Beretning om Rigets Distriktsfængsler for Aarene 1885 og 1886

19
Herunder stangede Angjældende uventet til Slutteren under det ene Oie, saa
denne faldt baglænds mod Asfaltgulvet og forslog sig i den Grad, at han
en Tid svævede mellem Liv og Død ; han havde faaet en Hjernerystelse,
og var i længere Tid syg. Angjældende, der var meget angergiven og paastod,
at ingen af hans tidligere Forbrydelser — han er nemlig fiere Gange
tyvsdomt — har gaaet ham saa nær til Hjerte, som dette Overfald, blev herfor
ved Christiania Byretsdom af öte Januar 1887 idømt 1 Aar og 6 Maaneders
Strafarbeide. Som Grund for sin Ugjerning anforte Angjældende, at
han pludselig var bleven betagen af heftig Vrede over, at Slutteren havde taget
ham haardt i Armen.
3 Rømninger har i Aarets Lob fundet Sted i dette Fængsel. Ved to af
disse Tilfælde, der begge forefaldt under Transport fra Politikammer eller
Retssted tilbage til Fængslet, blev de Angjældende saagodtsom strax igjen
paagrebne og indsatte i Fængslet, hvor de tildeltes henholdsvis 10 Rap Rotting
og 3 Dages dunkel Celle for Rømning. I det tredie Tilfælde foregik
Rømningen fra en Celle og skyldtes dels en Mangel ved Cellelaasen, dels Uagtagtsomhed
hos vedkommende Slutter, som derfor tildeltes en alvorlig Advarsel.
Ogsaa Fangen slap med Advarsel, da han den 8de Oktober næstefter blev
paagrebet og atter indsat i Fængslet, idet det forekom Bestyreren meget
undskyldeligt, at en Fange rømmer, naar han, som her var Tilfældet, saagodtsom
uhindret kan gjøre det.
En Fange K. M. H., 19 Aar gammel, anføres i 1885 at have gjort 4
Rømningsforsøg eller Forberedelser dertil.
Med Hensyn til den som ovenfor nævnt 12 Gange afstraffedb Fange (en
19 Aar gammel Gut) oplyser Bestyreren, at han hensad i Fængslet fra 4/1284
19/2 85 , fra 3/3 7/3 fra 28/3_30/3, fra 8/5_ 9/5 g fra 29/7 55 - 23/186 ell er i
det Hele 268 Dage, hvoraf i 1885 218 Dage. Angjældende, der var en træg
og doven Fange samt sløv for Paavirkning, havde det især med at ridse sit
Navn og sit Opnavn paa alt hvad han kunde komme nær, hvorhos han skreg
højt i Luftegaarden.
Om den ovennævnte Fange G. M. A., der indbragtes i Fængslet fra
Akershus Strafanstalt for Mord paa en af denne Anstalts Vagtmestere, ytrer
Bestyreren, at han var en skummel og trist Fange, som syntes sløv for al Paavirkning,
og overhovedet var meget vanskelig at behandle.
Ved Bergens Distriktsfængse1 har i Aaret 1885 Ordenen og Disciplinen
i det Hele taget været tilfredsstillende. Korrektionsstraffe har her
været anvendt paa 5 Fanger, idet nemlig 1 for Uartighed mod Vagtmester og
Slutter blev straffet med mørk Celle i 3 Dage, 1 for Benyttelse af Varmeledningen
til Kommunikation med Medfange samt Besudling af Inventar ilagdes
samme Straf i 2 Dage, og 2 for forsætlig Beskadigelse af Inventarium hver fik
4 Slag Ris, hvorhos der paa en Fange, der rømte, men blev paagrebet samme
Dag, som Korrektionsstraf anvendtes 2 Dages mørk Celle.
Da denne Rømning for en Del muliggjordes ved Mangel paa Agtpaagiven-
2*