LANGTURSEJLERNE - Foreningen til Langtursejladsens Fremme

ftlf.dk

LANGTURSEJLERNE - Foreningen til Langtursejladsens Fremme

Louise med 14 kg Mahi Mahi

Gu er det da en floskel med den ubændelige

trang til at lege Tavi fra Tonga, lade håret gro

og rende rundt i underhylere resten af sin tid.

Men floskel eller ej, lysten er reel nok. Og den

melder sig jævnligt, når man er, hvor vi er nu:

Blandt læderhudede langturssejlere, syngende

lokale med udsmykkede kroppe og folk, der lever

deres livsdrøm ud med et smil klistret til

den forbrændte læbe – et smil, der indeholder

tusind hemmeligheder og lige så mange håb og

minder. Blandt enorme farvestrålende og gispende

fisk på dækket, endnu større og endnu

mere fantastiske dyr under vandet, liv, du aldrig

før har set og mad, du aldrig før har smagt.

Blandt solskin, stilhed og salighed. Blandt klicheer,

ja uden tvivl, men klicheer bliver ikke til

uden grund. Heller ikke på den anden side af

jorden.

Det er bestemt ikke en dårlig ide, jeg har fået.

Så meget vil jeg sige.

Selvfølgelig er der minusser

– selv på en båd i Stillehavet

er alt ikke ren gak

og løjer. Lad os se på det

– stille det fornuftigt op:

Der er jo toilettet, der

skal trækkes i og pumpes 30 gange hver evig

eneste gang, man har tisset en enkelt tår. Og

så er der saltvand, som er alle vegne og ingen

vegne må være. Der er dækket, som brænder

i en sådan grad, at man virkelig bliver Tavi fra

Tonga, der danser lokal stammedans for ikke

at gå op i lys lue. Derefter er der så ens fød-

30 | nr . 144 | juni 2012

Jeg fik en nederdrægtig lyst

til at udskyde alt, hvad der

har med virkelighed at gøre på

ubestemt tid...

der, der bruger et par måneder på at skrælle

det yderste lag hud af. Der er ferskvandet, der

pludselig slipper op, når man er allermest tørstig,

og så skal hentes i tunge tanke fra land.

Der er spil, klamper og sænkede dørkarme,

der sørger for flere måneders blå mærker. Der

er din ryg, der stadig gør ondt efter dit naive

forsøg på at sætte en stopper for blegfedheden.

Der er køleren, der kun kan være nogle få colaer

og øl i…altså per mand. Så er der den ensformige

kost, fordi entrecote kun koster 50 kr.

per kilo. Der bør også nævnes den evindelige

støj fra kompressoren, fordi dykkerflaskerne

skal fyldes, så vi kan få vores to-tre dyk om

dagen. Pandelampen og solcellelamperne, der

konstant kører på højtryk, fordi den ellers klare

stjernehimmel slet ikke kan lyse nok op. Der er

folk, der hele tiden vil snakke og lave ting og i

land og arrangere fester og spille spil og holde

sundowners. Og man kan heller ikke have sin

computer, loftlampe, iPod og kamera kørende

hele dagen, fordi man skal spare på strømmen.

Hvad med ismaskinen, som premierløjtnanten

kun snakker om og ikke anskaffer sig. Og ikke

mindst er der den lange, lange dag uden ting på

programmet, hvor man helt selv bestemmer,

om man vil dykke, snorkle, solbade, sove, være

kulturel, shoppe, læse i sin bog eller bare stene.

Nej, det er bestemt ikke bare en tur i den store

rutsjebane med en candyfloss i den ene hånd

og smoothie i den anden, det her. Også denne

virkelighed er et hårdt liv og barske realiteter.

Men der er jo også

plusser. Mange af dem

har jeg allerede været

inde på tidligere. Vi

snakker sådan noget

som at kæle for delfiner

på 30 meters dybde. Vi snakker skildpadder,

der jagter ens manometer. Lemon sharks, der

sætter gang i adrenalinet, når de blotter en syvotte

rækker tænder (mindst) et par meter fra

en. Forunderlige koraløer, der dukker op i horisonten

efter dages sejlads. Fisk, som mange

af mine egne venner vil mene er større end

More magazines by this user
Similar magazines