Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

December 2007 

Liftene kommer, 

fordi ingen 

tænker sig om 

6 

www.dhf-net.dk 

Handicap·nyt 

TEMA: Nye hjælpeordninger ? Væk med trinet i Allerød 

Servicebussen duer ikke til elkørestole 

Kreta uden ben

Nyd julen med en god lydbog 

Lydbogsklubben har Danmarks største udvalg af lydbøger - du kan bl.a. vælge 

mellem krimier, romaner, faglitteratur, biografi er, eventyr m.v. 

Lyt en bog – det giver frihed 

fl ere og fl ere mennesker nyder at lytte til en spændende lydbog, fordi det giver frihed, når 

hænder eller øjne er optaget med noget andet. 

Velkomsttilbud 

99, 

+ porto og eksp. 39,- 

- 

for 2 lydbøger 

Meld dig ind i Lydbogsklubben - det er nemt 

Som medlem modtager du 6 gange om året vores medlemsblad, hvor vi bl.a. informerer om nye 

lydbøger samt tilbyder månedens lydbog som typisk er en bestseller til ekstra fordelagtig pris. 

Lydbøger er også en fremragende julegave til både børn og voksne og fi ndes i alle prisklasser. 

Du kan melde dig ind på vores hjemmeside eller ved at bestille vores informationsmateriale og 

gratis demo-cd hverdage mellem kl.13:00 og 15:00 

Klubpris: 

178,- 

Klubpris: 

278,- 

Klubpris: 

168,- 

Klubpris: 

168,- 

LYDBOGSKLUBBEN 

Meld dig ind på: www.lydbogsklubben.dk eller ring 65 96 05 55

Indhold 

Servicebussen duer ikke til 

elkørestole. 

s. 18 

Liftene kommer, fordi ingen tænker sig om 6 

Lifte er ikke godt for tilgængeligheden. Alligevel ser man dem stadig ved nybyggeri. 

Kreta uden ben 10 

Feriecentret Eria Resort gør det nemt for mennesker med handicap at holde ferie. 

Hjulspind 14 

Systemfejl? 16 

Høring om etik og handicappolitik. 

Servicebussen duer ikke til elkørestol 18 

I København har servicebussen ikke plads til store kørestole. 

Kort nyt 19 

Midt i bladet 21 

Køb næste års kalender hos Dansk Handicap Forbund 

Bestil Handicap-Jul 30 

Glæd dig selv og venner med Dansk Handicap Forbunds julehæfte. 

Julekort fra Dansk Handicap Forbund 31 

Tema: Nye hjælpeordninger? 

En hjælpeordning skaber muligheder 32 

Hanne Wasniovski ville ikke undvære hjælpeordningen, der giver hende frihed til at 

leve et selvstændigt liv. 

Kommunerne presser hjælpeordningen 36 

Specialkonsulent Bodil Hammershaimb gør opmærksom på faresignaler i kommunernes 

praksis. 

Ny fleksibel hjælp på vej 40 

Et udspil fra socialministeren om en ny model for hjælpeordninger er på vej. 

Et kig over sundet 42 

I Sverige hedder hjælpen Brugerstyret Personlig Assistance og kan gives til alle, 

der har et behov. 


HANDICAP • Nyt · Nummer 6 · DeCember 2007 

FoTo: SoNjA ISkov. 

3 

Sarah Glerup kiggede nærmere på 

lifte ved nybyggeri i København. 

s.6 

”Hjælpeordningen er 

en helt unik ordning, 

der giver mennesker 

med handicap mulighed 

for et selvstændigt 

liv med plads til 

den spontanitet, alle 

mennesker vil have.” 

Tema om hjælpeordningen. 

s.32 

2008 

Køb kalenderen for 2008 hos Dansk 

Handicap Forbund. 

s.30

Danmarks største udvalg af 

rejser for funktionshæmmede 

Vi tilbyder nu mere end 15 spændende rejsemål - alle afprøvet og 

gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Kontakt os 

og få en uformel rejsesnak, eller oplev vores flotte diasshow af 

rejsefotos, og hør om vores oplevelser fra vores mange destinationer. 

Vi arrangerer handicapvenlige rejser for alle til: 

• Andalusien, Spanien • Athen, Grækenland 

• Barcelona, Spanien • Bretagne, Frankrig 

• Cypern • Danmarks sommerland 

• London, England • Holland 

• Kreta, Grækenland • Krydstogtrejser 

• Loutraki, Grækenland • Norge 

• Prag, Tjekkiet • Rom, Italien 

• San Felice Circeo, Italien • Sydafrika 

• Tenerife, Spanien • Tyrkiet 

Kontakt os på tlf. 7022 7252 eller info@handitours.dk 

Læs mere på www.handitours.dk 

og tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev. 

H A N D I T O U R S A P S | R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0 | D K - 2 7 2 0 V A N L Ø S E | D E N M A R K 

TLF: +45 7022 7 252 | FA X : + 4 5 7022 7262 | INFO@HANDITO U R S.DK | WWW.HANDITOURS.DK

Handicap-nyt’s 

produktion er 

godkendt til 

Svanemærket 

efter Nordisk 

Ministerråds 

miljøregler 

Leder 

Lys for enden af 

tunnelen? 


I september måned var kursus- og feriecentret Sct. knudsborg præget af ivrige diskussioner 

blandt Dansk Handicap Forbunds (DHF) politisk engagerede tillidsfolk. Rammen for diskussionen 

var Handicappolitisk Seminar, som i år havde temaet personlig og praktisk hjælp. Ikke 

mindst det nye system af hjælpeordninger ’Brugerstyret Personlig Assistance’, som er inspireret 

af forholdene i Norge og Sverige, blev diskuteret. 

Resultatet blev et væld af input, som vi kan bruge i det videre politiske arbejde. Regeringen 

har planlagt at vedtage dette system til januar. Derfor var det vigtigt for DHF at diskutere 

systemet med vores tillidsfolk inden høringsprocessen. 

I dag findes der forskellige former for personlig og praktisk hjælp. Hjemmepleje er det 

mest udbredte system, som desværre mange steder er præget af skiftende medarbejdere, 

urimeligt lave kvalitetsstandarder og minuttyrrani. området er udbygget med en række fritvalgsordninger 

og såkaldt fleksibel hjemmehjælp, hvor man fx kan ’veksle’ en rengøring til en 

gåtur. Det er dog et mindretal, som benytter disse tilbud. 

Næste niveau er den ’lille hjælpeordning’, som retter sig imod personer, som kan få mere 

end 20 timers hjælp om ugen. Disse personer kan ansætte hjælpere – men kun til hjælp i 

hjemmet. Fælles for brugere af hjemmeplejen og den lille hjælpeordning er, at man her – via 

ledsageordningen – kun kan få ledsagehjælp 15 timer om måneden. vi ved fra en undersøgelse, 

som vi gennemførte i foråret, at brugere af denne ordning føler sig stærkt begrænsede 

i deres muligheder for dels at tage del i samfundslivet dels at opnå frihed og spontanitet. Så 

er det, jeg spørger: kan man blive inkluderet i samfundet via15 timers ledsaget udgang? 

Øverst i kransekagen findes hjælpeordningen, som reelt er begrænset til ganske få personer. 

Det er meget svært at komme gennem nåleøjet til denne ordning, som til gengæld giver 

mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Resultatet er, at der er stor forskel på den 

kompensation, vores medlemmer oplever i hverdagen. 

Det er mit håb, at de nye hjælpeordninger vil komme en langt større gruppe til gavn. vi 

skal sætte alt ind på at støtte udviklingen af et velfungerende og fleksibelt hjælpesystem. 

Samtidig skal vi selvfølgelig bevare de gode muligheder, der findes for dem, som allerede har 

den store hjælpeordning. 

I dette nummer kan du læse mere om problemer og udfordringer med de eksisterende 

ordninger samt møde en bruger af det svenske system. 

Susanne Olsen 

Landsformand 

5 

"Det er mit håb, at de 

nye hjælpeordninger 

vil komme en langt 

større gruppe til gavn" 

Kontroleret oplag i perioden 

1 juli 2006 - 30 juni 2007: 9 687 

Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1 2100 København Ø Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www dhf-net dk 

Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs Design og tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 10 250 

Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55 Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer Ring 39 29 35 55 

for bestilling ISSN: 0904-8081 81 årgang Giro: 6 00 34 35 Kontortid: Mandag til torsdag kl 9 00 – 16 00, Fredag kl 9 00 – 14 15 Landsformand: Susanne Olsen 

Hovedkasserer: Erna Christensen Direktør: Helge Barnewitz Næste nummer: Udkommer 16 februar 2008 Deadline: 15 januar 2008

Tilgængelighed www.DHf-Net.Dk 6 

LIFTENE 

kommer, 

fordi ingen 

tænker sig 

om 

Husene er præget af store vinduer og altaner. Gårdanlægget, 

som endnu ikke er færdigt, bliver et stort grønt område, som 

man kan se på fra lejlighederne. 

FoTo: SoNjA ISkov.

AF BENTE RØDSGAARD 

Der er igen dukket lifte op i et nyt byggeri. 

Denne gang i københavns nordvestkvarter, 

og kommunen har givet lov 

Langs husfacaden ser man sorte æsker med metalfarvede 

bunde, så langt øjet rækker. Æskerne indeholder 

lifte, som fører til opgangsdøre. Ejendommen hedder 

Emaljehaven og ligger i københavns nordvestkvarter. 

Fra gårdsiden er der niveaufri adgang til et stort gårdanlæg, 

men hovedtrappedørene er til gadesiden. De 

ligger på en hævet plint for at komme i samme højde 

som gårdanlægget. 

Små dramaer udspiller sig dagligt. En kvinde med 

et barn i klapvogn ringer på en mobiltelefon til den 

beboer, som hun skal besøge. Beboeren kommer ned 

med sit lille barn på armen, som hun nødtvunget sætter 

fra sig inde i opgangen for at hjælpe sin gæst med 

at løfte klapvogn med barn op ad trapperne og hen til 

opgangsdøren, hvor der er elevator. ”Det er ikke særligt 

smart”, siger beboeren. 

Lidt efter kommer Mahanaz ud ad en anden opgangsdør. 

En ung mor med en lille barnevogn, som hun skiller 

ad. Først bærer hun barnet i barnevognsindsatsen og 

sætter den fra sig på fortovet, så henter hun vognstativet 

og samler vognen på gaden. ”Det er tungt hver dag 

at skulle gøre sådan”, fortæller hun. Hele dette cirkus 

skyldes, at beboerne endnu ikke har nøgle til liftene, 

og at samtaleanlægget er anbragt oppe ved opgangsdøren. 

(Beboerne har dog siden reportagebesøget fået 

nøgler, som løser en del af problemet.) 

Et hyggeligt sted 

En rampe fører til gårdanlægget på modsatte side. 

Sarah Glerup er el-kørestolsbruger og forcerer rampen 

problemfrit. ”Den er for stejl, men jeg kan sagtens klare 

endnu stejlere ramper med min Roltec kørestol. Stejlhed 

er kun interessant for folk i manuelle kørestole. 

Rent personligt synes jeg, at kravet om en stigning på 

max. 1: 20 er er en dum regel og meget svær i praksis. 

Inde i gården kører Sarah Glerup rundt på græsset. De 

sidste krukker med blomster på altaner og stueterrasser 

Trappelifte er en absolut nødløsning 

Bygge– og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU), der arbejder med 

tilgængelighed i Dansk Handicap Forbund, har adskillige argumenter 

mod trappelifte BTPU mener, at lifte er en absolut nødløsning 

i eksisterende bygninger Alle muligheder for ramper og 

dernæst elevator/lifte med lodret løft skal være udtømte Lifte 

må aldrig etableres i nybyggeri 

Offentliggørelsen blev udsat på grund af folketingsvalget 

Du kan downloade argumenterne på www dhf-net dk 

under ”Byg for alle” 


giver den kølige efterårsdag liv og farver. 

”Her kunne man da godt bo! Her skal nok blive rigtigt 

pænt, når huset er helt færdigt, og der bliver plantet 

noget mere. Det er nogle meget lækre altaner i en god 

størrelse, der kan bruges til noget. Det er ikke ligegyldigt, 

når man sidder i en kørestol – det er også skægt, at 

man kan se ind i lejlighederne”, siger Sarah Glerup. 

Arkitekter må få rådgivning 

Men begejstringen falder prompte på gadesiden.” Det 

dårligste er, at der ikke er noget samtaleanlæg ved liftene. 

Ramper er uproblematiske, og elevatorer kræver 

kun to tryk, men lifte er svære, fordi de kræver nøgler, 

og at man holder en knap inde - det kræver enten 

hjælp eller god motorik. 

Ramper og lifte er en vanesag 

Mange mennesker synes lifte er grimme, men ikke Sarah 

Glerup: ”Alt med æstetik er kulturelt bestemt. Cykler 

og cykelstativer er grimme, men dem har vi vænnet os 

til og tænker ikke mere på dem. vi tænker heller ikke 

på om trapper er pæne eller grimme, de er der bare. 

Sådan kan vi også lære at tænke og se på både lifte og 

ramper”, siger hun. 

Umiddelbart forstår hun dog ikke arkitekternes valg. 

”Problemet er, at man ikke tænker universelt. Tilgængelighed 

er nemlig godt for alle. De arkitekter, der har tegnet 

huset, har ikke konsulteret folk i kørestole, for når 

jeg sidder her, kan jeg se flere løsninger. Fx nogle lidt 

stejle ramper op til opgangene, det ville der være plads 

til, hvis man droppede cykelstativerne, eller at elevatoren 

kørte helt ned i gadeplan”. 

kommunen har sovet i timen 

Den 24. april 2005 slog Erhvervs – og Byggestyrelsen 

(EBST) i et brev til Dansk Handicap Forbund fast, at lifte 

ikke er niveaufri adgang. københavns kommune gav 

dog tilladelse til liftene allerede den 9. juni 2004. Dengang 

hed Teknik– og Miljøborgmesteren Søren Pind, og 

han havde tidligere givet tilladelse til lifte fx til et boligbyggeri 

på Dampfærgevej. » 

BTPU er imod trappelifte, fordi: 

• de er langsomme og udstillende på en uværdig måde 

• de oftest ikke kan benyttes ved egen hjælp 

• de oftest er aflåste på grund af misbrug, og at de derved kræver 

personalebetjening, som man oftest ikke selv kan få fat i 

• de ofte er ude af drift 

• de ofte ikke kan klare vægten af el-kørestol med person 

• 

mange er bange for at bruge dem 

7

Tilgængelighed 

Liftene på Rentemestervej er åbne og udsat for vind og vejr. Da Sara Glerup var 

forbi, havde beboerne ikke fået nøgler, så den kunne ikke afprøves. 

Nu er klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester. Han 

oplyser, at bebyggelsen hører ind under en lokalplan, 

som er vedtaget på baggrund af et skitseprojekt, og at 

forvaltningen ikke i planlægningsfasen har været opmærksom 

på problemet med den niveaufri adgang til 

opgangsdøren. 

”Der er i forhold til tidligere endnu større fokus på 

tilgængelighed, også når forvaltningen er involveret i 

planlægningen af nybyggeri. jeg lægger stor vægt på, 

at vi sikrer gode adgangsforhold for bevægelseshæmmede 

i byen. jeg er derfor meget tilfreds med, at vi 

med udtalelsen fra Erhvervs og Byggestyrelsen fra 24. 

april 2005 klart har fastslået, at lifte og løfteplatforme 

efter styrelsens opfattelse ikke lever op til bygningsreglementets 

krav om niveaufri adgang,” siger klaus 

Bondam. 

Arkitektfirmaet ønsker at samarbejde 

Christian Cold er arkitekt i firmaet Entasis, som har tegnet 

huset. 

”Liftene er et arkitektonisk valg for at skabe nogle terrasser 

til stuelejlighederne ud til gadesiden. At der ikke 

er samtaleanlæg ved liftene, har vi ikke noget at gøre 

med. Det er det projekterende firma, for så langt nede 

i detaljerne, har vi ikke været. Det er korrekt, at vi ikke 

har søgt rådgivning hos en handicaporganisation, for 

www.DHf-Net.Dk 

det har vi ikke slet ikke tænkt over, når vi overholder 

bygningsreglementet. vi var færdige med projektet 

inden 2005. Men hvis lifte er blevet ulovlige på grund af 

brevet fra Erhvervs– og Byggestyrelsen fra 2005, så vil vi 

overholde det. vi skal snart i gang med et stort byggeri 

på Carlsberggrunden, og der vil vi meget gerne kontakte 

jer for at få rådgivning”, siger Christian Cold. 

8 

Trappelifte er ikke niveaufri adgang! 

Dansk Handicap Forbund har Erhvervs- og Byggestyrelsens 

(EBST) ord for at trappelifte ikke er niveaufri 

adgang 

” Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, at 

installation af løfteplatforme og trappelifte ikke lever op 

til bygningsreglementets krav om niveaufri adgang til 

bygningers indgangsdøre” 

Senere i brevet står der, at man ved revidering af bygningsreglementet 

vil præcisere, at niveaufri adgangsforhold 

til bygninger ikke kan opfyldes ved installation af 

løfteplatforme og trappelifte 

Det nye bygningsreglement kommer i starten af 2008 

En kikser 

Gert johannesen fra Creo Arkitekter kan ikke huske, 

hvorfor der ikke er et samtaleanlæg ved liftene. ”Det er 

flere år siden, vi projekterede huset og den arkitekt, der 

var på huset er ikke længere ansat hos os. jeg beklager 

dybt, fordi tilgængelighed ligger os meget på sinde, 

men vi troede dengang, vi havde overholdt alle regler, 

og vi havde en byggetilladelse”, siger han. 

Emaljehaven 

Bebyggelsen ligger på Rentemestervej i Københavns 

nordvestkvarter. Ejendommen er tegnet af 

arkitektfirmaet Entasis. Bygherre er Søtoftegaard, 

og projekteringen har Creo arkitekter stået bag. 

Der er både leje-, andels– og ejerboliger.

LUXUS MANICURE/PEDICURE 

Pedilux Profi 

Super kvalitets manicure- og 

pedicuresæt der plejer dine 

hænder og fødder som en 

professionel ville gøre det. 

Pris kr. 1.695,00. 

Fåes også i en mindre rejse-model til kr. 895,00. 

Dit personlige velvære afhænger i høj grad af, hvordan du har det med din krop 

klik ind på 

www.novafon.dk 

eller ring 

70 22 14 04 

F O R D I G O G D I T V E L V Æ R E 

Uden navn 1 1 

21-11-2007, 13:30 

TiLite 

PIA & PERNILLES 

HANDICAPSERVICE ApS 

Titanium 

letvægt 

design 

• Revolutionerende flot kørestol i titanium 

• Håndlavet og specialtilpasset den 

enkelte bruger 

• Let stol med lækre køreegenskaber 

• Stødabsorberende og nem at drive frem 

• God balance mellem komfort og design 

Ring 36 39 80 00 og hør mere om TiLite 

- en af markedets absolut lækreste stole. 

info@handicare.dk 

www.handicare.dk 

Står du og skal bruge en hjælper, så ring til 

Pia og Pernilles Handicapservice ApS. 

Vi kan hjælpe dig. 

Vi er et firma, der rekrutterer og 

formidler hjælpere ud til handicappede. 

Vi dækker hele Danmark. 

Vi har en del års erfaring inden for denne branche og 

vil stå til disposition, når du har behov for det. 

almindelige formidlinger 

serviceordninger 

ledsagere 

lønadministration 

konsulentordninger 

Frit-valg ordninger indenfor ældrepleje

TEkST oG FoTo AF jAN kAARE 

Ferie 

Kreta uden ben 

De fleste måltider indtages på terrassen ved svømmebadet. 

Grækenlands eneste hotel designet for handicappede 

byder på god service og en behagelig 

og familiær stemning 

Aksel Sørensen har to stumper, hvor de fleste andre 

har ben, og sådan har det været de sidste tre år. På 

trods af det har han ikke mistet rejselysten. Derfor besluttede 

han i det kolde forår, at en del af september 

skulle tilbringes på kreta. 

Det skulle vise sig at være en god idé. De otte dage 

på den store græske ø blev en fin oplevelse, selvom 

Aksel Sørensen skal have fire hjul under sig det meste 

af tiden, og selvom han er 93 år. 

En væsentlig årsag til succesen, er hotellet Eria Resort 

25 kilometer vest for Crania. I brochurerne står 

der, at det er specielt designet til gæster med handicap, 

og det holder stik i virkeligheden. 

”vi sætter en ære i at gennemtænke, hvad vores 

gæster kan have af behov, uanset hvordan deres fysiske 

eller psykiske muligheder er. Det er hele ideen 

med hotellet,” siger direktør Apostolaigi Diamanto. 


10 

Hun har stået i spidsen, siden hotellet stod færdigt i 

2004, og fører dagligt tilsyn med, at alt forløber, som 

det skal. 

”jeg vil gerne kende hver enkelt gæst så godt, at vi 

præcist ved, hvordan han eller hun kan få det bedst 

mulige ophold. Det er forklaringen på, at vi kun har 

13 værelser,” siger direktøren. 

Hoteldirektørers troværdighed er måske ikke den 

højeste, men andre giver hende ret. 

”Eria Resort er et dejlig sted, og personalet er hele 

tiden rare og venlige. jeg føler mig rigtig godt tilpas,” 

siger Aksel Sørensen. 

Ikke den nemmeste gæst 

Trods sin beskedne natur, er han ikke den nemmeste 

gæst, et hotel kan have besøg af, fordi han har sin elkørestol 

med. Den fylder godt på gangene og på værelset, 

men bortset fra lidt problemer med at komme 

ind og ud af badeværelset, fungerer det hele, som det 

skal. 

Det gør det også for østrigeren Peter Singer, der 

opholder sig alene på hotellet. Han er er spastisk lam-


Svømmebadet er indrettet til kørestolsbrugere. Her er Aksel Sørensen og datteren Margit Lunding på vej ud i bølgerne. 

met og skal have hjælp til alle måltider. Servering af 

mad og drikke og betjening af kniv og gaffel står Eria 

Resorts receptionister for. 

”jeg har prøvet flere hoteller for mennesker med 

handicap blandt andet i Tunesien, men det her er 

det bedste. jeg kunne godt finde på at vende tilbage 

næste år,” siger han. 

En forklaring på hans anbefaling af hotellet er størrelsen. 

Eria Resort er så lille, at man altid er tæt på 

den nærmeste medarbejder. Uanset om Peter Singer 

vil tage solbad på græsplænen, skal en tur i svømmebadet 

eller have en øl på terrassen, kan han bare 

kalde, så kommer assistancen. 

”Det er også dejligt, at der er så få gæster. På den 

måde kommer man lettere i kontakt med folk. Det 

betyder meget, når man rejser alene,” siger han. 

Det er ikke tilfældigt, at Peter Singer og andre gæster 

synes, der er en god atmosfære på Eria Resort. 

Der er gjort meget ud af at finde medarbejdere, der 

har den rigtige holdning, og som er gode til både at 

servicere og kommunikere. 

”Uanset hvilket handicap de har, lægger vi vægt på 

at møde gæsterne i øjenhøjde. Det er dem, der er det 

vigtigste, ikke hvilke fysiske eller psykiske problemer 

de har,” siger Apostolaigi Diamanto. 

Mange skandinaver 

Set fra en dansksproget synsvinkel er der dog grænser 

for, hvor imødekommende de i alt ti medarbejdere 

er. Hvis ikke man kan tysk, engelsk, fransk eller 

for den sags skyld græsk, må man have hjælp til 

kommunikationen. Heldigvis er der mange skandinaver 

blandt gæsterne, og det er ikke usædvanligt, » 

Fakta om Kreta 

Europas sydligste og Grækenlands største ø 

250 km lang og 60 km bred 

520 000 indbyggere 

Masser af bjerge og strande 

Gnsn temperaturer i september: 22 – 26 grader 

I juli og august kan der være perioder med hedebølge 

11

Ferie 

Aksel Sørensen hygger sig med Unni og Knut Linnerud fra Gjøvik i Norge. 

at der tales mere dansk, norsk eller svensk ved bordene 

i spisesalen end andre sprog. 

Spisesalen er hotellets svageste led i alt fald, hvis 

man som Aksel Sørensen futter rundt på en 1,3 meter 

lang og 61 cm bred elkørestol. Det kniber med pladsen 

ved bordet og med at komme rundt, når man skal ind 

og ud. Heldigvis er rummet kun beregnet til at blive 

brugt, når vejret er dårligt. De fleste dage i sæsonen 

bliver alle måltider indtaget på terrassen rundt om 

svømmebadet. 

En ting er gode faciliteter og god service, men hvad 

med maden? Gået på klingen vedgår Aksel Sørensen, 

at det græske køkken ikke siger ham så meget. Der 

bruges for meget olivenolie, og den traditionelle salat 

med tomat, agurk, fetaost og rødløg er heller ikke lige 

sagen, når man er mest til kogte grøntsager. 

”Heldigvis kan man få den samme morgenmad som 

hjemme, og til frokost og aften serverer de gerne pizza 

eller spagetti, så jeg lider ingen nød,” siger han. 

Fakta om Eria Resort 

Sæson: Oktober – april 

Priser: Et dobbeltværelse koster mellem 967 og 1 162 kr 

pr døgn 

Det danske rejseselskab Chris Travel sælger en uges ophold 

inklusiv flyforbindelse: for mellem 5 700 og 8 600 kr Også 

selskabet HandiTours arrangerer rejser til Eria Ressort 

Leje af almindelig kørestol: 75 kr pr døgn 

Webadresse: www eria-resort gr 


12 

Receptionist Maria Koutrouli og Aksel Sørensen får sig et formiddagsgrin 

på terrassen. 

Høje fortove 

Byen Maleme, som Eria Resort ligger i, er en del af et 50 

kilometer langt turistbælte mellem Crania og kissamos 

ved den kretensiske nordkyst. Der er derfor i gåafstand 

masser af muligheder for at indtage mad eller kaffe. 

Men selvom kreta gør en dyd ud af sin gæstfrihed, 

kniber det lidt i forhold til kørestolsbrugere. Fortovene 

langs hovedvejen er smalle og kantstenene høje, og 

trafikken på kørebanen kan være intens. Heldigvis er 

resten af Maleme en lille søvnig by, som man sagtens 

kan køre rundt i uden at risikere liv og lemmer, og man 

kan både komme til stranden og op i de nærmeste 

bjerge, hvis kørestolen er forsynet med motorkraft. 

Eria Resort er, efter hvad direktøren oplyser, det 

eneste hotel i Grækenland, der er beregnet for handicappede, 

men hun håber, at der snart kommer flere. 

Alle nordeuropæere på jagt efter sol og sommer skulle 

gerne kunne være sikre på, at der er et sted i det græske 

øhav beregnet til lige netop dem. 

”Jeg kunne godt finde på at vende tilbage næste år,” siger 

Peter Singer, der har besøgt flere handicapegnede hoteller.

fladsaagrafisk.dk 

Få dit humør 

og din livskvalitet 

tilbage 

Livet er ikke altid en dans på roser. 

Alle har gode og dårlige perioder. 

Men nogle gange synes du måske, 

at udsvingene er så store, at de 

forhindrer dig i at være den, du 

virkelig er. 

Modigen® er et naturlægemiddel 

til behandling af modløshed, 

nedtrykthed og tristhed, udviklet på 

basis af perikonekstrakt. 

Få et lille skub frem, og nyd livet og 

dig selv. 

Modigen® fås kun på apoteket. 

Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg. Indikationer: Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dosering: 

1 - 2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnås effekt inden for 4 - 6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte. Graviditet og amning: Erfaring savnes. 

Trafikfarlighed: Ingen mærkning. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos 

personer med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege. 

Markedsføringstilladelsesnr. 6159497. Læs omhyggeligt indlægsseddel. 

Priser: 60 kapsler: Kr. 98,-. 150 kapsler: Kr. 196,-


Hjulspind 

Få ideer til læsning 

Inspiration er navnet på et nyhedsblad fra Danmarks Blindebibliotek 

(DBB). Inspiration henvender sig til nuværende og kommende 

brugere og er fyldt med ideer og forslag til læsning for 

både børn og voksne. Bladet indeholder også forfatterportrætter. 

Det udkommer seks gange om året og er gratis. 

Inspiration fås i forskellige udgaver: trykt blad, lyd på cd-rom i 

DAISY-format, e-tidsskrift på cd-rom, e-tidsskrift pr. mail, punktskrift 

og på www.e17.dk. 

Læs mere om Inspiration og DBB’s tilbud på www.e17.dk eller 

kontakt biblioteket på tlf. 39 27 44 44. SA 

Venskaber på nettet 

Bettina M. Seerup har oprettet en side, 

hvor man kan få mailvenner. ”jeg fik 

ideen til mailvenner.dk, da jeg fik lyst til 

at få mig en penneven. Men det skulle 

ikke være en penneven, som da jeg var 

teenager, men en penneven via det 

meget hurtigere mail,” fortæller hun. 

Hun søgte på nettet efter pennevenner, 

men fandt ingen steder, der passede 

hende. Enten kostede det penge 

eller webstedet var uden kontrol. Derfor 

lavede hun mailvenner.dk 

Nu kan alle få pennevenner 

på nettet på grund 

af Bettina M. Seerups 

initiativ. 

På siden, som er gratis, kan man søge pennevenner ud fra 

bopæl, alder, køn, interesser osv. Der er oprettet 433 profiler 

siden starten sidste år. Det er også muligt at oprette et filter 

for at undgå at få upassende henvendelser. 

”jeg vil meget gerne hjælpe med at danne venskaber, mens 

dating henvises til nettets utallige muligheder”, siger Bettina 

M. Seerup. Læs mere på www.mailvenner.dk. 

Tillykke til Lena Nielsen og Torben Svanberg 

To medlemmer af Dansk Handicap Forbunds hovedbestyrelse 

kan fejre rund fødselsdag. De bliver begge 60 år. 

Lena Nielsen startede i Ungdomskredsen som 16 årig og 

har siden haft mange forskellige tillidsposter i forbundet. 

Blandt andet har hun siden 1990 siddet i hovedbestyrelsen 

og er desuden næstformand i Bygge– og Trafikpolitisk Udvalg 

(BTPU), som hun har været med i siden 1988. Hun finder 

også kræfter til at deltage i ulandsarbejde, hvilket har ført til 

mange rejser til afrikanske lande for at lære fra sig om, hvordan 

man organiserer sig. 

Lena Nielsen slider utrætteligt for, at mennesker med 

handicap får rettigheder, der sikrer tilgængelighed til alle 

niveauer i samfundet, uanset om det gælder nedsænkede 

kantsten eller retten til uddannelse, job eller pension. Hun er 

uddannet korrespondent, men da hun var nyuddannet var 

tiden ikke moden til at lukke mennesker med handicap ind 

FoTo: PRIvAT. 


Tips der letter hverdagen 

14 

Eje er far og bruger et blødt korset til at bære sit 

barn i stedet for en traditionel bæresele, hvor 

barnet kan rejse sig op. På den måde undgår han 

at få spasmer, og barnet bliver siddende. 

På en svensk hjemmeside findes 658 tips fra 

35 mennesker med rygmarvsskader, som har 

fundet på løsninger til hverdagens mange udfordringer. 

Her er seler til børn, som forældre 

i kørestole kan bruge, der er tips om mobiltelefoner, 

indretning, motion og hjælpemidler. 

Man kan både læse mere om tipset og se fotografier. 

Se selv mere på www.spinalistips.se/. 

på arbejdsmarkedet 

– i stedet blev 

det muligt at lægge 

kræfter i det handicappolitiske 

arbejde. 

Torben Svanberg er medlem af hovedbestyrelsen i 

Dansk Handicap Forbund og til dagligt administrerende 

direktør for Sahva A/S, et job han har haft siden 1998. Før 

det var han administrerende direktør i firmaet Sonofon. 

Han har også haft ledende job i virksomheden ISS blandt 

andet som direktør for ISS Scandinavia. Han er uddannet 

cand. jur. fra københavns Universitet og beklæder en lang 

række tillidshverv i adskillige bestyrelser. juraen har han aldrig 

forladt, for man kan også støde på ham som dommer 

i Sø – og Handelsretten. 

FoTo: DoRoTHEE RIEDEL FRA SPINALTIPS.

Junosengen er tilbage 

En dansk designklassiker ved navn junosengen 

er igen blevet populær. Den originale junoseng 

blev i årene 1942-43 tegnet af arkitekt viggo 

Einfeldt og blev navngivet af hans trettenårige 

datter efter gudinden juno ”den guddommelige 

beskytter af kvindens liv som hustru 

og moder”. junosengen blev fremstillet i 1950 

- 1960erne i to forskellige modeller, en af dem er 

kendt fra Lille Per filmene. 

I dag fremstilles den atter, men i en opdateret 

udgave. Annette Parbst Sørensen har købt navnet 

og fremstiller den i et samarbejde med brødrene 

Finn og Lars Pedersen, vejle Stole & Møbelfabrik. 

Den nye seng lever op til alle danske og EU 

krav om sikkerhed. Det smarte ved sengen er, at 

bunden kan hæves, og at den kan trækkes ud 

og vokse med barnet, så man behøver kun at 

købe en seng indtil barnet bliver 7 år. Sengen kan 

leveres med sider af plexiglas. Billig er den ikke, 

12.700 kr., men dels får man et kvalitetsprodukt, 

dels behøver man så kun den. 

En af kunderne er Sanne Dahl, der er er lammet 

Vidensnetværket 

En ny hjemmeside ved navn ”vidensnetværket 

- handicap og beskæftigelse” har til formål at 

samle og formidle viden om handicap/sygdom 

og beskæftigelse. En viden, der skal medvirke til, 

at flere mennesker med handicap og kroniske 

sygdomme kommer i beskæftigelse. Læs mere 

på vidensnetvaerket.dk/. 

Specialsyede pelse 

Liselott Blixt er har arbejdet som buntmager i 26 år, men i de seneste 

23 år har hun arbejdet som social- og sundhedshjælper. 

” I mit nuværende job har jeg arbejdet for mange kørestolsbrugere. 

En af dem havde sclerose, og hun var så ked af, at hun ikke 

længere kunne bruge sin pels, efter hun kom til at sidde i kørestol. 

Så syede jeg dem om for hende, og hun blev bare så glad”. 

Fluks var ideen skabt, nemlig at sy pelse til kørestolsbrugere 

som en fritidsbeskæftigelse. ”jeg har lige fået lavet en hjemmeside, 

og med tiden lægger jeg flere og flere billeder ind”. 

Priserne varierer efter hvilken pelstype, man vælger, og hun 

syr også imiterede pelse - begge typer både til børn og voksne. ”Mit firma er baseret på 

internethandel, men hvis man bor i nærheden af Greve syd for københavn, hvor jeg bor, er man 

velkommen til at komme forbi, evt. også med en pels, man vil have syet om”, fortæller Liselott 

Blixt. Læs mere på www.pelsogskindvaerkstedet.dk eller tlf. 43 61 10 49. 


fra navlen og ned og mor til en dreng på to år. 

”Da jeg fik min søn, tilbød kommunen en hospitalsseng, 

men den var til et stort barn og ville 

fylde det meste af hans værelse. I stedet afsøgte 

jeg selv markedet og fandt junosengen. Det 

gode ved den er, at man kan tage glassiden af, 

og den er let at løfte af. Det ville være ideelt, hvis 

sengen var så høj, at jeg kunne få stolen ind under 

den – i stedet må jeg sidde på siden af den. 

jeg har også brugt den, som kravlegård og haft 

den hævet, så jeg var i øjenkontakt med ham. 

Den har været god for mig, da han var lille. Nu 

er han to år og kan hjælpe mere til og række ud 

efter mig”, fortæller hun. 

FoTo: LISELoTT BLIxT 

15 

Vidste du, at … 

ordningen med gratis influenzavaccination 

er udvidet i forhold 

til sidste år. Den omfatter 

nu ud over personer over 65 

år - også personer med visse 

former for kronisk sygdom og 

førtidspensionister. Læs mere 

på www.ssi.dk/sw4738.asp. 

52.125 borgere skrev under på 

Gigtforeningens krav om bedre 

emballage. Forbrugerminister 

Carina Christensen (k) modtog 

underskrifterne på Den 

Internationale Gigtdag den 

12. oktober, og lovede at gøre 

Danmark til et foregangsland 

indenfor emballage, der er til at 

åbne. Gigtforeningen skønner 

at ca. 700.000 mennesker har 

svært ved at åbne en pakke pålæg 

eller et mælkekarton. 

En delegation fra De Samvirkende 

Invalideorganisationer 

(DSI) i oktober var med til at aflevere 

over en mio. underskrifter 

til EU fra europæiske borgere, 

der støtter op om kravet 

om lovfæstede rettigheder for 

Europas handicappede. 11.000 

underskrifter var fra Danmark. 

Læs pressemeddelelsen på 

www.handicap.dk. 

Den tyske by München i Bayern 

har en handicapguide på nettet, 

som vrimler med gode tips 

til hoteller, museer, transport 

osv. Søg på www.muenchen.de 

- guiden hedder München für 

Touristen mit Handicap. 

En engelsk kvinde, som er 

kørestolsbruger, har oprettet 

sit eget designfirma og samarbejder 

med designere om at 

fremstille smart tøj til kvinder i 

kørestole. Man kan købe tøjet 

på nettet. Læs mere 

www.wheeliechix-chic.com/.

AF SoLvEIG ANDERSEN 

Etik - Høring på Egmont Højskolen www.DHf-Net.Dk 

Systemfejl? 

Deltagerne ved høringen Etik- kommunalreform 

– handicappolitik den 13. november 

på Egmont Højskolen blev præsenteret for 

skarpe synspunkter og utrolige eksempler fra 

det virkelige liv 

Mange var stået tidligt op for at køre gennem den 

mørke morgen og deltage i høringen Etik – kommunalreform 

– handicappolitik, der fandt sted den 13. 

november på Egmont Højskolen. Arrangør var Etisk 

udvalg i Dansk Handicap Forbund og Egmont Højskolen. 

omkring 50 mennesker fyldte sammen med 

højskolens elever salen godt ud, parate til at høre bud 

på spørgsmålet: ”Hvis intentionerne i sociallovgivning 

og sagsbehandling er at fremme det gode liv for den 

enkelte bruger, hvorfor oplever brugerne det så sjældent.” 

Rummelighedsfundamentalister 

En engageret filosof underholdt og provokerede forsamlingen. 

Arno victor Nielsen gav ikke meget for 

sammenkoblingen etik og handicap. ”vi har indrettet 

samfundet så de handicappede er passive, forsørgede 

samfundsborgere. Det kan løses politisk, men det gør 

man ikke. Politikerne overlader det i stedet til etikkken. 

Etikken garanterer ikke for det gode liv, men den skaber 

medlidenhedsfølelse.” 

Arno victor Nielsen introducerede begrebet ”Rummelighedsfundamentalister” 

om dem, som vil integration 

i alle forhold. ”De siger, at handicappede skal 

Arno Victor Nielsen 

Birgit Barfod 

16 

være med alle vegne, fx alle handicappede børn i 

normalklassen. Men børnene får ikke nødvendigvis 

den bedste undervisning der, til gengæld er det den 

billigste løsning. Det er en idelogi, der kun gavner de 

”normale”. De kan sige: Hvor er vi gode, tænk at vi kan 

rumme det.” 

kampen for et tilgængeligt samfund fik også et par 

ord med på vejen. ”vi fokuserer på kompensation - 

ikke på helbredelse, for det må man ikke i Danmark. 

Tænk nu, hvis vi brugte alle de penge, vi smider ud på 

tilgængelighed på forskning og helbredelse? Sagde 

Arno victor Nielsen. 

Hvordan er dit sexliv? 

Birgit Barfod, der er teolog og bruger fortalte historier 

fra det virkelige liv om mødet mellem det offentlige 

system og brugeren. ”vi bliver talt til – ikke med – som 

om vi var børn. og protesterer man, er man samarbejdsvanskelig.” 

Birgit Barfod, der er blind, fik afslag på en ansøgning 

om et talesynteseprogram med den begrundelse, ’at 

det skønnedes ikke at ville højne hendes livskvalitet 

væsentligt’. Et andet eksempel handlede om en kvinde, 

der søgte et hæve/sænkebord til køkkenet og blev 

spurgt: ’Hvordan er dit sexliv?’. 

”Der er noget galt med systemet, når vi skal finde os 

i den slags spørgsmål. Men vi er afhængige af det offentlige 

og klarer os bedst, hvis vi tager en onkel Toms 

hytte-mentalitet på os: Bøj nakken, smil, vær venlig og 

giv de andre ret,” sagde Birgit Barfod. 

FoTo: SCANPIx

Alle vil det gode 

Peter Høilund er professor i socialvidenskab ved Roskilde 

Universitet og talte om retfærdighed og magt i 

social praksis under devisen: Alle vil det gode, men…. 

Grunden til det ”men…” havde han flere bud på: 

”Der mangler et fælles fagligt grundlag i det offentlige 

system,” sagde han. ”I dag bliver grundlaget i højere 

grad hjemmelivets erfaringer. og den vidensspredning 

der skete med kommunalreformen, gør det endnu 

mere besværligt at skabe fælles fodslag.” 

Den økonomiske styring, der hersker i den offentlige 

sektor er en anden grund. Det offentlige skal ligne en 

virksomhed, og rettigheder og etik sættes under pres. 

Det betyder for eksempel, at der budgetteres med x 

antal sager, og når pengene sidst på året er brugt, går 

det ud over borgernes rettigheder. 

”Økonomien styrer, og hvilken sagsbehandler kan stå 

imod en mail fra chefen, der siger: ”Blot for en ordens 

skyld skal det oplyses, at budgettet for psykologisk 

hjælp til familier med børn er overskredet med 10%”, 

spurgte Peter Høilund retorisk. 

Hvad er et handicap? 

Dagen blev afsluttet med oplæg og paneldebat, om 


sammenhængen mellem god etik og økonomi i handicappolitik. 

oplæggene blev holdt af afdelingsleder 

Birgitte kofoed olsen, Institut for menneskerettigheder, 

der talte om FN’s handicapkonvention, mens konsulent 

Dorthe Stief, De Samvirkende Invalideorganisationer 

talte om handicapråd, kommunalreform og komunernes 

’vi kan selv-mentalitet’. Arkitekt Claus Bjarne Christensen, 

Dansk Handicap Forbund lancerede begrebet 

’Etisk tilgængelighed’ og efterlyste, at sagsbehandlere 

forsøgte at tænke på spørgsmål som: Hvordan føles 

det at sidde på en lift i forhold til at køre op ad en 

rampe på egen hånd. Højskoleforstander ole Lauth, 

Egmont Højskolen talte for, at sagsbehandlerne skulle 

tænke på ’værdighedsbegrebet’ - vil jeg selv behandles 

sådan? og ’myndighedsbegrebet’ - jeg vil tage vare 

på mit liv, det vil andre også. 

Som afslutning havde deltagerne lejlighed til at stille 

spørgsmål. Her blev blandt andet diskuteret hvad et 

handicap er; for hvis alle mennesker med handicap 

har rettigheder, hvordan skal man så afklare, hvem der 

har et handicap. ”vi slipper ikke uden om at forsøge at 

definere et handicap,” sagde Birgitte kofod olsen. ”Det 

er vanskeligt, men vi - både FN, EU, organisationer og 

domstole - må forsøge.” 

Nyt bilhus for alle med handicap 

Alle relevante biler og stort udvalg af produkter for handicappede 

bilister i stor indendørs udstilling 

87 41 10 40 www.langhoej.dk 

17

Foto: JAnne SAnder knudSen 

Absurd sag 

Frank Steffensen prøver forgæves at få plads til sin kørestol i servicebussen. 


Frank Steffensen er næstformand i københavns afdeling, 

Dansk Handicap Forbund. Han var inviteret til at 

prøvekøre Movias nye miljørigtige servicebus i valby. 

Den har københavns kommune bestilt til brug for borgere, 

som har svært ved at færdes i de almindelig busser 

fx ældre, gangbesværede og kørestolsbrugere. 

En lørdag i oktober bevæger han og formanden 

for Handicaprådet, janne Sander knudsen, sig af sted 

i deres elkørestole. ”og festligt er det. Den fine nye 

bus holder på Mellemtoftevej, HT’s orkester spiller, og 

der bliver holdt taler af bl.a. overborgmester Ritt Bjerregaard. 

På et tidspunkt kommer en medarbejder og 

spørger uroligt, om vi begge skal med på indvielsesturen 

i de ”store” kørestole. og da jeg bekræfter, må han 

tydeligt nervøs tilstå, at det er der nok ikke plads til”, 

fortæller Frank Steffensen. 

Pinligt! 

De inviterede begynder at gå ind i den nye servicebus. 

”En rampe slås ud efter alle kunstens regler, den er 

lidt stejl, men det går, og jeg er inde i en bus for første 

gang i mange år. Men ak! jeg skal sidde bag ved en 

slags bøjle af sikkerhedshensyn, men kan slet ikke få 

plads til kørestolen på den afsatte plads. jeg manøvrerer 

desperat rundt, mens overborgmesteren ser måbende 

til, og de mange journalister og fotografer tager 

billeder på livet løs. Til sidst giver jeg op og bakker ud, 

hvor jeg sammen med formanden for Handicaprådet 

bliver efterladt på fortovet og ser bussen køre væk 

med de prominente personer” fortæller Frank Steffensen. 

Han finder det utroligt, at vi ikke er kommet 


18 

Servicebussen 

duer ikke til 

elkørestole 

københavns kommunes nye servicebus, der 

skal servicere ældre og handicappede, 

har ikke plads til el-kørestole 

længere, når det gælder tilgængelighed på trods af, at 

problemerne med busser og kørestole er velbeskrevet 

og dokumenteret i gennem de seneste 25 år. 

kommunen og Movia beklager 

Et par dage efter blev han kontaktet af københavns 

kommune, som undskyldte det pinlige optrin og fortalte, 

at han og Handicaprådet snarest ville blive kontaktet 

af trafikselskabet Movia og blive præsenteret for 

nogle ændringsforslag. 

Det bekræfter Torsten Rasmussen, som er områdechef 

i Movia: ”vi vil præsentere de tre servicebusser, vi 

har og se, om de kan ændres. Men vi vil også arbejde 

på at være mere præcise, så brugerne ved, om de kan 

komme med eller ej. Det, der skete i valby, beklager 

vi meget. Problemet opstår, fordi kørestole er et vidt 

begreb lige fra store tunge elstole til små manuelle. 

vi skal være mere præcise i fremtiden, også når det 

gælder udbud om flere servicebusser”, siger Torsten 

Rasmussen. 

Servicebus 

En servicebus er indrettet specielt til ældre og gangbesværede, 

men er naturligvis åben for alle 

Servicebussen er mindre end en normal bus Gulvet i bussen 

er lavt og plant, og der er mange holdestænger Der 

er plads til to kørestole, som let kan køres ind i bussen 

via en rampe 

Kilde: Movias hjemmeside www movia dk

kort nyt 

Slut med kasettebånd 

Har du svært ved at læse bladet, holde eller blade i det kan 

du få tilsendt Handicap-nyt i en lydudgave. Ca. 50 medlemmer 

benytter sig allerede af denne service, som er gratis. 

Fra og med det første nummer af Handicap-nyt i 2008 

afløses kassettebåndene af en cd version. Danmarks Blindebibliotek, 

der indlæser båndene, følger med den tekniske 

udvikling og udgiver fra den 1. januar 2008 alle deres materialer 

digitalt – bøger som blade - og altså også Handicapnyt. 

Skiftet skyldes blandt andet, at kasettebåndene er ved 

at være ude af markedet, og at der er plads til langt mere på 

en cd. Handicap-nyt kan således være på kun en cd. 

Rent teknisk kræver det, at kasettebåndoptageren erstattes 

af en maskine, der kan afspille cd’en med mp3-filer, fx en 

Daisy-afspiller, som man få bevilget hos sin kommune, hvis 

man er blind eller svagtseende. Man kan også afspille sin 

cd på sin computer eller lægge den over på sin mp3afspiller, 

ligesom de fleste nyere dvd- og cd-afspillere i dag kan 

afspille mp3-filer. 

Fakta: 

Digitale udgivelser giver læseren større mulighed for at 

strukturere sin læsning fx at springe i teksten, så man kan 

vælge, hvad man vil høre. Digitale udgivelser produceres 

efter international DAISY standard og udgives på digitale 

medier som fx CD-rom. 

Der findes to forskellige slags afspillere til digitale udgivelser. 

Dels softwareafspillere, som skal installeres på en 

computer. Dels hardwareafspillere, der ligner en almindelig 

cd-afspiller og findes i mange forskellige versioner. Læs mere 

på Danmarks Blinde Biblioteks hjemmeside: www.dbb.dk.. 

Andre spørgsmål 

35% 

Fleksjob 

3,3% 

Hjælpeordning 

3,3% 

Rejser 

4,6% 

Ramper/lifte 

4,6% 

Støtte til køb af 

bil/kørekort 

15,2% 

Handicaptoiletter 13,2% 

Leje af hjælpemidler 

udenfor hjemmet 

10,6% 

Bolig/ombygning 

5,3% 

Personlige hjælpemidler 

4,6% 

Det spørger medlemmerne om 

Dansk Handicap Forbund får mange forskellige spørgsmål 

fra medlemmer, studerende og mange andre. Nedenstående 

er en mini-statistik over de 151 telefoniske henvendelser, 

der kom om sociale forhold og om tilgængelighed 

i august, september og oktober. 


Kort nyt 

Kort nyt 

19 

Væk med trinet i Allerød 

Tine Snekkerup er medlem af Dansk Handicap Forbund og 

med i Handicaprådet i Allerød, og da Allerød kommune 

ville indrette nogle samtalerum i en Borgerportal i kommunen, 

henvendte hun sig til kommunen for at få lov til at se 

tegninger osv. - men forgæves. 

Da samtalerummene var færdige henvendte to borgere 

sig uafhængigt af hinanden til hende. Den ene sad i kørestol 

og undrede sig over, at trin på 16, 5 cm kunne være 

lovlige, den anden faldt over trinet og forstuvede sin fod. 

Så gik Tine Snekkerup, som er uddannet på Dansk Handicap 

Forbunds tilgængelighedskurser, i aktion. Sagen endte 

helt i Statsforvaltningen Hovedstaden, som gav hende ret i, 

at rummene skulle være uden trin. kommunen har indrettet 

ni samtalerum til borgerne, de seks har trin, mens tre af 

dem er niveaufri. kommunen betragter samtlige mødelokaler 

som en enhed, da de er på samme etage, og mener 

derfor, det er nok, at nogle af lokalerne er tilgængelige. 

Den går altså ikke, for hvert rum er at betragte som en 

enhed, og derfor skal samtlige rum have niveaufri adgang, 

fastslår Erhvervs- og Byggestyrelsen i sit svar til Statsforvaltningen 

Hovedstaden, hvorefter sidstnævnte ophævede 

kommunens afgørelse. 

Allerød kommune har efterfølgende kontaktet Tine 

Snekkerup og formanden for Handicaprådet og afholdt et 

møde. kommunen oplyste, at en ændring ville koste to mio. 

kr., og ville gerne have en dispensation. Det syntes de indbudte 

ikke var en god ide og bad i stedet kommunen om 

at indhente flere tilbud. Der står sagen lige nu. 

Svar fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 

”Af Bygningsreglement 1995 afsnit 4 2 1, stk 2 fremgår, 

at der skal være niveaufri adgang til enheder i bygningers 

stueetage Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, 

et en enhed i denne sammenhæng må forstås som et afgrænset 

lokale, hvortil der er en dør Som sagen er forelagt 

Erhvervs- og Byggestyrelsen, finder styrelsen derfor, at de 

omtalte mødelokaler må betragtes som særskilte enheder, 

hvortil der, jf Bygningsreglement 1995 afsnit 4 2 1, stik 2 

kræves niveaufri adgang ” 

Brev fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 16. april 2007 til Statsforvaltningen 

Hovedstaden. Kopi af brev kan fås ved henvendelse 

til Bente Rødsgaard, info@dhf-net.dk. 

kort nyt 

AF BENTE RØDSGAARD, jEPPE kERCkHoFFS oG SoLvEIG ANDERSEN

FORKÆL DIG SELV 

Dit personlige 

velvære afhænger i høj 

grad af, hvordan du har 

det med din krop 

- og din krop... 

Sig farvel til appelsinhud, 

de ekstra centimeter og 

slappe områder med en 

vibrationsmaskine. 

Pris 4.095,00 

Leveres med 2 bælter. 

klik ind på 

www.novafon.dk 

eller ring 

70 22 14 04 

FOR DIG OG DIT VELVÆRE 

- med en Vario Lux 

vibrations maskine ! 

Kan lejes i 2 måneder med 

forkøbsret. 

(Leje kr. 1.000 + dep. kr. 1.500,-)

midt i bladet 

Indhold side 21–28 

DHF på nettet 

Nyt fra afdelingerne 

Rejser 

Legater 

Annoncer 

DUKH 

Regionskontor 

Videnscenter for Bevægelseshandicap 

Skattefrit bidrag 

Indmeldelseskupon 

DHF på nettet 

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du 

på adressen: www.dhf-net.dk 

Du kan skrive til DHF på flere e-mail adresser: 

Forbundets hovedadresse: dhf@dhf-net.dk 

Landsformand: susanne@dhf-net.dk 

Socialpolitisk konsulent: konsulent@dhf-net.dk 

Handicap-nyt: handicap-nyt@dhf-net.dk 

Informationsmedarbejder: info@dhf-net.dk 

Ulandssekretariatet: uland@dhf-net.dk 

Forældrekredsen: fk@dhf-net.dk 

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk 

RYK: info@ryk.dk 

Amputationskredsen: ak@dhf-net.dk 

Webmaster: webmaster@dhf-net.dk 


nYt FRA AFDeLIngeRne 

Assens 

December 2007 

tirsdag den 11. december kl. 18.00: Julefrokost og otte 

års fødselsdag. 

tirsdag den 8. januar kl. 18.00: nytårskur: Borgmester 

Finn Brunse fortæller om kommunens handicappolitik. 

tirsdag den 22. januar kl. 19.00: ”ego-foredrag”. tony 

Kragh og Lis Lund fortæller om, hvorfor de er handicappede. 

tirsdag den 5. februar kl. 19.00: årsmøde i ferieklubben. 

Mulighed for at høre meget om rejserne og de 

kommende rejser. Der bliver vist billeder m.m. Ferieklubben 

er vært med brød og kaffe. 

tirsdag den 19. februar kl. 18.00: Fællesspisning og 

banko. pris kr. 70. Bindende tilmelding senest den 12. 

2. 

tirsdag den 4. marts kl. 19.00: generalforsamling. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Afdelingen er vært 

med brød og kaffe. 

tilmeldinger til Bitten, tlf. 62 63 23 25 eller Lis, tlf. 64 79 

15 19. Hvor andet ikke er nævnt foregår arrangementerne 

på Stadionvej 10. 

Esbjerg 

torsdag den 17. januar kl. 19.00 i etAC, Kvaglundparken 

1: Billedforedrag v/ Mette og poul nørup. 

torsdag den 21. februar kl. 19.00 i etAC, Kvaglundparken 

1: Socialpolitisk møde. 

tilmeldinger senest tre dage før arrangementet til Lilian 

Lykou, tlf. 31 71 02 15. 

Frederiksberg 

Onsdag den 12. december i Dagcentret, Betty nansens 

Allé 55 kl. 18.30 – 21.30: Julefrokost. pris kr. 150. 

Drikkevarer kan købes. tilmelding og kørsel til Connie 

pedersen, tlf. 35 35 67 21. 

Frederikshavn/Sæby 

torsdag den 3.,17. og 31. januar samt 21. februar kl. 

19.30 på Dagcentret Ingeborgvej: Banko. 

Mandag den 18. februar kl. 19.30 på Dagcentret Ingeborgvej: 

generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

6 

▼

Midt i bladet 

Mindeord: 

DHF Frederikshavn har ved Orla Lehmanns Olesens død den 

19. oktober mistet en ildsjæl, der gennem årtier har talt de 

handicappedes sag enkeltvis og samlet. Han har fået afdelingen 

genoprettet, så der i dag er mange medlemmer og 

aktiviteter, og vi vil savne hans gode humør og humor. Han 

var også med til at oprette en DSI afdeling i Frederikshavn, 

det kommer os til gode i den nye struktur i dag. 

Han var også optaget af tilgængelighed og har været med 

til at oprette ”Det rådgivende handicapudvalg”, som han 

igennem alle årene støttede, hvilket vi er meget taknemmelige 

for. Vores tanker går til Lisbeth, da Orla ikke mere kunne 

ignorere sin sygdom, delte de opgaverne i foreningen, og 

Lisbeth tog sig af det praktiske. Æret være Orla Lehmann 

Olesens minde. 

Dagny Randrup 

Frederikssund/Frederiksværk 

Lørdag den 8. december kl. 12. 30 – 17.30 i Fritidscentret, 

Multisalen, Jernbanegade 2: Juletræsfest. pris kr. 75, kr. 125 

for gæster. 

Onsdag den 16. januar kl. 18.30 – 22.00 i Fritidscentret, 

Multisalen, Jernbanegade 2 i Frederiksværk: Hyggeaften. Afdelingen 

er vært ved sildebord, medbring selv smørrebrød. 

Senere gløgg og æbleskiver. tilmelding senest 10.1. 

Flere oplysninger og tilmeldinger: Frederiksværk-Hundested 

til Birgit, tlf. 47 94 00 28, Frederikssund-Jægerspris til Knud, 

tlf. 47 50 35 30/21 90 58 53. 

Furesø/Allerød 

Lørdag den 19. januar kl. 13. 30 – 16.30 i Jonstrupvangbebyggelsen, 

Chr. Hauchs Allé 11 i Værløse: nytårsfest. Underholdning 

v/ Crooneren og Jukeboksen, handicappolitisk 

nytårstale. Kaffe og kage. tilmelding til Marianne Rosenvold 

tlf. 44 95 57 20 eller e-mail rosenvold@mail.tele.dk senest 

den 14. 1. 

Grenå 

gevinstliste til DHF grenås afdelings lodseddel 

1) 6.701, 2) 10.451, 3) 4.834, 4) 10.651, 5) 1.393, 6) 7.661, 7) 

4.446, 8) 7.943, 9) 2.415, 10) 2.229, 11) 2.097, 12) 8.533, 13) 

3.554, 14) 4.786, 15) 1.758, 16) 7.151, 17) 4.020, 18) 1.237, 19) 

1.244, 20) 10.699. 

Helsingør 

Lørdag den 15. december kl. 17.00 – 22.00 på Hamlet: Julebuffet. 

pris kr. 75. Kørsel kr. 25. Bindende tilmelding senest 

den 10.12. 

22 

Lørdag den 5. januar kl. 18.00 – 23.00: nytårsfest. treretters 

menu et glas vin eller øl/vand. Kaffe, musik og dans. Lotteri. 

pris kr. 200, kørsel kr. 25. Bindende tilmelding senest den 

10.12. tilmeldinger på tlf. 50 99 58 72. 

Herning 

Onsdag den 27. februar i Holtbjerg Aktivitetscenter, thyrasvej 

9 i Herning kl. 19.00: generalforsamling. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senest 

otte dage før. 

Horsens 

torsdag den 13. december kl. 19.00: Juleafslutning. gløgg og 

æbleskiver. gratis. 

torsdag den 10. januar: Velkommen til det nye år. 

Alle arrangementer afholdes på Sundtoppen. 

Møn (se Vordingborg) 

Næstved 

Onsdag den 12. december kl. 19.00 – 22.00: Juleafslutning. 

Luciaoptog. pastor Bent Jessen holder juletale. Sang og musik 

ved poul og Sigvard. gløgg og æbleskiver m.m. 

Onsdage den 2. januar og 6. februar: Bankospil. Familie, venner 

m.m. er velkomne. 

Arrangementerne foregår i engparken, engvej 18. 

Odense 

Søndag den 9. december i Hjallese Forsamlingshus: Julefrokost. 

torsdag den 10. januar: Bjergbankens Cabaret underholder. 

Mulighed for at købe smørrebrød. tilmelding senest den 9. 

januar. Mulighed for kørsel. 

torsdag den 7. februar kl. 18.00 - 22.00: Fastelavnsfest. Vi 

slår katten af tønden og kårer den bedst udklædte. Smørrebrød 

skal bestilles senest onsdag den 6. Mulighed for kørsel. 

tilmeldinger til Susanne, tlf. 24 25 87 42, Jørn, tlf. 30 13 85 95 

eller Annette, tlf. 30 25 22 71.

En ny service: Liftudlejning. 

Lej en manuel Flex-lift. Liften er i to sportstasker, der hver 

vejer ca. 15 kg. Låneren skal være medlem af DHF Odense 

Afdeling. Sejl skal selv medbringes. Depositum er kr. 1.200. 

pris 300 kr. pr. uge. Flere oplysninger hos formand ejgil Jensen, 

elmevej 5, Otterup. tlf. 64 82 21 69. 

Rødovre 

Fredag den 14. december i festsalen Ørbygaard kl. 18.00 

– 22.00: Juletræsfest med underholdning. pris kr. 150. Bindende 

tilmelding senest den 7.12. 

Fredag den 18. januar i kælderen på Ørbygård kl. 18.00 

–22.00: gule ærter og brunkål. pris 125. Bindende tilmelding 

senest den 8.1. 

tilmeldinger til Jane, tlf. 36 41 36 05. 

Silkeborg 

Onsdag den 12. december kl. 19.30: Julehygge. 

Søndag den 13. januar kl. 13.00 – 18.00 på Sdr. ege i Ry: nytårsfest. 

Lune og kolde retter, kaffe, småkager - suppe inden 

hjemturen. Kalle underholder, dans. tilmelding senest den 5.1. 

til Inga Salling, tlf. 86 82 37 76. 

Onsdag den 23. januar og 20. februar kl. 19.30: Bankospil. 

Onsdag den 6. februar kl. 19.30: Rosenorkesteret underholder. 

Hvor andet ikke er nævnt foregår arrangementerne på Remstruplund. 

Skagen 

Mandage den 10. og 17 december, samt 14. januar kl. 14.00 

– 16.30: Mandagsklub. 

Mandag den 17. december kl. 18.00 – 22.00: Juleafslutning 

med sild, grønlangkål, hvidkål, m.v. dessert, kaffe og småkager 

samt musik. Kr. 60. Ikke medlemmer kr. 125. 

torsdag den 17. januar: Banko. 

Hvis arrangementet er med spisning, er tilmelding senest 

fem dage før. 

tilmeldinger til Kaj Hansen, tlf. 98 44 45 54 eller Chelly Rasmussen, 

tlf. 98 44 63 37. 

FLYtteR DU, eLLeR eR DU FLYttet? 


Slagelse/Sorø 

23 

Lørdag den 5. januar i festsalen Hellig Anders park 54, Slagelse 

kl. 13.00 – 19.00: nytårsfest, buffet. Øl, vand, vin og snaps 

til rimelige priser. pris kr. 125. Bindende tilmelding senest 

den 21.12. til Aase, tlf. 20 43 82 70. 

Svendborg 

torsdag den 10. januar kl. 18.00: Hyggeaften, guleærter/ 

grønkålsuppe. Vi ser på billeder fra vores udflugter. pris kr. 75. 

Bindende tilmelding senest den 4.1. 

torsdag den 7. februar kl. 18.00: Banko. pris kr. 65. Bindende 

tilmelding senest den 1.2. 

torsdag den 6. marts: generalforsamling. Dagsorden ifølge 

vedtægter. Forslag skal være formanden i hænde senest otte 

dage før. Smørrebrød. tilmeldinger til Hanna, tlf. 62 54 17 80 

eller Svend erik, tlf. 62 22 65 51. Arrangementerne foregår i 

kælderen i Skallen, Møllergade 99 i Svendborg. 

Vordingborg 

Mandage den 10. december, 7., 14., 21. og 28. januar samt 

4., 11., 18. og 25. februar i Hollænderhaven i Vordingborg kl. 

19.00: Banko. 

torsdag den 20. december på Ulvsund kl. 17.30-21.30: 

Smørrebrød, gløgg, kaffe/ te og æbleskiver. pris kr. 50. tilmelding 

senest 19.12. 

Lørdag den 5. januar i Langgade 61, Stege kl. 12.30 -17.30: 

nytårsfrokost, pris kr. 125. Bindende tilmelding senest den 

20.12. 

Onsdag den 6. februar på Ulvsund fra kl. 17.30 -21.30: Sammenkogt 

ret med tilbehør, kaffe te og kage, pris kr. 50. tilmelding 

senest 31.1. 

Onsdag den 5. marts kl.17.30 på Ulvsund centret, Kornvej 

40, Stege: generalforsamling kl. 17.30. tilmelding senest 29. 2 

af hensyn til traktementet. 

Ved alle arrangementer kan der købes drikkevarer til rimelige 

priser. 

Alt vedrørende banko besvares af Svend, tlf. 55 34 46 85. 

tilmeldinger til Jytte, tlf. 55 81 05 16. 

Hjælp dig selv og os og husk at melde adresseændring til Dansk Handicap Forbund, når du flytter, så vi stadig kan sende dig 

Handicap-nyt. Vi får ikke automatisk meddelelser om adresseændring fra post Danmark. 

Du kan sende ændringen til Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens plads 1A, 2100 København Ø, ringe på tlf. 39 29 35 55 

eller sende en mail til js@dhf-net.dk. 

▼

Midt i bladet 

ReJSeR 

Holland 

5. – 10. maj 

Møn arrangerer en femdages tur i liftbus til Holland den 

5. -10. maj. 

pris kr. 3.645, tillæg for eneværelse kr. 800. 

tilmelding og flere oplysninger hos Kirsten, tlf. 55 81 28 

40 eller Jytte, tlf. 55 81 05 16. tilmeldingsfrist 1. februar. 

Schwarzwald 

31. maj – 7. juni 

Vestfyns Ferieklub for handicappede og pårørende arrangerer 

ferierejse til Schwarzwald i tyskland nær Frankrig 

på et handicapegnet hotel. Overnatning på udrejse og 

hjemrejse. Rejsen foregår i moderne liftbus med handicaptoilet. 

Fem overnatninger på hotellet i Schwarzwald. 

Udflugter inkl. entreer. Halvpension. Afbestillingsforsikring. 

Fælles hjælpere med på rejsen. 

pris kr. 6.800. enkeltværelsetillæg kr. 600. 

tilmelding og flere oplysninger hos Lis Lund, tlf. 64 79 

15 19 eller preben Hansen, tlf. 64 47 24 53. tilmeldingsfrist 

1. marts. 

Kreta 

23. – 30. august 


ferierejse til Kreta på Hotel eria, som er handicapegnet. 

Vi lejer hele hotellet, så der er plads til mange. 

Flyrejse, liftbus fra lufthavnen og til hotellet og retur. 

Halvpension. Afbestillingsforsikring. eksklusiv udflugter 

som aftales på ferierejsen. Der er fælles hjælpere med på 

rejsen. 

pris.kr.7.500. enkeltværelsetillæg på kr. 2.200. 

tilmelding og flere oplysninger til Lis Lund, tlf. 64 79 15 

19 eller preben Hansen, tlf. 64 47 24 53. 

tilmeldingsfrist:14. juni. 

Tyrkiet 

3. – 10. oktober 


ferierejse til tyrkiet på Hotel Icmeler Ressort, som 

er handicapegnet. Hotellet har egen badestrand, som 

er tilpasset til kørestolsbrugere og handicapegnet pool. 

Hjælpemidler findes på hotellet. Flyrejse, liftbus fra lufthavnen 

til hotellet og retur. Halvpension. Afbestillingsforsikring. 

eksklusiv udflugter som aftales på ferierejsen. 

Der er fælles hjælpere med på rejsen. 

pris. kr. 7.000. enkeltværelse mod tillæg. 

tilmelding eller flere oplysninger til Lis Lund, tlf. 64 79 

15 19 eller preben Hansen, tlf. 64 47 24 53. 

tilmeldingsfrist 26. juli. 

LegAteR 

24 

Pianistinden frk. Else Schultz’ Legat 

pianistinden frk. else Schultz’ Legat yder støtte til uddannelse, 

udover hvad der hertil ydes af det offentlige, samt 

støtte til bosætning. 

Legatet kan kun søges af kvinder med medfødt dværgvækst 

samt kvinder med medfødte knoglesygdomme 

(f.eks. osteogenesis imperfecta) eller medfødte misdannelser 

af arme og ben. 

Ansøgningsskema kan rekvireres hos advokat niels W. 

Kjærgaard, Rønne & Lundgren Advokatfirma, tuborg Havnevej 

18, 2900 Hellerup, tlf. 35 25 25 35, gerne pr. e-mail 

til min sekretær på eje@rl.dk. 

Ansøgninger skal indgives til samme inden den 31. december 

2007. 

Legater fra Sahva Legater 

Der kan fra Sahva Legater søges legattilskud til afholdelse 

af ferie i ind-og udland. tilskud kan kun søges af fysisk 

handicappede, der modtager pension, dog skal personer 

med spastisk parese, polio, sclerose, gigt og muskelsvind 

søge de respektive foreninger. 

Har en ansøger ikke tidligere søgt ferielegat hos Sahva 

Legater, skal der foreligge en lægeerklæring. 

er der behov for hjælper, kan der samtidig søges tilskud 

til denne udgift. 

Der ydes kun ferielegat hvert andet år, og dersom ansøgeren 

modtager tilskud til afholdelse af ferie på Sct. 

Knudsborg, kan der ikke søges hos Sahva Legater. 

Ansøgningsskema kan rekvireres ved fremsendelse af 

en frankeret svarkuvert mærket ”Ferielegat” til Sahva Legater, 

Borgervænget 5, 2100 København Ø. 

Lili Sofie Margrethe Werninges 

fond 

Fra Lili Sofie Margrethe Werninges fond uddeles en gang 

årligt legater til 2-5 kvindelige invalide folkepensionister i 

Københavns Kommune. 

Ansøgningsskema kan rekvireres ved fremsendelse af 

en frankeret svarkuvert mærket ”Werninges fond” til Sahva 

Legater, Borgervænget 5, 2100 København Ø. 

Grosserer Christian Hansen og hustru 

Ellen Hansens legat 

grosserer Christian Hansen og hustru ellen Hansen’s legat 

er til personer, der er eller har været indlagt på Klinik 

for para- og tetraplegi i Hornbæk (Hornbækgruppen) 

eller på paraplegifunktionen (Kimen) under Viborg Kjellerup 

Sygehus. 

Legatet uddeles til trængende personer efter legatbe-

LegAteR 

styrelsens skøn - og uddeles på legatstifternes bryllupsLegatet 

kan ikke søges til afholdelse af ferie eller 

lignende. 

Ansøgningsskema kan rekvireres ved fremsendelse en 

frankeret svarkuvert mærket ”gross. Chr. Hansens Legat” 

til Sahva Legater, Borgervænget 5, 2100 København Ø. 

Korrekt udfyldt ansøgningsskema – med dokumentation 

for indlæggelse på en af ovennævnte klinikker 

– skal være legatadministrationen i hænde senest den 8. 

februar 2008. 

AnnOnCeR 

Elkørestol sælges 

Alfa 56, meget velholdt med lyst læderbetræk. pris kr. 

8.500. Henvendelse til Sander Hansen tlf. 66 16 50 80. 

Personløfteplatform/udendørslift 

sælges 

tre år gammel løfteplatform. Indvendige mål 71, 5 cm 

bred, 138 cm lang, hæver 0 – 58 cm, skal graves 50 cm 

ned i jorden. Købspris kr. 19.500. nyrenoveret for kr. 1.800 

(lejer smurt osv.) Salgspris kr. 8.500 (afhentningspris). Der 

er en periodisk fejl på elsystemet, som en elektriker har 

vurderet kan ordnes på et par timer. er ikke Ce godkendt, 

da det er en prototype. er pt. opsat i Holsted. Kontakt elsa 

Rebsdorf tlf. 86 10 65 95 / 28 90 28 45 eller Kirsten Rebsdorf 

tlf. 75 39 81 99. 

LegAteR ADMInIStReRet AF VAnFØReFOnDen 

DUKH 

VISO 


Viso– Videns- og specialrådgivningsorganisationen skal 

være med til at sikre, at du som borger får den bedst 

mulige hjælp, uanset hvor i landet du bor. 

Kommunerne har det fulde ansvar for behandlingen af 

sociale sager. Men når sagerne er særligt komplicerede, 

kan de henvende sig til Viso for at få rådgivning eller 

hjælp til at udrede sagen. Borgeren kan også henvende 

sig direkte til Viso, dog kun for at få rådgivning 

Viso støtter dig og din kommune med specialrågivning 

og udredning, hvis din sag er blandt de mest specialiserede 

enkeltsager. 

Viso kan kontaktes på tlf. 72 42 37 00 eller på mail: 

viso@servicestyrelsen.dk. 

SKAtteFRIt BIDRAg 

Træk det fra på selvangivelsen 

Fra elisabeths graus Fond er et antal legatportioner til rådighed for fysisk handicappede. ”Legatet ydes som støtte til Vanføre, 

fortrinsvis beboere på plejehjem”. 

Legatet kan søges af såvel den enkelte beboer samt efter indstilling fra plejehjemspersonalet. 

Fra “ejner M. petersens legat” er et antal legatportioner til rådighed for: 

”Fysisk handicappede mænd bosiddende i ”det gamle Aalborg amt”. 

Legatet ydes til hjælp til ferieophold. 

Ansøgningsblanketter til de enkelte legater kan rekvireres ved fremsendelse af frankeret svarkuvert til: Vanførefonden, 

Borgervænget 5, 3. sal, 2100 København Ø. 

25 

Bidrag og gaver til Dansk Handicap Forbund kan trækkes fra 

på selvangivelsen. 

Beløb over 500 kroner er fradragsberettiget, dog maksimalt 

13.600 kroner pr. år. Begge ægtefæller kan opnå 

fradraget. 

Ved oprettelsen af gavebrev er der ingen bundgrænse. 

Dansk Handicap Forbund kan hjælpe dig med at oprette 

gavebrev, hvor du forpligter dig til at give bidrag i mindst 

10 år. 

Har du spørgsmål kan du ringe til edith Aussenthal på telefon 

39 29 35 55.

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, 

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er 

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller 

fjernbetjening evt. telefon-start. Helt komplet program af bilvarmere fra de førende svenske og tyske 

fabrikanter: Ardic og Eberspächer. 

RESPEKT … 

Udvikler hele mennesker! 

BILVARMER GIVER 

NY KOMFORT I BILEN 

Besøg Danmarks mest 

rummelige højskole på: 

www.egmont-hs.dk 

Eller på: Villavej 25, 

Hou, 8300 Odder 

Telefon 87 81 79 00 

mail@egmont-hs.dk 

Rovsingsgade 82 

2200 København N 

35 82 95 00 

www.kjoeller.com 

Få 500 danske virksomheder til at støtte 

Dansk Handicap Forbund! 

Køb tøj,musik, film, pizza, bøger,rejser,taletid og meget mere på 

internettet og støt samtidig Dansk Handicap Forbund.Det er nemt 

og helt gratis for dig. 

Gå ind på hjemmesiden www.dhf-net.dk. Klik på det røde felt 

og download Det gode program, så støtter du os automatisk. Vi 

har brug for din hjælp! Om du handler på nettet ofte eller næsten 

aldrig er lige meget - alting gør en forskel! 

OBS! Fortæl venner og bekendte om muligheden for at støtte Dansk 

Handicap Forbund ganske gratis.

Wolturnus bygger skræddersyede kørestole, 

der passer nøjagtigt til dig 

W5JR kan vokse med barnet, uden at stolen er tung og klodset . 

Tukan fastrammekørestol m. justerbar fodstøtte, vægt fra 6,8 kg. 

Fås også med justerbar bagaksel og folderyg. 

W5D fastrammekørestol m. justerbare opklappelige fodplader, 

justerbar bagaksel og folderyg. Fås også med fast bagaksel og fast ryg. 

Wolturnus costum built med drivhjul forrest, folderyg, armlæn (swing away) 

W5 fuldsvejset fastrammekørestol, vægt fra 6,0 kg. 

Fås også med justerbar bagaksel, fodstøtte samt folderyg. 

Dalton fastrammekørestol m. aftagelige svingbare benstøtter, 

justerbar bagaksel, folderyg samt armlæn. 

De viste modeller kan leveres med anti-tip, sideplader med skærm, armlæn, skubbehåndtag mm. 

W w olturnus 

Wolturnus A/S • Halkærvej 24B • 9240 Nibe • Tel: 96 71 71 70 • info@wolturnus.dk • www.wolturnus.dk

RegIOnSKOntOReR 

Dansk Handicap Forbunds 

regionskontorer tilbyder 

information og vejledning. 

Regionskontor Fyn 

Østre Stationsvej 27, 2. 

5000 Odense 

tlf. 66 19 34 55/fax 66 13 

19 61 

e-mail: 

dhf-region-fyn@mail.tele.dk 


Videnscentret besvarer henvendelser, forestår konferencer og 

projektarbejder samt udarbejder bøger, videoer og andet informationsmateriale. 

Kontakt: 


MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal. 

p.p. Ørumsgade 11 

8000 århus C 

telefon 89 49 12 70. Fax 89 49 12 76 

e-mail: vfb@vfb.dk Hjemmeside: www.vfb.dk 

INDMELDINGSKORT 

Kontingent 2008 

enlige 240 kr. 

Undertegnede ønsker at blive medlem af Ægtepar/ 

Dansk Handicap Forbund. 

Samboende 360 kr. 

Jeg er: handicappet ikke-handicappet 

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER 

navn: 

Adresse: 

postnr./By 

Fødselsdato: (dag) (måned) (år) 

Kommune: 

telefon: 

e-mail: 

Sæt kryds hvis du tillige ønsker at være medlem af én af Dansk Handicap 

Forbunds fire specialkredse. Det koster ikke ekstra. 

Forældrekredsen (forældre til handicappede børn 0-18 år) 

Oplys venligst barnets fødselsår og navn: 

Ungdomskredsen (unge mellem 14 og 35 år) 

RYK (rygmarvsskadede) 

Amputationskredsen 

(underskrift af det nye medlem) 

Regionskontor 

Aabenraa 

Anna Marie nielsen 

Bjerggade 4Q 

6200 Aabenraa 

tlf./fax: 74 62 05 71 

email: aabenraa@dhf-net.dk 

Kontortid: tirsdag og torsdag 

kl. 9-12 


Brev 

Ufrankeret svarforsendelse 

Dansk Handicap Forbund 

+++ 1074 +++ 

Hans Knudsens plads 1A, 1. 

2100 København Ø 

28 

Den Uvildige Konsulentordning 

på Handicapområdet (DUKH) 

postboks 284 

Banegårdspladsen 2, 2. 

6000 Kolding 

tlf.: 76 30 19 30 

Fax: 75 54 26 69 

Skrivetlf.: 76 30 19 39 

e-mail: mail@dukh.dk 

Hjemmeside: www.dukh.dk 

Telefonerne er åbne: 

Mandag og fredag 

9.00-15.00 

tirsdag 9.00-21.00 

Onsdag 9.00-13.00 

torsdag 9.00-17.00 

Kontoret er åbent for besøgende hverdage undtagen 

onsdag. 

DUKH informerer og rådgiver borgere og myndigheder. 

DUKH’s målgruppe er personer med handicap, pårørende, 

handicaporganisationer og sagsbehandlere 

i amt og kommune. 

107 

Sendes 

ufrankeret 

(modtageren 

betaler portoen)

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22

jul www.DHf-Net.Dk 

Køb næste års 

kalender 

Dansk Handicap Forbunds (DHF) vægkalender 

for 2008 er fyldt med flotte billeder og små historier 

om mennesker med handicap i Uganda. 

I kalenderen møder man blandt andre kvinder, 

som har fået landbrug til at fungere, og mænd, 

som har fået stadepladser på markeder. Det er 

mennesker, for hvem det er lykkedes at forbedre 

tilværelsen blandt andet ved hjælp af DHFs 

projekter i Uganda. 

Pris 75 kr.+ forsendelse. kalenderen kan bestilles 

på Dansk Handicap Forbunds hovedkontor, 

tlf. 39 29 35 55 eller mail: js@dhf-net.dk. 

Bestil Handicap Jul 

– til dig selv eller gode venner 

Ønsker du at give dig selv og Dansk Handicap Forbund en håndsrækning 

ved at sælge Handicap-jul, så kontakt hovedkontoret på tlf. 39 29 35 55 eller 

formanden for DHF’s afdeling i dit område. 

Jeg bestiller eks af Handicap-jul 2007 52 sider, pris kr 25,- + porto 

Ved køb af mere end 6 eks sendes portofrit 

Handicap-Jul samt girokort sendes til nedenstående adresse: 

Navn 

Gade 

Postnr By 

Kuponen sendes til: Dansk Handicap Forbund 

Hans Knudsens Plads 1A 

2100 København Ø 

Du kan også bestille på telefon 39 29 35 55 eller mail: dhf@dhf-net dk 

30

Julekort 

fra Dansk Handicap Forbund 

A. B. 

D. E. 

Pris pr. pakke kr. 40,- 

+ forsendelse 

Bestillingskupon 

sæt A, enkelte julekort, Henry Heerup 

sæt B, dobbelte julekort, Henry Heerup 

sæt C, dobbelte julekort, Henry Heerup 

sæt D, dobbelte julekort, Henry Heerup 

sæt E, dobbelte julekort, Christine Swane 

sæt F, dobbelte julekort, Mette Nørby 

sæt G, seks forskellige julekort 

Navn: 

Gade: 

Postnr. 

By: 


A. 

B. 

C. 

D. 

E. 

F. 

G. 

31 

Henry Heerup 

julekort, 6 stk 

enkelte julekort 

med kuverter 

Henry Heerup 


dobbelte julekort 

med kuverter 

Henry Heerup 



med kuverter 

Henry Heerup 

julekort "Den lille 

pige med svovlstikkerne", 

4 stk dobbelte 

julekort med 

kuverter 

Christine Swane 

"Juletræet", 4 stk 


med kuverter 

Decoupage af 

Mette Nørby: 4 stk 


med kuverter 

Seks forskelige julekort 

med kuverter 

Kuponen sendes eller faxes til Dansk Handicap Forbund, Hans Knudsens Plads 1A, 2100 København Ø, fax 39 29 39 48. 

Vil du undgå at klippe i bladet, kan du bestille kort pr. telefon 39 29 35 55, e-mail dhf@dhf-net.dk eller på hjemmesiden 

www.dhf-net.dk. 

C. 

F.

AF MICHAEL PEDERSEN 

Tema: Nye hjælpeordninger 

En hjælpeordning 

skaber 

muligheder 

Hjælpeordningen giver en masse muligheder, 

som man ellers ikke ville have haft, men 

selv en garvet bruger kan opleve, at der opstår 

situationer, som gør hjælpeordningen 

besværlig 

Hjælpeordningen giver borgere med væsentlige handicap 

mulighed for at leve et liv på egne præmisser. Den 

er blevet kaldt verdens bedste hjælpeordning. Hanne 

Wasniovski, som var blandt de første, der fik hjælpeordning, 

mener selv, at hun ville have levet et liv på en institution, 

hvis hun ikke havde haft hjælpeordning. Det 

havde afskåret hende fra alle de muligheder, hun i dag 

tager som en selvfølge. Hanne mener, at hjælpeordningen 

netop giver den størst mulige frihed til brugerne 

samtidig med, at brugerne så må tage ansvaret på sig. 

Selv for en garvet bruger, kan der dog dukke nye problemer 

op. også problemer, som man ikke har indflydelse 

på. 

”Truslen mod hjælpeordningen lige nu er den lave 

arbejdsløshed. Det er svært at rekruttere hjælpere og 

vikarer. og hvis ens egne vikarer ikke kan, kan man ikke 

være sikker på at få en fra Center For Hjælpeordningen. 

Men vi kan som brugere ikke gøre meget ved den lave 

arbejdsløshed”, siger Hanne Wasniovski. 

Et stort arbejde 

Hanne Wasniovski har lige rundet sit 30 års jubilæum 

med hjælpeordningen. Hun har haft leddegigt siden 

hun var barn og er uddannet folkeskolelærer. Senere 


32 

har hun taget en uddannelse som tegneterapeut. I dag 

tager Hanne ud og underviser blandt andet kommende 

fysio- og ergoterapeuter i såvel ledundersøgelser, 

som hvad det vil sige at have leddegigt. På hjemmefronten 

udfolder kreativiteten sig. Hun maler og syer 

billeder, og har lige fået en ny hobby; at fotografere og 

behandle digitale fotos. 

Det kan være krævende at have hjælpeordning, fordi 

der er så mange opgaver forbundet med at være arbejdsgiver. 

”Når nogen undertiden spørger mig om, hvad jeg 

har lavet i dag, så tænker jeg, at jeg egentlig ikke har 

lavet noget specielt. Men når jeg så tænker efter, så 

har jeg lige haft en ansættelsessamtale med en kommende 

hjælper. Der var lige noget løn, der skulle laves. 

Der var lige noget, jeg ville have føjet til mine væsentlige 

vilkår for hjælperne, eller en telefonliste, som skulle 

ajourføres. Det er med hjælpeordningen som med en 

husmors arbejde. Der er en masse småting, som man 

ikke lægger mærke til, med mindre de ikke er lavet. Det 

æder éns tid”, fortæller Hanne Wasniovski. 

Arbejdet med hjælpeordningen kan sjældent planlægges. 

Bortset fra lønregnskabet, som skal afleveres på 

dato, dukker opgaverne pludseligt op. I perioder kan

det være et fuldtidsarbejde at have hjælpeordning. 

”Hvor meget tid du bruger på din hjælpeordning 

kommer an på, om den fungerer. Skal du have indkørt 

nye hjælpere, kræver det eksempelvis meget tid. Det 

er ret uforudsigeligt, hvornår du skal bruge tid på din 

hjælpeordning”, siger Hanne Wasniovski. 

Holdningsændringen blandt hjælpere. 

Som nævnt gør den lave arbejdsløshed det svært at 

rekruttere hjælpere. De dårlige løn og ansættelsesvilkår 

gør det ikke lettere. Tillige betyder nye trends, at 

mange vælger at skifte arbejde hurtigt. 

”jeg synes, der er sket en holdningsændring hos 

hjælperne. Tidligere kunne man finde hjælpere, som 

ville være hjælpere i flere år. Nu oplever jeg, at når jeg 

synes, det går godt med en hjælper, så vil personen 

videre, hun synes, det er blevet for kedeligt. Det er en 

slags zapperkultur,” siger Hanne Wasniovski. 

Den erfaring, som et arbejde som hjælper giver, er en 

ballast senere i livet. Hanne Wasniovski peger på, at 

mange mennesker har fordomme om, hvad mennesker 

med handicap kan og ikke kan. 

”De fordomme får man nedbrudt som hjælper. En 

hjælper ser, at også et menneske med et stort handi- 


cap har resurser, som kan bruges. Hjælperne får indsigt 

i et andet liv og oplever, at netop de som hjælpere muliggør 

livet for personen med handicap. Det kan være 

en vigtig erfaring.” 

Anerkend arbejdet 

Besværet med at rekruttere nye hjælpere betyder, at 

brugerne skal værne om de gode hjælpere. Det er vigtigt 

at vise, at man anerkender hjælpernes arbejde. Det 

kan man gøre helt konkret. 

”jeg er god til at give ros til mine hjælpere i hverdagen. 

jeg er god til at vise, at jeg sætter pris på det 

arbejde, de gør. Det, tror jeg, er vigtigt. jeg viser dem 

anerkendelse. I sommerperioden havde jeg for eksempel 

en del sygdom og ferie blandt hjælperne. Specielt 

to hjælpere tog mange ekstravagter, og dem gik jeg 

ud og købte en lille ting til som anerkendelse for deres 

fleksibilitet”, fortæller Hanne Wasniovski. 

Anerkendelsen kan også være at vise tillid til hjælperne. 

Hanne Wasniovski fortæller, at hun forsøger 

at finde hjælpernes stærke sider. Hun bruger bevidst 

hjælperne til det, som de er gode til. Hun siger klart, 

hvad hun gerne vil have gjort, men hjælperne bestemmer 

ofte selv, hvordan de udfører opgaven. Det er med 

FoTo: LARS AARØ, FokUS 

33 

Hjælpeordningen giver 

Hanne Wasniovski mulighed 

for at leve selvstændigt frit liv. 

»

Bruger - Hjælper 

Formidlingen A/S 

Bruger - Hjælper Formidlingen A/S er et landsdækkende 

firma, som yder service til såvel handicappede som 

landets kommuner og regioner. 

Vi tilbyder bl.a.: 

- Gratis rekruttering af hjælpere 

- Helhedsløsninger inden for hjælpeordninger 

- Administration af ledsageordninger 

- Lønservice 

- Vikarservice 

Hvis du er interesseret i at høre mere om ovenstående, 

kontakt da venligst Bruger - Hjælper Formidlingen A/S: 

Ellebjergvej 52. 1. Klamsagervej 35. st. 

2450 København SV 8230 Åbyhøj 

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 

bhf@formidlingen.dk 

www.formidlingen.dk 

CHARINA 

KØRESTOLE & EL-SCOOTERS 

EL-SCOOTER Stærk El-scooter · Stærk pris 

Snakagervej 44 · 4200 Slagelse · tlf. 24 24 55 36 

www.charina.dk · charina@hashoj-net.dk 

www.lowreklame.dk 

Spar her! 

Diabetiker? 

• Danmarks billigste blodsukkermåling 

• Enkel, prisbillig testning 

• Pålidelig og præcis kvalitetsmåling 

• Markedets laveste teststrimmel-pris 

• 50 stk. teststrimler 250 kr. 

For bestilling ring 3045 1355 eller 

besøg www.webmed.dk. 

Kvalitet - helt enkelt! 

Diaclin-Webmed 

www.webmed.dk 

info@webmed.dk 

Vi ønsker jer en 

glædelig jul. 

Gratis valgfrit apparat 

v. køb af 100 stk. teststrimler 500 kr. 

DSB Handicapservice 

Tilbud Kørestole i standartstørrelser ½ pris Er du handicappet og har legitimationskort til 

DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til 

dine togrejser. 

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på 

telefon 70 13 14 15 (tast 6). Starter eller slutter 

din rejse med bus, skal du kontakte din egen 

region. 

I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere 

om ordningen - brochuren får du på stationen.


"Man skal annerkende og have 

tillid til sine hjælpere", siger 

Hanne Wasniovski. 

til at give succesoplevelser. Så går hjælperen glad hjem 

fra en vagt og møder op glad og fuld af energi på næste 

vagt. 

Når dagen slås i stykker 

Det værste er, når der kommer en sygemelding fra en 

hjælper. Fordi brugeren er afhængig af hjælpen, kan en 

sygemelding få store konsekvenser. Det mærker selv en 

garvet bruger med det samme. 

”Når jeg får sygemelding, giver det stress. konkret 

mærker jeg det på den måde, at jeg skal på toilettet. 

Min mave reagerer. Men med årene har jeg lært at 

takle det. jeg bliver ikke længere så bange, når der 

kommer en sygemelding”, siger Hanne Wasniovski. 

En sygemelding betyder, at man må lave om i sine planer. 

Tidligere var det lettere at skaffe vikarer, men sådan 

er det ikke længere. Selv Center for Hjælpeordninger, 

som er det kommunale tilbud, der skaffer vikarer, når 

alt andet glipper, kan ikke altid skaffe en. Så må man 

tænke kreativt. 

”I starten fornemmede man, at nogle få brugere havde 

svært ved at få afløsere. Nu kommer det tættere og 

tættere på. jeg har selv måtte sætte en dag sammen, 

hvor jeg var nødt til at være mange timer alene. Det er 

ikke optimalt, selvom jeg kan mange ting selv,” siger 

Hanne Wasniovski, der frygter fremtiden, når det drejer 

sig om at skaffe vikarer. 

Den vigtige flue på væggen 

Mange brugere pointerer, at en hjælper skal være en 

flue på væggen. Hanne Wasniovski mener ikke, at det 

kan siges så enkelt. Mange ting spiller ind på forholdet 

mellem bruger og hjælper. 

”En hjælper skal mange gange være en flue på 

væggen. Samtidig er hjælperen en vigtig person, i en 

brugers liv. Det er vigtigt, at hjælperen har situationsfornemmelse. 

Et menneske, som skal hjælpe et andet 

menneske, skal have empati over for andre mennesker. 

jeg betragter min hjælper som en medspiller”, siger 

Hanne Wasniovski. 


35 

FoTo: LARS AARØ, FokUS

AF SoLvEIG ANDERSEN Kommunerne 

Tema: Nye hjælpeordninger www.DHf-Net.Dk 

presser 

hjælpeordningen 

Hjælpeordningen, der giver mennesker 

med et svært handicap et 

uafhængigt liv, har brug for opmærksomhed, 

mener Bodil Hammershaimb, 

der er specialkonsulent 

for bevægelseshandicap 

”En bekymrende udvikling,” siger specialkonsulent 

Bodil Hammershaimb. Det, der bekymrer, er, at det er 

blevet vanskeligere at få en hjælpeordning efter Servicelovens 

§96, siden kommunerne overtog ansvaret ved 

kommunalreformen. ”Hjælpeordningen er en helt unik 

ordning, der giver mennesker med handicap mulighed 

for et selvstændigt liv med plads til den spontanitet, 

alle mennesker vil have. Folk blomstrer op, når de får 

den,” siger Bodil Hammershaimb 

Antallet af personer, der har hjælpeordning, er på ca. 

1200 i hele landet, og målgruppen er klart defineret. 

Alligevel oplever Bodil Hammershaimb, at mange kommuner 

vægrer sig. ”Behovet er der, men kommunerne 

forsøger sig med andre løsninger, selvom ansøgeren 

oplagt tilhører målgruppen.” 

36 

kommer hjælpeordningen igennem, sker det måske 

i en forringet form. ”Der foregår for tiden en slags handel. 

kommunen skærer fx lidt i timetallet og antyder 

måske, at så går bevillingen hurtigt igennem systemet. 

Så accepterer brugeren det, men det kan i sidste ende 

betyde, at brugeren får en så forringet hjælpeordning, 

at spontaniteten forsvinder. Der er ikke timer nok til 

det liv, der skal leves – og det er rigtig problematisk.” 

Bodil Hammershaimb ser også eksempler på, at kommunen 

sparer timer, fordi den mener, at pårørende 

også skal være hjælpere. Det skal de ikke ifølge loven, 

men ofte slider pårørende sig op, inden en hjælpeordning 

kommer i stand. 

”Nogen må simpelt hen holde øje med, hvad der 

sker i kommunerne på det her område,” siger Bodil 

FoTo: MIkkEL ØSTERGAARD.

En hjælpeordning giver den hånd, som gør at mennesker 

med handicap kan leve et liv med samme muligheder 

som alle andre. Illustration: Sissan Richard 

Hammershaimb, der dog understreger, at i nogle kommuner 

fungerer sagsbehandling og hjælpeordning 

rigtig godt. 

Problemet er tid og penge 

Der er flere grunde til miseren, mener Bodil Hammershaimb. 

visitatoren i kommunerne er ofte en person, 

der ellers visiterer til hjemmehjælp. og der er forskel på 

de behov, et ældre menneske og et yngre aktivt menneske 

med handicap har. 

”I hjemmeplejen tænker man i tid – gør alting op i minutter 

og kan fx ikke forstå, at har man en hjælper, kan 

det godt være, at hjælperen i to timer bare er til stede 

og laver ”ingenting”. Det er en del af hjælpeordningen. 

Det er meget svært at forstå.” 

En anden grund er, at der mangler tid og hænder til 

sagsbehandlingen. Der mangler ofte grundige redegørelser 

i sagerne. Sagsbehandlerne kan ikke lave dem 

– det skyldes ikke ond vilje, men mangel på tid til at 

sætte sig ind i, hvordan man laver dem. Det betyder, at 

borgerne ikke får afdækket deres behov, og at beslutningsgrundlaget 

bliver utilstrækkeligt. 

”Sagsbehandlerne har for travlt, og de flygter fra forvaltningerne, 

når de kan komme til det. Men de kommuner 

der vil, lærer det også, og når jeg der bliver bedt 

om at undervise sagsbehandlere, tager de det til sig,” 

siger Bodil Hammershaimb. 

Besparelser hører også med til de bekymrende faktorer. 

”Min fornemmelse er, at mange kommuner kvier 

sig ved at bevilge en hjælpeordning, fordi den koster.” 

Heller ikke rekruttering er nemt. I en periode med 

fuld beskæftigelse er jobbet som hjælper med lav løn 

og dårlige forhold med hensyn til barsel, sygdom og 

pension ikke attraktivt. 


”Det er selvfølgelig et problem for brugeren, men jeg 

har faktisk også set kommuner bruge det som argument 

ved at sige, at ’når man ikke kan skaffe hjælpere, 

opfylder man ikke arbejdsgiverkravet.’” 

Endelig kan man jo spekulere på, hvad der sker i de 

sager, hvor Bodil Hammershaimb ikke bliver bedt om 

at medvirke. ”jeg kender jo ikke de sager, der ender 

med et afslag i forvaltningen, og som måske heller ikke 

bliver anket. kommunen bestemmer om den vil spørge 

mig til råds.” 

Et selvstændigt liv kræver hjælpeordning 

om hjælpeordningen skal ændres radikalt i fremtiden, 

har Bodil Hammershaimb ikke taget stilling til. Hun 

råber vagt i gevær for de mennesker, der i dag hører til 

målgruppen. 

”Hvis vi stadig mener, at folk skal kunne bo i egen 

bolig, så må nogle have en hjælpeordning. Hvis man 

siger a, må man også sige b. og man kan vel ikke 

forestille sig, at nogle vil sige højt, at mennesker med 

handicap ikke skal kunne bo i egen bolig,” siger Bodil 

Hammershaimb. Hun kan dog frygte, at ændrede boformer 

kan blive et angreb på hjælpeordningen. 

”Man kan forestille sig mere kollektive bebyggelser, 

hvor flere mennesker med handicap skal dele en hjælper. 

Så er risikoen for, at spontaniteten forsvinder, stor.” 

Helt aktuelt er Bodil Hammershaimb dog knapt så 

pessimistisk som for et par måneder siden. I starten af 

året lige efter kommunalreformen var holdningen i 

kommunerne den, at ’vi kan det hele, nu er de begyndt 

at spørge efter rådgivning.’ ”Hvis kommunerne først 

beder om hjælp, så lytter de som regel også, men det 

ændrer ikke på, at der er grund til at holde et vågent 

øje med udviklingen på området.” 

37

Gunpowder ® 

Grøn te er 

sund te. 

Smager godt 

og gør godt! 

GRØN TE 

Gunpowder ® 

- afslappet nydelse 

- døgnet rundt... 

GRØN TE 

Gunpowder ® 

Stimulerende • Opfriskende 

Den originale Gunpowder ® – Grøn te – er 

forfriskende om morgenen, til måltider eller 

kan nydes i en afslappet hyggestund. 

Kig efter den runde dåse med tæt slut tende 

låg, som sikrer god holdbarhed og teens 

fyldige smag. 

Fås i Helsekostbutikker og hos Matas. 

Grøn te, Gunpowder ® 

stammer fra Østen, hvor den har været en traditionel drik i 

mere end 1000 år. Her drikkes teen på alle tidspunkter af 

dagen og gerne til måltider. Gunpowder ® har fået sit navn, fordi 

teen i tørringsprocessen krøller sig sammen til små kugler, 

der med deres grågrønne farver ligner hagl (gunpowder). 

Yderligere information: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk

AF SoLvEIG ANDERSEN Før 


og nu 

Før 1. januar deltes amt og kommune om både 

vurdering og økonomi i forbindelse med hjælpeordninger. 

Nu klarer kommunen det hele 

Bestemmelser om hjælpeordningen hører hjemme i 

Servicelovens §96. ordningen gives til mennesker med 

handicap, der blandt andet har et stort behov for hjælp. 

(Se kriterierne i boks). 

Før 1. januar i år blev ansøgning om en hjælpeordning 

vurderet af såvel kommune som amt, og begge 

parter betalte til ordningen. ofte var amternes specialkonsulenter 

for bevægelseshandicap med i arbejdet 

for at vurdere, rådgive og udarbejde redegørelse. Med 

kommunalreformen overtog kommunerne hele ansvaret 

for såvel bevilling som økonomi. Pengene fulgte 

med, men de er ikke øremærkede, og en hjælpeordning, 

der nemt koster 2-3 mio., er en stor mundfuld for 

en kommune. 

viden blev spredt 

Samtidig blev den ekspertise, som var samlet i den 

amtslige konsulentordning spredt for alle vinde – nogle 

konsulenter blev overtaget af kommunerne, mens 

andre kom til den statslige rådgivning vISo, som kun 

inddrages i særlige komplicerede tilfælde. Det betyder, 

at ekspertviden ikke altid inddrages i kommunernes 

vurdering, når mennesker med handicap søger en 

hjælpeordning, og vurderingsgrundlaget bliver ikke 

godt nok. 

Bodil Hammershaimb blev - som den eneste konsulent 

- regionalt ansat i et samarbejde mellem kom- 


munerne i det gamle københavns Amt. Hun træder 

ind, når kommunerne beder om hjælp til at udrede og 

vurdere sager, ikke mindst om hjælpeordninger, men 

har ingen beslutningskompetence. 

39 

Hvem kan få hjælpeordning 

Hjælperordningen hører hjemme i Servicelovens §96 og tildeles 

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller 

psykisk funktionsevne, som derudover skal opfylde bestemte 

kriterier 

Det drejer sig om personer: 

• som i høj grad er afhængige af andre i almindelige daglige 

funktioner, og som har et massivt behov for pleje, 

overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand 

• hvis behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig 

hjælp, omsorg og pleje mv Dette kan skyldes, at hjælpen 

har så personlig karakter, at den pågældende selv skal 

kunne vælge sine hjælpere, og hjælpefunktionen i øvrigt 

skal dække opgaver, som går ud over, hvad der normalt 

dækkes af hjemmehjælp, herunder ledsagefunktioner 

• som har eller formodes at kunne få et aktivitetsniveau, 

som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig intensiv 

støtte 

• som selv er i stand til at administrere ordningen, således 

at de fungerer som arbejdsgivere over for hjælperne

Tema: Nye hjælpeordninger www.DHf-Net.Dk 

Ny fleksibel hjælp 

på vej 

En ny hjælpeordning kan blive et stort fremskridt for mennesker, der i dag ikke får den 

hjælp, de behøver for eksempel til at komme ud af huset. Illustration: Sissan Richardt. 

40

AF MICHAEL PEDERSEN 


Hjemmehjælp er en gammel kending. Hjælpeordning og ledsageordning er også veletablerede. 

Alligevel er der stadig mennesker med handicap, som falder uden for. Nu er en ny ordning, 

som kan råde bod på det, måske på vej 

vi kender de eksisterende former for praktisk og personlig 

hjælp temmelig godt. Med deres mangler og 

styrker har vi lært at holde af dem. Men der er en gruppe 

mennesker, som ikke får tilstrækkelig hjælp, ofte 

fordi de falder mellem to forskellige former for hjælpeordninger. 

Måske trives de med hjemmehjælp hjemme, 

men har svært ved at få de 15 timer ledsagelse om måneden 

til at strække til. Måske har de en hjælpeordning 

efter § 96, men er kede af det arbejdsgiveransvar, som 

følger med. Andre kan modsat ikke få hjælpeordning, 

fordi kommunen skønner, at de ikke kan varetage et 

arbejdsgiveransvar, eller fordi de ikke har et massivt 

hjælpebehov. 

Der er mange huller, som politikerne nu vil gøre 

noget ved. Det ser ud til, at man skeler til Sverige og 

Norge, hvor Brugerstyret Personlig Assistance, som det 

nye initiativ kaldes, allerede har fungeret i nogle år. 

Brugerstyret Personlig Assistance 

Brugerstyret Personlig Assistance ligner den danske 

hjælpeordning, men er dog forskellig på afgørende 

punkter. I Brugerstyret Personlig Assistance er det ikke 

nødvendigt, at brugeren selv er arbejdsgiver over for 

sine assistenter (hjælpere). Man kan være arbejdsleder 

og overgive arbejdsgiveransvaret enten til kommunen, 

en virksomhed, et familiemedlem eller til en brugerorganisation. 

Som arbejdsleder har man stadig ansvar for 

at tilrettelægge hjælperens arbejde, men det juridiske 

ansvar, udbetaling af løn og andre tidskrævende ting 

varetages af arbejdsgiveren. 

Ligesom i hjælpeordningen efter § 96 får borgeren 

udmålt timer efter en konkret vurdering. Der er altså 

ikke et max timetal om måneden, som vi kender fra 

ledsageordningen. omvendt er der intet krav om, at 

man skal have et massivt hjælpebehov. Det, man ser på, 

er, om brugeren har brug for hjælp. Har personen det, 

laves der en konkret vurdering af, hvor mange timer 

han eller hun skal bruge. 

Indføringen af Brugerstyret Personlig Assistance sætter 

personens behov i centrum uafhængigt af, om der 

er behov for hjælp i eller uden for hjemmet. Det giver 

borgeren et sammenhængende liv, hvor man ikke skal 

tænke på hvilken ordning, man har lige nu. Samtidig vil 

Brugerstyret Personlig Assistance formentlig omfatte 

grupper, som lige nu ikke kan få hjælpeordning og 

derfor må nøjes med 15 timers ledsagelse. Det gælder 

blinde, som godt kan klare sig hjemme, men har brug 

for en hånd uden for hjemmet. Det samme gælder 

mennesker med små fysiske handicap, som klarer sig 

selv i det daglige. 

Lov på vej 

Den tidligere socialminister Eva kjer Hansen var meget 

optaget af Brugerstyret Personlig Assistance. Hun satte 

et arbejde i gang for at forberede den egentlige lovgivning. 

Socialminister karen jespersen har ved forskellige 

lejligheder tilkendegivet, at hun ser det som et af de 

allervigtigste handicappolitiske områder. Et synspunkt, 

som samtaler med De Samvirkende Invalideorganisationer 

har understøttet. Der er derfor grund til at tro på, 

at der er en lovgivning på vej. 

om Brugerstyret Personlig Assistance udfylder de 

huller, som handicaporganisationerne ser i de nyværende 

hjælpeordninger, afhænger selvfølgelig af, 

hvordan loven kommer til at se ud. Derfor venter vi i 

spænding på socialministerens lovforslag. Bliver det 

skruet rigtigt sammen, vil det være et stort fremskridt 

for mennesker, der i dag ikke får den hjælp, de behøver. 

41

AF jEPPE kERCkHoFFS 

Tema: Nye hjælpeordninger www.DHf-Net.Dk 42 

Et kig over sundet 

Sverige har indført meget fleksible hjælpeordninger, der kommer mange til gavn. Illustration: Sissan Richardt. 

Danmark er på vej imod en reform af hjælpeordninger. Der arbejdes i øjeblikket på at indføre et 

nyt fleksibelt system - ’Brugerstyret Personlig Assistance’ - blandt andet inspireret af svenske erfaringer. 

Handicap-Nyt besøgte en svensk bruger, som har været med til at kæmpe for ordningen 

En råkold, solrig dag i oktober besøger jeg Wilhelm 

Ekensteen i Lund i Sverige. vi mødes i Wilhelms hyggelige 

villa til kaffe og en spændende snak om forskellen 

på hjælpeordningerne i Sverige og Danmark. Wilhelm 

har været aktiv i svensk handicappolitik siden 1968 og 

har haft hjælpeordning i form af Brugerstyret Personlig 

Assistance siden starten af halvfemserne. 

jeg blev myndig som 50-årig 

Wilhelm har brugt en stor del af sit liv på at kæmpe for 

de rettigheder, som mennesker med funktionsnedsættelser 

i dag har opnået i Sverige. Han har været præget 

af sit handicap fra barnsben, og kender om nogen til 

følelsen af at være umyndiggjort, fordi han i de første 

mange år af livet var afhængig af hjemmeplejens skif-

Wilhelm Ekensteen leder arbejdet for sine hjælpere, mens et brugerstyret kooperativ ordner alt andet. 

tende personale - det såkaldte ”boendeservice”, som 

var tilknyttet en række lejligheder, hvor der kun boede 

personer med handicap. Reelt et institutionslignende 

tilbud. 

Betydningen af den svenske hjælpeordning står klar 

for mig, da Wilhelm udbryder: ”jeg blev myndig som 

50-årig...”. Han følger sætningen op med en beskrivelse 

af et afgørende vendepunkt i tilværelsen. ”Da jeg fik 

assistanceordningen, kunne jeg for første gang selv 

bestemme over mit liv. 

Min sambo og jeg kunne vælge at flytte ud med vores 

datter i en bolig, vi selv havde valgt, og jeg kunne 

få et familieliv til at fungere. Det blev muligt at have en 

normal tilværelse med min samlever, og at give vores 

barn en god opvækst. Pludselig stod jeg i en situation, 

hvor jeg kunne styre slagets gang, og hvor jeg opnåede 

en hverdag med spontanitet, frihed og uafhængighed.” 

kooperativet giver mig indflydelse 

I Lund er ca. 40 brugere organiseret under et brugerstyret 

kooperativ kaldet LILA (’Lund Independent 

Living Assitance’ – på dansk: ’Assistance til et individuelt 

liv i Lund’). Wilhelm sidder i dag sammen med andre 

brugere i kooperativets bestyrelse. Fem medarbejderne 

administrerer i det daglige ansættelsesforholdet 

for de hjælpere, som fungerer hos de enkelte brugere. 

Systemet fungerer efter Wilhelms udsagn meget tilfredsstillende, 

fordi man som bruger bestemmer over » 


43 

Hvad kan svenskerne som vi ikke kan? 

I 1993 vedtog et bredt flertal i den svenske Riksdag en lov 

(LASS), som gav mennesker med funktionsnedsættelser 

ret til Brugerstyret Personlig Assistance Beslutningen var 

en revolution Mennesker med funktionsnedsættelser gik 

fra at være ’behandlingsobjekter’ til at være selvstændige 

individer, som kunne bestemme over deres egen tilværelse 

og bosætte sig præcist, hvor de havde lyst til Tidligere 

var man afhængig af hjemmehjælp med skiftende personale, 

og mange var tvunget til at bo i særlige bebyggelser 

med tilknyttet hjælpepersonale – med andre ord institutionslignende 

boliger 

Alle mennesker med en funktionsnedsættelser kan 

få personlig assistance, hvis de har brug for mindst 20 

timers hjælp om ugen Når man får bevilget personlige 

assistance, er det ikke et krav at fungere som arbejdsgiver 

Den del af ansvaret hviler på enten kommunen, et 

kooperativ eller en privat aktør Brugeren bestemmer som 

arbejdsleder selv over sin egen hverdag, men slipper for 

juridisk og administrativt bøvl Der er intet særligt krav til 

borgerens aktivitetsniveau – det afgørende er borgerens 

individuelle behov for hjælp Det betyder, at mange flere 

har fået mulighed for at få personlige hjælpere Lettelsen 

for arbejdsgiveransvaret betyder samtidig, at personer 

med kognitive problemer kan komme i betragtning til 

hjælpeordningen 

Den brugerstyrede personlige assistance søges hos en 

central statslig enhed, ikke kommunen 

F o T o : j E P P E k E R C k H o F F S

Handicapbiler.DK 

STEDET FOR KØB–SALG–LEJE AF HANDICAPBIL 

Stedet hvor du kan 

 

 

 

Handicapbiler.DK 

Vi samarbejder med Handicapportalen.dk 

Novafon Populær. 

Med dybdegående 

lydbølgemassage. 

Pris kr. 1.895,00 

Novafon DK 1 

Forkromet, - med dybdegående 

lydbølgemassage, 

trykmassage samt praktisk 

forlængerhåndtag. 

Pris kr. 2.295,00 

Luksus til dig og din krop 

Fjern spændinger og myoser med Novafon lydbølgeapparat 

Kan også lejes 

Klik ind på www.novafon.dk 

eller ring på 70 22 14 04 

Få 500 danske virksomheder til at støtte 

Dansk Handicap Forbund! 

Køb tøj, musik, film, pizza, bøger, rejser, taletid og meget mere på internettet og støt 

samtidig Dansk Handicap Forbund. Det er nemt og helt gratis for dig. 

Gå ind på hjemmesiden www.dhf-net.dk. Klik på det røde felt 

og download Det gode program, så støtter du os automatisk. Vi har brug for din 

hjælp! Om du handler på nettet ofte eller næsten aldrig er lige meget - alting gør en 

forskel! 

OBS! Fortæl venner og bekendte om muligheden for at støtte Dansk Handicap Forbund 

ganske gratis. 

FOR DIG OG DIT VELVÆRE 

Dit personlige velvære afhænger i høj 

grad af, hvordan du har det med din krop 

novafon nov07.indd 1 

21-11-2007, 13:11


kooperativet, og fordi man ikke selv skal udføre og 

have problemer med en arbejdsgiverrolle, som også 

medfører juridiske ansvar. Det betyder, at mange flere 

kan komme i betragtning til ordningen, end det er tilfældet 

i Danmark. 

Dagligdagen ligner til forveksling den, vi kender fra 

danskere med hjælpeordning. Wilhelm bestemmer 

således suverænt over sin egen hverdag. Han har faste 

hjælpere, som kender ham indgående, men han skal 

ikke bøvle med at lave lønregnskaber og ansættelseskontrakter. 

oven i købet kan han trække på kooperativet, 

hvis han oplever problemer eller har brug for 

vejledning. 

Samspil med det øvrige samfund 

Wilhelm er ikke bare en tilfreds bruger. Han er også en 

idealist, som har brugt en hel tilværelse på at kæmpe 

for rettighederne for mennesker med funktionsnedsættelser. 

Allerede i slutningen af 60’erne var han 

med til at stifte en forening ved navn ”Anti-Handicap”. 

Foreningens medlemmer ønskede ikke at blive stemplet 

som ’handicappede’, men ville derimod betragtes 

som mennesker, der var begrænset i tilværelsen, fordi 

samfundet påførte dem forhindringer. På den måde 

foregreb foreningen det relationelle handicapbegreb, 

som senere blev vedtaget af verdenssundhedsorganisationen 

og brugt i FN’s standardregler. 

Wilhelm beskriver, hvordan indførelsen af den brugerstyrede 

personlige assistance har medført et holdningsskifte 

i det omgivende samfund. I dag oplever 

mennesker med funktionsnedsættelser i Sverige i højere 

grad end tidligere, at de er accepterede og inkluderede 

i samfundet. En medvirkende årsag kan være 


assistanceloven, som har givet flere mulighed for at 

have en selvstændig tilværelse og bosætte sig, arbejde 

og studere på lige fod med andre borgere. 

En undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet 

har for nylig peget på, at flertallet af mennesker 

med funktionsnedsættelser i Danmark fortsat lever i 

et parallelsamfund. Sverige har ligesom Danmark lang 

vej til fuldstændigt lige levevilkår for mennesker med 

funktionsnedsættelser, men ’Handicap-Nyt’ tager afsked 

med Wilhelm med en fornemmelse af, at indførelsen 

af nye mere fleksible hjælpeordninger i Danmark 

vil være et vigtigt skridt på vejen til at skabe lige vilkår. 

Håbet er naturligvis, at mange vil kunne opnå en tilværelse 

med en større grad af frihed og spontanitet. 

Vi mener! 

Dansk Handicap Forbund har mange medlemmer, 

som ikke kan komme igennem nåleøjet til hjælpeordningen 

Disse er henvist til hjemmehjælp 

eventuelt kombineret med en ledsageordning på 

15 timer om måneden Det betyder, at de reelt 

kun kan deltage i samfundslivet 15 timer om måneden 

Dansk Handicap Forbund støtter en indførelse 

af Brugerstyret Personlig Assistance Vi ønsker et 

fleksibelt system, som kan forbedre tilværelsen 

for de mange, som i dag ikke kan få bevilget en 

hjælpeordning Vi går aktivt ind i høringsprocessen 

og vil i samme forbindelse kæmpe for, at den 

nuværende danske hjælpeordning ikke forringes 

45

Efterårssalg 

NY MODEL 

”Jeg sover som en drøm... 

Tidligere er jeg vågnet mange gange i 

løbet af natten med ondt i ben og ryg. 

Nu springer jeg ud af sengen 

frisk og udhvilet”, 

siger den populære sangerinde. 

Hilda Heick 

Den originale Vello ® Topmadras 

Topmadrassen har, som vist herunder, indsyet hele 495 VelloFlex ® 

magnetfelter samt 45 Neodyn magneter ekstra. VelloFlex ® Magne - 

terne er frem stillet til smertelindring og klassificeret som medicinsk 

udstyr. CE reg: EN46001 

Den originale VelloFlex ® magnetterapi har hjulpet mange tusinder, 

der ligesom Hilda Heick har brug for en rolig og behagelig søvn. 

I år er det 10 år siden Vello ® topmadras 

med magnetterapi blev introduceret. 

Siden da har den smertelindret tusinder af danskere! 

Jubilæumsmodel ”EKSTRA” 

Med ekstra 45 neodym magnetfelter = giver kraftigere virkning 

Dobbelt uldlag over magnetbanerne 

Kraftigere bomuld og ekstra forstærkede syninger 

90 x 200 cm 

Specialtilbud 

Nu giver vi Dem mulighed for at købe 2 originale 

Vello ® Topmadrasser af den nye model ”EKSTRA” til 

en pris pr. stk. af kun 

1.998,- 

Ved køb af 1 stk. er prisen 

2.498,- 

Normalprisen pr. stk. kr. 3.998,- 

5 ugers fuld returret 

Kender De også til én af neden stående problemer, 

kan en Vello ® Topmadras måske 

også hjælpe Dem... 

• Muskelkramper 

• Sportsskader 

• Søvnproblemer 

• Spændinger 

• Skuldersmerter 

• Knæsmerter 

RING på tlf. 

75 21 11 10 

* 

* 

• Kramper i be nene 

• Rygproblemer 

• Spændings hoved pine 

• Smerter i hånd leddet 

• Nakkesmerter 

• Kolde, ømme fødder 

Ortenvej 60 

6800 Varde 

*) Excl. fragtomkostninger

EKSTRA 

JUBILÆUMS- 

GAVE 

Ved bestilling af en Vello ® 

Topmadras modtager de helt 

GRATIS et par lækre Vello ® 

Kamikker i ren ny uld med 

indsyede VelloFlex ® magneter. 

Standardmål: 

90 x 200 cm 

eller efter opgave 

5 ugers returret 

betyder, at får De 

ikke den forventede 

effekt, får De alle 

pengene retur. 

Ring efter en GRATIS brochure 

med alt om magnetterapi til 

smertelindring 

på tlf 75 21 11 10 

eller se mere på www.vello.dk 

BEMÆRK! Vi fraråder folk med Pacemaker at sove på en magnet-topmadras 

Erna Hjorting blev 

smertefri efter 30 år! 

Igennem mere end 30 år havde Erna Hjorting 

store smerter i sin ryg, når hun vågnede om 

morgenen. Men nu efter 2 års brug af magnet - 

topmadrassen fra Vello er smerterne væk, og 

hun kan slet ikke undvære sin madras med indsyede 

magneter. 

af journalist Anette Hvidkjær 

Anbefalet af familie 

For nylig var Erna Hjorting på besøg hos noget 

familie, hvor herren i huset er blevet ryg opereret 

flere gange. Ægteparret lovpriste deres 

netop indkøbte magnet madras fra Vello i høje 

toner, og de mente, at sådan en madras med 

indsyede magneter lige måtte være noget for 

Erna Hjorting og hendes mand Jørn. Jeg sad 

og smilede lidt for mig selv, og lod dem tale 

færdig om topmadrassens fortræffeligheder. 

Både manden og konen havde fået det utroligt 

godt efter kort tids brug af madrassen, og 

de syntes, at jeg skulle bestille en til Jørn og 

jeg. 

Så forbløffelsen kunne læses med al tydelighed 

i deres ansigter, da jeg meddelte, at jeg 

faktisk hver eneste nat i godt to år har sovet 

på en magnetmadras fra Vello, og at jeg slet 

ikke kan undvære at sove på den behagelige 

og varmende madras. 

Døjet med rygsmerter 

Siden Erna Hjorting for 35 år siden fødte sin 

datter Helle har den populære radio- og TVmands 

hustru nemlig døjet med kroniske ryg - 

smerter. 

Igennem gode bekendte hørte jeg så om magnetmadrassen 

fra Vello for nogle år siden. Og 

jeg indrømmer gerne, at jeg bestemt ikke tror 

fuldt og fast på nogen former for alternativ 

behandling. Jeg har altid været lidt skeptisk 

over for den slags. 

Magnetterapi mod smerter 

At man kan behandle mange forskellige sygdomme 

med magnetterapi, havde jeg da godt 

nok hørt og læst om. 

Efter nogen overvejelse købte hun en magnet 

madras fra Vello og tænkte, at det under ingen 

omstændigheder kunne skade hende at prøve. 

Allerede efter otte dages brug kunne jeg mærke 

en væsentlig bedring. Og jeg følte, at jeg 

sov bedre om natten, så noget måtte der vel 

være om magnetterapiens virkning. 

Og efter et par måneder, hvor vi skulle op i 

vores sommerhus i Nykøbing Sjælland, tog jeg 

madrasserne med, og jeg sov så godt og hav- 

Erna Hjorting - mere end 70 år og stadig i topform 

med sin magnettopmadras fra Vello 

Scandinavia A/S. 

de ingen smerter. Vi tog hjem og lod madrasserne 

blive deroppe, men dét skulle jeg aldrig 

have gjort. 

En ekstra tur til landet 

Efter fjorten nætter derhjemme uden sin magnetmadras 

fra Vello vendte Erna Hjortings 

rygsmerter tilbage, så hun og Jørn Hjorting 

måtte tage en ekstra tur op på landet for at 

hente madrasserne hjem til huset i Nærum. 

I dag har vi et sæt madrasser begge steder. 

Jeg kan simpelthen ikke sove uden min topmadras. 

70 år og stadig i topform 

Jeg er fyldt 70 år og føler mig heldigvis stadig 

i topform. Min ryg giver ingen gener, og jeg er 

fuld af energi og elsker at tage mig af mine 

børnebørn og mine to hunde. 

Om det er magnetmadrassens virkning, eller at 

jeg bare er heldig at have et godt helbred, tør 

jeg ikke sige noget om. Men jeg tør godt sige 

højt, at jeg nægter at få mine rygsmerter tilbage, 

så jeg sover ikke een nat uden min magnetmadras 

fra Vello.

SMERTE- 

BEHANDLING 

Ryg, nakke, led og bevægelsesapparat 

 

Speciallæge Medhat Khattab 

Dronningegården 

Dronningensgade 23 · Odense 

Tlf. 2513 4338 · 2292 4338 

Fordi livet er for kort 

til at have smerter 

Maskinel Magasinpost 

ID nr 42111 

Al henvendelse til: 

Dansk Handicap Forbund 

Tlf: 39293555

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?