75 år HADERSLEV SEJLFORENING

stoustrup.collection.dk

75 år HADERSLEV SEJLFORENING

Jubilæumsskrift

HADERSLEV SEJLFORENING

75 år

1935 - 2010


2

JUBILÆUMSSKRIFT HSF.

1935 - 2010

I den tidsperiode der nu er gået fra Haderslev Sejlforenings spæde start og frem til i dag, kan man ikke lade

være med at lade tankerne gå tilbage.

Derfor besluttede bestyrelsen at nedsætte et udvalg til at skrive et jubilæumsskrift.

Når der skal skrives et jubilæumsskrift, sætter det mange tanker i gang. Tankerne går også til de afdøde medlemmer,

som i tidens løb har været med til at præge og udvikle foreningen til det, den står for i dag.

Et jubilæumsskrift kan udformes på mange måder, så det første redaktionsudvalget gik i gang med var, at

finde gamle fotografier frem, og ved hjælp af ældre medlemmer at få sat navn på personerne.

Foreningen er så heldig, at der på Byhistoriske Arkiv ligger protokoller og regnskaber helt fra foreningens

start. Det gav mulighed for mange timers læsning samt finde materiale som var historisk, og som vi håber vil

have almen interesse for læserne af jubilæumsskriftet.

Der er materiale nok til at skrive en hel bog om sejlforeningen, så det vil ikke kunne undgås, at der måske vil

være nogle personer, som skulle have været med eller trukket frem. Men her ligger et jubilæumsskrift, som

for os har været en meget interessant opgave at arbejde med, og vi håber hermed, at det vil være til glæde for

læserne.

Redaktionsudvalget:

Kurt Brix Mousten

Flemming Ernstsen

Benno Jacobsen


TIL LYKKE MED DE 75 ÅR.

Haderslev Sejlforening (HSF) blev stiftet en sommerdag for 75 år siden – helt nøjagtigt lørdag, d. 3. august

1935. Oprettelsen af foreningen og meget mere kan man læse om i dette jubilæumsskrift, og jeg er sikker på,

at det vil blive modtaget med stor glæde og interesse.

Nogle af vore nuværende medlemmer har været med i mange af årene, nogle i mere end 40 år, og de husker

bestemt hvilke projekter og arbejder, de har været involveret i.

Noget står måske knapt så tydeligt i erindringen, men kan forhåbentligt genopfriskes her.

Ved gennemgang af de gamle protokoller, dagbøger og øvrige tilgængelige informationer om livet i HSF

gennem 75 år er jeg stødt på et gennemgående træk vedrørende arbejdet for og i foreningen, nemlig det, at

stort set alt arbejde blev og stadigvæk bliver udført ved frivillig ulønnet arbejdskraft af foreningens medlemmer.

Der har til alle tider været medlemmer med ekspertise som elektrikere, arbejdsmænd, tømrere, murere, svejsere,

stats - og kommunale tjenestemænd og folk med forstand på regnskaber, som har bidraget med deres

evner til gavn for HSF. Mange har også deltaget i bestyrelsesarbejdet, som ikke altid har været lige nemt,

men til alle tider særdeles interessant.

Man skal huske på, at det er bestyrelserne, i tæt samarbejde med de øvrige medlemmer, som har været med

til at udforme foreningens virke i den forgangne tid og også vil være drivkraften i tiden der kommer. Det er

vigtigt hele tiden at være på forkant med udviklingen for, at tilsikre foreningens beståen.

Derfor er det også nødvendigt at have et godt forhold til omgivelserne, og ikke mindst til Haderslev Kommune,

på hvis jord/vand vi befinder os. Og det forhold fungerer fint. Samarbejdet om de havnerelaterede områder

løses på en god og ordentlig vis. Også samarbejdet med vore naboforeninger Haderslev Sejl-Club og

Haderslev Kajakklub fungerer meget fint.

Mine ønsker her ved HSF’s 75 års jubilæum skal være, at foreningen får lov til at udvikle sig på samme gode

måde, som er sket indtil nu. At medlemmerne stadigvæk vil nyde, at sejle ud og ind ad den smukke fjord og

opretholde glæden ved fællesskabet og deltage i vore aktiviteter. Vi håber også, at vi får lov til at opleve

mange gode år her, hvor vi ligger nu. Udvidelsesmulighederne er ret begrænsede – som vi ser det nu – og det

indebærer bl.a., at vi ikke kan forvente en større og ønskelig foryngelse af medlemmernes gennemsnitsalder.

Jeg skal her udtrykke en stor tak til medlemmerne for deres frivillige og aldeles ulønnede indsats i foreningens

tjeneste. Uden den var og er det ikke muligt, at etablere og vedligeholde HSF’s faciliteter, som vi roses

meget for af vore gæstesejlere.

Flemming Ernstsen

Formand HSF

3


4

FORMÆND I HSF.

1935 - 1937 Christian Holst +

1937 - 1938 Claus Hansen +

1938 - 1939 Gustav Toft +

1939 - 1941 August Riis +

1941 - 1942 Claus Hansen +

1942 - 1946 Theodor Voss +

1946 - 1949 Niels Snitkjær +

1949 - 1953 Werner Christiansen +

1953 - 1955 Jens Spiele +

1955 - 1956 Martinus Nielsen +

1955 - 1956 Jens Spiele +

1957 - 1958 Gerion Andersen +

1958 - 1959 Marius Petersen

1959 - 1971 Helbert Holm +

1971- 1976 Hans Jensen +

1976 - 1980 Kurt Brix Mousten

1980 - 1985 John Jørgensen

1985 - 1988 Jørgen Christensen

1988 - 1991 Kaj Jelling Andersen

1991 - 1999 John Larsen +

1999 - 2001 Anders K. Hansen

2001 - 2005 Kurt Brix Mousten

2005 - 2007 Carl - Erik Boldt

2007 - 2009 Kurt Brix Mousten

2009 Flemming Ernstsen

+ er afgået ved døden.

ÆRESMEDLEMMER I HSF

6. august 1960 Cathrine M. Christiansen

6. august 1960 W. Schulz

27. marts 1969 Franz Richardt

6. april 1971 Helbert Holm

5. maj 1973 Ole Michelsen

3. august 1975 Werner Christiansen

3. august 1985 Christian J. Lund (Kedde)

3. august 1995 Hans Nicolaisen

31. oktober 1998 Kaj Jelling Andersen

7. august 1999 Gerion Andersen

17. november 2007 Kurt Brix Mousten


LIDT HISTORIE OM

HADERSLEV HAVN

Omkring 1800 årene var Haderslev en by

i stagnation. Landbrugskrisen var nok en

del af årsagen hertil, men også fjordens

elendige besejlingsforhold medvirkede

til, at omsætningen af varer gik trægt.

I 1816 tog en gruppe borgere i byen – hovedsagelig

købmænd – fat på at forbedre

disse forhold, men først i 1829 kom der

gang i arbejdet med at opmudre fjord og

havn og med anlæg af en skibsbro. Et

privat havneselskab stod bag projektet,

og fra 1832 kunne lidt større skibe sejle

helt ind til Haderslev med varer. Det blev

af stor betydning for byens næringsliv og

skibsfart. Antallet af skibe hjemmehørende

i Haderslev steg.

Varetransporten over havnen steg stærkt

i løbet af disse år, og fjorden måtte løbende

uddybes.

I 1856 overtog byen havnen fra det private

havneselskab, og i årene 1857 – 62

blev havnen uddybet mod øst, mens fjorden

uddybes til 3 meters dybde.

Haderslev fik regelmæssig dampskibsforbindelse

med Assens, Kiel, Århus og

København.

På Wolfgang Petersens jernstøberi bygges

1859 – 60 hjuldampskibet ’’Haderslev’’,

der blev byens stolthed og indsattes

i fast rutefart til Kiel og Korsør.

I Haderslev var man klar over, at en

opmudring og uddybning af fjorden og

en udvidelse af havnen var en forudsætning

for at ændre de dårlige økonomiske

konjunkturer, som havde hersket siden

1860’-erne. I årene 1899 – 1902 blev der

foretaget en opmudring til 5 – 6 meters

dybde i hele fjordens længde, og havnens

kajanlæg blev forlænget, således at den i

1907 havde 650 meter kaj.

Mange firmaer etablerede sig med lagerplads

på bagarealerne, bl.a. en række kul

- og trælastfirmaer samt korn og foderstoffirmaer.

For at bevare havn og sejlrendens dybde

er der med årene blevet foretaget

opmudring for at bevare en dybde på 5

– 6 meter. Den seneste uddybning blev

foretaget i 1984. Med den udvikling af

transport over vandvejen med større skibe

med stor dybdegang bliver der mindre

og mindre gods til Haderslev havn.

I året 2002 beslutter Haderslev Kommune

at lukke havnen ned

som trafikhavn.

Derefter er der blevet udarbejdet

en lokalplan og masterprojekt for udnyttelse

af havnearealerne.

Det er det vi i dag kan se ned langs havnefronten

med nybyggeriet.

Lastning/losning af Coaster ca. 1955 Gamle skibe langs kajen

Arealet langs Sydhavnsvej hvor grotten

ligger idag

5


6

FORENINGENS HISTORIE GENNEM 75 ÅR.

AFSNIT MED KURSIV SKRIFT ER ORDRET AFSKRIFT OG UDPLUK FRA

PROTOKOLLERNE.

Chr. Holst P.J. Schulz

overrakte Formanden en stor

Stander som var meget omhyggeligt

og pænt lavet og skænket

Foreningen af Fru Schulz.

Standeren gik derefter til tops

medens der blev udbragt Hurra

og Leveraab for Standeren og

den nye Forening.

Foreningens første bestyrelsesmøde blev

afholdt den 06. august 1935 på Sømandshjemmet.

Bestyrelsen som bestod af 8 mand mødte

fuldtallig op og der blev indviet 2 medlemsbøger,

og det besluttedes at lade 100

stk. love trykke.

I sommeren 1935 gik Chr. Holst og P.J. Foreningens Agt er det med tiden Den 23. august 1935 afholdes der et

Schulz og barslede med tankerne

om at at få Tilladelse til anlægget af bestyrelsesmøde hvor der optages nye

Derefter blev Lovene gennemgaaet Punkt for Punkt og vedtaget af Forsamlingen med

oprette en sejlforening.

en anlægsbro paa Sydsiden af medlemmer. I foreningens medlemskar-

enkelte Ændringer.

Tankerne blev ført ud i livet Punkt ved 4 paa en stif- Dagsordenen Havnen, var Drøftelse fra Hertug af en Udflugt. Hans Der Broen blev foreslaaet totek den kan 11. det læses, at den 21. december

tende generalforsamling August den 03. at august tage til Sverdrup til Dasekings og mødes der Ejendom, Kl. 15 til Fælles ligesom Kaffebord til 1935 medbragt er optaget 40 medlemmer.

Mad, dette blev vedtaget.

1935, som blev holdt i Christian Holsts den vil interessere Byraadet for Der var på dette tidspunkt ikke etableret no-

Dermed var Dagsordenen udtømt og æstformanden overrakte Formanden en stor

båd ”Tito”.

Stander som var meget om omhyggeligt muligt at og kunne pænt lavet faa og et skænket Tilskud Foreningen gen af foreningsbro, Fru derfor holdt bådene til

Der blev udfærdiget love Schulz. og vedtaget, Standeren at gik til derefter Anlægget til tops af medens en saadan. der blev udbragt Hurra og på Leveraab nordsiden ved Vodhænget og hen mod

for Standeren og den nye Forening.

foreningens navn var Haderslev Sejlfor-

Svalens Pakhus.

ening, forkortet H.S.F. og standeren er Efter en lang debat gik man over til gen-

hvid med blå tunger og initialerne HSF nemgang af lovene.


i sort.

På dette bestyrelsesmøde kan der læses,



Derefter blev Lovene gennem- at foreningen afholder sit første arrange-

Stiftende Generalforsamling

gaaet Punkt for Punkt og vedta-


den 3/8 35 ombord på Toldbetj. get af Forsamlingen med enkelte


Chr. Holst’s Baad. Inkassator P.

Schulz bød på Stifternes Vegne

Velkommen og takkede de Mødte,

fordi der var mødt saa mange,

nemlig 32 personer.

Han redegjorde derefter for planerne

for Foreningen, hvoraf kan

fremhæves følgende:

ment for medlemmerne, der skulle være



Dasekings ejendom set fra Sydhavnsvej


Den første bestyrelse og broudvalg


(det har desvæære ikke

været muligt, at

finde navnene.)

Svalens Pakhus

en ildregatta fredag den 30. august 1935

på havnen.


Ændringer.

I gamle avisudklip kan der læses at der


Punkt 4 paa Dagsordenen var var stor tilslutning, ligesom H.S.C. også


Drøftelse af en Udflugt.

var indbudt.


Der blev foreslaaet den 11.


August at tage til Sverdrup og

Ref. fra avisen: Skrevet ordret af.

Kl.8 begyndte Baadene at samles

mødes der Kl. 15 til Fælles Kaffe- ved Svalens Pakhus. Man tændte

bord til medbragt Mad, dette blev de mange kulørte Lamper.

vedtaget. Dermed var Dagsor-

20 minutter over 8 lød et Geværdenen

udtømt og næstformanden skud fra Lods Holts Baad. Det


var Signalet til, at Motorerne

skulde startes, og da fem Minutter

senere et nyt Brag gav genlyd

fra Husene omkring Havnen,

afsejlede Baadene. Det var et

smukt Syn at se de festligt

illuminerede Baade, der i hinandens

Kølvand sejlede rundt i

Havnebassinet. Ikke faa

Tilskuere havde fundet Vej til

Havnen.

Efter at der var sejlet to til tre

Omgange satte Baadene kursen

mod Vesterris. Der faldt paa dette

tidspunkt en lille Byge, der dog

ikke bragte noget Skaar i Festglæden.

Vejret var alt i alt udmærket

og netop paa Baggrund af den

mørke Himmel tog de kulørte

Lampioner sig særligt smukt ud.

Der deltog 25 – 30 Baade i Ildregattaen

og de allerfleste af dem

deltog ogsaa i Turen til Vesterris,

hvor der knap nok var Plads til

dem ved Anløbsbroen.

I efteråret 1935 går bestyrelsen i gang

med at udregne overslag og søge tilladelser

ved kommunen til at bygge et slæbested,

samt en anløbsbro hen mod Hertug

Hans broen.

På bestyrelsesmødet den 24. september

1935 på Sømandshjemmet er der en lang

drøftelse af udfærdigelse af en bro og

slæbested.

Bestyrelsen anmoder Broudvalget til at

udfærdige en Skitse af den projekterede

Løbebro med tilhørende Fortøjningspæle

for at denne snarest muligt kunde indgives

til Stadsbygmesteren. Riss havde lavet

et Overslag over Materialer til broen

incl.Fortøjningspæle, Bolte og andet Beslag

til ca. Kr. 8- pr. l. m. og Broen bliver

ca. 110 m. lang.

Bestyrelsen mente imidlertid at dette

kunde skaffes billigere naar vi købte det

i Skoven.

Også den gang var man meget opmærksom

på økonomien, og ud af regnskabet

kan det læses, at udgifterne til slæbestedet

beløber sig til: Bestyrelsen havde

anskaffet 40 jernbanesveller som vognmand

L. Degnebolig til dels kørte til

pladsen for en pris af kr. 3,00.

Resten af svellerne hentes af medlemmerne

selv på trækvogn.

40 stk. sveller foræret 00,00

Kørsel af sveller 3,00

36 sveller a’ 30 øre = 10,80

Brædder og søm

Henry Christiansen 6,20

Vognmandskørsel 3,00

I alt kr. 23,00

Arbejdet med slæbestedet bliver påbegyndt

den 20. oktober 1935.

Det første slæbested

Slæbestedet som kranen afløste

Gerion og Sonja Andersen søsætter deres

nye båd “Conja”

Den 15. december 1935 går broudvalget

i gang med at slå pæle til den nye anløbsbro

hen mod Hertug Hans broen. Pælene

slås med håndkraft med en kæmpejomfru.

Udgifterne til 110 meter bro udgør

kr. 8,00 pr. løbene meter.

Det kan læses i bestyrelsesreferatet fra

december 1935:

Blev færdig lavet i Løbet af den

Uge af arbejdsløse Medlemmer

således vi kunne arrangere os

med fisker Fr. Nielsen, Kelstrup

til at ramme pæle lørdag og

Søndag den 14. – 15 December.

Alle Pæle blev rammet de pågældende

Dage med undtagelse af

inderste Række som skal rammes

fra Land. Schafers Lysthus blev

brudt ned, og gamle Broer og

Pæle rykket op af Chr. Holst med

sin Baad.

Om Eftermiddagen ved 15.30

Tiden Søndag den 15. December

kom en Betjent for at notere de

Medlemmer der arbejdede da det

stred mod Helligdagsloven.

Da pladsen var et stort sumpområde blev

der fyldt meget på igennem vinteren og

arbejdet blev udført med trillebør.

På bestyrelses- og broudvalgsmødet

på sømandshjemmet den 20. december

1935 var sagen om politianmeldelse om

at arbejde på helligdage på dagsordenen.

Vi kan ud fra protokollerne ikke se om

der skete videre i sagen.

Bådebroen hen mod Hertug Hans Broen

Derefter drøftes Broarbejdet og

dette var forløbet tilfredsstillende

indtil Dato naar undtages den

Politianmeldelse som sidste Søndagsarbejde

havde til Følge.

Foreningen har endnu intet hørt

fra Politiet.

Det vedtages omgaaende at

indgive Andragende til Haderslev

Havneudvalg om et Tilskud paa

Kr. 1200.- til Broens Materialer

etc. Denne Skrivelse opsættes på

7


8

Mødet og skal afsendes

omgaaende.

Derefter hæves mødet.

Det kan ud fra protokollerne ses at der er

afholdt to årlige generalforsamlinger og

nogle ekstraordinære, hvor der har været

uoverensstemmelser som skulle løses.

Medlemsmøder har været indkaldt efter

behov. På et medlemsmøde hos Gæstgiver

Nielsen fredag den 10. januar 1936

har der været spørgsmål om brugen af

slæbestedet.

Formanden aflagde en detailleret

Redegørelse over Broarbejdet siden

dets Begyndelse og til Dato.

Der var ingen der havde noget at

indvende. Endvidere blev Ophalerstedet

drøftet og der ankedes

over, at der var Anbragt en Kæde

til Afspærring, da det ikke var

fair overfor Ikke Medlemmer.

Dette imødegaaes af Bestyrelsen

og Sekretæren meddelte at Bestyrelsen

ikke kunde Forsvare at

anlægge et saadan Slæbested for

Medlemmernes Penge og derefter

lade ikke Medlemmer slide

det op. Derefter udspandt sig

en Diskussion om Anlægsbroer

i Fjorden og Formanden gjorde

Rede for, at vi havde tænkt os

med Tiden at faa en Anlægsbro

ved Nygaard Skov – Stevelt Bugt

og sluttelig en mindre bro ved

Starup Hede.

Det kan ses at foreningens første år var

meget aktiv.

På et bestyrelses- og broudvalgsmøde

den 7. februar 1936 på sømandshjemmet

blev et sommerprogram vedtaget.

Sejludvalget havde udarbejdet ne-

Sømandshjemmet

denstående Sommerprogram for

Sæson 1936.

3. Maj - Standerhejsning Kl. 10

Form.

(Standeren hejses af L. Shæfer,

Dannebrog af P. Schultz.)

10. Maj – Broindvielse Kl. 10

Form. Fælles Kaffebord Kl. 20

i Vesterris Bådene starter fra

Broen Kl. 1915

Færgemanden ved Vesterris

1. Juni – Pinsetur til Nygaard

Skov og Sverdrup. Start fra Broen

Kl. 13.

14. Juni – Paalidelighedsløb i

Sverdrup. Start i Sverdrup Kl.

1500

Præmiefordeling i Sverdrup ved

fælles Kaffebord Kl. 20.

Indskud til start Kr. 2.- Afgang

fra Haderslev Kl. 13

5. Juli – Fællestur til Brandsø –

Baagø – Aarøsund. Afgang fra

Haderslev Kl. 9.26. Juli – fællestur

til Aarø – Aarøsund. Start

Kl. 13.

Standerhejsning på Aarø hvor foreningen

i mange år havde egen bro

Efter et meget aktivt efterår og forår med

mange møder, hvor diskussionen især

drejede sig/handlede om økonomien og

udførelsen af broen, kunne foreningen i

maj 1936 indvie foreningens første bro,

der kom til at gå fra omkring vores nuværende

slæbested og hen til Hertug

Hans Broen.

Det kan læses at det var en meget stor

dag og en milepæl for foreningen.

Broindvielse 10. Maj 1936.

En dejlig Foraarsdag, blev Foreningens

Bådebro indviet. Mange

Medlemmer og Interesserede var

mødt for at overvære Højtideligheden.

Efter særlig Indbydelse

fra Foreningen til Havneudvalget

deltog som Repræsentant Raadmand

J. Oggesen.

Efter at Flaget og Stander var

hejst, begyndte Højtideligheden

Kl. 1000.

Dette enestaaende Arbejde,

som er bleven udført af frivillig

Arbejdskraft af Foreningens

Medlemmer, vil blive et Minde i

Foreningens Historie.

Indvielses – Højtideligheden foretoges

af Raadmand Oggesen, som

efter en Tale Klippede en Snor

over, der gav Udtryk for, at Adgangen

til Broen nu var aaben

og at denne nu kunde benyttes til

Medlemmernes Både. I dagens

Anledning havde flere Medlemmer

Ordet til Brobygningsarbejdet

ogsaa Havneudvalget blev

takket og i Særdeleshed

Raadmand Oggesen for hans

velvillige Støtte ved det Bidrag

fra Kommunen på 900

Kroner til Broudgifterne. W.

Schultz havde skrevet en Sang til

Dagens Fest. Fra flere Øldepoter

var der stillet Drikkevarer til Raadighed.

Der udbragtes leveraab

for H.S.F. Om Aftenen var der

Bal og Fælles Kaffebord for Medlemmerne

paa Vesterris

som varede til udpaa de smaa

Timer. Det første af de projekterede

Arbejder var afsluttet og

Foreningen stiler til nye og

større Opgaver.

På bestyrelsesmøder i løbet af året 1936

kan det ses, at det besluttes at indkøbe et


Ny bro

ophalerspil til slæbestedet af en pris af

kr. 45.- samt indkøb af materialer til op

førelse af et lysthus. Lysthuset skulle

males rødt, og det skulle være sådan at

bådejerne kunne købe sig en nøgle til

huset. Der blev holdt meget stærkt på

medlemmer og ikke medlemmer, det var

kun medlemmer som kunne få adgang til

foreningens faciliteter.

Der var også stor glæde over at der var

kommet ordnede forhold for

bådejerne som lå henholdsvis ovre ved

Svalens Pakhus og Vodhænget.

(Navnet ’’Vodhænget’’ stammer fra den

periode hvor der var en del fiskeri.

Området blev brugt til ophængning af

garn og ruser til rensning og tørring).

På et bestyrelsesmøde den 4. juni 1936

har bestyrelsen måtte tage stilling til,

hvad der skulle gøres på grund af for stor

tilmelding af passive medlemmer.

I beslutningen fra bestyrelsesreferatet

står der.

Vodhænget

Man enedes om foreløbig ikke at

optage flere passive Medlemmer,

da disses Antal blev for stort i

Forhold til den til Rådighed værende

Plads i de aktive Medlemmers

Baade ved Udflugter o.s.v.

– og Foreningen let kunne udarte

sig til en Forlystelsesforening i

Stedet for en Sejlsportsforening.

I året 1937 bliver foreningen tilbudt atmodtage

500 m3 jord til opfyldning,

fyldet bliver kørt til i løbet af 1938 og

kommer fra en nybygning som Barkentin

skulle opføre. Der lå også et gammelt

ophalersted hvor der skulle fyldes op, så

gamle sveller blev taget op og flyttet til

det nye ophalersted.

Man skal huske på, at det område hvor

foreningshuset ligger på er opfyldt. Det

oplever vi når der skal graves el/vand

ned i området.

Området foran Daseking efter

opfyldning

Foreningens økonomi var meget anstrengt,

og der kan læses om den beslutning,

at der skulle udstedes lånebevis til

medlemmerne til finansiering af materialer

til skinner og ophalervogn. Hvordan

det rent teknisk administrativt har virket,

kan være lidt svært at læse ud af beslutningen

på generalforsamlingen den 23.

marts 1939.

Bortlodning af Laanebeviser:

Fr. Hans mente vi skulde vente

et Aar med Bortlodningen indtil

Kassen havde flere Penge. Riss

mente at Dem der nu var de heldige

kunde jo lade deres Penge

staa et Aar, men vi skulle ikke gaa

fra engang trufne Aftale.

Bortlodningen begyndte med at

Chr. Holst trak de heldige Nr.

følgende Nr. blev trukne. Nr. 18 –

6 – 8 – 22 – 20 – 19 – 17 – 45- 55

– 35 – 25 og 13. Dirigenten

Takkede Holst for hans heldige

Haand, og bad de heldige om at

lade deres Penge blive staaende 1

Aar endnu, saadan at de kommer

til en ny lodtrækning næste gang.

Og det har de alle gjort.

På bestyrelsesmødet den 20. 07. 1939

blev der taget beslutning om et møde

med Stadsbygmesteren om bygning af

et toilet, om at få en drikkevandsledning

ned til området, samt bygning af et værktøjsskur

i forlængelse af foreningshuset

og anlæggelse af stenhøjen på græsplænen.

( I dag kaldt Grotten.)

Den 1. september 1939 udbryder 2. verdenskrig

i Europa og mandag den 3.

september 1939 kommer der påbud til

foreningen, at det er forbudt at bruge

benzin til lystfartøjer. Derfor var foreningen

i den situation at måtte aflyse mange

af de arrangementer der var forbundet

med sejlads.

Under den trykkede stemning under

krigsudbruddet afholdes der standerstrygning

søndag den 29. oktober 1939

hvor formanden udtaler:

Søndag den 29. Oktober Kl. 10

Form. Havde H.S.F. sin standerstrygning,

der var

kun mødt ca. 10 Medlemmer.

Formanden udtalte at det var

under ugunstige Tider vi

for Øjeblikket Levede nu da Krigen

rasede ude omkring os, men

det var hans Haab

at naar H.S.F. Atter lod sin

Stander gaa til Tops da at Freden

atter maatte være til

stede. Derefter sænkede Kassereren

Heyk den af Stormen splittede

Stander.

Om der i sætningen ’’den af Stormen

splittede Stander’’ ligger noget symbolsk

må være op til læseren, men der er ikke

tvivl om, at der har været nogle spændinger

mellem medlemmerne på grund af

det nationale sindelag.

På generalforsamlingen den 02. november

1939 kan man ud af formandens beretning

læse, at der i løbet af sommeren

har været stor aktivitet, der nævnes følgende

arbejder udført af medlemmerne:

1 Skab til Bøger og andre Ting

opsat i Klubhuset. Klubhuset

malet udvendigt Bænke,

Bord, Dør og Vinduer malet

indvendigt. Gardiner ophængt i

Klubhuset ( der er skænket af A.

Hundevadt). Gulvet i Klubhuset

9


10


skuret og 2 gange Ferniseret.

Flagstænger og Bænke i Grotten

malet. H.S.F. Bogstaver nedlagt

af Sten i Skrænten.

Kunstgødning udstrødt på Græsplæner

og ved Hegnet. Broen på

Aarø forlænget med 8. m. Kommunen

har indlagt vand paa

Baadepladsen. W.C. og Redskabsskur

bygget og malet Taget

på Klubhuset tjæret.

Formanden sluttede sin beretning med:

At det var bleven tidligt i Aar vi

maatte holde op med at Sejle,

men vi haabede, til Foråret atter

at kunde faa Benzin.

Cathrine Christiansen i foreningshusets

døråbning

Når man læser om møderne, har man det

indtryk, at medlemmerne har den overbevisning,

at krigen ikke varer så længe.

For at sætte nogle aktiviteter i gang, selv

om der på grund af krigssituationen ikke

var muligt at få benzin til lystbådene,

går foreningen i gang med at tilbyde

medlemmerne forskellige kurser som de

selv står for med bl.a. knob, splejsning,

splejsning af stålwire, søkort og kompaslære,

førstehjælp ved drukneulykker og

søvejsregler, hvortil der blev fremstillet

træmodeller af skibe til at visualisere de

forskellige regler.

(Står i foreningens præmieskab.) Det bliver

til 13 instruktionsaftener.

Det kan også læses, at selvom krigen

ikke er kommet til Danmark endnu, så er

aftener præget af situationen. Møderne

skal afsluttes senest kl. 24.00, nogle mø-

der må aflyses på grund af, at der ikke

kan skaffes brændsel. Krigen er i fuld

gang i Finland og der bliver samlet ind

blandt medlemmerne til støtte for Finlandskrigen,

og indsamlingen giver kr.

17,30. Angående hvornår der skulle flages

valgte foreningen en flaggast. Det

var en person som boede tæt på havnen.

Der skulle flages ved foreningens arrangementer,

og når flaget var hejst på toldbygningen.

Den 9. april 1940 kommer krigen til

Danmark og på et bestyrelsesmøde i april

kan der bl.a. læses følgende:

Bestyrelsesmøde den 11. april

1940 Kl. 20. paa Sømandshjemmet.

Formanden bød velkommen til de

mødte en særlig velkomst til den

ny næstformand.

Formanden udtalte det er jo en

urolig Tid ude omkring os, men

lad os her i H.S.F.s Bestyrelse se

og holde sammen, og faa et godt

samarbejde i det nye Aar som vi

nu har begyndt på.

Ved samme mødereferat er der ude i marginen

blevet tilføjet en efterskrift med

følgende:

Den 9 april 1940 besatte tyske

Tropper Danmark. Kl. 4.15 overskred

de den danske Grænse og

Kl. 7.30 havde de naaet Haderslev

hvor det kom til kamp på

Sønderbro og under denne blev

3 Soldater skudt, sammen blev

ogsaa 3 Civile dræbt og flere

Soldater blev Saaret.

Krigen var nu i fuld gang og det medførte

mange indskrænkninger.

Søndag den 5’ Maj 1940 Kl. 10

havde vi vor 5te Standerhejsning.

Formanden udtalte i sin Aabningstale

at denne Sæson ikke

tegnede til at blive saa gunstig

for os, nu da vi ingen Benzin kunde

faa og de færreste af os havde

jo Sejl paa vore Baade, men vi

maatte jo se at faa det bedste ud

af Sommeren, ved at forbedre

vor Plads og ved at holde det

anskaffede i Orden og vi maatte

jo haabe at de tunge Skyer som

havde samlet sig om os snart maatte

spredes, saaledes at vi atter

kunde bruge vore Baade.

Derefter gled vor Stander og vort

Flag til Tops paa vore høje Flagstænger.

Efter at have udbragt

et Leveraab for H.S.F. sluttede

Højtideligheden.

Når vi analyserer noget af denne tekst

kan det ses, at der ligger en stærk national

følelse med sætningen:

Derefter gled vor Stander og vort Flag til

Tops paa vore høje Flagstænger.

Trods de indskrænkninger som krigen

medfører, bl.a. at der ikke kunne købes

benzin til bådene, så arrangerer bestyrelsen

andre muligheder for sejlads på

fjorden.

Ved foreningens 5. års stiftelsesfest

lejer man båden ’’ MS

VIGEN’’ så medlemmerne får

lejlighed for en sejltur på fjorden.

Vi kan læse at fornøjelsesudvalget

og sejludvalget pynter båden

så den ser flot ud til sejladsen på

fjorden:

5. Aars Stiftelsesfest.

Afholdtes Søndag d. 18. August

1940 paa Vesterris og fik et meget

vellykket Forløb.

Fra tidlig Morgen vajede Dannebrog

paa den høje Mast ved

Baadebroen og om Formiddagen

var Fornøjelses og Sejludvalget

travlt beskæftiget med at pynte

Fjordbaaden MS.,,Vigen’’ som

Foreningen havde lejet til at sejle

Medlemmerne til Vesterris. Kl. 14

gled den smukt pyntede Baad ud

fra Kajen og tog kurs mod Vesterris

hvor et festelig dækket kaffebord

stod parat. Der var samlet

80 – 90 Mennesker, hvor der var

Voksne og Børn, da Formanden

redegjorde i korte Træk for Foreningens

Tilblivelse og rettede en

varm Tak til alle dem, der havde

været medvirkende til at skabe

det smukke Anlæg og Baadebro-

11


12

erne, naar hensyn tages til det

relative korte Tidsrum Foreningen

havde bestået var det ingen

Overdrivelse at sige, at det Arbejde

der er udført, er storslaaet

og sikkert ikke har sit Sidestykke

nogen Steds i Danmark.

Videre fremhævede Riis det store

og megen nyttige Pionerarbejde

som Toldbetjent Holst og Inkassator

P. Schultz havde udført for

i det hele taget at faa en Forening

startet uden disse to Mænds

indsats havde H.S.F. næppe eksisteret

i Dag. – Efter Kaffebordet

fremdrog Heyk nogle munter Episoder

og Minder fra de Dage da

Arbejdet ved Broen og Anlægget

gik med Liv og Lyst og sluttede

med at udbringe et leve for HSF:

- Ind mellem Talerne spilledes

muntrer Melodier og der var kort

sagt Stemning til stede da man

efter Kaffen samledes i Haven

hvor der var forskellige

fornøjeligt Underholdning for

Børnene, der afholdtes Væddeløb

og en lang Række af andre

muntre Væddekampe hvor alle

fik Præmie. I denne Forbindelse

skal nævnes at Medlem W. Popp

havde skænket 5 kr. til hjælp til

Indkøb af Slikkerier til Børnene.

Alt i Alt en vellykket Fest som

bød paa lidt af hvert Sejltur –

Kaffebord – Børnefornøjelser –

Dans i Salen, kort sagt alt hvad

Sejlforeningen kan arrangere

indenfor Rimelighedens Grænser,

da den alt for korte Søndag var

til Ende, var det med Indtryk af

godt Kammeratskab, og et godt

Minde rigere, da de mange

Mennesker gik ombord for at

vende tilbage til Byen – Hjemme.

Gennem hele besættelsesperioden kan

det læses, at det med at flage med det

danske flag og til enhver lejlighed lå foreningen

stærkt på sinde.

På en generalforsamling den 17. oktober

1940 bliver der rejst et spørgsmål under

eventuelt:

Eventuelt.

Herunder udtalte Holgersen at

det havde glædet ham at se Dannebrog

vaje ved Foreningens Bro

paa Kongens Fødselsdag men

han var noget skuffet over at kun

én Baad havde sat Flaget.

Ingvar Schmidt spurgte om Foreningen

havde sendt Kongen et

Lykønsknings telegram, og efter

et benægtende Svar udtalte han

sin Beklagelse af dette.

På de standerhejsnings - og standerstrygningstaler

1941 - 1943 tales der meget

om sammenholdet og kammeratskabet i

foreningen. Det var også svært at holde

på medlemmerne, på generalforsamlingen

den 20. marts 1943 var det et emne

som var fremme på mødet.Generalforsamlingen

Lørdag, den 20. marts 1943

hos Restauratør Schmidt Nørregade:

Da der til det fastsatte Tidspunkt,

Kl. 1930 ikke var mødt

saa mange Medlemmer at Mødet

var beslutningsdygtig blev Mødet

udsat i en halv Time, og Kl. 20

aabnede Formanden Mødet med

en Tak til de der var mødt.

Under generalforsamlingen var der stor

debat om selve foreningens virke, og der

var en del kritik af den måde foreningen

blev forvaltet på.

Under debatten kom det bl.a. følgende:

Heyk kom med nogle Betragtninger

om Fester i Almindelighed

og den sidste Fest i Særdeleshed

som konkluderede i, at han kunde

have ønsket Lokalet lidt festligt

pyntet. – Desuden henstillede han

Bestyrelsen at prøve paa at undgaa

at nogle Medlemmer meldte

sig ud – det skulde jo nødigt gaa

saadan at de gode Medlemmer

gik deres Vej og at der blev daarlige

tilbage.

Chr. Holgers beklagede Heycks

Udtalelse om gode og daarlige

Medlemmer, jeg vil haabe sagde

han, at dette ikke skal tages alvorligt,

jeg ville være ked af om

Foreningen har nogle Medlemmer

som stemples som daarlige

i forhold til andre som betegnes

som gode.

Lad os heller være enige om at vi

har kun gode Medlemmer som vil

det bedste for deres Forening. –

Derefter blev Beretningen enstemmigt

godkendt.

Da foreningen/bestyrelsen gerne så at

foreningen med tiden fik et lokale/foreningshus

som de kunne bruge og som

kunne rumme møder og fester m.m., blev

det over for generalforsamlingen lørdag

den 20. marts 1943 fremsat tanker, om

bestyrelsen ville udarbejde forslag til en

byggefond, samt vedtægter til denne.

Disse forslag blev fremlagt på ekstraordinær

generalforsamling den 13. maj

1943.

Det vil blive for omfattende at redegøre

for hele generalforsamlingen der fylder

mange sider i forhandlingsprotokollen,

men vi skal her fremhæve de vigtigste

emner der blev drøftet angående vedtagelse

af en byggefond:

Ekstraordinær Generalforsamling

den 13. maj 1943 hos Gæstgiver

Schmidt, nørregade, med

eneste Punkt paa Dagsordenen:

Oprettelse af Byggefond.

Kl. 20 aabnede Formanden Mødet,

bød Forsamlingen velkommen

og Konstaterede at

generalforsamlingen var beslutningsdygtig

samt bad om Forslag

til en Dirigent hvortil August Riis

blev valgt uden afstemning.

Formanden gav en Redegørelse

om Byggefonden og de Vedtægter

som var vedtaget paa sidste Generalforsamling,

han fremhævede

at der havde været fuldstændig

Enighed i bestyrelsen angaaende

Byggefondets Oprettelse og om

de Vedtægter som var udsendt

til alle Medlemmerne, ligeledes

havde det paa sidste Generalforsamling

nedsatte Udvalg været til

et møde sammen med Bestyrelsen

og havde givet sin uforbeholdne

Tilslutning til Byggefonden og

dettes Vedtægter.

Formanden udtalte videre at det

efter hans Opfattelse var paakrævet

og i høj Grad

nødvendigt at der blev draget


omsorg for at faa Oprettet et

Byggefond saaledes at H.S.F.

til sin tid, naar Forholdene og

Omstændighederne var til Stede,

kunde være i Besiddelse af denne

fornødne Kapital til Opfyldelse af

vores Ønskedrøm : Et smukt

og tidssvarende Klubhus.

Heyk fik derefter Ordet. Han mindede

om de store Opgaver som

vor Forening allerede havde løst

og med dette for øje syntes han

ikke at vi skulde være alt for

betænkelige ved at løse den næste

nemlig Opførelse af et Klubhus,

For øvrigt beklagede han at der

var mødt saa faa af de Ældre

Medlemmer ved Afgørelsen af

saa vigtig en Sag.

August Riis syntes heller ikke at

Interessen var overvældende stor

men ville anbefale Forslaget til

Vedtagelse og foreslog Afstemning

om Fondets Oprettelse.

Der blev foreslaaet skriftlig

Afstemning. Resultatet af Afstemningen

blev at der paa alle Stemmesedler

( 18 i alt), var skrevet’’

Ja’’ og Byggefondets Oprettelse

var saaledes enstemmigt vedtaget.

Formanden takkede for den gode

Modtagelse Forslaget havde

faaet og var overbevist at vi nok

skulde faa Glæde af det i en ikke

alt for fjern Fremtid.

Derefter foretages Afstemning om

Vedtægter for Haderslev Sejlforenings

Byggefond,

de blev gennemgaaet og

Schmidts Gæstgivergård

vedtaget Punkt for Punkt og

endelig blev Punkterne til sidst

vedtaget endnu en Gang under

eet og blev saaledes vedtaget to

Gange ved paa hinanden følgende

Afstemninger.

I løbet af året 1943 – 1944 kommer der

en del unge medlemmer med sejlbåde

som ikke er afhængige af at kunne købe

benzin til lystbåde, og formanden udtaler

på generalforsamlingen den 30. oktober

1943.

Denne sæson der begyndte ved

vores Standerhejsning havde vist

sig at være betydelig bedre for

H.S.F. sejlermæssigt set, end nogen

anden Sæson efter Krigsudbrudet,

og det skyldtes efter Formandens

Mening i første Række

de mange unge Medlemmer

som har bragt et friskt Pust ind

i Foreningen, hvor de med deres

Sejlbaade, baade indenfor H.S.F.

og ved at repræsentere Foreningen

ved andre Klublige Kapsejladser,

havde gjort deres til at

kaste Glans over H.S.F.s. navn,

paa en Maade som var al

Anerkendelse værd.

Det går også meget trægt med at få indsamlet

penge til det nye foreningshus

og der bliver på mange afholdte møder

opfordret til at give til byggefonden, idet

det var en sag som alle burde give deres

støtte efter evne, da huset ville blive

til gavn for alle medlemmerne. Det var

en sag som især stod formanden nært på

sinde at få gennemført.

Ved standerhejsningen søndag den 2. maj

1944 kan det læses at der har været afholdt

en form for fælles standerhejsning

mellem H.S.C. og H.S.F.

Først samledes H.S.F.s medlemmer til

standerhejsning hos H.S.C. på Sydhavnen,

og derefter hos H.S.F ved Hertug

Hans Broen.

Der blev udtalt ønsker om en god sæson,

men man beklagede også, at der var lange

udsigter til at opnå sejltilladelse på fjorden,

men at det sikkert nok kunne lade

sig gøre på Dammen. Der bliver i tidens

løb afholdt mange kapsejladser for sejl-

både på Dammen, hvor begge foreninger

i samarbejde står for det praktiske med

afviklingen af disse.

På generalforsamlingen den 15. april

1945 på Harmonien var der stor debat

om et forslag om forhøjelse af kontingenter.

For os i dag lyder det som små

penge, men det skal dertil siges at midlerne

var små dengang. Men de enedes

om følgende:

10,00 kr. årligt for aktive medlemmer.

Bropenge 3,50 kr. for joller og 8,00 kr.

for sejl og motorbåde. Beddingspenge

0,50 øre pr. m2 for den plads båden optager.

Kontingent for passive 3,00 kr.

Krigen slutter den 4. maj 1945 og der

fremgår af møderne, at de nu gik en god

tid i møde, men der var stadigt et problem

med at få benzin til bådene. Der

blev fremsat stor skuffelse over situationen.

Formanden gav Udtryk for den

Skuffelse det havde været at Sejladsen

ikke var blevet givet helt

fri i Sommerens Løb og derunder

særlig med Hensyn til Motorbaadene,

idet disse jo overhovedet

ikke havde haft Tilladelser til at

sejle, selv om en Del af dem

havde gjort det alligevel ved at

have skaffet sig Benzin ad Omveje,

mente i øvrigt at Sejlads med

Motorbaade vilde blive noget

dyrt med de gældende Priser paa

Benzin og anbefalede at faa undersøgt

om det var muligt at faa

afgiftsfri Benzin til Lystbaade.

Der har også været rettet forslag om at

H.S.F. oprettede en lånefond hvor der

kunne stilles penge til rådighed for medlemmer,

som ønskede at købe sig en ny

båd.

Forslaget gik ud på at der skulle kunne

ydes indtil 50% af bådens indkøbspris.

For at kunne komme i betragtning skulle

medlemmet mindst have været medlem

i 2 år.

Sagen var blevet fremlagt for en bankmand,

og der var måske en løsning ved,

at medlemmerne var villige til at være

kautionist for et bestemt beløb hver, hvis

13


14

der blev oprettet en bankkonto eller en

kassekredit, og alle skulle binde sig solidarisk

over for medlemmerne.

På generalforsamlingen den 17. november

1945 blev tanken fremsat og der var

stor skepsis over for forslaget, især da

foreningen skulle have pant i båden indtil

lånet var betalt ud. Det kunne heller

ikke være foreningens opgave at være

lånebank for medlemmerne. Skulle der

være synsmænd til at bese de både der

eventuelt blev købt, og hvordan var deres

ansvar over for foreningen? Efter en

lang debat for og imod bad formanden

forsamlingens tilkendegivelse om at nedsætte

et udvalg til at arbejde med sagen.

Besættelsen er nu forbi og foreningen går

ind i en ny periode med mange planer.

På generalforsamlingen den 29. april

1946 kommer medlemmerne med mange

indlæg til aktiviteter som foreningen

kunne arbejde med.

Udvalget, som var blevet nedsat på generalforsamlingen

den 17. november 1945

til at arbejde med forslaget om lånefonden

til køb af en båd kunne ikke gå ind

for forslaget med den begrundelse at der

var en alt for stor økonomisk risiko for

foreningen hvis sådan en ordning blev

vedtaget. Forslaget blev så henlagt til

bedre eller mere egnede tider.

Der blev igen holdt en del fester, og det

var ved at være en økonomisk belastning

for foreningen, men som formanden oplyste,

blev det gjort så godt de kunne med

de bevillinger der blev stillet til rådighed.

Der var også et indlæg om det kunne lade

sig gøre at holde fester alene for mænd.

Men som det også blev oplyst om, var

der også kvinder som var selvstændige

medlemmer af foreningen, og det kunne

ikke være rigtigt at foreningen skulle afholde

alle udgifter ved festligheder.

Et medlem fremkom med en udtalelse

om: De Kvinder som er selvstændige

Medlemmer kan selvfølgelig

altid komme med, men derfor

behøver vi jo ikke alle tage konen

med, lad hende blive hjemme en

Gang imellem.

En udtalelse der i dag ville afstedkomme

meget store protester fra vores piger, og

heldigvis for det.

Der havde gennem hele besættelsen været

nogle modsætningsforhold, og som

det kan læses mellem linjerne kan det

skyldes at der var et tysk mindretal, og

der skulle passes på hvad der blev udtalt/

sagt på møderne. På generalforsamlingen

den 21. april 1947 beder P. Schultz

om ordet under formandens beretning.

P. Schultz bad om Ordet og udtalte

at det glædede ham at der

var ved at komme noget af det

gode gamle Kammeratskab frem

igen, som havde været et særkende

for vor Forening fra starten

og i Aarene der fulgte, og mente i

øvrigt at naar det havde

skortet paa den rigtige Aand og

Tone en Overgang, saa var det

Krigen der var Skyld deri, blot de

unge vilde føre alle gode Traditioner

videre saa vilde Fremtiden

blive god og heldbringende for

H.S.F. Da ingen flere ønskede

Ordet til Formandens Beretning

blev den enstemmigt godkendt.

Krauses hotel

Foreningen blev heller ikke i 1948 skånet

for hærværk på deres område, der blev

slået ruder ind og ting forsvandt, så formanden

ønskede at der blev sat trådnet

op. Der var også problemer med at holde

orden på området, og formanden opfordrede

alle til at gøre alt muligt for at der

kunne herske ro og orden ved broen og

på pladsen. Formanden Snitkjær meddelte

på den ordinære generalforsamling

den 13. marts 1948 at han ikke modtog

genvalg, da det for ham var svært på

grund af kritikken med foreningens daglige

arbejde. Generalforsamlingen bad

Snitkjær om at forsætte.

Ved punktet på valg af formand bad P.

Schultz om ordet.

P. Schultz bad om ordet og

anbefalede genvalg af Snitkjær,

idet han fremhævede at H.S.F.

var bedst tjent med at have en

saa rolig og besindig Mand som

Snitkjær til formand, han udtalte

at H.S.F. var hans specielle Smertensbarn

og forsikrede med

taarer i øjnene at han ikke vilde

helme før alt indenfor Foreningen

var som det burde være

– efter hans opfattelse i hvert

fald. Det var helt rørende, Forsamlingen

sad og blev helt vemodigt

stemt inden P. Schultz var

færdig med sin gennemgang af

Foreningens svagheder og mangler

paa ordenssans og kammeratlig

samarbejde.

Anbefalede endnu en gang Snitkjær

som Formand.

Formanden bad derpaa om Ordet

og udtalte at han var bleven

dybt skuffet i den tid, han havde

beklædt Formandspladsen, han

havde haft store Ønsker og forhaabninger

om en god og fordragelig

udvikling af Foreningens

forhold, men selv om han var

gaaet til Mødet med det forsæt at

nedlægge formandsposten vilde

han dog være villig til at modtage

genvalg under forudsæt af, at alle

ville være medvirkende til at få

skabt saa gode og rolige forhold,

indenfor Foreningen, som muligt.

Derefter blev Snitkjær genvalgt

med akklamation.

På samme generalforsamling var der et

punkt der omhandlede bestyrelsens antal

som var på 5 personer. Det blev fremhævet

at der var meget arbejde for de 5

bestyrelsesmedlemmer, og det medførte

at der var mange underudvalg til at tilrettelægge

arrangementer, og det kunne

være svært for bestyrelsen og følge med i

hvad der blev arbejdet med.

Efter en del diskussion hvor nogle godt

kunne se at der var for meget arbejde til

bestyrelsen, blev det vedtaget at udvide

bestyrelsen til 7 medlemmer.


Efteråret 1948 må formanden beklage og

konstatere at der ligesom havde manglet

noget af den lyst til sejladser som der

havde været i det foregående år og var af

den formening, at det måske kunne skyldes

den høje pris for benzinen.

Der var også problemer med vandybden

langs broen og foreningen ville gerne

forlænge broen med 40 meter, så foreningen

ville kontakte Haderslev Kommune

for at fremlægge deres problem. Der

skulle også klages over at der blev fortøjet

hyttefade og både ved H.S.F. pæle

og de mærkepæle, som foreningen havde

sat af for at markere retningen for det nye

brostykke.

Den 9. oktober 1948 bliver det på generalforsamlingen

besluttet at H.S.F. skal

melde sig ind i Jysk – Fynsk Motorbådssammenslutning.

Interiør Krauses hotel

På samme generalforsamling var der stor

debat om indkøb af en sejlbåd til de unge

medlemmer.

Ved at læse i protokollen kan det ses,

at der i 1948 måske indførtes en ny retskrivning,

da nogle navneord nu står med

lille forbogstav, men for at det skal være

en troværdig afskrift er afskriften lige efter

protokollen:

Formanden oplyste med at der

var en bevægelse i gang for at

skaffe H.S.F.s. unge medlemmer

en Sejlbaad, en tanke han kunne

anbefale paa det bedste og som

han anmodede forsamlingen om

at drøfte indgaaende, bestemmelsen

skulde tages paa denne

generalforsamling idet foreningen

havde en baad paa haanden

i Aarhus indtil næstkommende

lørdag. Deerts havde været oppe

at se paa baaden og efter hans

mening var baaden et fordelagtig

køb, Ingeniøren som ejer baaden

garanterer den som sund og frisk

helt igennem, der hører 2 stel sejl

til baaden og den kan købes for

en pris af 2000 Kr. hvilket maatte

betragtes som baade rimeligt og

billigt.

Formanden anbefalede at Generalforsamlingen

gav tilslutning

til at Bestyrelsen lod Haderslev

Sejlforening skrive som Kautionist

for et Bank eller Sparekasselaan

paa højst 2500 Kr. hvilket

beløb saa skulde anvendes til

anskaffelse af sejlbåden til foreningens

unge medlemmer, Efter

anbefalende udtalelser vedtoges

det enstemmigt at Bestyrelsen på

Foreningens vegne havde bemyndigelse

til at søge det omtalte

laan paa højst 2500 Kr. bragt i

stand, med H.S.F. som Kautionist.

Et udvalg bestaaende af: Sv.

Aage Nielsen Freddy Jørgensen

og Egon Woitovitz blev udpeget

til at købe Baaden, og sejle den

til Haderslev.

På denne generalforsamling var der en

masse beskyldninger og injurier hvor

bølgerne er gået højt. Det er svært direkte

at se hvad det skyldtes, men det var

gammelt nag som kom op til overfladen,

så vi vil citere sekretærens udskrift fra

protokollen:

Nielsen betonede stærk at hans

udtalelser var rigtige og var rede

til under Eds

ansvar at gentage naarsomhelst

og hvor som helst.

Resten af Mødet forløb paa en

Maade, som jeg, som Sekretær,

maa beklage at være ude af stand

til at give en anstændig beskrivelse

af, det udartede til et sammensurium

af personlige bemærkninger,

undertiden rene Injurier,

hvorvidt disse var forskyldte eller

ikke skal jeg ikke dømme om her,

men alt dette hørte i hvert Fald

ikke hjemme paa en Generalforsamling

af voksne Mennesker og

slet ikke i et Land som vort, hvor

man jo da skulde mene at Mødekultur

var en af de Ting som vi

trygt kunne sætte op

til sammenligning med hvilket

som helst folkeslag i Verden, da

ogsaa Dirigenten

indlod sig paa en drabelig dyst i

privat Mundhuggeri med enkelt

medlemmer var det intet under at

det vakte stormende Munterhed

da han sluttede mødet med tak

for god Ro og Orden.

For den sidste del af Mødet gælder

det uimodsigeligt at det var

det daarligste vi har haft i Aar

og Dag og forhaabentlig vilde

det ogsaa vare Aar og Dag før vi

oplever noget lignende – for det

er maaske for meget at haabe, og

for stort et Ønske at sligt aldrig

maa gentage sig.

På generalforsamlingen den 2. april 1949

var der problemer med den indkøbte sejlbåd.

Det var meningen at de unge mennesker

skulle indbetale et beløb hver måned

indtil båden var betalt. Pengene var givet

som lån fra HSF’s kasse. Der var flere

der slog til lyd for at båden skulle sælges,

og at det ikke var muligt at drive en ungdomsafdeling

til sejlsportens fremme. Et

medlem udtalte, om vi skulle forvente

at H.S.F. skulle blive en børnehave, i så

fald måtte man avertere om et par guvernanter

til pasning af de helt unge. Et

andet medlem beklagede at den glæde de

unge fik ud af købet af Århus sejlbåden

kun har været ringe. Emnet blev så sat

under afstemning, og det blev besluttet at

gøre båden i stand og sælge den i løbet af

sommeren.

Et af de arrangementer som var meget

populært blandt medlemmerne var noget

der gik under navnet pålidelighedsløb,

noget alle medlemmer kunne deltage i.

De fleste af disse løb blev afviklet ude

omkring Vesterris ved broen. (Ved den

tidligere kro.)

15


16

Vesterris

Løbet gik ud på at der skulle sejles 2 omgange

på en udstukket bane, og begge

sejlomgange skulle sejles på samme tid

på begge turene. Den der kom nærmest

sejltiden fra den første runde havde vundet.

Der blev taget tid inde fra broen på

begge sejlomgange. Det var strengt forbudt

at have ur på eller i båden. Nogle af

præmierne kan ses i foreningens præmieskab

i salen.

Ved afholdelsen af et løb i sommeren

den 25. juni 1949 skete der en kæntringsulykke

af en sejlbåd på fjorden. Båden

deltog ikke i pålidelighedssejladsen og

tilhørte ikke et medlem af H.S.F.

Ved kæntringen kom et af foreningens

medlemmer forbi i forbindelse med deltagelse

i pålidelighedsløbet, men sejlede

forbi uden at yde hjælp. Det gav anledning

til en masse postyr, og foreningen

måtte på et møde tage stilling til om der

eventuelt skulle fortages en eksklusion af

det pågældende medlem. Sagen løste sig

selv, ved at medlemmet meldte sig ud af

foreningen, men der var en del skriveri

om sagen i Sejlerbladet nr. 14. og den lokale

avis.

Citat fra avisen:

Da Konditor Erik Christensen,

Vibevej, Haderslev, forleden var

ude med sin lille Sejlbaad, satte

Roret sig pludselig fast for ham

da han var paa Hjemvejen, og

Baaden kuldsejlede. En motorbaad,

der deltog i Haderslev

Sejlforenings Paalidelighedsløb,

passerede i samme Øjeblik, og

den unge Konditor raabte om

Hjælp, idet han ikke kunne svømme.

Han sad paa det Tidspunkt

paa sin Baad midt ude i Fjorden,

og den kunde synke, hvad Øjeblik

det skulle være. Folkene i

Motorbaaden raabte imidlertid,

at de deltog i et Løb og skulle

skynde sig til Haderslev, men de

ville sørge for Hjælp. Heldigvis

havde nogle Fiskere paa Fjorden

hørt den unge Mands nødraab,

og de kom ham til Hjælp i sidste

Øjeblik.

Nogle dage efter foranlediger foreningens

sekretær W. Schultz at følgende bliver

optaget i avisen:

En Udmeldelse.

Vi har modtaget:

Det medlem af Haderslev Sejlforening,

som under motorløbet

den 25. Juni i Aar, ikke kom en

kæntret Sejler, trods nødraab, til

Hjælp, har paa Opfordring af

H.S.F.s Bestyrelse udmeldt sig

Dags Dato af Foreningen. Foreningen

som saadan beklager

dybt det skete. Foreningens Medlemmer

vil blive underrettet om

den Pligt Sejlsportsmanden har

over for en nødstedt Kammerat.

P.B. V. Sekretær W. Schultz.

Efter denne episode udarbejdes der helt

faste regler for hvordan disse løb skal

afvikles. Det blev Werner Christiansen (

Werner Barber) som udfærdigede regler

og love for afviklingen af løbet.

Direkte afskrift af reglerne:

H.S.F. PÅLIDELIGHEDS- LØBET

D. 3.9. 49.

REGLER ANGAAENDE LØBET.

1. DER SEJLES 2 OMGANGE FRA

VESTERRIS OG RUNDT OM

DUKDALBEN VED DJÆV

LEØEN.

2. DER SEJLES I STYRBORDS –

SIDE AF FARVANDET FOR

UDADGÅENDE, OG I

BAGSBORDS – SIDE FOR IN

DADGAAENDE,

Denne Regel skal følges.

3. DER SEJLES EFTER NUM

MERORDEN, FØRSTE START

KL. 15, OG EFTERFØLGENDE

BAADE MED 1. MINUTS MEL

LEMRUM.

4. NÅR ET FARTØJ FAAR MO

TORSTOP, ER DET UDE AF

LØBET, OG NUMMERPLADEN

SKAL TAGES NED.

5. MOTOREN MAA IKKE STOPPES

MELLEM 1. OG 2. OMGANG.

6. DER MAA IKKE MEDFØRES

URE OMBORD.

7. ET FARTØJ SOM IKKE HAR

BETALT DETS INDSKUD, HAR

IKKE RET TIL PRÆMIE.

8. NAAR NOGEN KOMMER I LIVS

FARE, ER MAN FORPLIGTET

TIL AT KOMME VEDKOM

MENDE TIL HJÆLP, ENTEN

MAN ER MED I LØBET

ELLER EJ, DA MAN ELLERS

MISTER RETTEN TIL PRÆMIE.

P. B. V.

W. CHRISTIANSEN.

I forsøg på at etablere et samarbejde mellem

H.S.C. , H.S.F og Haderslev Kommune

var der blevet afholdt et møde på

rådhuset. Ved det efterfølgende bestyrelsesmøde

i H.S.F., som afholdtes i klubhuset

tirsdag, d. 21. august 1951, bød

formanden velkommen og redegjorde

for, hvad der var blevet forhandlet om

hos stadsingeniøren og borgmesteren på

rådhuset:

”Borgmesteren havde ønsket et

Udvalg bestaaende af Medlemmer,

henholdsvis to af H.S.F. og

to af H.S.C. Dette udvalg skulde

saa repræsentere de to Klubber

og fremføre for Havneudvalget

eller Byraadet hvad de to Klubber

i Fællesskab kunde have at

andrage om, efter de havde faaet

Besked om det fra vores Foreninger

og faaet Bemyndigelse til at

fremføre det for rette Vedkommende

for H.S.F. vedkommende

dog med den udtrykkelige Henstilling:

aldrig at gaa ind for noget

der kunde koste H.S.F. Penge

eller arbejde i H.S.C. Interesse.”


Til udvalget valgtes formanden W. Christiansen

og bestyrelsesmedlem Marius

Petersen. Efter færdigbehandling af få

øvrige forslag kom inviterede repræsentanter

fra H.S.C.s bestyrelse til stede for

at drøfte et evt. samarbejde klubberne

imellem:

”Formanden bød ogsaa de tre

Herrer velkommen til Mødet.

Formanden for H.S.C.

Hr. Slagtermester Henriksen talte

sin Klubs sag meget varmt og

mente et vist Samarbejde godt

kunde arrangeres. Det samme

mente Herr Jensen – tidligere

Formand for H.S.C. I øvrigt var

de Herrer ved at tale sig meget

varmt om alt det gode der kunde

flyde af et samarbejde Klubberne

imellem og alt saa meget godt ud

i Afstand.”

Efter der var blevet talt ud om mange ting

fik W. Schulz H.S.F. (sekretær) ordet:

”…han gik i adskillige Punkter

imod de to herrer fra Clubben

ud af den erfaring han havde fra

de mange aar han havde været

medlem af H.S.F. det var ikke alt

lutter godt han kunde sige om

H.S.C.s behandling af H.S.F. han

Ønskede et samarbejde med

H.S.C. dog kun sportslig

– aldrig økonomisk eller Arbejdsmæssig

med hensyn til deres byggeplaner.”

Skimter man mon lidt mistro hos bestyrelsen

i H.S.F. til H.S.C.s hensigter med

dette samarbejde?

Mødet endte dog i god ro og orden idet

Marius Petersen gerne ville give H.S.C.

nogle gode råd ved bygning af bro og

bedding. H.S.C. skulle så hjem og finde

2 mand til det udvalg, som: ” i Fremtiden

skulde tale H.S.F. og H.S.C. Sag overfor

de evt. Øvrigheder.”

”Mandag, d. 10 September

1951,Eftermiddag kl. 5¼ afholdtes

Rejsegilde på det

nyopførte Arbejds- og Maskinhus

ved H.S.F.s Bedding.”

Foruden mestrene, svendene og arbejdsmænd

var der også en del medlemmer

til stede fra H.S.F. Da formanden ikke

kunne være til stede, blev W. Schulz bedt

om at sige nogle ord til lejligheden. Alle

medvirkende til det flotte resultat blev

takket på behørig vis og han meddelte til

slut, at der ville blive uddelt nogle forfriskninger

til de tilstedeværende. Herefter

udbragtes et særligt leve for H.S.F.

På indeværende tidspunkt og helt frem

til generalforsamlingen den 6. april 1970

afholdt man en forårs- og efterårsgeneralforsamling-

altså to årlige ordinære

generalforsamlinger. Det var noget lettere

dengang at erklære generalforsamlingen

beslutningsdygtig, når der ikke var

fremmødt et tilstrækkeligt antal medlemmer.

I referatet fra generalforsamlingen

lørdag, d. 27. oktober læser vi:

”Paa Grund af mangelfuld Tilslutning

– der var ikke mødt 15%

af Medlemmerne, som er Minimum

ifølge Loven, for at Generalforsamlingen

kan være

beslutningsdygtig suspenderede

Formanden Generalforsamlingen

i en halv Time og foreslog

at synge en Sang i Mellemtiden.

Efter ½ Time var gaaet aabnede

Formanden mødet med Bemærkningen

om, at nu var Generalforsamlingen

beslutningsdygtig og

lovlig indkaldt”

Bestyrelsesmøderne blev i disse år afholdt

hos formanden W. Christiansen,

Sønderbro 19, og på mødet 13. november

1951 besluttede man at ville ansøge om

hjælp til at færdigreparere bådebroen

og hjælp til at få rejst en maste- og maskinkran

ved broen. Man ville udarbejde

overslag og forsøge, at få stadsingeniørens

kontor til at udarbejde tegninger.

Nu skal man ikke tro, at H.S.F. ”kun” er/

var en sejlforening, man hyggede sig

sandelig også ved andre aktiviteter end

de, der blev udført på vandet.

Lørdag, den 29. marts 1952 afholdt

H.S.F. en filmaften på restaurant Grand,

Nørregade 34:

”Der fremvistes 2 Sejlerfilm og

en Tegnefilm, som alle tre var

fornøjelig at se.

Indbudt til Festen var Ørbyhage

Motorsejler Klub med Damer. :

Nogle Uger i Forvejen havde

Ørbyhage Motorsejler Klub indbudt

H.S.F. Medlemmer til Fest

som afholdtes i Vonsbæk Forsamlingshuset

og alle der havde

deltaget i denne Fest og det

kammeratlige Samvær der, var

enige om, at det havde været

meget fornøjeligt.”

Efter filmafslutningen på restaurant

Grand blev der drukket kaffe m.m. og salen

blev ryddet, så der kunne danses til to

harmonikaspillere lige til kl. 01.00.

W. Christiansen takkede for den store

deltagelse og der blev afsluttet med et

gensidigt leve for de to foreninger.

Se - det var da rigtigt hyggeligt.

På bestyrelsesmødet tirsdag, d. 16. september

1952 bekendtgjorde formanden,

at der efter ansøgning var bevilliget

1.700,- kr. af benzinpengene til reparation

af en del af broen samt rejsning af en

maste- og maskinkran:

”Arbejdet herved skal udføres af

Fagfolk da, som Hans Petersen

med flere ikke mente at kunde

paatage sig Arbejdet, da det altid

var de samme Medlemmer som

udførte alt arbejde, mens en Del

andre kun saa paa Arbejdet og

siden kritiserede”.

Det lader jo til, at ”Tordenskjolds Soldater”

havde rigeligt at se til. Også dengang.

Det følgende efterår og vinteren

gik med småreparationer og forberedelser

til næste års sejlsæson, som så blev

indledt med fest. H.S.F. medlemmer var

indbudt af Haderslev Fjords Motorsejlklub

til en fest i Vonsbæk Forsamlingshus.

54 medlemmer fra H.S.F. skulle

fragtes ad to omgange i turistbus. Betalingen

var 6,- kr. for spisning og 2,- kr.

for befordring, pr. person. God fest.

I de mange efterfølgende år afholdtes

mange gode fester, men vi (redaktionen)

vil tilstræbe at holde beretningerne om

disse på et absolut minimum. Det kan

hurtigt blive trættende at høre om fester,

selvom udgivelsen af dette jubilæumsskrift

i sig selv er et udslag af festlighed,

nemlig H.S.F.s 75 års jubilæum.

17


18

Den halvårlige generalforsamling torsdag,

d. 9.4.1953 blev afholdt på restaurant

Grand kl. 20.00. I lighed med tidligere

kneb det med, at tilstrækkelige

medlemmer mødte frem, så generalforsamlingen

blev igen udskudt en halv

time.

På denne generalforsamling fratrådte

formanden, W. Christiansen. Som ny formand

valgtes Jens Spiele. Sekretæren W.

Schulz ønskede heller ikke genvalg, og

ny sekretær blev Arne Jørgensen.

Bestyrelsen fremlagde forslag om at

etablere elektrisk lys i klubhuset, redskabshuset

og cykelhus. Der blev vedtaget

at søge Benzinfonden om tilskud til

arbejdets udførelse.

Det blev endvidere vedtaget, at der skal

betales 1,- kr. ved ophaling af båd til

rengøring af bunden, pr. gang. Brofogeden

inkasserer beløbet, som skal gå til ny

spil-vajer.

På to efterfølgende bestyrelsesmøder

h.h.v. 13.4.53 og 23.4.53 hos den nye

formand Jens Spiele var den tidligere

formand W. Christiansen indbudt for at

gøre rede for den tidligere bestyrelses

arbejde samt hjælpe den ny bestyrelse

med:

”udkast til andragende om Benzinpenge

til dækning af det Lån

H.S.F. har ved Kommunen.”

På mødet den 23.4.53 udfyldtes ansøgningsskema

til Benzinpenge, der skulle

bruges til fornyelse af motor- og mastekran,

samt installation af lys i klubhuset,

redskabshuset og opførelse af cykelskur

og til at opstille skabe i redskabshuset.

Bestyrelsen blev også enige om:

”at sende en Opmærksomhed til H.S.C.

i anledning af indvielse af deres nye

Bro og Klubhus. Opmærksomheden bestaar

af en Flagstang med Dannebrog og

H.S.F. Stander.”

(Dannebrog og Standeren var bordmodeller,

red. )

Man kan undre sig lidt over de offentlige

myndigheders tidsforbrug til

sagsbehandling. Det ser ud til, at der gik

meget lang tid fra ansøgningernes

fremsendelse til der kom svar. Eksempel-

vis ser vi i referatet fra generalforsamlingen

af den 25.3.1954, at der kom afslag

fra Benzinnævnet på ansøgningerne til

installation af lys i redskabshuset og bygning

af cykelskur.

Disse ansøgninger blev behandlet på bestyrelsesmødet

23.4.1953 – næsten et år

tidligere - og sandsynligvis fremsendt

umiddelbart herefter. Svaret kan naturligvis

godt være indgået i perioden efter

efterårets generalforsamling i 1953, og

derfor først fremlagt på forårets generalforsamling

i 1954.

Ved forårets generalforsamling i 1956

viste det sig åbenbart lidt svært, at få alle

medlemmer til at betale hvad de skylder,

for kassereren bliver pålagt at udsende

postopkrævninger 2 gange, hvorefter

medlemmer, som stadigvæk er i restance:

” vil blive slettet.”

Benzinpengene, som var bevilliget af

Benzinnævnet, tilfaldt den enkelte

motorbådsejer, som så indbetalte/afleverede

beløbet til foreningens fælleskasse.

Tilsyneladende var der hos nogle motorbådsejere

en ulmende utilfredshed med

bestyrelsens fordeling/anvendelse af

benzinpengene. Det blev bl.a. et af punkterne

på bestyrelsesmødet d. 10.4.1956

hos formanden Jens Spiele, som kunne

meddele, at benzinpengene var bevilliget,

og for at finde ud af fordelingen

skulle motorbådsejerne indkaldes til en

ekstraordinær generalforsamling, da det

jo var dem, der havde indbetalt pengene.

Af mødereferatet fremgår:

”Eventuelt gaar Pengene i Foreningskassen

eller der maa en

Kontingentforhøjelse til.

Aktive medlemmer sættes fra 10

Kr. op til 12 Kr. Bropenge fra 8

Kr. til 10 Kr.

Beddingplads fra 50 Øre til 75

Øre pr. m². Joller og Pramme fra

5 Kr. til 8 Kr.,

I dag vil nogle nok smile lidt af beløbenes

størrelse, men forhøjelserne var med

en ganske stor procent varierende fra

20% på medlemskontingentet til 60%

forhøjelse for joller og pramme. Ganske

betragteligt!

På dette møde besluttede man også at

ville bygge en bro i Stevelt Bugt, såfremt

man fik tilladelse til det.

I juni måned 1956 afholdtes møde med

de aktive bådejere, hvor eneste punkt på

dagsordenen var: Pkt. 1: Benzinpenge og

C. D. Petersen valgtes til dirigent.

Formanden oplyste, at HSF var tildelt

2.870,- kr. og som han håbede på, at

medlemmerne ville afgive til foreningen.

Det udviklede sig til lidt af et rabalder

møde med skriftlig afstemning, hvor 14

stemte for, 10 imod og 1 stemmeseddel

var ugyldig. Flere medlemmer ønskede

at få at vide, hvor meget der var beregnet

til dem.

Det ville formanden ikke oplyse om,

hvilket medførte, at dirigenten og enkelte

andre medlemmer forlod mødet inden

det var slut.

I nogle år havde man nu talt om at ændre

redskabshuset til et klubhus. På en

ekstraordinær generalforsamling i august

1956 var dette atter emne, men det blev

ved en skriftlig afstemning igen forkastet.

Så til noget helt andet – fra en fælles pilketur

forlyder det:

”Der var fri pilkning fra kl. 11 til

kl. 3. Vejret var godt men torskene

var smaa.

Præmierne var meget fine saa det

blev en vellykket tur”

Dengang - ligesom nu til dags, manglede

HSF bådpladser og man søgte efter

mulighed for udvidelser. På generalforsamlingen

25.10 1956 kunne formanden

meddele, at Haderslev Kommune havde

bevilliget et stykke af Dasekings have til

foreningen, så der i hvert fald kunne skaffes

plads til evt. bygning af bådehuse.

Dasekings ejendom


Foreningen fattedes penge, så der blev

vedtaget kontingentforhøjelser for både

aktive og passive medlemmer. Bropenge

og beddingsplads blev også dyrere. Alt

blev forhøjet med 50%.

Generalforsamlingen d. 28.3.1957.

Formanden Jens Spiele redegjorde for

sine forhandlinger med stadsingeniøren

vedr. tildeling af et stykke af Dasekings

have, hvor der så senere kunne opføres

bådehuse af de medlemmer, som var interesseret

deri. Inden byggeriet kunne gå

i gang, skulle der foreligge tegninger af

de enkelte bådehuse.

Spiele omtalte også Jydsk Sejl Unions

(J.S.U.) blad ”Søsport”, der i flere andre

klubber var gjort obligatorisk.

Det burde det også være for HSF. Der

blev efter megen diskussion vedtaget at

gøre bladet obligatorisk for alle medlemmer,

aktive såvel som passive. Fra referatet

læses:

”Bladet som meddelelsesmiddel

ville være billigere end udsendelse

af Kort. Spiele

oplyste, at Kort udsendt kostede

ca. 35 Kr. pr. gang. Arne Jørgensen

troede, at Kort kunne duplikeres

for ca. 4 Øre pr. stk.”

Mon man kunne komme i karambolage

med loven om ophavsrettighederne?

” W. Schulz kom ind på

Werners arbejde som Kasserer

og foreslog, at give ham et sæt

cykeldæk”.

Det blev overladt bestyrelsen at finde en

passende ting til Werner Christiansen.

Gerion Andersen blev valgt til formand

på denne generalforsamling, da Spiele

ikke ønskede genvalg.

På et tidspunkt blev der anskaffet 30


skabe, købt for 150,- kr. af Brdr. Gram i

Vojens. Skabene skulle udlejes for 5,-kr.

pr. stk. om året.

Der var en plan for anvendelse af disse

penge fra udlejningen. De skulle i første

omgang anvendes til køb af maling og

masonit til bagbeklædning af skabene,

hvor det var nødvendigt. Og nu kommer

en lille snedighed, som kun en dygtig

pladsmand kan udtænke: Masonitpla-

derne skulle også anbringes oven på

skabene for, at forhindre henlægning af

effekter der!

Så sker det – langt om længe. På generalforsamlingen

10. juni 1959 vedtages det

at ændre Redskabshuset til Klubhus. Der

blev foreslået og enstemmigt vedtaget, at

væggene og loftet skulle beklædes med

masonit og nyt gulv skulle lægges.


Mindesmærket ved Haderslev Dam

Fem mand blev udtaget til at lede arbejdet

og det var H. Holst, H. Schmidt,

Gerion Andersen, Hans Pedersen og Erik

Jørgensen. Der blev næsten også enstemmigt

vedtaget, at der skulle bygges et bådehus

og 11- mand lod sig straks skrive

op til, at få bådene under tag.

Nu kom der så rigtigt gang i byggeplanerne.

1959 var på mange måder et markant

år for hændelserne i Haderslev og

omegn, især katastrofen på Haderslev

Dam, som skal nævnes her.

Den 8. juli 1959 sejler dambåden ”Turisten”,

som så ofte før, med mange passagerer,

som nyder den smukke tur og

natur fra Haderslev til restaurant Damende.

I ydre dam får båden motorstop og

de fleste ved hvad der herefter hændte.

Båden brød i brand og på trods af, at den

kun befandt sig ganske få meter fra land,

omkom 54 mennesker, børn og voksne.

Båden var overfyldt og det gjorde

Rejsegilde 3.10.1959 på bådhuset

(laden)

Fra bestyrelsesmødet den 11. august

1959:

Der blev vedtaget, at købe 12

Sveller til Siderne i Slæbestedet.

Endvidere blev det

vedtaget at give 50.00 Kr. til

Damkatastrofen. Der blev skrevet

en Protestskrivelse til

Ingeniør Jansen for utilladelig

Sejlads paa Fjorden.”




På 50 års dagen for Damkatastrofen, 8.

juli 2009, blev der afsløret et mindesmærke

for ofrene. Dette er placeret i

Damparken på den vestlige side af Omkørselsvejen.

Det er meget flot og det kan

varmt anbefales, at aflægge det et besøg.

”at et Skur i Vejle i samme Størrelse vil komme til at koste det dobbelte, som

have, endvidere maa de deroppe betale 1 Krone om Dagen om Sommeren.”


På generalforsamlingen 22.10.1959


fremlægges et ”baadehusreglement”,


som i stor udstrækning indeholder para-


katastrofen endnu mere forfærdelig. graffer, som også anvendes i det



19


20

Den 6. august 1960 kunne HSF fejre 25

års jubilæum:

” 6. august afholdt H.S.F. 25

Aars Stiftelsesfest – det blev afholdt

i Baadeskuret paa

Havnen. Først Spisning til Kl.

19.00 og derefter Dans til Grammofonen.

Der blev den Aften udnævnt to

Æresmedlemmer: Fru Christiansen,

Sønderbro og Hr.

Schulz, Lindedal.

Ting tager tid! I 1961 kunne formanden

berette, at HSF langt om længe havde

fået tilladelse til at lave Redskabshuset

om til Klubhus.

På generalforsamlingen den 3.11.1962

bød formanden velkommen i det nye

klubhus.

På generalforsamlingen den 7.11.1963

kl. 20.00 i HSFs klubhus beretter formanden

om forskellige tiltag, der var udført

i sommerens løb:

”Der var udført lidt fornyelse af


Det gamle foreningshus som blev erstattet

af det nuværende


Broen, endvidere havde vi haft

nuværende Reglementer for laden. Stadsingeniøren nede


Man havde også udfærdiget en lejekon- at se på Broen endvidere havde

trakt, som formanden redegjorde for. Formanden talt med Borgmeste-

Han udtalte:

ren men han var just

”at et Skur i Vejle i samme Stør- ikke venlig stemt overfor tanken

relse vil komme til at koste det om at lave en Bro for os”

dobbelte, som vi skal

Der var endvidere købt 3 borde og 25

have, endvidere maa de deroppe

betale 1 Krone om Dagen om

stole til klubhuset.

Sommeren.”

På efterårets generalforsamling i 1965

indleder formanden med, at det har været

Bådehuset eller bådeskuret, som det også en sløj sommer hvad vejret angik. (Det

blev kaldt, skulle inddeles i fag med er jo så ikke kun i nyere tid, at vejret er

plads til en båd og med løse porte. Det elendigt).

blev her enstemmigt vedtaget, at fagene Foreningen havde været nødt til at sige

skulle lejes ud for 70,- kr. og endvidere, nej til nye medlemmer, idet der ikke kun-

at lejerne selv skulle betale portene og, at ne anvises plads ved broen.

de skulle være ens.

To medlemmer havde købt et ophaler-

Såfremt ikke mindst 15% af medlemspil, som foreningen kunne købe af dem.

merne var mødt til generalforsamlingen Herefter ville en ophaling koste 5,-kr.

blev den udsat i en halv time – deref- Indtil efterårets generalforsamling i okter

var den beslutningsdygtig uanset de tober 1966 havde såvel aktive - som pas-

fremmødtes antal.

sive medlemmer stemmeret. Tiden var

Ved lovændring blev det enstemmigt nu inde til en forandring på dette område

vedtaget, at fjerne ”den halve times ven- og med stor majoritet blev der vedtaget:

tetid” på generalforsamlingen. ” at passive ikke mere skulle have

stemmeret og ingen tilskud af

nogen art – herved

undtages, når der serveres kaffe i

klubhuset.”

Samtidigt blev kontingentet hævet til

30,- kr. for aktive og til 10,- kr. for passive

medlemmer.

I 1967 beslutter man, at der skal opsættes

tagrender på Bådeskuret og efter

standerhejsningen den 6. maj kl. 15.00

foretages broindvielse.

For at få diverse arbejder udført i foreningen,

selvfølgelig så billigt som muligt,

har der været de såkaldte pligtaftener,

hvor medlemmerne skulle møde

frem. Det var åbenbart ikke så let at få

medlemmerne til at møde op, hvilket var

et gennemgående tema på de seneste 2

generalforsamlinger. Men også længere

tilbage kan vi se, at det til tider har været

et stort problem, at få medlemmerne til at

deltage i det frivillige arbejde.

Senest på generalforsamlingen 4. april

1968 ”trues” der med:

”at hvis ikke folk stiller

til disse pligtaftener, så må der jo

betales for, at få arbejdet udført.”

Pisk skal der til – sommetider – helst

med blide slag. Det virker som regel.

årets afsluttende generalforsamling i

oktober 1968 vedtages at etablere vandhaner

på broen – en for hver 3. båd, og

disse installationer skal udføres af Villy

Petersen (Villy ”Smed”) og portene i

bådehuset, som er private, overtages af

foreningen vederlagsfrit.

For at fremme sikkerheden for bådejerne

besluttes det ved et møde d. 17.3.1969 i

HSC’s klubhus, at oprette et lokalt sikkerhedsråd

bestående af samtlige foreninger,

hvis medlemmer færdes ved eller

på vandet.

”Formand for udvalget er Schütze

og et medlem fra samtlige

foreninger - HSC.,

HFMS, HDR, HR., Tysk Roklub,

Haderslev Omegns Sportsfiskerforening

og Vojens

Sportsfiskerforening.”

HSC: Haderslev Sejl-Club, HFMS: Haderslev

Fjords Motorsejlforening,

HDR: Haderslev Dame Roklub, HR: Haderslev

Roklub.

HSF: Haderslev Sejl Forening.

Vi fik naturligvis også medlemmer til

Sikkerhedsrådet og det blev Helbert

Holm, Gerion Andersen og

Chr. Christensen.


Den 27. marts 1969 blev Franz Richardt,

foreningens ældste medlem, udnævnt til

æresmedlem:

” Franz havde været medlem i

snart 34 år, siden 20-12-35 og

har været et af

foreningens mest aktive medlemmer

og det var ikke kun, når der

skulle sejles og

festes, men også når der skulle

laves noget ved broen, pladsen

eller lignende.

Franz takkede for den ære der

var blevet ham vist.”

På denne generalforsamling meddelte

formanden H. Holm, at HSC havde fået

15.000,- kr. fra kommunen til broudvidelse

– og vi i HSF ikke havde modtaget

noget som helst. Holm var meget utilfreds,

idet Haderslev Kommune havde

lovet, at såfremt HSC fik penge til broudvidelse,

skulle der også tilfalde penge

til HSF.

Desværre forelå der ikke skriftlige aftaler

om dette, så bestyrelsen skulle arbejde

videre med sagen –forsøge at fremskaffe

kommunale midler til udvidelse af vores

bro:

”HSC har plads til 48 store både

og vi har kun plads til 35 så vi er

lige så meget i knibe som dem.”

På baggrund af de efterhånden alvorlige

trafikale problemer ved Hertug Hans

Broen, forårsaget af den fra nord kommende

trafik mod Starup og Årøsund,

var Haderslev Kommune i gang med at

projektere nye vej- og broplaner til afhjælpning

af problemerne. Et projekt,

der kunne få stor indflydelse på foreningernes

fremtidige forhold på Sydhavnen,

var kommunens planer om at bygge en

bro over havnen i forlængelse af Toldbodgade.

HSC indbød HSF til et møde torsdag, d.

23. oktober 1969, hvor dagsordenen var

drøftelse af Sydhavnsarealets udnyttelse,

såfremt Haderslev kommune fastholdt

gennemførelsen af broen over havnen.

Også arealets udnyttelse hvis Kommunen

ikke påtænker at gennemføre broprojektet

de første 15-20 år blev drøftet,

herunder evt. klubhusbyggeri.

HSF deltog i mødet med 7 mand og HSC

med 2 mand.

På efterårets generalforsamling, som afholdtes

d. 30. oktober 1969, var et af emnerne

igen de manglende bådpladser og

hvorledes man midlertidigt løste nogle af

problemerne:

”Foreningen faar stadigvæk

Begæringer om optagelse og

Broplads, men har måtte

afvise indtil vor Broplads bliver

forøget.

I afvigte Sommer har det knebet

med Plads til vore udenbys og

udenlandske Gæster.

Til Fordel for disse har vore

Medlemmer affundet sig med at

rykke sammen eller omplacere

sig, således den akutte Situation,

er blevet afhjulpet.”

Man nævner her, at antallet af udenlandske

gæster belaster vores budget betragteligt

og sandsynligvis vil gøre det endnu

mere i de kommende år. Det besluttes, at

der fra den kommende sæson i 1970 vil

blive opkrævet havnepenge på 5,- kr.:

”…ved vor Broplads, for alle

Gæster uanset Nationalitet og

uanset Medlemskab af en

Sejl – eller motorsportsforening

(skal nok være Motorbaadsforening,

red.).

Til at administrere dette har man

faaet Tilsagn fra Haderslev Sejlklub,

som også har en lignende

Opkrævningsordning, om at deres

Opkræver vilde gaa ind for at opkræve

Bropenge ogsaa ved vores

Baadebro. Som Gebyr fastsættes

Kr. 1.00 for hver opkrævet Kr.

5.00, saaledes der tilflyder vor

Forening netto Kr. 4.00.

Det er jo skønt at se, at de 2 foreninger

HSC og HSF virkeligt kan løse opgaver

i fællesskab.

Installationen af vand og vandhaner på

broen er blevet udført af Villy ”Smed”.

Der besluttes også, at efterårets generalforsamling

afskaffes. Fremover vil der

kun være en årlig generalforsamling,

normalt i foråret og første gang bliver i

april 1970.

Fællesmøde på stadsingeniørens kontor

d. 31. oktober 1969.

Til stede var 2 bestyrelsesmedlemmer fra

HSC, formanden Poul Hansen og Kaj

Petersen og 3 fra HSF, med formanden

Helbert Holm, kassereren Arne Jørgensen

og sekretæren Aage Grønvig.

Anledningen til mødet var orientering

om kommunens planer vedr. fremtidig

udnyttelse af Sydhavnsarealet og klubbernes

behov for udvidelser af klubhus

og bropladser. Hvis planerne om bro

over havnen bliver gennemført, vil HSC

måske blive nødt til at nedrive deres

klubhus. Det bliver imidlertid ikke aktuelt

før 1978, hvor den sidste af lejerne

på Sydhavnsarealet må forlade pladsen.

Man skal erindre, at begge foreninger

havde og har en lejeaftale med Haderslev

Kommune om anvendelse af de områder

vi er på.

HSF redegjorde for et udvidelsesprogram

for såvel klubhus som bropladser

og man diskuterede længe, uden at komme

til nogen positive løsninger.

Da alle udveje syntes udtømte, kom

Grønvig med et forslag der anviste vej til

en løsning af i hvert fald HSF’s problem

med manglende bropladser.

Det gik ud på, at dele det ”flade” havneområde

bagved HSC’s bro ved at opføre

en gangbro fra land til midten af HSC’s

bro og fjerne et hjørne af den bestående

bro.

Derved blev der indsejlingsmulighed i

det ”indre” farvand, som ved uddybning

kunne give plads til et antal både, der for

vores vedkommende ville dække:

”vor Expetanceliste en Aarrække

frem.”

I østlig retning fra denne påtænkte gangbro

ville naboforeningen HSC ligeledes

få udvidelsesmulighed.

Stadsingeniøren syntes ideen var god og

gik stærkt ind for den, men med det

forbehold, at de bevilligende myndigheder

accepterede forslagets gennemførelse,

men som han i følge referatet udtrykte

det:

” Ideen var nærliggende og med

21


22

Bearbejdelse paa den rigtige

Maade havde man

gode Chancer for at Problemet

kunde løses paa den skitserede

Maade.”

HSF havde åbenbart et presserende behov

for mere plads i klubhuset til sine

større arrangementer. HSC blev forespurgt

om vi kunne låne deres klubhus

ved akut behov for lokale – det var der

overhovedet ingen problemer med!

Mødet sluttede med en udpræget vilje til

fremtidigt godt samarbejde klubberne

imellem.

På generalforsamlingen d. 6. april 1970

(den første helårlige generalforsamling),

i året hvor der kunne fejres 35 års jubilæum,

ønskede formanden bevilliget

Klubhuset med jubilæumsportal

Medlemmer hygger i klubhuset til

jubilæet

1000,- kr. til festligholdelse af dagen. Da

man fra flere sider mente, at dette beløb

var utilstrækkeligt, blev der af generalforsamlingen

bevilliget 2000,- kr.

Det var da en forhøjelse, der ville noget!

Kontingentet blev forhøjet fra 35,- kr. til

55,- kr. Indskud for nye bådejere blev

fastsat til 100,- kr. og bropenge til 25,-

kr. for en sæson.

På et bestyrelsesmøde fremsættes overvejelser

om et navneskifte fordi nogle

medlemmer syntes, at der var forvekslingsmuligheder

og forvirring ved betegnelserne

HSF: Haderslev Sejl Forening

og HSC: Haderslev Sejl-Club:

”Vi er jo ikke nogen decideret

sejlklub eller sejlforening, men en

motorbådsklub.”

Forslaget om navneændring skulle forelægges

på efterfølgende generalforsamling.

Jubilæumsdagen 3. august 1970 blev fejret

på behørig vis:

”Da flaget og snor var anbragt

på rette plads sang vi fuldtalligt

første vers af: Der er

ingenting der maner, som et flag

der går til tops.”

Efter flaghejsningen var der morgenkaffe

med rundstykker i klubhuset. Aftenen i

forvejen var klubhuset blevet pyntet og

æresport opsat. Der blev atter konstateret,

at klubhuset godt kunne tåle at være

større.

Under kaffen tog skibshandler Ludvigsen

ordet, hvor han lykønskede foreningen

og overrakte formanden en gave,

som var en redningskrans.

På vegne af samtlige medlemmer lykønskede

fru Lis Grønvig foreningen og

overrakte flotte gaver, som bestod af to

skibslanterner i kobber samt en skibsklokke.

Som supplement til lanternerne var der

endvidere et beløb til el installationen.

Disse gaver pynter jo stadigvæk i Foreningshuset.

I dagbladet ”Dannevirke” 6. august 1970

læses bl.a.:

” Ved Haderslev Sejl Forenings

35 års jubilæum står foreningen

stadig over for et

problem, der har været fremherskende

i en årrække: Det er

umuligt, at optage flere

medlemmer på grund af pladsforholdene

ved foreningens bådebro

i Sydhavnen.

Sejlforeningen har omkring 165

medlemmer, heraf 85 aktive med i

alt knapt 50 både.

Ved hvert bestyrelsesmøde må

man tage den tunge beslutning, at

afvise op til fem

eller seks ansøgere. Der er simpelthen

ikke plads til flere både.”

Videre læses:

”Der er naturligvis mulighed for,

at placere en bådebro længere

ude i fjorden f.eks.

ved Starup, men en deling af

foreningens både vil skabe store

praktiske problemer.

På sejlforeningens ønskeseddel

står et nyt klubhus. Den hidtidige

”kasserne” er ikke

velegnet til foreningsarbejde.

Manglerne ved bygningen viser

sig ved vinterhalvårets

kursus- og filmaftener.”

Indlæg i bladet ”Søsport” august 1970 i

anledning af jubilæet:

”For resten – så har vi 35 års

jubilæumsfest lørdag, d. 8. august

kl. 18.30 på Sværdrup Færgegård.

Vi sejler derud og tørrer

fødderne godt af, inden vi går i

land

på den fine anlægsbro, hvorefter

vi går op til et veldækket bord.

Jubilæumsmiddagen består af:

”Klar suppe med boller og ris.

En okse bliver stegt i

dagens anledning. Den forsøger

vi at fortære med en masse dejlige

grønsager til, og

som dessert har man valgt ” Russisk

Ståpandekage ” med is og

jordbær. Selvfølgelig

er der diverse flydende tilbehør.

Kender jeg mine kammerater ret,

skal de nok forstå, at sætte pris

på sådanne

kulinariske specialiteter. Der er

selvfølgelig kammeratlig samvær

og dans.

Stor feriehilsen fra

”HAN”

Som noget nyt indføres medlemsmøder

og det første blev afholdt tirsdag, d. 16.

februar 1971 kl. 19.30 prc. med følgende

dagsorden:


Pkt. 1. Valg af dirigent.

Pkt. 2. Ansvarsforsikring.

Pkt. 3. J.F.M.U. kontingent.

Pkt. 4. - Benzinkort for 1970

afleveres.

- Benzinskemaer

udfyldes.

- Benzinrefusion ud

betales.

- Bådeplads i huset

betales.

Pkt. 5. Eventuelt.

Alle bådejere har pligt til at

møde, også dem med dieselmotor.

Du skal ikke være bange for at møde op,

du kan ikke blive valgt ind i noget, men

hjælper H.S.F. og bestyrelsen med deres

fremtidige arbejde.

p. b. v.

Arne Jørgensen

Kasserer.

Formand Hans Jensen

Og så en rigtig gang spanking:

”Benzinpenge der ikke afhentes

tilfalder foreningen.”

På et tidligere afholdt bestyrelsesmøde

var der fremkommet ønsker om et navneskifte

af foreningen. Det skulle fremsættes

på førstkommende generalforsamling

den 6. april 1971.

Bestyrelsen blev pålagt at finde et andet

navn til foreningen. Forskellige navne-

forslag skulle opslås i ”kassen”, hvorefter

medlemmerne kunne stemme på et

navn og samtidigt deltage i en konkurrence.

Tilsyneladende var kun Verner

Christiansen imod forslaget om navneændring.

En ekstraordinær generalforsamling

skulle derefter afgøre, om HSF skulle

ændre navn.

Træffestævne ved Sverdrup Færgegard

”DANNEVIRKE” 14.4.1971:

”På Haderslev Sejlforenings årlige generalforsamling

havde man bl.a. valg af ny

formand på dagsordenen.

Formanden gennem 13 år, Helbert Holm

havde allerede sidste år ytret ønske om at

fratræde, men han blev af bestyrelsen opfordret

til at fortsætte foreningens 35 års

jubilæumsår ud. Helbert Holm ønskede

nu at give afkald på sit tillidshverv, og i

hans sted valgtes kørelærer Hans Jensen

for en treårig periode.”

(Dengang var formandsperioden på 3 år,

Red.)

Helbert Holm blev udnævnt til æresmedlem

for sit mangeårige virke for foreningen

og fik ved den lejlighed overrakt et

smukt skibsur.

HSF arrangerede gennem årene mange

aktiviteter, bl.a. træffestævner, og i juli

1971 blev Haderslev Fjord et båd eldorado,

da HSF og Haderslev Fjords Motorsejlklub

afviklede det hidtil største træffestævne

med 88 tilmeldte både, hvilket

var 20 mere end beregnet.

Om aftenen var der spisning på Sverdrup

Færgegård hvortil der var tilmeldt 225

personer. Dagen efter – om søndagen –

spillede Brdr. Grams orkester og borgmester

H.C. Carstensen holdt en tale.

Når man læser om alle de storslåede arrangementer,

der har været afholdt på

Sverdrup Færgegård – ikke blot af sejlere,

men også af borgerne ude i Haderslev

og omegn, - er det ganske forstemmende

at sejle forbi i dag og se, hvordan

det er forfaldet. De glade dage i området

er længst forsvundet.

Nu sker der tilsyneladende noget skelsættende

med hensyn til udvidelsesplanerne.

Detailprojektet for bådehavnen er

færdigt, - sådan læses i dagbladet ”SØN-

DERJYDEN” ultimo august 1971. Glædelig

meddelelse, idet der er udsigt til 70

nye liggepladser:

” Der var ingen tvivl om, at

det var en meddelelse, der ville

glæde alle søsportsfolk i

Haderslev, som formanden for

Haderslev kommunes havneudvalg,

gdr. Simonsen, Hyrup i går

kunne give SØNDERJYDEN, da

vi spurgte ham om, hvor langt

planerne for en udbygning af sejlerhavnen

i Haderslev er kommet.

Simonsen kunne nemlig oplyse, at

detailprojektet allerede er færdigt

udarbejdet og i øjeblikket befinder

sig på stads- og havneingeniørens

kontor i Haderslev.

Manglen på liggepladser i sejlhavnen

har bl.a. medført, at

Haderslev Sejlforening har en

temmelig lang venteliste for

optagelse af nye medlemmer af

den ganske enkle grund, at man

ikke kan anvise dem kajpladser til

deres både.

Den projekterede udvidelse af

havnen betyder, at Haderslev Sejl

Forening vil kunne få pladser

stillet til rådighed ved det nye

moleanlæg, der bygges i forbindelse

med Haderslev Sejl Clubs

allerede eksisterende anlæg.”

Der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling

6. oktober 1971 med flg.

punkter til dagsordenen:

Navneændring, optagelse af lån til finansiering

af havneudvidelse, forhøjelse af

broindskud for nye medlemmer samt forhøjelse

af bropenge.

23


24

Et meget stort antal medlemmer, som

tidligere var gået ind for at ændre foreningens

navn, havde nu skiftet mening

og ønskede nu ikke at ændre foreningens

navn. Et stort flertal besluttede nu, at foreningen

stadigvæk skulle hedde HSF.

Den ekstraordinære generalforsamling

går ind for og vedtager de fremlagte projekter

for havneudvidelse og priser og

bemyndiger bestyrelsen til at arbejde videre

med sagen.

Nye priser:

Nye aktive bådejere,

broindskud før 100,- nu 750,-

Brokontingent før 30,- nu 60,-

Derudover for hver

¼ m. over 2 m. før 5,- nu 10,-

Som man kan se, er det ikke små procent

forhøjelser, der regnes med, når der skal

flere penge i kassen.

årets sidste bestyrelsesmøde, 8. december

1971, gav formanden en orientering

om finansieringsmulighederne

vedrørende udvidelse af lystbådehavnen.

Til stede var også bankbestyrer Schmidt,

Arbejdernes Landsbank, som redegjorde

for lånets betingelser.

”Bestyrelsen underskrev derefter

et dokument til sikring af lånet

(én for alle, alle for

én) – en håndfæstning, der skulle

træde i stedet for den manglende

– kommende garanti.”

Det må siges, at det var en modig bestyrelse

(og fremsynet), der her kautionerede

med alt hvad de ejede, for at

sikre HSF’s muligheder til at skaffe flere

bådpladser og til at kunne imødekomme

mange ansøgernes ønsker om plads.

På et fællesmøde, samme dag, mellem

HSC og HSF vedr. havneprojektet blev

der enighed om, at HSF fik overladt den

ende af bassinet, der lå os nærmest. Vi

havde også fremsat ønske om at få tildelt

de respektive yderpladser på broen,

men det kunne HSC’s medlemmer ikke

acceptere med hensyn til manøvrering

og behov for større vanddybder til deres

både.

HSF udviste forståelse for dette argument

og frafaldt derfor ønsket om, også

at få yderpladserne.

Herefter gennemgik man et oplæg fra

HSC til ”Overenskomst for det fælles

Havneanlæg”.

Man blev i store træk enige i aftalens

ordlyd – dog blev der på dette møde ikke

udfærdiget en bindende skriftlig aftale.

Fra aftaleforslaget læses bl.a., at:

”Liggepladser fordeles lige

mellem klubberne, dog således

at HSC opnår kompensation for

pladser, som fragår ved gennemskæring

af bådebroen. Pladserne

på sydsiden af broen og pladser

mod landsiden fordeles ligeligt,

således at HSF får

vestlige pladser og HSC østlige

pladser.”

Ved et møde på stads- og havneingeniørens

kontor mellem repræsentanter fra

HSC, HSF og havneudvalget blev det

oplyst, at den projekterede udvidelse af

lystbådehavnen på sydsiden af fjorden

ville blive betydeligt dyrere end forudsat.

Der blev fremsat et ændringsforslag, som

blev tiltrådt af sejlsportens repræsentanter.

De samlede udgifter til projektet blev

herefter på kr. 225.000,- til fordeling

med 1/3 til sejlsporten, 1/3 til Kommunen

og 1/3 til havnen.

Sejlsporten afholder altså 75.000,- kr.,

hvilket vil sige 37.500,- kr. til hver af

klubberne HSC og HSF, og der skulle

regnes med omkring 75 arbejdsdage til

færdiggørelsen.

Kommunalbestyrelsen i Haderslev bekræfter,

at man har vedtaget at garantere

for et lån på 18.750, kr. i Arbejdernes

Landsbank, til brug for finansiering af

HSF’s andel i udvidelsen af lystbådehavnen.

Der var stadigvæk udpræget ønske om et

nyt klubhus og ved generalforsamlingen

den 8. april 1972 blev der fra forsamlingen

fremført en indtrængende appel til

bestyrelsen om, at lade et hurtigt arbejdende

udvalg foretage undersøgelser og

beregninger vedrørende opførelse af et

nyt klubhus.

Formanden kunne oplyse, at stadsingeniøren

nu havde tilbudt en egnet plads til

udvidelse, og at bestyrelsen omgående

ville gå i gang med de ”forberedende

øvelser”.

Der blev nedsat et byggeudvalg bestående

af:

Erwin Kunstmann (murer). Formand for

udvalget.

Gerion Andersen (snedker).

Chr. Andersen (maler).

Poul Enemark (elektriker).

Man fik da i hvert fald sammensat et udvalg

med stærke kompetencer med henblik

på byggeri, og udvalget blev pålagt

at have alle oplysninger vedr. klubhusbyggeriet

klar til fremlæggelse på forårets

generalforsamling i 1973.

Foruden byggeudvalget med formanden

Erwin Kunstmann og suppleant Gerion

Andersen var der et spille- og præmieudvalg

med Arthur Andersen som formand,

løbsudvalg, formand Werner Christiansen

og meget vigtigt et festudvalg med

Chr. Andresen som formand.

På et møde d. 7. november 1972 fremlagde

byggeudvalget et skitseforslag til

klubhuset hvor Gerion Andersen havde

fremstillet en model, der gav en meget

fin oversigt over indretningen.

Økonomisk var det overkommeligt, såfremt

vi selv udførte en stor del af arbejdet.

Forslaget blev fremlagt på medlemsmødet

d. 9. november 1972, hvor formanden

for byggeudvalget forelagde og redegjorde

for de arbejder der indtil videre

var foretaget.

Der var bred tilslutning til byggeprojektet.

Overenskomsten mellem HSC og HSF

blev vedrørende anvendelse af de nye

broer og havnebassin ”Andedammen”

godkendt og underskrevet i marts 1973.

Uddybningen og arbejdet var nu så vidt,

at man forventede at kunne tage ca. halvdelen

i brug til sommer – omkring 18


pladser. Vi skulle slå brodækket på halvdelen

af den nye inderbro, HSC resten.

På generalforsamlingen d. 5. april 1973

godkendtes byggeplanerne for det nye

klubhus med 30 stemmer for og 5 imod.

Det blev samtidigt gjort klart, at det var

nødvendigt med en klækkelig forhøjelse

af kontingentet, som for aktive blev på

150,- kr. og passive kunne nøjes med

12,50 kr. – årligt.

Havneafgifterne på Aarø blev denne

sommer forhøjet til 800,- kr. - halvdelen

til hver af foreningerne. I gennem mange

år blev der fra HSC og HSF betalt et fast

årligt beløb for anløb og overnatning af

Aarø Havn. Medlemmerne var så fritaget

for at betale for opkrævning af gæstepenge.

Det sidste møde i det gamle klubhus

fandt sted d. 7. august 1973.

Byggeplanerne for det nye klubhus var

vedtaget, og det gamle sat til salg. Huset

blev skilt ad og transporteret på lastbil til

Årø, hvor det står den dag i dag og bruges

som redskabsskur.

Spadestik til sokkelen, Hans Jensen

graver.

Der graves sokler

Gavlen ind mod bådladen mures op

Rejsegilde

Der var indsendt ansøgning til borgmesteren

om at yde kommunegaranti på

80.000,- kr. til brug ved opførelse af det

nye klubhus.

Bestyrelsen underskrev lånedokumentet

på 80.000,- kr. i Arbejdernes Landsbank,

Haderslev fredag, d. 5. oktober 1973.

Rejsegildet på det nye klubhus fandt sted

lørdag, d. 27. oktober 1973 og man forventede

bestemt, at det kunne stå færdigt

til begyndelsen af den nye sejlsæson.

Huset indeholdt entré, mødesal på 80 m²,

mødelokale, te køkken og 2 toiletter.

Ved rejsegildet blev der udtrykt håb om,

at byggeomkostningerne kunne holdes

inden for det budgetterede beløb

Straks i det nye år blev man klar over, at

klubhusbyggeriet blev dyrere end anslået

og man forventede nu, at byggeriet ville

beløbe sig til 92.000,- kr. En ansøgning

til kommunen om tilskud blev imødekommet

og HSF fik 11.200,- kr. Meget

flot! Fordyrelsen skyldtes stærkt stigende

materialepriser.

Huset skulle selvfølgelig møbleres, og

efter et besøg på Løjt Møbelfabrik den 9.

marts 1974 valgte man de møbler – borde

og stole – som vi stadigvæk bruger i

festsalen.

Det må siges at have været et fantastisk

godt valg, der blev gjort dengang.

Det endelige byggeregnskab beløb sig til

121.024,81 kr.

Fordelt således:

Murerarbejde, sand og grus, el osv.:

95.323,80 kr.

Møbler og gardiner:

23.438,04 kr.

Diverse: 2.262,97 kr.

Indvielse af klubhuset.

Klubhuset blev indviet lørdag, d. 13. april

1974, hvor Hans Jensen var formand, og

vi bliver næsten nødt til at høre noget fra

indvielsen, som Grønvig, sekretæren, beskrev

så finurligt. I uddrag:

”Indvielsen af vort skønne klubhus

fik den smukkeste start, man

kunne ønske sig.

Solen skinnede fra en næsten

skyfri himmel, da formanden kl.

08.00 hejste Dannebrog på vor

flagmast.”

”Om eftermiddagen havde vi en

lille reception for vore medlemmers

børn, der fik

serveret is af vor lokale ismand,

samt sodavand til at skylle pindene

ned med.”

”Til aftenfesten var mødt et festklædt

publikum, som ved ankomsten

blev budt på

en ”havstryger”, der bekom alle

vel, forud for aftenens øvrige

væskeindtag og naturalier.”

”Vores skibs- og farvehandler,

Peter Ludvigsen viste sig populær

hos damerne ved på dette tidlige

tidspunkt (mens man endnu

kendte hinanden), at tolke sit mod

og følelser overfor det smukke

køn.”

Og han slutter med at nævne,

at det blev en festaften, hvorom

25


26

der vil stå gny!

Vort klubhus blev indviet med

manér – lad os værne om det med

manér!

Ved generalforsamlingen

d. 18.april 1974 vedtages bl.a. at det

ikke er tilladt medlemmerne at drive erhvervsmæssig

virksomhed fra foreningens

område, og ved ægtefælles død kan

efterlevende ægtefælle videreføre de

givne rettigheder mod optagelse som aktivt

medlem. Og broindskud forhøjes fra

750,- til 1.000,- kr.

Den 10. august var bestyrelsen indbudt

til HSC’s 75 års jubilæum.

HSC opkrævede havnepenge for begge

foreninger og ved et fællesmøde d. 5. november

1974 oplyses, at havnepengene

for 1973 udgjorde 1.670,- kr.

– og 1974 1.341,- kr.

– til deling klubberne imellem.

I halvfjerdserne barslede Haderslev

Kommune med planerne om, at føre en

bro over havnen på grund af den tiltagende

trafik over Hertug Hans Broen.

Den nye bro skulle gå over havnen øst

for den gamle Toldbygning og ramme

Sydhavnsvej.

Det gjorde at sejlforeningerne var låst

fast med hensyn til udvidelser og investeringer.

Broen ville kun få en gennemsejlingshøjde

på 3,50 meter.

Foreningerne havde fået en redegørelse

over planerne og skrevet under på, at

kommunen ikke ville give erstatning for

de udvidelser, som foreningerne ville

foretage efter underskriften, - men der

kunne eventuelt blive tale om erstatning

for de anlæg, som lå før skæringsdatoen

for underskriften.

Det kan læses at medlemmerne mange

gange har haft det oppe på møder og generalforsamlinger,

bl.a. et medlemsmøde

den 5. november 1975, hvor der var stor

debat om foreningens fremtid. Formanden

Hans Jensen måtte gang på gang

henvise til, at foreningerne endnu ikke

kunne komme med noget konkret om,

hvornår kommunen ville gå i gang, samt

hvor foreningerne eventuelt skulle flytte

hen. Der var på dette tidspunkt flertal af

motorbåde i foreningen og de fleste af

dem kunne nok komme igennem den nye

bro, men hvad med sejlbådene? Kunne

motorbådsfolket så stadigt bruge det nuværende

broanlæg?

Formanden Hans Jensen ville se, om

han på generalforsamlingen havde noget

mere konkret fra kommunen.

Foreningen havde også bygget nyt foreningshus

- hvad med det? Der skyldtes

stadigt, der blev stadigt betalt ned på huset.

Kasserer Kurt Brix Mousten oplyste

at der var indbetalt et ekstraordinært afdrag

på huset på 20.000,- kr., da der var

en god likviditet i kassen og, at der nu var

en restgæld på 85.000,- kr. Angående optagelse

af nye medlemmer oplyste Kurt,

at de blev gjort opmærksomme på, at foreningen

for tiden var låst fast på grund

af manglende afklaring på fremtiden, og

han oplyste, at foreningen nu havde 98

aktive og 70 passive medlemmer.

Som det kan læses, var foreningen i en

periode låst fast i sine aktiviteter og gøremål.

Senere har tiden vist, at Haderslev Kommune

frafaldt hele projektet med den nye

bro på grund af, at det ville være en for

stor økonomisk byrde for kommunen.

Først i halvfjerdserne var der et grønt

område på sydsiden af laden, ud mod

Sydhavnsvej. Det var udlagt som grønt

område og foreningen havde ikke rådighed

over arealet. På pladsen lå en pølsebod

’’ Lindas Pølsekiosk’’ .

Pølseboden var oprettet som en stadeplads

og havde et aftaleforløb på 1 år

ad gangen. Da der i pølseboden også

var opstillet enarmede spilleautomater,

tiltrak det en del unge mennesker som

havde svært ved at opføre sig ordentligt,

og det gav nogen uro på vores område

ved bådene. Der kom en del klager fra

medlemmer som ikke kunne have deres

ting i fred. Bestyrelsen besluttede så at

gå til kommunen med problemet.

Samtidigt ville vi gøre opmærksom på,

at vi var i pladsnød med vinteropbevaringspladser.

Møde med stadsingeniøren den

27. november 1975.

Fra HSF deltog Hans Jensen,

Kurt Mousten og Svend Nowak.

Mødet omhandlede den foreløbige

aftale vedrørende forlængelse

af grønne områder.

Såfremt det godkendes af Had.

Kommune kan HSF fra næste efterår

disponere over arealet S for

laden til at stille både hen som

vinteropbevaringsplads.

Yderlige kiosktilladelse vil ikke

blive givet. Foreningen afgiver

den grønne trekant til kommunen

som vedligeholder denne. Flagstangen

bliver stående, forskellige

løsninger vedrørende flytning

af både fra ophalerstedet til den

nye vinterplads blev drøftet. En

endelig løsning blev ikke truffet

men ville blive fremlagt for

havneudvalget som ud fra det

ville meddele at lejemålet ikke

kunne forlænges og opsiges fra

den 1. april 1976. Punktet i udkast

til aftale vedrørende grønne

områder betragtes hermed værende

afsluttet.

Bestyrelsen besluttede, at hvis ordningen

kom i hus, skulle der ikke lægges spor

om til den nye vinterplads. Bådene ville

fra vores egen ophalerbedding transporteres

på plads med en vogn.

Frits Ravn tilbød at vi måtte låne hans

vogn som kunne bære 10 tons. Ud fra

den erfaring skulle foreningen så selv

fremstille en vogn til brug for alle medlemmerne.

For at lette transporten forbi foreningshuset

var det nødvendigt at udvide nedkørslen

langs foreningshuset og ophalerspor.

På et bestyrelsesmøde den 24. februar

1976 bliver der fremsendt en appel fra

Linda Madsen gennem kommunen, om

endnu en udsættelse af opsigelsen til den

1. oktober 1976. Bestyrelsen fastholder

over for kiosken og kommunen, at det på

foreningens generalforsamling er besluttet

at opsige stadepladsen, og det stod

ved magt.

Det skal hermed oplyses, at Linda Madsen

fik tilbud fra kommunen om at overtage

pølseboden på Hertug Hans Pladsen.


På bestyrelsesmødet den 17. august tages

problemet op igen, idet bestyrelsens

holdning var, at opsigelsen skulle fastholdes

– Linda Madsen havde jo fået

tilbud om en anden plads. For at spørge

medlemmerne om deres holdning til en

ny udsættelse, blev bestyrelsen enige om

at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling,

så medlemmerne kunne tage

stilling til den nye anmodning om udsættelse.

Da Hans Jensen pga. sygdom ikke

ønsker at fortsætte som formand, anbefaler

bestyrelsen på generalforsamlingen

20. april 1976, at indstille Kurt Brix

Mousten som formand.

Ekstraordinær generalforsamling

onsdag den 1. september 1976.

Kurt indledte mødet med at byde

velkommen, og foreslog herefter

Svend som aftenens dirigent.

Forslaget godkendt.

Kurt indledte pkt. 2 på dagsorden

med at oplæse den indtrængende

appel fra kommunen. Herefter

havde flere medlemmer ordet.

Bortset fra enkelte, havde alle en

positiv indstilling til at (forlænge)

udskyde opsigelsesdatoen til den

31. 3. 1977.

Bestyrelsen udtalte på mødet, at

kun frivillige vil få anvist

Tanken i højvande

vinterplads øst for pølsevognen,

ligeledes undersøger bestyrelsen

muligheden for at planere en del

af området nu, samt arrangere

en form for afspærring. Af de 37

fremmødte havde 30 stemmeret,

og ved den skriftlige afstemning

fordelte stemmerne sig således.

For udsættelse 20, imod udsættelse

8, blanke 2. Kurt fremsætter

brev til kommunen om udsættelse

af opsigelsen.

Den 16. december 1976 modtager foreningen

brev fra kommunen, om at Lindas

Kiosk skal være fjernet senest den

31. marts 1977.

Tirsdag den 28. september 1976 besluttede

broudvalget og bestyrelsen at der

inden 1. april 1977 skulle bygges en 8

meter bro langs sporene og ud i vandet.

Der var også ønske om, at der skulle oprettes

en dieseltank på foreningens område,

således at den kunne tages i brug

den 1. april 1977. Tankanlægget ville

blive sat op under foreningens ansvar og

passet af Villy Petersen. Anlægget ville

blive monteret med en pumpe som viste

antal liter. Den ville ikke vise pris pr. liter.

Til anlægget

hørte også 2 tromler med motorolie.

Tankanlægget blev placeret ved den nuværende

kran.

På bestyrelsesmødet den 8. marts 1978

var emnet igen oppe om den nye vejbro

over havnen. Det blev besluttet, at

på nuværende tidspunkt ville bestyrelsen

ikke foretage eller iværksætte større

ombygningsarbejder. Der gives også

fra kommunen tilladelse til opstilling

af tankanlæg, skriftlig tilladelse er ikke

nødvendigt da anlægget er mobilt.

Den 13. september 1977 indføres der

pligtarbejde for alle medlemmer, således

at alle medlemmer i løbet af et år bliver

indkaldt et antal timer for at udføre arbejde

for foreningen. Hvis et medlem

ikke har et lovligt fravær (sygdom), betales

der et beløb på 100,- for manglende

mødepligt. Bestyrelsen fører en liste over

timerne på hvert medlem.

På bestyrelsesmødet den 20. september

1977 modtager bestyrelsen nogle indvendinger

om pligtarbejdet. Bestyrelsen

havde ikke regnet med at der var modstand

mod forslaget, da det ville komme

alle til gavn, også de medlemmer som

foreningen aldrig så, når der skulle udføres

arbejde.

Det blev besluttet at tage

klagerne op på et medlemsmøde den 17.

november 1977, hvor der nærmere ville

blive redegjort for, at der ved sygdom,

kursus, familiefester og lignende selvføl-

geligt ikke var mødepligt, blot skulle der

gives besked til bestyrelsen.

Ordningen gik i sig selv.

Efter vedtagelse på generalforsamlingen

vil foreningen udmelde sig af Dansk Motorbåds

Union pr. 31. december 1978.

Lokalet før ombygningen

På generalforsamlingen den 13. marts

1978 giver Erik Bastrup, Vojens Tovværk

tilsagn om, at der hvert år skal uddeles et

legat på 2 gange 250,- kr. til et mandligt

og kvindeligt medlem af foreningen, som

har gjort en særlig indsats.

Beløbsoverrækkelsen finder sted på den

årlige standerstrygning. De første medlemmer

som modtog legatet var Chr.

Lund (Kedde) og Birgith Nowak.

Efteråret 1978 er alle pladser ved broen

optaget og det bliver besluttet, at der oprettes

en venteliste for nye medlemmer.

Da bestyrelsen bestod af 5 medlemmer

havde bestyrelsen indsendt et forslag til

generalforsamlingen den 10. april 1979

om, at bestyrelsen udvides til 7 medlemmer.

Forslaget blev godkendt med alle stemmer

for.

I foråret 1980 køber foreningen sin egen

traktor, og vognen til transport af bådene

er færdig. Foreningen bliver gældfri, da

det sidste afdrag på foreningshuset bliver

indbetalt.

Foreningen består af 105 aktive og 77

passive.

Da der er dårlig akustik i salen på grund

af parketgulv og træloft, bliver der i oktober

1980 lagt tæppe på hele gulvet.

Der kommer også en underhåndsaftale

om, at den planlagte vejbro over fjorden

har kommunen udsat til 1983.

På et bestyrelsesmøde blev det besluttet,

27


28

at foreningen skulle købe et nyt Dannebrog

hos medlem Peter Ludvigsen. Da

formanden John Jørgensen ankommer

for at hente flaget siger Peter, at det var

en foræring til foreningen.

På bestyrelsesmødet den 14. september

1981 meddeler John bestyrelsen, at det

kan foreningen ikke tage imod, og da

han dagen efter kom ned for at betale

det, blev Peter så skuffet og var lige ved

at græde, så John valgte at tage sagen op

endnu en gang, og det endte med at foreningen

modtog gaven.

Arbejdet på en ny midtbro starter. Den

bliver forhøjet så den kommer i højde

med platformen og brodækket bliver ført

helt til land. Broen bliver færdig sidst på

sommeren 1982 og koster 14.000,- kr.

September 1982 bryder kloakken fra huset

og ud til Sydhavnsvej sammen. Der

bliver gravet nye rør og samlebrønd med

ny pumpe og ledning ud til Sydhavnsvej

skiftes ud med et større rør.

På bestyrelsesmødet den 4. maj 1983 er

der enighed om, at der udsendes et klubblad

4 gange årligt med annoncer, meddelelser

og lidt vittigheder. Bladets navn

skal være ’’Havskum’’ og udkommer

første gang i juni, ansvarshavende redaktør

er John Nielsen.

Da foreningen har 5o års jubilæum den

3. august 1985 er der enighed om, at der

skal holdes en fest for medlemmerne og

festen skal holdes på Slukefter Kro.

Tovtrækning på Aarø

Der nedsættes også et udvalg som skal

arbejde med festen, og der skal skrives et

jubilæumsskrift.

Formanden John Jørgensen har i maj

1984 været til møde med HSC, HSF og

kommunen for at få svar på, hvornår den

nye bro over havnen kommer. Kommunen

kunne ikke give noget endeligt svar,

men at en beslutning tages til efteråret.

Der ville også blive iværksat en uddybning

af havnen inkl. bassin i efteråret

1984.

Når der ses på perioden 1975 – 1985

har foreningen været meget fastlåst med

hensyn til store investeringer og udvidelser

på grund af, at der ikke kunne komme

en endelig afklaring på den nye vejbro

der skulle gå over havnen.

Til gengæld var der i perioden 1975

1985 stor fællesaktivitet, et meget socialt

liv blandt medlemmer og deres børn.

I den periode var mange medlemmer

i den alder, hvor de havde hjemmegående

børn som også færdedes meget på

foreningens område. I dag må vi se, at

mange af de medlemmer som var unge

i halvfjerdserne, er blevet ældre- og dermed

også deres børn.

De nye medlemmer som optages i dag er

hovedsagligt personer i den modne alder,

og derfor ses der ikke så mange børn på

området. Når man ser på sejlsporten i

dag, har den også gennemgået stor udvikling,

bådene er blevet større og der er

kommet en masse luksus i.

Når der læses om de juletræsfester der

var en fast tradition igennem mange år,

kan man se hvor mange der deltog. Vi

kan nævne juletræsfesten lørdag den 3.

januar 1976 som kunne samle 45 voksne

med 35 børn. Børnene fik juleposer

og sodavand, og de voksne kunne købe

gløgg og æbleskiver, og så havde vi medlemmet

Aage Grønvig som julemand,

noget som gjorde lykke hos børnene.

Der var også alle de andre fælles arrangementer

som blev afholdt. Der var sidst

på sommeren tradition for at holde en

fladfisketur. Det kan læses, at den 7. september

1980 deltog 14 både med 60 personer.

Hver deltager indbetalte 10,- kr.

og der kunne købes orm, som foreningen

hentede i Esbjerg.

For det indbetalte indskud blev der købt

præmier. Det var sådan, at de der havde

de største fladfisk vægtmæssigt, fik en

præmie også fælles sejlture med overnatning

i bådene var populære.

På turen den 15. – 16. september 1981 til

Paradisbugten i Kolding Fjord deltog 15

både med 31 voksne og 17 børn.

En anden stor aktivitet som foreningen

sammen med Arbejder Samaritterne stod

for, noget som blev kaldt ’’Svagføresejlads’’.

Det var personer som havde et eller

andet handicap og som samaritterne

udvalgte, der fik tilbuddet om at komme

en tur ud på fjorden med en af medlemmernes

både. Der var mange af de handicappede

som gennem mange år helst

sejlede med den samme båd. Turen gik

fra HSF og ud til Sverdrup og retur til

foreningen, hvor der så var fælles kaffebord

i foreningshuset.

I protokollen den 15. juni 1978 kan der

læses:

19 både sejlede de 50 svagføre

en tur til Sverdrup og retur, i et

rigtig sommervejr. Og der var

stuvende fuld hus til det efterfølgende

kaffebord, 12 – 15 medlemmer

måtte have deres kaffe

serveret på terrassen.

Der er kommet en ny lov vedrørende

antal af redningsveste om

bord på bådene, hvilket indebærer,

at der fremover skal være en

redningsvest pr. person. Dette

kan være et problem med hensyn

til svagføresejladsen. Derfor

henstilles det til at man låner af

hinanden, så turen stadig bliver

til noget.

Kaj Andersen: Dette bør slås op

på opslagstavlen. Der var enighed

om, at dette ikke må medføre

at svagføresejladsen ophører,

men at man finder ud af at låne

hos hinanden.

Dette arrangement nåede Arbejder Samaritterne

og HSF at gennemføre i 25 år.

Lovgivning om regler for redningsudstyr

i bådene og det, at Helene nu var begyndt

at sejle på fjorden, bevirkede at dette arrangement

ophørte, fordi det umiddelbart

var lettere for de handicappede at komme

ombord på Helene, og der var også problemer

med at skaffe tilstrækkeligt med

redningsveste. Problemet var oppe på et

medlemsmøde den 31. marts 1993.

På et møde den 18. juni 1996 havde bestyrelsen

svagføresejladsen til diskussion,

da det var svært at få deltagende

både nok.


På generalforsamlingen den 16. november

1996 var emnet igen oppe, og

det blev besluttet, at for eftertiden ville

der ikke blive nogen svagføresejlads på

grund af de nye regler.

Det var ellers en god tradition, da foreningen

udadtil har kunnet vise at vi også

havde et socialt ansvar over for vore svage

medborgere.

I oktober 1984 bliver der bygget et nyt

masteskur ud mod Sydhavnsvej.

I februar 1985 bliver sejlforeningerne

indkaldt til møde med kommunen, hvor

der fremlægges en skitse over broen som

skal gå over havnen. På den ny skitse var

der kun en gennemsejlingshøjde på 3,00

meter trods det, at der var lovet en højde

på 3,50 meter. Planen skulle så fremlægges

for byrådet i maj - juni og derefter

skulle den ud til offentlig høring. Hvis

planen var blevet vedtaget, skulle der så

være et møde mellem sejlforeningerne

og kommunen om fordeling af nye arealer

mellem HSC og HSF på nord- og sydsiden

efter den nye bro.

Emnet blev også genstand for en stor

diskussion på generalforsamlingen den

9. april 1985. Bestyrelsen blev pålagt, at

foreningen skulle være meget påpasselig

med at få det bedste ud af udflytningen.

Der var også forslag, om foreningen ikke

var bedst tjent med at få en advokat med

i de forhandlinger, der skulle være med

kommunen om erstatningspladser.

På en ekstraordinær generalforsamling

den 13. maj 1985 afgår formanden

Indkørslen til foreningshuset på

jubilæumsdagen

Borgmester Kurt Dørflinger ønsker

æresmedlemmet Franz Richard tillykke

med HSF’s jubilæum.

John Jørgensen, der ikke ønskede at fortsætte

pga. interne uoverensstemmelser.

Til ny formand bliver Jørgen Christensen

valgt. I juni måned 1985 kommer det

frem fra pålidelige kilder, at projekteringen

og bygningen af broen over fjorden

er stoppet og udsat i mindst 10 år.

50 års jubilæumsfest den 3. august 1985.

Reception kl. 10.00 – 13.00

Dagen startede med flaghejsning

kl. 8.30. Vort Dannebrog, vor

stander, de 2 flagpyramider og

flagene på vore både gav pladsen

et festligt præg.

Der blev budt på fadøl og snitter.

Kl. 945 begyndte de første gæster

at indfinde sig og ca. 10.15 bød

vor formand Jørgen Christensen

velkommen til alle gæsterne.

De fleste af de ca. 130 gæster

skrev sig i gæstebogen og der var

lykønskningstaler af:

Borgmester Kurt Dørflinger og

Formanden for HSC E. Jessen

Bruun.

HSF fik også en hel del gaver i

forbindelse med receptionen.

Aftenfesten: Deltagerne i jubilæumsfesten

blev afhentet af

de 2 indsatte busser og blev på

Slukefter Kro budt velkommen af

HSF’s formand og næstformand

med fruer. Kl. ca. 18.45 fik vi

velkomsdrinks og ca. 19.00 gik vi

til bords.

Formanden bød velkommen til

alle festdeltagerne og efter hovedretten

holdt Jørgen festtalen.

Senere bekendtgjorde formanden

navnene på de 4 personer som fik

legatportioner tildelt (Legater

som var skænket af Vojens

Tovværk v/Erik Bastrup og som

skulle gives til de medlemmer

som havde ydet en særlig indsats

for foreningen).

Kun Gerion Andersen var til

stede og fik de 250 kr. overrakt.

( ikke til stede Sonja Terp, Lis

Post, Fritz Ravn)

Som en meget fortjent tak for en

stor indsats for HSF blev Chr.

Lund udnævnt til æresmedlem i

HSF. Vi håber Kedde fortsætter

sit virke mange år endnu.

Følgende holdt tale for HSF:

Fritz Holst, Erik Bastrup og

Viggo Ludvigsen. Efter aftale

holdt Peter Søndergaard en tale

for damerne.

Efter en meget velsmagende middag

bød Jørgen velbekomme og

derpå fik gæsterne kaffe, kransekage

og cognac.

Fællesspisning på Aarøhus

29


30

Efter kaffe spillede ,, Klør Fire’’

op til dans.

Kl. 01.00 sluttede dansen hvorefter

vi fik natmad inden busserne

kørte os hjem.

Det var en meget vellykket fest,

som alle deltagerne med glæde

kan mindes.

På fællesturen til Aarø den 17. – 18.

august 1985 deltog 19 både med 43

voksne og 10 børn. Om eftermiddagen

var der fælles aktiviteter på sportspladsen

med tovtrækning, langbold, fodbold,

sækkeløb og meget andet. Om aftenen

var der fest på Aarøhus til medbragt mad

– drikkevarer skulle købes på stedet. Efter

spisning dans til musik fra Werner

”barber” ’s medbragte båndoptager. Det

var en meget hyggelig fællestur med en

fin stemning og godt vejr.

På generalforsamlingen den 19. november

1985 var der et forslag fra Fritz Ravn

om at få loftet i salen ført op så det fulgte

tagkonstruktionen.

Tegninger og økonomisk overslag blev

vedlagt som bilag.

Det blev besluttet, at bestyrelsen skulle

arbejde videre med sagen og indhente

ekspertudtalelse om akustik og ventilation.

Bestyrelsen ville hurtigst muligt

vende tilbage.

Formanden Jørgen fremlægger på

bestyrelsesmødet den 6. december 1985

undersøgelsen, som han sammen med en

arkitekt og en ingeniør har foretaget af

salen.

De 2 eksperter er begge enige om, at den

foreslåede ændring af loftet ikke vil give

den ønskede virkning. Bestyrelsen beslutter

så at henlægge sagen.

Der er også fremkommet ønsker om, at

portene i laden ændres til rulleporte. Ved

jubilæet modtog HSF en pengegave fra

Haderslev Kommune på 500,- kr. og det

bliver besluttet, at Gerion skal fremstille

et nyt bord som skal stå ved foreningens

indgangstrappe.

På bestyrelsesmødet den 17. marts 1986

besluttes det, at der skal opføres et halvtag

ved HSFs indgangsparti. Gerion står

for arbejdet.

Den 21. april 1986 bliver ventilationsanlægget

meldt færdigt. Ingvardt har stået

for anlægget, der kostede 6.000,- kr. Finn

Nielsen er i kontakt med John Møller fra

HSC for eventuelt at bygge et fælles ram

slag og få fastlagt størrelsen af et sådant.

Finn vil til næste møde fremskaffe div.

Det gamle slæbested

brochurer og priser på et ramslag.

Da der har været planer om en fælleskran

med HSC, bliver bestyrelsen enige om at

undersøge muligheden for en ny fælles

kran sammen med HSC. Der bliver nedsat

et udvalg med de 2 parter, som skal

udarbejde et beslutningsgrundlag.

Finn har undersøgt, at prisen for betonpontoner

til et ramslag vil blive ca.

18.000, kr. ekskl. motor, spil m.m., som

bestyrelsen mener bliver for dyrt. Finn

kontakter så HSC’s brofoged om det videre

forløb vedr. ramslaget.

Der blev også etableret et nyt tankanlæg

for dieselsalg, der passes af Chr. Lund,

Fritz Ravn og Johannes Petersen. Elinstallationen

til selve tanken kostede i alt

3.500,- kr. de øvrige udgifter blev afholdt

af ESSO.

Da der i nogle år har været talt om nedlæggelse

af det gamle slæbested med

spor og i stedet få en kran til op-og nedhaling

af både, drøftes der ved et fællesmøde

i maj måned 1985 mellem HSC og

HSF, om eventuelt at gå sammen om køb

af en fælles kran. Endvidere drøftes hvad

der kræves økonomisk m.m. for sådan en

kran.

Efterfølgende blev der afholdt et møde

med deltagelse af Ole Brun Jessen og

John Møller fra HSC og Kurt Hove og

Wolfgang Bleeck fra HSF, hvor følgende

punkter blev behandlet:

1. Driftsomkostninger pr. år.

2. Vedligeholdelsesomkostninger.

3. Forsikringer.

4. Hvad kræver arbejdstilsynet.

5. Uddannelse af kørere og hvor

mange. Hvor foregår uddan

nelsen og hvad koster den.

6. Samarbejde om vinterplads.

7. Opkøbspris for kran, som kan

køre med 12 – 15 tons.

8. Dannelse af selskab.

9. Køb af kran.

Der blev udarbejdet en form for køreplan

over forløbet:

Pkt. 1 – 5 forudsætter at vare ca. 2 måneder

for indhentning af oplysninger samt

gennemarbejdning af samme.

Pkt. 6 – 8 forudsætter at være færdigbehandlet

sammen med pkt. 1 – 5.

Pkt. 9 indhentning af tilbud på kran foregår

sideløbende med ovenstående punkter

således, at evt. køb kan være afsluttet

senest ved begyndelsen af oktober 1986.

Mødedeltagerne fandt frem til følgende:

Ad. 1 + 2 Ca. 25.000,kr. pr. år

Det bruger Aabenraa Sejlklub.

Ad. 3 Forsikringer ca. 7.000,- kr.

pr. år

Ad. 4 + 5 Der kræves krancertifikat,

3 ugers kursus som foregår

bl.a. i Aabenraa.

Ad. 6 Bådene stilles på HSCs og

HSFs nye vinterplads i tilfældig

orden.

Ad. 7 En brugt kran ville koste

ca. 300.000,- kr.

Ovenstående priser virkede

meget afskrækkende på begge

parter, så man enedes om at stille

sagen i bero.

I august 1986 meddeler HSC at de har

besluttet at beholde deres nuværende

kran.

HSF ønsker hele problematikken omkring

beddingsanlæg, kran, mastekran,

transportvogn m.m. genforhandlet.

Jørgen og Finn har i september 1986 haft

et møde med HSC hvor parterne blev

enige om, at HSF for 5.000,- kr. pr. stk.

kan købe de 5 bådpladser på den indvendige

side af bassinets yderbro. HSFs be-


styrelse vedtager at købe pladserne.

På Nordkajen har Finn færdiggjort den

ekstra bro, elarbejdet vil blive udført om

foråret.

På generalforsamlingen den 19. november

1986 fremlægger Olaus Aaqvist et

forslag til generalforsamlingen om, at

HSF tilslutter sig frihavnsordningen fra

foråret 1987.

Afstemningen sker ved håndsoprækning

24 stemte for, 9 imod.

På et møde i marts 1987 om uddybning

af havnen, som foretages af et hollandsk

firma, deltager Finn Nielsen sammen

med HSC, hvor planen og priserne fremlægges.

HSF fjerner 24 m brodæk ved indsejlingen

af HSF.

Det fjernede brodæk reetableres af HSF.

HSC leverer materialer og rammer nye

pæle. Den totale pris for for HSC og HSF

bliver ca. 514.650,- kr.

HSFs andel udgør ca. 175.000,- kr.

Det hollandske firma starter uddybningen

i vestsiden af havnen.

Torsdag den 11. juni 1987 er der afleveringsforretning

for havneuddybningen.

Den 15. juli 1987 blev det blå flag tildelt

til Haderslev Havn. Tilstede var repræsentanter

fra friluftsrådet, Haderslev

Kommune, HSC og HSF.

Det gamle slæbested trængte til renovering

og var for svagt til de store både.

Det var også forbundet med en hvis risiko

at bruge det, og derfor begyndte bestyrelsen

at undersøge mulighederne for

et andet anlæg.

Finansieringen undersøges, og der opstilles

nogle krav til løft på 10 – 15 tons.

Indhentning af tilbud på fundament hos

Arkil og Jacob & Nielsen. Der bliver

ikke taget stilling til hvilken kran der ønskes.

Jørgen og Erik prøver at få priser på finansiering

af 150.000,- - til 250.000,-

kr., der skal fremlægges på mødet næste

gang.

På et bestyrelsesmøde er der ønske om,

at bestyrelsen bemyndiges til indkøb af

en kran til 130.000,- kr. To bestyrelsesmedlemmer

stemmer nej og vil have det

optaget på generalforsamlingen.

På generalforsamlingen den 21. november

1987 fremsætter bestyrelsen et forslag

om indkøb af en kran:

Forslag nr. 4.

Bestyrelsen ønsker bemyndigelse

til, inden for en ramme af

130.000,- kr. at foretage kranindkøb.

Skriftlig afstemning, 27 ja, 28 nej,

2 ugyldige. Forslaget afvist.

Efter at foreningen i et stykke tid havde

været på udkig efter et ramslag, kom der

et tilbud fra Svendborg på 11.000,- kr.

Transport fra Svendborg med vognmand

2.000,- kr.

Sandblæsning og maling anslås til ca.

2.000,- kr.

Til forhøjelse af tårnet og nyt dæk 1.500,-

kr.

Bestyrelsen beslutter købet på mødet den

15. februar 1988.

På bestyrelsesmødet den 31. oktober

1988 er kranemnet igen oppe, og bestyrelsen

vil stille et forslag til generalforsamlingen

om køb af en lossekran til en

pris på 150.000,- kr.

På generalforsamlingen, den 19.

november 1988, bliver Kaj Jelling

Andersen valgt som formand,

som afløser for Jørgen Christensen

der må gå af pga. arbejde.

Kaj vælges for 1 år, da det ligger

midt i en periode.

Et af de væsentlige punkter på

generalforsamlingen var:

5. Indkomne forslag:

Der forelå et forslag fra bestyrelsen

om etablering af en stationær

kran til optagning

og isætning af både på HSFs

område og sløjfning af det eksisterende

beddingsanlæg.

V. Rosenquist spurgte om investeringen

for kranen lå på samme

niveau som en reparation af beddingen

ville koste. Reparationen

af eksisterende anlæg og

kranprisen ligger på samme niveau,

dog skal dertil lægges pris

på fundamentet til

kranen. Kranen vil ikke føre til en

kontingentforhøjelse. Bestyrelsen

ønskede bemyndigelse til at lave

konkrete forhandlinger på basis

af en investering på ca. 150.000,-

kr. for kranen + etablering.

En skriftlig afstemning fortages.

44 ja stemmer, 4 nej stemmer og

2 blanke.

Bestyrelsen arbejder videre med

sagen.

Da Vojens Tovværk v/Erik Bastrup bliver

solgt og Erik udmelder sig, bortfalder

uddelingen af legater.

På mødet den 9. januar kommer der et

tilbud fra Statoil om, at de gerne vil uddele

et årligt legat til et medlem som

har udvist særlig godt kammeratskab i

det forløbende år. Bestyrelsen takker og

modtager tilbuddet.

Legatet blev første gang uddelt den 18.

november 1989 til Chr. Lund og Frits

Ravn.

På bestyrelsesmødet den 9. januar 1989

drøftes det videre forløb på etablering af

en ny kran og i bestyrelsesreferatet kan

det læses, at der ikke er taget endelig beslutning

om hvilken kran man vil satse

på:

Der forelå godkendelse fra

Haderslev Kommune vedr. placering

af kranen. Geo Syd har

fremsendt rapport over foretaget

jordbundsundersøgelser. Der

arbejdes videre med projektet idet

der nu ønskes indhentet tilbud om

fundamenteringen og formanden

Kaj Jelling Andersen vil under et

besøg i København søge kontakt

med bl.a. kranens ejer Tårnby

Kommune og evt. havnefogden

for at forhøre sig nærmere.

Kaj gav efter undersøgelse om

forholdet af kranen i Kastrup

oplysning om at den ikke kunne

købes, da Tårnby Kommune har

meddelt at den ikke vil blive udbudt

til salg de første år.

Efter afslaget vedrørende Kastrup-kranen,

arbejder bestyrelsen videre med andre

muligheder.

Da X-Yacht har opstillet en kran udført

af Alcon, Broager, kunne det være en ide

at kontakte dette firma.

Bestyrelsen bliver på mødet den 6. marts

31


32

1989 enig om at aftale et møde med Alcon,

Broager, for at høre nærmere om tilbud

og alternative løsninger.

Wolfgang Bleeck bliver anmodet om at

fremskaffe tilbud og specifikationer på

løfteåg med stropper.

Bestyrelsen afholder møde med Alcon,

Broager den 22. marts 1989 hvor der bliver

fremlagt og belyst mange spørgsmål

angående økonomi og bygning af en kran

for HSF.

Efter dette orienterende møde besluttes

det at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling

hvor bestyrelsen vil fremlægge

et udarbejdet projekt.

Krantårnet ankommer til HSF

Krantårnet hejses op

Krantårnet sænkes ned på sin plads

Ekstraordinær generalforsamling

den 12. april 1989. Pkt. 2 Formanden

forelagde herefter bestyrelsens

forslag til kranprojektet

i h.t. bilag mærket og signeret af

dirigent og sekretær.

Efter en meget lang debat hvor alle

spørgsmål for og imod kranen blev endevendt,

gik dirigenten over til afstemning.

Afstemningen gav følgende

resultat 53 stemte ja for forslaget,

3 stemte nej til forslaget.

1 stemte blank.

Forslaget er hermed vedtaget.

Ved afslutningen takkede formanden

Kaj Jelling Andersen for den

tillid der ved afstemningen blev

udvist bestyrelsen.

Skinner og sveller bliver gravet op. Der

etableres ankerjern til at holde den nye

spunsvæg.

Ved det gamle slæbested bliver der slået

en spunsvæg og der bliver fyldt jord på,

så terrænet kommer i niveau med indkørslen

ned langs foreningshuset.

Skinner, skinnevogn, sveller og spil bliver

solgt til Villy Petersen, som opsætter

det ude på hans ejendom ved fjorden.

(Katrinehøj)

Den 14. oktober 1989 kl. 10.00 bliver

kranen indviet. Der er gæster fra Alcon

Broager, Haderslev Kommune, Carl

Nielsen, Geo Syd, Vojens Tovværk, elinstallatør

Erik Sørensen, SDS og HSC.

Der bliver serveret varme pølser, øl og

vand.

Det viser sig at kranen bliver en stor

forbedring og særlig sikkerhedsmæssigt

ved optagning af både, når der tænkes

på hvordan det var før kranen. Ved det

gamle slæbested kunne, hvis det gik rigtigt

godt, blive søsat eller optaget 4 – 5

både på en weekend, og så skulle alle de

implicerede bådejere, som skulle have

båden op den dag, være til stede for at

støtte og skubbe bådene på plads.

Foreningen har i dag en moderne kran

der kan tage mange både op på en dag,

og det kan klares af få hjælpere.

På generalforsamlingen den 17. novem-

ber 1990 blev formanden Kaj spurgt om,

hvor langt kommunen var med den nye

bro over havnen. Formanden oplyste, at

efter al sandsynlighed var dette projekt

skrinlagt og meddelte generalforsamlingen,

at de ejendomme, der havde været

berørt af broprojektet, nu var ved at blive

solgt. Der havde i lang tid været diskuteret

om overtagelse af bropladser fra

HSC, efter at HSC havde fået tilladelse

til udvidelse af deres bro mod syd. På et

møde bliver der nedfældet et stykke papir

på overdragelsen, som skulle godkendes

og derefter fremlægges for medlemmerne

til afstemning på en ekstraordinær

generalforsamling den 17. april 1991.

51 stemte for, imod 6, blanke 1.

Møde mandag d. 14. 3. 91 imellem

udvalgt gruppe fra HSF og

en fra HSC, der førte til nedenstående

aftale.

Aftalen vedrører afståelse af HSC

bådpladser til HSF.

HSF betaler uddybning til kommunen

med et beløb på ca. kr.

74.000,- + moms, samt

forpligter sig til at indkøbe og

nedramme pæle til ny bro, ca. 44

stk. HSF overtager herefter den

vestlige brovinge i andedammen,

HSCs 24 pladser.

HSC stiller mindst 2 mand til

rådighed for at hjælpe med at

bringe pæle til ramslaget,

medens pælene nedrammes, alt

andet med etablering af ny bro

ved HSC betales og udføres af

HSC.

Pælene skal være nedrammet

til 1. 6. 91, dog kan forsinkelse

tolereres hvis der skulle opstå

unormale vanskeligheder, men

sidste frist for nedramning er maj

Løbekatten sættes på plads Ny bro etableres i Andedammen


1992. Overdragning af brovingen

finder sted når alle pælene er

nedrammet. Ved overdragelsen

1. 6. 91 skal HSC have rimelig

tidsfrist for flytning af både, dog

overtager HSF opkrævning af

havnepenge efter 1. 6. 91.

HSF skal etablere ny vandforsyning

til brovingen inden sæsonen

92, helst før.

HSC skal til enhver tid have adgang

til slæbestedet, der forbliver

HSCs ejendom.

Mastekranen på den bro, som

HSF overtager, skal være tilgængelig

for HSCs medlemmer,

enhver vedligeholdelse af denne

mastekran, er HSF uvedkommende.

HSC deltager ikke i vedligeholdelse

af broanlæg ved slæbested.

Der er enighed om, at der altid

skal være adgang for HSC og

HSF til benyttelse af slæbestedet,

både på landsiden og vandsiden,

af hensyn til hurtigoptagning af

både ved evt. havari.

Sejlsporten er enige om at de af

kommunen projekterede erstatningspladser

(60 pladser i sydsiden) herefter er

reduceret til 40 pladser.

Da der har været talt en del om, at vores

toilet/badeforhold ikke kunne leve op til

den belastning der især var, når der var

gæstesejlere i havnen (der var i sommeren

1991 736 gæsteovernatninger), blev

et udvalg den 10. juni 1991 nedsat bestående

af Hans, Kurt, Erwin og Flemming

Clausen som medhjælper til at undersøge

og evt. komme med en løsning på

problemet.

Den 12. august fremlagde Hans tegninger

til et forslag til nye toiletter.

Kaj havde også lavet et forslag, som bestyrelsen

blev pålagt at arbejde videre

med. På generalforsamlingen den 23.

november 1991, ønskede Kaj Jelling

Andersen at fratræde som formand. John

Larsen blev foreslået og valgt.

Da John pga. af sit arbejde ved Beredskabstjenesten

var udrejst i perioder,

måtte næstformanden Niels Frehr tit træ-

de til som leder af foreningens møder og

generalforsamlinger.

I sommeren 1992 skete der en udskridning

af spunsvæggen ved kranen pga. at

en vognmand ulovligt søsatte en båd fra

sin lastbil.

Vognmandens forsikringsselskab dækkede

skaden.

Efter ændringer på tegningen til toiletbygningen

blev den godkendt og byggetilladelsen

og økonomi var også på plads.

Det største problem var især faldet på

kloakafløbet. Byggeriet blev sat i gang i

marts 1992 Der udpeges også et byggeudvalg

som skal stå for opførelsen med

hjælp fra medlemmerne.

Erwin Kunstmann murerarbejde.

Hans Nicolaisen jord og betonarbejde.

Gerion Andersen tømrerarbejde.

Finn Nielsen elarbejde.

Gert Ottosen kloakarbejde.

Flemming Clausen vvs/vandarbejde.

Der bliver arbejdet ihærdigt på byggeriet,

og den 19. juni 1992 kommer ibrugtagningstilladelsen

og arbejdet afsluttes.

Der blev afholdt håndværkerfest i oktober

for de implicerede deltagere i byggeriet.

På bestyrelsesmødet den 5. oktober 1992

træffer generalforsamlingen beslutningen

om at melde sig ud af frihavnsordningen.

Udmeldelsen træder i kraft fra

foråret 1993. Udmeldelsen af frihavnsordningen

betød faktisk, at HSF fik mange

flere penge i kassen fra gæstesejlere.

En opgørelse fra 1992 viser, at der var

912 gæstesejlere som havde betalt normale

gæstepenge på 59.280,- kr. og 664

frihavnsbåde, som lå gratis.

Hvis de havde betalt normale gæstepenge

ville det have indbragt yderligere

43.160,- kr.

Da der er meget trafik ad Sydhavnsvej

hen til Hertug Hans Broen og det kan

ses, at skrænten ned mod broen skrider

længere og længere ud mod vandet, bliver

der rettet henvendelse til Haderslev

Kommune om problemet. Kommunen

undersøger forholdet og tager nogle

prøver, og ud fra det bliver der slået en

spunsvæg langs skråningen.

Terrassen og udestuen bliver færdig i løbet

af foråret og der er gået mus i køkkenet:

”Vores komfur i køkkenet er nu

repareret. Det viste sig, at der

sad en mus i den ene

regulator.”

På generalforsamlingen lørdag, d. 20.

november 1993 vedtog man at ændre lovene.

Hidtil var det sådan, at formandsposten

kun kunne bestrides i 2 sammenhængende

perioder (det var der nok en årsag til!).

Det blev ændret således, at formanden nu

kunne genvælges, uden begrænsninger.

Endvidere blev regnskabsåret ændret fra

1. nov. – 31. okt. til at være fra 1. oktober

– 30. september.

Haderslev kommunes lokal-plan for området

har ikke givet nævneværdige bekymringer

hos hverken HSC eller HSF,

idet begge foreninger har deltaget i diverse

møder med kommunen og er lovet

at blive inddraget til forhandlinger, hvis

planerne skulle ændres.

Derimod har det bekymret noget, at der

tilsyneladende var en privat personkreds,

der var i gang med udarbejdelse af forslag

til en evt. fremtidig udnyttelse af

havneområdet i Haderslev.

Under henvisning til disse rygter/fremtidsplaner

for havneområdet besluttede

bestyrelsen at værdiansætte alt, hvad

HSF ejede og optage det som poster i

regnskabet.

Det viste sig at være ganske betragtelige

beløb, som bestod af kranværdi med fundament

og anlægsaktiver (broer, lade og

klubhus).

Indtil nu har forhandlingsprotokollerne

været ført med personlig og gennemgående

meget sirlig og læselig håndskrift.

Nye tider har langsomt, men sikkert,

frembragt værktøjer som skrivemaskiner

og andet nymodens udstyr, hvilket

foranledigede sekretæren Svend Aage

Varming til at frembringe et spørgsmål

årets sidste bestyrelsesmøde:

”Den nye sekretær forespurgte

om der var mulighed for en mere

enkelt måde, at føre forhand-

33


34

lingsprotokollen på, f.eks. ved, at

indklæbe de maskinskrevne referater

i protokollen, i stedet for et

senere håndskrevet referat.”

Det faldt åbenbart ikke i helt god jord, og

referatet fortsatte:

”Med henvisning til foreningens

sædvane og regler blev forslaget

forkastet.”

Protokollerne bliver håndskrevet frem til

2004, hvorefter referaterne bliver skrevet

på PC og indsat i ringbind.

Det nye masteskur kan indvies og tages i

brug og arbejdet/renovering af yderbroen

ved ”Andedammen” er gennemført.

Dette år 1995, fejres HSFs 60 års jubilæum

med en fest, der begynder ved 17-

tiden og vi kan se, der er bestilt skinke,

salater og brød, og godt med fadølsankre

fra vores lokale bryggeri.

Musik er bestilt fra 17.00-21.00. Dagen

blev en stor succes.

Der er stadigvæk røre om, hvad der skal

ske med havneområdet på trods af, at

byrådet i den forgangne vinter (1995)

vedtog en indstilling fra Teknisk Forvaltning

om, at der ikke skulle foretages

ændringer på Sydhavnen. Det viser sig

imidlertid, at kommunen havde antaget

et københavnsk arkitektfirma til at udarbejde

en ny lokalplan for området.

Efter et møde mellem kommunen, arkitektfirmaet

og sejlsporten om den ny lokalplan

kunne det konstateres, at forslaget

i store træk lignede den tidligere og

ikke ville få større indflydelse på vores

områder. Lokalplanen skulle komme til

høring næste år (1997).

På medlemsmødet d. 19. marts 1996

blev det foreslået at afvikle en ”fyrsejlads”,

som ”kunne være både belærende

og kammeratskabende for

foreningen.” Festudvalgsformanden

Christel Bleeck mente i den

forbindelse: ”at for at lægge lidt

hygge ind i fyrsejladsaftenen ved

f. eks. efter hjemkomsten, at gøre

plads til f.eks. grill - bajere og evt.

dans på Balustraden – tanken virker

tiltalende.”

”Andedamsbroen” blev færdig medio

april.

På bestyrelsesmødet d. 21. maj 1996

diskuteredes en evt. om-/ udbygning af

foreningens lokaler, og formanden John

Larsen ville hurtigst muligt komme med

en udførlig skitse og overslag. Det blev

fremlagt 12. november, og ombygningen

skulle kunne foretages for under på

200.000,- kr.

På mødet blev man enige om, at der

skulle foretages nærmere undersøgelser

og beregninger i 1997.

På generalforsamlingen d. 16. november

1996 fremlægger kassereren et forslag til

omlægning af indtægter. Grundet årets

gode regnskab og det forventede budget

foreslås en nedsættelse af kontingentet

fra 900,- kr. til 700,- kr. samt en forhøjelse

af broindskudet fra 9.000,- kr. til

11-000,- kr.

Det blev faktisk vedtaget!

På fællesmødet d. 24. februar 1997 mellem

HSC og HSF tilbyder HSF, at overtage

og vedligeholde den gamle mastekran.

HSC ønsker ejerskabet diskuteret

ved deres førstkommende bestyrelsesmøde.

Aftalen bliver, at HSC opretholder ejerskab

og forsikringspligten og HSF overtager

malerarbejdet på kranen.

Jordomsejleren i ”Jubii” Claus Petersen

lagde ud på togt fra havnen, d. 16. maj

1997 kl. 16.00. Familie og venner tog

en bevæget afsked med Claus, for ingen

vidste hvornår et gensyn kunne finde

sted.

Kort tid efter tog også Helge og Enne

Kastrup af sted for at sejle med ’’Nordstjernen’’

ud på verdenshavene.

Ubudne gæster har i foråret stjålet kaffe

fra køkkenet til en værdi af 530,- kr. For

at imødegå fremtidige tab besluttes det,

at ved udlån betales en pose kaffe med

10,-kr.

Et mere voldsomt tilfælde af indbrud og

tyveri den 29. august 1997 medførte en

beslutning om, at tyverisikre kontoret

med en kraftig dør samt gitter for døren

og vinduet. Forsikringsselskabet udbetalte

en kontanterstatning på 5.862,50 kr.

Vi har jo senere haft ubudne gæster i foreningshuset,

som også var årsag til store

udgifter. Især udskiftning af låsesystemet

var dyrt. Det stjålne repræsenterede en

meget lille værdi.

HSF’s Kedde kan fejre sin 75 års fødselsdag

d. 18. oktober 1997. HSF giver

Kedde et gavekort på 1.000,- kr.

20 nye pæle er slået ved Grotten, og

fra bestyrelsesmødet den 12. november

1997 kan det ses, at der er bestilt træ til

den nye bro.

I referatet fra generalforsamlingen, d. 15.

november 1997 bemærkes især under

evt. at C.S. Rasmussen beklager sig over

mastekranens placering og, at broen var

for lav.

Han foreslog at flytte kranen til yderbroen

og fjerne HSC’s gamle kran.

Til det oplyste pladsmanden Hans Nicolaisen,

at broen ville blive hævet til niveau

med kranfundamentet.

Tidligt i det nye år foretages uddybning

ved kranen, og byggeriet af den nye bro

skrider planmæssigt fremad.

HSF har fået afslag fra Haderslev Kommune

om overtagelse af de kommunale

bådpladser på Nordkajen.

På fællesmødet d. 24. februar drøftede

man bl.a. fremtiden for ”Borks Havnebutik”,

hvor Haderslev Skydeselskab

måske ville flytte ind. Hvis det blev tilfældet,

ville det medføre en nødvendig

udbygning, som ville lægge beslag på en

del af havnearealet.

På mødet kom det til udtryk, at det var

man bestemt ikke glade for.

Det blev, som bekendt, heller ikke gennemført.

Den 24. marts 1998 meddeles det, at den

nye Vestbro er færdig med undtagelse af

vand- og elinstallation.

Mastekranen er blevet renoveret og sat

på plads.

Gennem hele 1998 og tidligere har man

drøftet muligheden for at installere en opvaskemaskine

i køkkenet. Mange undersøgelser

blev foretaget og priser fremlagt

og indvendinger for og imod køb af en


opvaskemaskine blev endevendt.

Og det kan siges, at forslaget har været

oppe at vende mange gange siden, igen

senest 2009.

Og nej, - der er ikke nogen opvaskemaskine

i køkkenet.

Generalforsamlingen lørdag, d. 14. november

1998 Bestyrelsen fik- enstemmigt-

bemyndigelse til, at gennemføre

om- og tilbygning af foreningshuset og

den lukkede terrasse i henhold til det

fremlagte projekt.

Kassereren fremlagde tegninger og økonomiske

beregninger.

Klublokalet udvides med 30 m², loftet

i klublokalet hæves og køkkenet renoveres.

Der etableres en terrasse ovenpå

den lukkede terrasse. Prisen er nu beregnet

til ca. 400.000,- kr.

Et generelt træk for perioden frem til udgangen

af 1998 er, at efter ethvert fællesmøde

udtales der stor tilfredshed med

samarbejdet foreningerne imellem og det

skal understreges, at det er det også i dag.

Vi hjælper hinanden hvor det er muligt

og vi har bl.a. hjulpet HSC med pæleslåning.

Desværre har det været nødvendigt, at

afslå flere anmodninger om pæleslåning

p.g.a. mandskabsmangel til ramslaget.

Det ramslag, som foreningen havde købt,

blev flittigt brugt og betjent af foreningens

pensionister. Holdet blev i en periode

kaldt ”Babiel-holdet” – selvfølgelig

fordi Svend Aage Babiel var leder på

ramslaget.

Efterfølgende har der været andre ledere

af holdet, som i dag har fået et kærligt,

men ganske slående navn: ”HSF’s Tæskehold”.

I 2003 viste ramslaget sig at være i så

dårlig forfatning – gennemtæring af flydetankene

- , at det ikke kunne betale sig

at reparere disse. Platformen med

motorspillet og tårnet blev genbrugt. Et

medlem, Allan Holts smedefirma i Christiansfeld,

stillede lokaler og ekspertise

til rådighed. Opgaven blev udført af

frivillig arbejdskraft fra HSF bl.a. Allan

Holt, Ejner Christensen, Orla Houmark,

Andreas K. Hansen og Kurt Mousten.

Gennem tiderne har der været mange

medlemmer på ramslaget og foruden

Svend Aage Babiel har bl.a. Fritz Ravn,

Hans Nicolaisen, Leif Guldbrandt, Anders

K. Hansen, Chr. Lund, Frede Nielsen,

Niels Aage Olufsen, Orla Houmark,

Flemming Ernstsen, Henrik Bjerregaard

og Kurt Mousten udgjort den hårdtslående

del af foreningen.

Det gamle ramslag, tæret op

A.K. Hansen arbejder med spillet

Hans Nicolaisen smører

“Kedde” og Hans Nicolaisen

Det nye tæskehold

Orla, Flemming, Frede, Niels Aage og

Kurt

Henrik i tårnet

I de senere år har Kurt Mousten og Henrik

Bjerregaard været leder af ramslaget,

hvilket bl.a. indebærer aftaler med kun-

35


36

den, besigtigelse af stedet hvor pælene

skal slås, opmåling og udfærdigelse af

tegninger på arbejdsopgaven.

I dag har vi Frede Nielsen som smøremand

og ”klatreabe”. Han farer op og

ned af tårnet som en ung orangutang, når

noget har sat sig fast eller er løsnet. Niels

Olufsen betjener motorspillet, så pælene

bliver tæsket på plads. Orla styrer- med

myndig røst og ordrer- ramslaget i position,

mens alle øvrige betjener spilkopper

og tovværk, hvorefter pælene sættes

præcist, hvor de skal være. Flemming

Ernstsen har de senere år fået lov til at

deltage som vægtfordeling på ramslaget

og jolleroer. Efter mange tilråb og belæ

Udvidelse af foreningshuset

ringer er det lykkedes ham, nogenlunde,

at ro jollen med indtil flere pæle på slæb.

Ramslaget har været på mange opgaver.

Der slås pæle i Hejlsminde Lystbådehavn,

Aarø Havn, Aarøsund, Haderslev

Fjord, HSC samt vedligeholdelse af foreningens

egne pæle og broer.

Udvidelse af foreningshuset.

Den mest mindeværdige hændelse i 1999

var udvidelsen af foreningshuset, som

blev færdiggjort i foråret. Den samlede

byggepris blev på 397.803,- kr. Derudover

udgifter på 66.998,- kr. til nyetableringer

relateret til byggeriet.

Vinterstormen

En voldsom begivenhed dette år var efterårsstormen

i december 1999, som forvoldte

store skader i hele landsdelen og

også HSF måtte erkende, at vejrguderne

er svære at kæmpe imod. Vores kran måtte

i ”knæ” og lejer, tandhjul og gearkasse

blev ødelagt.

Der var også opstået revner i svejsningerne

og kranen måtte nedtages og sendes

til reparation. Det foregik hos Villy

Petersens smedefirma.

Lavvande under stormen

Reparationen beløb sig til 269.000,- kr.

hvor forsikringsselskabet betalte hovedparten

af beløbet.

Lokalplanen for havneområdet var til

stadig diskussion. Selvom der blev indgået

en aftale i december 1999 mellem

HSF og HSC godkendt af Haderslev

Kommune, lykkes det ikke at blive enig

med HSC om fordelingen af landarealet.

HSC kunne ikke godkende aftalen på

grund af en forkert tegning i lokalplanen.

Denne uenighed om lokalplanen forsatte

rent faktisk helt frem til 2005, hvor

begge foreninger, langt om længe, blev

enige om fordelingen af landarealerne.

Ved intense forhandlinger blev der ved

årets udgang udfærdiget et udkast til en

aftale mellem HSC og HSF om fjernelse

af det røde skur og masteskur, samt en

udvidelse af vinterpladsen. Pladsen blev

etableret, men var lidt mindre end forventet,

men ganske flot.

I løbet af 2000 er der foretaget renovering

af broen ved den gamle mastekran

og i fællesskab med HSC etableret grillpladser

på Nordkajen. Kommunen leverede

materialerne og sørgede for beplantningen.

Foreningshuset bliver malet.

Første fællesmøde, hvori også Haderslev

Kajakklub (HKK) deltager, finder sted 5.

februar 2001, hvor HSF er vært. Kajakklubben

havde lige etableret sig nord for

vores nye vinterplads.

Der blev talt en del om tidligere tiders aftaler

mellem HSC og HSF om fordeling

af erstatningspladser. Aftalen gik ud på,

at såfremt HSC af Haderslev Kommune

fik tilladelse/muligheder for udvidelse af

deres bropladser, skulle HSF have mulighed

for at tilkøbe pladser hos HSC.

(Kunne det blive i ”Andedammen” var

det jo det bedste for os.)

Vi havde disponeret over nogle af disse

erstatningspladser, og der var nu 10 pladser

til rådighed til en evt. senere udvidelse.

Retten til en af disse pladser afgav vi

ved dette fællesmøde til HKK’s søsætningsbehov.

Havnepenge og broindskud fastholdes

75,- og 11.500,- kr. og alle foreninger

blev enige om, at der skulle etableres

en bom for enden af HSF’s vej mod øst

langs ”Andedammen” for at forhindre

gennemkørsel af biler. HSF opsætter

bommen.

I august måned har der igen været uinviterede

”gæster” – døren til masteskuret

blev brudt op og der blev stjålet en ny

græstrimmer, højtryksrenser, kompressor,

påhængsmotor, svejseværk og en 18

tommer skiftenøgle. Stålskabet i bestyrelseslokalet

var også forsøgt brudt op.

Der er et ønske om at få udført en mere

praktisk bro/overgang over slæbestedet,

og ”Villy Smed” skal give et tilbud på

arbejdet.

Man har diskuteret indkøb og opsætning

af solvarmere, men beregninger viser, at

det bliver alt for dyrt til vores forbrug.

Haderslev Kommune havde udtrykt

ønsker om en bedre udnyttelse og sam-


menhæng af bådpladserne på Nordsiden,

i retning fra Vodhænget mod HSF’s og

HSC’s pladser.

Vore bådpladser på Nordkajen var ikke

sammenhængende og ved denne anledning

fik kommunen 7 af vore pladser ned

mod Vodhænget, og vi fik til gengæld 8

pladser mod øst.

Det var da en rigtig god ordning. Mageskiftet

fandt sted meget tidligt på året.

Et nyt, og meget tiltrængt kloaksystem,

med bl.a. ny toiletpumpe, bliver færdigt.

Vi er naturligvis tilsluttet den offentlige

kloakering, - men afledningen går altså

opad -og derfor skal der en kraftig pumpe

til at klare opgaven.

Der bliver fremsendt en skrivelse til Haderslev

Kommune om en evt. overtagelse

af Vodhænget, og på hvilke betingelser

det kunne overtages.

På medlemsmødet d. 12. marts 2002

drøfter man tilslutning til Haderslev

Fjernvarme, og der fremlægges økonomiske

beregner på omkostningerne ved

tilslutning og drift.

Ved en tilkendegivende afstemning går

medlemmerne ind for, at bestyrelsen skal

arbejde videre med sagen. Vi bliver tilsluttet

Haderslev Fjernvarme, som bliver

etableret i det gamle fyrrum.

Man præciserer og vedtager, at der skal

betales havnepenge, når både ligger efter

kl. 16.00.

I det sene efterår i 2002 går man i gang

med støbning af fundamentet til den nye

og praktiske aluminiums gangbro over

slæbestedet. Den kan hæves og svinges

til siden, når både skal på land. Broen

bliver lavet på Villy Petersens smedeværksted.

En meget skelsættende beslutning om

havnens fremtid blev besluttet af Haderslev

Kommune. Byrådet havde, i henhold

til de stadigt mindre aktiviteter på

havneområdet og den stærkt reducerede

skibstrafik til selve havnen, besluttet at

nedlægge havnen som erhvervshavn.

På dette års generalforsamling den 16.

november 2002 redegør bestyrelsen for

et om et medlems utilstedelige opførsel

Sommer i Grotten

og fremsætter forslag til eksklusion af

medlemmet.

Medlemmet ekskluderes af en enig generalforsamling.

Årets første store oplevelse var d. 11. februar

2003, hvor Enne og Helge Kastrup

holdt foredrag om deres jordomsejling.

Der var mange interesserede tilhørere, og

de fik en uforglemmelig orientering om

Enne og Helges oplevelser og strabadser

på verdenshavene.

Af aktiviteter i årets løb kan nævnes

anskaffelse af bagagevogne til medlemmernes

grej, etablering af bro over slæbestedet,

opsætning af elstandere i ”Andedammen”,

maling af foreningshuset,

ny port til traktorgaragen, maling af kranen

og der blev fra Bøghoved anskaffet

sten til Grotten.

Der blev slået nye pæle ved indsejlingen

til tanken og vandrette planker blev monteret

på pælene. Derved blev det meget

lettere at foretage tankning.

Et gennemgående træk – også dette år

var de stadige vedligeholdelser på broer

og øvrige anlæg året igennem. Hvor det

kunne lade sig gøre, var det altid med frivillig

arbejdskraft af medlemmerne.

Det blev vedtaget, at ved optagelse af nye

medlemmer skulle de informeres om, at

foreningen forventede deres deltagelse i

diverse arbejder for foreningen. Alt blev

lavet frivilligt – derfor kunne kontingentet

og indskuddet holdes på det lave niveau,

det var.

Som en lille krølle til det kan det i referaterne

læses:

” at flere medlemmer er utilfredse

med rengøring af broerne. Dette

blev også stærkt understreget på

generalforsamlingen og medlemmerne

blev kraftigt opfordret til

selv at rense broerne ud for deres

både”.

Der er selvfølgelig fundet en ordning og

broerne bliver renset og algebeskyttet

hvert forår.

Man modtog en anmodning fra havne-

og overfartslederen Eigil Schmidt om

muligheden for, at få ”HELENE” til at

ligge ved vores område om vinteren.

Men bestyrelsen sagde selvfølgelig nej!

Eigil Schmidt havde nemlig anmodet om

tilladelse til - hele vinteren - at lade ”HE-

LENE” ligge ved vores kranbro. Den

skulle så bruges til selskaber.

Der var mange begrundelser for afslaget,

men den væsentligste var , at det ville

skabe ulige konkurrence til HSC’s restaurant

”Sejlklubben”.

En anden væsentlig faktor var, at vores

område ville blive fuldstændig optaget af

biler, problemer med affald osv.

Man havde i år haft stor succes med

havneopkrævning, hvor medlemmerne

tilmeldte sig til opkrævning i bestemte

uger, og da Hans Nicolaisen havde udtrykt

ønske om at ophøre med havneopkrævning,

var der enighed om at gentage

forsøget næste år med frivillige havneopkrævere.

Den ordning virker stadigvæk fint.

I perioden 2004 til 2006 sker der en udvidelse

af kranbroen, ellers er der en stille

periode frem til 2007, udover de almindelige

vedligeholdelser.

I 2007 bliver grillpladsen på broen ”Andedammen

” udvidet til det dobbelte og

bliver flittigt benyttet, hvilket stadfæster

behov/efterspørgsel, ikke mindst fordi

der er blevet tildelt flere bådpladser.

Hvis noget er godt, spredes det som bekendt

hurtigt.

Derfor besluttede bestyrelsen at indføre

kuvertbetaling (på prøve) uden at miste

havneopkræveren. Han tager sin runde

som sædvanligt morgen og aften, men

inden da har han kontrolleret de indkomne

kuverter med forudbetalingerne.

Dette bevirker, at gæsten ikke behøver at

37


38

være tilstede når opkræveren kommer, ej

heller blive vækket tidligt om morgenen.

Kuvertbetalingen er blevet godt modtaget

og er en stor succes og forventes udvidet

fx med oplysninger på broerne og

Nordkajen.

En lettelse og fornøjelse har det været,

da foreningen købte sin Ferguson i 1980,

men i 2007 var både tiden og toppakningen

løbet ud. Et godt tilbud fra P.M.

gjorde en ende på lidelsen og en NEW

HOLLAND i foreningens farver med

servostyring blev dens afløser.

Nu har vi det dårligt med at smide gamle

ting ud, så baghjulene fra den gamle

traktor fik lov til at ”overleve”, - vel nok

mere fordi de er specielt tunge med påmonterede

jernplader (og så fejlede de jo

ikke noget ! ).

Klubhuset har ved den offentlige vurdering

i 2007 nået en ejendomsværdi på

2.150.000 kr.

Filip Christensen, der var brofoged,

fremkom med en ide om opførelse af

et udekøkken/gæstekøkken. Køkkenet i

foreningshuset er til tider udlejet og ikke

beregnet til det grove.

Raymond W. Jonigkeit blev tovholder på

projektet, Nils Quitzau Hansen indhentede

byggetilladelsen. Men efter Raymond


fik støbt fundamentet og måtte melde fra

pga. sit private arbejde, overtog formanden

Kurt Mousten ansvaret for færdiggørelse

af byggeriet, og det blev besluttet

at ændre i materialerne. Vi fik fremstillet

væggene hos et af vore medlemmer, John

Pedersen, Esbjerg, i moduler af træ, så de

faldt sammen med den øvrige del af bygningen

mod øst.

2 kogeplader, 1 grov vask, varmt - og

koldt vand, fryser og mikroovn udgør

den væsentlige del af køkkenet, som blev

indviet den 4. juli 2008 ved et uformelt

grillpølsearrangement, med tilbehør.

Trods stor skepsis hos mange medlemmer

med etablering af gæstekøkkenet

har det vist sig at være en stor succes hos

gæstesejlerne.

Der har i en del år henligget elpæle på

pladsen ud mod Sydhavnsvej. Endvidere

var disse nogle steder dækket af blå

presenning - (rester) som bevægede sig

livligt i al slags vejr. Græsplænen ved

indkørslen var ikke til nogen nytte. Store

træer, der blev fældet for år tilbage, efterlod

stubbe der kun langsomt rådnede og

optog plads, hvor bådene skulle manøvreres

og stå vinteren over.

Ligeledes var der stubbe og knækkede

træer ved fortovet. Orla Houmark og

Benno Jacobsen fik bevilget hjælp fra

entreprenør Mogens Anker, Øsby, til at

få rettet op på pladsens udseende.

Græsplænen blev fjernet til miljøstationen,

kantstenene flyttet respektivt, alle

træer og stubbe fræset væk, elpælene

sorteret og flyttet mod barakken til øst

og lagt strøer imellem, lagt el og vand

ud mod Sydhavnsvej, pladsen planeret

og gruset. Det blev en større investering,

men resultatet blev enormt flot og bemærket

af alle trafikanter på Sydhavnsvej,

som i antal ikke siger så lidt. Samtidigt

gav det mulighed for at kunne

henstille flere både til overvintring.

Haderslev Sejlforening i

dag:


Haderslev Sejlforening har stadig en del et lille ophold på halvvejen for at puste


arrangementer som samler medlemmer- ud ved 75 års dagen den 3. august 2010


ne. Nævnes kan Nytårs-konditur, Firm- og danne et tilbageblik. Der er sket rigtig

abesøg, Standerhejsning og –strygning, meget og gamle udtryk, som sømanden


Sct. Hans aften, Sommerfest, Fællestur

og de 2 Julebankospil.

Det kan ikke skjules, at gennemsnitsalderen

er høj, men dette er et privilegium

for yngre medlemmer, som kan bruge

den erfaring og rådgivning man kan

hente i klubhuset, som er velbesøgt hver

eneste dag året rundt. Men skal man høste

fra de erfarne, så skal man stå tidligt

op! Her får man også et godt indtryk af,

at der er ting som er undsluppet den digitale

forandring og ikke ville have nogen

værdi. Tænk blot på alle de muligheder

der diskuteres i fm. afmontering af en

skrue. Her skal gode råd følges, og knofedt

kan da heldigvis stadig ”købes”.

Området omkring fjorden har ændret sig

væsentligt, idet Slivsøen (Sønderjyllands

3. største sø, Diernæs) i 2003 blev genskabt,

måske har det bidraget til at havørnen

er vendt tilbage og formået at yngle.

Haderslev Sejlforening afslutter sit 50

års jubilæumsskrift (1935-1985) med et

billede af Jørgen Bjerre 1985 med teksten:

”Ved roret – på vej ind i de næste 50 år ”.

Men hvem havde troet, at udviklingen

ville gå så hurtigt.

Haderslev Sejlforening har derfor lavet

havde eneret på, er blevet erstattet eller

udskiftet med moderne udtryk, hvor et

søkortet erstattes af en ”plotter”, en skrivemaskine

af en ”printer”, telegrammer

sendes som ”sms”, breve som ”mail” og





Foto: Peter Frank Wenzel © - www.eagleworld.dk


adioen delvis er overtaget af ”mobiltelefonen”.

Oplysninger udveksles med

en ”usb-nøgle” og stjernerne er udskiftet

med en ”sattelit”. Pæleafstandene måles

ikke med målebånd, men ved hjælp af en

”laserstråle” !

Man må jo spørge sig om det nu kun er til

fordel for vores fælles hobby, eller hvor

er ulemperne? Ganske vist er der ikke

brug for stjernerne fordi vi kan navigere i

overskyet vejr med hjælp fra ”GPS”.

Men kunne ulemperne være, at alt for

megen kommunikation og højteknologisk

hjælp vil gøre os mere sårbar ?

Vi modtager vejrkort på den lille ”bærbare”

og ”mail” overalt, vi er

informationsivrige og nyhedsbegærlige

og har i mange tilfælde monteret en

”fladskærm” til ”digitale” signaler, så

ikke engang flimmer på skærmen kan

overraske os.

Haderslev Sejlforening i

fremtiden:

Som ”Storm P” rigtig har bemærket, så

er det svært at spå, især om fremtiden,

så vi håber, at alle vil værne om vore faciliteter.

Disse arealer såvel vinterplads,

klubhuset som også selve havnen og

fjorden, sender et indtryk til alle og ikke

mindst til vore gæster.

Der bliver lagt et stort arbejde i udsmykningen,

beplantningen og vedligeholdelse

af arealerne. Der er plantet frugttræer

ved Andedammen og i Grotten og det

varmer om hjertet, når vi får ros fra vore

mangeårige gæster, der hygger og griller

omkring vore broer.

Som vi startede med at skrive handler

dette jubilæumsskrift ikke om fremtiden,

men om foreningen i de 75 år der er gået

og til dagen i dag.

Kunsten at bibeholde kulturen og kammeratskabet,

som er vigtigt i et havnemiljø

skal vi værne om, og gudskelov er

styrbord stadig modsat bagbord !

Hyggesnak på bænken

Hyggesnak på bænken

Fællestur

39


40

Kildeangivelser:

Byhistorisk Arkiv.

HSF’s protokoller.

Fotos fra medlemmerne

”Langs Fjord og Dam”

”Haderslev i 700 år

Peter Frank Wenzel: ’’Ørnereservatet’’

Digitalisering af fotos: Carl-Erik Boldt.

Tryk Bent: Teknisk Skole ’’Hansenberg.’’

More magazines by this user
Similar magazines