionalitet. handleevne",
1979, i Dreier 19?4.
Lauridsen,P: ~Personlicrhedspsvkoloqi~~, Nyt NordiskForlag 1984.
Leontjev A.N: :;Problemer i det psvkiskes udviklinq I-III",
Rhodos 1477; - ~ ~ e v i d s t h, e~ersonliqhed", d
Progres
1983.
Marx,K: "Teser om Feuerbach" i U.S.. bd. 'I,, Tiden 1973 ; - ;Den
Tvske Ideoloqiw odos 4á; -
ske onomiVn bidos 1i;b; - qur Kritik cler Heqelschen
~ech&"Philosobhie~~,MEW 1, 1978.
Nielsen,I.S: "Det psvko-fysiske problemn, Forum Kritisk
Psykologi 3/1988.

F
i
f ,/
k& p& w *-
9
- &y3%- "%/
r-. .: -

Y... . " -.-----.-w ---...."...-..-.-.-.----.--..-.,--.--.-.-..-."---..--.-..-,..--..-.4 . . .-. . ~

o - prssntationsrunde
..,c.Y L.I.I..-,I~. L-- I,/
Kalle, rnge, Anne oq CTaus.
1 - Alment om psykologiens historie $
? - Specifikt oin den liritiske Ps?kologis historie ->
Iiror ri 'lir idag teoretisk, og empirisk, samt om den
nuvzreiide fagpolitiske kantakst.
3 - Centra!e beyrebei/katqorier i en Krit.Psyk.-tradition
4 - Sporgsmiil, r:,skussion, afrunding mv
51 som viden9:J-
7doqe /'
D-'1-1
lbelig disciden
almene
plin opstår
pzykologi
forsvandt
iI

-rp-7
7mm-
" ;am-"a' 'm-
-.
- -- ~~ ~-. .~+-LT
. -parm
3nn
>
.
TdTO m

- ~
T - ----L @
- - . - . ?)h)"Y7 GJ ,.--]~~ ~-~
n, -9
~
~ ~~ ~~ ~ ~ ~. &L-'& i -~ - ~- .
, -yrrj..'.mqj.q-
1
~ ~ ~~
~ '"^n/7Tb...--t$,
-t$,-t$,--
~ ~~
r .rn,4
..... .... - ~ ~ - - -
" -
--x
- m (I
~ ~~
~
-- T v - r -L
h
, -
-7-P~-+ ~ - ~
T p~;~
k T
~
~
~~ ~- .~ ~" , - -~- G' . ~-~
~~~ ~ P--~ ~~ ~ ~~ ~ ~ ~ ~
, --=e-/k -7-
..-Tm
pLi- -I. . . - - . -* ' ..~.~~~.
. ". -----~~.
f.
~
-
-+ *-r
pq-*I &k@2qPCa. -~+&l!U7-/ : -~~
- 2 -.m--~E,
~ ~ ~ ~
---
--?-.o"" -v
-9--w
~~
~ ~~ ~ ~ ~--y=
- - . ~~.~ "O-.
~~.-.~.----p -
~--d . ~- ~~ ~~ ~-.
-
T-*Tm-,-- r -*- .
Y P ~ ---P-- -Lq-- . .
--++ nP ~~~~ ... -jppydr+g-~.vp

y ~ ~ ~ ~ -~ ~.
~
,-- . r
~ ~~ ~- . ~ - ~ ~. . -~
~
~~~~~ ~~ ~-~-
-,-7-m d-w-m-.-.
~-
---'o do- y'?h

L ?,
f; c> $2-
:
'$ $ ,l.
'j\ ,Q.,\ &
. . f .Y c fu
.>,. .a $4s
r. b., $
Z ,h*
C
..- \\ c,?
,W
\-i b .$
,L> 3%
'..Q
4 \. C\.
h- &-'L
'" ,.c' \\!* \q$
.,
.,u .c'k A
,;: y ',
'*'.Q
a: Q
'l. 4
'e\ b.
Q

& .Q; K
P\$p$ , .L>.,
2 Q \t: \, >'
s$'$\ [s
., c x '.j x..
u ,k 3
\ h\\X
;
&' "
-3
\\
3)\ $
t .y
\ \
v L,G,

&> >*,//;
~ . .~. - ---.-p ~ ~ ~ ~p-
,,,!,J ",?kt?,2*.!7y.,,.y.;;/,!$ i/;;/iv>7&. , ,>? //.!&

- ..
' : , \v:Q3 ,3?;:$> ,;;;>
Y
.f: ..~. 2
,
" -,
..,.h: \.
\ ,.. ...,d
\> ....\.l
S
\ L x.. .y:> 9/ $ T' ,"
.i.
'.
'.;
"'> S~ "
h .l
F .
r.:
~ ~%k$
', .> ~- .s < 8.\s
'. ,. .~ : ,-. ::x ,,
3 % ,,y:
' y " I L
k ,y \$ \,y *,
L ,
'b .+
'cl
&. c 3
,.. \
. >
~ 1, l.,
F
y< ,
F>\.
. ;:,
, y
,. '..~ \,
,.,s g '::.., L,
. 1 ,:
. i\i Q, ,.,
:v
u,
" :
,$
:!,

. - .
,\
.
. > :. ~
Q;
Q
i
L
..A .,. x:, , .
''
, :I. ,,>.. :
\'?.
.: ..
'
, . A . ..~' .. . . s-.
T
4 *~ " ~- 5;
:. , . , '.A~~ ' k V
~ x., : -.
7~ T..
a- 5. '"
\\ '
.*,\k ,C:
,.~., b>.. bh
K.,
-. .h 3 t.
'+
,. \..
'-u -Q\
'> ,>~.
,, .,
. .q:
...d .-.:>Y .Y
- 1
l \
9
',
Q
,.?V:
.-. . ,, ...
- . .: .... -
v:
q .*
->i I . .
,
:F k: ... s . 43 .,
t. .~ ~.:> >,.
; ' i...
., ,
:, ~ c; ,
Y. .-.j,,* >:;
!.: U
..~ C Y -4
,. +, 4
?j ,.x
C..
3, s,*?:
'*. &
!.
,>% -. -7. 'K;
\Q 4 v $J
,
T>
\is>
.\
n. ..'I
.Z?..
8
:. - x :*
3 :

11
1
l
4$1
1
*l
l
KRITISK PSYKOLOGISK FORUM - POLITISK!
- om den politiske kontekst for fagkritisk arbejde;
- til en præcisering af praksisproblemer aktuelt;
- indstik til Regnbuen og Bladgruppen.
Kalle 21.5.88
Det er næppe overdrevet at sige, at den sidste tid fra april af har
været noget "heavy". Ikke i ordets tunge betydning, men snarere at
der har været - og stadig er - mange ting at arbejde med, samle op,
trade at knytte, og det hele at perspektivere pA ny. Og der er ogsa
de individuelt-sociale projekter, der har deres pressende deedlines
eller personlige betydning.
I. Politisk inf emo.
Konteksten for den senere tid har været foraret og valget udadtil; og et
virkeligt fælles benarbejde i Regnbuen, og at bladet kom til sin tid. 06
det har været psykologistudiet og Studenterhuset. Hvad det ydre angar, 6:
kan dette - udfaldet in mente - ej git os storre problemer end tidligere
og ej heller mere af de alment-folte konflikter mellem kort- og,langsigt,
de krav og - interesser i gennemsætningen af den globale socialisme.
Men et hojreskred på 3$ er dog meget efter danske forhold. Og af betyd-
ning er ogsa, at det blev fulgt op af en decimering af den revolutio-
nære venstrefloj. Der er dog ingen - paradoksalt nok - der taler om,
som for et par ar siden, da det var marxismen, at nu er socialismens
endelige indtruffet/nAet. hlen det er der nu ogsa gode grunde til fra
borgerskabets side.
For det forste er det tænkeligt at rykket fra venstre er baret af en
parlamentarisk katastrofestemning - og fra hojre af en ditto afmagt
overfor at finde ind i livet, og heraf og& nacismens fremvoksen "som
en reaktion pA en utalelig og uoverskuelig situation, hvor en ansigts-
los modstander kvæler enhver livsudfoldelse, filtreret gennem en indok-
trineret frygt for alt fremmed"(~ul1dozer anma marks Anarkisk Avis, Dag-
blad i ~topia!) nr.2/88). En ustabil vælgermasse, der har fralagt sig
sit eget samfundsmæssige initiativ, kan være ved at vokse frem - men det
kan lige s&godt ogsa være udtryk for parlamentarismens endelige. Der
er derfor fra borgerskabets side resson i ikke at sælge skinnet for den
beromte bjorn er skudt - for ellers kan der let ske en anarkistisk sam-
ling til venstre, eller facistisk til hojre.
For det andet ligger der massive konflikter okonomisk, socialt og oko-
logisk for en videreforelse af den vækst- og lonarbejdsbetonede industrilalisering
- konflikter der godt kan bmge og næsten behover en -le-
vende syndebuk at friholde sig selv igennem. Den stædige fastholdelse

fra hojre, at Sovjet er en global trussel er derfor god taktik,
hvor det strategisk ikke drejer sig om valget af bestemt fremtidig
samfundsform, men slet og ret om at sikre agne muligheder for frem-
tidig imperialisme - savel indadtil som via omfordelingskamp udadtil
globalt.
Omvendt m& valgresultatet sige noget om arbejder- og venstrebevægelsens
politik for socialismen - deh aktuelt f~rte og den fremtidige. Og her
er det hurtigt konstateret, at den ikke er god nok, og at den ikke har
været det længe, hvad historiens begyndende gentagelse her 20 &refter
68 vidner om (de samme parlemantariske mrerkesager - indkomstpolitik,
skattetryk, bureaukratiet - mobiliserer igen). Tilbage bliver derfor
alene, at det er den eksisterende arbejder- og venstrepolitik, der har
lidt nederlag.
Det er ogs& et dobbeltnederlag; den parlamentariske venstrepolitiske
partibevægelse er sat ud af kraft og har ryggen mod muren ift initia-
tiverne om en fremtidig fondskapitalisme og arbejdsmarkedspension, E
med at statskapitalismen aktivt arbejder ift de udenomsparlamen-
tariske bevægelsers grundlagskrav (nkologi og fred~bevie~elsens)
som kompromisser mellem statsmagter (nationalt og internationalt) godt
nok, men dog som genstand for nkonomisk politikudvikling. Det rade og
det granne inde i den sorte magt, hvor kun tiden som destruktionskraft
resp profit og herredamme er perspektiver, der kan almengare sig.
II. Det kollektive utopia som modmagt og magtophievelse.
Heroverfor star det socialistiske perspektiv. Det er i store træk kendt,
men ej konkretiseret. Og det er blevet endnu mere n~dvendigt konkret at
tænke - ud fra de gamle former pa ny.
Den foreataende fuslion af venstreflajspartier kommer i bedste fald til
at foreg& gennem Snehvides "klip en hiel, hug en t&"-logik; i værste
fald finder den ikke sted. Det er de "gamle" - DKP, VS, KAP, SAP, DKPml,
RS - der star overfor arbejdet med denne opgave.
Her overfor bevægelserne, der udtalt har de gamles st~tte, men ingen
reel opbakning, og som i v%d udstrækning er de "unges" værk: BZ og freds-
bevægelsen i a l dens bredde fra "Nej til Atomkraft" til "Next Stop". Be-
vægelserne - de antikapitalistiske - er dog henvist til den profilering
af den samfundsmæssige fremtid, som vestrefl~jspartierne etablerer (:de-
res helhedsmessige fundefing), idet de ellers ikke kan fastholde en sam-
menhfengende retning for deres arbejde. Dette gælder særligt ogsa for
ungdomsafdelingerne i venstreflajspartierne som DKU, VSU og SFU. Det be-
vægelsesinæssige - i betydningen konkrete sager - kommer til at g& en ka-
otisk tid i made: pa den ene side bliver de henvist til parlamentarisk
-

tvist mellem statsapparater og partiernes buraukratiske toplag, hvor
indholdsmæssige argumenter ingen rolle spiller (hvad der foravrigt vil
gi' dualitetet mellem positivisme og humanisme fornyet kraft), hvorfor
det vil blive mere eller mindre tilfældigt, hvilke sager og betingelser-
ne herfor der fremmes. Det er omradet for handel. P% den ander. side vil
den agede oplasning af givne politiske profiler skabe et stprre frirum
for bevægelser til konkret at arbejde med de mellem-menneskelige proces-
ser p& vej mod deres mal - der bliver ikke s& meget at ha' gamle hold-
ninger i - og det vil ogsa blive mere nadvendigt at arbejde med en in-
dre samling for udadtil at kunne sta s& stærkt som muligt. Det er om-
radet af koordination.
Hvor venstreflajspartierne ma handle imellem sig f0.r a t opn8 den nod-
vendige koordinering af arbejdet som statskapitalistisk alternativ, s8
m& bevægelserne komrdinere deres virksomhed for at kunne lave de bed-
ste handler med systemet i bestmbelsen p& fastholdelse af konkrete
brugsværdier for eftertiden.
I en kategoriel sammenfatning af ovenstaende substans m& lavem%de-
begrebet ("~ebensweis.~" fra P.Haug 87,s .82) sta centralt. Det er en
revolutionering af den/vores aktuelle made at leve p&, der er savel
perspektiv, som det, der er p& tale. I modscetnjzjg til befrielse in-
denfor livsudsnit ("~ebensausschnitte") alene. Hvor partiarbejde ak-
tuelt kapitalistisk treeder op som arbejdsmade overfor bevægelsers -livs-
stille, og dette med partielle udsnitslasninger til falge -enten in-
denfor lanarbejdsmæssigt og parlamentarisk udenfor i den profes-
sionelle arbejdslashed og anti-parlamentarismen, enten institutionelt
ikke-instituiionelt, entenq'in"i den kulturelle offentlighed
eller "out'l gennem marginaliserede menneskelige subkulturer - s8 er
det helhedsl0sninger1 der er at s~ge. Helhedsl0snlnger fra et atand-
punkt, der kan udvikles, almengarea - et samfundsm~ssigt standpunkt -
hvor arbejde og lyst hænger sammen og kan hænge sammen. Levemade be-
grebet indeholder dermed tre dimensioner, der er at tænke i deres be-
frielsessammenhæng: klasse-, kans- og generations-dimensionen. Kollek-
tivgruppe~ssigter det arbejdet med disse dimensioner i deres inter-
esse-opbrydning, ressource-frisretning og deres konkrete sociale rum-ud-
videlse, der etablerer samfundsmæssige kollektiver, som d8t der videre-
forer duelig samfundsmæssighed. Men systemssigt, statskapitalistisk,
er betingelserne herfor ikke givet, allerhajest overleveret af tidligere
revolutionær, og utopisk praksis, hvorfor betingelserne hele tiden skal
forsvares, videreudvikles og e$ableres p& ny.

Til levemadebegrebet i sin totalitet hnrer ogsa - nar modsætningen
mellem arbejdsmade og livsstil falder fra hinanden som (be)grebet
om personlig og kollektiv praksis - den abstrakte negering af aktu-
elle betingelser for revolutionering af brudte, spaltede og fordob-
lede livsmodsætninger: det gælder racismen og de gamle/ny-religinse be-
vægelser, ligesom ogsa de urnidhelbare forsng p& kortsigtet lnsning af
egne problemer organisatorisk e et Radikale Venstre, CentrumsDemokra-
terne, Kristeligt Eolkeparti og hlles ~urs) omkranser sig her inden-
for. Lige sA vil enhver6 tendens indefor partier og bevegelser, der
ssger langsigtede lssninger p& de livspraktiske modsaitninger af klasse-,
ksns- og generationsforhold indenfor formerne indplacere sig her:
Som l~sning af kvindeundertrykkelsen via flere kvindelige ledere; kollek-
tiv-etablering, hvor deling af vaskemaskine giver mulighed for rejser
og mere rndvin; studentepog akademikkerkrav hvor handen og andens ad-
skilthed fastholdes og hvor universitetes elfenbenspiller lades urnrt;
og som enhver form for karrieredannelse, hvor det er det grnnne græs
pA den anden side, der individuelt-privat styrer det hele.
Det tredje snit i levemadebegrebet favner, om ikke resten, sa dog sær-
ligt forsngene p& langsigtet lnsning af statskapitalismens modsigelser
aktuelt, hvilket kun er muligt gennem afgrænsning overfor den satte
anden - den etablerede - pol: kollektiv-, e j - , kvinde- og mandebe-
vægelserne, den alternative rAdgivningsbevægelse/Galebevægelsen, SABAE,
B-holdet mv, lige som ogsa den fagpolitiske opposition fra Kritisk Psy-
logisk Forum, Socialistiske Dkonomer, Forum for Socialistisk Analyse og
Debat, Casa osv osv til FormandsInitiativet har sit rum her. Det er mere
eller mindre autonome strnmninger, der kun kan overleve, udvikle sig -
resp Bbne sig - gennem en tilsvarende samfundsmæssig udvikling af basis-
strukturer, der trænger lnnarbejdet, kernefamilien og fritiden, samt
deres adskillelse, tilbage. B:udvikling af ikk8:-statslig overbygning.
III. Fagpolitisk arbejde som sagsligt forbund mellem autonome fora.
Kritisk Psykologiks Forum - dets blad, Regnbuen, Seminarerne, emnear-
bejdsgrupperne mv - eksisterer som autonom strnmning, men uden kontrol
over dets rammebetingelser. Det lever sb at sige oven p& og via det,
der med Gorz kan kaldes "nndvendighedens rige". Men denne vertikali-
-tet med "frihedens fige" @verstm& - modsat Gorz - nedbrydes, id8k
"rigdom" kun er samfundsmssig som de forenede producenters frivillige
samvirke, altsa som frihed. Enedbrydning er derfor omfattende at forsta

som horisontal udvikling af de autonome rums kompetence over deres
rammebetingelser.
A t betræde det autonome rum er i borgerskabets ejne fedt nok, nar det
udnyttes til individuelle private lnsninger i markedsregi. Problematisk
bliver det derimod, nar denne "den besværlige frihed" udnyttes til kol-
lektiv samling markedsrnekanismen, mod det hierarkiake og den
givne tilpasningsnorm om udbyttelighed. Ved borgerskabets fulde kontrol
over rammebetingelser, s5 er der ikke de store problemer, for dette "mod'
kan sa naturaliseres som tilpasningskonflikter: at lebe hornene af sig,
komme til fornuft, blive voksen - og s&er der jo ogsa overgangen mel-
lem de forskellige livsaldre fra trods til pensionisttilværelsen, hvor
livet ganske naturligt karer med een.
Nar de autonome rm ikke bruges af de involverede p& den borgerligt
foreskrevne made - hvilken selvmodsigelse, men den er squ reel! - 6%
ligger det lige for at bruge et givet gunstigt (og planlagt) styrke-
forhold til minimering af nunmet gennem indgreb i rammebetingelserne.
I dag er brargerskabet i offensiven, hvad der kan læses ud af de p&-
tlenkte stramninger af arbejdslnshedsloven, angrebet på demonstrations-
"friheden", p& BZ-erne (:de reelle frihedskæmpere ift staten). Studen-
terhuset er et lignende problem - for hvad kan det ikke ende med, nar
det ger sig selvstyrende. I forlængelse heraf er det da ogsA sigende,
at bade socialdemokratiet og de radikale og s%udad mod hnjre ikke er
til at få i tale om en fristadslov, selv om en sadan een gang for alle
ville lase og frisætte arbejdskraften so~clyst, men vel at mrke s-
fundsmæssigt fremfor konsmmessigt underdanigt. Kun magthaveres frygt
for tab af magt over andre er rationalet heri - og det bliver til en
begrundet frygt, nar "de andrett skubber magten tilbage ved at rejse
sig som kollektiv. Alt dette er den ene pol i en fagpolitisk strategi.
Den anden pol bestar her overfor af de organisationer (:partier og be-
vægelser) med dets personer, som har en magttankegang som perspektiv,
snarere end det taktiske i via modmgt at holde magten stangen. Hvad
autonome rum meder herfra er partimesig korrektionisme (:at være for-
kert) resp bevsegelsesmaessig bureaukratisme (:at skille sig ud). I nega-
tiv forstand kan det derfor siges, at det fagpolitiske ikke skal igen-
nem disse skær af Skylla og Karybdis fremad mod magten, men at den skal
forblive fra denne lagune, vel vidende at denne trekker gua m m -
-heder - ogsA til sabotage af fagplitik, nar den aktuelt skiller sig ud
ved at være forkert. Og den vil tnekke desto mere, at fagpolitiske run
ikke samlet formar at arbejde bevidst med de politiske modsetningsfor-

hold i dets kontekst,og i samme grad som der ikke er et udviklet for-
bund/kontakt de fagpolitiske m imellem. Degenerer fagpolitiske rum
til udtryk for eksisterende partinteresser, s&er det sket med det
positive perspektiv om videnskabeliggorelse af arbejdet. Omvendt for-
bliver fagpolitik bag det samfundsmssigt mulige - og nodvendige -
hvis det ikke finder sted som en perspektivering af politiske og 0ko-
nomiske modsætningsforhold med en tilsvarende udpegning af mulige og
samfundsmssigt duelige handleskridt for de bernrte og helheden.
I positiv forstand er fagpolitik derfor almentarbejde som samfurids-
udviklin&. Det er at tage konsekvensen af sit fag som dette er den ube-
tingede partitagen for dets genstand og dennes kommen til orde samfunds-
mæssigt.
Fagpolitik som det tredje omrade - omradet "under" parti- og bevtxgelses-
politik (jvf "At svare igen med udviklingV,s.l2) - kan derfor samlet
bestemmes som det aktiverende arbejde med sammenknytningen af mulige
venstrekmfter til en venstreblok, men ikke metafysisk som talen om
"eet historisk subjekt", snarere som pluraliteten af subjekter, der
opnar strukturel hegemoni(jvf W.F.Iiaug 81,s.6363-37) i kraft af s-
fundsmæssig fortjeneste. Det er derfor hverken de aktuelle former, vi
skal bygge bro over eller imellem, eller det er nye former, vi alane se17
skal skabe; snarere er det opgaven at befordre den samfundsmssige psy-
kologis kommen til orde politisk-okonomisk, og det i perspektivet sidst-
nævntes langsigtede overflndiggsrelse. Fagpolitik er derfor - alment
set - nok vendt mod et marked, men det er i formen markedsmekanismens 1
ophævelse; ligesa for dexis egenkcnmpetence med magt som strukturel ef-
-fekt fremfor som perspektiv. Der er derfor intet ydre, der holder det fag
politiske sammen andet end dets evne til indre kotuerens og til frisst-
telse af handlemuligheder p& lang sigt.for de involverede. Og dette er
overordnet et teori-praksis problem indenfor og imellem de forskellige
fagpolitiske omradet (:natur, samfund~sociologi/psykologi), Og et m-
praksis-empiri problem indenfor omradernes konglomerat af divergerende
genstandsfelter.
Kritisk Psykologisk Forum er et ungt fagpolitisk omrade. Men dets histo-
rie afsl~rer en evne til samfundsudvikling, der næsten er unik, nar vores
betingelser og vores insisteren p& autonomi tages i betragtning. An- l
dre typer af "fora" kan synes at ha' (0p)naet meget mere pa kortere tid,
men det har været/er p& bekostning af organisationsstrukturer indvævet
i systemets etablerede med en tilsvarende nedblænding/opgivelse af det
etategiske befrielsesperspektiv. Andre fora er blot gaet i sig selv igen

Som ungt KP-omrade, men dog med en begyndende egenhistorie, m8 det pri-
mært være brudflader mellem os og udadtil, der karakteriserer os. Pt
synes vi at klare disse brudflader, nar de opsthr, men der er intet sy-
stematisk arbejde med dem.
Indadtil er det arbejdet med klasse-km-generations-dimensionerne, samt
de afledte modsætninger mellem studerende/arbejdsl~se/l~narbejdereog
mellem ny og gamle. Ligeså er der modsatninger, der ghr mellem typer
af l~narbe jde: indenfor det private erhversliv, selvstændigt, institu-
tionelt og alternativ-institutionelt. Modsætninger mellem mader at væ-
re arbejdslos p&: lonarbejdsfri // professionel arbejdsl~s. Og lige&
forskellige studenterst~ategier for overlevelse: forud for SU-gwnsen
med de faglige kameler dette betyder // stykvis faglighed.
Udadtil er det arbejdet med andre fagpolitiske fora; det er kontakten
til græsrodder; der er fagforeningsarbejde og partiarbejde, og det er
studenterpolitisk arbejde.
De forskellige arbejdsfelter indenfor Kritisk Psykologisk Forum er li-
ge s&meget henvist til ovensthende modsætningsforhold, som dets lang*
sigtede befrielsesperspektiv afhænger af det konkrete arbejde hermed
som en udvikling og historisk losning af modsigelseme.
For bladet Forum, der eksisterer i en totalitet med formidling af psyens
tand
kologisk arbgf$eY,synes modssetningen mellem det institutionelle og det
ekstraparlamentariske at fange det standpunkt, der kar, holde vores per-
spektiv om videnskabeliggarelse af psykologiens genstand i hævd. Bladet
m& fange den nye psykologi p& vej frem - studenterprojekter mv - lige-
som det må spejle den go'e gamle, der allerede er i et politisk-~kono-
misk kraftfelt; det m% afdække brydninger her imellem og vise mader at
arbejde videre med disse på; og endelig må bladet kunne markere og per-
spektivere den kritisk psykologiske bevægelse ift relevante qndre fag-
politiske fora.
For Regnbuen med dens rene perspektiv af alternativ rlidgivning er der he:
overfor en givet arbejdsgenstand: stmkturerne af psykisk koks og soci-
al fornedrelse - hvilket er en arbejdsgenstand til negering gennem ud-
viklingen af en konkret mere overgribende samfundsmæssighed: fm nive-
auet af den individuelle bruger til de sociale betingelser for brugere.
Hvor bladet er et overbygningsflenomen, s% er Regnbuen et reproduktions-
forhold. Regnbuens samarbejdspartnere er derfor dem, der arbejder p&. at
komme sh tæt som muligt p& de ubegrebne problemer i konflikter i de
alment personligt-kollektive sammenhænge. Her mh der paberegnes mod-
stand fra dem og de organiseringer, der siger overlevelse gennem en s&
stændiggorelse af reproduktionsarbejde (:at behandle sig ud af problemer
1
/

hvilket er en forbigaelse af, at reproduktion blot er overgribende pro-
duktion af menneskelig livseksistens. En selvstændiggmrelse af repro-
duktionen virker derfor fastfrysende for udviklingen af almen produkti-
on, fastholder den ved simpel egenoverlevelse fremfor som udvidet kol-
lektiv produktion af livsbetingdserne.
En serlig modsætning i Regnbuens arbejde er forholdet mellem nye og gam-
le aktivister. Det er problemet om, hvordan nye kan koble sig på arbej-
det, og hvordan gamle kan tage nye med i deres; og det er problemet om,
hvordan gamle kan arbejde sig produktivt ud af Regnbuen.
Ift nye kunne det være en ide at lave en f~l-ordning, hvor een eller
flere gamle fik ansvaret for, at der kom til at forega noget, som nye
kunne blive gamle i skridt for skridt. Ansvarsordningen kunne evt ogsa
knyttes til supemisonsgruppenue.
Ift gamle - eller som en ny dimension i Regnbuens arbejde - var det m&-
ske en ide at indfnre en skelnen mellem direkte og indirekte brugerar-
bejde, hvor indirekte brugerarbejde forstas som generaliseret arbejde
v re
ift brugerbetingelser: det ka2projekter fra udadghende arbejde overfor
institutter med mange brugere, arbejde ift andre alternative radgivnin-
ger, eller slet og ret projekter, der tager sigte p& dannelse af behand-
lingskollektiver.
Referencer:
Det var s&de pip
Bulldozer: Dagblad i Utopi! nr.2/maj 1988; Abo 4 nr. kr.50,-. Giro:
4491777 Sorte Xors Solidaritet, Tordenskjoldsgade 38, 4200
Slagelse.
F.liau&: "Arbeitsverhaltnisse. Ein Elage an Klaus Holzkamp zum
610. ~eburtstag"i ~&aiers&~vIarkard(~~.): "Kritische ?sychohogie
als Subjektwissenschaft", Campus 1987.
W.F.Haug: "Strukturelle Hegemonie", Das Argument 129/1981 eller
i ''Pluraler Iaarxismus l",Argument Verlag 1985.
Kalle: "At svare igen med udvikling", marts 1988
Problemet er ikke at vi producerer, men
at vi producerer varer.
Problemet er ej heller familien -
men at vi lever kernefamilie;
Tvangsmæssig adskilthed.
Opgaven er at g~re
det anderledes!
Fange det ufærdige, det nye
- af sin grænse ej beskaret.
Det abne perspektiv der
foran os; det levende bla
- som det bygger sig op af lysets farve.
Det endnu ikke værende, men mulige -
en bloc!

.~a8o~oykcdaqcylyly 3e uaddnra so aTJo%syq aTTy1 la aTI92JOJ lpos TT* Bop
azpria alsaIj ap arj 81s uap ZaTTrycpe paNap So !arzo%syq XFiGZZ ua za iaa
.sa~~aiqzoj uex Bo saTTælloJ Bspy lap ',,~al=orsyq,,
z=ep la 'ma~qozd lap gd gsBo lapalc arlolsyq nr%ysod ïa a~~ællo3 le uaiq
ap apToqlsss la ITr laqaZ9aq selans
.allap ~azs8By~ayz~h gsSo xsr?
ly% do% -3 .zas~aBurlaq~naeu
suapaqpq Je Bo alpus 3a Suyulsoyaq gd
ap
ByTn
a3y~anp
.as~a.xpaluo, ~ryaoay pn ao syox yryylsd
--o--
'lac1a2anaq los lpylqss8uy~yjnpn
-xej luax mos Bo 'nylxadslad lys T 'Bys y aByssaimapun~m.es-iuam~~ lap leq Lap
.majqozd laBou axyy al%ap =a zayzojsyq anrreBau JaTTa aBrTlgp le lapglmo gd
salon 3s uauoyli(nllsap lpBue gs lap mo '?apue la gsio ?ap~oqlojsSss 10 ==H
'aunacuoy%ynpozda~ aTpnpynypur ca=on 3e 'pim~8
'lsyaard %aBam saprn zo3uapuy 'aSiT8TTOq Bo -spCaqze 3e uap8uæm se lalp
-marepy( ByTa~gmpn ayeue8 ua zoyuapuy uopgs Bo uspgs 3ys aqrhpn - eaSoolaqas
-rq rap - lauamouaj y aysrlsma~qo~d lap IT.% gs '%airou salel ayxT Jep synq ae
-BT So apuazb%e aqTzS le %By~nm slam nupua aaT~q/azan ~ y aleq h lap lonq 'am
apuajauam LaTTa uapyh apua~auem =a aTel gd la lap pena *PUT apoae
aC~jn
3e uorlx~lsap aysylemalsls suaT8lydwq Bo ualejs uam 'xla3 apuapfaqae lap T
I -TapTOJpnsn~~z03 zaspBuy%aqsuazæ~ aTpnpynypuy Bo aBysssmspmsmes 'aBy1znaeu
%O Jama~qoxdagn 'z=aq q03 sTqyslaaaxzy uajsau lap 80 !%a%y~shqe~y~as Bo
! zoj zapaqSy~rn~nixuis auap aonq lzaxyy8oT salep y pur sayym.z? p1oq~oss8ss
asTahaTlahoua8a lalsy=3%1oy mos By. xapkq~y~ 'apuaq TTT Bys xanx8 zem=o3%88m
-syarapoiu~soj .lass~mardsny~ a%les%los
suap y a03 anycqloj gs8o lopap gw Sc 'amua~sp~oqpuyal?ap 1 ' ~eq38 =a%les uai
~uorlyn~oid~auaypelad ycr~syssyizrni mas hTac 87% pua japus ro %sarysWespn
a ~ laCplap ~ e T Bspy rn lapuay - axsy8o~oxXod lap - apglmo la4a lTm lo3uapuI
y pau azaqhp Bo azaqXp lales zap caa~uenu apua=@q~T% pam uyll aay~7ayslo3
-pn apuah 'puy aqyz8 le qiy~nmla - apTsJTr% atTanpTnTpuy 7 - lap mo h~as 80
syarls lap la 9s ~zasznossazaaypysaauam jo Buyla~yloT~d mauuaa uaSuy~yyn
-aq ananpynypuy Bo apyaas ap mo qa~9Bo p~oq gs le ysyiamajsks a~azsns
gu lap - aay~uac~ad-~ny~ya~~ox, apa~yynpniiqap - ~a8urujæspnzo3 Bo =asrasur)
-sBuy~yy~pnapTnjcasTapyT arnes uap la capaTge 'SaTyynpn -no. 80 'saqy~a
'lapfaq=n jc ua2urv.Tnpn y Pam azaprh gS %e IR TsnT zaxla y asiazaquy anïq
i uay lap 'aaytaep lap T so mo uapn ap TT% ao !~p so ly* gc~o BzTdolaqap la a
-m8pn "84 alpaq lap gs 'za8uTl~ylsma~qo=(zyn aS~7uos~ad uap J= uaS
'Sys pam ~ l lnyle%y~sax
u laaayzq lap 'layio%syq la lap - liyjuoslad-lnylya~
-j~y- mauua8yxaq uassaoold laxzyhmes a8Tssannspun3mes slalnlxni%s apuapfaqis
.IB sa-~a~ U B iap ~ mos %D
'mo ~ay~oxsyq gsBo la zaspmmalsaq slap %o ~ ~ a ~ s p f apuaglsuano
a q ~ s
a8Tiaysauuam uap gd y1807 apuaB8;ejape uamsTTslTday g8pm le l8~1nm Jeh lap
'auyiyar%spn ammec y 18 L~i-acBCBD parnraq So .paqBriBal?afqns 90 PaqBTjasuss
~apgmaysydb% suaïs%rdsxslals gd azasms le zapuh8aq assyp mos aras x TA le
r anï lap aeq lap lzassa~a~dazi~ ap 813 80 'aXu %ap 813 )(.A y* =a g6 - uapuw
-qq iella .raSur~~x%sma~qozd ~a~anqel/la~aTosy y* JaTTa 'laq alæh le (17% "al
-%al) mo sglc yn (=ld h ~ i x a ~
-do T g8 le pam gs8a Xap z-aq arnilp apo8 B0 -aya(.rsimaq TB px=n la lap 'yy8oT ua
'za apazaTTa lap

pom uadmsy al@jaiapln le &B~rnwialam 80 aJam ZanrIq lap lonq 'o86T la lazy
%apfaqze r apgq lap@ las .y~~~~ods%uy.raur~dT~~rp Bo -s8uy=aiyspau suapels
uopa .u~~1S4oiaaqzal~apnl6 zo3uapur %~axaua8 Bo aycrlr~odrl~ed %ap ZO3UBpUT
lap Bo !%a.ral~~ar~d 'pn la lap '~apgzmodmsy ap gd malrua%y axyy zammox
-Ialuapn%e apuala%sysya uaa -zaBTæh AIas ayyr "em mos 'IT% lap'+xmo ok= zimox
-elsIT& .%8empow mos alpTnms le pah sk~uaqg sa Inlynlp6 axsrlyIodsuoTlyarx BO
-sax ap Bo !,,Be~s aioxc,, lapue LaIIa aua lap =T% zazmassaz lap zal8uwi eaqSyp
-e910 80

% m a < n r i r i ~ + m
e se-',*
. * d *
d a m E5:e:
;,n-? a n r m *
g+MD::.4:
8 3 0 0
' M * d 3 0
4 $ , 4 ; m ~ m -
P - m m 0 3 N O
O O Q G - r e
Z E " , M , d ,
.
8a4=25
Y " + Y B
p
I
x
.
a
O
z
Cl
E $ + " ""4 fix er^^^
S ~ ~ C C I M -- ~
OP^
zz 2.3c z * r -
M 4
m r O Q +
D O . 4 * O e i
o > o r -,e
O r n * U ? + . . r d ! + O -O' SE rO n r i
X X 0 e 2
+m U r eP O c S u 2 2
O E B O B i
+ o ~ m * ~ u m
P d m O M - r
"Pg".g"z""
k .: e 2525;
0 4
fmi P~ Y m h a M e i + m r 4 l M0
" 8 2 % e i c c *
o X * r; l l: m x % , : ~ 5 wo
~ * "
a g w g - e z z g
s. h m g ;;52
5 0 r i Z á 0 m w c
mM hMOiaX' em o> md BX
X
w
* D 0 h e O . 4 -
~ r ! , % x m m + E
0 M 4 , = + * m
ii?;2&"wiza
k - m e
,.4:Imcz01
n.P. ; . a " $ ; $
o - a o r w r i n s ?
* f i Q Z S
- P r u
Go e~ o dI r -n Ei r ~ ! . ~ . e 4 8
I a - u r n m x a
.*;oi-"o,z
I - 4 1 -
0 e l m 4
r! d
ieir " $ F L m . M
& P r n O U * 0
Cl M X ' +
31:ears e
m w L i e
a : $ : : U.
+ : m ; $ : $ c
3 G C + c m Qf;
2 : ; . g i .
x a U ' m r . 3
.-,p.;
5 2 , g
s 3
( Y Z < l i 3
* m r n u m 3
M 4 >Cl
O h
g . r e o + M '
+
0 2 2 2 u 2
B C Y w O 3
* - , m m - W
.3
- u M 8.
: U % ? * m
$$;ru
r< so>.- L?
o - @
2
" ' C
. , ' + Z <
a' c
d C r l S C
M O i D I C I
o m - c
r l Q L C
*rid
g " * x . M
4 g:%
rl rl
x * u 3 x
+.r M
e m * =
$ S E C E l
a m , 2 B
Z< rl a 2-
O glo 0
r* d +
+
r u

'as1aqsysXu alsaua uap
allap peaq Bo - swuymas
'Pam 80 y pol6 yh ma~qola-sysyard-yxoai $a JUA aoa
shp 'P~Aiepmqspuqsma8/ysy$s
la Pam aaazado le Ca JarIa i8ypuahp.u xa
aP.la~nPoza ys~~o%s~qspun~mes apnq ae 18ixnrn ayyl $ap xa
'ayzolsyqmi
-.- . j
er3 pn lai)%kqda ao~q azpue '~awarsgdoqsy~ou ?3eq xeq "a87 lazeuymae axpue
3- as~spuy%ax;eh aruapyl mauuaa lap .rwq zahopn zaii -y%o~oyXsdysTlTX4
nay%ynpo=luy oa lp~oqapoy =eq gsBo senymas i=a*q uosa9y~ 'Bm~pur aITayias
'synap;W y aBa1 aa uoylelypam '8uy1eaq 'aBessem 'Tdelaaau8ai 'lxads el3 %TB
l03 paqZyTnm laddnrBlyaCo=d/ladd~~B~pCaqz~ al1axua ep heB zap 'uao~lo3zeuTma~
amT pylza1pymy zeh 'TTlZap %=-ad IB* ap zgu 6apCaq~esasap 38 asTaB8æxma~~
al6103 %ap uapuy apala1Iv 'P861 as1a%?æsIa?s apo8 a%%ap
lap le '%=eTq 6ThSP10~!X03 lap se,. - a%fiy* gsBo ~euymae
sazor marrrra8y so axierrs is $019 syr tadmys gd gd 106 1Bytnrn ai- e1IFA aqyy
-x~8Tt~eysxozT lazaprm3 leh gsBo assyp lapy 'lasja8yspam Bo Zapaq8y~~aysiaj
'pus$sua8 aaxap
apa=asy%ma$ apalah1ohuy ap w~~pnrohq 'pw8 uap mos ~a8uæquaormessysyard apa$
ia=xuox 17% zep apalaleysxa yau $s '%amaTqord lap 18haPrs el(sy)azoa$ usp gd
-TXJW gd aapinu8aq Bo $eaIpn es~emma%sa- apbqrs yeylyexd
sarzaaarsy apapfaq~edo ysy=o$syq-%~auo~$yona
azapya So 'lal~aasSusSla~o-axsauuam-=kpdw 'uayzolsryznlwu as uaei~wemauua8
1 las1amma$saqouoJ alaxr[oox eaJap Bo zasIamma$saquamIe assyp uax .uamsy~qydei(
lapun ac~ammalsaqouo~ saiap =y% ayaols1qsprm6mes aaypysauuam uap mama8 do
J03 iayuyIal$az apanpxolaho laSam inu( iogsap ae8 B0 auamIs %aBam Bype5,s ZUA
lap iwh apys rrapus uap ?d -apCaqxe yey8aIoybsd qaxxuox de Buyrxynpn Bo qazB
-pFaqJwdo mama8 saIi(yhpnazapya aIIqs/am ap usp=orq 'mo paqByuan/paqxsmn
-I-+laixuoy 80 xasIammalsaquam18 eysyzalsyqspm~mesmaT1am $apToqsod ae 8uyu
-0xh6d aysr%r=x uap ua du ua'duy~yyhpn gd uasIaqa$saq y zas~amma$saqmxoa auam
lap ma 'gd q8 lap '~aqByuan ua saq lap Ja ~BTIZ~S .puelssoj -y y801
-IIYlAPn ysTlolsTq 9S8o "au - luam~a
uwi 'il%yads=ad mos asIa=iX8yssmspun~mesh~as Pam n>aa~yusm=ozspmi~mes - By1
?s - Bas-l am? %pylys allap synq - neahyu allap gó/pam saxada ayyy lap syhq
uap pauohq 'aao~
-Jah0 laaou maI1am Ialxmd=%uy~æys 1Tl lalaanpal JanyIq sysyw~d aByIayseuuam
-s~/l~o1omsa~ sap1-y lap m0 laa gd pn lemmoy aap lohq 'apuaqy18iapun aaaou Bo
EP ns? =a%xafqns aaT1aysauuam ea .$apue Ia11a mopuaia%sny~d/leis
Bys a8yus gm uarnrs.bdelam Bo - ayzalsyq uaBa salap y eapmu8aq alaBuæ1 ayyy
'asyh UarlOlsTq gm $?P 'l(ysX3elam T lapua AIas oLlo3sprmjmes m0 $aqalSaq m0 .puy
6a8016 s%a~roqx06-sTs~ard-r~oa$ je apys aysy$y=d uap gd lpuslsx& ysylyezd I
-1aa x611T1y ua lahayy JBOIOXkad ys~lyly ua %B 'm0 lama~qo~d Pam addu8 mos $A
ap zojuapuy a~pueq le yOu la amy om lap is !pusqszaz Byssmspm~mue y sys
sapuymaho arny awap laPS 'Txoa% ,,yey$Tzx Bo Xu,, ua pam =arm03 apuasa$sysya
-ah 11%BueBTyi almalsaqs1gw=o6 lysr%sqe Bo aByssmqpy suay~oso~y~spaqlepyheq
-aTu aayuy zaw *$yaqsya~. ayp sy IaTli,, zoamazj 'auaa suapaqBy1av.l~~ wa qa19
uiauua8 xaddysuyld aku suapaqay1ay1yh de Buyxyynpn mo dy=uyld-ayyy ,xxeyl .uap
alais1 ,,epol,, JW uasua'+srsxg .sysyesd apuynl saloh á/a%ea~l% h0 1 lps1 BTpels leh ,,;Jap
Bo aura-01. y $spys ap0ahp.p aBypy$m>as suayyylyzyas~ 8á - ;By~apua- Tun gd
ua la arua-00 1 Is203
ipuayaq lapy 'auzama1qo~d sgs piml8
-2s a a~q.mass ua%ou y zap le 'apqm nap gd iaTTylemaz3 ha19 al1aqua ap 3s lTau
sazap pam gsao xa801oyXsd aT~auoy$ypar$ xapCaq~s uepgs I03 - yaa$ar%sa8=a~s
~ysuajap ua axan $u 103 $alasy+yzq ham apyssa$uapnxs -3 aæsy Jap pshq au
-oy?ypa$ szaIIa - hm sazdspyl 88d - alpns y uam '~sy8oIO~ksdysylTIy laPSaq
-pus16 apexa- $~s pam ,,$sqap,, ua y Bys apuaw le azeq you axxy zogzap la laa
:voa%
-yynpn rxae hyiyadssad slap 'sa~sBuam1e eysyeld T Aras gm lalxmdpuw%s !+amid
.Buylyyhpn sa11æJ axapyn 106 By~ayywlsIyl h1as axxy la11aq lal>lrmdpnels-,,%=q
+p,, l e smIIa - xoazaq m0.a ku ry$e+yIehy ua 11%sysyard aIyrhpn le pah BaT
-yard laauy4 aysyuzd xyi BuB~T~$ uapus/Xu ua %e'IIWI~ ?s80 Bop lap la lpuamo
-y$ye usy xaluamom aprraaanaq aXu ~ohq 'sapa~xapos Bys aasheq $s 71% p1aqza3sys
- a8Tranp - xa$a)y1-y aXu ae dolau $ap up 80 .sa~yyhpn usx lap 'saaa%rTehx
ap lo3 xasu-8 ~a$$æs lap 'uaiero~ ah~as lap la suelsuy alspya y uam 'salaa
u- g6 'a~plo~aq %s uahs8dosSny~y~rpn la lap
pn 'nap 3- pn a806 sm uam '~aouo3 apuaza'+sysya ap y Bo pam lapcaqau 11%81s
-aq le sasys uaq aypqqsuapyh suamsyueyi -ysy%axoal mos ysy%ysrd 'map Jah0
lap T ile
-aapuay uayzolsyq Cah a$aaua uap la zas1aByspam 3s uaBuyusa1
h1as ayyy lap 1za~03 ~a~a$syaya xap $B 'gsBo xa nsahyum~oz gd a114~y wlsxa U?
ia
$spy 'paieraq apCaqJs aysyposam Bo aysylazoat apapwxaq ysylysxlsay~
-laay~p~m ua8uy uamroj ahIas zoguapuy .rap zaylahq 'as~a~a4uam~u z03 By~anp
rm~[lap

a 5 v c w a
w x G m
+ , + O l + 1 P Y
8 3 - W a c -l C
a d r n 4 j ? -
C O * . D
c m n * . x t ;
cl x 0i
L 0 1 Y * W W d
w + 0 1 0 - "
o c l . - , * . r t 3 m +
m C " " 8
u) 0 0 3 .
cl B ** P * a 5)
wE%;esrl
Li m
W G m M m -
w ! . - , U d
,,,.0ZW
-??
* + . O W l * r l
w C - a fi e w
+ m o d m a
C D - e x * : : *
cl ' 9 M r n P + 3 3 X
darlfi- m.
m - * m a:: na
o + cl M *
';B a m u
m 9 * w %-e:*,,
mcl m 3 0i
C O i . O W ~ * 3
r l E e m O m . 7
+ * a
3 P
0 1 z2 w - *
m w r o = . +
Q C * M Oi
w - o o i - c 3
c 3 w m w r l c l
, E od u x < E 2 ; ; 2 5 + 2 :
L l i m w . m e t
* u * X 3 2 ; $ 4 g E 2
4 M 3 a t 5
l 2 2 9 6 l % Z 9 * - m
Y 2 Da
a * n c a 3 *".Z ", 4
* O m O r n E C P 1 I i U
x c - m e a c M O
B B m a l m O
+ . g ; z P P
3
Y c l D P M * 3 &GI;;$
I h
I , Y i l r n l r n
Bi i. a a * o x ly
M D bE8,x,x
r * EO 3
da wa sm o $ j ,
Y 3 +
m m m r
a + i r n L? rl
a C
, " L E + >
f i m
m * I:e+z:: 3
@ * o 0 P c l m m a 3
01 Y P I G
* m . r PY
' 6 8 E - 4
r O l * V
X X M * 3 o
m x 3 w - 3 a m
y;...* : a z m e m
M P e Y
, .- o 8 W cl 3 -a
4 2 1 % '2,:

m c + e
Y L1 - 0 )
a m d h m
m n ' C D i
u+. d
C P i r i d
a h u d g i
a a o a e
a
Y)ht.dY)
M U D > d
O F - ~ Y I
m +r
i M M 1
8 ~ 5 :
m 4 u * + .
.r(= & a
r E a \
m m *
* O YI
G; k
P ME*
u .a u
8 +. .23,
* * + z
; $ $ e
* E O
E20z::
+ m a d
o i m
I n
m u 8
m M X ~
d C C 8
a i
P * U C
* W . L ( . A
U C F
> d + .
o ? m
X O
. . & C
- 3 - o
c j+
o- m
k i W
x o m ~
C M m
m O O
0 - C
0, - a C m D
d M:ri'
C
+d',.+
r, C
Y > E O
- a +
.o m
a ui * >.m
x m o o m ' s 8
x 3 m c * ai
d P . " O ' @ . L ( I u
-srn*m,;;;
M'
+ m .'U0
r n ~ u + - i a o
M U
6
m m + u m m m
d h * O u a
m k +
,:omgc2,;
> m - F " 0
" d i 0 C G C * *
x,s:mz.+n
n d c m m
d .,F,.;; * r n + w -
m 0 4
a ~ r in
'dr3.C
d x * Y l m w
:$*:a: . m * , P *
+ i w * - m
d 0 0 C . k C
d x m-x j 2
B d M g E $ 5
i
u P d D O d W
L0 i 0 E O0
m + + x o
c c , m o * a
1 4 o m i m
M . y l u . n Y l m X
.L( m
' " ' Z J -z::
!..:z es m
M a + c x ~ ~
I M i C * I
d a o l m c
C d d d i m m
* D M - c m
M * C "'l
. m * t : * * C Y i
' m * 4
+

\ /
\
natu
denskab
fagpolitisk rum
En fagpolitisk strategi mA imidlertid ogs& wre niere end ovenstaende, idet 1
dette kan kritiseres far at mangle/forbiga organisationsstrukturer af fag-
og arbeJdsgiver-foreninger. Ben denne kritik, kritikken heraf, = den nye
overbygning af ikke-stat, der netop skal embres, skabes p& almen made. hi
fagpolitisk strategi er derfor revolutionær voksen ind i kommunismen gennem
ophævelsen af den privat-offentlige dimension indenfor det fagpolitiske m
selv, hvorved ogs& det socialistiske kommer til sin egen ret.
Nu har begrebet om subjektiv faktor under kapitalismen - eller generelt i
statssamfund - ud over ovenstPende politikside ogsl en vkonomiside. Og en
ragpolitisk strategi mA her eætte borgerlen p& dagsordenen, for kun her igen-
nem lader det fagpolitiske m s ig almengere gennem fællesskabet om det. Bor-
gar1.n far de, der vil ha' det - l~npreeset/-trykket kan da ophteve sig selv
for resten, hvor det som effekt 98 ogs& bliver synligt, hvad et arbejde ska-
ber og ikke-skaber af ret til og pligt over private ejendomsmuligheder.
h ragpolitisk strategi kan samles gennem "forbund fra neden, globalt"; men
de samfundsmssige m, som det vil lykkes at erobre/skabe, og som netop til-
lader en handlen udadtil og indadtil i f~llesskab, kan kur. overleve gennem
deree egen samfundsmæssige almengrirelse, idet de - modsat staten og kapita-
lene organiseringer - ikke har noget at falde tilbage p$, men kun fremtiden
som frihedens undfangelse i nu'et. blen orpniseret! da friheil er en sog?2?g9ri.
Sam Marr slitter i "Den Tyske Ideologi" mb samfundets individer omstyrte sta-
ten far at hevde deres personlighed, deres menneskelige ret. Ihen nar dette ta-
ges som genstand for samfundsmassigt arbejde, sA er det ikke længere bare in-
divider, der st&roverfor samfundet, staten, men menneskelige personligheder
i sodale sammenhrenge, samfundsmssige subjekter af arbejdskollektiver oe
virksomme bogrupper. Begrebet om de "forenede producenters magt" indfarser
dette om kooperetion som specifik menneskelig produktivkraft - og Sam udtryk
for proletariatets kraft - men det er under abstraktion fra, at samfundsms-
sig produktion altid er arbejdcdelt produktion, hvor det kun er den
arbejdsdeling, der fonidsietter og betinger magt.
En fagpolitisk strategi kwver derfor og%& en ikke-tvungen, men videnskabe-
liggjort arbejdsdeling som perspektiv og fi.kspunkt, hvor det averardnet ma
dreje sig om samvirket mellem naturvidenskaben, hvor vi lærer naturens lave
- dem vi lever af - at kende, og samfundsvidenskaben som det vi lever igennem,
det vi har bevidsthed ogommaden vi producerer vores livsforn~denheder p&
og derigennem as selv: det- vi griber med vores htender og maden vi
flytter fedderne p&, og det psykologiske, hvor vi hver er individuelt sub-
jekt for vores liv.
Langsigtet m& det derfor dreje sig om udviklingen af en beredygtig - dvs
genstansforbundet - arbejdsdeling mellem de fagpolitiske organiseringer, der
tager deres videnskabsomr5der og -greX&/86ie~enstand ;for samfundsmssig for-
andrende praksisi Paraplyskermens "pinde" vil herigennem kunne finde den
averbygningsform, hvor igennem frihedens rige - den almene samfundshistorie -
oraganiserer sig selv.
OvenstBende tegner ogs& aktuelle problemfelter indenfor Kritisk Psykologisk
Farum.
For det fnrste ml vi til stadighed bruge mange ressourcer p& a t oparbejde det
naturvidenskabelige og det sociologiske felt, idet disse p4 hver deres mPde
er en forudsætning for en videnskabelig psykologi. Konsekvensen pt synes at
vrere, at vi havner i en underprioritering af vores eget specifikke ornd.de, vo-
res egen genstand. Liges& ml det omvenbt gælde, at sbvel naturvidenskaben som
sociologien m& falde mder det sarnfundsmes~igt mulige, hvis ikke subjektper-
spektivet udvikles fartlobende.- ogsa herinden for.
For det andet er - og har det *ret svert - at lade interesse- og projekt-
grupper vokse til praksisgrupper, hvor der konkret-organisatarisk arbejdes
for og med andre involverede/ber~rte. Aktuelt er det og=& kun r&dgivningen/
Re~buen, der fungerer som praksisgruppe.
%&ske er det tiden og%& praktisk at tmnke tv~rfagligt am kritisk psykalaglsk
praksis.
TIL SLUT.
En positiv historie har ingen slutning andet end det, den bringer med sig.
Selv har vi faet et m, der tillalder os at handle udad- og indadtil i fæl-

-JO& 'a9anaq le zaTZuem JaTTa pasa~q~or lwq rn penq 'iianeBdo =a[trls T*
Irarur =xxx ïo L~TS.?r iiom - 2r~a81irjr~eu - ~alx~~juoy ,;c80
Jeii TA 'rlayi.saT
'uapJan CaTT;ai sa.ran r aTyrnpn 90 slpue
lap Bo !?ap je anaT w Bo uapaq%enr.zd &spn auimay le ma lama~qo=dl a laa
-auuaui lapue )a lap za uayi .uamsrTslrdeyslels lapun 9epT ysrdkl ayqr "em uex
->an0 a%%ap pua auuny le gd a~a?srsu$ %e nr%yadszad lalarsBus~ ZaTTa lar~ays
;%apaAaq
-lap za Bu?zacruel~a ysr%rTadaeJ ua de uaBuru8kqdo ZOJ lxund apuaBurlds laa
aqeys %s-+ai.r%?ads~ad do aaakq BIS zapq ao do saZBXq uap 38 '~a3
'xsya%uoy aBrssamspundmes apuazænnu nap zapano alaTd xoz zapaq9r~nma1pueq
n~asuap pe 'uamp gs ale. Bop gm gd do saB8kq uap uappm Bo nr%qads~ad allaa
-6TT8T30~ ayyr synq Jas - uamcr~eyoas zappaq lap '%a%~n~iwural~s uap r Pam la
.eq amay 8s uap aTTnys ~onq 'apuazænnu %ap de pn aoqon a ~ ~ uam w s
:$9o~o~Esd ~(CT%~JX11%zaoualajaz aIszluaU
-48 %uawiBlv ',,uaqa~la+Taq~v ml uar%malns- uaqo~dssyaz
-zaz,, !18'~8'08 %uaumazv ',.C'Z'I %raqlesuor%ema%nv,, ! 8 ~luamnazv ',,%raqav ~ a p
~un1~~r~%u3,,:(u0?1w1(r6r~gn~ pun uarlwmalnv addnr8lyafoza) !cL %mnzxua=d
+~e+sussBe~~a~ aqssrgdo~na ',,,1a+?dex sen, pun i(?Ba~c~~eqosuassr,; ara,, :m
q !9L sndm-3 ',,u?a6lssnraa sag Bunqa%s%u~ ara,, !4L sndme3',,11 pun I uaqss
-rq=Xsa sap a+q3rq3saB~n+eg,, :+'BTJ~~~s !BL sopoqli ',,yloalspaqBr~uoslad Bo
amsrxleid,, !@eluamnB~v ,,ar8a~oap1 lap emosqo araui-3 ara,. !6L luam
-nB=v ',,arBoIoapI ~aqnuarzaaqá,, :(ar.roaq~-ar8o~aap1 1xaCoz6) neW
!6L % e ~ lZauaBTasyIo~ a ~ uassrd pun x~oh L,,%rayq3r~upslad 'uras%ssnwag "&raq
-BTlBá,, !L+ SoPoqn ',,8uTT?rnpn saxerxksd %=P T zamaIqold,, :N.v'mC%uaaT !9L
'SL sndmq ,,II pun I Bimqas=ogcuor%en~%o~,, : ~ e y z a ~ c o -!$g - ~ sndmeu ',,aTS
-opq=Xsa lap aunBaTpunrg,, !&L Bs~za~ mngoaqqlv ',,Bunqanrqe~ zap uorlqw aqa
-r~%de9=s~~acaa pun Burudszn zaqisrza%sr~ - sru%uuai(sX aqorImrrs,, :x'dmexzIo~
!~g Bo $8 8s~lah %oamn8q '2 Bo ~',,snmc$ue~ ZaTsrnTd,, !~L/~-Z-I-LU wrqdoso~
-?w ',,rmauoye axsr%rTad uap de ua?qr%rJq r n~iyads~ad xsr%cr~s~~os Bo
-pue%s,, ! g ~ uTa%suaBnn-~qw~',,,,~sirdex,, sur Bmuqnzur~ znz uaBmsaIaan,, :*-M
!(g BBTJ~A%oamnBzv

fra 4. ~nternationale Ferienuniversitxt Kritisk
5.-10. oktober 1987, Fulda.
lille gruppe psykologer og psykologistuderende
avn. der fers, i oktober drox af sted til Fulda
i~estt~skland.Knap 300 andre vesttyskere - og enkelte
ndre fra Holland, Belgien, 0strig og Schweiz - gjorde
det samme. Malet var deltagelse i det internationale
isk, Psykologisk regi.'
aet'for ferieuniversitetet var "forholdet mellem teori
g praksis i psykologien" - et tema, der blev vendt og
rejet gennem forskellige oplæg, der hver havde deres
ofmisbrug, og pædaeogisk arbejde med barn og unge).
et f~lles udgangspunkt for oplæggene - som var beskrevet
forvejen i en lille piece - var, at teori-praksis-
EN DER GIK.
anknytningspunkter. En kategoriel
f teori og praksis betyder derfor en
8 af den med klassasamfundet opstAmellem
handen og Andens arbejde; en
Stor var vores forventninger til ugen i Fulda da ogsk.
Det er altid rart at komme ud blandt fæller. Og vi ville
~,
gerne se byen, hore oplzg og diskutere. Vi ndidi def hele .... -
- omend diskussionen af oplæsgene primart blev mellem os,
da ingen af os er særlig gode til det taltetyske. Det
var derfor ikke i gruppe- og plenunsnakke, a t-vi vovede
hovedet frem ift de andre, men mest pd tomandshlnd t11
fester og pA værtshuse. Godt nok! Men ogsA - ef+,erhdnden
som ugen skred frem - dybt frustrerende, da'vi mere Og
mere oplevede, at vi faktisk havde noget at bidraxe med
bAde teoretisk og praktisk-organisatorisk ift,den-aidere
udvikling af kritisk psykologisk teori og praksis.':-:-. . .
Den sidste aften fandt vi ud af at ta' frustationerne pa
ordet. og vi fandt sammen for at lave et lille opleg til
næste dags plenum. Tysk eller ej - vi ville ud..med noget,
ville ogsA gerne gi' vores bidrag til ferieuniversitetet-
Forud herfor havde ogsA gAet et fællesmede om',muligheden
'for en organisering af ki-itiske psykolozer,.:;hvor det
viste sig - noget overraskende - dels atd~r egentlig
ikke var nogen organisering studerende imellem ,.,og mellem
studerende og fardige i de andre nordeuropæiske lande, og'
dels at 'Berufsverbot' hang tungt over hovedet pa
vesttyskerne for det overhovedet at organisere sig.
Udgangen pA dette mede blev dog at afholde
koordineringsmede i Hamborg februar 88.
Vi. akrev vores indlæg; det blev ovei-sat i lsbetaf natten
og rettet til nsste formiddag med hjælpsomme tyskeres
stette. Pien tiden var gAet for os, og vi matte haste for
at nA vores tog hjem. Vi fik dog een til at læse det op
for os senere pA dagen i plenum. Feedbacken herpk kender
vi ikke; men har senere med glzde konstateret, at medet i
Hamborg pA dagsordenen blsndt andet har et punkt om
kategoriel kritik af nuvarende kritisk psykologisk
troribygning - hvilket meget var indholdet i vores
indlag.
Selve oplsgget kom imidlertid til at indeholde passager
af "uforstAelig" karakter i sin tyske oversættelse. Pien
nAr vores tyske statter ville rette det til, sA forsvandt
vores menin~/pointe! Et formidlingspïoblem - ja. Men mere
end det: noget indholdsm~ssigt ognA; og det endte op med,
at vi ofte fastholdet voees tyske formuleringer - i
hatet om ikke at tabe vores eget standpunkt for det
ferste, og for det andet at det mdske kunne inspirere til
Indholdsmæssig om- eller gentanke. Og dette ikke mindst
ud fra, at det "uforstdelige" dukkede op ved analoge
problemstillinger, hvorfor det ogsA niatte have at gore
med uklarhedar/uenigheder om den kritiske psykologis
udviklingsretning.

e:, . .
..s..;,,.i
,. .. .
- ___^
_
-P--
_. "_
.
Vi valgte i vores indlzg ikke at kommenteid de enkelte
fiageloplmg; men mere at preve at trække noget generelt ud
af ugen, og at knytte det sammen med problemet om
rganisering - simpelt hen fordi der v 2 denne sammenhæng
res indlag kan gi'
selv oververende indlæggene
op i bogform senere
"J-er. en lille gruppe psykologer og psykologistuderende
ra Ksbenhavn, der har været meget glade for at være med
il dette Ferieuniversitet her i Fulda.
plæggene. har veret gode; mere konkrete end tidligere
plsgom tilsvarende emner, og dermed ogsA mere
praksisvenlige". Vi oplever ogsd, at kleften mellem de
eoretiske bestemmelser og de praksisomrAder, som de er
til for i praksis at udvikle/benestre, er blevet mindre:
,;,. Vi finder dog ikke sA meget nyt i de enkelte oplæg taget
.
?. , ~ .
v . ..
f sig, eller i forhold til de genstande, som de
omhandler. Dette indtryk mener vi tildels mA forklares ud
fra vores util~trrkkeli~e tysksproglige færdigheder;-'som
an betyde at mange - more eller mindre væsentligeuancer
i det talte tyske sprog tabes for os. Men en
nden' Arsag til, at vi ikke finder sA megen nyt i
plmggene, finder vi mA forklares ud fra de muli~heder,
om den made, vi har organiseret os pA i Danmark, giver
s. Og det, der her er p& tale, er en flad struktur af
Kritisk Psykologiske arbejdsgrupper, der fungerer
utonomt.. Af grupper kan nevnes bladgruppe (FORUM),
lternativ rAdgivning (REGNBUEN), læse- Og
versattergrupper, halvdrlige Krit.Psyk seminargrupper,
abriksaftensr som er mdnedlige debataftener om udvalgte
mner. neuropsykologiske grupper, fagpolitisk gruppe,
agkritisk gruppe, biblioteksgruppe osv. osv. Aktuelt er
er egentlig to parallelle organiseringer - een for
ærdige og en for studerende - men der er ogsA overlab
erimellem i kraft af, at mange ferdige vedblivende
arbeJder indenfor studenterorganiseringen, der ogsA som
rklæret mal er Aben herfor. For tiden er der ogsa
nitiativer i gang i retning af opbygningen af een samlet
rganisering.
ent indholdsmessigt i organiseringen - og for de enkelte
ruPper.- er det centrale, at der arbejdes konkret med at
dvikle,, formulere og lose problemet. - man organiserer
'ig simpelt hen herom - savel gennem praktisk arbejde som
ennem teoretisk almengmrelse af vores virksomhed; og
ette lige fra formidlingen af studieprojekter pA

4 0 4
L mac4a
PIC C PC3
.* P,
9 ;u n
m +>&m2
O m013nP
4 I-u- 0
0'4 4uu
m - m w
n riOCs.4
m >>Lom
a 0 'la>
Li m-> -
D0 ai- 5
mc>m 4
.n# m mfi
4- cm oi
ri -ir.-u
LO&-IY > C
Y* 0 X S 4 ~
*u-
C- C >Ia
P, dU0YQ
o I c > u a U I
-
w c r - cc
d m -0iam
- w 4-u
m a mm L
L 9 4 Li>
9LPI o
PI E E 0 4
L $ or>n
m O tam
a44n- m
L c m-
0PIEaLiO
M40 LY L
'So 4 m- o
.u n 4 m
L o '%i3..
M-- boau m
4 *LCC
UY 4 a PI-
> C E 4
> O 91E
lluYLL00
a PI 0 x 4
4 >-E
miue m a
m c
L W X I -4
O mm- m0
*
n -a n L
L- m 33
aO0Lil
-
O
4 C o 3
c-a..,u mm
acLi O
o 4
c LYU
m 4 7 4 oc-
P, PI0 912
L 4 .c
0.4L L 0 >
$4O O L U
o m c
.u mu-
boa C 4
0. - 4 m
-> + m ~ n
a m-zo o
91 P, . m
4u Lmm
*au> >
muic-m-
PI-o 0
> - 4 O C LLU,
Q I L L t i .I0
a s a R. E .::u-
Gu > h,;
m0 O - m O> ei
8 i0 O d - EY
ul ma4 c n4 w Y
L C 0.0 o ~ Y c > - ~
o .d w C *
'k+ LUP, M 7 0 4
L e , sz C P C -4
G U O E U PI t, %4
O2 U z - P U
ii.*OrnaiJ
4 PI* dYLi4
m r> OTimm
CuldJuCLni -
clri O m c-+L!4
> m l 0 . mc
O O C Q + PI
r< 04 Mi1 I m E
m0 *EP s-
-
LY C.ri O E4 4 rJ
u huri c m c ~
V I U CS.G ~ a m
2adEaiN0
Ir< L ri 4
a oai>z - 4c4rPI
> 0 s P L Z
Y L mpim
L 9 m4 ari-7 L
0+m91> mc4.
UI nu Y+ m
c L.h,mu-
OLri4ariL 4
>L~PIFOIP!J'
L a u 9 " m
D.0 0 L '4 3
L1L91 m 4 m w -
- o > + P1
U C mm C 1 - a
ly - --i WL3-i
L L 4 - > B W O
m s w ~ UG^:
3 4 3 4 &z> w
01LO4 u 0
cwr>n- rT: - C.ri o 4 O --
L ULLP, r>
P, LCMJ'-tL>
C O - a * LE: C L
,::nui 8 u o n s u

eller omfatter det standpunkt, hvorudfra det kritiseres.
-Eller mere blsdt formuleret: det er i hvert fald uklart
fra hvilket standpunkt, at Holzkamp dels tematiserer den
funktionelle modsigelse mellem praktikere og'teoratikere,
dels treder ud af den respektiv overvinder den.
Et alternativ til det problem, vi har har ladet Holzkamp
sitA 'for, finder vi i et lade enheden mellem
rsonligheds- og samfundsteori være d8t standpunkt, hvor
dfra-der i videnskabelig forstand gles til verden og til
erka" med. - Og dette er ogsA vores forslag til det
ndholdsmpssigt samlende i opbygningen af en overregional
rganisation. "
OvenstAende indlæg er som vi formaede at fatte os i
situationen. Vi har rettet det lidt til her bag efter,
men det bærer deaverre stadig prsg af at være skrevet rned
en overstettelse for sje og at henvende sig til flere ikke
klart. afgr~nsede mhlgrupper: opltegsholderne som til
Ferieuniversitet generelt, samt til de, der srrligt har
en interesse i opbygnineen . .. - af en overregional
i
-- Det kan synes som om, at vi ikke i tilstrækkelig omfang
. - Q*~:: har -~ - formAet - at takle det formidlinas~roblem, der her er
.pA tale. Og dette vil vi godt rnedgTve vores kritikere.
Hen af st~rrevigtighed finder vi nu, hvad det er for et
indhold og hvilke praktiske former, som det politisk er
vigtigt at satse pl opbygningen af, den aktuelle
situation med hajredrejning og en defensiv venstrefl~j
taget i , betragtning. Sikkert er her, at de former og det
indhold, der satte disse, og som klassekampen i 70-erne
os fol'st i SO-er'nr kempede sig ind i, ikke Imnuere er
tilatrakkelige. SpargsrnAlet er ab, om den implicitte
strategi i dette oplzg - praktisk faglighed fra nedenr
et tilstrakkeligt supplerende alternativ, eller om der
kal mere til af kvalitativ art?
. .
, ,
aret findes vel I:un i den kommende praksis! Hen det er
lerede nu opleitende, at ogsd andre (fag)grupper er
der ny-organisering: et sociologisk forum - "Forum for
cialistisk analyse og debat" - er lige blevet dannet,
ge som e t "Kritisk Initiativ" indenfor
studenterbevægelsen er ved at finde sine f~rste hen.
Anliggende for ogsA os - og lige sd kritiske psykologer
internationalt.
Birthe Palmblad, Danielle Mikkelsen,
Jesper Ddpping, Inge Svane og Kalle
Birck-nadsen

1
7.12.87 / Kalle
Dette oplæg refererer en konkret massage-weekend, der som præmis
havde, at det var arbejde med en allerede etableret gruppe, som
alle kendte hinanden fra fælles virksomhed! nmsten alle kendte og-
s&til onddet i forvejen. Oplmgget er desuden udbygget med tanker
gjort bagefter - tanker der blev produceret p& weekenden i kraft af
selveamme gruppe.

Lerdagen:
- teoretisk om psyke-soma-forholdet 9.21
(skitse o: almen samfundsmæssig kollektiv-personlig udvik-
ling 8.4; Skitse o/a-c: almen nedvending indenfor begnen-
sede betingelser 9.51 Skitse 1: ideologisk subjektion 0.6;
Skitse 2: energiflow s.7; Skitse 3: healing-mennesket s.81
Skitse x: en fænomenologisk fejltagelse s.11) Skitse y: healing-menneskets
ideologiske magt 8.12; Skitse 4: Spiri-Marx
6.13)
- personaliseringsprocesser 0.15;
- rysteavelae 9.19; - vejrtmlmings~velser s.19) - energi-.
cirkel; og krop-afspænding 9.201 - massage-demonstration
s.21; - meditationsavelse s.22; - fysisk kontakt og diagno-
stik 8.23.
Smdagen:
- teoretisk om personlighedspsykologisk energiarbejde 9.24;
(~kitee5: Skizofrehiklemmen - den ikke-magten egen ideolo-
giske subjektion længere og in$en ydre udvej 8.28)
- rum 9.29; - interesser s.29; - ressourcer s.30;
- en marxistisk meditation s.31;
- det videre s.33; - litteratur 8.331 - bilag: programmet

Hegnbuen har vi holdt eii mrssnge-iieei:end med det formal at i& et indblik
i omrddet "f meditation, massage og kropaplevelse/bevidsthed. !ler igennem
ville vi sage. dels at tilgodene/-rioritere os selv som persorier, og dels
at oparbejde noget kompïtriice p& oririidct s: r&dcivninE/terapi, der relate-
rer sig specifikt til den kropslige egenoplevelse ai sig selv.
I tilgift fik vi med weekenden ogss en god gruppeoplevelse. Tilbage er,
hvordan v1 fremover mcre systematisk kan f5 de p2 weekenden bearbejde for-
hold med i fremtidigt udviklede dagligedage, og ogsi hvordan vi liges2 cy-
stematisk kan arbejde med disse vlrkelighedsdimenmianer indenfor Reenbuens
generelle ulrke.
Det felgende, son i store trmk er en udskrift - lidt forkortet nogen ste-
der, nroft udvidet andre steder - af, hvad der blev formidlet teoretisk Sam
prektisk pb weekenden, skel derfor tjene til at fastholde det, con vi har
ssgt st arbejde med indenfor omrsdet - og forhSbentlig &ri deL ogs.5 inspi-
rere sndre til at gii med i en teoretisk som praktisk -udvikling af
det.
Det sidste om en "videre"-udvikling er pitmngende, idet omradet er meget
bredt - det er svert blot med nogen pmcision at bestemme det som fenomen,
hvilket omvendt er en farudsstnlng for den nodvendige historisk-logiske op-
arbejdoing/teoretisk gennembrydnini: - og endvidere er de til omridet knyt-
tede koncepter stort 8et elle metafysiske om en hals. Uen praktiske brug
heraf - sivel teknisk som tolkningsouessigt - behever derfor langt fra at fr-
re til udvidet varensfylde i den praktiske livsproces( og selvom det skulle.
gere, hvordan s&bcvidst videreudvtklc denne, "Ar det er uklart, hvilket
virkelighedsforhold, der gribes og gribes ind i. Brugen af eksisterende -
metafysiske - koncepter kan derior styrke den fremmedgorelse, der allerede
er eksisterende - og herigennem virke forfsrende og reaktionart tilpas-
ningsaktive i deres formidling.
selve weekenden - bestaende af to &en&e 5 timer til teori on omrsdet, af-
clapningsmveleer, (aurn-)meditation, massage mv - slap heller ikke fri af
ovenstiende fare. OnrBdets mangeliulde duelige oparbejdning muliggjorde ikke
en hictorisk-logisk fremstilling nf de ~Escntligste indho1dsm:nsige acpek-
ter i deres udviklingrmsssl6i: ssmmenhaiig.
livnd der der imod blev swgt formidlet var eienk en sla$s forelebig teoretisk
for-beetemelsa (:en fanomenolo~isk genstandgindkredcnlng) af soma-psyke-
dimensionen ud ekatstirende - overvejende spirituel - teori indplaceret
i et marxistisk koncept om kollektiv-personlig udviklinn. I praktisl< for-
stand blev der videregivet teknikker til udvidet oplevelse-mssig vindrtr.6
i verden. og til hhndtering af kropsmssnecarranbe~ieeeter. Endelig blev der
ogs8 arbejdet med nogle evelser til canlind af en eiuppes energi.
Det Idgende fslger dagene, som de fra min side blev grebet 06 formidlet.
Det fmlger ikke helt programmet (se sidste side), og der er ikke nogrt om
de enkeltes erfaringer og oplevelser med weekenden - men jeg vil opfordre
de, der var med, til selv at fremstille og offentllgesre den; oe dette og-
51 ud fni, at den eneste, der er kompetent til at vurdere oplevelser og er-
faringer er den enkelte selv - men da der omvendt =findes oplevelser
og erfaringer i si^ selv, men kun indenfor bestemte sociale situationer og
sammenhange, er det liges.5 vigtigt samen/kooperativt at fa afdakket de
bestemte fomidlingsforhold her imellem, da kun grebet om disse formidlings-
forhold muliggsr greb om "den sig udviklende" praksis .- og her igennem den
bevidat formidlede forbedring heraf.
IBRDAGEI!. Cg start med teoretisk om psyke-coma-forholdet.
Siddende ved kaffebordet med den nedvendige smsg - alle var vi rygere: -
kam den fsrste indledende kommentar, om vi ikke skulle g& i gang. Det mere
"rationelle" - i betydningen det verbale - blev taget; det var ellers ud-
skudt til senere.
h!cd udgangspunkt i en del af forislet med weekenden - pcyke-soma-dimensio-
nen - blev det fremfert, at det er muligt at opni en slags "ren' oplevelse
af denne p6 mange m8der: via stoffer, ved at lobe, elske, nir man presses
og stresser op vedvarende uden at kunne wdslippe denne tilstand, nbr man
overbelastes og handler si& ind i sygdon asv osv. Alt semnen tilstarde, hvor
den personlige virksomheds middelbare formidling med det kollektivtgruppe-
massige umiddelbart er overlejret med den individuelle aktivitet som re-
lativt oelvbeetemt i s in egenbevagelse. Det er tilstande af roeentvis euïori,
fysiske som psykiske smertetilstande oa, der dominerer over don bevidst for-
midlede udvikling af vesentllge praktioke nadsigelser. ?en personlige virk-
somhed er i disse tilstande relativt selvstsndigajort Overfor de kollektive
arbejdsprocesser - hvilket ksn vere intenderet af subjektet selv, eller
tvangem.Cscigt fremtvungent gennem mengelSulde/begra.nsede kollektive betin-
gelser, hvor fslles utilstwkkeligheder bliver et individuelt anligzende.
I den senere inte&ration/ove~tndeIse af sAdanne psyke-comn sktivitetstll-
dragelser gennem udvikling af dri personlige virksomhedsforo er det nuligt.

-pah nap ~ i u '~apuy~s~o,y paulaq axxy "op up uari !la.za~?axur-ai(.,r 'laiicoq~i?aqti
(auiayooodsd:) auay xaycl:; ua mos pue15sq atisyjeaDoyq lap y alrn apïahylq
pan lxadsa mos lap 'p1orl~o3s~.a-lay1ax=In l~auo~lo.aa-3nyl~uaoq 1lTjriads li >c
mas max; apul auxmy le pah gs90 allap Bo Lar~ap lanuia?zdqpain iiauaaa~pueq
-las~a?uylaq Plsalsa; laprin AT$>;* ysvasukp
- 1rCs Bo doq :puslex03 ysrlsyloq y lalla - e;uoï-axbsd $c 'aljo saphzq $aa
aPTIa~~rlspcn 90 'paqua ria Ja
-addo zeq ualsa,, cuapam 'lxundpuels ailap la%S=j=ox Japuysnlq r 96 uem "eq
u. @em %alzJ
-=a By~lsaje uoylerBaiuy aIeu-ioOuzir uap mos "2uyupn^laq apuay?;ar%pyh uap
.apoTx
'/
aouap gd iaATT 103 p3 Iyn Bo leq qeysuapynIa~uamyladsxa Byrlsan Bo -s%upZej
'8uyupblaq uaylxnq uaN ;>(o" l~aqrsne~d puelsloj syh ua y ep Ja lap 80
apuamma3saq ua uap q isos akzipn ep uauoysuaoyp-emos-a$sd la paqua uay
-cmspunjmes mas so za~asr~alxarex lap - uaysuauyp =puamma>saq ulp - paqua
mazj lapiar% xap 'uoysuamyp/paqua uap pomy ~,zmhl uap Ja Ja-[la !=auasah aBxs
'lauoTlenlycshyl ap T apuammalsaq xrj~~ads mas
gB BTs a~s3za So anaTdo pyh~poy aBT~axsauoam lap "ex p~oq=o~sBu~upCaq=eaq
: anT?xa!qns aimalsaqpemmnzz ~ayqxodsa~ apaauxlaq pan m>( JOJ - ~ a qsalZa~~aj
lexs asxaonoaosag -+spys uaa .xsyxksd sammaisaqqammalj la~~a/Zo xs?qeuac a
-uIlaq- zesca9u~taq a4ys~awaddnrBny%>(a11ox aByI=sc suap lo3uapn1 -m
-zo~cSuTupCag~eaqauoepgs pan -npe PIS $0 aIap ITl Zuraqaspom r Ba puelsje
azaaeus !lap anylq le pam apua oex axspm ?ap monlas 'alel gd za lap - BUTT
-
b -7yhpn Zysssmspmjmes uaqe mos - Fuy~xynpnspaq8I~uosladaxxx lap 13 p~oq
;l$y~juaxc8uy1yy~pnazpuy ua ~aj~aha ~ g l oapaq8TIoocJad s
le 'm0 aIe+ lap Ja
-xodsladshyI a2yIuoszad gaBa lys aqp3 syn 3yssawapim;mes gd appq cexs uap
'apuas.azd apxoqpn W lxundpuels aBysc~mnylxa~1ox apiialehcT?l slap Bo AI$
- u ~iiepgs ua pah .la9u~usuarZaq a~eyaoc-l~anpllypul apuallaws il0 spuassaJ3s
ploq~o3~8uy~pyurzoj la~gqmoldmbs la ma a~el lap Ja l>(~~~uov,cBuylxynpn alp
y aululai hylefiels r lys JaTxynpn lap 'addnlB~Tlya~lox Bo uoslad malTam
oap
&las Sys auap pd azsh aati le slIaxoa uap 103 ~arrnm =a axxr lap 'pe~a
.=alalynI%xe CaJpUe I ua2zosoro 3e 13e.14 I
-nsd lap maTTam apys uapne nap gd Bo 'aprs aua uap pd aysylemos lap Bo axs
lap aa axeIy
ualso I -uas;sn aaT1axsauuaoi lap js ~alxarise
saueuimaJ2 SBJpapug arnes I .pCs B0 dolx maITain Buiulr~dsdo
.aowad a8ypxsauuam uap ~onq
/30 za3u1laq ~8ypysuaz lap pxoqzajsauyul=spau axsydbxe !a~eI=os
a~y~uoszaa-lhyli(a~~o~ apalxyhpnn je xje~xT uapueuyq lauwalsaq~:oima=j Jana
.qa=ac%y>(s Zu~~x~hpn apuaplsuano la =-*/o 80 o aslyys I .aoznixnzls
-1yn~

3
1 6 3
C , D * I
m z m . w
C
E , * o m
> -r( U
W T O P
m s - u
x o
c m x * R a k
w * c m o m s
+ o o . + *
m a
O i . L < > *
o 4
Y) D - k a
C _li
% C :z?? O M
W 0 d 3 r a n
o + M C
u 0 3
- * s :
. L 2 2 2
D (Y O d 3 ,"a$
w
* YC-x
a r m Z ! + ? +
m %. 1 .d
a u * CO 11100
- 0 . 4 X M - 9
Y: k * C d+,-
d a , ! + -r( ,. .
0. * 3 m m -
'U,,, u . 2 2 5 s
3 . * C *
3 L a " a E EP
i l d 0 0 -
w - 3 L. * k m - - O 3
iY m , I s::,.
m 3 w
,.*fil: w m o *
O m 0 + C 3 C
* - * . o d , d d d
a C
Q U 6 + rn"'t2
a - -- .m n m a m
x a , M m 0
. . * E Z O P 3 C 0
I Y I Q C O " 3 C
t. * LO +
-IC
0 - * - n i
L
. C 2 3
n m P 0
a Z " " * B ' P
U M " O C C * O
C " ' " ' : i a a s
d .. Y1
f z l x r #'.a
2'0- s k a m
C " " , Z S I 'a a a E
* & * E ' z:-
5 3 r n d r n + o ' O
+ o ~ m x m
x m 0 11 3 * $ D W
3 1 ' d m -l
L C - i l M C
d '9
+ .. a & d m s
LO W E U 1 . : e
r o C
U O E i I w m Y l a ) ' d
* + M *
g , & S + " - 3
m'o C - X U W '
W * k + W h m i l s
3 4 a a , , m
t l 6 C W C t .
,EL:

8ddanne kvalltetri o,: derc; pl6cei.irig - hvilket o ~ s benlder foi. nndre(?)
bestemelser her'ii - er typisk udvlkl#!t indenfoi'ai-rlipe sami'undsnsosige
sunmenhmnge o: positioner: I'ra kloatrc i (og udad) det asiatiske klassesam-
fund til nutideni karismatiske privatsituationer under statskapitalismen;
det er rum, hvor inoii er stillet eller har stillet si^ udeiifor/orer i kraft
af magt eller qua maitbestrabelser. Og der er derfor al mulig grund til at
vare varsom med 3.3 mistanksom overfor deres funktionelle vzrdi for udvi-
-det verensfylde - indtil noGen tager sig sammen og uilrlkler de almene sumfundsmscige
bestemmelser for den kropshistoriske fylogenese, der er deres
rekonstruktion~erur~dlogog videnskabelige oPlestok.
Bliver vi vcd en ren energimssig betragtning, S& kan det umiddelbart siges,
at en struktur kan korne i ubalance; der kan komme energiophobiiinger nogen
steder indenfor enkelte systemer, underskud andre steder; og som felge heraf
kan der dannes energiiorbliidelser mellem systemer, der ift den grundlpegen-
de egenart af strukturens selvudvikliiia er af ren stegnativ karakter. Ener-
gi kan herned viere bun

-o,a JaIpTmoZ lap '3arxaCqns r =adX%saso=d ap la JaS~a~ardS3uT~as~~euos~a~
-e~m=pimzm~~ slap p~oq.roj ciapyhypuy T zaccaoo~d ahyiriraoy Bo axlauoyx
uaii aiauuafty IOA~ L~a~6a301d ap mos sas qs30 lo3Jap uey a= -~aneSdo a8ys
lys loj iyaCqns ryi hps lys lo% paqayIuocaad aBy1aysauuau
~assaaardsWu~~asy1~~0s~ad l a pue3sloj 8Tr
uoylelypam eyh
'dyssriuisprm~
iymidln~s mos lymds8ue2pn la auylxrnpnioarqo~d
.(ipuanmo ayyy Bo - Tappyai/uav.yyuyai a~maisaqpai Suylyyn
aiyss~cpcnjoles
:au-# ua ya - ~aarn~axaCqnsi5iZ =a PnIe iaxThl%xaCq"s TP-IOJ - =a aa .AJX
Bo sa~o~dsuoy%>uadooy a3r~s~rispun~oes uap mamaay lolaisaq ao iaupzalapun
GiJpTATpul las %auploLaAo Ja ap mos '~auoylelal arlauos~ad~aiuy sauuap
apualsuaBspaqmocyzyh slap mo qa=B lys aaqel uapaqBy~uoszad ijii 'iyimdpue?e
-anp I .(*m Buyursa~aq~aho

uarrayszoj la inrryafqns -raoioinx ~ a es80q ~ 'iieiiorluriljs T auionz re rSr1
aai?eiipaoi 5'0 eysrioyK=(apatxynpnn uap m
-%"=sso) aa~s~mspaqai~uos~ad lap x ~xunasaueapn lys za3el zap caplaq~espunq
zoziaq aiuas1aSu~xaq 30 laiyundsBue8pn le* 8s 'ntaaryrr arlap gd ayyy lap ral
Buypcadsje 'paqispynaq-/as~a~a~do-do~x luoylnlypao 'a8ess~m Pam apfaqle %V
-Uoslab z02 amme= ~ylya~~oxaqeys ua is mo Aeix .rojzap zapXlaq alpos pam *m
n1as uw le

cessen.
For det andet er der det at sip, at dc falgende nvelser har til formbl at
aflnsto eno opmrrksomhed i dot ydre oR i det indre, sbdan at een selv som
cn helhed kan komne til orde. !.:en - og det er det vigtigt at vere oprnrksom
pi - mon v il i forste omgang komme frem med stres, nervesitet og nnsp~ndt-
hed. Og dette simpelt hen fordi ens vandte made at gribe verden pb ikke u-
middelbart duer overfor en raiane, der ikke kendes. lier vil der være en
spontan tendens til at tolke/tyde dette, som noget man i sig :og en
anest for ikke at kunne styre det vil kunne tmde frem - eller man kan hf-
te sig ved at rammen er forkert. Det vil her være vigtigt at huske, et det
har med en ny/snden ramme at gere; og her kan man tage den tenkeind og epsr-
ge: hvad er det egentlig jeg spnder op over i denne eammenbleng, og
-det, er det nsdvendi~t, at det fylde sA meget. Simpelt hen at tage tid til
det, tage s i g e tidl og hvis det stadig fylder, si mb man melde ud-ad-til;
hvis nej er nogle overfladespndinger oplast.
En rysteavelse til at starte med.
Rysteavelse.
Ryst farst den venstre hAnd lidt; tag herefter underarmen med, s& overar-
men; hele armenj demest den anden hind,... ..; begge arme samtidig, tag o-
verkroppen med; hovedet stille fra side til side; sa den ene fod, underbe-
net med, liret med og&; og til den anden fod,....; hele underkroppen, he-
le kroppen, lad den f& lov at reagere ud.
Rystesvelsen tager ikke nsdvendigvis ens vejrtwkning med. Derfor tre sma
svelser (fra Tureby-gymnastik). Find en stilling med fedderne, som du star
godt i.
1: semel hænderne, og pA indanding ferer du dem op over hovedet; pi udan-
ding blenderne ned i hvilestilling; her efter en vejrtwkning, og forfra i-
gen. Den gerea et par gange.
2: bndeme enkeltvis op over hovedet pa indinding; fire vip bagud, hold
vejret; pi udinding hænderne helt ned til gulvet; og op i retstilling p&
indanding; en vejrtmkning, og forfra. Gsres e t par gange.
3: samme1 hænderne - og fer dem pa indanding op over hovedet; pi udinding
venstre rundt og ned mod venstre fod, forbi og stop mellem fadderne; videre
rundt pi indinding til op over hovedet; fra hqvedet ned i retstilling udandinej
vejrtmkning. og forfra. Den gores et par gange.
Det galder for de ovenstAende svelser, sivel som for alle, der guides, at
den der guider selv udiorer svelserne - og dette med stotte fra n1 den in-
formation af ydre som indre art, der kan rummes, hvor den reflekterede
samrnenmng her imellem bevidst bruges, fx til at afgsre hastighed for o-
uelserne, hvad der skal siges dg ikke siges, hvor der skal ventes ud fra,
bivnil dcr synes avrrrt nt ha' ko:it;ikt med, hvornbr der skal stoppes, hvordan
der skal stoppes mm.
Her efter fandt vi sammen i en energicirkel.
Energicirkel; og krop-afspznding.
hina den i hm eme og
V i stiller os i en rundkreds medyvenstre hindflade op og hejre ned - ud
fra at vi tager mod energi fra venstre og gi'r energi med hejre (dette b&-
de i betydningen tage imod ude- og indefra, og &' inde- som udefra). Find
din grounding - den stilling hvor du stir fast qg har kontakt med dig i det
fysiske (benene lidt epredte, fedderne lidt udad, kmene lidt bije-
de og underlivet skuppet frem). Du kan evt vippe lidt frem og tilbsge far
at finde din stilling - den har med hara-chakrat at gmre.
Send din apmrksomhed ud, vrek fra dig selv. Se i -et - der er et billede.
en etol, ...,., der er ogsA lyde, lyden fra en bil, ... . Tag nu kontakt
til de andre her i giuppen; se, nuerk, tag den kontakt du kan finde ud af
med hver af de andre; og nar du har gjort dette, luk dine sjne - og se med
lukkede sjne rundt i cirklen; tag dig din kontakt igen. lwrk nu at du stAr
i denne cirkel, mrk de luender du holder i hinden. Uerk din grund - at du
stAr her pA gulvet - mrk din luft, det over dig.
Send nu din opouerksomhed til din isse, slap af i issen; videre til din pan-
de, mrk om du spsder, prm at slappe af; videre til =sen, kben, tungen,
halsen; hele hovedet, nuerk dit hoved; videre til dine skuldre, sidder de
trukket op eller er de faldet ned, slap af i dem; opnuerksomhed pi armene,
venstre arm, hejre arm; mrk dit bryst, din mave, hele forsiden af overkrop-
pen; mrk din ryg, lsnden, hele ryggen; hele din overkrop; mærk dit under-
liv, hvordan har det det; mrk dine 1Rr - det er din styrke - og hvis de
begynder at ryste, s&ryst medj videre til dine underben, dine fadder, den
venstre fod, den hajre fod1 merk dine ben; mærk hele din krop - og mrk at
du star her pA gulvet sammen med andre.
NAr du mrker et handtryk, s&tag imod det, slip, og send det videre til den.
der star p3 den anden side af dig (et hindtryk sendes rundt begge veje). &!en
bliv staende med lulrkede mjne. C& nu selv din kmp igennem, fra isse til fod
og find dbt cller de steder. som sagae eller nu siger dig noget. Find et
.ord, begreb, billede eller symbol for det. Tag dig din tid - og tng til
sidst stilling til, hvordan du har det her-og-nu. Vend tilbage med Abne 83-
"e, "Ar du er parit.
LIir alle er tilbage en runde, hvor hver enkelt forteller det, d= har lyst
til eller brug for.

i.r-r".i -61' ni;i:;;:ic:~-dcr:oi>!.,trntionrn .:).;,likke ,-,,::r~c::c~;!.r: i 4ettc - a:le~.c,ic
Tor oziT;ittcr!,lr: - !,'irir. ,:tin siet :,t t:!,? "%a:itnkt" til rien rp.lcn ;)-n1 hsvc
?t 3111. 01-.i PICI'O.
dt tihe "Tysirsk" mni2at;e-kantakt me3 ecn, dcr er helt udil at skide (kli-
nisk: zn:nsep.:j'koti:k) opfattes ilnindcligvis som en soget proble;?tisl:
affwre, :;om der bolrt skal g53 udenom. livis der der inod gSs ind i det,
s9 beskrives tileargen soni ~roundin~(at tage kontakt til fadderne), o& cl-
lers kun arbejde med de undersprondte muskler i kroppen.
Det videre skridt p3 undertrykkelsens vej - nassage-arbejde med pcykotiake
- opfattes i forlangelse heraf som en professionel dmhed. i:an har dog
gjort sig den erfaring, at skisofrene - hvis en fysisk kontakt tillades -
synes helt udenfor mkkeviddc.
A l t dette er rietigt! IZli det er under den forudcatning, at hvis man ar-
bejder ud fra en dla~nostiskindfaldsvinkel/platform, s& skal man holde
sig vsk, helt vrk endda! - indtil en anden indfaldsvinkel siver ind hos
een. Endvidere skal der heller ikke arbejdes med "gmnsepsykotiske" p& den
beskrevne nAde - ikke generelt i hvert fald. Og dette elver sig ud fra, at
det at tage kontakt til fadderne mk er et groundingfelt, men de?. er i e t
massageperspektiv en groundine -den, der giver massage, arbejder hermed.
og en sadan gmunding, nar man sr ude at skide, kan lige s2 godt - og vil
agsA typisk - fore til en fravending det fysisks og til en modsvarende psy-
kisk kontakt mellem parterne, hvorved kontakten Ivinges ind i en jeg-form.
Denne jeg-rom kan 58 godt styrke den enden af - for en tid; men det store
oe erundlcggende arbejde ned at gribe rescourcectnikturerne (der liecer u-
den for jeg-et) forbig5c endnu en gang. Det kan sa godt vare, at den der er
ude at skide har brug far dette, og hvis det er ud fra en falleckontnkt, cd
er der heller ikke noget problem. Sumnu: man skal ikke "tro" det er nuligt
at vsre neutral i sin tilgang, det er tvert imod de stadi~e tileunge, dcr
i &ben brue, mL udveksles til kallei.tiv kontakt qua fslles kraft - hvad en
diagnostisk ind?aldivinkel ikke tillsdcr overhovedet.
llar min har givet massage er det vigtict for det ferate, at lade dcn un-
den fa sig sin tid til at konne tilbage. ?or det andet cr det lige s2 vigtiet.
at man selv reflekterer sit forlob iccnnem og taeer stilline til det
- ellers vil den ofterfulgendc snak parterne imellem let blive noget "mu

Mennesket er i skinofreniklemen krop og 33.1 - begge som hylstre for hin-
anden med dynamisk kontakt som undg8else. Der mangler x for =t.isted.
- Rum.
Rum er overhovedet den forste form i en kommen til sig selv. I denne far-
ste farm er psyko-sometisk kontakt i sit udgangspunkt ikke mulig; mulig er
kun psykisk kontakt abstraktion fra sometisk - og omvendt; og da kun
partielt. Det er en veren rek fra den anden part, hvor det at vere ved er
at vere Aben for en midte, der ikke er sig selv; en midte der over for dig
tilstadighed tommes, og m i slare det ved at slette sporene efter sig. Pid-
ten vil dog - "Ar rum fastholdes - vise sig som noget adskilt, noget ander-
ledes end far: noget normalt/anormalt, moralsk/amoralsk og/ellcr rationelt/
irrationelt. Selvet finder faktisk her form 'g-, nAr dette msdes. Premfor
alene dysfunktionclle energiatnikturer, der aktivt slerer med energiretning
med uret, tmder nu de disfunktionelle fascinative stiukturer og -objekter
frem - medens psykosekemerne fylder sig ud.
Xropsmaeeage er ved rumform overhovedet bundet til en aktivering og fast-
holdelse af helheder, helhed2 ved mennesket, idet dette kan skabe nim for,
at det der opleves er noget man .el* oplever. Dette betyder ikke, at der ik-
ke kan - eller skal - arbejdes med enkeltdele, men de vil være dynamisk tom-
me i deres indhold, indtil deres tilgrundliggende energisystem begynder at
leve i stiukturen. Mangler dette liv kan det betyde en faatfrysning af ski-
aifreniklemmen, idet subjektet ellers ikke vil kunne rumme dem som dele af
sig ee1v.
Hvad der kommer tilsyne ved rumformen er nopt af een selv,
interessen heri, der han betyde en udgang heraf.
Interesser.
hvor det bliver
Intereeser er den anden form, og disse er givet qua kontakt med fascinati-
onsstnilturer og -objekter. De vil tmde frem, overvældende og paniske; og
de vil straks snge fodfeste i den ydre verden. Der mA leres pi ny, selv;
der m8 g&s beg - intakt: Et bagland kneves, et sociale fri-rum mi melde sig
som krav for en indhaldsmessig bearbejden det forhb særlige i distinktio-
neme moral/smarel, normel/anomal og rationel/irrationel.
Kropsmassage her gAr serligt ind i forholdet til og mellem kropsakseme,
idet deres egenbinding - det fascinative - laser een selv til at fordre
noget bestemt andet, som man sldrlg har haft, men oom hcllar ikke er ens
eget i personlig Foratand. Det at udholde at t e sig selv udefra vil her
vere dbt, der kan skabe individuel kontakt. Men hertil kneves ressourcer.
xessourcer
er den tredje - og sidste - form; for det at se sig selv uderre, .om Indi-
vid Overfor aridre individer, er uudholdelig indenfor jeg-eta form.
I sin tid var det er. made at overleve p& ved at "=re som den anden kunne
bruge - og man selv kunne bruge det p& kort sigt; - ren relden klappede,
og ingen ydre overgribende struktur udviklede sig om det, og trak os be-
rarte jeg-er med. Ilej! V i lerte tvsrt imod at mestre os her indenfor - hvor
agsA anderledes Sociale strukturer udenfor fik lige sA stor fascinativ
krsft so= de "%re selviske andre, der bAde var ecn og ikke een selv. Psyko-
sekerner - den fselles brudthed, maske endda fra andet sted o= andre - bin-
der dag ogsA ecn op. Sam uudviklet noget kollektivt at overvinde, og dermed
k~opcrativ'kraft~men netop ogs8 den kraft, der ikke var, da man behovede
den. Andre overe8 ecn, kunne maske ikke gere noget; m8ske var der endda ikke
nogen og ingen svigtede. Men man brendte lidt eammen; og man blev gjort
-"%P. -.-m.
Ressoreer ligger her kun ved en integration af den struktur, der f&r ecn
til at bnende sammen. Og dette er en voksen op som person, personlighed.
Billeligt er det at fylde sit "tennebAnd" ud, hvilket ikke er andet end
udviklet afklaring mod et fmlles hAndtag pA det forla~te: det "kriminelle",
"tabuerede", "uforst8clige" - Bom var dht, der ikke duede dengang, og som
ej heller "begrebet duer i dag. Yen til forskel fra dengang er der mulighed
til pA ny at tage dem bevidst med ind i dagligdagen - og dette p& de punk-
ter, hvor de meder genstande, der henviser. Interesseafklaring er her kamp.
Tunge og lette energier melder elg, m& vendes mod verden for en geren aitu-
ationen klar, hvad henviser de til for mig, hvad drejer det sig om - hvor
kan jeg vokse socialt med dette individuelle problem, hvordan kan/skal hand-
les!
Nu er det de personaliseringsprocesser, der gik forud hin destruktion, der
kan tale igen. At lytte bil det er =et, at se, se i vjncnc, smage asv osv
noget mere; og bevidstbringen noget tredje centralt. Det er praktisk apmsrk-
samhed pA en vesentlig betydning for nedvending - en betydning, der endnu
lkke er afklaret, men som i sin afklaring vil bringe krop og sjel sammen i
deres samfundsmæssige form: en levende sanselig personlighed, der kan virke
igen ogeA her, frisk rask.
Set udefra. uden for psykosens "leben", er det eksploEioner af kraft, hvor
dog kun bevidst opmerksomhcd p4 diase to genstandes udviklende forhold -
psykosens liv og strukturen herom - rnuliggsr et egne interesser kan finde
denmanglende Samfundsmæssige form et integrere sig i. Det er st sperge til,
hvad psykosen forteller mig om min sociale ramme og om mig i denne, og hvor
skal begge hen frcmtldigt. Det er en voksen ind og ud anti-faseionelt. pcrligt
og kollektivt. Det er dog endnu e vejen frem, men der er ved at bli-

ve skabt e for, at den kan findes.
Krapsrnessage red ressourceformen er ~opmærksonhed. Det er opmærksomhed
pA steder af energiunderskud, Overskud, noget forbigAet. noget klemt, no-
get rarligt. noget koldt og varmt osv osvi alt af betydning. af betydning
alt! Og at rumme det i min betydning, for det der gares.
Et skridt tilbage herfra; fra denne fremmede verden, og dog s&nærværende.
Fra Selvets verden. Fra "tredje-persons-processerneee(~olzkamp).
- 0 -
Og tilbage til den massageweekend, der med ovenstAendc mange tilfsjede op-
vclscr og tanker snart ikke ligner sig selv.
V i medtes igen pA gulvet i stuen, atillcde 09 i en rundkrede.
Psrst er, hvad der er fra i gAr. Oftest har man "noget", nAr man har bcva-
get sig pA omrAdet, men det er ogeA den personliggerende og afpersonalise-
rende stemme, der taler - og tilcr pA et eanaeomrAde af en anden kanal en<
vanlig. Her er ogsA en gmppcproccs ved at fA mle.
Til den iririllige runde havde jeg selv en irritation pA mig selv fre om
lardagen. Rart at fA den fortalt, forniidlet. Alle formulerede sig. Og vi
. .
.'
/'
gik videre med "rystearelse" og "vejrtwkningsavelser" (se 9.19-20). Her
efter en lille msnistisk meditation - som en af mange indfaldsvinkler
;';
i I
(tegneavelser en anden) - til fremstilling af et personligt livsudksst,
som der direkte kan arbejdes videre med i massagesessionen - hvis det an-
En marristisk meditation.
Man sætter sig i en cirkel med hinanden i handerne, venetre hAndfh.de op og
hpjre ned. Man finder en stilling som der kan siddes i et kvarter til tyve
minutter; en Aben afslappet og hevegelig stilling - find eventuel et samen-
A
rullet tæppe at sidde?- og skal du flytte dig undervejs (en arm e ller et ben
sover) s A gar det bevidst ved at gere dine beragclser bevidst. LigcsA nAr
der kommer tanker: tag dem ind, ger dem fardige og vend tilbage hertil.
Parst sendes opmerkaomheden stille udad; har og se ogsA d&t, du har opmerk-
eomhcd (den der guider kan navne de forskellige nærværende eansegensten-
de).
Se ogeA de andre i din gruppe; tag den kontakt, der kin være, og den du ksn
\
rumme.
Og med lukkede njnc lader du din opmærksomhed falde ind i dig. Skridt for
skridt, udefra, ind og ned i dig. Du lader dig aynke; dybere, dybere.
Sid lidt og betragt dCt, der sker.
'
Forestil dlg nu et lys over gruppen; et lys i vores fælles midte. Hyg det
evt op som en sol; og mark hvordan du fAr energi frs det. Se energiens
strAler fra lyset. fra solen, ud til dig; til de endre l gruppen; til os
alle pA een og samme tid.
Prev nu at rumme helc dig der; helc gruppen her. Ilw helheden.
Prsv nu - skridt for skridt - at lese ind i det; fornem hvad det er; og
par dig fortrolig med, at det er -, der oplever det.
Gi' det du oplever et navn. et begreb, symbol eller et billede; noget du
kan fastholde din oplevelse med.
NAr du mærker et hAndtryk, sA tag imod det og slip, og giv det ridere til
den. der sidder pA den anden side si dig; bliv siddende ned lukkede sjne
(et hAndtryk aendes rundt begge veje).
Pind nu dit navn, begreb, symbol, billede eller hvad det var igen; og sæt
det nu bevidst foran dig; ud foran dig og ind i gruppens energier.
Gi' det nu igen din opmrkaomhed; gi' det energ1 - og IBM hvad der sker
med det og med d+g. Bliv sA lange heri, at du merker hvad (om det sA er
ingenting, for hvordan f.les ingenting) der sker, og find ogsA ordet, bc-
grebet eller andet for det nye, der er vokset frem. Bliv siddende lidt i
denne proces, der foregar.
Ved nu tilbage til dig selv, h&r hvor du aidder med en fysisk krop, pA
gulvet aamcn med andre, og med luften over dig.
Gsr dig beredt til at rende tilbsge; og nar du er det, sA Aben dine ajne.
Nogen der har lyst til et fortælle om deres oplevelse, hvor de rar henne.
Der tages en -de, hvor de, der har lyst, fortæller. Vigtigt er h er et
statte hinanden i et fA en sA klar fornemmelse af. egen oplevelee.
Afluttende er her at sige, at det oplevede kan tages direkte videre
med i massagen. Den der skal starte med et gi' massage kan bevidst lægge
sit billede rak for en tid, og den der skal ha' massage kan i starten efter
opnerksomhcd pA Andedwttet tnekke sit billede ind igen, lade sin kmp fyl-
de op af det.
Det der akcr i ovenstAende meditation er - min oplerclse - at man fAr via
gruppekraften nogle mere eller mindre ubevidste ting frem i mere ren form,
end hvad der ellers er tilfældet i meditative erclser, idet den giver een
selv een selv i hænderne pA det omrAde, hvor fælleshed hersker - i modset-
nin& til det typiske at mAtte tage nogct mere eller mindre ubegrundet pA
sig. eller at stille sig aben overfor en "Abenbaring".
- 0 -

Det uldere.
Vi gik videre - som en lerdagen - til en massage-demonstration som primsrt
havde bagsiden si kroppen som genstand. Endvidere blev der formidlet noget
om muskeltonus/-typer i rorhold til tre traditioner indenfor omradet: Reich'
hvor arbejdet med overspendtc - handlestres og forsvar - muskler star i cen-
trum (:bioenergetiske avelser ogs8); Lillenor Johnsens hvor de underspendte
muskler - det ubevidste - atAr i focus; og L.Marchers arbejde som en kombi-
nation af disse to ud fra. at begge iuskaltyper er nsdvendige, mulige og med
den normale "gennemtrengende" muskel som deres perspektiviske balance. Ken
- m& der sparges - kan dette ogs8 nere perspektivet, hvor igennem der arbej-
TID:
I ; I.,.,:!,
~CI:I:L il*;:e.
C,, l : ; ! . l . ! k 7 o 7 33 -Id
:jcr cr tiie, %-irre o6 ii:s>npprciin i;:u;ik fra 12"~.
"esked om du korn~~cr til undertognode:
Der koirncr ihriftligt opl~a (tort!) on Secnbuens arbejde senere.
des med de tre muskeltonua'? Nix - kun den konkrete nrbejdevirksomhed er
I V r7
det ssmfundsmessigt tænkelige perspektiv. hvorfor der Ikke kan tænkes - STED: hoc ;lerniile sviid, sct.Jereenc Alle 4 , 1615 Y 01-22.25.23
vidsthedarnæssigt indenfor en bevidsthedsdiakurs, hvad kropeterapierne dog
netop gsr! Og alligevel kan man heller ikke andet! Denne modsetning lader
kun lase, nAr den menneskelige krop i ein helhed ses ud fra dens virksomhedsiorm,
som netop skjuler sig deri.
.ji, ~ED~,-)I~G : ligceunderlog, lagen og treppe. Olie - kan kabes hos Itatac eller
p& apoteket - og lastsiddende klnder.
Endelig blev der ogsA fornidlet en slags aekunder energistrsm, der kunne
trekke- med ind i massagearbejdet. Den er den energistram,
:
,:
* , Fon )#,gL: at opnb et perconligt indblik i psyke-soma-forholdet
Ct : ,
der g&r fra venstre fod op igennem kroppen og ud af hajre ud fra en personlig-kollektiu/marxictisk indfaldsvinkel.
arm, og den fra venstre srm og ind ned-af kroppen og ud
af hajre fod. Her ligger en individ-stres som en lsben f* ~RO&RR&,: lardac 1301 - 1345 : intro til dagene; bevegelse ?I meditation
at vere alene og/eller en gennemskAret reproduktion af eget 1345 - 14'' : demonstration af kropsmassage-tilgange
km. Symbolsk som ude til hejre -7
Og det var nu massageparrenes tur. .
massage to a to - med ssrlig uset p& forsiden af kroppen
, , . .,
Herefter sluttede vi samlet af i en etille energieirkel - medens BZ-erne
allerede havde startet derea kamp nede pA Vesterbrogade. Hvad det hele
drejer sig om blev sat i relier!
.
i
1445 - 15 : fellec aura-meditation
15 - 1545 : massage den en vej
16 - 1615 : felies aura-meditatior.
1615 - 170° : massage den anden vej
1715 - 17" : opsamling og afruriding
Litteratur: 1730 . lgoo : ~ ~ ~ ~ b geiierello u e n s arbejde
Arnold,*: "Unterbkrusstes und Enberusstes im Denken und Handel"", Pahl-Ru-
genstein 85; Bertelsen,J:"Dybdep8yko1ogIii I-IV, Borgen 78-83; "Drsmme, cha- 1301 - 134i: fra i bev=gelse cg meditation
krssvmboler o. meditation". Boraen 82: "Eneral oa bevidsthed". Bor~en 84:
~reiLr.0: "~.N.~contjev: virksomhed og perso~lig~ed', stencil'83; Eorning.
-
1j45 - 143' : deno 1:ra~srnns;ase o6 poiuritetsterapi
C:"Massagebogen", Borgen 74; Dychtwald,K:"Kropbevid~thed", Borgen 79; m -
i~c;i;ncc to :ito - ricd s~rligv~,-~t pil bugsi

) .
~EDLF~ 67 :
- referat fra Premtidsvarkstedet pA 7.Krit.Psyk.Seminar
OG-
- tanker om og til diskussion af organiseringen fremover.
K&L~)ELCE :
en perspektiverende opsummering af Premtidsværkstedet
o - indledning.
1 - hvad kom frem p& Premtidsværkstedet.
2 - efter fremtidsværkstedet: det permanente
fremtidsværksted - og tanker om videre frem;
Fabriksaf tenen
3 - Afrunding: hvor er vi p& vej hen? Hvor skal vi
hen? Strukturel hegemoni!
gilag: brev til kontaktgruppen.
til Kritisk Psykologisk Organiseringsmmde
15
rnw O.U,IQN 1488 ,KL
i Studenterhuset, Kmbmagergade 52, l.sal
Vedlagte materiale danner udgangspunkt for m~det;
og eneste punkt p& dagsordenen er, hvad modet skal
arbejde med, og hvordan det skal viderefmres
Eernille og Kalle

Fremtidsværkstedet Kritisk psykologisk seminar 25 - 26 - 27 september.
Kære deltager.
På et par sider har vi, i stikord,forsagt at samle fremtidsværkstedet op.
Modsat de tidligere krit. psyk. seminarer åbnede fremtidsværkstedet mulig-
heden for at arbejde videre med de tanker og projekter, som kommer frem i
lvbet af en arbejdsweekend.
Vi håber at stikordene kan stvtte dig/jer i det videre arbejde med de på-
begyndte projekter.
Fremtidsværkstedets styrke er, at det adskiller kritik, fantasi og realitets-
orientering. De fleste af os er mestre i at være kritiske og realistiske i
et omfang, der kan være dræbende for fantasien, eller som censurerer fanta-
sien bort, inden den kommer til orde.
Meningen med de tre dage, vi havde sammen, var at give fantasien plads.
Men realiteten kræver også sit. Virkeliggarelsen af det utopiske er den store
udfordring, især når man må indse at det kun kan ske i en proces, at man be-
væger sig i et eksperimenterende område, der gar op med omgivelsernes normer,
holdninger og maske også med ens egne grænser.
Detnye og eksperimenterende bliver ikke altid en su'cces i begyndelsen, måske
når man heller ikke præcist det forst definerede mål - men nok
en succes i den forstand at man altid vil kunne lære af det, og nogle gange
forandre.
Fremtidsværkstedet har - for at kunne fungere godt - brug for at blive taget
alvorligt, for at ideerne kan bringes ud i livet, og at man ikke opgiver
håbet ved at made forhindringer.
Det krzves nok også, at man er vedholdende og tålmodig i arbejdet på
at nå de mål man har sat sig og at man tænker langsigtet og i starre perspek-
tiver
Held og lykke med projekterne
Hilsen den "gamle" forberedelsesgruppe.

Da vi skulle i gang med selve Fremtidsvarkstedet havde vi allerede nogle
"kritikgensthnde og glade srn&dremoe", der var samlet op fra de tidligere
oplreg p& seminaret. Disse "kritikgenstande og glade cmadr~mme" bestod af:
- politisk ~tilstand/re~lgnation, manglende formulering af
f~lles krav, mal og perspektiver
- sympatirelationer: hvor bliver det politiske perspektiv af?
- politisk tilslsring (uafklarede tilharsforhold)
- vi mangler perspektiv p& den "gode" psykologiuddannelse (fagkritik?)
- hvor er vicioneme for et bedre liv - i ftellecskab om endring
af opsplitningen af det politiske og det "private" liv?
Det var ikke "glade sm&dr~mme", som ovenetaende domineres af. Men stemnin- I
gen var god, og vi gik i gang med Krltlkfasen i hver af de to storgnipper,
1 som vi havde delt os op i.
I ~ K : KRITIKFASEN: (tallene i parantes refererer til det antal stemmer, som kri-
*
tikgenstanden fik i den efterfalgende afstemning).
Gru e B : - manglende tvmrfaglighed (6); - ingen interesser i frelles arbejde
(5); - manglende koordinering (4), formulering/formidling/
- minus person- fremtid (3), livsstil og politisk tilhsrsforhold (j), studenterperspektiv/perconlig
mening (6) milja (2); - isolation og indbyrdes splittelse (Z), dwbende un-
dervicningsformer (2); - minus fellesckaber/kollektiver (l), ud-
viklingsrettet job (l), muligheder for handling efter teori (l),
Man-lesning (1); - ingen kritik af l~narbejdet (l), offensiv mo- :
bilisering (l); - utilfredshed og usikkerhed (l); - manglende kri-
tik af kritik, studerende/lsrer-forhold, fmlelser p& studiet; -
papirhirvsopgaver, professionalisme, kedelige fysiske rammer, ban-
ge for at sige sin mening, svært tilgengelige opgaver/litteratur, ~
arbejdslsshed, for mange barrierer; - minus muligheder for psyko- l
logiens udvikling. vedvarende arbejdsgrupper, kendskab til hinan-
den, respekt fni lærerne, sjov, studiedisciplin, bekendelse; -
darlige leve-, studie- og boligvilk&r; - politisk udnyttelse og
desillusion, kommer for sent, ml1 som begmnsning fysisk og psy-
kisk, 'opsplittet livspraksis.
Gruppe B: - opsplitning og isolation (Il); - et bedre liv // (dvc i modset-
ning til) lanarbejde og fritid (l);- skeve former og strukturer,
og hvor bliver fantasien af j) livsfylde og mer' kvindelighed (5);
- ~anglende kritik som udvikling (5), kontakt t11 virkeligheden
(5); - konfliktskyhed og kravlashed (5), er vi selv vores egen
klods om benet (egoisme) (Z), gi'r krrb p2 visioner eller undlader
at formulere dem (Z), focusering p& materielle behov/andre (2).
magiske forventainger til psykologstanden (2); - mangel p& Ban;-
menhsng mellem KP-teori og egen praksis, p& opgsr med det hlerar-
kiske, p& solidarisk kritik/selvkritik, p9 duelig klassenanlyse
(ingen?), p& duelig kmnsanalyse; - hvordan kommer man ud over sin
egen nrece, hvad skal man med sin hjerne, hvad skal man med sit
liv (selvmord"), splittelse i egen gruppe, politisk inaktivitet,
fagchauvinisme, misbrug af rusnidler, kritisk psykologisk forum
for 6mvert, oget epsplitning livet igennem; - for fa alternative
sammenhenge, for lidt focus p&, hvordan vi repmducerer det hier-
rarkiske udenfor og i os; - at betragte os selv som andenrangs-
mennesker, forfinelse af det private, personligg0relse af falles
forhindringer, angst og bluf og spil for gellerlet (angst for at
vise sin usikkerhed), hieger for meget om det kendte og eksperimen-
terer for lidt; - for lidt brug af hinanden, for mange umulige
valg, for mange trrcedrenge/machomiend, for lidt garen op med dog-
matik og ideologi.
Krltlkfasen blev afrundet gennem samling af kritikgenstandene i kritiktcrna-
kredse, hvilket var forsag p& at samle de kritikgenstande, som der havde
veret mest focus p&, op gennem nogle mere almene kategorier. Habet var her
og&, at de mindre fremtredende kritikgenstande ville vere indeholdt heri.
Kritiktemakredse gruppe A(to stk):
1 - manglende koordinering/thsyileladende manglende interesse l frellesskabet:.
a - manglende koordinering indenfor de eksisterende psyk.akt1viteter; -
ny studiepaln/uddannelcesprogram; - hvordan sikrer vi udviklingen af
den kritiske psykologi i og p& tvars af uddannelsesprogrammet; - stu-
derende og frtrdige psykologer; - p& tviers af studier/fag; - mellem
fagrAd/bogskab/dreber/ctudienevn/indput;
b -passivitet, polarisering mellem studerende // generelt blandt studeren-
de; - studentermilj~// blandt kritiske psyk og ferdige; - splittede
interesser // manglende analyse og handleperspektiver af/for passivi-
teten; - manglende stillingtagen, overblik, prioritering // for lidt
brok over studiet; - minus sammenhang i uddannelsesforlabet // for
lidt klager over eksamen (tid, overskud, energi, interesser?)

lap 'a8yT
-yBaroyLircd azauyjap auuny %eLOJ Bed laBa sazon la3 uapn g% 3s lapue
laypn%,s s16 laha.rcsL lTaq la uaqyy+y~yBad- :JalyundqTlT.rq aByqe~alod- q
!uayyyl?~yBa~de Buru%y~dsdo ~azauaa- !~ama~qo~dsBuy~pym~o~
- !("a
-4ed za lap - a~aylualad allap a8BXqdo '+e '+lshs lap Ja apualapnls Lu
mos - !Buylaiyjy~eny By~uacJad "a pam uammas nap ZaBuw lapals ? -
azXqn ysyl
I V
Teys uam - !y?%r.rqBed ly3 Bys azairdrTehy le lBT~aysuen
-JOJ spe@ snap l a lahq - lyundpnels qSTlTJY%ed la alenslad ma~daBy~
-Tam oalleqaa 'Bny~pueq saTTed .lod nuoj+eTd mos a ~ a 8 m uey ~
iay~rbq 'lamaTq0.1d aycymouoye ammas xd Jeq yh 'sapnyd -
: h?Tla%uapnlc
-~a%uapnls 3% -apna~apnls aaa~ le lap duynp~oq
-Lad gd zapnezls nem luapqXp i ayyy q 2 Bed aBy~pys~o~ mal
.C~CLR~gd pam ammoy IpoB XSTlyej ammq alcalxq uya .ammap
-OST apXzq yn n q uepzanx 'ATT ala~quoy lap y Buy~alnamBilrd
JamJajc.rnhmec Ba lazn++ynr%,s apnally~dsdo Bo apnalaT
- UB~JB alsjalapyn %aJOJ JahaTlano "em .zadxanq - aha1
:MTT% 'aBuy~q ua8epuaB~am ~ y penq n - lain" y

=J 80
!auaCnïj y-lLls - !uazaqarpuyuzy pah uahaq yapxaho - !?aT?mqainap
-
apualapnls ïT1 liodcuall syla29 - !&%C la do laj(a?or~q??ahe9do
!sznoh uT aq as= I j T 'rn~azp hm "T aq not ?a1 1 - !9uyw,url/makzraB
'aBT~nmn lap je as~a~o3BT~nm - !Bul~al=a?~osuap~an .

'lIBSilJC3111!iBSI'IVXX -35
L
C) n
azapi* uap 11%imua~di aTTe EapaTrnes r?. B0 lsa~do nu AaTq zadónzBzo%s ol aa
euuny auaspasyewa%rcaluej sapaTzoAq Bo aepsohq ':e uoyssnysrp
;aPualaJ%crud - pr% "asair ayyr zen zaa 'ys?%ijezd 'uap~a*
'SISXI~S~I?A I ~ A ~ T O X
oiauuaay XaTyrapn =*?=q le ~alyund~apun apuaB~ea yyj mos
auamuyffiac - T
8urzymo mnrs%a%?Ar%ye - z
apfaqze
y pn sa9uy~q
epïni - 5
-yLsd.%?zy aTTe zam~oJs~amec/s~amect> -
\
yhsd a~1-a-Buyzalrzoyzd s a ~ ~ Bo a j BuFJau?plooy -
lapalsyza~epiluiaq penE
aAmd le LOJ apa~B lala* ap*T ap le '10j xhzlpn l~eq~app~imi *-B alsaTJ an
. cysyezd auuap zaq-8
muuep~o~q 'ze B?BuaqJ-a qsBo lap .re pamap uay .azsTcj-a la ~a~jaBeq
zalsoz aysylrly Len ~ sBalap puaoia - apa~amspfaqzemos lapalsyza*spr%maLg
laJalylo?ldJapm/layceIipn XaaaTq awA le saluhs yBo~oyhsd ysy=,?.rx le '%J?
uyc 7
-Lsd mas 'apualapn~s mas - a y ~alpaq m0 eual claleuymac Je BuFracy~eal
pd lays Jah ,,zapaq%?~mcBor~y?hpn aBrprlma.rJ suayBo~oxhsd zo~/y Bo Bo~oy
'a%~ssmsp~aqpuy-1By~Bej %y?j?aads lap JB Bu?u%soyaq
ze~ s , le~ gpam uammas aBuw gsBo Bop u q p~oq~ojsBoyulæspom allaa
'laleuymas ah~as je yilizy ZVA gsBo .rap peAq - lazyuoye ZOJ 'lpazq ZOJ
-zaA Tyl BuaBTrl lmalsaq ua uepxoaq 'apuag~s Bop lap Ja ~Byscmsp~oqpuy juan
-o* apauqp - %y?aiiads aysTBo~oyksd ysi%i~y "ep 30 aysrlôrwem nap zaq - nap
-adTæCq araffirs ae asTajaeycmaJJ mo Bis aCazp %e113 moy lap :emal saJ
aimap JaAq 'aspmmaisaqmroj a;(cylsy~elyday salep ? Bo ~alyereysasozd sazap
r laqazB pomy ha~q- Buyucs~ sazap 80 - zama~qozd aBy~mag -%a*iT 3e
-æ sTap 80 '~ps2e~s Bo asualmyuoy l~aly?~jooy/~ama~qo~d zaqeys cTap msoj
-aloalspzæjpe 'ysrlL~sueoyhsd ual ua -*?T j- BUT TY TAP^ Br~anpz o ~do mnr lap
-emal lalapunj aAq addm aTT?h TayUTASppZpUJ la.ralua?zorralshc LaTTa ysil
'X.
-SA?T A?lyaTToy :a*r~qle pam do alpoa lap ~o*$

'apsmaddn.x8lye%
.uaapï
'azaarsrdo-/azaBelhrle?l
aaraddnrB gm lap uam 'pr%
-aozanlwls apuaB4s.z aTITls lpoa ~ a ~ a a %ae
y ~ ~ e
=a ima -aaaoroxksa axsrlrix Ja aurzasrua-ao a3iprlma~3uap TTT %ET=
.apualepnjs ao aBypiaj apgq zoj Buy~asjuer~o uaa mo 'zayuel
q m B ap .re Buy~asyaazd Bo as~ale3azapla ua pua lapus laSam axyT
ua mos (na) m ysyBo~oyks~aysTiyzn la aqeys le gd pn agB uaepï
.apaaaepn%s mos a8yp~aj pngs og sualsuy apnaaaoypaooy laupaozaao
-1ayyÆLlZapm in8 %UT~yjApn aysrlyard ure r Lap 'y8oloyXsd Bjssmspms
-G oa L03 iapiaqze aap ' a ~ pladdT3uy~dT Ja aa8o~ayksd axsrl~ali
' ( 5 ~1y Bepusm alsisy) oapaugm m0 BuaB ua lapgn T apem sap~oq3e Zaa
.PT%ZOJ ~ r asTaJpauOj l
80 Buyujkqpn las
laao aep manq 'TA zalaly~oy~d iahopnraq uam !sumoyp~la aITe ao~q
ajlap gd apCaqss ~eys '+8r~~anurauoy (=g lIaq la 131 f) apoyasd ua
-yoy L~~~uaraja~ 'a~apa~apam mos (~arMX%s5-P oa) nea~Tussuy~asrueaa0

-Lioc4m> x ~ c c > m E
nx
oun~>+m >
L u a u u xomo- (U rx L- m a c LU
OmsaEC>a -riau m2+w om a n u E- o a
n m m > o - n u 4 æ ~m
I u- o u o (U O d cl (Um2
o u (U 0- >
m m x - 2 --cl O 111-
C a b E d C ci (U L > E X- L L o o+ LO
.3 W L C 3 d U m4cLia C olLclC 4XE O n c o ~ 4 m mouucl a o
m- ( u L > - ~ CclUOL o c o ~ aE
(U-au aLooLm
m &cl a u x2 L
-mucc(Um O o m
(U LIIC 0
mmmmo mm>urm
n
C C c L
E Lix cl lU
B L; O O.-L*-.
C L o> o m u 0 4 4lUo - m E 4
m - c l m m >m h e r o x C c dOCUci>m u Y d (Uu
( U 4mu-x m c m x m o m
- x > o >m
c u x a m w u m 2 -> L O
L m-BCC
~ E E - ~ O a L om ~ c 4 & a
qo+o u ' (Umm44 l
(U
-o L L
I: --zLuL ->w O l QE- 0 0
q L P o m o4dæ- 4 - 4 0 - u d
a
E E
E (U 4 .u E mo m \ - -+d O o > o
ms.> o c u m ~ ouc > m x E-d
C.€ Li- C * (U c- + d *
r ,C3 C I C d €0" WL 3
0 m - 4 c m x 0 4 4
o
.w - m m - :(U$"-:
- X 0 -Xd B D U
;Y$ n i 4 C W w C m u - L C C L - O m
0 4

L I
leve for osv osv - alt 1 alt problemstillinger, hvor de
fleste i dag har alle, færre mindre, isoleret fra det
virkelige liv alene eller sammen med fA andre.
Alt det her store og stygge og svært handgribelige, der
i planlægningsgruppen viste sig omkring temaet "Kollek-
tivitet og samværsformer" , betad for os, at kollektivi-
tet meldte sig som noget uudviklet - og heraf begrebet
om kollektive forformer. Og med det gys, som en frem-
skrivning af det nuværende samfundsmæssige feder, blev
der ikke mere indhold til fremtidsdimensionen end en
prikagtig markering heraf. Men hvor forstAelig et sAdant
gys sA end er, s& efterlader det ikke fremtiden mere
brugbar end fer. Tvært imod skal der anderledes radikale
bestrebelser for at realisere en mulig menneskelig
fremtid - mens den stadin er her!
Af ovenstAende grunde er fremtidsdimensionen fejet til i
titlen til dette oplæg - lige som det er bibeholdt at
soge en indkredsning af forformer for kollektivitet.
HAbet er at komme et lille skridt nærmere kollektivitet
som sAdrn - den kraft der alene lader den nuverende
destruktionsretning sndre kurs.
I - PROBLEMET ON GENSTANDSBESTEMNELSE.
Det ferste problem, der melder sig er, hvad kollektive
forformer egentlig er for noget. Hvad er det for en
genstand begrebet herom refererer til.
Og der er her umiddelbart to muligheder:
NU-I-DAG: /
a: ikke-kollektiv
/kollektive forformer
/
b: kollektive forformer kollektiv >
(Ni)
a: at kollektive forformer refererer til de former af
i sorgen - fremtidigt - der ikke er kollektive
af i dag;
b: at kollektive forformer refererer til de former af
i gAr - fortidigt - der er kollektive af i dag.
Fortid og nutid er her med aktuelt, og fremtiden poten-
tielt som en mulighed i formen forform og/eller kollek-
tiv.
Men skal ovenstaende resultat rummes i sin helhed, sA er
det værd at bemærke, at nutlden kvalificeres gen.nem en
logisk modsigelse af bade at være ikke-kollektiv og
kollektiv pA samme tid - afhængig af om den nærmes
nedefra, ud fra det foregAende, eller oppefra via det
fremtidigt mulige. Vi fAr et "nu", eller mere przcist
stilles vi i og med et nu, der som vores eget udgangs-
punkt ikke vil vide af sig selv; - bhde kollektivt og
ikke-kollektivt er det. AltsA:
a + b: ikke-kollektiv //kollektiv (M21
Konsekvensen heraf er forst og fremmest, at vi ikke med
karakteren af vores nuværende udgangspunkt kan fastholde
hele vores genstand - eller vores genstand i sin indre
fylde; den kan siges at knække over i to gensidigt
udelukkende genstendsfelter.
II - PROBLEMET OM DIVERGERENDE GENSTANDSFELTER.
PA det nye problem, der her har meldt sig, vil det E
være en lsrning simpelt at velge det ene eller det andet
genstandsfelt, da vi sA ikke kan fastholde totaliteten
af vores genstand pA entydig made. Og hvis vi skulle
vælge, hvad kunne sA kvalificere vores valg? Næppe andet
end vilkarlige argumenter er der til radighed, idet vi
ikke ved IpA nuværende tidspunkt) om de er genstandsre-
levante.
Det forste om entydighed kommer ud fra, at vi bevæger os
p& et begrebs-loglsk niveau. Og det skal være en pA-
stand, at problemet om ent.ydighrd leber man altid ind i.
nar en genstand ssges nærmet begrebs-logisk elleranalytlsk.
Til overvindelse heraf er det værd at hæfte
sig ved, hvordan dette problem traditionelt er blevet
taklet.
Den mest eminente taskenspiller - Hegel - fortjener
opmærksomhed pA dette punkt. Hegel Hlaser" problemet
nennem konceotet om nezationens nenation. Men dette er
ikke en reel livspraktisk lasning, da det som effekt
har, at der kan finde abstrakt udvikling sted - og
abstrakt udvikling findes kun gennem antagelsen om "en
eller anden substans'' li sidste Instans Hegels verdens-
And), der ligger bagved, ovenover eller udenfor det

4 > * E ide- m 2 - I m 4 4 4
m o r 4 . c . m m - a u C LI L m m (L
m Mmcc n C xmc L - 4 U L C C C 4 - I E
m 4n1044 - c m4c mc n- m a m c 0x4 m.- m
C m 4 a a O I m C L m - E m 2 C O O LZ >m&- c - u C
0 > O i E l > u m m u - U(II - 0
m k2+'mB - >mm-
~ m m ~ r > mr c~
d c c m 4- C E > E oæ mc
n m o c O L m * u m mam
Em m - m 0 L< C 4 x n c c :t: u C m m m ~ m Dm m a n 4 C m C d 4 0 4
m m 3-01- m L C -4'0 m u c O c d r u a r c c m m m 4 m
e ' c > m m > ~ m4mm ~ mmcucmla vm m c r a atom c.n
m m 0 ~ ~ ~ L O ~ ~ mm a a m ccm.*mu æ c> ~ m
L L L 0 0-4 m mus -4 4 o m m c c > c o ~ m c m -
-
~
Y I L C Y P - 4 C m 4 m 4 L m LPIL@ m m : u
c c a c m o - ~ C C C W mm C m ce'u 4 O U P ~c 411 cm
O O C 0- L (I0 a m 4.0 mm mm- C m0 L >- c- 0 C c- 04
II muc ~ m EEY- o m* mm mu m 04 c o > L a r OY
o u m
m C - - L E - - 0-4 Q
mmmm4m 4 > II>u m- u > C -c $.,=\d Li- o
X L h m 0 mcm m Le
C n2 4PLCUCUI m o a m C a u L I LLn4aRiCECm
m mc m c- C n u n m u m- -o m E - L m - -
cm m m ~ n c m c c m m m 0-4 a >.ri C O E c O m u m e C C
m mm - n u - u r u C 4 ( L om
c m m - m ~ m -
mm m .* O m C O c- a m - m C 4 L L L L L m u O > m m e
man-c> c m o r m u m L m- m a m m m C m O e m E - O L
L L
0 0
> .- m u 0.0 u - P 0 m4- m3 L C .
o m - m ~ m mmm C 4 L o* L L m4 O C 4 a L
I ? > I ( U I L > C 4 L O. mm8mm - m & . m
LUI a u 44- L m 4 u c 4 LE\ .c> L O 4 u
mc m m m r > c m E E -~ 0 s - c a m 4
8- mu .L I m - 4 s .*I - 42 æ m
m c u - ~ m muo- m E U m4nm.a L 4 E
Emmmmc - ~ 3 n m -0 0UI 4 m > 4 4 m n m
0 a - m c > d a L- e> m uu c44s.a m- -ri
? - u c o a a n k o m . m C m m- m mu C r< m: 4
C €Cm-æ
m O k 44 m a æ E r L L a m U O 0 E
mam+ . c m > L z > m n m mwm3c- m >
4 4 - m m m - C -c c - 4 .. L .ri 4.c m0 L m c
mn - u m m E > >ua 4 4 -c i m 0-44 m m - c 4 O L m
- o - - m m ~ r . - - m (I- m E 4 4 (Lue' c ~ m m - E m m c c m
u i m 4 ~ m a m mm- m m m 0 1 ULLY a m 4 CL^ um
c m . 4 m c o m m m m m m m m c o c m ~ o
I I - . - l u4 1 m c m 4 I 4
O P a L\ C 01 c- . w m m m -
r o mmi'ai'w m b u > cm
m r.-iEmLsm 4 C i - C
+ n n i m m m b m m 4 m n o
4 ? C O >-m
I.n+: E-n--4 mBLm
4 n>L c- a m--
L o m 4 m + m -:"o: 5
a m c4 \&d -i (L- E
m c c c+>coma 4VI O m-
>iimmmcmcmL m 4 u
-i C I > U L L L c m* m : o
- 4 2 u i : m >- - m -i- mmo O C c- L
l c a m a m E I O 4 4 + > c m m r-,
m u4O w m c> m-ns 4 m o m a -u o
C 4 z m i m I m n m m > L L m
C O + C - cm C I C 4 0 & - D L omom
O-dm-c m-,c>m 4 m -4 m 4 L 4 O >u- m
' m m 94 - c m
LOQLPiOE> L I -Li
B-ima 4 L-L ( ~ ~ m ~ m oC n 4 c -C 0
a-.i, m L
4- E U L m m .. u-4: u\ C
40 m m i 4 I 4 C 4 4 . - < C P I I 4 9 4 I U 4
m ~ m - > m m c ~ m c m E 4 > m u m Q I s m m m
E m 4- 4 a e O mu L a - u c 7 æ a
;d:2s=; C E U a m m - c m L m a 0 4 -
Emm>Lme-im * m c u u m a m o - -
> % L mu
n u o m 4 -L cmcm- ~ u m mm m au
-i
-iri a b c LU mm o m m m ~ d mca- mm
L L cl2 C m m >44 m E mc m- m - c >
m m 44 -L-
0- 94 U 0 44-T: 4 m - mc
- - & m m m 4 4 m
4 C L 4 4 4 sxp m
-u muu m - O m E L m m c . a n 4 mm L- Y
m c > L Y u m n m U I mm cm a u a m
m0 om-c - E u L mw m u r m
4 - c - m @ 4 m mmool- E m u
c m c 4 > L m s I z -0 L O m 4 C L
O L - - m 4 m m ' 9 C dHLrn(u0 m m m m
I O m c- O u u 0- m m\ m mb . L U 4 U
I C 04- 0 4 -Li C C ~ , L L - C m- m0 4
-i 44 O E m m m m Y m0ucl - - E c>> m
4 c n m o c mu L a m u - U L ~ a 4 u c -
m c 4 r 4 c 4 - ( L L L ~ ~4s. mE0mm
E m m n -> B
o n a - a c
o
(I4 U O E > C
I - mmc m+a
m o-
9~ u u m m m m c c m c
m m m u c u u m o s
r æ L m i m n m U C
m c o m o m o ~ . r u4 m m*..
m
i - m m a d u
a m ~. mm?ru
OIC m m
C E a c m . m & L
4.0 m w4u
E 4 a u LU O L-
E D u u c
emu-CO e s > & h44
m - m mm-,* 0 4 O - m 4 b-4
u
PI €4m
n n m ae > ~ m n ~ m
o m ~ €4

Det er ikke nok bare at vælge den 'materialistiske' vej
indenfor dette udgangspunkt; hvilket var Feuerbach's
vej. Vi mA helt ud - for at komme ud af vores udgangs-
punkt! - i en praksisfilosofi, hvor vores udgangspunkt i
sin modsigelsesfuldhed fAr praktiske ben at gA pA i
forhold til den genstand, som vi allerede star i og med.
Vi mA derfor snakke om historisk bev~~else og udvikling.
Og dette er Marx' standpunkt, lige sAvel som det er
losningen pA problemet. Bohr's "epokegorende" opdagelse
- i borgerlig forstand - indenfor det naturvidenskabe-
lige omrAde ligger allerede hos narx 75 Ar fer i rela-
tion til den samfundshistoriske proces: at vi selv er en
del af vores genstand. Og de eneste duelige udsagn er
derfor udsagn om historien genstandene vores. Dette er
ogsA det positive - det almene - i begrebet om viden-
skab, at der kun findes &n type videnskab: den histo-
riske videnskab.
Og forer vi den historiske dimension ind i vores udgangspunkt,
sA er det ikke lengere nodvendigt at nojes
med relative magtudsagn om alt som intet - der i sin
stromlinede udgave i dag er den eksistentielle abstrakte
syntese af sstlig filosofi og vestlig erfaring (:narcissistisk
paradigmeproduktion) - men vi kan begynde at
Abne vores genstand indefra.
Den opgave, der derfor stiller sig, er at koble vores
eget udgangspunkt fra viaen begrundet transformation af
dets iboende premisser til fordel for en oparbejdning af
genstandens eget standpunkt og dettes perspektiviske
udviklingslogik. Det drejer sig mao. om at spejle genstanden
historisk-logisk; spejle hvordan den er bygget
op, og hvordan den til stadighed bygger sig selv op pA
ny gennem aktiviteten herom. Og i den grad dette lykkes,
kan der tales om almene betrantninner DA vej: betrantninger
der muliggor duelig konkre; arbejdsvirksomh~d,
som bevidst formidlet udviklin~ - af historiske sagsforhold
i egen iboende interesse.
Vores opgave kan derfor bestemmes som standpunktstransformation
-hvilket ogsA er den mest upAagtede af Marx'
tre metoder Ide andre er standpunkt3 relatering og
transsocial relatering); og det er ogsA implicit dette
om det 'upAagtede", der har været begrundelsen for sA
megen forudgAende li'r om fsr-marxistisk teorioparbejdning
og praksisudvikling, da det "hele" i al sin
vesentlighed netop drejer sig om m at falde tilbage
-kerp~S~~m~~f-§€P~eP~V~V~ores
apgavelproces sCfar-Vi:
teoretiske og
metodiske for-
empirisk
genstand
praksisfilo-
Og de tre instanser, der indgAr er:
1: Der er dem, der formulerer en opgave og udsver
en aktivitet i forhold hertil;
2: Der er de forudsætninger af teoretisk og meto
disk art, som der gAs til opgaven med; og
3: Der er opgaven eller genstanden selv (Haug).
Og det er den begrundede - og historisk-empirisk rekonstruerbare
- formidling af disse til en arbejdsgenstand
for een, for os, som det drejer qlg om at praktisere. Og
for at der ikke skal herske nogen tvivl, aA er standpun-
ktstransformation en metode til at komme ud af eget
udgangspunkt og et teoribegreb for, hvordan en genstand
udvikler sig fra en logisk form til en historisk anden/-
næste.
Udviklingslogisk kan genstanden for arbejdsvirksomhed
skematiseres som felger:
7,
genstanden for arbejdsvirksomhed
som en funk-:
tionel selvudviklende
enhed
standpunkt
sesinteresse

nu>m
æ n C
u u a a P i iC Q - w
m & u - 4 m 4 c
m 4 m 4 Pi E - n
L W O P I L 4 L 0 4
a o o n # C w
m cu U C C P P
4 w Pi Q '30-0 - ..
in mn E-nm . m
P i m w c o C m > o
iuuu
PI --x C m m 4 c i
m.? C C P i m m 0 0
U P I L P I C L - P i C E
n P i E C m P i 1 n a -
L 101- O om
O - m c m m 0 .c
i ~ c m m m r m c -
mooa L ---
Pi u0 n LU."U
m 4 PC-- 4 a
O m o a u P ~ Eu-
C P I ~ C - m~ a c a
~ P I E E O m ampi
PI C ~ L an* mc
u x mox -pi c c
C L c m L -PI
.* m 4 ." mmuu
C E O J L c~ o~ c c
omo an-u
4 CU4 3 C P 6
L - - O a r m m
om >- cuc 4
L > P i L P i U P i C U -
P i æ L i a n o u P i 4 .m
m o-mm
Piu Pi h
4 c m0
m m
Pi4 m
mm ol c
mc L Pi
hPi O U
f m > c
4
Pi Pi c
a u m- - C C C
4 Pi-
L L L
4 P i n u
c m iu
Pi L 4 E
U 0 6
> E
Pi." Pi
m Pi
O >
C E L
O 4 Pi
a Pi-
C 4 U U
Pi ri
E 8
L PIQ L
m- a0
0 4 .. L 4."-
Pik m m
C m C m
1 4 mn- 4 m
x cmxo o-mm-
I m- m -m I I P ~ QL
L o--o- dxmao
m & - - m m u
4 1 0 1 ~ m u > ~ i m -
- C d O Q I - u E C
m a P i m o ~ >ae--
P i u P i m m Pi P i c o
4u c-u nr4nu
C L .m
P i c P i
m a n
mm E O
C > E E - m
c- m 4
m > n
B L
mPi ~ i
o4 L
C -Pi
Pi u
Pi .C*
+ ~ m > - Piu
44 C
- m 1 - Pi4Pi
- .- E 4
P i .
-34 * P

Vi tegner dem sammen, og inplacerer ogsA samtidig be-
vidsthedsfilosofiens "projekt" heri:
mæssiggerelse gennem arbejds-
virksomhedens alemngmrelse
herma.
h Andelig
Nu er siderne - den logiske modsigelse i vores udgangs-
punkt - placeret i vores genstand som et udviklingsfor-
hold. SpergsmAlet er, hvad der realhistorisk har produ-
ceret netop dette bestemte udviklingsforhold. Det er
problemet om præmisserne for dets opstAen, og dets
samfundshistoriske almengarelse.
Lesningen herpA er byttet som et socialt forhold mellem
individer. Udviklingen af den midterste stat-kapital-
blok er bestemt hos Marx, og formlen er:
byttet := kapital - penge - vare - verdensmarked,
hvilket er trinene i, hvordan bytteprocesser tager sig
ud, nAr de almengmres og almengerer sig.
Tegner vi byttet og effekterne af byttets almengmrelse
pA - sammen med de tidligere bestemmelser om magtens
reproduktion indefra - sd fAr vi fmlgende:
stat kollektivisme
1byttet,
Ø -> < 0<
kapital Iindlvidualiime
l I verdens-
I \ .. \ samfund
I
kontrol logik
samfund - kooperation
Til ovenstAende model 10 er ogsA tilfmjet flere ting:
Der er knyttet en trAd mellem historie og produktion, og
mellem samfund og kooperation, hvilket giver sig ud fra,
at samfundshistorien grundlæggende er kooperativ produk-
tion af livsfornedenheder gennem genstandsmæssig arbej-
de. Men der er ogsA knyttet en trAd mellem stat og
kollektivisme pA den ene side, og p& den anden side
mellem kapital og individualisme. Disse sidste trdde
giver sig ud fra, at statskapitalismen - som subjekt-
trekker save1 historie-produktionen som samfunds-koope-
rationen med ind under en valoriseringslogik (:værdisæt-
telse) - og dette qua byttets almengorelse samfundshis-
torisk. Perspektivet heri er det globale bytte, det er
verdensmarkedet.
Dette perspektiv om et verdensmarked 1 kraft af statska-
pitalismens almengmrelse er ikke nyt; det har været
under opbygning/udfoldelse siden Arhundredeskiftet. Og
derfor er der ogsA tegnet en nærvsrendr global cirkel pd
model 10, idet dette næste verdenshistoriske trin til
stadighed vokser frem af det nuvsrende. Det er sA at
sige en simpel logisk mulighed heraf - og det er ogsA
den eneste mulighed for det fremtidige indenfor logikken
af byttets almengmrelse. Centralt er her, at denne
0

logiks almengerelse ogs8 etablerer en verdensstat over-
for et verdenssamfund - fremfor verdenshistorie som de
forenede producenteres kooperative skaben af egen histo-
a.Hvad byttet alene kan. nAr det far lov at almenglre
sig, er derfor at reproducere en generel dimension af
noget over og noget under (:den vertikale konfliktakse),
08 en ditto horisontal overforstillethed individerne
imelllem.. Vores eksistensform under statskapitalismen
kan derfor siges at være fordoblet: vi er bade private
borgere og offentlige statsindivider pA een og samme
tid. Og det er ogsd indenfor denne fordoblede form for
samfundsmæssigt liv, ,at logikkerne af herskab og kontrol
er anvendelige til en fastholdelse - maske udvldelse-
af magten pA kort sigt. Hellere magt end afmagt - kunne
man sige. selve denne akse peger ikke ud over sig
e,idet den ikke tillader andet end at lade det
enkelte individ gA op i sig selv som objekt og verdens-
staten som subjekt.
Opsummerende kan vi nu sige, at byttet - og dettes
udviklede former - Ikke bringer kollektivitet til veJe.
Og endvidere at byttet ej heller er en forform herfor.
Indenfor byttets former forsvinder derfor kollektive
forformer, og dermed ogsA kollektivitet som udviklings-
retning, ud af blikfeltet.
Hed ovenstAende er vi endvidere naet til et centralt
omdrejningspunkt i kritisk psykologisk forstand, idet
den sociolcgiske model/teoribegreb, der er fremherskende
indenfor forssget pA at skitsere et samfundsm~ssigt
grundlag for en videnskabelig psykologi - her særligt
Osterkamps og ogsA Holzkamps i "Grundlegung der Psycho-
logie" - i sine grundla~sbestemmelser forbliver indenfor
byttet og dermed ogsA indenfor den statskapitalistiske
form. Og dette pA den made, at stat og privatejendom
konciperes som opstAet samtidig med udviklingen af den
samfundshistoriske proces - fremfor en koncipering af
dem som et indre udviklingsprodukt af samfundsformen for
menneskelig eksistensopretholdelse.
Nu er det maske lidt meget at postulere, at Osterkamp og
Holzkamp "konciperer" stat og privatejendom som et
udviklingsprodukt af "noget som helst". Here korrekt er
det at sige, at deres begrundelsessammenhæng er fravæ-
rende - stat og privatejendom falder sA at sige 'ned
fra himlen'. Og den gAr altsA ikke.
Hvad vi skal trække ud af dette er, at Osterkamp og
Holzkamp begge mangler (at anticipere) et udviklin~s-
trin; og dette er ogsA det udviklingstrin, som den
foregAende analyse har bragt frem som fravsrende, som
endnu manglende; nemlig det udviklingstrin - af struktu-
rel art - og dettes efterfolgende former, hvor igennem
kollektivitet sætter sig igennem.
III - KOLLEKTIVE FORFORMER; FORTIDlGT, NUTIDIGT OG
FREHTIDIGT.
Det udviklingstrin, som vi sager, er ogsA det trin, der
foregAr byttet. men hvor ud fra at byttet er en mulig-
hed.
Byttet kan siges at forudsætte magt over noget privat
(:privatejendoml enten personer imellem indenfor et
kollektiv eller imellem kollektivgrupper. Og den eneste
made, som dette historisk har kunnet opstA p& - uden at
forudsætte en magt, der star over den samfundsmæssige
produktlon i formen stat - er, at kollektiverne imellem
og personer her indenfor er blevet splittet, adskilt og
isoleret fra hinanden pga et ydre naturtryk; at lam-
fundsenhedens samlede subjektagtighed mao. Ikke har
været tilstrekkelig til at overvinde naturmæssigt stil-
lede problemer gennem forbund om en udvikling, formule-
ring og losning af dem pA lang sigt. Problemer er blevet
til konflikter, hvor de involverede er blevet tvunget
til ferst og fremmest at sege at gikre olg selv og egen
socialt-nære gruppe pA kort sigt. Og disse individuelle
sociale interesser har det sA ikke senere været muligt-
globalt set - at overvinde gennem en strukturel udvik-
ling af samfundsformen. Tvært imod har de individuelle
sociale interesser udviklet sig til særinteresser, og i
sidste instans til klasseinteresser. Og en stat - en
magt over samfundet - har kunnet finde fodfæste, men er
ogsA blevet nedvendig for at holde sammen pA det nu
illusoriske fellesskab. Nutidens proletariat af lenar-
bejdere har i forlængelse heraf ingen samfundsmæssig
særinteresse - men til gengeld en stat at slds med, at
kræn~e af sig.
Det, der foregdr byttet, er derfor at bestemme som brud
pA fallesheden. Og mao.: at samfundsmæssige differenti-
eringsprocesser ikke har kunnet gribes i deres egenskab
af fælles problemer, fænomener, felter eller genatande:
eller ogsA har mAden, hvorpA de er sogt grebet, ikke
været tilstrækkelig til, at de har kunnet udvikle sig
til kollektiu-personlig arbejdsvirkaomhed de involverede
imellem.
Opgaven er nu en bestemmelse af den struktur - mere
præcist: af samfundsformens selvsamfundsmzssiggerelses-

O m v m EC m 4n.. L
4- 4- L EVO -a
r - m - O o o c u r m
mv-~e'uma'-,o c
Cc-O8 X'uOV-o
01 3 € 4 01 O L E n
> L OCPX- a o-
O U Z O ~ ~ > ~ ~
1 .lE
c-4 LC
V(Y4rP1E
C 2 > 4 P0
0me!m1 m
(Y >z i
(YC L-LP
a e a v v L C C 44- E
(Y (Y oæz > 4
C m4 O 0- O E m m- O
3-4 n m O
CG44 E c- L C
4 - z c mO(Ywo(Y
e! L O OmEO
v c- -tun m a m N 44-4 m
(Y cm24 - m V o P I ~ e!Ol-oc@,
E (Y m m c r c d n o 3 L 2 9-4
v ~ - m m m ( ~ a aæ LP- - m
(Y L CLC 4 O
v
>vzv
O- m m E ~ U E m m-a (Y--
C V L P ( Y ~ mm o EC a E
w
> m
( Y R I E U - ~ O ~ E P O ~ (Y v
L=-umiumv 00 r >na 01
RI l vvm- - (~mciur
c- L 4
C m > mmo
02- (Y-o
Q PIrna
c .
-' m44 0 v
m mob nrc>m-
- E P - O z m - ~ o
> O L P E O U - C O ~
'u- 0004-O v
411ZP4-4riLO E
omp14-00az (Y
L-rz(~ve!mm c
m o o m m o - boam'u
v i æ r a x L
b > o a o-om m m
( Y C C ~ L cmmori.
m ~ v e ! - r d rI L I I
c o o m - (Y o (~z 02-
U > E-~vrr-ra n
-L - ~ O L O ~ ~ ~ D O
o n i - o a - - a m c
C' ( ~ c c l > ~ a mE\
m m-ac ~ c ~ z o b
c- EV
m L omam:
c- o L
c ca(Y E m 02
---r m 4 >C L L 4
+ ( Y +-c r P>E (Y 4 4 4 L L+
n (YVOL(Y o m m (Y mure
~ b ~ v a m o > a v c-
Pam r L C - 4LC(Y(Y
m0 r (Y O a v L
r . - P 2 mac a
& > m m IL^ mb E- m
(Y-- (Y m > O P X+ a- m
~rm o (Y-vm n m m r - mb-+ (Y-
~ e ! z o m r L c m m4 4 (Y >-
o ( ~ a ~ m(Y 2 b o r m
e!- L P- (Y -P (Yz (Y L RI 4 mm a- (Y >
- ~mv-L (Yv (Y E L C r o m 3
LO C -u- L L > m 04- m m
0 3 O OE a L O V v C40
C L-m2Lm r4 om C 7 VOPEC L
L 0 4 0 O01 2 4 c a a (Yv(Yv O40
o c > m C n a
n s - r v
vmæb ~ m - L 4 L 4% L v m i 4
(Y L o- I r m0 0 4 m aoeiam .
r - P O C ~ ~m -€ m L ESC -(Y
OCVOV e! - L > a b + ( Y - ~ L
V(Y@JO(Y 4 (Y a o L- ( Y r O . LV C C (Y
LC2.c L L 4 VECOO LXC-P m m v
EaE EasaI C c m ~ a - r m-C-
0 4 0 OE ( Y 4 O C OL mL(Y>c>
m e ! m ( ~ m (Y b ~ 4 (Yv (Y m 444 O O- E w
a 2 m z 0 m 4v av C m m (Y mb-(Y E C
-L L- LC (Y- m - c 0 4 4 b R I ~ E a
m- m m O C Lz- E -n (YCCm m
a m > m >ri- E O (Y- L L 4 0 0 v
r .mmoari >
--
m c
> a 0 (YVCL C m -
z mEv2v(Y01 o VCC c m a ~ ( ~ c m -
a L- r n - 4 - r ~ a m
(Y m r 4 v (Y c-
L o-v O L O m E C P mm L a C a k
r cCnPæ(Y0 4 o z C C ( Y r 4 L
m o a ram ~ v m-a m mo a k 36;
-mb4 O > * L >- CC C L ~ V (Y E
CVLE EL-& O- L r E r (Y ( Y r C C 4 4 (Y
O O (Y m c O GO- >ooRIm (Y > >- (Y a mvo
~ ~ m a m o m æ> m 4 m m P O 0- mz man
-ur c O - a a m m x r 124 m
m-a m- - R < . 4C - m ame!
v piaommm -GIE4 L (Y (Y- O m r o
-2mvr-c v m - (Y (Y2 mav- m L
PI- 2 r o c - S æ c 4 amcc v-P
n m E ae!r PI O LLCO L (Y r C m
L ~ ~ O a m m n O a a r ~ C L ~ ( Y ~ O ( Y
4 m m r v - C L m r m- m c O (YVL- m
L mon-4 mm
r P L 2 - - c(Yv0 m1 c
xc m a OEC Lime!-
(Y c PPI2 C n (Y> I a O C ~ L
m\mcO + O O m2 (YL L>O+ll
L >E mv- L X0 0C-i L
(Y0 L mm- o mo vmr r o c
O\CLCICI mi 14 O l C 1 m1 Pil