Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

8.10. Nærmere om analysen af spørgeskemaundersøgelsen til borgere
Besvarelserne af spørgsmålene om oplevelsen af den samlede sagsbehandling er gjort
til genstand for en nærmere statistisk analyse. En sådan analyse sker på den måde, at
besvarelserne lægges ind i et statistikprogram, som beregner, hvordan en statistisk
model skal se ud, hvis et givent svar skal forklares med udvalgte baggrundsvariable.
Når det f.eks. gælder udsagnet: “Vi fik snakket om de ting, jeg havde brug for”, er
statistikprogrammet blevet bedt om at opstille en model, hvor spørgsmålet, om
borgeren er helt eller overvejende enig i dette udsagn, søges forklaret med følgende
baggrundsvariable:
- om der er tale om en kronisk sygdom eller ej
- om borgeren første gang kom i kontakt med “systemet” før eller efter førtidspensionsreformen
- om borgeren oplevede en god vejledning fra starten eller ej
- om borgeren fik medhold i sin ansøgning (det kan præge den efterfølgende
bedømmelse af sagsbehandlingen)
- i hvilket omfang Samtaleskemaet er anvendt (med brug af de kategorier for
brug af Samtaleskemaet, som er beskrevet ovenfor)
Efter at statistikprogrammet har opstillet en model for, hvordan borgerens oplevelse
af at få snakket om de ting, der var brug for, hænger sammen med disse baggrundsvariable,
ser man på:
1) Er der nogle af de nævnte baggrundsforhold, som kan trækkes ud af modellen
uden at svække modellens samlede forklaringsevne. I så fald er disse baggrundsfaktorer
ikke signifikante.
2) Hvilke baggrundsforhold giver enkeltvis eller i kombination den bedste samlede
forklaring. 20
Ser vi nu på oplevelsen af, at der blev snakket om de ting, der var brug for, viser
analysen, at spørgsmålet, om svarpersonen fik god vejledning fra starten, er langt den
vigtigste enkeltfaktor. Herefter kommer spørgsmålet, om borgeren fik medhold, og
om Samtaleskemaet er anvendt. Disse baggrundsforhold har omtrent samme vægt.
Derimod spiller karakteren af funktionsevnenedsættelsen kun en lille rolle, og
spørgsmålet, om man kom i kontakt med “systemet” før eller efter førtidspensionsreformen
kan helt undværes, uden at det svækker modellens forklaringsevne.
En statistisk model kan sjældent forklare forskelle i svar fra svarpersoner fuldt ud.
Hvis modellen kunne forklare al variation, ville man finde, at personer, der rent
faktisk synes, de får snakket om det, der er brug for, altid i modellen har større
sandsynlighed for at komme med dette svar end personer, der ikke synes, de fik
snakket om det, der var brug for.
Sådan er det naturligvis ikke. Men statistikprogrammet kan beregne, at hvis man
tager to tilfældige personer, der har givet forskelligt svar med hensyn til, om man fik
talt om det, der var brug for, vil man:
- i 83 pct. af tilfældene se, at den person, der er tilfreds, tillægges størst sandsynlighed
for tilfredshed i den statistiske model.
Note 20
Modellerne dannes automatisk ved anvendelse af faciliteten PROC LOGISTIC i SAS-programpakken, hvor man indgiver den variabel, der skal
forklares, og de formodede forklarende variable. Programmet danner en lineær regression, men sorterer de variable fra, som ikke øger forklaringsevnen
målt ved hjælp af det statistiske udtryk χ 2 , idet der anvendes et 95 pct. konfidensinterval. Programmet oplister desuden, hvilke kombinationer af forklarende
variable, der giver den bedste samlede forklaring. Der er dannet modeller for hvert af de enkelte relevante underspørgsmål.
8. Borgernes vurdering af Funktionsevnemetoden
101