Køb regnskov - Verdens Skove

nepenthes.dk

Køb regnskov - Verdens Skove

Producer oducer oducer oduceret oducer et af af af N NNepenthes

N epenthes

Køb Køb r rregnsko

r egnsko egnskov egnsko

Historien istorien om

om

“D “Danskernes “D anskernes sko skov” sko ” i i Costa Costa Rica

Rica

1


Peter Bejder og Kim Boye Holt: Køb regnskov

- Historien om “Danskernes skov” i Costa

Rica.

Layout: Lars Møller

Projekt styring: Jørgen Korning

Denne udgave er udgivet elektronisk på

www.nepenthesprojekter.dk og kræver

AcrobatReader for at kunne åbnes.

Produceret af Nepenthes med støtte fra

DANIDA

Odensegade 4B

8000 Århus C

Tel: 8613 5232

Fax: 8612 5149

E-mail: nepenthes@nepenthes.dk

www.nepenthes.dk

1. udgave, Gjerrild 2002.

Forsideillustration:

orsideillustration:

Cer Certifikatet, Cer tifikatet, som som som man

man

modtog modtog som som bevis bevis bevis på, på, at

at

man man hav havde hav de støttet støttet støttet opkøbet opkøbet

opkøbet

af af r rregnsko

r egnsko egnskov egnskov

v i i Costa Costa Rica.

Rica.

Kunstner: unstner: J JJens

J Jens

ens F FFrimer

F rimer rimer.

rimer

2


Indholdsfor ndholdsfor ndholdsfortegnelse

ndholdsfor tegnelse

Køb Køb r rregnsko

r regnsko

egnsko egnskov egnsko ............................................................................................................................................ ............................................................................................................................................ 4

Nepenthes epenthes lær lærer lær er af af andr andre andr ...........................................................................................................................

........................................................................................................................... ........................................................................................................................... 4

Der er går går post post til til Costa Costa Costa Rica Rica ........................................................................................................................ ........................................................................................................................ 7

Der er går går post post post til til D DDanmar

D anmar anmark anmar .......................................................................................................................... .......................................................................................................................... 7

Fuld uld far far fart far t fr fremad fr emad ........................................................................................................................................

........................................................................................................................................ 8

Fonden onden onden......................................................................................................................................................

onden......................................................................................................................................................

...................................................................................................................................................... 8

Cer Certifikatet Cer tifikatet ................................................................................................................................................ ................................................................................................................................................ 8

Pjecen Pjecen ....................................................................................................................................................... ....................................................................................................................................................... 9

Beho eho ehovet eho et set set fra fra Costa Costa Rica Rica ....................................................................................................................... ....................................................................................................................... 10

10

Så Så skulle skulle det det pludselig pludselig gå gå stær stærkt stær kt kt...............................................................................................................

kt ............................................................................................................... 10

10

Et t lykkeligt lykkeligt første første møde møde med med pr pressen pr pressen

essen ....................................................................................................... ....................................................................................................... 11

11

Så Så br bryder br der det det for for alv alvor alv or løs løs ....................................................................................................................... ....................................................................................................................... 13

13

Skolebørn kolebørn går går forr forrest forr est ...............................................................................................................................

............................................................................................................................... ............................................................................................................................... 14 14

14

Et t t læserbr læserbrev læserbr ev med med en en en opfor opfor opfordring opfor dring ...............................................................................................................

............................................................................................................... ............................................................................................................... 15

15

Regnsko egnsko egnskov egnsko v på på skoleskemaet skoleskemaet ....................................................................................................................... ....................................................................................................................... 16

16

Regnsko egnsko i i stedet stedet for for ny ny sofa sofa ..................................................................................................................... ..................................................................................................................... 16

16

En n travl travl hv hv hver hv hv er erdag erdag

dag ......................................................................................................................................

...................................................................................................................................... ...................................................................................................................................... 17

17

Nepenthes epenthes som som organisation

organisation organisation ....................................................................................................................

.................................................................................................................... .................................................................................................................... 18

18

Der er r rrockes

r ockes for for r rregnsko

r egnsko egnskoven egnsko en .......................................................................................................................

....................................................................................................................... ....................................................................................................................... 18

18

Der er gik gik politiker politikere politiker politiker e i i r rregnsko

r egnsko egnskoven egnsko en en................................................................................................................

en ................................................................................................................ 19

19

B.T B.T. B.T . – – så så sker sker der der noget noget ........................................................................................................................... ........................................................................................................................... 20

20

Medietor edietor edietorden edietor den br bryder br der løs løs ...........................................................................................................................

........................................................................................................................... ........................................................................................................................... 21

21

TV TV TV 2, 2, I IIrma

I rma og og N NNepenthes

N epenthes ........................................................................................................................ ........................................................................................................................ 22 22

22

”V ”V ”Vi ”V i er er blev blevet blev et sny snydt sny dt dt” dt ................................................................................................................................. ................................................................................................................................. 23

23

Ekstra kstra B BBladet

B Bladet

ladet følger følger op op ............................................................................................................................ ............................................................................................................................ 25

25

Andr Andre Andr e aviser aviser følger følger op op op..............................................................................................................................

op .............................................................................................................................. 25

25

GASA GASA tøv tøver tøv er ............................................................................................................................................. 27

27

En n anderledes anderledes kritik kritik ................................................................................................................................

................................................................................................................................ ................................................................................................................................ 27

27

Et t u-landspr u-landspr u-landsprojekt

u-landspr ojekt .................................................................................................................................... .................................................................................................................................... 29

29

Nepenthes epenthes med med til til at at sætte sætte debatten debatten ........................................................................................................ ........................................................................................................ 30

30

Mange ange bække bække små små ................................................................................................................................... ................................................................................................................................... 30

30

Opkøb pkøb af af af jor jord jor d star starter star ter – – pr pressemøde pr pressemøde

essemøde ......................................................................................................... ......................................................................................................... 30

30

Ikke kke nok nok at at opkøbe opkøbe jor jord jor .......................................................................................................................... .......................................................................................................................... 31

31

Sor or orte or te sky skyer sky er i i horisonten horisonten ........................................................................................................................... ........................................................................................................................... 31

31

Nødv Nødvendigt Nødv endigt med med med r rretssag

r etssag .......................................................................................................................... .......................................................................................................................... 32

32

Der er afsiges afsiges dom dom dom.......................................................................................................................................

dom dom.......................................................................................................................................

....................................................................................................................................... 33

33

Succes ucces ucces på på tr trods tr ods af af besvær besvær ......................................................................................................................... ......................................................................................................................... 34

34

Den en biologiske biologiske korridor korridor i i dag dag ..................................................................................................................

.................................................................................................................. .................................................................................................................. 35

35

3


Køb Køb r rregnsko

r egnsko egnskov egnsko

Historien om ’Red regnskoven’ er historien

om en af de mest succesfulde indsamlinger i

dansk miljøhistorie nogen sinde. Fra 1989 til

1992 gav danskerne knap otte millioner

kroner til Regnskovsgruppen Nepenthes, som

stod bag projektet, der gik ud på at bevare

regnskov i det mellemamerikanske land Costa

Rica.

Men ’Red regnskoven’ er også historien om

en kampagne, hvor Nepenthes’ succes kom til

at gå hånd i hånd med dårlig omtale i aviser

og tv. Nepenthes blev blandt andet beskyldt

for at ville tvangsforflytte fattige bondefamilier

og for at have skabt en succes, der

var så stor, at den lille organisation ikke

Om navnet Nepenthes

En kande fra

nepenthesarten

Nepenthes villosa,

der vokser på

Borneos største

bjerg, Mt.Kinabalu.

4

kunne styre dét, der var kampagnens formål:

opkøb af regnskov.

Her på siderne kan du læse om, hvordan

Nepenthes skabte den hidtil største danske

kampagne for bevarelse af regnskov, og du

kan læse om, hvordan Nepenthes kom i

mediernes søgelys. Først med positiv omtale,

siden med negativ omtale.

Nepenthes epenthes lær lærer lær er

af af andr andre andr

Uden for Danmark var der i 1980’erne en del

kampagner, som gik ud på at rejse penge til at

opkøbe regnskov. Ideen var, at folk gav et

økonomisk bidrag til at bevare de tropiske

skove – til gengæld fik bidragyderne et lille

symbolsk bevis på (oftest et certifikat), at de

Tegningen viser en

Nepenthes-plante,

hvor man tydeligt

ser forskellen på de

øverste og de

nederste kander.

Bladstilken på de

øverste kander er

beregnet til at sno

sig om grene og lign.

for at støtte planten.

I 1983 blev Regnskovsgruppen til Regnskovsgruppen Nepenthes. I dag lyder organisationen kun

navnet Nepenthes.

Kær forening har mange navne, og i tilfældet Nepenthes har mange svært ved at stave til barnet. I

tidens løb er der dumpet en del breve ind ad brevsprækken, hvor stavningen eller selve navnet har

givet anledning til smil. Læs blot: Nephentes, Lepenthes, Nepentes, Nepenthos, Lepentes, Appendix,

Nepenthos, Dementes, Depentes, Nephenthes, Independent ...

Nepenthes er navnet på en kødædende plante fra regnskoven. Den kaldes også ’Kandebærer’, og i

Sydøstasiens og Madagaskars skove findes der 60 forskellige arter Kandebærere.

Planterne gror på meget udpint jord eller oppe i træerne, så plantenes rødder har svært ved at finde

næring. Derfor må Nepenthes leve af andre ting.

Kandebærerens bladspidser er udviklet til kander. Kanderne fanger insekter, som planterne lever af.

Myg og andre smådyr lever og overlever i kanderne, og det har givet anledning til mange spørgsmål

fra videnskaben, for eksempel: Hvorfor i alverden vælger myg og andre smådyr at leve i kanderne,

når nu kanderne lever af smådyr?

På den måde er Nepenthes en gåde. Som regnskovene på nogle måder er det.


Om Regnskovsgruppen Nepenthes

I februar 1982 dannede en håndfuld biologistuderende på Aarhus Universitet

”Regnskovsgruppen”. På rejser i tropiske lande var de kommende biologer blevet chokerede over

ødelæggelsen af regnskovene. Der måtte gøres noget! Og aktivisterne var enige om, at det første

skridt på vejen mod en bedre fremtid for regnskovene var oplysning. Danskerne vidste ikke nok

om regnskovenes problemer, og aktivisternes holdning var, at viden om regnskoven var en

forudsætning for at kunne reagere og forbedre forholdene for regnskovene og de mennesker og

dyr, der lever dér.

Aktivisterne holdt møder og forsøgte gennem forskellige former for oplysning – lysbilledforedrag

og artikler for eksempel – at sætte fokus på verdens regnskove. I begyndelsen var der kun få

medlemmer af foreningen, og de betalte selv alt: fra kaffe over frimærker til kopier.

I november 1983 blev Regnskovsgruppen til ”Regnskovsgruppen Nepenthes”. I dag hedder

organisationen blot Nepenthes.

Efter 1983 skelnede Nepenthes mellem aktive medlemmer og støttemedlemmer. Alle medlemmer

modtog foreningens blad, ”Regnskov” (i dag: ”Skov & folk”), fire gange om året, men det var kun

aktive medlemmer, der måtte stemme på generalforsamlingerne.

Foreningens indtægter stammede i begyndelsen især fra kontingenter, indbetalte støttebeløb,

lysbilledforedrag og salg af t-shirts, postkort o.l. Der blev skrevet artikler og informeret på

musikfestivaler. I 1988 udgav Nepenthes i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke bogen ”Alle

Tiders Regnskov” med artikler om regnskoven: Nepenthes-medlemmer havde skrevet om

økologien i skovene, om naturfolk, om afgrøder, om ødelæggelserne og om forholdet mellem i- og

u-lande. Bogen blev en succes og solgte over 6.000 eksemplarer. Den er stadig Nepenthes’ største

bogsucces.

I 1985 havde en aktiv medlemsgruppe i København set dagens lys. Indtil da havde der kun været

aktive medlemmer i Århus. Det var fortsat Århus-kontoret, der administrerede foreningen, selv om

der med tiden blev langt flere aktive i København. Efterhånden blev der behov for en anden

organisering af Nepenthes. For at skabe en balance mellem København og Århus blev det i 1988

besluttet at have to generalforsamlinger om året: en på Sjælland og en i Jylland. Bestyrelsen skulle

for fremtiden bestå af tre medlemmer fra København og tre fra Aarhus, og man indførte direkte

valg af formand og næstformand, der indtil da var blevet udpeget af bestyrelsen. Jørgen Korning,

græsrod siden 1982, blev Nepenthes’ første formand – en post, han bestred indtil 1993.

Ændringerne gav to fordele for Nepenthes: Bestyrelsen blev bedre i stand til at træffe beslutninger,

og formanden kunne udtale sig på græsrodsorganisationens vegne.

I dag har Nepenthes lokalforeninger/afdelinger i Århus, København og Odense, ligesom man har

et kontor i Stege. Læs mere på www.nepenthes.dk

Da Regnskovsgruppen i Nepenthes i 1989 søsatte projektet ’Red regnskoven’, havde foreningen

503 medlemmer – nogen lunde det samme antal som i foreningens første leveår.

I sine første syv år havde Nepenthes på trods af stor viden og mange former for oplysningsarbejde

ikke reddet et eneste træ i regnskoven. Det skulle der blive lavet om på!

5


havde støttet sagen. For nemheds skyld sagde

folk, at de købte et stykke regnskov.

Der var blandt andet kampagner i USA,

Canada og Sverige. Underligt nok var ingen i

Nepenthes klar over, at svenskere havde gang

i ”Barnens regnskog”, som rejste penge til

Monteverde Reservatet (hvor der er tågeregnskov)

i Costa Rica. Costa Rica blev ellers

senere mål for Nepenthes’ kampagne.

På den måde var Nepenthes ikke inspireret af

naboerne i Sverige. Ideen til den danske

kampagne kom helt andre steder fra. To

aktive vendte nemlig hjem fra det store udland

med ideer. Uafhængigt af hinanden

havde to Nepenthes-aktive fået stort set de

samme erfaringer og ideer under ophold i

udlandet.

Bent Otto Poulsen, der studerede biologi på

Københavns Universitet, havde i 1985 været

med til at starte København-afdelingen af

Nepenthes. I sommeren 1987 var han sammen

med tre venner rejst til Costa Rica for at se på

fugle. På et seminar mødte han direktør

Mario A. Boza fra Fundación Parques Nacionales,

der talte varmt for opkøb af regnskovsjord

med henblik på at udvide nationalparkerne.

Bent Otto Poulsen var frustreret over, at

6

Nepenthes mere talte end handlede, og han

blev begejstret, da han fandt ud af, hvad

WWF Canada havde gjort for at bevare

regnskovene. WWF Canada havde en kampagne

”Rain Forest Acre”, hvor folk mod at

give penge til bevarelse af regnskov fik såkaldte

regnskovscertifikater. Den metode

havde canadierne haft stor succes med, og det

havde ført til opkøb af regnskov i Mexico,

Belize og Guatemala. I 1988 tog WWF

Canada fat på Monteverde i Costa Rica, og

det træk skulle også vise sig at blive en succes.

Resultatet af dén indsamling blev et

beløb, der svarede til cirka tre millioner

danske kroner.

Torsten Ringberg arbejdede i 1987-88 for en

lille græsrodsorganisation National Wildlife

Federation (NWF) i Washington. I NWF var

der diskussioner, om man skulle starte en

kampagne, hvor man rejste penge til regnskoven

ved at sælge ”aktier”. Disse aktier

skulle finansiere opkøb af regnskov i Brasilien.

Da Torsten Ringberg vendte hjem til

Danmark, forsøgte han straks at sælge ideen

til akti-visterne i Nepenthes. Sammen med

Bent Otto Poulsen argumenterede han for, at

Nepenthes skulle lave en helt ny kampagneform

i Danmark. En kampagne, hvor dansk-

Om Fundación Parques Nacionales & Fundación Neotropica

Fundación Parques Nacionales (FPN) står blandt andet for opkøb af nationalparker i Costa Rica. I

første omgang anmodede FPN om hjælp til at købe et område på i alt 190 kvadratkilometer.

Fundación Parques Nacionales havde stor erfaring i lignende opkøb og lovede Nepenthes to ting: 1)

udelukkende at anvende pengene til opkøb af skov ved de to store naturparker, Barra del Colorado

og Tortuguero, med lavlandsregnskov, 2) at opkøb ville forhindre fældning af skoven, jagt og

bosættelse.

Den opkøbte skov skulle siden overdrages til Costa Ricas Nationalparkvæsen, som ifølge aftalen

skulle sørge for vagter til parken.

Central i Fundación Parques Nacionales og i samarbejdet med Nepenthes var direktør Mario A.

Boza. Han blev senere vicemiljøminister i Costa Rica (1990-93).

Fundación Parques Nacionales stod for bevarelse (opkøb) af regnskove. I organiationen FPN var der

også en lille underafdeling, der hed Fundación Neotrópica. I 1990 blev Fundación Parques

Nacionales og Fundación Neotrópica reelt delt i to. Fundación Parques Nacionales tog sig af

bevaring af regnskov/nationalparker, mens Fundación Neotrópica havde med bæredygtig udnyttelse

af regnskovene at gøre, dvs. at få indbyggerne i regnskovene til at bruge regnskoven på økologisk og

bæredygtig vis.

Fra 1990 var det Fundación Neotropica, der var Nepenthes’ samarbejdspartner. Det skyldtes blandt

andet, at Nepenthes for Danida-penge gik i gang med at lave et såkaldt bufferzone-projekt, hvis

formål var dels at bevare regnskov, dels at lære småbønderne at dyrke jorden på en bæredygtig

måde.


erne skulle have et symbolsk bevis (et certifikat)

på, at de havde støttet bevarelsen af

regnskoven.

I starten var der en vis skepsis blandt en del

Nepenthes-medlemmer. De kritiske mente, at

ideen om at give et certifikat var for poppet

og havde for lidt med kampen mod

ødelæggelsen af regnskovene at gøre. Certifikater

var at købe aflad! Men lidt efter lidt

blev de skeptiske overbevist. Og diskussion

kom hurtigt til at gå på, hvilket land Nepenthes

skulle vælge at satse på.

Valget faldt på Costa Rica. Først og fremmest

fordi der var tale om et politisk stabilt land,

der var relativt let at arbejde i, og fordi der

var en vis tradition for miljøbevarelse i landet.

Nepenthes var dermed klar til at handle. Nu

skulle det være slut med ”kun” at lave oplysningsarbejde.

Der er går går post

post

til til Costa Costa Rica

Rica

Bent Otto Poulsen og Torsten Ringberg skrev

i april 1988 til direktøren for Fundación

Parques Nacionales Mario A. Boza. I brevet

spurgte Nepenthes, om Fundación Parques

Nacionales var interesseret i et samarbejde

om opkøb af regnskovsjord. Nepenthes

henviste til Bozas egne tanker om behovet for

opkøb af regnskovsjord, sådan som Bent Otto

Poulsen havde hørt om dem året forinden.

Samtidig kom Nepenthes ind på mange andre

ting i brevet:

* man understregede, at man var klar over, at

opkøb af regnskovsjord kun var et meget lille

hjørne af det arbejde, der skulle gøres for at

skabe et bæredygtigt miljø i Costa Rica

* man spurgte, hvor meget en hektar regnskovsjord

ville koste

* man slog fast, at danskerne generelt set

bekymrede sig om regnskovene, men var

frustrerede over, at de ikke kunne gøre noget

ved ødelæggelserne.

7

Brevet til Fundación Parques Nacionales blev

sendt på Miljøministeriets brevpapir. Det

skyldtes, at Bent Otto Poulsen havde et

studenterjob hos Skov- og Naturstyrelsen,

hvor kontorchef Veit Koester tillod Poulsen

at sende brevet på ministeriets papir.

Der er går går post post til

til

Danmar anmar anmark anmar

Derfor modtog Nepenthes i august måned et

brev, der var stilet til

Hr. Bent Otto Poulsen

Direktør

Regnskovsgruppen Nepenthes

Miljøministeriet

Skov- og Naturstyrelsen

København

Finere kunne det jo næsten ikke blive for en

lille gruppe af ulønnede aktivister!

Mario A. Boza var meget positiv over for

Nepenthes’ idéoplæg. I brevet beskrev han de

costaricanske planer om at skabe en såkaldt

en mega-park i den nordøstlige del af landet

ved at forene Barra del Colorado og Tortuguero

Nationalparken. Her var der behov for

at etablere en korridor mellem de to beskyttede

områder. Boza fortalte desuden om

costaricanernes behov, herunder opkøb af

regnskovsjord, og inviterede Nepenthesmedlemmer

til landet, så de selv kunne se

behovene.

Selv om Costa Rica på mange måder gik

forrest i miljøkampen i slutningen af

1980’erne, var der et stort behov for at vende

udviklingen. Costa Rica var nemlig et af de

lande, hvor regnskovene forsvandt hurtigst.

På cirka 50 år var skovene svundet ind fra at

dække cirka 67 procent af landet til kun at

dække 17 procent (uden for nationalparkerne).

Costaricanere spåede, at hvis fældningen

og afbrændingen fortsatte med samme

hast, ville regnskovene helt være forsvundet i

løbet af 10 år. En anden pointe var, at regnskovene

i Costa Rica var ejet af private, og

hvis man ville redde regnskoven, var det

ganske enkelt nødvendigt at opkøbe den.


Om Costa Rica

Nepenthes valgte Costa Rica, fordi det var et stabilt land politisk set. Siden landet blev uafhængigt af

Spanien i 1802, har der været tradition for demokrati – næsten som i den vestlige verden. I 1987 fik

præsident Oscar Arias (han blev efterfulgt af Rafael Angel Calderón i 1990) således Nobels Fredspris

for at kæmpe for fred og demokrati i Mellemamerika. Desuden havde og har Costa Rica et af de mest

velfungerende sundheds- og uddannelsessystemer i hele Latinamerika.

På mange måder var Costa Rica således et mønsterland i Costa Rica. Men der var også problemer.

Især økonomiske. Landet havde en kæmpe udlandsgæld (1988), og arbejdsløsheden var høj: cirka 17

procent i 1985.

Men på miljøområdet var landet anderledes end andre latinamerikanske lande. Man gjorde noget.

Blandt andet for at stoppe regnskovsfældningen, som var Mellemamerikas værste i slutningen af

1980’erne. Landet havde et naturfredningsprogram , og i 1987 vedtog landet en National

Strategiplan, som blandt andet gik ud på at oplyse og undervise befolkningen i miljø. I forvejen var

11 procent af landets natur lagt ud som nationalparker. Landet var det første u-land i verden, der

vedtog en handlingsplan, der fulgte de retningslinjer, Brundtlandkommissionen fremlagde for

bæredygtig udnyttelse af naturen.

Costa Rica i tørre tal, da Nepenthes engagerede sig i landet:

Befolkning: Cirka tre millioner

Areal: Cirka 51.000 km 2

Befolkningstæthed: 44 pr. km 2

Mennesker: 98 procent hvide og mestizer (blanding af hvide og indianere), mindertal i form af sorte

og indianere på østkysten. Ca. 40 procent boede i byerne (1986)

Vigtigste eksportafgrøder: Kaffe og bananer

Vigtigste afgrøder til hjemmemarkedet: Majs, ris og bønner

Analfabetisme: 95 procent kan læse og skrive

Religion: Flest katolikker (80-85 procent)

Middellevealder: Cirka 75 år

Fuld uld far fart far t fr fremad fr emad

Argumenterne lod ikke mange i Nepenthes i

tvivl. Nu var der ingen vej tilbage. Nepenthesmedlemmerne

var i hvert fald ikke i tvivl,

efter at Bent Otto Poulsen havde informeret

om Bozas svar. Der var kun ét at gøre, nemlig

at gå i gang.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle

sætte kampagnen i gang og udarbejde oplysningsmateriale.

Der viste sig hurtigt at være

tre ting, der skulle arbejdes med: en fond, et

certifikat og en pjece.

Fonden onden

I København arbejdede de aktive nu hårdt på

at få etableret Regnskovsfonden, der skulle

sørge for opkøbene af regnskov. Centralt i

dette arbejde stod biolog Jan Woollhead, der

havde erfaring med organisatorisk arbejde.

Drømmen var at skabe en fond, der fungerede

økonomisk uafhængigt af Nepenthes. I november

1988 blev Regnskovsfonden grund-

8

lagt i forbindelse med generalforsamlingen.

Med vedtægter, der lå tæt på Nepenthes’.

Det skulle vise sig umuligt at få fonden til at

fungere uafhængigt af Nepenthes, da fondens

vedtægter blokerede for skattefritagelse. Og i

øvrigt krævedes der dengang 200.000 kroner

i egenkapital for oprettelse af en fond. Skattefritagelse

kunne derimod opnås, hvis Regnskovsfonden

blev en del af Nepenthes. Og

sådan blev det.

Cer Certifikatet Cer tifikatet

I slutningen af 1988 tilbød ornitologen og

kunstneren Jens Frimer at illustrere det certifikat,

der skulle gives til de mennesker, der

støttede opkøb af regnskov i Costa Rica. Som

dominerende islæt på certifikatet valgte man

den farvestrålende tukan, der var karakteristisk

for Atlanterhavskysten i Costa Rica.

Frimer placerede tukanen oven på Heliconiaplanten.

Certifikatet pryder forsiden af dette

hæfte.

Ligesom Nepenthes-medlemmerne havde

været omhyggelige med udvælgelsen af tukan


Om fonden

Der var flere fordele ved at etablere en fond, der fungerede økonomisk uafhængigt af Nepenthes:

· Pengene kunne kun gå til det øremærkede formål – ikke til andre ting i Nepenthes

· København fik del i foreningens administrative ansvar, der af historiske grunde lå i Århus

· Udadtil ville det signalere, at der var tale om et professionelt stykke arbejde – ikke blot endnu

en oplysningskampagne fra Nepenthes

· Etableringen af en fond ville give mulighed for med tiden at samle penge ind til andre

områder. Derved kunne man markere, at der var et generelt behov for hjælp til verdens

regnskove. Ikke kun til Costa Ricas regnskove

og Heliconia, blev hvert ord på certifikatet

vendt og drejet masser af gange. Man var

nødt til at gardere sig imod, at folk skulle tro,

at de ved køb af et regnskovscertifikat virkelig

fik et stykke jord i Costa Rica!

På certifikatet kom der derfor til at stå:

Regnskovscertifikat.

NN har støttet bevarelsen af X kvadratmeter

regnskov i Costa Rica.

I bunden af certifikatet havde formanden for

Nepenthes, Jørgen Korning, og direktøren for

Fundación Parques Nacionales, Mario A.

Boza, placeret deres stærkt personlige underskrifter.

Dermed var deres autografer på vej

til at pryde titusinder af danske hjem!

Pjecen

Pjecen

Generelt set var optimismen i Nepenthes stor.

Så stor, at to Nepenthes-medlemmer fra

Århus (biolog Klaus Sall og laborant Kent

Olesen) gik til en reception for reklamebureauer

og firmaer fra den grafiske branche.

Her gik de simpelthen rundt og spurgte alle,

der gad høre på dem: ”Hvad kan DU gøre for

regnskoven?”

Bureauet Inferno bed på og sagde, at det lød

interessant. Senere stod Inferno ved det

lovede og tilbød at kigge på oplysningsmateriale

– idé, indhold og layout.

I København var der allerede blevet lavet

udkast til en folder. En kort tekst skulle

suppleres med fotos af regnskoven. Fotos,

der viste regnskoven som et grønt paradis, og

fotos, der viste ødelæggelserne af regnskoven:

afbrænding, erosion osv. Størrelsen på

9

pjecen skulle være et foldet A4-ark, og fotos

skulle gengives i sort-hvid.

Thomas Læssøe fra Nepenthes i København

og fire Nepenthes-medlemmer fra Århus

mødtes herefter med Poul Christensen fra

Inferno. Christensen fik hurtigt overtalt

Nepenthes-folkene til at gøre folderen dobbelt

så stor, gengive fotos i farver og trykke

pjecen på glittet, ikke-genbrugs papir. Det

hjalp sikkert også en del, at Inferno tilbød at

producere folderen gratis! Herved sparede

foreningen den nette sum af 92.000 kroner.

Dog var der en del kritiske røster i Nepenthes’

bagland. Man var vant til at lave oplysningsmateriale

i sort-hvidt på genbrugspapir,

og nu bidrog foreningen jo pludselig til den

omsiggribende forurening! Men kritikerne

blev overtalt, og produktionen kunne gå i

gang. 20.000 foldere blev trykt i løbet af 10

dage.

Eneste forskel i teksten fra det oprindelige

udkast var, at der på forsiden kom til at stå

”Af jord er du kommet ...” (i stedet for kampagnens

navn ”Red regnskoven”) oven på et

smukt foto af et vandfald i den frodige,

grønne regnskov. Side 2 viste flere smukke

fotos fra regnskoven (”Paradis”), mens side 3

(”Helvede”) viste fotos af afbrænding af

regnskov i Brasilien – sammen med statistik

om regnskov i Costa Rica.

På side 4 anbefalede direktøren for Københavns

Zoologiske Have, Bent Jørgensen,

kampagnen. Her var der også informationer

om priser, gironummer og adresser.

Kampagnen var klar til at blive sat i gang i

Danmark.


Beho eho ehovet eho et set

set

fra fra Costa Costa Rica

Rica

På den anden side af Atlanterhavet glædede

man sig også. Set med costaricanske øjne

kom Nepenthes’ henvendelse om opkøb af

regnskov nemlig som sendt fra himlen. Fældningen

af regnskoven foregik i et alarmerende

højt tempo, og der var brug for yderligere

handling, hvis denne udvikling skulle stoppes.

Og der var brug for hjælp udefra. Man ville

nemlig gerne bevare de mange forskellige

plante- og dyrearter, der var i landet. Faktisk

havde Costa Rica på dét tidspunkt flere

plante- og dyrearter end USA og Canada

tilsammen.

Opkøbet af regnskov i Tortuguero-området

skulle forhindre adskillelse af de to naturparker:

Tortuguero Nationalparken på 18.947

hektar og naturreservatet Barra del Colorado

Refugio de Vida Silvestre på 92.000 hektar.

Projektet var en del af en større plan, hvor

tanken var at skabe syv såkaldte mega-parker

ud fra de nationalparker, der allerede eksisterede.

Håbet var at skabe korridorer mellem

nationalparkerne, så dyr kunne vandre frit

mellem parkerne, og planter kunne sprede sig.

Herved satsede man på, at 90 procent af

Costa Ricas mangfoldige dyre- og planteliv

kunne overleve. Og mega-parkerne var en del

af en endnu større plan, nemlig etableringen

af Den Mellemamerikanske Biologiske Korridor

fra Mexico til Columbia. Den Mellemamerikanske

Biologiske Korridor skulle gå

på to ben, dvs. at den både skulle redde

WWF Verdensnaturfonden

10

10

regnskov og sikre, at regnskovenes indbyggere

havde noget at leve af. Da Nepenthes

senere (i 1994) besluttede sig for at lave et ulandsprojekt

i Panama, blev det blandt andet

set som en del af denne store korridor.

Ca. 200.000 danskeres bidrag kom med tiden

til at redde den costaricanske korridor (cirka

7.000 hektar) mellem Tortuguero Nationalparken

og Barra del Colorado. Og dermed

blev to parker til én megapark.

Så Så skulle skulle det det pludselig

pludselig

gå gå stær stærkt stær kt

Nepenthes havde planlagt at søsætte kampagnen

i forbindelse med en pressekonference

den 28. april 1989. Men rygter fik Nepenthes

til at gå i gang noget tidligere. I marts måned

kom det nemlig Nepenthes for øre, at WWF

Verdensnatur-fonden i Danmark havde planer

om en kampagne, hvor folk, der støttede

bevarelsen af regnskoven, ville få certifikater!

Det fik Nepenthes til at handle. Biolog Klaus

Sall, der var involveret i næsten alle henvendelser

til medier og havde tæft for omgang

med pressen, foreslog tre ting:

* Man skulle få folderen trykt hurtigere end

aftalt

* Man skulle overtale Arne Schiøtz, direktør

for Danmarks Akvarium, og ifølge rygterne

én af initiativtagerne til WWF-kampagnen, til

at holde en tale ved lanceringen af kampagnen

* Man skulle udsende en pressemeddelelse og

Set i bakspejlet kalder flere Nepenthes-medlemmer det i dag ”ærgerligt” og ”tosset”, at der var flere

kampagner, der gik ud på at opkøbe regnskov. De medgiver, at det set udefra kan virke underligt, at

der ikke blev samarbejdet – eksempelvis mellem WWF Verdensnaturfonden og Nepenthes.

Uanset hvad WWF Verdensnaturfonden måtte have planlagt, blev det fuldstændig løbet over ende af

Køb regnskov”. I august måned inddrog WWF danske skolebørn i en temauge i regnskov. Der blev

sendt oplysningsmateriale og CD-rom’er til over 100 skoler, men det var Nepenthes, der blev kimet

ned af danske folkeskolelærere.

WWF lavede også en folder, der bad om hjælp til at bevare regnskov i Madagaskar (maj måned). På

folderen brugte man i øvrigt det samme foto, som med stort held var anvendt på bogen ”Alle tiders

regnskov” – udgivet af Nepenthes på Mellemfolkeligt Samvirkes Forlag i 1988.

Men i 1989 var regnskov lig med danskernes regnskov i Costa Rica.


dermed offentliggøre kampagnen tidligere end

planlagt

Midt i april udsendte man således en pressemeddelelse,

hvori det hed, at nu fik danskerne

chance for at bevare et stykke costaricansk

regnskov på størrelse med Bornholm. Og

certifikaterne blev omtalt.

WWF Verdensnaturfonden blev på den måde

overhalet indenom.

Pressemeddelelsen fik fyldig omtale i langt de

fleste aviser. Selv om projektet jo hed ”Red

regnskoven”, blev det hurtigt døbt ”Køb

regnskov” – både i aviser og blandt danskerne.

Et af formiddagsbladene – B.T. –

dækkede historien med et stort foto, og

mange aviser valgte at bringe kampagnens

gironummer, hvilket ellers sjældent gøres i

dansk presse. Det Fri Aktuelt undlod i første

omgang at bringe gironummeret, men blev

efterfølgende kimet ned af læsere. Herefter

blev nummeret bragt – Nepenthes-indsamlingen

havde fået reklame i to omgange!

På kun 12 dage, 16. april-28. april, indsamlede

Nepenthes cirka 40.000 kroner. Det

hidtil største beløb i foreningens historie.

Her er kommer kommer der der et et foto foto af af af S SSall

S all & & Co Co. Co

Klaus Sall og Gonzalez, findes i Regnskov

2/89

Regnskovsfonden åbnes officielt af Fransisco Gonzalez, Costa Ricas Charge d’affair i Danmark

11

11

Et t lykkeligt lykkeligt første

første

møde møde med med pr pressen pr essen

Den 28. april 1989 holdt Nepenthes sin første

pressekonference nogen sinde. Costa Ricas

charge d’affaires i Danmark, Francisco

Gonzalez, åbnede officielt Regnskovsfonden

ved brug af en machete.

Der blev holdt masser af taler. Bent Jørgensen

fra Københavns Zoologiske Have, Arne

Schiøtz fra Danmarks Akvarium og Lars

Udsholt fra Mellemfolkeligt Samvirke anbefalede

alle projektet ud fra forskellige synsvinkler.

Og Klaus Sall og Bent Otto Poulsen

talte på Nepenthes’ vegne.

Francico Gonzalez foreslog, at det opkøbte

område skulle døbes ”Danmarksparken” (eller

”Nationalparken Danmark”, som enkelte

danske aviser kaldte det). Som en tak for

danskernes hjælp.

Det blev nu kun virkelighed i den danske

presse, der generelt skrev om ”Danskernes

regnskov” eller ”Den danske regnskov”. I

Costa Rica kom området til at hedde det for

danskere knap så velklingende ”Den biologiske

korridor”.


Tegningen egningen viser viser viser øv øverst øv øverst

erst et et tværsnit tværsnit af af det

det

område område der der blev blev opkøbt opkøbt for for danske danske penge.

penge.

Området mrådet når når når i i sin sin oprindelige oprindelige udstrækning

udstrækning

18 18 km km ind ind i i i landet landet og og blev blev ber beregnet ber ber egnet til til 190

190

kv kvadratkilometer

kv kvadratkilometer

adratkilometer

adratkilometer. adratkilometer.

. S SSener

S ener enere ener e viste viste det det sig, sig, at at

at

det det kun kun kun v vvar

v ar nødv nødvendigt nødv nødvendigt

endigt at at opkøbe opkøbe opkøbe ca. ca. 80

80

kv kvadratkilometer

kv adratkilometer

adratkilometer. adratkilometer . D DDet

D et rrrester

rr

ester esterende ester ende område område

område

blev bleve blev e sener senere sener sener e indlemmet indlemmet i i stødpude stødpudezonen

stødpude stødpude onen

der der grænser grænser op op til til den den beskyttede beskyttede sko sko skov. sko

Opr pr prettelse pr ettelse af af stødpude stødpudezonen stødpude onen v vvar

v ar også også et

et

Nepenthespr epenthespr epenthesprojekt, epenthespr ojekt, som som som man man kan kan finde

finde

oplysning oplysning om om på på hjemmesiden:

hjemmesiden:

www www.nepenthespr

www www.nepenthespr

.nepenthespr

.nepenthesprojekter

.nepenthespr ojekter ojekter.dk. ojekter .dk.

I I nederste nederste v vvenstr

vv

enstr enstre enstr e hjørne hjørne af af tegningen tegningen er

er

Costa Costa Rica Rica Rica placer placeret placer et på på landkor landkortet. landkor tet.

Placeringen laceringen på på den den smalle smalle landtange, landtange, som

som

forbinder forbinder N NNor

N or ord- or d- og og S SSydamerika

S damerika damerika bety betyder bety der at

at

12

12

landet landet er er en en vigtig vigtig passage passage for for dyr dyr og og

og

planter planter der der udbr udbreder udbr eder sig sig mellem mellem de de to

to

ver er erdensdele. er densdele.

I I det det nederste nederste højr højr højre højr højr e hjørne hjørne er er et et omrids omrids omrids af

af

Bornholm Bornholm anbragt anbragt o oover

o er det det det stykke stykke sko skov, sko

som som opkøbskampagnen opkøbskampagnen i i D DDanmar

D anmar anmark anmar k dr drejede dr drejede

ejede

sig sig sig om. om. E EEn

E n stor stor del del del af af området området grænser

grænser

dir direkte dir ekte op op til til til det det det Karibiske Karibiske hav hav. hav . S SStranden

S tranden er

er

en en en meget meget vigtig vigtig yngleplads yngleplads yngleplads for for for 7 7 forskellige

forskellige

slags slags havskilpadder

havskilpadder. havskilpadder

havskilpadder.

. I IIndb

I ndb ndbyggerne ndb yggerne i

i

landsb landsbyen landsb en Tor or ortuguer ortuguer

tuguer tuguero tuguer o lev lev lever lev lev er stor stor stort stor stort

t set set af

af

turister turister, turister , som som kommer kommer for for for at at oplev oplev opleve oplev

regnsko egnsko egnsko egnskoven egnsko en og og se se skilpadderne skilpadderne lægge lægge æg.

æg.


Udpluk af taler ved pressekonferencen 28. april 1989

Arne Schiøtz, direktør for Danmarks Akvarium, tidligere WWF Verdensnaturfonden:

”Resten af regnskovene vil forsvinde i midten af næste århundrede (det 21. århundrede, red.), hvis

udviklingen fortsætter som nu. Vi er nødt til at tage det alvorligt. Også i Danmark. Ødelæggelsen

af regnskovene er en trussel mod det globale miljø. En trussel, der kan ramme vore børn og

børnebørn. Regnskoven skaber sit eget klima. Den forårsager regn. Hvis skovene fældes, kommer

der igen regn, og derfor kan der aldrig mere vokse skov i områderne igen.”

Bent Jørgensen, direktør for Københavns Zoologiske Have:

”Vi kan med de zoologiske haver redde 100-150 af de store, flotte dyrearter – naturens

’Rembrandt-malerier’. Men hvis der ikke er nogen natur tilbage, vil det ikke have nogen mening at

redde dyrene. Noahs Ark skal have et sted at gå i land.”

Bent Otto Poulsen, Nepenthes:

”Børn er ofte vores vigtigste ansporing til at tænke langsigtet, og børnene er lige så ofte de bedste

til at afvise de praktiske betænkeligheder og indvendinger, vi voksne kan have imod at ændre

udviklingen. Mange skolebørn og -klasser har støttet vore projekter ved at lave indsamlinger ved

hjælp af alskens påfund. En klasse har foreslået alle Danmarks folkeskoler at være med i en stor

indsamling den 8. september. Også i Sverige har skolebørn været drivkraft i en indsamling til

truede tropeskove.

Men det er ikke børnenes ansvar at redde regnskovene og det globale miljø. Det er de voksne

generationers ansvar. Hvis vi venter med at handle, til den nye generation af børn og unge er

blevet voksne, er det uigenkaldeligt forbi.”

Både Klaus Sall (Nepenthes) og Lars Udsholt (Mellemfolkeligt Samvirke) satte fokus på

sammenhængen mellem Danmark og regnskovene. Sall pegede på, at halvdelen af det teak-træ, der

havner i Danmark, kommer fra truet tropeskov. Derfor bør man ikke købe møbler, der bruger

eksotiske træsorter som mahogni og teak. Udsholt bredte perspektivet yderligere ud og nævnte, at

i-landene havde mulighed for at præge u-landenes muligheder for at skabe bæredygtighed –

gennem handel og lån.

Så Så br bryder br der det

det

for for alv alvor alv or løs

løs

Efter pressemeddelelsen havde der været

positive reaktioner i pressen. Men det var for

ingenting at regne, når man sammenligner

med reaktionen i dagene efter pressekonferencen.

De mange fremmødte journalister på

pressekonferencen havde taget budskabet til

sig, og kampagnen blev dækket af stort set

alle aviser. Stærkt medvirkende hertil var

også, at Ritzaus Bureau skrev en artikel, der

blev gengivet i mange aviser.

Det lykkedes i dagene efter pressekonferencen

også Nepenthes-medlemmer at komme

i medierne med simple budskaber, som vandt

genklang hos danskerne. For eksempel var

det let for mange danskere at forholde sig til,

13

13

at der i hele verden blev fældet regnskov

svarende til 40 fodboldbaner – i minuttet!

Den slags blev citeret flittigt i aviserne.

Omtalen af kampagnen ”Red regnskoven”

førte også til, at flere aviser begyndte at

portrættere Nepenthes eller enkeltpersoner

fra gruppen. Efter i årevis at have løbet efter

journalisterne for at blot at få den mindste

historie om regnskovene og ødelæggelserne i

aviserne oplevede Nepenthes-medlemmer nu,

at journalisterne løb i flok efter dem.

Det var blevet nye tider.

Den omfattende pressedækning var årsag til,

at de første 20.000 foldere hurtigt blev revet

væk. Allerede efter syv dage stod det klart, at

der var behov for flere foldere. Men flere

Nepenthes-medlemmer var overbeviste om, at

der ikke var grund til at trykke ret mange

flere – og da i hvert fald ikke i farve. Klaus


Udklip fra aviser

Politiken, Søndag, den 30. april 1989, under overskriften ”Regnskov til salg”:

”Nu har danskerne muligheden for at yde en aktiv indsats for at redde verdens truede regnskove. I

fredags blev den nye Regnskovsfond indviet, og initiativtagerne håber at kunne samle mange penge

ind til at opkøbe regnskovsområder i Costa Rica.

Ved at give 180 kr. til fonden får man til gengæld udstedt et certifikat, der beviser, at man har

opkøbt 1000 kvadratmeter tropisk regnskov i den mellemamerikanske stat – det svarer til en dansk

parcelhusgrund. Men fonden vil også være taknemmelig for mindre bidrag.

...

Regnskovsgruppen Nepenthes står bag projektet ... Fonden modtager bidrag på giro nr. 3 12 53 51,

og vil man have yderligere oplysninger, kan de indhentes på tlf. nr. 01830844.”

Senere blev Nepenthes rost her og der og allevegne. Blandt andet i en leder i B.T. i oktober 1989

(”Det mener B.T.”):

”I al upåagtethed er der startet en ny folkebevægelse i Danmark. Den har ikke noget navn, den står

ikke og demonstrerer foran Christiansborg, og den har ingen intentioner om at komme i

Folketinget.

Den omfatter foreløbig 10.000 mennesker, der har det til fælles, at de gerne vil gøre en aktiv

indsats for at bevare en af denne klodes vigtigste områder: Regnskoven.

10.000 mennesker – og det er et fantastisk flot antal – har hver givet et beløb for at sikre

regnskoven i den mellemamerikanske stat Costa Rica. I alt har de givet 2 mill. Kr. Det lyder måske

ikke af meget, men i betragtning af, hvor fjernt problemet kan forekomme en dansker, er det

imponerende.

B.T. har besøgt Costa Ricas regnskov. Og der er ingen tvivl om, at den er truet, og at penge kan

bruges. Landarbejderne brænder regnskoven af, dyrker den så i fem-seks år, indtil jorden er udpint,

hvorefter de brænder mere skov af. På den måde udryddes ikke alene skoven, men også dyrelivet.

Og regnskoven er som bekendt jordens lunger (Nepenthes måtte bruge en del krudt i årene 1989-

90 på at udrydde den udbredte tro på, at regnskovene leverede og leverer ilt til os alle. Det passer

ikke, red.).

De penge, som danskerne sætter i Costa Ricas regnskov, går dels til at udvide nationalparkerne,

dels til at undersøge, om man på længere sigt kan købe land, så man kan købe de fastboende

landbrugere ud af skoven.

Det er en næsten uoverkommelig opgave at sikre regnskoven. Desto flottere er det, at Danmark har

fået en folkebevægelse, der har påtaget sig opgaven. Vi ønsker den al mulig held og lykke – det får

den brug for.”

Sall var på baggrund af pengetilstrømningen

og indsamlingens succes i medierne overbevist

om, at der skulle tænkes stort. Han satte

fem millioner kroner som mål for kampagnen

og argumenterede for 200.000 pjecer i samme

format og farver som den oprindelige.

Sådan blev det.

200.000 stk. foldere (pris: 65.000 kroner)

nåede Nepenthes’ lokaler i Århus. Så opstod

et nyt problem for den lille forening: Hvor i

alverden skulle man opbevare alle de foldere?

Svaret lå lige til højrefoden: ned ad trappen

og ned i kælderen.

Men de mange foldere kom ikke til at samle

støv.

14

14

Skolebørn kolebørn går går forr forrest forr est

Få dage efter pressekonferencen medvirkede

Bent Otto Poulsen i et meget populært

børneprogram, Zig-Zag, der blev sendt sidst

på eftermiddagen på DR TV (Danmarks

Radio). Masser af børn så programmet, der

viste klip fra Brasiliens regnskove og fortalte

om Nepenthes’ kampagne i Costa Rica.

Udsendelsen fik kampen mod ødelæggelse af

regnskoven til nærmest at eksplodere i

danske folkeskoler. Der blev bagt boller til

fordel for regnskoven. Der blev lavet tegninger

om regnskoven. Og der var temauger

om regnskoven. Alt sammen med to formål:


Kristeligt Dagblad den 1. maj 1989

Der blev sat fokus på Nepenthes og dens aktiviteter i form af både en artikel om foreningen og et

portræt af Klaus Sall i Kristeligt Dagblad den 1. maj 1989.

I artiklerne talte Klaus Sall om kampen for ”en bedre verden”, og han uddybede: ”Det er helt klart, at

ødelæggelsen af regnskoven er et af Jordens største problemer lige nu. Når regnskoven fældes, svækkes

vindsystemerne omkring skovene, og klimaet ændres globalt. Afbrænding af skovene bidrager årligt

med en tredjedel af kuldioxid-tilførslen til atmosfæren og dermed til drivhuseffekten (atmosfærens

opvarmning). Hertil kommer det enestående og uvurderlige dyre- og planteliv, og de mennesker, der

bliver ødelagt.”

Biologistuderende Lene Berthelsen erklærede om arbejdet i Nepenthes: ”Og så er det dejligt at mærke,

at man faktisk kan gøre noget selv.”

nemlig at få mere at vide om regnskovene og

at samle penge ind til bevarelse af de tropiske

skove.

Mange af aktiviteterne nåede aviserne, og

masser af elever kom til orde i avisernes

spalter. Som for eksempel Allan fra 7. b på

Gårslev Skole: ”Folk sulter jo, fordi man har

fældet træerne, og der er kommet ørken i

stedet for skov. Derfor skal vi først og

fremmest beskytte naturen.

Desuden vil vi også gerne have en ordentlig

verden at leve i og efterlade noget natur til

vores børn.”

Masser af børn skrev læserbreve eller andre

indlæg i aviser. For eksempel kunne man i

juni 1989 læse følgende i Helsingør Dagblad:

Jeg er en 12-årig pige, som interesserer mig

for regnskoven. Her har jeg skrevet en historie

om regnskoven.

Regnskoven

Der var engang en regnskov i Costa Rica,

hvor der levede løver, giraffer, elefanter,

sjældne fugle og mange andre dyr. En femte

klasse i Danmark hørte om den regnskov. De

havde set i fjernsynet om regnskoven, og

deres lærer havde også fortalt, at det var

dem, der skulle arve jorden efter de voksne.

Så begyndte 5. klasse at samle penge ind til

regnskoven. De lavede en masse ting i skolen

og solgte dem, og de tjente 1.000 kroner på

det.

En dag var der en fra den femte klasse, der

hed Linus, der sagde, at de skulle prøve at

lave en musical eller et skuespil. En anden

15

15

sagde, at de skulle kontakte nogle andre

skoler. Så det gjorde de. De spurgte seks

andre skoler, om de ville være med til at lave

en musical. Det ville de. Så mødtes de og

lavede en stor musical. De solgte billetter for

20 kroner stykket, og der kom en hel masse

og så forestillingen. Tv, radio og aviser kom

også.

De tjente 5.225 kroner. Dem sendte de til

Costa Rica. Men de var ikke færdige. De fik

lov til at lave en fjernsynsudsendelse om

regnskoven. De havde også en Regnskovsgruppe,

og på den måde reddede de en hel

del regnskov fra at blive fældet.

Et t læserbr læserbrev læserbr ev

med med en en opfor opfordring opfor dring

Under overskriften ”Regnskoven dør” skrev

to elever (Pernille Vestergaard & Line Nørgaard

Thomsen) fra Freinetskolen i København

et læserbrev i avisen Land & Folk:

”Regnskoven er ved at uddø, og der må gøres

noget nu, hvis den skal reddes, og det skal

den. Hvis regnskoven uddør, kan det få

katastrofale følger for både mennesker og dyr

på hele jorden. Oversvømmelse, jordskred og

ørkendannelse vil blive mere almindeligt.

Hvert minut bliver det, der svarer til 40

fodboldbaner regnskov, fældet, og mange

vigtige dyre- og plantearter udryddes for

altid. Regnskoven indeholder vigtige medicinske

planter, som kan bruges til helbredelse af

livsfarlige sygdomme.

Når regnskoven bliver fældet, betyder det


også, at de indianere, som lever der, er

tvunget til at forlade regnskoven og søge ind i

byernes slum.

En gruppe børn og unge i alderen 6-16 år fra

Freinetskolen, Valby Langgade, gør nu en

aktiv indsats for, at regnskoven kan overleve.

Skolen har sammen har med en række af

landets andre skoler indgået samarbejde med

Regnskovsgruppen Nepenthes. Formålet er at

samle penge ind til at købe et stykke regnskov

mellem to nationalparker i Costa Rica og lave

det hele til en stor park.

For at samle penge ind har vi planlagt et

arrangement på Rådhuspladsen i dag – 8.

september 1989. Vi starter med et optog fra

Freinetskolen kl. 9.30 og går til Rådhuspladsen,

hvor vi er fra kl. 11 til ca. 14. Der vil

bl.a. blive rockmusik og en udstilling, som vi

selv har lavet.

Vær med til at redde regnskoven. Mød op 8.

september på Rådhuspladsen eller indbetal et

beløb til Regnskovsgruppen Nepenthes på

giro 3 12 53 51.”

Regnsko egnsko egnskov egnsko

på på skoleskemaet

skoleskemaet

Netop den 8. september, som eleverne fra

Freinetskolen omtalte i læserbrevet, var en

mærkedag for Nepenthes. Den 8. september

var udpeget til international regnskovsdag, og

hele ugen var der temauger om regnskov i

skoler landet over. Nepenthes udarbejdede

undervisningsmateriale, der blev sendt til alle

landets folkeskoler med opfordring til, at de

beskæftigede sig med regnskov i denne uge.

Undervisningsmaterialet omfattede blandt

andet et ”Junglespil”, som den kendte tegner

Carsten Graabæk stod bag. Og der var tegnekonkurrence

og aktiviteter for skolebørnene.

Samme dag viste Ungdomsredaktionen på

Danmarks Radio et indslag om Nepenthes’

projekt i Costa Rica. Den skoleklasse, som på

den mest spændende måde støttede indsamlingen,

fik lov til at komme i fjernsynet.

Når så mange skoler i Danmark valgte at

bruge tid på regnskoven, skyldtes det blandt

andet, at 7. a på Vestre Skole i Silkeborg

lavede en meget virkningsfuld reklame for

16

16

den internationale regnskovsdag. Klassen

sendte ganske enkelt breve til ca. 2.000

folkeskoler, der alle blev opfordret til at

deltage i den internationale regnskovsdag.

Ideen havde 7. a fra Sverige, hvor en klasse

på lignende vis havde sendt breve til alle

svenske skoler.

Det lykkedes Freinetskolen fra Valby Langgade

at omdanne Rådhuspladsen i København

til en grøn plads. Eleverne var klædt i grønt

for på den måde at gøre opmærksom på

rydningen af de latinamerikanske regnskove.

Til stede var også Nepenthes’ store gorilla!

Skolens mindste klasser overrakte en bog

med regnskovstegninger til direktøren for

Fundación Neotrópica, Mario A. Boza, der

var i Danmark for at planlægge opkøbet af

regnskovsjord ved Tortuguero Nationalparken.

I øvrigt var Freinetskolen den klasse i

landet, der samlede flest penge ind. Hele

18.000 kroner blev det til i løbet af temaugen.

Men det betød ikke, at andre skoler lå på den

lade side. Hele landet summede af regnskov,

og det var skoleklasser, der gik forrest i

kampen for at bevare regnskovene. Helt

bogstaveligt gik Århus Friskole også ind i

kampen. I festugen i Århus gik hele skolen i

optog gennem byen – udklædte som træer,

regnskov og hamburgers!

Regnsko egnsko egnskov egnsko

i i stedet stedet for for ny ny sofa

sofa

Kampagnens succes i skolerne var stærkt

medvirkende til, at penge strømmede ind til

fonden. Efter halvanden måned løb den nette

sum af 20.000 kroner ind om dagen!

Kampagnenes første år var således et triumftog

– tilsyneladende uden grænser.

· Efter syv uger: 865.000 kroner

· Efter tre måneder: 1.500.000

· Efter otte måneder: 3.100.000

· Efter ni måneder (årsskiftet 1989/

1990): 3.716.000

Men kampagnens succes var også begunstiget

af, at helt almindelige mennesker bakkede op.

Mennesker, der aldrig tidligere havde været

engageret i lignende arbejde. Kampagnen blev

af danskerne set som en oplagt mulighed for


at gøre noget – efter at folk i årevis havde

hørt om miljøproblemer gennem via radio og

tv, fik de nu en chance for at gøre noget. For

at hjælpe og se et resultat af hjælpen. Kampagnen

var konkret og håndgribelig – også

fordi man fik et certifikat som tak for

hjælpen.

En af de historier, som aviserne elskede, var,

at en kvinde en dag troppede op på Nepenthes’

kontor. Hun meddelte, at hun egentlig

havde sparet 9.000 kroner op til en sofa. Men

det var gået op for hende, at regnskovene

trængte langt mere til de penge, end hun

trængte til en sofa. Og sådan blev det.

Og i oktober 1989 sendte den 83-årige zoolog

Marie Hammer en check på 50.000

kroner til Nepenthes. Nepenthes lækkede

historien til medierne, og i formiddagsavisen

B.T. kunne man efterfølgende læse et portræt,

hvor Marie Hammer fortalte, hvorfor hun

havde valgt at bruge sin folkepension på

regnskoven.

I det hele taget betød medieomtalen en enorm

travlhed for Nepenthes. Der var stor efterspørgsel

på foredrag (især fra folkeskoler), og

alene i 1990 holdt Nepenthes cirka 200

foredrag (i 1989 var tallet 128 og i 1991 cirka

100). Ulønnede aktivister holdt foredragene

og sørgede for den måde på, at der kom

penge i Nepenthes’ slunkne kasse. Efterspørgslen

på foredrag var medvirkende til, at

man gav sig i kast med at lave undervisningsmateriale

til folkeskolen og gymnasiet/HF.

En n travl travl hv hver hv er erdag er dag

På kontorerne i København og Århus blev der

knoklet dag og nat med at udsende certifika-

Regnskoven – derfor!

17

17

Videoer og bøger

I sommeren 1989 besluttede Nepenthes på

grund af den store opmærksomhed at producere

dias-videofilm samt elev- og lærerhæfter til både

folkeskolen og gymnasiet/HF.

Materialet til folkeskolen hed ”Regnskoven – en

forunderlig verden” og var en diasvideo på ca.

50 minutter, ligesom der var elev- og lærerhæfte

på 24 sider. Til gymnasiet hed materialet

”Regnskovene forsvinder” og bestod også af

video og lærerhæfte.

Den interesserede kunne blandt andet få

oplysninger om regnskovene, deres indbyggere

og årsagerne til ødelæggelserne.

Materialet kan stadig lånes på Amtscentralerne.

ter. Der blev slikket frimærker og lukket

kuverter til langt ud på de små timer. Især i

København var der rygende travlt. Mange af

de ’gamle’ aktivister – Vibeke Steen Andersen,

Troels Dam Christensen, Carsten

Broder Hansen, Jan Reinemo, Jette Raal

Hansen, Anne-Grethe Ditlevsen, Jan Woolhead,

Martin Vestergaard, Dorte Nielsen og

Thomas Læssøe – levede nærmest deres liv

på Nepenthes-kontoret.

Og talløse nye aktivister kom til. På et tidspunkt

blev det gjort op, at de frivillige, ulønnede

aktivister i København i 1989-90

faktisk udførte et arbejde, der svarede til fem

fuldtidsjobs. I starten af kampagnen havde

København-kontoret holdt åbent i 2 x 2 timer

om ugen!

Cirka 20 personer i København kæmpede

med at sende cirka 4.000 certifikater ud om

ugen. Der blev købt nye printere til at udskrive

certifikaterne, og de frivillige brugte

83-årige Marie Hammer forklarede i B.T. om sin støtte til regnskoven: ”Vi må gøre en lille smule for

naturen, så den og dyrene kan overleve.

Vi lever meget sparsommeligt min mand og jeg. Vi går aldrig ud og spiser eller køber luksusting. Går

aldrig i teatret eller biografen, og køber aldrig tøj. Vi køber i Frelsens Hær, hvor man kan få en jakke

eller et par bukser for 10 kroner. Vi ser næsten heller aldrig fjernsyn, men vi keder os ikke. Vi læser

bøger og passer vores flotte have.

Da jeg hørte om regnskovs-projektet, var jeg ikke i tvivl. 50.000 var alt, hvad jeg havde, og de skulle

gå til regnskoven. Det er et trist kapitel, at den er ved at blive udryddet. Det kan vi ikke være

bekendt. Jeg ved ikke, hvordan man skal gøre det, men jeg håber, at andre ved det. Kan jeg gøre lidt

til at hjælpe med mine penge, er det i orden.”


landt andet deres tid på at finde de rigtige

adresser, når folk havde glemt at skrive deres

fuldstændige adresser på girokortene. Eller

når den stærkt personlige håndskrift ikke

kunne tydes! Og det skete ofte, at Nepenthes

blev ringet op af folk, der skulle bruge certifikatet

til en fødselsdagsgave næste dag. Så

skulle der checkes overførsel af penge og

fremsendes certifikater med det samme. Med

andre ord var tempoet højt og sliddet enormt

i perioder.

I det hele taget levede Nepenthes højt på, at

mange frivillige tog en del af slæbet. Studerende

holdt op med at passe deres studier for

en stund, og arbejdsløse biologer holdt op

med at søge jobs i dén periode.

Men det hændte, at de aktive blev overhalet

indenom af travlheden. Op imod julen 1989

nåede man ikke flere dage i træk at komme i

banken med de penge, der strømmede ind. Så

kort før jul proppede Vibeke Steen Andersen

hvad hun troede var 10.000 kroner ned i en

pose. Da hun fik talt pengene, viste det sig

imidlertid, at posen indeholdt den nette sum

af 90.000 kroner. Så Vibeke ringede efter sine

forældre og bad dem køre hende i banken! Så

mange penge skulle ikke ud på åben gade.

Det var også Vibeke, der af og til overførte

de midler, der kom ind på girokontoen. Da

Vibeke første gang skulle overføre penge,

troppede hun op i banken iført Helly Hansenregnjakke,

flade sko og rygsæk og erklærede,

at hun gerne ville overføre 750.000 kroner!

Den tyggede bankpersonalet lidt på, og først

efter en del forklaringer og et par telefonopringninger

lykkedes det at få overført

pengene.

Nepenthes epenthes

som som organisation

organisation

Nepenthes havde sit udspring i universiteterne,

og for medlemmerne var det fornemste

mål at formidle viden om regnskovene.

Man følte sig ikke som en egentlig kampagneorganisation

(som for eksempel Greenpeace).

Nepenthes udsendte pressemeddelelser om

ødelæggelsen af regnskovene og var først og

fremmest en organisation, der tog sig af at

18

18

informere. Man ønskede, at de studerendes

omfattende viden skulle bruges i kampen for

regnskovene og mod ødelæggelserne.

Men i forbindelse med kampagnen ”Red

regnskoven” skete der et markant brud. Hvor

det før var Nepenthes selv, der sendte indlæg

til aviserne i håb om at få dem optaget, begyndte

journalisterne nu at skrive om Nepenthes

og indsamlingen. Medvirkende hertil var

blandt andet, at Nepenthes i sommeren 1989

havde afholdt et internt kursus i ’Formidling’

og om hvordan mediefolk tænkerne. Kurset

havde et stort indlæg af miljøjournalist Kjeld

Hansen, forfatter til bestselleren ”Den grønne

forbrugerguide”.

Herefter lykkedes det i langt højere grad at

komme i medierne – blandt andet fordi man

nu kunne vinkle historierne og formåede at

sætte fokus på ét bestemt budskab. Men

alligevel blev Nepenthes i forbindelse med

kampagnen aldrig en organisation, hvor der

var en decideret pressestrategi. Man besluttede

sig fra sag til sag – fra dag til dag – hvad

man ville gøre.

Der er r rrockes

r ockes

for for r rregnsko

r egnsko egnskoven egnsko en

Allerede få dage efter lanceringen af kampagnen

(den 4. maj) blev der afholdt en støttekoncert

i Stakladen i Århus til fordel for

regnskoven i Costa Rica. Det danmarksberømte

og meget populære rockband TV 2

spillede sammen med Århus-grupperne Intellectuals

og Never Cry Wolf gratis, og overskuddet

(cirka 70.000 kroner) fra koncerten

gik ubeskåret til ’Red regnskoven’. Senere

samme måned arrangerede Fredsinitiativet i

Ribe en støttekoncert i Esbjerg med svenskerne

Björn Afzelius og Mikael Wiehe. Herfra

gik halvdelen af overskuddet til Nepenthes.

I Fredericia var den lokale Freddy ’Slab’

Jensen hovedmanden bag en rockfestival,

hvor amatørbands spillede i 29 timer i træk.

Salg af øl, sodavand og mad gav 55.000

kroner til kampagnen, og efterfølgende

sørgede Freddy ’Slab’ Jensen for, at der blev

produceret en festival-LP, hvorfra overskuddet

gik til regnskoven i Costa Rica.


Her er kommer kommer et

et

festiv festival festiv al billede

billede

Opos-X åbnede i Frederecia for 29 timers heavy-rock og jazz for regnskoven.

I det hele taget var Nepenthes meget aktiv på

musikfronten i de år. Medlemmer tog til

musikfestivaler – Roskilde Festival, Skagen

Festival, Midtfyns Festival og Skanderborg

Festival – og oplyste om regnskoven og

solgte t-shirts m.m. Nepenthes-boden var

næsten altid et hit – blandt andet på grund af

muligheden for at puste med pusterør!

Den verdensberømte musiker Sting (blandt

andet kendt fra gruppen Police) kastede sin

kærlighed på regnskoven. Nepenthes inviterede

Sting og den brasilianske indianerhøvding

Raoni til København, og det var med

til at sparke til interessen for regnskov her i

landet. Sammen med en belgisk fotograf

(Jean Pierre Dutilleux) havde Sting oprettet

sin egen Regnskovsfond, hvis formål var at

bevare regnskov i Brasilien og oplyse om

regnskovens og dens beboere. Rockmusikeren

og fotografen slog pjalterne sammen,

skrev og fotograferede blandt andet en bog

(”Fortællinger om regnskoven. Kampen for

Amazonas” – Mellemfolkeligt Samvirke

1989) og rejste den ganske verden rundt for

at fortælle om ødelæggelserne af regnskovene.

Senere – i foråret 1990 – blev Sting-kampagnen

kritiseret for at have ødslet for mange

penge bort. Pengene skulle angiveligt være

brugt på administration i stedet for på Ama-

19

19

zonas-regnskoven og dens beboere. Det fik

Sting og hans fond til at dokumentere, at der

ikke var brugt mere end 20 procent på administration.

Nepenthes, der var med i Stings

Regnskovsfond (Mellemfolkeligt Samvirke

samlede også ind), forsvarede projektet og

gik senere i medierne med oplysningen om, at

der blev brugt 14 millioner kroner på Amazonas’

regnskove – ud af de indsamlede 20

millioner.

Sagen faldt til ro.

Der er gik gik politiker politikere politiker

i i r rregnsko

r egnsko egnskoven egnsko en

Under alle omstændigheder var regnskov

blevet et nøgleord i den danske miljødebat.

Det fik politikere til nærmest at stå i kø for at

udtale sig imod ødelæggelse af regnskovene.

Og senere gik nogle endda forrest i kampen

for at skaffe penge til ’Red regnskoven’.

Glostrup Kommune var den første kommune,

der besluttede at købe et stykke regnskov. Per

Straten (Socialistisk Folkeparti) begrundede

købet: ”Det er måske et lidt usædvanligt

initiativ, men vi håber, at det fremover bliver

mere almindeligt, at kommunerne blander sig

i den globale miljøpolitik. Drivhuseffekt og

nedbrydning af ozonlaget går jo også ud over


Artikel i B.T. den 8. oktober

I forbindelse med artiklen om indsamling af penge blev tropebiolog og bestyrelsesmedlem i Nepenthes

Karsten Thomsen stillet et par uddybende spørgsmål:

”Fører I ikke folk bag lyset, når I fortæller, at man sikrer sig et stykke jord, og det nærmest lyder som

et bestemt stykke jord?”

”Nej. Vi har naturligvis ikke til hensigt at bedrage folk. Pengene går jo til at udvide naturparkerne i

Costa Rica. Vi har aldrig skrevet noget om, at det er et bestemt stykke jord, man erhverver.”

”Men teksten (i brochuren, red.) er vel lige lovlig smart?”

”Frelstheden vil altid leve længe. Man kan sidde på sin røv og ikke gøre noget. Men vi gør noget, og vi

havde ikke en bedre idé. Vi stod i kapløb med tiden, fordi der var planlagt en vej i området. Kom den

vej, var det slut med regnskoven, fordi der ville komme masser af folk til. Vi måtte handle hurtigt. Dog

ikke hurtigere, end at vi gjorde et grundigt forarbejde, og vi er lykkelige for den tilslutning, vi har

fået.”

folk i Glostrup.” 5.000 kroner gav Glostrup

Kommune.

Siden fulgte andre kommuner trop. Albertslund,

Frederiksberg, Ballerup, København og

Ishøj bidrog alle – med Ishøj som den klart

største bidragyder: 205.000 kroner (10 kroner

pr. borger). I Københavns Kommune blev der

stillet forslag om at give en krone pr. borger,

men man endte med at blive enige om 10 øre i

stedet for (46.625,-). Forslaget førte til store

diskussioner, da støtten ikke måtte sidestilles

med humanitær hjælp, men forslaget blev

vedtaget på grund af – som det hed – sagens

vigtige karakter.

Uden for hovedstaden var der lidt mere stille

på kommune-regnskovsfronten. Ry Kommune

blev den første og eneste, der med

2.000 kroner bidrog til regnskoven – efter

store diskussioner i øvrigt. Andre kommuner

(Åbenrå og Ravnsborg for eksempel) vendte

tommelfingeren nedad til forslag om bidrag til

den costaricanske regnskov.

Men der var nu alligevel grøde i det politiske

Danmark. Danmarks Landboungdom (paraplyorganisation

for 37 landbo-ungdomsforeninger)

overrakte Nepenthes 13.000 kroner

med ordene: ”Unge i landbruget ved, hvor

lidt der skal til for at ødelægge et økologisk

system. Vi er utrygge ved følgerne af udryddelsen

af regnskovene. Derfor må vi gøre

noget.”

Træindustriarbejdernes Fagforbund gav på sin

kongres 25.000 kroner til Costa Rica-kampagnen,

mens en HK-afdeling i København

opfordrede folk til at droppe vin, chokolade

og andre gaver i forbindelse med afdelingens

75 års jubilæum. I stedet skulle der gives

20

20

penge til regnskoven, og det blev der: 36.000

kroner.

Derimod valgte Teknisk Landsforbund at

støtte Nepenthes (ikke ”Red regnskoven”)

med 25.000 kroner til foreningens arbejde.

Penge, der faldt på et meget tørt sted, fordi

Nepenthes jo ikke tjente penge på kampagnen.

B.T B.T. B.T . – – så så sker

sker

der der noget

noget

Nepenthes havde siden kampagnestart kunnet

glæde sig over en yderst positiv presse. Alle

aviser boblede over af sympati og skrev om

den største succes-kampagne inden for

miljøområdet. Og allerede efter et år rundede

kampagnen fem millioner kroner.

De første antydninger, om at noget negativt

måske var i vente, dukkede op i B.T. søndag

den 8. oktober 1989. Tonen var dog ikke

direkte uvenlig over for Nepenthes:

”Projektet om regnskoven er dog lidt mere

nuanceret, end det umiddelbart fremgår af

Nepenthes brochure.

Til dato er der ikke købt så meget som én

centimeter land.

De certifikater, der uddeles, dækker ikke over

et bestemt stykke land. De er af rent symbolsk

og pædagogisk art.

Der er sat undersøgelser i gang. Først når de

er afsluttet, skal det besluttes, om det er

nødvendigt at købe land. Der er en mulighed

for, at det slet ikke er nødvendigt, men at

pengene skal gå til at tvangsforflytte eller


købe de omkring 150 fastboende landdyrkere

fri fra de steder i området, hvor de i øjeblikket

er.”

Artiklen var dog overvejende positiv og blev

bragt samme dag som en meget positiv leder.

Artiklen fokuserede nemlig også på mange

positive ting ved regnskoven og satte tilmed

fokus på ødelæggelserne:

Det føles som noget helligt, ja nærmest

guddommeligt, at gå i disse skove, der i løbet

af millioner af år har nået en hårfin balance,

med en frodighed og så mange dyr, at det er

ved at tage vejret fra én.

Her en sommerfugl i overstørrelse. Et abebrøl.

En flok papegøjer, slanger, skildpadder

og her nogle tukaner.

Et vandløb hist. En helt overdådig rød plante

pist.

Alt dette kan udryddes på minutter ved at

stikke en tændstik til og bruge området til

landbrugsjord.

Det er i allersidste øjeblik, at der bliver gjort

noget for at redde regnskoven. Hver time

uddør en dyreart fra regnskoven, der indeholder

halvdelen af jordens plante- og

dyrearter.

Medietor edietor edietorden edietor den

br bryder br der løs

løs

Den 17. oktober 1989 gik den negative

omtale af Nepenthes’ indsamlingsprojekt for

alvor i gang. Jyllands Posten kunne på forsiden

meddele, at Nepenthes’ indsamling ville

ødelægge mindst 150 familiers hjem. Familierne

skulle tvangsforflyttes. Teksten blev

placeret sammen med et foto af et ulykkeligt

barn fra den tredje verden!

Der var delvist faktuelle kendsgerninger i

artiklen. Eksempelvis skrev journalisten, at

der boede mindst 150 familier i området. Der

var nu tale om, at cirka 150 lodsejere ejede

land i det område, der med tiden skulle blive

korridor. Men man vidste ikke, hvor mange af

disse lodsejere der faktisk boede i området.

Det hed sig også i artiklen, at de costaricanske

myndigheder var nødt til at genhuse

familierne. Og den proces ville tage tid.

21

21

Inde i avisen blev det også slået fast, at

Nepenthes endnu ikke ”havde erhvervet en

eneste kvadratmeter jord i Mellemamerika.”

Her kom tropebiolog og bestyrelsesmedlem

fra Nepenthes Karsten Thomsen dog til orde.

Han lagde vægt på, at der var undersøgelser i

gang i Costa Rica. Men samtidig indrømmede

Thomsen, at det danske opkøb (og dermed

den danske indsamling) skulle foregå hurtigt,

for kun på den måde kunne man forhindre, at

der blev anlagt en vej gennem regnskoven. I

parentes bemærket var et andet stort problem,

at bananselskaber købte regnskovsjord,

som de ønskede at omdanne til bananplan

tager.

I artiklen inde i avisen blev det også understreget,

at ”de nyslåede danske regnskovsejere

ikke skal købe flybillet til Costa Rica for

at tage deres ejendom i besiddelse. For den

eksisterer ikke. Den enkelte danskers grundkøb

i troperne er nemlig kun symbolsk.”

Senere samme dag måtte Karsten Thomsen i

Danmarks Radios populære P3-program

”Go’Danmark” forklare, at der ikke boede

oprindelige folk i området (beboerne var alle

nybyggere), og at de ikke var tvunget til at

sælge deres jord. Alle ville få tilbudt en god

pris, men der var ingen tvang. Samtidig

understregede Thomsen, at der foregik grundige

undersøgelser i området. Først efter at

de var afsluttet, ville der blive lavet en

egentlig plan for opkøb af regnskovsjord.

Men det var en vigtig pointe, at opkøbet

faktisk forløb som planlagt.

Med indslaget i landsdækkende radio blev

katastrofen mildnet. Kun avisen Vestkysten

fulgte senere trop med en historie om tvangsforflyttelser.

Nepenthes gik straks til modangreb på en

anden front og sendte en pressemeddelse ud

til samtlige danske medier. I Jyllands-Posten

skrev Nepenthes’ næstformand, Troels Dam

Christensen, den 25. oktober en kommentar,

der imødegik Jyllands-Postens forsidehistorie.


Kommentar i Jyllands-Posten 25. oktober 1989

Næstformand i Nepenthes, Troels Dam Christensen skrev i Jyllands-Posten om de påståede

tvangsforflyttelser i Costa Rica:

”Jyllands-Postens forsideartikel 17/10 om Regnskovsgruppen Nepenthes indsamling til opkøb af

regnskov i Costa Rica er hverken rigtig eller rimelig.

Under et billede af et forsagt barn er overskriften ”Indsamling jager familier fra hjemmet”, og der

skrives dernæst, at over 150 familier bliver tvangsforflyttede for at frede regnskoven for de

indsamlede penge.

Unægtelig et kedeligt billede at få af projektet. Men også misvisende.

Vi er i Regnskovsgruppen Nepenthes meget opmærksomme på de problemer, en fredning af

regnskoven kan medføre for de lokale beboere.

Vi er klar over, at uden en løsning af de lokale beboeres økonomiske og sociale problemer – uden at

man giver dem en rimelig levestandard, så de ikke behøver at fælde og forsøge at opdyrke regnskoven

– så er al regnskovsbevarelse på langt sigt en utopi.

Og det er lige præcis denne ”bæredygtige tankegang”, vi går efter i projektet i Costa Rica. For det

første må vi stille os noget skeptiske over for Jyllands-Postens brug af tallet ”over 150 familier”.

Reelt er der ingen, der i øjeblikket ved præcis, hvor mange mennesker der bor i området. Det er

netop det, den undrsøgelse, der er sat i gang for nylig, skal undersøge. Men de skøn over antallet af

familier i området, som vi for nylig har fået oplyst fra regeringsembedsmænd, ligger en del under de

tal, Jyllands-Posten bruger.

Dette fjerner selvfølgelig ikke det vigtige i at løse den store problemstilling, nemlig hvordan vi sikrer

de lokale beboeres levevilkår ved fredningen.

Her er det vigtigt at holde sig for øje, at det projekt, vi samler ind til her i Danmark, foregår i et tæt

samarbejde med en stor miljøorganisation i Costa Rica og de costaricanske myndigheder. De er

nemlig lige så meget som vi interesserede i at frede området. Og dermed også interesserede i at løse

de lokale beboeres problemer.

De lokale beboeres vilkår er i dag meget dårlige, de lever i et område, der pga. den høje nedbør (over

fem meter om året) og meget næringsfattig jord er meget lidt givende at dyrke.

Hidtil har man klaret dette problem ved hele tiden at opdyrke ny regnskov, når den gamle jord var

udpint.

Men efter nye regler fra myndighederne kan man ikke få ret til at opdyrke ny jord. På langt sigt er

disse bønders situation derfor håbløs.

Det, vi gør, og som en del af de indsamlede penge skal gå til, er netop at tilbyde dem en vej ud af

denne håbløse situation.

Via det statslige jordreforminstitut tilbyder vi dem et bedre og mere næringsrigt stykke jord i stedet

for deres næringsfattige regnskovsjord. Og et stykke jord i et område, hvor der findes veje, skoler og

hospitaler.

Derfor mener vi netop, at vores projekt er et eksempel på, at det kan lade sig gøre samtidig at

forbedre de lokale beboeres levevilkår og beskytte værdifuld natur.

En kombination, der er nødvendig, hvis de fattige regnskovslandes store menneskelige og

naturmæssige problemer skal løses. Og det skal de.”

TV TV 2, 2, I IIrma

I rma og

og

Nepenthes epenthes

I forlængelse heraf var der i vinteren 1989-90

ikke negative historier om Nepenthes og

kampagnen. Men i løbet af sommeren begyndte

der at ske noget.

Den 12. juni 1990 gik Nyhederne på TV 2 i

luften med en historie, der antydede, at

Nepenthes var ved at snyde danskerne. Starten

på tv-indslaget lød således: ”Tusindvis af

22

22

danskere tror, at de har været med til at

bevare regnskov i Costa Rica ved at købe

den. Men det har de ikke.” Det blev slået fast

flere gange i indslaget, at der ikke var opkøbt

jord i Costa Rica.

Kritikken af Nepenthes kom netop, som

foreningen stolt i en pressemeddelelse havde

kunnet fortælle, at der på blot ét år var indsamlet

ca. 5.500.000 kroner.

TV 2-indslaget vakte debat, og flere aviser

tog tråden op. Allerede dagen efter kunne TV

2 vise et nyt indslag, hvor Irmas embal-


lagechef, Rolf Presskorn, såede tvivl om

Nepenthes og foreningens evne til at håndtere

opkøbet af regnskov. Det var en spand koldt

vand i ansigtet på Nepenthes, der havde

indgået en aftale med Irma om, at der for

hver solgt bærepose skulle gå en krone til

regnskoven. Presskorn erklærede, at der jo

var tale om kundernes penge (ikke Irmas), og

man derfor måtte være ekstra forsigtig. Irma

ønskede dokumentation for, at opkøbene ville

løbe af stabelen.

Nepenthes reagerede ved at udsende en

pressemeddelelse og ved at indkalde til

pressekonference. På pressemødet redegjorde

Nepenthes for opkøbene, og man fortalte, at

en tredjedel af området formentlig ville være

opkøbt inden for et års tid, mens resten ville

blive opkøbt i løbet af et par år. Desuden viste

man et foto af den costaricanske miljøminister,

der var i færd med at underskrive

beskyttelsesklausulerne for området. Fredningen

af området var således virkelighed!

Klaus Sall og agronom Kenneth Madriz

havde netop været i Costa Rica og kunne

fortælle, at regnskovskorridoren først formelt

kunne erklæres ”Beskyttet område”, når

halvdelen af de nødvendige cirka 11 millioner

kroner var indsamlet. Og Nepenthes havde

netop 5,5 millioner kroner at gøre godt med

på daværende tidspunkt. Derfor var der ikke

købt jord op før nu. Men samtidig indrømmede

Klaus Sall, at Nepenthes måske

Betingelser

for beskyttet område

En af betingelserne for at kunne erklære et

område for ”beskyttet” i Costa Rica var, at

man skulle have halvdelen af det beløb, der

skulle bruges til opkøb samlet set. Da

Nepenthes havde indsamlet 5,5 millioner

kroner, var halvdelen af pengene på plads.

Fredningen kunne begynde, når blot to andre

betingelser også var opfyldt:

1) En undersøgelse af

ejendomsforholdene i området. Hvem

ejer jorden? Hvor mange er der? Hvor

meget landbrugsjord er anvendeligt?

Osv.

2) En plan for den fremtidige beskyttelse

og penge til at gennemføre planen.

23

23

ikke havde været dygtige nok til at informere

om proceduren i forbindelse med opkøb. Som

sidegevinst kunne Nepenthes også slå fast, at

danskerne med deres støtte ville komme til at

bevare dobbelt så regnskov, som man først

antog. Opkøbene blev nemlig langt billigere,

end man først havde regnet med.

Der var med andre ord al den dokumentation,

Irma kunne ønske sig. Og senere beklagede

Presskorn fra Irma sig over, at hans udtalelser

var blevet klippet godt og grundigt sammen,

så det fejlagtigt fremgik, at Irma havde været

i tvivl om Nepenthes’ troværdighed.

Den 22. juni overførte Irma 250.000 kroner

til Nepenthes. Det førte ikke til de store

avisoverskrifter, men en række notitser gjorde

opmærksom på, at overførslen havde fundet

sted.

”V ”Vi ”V i er er blev blevet blev et sny snydt sny dt dt” dt

Søndag den 28. oktober 1990 brød tordenen

for alvor løs. På Ekstra Bladets spiseseddel

var et barn, der så ud til at være i dårligt

humør. Og i den ene hånd holdt barnet et

regnskovscertifikat.

Inde i bladet var der overskrifter som ”Børn

snydt for regnskov” og ”Hvor er vores regnskov”.

Det blev slået fast, at Nepenthes ikke

havde købt så meget som en kvadratmeter

regnskov, og tusinder af danske skolebørn,

der havde arbejdet ihærdigt for regnskoven,

var blevet snydt. Ifølge avisen præsenterede

Nepenthes kampagnen, som om man stod

med regnskoven i hænderne, men kun manglede

pengene. Nu havde man pengene, men

manglede regnskoven!

Karsten Thomsen fortalte på Nepenthes’

vegne: ”Det er sådan set ikke os, der køber

regnskoven. Det er costaricanerne selv. Vi

leverer bare pengene.

Det fungerer sådan, at vi har pengene stående

på en konto, hvorfra der hurtigt kan hæves.

Når så costaricanerne beder om penge, sender

vi dem omgående. Det er indtil nu blevet til

164.000 US-dollars, hvoraf cirka en tredjedel

er gået til køb af vagtmandskab.”

Herefter gjorde journalisten sig lidt munter

over, hvorfor der skulle være vagter, når der

ikke var nogen regnskov at passe. I flere


Nepenthes og Irma

På pressemødet den 14. juni 1990 kunne Klaus Sall fortælle, at de første undersøgelser pegede på, at

der kun boede 18 nybyggerfamilier i korridoren. Ikke ”mindst 150 familier”, som Jyllands-Posten

havde skrevet tidligere.

Men Sall indrømmede også indirekte – ifølge Berlingske Tidende den 15. juni – at Nepenthes skulle

have været bedre til at oplyse om opkøbet: ”Måske har vi ikke været gode nok til at forklare os, men

det har hele tiden været meningen, at opkøbene af regnskov i Costa Rica først skulle begynde, når

halvdelen af pengene var i hus.”

Til B.T. sagde Klaus Sall om Irma-sagen, da medierne fremstillede den som en konflikt mellem Irma

og Nepenthes:

”Vi må give Irma tid. Vi står ikke og mangler pengene her og nu. Samarbejdet med Neotrópica

(Nepenthes’ samarbejdspartner, red.) er effektivt og helt uden problemer, men organisationen har

også 20 års erfaring med netop sådanne projekter. I løbet af nogle måneder kommer opkøbene for

alvor i gang, og vi får skøder og tinglysninger hjem. Så er jeg sikker på, at alle problemer løses.”

Til Det fri Aktuelt (19. juni 1990) sagde Klaus Sall, efter at sagen var løst i mindelighed mellem

Irma og Nepenthes:

”Det skyldes nok den måde, vi arbejder på i Nepenthes, hvor arbejdet bygger på en høj grad af tillid

til hinanden. Det gør os sårbare over for folk, der vil så mistillid til projektet.”

I en kommentar i Politiken den 15. juni kritiserede designer Hanne Kjeldsen i stærke vendinger

Irma. Det skete under overskriften ”Regnskoven og Irmas image”:

”100.000 danskere har købt regnskov i Costa Rica. Det vil sige – de tror, de har købt regnskov, men

det har de slet ikke. De er blevet snydt. I hvert fald hvis man skal tro TV 2.

Man fristes til at spørge, om danskerne er blevet snydt, fordi Regnskovsgruppen Nepenthes endnu

ikke har købt regnskov i Costa Rica. Eller om danskerne er blevet snydt, fordi Irma ikke vil give

kundernes støttebeløb til Nepenthes, sådan som man ellers lover på sin støtteplasticpose. Lidt

polemisk måske – men alligevel.

I TV 2 Nyhederne onsdag den 13. juni kunne man høre Irmas emballagechef Rolf Presskorn udtale,

at Nepenthes nok ikke var helt klar over, hvad de gjorde, og ’hvor mange stempler man skulle have

på papirerne’. Irma troede, regnskoven var købt, når man sådan kan udstede certifikater til folk –

stadig ifølge emballagechef Rolf Presskorn.

Det forekommer temmelig utroligt, at Rolf Presskorn ikke er bedre orienteret eller i besidddelse af

mere sund fornuft. At tro man har opkøbt den regnskov, man samler penge til at bevare, svarer til at

foreslå jægeren at købe geværet for de penge, han får for bjørneskindet. Det er selvsagt en temmelig

umulig situation.

Desuden har det for flere måneder siden været fyldigt omtalt i adskillige aviser, at regnskoven endnu

ikke var købt, blandt andet på grund af førnævnte problemkompleks.

Det burde ikke komme bag på Rolf Presskorn, som må forventes selv at have indgået aftalen med

Nepenthes, at hans aftalepartner er en lille kapitalsvag organisation, primært drevet af frivillige – for

en stor dels vedkommende studerende. De er selvsagt ikke i stand til at opkøbe på forhånd.

Hvis Irma vil have danskerne til at tro, de virkelig ønsker at gøre noget for miljøet, kunne de

passende begynde med at undlade at mistænkeliggøre en miljøorganisation for åben skærm. En

organisation, som kun har ét at vinde, nemlig en bedre verden, mens Irma med sit grønne image

formentlig udover en bedre verden også har anderledes kontante fordele at vinde.

Det behøver der for såvidt ikke være noget suspekt i, men så ville det unægtelig klæde Irma at

afklare problemer med en samarbejdspartner internt, før man hænger partneren ud i pressen og

mistænkeliggør en god sag, som masser af mennesker tror på og gerne skulle blive ved med at tro på.

For regnskovens og vores alle sammens skyld. Også Rolf Presskorns.”

andre aviser havde meldingen fra Nepenthes

ellers været klar nok: Der var brug for opsyn

med området lige efter fredningen, fordi det

kunne virke tillokkende for folk at flytte ind i

området for derefter at få penge for at flytte

24

24

ud igen!

Flere borgmestre lagde i Ekstra Bladet navn

til udtalelser om, at deres kommuner var

blevet taget ved næsen ved at gå ind i kampen

for regnskoven.


Ekstra kstra B BBladet

B ladet

følger følger op

op

Dagen efter var der en opfølgende artikel i

Ekstra Bladet, hvor ni-årige Natacha Carlsson

sagde:

Jeg troede, at jeg havde fået et stykke regnskov

i fødselsdagsgave. Men det passer

åbenbart ikke. Jeg er blevet snydt ...

Omtalen i Ekstra Bladet havde fået Natacha

til at skrive til Glostrups borgmester og bede

ham om at tage affære. Men i artiklen var der

også udtalelser fra folk, der fremdeles troede

på kampagnen.

Bent Jørgensen, direktør for Københavns

Zoologiske Have: ”Jeg havde også troet, at

Nepenthes havde investeret pengene på et

tidligere tidspunkt. Det kan dog ikke forarge

mig, at beløbet stadig står på en konto – der

er sikkert en fornuftig begrundelse for, at det

har været nødvendigt at trække tiden.”

Stort set samme holdning lagde Grete Rasmussen

fra Lærere for Fred for dagen: ”Jeg

vil gerne medgive, at gruppen måske har

været for dårlig til at forklare børnene, at

Karsten Thomsen om historien i Ekstra Bladet

Karsten Thomsen blev en dag ringet op af en journalist, der præsenterede sig som Helle Kastholm.

Thomsen svarede på nogle spørgsmål om opkøbsprocessen og de costaricanere, der boede i

opkøbsområdet. Han spurgte, hvad hun skulle bruge stoffet til. Kastholm svarede, at hun arbejdede

på en grøn artikelserie, blandt andet om regnskov. Journalisten afsluttede hurtigt samtalen og efterlod

Thomsen med en følelse af, at han ikke fik forklaret nok.

Han ringede til B.T., som ikke kendte den pågældende journalist. En opringning til

Journalistforbundet viste imidlertid, at en Helle Kastholm Hansen arbejdede på Ekstra Bladet.

Thomsen ringede Kastholm op og gav et par uddybninger.

Han ønskede hende held og lykke med den grønne artikelserie og tilbød

assistance, hvis der var noget, der skulle uddybes. Men det var der ikke.

En søndag morgen få dage efter fik Karsten Thomsen et chok ved at læse

Ekstra Bladets spiseseddel: „Skolebørn snydt for regnskov“ stod der med

kæmpebogstaver. Avisen skrev, at Nepenthes med sin kampagne var i færd med at snyde danske

skolebørn.

Thomsen havde troet, at han bidrog med nogle generelle betragtninger om regnskov og miljøarbejde,

og han havde undret sig over, at journalisten ikke ville vide mere. Han konkluderede, at hun på

forhånd havde bestemt, hvad historien skulle handle om. Opkøbet af regnskov skulle beskrives som

en skandale.

Så vidt vides har Kastholm aldrig siden skrevet om regnskov i Ekstra Bladet.

25

25

pengene ikke blev investeret med det samme.

Det har dog ikke påvirket mine elever i

Silkeborg – jeg har hele tiden orienteret dem

om, hvor langt arbejdet var nået.”

Andr Andre Andr e aviser

aviser

følger følger op

op

Internt i Nepenthes var der udbredt skuffelse

over i den grad at blive hængt ud i Ekstra

Bladet. Aktivisterne havde knoklet og arbejdet

som små heste og droppet studier og

arbejde for at arbejde gratis til fordel for

regnskoven i Costa Rica. Takken syntes at

være en problematisering af noget, alle i

Nepenthes syntes var en god sag, der var

håndteret helt korrekt – både praktisk og

moralsk. Men Nepenthes-medlemmerne

forsøgte at holde hovedet koldt og lod sig

ikke lokke til offentligt at være sure og skælde

ud. Man indrømmede, at informationen til

danskerne kunne have været bedre, men

forsvarede med næb og kløer, at alt i projektet

var gået rigtigt til. Og der var absolut

ingen grund til bekymring.

I kølvandet på artiklerne i Ekstra Bladet

fulgte flere aviser med korte historier om, at

der endnu ikke var købt jord. Andre lagde


Borgmestre i Ekstra Bladet og pressemeddelelse

Flere borgmestre med Glostrups Gunnar Larsen i spidsen gav udtryk for, at de var chokerede over, at

kommunernes bevillinger ikke var omsat til regnskov:

”Vi har et certifikat på Rådhuset, som beviser, at vi ejer 27.000 kvadratmeter regnskov, og hvis der

endnu ikke er købt et træ, må jeg indrømme, at jeg føler mig snydt.

Nepenthes fik os alle op på dubberne ved at fortælle om al den regnskov, de manglede penge til.

Derfor må man jo også gå ud fra, at pengene investeres. Jeg har aldrig tænkt på at checke det, for jeg

troede, at det var i orden, men jeg vil udbede mig en forklaring af gruppen i løbet af den kommende

uge.”

Samtlige borgmestre, Ekstra Bladet havde talt med, syntes, at kampagnen var fantastisk, men de

undrede sig over, at der endnu ikke var købt regnskov. De ville ifølge avisen bede Nepenthes om en

forklaring på, hvorfor opkøbet trak ud.

Nepenthes reagerede straks på kritikken og udsendte en pressemeddelelse, der blev brugt af Ritzaus

Bureau til følgende artikel den 29. oktober (under overskriften ’Regnskovsgruppen Nepenthes

afviser kritik af indsamling’):

”Regnskovsgruppen Nepenthes er kommet i modvind, efter at det har vist sig, at hovedparten af de

penge, som miljøorganisationen gennem halvandet år har indsamlet blandt skoleelever,

organisationer og virksomheder endnu ikke er brugt til opkøb af regnskov i Costa Rica. Pengene

befinder sig stadig på Nepenthes’ danske bankkonto.

Klaus Sall fra Nepenthes erkender, at gruppen ikke har været dygtig nok til at informere om

forudsætningerne for indsamlingen, men afviser samtidig, at der skulle være grund til at tvivle på

Nepenthes’ troværdighed.

Han understreger, at indsamlingen allerede har resulteret i, at et kvadratkilometer stort

regnskovsområde i Costa Rica er blevet fredet, og han skønner, at det lovede opkøb af området kan

starte til januar eller februar næste år.

Når der endnu ikke er opkøbt så meget som en kvadratmeter regnskovsjord, skyldes det ifølge Klaus

Sall, at det har krævet grundige undersøgelser at finde frem til, hvem der egentlig ejer jorden. Han

indrømmer dog, at det er kommet noget bag på Nepenthes, at det har kunnet tage så lang tid.

Af de 6,4 mio. kr., som Nepenthes gennem de sidste halvandet år har modtaget, er kun 1,2 mio. kr.

blevet sendt afsted til Costa Rica. Hovedparten af disse penge er gået til advokatsalærer samt løn til

vagter, som beskytter det fredede – men endnu ikke opkøbte – skovområde.

Bidragyderne til Nepenthes’ indsamling har fået certifikater, der fortæller, at de har været med til at

redde et vist antal kvadratmeter regnskov. Men oplysningerne om, at regnskoven endnu ikke er købt,

har ifølge atikler i Ekstra Bladet ”chokeret” borgmestrene i flere bidragende kommuner. De føler sig

snydt.

Men Klaus Sall understreger, at Nepenthes aldrig har lovet bidragyderne, at de kom til at eje

regnskoven – blot at de ville være med til at redde den.”

vægt på, at man som ejer af et certifikat ikke

kom til at eje jorden i Costa Rica! Jyllands-

Posten, Kristeligt Dagblad (der tidligere

havde nævnt i artikel, at opkøbene ikke var på

plads), Land og Folk, Skive Folkeblad og

Frederiksborg Amts Avis var blandt de aviser,

der tog historien op.

I alle aviser kom Klaus Sall fra Nepenthes

dog til orde – blandt andet gennem citater fra

Ritzaus Bureaus artikel. Nepenthes kiggede

så at sige på splinten i eget øje og var ikke

bleg for at indrømme, at informationen til

køberne af certifikater ikke havde været god

nok (for eksempel i Politiken den 13. novem-

26

26

ber 1990). Samtidig pegede Sall dog på, at

fredning af en dansk skov normalt tager 5-10

år, mens det var lykkedes at frede skoven i

Costa Rica på halvandet år. Endvidere kunne

Nepenthes fortælle en god nyhed: EF gik ind i

arbejdet med at bevare regnskoven i Costa

Rica med en bevilling på cirka 4,4 millioner

kroner. Herved kunne der ansættes 18 vagter

til at passe på den skov, som Nepenthes ville

opkøbe.

Historierne førte til, at Nepenthes og indsamlingen

blev portrætteret i DR TVs/Danmarks

Radios populære, satiriske program Den

Gode, Den Onde og Den VIRK’LI Sjove. Her


Jyllands-Posten den 31. oktober

– om Nepenthes

I en klumme i Jyllands-Posten hed det om

Nepenthes:

”Nu er der også problemer med en veldædig

institution, der samler penge ind for at bevare

regnskovene i Sydamerika (skribenten mente

tilsyneladende, at Costa Rica ligger i

Sydamerika, red.). Foretagendet, der kalder sig

Nepenthes, har efterhånden skaffet sig otte mio.

kroner – ikke mindst fra danske børn, hvis

modtagelige sind er blevet rørt ved udsigten til

at komme til at eje et stykke regnskov i det

fremmede.

Ejendomsforholdet er væsentligt. Voksne, der

har været til en konfirmation, hvor der var

gavebrev på 1000 kvadratmeter regnskov i Costa

Rica til det unge menneske, har oplevet glæden.

Men løfterne fra Nepenthes er kun reklame.

Ejendomsforholdet er rent fiktivt, og foreløbig

befinder de indsamlede penge sig på en

bankkonto i Danmark. Lige bortset fra de 1,2

mio. kroner, som – indtil nu – er brugt på

administration og sagførersalærer ...”

kunne man i et meget muntert og morsomt

indslag se et par regnskovs-flippere vade

rundt i regnskovslignende omgivelser, mens

de blev enige om, at det da var ligegyldigt,

om de indsamlede penge nåede frem til de

rette modtagere!

GASA GASA tøv tøver tøv er

Kritikken i aviserne fik GASA Odense til at

stoppe op og true med at holde sit økonomiske

bidrag til kampagnen tilbage. Nepenthes

og GASA havde ellers indgået en aftale

om, at overskuddet fra salget af grønne

stueplanter (mellem 60 øre og 10 kroner pr.

plante) skulle gå til opkøb af regnskov. Aftalen

med GASA Odense blev skønnet til at

være 1,5 millioner kroner værd for Nepenthes

og regnskoven i Costa Rica. Indtægterne fra

salget af grønne stueplanter ville blive holdt

tilbage ifølge marketingschef Carsten Thornhøj:

”I vores aftale med Nepenthes står klart og

tydeligt, at såfremt Nepenthes ikke stiller med

dokumentation for, at der er købt regnskov,

så ser organisationen ikke en krone.”

27

27

Flere møder mellem GASA Odense og

Nepenthes fik imidlertid lagt en dæmper på

gemytterne. Senere viste aftalen sig dog ikke

at være så mange penge værd, som Nepenthes

havde håbet på. Ved årsskiftet 1991-92

kunne der overføres 200.000 kroner fra

GASA Odense til Nepenthes og dermed til

korridoren i Costa Rica.

En n anderledes anderledes kritik

kritik

I 1989 og 1990 havde der også været små,

spredte pip om det uheldige i Nepenthes’

kampagne. Men det var på et helt andet plan

end Ekstra Bladets. Der var tale om en faglig

kritik. Der blev først og fremmest peget på, at

det ikke var nok at opkøbe regnskov. Det var

ikke nok at lave naturbevarelse i mere klassisk

forstand. Det alene kunne ikke redde

skovene. Der skulle mere til. Et fælles træk

blandt kritikerne var, at der skulle gøres noget

for menneskene i regnskovene.

Den 12. september 1989 blev der afholdt en

konference om den tredje verden, hvor Bjørn

Førde fra Mellemfolkeligt Samvirke sagde :

”Hvem skal vi egentlig solidarisere os med?

De indianere som uddør med regnskoven?

Eller de ufatteligt fattige småbønder, hvis

overlevelse afhænger af det udbytte, den

udpinte regnskovsjord kan bringe? ...

Selvfølgelig hjælper det regnskoven at købe

en Nepenthes-aktie. Men det er ikke nok.

Købet må følges op for eksempel med boykot

af de store burgerkæder, som skaffer meget af

deres kød fra egne kvægfarme i de tidligere

regnskovsområder.”

I Nepenthes var man helt på det rene med, at

det ikke var (er) nok blot at opkøbe regnskoven.

Som Karsten Thomsen udtrykte det den

23. december 1989:

”Selvfølgelig løser det ikke i sig selv problemerne

at købe regnskovsaktier eller boykotte

produkter med oprindelse dér. De folk, som

nu er afhængig af regnskoven eller tidligere

regnskovsområder, må have andet at leve af.

Et godt eksempel er de fattige bønder i det

sydlige Brasilien. Først bukker de under i

konkurrencen med godserne. Dernæst får de

at vide, at de kan dyrke ny jord op i regnskoven.

De rydder sig et stykke, som efter et par


Diskussion bølgede

Kritikken mod Nepenthes var først og fremmest indirekte, og det var sjældent, at Nepenthes

decideret blev fik tæv for sit opkøb. Men flere organisationer pegede på, at det var nødvendigt med

en indsats for regnskovens beboere her og nu.

Christian Kruse fra CARE Danmark sagde til Kristeligt Dagblad den 4. september 1989: ”Vi vil

ikke være med til at erklære et regnskovsområde for nationalpark, for det er mere af navn end af

gavn, hvis det ikke følges op af en indsats overfor den lokale befolkning, som skal skaffe det daglige

udkomme i området. Det er netop, når der ikke tages hensyn til lokalbefolkningen, at de tvinges til

at trodse indhegninger til nationalparker. De gør det for at overleve.”

CARE Danmark gik senere et skridt videre, for i annoncer oplyste organisationen om, at

regnskovene ikke kan reddes ved nok så velmente opkøb”, men bønderne skulle undervises i

bæredygtigt landbrug.

Den Danske Træhandlerforening, der diskuterede heftigt med Nepenthes og andre organisationer,

der ønskede at fremme køb af bæredygtigt træ fra regnskovene, var meget markant i sine udtalelser.

Blandt andet i Operation Dagsværks undervisningsmateriale om Brasilien og regnskov:

”Regnskovsskøder ... er i bedste fald harmløse. For et beskedent beløb har vi købt et ’mærke’ og

gjort vores borgerpligt – men nej! Risikoen er så netop, at vi bortleder opmærksomheden fra det

egentlige problem og dermed mindsker den politiske indsats og påvirkningsmulighed, der

internationalt skal støtte og vejlede u-landene i bestræbelserne på at gøre regnskovsarealet

værdifuldt og bæredygtigt. Hertil kræves penge, og de skaffes bedst ved at købe produkter fra

regnskovene.”

Journalist Dorrit Saietz skrev efter en længerevarende rejse i Mellem- og Sydamerika en artikel i

Dagbladet Information i 1990. Artiklen hed ”Kampen for regnskoven handler om træer – den burde

handle om mennesker”. Artiklen begyndte således:

”Regnskovene er ved at erstatte den blankøjede babysæl som det nyeste symbol på natur og miljø.

Selvfølgelig skal regnskoven reddes. Men den massive internationale kampagne, der ruller i

øjeblikket, ser på en række punkter anderledes ud set fra de menneskers synspunkt, som den – på

godt og ondt – berører.”

I Kristeligt Dagblad kunne man den 15. oktober 1990 læse, at Herman Verhagen, Vereiniging

Milieudefensie (Den Hollandske Regnskovskampagne), gav udtryk for:

”Vi ville aldrig anbefale, at man opkøber regnskov for at redde den. For det første har det ingen reel

effekt at købe nogle dele af regnskoven. For det andet kan u-landene hurtigt opfatte det som nykolonialisme.”

Nepenthes blev også kritiseret for at have valgt Costa Rica som det land, man ville arbejde i. Der var

ifølge kritikerne langt fattigere u-lande, hvor det var mere berettiget at gøre noget ved fældningen af

regnskovene. Formand og biolog Jørgen Korning sagde til aviser om kritikken af valget af Costa

Rica:

”Costa Rica har en lang demokratisk tradition, og det har ingen nævneværdig korruption. Det er

muligt at arbejde dér i modsætning til andre u-lande. Det er et af de første u-lande, som har sagt, at

det vil gøre noget ved problemerne med regnskovene, hvis det kan skaffe penge til det.”

år er helt udpint. Så kan de store kvægfarmere

købe jorden for en slik. Småbønderne

er anbragt i en social fælde.”

Nepenthes lagde således ikke lagde skjul på,

at det var vejen frem at tage hånd om regnskovens

beboere. Og allerede i september

måned 1989 havde organisationen sat dagsordenen

om regnskovenes beboere ved at

28

28

opfordre til, at Danida ændrede sit kommissorium

(= sit grundlag for at vælge opgaver), så

Danida også kunne støtte truede naturfolk.

Den brasilianske høvding Raoni havde besøgt

Danmark og anmodet om hjælp til at afmærke

indianernes territorier, men det var ikke

muligt for Danida at hjælpe. Danida gav især

penge til projekter med henblik på økonomisk

vækst.


Den kendsgerning fik Nepenthes til at reagere.

Gruppen pegede på, at naturfolk ikke

umiddelbart havde brug for økonomisk vækst,

men snarere for hjælp til at bevare deres

livsgrundlag. De havde i højere grad brug for

hjælp til at udfærdige skøder til jorden ( så

det fremgik, at det var dem, der ejede den)

og/eller penge til at afmærke deres landområder,

så nybyggere ikke kunne trænge ind og

gøre krav på jorden.

Eksperter fortsatte imidlertid med at pege på,

at der skulle gøres noget for regnskovenes

beboere. Og i flere danske aviser blev det

kædet sammen med Nepenthes og opkøb af

regnskov i Costa Rica. Det blev det således

også, da den internationalt kendte miljøaktivist

José Lutzenberger blev miljøminister i

Brasilien. Han blev citeret i Mellemfolkeligt

Samvirkes blad, Kontakt: ”Opkøb af regnskov

kan være endog særdeles skadeligt. Hvis

jeg går med til disse grønne områder på

kortet med opkøbt regnskov, så siger jeg også

ja til, at 90 procent af kortet skal være hvidt,

altså blive ødelagt.

Naturligvis kan vi være nødt til som en kortfristet

løsning at frede et område, men på

længere sigt må vi lære at leve i harmoni med

naturen.

Opkøb af regnskov er en grøn form for

imperialisme, som kan vise sig at være lige så

forkert som den udbytning, der tidligere har

fundet sted.”

Et t u-landspr u-landsprojekt

u-landspr ojekt

Allerede langt tidligere var Nepenthes be

gyndt at arbejde på etablering af et såkaldt

bufferzoneprojekt i tilknytning til opkøbet af

regnskov. En projekt, som netop tog fat på

nogle af de ting, som kritikken af Nepenthes

indirekte var gået på.

I september 1989 havde to Nepenthes-medlemmer,

blandt andre Karsten Thomsen,

været i Costa Rica for at finde mulige samarbejdspartnere

og for at undersøge mulighederne

for at sætte at projektet i gang.

Danida-fuldmægtig Maren Balle, der ledede

Danidas Latinamerikaafdeling, mødtes i Costa

Rica med de to Nepenthes-medlemmer.

Efterfølgende kritiserede hun også indirekte

29

29

Danida

Danish International Development Assistance

(forkortes Danida) er navnet på Danmarks

samarbejde med u-landene

(udviklingslandene). Her yder Danmark

bistand til fattige lande i form af projekter.

Danidas hovedkontor ligger i København, og

man kan læse meget mere om u-landsbistand

på Internettet: www.um.dk/danida

www.u-web.dk og www.u-land.dk er to gode

hjemmesider for børn og unge om ”Danmark

og u-lande”.

Nepenthes-kampagnen om opkøb af regnskov

den 17. oktober 1989: ”For mig er der langt

mere perspektiv i at yde hjælp til nye produktionsformer

i og omkring regnskoven, så det

er muligt at udnytte skoven uden at ødelægge

den.”

Samtidig lovede hun, at Danida ville se positivt

på et Nepenthes-bufferzoneprojektet, der

skulle fokusere på småbønder og bæredygtig

udnyttelse af regnskoven i Costa Rica. Projektets

overordnede formål var netop at finde

nye produktionsformer, så man kunne udnytte

skoven uden at at fælde den.

I første omgang fik Nepenthes 400.000

kroner til at lave en forundersøgelse, inden

Danida i 1993 bevilgede cirka fem millioner

kroner til selve projektet. Projektet var en

videreførsel af opkøbet af regnskoven, der

udgjorde en korridor mellem nationalparken i

Tortuguero og naturreservatet Barra del

Colorado. Formålet var at støtte småbønder i

bufferzonen (stødpudezonen) og herved

etablere en økonomisk og bæredygtig udvikling

for bønderne, så de ikke følte sig

fristet til igen at fælde regnskov.

Nepenthes sendte formand Jørgen Korning til

Costa Rica, hvor han blev ansat på projektet.

Samarbejdspartneren på projektet blev Fundación

Neotrópica.

Du kan læse mere om dette projekt på

Nepenthes’ projekthjemmeside:

www.nepenthesprojekter.dk.


Nepenthes epenthes med med til

til

at at sætte sætte debatten

debatten

I det hele taget satte Nepenthes tydelige

fingeraftryk på miljødebatten i Danmark i den

periode, kampagnen ’Red regnskoven’ løb.

Nepenthes blandede sig i meget bred forstand

i debatten og engagerede sig i mange problemstillinger.

Og man lavede et enormt

oplysningsarbejde. Her er nogle få af de

områder, hvor Nepenthes tog del i debatten

(fra årene 1989-91):

* Udstilling på Forhistorisk Museum ved

Moesgård om brug og misbrug af regnskoven.

Om fældningen af regnskoven og hvad der

kan gøres for at forhindre fældningen. Om

regnskovsfolket penanerne på Borneo. Der

blev lavet en tegnekonkurrence i forbindelse

med udstillingen. Miljøminister Lone Dybkjær

åbnede udstillingen.

* Nepenthes tog initiativ til at starte kampagnen

”Tømmermænd.” Kampagnen fandt sted i

tæt parløb med organisationer som Mellemfolkeligt

Samvirke, NOAH, U-landsimporten

og WWF Verdensnaturfonden. Man ville

sætte en stopper for handel med tropisk træ,

der fandt sted uden hensyntagen til miljø og

mennesker. Man ville med andre ord have

bæredygtigt tropisk træ, men det var vigtigt

for organisationerne, at der ikke blev tale om

en egentlig boykot af tropisk træ.

* Nationalmuseet besluttede sig for at anvende

tropisk træ fra Malaysia til museets nye

gulv. Nepenthes kritiserede stærkt denne

beslutning og opfordrede andre til at bruge

træsorter som eg, bøg og ask i stedet for

mahogni, der som regel kom fra truet regnskov.

* Amalienborgs ansatte (cirka 50 i alt) gav

regnskovscertifikater til Dronning Margrethe,

da hun fyldte år i 1990. Derimod gav

statsminister Poul Schlüter (Det Konservative

Folkeparti) dronningen et palisanderbord fra

regeringen. Træet til bordet var næppe bæredygtigt!

Det blev påpeget af Nepenthes, der

30

30

gav Dronning Margrethe et abonnement på

foreningens blad ”Regnskov” (senere Skov &

Folk).

Mange ange bække bække små

små

I årene 1989-91 var regnskov højeste mode,

og flade pakker var ikke slet kedelige. De var

nemlig ofte et regnskovscertifikat! Til

barnedåb, fødselsdag, konfirmation og jul fik

den heldige et certifikat. Og i 1989 var der

endda flere aviser, der skrev, at regnskovscertifikater

var årets julegave nr. 1. Det var den

gave, mange danskere ønskede sig, eller det

var den gave, man gav, når man ikke kunne

finde på noget. I forbindelse med jul var der

også en del firmaer, der droppede de sædvanlige

julegaver i form af rødvin og chokolade

og i stedet købte regnskovscertifikater til

medarbejderne.

”Læg en regnskov under juletræet” hed

overskriften på en artikel i Fyns Stiftstidende i

november 1989. Læsere kunne ikke være i

tvivl efter at have læst artiklen: ”Nyeste mode

i dåbsgaver er et stykke regnskov i Costa

Rica. Dagmar-korset og bankbogen med et

passende rundt beløb er yt. Prisen er overkommelig:

180 kroner for 1000 kvadratmeter,

hviket svarer til en parcelhusgrund, og så

taler vi endda om regnskov af den dyre slags.

Som konfirmationsgave har det også vist sig

at slå an, og ideen må være helt oplagt til jul.

Gaven til manden eller kvinden, der har alt. I

praksis kan alle erhverve sig et certifikat som

bevis på, at man har ydet et bidrag i kampen

mod regnskovenes totale udryddelse.

Pop eller pjank. Kald det, hvad De vil, men

alle kneb gælder i kampen mod udryddelsen

af det, biologer anser for at være verdens

største økologiske system. Vi er alle på

anklagebænken, men alle kan også hjælpe.”

Opkøb pkøb af af jor jord jor d star starter star ter

– – pr pressemøde pr essemøde

Den 4. april 1991 holdt Nepenthes

pressemøde i København. Fra Costa Rica var

direktør Vera Varela og udviklingschef,

Victor Naranjo – begge fra Fundación Neo-


trópica – til stede.

Dagens gode nyhed var, at opkøbet af regnskovskorridoren

var begyndt. Måneden

forinden var det første jordlod blevet købt, og

til dato var der købt cirka seks procent (10

jordlodder ud af 169). – I alt var der 144

ejere og 169 jordlodder i området.

Vera Varela kunne fortælle – hvad Nepenthes

tidligere havde fortalt den danske offentlighed

– at der kun boede 18 familier i selve korridorområdet.

Langt de fleste boede uden for

korridoren og dyrkede ikke deres jordlodder

på grund af de umulige jordforhold og store

mængder regn.

Der var stort set kun tale om folk, der var

flyttet til området inden for de seneste 5-10

år. Ejerne af jorden ønskede at sælge og var

interesserede i de penge, et salg kunne give

dem. Og de var interesserede i at starte forfra

et andet sted på en langt bedre og mere

frugtbar jord.

Ikke kke nok

nok

at at opkøbe opkøbe jor jord jor

Varela understregede på pressemødet, at det

ikke var nok at opkøbe jord. De lokale beboere

skulle til at udnytte jorden på en bæredygtig

måde. Hun satte derfor sin lid til

Nepenthes’ bufferzoneprojekt:

Vi skal vise bønderne de økonomiske fordele,

der ligger i at bevare regnskoven. Hvis de

kan se en profit i at bevare skoven, gør de

det. Ellers ikke. Hvis de opdager, at de kan

Korridorområdet

Området var kendetegnet af, at der ingen

skoler, sundhedsklinikker og kirker var inden

for rimelig afstand. Det regnede (og regner!)

enormt i området, mellem fire og syv meter

om året, og mange steder var jorden ekstremt

sumpet og dårlig og derfor ikke egnet til at

dyrke. Flere jorder var således decideret uegnet

til kvægdrift og alle former for dyrkning.

De fleste ejere boede uden for korridoren, hvor

jorden på langt sigt var uanvendelig som

landbrugsjord.

31

31

Salg af regnskovsjord

Når køb af regnskovsjord i korridorområdet

først var aftalt, gik følgende procedure i gang.

En sælger fik først 10 procent af købssummen.

Efter tre måneder fik sælgeren yderligere 45

procent af det aftalte beløb.

Herefter begyndte overførslen af jord til

staten. Når de sidste penge blev udbetalt til

den tidligere ejer, var proceduren gennemført,

og jorden kunne erklæres for nationalpark.

Ifølge aftalen skulle ejeren beskytte jorden,

indtil handlen var endelig afsluttet. Efter at

jorden var erklæret for nationalpark, overtog

det costaricanske nationalparkvæsen, National

Park Services, ansvaret for at beskytte skoven.

På grund af frygt for, at costaricanere ville

gøre krav på regnskovsjorden, var der sat

penge af til at ansætte vagter, der skulle sørge

for, at nybyggere ikke trængte ind på allerede

fredet jord.

tjene penge på at tage folk ud i en båd og

vise dem krokodiller og fugle, så vil de også

beskytte regnskoven, for så lever de af den.

Det nytter ikke noget at snakke til dem om

fremtiden og miljøet, de tænker først og

fremmest på at overleve.

Klaus Sall oplyste på pressemødet, at der var

indsamlet lidt over syv millioner kroner. De

ville række til opkøb af 75 procent af korridoren.

Men man satsede på at indsamle endnu

1,4 millioner kroner, så man kunne opkøbe

resten af skoven.

Men herefter døde mediernes massive dækning

af kampagnen og manglende opkøb

efterhånden ud. Og dermed faldt bidragene

også dramatisk. Men Nepenthes’ aktiviteter

steg markant.

Sor or orte or te sky skyer sky er

i i horisonten

horisonten

Da Nepenthes indgik aftalen med Fundación

Parques Nacionales/Fundación Neotrópica

om opkøb af regnskoven i Costa Rica, gik

man ud fra, at en aftale var en aftale. Men

man skulle snart lære, at virkeligheden var en

anden. At det handlede om at være fleksibel

og kunne sno sig og aftale nye aftaler. For


Sådan var og er Nepenthes også

Kampagnen ”Red regnskoven” fik danskerne til at interessere sig for regnskovene og deres beboere. Og

Nepenthes var med til at sætte dagsordenen på miljøområdet. Og det er organisationen for såvidt

stadig. Men ”Red regnskoven” (”Køb regnskov”) er til dato Nepenthes’ største mediesucces.

I kølvandet fulgte en række andre projekter, som dog langt fra alle nåede aviser og tv med de samme

store overskrifter. Blandt mange ting kan nævnes:

· Overskuddet fra Børnenes U-landskalender i 1990 (Jullerup Færgeby) gik til miljø-lejrskole på

Osa-halvøen i Costa Rica. Nepenthes administrerede projektet, der blandt andet skulle lære

costaricanske børn om fordelene ved at bevare skoven.

· Nepenthes har kæmpet for, at der for fremtiden skal være naturskov/urskov i Danmark. Det har

ført til stor mediedækning og mange diskussioner. Det er nu en del af Danmarks skovpolitik, at

vi skal have naturskov.

· Nepenthes har været med til at indføre FSC-mærkning af miljørigtigt træ.

· Nepenthes har samlet penge ind til at bevare regnskov i Ecuador.

· Nepenthes har samlet penge ind til at bevare regnskov, Cabo Blanco, i Costa Rica. Her boede

danskeren Karen Mogensen i mange år (hun døde i 1994), og hun blev portrætteret i mange

danske aviser i begyndelsen af 1990’erne – på grund af sin utrættelige kamp for at bevare den

smukke regnskov på Nicoia-halvøen.

· Nepenthes har støttet flere indianske folks kamp for at bevare rettighederne til deres eget land

og bevarelse af deres kultur, bl.a. penanerne og ibanerne på Borneo, Kayap-stammen i

Amazonas og guymierne i Costa Rica.

· Nepenthes har haft u-landsprojekter (finansieret af Danida) i Panama, Nicaragua, Honduras og

Costa Rica.

· I 2001 blev Nepenthes indstillet til Nordisk Råds Miljøpris.

Læs meget mere på www.nepenthes.dk

virkeligheden i Costa Rica forandrede sig

hurtigere, end Nepenthes havde forestillet sig,

da aftalen om opkøb blev indgået.

Det skyldtes først og fremmest, at en række

costaricanere begyndte at lugte penge. En

donor (Nepenthes) fra et rigt land ville stille

med en stor pose penge, og det lokkede

costaricanere til at påstå, at de havde ret til

jorden i det stykke regnskov, der skulle

opkøbes. Samtidig havde costaricanere

tidligere prøvet at tjene penge ved at sælge

jord, da amerikanske midler skulle finansiere

opkøb af regnskovsjord. Der var med andre

ord erfaring for, at der var gode penge at

hente, når der kom en rig donor til landet.

Allerede i forbindelse med at korridoren

skulle erklæres ”beskyttet zone”, havde

Nepenthes fået en forsmag på, hvad der

ventede. Sammen med det costaricanske

advokatfirma CEDARENA (som var den

juridiske garant og tog sig af opkøb og

forhandlinger) var Nepenthes klar til at gå i

gang med opkøb i 1989. Men tømmerfirmaer

pressede for at få kendt erklæringen om

32

32

”beskyttet zone” ugyldig, og loven måtte en

ekstra tur igennem parlamentet i Costa Rica.

Derfor var det først i maj 1990, at præsidenten

kunne skrive under på det dekret, der

sikrede fredningen. Det forsinkede opkøbene

med seks måneder og var med til at skabe

mediepostyret i Danmark.

Efter underskrivelsen måtte de lokale ejere

ikke fælde flere træer eller på anden måde

ødelægge skoven. Nepenthes kunne gå i gang

med at skrive salgskontrakter med ejerne.

Nødv Nødvendigt Nødv endigt

med med r rretssag

r etssag

Det skal understreges, at Nepenthes faktisk

ifølge costaricansk lovgivning havde mulighed

for at flytte ejerne af regnskovsjorden ud

med magt. Men det valgte Nepenthes ikke at

gøre. For ikke at komme i konflikt med ejerne

og dermed forstærke deres skepsis over for

naturbevarelse. Man valgte at betale ejerne

frem for at tvangsforflytte dem. For Nepen-


thes var det vigtigt at få costaricanerne i

skoven til at forstå, at skoven skulle bevares,

fordi den var værdifuld og kunne udnyttes.

Samtidig var Nepenthes oppe mod den kendsgerning,

at den costaricanske lovgivning på

ejendomsområdet kun delvist minder om den

danske. En costaricaner kan have skøde på

(eje) et stykke jord, men en costaricaner kan

også vinde hævd på jorden. Dvs., at han

(meget få gange er det en kvinde!) kan få ret

til at eje jorden, hvis han har boet halvandet

år på et stykke jord og kan bevise, at han har

boet der – for eksempel hvis han har forbedret

huset eller dyrket jorden.

Da cirka 40 procent af skoven var opkøbt,

mødte foreningen og samarbejdspartneren

Neotrópica nye vanskeligheder. En costaricansk

forretningsmand og advokat Camillo

påstod, at han havde skøde på dele af korridoren.

Nepenthes og Neotrópica afviste ham,

men selv om Camillos jord faktisk lå cirka 50

kilometer uden for korridorområdet, fastholdt

han sit krav. Han lugtede penge.

Andre costaricanere flyttede ind i de ejendomme,

der allerede var opkøbt, og der gik

rygter om, at Camillo betalte dem for at gøre

det. Ligeledes gik der rygter om, at Camillo

betalte daglejere for at fælde skoven og

dermed genere projektet på anden vis.

Andre nybyggere forsøgte sig med falsknerier

af deres skøder. De boede uden for korridorområdet,

men forsøgte at ændre deres skøder,

så det så ud som om de boede inde i selve

korridoren. På den måde håbede de at kunne

blive betalt for jord, de ikke ejede. Endelig

begyndte et tømmerfirma at bygge en vej til at

transportere tømmer gennem området, mens

opkøbene stod på.

Det blev nødvendigt med en retssag mod

Camillo og de nybyggere, der gjorde krav på

at have jord i korridorområdet.

Men retssagen trak ud. Det fik nogle nybyggere

uden for parken til at tænke: ”Hvis der

alligevel ikke bliver nationalpark her, kan vi

vel lige så godt flytte ind.” Derfor blev der

brugt en del penge på vagter og tid på at

holde folk ude af området i de fire år, det

varede, inden retten afsagde sin kendelse.

Neotrópica bestemte, at det skulle være

lokale vagter, der skulle patruljere i området,

33

33

for de kendte området bedst. Men det var

ikke altid heldigt. Valget af lokale parkvagter

betød, at der kunne opstå konflikter mellem

vagterne og de lokale. Vagterne kendte

nemlig som regel nybyggerne, og det var

svært at tvinge folk, som de kendte i forvejen,

væk fra området.

Der er afsiges afsiges dom

dom

Costa Rica har både en agrar ret (om jord og

retten til at eje jord) og en ”almindelig” ret.

Det var med til at trække pinen og sagen ud.

Det blev nemlig diskuteret vidt og bredt,

hvem der skulle have sagen. I sidste ende blev

det besluttet, at der var tale om en miljøsag,

og det var dermed den almindelige domstol,

der skulle have sagen. Det var en sejr for

Neotrópica og Nepenthes, at det blev den

almindelige domstol, der skulle tage sig af

sagen. Det var nemlig første gang i Costa

Ricas historie, at en naturbeskyttelsessag blev

behandlet af den almindelig domstol – ikke af

den agrare ret.

Endelig blev retten sat. Den 30. oktober 1996

blev en mærkedag. ”Thi kendes for ret, at

hele området tilhører Fundación Neotrópica.”

Dommen var tydelig og klar, og indtrængerne

i skoven blev idømt betingede eller ubetingede

straffe, ligesom mange måtte betale

bøder. Og den gode Camillo måtte se i

øjnene, at også retten i San José mente, at

hans jord lå langt væk fra korridoren. Til

Nepenthes’ og Neotrópicas klare fordel talte,

at man havde lavet den grundige undersøgelse

af området i 1989-90 (ligesom CCC, Caribbean

Conservation Corporation, allerede i

1987 havde lavet en undersøgelse af jordforholdene),

hvorved man kunne dokumentere

– også med luftfotos) – hvor mange der

boede i området ved projektets start.

Camillo og nogle af nybyggerne forsøgte at

appellere dommen, men fik senere et nyt klart

nej (i 1997). Og det blev bestemt, at Nepenthes’

modpart skulle betale sagens omkostninger

og udbetale erstatninger til Neotrópica

og Nepenthes. Der blev nu aldrig betalt

erstatning, og Nepenthes ønskede ikke at føre

en ny retssag mod en modpart, der reelt ingen

penge havde og derfor ikke havde nogen


De e lokale lokale beboer beboere beboer e ny nyder ny der i i dag dag fr fr frugten fr ugten af af af det det danske danske r rregnsko

rr

egnsko egnskovsopkøb

egnsko vsopkøb vsopkøb. vsopkøb . MM

Masser MM

asser af af af turister

turister

strømmer strømmer til, til, for for at at ny nyde ny de natur naturen. natur en.

chance for at betale erstatningen. En ny

retssag ville med andre ord have kostet penge

for projektet.

Med rettens afgørelse var det nu en kendsgerning,

at dommere, politimænd og skovfolk

nu kunne tage ud i det mudrede område og få

de nybyggere, der ulovligt boede dér, til at

flytte ud. Deres huse blev brændt eller savet

ned, så der ikke længere var risiko for, at de

ville flytte tilbage.

Den 19. december 1996 kunne Nepenthes

overdrage de sidste 25 kvadratkilometer

regnskov til den costaricanske stat. 72

kvadratkilometer regnskov i alt blev det til,

og Nepenthes kunne prale med, at Costa

Ricas havde fået den bedste julegave dét år.

Julegaven var dansk, for som det blev fremhævet:

Danskernes største naturskov ligger i

Mellemamerika!

Succes ucces på på tr trods tr ods

af af besvær

besvær

Drømmen for Nepenthes var at skabe en

korridor, hvor dyr som tapirer, ozelotter og

34

34

arapapegøjer kunne være i fred og sjældne

planter blive bevaret. Og ved kysten skulle de

store havskildpadder have lov til at luske op

på stranden og lægge deres æg uden for

mange turister i nærheden.

I 1995 blev jaguaren set for første gang i

korridorområdet i over 10 år. Nepenthes

jublede og udsendte en pressemeddelelse,

men stort set ingen danske aviser gad længere

skrive om regnskoven.

I starten havde ingen i Nepenthes drømt om,

at der skulle bruges penge til advokat-salærer.

Men det blev en kendsgerning, fordi forholdene

i korridoren i Costa Rica var anderledes,

end man kunne forudsige. Heldigvis

viste regnskovsjorden i Costa Rica at være

langt billigere, end man først regnede med.

De 200.000 danskere, der støttede kampagnen,

blev således på ingen måde snydt. De fik

langt mere jord for pengene, end de var

blevet lovet!

Set over et hele var fordelingen af det indsamlede

beløb en succes. 75 procent af de

næsten otte millioner kroner gik direkte til

opkøb og vagter. Resten til advokater i Costa

Rica i forbindelse med retssagen samt løn og


administration i Costa Rica (i Danmark var

der ingen udgifter til administration – de få

udgifter blev dækket af renteindtægter fra

Regnskovsfonden).

Nepenthes fortsatte indsamlingen indtil den

31. december 1995. Efter afslutningen af

retssagen trak Nepenthes sig ud af projektet

og overlod al administration til Fundación

Neotrópica. Det var herefter den costaricanske

stat, der fik ansvaret for overvågning

af området.

Den en biologiske

biologiske

korridor korridor i i dag

dag

I dag er historien på en måde ved at gentage

sig. Selv om korridoren for længst er blevet

fredet, trues området stadig af folk, der vil

anlægge en vej, så det bliver lettere at komme

til og fra havet og gennem skoven. Når det er

tørtid (december til april), forsøger de at

etablere vejen, der i øvrigt på grund af megen

nedbør (4-7 meter om året) ikke er nogen

trussel i regntiden. Man kan ganske enkelt

ikke færdes dér i regntiden.

Der er dels tale om nybyggere, der vil ind i

området, dels tale om et tømmerfirma, der

meget gerne vil have adgang til området, så

firmaet lettere kan transportere det tømmer,

det skal sælge.

Hotelejerne på kysten står mere splittede.

Nogle er for en vej, for på den måde kan der

komme flere turister, siger de. Andre er imod

vejen og siger, at der kommer turister, fordi

der netop ikke er en vej. Turisterne ønsker

skønhed, stilhed og natur, er deres argument.

I det hele taget er lokalområdet splittet. De

rige borgere ønsker en vej, mens andre har

reageret ved at gå imod vejen. Blandt andet

har skolebørn – tilskyndet af deres lærere –

plantet træer dér, hvor nogle har forsøgt at

anlægge vejen.

Selv om Nepenthes ikke længere har noget

direkte ansvar for projektet, har organisationen

presset på over for politikere – blandt

andre miljøministeren – og myndigheder. Man

har kaldt det uacceptabelt, hvis politikerne

tillader indtrængen i et fredet område. Nationalparkvæsenet

må sørge for, at det ikke sker,

35

35

siger Nepenthes. Og Nepenthes har et samarbejde

med CCC (Caribbean Conservation

Corporation), som også har sat stærke

kræfter ind på at forhindre anlæggelsen af

vejen. I første omgang er anlæggelsen af

vejen blevet stoppet, så den ikke gennemskærer

korridoren.

Generelt set er der næsten altid problemer i

og omkring nationalparker, når disse er blevet

etableret. Netop derfor havde Nepenthes

iværksat et bufferzoneprojekt, der skulle

dæmme op for de værste af de problemer, der

ofte opstår, når der etableres nationalparker.

More magazines by this user
Similar magazines