Læs årsberetningen 2011 - Dyrenes Beskyttelse

dyrenesbeskyttelse.dk

Læs årsberetningen 2011 - Dyrenes Beskyttelse

BERETNING

2011


1 | FORORD 2

2 | AKTIVITETER 4

3 | INDTÆGTER 6

4 | MEDLEMMER 8

5 | DYRENES VAGTCENTRAL 10

6 | DYREVÆRN 14

7 | INTERNATER 20

8 | FAMILIEDYR 22

9 | LANDBRUGSDYR 24

10 | HESTE 32

11 | FORSØGSDYR 34

12 | FAUNA 36

13 | POLITISK ARBEJDE 38

14 | KOMMUNIKATION 40

15 | RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE 44

16 | PERSONALE 46

17 | BESTYRELSE 47

18 | UDVALG 48

19 | KREDSFORMÆND 49

20 | INTERNATER 52

21 | VILDTPLEJESTATIONER 53

22 | ÅRETS DYREVEN 55

INDHOLD

INDHOLD | 1


2 | BERETNING 2011

1 | SUMMARY

A lot of animals are still

in need of protection

The establishment of the Animal Rescue Centre,

1812, is one of the most important changes in the

136-year history of the Danish Animal Welfare Society.

And it has been a success right from the start.

The number of approaches to the society has increased

dramatically and indicates that many animals

did not previously get any help because the citizens

were unsure about who to contact. Now people can

quickly, competently and effectively get help to animals

in need on 1812 - around the clock.

The Danish Animal Welfare Society is based on a

nationwide network of voluntary local managers. The

increasing number of cases for the local managers

has triggered an organisational change, with teams

that make better use of the individual local manager’s

competences and ensure the best use of the

great resource which the local managers are.

With experience, training and professional experts behind

them, the Danish Animal Welfare Society’s local

managers can resolve many cases of animal neglect

amicably with the animal owner. The number of cases

reported to the police remains stable, but the time taken

to process cases is far too long. As well as the penalties

for intentionally abusing animals are too low.

The Danish Animal Welfare Society has also increased

its level of activity on the political front. The general

election gave us the opportunity to bring animal

welfare into focus and, so far, there are indications

that the new Government is more sympathetic to the

society’s requests. The conditions for Danish pigs,

Per Jensen

President

mink and poultry, together with transport, are still

open to strong criticism.

During 2011, the Danish Animal Welfare Society has

increased its involvement in European political work,

because it is the EU that sets the overall framework

for Danish animal welfare.

Through specific development projects, the Danish

Animal Welfare Society is showing Danish agriculture

how an economic value can be created for food production

by investing in animal welfare. Free-range production

is a success and, in both Denmark and the export

markets, demand is exceeding the supply for meat

with the “Recommended by the Danish Animal Welfare

Society” label. ‘Good life delicacies’ is an entirely new

concept for foodstuffs that the Danish Animal Welfare

Society is launching which will ensure animal welfare,

biodiversity and protect the environment.

In economic terms, it has been a good year for the

society, mainly due to income from legacies. Incomes

from legacies range from year to year and, in order to

ensure the society’s many activities, these positive results

must be handled using a common-sense approach.

The Danish Animal Welfare Society is still focusing a

great deal on financial control and streamlining.

2011 was a busy year, but also a year that we can

look back on and see that a lot of animals were given

better conditions. The many new activities and

initiatives of the society will help and protect even

more animals.

Britta Riis

Managing Director


Stadig mange dyr

med brug for beskyttelse

Etableringen af Dyrenes Vagtcentral, 1812, er en

af de vigtigste ændringer i Dyrenes Beskyttelses

136-årige historie. Og det har været en succes fra

starten. Antallet af henvendelser til foreningen er

steget eksplosivt og indikerer, at mange dyr ikke tidligere

har fået hjælp, fordi borgerne har været i tvivl

om, hvor de skal henvende sig. Nu kan man hurtigt,

kompetent og effektivt få hjælp på 1812 – døgnet

rundt.

Dyrenes Beskyttelse bygger på et landsdækkende net

af frivillige kredsformænd. Det stigende antal opgaver

for disse har igangsat en organisationsændring

med team, der bedre udnytter den enkelte kredsformands

kompetencer og sikrer den bedste udnyttelse

af den store ressource, som kredsformændene udgør.

Med erfaring, uddannelse og faglige eksperter i ryggen

kan Dyrenes Beskyttelses kredsformænd løse

mange sager om vanrøgt af dyr i mindelighed med

dyreejeren. Antallet af politianmeldelser er stabilt,

men sagsbehandlingen er alt for lang. Ligesom straffene

for forsætlig mishandling af dyr er for lave.

På den politiske front har Dyrenes Beskyttelse også

et øget aktivitetsniveau. Folketingsvalget gav mulighed

for at sætte fokus på dyrevelfærd, og foreløbig

tyder det på, at den nye regering er mere lydhør over

for foreningens ønsker. Forholdene for danske svin,

Per Jensen

Præsident

Britta Riis

Direktør

FORORD | 1

mink og fjerkræ er sammen med transport fortsat

stærkt kritisable.

Dyrenes Beskyttelse har i 2011 øget sit engagement

i det europæiske politiske arbejde, da EU sætter de

overordnede rammer for dansk dyrevelfærd.

Gennem konkrete udviklingsprojekter viser Dyrenes

Beskyttelse dansk landbrug, hvordan der kan skabes

værditilvækst i fødevareproduktionen ved at satse på

dyrevelfærd. Frilandsproduktion er en succes, og både

i Danmark og på eksportmarkederne overstiger efterspørgsel

efter kød med mærket "Anbefalet af Dyrenes

Beskyttelse" udbuddet. "Velfærdsdelikatesser" er et

helt nyt koncept for fødevarer, som Dyrenes Beskyttelse

lancerer, og som sikrer dyrevelfærd, biodiversitet

og miljø.

Økonomisk har det været et godt år for foreningen,

primært pga. arveindtægter. Arveindtægterne svinger

fra år til år, og for at sikre foreningens mange aktiviteter

skal det positive resultat behandles med sund

fornuft. Dyrenes Beskyttelse har fortsat stort fokus

på økonomistyring og effektivisering.

2011 var et travlt år, men også et år, som vi kan se

tilbage på, hvor mange dyr fik bedre forhold. Foreningens

mange nye aktiviteter og tiltag vil hjælpe og

beskytte endnu flere dyr.

FORORD | 3


4 | BERETNING 2011

2 | AKTIVITETER

SÅDAN BRUGTE VI PENGENE I 2011

Forsøgsdyr | 0,5 %

Indtægtsskabende aktiviteteter | 8,3 %

Politisk arbejde / samarbejdspartnere | 5,2 %

Administration | 10,7 %

Landbrugsdyr | 5,3 %

Familiedyr og internater | 8,6 %

29,7 % | Lokalt dyreværnsarbejde

14,7 % | Fauna

17,0 % | Informationsvirksomhed


Kraftigt øgede udgifter

til dyreværnsarbejde

Dyrenes Beskyttelse har øget udgifterne til dyreværnsarbejdet. Det skyldes primært

etableringen af Dyrenes Vagtcentral.

Udgifterne til dyr steg i 2011 med 4,1 %, mens Dyrenes

Beskyttelses samlede udgifter samlet set kun

steg 1,0 %. Det skyldes et fokus i foreningen på at

effektivisere administrationen og genforhandle en

række leverandøraftaler.

I arbejdet for dyr udgør lokalt dyreværnsarbejde knap

30 % af de samlede omkostninger. Lægger man dertil

omkostningerne til familiedyr og internater, så dækker

det næsten 40 % af foreningens forbrug.

UDGIFTER TIL AT HJÆLPE DYR I AKUT NØD

Vildtpleje | 6 %

Internater | 36 %

32 % | Dyrenes Vagtcentral

32 % | Dyrlæger

UDGIFTER TIL DYREBESKYTTELSE

AKTIVITETER | 2

De primære udgifter til informationsvirksomhed er

foreningens blade, pjecer og kampagner. Dyrevennen

og Vild med Dyr er værdsatte blade, der udgives til

medlemmerne 6 gange årligt.

Foreningens mange pasningsvejledninger og pjecer er

blevet opdateret og genoptrykt i 2011. Endelig har

der i 2011 været holdt igen på kampagneomkostningerne.

Det har betydet, at omkostningen til informationsvirksomhed

er faldet i 2011 trods markant øgede

portopriser.

T. KR.

60.000

55.000

50.000

45.000

40.000

2006

2007

2008

2009

2010

2011

AKTIVITETER | 5


3 | INDTÆGTER

6 | BERETNING 2011

Indsamlinger

Dyrenes Beskyttelse gennemførte tre større indsamlingsaktiviteter i 2011.

Dyrenes Helte

I tilknytning til TV2-udsendelserne Dyrenes Helte i

foråret gennemførte foreningen en indsamlingsaktivitet

med bl.a. annoncering i busser og S-tog.

Den mobile elefantklinik

Dyrenes Beskyttelse støtter den mobile elefantklinik i

Thailand, hvor syge og tilskadekomne arbejdselefanter

kan modtage gratis hjælp – en hjælp deres fattige

ejere ikke har råd til. I anledning af den københavnske

event Elephant Parade satte Dyrenes Beskyttelse

Samarbejde med erhvervslivet

fokus på elefanterne hen over sommeren.

Katte på internat

Dyrenes Beskyttelse har igen i år modtaget et stort

antal katte og kattekillinger. Det har medført stor belægning

på foreningens internater. Til støtte for dyrlægeregninger,

foder, pasning mv. blev gennemført

en kombineret indsamlings- og formidlingskampagne

både i foråret og efteråret. Kampagnen kørte på

radio, med direct mail og med appel til foreningens

medlemmer.

I 2011 har Dyrenes Beskyttelse igangsat en række tiltag for at øge samarbejdet med

erhvervslivet, dels for at sikre en udbredelse af kendskabet til foreningen, og dels for at øge

indtægtsgrundlaget til gavn for danske dyr.

De første erhvervsstøtter blev tegnet i 2011. Erhvervsmedlemmer

kan over for deres kunder og medarbejdere

vise, at de støtter Dyrenes Beskyttelse f.eks. i venteværelse

og på hjemmesiden. Erhvervsstøtter kan desuden

købe foreningens pjecer mv. til reduceret pris.

Dyrenes Beskyttelse indgik desuden en række samarbejdsaftaler

med virksomheder, hvor Dyrenes Beskyttelse

modtager en donation afhængigt af salg på

produkter, der passer til foreningens arbejde.


Et år med mange bidrag

INDTÆGTER | 3

Dyrenes Beskyttelse er en forening finansieret af private midler. Uden arveindtægter og bidrag

fra vores trofaste medlemmer kunne foreningen ikke hjælpe dyr i nød.

INDTÆGTSFORDELING

Arv

Arv udgør 65 % af foreningens indkomst i 2011. Dyrenes

Beskyttelse er taknemmelige for, at mennesker

betænker dyrene i deres sidste vilje.

Foreningen modtager arvebeløb i alle størrelser. De

samlede arveindtægter svinger fra år til år afhængigt

af antal og beløb. Arv til foreningen lå under budget

for 2009 og 2010 og var medvirkende årsag til underskud

på driftsregnskabet i de to år. I 2011 oversteg

arveindtægten forventningerne, og den er derfor hovedårsagen

til foreningens driftsoverskud for 2011.

ARV DE SIDSTE 11 ÅR

KR. KR.

60 mio.

300

50 mio.

40 mio.

30 mio.

20 mio.

2001

2002

2003

2004

2005

Statsstøtte | 5 %

Kontingenter | 25 %

2006

2007

Øvrige indtægter | 1 %

Arv og gaver | 69 %

2008

2009

2010

2011

Medlemsbidrag

Medlemmernes gennemsnitlige bidrag til foreningen

er til gengæld steget med 9 %, hvilket delvis

skyldes kontingentstigning medio året, men også at

flere vælger at blive faste bidragydere med månedlig

eller kvartalsvis indbetaling. Dyrenes Beskyttelse

har således færre, men mere gavmilde medlemmer,

hvorved de samlede kontingentindtægter er på

samme niveau som i 2010.

GENNEMSNITLIG INDBETALING PR. MEDLEM

250

200

150

2007

2008

2009

2010

2011

INDTÆGTER | 7


4 | MEDLEMMER

8 | BERETNING 2011

MEDLEMSANDEL PR. OMRÅDE

Dyrenes Beskyttelse har en stor opbakning

blandt danskere i byområder, og der er

en overvægt af danskere

øst for Storebælt.

Viborg | 3,11 %

Ringkøbing | 3,13 %

Ribe | 2,81 %

Sønderjylland | 2,90 %

Nordjylland | 6,90 %

Vejle | 6,97 %

UDVIKLING AF MEDLEMSTAL 1993-2011

80.000

60.000

40.000

20.000

0

Århus | 11,83 %

Fyn | 9,61 %

Vestsjælland | 6,60 %

Storstrøm | 5,48 %

Frederiksborg | 9,94 %

København | 23,81 %

Roskilde | 6,19 %

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Bornholm | 0,72 %


Trofaste medlemmer

Dyrenes Beskyttelses store styrke er de trofaste medlemmer.

Medlemmerne spreder budskabet om god

dyrevelfærd, sikrer foreningen taletid hos politikerne

og skaber foreningens økonomiske fundament.

Det gennemsnitlige antal af organisationer, som

hver dansker støtter, er faldet fra 5 i 2010 til 4,7¹ i

2011. Denne tendens kan også mærkes hos Dyrenes

¹ Nielsen: Foreningers Image 2011

MEDLEMMER | 4

Beskyttelse, hvor medlemstallet er faldet med 7,3

% i 2011 på grund af udmeldelser. Med udgangen af

2011 lå medlemstallet på 77.206, heraf er 5.014 ungdomsmedlemmer.

Heldigvis har Dyrenes Beskyttelse også kunnet byde

6.600 dyrevenner velkomne i foreningen i 2011.

MEDLEMMER | 9


5 | DYRENES VAGTCENTRAL

10 | BERETNING 2011

Hvor skal man henvende sig?

Inden lanceringen af Dyrenes Vagtcentral gennemførte

Dyrenes Beskyttelse en analyse af befolkningens

kendskab til, hvor de skulle henvende sig, hvis de fik

kendskab til dyr i nød.

Analysen viste, at der var stor usikkerhed om, hvor

HVOR HENVENDER MAN SIG, HVIS MAN STØDER PÅ ET DYR I NØD?

man skal henvende sig, hvis man støder på dyr i nød.

De fleste ville kontakte Falck eller politiet i de 5 opstillede

situationer. Set fra dyrenes perspektiv var det

alvorligt, at en del af de adspurgte ingenting ville

gøre, hvis de så dyr i nød.

Ved ikke/ Andet, f.eks.

Jeg henvender mig til: Politi Falck Kommunen gør ingenting Dyrenes Beskyttelse

En påkørt levende hjort 28 % 64 % 1 % 2 % 6 %

Mange syge hunde og katte hos en ejer 58 % 4 % 16 % 9 % 13 %

Får på mark, uden mad, vand og læ 62 % 2 % 11 % 17 % 7 %

Killinger i papkasse 17 % 47 % 2 % 6 % 28 %

Svane indviklet i plastik 9 % 78 % 1 % 5 % 7 %


DYRENES VAGTCENTRAL | 5

Dyrenes Vagtcentral – 1812

I august måned slog Dyrenes Vagtcentral dørene op – eller rettere sagt åbnede telefonen med

alarmnummeret 1812.

Åbningen af Dyrenes Vagtcentral 1812 er en af de

største tiltag i Dyrenes Beskyttelses 136-årige historie.

Foreningen havde gennem længere tid oplevet,

at folk havde svært ved at finde ud af, hvor de skulle

henvende sig, når de stødte på dyr, der trængte til

hjælp: Politiet, Falck, kommunerne, brandvæsenet,

Dyrenes Beskyttelse eller …? Dyrenes Beskyttelse

havde derfor en formodning om, at nogle dyr ikke fik

den hjælp, de havde brug for, eller ikke fik den hurtigt

nok og derfor led unødvendigt.

Dyrenes Beskyttelse valgte at etablere Dyrenes Vagtcentral

1812 for at sikre nem, hurtig og effektiv

hjælp til dyr i nød. Det er en samfundsmæssigt nødvendig

opgave, som foreningen løfter, og antallet af

henvendelser viser, at der er stort behov for et sted,

HVOR GÅR OPKALDENE HEN – FOR PERIODEN 1.8-31.12

Schweisshundefører | 1.192

Vildtplejestation | 581

Sag løst på stedet | 1.058

Andet | 3.356

Naturstyrelsen | 87

Politi | 126

Dyrlæge | 250

hvor man kan få hjælp, enten i form af vejledning,

henvisning til den korrekte myndighed eller ved, at

Dyrenes Vagtcentral sender hjælp i form af en dyreambulance,

en schweisshundefører eller en af Dyrenes

Beskyttelses kredsformænd.

Selve åbningen af Dyrenes Vagtcentral blev fejret

med et arrangement ved Dyrenes Beskyttelses bygninger

på Frederiksberg. Mange borgere kom forbi

og så på Dyrenes Beskyttelses nye dyreambulance,

lyttede til musikalsk underholdning og så graffitikunstneren

Christian Olsen udføre et flot maleri, som

senere blev udloddet til fordel for Dyrenes Beskyttelses

arbejde. Maleriet indtjente i alt 12.150 kr. til foreningen.

Dertil kom indtjening fra salg i webshoppen

af plakater med motivet.

26 | Foreninger og museer

2.770 | Kredsformand

2.751 | Dyreambulance – Falcks og egen

DYRENES VAGTCENTRAL | 11


5 | DYRENES VAGTCENTRAL

12 | BERETNING 2011

Stor mediebevågenhed på Dyrenes Vagtcentral

Dyrenes Vagtcentral blev lanceret pr. 14. august

under stor mediebevågenhed. Både landsdækkende,

regionale og lokale medier dækkede åbningen af

vagtcentralen. På selve åbningsdagen havde Dyrenes

Vagtcentral besøg af både Danmarks Radio og TV2.

På den første uge efter åbningen var vagtcentralen

omtalt i så mange medier, at bruttodækningen på

omtalen var på 2.489 millioner danskere, altså det

antal læsere/lyttere/seere, som fik serveret nyheden

om Dyrenes Vagtcentral. På antallet af henvendelser

kan vi se, at danskerne er ved at lære alarmnummeret

til dyr i nød, 1812, at kende.

1812 Danmarksturné

Dyrenes Beskyttelse besøgte 11 byer fordelt over hele

landet. Hvor det pladsmæssigt kunne lade sig gøre,

deltog også en dyreambulance som blikfang. Formålet

med Danmarksturnéen var at promovere åbningen af

Dyrenes Vagtcentral og det nye alarmnummer 1812. De

forbipasserende fik en god snak med Dyrenes Beskyttelse

om arbejdet for dyr i nød, om Dyrenes Vagtcen-

Falcksamarbejdet

Dyrenes Vagtcentral samarbejder med Falck om landsdækkende

kørsler med dyreambulancer.

Samarbejdet skal sikre, at der sker transport af syge

og tilskadekomne mindre dyr, der er herreløse. Dyrenes

Vagtcentral rekvirerer Falcks Dyreambulancer

ved at kontakte de enkelte vagtcentraler og aftale,

hvorledes opgaven skal løses. Der kan være tale om

transport til vildtplejestationer, internater og dyrlæger

eller om assistance på stedet. Assistancen og

transporten udføres hurtigst muligt på baggrund af

en konkret vurdering, og som et led i aftalen følger

Dyrenes Vagtcentral regelmæssigt op på udførelsen af

opgaverne.

Presseomtalen er meget vigtig for at udbrede kendskabet

til alarmnummeret 1812. En forening som Dyrenes

Beskyttelse har ikke ressourcer til at gennemføre

en omfattende reklamekampagne. Kendskabet er

ud over pressen også skabt gennem information til

foreningens medlemmer og en landsdækkende turne.

tral, samt i hvilke situationer man kan ringe 1812. Der

blev uddelt foldere om Dyrenes Vagtcentral, klistermærker

med 1812 samt balloner til børnene.

Modtagelsen af Dyrenes Beskyttelse og foreningens

arbejde var rigtig positiv, og de lokale kredsformænd

fik diskuteret sager fra lokalområderne og givet råd

og vejledning om aktuelle sager.

Schweisshundefører

Dyrenes Vagtcentral har stor glæde af samarbejdet

med Danske Schweisshundeførere. Dyrenes Vagtcentral

kan rekvirere en af landet 175 frivillige, ulønnede

schweisshundeførere, hvis f.eks. et rådyr er påkørt

og løbet væk. Schweisshundene er trænet til at få

færten af det sårede dyr og opspore det, og hundeføreren

er uddannet i en korrekt aflivning af dyret.

I 2011 blev Schweisshundeførere rekvireret 1.181

gange af Dyrenes Vagtcentral i perioden 1.8 til 31.12.


DYRENES VAGTCENTRAL | 5

DYRENES VAGTCENTRAL | 13


6 | DYREVÆRN

To kasser var blevet

efterladt på en

landevej. I dem var der

en nybagt kattemor med

seks killinger samt to

kuld lidt ældre killinger.

14 | BERETNING 2011


Kredsformanden

– det lokale fundament

DYREVÆRN | 6

Dyrenes Beskyttelse er funderet på frivilligt arbejde. Foreningens frivillige kredsformænd løfter

en stor samfundsopgave ved at tage sig af dyr i nød, som ingen andre umiddelbart tager sig af

Med foreningens landsdækkende og finmaskede net

af kredsformænd kan henvendelser om misrøgt af

dyr undersøges lokalt, og for langt de fleste tilfælde

kan sagen løses i mindelighed. 178 kredsformænd og

44 kredsassistenter står hver dag til rådighed for at

hjælpe dyr i nød og rådgive borgere.

Arbejdet som kredsformand er meget varieret og giver

god kontakt med mennesker. Målet for hver eneste

opgave er at finde den bedste løsning for dyret, hvor

der også tages hensyn til dyreejeren.

Det er en udfordrende opgave at banke på hos en

dyreejer på baggrund af mistanke om, at dyret ikke

bliver passet godt nok. Så det kræver god menneskeforståelse

at få lov til at komme ind og se på

forholdene for dyret. Heldigvis skyldes mange sager

manglende viden om dyrets behov eller kendskab til

lovgivningen. Ca. ¼ af dyreværnssagerne er baseret

på psykosociale årsager. Den type sager kan være meget

arbejdskrævende, hvor kredsformanden f.eks. har

kontakt til den kommunale hjemmepleje.

Bag kredsformanden er et bagland af eksperter, som

kredsformanden kan trække på, både dyreværnsinspektører,

der er uddannede dyrlæger, områdeformanden

og internatet. Dyrenes Beskyttelses kredsformænd

modtager løbende uddannelse i lovgivning,

konflikthåndtering og i de enkelte dyrearter.

Antallet af henvendelser er steget markant

Der er sket en voldsom stigning i antallet af henvendelser

om dyr i nød i 2011. Det skyldes først og fremmest

oprettelsen af Dyrenes Vagtcentral, 1812.

Dyrenes Vagtcentral med alarmnummeret 1812 har

gjort det let for borgerne at få hjælp til dyr, man mener,

er i nød. Det har givet en øget arbejdsbelastning

for foreningens mange frivillige kredsformænd. Mange

flere dyr og dyreejere får hjælp, men antallet af alvorlige

dyreværnssager, der fører til politianmeldelse,

er heldigvis stort set konstant, nemlig 135.

HENVENDELSER TIL DYRENES BESKYTTELSE

Antal Ændring fra 2010

Dyreværn 1.408 24,1 %

Dyreredninger 2.515 82,1 %

Grundløse 1.903 48,4 %

I alt 5.826 +49,9 %

Dyreværnssager omfatter sager, hvor et menneske er ansvarligt

for, at dyret er i nød. I Dyreredningssager er der ikke en person,

der er ansvarlig (f.eks. fugl indviklet i fiskesnøre, eller kat, der

ikke ved egen hjælp kan komme ned fra træ). Grundløse skyldes

ofte uvidenhed eller chikane.

DYREVÆRN | 15


6 | DYREVÆRN

16 | BERETNING 2011

ANTAL HENVENDELSER FORDELT PÅ OMRÅDER

Område Viborg | 307

Område Ringkøbing | 541

Område Ribe | 276

Område Sønderjylland | 225

Område Nordjylland | 411

Område Århus | 849

Område Vejle | 464

Område Fyn | 473

UDVIKLINGEN PÅ ANTAL DYR I DYREVÆRNSSAGER

ANTAL DYR

40.000

30.000

20.000

10.000

0

Område

Vestsjælland | 570

Område Frederiksborg | 421

Område København | 643

Område Roskilde | 104

Område Storstrøm | 426

Henvendelser i alt Antal henvendelser til

Heraf vedrørende udegående dyr

kredsformændene

Område Bornholm | 169

HENVENDELSER

2006 2007

2008 2009*

2010**

2011***

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

* En dyreværnssag involverede 10.000 ål

** En dyreværnssag involverede 5.500 svin

*** Etablering af Dyrenes Vagtcentral


Samarbejde med politiet

Foreningen har i 2010 og 2011 afholdt møder med

samtlige politikredse. Her blev det diskuteret, hvordan

det gode samarbejde kan yderligere forbedres,

blandt andet hvordan Dyrenes Beskyttelse kan

hjælpe, hvis der er dyrehold i forbindelse med fængs-

KRAV TIL EN KREDSFORMAND

skal have en vis viden om dyr

skal have respekt for dyr

skal have en naturlig myndighed og en høj grad af troværdighed

skal kunne gøre sig synlig i sit lokalsamfund

må ikke lade sig styre af følelser

skal være handlekraftig

skal kunne bevare overblikket i pressede situationer

skal have empati og forståelse for sociale/mentale problemer

må ikke lade folks vrede påvirke ens adfærd eller beslutninger

skal kunne kommunikere med alle slags mennesker og opføre sig, så man er velkommen igen

skal beherske it på let brugerniveau og helst have adgang til en bil.

DYREVÆRN | 6

Politiet bliver sparet for en stor arbejdsopgave med dyreværnssager, fordi Dyrenes Beskyttelses

kredsformænd med faglig rådgivning, empati og kompetent handling løser langt de fleste sager

uden politiets indblanding.

Efter inspiration fra blandt andet amerikanske tv-serier

dukker der med jævne mellemrum krav op fra nogle

danskere om, at Danmark skal have et dyreværnspoliti.

Det er Dyrenes Beskyttelses holdning, at den opgave

allerede i dag løftes af politiet. Ved politireformen,

ling eller tvangsindlæggelse af borgere, håndtering

af dumpning af kæledyr (kaniner, katte med killinger

anbragt i papkasser osv.), udfordringer ved hundeloven

mv., og Dyrenes Vagtcentral, 1812.

Intet krav om dyreværnspoliti fra Dyrenes Beskyttelse

der blev indført 1. januar 2007, blev det pålagt de

12 nye politikredse at oprette en dyrevelfærdsenhed

i hver kreds.

De politifolk, der er ansat i dyrevelfærdsenhederne,

har gennemgået en efteruddannelse, hvori Dyrenes

Beskyttelse også har deltaget.

DYREVÆRN | 17


6 | DYREVÆRN

18 | BERETNING 2011

Udegående dyr i vind, sne og kulde

Når vinteren falder over landet, har mange udegående dyr ikke adgang til læ, tørt leje og vand.

Derfor har Dyrenes Beskyttelse sat fokus på området.

Der var mange sager i vinteren 2010/2011 om udegående

dyr. De gav en markant stigning i antallet af

henvendelser til foreningen. For at mindske antallet

af dyreværnssager for udegående dyr har Dyrenes Beskyttelse

igangsat to tiltag:

Dyrenes Beskyttelse har indgået samarbejde med

Videncenter for Landbrug om at indkalde til møder,

hvor der vil blive informeret og diskuteret udegående

dyr.

Dyrenes Beskyttelse har nedsat en intern arbejdsgruppe,

der skal udarbejde et udkast til en

bekendtgørelse om, hvilke krav der skal være opfyldt,

for at dyr kan gå ude – såvel sommer som

vinter.


Mange flere dyr er hjulpet

Antallet af dyr, som Dyrenes Beskyttelse har hjulpet, er steget markant, efter at alle nemt kan

få hjælp på 1812.

Antallet af dyr, der bliver hjulpet af Dyrenes Beskyttelse,

er steget med 250 % om måneden efter etableringen

af Dyrenes Vagtcentral. Det viser, at et stort

antal dyr tidligere har været overladt til lidelse og

død, fordi borgerne har fundet det for besværligt at

skaffe hjælp.

FORDELING PÅ DYREARTER

Andre landbrugsdyr | 12.833

Gnavere (marsvin, kaniner mv.) | 1.530

Fauna | 2.424

Får/geder | 3.908

Hunde | 2.224

Heste | 2.655

Katte | 6.010

Kvæg | 2.762

Øvrige dyr | 1.757

Eksotiske dyr og krybdyr | 445

Svin | 4.359

DYREVÆRN | 6

Foreningen arbejder fortsat på at udbrede kendskabet

til 1812, da der formentlig fortsat er mange dyr,

der ikke får tilstrækkelig hjælp, fordi folk ikke ved,

at man kan få hurtig og effektiv hjælp ved at ringe

1812.

DYREVÆRN | 19


7 | INTERNATER

20 | BERETNING 2011

SAMLET FORMIDLING AF HUNDE 2005-2011

Internater 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

København/Roskilde 168 165 140 134 118 127 141

Hillerød 48 126 103 147 176 209 338

Bornholm 70 72 60 64 87 68 57

Lolland 34 39 38 27 38 41 19

Fyn/Årslev 55 38 23 26 24 13 21

Fredericia 318 371 286 - - - -

Sønderjylland/Gram 149 145 175 180 135 86 68

Brande 257 289 277 304 320 259 244

Randers 74 63 44 81 69 58 59

Spøttrup 95 102 95 138 98 101 64

Frederikshavn 24 34 32 20 17 9 -

Sydøstjylland - - 4 121 114 48 -

Vestsjælland - - - 301 279 208 173

I alt 1.292 1.444 1.280 1.543 1.475 1.227 1.184

SAMLET FORMIDLING AF KATTE 2005-2011

Internat 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

København/Roskilde 197 181 180 181 178 144 156

Hillerød 131 213 256 229 202 210 157

Bornholm 319 293 249 265 232 157 195

Falster 332 290 369 332 371 343 306

Odense 83 77 144 147 112 79 -

Fyn/Årslev 59 33 29 36 42 15 36

Fredericia 214 255 172 5 - - -

Sønderjylland/Gram 66 38 30 24 16 16 10

Brande 256 305 403 482 542 566 575

Odder 201 175 172 131 121 163 138

Spøttrup 117 172 169 189 196 186 181

Frederikshavn 185 180 240 154 189 126 46

Hjørring 358 156 - - - - -

Grevinge - 18 441 230 232 - -

Fuglebjerg - 13 209 328 311 371 292

Sydøstjylland - - 3 127 124 89 -

Ørsted - - 72 195 197 275 300

Brønderslev - - 64 117 - - -

Vestsjælland - - - - - - 20

Egelund - - - - - - 135

I alt 2.518 2.399 3.202 3.172 3.099 2.806 2.547


Kærlig omsorg og pleje

INTERNATER | 7

Mange familiedyr har brug for en ny start. Dyrenes Beskyttelses internater oplever et øget pres

for at kunne tage vare på de mange dyr. Derfor udvides kapaciteten.

Økonomi, allergi, flytning, sociale forhold eller

vanrøgt. Der er mange grunde til, at dyr ender på

et af Dyrenes Beskyttelses 16 internater. Her bliver

dyret tilset af en dyrlæge, vaccineret og plejet.

Og når de er klar til det, skal de ud i nye hjem.

Internaterne gør et stort arbejde med at vurdere det

enkelte dyrs behov, så dyret kommer til en familie,

hvor det bliver til glæde for både familie og dyr.

I 2011 lykkedes det Dyrenes Beskyttelses internater

at finde et nyt hjem til næsten 4.000 katte og hunde.

Det svarer til ca. 10 dyr om dagen, der fik et nyt hjem.

Flere nye internater

For at hjælpe familiedyr hurtigst muligt i hele landet

udbygger Dyrenes Beskyttelse sit landsdækkende netværk

af internater. Foreningen søger nye internater

i Sønderjylland og Trekantsområdet, hvor Dyrenes

Beskyttelse har stoppet samarbejdet med de tidligere

internater i hhv. 2011 og 2010. Ligesom foreningen

søger efter de helt rigtige faciliteter i Nordjylland,

efter at Frederikshavns Internat er lukket. Desuden er

Roskilde Internat i gang med en større ombygning,

der skal øge kapaciteten og give mulighed for nye

aktiviteter.

Indtil de nye internater er klar, løses de enkelte sager

på bedst mulig vis. Enten køres dyrene til andre af

Dyrenes Beskyttelses internater, eller også findes der

en lokal løsning. Selv om afstandene kan være store,

bliver der taget hånd om alle dyr i nød!

Eksotiske familiedyr

Roskilde Internat har fået hjælp af Tune Hjælpestation

til varetagelse af de mindre (mere eksotiske)

familiedyr. Disse dyr kræver typisk helt anderledes og

unikke forhold end hunde og katte. Ligesom det kræver

specialiseret viden, burforhold og foder at pleje

disse dyr. Der er tale om dyr fra dyreværnssager, der

skal videreformidles ud til nye hjem. På sigt vil Dyrenes

Beskyttelse også oprette hjælpestationer andre

steder i landet.

INTERNATER | 21


8 | FAMILIEDYR

22 | BERETNING 2011

Sommerhuskatte

Dyrenes Beskyttelse må tage sig af en del nødlidende

katte, som er blevet efterladt i sommerhusområder. Folk

kommer til deres sommerhus og ser en sød kat eller

killing, som de begynder at fodre på, da katte fra områdets

gårde ofte søger mod sommerhusområdet. Disse vil

typisk søge hjem til gården, når sommeren er slut. Men

hvis kattene får killinger i sommerhusområdet, bliver

killingerne vant til at blive fodret af mennesker. Når

sommeren er forbi, og menneskene tager hjem, er katten

knyttet til området og ofte afhængig af mennesker

og kan ikke længere klare sig selv.

For at imødegå dette har Dyrenes Beskyttelses kredsformænd

ophængt plakater og uddelt foldere i de større

sommerhusområder. Foreningen informerer om, at man

ikke skal fodre katte, som man ikke ønsker at beholde.

Katte i radioen

I foråret gennemførte Dyrenes Beskyttelse en radiokampagne

med fokus på at skaffe nye hjem til de

mange katte på foreningens internater.

Over sommeren og i sensommeren kommer der rigtig

mange katte ind på internaterne, dels sommerhuskatte

og dels efterladte killinger. Det var derfor hensigtsmæssigt

at få formidlet så mange af kattene på internaterne

som muligt, så der var plads til sommerens

nye katte.

Kampagnen gav mange katte nye hjem.


Katten – elsket og hadet

FAMILIEDYR | 8

Danmark har et katteproblem. Mange katte lever et dårligt liv, fordi katte ofte har en lav status.

Problemet kan langt hen ad vejen løses med en kattelov.

Katten er sin egen, siger man. Det skyldes dens frie

natur, hvor den strejfer rundt i sit nærområde og ikke

lader sig domisticere på samme måde som hunde. Det

får fejlagtigt mange til at tro, at kattene kan klare

sig selv. Dyrenes Beskyttelse ser mange tilfælde af

efterladte katte, når familier flytter, eller hvor folk

fodrer lidt på en tilløben kat uden at være klar til at

tage ansvar for den. I Danmark er der vilde katte, der

gennem deres opvækst er oplært i at klare sig uden

indblanding af mennesker. Men hvis katten er vænnet

til at have kontakt med mennesker og blive fodret, så

kan den i længden ikke klare sig selv.

Dyrenes Beskyttelse ønsker en lov om katte på lige

fod med lov om hunde, da en specifik lovgivning vil

løse en række af de nuværende problemer i forbindelse

med katte.

Dyrenes Beskyttelse oplever dagligt problemer med

Dyr, der lider for skønheden

Der er desværre en del eksempler på, at avl påvirker

familiedyr i en negativ retning. Det kan f.eks. være

hunderacer, hvor hunhunden ikke selv kan føde hvalpene,

fordi deres hoveder er for store, hunde og katte

med så flade ansigter, at de ikke kan trække vejret

normalt, eller kaniner med så voldsom pels, at de

ikke kan holde sig selv rene.

Dyrenes Beskyttelse deltager i Fødevareministeriets

(tidl. Justitsministeriets) arbejdsgruppe om avl. I

denne arbejdsgruppe diskuteres det, hvordan man

afklaring af, om en kat har en ejer eller ej, f.eks. ved

tilløbne katte, påkørte eller andre nødlidende katte.

Et krav om mærkning af katte vil afhjælpe dette.

Samtidig håber foreningen på, at når katten skal

til dyrlæge for at blive mærket, vil flere katteejere

vælge at lade deres kat sterilisere eller kastrere, så

antallet af uønskede killinger kan nedbringes.

Desuden er katte underlagt en forældet lov fra 1953

om vej og markfred. Loven er oprindeligt udarbejdet

til at regulere løsgående kreaturer mv. I mangel af

en lov om katte henhører de under denne, hvilket i

princippet giver folk ret til at aflive andre folks katte,

hvis de har advaret om det.

Endelig ser Dyrenes Beskyttelse gerne et fælles katteregister,

og foreningen afholder derfor møder med

de øvrige katteorganisationer i håb om en fælles

løsning.

kan sikre bedre dyrevelfærd for dyrene gennem avlen.

Skal der lovgives på området, skal der laves strengere

retningslinjer for raceklubberne, skal der laves

oplysningsarbejde målrettet forbrugerne? Og hvordan

gøres det bedst for at have størst mulig effekt?

Den endelige rapport og anbefalinger vil være klar

i løbet af 2012. Dyrenes Beskyttelse er klar til at

kræve konkrete juridiske tiltag for at sikre hjælp til

dyrene.

FAMILIEDYR | 23


9 | LANDBRUGSDYR

24 | BERETNING 2011

Kontrol med dyretransporter

Lovgivning fungerer kun, hvis kontrollen er effektiv. Derfor er Dyrenes Beskyttelse meget

opmærksom på, hvorledes kontrollen med dyretransporter fungerer i praksis.

Fødevarestyrelsen står for kontrollen af transport blandt andet på de såkaldte samlesteder, hvor dyrene samles

fra flere producenter, inden de læsses på vognene. I juli sendte Fødevarestyrelsen en række ændringer af gældende

lovgivning i høring:

Fødevarestyrelsen foreslog at mindske kontrollen

ved direkte eksporter af svin fra

besætninger. I de gældende regler skal en embedsdyrlæge

påse pålæsningen – man ønskede

at ændre dette til, at dyrene blot skulle tilses

af en embedsdyrlæge 24 timer forud for eksporten.

Dermed ville bilens indretning, lastetæthed

m.m. ikke blive kontrolleret. Dyrenes Beskyttelse

mente derfor, at det var en stor forringelse af

dyrevelfærden, når kontrollen blev slækket. FVST

har i januar 2012 meddelt, at de bebudede ændringer

ikke vil blive gennemført, hvormed det

stadig er et krav, at pålæsningen bliver påset af

en embedsdyrlæge.

– En gevinst for dyrene.

Mange skader i minkproduktionen

I 2011 fortsatte eksemplerne på dyrevelfærdsproblemer

i minkproduktionen.

TV Avisen viste igen optagelser af mink med måneder

gamle væskende sår, der var så alvorlige, at minkene

burde være aflivet.

Dyrenes Beskyttelse fik af TV Avisen lejlighed til at

kigge de mange optagelser fra de danske minkfarme

igennem og politianmeldte på den baggrund 5 mink-

Fødevarestyrelsen foreslog også, at kontrollen

på samlestederne kan blive udført af honorarlønnede

dyrlæger. Sagt med andre ord kan kontrollen

blive udført af dyrlæger, der ikke er fast

tilknyttet Fødevarestyrelsen. Dyrenes Beskyttelse

opfatter det som en stor forringelse af dyrevelfærden.

Kontrol med bl.a., om dyrene er egnede

til transport, kræver meget vidensdeling mellem

de dyrlæger, der udfører kontrollen, og en grundig

supervision af de dyrlæger, der udfører denne

kontrol. Det er Dyrenes Beskyttelses bekymring,

at kontrollen forringes i og med, at de kontrollerende

dyrlæger ikke er uddannede godt nok til

at kunne udføre opgaven optimalt.

– Et tab for dyrene.


avlere for grove overtrædelser af dyreværnsloven.

Flere af avlerne var bestyrelsesmedlemmer af Dansk

Pelsdyravlerforening.

Senere på året kom en rapport fra Veterinærrejseholdet,

som viste, at 58 % af de kontrollerede

minkfarme havde modtaget sanktioner fra Veterinærrejseholdet,

og mere end hver femte avler var

politianmeldt for groft uforsvarlig eller uforsvarlig

behandling af dyr.


Rapporten blev overrakt til

Rene Christensen fra Dansk

Folkeparti, der som formand

modtog rapporten på

Fødevareudvalgets vegne

LANDBRUGSDYR | 9

Hold af svin i Danmark

– en industriel produktion

Dyrenes Beskyttelse udgav i 2011 sin egen rapport om hold af svin som modsvar til

Justitsministeriets rapport om hold af svin.

Fire års forhandlinger blev samlet i Justitsministeriets

rapport om hold af svin, og den anviste stort set

ingen forbedringer til svinene. Derfor valgte Dyrenes

Beskyttelse at udgive sin egen rapport om hold af

svin med præcisering af de problemer for dyrevelfærden,

der er i svineproduktionen.

Hvorfor vente 2.300 år?

Det fremgår af rapporten fra Dyrenes Beskyttelse,

at det har meget lange udsigter med at få forbedret

velfærden for de farende og diegivende søer, der i

dag fikseres i for små bokse med ringe mulighed for

bevægelse og kontakt til deres pattegrise. Der er i

Danmark godt 306.000 farestipladser af denne type,

og i perioden 2003-2009 er der ad frivillighedens vej

etableret blot 80 nye stipladser til løsdrift i farestalden.

Det lave tal vidner om en minimal interesse fra

branchens side for løsdrift i dette staldafsnit. Og med

denne hastighed vil det da også tage 2.300 år bare

at få indrettet de 10 % af stipladserne i farestaldene

til løsdrift, som Justitsministeriets arbejdsgruppe

foreslår etableret på frivillig basis.

Dyrenes Beskyttelse mener, at kun et lovkrav kan

sikre, at søer kommer i løsdrift i farestalden.

Mange områder kan og bør forbedres

Rapporten fra Dyrenes Beskyttelse kommer også med

forslag til konkrete tiltag, der kan være medvirkende

til, at 99 % af de danske svin ikke udsættes for en

både smertefuld og ulovlig rutinemæssig halekupering.

Ligeledes anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at det

fremover skal være et krav, at søer skal være løse fra

fravænning til fire uger efter løbning, selvfølgelig

med en rimelig overgangsperiode.

Pattegrise skal være sikret plads nok, idet Dyrenes

Beskyttelse mener, at man i loven fremover skal

tilføje et mindsteareal pr. pattegris. Ligeledes skal

pattegrise, med mindre der er særlige forhold, først

fravænnes, når de er 28 dage gamle. Og sluttelig skal

drægtige søer ikke sulte, men derimod sikres mere

mad.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til handling på samtlige

områder, så svinenes velfærd forbedres markant.

LANDBRUGSDYR | 25


9 | LANDBRUGSDYR

26 | BERETNING 2011


LANDBRUGSDYR | 9

Dyr som produktionsenheder

Dyrene bliver ofte tabere i det effektive danske landbrug. Dyrene tilpasses produktionsforholdene.

Dyrenes Beskyttelse mener, at det er produktionen, der skal tilpasses dyrene.

Gennem flere årtier er den danske landbrugsproduktion

blevet mere og mere effektiv og intensiv, således at

Danmark i dag på trods af landets størrelse kan måle sig

blandt verdens største eksportører inden for svine- og

minkproduktion. Der produceres årligt 25 mio. slagtesvin

og 14 mio. minkskind. Derfor har selv små forbedringer

i den intensive landbrugsproduktion betydning for millioner

af dyr.

Dyrenes Beskyttelse ser 10 alvorlige dyrevelfærdsproblemer

i dansk landbrug anno 2011:

99 % af de danske slagtesvin halekuperes rutinemæssigt.

Halekuperingen sker for at undgå, at grise bider

i hinandens haler. Men det gør grisene på grund af

stress og mangel på beskæftigelse. Frem for at give

grisene mulighed for at udfolde deres lyst til at undersøge

og rode, klippes op til halvdelen af halen.

Dyrenes Beskyttelse arbejder for øget plads og

mere beskæftigelsesmateriale (halm) til grisene,

samt et generelt forbud mod halekupering.

Pattegrisedødeligheden er alt for høj. 25.000 pattegrise

dør dagligt. Den primære årsag er, at der

igennem mange år er avlet efter søer, der får flere

og flere grise, og dødeligheden stiger ved stigende

kuldstørrelse. Dyrenes Beskyttelse deltager i Fødevareministeriets

arbejdsgruppe om avl, hvor emnet

blandt andet diskuteres. Dyrenes Beskyttelse arbejder

for et krav om, at soen kun skal have det

antal pattegrise, hun selv kan passe.

Søerne står fastspændt i bøjler i farestalden, hvor de

har pattegrise, og i løbeafdelingen, hvor de insemineres.

Pladsen mellem bøjlerne tillader kun soen at stå

og lægge og rejse sig. Da søerne gennem de seneste

år er blevet større, står mange i alt for små bøjler.

Søerne tilbringer ca. halvdelen af deres voksenliv fikseret

mellem 2 bøjler. Dyrenes Beskyttelse arbejder

for, at søerne altid skal gå løse.

Grise med slagskader fra svensknøgler, stempler mv.,

når de ankommer til slagterierne, er resultatet af, at

der er indført minutafregning for pålæsning af grise.

Jo hurtigere det går, jo flere penge, og jo større risiko

for, at grisene får en hårdhændet behandling. Dyrenes

Beskyttelse arbejder for, at minutafregning i

forbindelse med pålæsning af grise forbydes.

Antallet af malkekøer på græs falder stadigt. I

2011 kom kun omkring en tredjedel af de danske

malkekøer på græs. Det giver højere dødelighed,

mere sygdom og dårligere trivsel, da køer er græssende

dyr med behov for bevægelse og god plads.

Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at alle malkekøer

og kvier kommer på græs om sommeren.

Mink er små territoriale rovdyr med svømmehud

mellem tæerne, der i den danske minkproduktion

holdes parvis i små bure uden beskæftigelsesmuligheder.

Resultatet er mange mink med sår og

bidskader. Dyrenes Beskyttelse arbejder for mere

plads, mere berigelse og svømmevand til mink,

men helst ser foreningen minkavl forbudt.

Burhønsene har fortsat alt for lidt plads, også i

de berigede bure. Kun lidt mere plads end et A4-

ark pr. høne. Dyrenes Beskyttelse arbejder for

et forbud mod burhøns.

Slagtekyllinger produceres i store haller med 40.000

kyllinger, hvor de går meget tæt. Kyllingerne vokser

så hurtigt, at de når slagtevægten efter en måneds

tid, og den store krop går ud over kyllingens evne til

at gå naturligt. Dyrenes Beskyttelse arbejder for

en slagtekylling, der vokser lidt langsommere, og

som har god plads at røre sig på.

Danske dyr til eksport bliver fortsat udsat for alt

for lange transporter. Dyrenes Beskyttelse arbejder

for maksimalt 8 timers transport af dyr.

Danske kalkuner og ænder opdrættes i Danmark,

men transporteres til slagtning i Tyskland, fordi

der i Danmark hverken findes et stort slagteri til

kalkuner eller ænder. Dyr skal fødes, opdrættes og

slagtes i Danmark for at undgå unødige dyretransporter.

Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der

etableres et fjerkræslagteri til kalkuner og ænder

i Danmark.

LANDBRUGSDYR | 27


9 | LANDBRUGSDYR

28 | BERETNING 2011

Risbjerg Landbrug

Risbjerg Landbrug er nu på tredje år tilknyttet Udviklingscenter for Husdyr på Friland som

udviklings- og demonstrationslandbrug. Risbjerg Landbrug giver således mulighed for at

fremvise dyrevelfærdsproduktion i praksis.

I løbet af 2011 er der, ud over de ”almindelige” hvordan

er livet på en økologisk svinegård-besøg, kommet

gang i de mere fagligt tunge besøg.

Friland A/S afholdte et godt besøgt informationsarrangement

for eventuelt kommende producenter.

Arrangementet startede med en grundig introduktion

til livet som økologisk svineproducent og

fortsatte med en rundvisning i faremarken, hvor

der blandt andet var fokus på Risbjergs deltagelse i

afprøvning af nye farehytter.

Faglærerne fra Kokkeskolen kom forbi. Deres

hverdag består mest i at lære kommende kokke,

hvordan kød og andre råvarer bruges, men på Risbjerg

Landbrug fik de mulighed for at få en bedre

forståelse for produktionsformens indflydelse på

produktet. At Risbjerg blev valgt viser, at der også

helt ind på fagskolerne er en stigende interesse for

økologi og dyrevelfærd.

Sidst på efteråret var det nye ”TV2-FYN” på besøg.

De skulle lave et indslag til det kommende forårs

serie om dyrevelfærd. Der blev filmet både i marken

hos de diegivende søer og i stalden hos smågrisene.

Risbjerg fik i starten af 2011 færdigindrettet deres

gæstehus. Et lille ”sommerhuslignende” træhus med

toilet og gode faciliteter til gæster. Der er plads til

mindst 30 stående eller lidt færre siddende, hvilket

giver en god ramme om besøgene. Samtidig er placeringen

helt tæt på smågrisestalden og faremarkerne,

hvilket sikrer oplevelser ud over det sædvanlige.

Læs mere på www.udviklingscenter.com

Kirsten og Hans Erik,

ejerne af Risbjerg Landbrug


Se! Der er alternativer

LANDBRUGSDYR | 9

For at forbedre forholdene for danske landbrugsdyr er der brug for nytænkning. Da landbruget

ikke selv er tilstrækkeligt innovativt, har Dyrenes Beskyttelse igangsat en række tiltag for at

vise mulighederne for at få øget dyrevelfærd i dansk landbrug. Dyrenes naturlige behov og de

rammer og omsorg som menneskene giver dyrene er centrale for deres velfærd.

Dyrenes Beskyttelse har valgt at gå forrest i arbejdet

med at vise, hvordan en landbrugsproduktion kan ske

under hensyn til dyrenes velfærd. Det sker bl.a. gennem

Udviklingscenter for Husdyr på Friland, som er

et selskab, Dyrenes Beskyttelse har etableret sammen

med Friland A/S.

I 2011 afsluttede Udviklingscenter for Husdyr på

Friland to projekter, der begge blev støttet af Svineafgiftsfonden.

De to projekter omhandler problematikken

omkring produktion af hangrise uden ornelugt,

der er et fokusområde i Udviklingscentret, da det er

målet at stoppe kastration af hangrise i svineproduktion

under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Reduceret frasortering

Hangrisekød med ornelugt frasorteres på slagteriet,

og det 1-årige projekt havde til formål at minimere

frasorteringen i forbindelse med overgang

til produktion af ikkekastrerede hangrise i økolo-

giske svinebesætninger. De foreløbige resultater

tyder på, at der er mindre risiko for ornelugt, hvis

hangrisene går i flokke blandet med hunner, og at

risikoen for ornelugt stiger, jo ældre hangrisen bliver.

De endelige resultater foreligger først i 2012.

Anvendelse af hangrisekød

Et projekt, som havde til formål at indsamle viden

om hangriseproduktion i Europa for derigennem at

skabe et netværk for erfaringsudveksling. Der er

i projektet skabt gode kontakter til bl.a. Holland,

hvor der også arbejdes med at minimere problemerne

med ornelugt. Der har i projektet været en

god dialog med Danish Meat Research Institute

(det tidligere ”Slagteriernes Forskningsinstitut”).

Udviklingscenter for Husdyr på Friland fortsætter arbejdet

med at udvikle en sikker hangriseproduktion i

2012 og fik i 2011 også midler fra Svineafgiftsfonden

til sammen med Videncenter for Svineproduktion at

udvikle en ny farehytte til mere end en so.

LANDBRUGSDYR | 29


9 | LANDBRUGSDYR

30 | BERETNING 2011

Når alt går op i en højere dyrevelfærd

Biodiversitet, smag, naturbevarelse og ikke mindst dyrevelfærd

er grundstenene for Dyrenes Beskyttelses nye fødevarekoncept:

Velfærdsdelikatesser

Formålet med velfærdsdelikatesser er at fremme naturligt

og alsidigt husdyrhold på mindre, økologiske

bedrifter. Dette gøres for at bevare og udnytte den

biologiske mangfoldighed, blandt andet ved at benytte

husdyrracer, der er tilpasset det danske og nordiske

klima og tradition. Ved at give dyrene optimale opvækstforhold,

med vægt på dyrenes naturlighed i kombination

med menneskelig omsorg, opnås en smags-

og kødkvalitet, som er efterspurgt af førende kokke.

P.t. omfatter Velfærdsdelikatesser:

Jersey-græskalven er jersey tyrekalve, der i stedet

for at blive aflivet ved fødslen bliver sat sammen

med en ammetante og kommer ud på græs. Jersey

Græskalv vandt Børsens Fødevarepris 2011.

Velfærdsgrisene er almindelige grise, men hele deres

liv er på friland.

Sortbrogede Landracegrise lever også på friland

hele livet og forbliver i søskendeflokken fra fødsel

til slagtning. Kødet fra de Sortbrogede Landrace

Velfærdsgrise adskiller sig fra de almindelige økologiske

kødprodukter, både i udskæringer og kvalitet.

For at forbrugerne kan få det fulde udbytte

af dette, er lækre opskrifter blevet skræddersyet

til kødet. Disse kan downloades fra www.dyrenesbeskyttelse.dk

Fra bonde til kunde

Velfærdsdelikatessekødet sælges udelukkende direkte

fra bonde til kunde for at undgå fordyrende forhandlerled.

Det giver forbrugeren en direkte indsigt i dyrevelfærden

hos producenten og dermed en sikkerhed for

nærhed og kvalitet. Kødet bliver parat på forskellige

tidspunkter af året, og salget sker blandt andet gennem

Dyrenes Beskyttelses hjemmeside.


LANDBRUGSDYR | 9

Det lette valg for forbrugeren

Millioner af dyr ville have et bedre liv, hvis bare forbrugerne valgte efter dyrevelfærd frem for

pris, når de står ved køledisken.

Med mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er

det let for forbrugeren at vælge dyrevelfærdskød. For

at kødet kan få mærket, skal producenten opfylde

en række krav til dyrevelfærden, som er baseret på

dyrenes naturlige adfærd, blandt andet skal dyrene gå

ude en del af deres liv, senere fravænning, naturligvis

ingen halekupering, bedre pladsforhold med mere.

Og forbrugerne kan stole på mærket. Producenterne

bliver hvert år kontrolleret af Dyrenes Beskyttelse. I

de økologiske svinebesætninger er det kontrollører

fra NaturErhvervstyrelsen, som udfører kontrollen for

Dyrenes Beskyttelse. Desuden kontrollerer det uvildige

kontrolbureau DANAK, at kontrollen er i orden.

Der var ved udgangen af 2011 i alt 321 besætninger

med i mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

fordelt på 231 besætninger med kødkvæg, 79

med svin og 2 besætninger med slagtefjerkræ.

Frilandskød med mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse"

sælges i flere supermarkedskæder. Irma har

valgt at satse på Frilandskød, og derfor har Dyrenes

Beskyttelse deltaget i uddannelse af Irma-slagtere,

således at de kan fortælle forbrugerne om fordelene

ved kød, der både smager godt i munden og er godt

for samvittigheden.

Stort forretningspotentiale for dansk landbrug

Der er stor efterspørgsel efter kød, der er anbefalet af

Dyrenes Beskyttelse, både i Danmark og fra udlandet.

Friland A/S, som står for slagtning og salg af den

største del af produktionen, mangler især svinekød

til at dække den store efterspørgsel. Det er således

et konkret eksempel på, at der er store indtjeningsmuligheder

for dansk landbrug i at satse på højere

dyrevelfærd.

Mange landmænd viser interesse for at omlægge deres

produktion til højere dyrevelfærd, men har ikke

mulighed for at finansiere omlægningen i bankerne.

Ligesom det tager uhensigtsmæssig mange år at opnå

de nødvendige miljøgodkendelser hos kommunerne.

LANDBRUGSDYR | 31


10 | HESTE

32 | BERETNING 2011


På hestens vilkår

HESTE | 10

Menneskets brug af heste til sport og rekreative formål skal altid ske i overensstemmelse med

hestens naturlige forudsætninger og med fokus på hestens tarv.

Dyrenes Beskyttelse har i 2011 valgt at sætte mere

fokus på hesteområdet. Foreningen har særligt fokus

på konfliktadfærd hos heste.

Konfliktadfærd er hestens måde at kommunikere,

at den synes noget er frustrerende, forvirrende eller

ubehageligt. Konfliktadfærden udvises ved, at hesten

pisker med halen, spidser mulen, spærrer næseborene

op m.m. Hvis ikke hesten kan komme væk fra

den ubehagelige situation, vil den blive ved med at

vise mere og voldsommere konfliktadfærd, såsom at

stejle, bukke eller stikke af.

Bliver ubehaget ved over længere tid, vil det til sidst

blive for meget for hesten, og den giver op. Dvs. den

holder op med at kæmpe og bliver i stedet passiv,

døv for signaler og ligeglad med sine omgivelser. Er

hesten først kommet hertil, er det meget svært at få

den til at blive tillidsfuld og opmærksom igen. Det

kræver, at hesten bliver gentrænet, men i værste fald

kan det ende med, at den skal aflives.

For at imødegå at konfliktadfærd opstår, er det vigtigt

at ryttere, trænere, officials m.m. ved, hvordan

konfliktadfærd ser ud, så potentielt farlige situationer

for ryttere og dårlig velfærd for heste undgås.

Dyrenes Beskyttelse har i 2011 arbejdet på en kommende

kampagne om konfliktadfærd.

Samarbejde med hestesporten

Dyrenes Beskyttelse er tiltrådt i Forum for Hestevelfærd,

som er et forum, hvor interessenter inden for

hesteområdet er repræsenteret. Målet er, at medlemmerne

kan medvirke til, at hestesporten foregår på

fagligt og etisk korrekt grundlag, og at dette forum

vil blive anerkendt som den faglige kompetence inden

for hesteområdet i Danmark.

HESTE | 33


11 | FORSØGSDYR

34 | BERETNING 2011

Protest mod fortsættelse af dyreforsøg for kosmetik

10.499 har skrevet under på Dyrenes Beskyttelses protest mod udskydelse af forbuddet mod

overflødige dyreforsøg

I september udsendte EU-Kommissionen en rapport,

hvor man foreslog at udskyde forbuddet mod kosmetikindustriens

test af ingredienser på dyr. Dyrenes

Beskyttelse og andre europæiske dyreværnsorganisationer

frygter, at rapporten er første skridt mod et

forslag om udskydelse af forbuddet mod dyreforsøg

på kosmetikingredienser. Forbuddet træder ellers i

kraft fra starten af 2013. Underskriftsindsamlingen

fortsætter, indtil forbuddet er trådt i kraft. Hvis EU-

Kommissionen alligevel vælger at fremsætte forslag

om udskydelse, vil Dyrenes Beskyttelse bruge støtten

fra danske dyrevenner til at lægge pres på EU-Kommissionen

og danske politikere.


Stor optimisme

på forsøgsdyrenes vegne

Dyreforsøgsloven (L138) blev ændret i juni i forbindelse

med implementering af EU’s direktiv for

forsøgsdyr. Dyrenes Beskyttelse og Lægemiddelindustriforeningen

(Lif) henvendte sig sammen til Folketingets

Retsudvalg i forbindelse med udvalgsarbejdet

om ændringen med en opfordring til:

iværksættelse af en kortlægning af dyreforsøgsområdet

udarbejdelse af en national strategi for styrkelse af

DACOPA’s arbejde med at fremme og formidle 3Rkonceptet.

Skrivelsen blev fulgt op med et fælles Lif/DB-foretræde

for Retsudvalget d. 7. april.

Forbedret dyreforsøgslov

På baggrund af tiltaget fra Dyrenes Beskyttelse er

det nu slået fast i lovgivningen, at en ansøgning

om godkendelse af dyreforsøg kan afvises, hvis ikke

forsøget skønnes at være til væsentlig gavn, og hvis

den belastning, som dyret udsættes for, ikke står mål

med forsøgets og produktets nytteværdi. Desuden

FORSØGSDYR | 11

På initiativ af Dyrenes Beskyttelse er der skabt et unikt samarbejde mellem foreningen og

Lægemiddelindustriforeningen for bedre forhold for forsøgsdyr

DACOPA

Dacopa er et råd under Fødevareministeriet (tidligere

Justitsministeriet), der primært arbejder med at støtte

og fremme alternative testmetoder til dyreforsøg. Dyrenes

Beskyttelse er naturligvis repræsenteret i rådet.

De 3+1 R’er som Dyrenes Beskyttelse arbejder for

Replacement (erstatning)

Dyreforsøg erstattes af andre testmetoder (f.eks.

computersimulation eller cellekultur)

Reduction (reduktion)

Såfremt dyreforsøg ikke kan erstattes, så skal

antallet af dyr, der anvendes, begrænses mest

muligt (f.eks. ved optimering af forsøgsdesign,

og statistisk vurdering af gruppestørrelse af dyr)

Refinement (forfinelse)

Hvis der bruges forsøgsdyr, skal dyrenes smerte

skal ansøgeren redegøre for, at den viden, som kan

opnås ved udførelse af forsøg, ikke helt eller delvis

kan opnås uden anvendelse af dyreforsøg, og at der

ikke er tale om allerede kendt viden.

National strategi for forsøgsdyr

På baggrund af denne fælles henvendelse har regeringen

besluttet, at Danmark skal have en national

strategi til fremme af forskning, udvikling og validering

af alternative metoder til dyreforsøg samt

formidling heraf på nationalt plan. Strategien skal

fastlægge opgavefordelingen og samarbejdet mellem

aktørerne på dyreforsøgsområdet, herunder spørgsmålet

om en eventuel styrkelse af DACOPA’s arbejde.

begrænses mest muligt, og bure mv. skal indrettes

med miljø, der tilgodeser dyrets naturlige

behov.

De 3 R'er er et internationalt kendt begreb inden for

forsøgsdyrsområdet. Derudover arbejder Dyrenes Beskyttelse

for fokus på:

Redundancy (overflødighed)

Kun forsøg, der har stor gavn for samfundet, bør

godkendes. Dette krav er Dyrenes Beskyttelses

ønske til et fjerde R i arbejdet for forsøgsdyr.

FORSØGSDYR | 35


12 | FAUNA

36 | BERETNING 2011

Vandfuglene skal ikke fodres

Dyrenes Beskyttelse gennemførte en analyse af konsekvensen af fodring af vandfugle med et

overraskende resultat: Det gør mere skade end gavn!

Efter en årrække uden nævneværdig is og sne fik

Danmark i vinteren 2009/10 megen frost. Isen og

sneen fik mange til at bekymre sig for svaner, gæs

og ænder, og der blev etableret fodring af disse

vandfugle. Dyrenes Beskyttelse igangsatte samtidig

en analyse af konsekvensen af vandfuglefodring, der

kunne konkludere at:

Danske vandfugle er skabt til at flytte sig, alt efter

hvor der er muligheder for at finde føde – og de er

gode til det! De har derfor slet ikke haft behov for

det ekstra foder.

Fodringen betyder mange steder en – til tider meget

voldsom – forurening af det vand, som fuglene

skal leve i. Om sommeren betyder dette mindre af

den mad, som f.eks. svanernes unger skal leve af.

Unger, som derfor paradoksalt nok risikerer sulte-

Bornholm har igen en vildtplejestation

døden som følge af fodringen.

De kunstigt høje og tætte koncentrationer af fugle

på foderpladserne og den meget dårlige hygiejne

på disse steder betyder, at smitsomme sygdomme

får kronede dage, når der fodres.

Og endelig får de svageste fugle – de som fodringen

skulle redde – alligevel meget lidt af foderet.

Det løber de stærkeste nemlig med. De svage

bruger derfor kostbar energi uden resultat og dør

måske hurtigere af netop den grund.

Da 2011 startede med meget sne og frost, gennemførte

Dyrenes Beskyttelse af disse årsager en informationskampagne

om de negative effekter ved fodringen

af vandfuglene – og opfordrede i stedet folk

til at koncentrere sig om fuglene i haven, som faktisk

kan hjælpes af den rigtige fodring.

Efter at have været uden vildtplejestation i flere år kunne bornholmerne indvie Dyrenes

Beskyttelses vildtplejestation i Vestermarie i starten af juli.

Stationen er lidt speciel, da den modsat de andre

vildtplejestationer ikke drives af ejeren af den jord,

den er bygget på, men derimod af et team af frivil-

Støtte til thailandske elefanter

lige. Dette giver nye udfordringer og frem for alt nye

muligheder, og i skrivende stund er stationen godt i

vej.

Over sommeren var Københavns gader fyldt af flotte kunstelefanter. En af dem havde til formål

at skabe opmærksomhed og støtte til Dyrenes Beskyttelses elefantprojekt i Thailand.

Kunstelefanterne blev solgt på auktion, og Dyrenes

Beskyttelses elefant, som var udsmykket af Coco

Electra, blev solgt for 35.000 kr. Overskuddet fra

salget går til den mobile elefantklinik, som Dyrenes

Beskyttelse støtter. Elefantklinikken giver gratis lægebehandling

til syge og tilskadekomne elefanter, hvis

mahoutter (ejere) har svært ved at få råd til dyrlæge. I

2011 fik 2.252 hjælp fra klinikkens dyrlæger.


Dyr som syndebukke

FAUNA | 12

Den lette løsning er at udpege et rovdyr som syndebuk for ændringer i naturen. Dyrenes

Beskyttelse holder fast i, at al bekæmpelse af rovdyr som ræven og mårhunden skal ske på et

solidt fagligt grundlag og med hensyntagen til dyrenes velfærd.

Rævens rolle som rovdyr

I de senere år har Danmarks ræve fået et dårligere ry.

De bliver i stigende grad brugt som syndebukke for

kriserne i dansk natur.

Når vadefuglene i marsken forsvinder på grund af

menneskets udnyttelse af området, skal de sidste

vadefugle reddes – ikke ved at forbedre deres levested,

men ved at udrydde ræven.

Når jægerne forsøger at høste bytte i en forarmet

natur, hedder løsningen oftere ”skyd ræven” snarere

end ”giv vildtet bedre levevilkår”.

Når godserne skal tjene på fasanjagt på udsatte

fasaner, som på grund af deres beskyttede opvækst

ikke kan tage vare på sig selv i naturen, så er det

ræven, der må bøde med fældefangst hvor som

helst og året rundt. Også selv om dette betyder

unger, der dør af sult i graven, når tæven er fanget

og skudt.

Dyrenes Beskyttelse fik derfor i 2011 udarbejdet en

omfattende rapport med en gennemgang af de videnskabelige

data om rævens rolle som rovdyr. En rapport,

som nuancerer synet på ræven og bliver brugt

til at give rævens velfærd et tiltrængt løft.

Mårhunden som uskyldigt offer

Mårhunden er kommet til Danmark dels ved menneskets

hjælp og dels ved egen kraft. Den er sat

ud i de baltiske lande og det vestlige Rusland som

vildtlevende pelsdyr, man kunne ”høste” pelse fra og

har derfra bredt sig til Nordsverige og det vestlige

Tyskland. Og nu også til Danmark.

Mårhunden er egentlig en lille ræv, som kan have

lidt af hvert på menukortet – og derfor er den kaldt

”altædende”. Den er også blevet kaldt en trussel mod

dansk natur, naturens terminator, den største økologiske

katastrofe og meget andet. Naturstyrelsen har

erklæret krig mod mårhunden i Danmark og igangsat

udryddelse med midler, der ikke har været tilladt til

brug mod andre dyr i mange år. Dyrenes Beskyttelse

vil ikke acceptere skrappere midler mod mårhunden

end mod andre uønskede dyr. Også de uønskede dyrs

velfærd skal beskyttes.

Dyrenes Beskyttelse har nu gennemgået dokumentationen

for mårhundens påståede skadelige virkning.

I de nordeuropæiske lande, hvor mårhunden nu er

udbredt, har der ikke kunnet dokumenteres nævneværdige

negative effekter, og af forskere kaldes mårhunden

stort set neutral i forhold til den natur, den

har bredt sig til.

Dyrenes Beskyttelse har gjort myndighederne og befolkningen

opmærksom på det manglende videnskabelige

grundlag for udryddelseskampagnen.

FAUNA | 37


13 | POLITISK ARBEJDE

38 | BERETNING 2011

Sådan ligger landet

Et samarbejde mellem en række grønne organisationer sætter fokus på konsekvenserne af den

nuværende intensive industrialiserede landbrugsproduktion

I juni blev publikationen ”Sådan ligger landet” offentliggjort.

Publikationen var et produkt af et

samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Ornitologforening, Friluftsrådet,

Danmarks Sportsfiskerforening, NOAH og

Det Økologiske Råd.

”Sådan ligger landet” indeholder en samling af tal og

grafer samt lidt forklarende tekst om dansk landbrug.

Den viser en side af dansk landbrug, som sjældent

bliver vist – nemlig omkostningerne for dyrevelfærd,

natur og miljø samt landbrugets nedadgående økonomiske

og samfundsmæssige betydning.

Publikationen er sendt til politikere og embedsværk i

både Danmark og Bruxelles og er generelt blevet vel

taget imod.

Samling af ansvaret hos én minister

At få samlet alt, hvad der har med dyrevelfærd at gøre, under samme minister, var en af de

mærkesager, som Dyrenes Beskyttelse søgte at fremme under valgkampen.

Det har længe været et ønske fra Dyrenes Beskyttelses

side at få samlet alt, der vedrører dyrevelfærd,

hos samme minister. Derfor var det et af de områder,

som foreningen satte fokus på i valgkampen og i forbindelse

med udformningen af regeringsgrundlaget.

SÅDAN

LIGGER

LANDET...

– tal om landbruget 2011

Det ønske gik i opfyldelse da regeringen i kølvandet

på regeringsdannelsen besluttede at samle alt dyrevelfærd

under fødevareministeren. Dermed er den politiske

gennemsigtighed på dyrevelfærdsområdet øget

og muligheden for at spille sagerne frem og tilbage

mellem ministerierne væk.


POLITISK ARBEJDE | 13

EU’s fælles landbrugspolitik – CAP

Da EU's landbrugskommissær i oktober fremlagde forslag til reform af EU's landbrugspolitik, der

skal gælde fra 2014 til 2020, var det uden nævneværdige forbedringer for den europæiske – og

derved den danske – dyrevelfærd

EU's nuværende landbrugspolitik, CAP 2013, indeholder

dyrevelfærd som en målsætning. Derfor er

det meget skuffende, at "dyrevelfærd" ikke nævnes

eksplicit i forslag til reform af politikken, idet der

hverken er fastsat egentlige målsætninger herfor

eller foretaget en ordentlig evaluering af forslagets

konsekvenser for dyrevelfærd.

Men dyrevelfærden er ikke kun forsvundet fra den

overordnede målsætning. Flere steder i forslaget til

revideringen af landbrugspolitikken er der efter Dyrenes

Beskyttelses mening mangler:

Reglerne for EU's landbrugsstøtte betyder blandt

andet, at landmænd bliver trukket i støtte, hvis

de ikke lever op til standarder om blandt andet

dyrevelfærd. Dette gælder dog, ifølge forslaget,

ikke for høns og slagtekyllinger. Dyrenes Beskyttelse

ønsker, at alle landbrugsdyr sikres god

dyrevelfærd.

EU vil fortsat yde støtte til lange dyretransporter,

hvor dyr til levebrug transporteres fra EU til

tredjelande. Altså nogle meget lange transporter,

Rammerne for dyrevelfærd sættes i EU

EU fastsætter 80-90 % af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet. Derfor har Dyrenes Beskyttelse

øget sin indflydelse på europæisk politik

Dyrenes Beskyttelse er nu fuldt medlem af Eurogroup

for Animals (i daglig tale kaldet Eurogroup), som

er de europæiske dyreværnsorganisationers fælles

stemme i EU. Derudover er foreningens direktør Britta

som på flere måder er meget stressende for dyrene.

Dyrenes Beskyttelse mener, at Kommissionen i

stedet burde komme med det længe tiltrængte

forslag til en skærpelse af Transportforordningen,

så dyrene beskyttes bedst muligt mod

lange transporter.

Dyrenes Beskyttelse ser dog også flere positive punkter

i forslagene til den nye landbrugspolitik. Blandt

andet fremhæver foreningen, at tiltag inden for kvalitetsfødevarer,

miljø og bæredygtigt brug af naturressourcer,

herunder økologi, bestemt har potentiale, dog

under forudsætning af, at forslagene følges op med

konkrete måder at udføre dem på i praksis, så det ikke

blot ender med at være ord uden handling bag.

Forslaget er et første udspil fra Kommissionen. Nu

begynder en lang proces, hvor Dyrenes Beskyttelse

sammen med den europæiske paraplyorganisation for

dyrevelfærdsorganisationer, "Eurogroup for Animals",

vil arbejde målrettet for, at dyrevelfærden kommer på

dagsordenen.

Riis blevet valgt til Eurogroups forretningsudvalg,

hvilket giver Dyrenes Beskyttelse en meget direkte

indflydelse på Eurogroups arbejde.

POLITISK ARBEJDE | 39


14 | KOMMUNIKATION

40 | BERETNING 2011

Dyrenes Helte

Dyrenes Beskyttelse havde en aktiv rolle i TV2-programmerne ”Dyrenes Helte”. Serien satte

fokus på mennesker, som hjælper dyr i nød.

Dyrenes Beskyttelse medvirkede i programmet primært

via 3 af de 5 hovedaktører nemlig John Hørdum

og Fie Bjørnskow fra vildtplejestationen i Nærum og

Anne Bjørnstrup, som på det tidspunkt var Falckredder

og kredsformand i Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes

Helte viste den side af Dyrenes Beskyttelse, som

handler om at hjælpe dyr i akut nød, og mange mennesker

fik et godt indtryk af nogle af de opgaver, foreningen

løser. Seriens afsnit blev set af hver 10. dansker,

hvilket i gennemsnit svarer til 527.900 seere.


KOMMUNIKATION | 14

Mere synlighed og dialog

Dyrenes Beskyttelse har åbnet nye muligheder for at kommunikere foreningens budskab og

dermed komme i dialog med flere dyrevenner

Facebook

Dyrenes Beskyttelse oprettede i april en officiel side

på Facebook. Siden blev taget godt imod blandt

Facebookbrugerne.

Sociale indsamlingsplatforme

Dyrenes Beskyttelse har indgået samarbejde med

indsamlingsplatformene AidBuilder (minindsamling.

dyrenesbeskyttelse.dk) og BetterNow. Her kan alle gå

ind og oprette deres egen indsamling til fordel for

Dyrenes Beskyttelse og derefter sprede kendskabet til

den til deres venner på Facebook.

Webshop

I slutningen af året åbnede Dyrenes Beskyttelses

webshop. Webshoppen er åbnet for at lette administrationen

for foreningens mange udsendelser af

foldere, pasningsvejledninger mv. og for at skabe en

yderligere indtjening til foreningens arbejde. På trods

af ganske få produkter i shoppen ved opstarten er

salget meget tilfredsstillende. Lyd-cd, armbånd og

klikkere var blandt de mest attraktive produkter.

KOMMUNIKATION I TAL

TV2

Samarbejdet med TV2 i forbindelse med Dyrenes Helte

gav en del omtale på TV2.dk, hvor der var konkurrencer

med spørgsmål om dyr, og man kunne få besvaret

spørgsmål vedr. dyrevelfærd af Dyrenes Beskyttelses

medarbejdere.

Skilte i busser og S-tog

I forbindelse med tv-serien Dyrenes Helte kørte der

indsamlingskampagne i busser og S-tog.

Radioreklamer

For at sætte fokus på de mange katte på Dyrenes Beskyttelses

internater er der både i foråret og efteråret

gennemført kampagne på radioen.

Forbrugerbladet Tænk

Dyrevennen bragte i foråret en guide til svinekød

med optale af produktionen under de forskellige mærker

og brands. Guiden fik en læser til at henvende sig

direkte til Grambogård, som straks meddelte, at de

ændrede deres produktionsforhold. Guiden blev efterfølgende

bragt i Forbrugerrådets blad Tænk, hvorved

viden om dyrevelfærds-svinekød kom ud til mange

danskere, der interesserer sig for gode produkter.

Web: 1.117.621 besøg, heraf 519.699 unikke besøgende

Nyhedsbrevsmodtager: Ca. 90.000 fik 22 udsendte nyhedsbreve

Facebook: 23.000 likes, 1.475.378 opslagsvisninger

Webshop: 773 ordrer siden start ultimo september

Sociale indsamlingsplatforme: 144 indsamlinger

Presse: 3.025 omtaler, svarende til en annonceværdi på 57 mio. kr, hvilket er en

stigning i forhold til året før. Den samlede bruttodækning var på 335 mio.

danskere.

KOMMUNIKATION | 41


14 | KOMMUNIKATION

42 | BERETNING 2011

Økologisk landmandspar som Årets dyrevenner

Befolkningen valgte landmandsparret Jan og Tine Thybo, som producerer svin under mærket

"Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", som årets dyrevenner.

Jan og Tine Thybo producerer ca. 2.000 økologiske

svin på deres gård vest for Skanderborg – altid med

dyrevelfærd i højsædet. De økologiske svin fødes på

friland og går frit de første tre måneder af deres liv.

Fire store pyrenæerhunde holder vagt om natten, så

ræven ikke kan stjæle de mindste pattegrise. Parret

bruger en lokal, økologisk slagtermester, således

at de dyr, de sælger i deres egen gårdbutik, bliver

transporteret til slagtning uden at lide unødig over-

Styrket samarbejde med pressen

last. Fra gården til slagtehuset er der blot 7 km, og

grisene køres i en transportkasse, de kender, og med

en traktor, hvis lyd de er trygge ved og dermed et

minimum af stress for dyrene.

Befolkningen indstillede 275 kandidater til titlen som

Årets Dyreven 2011, hvoraf fem blev nomineret til

titlen. Årets Dyreven blev omtalt hele 142 gange til

en samlet annonceværdi af 4,2 millioner kroner.

Omtale i pressen er en af de vigtigste kanaler for Dyrenes Beskyttelse for at komme ud med sit budskab.

Omtalen i pressen er uændret i forhold til 2010.

Omtalerne fordeler sig på flere områder både lokale

omtaler af Dyrenes Beskyttelses daglige arbejde for

hjælp til dyr i nød, men også de store årlige begivenheder

som Årets Dyreven og skiftende kampagner

blev flittigt omtalt.

Foie gras

I slutningen af året afviklede Dyrenes Beskyttelse

en mindre pressebåret kampagne om foie gras. Flere

medier bragte som følge heraf historier om foie gras

og Dyrenes Beskyttelse, og det gav en samlet annonceværdi

på 3,6 millioner kroner.

Presseomtalerne af Dyrenes Beskyttelse fordeler sig

over både landsdækkende, regionale og lokale medier,

ligesom både radio, tv, fagblade og magasiner

følger og omtaler Dyrenes Beskyttelses arbejde. Og

den fordeler sig generelt ligeligt mellem landets fem

regioner, og hoveddelen af presseomtalen ligger forventeligt

hos de landsdækkende medier.


DYRENE HAR OGSÅ RET TIL VELFÆRD. FÆ

Dyrevalg.dk

GÅ PPÅ

WWW.DYREVALG.DK OG OG SE HVILKEN

FOLKETINGSKANDIDAT ID DER MATCHER DIG PÅ DYREVELFÆRD

DYRENE HAR OGSÅ RET TIL VELFÆRD.

DYRENE HAR OGSÅ RET TIL VELFÆRD.

GÅ PÅ WWW.DYREVALG.DK OG OG SE HVILKEN

FOLKETINGSKANDIDAT DER MATCHER DIG PÅ DYREVELFÆRD

Dyrenes Beskyttelse ønskede at få dyrevelfærd med i debatten op til folketingsvalget i

september. For at gøre opmærksom på sine holdninger – og kunne holde folketingskandidaterne

op på deres – introducerede foreningen dyrevalg.dk

På Dyrevalg.dk kunne man bl.a. læse om og sammenligne

partiernes holdninger til udvalgte spørgsmål om

dyrevelfærd. Desuden kunne man via en match-test

finde frem til den politiker, man var mest enig med

KOMMUNIKATION | 14

GÅ PÅ PPÅ

WWW.DYREVALG.DK WW WWW. W. W D

OG OG SE HVILKEN

FOLKETINGSKANDIDAT FO FOLK OLK

LKET ET ETIN IN INGS GS GSKA KA KAND ND NDID ID IDAT AT D DDER

DER ER E MMATCHER

DIG PÅ DYREVELFÆRD

DYRENE HAR OGSÅ RET TIL VELFÆRD.

GÅ PÅ WWW.DYREVALG.DK OG OG SE HVILKEN

FOLKETINGSKANDIDAT DER MATCHER DIG PÅ DYREVELFÆRD

i forhold til 10 spørgsmål om dyrevelfærd. 257 folketingskandidater

og 14.963 brugere benyttede testen.

I alt besøgte godt 20.000 siden og så Dyrenes Beskyttelses

holdninger.

KOMMUNIKATION | 43


15 | RESULTATOPGØRELSE / INCOME STATEMENT

44 | BERETNING 2011

1.000 kr.

Kontingenter / Subscriptions 21.703

Testamentarisk arv, gaver og rettigheder / Testamentary gifts, donations and rights 55.806

Bidrag fra legater og fonde / Contributions from foundations and trusts 1.317

Indsamlinger / Collections 1.295

Tilskud fra Tips og Lotto / Contributions from Tips (the pools) and Lotto (numbers game) 892

Finanslovsbevilling (Dyrevelfærdspuljen) / Government grants (The Animal Welfare Trust) 2.123

Momskompensation / VAT compensation 2.194

Øvrige indtægter / Other income 423

Indtægter / Income 85.753

Udgifter til indtægtsskabende aktiviteter / Expenses for proceeds-generating activities -5.960

Nettoindtægter / Net income 79.793

Administrationsomkostninger / Administrative expenses -7.884

Ombygning og indretning af Alhambravej 13 og 15

/ Leasehold improvements, Alhambravej 13 and 15 -113

Resultat før udgifter til dyrebeskyttelse / Profit/loss before expenses for animal protection 71.796

Politisk ledelse / Political management -2.369

Nationale partnere / National partners -236

Internationale partnere / International partners -1.174

Samarbejdspartnere / Co-operation partners -1.410

Lokalt dyreværnsarbejde / Local animal protection work -21.404

Familiedyr og internater / Household pets and pets’ shelters -6.216

Fauna / Fauna -10.591

Forsøgsdyr / Research animals -354

Landbrugsdyr / Farm animals -3.822

Dyreværnsarbejde / Animal protection work -42.387

Informationsvirksomhed / Information activity -7.498

Magasinvirksomhed / Magazine activity -4.641

Børn og unge / Children and young people -125

Informationsvirksomhed / Information activity -12.264

Udgifter til dyrebeskyttelse / Expenses for animal protection -58.430

Resultat før finansielle poster / Profit/loss before financial income and expenses 13.366

Resultat af Udviklingscenter for Husdyr på Friland K/S

/ Profit/loss, Udviklingscenter for Husdyr på Friland K/S 456

Finansielle poster / Financial income and expenses 3.835

Årets resultat / Net profit/loss for the year 17.657


BALANCE / BALANCE SHEET | 15

AKTIVER / ASSETS 1.000 kr.

Grunde og bygninger / Land and buildings 13.189

Andre anlæg og inventar / Other plant, fixtures and fittings, tools and equipment 44

Materielle anlægsaktiver / Property, plant and equipment 13.233

Kapitalandele i Udviklingscenter for Husdyr på Friland K/S

/ Investments in Udviklingscenter for Husdyr på Friland K/S 2.884

Deposita / Deposits 17

Finansielle anlægsaktiver / Fixed asset investments 2.901

Anlægsaktiver i alt / Total fixed assets 16.134

Tilgodehavender / Receivables 4.151

Værdipapirer / Securities 42.638

Likvide beholdninger / Cash at bank and in hand 14.281

Omsætningsaktiver i alt / Total current assets 61.070

Aktiver i alt / Total assets 77.204

PASSIVER / LIABILITIES AND EQUITY 1.000 kr.

Foreningens kapitalkonto / The Society’s capital account 5.490

Urealiseret kursgevinst/-tab / unrealized capital gains/- loss -2.292

Overført resultat / Retained earnings 61.120

Egenkapital / Equity 64.318

Leverandører / Suppliers 2.427

Anden gæld / Other payables 3.155

Modtagne a contoarvebeløb / Inheritance amounts received on account 6.799

Ikke anvendte tilskud / Non-used contributions 505

Gældsforpligtelser / Debt 12.886

Passiver i alt / Total liabilities and equity 77.204

RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE | 45


16 | PERSONALE PR. 31.12.2011

46 | BERETNING 2011

DIREKTION

Britta Riis | 2009

direktør, cand.scient.pol.

Henriette Wulff | 2011

chefsekretær, au.

Politisk sekretariat

Christian Reng | 2010

politisk medarbejder, cand.mag.

DYREVELFÆRDSAFDELING

Dyrevelfærd

Pernille Fraas Johnsen | 2009

dyrevelfærdschef, agronom, ph.d.

Michael Carlsen | 1999

projektleder fauna, zoolog, ph.d.

Birgitte Iversen Damm | 2007

projektleder svin, dyrlæge, ph.d.

Payana Hendriksen | 2011

projektleder hest og fisk, biolog

Dyreværn

Jens Svenningsen | 2007

dyreværnschef, dyreværnsinspektør,

dyrlæge

Anne Lotte Brink | 2002

dyreværnsinspektør, projektleder internater

og familiedyr, dyrlæge, HD.O

Inger Lund Overgaard | 2009

dyreværnsinspektør, projektleder

drøvtyggere, dyrlæge

Søren Kent Pedersen | 2007

dyreværnsinspektør, afdelingsleder

DB Kontrol, projektleder forsøgsdyr,

pelsdyr, aflivning og transport,

dyrlæge, ph.d.

Kontrol

Peter Espersen | 2006

kontrollør DB Kontrol,

landbrugstekniker

Maria Polk | 2007

kontrollør DB Kontrol,

landbrugstekniker

DYRENES VAGTCENTRAL

Claus Wiingaard | 2011

teamleder, HD

Hanna Aagaard Rytter | 2011

stedfortrædende teamleder

Malene König | 2011

vagtcentralmedarbejder

Brigitte Lövbeck | 2011

vagtcentralmedarbejder

Christina Pankratz Ebersbach | 2011

vagtcentralmedarbejder

Hanne Stæhr | 2011

vagtcentralmedarbejder

Camilla Skovgaard Jensen | 2011

vagtcentralmedarbejder

Regitze Pedersen | 2011

vagtcentralmedarbejder

Maria Gülstorff | 2011

vagtcentralmedarbejder

KOMMUNIKATIONSAFDELING

Tina Engberg | 2010

kommunikationschef, cand.merc.

Ida Just | 2011

presseansvarlig, journalist

Berit Christensen | 1988

webmaster

Pernille Schousboe | 2005

informationsmedarbejder,

cand.mag.

Louise Fibiger Ravnkilde | 2010

kommunikationsmedarbejder,

cand.ling.merc.

Lars Madsen | 2008

redaktør, journalist

Sanne Kjall Egeberg | 2004

art director

Telemarketing

Hanne Berdines Löften | 2006

teamchef

Nanna Berg | 2009

teamleder

ADMINISTRATION,

HR- OG IT-AFDELING

Regnskab

Erik Nielsen | 2011

regnskabschef, cand.merc.

Laila Lidegaard | 2007

regnskabsassistent

Marit Ytterdal | 2009

løn- og regnskabsbogholder

Medlemmer

Helle P. Holck | 2005

kontorassistent

Nenna Sebæk | 2010

medlemsansvarlig

IT

Sinan Sütcü | 2009

it-chef, it-ingeniør, B.Sc

Brian Rasmussen | 2011

it-medarbejder

Service

Jan Olesen | 2008

servicemedarbejder

ROSKILDE INTERNAT

Rikke Christensen-Lee | 2011

internatleder, dyrlæge

Christina Larsen | 1994

souschef


Per Jensen | 1994

Præsident

Jørn Neerup Rørvang | 1997

Vicepræsident

Beredskabsinspektør

1 Område Ribe

Kurt Isaksen | 2004

Administrator

2 Område Nordjylland

Anne Marie Pilegaard | 2008

Bioanalytiker

3 Område Viborg

Bjarne Pedersen | 2010

Falckredder

4 Område Ringkøbing

Vagn Christensen | 2011

Entreprenør

5 Område Sønderjylland

4

1

3

5

Bent Hindrup Andersen | 2000

Arkitekt MAA

Bjarne Clausen | 1989

Dyrlæge

Svend Fredsted | 2004

Gårdejer

7

Poul Sønderskov Sørensen | 2010

Ingeniør

6 Område Aarhus

Leila Andersen | 2006

Informatikassistent

7 Område Vejle

Nils Bursøe | 1997

Fhv. udrykningsleder

8 Område Fyn

2

6

8

BESTYRELSE PR. 31.12.2011 | 17

10

13

12

9

Mette Vaarst | 2010

Dyrlæge

Ann Persson | 2010

Dyrlæge

Dorte Rebbe Schou | 2002

Cand.agro.

Kirsten Rosenmaj Jacobsen | 2011

Dyrlæge, ph.d.-stud.

Niels-Jørn Sloth | 2010

Fhv. politiassistent

9 Område Frederiksborg

Arne Stevns Sørensen | 2008

Fhv. stationsleder

10 Område Vestsjælland

Jørgen Krogsgaard Sørensen | 2008

Fhv. dyrepasser

11 Område København

Anders Møller | 2009

Direktør

12 Område Roskilde

Henning Hansen | 2004

Politiassistent

13 Område Storstrøm

11

BESTYRELSE | 47


18 | UDVALG PR. 31.12.2011

48 | BERETNING 2011

FORRETNINGSUDVALGET

Per Jensen (formand)

Jørn N. Rørvang

Leila Andersen

Nils Bursøe

Henning Hansen

Kurt Isaksen

Anders Møller

INTERNAT- OG FAMILIEDYRSUDVALGET

Anders Møller (formand)

Leila Andersen

Nils Bursøe

Henning Hansen

Kurt Isaksen

Ann Persson

Anne Marie Pilegaard

Niels-Jørn Sloth

Arne Stevns Sørensen

Jørgen Krogsgaard Sørensen

FAUNAUDVALGET

Bjarne Clausen (formand)

Leila Andersen

Svend Fredsted

Kurt Isaksen

Bjarne Pedersen

Jørn N. Rørvang

Arne S. Sørensen

Jørgen Krogsgaard Sørensen

FORSØGSDYRSUDVALGET

Kirsten Rosenmaj Jacobsen (formand)

Bent Hindrup Andersen

Henning Hansen

Jørn N. Rørvang

Jørgen Krogsgaard Sørensen

HESTEUDVALGET

Anne Marie Pilegaard (formand)

Nils Bursøe

Henning Hansen

Kurt Isaksen

Ann Persson

Dorte Rebbe Schou

HUSDYRUDVALGET

Bent Hindrup Andersen (formand)

Leila Andersen

Nils Bursøe

Svend Fredsted

Jørn N. Rørvang

Niels-Jørn Sloth

Mette Vaarst

HANS KIERS FOND

Bent Hindrup Andersen (formand)

Jørn N. Rørvang (næstformand)

Svend Fredsted

UDSTILLINGSUDVALGET

Jørn N. Rørvang

Jørgen Jensen

Christina Pankratz Ebersbach

Marius Schmidt


København

Toni Lykke Christiansen, Amager

Tulla Susana Freja Dalsgård, Ballerup*

Annette Lis Nielsen, Brøndby

Cristina Fernandez, Frederiksberg

Jørgen Krogsgaard Sørensen, Gladsaxe

Christina Roersen, Hvidovre*

Sten Rendbæk, Høje-Tåstrup

Emilie Hervard, København N og Ø*

Ulla Jørholt, København NV*

Kirsten Dybkjær, København V*

Jan Clausen, Søllerød

Susanne Nicolaisen, Vallensbæk*

Bornholm

Hans Øllegaard, Allinge-Gudhjem

Steen Finne Jensen, Rønne

Leif Grønnegaard, Svaneke

Birit Sommer, Aakirkeby

Roskilde

Winnie Jørgensen, Bramsnæs

Katja Saunte Bagger, Greve

Vagn Stagis, Gundsø

Anders Møller, Køge

Tenna Skok, Lejre*

Ole Jensen, Ramsø*

Diana Pedersen, Roskilde

Tina Thomsen, Skovbo*

Peter Bagger, Solrød

Jeanet Mikkelsen, Vallø

Frederiksborg

Ann-Lou Donner Dupont, Allerød*

Laila Malm, Birkerød*

Heidi Roth, Farum

Haagen Jørgensen, Fredensborg-Humlebæk

Pernille Møller, Gilleleje

Niels-Jørn Sloth, Græsted

Jens Bakkegaard, Helsinge

Svend Erik Knudsen, Hillerød

Susanne Garby, Hundested

Hanne David Nielsen, Hørsholm

Sussie Gottlieb Nielsen, Karlebo

Anette Hougaard, Skibby

John Stubtoft Nielsen, Skævinge

Henning D. Jørgensen,Slangerup

Sanne Sztuk, Stenløse

Merete Skrydstrup, Ølstykke

KREDSFORMÆND PR. 31.12.2011 | 19

Vestsjælland

Anne Bjørnstrup, Dianalund

Diana Vicki Thilgreen, Dragsholm*

Helge Mortensen, Hashøj

Dorte Rebbe Schou, Haslev

Torben Elmedal, Holbæk

Dennis Dinesen, Hvidebæk

Trine Kirk Jacobsen, Høng

Chille Nybo Schwartz, Jernløse

Andre Schmidt, Korsør*

Gitte Kristine Slott Mortensen, Korsør*

Marius Schmidt, Korsør

Elo Thorndahl, Ringsted*

Bent Rise, Skælskør

Erik Fredensborg, Slagelse

Niels Flemming Jensen, Sorø

Arne Stevns Sørensen, Svinninge

Steffen Johansen, Tornved

Tove Grønfeldt, Trundholm

Storstrøm

Tanja Hegner, Fakse*

Ole Kese, Fladså*

Johnny Jakobsen, Højreby-Ravnsborg

Bjarne Bundgaard, Maribo

Susanne Christensen, Møn

Henning Hansen, Nakskov-Rudbjerg

Linda Thustrup-Olsen, Nykøbing Falster*

Ebbe Thiesen, Nysted

Karen Løkke Kristensen, Næstved

Kim Hansen, Nørre Alslev*

Karna Åse Pedersen, Præstø

Tage Møller, Rødby

Elinor-Johanne Jelsdorf, Rønnede

Jens Steffensen, Sakskøbing

Elisabeth Nygaard, Stubbekøbing

Kai Knudsen, Suså

Birgit Britt Sørensen, Sydfalster

Malene Adolfsen, Vordingborg*

Fyn

Jørgen Lund Hansen, Assens

Jørn Frydensberg, Bogense

Niels Carlsen, Egebjerg

Knud Have, Faaborg

Niels Gosvig, Glamsbjerg

Birgit Knudsen, Gudme

Mogens Panduro, Kerteminde

Else Olga Hansen, Middelfart

UDVALG OG KREDSFORMÆND | 49


50 | BERETNING 2011

Nils Bursøe, Nyborg

Sandie Hedegård Nielsen, Odense S

Vava Margrethe Skov, Odense SV

Ib Rigelsø, Otterup

Morten Neye Andersen, Ringe

Leif Ottosen, Rudkøbing

Lena E. Sørensen, Ryslinge

Erik Ladefoged, Søndersø*

Torben Læssøe-Lind, Tranekær

Kirsten Bjerregaard Nielsen, Ullerslev

Irene Møller, Vissenbjerg

Ebbe Steen Olsen, Ærøskøbing

Susanne Carø Karau, Ørbæk

Sønderjylland

Laila Kjær, Augustenborg

Vagn Christensen, Christiansfeld

Randi Jensen, Haderslev

Gerdi Pringal, Nordborg

Sanne Holm, Nørre-Rangstrup

Kim Jessen, Rødding

Jens Abild-Jensen, Skærbæk

Charlotte R. Schrøder, Sundeved*

Kurt Ejgil Kjær, Sønderborg

Annie Gøbel, Tinglev

Søren Lund Frederiksen, Vojens*

Ken Julius, Aabenraa

Ribe

Vibeke Volmers, Billund-Grindsted

Jeanette Lundgaard Clausen, Blåvandshuk

Ejler Tang, Blaabjerg

Mogens Aagaard, Bramming

Lone Knudsen, Brørup

Kari Andersen, Esbjerg V*

Kate Jensen, Esbjerg Ø

Linda Damsgaard, Holsted

Karin Quist König, Ribe

Jørn Neerup Rørvang, Varde

Carl Bojsen, Vejen*

Vejle

Tommy Sejr, Brædstrup

Charlotte Grønhøj, Børkop

Kristian Uhre Pedersen, Egtved

Claus Lund Rimmer, Fredericia*

Åris Christian Lærkedahl, Fredericia

Leila Andersen, Gedved

Annette Larsen, Give*

Jens Koed, Hedensted

Karin Kapion Clausen, Horsens

Lena Andersen, Horsens*

Heidi Nielsen, Juelsminde

Gunnar Hansen, Kolding

Christina V. Kolbæk, Tørring-Uldum

Gitte Brinch, Vejle-Jelling*

Leif Arnholtz, Vejle-Jelling

Ringkøbing

Jesper Laugesen, Aulum-Haderup

Alice Tobiesen, Brande

Jørgen Jensen, Herning*

Betina Blæhr, Holstebro*

Anette Schultz, Ikast

Bjarne Pedersen, Lemvig

Gert Stenfeldt, Nørre-Snede*

Inger Kaae, Ringkøbing-Holmsland

Zanne Munk, Skjern-Egvad

Ole Gravgaard Jensen, Struer

Karina Hansen, Videbæk

Århus

Gurli Juel Sørensen, Ebeltoft-Rønde

Lisbet Ginnerup, Grenaa

Viggo Hardy Jensen, Hammel

Else Sørensen, Mariager

Eva Gram Simonsen, Nørhald

Rikke Laigaard, Nørre Djurs

Mette Tvede Andersen, Purhus

Rikke Thomasen Christensen, Randers

Lilian Søe, Rosenholm

Poul Sønderskov Sørensen, Rougsø

Birthe Kalf, Ry-Galten*

Eva Hammann, Samsø

Bente Eriksson, Silkeborg

Karin Fink Eriksen, Århus Vest

Viborg

Camilla Lang, Bjerringbro

Erik Andersen, Fjends

Christina Nørgaard Vinding, Karup

John Møller Pedersen, Kjellerup

Karina Hunnerup, Morsø

Egon Hansen, Møldrup

Sari Jensen, Sundsøre*

Karina Knudsen, Sydthy

Anne Marie Pilegaard, Thisted

Flemming Nørgaard Pedersen, Tjele


Connie Von Moos, Viborg

Egon Hansen, Aalestrup

Nordjylland

Anne Mette Dorph, Arden

Liza Abildskov, Brovst

Palle Mørk, Brønderslev

Ingelise Hagerup Nielsen, Dronninglund

Adolf Bech Pedersen, Farsø

Erik Nygaard, Fjerritslev

Arne Holm Andersen, Hadsund

Ann-Lykke C. Boddum, Hals

Svend Sørensen, Hirtshals

Henning Ildal, Hjørring

Fra repræsentantskabsmødet 2011

Helle Stensgaard, Hobro

Lena Blicher, Nibe

Torben Pihl, Skagen-Sæby-Frederikshavn-Læsø

Kurt Isaksen, Skagen-Sæby-Frederikshavn-Læsø

Anette Christensen, Støvring

Hanne Kragh, Aabybro

Arne Nielsen, Aalborg Nord

Ditte Glavind Pihl, Aalborg Syd*

Berith May Jensen, Aars*

*) Konstitueret som kredsformand

Konstituerede formænd skal godkendes af repræsentantskabet.

KREDSFORMÆND | 51


20 | INTERNATER PR. 31.12.2011

52 | BERETNING 2011

Bornholm

Hoglebjerg Hunde- og Kattepension

Liselotte og Svend Dernie, Hasle

Roskilde

Dyrenes Beskyttelses Internat i Roskilde

Rikke Christensen-Lee

Hjælpestation Tune

Helle Møller Pedersen (andre familiedyr)

Frederiksborg

Hestehavehus Hunde- og Kattepension

Mads Jørgensen og Charlotte Høffner, Gørløse

Vestsjælland

Blæsenborg Kattepension

Tina Jørgensen, Fuglebjerg

Vestsjællands Hundepension

Lola og Alec Barington, Snertinge

Storstrøm

Flintinge Dyrepension

Charlotte Mørch Billund og Frank Sidor, Toreby

Falsters Kattepension

Gitte og Jens Petersen, Stubbekøbing

Fyn

Fyns Hundecenter

John Thiel Madsen, Årslev

Egelund Kattehjem

Katerina Egelund, Vefling

Ringkøbing

Mosegaardens Hunde- og Kattepension

Kent og Birgit Karlsen, Brande

Aarhus

Odder Kattehjem

Betty Mortensen

Sheiksgård Dyrecenter

Bjarne Mikkelsen, Randers

Tøstrup Kattehjem

Mariann Betzer-Poulsen, Nimtofte

Viborg

Balling Hunde- og Kattepension

Anni og Anton Jokumsen, Spøttrup

Nordjylland

Frederikshavns Kattehjem

Carina Thomsen


København

Nærum Vildtplejestation

John Hørdum og Fie Bjørnskow

Vildtplejestationen i Allerød

Ingrid Heintz Kempel (egern- og vandfuglepleje)

Bornholm

Bornholms Vildtplejestation

Klaus Hermansen og Carsten Andersen

Roskilde

Lille Valby Vildtplejestation

Birgit Andersen

Vestsjælland

Eggeslevmagle Vildtplejestation

Lotte Jensen

Storstrøm

Søllested Vildtplejestation

Dorthe Prip Lahrmann (midlertidigt lukket)

Mern Vildtplejestation

Susanne Christensen

VILDTPLEJESTATIONER PR. 31.12.2011 | 21

Fyn

Langeskov Vildtplejestation

Jette og Christian Scheffmann

Sønderjylland

Åbenrå Vildtplejestation

Torben Knage Rasmussen

Ribe/Vejle

Vejle Vildtplejestation

Henrik Husum

Hornsyld Vildtplejestation

Karin Capion Clausen

Aarhus

Silkeborg Vildtplejestation

Pia Kjærskov

Nordjylland

Ålbæk Vildtplejestation

Kurt Thomsen

Farstrup Vildtplejestation

Kristian Mosgaard og Gitte S. Henningsen

Suldrup Vildtplejestation

Janni Nielsen (pindsvin og harekillinger)

INTERNATER OG VILDTPLEJESTATIONER | 53


22 | ÅRETS DYREVEN

Landmandsparret Jan og Tine Thybo

blev kåret som Årets Dyreven 2011

af Danmarks befolkning

54 | BERETNING 2011


1960 Gårdejerske Edel Kristensen, Hellestrup, Holbæk

1961 Mælkekusk Laurits Schmidt, Gesten

1962 Hestepasser Valdemar Scheffer Hansen, Ringsted

1963 Veterinærsygeplejerske Martha Christoffersen,

København

1964 Dyrepasser P. Salling Andreasen, København

1965 Dyrlæge Carl Thamdrup, Skibby

1966 Frøken Helga Vaupell Elle, København

1967 Fuldmægtig Ellen K. Jakobsen, Taarnby

1968 Stationsleder Mads Lundsgaard Gundersen,

Terndrup

1969 Rejsebiografejer Tage Falkenberg, Spøttrup

1970 Inspektør Oscar Jørgensen, Odense

1971 Frøken Paula Sevaldsen, Hjørring

1972 Fru Maijaliisa Auken, Esbjerg

1973 Sygehusmedhjælper Jens Pedersen, Holbæk

1974 Færgeejer A. Jandal, Fredensborg

1975 Forhenværende vognmand Lorenz Gram, Kolding

1977 Overdyrlæge Chr. Brekling, Slettestrand

1978 Dyrepsykolog Klaus Vestergaard, Ganløse

1979 Ambassadør Gunnar Seidenfaden, Hornbæk

1980 Forfatter Grethe Heltberg, København

1981 Kontorchef, cand.jur. Veit Koester, Holte

1982 Overjagtkonsulent Egon Sørensen, Grenå

1983 Lærer Arne Jensen, København

1984 Kommissær Poul Dalsager, Bruxelles

1985 Dr.jur. Ole Espersen, Solrød Strand

1986 Gårdejer Lissi Rasmussen, Ærø

ÅRETS DYREVEN | 22

1987 Justitsminister Erik Ninn-Hansen, København

1988 Gårdejer H. Moritz Hansen, Kerteminde

1989 Direktør Poul Foltmar, Århus

1990 Dr.phil. Peter Sandøe, Store Heddinge

1991 Journalist Søren Ryge Petersen, Rønde

1992 Arkitekt, MAA Bent Hindrup Andersen, København

1993 Kunsthandler Valdemar Larsen, Frederiksberg

1994 Overpostbud, fhv. MF Henning Nielsen, Holstebro

1995 Journalist Gorm Vølver, Frederiksberg

1996 Landbrugsminister Henrik Dam Kristensen,

Vorbasse

1997 Syngepige Tove Pedersen, Valby

1998 Rådgiver Poul Petersson, Øster Alling

1999 Falckredder Jan Schmidt, Karlslunde

2000 Dyrlæge Aage Juhl Jørgensen, Borbjerg

2001 Berider Lars Petersen, Randbøl

2002 Bioetikchef Hanne Gürtler, Blovstrød

2003 Kok Nikolaj Kirk, København

2004 Direktør Jesper Stagegaard, Ebeltoft

2005 MEP Gitte Seeberg, Holte

2006 Formand Susanne A. Markdal, Nuuk

2007 Plejestationsleder John Hørdum og Fie Bjørnskow,

Nærum

2008 Adfærdsbehandler Irene H. Jarnved, Frederiksværk

2009 DcH-konsulent Knud Maarup Andersen, Hjørring

2010 Medlem af Folketinget Christian H. Hansen, Mørkhøj

2011 Landmandsparret Jan og Tine Thybo, Skanderborg

ÅRETS DYREVEN | 55


56 | BERETNING 2011


Dyrenes Beskyttelses årsberetning 2011

April 2012

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

Layout: Sanne Kjall Egeberg

Fotos: Per Finn Nielsen side 1, 56

Thierry Wieleman side 4

Dyrenes Beskyttelses arkiv side 6, 9, 14, 18, 25, 42

Carsten Snejbjerg side 10, 13, 29, 52, 53

IStockPhoto side 19, 31, 33, 34, forsiden

Mark M. Kjeldsen side 21

Maja Rosenmark side 22

Agro Media side 26

Thorkild Nissen side 30

Lars Gejl side 32

Tom Brakefield side 37

Jannie Nikola side 40

Rune Slettemeås side 49

Poul Madsen side 51, 54

Oplag: 1.500 stk.

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt

hos KLS Grafisk Hus A/S

Dyrenes Beskyttelse

Alhambravej 15

1826 Frederiksberg C

Tlf. 33 28 70 00

Fax 33 25 14 60

E-mail: db@dyrenesbeskyttelse.dk

www.dyrenesbeskyttelse.dk

CVR-nr. 21707414

No. 001

KLIMA-NEUTRAL

TRYKSAG


Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk

More magazines by this user
Similar magazines