Minister vil gribe ind mod voksende skole-kløft

More documents

Recommendations

Info

Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Denne side er redigeret af Mie Petersen Kongressens ørn 33Invitationen3til3at3deltage3i3National3 Prayer3Breakfast3er3en3fornem3tryksag3i3blåt3 med3det3amerikanske3segl3i3guldtryk.33 "E3pluribus3unum",3hedder3det3i3seglet,33 hvilket3betyder3"Ud3af3mange3én".33 Seglet3og3mottoet3er3fra31782. Det er Gud, der er ufejlbarlig, ikke os, hvilket Michelle ofte minder mig om," siger Obama med selvironi. "Men vi må erkende, at troen giver os værdier, der inspirerer os til at gøre bestemte ting. Og sådan opfatter jeg mit eget politiske liv. I bønnen bliver jeg mindet om, at tro og værdier spiller en stor rolle for, hvordan vi motiveres til at løse nogle af samfundets mest påtrængende problemer, og vi får åbnet vore hjerter og sind for andre menneskers behov." Dette er Obamas tredje og sidste tale ved National Prayer Breakfast inden præsidentvalget til november. Sammenlignet med hans taler fra de foregående år vidner denne om en skarpere politisk kant. Det kristne højre i USA har næsten formået at få gjort Gud til republikaner, og Obama kæmper nu for at konvertere Gud tilbage til demokraternes rækker. I disse dage diskuteres i amerikansk presse republikanernes syn på landets voksende fattigdom, og Obama benytter lejligheden til at opsummere sin tro, der er centreret om det bibelske kald, som han formulerer det, til at hjælpe de svage. ”At behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet. At forvente mere af dem, der har fået meget. At leve efter princippet om at være sin broders vogter. At hjælpe de svage. Det er gamle værdier. De findes i mange trosretninger, de har været styrende for dette land, og de har været bestemmende for min tro,” siger han. Talen slutter efter 20 minutter med, at Obama siger, at han ved, at Gud vil lede os. Det har han altid gjort, og det vil han gøre i fremtiden. Og så beder han om velsignelse over forsamlingen. Salen klapper, men det er ikke Obamas kernevælgere, der findes her. Den heftige kristne retorik og de bestandige påmindelser om, at vi alle skal huske at følge Jesus, hører primært til i den konservative og evangelikale del af befolkningen, hvor den personlige omvendelse vægtes særligt højt. Men de godt 3000 forsamlede er alligevel en blandet skare. Der er politikere her fra en lang række lande, en del nordmænd og en enkelt svensker, politikere fra Balkan, som formentlig er inviteret, fordi arrangørerne ofte fremhæver, at følger man Jesu eksempel, fører det til forsoning. Der er politisk engagerede mennesker, og en mængde erhvervsfolk, og i en pause kan man møde etiopieren Tamrat Layne, tidligere kommunistisk oprørsleder, premierminister i Etiopien i fem år og derefter 12 år i fængsel. Her blev han omvendt til kristendommen eller, som han siger, til at følge Jesus. Han bor i dag i USA og fortæller, at han nu venter på, at Jesus skal vise ham, hvad han skal med sit liv. Og nu er han så her til Prayer Breakfast for at netværke og være sammen med ligesindede til dette særprægede arrangement, som nogle med et skævt smil har beskrevet som mødestedet for den internationale kristne "mafia". National Prayer Breakfast er ikke bare morgenmad med bøn, men en række møder hen over tre dage, hvor der er rigeligt med tid til at tale sammen og udveksle visitkort. Morgenmaden med præsidenten er kulminationen på det hele. Aftenen før har der været holdt en særlig mediemiddag, hvor alle deltagere med berøring til det, der her hedder medie- og underholdningsverdenen, har været inviteret. Vært for aftenen er en morsom og hurtigttalende mandlig konservativ klummeskri- bent. Først taler en kvindelig skuespiller, der har tjent så mange penge, at hun og hendes mand nu vil bruge dem på velgørenhed. Dernæst følger en kendt musicalstjerne, som synger og fortæller om sin tro på Jesus. Efter ham kommer en kvindelig komiker og forfatter, der gør det samme. Så en chefredaktør, der fortæller om den morgen for 20 år siden, hvor han vågnede og blev konfronteret med sin egen syndighed og måtte se sig selv i øjnene som alkoholiker og da valgte at følge Jesus. Aftenen sluttes af med en sort, kvindelig tvvært, der fortæller om, hvordan hendes succes i livet både privat, økonomisk og professionelt hænger uløseligt sammen med, at hun har fulgt Jesus. Kommer man fra et mere tempereret kirkeklima under skandinaviske himmelstrøg, kan en sådan aften mildt sagt virke overvældende. Men det hele fører frem til morgenmaden, hvor Obama nu har afsluttet sin tale. Så er der kun tilbage at runde af for de to værter, senatorerne, som beder om fordragelighed og Guds hjælp, inden den amerikanske fodboldstjerne Robert Griffin til stor applaus konstaterer, at det er den længste morgenmad, han nogensinde har deltaget i, inden han beder afslutningsbønnen. Også han er kristen og blandt andet kendt for at falde på knæ på banen for at takke Gud oven på sine scoringer. Noget stakåndet efter al den bøn og efterfølgende klapsalver er det svært ikke at tænke på, om forsamlingen nu også har fulgt Jesus. Hele iscenesættelsen til morgenmadsbønnen er vel det modsatte af, hvad Jesus opfordrede til. Nemlig ikke at bede højt som farisæerne, men gå ind i lønkammeret og bede i stilhed. En forståelse af, at alt er af nåde, og at kristendom er forkyndelsen af Ordet, trænges her i baggrunden af en heftig bekendelsesretorik og en tro på, at det hele drejer sig om at handle ligesom Jesus. Alligevel er der noget tankevækkende ved at overvære nogle af verdens mægtigste mænd bøje hovederne og folde hænderne. En ting synes sikker: Uanset hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg til efteråret, så vil den amerikanske magtelite mødes til National Prayer Breakfast igen om et år og lytte til deres præsident og bede sammen. WW Det3er3let3at3 miste3sig3selv3i3al3 hverdagens3travlhed,3 og3dette3er3en3mulighed3for3at3træde3et3 skridt3tilbage3og3være3 sammen3med3brødre3 og3søstre3og3i3fællesskab3søge3ind3foran3 Guds3ansigt.3" Barack OBaMa, USa'S PræSiDent Uddrag af tidligere præsidenters taler ved National Prayer Breakfast: Uddrag af forhenværende præsident dwight d. Eisenhowers udtalelser: WW Et3frit3styre3kan3ikke3forklares3på3nogen3anden3måde3end3religiøst.3USA’s3grundlæggere3måtte3henvise3til3Skaberen3for3at3få3deres3revolutionære3oplevelse3til3at3give3mening;3det3var,3fordi3'alle3mennesker3 af3deres3Skaber3har3fået3visse3umistelige3rettigheder',3at3mennesket3 turde3være3frit.3De3skrev3deres3religiøse3overbevisning3ind3i3vores3forfatningsdokumenter,3prægede3deres3gudstro3på3vore3mønter3og3sedler3 og3lod3dristigt3vore3institutioner3hvile3på3den3...3Hvor3placerede3de3da3 religionsfriheden?3Først,3som3en3hjørnesten.3Det3var3ikke3tilfældigt3...3 Uden3en3moralsk3og3åndelig3opvågnen3er3alt3håb3ude3for3os. Uddrag af forhenværende præsident john f. kennedys udtalelser: WW Alle3præsidenter3har3ladet3sig3betrygge3og3fattet3mod,3når3de3 har3fået3at3vide,3sådan3som3vi3i3dag3får3det3at3vide,3at3Herren3vil3være3 med3dig.3Han3vil3ikke3slippe3og3ikke3forlade3dig.3Nær3ikke3rædsel,3og3 lad3dig3ikke3skræmme3...3Vi3må3erkende,3at3menneskeligt3samarbejde3 ikke3er3nok;3at3i3tider3som3disse3må3vi3kigge3hinsides3os3selv,3hvis3vi3 skal3søge3det3højeste3mod3og3uendelig3visdom3...3Lad3os3drage3ud3og3 lede3dette3land,3som3vi3elsker,3og3tilslutte3os3general3George3 Washingtons3bøn3fra317833om,3at3'Gud3må3omfatte3dig3med3sit3hellige3 værn3og3indgyde3borgernes3hjerter3kærlighed3og3ømhed3til3hverandre'3 og3endelig:3'at3Han3i3sin3nåde3vil3stemme3os3til3at3yde3retfærdighed3og3 elske3barmhjertighed…'. Uddrag af forhenværende præsident jimmy carters udtalelser: WW For3mig3er3Gud3virkelig.3For3mig3er3forholdet3til3Gud3noget3meget3personligt.3Gud3er3altid3til3stede3i3mit3liv.3Han3vejleder3mig,3når3jeg3opsøger3ham,3og3med3Jesu3Kristi3liv3giver3han3mig3et3fuldendt3forbillede,3som3jeg3bør3efterligne3i3mit3møde3med3andre3mennesker3...3Hvis3vi3 ved,3at3vi3som3individer3kan3få3Guds3tilgivelse,3tror3jeg,3at3det3bliver3 meget3nemmere3for3os3som3nation3at3sige:3'Gud3se3i3nåde3til3os3syndere'3...3Vækst3i3et3menneskes3tilværelse,3nationens3vækst,3åndelig3vækst,3 det3afhænger3alt3sammen3af3vores3forhold3til3Gud.3Grundlaget3for3den3 vækst3er,3at3man3forstår3Guds3hensigt3og3deler3sit3vanskelige3ansvar3 med3Gud3gennem3bøn. Uddrag af forhenværende præsident ronald reagans udtalelser: WW Vi3har3alle3en3sjæl,3og3vi3har3alle3de3samme3problemer.3Jeg3er3 mere3end3nogensinde3før3overbevist3om,3at3mennesket3kun3finder3friheden3ved3at3binde3sig3til3Gud3og3forpligte3sig3over3for3sine3medmennesker3...3Vi3vil3aldrig3kunne3finde3alle3svar,3løse3alle3problemer3eller3læge3alle3sår,3men3vi3kan3gøre3meget,3hvis3vi3sammen3går3ad3den3sti,3som3 vi3ved3giver3et3ægte3håb3...3Jeg3er3så3taknemmelig3over,3at3der3altid3vil3 være3én3dag3om3året,3hvor3folk3i3hele3vores3land3kan3sætte3sig3ned3 som3naboer3og3venner3og3minde3hinanden3om,3hvad3der3er3vores3 egentlige3opgave.3Den3opgave3står3skrevet3i3Det3Gamle3og3Det3Nye3 Testamente. Uddrag af forhenværende præsident Bill clintons udtalelser: WW Den3Hellige3Bog3fortæller3os,3at3vi3har3brug3for3troen3som3kilde3 til3styrke,3forvisningen3om3det,3vi3håber3på,3og3overbevisningen3om3 det,3vi3ikke3kan3se3...3Troen3lærer3os,3at3vi3alle3kan3blive3frelst,3og3derfor,3 at3fremskridt3kan3lade3sig3gøre.3Ikke3perfektion,3men3fremskridt3...3Jesu3 Kristi3levende3eksempel3har3altid3rørt3mig3dybt.3Alle3de3religiøse3overhoveder3på3hans3tid3var3mistroiske3over3for3ham3og3forsøgte3uophørligt3at3fange3ham3i3en3fælde,3fordi3han3følte3sig3så3godt3tilpas3blandt3de3lidende,3de3sultende,3de3ensomme3og3ja,3synderne3...3I3løbet3af3århundrederne3er3det3blevet3tydeligt,3at3der3sker3storslåede3ting,3når3 nogle3få3mennesker,3der3elsker3Gud3og3mennesker,3bindes3sammen3af3 en3fælles3forpligtelse3og3stor3kærlighed3til3hinanden.3Når3sådan3et3forhold3opstår,3bliver3almindelige3mennesker3noget3særligt. 0 Præsident Dwight David Eisenhower, der var USA's præsident fra 1953 til 1961, var den første præsident, der talte ved National Prayer Breakfast. – Arkivfoto. 0 John F. Kennedy, der var præsident fra 1961 til 1963, talte ved National Prayer Breakfast i 1961. – Foto: Scanpix. 0 Jimmy Carter var amerikansk præsident fra 1977 til 1981, og han talte ved flere lejligheder ved National Prayer Breakfast. – Foto: Scanpix. 0 Ronald Reagan, der var præsident fra 1981 til 1989, talte blandt andet ved National Prayer Breakfast kort efter sin tiltrædelse i 1981. – Foto: Scanpix. 0 Bill Clinton, USA’s præsident i perioden 1993-2001, har også været hovedtaler ved National Prayer Breakfast. – Foto: Scanpix. Udland | 7 Gud er med i valgkampen Erik BjEragEr skrivEr fra Washington, d.c. bjerager@k.dk Siden USA's første præsident, George Washington, i 1783 skrev en bøn for sit eget land, har de skiftende præsidenters tro været et offentligt anliggende for amerikanske vælgere. Ikke alle præsidenter har haft samme kristne tro – Thomas Jefferson blev kritiseret for sin manglende tro på treenigheden – men fælles for alle præsidenter frem til i dag har været, at de formentlig ikke kunne være blevet valgt, hvis de ikke havde været kristne og troede på Gud. Religion spiller også en afgørende rolle i den valgkamp, der til november vil afgøre, om Barack Obama skal sidde i endnu en periode. Det republikanske opgør mellem mormonen Mitt Romney, den næsten nyomvendte katolik Newt Gingrich og den stærkt konservative katolik Rick Santorum er også et opgør om religion. Mitt Romneys seneste dårlige resultater ved de republikanske valgopgør skyldes i høj grad de konservative protestantiske kristne republikaneres skepsis over for hans mormonske tro. Rick Santorum, der vandt tre valgsejre i denne uge i Missouri, Minnesota og Colorado, takkede Gud for sejrene i sin takketale. Det gjorde han også i januar, da han vandt i Iowa. Her takkede han dog også sin kone. Han har tidligere holdt taler under overskriften: Amerika tilhører Gud. Mens de konservativt kristne amerikanere, som vokser i antal, i stigende grad stemmer republikansk, har det demokratiske parti traditionelt været det mindst religiøse, og det parti, der har tiltrukket flest stemmer fra jødiske, katolske og agnostiske vælgere. Det er også det parti der ubetinget får flest af den sorte protestantiske befolknings stemmer. Barack Obamas politiske udfordring er derfor at balancere sin tro sådan, at han tiltrækker de midtervælgere, der kunne finde på at stemme republikansk, fordi de ønsker en præsident med en klar kristen profil, og på den anden side ikke skræmmer de ikketroende demokratiske vælgere, for hvem religionen ikke er noget vigtigt emne. At man udtrykker sin personlige tro, er en selvfølge for en amerikansk politiker. I sin selvbiografi The Audacity of Hope (Mod til at håbe) fra 2006 helliger Obama et kapitel til sin tro og refleksioner over religionens rolle i USA. Her finder man den mest detaljerede beskrivelse af hans tro, som han i flere omgange har udtrykt kernen af i sine taler til National Prayer Breakfast. han konstaterer i bogen, at det, der politisk set deler hvide amerikanere mest, er deres kirkegang og tro. Han reflekterer over det bemærkelsesværdige ved, at den evangelikale konservative, protestantiske kristendom ikke bare overlever moderniteten, men også trives i det højteknologiske, supermoderne Amerika. Troen har været mange en trøst i den nye, fremmede verden, og nogle af de mest magtfulde politiske bevægelser i USA er udsprunget af en religiøs livsopfattelse og aktivisme, fra modstanden mod slaveriet til borgerrettighedskampen. Obama konkluderer blandt andet i sin bog, at den manglende forståelse for Amerikas religiøse impuls i landets dominerendekulturinstitutioner, der er præget af en elitær liberalisme båret af akademikere, journalister og populærkulturens leverandører, har bidraget til at fremme en grad af religiøs foretagsomhed, der er uden sidestykke i den industrialiserede verden.
8|Udland kort nyt Enighed om græsk spareplan Athen Politiske ledere i Grækenland blev i går enige med långiverne EU og Den Internationale Valutafond (IMF) om en aftale for økonomiske stramninger, oplyser en regeringskilde. Aftalen faldt på plads, efter at fristen fra EU og IMF er blevet udsat flere gange. Samtidig står Grækenland over for en storstrejke med risiko for nye uroligheder. /ritzau/Reuters Syriens oprørshær: Giv os våben københAvn I et videobudskab fra Damaskus siger Syriens Frie Hær, at den ikke ønsker en militær indgriben fra Vesten. Men oprørerne er så svagt bevæbnet, at de behøver våben udefra. "Vi ønsker militær støtte. Vi ønsker forsyninger," sagde en talsmand for oprørshæren natten til torsdag på et pressemøde, der blev sendt på en Skypeforbindelse fra Damaskus til Washington. Den syriske hær har iværksat et omfattende angreb på byen Homs, som ifølge den syriske opposition har kostet op mod 600 mennesker livet inden for den seneste uge. /ritzau/ 850.000.000 er antallet af brugere verden over af Facebook, det mest kendte sociale netværk på internettet. Det betyder, at cirka hver ottende person på jorden har en profil på Facebook. Svenske journalister i Etiopien kan benådes stockholM To svenske journalister, der er fængslet og dømt for terrorisme i Etiopien, kan blive benådet og udleveret til Sverige, hvis de erkender, at de er kriminelle og siger undskyld. Det skrev avisen Dagens Nyheter i går. Det er Etiopiens premierminister, der åbner for en benådning og udlevering. /ritzau/ udlandskommentar Af MichAel ehrenreich MedredAktør ehrenreich@k.dk DET ER FOR mange mennesker noget af en gåde, hvordan Vladimir Putin formår at holde sig ved magten år efter år. Han steg til tops i 2000 og ventes at sejre ved præsidentvalget i næste måned, hvorved der åbnes for yderligere to embedsperioder på hver fire år. Resultat: udsigt til to årtier som Ruslands reelle førstemand. Forklaringerne på dette greb om magten er mange og meget forskellige. De har at gøre med Putins stil, et betydeligt held, en stærk vilje til magt, foragt for demokratiske værdier og Ruslands nyere historie. Det sidste er det vigtigste. Særligt i lyset af det kaos, der herskede i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, ses tiden under kommunismen i dag i et mere positivt lys, end man skulle tro. Diktaturets åg er for mange russere over 40 år trådt i baggrunden til fordel for minderne om storheden som verdensmagt. Man husker det gode og glemmer det dunkle. Putin har forstærket denne fornemmelse ved at puste til den russiske nationalisme. Mest berømt eller snarere berygtet er nok hans erklæring om, at det sovjetiske imperiums sammenbrud, inklusive opgivelse af lydstater, var det 20. århundredes største tragedie! Den næstvigtigste forklaring er hans fortid som KGBmand. Da han blev præsident, havde han til sin rådighed et netværk af veluddannede mennesker, der var vant til at lede. De var også forvænt med at få deres vilje og ikke optaget af folkestyrets bærende principper for nu at udtrykke det nænsomt. Da ingen som bekendt kan udøve ledelse alene, og slet ikke på højeste niveau, var dette superloyale netværk guld værd Diakonissestiftelsen søger administrerende direktør Diakonissestiftelsen ønsker at udvikle et inspirerende bo-, leve- og læringsmiljø med et aktivt kirke- og kulturliv. Vi er i gang med UdviklingsPlan 2020, som med udgangspunkt i fem fagcentre og 7 tønder land centralt på Frederiksberg, skal skabe endnu bedre rammer for Diakonissestiftelsens visioner. I forbindelse med denne spændende proces søger Diakonissestiftelsen en administrerende direktør, der kan sikre den videre strategiske udvikling. Vi søger en stærk og motiverende leder, som har mod på og evner til at være øverste chef for alle Diakonissestiftelsens aktiviteter og i samarbejde med den øvrige direktion varetage den daglige og overordnede ledelse af samtlige aktiviteter og ligeledes ansvaret for den daglige drift. Den administrerende direktør har det overordnede ansvar for Diakonissestiftelsens fagcentre samt det overordnede ansvar for: Diakonissestiftelsens strategiske udvikling og økonomi. pro lering, markedsføring og kommunikation. politikker, herunder personale- og lønpolitik. ejendoms- og kapitalforvaltning. for Putin – og er det stadig. Desuden forstår han at byde sig til som det, russerne mener, at de har brug for: den stærke mand med et sikkert greb om tøjlerne. Som sjældent er i tvivl og i hvert fald aldrig viser det offentligt. Som holder kaos og usikkerhed fra døren, selvom det koster på demokratiets alter. Og som mødes med respekt på den internationale scene. Endelig er en god portion held et vigtigt element i Putins succes. Det russiske rige har umådelige mængder af olie og gas i undergrunden, og det er en værdfuld brik i moderniseringen af det forarmede land. Værdien er tillige stærkt stigende: I løbet af Putins år ved magten er den samlede værdi af energireserverne mindst femdoblet på verdensmarkederne. Du har: en relevant akademisk eller anden tilsvarende uddannelse suppleret med relevant lederuddannelse f.eks. en mastergrad. stærke sociale kompetencer og engagement – og er en erfaren leder med en motiverende og tillidsfuld lederstil og kan sætte handling bag ord og brænde for Diakonissestiftelsen, vores formål og visioner. evnen til at agere i spændingsfeltet mellem den private, den o entlige, den politiske og den frivillige sektor. stærke kommunikative evner samt vilje til at pro lere Diakonissestiftelsen bl.a. gennem deltagelse i den o entlige debat. Vi tilbyder: en værdibaseret organisation i en spændende udvikling og med klare mål og ambitioner. samarbejde med engagerede medarbejdere og en udviklingsorienteret bestyrelse. en spændende mulighed for at være med til at realisere en visionær og samfundsorienteret ide, der vil få betydning for mange mennesker. Ansøgning sendes pr. e-mail mærket ”DIAKONISSESTIFTELSEN” d. 29. februar 2012 til Executive Search virksomheden Odgers Berndtson A/S på marlene.villumsen@odgersberndtson.dk . Vi beder ansøgeren vedhæfte en kort (max 1 side) ansøgning samt uddybende CV. Diakonissestiftelsen er en diakonal, selvejende institution, der bygger på folkekirkeligt grundlag og danner ramme om Diakonifællesskabet for diakoner og diakonisser. Diakonissestiftelsen er en værdibaseret aktør i kirke og samfund, og vi lægger vægt på faglighed, nærvær og gæstfrihed. Diakonisse- stiftelsen bringer håb til mennesker i udsatte situationer gennem holdning, handling og udvikling. Diakonissestiftelsen består af cirka 1.250 studerende på UC Diakonissestiftelsens ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser på SOSU-området og professionsuddannelser i sygepleje og 3K: Kristendom, kultur og kommunikation. Vi er 450 fastansatte medarbejdere og mere end 200 frivillige. Læs mere på www.diakonissestiftelsen.dk EFFEKTEN AF ALT dette er, at russerne har accepteret at vende tilbage til en stribe af diktaturets kendetegn: skarp kontrol af medierne, arrangerede valg tilsat svindel, hvis det viser sig nødvendigt for at nå det planlagte resultat og tilstedeværelsen af en snæver elite, der gør sig selv rig på penge og indflydelse. Topmålet blev nået, da Putin for nylig meddelte, at han agtede at bytte plads med sin marionet, nuværende præsident Dmitrij Medvedev. For at omgå forfatningens bestemmelser om, at præsidenten kun kan sidde i to embedsperioder, byttede de første gang for fire år siden, da Putin blev premierminister, og nu bytter de tilbage i forbindelse med det kommende valg. Der havde forinden været mange spekulationer om, at sådan ville det gå. Men man vægrede sig alligevel ved at tro, at en så åbenlys foragt for folkelig indflydelse og forfatningens ånd ville være mulig. Men måske vil det ad åre vise sig, at det netop var ved denne lejlighed, at Ruslands stærke mand gik for langt. Det blev for tydeligt, at én totalitær epoke er blevet afløst af en anden. AT DER ER begyndt at ske noget i Rusland, viste sig i ugerne efter valget i december til Dumaen, der var præget af åbenlys svindel. Der blev afviklet Putin-fjendtlige demonstrationer i Moskva, som var så omfattende, at det gav genlyd verden over. Noget tilsvarende havde man ikke set tidligere. For bare få år siden ville det have været utænkeligt. Forgangne weekend trodsede titusinder af mennesker vinterkulden i den russiske hovedstad til en ny demonstration. Der var tillige demonstrationer i mindst et halvt hundrede andre byer med henblik på at mobilisere modstanden mod regimet forud for præsidentvalget. Selvom der vil blive holdt nøje øje med, om Putins Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012 Begyndelsen til enden for Putin-æraen stemmetal bliver mindre end førhen, ligger det fast, at han bliver genvalgt. Præsidentvalget er tilrettelagt, så der reelt ikke er modkandidater, og hertil kommer, at oppositionen er dybt splittet, sammensat af forskellige partier og bevægelser, som er indbyrdes uenige om næsten alt. VLADIMIR PUTIN vil genvinde embedet. Men indsigtsfulde iagttagere af det russiske samfund peger på, at det bizarre forløb fra den første byttehandel med Medvedev til afviklingen af det arrangerede præsidentvalg vil få yngre russere, som er født efter 1990, og som derfor ikke kan huske sovjettiden, til at vågne op. Det er denne gruppe, som aldersmæssigt står til at blive de store vindere i det nye Rusland. De får uddannelse, ind- Denne side er redigeret af Heidi Højgaard Selvom Vladimir Putin ventes at vinde præsidentvalget i Rusland i næste måned, så tyder meget på, at yngre russere på længere sigt ikke vil acceptere at blive behandlet som borgere i en autoritær stat rikke Albrechtsen skriver frA bruxelles albrechtsen@k.dk Når socialminister Karen Hækkerup (S) i dag mødes med fire hjælpeorganisationer for at diskutere forholdene for hjemløse EU-borgere, er hun ikke den eneste europæiske politiker under pres for at gøre noget ved den sag. ”Vi bliver nødt til at klargøre, hvad hver enkelt er berettiget til, når de er i et andet land,” siger Heather Roy, der er leder af Eurodiaconia, der repræsenterer 36 kirkelige hjælpeorganisationer i Europa. Sammen med hjemløseorganisationen FEANTSA forsøger de at få EU-politikerne til at anerkende problemet med det, der beskrives som en ”voksende transnational underklasse” af europæere, der fuldt lovligt drager over grænserne for at finde bedre muligheder, men som ender som hjemløse uden ret til at bruge de tilbud, der gives til landets andre nødstedte borgere. ”I London anslår man, at halvdelen af dem, der sover på gaden, kommer fra Østeuropa,” siger Freek Spinnewijn, chef for FEANTSA, der også hører om et voksende WW Topmålet blev nået, da Putin for nylig meddelte, at han agtede at bytte plads med sin marionet, nuværende præsident Dmitrij Medvedev. Dilemma om hjemløse EU-borgere Både i København og Bruxelles bliver der råbt på en løsning på problemet med hjemløse EU-borgere, der går til på gaderne antal EU-borgere på gaden i Irland, Holland, Belgien, Frankrig og de nordiske lande. Han vil have EU-Kommissionen til at tage initiativ til en hjemløsestrategi for hele unionen, så de kan begynde at løfte opgaven i fællesskab. Fra EU-Kommissionen anerkendes det, at den frie bevægelighed i mange lande har haft en uventet social slagside. ”Derfor er det nødvendigt at lave en kortlægningsøvelse, der kan identificere de barrierer, der er for at få adgang til social beskyttelse,” siger Ionut Sasu fra Kommissionensbeskæftigelsesdirektorat. Han understreger, at der er bevilget penge til et sådant studie, men gør også klart, at socialpolitikken ikke er en del af unionens ansvarsområder, og at det derfor er op til landene selv at bestemme, hvordan de vil håndtere det. Men brydekampen om, hvem der skal gøre noget, frustrerer organisationerne. ”Både i Danmark og i mange andre lande siger de, at det ikke er deres ansvar og sender aben videre. Det er det, vi også ser ske her. Men EU- Kommissionen skal sætte fokus på, at der er et problem, WW Både i Danmark og i mange andre lande siger de, at det ikke er deres ansvar og sender aben videre. Bo HeiDe-JocHimsen, ProJekt UDenFor så medlemslandene kan reagere på en koordineret måde,” siger gadeplansmedarbejder Bo Heide-Jochimsen fra Projekt Udenfor i København. Efter flere måneders pres mødes Projekt Udenfor i dag sammen med tre andre danske organisationer med den danske socialminister for at diskutere problemet. De vil have hende til at bruge muligheden som EU-formandsland til at sætte spørgsmålet på dagsordenen i Bruxelles. ”Vi har brug for en fælles strategi. Ikke nødvendigvis fælles regler, men i det mindste skal der være ret til en seng og til lægehjælp. For i øjeblikket forsøger landene at underbyde hinanden på sociale tiltag,” siger han. 2 Ansatte i fuld gang med at producere plakater af Ruslands premierminister, Vladimir Putin, som stiller op som kandidat til præsidentposten ved det kommende valg. – Foto: Antoly Maltsev/EPA/Scanpix. sigt og udsyn og midler til at opnå betydelige materielle fremskridt. Og de bliver først og fremmest vænnet til at tænke selvstændigt. De vil, lyder analysen, ikke acceptere at blive behandlet som borgere i en autoritær stat. Analysen minder en del om de historiske forløb, som engang fik de europæiske borgerskaber til at kræve demokratiets indførelse. Og det gør vel ikke resultatet mindre sandsynligt i Ruslands tilfælde. Efterhånden som tilslutningen til regimet daler ved valgene, vil dets legitimitet falde, og det vil forstærke utilfredsheden. Det spændende bliver, om Putin og folkene omkring ham indser, hvad der er i gang og indretter deres regimente derefter, eller om KGBkredsen beslutter at sætte hælene i og modsætte sig en gradvis overgang til demokratiske tilstande. Svaret på dette spørgsmål vil ikke kun få betydning for Rusland, men også for Europa, og i lyset af det store lands voksende økonomiske og energimæssige betydning kan svaret blive ganske afgørende. læs tidligere udlands- kommentarer på k.dk Topmøde om ældre i Stockholm kAtrine bArslev skriver frA sverige barslev@k.dk Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, (Moderaterne) var i går vært for otte baltiske, nordiske og britiske statsledere og deres delegationer på Northern Future Forum i Stockholm. Det svenske møde er fortsættelsen på et britisk initiativ af premierminister David Cameron og er et udtryk for hans store interesse for den nordiske model. Idéen er at mødes og tale om, hvordan de ni lande bedst møder fremtidens udfordringer. De svenske værter havde valgt at tale om kvinder og ældre på arbejdsmarkedet, og Fredrik Reinfeldt kom tidligere på ugen i modvind efter at have udtalt, at det skal være normalt at arbejde, indtil man er 75 år. Den vanlige topmødestil var skiftet ud med rundbordsdebatter, hvor erhvervsfolk, eksperter, akademikere og politikere udvekslede erfaringer. Det gav en livlig og konstruktiv debat, sagde Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S). ”Det er vigtige emner, og det er rigtig godt at kunne bruge hinandens erfaringer. Det er fint, at det ikke skal ende i én fælles konklusion, men at det mere handler om at lytte til eksperterne og få ny input til vores arbejde,” sagde hun til Kristeligt Dagblad.
Page 1 and 2: fredag 10. februar 2012 nr. 111 ·
Page 3 and 4: 4 |Etik genbrugsetik Af TobiAs sTer
Page 5: 6|Udland national Prayer BreakFast
Page 9 and 10: 10 | Radio & tv dagens anbefalinger
Page 11 and 12: Fredag 10. februar 2012 Telefon 33
Page 13 and 14: 14 |Liv & Sjæl Af NANNA Schelde og
Page 15 and 16: 16 |Kultur Personlige fortællinger
Page 17 and 18: 18 |Bøger Den amerikanske Jane Aus
Page 19 and 20: Kristeligt Dagblad Fredag 10. febru
Page 21 and 22: Kristeligt Dagblad Fredag 10. febru

Minister vil gribe ind mod voksende skole-kløft

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?