Månedens portræt Birgit Feldtmann Den Juridiske Stafet ... - Paragraf

paragrafblad.dk

Månedens portræt Birgit Feldtmann Den Juridiske Stafet ... - Paragraf

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Sladder og spidse albuer:

Jura Djævleræs

Den Juridiske Stafet

Månedens portræt

Birgit Feldtmann

37. årgang, oktober 2007

JUS

I n s i d e


Invitation til jurastuderende

Kom tættere på jobbet som advokatfuldmægtig

Vi glæder os til at se jurastuderende

fra Århus Universitet til Åbent Hus

Arrangement torsdag den 25. oktober

2007 kl. 17.00, hvor vi mødes på

17. etage.

Vi byder dig velkommen

Ved arrangementet møder du såvel

advokatfuldmægtige som ansatte

advokater og partnere. Samtidig får

du – ved rundvisning – rig lejlighed til

at kigge nærmere på flere af vore syv

etager i Prismet og de faciliteter, vi i

øvrigt tilbyder vore medarbejdere.

Orientering om uddannelse

og job

Vi fortæller dig om indholdet i GFK's

fuldmægtiguddannelse, ligesom du

får indblik i advokatfuldmægtigens

hverdag.

Du får også en uddybning af, hvorfor

vi lægger så stor vægt på et bredt,

solidt juridisk fundament i fuldmæg-

tigtiden. Vi orienterer dig desuden

om mulighederne for stillingen som

studentermedhjælper.

Let traktement

SILKEBORGVEJ 2 · 8000 ÅRHUS C

www.gfklaw.dk

Firmaets kantine på 18. etage danner

rammen om en hyggelig afslutning

garneret med lidt mad og drikke.

Vi ser frem til at høre fra dig

Tilmelding skal ske senest den

22. oktober til advokatsekretær

Dorthe Mørch Kristensen på e-mail

dmk@gfklaw.dk eller på telefon

86 20 74 37. Udover navn og

e-mailadresse/telefonnummer på

tilmeldingen beder vi dig oplyse,

hvilket semester du læser på.

Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé, bygn.1340

8000 Århus C.

Tlf.: 89421455

E-mail: deadline@paragrafblad.dk

Web: www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Mai Buch, red.

Kim Højmark, IT-red.

Thea Bytofte, sekretær

Jeff Jørgensen

Morten Stakroge

Rikke Skov Rosenskjold

Ane Clausen

Lena Malmberg

Rasmus Grønborg

Christian Pedersen

Anders W. Jacobsen

Mette F. Kristiansen

Thomas Schouby

Trine Ji Holmgaard

Marie Pedersen

Jakob Møldrup-Lakjer

Line Jacobsen

Andrea Banasik Ramsgaard

Marie-Louise Christensen

Mette Aaberg

Kamilla Lyhr

Lars Korterman

Tobias Grotkjær Nielsen

Søren Møller Rasmussen

Anne-Kathrine Salversen

Trine Snerling

Signe Stolberg

Layout: Kim Højmark, Mai Buch, Thomas

Schouby, Rasmus Grønborg.

Fotos: Morten Stakroge, Tobias G.

Nielsen

Distribution: Thea Bytofte, m.fl.

Annonce: Mai Buch

Internet:.Kim Højmark

Oplag: 2100 eksemplarer

Tryk: Zeuner Grafisk

Udgiver: Jurrådet

Paragraf udkommer 8 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra

studerende, lærere og TAP’ere.

Materiale til Paragraf kan indleveres alle

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse,

deadline@paragrafblad.dk

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed

eller begavelse, der måtte fremkomme

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis

af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets

Fond for støtte til den fortsatte

drift.af.bladet.

Mai Buch er alene ansvarlig for indholdet

af Paragraf-siderne

Forside: Birgit Feldtmann

Foto: Morten Stakroge

PARAGRAF

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k

- Vi skriver mere end vi sladrer!

Her kan du læse om:

KUK: Skik følge - eller land fly........................................... . 5

Hvad blev der af den tyske forskningsassistent?........... . 6

Paragraf til Present Aarhus................................................ . 8

Dumpeprocenter/beståelsesprocenter - igen igen!......... . 9

Her går det rigtig godt ....................................................... .11

Genvej til “Det Gyldne Bækken”?......................................12

Den Juridiske Stafet: Jørgen Holst................................... .14

Sladder!!!............................................................................. .16

Var der nogen der sagde bachelorprojekt?.......................19

Jura Djævleræs....................................................................20

JUS-siderne...........................................................................23

Den karismatiske politidirektør......................................... 32

Hvad er Jurrådet - og hvad laver vi?................................. .34

Singapura............................................................................ .37

Jurist i hovedrolle på Aarhus Teater................................. .38

Formueretlige valgfag - et administrativt problem.......... .46

Kunne du tænke dig en mentor?....................................... .49

En sur gammel mand: Find 5 fejl....................................... 50

Næste deadline:

7. november kl.14.

3


JQIUMPMOL&HFOMPMSMMPQLKGBVCX

MORADABPS&ELMIATHBSM§PQMSMQ

YK AnerkendelseHW&OLHJQIMPVJURAV

O&TOMPSMMPQHASMBKAMMHJQIMP

MO

Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største og mest alsidige advokatfirmaer med

omkring 100 jurister og 200 medarbejdere i alt. Siden 1936 har en af partnerne i firmaet

varetaget hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten er statens faste advokat i civile

sager, men som privat firma løser vi desuden opgaver for andre klienter.

Kammeradvokatens legat

Hvert år uddeler Kammeradvokaten legater til jurastuderende

ved Københavns, Århus og Syddansk Universitet. Legaterne

er på 25.000 kr., og pengene skal bruges til studieophold i

udlandet.

Indleverer du i løbet af 2007 en bachelorrapport inden for

statsret, forvaltningsret, EU-ret eller folkeret, der bedømmes

som ekstraordinær god, så send en ansøgning til os senest

den 23. november 2007.

Ansøgningen skal skrives på vores ansøgningsskema

og vedlægges et eksemplar af bachelorrapporten og en

fuldstændig karakterudskrift. Læs mere om legatet på

www.kammeradv.dk.

Ansøgningen sendes til: Kammeradvokaten, Vester

Farimagsgade 23, 1606 København V, Att.: HR-medarbejder

Johan Strøm Lagrelius, Mrk.: ”Kammeradvokatens legat”

Skik følge

– eller land fly!

Dansk Folkeparti ekskluderede for nyligt et medlem, som på landsmødet

havde udtalt noget i stil med: ”Kan vi ikke få bare én muslimerfri dag?”.

Kort tid senere lancerede partiet mhp. udlændingepolitikken sloganet

”Skik følge eller land fly!”

Ja - ”moral er godt, og dobbeltmoral er dobbelt så godt” – både i den

virkelige verden, og ikke mindst her på jura. Og netop moralen med at jeg

nævner episoden med DF og ”Skik følge eller land fly” følger lige her:

På jura er der – i hvert fald som jeg ser det – også en vis skik der skal

følges. Man skal helst være velklædt, klog, have overskud, et studierelevant

job, meget spidse albuer og bare helt generelt være ovenpå på

alle leder og kanter. Og det er også alt sammen meget godt, men vi er

altså også kun mennesker! Og husk lige på dét.

Om dobbeltmoralen knytter jeg følgende overvejelser: Vi irriterer os alle

højlydt over konkurrencen, karakterræset, om sure miner i forbindelse

med resultater og den evige og evindelige sladder om andres faglige

(og knapt så faglige) kompetencer. Meeen; hvor mange kan se sig fri

for en gang imellem selv at sladre og at ærgre sig over egne nedture og

misunde andre deres gode resultater – også selvom det er relativt gode

venner der har opnået sidstnævnte?! Mit gæt er: Ikke ret mange.

Ja, konkurrence bringer virkelig det værste frem i folk, og jura er i dén

grad et konkurrencepræget studie. Omvendt kan lidt konkurrence også

virke som en stærk motivationsfaktor, og på den måde bruges til noget

positivt. Man skal vel i bund og grund bare lære at tage nogle ting med et

gran salt, og ikke lade sig frustrere og stresse af andres studiemæssige

ambitioner og deres resultater på den ene og den anden front.

I dette nummer af Paragraf bringer vi fokus på ovenstående kontroversielle

emne med artiklen ”Jura Djævleræs”, og vi sætter fokus på al den

sladder der florerer bag de gule mure.

I en helt anden boldgade videresender vi stafetten til Jørgen Holst, som

lige har grundlagt advokatfirmaet ”Holst, Advokater” her i Århus.

Men; nok om sladder og dobbeltmoral. Når bladet her udkommer, synger

efterårsferien på sidste vers, og efter denne lille opsang, som trods alt er

velment, så håber jeg, at I alle har haft en fantastisk (undervisnings)fri

uge!

Redaktøren

K

U

K


Hvad blev der af den tyske

forskningsassistent?

Efter lidt søgen i redaktionens gemmer fandt vi et halvstøvet, meget

blåt og meget stort Paragraf blad, årgang 1990, der ud over glimrende

reportager, vældig imponerende hårpragt og billeder i sort/hvid, også

indeholdt et interview med en ung tysk forskningsassistent ved Juridisk

Institut i Århus, ved navn Birgit Feldtmann.

En tysk gæstestuderende, der på

glimrende dansk, efter blot et år,

gjorde rede for et herligt ophold i

Danmark, hvor hun havde fundet

studie livet meget interessant og

dernæst slog fast at vi har mange

ting at byde på i lille Danmark

– bl.a. den famøse julebryg!

Men hvad skete der efter endt

ophold i Århus?, hvor er den unge

forskningsassistent i dag? Det

satte Paragrafs udsendinge sig for

at finde ud af.

Hvorfor Århus?

Man kunne umiddelbart spørge

sig selv, hvorfor valget af udvekslingsland

netop faldt på Danmark.

For de fastboende kan der ikke

være tvivl om, at vi rent temperaturmæssigt

nok halter en del efter

mere eksotiske locations, som

eksempelvis universiteter i USA

eller Sydeuropa. Og når man nu

kommer fra Tyskland, hvor vejret

jo sandt og sige minder en del om

vores, hvorfor så ikke tage rigtig

langt væk hjemmefra og ende i

En.del.af.CV’et...

fx Miami? For Birgit Feldtmann’s

vedkommende faldt valget på

Århus efter en dejlig sejltur på en

heldig solskinsdag, hvor hun fandt

byen og miljøet attraktivt, hvilket

hun stadig gør den dag i dag. For

Birgit Feldtmann bor nemlig stadig

i Århus, og Paragrafs udsendinge

blev gæstfrit inviteret indenfor til

kaffe i et charmerende byhus i

centrum.

Jura i Odense

Der er gået 17 år siden artiklen i

vores alle sammens Paragrafblad

og Birgit Feldtmann er i dag lektor

i strafferet på Syddansk Universitet.

Efter hendes 1-årige ophold

i Danmark vendte hun tilbage til

Tyskland for at færdiggøre sin uddannelse,

mens hun dog stadig

gæsteforskede i Århus og siden

blev tilbudt lektorvikariater på universitetet,

mens der blev skrevet

doktorafhandling. Skæbnen ville,

at hun derefter blev headhuntet

til det spritnye jurastudie ved

Syddansk Universitet, hvor hun

- Cand. jur. fra Bremen Universitet i 1994.

- Fra 1994-1997 videnskabelig medarbejder ved Bremen

Universitet.

- Deltidsmedarbejder i kriminologisk tysk forskningsprojekt

.....i.1995.

- Selvstændig konsulent for Europakommissionen i 1997-

.....1998.

- Forskningsassistent ved Århus Universitet i 1998-1999.

- Gæsteforsker og ekstern lektorvikar ved Århus

Universitet, 1999-2000.

- Forskningsassistent ved IRFE, Syddansk Universitet i

2001.

- Adjunkt ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet i 2002.

- Tysk doktorgrad fra Bremen Universitet i 2002.

aktivt er med til at forme en ny

studieretning, der kun har eksisteret

i Odense siden 2004. Der

er ingen præcedens for hvordan

tingene udvikler sig, eller hvad der

helt naturligt er det rigtige valg,

hvilket tiltaler Birgit Feldtmann,

der sammen med et ungt team er

første generation af undervisere

på universitetet i Odense.

Der bliver i højere grad lagt vægt

på en inkorporering af kriminologi i

strafferetsundervisningen allerede

på grunduddannelsen og der er

skemalagt fængselsbesøg for de

studerende hvert år, så de får

et bredere indblik i retssystemet

som sådan. Sidstnævnte er jo i

Århus noget der bliver varetaget

af foreningsgangen, og er som

sådan blot interessebaseret og

ikke et led i vores uddannelse. I

det hele taget bliver der i Odense

lagt stor vægt på lidt mere praktisk

erfaring, hvorfor holdtimer bl.a.

betegnes øvelsestimer, hvor de

studerende bliver præsenteret

for cases og forskellige former for

gruppearbejde de selv må løse i

samarbejde med en underviser,

der typisk selv er studerende. Men

der er naturligvis stadig tale om et

helt nyt studie, hvorfor underviserne

også trækker på erfaringer

og netværk med deres kolleger i

Århus og København. I øjeblikket

er der bl.a. gang i en ny retshjælp

på Syddansk, i samarbejde med

Århus Universitet.

Birgit Feldtmann er i det hele

taget en stor fortaler for at få

brugt sin jura i praksis, eksempelvis

igennem en retshjælp. Som

studerende var hun selv aktiv

som retshjælp i bl.a. fængsler,

hvorigennem hun reelt gjorde

brug af alt paragrafrytteriet og fik

den måde at hvert år

udmunder i en eksamen

som er adgangsgivende

for at kunne komme

videre i forløbet. Efter

de 5 år er der en stor

afsluttende eksamen i

alt det stof, der er gennemgået

i ens studietid.

Vi beder her Paragrafs

læsere om at være opmærksomme

på sidste

sætning; skulle hentydningen

være forbigået,

kommer den endnu engang:

Afsluttende eksamen

i ALT pensum

igennem 5 år! Det må

være at sammenligne

med en formueretseksamen

på 3. år gange

10. Om noget sætter

det ens eget studie og

Birgit Feltdmann bød Paragraf indenfor

eksamenslæsning lidt

i perspektiv. Når man

tænker over det skulle man jo så

påbegynde eksamenslæsningen

i… Man må formode, at en realistisk

tidshorisont slet ikke lader

sig udfinde.

Birgit Feldtmann er glad for den

mere pragmatiske tilgang til juraen,

der er at finde i Danmark.

Hun mener, at juraen her i landet

er mere åbent som fag, og at vi

har større indflydelse på vores

egen uddannelse. Dørene til langt

størstedelen af vores professorer

og undervisere er åbne, og man er

fri til at komme forbi med en problemstilling

eller bare spørgsmål

om hint. Dernæst er der lagt noget

mere vægt på en pædagogisk

en masse erfaring. Ikke blot i den

mere dogmatiske del af juraen,

men i lige så høj grad omkring

hvordan man kommunikerer med

helt ”almindelige” mennesker der

står overfor juridiske problemstillinger.

Oftest kunne der være tale om

et helt basalt problem, som at de

indsatte ikke forstod en skrivelse

fra staten. De kunne simpelthen

ikke udlede en logisk konklusion

på et brev der var stilet til dem.

Det er derfor ganske væsentligt

at man formidler juraen så den

bliver gennemsigtig og forståelig,

og ikke kun er et fagsprog til brug

for jurister.

Forskel på dansk/tysk jura?

Eftersom Birgit Feldtmann både

har læst og arbejdet som jurist i

Tyskland virker det oplagt at få en

lille sammenligning mellem vores

to retssystemer. Spørgsmålet er

om det overhovedet kan lade sig

gøre, da Tyskland som bekendt er

en forbundsrepublik og derfor ikke

har et ensartet juridisk system i

hele landet. Overordnet set kan det

dog siges at juraen i Tyskland er

meget dogmatisk baseret, hvilket

ifølge Feldtmann medfører en ringere

pædagogisk indgangsvinkel

til undervisningen. Uddannelsen

tager 5 år, nøjagtig som i Danmark,

men er bygget anderledes op, på

undervisningsform, hvorunder de

studerende tillige deltager, mere

eller mindre aktivt, igennem holdundervisning.

Det giver mulighed

for at stille spørgsmålstegn ved

en lang række tvivlstilfælde, ikke

blot om konkrete emner, men om

juraen generelt.

Ordet.er.frit.

Den unge tyske forskningsassistent,

som vi fandt i et støvet nummer af

Paragraf fra 1990, er altså blevet

i Danmark som resultat af en

periode som gæstestuderende.

Birgit Feldtmann kan kun varmt

anbefale et udvekslingsophold,

der giver mulighed for at lære et

nyt sprog og dernæst udfordrer

en rent fagligt. Man får et bredt

netværk og udvider sin egen

horisont, ligegyldigt om det så er

planen at emigrere senere hen,

eller om udvekslingen er ment

som et oplevelsesrigt sidespring

mens man er under uddannelse.

Hvor Birgit Feldtmann befinder

sig om yderligere 17 år står uvist

hen, i øjeblikket nyder hun at

være på barsel med sin nyfødte

søn og er derudover meget glad

for at være lektor på Syddansk

Universitet. Men hvem ved, måske

Paragraf atter banke på om

en 10-20 år, til en interessant

opdatering og et yderst hyggeligt

interview.

Kamilla Lyhr

Trine Ji Holmgaard

tj@paragrafblad.dk


Paragraf til

Hvad enten man er til hård heavy, svingende reggae eller pumpende

dansebeats, så var der under Århus Festuge mulighed for at fyre den af

i Ridehuset til årets Present Aarhus festival.

Årets festuge i Århus er blevet

kritiseret meget for at lade de unge

i stikken og fokusere for meget på

familier og de ældre generationer.

Koncertstedet Univers var droppet,

bl.a. til fordel for en enorm rød

sofa. Selvom det selvfølgelig er

rart at kunne hvile undersålerne

efter at have travet byen tynd,

så var det manglende Univers et

stort tab for Festugen. Et tab der

på ingen måde kunne opvejes af

en lang rød sofa. Heldigvis skulle

man dog ikke lede længe efter en

yderst værdig substitut for Univers.

Godt nok ikke gratis, men dog til

en ganske overkommelig pris.

Og så samtidig med et line-up af

kunstnere, der var yderst imponerende

for en by på Århus’ størrelse.

Present Aarhus var navnet,

Ridehuset var stedet og centrum

var musikken.

Noget for enhver smag

Som nævnt i indledningen bekender

Present Aarhus festivalen sig

ikke til én bestemt musikalsk genre

– den bekender sig til ALLE. På

de otte dage festivalen varede

kunne man opleve alt fra reggae

battle mellem artister fra Århus

og København, hardcore rock fra

amerikanske Sick Of It All (navnet

siger vist det meste) og 90’er

dance ved selveste Dr. Alban.

Present Aarhus er bygget således

op, at hver dag har et bestemt

tema, der giver sig til udtryk igennem

de 4-5 kunstnere, der er sat

på programmet den dag. Et fuld-

Present Aarhus

Sted: Ridehuset

Varighed: 8 dage

Pris: 50-160 kr. pr dag (forsalg)

Genre: Alle

Info: www.presentaarhus.com

stændig gennemført projekt, der

giver mulighed for både at høre

præcis den musik, man ønsker,

men som også inviterer til at stifte

bekendtskab med nye genrer og

andre typer mennesker.

Ridehuset eller mafiaen

Et af årets absolutte hovednavne

under Present Aarhus var den

franske DJ Dimitri From Paris.

Pladejongløren har tidligere optrådt

på festivalen, men er mest

kendt for bl.a. hans optræden i

Hugh Hefners Playboy Mansion.

Ud over at være en af de dyreste

DJ’s i verden, så er Dimitri også

en af de mest eftertragtede. Efter

sigende så eftertragtet, at den

russiske mafia ville diske op med

16.000 EURO for et to timers sæt.

Uheldigvis et sæt, der skulle spilles

samme dag som Present Aarhus

ønskede at booke Dimitri. Heldigvis

for os valgte Dimitri Ridehuset,

og han levede da også helt op til

sit ry, som en af tidens bedste pladevendere.

Under dagstemaet

”Green Beats” var Ridehuset

lørdag aften proppet med danseglade

mennesker, der til

lyden af Dimitris dansemusik fik

fuld valuta for pengene.

Ungt og dansk

Noget af det bedste nye danske

musik findes i øjeblikket inden

Foto: Supertroels aka Troels Abrahamsen

for den elektroniske genre, og

under temaet ”Computers Love

Rock” præsenterede Present

Aarhus nogle af de hotteste danske

navne. Heriblandt var bandet

Dúné, der tidligere har spillet på

festivalen, men nu vendte tilbage

som aftenens hovednavn og da

også gav en fortrinlig koncert.

Det samme var gældende for

The Floor Is Made Of Lava, der

endda fik pisket så meget gang

i stemningen, at der til tider blev

crowdsurfet foran scenen. Aftenen

sluttede med Supertroels (Troels

Abrahamsen fra bandet Veto),

der til trods for det sene tidspunkt

gav den fuld gas med sine kendte

remixnumre.

Afsluttende skal det bare siges,

at hvis man ikke gæstede årets

Present Aarhus Festival, så må

man blot håbe på, at succesen

bliver gentaget igen til næste år.

Og krydse fingre for at man også

i fremtiden får mulighed for at

præsentere et så flot program som

tilfældet var i år. Herfra skal der i

hvert fald lyde en tak til festivalens

arrangører for super musik og en

velgennemført festival.

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

Dumpeprocenter /

beståelsesprocenter - igen igen!

Der er mange myter om dumpeprocenterne på 1. år af bacheloruddannelsen. Det

har der været i al den tid, jeg kan huske, (hvilket præcist vil sige siden 1. september

19 3) og sikkert også før den tid.

Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært

at komme igennem med den mere

nøgterne sandhed: Måske er den for

kedelig, eller måske kan man bare ikke

skaffe sig det fulde overblik ved bare at

se på en enkelt eksamen og så deducere

ud fra den. I hvert fald kan man

ikke tage optagelsestallet og dividere

med ”beståelsestallet”. Dette tal giver

ingen mening overhovedet.

Det er lidt synd for de studenter, der

går og forbereder sig på ”bødlerne” i

”slagtehuset” på 1. års eksaminer, at

de er i den grad misinformeret. Der

kan være nok andet at bekymre sig om,

uden at tingene behøver gøres værre,

end de er.

Faktisk er det svært at skaffe sig det

præcise tal for, hvor mange, der består

1. års eksaminer hvornår i studiet. Dette

skyldes, at de tilmeldte til en eksamen

jo består af: Studenter, der har læst 1

år og går op 1. gang, studenter fra åben

uddannelse, der er optaget (mindst) 2 år

før den pågældende eksamen samt omgængere

fra tidligere år, der nu bruger

deres 2. eller 3. forsøg samt selvstuderende

under åben uddannelse, der går

op, når de synes.

Dette er en broget flok, som har mange

grunde til at læse eller lade være, gå til

eksamen eller lade være, være flittige

eller det modsatte, og endelig er der

et element af talent, som også gør sig

gældende på jurastudiet.

I sommer gik der 363 op til sommereksamen

i dele af formueret. Af disse

363 bestod 220 med karakteren 6

eller derover, hvilket giver en beståelsesprocent

på 60,61. Hertil kommer

et antal, som består ved augusteksamen

og ved januareksamen., se

nedenfor.

Karaktererne fordeler sig således:1

fik11, 8 fik 10, 15 fik 9, 42 fik 8, 79 fik 7

og 75 fik 6. Samlet set fik de beståede

et gennemsnit på 7,1 efter ”gammel

skala”, hvilket er pænt uden at være

prangende, men dog langt over det,

som rygterne siger.

For familierettens vedkommende gik

366 til sommereksamen, 202 bestod,

hvilket giver en beståelsesprocent

på 55,19, hvortil kommer, at 80 % af

dem, der gik op til augusteksamen

bestod.

På familieretten fik 1 13, 1 fik 11, 11 fik

10, 21 fik 9, 39 fik 8, 55 fik 7 og 74 fik 6,

hvilket giver et gennemsnit for de, der

bestod på 7,2 efter 13-skalaen.

Samlet består mellem 75 og 80 % 1.

år af bacheloruddannelsen, hvoraf

en del må bruge 2 eller 3 eksamensforsøg.

Hvis man deltager engageret

i undervisningen, forbereder sig til

timerne, løser de øvelsesopgaver,

man overhovedet kan overkomme,

så er chancen for, at man består 1. år

formentlig en del over 80 %!

Beståelsesprocenten er noget andet

Der er sandhed, løgn…. og så er der statistik.

Da ovenstående artikel må ses som en

besvarelse på undertegnedes artikel i

forrige nummer: ”1. år slagtet –igen”,

har jeg følgende bemærkninger. Studieleder

Anne-Dorte Bruun Nielsen var

inden trykningen af artiklen blevet givet

mulighed for at komme med rettelser

til det faktuelle indhold. De tal jeg har

anvendt er fakultetets officielle tal, og

kan findes på: http://www.samfundsvidenskab.au.dk/ud/eksamen/resulta-

ter/arkiv/s_2007/jura. Her anvendes

ganske rigtigt en anden opgørelsesmetode,

hvor frafaldne (UB -uden for

bedømmelse) medregnes, da disse

automatisk figurerer som tilmeldte til

eksamen, men selvsagt ikke opnår

nogen karakter.

De angivne gennemsnitskarakterer

i ovennævnte artikel bygger på en

udregning, hvor karaktererne 00, 03

og 5 er pillet ud, hvilket selvsagt vil

end gennemførelsesprocenten, hvilket

er det tal, som fås ved at se, hvor mange

der ender med at tage uddannelsen

færdigt ud af de, der oprindeligt blev

optaget. Dette tal kender vi ikke præcist,

men gennemførelsesprocenten for jura

ligger nogenlunde som de fleste andre

akademiske uddannelser på omkring

75 %. (Vi optager hvert år ca. 400

studerende, og vi får hvert år penge for

ca. 300 STÅ (studenterårsværk) på en

færdig bacheloruddannelse.)

Udregning af beståelsesprocenten kan

man ikke foretage ved at dividere optagelsestallet

på f. eks. 411 med en af

eksaminernes beståelsesprocenter. Det

tal, der fremkommer herved siger intet

jf. ovenforstående bemærkninger om,

hvem der går til en given eksamen.

Tanken bag at lade 1. år af bacheloruddannelsen

være en skolingsperiode

med frasortering af de, der af den ene

eller anden grund ikke kan bestå eksaminerne,

har været, at det er bedre

at blive sorteret fra efter 1. år end i

årevis at bruge tid og liv og penge på

et studium for så ikke at kunne blive

færdig, fordi man har for lave karakterer

eller ikke kan bestå eksamen på 3. år

eller komme ud med en mikroskopisk

eksamen, som man ikke kan få arbejde

med. Denne filosofi kan man naturligvis

ændre på. Det er måske tiden at gøre

det nu?

Anne-Dorte Bruun Nielsen

Studieleder

give et højere snit. Var disse medregnet

i Studielederens opgørelsesmetode,

hvor UB ikke tages med, var snittet

i Dele af formueret: 6,0 og i Familie

– og arveret: 5,9. Hvorvidt det er ”pænt

uden at være prangende” vil jeg lade

læseren vurdere.

Rune Vestergaard,

Studienævnsmedlem

Alternative Jurister

9


Foreløbig eksamensplan for

vintereksamen 2007/08

1. år af bacheloruddannelsen

Dele af formueret................................................... torsdag den 3. januar 2008 kl. 9.00 - 15.00

Familie- og arveret................................................. onsdag den 9. januar 2008 kl. 9.00 - 13.00

Retten i samfundet/Retshistorie............................. onsdag den 16. januar 2008 kl. 9.00 - 14.00

Statsforfatningsret mdtl.......................................... perioden 7.-18. januar 2008

2. år af bacheloruddannelsen

Retslære 48-timers-skriftlig opgave....................... perioden onsdag den 2. januar kl. 9.00 – fredag

den 4. januar 2008 kl. 9.00.

Strafferet/straffeproces.......................................... tirsdag den 29. januar 2008 kl. 9.00 – 14.00

Folke- og EU-ret mdtl............................................ perioden 29.-30. januar 2008

3. år af bacheloruddannelsen

Formueret 1........................................................... mandag den 10. december 2007 kl. 9.00 – 15.00

Formueret 2........................................................... onsdag den 12. december 2007 kl. 9.00 – 15.00

Forvaltningsret....................................................... torsdag den 20. december 2007 kl. 9.00 – 15.00

Retssociologi......................................................... tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00 – 12.00

Forvaltningsret, mdtl.............................................. perioden 10.-11. januar 2008

Valgfag, mdtl.......................................................... perioden 21.-25. januar 2008

Kandidatuddannelsen

Entrepriseret.......................................................... mandag den 8. januar 2008 kl. 9.00 – 12.00

Regnskabslære og virksomhedsøkonomi............. tirsdag den 9. januar 2008 kl. 9.00 – 13.00

Skatteret 1............................................................. onsdag den 10. januar 2008 kl. 9.00 – 14.00

Civilproces............................................................. torsdag den 4. januar 2008 kl. 9.00 – 13.00

Her går det rigtigt godt

Så skete det, som ingen troede muligt. For kun anden gang i historien har

KJ fået en kvindelig formand. Og det fik de at mærke – allerede dagen

efter var der nye møbler på kontoret.

Ja, drenge – piger bruger mange

penge! Og jeg er bestemt ingen

undtagelse! Jeg vil forsøge at varetage

jobbet så godt som muligt,

og vil gerne benytte lidt spalteplads

til at sige tak for den tillid I har vist

mig – så håber jeg bare, at jeg kan

leve op til den.

Og når vi nu er ved takketalen,

så vil jeg gerne takke alle dem,

der mødte op til vores

introarrangement d.

21. september og ikke

mindst alle de nye medlemmer,

vi har fået. For

ja, KJ har fået mange

nye medlemmer i år

– det er vi superglade

for, og vi siger hellere end gerne

velkommen til endnu flere: Så er

du borgerlig og har lyst til at stifte

bekendtskab med studenterpolitik,

møde en masse nye mennesker

fra alle årgange, eller mangler

du bare et sted at hænge ud – så

kig ind!

Ja, drenge –

piger bruger

mange

penge!

Vi holder møde hver onsdag kl. 15

på kontoret.

KJ kan her give dig muligheden for

at være en aktiv del af dit studie og

se DINE ideer blive omsat til konkrete

tiltag. Du kan opnå kendskab

til sider af studiet, du ikke anede

eksisterede. Alt sammen på det niveau,

som passer dig. Lige nu er vi

i fuld gang med at arrangere vores

traditionelle årsfest, hvor

vi klæder os pænt på,

spiser noget god mad og

drikker os fulde, samt julefrokosten,

hvor vi bare

spiser mad og drikker

os fulde. Derudover er

vi begyndt at planlægge

universitetsvalget, som løber af

stablen i november.

For dig, som ikke kender så meget

til KJ, vil jeg lige aflive et par

fordomme: KJ er ikke (længere)

underlige fyre, der sidder og ryger

og drikker øl på et mørkt kontor!

Kontoret er blevet lyst og venligt

(sågar med et lyserødt bord – jep,

Nanna Nedergaard Grøndal - Ny formand for KJ

kvinderne er kommet til magten!),

rygeforbuddet har slået igennem,

der er kommet rigtig mange nye

medlemmer, og kaffen kan nu suppleres

med te! Øllene er der stadig,

selvom der nu sniger sig en flaske

champagne ind i ny og næ…

Det er med andre ord en spændende

periode vi er gået ind i – ja,

at tale om et ”generationsskifte”

er ikke meget forkert. Det KJ, du

møder i dag, er et yngre KJ end i

lang tid; og også et bedre.

Jeg er helt overbevist om, at vi nu

– én gang for alle – kan få manet

det rygte i jorden, som siger, at vi

bare er en del af det konservative

folkeparti, og at vi bruger vores tid

på amtsrådspolitik. Vi er – og bliver

– en borgerlig-liberal forening, med

lige tyk streg under begge ord. Og

det skinner også igennem på vores

studenterpolitik.

For os er forudberegnelighed i

forhold til studiet nemlig, om noget,

en mærkesag. Derfor er vi også

rigtigt stolte over, at Studienævnet

langt om længe arbejder konkret

med et få stablet en klar, tydelig

og informativ studieordning på

benene; så ingen længere er på

Herrens Mark, hvis studiet ikke

arter sig helt, som man havde

forventet.

Jeg er – med andre ord – stolt af at

være formand i en forening, hvor

vi får alle ender til at mødes: Det

faglige, de sociale tiltag og ikke

mindst sammenholdet. Ja, det går

faktisk rigtigt godt i KJ!

Nanna Nedergaard Grøndal

Formand for Konservative

Jurister

11


Genvej til ”Det Gyldne

Bækken”?

Alle ved, at det trods gode intentioner er svært for JUS at vinde ”Det

Gyldne Bækken” ved de traditionsbundne kapsejladser, men måske er

der fundet en genvej hertil. Torben Hesselbjerg forlader nemlig juristerne

til fordel for medicinerne.

Bogformidlingens kendte ansigt

Torben Hesselbjerg har valgt pr.

31. oktober 2007 at fratræde sin

stilling som leder af Bogformidlingen.

Torben har været i de

jurastuderendes tjeneste siden

december 1999. Men nu har han

efter knap 8 år til stor sorg for de

fleste jurastuderende valgt at søge

nye udfordringer uden for jura.

Gennem de mange år i Bogformidlingen

har Torben præsteret at

Torben Hesselbjerg

gøre denne til den Bogformidling,

vi alle kender i dag, og som vi er

meget glade for eksisterer, så vi

kan købe bøger, overstregningstusser,

slik, ørepropper mv. og altid

få kyndig vejledning hertil.

Farvel til en institution.

I sin tid som leder af Bogformidlingen

har Torben haft kontakt til

mange mennesker. Ikke kun kunder

men også medarbejdere samt

andre ansatte på universitetet.

Torben er meget vellidt af alle,

og mon ikke dette skyldes,

at Torben altid er smilende,

snaksaglig og hjælpsom. Bogformidlingen

er derfor gennem

tiden blevet et sted, hvor mange

lige kikker ind forbi til en snak,

når de er på uni. Torben har

dog også sørget for, at de studerende

ikke kun skulle opfatte

ham som ”ham i Bogformidlingen”.

Han har nemlig i årenes

løb deltaget i flere JUS-fester,

været trofast medlem af Juridisk

Jagtselskab samt fulgt faget

Regnskabslære og Virksomhedsøkonomi

på jura. Torben

har været så engageret i sit job,

at han endda kører rundt med

en streamer i bagruden med

reklame for Bogformidlingen.

Mon ikke man kan sige, at jura

ved Torbens farvel mister lidt af

en institution.

Mere end en arbejdsplads

Der er ud over Torben ansat et

stort antal studentermedhjælpere

i Bogformidlingen. For disse

har Torben formået at skabe en

attraktiv arbejdsplads gennem

et socialt og smilende arbejdsmiljø,

og både tidligere samt

nuværende studentermedhjælpere

kan vist kun være enige i, at det er

meget svært at finde en arbejdsplads

som Bogformidlingen.

Goddag og velkommen

Jura siger dog ikke farvel til hele

Bogformidlingen. Der vil derfor pr.

1. november 2007 kunne opleves

et nyt ansigt i Bogformidlingen.

Som ny leder er ansat Trine Thougaard.

Så når du efter 1. november

foretager dine indkøb i Bogformidlingen,

vil du kunne møde Trine

bag disken. Tag derfor godt imod

Bogformidlingens nye ansigt.

Det gyldne bækken i udsigt???

Torben fratræder sin stilling i Juridisk

Bogformidling til fordel for en

stilling som leder af medicinernes

boghandel. Som bekendt er medicinerne

jo enhver jurastuderendes

ærkefjende og omvendt. Denne

kamp mellem jura og medicin

afspejler sig også altid i den årlige

kapsejlads. Som bekendt er der

ikke særlig meget fairplay over

medicinerne, hvorfor det tætteste,

JUS ofte kommer på ”Det Gyldne

Bækken”, er gennem tyveri. Så

måske der med Torben som en

insider er skabt en genvej til ”Det

Gyldne Bækken”. Vi håber og tror

da i hvert faldt, at Torben et sted

i hjertet vil bevare sin juraånd og

være de jurastuderende behjælpelige

med lidt insiderviden fra

modstanderen!

Af: Bianca Mikkelsen -

Medarbejderrepræsentant i

Bogformidlingen

Jurrådets Fond inviterer til afskedsreception for afgående boghandler i

Juridisk Bogformidling, Torben Hesselbjerg

onsdag den 31. oktober 2007 kl. 12-15 i

Juridisk Instituts gavlværelse, bygning 1340, lokale 425

Der vil blive serveret lidt at spise og drikke.

Vi håber at se både studerende og ansatte ved instituttet.

Formueretlige emner

af Palle Bo Madsen (red.) m.fl.

Jurist- og Økomomiforbundets Forlag, 5. udgave.

5. udgaven af Formueretlige Emner

er netop kommet på gaden,

hvor der denne gang er sket

ændringer i både emner og forfattere.

Dette skyldes, hvilket burde

være de fleste 3. års studerende

bekendt, at der er kommet nye

valgfag på Aarhus Universitet

fra efteråret 2007. Bogen skal

derfor fungere som lærebog for

disse nye valgfagshold, som alle

3. års studerende – efter en del

tilmeldingsproblemer – nu er ved

at være i gang med. Selve bogen

er skrevet af flere af de ”kendte”

formueret-undervisere fra Aarhus

Universitet, hvor blandt andet

”Årets Underviser 2007”, Hans

Helge Beck Thomsen, er iblandt.

Udover at agere pensum for

valgfagene på 3. år er det meste

af bogen herudover også pensum

til Formueret 1 & 2, hvilket gør, at

man ikke blot skal bruge enkelte

kapitler, men faktisk har brug for

hele bogen. En god detalje, hvis

man er en fattig studerende. Bogen

er herudover ikke indbundet,

men blot hæftet, hvilket også

gør, at prisen holdes nede på

det acceptable niveau: 448,- inkl.

DJØF-rabat.

Bogen er skrevet direkte med

henblik på de studerende ved Aarhus

Universitet og man må derfor

ikke forvente en tilbundsgående

analyse af samtlige problemer i

de omhandlede emner. Den er

skrevet med henblik på at føre de

studerende til eksamen, hvilket

også synes at fremgå af de forskellige

kapitler. På grund af de forskellige

emner er der nok på denne

baggrund ej heller indarbejdet

hverken et lovregister, domsregister

eller stikordsregister. Denne

prioritering kan dog virke en smule

besynderlig, da bogen pga. dette

ikke kan give den store hjælp, hvis

man lige skal lave et hurtigt opslag.

Som kompensation for dette, skal

bogens forfattere dog have stor

ros for i deres respektive kapitler

at lave en masse gode afsnit med

overskrifter, så opslag indenfor de

Marianne Sølgaard

Administrator for Jurrådets Fond

forskellige emner bliver muligt.

Formueretlige emner er på 434

sider og hvis man ikke allerede har

erhvervet sig den i DJØF-butikken,

kan den købes i Juridisk Bogformidling

hos Torben.

Kim Højmark

kh@paragrafblad.dk

12 13


Den Juridiske Stafet

Har det mellemstore

advokatfirma en fremtid?

Højesteretsdommer Jon Stokholm har med angivelse af ovennævnte emne

sendt stafetten videre til mig. Tak for det og samtidig tak til redaktøren for

at optage dette indlæg.

I det følgende vil jeg kommentere

det ”mellemstore advokatfirmas”

fremtidsmuligheder. Jeg

vil samtidig hermed indirekte

bidrage med informationer, der

kan lette de overvejelser, som

en kommende juridisk kandidat

kan have i forbindelse med valg

af ansættelsessted: Hvordan er

uddannelsesmulighederne og karrieremulighederne,

hvis man enten

som ny kandidat eller lidt senere i

sit arbejdsliv vælger at søge job i et

mellemstort advokatfirma?

Advokatvirksomhedernes størrelse

og struktur er navnlig de sidste 10-

15 år ændret markant i forhold til

tidligere. Det er sket samtidig med,

at der er opstået stigende konkurrence

fra andre, herunder revisorbranchen,

ejendomsmæglere og

pengeinstitutter. Konkurrencen

er også skærpet, fordi fx advokaternes

hidtidige skødemonopol er

blevet afskaffet ved lov. Udviklingen

har medført, at der er stiftet

godt en håndfuld meget store

advokatfirmaer med mere en 100

jurister tilknyttet hvert enkelt. Både

med regionale og landsdækkende

placeringer eksisterer der samtidig

hermed et noget større antal mellemstore

advokatvirksomheder

foruden en række mindre og små

virksomheder.

Mens de mellemstore

og de største

virksomheder helt

overvejende koncentrerer

sig om at

rådgive erhvervslivet

og som regel arbejder

full service, vil

der blandt de mindre

virksomheder ofte

være en koncentration

enten i forhold

til private kunder eller

ved en udpræget specialisering

(fx hvervet som forsvarer eller

rådgivning om fx ansættelsesret,

IT- eller IPR-ret).

Samfundsudviklingen og ny lovregulering,

ofte baseret på EØFdirektiver,

har omvendt bidraget til

at øge behovet for advokatydelser.

Ydelsernes kompleksitet forøges

løbende og sammen med andre

faktorer bevirker dette, at en stigende

grad af opgaverne kun kan

løses af advokatfirmaer over en

vis størrelse.

En praktisk definition på en mellemstor

advokatvirksomhed, som

jeg vælger at tage udgangspunkt

i her, kan omfatte advokatfirmaer

med 20-100 jurister tilknyttet.

For at enhver virksomhed skal

have en fremtid, skal virksomheden

være attraktiv både i relation

til virksomhedens kunder og

evnen til at tiltrække nye, dygtige

medarbejdere. Sammen med

virksomhedens evne til at levere

de rigtige produkter og løbende

motivere medarbejderne, vil dette

være forudsætningen for en lønsom

drift og derved på langt sigt

betingelsen for, at virksomhedens

fremtid er sikret.

Jørgen Holst: Uddannelse mv.

1949. Født

Januar 1972 Juridisk kandidat, Aarhus Universitet

Februar 1972 Advokatfuldmægtig, Advokatfirmaet Frue

Kirkeplads 4, Århus

1975 Advokatbestalling

1980 Møderet for Højesteret

1980 - Tillidsposter under Advokatrådet (Er-hvervsudvalget,

Udvalget for unge ad-vokater, Obligationsretsudvalget, Etikudvalget,

Regel- og tilsynsudvalget, Underudvalg vedrørende

god advokat-skik)

2002 - Censor ved Aarhus Universitet

2006 - Beneficeret advokat for Højesteret

Jeg vil fremhæve følgende punkter,

som her kommenteres i relation

til en mellemstor advokatvirksomheds

potentiale. Emnerne er

lige så centrale for både større og

mindre advokatvirksomheder, men

mine bemærkninger søger netop

at beskrive, hvordan den mellemstore

advokatvirksomheds handlemuligheder

skal bedømmes.

Et mellemstort advokatfirmas

synlighed i markedet og derved

muligheden for at tiltrække kunder

vil alt andet lige være relativt

ringere, end det, der gælder for de

helt store advokatfirmaer. Enhver

offentlig omtale er imidlertid ikke

nødvendigvis et gode, og risikoen

for dårlig omtale, fx i forbindelse

med interessekonflikter, vil også

være tilsvarende mindre for en

mellemstor advokatvirksomhed.

Mellemstore virksomheder vil

relativt set - ligesom mindre virksomheder

- over for mange kunder

fremtræde som mere tilgængelige,

åbne og personlige.

I det hele taget er temaet omkring

interessekonflikter et vigtigt

punkt. Alt andet lige vil antallet af

interessekonflikter være mindre, jo

mindre virksomheden er.

Enhver virksomhed

har behov for at udvikle

sin faglighed både

for at kunne levere

de rigtige ydelser og

for at kunne tiltrække

kvalificerede medarbejdere.

De mellemstoreadvokatvirksomheder

vil her

både have fordele og

ulemper sammenlignet

med andre typer

advokatvirksomhe-

der. Der vil ofte være behov for, at

en virksomhed har en vis ”kritisk

masse”, dvs. et vist antal opgaver

inden for et bestemt fagområde

for, at de faglige specialer kan

opretholdes og udvikles. Dette

krav om kritisk masse er således

årsag til, at de mindre advokatvirksomheder,

der klarer sig bedst,

er de advokatvirksomheder, der

specialiserer sig inden for særlige

fagområder. De mellemstore advokatvirksomheder,

der har succes,

praktiserer ofte tilsvarende specialisering

inden for et antal områder,

men fravælger ligeledes enkelte

andre områder.

I den mellemstore såvel som i

den mindre virksomhed kan der

ikke alene i forhold til kunderne,

men også i samarbejdet mellem

medarbejderne opnås en nærhed

og personlig, daglig kontakt (alle

kender hinandens navne), som

næppe er mulig i de allerstørste

virksomheder. Dette er en faktor,

som appellerer positivt til nogle,

men selvsagt ikke til alle.

Et særligt forhold er økonomien.

Her er der næppe særlige fordele

ved mellemstore contra store. I

hvert fald ikke hvis det vurderes

over en årrække. I nedgangstider

vil de største virksomheder være

relativt mere sårbare som følge af

et (ofte meget) højt omkostningsniveau.

En veldrevet, mellemstor

virksomhed bør gennemsnitligt

kunne drives mere omkostningsbevidst.

Der er selvfølgelig her

meget stor individuel forskel på de

forskellige virksomheder inden for

alle kategorier.

En mellemstor advokatvirksomhed

vil ligesom en meget stor advokatvirksomhed

have behov for og interesse

i at opbygge en selvstændig

administration ved siden af det

direkte ”produktionsapparat”, dvs.

juristerne og sekretærerne. I den

mellemstore virksomhed er risikoen

for, at administrationen udvikler

sig til en selvstyrende faktor, der

agerer uden hensyntagen til virksomhedens

forhold, mindre.

Internationale relationer er ikke

forbeholdt hverken de største, de

mellemstore eller de mindre advo-

katvirksomheder. Tværtimod er

der mange eksempler på, at også

en mindre advokatvirksomhed

kan have en betydelig andel af

virksomhedens aktiviteter inden for

grænseoverskridende aktiviteter.

For så vidt angår uddannelsesmulighederne

er disse selvsagt lige så

forskellige fra firma til firma blandt

de mellemstore advokatvirksomheder,

som tilfældet er i forhold til

fx de større. Særligt i forhold til de

helt store advokatvirksomheder

antages det ofte, at uddannelsen

i de mellemstore firmaer er mere

”generel”. Spørgsmålet har dog i

større grad sammenhæng med,

hvordan den enkelte virksomhed

er organiseret. Hvis virksomheden

organiseres omkring et antal specialistafdelinger,

som hver for sig

arbejder meget selvstændigt, vil

dette forøge de ansatte fuldmægtiges

muligheder for en tilsvarende

faglig specialiseret udvikling. Det

er netop en sådan tendens, der

forretningsmæssigt får andre

advokater til at foretrække samarbejds-

og uddannelsesforløb, hvor

den koncentrerede specialistfunktion

først opnås på et tidspunkt,

hvor den enkelte advokat har

udviklet en allround forståelse for

advokatverdenens udfordringer.

Advokatsamfundets autoriserede

efteruddannelse af advokatfuldmægtige

forfølger samme mål,

nemlig at gøre den enkelte advokat

til en ”hel advokat”.

Det hævdes af og til, at karrieremulighederne

i de allerstørste

advokatvirksomheder er vanskelige,

blandt andet ud fra disse

virksomheders meget høje krav

til partnernes indtjening. Udtrykt

anderledes kan det anføres, at

udskiftningen blandt medarbejdere

i de allerstørste virksomheder er

meget stor, og at mulighederne for

at opnå en slutstilling som partner

relativt set er begrænset. Det er

vanskeligt at vurdere, om postulaterne

er korrekte, og om karrieremulighederne

i mellemstore

eller for den sags skyld mindre advokatvirksomheder

er relativt set

bedre. En veldreven, mellemstor

advokatvirksomhed kan utvivlsomt

give lige så gode afkast og derved

karrieremuligheder, som tilfældet

er i de allerstørste virksomheder.

Et karrierevalg bør derfor efter

min opfattelse baseres på andre

og helt individuelle overvejelser

om den enkeltes interesser og

muligheder.

Sammenfattende følger det af

ovenstående gennemgang, at

der efter min opfattelse utvivlsomt

er en solid fremtid for det

mellemstore advokatfirma, men

det er en forudsætning, både for

mellemstore firmaer samt store

og små advokatvirksomheder, at

virksomhederne løbende tilpasses

i overensstemmelse med de rammebetingelser,

som samfundsudviklingen

indebærer.

Her vurderer jeg, at de mellemstore

advokatvirksomheders muligheder

for at gennemføre en hurtig

og effektiv tilpasning til gavn for

såvel virksomhederne som medarbejderne

er mindst lige så gode

som de tilsvarende muligheder

for andre advokatvirksomheder.

Samtidig medfører en tilknytning

til en mellemstor virksomhed som

regel deltagelse i et alsidigt og

spændende arbejde på et fagligt

udfordrende niveau og med gode

muligheder for klientkontakt.

Jeg sender stafetten videre til

Danmarks forbrugerombudsmand,

Henrik Saugmandsgaard

Øe (43 år). Henrik S. Øe har

foruden en advokatuddannelse

i begyndelsen af 1990’erne (på

Frue Kirkeplads i Århus) været

referendar ved EF-domstolen,

og herefter, før udnævnelsen

som forbrugerombudsmand den

1. november 2006, arbejdet i

justitsministeriet med en række

krævende opgaver. Jeg har opfordret

Henrik S. Øe til at besvare

følgende spørgsmål: Er den danske

jurist- og advokatuddannelse

konkurrencedygtig i forhold til

andre tilsvarende uddannelser i

relation til internationale juridiske

hverv, herunder fx arbejde ved

EU’s institutioner?

Advokat Jørgen Holst

14 15


1

Sladder!!!

Læs ikke længere, hvis du tror, du hører det sidste nye interne jura-sladder

blive afsløret her. Fordi; Se og Hør, Kig Ind og Billedbladet, fy for satan

jeg hader det.

Halvanden måneds tid er gået

siden en masse nye håbefulde

startede på jurastudiet. Og mens

de ældre studerende går og snakker

om ”er det en god (læs: lækker)

årgang” – ”har hørt, at hold Z har

to lækre tvillinger, tidligere Playmates”,

så går de nye selv og hører ”I

dumper, I dumper, I dumper”. Som

om den sorte død igen var over os,

går ældre studerende nærmest

rundt i sorte kapper med en hvid

§ på ryggen og slår i gongongen

”Bring out the stupid, bring out the

stupid, You will fail” – og jo, det er

virkelig Monty Python.

Nu lyder jeg som gammelfar, men

jeg husker det selv: 50 %, 60 %,

70 %. Jeg besøgte fx en kammerat

i Aalborg og vi var ude og spille en

gang sommerbold. Et par af hans

studiekammerater var med fra

Aalborg Universitet. Der var én,

der havde en kammeret på jura i

Århus, og der var dumpeprocenten

på 80 %. Arghhh John og Åge, det

er den sgu ikke.

Og når nu sommeren nærmer sig

”Har I set pensum i København,

det er så let – det er snyd”, ”Lars

Åge har læst pensum fem gange

og lavet opgaverne tre gange,

uden fejl!”, ”Irene Nørgaard giver

aldrig højere end 7 (nu 4) og dumper

alle, når det regner”… Men vi

er selv ude om det. Rygter startes

og folk kører det op. Lad nu være

med at gøre os dummere, end vi

er – og tro slet ikke på sladder om

opgaver og opgaverettere. De skal

sgu ikke tro i Aalborg eller andre

steder for den sags skyld, at kun

20% er ”gode” nok i Århus. Jo

dumpeprocenterne er høje, men at

snakke om dem konstant tror jeg

næppe hjælper. En fjer, bliver altså

hurtigt til en australsk strudsefarm

på jura.

Nok om procenter osv. For den er

gal andre steder. Morten Stakroge

skrev i sidste nummer, åh nej studiestart,

bl.a. pga. sladder om ”har

du hørt, at Svend Åge er blevet

headhuntet osv.”. For nej, de ældre

studerende er sjældent meget

bedre. Vi går og snakker om, at

kjøvnhavnern’ de får job med et

gennemsnit på 6, om job ved Plesner

og om karakteren i den store

formueret. Og jo, jeg er sikker på

den betyder meget, men igen for

satan – ikke jura 24/7 tak!

Så er det sjovere – men ikke meget

bedre – de ting, der kommer frem

i pauserne, oftest på læsesalen;

”Har du hørt, at han cyklede nøgen

hjem fra byen efter at have strippet

og løbet nøgen ud af døren foran

sine 50 gæster”, ”ja, ja, Ursula

er bare så billig”, ”Nikolaj har en

ordentlig én – de kalder ham anacondaen”.

Og helt ærlig jeg kan

ikke være mere ligeglad. Sladder,

sladder, sladder. Der findes ikke

nogen bedre steder end jura at få

en god historie af sted.

Hvordan kan det så være? Det er

ikke nogen hemmelighed, at der

er et markant overtal af kvinder

på studiet. Men at give det (hele)

”skylden” ville være for let og

forkert, og jeg ville ende med at

score selvmål. Dog vil jeg tilføje,

at pauserummet kan minde om en

fyldt frisørsalon, hvor alle kvindelige

kunder står lørdag formiddag

og skal til bryllup.

Sladderen går hurtigt på jura!

Som sagt tror jeg dog ikke, at forklaringen

skal findes her. Nej, fordi

fyrene er lige så slemme – ”hvem

tror du ryger ud af Robinson

– bare det ikke bliver Dolly, hun

har så gode

patter” – så vil

jeg da virkelig

hellere høre

om Nikolajs

kvindetække. Forklaringen tror jeg

skal findes i, at vi trods alt beskæftiger

os med oftest tørt og tungt

stof. Der er brug for adspredelse,

at der bliver snakket om andet

end regnskabsloven og Gomards

sølov. Brug for en god historie,

brug for kulør og krymmel.

Vi har alle hørt den der til familiefesten

– ”nå, lange Lars du læser

jura – det lyder tørt”. Og jeg tager

mig selv i hver gang at svare

”joeh onkel Finn. Øh – det kan det

være, men faktisk også meget

spændende” og så stopper jeg

altid samtalen her for at få noget

mere at drikke. Så finder jeg på

en eller anden historie om, at jeg

vandt de nordiske mesterskaber i

bueskydning og folk tror mig, jeg

læser jo jura og har i øvrigt den helt

rigtige krop til bueskydning. Men

Karriere for fuld skrue og mægtige fremtidsperspektiver

Kom og vær med DAHL er med 235 med-

arbejdere, heraf 100 jurister, et af Danmarks

største advokatfirmaer. Vi yder kvalificeret

rådgivning inden for alle juridiske arbejds områder.

Herudover har vi kompetence og ekspertise inden

for en lang række specialområder.

Hvis du er fuldmægtig hos os, sørger vi for, at du

får en præcis, fokuseret, men også bred og alsidig

uddannelse. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt, og der

er aldrig mangel på afvekslende og udfordrende

arbejdsopgaver. Se mere på www.dahllaw.dk

onkel Finn, den nar, tror stadig

på, at jeg er forsvarende mester

i udspring fra 40 meter klippe på

Færøerne og det har jeg trods alt

ikke kroppen til – to meter tynd

mand krøllet

sammen i

en 4-dobbelt

salto med 3,5

skrue – nej

vel, men det tror de altså på ”Finn’s

autoværksted i Østerbølle”.

Find på en god historie om

dig selv, hvis du kan.

Så jo, jeg kan da også godt li’ en

god historie med kulør og krymmel,

lidt for meget til tider bevares. For

jeg ville tørre ind, hvis jeg skulle stå

og snakke jura hele tiden og især

med onkel Finn. Der er da brug

for at høre om, hvad folk lavede

i byen, at han virkelig smed tøjet

osv. Men det bliver bare tit for meget.

Det bliver til sladder, det bliver

til en omgang Se og Hor på coke.

Og jeg mener helt ærligt, at det er

synd for de nye studerende (og

ikke mindst for stakkels uskyldige

Ursula) at få sladder og historier

om dumpeprocenter, karakterer,

skidt og møg at vide hele tiden og

igen og igen. Det skal de tids nok

finde ud af. Mange mister fokus og

går i selvsving. Jeg vil derfor appel-

lere til sindsro og en gang i mellem

om at tage skyklapperne på.

Find på en god historie om dig selv,

hvis du kan. Og lad helt sikkert

vær med at omtale hende/ham,

som var sammen med ham/ham,

dårligt fordi du ikke selv kunne eller

turde. Jeg gider i hvert fald ikke

høre om det. Fri mig for det sladder

helvede, den forbandede snakken

i krogene og de usande rygter.

Så kedelig og tørt er vores studie

trods alt ikke, at vi har brug for flere

intriger end ”Days of our Lifes”.

Men jeg gider sgu heller ikke høre,

slet ikke i oktober måned – ”jeg

dumper, jeg dumper”, ”jeg får aldrig

job, aldrig nogensinde” – nej, jeg

ansætter dig i hvert fald ikke med

den attitude.

Giv mig en kold hof og en novelle

af Hemingway – jeg er blevet for

gammel og sur – en ny onkel

Finn.

Og for resten, har du hørt det

sidste nye? Ham David fra JUS

knalder bare hele tiden…

Af Lars Hald

ESBJERG HERNING KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN


MJ TOURS PRÆSENTERER:

Tur til København

Onsdag d. 31. oktober

Afgang fra Juragården kl. 6.00 - Forventet hjemkomst

kl. 23

Tilmelding

22.-24. oktober mellem kl. 11-13

ved personlig fremmøde på MJ’s kontor(1343/392)

Der er kun et begrænset antal pladser, så tilmelding

sker efter først-til-mølle-princippet

Københavnerturen 2007

Torsdag den 25. oktober

Afgang fra juragården kl. 7.00 – Hjemkomst ca. kl.

24.00.

Undervejs i bussen vil der være morgenmad – Og

advokatfirmaet Jonas Bruun vil være vært for en let

frokost.

Tilmelding på ELSA-kontoret efter først-til-mølleprincippet,

dog senest

den 23. oktober 2007 (kontortid kl. 12.15-13.00).

Betaling ved tilmelding.

Pris 40 kr.

Turen er gratis

Vi besøger:

Udenrigsministeriet

Hør om juristens arbejdsområder og

jobmuligheder hos:

Justitsministeriet

Mærsks juridiske afd.

Advokatkontoret Plesner

Advokatfirmaet Jonas Bruun

Var der nogen, der sagde

bachelorprojekt?

April måned er over os, forvaltningsretten begynder at tage form, og de

fleste er begyndt at frygte dagen med de seks urimelige timers stress,

der venter d. 14. maj. Imellem al eksamensstressen står der pludselig

”bachelorprojekt” på undervisningsplanen…

Øh? Med hovedet fyldt med tanker

om partshøring og kontrolinstanser

vandrer man skeptisk mod søauditorierne.

Spændingen stiger en

anelse, eftersom der tidligere har

været snak om det nye projekt,

og at man i den forbindelse ikke

har kunnet få nogen udmelding

om, hvad konceptet i realiteten

indebærer. Der har været snak

om karaktergivning samt ingen

sommerferie, og om dette holder

stik, bliver rart endelig at få

en afklaring på.

Det meddeles, at den obligatoriske

opgave er blevet erstattet

af et bachelorprojekt.

Der bliver givet en karakter,

og det skal skrives inden

semesterstarten september

2007. En smule blege

i ansigterne sidder man og

bladrer de forskellige emner

igennem, og stemningen

bærer tydeligt præg af, at det

er nyt både for undervisere

samt studerende, og hvem

der bedst ved, hvad der

foregår, er et godt spørgsmål.

Den smule ansigtsfarve,

som er tilbage, forsvinder

endeligt, da den afsluttende

besked meddeles - der er 5 dage

til tilmelding! En tilmelding med

så kort et varsel til et projekt,

man nærmest ikke ved, hvad går

ud på, kan da kun for de flestes

vedkommende ende med en ren

tilfældighed.

Da man er blevet tildelt et emne,

mærkes der en smule lettelse, og

der rettes atter den fulde opmærksomhed

mod forvaltningsretten...

næsten da. Det første vejledningsmøde

i forbindelse med projektet

skal jo lige afholdes først, og alt

imens der ved tavlen bliver snakket

intenst om margin og maks.

antal tegn, sidder man fraværende

og tænker udelukkende på den

eksamen, der ligger og venter lige

om hjørnet.

Forvaltningsret samt folke- og

EU-ret bliver endelig et overstået

kapitel, og en dejlig ferie venter.

En lille reminder popper dog op i

hovedet på de fleste, eftersom der

jo lige skal skrives et lille projekt.

Skal man holde ferie? Skal man

gå i gang med research? Eftersom

det hele er så nyt, er der blevet

sendt mange forskellige signaler

fra vejlederne, og dette skaber

en del forvirring. Pænt sagt tager

nogle det mere seriøst end andre,

og på det første vejledningsmøde

i august sidder man derfor lidt

nervøs og spændt; hvor meget

arbejde har folk lagt i det indtil nu?

Heldigvis opdager man hurtigt, at

man ikke er ene om ikke at være

rigtigt i gang, og det skaber lidt ro.

Måske lidt for meget. For til det

næste møde er man lige vidt. Man

har nemlig ingenting at komme

med, hvilket desværre viser sig at

være en forudsætning for rigtigt

at få noget ud af vejledningen. De

spørgsmål, man herudover gerne

vil have svar på, er enten for individuelle

eller også er der uenighed

om svaret blandt vejlederne. Man

kan så spørge sig selv om, hvad

man skal med et vejledningsmøde,

som i bund og grund ikke

vejleder særligt meget.

De to efterfølgende uger

kan vist kun beskrives som

noget stressende og en

smule pinefulde. Panikken

over ikke at være kommet

særligt langt og ikke rigtigt

at vide, hvad der i virkeligheden

kræves breder sig.

Det er ikke en nem måde at

starte semesteret på. Man

er alt andet end oplagt til

så meget selvdisciplin, som

sådan et projekt kræver, når

man lige har haft - eller føler

man burde have haft - ferie.

Heldigvis oprinder tiden

efter deadline endelig, og

så skulle der være tid til at slappe

af. Men nej vent... undervisningen

i formueretten er så småt begyndt,

og det forsømte skal indhentes. Alt

imens man prøver at følge med

semesteret, venter man enten

spændt eller nervøst på resultatet

af et frustrerende projekt, og denne

herlige følelse kan man så være så

heldig at være indehaver af heeelt

ind til d. 16. november!

Mette Aaberg

ma@paragrafblad.dk

19


20

Normalt er jeg ikke typen der brokker mig… okay, jo måske er jeg typen

der brokker mig, men også kun når jeg virkelig har noget at brokke mig

over.

Hvad er det der er sket med jura og

de jurastuderende? Har jeg levet

i en panserglas-tyk osteklokke i

de fire år jeg indtil nu har tilbragt

indenfor de gule mure? Åbenbart,

for efter jeg er hjemvendt til mit

elskede Århus efter et år i England,

er jura-verdenens virkelighed for

alvor gået op for mig. Ja, det kan

faktisk siges meget kort – vi er brikker

i et spil, hvor det gælder om at

vinde; koste hvad det vil.

Undskyld, jeg kan ikke lide

formueret!

Vi kan hurtigt blive enige om, at

vi alle sammen gerne vil have

de rigtige fag, det fuldendte CV,

score topkarakterer og få et fedt

job. Men hvad er det rigtige fag?

Hvad er et fedt job? Dette behøver

vi vel ikke nødvendigvis være

enige om! Alligevel fornemmer

jeg en ubehagelig tendens blandt

mine medstuderende: Man er kun

’noget’ hvis det er de formueretlige

fag man satser på. Og hvis går

Kampen om de gode jobs er i gang

man i den modsatte ’bløde’ retning

med eksempelvis udlændingeret,

familieret eller retspsykologi, så

kan der kun være to forklaringer:

1) Man har klaret sig elendigt i de

store formueretseksamener 2)

Man er simpelthen ikke ’normal’.

Jeg har oplevet det gentagne

gange; man spørger interesseret

til en medstuderendes valg af

kursusfag, og hvis svaret ikke

kan rummes under kategorien

”formueret,” efterfølges det automatisk

af en ’undskyldning’ - en

forklaring for, hvorfor man har

valgt som man har, og ikke valgt

et formueretsfag.

Det er denne tendens der bekymrer

mig. Jeg burde åbenbart prise

mig lykkelig for, at jeg hører i den

”rigtige” gruppe – gruppen for dem

der gerne vil læse formueret. Jeg

hører til denne gruppe fordi det

er disse fag der interesserer mig,

men jeg er sikker på, at der sidder

indtil flere på mine hold, som

kun er tilmeldt fagene, fordi det

ser ’rigtigt’ ud på eksamensbeviset.

Til sidst ender dette

vel med et slags ’race to the

bottom’, hvor vi får en masse

nyuddannede jurister med en

bagage de egentlig ikke ønsker

at bruge til noget.

Arbejd hårdt, slå dine fjender

Personligt er jeg af den mening,

at man skal vælge efter

sit hjerte – hvad enten det

drejer sig om manden/kvinden

i ens liv eller studieretning. Kun

herved skaber man et helstøbt

menneske og i sidste ende en

helstøbt jurist.

Her er den også gal, for når det

gælder valg af arbejdsplads, hvad

enten dette er som stud.jur. eller

som uddannet jurist, er der en

uskreven regel for hvad der er

’finere’ end andet arbejde. Hvis

du følger strømmen i advokatretningen

skal der helst stå Kromann

Reumert, Plesner eller Kammeradvokaten

på dit visitkort, og den er

helt gal hvis du ender med at få et

arbejde på et kontor som folk ikke

kender. Igen må dette jo betyde

at ’de store’ firmaer ikke ville have

dig, og så må du hellere have

undskyldningerne parat.

Jeg undrer mig. Jeg vil gerne vide

hvem der har startet denne kamp

om arbejdspladserne og hvorfor

det ikke er lige så ’fint’ at arbejde

på et lille kontor som på et stort

kontor. Det vigtigste er vel det

arbejde man får lov til at udføre,

hvad man lærer, og ikke alene hvor

meget navnet vægter på CV’et.

Så hvorfor denne unødige krig og

rundsave på albuerne allerede

mens vi er på studiet? Mon ikke

vi alle kommer til at opleve rigeligt

af dette, når vi har forladt de gule

mure?

I stedet for at stræbe efter at ’vinde’

og kun tænke i prestige og økonomi,

så gå i stedet efter din drøm

hvad enten din drøm er at arbejde

på et lille eller stort kontor, ved

en styrelse eller kommunen. Det

sidste der betyder noget, er hvad

andre mener om din arbejdsplads

og hvor dine venner/veninder

arbejder.

Lena E. Malmberg

lm@paragrafblad.dk


Søger du relevant studiejob?

- så er ph.d.-graden i jura

måske noget for dig?

Vi afholder

informationsmøde om ph.d.-uddannelsen

torsdag d. 25. oktober 2007 kl. 13.15

i lokale 315 (Studienævnets gavlværelse), bygn. 1341

Er du – eller bliver du – kandidat,

eller er du studerende på kandidatuddannelsen?

Er du blandt de allerbedste på din årgang?

Vil du være ekspert på dit felt?

Vil du kunne søge de mest attraktive jobs?

Du opnår ph.d.-graden, når du har gennemgået en lønnet forskeruddannelse på

internationalt niveau. Uddannelsen varer 4 år, og du tager den samtidig med, at

du gør din kandidatuddannelse færdig – eller 3 år hvis du allerede er kandidat.

Som ph.d.-studerende har du bl.a. muligheden for:

Kortere eller længerevarende udlandsophold.

Undervisning, typisk på bacheloruddannelsen.

Deltagelse i forskerkurser, konferencer m.v. i Danmark og i udlandet.

At skrive en afhandling på ca. 200-250 sider.

Du kan også finde mere information på Juridisk Instituts hjemmeside,

www.jura.au.dk/phd.

Med venlig hilsen

Susanne Karstoft

Formand for ph.d.-udvalget

JUS

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s

JUS Dating

Monte Carlo 2007

15. årgang, nr. 57 - oktober 2007


JUS-Bladet

Ansvarshavende redaktør:

Randi Theil Christiansen

Layout:

Paragraf

Forsidebillede:

Monte Carlo 2007

Midtersiderne:

Monte Carlo 2007

Juridisk Selskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé

Bygning 1340

8000 Århus C

Kontor:

Bygning 1343, kontor nr. 392

Telefon: 89 42 14 56

E-mail:

post@juridisk-selskab.dk

www.juridisk-selskab.dk

Randi Theil Christiansen er

alene ansvarlig for indholdet

af JUS-siderne

Redaktricens

ord

Så så man lige mig i JUS-bestyrelsen

– og fra den ene dag til den

anden…

Og ironisk nok med titlen ”Redaktør”,

og det på trods af at mine

kreative evner som skribent er på

et lige så stort minus som kontoen

sidst på måneden! Jeg har dog taget

konsekvensen af dette, hvorfor

alle artikler (på nær lige denne) er

blevet uddelegeret – som en rigtig

redaktør ville gøre det. Da dette er

mit første blad håber jeg således

det falder i god smag, og at I ellers

vil bære over med mig…

Mit første møde med den ”sagnomspundne”

JUS-bestyrelse var

ikke helt som jeg havde regnet

med. Jeg tror alle vi har en vis

forestilling om hvad JUS-bestyrelsen

er og den type mennesker,

der sidder i den – jeg ved i hvert

fald jeg havde!

Ikke at jeg tænkte noget dårligt om

bestyrelsen som sådan, men jeg

havde så absolut en forestilling om

at det kun gjaldt om at drikke hjernen

ud nærmest alle ugens dage,

og at de brugte JUS-festerne som

deres egen personlige ”scor.dk”,

hvor det ikke skulle undre mig om

der foregik en intern konkurrence

om hvem der kunne være sammen

med flest på kortest tid.

Denne sidste fordom ved jeg at om

ikke alle, så i hvert fald nogle af jer

har delt, hvilket blandt andet kom

til udtryk under rusugen, hvor en

af mine egne russere ytrede: ”Ham

der David fra JUS, han knalder

bare hele tiden!”

Nu sidder jeg som nævnt selv i

bestyrelsen, og selvom der selvfølgelig

er noget druk på programmet

ind imellem – eller hele tiden hvis

man vil – er det på ingen måde

kun det, det går ud på, og jeg

blev absolut overrasket over hvor

meget organisatorisk arbejde der

ligger bag selv de mindste arrangementer!

Ligeledes vil jeg gerne være den

første til at mane fordommen om

uhæmmede scoringer, og sex i

vilde mængder på JUS-kontoret

til jorden! Hvis det er muligt tror

jeg faktisk JUS-bestyrelsen scorer

mindre end alle jer til festerne.

I dette JUS-blad kan du blandt

andet læse om Nordisk Uge i Uppsala,

og vi håber denne lille artikel

kan være med til at ”overtale” jer

til at deltage i vores egen Nordisk

Uge i starten af februar, og måske

endda melde dig til den komité, der

skal arrangere hele forløbet.

Ligeledes kan du læse JUS dating

– en opfordring til alle jer om at

lære alle os at kende lidt bedre.

En opfordring jeg kun kan gengive!

For hvis der er noget jeg har lært

efter selv at være kommet i bestyrelsen

så er det, at det er sjov og

spas, og at dem der sidder der, er

super fine!

Af

Randi Theill Christiansen

JUS dating

Det er lige så eksotisk, som det lyder - vi vil nemlig gerne møde dig, min

kære ven. Der sluttes med en ”Århus Onsdag” i JUS format.

Torsdag d. 4. oktober havde JUS

hjælperfest. JUS bød på mad og

drikke og ikke mindst op til dans,

som en tak til vores mange hjælpere

for den indsats, de har ydet

os, og fordi de er med til at gøre

festerne til, hvad de er – en JUS

fest, det bedste!

Med tre slags kød – lam, okse og

gris – kan en JUS bestyrelse kun

være tilfreds og saglig. Heldigvis

faldt det også i medhjælpernes

smag, og med toastmasterens

elegante og perfekte timing forløb

aftenen med diverse sjove

drikke- og underholdningslege.

En virkelig god og fortjent fest og

aften for alle.

Mange af hjælperne er kendte

ansigter fra foreningsgangen. Men

det er selvfølgelig ikke et krav. Jeg

tror, de kendte ansigter skyldes,

at de kender os fra ”gangen”, og

at andre har en vis skepsis over

for JUS – en omgang ”festaber”

uden andet mål end en god tid i

”bund-en-bajer”. Jeg har selv haft

en idé om, at JUS var en arrogant

forening – men er dog blevet

klogere! Jeg er også overbevist

om, at ingen hjælpere synes, vi

er en flok indspiste snobber, som

lader hjælperne gøre alt det sure

arbejde.

Det er sjovt at være hjælper, jeg har

i hvert fald ikke hørt andet. Så kom

og mød os og andre hjælpere. Giv

os en hånd med og oplev festen på

en fed og anderledes måde. Vi ”bider”

ikke, og jeg er i virkeligheden

den eneste arrogante! Giv derfor

Klubmesteren Andreas et kald inden

næste fest eller måske næste

fest igen. Husk på, at det bare er

federe at være Tom Cruise, at du

drikker gratis, at der er pizza efter

opsætningen, at vi også fester bag

baren og at vi efter oprydningen

får de legendariske smørrebrød

krydret med en snak om festens

udfoldelser. Natten sluttes af med

at følge Rasmus ”The Rockstar”

Schjoldager hjem.

En anden opfordring: Husk generalforsamlingen

i februar – ja, der er

længe til. Overvejer du at stille op,

så kom og hør nærmere på kontoret,

eller hiv fat i os i kantinen eller

til en forelæsning. Bliv evt. hjælper

til en fest. JUS har brug for folk på

jura, og folk

på jura har

brug for JUS.

Husk derfor at

indlevere en

”ansøgning”

om at blive

bestyrelsesmedlem,


du kan gøre

dit til at bevare

og præge

JUS. Du vil

med garanti

ikke fortryde

din tid i be-

Så kærlige er vi i JUS

styrelsen!

Går du ikke med planer om at

stille op til bestyrelsen, så kom i

det mindste og få gratis øl og giv

dit besyv med om, hvem der skal

i bestyrelsen. Husk JUS kortet.

Det er nemlig bedre for foreningen

og sjovere med et kampvalg. Vi

ser gerne valgplakater fra dig nu

Justus…

Som lovet JUS-dating. Eksotisk

som det kan være og dejligt lummert

– som kamillete og Århus

Onsdag på en regnfuld tirsdag:

Jeg er en arrogant, meget høj, tynd

og lidt gammel mand. Er vild med

salsa og Justin moves. Bryder mig

ikke om lange ture, det er dog rigtig

fint, hvis du gør og gør det uden

mig. Elsker god mad og elsker at

få det lavet til mig. Jeg søger en

kvinde, som ikke læser jura, og

som er lavere end mig (dvs. max

1,96). Henvendelse kan ske på

51 94 62 99, mærk sms-beskeden

”hej den arrogante…”.

Det var dette blads dating nyt, læs

med i næste nummer om ”The

Italian Stallion”.

Jeg vil gerne bruge min sidste

spalteplads til en personlig hilsen

og afkræftelse. David; han knalder

ikke hele tiden. Jeg kan med to

meter stå inde for, at han er en

110 % stand up guy – han ringer

altid tilbage. En kanon fyr og en

god ven, med en super musiksmag

– mød os, den (k)ærlige og den

arrogante i lille bar til DJ session

til næste fest.

Af Den arrogante, Lars ½

24 25


Monte Carlo ’07

2 2


2

Uppsala – hvorfor starter

vi ikke med en efterfest?

En uges tid er gået siden toget

rullede ind på perronen i Århus

sidste søndag efter en 10 timers

tur hjem fra Uppsala i Sverige.

Træthed og sygdom er så småt

ved at være rystet ud af kroppen

efter en weekend med sjov, fest og

gode venner fra hele Norden.

Den Juridiske Forening ved universitetet

i Uppsala holdt i uge 39 den

traditionsbundne Nordiske Uge.

Ugen startede, som sædvanen

foreskriver det, onsdag eftermiddag

med en hyttetur. Dagene

derpå fulgte besøg ved advokatfirmaer

og masser af fest, hvilket

fortsatte weekenden igennem.

Vores beretning starter fredag

morgen kl. 7.00, da vi ankom med

toget til Uppsala. Efter at være

blevet indkvarteret ved vores vært,

tog vi til Fyrishov Eventyrbad,

hvor der var mulighed for både

afslapning i boblebad, spring fra

vipper, sauna og en hurtig tur i

vandrutsjebanen.

Nyvaskede og ”renpolerede”

drog hele flokken af syngende

nordister til ”Jontes Stuga”,

som er forenings- og selskabslokaler

for den Juridiske Forening

i Uppsala. Her var der

frokost samt foredrag om narkotikadistribution

i Sverige og

Norden. – Et spændende foredrag,

som gav anledning til megen debat.

Bemærkelsesværdigt var det

især, at de svenske myndigheder

havde gennemført interviews med

såvel dømte som aktivt virkende

narkotikahandlere for bedre at

kunne forstå, hvordan en ”narkotikavirksomhed”

drives.

Om eftermiddagen blev der afholdt

Juridisk-Nordisk mesterskab i billard

i den lokale billardklub, og vi

kan i den forbindelse oplyse, at

”Team Danmark” desværre måtte

se sig slået allerede i den indledende

runde. Vi blev derfor henvist til

øldrikning på sidelinien under den

resterende turneringsafvikling

(vi klager ikke).

Kl. 19.00 gik turen

til efterfest

på et kollegium,

hvor folk mødte

op med åbne

skjorter, slipset

om hovedet og

h å r e t i

u o r d e n .

D e t t e

var starts

k u d d e t

t i l B a g -

lænsmidd

a g e n ,

s o m e r

et særligt

k e n d e -

tegn for

N o r d i s k

Uge i Uppsala. Der var rent faktisk

tale om en efterfest, hvorefter vi

tog til ”Jontes Stuga” og fik serveret

isdessert. Derefter gik aftenen

med taler og sange, hovedret og

til sidst forret, alt imens nordister

og uppsalitter fik lukket skjorten

og sat slipset på plads. Et forsøg

på at blive ædru, inden forfesten

skulle begynde, blev dog ikke gen-

nemført - dette måtte også anses

for værende umuligt.

Lørdag ved middagstid, i deres

stiveste puds, mødtes herrerne

til ølfortællinger og frem for alt

ølsmagning. Samtidig med dette

samledes pigerne til, det der på

programmet hed: Forbudt for børn.

Der var her tale om en masse

champagne – og ikke mindst

dildoparty. Der blev fortalt og vist

frem af to piger fra butikken. De

småfnisende nordiske piger tøede

efterhånden op over for vibratorer,

glidecremer og penisringe – og til

sidst røg der da vist også et par

bestillingssedler

over

skranken.

Efter mandehørm

og

t ø s e s n a k

mødtes hele

flokken af

gallaklædte

n o r d i s k e

jurastuderende

til førcocktail

med

endnu mere champagne, hvorefter

vi samlet drog til ”Stockholms Nation”

til Årsbal i Uppsala. Her forløb

aftenen med gallamiddag, vin ad

libitum, taler og sange – afbrudt

af ”konferencer” med lommelærker

på dametoilettet. Efterfølgende var

der dans i de tilstødende lokaler,

og for de seje – endnu en efterfest

på ”Jontes”.

Søndag formiddag mødtes vi

med vores nordiske venner til

afskedsbrunch – den såkaldte

Sillis. Efter at have ”takket” den

internationale sekretær i Uppsala

for en fantastisk Nordisk Uge drog

vi igen med toget til Århus – trætte,

men en oplevelse rigere.

Af Brian Jacobsen og Mette

Faurskov Kristiansen

5 lande - 14 foreninger – 10 gange så meget fest – 100 gange sjovere

JUS søger nu festlige personer med masser af gå på mod til Nordisk Komité. Den Nordiske Komités opgave er

at planlægge Nordisk Uge i uge 6 i Århus og dennes tema, i samarbejde med JUS-bestyrelsen. At være en del

af komitéen er altid en enestående oplevelse og socialt set en mulighed for skabe connections til andre af de

hurtigste jurastuderende i Norden.

Hvis du kunne være interesseret i at komme med i komitéen, så kontakt Juridisk Selskabs internationale sekretær

Søren Sandvad

Mail: sandvad_soren@hotmail.com

Tlf: 26282765


30

Endnu en sæson.

Endnu en sæson er nu afsluttet

for FC Jura. Efterårssæsonen blev

grundet forårets svigtende resultater

tilbragt i serie 5, gruppe 2 uden

mulighed for oprykning. Efterårets

resultater har været svingende

især pga store skadesproblemer

i truppen, der ved flere lejligheder

har medført, at vi har været nødt

til at trække på reserver og reservernes

reserver (her skal samtidig

lyde en tak til disse spillere).

Træningsbane

Selvom spillerne hos FC Jura

generelt er i god fysisk form, må

vi nok erkende, at det har påvirket

fremmødet til træning, at vi

har været nødsaget til at træne

på Åhavevej i stedet for på Møllevangsskolen.

Det er derfor med

stor glæde, jeg kan meddele, at

Men´s Corner

FC Jura takker af efter en god sæson, der dog har budt på blandede

resultater. Bestyrelsen er fornyet og der er også blevet plads til nye

ansigter i spillertruppen.

vi fra foråret igen har fået lov til at

træne på vores gamle tilholdssted,

hvilke vil spare spillerne for både

tid og kræfter.

Vi håber selvfølgelig, at den mere

centrale placering vil tiltrække flere

spillere, og dermed skabe et bredere

grundlag for en spillertrup, så

vi kan fortsætte den gode udvikling

og fornyelse af spillertruppen som

løbende er i gang.

Ny bestyrelse

Da flere medlemmer af klubbens

bestyrelse i løbet af denne sæson

har valgt at flytte deres juridiske

studie til fjernere dele af kontinentet,

har vi sagt goddag til et par

nye ansigter.

Den tydeligste ændring er sket ved

at Futte er trådt tilbage fra posten

som formand, og har overladt

hvervet til undertegnede. Det er

HUSK NU:

Tjek hjemmesiden fcjura.dk

ingen hemmelighed at det bliver

umådelig svært at træde i den på

alle måder fremragende tidligere

formands fodspor, da han har udført

et enormt arbejde, men med

en samlet bestyrelse i ryggen ser

jeg med sindsro frem til at gøre

et forsøg.

Årets højdepunkt

Nu hvor sidste kamp er spillet og

træningen på græs er indstillet for

i år, er fokus selvfølgelig rettet mod

belønningen for efterårets sure slid

– julefrokosten! Vi håber igen i år at

kunne holde en fest der vil bidrage

til den unikke holdånd og den gode

stemning der findes på holdet.

Af Rasmus Sloth, formand

for FC Jura

31


Den karismatiske politidirektør

Torsdag d. 2 . september afholdt Retskritisk Forum arrangement

med Hanne Bech Hansen. Paragraf var med, da politidirektøren for

Københavns Politi fortalte om sin imponerende karriere og spændende

arbejdsopgaver

Det er ikke til at se, men Hanne

Bech Hansen fylder 70 år i 2009.

Med sine 68 år er den veltalende

politidirektør, iført spadseredragt,

formentlig en af de ældste ansatte

i dansk politi. Hun formåede, at

fastholde tilhørernes opmærksomhed

gennem sine spændende

beretninger – uden brug af noter

eller andre hjælpemidler.

Karriere.

Hanne Bech Hansen er født i

Århus og betegner stolt byen som

sin fødeby. I 1964 blev hun cand.

jur. fra Aarhus Universitet. Herefter

fik hun arbejde som advokatfuldmægtig

i Odense, inden hun blev

politifuldmægtig på Sjælland: ”Det

var meningen, jeg skulle være forsvarer,

men jeg var så glad for at

være anklager”. Efterfølgende bød

karrieren på arbejde som statsadvokatfuldmægtig,

vicepolitimester

i Gentofte, chef for Rigspolitiets

Personaleafdeling, chef for PET,

statsadvokat for København og

endelig politidirektør for Københavns

Politi. ”Jeg havde ingen

karriereplan” siger Hanne Bech

Hansen med en opfordring til de

studerende om at tage de muligheder,

der byder sig hen af vejen.

PET

Eksempelvis fik hun selv en dag

tilbudt jobbet som chef for PET.

Dette sagde hun straks ja tak til

Det giver et kick

… at tænke på, at jeg er med til at rådgive

de største danske erhvervsledere.

AMERIKA PLADS 37

2100 KØBENHAVN Ø

Klint Klingberg-Jensen, fuldmægtig,

kandidat fra København

Hos Plesner stræber vi efter at give dig Danmarks bedste fuldmægtigud-

dannelse, så du kan rådgive de tunge drenge i dansk erhvervsliv. Vil du

høre, hvordan Klint forbereder sig? Så fang ham på mobil 29 99 30 73

eller på kkj@plesner.com

uden at tænke nærmere over,

hvad hun gik ind til. Hermed blev

hun den første kvindelige efterretningschef

i verden. I Europa blev

der rynket bryn af hendes udnævnelse,

da kvinder jo – som bekendt

– ikke kan holde på en hemmelighed.

I den danske presse blev

hun beskrevet som mere kedelig

end Frøken Klokken. Dette blev

hun, da det altid lykkedes hende

at svare ”ingen kommentarer”

– Frøken Klokken varierede trods

alt sine svar. Herudover fortalte

Hanne Bech Hansen ikke meget

om PET, for som hun siger: ”Man

forlader efterretningstjenesten

med hukommelsestab”.

TLF 45 33 12 11 33

WWW.PLESNER.COM

Ungdomshuset

Københavns Politis 2.800 ansatte

– herunder 2.200 betjente – ser-

vicerer 700.000

borgere. Imidlertid

tiltrækker en lille

gruppe unge sig

specielt politiets

ressourcer: ”Vi har

vores hyr med dem,

hvis jeg skal være

ærlig”. Dette var

også begrundelsen

for, at parterne omkringUngdomshuset

fik tid til at finde

en fredelig løsning.

I stedet for at rydde

Ungdomshuset i efteråret

2006, blev

aktionen udskudt til

foråret 2007 (dette

ville heller ikke forstyrre

julehandlen).

Blot en lille gruppe

på tre personer

havde kendskab til

aktionen, og det lykkedes

at holde tæt.

Torsdag d. 1. marts

kl. 7 tog politiet de

unge på sengen og ryddede Ungdomshuset

fredeligt. ”Bagefter

Anders W. Jacobsen

aj@paragrafblad.dk

Selvfølgelig er det

krævende

… ellers ville det jo ikke være sjovt!

Hos Plesner er der plads til både drømme, ambitioner – og udfordringer.

Signe har været hos os i 7-8 måneder. Vil du høre, hvordan hun former

sit forløb som fuldmægtig? Så fang hende på mobil 29 99 30 48 eller på

sma@plesner.com

brød helvede dog løs, skal jeg

lige love for”, siger Hanne Bech

Hansen.

Tryghed for borgerne

Politidirektørens vision er, at folk

i København er trygge og føler

sig trygge. Et middel hertil er at få

fjernet den store mængde knive fra

gademiljøet. Hanne Bech Hansen

er derfor glad for, at borgerne tager

godt imod visitationszonerne for

knive. Til sammenligning fortæller

hun, at man i Norge visiterer folk

på livet løs. Dette sker også på banegårde,

hvor nordmændene også

er glade for ordningen, selvom

de ikke når toget: ”Herhjemme

ville det jo ikke have betydning,

da toget ikke kommer alligevel”.

Ifølge tryghedsundersøgelser ligger

frygten for kriminalitet lavt i

København. Dette gør frygten for

terror i Købehavn også. Denne

ligger næsten på linje med frygten

for, at renten stiger.

AMERIKA PLADS 37

2100 KØBENHAVN Ø

Signe Lynge Madsen, fuldmægtig,

kandidat fra Århus

TLF 45 33 12 11 33

WWW.PLESNER.COM


34

Hvad er Jurrådet – og hvad laver vi?

Set i lyset af artiklen om årets sommerdimission i septemberudgaven

af Paragraf, føler vi, at det er både relevant og nødvendigt at give en

præsentation af Jurrådets arbejde

Jurrådet består af frivillige studerende

fra de studenterpolitiske

foreninger, der er indvalgt for et år

af gangen. 11 mennesker lægger

således en frivillig indsats i at arrangere

faglige og sociale arrangementer

for deres medstuderende,

herunder:

Årets underviser, eksamensnervøsitetskursus,

Faglig Dag

… og ikke mindst: Vinter- og Sommerdimission

for de afgående

kandidatstuderende.

Medlemmerne lægger et stort

stykke arbejde i Jurrådet og sætter

selvfølgelig en ære i at gøre det

så godt som overhovedet muligt,

samtidig med, at de har et ansvar

i deres respektive foreninger – SJ,

KJ, MJ og AJ – for slet ikke at tale

om et fuldtidsstudie ligesom alle

andre.

Vi er stolte af det arbejde vi laver

for de studerende og føler derfor

en trang til at udrydde eventuelle

misforståelser i forhold til vores

engagement.

Hvorfor gider vi??

Vi gider, fordi vi synes, at visse ting

fortjener at blive fejret. Underviserne

fortjener at blive honoreret,

såfremt de har gjort en ekstra

indsats for de studerende, og dimittenderne

fortjener en ordentlig

afsked efter mange års slid.

For få år siden fik dimittenderne

bare deres eksamensbevis med

posten. Derfor valgte Jurrådet at

afholde to årlige dimissioner, til

trods for, at disse afholdes umiddelbart

efter eksamensperioden,

hvorfor forberedelsen også falder

sammen med vores eksaminer.

Vi gør gerne dette stykke arbejde,

selvfølgelig også fordi vi håber, at

der er nogen, der har lyst til at gøre

det for os, når vi dimitterer.

Vi tager selvfølgelig også det medfølgende

ansvar i forbindelse med

afviklingen af arrangementerne,

men synes det er ærgerligt, hvis

fremtidige frivillige får det forkerte

indtryk af seriøsiteten af vores

arbejde eller, at man efterfølgende

risikere at blive hængt offentligt ud

for sin indsats – så derfor denne

artikel.

Vi har udelukkende fået positive

tilbagemeldinger fra dimittenderne

både til vinter – og sommerdimissionen,

hvilket vi betragter som

vores succeskriterium.

Der serveredes champagne ved årets sommerdimission

Hvor vil vi hen med dette?

I og med, at jurrådet hovedsageligt

er et praktisk organ, er vi

ikke aktive i forhold til traditionel

studenterpolitik, som f.eks. studienævnet.

Vi er derfor kun synlige i forbindelse

med de arrangementer vi

afholder.

Derfor vil vi gerne have lov til

gøre lidt reklame for os selv- især

i forbindelse med det kommende

valg til Jurrådet.

I modsætning til det indtryk man

kunne sidde tilbage med efter

gennemlæsning af den omtalte

artikel i sidste udgave af Paragraf,

er arbejdet i Jurrådet sjovt og

lærerigt – og først og fremmest

baseret på de frivilliges indsats og

velvilje. Der er plads til både den,

der er engageret mange timer om

ugen, og den der kun kan afse en

lidt mindre arbejdsindsats. Vores

arrangementer afspejler naturligvis

den indsats de frivillige kan yde, og

vi kan garantere, at vi gør vores

bedste!

Vi har indtil nu haft en opfattelse af,

at de studerende har været yderst

forstående overfor eventuelle fejl

og mangler der måtte have været

og i øvrigt generelt har haft en god

oplevelse i forbindelse med vores

arrangementer.

Skulle du efter deltagelse i et af

disse føle, at vi ikke gør det godt

nok - opfordres du hermed til at

stille op til Jurrådsvalget d. 22.

november og hjælpe os med at

gøre det bedre.

Om ikke andet vil vi meget indtrængende

opfordre alle jer studerende

til at give jeres mening til

kende ved at stemme til valget.

Caroline Adolphsen,

Ksenia Getman, Nina

Kristensen, Pia Deichmann

og Anders Larsen

9.00 - 11.00 Oplæg

11.00 - 12.00 Frokost

12.00 - 13.30 Paneldebat

13.30 - 14.00 Afsluttende

bemærkninger til dagens

emne v/ Jens Peter

Christensen

i Aulaen, bygn. 1412

F A G L I G D A G

” M E D I E R N E S P Å V I R K N I N G

P Å R E T S S A G E R ”

Peter Brixtofte

Bjørn Graae

Gorm Toftegaard

Nielsen

Jens Olaf Jersild

Ordstyrer: Jens Evald

Program for d. 24. oktober

Jurrådet byder

på frokost til

alle deltagere


Top 5

Dumme spørgsmål hørt i bogformidlingen

1) Er det her ikke kantinen?

2) Hej – kan jeg ikke få pakken med bøger til 3. års studerende?

3) Danmarks Jurist og Økonomforbunds Forlag – er det under DJØF?

4) Er der andet end omslaget, der er ændret ved 4. udgave?

5) Hvor lang tid kan man bruge den store lovsamling – de ændrer da ikke lovene så ofte,

vel?

Venlig hilsen Mathias Risom Kristensen og Christian Pedersen

Singapura

Singapore eller Singapura ifølge singaporeansk lingo. Hvad med et

semester ved ækvator på et af de 100 bedste universiter i verden? Det

sagde to nydelige jurastuderende (læs Marianne og Søren) ja til i sidste

semester.

Hvorfor lige Singapore?

Jeg(Marianne) havde hørt igennem

en veninde, hvor fantastisk

det var at være udvekslingsstuderende

i Singapore, og så lokkede

de gode muligheder for at rejse

til andre sydøst-asiatiske lande.

Desuden er Singapores officielle

sprog engelsk, hvilket jeg gerne

ville have forbedret generelt, såvel

som i en faglig sammenhæng. Der

gik dog noget tid før jeg vænnede

mig til “Singlish”, som er Singapore-engelsk,

dvs. engelsk blandet

sammen med især kinesisk og

malaysisk.

Desuden ville det være spændende

at opleve denne metropol, som

med sin velfunderede økonomi

og sin højteknologi gør det til en

slags oase sammenlignet med det

øvrige sydøst-Asien. Endvidere er

Singapore et ekstremt multietnisk

samfund, som får mange forskellige

religioner til at leve side om

side, i al fordragelighed, hvilket

er med til at gøre Singapore til en

enestående city-stat.

National University

of Singapore (NUS)

Modtagelsen på NUS

har været virkelig fantastisk.

Vi blev mødt

med en enorm imødekommenhed,

og

man fik det indtryk, at

NUS gjorde en masse

for de studerende og

deres velbefindende.

Det forventes, at man

deltager aktivt på holdene,

hvilket også påvirker

ens endelige karakter.

Det har været

givtigt og udfordrende

fx at blive kastet ud i at

skulle holde foredrag

på engelsk for resten af holdet.

Og så var undervisnings- og eksamensformen

også en kærkommen

afveksling i forhold til den evindelige

udenadslære, der har sit faste

greb i de mundtlige eksamener

herhjemme.

Dog var der også negative sider

ved at studere i Singapore. Singapore

er et land, styret af bureaukrater,

som har viklet landet ind i alle

mulige og umulige regler, hvorfor

straffen for selv mindre overtrædelser

kan være ekstrem hård

sammenlignet med herhjemme.

Fx kan et spyt på gaden betyde

1000 kr. i bøde!

At bo ved ækvator betyder for

resten også, at de billige kollegieboliger

på campus har svamp

løbende ned ad væggene. Lige

når man ser sit rum for første gang,

hvor madrassen er våd af fugt, og

der kravler små dyr på væggene,

så tænker man, at det her var

jordens dårligste ide.

Fest på singaporeansk manér

Alkohol på campus var forbudt,

men det skulle umiddelbart ikke

standse de flere hundrede festglade

udvekslingsstuderende.

Singapore’s natteliv byder på rigtig

mange trendy caféer og klubber,

som vi udvekslingsstuderende

gjorde en del brug af, da mange jo

i høj grad også er ”taget ud” pga.

det sociale.

Én aften om ugen var især et hit;

fri entré og gratis drinks for piger

hver onsdag på ”Dbl. O”, hvilket

automatisk blev samlestedet for

udvekslingsstuderende fra flere af

Singapore’s universiteter. Denne

sammenslutning af vildt berusede

piger lokkede efter sigende også

mandlige studerende til. Her skal

det siges, at 40 kr. for en KANDE

med whisky og cola er en fair pris

for en fyr. På alle andre dage var

priserne faktisk højere end i Danmark,

hvilket da var lidt træls.

I weekenderne gik tiden ofte

med små ture til de omkringliggende

lande, hvor der også blev

festet igennem. Fx var der hver

fuldmåne fest på en ø i Thailand.

10.000 mennesker, der fester på

en strand til solen står

op, er også lidt af en

oplevelse.

Kultur i Singapore

Tag afsted!

Herfra skal lyde en

opfordring til at komme

af sted, så snart

chancen byder sig.

Seriøst - tag afsted

- NU.

Af Søren M.

Rasmussen og

Marianne Dauding

3


3

Jurist i hovedrolle på

Aarhus Teater

Teaterstykket ’Hvordan Vi Slipper Af Med De Andre’ er politisk satire med

en jurist og en radikal folketingspolitiker i hovedrollerne på scenen, og

en teaterchef der sætter sig selv i en hovedrolle uden for scenen ved at

udstille sine fordomme om liberalisme

Aarhus Teater har teaterficeret

filmen ’Hvordan Vi Slipper Af Med

De Andre’, der er skrevet af Anders

Rønnov Klarlund. Det er teaterets

chef Madeleine Røn Juul, der

har iscenesat stykket. Det er hun

og skuespillerne sluppet virkelig

godt fra.

Det er morsomt, aktuelt og benhård

satire over

dominerende

tendenser i

s a m f u n d e t .

Blandt andet

over ’djøficeringen,’

der er

blevet symbol

for den stigendecostbenefit

tilgang

til flere og

flere områder

i samfundet.

Altså den disciplin,

at alle

o m k o s t n i n -

gerne ved et

projekt stilles

op overfor alle

fordelene.

I teaterstykket

når det så vidt,

at en række

k ø b e n h a v -

nerkriterier,

som en jurist

i Justitsministeriet,spillet

af Kristine

Nørgaard, har

lavet for sjov,

bliver virkelighed.

Det fører

til, at alle

borgerne skal igennem en costbenefit

analyse af deres eget liv.

Dem der koster samfundet mest

og bidrager mindst, bliver henrettet

af forhørslederen Christian alias

Lars Bom.

Juristen vil redde menneskeheden

En stor del af skuespillet foregår

blandt publikum. Vi er alle mistænkte

for ikke at bidrage nok til

samfundet og imellem os publikummer

er taberne, der en efter

en må gøre rede for sine bedrifter

overfor forhørslederen, der står

klar med sin pistol. Taberne ligner

nogle, vi har set før. Vi kommer

til at holde af staklerne efterhånden,

som vi lærer dem at kende.

Derimod afskyr

vi den effektivitet,

der gennemsyrerforhørslederen

og

den folkevalgte

radikale Folke

R a s m u s s e n

alias Mogens

Rex.

”Hvordan Vi Slipper Af Med De Andre” spillede påStore Scene, Aarhus Teater

indtil 20/10. Prisen for studerende var fra 55 kr.

Juristen, der

står bag costbenefit-kriterierne,

forsøger

at rette op på

sin fadæse ved

at tage tabernes

identitet. Det

gør hun for at

tale dem fra en

dødsdom. Hun

bliver samtidig

en parodi på en

naiv jurist, der

vil redde hele

menneskeheden.

U n d e r v e j s i

dramaet er der

m o r s o m m e

kommentarer til

andre tendenser

i samfundet

så som fokus på

sunde kostvaner og sund livsstil.

Det ser vi, når Folke Rasmussen

drikker vand og spiser gulerødder

til frokost mellem henrettelserne.

God timing og lige i øjet.

En teaterchef uden argumenter

Teaterchef Madeleine Røn Juul

har i pressen og i undervisningsmateriale

til skoler udtalt, at teaterstykket

viser liberalisme i sin

yderste konsekvens. Det kunne

klæde hende at hæfte et argument

eller to på den påstand. Men det

har vi ikke fået. Formentlig fordi

replikken mest af alt er tænkt som

en pr-provokation og bygger på

hendes fordom, at liberalisme er

så godt det samme som tyskernes

Tredje Rige.

På scenen

stiller forh

ø r s l e d e -

r e n g a n g

p å g a n g

spørgsmålet

til taberne:

Hvad har du gjort for samfundet?

Det vil en liberal aldrig spørge

En fremtid hos

Kirk Larsen & Ascanius?

Hos Kirk Larsen & Ascanius kommer du ind i en større advokatvirksomhed,

som hovedsageligt arbejder indenfor erhvervsjuraens

mange områder.

På vore kontorer i Esbjerg, Holstebro, Herning og Skjern beskæftiger vi

ca. 60 medarbejdere, hvoraf 31 er jurister.

Vores jurister har alle specialiseret sig indenfor et eller flere områder

indenfor erhvervsjuraen, flere også indenfor særlige nicheområder.

Organisationsstrukturen hos Kirk Larsen & Ascanius er flad og du har

derfor stor mulighed for selv, at påvirke dit speciale område ligesom vi

naturligvis bakker op om relevant efteruddannelse.

Interesseret?

Vi modtager altid gerne henvendelser eller ansøgninger vedrørende

advokatfuldmægtig- og studenterjobs.

Få mere uddybende information på www.kirklarsen.dk

Esbjerg . Holstebro . Herning . Skjern

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

om. Tværtimod vil en liberal helst

være fri for statens indblanding i

borgernes liv og ikke kræve noget

til gengæld.

Et af dramaerne på scenen handler

om et midaldrende søskendepar,

der driver bordellet ”VIP Babes på

Viborgvej.” Til deres forsvar overfor

forhørslederen siger de:

”Pigerne er glade, kunderne er

glade og vi er glade. Der er kun

vindere.”

Forhørslederen svarer: ”Samfundet

taber.”

I den scene lever taberne som liberale.

De ved bedst selv, hvad der

er godt for deres liv og lykke. De

beder ikke staten om noget andet

end at blande sig udenom. Forhørslederen

”Hvordan Vi Slipper Af Med

De Andre” er satire lige i

øjet over tidens politiske

trends

er derimod

udtryk for en

socialdemokrats

tanker.

Samfundet

har krav på

en indsats

fra os alle.

Ideologien begynder nemlig med

ræsonnementet, at vi alle er født

med en pligt til at forsørge andre,

vi ikke kender, uanset om vi vil det

eller ej. Men så får du til gengæld

også velfærdsrettigheder, vil Helle

Thorning tilføje.

”Hvordan Vi Slipper Af Med De

Andre” er satire lige i øjet over

tidens politiske trends. Ikke mindst

associationerne til djøficering og

cost benefit. At teaterchefen fortolker

trends’ene som liberalisme

er forkert. Det berømte streg-kode

tyranni i hjemmeplejen var Poul

Nyrup Rasmussens opfindelse.

Noget andet er, at den nuværende

Rasmussen ikke er meget bedre.

Men at lave cost-benefit på mennesker

har intet med liberalisme

at gøre.

Jeff Jørgensen

jj@paragrafblad.dk

www.kirklarsen.dk


40

MJ-tours kigger tilbage

Ceres/Byret d. 28/9-07

Fredag eftermiddag satte Moderate

Jurister og ca. 60 interesserede

kursen mod Byretten for at få et

indblik i en dommers arbejde.

I tinghuset blev vi vist ind i en af

de mindre retssale, og selvom

folk måtte tage plads på dommerstolen,

anklagebænken og

bag vidneskranken var der plads

til alle, så lokalet var stuvende

fuld af unge, håbefulde stud.

jur´ere. Vi fik gennem et oplæg fra

retsassessor Michael L. Jensen

et spændende indblik i hvordan

domstolssystemet er bygget op,

hvordan dagligdagen forløber, og

sidst, men ikke mindst, en lettere

morbid historie fra det virkelige

liv som kun Helle Isager ellers

ville kunne fortælle. Et spændende

foredrag med mange kommentarer

til domstolsreformen, samt om

hvilke konsekvenser den har for

medarbejderne ved domstolene.

Efter byretten gik turen videre til

Ceres, hvor vi startede med en

rundvisning, så vi kunne følge

brygningsprocessen fra start til

slut. Herefter fulgte kælderen og

den store præsentation af de for-

skellige varianter af øl, Ceres har

i sortimentet - med tilhørende rig

lejlighed til at smage på sagerne!

Denne mulighed blev der gjort rigeligt

brug af, og vi var da også nogle

som følte os en anelse beduggede,

da vi afsluttede den officielle del

af arrangementet kl. 17.15. Flere

havde her, til stor overraskelse

erfaret, at den gamle klassiker

”Rød Erik” faktisk

er den samme som

den øl, der nu bliver

kaldt ”Red Erik,” og

andre havde til stor

begejstring fået lov

at smage årets absolut

første juleøl...

Dem, der ikke havde

hevet kapsler nok

af flaskerne, tog

herefter med på det

traditionsrige, årlige

besøg på Hjorten

Bodega. Her var der

allerede fuld gang i

stedet pga. fyraftensøl

og nyudbetalt

løn, men vi fik da

tiltusket os et hjørne,

hvor de fleste kunne

være.

I løbet af aftenen

Pubcrawl med MJ

kom vi i snak med flere lokale, som

syntes at det var så hyg’lig med

så’en no’en unge men’sker. Alle

havde en mening om alt inden for

den juridiske verden, og det fandt

vi i høj grad ud af, og vi fik os en

sjov og til tider højrøstet diskussion

om strafferammer, Palle

Sørensen, osv.

Da vi slutteligt følte en ustyrlig

trang til at forlade dette skumle

lokale med døde dyr over alt på

væggene, gik turen for de få overlevende

gennem regn og rusk til

en velfortjent omgang Burger King

efterfulgt af en hyggelig tur på Waxies.

En superhyggelig afslutning

på en god dag.

Intro/fredagsbar-crawl d. 5/10-

07

Fredagen efter var Moderate Jurister

igen klar med et arrangement;

nemlig det årlige introarrangement

efterfulgt af fredagsbar-crawl.

Folk mødte op på klokkeslæt til

intro til et mødelokale indeholdende

37 unge studerende. Det

var en god start, og vi serverede

med glæde al den chili con carne,

vi overhovedet kunne. Hertil blev

der serveret øl og sodavand, samt

et lille oplæg om hvad MJ egentlig

render rundt og laver.

Da alt dette var afsluttet blev der

hygget, snakket og drukket lidt

flere øl, inden vi fandt de fantastiske,

gule t-shirts frem, som nogle

sikkert har set til Juras fredagsbar

d. 5. oktober. Alle deltagere var

med på ideen og designede selv

sit look med en saks og hjælp fra

næstformanden, Gitte Andersen.

Så gik turen til Juras fredagsbar,

hvor vi på vejen fik kapret et par

medicinere til at tage del i løjerne.

Også de fik en yndig gul t-shirt

hver.

Fra Jura gik vi til Den Sociale

Højskole. Her blev vi forholdsvist

længe pga. happy hour og en syg

trang til kontorstolsvæddeløb fra

nogles side... Der var generelt en

rigtig god stemning, og undertegnede

må pointere, at hun personligt

bedst synes om halvmørke og

delvist skumle lokaler til fredagsbar,

hvilket Den Sociale Højskole

leverede til fulde. Desuden er tilladelse

til rygning indenfor i disse

tider jo et trækplaster i sig selv.

Det sidste sted vi nåede, var Historie.

Også her fik vi fans, som var

villige til at iklæde sig en lækker gul

sag for at være med på holdet.

Der var i det hele taget tale om et

sjovt og hyggeligt arrangement,

som vi helt sikkert overvejer at

gentage næste år – med flere

barer ;-)

Pia Deichmann

for Moderate Jurister

41


P a r a g r a f r y t t e r e n Af

Vores egen lille mellemøst-konflikt

udspiller sig for tiden i København,

hvor en flok unge mennesker er sure,

fordi de ikke har et hus...

Men det har jeg gjort noget

ved - jeg har nemlig

tegnet et til dem! Klar til

indflytning!

???

Hva’ laver ham

spaden?

Sikke en flok idioter!

Nu tegner jeg sgu en

tryllestav og sætter dem

på plads!

Av for satan!

Rasmus Grønborg

... eller ikke må få et... eller noget i

den retning... og ingen kan lide dem...

ikke engang Københavns byråd... Det

synes jeg er synd for dem...

Vi vil ikke have noget af dig,

fascistiske jura-stud!

Ja - skrid hjem

igen, borger-svin!

Ta’ den, forpulede

autonome abekatte!

Kvæk?

ZZAP!!

?

Oh shit! nu kommer

hele Københavns byråd

for at trampe på mine

autonome frøer...

E x t e n d e d e d i t i o n ! ! !

Det kan vi ikke have!

ZZAP!!

ZZAP!!

42 43

kvæk!

kvæk?

Nu kommer Per Larsen og hans

drenge rendende for at trampe

på byrådsmedlemmerne og de

autonome frøer...

kvæk

Kom så drenge - på dem!

kvæk?

kvæk?

Raaargh!

kvæk!

kvæk

Kvæk?

Kvæk?

Kvæk!

Jeg må vist hellere skille mig

af med den her... inden jeg gør

forholdene alt for gode for de

storke, der er her i landet...

kvæk

kvæk?

?

?

kvæk

Kvæk!


Hvis du kunne være en anden, hvem ville du så være?

Amela Huskic, 4. årPer Larsen, 2. år Søren Lerby, 2. år

Min far:

Han er mit idol, og jeg er imponeret

over alt det, han har

opnået i livet, siden vi flygtede

fra det krigshærgede Bosnien.

Han er i dag IT-konsulent og har

blandt andet opbygget sin egen

virksomhed.

International faglig vejleder

Under Det juridiske Studienævn vil der være en stilling som international faglig vejleder ledig til besættelse pr. 1. november

2007 eller snarest derefter. Stillingen kan søges af jurastuderende.

Den internationale faglige vejleder skal rådgive jurastuderende om de typiske studiestrukturer ved udenlandske universiteter

og praktiske forhold i forbindelse med planlægning af studieophold. Arbejdet omfatter også råd og vejledning til studerende,

som ønsker at søge et stipendium til udlandsophold, herunder Fakultetsstipendiet, Socrates- og Nordplusstipendierne.

Vejlederen skal endvidere rådgive om gældende regler for meritoverførsel og indpasning af studieophold i studieforløbet.

Vejlederen udarbejder i samarbejde med sekretariatet beskrivelser af gældende regler omkring studieophold i udlandet m.v.

til offentliggørelse på internettet.

Vejlederen skal også, i et vist omfang, rådgive juridiske kandidater om studie-muligheder i udlandet herunder LL.M.-ophold.

Det er en forudsætning, at ansøgeren har gode formuleringsevner og sprogfærdigheder, herunder engelsk på forhandlingsniveau.

Der vil blive lagt vægt på ansøgerens egne erfaringer med udlandsophold. Der vil også blive lagt vægt på, at ansøgeren

har interesse og flair for IT – herunder vil det være en fordel, at ansøgeren har kendskab til arbejde med databaser.

Stillingen er normeret til 420 timer om året. Ansøgeren bør være opmærksom på, at arbejdsbelastningen er meget varierende

fordelt over året. Aflønning sker i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem Studenterundervisernes Landsforbund

og Finansministeriet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formanden for Juridisk Instituts internationale udvalg Sune

Troels Poulsen, tlf. 8942 1485.

Ansøgningen indsendes til Journalkontoret, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, og skal være Journalkontoret

i hænde senest den 22. oktober 2007 kl. 12.00. Eventuelle samtaler vil finde sted i uge 44.

Ansøgningen skal være mærket: 2007-215/3-169

Anders Fogh:

Jeg tilhører oppositionen og

stemmer for det meste på SF.

Dog er jeg imponeret over

Anders Foghs stærke karakter,

som har bragt ham til magtens

tinde, hvor han sidder i dag. Han

har stor politisk indflydelse og

sætter dagsordenen i Danmark.

Kald mig bare magtliderlig, men

hvem vil ikke gerne være statsminister?

Steven Gerrard (Liverpool FC):

Han er en fighter, der kan score

både på og udenfor banen.

Fodbold er en smuk sport ikke

mindst på grund af Steven Gerrard.

Liverpool vinder Champions

League i år…muligvis!?!

Liverpool forever!!!

Tekst og foto: Tobias G. Nielsen




Vi inviterer til informationsmøde

for jurastuderende i Århus.

På informationsmødet kan du

høre om vores alsidige og udfordrende

advokatuddannelse. Du

kan også møde en del af vores

håndplukkede team af dygtige

jurister.

Vi ønsker at komme i kontakt

med enestående mennesker, som

deler vores lyst til at udmærke sig

og har ambition om at arbejde

med nogle af de mest omfattende

og komplekse transaktioner, retssager

og rådgivningsforhold i

Danmark.

A D V O K A T F I R M A

Informationsmødet holdes i Århus

og afsluttes med et let traktement.


Tilmelding senest den 1. november

2007 til lfr@jblaw.dk. Vi beder dig

oplyse navn, adresse og forventet

tidspunkt for studieafslutning.

Deltagerne vil få en invitation

med flere oplysninger om mødet.


På vores hjemmeside kan du læse

mere om os. Du kan blandt andet

finde information om vores

værdier og vores fuldmægtiguddannelse.

Bredgade 38. 1260 København K. Telefon 33 47 88 00. www.jonasbruun.dk

10/07

Jonas Bruun er et førende erhvervskontor med fokus på virksomhedsrådgivning, transaktioner, proces og bistand til offentlige myndigheder.

Vi følger en strategi om organisk vækst og er vokset til 82 medarbejdere, hvoraf 44 er jurister (15 partnere, 11 ansatte advokater og 18 advokatfuldmægtige).

Vi lægger vægt på klassiske advokatdyder som personlig integritet, kollegialitet og kvalitet i det juridiske arbejde.


Formueretlige valgfag –

et administrativt problem

Det er første gang formueretlige valgfag er at finde på jurauddannelsens

bachelordel. Den fik dog ikke en særligt succesfuld debut: Paragraf har

talt med 2 studerende og studieleder Anne-Dorte Bruun Nielsen.

Sara Nielsen og Emil Greve var alt

andet end tilfredse, da fordelingen

af studerende på formueretlige

valgfag blev meddelt dem. De var

nemlig begge optaget på hold, de

overhovedet ikke havde prioriteret.

Dette til trods for, at begge havde

lavet flere prioriteringer af hold. De

forsøgte at komme i kontakt med

Lisbeth Vasegaard, der blandt flere

havde stået for fordelingen af de

studerende på valgfag. Efter flere

mislykkede forsøg, sendte de en

mail, hvor de gjorde rede for deres

respektive situationer. Herefter

kom et automatisk svar tilbage

der meddelte, at administrationen

ikke ville lave om i holdlisterne,

at holdlisterne var endelige, og at

de studerende måtte respektere

dette. Der blev ikke lyttet til de

studerendes ønsker, og muligheden

for omrokering blev altså

kategorisk afvist.

Til gengæld fik enkelte studerende,

der havde tilmeldt sig flere hold,

mulighed for at rette deres fejl.

Således fik to studerende, som

undertegnede har kendskab til,

lov til at vælge og vrage mellem

de fag, de havde tilmeldt sig. Det

kan vel ikke være rigtigt, at studerende,

der tilmelder sig korrekt

bliver skåret fra til fordel for dem,

som tilmelder sig forkert.

Med dette og andre beretninger

i baghovedet, lavede Paragraf et

interview med studieleder Anne-

Dorte Bruun Nielsen, som efter

eget udsagn har en daglig katastrofeliste

med problemer at tage

sig af.

”Utåleligt”

Studielederen oplyser, at der er

20 studerende, der ikke har fået

en eneste af deres prioriteringer

opfyldt. Ud af en flok på ca. 160

studerende giver dette ca. 12 %

- efter studielederens eget udsagn

helt utåleligt.

Efter administrationens første

forsøg på at fordele, var status

bl.a. at 75 var tilmeldt samme hold.

Og der var i øvrigt stadig nogle,

der havde tilmeldt sig flere hold.

Studielederen skar igennem og

bestemte, at der skulle oprettes

to hold af det med 75 tilmeldte, og

de overskydende 20 studerende

skulle tvangsfordeles uden hensyntagen

til deres egne ønsker.

Hun bruger som argument herfor,

at valgfagene munder ud i en

mundtlig eksamen, og at man ikke

kan have en eksaminator til at eksaminere

75 studerende. Vi stiller

os dog uforstående over for dette

argument, idet hver eneste valgfagsunderviser

har kompetence

til at undervise i samtlige valgfag.

Hvorfor ikke blot oprette 3 hold af

det pågældende valgfag, så alle

elever fik, hvad de ønskede?

Studielederen siger hertil, at underviserne

havde fået at vide, hvad

de skulle undervise i, og man fra

instituttets side ikke ville gå ind

og ændre på dette. Udadtil virker

dette som om, man foretager en

prioritering af, hvad man vil byde

underviserne, og hvad man vil

byde de studerende. Hun afviser

dog dette, og mener ikke, at man

kunne have gjort andet.

To grunde til problemets

opståen

Ifølge studielederen ligger problemets

kerne i to forhold. For

det første har instituttet ikke et

datasystem, som selv kan prioritere

og fordele de studerende.

Administrationen skal således

sidde og ”håndfordele”. Instituttet

er efter hendes mening således

meget dårligt afhjulpet på dette

område. For det andet har der

været stærke ressourcemæssige

problemer, idet der er manglende

tid og manglende personale.

Da tilmeldingsperioden er blevet

sat meget stramt, og idet

tilmeldingen lå lige op ad holdstartstidspunktet,

opdagede man

først problemerne få dage før, de

studerende skulle starte undervisningen.

Der var således ikke tid til

at rette problemerne.

At der både er ressource- og systemmæssige

vanskeligheder ved

at fordele de studerende er ganske

forståeligt. Og det kommer så til at

gå ud over de studerende.

Studielederen kommer med en

lang række konkrete bud på,

hvad man vil gøre anderledes til

næste år, såsom at have introduktionsforelæsninger

i slutningen af

semesteret før og lægge tilmelding

i løbet af sommerferien. Men

eftersom administrationen var

vidende om datasystemets elendige

og manglende funktioner, kan

undertegnede ikke forstå, hvorfor

der ikke er blevet gjort disse ting

allerede i år. Til administrationens

forsvar siger studielederen, at studieordningen

er lavet af personer,

der ikke sidder med det administrative

arbejde og derfor ikke har

viden om, hvordan det foregår.

Studieordningen er, efter hendes

eget udsagn, indrettet på en sådan

måde, at administrationen ikke kan

løse problemerne på den måde,

de gerne vil.

Manglende kommunikation

Alle de ovenstående problemer

vedrørende manglende personale

og ressourcer og et åbenbart vanvittigt

dårligt datasystem, har ingen

af de studerende haft kendskab til.

Administrationen har derimod blot

forværret situationen for sig selv

ved kategorisk at afvise flere af de

tvangsforflyttede studerende med

problemer uden at komme med

nogen form for begrundelse.

Man kunne fra administrationens

side have forsøgt at skabe lidt

forståelse omkring situationen

ved at sende mail ud om de store

ressource- og systemmæssige

problemer, der forelå.

Studielederen gav dog udtryk for

at hun ikke forstod, hvorfor de studerende

ikke selv har bemærket,

hvor dårligt systemet er. F.eks.

har der lige været besvær med at

tilmelde sig eksamen, fordi datakontoret

har valgt at skifte server

midt i tilmeldingsperioden. Men det

er vel ikke noget, de studerende

selv skal holde øje med og da

absolut ikke noget, de selv skal

tage ansvar for.

Studielederen medgiver dog,

Vi kan sende

mennesker til

månen, men vi kan

ikke fordele folk

via et edb-system

– ufatteligt

at administrationen har været

dårlig til at kommunikere ud til

de studerende. Man burde have

fortalt, at man har et system, der

gør det svært at løse problemerne

og i nogle tilfælde medfører, at

problemet slet ikke kan løses.

Der er ingen grund til at holde de

studerende i en illusion om, at

tingene fungerer.

Paragrafs udsendte konfronterede

tillige studielederen med, de uregelmæssigheder,

der havde været

i administrationens behandling af

problemet. Nogle kunne få rettet

fejlene, mens andre ikke kunne.

Hun siger, at de tit retter smuttere,

som venlig håndholdt service,

og de pågældende studerende

fik derfor lov til at vælge imellem

de fag, de havde tilmeldt sig. På

dette tidspunkt var der intet overblik

over, at der var et decideret

problem.

Vi mener dog, at det må være forventeligt,

at der opstår et problem,

og at administrationen burde have

indset problemets omfang allerede

på det tidspunkt, hvor de begyndte

at tvangsflytte de studerende. Det

er jo et signal at sende videre til

de studerende, at der gøres for-

skel. Studielederen indrømmer at

man, set i bakspejlet, burde have

sagt nej til dem alle sammen. Hun

mener, at de har for vane at være

for flinke ved de studerende.

Kursusfag

Et af de spørgsmål, der nu er rejst

hos de studerende er, om de kan

risikere samme mangelfulde fordeling,

når de skal vælge kursusfag

på kandidatdelen. Valgfagene er jo

for mange studerende et spor til,

hvad de vil vælge af kursusfag.

Studielederen siger, at grunden til

at 20 studerende er tvangsflyttet

er, at valgfag ikke er så afgørende.

Der er tale om små blokke af fag

sammensat på tilfældig vis, og det

betyder ingenting for de studerendes

fremtidsmuligheder, om de

har haft den ene eller den anden

blok. Kursusfag er derimod ret

afgørende for ens videre karriereforløb,

og fordelingen er her meget

mere fleksibel. De studerende kan

derfor tage det med ro – det plejer

at gå op.

Håb for de nuværende 2. års

studerende:

Studielederen beskriver hele forløbet

som ”usandsynligt træls”,

og tilføjer at der næste år er en

lang række ting, man vil gøre om.

Men så længe datasystemet er

så elendigt, er der alene tale om

et håb om forbedring, og hun kan

altså ikke love, at der ikke opstår

samme problemer næste år.

Som hun selv siger: ”Vi kan sende

mennesker til månen, men vi kan

ikke fordele folk via et edb-system

– ufatteligt”.

Line Jacobsen

lj@paragrafblad.dk

Thomas Schouby

ts@paragrafblad.dk

4 4


AKTIEOPTIONER / ANSÆTTELSESFORHOLD / ARBEJDS- & ANSÆTTELSESRET /

BØRSRET / CAPITAL MARKETS / CORPORATE / DESIGNRET / DEVELOPMENT

PROJEKTER / DIREKTØRKONTRAKTER / DUE DILIGENCE / E-BUSINESS /

EJENDOMSFINANSIERING / EKSPROPRIERING / EMISSIONER / ENERGIRET /

ENTREPRISE / ERHVERVSRET / ERSTATNINGSRET / EU-RET / FAST EJENDOM /

FINANSIERINGSRET / FORSIKRINGSRET / FORSYNINGSRET / FORVALTNINGSRET /

IMMATERIALRET / INSOLVENS / INVESTERING I FAST EJENDOM / IT-RET /

KOMMUNALRET / KONKURRENCERET / LEJERET / M&A / MARKEDSFØRINGSRET /

MEDIA & ENTERTAINMENT / MILJØRET / OFFENTLIG RET / PATENTER /

PERSONALEPOLITIKKER / PRIVATE EQUITY / PROSPEKTER / REGULATORISKE

FORHOLD / REKONSTRUKTION / SELSKABSRET / SKAT / SPORT / TELECOM /

UDBUDSRET / UDLEJNING / VAREMÆRKER / VENTURE CAPITAL / VOLDGIFT /

AKTIEOPTIONER / ANSÆTTELSESFORHOLD / ARBEJDS- & ANSÆTTELSESRET

DLA NORDIC BYDER PÅ JURA I ET UDFORDRENDE MILJØ

DLA Nordic er et full-service advokatfi rma med tunge

specialer inden for en lang række områder bl.a.

Erhvervsret, Selskabsret, Finansieringsret, Patenter,

Immaterialret, M&A, IT-ret, Media & Entertainment,

Skat, Fast Ejendom, Arbejds- og Ansættelsesret,

Energiret og Miljøret. Så når du om et par år er klar

til at prøve kræfter med jura i et udfordrende miljø,

er DLA Nordic et godt valg. Ud over at få indsigt i

klientanliggender på tværs af landegrænser vil du

BØRSRET / CAPITAL MARKETS / CORPORATE / DESIGNRET / DEVELOPMENT

PROJEKTER / DIREKTØRKONTRAKTER / DUE DILIGENCE / E-BUSINESS /

EJENDOMSFINANSIERING / EKSPROPRIERING / EMISSIONER / ENERGIRET /

ENTREPRISE / ERHVERVSRET / ERSTATNINGSRET / EU-RET / FAST EJENDOM /

FINANSIERINGSRET / FORSIKRINGSRET / FORSYNINGSRET / FORVALTNINGSRET /

Advokatfi 4 rma DLA Nordic +45 77 30 40 50 www.dlanordic.com

også hurtigt få ansvar i egne sager. Samtidig sætter

vi stor pris på vores uformelle og internationale

arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet både fagligt

og socialt. Vi interesserer os for din dygtiggørelse

og trivsel på studiet og støtter dit faglige og sociale

studiemiljø. Vi ønsker dig et rigtig godt semester. Og

vi håber på at se dig på vores kontor i København

en dag. Du kan allerede besøge os til vores Åbent

hus arrangementer i efteråret 2007 og foråret 2008.

Kunne du tænke dig en mentor?

I maj 200 opstartede Kvindelige Jurister en mentorordning for kvindelige

jurastuderende på Aarhus Universitet. Der er blevet udvist stor interesse

for vores ordning – ikke mindst fra erhvervslivet, og tilbagemeldingerne

på de første mentorforhold har været meget positive.

Derfor udvider vi nu ordningen!

Dels ved at opstarte en række

nye mentorforhold her på Aarhus

Universitet, og dels ved at udvide

ordningen til også at omfatte jurastuderende

ved Københavns

Universitet.

Idéen bag ordningen er, at en

færdiguddannet kvindelig jurist er

mentor for dig, der er en kvindelig

jurastuderende på sidste del af

bacheloren eller på kandidaten.

Juristen vil guide, vejlede og

støtte dig i dine overvejelser vedrørende

studiet og din kommende

karriere.

Mentorforløbet strækker sig over

et år, og det er dig og din mentor,

der selv sætter dagsordenen ud

fra dine ønsker og behov. Om du

går med overvejelser i forhold til

kursusfag, specialevalg, udlandsophold,

studiejob, om det er i forhold

til om din fremtidige karriere

skal være inden for det private eller

det offentlige, eller noget helt helt

andet - det er fuldstændig op til

dig, hvad du ønsker at drøfte med

din mentor.

Møderne foregår i en afslappet,

fortrolig og uformel atmosfære,

og det er en enestående mulighed

for at få af- og/eller bekræftet

nogle af de myter og forestillinger

du måske går og tumler med.

Mette Bygum er 3. års-studerende,

og har været en af de 8 mentees,

der opstartede mentorforhold i

foråret: ”Det er guld værd for mig,

at have en mentor. Jeg har fået besvaret

mange af mine spørgsmål

ift. fremtidig karriere, og har fået

modificeret mit billede af, hvordan

det egentlig bliver når jeg engang

skal benytte juraen i det virkelige

erhvervsliv. Det er rigtig godt at

få insiderviden fra en mentor, der

har været hele møllen igennem og

kender alle de frustrationer, som

man på nuværende tidspunkt,

som uvidende jurastuderende,

sidder med.”

Erhvervslivet har udvist stor interesse for mentorordningen. Anne Buhl (yderst til

højre), der deltog i paneldebatten ved vores arrangement om kvindelige advokaters

flugt fra branchen, er allerede mentor

Inden forløbets start får din mentor

en kort uddannelse i dét at være

mentor, så du kan være sikker

på at din mentor er kvalificeret

og klædt på til at støtte dig i at

realisere dit faglige og personlige

potentiale.

Interessen fra de færdiguddannede

jurister, vi har kontakt til,

har været overvældende. Vi har

fået utrolig mange henvendelser

fra kvindelige jurister, der gerne

vil være med til at vejlede og netværke

med unge kvindelige jurastuderende.

Da mentorerne er ambitiøse karrierekvinder,

der tager tid ud af

deres travle hverdag for at være

mentor for dig, stiller vi krav om at

du bruger tid og energi på at gøre

dig overvejelser om, hvad du gerne

vil have ud af mentorforløbet,

inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Dermed ikke sagt, at du

skal være fuldstændig klar over,

at du vil være advokatfuldmægtig

eller vil være anklager hos politiet.

Du skal blot have gjort overvejelser

omkring hvilke emner,

du ønsker at berøre med din

mentor.

Synes du mentorordningen lyder

som en mulighed, du ikke vil

gå glip af, så tjek hjemmesiden

www.kvindeligejurister.dk ud,

og udfyld vores ansøgningsskema.

Ansøgningsfristen for

denne runde er den 31. oktober

2007.

Af Katrine Thorup

Leder.af.

mentorordningen i

Kvindelige Jurister.

49


50

En sur gammel mand

Find 5 fejl

Og så er du kun lige kommet i gang med at beskrive, hvad der er galt

med folk, som ikke læser jura.

Jeg er sikker på, at I selv har lagt

mærke til det. Måske har I set

det, måske har I hørt det, men I

må uden tvivl have lugtet det. Der

er noget råddent på jura! Eller

nærmere bestemt i gangene under

og på trapperne op til Juridisk

Auditorium. Og nu tænker du nok:

Åh nej, kloakproblemer? Asbest?

Dårlig rengøring? Eller måske

rotter? Nej, noget endnu værre:

Studerende som ikke hører til!

Når man om morgenen tager

op på jura, så er det

altid med den trygge fornemmelse

i kroppen,

at nu skal man op til

nogle ligesindende.

Man skal møde

nogle mennesker,

der forstår én og

som oftest deler

de samme værdier

som én selv.

Uden at lyde alt for

nørdet, så kan man

vel betragte Jura

som et af mine happy

places; et sted, hvor

man føler sig hjemme

(og heldigvis da, for ellers

havde de sidste fire år, godt

nok været ret spildte). Men ak,

mit happy place er blevet forstyrret!

Og et vanemenneske som jeg,

bryder sig bestemt ikke om at få sit

happy place forstyrret. Guds vrede

ramme den, der vover at forstyrre

mit happy place!

Men hvem er det så, der har den

frækhed at skabe uorden og kaos

på vores rolige enemærker i Juras

bygninger? Jo, det skal jeg sige jer;

en fjende udefra! En ærkefjende

faktisk; Medicinstuderende! Og

inden du nu smider bladet bort i

en blanding af frygt og foragt for

disse mennesker, så læs dog lige

en smule videre. I mine øjne er der

en grund til, at Medicin er placeret

langt nede i bunden af Uniparken

og Jura pænt oppe i toppen. Den

opdeling er naturlig og burde blive

opretholdt! Og det er derfor jeg må

komme med denne udmelding:

Medicinstuderende hører ikke til i

Juras bygninger og vi vil ikke have

dem her! Tak…

S o m

sagt er problemet værst i og

omkring Juridisk Auditorium, hvor

man gang på gang bliver overrasket

af disse horder af langhårede,

skæggede, cykelhjelmsbærende,

Crocs travende, storrygende,

regntøjsbeklædte, Fjällräven elskende,

verdensreddende, ræverøde,

højlydte, Voldborg-strik iførte

evighedsstuderende. Deres cykler

skaber kaos uden for bygningerne,

og indenfor må man forsøge at

mase sig igennem masserne i et

forsøg på ikke at indånde ciga-

retstanken og med konstant fare

for at få en skalle af en vildfaren

cykelhjelm. Kunne vi ikke godt

blive fri for denne indtrængen på

vores enemærker? Kan vi ikke

bare få lov til at omgås pæne og

velsoignerede unge mennesker

(dvs. jurastuderende), der klæder

sig pænt, taler pænt, går pænt og

generelt bare er ordentlige mennesker?

Måske er det bare mig, der er

snæversynet, men jeg priser

mig lykkelig for mit valg af

studie. Her har folk forstået,

at regntøj er forbeholdt

pædagoger og andre,

som er tvunget til at

tilbringe hele dagen

ude, selv om det regner.

Her klipper folk

deres hår og sætter

ikke en dyd i at være

så hulemandsagtige

som muligt. Her er

Fjällräven forsvundet

og vandreskoene

kommer alene frem på

ture til Sverige, hvor de

hører hjemme. Og ikke

mindst har folk forstået, at vi

skriver 2007 og ikke 1977. Så

her til slut, vil jeg bare gerne takke

alle jurastuderende for at være

sådant nogle pæne unge mennesker.

Og en speciel tak til pigerne;

Det kan godt være, at I bliver kaldt

juradåser, men alle ved jo, at høje

sko, håndtasker og makeup til en

hver tid er at foretrække frem for

Crocs, regntøj og cykelhjelm! Og

til jer medicinstuderende: Prøv at

lytte lidt til Ufo & Yepha, og kom så

OP MED HÅRET! Tak…

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

Kalenderen

Oktober

Onsdag d. 24.10.07

- Faglig dag kl. 9.00-14.00

Torsdag d. 25.10.07

- ELSA: Københavnertur kl. 7.30-

24.00

Tilmelding: ”Først til mølle” senest

d. 23.10

Onsdag d. 31.10.07

- MJ: Københavnertur. Afgang kl.

6.00 fra Juragården.

Tilmelding: 22.-24.10 kl. 11-13

på kontoret

Faste mødetider:

PARAGRAF, torsdage kl. 14-15

på kontoret

ELSA, kontoret alle dage 12.15-13

JUS, kontortid alle dage 12.15-12.45

AJ, mandage kl. 16.15 på kontoret

MJ, mandage kl. 16.30 på mødelokalet

SJ, tirsdage kl. 15.00 i mødelokalet

KJ, onsdag kl. 15.00 på kontoret

RETSKRITISK, 1. onsdag i hver

måned kl. 16.15

November

Onsdag d. 07.11.07

- Paragraf: Deadline kl. 14.00.

Indlæg kan sendes til deadline@

paragrafblad.dk.

Mandag d. 12.11.07

- Retskritisk Forum: 25 års jubilæum.

Paneldebat med bl.a. Steen

Schaumburg-Müller, Ombudsmanden

m.fl.

Se www.retskritisk.dk for info.

Fredag d. 16.11.07

- JUS: Julebanko

Tilmelding den 14.11 kl. 12.00-

12.30 i kantinen

Fredag den 23.11.07

- JUS: Sidste fredagsbar

Indlæg sendes til vores

kalenderpige Marie på

kalenderpigen@paragrafblad.dk

Kalenderpigen

51


STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C

More magazines by this user
Similar magazines