Slægtsbog

Marstal by og havn 1933. 

Slægtsbog 

John Rasmussen 

Født i Marstal 14. maj 1956

Probanter: 

F. 

1a. Jane Rasmussen 

* 19.02. 1947 i Marstal 

Viet 2. 7. 1966 i Marstal (borgerligt) til Regin vid Keldu, som er født 06.06.1941 i 

Klaksvig på Færøerne. 

Børn: Charlotte * 03.08. 1968 i Marstal(Marstal) viet til Lars Møller Nielsen - de har 

barn Kathrine, * 22.03.1996 i København 

1b. Dorit Rasmussen 

Heidi * 26.02. 1971 i Munkebo (Munkebo) 

Maria * 11.02. 1982 i Munkebo (Munkebo) 

* 06.12. 1948 i Marstal 

Viet 29. 7. 1967 i Marstal til Jørgen Arvad Olsen, som er født 06.06.1945 i Nykøbing 

Børn: Tina * 31. 01. 1968 i Marstal (Marstal) 

Bor sammen med Michael Schønberg 

Marianne * 29.12. 1968 i Marstal (Marstal), 

Bor sammen med Lars Boel og sammen har de Julie, som er * 21.5.1998 

1c. John Rasmussen 

Søren * 28.02. 1974 i Munkebo (Munkebo) 

Bor sammen med Jette Piil Jensen og har barn Emil 

* 14. 5. 1956 i Marstal 

Viet 5. 7. 1986 i Tryggelev til Jytte Nielsen, som er født 19. 1. 1959 i Rudkøbing 

(Fodslette). 

Børn: Andres Felipe * 10.10. 1989 i Pereira, Colombia 

Sarah Marie * 28. 08. 1992 i Nykøbing F. 

(begge er døbt i Idestrup 15.11.1992) 

1d. Karsten Rasmussen 

* 4. 4. 1961 i Marstal 

Viet 14. 8. 1982 i Fodslette til Mona Nielsen, som er født 1. 3. 1960 i Rudkøbing 

(Fodslette). 

Børn: Thomas * 13.12. 1982 i Svendborg (Horne) 

Jakob * 10.09. 1987 i Svendborg (Horne) 

Jeppe * 17.12. 1991 i Svendborg (Hou)

2. Karlo Ivan Rasmussen, skibsfører i Marstal. 

* 18.05. 1920 i Ommel 

Viet 14.04. 1946 i Marstal til 

3. Tove Marie Hansen 

* 11.04. 1928 i Marstal 

Børn: Jane * 19.02. 1947 

Dorit * 06.12. 1948 

John * 14.05. 1956 

Karsten * 04.04. 1961 

4. Klaus Rasmussen, styrmand i Ommel. 

* 15.11. 1876 i Ommel, + 04.12.1928 i Ommel. 

Viet 19.07.1903 i Ommel til 

5. Inger Marie Friis 

* 21.11. 1880 i Ommel, + 11. 4. 1965 i Ommel. 

Børn: 

Inger Alberta * 24.10.1903, +23.09.1984 

Boede i Svendborg. – Gift Med Peter Johansen 

Kristine Henriette * 03.03.1906, + 12.07.1970. 

Gift med Johan Simonsen fra Græsvænge. Boede det meste af deres liv i 

København (Islands Brygge), men flyttede efter pensionsalderen til 

Ommel. 

Kristen Friis * 12.01.1908, + 26.02.1974 

Gift med Anna Hansen (Præst) fra Bregninge. Boede i Enighedsstræde 

i Marstal. 

Maren * 14.11.1909, + 02.04.1994 

Gift med gartner Martin Hansen. De drev gartneri ved den nye 

kirkegård på Ommelsvejen i Marstal. 

Jørgen * 16. 4. 1912, 

Gift med Ebba. De boede i Helsingør,hvor han arbejdede på værftet. 

Ejner Legio * 13. 2. 1915, +19.05.1983 

Gift med Dorothea. De boede i Moseby i Nordjylland. 

Ellen Frida * 23.09.1918, + 29.04.1921 

Karlo Ivan * 18. 5. 1920 

se nr. 2.

Billede: Øverst: Ejner, Karlo og Jørgen Nederst: Alberte, Maren, Christen og Kristine 

(farmors begravelse 1965) 

Farmor og hendes børn 

Far og farmor 

Farmor og farfars 

sølvbryllup 19.7. 1928: 

I døren fra venstre: 

farfar, faster Gertrud 

”Arnen”, Onkel Martin 

”Toldbodhus”, farmor – 

ml. Martin og farmor er 

det måske Maren. 

Midterste række fra 

venstre: faster Jørgine 

”Hekla”, Elna, Faster 

Lise, Maren Storm og 

Alberta sikkert med 

Inger. 

Nederste række: Faster 

Jørgines piger Ebba og 

Blanka, Ejner, Vagn H, 

Maren Storms piger 

Riborg og Karen samt 

far

Fars søskende: 

Øverst er det Alberta. 

Til Højre for hende er det 

Kristine. 

Fra venstre er det så: 

Kristen,Ejner, Jørgen og Maren 

Farfar, Maren, Kristines Hans Far og hans søster Maren Kristine med Hans Chr. , far og 

Chr.hos hans farmor og far Maren

6.Niels Christian Hansen 

* 14.01. 1905 i Marstal 

Viet 28. 7. 1925 i Marstal til 

7. Mary Kristiane Nielsen 

* 22. 5. 1907 i Marstal, død 26.1.1998 

Børn: 

Svend Marius * 04.10. 1925 

Gift med Bodil. Var pedel på Søby Skole. 

Tove Marie * 11. 04. 1928 

se nr 3. 

Edith * 04.06. 1932 

Gift med Svend Condrup, Marstal. 

Niels Christian * 02.11. 1942 

Gift med Karen Marie fra Rise. 

Maskinmester og bor i Marstal. 

Morfar er opvokset i Marstal søndre del (P.M. Gang nr. 6). da morfar var dreng var byen 

faktisk opdelt i en søndre- og en nørre del (der blev delt ved Prinsensgade). Som 

bemærkning til dette kan nævnes, at mormor kom fra den nørre del (Danmarksgade og 

Bredgade) og som barn aldrig kom i den søndre del af byen. Der opstod tit splid mellem 

befolkningen i de 2 bydele- og dette gældte især for ungdommens vedkommende, hvor 

slagsmål og kampe mellem de 2 grupper var almindelige. Disse grænser eller skel gældte 

ikke kun for byens vedkommende, men også for landsognet, hvor der var andre grænser. 

Min onkel Johan (faster Stines mand), der var opvokset i Græsvænge erindrede bl.a., at 

når han skulle til Marstal måtte han snige sig langs markerne, for hvis han gik over 

Møllevejen, ville han der blive omringet og banket af marstaldrengene. 

På samme måde husker min mor fra hendes barndom omkring 1938, at hun var gået til 

Ommel sammen med en veninde. Inde bag de fleste havelåger stod "ommelsungerne" og 

råbte efter de to 

"marstalstøse", og på et tidspunkt skete det, at en pige løb hen til min mor og rev en knap 

ud af hendes frakke.

Morfars barndomshjem.(Yderst til venstre-1988) 

Sådan kunne de lokale stridigheder være så mangfoldige- og disse forhold eksisterede 

vel helt frem til mine ungdomsår omkring år 1970, hvor bl.a. skolerne i Græsvænge, 

Nørremark og Ommel blev nedlagt- og al skolegang blev samlet på den nye centralskole i 

Marstal. For at vende tilbage til de stridigheder, der førtes mellem ungdommen i den 

søndre- og den nørre del af Marstal i mormor og morfars barndom, findes der et vers, der 

fortæller noget om, hvordan menneskene i de to bydele blev skildret: 

de søndre- 

de synder............ 

de nørre- 

de er tørre.......... 

At området er delt i byen og landsognet, har også haft betydning for, hvor folk bosatte sig 

(Med til byen hørte den østlige del af Vestergade og den søndre del af Danmarksgade). 

Mange skippere f.eks. bosatte sig omkring århundredeskiftet i landsognet fordi skatten der 

ikke var så dyr, som inde i byen. 

Skellet mellem landsogn og by fik ligeledes betydning for min morfars ansættelse ved 

Marstal gasværk. Da min morfar omkring 1926 (forøvrigt efter sin far) fik arbejde ved 

gasværket, og således ansat af Marstal kommune, blev det han pålagt, at han skulle bo 

indenfor kommunegrænsen, hvorfor morfar og mormor snart købte hus i Ny Møllergade. 

Skolemæssigt havde skellet også betydning. For både min mormors og mit eget 

vedkommende boede vi begge i henholdsvis 1914 og 1963, da vores skolekarriere skulle 

begynde, på den "forkerte" side af vejen(nørre del af Danmarksgade og vestlige del 

Vestergade), så vi måtte gå i Nørremark skole. Hertil skal nævnes, at jeg faktisk boede 

200 m. fra Marstal skole og hver dag cyklede forbi den på vej til Nørremark skole. Når jeg 

tænker tilbage er jeg dog glad for at have gået i Nørremark skole.

Klassebillede: 

Morfar er 

yderst til 

højre i 

2. række. 

Før morfar kom til at arbejde på gasværket, kom han, som de fleste andre marstaldrenge 

ud at sejle efter konfirmationen i foråret 1920. Han sejlede i 6 år og var i denne periode 

kun med to skibe: "Daggry" og skonnerten "Avance", begge fra Marstal. Det var på dette 

tidspunkt, lige efter 1. verdenskrig, at sejlskibsæraen var ved at slutte, og dette illustreres 

bl.a. ved at Avance i 1921 fik påmonteret hjælpemotor. På disse sejlskibe var der normalt 

en 3-4 mands besætning, og morfar startede som dreng på skibet, hvor han bl.a. skulle 

tage sig af madlavningen, hvilket mormor i dag undrer sig en del over, at han kunne klare. 

Morfar erindrer også en rejse, hvor skibet efter endt vinterhi, netop havde forladt Marstal 

for at begive sig til Nykøbing F. i ballast. Da de rundede Langeland havde skibet så stærk 

hældning, at vandet var ved at løbe ind over rælingen, hvorpå morfar sagde til skipperen, 

at han var bange for, at det skulle gå galt. Skipperen svarede ham blot selvsikkert, at 

skibet selvfølgelig ikke ville hælde mere. Dette fortæller noget om, hvor stor søkyndighed 

disse skippere havde på disse sejlskibe. 

Morfar, hans mor 

og søster Maren.

Mormor 

I 1926 skulle morfar aftjene sin værnepligt. 

Da han på dette tidspunkt var blevet gift med 

mormor, og de havde fået Svend, håbede han 

på, at værnepligten kunne blive af kortere 

varighed. Problemet var, at man som værnepligtig 

ikke fik nogen hjælp til kone og barn, og selv 

om mormor havde sparet lidt penge op, var det alligevel hårdt. På det tidspunkt boede de i 

Kongensgade og mormors far (Rasmus Nielsen) boede desuden hos dem. Morfar 

antydede flere gange at hans svigerfar havde masser af penge, men ikke ville hjælpe 

dem. Selv om man overfor morfar havde antydet, at han kunne slippe med kortere 

tjenestetid, da han var gift og havde barn, måtte han i den sidste ende blive der lige så 

længe som alle andre (ca. 6 mdr.) 

Morfar kom i søværnet og kom med krydseren "Heimdal" i 4. vagtskifte, hvor han var i 

hele soldatertiden. Med Heimdal sejlede morfar flere steder hen. Engang var de i Portugal 

og Spanien, hvor de skulle vise det danske flag. Ofte holdt officererne fest ombord og 

næste morgen var det så det hold, der havde vagtskifte, der skulle gøre rent efter dem. 

Herved kunne "rengøringsholdet" nå at redde sig en del sjatter og diverse rygestof og 

inden rengøringen var færdig havde hele holdet reddet sig en lille brandert. Morfar 

fortæller også om nogle episoder fra Ålborg, hvor han kommer i kontakt med 

kongefamilien. Engang da han havde vagt kom to mænd slæbende med en tredie mand, 

som var så "besoffen", at han ikke selv kunne gå på sine egne ben. Mændene råbte 

morfar an, at han skulle komme og sørge for, at den "besofne" kom sikkert ombord. Det 

gjorde morfar så - og opdagede derved hvem manden var! Det var den senere arveprins 

Knud. På et andet tidspunkt lå morfar inde under en kanon og skulle ordne noget ved 

denne. Han lå sådan, at benene var strækt ud på dækket. Mens han ligger der, er der en, 

der snubler over hans ben, men morfar tror, at det er en, der sparker ham.Derfor råber 

morfar: "Hold op, din idiot". Morfar kravler ud og ser til sin forbavselse, at det er den 

senere Kong Frederik den 9., som dog blot smiler og går videre.

Mormor og hendes farmor 

Mormor boede hele sin 

barndom hos hende. 

Engang kom Heimdal til Lunkebugten på Tåsinge, hvor de skulle holde weekend. morfar 

og en kammeret , der kom fra Strynø, spurgte vagtmesteren om lov til at tage hjem, men 

dette blev nægtet. De måtte imidlertid godt tage en båd ind til Svendborg lørdag 

formiddag og være tilbage på skibet igen lørdag aften kl 20. Det samme ville gælde om 

søndagen. De skulle altså sove på skibet natten til søndag. Morfar og kammeraten 

syntes, at dette var urimeligt og fortalte vagtmesteren, at de ville tage afsted alligevel. 

Vagtmesteren fortalte, at han så ville melde dem til kaptajnen. 

De tog afsted- og holdt deres weekend i henholdsvis Marstal og på Strynø og mandag 

morgen blev de kaldt ned til kaptajnen. Han sagde, samtidig med at han grinede noget 

smøret, at de måtte straffes, når de havde overtrådt reglerne. De måtte ikke forlade skibet 

de næste 5 dage. Det ville være besværligt ikke at gennemføre straffen, for de næste 5 

dage skulle de tilbringe i søen på rejse til Sønderborg. - Kaptajnen var ikke uden lune. 

Disciplinen på Heimdal skulle i det hele taget have været temmelig slap, men på den 

anden side havde alle det jo godt og fornøjeligt. 

En anden gang var Heimdal med i en konvoj-øvelse sammen med to andre skibe af 

samme slags. Øvelsen gik ud på, at nogle u-både skulle angribe skibene og nogle flyvere 

derfor skulle flyve hen over skibene for at informere dem om dette. Pludselig kommer en 

flyver meget tæt på Heimdal, og det viser sig, at der ligger en u-båd lige ved siden ag 

Heimdal. For ikke at ramme u-båden må Heimdal sætte fuld bak, og der sker heldigvis 

intet, men øvelsen bliver afbrudt. Herefter samler kaptajnen mandskabet på dækket, og 

roser dem for deres manøvre ved denne bakkemanøvre, men fortæler samtidig, at han 

ved, at når det endelig gælder, kan de jo godt bestille noget (underforstået, at det gør de 

ikke til daglig). 

Senere kommer de til København, hvor hele besætningen skal marchere til Dragør. De 

kunne selvfølgelig ikke gå i takt- og dette understreges af, at de på et tidspunkt møder en 

trop fra et fodregiment, der til sidst nægter at følges med dem, da deres taktgang og 

disciplin er slap. Da de skal returnere fra 

Dragør er der efterhånden så stort opbrud i flokken, at det er umuligt at samle alle, og 

turen resulterer i, at nogle først når hjem til Heimdal den følgende morgen.- Hvad de 

lavede melder historien intet om. 

Morfar fortæller, at det var fornøjeligt at være med Heimdal, men problemet var som før 

nævnt, at han ingen hjælp fik til familien derhjemme. 

Som tidligere nævnt kunne svigerfaderen Rasmus Nielsen nok havde hjulpet morfar. De 

to havde nok et meget spændt forhold til hinanden. Dette forhold kan måske illustreres 

ved følgende: Rasmus Nielsen foreslog morfar, at de skulle købe et skib sammen som 

Rasmus skulle føre og hvor morfar skulle være på dækket. Dette fik morfar dog forhalet, 

for de ville ikke være nået til Strynø før de ville begynde at skændes, siger morfar.

8. Jørgen Kristoffer Rasmussen, styrmand i Ommel. 

* 7. 11. 1853 i Ommel, + 4. 1. 1913 i Ommel. 

Viet 7. 7. 1876 i Ommel til 

9. Elisabeth Jørgensen 

* 6. 5. 1857 i Ommel 

Jørgen Kristoffer 

til højre 

Øverst: Klaus og Laurits. 

Foran:Gertrud, 

Elisabeth, 

Jørgine, Jørgen og Maren 

Elis

Elisabeth og Jørgens børn: 

Klaus * 15.11. 1876 se nr. 4 

Laurits * 1. 1. 1883 

Skipper i Marstal- Kaldet "Goliath" 

Maren * 26. 2. 1885 

Døde kort før sit bryllup- hun blev begravet i sin brudekjole. 

Gertrud * 1887 

Gift med Hans Christensen, Marstal. 

Elisabeth * 17.12. 1896 

Gift med Thorkil Rasmussen, skibsfører i Marstal. 

Jørgine * 27. 8. 1892 

Gift med Hans J. Petersen, Marstal. 

Jørgen * 28.11. 1898 

Skibsfører i Marstal- kaldt "Jørgen-Minde" 

Døde da hans skib blev minesprængt under 2. 

verdenskrig. 

"Havregården" i Ommel, hvor Elisabeth og Jørgen Kristoffer boede. (matr. nr 8.)

10. Christen Henriksen Friis, styrmand i Ommel. 

* 10. 5. 1849 i Marstal (Sølvgade 22). 

Han er død ombord på skonnertbrig "Ino" den 18. april 1884 ved et 

ulykkestilfælde. Han er begravet i Shoreham by Sea på den engelske sydkyst 21. 

april samme år. 

Overleveringen fortæller at ulykkestilfældet var,at han faldt ned fra masten (måske 

led han af epilepsi). 

Hvor familien boede før Christens dødsfald ved jeg ikke, men Ellen Cathrine og 

børnen boede efterfølgende i Strandbyen i Ommel i et lille hus under trange kår. 

Skonnertbrig "Ino" var bygget 1870/71 i Nysted og var ejet af Christens far 

Albert Friis samt Christens svoger H.H. Nagel. 


11. Ellen Cathrine Clausen 

* 2. 5. 1852 i Ommel, død mellem 1930-40 i Ommel. 

Skulle ha` været ret klog- søfartseleverne gik ned til hende i Strandbyen for at få 

læseundervisning. 

Børn: 

Albert Friis Skibsfører i Marstal 

Albert Clausen Friis Skomager i Ommel 

Martin Friis Skibsfører og bl.a. ejer af Toldbodhus i 

Marstal. 

Christen Friis Sømand 

Inger Marie 21.11.1880 Se nr. 5 

Jørgine 1882 Gift med Carl Rasmussen, 

"Kanonen", skibsfører på Primo, som 

forsvandt i Atlanten omk. nytår 1925. 

Hun døde i marts 1987 (104 år gl.)

5 søskende: Stående fra venstre: 

Martin Friis,Jørgine, Inger Marie 

(farmor), Albert Clausen Friis 

(skomager)og siddende Albert Friis. 

Yderst til højre 

ses huset i Strand- 

byen, hvor Christen 

og Ellen Cathrine 

boede

12. Niels Christian Hansen, smed/gasværksarbejder i Marstal. 

* 18. 9. 1854 i Marstal, + 17. 5. 1944 i Marstal. 


13. Bertine Margrethe Rasmussen 

* 13.12. 1865 i Sandby på Lolland, + 18.11.1952 i Marstal. 

Børn: 

Marius: * 11.10. 1884. Gift med Karoline Bager, som kom fra Færgestræde (hun flyttede senere over til søn i 

Næstved). Marius døde 5. juli 1918 efter en lang rejse fra Finland til København, hvor de ikke fik andet at spise end kålrabier. 

Ved ankomsten til Kbhvn. ville Marius ha` en øl. Efter at have drukket halvdelen af øllet faldt han død om (havde 

måske gigtfeber). 

Kristine: *1887. 

Fik barn omk. 1916, men både Kristine og barnet døde under den spanske syge i tyverne. Hun var gift med Ernst 

Hermansen (Røde Ernst). Kristine var også rødhåret. 

Maren: * 8.10.1893. 

Gift med kedelsmed Viggo Møller fra Randers. Viggo døde i KZ-lejr under 2. verdenskrig. De boede i Marstal, 

Svendborg og Odense. 

Ludvigne (Johanne): * 23. 5. 1897. 

Gift med Åge Hågensen, som var salgschef i de forenede papirfabrikker i hhv. København og Århus. 

Bertha: * 17. 5. 1899. 

Gift med mejerist Ejner Petersen fra Bandholm på Lolland. 

Frida: * 18. 2. 1901. Gift med maler Johannes Jørgensen fra Svendborg. 

Bertine Margrethe (Moster Grethe): * 19.10.1902 

Sygeplejerske. Boede i Nr. Broby på Fyn. 

Niels Christian: * 14. 1. 1905 Se nr. 6

Bertine og Niels Chr. blev først gift da Niels Chr. var over 30 år gl. Da de blev gift flyttede 

de til Marstals søndre ende (P.M. Gang nr. 6 - se billede under 6/7). 

Niels Chr. var uddannet smed. Bl.a. arbejde han før giftermålet i en smedie, der lå i 

Kirkestræde lige over for Prinsensgade. Her boede han på et værelse oppe på loftet. På 

et tidspunkt vågnede han om natten ved at høre, at der blev arbejdet nede i smedien. En 

nat ville han op for at se, hvad der skete dernede, men idet han gik hen imod døren lød 

der et brag, som et stykke jern blev smidt mod døren. Niels Chr. blev selvfølgelig forskrækket 

og skyndte sig i seng igen. Næste dag spurgte han mester, hvad det var, der 

skete i smedien: "Det skal du ikke bryde dig om, det er mod travl tid", svarede mesteren. 

Natarbejdet var et varsel om at der ville blive meget at lave i den kommende tid. 

Niels Chr. kom senere ud at sejle. Engang var han bl.a. i Bilbao i Spanien, hvor han gik op 

til en spåkone (med glaskugle). Spåkonen fortalte, at han ville få et brev den følgende 

dag. I dette brev skulle der være et ægteskabstilbud fra en pige der boede i Midtmarken 

ved hans fødeby Marstal. Hvis han sagde ja til at gifte sig med denne pige ville han i tilgift 

få husmandsstedet, hvor hun boede sammen med sin far. Niels Chr. kiggede i kuglen og 

så ganske rigtigt pige stå i døren ved husmandsstedet i Midtmarken. Pigen kendte han, 

de var vist nok "lidt i familie"- og med til historien hører også at hun "var lidt kraftig" og 

ikke særlig køn og nok derfor har været "svær at afsætte". Næste dag kom der rigtig nok 

et brev med det nævnte ægteskabstilbud, men Niels Chr. afslog det. 

(Huset hvor pigen eksisterede endnu 1988- det skulle være nr. 4 på højre hånd i Nederste 

Midtmark- lige i krydset, hvor man drejer ned mod "Solstrålen". 

Overtro og hekseri var en stor del af dagligdagen i Marstal omkring århundredeskiftet og 

ovennævnte historier skildrer dette udmærket. Så kan man undre sig over, hvordan de 

end er opstået. 

Niels kom hjem igen og blev så forlovet med Berthine Margrethe (Fisker-Tine). Tine var 

sammen med sine forældre og søskende kommet til Marstal fra Sandby på Lolland. En 

familieskrøne fortæller at deres hus skyllede væk under stormfloden i 1872, men nogle 

beviser er dog ikke fundet. Nogle år mere levede de i hvertfald på Lolland. Det må 

formodes, at de har set nye muligheder for beskæftigelse i Marstal eller de har måske haft 

bekendte, de er flyttet over til ? 

Tines far var fisker i Sandby og denne beskæftigelse fortsatte han med efter at han var 

flyttet til Marstal (deraf navnet Fisker-Tine). Da de flyttede til Ærø bosatte de sig først i 

Sølvgade i Marstal, men da Tines mor Ane Kirstine døde i 1901 flyttede faderen Jørgen til 

Ommel, hvor han bosatte sig hos datteren Marie. Tines far Jørgen var kendt for "at kunne 

sætte led"- dvs. sætte led på plads. Jørgen havde været med i krigen i 1864.

Tine og Niels 

holder guld- 

bryllup 1933: 

Bagerst: 

Morfar,moster 

Grethe, Ejner 

Pedersen, Åge 

Hågensen og Jo- 

hannes Jørgen- 

sen. 

Midterste: 

Mormor, Bertha, 

Viggo Møller, 

Frida og Karo- 

line Bager. 

Nederst: 

Ludvigne, olde- 

far, oldemor og 

Maren. 

Da Tine og Niels var forlovede var de tit ude at gå tur. En aften gik de hen ad Vestergade, 

hvor der endnu ikke var bebygget på den side, der vender bort fra byen. Til orientering 

skal det også nævnes, at der på den modsatte side mod kirken var et stort stendige.- Her i 

mørket kom de pludselig ud for en ubehagelig oplevelse. Det var som om der hen over 

stendiget svævede en hvid tingest. Samtidig så de en menneskeskikkelse stå indvendig 

op ad kirkegårdsgitteret med hænderne mod tremmerne. Oven på denne oplevelse blev 

de begge så trætte i benene at de næsten ikke kunne røre dem. Historien melder ikke 

mere om, hvad de så- og hvad der senere skete. 

En forklaring kan være, at man på den tid ved svær sygdom brugte at hente jord fra en 

nygravet grav. Denne jord skulle så ligge under hovedpuden hos den syge, som dermed 

ville blive helbredt. Det kunne have været en syg person der stod ved kirkegårdmuren. 

Efter at Tine og Niels var blevet gift i 1884 måtte Niels igen til søs. - Som sømand var 

Niels ikke særlig heldig. Tre gange forliste han i Nordsøen. Tredie gang, syntes han det 

kunne være nok, og derfor gik han i land og fik arbejde på gasværket i Marstal. 

Sidste gang han forliste var omkring århundredeskiftet. Det var i december måned- og det 

blæste en stiv orkan. Skibet mistede alle master og roret og var samtidig læk. På et et 

tidspunkt fik de landkending, men drev ud igen- og sådan drev de rundt en månedstid. 

Niels fik koldbrand i sin ene finger og skægget var fuld af istapper, når de stod og 

pumpede. 

Juleaften var de imidlertid så heldige at blive samlet op af en englænder. Bertine var 

sammen med børnene gået op til svigerfaderen (Christen Pedersen Hansen), som boede 

oppe på Møllebanken- og her kom der telegram om, at Niels og resten af besætningen 

var reddet. Det var en dejlig julegave at få. 

--- Efter den episode var der ingen af de ombordværende, der tog til søs igen.

Ludvigne, Bertha. 

Frida, morfar og 

Grethe. 

Omkring århundredeskiftet var der mange træskibsværfter i Marstal. Ved hvert af disse 

var der et kogehus, hvor man kogte beg. I disse kogehuse blev der også kogt (i damp) 

skibsplanker, så de kunne formes efter skibets former. 

Når skelettet til skibet var formet skulle man "kalfatre". Denne proces gik ud på, at man 

slog værk (tovværks-hamp) mellem noterne i skibene og dernæst smurte beg mellem 

revnerne, så de ikke blødte op. 

Fortællingen siger nu, at man om sommeren når det var stille og helt klart vejr, kunne 

høre, at man kalfatrede på skibene, uden at der var en levende sjæl i arbejde på havnen. 

Denne lyd, som var som en banken på træplankerne vedblev imidlertid bare med at være 

i luften. 

For at blive lidt ved overtroen i Marstal gengiver jeg her et par fortællinger, som min 

morfar har fortalt.- Historierne har alle en forklaring, men fortæller alligevel en del om 

tidens reaktioner i Marstal. Hvad der for nogen var en sjov handling kunne for andre være 

en tragisk besættelse, der kunne give dem men for resten af livet. Virkeligheden i Marstal i 

begyndelsen af 1900-tallet var imidlertid, at man så trolde overalt, at man så hekse overalt 

og hele tiden var på vagt overfor hinanden. "Naboen kunne jo være en heks eller en 

trold". 

Morfar overtog hans faders arbejde på gasværket i Marstal. En aften da han gik og 

arbejdede der, gik døren pludselig op, men der kom ingen ind. Døren blev lukket igen. 

Dette kunne morfar ikke forstå, så han gik ud for at se, hvad der var, da han blev noget 

nervøs over hændelsen. Der så han Klaus "Helika" Hansen cykle bort. Næste dag spurgte 

morfar ham, hvorfor han ikke havde vist sig. Klaus Hansen svarede, at han havde været 

inde, men da han ikke havde set nogen var han gået igen. De havde åbenbart begge set 

igennem hinanden.

En anden aften gik morfar også ude ved gasværket. Her så han to skikkelser, som hele 

tiden bukkede sig ned for igen at réjse sig op. Indimellem gik skikkelserne også frem og 

tilbage- og de kunne faktisk godt ligne om et par spøgelser... Morfar gik nærmere for at 

se, hvad det kunne være, og det viste sig at være to koner med hvide forklæder. De var 

ved at flytte fra et hus i Egehoved. 

Den sidste historie handler om, at morfar en dag pludselig hørte en lyd umiddelbart bag 

ham. han blev godt forskrækket og skulle til at slå ud efter skikkelsen, som han anede bag 

ham. han besindede sig imidlertid og opdagede at det var Marius Christoffersen, som var 

kommet ind på gasværket uden at morfar havde opdaget det.

14. Rasmus Lauritz Theodor Nielsen 

* 27. 2. 1877 i Marstal, + 27. 2. 1958 i Marstal 

Blev kaldt "Øgget" 

Rasmus Nielsen blev født i Markgade (nr. 12 og 14- matr.290- 291). Boede efter 

giftermålet i Danmarksgade, hvor to sammenhængende huse blev købt sammen med 

broderen Hans Chr. Han flyttede senere til Bredgade (nedstøverste hus på højre side fra 

oven(=nord)), hvor han boede sammen med sin mor Maren Lauritsen. Boede sine sidste 

tid i Hvidtfeldsgade. Rasmus sejlede som styrmand med bl.a. "Elise Dyreborg", som 

ejedes af hans far Hans Chr. Nielsen (se Ærø-sejlskibe s. 

104-107). 

Rasmus gik i land i 1927. 

Danmarksgade

Rasmus Laurits 

Theodor Nielsen 

Familien samlet i 

Bredgade

Rasmus Nielsen har efterladt sig et par dokumenter, som her gengives: 

Dansk Søfart 1933: 

Rasmus Nielsen f. 27. februar 1877 i Marstal. 

Søn af skibsfører Hans Chr. Nielsen, Marstal. Gift 1902 med Marie f. Christensen. 

Til søs 1892 med sk. "Emanuel", senere 3.m. sk. "Elna" og sk. "Fylla". På 

navigationsskole i Marstal 1897 og samme år styrmandseksamen 1.- og 2.del. 

Ansat som styrmand 1899 i sk. "Elise Dyreborg" af Marstal derefter med 3 m.sk. "Skjold", 

3 m.sk. "Vera", sk. "Henriette" og 3 m.sk. "Svalen". 

Skibsfører 1906 i sk. "Elise Dyreborg" derefter styrmand i dampskibsrederierne Svendsen 

og Christensen og Dansk-Russisk D/S 

senere fører af skonnert "Christian". Gik i land 1927 på grund sygdom. 

Til orlogs1898 med korvetten "Dagmar". Forlist 1901 med sk. "Elise Dyreborg" ved 

Skotlands kyst. Oversejlet 1916 med S/S "Elisabeth Mærsk" i kanalen 

Adr. Hvidtfeldsgade Marstal. 

Dokument s-97 Marstal lokalarkiv: 

Skonnert "Elise Dyreborg" 

Topsejlskonnert- blev bygget i Fåborg af skibsbygmester Dyreborg i året 

1875 og blev købt til Marstal 1898 af reder H.C. Nielsen. Skibsfører Rasmus Nielsen 

beretter om skibet fra 1898 til en del ind i 1900. Det er en jævn god sejler. Med "Elise 

Dyreborg" afsejledes sædvanligvis fra Marstal omkring 1. april, efter at have ligget oplagt 

3 a 4 måneder for vinteren. Farten bestod i Nord og Østersøsejladser. Først sejledes i 

ballast til Norge, for at lade props til Englands østkyst til en fragt a 14 til 16 shillings pr. 

stander, fulde last var ca. 45 stander, altså en fragt på 650 kr. Efter udlosning af trælasten 

lastedes der kul i samme østkysthavn, til en dansk havn, til en fragt a 68 shillings pr. ton- 

fuld last var 145 tons og fragten ca. 905 kr. 

Efter at have udført sådanne tre Nordsørejser, der almindelig varede et halvt år- 2 

måneder om hver rejse, gik skibet i fart på Østersøen, en eller to rejser til Kønigsberg eller 

Libau, for at laste korn til dansk eller slesvigsk havn til en fragt a 6 til 8 mark pr. ton. For 

hele lasten 8 til 900 kr. i fragt. 

Det hændte også, at man første rejse om foråret fik en last korn fra en slesvigsk havn at 

føre til en russisk østersøhavn, og der igen en ladning oliekager til engelsk østkysthavn og 

videre fra England med kul til dansk havn. For disse sidstnævnte rejser betaltes bedre 

fragter, end for ovenfor omtalte props og kulrejser. 

"Elise Dyreborg" blev solgt til 

Sverige 1908. 

Marstal den 2/7 1942 

Skibsfører Rasmus Nielsen. 

Dronning Thyra 

som Rasmus sejlede med

Parti fra Kirkestræde, Marstal 

Rasmus Nielsen er viet xx.xx. xxxx i Marstal til 

15. Marie Christensen 

* 4. 9. 1878 i Marstal, + 13. 8. 1907 i Marstal 

(hun druknede sig ved Egehoved) 

Børn: 

Hans Christian * 23.11. 1902, + 27. 3. 1907 

Mary Christiane * 22. 5. 1907 - se nr. 7. 

Træskibsværftet i Marstal 

nedenfor 

Søassurancen: Dette værft tilhørte 

omkring 1910-20 Hans Chr. 

Nielsen, som var en broder til 

Rasmus. Hans Chr. Nielsen blev 

senere sømandsmissionær i bl.a. 

Nr. Sundby.

16.Claus Rasmussen, fisker og sømand i Ommel 

* 20.01. 1818 i Ommel, + 16.03. 1888 i Ommel 

Viet 19.02.1846 i Marstal til (Forlovere er R. Rasmussen Ageled og aftægtsmand 

J.C. Harcke) 

17.Gertrud Harcke 

* 19.02.1819 i Ommel, + 03.11.1914 i Ommel 

Børn: Rasmus 21.05.1846 

Anne Margrethe 11.03.1848 

Karen 11.03.1851 

Jørgen Kristoffer 07.11.1853 (se nr. 8) 

Ane Katrine 19.03.1856 

Hans Clausen 20.03.1859, + 1861 

Gjertrud 17.06.1865 

Claus Hansen 30.08.1865 

18. Laurits Hansen Jørgensen, skibsfører/gårdmand i Ommel 

"Laus Ale"blev han kaldt. Ale betyder olde(far) på ommelsk, så navnet hentyder nok 

til, at han havde mange oldebørn, som kaldte ham ale. 

* 26.12.1818 i Ommel, + 16.11.1899 i Ommel 

Havde bol 16 i Strandbyen efter at ha' mageskiftet med kåd 22. Ejede 

bl. a. skonnertbrig "Riborgs minde"- se Ærø Sejlskibe s.242. 

Viet 22.08.1844 i Marstal til 

19. Maren Hansen 

* 04.04.1821 i Ommel, + 04.02.1899 i Ommel 

Børn: Ellen Cathrine 1847 (Ellen Solvang) 

Martha 20.10.1853 

Elisabeth 06.05.1857 (se nr. 9) 

Anne Cathrine 1860 (gift med Jørgen 

Laurits 20.11.1864 

Riborg Overtog gården i Strandbyen. 

Hun havde en datter Maren som 

var gift med Storm i Odense. 

Havde skib "Sejrskransen" 

Jørgen Villaen, Ommel 

Maren 

Albert Rejste til Amerika 

Hans Jørgen Gift med Margrethe. De fik 

datter Trine (krokonen)

Børn af Laurits Hansen Jørgensen og Maren 

Hansen: 

Stående til venstre: Riborg. Hun 

overtog gården efter forældrene. Havde 

De fik døtrene Karen og 

Riborg. 

Stående til højre: Anna. Gift 

med Jørgen Boye 

Siddende til venstre: Elisabeth. 

Oldemor - se nr. 9 

Siddende i midten: Jørgen. Lod 

bygge- og boede i- "Villaen" i Ommel. 

Siddende til højre: Ellen. "Solvang"

20.Albert Henrichsen Friis, skibsreder og sparekassebestyrer i Marstal. 

* 22.10.1815 i Marstal, + 18.08.1905 i Marstal. 

Medlem af Marstal havnekommission fra 1875 til 1880. Ejede i1865 jagten "De 

5 søskende", 25 1/2 commercelæster. 

Boede i Sølvgade nr. 22 (matr. 425) 

Nævnes i Marstal Søfart s. 346 og flere steder i "Ærøsejlskibe". Desuden i 

"Spare- og Lånekassen i Marstal 1822-1922". 


21.Inger Marie Rasmussen 

*14.06.1817 i Marstal, 

+ 20.03.1894 i Marstal. 

Børn: 

Maria 1841 

Albertine Christine 1846 (gift med H.H.Nagel) 

Christen Henriksen Friis 10.05.1849 (se nr. 10) 

Jørgen Rasmussen Friis 1851 

Inger Marie 19.11.1853 

Albert Henriksen Friis 1857 (professor i menigitis) 

Gravsten på 

Marstal gl. 

Kirkegård: 

Alb. H. Friis 

og hustru 

Inger Marie 

Rasmussen 

Skovgyden i Marstal

22.Albert Hansen Clausen, skipper og matros i Ommel. 

*07.07.1821 i Ommel, + 09.11.1894 i Ommel. 

Fkt. 1860/familie nr. 7 i Ommel. 


23. Ellen Cathrine Krull 

* 06.11.1824 i Marstal, + 17.05.1897 i Ommel. 

Børn: Ellen Cathrine 02.05.1852 (se nr. 11) 

Sophie Amalie 1854 

Anne Cathrine Cecilie 1857 

Johan Clausen 1859 

Kongensgade nedre del

24. Christen Pedersen Hansen, slagter og vægter i Marstal 

* 2. 7. 1825 i Gudsgave (Græsvænge), + 18. 5. 1903 i Marstal. 

Ifølge tilgangslisten i kirkebogen ankommer han sammen med kone og barn til Marstal 

1852 fra Bjerreby på Tåsinge: daglejer Christen Pedersen Hansen (28 år) og hustru (30 

år) 

Boede i Møllebakken (hus nr. 95- lige neden for det nuværende lægehus) i Marstal. 

Viet 2. gang 8.12. 1882 i Marstal til Hansine Christensen fra Hennetved på Langeland. 

Viet 1. gang 4. 4. 1851 i Bjerreby på Tåsinge til 

(Forlovere er husm. Hans Jacobsen og Niels Nielsen i Vaarø) 

25. Maren Hansdatter 

* 6. 9. 1823 i Ny Gjesinge, Bjerreby sogn på Tåsinge. + 19. 1. 1882 i Marstal. 

Børn: Kirstine 1849 

Bertine Eline 1851 

Niels Christian 18. 9.1854 (se nr. 12) 

Hans Christian 1858 

Christine 1860 

Christen Peder 1862 

Maren 1864 

Anne 1866 

Anne Marie 1867 

Anne Margrethe 1869

26. Jørgen Jensen Rasmussen, indsidder og fisker 

* 5. 7. 1834 i Korsnakke, Sandby sogn på 

Lolland 

+ 8.12. 1915 i Ommel på Ærø. 

Er omkring 1882 flyttet til Marstal sammen 

med kone og børn: Se om dette under 

datteren Bertine Margrethe (13) 

Ved konens død boede de i Sølvgade i 

Marstal, men Jørgen flyttede senere hen til 

datteren Marie på Tjørnevej i Ommel 

Viet 5.12. 1858 i Sandby til 

(Forlov. er husm. Niels Jensen og Jørgen 

Steffensen i Sandby) 

27. Ane Kirstine Hansdatter 

* 21.2. 1831 i Vestenskov, Lolland. + 28.12. 

1901 i Marstal 

Hun var rødhåret- og ifølge 

overleveringen skulle hun 

kunne bekræfte alle fordom- 

me om rødhårede:hun skulle 

have haft et voldsomt tem- 

perament. 

1. maj 1855 er hun rejst 

fra Vestenskov til Enehøje 

i Nakskov Fjord, Sandby sogn 

som tjenestepige. 

24.7. 18557 får hun et barn 

uden for ægteskab: Jens Jul- 

ius Hansen. Udlagt barnefar 

er Jørgen, som hun altså se- 

nere giftes med. Han er da 

soldat ved 7. batallion, 3. 

kompagni i København. Julius 

døbes 11.10.1857 i Sandby- og 

konfirmeres 16.4.1771(Sandby) 

Børn i ægteskabet: 

Hartvig 25. 9.1859 

Alfred Johannes 27.11.1861 

Hans Ludvig 24.12.1864 

Bertine Margrethe 13.12.1865 

Birthe Marie 11.12.1869 

Bernhard

28. Hans Christian Nielsen, skibsreder i Marstal 

* 13.12. 1845 i Marstal, + 14.2. 1907 i Marstal. 

Boede i Markgade 12-14 (faderens huse) 

Ejede bl.a. topsejlskonnert "Elise Dyreborg", tremastet skonnert "Emilie" og 

bramsejlskonnert "Immanuel". Nævnes flere steder Ærø-sejlskibe. 


29.Maren Lauritsen 

* 5.10. 1852 i Marstal, + 7.5. 1925 i Marstal. 

Marens far døde på skib, da hun var 11 år. Der var ingen hjælp at få til hendes mor, som 

bl.a. nåtte klare til de daglige fornødenheder ved at hjælpe til ved slagtninger o.a. Maren 

var ikke konfirmeret før hun begyndte at sy for andre. For at sy en skjorte kunne hun få til 

at købe et rugbrød. Hendes far var med i krigen (1848/1864 ?) 

Børn: 

Rasmus Lauritz Theodor Nielsen 27.02.1877 (se nr. 15) 

Hans Christian Nielsen "Himmelsnedkeren" 

Denne Hans Christian havde omkring 1910-20 værftet nedenfor Søassurancen. Mistede 

mange penge ved at bygge "Elisabeth" til E.B.Kromann, så "Cefyr" blev kun bygget halvt 

færdig til Christian Christoffersen og søn. Byggede endvidere bl.a. "Håbet" og 

"Frem".Hans Chr. rejste rundt og prædikede og efter forlydender skulle han kunne 

prædike lige så godt som en præst. I 1920 blev han sømandsmissionær i Nr. Sundby og 

1923-24 havde han sømandshjemmet i Marstal (Hotel Marstal). 

Omkring 1924 købte han sammen med en søn et bådeværft i Odense. 

Maren Lauritsen og 

Hans Christian Nielsen 

.

Hans Christian Nielsen 

Maren Lauritzen

30. Rasmus Boye Christensen, skibsfører i Marstal 

Født 22.11.1847 i Marstal, død 24.7. 1943 i Marstal 

Boede i nederste Skovgyde (der, hvor der er et lille torv: sønnen Christen drev 

senere bageri her) 

Ejede skonnertbrig “Flink” 

Viet 18.1.1877 i Marstal til (Forlovere C. Christensen og J.N. Albertsen) 

31. Gertrud Albertsen 

Født 27.7. 1852 i Marstal, død 19.6. 1925 i Marstal 

Børn: 

Marie 04.09.1878, se nr. 15 

Gerda Gift i en årrække med købmand Wolle Vejbølle 

Simonsen i Fodslette på Langeland: de blev skilt, da 

han skulle ha’ været drikfældig. 

Jørgine Gift med skibsfører Niels Madsen. Blev bestyrere af 

bl. A. Longelse og Kædeby stationer på Langeland. 

Flytter senere igen til Marstal. 

Christen Var bager og havde bageri i Skovgyden 

Rasmus Sømand. Ved giftermål med Ellen Henriksen overtog 

kalkbrænder der. De blev senere skilt og hun bleb 

gift med Alb’ Mande. Rasmus flyttede til København, 

hvor han fik en “pæreskude”, som lå Børsen- herfra 

solgte han frugt. 

Cecilie Blev gift og flyttede til København 

T.V. Rasmus Boye Christensen og Gertud med 

børnene. Marie er øverst t.v. ved siden af sin mor.

32. Rasmus Rasmussen (Agerled), boelsmand i Ommel 1821-1850 

det halve af bol 5. 

Født i Ommel, døbt 5.4. 1779 i Marstal, død 17.1. 1852 i Ommel. 

Mens faderene endnu besidder bolet er Rasmus Rasmussen junior inderste, og han 

lever bl.a. af handel med heste. I pasprotokollen ser vi, at han i årene 1808-11 flere 

gange rejser til det store hestemarkede i Lytjenburg i Holsten. I 1812 overtager den 

næstældste søn Hans bolet i henhold til afståelseskontrakt med faderen, der går på 

aftægt. Efter faderen død i 1816 hævder Rasmus Rasmussen imidlertid, at den 

nævnte kontrakt kun var en skinkontrakt, og at bolet retteligt skulle deles mellem de to 

brødre. Sagen kommer for retten og efter flere års forløb får Rasmus Rasmussen 

medhold, og bolet deles i to kvate bol. 

Trolovet 24.11 1803 og viet 4.12.1803 i Marstal til 

33. Anne Erichsdatter 

Født i Ommel, døbt 25.1. 1784 i Marstal, død 12.5. 1832 i Ommel. 

Der har nok været brug for mange penge i Annes ægteskab. I afståelseskontrakten, 

hvor broderen Hans Rasmussen Erichsen overtager bolet efter deres fader Erich 

Hansen, står der nemlig, at hun har nydt mere understøttelse end nogen af hendes 

søstre, og derfor får hun kun 64 rdl. Mod søstrenes 128 rdl. Senere får søstrene endda 

yderligere 32 rdl (se nærmere under faderen 66) 

Børn: 

Erich Hansen 27.01.1804, død 04.03.1804 

Erich Hansen 03.04.1805 

Rasmus 10.08.1806, død 17.02.1807 

Rasmus 11.03.1808 

Hans Rasmussen 04.04.1810 

Maren 27.01.1812 

Anna Margrehte 19.11.1813 

dødfødt dreng 01.08.1816 

Claus 20.01.1818, se nr. 16 

Ellen Cathrine 17.10.1822

Motiv fra Ommel- Mod venstre drejer man mod Vesterskov. Det må være lige 

heromkring af Agerleder’ne kommer fra (Ag’leyerne). 

Agerled = markled

34. Jørgen Christopher Harcke, boelsmand i Ommel (Bol 16) 

Født i Marstal, døbt 20.11. 1785 i Marstal, død 9.11.1850 Ommel. 

Jørgen Christopher Harcke besad flere offentlig erhverv, og er i den anledning omtalt 

flere gange i pastor Høy’s bog “Træk af Marstals historie”. Da den første 

skolekommision i Ommel i 1823 trådte i virksomhed blev Jørgen Christopher Harcke 

valgt som den ene a4f de to skoleforstandere. Set andet erhverv- som vråger - 

medførte, at han blev indblandet i anderledes dramatiske begivenheder. Men lad os 

gi’ ordet til pastor Høy, idet der her kun bringes hans beretning i uddrag: 

Et af de største smuglerier på Ærø, og som i høj grad fik vidtrækkende følger, fandt 

sted i Ommel i oktober 1830. Det var natten mellem den 15.- og 16. Oktober at en 

Ærøskøbing-jagt, der kom fra Lybeck, i mulm og mørke søgte ind til Strandbyen ved 

Ommel. Føreren var købingsmanden Johannes Fich, en kendt smugler. Lasten 

ombord var urtekramvarer, manufakturer, jernvarer og meget andet….. 

Smuglergodset bragtes ind i bådfører Peder Rasmussen Schmidts og 

halvboelsmand Rasmus Eriksen Petersens huse. Hovedmanden i Ommel var Kristen 

Jensen Baudrup, der som jysk soldat var kommet til øen først i århundredet…… 

Smugleriet var imidlertid blevet anmeldt for toldvæsenet…. 

Toldforvalteren havde ordrer med fra landefogeden i Ærøskøbing, Etatsråd Carstens, 

til sandemand Hans Rasmussen Eriksen og vrågeren Kristoffer Harcke i Ommel. 

Toldvæsenet var godt underrettet, og de to huse hvori smuglergodset var opbevaret, 

blev straks fundet. 6 vogne blev gjort i stand, som skulle bringe varerne til Marstal. 

Men langt den største del af godset blev tilbage til den næste dag. Husene blev 

forseglet og Eriksens karle blev sat som vagt. 

Imidlertid var smuglerne ikke til sinds at give så let tabt. De forsøgte et angreb på 

vognene under kørsel til Marstal, og ikke så snart var toldvæsenet borte fra Ommel, 

før vrede og ophidselse sådan bemægtigede sig sindene, at adskillige, inden man 

vidste af det, var på vej ned mod Strandbyen….. En af de fremmed råbte til vagterne: 

“Hvis I ikke forsvinder, skal vi flække skallerne på jer”. Det var naturligvis mere end 

nok til at få Eriksens karle til at forsvinde. 

Nu begyndte en regulær plyndring af huse ne…… En mand havde forsynet sig med 

en sæk kaffe, men orkede ikke at bære den længere end til sandemandens 

have……. En tjenestekarl måtte gøre den opdagelse, at den pakke, som han havde 

reddet for sin del, bestod af lutter “tophøller” (Tophatte). Der blev siden sagt at aldrig 

havde flæsket været så godt i Ommel, som den vinter. Det kom af, at grisene blev 

fodret med ris. Hestene fik kaffebønner i hakkelsen. Smådrenge gik rundt og pralede 

med deres blanke Lybecker-knapper. Adskillige tønder rom skal være havnet i 

brøndene- herfra udtrykket “Ommeler-grog”. 

Jørgen Christopher Harckes egenhændige 

underskrift (fra kirkebogen) 

Næste morgen den 17. Oktober kom 

toldvæsenet igen for at afhente resten - 

men det var allerede besørget. Sagen blev 

straks overgivet rettens hånd. Men

undersøgelsen, der blev ledet af landefogeden, blev foretaget på en lidet energisk 

måde og endte uden resultat. 

Et års tid efter blev sagen igen taget op til undersøgelse …. Og da der nu blev 

krævet edsaflæggelse, kom sandheden for dagen….. 2 fik hver 3 års tugthusstraf, 

mens 29 andre fik henholdsvis vand og brød, bøder eller irettesættelser. Således 

endte denne smauglersag, der endnu er i frisk erindring i Ommel. 

_ ovennævnte sandemand Hans Rasmussen Eriksen er søn af Erik Hansen jun. (66) 

og således broder til Anne Eriksdatter (33). 

Under krigen med England blev der foretaget et bombardement af Marstal den 9. 

April 1808 under et forsøg på at erobre Marstal skibe. Vel for at forhindre nye forsøg 

blev der samme år dannet en kystmilits af mænd mellem 20 og 50 år. Jørgen 

Christopher blev udskrevet hertil og han bleb yderligere underbefalingsmand for 

gruppen for Marstal Landsogn. 

Senere træffer vi også Jørgen Christopher som skibsejer. I tidsrummet 1819-34 er 

han medejer af jagten “Den unge Diderik”, der er på ca. 4 kommercelæster og bygget 

i Norge 1811. Desuden er han fra 1828 til 1835 eneejer af jagten “Falken” på 5,5 

kommercelæster og bygget på Drejø 1798. 

Han er trolovet 20.2. 1810: Den 20. Februar mødte den unge karl af Ommel Jørgen 

Harcke med Begjæring at blive uden foregående Tillysning fra Prædikestolen, 

hjemme i huset, viet til sin forlovede Karen Pedersdatter ibidem. - Og da den dertil 

udfordrende Kongl. Bevilling, hvorom allerede er søgt, ikke endnu er ankommen 

indestår begge underskrevne mænd for at samme med det allerførste kommer 

tilstede ligesom de også er ansvarlige for at Intet i nogen måde er dette deres 

forehavende Ægteskab Hinderligt hvorfor også samme blev fuldbyrdet den 23. 

Februar 1810. 

Viet 23.2. 1810 til 

35. Karen Pedersdatter 

Født i Ommel, døbt 1.8.1790 i Marstal, død 31.10.1865 i Ommel. 

Karen blev husmoder i sit barndomshjem, idet moderen Gjertrud Eriksdatter ved 

datterens ægteskab afstod sit ¾ bol til Karen og hendes mand. Faderen Peder 

Hansen Forvalter var da allerede død (om afståelsen se under nr. 71) 

Børn: 

Anna Kathrina 13.12.1810, viet til Peder Lauritzen, sømand i Ommel 

Peder Hansen 11.07.1812, død 25.11.1814 

Kirsten 11.08.1814, viet til skipper Hans Lauritzen i Ommel 

Peder Hansen 12.03.1817, død ugift 1847 

Gjertrud 19.02.1819, se nr. 17 

Johan Gottfried 28.02.1821, død 1841 

Karen 27.03.1823, viet til Jens Madsen Boye 

Anne Margrethe 16.03.1825, viet til Hans Rasmussen, matros. 

Ellen Cathrine 21.03.1827, viet til Christen Jensen Christensen, matros

36. Jørgen Rasmussen Jørgensen, skipper og kodbo i Ommel (Kod nr. 22) 

Døbt 13.5. 1781 i Marstal, født i Ommel, død 10.11.1843 

Dåbsvidner: Ellen Jørgensdatter, Hans Rasmussen, Hans Christensen, Rasmus Clausen og Karen Hansdatter. 

Viet 30.7. 1812 i Marstal (med kongebevilling) til 

Den 25. Juli mødte den unge karl af Ommel kodbo Jørgen Rasmussen Jørgensen med begjæring: uden 

foregående tillysning fra prædikestolen at blive ægteviet til sin forlovede Marthe, enke efter afg. Lars Hansen af 

Ommel. Og da der i samme hensigt såvel blev fremlagt den hertil udfordrende Kongl. Allernådigste bevilling d.d. 

7. Juli, samt også øvrighedens bevis 

for, at intet, hvad skiftet i enkens bo 

angår, er til hinder for dette ægteskab 

d.d. 24. Juli, og begge underskrivende 

mænd derudover indestår for 

lovmæssigheden af samme, blev det 

også fuldbyrdet den 30. Juli 

(Underskrevet af Jørgen 

Jørgensen(med ført pen) og Hans 

Rasmussen Ageley (med ført pen)) 

37. Marthe Nicolaysen 

Født 22.2.1778 i Søby, død 

20.3. 1854 i Ommel 

Hun vies 1. Gang 21.4.1799 i Søby til Lauritz Hansen fra Ommel. 

Lauritz Hansen er født 19.7.1767 i Ommel som søn af Hans Peitersen, kådbo nr. 22 i Ommel og hustru Gertrud 

Pedersdatter. Lauritz overtager kodet i 1809- Jørgen Rasmussen Jørgensen overtager det 1812, da han gifter sig 

med Marthe Nicolaysen 

Marthes børn med Lauritz: 

Hans 1799 

Peder 14.12.1801 

Anne Cathrine 25.09.1803 

Rasmus 28.03.1805, død 10.08.1806 

Gertrud 17.01.1807, død 19.02.1807 

Rasmus 24.04.1808, død 19.10.1812 

Magdalene 03.12.1809 

Gertrud 1811 

Marthes børn med Jørgen 

Riborg 12.12.1813 

Sidsel 20.10.1815 

Ellen Cathrine 18.10.1817, død 6.5.1825 

Lauritz Hansen 26.12.1818, se nr. 18 

Fkt. 18.2.1834 angives som plejebarn hos Marthe og Jørgen, Ellen Cathrine Krull * 1827 (og død 12.2.1849) - 

Hun er datter af Frederik Christensen Krull og dermed kusine til min ane af samme navn (se nr. 23)

38. Albert Hansen Kræmer, søfarende og kodbo i Ommel (kod nr. 27) 

Født 16.1.1793 i Ommel, død 24.10. 1840 i Ommel 

Viet 2. Gang 31.8.1834 til Elisabeth Eriksen fra Ommel. 

Elisabeth er ved bryllup 38 år (født 7.5.1877) og er søster til Alberts første kone Maren. 

Viet 1. Gang 4.4.1819 i Marstal til 

(Forlovere er Peder Albertsen Kræmer og Erich Hansen, boelsmand i Ommel) 

39. Maren Erichsdatter 

Født 31.7. 1794 i Ommel, død 12.10.1832 i Ommel. 

Børn: 

Maren 04.04.1821, se nr. 19 

Anne Cathrine 1823 

Karen 1825 

Peder Albertsen Hansen 1830 

40. Christen Henrichsen Friis, skipper i Marstal 

Døbt 17.4. 1785 i Marstal, død 20.6. 1837 ved Mariager 

Viet 2. Gang 22.2.1829 i Marstal til Marie Dorthea Kohr (Cordes) som er født 13.11.1791 og død 26.7.1830. 

Viet 3. Gang 21.3.1831 i Marstal til Anne Marie Rasmussen, 36 år og enke fra Marstal 


41. Maren Hansdatter Thorsen 

Døbt 2.10.1785 i Marstal, død 5.3.1828 i Marstal 

Barn: 

Albert Henrichsen Friis 22.10.1815, se nr. 20 

42. Jørgen Rasmussen, daglejer i Marstal. 

Døbt 21.4.1770 i Marstal, født i Ommel, død mellem 1845 og 1850. 

Han er ikke fundet død i Marstal kirkebog, men huset hvori han boede i Teglgade, 

bliver solgt til arvingerne 18.11.1850. Blandt arvingerne er Inger Marie og Albert 

Henrichsen (se nr. 20/21). 

Jørgen er viet 1. Gang til Karen Hansdatter (født 1770 i Marstal og død 23.1.1812 i Marstal) 

Viet 2. Gang 19.4. 1812 i Marstal til 

(Forlovere er Hans Mortensen og Christen Hansen) 

43. Ellen Marie Hansdatter 

Døbt 19.10.1783 i Marstal, død 25.5.1823 

Barn: 

Inger Marie Rasmussen 14.6. 1817, se nr. 21

44. Johann Clausen, søfarer og husmand i Ommel. 

Født i Ommel, døbt 5.10.1788 i Marstal, død mellem 1843 og 1845. 


(Forlovere er Chr. Peder Albertsen og Niels Rasmussen) 

45. Birgitte Sophie Clausdatter 

Døbt 28.11.1784 på Strynø, død 20.1.1857 i Ommel. 

Børn: 

Claus Jørgensen Clausen 1819 

Albert Hansen Clausen 07.07.1821, se nr. 22 

Maren Clausen 1825 

46. Ahrend Frederik Jørgensen Krull, sømand i Marstal. 

Døbt 9.10. 1763 i Marstal, død 1.9.1827 i Marstal 

Ved skiftet efter konen Ellen Cathrine Rasmusdatter, der også kaldes Ellen Kirstine Jørgensdatter, den 29.1.1825 

overdrages hele boet inkl. Huset i Markgade til Ahrends søstersøn Jacob Christian Henrik Buemann Krull (født ca. 

1777 i Lytjenburg). Søstersønnen lover derfor fremtidigt at forsørge morbroderen Ahrend og hans midreårige børn 

af sidste ægteskab. 

Viet første gang til Ellen Marie Albertsdatter, død 13.6.1818 i Marstal (58!/2 år gl.) 


Ved vielsen kaldes hun Ellen Kirstine Jørgensdatter) 

47. Ellen Cathrine Rasmusdatter 

Født 20. 8. 1792 i Marstal, død 8.1.1825 i Marstal 

Børn: 

Jørgen Rasmussen Krull 05.06.1820 

Anne Marie Cathrine Krull 23.11.1821 

Ahrent Jørgensen Krull 15.07.1823 

Ellen Cathrine Krull 06.11.1824, se nr. 23 

Gækkens hus i Ommel. Et af de ældste huse i 

Ommel. Man kan forestille sig, hvordan husene 

så ud i tidligere tider ved at se på dette hus- I 

huset sammenbygget med dette boede nr. 26 

Jørgen Jensen Rasmussen i sine sidste år.

48. Niels Hansen, husmand i Græsvænge, Marstal Landsogn. 

Døbt 14. 3. 1781 i Marstal, Født i Ommel.+ 9. 8. 1828 i Marstal 

Opføres ved bryllup som ungkarl fra Avernakke, men født i Ommel. ved barn dåb 

opføres han som husmand i Gudsgave. 

Fæstebonde Niels Hansen og hustru Ellen Christensdatter fra Ommel rejser 28.11. 

1814 fra Marstal til Lolland (hvor ??) 

i 1820 er de i hvert fald tilbage i Marstal, da de får datteren Anne Marie døbt. 

Ankomsten er desværre ikke angivet i kirkebogen. 


(Forl. er Hans Lauritzen og Peder Christensen Albertsen) 

49. Ellen Christensdatter 

Født i Dunkær, døbt i Rise 18.11. 1792, + 22.2.1870 i Marstal. 

Har ved brylluppet tjent i sognet 5 a 6 år. 

Viet 2. gang 17. 1. 1830 i Marstal til Hans Jørgensen 

Børn: Anne Marie 1820 

Christen P 1. 11. 1823 

Christen P 2. 07. 1825 (se nr. 24) 

50. Hans Kristian Hansen, husmand i Skovballe på Tåsinge. 

Kaldet Hans Fyhn 

Døbt 24. 1. 1793 i Marstal, født i Ommel. + 31.12. 1850 i Skovballe på Tåsinge. 

Fkt. 1803/ familie nr. 16 i Ommel. 

Ved bryllup 1820 tjener han hos gmd. Niels Hovmand i Gjesinge på Tåsinge. 

Da konen Birte (nr. 51) dødr, giftes Hans Kristian igen 10.11. 1840 i Bjerreby med Ane 

Simonsdatter, som er søster til Birte (1840 bor han i Gl. Skovballe, Tåsinge). 

I 2. ægteskab får de datteren Birte 2. 4. 1846 

Hans Chr. 1. 1. 1851 

Viet 1. gang 19.11. 1820 i Bjerreby til 

(Forlovere er Gmd. Niels Hansen og Rasmus Hansen begge Gjesinge) 

51. Birte Simonsdatter 

* 12. 7., døbt 15. 7. 1798 i Bjerreby, Tåsinge.+ 23.7. 1840 

Ved bryllup tjener hun hos Anders Jydes enke i (Hulluf?) 

Børn: 

Kirsten 14.03.1821 

Maren 06.09.1823 (se nr. 25) 

Anne 27.08.1826 g.m. Rasmus Andersen 

Hans 26.04.1831 

Simon 27.07.1834

Rasmus 12.04.1837 

52. Rasmus Andersen Krag, husmand i Korsnakke, Sandby sogn. 

Døbt 11.12.1803 i Købelev, født i Roelykke, + 10.6.1867 i Sandby. 

Dåbsvidner: Marie, tj.pige i præstegården, Rasmus Bruuse på gården, Jacob skomager, Peder Kvitfond og Rasmus 

Michelsen Skrædders kone, alle i Roelykke. 

Ved bisættelsen angives han som gift fattiglem i Sandby, født i Købelev sogn. 

Fkt. 1834/ hus 102 i Korsnakke, Sandby sogn: 

R.A.Krag, 31 år, hustru Birte Nielsdatter 38 år, hendes børn af 1. ægteskab: Niels 11, 

Ane Margrethe 2 og Kathrine 8. Desuden bor der Niels Pedersen 88 år, som er 

inderste og aftægtsmand(kones far), Mette Christensdatter 15 og tj.pige 

Rasmus Krag boede på matr. nr. 9, Korsnakke, Sandby sogn, Frederiksdal Hovedgård 

1831-1844 (førhen boede der Niels Pedersen) 

Grundens størrelse Før 1 td. 0 sk. 0 fk. 0 alb. 

Efter 1 td. 4 sk. 2 fk. 1/4 alb. 

Viet 17.11. 1832 i Sandby til 

(Forl. er Hans Nielsen i Taars og Anders Rasmussen Krag) 

53. Birthe Marie Nielsdatter 

* 11.12. 1796 i Korsnakke, Sandby sogn,+ 5.11.1876 i Sandby 

(ved død angives hun som enke efter Rasmus Andersen, almisselem i Sandby 

fattighus, hvor hun døde) 

Birthe er viet 1. gang 29.6. 1822 i Sandby til Rasmus Nielsen, 30 år, i Korsnakke. 

(Forlovere er Niels Pedersen og Mads Nielsen på Købelevgård).- Hun er pige i 

Sandby præstegård. Rasmus Nielsen dør 9. 4. 1831 som husmand i Korsnakke. 

Børn med Rasmus Nielsen: Niels 1823, Kathrine 1826 og Ane Margrethe 1832. 

Børn med Rasmus Andersen Krag: 

Jørgen Jensen Rasmussen 5. 7. 1834 (se nr. 26)

54. evt. Hans Jørgen Petersen Lund, smed i Vestenskov. 

* ca. 1785, + 11. 5. 1831 (46 år gl.) i Vestenskov. 

Ved begravelsen er han smed og indsidder i Vestenskov. 

18.5. 1819 får han en datter Karen Johanne i Tillitze sogn. 

Hans Jørgen Pedersen Lund smed på Rudbjerggaard og tjenestepige Anna 

Hansdatter. 

Båret af.... Thaarups kone på Rudbjerggaard, Hendrik Nielsen Ladefoged, ungk. Niels Hansen i Maibølle og 

tjenestepige Sophia Elisabeth Pedersdatter i Græshauge. 

55. Birthe Kirstine Jensdatter 

* 8. 2.1796 i Søllested. Død 13.1. 1864 i Vestenskov. 

(Hun hængte sig) 

13.10. 1817 får hun barn udenfor ægteskab i Søllested. Barnets navn er Caroline 

Johansdatter. Udlagt barnefader er ungkarl Johan Frederichsen (tj. i Stokkemarke 

sogn). 

Birthe opholder sig 21. 5. 1825 på Rudbjerggaard (hun bærer broder Johans barn Ane 

Kirstine ved dåben i Søllested. 

Barn: Ane Kirstine Hansdatter 21.2. 1831 (se nr. 27) 

2.6. 1831 dør Birte Jensdatters slegfredsdatter Ane Jensdatter 10 år gl. i Vestenskov. 

Birthe Kirstine vies 4.4. 1835 til Claus Mikkelsen, som hidtil har været tjenestekarl i 

Næsbye (døbt 3.4. 1803 i Vestenskov). Claus Mikkelsen dør 3.11. 1853, som 

husmand i Vestenskov (skiftet nævner en søster Anne Mikkelsdatter, som er gift med 

anders Johansen i Næsbye). 

Barn: Jens Clausen 6. 4. 1835, + 9.11.1835. 

Fkt.1834 Vestenskov/(fam. nr. 4 - et hus): Birthe Kirstine Jensdatter 34 år, ugift 

indsidder og hendes datter Ane Kirstine Hansdatter 4 år, bor hos Rasmus Pedersen 

Krag 59 år (død 14.4. 1834), skomager og dennes kone Anne Jensdatter 56 år. 

Fkt. 1845 Vestenskov/ (et hus nr. 133): 

Claus Mikkelsen 42 år, skomager, gift. Birthe Kirstine Jensdatter 49 år f. i Søllested, 

gift. Ane Kirstine Hansdt. 14 år.Christian Brandt 8 år, plejebarn (f. 15.3. 1836 far er 

ungk. Vincent Andreas Georg Brandt og mor er pige Karen Jensdatter, begge i Rårup: 

fadder er bl.a. smed i Rårup Niels Nielsen). 

I samme hus bor der andre bl.a. Christen Thomsen 34 år, inderste og daglejer med 

kone Elisabeth Christiansdatter 36 år og 2 børn Christen 6 år og Dorthe 1 år. 

Endvidere Hans Madsen Ahm 49 og enkemand, inderste og daglejer.

56. Hans Christian Nielsen, snedker i Marstal. 

Født 20.5.1816 i Stubbekøbing, død 7.3.1886 i Marstal 

Ankom til Marstal 1840 sammen med konen og et barn Nicoline Kirstine fra 

Stubbekøbing (fremlagde skudsmål 20.12.1840) 

Bosatte sig først i Brøndstræde i nærheden af svigerforældrene. Købte 22.9.1851 to 

sammenlagte huse i Markgade (matr. 217 og 218). Den ene matrikel sælges igen 

1854 til matros Niels Christensen Nielsen 

Kaldtes “Storsnedkeren” 

Ved fkt. 1845 bor foruden familien en 

“uægte fattiglem” Wilhelm Ross og 

læredreng Niels Henriksen Dithmann 

Viet 14.8.1840 i Stubbekøbing til 

tjenestepige hos major v. Koch (Forlovere 

er snedkermester Chr. Huus og 

skomagermester N.P.Eriksen) 

57. Maren Dreimann 

Født 11.5.1815 i Marstal, død 11.6.1884 i 

Marstal. 

Børn: 

Nicoline Christine 20.05.1839 i Stubbekøbing 

Hans Christian 13.12.1845, se nr. 28 

Niels Hansen Nielsen 1851 

Jens Th. 1858 

Ved fkt. 1890 bor Niels Hansen Nielsen i Markgade i 

Marstal med kone Anne (født i Rendsburg) og to børn Hans 

Chr. Og Jens. I folketællingen angives de som værende 

“tovlige”- børnene lå i ligkister. 

--- dejlig påtale 

Ang. Et af børnene se næste side 

Hans Christian og Maren 

På deres gamle dage

Gravsten pver Hans Chr. Nielsen og Maren 

Dreymann (findes på Marstal gamle kirkegård ved 

kirken) 

58. Rasmus Lauritzen, matros i Marstal. 

Født 9.7.1817 i Marstal, død 1.7.1864 på søen. 

Var med i en af krigene (1848 eller 1864 ?) 


59. Ellen Marie Eriksen 

Født 23.3. 1822 i Marstal, død 20.8.1897 i Marstal 

Brev fra Amerika - det må være fra en brodersøn til Hans Chr. 

Nielsen, som er emigreret til Amerika. Brev er stilet til hans tante, 

som kan være Maren Lauritzen (se nr. 29) - han har været med i 

en eller anden krig, hvor han har brugt gasmaske (som han 

absolut må fortælle omverdenen om) 

Brevindhold: 

To tante . from N.Nelson. 

Jeg vil ønsker Tante har på godt. Ja jeg er back to USA igen. 

Jeg er glad for to. 

Washington 1909 

N. Nelson 

(Han må have været borte fra Danevang et stykke tid) 

Ellen Marie bor 1890 hos svigersønnen Hans Chr. Nielsen (28) 

Barn:

Maren 05.10.1852, se nr. 29 

60. Christen Madsen Christensen, skipper i Marstal. 

Født 29.9.1802 i Marstal (om eftermiddagen står der i kirkebogen), død 

23.9.1888 

Er 1835 opført i hus 131 nordre distrikt- skipper (Barndomshjem er hus 133) 

Er 1845 opført sammensteds, men nu Sølvgade hus nr. 288 (matr. 419 og 407) 


61. Marie Cathrine Boye 

Født 11.6.1809 i Marstal (kl. 24), død 20.2. 1887 i Marstal. 

Børn: 

Jørgen Hansen Christensen 

01.03.1831 

Cathrine Margrethe Christensen 

23.10.1835 

Ellen Marie Christensen 

11.10.1839 

Mads Christensen 

15.12.1841 

Christen Madsen Christensen 

15.09.1844 

Rasmus Boye Christensen 

22.11.1847 (se nr. 30) 

Hans Rasmussen Christensen 

04.11.1851 

Til højre: 

Christen Madsen Christensen og hustru Marie Cathrine 

Boye 

Til venstre: 

Torvedag i Marstal

62. Jørgen Nielsen Albertsen, tømmermand i Marstal. 

Født 13.2.1814 i Marstal (yngste tvilling), død 25.10.1890 

Opføres 1840 som tømmermand - og bor Skovgyden hus 366, der ikke kan ligge langt 

fra barndomshjemmet, der opførtes som nr. 362 i samme gade. 

I 1845 er han træskomand sammesteds (nu matr. 613 og gadenr. 10) - de synes at 

have lejefolk boende. 

I 1870 igen tømmermand, antagelig samme sted, nu opført som hus 496 (ingen 

lejefolk) 

I 1890 enkemand uden erhverv, stadig i Skovgyden, selvejet hus med brandforsikring 

nr. 490 - med husholderske enke Christine Rasmussen, 74 år. 

Viet 25.11.1838 i Marstal til (samme dag som tvillingebroderen - og forlovere er Anders Albertsen og Erik 

Eriksen af Ommel) 

63. Sidsel Erichsen 

Født 15.3.1814 i Ommel (kl. 19), død 19.5.1878 i Marstal. 

Børn: 


Erik Nielsen Albertsen 21.12.1841 

Gjertrud 27.07.1852, se nr. 31 

Anders 24.08.1848 

Sidsel Erichsen 

med 2 børnebørn

64. Rasmus Rasmussen (Ageled), boelsmand i Ommel (Bol nr. 5) 


Om afståelse af bolet er der fortalt under nr. 32 (skifte 11.12.1812) 

I 1786 må Rasmus modtage en bøde , fordi han har kaldt sandemanden Erich Hansen 

(nr. 134,142 og 158) for en skælm og en tyv: et af vidnerne har dog kun hørt 

udtrykkende “flabmund” og “hund”. Dette er i for sig ikke særlig bemærkelsesværdigt, 

men i tilknytning hertil bliver han adspurgt, om han i stedet har noget at sige Erich 

Hansen på, ikke som sandemand, men som morbroder, hvilket han dog ikke har. 

Denne oplysning er af betydning for os, idet den leverer beviset for Erich Hansens 

slægtsforhold. 

Trolovet 24.10.1773 og viet 12.12.1773 i Marstal til 


Født i Kragnæs, døbt 31.1.1745 i Marstal, død 21.1.1804 i Ommel 

Børn: 

Dødfødt dreng 30.04.1775 

Ingeborg 28.02.1776, død 03.03.1776 

Ingeborg 26.02.1777 

Rasmus 05.04.1779, se nr. 32 

Ellen Cathrine 28.01.1781 

Hans Albert 14.04.1782, død 12.5.1782 

Hans Albert 27.07.1783 

Dødfødt pige 22.01.1786 

Claus 05.04.1789, død 19.04.1789 

Claus 24.07.1791

66. Erich Hansen (junior), boelsmand i Ommel. Sandemand. Fra omkring 1782 til 

78. 1829 (Bol 17) 1801-29 tillige bol 18. 

I tiden fra faderens død i 1770 indtil Erich Hansen selv kan overtage bolet, drives dette 

af farbroderen Claus Rasmussen, der ellers bor i Marstal. Som vederlag herfor , og da 

han ikke får aftægt, er bolet kontraktligt forpligtiget til at pløje 12. Skp. Land i 

Gudsgave mark, udkøre gødningen og indkøre afgrøden. Da Erich Hansen overtager 

bolet, nægter han at påtage sig denne forpligtigelse, bl.a. fordi han hævder, at de 12 

skp. Land er afkøbt af bolet til en for billig pris. Claus Rasmussen lader derfor arbejdet 

udføre efter regning og bringer sagen for retten først i 1782 og atter i 1785. Retten 

afgør, at Erich Hansne er pligtig til at udføre de nævnte arbejder og betale de 

præsenterede regninger. 

Overladelses- og afståelseskontrakt imellem Erich Hansen, Sande- og 

boelsmand i Ommel på den ene, og hans søn Hans Rasmussen Erichsen på den 

anden side. - Actum Ommel den 10.7.1829. 

Da jeg Erich Hansen… formedelst alderdom og de dermed forbundne svagheder ei 

længere kan betjene mit avlsvæsen, så har jeg dags dato, frivillig og velbetænksom 

overladt og afstået… til min søn Hans Rasmussen erichsen og hans arvinger mine 

tvende halve boele, fremdeles mine 4 tønder land herregårdsjord beliggende i 

Trouslykke med dertil hørende engbund, endvidere hele besætningen med ind- og 

udboet…. For … 1232 rigsbankdaler… på følgende konditioner: 

Bemeldte overladelsessum svarer og udreder han på følgende måde: 

• Påtager han sig min gæld til Erich Andersen, skipper i Marstal 160 Rdl 

• Da han har tjent mig i elleve år, så tillades det ham at likvidere 

overladelsessummen 16 Rdl. For hvert år, hvilket for 11 år udgør 176 Rdl 

• Svarer han til mig 64 Rdl 

• Likviderer han hans egen arv 256 Rdl 

• Svarer han til hans søster Anne Erichsdatter som er gift med Rasmus 

Rasmussen Ageled (se 32/33), ¼ boelsmand i Ommel, på grund af, at 

hun har nydt mere understøttelse end nogen af hendes søstre ikkun 64 Rdl 

• Men derimod til enhver af sine fire andre søstre 128 Rdl 572 Rdl 

I alt 1232 Rdl 

Forbeholder jeg mig fri afbenyttelse af de effekter, som jeg tager med mig på aftægt. 

Forbeholder jeg mig sådan en aftægt, som den dags dato derover oprettede kontrakt 

nærmere udviser. 

Tillægskontrakt 

.. at han.. endvidere forpligtigede sig til at udbetale til dem 

til Karen 32 Rdl 

til Maren 32 Rdl 

til Elisabeth 32 Rdl 

til Ellen Cathrine 112 Rdl 

….. datteren Anne Erichsdatter lod ved sin mand Rasmus Ageled erklære, at hun intet 

videre fordrede en de nævnte 64 Rdl…..

Aftægtskontrakt imellem Erich Hansen, sande og boelsmand i Ommel på den 

ene side og hans søn Hans Rasmussen Erichsen på den anden side: 

Actum Ommel, den 10. Juli 1829. 

Da jeg Erich Hansen har overladt til min søn mit hidtil i besiddelse havende boel så er 

aftægten som han skal svare til mig sålænge jeg lever imellem os bleven bestemt 

såsom følger: 

1. skal han årligt levere til mig to tønder rug, to tønder byg, en tønde malt, to skæpper 

madærter, alt godt og forsvarligt korn. 

2. skal han holde mig en ko og to får i frit foder og græs ligemed hans egne. Koen 

malkes frit og mælken hjembæres, ligeledes skal han forsyne koen og fårene med de 

fornødne tøjr. 

3. skal han levere mig årligt en fed gris på 5 lispund rent flæsk dansk vægt. 4 fede 

gæs af sine med fjerene middelsort. 8 pund sommer- og 8 pund vintersmør samt 1 

lispund kokød og 8 pund tælle i indslagtningstiden. 

4. til ildebrændsel leverer han mig årligt 1 favn bøgebrændseved og 1000 stykker 

Holstens tørv. 

5. skal jeg have fri kopskat og offerpenge frit bagen, bryggen, rygen og vask, når 

sådant forrettes på boelet. 

6. skal han se mig tilgode i sygdoms og svagheds tilfælde, som han agter at forsvare 

for Gud og mennesker. 

7. skal jeg have fri husværelse på 3 fag østen for storstuen, samt et stykke gård til kål 

og andre fornødenheder. 

8. efter min dødelige afgang, skal han lade mit afsjælede legeme anstændigt og 

faderligt jorde. 

Erich Hansen (junior) er trolovet 10.2. 1782 til 


79. Født i Ommel, døbt 21.8.1763 i Marstal, død 4.9.1803 i Ommel. 

Børn: 

Anne Margrethe 05.01.1783, død 4.9.1803 

Anne 25.01.1784, se nr. 33 

Hans 17.02.1788, død 5.8.1788 

Karen 04.10.1789 

Maren 01.01.1792, død 3.2.1793 

Maren 31.07.1794, se nr. 39 

Elisabeth 24.04.1796 

Hans Rasmussen Eriksen 02.05.1798 

Ellen Cathrine 08.05.1801

68. Johan Gottfried Harcke 

Feltskær (barber og kirurg) i Marstal 1781/83-1801. 

Boelsmand i Ommel 1801-1829 (Bol 13) 

Født i Braunschweig, døbt 27.12.1752 i Braunschweig (St. Katharinen) 

Død 10.2. 1829 i Ommel, begravet 14.2.1829 i Marstal (skifte 3.3.1836) 

Johan Gottfried Harckes beskæftigelse mens han bor i Voderup, er ikke kendt, men 

han tituleres i kirkebogen Monsieur. I Marstal benævnes han feltskær eller kirurg og 

endvidere arbejder han som barber. I 1789 anlægger lederen af øens lægevæsen 

fysikus C.A. Møller i Ærøskøbing sag imod Hans Minor i Marstal fordi han har søgt 

kvaksalver til sin søn, der havde skudt sig i hånden. Det fremgår af sagen, at fysikus 

selv har foretaget den første behandling, hvorefter Harcke skulle fortsætte 

behandlingen efter fysikus’ anvisning. 

Kort efter sin ankomst til Marstal køber Harcke hus af møller Tedens. Her bor han, 

indtil han i 1801 køber et halvbol i Ommel. 

I 1811 ser han endnu engang sin hjemstavn, idet han sammen med den yngste datter 

foretager en rejse til Hannover: måske har rejsen forbindelse med, at han arver sin 

ældste bror. 

Johan Gottfried Harckes 

egenhændige underskrift (fra 

Marstal kirkebog) 

Arveforlig mellem børnene af afdøde halvboelsmand Johan Gottfried 

Harcke 

Actum Ærøskøbing, den 3.3.1836. 

Det af afdøde Johan Gottfried Harcke og hans nu afdøde hustru Cathrine Harcke den 

4.4.1817 oprettede testamente bestemmer: 

1. at efter deres død skal deres halve boel, den hele besætning og alt indbo tilfalde 

datteren Anne Cathrine, gift med bådfører Rasmus Hansen Stærke i Ommel, 

således at hun det hverken må bortsælge eller pantsætte, men skal konferere det 

frit for al gæld for hendes ældste søn, eller hvis hun ingen sønner efterlader sig, for 

den ældste datter. 

2. at sønnen Jørgen Christopher Harcke skal have af boet 640 Rdl 

3. at derimod den ugifte datter Kirstine Harcke skal have frit ophold på det halve boel 

indtil sin død 

Herefter følger den Kgl. Slesvigske overrets bevilling på tysk. Den ældste og ugifte 

datter Kirstine Harcke…… anser sig fuldstændig affundet og tilfredsstillet i henseende 

til arv efter sine forældre……

Sønnen, bemeldte Jørgen Christopher Harcke erklærer, at han ikke alene er blevet 

udbetalt de 640 Rdl. , men desuden 64 Rdl., hvilke han i rede lånte penge havde 

tilgode i boet, at han således fuldstændig er tilfredsstillet for arv efter sine forældre. 

(K.K.Henriksen) 

Det halve boel blev nu i en årrække et af samlingsstederne for det åndelige liv i 

Ommel. Herom har pastor Høy følgende at fortælle: 

I trediverne og fyrrene af sidste århundrede stod det kristne lægfolk ofte i skarp 

modsætning til præstestanden. Det var forfølgelsestider både fra den verdslige og 

gejstlige øvrigheds side. Også på Ærø var de opvakte få. Hovedsædet var Ommel i 

Marstal sogn. Her havde de et godt tilholdssted hos den ansete sandemand Hans 

Rasmussen Eriksen (se under 66). Denne mand stod sig godt med landefogeden i 

Ærøskøbing, hvorfor der ingen hindring blev lagt i vejen for den verdslige øvrigheds 

side. Til kredsen hørte….. Rasmus Stærke, hvis hustru Anne Cathrine tidligere havde 

været en hård modstander og endda truet med at ville kaste kogende vand over de 

hellige. 

I halvtredserne begyndte Grunnets frimenighed at vinde indpas i Marstal sogn. 

Gennem Marstalskipperen Schultz, der har sat sig et varigt minde ved at stifte et 

bibellegat for Marstal ungdom, kom Grunnet til Ommel og vandt snart en begejstret 

tilhænger i Anne Cathrine, Rasmus Stærkes hustru. Stærkegården blev nu 

udgangspunktet for bevægelsen. En ung bondekarl fra Langeland Jørgen Pedersen 

virkede en tid for Grunnets menighed, men da han blev brystsyg og døde, sygnede 

bevægelsen hen…….. 

Johan Gottfried harcke er viet 16.11. 1780 i Tranderup (hvortil var Kongl. Bevilling at de kunne 

vies, uden foregående trolovelse) til 

69. Cathrine Ditlevsdatter 

Født i Voderup, døbt 24.10.1756 i Tranderup, død 7.1.1835 i Ommel 

Børn: 

Henriette Cathrine 13.05.1781 

Lovise Margrethe 10.08.1783, død 10.4.1793 

Jørgen Christopher 20.11.1785, se nr. 34 


Første barn er født i Voderup, mens resten er født i Marstal.

Om hertugdømmet Braunschweig 

Skrevet af Robert Bennis 

Braunschweig er navnet på såvel en by, som et gammelt nordtysk (nu for længst ophørt) 

hertugdømme, beliggende mellem floderne Weser og Elbens midterløb. Herugdømmet 

dækkede dengang et areal på 3700 km 2 og og havde omkring 1900 et folketal på ca. 

500.000 mennesker Siden den 1.1. 1947 har det gamle hertugdømme været en del af 

delstaten Niedersachsen. 

Med undtagelse af korte strækninger, hvor det grænsede op til småstaterne Anhalt og 

Lippe, var hertugdømmet på næsten alle sider omgrænset af preussiske provinser, et 

forhold som øvede stærk påvirkning på landets udenrigspolitik. Landets sydlige 

hovedstykke er en del af Harzens bjergland og hæver sig i Wurmberg op til 970 m., mens 

det nordlige hovedstykke er et bakket lavland, der sænker sig ned mod Luneberger Heide. 

Det vestlige hovedstykke var delvist opfyldt af harzens vestskråning og Weserbjergene. 

Befolkningskoncentrationen i hertugdømmet var i forrige århundrede størst i den nordlige 

og frugtbare del af landet, som havde et veludviklet agerbrug. Omkring halvdelen af den 

overvejende lutheransk orienterede befolkning boede i byerne, hvoraf hovedstaden 

Braunschweig, som ligger ved floden Oker i den lave og frugtbare delaf landet, var den 

største. Halvdelen af herugdømmet var dengang agerland og ca. 30% var dækket af 

skove. 

Fra omkring år 861 havde området tilhørt fyrsteslægten Bruno(heraf navnet 

Braunschweig), senere gik området over til huset Welf. Området hørte i mange år under 

Sachsen. Men i 1811 styrtedes Hertugen af sachsen, Henrik Løve, som derved mistede 

størstedelen af sine besiddelser. Kort forinden i 1180, havde han gjort Braunschweig til et 

selvstændigt hertugdømme, og slægten havde beholdt det meste af hertugdømmerne 

Braunschweig og Luneburg, hvor den besad magten i århundrede. Under 

Napoleonskrigene var hertugdømmet i en periode under fransk herredømme, indlemmet i 

kongeriget Westfalen, under den franske kejsers broder Jerome. I de efterfølgende 

frihedskrige mod Napoleon Bonaparte mistede to på hinanden følgende hertuger livet i 

krig. Inspirationen fra Napoleontidens tanker om borgerligt styre, havde ikke gået 

upåvirket hen over befolkningen, og i 1832 fik landet fri forfatning, efter en borgerlig 

revolution vendt mod Hertug Karl, søn af den i 1815 faldne Hertug Frederik Vilhelm. 

Hertugdømmet fik da egen landdag, som indkaldtes hvert andet år. 

Tidligere i perioden fra 1735-1780 regeredes hertugdømmet af Herug Karl, hvis slot/borg 

var genbo til familien Harckes ejendom i Bohlweg. Under syvårskrigen fra 1756-1763 

støttede Hertug Karl Preussen: han regnedes for at være en ødsel regent, og gjorde sig 

som flere andre tyske småfyrster forhadt, ved at udleje sine tropper til England, til 

deltagelse i den nordamerikansk frihedskrig.

Byen Braunschweig voksede fra 861 op omkring borgen Dankwarderobe (som 

nedbrændte i 1873), som en driftig handels- og markedsby med en gunstig beliggenhed 

ved handelsvejene mellem Hamburg og Sydtyskland. Den således end 1000 år gamle by 

havde i slutningen af forrige århundrede en befolkning på 150.000 indbyggere. Byen var 

stærkt præget af mange meget smukke gamle huse i barok, renæssance, og 

bindingsværk, enkelte huse kunne dateres tilbage til den tidlige middelalder. Desværre gik 

store dele af disse kulturværdier, herunder også familien Harckes store smukke 

ejendomme ejendom i Bohlweg, tabt under de allieredes bombardementer i 1943-44. 

Blandt disse bygninger kan man bl.a. nævne det gamle domhus, som stod helt i 

bindingsværk fra ca. 1600-tallet og det smukke Gewandhaus (vejerbod), hvis prægtige 

østfacade var opført i renæssancestil, og det ligeledes meget smukke rådhus opført i 

1700-tallets barokstil. Hele byens indre dele var stærkt præget af middelalderarkitektur 

med mange bindingsværkshuse, torve med brønde, springvand og gamle kirker bl.a. den 

gamle kirke med henrik Løves gravmæle. Og den gamle Sachsiske hertug som styrtedes i 

Sachsen i 1181, men hvis slægt i århundrede bevarede magten i Braunschweig. 

St. Katharinen, domkirken i 

Braunschweig, hvor bl.a. Johan 

Gottfried Harcke blev døbt. Kirken 

ligger centralt i Braunschweig - lige 

bag Bohlweg, hvor familien Harcke 

boede.

70. Peder Hansen (Forvalter), boelsmad i Ommel 1771-1801 (Bol 16) 

Født i Ommel, døbt 10.6.1742 i Marstal, død 5.9. 1801 i Ommel. 

Om Peder Hansen ved vi, at såvel han som hans senere enke var i stand til at låne ret 

betydelige pengebeløb ud. På grundlag af skyld- og panteprotokollerne er således 

optalt 9 lån på tilsammen omkring 1100 Rigsdaler. 

Trolovet 17.4. og viet 5.6. 1775 i Marstal til 

71. Gjertrud Erichsdatter 


Børn: 

Kirsten 18.02.1776, død 13.03.1776 

Kirsten 04.05.1777, død 03.01.1797 

Hans 29.07.1781, død 05.08.1781 

Hans 17.06.1787, død 28.11.1792 

Karen 01.08.1790, se nr. 35 

Lejekontrakt Actum Ommel den 1.3.1802 

Da Peder Hansen ½ boelsmand i Ommel, for nogen tid siden ved døden er afgået og 

har efterladt sig en enke, navnlig Gjertrud og et umyndigt pigebarn navnlig Karen, 11 

½ år gl. og enken agter at bortleje avlingen på 8te år til hendes svoger Rasmus 

Hansen, husmand i Ommel. Så indmødte dags dato øvrigheden som skifteforvalter, i 

boet, for at regulere det fornødne. På enkens vegne var som laugværge overværende 

Rasmus Rasmussen, ½ boelsmand i Ommel. For datteren blev som formynder 

beskikket Gotthilf Wilhelm Becker Christensen, indvåner og skipper i Marstal. Den 

lejekontrakt som enken har aftalt med Rasmus Hansen, består af efterfølgende poster: 

1. enken overlader og afstår det af hendes afdøde mand Peder Hansen efterladte og hans 

datter arvelig tilfaldne ½ boel med al dets tilbehørige grund, såvel den jord som ligger til 

boelet, som også den anden jord, den døde haver tilkøbt sig, ligesom de nu er og 

befindes, til Rasmus Hansen udi 8 efter hinanden følgende år, nemlig fra dette års 

begyndelse og indtil samme tid 1810 således at han udi samme tid må bruge og benytte 

sig af dette ½ boel og dets tilliggende jord, så godt, som han ved og kan, uden nogen 

mands hinder, til- eller påtale, af hvad navn kan være. 

2. Rasmus Hansen svarer, imedens lejemålene varer, alle afgifter af det ½ boel og øvrige 

grunde med alt, hvad af samme må præsteres. 

3. til enkens nytte og brug i bemeldte 8te år forbeholdes hende 

a. at jorden udi Østerhaven den del af tofteparten, der strækker sig i lige l 

linie ved Hans Ølands hjørne. 

b. 4 agre ved Sviineskier næst op ved Hans Rasmussens Stærkes grund 

sammensteds. 

4. også af denne enken forbeholdne jord svarer Rasmus Hansen alle afgifter i alle måder, 

samt pløjer og dyrker samme for hende udi den tid, han beholder boelet, ligesom han 

det befinder for godt, samt indavler hende afgrøden deraf og ellers kører alt, hvad hun 

desuden behøver uden mindste og ringeste betaling. 

5. derforuden overlader Rasmus Hansen i bemeldte 8 år til enken hans ejende og iboende 

hus i Ommel til fri beboelse uden nogen slags afgift i nogen måde, hvilket hus også af 

ham vedligeholdes.

6. Rasmus Hansen forpligtiger sig endvidere årligt i ethvert af hine 8te at betale til enken 

18 rigsdaler 24 slesvig-holstensk courant. 

7. Rasmus Hansen tilstedes, at udkøre årligt på hans husjord 24 læs giødske som han 

skal tage ligesom det falder i møddingen. 

8. med det ½ boel modtager Rasmus Hansen efter vurdering 2 tønder rug, som er sået i 

jorden, 2 heste, 1 vogn med behør, 1 plov, 2 harver, 1 par høstlejringer ? med behør, de 

samtlige slyde og 1 kridtbar - og aflevere alt igen til sin tid efter vurdering. Hvad de 

befindes bedre, bliver ham godtgjort og hvad der er i slettere forfatning, bør af ham 

erstattes. 

9. af sandemændene Rasmus Rasmussen fra Marstal, Jens Hansen fra Olde, Mouritz 

Pedersen fra Stokkeby og Lauritz Nielsen fra Kragnæs er bleven i s.h.c. vurderet: 

7 fag våningshus a 12 rdl 84 rdl. 

6 fags stald og 10 a 6 rdl 36 rdl. 

4 fag brænderum a 6 rdl. 24 rdl. 

8 fag lade a 10 rdl. 80 rdl. 

1 rød hoppe 25 rdl. 

1 brun klod 18 rdl. 

1 beslagen vogn med harve og kurv 24 rdl. 

1 plov med tilbehør 2 rdl. 24 s. 

1 jernharve 2 rdl. 

1 do. 1 rdl. 

Alle slyde i stalden 1 rdl. 

I rummet ved loen 12 fjælle 24 s. 

14 stk. fjælle i den vestre port 1 rdl. 

16 stk. fjælle over fårerummet 32 s. 

2 tønder rug, som er sået i jorden 10 rdl. 

1 par høstlejringer med læstræ, stieb og bagvogn 1 rdl. 8 s. 

1 kridtbar 12 s. 

Summa 311 rdl. 12 s. 

10. Rasmus Hansen forpligtiger, at behandle jorden på forsvarlig måde og at aflevere den 

igen i god stand. Da overformynderen såvel som formynderens samtykke i denne 

kontrakt, så blev de contraherende parter anvist , samme nøje at efterleve, hvormed 

denne forretning således blev sluttet og underskreven 

Sign. Tilemann P B Carstens og samtlige vedkommende.

Afståelseskontrakt Actum Ærøskøbing den 9.1.1810 

Underskrevne Gjertrud Erichsdatter….. bekender herved….. at jeg afstår til min eneste 

datter Karen Pedersdatter og hendes mand Jørgen Christopher Harcke det af min 

afdøde mand efterladte ¾ boel med dets samtlige bygninger, træer og jorden, imod at 

han yder til mig en sådan årlig aftægt, som den dags dato derover oprettede særlige 

kontrakt nærmere udviser…….. 

Aftægtskontrakt Actum Ærøskøbing den 8.1.1810 

Da jeg underskrevne Gjertrud erichsdatter har afstået til min svigersøn det af min mand 

efterladte ¾ boel i Ommel, så er aftægten, som han årligt skal give til mig, så længe jeg 

lever, imellem mig og min laugværge Christen Christensen Færgemand, sande- og 

boelsmand i Kragnæs, og ham blevet bestemt, såsom følger: 

1. skal han årligt give til mig 2 tønder rug, 2 tønder byg, 1 tønde malt og 2 skæpper 

ærter, nemlig 1 skæppe hvide og 1 skæppe grå, 1 ko i frit foder og græs. Koen skal 

malkes frit og mælken hjembæres. 2 får ligeledes i frit foder og græs. 

2. skal han give til mig 3 fede gæs af sine, middelstort med foder, 5 stk. flæsk og 

indmaden af en gris. 1 favn bøgebrænde, 1000 tyske tørv og ½ trave halm. Frit 

bagen, bryggen og rygen, når sådant forrettes på boelet, og skal han være 

forpligtiget at bage 1 skæppe om sommeren og 2 skæpper om vinteren. Fri kørsel, 

hvor jeg vil hen. 

3. skal han levere mig 1 ? hør middelsort, 8 pund sommer- og 8 pund vintersmør, samt 

betale kopskatten for mig. 

4. til husværelse skal han lade mig i en forsvarlig beboelig stand 4 fag i det nye hus 

indrette. Endvidere skal jeg også have til privat brug en kålgård ved den nordre side 

af huset 8 alen i længden og 8 alen i bredden, samt ved nordre side i haven 4 

frugttræer, dem jeg selv vil udvælge. 

Denne forbeskrevne aftægt forpligter jeg Jørgen Christopher Harcke mig, mine arvinger 

samt efterkommere på boelet….. at opfylde og yde.

72.Jørgen Jørgensen, bådfører og kodbo nr. 30 i Ommel. 

Født i Ommel, døbt i Marstal 22.10. 1752. Død 4.12. 1819 i Ommel 


73. Riborg Rasmusdatter 

Født i Ø. Bregninge, døbt i Bregninge 19.5. 1754.Død 11.10. 1842 i Ommel. 

Børn: 

Jørgen Rasmussen Jørgensen 13.05.1781 (se 36) 

Albert Hansen Jørgensen 17.08.1783 

Isaak Jørgensen 03.10.1786 

Ellen Jørgensdatter 29.03.1789 

Hans Jørgensen 02.09.1792 

74. Nicolay Syndermand, husmand i Søby på Ærø. 

Døbt 12.9. 1742 i Kerting på Als, død 7.4. 1803 i Søby. 

Viet 23.10. 1768 i Søby til 

75. Magdalene (Malene) Pedersdatter 

Døbt 27.9. 1750 i Søby, Ærø. Død 26.3. 1807 i Søby 

Børn: 

Arendt 1769 

Peder 1773 

Maren 1775 

Martha 22.02. 1778 

Jørgen 1779 

Anna 1781 

Jørgen 19.08. 1783 

Karen 1788 

Jørgen 1789 

Anders 1792 

Thomas 2.04. 1793 

76. Peder Christensen Albertsen Kræmer, boelsmand nr. 12 i Ommel. 

Født i Ommel, døbt 9.9. 1770. 

Viet 2. gang 28.7. 1799 til Anne Rasmusdatter 

Ved fkt. 1803 er de fam. nr. 28 i Ommel (hun er 31 år). 

I dette ægteskab får de sønnen Rasmus Erichsen Pedersen,som er født 7.6.1800. 

Viet første gang 29.4. 1792 i Marstal til 


Født i Dunkær, døbt i Rise 6.11. 1768. Død 4.6. 1799.

Børn: Albert Hansen Kræmer 1.11. 1793 (se 38) 

Maren 1794 

78. Erich Hansen, boelsmand nr. 18 i Ommel 

(er den samme som nr. 66) 


(er den samme som nr. 67) 

80. Henrich Albertsen (Friis) 

Døbt 8. 4. 1742 i Rise, boede i Marstal, begr. 8.7.1800. 

Henrich Albertsen Friis havde hus i Brøndstrædes sydlige del nærmest stranden (matr. 

488, 489 og 490). Af huset får Albert 4 fag i 1806, Christen resten i 1807. Kod i 

Kragnæs bliver fæstet i 1784. 


81. Apolone Christensdatter 

Døbt 14. 9. 1749. Død 1.2. 1807 

I 1803 er hun opført ved folketælling som enke, der bor hos sønnerne Albert og 

Christen, der farer "til søs". Hun nyder almisse. 

Børn: Albert H. Friis 08.04. 1783 

Christen H. Friis 17.04. 1785 (se nr. 40) 

Maren 12.07. 1772 

Ellen 02.07. 1774 

Anne 31. 03. 1776 

Karen 29.03. 1780 

Abelone 07.10. 1781 

82. Hans Albertsen Thorsen, færgemand og bådfører i Marstal. 

Født 16. 4. 1754. Død 4. 5. 1829. 

Hans Albertsen Thorsen blev viet 2. gang 16.9. 1810 til Eleonora Hansdatter (f. 16.2. 1772, død 3.4. 1828- datter af 

Hans Philipsen og Sophie Hanses i Marstal). 

I dette ægteskab får de børnene: 

Karen Hansen 25. 04. 1811 død 5. 1. 1890 

Hans Albertsen Thorsen 15. 08. 1814, død 7. 3. 1815 

Viet 1. gang 13.1. 1782 i Marstal til 

83. Karen Knudsdatter. 

Døbt 23. 9. 1753 i Marstal. Død 19.2. 1810 

Børn: Anne Marie Hansdatter. 15.12. 1782 , død 19.3.1851 

Viet 22.10. 1805 til sømand i Marstal Albert Henrichsen Friis (se under 80/81). 

Maren Hansdatter 02.10. 1785 (se nr. 41) 

Knud Hansen 21.09.1788,død 24.12.1840

Sømand i Marstal. Viet 24.8. 1824 til Anna Katrina Larsen f. 10. 1.1801,) 

Karen Johanne Hansdatter 26.12. 1791,død 27.1.1867 

(Viet 2. 1.1816 til skibsfører i Marstal Jørgen Clausen f. 15.8. 1784, død 12.3. 1864. 

84 .Rasmus Jørgensen, inderste (nr. 35) i Ommel. 

Født i Ommel, døbt 17.5.1722 i Rise, død 18.11.1784 (63 år) 

Skifte (overladelse) 2.1.1786, SG III 789, hvor inderstestedet overlades til sønnen Hans. 


85. Karen Hansdatter 

Født i Kragnæs, døbt 29.4.1731 i Rise, død 22.3.1806 i Ommel. 

Børn: 

Maren 06.09.1761, viet til Hans Christensen, Kragnæs 

Hans Rasmussen 05.09.1762 

Anne 06.10.1765, viet til Peter Nielsen Smidt i 1808 og 2. Gang Nis 

Petersen (begge i Marstal) 

Jørgen 21.04.1770, se nr. 42 

86. Hans Mortensen (Birkholm), skipper i Marstal. 

Født i Ærøskøbing, døbt 25.9.1750 i Ærøskøbing, død 11.4.1825 i Marstal. 

Havde jagt “Christine Marie” på 13 ½ læst. 

Hus i Teglgade (matr. 635 og 636) 

Viet 6.8.1775 i Marstal til (Forlovere er Erich Erichsen og Morten Pedersen Birkholm) 

87. Inger Marie Jensdatter 

Født i Marstal, døbt 10.12.1747 i Marstal, død 20.5.1817 i Marstal. 

Børn: 

Jens Hermansen Mortensen 27.05.1776 

Jens Mortensen 1778 

Hans Mortensen 1783 

Ellen Marie Hansdatter 19.10.1783, se nr. 43 

Michel Rasmus Mortensen 1788 

88. Claus Jørgensen Mortensen, kodbo i Ommel (kod 25) 

Født i Ommel, døbt 16.5. 1762 i Marstal, død 5.10.1809 i Ommel. 

Skifte dok. SG 28.10.1823 (konkurs) 

Viet 25.11.1787 i Marstal til (Forlovere er Albert Hansen og Morten Jørgensen) 

89. Anne Cathrine Albertsdatter 


Børn: 

Johann 05.10.1788, se nr. 44

Maren 03.01.1790 

Morten Jørgensen 25.03.1796 

Albert 14.08.1791 

Claus Jørgensen 02.09.1800 

Catharina Elisabeth 25.02.1808 

90. Claus Madsen, husmand på Strynø. 

* ca. 1746 

Gift 2. gang 30.11. 1794 på Strynø med Claus Axelsens datter Maren 

Clausdatter. 

Sammen får de flg. børn: 

Maren 14.11. 1795, + 6. 6. 1810 af tæring 

Peder Christensen Strynkalv 14.12. 1798 

Johanne Marie 23. 01.1802, + 17. 4. 1803 af mæsl 

linger 

Sophia Elisabeth 05.06. 1804 

Claus Axelsen 20. 3. 1808, + 13. 8. 1810 af kighoste 

Viet 1. gang til 

91. Maren Pedersdatter 

* ca. 1742 på Strynø, + 25.4. 1794 på Strynø. 

Ingen kirkebog før 1776 på Strynø 

Birthe Cathrine 24.11. 1776 

Karen 12.11. 1780 

Birgitte Sophia 28.11. 1784 ( se nr. 45) 

92. Jørgen Selck Krull, skipper i Marstal. 

* 1. 1. 1728 i Marstal, + 21.11. 1799 i Marstal. 

~ 15. 6. 1749 i Marstal til 

93. Catharina Hansdatter 

* ca 1719, + 20. 2. 1795 i Marstal. 

Henning Bernt 2.10.1749 

Anna Kirstina 21.11.1751 

Mette Marie 1753 

Henning Bernt 24.11.1754 

Hans 10.1757 

Ellen 1760 

Ahrend Frederik l 09.10.1763 (se nr.46)

94. Rasmus Jørgensen (Kromann), skipper i Marstal. 

* ca 1759, + 4.7. 1812 i Marstal 

Konkurs med jagt "Karen Johanne" år 1800. Kreditorer er især Albert Hermansen 

senior og "den kære svigerfader" Johan Christoffer Nissen. 


95. Karen Johansdatter. 

~ 23. 5. 1768 i Marstal, + 9.11. 1828 i Marstal. 

Kpr. 18. 4. 1829, xvii 265. Auktion (dødsbo) 21. 1.1829: 

To fags hus i Markgade, som Johan Christoffer Nissen ejede og Rasmus 

Jørgensens enke beboede til Lauritz Albertsen for 51 Rbd. 

Ellen Cathrines (47) mor boede Markgade matr. nr. 292 og Ahrend Frederik Krull 

boede i Markgade matr.nr. 285-289. 

Børn: Ellen Cathrine 26.08.1792 (se nr. 47) 

Karen Christensdt. Minor). 

(Sidsel, Carl Eschens hustru, Hans Hansen Kromann, Rasmus Rasmussen Stærke, Jens Marcussen Jørgensen, 

Mette Sophie 16.05.1794 (~ 1817 til Hans Hansen Brun) 

(Sophia Knuds, Alb. Hermansen, Hans Casper Christensen, Hans Hermansen Dreimann, Ingeborg Marie Hansdatter). 

Anna 20.01.1798 

Ingeborg Hansdt., Chr. Carl Eschen, Jens Marcussen Jørgensen, Hans Alb. Mortensen, Karen Johanne Jensdt.) 

Jørgen 20.10. 1799 

(Johanne Elisabeth Hansen, Jens Marcussen, Mads Christensen, Johan Christoffer Nissen, 

Anna Elschen Hansdt). 

Karen 23. 6. 1805 

(Anders Hansens hustru Ellen, Jens Abraham Svane, Peder Moisen, Christian Hansen Kromann, Karen Hansdt. 

Johan Christoffer 16. 7. 1809 

(Nisse Jørgensens hustru Anna, Johan Christopher, Rasmus Minor, Claus Christensen Boye, Anna Petersdatter.) 

Kongensgade øverste del

96. Hans Pedersen Christensen, boelmand i Ommel (bol 18) 

Født i Ommel, døbt 29. 9. 1740, + 22. 3. 1803 

Viet i Tranderup 9. 4. 1780 til 

97. Anne Nielsdatter (Birkholm) 

Døbt 15.10. 1758 på Drejø ?, + 5. 1. 1837 i Ommel 

Børn: 

Niels 14. 3. 1781 (se nr. 48) 

Anna 1790 

Jens 1794 

Gertrud 1798 

98. Christen Pedersen i Dunkær 

Der holdes skifte efter ham 23.6.1808 

Viet 7. 2.1790 i Rise til 

99. Bodil Christensdatter 

Døbt 16. 1. 1763 i Rise, + 31. 7. 1828 i Rise. 

Gift 2.gang 31.7.1808 med 1/4 boelsmand Hans Larsen i Dunkær 

Børn: 

Ellen 18.11. 1792 (Se nr. 49) 

Marie Christine 1790 Viet til Albert Lauritzen 

Pedersen i Skovbymark. 

Anne 1793

100. Hans Christensen, 1/4 boelsmand (nr. 14) i Ommel. 

Født ca. 1756 i Dunkær, Rise sogn. + 12. 3. 1827 i Ommel 

Skifte efter Christen Pedersen (nr. 98) (23.6.1808, Gst V 453) nævner Hans 

Christensen som bror til Bodil Christensdatter (nr. 99). Faderen er dermed Christen 

Hansen Fynbo (Fyhn), som også er forlover ved hans bryllup. 

Viet 18. 6. 1780 i Rise til 

101. Kirsten Hansdatter 

* 25. 7. 1762 Torup ved Lille Rise (Buenagergaard)., død 23.3.1847 i Ommel. 

Børn: 

Hans Kristian 1792 (se nr. 50) 

Marie Christine 1784 

Maren 1790 

Peder 1794 

Christopher 1796 

Matz 1801 overtager gården i 

Ommel 

102. Simon Rasmussen, indsidder,husmand,væver i Skovballe,Tåsinge 

Født ca. 1736, død 15.1. 1817 (77 år) - skifte 10.3.1817. 

Matr. nr. 15 i Skovballe. 

Vies 1. gang 7.8.1768 til Maren Rasmusdatter, salig Christian Christensens kone af 

Skovballe. Maren dør 22.6.1797 (83 år gl.). Simon fik tilnavnet Christian- og dette må 

han ha' fået fra enkens mand Christian Christensen 

Vies 2. gang 30. 7. 1797 i Bjerreby til 

103. Inger Rasmusdatter 

Døbt 4. sø. i advent 1767 i Bjerreby, født i Søby, Tåsinge. Død 1833 i Skovballe 

. 

I sin ungdom var hun åbenbart lidt for glad for mænd, og resultatet deraf blev dog også 

fire børn født udenfor ægteskab. I 1791 fik hun tvillinger, dreng og pige, med Hans 

Povelsen, Skovballe. Drengen døde før dåben, mens pigen blev døbt Maren. Hun er 

formodentlig død spæd, idet den næste i rækken, som blev født i 1793 også blev døbt 

Maren. Faderen var denne gang Jens Nielsen fra Skovballe. 

Endelig fik hun 1796 en datter, som blev døbt Karen. Fader var Jens Nielsen fra 

Holsten. I 1797 blev hun imidlertid gift med 30 år ældre væver og husmand Simon 

Rasmussen (Christian) fra Skovballe. 

Børn: 

Birthe 12. 07.1798 se nr. 51 

Maren 03.04. 1806 

Anne Marie 21. 08.1808 

Ane 22.09. 1811

Inger Rasmusdatter vies 8.6.1817 til Christen Larsen, som overtog huset (han er født 

1778 og død 1827)

104. Anders Rasmussen Krag, husmand i Roelykke, Købelev sogn 

Døbt palmesøndag 23. 3. 1777 i Købelev, begr. 26.6. 1848 

i Købelev (72 år gl.) 

Ved skiftet efter ham angives det, at han intet efterlader sig (er aftægtsmand). 

Ved barnet Rasmus' dåb (se nr. 52) angives han som David Krags stedsøn i Roelykke- 

han er soldat og borte i kongens tjeneste. 

Han vies 26. 1. 1810 i Sandby til Anne Mortensdatter fra Harpelunde. Ægteskabet bliver 

opløst 29.10. 1816: 

29.10. 1816 mødte hos mig som skifteforvalterconcessioneret gmd. Rasmus Andersen 

Kragh af Roelykke, som anmeldte, at der imellem ham og hans kone Anne 

Mortensdatter var indgået en skilsmisse på bord og seng............ 

Deling 19.12. 1816. 

Som værge for Anne Mortensdatter er hendes bror Jens Mortensen Bonde i Harpelunde 

og desuden nævnes hendes søster Karen Mortensdatter i Guldborghuse. 

Delingens sum udgør 5641 Rdl. (Løsøre 1031 Rdl. og ejendommen 4610 Rdl.). der er 

nogen gæld til bl.a. Anders' bror Jens Krag ved Nøisomhed og Anne Mortendatters 

søster Karen. 

Anne Mortensdatter dør i Harpelunde 13. 3. 1820. 

Der er ikke antydet nogen grund til, hvorfor de bliver skilt. 

Anders Rasmussen Krag vies igen til Ida Kirstine Clausdatter som er født ca. 1793 i 

Vindeby. Hun dør 12.10. 1847 i Roelykke. Børn: Gregers Morten 1822, Ulrik 1825 (død 

17.6. 1848), Dorthe Margrethe 1827 og Claus 1831. 

Ved sønnen Rasmus' konfirmation 1819 i Købelev opholder denne sig hos faderen 

Anders Krag. Som mor angives Maren Rasmussen ???? 

105. Maren Jørgensdatter (Bruuse) 

Døbt 28. 9 . 1783 i Købelev, født i Skovbølle, + ????? 

Maren Jørgensdatter er 1801 tjenestepige hos Christen Pedersen Knack i Skovbølle. 

I skiftet den 1.11. 1803 efter faderen Jørgen Rasmussen Bruuse, husmand i Roelykke 

bliver der kaldt til deling mellem dennes enke Birthe Jørgensdatter og den afdødes 2 

døtre Mette Jørgensdatter 23 år og Maren Jørgensdatter 20 år. Til værge for de to piger 

blev ansat deres halvbroder Rasmus Bruuse, husmand i Guldborges hus. Enken, 

pigernes værge og enkens antagne lavværge Rasmus Mickelsen samt hans vidne, 

sognefogeden Niels Gertzen af Westerbo og procurator Funch af Nakskov var 

nærværende ved skiftet. 

Enken får 19 rdl. 22-30 

De to døtre får hver 9 rdl. -4- 1 1/2. 

Den 11.12. 1803 får maren Jørgensdatter barnet: 

Rasmus Andersen Krag (se nr. 52) 

(Blandt faddere benævnes Rasmus Bruuse)

I lægdsrulle for Købelev 1829 angives Rasmus Andersen, født i Roelykke 24 år, 64 1/4 

tomme høj, nu boende i Skovbølle.- 

Hans far angives ikke, men mor er Maren Bruuse. 

Søsteren Mette Jørgensdatter Bruuse fra Roelykke begraves allerede i Købelev på 

Marie Bebudelsesdag (25. 3. 1804, 24 år) 

Hvad der senere er sket med Maren vides endnu ikke - men året 1803/04 har været 

hårdt for hende: først dør faderen, så får hun et "uægte barn", og kort tid derefter dør 

hendes eneste søster. 

Måske er det hende der ved fkt. 1834 lever i fam. 30 i Købelev som værende 50 år og 

gift med Hans Petersen 42 år- og dennes mor Kirstine Jensdatter. 

106. Niels Pedersen, husmand med hartkorn i Korsnakke, Sandby 

Født ca. 1750 i Højsmarke, Sandby sogn, begr. 17. 8. 1838 i 

Sandby 

Viet 1. gang 8. 7. 1786 i Sandby til Anne Hansdatter, Højsmarke (hun dør 4.9. 1795- 30 

år gl.) 

Af børnefødslerne ses, at de er flyttet til Korsnakke mellem 1789 og 1792. 

Børn: Anne 20. 5. 1787 (død før 1801), Peder 11.10.1789, Hans 16. 8. 1792 og Jacob 

16. 8. 1795 (død før 1801) 

Viet 2. gang 4. 10. 1795 i Købelev til 

107. Margrethe Jensdatter 

Født ca. 1766, begravet 24. 8. 1826 i Sandby. 

Børn: 

Birthe 11.12.1796 (se nr. 53) 

Død dreng 23. 3.1800 

Marianne 20.11.1803

110. Jens Johansen, grovsmed, gårdmand i Søllested på Lolland. 

Født ca. 1765 i Søllested (kirkebog mangler 1753/68) 

+ 5.12.1837 (indsidder hos Christian Holstener i Søllested) 

Der afholdes skifte den 7.10. 1837 efter Jens Johansen, fattiglem i Søllested, som er 

død og intet efterlader sig. 

Trolovet 1. gang 15.5. 1786 på Søllestedgård og viet 20.6. 1786 til Kirsten Marcusdatter 

på Søllestedgård. (Forlovere er Jens Larsen og Rasmus Johansen i Ullerslev). 

Fkt. 1787 Søllested/ 5.familie: Jens Johansen og Kirsten og Jens' broder Peder 

Johansen 15 år. 

Peder er født 5. søndag efter Trinitatis 1772 i Søllested som søn af Johan Rasmussen , 

Søllested (som altså så også er far til Jens). 

Børn i 1. ægteskab: Marcus f. 1786, død 4 uger efter og Adam Christopher 5.3. 1788 og 

død 4 uger senere. 

Kirsten Marcusdatter begraves 2. søndag efter fasten 1788 (32 år gl.) 

Jens vies 2. gang 7. 6. 1788 i Søllested til 

(Forlovere er brudens far Christian Henrichsen og gmd. Mogens Olsen i Søllested)

111. Ane Christiansdatter 

Født ca. 1761, død 8. 8. 1826 i Søllested (Aftægtshusmand Jens Johansens hustru i 

h????? Bendigsens??? hus i Søllested (66 år gl.) 

Børn: 

Johan . 1. 1789, død før 1801 

Sidsel 3. 1790 

Viet til Christen Rasmussen Blak i Søllested. Får barn Rasmus 

(1834) 

Kirsten 5. 1791 

Druknet 24.3. 1821 i vandgrav i faders vænge. 

Karen Sophie 2. 1793 

Viet 4.7. 1818 til Rasmus Rasmussen, Langesøe, indsidder og 

husmand. 

Johan 30. 3. 1794 

Viet 30.9.1820 i Søllested til Ane Dorthea Johansdatter hos far 

Johan Jakobsen Væver, Vilhelmsvig Grund. Barn:Ane Kirstine 

21.5.1825 (Birthe Bærer) 

Johan dør 25.9. 1835 i Søllested 

Ane Dorthe Johansdatter vies igen i Søllested 4.7. 1836 til ungk. 

Mads Nielsen , 24 1/2 år, tj. gmd. R. Larsens enke i Højreby. 

Birthe Kirstine 08.02. 1796 (se nr. 55) 

Rasmus 12. 1797, død 30.6.1798 

Rasmus 1799 

Cathrine 1801 

Viet 14.9.1822 i Søllested til Ove Christensen Sandersen fra 

Vesterborg, nu kudsk på Søllestedgård. Børn: Sander 7.7.1824 

(Birte fadder) og Maren Johanne 14.8. 1822. 

Henrich Christian 12.1804, død 29.12. 1804

112. Benjamin Nielsen Viemose, vævermester i Stubbekøbing. 

Døbt 22.3.1766 i Stubbekøbing, død 25.8.1825 i Stubbekøbing. 

I folketælling 1801 bor han i Søndergade (hus 120) 

Vies 1. Gang 16.4.1790 i Stubbekøbing til Ane Cathrine Jensdatter Wetterstrøm - 

Forlover er Michel Hansen. Anne Cathrine dør 20.7.1812 (47 år gl.) 

Børn med Anne Cathrine: 

Niels 1791 

Jens Wetterstrøm 1793 

Hans Ole 1796 

Marie Kirstine 1798 

Viet 2. Gang 28.1. 1814 i Stubbekøbing til 

113. Nicoline Lucie Holding 

Døbt Dom 9. P. Trin 1790 i Gunslev på Falster, født i Sortsø. Død 16.11.1842 i 

Stubbekøbing som fattiglem. 

I skifteprotokollen står flg: 17.11.1842 anmeldte pige Anne Margrethe Holding, at 

hendes mor Nicoline Lucie Holding var død - som fattiglem efterlader hun intet. 

4.5. 1813 føder Nicoline Holding en datter, som også får navnet Nicoline 

(Holding/Jessen). Dåbsvidner er tjenestepige Sophie Andersdatter, Elsebeth 

Mouritzdatter, underofficer Tislund og murermester Peter Fugl. Barnet opføres som 

“yægte” og som barnefader angives Jes Jessen af 8.th. compagni infanteriregiment. 

Børn med Benjamin: 

Hans Christian 20.05.1816, se nr. 56 

(Dåbsvidner er Peder Mode, apoteker Aamodt, Inger Fogt, skomager Jørgen Neble, snedker Christian 

Martin, Hans Jørgensen, skomager Peder Erichsen og Jens Wetterstrøm) 


Niels Holding Viemose 30.10.1822, død 1.1.1836 (gik over Møllesøen, faldt i, arbejdede sig 

op, men fandtes død på Carlsfeldts mark- kirkebog) 

Johanne Marie 20.10.1825 

Anne Margrethe

114. Claus Hansen Dreymann, matros, fisker, vægter og kodner med jord i Marstal. 

Født i Marstal, døbt 1.1.1782 i Marstal, begravet 11.1.1859 i Marstal. 

(Dåbsvidner er Karen Jensis, Albert hansen, Peder Schrøder, Albert Albertsen og Ellen Calusdatter) 

I 1835 er han opført som matros p.t. vægter i Nordre districkt. 

I 1845 er han opført som fattig i hus nr. 284 i Brønsdstræde. 

Efter Carl Jørgensens slægtsbog fortælles: Den gamle Dreimann (eller Dreymann) fødtes 

ca. 1780 og døde 79 år gl. i 1859. Sejlede i sine yngre år sandsynligvis med jagtene fra 

byen, fra de sejlede ud om foråret til de lagde op em efteråret sent, og fiskede lidt om 

vinteren. Under hele engelskkrigen gjorde han tjeneste ombord på tokanonbådene, og 

blev under denne, måske i begyndelsen af krigen, efter at de engelske skibes angreb på 

Marstal var blevet afslået, gift med Anne Christine Hansdatter. Kanonbåden skal bestemt 

på dette tidspunkt have befunden sig til ankers ude i dybet ved Marstal, og alle officererne 

og folkene var med til brylluppet, hvor det skal have gået lystigt til, og hvor han ud på 

aftenen rimede et vers sammen , på opfordring, til ære for præsten, som var med til gildet 

O, du som ved, syndere at omvende 

til salighed, må selv bekende 

at når du vin og piger ser 

har du en ånd som vi andre 

“Han var god nok til embedet som min degn, når den gamle gik af” Efter Høy’s beskrivelse 

kan dette godt passe. B.M. Wedel var fra 1799 til sin død 1819 sognepræst og meget 

afholdt, men ulykkelige forhold “beredte ham efterhånden megen kummer og armod, og 

henfaldt til drikfældighed, men menigheden bar bestandig over med ham osv.”. 

Der er ingen oplysning om, hvilke både, Dreymann under den langvarige krig var med, og 

hvilke træfninger, de var i: hans navn findes sikkert i orlogsværftets arkiv. Tilbage er 

udtalelser fra ham, at han stolt har stået for en engelsk kugle, medens hans kammerater 

faldt hårdt sårede omkring ham, og så, hvad der ikke var underligt, et stærkt had til alt, 

hvad engelsk var, thi kampene førtes i alt slags vejr i tildels åbne både i 7 lange år, og ofte 

med en lang og forceret roning, så man kan forstå, at selv for en hårdfør mand som 

Dreymann må det ha’ været drøje tider. 

Når en sådan båd var på togt, rundt omkring i de danske farvande, med deres utal af 

smuthuller, kunne de på grund af deres ringe dybde om aftenen ro tæt ind på fladvandet, 

hvor de så ankrede op, lagde mastene (begge to) ned, og smakkerne blev spredt hen over 

det åbne skibsrum som en slags pressenning for at yde en slags tiltrængt læ. Forenden 

var indrettet som et lille lukket rum, vel til proviant og krudt og officerer. Besætningen var 

gerne ca. 20 mand. 

Når en sådan båd lå tæt ved land med mastene nede, var den ikke god at få øje på fra 

søen, idet den i frastand flød sammen med land. Den var en farlig trussel for de engelske 

skibe og deres store konvoyer. 

Der blev i de år på alle danske værfter bygget små kanonbåde, chalupper og brigger for at 

tage hævnkrigen op mod “de troløse albion” i alt byggedes der ca. 300, mest små 

krigsfartøjer, men det lykkedes dog i 1810 at lade linieskibet Fønix løbe af stabelen af de 

tømmerrester som englænderne havde efterladt på holmen i 1807. 

Endnu i 1848, da Carl Jørgensens fader blev indkaldt til orlogs, og om efteråret var med til 

at rigge “Sjælland” til, så han dag ved at kigge i et skur langt ovre mod øst, sådanne gamle 

kanonbåde stå, hvoraf en bar navnet “Ærøe”. Og da han skulle til at købe skib, først i 88, 

blev han tilbudt en sådan gammel kanonbåd, der var omdannet til fornagter, og i mange år 

havde været hjemmehørende i Marstal. Denne forliste først i dette århundrede på 

Sjællands rev med kaptajn Philipsen. Endnu kan der i København træffes en del af disse 

kanonbåde af temmelig uforandret skikkelse, der benyttes som kulpramme.

Efter krigen har Deymann vel mere slået sig på fiskeriet, men videre flot har det sikkert 

aldrig været og senere har han i en ældre alder været vægter i byen i en årrække. 

I ægteskabet fødtes ikke mindre end 6 piger, hvoraf Carl Jørgensen havde 2 

bedstemødre (Anne Christine og Frederikke). Fra denne søskendeflok stammer min tip-tip 

oldemor også,- nemlig Maren (se billede af hende med mand Hans Christian og deres tre 

drenge). Claus Hansen Dreymann skulle også ha’ fået to drenge, som begge skulle hedde 

Hans, men at de er døde i en ung alder vil fremgå af Carl Jørgensens videre beretning: 

Savnet af en dreng imellem flokken til at hjælpe til med fiskeriet, ska’ ha’ fået den gamle til 

at udbryde, at han “Fanden ta’ ham” gerne ville ha’ haft en dreng for alle pigerne, skønt 

Anne Christine før hun blev konfirmeret ofte skal have gået med ham ud på bredningen at 

røgte garnene eller krogene, hvor så ofte, efter hendes egen fortælling, sælhundene 

havde været og taget deres gode part af fiskene. Sælhundene var på den tid meget 

talrige, og ofte har hun slået efter dem med årene, når de trak snuden op af vandet i 

nærheden af båden. Straks når pigerne var konfirmeret var de borte for at tjene. 

Dreymann har sikkert været i besiddelse af et udnmærket humør trods alle livets 

genvordigheder. En gang var han med en af jagtene nylig ankommet fra søen, ankret op 

et sted heromkring. Toldbetjenten skulle ombord, men jollen, han skulle hente ham 

ombord i, kunne ikke flyde helt ind på den åbne strandbred. Derfor skulle der vades et 

stykke ud til den, og da tolderen ikke havde været særlig glad derved, fik han Dreymann til 

at ride sig derud på ryggen. Undervejs er tolderen rigtignok begyndt at blive betænkelig, 

“da han undertiden fik et slemt sting i siden, så han måtte kaste det han bar på”. Da de 

var kommet halvvejs standsede Dreymann og rystede og råbte, at nu tog stinget ham, og 

lod ham falde i vandet, så lang han var, skyndte sig ombord i jollen, og råbte efter 

tolderen, der skyndte sig i land for at få nyt tøj på, at så kunne han komme en anden 

gang. Derpå tog han videre ud til jagten, der jo sikkert ikke har haft så lidt ombord, som 

ikke måtte ses af tolderen. Da han var kommet ud på jagten lettede den igen. 

På det tidspunkt dreves smugleriet efter stor målestok- og særlig da mellem Ærø, der var 

slesvigsk og Langeland, der var dansk. 

Dreymanns kone Anne Christine fødtes i 1789 og døde 1884 og blev således 95 ½ år og 

overlevede sin mand i 25 år. De første 15 år deraf til 1875, vedblev hun at bo på det 

gamle sted i Brøndstræde, som dengang var et lavt og stråtækket hus (1 ½ fag dansk og 

to små tyske fag) - og som Jørgensens bedsteforældre Møller senere lod opbygge. Hun 

vævede dengang, ligesom før manden døde, tidligt og silde for folk, selv for husmændene 

i Midtmarken, og blandt andet barnebarnets køjetøj, da han skulle ud at sejle efter at ha’ 

været konfirmeret. 

Til sidst har hun vel ikke kunnet klare sig selv mere, og er flyttet til datteren, som da boede 

i Bondebyen, mens væven blev solgt til snedker Clausen. Efter et par års forløb er de 

flyttet ind i det gamle hus med hende igen, hvor hun til sidst døde, efter svækket 

hukommelse de sidste år. 

Under næsen, på overlæben havde hun en stor vorte, som jo var meget iøjnefaldende. 

Lige til sidste kunne hun se at læse uden briller og hver søndag har hun siddet med den 

gamle salmebog fra 1800 foran sig og læst deri, den hvori den gamle Dreymann eller en 

af hans piger har skrevet i 1842: 

Gud, lad mig denne bog, læse og forstå 

at jeg Guds barn blive må 

I den tid dreymann sejlede med de små jagte fra byen kom de med stille fint vejr en 

sommeraften ind gennem Flensborg Fjord, og ud for Glyksburg forbi en lille båd, hvori der 

agter sad en ældre svær mand og pilkede torsk: “Gi’r det noget ?”, prajede Dreymann. 

“Ja, det er småt”, svarede denne. Der var Frederik den VII, der meget boede på 

Glyksburg slot.

Til det gamle hus hørte ikke nogen brønd, hvilket var til stor ulempe, således at Anne 

Christine måtte hente sig forbrug af vand fra brønden i Brøndstræde, der jo var lidt højere 

oppe. På et tidspunkt flyttede svigersønnen Møllers familie sammen med Anne Christine 

op i en anden svigersøn hus (JMJ) i Brøndstræde. Anne Christines hus blev lejet ud, da 

der var for lidt plads. Imens dette skete ville naboen ud mod Kongensgade, Boye, opføre 

ekstra to fag til sit hus, hvorved al adgang til den brønd, som befandt i et skel på hans 

ejendom, ville blive lukket. I ældre tid havde den forrige ejer af huset haft ret til at bruge 

brønden, men adgangen var blevet lukket under en stor koppeepidemi (vistnok før de 

slesvigske krige), og siden da var adgangen helt spærret med et plankeværk. Ved en 

tilbygning ville brønden være spærret fuldstændigt. Derfor havde datteren Frederikke 

Eline fået opsøgt et gammelt huspapir, der medfulgte huset engang det blev købt, og 

hvori de mente, at deres ret til brug af brønden i skellet eller grænsen var dokumenteret, 

til den så under epidemien blev lukket. 

Denne formodning var blevet styrket forud ved at snedker C. Nielsen (min tip-tip oldefar) 

havde købt naboejendommen vest for Møller, og havde forespurgt, om der ikke var 

mulighed for at få ret til denne brønd, hvortil Herredsfoged Carstensen havde svaret, at 

ikke han, men muligvis Møller kunne komme i betragtning. 

Derfor gik Frederikke Eline op med dette papir (der var skrevet i det tyske sprog, som 

administrationen brugte, og det var stemplet med Gudsgaves segl) til overlærer 

Lauridsen, for at forsøge om det kunne blive oversat. Han afskrev det så til dansk, og 

Frederikke udbrød ved at læse dette, “ar så havde de vel mistet retten, da de ikke havde 

erlagt den årlige grundleje derfor”, men Lauridsen påpegede, at den jo heller ikke var 

opkrævet. 

Derfor sørgede de for for at aflevere papirerne til øvrigheden for at få dem tinglæst, og få 

rettigheden indført i det nye skøde for huset. Nogen tid efter fik de papirerne tilbage i 

orden. Så skete en af Møllers raske træk, da han en tidlig morgen ud for brønden brød 

plankeværket ned, og anbragte en låge dertil, hvorpå deres lejer fik lov til at hente sit 

forbrug af vand fra brønden. Da Boye, der formente sig ubestridt eje af brønden, mødte, 

og forbavset spurgte, hvad de kunstner skulle betyde. Møller viste ham sine pairerer, og 

da Boye halvt tvivlende spurgte om han måtte låne dem, for hos øvrigheden at høre om 

dette passede, thi der var netop auktion på Møllevejen en af dagene. 

Frederikke blev ikke glad over, at Boye havde lånt papirerne, da de nærede frygt for, at 

han skulle forsøge at omstøde deres ret igen, men ved henvendelse til Paaren ?? endte 

det til sidst med et forlig, således at Boye, der var i en slem knibe, fordi han ikke kunne 

bygge, gik ind på at grave en brønd i Møllers gårdplads, medens Møller gik ind på at afstå 

den omstridte brønd.

Dansk oversættelse af huspapiret: 

No. 24 Fr. R.V. vier schilling No.17750 

1764 

Herved gjøres det vitterligt at Christen hendriksen og Hendrich jensen af Marstal, frivilligt 

have overdraget Chirsten Christensen, sammesteds, af deres grund ved den østre ende 

af førnævnte Christen Hendrichsens hus 5 alen i længden fra øst til vest og 15 ½ alen i 

bredden fra syd til nord til 2 fags våningshus tilligemed fri adgang til Hendrich Jensens 

brønd, således at hun for sig og sine arvinger uhindret må besidde og bruge samme, 

hvorimod hun er skyldig og forpligtiget til at ovennævnte grund årlig til jul uden ophold at 

betale ovennævnte, og det til enhver af dem 2 lybskskilling. 

Ligeledes tilkendes ovennævnte Cirsten Christensen og hendes arvinger på rettens vegne 

det af hendes opførte hus, så at ingen må gøre indgreb i hendes rolige besiddelse af 

samme, ligesom hun da også har lov til at skalte og valte med sit hus som sin retmæssige 

ejendom, har magt til at sælge og pantsætte samme uden at dog tillades hendes 

efterkommere at gøre indgreb i den akkorderede grundleje, som årlig hæves hos Chirsten 

Christensen og hendes efterfølgere. 

Gudsgave amtsstue d. 3. Maj 1764 

Dette bekræftes herved af kgl. Justitsraad Ambders navn i Nordborg. 

C. Hansen 

Under en samtale mellem 2 børnebørn i vinteren 1925 oplystes det, at gamle Dreymann i 

vinteren 1859 gled på en trappe i stærkt isslag, og slog sig så slemt, at han efter et kort 

sygelej døde. Carl Jørgensens far var da kun 3 år gl, og hans eneste erindring om ham er 

nogle kulørte blandede glasknapper fra hans vest. 

Claus Hansen Dreymann blev gift i Marstal den 6.9.1812 med 

(Forlovere er Hans Hansen Dreymann og Hans Danielsen) 

115. Anne Christine Hansdatter 

Døbt i Marstal 16.11.1788, død 23.2. 1884 (95 år) 

(Dåbsvidner: Inger Clausen, Hans Minor, Lauritz Andersen, Erich Albertsen og Maren Erichsdatter) 

Anne Christine boede i Brøndstræde (hus 382) 

Børn: 

Hans Hansen Dreymann 25.05.1813 

Maren 11.05.1815, se nr. 57 

Karen 27.10.1817 (kommer 1836 til Stubbekøbing som tjenestepige 

sammen med Maren Hermansen også fra Marstal 

Vies 10.11.1843 i Stbk. til Hans Jakob Larsen, 25 år, i Kbm. 

Wieds tjeneste) 

Anne Christine 11.03.1821 (gift med Carl Christian Møller fra Stubbekøbing - bor 

1870 i Stubbekøbing) 

Anne Sophie 17.04.1824 

Hans Andersen D. 17.04.1824 

Hansine Claudine 25.09.1827 

Frederikke Eline 02.06.1830

116. Albert Lauritzen, daglejer og matros i Marstal. 

Født 23.7.1775 i Tranderup, død før 17.7.1822 (vacc.) 

Boede i Markgade (hus nr. 219) i Marstal. 

Gift 22.9. 1799 i Marstal til 

117. Maren Rasmusdatter 

Døbt 12.6.1774 i Marstal, død 8.3.1849 

Børn: 

Lauritz Albertsen 1799 


Rasmus Lauritzen 09.07.1817, se nr. 58 

118. Erich Erichsen, daglejer ved Marstal. 

Døbt 21.10.1795 i Marstal, født i Gudsgave ved Marstal, død 3.4.1878 (82 år gl.) 

Boede i Færgestræde 

Gift 10.2.1822 i Marstal med (Forlovere er Erich Erichsen og Hans Conradt Hansen) 

119. Anne Marie Johansdatter 

Døbt 7.5.1795 i Marstal, død 18.3.1878 (84 år) 

Børn: 

Ellen Marie 23.02.1822, se nr. 59 

Christine Marie 1828 

Erik 1830 

120. Mads Christensen, skipper og kodner med jord i Marstal. 

Kaldes Ommel eller Ommelsbo 

Født i Ommel, døbt i Marstal 15.1.1764, død 24.4. og begravet 28.4.1835 (71 år) 

(Dåbsvidner: Hans Rasmussen, Rasmus Pedersen, Erich Hansen, Laust Christensen, Peder Hansen, Ellen 

Rasmusdatter alle fra Ommel). 

Opføres 1803 (130’ familie) som skipper og kodner med jord og hos ham bor 

svigermoderen Ellen Hansis, 73 år, samt tjenestepige Chirsten Matzes, 20 år. I 1835 

opføres han i hus 133, nordre district, og han underholdes af sine børn. 

Han er måske den Mads Christensen, der 30.6.1777 søger Claus Clausen Smed for 

et middel mod “Sting” og får et pulver, der betales med 12 skilling. 

Gift 27.12.1789 i Marstal med (Forlovere er Christen Madsen og Peder Jacobsen)

121. Ellen Mette Marie Hansdatter Nagel 

Døbt i Marstal 20.6.1773, død 14.5.1839 (66 år) 

(Dåbsvidner: Hans Kromanns kone i Broe, Anders Hansen i Græsvænge, Jørgen Nissen, ungk. Albert 

Albertsen og Elisabeth Rasmusdatter) 

Børn: 


Hans Jacob 22.10.1794 

Ellen Mette Marie 05.10.1797 

Anne Christine 1800 

Christen Madsen C 29.09.1802, se nr. 60 

Hans Rasmussen C. 07.07.1805 

Mads Hansen C. 30.08.1806 

Jacob Peder C. 17.06.1808 

Hans C. 24.01.1814 

122. Jørgen Hansen Boye, skipper i Marstal 

Født i Marstal, døbt 24.12.1780, druknet 7/8.10.1826. 

(Dåbsvidner Anne Jørgens, Hans Jørgensen, Hans Albertsen Boye, ungk. Jørgen Krull og Karen Hansdatter) 

Gift i Marstal 6.4.1809 (kongebevilling) med 

(Forlovere Knud Andersen og Christen Jørgensen Boye) 

123. Cathrine Margrethe Rasmusdatter 

Født i Marstal, døbt 13.3.1785, død 5.8.1816 (31 år gl.) 

(Dåbsvidner: Heilche Alberts, Johan Jørgensen, Hans Albertsen Boye, ungk. Gothard Hansen og Magdalene 

Elisabeth Christensdatter) 

Børn: 

Marie Cathrine Boye 11.06.1809, se nr. 61 

Agnes Boye 02.01.1812 

Rasmus Boye 26.09.1814 

124. Anders Albertsen, snedker og træskomager i Marstal, 

Født i Marstal, døbt 13.12.1778, død 3.11.1843 

Dåbsvidner: Agatha Andersis, Noamen faber, Jeppe Christensen, Ungk. Rasmus Clausen og Karen 

Hansdatter) 

Opføres 1803 som snedkerlærling, boende hos moderen, der lever som enke (41’ 

familie) 

I 1835 (35’ familie) nordre district som tømmermand 

I 1840 som træskomand, antagelig boende samme sted, nu præciseret som 

Skovgyden, hus 362. Hos dem bor datteren Karen, g.m. tjenestekarl Rasmus 

Rasmussen Clausen. 

Trolovet 13.9.1811 og gift 1811 i Marstal til (Forlovere er Gabriel Andersen og Hans 

Nielsen)

125. Birgitta Gabrielsdatter 

Født i Tranderup 31.1.1790, død 6.2.1847 i Marstal. 

Hun er datter af den Gabriel Andersen, husmand i Tranderup, der er forlover ved 

hendes bryllup og senere fadder ved barnedåb. 

Ved trolovelsen betegnes hun som “pige af Knasterbjerg” 

Opføres 1845 som enke, lever af sine midler 

Børn: 

Karen 11.12.1811 

Albert Andersen A. 13.02.1814 

Jørgen Nielsen A. 13.02.1814, se nr. 62 


Anders A. 31.03.1819 

Gabriel A. 08.08.1821 

Claus A. 28.04.1824 


Anders A. 07.01.1831 

126. Erich Erichsen, boelsmand i Ommel. 

Født i Ommel, døbt i Marstal 4.2.1776, død 11.6.1825 

(Dåbsvidner: Margrethe Hanses, Claus Weber, Albert Hansen i Ommel, ungk. Peder Madsen og Maren 

Madsdatter) 

Opføres 1803 som ½ boelsmand i Ommel (9’ familie) - hos ham bor moderen 

Chirsten Albertsdatter som aftægtskone. 

Gift 24.6.1798 (kongbrev af 11.6.) med 

(Forlovere er Rasmus Rasmussen Stærke og Rasmus Erichsen) 

127. Gjertrud Rasmusdatter Stærke 

Født i Ommel, døbt i Marstal 23.3.1777, død 19.12.1849 

(Dåbsvidner: Anne Stophers, Hans Rasmussen, Peder Hansen Nørre, ungk. Rasmus Erichsen og Anne 

Erichsdatter) 

Børn: 

Erich 13.10.1799 

Gjertud 27.02.1801 

Erich 10.03.1802 



Chirsten 21.02.1809 

Rasmus 08.11.1811 

Sidsel 15.03.1814, se nr. 63 

Ane 22.12.1816 

dødfødt pige 23.06.1823

128. Rasmus Hansen (Agerled), boelsmand i Ommel fra ca. 1749 til 1769 (Bol 5) 

Formodentlig født i Ommel, oplysninger om dåb haves ikke. Måske er det ham, der 

er døbt 22.9.1709 i Rise. Død 15.5.1769 (skifte 27.6.1770) 

Skifte: 

Anno 1770: 27 juni var på rettens vegne den kongelige Justice Raad og amtsforvalter 

hr. Ambders fuldmægtig Hansen som skifteforvalter, indmødt udi Rasmus Hansen 

Ageleds stervbo udi Ommel, tilligemed tingskriveren Jens Groth i Marstal og de 4 

sandemænd navnlig: Christen Madsen og Erich Hansen i Ommel, Rasmus Hansen i 

Kragnæs og Rasmus Christensen i Marstal, for at opgøre skifte og rigtighed på 

stervbo, som til den ende lovlig var blevet registreret, den 12. Sept. afvigte år 1769 

takseret, og efter omstændighedernes beskaffenhed på vedkommendes forlangende 

den 20. i samme måned var bortauktioneret. 

Da bemeldte Rasmus Hansen Ageled, som enkemand, ved døden var afgået, så var 

ingen andre arvinger til stervboet end hans 7 efterladte børn, nemlig: 

1. Hans Rasmussen, 19 år gammel med sin formynder Jørgen Rasmussen i Ommel. 

2. Rasmus Rasmussen, 17 år gammel, med formynder Hans Rasmussen i Ommel. 

3. Eric Rasmussen, 12 år gammel med sin formynder Eric Hansen, sandemand i Ommel. 

4. Ellen Rasmusdatter, 15 år gammel, med hendes formynder Rasmus Hansen Foged i 

Marstal. 

5. Gertrud Rasmusdatter, 13 år gammel, med formynder Isaak Rasmussen i Ommel. 

6. Christen Rasmussen, 7 år gammel, med hans formynder Christen Christensen i 

Kragnæs. 

7. Ingeborg Rasmusdatter, 3 år gammel, med hendes formynder Peder Rasmussen i 

Ommel. 

Efter beregning på auctionsprotocol af den 20. Sept. 1769 (kornet mediberegnet, 

men den kongelige besætning undtaget) beløb sig hele boets masse til denne 

saumma nemlig 222 rdl. 12 sk. Men siden denne masse ikke var tilstrækkelig nok til 

at udbetale den hele boens bevær så følger nu først rettens bekostninger, for 

registrering og forsegl: proclamata til kreditorernes indkaldelse med deres fordringer, 

og til at justificere samme item til auktion, og derpå betale for taksation, item 

auktionssalær til vedkommende, auktionsprotokols udfærdigelse på 5 ark in duplo, 

og et indkasserings udtog på 4 ark for kreditorerne at gøre rigtighed, efter deres 

fordringers beskaffenhed for aktens udfærdigelse samt signeret papir, underskrift og 

forsegling, med videre i alt 24 

rdl 38 ½ 

Dernæst de kongelige udgifter: 

Kontribution til jul 1769 12 rdl 9 ½ 

Landgilde korn 3 tønder 7 ½ skæppe 5 rdl 12 

resterende kopskat 1 rdl 32 

Informationspenge til jordemoderen 6 ½

For det tredje: børnepenge efter skiftebrevet af 

den 28. Jan 1761 betalt til formynderne 

Hans Rasmussen Ageled 12 rdl 32 

Rasmus Rasmussen, betalt til Hans Rasmussen i Ommel 12 rdl 32 

Eric Rasmussen, betalt til Eric Hansen ib. 12 rdl 32 

Ellen Rasmusdatter, betalt til Rasmus Hansen i Marstal 

arv 3 rdl 

tjenesteløn 2 rdl 12 sk gør 5 rdl 12 

Gertrud Rasmusdatter, betalt til Hans Rasmussen i Ommel 

på Isaak Rasmussens vegne, som ikke var nærværende 3 rdl 

Rasmus Rasmussen endnu for ? betalt til Hans 

Rasmussen i Ommel 2 rdl 16 

For det fjerde andre privilegerede fordringer, nemlig 

dommerbyg 10 

en ? 15 

tingskriverbyg 5 

degnen 1 skæppe rug og en ? 16 

skolemesteren 1 skæppe byg 8 sk. 

og stolepenge 8 sk gør 16 

smeden 1 ½ skæppe rug 18 

? 22 

For det femte begravelsesomkostninger til Eric Hansen 

i Ommel, som betalte: 

degnen for sang 24 sk. 

og ligkisten med videre 4 8 sk gør 4 rdl 32 

endnu Eric Hansen for føde til folkene på boelet fra 

dødsfaldet af og hidindtil 11 rdl. 4 sk. tilsammen 15 rdl 36 

Fremdeles i begravelsesomkostninger blev betalt 

til Eric Erichsen i Kragnitz 1 rdl 12 

Christen Christensen ibid 38 

og Rasmus Rasmussen Agelei 43 

For det 6te tjenesteløn 

Rasmus Foged 10 

Erich Rasmussen 3 

Bodil Rasmusdatter 2 15 rdl 

vid: under Ellen Rasmusdatters Arv ut supra 

For det 7de Obligations ihændehavere 

Navn Hans Pedersen i Ommel på en protocolleret 

Obligation dateret den 1ste April 1762. Blev 

resten indbetalt med 7 rdl 16 

Transport Boens formue 222 rdl. 12 sk, Boens besvær 135 rdl 37 ½ 

Rasmus Hansen Foged efter en ditto af den 28. April 1762. 

Capital og rente 14 rdl 17 

Hans Nagels enke efter en ditto af den 9 rdl 32 

--------------- 

Hvilket udgør 159 rdl 38 6

Når samme afdrages fra ovenstående Boens Masse, så 

bliver endnu til overs 62 rdl 21 6 

---------------- 

For det 8de 

Siden samme Boens overskud kunne nu ikke strække til fuldkommelig at udbetale de 

øvrige creditorer, hvis fordringer udgjorde 104 rdl. 2s, så blev disse anførte 62 rdl. 21 

½ s participeret. 

Da nu alle creditorerne, som forskrevet står, efter Stervboens Tilstand vare nøyagtig 

udbetalte, så havde der ingen noget videre ved dette skifte at erindre, ikkun at melde, 

at den næstældste søn Rasmus Rasmussen, bliver Possesor af Boelet, hvori 

formynderne og øvrige vedkommende har at have Øye med, efter Contractens 

indhold af 13de januar. Så blev dette skifte hermed slutte og attesteret. 

(10 underskrifter) 

Rasmus Hansen Agerled er trolovet 2. Gang 4.2.1761 i Marstal til Anne 

Christensdatter fra Kragnæs. Anne er begravet 7.5.1769. 

Børn i dette ægteskab: 

Christen 21.03.1762 


Trolovet 1. Gang 9.3.1749 og viet 7.4.1749 i Marstal til 

129. Ingeborg Hansdatter 

Født i Ommel, formodentlig døbt 11.3.1722 (i kirkebogen er intet navn anført) 

Død 28.8.1760 i Ommel. 

Børn: 

Hans 01.02.1750 

Rasmus 14.03.1751, se nr. 64 

Erik 11.11.1753, druknet i Halmøsund 15/16.6.1780 

Ellen 1754 

Gertrud 02.05.1756 

Claus 23.10.1757, død 30.10.1757 

Claus 28.02.1759, død 18.03.1759 

Kirsten 16.03.1760 

130. Hans Christensen (Schrøder), boelsmand i Kragnæs 1739-69 (Bol 9) 

Født i Kragnæs ?, død 26.7. 1769, begravet i Marstal (skifte 27.6.1770) 

Trolovet 4.1.1739 og viet 1.2.1739 i Marstal til 


Født i Marstal, døbt i Rise 2.7.1714, død 20.4. 1773 (begravet i Marstal) 

Børn: 

Ellen 06.12.1739 

Christian 04.12.1740 

Maren 31.01.1745, se nr. 65 

Gide 24.04.1746

Hans Albertsen 06.09.1750 

Peder 02.09.1753 

Anna 04.06.1759, + 23.11.1759 

132. Hans Rasmussen, boelsmand i Ommel 1741-70 (Bol 17) 

156. 

Født i Ommel, døbt 15.9.1726 i Rise, begr. 9.11.1770 i Marstal. 

Skifte 15.1.1771 og 18.5. 1772 

Søbygaard og Gudsgave Lens Skifteprotokol II 1750-71 pag. 829 f. 

Trans-Act. 

Efter som Hans Rasmussen Boelsm: i Omel for nogen tid siden ved døden er afgået, og 

har efterladt sig 4de børn, navnl: 1 søn og 3de Datter, af hvilke sønnen ved navn Erich 

Hansen endnu er umyndig og ikkuns 12 år gammel, følgelig endnu ikke i nogle år i 

stand til; så bliver hans farbroder Claus Rasmussen i Marstal, efter samtlige 

vedkommendes forening, accord og samtykke, indsat for samme boel, på førnævnte 

Erich Hansens vegne, for at vedligeholde samme fra dags dato af, indtil bemeldte 

arving Erich Hansen bliver sine fulde 25 år gammel. I samme tid skal da Claus 

Rasmussen forestå og vedligeholde boelet i alle måder, som forsvarligt være kan, og 

deraf navnlig udrede alt, hvad som påkræves, både til Hs. Kongl: Mts. Casse, til Kirke - 

og skoletiende, og andet som forefaldende kan. Ikke mindre bliver også Claus 

Rasmussen forbunden til, og hermed anbefalet, at holde Boelets grunde og bygninger i 

god og forbedret stand således at han ved foreskreven tids forløb kan igen aflevere 

indtil den rette arving i så god stand, som det nu alt sammen nu befindes, så det i alle 

måder kan befindes forsvarligt at være, udi nogen modstand eller indvending derimod at 

gøre, under hvad navn og skin samme end forventes at kunne. For sådant troligt 

forstanderskab bliver Erich Hansen, eller hvem ham i denne arv rettighed måtte 

succedere skyldig og forpligtiget til bemeldte boel, årlig i rette tid, at pløje for hans 

farbroder Calus Rasmussen 12 skæppe land i Gudsgave Mark, til rug, byg og havre, 

indkøre ham kornet deraf, og udkøre ham gødningen derpå, sålænge bemeldte Claus 

Rasmussen og hans Hustrue. 

Herimod bortfalder al den aftægt og besværing fra boelet som ellers i henseende til 

dette forstanderskab kunne været derpå at hæfte. Ved denne accord hænger og tillige 

denne reservation at arvingen Erich Hansen udi foranførte hans mindre år, bliver på 

boelet for Claus Rasmussen, og af ham forsynes med alt hvad som til fornøden og 

Kristelig opdragelse, Kirken og skolegang kan behøve etc. indtil han bliver sine myndige 

arvinger som kristeligt og forsvarligt kan være. At forestående accord og forening har 

sin rigtighed, og i alle sine ord og punkter skal efterkommes bliver hermed af samtlige 

vedkommende egenhændigt attesteret. Datum Ommel d. 15de januar 1771 

(L.S.) J. Groth 

Infidem 

C. Hansen Claus Rasmussen Erich Hansen 

Niels Rasmussen Rasmus Rasmussen Isaak Rasmussen 

Rasmus Eriksen Jørgen Rasmussen Anders Knudsen 

Christen Madsen 

Trolovet 26.4. 1744 og viet 14.6.1744 i Marstal til 


157. 

Født i Marstal, begr. 12.10.1764 i Marstal (med ligprædiken) 

Børn: 

Catharina Elisabeth 16.04.1745 

Maren 16.11.1746 

Rasmus 13.06.1751, begr. 21.03.1762 ?

Karen 20.06.1756 

Erich 10.12.1758, se nr. 66 og 78 

Rasmus 08.05.1763, begr. 07.07.1763 

134. Erich Hansen (Senior), boelsmand i Ommel 1749-90 (Bol2) 

142. Sandemand. 

158. Født omkring 1717 i Ommel, begravet 7.11.1790 i Marstal 

(skifte 9.11.1790) 

Trolovet 1. Gang 2.2.1749 og viet 9.3.1749 i Marstal til 

143. Kirsten Nielsdatter 

Født i Kragnæs, døbt 4.11.1714 i Rise, begr. 19.9.1759 i Marstal. 

Trolovet 1. Gang 15.10.1741 og viet 1.1.1742 i Marstal til Hans Christensen fra 

Ommel, Han er død 18.1.1749. 

l Børn: 

Ellen 11.11.1742 

Niels 28.03.1745 

Else 22.10.1747 

Børn med Erich Hansen: 

Hans 14.12.1749 

Hans 31.01.1751 

Gjertrud 01.07.1753, se nr. 71 

Erich 22.02.1756 

Erich 22.10.1758 

Erich Hansen Senior troloves 2. Gang 18.4.1760 i Marstal til 

135. Karen Rasmusdatter 

Født i Ommel, døbt 29.3.1733 i Rise, begr. 29.12. 1815 

Børn: 

Kirsten 07.06.1761 

Maren 21.08.1763, se nr. 67 og 79 

dødfødt barn 18.01.1767 

Karen 07.08.1768, begr. 09.09.1770 

dødfødt barn 14.10.1770

136. Georg Christoph Harcke, skrædder i Braunschweig. 

Døbt 8.91709 i Glentorf, begravet 27.12.1757 i Braunschweig (Katharinen) 

Han var skrædder i Braunschweig i 20 år fra 1737 til sin død, hvorefter den ældste 

søn overtog skrædderiet. Borgerskab erhvervede han i april 1737. Ved det andet 

barns fødsel angives han at bo i Langer Hof, men to senere i 1744 køber han selv 

hus, Klint 7. Senere på året køber han endnu et hus, Bohlweg 21, og her træffer vi 

ham ved de efterfølgende børns fødsel. Huset forbliver i slægtens eje til 1783, da 

den ældste søn, der har overtaget huset efter forældrene, må afstå det til en kreditor. 

Huset Klint 7 solgtes allerede i 1754, hvorefter han køber to haver uden for 

Augusttor. 

Kort før sin død udsteder han et testamente, der indsætter hustruen til formynder for 

børnene og bestemmer, at hun skal overtage huset for 1200 Rthl. Og haverne for 

700 Rthl. Til hvilket beløb hun igen til sin tid skal afregne dem med børnene. 

Vajsenhuset BMV betænkes med 24 Mg. Og 12 Mg. Skænkes til vejes og stiers 

udbedring. Ved testamentets udstedelse lever alle børnene undtagen Johannes 

Casper. 

Et borgerligt hus i et net kvarter. 

Det hus på Bohlweg, som Christoph Harcke købte i 1744, blev ikke stående ret 

mange år efter hans død. Vi må imidlertid først beskæftige os med de politiske 

forhold i landet Braunschweig. I henved 500 år havde regeringen sæde været forlagt 

fra den største by Braunschweig til den 10 km. sydligere Wolfenbüttel. I 1753 blev 

Braunschweig imidlertid atter residensby., og det fik, som naturligt var, en stor 

betydning for byen og dens indbyggere - og ikke mindst for familien Harcke. På 

østsiden af Bohlweg lå fra gammel tid et gammelt cistercienserkloster, Grauer Hof, 

der efter reformationene var kommet i fyrsteslægtens besiddelse, og som allerede i 

århundredets begyndelse var blevet udbygget som fyrstelig bolig. Da slottet nu skulle 

tjene som residens, tog udbygningen yderligere fart: der blev således tilføjet en 

nordfløj, der nåede ud til Bohlweg lige overfor nr. 21. Da man fra regeringens side 

gerne så, at indbyggerne også gjorde deres til at skaffe byen et tidssvarende og for 

en hovedstad passende udseende, besluttede man at fremme borgernes byggelyst 

ved at yde et tilskud på 10% af byggesummen forudsat bl.a. af, at tegningerneblev 

godkendt af regeringen. Om det nu har været byggedusøren eller de nye 

slotsbygningers nærhed eller måske noget helt tredje, der har gjort udslaget, ja det 

ved vi ikke. Vi ved blot, at Margaretha Catharina efter at have siddet som enke i 5 år 

besluttede sig til at erstatte det gamle hus med et nyt. I den anledning henvendte hun 

sig til byens foretrukne arkitekt G.C.Sturm, der udarbejdede tegninger til det nye hus. 

Tegninger, der er nydeligt farvelagte, hvilket desværre ikke er kopieret her. I 1763 

blev det gamle hus revet ned. Ved nedrivningen blev det takseret til 200 Thaler, 

mens det 10 år tidligere var blevet vurderet til omtrent 800 Thaler. Det nye hus blev 

færdigt i løbet af 1764 og kostede den nette sum af 5350 Thaler, der dog blev 

reduceret med byggedusøren på 461 Thaler. Ved brandtaksationen 2 år senere 

vurderedes det til 4500 Thaler. Størstedelen af beløbet har tilsyneladende kunnet 

udbetales kontant, tildels som følge af, at de to haver uden for byen blev realiseret: 

herudover tinglystes 2 obligationer på tilsammen 960 Thaler.

Som tidligere nævnt forblev huset kun i slægtens eje i endnu 8 år efter Margaretha 

Catharina Ulrichs død i 1775, men det skulle opnå en alder af 180 år, før dets tid var 

omme. I det tidsrum oplevede det, at genboen, det gamle slot, gik til grunde, og blev 

erstattet af et nyt, indenfor hvis mure stilheden sænkede sig, da det andet rige ikke 

havde brug for konger og fyrster. Sådan opnåede det også at opleve det nye tredje 

rige, der indvarslede husets skæbnetime, skønt endnu kun få så faren. Da 

søndagssolen om morgenen den 15. Oktober 1944 prøvede at sende sine stråler 

gennem røgtæppet, der lå hen over hele byen, fandt den ikke længere noget hus på 

Bohlweg 21, heller ikke nabohusene for den sags skyld, ja kun et fåtal af huse i hele 

den indre by. Hvad der var tilbage var kun murbrokker og svedne bjælker. Vort hus 

havde betalt sin del af den regning, der måtte betales af enhver, der - frivilligt eller 

ufrivilligt - havde fået knyttet sin skæbne til det tredie riges storhedsvanvid 

(K.K.Henriksen) 

Georg Christioph Harcke er viet 13.5. 1737 i Kønigslutter (Rottorf) til 

137. Margarethe Catharina Ulrich 

Født 13.1. 1715 i Rottorf og døbt 17.1.1715 i Kønigslutter (Rottorf) 

(Lkr. Helmstedt, Verw. Bez. Braunschweig). 

Begravet 9.5.1775 i Braunschweig (Katharinen) 

Børn: 

Heinrich Wilhelm 30.11.1738 

Ludewig Anthon Augustus 27.05.1742 

Conrad Wilhelm 04.05.1747 

Johannes Caspar 04.05.1747, + 31.3.1748 

Christina Friederiqua 08.03.1751 

Johann Gottfried 27.12.1752, se nr. 68 

Braunschweig (domkirken)

Tegning af huset på Bohlweg

138. Ditlev Hansen, præsteinderste i Tranderup og parcellist i Voderup. 

Født i Stokkeby, døbt 26.7.1722 i Rise, død i Voderup mark, begravet i Tranderup 

24.6.1788. 

I forbindelse med skifteforretningen efter broderen Jens, der som omtalt under 276 

døde i Amsterdam 1763 foretager Ditlev sammen med halvbroderen Niels en rejse til 

Odense, hvor en veksel skal indfries hos købmand Peder Eilschou, Vestergade 67 - 

den dag i dag kan man gå ind i gården og se de gamle bindingsværksbygninger fra 

den tid. Rejsen varede fre mandag til torsdag og kostede dem 2 rdl. 1 mark og 8 

skilling. 

Arveforlig Actum Ærøskøbing den 15.12.1785. 

Indmødte for øvrigheden Hans Ditlevsen i Voderup på hans faders Ditlev Hansens 

vegne, og Johan Gottfried Harcke i Marstal på hans kone Cathrine Ditlevdatters 

vegne med begæring at øvrigheden ville modtage og konfirmere et imellem dem 

indbyrdes truffen arveforlig, som ene og alene består deri, at Hans Ditlevsen for et og 

alt til sin svoger Johan Gottfried Harcke skal betale 33 rigsdaler. Herimod frasiger sig 

Johan Gottfried Harcke al videre fordring når hans svigerfader Ditlev Hansen engang 

ved døden er afgået og skal hans svoger Hans Ditlevsen sådan træde i hans arveret. 

Desuden forpligter Johan Gottfried Harcke, at underskrive straks det for assessor 

Gottlob liggende købebrev, hvorudi han til arv og ejendom overlader 5 tønder land til 

sin svigerfader Ditlev Hansen, at han dermed må skalte og valte, som han finder for 

godt………. 

(signeret) Tilemann Arbo Hans Ditlevsen Johan Gottfried Harcke 

Trolovet 1. Gang 30.7.1747 til Karen - Jens Hanses i Tranderup. 

Trolovet 2. Gang 28.9. 1749 i Tranderup til 

139. Kirsten Andersdatter 

Oplysninger om fødsel og dåb samt dødstidspunkt haves ikke 

Børn: 

Karen 15.11.1750 

Hans 03.09.1752 

Birthe Cathrine 18.08.1754 

Cathrine 24.10.1756, se nr. 69 

Michael Andreas 30.08.1761 

Birthe Cathrine 05.08.1764

140. Hans Pedersen, boelsmand i Ommel fra omkring 1735 til 1771 (Bol 16) 

Født i Ommel, døbt 10..5.1711 i Rise, død i Ommel, begr. 31.1.1771 i Marstal. 

Samtidig med, at Hans Pedersen driver sit bol, er han i tiden omkring 1745 tillige 

forvalter på Gudsgave, der på denne tid er forpagtet af købmand Selck i 

Neumünster. Som forvalter havde han jævnlig forbindelse med amtsfuldmægtigen på 

Søbygård, og de to kom åbenbart ikke alt for godt ud af det med hinanden. Den 

6.5.1745 får Hans Pedersen af amtmand Scheel, Nordborg, besked om at vise 

fuldmægtigen tilbørlig respekt. Samme sommer forlanger fuldmægtigen, da han i 

embeds medfør opholder sig i retslokalet i Marstal, der har til huse i et gæstgiveri, at 

Hans Pedersen skal tage hatten af for ham. Dertil er Hans Pedersen ikke sindet, 

tværtimod nægter han det rent ud med den bemærkning, at hans hat har kostet ham 

penge. For denne opsætsighed idømmes han en bøde, der imidlertid bliver eftergivet 

af de højere myndigheder. Det sker dog med en syrlig bemærkning om, at man 

gerne så, at en mand, der var forvalter for hr. Selck, forstod at optræde lidt høfligere. 

Eftersom episoden havde fundet sted i et offentligt lokale, kunne man ikke forlange 

nogen skulle tage hatten af, end mindre idømmes en bøde derfor. 

Skifte: 

Anno 1772, d. 16. Sept. er efter arvingernes forlangende holdt skifte og deling efter 

afdøde Hans Pedersen ½ boelsmand i Ommel, der efterlader sig enken Birte 

Hanses, curator Christen Hansen i Marstal, med 5 børn, nemlig: 

1. Peder Hansen, 30 år, myndig 

2. Rasmus Hansen, 18 år gl. curator Peder Rasmussen kådner i Ommel 

3. Cathrine Hansdatter, hendes mand Christebn Hansen i Marstal. 

4. Karen Hansdatter, hendes mand Eric Albertsen idbidem. 

5. Maren, 20 år, curator Niels Rasmussen i Ommel. 

Til dette skifte indmødte den kongl. Justitsråd Ambders, Fuldmægtig mons r Hansen 

med tingskriveren J.Groth i Marstal og 3de sandemænd navnlig, Christen Hansen, 

Eric Hansen og Niels Rasmussen alle af Ommel, der havde takseret og vurderet 

denne stervbo og blev da befundet som følger: 

husene rdl sk 

fire fag sædehus a 4 rdl 16 

2 fag brøkhus a 3 rdl 6 

6 fag baghus a 2 rdl 12 

kongens besætning på boelet er følgende 

1 grå hest for 11 

1 sort dito 9 

herfor befandtes at mangle 1 plovbæst for 10 rdl, hvilke 

10 rdl herefter findes anført at blive boelets possessor 

godtgjort for benævnte hest. Status 34 

1 vogn med fjæle, hæs og utærsket korn af alle slags 

14 traver rug a traven 5 ½ skæppe er 

9 tønder 5 skæpper a a 3 rdl er 28 42 

21 traver 17 kærver byg a traven 3 ½ skæppe er 

9 tønder 4 ½ skæppe a 3 rdl er 28 33 

3 traver havre for 4 tønder 4 skæpper 

a tønden 1 rdl 32 sk er 7 24 

7 læs ærter 3 tønder a 4 rdl 12

4 læs kløverfrø anført til 4 skæpper a 2 rdl 16 sk er 9 16 

Staus 120 19 

i daglig stuen Rdl Sk. 

1 stueur med futteral 24 

1 fyrbord 24 

2 bænke for 16 

2 gl. stole 6 

2 anstrøgne hylder 2 

i kammeret 

1 øletønde 22 

1 egeskrin 32 

i storstuen 

1 egebord 1 

1 hylde 3 

1 himmel sengested 1 

i baghuset eller køkkenet 

1 kværn med tilbehør 2 

1 kærne med behør 24 

1 mælkekande 8 

1 gl. dito 2 

1 øletegel 5 

1 vinfadballe 9 

1 dejgtrug 8 

2 stk egebord 16 

1 loftsstige 5 

1 bryggekedel, vejede 21 ½ pund a 12 sk 5 18 

på loftet 

1 bremertønde og 1 fuglebord 5 

½ anker for 4 

1 bregel 2 

1 håndøkse og 1 hammer 10 

1 nave ? 3 

1 lang husstige 12 

2 strygejern 6 

5 forke 10 

6 stk. lægter 8 

1 bismer og 1 huggeblok 12 

1 sold og 1 hestekrave 10 ½ 

1 skæppe mel 8 

16 gjald slyde 16 

1 skærekiste 12 

18 stk. gjald slyd og 2 stk. træer 16 

1 skærekniv 12 

2 trætruge 20 

1 fyrjolle med smakke 6 8 

½ stor båd med anker, tavl og sejl 32 

jernstang, vejede 10 ½ pund a 3 sk. 31 ½ 

bliver sådan den hele taksations summa 199 40 

Indgæld 

Ellen Jeppes i Ommel 2 

Christen Jensen i Vindeballe 40 

Albert Hansen boelsmand i Marstal 24 

Hans Bager i Ommel 15

Christen Nielsens enke i Ommel 5 

Peder Hermansen i Marstal 1 

Knud Nielsen i Vindeballe 3 

Jens Laursen i Leby 6 

beløber sig altså den hele bos masse til 207 rdl 24 sk 

følger nu boens besvær: 

rettens bekostninger med registrering og taksation 

samt skiftebrevets udfærdigelse med underskrift og 

forsegling, og signeret papir beløber sig i alt til 8 42 

De kongl. Skatter af boelet til førstkommende jul 

h.a. er 12 9 ½ 

4 tønder 2 skæpper landgilde byg a tønden 3 rdl er 12 36 

2 skæpper dommerbyg 36 

1 gås for 18 

smeden 1 ½ skæppe rug 27 

degnen 1 ½ skæppe 23 

skolemesteren 1 skæppe byg 18 

tingskriveren ½ byg 9 

skoleløn til mikkelsdag 8 

1 ½ skæppe ærter til præsten 30 

tjenesteløn 

sønnen Peder Hansen tjenesteløn efter faderens død 18 

lånt byg 20 skæpper a tønden 3 rdl er 7 24 

2 års tjenesteløn efter faderens død 

a 14 rdl 28 rdl 

herfra afgår for 6 uger 

a 12 sk er 1 rdl 24 sk 

bliver igen 26 24 

til jordmålerne 5 39 

til samme endnu 40 

for 2 hjul til hjulmageren 41 

boelets possessor for den manglende hest til kongens 

besætning 10 

Sønnen Rasmus Hansen for 4 års tjenesteløn a 5 rdl er 20 

datteren Maren Hansdatter for 1 års tjenesteløn 7 

2 år før faderens død 10 

lånte penge 6 

for et får 2 

i alt 25 

Karen Hansdatter 10 rdl 

anden gæld 1 rdl 35 sk 

er 11 35 

tilståelse til godtgørelse 

anden gæld 

Albert Groth i Ærøskøbing efter regning 14 10 ½ 

summa på boens besvær er 183 38 

den ganske boens masse beløb sig til den summa 207 34 

summa på boens besvær er 183 38 

bliver så igen for arvingerne at dele 23 44

hvilket deles imellem enken og hendes børn således 

at enken Birte Hanses tager 5 15 1/9 

sønnen Peder Hansen også 5 15 1/9 

sønnen Rasmus Hansen også 5 15 1/9 

datteren Cathrine Hansdatter, som er Christen 

Hansens hustru 2 31 5/9 

Karen Hansdatter, som er Eric Albertsens hustru 2 31 5/9 

Maren Hansdatter ligeledes 2 31 5/9 

hvilket igen udgør ovennævnte summa 23 44 

Peder Hansen som ældste og næste arving til boelet, erklærer sig at tage imod 

samme, og imod alt foranstående taksation og betale den på boet hæftende gæld til 

enhver som her har at fordre således at de ei skal forårsages derover at klage. Hvad 

hans moders og søskende tjenesteløn og arv er angående, da betaler han, samme til 

dem eller deres formynder til mikkelsdag 1773 i det allerseneste. Hvad den tilstående 

gæld er betreffende, så tager Peder Hansen derimod og oppebærer samme. Herved 

er endnu at erindre: at enken har taget hendes ko forlods nemlig 1 blå kvie, derimod 

sønnen Peder Hansen tager den sorte ko. Rasmus Hansen tager den sorte, Maren 

Hanses 1 sort og 2 års kvie. Hvad faderens klæder angår, da er samme delt mellem 

sønnerne, hvorimod døtrene igen i sin arv beholder moderens klæder. 

Hvad aftægten er angående: 

Nu er boelets possessor Peder Hansen pligtig og skyldig at levere enken for dette år 

til hendes føde og ophold 3 tønder rug og 2 tønder byg uden godtgørelse, fordi 

arvingerne overlod ham kornet efter taksation og det her befindende mål, af hvilket 

sidste enken får hendes føde så længe det varer. Enken skal have til hendes 

husværelse så længe hun lever det store kammer ved dagligstuen, og til forstue af 

den østre så vidt sengestedet står, i fald hun det er begærendes, hvilket han skal 

indrette hende, og forskaffe hende udgang til den nørre side. I førbemeldte hendes 

dagligstue forskaffer han hende også et forsvarligt sengested. Denne husværelse er 

boelets possessor pligtig til at vedligeholde navnlig med fornøden reparation. Ved 

den nørre side af huset får enken et stykke jord til kålgård, så meget som hun 

behøver til sin husholdning. Det tilkommer også nboelets possessor at bage enken 2 

brød, når han selv bager, eller så meget hun behøver, så og at køre hende sit korn 

fra og til møllen, ligeledes brygge hende et fjerding øl med sit eget, når hun selv 

forskaffer det fornødne malt dertil. Enken nyder og årlig til sin underholdning 1 tønde 

rug og 2 skæpper byg, så og noget lidet til ildebrændsel efter boelets beskaffennhed 

nemlig ½ trave ? 

I lige måde tilkommer det også boelets possessor at græsse og fodre enkens ko til 

halve, vinter og sommer, som de malker hver anden dag, og hjembringer mælken til 

enken hver anden dag, når den tilkommer hende. Af denne ko, som tilhører enken 

skal Peder Hansen betale hende den halve med 4 rdl. Possessor fodrer og græsser 

ligeledes årligt et får hos hans egne; han skal også årlig give enken 2 fede gæs. 

Hvad bønner som i dette år findes ved boelet, der ikke er takseret beholder enken 

forlods. Datteren Maren Hanses forbliver på stedet hos moderen tilstundende vinter 

indtil førstkommende påske. 

Da nu ingen af arvingerne eller vedkommende have noget videre at erindre eller 

påstå dette skifte angående, så bliver de og pligtige i fremtiden at holde 

skifteforvalterne frie og skadesløse for alles tiltale. - Og blev dette skifte da herved i 

al kærlighed sluttet og tilendebragt. 

Datum Ommel ut supra in fidem 

(signeret) J. Groth 

C. Hansen P. Hansen

Christen Madsen Peder Rasmussen 

Eric Hansen Christen Hansen 

Niels Rasmussen Eric Albertsen 

Niels Rasmussen 

Hans Pedersen er trolovet den 1.3.1739 og viet 30.3.1739 i Marstal kirke til 

141. Birgitte Pedersdatter 

Født i Skovby, døbt 4.2.1711 i Bregninge, begravet 13.4.1773 i Marstal. 

Børn: 

Johanne Cathrine 24.01.1740 

Peder 10.06.1742, se nr. 70 

Karen 19.12.1745, død inden 16.9.1772 

Karen 24.09.1747 

Maren 31.03.1751 

Rasmus 20.09.1754 

142. Erich Hansen (senior) 

134. 

158 se under 134 


143. Kirsten Nielsdatter 

se under 134/135 

Barn: Gjertrud 01.07.1753, se nr. 71

Marstal kirke

144. Jørgen Rasmussen, kodner i Ommel (Kod nr. 26) 

Født i Ommel, døbt 9.3.1710, begr. 13.10.1790 i Marstal. 

Viet 2. gang 14.5.1760 til Maren Christensdatter (Clausdatter) fra Bregninge (født 

1747) 

Viet 1. Gang 5.12.1744 i Marstal til (Forlovere er Hans Hansen og Rasmus Rasmussen i 

Marstal) 

145. Ellen Hansdatter 

Født ca. 1717, begr. 9.9.1759 (skifte 1760) 

Børn: 

Hans 1743 

Rasmus 02.01.1746 

Jørgen 22.11.1752, se nr. 72 

Ellen 1753 

146. Rasmus Albertsen i Ø. Bregninge 

Født i Stokkeby 1706 

Viet 25.11.1736 i Tranderup til 

147. Sidsel Hansdatter 

Født i Leby 

Børn: 

Riborg 19.05.1754, se nr. 73 

148. Arend Thomsen Syndermand 

Født ca. 1705, død 29.2.1784 i Nordborg på Als. 

Arend Thomsen Syndermand nævnes som forpagter fra Tåsinge. Han forpagter flere 

gårde på Als, bl.a. Augustenborg Herregård omkring 1750. Fra ca. 1756 til 1761 er 

han forpagter på det hertugelige gods Gudsgave ved Marstal, og siden - vistnok indtil 

1767 godset Vuderup på Ærø. Han boede til sidst i det såkaldte Madame Fangels 

sted i Nordborg, hvor han drev kro. Han havde også Vestre Mølle på Ærø en kort tid. 

Viet til

149. Martha Brodersen 

Født ca. 1705, død 6.4.1797 i Egen på Als. 

Børn: 

Jørgen 26.05.1738 i Ketting 

Thomas Christian 16.10.1739 i Ketting 

Martha Christiane 18.06.1741 

Nicolay 12.09.1742, se nr.74 

Arendt 24.02.1744 

Martha Christiane 29.06.1745 

Charlotte Louise Frederikke 30.01.1747 

Christine Margrethe 24.06.1748 

Amilius Carl Ulrik 23.05.1750 

Arendt 03.04.1752 

150. Peder Andersen, Kodbo i Søby på Ærø (Kod 51) 

Født 1709 (muligvis døbt 8.9.1709 i Søby), begravet 1.5.1763 

Viet 19.4.1740 til 

151. Maren Andersdatter 

Døbt 18.11.1714 i Søby, begravet 8.6.1772 

Se endvidere skifte III-99-14-1-1773 

Børn: 

Anders 1754 

Sidsel 

Magdalene 27.09.1750, se nr. 75 

Karen 

Maren 

Anne

152. Albert Hansen Kræmer, Boelsmand nr. 12 i Ommel. 

178. 

Født i Ommel, døbt 25.2. 1742. Død 29.11. 1797. 

Han vies 2. gang 8.11. 1789 i Marstal til Sidsel Jeppesdatter (hun er født 1758 og dør 

1792). Ægteskabet er barnløst. 

Han vies 3. gang 27.8. 1792 i Ærøskøbing til Agnethe Andersdatter med hvem han 

får datteren Maria Dorthea (født 14. 9. 1794). 

Agnethe vies efter 1797 til Johan Fr. Larsen, Ærøskøbing. 

Vies 1. gang 6. 3. 1766 i Marstal til 


179. 

Født 20.4. 1738 i Marstal. Død 9.4. 1789. 

Børn: 

Anne Cathrine 22.02. 1767 (se 89) 

Ellen Marie 13.11. 1768 

Peder Christensen Albertsen 09.09. 1770 (se 76) 

Maren og Gertrud 10.01. 1773 

Margrethe 14.02. 1777 

Claus og Hans 20.09. 1779 

Hans 28.10. 1781 

Skifter: se IV 20/ 18.9.1790-- IV 40 10.9.1791 

IV 283 19.5. 1798. 

154. Christen Christensen Snedker, kodbo i Dunkær 

. 

Født i Lille Rise, døbt 24.4. 1735 i Rise. Død 26.11. 1817 

Viet 2. gang 16.7. 1772 til Marie Cathrine Eriksdatter (død 7.3. 1773) 

Viet 3. gang 28.4. 1776 til Ingeborg Pedersdatter (død 11.11. 1803) 

Viet 1. gang 12. 3. 1760 i Rise til 


Født i Dunkær, døbt 6.1. 1735 i Rise. Død 23.2. 1772. 

Børn : Ellen 6.11. 1768 (se 77)

156. Hans Rasmussen 

132. 

Født i Ommel, døbt 15.9.1726 

(se under 132) 



133. 

Født i Marstal 


Barn: Erich Hansen 1759 (se nr. 78 og 66) 

158. Erich Hansen i Ommel 

134. 

142. (se under 134) 

Viet 1. Gang til Kirsten Nielsdatter (nr. 143) 

Viet 2. Gang 18.4. 1760 i Marstal til 


135. 

Døbt 29.3.1733 i Ommel 


Børn: 

Maren 1763 (se nr. 79 og 67) 

Kirsten 1761 

Marstal Havn ca. 1800

160. Albert Henrichsen (Friis), skipper og kodbo i Marstal (Kod nr. 76) 

Døbt 23.9.1714, død før 19.11.1752 (skifte 29.3.1753 SG II, 37) 

(Dåbsvidner: Hans Albertsen, Erich Andersen, Henrich hansen, Erich Rasmussen og Inger Albertsdatter) 

Ved sidste barns dåb betegnes han som “afgangen”. Albert Henrichsen er således 

død i løbet af året 1752 - skifte II - 37-24-3-1753. 

Viet 23.10.1740 i Marstal til (Forlovere er Henrich Andersen og Anders Henrichsen) 

161. Maren Hansdatter Friis 

Født omkring 1708, død 18.5.1780 i Marstal. 

Hendes dåb fremgår ikke af kirkebogen for Rise (med Marstal), da den højst 

sandsynlig hører til i kirkebogshullet omkr. 1718. Med hensyn til hendes begravelse 

er der en mulighed, idet der er noteret, at gl. Albert Friis’ enke er begravet 18.5.1780 

i Marstal. - og denne angivelse ikke kan placeres andetsteds. Der er imidlertid to 

men’er derved, idet hun så skulle være født omkring 1708, altså 10 år før første 

antagelse, - og desuden nævnes Albert Henrichsen så vidt det hidtil er set intet andet 

sted med tilnavnet Friis. Børnene tager sikkert navnet fra morfaderen. 

På den anden side ville det passe godt med regnskaberne, om hun var død 1780. I 

de to regnskaber der findes fra hhv. 1774 og 1786 optræder hun som indehaver af 

kodet i 1774, mens sønnen Hans ejer kodet i 1786. Han fæster for øvrigt i 1784, men 

på grund af amtsforvalter Mouritsens uorden i regnskabsførselen skulle 

indfæstningen ha’ fundet sted tidligere, og formodentlig i 1780-84. Det er dog 

alligevel noget betænkeligt at godtage ovennævnte begravelsestidspunkt. 

Hendes herkomst ville derfor ha’ været umulig at afgøre, om det ikke havde været 

for flg. indførelse i den i SG arkiv bevarede udskrift fra Nordborg amts bibøger 1739- 

56. Under 30.7.1754 står i uddrag: “Salig Hans Friises enke i Marstal Anne Hanses 

med lavværge Christen Henrichsen til datteren Maren Alberts salig Albert 

Henrichsens enke med lavværge Chr. Carl Eschen et hus på 7 fag for 16 rdl.. 

Medarvinger er Jørgen (Hansen) Friis og Karen Friis (se nr. 919) - halvsøster. Lars 

Clausen underskriver. 

Desuden en indførsel fra 1748 (uden dato): 

Salig Jørgen Christensen Friis’ enke Karen Friis (nr. 918 og 919) med lavværge 

hendes ny mand Laurs Clausen i Marstal til hendes hendes halvbroder Jørgen 

Hansen Friis 1 grund 41 X 15 alen. 

Børn: 

Johanne Cathrine 15.03.1741 

Henrich Albertsen (Friis) 08.04.1742, se nr. 80 

Hans Jacob Albertsen (F) 20.10.1743 

Hans Albertsen (Friis) 11.01.1744 

Albert Albertsen (Friis) 27.10.1747 

Albert Albertsen (Friis) 17.09.1751 

Jørgen Albertsen (Friis) 19.11.1752

162. Christen Madsen, kodbo i Marstal (Kod 42) 

Begravet 9.3.1763 i Marstal. 

Viet 1. Gang 17.2.1726 til Apalona Andersdatter fra Marstal. (skifte holdes over 

hende 1743: I-344-14-1-1743) 

Barn: Mads Christensen, 26.02.1727 

Viet 2. Gang 26.12.1742 til 

163. Ellen Clausdatter 

Født i Marstal omkring 1718 

Børn: 

Claus 15.01.1747 

Appalone 14.09.1749, se nr. 81 


Maren 26.12.1756 

Karen 26.12.1756 

164. Albert Thorsen Friis, boelsmand i Dunkær. 

Døbt 15.10.1713 i Rise, født i Marstal, begravet 28.1.1769. 

Viet 1. Gang i Rise 31.5.1739 til Anne Andersdatter f. 6.1.1713 og død i barselsseng 

én af de sidste dage i december 1742. 

Børn: 

Anders 26.04.1741 (Boelsmand i Kragnæs) 

Karen 23.12.1742, død før 1752 

Viet 3. Gang 3.4.1767 til enke Johanna Maria Knudses af Marstal f. 1729 og død 

11.4.1794 (se nr. 167) 

Viet 2. Gang 24.2.1743 i Rise til 

165. Anne Margrethe Johansdatter 

Født i Rise, døbt 6.1.1722, begravet 21.9.1766. 

Børn: 

Anne Cathrine 15.12.1743, død før 1749 

Johan 03.10.1745, Bådfører i Ommel. 

Ellen cathrine 21.01.1748, død før 1749 

Anna 01.01.1749 

Karen 12.04.1751, død 31.01.1820 

Hans Albertsen Thorsen 05.05.1754, se nr. 82 

Albert Alb. Thorsen 07.08.1757, død 28.08.1757 

Maren 28.09.1760, død 28.01.1815 

Albert Alb. Thorsen (Friis) 01.05.1763, død 04.03.1825 

Maren 17.06.1759, død 28.08.1759 

Rasmus Albertsen Thorsen (Friis) 01.09.1765 

(sømand og skibstømrer i Marstal, død 08.11.1829)

166. Knud Pedersen, skipper i 

Marstal. 

Født i Marstal ca. 1730, død ca. 

Viet 1.11.1752 på Drejø til 

167. Johanne Marie Jensdatter 

Født på Drejø, døbt 19.10.1727, 

begravet 11.4.1794 i Marstal. 

Viet 2. Gang 3.4. 1767 til 

Albert Thorsen Friis (se nr. 164) 

Børn : 

Karen 23.09.1753 Se nr. 83 

168. Jørgen Rasmussen, boelsmand i Ommel (bol nr. 19) 

Ved skiftet efter Jørgen 12.5.1755 SG II 159, overtog Rasmus (nr. 84) inderstestedet 

nr. 35 på bol 19’s grund (begge har i øvrigt samme matrikelnummer). Boelet var i 

forvejen overtaget af den ældre søn Christen, der døde kort efter faderen, hvorefter 

boelet blev overtaget af en svoger Claus Albertsen. 

Viet til 

169. Maren Christensdatter 

Børn: 

Christen 

Rasmus 17.05.1722 Se nr. 84 

170. Hans Eriksen, skrædder og kodbo i Kragnæs (Kod nr. 16) 

Viet ca. 1730 til 

171. Anna Nielsdatter 

Begr. 1740 (skifte 21.10.1740 SG I 283) 

Begr. 11.10.1759 (skifte 20.12.1759, SG II 280) 

Børn: 

Karen 29.04.1731 se nr. 85 

Erik 09.11.1732 

Niels 11.02.1735 

Anna Kirstine 1736 

Niels 19.04.1739

Anna Maria 03.04.1741 

172. Morten Pedersen Birkholm 

Døbt 29.5.1719 i Ærøskøbing, begravet 20.6.1782 

(Dåbsvidner: Niels Josefsen, Mads Rasmussen, ungkarl Peder Ifuersøn, Maren og Anne Clausdatter) 

Viet 2. Gang 22.12.1776 i Marstal til Malene Larsdatter, f. 1742, begr. 21.1.1798 

Morten flytter til Marstal i november 1766 (Kopskat) 

Viet 1. Gang 2.1.1744 i Ærøskøbing til 

173. Anne Sofie Hansdatter Weber 

Døbt 18.6.1713 i Ærøskøbing, begravet 3.2.1775 - skifte III-261-30-8-1776 

Børn: 

Karen 09.10.1744 (gift med Claus Clausen Weber, Marstal) 

Anne Marie 22.09.1747 

Hans Mortensen Birkholm 1750 Se nr. 86 

174. Jens Hermansen, skipper og kodbo i Marstal (Kod nr. 13) 

Født ca. 1709, død 3.5.1772. 

Skifte ved sønnen Eriks konkurs 25.2.1794. Her nævnes skøde af 21.5.1740, hvor 

JH køber 5 fags hus 15 alen bredt ag konens morbrødre Carl Hansen og Jochum 

Frederik Hansen: “Voris elskelige Syster Datter Ellen Marie”. 

Viet 27.1.1737 til 

175. Ellen Marie Erichsdatter 

Født ca. 1717 i Marstal, død 18.11.1787 

Børn: 

Maren 1738 

Karen 16.08.1739 

Anna 27.08.1741 

Herman 1743 

Ellen Marie 1745 

Inger Marie 10.12.1747 se. Nr. 87 

Anna 1750 

Anna Dorthea 1752 

Erik 1754 

Jens 1759

176. Morten Jørgensen, kodbo i Ommel (Kod nr. 25) 

Født i Skovby, Bregninge sogn på Ærø, døbt 19.8. 1731i Bregninge 


Hans bror Mads var smed i Kragnæs. 


177. Catharina Johansdatter 

Født 1729/31 i Ommel, begravet 22.3.1801. 

(Skifte om aftægt IV-254/11-1-1798) 

Børn: 

Karen 1760 

Claus Jørgensen Mortensen 16.05.1762 se nr. 88 

Margrethe 1765 

Else Margrethe 06.05.1770 

178. Albert Hansen Kræmer, boelsmand i Ommel (Bol 12) 

152. 

se under 152. 



153 

se under 153 

Barn: Anne Cathrine 22.02.1767 Se nr. 89 

182. Peder Rasmussen, gårdmand på Strynø. 

Da Claus Madsen og Maren Pedersdatters (nr. 90/91) ældste barn bliver båret af 

Kirsten afgangen Peder Rasmussens datter, er det meget sandsynligt, at også 

Maren (91) er datter af Peder Rasmussen. I skiftet efter ham i 1771 nævnes nemlig 

en datter Maren 29 år og Kirsten 18 år, hvilket er i god overensstemmelse med 

senere aldersangivelser. 

Viet 

N.N. 

Børn: 

Maren 1742 se nr. 91

Kirsten 1753 

184. Henning Krull, skomager i Marstal 

Født……. , begr. 1749 (skifte 8.10.1750 SG I 560) 

Barn: 

Jørgen Selck Krull 01.01.1728 Se nr. 92 

190. Johan Christoffer Nissen i Marstal 

Født ca. 1738, begravet 1800 (skifte 15.10.1800) 


191. Anne Hansdatter 

Født i Marstal, døbt 31.7.1740, begravet 19.3.1797 i Marstal. 

Børn: 

Karen 23.05.1768 Se nr. 95

192. Peder Christensen, boelsmand nr. 18 i Ommel. 

306. 

358. Født i Kragnæs, døbt 3.2. 1709. Død 6.9.1759 (Skifte 1.12. 1763) 


193. Gertrud Hansdatter 

307. 

359. Født i Ommel ca. 1699. Død 19.11. 1782. 

Børn: 

Maren 20.04.1738 (se 153 og 179) 

Hans 29.09.1740 (se 96) 

Christen 10.07.1743 (søn død 30.8.1759) 

Ellen 26.06.1746 

Ellen 14.07.1748 (datter er død 16. 8. 1759) 

De 2 første børn lever ved skiftet 1763. 

194. Niels Nielsen på Birkholm 

Født på Hjortø, døbt 11.10.1711 på Drejø. Død 17.9. 1792 

Viet 18. 6. 1742 på Drejø til 

195. Karen Thomasdatter 

Født på Skarø, døbt 13.4. 1724 på Drejø. Død 6.9. 1791. 

Børn: Niels 20.10. 1743 

Maren 8.10. 1747 

Karen 27. 9. 1750 

Niels 24. 6. 1756 

Anna 15.10. 1758 (se 97) 

Johanne 31.10. 1762 (død 29.7.1764) 

198. Christen Hansen (Fynbo/Fyhn) i Dunkær 

200. 

Født ? 

Se endvidere under nr. 100 

199. 

201. 

Viet til

Børn: Bodil 16. 1. 1763 (se 99) 

Hans 1756 (se 100)

202. Hans Christian Simonsen, boelsmand i Torup (Lille Rise). 

matr. nr. 1 i Ll. Rise, ud skiftningskort nr. 318 -Buenagergaard 

(Se Rise sogn Gårde) 

Døbt 26. 6. 1735 i Rise, død ???? 

Døds- eller begravelsesdagen er ikke noteret i kirkebogen. Det er sket i tiden 

1784- da han afstod gården- til 1803, da hans 3.hustru ved folketællingen nævnes 

som enke. Måske er han død i årene 1796/97, da der skete så mange dødsfald, og det 

vides, at alle ikke blev noteret. 

Viet 2. gang 4.12. 1768 til Sophie Margrethe Pedersdatter, født ca. 1740, datter af 

Peder Caspersen (328, Risingegård, Ll. Rise) og Karen Jørgensdatter. Sophie 

begraves 18.5.1773 

Viet 3. gang 12.11. 1773 til Bodil Christine Thygesdatter, døbt 2.12. 1739 i 

Bregninge, død 11.1. 1807. Datter af smed i V. Bregninge Thyge Andersen og hustru 

Sidsel Hansdatter. 

En svigersøn overtog gården 20.3. 1784. 

Børn i 2. ægteskab: 

Peder Hansen 1769 

Maren Hansdatter 1771 


Tvillinger døde 3.5. 1775 

Bodil Kirstine Hansdatter 1785, viet 1815 til Knud Pedersen, 

kodbo i Dunkær. 

Viet 1. gang 1. 5. 1760 i Rise til 


Født ca. 1736, begravet 10.6. 1768 

Børn: 

Kirsten Hansdatter 1761 (se nr. 101) 

Marie Hansdatter 1764 

Karen Hansdatter viet 1796 til Hans 

Pedersen, husm. i Ll.Rise 

Sidsel Hansdatter 1764, død 1834 som enke. 

Viet 1806 til Hans Rasmussen, 

husmand i Ll. Rise

206. Rasmus Jensen (Skrædder), husmand i Søby på Tåsinge. 

Født , død 26. post trinitatis 1782. 

Gift 1. gang i Bjerreby med Inger Eriksdatter (hun er begr. 24.4. 1759). 

Han vies 3. gang 1780 i Bjerreby til Karen Hansdatter fra Strammelse, der igen vies 

1785 i Bjerreby til Poul Nielsen(Skrædder). 

Viet 2. gang 1759 i Bjerreby til 


Født 1734 i Bjerreby, begravet 14. 9. 1779. 

Børn : Inger 1767 (se nr. 103) 

Et billede, der giver udtryk for 

landsbymiljø gennem flere 

århundrede. Dette billede er 

taget jan. 1987 i Fodslette på 

Langeland (Hans Nielsens 

gård: sognefogedgården)

208. Rasmus Olsen Krag i Roelykke, Købelev sog på Lolland. 

Født omkring 1738, begravet 14.1. 1784 i Købelev (46 år) 

Viet 23.11. 1771 (trolovet 11.8) i Købelev til 

209. Margrethe Andersdatter (Bonde) 

Født ca. 1749 i Købelev sogn, død 22.7.1819 (Enke efterla 

dende 4 sønner) 

Børn: Pernille 13.12.1772 

Jens 26. 06.1774 (Nøisomhed) 

Anders 1777 (se nr 104) 

Hans 1779 (død før 1801) 

Morten 12. 5.1782 (død 24.3.1784) 

Margrethe vies 2. gang 8.5.1784 i Købelev til David Henrichsen (Krag), som er født 

ca. 1754 

Børn dødfødt søn 3. 8.1788 

Rasmus 4. 9.1790 

Ved fkt. 1801/Roelykke: Her bor Margrethe og David sammen med hendes søn Jens. 

Anders er soldat i kongens tjeneste. Endvidere har de en fælles søn Rasmus på 11 

år. De har flg. tj.folk: Maren Rasmusdatter på 24 år, Anne Marie Madsdatter på 20 år, 

Cathrine Louisdatter på 14 år og Hans Larsen på 6 år. 

210. Jørgen Rasmussen Bruuse, husmand i Skovbølle og Roelykke 

Født 1751/53, død 10.5. 1803 i Roelykke. 

Viet 2. gang omk. 1788 med N.N.(hun begr. 10.11.1799-50 år) 

Viet 3. gang 1.2.1800 i Købelev til Birthe Jørgensdatter (født 1767)-Forlovere er 

Peder Nielsen og husm Mads Nielsen 

Fkt 1801/Roelykke: Jørgen Rasmussen Bruuse er jordløs husmand og daglejer. 

I skifte efter Jørgen Rasmussen Bruuse 1.11. 1803 (Lollands nørre herred) lever 

foruden enken Birthe Jørgensdatter de 2 umyndige børn, Mette 23 år og maren 20 

år.- Som værge for pigerne angives Rasmus Bruuse, deres halvbroder, som bor i 

Guldborges hus ?????? 

Viet 1. gang til

211. Inger Pedersdatter 

Født ca. 1731, begravet 9.9. 1787 i Købelev 

Fkt 1787/Skovbølle: Jørgen Bruuse er fæstebonde, og de har børnene Mette 8 år, 

Maren 4 år. Desuden bor der Jochum Hansen, tjenestedreng på 14 år, Rasmus 

Jørgensen Bruuse på 67 år og Carl Pedersen på 66 år. 

Noget kunne tyde på, at Inger har været gift tidligere- og i dette ægteskab har fået 

sønnen Rasmus (pigernes halvbroder: jvf. skiftet efter Jørgen). 

Børn: Simon 7. 5.1775, død før 1787 

Mette 1779 

Jørgen 2. 9.1781, død før 1787 

Maren 28. 9.1783 (se nr. 105) 

212. Peder Nielsen, Højsmarke, Sandby sogn (evt) 

død før 1787 

213. Anne Nielsdatter 

Født ca. 1707. Den 6. jan. 1788 begraves een Peder Nielsens enke 80 år gl. 

Fkt. 1787/Højsmarke, Sandby sogn. Anne Nielsdatter 80 år, Niels Pedersens mor- 

enke efter 1. ægteskab. 

Barn: Niels Pedersen (se nr. 106)

220. Johan Rasmussen (Bernsen) i Søllested på Lolland. 

Født 17. 2. 1737 i Søllested, begr. 2. juledag 1785 i Søllested (46 år gl.) 

Viet 1753/68 (Kirkebog i Søllested mangler i denne periode) 

221. Birthe Rasmusdatter 

Født ca. 1731, død 29.4. 1808. Johan Rasmussen Berndsens enke af Troelsby, 

omtrent 80 år gl. 

Fkt 1801/Troelsby, Søllested sogn: Birthe bor hos svigersøn Anders Nielsen, 28 årig 

husmand, som er gift med datteren Ane Johansdatter 31 år. De har en fælles datter 

Kirsten Andersdatter på 4 år. 

Birthe Rasmusdatter angives som kones mor, 70 år, enke af 1. ægteskab og lever af 

almisse. 

Børn: Rasmus 

Jens 1765 (se nr. 110) 

Ane 1768 

Peder 1772 

222. Christen Henrichsen Schærbech, indsidder i Søllested. 

Født ca. 1739, død 26.11.1799 som indsidder hos Jens Johansen (svigersøn- se nr. 

110) i Søllested, 60 år gl. 

Får datteren Ane ca. 1761 ( se nr 111)

224. Niels Nielsen Viemose, væver i Stubbekøbing. 

Viet 5.11.1756 i Stubbekøbing til 

225. Johanne Christensdatter 

Begravet 11.3.1776 i Stubbekøbing (i fattig jord) 

Måske døbt 28.4.1726 i Stubbekøbing, begravet 29.11.1803 i Stubbekøbing. 

Bor ved folketælling 1787 på Torvet (østre side nr.11) sammen med sønnen 

Benjamin (Johanne Christensdatter, 67 år) 

Bor 1801 hos Benjamin i Søndergade (80 år……) 

I skiftet efter hende 1803 nævnes hendes arvinger som Benjamin Nielsen (se 112), 

hendes søn samt hendes sønnesøn Mikkel Nielsen i Nykøbing, 6 år gl. Hans mor er 

Jens Viemoses enke i Nykøbing. Mikkel er repræsenteret ved sin formynder 

handskemager Johannes Rasmussen. 

Børn: 

Dødfødt søn 1757 

Dødfødt barn 1758 

Hans Christian 10.06.1759, død før 1776 

Jens 1762, død i Nykøbing før 1803 

Sidsel 1762, død før 1776 

Benjamin 22.03.1766 Se nr. 112 

226. Niels Olsen Holding, drejer og husmand i Sortsø og Stubbekøbing. 

Født ca. 1760, begravet 12.4.1797 i Stubbekøbing (37 år gl.) 

Han er ved trolovelsen drejer i Sortsø. Ved skifte er Mogens Huus formynder. 

Trolovet 16.8.1789 i Horbelev til 

227. Anne Margrethe Brasen 

Døbt 2.11.1766 i Idestrup på Falster, Begravet 14.4.1815 i Stubbekøbing (48 år) 

Opholder sig ved trolovelsen i Horbelev præstegård. 

Børn: 

Nicoline Lucie 01.08.1790 i Sortsø, Gundslev sogn (se nr. 113) 

Inger Kirstine 18.07.1794 i Stubbekøbing (vies 29.10.1819 i Stbk. 

til Matthias Hallengreen) 

Anne Margrethe vies 2. Gang 23.10.1797 i Stubbekøbing til drejer Poul Nielsen 

Møller. Ved fkt. 1801 bor de i Nørregade sammen med tjenestepige Birte 

Andersdatter, 25 år.

Ifølge skiftet ved hendes død er hun gift 3. Gang med vævermester og senere værtshusholder Rasmus Nielsen 

Fogt og sammen har de 1804 fået barnet Else Marie Fogt. Skiftet omtaler Rasmus Nielsen Fogt som afdødes 

frakilte mand. Rasmus Foft dør 22.12.1828 (døde pludselig på gaden i beruset tilstand). Han efterlader enke Else 

Margrethe Neble samt 3 døtre: Else Marie, datter af 1. Ægteskab, opholder sig i København. De 2 døtre af 2. 

Ægteskab er Bolette Kirstine, 13 år og Anne Margrethe 4 år. 

Ved Anne Margrethe Brasens død angives hun som værtshuskone. 

228. Hans Hansen Dreymann, Matros og kodner i Marstal. 

Født i Marstal, døbt 21.10.1753, død 16.12.1834 (83 år) 

(Dåbsvidner: Peiter Hansen, Niels Erichsen, Peder Hansen,…… Hansen og Christine Margrethe Jensdatter i 

Kiøbing) 

Viet 2. Gang 1801 til Anna Christensdatter ( + 8.3. 1817) 

Børn: 

Christen Hansen Dreym. 16.05.1802 

Hans Rasmussen Dreym. 11.12.1803 


229. Maren Clausdatter 

Født i Marstal, døbt 1.10.1758, begravet 25.1.1801 (41 år) 

Børn: 

Claus Hansen Dreymann 01.01.1782 Se nr. 114 

Anne 19.03.1783 

Hans Hermansen Dreym. 17.07.1785 


Walburg 02.06.1791 

Karen 27.01.1793 

Jørgen Hansen Dreymann 01.05.1796 

Barn 14.04.1799 

230. Hans Andersen (Anthonsen) 

Døbt 10.1.1745 i Tranderup, født i Voderup, begravet 6.12.1798 i Marstal (54 år) 

Født i Voderup som søn af forpagter på godset Anthon Ulrich Hansen. 

Farbror i Holland, hvortil datter rejser ned. 

Ved alle kirkelige handlinger skrives han som Hans Anthonsen. 


231. Beate Christensdatter 

Født i Marstal, døbt 3.9.1747, død 15.5.1828. 

(Dåbsvidner: Peder Kromanns hustru, Andreas Wester, Hans Christensen, Christen Hansen og Ellen 

Nisdatter) 

Viet 2. Gang 19.12.1802 til Hans Danielsen

Børn: 

Karen 16.07.1775 

Johan Antonio Hansen 24.08.1777 

Anne Christine 09.04.1780 

Anne Christine 18.11.1781 

Christen Hendrichsen H. 03.10.1784 

Anne Christine 15.11.1788 Se nr. 115 

232. Lauritz Albertsen i Tranderup senere Marstal. 

Født i Vindeballe, døbt 13.5.1740 i Tranderup, Begravet i Marstal 30.4.1797 

(skifte IV-268-7.10.1797 samt 1.10.1797) 


233. Bodil Jensdatter 

Døbt 30.3.1752 i Tranderup, begravet 24.5.1794 i Marstal. 

Børn: 

Albert Lauritzen 23.07.1775 Se nr. 116 

234. Rasmus Rasmussen, boelsmand og sandemand i Bøndergårdene, Marstal(Bol 7) 

Døbt 24.6.1741, født i Bøndergårdene. 

Fkt. 1803 er han familie nr. 4 i Bøndergårdene. 


235. Anne Cathrine Rasmusdatter 

Født 28.9.1749, begravet 3.5.1796 

Børn: 

Rasmus 1770 

Maren 12.06.1774 Se nr. 117 

Hans 1780 

Erich 1783 

Jørgen 1783 

236. Erich Erichsen, Parcellist og daglejer i Gudsgave ved Marstal. 

Født 13.11.1768, begravet 13.3.1825 

Viet 21.6.1795 til 


Født 3.12.1769

Børn: 

Erich 1796 Se nr. 118 

Peder 1799 

Christen 1801

238. Johan Conradt Hansen, sømand i Marstal 

Født ca. 1767, begravet 23.12.1830 i Marstal. 

I 1803 familie nr. 257 i Marstal. 

Viet 29.7.1792 i Marstal til (Forlovere er Claus Rasmussen og Claus Petersen) 

239. Friderica Rasmusdatter 

Født 1765 i Marstal, begravet 11.1.1839 

Børn: 

Grethe Elisabeth 1793 

Anne Marie 1795 Se nr. 119 

Maren 1798 

Kirstine Marie 1800 

Nicolay Rasm. 1802 

240. Christen Madsen (Moisen) 

Født i Ommel, døbt i Rise 21.11.1723, begravet 22.2.1797 

(Dåbsvidner: Erich Jensens kone i Marstal, Laurids Jensen og Boye Jensen begge af Marstal, Svoger 

Rasmus og Jørgen Jepsens datter i Ommel) 

Viet 2. Gang med Ellen Lauritzdatter i 1778 

Trolovet 22.4.1755 til (Forlovere er Rasmus Rasmussen og Michael Christoffersen) 

241. Anne Margrethe Rasmusdatter 

Født i Ommel ca. 1728 (kirkebog mangler), begravet 22.3.1778 (50 år gl) 

Børn: 

Cathrine Elisabeth 1757 

Matz 1759 

Christen 1762 

Matz 1764 (se nr. 120) 

Hans 07.12.1766 


Cathrine Sophie 21.03.1770 

Maren 18.02.1772

242. Hans Jacobsen Nagel, kgl. Matros 

Født i Marstal, døbt i Rise 15.4.1732, begravet 14.6.1783 (40 år gl.) 

Dåbsvidner: Hans Albertsen af Marstal, Albert Albertsen, Jørgen Christensen,….. Pedersdatter i Kiøbing) 

En notits fortæller, at han blev fundet død i et brændeskur - skifte III-698-13-6-1783 

Trolovet 5.4.1762 til (Forlovere (måske) Anders Rasmussen og Jens Andersen) 

243. Ellen Hansdatter 

Skal være født ca. 1730, men kirkebog mangler 1728/31. Det kan formodes at hun 

er datter af Hans Kromann g.m. Mette Jensdatter i Dunkier (Se Rise sogns gårde side 

212 - Dunkær) 

Opføres 1803 som enke, 73 år gl. hos svigersøn Matz Christensen (se 120) 

Børn: 

Mette Cathrine 1762 

Ellen 1764 

Jacob Hendrich Fastelavnssøndag 1766 

Hans 20.08.1768 

Ellen Mette Marie 20.06.1773 Se nr. 121 

Dødfødt barn 07.09.1776

244. Christen Jørgensen Boye, skipper i Marstal. 

Født i Marstal, døbt 11.4.1756, død 7.6.1822 (66 år) 

Dåbsvidner: Jørgen Hansen Friis, Laus Andersen, Erich Erichsen, Sophie Hansdatter alle fra Marstal 

Ejede 1778 jagt “Emanuel” 10 lst. 

Bygger 1786 jagt “De Fire Brødre” 17 lst i Marstal 

Bygger 1799 jagt “Emanuel” 10 lst i Troense 

Ejer en tid også en galease. 

Ejer 1818 jagt “Enigheden” 27 lst, 5 mands besætning, på den tid Marstals største 

skib, bygget i Marstal 1806. 

I august 1810 bliver hans skib ført af sønnen Jørgen Hansen Boye (se 122) på en 

rejse fra Nakskov til Norge med 750 tdr. byg, under Skagen taget af en engelsk 

fregat og indbragt til Newcastle, hvor opladningen oplossedes, hvorefter han forsynet 

med licens fik tilladelse til at sejle ballastet tilbage til Danmark, hvor skibet imidlertid 

blev beslaglagt af myndighederne. 

Brev: 

Til 

Hans Majestæt Kongen 

Allernådigste Overherre og Konge 

I august måned dette år sejlede min søn Jørgen Hansen Boye, borger og skipper i 

Marstal, med mit skib “Emanuel”, 19 commerclæster, lastet med 750 tønder byg, fra 

Nakskov og var bestemt i at laste samme for min regning i Christiania (Oslo). Han var 

imidlertid ikke så heldig, at få denne hjem, men blev lidt under Skagen taget af en 

engelsk fregat, og tvungen at sejle med sin last til England. Det er overflødigt at 

forsikre Deres Majestæt at min søn mod sin vilje blev tvungen til at sejle til England i 

stedet for til Norge. Min søns sindelag og hans egen derved forbundne skræk er 

tilstrækkelig borgen for, at ikkun overmagten nødte ham til eftergivelse og til at 

anløbe NyeCastel (Newcastle), hvor han ankom den 22.sept. d.å. Imidlertid er det 

lykkes ham, af englænderne at blive frigiven, og at få tilladelse med baglast (ballast) 

at sejle til hjemstedet uden nogen hindring, hvor han når Frideritz (Fredericia), hvor 

han imidlertid til min største skade er bleven stoppet af de der kommanderende. 

Allernådiste Konge 

Skønt det for mig har været forbunden med stor skade, at mit skib således har været 

taget af fjenden og jeg derved måske har forlist hele ladningens værdi så priser jeg 

mig dog lykkelig for, at skibet og folkene er frigivne. Men skal skibet blive liggende 

ved Fredericia, hvor ingen havn er, i denne urolige årstid, så står jeg største havn for 

at lide en større skade ikke, at tale om at der i dette efterår burde …………..? 

Det er mig ubegribeligt af hvad årsag skibet og holdet, da jeg er overbevist om, at 

min søn ej har gjort sig skyldig i nogen brøde og at sådant må bevises af sin og sit 

folks forklaring. Hvad der er sket er en følge af overmagten som min søn og hans 

…….. over. For at afværge en større skade, ved jeg intet sikkert middel, nu at tage 

min tilflugt til min ømme landsfader, derpå givne …………….. Til Deres Kongelige 

Majestæt er derfor min allerunderdanigste bøn, at det måtte behage 

allerhøjstsamme, at føre sådan anstalt, at mit førbenævnte skib uden videre ophold 

ved Fredericia måtte løslades. 

Marstall d. 14 november 1810 

Allerunderdanigst 

Christen Jørgensen Boye

Supplerende anmærkninger fra Greve Ahlefeldt Laurvig fra Tranekær Slot og og 

Landefoged Carstens i Ærøskøbing 

Landetaten D. Kronprinsens Kommandokontor. Indkomne sager fra Generalkommandanten for Fyn og Langeland 

nr.706/1810 

Landetaten D. Kronprinsens Kommandokontor 1801-07 og Generaladjudantstabens Bureau 1808-11: Register til 

kopibog og Ekstraktprotokol for sager vedkommende på Fyn og Langeland 1810 - Ekstraprotokol nr. 706 

Christen Jørgensen Boye vælges i kommissionen for hjælp til de brandlidte i 1815 og 

i havnekommissionen 1818. 

Opføres 1803 (129’ familie) som skipper og har to tjenestepiger: Juliane Christens 25 

år og Barbara Hanses 18 år. 

Fra hans bevarede regnskabsbøger og skibsjournal (privateje hos Synne Kromann), der er 

ført fra 1786 til 1807, kan man se, at han sejlede på marstallernes sædvanlige fart - 

og ganske særligt Østersøfarten. Fra han i marts eller først i april gik ud fra Marstal, 

og til han i december lagde skibet i vinterleje igen, kunne han gøre 6-9 rejser. 

Næsten hver rejse gav et ret betydeligt overskud, og det var ikke noget ringe beløb 

han nåede, når han efter sidste rejse gjorde årsindtægten op. Fortjenesten var 

stigernde i løbet af 1790’erne og nåede et højdepunkt i 1799, da han i ren 

nettoindtægt, på 6 rejser, havde 3.148 rdl. 

1803 købte han i alt omtrent 4.000 (tdr.) korn (rug og hvede, som han solgte for i alt 

27.866 rdl. Og med en fortjeneste, når alle omkostninger er fradraget på 2.600 rdl) 

Han nævner flere gange de beløb, han førte med sig: “8.november 1786, da havde 

jeg hjemmefra med mig i sølvpenge 1.582 rdl. I bankosedler 560 rdl.” 

oktober 1789 medbragte han hjemmefra i bankosedler 2.475 rdl. I grov courant 

(store sølvmønter) 62 rdl. I småpenge 22 rdl. Og i svensk courant 5 rdl. 2 mk. 

Viet 28.9.1777 i Marstal til (Forlovere er Claus Hansen Boye og Hans Albertsen Boye) 

245. Marie Cathrine Hansdatter Boye 

Født i Marstal, døbt dom. 2p. piph 1760, død 3.9.1836 (77 år) 

(Dåbsvidner: Hans Nagels hustru i Marstal, Michel Halmø på Halmø, Albert Erichsen, Christen Friis, Erich 

Albertsen og Maren Jensdatter alle i Marstal) 

Børn: 

Maren 14.06.1778 

Karen 10.10.1779 

Jørgen Hansen Boye 24.12.1780 Se nr 122 

Hans Albertsen Boye 13.10.1782 

Christen Jørg. Boye 01.02.1784 

Anders Rasm. Boye 01.05.1785 

Hans Jørg. Boye 09.04.1787 

Maria Cathrine 29.06.1788 

Claus Christens. Boye 06.06.1790 



Hans Jørgensen Boye 13.11.1796 

Rasmus Christens. Boye 22.06.1803

246. Rasmus Albertsen (Færgemand) 

Født i Marstal, døbt i Rise ca. 1717/19. + 20.8. 1787 i Marstal. 

Han er med til at låne Christian Carl Eschen penge, da denne forpagter Gudsgave i 

1762. 

I 1777 er han den første, der meddeler øvrigheden, at kvægsygen har vist sig hos 

ham- og 10.12. bliver efter kgl. forordning de første dyr slået ned hos ham "en syg og 

en frisk". 

Rasmus Albertsen Færgemand blev gift ialt 4 gange: 

1. 14.11. 1742 med Catharina Sophie Rasmusdatter (født 10.12.1719 som datter af 

Rasmus Hansen Svoger og Cathrine Elisabeth Clausdatter i Ommel 264/265). Ved 

vielsen angives hun som "pige af Ommel". Hun er død mellem 8.3 og 19.12. 1747, 

hvor skifte holdes efter hende, men kirkebog mangler fortegnelse over døde 1728 til 

1753. 

I dette ægteskab fås børnene: 

Elisabeth Rasmusdatter 14. 7. 1744 

Sophia Rasmusdatter 11. 2. 1746 

2. 4.2. 1748 i Humble på Langeland til Karen Nielsdatter. Hun dør mellem 30.3. 1752 

og 19.1. 1753, hvor skifte holdes over hende. 


Niels Rasmussen 23. 8. 1750 

Karen Rasmusdatter 30. 3. 1752 

3. 25.2. 1753 i Humble på Langeland til Cathrine Margrethe Knudsdatter (født ca. 

1719 idet hun begraves 17.1. 1782- 63 år gl.) 


Albert Rasmussen 1753 

Knud Rasmussen 1756 

Lisbeth Rasmusdatter 1759 

Rasmus Rasmussen 1763 

Rasmus Færgemand vies 4. gang i Rise 14.3. 1782 til 

247. Agnes Hedvig Pedersdatter Kock. 

Født i Dunkær, døbt i Rise 17.12. 1752, død i Marstal 14.2. 1826 (74 år gl.) 

Børn: 

Cathrine Margrethe Rasmusdatter 13. 3. 1785 (se 123) 

Agnes Hedvig Rasmusdatter 5. 8. 1787 

Agnes Hedvig Kock er viet 2. gang 17.4. 1788 i Marstal til Knud Andersen (Forlovere er 

Rasmus Christensen og Johan Jørgensen).

248. Albert Clausen (Sandemand). 

Født i Ommel, døbt i Rise 24.3. 1726, begr. 18.8. 1801 

i Marstal. 

Han betegnes først som sandemand fra 1771 i kirkebøgerne. 

Ifølge registeret i Claus Clausen Smeds regnskabsbog har de to gange haft 

pengemellemværender, men disse to sider mangler desværre. Måske er det også 

ham der 1.1. 1776 betaler for to forskellige ting, bla. "1 øgse". 

Viet 1. gang 10.6. 1756 i Marstal til Karen Strandesdatter 

(hun er død 13.5. 1770) 

Viet 3. gang 21.4. 1783 til Karen Gertsdatter (hun er født udenfor ægteskab, udlagt 

far er Gert Heinrich Heyk i Kiel. Moderen er Agnethe Jørgensdatter, som vies 10.7. 

1755 i Marstal til Albert Clausen (Olsen)). 


Karen Johanne 23.11. 1783 

Agnete 26.11. 1786 

Hans Albert 13 .02. 1788 

Agnethe 29.08. 1790 

Trolovet 8.7. 1770 og viet 2. gang 19.8. 1770 i Marstal til 

249. Karen Andersdatter Weisser. 

Født i Marstal, døbt 8.11. 1741, død i Marstal 10.11.1782.. 


Cathrine Elisabeth 26.04. 1771 

Maren 31.10. 1773 

Claus Jørgensen 11.12. 1774 

Anne 09.03. 1777 

Anders 13.12. 1778 (se 124) 

Jørgen Hansen 12. 4. 1781

250. Gabriel Andersen (Leerberg), husmand uden land i Tranderup 

* 19.2. 1756 i Lerberg, Älvsåker sogn, Halland, Sverige. ~ 22.2. 1756 i Älvsåker. 

+ 14. 7. 1830 på fattighuset /Tranderup??). 

Under Napoleonskrigene blev alle svenskfødte, som var bosiddende på Ærø 

registreret (Ærø stad- go landret, B i forhørsprotokollen, fol 369, 12.4. 1808). - I 

denne er Gabriel Andersen nævnt som værende født i Kongsbæk, 

som formodes at være Kungsbacka, 20-30 km. syd for Gøteborg (ikke så langt fra 

Lerberg). 

I følge sørulle for Ærøskøbing er Gabriel født på Bornholm (Ær. sørulle 1784- 

1812, folie 96) - han er ikke fundet født der. 

I nogle dokumenter til retsprotokoller er K.K. Henriksen, Odense stødt på flg. om 

Gabriel i 1818: Gabriel er 68 år og har sejlet til søs siden han var 18 år. Han er født i 

Lerberg i nordre Halland ikke langt fra Kungsbacka. Han sejlede med svenske og 

norske skibe indtil han i København eller Helsingør blev forhyret med 

Erik Halmø fra Ærøskøbing, og på den måde kom han til Ærø, hvor han har boet i 37 

år, dels i Tranderup, dels i Ærøskøbing og Marstal. Han har været enkemand i 18 år 

og har 3 voksne børn. 

(Lerberg ligger et stykke nord for Kungsbacka på vejen til Älvsåker (FjÄre Herred)- og nærmest det sidste). 

Viet 6. 12. 1789 til 

251. Anna Maria Johansdatter. 

* 1771, = 5.12. 1800. 

Børn: Birgitte 31. 1. 1791 (se 125) 

Anders 1792 

Niels 1795 

Rasmus 1797

252. Erich Rasmussen, boelsmand i Ommel (bol nr. 6). 

* i Ommel, døbt 21.9. 1727 I Rise (Marstal). = 7.4.1795.. 

Søger 1775, da de har uheld med at kærne, råd hos Claus Clausen Smed. 

Hans vielse ses ikke indført i kirkebog, men han er antagelig viet 1762 til 

253. Chirsten Albertsdatter 

* i Ommel, døbt 10.6. 1742 i Marstal, + 5.4. 1829. 

Lever 1803 som enke og aftægtskone hos sin søn Erich(boelsmand i Ommel - 9' 

familie). 

Børn: Sidsel 1763. 

Albert 1765 

Albert 27. 03.1769 

Maren 28.03.1771 

Erich 04.12.1774 

Erich 28.01.1776 

Chirsten 01.11.1778 

Sidsel 12. 04.1781 


254. Rasmus Rasmussen Stærke, boelsmand i Ommel (bol nr. 21) 

* i Ommel, døbt i Rise 14.1. 1733, død 6.1. 1811. 

Ifølge registret i Claus Clausen Smeds regnskabsbog ses,at de har haft et 

pengemellemværende, men de pågældende sider mangler. 

Opføres 1803 i Ommel (26` familie) som aftægtsmand hos søn Erich R. Stærke, 

boelsmand i Ommel. 

Trolovet 25.6. 1756 til 

255. Gjertrud Rasmusdatter Øland. 

* i Ommel, døbt i Rise 1.2. 1733, = 20.1. 1797. 

Børn: Rasmus Rasm. Stærke 1757 

Hans Rasm. Stærke 1759 

Anne 1761 

Rasmus Rasm. Stærke 1763 

Karen 1765 

Erich Rasm. Stærke 1766 

dødfødt barn begr. 16.10.1768. 

Christen Rasm. Stærke 20. 1.1771 

Anne 20. 1.1771 

Erich Rasm. Stærke 11. 7.1773 

dødfødt barn begr. 3.12. 1775. 

Gjertrud 22. 3. 1777 

(se 127)

258. Hans Hansen (Svoger), boelsmand i Ommel 1713-42 (Bol nr. 7). 

268 

284. Ingen oplysninger om fødsel og dåb, død inden 15.3. 1742 (skifte 15.3. 1742). 

316. Ved skiftet efter ham og konen lever børnene Maren, Erich, Ingeborg og Rasmus. 

Den ældste datter maren er gift med Christen Nielsen (søn af 286), der overtager 

bolet og tillige bliver værge for den umyndige søn Rasmus. 

Viet 24.6. 1714 i Rise til 

259. Gertrud Rasmusdatter 

269. Formodentlig født omkring 1690 i Marstal, død inden 15.3. 1742 

285. 

317 Børn: 

Maren 22.09.1715 

Erich 1717, se nr. 134, 142 og 158 

Hans 04.02.1720, død inden 1742 

Ingeborg 11.03.1722, se nr. 129 

Rasmus 06.02.1724 

Gertrud 27.06.1728, død inden 1742 

Claus 15.05.1731, død inden 1742 

Rasmus 28.02.1734 

260. Christian 

262. Hans Albertsen Boye, boelsmand i Marstal 1708-40 (Bol 3) 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke, død inden 21.4.1740. 

Boelets tilstand i 1700 betegnes således: 10 fags hus af dårlig beskaffenhed med en 

besætning på 6 heste, 1 svin og 2 gylte ? samt 6 får. 


263. Anna Albertsdatter 

Født i Marstal ? 

Børn: 

Albert 24.06.1707 

Hans 11.03.1709 

Ellen 23.08.1711, død 09.03.1712 

Ellen 26.12.1712 

Karen 02.07.1714, se nr. 131 

Christen 22.03. 1716 

Maren 26.04.1722

264. Rasmus Hansen (Svoger), boelsmand i Ommel 1707-41 (Bol 17) 

288. 

312. Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke, død inden 30.9.1741 

482. 

936. 

Trolovet 1. Gang 25.4.1707 og viet 12.6. 1707 i Rise til 

289. Ellen Rasmusdatter fra Marstal. 

937. 

Født i Marstal ? 

Børn: 

Rasmus 13.05.1708, se nr. 468 

Jørgen 09.03.1710, se nr. 144 

Maren 21.02.1712 

Gertrud 

Ellen 09.02.1716 

Rasmus Hansen (Svoger) er viet 2. Gang 1716/17 til 

265. Cathrine Elisabeth Clausdatter 

313. 

483. Født i Ommel, død inden 30.9.1741 

Børn: 

Cathrine Sophie 10.12.1719 


Lisbeth 12.11.1724 

Anne Margrethe 1725, se nr. 241 

Hans 15.09.1726, se nr. 132 og 156 

Claus 14.05.1731 

Isak 26.05.1733 

Jacob 26.05.1733 

Anna 30.03.1735, død inden 30.9. 1741 

Den 30.9. 1741 holdtes skifte efter Rasmus Hansen, sandemand af Ommel og hans 

ligeledes afdøde hustru Cathrine Elisabeth Clausdatter. De efterladte børn af første 

ægteskab var Rasmus Rasmussen, Jørgen Rasmussen, Maren Rasmusdatter, 

Gjertrud Rasmusdatter og Ellen Rasmusdatter. Børnene af sidste ægteskab var 

cathrine Sophie, Ingeborg, Lisbeth og Margrethe Rasmusdatter samt Hans, Claus og 

Isak Rasmussen. 

For de umyndige børn udpegedes følgende værger: 

Cathrine Sophie…….. Jens Christensen 

Ingeborg……………… Johan Smed 

Elisabeth (Lisbeth)….. Rasmus Smed 

Margrethe……………. Rasmus Sandemand 

Hans………………….. Rasmus Christensen 

Claus…………………. Rasmus Rasmussen (halvbroder) 

Isak…………………… Rasmus Pedersen

266. 

267. 

Boets formue udgjorde i alt 129 rdl 12 sk, hvoraf gik gælden, der var 112 rdl 61/2 

sk, således at der til deling blev 17 rdl 5 ½ sk. 

Besætningen på boelet bestod af 3 køer, 3 kvier, 1 kalv, 2 svin 7 får og 4 lam. 

Blandt inventaret var den værdigfuldeste post 1 bryggekedel med alt tilbehør, der 

vurderes til 20 rdl. Af køkkentøj fandtes blandt andet 1 kobberkedel og 2 

messingkedler, 1 malmgryde, 8 tinfade, 7 tintallerkener og 2 tinkander. Af møbler 

nævnes 2 fyrrekister med ryg, 2 sengesteder med omhæng, 1 fyrreskab, 1 bord og 3 

stole. Til sengestederne hørte 5 over- eller underdyner og 3 hovedpuder. 

De 5 børn af første ægteskab gav afkald på deres part af arven til fordel for de 

umyndige børn. “Og som her i den “stervboe” fandtes et pigebarn ved Navn Lisbeth 

Rasmusdatter, som er brekelig, og snart krøbling, som ikke haver noget til livs 

ophold, så ansaa øvrigheden det for ret, at successor formedelst disse afdøde havde 

istandsat Kongens Boel i bygninger og arvingerne i saa maadeingen vederlag eller 

betaling nyder, saa bliver successor pligtig til at give aarlig til ermeldte Lisbeth 

Rasmusdatter hendes forsvarlig ophold, indtil Gud forsørger hende enten ved rette 

værge eller med en salig død”. 

Som det er nævnt i dette hæfte, var bol 17 fritaget for hoveri, for øvrigt det eneste 

bol i hele Gudsgave Len, der havde en sådan fritagelse. En fuldstændig fritagelse var 

det dog ikke, da bolet skulle deltage i pløjning, mejning og indkørsel. Alligevel må 

den opnåede lettelse have været de 5 rdl. “Freigeld” værd, som skulle ydes i stedet. 

Det er ikke utænkeligt, at Rasmus Hansen har beskæftiget sig med udenøs handel, 

og derved dels haft brug for denne arbejdskraftlettelse og dels indtjent penge til at 

betale den med. Dengang var bortrejse fra øen eller blot lenet ikke mulig uden 

tilladelse, hertugen måtte jo sikre sig, at der blev folk tilbage, som kunne sættes til at 

drive bol og kod. Skulle man derfor handle - måske med heste på markederne i 

Holsten - ja, så måtte man skaffe sig en tilladelse, dette samme måtte man også, 

hvis man ville drage af landet for at bosætte sig andet steds. En sådan tilladelse 

bliver givet til Rasmus Hansen fra Ommel den 30.9.1701, og den bliver forlænget 

4.6. 1723. Det er dagen før den ovennævnte fritagelse for hoveritjeneste bliver 

bevilliget. Det er derfor sandsynligt, at det i begge tilfælde drejer sig om Rasmus 

Hansen (Svoger). 

I 1735 optræder han utilbørligt overfor selveste amtmanden over Nordborg Amt, 

Holger Scheel, og han idømmes derfor en bøde på 8 skilling. 

(K.K. Henriksen - Odense) 

Barn: Anna Erichsdatter se nr. 133 

268. Hans Hansen (Svoger) - se under 258 

269. Gertrud Rasmusdatter - se under 259 

270. Rasmus Pedersen (Vesten), boelsmand i Ommel 1726-63 (Bol 6) 

318. 

504. Født omkring 1695 i Marstal, begravet 16.10. 1768 i Marstal

Viet 1. Gang (med hvem vides ikke, men måske til enken til forgængeren på bolet 

Maren Jørgensdatter (gift med Erich Hansen). I 1763 går han på aftægt og overlader 

bolet til sønnen Erich. 

Viet 2. Gang 1.12. 1726 i Rise til 


319. 

505. Født i Ommel, døbt 19.6.1698 i Rise, død i Ommel 9.1.1765 

Børn: 

Erich 21.09.1727, se nr. 252 

Karen 29.03.1733, se nr. 135 og 159

272. Christian Harcke 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke 

Død i Braunschweig, begravet 5.3.1747 i Braunschweig (Katharinen) 

Viet til 

273. N.N. 

Barn: Georg Christian 02.09.1709 i Glentorf (se nr. 136) 

274. (Herman) Daniel Ulrich, skrædder og kodner i Rottorf (Kod 37) 

Født 10.12.1682 i Rottorf, døbt 16.12.1682 i Königslutter, formodentlig begravet 

2.9.1725 i Königslutter. 

Den ældste datter Maria Magdalena bliver i 1729 viet til Franz JÜrgen Lehnart, der 

overtager skrædderi og kod. Efter hans død bliver hun i 1750 viet anden gang til 

skrædder Johan Henning Evers, og det er ham, der er indehaver af kodet, da den i 

hele Braunschweig påbebudte landmåling i 1775 er nået til Rottof. Ved denne 

lejlighed blev der udarbejdet et kort (se næste side), som viser kodets beliggenhed, 

ganske som det kan forefindes endnu idag, idet byen kun i ringe grad har ændret 

form i de forløbne 200 år. Selve bygningerne er dog nok af lidt senere dato. Når vi er 

så sikre på disse familieforhold, skyldes det især, at den ved Maria Magdalenas 

andet ægteskab oprettede kontrakt er bevaret. Den fortæller os, at det hus hun 

medbringer i dette ægteskab, er hendes fædrene hus. Den beskriver ligeledes 

moderens aftægt, således som den omtales senere. Endelig nævner den, at hendes 

to søstre allerede tidligere har fået deres arvedel, og den nævner samtidig den ene 

svoger ved navn, nemlig Johann Christoph Hönig i Schöppenstedt, der er gift med 

Anna Magdalena Lucia. For deres børn optræder familien Harcke i Braunschweig 

som faddere. 

Viet 19.5.1707 i Schöppenstedt (Lkr. WolfenbÜttel, Verw. Bez. Braunschweig) til 

275. Catharina Maria Thaues 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke, Begravet 21.11.1756 i Königslutter, 

død 16.11.1756 i Rottorf. 

Den aftægt hun får i sin lange enkestand, bestemmer at hun har frit ophold i stuen 

samt et kammer. Af naturalier får hun 5 Himten (100 kg. Ca) brødkorn, desuden 

græsning og 1/3 af æble- og pærehøsten samt hele høsten fra 24? 

Sveskeblommetræer. Endelig har hun rådighed over et sykke jord. 

Børn: 

Maria Magdalena 08.10.1707 i Schöppenstedt 

Maria Elisabeth 08.10.1707 i Schöppenstedt 

Margaretha Catharina 13.01.1715 i Rottorf Se nr. 137 

Anna Magdalena Lucia 13.08.1718 i Rottorf

276. Hans Ditlevsen i Stokkeby 

Født , død 9.7. 1740 (skifte) 

Trolovet 2. Gang 16.2.1727 og viet 9.3.1727 i Rise til Maren Nielsdatter fra 

Bregninge 

Børn: 

Karen 

Niels 02.09.1731 

Hans 

Trolovet 1. Gang 19.10.1721 og viet 30.11.1721 i Rise til 

277. Karen Thomasdatter 

Dødt i Stokkeby, begravet 12.11.1726 i Rise. 

Børn: 

Ditlev 26.07.1722 Se nr. 138 

Jens 24.09.1724, død 2.6.1763 i Amsterdam 

278. Anders 

279. Barn: Kirsten Se nr. 139 

280. Peder Rasmussen, boelsmand i Ommel fra omk. 1696 til omk. 1735 

(indtil 1721 bol 15 eller 16, derefter 15 og 16), synsmand. 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke, død efter 1733. 

Af inventaret over Gudsgave gods fra 1700 fremgår det, at Peder Rasmussens bol, 

der på dette tidspunkt er et halvbol, er på 6 fag med en besætning på 2 heste, 2 køer 

og 1 ungkreatur, 1 svin og 2 (gylte ?) samt 4 får. 

Oplysninger om trolovelse og vielse haves ikke: 

Børn: 

Maren 19.06.1698 (se nr. 271 og 319) 

Rasmus (Østen) 29.05.1701 

Gertrud 01.04.1703, + 3.8.1704 

Gertrud 21.06.1705 

Hans 10.05.1711 (Se nr. 140) 

Cathrine 13.04.1716 

Anna

282. Peder Rasmussen (Hjortø), boelsmand i Skovby 1693-1726/30 (Bol 124) 

Født på Drejø, døbt 27.5.1667 på drejø, død ml. 1726 og 1730 (Skovby) 

Trolovet 1. Gang og viet 19.11.1693 i Bregninge til Bodil Nisdatter, enke efter Peder 

hansen, boelsmand i Skovby. 

Børn: 

Peder 13.05.1695 

Karen 26.12.1700 

Bodil Nisdatter er begravet 12.3.1704 i Bregninge. 

I 1717/18 får Peder Rasmussen en bøde på 3 rdl. Fordi han i sin egenskab af vråger 

ikke anmeldte et slagsmål, der fandt sted på kroen i Leby. 

Han havde derved forbudt sig mod sin vråger-ed, der pålagde ham, den persons 

anseelse at anmelde, hvad han erfarede “som ulovligt” ske kunde udi Byerne eller 

Uden Bys med skældsord eller slagsmål - Hvervet som vråger gik på omgang og 

indehavedes kun 1 år af gangen. 

Skifte efter forgængeren på boelet Peder Hansen: 

PlÖn-arkivet B. 13 pakke 39. Vejl. Arkivreg. X side 217. 

Anno 1693 den 27. September 

Var holden skifte og deling efter salig Peder Hansen i Skovby, hvis karl Peder rasmussen af Drejø med enken 

Bodil Nisdatter igen antog. I overværelse af Christen Hansen, birkefoged, med sande - og synsmænd, 

takseringsmænd var Lars Hansen, Peder Hansen, Hans Hansen Sandemænd, Hans Pedersen, Palle Pedersen, 

synsmænd og Josef Hansen i Skovby. Og er takseret som følger: 

Her remses tingene op Husene består af 34 fag (36 mark), vogn med plov og hare, 1 brun norsk hest, 1 brun 

hest, 1 brun heste klod, 1 lille brun hest, 1 grå hest, 1 brun blakket hoppe, samt yderligere 4 hopper og 1 føl. 6 

køer og 1 kvie, 4 galte svin, 8 svin (grise), 2 kalve, 2 gamle får, 1 lam, forskellige mængder korn og ærter, 3 

senge med dyner, egekiste, skrin, bord, disch ?, 1 båd, egekar, kværn, 8 l. kobberkedel, 8 l. messingkedel, 

diverse trug, 12 l. jernplov. 

Desuden nævnes en masse personer, der har penge tilgode (440 mark 1 skilling) 

Boets samlede værdi på 682 mark 1 skilling mens gælden er 440 mark 1 skilling. Overskudet er således 242 

mark. Deraf får børnene til opfødsel 66 mark. Som stedfaderen med børnenés mor anmoder at opføde med indtil 

de selv kan fortjene deres brød og holde dem til skole at læse i bøger og lære deres børnelærdom med anden 

kristelig opdragelse som det for sig arter at forsørge. Først bekommer den mindste dreng Niels Pedersen 20 mark 

til opfødsel, den mindste pige Kirsten Pedersdatter 15 mark, til drengen Hans Pedersen også 15 mark til Karen 

Pedersdatter 10 mark, den ældste pige Birte Pedersdatter skal have 6 mark som hun behøver. Herforuden har 

moderen Bodil Nisdatter med forud af boet 1 ko, 1 seng, 1 kedel, 1 stålgryde, 1 kiste og 1 sum?, som ikke blev 

takseret, og derefter ikke mere at arve som et af børnene, som både hun og (frændschauerne) med børnene 

godvilligt af har tilladt at dele udi 9 søsterparter. Det øvrige som er til earvingerne er 176 mark. Som deltes i 9 lige 

store dele. Er til hver part 19 mark 8 skilling 10 2/3 d. Moderen Bodil Nisdatter tilkommer 19 mark 8 skilling 10 2/3 

d. Og børnene hver lige så meget. 

Matz Hansen i Leby er værge for den ældste pige Birte Pedersdatter. Hans Hansen i Skovby for den anden pige 

Karen Pedersdatter. Hans Nielsen i Leby for den ældste dreng Hans Pedersen. Anders Nielsen i Skovby for 

Kirsten Pedersdatter; Peder Rasmussen for den mindste dreng Nis Pedersen. Og med samme børnenes 

tilfaldende arv at vide deres gavn og bedste som de det agte at forsvare, til så længe de selv er myndige eller 

bekommer andre formyndere. 

Her foruden bekom de to mindste drenge 18 pund plovjern hver 9 pund. 

Hermed er dette skifte tilendegjort. Efter tre adskilinge spørgsmål og ingen modsigelse ………………… osv….

Peder Rasmussen er trolovet 2. Gang 18.5.1704 og viet 9.7.1704 i Bregninge til 

283. Karen Christensdatter 

Født i Bregninge, døbt 19.7.1685 i Bregninge, død inden 28.6.1746 (skifte) 

Hun er viet 2. Gang 11.6.1730 i Bregninge til Mads Hansen, ungkarl af Søby. 

Børn: 

Bodil 16.10.1707 

Birgitte 04.02.1711 Se nr. 141 


Anna 24.01.1717 


Bodil 24.02.1726 

Rasmus 

284. Hans Hansen (Svoger) Se under 258 

285. Gertrud Rasmusdatter Se under 259 

286. Niels Rasmussen, boelsmand i Kragnæs 1712-32 (Bol 4) 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke, død før 9.7.1732 (skifte) 

Viet 19.6.1712 i Rise til 

287. Sidsel Christensdatter 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke. 

Trolovet 2. Gang 1733 og viet 28.6.1733 i Rise til Christen Rasmussen i Ommel. 

Børn: 


Kirsten 04.11.1714 Se nr. 143

288. Rasmus Hansen (Svoger) Se under 264 

289. Ellen Rasmusdatter Se under 264/65 

290. Hans Hansen (Vadmel), boelsmand i Ommel (Bol nr. 3) 


291. Sidsel Jeppesdatter 

Død efter 7.9.1752 

Død før 7.9.1752 

Børn: 

Ellen 1717 Se nr. 145 

292. Albert Clausen, boelsmand i Stokkeby (udskiftningskort nr. 281, matr. Nr. 18, 

Fædresgård) 

Begravet 2.3.1714 

Viet til 

293. Ellen 

Da Albert Clausen dør, gifter Ellen sig med Knud Ditlevsen, der overtager gården. 

Børn i 1. Ægteskab: 

Claus 1703 

Rasmus 1706 Se nr. 146 

Kirsten 

294. Hans Jensen, boelsmand i Leby (Bol 90) 

Født ca. 1673, begravet 29.10.1743 i Bregninge 

Viet til 


Død efter 20.8.1740 

Barn: 

Sidsel Se nr. 147

296. Thomas (Syndermand) ??????? 

Barn: Arend Thomsen Syndermand ca 1705 Se nr. 148 

298. Jørgen Brodersen, kongelig pensionarius. 

Født ca. 1659, begravet på Lysabild kirke på Als i 1734. 

Jørgen Brodersen nævnes 1704/22 som hollænder (mejerist) på Hjortholm (Kegnæs 

på Als) og det vides, at han i tiden omkring 1710 holdt “informator” til sine børn. 1723 

var familien flyttet til Keynæsgård (Als), hvor han 1726 var hollænder: derefter bliver 

han forpagter eller som det nævnes “kongelig pensionarius” til sin død 1734. 

Lysabild kirke fik i anledning af hans begravelse på kirkegulvet 2 rdl. 

I hans tid hørte Keynæsgård under kronen. Hertug Hans den Yngre havde ladet 

opføre en ny hovedbygning i 2 stokværk, der var omgivet af dybe vandgrave. Da 

Tordenskjold (den danske admiral Peter Wessel) på et besøg her i 1718 hos 

hertugen af Augustenborg, under en jagt red hen over den forfaldne vindebro, gik 

den itu under ham og hans hest druknede i voldgraven. Frederik V lod 1758 

hovedbygningen nedrive, fyldte tildels voldgravene og opførte en ny bygning. 

Viet til 

299. Martha 

Opholdt sig i flere år på Gundestrup i Ketting sogn. 

Hun førte forpagtningen af Keynæsgård videre, så sønnen Nicolay Frantz kunne 

overtage den. 

Hun døde hos svigersønnen, forpagter Boy Hansen på Maibøllegård i Hørup sogn på 

Als. 

Børn: 

Anne Dorothea 

Jørgen 

Eleonora 

Elche Cathrine 1702 

Nicolay Frantz 1703 

Chirstine Margrethe 1706 

Martha 1712 Se nr. 149. 

Mette Malene 1715 

Anne Dorothea 1717 

Ida Sofie 1719

300. Anders Jepsen (formodentlig), boelsmand nr. 18 i Søby 

Kommer fra Drejø (Født på Drejø ?) 

Viet 11.12. 1698 i Søby til 

301. Sidsel Erichsdatter 

Født 

Børn: Maren 11. 2. 1700, + 2. 9. 1705 

Peder 3.12. 1702, + 2. 9. 1705 

Maren 29. 8. 1706 

Peder 8. 9. 1709 ( se 150) 

302. Anders Poulsen, Kodbo nr. 51 i Søby. 

Født i Lundby, Landet sogn på Tåsinge 10.1. 1677. 

Viet 28. 1. 1714 i Søby på Ærø til 

303. Karen Pedersdatter 

Børn: Maren 18.11. 1714 (se 151) 

Karen 4. 9. 1718 

304. Hans Pedersen (Kræmer), boelsmand nr. 12 i Ommel. 

Født ca. 1710 i Skovby på Ærø. (måske døbt 21.10.1708 i Bregninge). 

Død 1765 i Ommel (Skifte 17.12. 1765). 

Viet 2. gang 24.9. 1752 til Else Hansdatter (+ 5.4.1798). 

I dette ægteskab fås børnene Martha Cathrine 2.9. 1753, 

Maren 1763 og Anna 1765 (2 sidste tjener 1790 i Holsten). 

Vies 1. gang 26.6. 1740 til 

305. Anne Cathrine Clausdatter 

Født i Ommel 1716/20. Død ca. 1752 (Skifte 31.8.1752) 

Hun er viet 1. gang 25.10. 1733 til Albert Jensen Kræmer (død før 21.4. 1740). 

I dette ægteskab fås børnene: Cathrine 15. 8. 1734, Sidsel 1736, Margrethe 

1737 (død før 1757) samt Anna 29.11. 1739. 

Børn med Hans Pedersen Kræmer: 

Albert 25. 02. 1742 (se 152) 

Elisabeth 06.01. 1744 

Ellen 15. 01. 1747,+ ml 1752/57 

Maren 01.01. 1749 

Claus Jørgen 12.04. 1750,+ ml 1752/57

306. Peder Christensen 

358. 

192 Se under 192 

307. Gertrud Hansdatter 

359 

193. Se under 193 

308. Christen Hansen, kodbo i Lille Rise 

Viet til 

309. Ellen Andersdatter 

Død ca. 1738. 

Dødt ca. 1696, begravet 11.11.1778 i Rise. 

Barn: 

Christen 24.04.1735 Se nr. 154 

Ellen er viet 2. Gang 6.7.1738 til Rasmus Rasmussen og 3. Gang 6.2.1752 i Rise 

til Hans Rasmussen. 

310. Hans Madsen, kodbo i Dunkær. 

Født i Vindeballe, Begravet 28.9.1759 i Rise 



Født i Dunkær, døbt 7.3.1700 i Rise, begravet 5.3.1772 i Rise 

Børn: 

Sidsel 06.01.1735 Se nr. 155 

312. Rasmus Hansen (Svoger) se under 264 

313. Cathrine Elisabeth Clausdatter se under 265 

314. Erich 

316. Hans Hansen (Svoger) se under 258 

317. Gertrud Rasmusdatter se under 259 

318. Rasmus Pedersen (Vesten) se under 270 

319. Maren Pedersdatter se under 271

320. Henrich Andersen, kodner i Marstal (Kod 76) 

924. 

Født før bevarede kirkebøger. 


321. Kirsten Christensdatter 

925. 

Født før bevarede kirkebøger, begravet 7.2.1759 i Marstal. 

Børn: 

Anders Henrichsen 13.05.1703, død 24.3.1776 

Christen Henrichsen 31.01.1706 Se nr. 462 

Jens Henrichsen 10.02.1709 

Ellen Henrichsdatter 24.12.1711, viet til Christian Carl Eschen 7.4.1738 

Albert Henrichsen 23.09.1714 Se nr. 160 

322. Hans Christensen Friis, kodner i Marstal 1712-16 (kod 4). 1701/06- 1726/29 

(Kod 63) 

Født før bevarede kirkebøge, død før 30.7.1754. 

Hans Christensen Friis sælger 3 fags hus til Jens Jensen 22.12.1729. Det er ikke 

sikkert disse data vedrører en og samme person, men dette må dog antages. Det 

ene kod overtager han efter hans kones første mand, og hvorfor han afstår det 

allerede 1716 er gådefuldt. Det ville have været mere rimeligt at afstå det andet kod 

(kod 63), der var mere ubekvemt liggende i Ommel. Det sidste kod har overtaget 

efter Peder Rasmussen Friis, om hvem det vides, at han har en bror Christen 

Rasmussen Friis (se skifte 10.5.1684). Peder Rasmussen Friis kunne altså være 

farbror til Hans Christensen Friis, men da det kun vides om Christen Rasmussen, at 

han har sønnerne Jørgen og Rasmus, er det lidt tvivlsomt om han også har en søn 

Hans. 


323. Anne Andersdatter 

Født før bevarede kirkebøger, begravet 12.11.1755. 

Hun er gift 1. Gang 7.8.1707 med Jørgen Nissen. I dette ægteskab er datteren 

Karen født. 

Børn med Hans Christensen Friis: 

Anna 01.08.1714 

Hans 21.06.1716 

Maren 1708/18 Se nr. 161 

Jørgen 22.11.1722, viet 14.1.1745 i Marstal til Kirsten Hansdatter. Han er 

død 26.11.1780

324. Mads Christensen i Marstal. 


Han kone er begravet 11.2.1715 i Marstal. 

Børn: 

Christen se nr. 162 

Anne Margrethe 1698 

326. . Claus Jensen, skipper i Marstal og kodbo (kod 57) 

766 død 21.3.1756 i Marstal ( Skifte 4.5.1756, SG II, 195) 

Claus Jensen sælger 10.3. 1747 en grund vest for sit hus til sønnen Jens, der 

vil bygge et 5 fags hus derpå. Han er i 1732 skipper på en åben jagt 

"Havlykken" på 5 læster. Jagtens ejere er Hans Jensen og Jens Hansen, 

der så vidt vides ikke er i slægt med Claus Jensen. 

15.3. 1749 sælger han halvparten af jagten "Snarensvend" til sønnen Morten. 

Den anden halvpart tilhørte indtil 1745 svogeren Claus Mortensen, der da 

solgte den til Claus Jensens ældste søn Jens. 



327. 

Født ca. 1690, død 15.5. 1760 i Marstal. 

Børn: 

Karen 11.02. 1713 (se nr. 383) 

Hans Jacobsen 30.09. 1714 

Jens 13.04. 1716 

Ellen 1718 (se nr. 163) 

Claus 25.03. 1720 

Gertrud 25.05. 1722 

Jens 1723 Skipper i Marstal viet 25.6.1747 til Karen 

Nielsdatter 

Morten 1728 Skipper i Marstal ∞ 1 15.1756 til Anne Marie 

Jørgensdatter og ∞ 2 16.4.1764 til Maren 

Nielsdatter og ∞ 3 22.101769 til Anne Marie 

Albertsdatter og ∞ 4 26.1.1783 til Anne 

Cathrine Lauritzdatter 

Gertrud 1730 ∞ 19.4.1758 til skipper Christen Nielsen 

Maren 30.11. 1732 ∞ 22.4.1757 til Mads Christensen 

Anne 03.04. 1735 ∞ 21.11.1765 til Rasmus Nielsen 

Søn dør 26.5.1722 og barn dør 15.10.1722

328. Thor Pedersen i Marstal 

Født omkring år 1664, død på Lolland. 

Thor Pedersen må ha’ været ret velstillet, thi da hans første kone blev begravet d. 

20.3.1715 har præsten tilføjet i kirkebogen “betalt hurtigt af ham selv”, og denne 

tilføjelse skulle være tegn på velstillenhed. Han må sikkert også ha’ været den 

eneste mand i byen med navnet Thor, thi ved en barnedåb i året 1714, hvor hans 

kone bar barnet, stod der kun følgende i stedet for hendes navn: “Thors kone bar 

barnet”. 

Viet 2. Gang 12.7.1716 til Maren Erichsdatter af Marstal. F. omk. 1680 - hun lever 

1743 på Lolland. - De har fået barnet Hans Thorsen Friis omk. 1718. 


329. Karen (Alberts) 

Født omkring år 1670 og død 20.3.1715 

Barn: 

Albert Thorsen Friis 15.10.1713 Se nr. 164 

Karen Alberts var sikkert født Friis, da en Hans Friis i Marstal stod fadder til hendes ( 

i dette ægteskab) eneste barn, da det blev døbt den 15.10.1713, og i året 1716, da 

en Hans Friis i marstal, der sikkert er den samme som ovennævnte, fik en søn døbt, 

er en kvindelig fadder nævnt som Thor Pedersens steddatter. Karen Alberts har altså 

haft en datter i sit første ægteskab - og den omtalte Hans Friis er sikkert en broder til 

Karen - ellers måske til hendes første mand. 

At hun er nævnt Alberts hentyder til, at hendes første mand hed Albert til fornavn, 

idet man indtil 1814 brugte at kalde en gift kone ved hendes fornavn med tilføjelse af 

mandens fornavn med tilføjelsen “s”. 

Da der i kirkebogen fra år 1697 til år 1711, da hun blev gift med Thor Pedersen kun 

findes en mand i Marstal med fornavnet Albert, der er død, må man antage, at hun 

har været gift med denne Albert. Han er Albert Friis, død 1708. Derfor må man også 

antage, at det er Albert Friis’ efternavn, der er videreført ved hendes barn i 2. 

Ægteskab (Albert Thorsen Friis) 

330. Johan Lorentzen i Dunkær. 


331. Maren Hansdatter fra Dunkær. 

Barn: 

Anne Margrethe 06.01.1722 Se nr. 165

332. Peder Jørgensen, skipper i Marstal 

død ca. 1731 


333. Karen Madsdatter 

død ca. 1747 

Barn: 

Knud 1730 Se nr. 166. 

334. Jens Hansen, gårdmand på drejø 

Født på Drejø, døbt 17.10.1697, begravet 5.2.1738 på Drejø. 


335. Maren Jensdatter 

Født på drejø, døbt 1.11.1685, begravet 14.12.1733 på Drejø. 

Børn: 

Johanne Marie 19.10.1727 Se nr. 167 

344. Peder Mortensen Birkholm, søfarende i Ærøskøbing. 

Født i Ærøskøbing, døbt 4.12.1687, begravet 12.5.1762 i Ærøskøbing. 

Får borgerskab 17.5.1738 


345. Anne Marie Ernstdatter 

Født i Rise 

Børn: 

Morten Pedersen B. 29.05.1719 (se nr. 172) 


Ernst Christian B. 17.08.1727

346. Hans Hansen Weber (den yngre) 


Viet 6.8.1697 i Ærøskøbing til 

347. Karen Mogensdatter 


Børn: 

Claus Hansen Weber 1697 

Mogens Hansen Weber 25.08.1699, købmand og rådmand i Ærøskøbing. Får søn 

H.P.Weber, som førte dagbog, som nu opbevares 

på rigsarkivet. Ærøboen 7/1965. 

Anna 1702 

Anna 1703 

Hans Hansen Weber 1705, død 1.9.1740 i Batavia. 

Ellen 1708 

Anne Sofie 1713 Se nr. 173 

348. Herman Hansen (Dreybo) - ?????? 

349. Se evt. under 912. 

Barn: Jens Hermansen Se nr. 174 

350. Erik Eriksen (Løjtnant), søfarende i Marstal, kodner (Kod nr. 139 

I 1727 bliver en båd, han har lejet sammen med to naboer til transport af nogle 

tønder korn fra Ærøskøbing, opbragt af toldvæsenet. 

Født i Ommel/Marstal 1680/90. Død efter 25.10.1743. 

Viet 1. Gang 17.8.1710 til Ellen Olufsdatter. 

Viet 3. Gang 12.6.1720 i Rise til Anne Cathrine Groth. 


351. Maren Hansdatter. 

Født 27.2.1698 i Marstal, død 1717/19 (skifte 26.10.1719) 

Uddrag: Salig Maren Hansdatter, Erik Eriksen Løjtnants hustru i Marstal. Deres lille 

datter Ellen Marie bliver udlovet 100 rdl, foruden adskilligt tøj og en kiste med den 

salig kones navn på. Erik Løjtnant og Karen salig Hans Rasmussen erklærer sig 

fornøjede hermed på begge partes vegne. Sidstnævnte er barnets mormor. Hun 

modtager pengene til opbevaring d. 11.3.1727 (Sønderborg-Nordborg amts arkiv 

1683-1761) - Udtog af pakkerne Gamle Nordborgske og Ærøske sager (LA Odense) 

Barn: 

Ellen Marie 1718 Se nr. 175

352. Jørgen Jørgensen, bysmed i Skovby (nr. 168) 

Døbt 1.8.1697 i Skovby, begravet 17.3.1755 

Han er viet 2. Gang med Karen Nisdatter, datter af Nis Hansen i Leby (døbt 1716 -) - 

hun er igen viet 1755 med Hans Laursen (Smed) fra Søby (døbt 1723 som søn af Lauritz Hansen og hustru 

Maren Albertsdatter). 

Viet 1. Gang 17.10.1723 i Bregninge til (Forlovere er Peder Andersen, Peder Erichsen, Niels 

Lauritzen og Jørgen Thomsen) 

353. Karen Mortensdatter 

Født i Skovby, døbt 30.10.1698 i Bregninge, begravet 4.7.1742 

(skifte I-330/4.8.1742) 

Børn: 

Mads 1724 

Mads 1726 (smed i Kragnæs ∞ Anne Marie Clausd. Mads er 

død 15.1.1765) 

Morten 1731 Se nr. 176 

Jørgen 1734, smed ved Haastrup ved Aabenraa 

Jørgens børn i 2. Ægteskab: 

Chirsten 1745 

Gide 1747 

Gyde 1748 

Nisse 1750 

354. Johan Clausen, hjulmager og kodbo i Ommel (Kod nr. 25) 

Født i Ommel ca. 1695, begravet 20.11.1785 

En Johan Smed er i 1741 formynder for Ingeborg Rasmusdt., datter af Rasmus 

Hansen (sandemand) g.m. Cathrine Elisabeth Clausdt. 

Johan er sikkert bror til Claus Clausen Smed - men der er ikke fúndet beviser- Johan er formynder for 

CCM’s datter Ellen Clausdatter 1739. 

Johan Clausen betaler 9 skilling ved extra skattekommission 1744. 


355. Anne Jørgensdatter 

Formodentlig født før bevarede kirkebøger, begravet 30.11.1781 

Børn: 

Claus 1727 

Cathrine 1729/31 Se nr. 177 

Kirkebog mangler 1729/31 og 1735/38 og der findes ingen børn født uden for 

dette tidspunkt.

356. Hans Pedersen (Kræmer) Se under 304. 

357. Anne Cathrine Clausdatter Se under 305 

358. Peder Christensen Se under 192 

359. Gertrud Hansdatter Se under 193 

Marstalskib

380. Nis Jørgensen, skipper(?) og og kodbo nr. 45 i Marstal. 

død 9.10.1768 i Marstal. 

Viet 1. gang 30. 5. 1717 til Ellen Andersdatter (+ 14.1.1728) 

Viet 2. gang 24.10. 1728 i Rise til 

381. Sidsel Lauritzdatter 

Født i Ommel, døbt 5.9. 1700. Død 1.10. 1779. 

Børn: 

Johan Christoffer Nissen 1738 (se 190) 

Jørgen 1730 

(Ellen) Cathrine 31.10. 1734 

Nisse 25. 1. 1739 

382. Hans Nielsen, skipper i Marstal. 

Født i Marstal, døbt 20.10. 1709. Død 23.7. 1780. 


383. Karen Clausdatter 

Født i Marstal, døbt 11. 2. 1713. Død 15.10. 1782. 

Børn: Anne 31. 7. 1740 (se 191) 

384. Christen Christensen, boelsmand nr. 11 i Kragnæs. 

612. Død dec. 1730 (skifte 7.3. 1731) 

716. 

Viet til 

385. Ellen Erichsdatter 

613. Oplysninger om fødsel og død haves ikke. 

717. 

Børn: Christen 20. 5. 1698 

Jens 9. 1. 1701 

Rasmus 4. 2. 1703 

Hans 12. 7. 1705 

Peder 3. 2. 1709 (se 192,306 og 358) 

Lauritz 20.12. 1711

386. Hans Hansen Lollich, boelsmand nr. 18 i Ommel. 

614. død 1723/29 

718. 

Viet til 


615. 

719. Børn: Ellen 

Claus + ca. 1737. 

Rasmus 1698 

Gertrud 1699 (se 193, 307 og 359) 

I Ingeborg 

388. Niels Rasmussen, gårdmand på Hjortø (gård 1/1688) 

Døbt 10.6. 1666 på Drejø, begr. 20.12. 1730 på Drejø. 

Oplysninger om vielse haves ikke 

Børn: Rasmus 26.12.1698 

Ane 3.10.1700 

Hans 11. 2.1705 

Niels 11.10.1711 (se nr. 194) 

390. Thomas Andersen, husmand på Skarø. 

Døbt 24.2. 1695 på Drejø, begr. 28.6.1771 på Drejø. 

Viet 2. gang 8.8. 1751 på Drejø til Anne Margrethe Jensdatter (død 4.2. 1787) 

Viet 1. gang 1.10.1719 på Drejø til 

391. Karen Jensdatter 

Født ca. 1695, begr. 20.5.1751 på Drejø (skifte 3.6.1751Lehn II 58) 

Børn: Karen 26. 3.1721 

Karen 13. 4.1724 (se nr. 195) 

Maren 12. 3.1727

404. Simon Hansen, boelsmand i Lille Rise, udskiftningskort nr. 327, matr. nr. 6 og 7 

i Lille Rise. (Se Rise sogns gårde) 

Født ca. 1694, begravet 3. 4. 1771. 

En søn overtager gården 1762 (Hans Simonsen) 

Viet ca. 1725 i Rise til 

405. Kirsten Hansdatter 

død omkring 1764 (skifte 21. 9. 1764) 

Børn : 

Bodil Simonsdatter 1726, død 1771 , ugift 

Albert Simonsen 1729, død 1792, husm. Ll. Rise 

Hans Simonsen 1733 

Hans Christian 1735 (se nr. 202) 

406. Hans Madsen, boelsmand i Lille Rise, ud 

skiftningskort nr. 318, matr. nr. 1 i Ll. Rise - Torup, Buenagergård. 

Født i Lille Rise, døbt i Rise 17. 9.1699,død 16.7.1763 

I de sidste 10-15 år før staten køber Graasten amt (1749), lader det til, efter de 

gamle regnskaber (G.R.) at dømme, at have været en vanskelig tid, økonomisk 

set 

Det gælder særligt for bønderne i Lille Rise. De fleste af dem var med i en årlig 

henvendelse om fritagelse eller nedslag i afgifterne til Graasten- eller om at låne 

såkorn. Hans Madsen var også med adskillige gange. Iåret 1762 må han "for 

visse årsagers skyld oplade sit bol" til svigersønnen Hans Christian Simonsen 

(=202) jvf. skifte 17.12.1762. Det vil med andre ord sige, at han får en 

henstilling om at sfstå gården. 

(Rise sogns gårde). 

Viet ca. 1724 i Tranderup ??? til 

407. Marie Pedersdatter 

Født ca. 1696, død 5. 3. 1772 

Børn: 

Mads død 1775 som indsidder i Stokkeby 

Maren 1736 (se nr. 203) 

Peder Indsidder i Torup 

Daniel Indsidder i Kragnæs 

Henning Indsidder i Dunkær, død 1775 

Ellen 1742 

414. Rasmus Pedersen i Bjerreby på Tåsinge 

Viet til 

415. Anne Rasmusdatter

Barn: Maren 1734 (se nr. 207) 

416. Ole Krag i Westerbo, Købelev sogn på Lolland. 

Født ca. 1697, begravet i Købelev 1773 (76 år gl.) 

Viet til 

417. 

Født ca. 1719, Ole Krags enke begravet 17.4 1775 i Købelev (56 år gl). 

Børn: Rasmus Olsen Krag 1738 (se nr. 208) 

Mads Olsen Krag Viet 19.7.1772 til Christiane Michelsdatter. 

Margrethe Viet 22.11. 1767 i Købelevtil Knud Rasmussen. 

418. Anders Bonde i Roelykke,Købelev sogn på Lolland. 

Anders Bondes enkebegraves 63 år gl. den 31.10. 1784 i Købelev. 

Børn: Margrethe (se nr. 209) 

Gregers Viet 20.5.1778 til Maren Hansdt. 

420. Rasmus Jørgensen Bruuse, fæstebonde i Roelykke. 

Født ca. 1720, begr. 12.1.1798 i fattig jord i Købelev. 

Fkt. 1787/ bor han hos sønnen Jørgen Rasmussen Bruuse (se nr. 210)- og 

angives at være enkemand efter 2. ægteskab. 

440. Rasmus Bernsen i Søllested på Lolland. 

Døbt 13.3. 1712 i Søllested, født i Søllested. 

Fkt. 1787/ enkemand efter 1. ægteskab og aftægtsmand i Søllested. 

Viet 3. 4. 1735 i Søllested til 

(Forlovere er Oluf L. Lauersen og Oluf S. Sørensen i Skovlænge) 

441. Anne Cathrine Johansdatter 

død før 1787. 

Børn: Bernd 01.05. 1735

Johan 17.02. 1737 (se nr. 220) 

Cecil, Oluf Christensens kone ibid bar, Oluf Winther i Skovlænge, Louis Christensens kone i Søllested, Eleonora mm

448. Niels 

Viet til 

449. Sidsel Viemose 

Født ca. 1685, begravet 23.9.1761 i Stubbekøbing (76 år) 

Barn: 

Niels Se nr. 224. 

450. Christen Pedersen, rytter og senere væver i Stubbekøbing (antagelig). 

Født ca. 1691, begravet 23.8.1754 i Stubbekøbing. 

Ved skiftet efter ham lever kun de to børn Johanne og Maren samt enken 

Maren Willemsdatter. 

Viet 1. Gang 21.2.1723 i Stubbekøbing (Rytter Christen Pedersen fra Ritmester 

Timeeses Compagni og Jens Schiors datter copuleres) 

451. Elisabeth Jensdatter (Schior) 

Født ca. 1701 i Stubbekøbing, begravet 23.5.1735 i Stubbekøbing (i fattig 

jord - 34 år gl.) 

Børn: 

Johanne Cathrine 28.04.1726 Se nr. 225 

Peder 03.02.1728, død før 1754 

Jens Pedersen 1730, død før 1754 

Maren 09.11.1732 

Anne 11.05.1735, død før 1754 

Andreas 1738, død før 1754

454. Niels Olufsen Brasen, skrædder, skoleholder og degn i Idestrup og Sdr. 

Kirkeby. 

Født i Stubbekøbing, døbt 17.3.1731, død 10.1.1786 i Sdr. Kirkeby. 

Var skrædder i Idestrup og blev 1761 skoleholder i Idestrup. Fik 12. Maj 

1773 kollats som degn i Sdr Kirkeby og Sdr. Alslev. 

Var medstifter af degnenes enkekasse. 

Ved skiftet efter ham var boets overskud 78 rdl. 

(Kilde: Falsters gejstlighed) 

Viet 17.1. 1759 i Idestrup til 

455. Maren Saxtorph Levine Bentzon Svejmar. 

Født 17.7.1739 i Idestrup 

Hun fik 1786-1808 pension fra degnenes enkekasse. 

Børn: 

Inger Margrethe 19.02.1760, begravet 07.04.1760 

Ole 28.08.1761, død 1767 

Johannes 29.04.1764, død 1764 

Anne Margrethe 15.07.1766 Se nr. 227 

Lisbeth Anne 03.07.1771, levede 1786 

Ole 05.01.1774 død 29.12.1829 i Vejby. Student i Nykøbing 

1792, cand. Theol 1799, sognepræst i Karrebæk 1801, 

sognepræst i Vejby og Tibirke 1825. 

Inger Maria Kirstina 03.07.1776, død 22.1.1836 i Nykøbing som fattiglem

456. Hans Hermansen (Dreymann) 

Født i Marstal, døbt (27.12. ??) 1705 i Rise, begravet 26.11.1775 

(Dåbsvidner: Rasmus Olufsens hustru, Albreth Andersen, Jens Færgemands søn og Erik 

Lieutenants søn og datter) 

Ca. 1720 opføres han som værende i strid med Erik Boye om en 

fortøjningspæl. 

I 1759 opføres han i regnskabsbog hos Claus Clausen Smed, hvor han bl.a. 

betaler med “ en gl. kiejle wog 3 pund”. 

Viet 27.11.1735 i Rise til (Forlovere er Hans Pedersen Kromann og A.C.Weisser) 

457. Anne Pedersdatter Kromann 

Født i Marstal, døbt 18.12.1712 i Rise, begravet 22.12.1782. 

(Dåbsvidner: Hans Albertsens kone på Gudsgave, Hans Nielsen og Erich Lieutenant) 

Børn: 

Peter Hermansen D. 

Sophie 04.01.1739 

Herman Hansen D. 23.04.1741 

Sidsel 01.09.1743 

Karen 06.03.1746 

Anne 15.09.1748 

Johanne 10.03.1751 

Hans Hansen Dreymann 21.09.1753 Se nr. 288 

Jens Hansen Dreymann 1756 

Synne 1761 

458. Claus Nissen Hansen i Marstal 

Født i Marstal ca. 1730, begravet 24.1.1768 (skifte 10.3.1769) 

Viet 23.6.1758 til 

459. Sofie Margrethe Hansdatter 

Født i Dunkær, døbt i Rise 8.2.1733, begravet 9.3.1796 i Marstal. 

Barn:

Maren 01.10.1758 Se nr. 229 

460. Anthon Ulrich Hansen, forpagter på Voderup. 

Født omkring 1725 ? på Voderup, begravet 29.10.1755 (spedalskhed ?) 

Læs bl.a. om hans liv og levned i “Ambrosius Stub og hans ærøske forbindelser” af Erik Kroman - 

Munksgård 1967 

Viet 3.7.1738 på Voderup herregård til 

461. Anne Jensdatter Clausen 

Født i Ærøskøbing, døbt 16.4.1719, død 8.1.1793 i Ærøskøbing (74 år) 

Om deres liv og levned følger her beskrivelse lavet af Ketty Lykke, Eskilstrup: 

Torsdagen den 3. Juli 1738 på Voderup Herregård blev 

forpagteren på Voderup Seigneur Anthoni Ulrich Hansen og 

Jomfru Anne Jensdatter Clausen viet uden foregående 

trolovelse og lysning, efter kongelig bevilling. 

At blive viet uden foregående trolovelse og lysning blev betragtet som “fint” - 

kirkelig trolovelse blev først afskaffet 1799. Desuden at blive tituleret Seigneur, 

som Ulrich blev ved denne lejlighed, var et udtryk for større værdighed end det 

sædvanlige Monsieur. 

Med som gæst var bl.a forfatteren Ambrosius Stub, og han havde skrevet et 

vers til lejligheden: 

De sadde 500de Siæle i Raad 

Og fik overflødig af Viin og af Mad 

Jo meere de tæred, jo meere de fik 

Og det er jens Clausens sædvanlige Skik 

Det har i sandhed været en ordentlig fest, om de virkelig har været 500 

mennesker vides ikkeganske bestemt, men det var ikke spor usædvanligt at 

være flere hundrede mennesker til festerne på den tid - naturligvis kun i visse 

kredse. 

Anthon Ulrich Hansen var søn af forpagteren på Voderup, Hans Andersen og 

hustru Sibylla Ursula. 

Den lille herregård Voderup, syd for Vindeballe i Tranderup sogn, var oprettet af 

Herug Christian af Ærø 1624 på grundlag af et par gårde som i sin tid havde 

tilhørt Sct. Knudsbrødrene i Odense. Senere blev arealet større ved 

nedlæggelsen af et par gårde i Vindeballe, hvorfor præsten i Tranderup årlig 

modtog en “pension” på 24 rdl. (RA, GlÜcksburg G. 96- Gråstenske Regnskabsbilag 1735-36 nr. 

6)

Gårdens jorder, det man nu kalder Voderup Mark, strakte sig fra Vindeballes 

marker ud til Østersøen, hvor de berømte Voderup klinter hørte med til gården 

og fra Øster-Bregningemark i vest til Tranderupmark i øst. 

Ligesom Gråsten (Ærø), blev Voderup oprindelig drevet for hertugens regning 

af amtsskriveren, ved hjælp af en foged. Men fra ca. 1710 blev begge gårde 

forpagtet bort. Hans Andersen nævnes dette år som forpagter. 

År 1721 begyndte en ny forpagtningsaftale på 11 år, og 1732 fornyede han atter 

forpagtningen. Imidlertid døde han allerede det følgende år, og efterlod sig 

enken og den knapt nok voksne søn Anthon Ulrich Hansen. Fra 1735 nævnes 

Anthon som forpagter.

Selve forpagtningen foregik ved licitation for hver periode - oprindelig 11 år, 

senere kun 6 år - og forpagtningssummen var stærkt svingende - hvilket 

naturligvis har haft stor betydning for forpagterens økonomi. I perioden 1749-55 

nåede den op på 1000 rdl. Årligt, men ved fornyelsen 1755, få måneder før 

Anthon Ulrichs død, faldt den til 740 rdl. 

Herregårdens bygninger, som lå omtrent vest for godsets vestgrænse, og på 3 

sider omgivet af eng og mosedrag, var ret beskedne. Efter en beskrivelse fra 

1748 var stuehuset på 16 fag bindingsværk, der var tegltag, og den rummede 

forfpagterboligen med 2 stuer og 2 soveværelser, desuden hollænderi med 

mælkekammer og ostekammer. Desuden var der nogle avlsbygninger, en 

kostald på 25 fag, en hestestald og en lade på 14 fag, et kornhus på 12 fag - 

det hele var af bindingsværk og stråtag - og der var endvidere et antal mindre 

bygninger. I haven var der 6 æbletræer og 2 pæretræer. 

Da Anthon overtog forpagtningen trængte bygningerne meget stærkt til at blive 

repareret, og allerede 1736 fandt der store “højst fornødne” reparationsarbejder 

sted. Der blev endvidere bygget en ny hestestald - og 1743 en ny bygning på 

12 fag. Anthon Ulrich Hansen havde i flere år kendt familien Clausen. Han 

nævnes som fadder ved en barnedåb hos Peder Clausen i Ærøskøbing 1735 

og ligeledes 1737 nævnes “Mons. Anthonius Ulrich Hansen”. 

Anthon Ulrich købte den 11. Juni 1748 1/8 i “Fru Hilleborg” for 550 rdl 

Anthons økonomi var ikke ret god, specielt ikke i de senere år. Hans 

vanskeligheder bragte ham i et vist afhængighedsforhold til sognepræsten i 

Tranderup, Stephen Dressing. Han kom i gæld til præsten, hvad der fik en 

skæbnesvanger betydning både for ham selv og for familien - og så sandelig 

ikke mindst for præsten selv. 

Provst Dressing, som øjensynlig havde haft en tilbøjelighed til at drive 

købmandsskab, var købmandssøn fra København. Han påtog sig at afsætte 

gårdens produkter. Det var noget som faktisk var ganske ulovligt, idet det i 

Danske Lov udtrykkeligt var forbudt præster at drive handel. Foruden den 

forretning var han - eller hans skipper - gået uden om tolden i Ærøskøbing, og 

det kunne ikke undgå at få følger. I 1754 blev der rejst sag på bytinget, hvor 

borgmester Brolund fungerede som dommer. Det var byfoged Kehlet som rejste 

sagen imod provsten for “ adskillige formentlig utilbørlige købmandsskaber og 

toldsvig”. Kehlet var året forinden blevet udnævnt til kongelig toldkontrollør i 

Ærøskøbing. 

Kehlet anklagede provsten for under sin foregivne kommissionærhandlinger at 

besvige kongens høje interesse og forfordele købmænd og andre negocierende 

i Ærøskøbing. Han forlangte at føre vidner, og få udstedt tingsvidne til 

afbenyttelse såvel overfor kammerkollegiet som andre retter i fornødent tilfælde. 

“Det er en landkyndig sag”, erklærede han, “at provst Dressing har ført 

adskillige og mange vidtløftige købmandsskaber og praktiseret ind og ud af 

landet Ærø til Danmark, fra Danmark til Ærø igen, adskillige ting uden at 

medføre de lovlige bevisligheder, som fra og til toldsteder burde fremlægges og 

forevises for vedkommende toldbetjente”. 

Provst Dressing havde i sit indlæg undskyldt sig med, at han havde været 

kommissær, altså befuldmægtiget, for monsr. Anthon Hansen på Voderup, men 

Kehlet mente, at det var ikke mindre graverende, at han forringede sin stand, og 

gjorde sig til købmandstjener eller kommissær, end om han virkelig brugte 

købmandsskab. Kehlet selv stod på lidt svage fødder, idet han af overretten på 

Gottorp var idømt en bøde på 300 rdl, som han ikke havde kunne betale, og var 

suspenderet fra sit embede som byfoged. Dressing hævdede da også, at han 

var inkompetent til at rejse en anklage mod ham. 

I det følgende retsmøde fremlagde Kehlet imidlertid sin instruktion som 

toldkontrollør af 1. Sept. 1853 fra rentekammeret. Ifølge denne § 6 var det ham

pålagt nøje at have “inseende” med , at ingen graverede toldinteressanterne, 

dvs. byens handlende, ved at undlade at betale told i den “pagttid”, da tolden 

skulle oppebæres efter den fyrstelige toldrulle i henhold til overenskomsten 

mellem hertug Frederik og byens negocierende. 

Anthon Hansens forbindelse med provst Dressing var medvirkende til, at han 

1755 på begæring af en række kreditorer blev erklæret konkurs med den 

begrundelse, at man frygtede at Dressing efterhånden skulle føre noget bort fra 

boet. For at sikre dette for kreditorerne blev en yngre mand, Christian Frederik 

Palludan Schrøder som “curator bonorum” anbragt på Voderup. Indkaldelse af 

kreditorer skete 10. Okt. 1755. 

Anthon og hans familie havde det sandelig ikke nemt. Samtidig med at han 

havde økonomiske problemer, plagedes han af en frygtelig sygdom, som havde 

ramt ham; han var blevet spedalsk. På det tidspunkt, da han var blevet erklæret 

konkurs, lå han dødssyg på Voderup. 4-5 uger før han døde, var han så syg, at 

han ikke kunne røre en finger, end sige bruge dem til at spise, skrive eller 

nogen anden ting. Maden “måtte gives ham af andre som et barn, fordi hans 

hænder var så udslagne af spedalskhed ligesom sammenkrumpne”. I denne 

elendighed søgte man hjælp hos en klog mand, Mester Jacob i Angel. Den 15. 

Eller 16. Okt. blev han båret ud på en vogn, lagt i sengeklæder og så kørte de 

afsted med ham. Rejsen med den dødssyge mand - i vogn og derefter i båd - 

varede 4 a’ 5 dage, og 8. eller 9. dagen efter at han var kommet hjem, døde 

han den 29. Okt 1755. 

På Voderup fortsatte madame Anna Hansen forpagtningen indtil 

forpagtningsperioden udløb 1761. Hun antog så en forpagter Christian Frederik 

Schrøder og inden længe stod der et intimt forhold mellem enken og den 10 år 

yngre forvalter. Den 21. Marts 1759 blev - som der står i kirkebogen “madam 

Anne, sal. Anton Hansens, trolovet med Christian Frederik Palludan Schrøder”. 

Og 10 dage senere, søndage Judica, den 1. April blev deres barn døbt, en 

dreng, som efter moderens første mand fik navnet Anton Ulrik. 

Hvornår vielsen fandtsted mellem Anne og Christian vides ikke, idet den 

pågældende præst ikke indførte vielser. 

Som nævnt udløb forpagtningsperioden 1761, og familien måtte rejse fra 

Voderup. Schrøder forsøgte så at blive skoleholder i Tranderup sogn, senere i 

Rise sogn, men begge steder uden held. 

I 1770 boede familein i Ærøskøbing, hvor Schrøder da nævnes som 

skolemester. I øvrigt har han formodentlig også tjent lidt ved vinkelskriveri - han 

blev tiltalt 1789, fordi han i en sag mellem boelsmans Jacob Madsen i Leby og 

hans byfæller havde været pennefører for begge parter.

Anna Clausen, som fra begyndelsen af levede i sus og dus, kom til at ende 

sine dage i meget små kår. Hun er nævnt i Webers dagbog, som skriver 

således: 8. Januar 1793 døde Anna Schrøders her, Jens Clausens datter, én 

gammel kone. Også hun havde oplevet svære omskiftelser i livet, siden hun 

som ung pige drog afsted til herregården Voderup medførende Ambrosius 

Stubs muntre vers, til hun som AnnaSchrøders, en fattig gammel kone, endte 

sine dage i Ærøskøbing. 

Hendes mand overlevede hende i 5 år og døde 1798. 

Børn af Anthon Ulrich og Anna Jensdatter Clausen: 

Salome 1739 

Hans 1740, død før 1744 

Jens 1741 

Sibylle Agnes 1743 

Hans 10.01.1745 Se nr. 230 

Frederik 1747

462. Christen Henrichsen 

Født i Marstal, døbt 31.1.1706 i Rise, begravet 10.5.1764 

(Dåbsvidner: Hans Rasmussen, Jens Friis og Albert Andersen) 


463. Karen Nielsdatter Bruun 


Børn: 

Christine 22.03.1739 

Karen 05.12.1742 

Beate 03.09.1747 Se nr.231 

Formodentlig flere børn. 

464. Albret Rasmussen, kodbo nr. 57 i Vindeballe. 

Viet til 


Død 1758/59 (skifte 7.2.1759) 

Skifte 15.11.1763, hvor enken overdrager gården til ældste søn. 

Børn: 

Rasmus 1735 

Maren 20.03.1737 

Laurits 13.05.1740 Se nr. 232 

Jens 1742 (snedker) 

Hans 17.09.1747 

Marie 

466. Jens Rasmussen, Kodbo nr. 107 i Tranderup senere pacellist i Gudsgave 

Mark. 

Døbt 23.1.1724 i Rise, begravet 2.9.1785 i Marstal. 

Aftægt IV-28/29.10.1790 - se endvidere skifte 3.3.1782 (Stokkeby) 


467. Johanne Nielsdatter 

Født ca. 1724, begravet 11.2.1798 i Marstal. 

Børn: 

Bodil 30.03.1752 Se nr. 233 

Niels 1757 

Peder 1761 (boelsmand nr. 47 i Vindeballe) 

Sidsel 1765 (gift med Rasmus Eriksen, ½ boelsmand)

Ellen 29.09.1770 

468. Rasmus Rasmussen Svoger, boelsmand i Marstal Bøndergårde (Nr. 7) 

Født i Ommel, døbt 13.5.1708, begravet 21.10.1760 



Født ca. 1702 i Svanninge på Fyn, begravet 27.10.1781 i Marstal. 

Børn: 

Rasmus 24.06.1741 Se nr. 234 

470. Rasmus Erichsen 


Viet 25.6.1747 i Marstal til (enken) 

471. Gertrud Pedersdatter 

Måske født 21.6.1705 i Marstal. 

Viet 1. Gang ca. 1730 til Strande Pedersen 

Barn: 

Anne Cathrine 28.09.1749 Se nr. 235. 

472. Erich Rasmussen Øland, boelsmand i Kragnæs 



begravet 13.8.1769 

Født ca. 1729, begravet 26.12.1769 til Peder Terkelsen. 

Børn: 

Erich 13.11.1768 Se nr. 236. 

474. Christen Rasmussen Schrøder, boelsmand i Kragnæs (Nr. 5) 

Født ca. 1723, begravet 25.10.1793 

Viet 26.7.1757 til 

475. Sidsel Christensdatter

Døbt 27.6.1732, begravet 21.11.1801 

Børn: 

Ellen 03.12.1769 Se nr. 237 

476. Conrad Lerche, soldat 

Født ca. 1724 i Tornau (Sydvest for Leipzig), begravet 12.2.1772 

(København Citadel) 

I skiftet efter Conrad Lerche 7.1.1777 (dokumenter til Ærøskøbing 

skifteprotokol) nævnes en Johan Conrad, som må antages at være en 

søn. 

Viet til 


Født ca. 1737 i (Tranderup ?), begravet 13.1.1826 (i Marstal) 

Børn: 

Johan 1737 Se nr. 238 

Hans 

Anne Hansdatter vies 2. Gang 3.11.1776 i Tranderup til Mikkel Jensen Meyden 

i Ærøskøbing (+ 9.8.1783 i Ærøskøbing, skifte 3.3.1784) 

Vies 3. Gang 23.4.1784 til Jens Hansen, kodbo i Kragnæs (+ 23.5.1784) 

Vies 4. Gang 20.3.1785 i Marstal til Christen Christensen i Marstal. 

478. Rasmus Hansen i Marstal 

Barn: 

Friderica 1765 Se nr. 239 

480. Mads Christensen (Moisen) i Vesterskov, Ommel, boelsmand nr. 1. 

Født før bevarede kirkebøger, begravet 8.10.1761 (Skifte II-446-7-9-1763) 

Viet 1. Gang i Rise 1716 til Maren Jeppesdatter (Forlovere: Jens Jensen og Jens 

Erichsen begge af Ommel) - Hun er + 31.1.1723 

Børn: 


Kirkebog mangler 1717/19 

Chirsten 1720 

Maren 1721 

Anna 06.01. 1723 

Viet 2. Gang 4.7.1723 i Rise til (Forlovere er Jens Kræmer og Hans Erichsen begge i 

Ommel) 

481. Chirsten Erichsdatter

Født før bevarede kirkebøger 

Børn: 

Christen 1723 Se nr. 240 

482. Rasmus Hansen Svoger 

Se under 264 

483. Cathrine Elisabeth Clausdatter 

Se under 265 

Barn: 

Anne Margrethe 1728 Se nr. 241 

484. Jacob Hendrich Nagel 

Født på Gudsgave, døbt i Rise 5.12.1706. Han opgives død før 21.12.1759 - 

skal dette passe må det være 1746/53, hvor kirkebogen mangler fortegnelse 

over døde. (Skifte SG II 290-21.12.1759) 

Jacob Hendrich Nagel nævnes i toldregnskaber 1755. 


485. Ellen Pedersdatter 

Født i Dunkær, døbt i Rise 10.4.1707, begravet 28.11.1774 (69 år gl) 

(Dåbsvidner: Rasmus Olufsens kone, Jens Jepsen i Rise, Michel Hansen i Dunkier, Niels Jensen i Rise, 

ungkarl samt Peder Pedersens datter i Dunkier) 

Børn: 

Hans Jacobsen Nagel 15.04.1732 Se nr. 242 

Peder Jacobsen Nagel 07.03.1734 

Marcus Jacobsen Nagel 16.08.1739 

Claus Jacobsen Nagel 29.10.1741 

Birgitta Cathrina N. 04.08.1743 

Claus Jacobsen Nagels 06.01.1746

486. Hans Hansen (Kromand), boelsmand i Bro (Dunkær), matr. nr, 

8, udskiftningskort nr. 213. 

Døbt 5.4. 1703 i Rise, begr. 13. 8. 1758 i Rise. 

Den ældste søn overtager gården (skifte 30. 9. 1758). 


487. Mette Jensdatter 

Født 23.10. 1707 i Dunkær, begr. 1750 (skifte 3.9. 1750) 

Børn: 

Ellen 1729 (se 243) 

Hans 02.04.1732 

Jens 1734 (Død 1765 i Marstal) 

Anne Cathrine 1736 (viet til Erik Philipsen, Marstal) 

Maren 1737 (viet til Jens Andreasen Groth, Dunkær) 

Anders 1743 

Peder 1746 (viet 1768 til Ellen Jensdatter) død 1780 

488. Jørgen Hansen Boye, Skipper i Marstal. 

Født i Marstal, døbt i Rise Dom 3 Adv. 1721. 

Begr. 26.11. 1759 i Marstal (skifte II-282-6-2-1760). 

Enken Maren Jørgens udlover i skiftet: "at give hver og een af sine sønner til 

arv 510 Rdl.- ere fem hundrede og tie rigsdaler- og en seng, så god som 16 

Rdl., og deres salig faders sølv-knapper, som er 5 dusin, vejer 12 Lod, og de 2 

par Sølv skospænder, vog 7 Lod, til liige deling mellem de sønner, saa og et 

byggested udi gården ved den østre ende, fra moderens hus til Hans Hansen 

Hermandsens hus, ud til gangstien. 

Viet i Marstal 17.12. 1747 til 

489. Maren Christensdatter. 

Født i Marstal, døbt i Rise Dom. 12 p. Trin 1724, død 6.1. 1773 i Marstal. 

Børn: 

Synde Jørgensdatter Boye 11. 8. 1748 

Hans Jørgensen Boye Kr. Himmelf. 1754 

Christen Jørgensen Boye 1756 (se 244) 

Maren vies 2. gang 26.4. 1760 i Marstal til Anders Rasmussen.

490. Hans Albertsen Boye, skipper i Marstal, jagt "De fire Brødre" 

Født i Marstal, døbt i Rise 15.4. 1731. Begr. 9.1. 1780 i Marstal. (48 år gl.) 

Han har flere gange i kirkebogen tilnavnet "Pøhl", men dette må være overflyttet til 

ham ved moderens 2. ægteskab. 

Gennem registeret til Claus Clausen Smeds "Lægebog" ses, at han har konsulteret 

ham, men desværre er siden hvortil der henvises totalt ødelagt. 



Født ca. 1730 i Marstal, begr. som enke 3.3. 1794 (63 år og 4. mdr. gl.- Hendes mor 

er begr. 23.9 1759) 

Børn: 

Cathrine 1757 

Cathrine 1759 

Marie Cathrine Hansdt. Boye 1760 (se 245) 

Karen 1763 

Sophia 1766 

Anne 13.03.1768 


492. Albert Hermansen (Færgemand), skipper og færgemand i Marstal. 

Født før bevarede kirkebøger. Han angives død 1747 (arvedeling 20.5. 1747). 

Forpagter 1740 færgen i Marstal. 

Stævnes 1750 (?) for Herredstinget på Langeland sammen med Jens Olsen og Hans 

Christensen i anledning af større told-batalje ved Rudkøbing, men de nægter at 

møde. 


493. Sophia (Christensdatter) 

Født før bevarede kirkebøger. Død 12.4. 1766 i Marstal. 

Ved sit ægteskab med Albert Hermansen opførtes hun som Sophia Rasmusis, og 

deraf kan det antages, at det er hende der vies 1. gang 29.7. 1714 i Rise til Rasmus 

Hansen. 

Dette ægtepars barn døbes samme år- og som fader angives Christen Hanssøn. 

Barnet begraves nogle uger senere og ægtemanden begraves 13.3. 1715. 

Ligeledes må det utvivlsomt være hende, der efter arvedelingen 20.5. som enke 

Sophie Alberts, troloves 4.6. og vies 3. gang 30.7. 1747 til Jens Olufsen. der synes 

ikke at være børn i dette ægteskab. 

Børn med Albert Hermansen: 

Rasmus Albertsen (Færgemand) 1717/19 (se 246) 

Herman 10. 4. 1720 

Eleonora 1721 

Christen 1723 

Sophia 1725 

Albert 1726 

Christen 1728 

Ingeborg 1730

Holger Scheel Albertsen 1733 

493. Peder Pedersen Kock, boelsmand i Dunkær (nr. 220 – Ellehavegård) 

(Matrikel nr. 5 i Dunkær – se også Rise sogns gårde nr. 220) 

Født i Dunkær, døbt i Rise Fest 2 Pentecote 1705, begravet 25.7.1768. 

Viet 1. gang 1727 i Rise til Sidsel Michelsdatter (Forlovere er Peder Kock og Laurids Rasmussen 

begge af Dunkær). Hun var født i Rise 1706 som datter af Michel Christensen. Død mellem 28.12.1738 og 

4.1.1740, men kirkebogen mangler fortegnelse over døde i denne periode. – Skifte holdes 30.1.1740 


Karen 1728 


Michel 27.01.1732 

Peder 12.08.1734 

Peder 25.02.1735 


Peder 28.12.1738 

Viet 2. gang 28.2.1740 i Rise til 

494. Agnes Hedvig Erichsdatter fra Dunkær 

Uden at den direkte kan besvises må det antages at hun er født 7.2.1716 i 

Glcksburg, begravet 7.6.1799 i Rise. 

Børn: 

Erich 15.03.1741 

Sidsel Maria 15.07.1742 

Sophia 30.01.1746 

Karen 13.03.1748 

Maria Elisabeth 30.08.1750 

Agnes Hedvig 17.12.1752 Se nr. 247

496. Claus Jørgensen, boelsmand i Ommel (bol nr. 8). 

610. 

714. * før bevarede kirkebøger. + 5. 9. 1728 i Ommel. Dom. 15. p. trin. begraves 

Claus Jørgensen i Ommel, som var en retsindig mand, og et af mine bedste skiftebørn. 


497. Anna Margrethe Clausdatter. 

611. 

715. * før bevarede kirkebøger. + 25. 2. 1756. 

Viet 2. gang ca. 1728 til Rasmus Rasmussen (Sandemand) i Ommel (bol 8). 


Jørgen (Fabricius) 7. 2. 1712 (er død 8.10. 1795 i Middelfart, student fra Odense Gymnasium 1735. Først klokker og 

bedemand i Bogense, senere klokker og kordegn i Christendomskirken i 

Middelfart. Er stamfader til en gren af Fabricius- slægtrn (jvf. morfaderen Claus Smed ; Smed = Fabricius). 

Claus 11. 02.1713 

Anna Margrethe 21.10. 1714 

Maren 19.04. 1716 

Anne Cathrine 1716/20 (se nr. 305 og 357) 

Anna 02.04. 1720 

Hans 25.05. 1722 

Cathrine Elisabeth 14.05. 1724 

Albert 24.03. 1726 (se nr. 248) 

Jens 02.05. 1728 

498. Andreas Christian Weisser i Marstal 

* i Marstal og ~ 21. 3. 1700, + 18. 3. 1759 i Marstal. 

Han må være det "uægte barn" som Karen Andersdatter får 21.3. 1700. Den udlagte 

barnefader er Christian Philipsen, byfoged i Ærøskøbing/dommer i Tranderup. Denne 

bliver viet i Ærøskøbing 12. 8. 1710 til Agnes Hedvig Weisser, enke efter forpagteren 

på Gråsten Matthias Martensen. Christian Philipsens børn anvender moderens 

efternavn, så det må formodes, at halvbroderen i Marstal også får navnet hægtet på 

sig, selv om han absolut ingen adkomst har hertil (K.K. Henriksen). 

I Claus Clausen Smeds regnskabsbog finder man, at Andreas Christian på et 

tidspunkt har lånt 1 Rdl. samt fået "en ny lyster og eb gammel ditto og to ringe til en 

kiejle" - 

senere er han skyldig 3 Rdl., som betales over tre gange. 

Trolovet 8.10. 1733 og viet 6. 1. 1734 i Rise til 

(Forlovere er Hans Albertsen og Erich Albertsen i Marstal).

499. Cathrine Elisabeth Johansdatter Rabe. 

* i Marstal, ~ 6.10. 1706 i Rise. Begr. 5.10. 1759 (enke). 

Børn: 

Cathrine Elisabeth Weisser 29.09.1734 

Kirkebog mangler............. 

Johan Christian Weisser 27.07. 1738 

(han er 1761 kgl. matros) 

Ellen Weisser 1741 

Karen Andreasdt. Weisser 08.11. 1741 (se nr. 249) 

Agathe Andreasdt. Weisser 14.07. 1744 

Erich Andreasen Weisser 23.07. 1747, + før 1761. 

500. Anders Gabrielsen i Lerberg, Halland, Sverige. 

* ca. 1715 

Er nævnt i lvsåkers første husliste 1766-1775. 

Viet til 

501. Brita Nilsdotter 

* ca. 1715 

Børn: 

Anders 1745 

Nils 1752 

Gabriel 19.02. 1756(se nr. 250). 

Maria 1758 

502. Johan 

503. Margrethe Johansdatter 

* 1737, begr. 15.5. 1819 

Barn: Anne Maria 1771 (se nr. 251) 

504. Rasmus Pedersen Vesten 

( se under 270) 


( se under 271).

506. Albert Albertsen, boelsmand i Ommel (Bol 11A) 

Født før bevarede kirkebøger 

Han må være død mellem 1742 og 1753, hvor fortegnelse over døde 

mangler , idet hans enke begraves 1759 (måske begr. 30.1.1754) 

Trolovet 11.2. 1727 og viet 27.4. 1727 i Rise til 

507. Maren Nielsdatter 

Født før bevarede kirkebøger, død 29.8.1759 (med ligprædiken) 

Trolovet 1. Gang 17.11.1720 med Christen Christensen (Forlovere: Niels 

Hansen i Ommel og Jens Rasmussen i Kragnæs) 

Børn i dette ægteskab er Christen 1721 og Maren 1724. 

Børn med Albert Albertsen: 

Karen 1724 

Sidsel 18.03.1731 

Chirsten 10.06.1742, se nr. 253 

Heilicke 1736 (efter register i kirkebog) 

508. Rasmus Hansen Stærke, boelsmand i Ommel (Bol nr. 21) 

946. 

Født før bevarede kirkebøger, død 7.10.1764 

På side 1 i kirkebogen læses:” begravet, den Stærke Hans Rasmussen i Ommel”. 

Der kan ikke være tvivl om, at det er faderen. 


509. Anna Nielsdatter 

947. Født i Ommel, døbt 2.10. 1698, død 2.3.1763 

Børn: 

Hans 13.09.1726 

Karen 1729, se nr. 473 

Rasmus 14.01.1733, se nr. 254 

Maren 08.04.1735 

Maren 06.04.1735 

510. Rasmus Hansen Øland, kodbo i Ommel (kod 28), fra 1733 tillige boelsmand i 

944. Kragnæs (Bol 13) 

Født før bevarede kirkebøger, død før 5.7. 1754 (skifte) 



945. 


Børn: 

Hans 24.08.1721 

Rasmus 21.02.1723

Erich 25.03.1728, se nr. 472 

Gertrud 01.02.1733, se nr. 255 

518. Rasmus Eriksen, boelsmand i Marstal fra før 1664 til 1692/93 

538. 

570. Formodentlig født før 1640, død 1692/93 (skifte 9.2.1693) 

634. I det inventarium , der den 26.1.1683 blev udfærdiget over godset Gudsgave 

578. og de derunder hørende fæstere, betegnes Rasmus Eriksens bol med dertil 

1874. hørende bygninger som værende i god stand. 

Størrelsen af bolet er beskrevet i 1700, og det der anførte svarer sikkert til 

tilstanden i Rasmus Eriksens tid. Bolet var da på 17 fag med en besætning 

på 6 heste, 5 køer, 2 stk. ungkvæg, 2 unge svin og 10 får. 

Viet 1. Gang til ????? 

Viet 2. Gang til 

519. Gertrud 

539. Formodentlig født i 1650’erne, oplysning om død haves ikke. 

571. 

635. Børn: 

579. Ellen se nr. 289 og 937 

1875. Gertrud se nr. 259, 269,285 og 317 

Gertrud er viet 2. Gang ca. 1693 til Claus Albertsen Boye med hvem hun får 

flg. børn: Karen, Else og Albert (31.07.1698) 

530. Claus Hansen, smed i Ommel (inderstested nr. 36) 

626. Født før bevarede kirkebøger, død efter 1720. 

708. For årene 1710-12 findes bevaret regninger fra ham på arbejde, der er 

966. udført på herregården Gudsgave. Hans fulde navn er kun kendt fra disse 

994. regninger 

1222. Oplysninger om vielse kendes ikke 

1428. 

Børn: 

Claus 

Johan se nr. 354 

Anna Margrethe se nr. 497, 611 og 714 

Cathrine Elisabeth se nr. 265,313 og 483 

Rasmus 1697 

528. Hans Rasmussen (Svoger), boelsmand i Ommel (Bol nr. 6) 

576. begravet 3.4.1726 

624. 

864. Børn: 

1872. Rasmus se nr. 264, 288,312,482 og 936 

evt. Hans se nr. 258, 268,284,316 

538/39 Rasmus Eriksen/Gertrud se under 518/19

540. Peder Rasmussen, boelsmand i Marstal fra ca. 1690 til 1730/36 (Bol 2) 

636. 

1008. Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke, død efter 2.5.1747 

Af inventaret over Gudsgave gods fra 1700 fremgår det, at Peder Rasmussens bol er 

på 11 fag med en besætning på 5 heste, 2 køer, 2 svin og 4 får. 

Viet omk. 1690 til 

541. Karen Strandesdatter 

637. 

1009. Formodentlig født omk. 1670 i Stokkeby, død efter 2.5.1747 

Børn: 

Rasmus Se nr. 270,318 og 504 

Strande 29.09.1698 

Sidsel 12.02.1702 


Anna 26.03.1713 

542. Peder Rasmussen, boelsmand nr. 15 og 16 i Ommel 

Se under 280 

548. Hans Ulrich, skrædder, kodner og kromand i Rottorf. 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke, begravet 9.1.1714 i Knigslutter 

Viet 2. gang 26.10.1686 i Knigslutter til korporal Bendix Jonas’ enke, Magdalena 

Bossen (+ 26.12.1699 i Knigslutter) 

Børn: 

Augusta Dorothea 21.02.1688 

Anna Magdalena 04.08.1689 

Viet 1. gang 18.10.1670 i Knigslutter til 

549. Eva Dorothea Gerloff 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikk, død mellem 27.6.1686 og 5.9.1686 i 

Rottorf. 

Børn: 

Henrich 29.11.1673 

Hans Henni 15.06.1677 

Margaretha Elisabeth 26.12.1679 

Herman Daniel 10.12.1682 Se nr. 274 

Anna Sofia 17.09.1685

554. Thomas Albertsen, boelsmand i Stokkeby 1685/88-1693/95 (Bol 275) 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke, død 1693/95. 

Viet til 

555. N.N. 

Børn: 

Lauritz 

Karen Se nr. 277 

Hun er viet 2. gang før 1695 til Jens Hansen. I dette ægteskab fødes barnet Hans. 

Jens Hansen er død før 12.3.1727. 

N.N. er død før 27.10.1732 i Stokkeby (Skifte 27.10.1732) 

564. Rasmus Rasmussen (Hjortø) på Drejø 

Formodentlig født omkring 1625 på Hjortø, død på Drejø, begravet 1.3.1697 på Drejø 

(Skifte 21.4.1697) 

Viet 1. gang 1.4.1649 i Drejø kirke til Kirsten Nielsdatter (+ 1650/63) 

Børn : 

Jørgen 16.12.1649 

Niels 

Anno 1697 den 21. april holdtes vurdering og registrering samt skifte og deling efter 

salig Rasmus Rasmussen Hiortøe, som boede og døde på Drejø. Imellem hans 

efterladte enke Karen Jørgensdatter dpå den ene og deres fælles børn Jørgen 

Rasmussen boende på Strynø, Rasmus Rasmussen boende på Hjortø, Peder 

Rasmussen boende på Ærø og Claus Rasmussen boende på drejø, hans egne og 

Karen Jørgensdatter stedbørn Jørgen Rasmussen og Niels Rasmussen begge 

boende på Tåsinge på den anden side. På herskabet den højædle og velbårne Herre 

Hr. Geheime, Estats og Justitsråd Hr. Niels Krag til Egeskovgård, på hans vegne 

overværende underskreven fuldmægtig Matz Rasch, på enkens vegne hendes 

tiltagne lavværge Hinrich Hansen på Drejø, de andre enhver på egne vegne. 

Vurderingsmænd Nielks Nielsen, Rasmus Andersen, Rasmus Ibsen og morten 

Josephsen alle på Drejø ved hvilken boet blev vurderet som følger: 

Rdl mk sk 

Bygningen 29 fag stue a 3 mk 4 sk 23 2 4 

Bæster: 1 grå hest, 1 brun blisset, 1 sort do 39 0 0 

Køer: 1 sortbroget, 1 sort røget, 1 liden grå 22 0 0 

1 sort huet qvie, 1 rød qvie

Får: 6 gamle får med deres grøde, 1 overløbs 

får, 1 vædder 6 2 8 

Svin: 1 so med 4 grise, 1 liden galt yngling 2 0 0 

Kobber: 1 liden kobber gryde 0 2 0 

Messing: 1 messing kedel, 1 liden ditto, endnu 

Liden ditto, 1 gl. messingkedel 2 1 8 

Staal: 1 staal gryde 0 2 0 

Indboskab: 2 kar, 8 tønder, 1 balje, brædder 5 3 0 

Sengeklæder: 1 hoveddyne, 1 underdyne, 1 gl. 

Sengeklæde, 1 par blaargarns lagner 6 1 8 

Sække : i alt 6 1 1 8 

Vogn, plov og harve: 1 vogn med Hofner? Og alt 

Andet tilbehør, 1 plov med jern og tilbehør, 

1 ny og 1 gammel harve 7 2 0 

Utærsket Korn: 8 tdr. byg, 2 tdr. rug 25 0 0 

Korn Sæd: 20 skæpper rug, 11 skæpper ærter 11 0 4 

Baade: tredieparten af en båd 2 2 0 

________________ 

Summa på boens gandske Middel og formue er 156 0 8 

Bortskyldig gæld: 

Først Kongl. Mai: skatter April kvartal 

Tilstundende 0 5 0 

Dernæst til Højædle Herskabet af indeværende 

Års Landgilde 4 2 0 

Præsten Hr. Johan for den salige mand at begrave 6 0 0 

Degnen for sin umage 1 0 0 

Jord og klokker 0 2 10 

En tønde Orve oel 3 0 0 

Claus Rasmussen på steden for et par sko 1 1 0 

Tjenestepigen på steden Anne Rasmusdatter 1 

par Lønneschoe 1 0 0 

Tjenestedrengen Morten Mortensen for et par 

Lønneschoe 0 3 8 

Karen Clausdatter tjenende på Avernackøe og 

Maren Clausdatter på Drejøe, fordret efter et 

Skiftebrev af 3. nov. Anno 1673 tilfalden dem efter 

Deres salig farbroder Anders Rasmussen som Sl. 

Rasmus Rasmussen til sig har annammet: capital 12 0 0 

rente der efter samtlige overværendes aftale og 

vedkommendes samtykke, så vel for_ne 

skiftebrevs indhold 12 0 0 

Iligemåde fordret for de tvende piger efter et skifte 

holdt på Hjortø den 6. maj Anno 1679 efter deres 

farmor Anna Andersdatter tilfaldne arv her i boet 8 2 12 1/2 

Hvilke penge Claus Rasmussen straks betalte pig- 

ernes morbroder og nærmeste værger Rasmus og 

Niels Stranges sønner som skreven i sin tid dertil 

skal svare med tilbørlig rente efter loven, og Claus 

Rasmussen der for at give nøjagtig afkald når på 

Eschis Skiftes bekostning med papirer og skriver 

løn 6 0 0

Summa for boets bortskyldige gæld 58 0 14 1/2 

Når nu gjælden tages fra boets midler bliver 

Igen til deling mellem enken og børnene 97 3 9 6 

Hvoraf enken tilkommer det halve 48 3 12 9 

- og hver af sønnerne 8 0 10 1 

Efter at foregående vurdering og registrering således som foreskrevet står passeret 

var, samt den bortskyldige gæld som udi boet fandtes antoges, påtog Claus 

Rasmussen, som sin Sl. Fader førhen iboende halve gård, sted og fest, har at betale 

al den indførte bortskyldige gæld, sin moder og søskende, uden kraft og skade i alle 

måder, der foruden indgik med alle sine hel- og halvsøskende at fornøje dem tid efter 

anden som han kunne afstedkomme, en og hver især, for al den arvepart de efter 

deres Sl. Fader og dette skiftebrevs indhold arveligt er tilfaldet så de nøjes, hvorimod 

han og hans moder beholde hele boet, ligesom den her findes anført, intet i nogen 

måder undtaget, uden nogen af de andre arvinger påanke, dog anmoder Claus 

Rasmussen forud for så vidt arven sig strækker at han til disse vedkommende betaler 

skal dissligeste ? betaler Claus Rasmussen hvis for løsepenge og overskrevne 

faldne arv gives boe, og efter loven korte det igen udi hvis enhver af hans søskende 

for arven gives skal, der med dette skifte således er begyndt og tilendeført, som 

foreskrevet står, Vidner underskrevne, med egne hænder, signetter og bomærker 

Datum Drejøe ut Supra 

(dette skifte, der i modsætning til de øvrige er kongerigsk, er opgjort i sletdalere a 4 mark a 16 sk.) 

De i skiftet nævnte pigers far Claus Rasmussen og farbroder Anders Rasmussen, 

der formodentlig er brødre til Rasmus Rasmussen Hiortøe, druknede begge ud for 

Drejøe 3. Søndag efter trinitatis 1673 

Rasmus Rasmussen er viet 2. gang 1650/63 til 

565. Karen Jørgensdatter 

Født ca. 1630, begravet 28.11.1710 på Drejø. 

Børn: 

Jørgen 

Rasmus 08.05.1664 

Peder 27.05.1667 Se nr. 282 

Anders 08.05.1670, begr. 14.08.1670 

2 piger 30.07.1671 

Claus 18.10.1674, begr. 01.03.1676 

Anders 18.10.1674, begr. 01.03.1676 

Claus 25.02.1677

566. Christen Nielsen 

Viet til 

567. Birgitte Hansdatter 

Død i Ø. Bregninge, begr. 8.12.1689 i Bregninge 

Børn: 

Hans 04.04.1680 

Karen 19.07.1685 Se nr. 283 

Cathrine 22.01.1688 

Peder 13.01.1689 

Birgitte er viet 2. gang 21.1690 i Bregninge til Hans Christensen, ungkarl fra Lille 

Rise 

Børn: 



Claus 21.10.1694 

Christian 27.12.1695 

Claus 30.05.1697 

570. Rasmus Eriksen 

571. Gertrud 

Se under 518 

Se under 519 

576. Hans Rasmussen Svoger 

578 Rasmus Eriksen 

579. Gertrud 

Se under 528 

Se under 518 

Se under 519.

582. Jep Jepsen, boelsmand i Ommel (Bol 3) 

Begravet 29.9.1715 i Rise 

Hans kone (enke) er begravet 22.3.1722 

Barn. 

Sidsel Se nr. 291 

583. Claus Albertsen, boelsmand i Stokkeby (nr. 281, matr. 18) 

Hustruen er begravet 22.9.1702 (enke) 

Han har en gård i Stokkeby fra 1683. Efter den afgift, han yder ser det ud til, at det er 

en halvgård. Strande Hansen (se 1082) betaler også for en halvgård, og efter 

opstillingen må man vistnok regne med, at de har en helgård i fællesskab. 1702 er 

navnene ændret, og nu er det Albert Clausen og Asmus Strandesen, der har en gård 

i fællesskab. Det antages, at det er sønner. 

Børn: 

Albert Se nr. 292 

588. Jens Hansen, boelsmand i Leby (Bol 90) 

Barn: 

Hans Se nr. 294

604. Poul Andersen Hvid, i Lundby, Landet sogn på Tåsinge. 

Viet 14.4.1676 i Landet kirke til 

605. Maren Hansdatter Kuld 

Børn: 

Anders 10.01.1677 Se nr. 302 

Hans 12.01.1679 

Matthias 27.02.1681 

Rasmus 23.09.1683 

Karen 02.05.1686

610. Claus Jørgensen, Boelsmand nr. 8 i Ommel 


611. Anne Margrethe Clausdatter 


612/13. Christen Christensen og Ellen Erichsdatter. 

(se under 384/385) 

614/15. Hans Hansen Lollich og Maren Rasmusdatter. 

(se under 386/387) 

618. Anders Christensen, kodbo i Lille Rise 

Barn: Ellen (se 309) 

622. Rasmus Eriksen, møller i Dunkær. 

1980. begr. 26.1. 1700 i Rise. 

Viet til 

623. Karen 

1981. begr. 1.7. 1728. 

Karen er viet 2. gang 3.6. 1700 i Rise til Christen Jensen. 

Børn: Erik (se 990) 

Karen (se 311) 

624. Hans Rasmussen Svoger 


626. Claus Hansen (Smed) 


634. Rasmus Eriksen og Gertrud 

(se under 518/519) 

636/37 Peder Rasmussen og Karen Strandesdatter 

(se under 540/541) 

638. Peder Rasmussen 


654. Hans Jacobsen;skipper og kodner nr. 57 i Marstal. 

1534. 

Født før bev. kirkebøger. Begr. 2.4. 1713 (Marstal) 

Viet ca. 1689 i Rise til 

655. N.N. 

1535. 

Hun er viet 1. gang til Morten Hansen. I dette ægteskab 

får de sønnen Claus, som senere bliver skipper i Marstal. Claus giftes 1716 til Anne 

(Jørgensdatter),+ 1747.

Børn: Karen 1690 (se 327 og 767) 

Knud 2. 7. 1703 

656. Peder Hansøn Thorsøn i Ærøskøbing 

Født i året 1629 og død 10.4.1709 i Ærøskøbing Ærlige og velagtede mand i 

Ærøskøbing Peder Hansøn Thorsøn) 

Peder er viet 2. gang 1.9.1698 i Ærøskøbing til Anna (Albertsdatter) 

Viet 1. gang omkring 1660 til 

657.Mette (Peders) dydige og gudfrygtige Mette Peders fra Ærøskøbing. 

Født ca. 1630, begravet 1.3.1693 

Børn: 

Ingen kirkebog ført før 1664 

Thor ca. 1660 Se nr. 328 

Anders 16.06.1667 

Ditlev 18.07.1669 

Ditlev 12.05.1672 

Knud 01.08.1675, død 24.09.1675 

En søn, Hans begraves 13.9.1676. Han skal ha’ været ca. 7 år gl - men må snarere ha’ været ca. 8 år og født i 

året 1668, men hans dåb er ikke indført i kirkebogen. 

668. Hans Jensen, gårdmand på Drejø 

Måske døbt 14.10.1652 på Drejø, begravet 19.12.1718 på Drejø. 


669. Johanne Hansdatter 

Født ca. 1650, begravet 8.12.1730 på Drejø.

Barn: 

Jens 17.10.1697 Se nr. 334 

670. Jens Hansen, gårdmand på Drejø 

Født ca. 1648, begravet 26.2.1701 på Drejø 


671. Johanne Rasmusdatter 


Barn: 

Maren 01.11.1685 Se nr. 335 

688.Morten Jensen Birkholm 

Født 1640/50 i Ærøskøbing, død 2.12.1720 i Ærøskøbing. 

I 1674 klagede Jens Birkholm og Morten Jensen sammen med 2 andre over, at ilden 

fra Peder Thomsens smedie truede deres huse. Den 24.101677 nævnes Morten 

Jensen Birkholm blandt de 8 skatlæggere. Endelig bliver han i 1683 sammen med 

Christen Rasmussen fra Ommel på borgernes vegne sendt til provsten i anledning af, 

at sognepræsten Peder Nielsen Sølle nægtede at give byen en kopi af, hvad han 

læste op fra prædikestolen. 



Født ca. 1642, begravet 29.5.1714 i Ærøskøbing 

Børn: 

Karen 18.08.1672 

Anne Cathrine 11.10.1674 viet 1 – 1.12.1709 til Anders Christensen, skrædder 

2 – 25.10.1725 til Peder Christoffersen 

Karen 22.12.1676 Viet 30.11.1707 til Mads Rasmussen 

Rasmus 17.10.1679 Viet 27.12.1704 til Agnes Hedvig Jørgensdatter 

Jens 29.01.1682 Viet 1. – 13.10.1709 til Maren Jensdatter og 

2 – 5.7.1729 til Anne Hansdatter Ltken 

Knud 06.01.1685 Viet 1 – 3.4.1718 til Gie Markusdatter og 

2 – 31.7.1727 til Annike Poulsdatter 

Peder 04.12.1687 Se nr. 344

688. Ernst Christensen, organist i Rise fra 1694-1725, tingskriver. 

691. 

Født før bevarede kirkebøger. 

Da der i 1695 ansættes en ny skoleholder i Rise anføres som grund, at organisten 

der tillige er tingskriver, ikke tillige kan overkomme at forestå skolen, hvorfor han 

forsømmer denne – hvilket altså resulterer i, at der udnævnes en ny skoleholder. 

Ernst Christensen er kort omtalt i Svendborg Amts årbøger 1931 i lærer M. Eriksens 

artikel : ” Rise sogns degne- og skolehistorie”, s. 32 og 46 

Viet til 

Hun er begravet 19.1.1705 i Rise 

Børn: 

Christian Skoleholder i Rise. Viet 1. gang 7.3.1700 i Bregninge til Maren 

Madsdatter og viet 2. gang 27.1.1743 til Maren Hansdatter 

Hans Viet 6.10.1715 i Rise til Anne Cathrine Laursdatter fra Ærøskøbing. 

Valborg Viet 7.8.1712 i Rise til boelsmand Rasmus Pedersen, Rise 

Anne Marie Se nr. 345 

692. Hans Hansen Weber (den ældre) i Ærøskøbing. 

Viet 2. gang 15.3.1696 til Bodil…….. 

Viet ca. 1668 til 

693. Ellen (formodentlig) 

Begravet 29.3.1695 i Ærøskøbing. 

Børn: 

Hans Weber 1669 

Claus Weber 1672 

Rasmus Weber 1674 

Hans Weber 1678 Se nr. 346 

Jens Weber 1681 

Peder Weber 16.04.1676

694.Mogens Lauritsen 

Født ca. 1633, begravet 19.11.1705 i Ærøskøbing 

Boede i Vestergade i Ærøskøbing. 

Viet til 

695. Anna 


Børn: 

Laurits 1665 

Jørgen 1667 

Karen 1669 Se nr. 347 

Mads 1672 

Bodil 1675, død 1680 

Peder Jylland ? 

Bodil 14.03.1680

700.Erik Hansen (Lieutenant), boelsmand i Ommel (Bol 20), derefter kodner 

(Kod 68) og skipper i Marstal. 

Født før bevarede kirkebøger, død 1692 (druknet mellem Als og Ærø). 

Viet til 

701. Anna 

Født før bevarede kirkebøger, død ca. 1715/16. 

Hun er viet 1. gang til Claus……. Og i dette ægteskab fås flg. børn: 

Claus skipper i Marstal, død 1736/37 (druknet ved Eckernfrde) 

Karen 

NN 

Annas børn med Erik Lieutenant: 

Hans Skipper i Marstal, viet 24.6.1708 til Karen Hansdatter. Han er + jan. 

1731 

Erik Se nr. 350 

Claus Skipper i Marstal, 7.8.1712 i Marstal til Anna Hansdatter. Han er + 

20.3.1732 

Maren Viet 12.7.1716 til Thor Pedersen (se nr. 328)

702. Hans Rasmussen, skipper i Marstal, forpagter på Gudsgave, kodner i Marstal (Kod 

20) 


Viet første gang til N.N. – I dette første ægteskab fås sønnen Christen, som er 

skipper i Marstal og forpagter på Gudsgave. 

Fra Erik Kromans bog: Marstal søfart…… side 38 citeres flg: 

Den betydligste mand i Marstal på den tid var en skipper og kodner Hans 

Rasmussen. Endnu 100 år efter vidste man at fortælle om hans anseelse, og at 

hertugen med sit følge logerede hos ham, når han kom til lenet. Han opkaldte sine to 

sønner efter hertugerne, Christian Carl og og Joachim Frederik. I 1713 forpagtede 

han Gudsgave Gods, men døde allerede i det flg. år, hvorefter en ældre søn, 

Christen Hansen havde godset i forpagtning i et par år. 

Gården Gudsgave, der lå en fjerdingvej fra Marstal på lenets højeste punkt, må have 

været synligt vidt og bredt i de tiders træ- og hegnløse og ubebyggede egne, men 

svarede i øvrigt ikke meget til forestillingen om en herregård. Den bestod 

udelukkende af ældgamle bindingsværksbygninger. Hovedbygningen, en lille, 

teglhængt, enetages bygning, rummede kun to stuer, hvoraf den ene var amtsstue, til 

højre og venstre for indgangsdøren samt et køkken og endnu et rum. Efter en brand 

1728, hvor en stor del af gårdens bygninger brændte, synes hovedbygningen dog, at 

være blevet noget udbygget. 

Pastor C.T.Høy skriver i ”Træk af Marstal historie” side 137: At det forud havde været 

småt, og fiskerlejet aldeles ubetydeligt, fremgår af en indberetning fra pastor Wedel i 

året 1809 til den kgl. Kommission til oldsagers opbevaring, hvori det hedder ”Af 

oldtidens mest anseelige mænd her i Marstal taler de gamle, underrettet derom af 

deres fædre, endnu om en Hans Rasmussen, som udi sin tid har været en meget 

æret mand og måske den mest formuende her på stedet, da han levede blandt lutter 

fattige fiskere, der for størstedelen levede i tanghytter. Hos denne mand logerede 

fyrsten med sit følge, når han kom til dette sted. Det samme hus, hvilket denne 

agtbare mand, da beboede, findes endnu i den søndre del her i flækken. Det bærer 

vel alderdommens præg, dog intet anseeligt har nuværende beboere der at fremvise, 

undtagen de brede massive fliser, hvilke findes i stuegulvet. Denne Hans 

Rasmussen ligger begravet sønden for Rise kirke, og den sten, der bedækker hans 

grav, udviser, at han har været pensionær af gården Gudsgave, som fordum var 

beliggende her i sognet. 

Viet 2. gang til 

703. Karen 

Født før bevarede kirkebøger, tidligst død 1736. 

Børn: 

Maren 27.02.1698 Se nr. 351 

Gertrud Cathrine 07.11.1700 (død 31.12.1700) 

Dødfødt Begravet 20.11.1701 

Christian Carl 25.03.1703 Skipper i Marstal, Svendborg og Kerteminde. 

Viet 1/ 23.2.1724 i Rise til Anna Dorthea Henrichsdatter og 2/ 14.8.1744i 

Svendborg til Anne Kirstine Jacobsdatter og 3/ 14.12.1753 i Svendbog til 

Birgitte Kirstine Jørgensdatter Brylle og 4/ Mette Hansdatter Wederking – Død 

15.3.1783 i Kerteminde. 

Jochum Frederik 04.03.1708, Skipper i Marstal. Viet ca. 1730 til Anna Nielsdatter. Død før 

29.7.1742.

704.Jørgen Thomsen, bysmed (hus 168) i Skovby på Ærø. 

Formodentlig født i Tandslet sogn på Als. 

Viet 2.7.1694 i Bregninge på Ærø til 

705. Kirsten Jørgensdatter 

Født før bevarede kirkebøger i Skovby (ca. 1664), tidligst død 1737. 

Børn: 

Kirsten 1695 

Jørgen 1697 Se nr. 352 

Karen 1701 

Thomas 1706 Skolelærer og skrædder i Leby 

706. Morten Hansen, boelsmand i Skovby (Gård nr. 128, matr. 13A) 

Født før bevarede kirkebøger, død 1708. 

Viet 2.6.1695 til 

707. Ellen Andersdatter 

Børn: 

Dødfødte tvillinger 16.08.1695 

Maren 02.02.1697 

Karen 1698 Se nr- 353 

Anders 1700 begravet 20.6.1701 

Anna 1706 Trol. 1729 til Nis Pedersen i Leby (boelsm. 89 i Leby) 

Ellen er viet 2. gang 27.1.1709 i Bregninge til Peder Eriksen, som overtager gården. 

708. Claus Hansen (Smed) i Ommel - Se under 530 

714. Claus Jørgensen, boelsmand i Ommel Se under 496 

715. Anne Margrethe Clausdatter Se under 497 

716. Christen Christensen, boelsmand i Kragnæs Se under 384. 

717. Ellen Eriksdatter Se under 385 

718. Hans Hansen Lollich Se under 386 

719. Maren Rasmusdatter Se under 387

762. Laurits Mathiesen, boelsmand i Ommel (bol 2), senere kodbo (kod 22). 

død efter 2. 7. 1738. 

Af børn kendes 

Sidsel 05.09.1700 (se nr. 381) 

Katrine 25.01.1705 

764. Niels Hansen i Marstal 



Børn: 

Hans 20.10.1709 (se nr. 382) 

Margrethe 1713 

Niels 1714 

Anna 1716 

766. Claus Jensen, skipper i Marstal og kodbo (kod 57) 

326. 

død 21.3.1756 i Marstal 

Skifte 4.5.1756, SG II, 195) Claus Jensen sælger 10.3.1747 en grund vest for 

sit hus til sønnen Jens, der vil bygge et 5 fags hus derpå. Han er i 1732 skipper 

på en åben jagt "Havlykken" på læster. Jagtens ejere er Hans Jensen og Jens 

Hansen, der så vidt vides ikke er i slægt med Claus Jensen. 

15.3. 1749 sælger han halvparten af jagten "Snarensvend" til sønnen Morten. 

Den anden halvpart tilhørte indtil 1745 svogeren Claus Mortensen, der da 

solgte den til Claus Jensens ældste søn Jens. 



327. 

Født ca. 1690, død 15.5. 1760 i Marstal. 

Børn: 

Karen 11.02. 1713 (se nr. 383) 

Hans Jacobsen 30.09. 1714 

Jens 13.04. 1716 

Ellen 1718 (se nr. 163) 

Claus 25.03. 1720 

Gertrud 25.05. 1722 

Jens 1723 Skipper i Marstal. 

Morten 1728 Skipper i Marstal 

Gertrud 1730 

Maren 30.11. 1732 

Anne 03.04. 1735

776. Rasmus Pedersen, gårdmand på Hjortø 1/1688 

1242. 

Født ca. 1625, begr. 11. 6. 1696 på Drejø. 

Konen er begravet 5. 12. 1716 på Drejø. 

Børn: 

Johanne 1658 (se nr. 671) 

Maren 15.11.1663 

Niels 10.06.1666 (se nr. 388) 

Sidsel 09.05.1669 

Hans 21.04.1672 

Jeppe 14.11.1675 

780. Anders Thomsen, gårdmand på Skarø 10/1688 

Født ca. 1642, begr. 6.11. 1716 på Drejø. 

Viet 24. 9. 1677 på Drejø til 

781. Karen Nielsdatter 

Født ca. 1658, begr. 16.11.1716 på Drejø. 

Børn: 

Hans 26.11.1682 

Rasmus 04.03.1685 

Mads 12.06.1687, død 24.6.1689 

datter 09.03.1690 

barn 1692 introd. 1.5.1692 

Thomas 24.02.1695 (se nr. 390) 

Karen 22.08.1697 

Niels 02.05.1700 

Johanne 15.06.1704

810. Hans Hansen, udskiftningskort nr. 326, matr. 4 og 9 

i Ll. Rise. 

Født 1651, begravet 23. 7.1699 

Hans Hansen nævnes første gang som gårdmand 1688. I 

året 1699 bliver hans navn overstreget og erstattet 

Christian Asmussen (Rasmussen), der blev gift med 

enken og overtog gården. 

(Kilde: Rise sogns gårde) 

Viet til 

811. Bodil 

død omkring 1746 (skifte 13.10.1746) 

Viet 2. gang 1.1. 1700 til Christian Asmussen, med hvem hun får sønnen Hans 

Christiansen i år 1700. 

Ved skiftet efter faderen overtager sønnen, Hans, gården. Moderen skal i 

aftægt bl.a. have "Daniels tofte" 

Børn med Hans Hansen: 

Karen 1746 g.m. Rasmus 

Kirsten (se nr. 405) 

Karen 

Disse tre døtre nævnes i skifte efter moderen 1746. 

812. Mads Christensen, boelsmand i Ll. Rise (Torup) 

Buenagergaard (318) 

Fødsel kendes ikke, død edter 1728. 

En søn får gården (skifte 9.2.1725 og 9.10.1725) 


Viet til 

813. Maren Jørgensdatter 

Børn: 

Christen 

Hans 17. 9.1699 (se nr. 406) 

Claus Husm. i Dunkær 

Knud

880. Bernt Lauersen i Søllested på Lolland. 

Døbt 14.12. 1683 i Søllested 

Viet 2.11. 1710 i Søllested til 

881. Anna Powelsdatter 

Børn: 

Mogens 18.01.1711 

Rasmus 13.03.1712 (se nr 440) 

Hans 03.01.1714 

Else 29.09.1716 (Skovlænge) 

902. Jens Schior i Stubbekøbing

908. Oluf Lauritsen Brasen, capellan og hører i Stubbekøbing, sognepræst til Sdr. 

Kirkeby og Sdr. Alslev på Falster. 

Født 1698 i Stubbekøbing, død 1.3.1748 i Sdr. Kirkeby. 

Blev 1721 hører ved latinskolen i Stubbekøbing, tog som sådan attest 21. feb. 

1724, prædikede for Dimis. 25. jan 1726. Blev 22. juni 1731 kaldet til 

residerende kapellan i Stubbekøbing, ordineret 3. august. 

15. marts 1743 blev han sognepræst i Kirkeby. 

(Wibergs præstehistorie) 

Viet 1. gang til Bodil Sofie Boltin, som døde 9. sept. 1728, 26 år og 10 mdr. gl. – 

samme dag som hun fødte sin førstefødte. 

Barn: 

Herman Brasen 09.09.1728, begravet 9.2.1731 

Viet 3. gang 20.5.1738 til Else Kirstine Assens, som var datter af sognepræst i 

Horbelev Knud Assens. Hun døde som enke i Nykøbing 1768. – Hun var født 

19.3.1709. 

Børn. 

Knud 19.03.1739, begravet 28.01.1740 

Hans Kristoffer 28.10.1740, var 1770 sømand på de lange rejser. 

Karen Margrethe 20.07.1742, tjente 1770 i København 

Inger Marie 16.04.1744 tjente 1770 i København 

Mattias Helt 09.12.1745 var 1770 sømand på de lange rejser 

Margrethe Hedvig 10.05.1747 begravet 11.3.1784 som enke efter klokker Niels 

Wandel i Nykøbing. 

Oluf Lauritsen Brasens moder begraves 6.2.1743 i Stubbekøbing 

6.5.1707 kastes jord på Karen Laursdatter Brasen uden for de (17 all) – i sin alders 86. år (født omkring 

1621) 

Johanne Christine Brasen vies 29.11.1775 i Stubbekøbing til Christian Bensen 

Viet 2. gang 12.6.1729 i Stubbekøbing til 

909. Inger Marie Nielsdatter Hollænder. 

Født 1698, død 2.5.1737 i Stubbekøbing. 

Hun er søster til tidligere sognepræst i Stubbekøbing Erik Hollænder. 

Børn: 

Bodil Sofie 06.03.1730, var død 1770 

Niels se nr. 454 

Anne Else 06.03.1733, var død 1770 

Lauritz 13.01.1735, død samme år. 

Ingeborg Cathrine 15.04.1737, død samme år.

910. Johannes Danielsen Svejmar, degn i Idestrup. 

Født 1705 i Nykøbing F, død 16.3.1761 i Idestrup. 

Student 1727 i Nykøbing F. og blev samme år huslærer hos sognepræst til 

Døllefjelde Mourits Hoe. Fik 3.7.1732 kollats som degn i Idestrup og blev indsat 

6. juli. 

Ved bispevisitationerne 1738 og 1747 bemærkes, at ungdommen var vel oplyst. 

Ved skiftet efter ham var boets underskud 4 rdl. 

Viet 1. gang 31.7.1732 i Idestrup til Anna Maria Nielsdatter Forbus – f. 1696 i 

Søllested, begravet 15.7.1736 (Hun er viet 1. gang 1720 til forgængeren som 

degn i Idestrup Hans Lauridsen Waadager ) 

Børn: 

Hans 1733 

Maren 1734 

Viet 2. gang 1737 til Maren Christensdatter Saxtorph, født 1701 i Nykøbing, 

datter af kandestøber Christen Olufsen Saxtorph og Karen Madsdatter Smidt. 

Barn: 

Peiter Lotharius 1737 

Viet 4. gang 17.1.1759 i Idestrup til Giørvel Sophie Elers, født 1707 i Nykøbing, 

datter af købmand Carsten Lydersen Elers og Goiørvel Lauridsdatter Kylling. 

Hun er gift 1. gang 14.9.1730 med Christen Jensen Dam, som er tjener hos 

amtmand Landorph og senere værtshusholder i Vaalse. Ved brylluppet var hun 

husholderske på Søholt. 

Viet 3. gang 24.7.1738 i Slemminge til 

911. Anne Margrethe Ostensen 

Født nov. 1713, død 9.2.1757 i Idestrup. 

Ved skiftet efter hende var boets overskud 206 rdl. 

Børn: 

Maren Saxtorph Levine Bentzon Svejmar Se nr. 455 

Else Georgia 1741 

Peiter Lotharius 1743 

Daniel 1745, degn i Skelby 

Jens Levin 1746 

Christen 1749 

Ingeborg Vichmann 1751 

Poul Danchel 1756

912. Herman Hansen (Dreymann) 

348. 

Fødsel og vielse før bevarede kirkebøger, begravet 1.5.1715 


Albert før 1698 

Ingeborg 1700 

Herman 1702 


913. Karen Andersdatter 

349. 

997. Begravet 20.7.1727, Herman Hansens ”enke for Guds skyld”. 

Det er antageligt denne Karen Andersdatter, der den 21.3.1700 får ”uægte 

barn” døbt: Andreas Christian (Weisser). Udlagt barnefader er Christian 

Philipsen, byfoged i Ærøskøbing og dommer i Tranderup (Se nr. 498). 

At det er denne Karen Andersdatter, der er tale om indiceres af flg: 

Andreas Christian Weisser er forlover ved (halvbroderen) Hans Hermansen 

Dreymanns bryllup (se nr. 456) med Anne Pedersdatter Kromann. Hans 

Dreymann er en enkelt gang fadder for A.C. Weisser. 

Børn: 

Hans 1705 Se nr. 456 

Albert 1709 

Jens 1708 Se nr. 174 

913. Peder Hansen Kromann, skipper i Marstal. 


Får 1702 ejendomsret på sit hus, men betinger sig deri, at han ikke må tvinges 

til at overtage et kod eller en gård. 

- Endvidere er han nævnt i megen litteratur om Ærø, bl.a. E. Kroman: Dagligt 

liv i Marstal omkring århundredeskiftet”. 

Trolovet i Rise 2.11.1701 til (Forlovere er Claus Jørgensen i Rise og Christen Persen, 

Marstal) 


Født før bevarede kirkebøger, 1728/53. 

Er viet 2. gang 1.7.1714 i Rise til Hans Erichsen Leymand. 

Børn: 

Karen 1701 

Hans 1703 

Peiter 1704 

Maren 1706 

Peder 1709 

Anne 1712 Se nr. 457

914. Hans Clausen i Marstal 

Viet til 

917. Ellen Albertsdatter 

Børn: 

Claus Nissen 1730 Se nr. 458 

Anna 12.03.1732 

Albert xx.02.1734 

Karen og Ellen 10.03.1743 

Hans xx.09.1744 

915. Hans Christensen Bødker i Dunkær 

Ifølge skiftet efter Anna Hansdatter 19.4.1780 GST III,505 


916. Kirsten 

Børn: 

Anna 

Sofie Margrethe Se nr. 459 

Kirsten er viet 1. gang 31,.7.1726 i Rise til Hans Eriksen 

920. Hans Andersen, forpagter på Voderup Gods. 

Død 1733 på Voderup 

Se bl.a. Erik Kroman: ”Ambrosius Stub og hans ærøske forbindelser, s. 129) 

Se endvidere beskrivelse under 460. 

Viet til 

921. Sibylle Ursula 

Barn: 

Anthon Ulrich 1720 Se nr. 460

922. Jens Clausen, købmand i Ærøskøbing. 

Født 1692 i Ærøskøbing, begravet 21.2.1764 i Stadager på Falster. 

Jens Clausen var først købmand i Ærøskøbing, men sit sidste leveår boede han 

på Falster hos en søn. 

Jens Clausen var ret velstående købmand i Ærøskøbing. Foruden sit hus på 

hjørnet af Søndergade og Vestergade, hvor han boede, ejede han et hus på 

Torvet, umiddelbart syd for latinskolen, købt 1741. 

Han havde 2 herremarksparter og 2 byskifter, foruden at han også havde flere 

skibe. Det ene ”Fru Hilleborg”, som han selv havde ladet bygge, var på ikke 

mindre end 50 læster (1 læst regnes for ca. 42 tdr.). Det førtes i 1748 af 

skipperen Jeppe Hansen fra Aabenraa. Endvidere havde han jagten ”Svanen” 

på 7 læster og båden ”Skovridderen”. 

Foruden korn, handlede Jens Clausen med tobak, salt og tjære, de sidstnævnte 

ting købte han gennem obertløjtnant Juel. 

At Jens Clausen virkelig havde ”magt” over det vistes bl.a. ved det store bryllup 

han holdt, da den ældste datter Anna (se 461) skulle giftes 1738. Der var 

inviteret flere hundrede mennesker til festen, og det har nok stået på i flere 

dage som sædvane var på den tid. 

Ved de store bygningsarbejder på Voderup 1736 og følgende år var Jens 

Clausen hovedleverandør af bygningsmaterialer, tømmer m.m. Her var altså en 

begyndende forbindelse mellen Clausen-købmandene (Jens havde en broder 

Peder, der ligeledes var købmand i Ærøskøbing). 

Desværre varede glæden ikke ved. Henimod slutningen af 1740’erne begyndte 

det at knibe med Jens Clausens økonomi. Hans kreditorer rykkede ham, og i 

løbet af et par år måtte han sælge skibene og endda pantsætte sine 

ejendomme. I første omgang måtte familien træde hjælpene til. Den 25. maj 

1747 måtte han sælge 1/8 i skibet ”Fru Hilleborg” til sønnen Claus Jensen – han 

var en velstitueret købmand i Fåborg – for 500 rdl. Og den 16. dec. Samme år 

lånte denne ham yderligere 500 rdl. Mod pant i de 2 herremarksparter. 

Svigersønnen Anthon Ulrich Hansen (se 460) købte den 11. juni 1748 ligeledes 

1/8 i ”Fru Hilleborg” for 550 rdl. Og svogeren Johan Christian Johansen købte 

den 7. marts 1749 jagten ”Svanen”. Derudover måtte han optage en række lån 

mod pant i jordlodderne og husene. Det gik endda så vidt at han den 15. okt 

1748 lånte 73 rdl. I en brændevinskedel og en jernkakkelovn ”på min sal 

bestående”. 

Således var gælden vokset ham ganske over hovedet, og den 18. marts 1749 

sendte han følgende brev til magistraten med anmodning om at få sit bo 

registreret, og taget i ”Possession til hans Kreditorers Anbefaling”: 

Velædle og velviise Hr. Borgmester, Byfoged og Raad udi Errøes Kiøbing. 

Som Gud er bekiendt, at ieg baade i Henseende til Sind og Legeme er ganske 

Siug og meest Sengeliggende, saa ieg icke i nogen maade kand fortsætte min 

Næring og derhos Daglig strænges og trænges. 

(Kilde: Ketty Lykke, Eskilstrup) 

Viet 4.10.1718 i Ærøskøbing til

923. Salome Johansdatter 

Født 1698 i Ærøskøbing, begravet 17.6.1767 i Ærøskøbing. 

Børn: 

Anne 1719 Se nr. 461 

Johan 1720, Præst i Stadager og Nr. Kirkeby på Falster. Død 1. maj 1755. 

Kirkebog: Fredagen den 9. maj blev sognepræsten til 

Stadager og Nørre Kirkeby menigheder begravet i Stadager 

Kirke. Han blev opskåret og der fandtes i ham en skefuld 

rotte-krudt, hvoraf sås det og blev siden bevist, at han var 

forgivet af hans forlovede Kæreste Jomfu Mossin, som derfor 

blev halshugget på Ønslev Rettersted. 

Claus Jensen Clausen 1721 Købmand i Faaborg 

Agathe 1728, død 1807 i Nysted 

Jens 1733, Kommis hos ældre broder i Faaborg 

Jens Christian, Christiane, Peder Christian, Jens Christian, Jens, Johan og 

Jens Christian er alle børn, der dør tidligt.

924. Henrich Andersen Se under 320 

320. 

925. Kirsten Christensdatter Se under 462 

321. 

926. Niels Hansen Bruun 

Oplysninger om fødsel og vielse haves ikke, begravet 27.5.1706 i Rise. 

Børn: 

Karen 1702 (se nr. 463) 


Måske Christen Nielsen Bruun (1697 ?) og Hans Nielsen Bruun 

930. Rasmus Strandesen, kodbo i Vindeballe (nr. 57) 

Begravet 19.2.1738 i Tranderup (Skifte 19.12.1737 GST I, s. 304) 

Viet til 

931. Maren 

Begravet 11.5.1741 i Tranderup 

Barn: 

Maren Se nr. 465 

932. Rasmus Pedersen, præsteinderste i Stokkeby 

Viet til 

933. Bodil Rasmusdatter 

Død ca. 1730. 

Begravet 9.11.1761 i Rise. 

Barn: 

Jens 23.01.1724 Se nr. 466 

Bodil er viet 2. gang 7.12.1732 i Rise til Strande Lauritzen.

934. Niels Rasmussen, boelsmand i Tranderup 

Døbt 12.4.1663 på Drejø, begravet 24.2.1740 i Tranderup. 

Viet 2. gang ca. 1723 til 

935. Sidsel Lauritzdatter 

Død før 7.11.1761 (Skifte GST II,s. 161) 

Barn: 

Johanne 1724 (se nr. 467) 

Sidsel er viet 2. gang 17.3.1743 til Mikkel Hansen 

936. Rasmus Hansen Svoger Se under 264 

937. Ellen Rasmusdatter Se under 265 

938. Peder Madsen, møller på Nørre Mølle i Svanninge på Fyn. 

Viet 1. gang til Karen Knudsdatter 

Viet 3. gang til Maren Pedersdatter 

Viet 2. gang før 1697 til 

939. Else Pedersdatter 

Død før 5.4.1726 (Skifte Stensgård, Fyn I,171) 

Død før 1710 

Barn: 

Maren 1702 Se nr. 469 

940. Erich Rasmussen, boelsmand i Marstal. 


941. Karen Clausdatter Boye 

Født 1693/98 i Marstal. 

Begravet 15.8.1728 i (Marstal) 

Børn: 

Rasmus 09.01.1724 (se nr. 470) 

Erik 23.02.1727

944. Rasmus Hansen Øland Se under 510 

945. Karen Hansdatter Se under 511 

946. Rasmus Hansen Stærke Se under 508 

947. Anna Nielsdatter Se under 509 

948. Rasmus Christensen Schrøder 

Viet til 

949. Maren Poulsdatter 

Barn: 

Christen 1723 Se nr. 474 

950. Christen Christensen, boelsmand i Kragnæs (Bol nr. 8) 

Død ca. 1747 

Viet 1. gang til Sidsel Pedersdatter 

Viet 2. gang ca. 1730 til 

951. Maren Nielsdatter 


Børn: 

Maria 1728 

Sidsel 27.06.1732 Se nr. 475 

Christen xx.x2.1734 

Ellen xx.x5.1738 

Erik 30.03.1740 

Maren er viet 2. gang 18.6.1747 til Christen Christensen (Drejø) 

960. Christen Rasmussen Moisen, boelsmand i Ommel (nr. 1) 

Viet til 

961. Maren 


Børn: 

Matz Se nr. 480 

Christen 1705, Viet til Kirsten Jeppesdt. (Han er død 1757)

Maren er viet 2. gang 20.7.1710 til Jens Eriksen 

964. Hans Rasmussen Svoger Se under 528 

966. Claus Hansen Smed Se under 530 

968. Hans Nagel på Gudsgave. 

Født og viet før bevarede kirkebøger, begravet 29.8.1709 

På intet tidspunkt ses i kirkebogen med hvem han var gift, men fra anden side 

er navnet Cathrine opgivet – dette understøttes af, at han bruger dette navn til 

sine børn. 

Viet til 

969. Cathrine 

Hun må være identisk med den Cathrine Nagel, der vies i Rise 16.11.1712 til 

Hans Albertsen (måske Hans Albertsen Boye) 

Hendes død synes ikke at kunne fastsættes gennem kirkebogen. 

Børn: 

Margretge før 1698 

Hans Hansen Nagel 1698 

Jacob Hendrich Nagel 1700 

Agathe Cathrine 1702 

Jacob Hendrich Nagel 1706 Se nr. 484 

Foruden nævnes senere i kirkebogen følgende der også må formodes at være 

hans børn: Cathrine Lisbeth, Marcus, Morten, Claus Hansen Nagel og Johan 

Nagel. 

970. Peder Nielsen, boelsmand i Dunkær (nr. 228) 

Født og viet før bevarede kirkebøger, død ca. 1730 (Skifte 16.3.1730) 


Ellen 1699 

Cathrine 1700 

Maren 11.02.1702 

Viet 2. gang 28.6.1705 til 

971. Birte Madsdatter 

Begravet Pest. 3 pentecote 1713 

Børn: 

Ellen 1706 

Ellen 1707 Se nr. 485

Giertrud 1710 

Dorte 1712 Vist gift i Tranderup 

972. Hans Hansen (Kromand), boelsmand i Bro (Dunkær), matr. Nr. 8, 

udskiftningskort nr. 213. 

Født i Dunkær ?, død efter 1726. 

Antagelig overtager sønnen gården i 1728. Ved skiftet efter moderen siges: ”Til 

slutning lover faderen også, at hans søn må nyde med hannem, fri disk og dug, 

så længe sønnen er udi enlig stand (Skifte 4.2.1726) 

Ved giftermål med forrige ejers enke overtager Hans Hansen Kromand gården i 

1698. 

Viet 5.10. 1698 til 

973. Karen 

Død 1728. 

Viet 1. gang til Rasmus Hansen, søom er født ca. 1647 og begravet 10.4.1698 


Karen 1699 

Hans 1703 Se nr. 486 

974. Jens Erichsen, boelsmand i Dunkær, matr. Nr. 3, udskiftningskort nr. 227. 


Viet 2. gang 1718 til Johanne Hansdatter (død 1742) 

Børn: 


Hans 1728 

Maren 1733, Gift med Niels Rasm. i Ll. Rise 4.11.1753 (329) 

Rasmus 1739, Kodbo i Dunkær 


975. Anne Pedersdatter 


Børn: 

Mette 1707 Se nr. 487 

Peder 1709, Overtager Teglgård i Torup (321) 

Erik 1710, Overtager Holmegård i Dunkær (221)

976. Hans Madsen Boye 

Født før bevarede kirkebøger (Ca. 1685), begravet ca. 1750. 


977. Synde Clausdatter Boye 

Født ca. 1685, begravet som enke 13.12.1774 (89 år gl.) 

Børn: 

Mads Hansen Boye 24.04.1716 

Claus Hansen Boye 1719 

Jørgen Hansen Boye 1721 Se nr. 488 

Else 1724 

Albert Hansen Boye 1727 

Mads Hansen Boye 1728 

978. Christen Christensen i Kragnæs 

Måske døby 20.5.1698 i Rise, begravet 27.4.1762 

Viet i Rise Dom. 22 p. Trin 1720 (Forlovere er Rasmus Rasmussen i Marstal og Hans 

Christensen i Kragnæs) 

979. Maren Rasmusdatter fra Marstal 

Født før bevarede kirkebøger, begravet 28.4.1763 

Ved hendes vielse opføres Rasmus Rasmussen som hendes forlover og han 

kan måske antages at være hendes fader. 

Børn: 

Maren 1721 

Maren 1722 

To børn begravet 1723 

Maren 1724 Se nr. 489 

Christen 1726 

Ingeborg 1728 

Kirkebog mangler 1728/31

980. Albert Albertsen Boye, skipper i Marstal. 

Født i Marstal, døbt i Rise Dom 13 p. Trin 1698. 

Ved sidste barns dåb opføres han som ”afdøde”, og kan således kun ansættes 

som død i 1742 idet fortegnelse over døde mangler 1728/53. 

(Skifte 28.5.1744, side 397) 


981. Sophia Albertsdatter 

Født i Marstal, døbt i Rise 1707, begravet 15.11.1792 (85 år) 

Børn: 

Albert 1728 

Hans 15.04.1731 Se nr. 490 

Maria Christina 29.08.1732 

Ogte Cathrine 13.12.1733 

Anna 29.07.1735 

Erich 26.12.1740 

Albert 02.09.1742 

Sophia Albertsdatter vies 2. gang 2.8.1744 i Marstal til Hans Hansen Phl 

(Forlovere er Albert Albertsen og Hans Nielsen i Marstal) 

982. Hans Andersen (Lille), skipper i Marstal 

Han har hus på 8 fag og ejer ½ jagt. 

Død ca. 1734 i Marstal (Skifte 27.1.1734) 

Viet 28.10.1714 i Rise til (forlovere er Hans Friis og Rasmus Andersen) 

983. Karen Christensdatter Friis 

Børn: 

Erich 1718 

Marie Cathrine 1715 

Anders Jensen 1717 

Christen 1721 

Karen 1723, død før 1731 

Anne 1725, død før 1731 

Sidsel 1727 

Karen 1730 Se nr. 491 

Karen Christensdatter Friis er viet 2. gang 1.8.1734 til Jens Pedersen Boye.

986. Christen Pedersen (antageligt) i Marstal. 

Viet til 

987. Eleonora 

Hun nævnes i ”Træk af Marstal historie”, side 253: ” I det 18. århundrede levede 

en kone i Marstal, Eleonora Christens Peders, der havde set og efterlod sig 144 

børn, børnebørn og børnebørnsbørn. 

Børn: 

Sophia Se nr. 493 

Anna 1698 

Jørgen 1700 

Eleonora 1702 

Hans 1703 

Gertrud 1705 

Dorthea 1707 

Jørgen Jensen 

1709 

Christen 1711 

986. Peder Pedersen Kock i Dunkær. 

Født og viet før bevarede kirkebøger. 

Han er forlover ved sin søn 1727 og er død i tidsrummet 1728/53, hvor 

fortegnelse over døde mangler. 

Viet til 

987. Sidsel Marie (måske) 

Begravet 15.8.1726 (for 2 rdl.) 

Børn: 

Barn 1697 

Ellen 1699 

Hans 1702 

Johanne 1703 

Peder 1705 Se nr. 494 

Hans 1707 

Christen 1709 

Ellen 1712

988. Erik Rasmussen Møller, glarmester og møller i Rise (og Glcksburg) 

Født i Rise, død ca. 1753 i Rise (Skifte 9.8.1753) 

Opholdt sig en del år i Glcksburg og han er formodentlig viet der omkring 

1714, men der mangler netop nogle sider i kirkebogen på dette tidspunkt. 

Viet til 

989. Sophia Augusta 

Om hende går der mange forskellige sagn – bl.a. at hun skulle være elskerinde 

til Hertug Philip Ernst på Glcksburg. 

En søn Philip Ernst, opkaldt efter hertugen, findes dog. Men det er mest 

sandsynligt, at det er Erik Rasmussen, der er fader til denne søn. Philip Ernst 

Eriksen bliver møller i Marstal. Faderen erik Rasmussen køber denne mølle 

1732 og sønnen Philip Ernst fik den 15.3.1740. En anden søn overtog Dunkær 

mølle 

Børn: 

Philip Ernst Ca. 1714 

Agnes Hedvig 07.02.1716 Se nr. 495.

992. Jørgen Hansen, boelmand nr. 8 i Ommel 1669/1683- 1710, sandemand. 

1420. 

1428 . Oplysninger om fødsel haves ikke. Begr. 16.10.1710 i Rise 2038. 

2038. 

3790. Om dette bol siges i 1683, at tilstanden af bol og bygninger er god. I 1700 er bolet 

det største i Ommel med 18 fag bygninger og en besætning på 6 heste, 4 ungkreaturer, 

2 svin og 8 får. 

Sandemanden- landsbyens førstemand- kunne komme ud for mangeartede 

oplevelser. Det er dog nok noget ud over det sædvanlige, at man som Jørgen 

Hansen måtte kautionere for midlertidigt løsladte fanger: i dette tilfælde to af hans 

bysbørn, der var dømt til 1/4 års strafarbejde. Hermed forholdt det sig således. I 

årene op til 1700 hed fogeden på Gudsgave Peter Fuglsang. Han var tilsyneladende 

på flere måder en usympatisk person, der kort forinden vi træffer ham her, havde 

gjort sig uheldigt bemærket ved en søndag formiddag ( 1. pinsedag 1699) i gudstjenestetiden 

at være kommet ind hos Hans kromand i Lille Rise. I sin ikke helt sobre 

tilstand fattede han større interesse for huset tjenestepige end tilladeligt var. Da den 

hjemmeværende søn Peder Hansen Kromand greb ind, blev han så ilde tilredt, at 

han var døden nær. Sagen gav anledning til en del uoverensstemmelser mellem de 

gejstlige og de verdslige myndigheder. På denne baggrund har de Ommel 

boelsmænd åbenbart følt, at de ikke behøvede at lade sig byde alt fra fogedens side, 

og det førte til, at de i foråret 1700 kom i håndgemæng med ham. Naturligvis slap de 

ikke godt fra det. De to hovedmænd Hans Rasmussen og Jens Jensen blev idømt 

1/4 års arbejde i karren. De begyndte afsoningen midt i august måned, men høsten 

stod for døren, og hvordan skulle den klares i deres fravær ? Der var kun en løsning, 

nemlig at de søgte om orlov under strafafsoningen. Det blev også bevilliget, og efter 

at de første 16 dage var afsonet, blev de løsladt den 30. august og havde 14 dage til 

at høste i, inden de den 13. september genoptog den afbrudte strafafsoning. I disse 

14 dage måtte Jørgen Hansen sammen med Hans Rasmussen (vistnok synsmanden) 

med deres egen person indestå for, at delinkventerne ikke gjorde sig usynlige, 

ligesom de måtte kautionere for deres forplejning og underhold. 


Anna ca. 1665 

Maren ca. 1666 (se 1019 og 1895) 


Claus (se 461, 710 og 714) 

Maren 

Sidsel

994. Claus Hansen Smed i Ommel Se under 530 

996. Christian Philipsen, byfoged i Ærøskøbing, dommer i Tranderup. 

Født i Tranderup 

Får 21.3.1700 ”uægte” barn med Karen Andersdatter i Marstal – se under 498 

Andreas Christian Weisser 

Viet 12.8.1710 i Ærøskøbing til Agnes Hedvig Weisser, som er enke efter forpagteren 

på Gråsten Matthias Martensen. 

997. Karen Andersdatter Se under 913. 

998. Johans Rabe 


Nævnes kun i kirkebogen ved sine døtres dåb. Nævnes ikke da datteren Sophia i 

1723 får et barn udenfor ægteskab og da datteren Cathrine giftes i 1734 

Oplysninger om ægteskab haves ikke 

Børn: 

Sophia Maria 1703, viet 14.11.1728 i Rise til Claus Christensen 

Cathrine Elisabeth 06.10.1706 Se nr. 499 

1008. Peder Rasmussen i Marstal Se under 540 

1009. Karen Strandesdatter Se under 541 

1010. Peder Rasmussen i Ommel Se under 542

1014. Niels Hansen, boelsmand i Ommel (Bol 23) 

Født og viet før bevarede kirkebøger. 

Han optræder som forlover for Maren Nielsdatter (se nr. 507) i 1720 – derfor er det 

nærliggende at antage at han er hendes fader. 

Han er ikke forlover ved datterens 2. ægteskab, men ses ikke død før den tid- 

kirkebogen mangler dog nogle blade i 1725. 

Oplysninger om vielse haves ikke 

Børn: 

Anna før 1698 (formodentlig) 

Maren før 1698 Se nr. 507 

Barn (datter) 1706 

1015. Hans Rasmussen Stærke i Ommel 

1892. 

Begr. Dom 2. Adv 1697 (første side i kirkebogen). Her står: ”Begraves den stærke 

Hans Rasmussen i Ommel uden prædiken”. 

Oplysninger om vielse haves ikke. 

Barn: 

Rasmus (Se 508 og 946) 

1018. Niels Rasmussen, boelsmand i Ommel 1686/90-1723/29. 

1894. Halvdelen af bol20 indtil 1701, herefter hele bol 20 - synsmand 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke, død efter 24.2.1726 

Bolet er i 1700 et halvbol på 8 fag med en besætning på 3 heste, 3 køer, 1 

ungkreatur, 1 svin og 5 får. Den anden halvdel af bolet, som han kort derefter får 

tillagt, er på 6 fag med 2 heste, 2 køer, 1 ungkreatur, 1 svin 2 galte og 5 får. 

Viet omk. 1690 til 

1019. Maren Jørgensdatter 

1895. 

Født omkring 1665 

Børn: 

Anna 02,.10.1698 Se nr. 509 og 947 

Claus 05.04.1702, begravet 23.4.1702 

Sidsel 01.01.1706 


Barn begravet 03.03.1709 

Karen 16.02.1710

1082. Strande Hansen, boelsmand og kodner i Stokkeby fra før 1673 til omkring 1274. 

1700. 

2018. 

Oplysninger om fødsel og vielse haves ikke, død efter 8.2.1704 

Børn: 

Hans 

Lauritz 

Rasmus 

Elisabeth 

Karen Se nr. 541, 637 og 1009) 

Syndet 

1096. Daniel Ulrich (Gødecken), kromand ? i Rottorf. 

Oplysninger om fødsel og dåb haves ikke, ingen oplysninger om død. 

Viet omkring 1643 til 

1097. Catharina Witting 

Død i Rottorf, begravet i Knigslutter 7.12.1679. 

Børn: 

Hans 

Jochim 

Se nr. 548 

1098. Hans Gerloff, møller i Knigslutter (Niedermhle) 

Oplysninger om fødsel , vielse og død haves ikke 

Barn: 

Eva Dorothea Se nr. 549 

1110. Lauritz Knudsen, boelsmand i Stokkeby (før 1663 til 1689/92) 

(Bol 274/275 til 1685/88, derefter kun 274) 

I betragtning af, at Lauritz Knudsens oprindelige helbol bliver delt således, at Thomas 

Albertsen overtager den del af bolet, der ved udskiftningen henved 100 år senere får 

nr. 275, samtidig med, at Lauritz Knudsen selv beholder den anden halvdel af bolet 

(det senere bol 274), indtil det 4 år senere overgår til Knud lauritzen, og det må være 

nærliggende at regne med at Knud Lauritzen er en søn og Thomas Albertsen er en 

svigersøn. Dette sidste bestyrkes yderligere af, at Thomas Albertsen har en søn ved 

navn Lauritz. 

I slutningen af 1600-tallet var den afgift, der blev ydet af et helbol i Stokkeby: 

6 ørtig 8 skæpper (=10 tønder) byg, 1 tønde skriverbyg, 1 lam, 1gås, 1 høne, 2 ½ rdl 

for et bedesvin, 7 skilling ”Frachtgeld” og 4 skilling ”Brendgeld”. 

- Denne afgift var en smule større, end den der blev ydet af bolene i Ommel, nemlig: 

6 ørtig 2 skæpper 3 ½ fjerdingkar byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2 ½ rdl. for 1 bedesvin, 

6 skilling 9 penninge ”Frachtgeld”. Hertil betales for græsning på Egholm 1 rdl. 36 

skilling. 

Børn: 

Knud 

Datter Se nr. 555

1128. Rasmus (Andersen), gårdmand på Hjortø 

Viet til 

1129. Anna (Rasmusdatter) 

Død 1640/45 


Barn: 

Rasmus Se nr. 564 

1220. Jørgen Hansen i Ommel Se under 992 

1222. Claus Hansen Smed i Ommel Se under 530 

1244. Erik Rasmussen, møller i Dunkær 

3960. 

Barn: 

Rasmus Se nr. 622 og 1980 

1274. Strande Hansen Se under 1082 

1336. Jens Jacobsen, gårdmand på Drejø 


Barn: 

Hans 14.10.1652 Se nr. 668) 

1342. Rasmus Pedersen, gårdmand på Hjortø 1/1688 Se under 776 

1376. Jens Birchholm 

Døbt 1607 i Ærøskøbing, begravet 14.5.1684 i Ærøskøbing 

Viet til 

1377. N.N. 


Børn: 

Morten 1640/50 Se nr. 688

Anna Viet 1. gang 26.8.1677 i Ærøskøbing til Hans Jensen Hjortø og 2/ 

27.12.1696 til Rasmus Jensen Lollænder i Ærøskøbing. Hun er 

død 2.1.1742 (91 år) 

1414. Anders Pedersen, boelsmand i Skovby (bol 128) 

Født ca. 1635, begr. 4.6. 1705 i Bregninge. 

Barn: Ellen (se nr. 707) 

1428. Jørgen Hansen, boelsmand i Ommel (bol 18) 

-- se under 992 ---- 

1430. Claus Hansen (Smed) i Ommel 

-- se under 530) --- 

1534. Hans Jacobsen, kådbo i Marstal. 

-- se under 654 --- 

1553. N.N. (Peder) på Hjortø 

2484. Født ca. 1593, begr. 10.4. 1670 på Drejø 

Barn: Rasmus Pedersen (se nr. 776) 

1554. 

1555. N.N. 


(hun er Rasmus Pedersen's (776) svigermor. 

Barn: N.N. (se nr. 777) 

1560. Thomas Madsen på Birkholm 5/1688 


Viet 2. gang 16.7.1677 på Drejø til Karen Hansdatter(hun er død 6.3.1678) 


Anders 1642 (se nr. 780) 

Jørgen 

Mads 3.10.1652 (Drejø) 

Sidsel 3.10.1652 (Drejø) 

Rasmus 18. 9.1653 (Drejø) 

2 børn begr.2. 2.1678 på Drejø

1562. Niels Andersen (Thøsing), gårdmand på Skarø 8/1688. 

Født ca. 1633, begr. 11. 9. 1722 på Drejø. 

Viet 2. gang før 9.4. 1682 (ukendt) 


Maren 9. 9.1683, død 1.11.1683 

Anders 1.11.1684, død 5.11.1684 

Maren 14. 2.1686 

Arendt 20. 1.1689 

Christen 7. 2.1692, død 11. 6.1693 

Peder 22. 9.1695, død 7. 6.1696 

Margrete Lisbeth 25.7.1697, død 29.9.1697 

Jacob 22. 1.1699 


Karen 1635 (se nr. 781) 

Mads 28. 2.1664 

Anders 15. 7.1666 

dødfødt begr. 10. 8.1669 

Johanne 25. 9.1670 

Rasmus 7.12.1673 

Hans 28. 5.1676 

Niels 25. 1.1680 

Første kone er begr. dec. 1681 (46 år gl.) 

1626. Jørgen Danielsen, boelsmand i Torup, Ll. Rise, Bol 318, Buenagergaard. 

død før 1722 

Hans kone er født ca. 1640 og begr. 25. 5.1722. 

Da hun dør bemærkes det i kirkebogen, at hun har været fostermoder for 1412 

børn. 


Børn: 

Maren (se nr. 813) 

Anne Cathrine (Viet til Claus Hansen i Ø. Bregninge)

1760. Lauritz Rasmussen, bomand i Søllested på Lolland 

...... Søllestedgaard. 

Ved sønnen Bernts dåb 14.12. 1683 står i kirkebogen: 

søn af Lauritz Rasmussen, bomand i Søllested, som bor på Søllested gods, hvor 

dette barn blev avlet og født. Præstens hustru bar barnet 

Viet 1. gang 19. 1. 1683 i Søllested til 

1761. Else Nielsdatter 

Opholder sig ved bryllup i Skovlænge præstegård. 

Børn: Bernt 14.12.1683 (se nr. 880) 

Rasmus 

Den 9.8.1711 døbtes i Søllested 2 "uægte" børn, hvis moder Anne Kirstine var til 

Laurs Ammis ???? i Søllested- som barnefader blev udlagt hans søn Rasmus. 

Drengens navn Søren, hvilken Alhid Olesdatter i Søllested bar, pigen Else bar 

Anne Powelsdatter i Højreby. Faddere Christen 

Hansen, Rasmus Madsen begge Søllested, Bernt Lauersen, Anders Powelsen, begge Højreby, Anne 

Nielsdatter, Ellen Cornelii. 

Den 30.8. var der offentlig absolution i kirken, hvor Anne Kirstine igen udlagde 

Rasmus Lauritzen som barnefader. Han kunne ikke stå offentlig skifte, da han var 

borte som soldat. 

Else Nielsdatter er død før marts 1696 for Lauritz Rasmussen troloves igen 8.3. 

1696 i præstens hus i Søllested til Alhid Olufsdatter Winter.

1816. Laurs Feldberedder i Stubbekøbing 

(Feldberedder = garver) 

En søn Ole (=Oluf ?) døbes i Stubbekøbing kirke 1.12.1697 (dette må formodes at være 

908 – se denne) 

(Dorthe, Hr. Jespers (Engberg) bar barnet, faddere Wogn Nielsen, Michel Adamsen, Jørgen Bøste. Mag. 

Hans Rasmussen ?, Ottililia Engberg. 

1818. Jacob Eriksen Frisenberg, sognepræst i Hobro og Skjellerup, Ønsild Herred, 

Randers Amt. 

Født i Viborg 

Sognepræst i Hobro 10.1. 1685 til 1720 (Provst 1704), død 9.6.1720: havde været til 

begravelse i Øls og kom om aftenen frisk hjem, men døde straks, som han var 

kommet i seng.- Lod 1706 skiftestolen stafere. (se Wibergs præstehistorie) 

Viet til 

1819. Anna Cathrine Kuur 

Børn: 

Erik N.J. Hollender, sognepræst i Stubbekøbing 

3 døtre gift med sognepræster, hhv. 

A.A. Thorup i Gram 

Inger Marie gift med O.L. Brasen i S. Kirkeby Se nr. 909 

J.J:Gadegast i Oddense 

1820. Daniel Svejmar, skomager i Nykøbing F. 

En anden Daniel Svejmar har levet i Nykøbing F. tidligere- dette kan evt. være 

faderen eller andet familiemedlem da flg. er angivet ( død 4. maj. 1691: Anna, Salig Daniel 

Svejmars – Personalihistorisk Tidsskrift: Fortegnelse over døde i Nykøbing F. 1689-1691) 

Viet til 

1821. Maren Marcusdatter 

Barn: 

Johannes 1705 Se nr. 910

1828. Hans Kromann, gårdmand og kromand i Lille Rise (bol 331), 

1944. Frydendalsgård. 

Født og gift før bevarede kirkebøger, død efter 1673 (måske 1677) 

Han havde gården matr. 27 (Frydendalsgård) i Ll. Rise, i hvilken, der på den tid – 

og langt frem i tiden – blev drevet krohold. Beliggenheden var jo udmærket, som 

den første gård man kom til, efter overfarten fra sognets østlige del (Marstal og 

Marstal landsogn). Denne overfart standsede først ved Norets inddæmning. Det 

var særligt kirkegængerne, der benyttede denne overfart til sognekirken i Rise. 

Det må have været Hans Kromand ”som har helbredt mange benbrud og andre 

skader, som godt kan årelade og kopsætte, og som kan leve deraf”. I 1673 får han 

et udelukkende privilegium i Ærøskøbing og på Herugens territorium mod betaling 

af 1 rdl. årligt. 

Viet til 

1829. N.N. 

1945. 

Født ca. 1639 

Børn: 

Formodentlig blandt flere 

Hans Hansen Kromann Evt. se nr. 972 

Anders Hansen Kromann 

Peder Hansen Kromann Se nr. 914 

Enken efter Hans Kromand gifter sig 2. gang med Hans Rasmussen, som 

overtager kroen – og dermed også efternavnet (eller tilnavnet) Kromand. Da han 

bliver enkemand gifter han sig igen 2.11.1698 med Ellen Rasmusdatter. Han dør 

og bliver begravet 9.5.1706. 

Den ny enke på gården giftes igen 7.11.1706 med Hans Christensen (Kromann). 

Han dør 1738 (skifte 4.10) og hun dør ca. 1748 (Skifte 20.3.1748) 

1832. Claus Clausen 

Viet til 

1833. Anna 

Barn: 

Hans Se nr. 916 

1834. Albert Andersen Se under 1962 

1835. Kirsten Se under 1963

Barn: 

Ellen Se nr. 917 

1844. Claus Jensen, rådmand i Ærøskøbing. 

Født i Ærøskøbing, begravet 28.11.1737 

Blev i alt gift 3. gange. 


1845 Anna Pedersdatter 


Børn: 

Laurits 

Anna 

Peder 1690, begr. 8.10.1763 (Viet til Else Marie Jacobsdatter Kullerup) 

Jens 1692 Se nr. 922 

Claus 

Hans Jacob 1697, købmand i Ærøskøbing, begr. 1.7.1755 

1845. Johan Bonde, købmand i Ærøskøbing, foged på Voderup 

Viet til 

1847. Agathe Philipsdatter 

Død 7.2.1731, begr. 14.2.1731 i Ærøskøbing. 

Begravet 2.6.1723 i Ærøskøbing 

Børn: 

Salome 1698 Se nr. 923 

Johan Christian 1707 

Peder Clausens krambod (barn 

af 1884/Claus Jensen- ang. 

Kiøbinggården – se under 3987

1864. Peder Madsen, præsteinderste i Stokkeby (304) 

Viet første gang til N.N. 

Barn: 

1. Mads 

Viet 2. gang til: 

N.N. 

Død omkring 1693. Skifte 21.7.1693 

Børn: 

2. Anna Viet til Albert Clausen, inderste i Dunkær 

3. Rasmus Se nr. 932. 

Følgende er afskrift efter oplysninger, som jeg har fået af K.K. Henriksen: 

Selvom der ikke er fundet én eneste oplysning om ham i levende live, er vi dog 

ikke helt udelukket fra, at danne os et billede af hans liv, idet skiftet efter ham giver 

en ganske god og vel også til dels en ret så overraskende besked. 

Da begrebet præsteinderste er stedmoderligt behandlet i de trykte kilder, samtidigt 

med at arkivalierne herom er sparsomme, skal der her gøres et forsøg på at 

belyse begrebet. Det ligger iordet, at præsteindersterne beboede huse på de dele 

af de respektive præsteembeders jorder, der lå i tilslutning til landsbyens øvrige 

bebyggelse. Nu er det så heldigt, at Papes kort fra 1734 over de ærøske 

præstegårdsjorder 2) ret nøje viser beliggenheden af de på dette tidspunkt 

eksisterende præsteinderster og dermed også antallet, nemlig i Bregninge sogn 6, 

i Tranderup sogn 7, hvoraf 1 i Vindeballe by og de øvrige 6 i Tranderup by. 

Endelig hørte 1 inderste i Stokkeby under præsteembedet i Ærøskøbing, således 

at der på det tidspunkt var ialt 14 præsteinderster på øen. Desværre er der ikke i 

forbindelse med udfærdigelsen af jordebogen foretaget en optegnelse af de 

pågældendes navne. Da udskiftningen af jorderne fandt sted i årene 1772-1775, 

opførtes præsteindersterne i jordebøgerne 3) under denne benævnelse, men 

blandt de øvrige inderster, idet dog jordebogen for Vester Bregninge er ført 

således, at den kan give anledning til tvivl, og jordebogen for Øster Bregninge slet 

ikke nævner nogen præsteinderster. I Stokkeby er den pågældende heller ikke 

benævnt præsteinderste, hvilket vel hænger sammen med de særlige forhold ved 

udskiftningen af den til Ærøskøbing-præsten hørende jord, som efter præstens 

ønske blev samlet på et sted nær købstadens grund. Ved Lauritz Strandesens død 

få år efter udskiftningen kom det i denne anledning til den nedenfor omtalte strid 

mellem de efterladte børns formyndere og præsten 4) . I en præsteindberetning fra 

1811 (1812) 5) anføres stadig, at et inderstested i Stokkeby hører under 

præsteembedet i Ærøskøbing. 

1)

For disse præsteinderster var de pågældende sognepræster skifteforvaltere, 

ligesom de udstedte fæstebreve. Desværre er disse dokumenter kun bevaret i et 

yderst beskedent omfang, og det er endda så uheldigt, at der i Tranderup sogn, 

der har den største andel inderster, slet intet er bevaret. Her har man dog på 

grund af forskellige stridigheder i årene mellem 1734 og 1774 i flere tilfælde 

optegnet navne på præsteinderster. I Bregninge sogn er forholdet ikke meget 

bedre, idet kun et enkelt skifte og ingen fæstebreve er bevaret. Her er der til 

gengæld i visse tilfælde i kirkebogen indført, at en deri i forbindelse med en 

kirkelig handling forekommende person er præsteinderste. Når vi derimod vender 

os til det enlige inderstested i Stokkeby, er vi på anderledes fast grund, idet de tre 

bevarede skifter fra årene 1693, 1730 og 1779 sammen med det bevarede 

fæstebrev fra 1693 6) tillader os med ganske stor sikkerhed at kunne rekonstruere 

stedets historie. Her skal det kun gøres i det omfang, det er nødvendigt for at 

identificere Peder Madsens efterkommere, såvel som for at anskueliggøre de 

forhold, hvorunder han virkede. 

De vilkår, hvorpå stedet var fæstet, kendes fra Peder Madsens eftermand 6) , og 

der er næppe grund til at tro, at vilkårene er forskellige, fra det der gjaldt Peder 

Madsen. Udover indfæstningsafgiften på 3 slettedaler, skulle der betales en årlig 

landgilde på 2 slettedaler. Dertil kom pligten til at vedligeholde huset, som i 

fæstebrevet udtrykkeligt siges at tilhøre præsten. Dette sybes imidlertid ikke 

forenligt med, at husets værdi – som det lidt uklart udtrykkes ”uden eet fag” – 

opføres i det forudgående skifte 1) med en værdi af 40 mark. Det er desuden i 

direkte modstrid med, hvad der anføres i et klageskrift mod præsten af 18.10.1779 

4), hvor det udtrykkeligt siges, at præsteindersterne selv byggede deres huse, 

uden at præsten bidrog det mindste dertil. Selvom sagen ikke er fulgt i alle 

enkeltheder, må præstens ejendomsret dog være blevet bekræftet, da der 

forligger et købebrev af 26.10.1858 7) fra præsten til Henning Eriksen, der er 

plejesøn af den hidtidige fæster Hans Henningsen. Denne sidste gav sit samtykke 

til salget. Stedet skulle i øvrigt fortsat yde en årligafgift til præsten på 8 rdl. og 1 

tønde byg. 

Det er allerede nævnt at husets værdi indgik i skiftet med 40 mark. Et endnu større 

aktiv var ejendomsjorden, der var vurderet til det firedobbelte beløb, nemlig 53 rdl. 

De to børn af andet ægteskab fik forkøbsret til denne jord i det omfang, som deres 

arvepart, der udgjorde 2 * 21 rdl., kunne række. Da der ikke haves oplysninger om 

jorden værdi i forhold til arealet, må der gås andre veje for at få et begreb om 

størrelsen af dette jordstykke. Ved sin død i 1730 havde barn nr. 3 Rasmus (Se 

932), der da var indehaver af stedet, 12 skp. Ejendomsjord til en værdi af 36 rdl 8 ). 

Forudsat af jordværdien har holdt sig uændret gennem de forløbne 37 år samt, at 

der i begge tilfælde er tale om samme beregningsmåde for skæppen, ville det 

altså have svaret til, at hele jordstykket i 1693 havde udgjort 2 ¼ tønde land. En 

nogenlunde tilsavarende størrelse kommer man til ved at betragte 

oppebørselsregistret fra 1774 9) , hvoraf det fremgår, at Rasmus Pedersens 

efterfølger på inderstestedet betalte 8 sk. for ejendomsjord (ifølge jordebogen 4 

5/16 skp. 3) samtidig med, at Rasmus Pedersens søstersøn kådner Peder 

Albertsen i Dunkær, der var eneste arving til barn nr. 2’s jord, betalte 32 sk. for 

ejendomsjord i Stokkeby. Størrelsen heraf er ikke angivet, men udregnet efter 

ovenstående forhold skulle det udgøre 17 ¼ skp., hvilket svarer til en størrelse af 

hele jordstykket på 2 ¾ tønde land. Der er imidlertid andre forhold, der taler for, at 

stedet har været større. Husdyrholdet har nemlig, således som det fremgåt af 

skemaet nedenfor, været af næsten samme størrelsesorden som på et bol i 

Marstal på samme tid. Et sådant bol svarede i 1700 afgift af 8 tønder 4 skæpper 

land 10 ). Hvis man nu kunne forestille sig, at Peder Madsen udover sin 

ejendomsjord tillige dyrkede Ærøskøbing præsteembedes jord i Stokkeby, der ved

udskiftningen i 1774 er opgjort til 47 skp. 4) ville han nå op på et jordtilliggende, der 

er meget nær de omtalte Marstal-bol. 

På et af disse bol sad på samme tid min ane nr. 518 Rasmus Eriksen. Han døde 

et halvt års tid før Peder Madsen, og da der ligeledes er bevaret et skifte efter ham 

11) , er det nærliggende at foretage en sammenligning mellem disse to boer. 

Beløbene i nedenstående skema er for oversigtens skyld omregnet til rdl. og sk. 

Husdyrene er grupperet uden hensyn til alder og køn. 

Heste Køer Får Svin Dyrs 

Værdi 

Jord Bygninger 

Rdl sk Rdl sk Rdl sk Rdl sk Rdl sk Rdl sk Rdl sk 

Rasmus Eriksen 4 5 10 2 41 0 0 

Peder Madsen 2 7 7 0 41 13 13 16 

Bohave Redskaber Sæd, foder Indgæld 

Rede penge 

Udgæld I alt 

Rdl sk Rdl sk Rdl sk Rdl sk Rdl sk Rdl sk 

Rasmus Eriksen 14 24 1 32 0 0 19 12 37 44 

Peder Madsen 22 38 18 46 18 46 18 39 29 16 150 24 

Da der ikke er nogen grund til at tro, at Rasmus Eriksen, der tillige var 

sandemand, skulle høre til blandt de dårligst stillede boelsmænd, må vi altså 

fastslå, at Peder madsen har været betydelig mere velstillet, end hvad man kunne 

forvente af en inderste. Muligt er det, at hans anden hustru har bidraget hertil, da 

det jo nemlig kun er hendes børn, der får ret til jorden. Hendes lavværge er i øvrigt 

sandemanden i Store Rise, Albert Lauritzen, hvad der vel også siger noget om, at 

hun kan være kommet af godtfolk. Da hendes andet ægteskab er af betydning for 

at kunne fastslå forbindelsen mellem Peder Madsen og Mads Pedersen i 

Tranderup, bliver dette ægteskab omtalt i følgende afsnit, selvom ægteparret 

ellers ikke har deres plads på anetavlen. Forinden er der dog endnu et par 

bemærkninger at knytte til skiftet. Enken var ved Peder Madsens død gravid, men 

da det ventede barn ikke overlevede, blev der foruden enken tre børn til at dele 

arven, hvilket gav 21 rdl. til hvert barn. Hvordan dette tal er udregnet, er ikke klart. 

Drengene delte foruden faderens gangklæder, nemlig 2 kjoler, 1 trøje, 5 par 

bukser, 1 klædestrøje, 10 skjorter, 1 hue og 1 hat, 2 par sko og et par støvler samt 

5 par strømper. Værdien heraf var ansat til 8 rdl. Den yngste søn fik 4 rdl. tillagt sin 

arvepart, i stedet for at få udleveret tøjet. Mads fik derimod halvdelen af tøjet in 

natura. Hans hele arv fra forældrene udgjorde derefter 20+21 rdl., hvortil kom tøjet 

til en værdi af 4 rdl. 

Som allerede nævnt ovenfor behøver vi et bevis for, at præsteinderstestedet i 

Stokkeby virkelig er Mads Pedersens barndomshjem. Dertil er det nødvendigt at 

betragte forholdene efter Peder Madsens død. Stedet blev overtaget af ungkarlen 

Christen Eriksen fra Dunkær, uden at det dog udtrykkeligt er nævnt, at han ægter 

enken. Da stedet imidlertid bliver i slægtens eje, idet det senere overgår til barn nr. 

3 Rasmus Pedersen (932), og da enken bevisligt bliver gift med en Christen, hvis 

efternavn ganske vist er ukendt, kan vi uden større betænkelighed fastslå, at hun 

bliver viet anden gang i 1693 til Christen Eriksen, der fæster stedet 16-.10.1693 6) . 

Dette sandsynliggøres yderligere derved, at enkens lavværge, Albert Lauritzen, 

optræder som vidne ved fæstebrevets udstedelse. I ægteskabet er der tre døtre: 

5. Ellen Viet til Rasmus Hansen (Kryllentop), boels- og sandemand i 

Kragnæs. – Begravet 21.1.1761 i Marstal.

6. Anna Viet til Anders Clausen, kådbo i Olde, død omkr. 1749. 

7 . Engel Født omkr. 1698. Viet til Claus Clausen, kådner i Dunkær. 

Begravet 7.3.1772 i Rise. 

Der er bevaret skifter efter barn nr. 3,5,6 og 7 samt efter nr. 2’s eneste barn. Det 

er dette sidste skifte, der beviser slaægtssammenhængen. I skiftet efter nr. 5 er 6 

og 7 nævnt som søskende og nr. 3’s to sønner – men ikke døtrene – som 

halvsøskendebørn. Nr. 2’s søn er fejlagtig anført som søstersøn i stedet for 

halvsøstersøn /12 . Skiftet efter nr. 6 bringer intet nyt. Børnenes værger er deres 

mostres mænd, uden at familieforholdet fremgår af skiftet /13 . I skiftet efter den 

formodentlig yngste datter 7. Engel, er arvingerne anført som børn af tre 

søskende, uden at der skelnes mellem halv- og helsøskende. Det drejer sig om et 

barn af nr. 2, fire af nr. 3 og to af nr. 6 /14. I alle disse skifter mangler barn nr. 

Mads, da han jo ikke er i slægt med nr. 5-7. Derimod optræder han i skiftet efter 

halvbroderen nr. 3, idet han er formynder for den ældste søn /8 . 

I alt dette findes intet bevis for Mads Pedersens herkomst, det tjener blot til 

orientering forud for for gennemgangen af det sidste og afgørende skifte, nemlig 

skiftet efter barn nr. 2’s eneste barn, kådneren Peder Albertsen i Dunkær /15 . Da 

han var barnløs og uden søskende, præsenteres en række søskendebørn som 

arvinger, i alt 14. De første 7 kan identificeres som tilhørende hans fædrene slægt. 

Derefter følger endnu 7 (egentlig 9), som alle er hans fætre og kusiner på 

mødrene side. Disse er Mads Pedersens søn Hans, der tillige optrødte for sine 

søstre Anna og Kirstine, de fire børn af nr. 3 og de to børn af nr. 6.

1. Ærøskøbing præstearkiv. Breve og dokumenter vedrørende embedet 1685-1904. 

Skiftedokumenter (LA Od.) 

Anno 1693 d. 21 july Er holden Schifte eftter Sl: Peder Matzen i Stokebye Vdj 

offuerverende Her Peder Neilssen Sølle cdj Eriskiøbing Hanss Lorentzen 

Fürstl:Durchl: Dforwalter Paa Grasteen Christen Knudssen Landsdommer og Ernst 

Christensen Tingschriver Vorderingsmenden Ere Hanss Rasmussen i Rising Anders 

Christensen ij Stokebye Sandemend Nielss Jenssen i Rise og Rassmuss 

Rassmussen i Stokebye. Som har worderet Huis dem er paavist. Vergerne Ere 

Christen Stage i Olde for den Lste Dreng Matz Pedersen Anders Rasmus: i Dunkier 

for Daateren Anna Peders d: Hanss Hanssen Brun i Kiøbing for dend mindste Dreng 

Rasmus Pederssen, og Albert Laurssen i Risse Paa Hustruens Vegne. 

• Først vurderet en rødskimmel hest til 10 Rhl. Og en grå til 8 Rhl. 4 køer til 16 Rhl. 

En rødhudet kvie til 8 mark 2 unge til 2 mark 8 s. 2 Får 2 2 lam til 6 mark 3 over 

årslam til 4 mark 8 s. tilsammen 123 mark 

• Vogn og plov og hvad dertil hører 11 mark 5 s. 14 firdeler for 4 mark 3 firtrer 2 

mark. En steie og skærekiste 1 mark, Brendeved ? 3 mark 2 trug en huggeblok 

og nogle letter ? 1 mark tilsammen 22 mark 8 s. 

• 9 skæpper rug a 3 mark 15 s. 2 tdr. byg til 7 mark 8 skæpper hvede 1 mark 8 s. 9 

skæpper malt a 5 mark 1 s. tilsammen 17 mark 8 s. 

• 2 mejejern, en skærekniv og sloskaft ? 1 mark 8 s. 3 trauer? Halm for 3 mark hø 

og foder for 9 mark. Et egeskrin til 3 mark. Et fyrreskrin til 2 mark 4 s. Et egeskrin 

1 mark 8 s. Et lille egeskrin til 1 mark 8 s. En gammel halkiste ? 1 mark 12 s. Et 

skrin og et skab til 2 mark. Et fyrreskab 1 mark 8 s. Et skrin og et skab til 2 mark. 

Et fyrreskab 1 mark 8 s. Et lille egeskab 12 s. En kværn og dejgtrug 2 mark. 2 

gamle små kar 1 mark 8 s. En tønde og en haltønde for 1 mark 

tilsammen 32 mark 4 s. 

• ???? og alt jerntøj som findes er vurderet til 4 mark 8 s. En gryde til 7 mark. Nok 

en til 2 mark 3 s. 5- punds messing keddel til 3 mark 12 s. En gruekedel 9 mark 

11 s. En messing for 16 mark, noget gammelt sengetøj 4 mark. Hørgarns bleer til 

6 mark. 2 blågarns bleer 2 mark. 2 gamle bleer til 12 s. 6 blågarns 1 mark 2 s. 

56 mark 5 s. 

• 5 skæpper ærtesæd 3 mark 2 s. 5 skæpper rugsæd 2 mark 8 s. 2 ½ skæppe 

ærtesæd 1 mark 9 s. 5 skæpper havresæd 1 mark 4 s. 2 skæpper byg 14 s. En 

halvskæppe hvede 3. 1 ½ skæppe rugsæd 12 s. 1 skæppe rugsæd for 8 s. 2 

skæpper bygsæd 14 s. 4 ½ tdr. bygsæd 15 mark 12 s. Latra 

27 mark 6 s. 

• Huset vurderet uden et fag til 40 mark Den 

købte byggegrund for alt sammen 53 Rhl. 

Indgjæld. 

Peder Danielsen i Kiøbing 24 mark 

Hans Birkholm 2 mark 12 s. 

Christen Kok i Rise 2 mark 8 s. 

Hans Hinrich 3 mark 11 s. 

Niels Nielsen 4 mark 8 s. 

Rede penge 18 mark 

Og nok rede penge 4 mark 

Summa på boets midler 179 Rhl. 2 mark

Følger udgjæld: 

Matz Pedersens arvepart efter hans Sl. Moder 20 Rhl. 

Hustruens begravelse. Lige ved hendes Sl. Husbond 

Og en tønde øl til byen 13 m 

Skiftets bekostning 15 m 

Efter regning bliver til beste 150 Rhl. 1 mark deraf tager moderen det halve og 

børnene det halve. Drengene og pigen lander lige ens arve og dersom moderen i sin 

tid føder enten en søn eller datter da skal det arve lige ved en af de tre andre børn. 

Bliver til alle 4 børn 75 Rhl. 8 s. 

Lander hvert barn 15 Rhl. 2 mark 6 s. 

Faderens klæder får de to drenge – eller og hvor mange drengebørn de er eller bliver 

efter moderens første barselsseng. – altså afhængig af, hvad moderen føder 

:…………………….. og så nævnes noget mere om klæder. 

LS HL LS LS EC 

Det sidste barn dør (ved fødsel) – så dette barns arv deles mellem de andre. 

Underskrevet Hans Lorentzen, Christen Knudsen og Ernst Christian (Tingskriver) 

2. Ærø Provstearkiv. Jordebog over de ærøske kirkers og præstegårdes jorder. 

3. Ærø amtsues arkiv. Pakke nr. 115 a. Jordebøger 1772-1775, Stokkeby (LA Od) 

4. Ærø stad- og landrets arkiv. Dokumenter til retsprotokollen (civile sager) 1774 – 1783 

(LA Od.) 

PÅ tysk – en beskrivelse af jordens størrelse- tillige en overenskomst af 2.11.1773 

om udskiftning af præstejorden, hvori jorden før udskiftningen er opgjort til i alt 47 

skæpper. 

5. Ærø Provstearkiv. Forskelligt 1786-1863 (LA Od. ) 

Indberetning angående Ærøskøbing præsteembedes indtægter. 

6. Ærøskøbing Præstearkiv. Breve og dokumenter vedrørende embedet 1685-1904. 

(LA Od.) 

Hvor præsten Peder Sølle udlejer til Ungkarl Christen Erichsen, barnefødt i Dunkær 

sit byggested som er på Ærøskøbing præstegrund ved Stokkeby. 

7. Ærø stad- og landrets arkiv. B. II. Kontraktprotokol III 1858-1860, fol. 26. (LA Od.)

8. Ærø Præstearkiv. Breve og dokumenter vedrørende embedet 1685-1904. 

Skiftedokumenter (LA Od.) 

Skifte af 20.2.1730 efter afdøde Rasmus Pedersen (Se nr. 932), husmand i 

Stokkeby. Enken Bodil med lavværge hendes bror Peder Rasmussen i Tranderup. 

Børn: 

Peder Rasmussen formynder Mads Pedersen i Tranderup 

Rasmus Rasmussen --- Ole Nielsen i Dunkær 

Jens Rasmussen --- Rasmus Andersen i Dunkær 

Sidsel Rasmusdatter --- Hans Rasmussen i Trander. 

Anne Rasmusdatter --- Jens Rasmussen i Vindebal. 

Stedfaderen Strande Lauritzen 

12 skæpper land ejendomsjord a 3 rdl, i alt 36 rdl. 

9. Ærø stad og landrets arkiv. L. Skatte- og regnskabsvæsen. Skattehovedbog for 

Gråsten amt og Søbygård-Gudsgave len, 1774, fol. 59 (LA Od.) 

……… Wegen Bonden Grund bezahlen 

Strande Lauritzen Inste auf Weynachten Contribution 8 s. 

Peder Albertsen Kähtner in Dunckier dito 32 s. 

10. De Gottorpske hertugers arkiv. B.6.I.3. Sager vedr. godset Gudsgave på Ærø 1670- 

87,1700-01 (RA) 

11. Plön-Nordborg arkivet B.13.nr. 39 (RA) 

Skifte af 9.2.1693 efter boelsmand Rasmus Eriksen i Marstal. 

12. Søbygård_Gudsgave lens arkiv: Skifteprotokol II 1750-1771, s. 352. (LA Od.) 

Skifte af 11.3.1761 efter Ellen….., sandemand Rasmus Hansens hustru i Kragnæs. 

Ingen livsarvinger. 

2 halvbrødrebørn: 

Rasmus Rasmussen i Stokkeby og Jens Rasmussen i Tranderup, en søster Engel 

Clausens i Dunkær og en søster Anne Christensdatter og en søstersøn Peder 

Albertsen i Dunkær. 

13. Gråstens amts arkiv. Skifteprotokol I 1722-1749. s. 612 (LA Od.) 

Skifte af 29.12.1749 efter Anna……, kådner Ander Clausens hustru i Olde. 3 børn: 

Christen Andersen formynder Claus Clausen i Dunkær 

Claus Andersen --- Claus Clausen i Dunkær 

Anna Andersdatter --- Rasmus Hansen i Kragnæs. 

14. Ærø stad og landrets arkiv. Gråstens amts skifteprotokol III 1767-1790, s. 218 (LA 

Od.) 

Skifte af 12.5.1772 efter Engel……, kådner Claus Clausens hustru i Dunkær. Ingen 

livsarvinger. 3 søskende 

En afdød bror Rasmus Pedersens 4 børn: 

Rasmus Rasmussen vestre, husmand i Stokkeby 

Jens Rasmussen kådner i Tranderup 

Sidsel Rasmusdatter gift med kådner Thomas Jørgensen i Stokkeby. 

Anna Rasmusdatter gift med kådner Hans Nielsen i Store Rise 

En afdød søster Anna Pedersdatter gift med Albert Clausen, en søn 

Peder Albertsen, kådner i Dunkær.

En afdød søster Anna Christensdatter gift med kådner Anders Clausen i Olde, 2 

børn: 

Claus Andersen kådner i Store Rise 

Anna Andersdatter gift med kådner Hans Lauritzen i Dunkær 

15. Ærø stad og landrets arkiv. Gråstens amts skifteprotokol III 1767-1790, s. 746 (LA 

Od.) 

Skifte af 12.12.1781 (22.3.1783) efter kådner Peder Albertsen i Dunkær. Enken 

Anna……. Ingen livsarvinger. Arvinger: 

1. Claus Rasmussen, boelsmand i Stokkeby 

2. Afd. Mikkel Rasmussen i Vindeballe, søn Hans 

3. Knud Rasmussen, inderste i Skovby 

4. Johanne Rasmussens, gift med kådner Mikkel Poulsen i Tranderup 

5. Kirsten Rasmusses gift med kådner Christen Hansen i Vindeballe 

6. Jeppe Rasmussen, kådner i Rise 

7. Afd. Lasse Jensen i Store Rise, 5 børn. 

8. Hans Madsen, ungkarl, tjenende i i Vindeballer for sig og søstrene 

Anna i Marstal 

Kirstine i Tranderup 

9. Jens Rasmussen, kådner i Tranderup 

10. Rasmus Rasmussen inderste i Stokkeby 

11. Sidsel gift med Thomas Jørgensen i Stokkeby 

12. Anna Rasmusses gift med kådner Hans Nielsen i Rise 

13. Claus Andersen kådner i Rise 

14. Anna Anders gift med kådner Hans Lauritzen i Dunkær 

Alle søskendebørn på fædrene eller mødrene side. 

Afdøde har været formynder for Hans Madsen, der har arv til gode efter moderen 

Maren, Mads Pedersens enke i Tranderup, ifølge skifte af 21.10.1756. 

16. Glücksborgarkivet. H.99 1663-1710. Jordebøger og regnskaber for Gråsten Amt, 

jordebog 1695 (RA) 

Riessingk 

……… 

Jürgen Danielssen vndt Nielss Assmussen 

………. 

Noch gibt Jürgen Danielssen vndt Christen Erichsen in Stockebuy wegen 4 ørtig 

Bundegrundt so von Hanss Erichsen* (Sikkert Christensen) in Dunckier gekaufft jährl: 1 

ørtig gärsten Frachtgeld 2 s Dienstgelt 1 Rthl:

1866. Rasmus 

Børn: 

Bodil (se nr. 933) 

Peder boelsmand i Tranderup (bol 92) 

Jens boelsmand i Tranderup (bol 85) 

Hans boelsmand i Tranderup (bol 100) 

Maren Gift med kådbo Hans Jensen i Tranderup) 

1872. Hans Rasmussen Svoger Se under 528 

1874/75 Rasmus Eriksen/Gertrud Se under 518/19 

1882. Claus Albertsen Boye, boelsmand i Marstal (Bol 1) 

Viet omkring 1693 til 

Død 1722/27 

1883. Gertrud Se under 519 

Gertrud er viet 1. gang til Rasmus Eriksen (Se 518) 

Børn: 


Else 

Albert 31.07.1698 

1944. Hans Kromann Se under 1828 

1950. Peder Kock, boelsmand (Bol 227) i Dunkær. 

1976. 


Viet til 

1951. N.N. 

1977. Begravet som enke Fest 3. Pasch 1714 

Børn: 

Peder Se nr. 988 

Anne Se nr. 975

1952. Mads (Albertsen) Boye 

Født ca. 1655 

I bogen om Marstal havn (E. Kroman) opgives han at hedde Mads Albertsen Boye. 

Han er således måske broder til Claus (Se nr. 1882) og Albert (se nr. 980) og 

Erich. 

Faderen er måske Albert Hansen Boye 

Børn: 


Karen 

Claus Omk. 1700 

Albert Omk. 1700 

Else 

1954. Claus Boye 

Født ca. 1660, død 1730 

Viet til 

1955. N.N. 


Barn: 

Synde Se nr 977 

1956/57 Christen Christensen/ Ellen Eriksdatter i Kragnæs Se under 384. 

1960. Albert Hansen Boye, jun. 

3904. 

3764. Begr. Dom. Oculi 1723 ”en god christen” 

Børn: 

Mads Se nr. 1952 (måske) 

Albert Se nr. 980 

Claus Se nr. 1882 

Erich

1962. Albret Andersen, kodbo i Marstal. 

1834. 

Er måske Albert Andersen Styrmand. 

Han er ikke forlover ved datters bryllup i 1726 og må således formodes at være død 

før (måske 1717/20) 

Viet til 

1963. Kirsten 

1835. 

Børn: 

Inger 1698 

Chirsten 1701 

Ellen 1703 Se nr. 917 

Sophia 1705 

Sophia 1707 Se nr. 981 

Karen 1710 

Albert 1713 

Måske flere 1715/16 eller 1717/19 

Kirsten vies 2. gang 1.4.1728 til Nis Clausen, som overtager kodet. 

1966. Christen Rasmussen Friis (måske), kodbo nr. 17 i Marstal. 

644 

Antagelig død før 1714, da han ikke er forlover ved datters bryllup 

Måske flg. børn: 

Jørgen 1700 

Erich 

Rasmus 



1976. Peder Kock Se under 1950 

1980. Rasmus Eriksen, møller i Dunkær Se under 622 

2038. Jørgen Hansen Se under 992 

2488. Rasmus Pedersen, møller i Dunkær ?????? 

7920. 

3252. Daniel Christensen, boelsmand i Torup (Bol 318), Buenagergaard. 

3960. Erik Rasmussen, møller i Dunkær Se under 1244

1992. Philip Dominicus Lauritzen, sognepræst i Tranderup 1650-64 

3694. 

Født 1619 i Sønderborg, død 1664 i Tranderup. 

Ordineret 1645 i Odensen 


1993. Anne Marie Pedersdatter Pilegaard 

3695. 

Født i Ærøskøbing 

Børn: 

Agathe Se nr. 1847 

Christian Se nr. 996 

3690. Peder Jørgensen, skipper i Ærøskøbing 

Viet til 

3691. Anna Jensdatter 

død før 1.11.1664 i Ærøskøbing. 

Født ca. 1626, begravet 9.7.1723 i Ærøskøbing. 

Barn: 

Anna Se nr. 1845 

Anna Jensdatter er viet 2. gang til Hans Jacobsen. 

3984. Dominicus Lorenzen, hofpræst på Nordborg Slot. 

7388. 

Født 15.6.1585 i Sønderborg, død 15.1.1639 i Nordborg 

Viet 22.11.1618 i Nordborg til 

Begravet under kirkegulvet i Sønderborg kirke. 

3985. Agathe (Agnethe) Hümkens 

7389. Født ca. 1603 i Sønderborg, begravet 1.9.1664 under kirkegulvet på Sønderborg 

kirke. 

Børn: 

Dominici Eleonora 

Philip Dominicus Lauritzen Se nr. 1992/3694

3986. Peder Christensen Pilegaard, købmand i Ærøskøbing 

7390. 

Viet omkring 1633/34 til 

3987, Catharina Griebels 

7391. 

Født i Lütjenburg omkring 1600 

Hun var 1623-33 husbestyrerinde og konkubine for Hertug Christian, der havde 

arvet Ærø – og slået sig ned på Gråsten. Herug Christian var den ældste søn og 

burde ha’ arvet Sønderborg, men ”måtte nøjes med Ærø”. 

Catharina Griebel var hertugen en trofast plejerske i hans ældre år. Hun havde 

med hertugen en datter Sophie Hedvig. For at sikre fremtiden for Catharina og 

datteren skænkede hertugen dem ved et gavebrev dateret Gråsten 14.11.1629 et 

hus, han havde ladet bygge i Ærøskøbing med indbo, stald og have (se under 

1844) samt øen Dejrø, hvor han holdt kaniner. Alt frit for beskatning og andre 

ydelser. Hertug Christian døde 14.6.1633. Huset solgtes allerede 9.3.1634 til 

Ærøskøbings nye herre Hertug Philip for 1000 rdl. 

Sophia Hedvig blev viet til Jonas Weinstorff, amtsskriver i Gråsten amt 1642-53. 

1673 nævnes datter Sabina Weinstorff. 

Børn med Peder Pilegaard: 

Catharine Viet 1674 til Hans Knudsen 

Anne Marie Se nr. 1993 

Jens (Hans søn er i Rudkøbing) 

3636. Erik Nielsen Hollender, købmand i Viborg. 

3637. Anna Christensdatter 

Barn: 

Jacob Eriksen Frisenberg (se nr. 1818) 

7383. Bodil……… død ca. 1663 

7968. Hans Laursen 

14776. 

Viet til Jens ……. i Ærøskøbing 

Begravet 1591 i Sønderborg. 

Barn: Dominicus Se nr. 3984

7970. Johan Hümkens, købmand og rådmand i Sønderborg. 

14778. 

Død 1635 i Sønderborg. 

Viet 19.7.1601 i Sønderborg til 

7971. Cathrine Matzen 

14779. 

Født ca. 1575 i Sønderborg, begravet 6.10.1656 i Sønderborg. 

Barn: Agathe (Agnethe) Se nr. 3985 

7974. Hans Griebel, borger og købmand i Lütjenburg. 

14782. 

Barn: Catharina Se nr. 3987 

15942. Jørgen Matzen, købmand og rådmand i Sønderborg 

29558. 

Begravet 1614 i Sønderborg. 

Viet til 

15943. Magdalene 

29559 

Død 1622 

Barn: Cathrine Se nr. 7971

31884. Matz Kræmmer, rådmand i Sønderborg 

59116. 

Er nævnt 1554. 

Om Sønderborg by’s historie: En af de tidligst kendte repræsentanter for byens 

førende stand var Mads Krømmer: allerede 1537 en af de største skatteydere, 

rådmand, kirkeværge 1562: agtbar, velvis og fornem: borgmester. En episode fra 

hans senere år giver et eksempel på borgernes sammenhold og uforfærdethed 

overfor adelens voldfærd – som dog i Sønderborg synes at have været mindre 

fremtrædende end f.eks. i Flensborg. Hovedmanden var Jørgen Blome, der ved 

nattetide søgte at trænge ind i borgmesterens hus, men blev fordrevet med tørre 

hug af denne og hans venner, en vinternat det følgende år 1578 foretog samme 

junker sammen med sin ven og standsfælle Erik Breide på tilbagevejen fra et 

drikkelag i byen et nyt overfald på Matz Kræmmers hus. Naboerne kom til 

undsætning og Jørgen flygtede, men Erik blev hugget ned af borgerne uden at 

man fandt gerningsmanden, som åbenbart ikke endnu havde kunne få magt med 

de adelige voldsmænd. Mads Kræmmers tre sønner Hans, Jørgen og Erik 

Madsen blev alle storkøbmænd, og de to første tillige rådmænd. Hans Madsen og 

hustru Bodil boede i den senere af Peder Bødker ejede statelige gård – og havde 

for øvrigt flere huse. Han kunne i 1600 give kirken et lån på 1000 mk. Og samtidig 

stifte et legat til fordel for fattige i Sønderborg fødte studenter, som forholder sig – 

ærlig, fromt og flittigt: i studierne, legatet blev bortgivet i en årrække med 6 mk. 4 

sk. årligt, så vidt ses næsten udelukkenden til præstebørn. 

Et minde har Hans Madsen ligeledes efterladt sig samme år til kirken (Marie kirke) 

idet han skænkede den en døbefond af malm og som står på 4 ben – og som 

endnu står i kirken. 

Det Madsenske dynasti, hvis efterkommere kan følges blandt byens 

købmandsslægter længere ned i tiden, er en af de ældste i rækken af 

fremtrædende familier, ofte indgiftede i hinanden, som navnlig fra århundrede 

skiftet, satte sit præg på borgersamfundet: ikke sjældent var slægtens ældste 

indvandret fra den nærmeste eller fjernere omegn. 

Viet til 

31885. Cathrine Trolle 

59117. 

Død før 1588 

Børn: 

Hans 

Jørgen Se nr. 15942 

Erik 

63770. Henniche Trolle, borgmester i Sønderborg 

118234. 

Nævnt 1515 

Hans bomærke sidder i væggen til højre for indgangen i Marie kirken og forestiller et 

ben fra en fugl, som holder en rund kugle i hånden. 

Barn: Cathrine Se nr. 31885.

Slægtsbog

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?