Herodes Antipas i Galilæa - Selskab for Bibelsk Arkæologi

bibelskarkaeologi.dk

Herodes Antipas i Galilæa - Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Nr. 2 | Juni 2007 | 18. årgang

E T S P A D E S T I K D Y B E R E

I B I B E L E N S V E R D E N

Herodes Antipas

i Galilæa

– ven eller fjende af Jesus?

Side 3 | Qumran – religiøs bosættelse eller landsted?

Side 6 | Herodes Antipas i Galilæa – ven eller fjende af Jesus?

Side 13 | Endelig! Herodes den Stores grav lokaliseret!

Side 14 | Spor efter Sivhavets vande

Bagsiden | Jesu benkiste...


Er essæernes toilet i Qumran fundet?

I disse år kører der en heftig debat, om ruinerne i

Qumran har været essæernes centrum eller ej – sådan

som det kan ses af Klaus Vibes artikel i dette nummer!

Mens de fleste forskere stadig støtter den forståelse,

at Qumran var beboet af essæere, som igen stod bag

de fleste Dødehavsruller, hævder et lille mindretal af

forskere højlydt, at Qumran ikke har noget med essæerne

at gøre.

To forskere har nu fremlagt nye undersøgelser, som i deres

øjne støtter hypotesen om, at Qumran var tilholdssted

for den strenge religiøse gruppe, essæerne. De har fundet

Qumrans latriner.

Dødehavsrullerne og Josefus angiver, at essæernes ‘private

sted’ lå 500 m nordvest for, hvor de boede. Netop 500

m nordvest for Qumran fandt man noget, der kunne minde

om et gammelt toilet. Jordbundsprøver viser entydigt, at

stedet har været en latrin, som blev brugt af en stor gruppe

mennesker gennem mange år. Jorden indeholdt mange rester

af parasitter, som er typiske i ekskrementer fra mennesker.

Brugerne havde den praksis at smide jord på efter toiletbe-

Selskab for Bibelsk Arkæologi

Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding

Tlf. 4826 3855

E-Mail: info@bibelskarkaeologi.dk

Internet: www.bibelskarkaeologi.dk

Bank: Sydbank konto 7920-1014 846

Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:

Morten Hørning Jensen (ansv. red.),

Hartvig Wagner (red. sekr.),

Carsten Vang

Forsidefoto:

Udblik over udgravningerne i Tiberias’ gamle bydel

ved Genesaret sø en tidlig morgen før solopgang.

Foto: © Morten Hørning Jensen.

Layout:

DANgrafik, Herning, dryp.dk

Tryk:

Økotryk, Videbæk

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens

eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer

af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:

Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-

(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).

Kontingent opkræves via PBS først på året.

Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets

tips- og lottobevilling.

søg, nøjagtig som essæerne gjorde det i deres overholdelse

af lovens forskrifter.

Stedet passer nøje til Dødehavsrullernes beskrivelse,

siger de to forskere. Samtidig kan fundet måske løse en

arkæologisk gåde, som man hidtil ikke har kunnet forklare:

Hvorfor folkene i Qumran havde en væsentlig ringere chance

for at nå over 40-års alderen, sammenlignet med andre

jødiske samfund.

Se mere her: kortlink.dk/3ubx og kortlink.dk/3uby

Gratis e-bog om Qumran på nyt flot site

Society of Biblical Archaeology har netop lanceret en flot side om Qumran-skrifterne.

Her kan man få historien om, hvordan rullerne blev fundet, se fotos af nogle af

rullerne, få en introduktion til hovedpersonerne i skrifterne og meget mere. Oven i

hatten kan man gratis downloade en flot e-bog, der introducerer Qumranskrifterne og

deres betydning. Se mere her: kortlink.dk/3uaw

Selskabets bestyrelse:

Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand),

tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk

Postdoc, ph.d., cand.theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør),

tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk

Stud.theol. Christian Rasmussen,

tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk

Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer),

tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk

Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller

(webmaster),

tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk

© SBA og artiklernes forfattere.

Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.

ISSN 0905 - 5827

Qumran

– religiøs bosættelse

eller landsted?

Af SBAs formand, cand.theol. Klaus Vibe

Siden fundet af Dødehavsrullerne har det været god la-

tin at koble disse med ruinerne i Khirbet Qumran ved

nordenden af Det døde Hav, der normalt er blevet anset

for at være hovedsædet for den essæiske retning inden

for jødedommen. Men ny forskning har sået tvivl om den-

ne tese. Var dette sted i virkeligheden blot en romersk

villa? To nye bøger, der her skal anmeldes, har for alvor

sat gang i debatten.

I det moderne besøgscenter ved Khirbet Qumran

kan man bl.a. se denne opstilling, der viser, hvor-

dan bænke fundet i udgravningen kan have været

brugt ved arbejdet med skriftrullerne.

Foto: Morten Hørning Jensen.

Udsigt over ruinerne ved Khirbet Qumran.

Foto: Morten Hørning Jensen.

Solopgang over Det døde Hav ved Qumran.

Foto: Morten Hørning Jensen.

DØDEHAVSRULLERNE OG BOSÆTTELSEN

Qumran er blevet betegnelsen for den bosættelse, der blev

fundet i forbindelse med fundet af Dødehavsrullerne i 1947. I

mange år har det været god latin at koble bosættelsen sammen

med Dødehavsrullerne, forstået på den måde, at bosættelsen var

hjemsted for den religiøse retning inden for datidens jødedom,

som gemte rullerne i de omkringliggende huler. Denne sammenkædning

af ruller og bosættelse blev fra første færd foretaget af

den franske arkæolog, Roland de Vaux, som ledte udgravningen

af bosættelsen i midten af det 20. århundrede. Roland de Vaux

beskrev bosættelsen som et førkristent klosterlignende samfund

optaget af kopiering af hellige skrifter. Roland de Vaux har fået

støtte for sin sammenkædning af bosættelse og skriftruller af

arkæologen Jodi Magness, som i 2002 udgav bogen The Archaeology

of Qumran and the Dead Sea Scrolls. Samme år præsenterede

arkæologen Yizhar Hirschfeld på konferencen Qumran – the

site of the Dead Sea Scrolls på Browns University, USA, sit bud på

en tolkning af bosættelsen ved Qumran. Det er dette bud i udbygget

form, der i 2004 blev gjort tilgængelig for en bredere kreds i

form af bogen Qumran in Context – Reassessing the Archaelogical

Evidence.

2 3


Magness og Hirschfeld kan dårligt stå

længere fra hinanden i tolkningen af det

arkæologiske bevismateriale, end tilfældet

er. De to arkæologer adskiller sig fundamentalt

fra hinanden i spørgsmålet om

at gøre brug af skriftrullerne i forbindelse

med tolkningen af bosættelsen. Magness

vil gerne, Hirschfeld vil ikke.

Sammenkædningen af rullerne og

bosættelsen er ifølge Hirschfeld usandsynlig

af flere grunde. For det første er

det påfaldende, at der er fundet tusindvis

af fragmenter i hulerne omkring Qumran,

mens der ikke er fundet så meget som ét

fragment i selve bosættelsen. Dertil kommer,

at ikke en eneste af teksterne fundet

i hulerne omkring Qumran beviseligt er

blevet skrevet/kopieret i bosættelsen. Fundet

af et par blækhuse i bosættelsen er

ikke noget bevis for en skrivevirksomhed

af en kaliber, som de Vaux og Magness

forestiller sig.

DEN NÆRE KONTEKST

ELLER ISOLATION?

I bøger med gode overskrifter kan man aflæse

noget væsentligt om bogens indhold.

Dette er tilfældet for Hirschfelds bog.

Det er nemlig ikke tilfældigt, at bogen er

tituleret Qumran in Context. I mange år

har det nemlig været en bærende opfattelse,

at bosættelsen lå, hvor den lå, fordi

dens beboere ønskede at være isoleret fra

omverdenen. Men dette er en fejltolkning,

mener Hirschfeld. Bosættelsen ved Qumran

har overhovedet ikke været isoleret fra

regionen omkring Det døde Hav, men kan

kun forstås, hvis den sættes i forbindelse

med den nære kontekst.

Bosættelsen har ikke været isoleret.

Det ses af, at den er placeret meget

tæt på vejene fra Jeriko og Jerusalem til

En-Gedi. I hasmonæisk tid (166-63 f.Kr.)

fungerede bosættelsen ved Qumran som

en befæstning, der dels skulle være med

til at sikre de rejsende på de vigtige veje

til Jeriko og Jerusalem, dels skulle sikre det

hasmonæiske rige mod udefrakommende

fjender. (Vagt)tårnet midt i bosættelsen

stammer fra den hasmonæiske periode.

I den herodianske periode (37-4 f.Kr).,

og senere da Judæa blev administreret

af romerske statholdere (6-70 e.Kr.),

fungerede bosættelsen som et landsted,

der var beskæftiget med forarbejdning

af produkter typisk for regionen, f.eks.

daddelvin og parfume. Dette er ikke så

Yizhar Hirschfeld

Qumran in Context – Reassessing

the Archaelogical Evidence

Hendrickson Publishers, LLC

270 sider, rigt illustreret

Pris: £ 18.99

mærkeligt, for hele Det døde Havs vestlige

kyststrækning var i den herodianske og

den romerske periode præget af landbrug

og industri. En-Gedi i syd var centrum

for fremstillingen af parfume, dadler blev

dyrket langs hele kysten helt op til Jeriko,

og husdyr blev holdt til føde og klæder for

befolkningen.

VELSTAND

En række fund vidner om, at bosættelsen

har været en del af datidens overklasse.

F.eks. har man fundet i alt 671 bronze- og

sølvmønter i bosættelsen, hvilket vidner

om økonomisk aktivitet i bosættelsen. Der

er identificeret mellem 15 og 17 glasskåle,

hvis nærmeste paralleller skal findes i

Pompei og Herculaneum, 13-15 olieflasker

til brug for personlig pleje, parfumeflasker

og en mængde smykker. Dertil kommer, at

en række arkitektoniske detaljer i bosættelsen,

som f.eks. stukloft og et gulv med

udførligt skåret geometrisk mønster, har

sine tætteste paralleller i velhavendes

huse i Jerusalem og i herodianske paladser

som dem i Herodion og Jeriko. Disse fund

lader sig vanskeligt forene med en religiøs

retning optaget af isolation og askese,

sådan som de Vaux forestillede sig.

Bosættelsen ved Qumran har altså,

ifølge Hirschfeld, været et landsted

optaget af forarbejdning af produkter

typisk for regionen langs Det døde Havs

vestkyst. Intet tyder på en skriveaktivitet

i stil med den, en sammenkædning af

rullerne og bosættelsen ville implicere.

Skriveaktivitet og biblioteksføring var i

datiden knyttet til store byer som Alexan-

Jodi Magness

The Archaeology of Qumran and

the Dead Sea Scrolls

William B. Eerdmans Publishing

Company 2003

284 sider

Pris: $ 18

dria, Rom, Athen og Efesus. Det er derfor

sandsynligt, at skrifterne stammer fra en

lærd kreds i Jerusalem. Men hvem har så

placeret så mange skriftruller klods op af

bosættelsen?

SKRIFTRULLERNE OG BOSÆTTELSEN

ENDNU ENGANG

En række præstelige familier med forbindelse

til den saddukæiske præsteslægt

blev af Herodes den store privilegeret med

landsteder og relativt store landområder.

En række forskere har argumenteret for

en forbindelse mellem det saddukæiske

parti (også kendt fra Det Nye Testamente,

f.eks. Matt 16,1-12; 22,23-34) og menigheden

beskrevet i Qumranskrifterne. Hvis familien

bosat i Qumran har haft forbindelse

til saddukæerslægten, er det tænkeligt, at

kredsen bag Qumranskrifterne i forbindelse

med udbruddet af den jødiske krig år

66-70 e.Kr. har flyttet deres hellige skrifter

fra Jerusalem til Qumran, for at beskytte

dem imod krigens hærgen.

KONKLUSION

Juryen er stadig ude for at votere på baggrund

af Magness’ og Hirschfelds bevisførelse.

Fremtiden vil vise, hvilken forståelse

af udgravningen ved Qumran, som løber

af med sejren. Har man interesse for

Qumran og Dødehavsrullerne kan jeg

varmt anbefale Hirschfelds bog. Den er

relativt letlæst (af en fagbog at være), rigt

illustreret og i konstant dialog/konfrontation

med de Vaux og Magness. Alt sammen

vældig spændende.

SBA sender to

på udgravning

FØLG DERES BLOG http://blog.bibelskarkaeologi.dk

I sidste nummer af TEL annoncerede SBA for første gang

et udgravningslegat. Vi fik i alt 6 velkvalificerede ansøgninger

og har valgt at sende Simon Nedergaard Olesen og

Hans-Henrik Lærke af sted på to ugers udgravning på Tel

Gezer i juli måned.

Som en lille ekstra service kan deres udgravningsophold

følges på SBA’s hjemmeside fra d. 10. juli, hvor de to

opdagelsesrejsende vil blogge om deres oplevelser.

Carsten Vang den store vinder

På SBA’s årsmøde i april blev spændingen

udløst omkring hvervekampagnen, og her

blev Carsten Vang den store vinder. Carsten

havde tegnet hele 25 nye medlemmer i 2006

og vandt dermed prisen for flest tegnede

abonnenter (et års abonnement på Kristeligt

Dagblad). Men oven i dette vandt han også

lodtrækningen om et gavekort til Felix Rejser

på 5000 kr. Her gav hvert tegnet abonnement

ét lod til hververen. SBA ønsker Carsten

Vang et stort tillykke og takker samtidig alle,

der har tegnet nye medlemmer i 2006!

Tak til Vagn Juhl Jensen!

Efter mere end 5 år på posten holder Vagn Juhl Jensen som kasserer i SBA. Vagn har ydet

en kæmpe indsats med at holde styr på regnskab og TEL-abonnenter. Tak for det! Ny

kontaktperson for SBAs medlemmer vedrørende abonnement og forsendelse af TEL bliver

fremover Jacob Bang Møller. Se adresse, telefon og mail i kolofonen side 2 og på bagsiden

øverst.

4 5


Herodes Antipas

i Galilæa

– ven eller fjende af Jesus?

Af cand.theol., ph.d. Morten Hørning Jensen

Mens Herodes den Store er både berømt og berygtet,

så har hans søn, Herodes Antipas, levet et liv i skyggen.

Mest kendt er han for sin eskapade med sin halvbrors

kone Herodias og for talemåden ’fra Herodes til Pilatus’.

Men ny forskning har sat Antipas på dagsordnen. Antipas

regerede nemlig præcis på det sted og i den tid, hvor Je-

sus levede. Kan det tænkes, at det var hans regime, der

fremprovokerede en reaktion fra først Johannes Døber

og så Jesus?

”KAN NOGET GODT KOMME FRA NAZARET?”

Gik Jesus mon på en isflage og ikke på vandet? Afslører et nyt

evangelium et andet billede af Jesus end det, vi ellers kender,

og har man nu fundet Jesu kiste? Dette er blot tre af de seneste

eksempler på, at arkæologiske fund eller påfund kan trække

avisoverskrifter.

Det er nærmest som om en ny jagt er sat ind på at finde ud

af, hvem Jesus var, og hvad han ville. I denne jagt har særligt ét

spørgsmål skilt sig ud, nemlig spørgsmålet om hvordan det var at

leve i Galilæa på Jesu tid. ”Kan noget godt komme fra Nazaret?”

spurgte Nathanael Filip retorisk (Joh 1,46). Det synes et stigende

antal forskere at mene, og der arbejdes på højtryk for at finde

ud af, om der gik noget særligt for sig i Galilæa, der kan forklare

Jesus og bevægelsen omkring ham.

Faktisk foregik der noget udsædvanligt, ganske få år efter

Jesus blev født, der kan tænkes at have haft stor betydning. Indtil

år 4 f.Kr. blev Galilæa regeret af Herodes den Store, der tilsyneladende

lod Galilæa passe sig selv og ikke iværksatte store byggeprojekter,

som han ellers gjorde i andre dele af sit rige. Men da

han dør, deles riget i tre, og én af hans sønner, Herodes Antipas,

får Galilæa som sit område, som han regerer frem til år 39 e.Kr.

– altså præcist hen over den periode Jesus levede.

Hvilken betydning fik det, at Galilæa nu for første gang i

mange år fik sin egen lokale hersker? Antipas iværksatte to større

byggeprojekter. Kan det tænkes, at de medførte et så stort skattetryk,

at det måtte føre til reaktion? Var Jesus måske en sådan

social oprører?

Sepphoris oplevede sin storhedstid i det 2.-4. århundrede.

Denne brede handelsgade er fra denne

periode. Foto: Morten Hørning Jensen.

ÉN ANTIPAS – TO BILLEDER – FIRE TESTZONER

Herodes Antipas’ betydning for Galilæa på Jesu tid er derfor

meget omdiskuteret. Der argumenteres ud fra to grundlæggende

modstridende synspunkter: Nogle forskere mener, Antipas var

en god fyrste for Galilæa, der fungerede som en art buffer mod

direkte romersk styre og udnyttelse og i stedet sikrede Galilæa

en lang fredelig periode gunstig for handel og byggeri. Andre

derimod ser Antipas som en typisk tyran, der som det naturligste

i verden beskattede sit område tungt for at forevige sit navn

i byggeprojekter. Det resulterede i en nedadgående spiral for

landbefolkningen, der pga. brandbeskatningen gik fra at være

selvejende til forgældede bønder til daglejere på egen jord for til

sidst at ende på landvejene som banditter og røvere.

Præcist dette giver hovedspørgsmålet i denne artikel: Hvad var

forholdet mellem Herodes Antipas’ regeringstid og de social-økonomiske

forhold i Galilæa?

Vi skal nærme os et svar på dette spørgsmål ved at se på de

kilder, vi har til rådighed om Herodes Antipas. Vi inddeler dem

i fire grupper og tager hver gruppe for sig som en art testzone.

Hvad siger hver enkelt kildegruppe om Herodes Antipas’ betydning

for Galilæa? Var han en god eller en dårlig nyhed for de

galilæiske bønder? Var han en ven eller fjende af Jesus?

FØLG UDGRAVNINGEN VED GRÆDEMUREN

LIVE PÅ WEBCAM

Siden midten af februar har arkæologer fra Israels Arkæologistyre

udgravet den rampe, der fører fra pladsen ved Vestmuren

i Jerusalem op til Mughrabi-porten på tempelpladsen.

Det har ført til voldsomme, til dels voldelige protester fra

muslimsk side med påstande om, at udgravningerne vil underminere

fundamenterne til Al-Aqsa moskeen. En UNESCO

komite på fire personer har besøgt udgravningerne. Komiteens

rapport roser udgravningerne for at være gennemført

således, at alle kan følge med i dem, og fremhæver, at de på

ingen måde udgør nogen fare for eksisterende bygninger.

Se nærmere her: >>> kortlink.dk/3uat

Udgravningen kan følges live her: >>> kortlink.dk/3uas

Skærmbillede fra kortlink.dk/3uas

6 7


Akko (Ptolemais)

Sepphoris

Cæsarea ved Havet

Tyrus

Yodefat

Megiddo

Kapernaum

Magdala

Tiberias

Kana

Nazaret

ZONE 1:

I KLØERNE PÅ GENERAL JOSEFUS

Cæsarea Filippi

Korazin Betsaida

Gamla

Hippos

Scythopolis (Bet-Shan)

Gadara

Den jødiske historieskriver Josefus levede i det første århundrede

og blev under den jødiske krig med Rom i år 66-70 udsendt fra

Jerusalem som general i forsvaret af Galilæa. Da den romerske

general Vespasian indtog den sidste by i Galilæa, overgav Josefus

sig og gik frivilligt over på romernes side. Han levede resten af sit

liv i Rom og skrev her sine historieværker, der indgående beskriver

forholdene i Israel i denne periode. Uden Josefus, er der ganske

enkelt meget, vi ikke ville vide.

Spørgsmålet er dog, hvordan vi kan bruge Josefus som

historisk kilde. Det har optaget den moderne forskning meget.

Groft sagt er uenigheden gået på, om Josefus blot sammenstykkede

sine historier fra forskellige kilder uden den store omtanke,

eller om han modsat havde en meget bevidst målsætning med

sit arbejde. Det sidste syn synes at have mest for sig. Josefus vil

sige noget bestemt med sin fremstilling, og derfor forstås hans

beskrivelse af Herodes Antipas også bedst ved at se på den

generelle beskrivelse af hele det herodianske kongehus og dets

betydning for den ultimative katastrofe, der indtraf med templets

ødelæggelse år 70.

En sådan undersøgelse viser, at Josefus i hovedsagen udpeger

to hovedskurke som grund til templets fald – nemlig Herodesdynastiet,

der indførte skikke og religiøse forandringer, der provokerede

jøderne, og på den anden side de jødiske oprørere, der i et

modsvar mod dette greb til en anden form for tyranni og terror

’fra neden’.

Det viser sig da også hurtigt, at de få beretninger, Josefus har

om Antipas, alle rummer en negativ bedømmelse af ham. For det

første kritiserer Josefus Antipas for måden, han byggede sin by

Tiberias på i år 19 e.Kr. Dels byggede Antipas byen oven på en

Antipas modtog ved delingen af Herodes den

Stores rige i år 4 f.Kr. Galilæa i nord og Peræa

øst for Jordanfloden.

gravplads, hvad loven forbyder (4 Mos 19,11), og dels tvangsforflyttede

han folk til sin nye by for at få den fyldt op (Antikviteter

18.36-38).

For det andet har Josefus samlet de fleste af sine historier

om Antipas i en buket, der tydeligvis vil fremstille ham negativt

som et politisk fjols, der frem for at passe sin alliance med en

nabokonge bygget op på ægteskabskontrakt med dennes datter,

indgår i et kærlighedsforhold med sin halvbrors kone, Herodias.

Bedre bliver det ikke, da han henretter Johannes Døberen, hvilket

Josefus ser som en tyrannisk handling, da Døberen var en ’retfærdig

mand’ (Antikviteter 18.101-125).

Endelig, for det tredje, beskriver Josefus, hvordan Antipas til

sidst falder i unåde hos den romerske kejser Gaius Caligula, der

landsforviser ham til Frankrig. Det ser Josefus som en direkte straf

fra Gud (Antikviteter 18.240-255).

BLØDGØRING

Det interessante er imidlertid, at Josefus’ egne beretninger samtidig

indeholder ting, der peger i en anden retning og bløder hans

negative bedømmelse op: I beskrivelsen af grundlæggelsen af

byen Tiberias gøres det f.eks. tydeligt, at Antipas fungerede som

en velgører, der ikke blot tvangsforflyttede folk, men faktisk byggede

huse til slaver og daglejere samt gav dem jord til landbrug.

Ligeledes gør Josefus det også selv tydeligt i beskrivelsen af henrettelsen

af Johannes Døberen, at denne havde så stor indflydelse

FILISTRENE KUNNE LÆSE OG SKRIVE

Nyere udgravninger af filistrenes byer har længe vist, at de

havde en meget fin keramik og veludviklet pottemager tradition.

Udgravninger i byen Askelon har nu vist, at de også

kendte skrivekunsten, da de indvandrede fra Kreta omkr.

1200 f.Kr. På krukker og kar har man fundet korte inskriptioner,

skrevet med en skrift, der minder om den skrift, der

blev benyttet på Cypern indtil ca. 1400 f.Kr. Skriften har

endnu ikke kunnet tydes, ligesom det er tilfældet for det

cypriotiske skrivesystem. Filistrene har således været et højt

udviklet kulturfolk, som var israelitterne overlegne. Se mere

på linket herunder (kræver gratis login).

>>> kortlink.dk/3uau

over folkemængden, der fulgte ham, at

han var en potentiel religiøs oprørstrussel.

Det var derfor faktisk Antipas’ pligt at

gribe ind og sikre ro og orden.

I virkeligheden kan Josefus tilsyneladende

ikke komme med noget rigtigt godt

eksempel på tyranni og overgreb mod

jøderne i samme stil som i beretningerne

om Antipas’ far, Herodes den Store.

På baggrund af en sådan samlet læsning

af Josefus’ beskrivelse af det herodianske

kongehus synes det derfor mest

nærliggende at konkludere, at Antipas ikke

var særlig bemærkelsesværdig, hverken i

gode eller onde gerninger.

ZONE 2: KORT NYT

Dette billede af en moderat Antipas, som

trods Josefus’ forsøg ikke rigtigt kan indpasses

i samme tyran-kategori som f.eks.

Herodes den Store, underbygges faktisk

af de øvrige skriftlige kilder, vi har om

Antipas. Selvom disse ikke er mange, så

peger en række notitser i både jødiske og

græsk-romerske kilder på, at han modsat

andre i det herodianske kongehus stod på

god fod med de ledende jøder i Jerusalem

og i mindst ét tilfælde forsvarede de

jødiske religiøse rettigheder mod overgreb

fra Pontius Pilatus.

I Det Nye Testamente nævnes Antipas

i Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet

samt i Apostlenes Gerninger. Intet sted

gøres der dog antrit til at beskrive Antipas

nærmere. Han nævnes blot i forbindelse

med to episoder, hhv. henrettelsen af

Johannes Døber og processen mod Jesus

i Jerusalem (se tidslinien side 10 for

Under udgravningen af Tiberias i 2005 blev disse

marmorstykker fundet i et flot anlagt gulv. Lederen

af udgravningen, Yizhar Hirschfeld, mener de

kan have tilhørt Antipas’ palads. Foto: Morten

Hørning Jensen.

referencer). På trods af de sparsomme

oplysninger har Antipasforhold til Jesus

og Johannes været genstand for stor

opmærksomhed i forskningen. I hovedsagen

møder vi her to hovedsynspunkter: En

gruppe forskere læser teksterne sådan, at

Antipas var en svoren fjende af Jesus og

den egentlige bagmand bag Jesu domsfældelse

i samarbejde med de ledende

jøder. Andre læser teksterne således, at

Antipas nærmere er forvirret, ambivalent

og perpleks i mødet med både Døberen

og Jesus og ikke den egentlige bagmand

bag disses henrettelser.

Denne sidste tolkning synes bedst forsvarlig:

Evangelierne giver det indtryk af

Antipas, at han ikke kunne forholde sig til

det fremvoksende Gudsrige. Han var ikke

det rigtige sted, hvor man har øre at høre

med og øjne at se med. Hans udgangspunkt

var forkert.

ZONE 3: SPADE OG SKOVL

– NYT FRA ARKÆOLOGIENS VERDEN

Arkæologisk materiale har de seneste

årtier fået en stadig større betydning i

udforskningen af Galilæa. Det skyldes ikke

mindst udgravningsindsatsen i Galilæas

eneste to rigtige storbyer, Sepphoris ved

Nazaret og Tiberias ved Genesaret sø.

VARME KILDER I TIBERIAS

Antipas’ store svendestykke som bygmester

var grundlæggelsen af byen

8 9


Tiberias ved Genesaret Sø. Som sagt nævner Josefus nogle ting

om byen, men det store spørgsmål er, om arkæologien kan give

os et billede af, hvilken type by Tiberias var. Var den prangende

med mange af de gængse bygninger fra græsk-romerske storbyer

så som templer, teatre, stadioner, markedspladser osv., eller var

der snarere tale om en mere moderat by af størrelse og udseende?

Dette har nemlig betydning for byggeomkostningerne, og

dermed i sidste instans for det skattetryk, Antipas måtte pålægge

sine galilæiske undersåtter.

En samlet opgørelse af, hvad der er fundet, viser hurtigt, at

der er tale om en by i svøb uden mange af de store offentlige

bygninger, der kendetegner en regulær græsk-romersk by. På

trods af udgravninger helt tilbage fra 1950’erne er det nemlig

begrænset, hvad der er fundet fra Antipas’ periode. Det drejer

sig om et par fritstående runde tårne syd for byen, rester af en

flot villa med et smukt marmor-gulv, et blylod, der nævner byens

marked og endelig rester af, hvad der kan have været et stadium.

SEPPHORIS I NAZARETS BAGHAVE

Intenst arbejde med at udgrave marmorgulvet

i Tiberias. Foto: Morten Hørning Jensen.

Modsat Tiberias var der allerede en by i Sepphoris, da Antipas

kom til Galilæa, men ifølge Josefus var den netop blevet brændt

ned under urolighederne efter Herodes den Stores død. Antipas

første opgave gik derfor ud på at genopbygge byen. Det afgørende

spørgsmål er som for Tiberias også her: Hvilken type by byggede

Antipas? Siden 1984 er der foregået en langvarig udgravning

for bl.a. at besvare dette spørgsmål, og igen er det bemærkelses-

Herodianske herskere i Ny Testamente

Navnene i parentes er dem, der bruges i det pågældende skrift.

Ca. 4 f.Kr. | Antipas gøres til tetrark, ’fjerdedels-fyrste’

Ca. 18 f.Kr. | Antipas fødes

40 f.Kr. 30 f.Kr. 20 f.Kr. 10 f.Kr. 0 10 e.Kr. 20 e.Kr. 30 e.Kr. 40 e.Kr. 50 e.Kr. 60 e.Kr. 70 e.Kr. 80 e.Kr. 90 e.Kr. 100 e.Kr.

37-4 f.Kr. | Herodes den Store

Matt (Herodes): 2,1.3.7.12.13.15.16.19.22

Luk (Herodes): 1,5

ApG (Herodes): 23,35

Ca. 19 e.Kr. | Tiberias gr.lægges

4 f.Kr.-34 e.Kr. | Filip

Luk (Filip): 3,1

4 f.Kr.-6 e.Kr. | Arkelaos

Matt (Arkelaos): 2,22

Ca. 30 e.Kr. | Johannes Døber henrettes

Ca. 39 e.Kr. | Antipas landsforvises til Frankrig

53-ca. 100 e.Kr. | Herodes Agrippa II

ApG (Agrippa): 25,13.22.23.24.26; 26,1.2.19.27.28.32

37-44 e.Kr. | Herodes Agrippa I

ApG (kong Herodes): 12,1.6.11,19,20,21

4 f.Kr.-39 e.Kr. | Herodes Antipas

Matt (landsfyrsten Herodes): 14,1.3.5.6

Mark (landsfyrsten Herodes): 6,14.16.17.20.21.22; 8,15

Luk (kong Herodes): 3,1.19.20; 8,3; 9,7.9; 13,31; 23,7.8; 23,11.12.15

ApG (landsfyrsten Herodes): 4,27; 13,1

værdigt, at der er fundet forholdsvist lidt

fra Antipas’ periode.

I sin storhedsperiode i det 3.-4.

århundrede havde Sepphoris hele tre

vandledningssystemer, akvædukter, men

kun den mindste af disse var bygget på

Antipas’ tid. Ligeledes havde det senere

Sepphoris flere bydele, men fra Antipas

tid er der stort set kun fundet tegn på beboelse

i den mindste og ældste bydel på

toppen af bakken. Endelig er det meget

omdiskuteret, om Sepphoris’ teater går

helt tilbage til Antipas. De mest optimistiske

hævder, at i hvert fald en tidlig fase af

teatret skal dateres til Antipas’ periode,

mens andre hævder, at det hele blev bygget

senere. (Læs mere om Sepphoris i TEL

4/2002).

BYGGEBOOM SENERE

Som allerede antydet, gælder det for både

Sepphoris og Tiberias’, at byerne oplevede

en stor vækst i perioden efter den jødiske

krig år 66-70. Det hænger sammen med, at

romerne efter krigen placerede væsentligt

flere tropper i området, og at mange jøder

flyttede fra det ødelagte Judæa til Galilæa.

Teatret i Sepphoris. Foto: Morten Hørning Jensen.

Det var i denne periode, Sepphoris

blev udbygget med det fine østlige kvarter

med en bred handelsgade, flotte huse og

nu enten et nyt eller blot større teater.

Tiberias fik ligeledes en stor offentlig bygning

i basilika-stilen, et romersk tempel,

et badehus, en bred handelsgade foruden

også et teater.

Vi kan således se, at mens en begyndende

byggeproces tog fat under

Antipas, så var det først i perioden efter

den jødiske krig, Galilæas byer for alvor

blomstrede. Antipas byggede moderat og

undgik dyre importerede materialer.

ZONE 4: PENGE, PENGE, PENGE

Den sidste testzone, hvor vi har kilder

til at måle, hvad der gik for sig under

Antipas, er hans udstedte møntserier.

Mønter er vigtige af to årsager: For det

første siger deres billeder noget om,

hvilket hensyn Antipas tog til de jødiske

religiøse følelser. Billedsymbolik på mønter

var nemlig et særligt kildent spørgsmål for

jøderne på denne tid. De gængse græskromerske

mønter med billeder af levende

dyr, templer og ikke mindst billeder af

kejserne var et stort problem i forhold til

billedforbuddet i de ti bud. For det andet

siger antallet af mønter i omløb noget

om, hvilken type økonomi Galilæa havde.

En stor møntproduktion indikerer, at naturalieøkonomien

er på retur, og at værdier

gøres målbare og flytbare og dermed vil

have nemmere ved at finde vej til magthavernes

lommer. For Antipas vil det være

nemmere at beskatte i mønt frem for i

f.eks. korn.

En undersøgelse af Antipas’ møntaktiviteter

på disse to punkter giver

faktisk samme resultat som i de tre andre

testzoner: Antipas’ møntserier ændrede

kun ganske lidt ved den bestående orden.

For det første valgte Antipas at bruge en

ikke-provokerende billedsymbolik. Det er

særligt interessant i lyset af de mønter,

hans far Herodes den Store, hans bror Filip

og ikke mindst hans nevø kong Agrippa

prægede. Deres mønter har i flere tilfælde

klart stødende billeder så som deres

egne portrætter, templer, kultiske scener

foruden også kejserens portræt. I modsætning

hertil brugte Antipas kun motiver

fra planteverdenen. For det andet er

10 11


De fleste rester fra Antipas’ periode i Sepphoris stammer fra den gamle bydel på akropolis. Foto: Morten Hørning Jensen.

det interessant, at Antipas kun lod præge meget få eksemplarer

af sine serier, og at den første serie, han sendte omløb, lod vente

på sig helt indtil hans 24. regeringsår.

Det må derfor konkluderes, at Antipas’ mønter indgik i det

samlede møntomløb på en ganske ubetydelig og næsten ubemærket

måde. Det er derfor en overdrivelse, når nogle forskere

hævder, at Antipas stod bag en storstilet møntreform af økonomien.

EN MODERAT KONGE

Vi har nu set på fire testzoner, der samlet set dækker de kilder,

vi har til rådighed, for at se om vi kan finde et svar på, hvilken

betydning Antipas havde for det galilæiske samfund, som Jesus

voksede op i.

Mønt sendt i omløb af Antipas i hans sidste regeringsår. Modsat andre

jødiske herskere på samme tid, så valgte Antipas kun at gøre brug af billedmotiver,

der ikke stødte de jødiske religiøse følelser. Her et palmetræ

med frugt. © David Hendin.

Læs mere om

Herodes Antipas

I 2006 udgav Morten Hørning

Jensen bogen Herod Antipas in Galilee,

der er en lettere bearbejdet

udgave af hans ph.d.-afhandling

med samme navn. Læs mere om

bogen på sitet: www.herodantipas.

com, hvor der også kan ses en lang

række fotos fra Galilæa.

Udgangspunktet var to modsatrettede synspunkter, der begge

bruger Antipas som en hjørnesten i deres argumentation. Men en

nærmere analyse af kilderne tegner et overraskende entydigt billede

af Antipas’ betydning i kilderne, der peger på, at han bedst

beskrives som en mindre klientregent med en moderat og tilpasset

indflydelse. Antipas stod ikke for en pludselig omformning af

det galilæiske samfund, men snarere for en moderat udvikling.

JESUS OG ANTIPAS

Det har den spændende betydning, at de mange forskere, der

ønsker at ’forklare Jesus’ som en social oprører, ikke kan hente

støtte i Jesu samtid. Der er intet, der tyder på, at NTs billede af

Jesus som primært religiøst motiveret ikke er historisk sandsynligt.

I pomp og pragt som kun en konge værdig, på en båre af guld

smykket med ædelstene, svøbt i et purpurrødt lin og med sit

guldscepter ved hånden blev Herodes den Store stedt til hvile

i sit ørkenpalads, Herodion – fortæller Josefus os.

Ét af målene med de mangeårige udgravninger af Herodion

ledt af professor Ehud Netzer siden 1972 har derfor unægtelig

været at finde denne sagnomspundne konges sidste hvilested.

Men indtil for nyligt uden held!

Herodion er faktisk også et gigantisk ruinkompleks bestående

af både et øvre og et nedre palads. Under de grundige

udgravninger lykkedes det godt nok Netzer at finde en lang

rampe, designet til en begravelsesprocession, der endte i et

rundt gravkompleks, et mausoleum, i de nedre bygninger.

Men derimod fandt han ikke selve Herodes’ grav.

Først i udgravninger foretaget i 2006 stødte udgravningsteamet

på en række monumentale trappesten på 6,5 meters

bredde. De var dækket af bygninger fra senere tid og var

derfor blevet overset indtil da. De ledte op til et mausoleum,

der dog allerede i antikken var revet ned til grunden. Kun dets

podium stod tilbage. Dette nye sted er lokaliseret mellem det

øvre og nedre palads, for foden af det kunstige bjerg, som

det øvre palads er bygget på.

Den helt store sensation var imidlertid

i hus, da arkæologerne blandt ruinerne

i dette område fandt fragmenter fra en

stor sarkofag (gravkiste i sten).

Sarkofagen anslås ud fra resterne til at

have været omkring 2,5 m lang. Den var

smukt udsmykket med rosetter. Netzer

er ikke i tvivl om, at dette er Herodes

endelige hvilested og begrunder det

med to ting: for det første, at den er

fundet her på Herodion, og for det andet,

at sarkofager af denne størrelse

og med denne udsmykning er meget

sjældne og kun fundet i gravsteder for

den absolutte overklasse.

ENDELIG! HERODES DEN STORES GRAV LOKALISERET!

Ehud Netzer viser

et stykke af sarkofagen

frem på

pressekonferencen

i Jerusalem.

Foto: © Ulrich

W. Sahm, www.

usahm.info.

Sarkofagen var ligesom hele komplekset bevidst ødelagt i antikken.

Netzer foreslår, at dette skete allerede under den jødiske

krig i år 66-70 e.Kr., hvor jødiske oprørere indtog Herodion,

der først blev indtaget af romerne i år 72. Oprørerne

var kendt for deres indædte modstand mod det herodianske

kongehus. Dette blev så enden på den navnkundige Herodes

jordiske rester, der blev grundigt skændet og ødelagt af den

jødiske modstandsbevægelse.

Indtil videre er der ikke fundet en inskription på stedet, men

udgravningerne fortsætter, og på en pressekonference i Jerusalem

for nylig, udtrykte Netzer håb om, at en sådan vil blive

fundet.

Vi håber med, men hvis sarkofagen blev ødelagt af Herodes

argeste modstandere, mon så ikke de begyndte med at

smadre indskriften med hans navn!

Morten Hørning Jensen

Læs en artikel om Herodion og Herodes som bygmester i TEL

4/2002 (s. 12-15) af Hartvig Wagner på

www.bibelskarkaeologi.dk.

LINKS:

Officiel pressemeddelse: >>> kortlink.dk/3v55

Oversigt med links på blog: >>> kortlink.dk/3v56

Slideshow med fotos fra udgravning: >>> kortlink.dk/3v57

Fotos fra pressekonferencen: >>> kortlink.dk/3v58

Nyhedsartikler fra avisen Haaretz: >>> kortlink.dk/3v58

>>> kortlink.dk/3v5b

Generelle fotos fra Herodion: >>> kortlink.dk/3v5c

Længere Herodion-artikel i Biblical Archaeological Review:

>>> kortlink.dk/3v5e

Opsamling med links: >>> kortlink.dk/3vck

Herodion fra nord. Søjler fra haveanlægget ved foden. Halvvejs oppe på bjergsiden omtrent

lige over den største søjle blev Herodes’ grav fundet. Foto: Hartvig Wagner.

12 13


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Spor efter Sivhavets vande

Af lektor ved Menighedsfakultetet

Carsten Vang

Indtil for et par generationer siden

havde arkæologerne mest øje for de

store monumentale bygningsværker,

når de gravede efter spor fra den bi-

belske fortid, f.eks. fund af byporte,

paladser og templer. De har stadig stor

betydning. Fokus er imidlertid skiftet,

så at man nu også udforsker mange

andre forhold i relation til den bibel-

ske verden. Det kan være dyreknogler,

affaldslag, pollenanalyse og meget

andet. Et af de nyere forskningsfelter

er geologiske undersøgelser af større

områder. Gennem sådanne analyser får

man et indblik i, hvordan et bestemt

område har udviklet sig gennem tiden,

hvor de gamle kystlinjer gik, hvor old-

tidens folk byggede kanaler, osv. De

hjælper os til at forstå fortiden bedre,

og de kan være med til at kaste nyt lys

ind på Bibelens beretninger.

UNDERET VED SIVHAVET

2 Mos 14 fortæller dramatisk om, hvordan

israelitterne på deres flugt ud af

Egypten blev fanget ved Sivhavet, mens

store egyptiske elitestyrker nærmede sig

bagfra i hastig march. Imidlertid skabte en

usædvanlig stærk og koncentreret østenstorm

en passage gennem Sivhavet, som

israelitterne kunne følge. Få timer efter

lagde vinden sig, og de forfølgende egyptiske

styrker omkom i de brat stigende

vandmasser.

I 14,2 får vi en række detaljer omkring

det sted, hvor israelitterne slog lejr ved

Sivhavet. De skulle slå lejr “ved Pi-ha-Kirot

mellem Migdol og havet; ved havet ud for

Ba’al-Sefon skal I slå lejr”. Det er tydeligt,

at forfatteren har en bestemt lokalitet i

tankerne, som kunne bestemmes ud fra

hele fire kendte landemærker: Pi-ha-Kirot,

Migdol, Ba’al-Sefon og så et større vandområde,

som kaldes “Havet”.

Ser man på et moderne bibelatlas

over området omkring Suezkanalen, er det

lidt svært at se, hvorfor israelitterne havde

så vanskeligt ved at finde vej ud af Egypten.

Ifølge de fleste kort består området

i dag mest af ørken, afbrudt af tre større

søer. Den nordligste af dem hedder Ballah-søerne.

Der synes at have været plads

Kort over den nordlige del af Ballah-søerne

omkring 1500-1200 f.Kr.

Middelhavets kyst ligger i dag 40

km. længere mod nord, men dengang

skilte kun en smal bræmme

land Middelhavet fra søerne (“Sivhavet”).

Den stiplede linje angiver,

hvor “Vejen til filistrenes land” løb.

De røde prikker viser borge langs

denne rute. Efter James K. Hoffmeier,

Ancient Israel in Sinai (Oxford

2005), fig. 5. Med venlig tilladelse

fra J.K. Hoffmeier. Kortet er

bearbejdet af Ben Haman.

nok til, at israelitterne skulle have kunnet

flygte ud i ørkenen.

MEGET MINDRE LAND DENGANG

Nyere geologiske undersøgelser giver

os et klart billede af, at forholdene på

Moses’ tid så ganske anderledes ud end i

dag. Meget tyder på, at Middelhavet dengang

gik meget længere mod syd, ca. 40

km sydligere. Fund af skaller fra havmuslinger

og havaflejret ler under ørkensandet

viser, at der engang var havbund, hvor der

i dag er kilometervis af klitter og sandørken.

Kystlinjen blev afbrudt af en lagune,

hvor skibe kunne sejle ind og lægge til.

Lagunen var beskyttet af en landtange, og

gennem denne tange havde Nilen dengang

et af sine hovedudløb, det såkaldte

Pelusium-udløb.

Senere, nogle hundrede år efter

Israels udvandring, sandede dette udløb

til, Nilen fik et andet hovedudløb, og hele

deltaets kyst rykkede langsomt mod nord.

Hvor skibe engang sejlede med importvarer,

er der i dag ørken. Dertil kommer, at

søerne bredte sig mere end i dag. Ballahsøerne

dækkede således et meget større

areal.

De geologiske undersøgelser har også

vist, at på Moses’ tid havde egypterne

Siv i Ballah-søerne, sandsynligvis det bibelske “Sivhavet”. © Bible and Spade 19/1 (2006) og Michael Luddeni.

bygget brede kanaler mellem søerne for at forsvare landet mod

fjender, der kom inde fra Sinajørkenen eller for at hindre slaver i

at flygte.

VEJEN TIL FILISTRENES LAND

Hvordan kunne man omkr. 1500 f.Kr. rejse over land fra Egypten

til Kana’an? Der var praktisk taget kun én mulighed. Vejen fra Nildeltaets

store byer til Kana’an gik hen over den smalle landtange

ved Pelusium-udløbet, rundt om og syd om den gamle lagune og

videre mod nordøst, langs Middelhavets kyst.

Denne vej var beskyttet af en række stærke befæstninger,

som lå med et mellemrum på 3-5 km. Nogle af dem er fundet og

udgravet. Den første på strækningen hed Tjaru og er fundet på

det, som i dag kaldes tel Hebua I og II. Det var en meget stærk og

omfattende befæstning allerede på Moses’ tid.

Vejen er omtalt i GT, hvor den kaldes “vejen til filistrenes land”

(2 Mos 13,17). De geologiske undersøgelser illustrerer, hvorfor det

ville være umuligt for israelitterne at tage denne rute ud af Egypten

uden at komme i en yderst vanskelig militær konflikt med de

egyptiske garnisoner langs vejen. Vi ved nu, at der dengang var

et meget mindre landareal mellem deltaet og Sinajørkenen, og at

kun en smal landtange skilte de store Ballah-søer fra Middelhavet.

SIVHAVET

Meget tyder på, at israelitterne på deres vej ud af Egypten drejede

mod nord langs Ballah-søerne, med retning mod Tjaru. De

tre lokaliteter, som nævnes i 2 Mos 14,2 – Pi-ha-Kirot, Migdol og

Ba’al-Sefon – er ikke stedfæstede endnu. Imidlertid bliver både

“Sivhavet”, “Ba’als vande” og Pi-ha-Kirot nævnt i en tekst fra

ca. 1250 f.Kr., som beskriver området ved indgangen til vejen til

filistrenes land. Det er altså her, vi skal finde stedet, hvor israelitterne

slog lejr.

Ballah-søerne var fyldte med store strækninger af rør og siv,

og de antikke egyptiske tekster synes at have brugt betegnelsen

“Sivhavet” om søerne. Dette svarer til GTs eget ordvalg.

EN HÅBLØS SITUATION

De nyeste undersøgelser af området og de seneste arkæologiske

fund kaster lys på begivenhederne i 2 Mos 14. Israelitterne slog

lejr ved Pi-ha-Kirot, som betyder “kanalens munding”. Måske sigter

navnet til en af kanalerne, som udmundede i Ballah-søerne.

Da israelitterne fik øje på den egyptiske hær, blev de klar over,

at de var klemt inde mellem Middelhavet mod vest og Ballah-søerne

(Sivhavet) mod øst. Foran sig havde de den stærke fæstning

Tjaru, som ikke kunne passeres. Der var ingen udvej til nogen af

siderne. De reagerede med fortvivlelse og voldsom aggression

mod deres leder, Moses (2 Mos 14,10-12). For dem at se var der

kun døden eller et endnu hårdere slaveri som mulighed.

Hvad der helt præcist skete ved Sivhavet, kan arkæologien af

gode grunde ikke svare på. Men den arkæologiske geologi bidrager

til at antyde nogle af de vilkår, som var gældende, da Bibelens

mest afgørende begivenheder udspillede sig.

Suezkanalen forbinder Middelhavet med Det røde Hav og passerer Ballah-søerne. Da kanalen blev anlagt i 1869, medførte det store ændringer i

søernes størrelse og udseende, og det meste af søerne blev afvandet. På dette sted lå Ballah-søernes nordligste punkt engang. © Bible and Spade

19/1 (2006) og Michael Luddeni.

14 15


Afsender:

Jacob Bank

Lykkegårdsvej 26

6000 Kolding

Adresseændring

meddeles til:

jbm@bibelskarkaeologi.dk

Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost B

Det var så dén Jesus-nyhed...

Af Morten Hørning Jensen

For nyligt ramte endnu en ’sensationel Jesus-nyhed’

mediernes overskrifter. Denne gang var det ideen om, at

Jesu kiste er fundet. Filmmanden James Cameron har begået

en dokumentarfilm, der hævder, at én af en række

benkister fundet i 1980 har tilhørt Jesus fra Nazaret.

Filmen bygger sin påstand på, at kisten havde indgraveret

navnet Jesus, søn af Josef, og at andre af kisterne i

graven indeholdt navne, der matcher Jesu familie.

Her lidt på afstand er det tid til at gøre status. En hed debat har

rullet hen over internetsiderne og de mange blogs, der beskæftiger

sig med arkæologiske fund. Og for en gang skyld ser det

ud til, at eksperterne med få undtagelser er enige: Denne nyhed

holder ikke i retten. Der er tale om lige dele god fantasi og flot

Hollywood mediemaskineri. Her skal kort gengives nogle af de

argumenter, der er anført mod, at benkisten kan have tilhørt

Jesus fra Nazaret, ligesom vi har samlet de mest informative links

til videre fordybelse og mange timers læsning!

ARGUMENTER IMOD

Kisten er billigt lavet uden udsmykning. Navnet Jesus er næsten

ulæseligt og nærmest indridset som graffiti. Dette indikerer, at

kisten har rummet resterne af en meget almindelig mand.

Navnene ’Jesus’ og ’Josef’ var blandt de absolut mest almindelige

navne i en tid, der i øvrigt havde et langt mindre navneudvalg,

end vi er vant til. En forsker har påpeget, at 75 procent af

alle navne på benkister i denne periode kommer fra en liste på

kun 16 navne.

Også tidligere er der fundet benkister med indskriften “Jesus

søn af Josef”.

Den indskrift, der ifølge filmen læser ”Mariamene”, skal i virkeligheden

læses ”Mariame og Mara”, hvilket ikke rummer nogen

henvisning til Maria Magdalene som hævdet.

Det tegn, som hævdes at være et kors, er efter al sandsynlighed

det hebraiske tegn ’alef’.

Jesus stammer fra Nazareth og hans familie har sin rod der.

Hvis han havde haft en familiegrav, skulle den have været i Nazareth

og ikke i Jerusalem.

Den samlede verdenspresse var mødt op til pressekonferencen i

Jerusalem. Foto: Polfoto.

If. filmen skulle Jesus have haft kone og børn. Han har levet med

sin familie i Jerusalem, alt imens andre jøder gik omkring i den

samme by og i hele Judæa og proklamerede, at Jesus fra Nazareth

var stået op fra de døde. Det kan man da kalde for god fantasi!

LINKS

Et par gode oversigter:

Hvem, hvad og hvor om Jesusfilmen: >>> kortlink.dk/3v5f

Oversigt over hovedproblemerne i tesen: >>> kortlink.dk/3v5g

Officiel side og forsvar for tesen

Officiel side: >>> kortlink.dk/3v5z

James Tabors forsvar for tesen: >>> kortlink.dk/3v62

Kommentatorer, der forholder sig negativt til tesen:

Mark Goodacres blog: >>> kortlink.dk/3v63

Darrell Blocks blog: >>> kortlink.dk/3v64

Oversigt over afvisninger: >>> kortlink.dk/3v65

Gordon Franz’ kommentar og afvisning: >>> kortlink.dk/3v66

Steven Phann: >>> kortlink.dk/3v67

Jodi Magness: >>> kortlink.dk/3v68

More magazines by this user
Similar magazines