Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

Evaluering af Funktionsevnemetoden 32
relevante oplysninger, præstationsforventninger, arbejdsidentitet, bolig og økonomi,
som alle kan have relevans for at afdække arbejdsevnen hos borgeren.
På det metodiske plan er Funktionsevnemetoden og Arbejdsevnemetoden nært beslægtede
metoder baseret på samme grundlæggende tankegang og metodik om
styrkelse af borgerens retssikkerhed, systematik og aktiv inddragelse af borgeren i
forhold til oplysningen af hans/hendes sag. Ressourceprofilen svarer til Funktionsevnemetodens
Samtaleskema og har ligeledes til hensigt at sikre, at man kommer
omkring alle relevante emner set i forhold til borgerens specifikke arbejdssituation.
Der, hvor de to metoder adskiller sig fra hinanden, er i forhold til deres formål.
Hvor Funktionsevnemetoden groft sagt skal afdække borgerens funktionsevnenedsættelser
set i forhold til borgerens tilværelse generelt, handler Arbejdsevnemetoden
om at få afdækket borgerens ressourcer og potentialer set i forhold til arbejdsmarkedet.
De to metoder er komplementære på den måde, at kompensationen af
borgeren i forhold til merudgifter netop skulle sætte borgeren i stand til at leve et
så normalt liv – og dvs. også arbejdsliv – som muligt. Og Arbejdsevnemetoden kan
være med til at afdække barrierer for borgeren, som reelt er merudgifter, der kan
søges kompensation for.
I rapporten om “Procesregulering i amter og kommuner” (Finansministeriet, juni
2005) er det i høj grad de samme områder ved Arbejdsevnemetoden, som er genstand
for kritik fra (amts)kommunal side som ved Funktionsevnemetoden. Det
påpeges således, at der mangler fleksibilitet i forhold til at kunne afgøre, hvornår og
i hvilke tilfælde, man skal anvende Arbejdsevnemetoden. Derudover påpeges det, at
Ressourceprofilen er så detaljeret og omfattende, at det i praksis blokerer for en
fleksibel arbejdsevnevurdering af den enkelte borger, og at det tager for meget tid
fra andre vigtige arbejdsopgaver. Beskæftigelsesministeriet har kommenteret på den
kommunale kritik af Arbejdsevnemetoden, som de i overvejende grad tilskriver
manglende kendskab til eller misforståelser af intentionerne bag Arbejdsevnemetoden.
11
2.5.2 Funktionsevnemetoden og § 111 planer
Handleplaner skal ifølge Servicelovens § 111 udarbejdes for voksne borgere med
betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Handleplanen skal redegøre for,
hvad formålet er for den samlede indsats, som tilbydes borgeren fx i forhold til
boform, beskæftigelse, behandling m.m. I det omfang, det kan lade sig gøre, skal
handleplanen endvidere udarbejdes i samarbejde med borgeren. Formålet med
handleplanen er for det første, at den skal virke som koordineringsredskab mellem
de professionelle parter, som er involveret i borgerens sag. For det andet, at den skal
virke som en samarbejdsaftale mellem borger og de professionelle parter. Og for det
tredje, at den skal virke som et kvalitetsdokument. Det ligger ikke fast, om det er de
kommunale eller de amtskommunale forvaltninger, som har ansvaret for, at der
udarbejdes en handleplan efter § 111. Det beror på en konkret vurdering i hver
enkelt sag. Det er desuden op til de (amts)kommunale forvaltninger at udarbejde
retningslinier for hvordan borgerne skal inddrages i udarbejdelsen af handleplaner,
samt hvordan mål og indsats skal følges op. 12
Note 11
“Procesregulering af amter og kommuner- rapport fra arbejdsgruppen vedr. forenkling af procesregulering af kommuner og amter”, Finansministeriet,
Juni, 2005
Note 12
Se også:“Et liv så tæt på det almindelige som muligt. Sammenftaning af resultater fra Socilaministeriets evalueringsprogram”, Socialministeriet 2003