Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

More documents

Recommendations

Info

Evaluering af Funktionsevnemetoden 130 af samtlige bevillinger med begrundelser. I en anden kommune sikrer man informationen ved, at bevillingskompetencen ikke ligger hos den enkelte sagsbehandler, men i et samråd, som derved følger udviklingen på området nøje. Andre steder fremhæver man bl.a. gruppemøderne som et forum, hvor den relevante information samles op. Trods det, at § 84 endnu udgør et relativt lille og overskueligt område af de kommunale forvaltningers afgørelser, peger man flere steder alligevel på, at man gerne vil have mulighed for at følge området, især med hensyn til bevillinger og ydelser. Som det er i dag, skal man ind i hver enkelt sag for at trække de relevante oplysninger ud. Et mere specifikt forslag går på, at disse oplysninger indgår i såvel en lokal som en national vidensbank på § 84-området, så man også har mulighed for at vurdere den lokale udvikling set i relation til tendenser på nationalt plan. Det pointeres generelt, at informationsopsamlingen skal indtænkes i de eksisterende elektroniske systemer, og at det skal være nemt og overskueligt at håndtere af hensyn til medarbejdernes tidsmæssige ressourcer. Ifølge nogle kommunale forvaltninger vil man direkte fra Samtaleskemaet kunne hente informationer om emner såsom tidsforbrug i forbindelse med sagsbehandlingen, grundigheden i sagsbehandlingen m.m. Det pointeres i et interview, at sådanne oplysninger er særdeles relevante og nødvendige i det øjeblik, man ønsker at omorganisere på området og måske flytte nogle af sagerne til andre afdelinger. Så har man brug for at vide, hvad området kræver af arbejdstid. Overblik over forbruget og fordelingen af de tidsmæssige ressourcer fremhæves også af sagsbehandlerne som vigtigt set i relation til ledelsens fokus og forståelse for sagsbehandlernes daglige arbejde og organiseringen af det. Derudover er det ifølge sagsbehandlerne vigtigt for deres arbejde og ikke mest ensartetheden i sagsbehandlingen, at der løbende følges op på beslutninger og diskussioner i forhold til Servicelovens § 84. I en kommunal forvaltning har man til dette formål udarbejdet en database, hvor disse informationer opsamles. 10.5.3. Kvalitetssikring Nogle interviewpersoner mener, at behovet for kvalitetssikring opfyldes i og med, at man bruger Samtaleskemaet og de procedurer, som findes i den i forbindelse, og at der ikke er brug for yderligere redskaber til kvalitetssikring.Tværtimod advarer man i en enkelt kommunal forvaltning om, at yderligere kvalitetssikring vil betyde ekstra administration, hvilket vil fjerne opmærksomheden fra borgeren. Andre steder kvalitetssikrer man gennem faglige diskussioner mellem sagsbehandlerne og lederne i afdelingen, bl.a. på gruppemøder, hvor komplicerede sager og nye problemstilling tages op til diskussion med henblik på sparring og afstemning af holdninger. I en enkelt kommunal forvaltning har man dannet et samråd med bl.a. deltagelse af relevante fagkonsulenter, og dette samråd har også bevillingskompetencen. I andre kommunale forvaltninger bliver alle afgørelser forelagt leder og/eller fagkonsulent til endelig godkendelse. Desuden er der en kommunal forvaltning, hvor man kvalitetssikrer ved at tage stikprøver ud på sager, hvor Funktionsevnemetoden er anvendt, hvorefter man vurderer brugen af metoden.
I en kommunal forvaltning har man af hensyn til kvalitetssikringen udarbejdet en checkliste til sagsbehandleren. Checklisten beskriver samtidig arbejdsgangen, og sagsbehandleren skal f.eks. notere på checklisten, hvorfra der er hentet yderligere oplysninger, om der er rådgivet om osv. Sådanne checklister eller lignende efterspørges i et par andre kommunale forvaltninger. 10.5.4. Sikring af sammenhæng med den overordnede politik på handicapområdet Med hensyn til at sikre sammenhængen mellem Servicelovens § 84 med den øvrige handicappolitik på lokalt plan er det mange steder opfattelsen, at § 84 repræsenterer et for lille område til selvstændigt at påkalde sig kommunalpolitisk opmærksomhed. I en kommunal forvaltning forventer man, at den forestående kommunesammenlægning vil betyde øget fokus på § 84, og at den integreres i den øvrige handicappolitik. I flere interviews udtrykkes den opfattelse, at det er nødvendigt at få beskrevet et serviceniveau og ydelser for sikre sammenhængen mellem § 84 og den overordnede handicappolitik hos den kommunale forvaltning. Men mange steder mener man ikke, det er realistisk eller muligt at gøre det, således som det tidligere er fremgået. Endelig peger man i et par interviews på, at sammenhængen med den overordnede politik som udgangspunkt kræver, at man forholder sig til hvordan sager efter § 84 skal ligge i den kommunale forvaltning. Man må således skabe sig overblik over, hvilke andre paragraffer, som § 84 skal tænkes sammen med. Sådanne overvejelser kan så udmønte sig i organisatoriske beslutninger for at sikre sammenhængen mellem § 84 og den øvrige politik på området. 10.6. Sammenfatning Fokusgruppeinterviewene med sagsbehandlerne og de relevante chefer eller ledere viser: – At der generelt efterspørges nærmere retningslinier med hensyn til afklaring af især merudgifter og målgrupper. – At der efterspørges et bedre informationsmateriale til borgerne med henblik på at forberede borgerne på sagsforløbet og afklaring af deres merudgifter. – Spørgsmålet er imidlertid, hvordan sådanne mere præcise retningslinier for ydelsesfastsættelsen skal tilvejebringes. Et flertal af de kommunale chefer anser det nemlig ikke for realistisk at man i den enkelte kommunalbestyrelse vil kunne udvikle og politisk få vedtaget f.eks. et ydelseskatalog. Hvis beslutningen om serviceniveau ikke skal overlades til den enkelte sagsbehandler, må man derfor klargøre, hvilke opgaver, de kommunalbestyrelserne skal løse på dette område, og hvilke opgaver, der kan varetages gennem et statslig vejledningsarbejde. Fokusgruppeinterviewene viser i øvrigt, at der fortsat er meget forskellige holdninger til Funktionsevnemetoden, men at der er overvejende tilslutning til: – hel eller delvis frivillighed ved metodevalget 10. Fokusgruppeinterviews med kommunale chefer/sagsbehandlere om udviklingsmuligheder 131
Page 1 and 2:
Evaluering af Funktionsevnemetoden
Page 3 and 4:
Evaluering af Funktionsevnemetoden
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Indledning 7 1.
Page 7 and 8:
9. Undersøgelse af borgersager ved
Page 9 and 10:
Indledning Denne evaluering har til
Page 11 and 12:
1. Resume af undersøgelsesresultat
Page 13 and 14:
- at metoden ikke hænger godt nok
Page 15 and 16:
Derimod er der enighed om at fremh
Page 17 and 18:
1.6.1.Vurderinger Funktionsevnemeto
Page 19 and 20:
Som det fremgår af Figur 3, har n
Page 21 and 22:
Vi fik snakket om de ting, jeg havd
Page 23 and 24:
1.9. Fokusgrupper med sagsbehandler
Page 25 and 26:
- At kommunalbestyrelsen fastsætte
Page 27 and 28:
Stk. 3. Tilskud til nødvendige mer
Page 29 and 30:
2.2. Funktionsevnemetodens udformni
Page 31 and 32:
dagsordenen, fordi man i reformen f
Page 33 and 34:
afgørelser fra henholdsvis 2004 og
Page 35 and 36:
Det er interessant, at man med hens
Page 37 and 38:
Udvælgelse af kommuner Evalueringe
Page 39 and 40:
udbredelse og anvendelighed i og p
Page 41 and 42:
Dernæst ses på de udviklingsmulig
Page 43 and 44:
gående”. I en stor kommune har m
Page 45 and 46:
3.5. Trusler Mange af de sociale ch
Page 47 and 48:
På den anden side påpeges det ogs
Page 49 and 50:
4. Enkelt- og fokusgruppeinterviews
Page 51 and 52:
Endelig fremhæves det som en poten
Page 53 and 54:
4.5. Lever Funktionsevnemetoden op
Page 55 and 56:
5. De Sociale Nævn og Ankestyrelse
Page 57 and 58:
Figuren viser, at det er den overve
Page 59 and 60:
Kommunernes problemer med funktions
Page 61 and 62:
arbejde med de kommunale forvaltnin
Page 63 and 64:
Tabel 7.1. Svarpersonernes deltagel
Page 65 and 66:
43 pct. af svarpersonerne arbejder
Page 67 and 68:
Det fremgår, at der navnlig er pro
Page 69 and 70:
Sagsbehandleren arbejder også med
Page 71 and 72:
Tabel 7.6. Opfylder Funktionsevneme
Page 73 and 74:
Det er imidlertid den overvejende o
Page 75 and 76:
7.8. Metode Undersøgelsen er tilre
Page 77 and 78:
hæng ønskes klare udmeldinger på
Page 79 and 80:
Gennemgående er sagsbehandlerne me
Page 81 and 82: Tabel 8.2. Modtagelse af førtidspe
Page 83 and 84: Hvis svarpersonerne hver for sig ku
Page 85 and 86: 8.3. Sagsbehandlingen I gennemsnit
Page 87 and 88: 8.4. Den anvendte procedure Funktio
Page 89 and 90: Det ses, at der blandt svarpersoner
Page 91 and 92: Tabel 8.16. Manglede skemaet vigtig
Page 93 and 94: Tabel 8.18. Borgernes generelle opl
Page 95 and 96: Endelig er der et lille flertal (52
Page 97 and 98: 36 svarpersoner har oplevet, at beh
Page 99 and 100: Kommunen ville have jeg skulle ans
Page 101 and 102: I alt har der været afholdt 5 foku
Page 103 and 104: 8.10. Nærmere om analysen af spør
Page 105 and 106: Tabel 8.21.Var svarpersonen godt me
Page 107 and 108: På spørgsmålet, om borgeren har
Page 109 and 110: 9. Undersøgelse af borgersager ved
Page 111 and 112: Figur 17.Type af funktionsnedsætte
Page 113 and 114: Der er hentet oplysninger fra sygeh
Page 115 and 116: Som nævnt tidligere i rapporten se
Page 117 and 118: 9.6. Sagsbehandlernes vurdering af
Page 119 and 120: Sagsbehandlernes vurdering af Sag n
Page 121 and 122: Sag nr. 3: Kort gennemgang af sagen
Page 123 and 124: Afslutningsvis peger næsten alle p
Page 125 and 126: i høj grad afhænger af borgerens
Page 127 and 128: Det efterspørges, at der skabes kl
Page 129 and 130: De steder, hvor man har fremført,
Page 131: I to kommunale forvaltninger følge
Page 135 and 136: 11. Diskussion og anbefalinger Et h
Page 137 and 138: holdning til, hvad der er rimeligt,
Page 139 and 140: have den store effekt. I stedet for
Page 141 and 142: - Den kommunale forvaltning bør ha
Page 143 and 144: vurdere den enkeltes situation i si
Page 145 and 146: Ovennævnte videreudviklingsarbejde
show all

Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?