Amager Strandpark, vrag - Vikingeskibsmuseet

Marinark Marinarkæologisk ologisk udgravning 

Amager Strandpark, vrag 

NMU j.nr. 2423 

Morten GGøthche 

thche

Marinarkæologisk udgravning 

Amager Strandpark, vrag 

NMU j.nr. 2423 

Morten Gøthche 

Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000 Roskilde - Telefon: 46 30 02 00 - Fax: 46 30 02 01 - 

museum@vikingeskibsmuseet.dk - www.vikingeskibsmuseet.dk

Anmeldelse og første besigtigelse .................................................................................... 1 

Udgravningen....................................................................................................................3 

Beskrivelse af vraget......................................................................................................... 6 

Bevaringsgrad ...................................................................................................................9 

Beskrivelse af vragets tekniske data ............................................................................... 10 

Konklusion...................................................................................................................... 11 

Oversigtstegning ............................................................................................................. 12 

Profiltegning ................................................................................................................... 13 

In-situ-tegning................................................................................................................. 14 

Kulturhistorisk vurdering................................................................................................ 15 

Dagbogsnotater ............................................................................................................... 18 

Fundliste.......................................................................................................................... 23 

Fotoliste .......................................................................................................................... 30 

Kontaktkopier ................................................................................................................. 35 

Tegningsliste................................................................................................................... 40 

Dendrokronologisk datering ........................................................................................... 41

Beretning NMU 2423 Amager Strand, Vrag 

Anmeldelse 

I forbindelse med anlæggelsen af Amager Strandpark stødte på et lille klinkbygget vrag 

fra sen middelalder. Fundet blev den 16. september 2004 via KUAS anmeldt til 

Vikingeskibsmuseet. Billeder på en vedhæftet fil viste bl.a. en bundstok fra et mindre 

klinkbygget fartøj. Bundstokken havde på oversiden et udtag for et kølsvin (det kendes 

bl.a. fra Bredfjedskibet dateret til ca. år 1600). Det blev med KUAS aftalt, at 

Vikingeskibsmuseet snarest mulig skulle tage ud og besigtige stedet og hjemtage de 

opgravede funddele. 

Første besigtigelse 

Tirsdag den 21. september var undertegnede på stedet og fik af Leif Sjøgren, 

projektleder, Amager Strandpark I/S, udpeget hvor de fundne vragdele var blevet gravet 

op. Stedet ligger i den sydligste af de inddæmmede arealer af Amager Strandpark, hvor 

der senere vil komme parkeringspladser for strandparken. Fundstedet ligger helt op til 

det anlagte dige og ca. 100 – 150 m til højre for kørevejen, umiddelbart ud for 

pumpestationen på diget (se bilag 1). Efter tørlægningen af arealet har man gravet en 

række drængrøfter på tværs af strandlinien og derefter en opsamlingsgrøft langs med 

diget for at muliggøre, at der kunne køres på arealet. Vragdelene blev fundet i 

forbindelse med opgravningen af sidstnævnte drængrøft. 

Det viste sig ved besigtigelsen, at der, ud over de i anmeldelsen fotograferede fund, lå 

adskillige vragdele langs drængrøften. De opgravede vragdele lå i fire bunker langs med 

drængrøften ind mod land på en strækning af ca. 10 meter. I den sydligste af bunkerne 

lå bl.a. et stævnstykke, en såkaldt stævnlot bestående af en vandret del der har været 

forbundet til kølen og en lodret del forbundet til den egentlige stævn. En del af bagbord 

kølbord sad endnu på plads. Derudover var der spor af 3 – 4 bordhalse der havde været 

individuelt indhugget i stævnen. Stævnenden var afsluttet i et horisontalt skar på 

styrbord side. Stævnlotens modsatte ende var brudt. Endelig var der et stort draghul lidt 

oppe på stævndelen. Tæt på stævnloten lå en stævnkrig, der formentlig har siddet på 

forkanten af stævnen. Stævnkrigen har skullet øget stævnbredden for derved at give 

fartøjet et bedre greb i vandet under sejlads. 

De opgravede spantestykker fra billederne fra anmeldelsen blev genfundet. Der blev 

fundet endnu en bundstok med udtag i oversiden som beskrevet ovenfor. Endnu to 

skarpe bundstokke dukkede op. Så der var i alt fem bundstokke. Spanterne er ca. 14 cm 

brede og 8 – 10 cm høje. Udtagene på undersiden viste relativt smalle planker, ca. 20 

cm. De to bundstokke med udtag i oversiden har begge en længde på ca. 120 cm. 

Der blev i bunkerne fundet et utal af plankefragmenter og kun et par enkelte hele 

plankestykker. Et af disse plankestykker var en bordhals med en kraftig krumning 

opefter og med en forkullet inderside. Mål mellem to huller efter trænagler på denne 

planke viste en spanteafstand på 76 cm. Plankerne var af spejlkløvet eg uden profiler og 

uden ryg. Skarene er lange og med læbe udvendig, men helt spidse indvendig. 

Plankerne har et relativt bredt overlæg (land) med en tvunden uldtråd som kalfatring. 

Plankerne har indbyrdes været holdt sammen med jernnagler med et kvadratisk tværsnit 

i halsen. Indvendig har naglerne været nittet over en firkantet klinkeplade. Der er 

1

opsamlet en enkelt reparationslap og en tilsvarende reparationsliste. Der er påtruffet 

flere plankefragmenter med parvis tætsiddende huller for jernnagler, hvilket tyder på, at 

der har været foretaget udskiftninger af planker i skibet. Trænaglerne er overvejende 

lavet af grene, idet der forekommer marv midt i naglen. Der er tillige blevet påtruffet 

enkelte nagler af eg. 

Ud over de fundne spanter og plankefragmenter stak der enkelte steder plankeender ud 

af tracéet for drængrøften. På et sted sås sammenhængende planker og et spant liggende 

med bunden i vejret. Retningen af disse dele, der lå in situ, antydede, at vraget lå i nord 

- sydlig retning med forstævnen i den sydlige ende. Det var derfor påviseligt, at det var 

skibets forreste del der var blevet bortgravet. Vraget anslås at have været ca. 10 meter 

langt. Sondering med søgespyd umiddelbart nord for de sammenhængende planker gav 

ikke umiddelbart noget resultat, dog var der her mere bundvegetation og bunden 

fornemmedes mere kompakt end området udenfor. 

Der blev ved besigtigelsen opsamlet ca. 85 enkeltstykker som blev hjemtaget til 

Vikingeskibsmuseets fundmodtagelse. Her blev de den følgende dag påført x-numre og 

registreret. Det kunne konstateres, især plankematerialet var blevet meget fragmenteret 

som følge af opgravningen. 

På et møde mellem Amager Strandpark, KUAS og Vikingeskibsmuseet samme dag den 

22. september blev det besluttet, at Vikingeskibsmuseet den efterfølgende dag skulle 

søge at afgrænse området for vraget, for derved at få et overblik over opgavens omfang. 

Der blev i forbindelse med mødet afsat et område vest for fundstedet hvor man ønskede 

det øverste sandlag ned til blåleret skrabet af med henblik på at opfange vragdele der 

var drevet væk fra vraget og ind mod kysten. Dernæst skulle der graves en ny drængrøft 

uden om vraget og entreprenøren skulle etablere en pumpebrønd indenfor området. Når 

man havde fået et overblik over omfanget af opgaven skulle der i løbet af fredagen 

opstilles et budget som efterfølgende skulle sendes til KUAS. 

Afgrænsningen af 

opgaven 

Torsdag den 23. 

september blev der 

foretaget en afskrabning 

af sandlaget vest for 

fundstedet hvilket 

imidlertid ikke gav noget 

resultat. På det første 

stykke af den sydlige ende 

blev der skrabet af næsten 

frem til drængrøften. Ved 

afskrabningen af resterne 

af den sydligste af de fire 

bunker stødte man på et 

plankefragment der 

formentlig allerede var 

opgravet og arbejdet blev 

indstillet. I den nordlige 

Fig. 1: Fundstedet ved udgravningens begyndelse. Stedet var løbet fuld 

af vand pga. af pumpesvigt. På billedet anes forundersøgelsens 

søgegrøfter. (Foto: Morten Johansen) 

2

ende stod en ca. fire meter bred banket tilbage hvor vraget formodedes at befinde sig. 

Der blev derefter med gravemaskinen gravet en ny grøft uden om vraget og der blev 

lukket af ind til den oprindelige drængrøft langs med vraget. En pumpebrønd blev 

derefter etableret i det nordøstlige hjørne af det afmærkede felt. 

En søgning ca. et spanterum nord for det allerede fundne spant gav snart et resultat. Her 

lå et spant og et spanterum længere fremme igen lå endnu et spant. Begge spanter viste 

sig at være bundstokke. Ca. 120 cm agten herfor blev den underste ende af agterstævnen 

frilagt. Selve stævnen kunne følges 30 – 40 cm ned i sandet. En landmålerstok ved 

agterstævnen og en ved midterpunket på den først fundne bundstok blev etableret som 

en foreløbig markering af vragets centerlinie. Der blev derefter i fire grøfter på tværs 

henover centerlinie søgt efter vraget. Her blev der på begge sider af linien fundet to til 

tre planker på plads i vraget. Ude på fem meter og godt en meter vest for centerlinien 

blev der påtruffet to plankeender der lå helt ned på fladen. Et par meter længere fremme 

stak endnu en plankestump ud af tracéet for drængrøften som blev forfulgt. Det viste sig 

at være to sammenhængende planker, ca. to meter lange, liggende på fladen omtrent 

vinkelret på centerlinien. Ude på ni meter stak endnu en plankestump frem, ca. en meter 

lang og liggende på fladen. På samme sted, men på den modsatte brink af grøften, stak 

endnu en stump frem, men som blot viste sig at være en ca. 30 cm lang plankestump. 

Efterhånden de som enkelte dele af vraget var erkendt blev grøfterne dækket til igen for 

at undgå udtørring. Der blev derefter med skovlen søgt efter flere udstikkende ender 

langs begge brinker af drængrøften, dog uden resultat. 

Fredag den 1. oktober godkendte KUAS udgravningsbudgettet og der blev givet grønt 

lys for at sætte udgravningen i gang. Stillingtagen til spørgsmålet om dokumentation og 

nøjere dendrokronologisk analyse blev af KUAS udskudt til der forelå en nærmere 

kulturhistorisk vurdering af vraget. 

Udgravningen 

Mandag den 4. oktober indledtes udgravningen. Holdet bestod af to gravende 

medarbejdere, samt undertegnede som udgravningsleder. Ved ankomsten til fundstedet 

kl. ca. 9.00 var pumperne slukket og udgravningen var løbet fuld af vand. De første par 

timer gik med at få tømt udgravningen, dels med en elektrisk pumpe dels med egen 

benzinpumpe. Senere kom entreprenøren med en stor 4 tommers pumpe. Et målesystem 

blev, gående ud fra det i bunden i vejret liggende skibs centerlinie og med nul agten for 

agterstævnen, etableret. Endvidere blev der udsat et rudenet bestående af felter, en 

meter på tværs af vraget og to meter på langs af vraget. Det udlagte rudenet var 12 

meter langt og 6 meter bredt. Der blev derefter målt koter ved alle de punkter der lå 

indenfor den afgrænsede banket. Det lokale fikspunkt blev afsat på en stor, flækket sten 

der lå ude på den oprindelige havbund. Nivelleringen blev foretaget af to omgange (fig. 

2). En tredjedel af terrænet blev nivelleret den første dag og den resterende del af arealet 

det efterfølgende dag, nu med en ny højde på fikspunktet. Højderne på de enkelte 

punkter i nivellementet i forhold til fikspunktet blev indført på en tegning i 1:40. På 

samme tegning blev indtegnet en afgrænsning af banketten ud mod vest, samt tracéet 

for drængrøften. Senere kom landmåleren, der var tilknyttet Amager 

Strandparkprojektet, og indmålte det lokale målesystem for vraget samt højde og 

placering af fikspunktet på den flækkede sten i forhold til det overordnede UTM-system 

(system 34, Sjælland). De indmålte punkter i det lokale målesystem var nulpunktet ved 

3

Fig. 2: Nivellement i forhold til DNN af fundstedet umiddelbart før afdækningen. Den takkede, stiplede 

linie er afgrænsningen for afskrabningen mod vest. De to linieforløb mod øst er tracéet for drængrøften. 

(Tegning: Morten Gøthche) 

vragets agterstævn, ”Punkt 1”, dernæst punktet 6 meter ude af mållinien og 3 meter mod 

vest, ”Punkt 2”, og punktet ude på 12 meter, ”Punkt 3”. ”Punkt 4” er den flækkede sten 

ude den oprindelige havbund. 

Profilen 

En profil blev gravet langs med den ene kant af det sydligste af spanterne (fig. 3 og 

bilag 2). På denne måde ville man foruden selve profilen få et tværsnit af vraget og 

hvordan det lå i forhold til 

profilen. På grund af de 

gennemgående planker på den 

vestlige side af vraget var det 

ikke muligt at få opmålt denne 

del af profilen. Da 

udgravningen senere blev helt 

oversvømmet flød materialet i 

profilen ud og det lykkedes 

ikke at få dokumenteret 

profilen under plankerne. Af 

samme grund lykkedes det 

heller ikke at dokumentere 

profilen helt ned til blåleret 

som det var hensigten. Vi 

havde dog held til inden 

Fig. 3: Profilen ved forkanten af vragets 5. bundstok. 

(Foto: Morten Johansen) 

4

udgravningens afslutning at få målt dybde for blåleret ved profilens endepunkter. 

Frilægningen begyndte ved vragets agterende. Her frilagdes den øverste del 

agterstævnen, samt et knæ, muligvis et stævnknæ, der har forbundet køl og agterstævn. 

Derefter fortsattes arbejdet med frilægning mellem de to plankeflager og på langs af 

centerlinien. Her blev der frilagt fire bundstokke. Dernæst blev plankeflagerne på begge 

sider af mållinien frilagt. Ude på vestsiden af agterstævnen blev der endvidere frilagt to 

sammenhængende planker samt et smalt stykker af en overliggende bordgang. 

Stykkerne, der ligger ca. 45 grader i forhold til centerlinien, var omkring halvanden 

meter lange. 

Syd for vraget blev der frilagt to tværliggende planker der havde stukket ud af tracéet 

for søgegrøften. En planke mere blev frilagt endnu sydligere og også den havde stukket 

ud af tracéet for drængrøften. Endelig blev der frilagt en kort plankestump, en bordhals, 

på den modsatte side af drængrøften. Frilægningen forløb problemløst, men blev sinket, 

dels af at fundstedet var oversvømmet ved udgravningens start, dels ved endnu en 

oversvømmelse af udgravningen midt i ugen pga. svigt af pumperne. 

Efter frilægningen blev hele 

fundkomplekset dokumenteret insitu 

i mål 1: 20. Derefter blev 

vragets enkelte dele nivelleret. 

Der blev som hovedregel målt 

højder ved alle plankeunderkanter 

ud for hvert spant. Løstliggende 

planker blev målt i tre punkter 

således at der var en fuldstændig 

fiksering af placeringen. 

Efterfølgende blev hele vraget 

afrenset og spulet for 

fotografering (fig. 4). Vraget blev 

derefter fotograferet, dels med 

optagelser af dias, dels med 

digitale optagelser. 

Fig. 4: Det frilagte vrag set fra nord. I forgrunden vragets 

agterstævn og stævnknæ. Den lange planke der ligger oven 

på vragdelens styrbords side er formentlig en af de to 

kølplanker agter. (Foto: Morten Johansen) 

Inden optagningen blev der sat museumsnumre på de enkelte dele hvor dette var muligt. 

Museumsnummeret, der består af betegnelse NMU (Nationalmuseets 

Marinarkæologiske Undersøgelser) og hovednummeret 2423 efterfulgt af fortløbende xnumre, 

er påført manilamærker af plastik. Mærkerne blev sømmet på de enkelte 

funddele med 2,5 cm lange stålsøm. Ved udgravningen af de ni Roskildeskibe (1996 - 

97) blev der anvendt den praksis, at placere numrene i den agterste ende og indvendig 

på plankerne og i den rækkefølge som de enkelte planker ville blive taget op. Skulle et 

enkelt mærke falde af ville man, ud fra det fastlagte system lettere kunne finde frem til, 

hvor planken havde været placeret. Nu lå imidlertid dette vrag med bunden i vejret. 

Derfor blev numrene sat på den forreste ende og udvendig på plankerne og i den 

rækkefølge som de enkelte planker forventedes optaget i. 

Optagningen af de enkelte vragdele voldte ikke større vanskeligheder, da alle jernsøm 

var rustet bort. Derimod bød enkelte trænagler på besværligheder. Naglerne blev forsøgt 

5

skåret over i anlægsfladen mellem henholdsvis spantet og den indvendige side af 

planken, men da vraget lå med bunden i vejret var det vanskeligere at komme til. 

Efterhånden som de enkelte planker blev taget op, blev der eftergravet 5 – 10 cm under 

disse. Med undtagelse af enkelte fragmenter af planker og spanter dukkede ingen andre 

former for løsfund op. Der dukkede, ud over de allerede registrerede fem bundstokke, 

heller ikke flere spantedele op. Det sidste der blev taget op var agterstævnen som stod 

dybt og fast nede i sandet. At frilægge den på normal vis lod sig ikke gøre, da 

grundvandspejlet stod højt i udgravningen. Ved at grave ned omkring stævnen lykkedes 

det efterhånden at få den rokket løs og trække den op. Den øverste ende af agterstævnen 

viste tydelige spor af at den, på et tidspunkt efter at skibet var forlist, havde stået og 

banket ned i havbunden. 

Alle løsdele, der påviseligt hørte til en given planke, blev omhyggelig surret til denne 

med opfugtet ”Lastotel”, gazebind, således, at det hele var samlet under et x-nummer. 

Planker, der var brudt i to dele, blev lagt sammen og surret, disse også under samme xnummer. 

Der blev under optagningen udtaget tre dendroprøver. Dendroprøver fik deres 

egen x-numre, ligesom de delte planker fik hver deres nummer. 

Hjemtransport og eftergravning 

Til hjemtransporten af funddelene blev fremstillet en transportkassen lavet af to 

europapaller holdt sammen af to reglarer (45 x 90 mm). Kassen fik en længde på 2,70 

meter og var 80 cm bred. Der blev sat to lodrette støtter på hver side af pallerne hvorpå 

der blev sat to langsgående forskallingsbrædder. I bunden lagdes først en vintermåtte og 

her blev der lagt ét lag planker. Plankerne blev derefter dækket med våde klude og 

derpå endnu en vintermåtte. Alle formdelene, spanter og bundstokke, blev lagt i et lag. 

Derefter igen et lag planker. Planker med megen facon blev lagt øverst. Selve 

udgravningen blev afsluttet fredag den 8/10 kl. 17.30. En vognmand blev den 

efterfølgende mandag bestilt til at afhente transportkassen. 

Samme mandag blev der under overvågning af en teknisk medarbejder foretaget en 

eftergravning af hele udgravningsstedet. Med undtagelse af et enkelt plankefragment og 

en lille genstand, der måske kan sættes i forbindelse med fiskeri, blev der ikke fundet 

noget. 

Beskrivelse af vraget 

Vraget ligger med bunden i 

vejret i nord - sydlig retning og 

med agterstævnen mod nord (se 

in-situ-tegningen, bilag 3). I 

denne agterste del af vraget er 

bevaret fem bundstokke; fire af 

dem liggende på plads. Den 

femte, og formentlig fartøjets 

agterste, er fundet løst på den 

østlige side udenfor vraget. Den 

forreste af disse bundstokke, der 

er med en relativ lav 

bundrejsning, har rakt over seks 

Fig. 5: Agterstævn og stævnknæ set fra øst. I forgrunden en 

skarp bundstok. Den har efter al sandsynlighed siddet agterst i 

skibet. (Foto: Morten Johansen) 

6

ordgange i hver side. De to agterste og skarpe bundstokke har rakt over henholdsvis 

fire og tre bordgange. Agterstævnen har stået ned på kølen og har været forbundet til 

denne med et stævnknæ som også er fundet bevaret (fig.5). Der mangler et stykke af 

den nederste ende af agterstævnen. Den har stået så højt, at den har raget op over 

havbunden og gennem tiden er blevet slidt ned. Agterstævnen stod ved afdækningen 

lige under den oprindelige havbund. 

På styrbords side er bevaret fire bordgange som sidder på plads; det er skibets 3., 4., 5. 

og 6. bordgang. De to første bordgange, kølbordet og 2. bordgang, mangler. 3. bordgang 

går i et stykke fra omkring agterstævnen og helt frem til forkanten af den femte 

bundstok. 4. bordgang går også fra agterstævnen og frem til 5. bundstok, men er i to 

stykker, samlet med en skarring umiddelbart foran den 3. bundstok. 5. bordgang går fra 

omkring 3. bundstok og frem til 5. bundstok. Planken er brudt ved 4. bundstok. 6. 

bordgang er en kort stump der ligger over 4. og til 5. bundstok. Oven på denne del af 

vraget ligger en 3,70 cm lang planke der er skråt afskåret i den agterste ende og brudt i 

den forreste ende. Den skiller sig ud fra de øvrige planker ved ikke at have en eneste 

trænagle for fastgørelse i spantesystemet. 

På bagbords side af vraget er bevaret i alt fem bordgange siddende på plads. Også her 

mangler kølbordet og 2. bordgang. 3. bordgang er bevaret fra lige foran 4. bundstok 

hvor den har et skar og til et stykke forbi 5, bundstok hvor den er brudt. 4. bordgang går 

fra et stykke fra 3. bundstok hvor den har et skar (det ligger symmetrisk overfor 

skarringen på 4. bordgang i styrbord) og frem til et stykke forbi 5. bundstok hvor den er 

brudt. Planken har en reparationslap på ca. en halv plankebredde siddende mellem 4. og 

5. bundstok og helt op til underkanten af den overliggende bordgang. 5. bordgang er 

bevaret fra 2. bundstok og til et lille stykke forbi 5. bundstok og har et skar i hver ende. 

Skarret i den agterste ende ligger symmetrisk med det agterste skar på den tilsvarende 5. 

bordgang i styrbord. 6. bordgang er bevaret fra 2. bundstok og til et stykke forbi 5. 

bundstok hvor den er brudt. Bordgangen er i to stykker med en skarring umiddelbart 

foran 3. bundstok og dertil et skar i den agterste ende. 7. bordgang er bevaret fra 4. 

bundstok og frem til ca. 1 meter foran 5. bundstok. Den har et skar i den agterste ende 

og er brudt i den forreste ende. Begge sidekanter mangler. Langs overkanten af 6. 

bordgang, fra omkring 25 cm agten for denne og frem til ovennævnte planke hvor den 

stikker ind under, sidder underkanten af 7. bordgang på plads. Endnu en planke ligger 

ved siden af den 7. bordgang og ca. 30 cm foran 5. bundstok. Stykket er ca. 110 cm 

langt og har været ca. 22 cm bredt. Planken er ret afskåret i den agterste ende, det er 

formentlig et skar, og brudt i den forreste ende. Planken er flækket på langs en tredjedel 

af plankens bredde inde og har hul for en enkelt trænagle. Stykket, der ligger helt ned på 

fladen og sandsynligvis på sin oprindelige plads, må derfor være fartøjets 8. bordgang. 

Bordplankens eneste trænagle har siddet i en bundstok der har ligget foran 5. bundstok. 

På samme side, fra omkring agterstævnen og frem til den 2. bundstok er der to stykker 

bordplanke der næsten står lodret og på kant. De to stykker har formodentligt været i ét 

stykke. Plankerne er muligvis den agterste del af 3. bordgang i bagbord idet de ligger i 

samme niveau som 3. bordgang i styrbords side. På vestsiden af vraget, ca. ud for 2. 

bundstok og 45 grader agterud, ligger to sammenhængende planker (fig. 6). Den øverste 

af disse planker har underkanten af endnu en bordgang siddende ved overkanten. 

Bordplankerne ender i to såkaldte bordhalse der har siddet ind på agterstævnen på 

7

skibets bagbords side. Den nederste planke er ca. 140 cm lang og stikker ind under den 

ene af de to planker på kant ved agterstævnen. Planken har en reparationslap siddende 

midtpå. Den er ca. 23 cm lang og 8 cm bred. Den anden planke er ca. 160 cm lang og 

har et skar modsat 

bordhalsen. Der sidder i 

planken to trænagler. 

Afstanden er her 65 cm. De 

to planker har været hugget 

ind i agterstævnen med sin 

fulde tykkelse således, at 

spundingslinien har dannet et 

trappetrinsformet forløb på 

agterstævnen. Den øverste af 

de to bordplanker har 

desuden fået stukket den 

yderste ende af, ca. i 

overlæggets bredde, for 

derved at undgå at hugge den 

ellers lange spids ind i 

stævnen. Begge planker har i 

den agterste ende en 

krakeleret, gul overflade, som 

formentlig er fartøjets oprindelige tjærede overflade udvendig. Underkanten af den 

krakelerede overflade danner en næsten lige linie på skrå tværs henover de to planker. 

Denne linie kan meget vel være skibet oprindelig vandlinie. Neden for linien har tjæren 

været vasket helt af. De to skråtliggende og sammenhængende planker kan muligvis 

være fortsættelsen af 5. og 6. bordgang i bagbord. En nærmere analyse vil ved 

bearbejdningen give sikkerhed for dette. 

Omtrent ud for 2. bundstok og ca. halvanden meter vest for centerlinien ligger et enkelt 

fragment af et spant. Det har to trænagler og et udtag for en bordoverkant. 

Et stykke længere ca. to 

meter syd for selve vraget og 

vest for den udlagte mållinie 

ligger to bordplanker, samt 

enkelte planke- og 

spantefragmenter (fig. 7). 

Plankerne ligger mellem 

seksmeterpunktet og 

nimeterpunktet og ligger 

omkring 45 grader til 

centerlinien og skråt bagud. 

Den øverste planke er 240 

cm lang. Den er skråt 

afskåret i den nordvestlige 

ende og brudt i den modsatte 

ende. Planken har langs den 

ene kant aftryk af en 

Fig. 6: De to sammenhængende planker på vragets styrbords side 

set fra nord. På plankernes yderste ende ses et gulligt, krakeleret 

lag der er fartøjets oprindelige tjærelag over vandlinien. . (Foto: 

Morten Johansen) 

Fig. 7: To løstliggende planker syd for vraget. Det øverste, der er 

uden trænagler, er formentlig det ene af de to agterste kølplanker. 

(Foto: Morten Johansen) 

8

anlægsflade. Heller ikke denne planke har huller for trænagler jævnfør den 3,7 meter 

lange planke, der ligger oven på plankerne i vragets styrbords side. Det er overvejende 

sandsynligt, at disse to planker er skibet kølbord, idet der heller ikke i udtagene på 

bundstokkene er spor af trænagler for den første bordgang. Planken nedenunder er ca. 

140 cm lang. Den har et skar i den sydøstlige ende og er brudt i den modsatte ende 

(denne ende stak ud af tracéet for drængrøften). Skaret ender i en spids og planken må 

derfor ligge med den udvendige side opad. Endvidere har planken et hul for en trænagle 

ved den brudte ende og ved den sydvestlige kant af planker sidder underkanten af en 

overliggende bordgang. Under de to planker ligger et enkelt spantefragment, enden af et 

skar der ender i en tynd spids og dertil enkelte plankefragmenter og noget kalfatring. 

To meter fra ovennævnte planker i sydvestlig retning og på samme side af centerlinien 

ligger endnu en planke. Den er ca. 130 cm lang og er brudt i begge ender. Den har et 

enkelt hul for en trænagle midt i. Også denne planke stak ud af tracéet. Den er stærkt 

deformeret pga. gravemaskines hårdhændede behandling. Næsten helt ude på 

timetermærket og midt på mållinien ligger en ca. 35 cm lang plankestump. Stumpen er 

skråt afskåret i den ene ende og begge sidekanter er brudte. Den modsatte ende har 

været gravet over af gravemaskinen. Plankestumpen stak ud af tracéet på den modsatte 

side af drængrøften. Den skråt afskårne ende indikerer, at plankestumpen er en 

bordhals. Stumpen har lige som de to sammenhængende bordplanker agter en gul, 

krakeleret overflade. 

Bevaringsgrad 

Som det fremgår af in-situ-tegningen (se bilag 3) er det den agterste del af skibet der er 

bevaret. Det fremgår også, at der er bevaret i alt fem bundstokke in situ fra den skarpe 

bundstok der har siddet helt ude agter og frem til den lange bundstok i den forreste del 

af vragdelen. Samtidig véd vi, at der er grabbet andre fem bundstokke op: To relativt 

flade og tre skarpe bundstokke, akkurat det samme mønster som ved den agterste del af 

vraget. Dertil er der opgravet en stævnlot; et stykke der har forbundet skibet køl og 

stævn. Da der ikke i det opgrabbede materiale er dukket yderligere spantemateriale op, 

må man antage, at det er præcist den forreste del af vraget der er blevet gravet op. 

Spanteafstanden, dvs. fra midte til midte er målt til knapt 70 cm (Afstanden mellem de 

to trænagler på den ene af de to sammenhængende planker agter er imidlertid målt til 65 

cm). Regner man med 9 spanterum med en afstand på ca. 70 cm, samt en halv 

spanteafstand mere for og agter får man en køllængde fra agterkant af agterstævnen og 

frem til forkant af forstævnen på ca. 7 meter. Måler man på tegningen fra agterkanten af 

agterstævnen og frem til et halvt spanterum foran 5. bundstok som må formodes at være 

kølens halve længde fås et mål på ca. 3,7 meter. Den dobbelte længde af dette mål er 7,4 

meter. Lægges der dertil knapt en meter til for agterstævnens hældning og godt 

halvanden meter for den krumme forstævn får vi et fartøj med en længde på 10 – 10,5 m 

over stævnene, forudsat at alle bundstokke er blevet fundet. 

Ud over de fem bundstokke og stævnloten forude er der grabbet godt 20 meter planke 

op, planker fra 0,5 og til 2,5 meter og mere eller mindre fragmenteret. Dertil en masse 

korte stumper bordkanter og andet der arealmæssig ville give ekstra ca. fem meter 

planke. Sammenlægges længderne af de bevarede planker på den tilbageværende 

agterste del af vraget fås i alt ca. 35 m. Der er således bevaret flere meter planker på den 

agterste del af vraget. Ser man på tracéet for drængrøften vil man kunne konstatere, at 

9

gravemaskinen i området mellem 6- og 8- meterpunktet har gravet tværs igennem 

vraget. Af eller anden grund har føreren af gravemaskinen her gravet meget længere ind 

end det havde været nødvendigt. Måske har vraget på denne del givet nogen modstand 

og der har måttet graves til for at komme igennem. Der må her være gravet to til tre 

bundstokke med tilhørende planker op. Som tidligere nævnt lå der ved den første 

besigtigelse fire bunker hvori der blev fundet vragdele. I den sydligste af bunkerne 

befandt sig stævnloten og stævnkrigen, samt et skarp bundstok (den der var blevet 

indmeldt til KUAS). Bunkens indhold er formentlig gravet op mellem 8 og 10meterpunktet. 

På nivellementstegningen (se fig. 2) ses, at gravemaskinen ikke har været 

inde og have fat i plankerne på den vestlige side af vragets centerlinie og enderne af at 

disse ligger urørt. Der har her været et naturligt brud på plankeforløbet i vragets 

bagbords side midtskibs. Det forklarer måske det færre antal plankemetre i den forreste 

del af vraget. Det antages, at der er bevaret 35 – 40 procent af det oprindelige skib. 

Beskrivelse af vragets tekniske data 

Vraget fra Amager Strand er et lille klinkbygget skib på 10-10,5 meter. Det er bygget i 

eg af udkløvede bordplanker. Forude har køl og stævn været forbundet med en stævnlot, 

der med en horisontal skarring har været forlænget opefter til et højeresiddende 

stævnstykke. Agterstævnen har stået ned på kølen og har været forbundet til denne med 

et stævnknæ. Da kølen ikke er bevaret kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget 

dennes konstruktion. Bordplankerne er som nævnt udkløvede. De er ca. 20 cm brede og 

ca. 2,5 cm tykke. Plankerne er uden profiler og uden ryg. Plankerne er indbyrdes 

sammenholdt med jernnagler med et kvadratisk tværsnit i halsen. Afstanden er ca. 10 

cm. Indvendig har jernnaglerne, som dog alle er rustet bort, været nittet over firkantede 

klinkplader. Overlægget mellem plankerne har været 4-5 cm. Kalfatringen består af to 

dobbelte uldtråde der er tvundet sammen. Plankerne har i længderetningen været samlet 

i lange skarringer svarende omtrent til plankebredden. Indvendig løber skarene ud i en 

tynd spids, mens de udvendig har en læbe på 1-1,5 cm. Plankerne har ved henholdsvis 

for- og agterstævn været hugget ind med deres fulde tykkelse således, at 

spundingslinien har fremstået som en trappet linie. Forude på stævnloten var kølbordet 

bevaret i bagbords side. Kølbordet var her afsluttet i en ret vinkel. Kølbordene i begge 

sider agterude er ligeledes bevaret. De har begge en skråt afskåret ende der, enten har 

været hugget ind i agterstævne, eller har gået helt ud til agterkanten af agterstævnen. 

Formentlig er alle bundstokke i skibet, i alt 10, er bevaret. Bundstokkene hen over 

midten er 14 cm brede og 8 - 10 cm høje. Bundstokkene har her rakt over seks 

bordgange i hver side. Ud mod enderne; henholdsvis fire og tre bordgange. Spanterne 

har været fastgjort til spanterne med trænagler som sidder lige over bordnakkerne. 

Dimensionen er 2,5 - 3 cm. Udvendigt er der et hoved og indvendig er de sikret med en 

tværstillet kile. Trænaglerne er lavet af grene idet der ses en marv placeret midt i 

naglen. Sekundært er der repareret med trænagler af eg. Der sidder en trænagle ud for 

hver bordgang. Der er ingen trænagler i kølbordet. Spanteafstanden har fra midte til 

midte været ca. 69 cm. Dog er der på en bordhals agter mellem to trænagler målt en 

afstand på 65 cm, mens der på en tilsvarende bordhals, der må formodes stamme fra 

forskibet, er målt til 76 cm. De fire midterste bundstokke har på den forreste halvdel af 

bredden et ca. 20 cm hak 4-6 cm ned. Udtagene er spor efter kølsvin der har været 

kæmmet ned over spanterne (tilsvarende ses på Bredfjedskibet dateret til ca. 1600). Der 

10

er ved udgravningen påtruffet flere reparationslapper på ca. en halv plankebredde 

siddende udvendig og fastgjort med nittede jernagler. Dertil kommer en enkel 

reparationsliste. En enkelt planke, godt en meter lang og skråt afskåret i den ene ende og 

med et mellemlæg af dyrehår, har dækket hele den planke den har siddet på. Parvis 

tætsiddende huller for jernnagler i overlæggene på bordplankerne vidner om, at der har 

været udskiftninger af planker skibet. 

Konklusion 

Fartøjet har som nævnt seks bordgange i hver side i bunden og må formodes at have 

haft et tilsvarende antal bordgange i siden, i alt 12. De øverste bordgange har måske 

været bredere bordgange jf. den formodede 9. bordgang i vragets bagbords side. 

Bredden af skibet har været ca. 3,5 m og højden midtpå 1,8 meter. Stævnhøjden har 

været ca. 2,5 meter. Skibet har med stor sandsynlighed formodentligt været et lille åbent 

fartøj med tre eller fem bjælker forbundet med knæ til styrkelse af skroget. Skibet fra 

Amager Strand har formentlig haft en mast med et råsejl. Det kan imidlertid ikke 

udelukkes, at det ligesom Bredfjedskibet, kan have haft to master med råsejl. Amager 

Strandskibet kan have været anvendt lokalt som last- eller som fiskefartøj. Skibet er 

formentlig kuldsejlet og har mistet sin ballast eller last. Det tomme skrog har derefter 

drevet rundt og har efterhånden været så vandrukkent, at det er sunket liggende med 

bunden i vejret. Undervejs kan de øverste dele af skibet have været slået af og drevet 

væk. Efterhånden som jernnaglerne er rustet bort har kølen været uden forbinding til 

den øvrige del af vraget og er drevet væk eller kommet i fiskernes garn. 

Vraget fra Amager Strand er på basis af de tre dendroprøver dateret til efter 1558 og 

med en foreløbig proveniens i det middelalderlige Østdanmark (Sjælland, Lolland, 

Falster, Skåne, Halland og Blekinge). Som nævnt i vedlagte ”Kulturhistoriske vurdering 

af vragfund NMU 2423, Amager Strand”(bilag 4) er der fra denne periode kun få 

sammenlignelige vrag: Grønsund, dateret til efter 1537, længde ca. 17 m, Knudsgrund, 

dateret ca.1537, længde ca. 10 m, Nationalbanken, København, dateret efter 1580, 

længde ca. 13 m og Bredfjed, dateret ca. 1600, længde ca. 13,4 m. Grønsundvraget og 

Knudsgrundvraget er begge bevaret in-situ, for sidstnævnte foreligger en 

skitseopmåling. Vraget fra Nationalbanken er opmålt i 1:10 og skibsdelene er senere 

kasseret. Bredfjed blev udgravet i 1993 og er opmålt i 1:1. Skibsdelene herfra er senere 

blevet genbegravet. Knudsgrundvraget er det, der i størrelse og funktion er det mest 

sammenlignelige af de fire vrag, men fartøjet er endnu ikke taget op og undersøgt. 

Bredfjedskibet har mange konstruktive træk tilfælles med vraget fra Amager Strand, 

skønt dette skib har været lidt længere og også meget kraftigere bygget. 

11

Kulturhistorisk vurdering af vragfund NMU 2423, Amager Strand 

Resumé 

Ved anlægget af Amager Strandpark blev påtruffet et vrag af et mindre klinkbygget 

fragt- eller fiskefartøj fra 1500-tallet. Vraget blev alvorligt beskadiget før det blev 

erkendt som fredet fortidsminde, men det er på trods heraf muligt at dokumentere og 

rekonstruere fartøjet med hensyn til skrogform og konstruktion. 

Fartøjet er enestående som det yngste kendte, bevarede fartøj bygget af kløvede planker 

her i landet, og er en sjælden repræsentant for de mindre fartøjer, der ellers stort set er 

ukendt fra senmiddelalder og renæssance. 

Det anbefales, at fartøjet dokumenteres i 1:1 for at muliggøre rekonstruktion og analyse, 

og at udvalgte dele af fartøjet gennemgår en bevarende konservering. Det anbefales at 

de øvrige dele af vraget genbegraves. 

Fundomstændigheder 

Fartøjet blev fundet af en maskinfører under gravningen af en midlertidig drængrøft bag 

havdiget i den sydligste del af anlægsområdet Amager Strandpark. Maskinføreren holdt 

ikke inde med arbejdet da vraget blev påtruffet, men fortsatte med at grave fra 

yderligere to positioner, hvorefter fartøjet var gennemgravet. Beskadigelserne omfatter 

hele forskibet og strækker sig langs styrbords side. Fartøjet lå med bundet i vejret. 

Udgravningen 

Udgravningen blev gennemført i dagene 4.-11. oktober af Vikingeskibsmuseet 

(udgravningsleder: mus.insp. Morten Gøthche). De endnu in situ beliggende dele af 

vraget blev frilagt og en fundplan tegnet. En profil tværs over skibet blev etableret nær 

midtskibet. Fundsituationen blev gennemfotograferet. Vraget blev optaget i enkeltdele 

og transporteret til Vikingeskibsmuseet, hvor de bliver midlertidigt opbevaret i 

vandfyldte kar. 

Bevaringsgrad 

Skønsmæssigt er op mod 50% af fartøjet bevaret – en præcis opgørelse kan ikke 

foretages på nuværende tidspunkt, dels på grund af den høje grad af fragmentering af de 

af gravemaskinen beskadigede dele, dels fordi vigtige spørgsmål som fartøjets højde, 

antal bordgange og præcise længde ikke kunne afgøres i udgravningssituationen. 

Af de centrale, konstruktive elementer er følgende bevaret: 

1. Forstævnen eller stævnloten – er dog noget beskadiget af gravemaskinen, ligesom 

den øverste del af stævnen mangler. 

2. Agterstævnens nederste del med tilhørende bjørn (knæ som forbinder stævn og køl). 

3. 10 bundstokke, som repræsenterer 10 spanter. 

4. 40-50 % af fartøjets bordlægning, stammende primært fra fartøjets bund. 

Datering 

På grundlag af tre prøver uden splint er fartøjet foreløbigt blevet dateret til efter 1558, 

med foreløbig proveniens i det middelalderlige Østdanmark (Sjælland, Lolland, Falster, 

Skåne, Halland, Blekinge). 

15

Analytisk potentiale 

Fartøjet er bevaret i et omfang, der gør det muligt i vid udstrækning at rekonstruere dets 

skrogform. Der vil formodentlig knytte sig nogen usikkerhed til vurderingen af 

sidehøjden, men en minimumshøjde vil kunne fastslås. Dermed kan fartøjets 

søegenskaber og lasteevne også vurderes. 

Skibets bygningshistorie (byggerækkefølge, omfang af reparationer og ændringer) vil 

kunne bestemmes for de bevarede deles vedkommende. 

De enkelte skibsdeles overflade er bevaret i varierende grad. Nogle steder kan 

værktøjsspor registreres, hvilket giver oplysninger om, hvilke typer værktøjer, der er 

anvendt ved bygning og reparation af fartøjet. 

Naturvidenskabelige analyser af vedprøver, prøver af kalfatring, tjærerester og af 

dendroprøver vil kunne give mere præcise oplysninger om skibets tilblivelsestidspunkt, 

evt. også tidspunkt for reparationer, samt om hvilke materialer, der er indgået i 

byggeriet (planker, tømmer, trænagler, kalfatring) og hvor fartøjet er blevet bygget. 

Undersøgelse af aflejringer under mellem spanter og bordgange, evt. også mellem bord, 

kan give oplysninger om fartøjets brug. 

Kulturhistorisk stilling 

Fra Danmark kendes fire andre vrag af mindre klinkbyggede fartøjer fra 1500-tallet, 

samt et enkelt fund af genanvendte skibsdele. De fire øvrige vrag er: 

Grønsund, dateret til ”efter 1520”, antaget oprindelig længde 17 m. Skibet er ikke 

blevet udgravet, men sikret in situ. 

Knudsgrund, ca. 1537, længde ca. 10 m. Skibet er blevet skitsemæssigt opmålt og 

sikret in situ. 

København, Nationalbanken, efter 1580, antaget oprindelig længde 13 m. Kun 

udvalgte dele af fartøjet blev optaget til dokumentation, og blev opmålt i 1:10. 

Skibsdelene er i dag kasseret. 

Bredfjed, ca. 1600, oprindelig længde 13,4 m. Skibet blev udgravet i 1993 og 

opmålt i 1:1. Skibsdelene er i dag genbegravet. 

Der er således få parallelfund til Amager Strand fartøjet, og af disse er kun det 

væsentligt større og kraftigere byggede Bredfjed-skib blevet taget op og dokumenteret i 

et omfang, der har muliggjort rekonstruktion af skrogform og undersøgelse af 

byggeteknik mv. Knudsgrund-vraget er det af de fire vrag, der er mest sammenligneligt 

med Amager Strand i størrelse og eventuelt funktion, men dette fartøj er altså ikke taget 

op og undersøgt nærmere. 

1500-tallet var en periode, hvor der skete store forandringer i skibsbyggeriet – dels 

gennem en stadig hyppigere brug af kravelteknik i stedet for den traditionelle 

klinkbygningsteknik, og dels gennem en adoption også i småskibsbyggeriet af træk lånt 

fra de større skibe. En af de mest betydningsfulde forandringer var overgangen fra 

kløvede til savskårne planker. Af de ovenfor nævnte fund er kun Grønsund – og altså 

Amager Strand – bygget i kløvede planker, mens de øvrige, herunder Knudsgrund, er 

bygget af savskåret træ. 

Mindre fartøjer er generelt underrepræsenteret i det arkæologiske materiale. Blandt de 

middelalderlige danske fartøjsfund, som har kunnet dateres, findes der kun 10 

eksempler på fartøjer under 12 m, hovedsageligt fra 1200- og 1300-tal. Fra 1400- og 

16

1500-tallet findes der kun to, hvoraf Amager Strand er det ene. Der eksisterer således 

kun meget ringe viden om udformningen af de fartøjer, der blev anvendt til lokalt fiskeri 

og transport. Amager Strand vraget kan meget vel have været benyttet i det lokale 

fiskeri, f.eks. af landboerne i det nærliggende Tårnby, fra Dragør, eller fra København. 

Anbefaling 

Ud fra et skibsbygningshistorisk synspunkt repræsenterer Amager Strand et traditionelt 

småskibsbyggeri i en periode hvor byggeriet også af de mindre fartøjer udviklede sig 

hurtigt. Det repræsenterer endvidere en fartøjsstørrelse, som arkæologisk er meget 

dårligt belyst, og som i 1500-tallet ikke kan belyses ud fra andre kildetyper. Som sådan 

og i lyset af de få sammenlignelige fund og deres dokumentationsgrad må det 

konkluderes at Amager Strand-vraget har en stor kulturhistorisk værdi, som berettiger 

såvel dokumentation af skibets enkeltdele med henblik på rekonstruktion og analyse, 

som en konservering af udvalgte dele, f.eks. stævne og enkelte spanter. I lyset af vragets 

meget fragmenterede tilstand kan vraget ikke vurderes som udstillingsegnet, og en 

bevarende konservering af hele fundet kan ikke anbefales. Derimod må det overvejes, 

om en genbegravelse kan foretages som alternativ til en kassation. 

Roskilde, d. 2.11.04 

Jan Bill & Morten Gøthche 

17

Amager Strand, Vrag NMU j.nr. 2423 

Dagbogsnotater 

Morten Gøthche, udgravningsleder. 

Torsdag den 16. september: Telefonopringning fra Torben Malm, KUAS om fund af vragdele ved 

Amager Strand. Ville sende e-mail med foto. Vragdelene er blevet opgravet i forbindelse med 

etableringen af en drængrøft. 

Fredag den 17. september: Torben Malm har via Jan Bill sendt e-mail med tre billeder af vragdelene fra 

Amager Strand visende en bundstok fra et klinkbygget fartøj. Hak for kølsvin i oversiden 

(Bredfjedskibet). 

Mandag den 20. september: JB har talt med Torben Malm og aftalt at vi tager ud og henter de nævnte 

vragdele. JB har aftalt med Leif Sjøgren, projektleder for Amager Strand I/S, at vi stiller med en mand kl. 

8.00 næste dag. JB har bedt undertegnede om at tage ud og se på fundstedet og at hjemtage de nævnte 

vragdele. JB mener, at det kan være fra 1400 – 1500-tallet. 

Tirsdag den 21. september: Fik af Leif Sjøgren udpeget stedet for de opgravede vragdele. Stedet ligger i 

den sydligste af de inddæmmede arealer af Amager Strandpark, der hvor der senere vil komme 

parkeringspladser for strandparken. Fundstedet ligger helt op til det anlagte dige og ca. 100 – 150 m til 

højre for kørevejen og umiddelbart ud for pumpestationen på diget. Efter tørlægningen af arealet har man 

gravet en række drængrøfter på tværs af strandlinien og derefter en opsamlingsgrøft langs med diget for at 

muliggøre at der kunne køres på arealet. Vragdelene blev fundet i forbindelse med opgravningen af 

ovennævnte drængrøft. 

De opgravede vragdele lå i fire bunker på en strækning af ca. 10 meter langs med drængrøften ind mod 

land. I den sydligste af bunkerne lå bl.a. en stævn bestående af en vandret del der har været forbundet til 

kølen og en lodret del forbundet til stævnen. Del af bagbord kølbord sad endnu på plads. Kølbordet har en 

vinkelret afslutning ind på stævnen. De øvrige bordhalse har været individuelt indhugget i stævnen. Der 

var spor af 3 – 4 planker i hver side. Stævnenden var afsluttet i en horisontal skarring på styrbord side. 

Der var intet spor af skar i kølenden, kun brud. Endelig var der et stort draghul lidt oppe på stævndelen. 

Umiddelbart tæt på kølen blev der fundet en stævnkrig. 

De opgravede spantestykker fra billederne fra anmeldelsen blev genfundet. Der blev fundet endnu en 

bundstok med hak i oversiden som beskrevet ovenfor. Endnu to skarpe bundstokke dukkede op. I alt fem 

bundstokke. Spanterne er ca. 14 cm brede og 8 – 10 cm høje. Hakkene på undersiden viste relativt smalle 

planker ca. 20 cm. Der er to bundstokke med hak i oversiden er ca. 120 cm lange. 

Dertil blev der i bunkerne fundet et utal af plankefragmenter og kun enkelte hele plankestykker. Et af 

disse plankestykker var en bordhals med en kraftig krumning opefter og med forkullet inderside. 

Spanteafstanden blev på denne planke målt til ca. 76 cm. Plankerne er af spejlkløvet eg uden profiler og 

uden ryg. Skarene har en længde omtrent svarende til plankebredden og med læbe udvendig, men spids 

indvendig. Plankerne har et relativt bredt overlæg med en tvundet uldtråd som kalfatring. Plankerne er sat 

sammen med jernnagler med et kvadratisk tværsnit i halsen. Firkantede klinkeplader indvendig. Der er 

opsamlet en enkelt reparationslap og en tilsvarende liste. Der er påtruffet flere plankefragmenter med to 

tætsiddende huller for jernnagler, hvilket tyder på, at der haværet foretaget udskiftninger af planker i 

skibet. Trænaglene er overvejende lavet af grene dvs. med en marv midt i naglen. Der blev påtruffet 

enkelte nagler af eg. 

Der stak ved afslutningen enkelte plankeender og et spant ud af tracéet for drængrøften. Retningen af 

disse dele, der lå in situ antydede, at vraget lå i nord – sydligretning med forstævnen i den sydlige ende. 

18

Det var derfor påviseligt skibets forreste del der er blevet bortgravet. Vraget anslås at have været ca.10 

meter langt. 

Der blev opsamlet godt et halvt hundrede enkeltstykker som blev lagt op i grabben på en gravemaskine 

og kørt op til skurevognene. 

Havde besøg af journalist fra Amager dagblad og en journalist fra TV-Lorry. Der blev vist klip i TV- 

Lorry samme aften. 

Onsdag den 22. september: Udarbejdelse af fundanmeldelse og oprettelse af sag i det marine register. 

Etablering af kar i Fundmodtagelsens gård. Derefter aflevering af genstande. Genstande afvasket for sand 

og påsat x- numre. Indført i gravebog med omtrentlige længde og bredde for identifikation. Der blev 

påsat i alt 69 x-numre. Endnu mangler der at blive sat x-numre på ca. 20 enkeltstykker. 

JB til møde på Amager Strandpark med Torben Malm og Leif Sjøgren om eftermiddagen. Det blev her 

besluttet, at vi den efterfølgende dag skulle søge at afgrænse opgavens omfang. Der blev i forbindelse 

med mødet afsat et område vest for fundstedet hvor man ønskede det øverste sandlag ned til blåleret 

skrabet af med henblik på at opfange vragdele der var drevet væk fra vraget ind mod kysten. Dernæst 

skulle der graves en ny drængrøft uden om vraget og entreprenøren skulle etablere en pumpebrønd. JB 

havde i øvrigt kunne konstatere, at vraget lå med bunden i vejret. Når vi havde fået et overblik over 

omfanget af opgave skulle vi i løbet af fredagen få opstillet et budget som efterfølgende skulle sendes til 

KUAS den efterfølgende mandag. JB foreslår Morten Johansen og Thorkild Thomasen med på 

udgravningen. 

Torsdag den 23. september: En afskrabning af sandlaget vest for fundstedet gav intet resultat. På det 

første stykke af den sydlige ende blev der skrabet af næsten frem til drængrøften. Ved afskrabningen af 

resterne af den sydligste af bunkerne stødte man på et plankefragment der formentlig allerede var 

opgravet og arbejdet blev indstillet. I den nordlige ende stod en ca. fire meter bred bankét tilbage hvor 

vraget formodedes at befinde sig. Der blev derefter med gravemaskinen gravet en ny grøft uden om 

vraget og der blev lukket af ind til den oprindelige drængrøft langs med vraget. En pumpebrønd blev 

derefter etableret i det nordøstlige hjørne af det afmærkede felt. 

Begyndte med at søge efter næste spant ca. et spanterum nord for det først fundne, hvilket gav resultat. 

Spantet lå ned og viste sig at være en bundstok. Et spanterum længere fremme lå endnu en bundstok og 

derefter endnu en begge liggende. Ca. 120 cm agten herfor blev underenden af agterstævnen frilagt. 

Selve stævnen kunne følges 30 – 40 cm ned. En mållinie markeret med en landmålerstok ved 

agterstævnen og en ved midtpunktet på den først fundne bundstok blev etableret. Der blev derefter i fire 

grøfter på tværs henover mållinien søgt efter vraget. Her blev der på 30 – 40 cm på begge sider af 

mållinien fundet to til tre planker på plads i vraget. Ude på fem meter og godt en meter vest for mållinien 

blev der påtruffet to plankeender, der lå helt ned på fladen. Ude på omkring syv meter stak en 

plankestump ud af tracéet som blev forfulgt. Det viste sig at være to sammenhængende planker, ca. to 

meter lange, liggende på fladen omtrent vinkelret på mållinien. Ude på ni meter stak endnu en 

plankestump frem ca. en meter lang og liggende på fladen. På samme sted på den modsatte brink af 

grøften stak endnu en stump frem, men som viste sig at være en ca. 30 cm lang plankestump. Efterhånden 

som de enkelte dele af vraget var erkendt blev grøfterne dækket til igen for at undgå udtørring. Der blev 

derefter langs begge brinker af drængrøften med skovl søgt efter flere udstikkende ender, dog med 

negativt resultat. Under dette arbejde var grøften efterhånden blevet pumpet næsten hel tom og der 

dukkede derved flere plankefragmenter op foruden den plankestump JB havde lagt ud i grøften dagen i 

forvejen. Stykkerne lagdes tilbage på det dybeste sted i grøften og derefter dækket af sand. 

Fredag den 24. september: Planlægning af udgravning og udarbejdelse af budget for udgravningen 

Mandag den 27. september: Tilrettet og indsendt budget til KUAS. MJ pakket bil. 

Tirsdag den 28. september: Afventer svar fra KUAS. 

Fredag den 1. oktober: Godkendelse af beskåret budget af KUAS. Der gives nu grønt lys for at fortsætte. 

Selve dokumentationen er foreløbig taget ud af budgettet, indtil man har fået overblik over vragets 

19

kulturhistoriske værdi. Der er færre timer til de to teknikere og dendrodateringen er sat til tre prøver så 

der snarest kan fås en datering af vraget. 

Mandag den 4. oktober: Læsset bil i Himmelev. To gravende medarbejder, Morten Johansen og Morten 

Ravn, mødte kl. 8.00. Ankom til udgravningen kl. ca. 9.00. Pumperne var slukket og udgravningen var 

løbet fuld af vand. De første par timer gik med at få tømt udgravningen, dels med en elektrisk pumpe dels 

med egen benzinpumpe. Senere kom entreprenøren med en stor 4 tommers pumpe. Startede med at få 

oprettet et målesystem gående ud fra det i bunden i vejret liggende skibs centerlinie og med nul agten for 

agterstævnen og et rudenet bestående af 1 x 2 meters felter. Har lånt nivelleringsapparat af Københavns 

Bymuseum. Fik målt koter på ca. en tredjedel af terrænet. MJ begyndte på profil på tværs ved kanten af 

den sidst bevarede bundstok mod syd. MR begyndte frilægning omkring agterstævnen. Fandt langsgående 

planke ved østsiden af agterstævnen liggende helt på fladen og fandt frem til en afslutning ved nordenden. 

Muligvis en bordhals. På vestsiden af agterstævnen blev der fundet to sammenhængende planker liggende 

på skrå i forhold til køllinien og temmelig dybt. Plankedelene i den nordlige ende blev dækket med vådt 

sand. De frilagte plankedele ved profilen blev dækket med våde klude og derefter vintermåtter sikret med 

sten. 

Mandag aften fik undertegnede tegnet hele situationsplanen med de første nivellementer 

over på en ny tegning i 1:40, hvilket gør det hele meget mere overskueligt. 

Tirsdag den 5. oktober: Startede dagen med at nivellere de resterende punkter i feltet. Der er meget lidt 

variation imellem målene, ikke over 10 cm. Det er tydelig at se, at der er fald fra sydøst i feltet og til 

nordøst, hvilket ikke er overraskende. MR fortsatte med frilægningen af agterenden af skibet. MJ fortsatte 

med profilet og jeg selv med området midt imellem fra ca. 2,5 til 3,5 fra nul. MR fik frilagt den øverste 

del af agterstævnen, samt et knæ, muligvis et stævnknæ eller bjørn der ligger lidt om på siden. Dernæst en 

lille kort og skarp bundstok der lå om på siden. Dernæst fik han kontakt med planker på begge sider af 

agterstævnen. Ude på vestsiden af stævnen blev der frilagt to sammenhængende planker samt en smal 

stykker af en overliggende bordgang. Stykker, der ligger ca. 45 grader i forhold til centerlinien, er ca. en 

meter langt. Der blev konstateret en enkelt trænagle samt en ca. 10 x 30 cm lang reparationslap, der sidder 

på den udvendige side. Undertegnede fik først afdækket endnu en kort bundstok liggende ca. 3 m fra nul 

og som lå lidt om på siden. På vestsiden fortsatte bundstokken i en løs oplænger. Oplængeren syntes at 

have gået helt ned til kølen og med bundstokken ovenpå. Endnu en bundstok ca. 75 cm længere fremme, 

liggende helt om på siden blev delvist afdækket. På vestsiden af skibets centerlinie blev der afdækket to 

af tre planker, samt fragment af underkanten af en fjerde bordgang. Oplængeren fortsætter her ovre på 

den anden side af plankerne. Tilsvarende tre planker blev afdækket på østsiden. Den nederste af disse er 

dækket af en fjerde og løs planke der ligger helt ned på fladen. Der sidder en enkel trænagle ud for 

bundstokken i den anden af de frilagte bordgange. På samme bordgang, der muligvis er skibets 

oprindelige fjerde bordgang, er der et skar med læbe. Efter frilægningen af den midterste del blev området 

af undertegnede målt op. Jeg fortsatte derefter med frilægningen på den østlige side af den agterste del af 

vraget. Her blev frilagt e bordgang samt fragmenter af endnu et. Derefter blev planken der lå på fladen 

helt frilagt. 

MJ fik frilagt, fotograferet og opmålt profilsnittet ude på ca. fire meter og firs. MJ har lagt profilen tæt op 

til bundstokken, på sydsiden af den og har fået tegnet plankerne ind på vestsiden og hakkerne til 

plankerne, i alt seks planker på østsiden. Bundstokken har, ligesom de to øvrige der er fundet, også hak 

for kølsvinet. Bundstokken uden på ca. 3,5 m har ligeledes dette hak. Profilet kan først gøres færdigt når 

plankerne på vestsiden er blevet taget op. Det samme gør sig gælden for spantet. MJ er nu klar til at 

begynde afdækningen af området op til profilet. Alle afdækkede dele af vraget blev omhyggelig afdækket 

med våde klude og hele området blev derefter dækket med vintermåtter og sikret med sten og enkelte 

skovlfulde sand. 

Onsdag den 6. oktober: Mødte frem kl. 8.00. Udgravningen løbet fuld af vand. Generatoren standset og 

alle pumper stoppet. Vand til et stykke over den oprindelige havbund, 10 – 15 cm. Entreprenøren i fuld 

gang med at få startet pumperne op igen. Pumperne i gang igen kl. ca. 8.30. Der blev lovet en el-tavle 

opsat, således at de forskellige pumper fik deres eget udtag. Begyndte så småt at grave igen omkring kl. 

9.30. Vandet var først helt væk omkring elvetiden. Oversvømmelse gav umiddelbart en forsinkelse på ca. 

halvanden time. Dertil kommer den tid der er gået med unødig oprensning, og oprydning af gravefeltet. 

MR gik i gang området vest for agterstævnen. Undertegnede forsøgte at dræne hullet omkring 

agterstævnen via en drængrøft ud mod det store pumpehul. Fortsatte med afrensning af den lange 

vandretliggende planke på den østlige side af vraget. Omtrent ud midt for planken dukkede der en særlig 

20

skarp bundstok op der formentlig har siddet længst ude i agterskibet. MJ gik i gang med afdækningen af 

feltet umiddelbart op til den tværgående profil, hvilket blev afsluttet i løbet af dagen. MR gik i gang med 

de to tværliggende planker der havde stukket ud af traceet for søgegrøften syd for den bevarede del af 

vraget. MR fik frilagt den ene af disse. Den er ca. to meter lang. Endnu et plankestykke ligger i 

tilknytning hertil blev afdækket. MJ fik etableret pumpe med udtag for haveslanger som kunne anvendes 

til at holde træet vådt og som skal anvendes til den endelige afrensning af vraget for fotografering. 

Undertegnede fik tegnet videre omkring agterstævnen, plankerne på østsiden af vraget, samt den skarpe 

bundstok samme sted. Torben Malm, KUAS og Jan Bill fra Vikingeskibsmuseet var på besøg i 

udgravningen. Var tilfredse med hvad de fik forevist. 

Torsdag den 7. oktober: Var omkring trælasten og hente sprederpistol. MJ startede med at få etableret 

pumpe med udtag for haveslanger. MR fortsatte med frilægningen af de to tværliggende planker syd for 

vraget. Jeg selv fortsatte med optegningen af det frilagte område omkring profilen. Fik derefter tegnet de 

to sammenhængende planker på den vestlige side af vraget ud for agterstævnen. Jan Bill havde dagen i 

forvejen fået udsendt en pressemeddelelse og allerede omkring kl. 9.00 kom de første telefonopkald som 

MJ tog sig af. I løbet af dagen havde vi besøg af TV-Lorry, TV-Danmark og Ritzaus Bureau der tog 

billeder. Derefter POL-Foto, Scanfoto og Københavns Radio. Omkring kl. 14.00 var de ude af 

udgravningen og vi kunne fortsætte arbejdet. MJ og MR havde forsøgt at tage nivelleringer, men havde 

problemer med stadiet. Vi besluttede i fællesskab at vi ville rense vraget helt af når det nu var helt 

afdækket i forbindelse med journalisternes besøg. Skulle udgravning igen blive oversvømmet ville 

billederne være taget og kun optagningen ville stå tilbage. Der var hen på dagen problemer med den store 

pumpe inde i udgravningsfeltet. Entreprenøren fik gravet en dybere sugebrønd og der blev lagt rald ned 

omkring pumpen. Der var dog stadig problemer med af få pumpen til at virke. Det lykkedes MJ at få 

pumpen startet og den kørte da vi gik hjem. MJ koncentrerede sig om at få taget billeder både dias og 

digitale billeder. Jeg selv tog billeder af forskellige partier af vraget til brug for rentegningen af in situtegningen. 

Senere fik jeg tegnet de sidste løse planker syd for vraget. Trods forsinkelser pga. af pressens 

tilstedeværelse nåede vi omtrent hvad vi havde sat os for. 

Fredag den 8. oktober: Var inde omkring trælasten for at hente materialer til kasse til transport af 

vragdelene. MJ fortsatte med fotograferingen af de sidste dele af vraget. Medens dette stod på kom 

entreprenørens landmåler ned og fik taget koordinater og nivellementer på henholdsvis nul-mærket og 12 

-metermærket i vragets centerlinie, samt koordinater på punktet 6 meter fra nul og 3 meter mod vest. 

Endelig blev der taget koordinater og højde på den sten vi anvendte som fikspunkt. Tallene for 

opmålingerne fik jeg efterfølgende da vi var oppe og spise frokost. MJ og MR gik derefter i gang med 

nivelleringen af vraget. Jeg selv gik i gang med at sætte nummer på vragdelene. Da skibet nu lå med 

bunden i vejret måtte vi bryde med princippet om at starte agten fra vraget og med numrene indvendig på 

de enkelte planker. I stedet begyndtes der fra den forreste ende og med numrene udvendig. X-numrene lå 

i bundter af 10 omviklet med en elastik for at kunne holde styr på dem. Da de to M’er var færdige med 

nivelleringerne på den første del af vraget overtog jeg tegningen og fik indført x-numrene på tegningen. 

Numrene blev derefter indført i gravebogen. Da nivelleringen var overstået gik MJ i gang med 

transportkassen. Transportkassen blev lavet af to europapaller holdt sammen af to reglarer (45 x 90 mm) 

og fik en længde på 2,70 meter. Bredden var 80 cm. Der blev sat fire lodrette støtter, to på hver side af 

pallerne hvorpå der blev sat to langsgående forskallingsbrædder. MR fik gang i vores egen benzinpumpe 

så træet kunne holdes konstant vådt. Jeg begyndte med at samle alle de mindre løsfund sammen og lagde 

dem ned i en blå kasse, hvor de blev holdt fugtige med våde klude. Derefter begyndte jeg så småt at 

løsgøre de første planker på den vestlige side af vraget. Da kassen endnu ikke var helt færdig måtte de 

løsgjorte planker lægges midlertidigt på vintermåtter ved siden af vraget. Alle løse dele der påviselig 

tilhørte den pågældende planke blev surret på hoveddelen således at det hele var samlet under et xnummer. 

Der anvendtes gazebind, ”Lastotel” og ”franskbrødsposer”, tynde plastposer med små huller. 

Det gik forholds nemt at løsgøre plankerne. Kun i et enkelt tilfælde var det nødvendigt at skære en 

trænagle over med en nedstrygerklinge. Efterhånden som plankerne blev taget bort blev de første 5 – 10 

cm af sandlaget mellem spanter og planker eftergravet med graveskeer. MR var efterhånden færdig med 

pumperne var nu med til optagningen af plankerne. Fik efterhånden optaget de fleste af plankerne på 

vestsiden af vraget med undtagelse af den sidste af de to sammenhængende planker der endnu lå ind 

under en anden planke ved agterstævnen. Kassen var nu færdig og vi kunne begynde at lægge de allerede 

optagede planker op i den. Først lagdes en vintermåtte. Måtten, der var én meter bred, blev lagt så den lå 

lidt op af siderne og således forhindrede plankerne i at skride ud. Over plankerne lagdes våde klude og 

derefter endnu en vintermåtte. De to M’er koncentrerede sig om at løsgøre plankerne på den østlige side 

21

og jeg tog mig af at pakke løse dele til plankerne, hvorefter de blev lagt i kassen. Den første bordplanke 

der skulle tages op på denne side var den meget lange planke som vi allerede tidligt i forløbet havde 

besluttet os til at skære en dendroprøve af. Den kunne så passende være indenfor kassens ender. Endnu en 

dendroprøve blev skåret af x 125. Endnu en genstridig trænagle befandt sig på denne side af vraget. Da 

det ikke var muligt at skære naglen over med nedstrygeren forsøgte vi forsigtig at vriste den ud af spantet 

nedenunder. 

Til sidst lå kun de fire bundstokke tilbage, samt knæet og agterstævnen der stod med bunden i vejret og 

lodret ned i sandet. MJ og MR tog nu fat på den lange, løse planke sydligere i feltet og jeg tog fat på at 

løsne bundstokkene. Det bød ikke på de store besværligheder og der dukkede ikke yderligere vragdele op. 

Derimod stod agterstævnen særlig fast, men den antoges ikke at stå længere ned end til blåleret. Efter at 

have fjerne nogle skovlfulde sand på begge sider af stævnen var den til at rokke. Der blev derefter gravet 

forsigtigt ned på begge sider til sandet slap sit tag. Stævnstykket var ca. 70 cm langt og temmelig slidt i 

topenden og det var tydelig at se at den i længere tid havde ligget og knubbet mod bunden indtil det 

omkringliggende sand havde taget et fast greb i den og fastholdt den. 

I kassen blev der lagt tre lag af planker, hver med en vintermåtte imellem, og plankerne overdækkedes 

med våde klude. Derefter blev der lagt et lag af spanter, samt agterstævnen. De to sammenhængende 

planker fra vestsiden af vraget, der begge havde en vredet facon blev vi nød til at lægge oven på 

spanterne. Som det sidste blev de opgravede plankefragmenter, som allerede tidligt i forløbet var blevet 

lagt i drængrøften taget op. De blev fordelt ind imellem spanterne og en enkelt lang planke blev lagt oven 

på. Som det sidste fik MJ i begge ender af profilet gravet ned til han fik kontakt med blåleret som derefter 

blev nivelleret ind. 

Det blev aftalt med entreprenøren at der skulle skaffes en lastbil til kl. 9.00 mandag den 11/10 til at bringe 

transportkassen med træet til Roskilde. Endvidere blev det aftalt, at MJ skulle møde mandag morgen og 

sammen med en gravemaskine få eftergravet hele udgravningsfeltet for eventuelle løsfund. Der er meldt 

til Fundmodtagelse, at træet ankommer omkring 10-tiden. Det blev aftalt, at MR skulle møde omkring 

kl.10.00, hvor han skulle begynde at rengøre materiellet. MJ vil formentlig kommer lige over middag og 

være med til at stille tingende på plads. Jeg selv vil, så snart træet ankommer, samme med Ivan Hansen 

begynde med at få renset træet af og få lagt det i karet. 

Selve udgravningen sluttede ca. 17.30. Derefter blev der pakket sammen og kl. ca. 18.15 kunne vi forlade 

stedet. 

Mandag den 11. oktober: MJ mødt på Amager Strandpark hvor de straks gik i gang med at skrabe et lag 

af i hele udgravningsfeltet samt på den modsatte side af drængrøften ude på de sidste meter frem til 12metermærket. 

Her dukkede der kun et enkelt plankefragment frem samt en lille trægenstand med hul i af 

bøg der kunne minde om noget til fiskeri. Desværre blev genstanden skadet af gravemaskinen. 

Vognmanden, der skulle hente transportkassen med vragdelene, kom tidligere end aftalt. Han ankom til 

Fundmodtagelse i Roskilde omkring kl. 10.00. MJ kom umiddelbart efter og de to M-er tog til magasinet i 

Himmelev for at rengøre materiellet efter hjemkomsten. Ivan Hansen og jeg begyndte at spule 

vragdelene. De resterende vragdele som var hjemtaget i første omgang og endnu ikke nummereret blev 

lagt i et andet kar ved siden af. Det samme gjorde de uregistrerede dele som nu var hjemtaget og som 

også var dele der var omlejret. De dele der kunne være i kasser blev lagt i henholdsvis en blå kasse og i en 

trådkasse. I det store kar blev der gjort plads til de hjemtagne spantedele og derefter plankerne. Påsurrede 

dele blev gået efter så de sad forsvarlig på hovedplanken. Der manglede endnu en dendroprøve: Vi var 

heldige at finde en planke med splint som vi skar en dendroprøve af. Ved at pakke spanterne tæt og lægge 

de mindste stykker ind hvor der var plads lykkedes det at få alle planker til at være i karret. Arbejdet blev 

afsluttet kl. 15.30. De tre dendroprøver vil blive sendt ind til NNU i morgen med besked om at få 

dateringen så snart det er mulig så den kan indgå i den samlede kulturhistoriske vurdering af vraget. 

Fredag den 15. oktober: Telefonisk besked via MJ fra NNU med datering på de tre dendroprøver. 

Dateringen siger efter1558 og med vægt på den østdanske kurve. Niels Bonde havde ikke kunne finde 

splint på det pågældende stykke. 

22

Genstandsliste NMU 2423 Amager Strand, vrag 

X-nr Position længde bredde Materiale Beskrivelse 

1 Grabbet op 180 25 eg Stævnlot. Forbinder køl og stævn. Brudt i kølenden, horisontal skar 

med bryst i stævnenden. Hak for kølbord lodret afsluttet. Bordhals (x 

2) i bagbords side sad på plads ved optagningen. Tre hak for 

individuelt indhuggede bordhalse i hver side. Dertil et draghul midt 

på stævnen. 

2 Grabbet 55 6 eg Kølbord, bordhals. Lodret afslutning i den ene ende, brudt i den 

anden ende. Sad fast på stævnlotet (x1) på styrbords side. 

3 Grabbet op 73 8 eg Plankefragment. 



6 Ikke grabbet op 0 0 Ikke noget fund på dette nummer.(?) 

7 Grabbet op 55 14 eg Plankefragment 








15 Grabbet op 50 14 eg Spant 

16 Grabbet op 45 8 eg Spantefragment 





21 Grabbet op 90 13 eg Bundstok, hak i oversiden 

22 Grabbet op 120 14 eg Bundstok, hak i oversiden. 

23 Grabbet op 80 14 eg Skarp bundstok 

24 Grabbet op 75 14 eg Skarp bundstok 

25 Grabbet op 120 14 eg Bundstok 

26 Grabbet op 70 16 eg Spant 


28 Grabbet op 90 13 eg Bordhals 


30 Grabbet op 50 14 eg Bundstok,skarp. 

23


31 Grabbet op 100 8 eg Stævnkrig. Fundet tæt på forkanten af stævnlotet x 1. Har siddet på 

lotet fastgjort med jernbolte. 

32 Grabbet op 28 8 eg Reparationslap. Har været fastgjort med 6 jernnagler. 

33 Grabbet op 18 8 eg Skar, fragment 




37 Grabbet op 140 20 eg Planke 




41 Grabbet op 50 4 eg Reparationsliste 





46 Grabbet op 50 9 Eg Plankefragment 



49 Grabbet op 65 12 Eg Plankefragment + kalfatring 

50 Grabbet op 50 8 Eg Fragment fra stævnlot x 1. Har siddet på oversiden. 

51 Grabbet op 110 5 Eg Plankefragment + kalfatring 





56 Grabbet op 70 5 Eg Plankefragment. Skar i den ene ende. 









24




67 Grabbet op 240 19 eg Bordhals, krum, brandspor på bagsiden. Afstand trænagler: 76 

68 Grabbet op 140 18 eg Planke 

69 Grabbet op 0 0 Kalfatring, ligger i plastpose 

70 in-situ 250 17 Eg Planke. Ligger løst ovenpå vragdelens styrbords side. Brudt i den 

forreste ende. Har ingen trænagler i hele sin længde. Skåret over i 

forbindelse med udtagning af dendroprøve. Den agterste del af 

planken har nr. x 121 

71 In-situ 50 17 Eg 6. Bordgang, styrbord. Brudt i forreste ender. Skåret over i forbd. 

Med udtagning af dendroprøve x 124. Hul for trænagle i den forreste 

ende. 

72 in-situ 210 0 Eg 5. Bordgang i styrbord side. Brudt i den ene ende, skaring i den 

anden ende. Brud i den forreste trediedel. 

73 In-situ 110 0 Eg 4. Bordgang i styrbord, forreste stykke. Brudt i den forreste ende, 

skaring i den agterste. Trænagle ca. midt i. 

74 In-situ 310 0 Eg 3. Bordgang i styrbord side, brudt i begge ender. 

75 In- situ 110 0 Eg Planke. Løsfund. Lå på vragets bagbords side helt fremme og 

udenfor selve vraget. Brudt i den forreste ende og ret afslutning i den 

modsatte ende. Planken flækket hele vejen igennem i det ene 

trediedel. Trænagle midt i. 

76 In-situ 110 20 Eg Trænagle fundet mellem x 75 og x 77. 

77 In-situ 184 12 Eg 7. Bordgang, bagbord, forreste del, brudt i begge ender, brud langs 

overkant. To trænagler i den agterste ende, afstand 68 cm. Flækket 

mellem de to nagler og lidt længere frem. 

78 In-situ 230 3 Eg 7. Bordgang, bagbord, agterste del, underkant. 

79 In-situ 175 20 Eg 6. Bordgang, bagbord, forreste del. Brudt i den forretse del, skaring i 

den modsatte ende. 2 trænagler, afstand 68 cm. 

80 In-situ 125 18 Eg 6. Bordgang bagbord, agterste del. Skaring i begge ender. En 

trænagle i den agterste ende helt ude i skaret. 

81 In-situ 246 18 eg 5. Bordgang, bagbord, skar i begge ender, tre trænagler, afstande 67 

og 69. 

82 In-situ 65 10 Eg Reparationslap på 4. Bordgang (x 83, tidligere x 85) tæt op til 

underkanten af 5. Bordgang (x 81). 

83 In-situ 175 16 Eg 4. Bordgang, bagbord, skar i den agterste ende, brudt i den modsatte 

ende. To trænagler, afstand 67. (rettet fra x 85 på tegningen til x 83) 

84 In-situ 0 0 Eg Fragmenter 2. Bordgang (3. Bordgang?, i fortsættelse af x 83). 

85 In-situ 125 17 eg 3. Bordgang, bagbord, skar i agterste ende, brud i den modsattende. 

En trænagle. (x 86 på tegningen rettet til x 85) 

86 In-situ 110 0 eg Planke, lodretstående i to stykker, brudt ved alle ender, samt ved alle 

kanter. Stærkt nedbrudte og tynde. 

87 In-situ 88 3 Eg Underkant af bord liggende på plads ved overkant af x 88. Brudt i 

begge ender og ved overkanten. Liggende på vragets bagbords side. 

88 In-situ 157 24 Eg Bordhals på bagbords side af vraget, brudt i den ene ende. Hænger 

sammen med x 90. To trænagler, afstand 67. 

89 In-situ 25 8 Eg Reparationslap siddende på x 90 

90 In-situ 150 18 Eg Bordhals. På bagbord side af vraget. Hænger sammen med x 88. 

Brudt i den ene ende. Reparationslap x 89 sidder på udvendig side. 

25


91 In-situ 0 0 Eg Spantedel på styrbord side af vraget. Sidder på plads under enden af 

x 88. 

92 In-situ 80 25 Eg Agterstævn. Sidder på plads. Brudt i den nederste ende, slidt i den 

øverste ende. 

93 In-situ 72 8 Eg Stævnknæ. Sidder i forbindelse med agtetstævn. Hak i øverste ende 

fra bordhals. 

94 In-situ 60 15 Eg 2. Bundstok fra agter. Tre hak i begge sider for de nederste 

bordgange. En trænagle siddende i bagbord side. 

95 In-situ 0 0 Eg Plankekant: går under stævnknæ. 

96 In-situ 70 14 Eg Del af bundstok x 97, 3. Bundstok fra agter. Ligger på bagbord side 

af vraget under x 79 og x 81. 

97 In-situ 100 14 Eg 3. Bundstok fra agter. Ene arm, x 96, brækket af i bagbord side. 

98 In-situ 0 0 Eg 4. Bundstok fra agter. Brud i baggbord side. Hak i oversiden halvt 

ind på ved forkant for kølsvin. 

99 In-situ 180 10 Eg 5. Bundstok fra agter. Fuld længde. Hak i oversiden i halv bredde 

ved forkant for kølsvin. 

100 In-situ 40 0 Eg 1. Bundstok fra agter, skarp. Ligger ud på styrdbords side af vraget. 

101 In-situ 22 7 Eg Plankefragment. Ligger på styrbord side af vraget ved kanten af x 70. 

102 In-situ 38 5 Eg Plankefragmenter liggende tæt på vragets centerlinien foran 5. 

Bundstok x 99. 

103 In-situ 13 3 Eg Plankefragment ved forreste ende af planke x 83 (tidligere x 85) i 

bagbord. 

104 In-situ 12 3 Eg Plankefragment liggende ved forreste ende af planken x 83 (tidligere 

x 85) i bagbord. 

105 In-situ 30 14 Eg Spantefragment, hul for en trænagle: Ligger udenfor vraget på 

bagbord side. 

106 In-situ 245 15 Eg Planke. Ligger fra 6,5 til 8,5 m fra nul og på den vestre side af 

vragets centerelinie. Skråt afsluttet i den ene ende, brudt i den anden 

ende. Bemærk ingen trænagler. 

107 In-situ 32 0 Muligvis plankefragment, der ligger under x 106 og x 109. 

108 In-situ 88 3 Eg Planke, kant. Sidder på kanten af x 109. 

109 In-situ 128 19 Eg Planke, skar i den ene ende, brudt i den anden. Kant af planke x 108 

siddende fast ved den ene kant. Hul for en trænagle. 

110 In-situ 28 14 Eg Plankefragment, muligvis skar. En trænagle. Ligger tæt ved x 106. 

111 In-situ 27 12 Eg Plankefragment, brudt i begge ender og langs den ene sidekant. 

Flækket midt igennem. Ligger tæt ved x 106. 

112 In-situ 0 0 Trænagle, løs. Ligger tæt ved x 106. 

113 In-situ 30 14 Eg Spantefragment. Ligger under x 106. Brudt i den ene ende. Hak for 

en bordgang. 

114 In-situ 0 0 Eg Plankefragment med kalfatring. Ligger ved den østlige ende af x 106. 

115 In-situ 120 20 Eg Planke, brudt i begge ender, samt dele af ene kant. Et trænaglehul. 

Ligger ca. 10 m fra nul og ca. 2 m vest for vragets centerlinie. 

116 In-situ 56 2 Eg Plankefragment, brudt i begge ender, samt langs ene kant. Ligger 

ved x 115. 

117 In-situ 50 11 Eg Plankefragment, skråt afsluttet i den ene ende brudt den anden ende. 

Brudt langs sidekanterne. Ligger 10 m fra nul og lige til højre for 

vragets centerlinie. 

26


118 In-situ 0 0 Eg Plankefragment. Ligger under x 86 ( rettet til x 85). 

119 In-situ 0 0 Eg Plankefragment. Ligger under x 86 (rettet til x 85) og under x 118. 

120 In-situ 0 0 Eg Dendroprøve, taget af x 70 

121 In-situ 115 17 Eg Planke, agterste ende af x 70. Skåret over i forbindelse med 

udtagning af dendroprøve. Skråt afskåret i agterste ende. 

122 In- situ 0 0 konklomorat. Udtaget ved indvendige side, overkant af x 88. 

123 In-situ 27 3 Eg Plankefragment under x 70 og x 72. 

124 In-situ 0 0 Eg Dendroprøve, taget af x 71. 

125 In-situ 45 16 Eg Plankeende, brudt i den agterste ende. Ret afskåret i den forretse 

ende i forbindelse med udtagning af dendroprøve x 124. 

126 In-situ 0 0 Plankefragment (?). Er ikke påført tegningen. Måske plankefragment 

ovenpå x 127. Dendroprøve x 134 udtaget herfra. 

127 In-situ 0 0 Eg Plankefragment under x 70 og x 72. 

128 In-situ 220 18 Eg 4. Bordgang, agterste planke i styrbord side. Skar i den forreste ende 

og brudt i den agterste. En trænagle. 

129 In-situ 0 0 Eg Plankefragmenter, underkanter. Løse kanter ved overkanten af x 128. 

130 In-situ 0 0 Eg Plankefragmenter ved forreste ende af x 74. 

131 In-situ 0 0 Eg Plankefragmenter ved forreste ende af x 74. 

132 In-situ 0 0 Tjære Tjæreprøve taget fra indvendig overkant af x 90. 

133 In-situ 0 0 Eg Fragment af bundstok x 98, liggende ved bagbord side af denne. 

134 In-situ 0 0 Eg Dendroprøve af x 126. Med splint. 

135 In-situ 0 0 Eg Planke. Del af x 126 skåret af i forbindelse med udtagning af 

dendroprøve x 134. 

136 Løsfund 0 0 Fiskeredskab, bøg(?). Løst opsamlet i forbindelse med 

eftergravningen. 

137 Grabbet op 43 7 Eg Plankefrakment, brudt på fire sider. 

138 Grabbet op 38 8 Eg Plankefragment, brudt på fire sider. 

139 Grabbet op 44 14 Eg Plankefragment, brudt på fire sider. Et ½ trænaglehul. 

140 Grabbet op 39 5 Eg Plankefragment, underkant, brudt på øvrige kanter. Et jernnagle hul. 

141 Grabbet op 52 7 Eg Plankefragment, underkant, brudt overkant, Skrå afslutning i ene 

ende, brudt i den anden.3 huller for jernnagler, 2 i halsen. 

142 Grabbet op 38 4 Eg Plankefragment, en hel sidekant, brudt i begge ender. 

143 Grabbet op 20 13 Eg Plankefragment, skar, brudt i underkant og i den ene ende. Læpe, 1,5 

cm tyk. 

144 Grabbet op 43 2 Eg Plankefragment, brudt på fire sider. Et hul for jernnagle. 

145 Grabbet op 37 7 Eg Plankefragment. Skar i den ene ende, brudt i den modsatte. En hel 

sidekant. Huller for 2 jernnagler. 

146 Grabbet op 43 18 Eg Plankefragment, brudt på alle fire sider, flækket. 

147 Grabbet op 26 8 Eg Plankefragment. Skar i den ene ende, brudt i den anden. Brudt på 

begge sidekanter. Læpe, 1,5 cm. Et hul for jernnagle. 

148 Grabbet op 25 5 Eg Plankefragment, skar. Ret afskåret i modsatte ende. Sidekanter 

brudte. Hul for en jernnagle. 

27


149 Grabbet op 20 5 Eg Kileformet genstand, brudt på sidekanterne. Hul for en jernnagle på 

fladsiden. 

150 Grabbet op 41 4 Eg Plankefragment, brudt på alle fire sider. 

151 Grabbet op 52 7 Eg Plankefragment, en hel sidekant, øvrige kanter brudte. Hul for en 

jernnagle. 


153 Grabbet op 44 7 Eg Plankefragment. En hel sidekant, brudt på de øvrige. Et ½ 

Jernnaglehul. 

154 Grabbet op 30 7 Eg Plankefragment, brudt på fire sider. 

155 Grabbet op 22 5 Eg Plankefragment: Hel overkant, øvrige tre sider brudte. Et hul for 

jernnagle, aftryk af nitteplade. 

156 Grabbet op 16 7 Eg Plankefragment, skar med læpe i den ene ende, brudte i de øvrige. 

Hul for 1 jernnagle. 

157 Grabbet op 29 3 Eg Plankefragment, underkant. Øvrige sider brudt. Huller for 3 jernagler. 

158 Grabbet op 43 4 Eg Plankefragment, brudt alle fire sider. 

159 Grabbet op 17 2 Eg Plankefragment. Skar i ene ende, brudt ved de øvrige kanter. Hul for 

1 jernnagle. 

160 Grabbet op 20 6 Eg Plankefragment, skar med læpe, øvrige sider brudte. Huler for 2 

jernnagler og en trænagle. 

161 Grabbet op 37 5 Eg Plankefragment, brudt på fire sider. ½ hul for jernnagle. 

162 Grabbet op 23 3 Eg Plankefragment, skar i en ende, øvrige sider brudte. ½ hul for 

jernnagle. 

163 Grabbet op 38 6 Eg Plankefragment, overkant, øvrige kanter brudte. Et hul for jernnagle, 

aftryk for nitteplade. 

164 Grabbet op 20 4 Eg Plankefragment, overkant, øvrige sider brudte. Hul for 1 jernagle og 

aftryk af nitteplade. 

165 Grabbet op 17 6 Eg Spantefragment, brudt på begge sidekanter og den ene fladside. 

Anlægsflade for overkant bord. 

166 Grabbet op 40 6 Eg Plankefragment, brudt på alle fire sider. Hul for 1 jernnagle. 

167 Grabbet op 30 3 Eg Plankefragment, en hel kant øvrige brudte. Hul for 1 jernagle. 

168 Grabbet op 18 4 Eg Kileformet genstand, brudt på de to sidekanter. Hul for 1 jernnagle. 

169 Grabbet op 25 6 Eg Plankefragment, brudt på alle fire sider. Hul for to jernnagler. 

170 Grabbet op 31 3 Eg Plankefragment, overkant, øvrige kanter brudte. ½ hul for jernnagle. 

171 grabbet op 19 6 Eg Plankefragment, skar i ene ende, en hel sidekant. Øvrige brudte. 

Huller for 1 jernnagle og en trænagle. 

172 Grabbet op 35 6 Eg Plankefragment, underkant, øvrige sider brudte. Huller for 3 

jernnagler. 


174 Grabbet op 18 6 Eg Spantefragment. Anlægsflade mod overkant planke bevaret. Hul for 

1 trænagle. 

175 Grabbet op 51 12 Eg Plankefragment, brudt på alle fire sider. ½ hul for jernagle. 

176 Grabbet op 25 5 Eg Plankefragment, underkant, brudt på øvrige sider. Hul for 1 

jernnagle. 

177 Grabbet op 17 5 Eg Plankefragment, overkant, brud på øvrige sider. Hul for 1 jernnagle 

og aftryk for nitteplade. 

28


178 Grabbet op 53 10 Eg Reparationslap, to hele sidekanter, brudt i begge ender. 

Udskjølpning fod trænagle på bagsiden. 

179 Grabbet op 53 15 Eg Andet end planke eller spant, muligvis et stykke af stævn. Brudt på 

fire sider, samt ene fladside. 

180 Grabbet op 70 2 Eg Plankefragment, underkant, brudt på de tre øvrige sider. 2 hele og et 

½ hul for jernnagler. 

181 Grabbet op 67 3 Eg Plankefragment, overkant, brudt på de tre øvrige sider. Huller for 5 

jernagler, sidder parvis (reparation) aftryk af nitte plader. 

182 Grabbet op 64 4 Eg Plankefragment, brudt på fire sider. 2 hele og et ½ hul for jernnagler. 

183 Grabbet op 62 5 Eg Plankefragment, brudt på alle fire sider. Særlig tykt (Kølbord? Se x 

193). 

184 Grabbet op 70 2 Eg Plankefragment, underkant(?), tre sider brudt. 3 hele og et ½ hul for 

jernnagler. 


186 Grabbet op 64 6 Eg Plankefragment, underkant, tre sider brudt. 3 hele og et ½ hul for 

jernnagle. 

187 Grabbet op 57 15 Eg Plankefragment, brudt fire sider, flækket. 

188 Grabbet op 56 2 Eg Plankefragment, underkant, brudt på de øvrige tre sider. 3 hele og et 

½ hul for jernnagler. 

189 Grabbet op 70 0 Eg Plankefragment, brudt på alle fire sider. Huller for tre jernnagler. 

190 Grabbet op 60 7 Eg Plankefragment, overkant, brudt på øvrige sider. Huller for 5 

jernnagler, sidder tæt ca. 10 cm. 


192 grabbet op 165 15 Eg Plankefragment, skar i den ene ende, brudt på øvrige sider. 6 hele og 

et ½ hul for jernnagler, to tætsiddende. To trænagler, afstand 71. 

193 Grabbet op 195 15 Eg Planke. Hel underkant, delvis bevaret overkant. 14 hulller for 

jernagler i underkanten og 5 i overkanten. Ingen trænagler, særlig 

tyk i underkanten og stærkt affaset (muligvis kølbord, se x 183). 

194 Grabbet op 118 11 Eg Reparationsplanke., skråt afskåret i den ene ende , brudt på de 

øvrige. Kalfatring (dyrehår) på hele indersiden 

195 Grabbet op 114 12 Eg Reparationslap, vinkelret i den ene ende, brudt i den anden. 

Kalfatring på bagsiden (dyrehår). 9 huller for jernnagler, sidder 

parvis overfor hinanden. Hul for trænagle. Har ligget op til 

underkanten af et overliggende bordkant. 

29

Fotoliste 

J.nr. 

2423 Amager Strand, Vrag 

Billednummer Billedtekst Fotograf 

2423-Bd-01-01 Udgravning oversvømmet Morten Johansen 

2423-Bd-01-03 Udgravning oversvømmet Morten Johansen 

2423-Bd-01-04 Profil ved forkant 5. Spant. Morten Johansen 






2423-Bd-01-10 Udgravningslederen frilægger. Morten Johansen 

2423-Bd-01-11 Morten G. og Morten R. frilægger. Morten Johansen 

2423-Bd-01-12 Morten G. frilægger på bagbord side af vraget. Morten Johansen 

2423-Bd-01-13 Det frilagte vrag set fra vest. Morten Johansen 

2423-Bd-01-14 Det frilagte vrag set fra vest. Morten Johansen 

2423-Bd-01-15 Det frilagte vrag set fra nord. Morten Johansen 

2423-Bd-01-16. Morten Johansen 

2423-Bd-01-17 Agterste del af vraget set fra nordøst. Morten Johansen 

2423-Bd-01-18 Agterste del af vraget set fra øst. Morten Johansen 

2423-Bd-01-19 Agterste del af vraget set fra øst. Morten Johansen 

2423-Bd-01-20 Sammenhængende planker på bb. Side af vrag Morten Johansen 

2423-Bd-02-01 Agterste del af vraget set fra nordøst Morten Johansen 

2423-Bd-02-02 Skarp bundstok, stb. Agter. Morten Johansen 

2423-Bd-02-03 Skarp Bundstok, stb. Agter. Morten Johansen 

2423-Bd-02-04 Vraget set fra øst. Morten Johansen 

2423-Bd-02-05 Vraget set fra øst. Morten Johansen 

2423-Bd-02-06 Forreste del af vraget fra vest. Morten Johansen 

2423-Bd-02-07 Forreste del af vraget fra vest. Morten Johansen 

2423-Bd-02-08 Forretse del af vraget fra vest. Morten Johansen 

2423-Bd-02-09 Agterste del af vraget fra vest. Morten Johansen 

2423-Bd-02-10 Agterste del af vraget fra vest. Morten Johansen 

2423-Bd-02-11 Vraget set fra syd. Morten Johansen 



2423-Bd-02-14 MG fotografere detaljer. Morten Johansen 



2423-Bd-02-17 Oversigt over udgravningen set mod land. Morten Johansen 



30


2423-Bd-02-20 Udgravningslederen. Morten Johansen 

2423-Bd-03-01 Generator for pumpemateriel på diget. Morten Johansen 

2423-Bd-03-02 Det udgravede vrag set fra diget. Morten Johansen 

2423-Bd-03-03 Det udgravede vrag set fra diget. Morten Johansen 

2423-Bd-03-04 Vraget set fra nord. Morten Johansen 

2423-Bd-03-05 Sammenhængende planker, bb. Morten Johansen 

2423-Bd-03-06 Skarp bundstok på vragets stb side. Morten Johansen 



2423-Bd-03-09 Skarp bundstok på vragets stb. Side. Morten Johansen 

2423-Bd-03-10 Agterste del af vraget set fra nordvest. Morten Johansen 

2423-Bd-03-11 Midterste del af vraget set fra vest. Morten Johansen 

2423-Bd-03-12 Forreste del af vraget set fra vest. Morten Johansen 

2423-Bd-03-13 Udgravningen set fra øst. Morten Johansen 

2423-Bd-03-14 MG ved vragdele ved sydenden af vraget. Morten Johansen 

2423-Bd-03-15 Sammenhængende planker ved sydenden af vraget Morten Johansen 

2423-Bd-03-16 Planker ved sydenden af vraget. Morten Johansen 

2423-Bd-03-17 Planker ved sydenden af vraget. Morten Johansen 

2423-Bd-03-18 Fragmenter ved sammenhængende planker. Morten Johansen 

2423-Bd-03-19 Fragmenter ved sammenhængende planker. Morten Johansen 

2423-Bd-03-20 Løstliggende planke syd for vraget. Morten Johansen 



2423-Bd-04-03 Bordhals, fragment, liggende løst syd for vraget. Morten Johansen 

2423-Bd-04-04 Bordhals, fragment, liggende løst syd for vraget. Morten Johansen 

2423-Bd-04-05 Udpakning af vragdele ved Fundmodtagelsen. Morten Johansen 



2423-dg-0001 Oversigt. Oversvømmelse af udgravning. Fra N Morten Johansen 

2423-dg-0002 Oversigt. Oversvømmelse af udgravning. Fra NV Morten Johansen 

2423-dg-0003 Oversigt. Oversvømmelse af udgravning. Fra S Morten Johansen 

2423-dg-0004 Oversigt. Oversvømmelse af udgravning. Morten Johansen 

2423-dg-0005 Arbejdsbillede. Tilrigning af pumpe Morten Johansen 

2423-dg-0006 Arbejdsbillede. Tilrigning af pumpe Morten Johansen 

2423-dg-0007 Profil på forkant af 5. Spant agtenfra. Morten Johansen 



2423-dg-0010 Profil på forkant a 5. Spant agtenfra. Morten Johansen 

2423-dg-0011 Morten G og Morten R i færd med at fritlægge vraget Morten Johansen 

2423-dg-0012 Morten G og Morten R i færd med at fritlægge vraget Morten Johansen 

2423-dg-0013 Morten R i færd med at fritlægge vraget Morten Johansen 

2423-dg-0014 Oversigt. Oversvømmelse af udgravning. Igen Morten Johansen 

31







2423-dg-0020 Oversigt. Oversvømmelse af udgravning. Igen. MG og MR besigtiger 

skaderne. 

Morten Johansen 


skaderne. 



skaderne. 


2423-dg-0023 Presse på udgravningen Morten Johansen 

2423-dg-0024 Presse på udgravningen Morten Johansen 

2423-dg-0025 Presse på udgravningen. MG interviewes af TV-Danmark Morten Johansen 

2423-dg-0026 Presse på udgravningen. MG interviewes af TV-Danmark Morten Johansen 

2423-dg-0027 Midterste del af vraget set fra vest. Morten Johansen 

2423-dg-0028 Midterste del af vraget set fra vest. Morten Johansen 

2423-dg-0029 Vraget fra N Morten Johansen 


2423-dg-0031 To sammenhængende planker på vragets bb side. Morten Johansen 

2423-dg-0032 Oversigt fra N Morten Johansen 

2423-dg-0033 Vraget set fra nordøst Morten Johansen 

2423-dg-0034 Agterste del af vraget set fra NØ Morten Johansen 

2423-dg-0035 Agterste del af vraget set fra NØ Morten Johansen 

2423-dg-0036 Agterste del af vraget set fra Ø. Morten Johansen 

2423-dg-0037 Agterste del af vraget set fra Ø. Morten Johansen 

2423-dg-0038 Vraget set fra SØ Morten Johansen 

2423-dg-0039 Vraget set fra Ø Morten Johansen 

2423-dg-0040 Forreste del af vraget set fra Ø. Morten Johansen 

2423-dg-0041 3. Og 4. Spant set fra Ø. Morten Johansen 

2423-dg-0042 Planker, stb ved 4. Og 5 spant. Morten Johansen 

2423-dg-0043 Planker, stb ved 5. Spant. Morten Johansen 

2423-dg-0044 Planker, bb, forreste del. Morten Johansen 

2423-dg-0045 Planker, bb, midterste del. Morten Johansen 



2423-dg-0048 Foto af In-situtegning Morten Johansen 

2423-dg-0049 Foto af in-situtegning Morten Johansen 

2423-dg-0050 Agterste del af vrag set fra V og lidt oppefra. Morten Johansen 

2423-dg-0051 Forreste del af vrag set fra V og lidt oppefra. Morten Johansen 

2423-dg-0052 Agterste del af vraget set fra vest. Morten Johansen 

2423-dg-0053 Agterste del af vraget set fra vest. Morten Johansen 

2423-dg-0054 Forreste stb del af vraget set fra syd. Morten Johansen 

32


2423-dg-0055 Vraget set fra syd. Morten Johansen 

2423-dg-0056 Vraget set fra syd. Morten Johansen 

2423-dg-0057 Skarp bundstok stb agter. Morten Gøthche 




2423-dg-0061 Plankefragment, stb, agter. Morten Gøthche 

2423-dg-0062 Bordplanker, stb mellem 3. Og 4. Bundstok. Morten Gøthche 



2423-dg-0065 Brudte bordplanker, stb ved 5. Bundstok. Morten Gøthche 

2423-dg-0066 Forretse ende af brudte bordplanker, bb. Morten Gøthche 

2423-dg-0067 Enderne af de yderst liggende planker i bb. Morten Gøthche 

2423-dg-0068 Enden af de yderst liggende planke i bb. Morten Gøthche 

2423-dg-0069 Bordplanker, bb mellem 4. Og 5. Bundstok. Morten Gøthche 

2423-dg-0070 Bordplanker, bb mellem 3. Og 4. Bundstok. Morten Gøthche 

2423-dg-0071 Agterste ende af 5. Og 5. Bordgang, stb. Morten Gøthche 

2423-dg-0072 Bordplanker ved 2. Bundstok i bb. Morten Gøthche 

2423-dg-0073 To sammenhængende planker, bb agter. Morten Gøthche 

2423-dg-0074 To sammenhængende planker, bb agter. Morten Gøthche 

2423-dg-0075 Enden af de to sammenhængende planker, bb. Morten Gøthche 

2423-dg-0076 Agterstævn og stævnknæ. Morten Gøthche 

2423-dg-0077 2. Bundstok regnet agter fra. Morten Gøthche 

2423-dg-0078 Bordhals, stb, ved agterstævn. Morten Gøthche 

2423-dg-0079 Bordhals, stb, ved agterstævn. Morten Gøthche 



2423-dg-0082 Løstliggende spantefragment, bb side, agter. Morten Gøthche 

2423-dg-0083 Løstliggende spantefragment, bb side, agter. Morten Gøthche 

2423-dg-0084 Vraget set mod vest fra diget. Morten Johansen 

2423-dg-0085 Vraget set mod vest fra diget. Morten Johansen 

2423-dg-0086 Udgravningen set mod vest fra diget. Morten Johansen 

2423-dg-0087 Nordlige del af udgravningen set fra diget. Morten Johansen 

2423-dg-0088 Vraget set fra diget. Morten Johansen 



2423-dg-0091 MG dokumenter, MR afdækker. Morten Johansen 

2423-dg-0092 MR holder træet vådt. Morten Johansen 

2423-dg-0093 Plankefragmenter ved de to sammenh. Planker i N. Morten Johansen 

2423-dg-0094 To sammenhængende planker i sydlige del. Morten Johansen 



33




2423-dg-0099 Enkeltliggende planke sydligst. Morten Johansen 

2423-dg-0100 Enkeltliggende planke sydligst. Morten Johansen 

2423-dg-0101 Plankeender i den sydligste del. Morten Johansen 

2423-dg-0102 Morten Ravn spuler planke fri. Morten Johansen 

2423-dg-0103 Bordhals frilagt på østlige side af drængrøft. Morten Johansen 

2423-dg-0104 Bordhals frilagt på østlige side af drængrøft. Morten Johansen 

34

Amager Strand, Vrag NMU j.nr. 2423 

Tegningsliste: 

NMU 2423 TO-1. Amager Strand, vrag: Skitse, prøvegravning, mål, ca. 1:20 

NMU 2423 TO-2. Amager Strand, vrag: Nivellement og rudenet, mål 1:40 

NMU 2423 TO-3. Amager Strand, vrag: In-situ, nordlige del, mål 1:20 

NMU 2423 TO-4. Amager Strand, vrag: In-situ, sydlige del, mål 1: 20 

NMU 2423 TO-5. Amager Strand, vrag: Profil, mål 1: 10 

NMU 2423 TR-6. Amager Strand, vrag: In-situ, nordlige og sydlige del, mål 1:20 

40

Amager Strandpark, vrag - Vikingeskibsmuseet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?