November 2007 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

abg.dk

November 2007 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

November 2007

20. ÅRGANG

Tre år i støjhelvede. Side 2-4

Forblæst sensommerfestival. Side 10-11

Motorring 3. Side 14-15


2

TRE ÅR I


STØJHELVEDE

I starten blev vi lovet,at vi kun skulle undvære vores have

en enkelt sommer.Nu er vi kommet gennem den tredje sommer

uden have.Det har været beskidt,støjende,langsommeligt

og til tider ulideligt at være nabo til Vejdirektoratets udvidelse

af Motorring 3,skriver Johnny Lilja Frederiksen fra Stengårdsparken.

Der er flere afdelinger i Arbejdernes Boligselskab

i Gladsaxe, som er berørt af udvidelsen

af Motorring 3, og det er vel nok

mest Mølleparken 2, Lyngparken 1 og 2

samt Stengårdsparken, der har været værst

ramt. Lige siden den første offentlige høring

har afdelingsbestyrelserne fulgt med

så godt, det har været muligt, og der blev

stillet en lang række spørgsmål og ønsker

til Vejdirektoratet i forbindelse med projektet,

som løber lige forbi Stengårdsparken,

hvor jeg bor.

Det hele starter i februar 2004, hvor

Stengårdsparkens afdelingsbestyrelse blev

inviteret til såkaldte delstrækningsmøder.

Så kom der ekspropriationsforretninger, og

for vores vedkommende var der tale om

nogle midlertidige og enkelte varige ekspropriationer,

hvor der skal etableres et

regnvandsbassin. Vejdirektoratet er meget

åben og informationsvillig, så der kan ikke

klages over informationsniveauet og åbenheden.

I sommeren 2004 vedtog Folketinget

loven om udbygning af Motorring 3, og

så skulle der gang i projekteringen, som

omfatter en udvidelse til seks spor over en

16 kilometer lang strækning.

Fornuftige løsninger

Da jeg bor i Stengårdsparken, er det forholdene

omkring denne afdeling jeg vil koncentrere

mig om. Frem til februar 2006 var

jeg formand for afdelingen. Der var mange

hensyn, der skulle tages, da vi blev kontaktet

af Vejdirektoratet.

Var der noget i haverne, som beboerne

ønskede at bevare, skulle det flyttes i løbet

af efteråret og vinteren 2004 inden Vejdirektoratet

inddrog arealerne til midlerti-

3


digt arbejdsareal. Det gav mange møder,

hvor vi skulle finde den rigtige løsning, når

haver, gangsti osv. skulle retableres. Det

var ikke altid lige let, men vi kom dog frem

til fornuftige løsninger.

Så forsvandt haverne

Meget tidligt i foråret 2005 forsvandt halvdelen

af haverne i Kornmarken, som ligger

langs med Motorring 3, og vi vidste, at vores

haver ville være ubrugelige i hele 2005

og at de ville blive eller rettere være retab-

4

Når Vejdirektoratet er færdige med opgaverne ved

Stengårdsparken er der en række ubesvarede spørgsmål.

Hvad skal der ske med alle de revner, sætningsskader og hvad

mere følger i kølvandet?

leret i løbet af sommeren 2006. Men sådan

gik det ikke.

Informationen var nu ikke særlig god,

fordi vi for det meste fik noget at vide, som

vi med egne øjne og ører både kunne se og

høre. Vi var mere interesseret i, hvornår de

gik i gang og hvornår de regnede med at

være færdige. Det skete ikke, til gengæld

havde Vejdirektoratet en fast vending i deres

breve, at de beklagede de gener I

påføres i forbindelse med dette arbejde.

Nå at flygte hjemmefra

Det lykkedes at få en bedre information, så

beboerne kunne flygte hjemmefra i god tid,

når de voldsomme ting skulle ske i form af

nedramning af spunsjern. Der var voldsomme

rystelser i ejendommen, hvor glas, kopper

og andet porcelæn stod og dansede på

hylderne. Hertil kom, at rystelserne også

gav revner i ejendommenes facader og fun-

damenter. Der har været folk ude for at

fotografere skaderne, så de har dokumentationen.

Sidst på 2005 stod det klart, at projektet

ikke ville blive færdigt til tiden. Det var

allerede et halvt år forsinket, så det med at

få haven tilbage i 2006 kunne vi godt skyde

en hvid pind efter.

Ting tager tid

Så gik 2006 med mere vejarbejde, og nu er

vi ved at være igennem 2007. Og det virker

som om at det ikke er planlægning, der har

siddet i højsædet. Vi kunne konstatere, at

der blev arbejdet en til to uger, og vi så derefter

ikke en vejarbejder i fire uger, mens

alle maskiner stod stille og materiel lå og

flød alle vegne. Så kom vejarbejderne tilbage

og det samme gentog sig. Et specielt syn

var dog, at to mand brugte en uge til at

sætte stolper i jorden over en strækning på

hundrede meter, og derefter gik der 14 dage

med at sætte brædder på. Og så lå arbejdet

stille igen.

Tre gange i haven

Vi har brugt vores have to gange i 2006 og

en gang i 2007, hvor havemøbler o.s.v.

skulle vaskes rene. Dagen efter kunne man

ikke se, at de havde været gennem en

rengøringsproces. Hele processen har givet

frustrationer hos mange af beboerne i

Stengårdsparken.

Når Vejdirektoratet er færdige med opgaverne

ved Stengårdsparken er der en

række ubesvarede spørgsmål. Hvad skal der

ske med alle de revner, sætningsskader og

hvad der så følger i kølvandet? Bliver de udbedret,

så Stengårdsparken igen ser præsentabel

ud. Det håber vi, at afdelingsbestyrelsen

og administrationen følger op

på. Det er et byggeri, som er præmieret af

Gladsaxe Kommune. Og hvad med den tiltagende

trafik og mere udstødningsgas og

hvad vil det gøre ved os og ved vores ejendomme.

Der er nok flere spørgsmål, men de

skal nok dukke op efterhånden som projektet

skrider frem. •


Bymidten bliver brugt til at shoppe i, gå på

cafe og restaurant, besøge kultursteder,

‘gå i byen’ om aftenen, og den bliver brugt

til at bo og arbejde i. En palet af aktiviteter,

der tilsammen udgør et farverigt og

mangfoldigt bybillede, hvor det summer af

liv de fleste af døgnets timer. Et byliv

præget af, at man kan få opfyldt mange forskellige

behov og ønsker samtidig med, at

man har følelsen af tryghed.

“Men når man placerer boliger side om

side med spillesteder, diskoteker og barer,

der lægger op til fest og ballade til den lyse

morgen, opstår der et dilemma, for beboerne

i området sætter pris på at få deres

nattesøvn”, siger seniorforsker Helle Nørgaard

fra Statens Byggeforskningsinstitut

(SBi) ved Aalborg Universitet.

Hun har sammen med forsker Sølvi Karin

Børresen (SBi) undersøgt otte byrum i fire

danske byer for at kortlægge problemer og

udfordringer i forhold til byomdannelse og

de modstridende interesser mellem byens

forskellige brugergrupper. Overordnet viser

undersøgelsen, at vi generelt oplever byen

som tryg at færdes i, særligt fordi vi hver

især tager vores forholdsregler.

Opskriften på byens succes i disse år er

en mangfoldighed af oplevelsesmulighe-

der i byrummet. Målet med byudviklingen i

mange kommuner er derfor et multifunktionelt,

fleksibelt byrum for alle borgere og

besøgende.

“Men det er meget ambitiøst, for det er

svært at skabe et ‘fælles rum’, hvor alle kan

få deres individuelle ønsker og behov opfyldt

på samme tid.

Man bør nok mere sige, at nogle dele af

byrummet har ‘nattelivet’ som det primære,

og i andre dele er det boliger, der er

det fremtrædende. Det betyder ikke, at

man skal tilbage til tidligere tiders meget

funktionsopdelte byer, hvor f.eks. byens

handelsgade, der er attraktiv at færdes på i

dagtimerne, forvandler sig til et øde og

utrygt sted efter forretningernes lukketid,”

siger Helle Nørgaard.

Rammerne om det gode byliv

skal være i orden

Selv om det umiddelbart er mangfoldigheden,

der gør byen attraktiv, så er der også

andre mere fysiske aspekter i bybilledet,

der skal være i orden. Det gælder f.eks.

overskuelighed og synlighed.

Det dur ikke, at gader og pladser er omkranset

af høj uigennemskuelig beplantning,

eller at belysningen er mangelfuld.

Hvis man vælger at tynde ud i beplantningen

for at skabe åbenhed og synlighed, og dermed

skabe tryghed for nogle, er det muligt, at man

fjerne andres ‘åndehul’ i byen. Her Enghaven i

København. (Foto Pernille Arborg).

Byens succes og

mangfoldighed giver konflikter

Vi kompenserer gerne for manglende belysning

ved at tage en omvej Åbne byrum

uden høje hække og hegn øger oversigten

og trygheden. På den anden side har de mere

lukkede rum, f.eks. i parkerne, også deres

kvaliteter, der vil gå tabt, hvis man fjerner

for meget af det grønne. Så det er en balancegang

for planlæggere og kommuner

at tilgodese begge ting.

Lidt overraskende viser undersøgelsen,

at den brugergruppe, der føler sig mest

utryg i byerne er de socialt udsatte, psykiske

syge, misbrugere og narkomaner. De er

mest udsat for at blive overfaldet og er udsat

for forskellige andre gener. Omvendt er

gruppen også selv anledningen til at andre

undgår at færdes, hvor de er.

“Ønsker man at skabe tryghed i byen,

er det også vigtigt at vedligeholde byens

rum. Fra andre undersøgelser ved vi nemlig,

at folk generelt føler sig mere trygge,

hvis parken er pæn og vedligeholdt, og at

god vedligeholdelse mindsker omfanget af

hærværk og graffiti”, siger sekretariatschef

Anna Karina Nickelsen fra Det Kriminalpræventive

Råd, der har finansieret undersøgelsen.

Læs hele rapporten ‘Byrum for

alle. Udfordringer, konflikter og indsatser’

på www.sbi.dk •

5


COM

Hybridnet

Copy-dan Kabel TV

TDC

Kan det gøres bedre – og eller måske – kan

det gøres billigere? Sådan lyder mange af

de spørgsmål, der stilles fra afdelingsbestyrelserne

og beboerne.

Kredsudvalget i Arbejdernes Boligselskab

har nedsat et IT-udvalg, som har taget

spørgsmålet om alternative leveringsmuligheder

for antennesignal, Internet og telefoni

op. I efteråret 2006 var der et seminar

for Kredsudvalgets medlemmer, hvor en

række udbydere; TDC-kabel TV, DONG og Cirque

deltog. Alle hævder at kunne levere

‘den rigtige løsning’, men er ret så tilbageholdende,

når det kommer til økonomien.

Kan det bestående kabelsystem anvendes?

Nej, det kan det ikke, hvis det umiddelbare

mål er ‘fiberkabler’, som mange annoncer

lægger op til.

Udgifter op til 12.000 kroner

Det betyder, at der skal installeres nye kabler,

og her vil udgiften ligge mellem 8.000

og 12.000 kroner pr. bolig, alt efter om der

er tale om etagebyggeri eller rækkehusbyggeri

med korte kontra lange kabeltræk.

Ved en 10-årig finansiering svarer udgiften

til ca. 100-140 kroner om måneden pr. bolig.

Dernæst er forholdet det, at operatøren

typisk opkræver et månedligt Netabonnementsgebyr

på 179 kr. pr. bolig samt et gebyr

– ligeledes pr. måned pr. enhed TV – Radio

– PC (Internet) ekstra TV o.s.v. på 39 kr.

K-bit/sek

Koda

Internet

e-boks

Fiber

Digital

Kobber

Cirque

@

.dk

Udviklingen går med rivende fart

pr. bolig, altså når man får det hele med

månedlige udgifter af væsentlig størrelse.

Hertil kommer yderligere betalinger for

selve programpakken/programpakkerne,

der varierer afhængig af, hvem der er operatør.

TDC-kabel TV opererer med grund-,

mellem – og fuldpakken.

Danske Bredbånd, som er en anden operatør

på markedet, har andre pakkesammensætninger

og andre kombinationer af

priser, samtidig med at pakkesammensætningerne

er smallere.

Egen programpakke

Mange beboere har givet udtryk for ønsket

om selv at kunne sammensætte sin programpakke,

mulighed for ‘Video on demand’

og ‘pay per view’. Også disse forhold

er mulige, hvis man vil betale for det, men

her gælder det som så meget andet omkring

disse forhold, at priserne for enkeltprogrammer

er helt anderledes (højere)

end priserne for de samme programmer

med i pakkeløsninger. Med andre ord; fuld

pakke til en hel afdeling er det billigste

(kollektiv aftale).

Samme billede omkring prisdifferentiering

tegner sig for så vidt angår Internet.

Der opereres med forskellige hastigheder

og varierende priser.

Også forhandlinger med TDC-kabel TV

har været forsøgt, men her er situationen

den, at man også fra TDC’s side er opmærk-

DONG

Cabletalk

Digital

Hastighed

Webspeed

IP-telefoni

Kabel TV.

Bolignet.Fiberkabling.

Bolignet

M-bit/sek

Antenneafgift

som på konkurrencen og de skærpede krav

til kvalitet og hastigheder udviklingen tilskriver.

Her gør TDC det, at de succive tilpasser

sig de andre operatørers slagtilbud,

således at de bevarer konkurrenceevnen

ved at tilbyde det samme.

Boligselskabets Kredsudvalg har på

baggrund af IT-udvalgets undersøgelse og

vurderinger drøftet den foreliggende situation.

Udviklingen sker med rivende hast og

prisstrukturer, sammenhænge og samlet

økonomi må efter udvalgets opfattelse anses

som uigennemsigtige og diffuse.

Slå koldt vand i blodet

Det bedste man, efter udvalgets opfattelse

på nuværende tidspunkt kan gøre er, at ”slå

koldt vand” i blodet og se hvad den tekniske

udvikling de næste par år bringer.

Kredsudvalget og IT-udvalget vil løbende

følge med i udviklingen, og vurdere om

der tilgår nye tiltag, der gør, at det er hensigtsmæssigt

at agere.

Med hensyn til de eksisterende aftaler

om signalleverance fra TDC-kabel TV (der

nu hedder You-See) er disse udløbet for en

del afdelingers vedkommende eller udløber

inden for de nærmeste to-tre år. Spørgsmålet

om fortsættelse af kontrakterne er

aktuelt. Dette spørgsmål hører til i de enkelte

afdelinger, og kan tages op til behandling

og afgørelse på afdelingsmøderne

i foråret 2008. •

7


Gåden om astma og allergi

Gennem de seneste 20 år er flere

og flere mennesker i den vestlige

verden blevet ramt af astma og

allergi.De præcise årsager til sygdommene

er ikke fundet,men

noget tyder på,at de skal findes

i den ‘vestlige livsstil’.

Især indeklimaet i vores huse

og andre bygninger er under

mistanke.Og da vi tilbringer

90 pct.af vores tid indendørs,

er der god grund til nærmere at

undersøge indeklimaets betydning.

8

Den vestlige livsstil

Foto: Scanpix


skal løses

En omfattende forskningsindsats på området

skal gøre det muligt at forebygge de

nye folkesygdomme mere effektivt.

Det vil spare samfundet for store udgifter

til sygedage, medicin og hospitalsindlæggelser,

og det vil reducere de menneskelige

omkostninger for patienterne.

Mange bække små …

Der er gennem tiden lavet adskillige undersøgelser

for at komme nærmere årsagerne

til væksten i astma- og allergitilfælde.

Man har bl.a. set på infektionssygdomme

hos børn, vaccinationer, fødens sammensætning

i barnealderen, luftforurening

og tobaksrygning. Og der er da også kommet

brugbare resultater, men de har alle

sammen kun kunnet forklare en mindre del

af, hvorfor så mange både børn og voksne

udvikler astma og allergi.

At man nu kaster sig ud i en storstilet

forskningsundersøgelse skyldes, at nye indeklimastudier

af vores huse, lejligheder

og arbejdspladser indikerer, at man skal

søge årsagerne i den samlede virkning af

fugt og skimmelvækst, partikler og anden

forurening af indeklimaet, bl.a. blødgørere

(de såkaldte phtalater) i husstøv.

Det er de mange små bidrag, der tilsammen

skaber den store virkning.

Derfor har en gruppe forskere med forskellige

faglige baggrunde formuleret et

stort tværvidenskabeligt forskningsprogram,

Danskernes Boliger og Sundhed,

hvor danskerne og deres boliger skal undersøges

for at løse gåden om astma og allergi.

Programmet koordineres af seniorforsker

Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut

ved Aalborg Universitet

og afdelingslæge Harald Meyer fra Nordsjællands

Hospital i Hillerød.

Forskerne vil følge 3.000 nyfødte børn

med gentagne lægeundersøgelser, og

120.000 voksne i registre i seks år for at se,

hvornår sygdommene opstår, hvor meget

medicin astma- og allergipatienterne får,

og hvor mange sygedage de har.

De nyfødtes boliger bliver undersøgt og

analyseret, ligesom de nyfødtes søskende

bliver undersøgt af læger.

På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse

vil 60.000 boliger indgå i forskningsprojektet.

1.000 af boligerne vil derudover

blive undersøgt af byggeteknikere.

Forskerne har store forventninger til un-

dersøgelsens resultater og håber at kunne

opnå både offentlig og privat støtte til at

medfinansiere den store befolkningsundersøgelse.


Allergikere skal beholde de glatte gulve

Et forskningsprojekt fra SBi kunne give anledning

til at tro, at tæpper og gardiner nu

er gode at have i boligen, når man er allergiker.

Laboratorieforsøg viser nemlig, at

lodne overflader fungerer som en luftrenser,

der indfanger de små partikler, der findes

i vores boliger.

Men det gælder kun de ultrafine partikler.

De bliver nemlig i overvejende grad siddende

på tæppefibrene. De større partikler

derimod kan bære allergener og vil kunne

genophvirvles, når man færdes i rummet.

Derfor er der ingen grund til, at allergikere

går ud og køber nye gulvtæpper til stuen nu

og her.

Allergikere skal stadig følge anbefalingerne

fra Astma-Allergi Forbundet. Glatte

overflader er stadig den bedste løsning i en

bolig, hvor der bor mennesker med allergi.

I det virkelige liv er det svært at rengøre

tæpper og ru, lodne overflader tilstrækkeligt.

De lodne overflader kan dog godt vise

sig at have et uudnyttet potentiale. Men

der er brug for mere forskning på området.

Det vil formodentlig kræve udvikling af nye

FAKTA:

Styrken i ‘Det strategiske forskningsprogram

Danskernes Boliger

og Sundhed’ (DABOS) er, at det er

tværvidenskabeligt, veldesignet

og stort.

Forskergruppen bag programmet

besidder stor forskningserfaring

på internationalt niveau inden for

pædiatri, allergologi, bygninger,

klimakammerstudier, partikler,

mikrobiologi, epidemiologi og

indeklima.

rengøringsmetoder og mange flere eksperimenter,

før lodne overflader varigt vil

være i stand til at rense luften for de større

partikler.

Der er altså på nuværende tidspunkt ingen

grund til at vende op og ned på anbefalingerne

i forbindelse med støvallergi.

Glatte gulve er stadig det bedste i boligen,

fordi det er nemmest at gøre rent. •

9


10

Fritidsudvalget

Forblæst Sensommerfestival

Vejret drillede og færre end tidligere havde meldt sig til Fritidsudvalgets

Sensommerfestival 2007 i Torveparken.De,som kom,fik en fornøjelig dag,

men der bliver ingen Sensommerfestival i 2008.”Vi holder en pause”,

siger Palle Nielsen,der er formand for Fritidsudvalget.


Stort stort nummer.

Foto fra sensommerfestivalen.

Foto: Kaj Bonne Mortensen.

Fritidsudvalget talte mange gange på

knapperne lørdag 9. september 2007 inden

Sensommerfestivalen skulle løbe af stablen.

Skulle den aflyses eller skulle den gennemføres?

Vejrudsigten blev grundigt studeret,

hvordan ville vejret arte sig. Ville

den lette regn gå over i kraftigt regnvejr, og

ville blæsten lægge sig.

”Vi besluttede at gennemføre Sensommerfesten,

som i år var henlagt til Torve-

parken. De to forrige år blev Sensommerfestivalen

holdt på Radiomarken. Men vi

besluttede at flytte den til Torveparken,

som er en af de store afdelinger, og fordi

beboerne dermed fik mulighed for at se andre

afdelinger end deres egen”, fortæller

Palle Nielsen, der er formand for Fritidsudvalget

i Arbejdernes Boligselskab.

>>

11


Færre tilmeldinger

Men det kneb med tilmeldingerne i forhold

til tidligere. 150 voksne og 70 børn var tilmeldt

Sensommerfestivalen, og dem ville

Fritidsudvalget ikke skuffe. Alt var klappet

og klart til at gå i gang klokken 11.30. Musikken

var klar, pølsevognen var kørt i stilling,

kaffen var brygget og isen lå klar til

salg i dybfryseren.

”Deltagerne kom også, men de blev der

ikke så længe, som de to tidligere gange på

Radiomarken. Og det tilskriver vi denne

gang vejret, hvor det dog ikke regnede,

men til gengæld blæste kraftigt. 40 beboere

havde bestilt en stadeplads ved loppemarkedet,

men også her svigtede fremmødet.

Kun lidt over halvdelen af stadehaverne

dukkede op. Langt hovedparken af tilmeldingerne,

som beboerne havde sendt

ind, kom enten fra Torveparken eller de afdelinger,

som ligger tæt på”, konstaterer

Palle Nielsen.

Men de, som dukkede frem til Sensommerfestivalen

i Torveparken, fik en fornøjelig

dag. Lodtrækningen om en lang

række flotte sponserede gaver blev også

gennemført.

Sensommerfestivalen holder pause

Efter Sensommerfestivalen drøftede Fritidsudvalget

om der i 2008 skal arrangeres

en Sensommerfestival, og der var i udvalget

enighed om at holde en pause med Sensommefestivalen.

”Vi har ikke afskrevet at holde Sensommerfestival,

men der lægges utroligt mange

kræfter i arrangementet, så vi vil tænke

over, hvordan vi kan bruge dem positivt i

andre sammenhænge”, fortæller Palle Nielsen,

formand for Fritidsudvalget.

Og næste gang Fritidsudvalget har et

større arrangement er lørdag 29. marts

2008, hvor den traditionelle AB Hyggeaften

holdes i Høje Gladsaxe Skoles aula.

Sæt allerede nu et stort x i kalenderen.

Der bliver senere udsendt mere information

om dette arrangement. •


Ny børneregel kan koste boligen

En enlig mor i Middelfart tæller i øjeblikket

på knapper for at finde ud af, om hun har

råd til at beholde sin lejlighed. Pia Kryger

Fogh er et af mange ofre for en ny lov, der

medfører store tab for børnefamilier i lejeboliger.

Hun er ramt af en ændring i boligstøtteloven,

der har nedsat aldersgrænsen

for børn fra 23 til 18 år, skriver Beboerbladet,

der udgives af Boligselskabernes

Landsforening.

Da Pia Kryger Foghs ældste datter, Mi-

Nu nærmer den mørke tid sig og mange benytter

denne – og ikke mindst juletiden –

til at sprede lidt hygge ved at tænde stearinlys.

Det er også vældig hyggeligt, men

pas på – mange stearinlys kan sode meget

mere end du tror.

Der findes eksempler på, at kun et enkelt

stearinlys kan sodsværte en lejlighed på

Punktum for Punkthuset

chelle, fyldte 18 år 12. september, kunne

moderen se frem til at miste mellem 859 og

1.160 kr. om måneden i boligstøtte på

grund af den nye lov. I forvejen betyder

Michelles 18 års fødselsdag, at hun mister

mellem 1.313 og 2.225 kr. i alt i børnetilskud,

børnefamilieydelse (den såkaldte

Schlüter-check) og børnepenge (faderbidrag).

Tabene kan langt fra opvejes af den SU

(Statens Uddannelsesstøtte), Michelle kan

Stearinlys kan sode meget mere end du tror!

Gladsaxe Kommune har på sit byrådsmøde

19.juni 2007 godkendt byggeregnskabet

for ombygningsprojektet på 9. sal i Punkthuset

i Høje Gladsaxe, der tidligere rummede

boligselskabets administrationskontor.

Anskaffelsessummen for de 6 almene familieboliger

godkendtes herefter med

8.410.000 kr. •

Boligselskabets tidligere administrationslokaler

på 9. sal i Punkthuset blev indrettet

til seks boliger

Kort og godt

mindre end et døgn. Sodsværtninger er

små partikler der svæver i luften og bindes

sammen med almindelige husstøv til større

partikler, der samles, og sætter sig som

olieagtige aftegninger på overflader.

Særligt udsatte er vægge, vinduer og

syntetiske materialer, men også gardiner,

køleskabe, fjernsyn og andre elektriske ap-

få som gymnasieelev, skriver Beboerbladet.

Den nye aldersgrænse for børn i forbindelse

med boligstøtte trådte i kraft sidste

år. Før loven blev vedtaget, ventede socialminister

Eva Kjer Hansen, at 15.000 familier

ville blive ramt, heraf tre fjerdedele

med én forsørger, og at de i gennemsnit ville

miste 494 kr. pr. måned. Pia Kryger Fogh

mister meget mere. •

parater kan påvirkes. Luftcirkulation og

andre termiske forhold afgør, hvor sodsværtningen

sætter sig.

Det er svært på forhånd at afgøre, om et

lys soder eller ikke. Hvis lyset soder meget

når man puster på flammen, eller lyset danner

en sort kant, bør det kasseres. •

13


Tæt,tættere,tættest.En lejlighed i Mølleparken 2 kommer til at ligge kun halvanden

meter fra støjbarrieren ud mod Motorring 3´s seks vejbaner.Altaner skal være med til

at nedbringe støjen i de 24 boliger,som vender ud mod Motorring 3,men det vil koste

et par millioner kroner,fortæller Carsten Petersen,formand for Mølleparken 2.

”Læn Dem ikke ud”.

Denne advarsel stod i tidligere tiders togvogne,

hvor vinduerne kunne rulles ned og

passagerne kunne stikke hovedet ud og føle

farten. Advarslen burde også stå på flere

af vinduerne og altanerne i Mølleparken 2,

der nu bliver en rigtig tæt nabo til Motorring

3.

”Fra den lejlighed i Mølleparken 2, som

ligger tættest på Motorring 3, bliver der fra

husmuren og ud til støjværnet omkring

halvanden meter. Og det betyder efter afdelingsbestyrelsens

opfattelse, at denne

bolig og måske flere af de andre boliger,

som også kommer til at ligge tæt på Motorring

3, ikke er egnede til at bo i”, konstaterer

Carsten Petersen, der er formand for afdelingsbestyrelsen

i Mølleparken 2.

Siden juli 2007, hvor vejarbejdskaravanen

nåede frem til Gammelmosevej og dermed

til Mølleparken 2 har udvidelsen af

Motorring 3 sat sit tydelige spor på afdelingen,

som har tre boligblokke liggende lige

ud til motorvejen. Det hidtidige støjværn

er taget ned i forbindelse med arbejdet,

men et nyt bliver sat op.

Støj fra kl. 6 til 18

”Der er støj fra anlægsarbejdet fra klokken

seks morgen til klokken seks aften seks da-

14

Mølleparken 2:

Buldrende Motorring 3

kun halvanden meter fra

soveværelset

ge om ugen. Resten af døgnet er det – sagt

i anførelsestegn – bare støj fra motorvejen.

Flere skader er begyndt at vise sig på ejendommen.

De skader tror jeg ikke, der bliver

nogle problemer med at få ankerkendt og

udbedret. Men det ved vi først til oktober

2008, hvor Vejdirektoratet har lovet at vejarbejdet

er afsluttet ud for Mølleparken 2.

Og til den tid bliver der en gennemgang af

ejendommene”, fortæller Carsten Petersen,

der har været medlem af afdelingsbestyrelsen

siden 1994. Siden år 2000 har

han været formand for Mølleparken 2, som

i alt har 112 boliger.

”En af planerne med boligen, som ligger

tættest på Motorring 3 er, at vi vil nedlægge

den som bolig og fremover benytte den som

folkerum for ejendomsfunktionærerne. Vi

har tidligere søgt kommunen om at få lov til

at nedlægge lejligheden, men det fik vi nej

til. Nu er forholdene omkring lejligheden

ændret sig i negativ retning, så vi forsøger

igen”, fortæller Carsten Petersen, der har et

godt og tæt samarbejde med administrationen

i Arbejdernes Boligselskab.

Altaner skal reducere støjen

”Både afdelingsbestyrelsen og beboerne

har drøftet, hvordan vi kan begrænse

støjen og ulemperne ved at have trafikken

på en seks-spors motorvej susende forbi

døgnet rundt. Vi har udarbejdet planer om

at sætte inddækkede altaner op ved 24 af

de boliger, som er direkte udsatte for vejstøjen.

Altaner kommer til at gå længere ud

end i de nuværende og skal samtidig gå et

stykke hen ad husmuren, så de også kan

være en del af den generelle støjdæmpning”,

fortæller Carsten Petersen, der føjer

til, at nok skal støjen reduceret i boligerne,

men det skal også være muligt at kunne opholde

sig uden døre.

Det er ikke gratis at hænge 24 altaner op

på de tre boligblokke, som ligger lige ud til

Motorring 3.

Carsten Petersen fortæller, at Vejdirektoratet

har stillet 20.000 kroner til rådighed

for hver støjramt bolig til støjdæmpning.

Men de 480.000 kroner rækker ikke

langt, idet afdelingsbestyrelsen har fået

oplyst, at altanerne vil koste omkring

80.000 kroner per styk.

Afdelingsmøde

”Beboerne og afdelingsbestyrelsen har tidligere

besluttet, at de beboere, som bor ud

til Motorring 3 ikke specielt skal belastes på

huslejen. Men det var under den forudsætning,

at der blev givet et større beløb end

de 20.000 kroner fra Vejdirektoratet. Derfor


holder vi afdelingsmøde tirsdag 30. oktober

2007, hvor vi skal drøfte og beslutte os for,

i hvilken retning vi går. Der ligger et altanprojekt

for hele bebyggelsen, som vil koste

omkring 12 millioner kroner. Med i den pris

er også de altaner, som vender ud mod Motorring

3”, fortæller Carsten Petersen.

I første omgang handler afdelingsmødet

altanerne ud mod Motorring3.

Carsten Petersen fortæller, at den totalt

altanplan vil betyde en lejestigning på 15

procent for de 112 boliger på omkring 500

kroner om måneden i snit.

Boligerne varierer fra 60 til 90 kvadratmeter

Støjskoven fældet

Afdelingsbestyrelsen og beboerne i Mølleparken

2 har gennem årene haft et noget

anstrengt forhold til Motorring 3. Dels at

dæmpe støjen, dels at få noget kønnere at

se på, end biler som for forbi, plantede afdelingen

en lille skov af træer. Den er blevet

fældet i forbindelse med vejudvidelsen.

En række haver i forbindelse med stuelejlighederne

er blevet nedlagt, og måske kan

flere af dem ikke blive genskabt. Også en

boldbane har lidt samme skæbne. Måske

bliver den etableret igen. •

15


Fra gårdpasser

til varmemester

Varmemester Evan Jensen fra Lyngparkerne,Borreparken

og Buddinge Mølle,gik på pension 12.oktober 2007 efter 36 år

i jobbet.Inden han blev ejendomsfunktionær,var han som ung ved

landbruget,men kom til skade og blev bogholderiuddannet.

Alle veje fører til Rom, men bogholderiuddannelse

kan også føre til ansættelse i Arbejdernes

Boligselskab i Gladsaxe. Og

sådan en uddannelse havde den nu pensionerede

varmemester Evan Jensen med i bagagen,

da han i 1971 blev ansat, ikke i administrationen,

men som ejendomsfunktionær

i Lyngparken.

Da Lyngparken 2 blev opført i 1973 blev

Evan Jensen varmemester i Lyngparken 1

og 2. Senere hen er Borreparken og Buddinge

Mølle kommet til. Alt i alt var der i Evan

Jensens pastorat 217 boliger.

Ud i den friske luft

”Det var lysten til igen at komme udendørs

i den friske luft, der fik mig til at søge stillingen

som ejendomsfunktionær samt at

jeg også var på udkig efter et andet job. Jeg

var ansat på telefonfabrikken GNT i Søborg,

hvor jeg var med til at fremstille de maski-

ner, som kunne læse hulkort, og her svigtede

salget, så der var indskrænkninger på

vej. Og dem ville jeg gerne komme i forkøbet,”

fortæller Evan Jensen, der 12. oktober

2007 fyldte 63 år og samme dag gik

på pension.

”Det ligner en af mine gamle skolekammerater,

sagde min kone om en kvinde, som

gik forbi vores vinduer i Stationsparken1,

hvor vi flyttede ind i 1966. Og ganske rigtigt.

Det var en klassekammerat til min kone.

På det tidspunkt var jeg på udkig efter

et andet job. Og min kones skolekammerat

vidste at Arbejdernes Boligselskab søgte

16

tre ejendomsfunktionærer. Jeg søgte og fik

en af de tre stillinger”, fortæller Evan

Jensen.

Passede lille gård som 15-årig

Det med den friske luft kommer sig af, fortæller

Evan Jensen, at han som 15-årig fik

job med at passe en lille gård i Klejtrup i

nærheden af Hobro. Den gang lå det i kortene,

at han skulle arbejde ved landbruget,

men et uheld med cyklen, hvor han beskadigede

sit ene knæ, betød, at han måtte

stoppe med det frie landmandsliv”, fortæller

Evan Jensen

”Det blev så til revalidering, hvor jeg som

16-17 årig igen sad på skolebænk i Hadsten

for at få en bogholderiuddannelse. En kammerat

på holdet fik tilbudt en stilling hos

Jeppesens Savværk i Gladsaxe, men han

sagde nej tak. Jeg ringede og hørte, om de

ville have mig i stedet. Det ville de, og så var

jeg på vej. Jeg ringede lige til mine forældre

og fortalte, at nu skulle jeg til København.

Det tog de meget pænt. København

lå jo langt væk”, fortæller Evan Jensen.

Det blev til fem år hos Jeppesens Savværk

Gladsaxevej, der hvor Moseparken

i dag ligger. Momsen – eller rettere oms’en

– blev indført og så gik byggeriet af sommerhuse

gevaldigt ned. Så fik Evan Jensen

job hos telefonfabrikken GNT i Søborg. Også

her gik det ned ad bakke med eksporten.

En kolossal udvikling i jobbet

Der er sket en kolossal udvikling i jobbet

som ejendomsfunktionær og varmemester

i de 36 år, Evan Jensen har bestridt jobbet.

”Der er meget mere administration lokalt.

Ejendomsfunktionærernes arbejde er

også blevet udvidet til at rumme social service

over for beboerne. Buddinge Mølle

hørte med til mit arbejdsområde, og nogle

af beboerne har særlige sociale behov. Disse

beboere har jeg også fået et positivt forhold

til. Men det tager tid at vinde deres tillid,

og noget af den tid, har jeg hentet hos

mine gode kolleger, som har været indforstået

med, at beboerne her stillede andre

og mere tidskrævende krav”, fortæller Evan

Jensen. Også afdelingsbestyrelserne har

vist forståelse for det positive tidsrøveri.

Tid til frimærkerne

Nu bliver der endelig tid til at støve frimærkesamlingen

af. Oprindeligt samlede Evan

Jensen på hele verden, men samlerfeltet

bliver nok skrumpet noget ind. Det bliver

nok Grønland og Norden.

”Samlingen samt en masse poser med

afklip har ligget og ventet i nogle år. Jeg

har haft interessen for frimærker og mønter

lige siden min skoletid”, fortæller Evan

Jensen, der fra sin mormor arvede nogle

svenske mønter. De skal også katalogiseres

og sættes mere i system. Så bliver der også

mere tid til børn og børnebørn. Men lige nu

sætter Evan Jensen den nyindflyttede lejlighed

i stand. Den ligger i Stationsparken,

og det var også der Birgit og Evan Jensen

flyttede ind for snart 40 år siden. •

Tak

Gennem Boligbladet vil jeg gerne sige tak til Arbejdernes Boligselskab, beboere og

kolleger for den store opmærksomhed, de mange varme ord og hilsner, som jeg fik

ved min farvel-reception.

Evan Jensen


Udlejningschef Anne Schiøler

har 25-års jubilæum

Selv om det er over 25 år

siden at udlejningschef Anne

Schiøler startede i Arbejdernes

Boligselskab,så er det 1.januar

2008,at hun kan markere sit

25-års jubilæum.

Det kræver ikke en højere matematisk eksamen

at forklare regnestykket.

Anne Schiøler blev ansat som kontorelev

i Arbejdernes Boligselskab og afsluttede

sin uddannelse i oktober 1981, men

på det tidspunkt var der ikke arbejde til den

nyuddannede, så hun fortrak til Arbejdernes

Kooperative Byggeforening, som den

gang lå på Jagtvej i København. Der arbejdede

hun i et års tid i udlejningsafdelingen.

Men Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

havde ikke glemt den dygtige medarbejder,

så en dag i slutningen af 1982 ringede

Svend Aa. Hansen til Anne Schiøler

for at tilbyde hende et job i boligselskabets

bogholderi.

Der skulle ikke ret lang betænkningstid

til, inden Anne Schiøler slog til, og 1. januar

1983 begyndte hun i boligselskabets

bogholderi, hvor Anne sammen med sine

kolleger tog del i regnskabsmæssige interesser

med bl.a. bilag, posteringer i bogholderiet

og afstemninger, alt sammen noget

der kræver den akkuratesse, som Anne besidder.

I begyndelsen af 1997 stoppede

den daværende udlejningschef. Gode råd

var dyre, Anne Schiøler blev spurgt, om det

var et job for hende, da hun hos AKB havde

beskæftiget sig med udlejning.

Anne betænkte sig lidt, men det blev til

et forsigtigt ja i første omgang, og med løftet

om at kunne vende tilbage til bogholderiet.

Som Anne Schiøler selv siger, blev hun

hurtigt glad for jobbet som udlejningschef,

som hun nu har varetaget i ti år.

Arbejdet som udlejningschef kræver både

forståelse og indlevelsesevne, fordi ikke

to dage i et boligselskabs udlejningsafdeling

er ens. Begge dele er Anne Schiøler i

besiddelse af. Jobbet hører også til de mere

udsatte.

Mange har ikke kendskab til eller forståelse

for, at fordelingen af boliger sker efter

de regler, som boligselskabets bestyrelse,

lovgivningen og kommunen har fastsat.

Men med tålmodighed og venlighed bliver

muligheden for at leje en af Arbejdernes

Mogens Fich blev nummer 25

Mogens Fich, varmemester i Lyngparkerne,

Borreparken samt Buddinge Mølle,

blev nummer 25 i rækken af ejendomsfunktionærer

inden for Arbejdernes

Boligselskab i Gladsaxe, der har fået

svendebrev som ejendomsservicetekniker.

Det skete fredag 21. september

2007, hvor 40-årige Mogens Fich for anden

gang i sin erhvervskarriere var til

svendeprøve. Første gang var, da han

blev udlært blikkenslagersvend, og anden

gang var som ejendomsseervicetekniker.

Traditionerne er til for at blive holdt

i hævd, og mange kollegaer var med til

at fejre begivenheden med en rød pølse

med tilbehør og en tår øl. Arbejdernes

Boligselskab gratulerer den nyslåede

svend med det fine resultat. Frem til 8.

oktober 2007 var Mogens Fich ejendomsfunktionær

i Vadgårdsparken. Dagen

efter afløste han Evan Jensen som

varmemester i Lyngparkerne m.f. •

Boligselskabs lejligheder til 4.700 kr. forklaret.

Det bliver muligt, at hilse på Anne

Schiøler ved en reception som holdes i selskabslokalerne

i Høje Gladsaxe mandag

den 7. januar 2008 mellem kl. 11.00 og

14.00. •

17

Foto: Kaj Bonne Mortensen


Oversigt over lejeforhøjelser pr. 1. oktober 2007

Afdeling Godkendt Nuværende Forhøjelse 1.Ny leje

forhøjelse leje pr. kvm. pr. kv.m 1.pr. kvm.

4701 Mølleparken 1 3,28 617,10 20,24 1.637,34

4702 Høgårdsparken 4,30 523,82 22,52 1.546,34

4703 Stengårdsparken 3,90 642,22 25,05 1.667,27

4704 Hyrdeparken 3,80 546,99 20,79 1.567,78

4705 Pileparken 1 4,70 666,14 31,31 1.697,45

4706 Hulegårdsparken 2,00 937,39 18,75 1.956,14

4707 Pileparken 2, gl. 1,79 645,20 11,50 1.656,70

4707 Pileparken 2, tag 4,53 805,80 36,45 1.842,25

4708 Borreparken 1,20 639,75 7,68 1.647,43

4709 Lyngparken 1 2,00 569,01 11,38 1.580,39

4710 Tinghøjparken 2,97 590,90 17,55 1.608,45

4711 Pileparken 3 3,90 546,42 21,31 1.567,73

4712 Pileparken 4 3,55 566,32 20,10 1.586,42

4713 Stationsparken 1 2,50 513,93 12,85 1.526,78

4714 Lykkeparken 1,66 514,92 8,55 1.523,47

4715 Kongshvileparken 2,40 589,38 14,15 1.603,53

4716 Pileparken 8 1,50 818,03 12,27 1.830,30

4717 Skoleparken 1 3,00 667,99 20,04 1.688,03

4718 Kildeparken 1 2,40 482,24 11,57 1.493,81

4719 Buddingevej 203 - 205 3,90 980,94 38,26 1.019,20

4720 Mølleparken 2 4,25 521,54 22,17 1.543,71

4721 Pileparken 6 1,50 695,48 10,43 1.705,91

4722 Torveparken 2,70 664,27 17,94 1.682,21

4723 Lyngparken 2 3,70 714,36 26,43 1.740,79

4724 Pileparken 7 3,90 643,32 25,09 1.668,41

4725 Egeparken 1 5,00 732,17 36,61 1.768,78

4726 Toftegården 3,90 646,76 25,22 1.671,98

4727 Vadgårdsparken 1,40 856,36 11,99 1.868,35

4728 Kildeparken 3 3,20 792,29 25,35 1.817,64

4729 Stationsparken 2 2,35 555,02 13,04 1.568,06

4730 Høje Gladsaxe 2,90 606,29 17,58 1.623,87

4731 Kiplingeparken 0,80 816,04 6,53 1.822,57

4732 Kildeparken 4 3,10 705,07 21,86 1.726,93

4733 Egeparken 2 2,60 748,97 19,47 1.768,44

4734 Stationsparkens Børneinstitution 0,00 727,71 0,00 1.727,71

4735 Kagsåvej 1,00 634,18 6,34 1.640,52

4736 Kildeparken 2 3,00 576,15 17,28 1.593,43

4737 Skoleparken 2 3,20 815,36 26,09 1.841,45

4738 Kiplingsgården 0,00 831,00 0,00 1.831,00

4739 Moseparken 2,72 786,05 21,38 1.807,43

4740 Buddinge Mølle 7,15 750,38 53,65 1.804,03

4742 Kongshvileparkens ældreboliger 2,20 951,71 20,94 1.972,65

4743 Punkthuset, 6.-7.-8. 2,83 695,85 19,68 1.715,53

4744 Punkthuset 9. Sal 0,00 998,25 0,00 1.998,25

4746 Søborgparken 0,00 891,62 0,00 1.891,62

18

Stengården.

Se også bagsiden

i dette blad.


HVEM VIL BYTTE?

Boligbladet har denne rubrik,hvor du gratis

kan annoncere, at du er på udkig efter en

anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder

for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs

afdelinger.

Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes

igen. Annoncer under billetmærke

optages ikke. Ønsker du at få din annonce

med, skal du sende den til:

Arbejdernes Boligselskab,

Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2.,

2860 Søborg

e-mail: abg@abg.dk

Haves

3 (4) værelses lys lejlighed på 2. sal i Pileparken

3, Mørkhøj. Lejligheden er på 85,9

m 2 med altan, nyere, stort køkken, vaskeri

samt stort kælderrum i samme ejendom.

Lejligheden er oprindelig på 3 værelser,

men vi har delt det store værelse med en

skillevæg, som evt. kan tages ned, hvis det

ønskes.Tæt på børnehaver, skole, offentlig

transport. Husleje kr. 4.929 alt. inkl.

Ønskes

Rækkehus med 4 værelser i eller tæt ved

Mørkhøj. Henvendelse på telefon 2715

1200 eller e-mail ann-rose@mail.dk

AB-kalender

Torsdag 25. oktober 2007

Møde i selskabets bestyrelse.

Torsdag 1. november 2007 kl. 16.30

Mulighed for at mødes med repræsentanter

for bestyrelsen.Aftale træffes

med administrationen.

Torsdag den 22. november 2007

Møde i selskabets bestyrelse.

Torsdag 26. november 2007

kl. 16.30

Møde mellem boligselskaberne i Gladsaxe

og Gladsaxe Byråd.

Haves

4-rums rækkehus i et plan med kælder i

Stengårdsparken. Egen parkering foran

døren. Dejlig have. Huset er pænt og velholdt.

Har blandt andet en spiseforstue.

Husleje med varme og div. 5.900 kr.

Ønskes

Min. 4-rums bolig i Kongshvileparken.

Henvendelse på telefon 44 44 68 02 eller

m.michelsen@webspeed.dk

Haves

Velholdt rækkehus i Lyngparken på 88 m 2

plus kælder.

Ønskes

2 1/2 værelses i Stationsparken eller Kildeparken.

Henv. på telefon 26 40 89 71.

Haves

3 værelses stuelejlighed med altan i Stationsparken

1. Udsigt til stort grønt areal,

søde naboer og stort kælderum.Husleje incl.

kabel-tv og a conto varme 3.862 kr.

Ønskes

3 – 4 værelser med have. Lyder det som et

bytte for dig? Kontakt os på

anetteklokmose@hauschildt.dk eller på

telefon 3946 19 79 eller 2177 9916.

Torsdag 6. december 2007 kl. 16.30

Mulighed for at mødes med repræsentanter

for bestyrelsen.

Aftale træffes med administrationen.

Tirsdag 11. december 2007

Møde i selskabets Kredsudvalg.

Torsdag 13. december 2007

Møde i selskabets bestyrelse.

Torsdag 3. januar 2008 kl. 16.30

Mulighed for at mødes med repræsentanter

for bestyrelsen. Aftale træffes med adm.

Mandag 7. januar 2008

Anne Schiøler har 25 års jubilæum.

Reception kl. 11.00 – 14.00.

Haves

Rækkehus på 3 værelser.Opført i 1985.Dejligt

stort badeværelse.Ekstraplads på repo.

83 m 2 .Rækkehuset ligger i afdeling 39 Moseparken

tæt ved Mosen, Gladsaxevej og

Søborg Hovedgade. Leje 5.443 kr. eksklusive

varme og antenne.

Ønskes

Rækkehus med mindst 4 værelser. Gammelt,

dyrt eller beliggenhed har ingen betydning.

Henv. på telefon 20 22 74 63.

Haves

3 værelses lejlighed på 75,2 m 2 med altan

på 1. sal i Stationsparken. To minutter fra

købmand. Fem minutter fra s-tog, busser,

institutioner o.a.

Ønskes

Lejerækkehus i Gladsaxe og omegn.

Henvendelse på telefon 28 40 99 11.

Haves

Stor flot og lys 2 værelses lejlighed på ca.75

m 2 . Stor vinkelstue, nyere badeværelse med

separat toilet.Nyere meget velholdt køkken.

Velholdte gulve og nymalet.Stueljelighed på

Lykkesborg alle – stille sidevej til Søborg Hovedgade

med butikker og offentlig transport

lige rundt om hjørnet. Ingen altan men et

hyggeligt gårdmiljø.Perfekt til ældre mennesker.

Ønskes

Minimum 3 værelses lejlighed eller helst

rækkehus på 80 m 2 og derover i Lyngby/

Gladsaxe.Henvendelse på telefon 22 41 49

85 eller duem@mailme.dk

Torsdag 24. januar 2008

Møde i selskabets bestyrelse.

Torsdag 7. februar 2008

kl. 16.30

Mulighed for at mødes med repræsentanter

for bestyrelsen.Aftale træffes

med administrationen.

Tirsdag 26. februar 2008

Boligbladet udkommer.

Repræsentantskabsmøde

torsdag 6. marts 2008

Nærmere fremkommer med dagsordensudsendelsen.

BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg.Telefon 39 69 25 44. Fax 39 69 24 55. e-mail: abg@abg.dk. Hjemmeside: www.abg.dk

Ansvarshavende redaktør Sv.Aa. Hansen. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke

boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse.Anonyme indlæg optages ikke, Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i februar, juni og

oktober. Næste nummer udkommer primo februar 2008. Indlæg og annoncer til februar-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest mandag 6. februar 2008.

Forsiden:Støjhelvede ved Motorring 3. Foto: Johnny Lilja Frederiksen. Design og tryk: Schultz Grafisk,Albertslund.

19


Byggesagen vedrørende de nyopførte 26

ungdomsboliger er afsluttet, og umiddelbart

efter at håndværkerne havde forladt

(næsten) området flyttede lejerne ind. Det

skete 1. juli 2007.

Først relativt sent i processen var Arbej-

20

Velkommen

26 NYE BOLIGER

i Stengården

dernes Boligselskab så sikre på datoen, at

lejekontrakter kunne udfærdiges.

Selve udlejningsprocessen gik hurtigt,

og der var mange ansøgere til de attraktive

16 styk 2-rumsboliger og 10 en-rumsboliger,

og der er allerede sidst i september på

et afdelingsmøde valgt afdelingsbestyrelse.

Vi byder de nye beboere i Stengården,

der har nr. 48 som afdelingsnummer, velkommen.