Download Antropologernes rapport

antropologerne.com

Download Antropologernes rapport

eFlex
::
Fleksibelt
elforbrug


En
kvalita*v
undersøgelse
af,
hvordan
deltagerne
i
projekt
eFlex
oplever


hverdagen
med
energifleksibilitet.


Udført
af
antropologerne.com
for
DONG
Energy



2


OM
RAPPORTEN,
PROJEKT
EFLEX,
MARTS
2012


UDARBEJDET
AF



antropolog
Nadia
Bech
Koppel,
chefantropolog
Rikke
Ulk,


antropolog,
projektleder
Trine
Demant
og
designer
Pi
Ammentorp


fra
antropologerne.com
for
DONG
Energy
Eldistribu*on
A/S


Baseret
på
arbejde
af
eFlex‐analyseteam,
der
–
udover
holdet
fra


antropologerne.com
–
har
bestået
af:
Louise
Buch,
Ph.d.
hos


DONG
Energy,
Sophie
Nyborg,
Ph.d.
på
DTU
og
Louise
T.
Jensen,


speciale‐studerende
på
ITU.


TAK
TIL


Alle
deltagere
i
eFlex‐projektet
og
deres
familier
for
at
lukke
deres


hjem
op
for
analyseteamet
og
bidrage
med
deres
tanker,


erfaringer
og
forsøg
med
energifleksibel
praksis.


FOR
MERE
INFORMATION:


DONG
Energy
Distribu*on,
afd.
Netstrategi
::



www.dongenergy‐distribu*on.dk
::


antropologerne.com
::
www.antropologerne.com
::


kontakt@antropologerne.com


Alle
deltagerere
benævnes
med
alias‐navne
i
rapporten,
ligesom
deres
alder
er


justeret
let.
Billeder
og
citater
må
ikke
bruges
af
tredjepart
i
anden
sammenhæng


ej
heller
i
kommercielle
henseender
uden
forhåndsgodkendelse
fra


antropologerne.com



Projekt
eFlex
kort
fortalt


Projekt
eFlex
er
et
tværfagligt
innova*onsprojekt,
der


undersøger
og
afprøver,
hvordan
man
i
et
samarbejde
mellem


elselskab
og
forbrugere
kan
udnyWe
distribu*onsneWets


kapacitet
smartest
muligt.



I
frem*den
forventes
et
s*gende
elforbrug
med
flere


varmepumper
og
elbiler
at
overbelaste
distribu*onsneWet
på


bestemte
*dspunkter
af
døgnet
–
særligt
ved
aXen*d.
I


projektet
testes
derfor
poten*alet
for
’energifleksibilitet’
–
en


forskydning
af
elforbruget
*l
om
naWen
–
gennem
nye
former


for
kommunika*on,
rela*on,
prisstrukturer
og
Home


Automa*on
i
hjemmet.



119
test‐deltagere
og
deres
familier
har
haX
Home
Automa*on


udstyr
installeret
som
en
del
af
projekt
eFlex
i
mellem
½‐1
år.


antropologerne.com
har,
som
konsulenter
for
DONG
Energy,


undersøgt
deres
hverdag
med
udstyret,
forhold
*l
el
og


indsamlet
og
analyseret
viden
om
den
villighed
*l
fleksibilitet,


som
teknikerne
eXerspørger.


Vi
har
lært,
at
de
fleste
menneskers
forhold
*l
strøm
kan
koges


ned
*l
tallene
på
elregningen.
Sam*dig
er
el
en
nødvendighed


for
det
moderne
liv,
vi
lever,
og
*lstede
i
mange
af
de
*ng,
vi


gør.



I
projektet
har
vi
iden*ficeret
5
brugerprofiler,
der
viser


forskellige
måder
at
leve
med
el,
at
bruge
Home
Automa*on‐

udstyr
og
at
lade
sig
mo*vere
*l
energifleksibilitet.


Vi
har
også
lært,
at
deltagerne
i
projekt
eFlex
oplever


energifleksibilitet
som
sund
fornu>,
når
det
handler
om
at


bruge
el
smartere,
mere
effek*vt
og
mere
klimamæssigt


korrekt.
Vi
ser,
at
denne
følelse
af
sund
fornuX
kan
understøWes


af
nye
rela*oner
mellem
elselskab
og
forbruger,
af
variable


elpriser
og
af
Home
Automa*on
udstyr.
DeWe
skaber
alt


sammen
en
ny
synlighed
og
bevidsthed
om
strøm
og
gør
det


muligt
at
rykke
dele
af
elforbruget
*l
om
naWen
uden
store


konsekvenser
for
familiens
daglige
liv.


3



4


Indholdsfortegnelse


1. 
Introduk*on 







…..………………………………………………………………………………………….……………………………………………………………………………


2. 
eFlex‐deltagerne 
…………………………………………………………………………………….…………………………………………………………..………………… 



3. 
Hverdagen
med
el
og
GWR‐udstyret 
…………………………………………….…………………………………………………………..……………………………..


4. 
Brugerprofiler 











….…………………………………………….…………………………………………………………..………………………………………………………… 



 
 
 
 
 



5. 
Kommunika*on
og
rela*on 
…………………………………………….…………………………………………………………..………………………………………….. 


6. 
Mo*va*on
for
fleksibilitet 
…………………………………………….…………………………………………………………..…………………………………………..


7. 
Konklusion
og
anbefalinger 
…………………………………………….…………………………………………………………..………………………………………….. 



PERSPEKTIVERENDE
INDSPARK


I
farverige
bokse
som
denne
vil
vi
introducere
forskellige


nye
perspek*ver
på
den
analyse,
der
præsenteres
i


afsniWet.


RAPPORTENS
ANVENDELSE


Resultaterne
i
denne
rapport
er
et
værktøj
*l
brug
i
udvikling
af


frem*dens
energiløsninger.
Vi
håber,
at
både
stat,
monopol,


leverandører,
distributører,
producenter,
teore*kere,
prak*kere,


lokale
brugerfællesskaber,
sammenslutninger
og
individuelle


5


17


25


47


73


91


103


brugere
vil
lære
af
og
arbejde
videre
med
de
nye
løsninger
og
veje,


denne
rapport
anviser.



Introduk*on
1



KAPITEL
1
::
INTRODUKTION


6


Baggrund
og
formål


PROBLEMSTILLING



Danmark
skal
være
uakængig
af
fossile
brændstoffer
i
2050,
har


regeringen
officielt
proklameret.
Vi
skal
gradvist
overgå
*l


bæredyg*ge
energikilder
og
i
Danmark
betyder
det
primært


energi
fra
vind.
Imidler*d
forholder
det
sig
i
dag
sådan,
at


vindenergi
ikke
kan
lagres
og
derfor
må
bruges
af
danskerne,
‘når


vinden
blæser’
–
eller
den
må
sælges
*l
udlandet.
For
at
udnyWe


vindenergien
bedst
muligt,
forsøges
med
*ltag
på
det
danske


marked
såsom
indførsel
af
elbiler
og
eldrevne
varmepumper.
Disse


*ltage
vil
resultere
i
et
højere
forbrug
af
el
og
dermed
i


overbelastninger
på
distribu*onsneWet
på
bestemte
*dspunkter


af
døgnet
–
primært
i
*dsrummet
kl.
17‐19
(aXen
peak),
men
også


om
morgenen,
hvor
både
husstande
og
industrianlæg
mm.


forbruger
el.
Så
opstår
behovet
for
det,
man
kalder
’peak
shaving’


og
det
bliver
nødvendigt
at
finde
løsninger,
så
vi
kan
’barbere’
og


flyWe
dele
af
det
samlede
energiforbrug
*l
andre
*dspunkter
af


døgnet,
fx
om
naWen.



De
*ltagende
belastninger
på
distribu*onsneWet
gør
det
altså


nødvendigt
at
indføre
mere
fleksible
systemer
for
distribu*onen


og
forbruget
af
energi
for
at
udskyde
store
investeringer
i
net‐

forstærkning
(tykkere
kabler).


I
beregninger,
fremskrivninger
og
i
projekt
eFlex
undersøger
DONG


Energy
muligheden
for
at
flyWe
privatkunders
forbrug
af
el
*l
om


naWen.
Gennem
Home
Automa*on
kan
elselskabet
styre
elbilerne


*l
at
lade
op
om
naWen,
hvor
belastningen
på
el‐neWet
er
lavest,


ligesom
de
kan
apryde
varmepumperne
i
de
overbelastede
peaks.


Derudover
opfordres
kunderne
*l
at
rykke
så
meget
som
muligt
af


deres
elforbrug
*l
om
naWen.
Det
er
disse
forskydninger
af


kundernes
forbrug,
vi
kalder
for
’energifleksibilitet’.
Men
hvordan


kan
vi
mo*vere
kunderne
*l
at
ændre
deres
el‐adfærd?


Vi
ved,
at
kundernes
prisfølsomhed
overfor
ændringer
i
elprisen
er


lille,
tenderende
*l
forsvindende.
DeWe
blev
igen
fastslået
i


Tarifudvalgets
rapport
(2009)
og
flere
pilotprojekter
om
deWe


emne,
har
alle
vist
en
meget
begrænset,
vedvarende
interesse
i


ændringer
af
elforbruget
på
baggrund
af
ændrede
priser.
Med
de


nuværende
energipriser
viser
beregninger,
at
besparelserne
ved
at


udvise
en
fleksibel
forbrugsadfærd
er
meget
ringe.
DONG
Energy


har
derfor
med
projekt
eFlex
ønsket
at
finde
svar
på,
om
der


findes
andre
mo*va*onsfaktorer
end
ren
økonomi.
Og
i
så
fald


starte
arbejdet
og
samarbejdet
om,
hvordan
frem*dens


intelligente
og
bæredyg*ge
el‐net
og
distribu*onssystem
kan


indreWes.




FORMÅL
MED
PROJEKT
EFLEX


antropologerne.com
er
konsulenter
for
DONG
Energy
på
projekt


eFlex.
Formålet
med
projektet
er,
i
samarbejde
med
en
række


eksterne
aktører,
at
skabe
indsigt
i
og
viden
om,
i
hvilket
omfang


danske
elforbrugere
er
villige
*l
at
flyWe
deres
elforbrug
*l
om


naWen.
Projektet
s*ler
mod
at
iden*ficere
incitamenter
for
at
ville


forbruge
el
og
energi
på
en
fleksibel
måde.



For
at
skabe
viden
om
vilkårene
for
den
ønskede
fleksibilitet
har
vi


undersøgt,
hvilken
*lgang
brugerne
har
*l
elforbrug,
hvordan
de


lever
med
nyt
Home
Automa*on‐udstyr,
hvad
der
mo*verer
dem,


hvilke
barrierer
og
dilemmaer,
de
oplever
i
deres
daglige
omgang


med
udstyret
og
fleksibelt
energiforbrug.
Vi
har
sam*dig
set
på,


hvordan
de
oplever
rela*onen
*l
DONG
Energy,
det
omgivende


samfund
og
tendenser
i
*den.
Vi
har
testet
deres
oplevelser
af


forskellige
kommunika*onsformer
for
at
give
DONG
Energy
viden


om,
hvordan
og
hvorvidt
kunders
holdninger
*l
energifleksibilitet


kan
s*muleres
via
kommunika*ons‐
og
rela*onsarbejde
mellem


DONG
Energy
og
bruger.
På
baggrund
af
deltagernes
mo*va*oner


har
vi
udviklet
fem
brugerprofiler,
som
DONG
Energy
kan
anvende


i
deres
frem*dige
arbejde
med
at
fremme
fleksibiliteten
og


udskyde
og
mindske
den
frem*dige
udbygning
af
neWet.


Som
del
af
projekt
eFlex
har
DONG
Energy
og
testdeltagerne


sammen
eksperimenteret
med
variable
elpriser.
DeWe
for
at
skabe


viden
om,
hvordan
et
frem*digt
udlignings‐
og
afregnings‐system,


samt
kommunika*onen
herom,
kan
og
bør
indreWes.


Projekt
eFlex’s
afsæt


Hvad


deltagerne


tænker…


Hvad
deltagerne


siger…


Hvad


deltagerne


gør…


At
afdække
villigheden
*l
energifleksibilitet
ved
at
undersøge,
hvad


deltagerne
tænker,
siger
og
gør


7



KAPITEL
1
::
INTRODUKTION


8


TO
BÆRENDE
HYPOTESER


To
hypoteser
har
været
bærende
i
undersøgelsen
af
brugernes


deltagelse
i
og
respons
på
projekt
eFlex.


HYPOTESE
1:
HOME
AUTOMATION
KAN
FREMME


ENERGIFLEKSIBILITET


Projektet
har
taget
afsæt
i
en
antagelse
om,
at
brug
af
såkaldte


Home
Automa@on
Systems
vil
mo*vere
brugerne
*l
at
blive
mere


fleksible
i
deres
elforbrug.
Tanken
har
været,
at
smart
intelligent


udstyr
*lbudt
husstanden
–
og
koblet
op
på
elselskabets
el‐

leverance
–
har
poten*ale
*l
at
skabe
bevidsthed
om
elforbrug
for


derigennem
at
fremme
forbrugernes
fleksibilitet.


Projekterfaringerne
fra
eFlex
2011
viser,
at
udstyret
mo*verer
*l


energifleksibilitet;
Udstyret
synliggør
og
skaber
en
ny
bevidsthed


om
familiens
elforbrug,
det
er
håndgribeligt
og
giver
indsigt
som


smart
teknologi.
Det
er
med
*l
at
forbinde
(for)brugere
med
en


abstrakt
’el‐verden’,
og
det
giver
mulighed
for
at
handle
ak*vt
på


husstandens
eget
forbrug
sam*digt
’gøre
noget’
på
et
bredere,


samfundsmæssigt
niveau.


HYPOTESE
2:
EL
ER
LIV
OG
PRIS
IKKE
DEN
ENESTE
MOTIVATION


Den
anden
hypotese
handler
om
økonomi,
prisfølsomhed
og


ra*onaler.
Når
vi
undersøger,
hvad
der
kan
drive
og
mo*vere


mennesker
*l
den
nye
energi‐praksis,
tager
vi
afsæt
i
eksisterende


viden
om,
at
prisfølsomhed
og
prisstrukturer
ikke
er
det
eneste,


der
mo*verer.



Vi
ser
i
projekt
eFlex
2011,
at
mennesker
har
mange
ra*onaler
og


forklaringsmodeller
for
at
handle,
mene
og
gøre,
som
de
gør.
At


undgå
spild
og
at
op*mere
betyder
noget
for
vores
daglige
vaner


og
elforbrug
–
der
bør
være
en
(lille)
økonomisk
fordel
i
at
ændre


vaner,
men
at
gøre
noget
godt
og
’rig*gt’
for
miljøet,
for
andre,
for


samfundet
er
en
klar
drivkraX.
Mennesker
er
ikke
økonomisk


ra*onelle
i
snæver
’cost‐benefit’‐forstand,
fordi
vi
oXest
går
eXer


følelsen
af
at
spare.
Vi
investerer
gerne
i
ny
belysning,
der
sparer
i


waW,
men
hvor
investeringen
aldrig
tjenes
hjem
i
reel
besparelse.


Deltagernes
økonomiske
ra*onaler
er
mangfoldige
og
komplekse;


de
er
præget
af
følelser,
iden*tet
og
ønsker
om
at
gøre
’det
rig*ge’


og
’det
fornuXige’
og
det
skal
en
ny
energifleksibilitet
tale
*l.


Home
automa*on
kan
fremme
energifleksibilitet
 Mennesket
er
ikke
homo
economicus
::
mere
end
penge
mo*verer



Home
Automa*on
af
elforbrug


GWR‐UDSTYRET


Det
udstyr,
brugerne
har
modtaget
og
installeret
i
deres
hus
er


udviklet
af
firmaet
GreenWave
Reality
(GWR)
*l
DONG
Energy,


baseret
på
forprojekt
af
Alexandra
Ins*tuWet
(2009).
Udstyret


består
af
en
hovedenhed
kaldet
en
Gateway,
nogle
intelligente


strømskinner/strøms*k
PowerNoder,
samt
en
EnergyGuard,
som


installeres
på
husstandens
elmåler.
Via
en
trådløs
forbindelse
er


EnergyGuarden
forbundet
*l
Gatewayen,
der
er
koblet
*l
husets


internesorbindelse.
Gatewayen
sender
trådløst
med
de
opsaWe


noder
og
styres
fra
en
online
portal.



Noder
og
skinner
kan
brugerne
selv
placere
i
hjemmet
og
kode


dem,
så
brugeren
kan
genkende
dem
på
portalen.
Brugeren
kan


via
portalen
interagere
med
de
*lkoblede
noder
og
inds*lle


hjemmets
forskellige
elektriske
apparater,
der
er
koblet
på


systemet
–
sam*dig
med
at
strømforbruget,
på
hvert
*lkoblet


apparat,
kan
aflæses.
Brugeren
kan
se,
hvor
meget
hvert
apparat


bruger,
både
når
det
er
tændt
og
når
det
er
i
standby
mode.
Der


kan
laves
særlige
ordninger,
kaldet
profiler,
hvor
apparater
tænder


eller
slukker
samlet
på
et
én
gang
inds*llet
*dspunkt.


Det
udstyr,
som
familierne
har
fået
udleveret,
indeholder
også
en


iPod
Touch,
hvor
portalen
allerede
er
installeret
som
applika*on.


Brugerne
har
således
mulighed
for
at
styre
og
inds*lle
det


automa*ske
hjemmesystem
fra
deres
iPod.



Gateway


Relæboks


Strømskinne


Portal
på
iPod


(Power)node


De
brugere,
der
har
en
varmepumpe,
får
installeret
en
relæboks,


hvorigennem
DONG
Energy
kan
apryde
(’op@mere’)


varmepumpe.
Brugeren
kan
på
portalen
inds*lle
hvilken


minimumstemperatur,
der
skal
være
i
hjemmet
og
hvor
lange


aprydelsesperioder,
de
vil
acceptere.
Elbilerne
har
på
samme


måde
ekstern
styring
af
opladningen,
hvor
brugeren
blot
skal


indtaste
*dspunktet,
hvor
bilen
skal
stå
klar
næste
morgen.
På


baggrund
af
brugerens
valg,
uernstyrer
DONG
Energys
system


varmepumpen
og
elbilens
elforbrug.
Dog
kan
brugeren
via


portalen
hele
*den
gå
ind
og
underkende
(overrule)
de
valgte


inds*llinger.
Både
varmepumpe‐
og
elbilsbrugere
kan
selv


indtaste,
om
de
vil
op*mere
eller
oplade
eXer
laveste
priser
eller


mest
vindenergi.



Portalen
udgør
en
ny
kontakslade
mellem
DONG
Energy
og


brugere,
der
dog
primært
kører
automa*sk
–
deraf
betegnelsen


Home
Automa*on.


9



10


Forløb,
*lgang
og
metoder


antropologerne.com
udarbejdede
i
slutningen
af
2010


projektdesignet
for
brugerundersøgelsen
i
eFlex
i
samarbejde
med


DONG
Energy.
I
starten
af
2011
påbegyndtes
rekruWering
af


deltagere
og
installering
af
udstyret
hjemme
hos
de
*lmeldte.



DELTAGERNE
I
PROJEKT
EFLEX


I
projekt
eFlex
testes
tre
forskellige
typer
af
elforbrug
i
forhold
*l


energifleksibilitet.
Vi
har
undersøgt
følgende
kundesegmenter:


DONG
Energy
annoncerede
eXer
deltagere
*l
projektet
gennem


deres
nyhedsbrev
og
via
kunder
som
også
deltog
i
Energinet.dk’s


projekt
’Styr
din
varmepumpe’.
Kriteriet
for
at
blive
deltager
i


projekt
eFlex
var,
at
man
var
husejer
og
havde
et
årligt
elforbrug


på
over
4‐5.000
kWh
og/eller
en
jord‐
eller
luX/vand‐

varmepumpe.
antropologerne.com
rekruWerede
elbilister
gennem


eget
netværk
og
med
hjælp
fra
Dansk
Elbilskomité.


Deltagerne
skulle
være
villige
*l
at
skiXe
*l
en
elaXale
med
et


*meafregnet
elpris,
hvor
elprisen
ændrer
sig
*me
for
*me
samt
*l


en
netaXale
med
variable
neWariffer,
der
ligeledes
ændrer
sig
*me


for
*me.
Det
er
deWe
prissystem,
vi
kalder
’variable
priser’.


BRUGERUNDERSØGELSENS
3
FASER


Selve
brugerundersøgelsen
er
opdelt
i
tre
loops,
hvor
praksis
og


fleksibelt
energiforbrug
undersøges
hos
de
tre
brugergrupper.



I
loop
1
kom
de
første
44
brugere
med
i
projektet
–
resten
af
de


*lmeldte
er
løbende
kommet
med
hereXer.


I
første
loop
var
fokus
på
husholdningsbrugere
og


varmepumpebrugere,
andet
loop
elbilbrugere
og
tredje
loop


udelukkende
varmepumpebrugere


Hvert
loop
indeholder
feltarbejde,
ak*vitet
på
PODIO,


brugerworkshop,
analyseworkshops
og
en
afleveringsworkshop.




KAPITEL
1
::
INTRODUKTION


• Husholdningskunder


• Husholdningskunder
med
elbil


• Husholdningskunder
med
varmepumpe


Loop
1
 Loop
2
 Loop
3


marts,
april,
maj



september,
oktober,


november


november,


december,
januar



22
hjemmebesøg


6
varmepumpebrugere


16

husholdningsbrugere


12
hjemmebesøg


9
elbilbrugere


3
varmepumpebrugere


15
hjemmebesøg


15
varmepumpebrugere


26
varmepumpebrugere


29
husholdningsbrugere


9
elbilbrugere


55
husholdnings‐
og


varmepumpebrugere



BRUGERSTUDIE
AF
FLEKSIBILITET


Begrebet
fleksibilitet
og
den
primære
undersøgelsesgenstand


’fleksibilitetspoten*alet’
har
med
projekt
eFlex
i
2011
udviklet
sig


og
taget
en
kvalita*v
drejning.
For
fleksibilitet
for
hvem?
Enhver


større
eller
mindre
vaneændring
er
jo
en
fleksibel
handling
set
fra


deltagernes
perspek*v,
men
den
rykker
ikke
nødvendigvis
stort


ved
’peak
shaving’
og
de
’flaskehalse’
i
distribu*onsneWet,
som


DONG
Energy
på
egne,
samfundets
og
kundernes
vegne
gerne
vil


finde
en
smartere,
bæredyg*g
løsning
på.
Hvordan
er
man
helt


konkret
fleksibel?
Hvad
vil
det
sige?
I
denne
rapport
omskrives


genstanden
’fleksibilitetspoten*alet’,
så
det
afspejler
emnet,
som


deltagerne
oplever
det.



GRUNDLAGET
FOR
ANALYSEN
::
FIRST
MOVERS


Grundet
den
måde
og
de
kanaler
hvormed
projektet
har


rekruWeret
sine
deltagere,
er
der
en
hovedvægt
af
energi‐
eller


teknik‐interesserede
blandt
de
119
deltagere.
Flere
er
uddannet


indenfor
ingeniørfaget
eller
har
andre
teknisk‐økonomisk


uddannelser.
Langt
størsteparten
af
de
primære
deltagere
er


mænd.
Denne
bias
har
en
betydning
for
undersøgelsens


resultater;
Deltagerne
er
ikke
direkte
repræsenta*ve
for
DONG


Energys
kundegrundlag,
men
kan
opfaWes
som
en
gruppe


engagerede,
særligt
tech‐interesserede,
first
movers.


GRUNDLAGET
FOR
ANALYSEN
::
UPRØVET
NY
TEKNOLOGI


At
nyt
udstyr
udvikles
*l
og
testes
i
et
projekt
som
deWe
betyder,


at
der
poten*elt
opstår
tekniske
problemer.
Dem
har
der
været


flere
af
end
forventet
og
det
har
udfordret
både
deltagerne
og


DONG
Energy
samt
påvirket
projektets
resultater.



Ustabilitet
og
vanskeligheder
har
fyldt
meget
ude
i
deltagernes


hverdag
og
hjem,
såvel
som
i
kommunika*onen
mellem
DONG


Energy
og
deltagerne;
deWe
være
sig
på
telefon,
mail,
tekniske


besøg
og
PODIO.
Det
har
betydet,
at
meget
af
deltagernes
*d
er


brugt
på
at
få
udstyret
*l
at
virke
–
*d
som
kunne
være
brugt
på
at


udvikle
deres
energifleksibilitet
og
ændre
vaner
og
adfærd.



Ligeledes
har
både
DONG
Energy
og
antropologerne.com’s
ønsker


om
’interven*oner’
i
testperioden
via
konkurrenceuger
og
andre


sammenlignings‐
eller
mini‐kampagne*ltag
ikke
været
muligt,


fordi
grundlaget
ikke
opstod
som
ventet
og
krudt
og
fokus
har
i


stedet
været
lagt
i
at
få
det
*l
at
fungere.


Deltagernes
villighed
og
tålmodighed
er
blevet
udfordret,
men


også
bekræXet.
Processen
har
vist,
at
det
*l
trods
for


opstartsvanskeligheder
med
teknikken,
har
været
muligt
at


engagere
(for)brugere
i
deres
elforbrug
og
få
dem
*l
at
ændre


familiens
vaner
i
en
mere
energifleksibel
retning.


11



KAPITEL
1
::
INTRODUKTION


12


DATAMATERIALE



Denne
rapport
bygger
på
følgende
datamateriale:


HJEMMEBESØG



I
alt
har
analyseteamet
været
på
hjemmebesøg
hos
49
af
eFlex‐

deltagerne.
Hvert
loop
har
haX
en
specifik
feltguide
og
et


elektronisk
afrapporteringsformat.




BRUGERWORKSHOPS
OG
BRUGERFILM



Der
er
i
undersøgelsen
akoldt
to
brugerworkshops
med


fokusgruppeøvelser
og
interview.
På
begge
brugerworkshops
er


der
produceret
4
brugerfilm.


WORKSHOPS
MED
DONG
ENERGY



Vi
har
akoldt
3
analyse‐
og
resultatworkshops
med
DONG
Energys


Team
eFlex,
hvor
delresultaterne
fra
de
tre
loops
er
blevet


præsenteret
og
arbejdet
videre
med.




INTRODUKTIONSMØDER
OG
ARRANGEMENTER


Vi
har
deltaget
og
samlet
data
fra
samtlige
introduk*onsmøder
og


arrangementer
akoldt
af
DONG
Energy.


PODIO‐DEBAT



Vi
har
delt
vores
resultater
og
fået
respons
fra
deltagerne
på


PODIO,
skrevet
deba*ndlæg
og
fulgt
deltagernes
ak*vitet
på


PODIO


SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE



Sammen
med
DONG
Energy
har
vi
udarbejdet
et
spørgeskema

*l


testdeltagerne,
hvor
de
har
svaret
på
demografiske
og


livss*lsmæssige
spørgsmål.
I
alt
97
af
de
119
deltagere
har


besvaret
skemaet.


’VÆLG
EN
PROFIL’‐UNDERSØGELSE


Som
led
i
udarbejdelsen
af
brugerprofilerne,
har
deltagerne
fået


en
beskrivelse
af
de
udarbejdede
profiler,
hvor
de
selv
skulle


placere
sig.
DeWe
har
72
deltagere
gjort
og
resultaterne
herfra
er


eXerfølgende
blevet
sammenholdt
med
resultaterne
fra


spørgeskemaundersøgelsen.



AT
AFDÆKKE
ALLE
LAG
::
FORSKELLIGE
METODERS
ANVENDELSER


Hvad
folk
...

 Metode

 Indsigt



Siger


Udtrykker


Gør




Bruger


Ved


Føler


Drømmer
om


interviews




Deltager‐



observa*on


Genera*ve





metoder


Eksplicit


Observerbart


Implicit


Latent


ANTROPOLOGISK
TILGANG,
METODE
OG
ANALYSE




En
antropologisk
undersøgelse
handler
om
at
afdække
en
given


kultur,
hvad
enten
det
er
blandt
brugere
af
et
produkt
eller
en


service,
internt
i
en
virksomhed,
i
en
kommune,
en
fremmed


region,
i
et
lokalsamfund
eller
et
andet
fællesskab.
En
kultur


består
af
*ng
vi
gør
(vaner,
ru*ner,
ritualer,
dvs.
den
praksis
vi


lægger
for
dagen),
*ng
vi
siger
og
mener
(som
er
udtryk
for
det


verdensbillede
eller
den
forståelse
af
verden
som
vi
har)
og
de


miljøer
eller
kontekster,
som
vi
gør,
tænker
og
siger
noget
i.
Som


resultat
af
en
antropologisk
undersøgelse
får
man
derfor


eksempelvis
indblik
i
konkrete
situa*oner
og
hvad
mennesker
har


af
behov,
drømme
og
hvad
der
driver
og
mo*verer
dem.



En
antropologisk
*lgang
er
eksplora*v
og
åben
–
og
først
og


fremmest
kvalita*v.
Antropologer
er
trænede
i
at
deltage
i


forskellige
ak*viteter
og
sammenhænge
og
i
at
lære
sammen
med


og
af
de
mennesker,
der
er
objekt
for
undersøgelsen
–
ikke
blot


lære
om
dem.
Ud
fra
mikro‐niveauet,
hvor
mennesker
lever
deres


specifikke
liv,
kan
antropologer
iden*ficere
sammenhænge
og


mønstre
og
følgende
hæve
denne
viden
*l
et
makro‐niveau,
der


udsiger
noget
mere
generelt
om
et
emne
som
fx
forbrug
af
el
og


villighed
*l
at
ændre
vaner.
At
veksle
analy*sk
mellem
det


specifikke
og
det
generelle
er
integreret
i
den
antropologiske


*lgang,
teori
og
metode.


13



KAPITEL
1
::
INTRODUKTION


14


Samtaler
og
observa*oner
dokumenteres
med
billeder
og
video


Opgavemappe
*lsendes
og
udføres
i
ugen
før
hjemmebesøget


Undervejs
udføres
forskellige
øvelser


HJEMMEBESØG
OG
METODER
UNDERVEJS



Som
en
del
af
at
lære
brugerne
at
kende
er
hjemmebesøg
en


metode
*l
at
danne
sig
et
dybt
og
nuanceret
helhedsindtryk
af


personerne
og
deres
forhold
*l
energi
og
eFlex.
Hjemmebesøgene


i
projekt
eFlex
har
været
på
4
–
5
*mer
hver
og
har
kørt
eXer
en


feltguide.
På
hjemmebesøgene
har
vi
både
interviewet,
været
på


rundvisning
i
hjemmet
og
elbilen,
lavet
øvelser
og
snakket


uformelt
om
stort
og
småt
–
oXest
relateret
*l
el
og
energi.




CULTURAL
PROBES
–
EN
OPGAVEMAPPE


Forud
for
hjemmebesøgene
får
deltagerne
*lsendt
en


opgavemappe
–
kaldet
cultural
probes.
Cultural
probes
er


hjemmeopgaver,
som
brugerne
selv
laver
uden
antropologens


*lstedeværelse.
Det
giver
oXe
et
mere
uforstyrret
og
privat
indblik


i
brugerens
verden,
som
er
et
værdifuldt
supplement
*l
andre


undersøgelsesmetoder,
hvor
vi
er
*lstede.
I
eFlex
er
deltagerne


bl.a.
blevet
bedt
om
at
tage
billeder
af
deres
elforbrug,
føre


dagbog
over
deres
indeklima
og
tegne
deres
forbrug
af
el
i


hverdagen.


ØVELSER
UNDER
HJEMMEBESØGENE



Feltøvelser
hjælper
deltagerne
*l
at
konkre*sere
og
genkalde
sig


situa*oner,
temaer,
personer
eller
steder,
og
fungerer
som


redskab
*l
at
ny
og
dyb
refleksion
opstår
hos
brugeren.
De
øvelser


vi
har
lavet

har
været
baseret
på
noget
fysisk
materiale,
som


danner
udgangspunkt
for
dialog
om
noget
specifikt
fx.
GWR‐

udstyrets
opsætning
i
hjemmet
eller
deres
forløb
i
eFlex.


Opgavemappe



15



KAPITEL
1
::
INTRODUKTION


16


PODIO
::
UDVIKLING
FRA
METODE
TIL
FÆLLES
INTERFACE


Alle
eFlex‐deltagerne
er
blevet
inviteret
*l
at
deltage
i
eFlex
på


PODIO.
PODIO
er
et
online
fællesskab,
hvor
tekst,
billeder
og


informa*oner
kan
deles.
114
af
de
119
deltagere
er
registreret


herinde.



Oprindeligt
var
ideen,
at
antropologerne.com
sammen
med


deltagerne
kunne
udveksle
erfaringer,
synspunkter
og
diskutere


vaner
og
analy*ske
resultater.
Men
da
pointen
med
et
socialt


medie
netop
er
at
tale
om
det,
der
interesserer
brugerne
i
det


givne
community,
og
da
interessen
tydeligt
har
kredset
om
det


meget
udstyrsnære,
rummet
beregninger
og
tekniske
diskussioner


og
spørgsmål
*l
DONG
Energy,
har
DONG
Energy
i
eXeråret
2011


overtaget
moderatorrollen
og
den
daglige
dialog
og
*lsvarende


lagt
mere
teknisk
support
over
i
PODIO.



AFRAPPORTERING
PÅ
PODIO
OG
I
EXCEL


Alle
hjemmebesøg
er
blevet
afrapporteret
på
PODIO
i


brugerportræWer,
som
danner
grundlaget
for


antropologerne.com’s
eXerfølgende
analyseproces
på
PODIO
og
i


Excel.
DeWe
afrapporteringsformat
muliggør,
at
analysen
baseres


på
både
dybdegående
kvalita*ve
beskrivelser
og
et
kvan*ta*vt


overblik.


Dialog
på
PODIO
mellem
brugere
og
antropologerne.com


Afrapportering
og
analyse
på
PODIO
og
i
Excel



eFlex‐deltagerne
2



KAPITEL
2
::
EFLEX‐DELTAGERNE


18


Hvem
er
eFlex‐deltagerne


DE
PRIMÆRE
TEST‐DELTAGERE
OG
DERES
FAMILIER


Der
er
officielt
set
119
eFlex‐deltagerne
med
i
projektet,
men
langt


de
fleste
af
dem
bor
sammen
med
deres
partnere
og
børn.
Vi
har
i


hjemmebesøgene
lagt
stor
vægt
på
at
inddrage
hele
familien,
fordi


el
bruges
*l
at
skabe
familielivet
i
hjemmet
og
det
derfor
ikke
er


meningsfyldt
kun
at
studere
den
ene
person,
der
står
som
officiel


test‐deltager.
Når
vi
i
de
kommende
kapitler
laver
grafikker
og


oversigter
over
deltagerne,
er
det
dog
kun
den
primære


testdeltager,
der
er
repræsenteret
–
men
de
dybdegående,
mere


kvalita*ve
analyser
baserer
sig
på
hele
familiens
oplevelser
og


adfærd
med
projektet.


HVOR
BOR
FAMILIERNE


Vi
har
som
et
led
i
analysen
af
eFlex‐projektet,
inddraget


analyseins*tuWet
Geoma*c
a/s,
der
–
som
det
ses
på
billedet
*l


højre
–
har
leveret
et
oversigtskort
over
eFlex‐deltagernes


adresser.
Her
fremgår
det,
at
eFlex‐deltagernes
hjem
fordeler
sig


over
hele
DONG
Energys
forsyningsområde
(skraveret
område)
og


deltagerne
er
altså
jævnt
fordelt
rent
geografisk.


eFlex‐deltagernes
adresser
fordelt
på
DONG
Energys
dækningsområde.


Kilde:
Geoma*c
a/s
–
center
for
geoinforma*k,
12.
januar
2012



19


LIVSCYKLUS
::
FAMILIER
MED
HJEMMEBOENDE
BØRN


Størstedelen
af
deltagerne
er
børnefamilier
–
oXe
har
de
2
eller


flere
børn.
De
har
etableret
sig
i
det
hus,
hvor
de
forventer
at
bo
i


mange
år
–
for
de
ældre
deltageres
vedkommende
resten
af
deres


liv.


INDKOMST
::
VELHAVENDE


eFlex‐deltagerne
er
blandt
den
mere
velhavende
del
af
den
danske


befolkning.
De
få,
der
har
en
lidt
lavere
indkomst,
er
typisk


pensionerede
eller
bor
kun
én
i
husstanden.


Fakta
om
eFlex‐deltagerne


KØN
::
OVERVEJENDE
MÆND



Ud
af
119
antal
primære
test‐deltagere
er
103
mænd
og
i
de


*lfælde,
hvor
kvinden
er
*lmeldt
som
primær
test‐deltager,
er


partneren
typisk
også
involveret
i
projektet
i
praksis.


ALDER
::
HOVEDSAGELIGT
I
MELLEM
40‐59
ÅR


Flertallet
af
deltagerne
er
i
40erne
og
50erne.
Der
er
en
tendens


*l,
at
elbilsbrugerne
er
lidt
yngre
end
varmepumpebrugerne,


hvilket
kan
forklares
med,
at
anskaffelsen
af
en
varmepumpe
er
en


investering,
der
både
kræver
økonomisk
overskud
og
planer
om
at


blive
boende
i
huset
i
mange
år.


102
mænd


19
kvinder















21



 
 
 




54












19




2


Alder


25‐39
år


40‐59
år


60‐69
år


70+


Ovenstående
grafikker
er
udarbejdet
på
baggrund
af
de
97
besvarelser
fra
spørgeskema



1











6



















11
















21
















21



 
















36


Husstandens
årlige
indkomst
(i
danske
kr.)


0‐
200.000


200.000‐350.000


350.000‐550.000


550.000‐750.000


750.000‐900.000


900.000+



KAPITEL
2
::
EFLEX‐DELTAGERNE


20


BOLIGFORM
::
HUSEJERE


Deltagerne
bor
primært
i
parcelhuse,
en
del
bor
i
rækkehuse
og


enkelte
bor
i
landejendom,
lejlighed
eller
fri*dshus.


Etagebolig


Fri*dshus


Parcel/stuehuse


Række,
kæde,
dobbelthuse


Andet


BOLIGSTØRRELSE
::
STORE
HUSE
OG
VILLAER


De
fleste
bor
i
parcelhuse
på
mellem
100‐250
kvadratmeter.


Blandt
varmepumpebrugerne
besøgt
i
loop
3
er
gennemsniWet
på


201
kvadratmeter.
Det
er
således
nogle
store
huse,
de
skal


opvarme,
hvilket
forklarer
deres
høje
forbrug
af
el.


75‐99


100‐124


125‐149


150‐174


175+



1



1













10



1


Boligtype



 
 
 
















84


Boligareal
(i
m 2 )










5







15





















24


















22



 








30


ELFORBRUG
::
HØJT
FORBRUG
AF
EL


Deltagerne
er
rekruWeret
*l
at
have
minimum
et
forbrug
på
5000


kWh
om
året
og
langt
de
fleste
har
et
langt
højere
forbrug.
Særligt


blandt
varmepumpebrugerne
er
forbruget
i
top.


0‐
5.000


5.000‐7.000


7.000‐10.000


10.000‐15.000


15.000+










5




















12


UDDANNELSE
::
PRIMÆRT
LÆNGEREVARENDE
UDDANNELSE


Deltagerne
er
generelt
højtuddannede
–
særligt
elbils‐
og


varmepumpebrugerne
har
lange
videregående
uddannelser.


Ovenstående
grafikker
er
udarbejdet
på
baggrund
af
de
97
besvarelser
fra
spørgeskema


Årligt
elforbrug
(i
kWh)










































26



 













34












19


Senest
færdiggjorte
uddannelse


Grundskole


Erhvervsuddannelse


Kort
videregående


Mellemlang
videreg.


Bachelor


Lang
videregående








4














8



















11






15














20



 
 

39



BESKÆFTIGELSE
::
OVERVÆGT
AF
INGENIØRER
OG
ØKONOMIUDDANNEDE


Loop
1
::


Husholdningsbrugere


og
varmepumpe‐

brugere


Loop
2
::



Elbilsbrugere


Loop
3
::


Varmepumpe‐

brugere


5
 9
 5
 3


Pensionister


Flere
engageret
i
frivilligt


arbejde


Teknik
‐
elektronik


Miljøchef,
It‐konsulent,


datama*ker,
elektriker,


Social/sundhed


Socialrådgiver,


sygeplejerske,


Andet


Brandmand,


selvstændig
med


økonomichef,


videoproducent,
pilot,


sundhedsplejerske,


lærer,


tøjbu*k,
poli*‐

kommissær


it‐ingeniør,


levnedsmiddel


konsulent


fysioterapeut


1
 5
 2


Pensioneret
ingeniør


Pensioneret
civilingeniør


men
stadig
ak*v
inden


Ingeniør


2
civilingeniører,


elektroingeniør,


Økonomi


1
 Økonomidirektør


Håndværker


Elektriker,


flymekaniker


for
sin
profession


dataingeniør,


procesteknologi


3
 5
 5
 5


Pensioneret
ingeniør
 Ingeniør
 Økonomi


Andet


Civilingeniør,


Kemiingeniør,


Regnskab,


Maskinmester,


maskiningeniør,


maskiningeniør,
it‐

akademiøkonom,


Cand.scient.
i


bygningsingeniør



ingeniør,
2


civilingeniører


civiløkonom,
2


bankuddannede


landskabsforvaltnin

g,
datama*ker,


læge,
journalist,


salgsuddannelse


BeskæXigelse
blandt
deltagerne
fra
hjemmebesøg
i
de
tre
loops
(
i
alt
49)


21



KAPITEL
2
::
EFLEX‐DELTAGERNE


22


Om
at
have
varmepumpe


HVORFOR
FÅR
MAN
VARMEPUMPE


Størstedelen
har
valgt
at
skiXe
den
gamle
opvarmningsform
ud
–


enten
i
forbindelse
med
ombygning/*lbygning
eller
som
et
projekt


i
sig
selv.
Enkelte
har
fået
varmepumpe
i
forbindelse
med
deres


nybyggede
hus,
fordi
det
er
den
anbefalede
standard‐

opvarmningsform
*l
nybyggeri.



En
varmepumpe
opleves
som
det
mest
’rig*ge’
og
fornuXige
valg


af
de
mange
deltagere,
der
ak*vt
har
sat
sig
ind
i,
hvad
det
vil
sige


at
have
en
varmepumpe.


VARMEPUMPENS
TEKNOLOGI
TILTALER


Deltagerne
er
alle
*ltrukket
af
varmepumpens
teknologi.


”


Det
hele
er
jo
en
herlig
tanke,


det
der
med
at
hive
varme
ud
af


jorden.


Henrik,
49
år


Varmepumpebruger



















Men
teknologien
*ltaler
dem
på
forskellig
vis.
Generelt
opleves
en


varmepumpe
som
en
’win‐win’‐situa*on,
fordi
man
på
én
gang


sparer
penge,
får
et
bedre
indeklima
og
gør
noget
godt
for
miljøet.


OVERGANGEN
TIL
VARMEPUMPE


3
af
varmepumpebrugerne
er
flyWet
ind
i
et
nybygget
hus,
hvor
de


har
fået
anbefalet
varmepumpe
som
opvarmningsform.


Disse
er
typisk
mindre
engagerede
i
varmepumpen,
ligesom
de
har


mindre
teknisk
viden
om
den
og
dens
funk*oner.


De
øvrige
varmepumpebrugere,
der
på
eget
ini*a*v
har
valgt
at


anskaffe
sig
en
varmepumpe,
har
en
langt
højere
involveringsgrad


og
kendskab
*l
varmepumpen.


FØR
 EFTER


UdskiXning
af
oliefyr
*l


varmepumpe,
Anker,
69
år


Foto
/
model


Knap
1/3
af
deltagerne
har
haX
varmepumpe
i
flere
år,
heraf
har


en
enkelt
deltager
haX
varmepumpe
i
5
år.



For
lidt
over
1/3
af
deltagerne
er
denne
fyringssæson
(2011‐2012)


deres
anden
med
en
varmepumpe,
mens
den
for
den
sidste
1/3
af


deltagerne
er
den
første,
de
oplever
med
varmepumpe.
Derfor
har


de
kun
et
lille
sammenligningsgrundlag,
fra
”før
og
eXer”


deltagelsen
i
eFlex.



STOR
TILFREDSHED


Generelt
oplever
varmepumpebrugerne,
at
denne


opvarmningsform
er
velfungerende.
Særligt
i
de
nybyggede
huse,


opleves
stor
*lfredshed,
som
hos
Rasmus,
45
år,
der
fortæller,
at


de
har
det
perfekte
indeklima,
fordi
der
hele
*den
er
udluXning,


og
fordi
der
er
gulvvarme:


”


Det
her
er
det
ul6ma6ve.
 Rasmus,
44
år




Nybyggeri
med
varmepumpe


Også
de,
der
har
skiXet
oliefyret
ud
glæder
sig
overvarmepumpen


–
særligt
fremhæves
den
jævne
varmefordeling
som
et
plus.


HVERDAGEN
MED
VARMEPUMPE


Der
er
stor
forskel
på
den
rolle,
varmepumpen
spiller
i
hverdagen


De
fleste
deltagere
på
tværs
af
brugerprofiler
eksperimenterer


ikke
længere
med
temperaturinds*llinger,
natsænkning
osv.


Kun
de
mest
teknisk‐interesserede
fortsæWer
oXe
med
at


eksperimentere
med
forskellige
inds*llinger
og
med
at
op*mere


opvarmningen
af
hjemmet,
fordi
de
har
en
grundlæggende


interesse,
der
driver
dem.


Allerede
inden,
at
eFlex
kommer
ind
i
billedet,
er
der
forskel
på


familiernes
hverdag
med
varmepumpen,
ligesom
der
er
også


forskel
på
indeklimaet
i
de
huse,
deltagerne
bor
i
og
på
deres


indeklima‐
og
opvarmningsvaner.


FLERE
OPVARMNINGSFORMER


Næsten
alle
varmepumpebrugere
kombinerer
varmepumpen
med


andre
varmekilder.
Herunder
ses
en
oversigt
over


kombina*onerne
af
opvarmningsformer
blandt


varmepumpebrugere,
der
blev
besøgt
i
loop
3.
Kun
3
ud
af
18
har


udelukkende
varmepumpe,
mens
halvdelen
bruger
brændeovn:


Loop
3‐deltagernes
opvarmningsformer


9


3


2


2


1


1


Varmepumpe
 Brændeovn


Varmepumpe


Varmepumpe
 Brændeovn


Varmeveksler


Varmepumpe
 Varmeveksler


Varmepumpe
 Biopejs


Varmepumpe
 Masseovn


Loop
3‐deltagernes
varmepumpetyper
og
‐mærker


IVT


EVI


Völund
F12


Danfoss


Væske
*l
vand
 LuX
*l
vand


Radiator
















 Gulvvarme
 Radiator
 Gulvvarme


Weishaupt


IVT


Danfoss


IVT


IVT


Danfoss


Völund
1245


Danfoss


Nilan


Vølund
F1245


Danfoss


Dvi
Queen


Mærkernes
placering
markerer,
om
Loop
3‐deltagerne
har
radiator,


gulvvarme
eller
begge
dele
(mellem
søjlerne).
Ved
gulvvarme
forstås


gulvvarme
i
større
dele
af
huset
–
ikke
kun
på
badeværelset.


Danfoss


Völund


23



KAPITEL
2
::
EFLEX‐DELTAGERNE


24


Om
at
have
elbil


AT
KØRE
I
ELBIL


Alle
elbilsbrugerne
har
også
en
benzinbil
i
familien.
Men
elbilen
er


for
de
fleste
deltagere
den
primære
bil
–
det
vil
sige
den,
de


bruger
i
hverdagen,
mens
deres
benzinbil
primært
bruges
*l
lange


ture,
hvis
elbilen
skal
*l
repara*on,
eller
hvis
den
ved
en
fejl
ikke


er
blevet
opladt.
For
enkelte
er
benzinbilen
desuden
en
vinterbil,


fordi
elbilen
er
for
kold
og
ikke
kan
starte
ved
hård
frost.


ELBILENS
UFORUDSIGELIGHED


At
køre
i
elbil
kræver
en
vis
planlægning,
fordi
man
skal
sørge
for


ikke
at
løbe
tør
for
strøm
undervejs.
Det
betyder
også,
at
ingen
af


deltagerne
tør
’stole’
nok
på
den
*l
ikke
at
have
en
benzinbil
som


en
slags
’plan
B’.
Kun
én
deltager
har
udelukkende
elbil.


STOR
FORSKEL
PÅ
ELBILERNE


Som
med
andre
biler,
er
der
også
stor
forskel
på
elbiler
–


deltagerne
kører
i
alt
lige
fra
en
ellert
*l
en
Tesla.



Oversigt
over
deltagernes
9
elbiler


Berlingo


Tesla


Reva


Ellert


Ellert


MOTIVATIONEN
FOR
AT
HAVE
ELBIL


Renault
Clio


Kewet


WV
Citystromer



Reva


Fælles
for
elbilsbrugerne
handler
det
at
have
en
elbil
om
at
tage


ansvar
og
gøre
noget
ak*vt
for
miljøet
og
samfundsudviklingen.


Det
er
en
måde
at
bruge
og
vise
sit
overskud
som
menneske
på
en


god
måde
–
og
derved
være
et
godt
forgangsbillede
for
andre.
De


oplever
også

generelt
at
få
utrolig
posi*v
feedback
fra
folk
på


gaden,
når
de
kommer
kørende
i
deres
elbil
–
uanset
om
det
er
en


ellert,
en
’almindelig’
bil
eller
Tesla’en.




GWR‐udstyret
3


Hverdagen



med
el
og




KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET


26


Hjem
og
liv
akænger
af
strøm


MEDIERET
EL
::
EL
ER
USYNLIGT
OG
UHÅNDGRIBELIGT


De
fleste
mennesker
har
ikke
stor
interesse
for
el,
hvor
den


kommer
fra,
eller
hvem
der
leverer
den.
El
opleves
som
noget


huset
bruger
eller
som
*ngene
i
ens
hjem
bruger
–
der
er
på
sin


vis
et
’missing
link’
mellem
el
og
mennesker.
Mennesker
bruger


*ng
og
*ng
bruger
strøm
eller
el
og
menneskers
brug
og
forbrug
af


el
er
medieret
af
forskellige
*ng
og
teknologier.


MENNESKER
BRUGER
TING


’Missing
link’
mellem
el
og
mennesker


TING
BRUGER
STRØM


ØKONOMI
ER
DEN
PRIMÆRE
FORBINDELSE
TIL
ELFORBRUG


Mennesker
forstår
*ng
ved
at
se,
føle
eller
røre
dem.
Strøm
er


usynlig
og
bliver
kun
konkret
og
håndgribelig,
når
vi
få
en
regning
i


hånden
eller
hvis
der
er
strømaprydelse.
Den
primære


forbindelse
*l
’el‐verdenen’,
DONG
Energy
og
familiens
elforbrug


er
derfor
økonomisk
i
form
af
en
regning,
der
viser,
hvor
meget


sidste
års
forbrug
koster.



MEN
EL
ER
MERE
END
ØKONOMI
–
EL
ER
LIV


Mennesker
bruger
el
*l
at
skabe
og
understøWe
sig
selv,
deres


hjem
og
familie.
Hjemmet
er
et
levende
hus,
der
udtrykker,
hvem


vi
er
–
og
det
er
akængigt
af
strøm.
El
er
derfor
en
nødvendighed


for
at
være
de
mennesker,
vi
er,
og
den
opfaWes
nærmest
som
en


re ghed.
På
den
ene
side
ser
vi
altså,
at
elforbrug
kun
synliggøres


via
regningen
og
på
den
anden
side
bruges
*l
at
skabe
vores
liv.



FORSKELLIGE
FORMER
FOR
ELFORBRUG


Strøm
bruges
på
mange
måder
*l
at
skabe
liv
–
*l
alt
lige
fra
de


mest
basale
ak*viteter,
der
er
nødvendige
for
at
overleve,
*l
de


overflødige
–
eller
lystbetonede
ak*viteter.
Brug
af
el‐apparater
i


forbindelse
med
husholdningen
*l
fx
madlavning,
opvarmning
og


rengøring
betragtes
i
høj
grad
som
nødvendigheder:


”


Man
kan
jo
være
fuldstændig
lavprak6sk


og
kigge
på
Maslows
behovs‐pyramide


og
se
på
den
nederste,
det
er
jo
varme,


mad,
søvn;
du
skal
have
noget
at
spise
og


det
skal
være
nogle
madvarer,
du
kan


opbevare.
Det
er
jo
køleskab
og


6lberedning
af
mad.
Selvfølgelig
kan
du


jo
godt
ha’
et
Trangia
[stormkøkken],


men
det
er
jo
nemmere
med
strøm.



MeWe,
38
år



Selvom
deltagere
ved,
at
de
kunne
klare
hverdagen
med
mindre


strøm,
opleves
det
som
en
naturlig
og
nødvendig
del
af
vores


moderne
samfund.


Deltagerne
oplever
generelt
det
forbrug,
der
bruges
*l


underholdning
og
fri*d,
som
en
luksus:


”


Når
vi
har
gæster,
så
tænder
jeg
det
hele…


Så
er
jeg
ligeglad
med
prisen.


Vagn,
58
år


Deltagerne
er
generelt
bevidste
om
at
spare
på
strømmen
ved
at


slukke
for
lyset,
der
hvor
man
ikke
er.
Men
når
det
handler
om
at


skabe
livet
i
hjemmet
–
fx
når
der
er
gæster
eller
man
skal
hygge


med
familien
–
er
deltagerne
mindre
påpasselige
med
at
forbruge


strøm,
velvidende
at
det
koster
lidt
ekstra
på
regningen.


Deltagerne
betragter
deWe
forbrug
som
luksus,
men
de
oplever


pengene
som
godt
givet
ud,
fordi
deWe
strømforbrug
giver
mening


og
iden*tet.


NØDVENDIGHED


LUKSUS


FORSKELLE
I
VIDEN
OM
OG
BRUG
AF
EL


Der
er
stor
varia*on
i,
hvor
meget
deltagerne
kender
*l
energi
og


deres
elforbrug.
Til
trods
for,
at
deltagerne
alle
er
engagerede
nok


*l
at
vælge
at
gå
med
i
et
testprojekt
om
energi,
ser
vi,
at
hvor


nogle
nærmest
er
ubevidste
om
den
el,
de
bruger,
har
andre
deres


elforbrug
som
en
hobby.



HUSHOLDNINGSBRUGERNE
HAR
LAV
BEVIDSTHED
OM
ENERGI



For
langt
de
fleste
husholdningsbrugere
er
strøm
noget


uhåndgribeligt
og
ubevidst.
Deres
primære
forbindelse
*l
’el‐

verdenen’
og
familiens
eget
forbrug
er
elregningen,
som
de


arkiverer
uden
at
involvere
sig
i
den.


ELBILISTBRUGERNE
ER
ENGAGEREDE
I
’EL‐VERDENEN’


Når
man
vælger
at
få
en
elbil,
har
man
i
større
eller
mindre
grad


sat
sig
ind
i
’el‐verdenen’
–
såvel
i
det
samfundsmæssige


perspek*v
(Smart
Grids,
energipoli*k
mm.)
Som
i
det
individuelle


perspek*v
(familiens
økonomi,
op*mering
i
hjemmet
mm.)


INTERNE
FORSKELLE
BLANDT
VARMEPUMPEBRUGERNE


Varmepumpebrugerne
fordeler
sig
på
hele
spektret
lige
fra
de,
der


som
husholdningsbrugerne
ikke
interesserer
sig
for
energi
*l
de


meget
entusias*ske,
der
har
el
som
hobby.


27



KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET


28


Udstyrets
vej
ind
i
hjemmene


HVORDAN
DEN
’VILDE’
TEKNOLOGI
BLIVER
’TÆMMET’
AF


FAMILIERNE


Når
eFlex‐deltagerne
modtager
GWR‐pakken,
kender
de
ikke


udstyret
og
de
har
aldrig
haX
sådan
et
udstyr
før
i
deres
hjem.


Derfor
skal
det
integreres
i
den
måde,
de
lever
og
bruger
hjemmet


på.
Med
andre
ord
skal
udstyret
domes@ceres.


DOMESTICERING


Domes@cering
handler
om,
hvordan
mennesker
i
praksis


gør
det
ukendte
*l
noget
familiært
ved,
at
det
’vilde’
bliver



 
 
 
 
 


’tæmmet’
og
gjort
*l
en
del
af
deres
daglige
ru*ner,


værdier
og
omgivelser
–
eller
hvordan
det
i
modsat
fald


bliver
afvist
(Berker
et
al.,
2006.).
Begrebet
at
domes@cere


kommer
fra
at
tæmme
et
dyr
og
gøre
det
*l
en
del
af
sit


hjem
og
sit
hushold
–
omdanne
det
fra
vilddyr
*l
husdyr.


Siden
1980erne
er
der
forsket
meget
i,
hvordan
nye


teknologier
optages
i
menneskers
liv
og
hverdag
i


hjemmene,
blandt
andet
ved
hjælp
af
deWe


domes*ceringsperspek*v.
Berker
et
al.
(2006)
som
vi


finder
inspira*on
i,
definerer
fire
faser
i
domes*cerings‐

processen:
Kommercialisering

Objek@ficering



Inkorporering

oms@lling.


DOMESTICERING


Den
ukendte,
vilde
teknologi


kommer
ind
i
hjemmet


Teknologien
bliver
tæmmet
og


bliver
familiær


DOMESTICERING
AF
GWR‐UDSTYRET


Domes*ceringsprocessen
kan
med
fordel
bruges
*l
at
forstå
det


forløb,
eFlex‐deltagerne
og
deres
familier
gennemgår
fra
de
har


sagt
ja
*l
at
deltage
i
testprojektet,
*l
de
installerer
udstyret
og
gør


det
*l
en
del
af
deres
hverdag
i
hjemmet.
Sam*dig
gør
det
os


opmærksomme
på,
at
hverdagen
med
udstyret
ikke
er
ens
for
alle,


fordi
det
liv,
der
i
forvejen
leves
i
hjemmene
er
forskelligt
fra


hinanden.



Eksempelvis
er
det
at
have
en
varmepumpe
ikke
er
ens
for
alle
–


hvor
det
for
nogen
er
en
hobby,
de
går
op
i
dagligt,
er
det
for


andre
’bare’
en
opvarmningsform,
der
gør,
at
hjemmet
er
rart
at


være
i.
Når
GWR‐udstyret
kobles
på
varmepumpen
får
det
derfor


også
en
helt
forskellig
rolle
i
hjemmene
alt
eXer
hvilken
familie,


det
inkorporeres
i.



DOMESTICERINGENS
FIRE
FASER
–
I
TEORI
OG
PRAKSIS


Faserne
i
eFlex
 Domesiceringens


4
faser


1.
Kommercialisering

 2.
Objekificering

 3.
Inkorporering



Den
indledende
manøvre
i


*legnelsesprocessen
–
den


kommercialiserede
indpakning
og


markedsføring
af
teknologien.




I
eFlex‐sammenhæng
kan
vi
se


processen
frem
*l,
at
udstyret


modtages
som
deWe
første
stadie.


Også
det
introducerende


infomøde
er
en
del
af


kommercialiseringsfasen.


GWR‐UDSTYRET
 GWR‐UDSTYRET
UDE
I
HJEMMENE


En
(trådløs)
teknologi
mellem


iPod,
udstyr
og
internet


Den
konkrete,
fysiske
placering
af


teknologien
i
hjemmet.



Den
konkrete
placering
af
GWR‐

udstyret
i
hjemmet;
hvor
placeres


det,
af
hvem
og
hvilke
overvejelser


gøres
der
undervejs.



Gateway,
noder,
skinner
og
iPod


Her
bliver
teknologien


inkorporeret
i
familien
socialt
set.


DeWe
giver
mulighed
for
nye
roller


og
posi*oner
mellem


familiemedlemmerne.



GWR‐udstyret
inkorporeres


gradvist
i
familiens
praksisser
og


rollefordeling;
hvem
gør
hvad
med


udstyret.


Modellen
skitserer
de
forskellige
faser
i
domes*ceringsprocessen,
både
i
teori
–
og
i
praksis
med
eFlex‐projektet.


4.
Omsilling



Her
bliver
artefaktet
en


selvfølgelighed
hos
familien,
og
er


med
*l
at
definere
dem
over
for


andre.
Teknologien
er


iden*tetsskabende.


GWR‐udstyret
er
blevet
en


selvfølgelig
del
af
hverdagen
og


deltagerne
profilerer
sig
udad*l


med
projektet
og
udstyret.


29



30


FASE
1
::
PROJEKTSTART


INFORMATIONSBREV,
MAILS
OG
INFOMØDE
INVOLVERER


Deltagerne
oplever
den
indledende
fase
(kommercialiserings‐

fasen)
som
imødekommende
og
vedrørende.
De
mo*veres
*l
at


deltage
i
projektet
og
de
får
et
godt
indtryk
af
DONG
Energys
nye


*ltag.
Især
infomødet
værdsæWes
og
denne
nye


kommunika*onsform
mellem
elselskab
og
forbruger
opleves


særligt
posi*v.


INFOMØDET
HAR
GIVET
DELTAGERNE
FORKLARINGER
OG


FORVENTNINGER


Mange
af
brugerne
refererer
direkte
*l
infomødet
hos
DONG
når


de
skal
forklare
sig
med
hensyn
*l
forventninger
om
besparelser,


forståelse
af
regning
etc.
DONGs
økonomiske
argument
er
også
i


fokus.


Mange
har
fået
et
forhåndsindtryk
af,
at
eFlex
kan
hjælpe
dem


med
at
spare
på
forbruget
i
husstanden,
og
at
det
er
en
måde
at


‘lære
at
forstå’
særlige
el‐apparater,
fx
varmepumpen.


FORSKELLIGE
INDGANGE
TIL
PROJEKTET


eFlex‐deltagerne
er
kommet
med
i
projektet
af
forskellige
årsager;


nogle
har
læst
om
projektet
i
DONG
Energys
nyhedsbrev,
nogle
er


blevet
spurgt,
om
de
vil
deltage
i
forbindelse
med
en
anden


henvendelse
og
nogle
er
blevet
kontaktet
af
DONG
Energy,
fordi


de
i
forvejen
var
med
i
Energinet.dk's
projekt
’Styr
din


varmepumpe’.


Det
betyder,
at
der
er
forskel
på,
om
de
har
meldt
sig
af
en


styrende
interesse
for
el,
eller
om
de
er
kommet
med
af
mere
eller


mindre
*lfældige
årsager.


FÆLLES
VERSUS
ENE
BESLUTNING


Der
er
forskel
på,
om
det
været
en
fælles
beslutning
eller
om
det


har
været
en
beslutning
som
ét
familiemedlem,
typisk
manden,


har
taget
på
vegne
af
hele
husstanden.
Det
har
stor
betydning
for,


hvordan
udstyret
integreres
i
hjemmets
eksisterende
roller
og


ru*ner.


”
I
forhold
6l
det
her
eFlex‐projekt
har


kommunika6onen
været
meget
posi6v
–
meget


imødekommende
og
rar.


Rasmus,
44
år


Kommercialisering
 Inkorporering
 Oms*lling



Objek*ficering


Jeg
havde
en
intro‐dag
hos
DONG
og
så
lavede


jeg
en
intro‐6me
for
familien.
Jeg
var
jo
lidt


tosset
–
for
om
morgenen
havde
jeg
sagt,
at
de


skulle
ikke
byPe
rundt
på
de
der
noder.
Og
så


den
yngste,
han
var
begyndt
at
rode
rundt
med


det.
Så
de
fik
lige
en
opsang,
og
så
viste
jeg
dem,


hvad
det
drejede
sig
om.







































Torben,
47
år


”


KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET



FASE
2
::
PLACERING
AF
UDSTYR


Kommercialisering
 Objekificering
 Inkorporering
 Omsilling



EN
OPGAVE
FOR
TEKNIK‐ENTUSIASTER


I
den
næste
fase
objek@ficeres
GWR‐udstyret
–
det
vil
sige,
at


udstyret
placeres
fysisk
i
hjemmet.
Deltagerne
prøver
sig
frem;


nogle
gennemtænker
det
grundigt,
før
de
sæWer
det
op,
mens


andre
eksperimenterer
med
*dsinds*llinger
og
uernstyring.
Selve


opgaven
løses
nemmest
af
de
teknisk
kyndige
og
interesserede.


OPSÆTNINGEN
ER
SVÆR
FOR
MANGE


Mange
har
oplevet,
at
det
har
været
svært
og
besværligt
at
sæWe


eFlex‐udstyret
op
–
for
nogle
har
det
været
årsag
*l
konflikter
om


forbrug
af
*d
på
det.
Nogle
af
de
’ældre’
deltagere
har
fået
hjælp


af
deres
voksne
børn
*l
at
sæWe
udstyret
op
–
og
har
været


akængige
af,
at
de
skulle
komme
på
besøg.



PLACERINGEN
AF
NODERNE
KRÆVER
TID
OG
TÅLMODIGHED


Generelt
oplever
deltagerne,
at
det
kræver
*d
at
få
noderne


placeret
rundt
om
i
hjemmet,
så
de
kan
få
forbindelse
*l


hinanden.


GWR‐UDSTYRET
GEMMES
AF
VEJEN


Æste*kken
er
en
barriere
hos
de
fleste
kvinder
–
og
en
del
mænd.


De
fleste
forsøger
at
gemme
udstyret
af
vejen
–
så
godt
det
nu
kan


lade
sig
gøre,
mens
noderne
stadig
kan
få
forbindelse.


”


Det
er
grimt
og
uprak6sk
–
jeg
kan
ikke
støvsuge


for
det.


Maria,
49
år


SKINNERNE
PLACERES
TYPISK
PÅ
COMPUTER‐
ELLER
TV‐UDSTYR


Skinnerne
placeres
ud
fra
en
prak*sk
overvejelse
om,
hvor
de
tror


de
bruger
meget
strøm.
Fx
ved
TV,
computer
eller
i
køkkenet
–
og


hvad
der
har
kunne
lade
sig
gøre
i
forhold
*l
s*kudtag
og


placering.
Det
er
oXe
familiens
‘fælles’
apparater,
der
er
koblet
på


noder
og
skinner.



31



KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET


32


FASE
3
::
UDSTYRETS
INTEGRATION
I
FAMILIEN


Kommercialisering
 Objekificering
 Inkorporering
 Omsilling



STRØM‐SLUGERNE’
ER
DET
FØRSTE,
DELTAGERNE
LEDER
EFTER


I
starten
er
brugen
af
udstyret
præget
af,
at
man
vil
afsløre
’strøm‐

slugerne’,
dvs.
man
har
fokus
på
enkeltapparaters
forbrug.


Her
hjælper
GWR‐udstyret
*l
at
bekræXe,
aÇræXe
og
opklare


anelser,
myter
og
fornemmelser
om
strømforbrug.



DELTAGERNE
HANDLER
PÅ
DERES
NYE
VIDEN


Når
deltagerne
har
fået
indblik
i
enkeltapparaternes
forbrug,
gør


de
noget
ved
det
–
enten
ved
at
skiXe
apparatet
ud
eller
ved
at


ændre
vaner.
For
eksempel
har
Erik,
68
år,
fået
sin
kone
*l
at
vaske


op
i
lunkent
vand
eXer
at
have
studeret
deres
forbrug.


MANGE
BRUGER
GWR‐UDSTYRET
FLITTIGT
I
HVERDAGEN


Der
er
store
interne
forskelle
deltagerne
på
deres
hverdag
og


praksisser
med
GWR‐udstyret.
De
fleste
bruger
meget
*d
og


energi
på
at
følge
familiens
energiforbrug,
mens
projektet
hos


enkelte
ikke
fylder
meget
i
praksis.


FLERTALLET
BRUGER
NODERNE
RUNDT
OM
I
HJEMMET


De
fleste
har
sat
noderne
op
–
nogle
for
at
kunne
følge
forbruget


og
måle
på
enkeltapparater
og
andre
blot
for
at
få
systemet
og


teknikken
*l
at
spille
sammen.



NOGLE
HAR
KUN
FOKUS
PÅ
DE
STORE
’STRØM‐SLUGERE’


Enkelte
deltagere
har
ikke
sat
noderne
op
i
hjemmet,
fordi
de


mener,
at
det
kun
virkelig
betyder
noget
at
rykke
varmepumpens


eller
elbilens
forbrug.


PORTALEN
BRUGES
AKTIVT
AF
DE
FLESTE
–
PRIMÆRT
PÅ
IPOD’EN


Langt
de
fleste
bruger
jævnligt
portalen
på
deres
iPod,
smart


phone
eller
på
computeren.


Selvom
man
fortsat
gør
noget
ak*vt
ved
eksempelvis
at
vaske
om


naWen,
har
eFlex
altså
ikke
det
samme
involverende
poten*ale


over
*d,
fordi
der
ikke
er
en
fortsat
udvikling.



NÅR
EFLEX
BLIVER
HVERDAG,
FALDER
INTERESSEN


I
begyndelsen
bruger
deltagerne
*d
og
energi
på
at
op*mere
og


rykke
familiens
elforbrug,
men
der
er
grænser
for,
hvor
meget


man
kan
gøre.
Som
Jesper
siger,
kan
man
kun
tage
skridtet
én


gang.


ikke
rig6gt
ændre
på
den
vane
mere
–
så
det


”
Når
vi
først
én
gang
har
fået
den
vane,
så
kan
vi


skridt
kan
man
kun
tage
én
gang
(...)


Nyhedsinteressen
falder.



 


Jesper,
46
år


Jesper
forklarer,
at
de
i
starten
af
forløbet
har
ændret
deres
vaner


omkring
opvask,
tøjvask
og
elbilsopladning
og
han
kan
ikke
se,


hvordan
de
fortsat
kan
gøre
en
ak@v
indsats.
Det
betyder,
at


nyhedsinteressen
og
engagementet
i
eFlex
falder.



Engagementet
i
projektet
er
størst
i
starten


GWR‐UDSTYRET
INKOPORERES
I
FAMILIENS
HVERDAG


Hvis
forløbet
går
som
Jesper
beskriver,
vænner
familien
sig
*l
at


have
udstyret,
bruge
det
og
*l
at
bruge
strøm
på
en
ny
måde
–
fx


ved
at
sæWe
opvaskemaskinen
i
gang
om
naWen
ved
brug
af
en


*mer,
oplade
elbilen
om
naWen
med
GWR‐udstyret
eller
ved
at


lade
DONG
Energy
op*mere
på
familiens
varmepumpe.



ENGAGEMENTET
KAN
FASTHOLDES
MED
MERE
FEEDBACK



Flere
af
deltagerne
påpeger,
at
det
er
ærgerligt,
at
man
ikke
kan
se


konsekvenserne
af
sine
handlinger.
På
PODIO
er
det
blevet


foreslået
af
en
bruger,
at
man
laver
en
form
for
’levende


elregning’.
Den
skal
kunne
give
mulighed
for
at
følge
sit
forbrug


dag
for
dag,
sammenlignet
med,
hvordan
det
ville
have
set
ud,


hvis
man
ikke
havde
handlet
fleksibelt.
Vi
har
hørt
mange
lignende


forslag
blandt
deltagerne.
En
sådan
feedback
på
sine
handlinger,


ville
virke
mo*verende
for
at
være
mere
fleksibel,
og
det
ville


skabe
større
engagement
i
projektet,
fordi
der
ville
vise
en


kon*nuerlig
udvikling
i
projektet
hos
den
enkelte
familie.


33



34


FASE
4
::
UDSTYRET
BLIVER
EN
DEL
AF
ENS
IDENTITET


DELTAGERNE
PROFILERER
SIG
UDADTIL
MED
GWR‐UDSTYRET
OG


EFLEX


Den
sidste
fase
ifølge
vores
domes*ceringsperspek*v
er


oms@llingsfasen,
hvor
udstyret
er
blevet
en
så
naturlig
del
af


deltagernes
hverdag,
at
de
profilerer
sig
udad*l
med
udstyret
–


det
vil
sige,
at
det
har
en
iden*tetsskabende
virkning.
DeWe
ses


blandt
rig*g
mange
af
deltagerne
–
særligt
blandt
de
teknisk


anlagte.



Eksempelvis
Jørgen
og
@l
dels
Ellen
taler
meget
med
deres


omgangskreds
om
projektet.
Jørgen,
der
er
ingeniør,
fortæller,
at


han
sagtens
kunne
have
fået
flere
kolleger
@l
at
deltage
i
projektet,


hvis
det
havde
været
muligt.
Ellen
oplever
ikke
samme
interesse


fra
omgangskredsen
eller
kollegaerne
i
børnehaven,
bortset
fra


når
de
har
gæster
i
hjemmet,
som
de
kan
vise
det
konkrete
udstyr


@l.
Eksempelvis
holdt
de
en
stor
afskedsfest
for
deres
daSer,
der


skal
bo
i
Madagaskar
i
fire
år,
hvor
der
blev
talt
en
del
om
alle


parrets
miljø@ltag
–
inklusive
eFlex,
der
for
dem
meget
handler
om


at
gøre
det
rig@ge.
Som
Ellen
siger:


TEKNISKE
PROBLEMER
KAN
HINDRE,
AT
UDSTYRET
BLIVER


HVERDAG


I
nogle
*lfælde
bliver
udstyret
aldrig
en
naturlig
del
af
hverdagen


(Case
1
nedenfor)
eller
måske
var
det
netop
i
gang
med
at
blive


integreret
for
så
at
ryge
*lbage
*l
objek@ficeringsfasen
(Case
2


nedenfor),
eksempelvis
fordi
noderne
mistede
forbindelse
eller


man
kom
*l
at
sleWe
sine
styringsprofiler.


Case
1
::
Udstyret
bliver
ikke
en
naturlig
del
af
hverdagen


Case
2
::
Inkorporeringen
af
GWR‐udstyret
mislykkes
og
går
et


skridt
ilbage



Det
er
jo
en
del
af
os,
man
afspejler
jo
det,
man


går
op
i.


Ellen,
61
år


”


Kommercialisering
 Inkorporering


Objekificering


Kommercialisering
 Inkorporering
 Omsilling



Objekificering


Kommercialisering
 Inkorporering


Objekificering


”
Altså
i
lang
6d
kunne
jeg
kun
få
én
node
på
og
så


lykkedes
det
med
de
andre,
men
så
eVer
et
par


dage
røg
hele
dynen
igen.
Det
skete
3‐4
gange…


Det
virker
som
om
eFlex
er
kommet
i
gang
et


halvt
år
for
6dligt.


Peter,
63
år


KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET



OPLEVET
KONTROL
OG
TRYGHED
ER
EN
FORUDSÆTNING
FOR


FLEKSIBILITET


Karakteris*sk
for
deltagernes
indsats
er,
at
de
ikke
vil
sæWe
deres


stabilitet
over
styr
eller
gå
på
kompromis
med
komforten
og


eksempelvis
risikere
at
fryse
eller
ikke
at
kunne
starte
elbilen
om


morgenen.
At
have
kontrollen
over
GWR‐udstyret
og
dermed
dets


indvirkning
på
familiens
liv
og
hverdag
er
vig*gt
for
alle


deltagerne.



De
har
alle
oplevet,
at
GWR‐udstyret
har
voldt
problemer
i


opstartsfasen
og
nogle
deltagere
har
også
haX
gennemgående


tekniske
problemer.
DeWe
udfordrer
deres
villighed
*l
at
være


med
i
projektet
og
har
i
få
*lfælde
betydet,
at
deltagerne
har
pillet


noderne
ned
eller
i
værste
fald
er
faldet
fra
projektet.


Alle


Varmepumpe‐


brugere


Elibils‐


brugere


FAKTORER,
DER
SKABER
UTRYGHED


• Muligheden
for,
at
man
selv
kan
fejlinds*lle
udstyret,
så
man
kommer
*l
at


slukke
for
enkeltapparater
eller
hele
huset


• Ustabilitet
i
systemet
(server‐nedbrud
og
manglende
internet
og
forbindelse


mellem
noder)


• Manglende
feedback
om,
hvorvidt
DONG
Energys
op*meringer
på


varmepumpen
sker
og
hvornår


• Manglende
viden
om,
hvorvidt
temperaturføleren
virker


• Manglende
viden
om
elbilens
baWeri*lstand
(generelt)


• Håndtering
af
stærkstrøm
ved
elbilsopladning
(generelt)


• Manglende
feedback
om
opladning
af
elbil
er
i
gang
og
om
den
er
fuldendt.



FEEDBACK
KAN
HJÆLPE
DELTAGERNE
TIL
EN
TRYG
HVERDAG
MED


UDSTYRET


Flere
af
elbilisterne
udtrykker
et
behov
for
en
form
for
feedback


fra
GWR‐udstyret
om
opladningen
af
elbilen
er
i
gang
og
om
den


er
fuldendt.
Nogle
elbilister
indfrier
det
selv
ved
at
tjekke
elbilens


forbrug
af
kW
på
portalen
for
dermed
at
se,
om
den
har
brugt


energi
*l
opladning
eller
ej.
Enkelte
har
sin
’egen’
energimåler,
der


kan
fortælle
opladnings*lstanden.
Denne
løsning
giver
dem
en


viden,
som
de
mangler,
for
at
opnå
en
følelse
af
kontrol
og


tryghed.
Det
ville
opleves
som
en
markant
forbedring
af
GWR‐

udstyret,
hvis
der
var
større
mulighed
for
at
følge
opladningen.


Ligeledes
kunne
man
fores*lle
sig
en
form
for
sms‐
eller


mailservice,
der
informerede
brugeren
om,
at
der
fx
ikke
var


nogen
måling
på
temperaturføleren
eller
at
forbindelsen
mellem


noderne
var
røget.


Det
at
få
et
Home
Automa*on
udstyr
er
et
’vildt’
dyr,
som


familierne
skal
lære
at
leve
sammen
med.
Det
skal
blive
en


fortrolig
ven
–
og
derfor
er
*llid,
kontrol
og
tryghed
vig*gt
i
alle


faserne
af
domes*ceringsprocessen.


35



KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET


36


HVEM
HAR
KONTROLLEN
OVER
VARMEPUMPEN?


DONG
Energys
styring
af
deltagernes
varmepumpe
rejser
et


spørgsmål
om,
hvem
der
styrer
varmepumpen.
Nogle
forventer,
at


DONG
Energy
har
styr
på
op*meringen,
mens
andre
deltagere
selv


søger
at
styre
varmepumpens
op*meringer.


En
del
af
de
mest
teknikkyndige
varmepumpebrugere
(33
%
af


deltagerne
i
loop
3)
har
i
forvejen
inds*llinger
og
systemer
på


varmepumpen
såsom
natsænkning.
For
nogle
supplerer
DONG


Energys
op*meringer
fint
deres
egne
systemer,
mens
de
i
andre


*lfælde
er
kollideret.
Det
betyder,
at
der
skabes
en
forhandling


om,
hvem
der
har
kontrollen
over
varmepumpen
og
dens


op*meringer.


Et
eksempel
herpå
er
Erik,
der
selv
@dsinds@ller
sin
varmepumpe


uden
om
DONG
Energy
og
de
dyre
@dspunkter.
Erik
’snyder’


varmepumpen
og
i
@merne
op
@l
de
dyre
@dspunkter
sæSer
han


pumpen
@l
at
varme
huset
op
@l
27
grader.


”
 DONG
styrer,
jeg
overstyrer.



Så
kan
man
ikke
undgå
at
spare.


Erik,
68
år


TRE
FORMER
FOR
KONTROL
BLANDT
VARMEPUMPEBRUGERNE


1


2


3


DONG
Energy
op*merer
varmepumpen



(Ses
blandt
12
deltagere
af
18
i
loop
3)



Egen
inds*lling
af
varmepumpen,
så
den
supplerer
DONG
Energys


op*mering
(Ses
blandt
2
deltagere
af
18
i
loop
3)


Egen
inds*lling
af
varmepumpen,
så
den
overstyrer
DONG
Energys


op*mering
(Ses
blandt
4
deltagere
af
18
i
loop
3)



FLERTALLET
OVERLADER
STYRINGEN
TIL
DONG
ENERGY


Langt
de
fleste
overlader
trygt
styringen
af
varmepumpen
*l


DONG
Energy
og
har
en
posi*v
oplevelse
af
at
give
ansvaret
fra


sig.
Det
betyder,
at
deltagerne
skal
bruge
mindre
*d
og
energi
på


at
rykke
deres
forbrug
i
hverdagen
–
det
sker
helt
automa*sk.


Det
betyder
også,
at
flertallet
forventer
at
blive
kontaktet
af
DONG


Energy,
hvis
der
er
noget,
der
ikke
fungerer
korrekt
eller
hvis
de


kan
gøre
mere
for
at
op*mere:


”


Jeg
forventer,
at
det
ligesom
er
dem


[DONG
Energy],
der
føder
mig
med


informa6on
om,
hvordan
jeg
kan


op6mere…
at
det
ligesom
er
dem,










der
har
førerbolden.


Nikolaj,
42
år



+
 HOVEDFORDELENE
VED
UDSTYRET,
SOM
DELTAGERNE
SER
DET


UDSTYRET
SYNLIGGØR
ELFORBRUGET
OG
SKABER
NY


BEVIDSTHED
OM
EL


• Familiens
elforbrug
bliver
mere
håndgribeligt,
når
det
visualiseres
på


portalen


• Det
enkelte
el‐apparats
forbrug
konkre*seres,
fordi
det
let
kan


sammenlignes
med
andre
apparaters
forbrug


• Elpriser
og
prognoser
bliver
*lgængelige


• Udstyret
skaber
en
bevidsthed
og
et
vidensgrundlag,
som
der
kan
handles


ud
fra




FJERNSTYRING
GØR
ELFORBUGET
MERE
SJOVT
OG


TILGÆNGELIGT
FOR
HELE
FAMILIEN


• Den
nemmere
og
sjovere
kontrol
og
styring
af
elforbruget
gør
det
*l


en
leg
eller
en
sport
at
spare
og
rykke
på
elforbruget
–
både
for
store


og
små


• Fjernstyring
gør
det
leWere
at
slukke
apparater
og
dermed
op*mere


strømforbrug


• Styringsprofiler
gør
det
muligt,
at
apparater
tændes
og
slukkes
helt


automa*sk



• DONG
Energy
kan
op*mere
varmepumpens
forbrug
for
én


• Elbilen
lader
selv
op
om
naWen


NEM
ADGANG
MED
IPOD
ELLER
SMART
PHONE


• Muligheden
for
at
følge
og
styre
sit
forbrug
på
iPod’en
eller
med
en


app
på
sin
smartphone
virker
le lgængelig
og
fristende


• At
kunne
gå
på
portalen
på
det
medie,
man
i
forvejen
bruger
i
sin


fri*d
er
en
fordel


• Hvis
app’en
kunne
udvides,
så
den
havde
samme
funk*onalitet
som


på
webportalen,
ville
det
være
et
endnu
større
hit


÷


HOVED‐ULEMPERNE
VED
UDSTYRET,
SOM
DELTAGERNE
SER
DET


OPSTARTSPROBLEMER
MED
UDSTYRET



• Tekniske
problemer
som
manglende
forbindelse
mellem
noder,


servernedbrud
udfordrer
tålmodigheden,
villigheden
og
dermed


fleksibiliteten


MANGLENDE
FUNKTIONALITET



• Med
målet
om
at
opnå
større
viden
om
elforbruget
ønsker
brugerne


flere
apparater
på,
særligt
*l
de
apparater,
der
bruger
meget
el



• Det
er
besværligt
at
opsæWe


• Det
kan
være
svært
at
opnå
og
opretholde
forbindelse
mellem
noder


• Man
kan
ikke
se
prisprognoser
på
iPod
og
smart
phone


BEGRÆNSET
FEEDBACK


• Manglende
feedback
om,
hvorvidt
DONG
Energys
op*mering
af


varmepumpen
virker



• Manglende
viden
om,
hvorvidt
og
hvornår
elbilen
oplades


37



KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET


38


Energifleksibilitet
i
praksis
::
At


rykke
sit
forbrug
*l
om
naWen


AUTOMATISERET
FLEKSIBILITET
MED
GWR‐UDSTYRET


De
fleste
deltagere
benyWer
muligheden
for
at
rykke
dele
af


familiens
forbrug
automa*sk
–
enten
i
form
af
op*mering
af


varmepumpen,
opladning
af
elbilen
om
naWen
eller
ved
at
lave


styringsprofiler,
der
fx
slukker
for
unødigt
standby
forbrug.


FLEKSIBELT
FORBRUG


Vaske
tøj
om
naWen


Vaske
op
om
naoen


Oplade
elbilen
om
naoen


Slukke
for
standby


Apryde


varmepumpen


Slukke
for
apparater,
der
sluger
strøm
uden
at
yde


NY
VIDEN
MED
UDSTYRET
KAN
HAVE
BETYDNING
FOR


FLEKSIBILITET


Udstyret
bruges
også
*l
at
følge
pris‐
og
vindprognose,
så
man
kan


forbruge
el
på
de
bedste
*dspunkter.
Størstedelen
af
deltagerne


benyWer
sig
fx
af
udskudt
*dspunkt
for
opvask
ved
hjælp
af
en


almindelig
*mer
på
opvaskemaskinen
eller
ved
at
starte
den


manuelt.



DER
ER
TO
MÅDER
AT
VÆRE
FLEKSIBEL
PÅ


Vi
ser
to
måder,
hvorpå
deltagerne
rykker
deres
forbrug;
den
ene


er
ved
automa*k,
hvor
man
eksempelvis
laver
en
styringsprofil
én


gang,
hvoreXer
udstyret
og/eller
DONG
Energy
står
for
at
udføre


den
fleksible
handling.
DeWe
kunne
være
på
op*mering
af


varmepumpen,
opladning
af
elbil,
slukke
for
standby
på
apparater


osv.


Den
anden
måde
er
ved,
at
man
selv
gør
noget
–
eksempelvis


gennemser
prisprognoser
og
venter
med
at
tænde
for


opvaskemaskinen
eller
først
oplader
sin
bærbare
computer
sent


om
aXenen.


Der
er
to
måder
at
være
fleksibel
på


Ved
udstyrets
automaik


Ved
at
udstyret
gør
noget
for
én


(fx
op*mering
af


varmepumpen)


Ved
deltagerens
interakion


Ved
selv
at
gøre
noget
(fx
sæWe


opvask
ifølge
den
viden,
man


har
indhentet)



FORBRUGET
RYKKES
ISÆR,
HVOR
DET
IKKE
GØR
ONDT


Deltagerne
er
meget
mo*verede
for
at
være
fleksible,
så
længe


det
ikke
bliver
for
krævende
eller
besværligt.
Det
er
især


kvinderne,
der
protesterer
imod
for
store
vaneændringer,
hvis
de


gør
hverdagen
mere
presset.
Bekvemmeligheden
kommer
for


langt
de
fleste
før
fleksibilitet.
Eksempelvis
siger
Bente,
37
år,
om


sin
ret
*l
at
støvsuge,
når
der
er
*d
og
behov,
således:


”
 Ellers
bliver
det
for
besværligt
at


leve.



Bente,
37
år


STØRST
VILLIGHED,
NÅR
DET
KAN
GØRES
SMART


De
er
alle
ganske
mo*verede
*l
at
ændre
elforbrugsvaner,
hvis
det


handler
om
at
gøre
noget
smartere
med
teknologiske


hjælpemidler.



Til
gengæld
er
der
stor
forskel
på,
hvor
villige
de
er
*l
at
ændre
på


deres
vaner
og
gå
på
kompromis
med
deres
bekvemmelighed
i


hverdagen.
De
har
derfor
ingen
forbehold
over
for
at
oplade


elbilen
om
naWen
ved
hjælp
af
GWR‐udstyret,
mens
det
at
vaske


op
om
naWen
kan
forstyrre
naWesøvnen
og
give
mere
*dspres
om


morgenen,
når
maskinen
skal
tømmes.


ØNSKE
OM
MAKSIMAL
UDNYTTELSE
AF
POTENTIALE
BLANDT


VARMEPUMPEBRUGERNE


Flere
varmepumpebrugere
ønsker
større
aprydelighed,
oXe
fordi


de
har
en
buffertank
og
benyWer
sig
af
alterna*ve
varmekilder
end


varmepumpen.
Når
nu
de
er
gået
med
i
projektet,
vil
de
også


gerne
køre
linen
ud.


Eksempelvis
har
Lars,
54
år,
og
hans
kone
bygget
deres
hus
på
en


måde,
så
de
kan
holde
på
varmen
længe
–
og
de
bruger


masseovnen
som
fast
supplement.
De
vil
gerne
ændre
det,
som
de


mener,
er
muligt
at
ændre
på
nuværende
@dspunkt:
”vask,
varme


og
kulde”,
som
Lars
siger.
Han
har
sat
sit
eget
system
op
og
kan


aflæse,
hvornår
DONG
Energy
op@merer.
Det
kun
sket
to
gange,
at


der
har
været
to
daglige
op@meringer,
hvilket
ærgrer
ham
meget.


Han
ønsker
større
radikalitet
og
benySer
derfor
også
sit
eget


system
sammen
med
DONG
Energys
maksimale
a]rydelse
og



minimumstemperatur
på
16
grader.


Eksempel
på
egen
aflæsning
og
styring,
Lars,
54
år


39



KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET


40


GWR‐udstyrets
indtræden
og


påvirkning
i
familiens
hverdag


UDSTYRET
SYNLIGGØR
ELFORBRUGET



Mennesker
bor
i
huse;
her
har
de
eller
reWere
husstanden
et


samlet
elforbrug.
Før
eFlex
blev
forbruget
oplevet
som
aÇoblet
fra


mennesker.
Strøm
er
usynlig
og
uhåndgribelig.
I
eFlex
kan
GWR‐

udstyret
vise
forbindelsen
mellem
de
ak*viteter,
mennesker


foretager
og
den
elregning,
de
modtager.
Udstyret
er
et
slags

link,


der
forbinder
menneske
med
elforbrug.


GWR‐udstyret
skaber
forbindelse
mellem
ens
ak*viteter
og
elforbrug


VARMEPUMPEN
ER
MINDRE
SYNLIG
OG
HÅNDGRIBELIG
END


ELBILEN


Varmepumpen
er
typisk
placeret
i
husets
kælder
eller
bryggers
og


i
princippet
kører
den
af
sig
selv
uden,
at
man
behøver
at
have


noget
med
den
at
gøre.
Det
betyder,
at
det
for
næsten
alle,
med
få


undtagelser,
er
ret
uhåndgribeligt
at
forstå
og
holde
øje
med,


hvordan
GWR‐udstyret
virker
på
varmepumpen.
På
det
område


adskiller
varmepumpen
sig
væsentligt
fra
elbilen,
som
deltagerne


bruger
dagligt
og
desuden
let
kan
se,
om
GWR‐udstyret
har
virket


og
opladt
bilen.



Gemt
af
vejen


Uhåndgribelig


VARMEPUMPE
 ELBIL


Kører
af
sig
selv


Svær
at
betjene


Daglig
brug


Let
at
betjene


Synlig


Kræver
manuel
ilslutning


NYE,
ÆNDREDE
OG
UÆNDREDE
PRAKSISSER
MED
UDSTYRET


Både
blandt
varmepumpe‐,
husholdning
og
elbilsbrugere
ser
vi,
at


nogle
praksisser
fortsæWer
uændret,
nogle
ændres
og
helt
nye


praksisser
kommer
*l.
Nedenfor
ser
vi
3
eksempler
på,
hvordan


opladningen
af
elbilen
sker
i
praksis
med
GWR‐udstyret
koblet
på.


Modellerne
viser,
hvad
der
karakteriserer
de
forskellige
praksisser


og
hvad
det
betyder
for
deltagerne
i
deres
liv
og
hverdag.


Håndgribelig



EKSEMPEL
::
NYE,
ÆNDREDE
OG
UÆNDREDE
PRAKSISSER
MED
GWR‐UDSTYRET
KOBLET
PÅ
ELBILSOPLADNING


At
sæoe
sikket
i
::
En


uændret
praksis
præget
af


ruine
og
vane


At
programmere


opladningen
::
En
ny
praksis,


der
er
kompliceret
og
sjov


At
kontrollere
opladning
::


En
ændret
praksis,
der
er


besværlig
og
burde
være


unødvendigt


KARAKTERISTIKA
 PSYKOSOCIALE
KONSEKVENSER
 VÆRDIER


Ubevidst
vane,
ru*ne


Nemt,
enkelt


Vig*gt


Besværligt


Ru*ne


Sjovt,
nemt


Ny
ru*ne


Besværligt



Burde
være
unødvendigt


Kræver
ikke
energi,



*ngene
glider



Skal
huske
på
det,
holder
hjernen








i
gang


Vil
gerne
slippe
for
det,
komplicerer


hverdagen


Jeg
gør
noget
ak*vt
for
at
flyWe
mit


elforbrug


Bruger
mere
*d
i
hverdagen


Jeg
spilder
min
*d


Velvære,
overskud



Overskud



Jeg
er
ak*v


Mindre
overskud


God
samvi ghed


Jeg
gør
noget
for
miljøet


Mindre
overskud
*l



andre
*ng



Tidspres


Stress


41



42


EFLEX
TRÆDER
IND
I
FAMILIENS
’KULTUR’
OG
VANER


Alle
familier
har
en
særlig
rollefordeling,
faste
ru*ner
og
måder
at


gøre
*ng
på,
at
tale
sammen
og
at
være
sammen
i
hjemmet.


Udstyret
skal
nu
blive
en
del
af
deWe
liv,
der
leves
i
hjemmet,
og


det
kan
i
nogle
*lfælde
skabe
uenigheder,
diskussioner
og


forhandlinger
mellem
familiemedlemmerne.



EFLEX
ER
OFTEST
ET
SOLO‐PROJEKT,
MEN
DET
VEDRØRER
HELE


FAMILIEN


Den
person,
der
opsæWer
udstyret
tager
oXe
ejerskabet
over


iPod’en.
De
fleste
steder
er
det
manden
i
familien,
der
sæWer


udstyret
op
og
som
bestemmer,
hvor
og
hvordan
det
skal
sidde.


OXe
er
det
også
manden,
der
har
besluWet
at
*lmelde
sig


projektet.
Hvis
det
er
mandens
projekt,
kan
eFlex
også
medføre


konflikter
om
de
praksisser,
der
hører
*l
partnerens
domæne.


Eksempelvis
kan
kvinden
ikke
al*d
forlige
sig
med
at
gå
på


kompromis
med
bekvemmeligheden
ved
at
vaske
tøj
eller
opvask


om
dagen.



INVOLVERING
OG
DELING
AF
FORMÅLET
MED
PROJEKTET
ER
EN


AFGØRENDE


Vi
ser,
at
den
primære
test‐deltager
i
nogle
*lfælde
ikke
formår
at


’overbevise’
resten
af
familien
om,
hvorfor
det
er
vig*gt
og


nødvendigt
at
have
udstyret
i
hjemmet
og
ændre
på
familiens


vaner.



I
de
situa*oner,
hvor
parret
er
blevet
enige
om
at
gå
med
i


projektet,
ser
vi
oXere,
at
eFlex
i
praksis
bliver
et
par‐projekt,
hvor


begge
engagerer
sig
i
projektet,
og
at
der
derfor
er
færre


uenigheder
om
udstyrets
bere gelse
i
hjemmet.



NÅR
EFLEX
ER
ET
PAR‐PROJEKT,
FORDELES
ROLLERNE


Hvordan
det
i
praksis
fungerer,
når
eFlex
er
et
par‐projekt,
ser
vi


eksempelvis
beskrevet
i
feltnoterne
fra
hjemmebesøget
hos


Rasmus,
44
år
og
Jacob,
32
år;



Det
er
Rasmus,
der
har
læst
om
eFlex
i
nyhedsbrevet
fra
DONG


Energy
og
ham,
der
er
@lmeldt
som
primær
testdeltager,
dog
e>er


at
han
er
blevet
enig
med
Jacob
om
at
gå
med
i
projektet.



De
var
sammen
af
sted
@l
infomødet
hos
DONG
Energy
og
@l


"Frem@dsa>en”
på
Avedøreværket,
men
ellers
har
de
en
klart


opdelt
rollefordeling
i
projektet.
Det
virker
som
om,
at
det
er


Rasmus,
der
på
det
holdningsmæssige
grundlag
er
mest
engageret


og
han
er
også
mest
på
banen
under
hjemmebesøget.
Til
gengæld


er
det
Jacob,
der
har
installeret
GWR‐udstyret,
har
været
på
PODIO


og
kender
portalen
bedst
osv.
Det
er
Rasmus,
der


printer
regningerne
på
sit
arbejde
og
Jacob,
der
ser
deres


forbrugsmønster
i
gennem
og
ser,
hvor
meget
strøm
de
har
brugt


@l
de
forskellige
neSariffer.



Eksemplet
viser
os,
at
et
projekt
som
eFlex
indeholder
mange


aspekter
og
involverer
forskellige
gøremål
i
hverdagen.
Det


understøWer
vores
viden
om,
at
forskellige
mennesker
mo*veres


forskelligt
og
i
praksis
gør
forskellige
*ng
i
projektet.


KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET



43



KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET


44


EFLEX
ER
ET
VOKSENPROJEKT,
RETTET
MOD
VOKSENPRAKSISSER


Børnene
er
typisk
slet
ikke
involverede
i
projektet.


En
del
af
forklaringen
er,
at
de
praksisser,
projektet
lægger
op
*l,


at
man
kan
ændre
på,
oXest
er
voksenpraksisser,
såsom


opvarmning,
opladning
af
elbil,
opvask
og
tøjvask,
snarere
end


underholdning
og
brug
af
computere,
hvor
børnene
er
mere


involverede.


Der*l
kommer,
at
projektet
i
sig
selv
har
en
så
kompleks
karakter,


at
det
er
svært
at
formidle
*l
børn.
De
eneste
*lfælde,
hvor


børnene
er
involverede,
er
ved
voksne
udeboende
børn.


EL
OG
ENERGI
ER
ET
ABSTRAKT
TEMA
–
ISÆR
FOR
BØRN


Det
kan
være
svært
for
børn
at
få
en
forståelse
af,
hvad
elektricitet


er
og
hvordan
energi
opstår.
Vi
ser,
at
børn
lærer
om
energi
i


skolen
og
det
kan
være
svært
at
koble
denne
teore*ske
viden
*l


den
virkelighed,
hvor
de
selv
har
med
el
at
gøre
–
nemlig


energiforbruget
i
deres
hjem.


”
 Jeg
har
lært
i
fysik6merne,
at
det
måles
i
waP,


joule
og
ohm.



 
 



Andreas,
9
år


Frederiks
søn




 
 
 



BØRNEPRAKSISSER


POTENTIALE
I
AT
INVOLEVERE
BØRNENE
I
ENERGI‐FORBRUGET


Vi
ser,
at
kun
1/3
involverer
deres
børn
i
familiens
energiforbrug


og
i
projekt
eFlex.
Sam*dig
ser
vi,
at
mange
forældre
synes,
at
det


er
vig*gt
og
rig*gt
at
inddrage
børnene
–
og
jo
mindre
de
er,
jo


bedre,
oplever
de,
for
så
tager
de
ny
viden
og
praksis
hur*gere
*l


sig.
Allerede
nu
ser
vi,
at
portalens
styrings‐muligheder
(trådløs


tænd‐sluk)
er
en
succes
blandt
børnene.



”


VOKSENPRAKSISSER


At
skabe
samhørighed
med
deres
smart
phones


er
en
helt
oplagt
pædagogisk
funk6on.


Nikolaj,
42
år


Flere
deltagere
har
vist
deres
børn,
hvordan
man
bruger
portalen


–
og
en
enkelt
har
planer
om
at
give
sine
to
børn
et
’kørekort’,
så


de
kan
styre
el‐apparaterne
på
deres
værelse
med
hver
deres


iPod.
Sådanne
muligheder
kan
DONG
Energy
tænke
videre
i
ved
en


frem*dig
konceptudvikling.



Verden
kommer
ind
i
hjemmet


med
eFlex


GWR‐UDSTYRET
OG
EFLEX
SOM
MEDIATOR


Vi
ser,
at
projekt
eFlex
og
GWR‐udstyret
fungerer
som
en


mediator,
der
nedbryder
grænsen
mellem
verden
udenfor
og


indenfor
hjemmets
grænser.
Gennem
udstyret
kommer
’den
store


verden’
ind
i
deltagernes
hjem,
liv
og
hverdag
og
bliver


konkre*seret
og
mere
håndgribelig.


EFLEX
OG
GWR‐UDSTYRET
NEDBRYDER
GRÆNSER


DONG
ENERGY


OMVERDENEN


HJEM


KUNDE
 INDIVID


DET
PRIVATE


DET
OFFENTLIGE


SAMFUND


NYE
FORBINDELSER
OG
HANDLEMULIGHEDER
MED
GWR‐

UDSTYRET


Udstyret
skaber
altså
ikke
kun
større
bevidsthed
om
el,
men
også


en
ny
forbindelse
mellem
deltagerne
og
’el‐verdenen’
(herunder


DONG
Energy),
som
gør
det
muligt
for
deltagerne
at
gøre
noget


ak*vt
på
et
større
niveau:


• Miljøet/klimaet


• Den
teknologiske
udvikling


• Samfundsudviklingen


At
være
med
i
eFlex
ændrer
deltagernes
bevidsthed
om
el
og


skaber
en
ny
forbindelse
*l
’el‐verdenen’
:


De
får
ny
viden
(*l
infomøde,
på
PODIO
og
ved
at
have
udstyret
hjemme)


og
en
ny
forståelse
for
hele
’el‐verdenen’
ved
at
deltage
i
projektet.


De,
der
i
forvejen
var
interesseret
i
’el‐verdenen’
får
konkre*seret
deres


abstrakte
viden
om
Smart
Grids
og
samfundsudviklingen
med
deres


deltagelse
og
særligt
med
deres
brug
af
GWR‐udstyret.


Deltagernes
rela*on
*l
DONG
Energy
ændrer
sig
fra,
at
de
var


’almindelige’
el‐kunder
*l,
at
de
er
en
form
for
samarbejdspartnere,
hvor


der
er
tovejskommunika*on.


Med
en
ny
forbindelse
*l
omverdenen
og
’el‐verdenen’
får
deltagerne


med
projekt
eFlex
nye
handlemuligheder.


45



KAPITEL
3
::
HVERDAGEN
MED
EL
OG
GWR‐UDSTYRET


46


Delkonklusioner


MENNESKER
ER
UBEREGNELIGE
–
LIGESÅ
ER
FLEKSIBILITET


Huse
er
faste,
fysiske
og
kvan*ficérbare
størrelser,
som
er
*l
at


’regne
med’
(m2‐størrelse,
kWh‐forbrug,
varmepumpe
eller
ej


etc.).
Mennesker
er
derimod
ikke
forudsigelige
og
i
praksis
gør
vi


*ng
på
mærkelige
måder.
Det
betyder,
at
vi
ikke
kan
regne
med,


hvordan
kunderne
opfører
sig
og
derfor
ikke
udregne
et
teknisk


fleksibilitetspoten*ale
.



DER
ER
FORSKEL
PÅ
DELTAGERNES
MÅDE
AT
BRUGE
OG
DELTAGE


I
PROJEKTET


GWR‐udstyret
og
projekt
eFlex
peger
på,
at
der
er
forskel
på,


hvordan
forskellige
familier
og
mennesker
indgår
i
et
sådan
projekt


og
bruger
udstyret
i
praksis.


EFLEX
ER
ET
VOKSEN‐/SOLOPROJEKT


Der
er
en
uudnyWet
mulighed
for
at
ak*vere
og
engagere
hele


familien
ved
DONG
Energys
kommunika*on
og
koncept
i
højere


grad
henvender
sig
*l
hele
familien.


ENGAGEMENTET
DALER
OVER
TID


Når
deltagerne
har
taget
GWR‐udstyret
og
de
nye
vaner
og
roller


*l
sig,
bliver
det
hverdag
og
projektet
mister
sin
nyhedsværdi.


FEEDBACK
ØGER
FØLELSEN
AF
KONTROL
OG
TRYGHED



Løbende
feedback
fra
DONG
Energy
gør
integra*onen
af
udstyret
i


hjemmet
*l
en
leWere
og
rarere
proces
og
det
skaber
villighed
og


parathed
*l
fleksibilitet.
Derfor
er
det
vig*gt
at
*lbyde
dem
den


nødvendige
assistance
*l,
at
de
kan
få
udstyret
*l
at
fungere


korrekt.



GWR‐UDSTYRET
SOM
EN
MEDIATOR
MELLEM
MENNESKE
OG


ELFORBRUG
OG
MELLEM
MENNESKE
OG
’EL‐VERDENEN’.


De
synlige
og
konkrete
billeder
og
målinger
forbinder
de
*ng,
man


gør,
med
den
regning,
man
får.
Før
var
det
sådan,
at
el
var
usynligt


og
uhåndgribeligt,
fordi
mennesker
brugte
*ng
og
*ng
brugte


strøm,
som
man
betalte
for
på
sin
regning.
Med
GWR‐udstyret
er


det
sådan,
at
menneskers
forbrug
bliver
direkte
forbundet
med


den
regning,
der
kommer
ind
ad
døren,
ligesom
at
udstyret
også


skaber
en
ny
forbindelse
*l
’den
store
verden’
og
*l
den
abstrakte


’el‐verden’,
som
bliver
konkret
og
mulig
at
handle
på
med


udstyret.



Brugerprofiler
4



KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


48


Om
brugerprofilerne


BRUGERPROFILERNES
FORMÅL
OG
ANVENDELSE


Brugerprofilerne
skal
give
de
mange
forskellige
typer
af
deltagere
i


eFlex‐projektet
en
stemme
for
derigennem
at
bidrage
*l
DONG


Energys
frem*dige
arbejde
med
fleksible
energiløsninger
samt


konceptudvikling
og
kommunika*on
med
kunderne
mere


generelt.
Brugerprofilerne
repræsenterer
de
i
alt
119
primære


test‐deltagere
i
projekt
eFlex
og
er
ikke
repræsenta*ve
for
DONG


Energys
samlede
kundebase.



ANALYSEPROCES


På
baggrund
af
en
kvalita*v
analyse
af
de
i
alt
49
hjemmebesøg,


har
vi
skabt
5
brugerprofiler,
som
eXerfølgende
er
blevet


nuanceret
og
afprøvet
på
forskellig
vis.
Profilerne
blev
inddraget
i


en
brugerworkshop
med
8
eFlex‐deltagere,
hvor
de,
udover
at


placere
sig
selv,
også
kunne
komme
med
input
*l
udformningen
af


profilerne.
EXerfølgende
blev
de
præsenteret
på
en
analyse‐

workshop
med
Team
eFlex
fra
DONG
Energy,
og
endeligt
er
de


blevet
udsendt
*l
samtlige
eFlex‐deltagere,
så
de
kunne
placere


sig
i
den
profil,
der
passer
bedst
på
dem.
De
49
deltagere
fra


hjemmebesøgene
er
blevet
placeret
af
antropologerne.com
og
de


er
suppleret
med
40
deltageres
egne
placeringer,
således
at
der
i


alt
er
89
deltagere
placeret
på
profilerne.



BAGGRUNDEN
FOR
GRUPPERINGEN


Deltagerne
er
blevet
opdelt
ud
fra
deres
livsværdier,
faglige


baggrund,
viden
om
og
forhold
*l
’el‐verdenen’,
deres


mo*va*oner
for
at
være
med
i
eFlex
og
deres
brug
af
GWR‐

udstyret
i
hjemmet.



Betegnelsen
’brugerprofiler’
understreger,
at
det
er
deres
profil


som
eFlex‐deltagere
og
brugere
af
GWR‐udstyret,
der
har
skabt


denne
opdeling,
men
deres
livss*l
og
holdninger
gælder
på
et


mere
generelt
plan
og
vil
derfor
være
de
samme
også
uden
eFlex.


Viden
om
el
og
energi


Livss@l


Ruiner


Brug
af
GWR‐udstyret


Forhold
*l
teknik


Adfærd


Interesse


Faglig
baggrund


Mo6va6oner


Deltagelse
i
eFlex


Tankegang



DE
5
BRUGERPROFILER
HAR
BÅDE
LIGHEDER
OG
FORSKELLIGHEDER


De
bekvemmelige


De
deltagende


’


De
nysgerrige


De
tekniske


De
økonomiske


TENDENSER
OG
TRÆK
FREM
FOR
EKSKLUDERENDE
KASSER


De
5
profiler
fremhæver
nogle
særlige
karakteris*ka
ved


deltagerne,
men
fordi
mennesker
er
komplekse,
vil
de
færreste


deltagere
udelukkende
have
træk
hørende
*l
én
profil.
Som
vist
i


modellen
*l
højre,
bør
profilerne
derfor
anses
som
særegne
og


forskellige,
men
med
visse
ligheder
og
fællesstræk.


PROFILER
AF
ENKELTPERSONER
–
IKKE
FAMILIER


Profilerne
fortæller
os
især
om
den
primære
test‐deltager
og


mindre
om
resten
af
familien.
Det
har
været
nødvendigt
at
lave


denne
afgrænsning,
fordi
der
oXe
er
stor
forskel
på
deltageren
og


partnerens
værdier,
adfærd
og
ønsker
og
viden.


49



50


KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


De
tekniske

 De
økonomiske

 De
nysgerrige



Projektmenneske,
der
er


grundig
og
undersøger


*ngene
*l
bunds.
Interesse
i


mekanik
og/eller
nye


teknologier,
er
oXe


frontløber
og
prøver
gerne


nye
*ng
af.


Kri*sk
s*llingtagen
*l


samfundets
udvikling,


miljøorienteret.


Engageret
i
’el‐verdenen’
–


fagligt
og
privat
og
er
gået


med
i
eFlex,
fordi
de
mener,


at
de
har
en
stor
viden
at


bidrage
med
*l
den


teknologiske
udvikling



I
eFlex
har
de
fokus
på
den


nye
teknologi
og
bruger


meget
*d
og
energi
på
at


følge
og
styre
deres


energiforbrug
med
GWR‐

udstyret


Ingeniør
eller
anden
teknisk


baggrund,
mange
er


beskæXiget
indenfor
industri


Elbils‐
eller


varmepumpebruger


Kun
mænd


Systemtænker
og


kontrolfreak.
Går
op
i
at


op*mere
og
undgå
spild
af


penge,
*d
og
ressourcer.


Er
fornuXig
og
ra*onel


omkring
økonomi.


Drevet
af
at
op*mere
og


undgå
spild
og
er
typisk
gået


med
i
eFlex,
fordi
de
har
fået


en
(ny)
varmepumpe
med
et


stort
elforbrug,
de
gerne
vil


have
mere
styr
på.


Bruger
typisk
meget
*d
med


noderne
i
starten
*l
at
få
styr


på
enkeltapparaters
forbrug


(særligt
varmepumpen)
og


op*mere
familiens
vaner
–
fx


rykke
vask
og
opvask.


Økonomisk
uddannet
–
oXe


erhvervsuddannelse,


beskæXiget
indenfor


informa*on
og


kommunika*on.


Alle
kundegrupper


OXest
mænd


Nysgerrig
og
undersøgende


livsinds*lling,
der
gerne
vil


lære
nye
*ng


Interesserer
sig
for


samfundsudviklingen


De
synes,
det
er
sjovt
at
se,


hvad
de
kan
spare
og
for
De


nysgerrige
handler
eFlex
især


om
suge
*l
sig
af
viden
og
få


en
forståelse
for
den
el,
de


bruger.


I
hverdagen
handler
eFlex


især
om
sporten
i
at
måle
på


enkeltapparater
og
se
hvor


meget,
de
kan
rykke


Mange
har


erhvervsuddannelse
og


beskæXiget
indenfor
industri,


informa*on
og


kommunika*on
samt
det


offentlige


Varmepumpe‐
eller


husholdningsbrugere


OXest
mænd,
men
også


kvinder


De
deltagende


 De
bekvemmelige



Idealister,
der
gerne
vil
’gøre


det
rig*ge’.
Har
*d,
lyst
og


overskud
*l
at
gøre
noget


godt
for
andre
og
for
miljøet


Engagerede
i
samfundets


udvikling


De
er
oXe
gået
med
i
eFlex


for
sagens
skyld
–
oXest
for


miljøet
og
fordi,
de
har
fået


indtryk
af,
at
det
er
’det


rig*ge
at
gøre’


Når
først
de
har
fundet
ud
af,


hvilke
vaneændringer,
der


kræves
af
dem,
fx
at
vaske
op


eller
vaske
tøj
om
naWen
eller


slukke
for
standby,
bruger
de


ikke
GWR‐udstyret
mere.


Mange
har
mellemlange,


humanis*ske
uddannelser
og


er
typisk
beskæXiget


indenfor
det
offentlige


Husholdnings‐
eller


varmepumpebrugere


Kvinder
og
enkelte
mænd


Fokus
på
komfort
og


bekvemmelighed
i


hverdagen,
så
der
er
*d
*l


familie
og
karriere.



Nybyggere,
der
bor
i
smarte,


hi‐tech
luksus‐hjem.


Orienterede
om
samfundets


udvikling


eFlex
handler
for
De


bekvemmelige
om
at
spare


penge
på
varmepumpen
og


sam*digt
gøre
noget
godt


for
miljøet.


De
har
typisk
sat
udstyret


op,
fordi
de
har
fået
at
vide,


at
de
skal
det,
men
har
ikke


brugt
meget
*d
på
det


eXerfølgende.
De
overlader


helt
styringen
af


varmepumpen
*l
DONG


Energy.


De
er
som
gruppe
de
mest


højtuddannede
og


vellønnede,
er
oXe
ledere


eller
selvstændige


Varmepumpebrugere


Kun
mænd


13%


24%
 24%
 21%
 18%


Procenterne
viser,
hvor
mange
procent
af
de
i
alt
89
deltagere,
profilerne
er
baseret
på,
der
falder
under
hver
profil.



BRUGERPROFILERNE
::
OVERSIGTSSLIDE


På
siden
*l
venstre
vises
et
overblik
over
de
vig*gste
karakteris*ka


hos
de
5
brugerprofiler.



Procenterne
i
bunden
viser,
hvor
mange
procent,
der
falder
under


hver
profil
ud
af
de
i
alt
87
deltagere.


BRUGERPROFILERNE
::
PRÆSENTATION
AF
HVER
PROFIL


EXerfølgende
vil
resten
af
kapitlet
indeholde
en
præsenta*on
af


de
5
profiler
én
for
én.
Hvert
afsnit
afsluWes
med
et
eksempel
på


en
bruger
fra
denne
profil,
der
kan
vise
profilens
karakteris*ka
i


tekst
og
billeder.
De
5
brugere
er
udvalgt,
fordi
de
er


eksemplariske
for
profilen
i
forhold
*l
værdier,
karaktertræk
og


deltagelse
i
projektet,
snarere
end
på
faktuelle
områder
som
køn,


alder
og
uddannelse.
Derfor
kan
en
kvinde
godt
repræsentere
en


profil,
hvor
der
overvejende
er
mænd
eller
omvendt.


TO
OVERORDNEDE
GRUPPERINGER


De
5
profiler
falder
ind
i
to
overordnede
grupper
(hhv.


Entusias*ske
og
Interesserede),
som
ses
af
modellen
nedenfor.



ENTUSIASTISKE
 INTERESSEREDE


De
tekniske

 De
økonomiske

 De
nysgerrige

 De
deltagende


 De
bekvemmelige



De
3
entusias*ske
profiler
(*l
venstre)
er
generelt
meget


engagerede
i
projektet
og
i
brugen
af
selve
GWR‐udstyret,
mens


de
to
interesserede
(*l
højre)
ikke
bruger
udstyret
så
fli gt.


Deltagernes
engagement
i
projektet
er
størst
hos
De
tekniske
og


falder
jævnt
mod
højre
*l
De
bekvemmelige.
Det
omvendte


billede
tegner
sig,
når
det
handler
om
at
bevare

komforten
i


hjemmet,
hvor
De
bekvemmelige
s*ller
højest
krav.


ANALYSE
AF
MOTIVATIONER
FOR
DELTAGELSE
OG
FLEKSIBILITET


Mennesker
drives
af
mo*va*oner
på
forskellige
niveauer,
som
vist


i
analysemodellen
nedenfor.
I
projektet
ser
vi
eksempelvis,
at


deltagerne
drives
*l
energifleksibilitet
af
at
spare
penge


(individniveau),
at
føle,
at
man
’gør
det
rig@ge’
(socialniveau)
og
at


være
en
del
af
den
teknologiske
udvikling
(samfundsniveau).


For
hver
brugerprofil
vil
modellen
blive
vist,
hvor
de
væsentligste


faktorer
vil
være
fremhævet
i
farver
og
ratet
med
stjerner
eXer,


hvad
der
driver
deltagerne
mest.


Mo*va*oner
på
flere
niveauer


Individniveau


Socialt
niveau


Samfundsniveau


51



KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


52


DE
TEKNISKE


De
tekniske
investerer
i
teknisk
udstyr
og
finder
oXe
selv
på


tekniske
løsninger.
De
ved
en
del
om
strøm
og
energi,
kender
*l


Smart‐Grid
og
er
gået
med
i
eFlex
for
at
bidrage
med
sin
faglige


viden
*l
frem*dens
grønnere
energiløsninger.
I
eFlex‐projektet
er


det
typisk
dem,
der
eXerspørger
teknisk
detaljeret
informa*on.



Karakteris*ka,


tankegang
og


interesser


Projektmenneske,
der
er
grundig
og


undersøger
*ngene
*l
bunds.
Interesse
i


mekanik
og/eller
nye
teknologier,
er
oXe


frontløber
og
prøver
gerne
nye
*ng
af.


Samfundssind
 Kri*sk
s*llingtagen
*l
samfundets
udvikling,


miljøorienteret.


Forhold
*l
el
 Engageret
i
’el‐verdenen’
–
fagligt
og
privat.


Mo*va*on
for


deltagelse


Praksis
med


projekt
eFlex


Uddannelse
&


beskæXigelse


De
mener,
at
de
har
en
stor
viden
at
bidrage


med
*l
den
teknologiske
udvikling



De
har
fokus
på
den
nye
teknologi
og
bruger


meget
*d
og
energi
på
at
følge
og
styre
deres


energiforbrug
med
GWR‐udstyret


Ingeniør
eller
anden
teknisk
baggrund,
mange


er
beskæXiget
inden
for
industrien


Kundetype
 Elbils‐
eller
varmepumpebruger



(12
varmepumpe‐,
6
elbils‐,
3
husholdnings‐

brugere)


Køn
 Kun
mænd
(21
mænd,
0
kvinder)


DE
TEKNISKE



53


DE
TEKNISKE
DRIVES
AF
DERES
VIDEN
OM
SAMFUNDET
OG
LYST


TIL
TEKNIK


Denne
gruppe
ved
meget
om
energi‐
og
el‐relaterede
emner
og
er


derfor
klar
over,
at
der
skal
ske
en
teknologisk
udvikling
på


området
–
som
de
gerne
bidrager
*l.
De
interesserer
sig
for


frem*dens
klima
og
går
op
i
at
finde
smartere,
teknologiske


løsninger.



DE
TEKNISKE
FOKUSERER
PÅ
UDVIKLING
AF
DEN
NYE
TEKNOLOGI


Deres
praksisser
centrerer
sig
om
op*mering
af
varmepumpen,


opladning
af
elbilen
og
i
nogen
udstrækning
om
brug
af
noderne
–


det
sidste
indebærer
at
få
udstyret
*l
at
virke
og
spille
sammen.


Nogle
har
dog
undladt
at
opsæWe
noder
og
bruger
kun
udstyret
på


varmepumpen,
hvor
de
ved,
at
det
’virkelig
baWer’.



Flere
af
dem
deltager
også
i
projektet
’Styr
din
varmepumpe’
og


de
deltager
generelt
gerne
i
tekniske
projekter,
som
både
de
og


omverdenen
kan
blive
klogere
af.
De
mener,
at
de
har
en
stor


viden
at
bidrage
med
*l
den
teknologiske
udvikling
og
kan
være


kri*ske
og
forholde
sig
skep*sk
over
for
DONG
Energys
indsats.


MOTIVATION
FOR
DELTAGELSE
I
PROJEKT
EFLEX
OG
FOR


FLEKSIBILITET


De
tekniske
er
gået
med
i
projekt
eFlex,
fordi
det
på
mange
fronter


rammer
plet
i
deres
person;
det
giver
dem
mulighed
for
at
tage


handling
på
deres
faglige
viden,
at
udvikle
sig
på
området
og
at


afprøve
nye
teknologier.
Sam*dig
deltager
de
det
også,
fordi
de


ved,
at
det
er
en
nødvendighed
at
ændre
frem*dens
energisystem


og
de
gerne
vil
bidrage
*l
denne
udvikling.


I
perioder
går
der
lidt
sport
i
det,
ind6l
det
ikke


virker
igen
–
så
tænker
man
’jeg
gør
det
for


samfundets
skyld.’ 



Frederik,

45
år


Om
at
rykke
sit
elforbrug 



”


DE
TEKNISKE


At
lære
nyt
og
udvikle
sig
som
menneske



At

lege
og
konkurrere


At
gøre
noget
for
miljøet/klimaet


At
tage
del
i
den
teknologiske
udvikling


At
bidrage
*l
samfundsudviklingen


At
bidrage
og

gøre
noget
for
andre


At
føle,
at
man
gør
det
’rig*ge’


At
eksperimentere
med
ny
tech



At
undgå
spild
og
spare
penge


Individniveau


Socialt
niveau


Samfundsniveau


***


**


***


*


*



54




6










12




6










12










12

























53


0











12















16











12





















24


















47










12





















24





















24





















24














18


0
























29




6




6














18


0


0


0










12


0
























29


KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


Fordeling
af
De
Tekniske
i
%


DE
TEKNISKE


0‐
200.000


200.000‐350.000


350.000‐550.000


550.000‐750.000


750.000‐900.000


900.000+


Senest
færdiggjorte
uddannelse


Grundskole


Erhvervsuddannelse


Kort
videregående


Mellemlang
videreg.


Bachelor


Lang
videregående


Årligt
elforbrug
(i
kWh)


0‐
5.000


5.000‐7.000


7.000‐10.000


10.000‐15.000


15.000+


Branche


Landbrug


Industri


Bygge
og
anlæg


Handel
og
transport


Informa*on
og
komm.


Finansiering


Ejendomshandel


Erhvervsservice


Off.
Adm.
og
sundhed


Kultur,
fri*d
og
service


Andet




FOR
DE
TEKNISKE
ER
EFLEX
ET
SOLO‐PROJEKT


At
eFlex
oXe
er
mandens
solo‐projekt,
hænger
sammen
med,
at


det
i
høj
grad
er
en
forlængelse
af
deres
interesseprojekt
med


enten
elbil
eller
varmepumpe.


KOMMUNIKATIONSKANALER


De
tekniske
lægger
stor
vægt
på
portalens
muligheder,
herunder


*dsprognoser
og
op*mering,
som
de
fli gt
bruger
i
hverdagen.


Også
regningen
har
stor
betydning,
og
de
ser
den
som
et


mo*va*ons‐
og
styringsredskab.



De
benyWer
PODIO
*l
teknisk
erfaringsudveksling
og
søgen
eXer


viden,
og
de
vil
gerne
have
teknisk
detaljeret
feedback
og


informa*on
fra
DONG
Energy.


Årlig
husstandsindkomst
(bruoo)



MØD
EN
AF
DE
TEKNISKE
::
FREDERIK,
45
ÅR


Frederik
bor
med
sin
familie
i
en
ældre
villa
i
Dyssegård‐kvarteret,


lidt
udenfor
København.
Hans
kone
Jane
er
lærer
på
en


privatskole
og
deres
tre
drenge
går
på
den
lokale
folkeskole.


Frederik
er
uddannet
civilingeniør
og
arbejder
på
DTU
Risø,
hvor


han
FORSKER
I
MATERIALER
TIL
OG
DESIGN
AF
VINDMØLLER.


Sin
fri*d
bruger
han
med
familien
og
på
at
ordne
*ng
i
huset;
fx


spiller
han
spil
og
ser
FODBOLD
MED
DRENGENE
på
storskærmen


i
den
for
nylig
*lbyggede
stue.
Indimellem
arbejder
Frederik
på


hjemmekontoret,
der
ligger
i
forlængelse
af
spisestuen,
så
han


kan
være
*lstede
for
børnene,
mens
han
arbejder.


De
kristne
værdier
et
vig*ge
for
familien
og
de
giver
dem


redskaber
*l
at
OMGÅS
ANDRE
MENNESKER
PÅ
EN
GOD
MÅDE.


Ellers
er
Frederik
mest
præget
af
sin
forsker‐mentalitet
og


trangen
*l
at
komme
i
dybden
og
forstå
”hvorfor
*ng
er,
som
de


er”
–
en
GRUNDLÆGGENDE
NYSGERRIGHED,
der
driver
ham
i
alt,


han
gør.


DE
TEKNISKE


Frederik
har
valgt
at
deltage
i
eFlex‐projektet
i
forlængelse
af,
at


han
er
med
i
’Styr
din
varmepumpe’.
Det
er
primært
for
at


UDVIKLE
SIG
PÅ
SIN
FAGLIGE
VIDEN,
at
han
er
gået
med
i


projektet,
men
når
det
kommer
*l
at
rykke
forbruget
*l
om


naWen,
spiller
det
økonomiske
aspekt
en
vig*g
rolle.



Det
er
primært
Frederik,
der
kender
*l
varmepumpen
og
eFlex‐

projektet
og
JANE
FORTÆLLER,
AT
HUN
JO
IKKE
RIGTIG
HAR


DEN
SAMME
INTERESSE
I
VARMEPUMPEN
SOM
FREDERIK
og
at


hun
derfor
er
ret
”akængig”
af
Frederiks
viden.


Frederik
har
fulgt
varmepumpen
på
nært
hold,
allerede
inden


han
kom
med
i
projekt
eFlex
og
han
fortæller
entusias*sk
om,


hvordan
han
har
arbejdet
med
at
justere
fremløbstemperatur
og


‐has*ghed,
så
energien
bliver
udnyWet
mest
op*malt.
HVER


AFTEN
TJEKKER
FREDERIK
VARMEPUMPENS
FORBRUG
PÅ


PORTALEN
og
taster
data
ind
i
et
Excel‐ark,
hvor
han
følger


forbrugets
sammenhæng
med
udetemperaturen.
Han
følger


jævnligt
med
i
debaWen
på
PODIO
og
har
også
selv


kommenteret
der
enkelte
gange.


55



KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


56


DE
ØKONOMISKE


De
økonomiske
er
’systemtænkere’
og
holder
styr
på
husstandens


elforbrug
i
deres
eget
system.
De
er
gået
med
i
eFlex
for
at
få


yderlige
overblik
og
kontrol
over
deres
el‐apparaters
(og


varmepumpens)
forbrug
og
for
at
spare
penge.
I
eFlex‐projektet
er


det
typisk
dem,
der
udarbejder
økonomiske
beregninger
over
de


variable
prisers
betydning
i
kroner
og
øre.


Karakteris*ka,


tankegang
og


interesser


Systemtænker
og
kontrolfreak.
Går
op
i
at


op*mere
og
undgå
spild
af
penge,
*d
og


ressourcer.


Samfundssind
 Vil
gerne
gøre
’det
mest
fornuXige’


Forhold
*l
el
 Drevet
af
at
op*mere
og
undgå
spild


Mo*va*on
for


deltagelse


Praksis
med


projekt
eFlex


Uddannelse
&


beskæXigelse


Har
typisk
fået
en
(ny)
varmepumpe
med
et


stort
elforbrug,
de
gerne
vil
have
mere
styr
på.


Bruger
typisk
meget
*d
med
noderne
i
starten


*l
at
få
styr
på
enkeltapparaters
forbrug


(særligt
varmepumpen)
og
op*mere
familiens


vaner
–
fx
rykke
vask
og
opvask.


Økonomisk
uddannet
–
oXe


erhvervsuddannelse,
beskæXiget
indenfor


informa*on
og
kommunika*on.


Kundetype
 Alle
kundegrupper



(14
varmepumpe‐,
7
husholdningsbrugere)


Køn
 OXest
mænd
(19
mænd,
2
kvinder)


DE
ØKONOMISKE



DE
ØKONOMISKE
DRIVES
AF
AT
OPTIMERE
OG
OVERVÅGE


FAMILIENS
FORBRUG


Denne
gruppe
har
oXe
en
(ny)
varmepumpe
med
et
stort


elforbrug,
de
gerne
vil
have
mere
styr
på.


De
fører
oXe
regnskab
med
familiens
elforbrug
og
ser
eFlex
som
et


redskab
*l
at
blive
klogere
på
deWe
forbrug
og
styre
det.


DE
ØKONOMISKE
MÅLER
PÅ
ENKELTAPPARATER
OG
ISÆR
PÅ


VARMEPUMPEN


De
økonomiske
bruger
typisk
meget
*d
med
noderne
i
starten
*l


at
få
styr
på
enkeltapparaters
forbrug
og
op*mere
familiens
vaner


–
fx
rykke
vask
og
opvask.
Ellers
er
deres
videre
fokus
primært
på


op*meringen
af
varmepumpe,
som
de
fli gt
følger
med
i
på


portalen,
både
af
nysgerrighed
og
for
at
følge
varmepumpens


forbrug
og
økonomi.


De
er
utroligt
posi*vt
inds*llet
overfor
eFlex
og
DONG
Energy
og


oplever
GWR‐udstyret
som
en
uundværlig
gave.


”


DE
ØKONOMISKE


Vi
kunne
se,
at
vi
kunne
få
en


økonomisk
gevinst
ud
af
det.



 



MeWe,
38
år


Om
at
gå
med
i
projektet


***


At
undgå
spild
og
spare
penge


At
eksperimentere
med
ny
tech



At
lære
nyt
og
udvikle
sig
som
menneske



At

lege
og
konkurrere


At
bidrage
og

gøre
noget
for
andre


At
føle,
at
man
gør
det
’rig*ge’


At
gøre
noget
for
miljøet/klimaet


At
tage
del
i
den
teknologiske
udvikling


At
bidrage
*l
samfundsudviklingen



MOTIVATION
FOR
DELTAGELSE
I
PROJEKT
EFLEX
OG
FOR


FLEKSIBILITET


De
økonomiske
er
hovedsagligt
gået
med
i
projektet
for
at
spare


penge
på
deres
energiforbrug
–
særligt
på
varmepumpen.
De
har


et
indre
drive
for
at
op*mere
og
undgå
spild
og
GWR‐udstyret
er


et
redskab
*l
at
gøre
deWe.
De
mo*veres
*l
energifleksibilitet
af
at


kunne
se
de
direkte
økonomiske
konsekvenser
og
besparelser
af


deres
handlinger.


Individniveau


Socialt
niveau


Samfundsniveau


57



58


0
















20








10
















20








10











40


5


5









15






35






10



30


0









10





























38










38












14


0


0












14




5























29












14


0




5


5



10


0




















24


KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


FOR
DE
ØKONOMISKE
ER
EFLEX
OFTE,
MEN
IKKE
ALTID
ET
SOLO‐

PROJEKT


De
økonomiske
inddrager
typisk
familien
mere
end
De
tekniske
i


projektet,
fordi
det
for
dem
meget
handler
om
at
blive
bevidst
om


og
styre
familiens
elforbrug.
Det
kræver
i
højere
grad,
at
familien


er
med
på
idéen,
når
der
skal
ændres
i
familiens
mønstre.
Og
så


kan
de
ikke
lade
være
med
at
tale
om
forbruget
over


aXensmaden.


KOMMUNIKATIONSKANALER


De
økonomiske
er
vilde
med
portalen
og
dens


oversigtsmuligheder.
De
vil
gerne
have
yderligere
feedback
på


deres
handlinger
i
kroner
og
ører
–
både
på
portalen
og
på
deres


regning.
Regningen
er
et
vig*gt
redskab
for
dem,
hvor
de
nøje


gennemgår
udviklingen
i
deres
forbrug
og
sammenholder
med


deres
eget
optællingssystem.


Fordeling
af
De
Økonomiske
i
%



DE
ØKONOMISKE


0‐
200.000


200.000‐350.000


350.000‐550.000


550.000‐750.000


750.000‐900.000


900.000+


Senest
færdiggjorte
uddannelse


Grundskole


Erhvervsuddannelse


Kort
videregående


Mellemlang
videreg.


Bachelor


Lang
videregående


Årligt
elforbrug
(i
kWh)


0‐
5.000


5.000‐7.000


7.000‐10.000


10.000‐15.000


15.000+


Branche


Landbrug


Industri


Bygge
og
anlæg


Handel
og
transport


Informa*on
og
komm.


Finansiering


Ejendomshandel


Erhvervsservice


Off.
Adm.
og
sundhed


Kultur,
fri*d
og
service


Andet




Årlig
husstandsindkomst
(bruoo)



MØD
EN
AF
DE
ØKONOMISKE
::
METTE,
38
ÅR


MeWe
bor
med
Alex
og
deres
3
børn
i
en
landejendom
fra
1917
i


Hundested,
som
de
er
ved
at
sæWe
i
stand.



MeWe
har
en
erhvervsfaglig
uddannelse
bag
sig
og
arbejder
i
dag


som

regnskabschef
i
et
it‐distribu*onsfirma
–
som
hun
selv
siger,


er
hun
”LIDT
AF
EN
STATISTIKER".



MeWes
fri*d
går
med
at
være
sammen
med
familien
og
lave


KAGER,
hvilket
er
hendes
store
lidenskab,
og
hun
har
netop


åbnet
en
webshop
med
udstyr
*l
dekora*ve
kager.
Derudover


går
hun
meget
op
i
at
OPTIMERE
FAMILIENS
TID
OG


RESSOURCER
sammen
med
Alex.
De
har
eksempelvis
bygget
en


vasketøjstragt
fra
husets
første
sal
ned
*l
vaskerummet
i


kælderen,
så
MeWe
sparer
*d
på
at
samle
familiens
vasketøj


sammen.
Også
FAMILIENS
ENERGIFORBRUG
ER
EN
PASSION
for


hende
og
hun
har
de
sidste
10
år
aflæst
deres
forbrug
og
lavet


udregninger
i
Excel‐ark
og
konstant
undersøgt
måder,
som


familien
kan
spare
energi
på.



DE
ØKONOMISKE


MeWe
gik
med
i
eFlex,
fordi
familiens
nye
varmepumpe
”stod
og


tonsede
derudaf”.
EXer
de
fik
GWR‐udstyret
undersøgte
MeWe


og
Alex
sammen
forbruget
på
familiens
enkeltapparater,
for
at


FINDE
UD
AF,
HVOR
DE
SKULLE
SÆTTE
IND.
Eksempelvis
regnede


de
ud,
at
en
tøjvask
koster
5
kroner,
hvilket
var
mindre
end
de


havde
troet,
mens
de
opdagede,
at
deres
bærbare
computere


slugte
meget
strøm.
Med
denne
viden
er
de
begyndt
kun
at
lade


dem
op
om
naWen
og
så
lade
dem
køre
på
baWeri
i
de
dyre


aXen*mer.
PRISEN
ER
GENERELT
HELT
AFGØRENDE
FOR,
AT


METTE
OG
ALEX
VIL
ÆNDRE
ADFÆRD
–
*l
gengæld
vil
de
ændre


adfærd
for
selv
en
lille
økonomisk
gevinst.



MeWe
betragter
EFLEX
SOM
EN
NY
FRITIDSINTERESSE,
som
hun


har
fået
sammen
med
Alex:
"Vi
tjekker
flere
gange
om
dagen,


fordi
vi
synes,
det
er
spændende.
Jeg
kan
slet
ikke
styre
at
have


så
mange
data
*lgængelig.
Stod
det
*l
mig,
så
var
hver
eneste


enhed
i
huset
koblet
op
*l
det
her.”
GWR‐UDSTYRET
ER
BLEVET


EN
DEL
AF
METTES
REGNEARK,
der
både
kører
i
hendes
hoved


og
på
hendes
PC.


59



KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


60


DE
NYSGERRIGE


De
nysgerrige
har
en
undersøgende
livsinds*lling
og
kan
godt
lide


at
eksperimentere
og
’snuse’
*l
forskellige
nye
områder.
De
er
med


i
projekt
eFlex
for
sagens
skyld,
men
især
fordi
det
er
sjovt
at


prøve
nye
*ng
og
teknologier
af.
I
hverdagen
går
der
let
sport
og


konkurrence
i,
hvor
meget
forbrug
de
kan
rykke,
og
de
bruger


derfor
GWR‐udstyret
ak*vt.


Karakteris*ka,


tankegang
og


interesser


Nysgerrig
og
undersøgende
livsinds*lling,
der


gerne
vil
lære
nye
*ng.


Samfundssind
 Interesserer
sig
for
samfundsudviklingen


Forhold
*l
el
 De
synes,
det
er
sjovt
at
se,
hvad
de
kan
spare


–
de
går
eXer
følelsen
af
at
spare


Mo*va*on
for


deltagelse


Praksis
med


projekt
eFlex


Uddannelse
&


beskæXigelse


For
De
nysgerrige
handler
eFlex
især
om
suge


*l
sig
af
viden
og
få
en
forståelse
for
den
el,
de


bruger.


I
hverdagen
handler
det
især
om
sporten
i
at


måle
på
enkeltapparater
og
se
hvor
meget,
de


kan
rykke.


Mange
har
erhvervsuddannelse
og
beskæXiget


indenfor
industri,
informa*on
og


kommunika*on
samt
det
offentlige.


Kundetype
 Varmepumpe‐
eller
husholdningsbrugere



(14
varmepumpe‐
og
5
husholdningsbrugere)


Køn
 OXest
mænd,
men
også
kvinder



(18
mænd,
1
kvinde)


DE
NYSGERRIGE



61


DE
NYSGERRIGE
DRIVES
AF
LYSTEN
TIL
AT
LÆRE
NYE
TING
OG
FÅ


NYE
UDFORDRINGER


De
er
typisk
gået
med,
fordi
de
ser
det
som
en
lejlighed
*l
at
lære


noget
nyt
og
prøve
noget
af.
De
oplever,
at
det
er
sjovt
at
blive


klogere
på
familiens
elforbrug
og
nødvendigheden
af
forskellige


forbrug
i
hjemmet
og
varmepumpens
kunnen.



Det
er
oXest
husholdnings‐,
men
kan
også
være


varmepumpebrugere.


DE
NYSGERRIGE
EKSPERIMENTERER
MED
AT
MÅLE
OG
FLYTTE


FORBRUGET


For
De
nysgerrige
handler
eFlex
især
om
suge
*l
sig
af
viden
og
få


en
forståelse
for
den
el,
de
bruger.
Ligeledes
handler
det
om


sporten
i
at
måle
på
enkeltapparater
og
se
hvor
meget,
de
kan


rykke.



De
eksperimenterer
med,
hvordan
de
kan
bruge
el
mest
fornuXigt;


altså
mindst
muligt
på
de
forkerte
*dspunkter.


Så
hvis
jeg
får
op6meret
varmepumpen,
så


meget
som
muligt,
så
er
det
jo
en
god
6ng.
Og
så


regner
jeg
med,
at
jeg
jo
også
selv
lærer
lidt
hen


ad
vejen
om,
hvordan
det
fungerer
og
kan


begynde
at
have
en
holdning
6l
præcis,
hvordan


det
skal
køre.



Henrik,
49
år



Om
at
gå
med
i
projektet


”


MOTIVATION
FOR
DELTAGELSE
I
PROJEKT
EFLEX
OG
FOR


FLEKSIBILITET


De
nysgerrige
er
gået
med
i
eFlex,
fordi
det
*ltaler
dem
på
flere


fronter;
det
er
en
mulighed
for
at
lære
nyt
om
energi
og
ens
eget


energiforbrug,
det
giver
mulighed
for
at
prøve
nye
teknologier
af


og
sam*dig
gøre
noget
godt
for
miljøet
og
ens
egen
pengepung.


De
mo*veres
af
sporten
i
at
kunne
se
på
portalen,
hvor
meget
de


kan
rykke
og
af
følelsen
af
at
spare.


DE
NYSGERRIGE


At
lære
nyt
og
udvikle
sig
som
menneske



At

lege
og
konkurrere


At
gøre
noget
for
miljøet/klimaet


At
tage
del
i
den
teknologiske
udvikling


At
bidrage
*l
samfundsudviklingen


At
bidrage
og

gøre
noget
for
andre


At
føle,
at
man
gør
det
’rig*ge’


At
eksperimentere
med
ny
tech



At
undgå
spild
og
spare
penge


Individniveau


Socialt
niveau


Samfundsniveau


***


***


*


*



62


0


























31













15


















23


0







31


0







8







8







31



















23







31


0


0














15





























54


























31


0





















25


0















17





















25


0


0


0




















25


0







8


KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


Fordeling
af
De
Nysgerrige
i
%


DE
ØKONOMISKE


0‐
200.000


200.000‐350.000


350.000‐550.000


550.000‐750.000


750.000‐900.000


900.000+


Senest
færdiggjorte
uddannelse


Grundskole


Erhvervsuddannelse


Kort
videregående


Mellemlang
videreg.


Bachelor


Lang
videregående


Årligt
elforbrug
(i
kWh)


0‐
5.000


5.000‐7.000


7.000‐10.000


10.000‐15.000


15.000+


Branche


Landbrug


Industri


Bygge
og
anlæg


Handel
og
transport


Informa*on
og
komm.


Finansiering


Ejendomshandel


Erhvervsservice


Off.
Adm.
og
sundhed


Kultur,
fri*d
og
service


Andet




DE
NYSGERRIGE


FOR
DE
NYSGERRIGE
ER
EFLEX
OFTE
ET
FÆLLES
PROJEKT
FOR


PARRET


De
nysgerrige
kan
godt
have
delt
’opgaverne’
mellem
sig,
men
de


oplever
det
som
et
fælles
projekt,
de
som
par
har
kastet
sig
ud
i.


De
deler
sådanne
fælles
projekter
og
det
at
være
sammen
om


*ngene
og
deres
nye
eksperiment
involverer
naturligt
begge


parter.
De
vil
også
typisk
møde
op
som
par
*l
DONG
Energys


forskellige
arrangementer.


KOMMUNIKATIONSKANALER


De
Nysgerrige
bruger
udstyret
som
et
lærings‐,
lege‐
og


konkurrenceredskab,
som
de
bruger
*l
at
se,
hvor
meget
forbrug,


de
kan
rykke.
De
er
glade
for
oversigterne
på
portalen
og
er
store


*lhængere
af
infomødet
og
besøget
på
Avedøreværket,
som
de


kan
lære
noget
af
på
en
le lgængelig
måde.


En
legende
form
for
feedback
ville
appellere,
som
hvis
det
var
et


spil,
der
handlede
om
at
rykke
mest
muligt
forbrug
*l
om
naWen.


Årlig
husstandsindkomst
(bruoo)



MØD
EN
AF
DE

NYSGERRIGE
::
JØRGEN,
62
ÅR


Jørgen
bor
i
Birkerød
i
et
ældre,
ombygget
træhus
sammen
med


Ellen,
hans
kone
gennem
snart
40
år.
Parret
flyWede
ind
i
huset
i


*lbage
i
1976,
og
det
har
siden
været
barndomshjem
for
deres
to


voksne
børn,
der
for
længst
er
flyWet
hjemmefra.



Jørgen
er
uddannet
CIVILINGENIØR
og
arbejder
med
KVALITETS‐

SIKRING
AF
SOFTWARE‐SYSTEMER
*l
rumfart.
Ellen
er
uddannet


ergoterapeut
og
arbejder
del*d
i
en
skovbørnehave
i
nærheden.


De
har
travlt
i
deres
fri*d
med
diverse
REJSER,
PROJEKTER
OG


FRIVILLIGT
ARBEJDE
og
så
skal
køkkenhaven
også
passes.



Da
de
i
sin
*d
købte
huset,
var
det
som
et
sommerhus
med
et
tag


med
kun
to
cm.
isolering
og
et
urimeligt
højt
elforbrug.
Her


startede
deres
projekt
med
at
SPARE
PÅ
STRØMMEN
og
med
at


eXerisolere.
Seneste
*ltag
er
en
udbygning
af
husets
stue,
nyt
gulv


og
varmepumpe.
De
følger
meget
med
i
den
klima‐
og


samfundsmæssige
udvikling
og
er
bevidste
om
at
TAGE
DERES


ANSVAR.
Eksempelvis
har
de
andel
i
en
vindmølle,
solpanel
på


taget,
regnvandsopsamling
i
haven
og
affaldssortering.
Og
i


garagen
står
parrets
tredje
elbil.


DE
NYSGERRIGE


Projekt
eFlex
handler
for
Jørgen
og
Ellen
mest
om


MILJØBEVIDSTHED,
men
også
om
at
få
større
indsigt
i
deres


elforbrug.
GWR‐udstyret
har
været
en
"ØJENÅBNER”
for
dem,


der
eksempelvis
har
vist
dem,
at
”den
store
’strømsluger’
her
i


huset,
det
er
altså
computeren.
Den
bruger
ligeså
meget
som


bilen”.
eFlex
er
en
NY
FRITIDSINTERESSE
OG
FÆLLES
PROJEKT,


som
parret
er
sammen
om
og
som
de
gladelig
deler
med
børn,


kolleger
og
venner.



De
SER
GWR‐UDSTYRET
SOM
”ET
LEGETØJ”
OG
”ET
VÆRKTØJ”


*l
at
spare
på
og
rykke
deres
forbrug
*l
om
naWen.
De
bruger


portalen
dagligt
*l
at
se
oversigten
over
deres
forbrug
samt


prisprognoserne,
så
de
ved,
hvornår
de
skal
sæWe


opvaskemaskinen
*l
at
starte.
At
gå
på
portalen
og
kigge
rundt
er


blevet
en
fast
del
af
Jørgens
aXen‐ak*viteter
og
også
Ellen


fortæller,
at
hun
for
*den
"LEGER
MED
UDSTYRET
PÅ
PC'EN”.


Der
er
et
gennemgående
legende
og
konkurrerende
element
i


deres
brug
af
udstyret,
som
når
Ellen
siger:
"Det
er
jo
ikke,
fordi


vi
går
op
i
kroner
og
øre,
men
DEN
DER
FØLELSE
AF
AT
SPARE
–


DET
ER
SJOVT”.



63



KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


64


DE
DELTAGENDE


De
deltagende
bruger
deres
overskud
*l
at
gøre
noget
godt
for


andre
og
for
miljøet,
fordi
de
mener,
at
de
har
et
fælles
ansvar.
De


deltagende
er
gået
med
i
projekt
eFlex
for
at
gøre
en
god
gerning


og
spare
både
penge
og
miljø.
Selvom
de
måske
ikke
bruger
GWR‐

udstyret
så
meget,
vil
de
gerne
gå
langt
og
ændre
vaner,
hvis
de


kan
se
fornuXen
i
det.


Karakteristika,


tankegang
og


interesser


Idealister,
der
gerne
vil
’gøre
det
rig*ge’.
Har


*d,
lyst
og
overskud
*l
at
gøre
noget
godt
for


andre
og
for
miljøet.


Samfundssind
 Engagerede
i
samfundets
udvikling


Forhold
*l
el
 Går
eXer
den
grønne
tankegang


Mo*va*on
for


deltagelse


Praksis
med


projekt
eFlex


Uddannelse
&


beskæXigelse


De
er
oXe
gået
med
for
sagens
skyld
–
for


miljøet
og
fordi,
de
har
fået
indtryk
af,
at
det


er
’det
rig*ge
at
gøre’.


Når
først
de
har
fundet
ud
af,
hvilke


vaneændringer,
der
kræves
af
dem,
fx
at
vaske


op
eller
vaske
tøj
om
naWen
eller
slukke
for


standby,
bruger
de
ikke
GWR‐udstyret
mere.


Mange
har
mellemlange,
humanis*ske


uddannelser
og
er
typisk
beskæXiget
indenfor


det
offentlige.


Kundetype
 Husholdnings‐
eller
varmepumpebrugere



(10
varmepumpe‐
og
6
husholdningsbrugere)


Køn
 Kvinder
og
mænd
(10
mænd
og
6
kvinder).


Bemærk,
at
75
%
af
kvinderne
i
projektet
hører


*l
denne
profil).



DE
DELTAGENDE



DE
DELTAGENDE
DRIVES
AF
LYSTEN
TIL
AT
’GØRE
DET
RIGTIGE’


De
deltagende
er
typisk
med
i
projektet
på
grund
af
det
grønne
i


sagen
eller
fordi
deres
mand
har
*lmeldt
husstanden.
De
er
ikke


interesserede
i
projektet
på
individniveau,
men
vil
gerne
’gøre
det


rig*ge’
for
miljøet
og
samfundets
skyld.


DE
DELTAGENDE
GØR
SÅ
LIDT
SOM
MULIGT
MED
GWR‐

UDSTYRET


De
deltagende
er
ikke
specielt
interesserede
i
at
bruge
GWR‐

udstyret
udover
*l
at
finde
ud
af,
hvordan
de
bør
ændre
vaner.


Kunne
de
få
det
at
vide
af
andre
veje,
ville
det
formentlig
have


samme
virkning.



Når
først
de
har
fundet
ud
af,
hvilke
vaneændringer
der
kræves
af


dem,
fx
at
vaske
op
eller
vaske
tøj
om
naWen
eller
slukke
for


standby,
bruger
de
ikke
udstyret
mere.
Typisk
gør
de
det
manuelt,


fordi
de
ikke
er
så
teknisk
kyndige
eller
interesserede.


”


DE
DELTAGENDE


Vores
engagement
er


ideologisk.


Gunnar,
59
år



Om
at
rykke
forbruget


At
undgå
spild
og
spare
penge


At
eksperimentere
med
ny
tech



At
lære
nyt
og
udvikle
sig
som
menneske



*
 At

lege
og
konkurrere


***
 At
bidrage
og

gøre
noget
for
andre


***
 At
føle,
at
man
gør
det
’rig*ge’


***
 At
gøre
noget
for
miljøet/klimaet


At
tage
del
i
den
teknologiske
udvikling


*


At
bidrage
*l
samfundsudviklingen


MOTIVATION
FOR
DELTAGELSE
I
PROJEKT
EFLEX
OG
FOR


FLEKSIBILITET


De
deltagende
er
oXe
kommet
med
i
projekt
eFlex
som
’lidt
af
et


*lfælde’
eller
fordi,
de
synes,
at
det
lød
som
en
god
sag.
Det


handler
generelt
om
at
gøre
noget
godt
for
andre
og
for
miljøet
–


at
føle,
at
man
gør
’det
rig*ge’.
Det
er
især
de
overordnede


budskaber
og
formål,
der
mo*verer
dem
*l
energifleksibilitet
–
at


vide,
at
de
gør
en
forskel,
er
vig*gt
for
dem.


Individniveau


Socialt
niveau


Samfundsniveau


65



66


0


0



8

















15















42




























33







8







8







8



























33







8








33


0
















17
















17
















17
















17









31


0







8







8







8







8







8


0


0




















25


0



























33


KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


Fordeling
af
De
Deltagende
i
%


0‐
200.000


200.000‐350.000


350.000‐550.000


550.000‐750.000


750.000‐900.000


900.000+


Senest
færdiggjorte
uddannelse


Grundskole


Erhvervsuddannelse


Kort
videregående


Mellemlang
videreg.


Bachelor


Lang
videregående


Årligt
elforbrug
(i
kWh)


0‐
5.000


5.000‐7.000


7.000‐10.000


10.000‐15.000


15.000+


Branche


Landbrug


Industri


Bygge
og
anlæg


Handel
og
transport


Informa*on
og
komm.


Finansiering


Ejendomshandel


Erhvervsservice


Off.
Adm.
og
sundhed


Kultur,
fri*d
og
service


Andet




DE
DELTAGENDE


FOR
DE
DELTAGENDE
ER
EFLEX
PRIMÆRT
ET
PAR‐PROJEKT


Blandt
De
deltagende
ser
vi
par,
hvor
den
ene
af
dem
har
sat
sig


ind
i
det
tekniske,
så
de
kan
få
det
*l
at
fungere.
Der
er
ingen
af


dem,
der
tænder
på
at
bruge
udstyret,
men
de
har
gjort
det,
fordi


det
var
krævet
for
at
gøre
den
indsats,
de
gerne
vil.
De
kan
også


godt
gå
på
portalen
i
ny
og
næ
og
se,
hvordan
deres
forbrug


tegner
sig.


KOMMUNIKATIONSKANALER


De
deltagende
foretrækker
face‐to‐face
eller
telefonkontakt
og
er


derfor
*ltrukket
af
infomøderne
og
besøget
på
Avedøreværket.


Nogle
synes
dog
også,
at
det
er
sjovt
at
gå
på
portalen
og
se


graferne
over
deres
forbrug.
PODIO
*ltaler
dem
ikke
–
det
er
for


besværligt.


Før
eFlex
bed
de
ikke
mærke
i
deres
elregning,
nu
kigger
de
flyg*gt


på
den
for
at
se,
hvor
meget
de
har
brugt
i
de
forskellige
tariffer.


Årlig
husstandsindkomst
(bruoo)



MØD
EN
AF
DE
DELTAGENDE
::
MALENE,
62
ÅR



Malene
bor
sammen
med
sin
mand
Mogens
i
et
hus
fra
1952
i


Bagsværd,
hvor
hun
har
boet
hele
sit
liv!
Hun
er
født
der,
har
boet


der
i
bofællesskab
med
sine
børn
og
bor
der
nu
alene
med


Mogens.
Sammen
har
de
to
voksne
døtre
og
to
børnebørn.


Malene
er
UDDANNET
SOCIALRÅDGIVER
og
har
en
kommunal


leders*lling.
Mogens
er
pædagog
og
arbejder
i
en
børnehave.


Både
Malene
og
Mogens
arbejder
på
’almindelige
*der’
og
er


meget
hjemme
i
hverdagene.
De
er
både
HJEMME‐
OG


FAMILIEMENNESKER,
siger
Malene.
De
har
en
del
hobbyrum
i


hjemmet,
fx
har
Malene
dedikeret
et
af
pigernes
gamle


børneværelser
*l
at
sy
og
strikke
i.
Der
sidder
hun
oXe,
både


eXermiddage
og
aXener.
Malene
har
også
sine
serier,
som
hun


følger
med
i
TV.



Malene
vil
gerne
have
en
opvaskemaskine
–
men
Mogens
synes,


at
det
er
uollet
og
noget
’miljøsvineri’
og
bedre
med
’den


gammeldags
måde
med
balje
og
UDEN
RINDENDE
VAND’.


DE
DELTAGENDE


Malene
og
Mogens
gik
med
i
eFlex
som
lidt
af
en
indskydelse.



De
skiXede
deres
gamle
oliefyr
ud
med
en
varmepumpe
for


”NÅR
VI
NU
ALLIGEVEL
SKULLE
GØRE
NOGET,
KUNNE
DET
JO


LIGESÅ
GODT
VÆRE
BÆREDYGTIGT”.
De
blev
også
hjulpet
godt


på
vej
af
deres
daWer,
som
arbejder
med
vindenergi
i
DONG


Energy.



Malene
og
Mogens
vil
gerne
rykke
deres
forbrug
og
ændre
vaner,


fordi
det
har
nogle
gode
formål;
at
spare
penge
og
at
gøre
noget


godt
for
miljøet.
Ingen
af
dem
interesserer
sig
for
teknologi
og
de


BRUGER
IKKE
GWR‐UDSTYRET
SÅ
AKTIVT
–
primært
*l
at
oplade


deres
iPod,
iPad,
kameraer

og
mobiltelefoner
om
naWen.



Tidligere
fyldte
deres
elforbrug
ikke
meget
i
hverdagen,
og


regningen
har
bare
været
noget,
de
betalte
uden
at
kigge
på
den.


Med
eFlex
føler
Malene,
at
hun
ER
BLEVET
MERE
REFLEKTERET


OVER
FORBRUGET.



67



KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


68


DE
BEKVEMMELIGE


De
bekvemmelige
prioriterer
kvalitet
og
komfort
højt
i
deres


hverdag
og
søger
på
hjemmefronten
at
minimere
besvær,
så
de


har
mest
mulig
*d
*l
familie
og
karriere.
De
bekvemmelige
er
gået


med
i
projekt
eFlex,
fordi
Home
Automa*on
er
en
smart
og
nem


måde
at
spare
penge
på,
som
sam*dig
giver
god
samvi ghed.
I


hverdagen
passer
GWR‐udstyret
mest
sig
selv.


Karakteris*ka,


tankegang
og


interesser


Fokus
på
komfort
og
bekvemmelighed
i


hverdagen,
så
der
er
*d
*l
familie
og
karriere.



Nybyggere,
der
bor
i
smarte,
hi‐tech
luksus‐

hjem.


Samfundssind
 Orienterede
om
samfundets
udvikling


Forhold
*l
el
 El
bruges
*l
at
understøWe
bekvemmeligheden


i
hjemmet
og
skal
helst
bare
fungere.


Mo*va*on
for


deltagelse


Praksis
med


projekt
eFlex


Uddannelse
&


beskæXigelse


eFlex
handler
for
De
bekvemmelige
om
at


spare
penge
på
varmepumpen
og
sam*digt


gøre
noget
godt
for
miljøet.


De
har
typisk
sat
udstyret
op,
fordi
de
har
fået


at
vide,
at
de
skal
det,
men
har
ikke
brugt


meget
*d
på
det
eXerfølgende.
De
overlader


helt
styringen
af
varmepumpen
*l
DONG


Energy.


De
er
som
gruppe
de
mest
højtuddannede
og


vellønnede,
er
oXe
ledere
eller
selvstændige.


Kundetype
 Varmepumpebrugere



(11
varmepumpe‐
og
1
husholdningsbruger)


Køn
 Mænd
(12
mænd,
0
kvinder)


DE
BEKVEMMELIGE



69


DRIVES
AF
TANKEN
OM
ØKONOMISKE
BESPARELSER


De
bekvemmelige
er
typisk
flyWet
ind
i
et
nyt
hus
med
en


varmepumpe
i
og
eFlex
handler
i
første
række
om
at
spare
penge


på
varmepumpen.
I
anden
række
vil
de
gerne
bidrage
*l
DONG,
så


de
kan
blive
klogere
og
gøre
det
bedre
for
kunderne
–
dem
selv.


I
HVERDAGEN
FYLDER
EFLEX
EN
BESKEDEN
ROLLE,
DA
DE
IKKE


BRUGER
UDSTYRET
AKTIVT


De
har
typisk
sat
udstyret
op,
fordi
de
har
fået
at
vide,
at
de
skal


det,
men
har
ikke
brugt
meget
*d
på
det
eXerfølgende.



Udstyret
har
gjort
dem
bevidste
om
deres
energivaner
og
de
har


gerne
flyWet
opvasken
og
måske
tøjvasken
*l
om
naWen.
De
flyWer


gerne
deres
forbrug
og
gør
*ng
for
sagens
skyld,
så
længe
det
ikke


bliver
mere
besværligt
eller
har
indflydelse
på
deres
daglige


komfort.
De
har
fuldstændig
overladt
styringen
af
deres


varmepumpe
*l
DONG
Energy,
da
de
hellere
bruger
*den
på


karriere
eller
familie.
De
har
ingen
føling
med,
hvordan
–
eller
om


–
det
går
med
op*meringerne,
men
har
*ltro
*l,
at
DONG
Energy


har
styr
på
det
for
dem.


For
det
første
for
at
være
med
6l
at
spare
energi.
Og
ligeså


meget
for
at
få
en
bevidsthed
og
et
kendskab
6l
ens
eget


forbrug
(…)
hvor
kan
man
eventuelt
sæPe
ind
ved
at
lave


nogle
adfærdsregulerende
6ltag

–
uden
at
det
skal
have


konsekvenser
i
ens
dagligdag.


Nikolaj,
42
år


Om
at
gå
med
i
projektet


”


MOTIVATION
FOR
DELTAGELSE
I
PROJEKT
EFLEX
OG
FOR


FLEKSIBILITET


Projekt
eFlex
*ltaler
De
bekvemmelige,
fordi
det
forener
deres


ønske
om
at
spare
penge
og
undgå
spild
med
følelsen
af
at
bruge


sin
sunde
fornuX
og
gøre
en
god
gerning.


Det
er
hovedsageligt
informa*on
og
ny
viden,
der
mo*verer
dem


*l
at
rykke
deres
forbrug.


DE
BEKVEMMELIGE


At
lære
nyt
og
udvikle
sig
som
menneske



At

lege
og
konkurrere


At
gøre
noget
for
miljøet/klimaet


At
tage
del
i
den
teknologiske
udvikling


At
bidrage
*l
samfundsudviklingen


At
bidrage
og

gøre
noget
for
andre


At
føle,
at
man
gør
det
’rig*ge’


At
eksperimentere
med
ny
tech



At
undgå
spild
og
spare
penge


Individniveau


Socialt
niveau


Samfundsniveau


***


**


**


**


*



70


0


0





























38










38





















25


0


0


0




























33


















22














44


0


0


0










11








































44



 











44


0



















22



















22


0









11










11


0


0


5



11


0




















24


KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


Fordeling
af
De
Bekvemmelige
i
%



0‐
200.000


200.000‐350.000


350.000‐550.000


550.000‐750.000


750.000‐900.000


900.000+


Senest
færdiggjorte
uddannelse


Grundskole


Erhvervsuddannelse


Kort
videregående


Mellemlang
videreg.


Bachelor


Lang
videregående


Årligt
elforbrug
(i
kWh)


0‐
5.000


5.000‐7.000


7.000‐10.000


10.000‐15.000


15.000+


Branche


Landbrug


Industri


Bygge
og
anlæg


Handel
og
transport


Informa*on
og
komm.


Finansiering


Ejendomshandel


Erhvervsservice


Off.
Adm.
og
sundhed


Kultur,
fri*d
og
service


Andet




FOR
DE
BEKVEMMELIGE
ER
DET
OFTE
ET
PAR‐PROJEKT


De
bekvemmelige
er
oXe
blevet
enige
om
at
gå
med
i
projektet
og


har
eXerhånden
fundet
ud
af,
hvem
der
kan
tage
sig
af
hvad.


Selvom
projektet
ikke
fylder
meget
i
hverdagen,
har
det
alligevel


skabt
en
bevidsthed
om
deres
strømforbrug
blandt
forældrene,


som
de
i
en
vis
udstrækning
giver
videre
*l
deres
børn.


KOMMUNIKATIONSKANALER


De
bekvemmelige
er
meget
posi*ve
overfor
app’en
*l
iPod
eller


smart
phone,
hvor
de
med
graferne
nemt
kan
få
et
overblik
over


deres
her‐og‐nu‐forbrug.

Det
er
dog
ikke
noget,
de
bruger


hyppigt.


Infomødet
og
besøg
på
Avedøreværket
*ltaler
dem,
da
de
her


nemt
får
et
indblik
i
en
’el‐verden’,
de
ikke
kendte
meget
*l.
De


oplever,
at
PODIO
er
henvendt
*l
mere
’seriøse’
deltagere
end


dem
selv.


DE
BEKVEMMELIGE


Årlig
husstandsindkomst
(bruoo)



MØD
EN
AF
DE
BEKVEMMELIGE
::
NIKOLAJ,

42
ÅR


Nikolaj
arbejder
som
OVERLÆGE
I
FORSVARET
på
del*d,
mens


han
er
FREELANCE
JOURNALIST
ved
siden
af.
Det
giver
ham


fleksible
arbejds*der,
så
han
kan
være
mere
sammen
med
Petra


og
deres
to
børn.
Tidligere
dyrkede
han
oXe
paragliding,
men
nu


går
fri*den
mest
med
MOUNTAINBIKE‐TURE,
GOLF
OG


MADLAVNING
*l
familien.



I
foråret
2011
flyWede
familien
ind
i
deres
nye
hjem
–
et
nybygget


parcelhus
i
Måløv,
som
de
selv
har
stået
bag
opførelsen
af.
Da


Nikolaj
og
Hanna
skulle
besluWe,
hvilket
hus
de
ville
bygge,


overvejede
de
at
bygge
småt,
så
de
kunne
have
friheden
*l
at


rejse
meget,
men
de
blev
enige
om
at
prioritere
ET
HUS,
DER


SKABER
DE
IDEELLE
RAMMER
FOR
DERES
FAMILIELIV.



De
har
fulgt
kommunens
energikrav
*l
nybyggeri
og
har
både


genvindingsanlæg,
jordvarmepumpe
og
gulvvarme
i
hele
huset
for


at
opnå
den
bedste
løsning
i
forhold
*l
KOMFORT
OG
INDEKLIMA,


MILJØ
OG
ØKONOMI.
Generelt
er
huset
gennemtænkt,
smart
og


hi‐tech
selv
i
de
mindste
detaljer.


DE
BEKVEMMELIGE


Nikolaj
synes,
at
det
er
sund
fornuX
at
spare
på
strømmen
og


derfor
er
han
også
gået
med
i
projekt
eFlex.
Han
tænker
mest
på


miljøet,
men
vil
også
gerne
”BIDRAGE
MED
VIDEN
TIL
DONG


ENERGY”.
Sam*dig
giver
projektet
ham
en
større
bevidsthed
og


indsigt
i
familiens
forbrug
–
og
måske
en
økonomisk
gevinst.



Nikolaj
betegner
sig
som
”doven”
i
sin
brug
af
GWR‐udstyret:



”det
er
jo
ikke
noget,
jeg
skal
bruge
*d
på.
DET
KØRER
BARE


SELV”.
Da
han
har
en
fe*ch
for
Mac‐produkter,
falder
iPod’en
i


god
jord
og
han
har
også
PLANER
OM
AT
GIVE
HELE
FAMILIEN
ET


"KØREKORT”
I
PORTALEN,
hvor
børnene
vil
få
hver
deres
iPod
*l


at
styre
deres
strømforbrug:
”jeg
vil
gerne
give
dem
en
forståelse


for,
hvorfor
der
er
en
idé
i
at
spare
på
strømmen".



Nikolaj
og
Hanna
er
begyndt
at
køre
opvaskemaskinen
om
naWen


og
de
understreger,
at
det
IKKE
MÅ
KRÆVE
EN
”FOR
STOR


INDSATS”
ELLER
BLIVE
”FOR
BESVÆRLIGT”
at
rykke
sit
elforbrug.


Hvorvidt
op*meringen
af
varmepumpen
virker,
er
han
fak*sk


ikke
klar
over
–
og
han
ville
heller
ikke
vide,
hvordan
han
skulle


tjekke
eXer.


71



KAPITEL
4
::
BRUGERPROFILER


72


Delkonklusioner


5
BRUGERPROFILER
MED
FORSKELLIGE
ADFÆRD
OG
BEHOV


Brugerprofilerne
repræsenterer
test‐deltagerne
i
projekt
eFlex,
der


som
beskrevet
er
en
særlig
gruppe
af
engagerede
’first
movers’.


Analysen
har
resulteret
i
udviklingen
af
følgende
5
brugerprofiler,


der
adskiller
sig
i
værdier,
livss*l
og
praksis
med
GWR‐udstyret:


De
tekniske
er
teknik‐entusiaster,
der
er
engagerede
i
’el‐

verdenen’,
og
de
er
gået
med
for
at
bidrage
*l
den
teknologiske
og


samfundsmæssige
udvikling.


De
økonomiske
er
systemtænkere,
der
er
gået
med
i
eFlex
for
at


kontrollere
og
op*mere
familiens
energiforbrug.


De
nysgerrige
har
en
undersøgende
livsinds*lling
og
for
dem
er


eFlex
en
mulighed
for
at
lære
nyt
om
energi
og
el.


De
deltagende
er
humanister,
der
gerne
vil
gøre
noget
godt
for


andre
og
de
er
primært
med
for
miljøets
og
sagens
skyld.


De
bekvemmelige
sæWer
pris
på
komforten
i
deres
hjem
og
for


dem
er
eFlex
en
mulighed
for
at
spare
penge
og
gøre
en
god


gerning
uden
at
gå
på
kompromis
med
komfort
eller
*d
*l
andet.


MENNESKER
ER
FORSKELLIGE
OG
SKAL
MOTIVERES
OG
TILTALES


PÅ
FORSKELLIG
VIS


De
enkelte
brugerprofiler
skaber
mening
i
det
at
deltage
i
projekt


eFlex
og
i
at
rykke
deres
forbrug
*l
om
naWen
på
forskellig
vis.


Af
brugerprofilerne
lærer
vi
om,
hvor
forskellige
mennesker
er,


hvordan
de
bruger
Home
Automa*on‐udstyr
i
hverdagen
og


hvordan
vi
skal
kommunikere
med
dem
og
mo*vere
dem
*l


energifleksibilitet.



og
rela*on
5


Kommunika*on




KAPITEL
5
::
KOMMUNIKATION
OG
RELATION


74


Innova*on
via
samarbejde


PROCESSEN
–
EN
ERFARING
OG
ET
RESULTAT
I
SIG
SELV


Innova*onsprojektet
eFlex
undersøger
en
frem*d,
som
endnu
er


under
udvikling
og
afprøvning,
både
hvad
angår
de
teknologier


den
baseres
på
(GWR
og
øvrige
komponenter)
og
den
rela*on
og


kommunika*on,
som
ønskes
etableret
mellem
forbrugere
og


distributører
af
el.
Denne
type
innova*on
kan
med
fordel
anskues


som
et
eksperimentarium,
hvor
de
involverede
parters
forskellige


perspek*ver
på
problems*llingen
skaber
nye
forbindelser
og
giver


anledning
*l
uventede,
overraskende
og
innova*ve
resultater.


Såvel
mål
som
succesparametre
i
et
sådan
eksperimentarium
må


være
konstruk*v
fremdriX
frem
for
fuld
enighed:
modstand
og


interak*on
skaber
fremdriX
og
bevægelse
og
selve
processen
må


anerkendes
som
et
betydningsfuldt
resultat
i
sig
selv
(Louise
T.


Jensen,
oplæg
om
eFlex,
2011).


FLEKSIBILITET
–
OGSÅ
HOS
DE
INVOLVEREDE
PARTER


I
et
tværfagligt
og
innova*vt
projekt,
som
undersøger
og
skaber


frem*den,
er
fleksibilitet
og
oms*llingsparathed
en
vig*g


egenskab.
Når
eFlex
handler
om
’fleksibilitet’
er
det
ikke
kun
i


forhold
*l
at
mo*vere
deltagerne
*l
energifleksibilitet
–
det


handler
også
om,
at
alle
involverede
parter
(projekWeamet
i


koncernen
og
de
antropologiske
konsulenter,
samt
de
engagerede


deltagere
og
øvrige
parter)
må
inds*lle
sig
på
at
være
fleksible.


Jf.
denne
defini*on
på
fleksibilitet
har
eFlex‐projektets
involverede


parter
måWe
kunne
*lpasse
sig
forandrede
be*ngelser
og


omstændigheder
'uden
at
brække’.
Det
er
ikke
på
forhånd
givet,


om
man
vender
og
hvad
der
vender
*lbage
*l
sin
oprindelige


form.


FREMDRIFTEN
I
TVÆRFAGLIGE
INNOVATIONSPROJEKTER


Antropologen
Anna
Tsing
(2005)
indfører
begrebet
frik@on
om
den
bevægelse,
modstand
og
fremdriX,
der
sker
i
komplekse


og
globale
samarbejder.
DeWe
kan
minde
os
om,
hvordan
tværfaglige
innova*onsprojekter,
som
rummer
misforståelser
og


forskelligheder,
kan
have
et
stort
produk*vt
poten*ale,
og
om,
hvordan
bevægelse
og
modstand
–
gnidninger
og


interak*on
er
nødvendig
for
at
skabe
fremdriX
(Jensen
2011).


FLEKSIBILITET
BETYDER
IFØLGE
DEN
DANSKE
BETYDNINGSORDBOG:


• at
noget
nemt
kan
ændres
ved,
reguleres
eller
*lpasses
skiXende
forhold



• at
noget
let
kan
bøjes
eller
ændre
form


• evnen
*l
at
være
nem
og
hur*g
*l
at
oms*lle
sig



GIV
BRUGERNE
BOLDEN
OG
LAD
DEM
SKABE
SELV


I
et
innova*onsprojekt,
der
afsøger
nye
veje
og
afprøver
og
skaber


frem*den,
kan
det
være
frugtbart
at
lade
sig
inspirere
af
de
nyeste


tendenser,
eksempler
og
forklaringsmodeller.
Samsø
er


spændende
som
eksempel,
fordi
øens
beboere
her
selv
har
skabt


et
fællesskab
om
det
fælles
mål
at
være
selvforsynende
med


vedvarende
energi.
Fællesskaber
forudsæWer
selvforvaltning,
som


Hermansen
og
Nørretranders
påpeger
(2011:88‐89),
hvilket
er
et


ganske
andet
udgangspunkt
end
eFlex’s.



ak*vt
engagement
af
forbrugerne
–
og
her
kan
lokalt
forankrede


energiprojekter
inspirere,
fordi
forandring
og
visioner
ikke
kommer


’ovenfra’.
På
Samsø
er
der
blevet
satset
stort
på
at
etablere
100
%


selvforsyning
med
vedvarende
energi
gennem
en
proces,
hvor


lokale
iværksæWere
er
lykkedes
med
at
mobilisere
med‐øboerne


omkring
et
fælles
mål
(Nyborg
&
Røpke
2011,
Späth
&
Rohracher


2010).
Samsø
Energiakademi
udfolder
selv
historien
med
bogen


”Fælledskab
=
fælled
+
fællesskab”
(2011),
hvor
Hermansen
og


Nørretranders
peger
på
’fællesskaber
om
energi’
som
et
af
de


områder,
hvor
fællesskaber
vil
komme
*l
at
spille
en
vig*g
rolle
i
en


moderne
verden
(ibid.:183‐184).
Et
fælledskab
er
et
fællesskab
om


at
forvalte
fælles
ressourcer.
De
slår
fast,
at
fællesskaber
både
er


givende,
posi*ve
og
øretæveindbydende
besværlige
(ibid.:7).



Projekt
eFlex
forvaltes
af
DONG
Energy
og
DONG
Energy
har


kontrollen
og
’servereWen’.
Vi
har
i
projekt
eFlex
set,
hvordan


brugerne
sammen
i
det
virtuelle
projektrum
PODIO
har
sat
en


dagsorden.
Projektet
har
givet
dem
mulighed
for
at
skabe
et


fællesskab
om
det,
de
er
fælles
om
og
deler:
udstyr,
teknologi,


vaneændringer,
testprojektet.
Vi
ser,
at
der
ligger
et
stort


poten*ale
i
også
at
lade
kunderne
selv
skabe
løsninger
på


frem*dens
energi‐udfordringer.


FREMTIDENS
ENERGI‐FÆLLEDSKAB
::
SAMARBEJDE
OG
FÆLLESKAB
OM
RESSOURCER


En
mere
intelligent
og
fleksibel
energi‐frem*d
forudsæWer
et
mere
 Hermansen
og
Nørretranders
bog
belyser
den
økonomiske
logik
i
at


lade
folk
selv
regulere
den
fælled,
de
lever
sammen
omkring
–
en


logik,
som
den
amerikanske
politolog
Elinor
Ostrom
fik
i
2009


Nobelprisen
i
økonomi
for
at
påvise
(ibid.:87‐89).
Med
inddragelse


af
tværvidenskabelig
forskning
illustrerer
Ostroms
arbejde,
hvordan


forskellige
fællesskaber
har
kunnet
regulere
deres
’fælleder’
–
lige


fra
hummerfiskere
i
Maine
*l
vandforsyningsspørgsmål
i
Nepal.


Centralt
i
denne
tænkning
er,
at
der
skal
mange
lag
af


selvforvaltning
*l:
”Fælledskaber
kan
kun
fungere,
hvis
de
har


råderet
over
deres
fælled.
Det
går
ikke
med
vilkårlig
indblanding


udefra.
Det
er
også
vig@gt,
at
alle
aktører
inddrages
lokalt.
At
alle


dem,
der
er
med
@l
at
udnySe
en
fælled,
fak@sk
involveres
i,
hvordan


den
skal
forvaltes.
Folk
skal
kunne
overvåge
hinanden
og
gribe
ind,


når
nogen
ødelægger
fælleden”
(ibid.
:88‐89).


75



KAPITEL
5
::
KOMMUNIKATION
OG
RELATION


76


Effekter
i
DONG
Energy


For
DONG
Energy
har
eFlex
handlet
om
at
gøre
sig
erfaringer


sammen
med
de
af
virksomhedens
kunder,
der
indgik
som


testdeltagere.
I
tessorløbet
har
vi
lært
med
og
af
brugerne
og
ikke


bare
lært
om
dem.
Projektet
har
pillet
ved
grundantagelser
og


rykket
mindset
i
DONG
Energy.
Også
i
andre
projekter
sæWer


DONG
Energy
kunden
i
centrum
og
afprøver
nye
veje
i


samarbejdets
og
partnerskabernes
tegn,
men
i
eFlex
involveres


kunderne
som
brugere
og
mennesker
med
holdninger,
adfærd
og


værdier,
og
man
erkender
i
organisa*onen,
at
privatkunderne
må


involveres
og
adresseres,
hvis
vi
vil
opnå
resultater
sammen.


KUNDERELATIONENS
UDVIKLING


Simpelt


Almindelige
kunder


Kompliceret


Testkunder


ENERGIFLEKSIBILITET
KRÆVER
ET
NYT
SAMARBEJDE,
EN
NY


KUNDERELATION
OG
NYE
KOMMUNIKATIONSFORMER


Energifleksibilitet
opstår
ikke
af
sig
selv.
I
projektet
er
det
blevet


tydeligt,
at
netop
nye
samarbejder
og
fællesskaber
mellem


elselskab
og
kunder
er
afgørende
for
at
opnå
energifleksibilitet.


For
elselskab
handler
fleksibilitet
om
kundernes
parathed
og


accept
af
nye
smarte
teknologiske
ordninger,
for
brugerne
er


fleksibilitet
mere
hverdags‐
og
vanenær,
fleksibilitet
handler
om


villighed,
mo*va*on,
mening,
bekvemmelighed,
forvaltning
af


kontrol
og
for
manges
brugere
om
bevidsthed
og
besparelse.


Hvis
man
slår
’samarbejde’
op
på
Wikipedia.com,
kan
man
blandt


andet
læse,
at
det
er
”adskilte
gruppers
eller
kulturers


anstrengelser
for
at
nå
et
fælles
mål”.
Denne
defini*on
sæWer


fokus
på,
at
det
netop
handler
om
at
skabe
et
fælles
mål
mellem


elselskab
og
kunder.
Det
fælles
mål
forudsæWer
igen,
at


kommunika*on
og
rela*on
baseres
på
dialog,
gensidig
forståelse


og
interesse.
At
skabe
et
samarbejde
med
kunderne
er
en
langt


mere
kompleks
udfordring
end
at
teste,
hvordan
de
reagerer
på
at


have
Home
Automa*on
i
hjemmet.


Komplekst


Samarbejdspartnere



EFLEX
–
IKKE
KOMPLICERET
MEN
KOMPLEKS



Førhen
havde
eFlex‐deltagerne
en
almindelig
kunderela*on
*l


deres
elselskab,
hvor
de
*l
gengæld
for
den
strøm,
de
modtog,


skulle
betale
en
regning.
Da
de
gik
med
i
eFlex
blev
denne
rela*on


udvidet.
Nu
blev
de
del
af
et
testprojekt,
hvor
deltagerne
ikke
kun


skulle
betale
for
strømmen,
men
også
generere
fleksibilitet
ved


hjælp
af
et
testudstyr,
afprøve
nye
prismodeller
og
lade
sig
besøge


og
studere.



Som
projektet
har
foldet
sig
ud,
har
det
vist
sig
at
være
et


innova*onsprojekt
af
virkelig
kompleks
karakter.
I
mindre


komplekse
projekter
virker
en
kausal
logik,
hvor
man
kan
regne
sig


frem
*l
svar
og
hvor
man
burde
kunne
sæWe
tal
og
størrelse
på


fleksibilitetspoten*alet,
således
at
det
ville
være
muligt
at


ekstrapolere
resultatet
på
hele
DONG
Energys
forsyningsområde.


Men
i
et
komplekst
felt
fører
A
ikke
direkte
*l
B
og
poten*alet


’kommer
an
på’.
Her
må
man
øve
og
gøre
sig
erfaringer
mere
end


at
forudse,
måle
og
beregne.


DONG
ENERGY’S
PROJEKTREJSE
::
FRA
HUSE/KUNDER
TIL
HJEM/BRUGERE


Huse,
der
belaster


FRA
KUNDER,
DER
BELASTER
NETTET
TIL
BRUGERE,
DER
LEVER


MED
STRØM
–
OG
SOM
KAN
OG
VIL
VÆRE
MED



Den
kompleksitet,
vi
ser
i
projekt
eFlex,
har
rela*veret
DONG


Energys
forståelse
af
’kunder’
som
huse
og
faste,
fysiske
og


kvan*ficérbare
størrelser,
hvis
fleksibilitetspoten*ale
man
bør


kunne
beregne
og
’regne
med’.
Udgangspunktet
var
at
iden*ficere


parametre
*l
en
kompliceret
matema*sk
ligning
for
det
tekniske


fleksibilitetspoten*ale
–
såsom
husets
m2‐størrelse,
kWh‐forbrug,


varmepumpe
eller
ej,
isoleringsgrad,
byggeår,
og
kundernes


’fleksibilitets‐parathed’
samt
’accept
af
aprydelighed’.



Resultaterne
af
projekt
eFlex
lærer
os,
at
vi
i
stedet
må
se


brugerne
som
mennesker,
der
i
praksis
gør
*ng
på
varierede
og


uforudsigelige
måder,
og
som
lever
med
strøm
og
med
ra*onaler


og
præferencer,
der
udfordrer
det
ingeniørmæssige
regnestykke.


Matema*k
 Holdning
og

adfærd


Brugere,
der
lever


77



KAPITEL
5
::
KOMMUNIKATION
OG
RELATION


78


De
fem
kommunika*ons‐

plasorme
i
eFlex


GWR‐UDSTYRET
OG
PORTALEN
::



RELATION
OG
KOMMUNIKATION


GWR‐udstyret
og
særligt
portalen
åbner
for
en
hel
ny


kommunika*onsform
og
rela*on
mellem
elselskab
og
deltagere.


Ikke
alene
er
formen
–
portalen
på
computer,
iPod
eller
smart


phone
–
er
ny,
også
selve
indholdet
i
det,
der
kommunikeres
er


nyt.



På
portalen
kan
deltagerne
se,
hvordan
deres
elforbrug
udvikler


sig,
hvornår
DONG
Energy
planlægger
at
op*mere
familiens


varmepumpe
eller
hvordan
elpriserne
ser
ud
det
næste
døgn.


Denne
type
informa*on
er
særlig
for
projekt
eFlex
og
for
det


energifleksible
projekt,
idet
det
er
oplysninger,
der
har
et
fælles


afsæt
og
en
fælles
interesse
mellem
deltagerne
og
DONG
Energy.


Det
er
også
noget,
der
gør,
at
deltagerne
dagligt
bliver
mindet
om


deres
deltagelse
i
projektet
–
og
dermed
om
deres
samarbejde


med
DONG
Energy.


GWR‐UDSTYRET
OG
PORTALEN
::



DELTAGERNES
ERFARINGER


Særligt
portalens
overbliksmuligheder
opleves
overvejende


brugervenligt
og
let
at
gå
*l.
Der
er
stor
forskel
på,
hvilke
features


deltagerne
bruger
i
det
daglige
og
dermed
også
på,
hvilke
ønsker


og
behov
deltagerne
har
i
forhold
*l,
hvad
man
kan
på
portalen
i


dag.


Et
minus
i
forhold
*l
udstyret
er,
at
det
ikke
kommunikerer
tydeligt


om,
hvorvidt
DONG
Energys
op*meringer
af
deltagernes


varmepumpe
fungerer
eller
hvornår
elbilen
lader
op.
Eksempelvis


har
flere
af
deltagerne
været
ude
for,
at
op*meringen
er
gået
i
stå


og
eXerfølgende
har
det
vist
sig,
at
det
er
temperaturmåleren,
der


er
løbet
tør
for
baWeri.
Der
bliver
ikke
sendt
signal
*l
brugerne
fx


via
portalen,
når
deWe
sker,
ligesom
det
opleves
som
besværligt
at


skiXe
baWeriet,
fordi
en
lille
skrue,
der
holder
den
sammen
er
for


godt
gemt
af
vejen.


Der
har
også
være
en
del
tekniske
barrierer
og


startvanskeligheder,
og
da
deltagerne
lever
med
udstyret
i
det


daglige,
spiller
det
en
væsentlig
rolle
for
deres
rela*on
*l
DONG


Energy
og
villighed
*l
at
deltage
i
projektet.




REGNINGEN
OG
NYE
AFREGNINGSFORMER
::


RELATION
OG
KOMMUNIKATION


Regningsformen
er
den
samme
som
hos
almindelige
el‐kunder
og


den
formår
derfor
ikke
at
rumme
den
nye
rela*on
mellem


elselskab
og
elbruger.
Der
er
et
stort
poten*ale
i
at
videreudvikle


regningsformen,
hvis
man
vil
styrke
denne
rela*on
og
øge


brugernes
interesse
for
den
el,
de
forbruger.



REGNINGEN
OG
NYE
AFREGNINGSFORMER
::


DELTAGERNES
ERFARINGER


Månedsafregning
giver
større
indsigt
og
involvering
i
ens
forbrug


Når
deltagerne
er
månedsafregnede
har
de
bedre
føling
med


deres
forbrug.
Det
bliver
nemmere
og
overskue
ens
forbrug
ved
fx


at
sammenligne
med
forrige
måned.



Tydeligt
opdelte
neoariffer
øger
interessen
og
engagementet


Oversigten
over
forbruget
på
de
3
neWariffer
gør,
at
der
er
noget


’at
kigge
eXer’
på
regningen,
fordi
man
får
feedback
på,
hvor
god


man
har
været
*l
at
bruge
strøm
på
de
rig*ge
*dspunkter.


Således
siger
Jacob
eksempelvis
om
den
nye
variable
afregning:



”
Det
var
meget
rart
egentlig
at
se,
altså
det
bliver


synliggjort,
det
der
med,
at
vi
rent
fak6sk
har


flyPet
forbruget
6l
de
6dspunkter,
hvor
vi
skulle.


Jakob,
32
år


Forvirring
om
de
variable
neoariffer
og
de
variable
elpriser



Hos
deltagerne
hersker
en
del
forvirring
og
misforståelse
om


gennemsnitsprisen,
særligt
fordi
det
ikke
fremgår
tydeligt
af


regningen,
at
der
er
tale
om
en
månedlig
gennemsnitspris
af
både


de
variable
neWariffer
og
de
variable
elpriser.



Forslag
fra
deltagerne
il
en
mere
moiverende
regning


• DEN
LEVENDE
ELREGNING
‐
hvor
man
løbende
kan
se
på


portalen,
hvor
mange
kr.,
man
bruger
(som
på
en
benzintank,


der
tæller
op)


• SAMMENLIGNING
MED
FASTE
PRISER
PÅ
REGNINEN
‐
hvor
det


fremgår
på
regningen,
hvad
ens
gennemsnitlige
elpris
(alt
inkl.)


har
været
sammenlignet
med,
hvad
prisen
for
ens
forbrug
havde


været,
hvis
man
ikke
havde
variable
priser
(flat
rate).


• SAMMENLIGNING
PÅ
GRAFER
OVER
ENS
FORBRUG
‐
hvor
man


kan
se
udviklingen
af
ens
forbrug
iX.
sidste
år,
sidste
måned
osv.


• OVERBLIK
OVER
HVILKE
APPARATER,
DER
FORBRUGER
‐
hvor


man
på
regningen
kan
se,
hvilke
apparater,
der
har
brugt
så
og
så


meget
el.


• SAMMENLIGNING
MED
ANDRES
FORBRUG
‐
en
anonym


sammenligning
med
andre
lignende
husstande
(antal
personer,


varmepumpe/elbil
osv.)
på
regningen/portalen.


79



KAPITEL
5
::
KOMMUNIKATION
OG
RELATION


SOCIALE
MEDIER
GIVER
NYE
MULIGHEDER,
MEN
ER


UDFORDRENDE
INTERNT
I
ORGANISATIONEN


Morten
Gade
(Digital
chef
i
FDB
g
Ekstern
Lektor
på
ITU)


beskriver,
hvordan
sociale
medier
kræver
sociale


forandringer
i
virksomheden
og
målreWet


organisa*onsudvikling
for
at
gøre
en
forskel.
Involverede


afdelinger
må
være
parate
*l
at
håndtere
de
oms*llinger,


som
deWe
indebærer,
fordi
indførelsen
af
ny


kommunika*on
fx
oXe
viser
sig
at
udfordre
eksisterende


arbejdsgange
(Gade
2010).


Sam*dig
peger
han
også
på,
at
det
er
betydningsfuldt
for


en
virksomhed
eller
organisa*on
at
være
*lstede
ikke
kun


på
eget
site/plasorme.
Digital
kommunika*on
skal
skabes


med
udgangspunkt
i
brugernes
egne
selverkendte
behov


–
og
det
skal
være
nemt
for
dem
at
’*lfredss*lle
disse’,


skriver
Gade
(ibid.):
”Du
kan
gå
i
dialog
med
dem
og


måske
gøre
dem
mere
@lfredse.
Det
kan
være
med
@l
at


styrke
dit
brand
i
deres
bevidsthed
–
eller
det
kan
gøre
dig


klogere”
(ibid.)


80


PODIO
::
RELATION
OG
KOMMUNIKATION


PODIO
er
laboratoriet,
hvor
der
eksperimenteres
med
målet
om
at


afdække
sociale
mediers
fleksibilitetsfremmende
poten*ale.
I


starten
skabte
det
frustra*oner,
at
deltagernes
spørgsmål
stod


ubesvarede,
og
vi
har
omvendt
set,
hvordan
tonen
i
debaWen
har


taget
en
posi*v
drejning
eXer,
at
DONG
Energy
har
meldt
sig
på


banen
på
PODIO.


”


DONG:
Kom
glad
:‐)


Citat
fra
indlæg
på
PODIO


Der
er
mange
udviklingsmuligheder
i
et
socialt
online
fællesskab


som
PODIO
og
spørgsmålet
er,
hvilken
vej,
DONG
Energy
ønsker
at


gå?


PODIO
::
DELTAGERNES
ERFARINGER


Ak*viteten
på
PODIO
virker
engagerende,
men
kræver
erfaring.


PODIO
er
blevet
plasorm
for
det
tekniske
frem
for
det


holdningsmæssige
og
fleksibilitetsfremmende.
Det
tekniske
niveau


på
PODIO
er
højt,
hvilket
inkluderer
’De
tekniske’
og
ekskluderer


en
stor
del
andre.
Spørgsmålet
er,
om
DONG
Energy
ønsker
at


*lbyde
ét
forum
*l
mange
forskellige
slags
mennesker?
I
så
fald
er


det
nødvendigt
at
dele
det
op,
således
at
alle
kan
finde
den
type


informa*on
og
ak*vitetsmuligheder,
de
ønsker.



81


KUNDESERVICE
PÅ
MAIL
OG
TELEFON
::



RELATION
OG
KOMMUNIKATION


Kundeservice
er
en
af
de
vig*gste
kommunika*onsformer
mellem


kunde
og
elselskab
–
det
er
her,
DONG
Energy
har
mulighed
for
at


gøre
en
forskel
for
kunden
og
skabe
en
posi*v
og
ligeværdig


rela*on.
Vejen
her*l
imødekommende
image.



KUNDESERVICE
PÅ
MAIL
OG
TELEFON
::



DELTAGERNES
ERFARINGER


Generelt
har
deltagerne
oplevet
det
som
posi*vt,
at
der
har
været


så
omfaWende
mulighed
for
support
i
projektet:


Deltagerne
har
et
stort
behov
for
at
føle
sig
mødt
og
forstået,
når


de
ringer
eller
skriver
*l
support.
Der
er
meget
store
forskelle
på


de
henvendelser,
deltagerne
har
gjort,
og
på
deres
tekniske
viden


og
forståelse
af
udstyret
–
og
det
er
ikke
al*d,
deltagerne
har
følt,


at
de
blev
besvaret
på
det
niveau,
de
spurgte.
De
interne
forskelle


er
en
stor
udfordring
for
kundesupport‐teamet,
der
skal
være
i


stand
*l
at
aflæse
kunden,
og
give
assistance
eller
feedback
på
det


niveau,
den
enkelte
deltager
eXerspørger.


ARRANGEMENTER
::


RELATION
OG
KOMMUNIKATION


En
af
de
nye
kommunika*onsplasorme,
DONG
Energy
har


afprøvet
i
projekt
eFlex,
har
været
arrangementer
specielt
for
test‐

deltagerne,
såsom
introaXen
og
frem*dsaXen
(rundvisning
mm.)


på
Avedøreværket.



Disse
arrangementer
giver
kunder
og
elselskab
mulighed
for
at


mødes
’live’
og
i
en
anden
–
mere
posi*v
–
sammenhæng
end
ved


den
eksisterende
support‐kontakt.
Arrangementerne
tydeliggør


vig*gheden
af
projektet
overfor
deltagerne,
der
især
fremhæver


direktøren
Anders
Eldrups
*lstedeværelse
som
en
anerkendelse.


ARRANGEMENTER



Generelt
opleves
denne
nye
kommunika*onsplasorm
utroligt


posi*vt
af
deltagerne
på
tværs
af
brugerprofilerne
og
det
er
med


*l
at
skabe
en
følelse
af
samarbejde
mellem
kunder
og
elselskab.


”Man
har
følt
sig
som
den
her
lille
elforbruger,
der
er
ude
og
møde


det
her
store,
kæmpe
elselskab,
som
DONG
Energy
jo
er,
og
hvor


man
netop
er
blevet
inviteret
med
indenfor,
man
har
fået
lov
at
se


maskinen,
man
har
fået
lov
at
se
menneskerne,
der
arbejder


derude,
bygningerne,
og
lade
de
her
mennesker
fortælle
om
de


tanker
og
de
visioner,
som
de
har,
og
det
har
da
i
hvert
fald


overrasket
mig
meget,
at
der
i
virkeligheden
foregår
den
udvikling


omkring
de
her
*ng
(...)
Det
har
været
et
meget
spændende
og


lærerigt
møde"

Rasmus,
44
år



TEKNISK



HOTLINE


Ja,
serviceniveauet
er
nok
højere
i
eFlex
‐


men
når
det
sluPer,
så
ryger
vi
6lbage
i


den
samme
’masse’
som
alle
andre.


Michael,
38
år


”



KAPITEL
5
::
KOMMUNIKATION
OG
RELATION


82


DE
TEKNISKE
::
BRUGERPROFILERNES
OPLEVELSER
MED
OG
ØNSKER
TIL
KOMMUNIKATIONEN


Kommunika*onskanal
 Brugeroplevelser
og
‐praksisser
 Behov
og
ønsker


GWR‐udstyret
*****
 De
tekniske
lægger
stor
vægt
på
portalens
muligheder,


herunder
*dsprognoser
og
op*mering,
som
de
fli gt


bruger
i
hverdagen.



PODIO
*****
 De
benyWer
PODIO
*l
teknisk
erfaringsudveksling
og
søgen


eXer
viden.


Regningen
****
 Regningen
har
stor
betydning
og
de
ser
den
som
et


mo*va*ons‐
og
styringsredskab.



Telefon‐
og
mailsupport
****
 De
kan
oXe
være
krævende
i
forholdt
*l
support‐teamets


tekniske
viden
og
eXerspørger
som
minimum
en
person


med
samme
faglige
niveau
i
røret.


Arrangementer:
Infomøde
og


besøg
på
Avedøreværket
*****


De
tekniske
ville
ikke
misse
et
arrangement
om
deWe


emne,
som
de
brænder
for.
Arrangementer
er
desuden
et


sted,
hvor
man
kan
møde
andre
med
samme
(faglige)


interesse.


*
Stjernerne
henviser
*l,
i
hvor
høj
grad
denne
kanal
i
dag
*ltaler
brugerprofilen.
1
er
lavest
og
5
er
højest.



De
tekniske
ønsker
mere
detaljeret
feedback


om
eksempelvis
baggrunden
for


op*meringerne
på
varmepumpen.


De
eXerspørger
oXe,
at
DONG
Energy
er


mere
*lstede
og
besvarer
deres
oXe
teknisk


komplicerede
spørgsmål.


De
ønsker
viden
om,
hvad
de
betaler
for,
fx
i


form
af
en
’facitliste’,
der
forklarer
punkterne


på
regningen.


Ved
kontakt
med
DONG
Energy
har
de
ønske


om
avanceret
teknisk
sparring
på,
hvordan


teknikken
virker
og
hvilke
muligheder,
de
har.


Mulighed
for
at
udveksle
tekniske
*ps
og


erfaringer
mellem
brugere
vil
blandt
De


tekniske
være
oplagt
–
evt.
hvor
de
deler


deres
viden
ud
*l
mindre
teknisk
kyndige.



DE
ØKONOMISKE
::
BRUGERPROFILERNES
OPLEVELSER
MED
OG
ØNSKER
TIL
KOMMUNIKATIONEN


Kommunika*onskanal
 Brugeroplevelser
og
‐praksisser
 Behov
og
ønsker


GWR‐udstyret
*****
 De
økonomiske
er
vilde
med
GWR‐udstyret
–
særligt


portalen
og
dens
oversigtsmuligheder.
Til
start
bruger
de


*d
på
at
undersøge
enkeltapparaters
forbrug
og
de


fortsæWer
med
at
følge
forbruget
på
portalen.


PODIO
****
 På
PODIO
deler
de
typisk
erfaringer
og
udregninger
af,


hvor
meget
hvad
koster
og
hvad
de
sparer
på
at
være
med


i
projektet
og
rykke
deres
forbrug.


Regningen
*****
 Regningen
er
et
vig*gt
redskab
for
dem,
hvor
de
nøje


gennemgår
udviklingen
i
deres
forbrug
og
sammenholder


med
deres
eget
optællingssystem.


Telefon‐
og
mailsupport
****
 De
bruger
typisk
supporten
*l
at
få
besvaret
spørgsmål


om,
hvorfor
der
ikke
er
flere
op*meringer
i
løbet
af
dagen


eller
om
op*meringerne
nu
også
sker
eXer
billigste
pris
og


ikke
eXer
mest
vindenergi.


Arrangementer:
Infomøde
og


besøg
på
Avedøreværket
****


De
er
posi*ve
overfor
arrangementerne,
hvor
de
får


lejlighed
*l
at
møde
ligesindede
og
få
uddybet
deres


forståelse
for
den
el,
de
bruger.


*
Stjernerne
henviser
*l,
i
hvor
høj
grad
denne
kanal
i
dag
*ltaler
brugerprofilen.
1
er
lavest
og
5
er
højest.



De
eXerspørger
informa*on
i
kroner
og
øre


på,
hvad
enkeltapparaters
forbrug
koster
og


ville
gerne
kunne
se,
hvad
de
foreløbigt
har


brugt
denne
dag,
uge,
måned
og
år.


De
eXerlyser
forklaringer
fra
DONG
Energy


på
baggrunden
for
op*meringen
af


varmepumpen.


De
vil
gerne
have
yderligere
feedback
på


deres
handlinger
i
kroner
og
ører


–
fx
e
i
form
af
en
online
regning,
der


løbende
blev
opdateret.


De
vil
typisk
have
aÇlaring
på,
om
de


variable
priser
betyder
en
højere
eller
lavere


regning
for
dem.


Mulighed
for
at
dele
erfaringer
med
andre


brugere
om,
hvordan
man
sparer
mest


muligt,
er
oplagt.


83



KAPITEL
5
::
KOMMUNIKATION
OG
RELATION


84


DE
NYSGERRIGE
::
BRUGERPROFILERNES
OPLEVELSER
MED
OG
ØNSKER
TIL
KOMMUNIKATIONEN


Kommunika*onskanal
 Brugeroplevelser
og
‐praksisser
 Behov
og
ønsker


GWR‐udstyret
*****
 De
Nysgerrige
bruger
udstyret
som
et
lærings‐,
lege‐
og


konkurrenceredskab,
som
de
bruger
*l
at
se,
hvor
meget


forbrug,
de
kan
rykke.


PODIO
***
 De
læser
oXere
end
de
blander
sig
i
debaWen,
fordi
de


ikke
deler
De
tekniskes
interesse
for
teknikken.
De
synes,


at
det
er
lærerigt
at
læse
om
De
økonomiskes
udregninger


og
forsøg
med,
hvor
meget
de
kan
spare
på
at
ændre


forskellige
vaner.


Regningen
***
 De
lægger
mest
mærke
*l
graferne,
der
sammenligner


deres
forbrug
med
*dligere
år
og
med
andre
husstande.



En
legende
form
for
feedback
ville
appellere,


som
hvis
det
var
et
spil,
der
handlede
om
at


rykke
mest
muligt
forbrug
*l
om
naWen.


Et
space
reWet
*l
andre
nysgerrige
og


legende
sjæle
ville
appellere
mere
–
ligesom


konkurrencer
om,
hvem
der
kunne
rykke


mest
forbrug
ville
*ltale
dem.


De
ønsker
mere
tydelig
informa*on
om,


hvad
deres
indsats
har
betydet.


Telefon‐
og
mailsupport
***
 De
vil
typisk
bede
om
hjælp,
hvis
udstyret
’driller’.
 De
vil
gerne
have
feedback
på,
om
der
er


noget,
de
kan
gøre
bedre
–
noget
de
har


overset
i
deres
vaner,
som
de
kan
ændre.


Arrangementer:
Infomøde
og


besøg
på
Avedøreværket
*****


De
er
store
*lhængere
af
infomødet
og
besøget
på


Avedøreværket,
som
de
kan
lære
noget
af
på
en


underholdende
og
le lgængelig
måde.


*
Stjernerne
henviser
*l,
i
hvor
høj
grad
denne
kanal
i
dag
*ltaler
brugerprofilen.
1
er
lavest
og
5
er
højest.



Mulighed
for
at
lære
af
de
mere
teknisk
og


økonomisk
kyndige
vil
være
oplagt.
Man


kunne
også
tænke
leg
og
konkurrence
ind
i


sociale
arrangementer
–
gerne
hvor
man
kan


vinde
noget.



DE
DELTAGENDE
::
BRUGERPROFILERNES
OPLEVELSER
MED
OG
ØNSKER
TIL
KOMMUNIKATIONEN


Kommunika*onskanal
 Brugeroplevelser
og
‐praksisser
 Behov
og
ønsker


GWR‐udstyret
*
 De
deltagende
bruger
ikke
portalen
så
ak*vt
i
hverdagen.


De
kan
finde
på
at
kigge
på
den
ind
i
mellem,
men
de


kommer
sjældent
rig*g
ind
i
portalens
muligheder.


PODIO
*
 De
oplever
PODIO
som
uoverskuelig
og
debaWen
derinde


henvender
sig
ikke
*l
dem.
Mange
kigger
slet
ikke
på


PODIO.
De
nøjes
med
at
læse
nyhedsmailen,
der
opsamler


de
vig*gste
begivenheder.


Regningen
**
 Før
eFlex
bed
de
ikke
mærke
i
deres
elregning,
nu
kigger


de
flyg*gt
på
den
for
at
se,
hvor
meget
de
har
brugt
i
de


forskellige
tariffer.


Telefon‐
og
mailsupport
***
 De
har
typisk
svært
ved
selv
at
løse
tekniske
problemer,


som
de
må
bede
om
hjælp
*l.


Arrangementer:
Infomøde
og


besøg
på
Avedøreværket
****


Arrangementerne
falder
i
god
jord,
fordi
de
bliver
klogere


på
projektets
overordnede
formål,
som
er
deres
primære


interesse,
og
på,
hvad
deres
rolle
er.
Sam*dig
kan
det
også


hjælpe
dem
*l
at
forstå,
hvordan
udstyret
fungerer.


*
Stjernerne
henviser
*l,
i
hvor
høj
grad
denne
kanal
i
dag
*ltaler
brugerprofilen.
1
er
lavest
og
5
er
højest.



En
personlig
instruk*on
(eller
video)
om,


hvordan
man
sæWer
udstyret
op
og
bruger


portalen,
ville
hjælpe
dem
godt
i
gang
og


ville
gøre
det
nemmere
selv
at
bruge


derhjemme.


Opsamlende
nyhedsmails
med
links
*l
mere


info
eller
det
sted,
man
skal
foretage
sig


noget,
*ltaler
dem
mere
end
selv
at
skulle


klikke
rundt
på
sitet.


En
tydelig
opsummering
af,
hvordan
det
går


med
at
rykke
forbruget,
gerne
i
tekst
eller


grafer
vil
gøre
den
mere
appe*tlig.


Assistance
*l
at
få
udstyret
*l
at
fungere


værdsæWes
–
de
skal
helst
bare
vide,


hvordan
man
bruger
det
–
ikke
hvorfor.


Man
kunne
med
fordel
holde
et
’sådan


bruger
du
dit
udstyr’‐event,
hvor
man
face‐

to‐face
fik
illustreret,
hvordan
man
bruger


portalen
–
gerne
med
prak*ske
opgaver/

illustra*oner
undervejs.


85



KAPITEL
5
::
KOMMUNIKATION
OG
RELATION


86


DE
BEKVEMMELIGE
::
BRUGERPROFILERNES
OPLEVELSER
MED
OG
ØNSKER
TIL
KOMMUNIKATIONEN


Kommunika*onskanal
 Brugeroplevelser
og
‐praksisser
 Behov
og
ønsker


GWR‐udstyret
*
 De
bekvemmelige
er
meget
posi*ve
overfor
app’en
*l


iPod
eller
smart
phone,
hvor
de
med
graferne
nemt
kan
få


et
overblik
over
deres
her‐og‐nu‐forbrug.

Det
er
dog
ikke


noget,
de
bruger
hyppigt.


PODIO
*
 De
bruger
helst
så
lidt
*d
som
muligt
på
projektet,
og


PODIO
er
en
*dsrøver
som
andre
sociale
medier
med
for


meget
”pludder‐pladder”.
Desuden
oplever
de,
at
PODIO


er
henvendt
*l
mere
’seriøse’
deltagere
end
dem
selv.
De


nøjes
med
at
skimme
nyhedsmailen.


Regningen
*
 Regningen
viser
det,
man
skal
betale
–
resten
forholder
de


sig
ikke
*l.
De
variable
neWariffer
har
dog
skabt
lidt


nysgerrighed
for
at
se,
hvordan
deres
forbrug
fordeler
sig


på
tarifferne.


Telefon‐
og
mailsupport
***
 De
forventer
en
høj
grad
af
service
og
oplever
også,
at


DONG
Energy
og
GWR
har
givet
dem
det
i
projektet.



Arrangementer:
Infomøde
og


besøg
på
Avedøreværket
*****


Infomødet
og
besøg
på
Avedøreværket
*ltaler
dem,
da
de


her
nemt
får
et
indblik
i
en
’el‐verden’,
de
ikke
kendte


meget
*l.
Det
er
emnet
og
projektet,
der
interesserer


dem,
snarere
end
udstyret.


*
Stjernerne
henviser
*l,
i
hvor
høj
grad
denne
kanal
i
dag
*ltaler
brugerprofilen.
1
er
lavest
og
5
er
højest.



Mulighed
for
i
højere
grad
at
inddrage


børnene,
så
man
kunne
samles
om
projektet


og
portalen,
ville
skabe
større
engagement


og
brug.


De
bekvemmelige
orker
ikke
endnu
et
socialt


forum
og
så
hellere,
at
eFlex
var
en
gruppe


på
Facebook.


De
ville
gerne
have
en
klar
oversigt
over
hvor


meget
de
har
sparet
i
kroner
og
ører
på
at


rykke
forbruget.


Er
der
noget,
der
ikke
fungerer
korrekt,


forventer
de,
at
DONG
Energy
kontakter
dem


–
ikke
omvendt.
En
sms‐
eller
mail‐service,


hvis
noget
ikke
virker,
kunne
være
en


løsning.


Familiearrangementer
vil
være
oplagt,
hvis


de
skal
engageres
mere
i
brug
af
udstyret.



KOMMUNIKATIONSKANALER
BØR
TILPASSES
TIL
DE
ENKELTE
BRUGERPROFILER


Modellen
herunder
opsummerer
hvilke
kommunika*onskanaler,
der
i
dag
*ltaler
de
enkelte
brugerprofiler
–
på
en
skala
fra
1
*l
5,
hvor
5
er


højest.


Det
bliver
her
tydeligt,
at
GWR‐udstyret,
PODIO
og
regningen
primært
henvender
sig
*l
de
tre
entusias*ske
grupper
(De
tekniske,
De


økonomiske
og
De
nysgerrige),
mens
support
og
arrangementer
i
højere
grad
*ltaler
alle
deltagere
på
tværs
af
brugerprofilerne.


Kommunika*onskanal
 De
tekniske
 De
økonomiske
 De
nysgerrige
 De
deltagende
 De
bekvemmelige


GWR‐udstyret
 *****
 *****
 *****
 *
 *


PODIO
 *****
 ****
 ***
 *
 *


Regningen
 ****
 *****
 ***
 **
 *


Telefon‐
og
mailsupport
 ****
 ****
 ***
 ***
 ***


Arrangementer
–
infomøde
og


besøg
på
Avedøreværket


*****
 ****
 *****
 ****
 *****


87



KAPITEL
5
::
KOMMUNIKATION
OG
RELATION


88


Principper
for
kommunika*on


#1
TAG
UDGANGSPUNKT
I
BRUGERNE


For
at
opnå
en
samarbejdsrela*on
om
et
fælles
mål,
er
det


nødvendigt
at
tage
udgangspunkt
i
brugernes
opfaWelse
og


perspek*v
–
snarere
end
i
DONG
Energys
perspek*v.
Det
er


centralt
både,
når
det
handler
om
kommunika*on
af
budskab
på


et
overordnet
plan
og
valg
af
specifikker
termer
og
metaforer.



Eksempelvis
forvirrer
termen
’op*mering’,
fordi
deltagernes
egen


forståelse
af
’at
op*mere
varmepumpen’
er
at
effek*visere


udbyWet
af
den
energi,
den
bruger.
I
stedet
kunne
det
hedde


’aprydelse’,
som
er
det,
termen
i
virkeligheden
dækker
over
set


fra
brugernes
synspunkt.
Budskaber
og
argumenter
skal
formidles,


sådan
som
brugerne
selv
ville
gøre
det,
hvis
de
fx
skulle
overbevise


en
ven
om
at
rykke
sit
forbrug
*l
om
naWen.



Men
at
tage
udgangspunkt
i
brugerne
indbefaWer
også
at
give


dem
bolden
og
lære
af
dem,
når
det
gælder
konceptudvikling
og


løsninger
på
frem*dens
energiudfordringer.


HVAD
VILLE
GOOGLE
GØRE
::
ÅBENHED
OG
GENNEMSIGTIGHED
SÆTTER
BRUGERNE
I
CENTRUM


For
mange
virksomheder
og
organisa*oner
søger
kommunikerer
med
deres
kunder
på
egne
præmisser,
skriver
pioner
indenfor


blogging‐genren
Jeff
Jarvis
(2010).
Som
eksempel
anvender
han
PC‐producenten
Dell,
der
går
fra
at
kommunikere
med
kunderne
bl.a.


via
telefon
og
e‐mail
på
egne
plasorme
–
*l
i
dag
langt
mere
succesfuldt
at
satse
massivt
på
brugerinddragelse.
Ved
at
indrømme,
at


Dell
består
af
almindelige
mennesker,
som
gerne
vil
høre,
hvad
kri*ske
brugere
siger,
etablerer
Dell
med
stor
succes
en
mere
åben
og


direkte
kontakt
med
kunderne
–
samt
en
mere
effek*v
måde
at
forstå
og
løse
deres
problemer
på.
Eksempelvis
skaber
de


www.ideastorm.com
‐
en
plasorm,
hvor
kunderne
kan
komme
med
forslag,
og
virksomheden
gengælder
med
fuld
åbenhed
om,
hvad


man
gør
ved
ideerne.
EXer
indføringen
af
det
nye
program
vendes
den
nega*ve
blog‐omtale
fra
49%
*l
22%.



Hans
råd
*l
andre
virksomheder
er
at
tage
forbruger‐drevne
kri*kker
alvorligt,
at
følge
med
i,
hvad
der
sker
i
blogosfæren
og
søge
i


Google
og
læse
hvad
der
står
om
koncernen.
Han
anbefaler
at
tale
med
kunderne
i
disse
fora
og
gå
væk
fra
en
’læs
men
deltag
ikke’‐

poli*k,
ligesom
I
ikke
skal
være
blege
for
at
indrømme,
hvis
I
har
et
problem.
Bloggen
som
medie
giver
mulighed
for
at
illustrere,


hvordan
I
er
åbne
overfor
kunderne
og
’sultne’
eXer
at
engagere
jeres
dem
ansigt
*l
ansigt
(Jarvis
2010).




#2
VÆR
DER,
HVOR
BRUGERNE
ER



DONG
Energy
kan
hente
inspira*on
i
casen
om
Dell
og
have
som


mål
at
etablere
kommunika*on
og
en
ny
rela*on,
der
bevæger
sig


væk
fra
en
kommunika*on,
hvor
danske
elforbrugere
må
kontakte


DONG
Energy
på
energi‐koncernens
præmisser.
I
stedet
bør
DONG


Energy
gå
i
dialog
med
kunderne,
der
hvor
de
allerede
er
*lstede
–


eksempelvis
på
blogs
eller
i
eksisterende
sociale
medier.
I
en
mere


intelligent
energifrem*d
vil
kunderne
i
højere
grad
have
kontrollen


og
der
må
investeres
i
at
udvikle
og
forbedre
bl.a.
kundeservice
og


support
–
og
inkorporere
mind‐set‐ændringen
i
hele
koncernen.


#3
ANERKEND
BRUGERNE
SOM
EKSPERTER


Brugerne
ved
bedst,
hvordan
det
er
i
praksis
at
have
home


automa*on
system
i
hjemmet
og
hvordan
det
fungerer
at
rykke
sit


forbrug
*l
om
naWen.
Mange
af
deltagerne
i
eFlex‐projektet
har


desuden
en
stor
viden
på
området,
som
de
gerne
deler
ud
af.
De


vil
gerne
gøre
en
forskel.
At
bidrage
er
en
helt
central


mo*va*onsfaktor
for
mange
af
deltagerne
i
projektet
–
og
det


betyder,
at
de
også
gerne
vil
høres
af
DONG.



At
anerkende
brugerne
som
eksperter
indebærer
at
opfaWe
dem


som
mere
end
’bare
kunder’
og
at
se
deres
henvendelser
og


indlæg
på
PODIO
eller
blogs
som
en
mulighed
for
at
lære
af
dem
–


også
selv
om
det
er
kri*k.


#4
GIV
FEEDBACK,
GÅ
I
DIALOG
OG
VÆR
TILSTEDE


Feedback
om
resultatet
af
ens
indsats
har
poten*ale
*l
at


mo*vere
*l
yderligere
fleksibilitet.
Det
er
derfor
vig*gt
at
give
en


sådan
feedback
–
gerne
både

på
individ‐,
projekt‐
og


samfundsniveau.
Især
på
online
fællesskaber
er
det
vig*gt
at


DONG
Energy
deltager
i
debaWen
og
er
åbne
om,
hvad
der
sker
i


organisa*onen
og
i
projektet
specifikt.
At
give
feedback,
gå
i
dialog


og
være
*lstede
er
ressourcekrævende,
men
sam*dig
en
god


måde
at
lære
om
og
af
brugerne.


#5
TILPAS
BUDSKAB
OG
FORM
TIL
BRUGERPROFILERNE


At
*lpasse
kommunika*onen
eXer
brugerprofilerne
er
vig*gt
for


at
flere
brugere
kan
opleve
kommunika*onen
som
meningsfuld
og


inkluderende.
Det
gøres
ved
at
*lgodese
forskellige
mo*va*oner
i


højere
grad
samt
at
udvikle
kommunika*onsformer,
der
kan


indeholde
flere
lag
*l
at
ramme
de
forskellige
grupper.


89



KAPITEL
5
::
KOMMUNIKATION
OG
RELATION


90


Delkonklusioner


EFLEX
SOM
INNOVATION,
EKSPERIMENT
OG
SAMARBEJDE


I
et
projekt
som
eFlex
er
processen
et
resultat
i
sig
selv
–
og
alle


involverede
parter
på
være
fleksible
og
parat
*l
at
*lpasse
sig
nye


måder
at
gøre
*ngene
på,
såvel
som
nye
mål
og
løsninger.



FREMTIDIGE
ENERGILØSNINGER
KRÆVER
STØRRE


BRUGERINVOLVERING



En
mere
intelligent
og
fleksibel
energi‐frem*d
forudsæWer
et


mere
ak*vt
engagement
af
forbrugerne.
Mennesker
opnår
det


bedste
resultat,
når
de
samarbejder
om
et
fælles
mål.



ENERGIFLEKSIBILITET
KRÆVER
ET
NYT
SAMARBEJDE,
EN
NY


KUNDERELATION
OG
NYE
KOMMUNIKATIONSFORMER


De
forskellige
kommunika*onsplasorme
giver
forskellige


muligheder
og
projekt
eFlex
lægger
op
*l
i
frem*den
at
afprøve


stadig
nye
former
og
plasorme
for
support,
dialog
og
feedback.


5
PRINCIPPER
FOR
KOMMUNIKATION


#1
Tag
udgangspunkt
i
brugerne


Tag
afsæt
i
brugernes
perspek*v
og
adfærd
–
både,
når
det
gælder


koncept
og
kommunika*on
af
budskaber
(indhold)
og
begreber


(formen).


#2
Vær
der,
hvor
brugerne
er


Mød
brugerne
på
deres
præmisser
i
blogs
og
sociale
medier,
hvor


de
allerede
er.


#3
Anerkend
brugerne
som
eksperter


Lær
af
brugernes
erfaringer
og
viden
–
de
er
eksperter
på
at
leve


med
fleksibelt
elforbrug
og
home
automa*on
i
hverdagen.


#4
Giv
feedback,
gå
i
dialog
og
vær
ilstede


Giv
deltagerne
feedback
på
deres
handlinger,
så
de
ved,
hvad


deres
indsats
betyder.
Tal
åbent
med
dem
om,
hvad
der
rykker


eller
ikke
gør.


#5
Tilpas
budskab
og
form
il
brugerprofilerne


Anvend
brugerprofilerne
*l
at
målreWe
budskaber
og


kommunika*onsplasorme,
så
alle
brugere
mo*veres
mest
muligt.




6

energifleksibilitet


Mo*va*on
for



KAPITEL
6
::
MOTIVATION
FOR
ENERGIFLEKSIBILITET


92


Energifleksibilitet


ENERGIFLEKSIBILITET
::
FLASKEHALS
ELLER
VANEÆNDRING?


Som
vi
hørte
i
Kapitel
1
taler
DONG
Energy
om
behovet
for


energifleksibilitet
–
og
i
den
sammenhæng
menes
en
’teknisk


energifleksibilitet’
i
form
af
udjævning
af
spidsbelastninger
på


distribu*onsneWet.
I
Kapitel
3
så
vi,
hvordan
energifleksibilitet
ude


i
hjemmene
hos
deltagerne
handler
om
at
rykke
forbruget
*l
om


naWen
–
en
slags
’social
energifleksibilitet’.


Forskel
på,
hvad
DONG
Energy
og
deltagerne
forstår
ved


fleksibilitet


For
DONG
Energy
handler


fleksibilitet
om
el‐neoet


• ’Peak
shaving’
(som
effekt
af
at
rykke


kundernes
forbrug)


• Aprydelighed


• Omfordeling


• En
bedre
frem*dig
energiløsning


• At
minimere
spidsbelastninger



• At
udskyde
en
frem*dig
udbygning
af
el‐

neWet


For
deltagerne
handler
fleksibilitet


om
vaner


• At
rykke
og
reducere
familiens
forbrug


ved
at
ændre
vaner


• Op*mering


• At
undgå
spild


• Sund
fornuX


• En
økonomisk
gevinst


• Miljøbevidsthed


• Ansvarlighed


POTENTIALE
FOR
FLEKSIBILITET


Vi
har
undersøgt,
hvad
der
i
praksis
spiller
ind
på
deltagernes


poten*ale
for
at
rykke
forbruget
af
strøm
*l
om
naWen
og
er


kommet
frem
*l
fire
overordnende
faktorer,
som
i
det
følgende
vil


blive
uddybet:


Fire
faktorer,
der
spiller
ind
på
en
families
poteniale
for


fleksibilitet


1.
Villighed
il
fleksibilitet


• Interesser,
holdninger
og
værdier


• Forhold
*l
teknologi,
økonomi
og
miljø


• Indeklima‐
og
komfortvaner


2.
Familiesammensætning


• Mænd,
kvinder
–
alder
og
livsfase


• Børn
(små/store)



• Husdyr


3.
(Livs)situaioner


• Høj
elregning


• UdskiXning
af
el‐
og
opvarmningsapparater


• Ombygning
af
hus
eller
indflytning
i
nybyggeri


• Livsfase
–
snart
pension


4.
Husets
infrastruktur
og
smarte
teknologier


• Isoleringsgrad,
opvarmningsformer
(brændeovn
mm.),


oplagring
af
energi
(buffertank
mm.)


• Smart
teknologi,
der
muliggør
at
bruge
strømmen
om
naWen



POTENTIALET
SKAL
ADRESSERES
FOR
AT
BLIVE
UDNYTTET


Alle
mennesker/brugere/kunder
rummer
et
poten*ale
for


energifleksibilitet,
men
de
skal
nås
forskelligt
gennem
forskellige


budskaber,
koncepter,
produkter,
services,
berøringsflader
og


kommunika*onsformer,
som
vist
på
modellen
herunder.



Kundernes
poteniale
for
fleksibilitet


Familiesammensætning


(Livs)situaioner


Kommunika*on


og
rela*on


POTENTIALE
 FLEKSIBILITET


Tekniske
og
økonomiske


koncepter,
produkter
og


services


VILLIGHED
TIL
FLEKSIBILITET


Den
mest
afgørende
faktor
for
energifleksibilitet
er
familiens


villighed
*l
at
ændre
vaner.
Denne
villighed
akænger
af
familiens


generelle
holdninger
og
værdier,
og
af,
hvordan
deltagerne
bliver


mo*veret
*l
at
rykke
forbruget.
For
at
være
villig
*l
at
rykke
sit


forbrug,
skal
man
kunne
se
meningen
med
det,
man
gør
–
man


skal
føle,
at
deWe
er
det
rig*ge
at
gøre.
Med
andre
ord
handler


villighed
om
en
følelse
af
’sund
fornuX’
og
rig*ghed
i
at
rykke
sit


forbrug
*l
om
naWen
–
og
det
er
her,
DONG
Energy
har
mulighed


for
at
påvirke
deltagerne
ved
at
kommunikere
budskabet
*l
dem


på
en
sådan
måde,
at
det
bliver
ønskværdigt
og
meningsfuldt
at


rykke
sit
forbrug.


FAMILIESAMMENSÆTNING


Hvilke
medlemmer,
der
er
i
familien,
har
også
betydning
for,
hvor


stort
fleksibilItetspoten*alet
er.
Eksempelvis
har
vi
set,
at
singler


eller
par,
der
bor
alene,
er
mere
villige
*l
at
gå
på
kompromis
med


komforten
i
hjemmet
end
familier
med
børn
eller
husdyr.
DeWe


bliver
særligt
tydeligt
hos
deltagere,
der
generelt
gerne
vil
tage
lidt


ekstra
tøj
på
i
hverdagen,
men
ikke
vil
gå
på
kompromis
med


temperaturen
i
hjemmet,
når
de
fx
får
børnebørn
på
besøg.
Andre


nævner,
hvordan
de
må
tage
hensyn
*l
deres
husdyr
–
både
hvad


angår
temperatur,
men
også
i
forhold
ustabilitet
i
GWR‐udstyret,


der
kan
påvirke
fx
akvariefisks
iltning
og
lys.


93



KAPITEL
6
::
MOTIVATION
FOR
ENERGIFLEKSIBILITET


94


(LIVS)SITUATIONER


Vi
ser,
at
bestemte
situa*oner
kan
udløse
en
særlig
interesse
i


energiforbrug
og
i
energifleksibilitet
–
typisk
situa*oner,
hvor
de


usynlige
vaner
bliver
synlige
pga.
en
høj
elregning,
køb
af
nye
el‐

apparater,
ombygning,
flytning
osv.
eller
ved
forberedelse
af


pensionsalderen,
hvor
husholdningsudgiXerne
skal
minimeres.


HØJ
ELREGNING


NOGET
SKAL
SKIFTES
UD


OMBYGNING
AF
HUS


INFRASTRUKTUR
OG
SMARTE
TEKNOLOGIER


VARMEPUMPE


EKSPERTVURDERING


LIVSFASE
(SNART
PENSION)


NYHED/NYE
PRODUKTER


I
praksis
ser
vi
især
fleksibiliteten
ved
de
nødvendige


husholdningspraksisser
herunder
varmepumpen,
hvis
elforbrug


med
teknologiske
hjælpemidler
kan
flyWes
*l
om
naWen.
Af
disse


kræver
tøjvasken
om
naWen
størst
vaneændringer,
fordi
det


betyder,
at
man
skal
hænge
tøj
op
eller
tørre
det
om
morgenen.


Det
er
*l
gengæld
de
færreste,
der
kan
mærke
en
forandring,
når


varmepumpen
op*meres.


Generelt
ser
vi
størst
poten*ale
i
at
rykke
forbruget
der,
’hvor
det


ikke
gør
ondt’:


• Når
det
ikke
kræver
større
vaneændringer


• Når
det
kan
gøres
smart
(teknologisk)



• Når
husets
infrastruktur
kan
kompensere
for


varmepumpens
’pauser’


Eksempelvis
har
det
stor
betydning,
hvor
velisoleret
et
hus
er,
eller


om
man
har
en
buffertank
eller
opvarmede
gulve,
der
kan


kompensere
for
varmepumpens
pause.



Vi
ser
således,
at
husets
infrastruktur
og
familiens
teknologiske


udstyr
får
en
vig*g
betydning.
Som
Alex
også
forklarer:


”
 Har
man
en
teknologi,
der
kan
sørge
for,


at
man
kan
undvære
energiforbrug
i
en


periode,
så
er
det
også
et
sted,
hvor
man


kan
være
fleksibel.


Alex,
42
år


Der
er
derfor
størst
poten*ale
for
fleksibilitet
hos
de
familier,
der


har
’smarte’
teknologier
i
hjemmet
og
som
har
et
hus,
der


langsomt
afgiver
varme.



95



96


Villighed
*l
fleksibilitet


MENING
OG
MOTIVATION


Af
de
fire
beskrevne
faktorer,
der
afgør
poten*alet
for


energifleksibilitet,
er
villigheden
den,
DONG
Energy
har
bedst


mulighed
for
at
påvirke.
Der
er
mange
budskaber
og
argumenter


for
energifleksibilitet
og
deltagerne
*llægger
også
projekt
eFlex
–


og
energifleksibilitet
–
forskellig
betydning,
som
skildret
af


modellen
nedenfor.
Det
vil
sige,
at
der
skal
forskellige


kommunika*oner
*l
for
at
gøre
det
meningsfuldt
for
de
forskellige


målgrupper
at
rykke
deres
forbrug.



Mo*va*onen
for
energifleksibilitet

findes
på
forskellige
niveauer


Individniveau


Socialt
niveau


Samfunds‐

niveau


...INTERESSE
OG
SAMFUNDSNØDVENDIGHED


For
De
tekniske
handler
eFlex
om
den
teknologiske


og
samfundsmæssige
udvikling,
som
de
gerne
ser


sig
selv
som
en
del
af.



...KONTANTE
BESPARELSER
OG
NY
KONTROL



For
De
økonomiske
er
eFlex
primært
et
nyt
redskab


*l
at
kontrollere
og
spare
penge
på
familiens


elforbrug.


...SJOV
OG
SPÆNDENDE
LÆRING


For
De
nysgerrige
er
eFlex
en
ny
og
sjov
måde
måde


at
lære
om
energi
og
se,
hvor
meget
forbrug
de
kan


rykke
og
skære
ned.



...SAMFUNDSSIND
OG
SUND
FORNUFT


For
De
deltagende
handler
eFlex
rig*g
meget
om
at


gøre
’det
rig*ge’
–
for
miljøet,

samfundet
og
for


DONG
Energy


...SMART
TEKNOLOGI


For
De
bekvemmelige
er
projektet
især
en
smart


teknologi,
der
kan
styre
varmepumpens
forbrug


uden,
at
det
kræver
en
større
indsats
af
dem
selv.



FOR
DE
ENKELTE
BRUGERPROFILER
ER
EFLEX
ISÆR…


Individ‐

niveau


Socialt


niveau


Samfunds‐

niveau


At
lære
nyt
og
udvikle
sig
som
menneske



At

lege
og
konkurrere


At
gøre
noget
for
miljøet/klimaet


At
tage
del
i
den
teknologiske
udvikling


At
bidrage
*l
samfundsudviklingen


At
bidrage
og

gøre
noget
for
andre


At
føle,
at
man
gør
det
’rig*ge’


At
eksperimentere
med
ny
tech



At
undgå
spild
og
spare
penge


KAPITEL
6
::
MOTIVATION
FOR
ENERGIFLEKSIBILITET



97


MOTIVATION
::
HUSHOLDNINGSØKONOMI,
SOCIALE


FÆLLESSKABER
ELLER
SAMFUNDSUDVIKLING?


Generelt
ser
vi,
at
det
især
på
to
af
niveauerne,
deltagerne


*lskriver
projektet
mening:
det
individuelle,
hudholdnings‐

økonomiske
plan
og
det
ideologiske
samfundsmæssige
plan.
Vi
ser


en
tendens
*l,
at
man
mo*veres
*l
at
gå
med
i
projektet
på
et


ideologisk,
samfundsmæssigt
plan
og
at
det,
når
det
kommer
*l
at


rykke
forbruget
i
praksis,
oXe
er
nogle
mere
individuelle,


husholdningsøkonomiske
interesser,
der
driver
deltagerne.
Langt


de
fleste
deltagere
mo*veres
på
både
det
personlige
og
det


samfundsmæssige
niveau
(De
økonomiske
mo*veres
dog


hovedsageligt
på
det
personlige
niveau),
mens
det
sociale
niveau


ikke
er
så
tydeligt
i
spil
hos
deltagerne.


I
kapitel
5
hørte
vi
om,
hvordan
eksempelvis
beboerne
på
Samsø


er
gået
sammen
om
et
fælles
mål
for
selvforsyning
med


vedvarende
energi.
DeWe
lokale
fællesskab
drives
af
følelsen
af
’at


gøre
noget
sammen’
og
’at
være
en
del
af
et
fællesskab’
sammen


med
de
andre
drivkræXer.
Sådanne
sociale
drivkræXer
er
ikke
er


fuldt
udnyWede
i
projekt
eFlex,
men
var
alligevel
en
dimension,


som
klart
styrkede
deltagernes
tålmodighed
og
posi*vitet
overfor


testprojektet,
fortalte
de.
I
eFlex’s
koncept
og
kommunika*on


*ltales
især
deltagernes
egengevinst
(fx
spare
penge,
styre
eget


forbrug)
og
deres
samfundssind
(fx
gøre
noget
for
miljøet,
den


teknologiske
udvikling).
Vi
ser
et
uudnyWet
poten*ale
for
at
lade


kunderne
skabe
små
og
store
fællesskaber
og
sammen
gøre
noget,


bidrage,
hjælpe
og
skabe
nye
veje
–
for
dem
er
det
sund
fornuX.


Når
det
kommer
*l


energifleksibilitet
er


deltagerne
mere
mo*veret
på


et
individuelt,
husholdnings‐

økonomisk
plan.


Udstyr
og
kommunika*on


udnyWer
ikke
i
dag
det
fulde


poten*ale
for
at
skabe


fællesskaber
om
energi.


Mo*va*onen
for
at
gå
med
i


projektet
er
primært
på
et


ideologisk,
samfundsmæssigt


plan.


Det
ideologiske


samfundsmæssige
plan


Det
individuelt


økonomiske
plan


MENNESKER
DRIVES
AF
FØLELSER
OG
FÆLLESSKAB


Sammen
med
nyere
forskning
indenfor
spilteori
og


eksperimentel
økonomi,
peger
økonomen
Ostroms
forskning


på,
at
mennesker
opnår
det
bedste
resultat,
hvis
de


samarbejder
(Hermansen
og
Nørretranders
2011:87‐89):


Økonomer
har
alle
dage
antaget
at


mennesker
agerer
fornuVsbaseret
og


selvisk,
men
det
gør
vi
slet
ikke.
Vi


agerer
følelsesmæssigt
og
uselvisk.


Hermansen
&
Nørretranders
2011:109


”


Det
sociale
plan



KAPITEL
6
::
MOTIVATION
FOR
ENERGIFLEKSIBILITET


98


Sund
fornuX
i
at
bruge
strøm
om


naWen


KULTURELLE
FORSTÅELSER
AF,
HVAD
DER
ER
’RIGTIGT’
AT
GØRE


Mennesker
er
forskellige
og
tænker,
handler
og
mo*veres
derfor


også
forskelligt,
som
vi
har
set
i
projektet.
Alligevel
er
der
nogle


kulturelle
forståelser
af,
hvad
der
er
rig*gt
og
forkert
at
gøre.
Fordi


vi
mennesker
er
sociale
væsener,
søger
vi
at
gøre
det,
der
moralsk


set
er
rig*gt
eller
normalt
i
en
social
sammenhæng.
Sam*dig


spiller
vores
handlinger
også
ind
på,
hvad
vi
og
resten
af
gruppen


betragter
som
normalt
eller
rig*gt
–
eller
sund
fornuX.
Ved
at
lade


os
inspirere
af
teorier
om
normalitet,
kan
vi
se,
hvordan


deltagernes
oplevelse
af,
hvad
der
er
et
normalt,
rig*gt
og


fornuXigt
elforbrug,
skabes
og
genskabes
gennem
praksis,
som
ses


af
modellen
*l
højre.




DET
RIGTIGE,
FORNUFTIGE
OG
NORMALE
SKABES
I
ET
SAMSPIL


MELLEM
IDEAL
OG
PRAKSIS


IDEAL
::
DET
VI
SIGER
OG
TÆNKER


Det
stemmer
overens


med
morale
og


værdier


AT
BRUGE
STRØM


OM
NATTEN


Det
er
ønskværdigt


Det
sker
oXe
og


alle
gør
det


Man
burde
gøre
det


Det
bliver
ru*ne


Man
forventer
det


DET
’NORMALE’
–
MELLEM
IDEAL
OG
PRAKSIS


Antropologen
Henrik
Vigh
skelner
mellem
”kvalita@v
og
kvan@ta@v
normalitet”,
hvor
det
kvan*ta*vt
normale
er
det,
”der
er
mest
af”


og
det
kvalita*vt
normale
er
”sådan,
@ngene
burde
være”
(Vigh
2008:11).
Med
andre
ord
kan
man
sige,
at
det
ene
er
praksis
og
det


andet
idealet.
Det
kvalita*vt
normale
(idealet)
består
af
en
række
værdier
og
normer
for,
hvad
der
anses
for
at
være
moralsk


acceptabelt
at
gøre
i
forskellige
sammenhænge.
Det
er
det,
der
opfaWes
af
en
gruppe
mennesker
som
’det
rig*ge’
at
gøre.
Det


kvan*ta*vt
normale,
derimod,
er
det,
folk
gør
–
sådan
*ngene
plejer
at
være
(Vigh
2008).



De
to
former
for
normalitet
hænger
sammen
og
påvirker
hinanden,
fordi
vores
handlinger
præges
af
vores
idealer.


Det
bliver


kvalita@vt


normalt


Det
bliver


kvan*ta*vt


normalt


DET
RIGTIGE,


FORNUFTIGE


OG
NORMALE


PRAKSIS
::
DET
VI
GØR



99


UDFORDRINGEN
::
AT
BRUGE
STRØM
OM
NATTEN


Men
hvordan
skaber
vi
en
ny
kulturel
forståelse
af,
hvordan
man


bruger
strøm
rig*gt
eller
normalt?
I
projekt
eFlex
forsøger
DONG


Energy
at
skabe
en
forståelse
af,
at
den
’rig*ge’
måde
at
bruge


strøm
på,
er
at
bruge
den
om
naWen.
Det
gør
de
dels
ved
at


fortælle,
hvorfor
man
bør
gøre
det
og
ved
at
give
deltagerne
et


udstyr,
der
rent
fak*sk
gør
det
muligt
at
bruge
strøm
om
naWen.



Sam*dig
ser
vi
også,
at
når
først
nogle
deltagere
begynder
at


bruge
strøm
om
naWen,
kan
de
være
med
*l
at
skabe
en
sådan


sneboldseffekt
–
deres
praksisser
påvirker
deres
omgangskreds’


forståelse
af,
hvad
der
er
rig*gt
at
gøre
osv.
Sådan
kan
tendensen


–
eller
den
kulturelle
forståelse
–
brede
sig.



Det
er
her
en
vig*g
pointe,
at
når
deltagerne
oplever
projekt
eFlex


som
sund
fornuX,
drejer
det
sig
ikke
om
egennyWe
eller


økonomisk
maksimering
på
det
personlige
plan,
men
også
om
at


gøre
noget
godt
for
andre
og
udvide
samfundssind
på
et
socialt,


samfundsmæssigt
plan.



VEJEN
::
VIDEREFØRSEL
AF
EKSISTERENDE
DRIVES


I
DONG
Energys
frem*dige
arbejde
med
at
skabe
en
ny
forståelse


af,
at
strøm
bør
bruges
om
naWen,
kan
man
med
fordel
bygge


videre
på
eksisterende
kulturelle
forståelser
og
drivkræXer:


• At
undgå
spild
på
et
personligt
og
samfundsmæssigt
plan


• At
være
del
af
et
socialt
fællesskab


• At
gøre
noget
godt
for
andre
–
udvise
samfundssind


At
undgå
spild
og
at
op*mere
brugen
af
*d
og
ressourcer
er
en


grundlæggende
menneskelig
drivkraX.
Det
opleves
som
’rig*gt’
og


normalt
for
alle
mennesker
at
arbejde
på
at
gøre
noget
mere


effek*vt
og
med
mindre
ressourcespild
*l
følge.



At
være
del
af
et
konkret
eller
oplevet
fællesskab
er
af
betydning


for,
hvad
mennesker
siger,
tænker,
gør
og
vælger.
Det
er
et


menneskeligt
vilkår
og
behov
at
være
del
af
noget
større
og
det
er


på
det
sociale
plan,
at
’det
rig*ge’
forhandles,
anfægtes
og


bekræXes.



Vi
drives
også
på
et
samfundsmæssigt
plan:
vi
vil
gøre
noget
godt


for
andre
og
vi
kan
lide
at
bidrage.
I
eFlex
hører
vi
eksempelvis


deltagerne
fremhæve
vig*gheden
at
bidrage
*l
DONG
Energy,
*l


samfundet
og
*l
miljøet.



EKSEMPEL
::
SUND
FORNUFT
AT
SLUKKE
FOR
VANDET


Vi
kan
med
fordel
lade
os
inspirere
af
en
lignende
kulturel


forståelse
af,
hvad
der
er
normalt,
rig*gt
og
fornuXigt:
brug
af


vand.
I
Danmark
er
det
–
modsat
andre
steder
i
verden
–
blevet


normalt
at
slukke
for
vandet,
når
man
ikke
bruger
det.
Det
er


normalt
både
ved,
at
det
er
noget
alle
gør
(kvan*ta*v
normalitet)


og
ved,
at
det
er
det,
man
bør
gøre
(kvalita*v
normalitet).



Det
opleves
som
sund
fornuX
–
fordi
man
både
minimerer
spild
og


sam*dig
gør
noget
godt
for
andre,
fordi
der
så
er
mere
vand
*l


resten
af
befolkningen.



KAPITEL
6
::
MOTIVATION
FOR
ENERGIFLEKSIBILITET


100


Økonomi
som
mo*va*onsfaktor



ØKONOMI
HANDLER
OM
MERE
END
NETTARIFFER


Som
vi
har
hørt,
drives
deltagerne
på
flere
niveauer
–
kortsigtet
og


langsigtet
–
og
det
gælder
også,
når
vi
taler
om
økonomi
som


mo*va*onsfaktor.
Deltagerne
har
forskellige
økonomiske


ra*onaler,
når
de
legi*merer
det
at
rykke
sit
forbrug
af
el
*l
om


naWen;
Eksempelvis
at
det
er
strømbesparende,
hvilket
gør
næste


regning
mindre,
at
det
giver
økonomisk
overskud
på
sigt,
så
man


kan
foretage
andre
teknologiske
investeringer
eller
at
man
undgår


at
betale
for
en
dyr
udvidelse
af
el‐neWet
ude
i
frem*den.



Disse
forskellige
økonomiske
ra*onaler
er
alle
vig*ge
for


deltagerne,
men
der
er
også
et
moralsk
aspekt
i
det
økonomiske


incitament,
som
går
på
tværs
af
de
forskellige
økonomiske


ra*onaler,
deltagerne
har.



FRA
MARKEDSØKONOMI
TIL
MORALØKONOMI


Som
beskrevet
i
forrige
kapitel,
bryder
projekt
eFlex
med
det


klassiske
markedsøkonomiske
udvekslingsforhold
mellem
DONG


Energy
og
deres
kunder
–
ind
i
rela*onen
er
der
trådt
nye
værdier


og
moralsk
ladede
betydninger.
DeWe
betyder,
at
det
er
særlig


vig*gt
at
undersøge
økonomi
i
en
moraløkonomisk
forstand,
når
vi


ser
på,
hvordan
eFlex‐deltagerne
mo*veres
*l
energifleksibilitet
af


økonomiske
incitamenter.



MORALØKONOMI
HANDLER
OM
AT
GØRE
’DET
RIGTIGE’


I
et
moraløkonomisk
lys
kan
vi
forklare,
hvorfor
deltagerne
ikke


kun
går
eXer
at
spare
flest
muligt
penge
med
de
nye


prisstrukturer.
Økonomien
og
de
variable
elpriser
kan
ikke
ses


uakængigt
af
deltagernes
ønske
om
at
gøre
det
rig*ge,
det


fornuXige.
Snarere
kan
vi
se,
at
priserne
kan
understøWe
følelsen


af
at
gøre
det
rig*ge.


MENNESKET
ER
IKKE
HOMO
ECONOMICUS
::
DET
MORALSKE
PERSPEKTIV
PÅ
ØKONOMI


Moraløkonomi
er
en
nyere
teore*sk
retning
inden
for
samfundsvidenskaben,
der
beskriver
samspillet
mellem
moral,
kulturelle


normer
og
økonomiske
ak*viteter.
Ideen
om
moraløkonomi

er
en
modsætning
*l
mange
af
det
sidste
århundredes
teorier
om


’homo
economicus’
–
det
økonomisk
ra*onelle
menneske,
der
styres
af
forbrug
og
penge
i
alle
aspekter
af
det
sociale
liv.
Det


moraløkonomiske
perspek*v
åbner
for,
at
mennesker
ikke
kun
handler
eXer
økonomisk
op*mering,
men
også
eXer
moralske


normer
og
værdier,
og
det
har
*l
formål
at
forklare
sociale
fænomener,
såsom
hvorfor
mennesker
søger
social
status
og
handler


ud
fra
de
moralske
normer
og
værdier,
der
gør
sig
gældende
i
menneskets
kultur
(Anderson
2000).



FØLELSEN
AF
SUND
FORNUFT
UNDERSTØTTES
ØKONOMISK


At
se
på
det
økonomiske
incitament
med
et
moralsk
perspek*v


viser
os,
hvordan
økonomien
ikke
kun
handler
om
penge,
men


også
om
følelser,
værdier
og
moralsk
rig*ghed.
De
færreste


deltagere
har
indblik
i
præcis,
hvor
mange
penge
de
sparer
med


de
nye,
variable
elpriser,
men
de
ved,
at
priserne
varierer
og
at
det


derfor
handler
om
at
bruge
strømmen,
når
den
er
billigst.



”
 Helt
basalt,
så
skal
der
være
en


gulerod
ved
det,
og
det,
som
jeg


tror,
vil
være
det
klareste
signal
–


det
er
jo
prisen.
Hvis
strømmen
er


billigere
om
naPen,
så
er
det
også


det,
som
vil
kunne
få
mig
6l
at


ændre
den
måde,
jeg
bruger
strøm


på.


MeWe,
38
år


Man
kan
tage
MeWes
ord
et
skridt
videre
og
sige,
at
deltagernes


følelse
af
at
gøre
det
rig*ge
bliver
skabt
og
bekræXet
af
de


variable
priser,
som
Jacob
fak*sk
selv
siger
det,
når
han
forklarer,


hvorfor
de
er
begyndt
at
bruge
mere
strøm
om
naWen:


”


og
det
kan
man
så
styrke
ved
at


Det
er
bare
almindelig,
sund
fornuV


give
det
her
økonomiske


incitament.


GWR‐UDSTYRET
GØR
’DET
RIGTIGE’
MULIGT


GWR‐udstyret
*lbyder
deltagerne
en
måde
at
automa*sere
’det


rig*ge’
elforbrug;
ikke
alene
muliggør
udstyret,
at
man
selv
kan



flyWe
forbruget
*l
om
naWen,
for
varmepumpe‐
og
elbilsbrugerne


gør
det
det
helt
af
sig
selv.



Jacob,
32
år


101



KAPITEL
6
::
MOTIVATION
FOR
ENERGIFLEKSIBILITET


102


Delkonklusioner


POTENTIALE
FOR
FLEKSIBILITET


I
praksis
handler
energifleksibilitet
om
at
ændre
vaner
og
for
at


opnå
den
ønskede
effekt
–
en
mindre
belastning
på
el‐neWet
–
bør


DONG
Energy
fokusere
på,
hvordan
de
kan
påvirke
kundernes


viden,
villighed
og
dermed
praksis.



Vi
ser
fire
afgørende
faktorer
for
fleksibilitetspoten*alet
i


hjemmene:



• Villighed
*l
fleksibilitet


• Familiesammensætning


• (Livs)situa*oner


• Husets
infrastruktur
og
smarte
teknologier


Heraf
er
det
primært
villigheden
–
kundernes
mo*va*oner
og


meningsfuldhed
i
projektet,
DONG
Energy
kan
påvirke.


MENNESKELIGE
DRIVKRÆFTER
OG
MOTIVATIONER


Mennesker
vil
gerne
gør
det,
der
socialt
set
bliver
anset
som
’det


rig*ge’,
det
normale
eller
det
fornuXige
at
gøre
og
ikke
kun
*ng,


der
rent
økonomisk
er
fordelag*gt
for
os
selv.


Vi
drives
generelt
af
at
minimere
spild
og
af
at
gøre
noget
godt
for


andre
og
vi
oplever
det
derfor
som
sund
fornuX
at
gøre
noget


smartere,
mere
effek*vt
og
bedre
for
andre.


MENING
OG
MOTIVATION
PÅ
FLERE
MÅDER


De
enkelte
brugerprofiler
skaber
mening
i
det
at
deltage
i
projekt


eFlex
og
i
at
rykke
deres
forbrug
*l
om
naWen
på
forskellig
vis.



Deltagerne
mo*veres
både
på
et
personligt,
husholdnings‐

økonomisk
plan
og
på
et
mere
samfundsmæssigt
og
ideologisk


plan.


EFLEX
KICKSTARTER
EN
KULTUREL
FORSTÅELSE
AF
’RIGTIGT


STRØMFORBRUG’


Hvordan
samfund,
elselskab
og
brugere
i
fællesskab
får
etableret


en
kulturel
forståelse
af,
at
elforbrug
bør
flyWes
*l
om
naWen,
så
vi


undgår
spild
og
udgiXer
–
ganske
som
at
slukke
for
vandet
eller


samle
affald
op
fra
vejen
–
er
en
udfordring,
eFlex
byder
ind
i.



Projekt
eFlex
kickstarter
en
ny
kulturel
forståelse
af,
at
man
skal


bruge
strøm
om
naWen
–
af
at
det
er
’sund
fornuX’
på
flere
måder:


• KOMMUNIKATIONEN
SKABER
ET
IDEAL
::
eFlex’
budskaber


giver
mo*va*on
og
følelsen
af,
at
det
er
det
rig*ge
at
gøre
–
at


det
er
et
ideal


• DE
VARIABLE
PRISER
UNDERSTØTTER
IDEALET
::
Den
nye


prisstruktur
synliggør,
hvornår
det
er

’rig*gt’
at
bruge
strøm
–


sam*dig
med,
at
det
skaber
et
yderligere
incitament
for
at


rykke
forbruget
*l
om
naWen


• UDSTYRER
REALISERER
IDEALET
::
GWR‐udstyret
muliggør
og


automa*serer
den
’rig*ge’
måde
at
forbruge
strøm
på



anbefalinger
7


Konklusion
og



KAPITEL
7
::
KONKLUSION
OG
ANBEFALINGER


104


Fleksibilitet
og
innova*on


#1
INNOVATION
HANDLER
OM
AT
EKSPERIMENTERE,


SAMARBEJDE
OG
ØVE
SIG
PÅ
FREMTIDEN


I
projekt
eFlex
undersøges,
afprøves
og
skabes
nye
løsninger
på


frem*dens
energiudvikling.
I
et
tværfagligt
og
innova*vt
projekt


som
eFlex
lærer
vi
om
frem*den
sam*dig
med,
at
vi
udvikler
den,


og
vi
lærer
ikke
bare
om,
men
også
med
og
af
brugerne.


I
projektet
sæWes
nye
kommunika*ons‐
og
samarbejdsformer
i


spil,
såvel
som
nye
måder
at
tænke
og
løse
problems*llingen
på.


#2
STYRKET
SAMARBEJDSRELATION


Bæredyg*ge
frem*dige
energi‐løsninger
kræver
stor


brugerinvolvering.
I
projekt
eFlex
*ldeles
deltagerne
en
ny,


afgørende
rolle
og
det
indebærer
nye
former
for
samarbejde
og


mere
ligeværdig
og
dialogpræget
kommunika*on
mellem
kunder


og
elselskab.


Projekt
eFlex
har
iden*ficeret
og
øvet
sig
på
selv
at
følge
disse


principper
for
kommunika*on:


1. Tag
udgangspunkt
i
brugerne
–
både
i
koncepter
og


kommunika*on
af
budskaber
(indhold)
og
begreber
(form).


2. Vær
der,
hvor
brugerne
er
og
mød
dem
på
deres
præmisser
i


blogs
og
sociale
medier,
helst
hvor
de
allerede
er.


3. Anerkend
brugerne
som
eksperter
og
lær
af
deres
erfaringer


og
viden.
De
er
eksperter
på
at
leve
med
fleksibelt
elforbrug
og


home
automa*on
i
hverdagen.


4. Giv
feedback,
gå
i
dialog
og
vær
ilstede
–
giv
dem
feedback
på


deres
handlinger,
så
de
ved,
hvad
deres
indsats
betyder
og
tal


åbent
med
dem
om,
hvad
der
rykker
eller
ikke
gør.


5. Tilpas
budskab
og
form
il
brugerprofilerne,
så
alle
brugere


mo*veres
mest
muligt.



ANBEFALINGER


#1
Anerkend
at
innova@onsprojekter
kræver,
at
alle
de
involverede


parter
er
fleksible
og
parate
@l
at
@lpasse
sig
nye
mål,
løsninger
og


måder
at
gøre
@ngene
på
undervejs.


#2
Tag
kunder
og
lokale
fællesskaber
alvorligt
og
inddrag
dem
i


udviklingen
af
frem@dens
energiløsninger.
Gå
i
dialog
og
lær
af


dem.
Vær
ikke
bange
for
at
afprøve
nye
former
og
plagorme
for


support,
dialog
og
feedback,
og
investér
@d
og
ressourcer.



El
er
liv,
hverdag
og
praksis


#3
ENERGIFLEKSIBILITET
HANDLER
OM
MENNESKELIG
ADFÆRD


I
praksis
handler
energifleksibilitet
ikke
om
tekniske
beregninger,


men
om
det
liv,
der
leves
ude
i
hjemmene.
Det
handler
om
at
få


folk
*l
at
ændre
på
deres
vaner.
Vaner
giver
mennesker
en
følelse


af
tryghed
og
genkendelighed.
Fordi
energifleksibilitet
forudsæWer


en
forandring
af
brugernes
hverdagspraksisser,
handler
det
derfor


om
at
gøre
integra*onen
af
udstyret
i
hjemmet
*l
en
behagelig


proces.
Løbende
feedback,
dialog
og
assistance
fra
DONG
Energy


kan
skabe
tryghed
i
forløbet
og
det
skaber
i
sidste
ende
større


villighed
og
parathed
*l
fleksibilitet
hos
brugerne.



#4
EL
BRUGES
PÅ
FORSKELLIGE
MÅDER
TIL
AT
SKABE
LIV


El
bruges
*l
at
skabe
liv
ude
i
hjemmene.
Det
bruges
*l


nødvendige
husholdningspraksisser
og
*l
luksuriøse


livss*lspraksisser,
der
begge
er
vig*ge
for
familielivet
i
hjemmet.


Det
er
primært
på
nødvendighederne,
at
deltagerne
vil
rykke


deres
forbrug.
Når
det
kommer
*l
det
elforbrug,
der
skaber
den


person,
man
er
–
hobbyer
og
socialt
liv
–
er
der
langt
mindre


villighed
*l
at
rykke
og
kompromiWere
og
sam*dig
et
større
behov


for
at
legi*mere
og
’rense’
hobbyen
eller
fråset
med
argumenter


om
miljørig*ghed
mm.


#5
ENERGI
ER
ET
EMNE
FOR
HELE
FAMILIEN


Udformningen
af
projekt
eFlex
og
selve
GWR‐udstyret
har


betydet,
at
det
fortrinsvis
har
været
et
solo‐
og
et
voksenprojekt.


Men
energivaner
og
energibevidsthed
udspiller
sig
socialt
og


forhandles
i
hjemmene.
Mange
deltagere
viser
interesse
i
at


inddrage
resten
af
familien
i
emnet,
også
børnene.
For
man
deler


jo
’genstanden’
(altså
den
el,
der
er
liv,
hverdag
og
praksis)
med


hinanden.
Vi
har
set,
at
den
nye
teknologi
rykker
ved
familieroller,


domæner
og
kontrol
i
hjemmene,
og
skal
villigheden
fremmes,
må


diversiteten
inkluderes.


ANBEFALINGER


#3
DONG
Energy
bør
forstå
det
teknisk
poten@ale
for


energifleksibilitet
med
udgangspunkt
i
det
udlevede,
prak@ske


poten@ale.
DeSe
implicerer
at
gå
fra
matema@k
@l
adfærd
og
fra


kunder,
der
belaster,
@l
brugere,
der
lever
med
strøm.


#4
DONG
Energy
og
alle,
der
arbejder
med
energifleksibilitet,
grøn


oms@lling
og
smart
teknologi,
bør
@lpasse
koncept
og
udstyr,
så


det
nemt
kan
rykke
ved
de
’nødvendige’
husholdningspraksisser.


Vær
opmærksom
på
løsninger,
der
hjælper
folk
med
at
kunne
rykke


ved
og
legi@mere
deres
mere
luksuriøse
elforbrug,
for
det
kræves,


hvis
brugerne
skal
være
villige
@l
at
ændre
disse
vaner.


#5
Lav
koncept,
produkt
og
kommunika@on,
der
henvender
sig
@l


hele
familien
inklusiv
børnene
–
og
som
@lgodeser
familieroller
og


de
domæner,
de
enkelte
familiemedlemmer
har.


105



KAPITEL
7
::
KONKLUSION
OG
ANBEFALINGER


106


Mennesker
er
forskellige


#6
FEM
BRUGERPROFILER
MED
FORSKELLIG
ADFÆRD
OG
BEHOV


Projekt
eFlex
har
resulteret
i
udviklingen
af
følgende
fem


brugerprofiler,
der
adskiller
sig
i
værdier,
livss*l
og
praksis
med


GWR‐udstyret:


De
tekniske
er
teknik‐entusiaster,
der
er
engagerede
i
’el‐

verdenen’,
og
de
er
gået
med
for
at
bidrage
*l
den
teknologiske
og


samfundsmæssige
udvikling.


De
økonomiske
er
systemtænkere,
der
er
gået
med
i
eFlex
for
at


kontrollere
og
op*mere
familiens
energiforbrug.


De
nysgerrige
har
en
undersøgende
livsinds*lling
og
for
dem
er


eFlex
en
mulighed
for
at
lære
nyt
om
energi
og
el.


De
deltagende
er
humanister,
der
gerne
vil
gøre
noget
godt
for


andre
og
de
er
primært
med
for
miljøets
og
sagens
skyld.


De
bekvemmelige
sæWer
pris
på
komforten
i
deres
hjem
og
for


dem
er
eFlex
en
mulighed
for
at
spare
penge
og
gøre
en
god


gerning
uden
at
gå
på
kompromis
med
komfort
eller
*d
*l
andet.


Brugerprofilernes
deltagelse
i
projektet
er
forskellig,
ligesom
de


anvender
GWR‐udstyret
forskelligt
i
hverdagen.
Derfor
har
de
også


forskellige
ønsker
og
behov
*l
både
koncept,
design
og


kommunika*on.


#7
BRUGERPROFILERNE
REPRÆSENTERER
EFLEX‐DELTAGERNE


Brugerprofilerne
repræsenterer
test‐deltagerne
i
projekt
eFlex,
der


som
beskrevet
er
en
særlig
gruppe
af
engagerede
’first
movers’.



#8
MENNESKER
MOTIVERES
FORSKELLIGT



De
enkelte
brugerprofiler
skaber
mening
i
det
at
deltage
i
projekt


eFlex
og
i
at
rykke
deres
forbrug
*l
om
naWen
på
forskellig
vis.
Det


er
vig*gt
for
villigheden
*l
fleksibilitet,
at
der
tales
direkte
ind
i


såvel
grundlæggende
som
profil‐specifikke
mo*va*oner
og


drivkræXer.


ANBEFALINGER


#6
Tænk
i
forskellige
løsninger
@l
forskellige
profiler
og
hjem
–


anvend
brugerprofilerne
@l
kommunika@on
og
konceptudvikling
af


energifleksible
løsninger,
så
den
giver
mening
for
brugerne.


#7
De
brugerprofiler,
vi
står
med
i
dag
kan
med
fordel
nuanceres


og
suppleres,
således
at
de
dækker
hele
DONG
Energys


forsyningsområde.
Brug
profilerne
som
grundlag
for
en
videre


segmentering
af
resten
af
DONG
Energys
kundegrundlag.



#8
Tilpas
budskabet
@l
den
mening
og
mo@va@on,
der
er
vig@g
for


de
enkelte
brugerprofiler,
og
husk
at
være
tydelig
med
sag
og


årsag,
for
’hvorfor’
kommer
før
’hvordan’,
’hvornår’
og
’hvor


meget’,
når
mennesker
skal
gøre
og
vænne
sig
@l
noget
nyt.



Mo*va*on
for
fleksibilitet


#9
EGENGEVINST
OG
SAMFUNDSSIND
::
DER
ER
MERE
END


PENGE,
DER
MOTIVERER


Vi
kan
ikke
sæWe
lighedstegn
mellem
besparelser
i
kroner
og
øre


og
kundernes
mo*va*on
for
energifleksibilitet.
Deltagernes


økonomiske
ra*onaler
er
mangfoldige
og
komplekse.


Vi
har
set,
at
mennesker
gerne
vil
undgå
spild
og
unødigt
brug
af


ressourcer,
ligesom
vi
kan
lide
at
op*mere
og
få
mest
ud
af
det,
vi


gør.
Sam*dig
vil
vi
også
gerne
gøre
det,
der
socialt
set
bliver
anset


som
’det
rig*ge’,
det
normale
eller
det
fornuXige
at
gøre
og
ikke


kun
*ng,
der
rent
økonomisk
er
fordelag*gt
for
os
selv.



Projekt
eFlex
har
startet
en
ny
forståelse
af,
at
strøm
bør
bruges


om
naWen
–
og
det
mo*verer
*l
energifleksibilitet.
Vi
oplever


derfor
både
det
at
gøre
noget
smartere,
mere
effek@vt
og
bedre


for
andre
som
sund
fornuX.
Det
er
ikke
et
spørgsmål
om
at
tale


enten
*l
kundernes
pengepung
eller
deres
samfundssind
–


mennesker
ra*onaliserer,
skaber
mening
og
bliver
mo*veret
på


flere
niveauer
sam*digt.
Grundtanken
om,
at
der
er
mere
end


økonomi,
der
mo*verer
deltagerne
*l
at
være
med
i
projektet
og


*l
at
rykke
deres
forbrug,
er
således
blevet
bekræXet.



#10
HOME
AUTOMATION
ØGER
MOTIVATION
FOR
FLEKSIBILITET


Udstyret
skaber
en
ny
synlighed
og
bevidsthed
om
strøm
og
gør


det
muligt
at
rykke
dele
af
elforbruget
*l
om
naWen
uden,
at
det


har
konsekvenser
for
familiens
daglige
liv.
De
konkrete
billeder
og


målinger
forbinder
de
*ng,
man
gør,
med
den
regning,
man
får.


Udstyret
skaber
en
ny
forbindelse
*l
’den
store
verden’
og
*l
den


abstrakte
’el‐verden’,
som
bliver
konkret
og
mulig
at
handle
på


med
udstyret.
GWR‐udstyret
fungerer
altså
som
en
mediator


mellem
menneske
og
elforbrug
og
mellem
menneske
og
’el‐

verdenen’.
Hypotesen
om,
at
Home
Automa*on
vil
fremme


villighed
*l
fleksibilitet,
er
derfor
bekræXet.


ANBEFALINGER


#9
Tal
@l
kundernes
sunde
fornu>
ved
at
fremhæve
’win‐win’‐

situa@onen
i
at
rykke
forbruget:
Du
sparer
penge
og
minimerer


spild
og
gør
noget
godt
for
samfundet.
I
det
vig@ge
arbejde
med
at


skabe
en
ny
forståelse
af,
at
strøm
bør
bruges
om
naSen
–
at
det


er
sund
fornu>
–
ser
vi
et
poten@ale
i
at
lade
brugerne
tale
og


udvikle
sammen,
så
energiløsningerne
ikke
kun
finder
sted
på
det


individuelle
mikro‐plan
eller
det
samfundsmæssige
makro‐plan,


men
også
på
det
sociale
niveau
midt
i
mellem
–
i
nye
fællesskaber


om
energi.


#10
Der
et
stort
poten@ale
i
at
Home
Automa@on
bruges
@l
at


synliggøre,
tjekke
og
styre
elforbrug
i
hjemmene
–
så


projektresultaterne
kan
bidrage
i
det
fortsaSe
arbejde
med
at


udvikle
forskellige
koncepter
@l
forskellige
mennesker.


107



108


Kildehenvisninger


FAGLITTERATUR


Anderson,
Elizabeth



2000
 
Beyond
Homo
Economicus:
New
Developments
in



Theories
of
Social
Norms.
Philosophy
&
Public
Affairs



Volume
29,
Issue
2.


Berker,
Thomas,
Maren
Hartmann
&
Yves
Puni


2006
 
Domes@ca@on
of
Media
and
Technology.
Open



University
Press


Gade,
Morten


2010 
Manual
@l
digital
strategi.
Kommunika*onsforum.dk.



hWp://www.kommunika*onsforum.dk/ar*kler/manual‐


*l‐digital‐strategi)



Hermansen,
Søren
&
Tor
Nørretranders


2011 
”Fælledskab
=
fælled
+
fællesskab”.
Samsø



Energiakademi


Jarvis,
Jeff:


2010 
Hvad
ville
Google
gøre?
Forlaget
Libris


Nyborg,
Sophie
&
Røpke,
Inge:


2011 
 
Energy
impacts
of
the
smart
home
–
conflic@ng
visions



(pp.1849‐1860)
Del
af:
EcEEE
2011
–
Energy
Efficiency



First:
The
Founda*on
of
a
Low‐carbon
Society.
European



council
for
an
Energy
Efficient
Economy,
Stockholm



Späth,
P.
&
Rohracher,
H.



2010 
 
Energy
regions’:
The
transforma@ve
power
of
regional



discourses
on
socio‐technical
futures,
Research
Policy,


Tsing,
Anna




vol.
39,
no.
4,
pp.
449‐458.


2005 
Fric@on.
An
ethnography
of
global
connec@on.
Princeton



University
Press



ANDRE
KILDER


Tarifudvalget




2009
Tarifudvalgets
analyse
af
mulighederne
for



energibesparelser
ved
forskellige
modeller
for



tarifpraksis
i
el‐,
naturgas
og
varmeforsyningen


Alexandra
Insituoet



2009
Energiforbrug
i
hjemmet.
Minimum
Configura*on



Home
Automa*on.
Et
antropologisk
brugerstudie
af



behov,
mo*va*oner
og
barrierer
omkring
energiforbrug
i



hjemmet.


Louise
T.
Jensen



Oplæg
for
Analyseteamet
i
projekt
eFlex
den
10.



november
2011
på
baggrund
af
hendes
speciale
om



eFlex‐projektet.
Specialet
er
fortroligt.


Projekt
’Styr
din
varmepumpe’




Projektet
er
et
samarbejde
mellem
Energinet.dk,



Energistyrelsen,
Nordjysk
Elhandel
og
Teknologisk



Ins*tut.
Se
www.styrdinvarmepumpe.dk


109



Sammen
ønsker
vi
energifleksibilitet,
for…


…at
udnyoe
vindenergi
mest
muligt


110


…at
spare
på
energien


…ikke
at
bruge
unødig
strøm


…at
gøre
noget
godt
for
miljøet


…at
spare
CO 2


…der
er
begrænsninger
i
kapacitet
af
energi‐infrastrukturen


…at
udnyoe
el‐neoet
bedst
muligt


…at
udnyoe
dansk
el‐produkion


…at
sikre
vores
børns
fremidige
adgang
il
nødvendige
ressourcer


…at
spare
penge


…at
reducere
omkostninger
il
net‐forstærkning
–
il
vort
fælles
bedste


…at
opimere
udnyoelse
af
vedvarende
energi


…at
DK
kan
minimere
CO 2


…at
bruge
energien
mere
fornu}igt
og
flyoe
peak‐perioderne
samt
være
mere
bevidst
om
brugen/misbrugen
af
energi


Similar magazines