Download pdf - Karsten Pålsson´s Tegnestue

pålsson arkitekter25

pålsson arkitekter / 25

25 

Denne bog er et forsøg på at gøre status, idet det i 2010 er 25 år siden jeg startede 

egen tegnestue med blot en enkelt medarbejder. 

Tegnestuen havde lige fra starten i 1985 fokus på planlægning og byfornyelse. 

Interessen for den historiske bygningskultur var – ligesom i det øvrige Europa – 

voksende i Danmark i 1980’erne. Der var fokus på at sikre de sammenhængende 

bymiljøer mod et stigende pres fra stærke økonomiske interesser og modernistiske 

arkitekturidealer. Sporene fra 1960’ernes voldsomme saneringer og gadegennembrud 

skræmte, og der var stor interesse for nænsom istandsættelse af de 

gamle huse og for bevaring af byernes gader, torve og samlede atmosfære. Tegnestuen 

fik fra starten opgaver med sikring af bevaringsværdier og udarbejdelse af 

planer for byfornyelse og nybyggeri. Det var et spændende arbejde at skabe sammenhæng 

mellem nyt og gammelt, og erfaringerne herfra skabte et fundament 

for tegnestuens mange efterfølgende projekter både med nybyggeri men først og 

fremmest med byfornyelse. 

Byfornyelsen blev således tegnestuens kendemærke de næste mange år. En ny 

byfornyelseslov havde lige set dagens lys i 1982 og tegnestuens arbejdsopgaver 

kom fra da til at afspejle byfornyelsens udvikling frem til i dag. I starten med 

stor fokus på det påtrængende og boligsociale: indlæggelse af toilet, badeværelse 

og fjernvarme i de gamle etageejendomme. Senere også med andre boligkvaliteter 

og med beboerønsker om altaner, tagterrasser, badetårne, køkkentilbygninger, 

tagboliger og elevatorer. 

I 1990’erne kom begreber som helhedsorienteret byfornyelse, kvarterløft og infill 

byggeri med i byfornyelsens palet. Samtidig satte de almene boligselskaber, som 

ikke var omfattet af byfornyelsesloven, fokus på fysiske og sociale helhedsplaner 

for modernisering af deres bebyggelser. Det drejede sig typisk om nyere ejendomme 

fra 1960’erne og 1970’erne, som udover brugsmæssige mangler ofte trængte 

til en arkitektonisk og designmæssig fornyelse. 

Tegnestuen har været med hele vejen. Fra Karsten Pålssons Tegnestue til Pålsson 

Arkitekter as. Vi har arbejdet under skiftende rammer og vi har skabt forandringer. 

Hele tiden under de samme overskrifter: byens helhed, gadens helhed, bevarende 

fornyelse, brugerinddragelse og arkitektur der fungerer. 

Karsten Pålsson 

Maj 2010

pålsson arkitekter / 25 

7 

16 

24 

54 

78 

112 

128 

144 

176 

25 år i dansk byfornyelse 

Byrum og bevaring 

Byfornyelse i København 

Byfornyelse i Svømmehalskvarteret 

Byfornyelse i Lindevangskvarteret 

Renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne 

Nyt i gammelt 

Forsøg og udvikling 

Tegnestuen

Svømmehalskvarteret 

25 år i dansk byfornyelse 

De TiDLige åR 

Byfornyelse som arbejdsfelt spænder bredt – lige fra bygningsdel til helhedsplan. 

Det er det, jeg godt kan lide ved det. Det giver en variation og bredde i det faglige 

arbejde. Min vedvarende interesse for byfornyelse af de ældre ejendomme 

stikker imidlertid dybere end det umiddelbart faglige. Det har sammenhæng med 

nogle følelser og en fornemmelse af byens stoflighed, som rækker langt tilbage. 

Som dreng på Vesterbro elskede jeg at gå på fortovet i sko med lædersåler, hvor 

jeg tydeligt og frydefuldt kunne mærke stenbroen op gennem fødderne og fornemme 

betonfliserne og de ujævne brosten. Alt indrammet i brokvarterets gaderum. 

Nærmere bestemt gik turen fra Reventlowsgade (vi boede over for hovedbanegården 

i nr. 22 på hjørnet af Halmtorvet) over Vesterbrogade (vores mor havde 

forbudt min bror og mig at gå ned ad Istedgade) og ned til skolen i Stenosgade, 

med kig til Vesterbros Torv og Skt. Jørgens Sø undervejs. Det var min skolevej i 

de første 6 skoleår. Her blev min kærlighed til byens huse og rum grundlagt. 

I mine første studieår på Kunstakademiets Arkitektskole arbejdede jeg på bygningsniveau 

og eksperimenterede bl.a med præfabsystemer til huse. De sidste studieår 

tilbragte jeg på byplanafdelingen, hvor jeg tog afgang i 1974. I de følgende år 

arbejdede jeg som ansat på tegnestuer med bebyggelsesplaner, lokal planer, kommuneplaner 

og senere med regionplanlægning som ansat i det daværende Hovedstadsråd. 

Fra 19801985 var jeg ansat i arkitektfirmaet Jensen & Valeur som leder af deres 

byplanafdeling. Her tog jeg initiativ til en større satsning på byfornyelse. Vi deltog 

i en stor offentlig idekonkurrence om byfornyelse og vandt 1. præmie for et 

projekt for Holbæk bymidte. Senere fik jeg støtte fra Byggeriets Udviklingsråd 

(BUR) til forsøgsprojektet ”Byfornyelse i lysegrå områder”. 

Tiden var præget af den løbende faglige diskussion om den nye byfornyelseslov, 

som indeholdt krav om borgerdeltagelse og bedre planlægning ved fornyelsen af 

bykvarterer og friarealer. Baggrunden for den nye lov var bl.a de kraftige folkelige 

protester imod nedrivningspolitikken, som den havde fundet sted bl.a. på indre 

7 | introduktion

Nørrebro omkring Blågårds Plads. Samtidig indeholdt den nye lov en forsøgsparagraf, 

som jeg senere skulle få stor fornøjelse af. 

Det var også i denne periode at jeg bidrog til den faglige debat med artikler i tidsskriftet 

Byplan i 1982 og 83, hvor jeg advokerede for en mere kvalificeret planlægning 

(efter planloven) som baggrund for den forestående brede byfornyelsesindsats 

(efter byfornyelsesloven). 

Mit samarbejde med BUR blev udvidet. Som konsulent for BUR skulle jeg være 

med til at fremme og administrere en ny forsøgsordning, hvor BUR kunne give 

støtte til forsøgsprojekter eller erfaringsopsamling på byfornyelsesområdet. Formålet 

var at fremme nytænkning og udvikling i den fremtidige byfornyelse, hvor 

udfordringen på landsplan var at få moderniseret 400.000500.000 utidssvarende 

boliger, svarende til et investeringsbehov på over 30 mia kroner i datidens priser. 

Opgaven omfattede 1/5 af landets boligmasse med op mod 1 million mennesker, 

hvoraf mange tilhørte de socialt dårligst stillede. De utidssvarende boliger var 

kendetegnet ved manglende toilet, bad eller fjernvarme og lå typisk i tæt bebyggede 

bydele med mangel på lys og luft. 

Det var en spændende tid, hvor jeg bl.a. fik til opgave at reklamere for den nye 

forsøgsordning. Jeg fik bl.a udarbejdet en film om BUR´s muligheder for at støtte 

byfornyelsesforsøg. Filmens titel var ”Tænk at få brusebad” og blev udarbejdet 

af Minerva Film. Samtidig fik jeg for BUR fremstillet en serie på 4 plakater, udformet 

af Ib Spang Olsen. 

Forsøgsordningen blev en succes. En række byfornyelsesforsøg rundt omkring i 

landet blev igangsat med forsøgsmidler fra BUR, ligesom en række rapporter med 

erfaringsopsamling blev udarbejdet med emner som fx ’Gode eksempler på nye 

gårdanlæg’, ’Erfaringer med selv og medbyg’ etc. Måske var BUR’s succes i virkeligheden 

for stor, for BURs funktion som lille selvstændige sekretariat blev lukket 

ned i 1987 og forsøgsområdet overført til Boligstyrelsen. 

I foråret 1985 startede jeg min egen tegnestue på førstesalen af Svanevej 26 B. 

Jeg havde forladt min gamle tegnestue i god ro og orden og havde overtaget de 

resterende byplanopgaver og én medarbejder. De første års opgaver bestod i færdiggørelse 

af kommuneplaner og lokalplanopgaver i Danmark og på Grønland, 

vejledning i lokalplanlægning for Grønlands Landsstyre, bebyggelsesplaner og 

enkelte gårdanlæg mm. Snart tyndede det imidlertid ud med planlægningsopgaverne. 

1980’erne var lavkonjunktur for planlægning i Danmark. 

8 | 

Forsøg og udvikling 

Forsøgsprojekt for BUR, hvor der 

blev sat fokus på fornyelse af 

byens blandede yderområder.

København 

Tegnestuens første saneringsopgave 

var andelsboligforeningen 

Kropotkin i Sankt Peders Stræde 

med otto ”Langhårsklippers” salon 

på 1. sal og cafe i kælderen. 

FoKUS På ByFoRNyeLSe 

I 1987 fik jeg mulighed for at starte et ”turnaround” for tegnestuen med større 

fokus på konkret bygningsfornyelse. Jeg fik mulighed for at prøve kræfter som 

arkitekt med nogle saneringsopgaver i samarbejde med ingeniørfirmaet Leon 

Grønbæk (senere Ingeniørfirmaet Falkon as), som forestod opgaverne som totalrådgiver. 

Den første opgave var andelsboligforeningen Kropotkin, Sankt Peders Stræde 20, 

med ”Otto langhårsklipper” som beboerformand. Den fine 1800’tals ejendom 

blev renoveret nænsomt og beboerne fik badeværelser. Når man kommer forbi i 

dag fremtræder ejendommen stadig pænt vedligeholdt og Ottos frisørsalon med 

cafe i kælderen ligger der endnu. 

9 | introduktion

10 |


Byfornyelse med fokus 

på proces og dialog. 

Tegnestuens næste sager var såkaldte tvangssaneringssager af private udlejningsejendomme 

med Byfornyelsesselskabet København som forretningsfører. Det 

drejede sig om Trepkasgade 35, Griffenfeldsgade 7 og den grønne hjørneejendom 

Rantzausgade 54/Griffenfeldsgade 10. Alle ejendomme blev totalrenoveret 

på tag og facader og fik nye tidssvarende badeværelser og køkkener. 

Københavns kommune var på dette tidspunkt ved at forberede deres fremtidige 

indsats efter den nye byfornyelseslov, først og fremmest ved at planlægge en 

storstilet helhedsplan for byfornyelsen af det indre Vesterbro fra Hovedbanegården 

til Skydebanegade. 

Frederiksberg kommune kom dog hurtigere end København i gang med at anvende 

den nye byfornyelseslov. Kommunen udpegede Svømmehalskvarteret som 

byfornyelsesområde og indledte en langvarig succesfuld strategi med karré efter 

karré at udsende såkaldte opfordringer med forslag til forbedringer i de enkelte 

ejendomme. Ejendommene bestod for det meste af andelsboligforeninger samt 

enkelte ejerforeninger og udlejningsejendomme. I byfornyelsesopfordringen fra 

kommunen lå også det krav, at ejendommen skulle engagere en teknisk rådgiver 

til at forestå hele projektet. Hermed var de ydre vilkår til stede for tegnestuens 

udvikling i de følgende mange år. 

Jeg var heldig at få to opgaver som arkitekt og totalrådgiver i den allerførste karré, 

som blev udpeget. Herefter gik det slag i slag, efterhånden som karreerne blev 

udpeget og sat i spil. Vi fik opgaver – ikke i alle men i de fleste karreer – og i nogle 

karreer fik vi rækker af ejendomme – halve gader – som gav mulighed for spændende 

projekter med renoverede gadefacader samt tilbygninger og glaskarnapper 

på gårdfacaderne. 

Svømmehalskvarteret var tegnestuens vigtigste arbejdsområde i ca. 15 år. I perioden 

fra 1987 til 2007 gennemførte vi byfornyelse i ca. 700 boliger – en femtedel 

af de boliger, som blev byfornyet i kvarteret. Tegnestuen voksede og der blev 

skabt et erfaringsgrundlag, som rustede os til at gå videre med opgaver i nyere 

byområder, og med nye udfordringer indenfor byfornyelse og forsøgsprojekter. 

BygNiNgeN og DeN aRKiTeKToNiSKe heLheD 

Den enkelte bygnings bidrag til helheden er helt central i tegnestuens tilgang til 

enhver opgave, hvad enten det er nybyggeri eller renovering. Det gælder lige fra 

planarbejde med bybevaring i Nakskov bymidte, over indpasning af nye huse i 

gadebilledet, til design af nye facader i 1960’er og 1970’er bebyggelser. 

11 | introduktion

Alle mennesker holder af bymidten og brokvarterernes atmosfære, med de tæt 

sammenvævede funktioner og skarpt afstukne byrum. De gamle huse emmer af 

stoflighed og det bliver en del af mange menneskers identitet at bo og leve i ældre 

bykvarterer. Med gader og byrum i en menneskelig skala. Med huse der danner 

helheder, men hvor de enkelte huses udformning og detaljer hele tiden varierer, 

og gør det oplevelsesrigt og rart at færdes. Med variationer i husenes arkitektur 

samtidig med et stærkt helhedspræg med ensartede proportioner og volumener 

i bygninger og byrum, hvor de enkelte huse udviser en klar kontinuitet i konstruktion, 

størrelse og materialevalg som et udtryk for deres egen tid. 

Det gode håndværk er kernen i al byfornyelse. Intuitivt opleves det gode håndværk, 

husenes overflader, detaljer og farver som omsorg. Der fornemmes en forbindelse 

fra fortiden ind i nutiden, som er vigtig for mennesker. Det gælder også 

de helt unge, som ellers har deres egen moderne tøjstil, musik og livsform. Men 

de ’hænger ud’ på Sankt Hans Torv og på Vesterbro og drømmer ikke om Ørestadens 

spredte boligblokke. Den ældre by og bygningskultur rummer helt åbenbart 

en universel kvalitet for alle på tværs af generationer. 

Byens udvikling gennem tiden har skabt de forskellige bykvarterers særlige træk, 

hvor de enkelte huse i gadebilledet fremstår som en rytmisk variation over samme 

tema. Det er vigtigt at respektere og fastholde de enkelte kvarterers særpræg, 

som det, der gør byen oplevelsesrig som helhed – som et helt musikstykke. Derfor 

skal renoveringen af den enkelte bygning ske med respekt for arkitektur og originalitet 

og med respekt for nabobygninger og helheden i gaden og kvarteret. 

Væggene i de fælles byrum, gadefacaderne, skal renoveres nænsomt med respekt 

for husenes oprindelige arkitektur, vinduer og døre, detaljer, materialer og farver. 

Mod gårdsiden er der derimod ofte mulighed for at tilføre boligerne dagslys og 

luft i form af franske døre, altaner, glaskarnapper og nye funktioner samt bygningsdele 

i nutidigt design. I karreernes indre kan skabes nye helheder med 

grønne gårdanlæg og renoverede gårdfacader. 

Enkelte bygninger i de ældre byområder er så ringe, at man må vælge at nedrive 

dem. Nybyggeri som udfyldningsbyggeri eller ’infill’ er et vigtigt redskab til at 

fastholde og forbedre bystrukturen og gadebilledet. Nye huse i husrækken skal 

være sig selv, et udtryk for nutidig arkitektur. Men husets bidrag til helheden er 

det primære krav. Derfor bør det nye hus være i dialog med sine naboer. Nogle 

bølgelængder må være fælles, mens andre kan afvige. Naboerne på hver side kan 

12 | 

Lindevangskvarteret 

Fornyelse med respekt for 

helheden i gadebilledet.

13 | introduktion

oven i købet være helt forskellige. Som tilfældet var ved tegnestuens infill byggeri 

i Pile Alle 33, hvor nabohuset til højre er en klassisk etageejendom fra 1890 

i gule sten med dannebrogsvinduer, mens naboen til venstre er et betonhus fra 

1960’erne. Det nye hus i Pile Alle 33 etablerer dialogen ved at anvende gule sten, 

vinduesformat og let markering af stueetagen med tilbagetrukne fuger som den 

ældre nabo til højre, mens dialogen med naboen til venstre er etableret ved store 

franske dørpartier og tilbagetrukket tagetage. Det nye hus har helt sin egen tone 

– uden at dominere husrækkens helhed med en skinger lyd. 

Sådanne hensyn bør efter min opfattelse være hovedreglen, når det drejer sig om 

projekter i de historiske byområder – indre by og brokvartererne. De byområder 

skal vi passe på. De bliver aldrig større, mens der kommer masser af nye byområder, 

hvor arkitekturens modekatalog kan sætte sine fingeraftryk. I fremtiden vil 

man i endnu højere grad værdsætte brokvarterernes homogenitet, på samme 

måde som vi i dag værdsætter fx Nyboder. 

I de nyere byområder med byggerier fra 1960’erne og 1970’erne er der ofte større 

frihedsgrader og måske også behov for arkitektonisk løft. Men også her gælder 

det om så vidt muligt at fastholde karaktergivende og tidstypiske træk. I tegnestuens 

projekt for Bolvighus fra 1962 indgik en total fornyelse af gadefacaden 

med henblik på at reducere støj og energiforbrug. For at respektere ejendommens 

arkitektoniske udtryk er valgt en løsning, hvor det synlige søjle/dragersystem er 

efterisoleret udvendigt og beklædt med lys fiberbeton. Derved er de vandrette 

og lodrette linjer fastholdt, samtidig med at bygningen har fået et nyt opdateret 

facadeudtryk i moderne materialer, glas og aluminium. Ved arbejdet med denne 

opgave blev det klart for os, hvor afgørende de murede gavle og flade tage er for 

bevaringen af det tidstypiske ved byggerier fra denne epoke. 

Denne erkendelse er ført over i tegnestuens aktuelle projekt for renovering af 

blokke i AKB Lundtoftegade, som er opført i 1972. Også her vil de flade tage og 

de gule murede gavle blive bevaret som tidstypiske markører. De triste altangangsfacader 

mod Lundtoftegade får derimod helt nye facader med udsmykket 

glas, hvor motivet refererer til stedets egen lokalitet og historie. En moderne 

måde at udtrykke omsorg, identitet og fornyelse. 

14 | 

Nyt i gammelt 

Lundtoftegade, Nørrebro. 

Visualisering af tegnestuens 

projekt for fornyelse af 

almene boligblokke. 

Nyt i gammelt 

Pile alle 33. infill byggeri som formidler 

en overgang mellem sine 

meget forskellige naboer ved at 

være i dialog med dem begge.

15 | introduktion

ByRUm og BeVaRiNg 

nakskov

ByBeVaRiNg i NaKSKoV 

Omkring 1990 arbejdede tegnestuen med bybevaring i Nakskov. I forlængelse af 

Miljøministeriets Planstyrelses arbejde med kommuneatlas over bevaringsværdier 

i Nakskov ønskede man at få afprøvet metoder til at skabe nogle planretningslinjer, 

som kunne fastholde og udbygge bevaringsværdierne. Tegnestuen fik til 

opgave at gennemføre et udviklingsprojekt med udarbejdelse af debatoplæg og 

kommuneplantillæg med bevaring som tema og med de enkelte områders særpræg 

i centrum. 

Debatoplægget fik form af en folder, der samtidig fungerede som plakat til opsætning 

i butikker og på offentlige steder. Der blev afholdt offentligt debatmøde 

og fra borgere og foreninger modtog kommunen en række indlæg, som blev 

trykt og offentliggjort. Efter bearbejdning af de indkomne kommentarer blev forslaget 

til kommuneplantillæg udsendt til debat i 3 måneder, hvorefter det med få 

justeringer blev politisk vedtaget i 1992. 

Kommuneplantillægget fokuserede på bymidten og udvalgte tilgrænsende områder. 

Kommuneplantillægget, som havde form af en lettilgængelig rapport, fungerede 

i årene efter som kommunens ’bibel’ i forbindelse med renoveringsprojekter, 

gadebelægning, butiksskiltning, vinduesudskiftninger mm. 

Hele forløbet var vellykket, idet det lykkedes at tage de principielle diskussioner i 

den første debatperiode, hvorefter ”linjen” var lagt og kunne udmøntes i meget 

konkrete retningslinjer i kommuneplantillægget med hensyn til bygningsudformning, 

materialer og farver etc. Det lykkedes også at indarbejde retningslinjer 

for byomdannelse med ny bebyggelse og et nyt torv i området øst for den middelalderlige 

bykerne. 

Nakskovs middelalderlige byplan er særdeles velbevaret og bevaringsværdig som 

helhed. Samtidig rummer bymidtens delområder yderst varierede bebyggelsesmønstre. 

Helhedspræget og delområdernes særpræg, som opleves successivt når 

man bevæger sig gennem bymidten, var udgangspunktet for retningslinjerne. 

Retningslinjerne skulle bevare og styrke: 1. bykernens helhedspræg, 2. delområdernes 

særpræg og 3. overgangene mellem delområderne (stræde/strøg/torv etc.) 

”Townscape” synsvinklen, som stammer fra den engelske planlægger og byteoretiker 

Gordon Cullen, er helt central i bybevaringen. Det gælder om at fastholde 

oplevelser som at dreje om hjørnet fra hovedgaden ned ad strædet, oplevelsen af 

strædets krumning og de korte husfacader, strædets bratte udmunding i havne 

18 | 

Nakskov bymidte 

middelalderlig by og gadestruktur 

med karakteristiske stræder fra 

hovedgade til havn.

Byrumsanalyse 

helhedspræg og særpræg. 

Bykernen 

Den østlige bymidte 

Bymidtekarreerne 

Området med kirken og Axeltorv 

Boligstræderne 

Strøggader og torve 

Købmandskarreerne 

Nye huse og lille torv 

Bevaringsanalyse 

områder og strukturer med egen identitet. 

Byrumsanalyse 

Byrum og grønne områder. 

19 | byrum og bevaring 

Byrumsanalyse 

Vigtige overgange.

20 | 

Bevaringsmanual 

illustrationsskitser for området 

omkring kirken og axeltorv.

Debatoplæg 

Udsnit fra debatoplæg 

med fokus på kvaliteter, 

som er værd at bevare. 

Bevaringsmanual 

Princip for belægninger 

og belysning i stræderne 

ned mod havnen. 

21 | byrum og bevaring

fronten, skiftet i bebyggelsesmønstre, hustyper etc. Hvis sådanne kvaliteter med 

variation og særpræg skal sikres, så kræver det meget konkrete og håndfaste retningslinjer, 

angivet i afstande, byggematerialer og tagformer. 

Et kommuneplantillæg følges op af detaljerede og bindende lokalplaner, men vi 

var i Nakskov klar over, at dette ville være en langvarig og ressourcekrævende 

proces for kommunen. Derfor havde tegnestuen prioriteret, at kommuneplantillæggets 

retningslinjer var helt konkrete, hvilket snart skulle vise sin værdi. 

Kort tid efter kommuneplantillæggets vedtagelse opnåede kommunen tilsagn fra 

Boligministeriet om 55 millioner kr. i byfornyelsesmidler til renovering af en af 

de markante og bevaringsværdige arbejderbebyggelser ved skibsværftet, nemlig 

Rosnæs. Rosnæs var opkøbt af et lokalt boligselskab, der stod som bygherre for 

den omfattende renovering. Boligselskabet ønskede at udskifte til plastikvinduer 

og billigt pladetag, i stedet for de originale trævinduer og tegltage. Efter en større 

diskussion fastholdt kommunen, at renoveringen skulle gennemføres med et højt 

kvalitetsniveau, med henvisning til kommuneplantillægget, hvor der for Rosnæs 

var fastsat krav om oprindelige materialer, herunder fx tegltage med skorstene og 

vinduer af træ. Det er en herlig fornemmelse at vide, at tegnestuens arbejde har 

bidraget til at sikre en bevaringsværdig bebyggelse. 

22 | 

Fra manual til realisering 

Torvet Sønderport 

renoveret efter tegnestuens 

detailprojekt for belægninger, 

bænke og andet byudstyr. 

Fra manual til realisering 

Boligbebyggelsen Rosnæs 

renoveret efter kommuneplantillæggets 

retningslinier om 

anvendelse af oprindelige 

materialer som tegl på tagene 

og vinduer af træ.

23 | byrum og bevaring

ByFoRNyeLSe 

i københavn

KøBeNhaVN 

Tegnestuens første erfaringer med byfornyelse blev indvundet i Københavns 

Kommune i 1989. Efterhånden kom en lang række af projekter til. På de følgende 

sider vises en repræsentativ vifte af fornyede ejendomme i indre by, på Christianshavn, 

Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Nordvest. Projekterne er gennemført af 

tegnestuen over en 20årig periode, lige fra Sankt Peders Stræde 20 i 1989 til 

Odensegade 212 i 2009. 

De tidligste projekter blev formelt gennemført efter saneringsloven. I starten af 

1990’ erne kom Københavns kommune imidlertid rigtig i gang med byfornyelsesloven, 

især inden for rammerne af Helhedsplanen for indre Vesterbro, men også 

i udvalgte karreer på Nørrebro. Alene byfornyelsen af indre Vesterbro var fra starten 

budgetteret til at koste ca. 6 mia. kroner. 

I Københavns Kommune blev mange opgaver uddelegeret via byfornyelsesselskaberne, 

det socialdemokratiske Byfornyelsesselskabet København og det borgerlige 

SBS Byfornyelse, som havde tilknytning til Grundejernes Investeringsfond. Forvaltningen 

af helhedsplanen for indre Vesterbro blev fordelt, med 2/3 til ”socialdemokraterne” 

og 1/3 til de ”borgerlige”. Det lille nydannede Håndværkets Byfornyelsesselskab 

kom i klemme og blev henvist til Holmbladsgadekvarteret, idet 

den daværende socialdemokratiske overborgmester Egon Weidekamp mente at 

han allerede havde tilgodeset den borgerlige fløj. 

Byfornyelsesselskaberne skulle bl.a. administrere de såkaldte ”rådeover” ejendomme, 

som var private spekulationsejendomme med store istandsættelsesbehov. 

Det betød, at de private rådgivere, os selv inklusive, bejlede til byfornyelsesselskaberne 

for at få del i opgaverne. Det var før, der var noget der hed udbudsdirektiver. 

Tegnestuen fik enkelte opgaver fra byfornyelsesselskaberne, men vi 

blev aldrig forlovet med nogen af dem, og det var, set i bakspejlet, nok meget 

godt. Vi lærte at klare os selv og udviklede hen ad vejen tegnestuens eget ”brand” 

med løbende forsøgsprojekter på byfornyelsesområdet. 

Tegnestuen beskæftiger arkitekter og bygningskonstruktører, som yder teknisk 

rådgivning til en bred kundekreds. For at kunne håndtere byfornyelsesopgaverne 

blev der hurtigt sat fokus på økonomi og byggestyring. I langt de fleste opgaver 

fungerer tegnestuen som totalrådgiver, i samarbejde med tilknyttet ingeniørfirma 

og administrator. Det betyder at tegnestuen igennem hele perioden har kunnet 

fastholde den traditionelle arkitektrolle som bygherrens tillidsmand. Også i tider, 

hvor den entreprenørstyrede totalentreprise blev populær hos mange bygherrer. 

26 | 

Trepkasgade 35 

modernisering med badeværelser, 

køkkener og franske altaner mod 

gården.

Vedbækgade 410 

gårdfacade med nye vinduer 

og puds i indfarvet juramørtel. 

En stor del af af tegnestuens kunder har været andelsboligforeninger. De havde 

gyldne tider i de første mange år under byfornyelsen. Alle vedligeholdelsesarbejder 

blev betalt af det offentlige og selv efter omfattende moderniseringer forblev 

huslejen rimelig. I de senere år blev støtteomfanget mindre. 

Andelsboligforeningerne var gode bygherrer. Beboerne havde positiv interesse i 

sagen, projekterne skulle vedtages demokratisk på foreningens generalforsamling 

og de nedsatte byggeudvalg var som regel gode sparringspartnere for os rådgivere. 

Vores oplevelse i de år var, at andelsboligforeningerne, til forskel fra ejerforeningerne, 

generelt havde fokus på fælles interesser og på at opnå fodslag. I dag, hvor 

lovgivningen har ødelagt andelsboligbegrebet ved individualisering og overbelåning, 

er der ikke den store forskel. 

NøRReBRo 

Københavns kommune besluttede i 199394 at få renoveret en række af deres 

mest nedslidte (TOR) ejendomme, som de dog nogle få år senere af staten blev 

tvunget til at sælge for at få penge i den slunkne kommunekasse. Nogle af disse 

opgaver landede på tegnestuens bord. Det drejede sig om ejendommene Vedbækgade 

410, Skodsborggade 17/Nordbanegade 26 på Nørrebro og Rughavevej11/Skolegade 

13A+B i Valby. Ejendommene skulle renoveres på ”tag og fag”, 

hvilket gav tegnestuen gode erfaringer med anvendelsen af naturskifer og indfarvet 

Juramørtel til at friske de triste gårdfacader op. 

Få år senere gennemførte vi et forsøgsprojekt på Nørrebro med tegnestuens nyudviklede 

tilbygningssystemsystem Xtension, som er beskrevet nærmere i kapitlet 

om byfornyelsesforsøg. Projektet blev gennemført i ejendommen Brohusgade 

1012, som var en nydannet andelsboligforening efter at et stort beboerflertal op 

til byfornyelsen havde besluttet at overtage den private Mejeristiftelse fra 1890. 

Ejendommen bestod af 20 små toværelses lejligheder på ca. 50 m 2 . Kommunen 

foreslog at lejlighederne blev slået sammen to og to. Beboerne strittede imidlertid 

voldsomt imod, og kommunen var på det tidspunkt ikke indstillet på at tvinge 

nogle, så sammenlægningen blev ikke til noget. Tegnestuens tilbygningssystem 

kom herefter til sin ret, idet de små lejligheder i stedet fik tilført en køkkenudvidelse 

med lys og luft. 

VeSTeRBRo 

Helhedsplanen for indre Vesterbro gav retningslinjer for en bevarende byfornyelsesindsats, 

hvor kun meget få bygninger skulle rives ned. Det var Vesterbros 

held. Men prisen havde været høj. I årene før havde Københavns Kommune 

27 | byfornyelse københavn

med Egon Weidekamp i spidsen ødelagt det indre Nørrebro med omfattende 

saneringer hen over hovedet på borgerne og med husbesættelser og voldsomme 

gadekampe til følge. 

I løbet af 1990’erne gennemførte tegnestuen en række projekter for andelsboligforeninger 

på Vesterbro, men inden da udførte vi to enkeltstående projekter med 

etablering af nye badeværelser og køkkener. Det var i Oehlenschlægersgade 5353A 

og Saxogade 9294, som tidligere havde fået fornyet tag og facader i en første etape. 

Vi gennemførte så anden etape med indvendig modernisering. Etapedelingen 

som princip var ikke en rationel måde at gennemføre byfornyelse på og indenfor 

helhedsplanområdet på indre Vesterbro blev alle ejendomme da også renoveret 

gennemgribende i én omgang. Og det på et ganske højt kvalitetsniveau. Det var 

fx obligatorisk ved fornyelse af skifertage at anvende naturskifer, hvor til sammenligning 

Frederiksberg kommune kun gav støtte til eternitskifer og ejendommene 

selv måtte betale merprisen, hvis de ville have naturskifer. 

Prisen for den normale gennemgribende byfornyelse lå på 1015.000 kr/m 2 

eks. moms. Det svarede til, at istandsættelsen af en gennemsnitejendom kostede 

omkring 1 mio kr. pr. lejlighed i håndværksudgifter eks. moms. Istandsættelsen 

af den fredede Skomagerstiftelse på hjørnet af Istedgade og Gasværksvej kostede 

hele 20.000 kr./m 2 eks. moms. Det var også noget, der blev talt om i branchen. 

En af de ejendomme, der stod over for en gennemgribende byfornyelse på Vesterbro, 

var andelsboligforeningen Eskildsgade 1315. Ud over tag og facader, nye 

badeværelser og køkkener fik andelsboligforeningen et fint fælleslokale indrettet 

i en del af loftsrummet med adgang til en dejlig ny fælles tagterrasse med udsigt 

over byens tage. Samtidig var ejendommen såkaldt værtsejendom for tegnestuens 

forsøgsprojekt med præfabrikerede stålbunde, som omtales nærmere i kapitlet 

om forsøgsprojekter. 

Nogle år senere byfornyede vi A/B Eskildsgade 3234, som udover tag og facader 

også skulle have nye badeværelser. Tegnestuen foreslog, at badeværelserne blev 

gennemført som forsøg, hvor tegnestuen i forlængelse af Eskildsgade projektet 

skulle færdigudvikle et samlet byggesystem med både gulv og vægelementer i 

rustfri stål. Byggeskadefonden bakkede ideen op, men kommunen ville ikke 

være med, så badeværelserne blev udført traditionelt. 

Tegnestuen byfornyede en husrække på tre ejendomme Absalonsgade 11, 13 og 

15. Projektet var bl.a interessant fordi Københavns Kommune gennemførte et 

28 | 

VeSTeRBRo 

ejendomme fornyet 

af Pålsson arkitekter 

1 

Udviklingsprojekter gennemført 


1. hedebygade 33a 

Forsøg med energioptimering 

2. eskildsgade 1315 

Forsøg med lette stålbunde

2 

istedgade / abel Cathrinesgade 

gennemgribende fornyelse af 

markant hjørne på Vesterbro. 


projekt med at genskabe en original tidstypisk farvesætning af facader, vinduer 

og kviste i Absalonsgade fra den udspringer i museumsgaden ved Københavns 

Bymuseum og ned til Istedgade. Projektet var en reaktion mod de mange nye 

hvide farveløse vinduer, som blev brugt ved tidens byfornyelse. Kommunen havde 

af arkitekt Bente Lange fået udarbejdet en farvemanual for hele gaden. Med udgangspunkt 

i den stod tegnestuen for farvesætning af de tre nævnte ejendomme 

med anvendelse af indfarvet juramørtel på facaderne og med mikroafrensede og 

linoliemalede vinduer. Gaden står i dag med en fin helhed af mindre ejendomme 

med en stor variation i farver og overflader og detaljer. 

På ydre Vesterbro udførte tegnestuen flere projekter i Hedebygadekarreen og i 

nabokvarteret Ballum Nord. I Hedebygadekarreen, hvor kommunens største samlede 

økologiprojekt fandt sted, var tegnestuen involveret i et økologisk forsøgsprojekt 

i andelsboligforeningen Hedebygade 33A. Det var et spændende projekt 

med nye tagboliger og to køkkentårne på gårdfacaden, opført i tegnestuens nyudviklede 

tilbygningssystem Xtension. Den økologiske målsætning var at minimere 

bygningens energiforbrug gennem anvendelse af centralt placerede radiatorer, 

særlige forsatsrammer og passiv solvarme. 

Nogle år senere byfornyede tegnestuen to store sammenhængende andelsboligforeninger 

på den anden side af Hedebygade mod Ballumgade, Møgeltøndergade 

og Tøndergade. Også i disse ejendomme blev der – udover badeværelser, køkkener 

og franske altaner – indrettet nye tagboliger med indskårne tagaltaner og et enkelt 

nyt køkkentårn mod gården. I den ene andelsboligforening var lejlighederne 

så små, at kommunen forlangte lejlighedssammenlægninger som en forudsætning 

for at give byfornyelsesstøtte. Det var første gang vi oplevede at kommunen 

stillede et absolut krav om sammenlægning. Men det var yderst fornuftigt, da 

det gav mere tidssvarende boliger og begrænsede udgifterne en smule. Det gav 

selvfølgelig tegnestuen nogle udfordringer med at udforme nye lejligheder på 

tværs af de eksisterende lejlighedsskel, og med at opnå enighed blandt beboerne, 

hvoraf nogle jo i sagens natur skulle genhuses permanent et andet sted. 

Ejendommenes ydre istandsættelse og farver på facademørtel og vinduer blev 

ved kommunens mellemkomst koordineret med tvillingeejendommene ned ad 

Hedebygade, som var opført samtidig i samme arkitektur. Facaderne blev pudset 

op i juramørtel i samme tone fra sokkel til tag uden fremhævning af detaljer med 

afvigende farver, så facadeudtrykket fremstår roligt med detaljerne tegnet fint af 

lys og skygge. Efterfølgende er gadebelægning og beplantning blevet fornyet, og 

området står i dag meget smukt og helstøbt. 

30 | 

Tøndergade / Ballumgade 

gårdrum med renoverede facader 

og et enkelt nyt køkkentårn.

Blekingegade 2 

Tegnestuen renoverede den 

berømte dækadresse – uden at 

finde oversete sprængstoffer. 

KVaRTeRLøFT hoLmBLaDSgaDe 

Da byfornyelsesindsatsen på Vesterbro ebbede ud, tog kommunen fat på kvarterløft 

i andre områder, bl.a i Holmbladsgadekvarteret, hvor tegnestuen gennemførte 

flere projekter. Projekterne blev administreret af kommunens nedsatte kvarterløftsekretariat. 

Der blev sat fokus på økologi. Så meget at økologiske elementer 

i projektansøgningerne ofte var en forudsætning for at få byfornyelsesstøtte. Der 

var tale om spredt beliggende projekter. 

Tegnestuens første projekt var i Østrigsgade 59, en andelsboligforening som ønskede 

at gennemføre lejlighedssammenlægninger på frivillig basis, hvilket kommunen 

havde stor velvilje overfor. Det var et langvarigt puslespil med indspil fra 

tegnestuen og efterfølgende dialog blandt beboerne. Det tog over 2 år, men faldt 

til sidst på plads. Som led i fornyelsen blev gennemført de påkrævede økologiske 

tiltag som varmegenvinding mm. 

Det næste projekt var en renovering af andelsboligforeningen Blekingegården, 

som lå på Holmbladsgade 49 og den spektakulære adresse Blekingegade 2, hvor 

Blekingegadebanden havde deres hemmelige dækadresse. Vi fandt dog ingen 

oversete sprængstoffer under renoveringen. Det gjorde vi heller ikke da vi flere 

år senere moderniserede en anden af bandens dækadresser, nemlig Herman 

Bangs Alle 4 på Frederiksberg. Projektet i Blekingegården fik byfornyelsesstøtte, 

fordi der indgik en væsentlig forbedring af butiksfacaderne, dels mod Blekingegade, 

men nok så væsentligt mod strøjgaden Amagerbrogade. DER Radio rykkede 

ud og Fakta rykkede ind. Med kommunen som bussemand lykkedes det tegnestuen 

at opnå en fin og afdæmpet butikskiltning. 

For Håndværkets Byfornyelsesselskab gennemførte vi et projekt for en såkaldt 

rådeoverejendom, som af kommunen var blevet overtaget fra en privat spekulant 

med henblik på byfornyelse. Det var en lille ejendom i Bøhmensgade 68, 

som blev sat totalt i stand, moderniseret og forsynet med nyt gårdanlæg. Byggeriets 

opstart blev noget forsinket, da der i stueetagen var enkelte lejere, hvis forretninger 

– nogle med røde lygter – først skulle afvikles, før det lykkedes at få dem 

flyttet og genhuset permanent. Den sidste ejendom i Holmbladsgadekvarteret 

var i Vermlandsgade 70, 72 m.fl., hvor vi tegnede et nyt fælleslokale i tagrummet 

med tilhørende fælles tagterrasse og en masse solceller på taget. 

KVaRTeRLøFT NoRDVeST 

Også i Nordvest kvarteret kom der kvarterløft. Midlerne var begrænsede og pengene 

gik især til renovering af tag og facader ud fra en strategi om, at det ville 


stimulere andre til at sætte deres ejendomme i stand. Tegnestuen gennemførte 

tre projekter. Det første var andelsboligforeningen Christiansberg på Hjortholms 

Alle 3, 3A og 5, som fik nyt tag og fine nymalede facader. Det næste var andelsboligforeningen 

Svanen, Svanevej 33 m.fl., som ligger lige over for tegnestuens 

domicil på Svanevej 26. Også her gjaldt projektet tag og facader. Tegnestuen gav 

et fordelagtigt tilbud til foreningen for at få opgaven. Vi ville jo gerne have indflydelse 

på vores egne umiddelbare omgivelser, hvilket altså også lykkedes. 

Kommunens støtte til projekterne blev administreret af et lokalt placeret kvarterløftsekretariat, 

som holdt til i Hareskovbanens gamle station ved Lygten. Udover 

støtten til boligejendommene ville sekretariatet også gerne gøre en indsats for at 

forbedre den meget brogede butiksskiltning i starten af Frederikssundsvej nede fra 

Lygten. Det skulle ske gennem støtte til et pilotprojekt, som så skulle skabe positiv 

afsmittende virkning. 

Tegnestuens faste fotohandler på hjørnet af Hejrevej og Frederikssundsvej var interesseret 

i at medvirke og at få støtte til ny skiltning. Forretningens daværende 

skiltning var helt anarkistisk med ind og udvendige skiltning i gul, sort og rød. 

Tegnestuen blev engageret og gennemførte en renovering af hele butiksfacaden 

med en stærkt forenklet skiltning. Fotohandleren var nervøs for at forretningen 

ville blive for usynlig i gadebilledet. Det viste sig heldigvis at være ubegrundet, 

for butikkens omsætning har efterfølgende været stigende. Den positive afsmittende 

effekt i gadebilledet kan allerede anes, men at få nedbragt gadeskiltningens 

samlede ”støjniveau” er naturligvis en lang proces. 

KoNDemNaBLe ejeNDomme 

Ved siden af de udpegede byfornyelsesområder var det muligt via kommunens 

Boligkommission at få byfornyelsesstøtte til ejendomme med kondemnable forhold, 

typisk fælles deletoiletter på køkkentrappen. Tegnestuen gennemførte to 

sådanne projekter for andelsboligforeninger på Østerbro, som udover støtte til 

nye badeværelser også fik støtte til andre påtrængende arbejder som tag og facader. 

Den første opgave var i Ribegade 10A10B, den anden var i Assensgade 1012. 

Boligkommissionens støtte kom mange ejendomme til gode på Østerbro, hvor 

den almindelige byfornyelse aldrig nåede ud. 

ReNoVeRiNg FoR PRiVaTe BygheRReR 

Udover byfornyelsesopgaverne har tegnestuen udført en lang række renoveringsprojekter, 

finansieret privat af de enkelte bygherrer. Som en af de sjove opgaver 

kan nævnes en ejendom på hjørnet af Valby langgade og Gammel Jernbanevej, 

32 | 

Frederikssundsvej / hejrevej 

Fornyelse af butiksskiltning 

– desværre uden at facaden blev 

fornyet i sin helhed.

hvor tegnestuen bistod en privat bygherre med facaderenovering, tagboliger, indretning 

af restaurant samt konvertering af et gammelt baghus til bolig. Projektet, 

hvor bygherren yderligere havde indrettet kunstgalleri og skulpturhave i gården, 

modtog Valby Lokalråds arkitekturpris i form af en plakette til huset og et diplom 

og en check til tegnestuen. 

En anden interessant opgave, som tegnestuen løste, var renoveringen af den fredede 

ejendom Torvegade 32 på Christianshavn. Ejendommen, som er fra midten 

af 1700tallet, havde henligget tom og forfalden i en lang årrække og var til sidst 

blevet eksproprieret af Københavns kommune, som ikke ville ophæve fredningen 

og give den daværende private ejer tilladelse til nedrivning og nybyggeri. 

Københavns Kommune og Byfornyelsesselskabet København indbød herefter til 

en totalentreprisekonkurrence om istandsættelse af ejendommen, som altså stadig 

var fredet. 

Vi deltog i konkurrencen sammen med entreprenørfirmaet Søtoftegård og vandt 

konkurrencen med et forslag, hvor vi bevarede sidebygningen med den karakteristiske 

bindingsværksgavl, hvilket ellers ikke var et krav i konkurrencen. Ejendommens 

fredning blev opretholdt, selv om bygningens elendige tilstand bevirkede, 

at store dele af de øverste etager reelt blev nedtaget og opbygget på ny, bl.a med 

nye skæve vinduer i gadefacaden, efter krav fra fredningsmyndighederne. 

Som et af de seneste projekter kan nævnes et stort projekt for en privat bygherre, 

i Odensegade 212 på Østerbro, hvor der, udover renovering af tag og facader, er 

skabt tilgængelighed via elevatorer til samtlige 55 boliger. Det var noget af et 

puslespil at skaffe elevatoradgang til samtlige boliger i forhus og sidebygninger. 

Det lykkedes imidlertid ved brug af 4 forskellige metoder med indretning af minielevatorer 

i tidligere køkkentrapper og med elevatorer i nye glastårne på gårdfacaden 

i forskellige varianter. 

odensegade 212 

ejendommen fik renoveret tag 

og facader og nye elevatorer 

og altaner på gårdsiden. 


Udvalgte renoveringer 

København 

De følgende sider viser et udvalg af de renoveringsopgaver, 

som tegnestuen har gennemført i København 

i perioden 19852010. Helheder og detaljer – rum, 

facader, materialer – nænsom bevaring og fornyelse. 

Nørre Voldgade 2 

herlig udsigt over byens tårne fra 

altan i nyetableret tagbolig. 

34 |


Nørre Voldgade 2 

Stor nyindrettet tagbolig i Københavns 

grundejerforenings ejendom ved jarmers Tårn. 

36 |


38 | 

Torvegade 32 

gadefacade efter renovering. 

Torvegade 32 

gadefacade før renovering.

Torvegade 32 

gårdfacade og sidebygning 

renoveret efter vinderforslag 

i konkurrence om renovering 

af det fredede men meget 

forfaldne 1700tals hus. 

Tegne stuens forslag bevarede 

sidehuset med den karakteristiske 

bindingsværksgavl. 



Nedslidt kommunal udlejningsejendom sat i 

stand med ny naturskifer på taget og indfarvet 

puds til at live facaderne op. 

40 |


gårdfacade efter 

fornyelse. 


Skodsborggade / Nordbanegade 

København kommunes ejendom på hjørnet af Skodsborggade 

og Nordbanegade fik genskabt gadefacaden 

med juramørtel og rødt kalk på gule sten. 

42 |

Brohusgade 1212a 

en gammel mejeristiftelse fik 

tilført en køkkenudvidelse med 

lys og luft til de små lejligheder. 


hjortholms alle 35, København NV 

andelsboligforeningen fik kvarterløftmidler 

til nyt tag og nymalede facader. 

44 |

45 | byfornyelse københavn 

istedgade/ helgolandsgade, København V 

ejendommen fik istandsat facaden og ny nobel 

skiltning til de farverige kældererhverv.

eskildsgade 1315. København V 

ejendommen blev istandsat med nyindrettet 

restaurant i stueetagen. Tegningerne viser det 

projekterede planteespalier på gavl og gårdfacader 

med ny tagterrasse med adgang fra nyt beboerlokale 

i tagrummet. 

46 |


eskildsgade 1315 

andelsboligforeningens nye fælles tagterrasse 

fejres af byggeudvalg, administrator og arkitekt.

Ballumgade / hedebygade 

To sammenhængende andelsboligforeninger i 

hedebygade, Ballumgade og møgeltøndergade 

blev gennemgribende fornyet med facaderenovering 

og indvendig modernisering. ejendommene udgør 

det meste af karreen præcis midt i luftbillledet. 

Nederst i billedet ses hedebygadekarreen, hvor 

tegnestuen har gennemført energirigtig fornyelse 

i nr. 33a bag det store træ. 

48 |

Ballumgade / hedebygade 

Lejlighederne fik nye badeværelser og 

køkkener med franske altaner og der 

blev også plads til et enkelt køkkentårn. 


hedebygade 33a 

økologisk forsøgsprojekt med energibesparende tiltag. 

50 |


hedebygade 33a 

Nænsomt renoveret gadefacade.

52 | 


Udover renovering af tag og facader 

blev der på gårdsiden etableret altaner 

og elevatoradgang til samtlige 55 

boliger. 

Tegningen viser placeringen af de 

4 elevatorer, hvoraf 3 blev placeret 

i de gamle køkkentrapper.



gadefacade.

ByFoRNyeLSe 

svømmehalskvarteret 

Frederiksberg

NoRDeURoPaS TæTTeSTe ByomRåDe 

Frederiksberg Kommune kom hurtigere end Københavns Kommune i gang med 

at anvende den nye byfornyelseslov. Kommunen udpegede i 1987 Svømmehalskvarteret 

som byfornyelsesområde, og med god grund. Svømmehalskvarteret er 

Nordeuropas tætteste byområde og havde på det tidspunkt mange nedslidte og 

utidssvarende ejendomme. Ejendommene var typisk nedslidt på tag og facader, 

et fåtal havde badeværelser, og i nogle ejendomme var der ikke toilet i lejligheden, 

men derimod et toilet på bagtrappen til deling med naboen. Opvarmningen var 

også gammeldags, så kommunen benyttede byfornyelsen til at få forsynet ejendommene 

med fjernvarme. 

Den største koncentration af dårlige ejendomme lå i Svømmehalskvarterets østlige 

del mellem Aksel Møllers Have og Falkoner Alle. Og det var da også her, man 

startede. Ligesom i Københavns Kommune valgte man at gennemføre byfornyelsen 

karrévis. Først blev udsendt et debatoplæg til beboerne i den karré, som stod 

for tur. Derefter fik de enkelte ejendomme tilsendt en såkaldt opfordring med 

forslag til arbejder, som kommunen mente var relevante. Samtidig blev processen 

til fornyelse af gårdrummet startet med et skitseforslag til et fælles gård anlæg. 

Opfordringerne til de enkelte ejendomme var udformet på baggrund af registreringer 

udarbejdet af byfornyelsesselskaberne for kommunen. I de første mange år 

lagde opfordringerne op til en ret gennemgribende renovering og modernisering 

med markant støtte fra det offentlige som lokkemad. Det typiske projekt indeholdt 

fornyelse af tag og facader, kældre og kloakker, varmeanlæg og nye badeværelser 

og køkkener. 

Lige i starten var der hos nogle beboere skepsis overfor kommunen og byfornyelsen, 

men efter et par år vendte stemningen, med enkelte undtagelser, til en positiv 

holdning til byfornyelse. Det gik op for folk, hvor meget de i virkeligheden 

fik for pengene og op gennem 1990’erne pressede andelsboligforeningerne ofte 

på for at få deres karré og ejendom med i byfornyelsen. 

Tegnestuen fik to opgaver i den første karré, der blev udpeget til byfornyelse i 

1987. Det var Rolfsvej 2426 og hjørneejendommen Rolfsvej 30 / Yrsavej 8, som 

fik kvarterets første murede badetårn på en fri gavl. I det projekt kom tegnestuen 

imidlertid til at betale nogle lærepenge. Ved udskiftning af gadefacadens vinduer 

var der nogle af de murede stik over vinduerne, som faldt ned. Entreprenøren 

har sikkert øjnet chancen for ekstrafortjeneste, for det endte med at et stort antal 

stik blev nedtaget, stålforstærket og ommuret. Med det resultat, at vi måtte bede 

kommunen om ekstra penge til byfornyelsessagen, som var en af kommunens 

56 | 

Xtension 

Tegnestuens fleksible tilbygningssystem, 

hvor præfabrikerede 

elementer nedhejses i bygningen.

Byfornyelseskatalog 

i en karré ved godthåbsvej udarbejdede tegnestuen 

sammen med SBS Byfornyelse et såkaldt 

byfornyelseskatalog som arbejdsredskab for 

beboerdialogen. 

Byfornyelsesekspertise 

Frederiksberg Kommunes byfornyelsesdynamo 

Pelle guldberg, Karsten Pålsson samt tidligere 

boligminister Lotte Bundsgaard snakker byfornyelse. 

57 | byfornyelse svømmehalskvarteret

første. Vi var ikke populære i teknisk udvalg, hvor formanden viceborgmester 

Jørgen Christiansen senere sagde til mig, at man efter hans mening bare skulle 

have skyndt sig at sætte de nye vinduer i, og så mure stikkene op igen. Set i bakspejlet 

må jeg nok give ham ret. 

De fleste af tegnestuens kunder var andelsboligforeninger, men vi gennemførte 

også to projekter for KAB administrerede udlejningsejendomme. Først ejendommen 

Bjarkeshus på Bjarkesvej 6/Aksel Møllers Have 3032, hvor lejerne fik tilbudt 

at få badeværelser til en given huslejeforhøjelse. De fleste beboere sagde ja, mens 

et mindretal ikke ønskede at få badeværelse. De havde ret til at sige nej i henhold 

til byfornyelseslovens regler om individuel vetoret, og det blev selvfølgelig 

respekteret. Bjarkeshus var imidlertid både første og sidste gang tegnestuen gennemførte 

et badeværelsesprojekt med individuelle vetoer. Andelsboligforeningernes 

fællesskab var nødt til at blive enig om en samlet badeværelsesløsning, hvilket 

jo også var både billigere og mere rationelt end en halv løsning. Af samme 

grund udgik lejernes individuelle vetoret da også af byfornyelsesloven nogle år 

senere. Den anden KAB ejendom var Rolfshus, Rolfs Plads 814, som blot fik skiftet 

vinduer, da der ikke var ønsker om nye badeværelser på det tidspunkt. 

De årlige statslige rammer for kommunernes byfornyelse blev øget, også i Frederiksberg 

Kommune. Tempoet i kommunens byfornyelse blev øget og for tegnestuen 

gik det slag i slag efterhånden som karreerne blev sat i spil. I nogle karreer 

fik vi rækker af ejendomme, som gav mulighed for at skabe helheder og spændende 

projekter med renoverede gadefacader samt tilbygninger og glaskarnapper 

på gårdfacaderne. 

Det gælder fx karreerne på hver sin side af Helgesvej, hvor der i begge karreer 

blev gennemført forsøgsprojekter med tilbygninger på gårdfacaderne. Først i andelsboligforeningen 

Helgesvej 7,911, hvor tegnestuen gennemførte et nervepirrende 

byfornyelsesforsøg med nedhejsning af fabriksfremstillede rumstore elementer 

med bad og køkken. Og senere på den anden side af Helgesvej, hvor vi 

gennemførte tegnestuens måske mest vellykkede forsøgsprojekt, hvor 70 boliger 

fik nye køkkener i glaskarnapper ved hjælp af tegnestuens nyudviklede tilbygningssystem 

Xtension. Det drejede sig om Helgesvej 66A, 812 og 14 samt Roarsvej 

17 i karre 24. Projekterne er beskrevet nærmere i kapitlet med forsøgsprojekter. 

Et par år senere gennemførte vi en samlet byfornyelse af 7 ejendomme i en karré 

ved Folkvarsvej. Det var Rolfsvej 1/ Falkoner Alle 33, Falkoner Alle 31/ Folkvars 

58 | 

SVømmehaLSKVaRTeReT 





1. Karré ved godthåbsvej / Sindshvilevej 

Forsøg med byfornyelseskatalog 

og beboersamarbejde. 1989. 

2. Lollandsvej 2628 

Forsøg med indbygning af fabriksstøbte 

badeværelser. 1995. 

3. Rolfsvej / adilsvej 

Forsøg med præfabrikerede lette 

badeværelseselementer. 1996 

4. helgesvej 711 

Forsøg med præfabrikerede 

rumstore tårnelementer. 1997 

5. helgesvej 614 / Roarsvej 17 

Forsøg med tilbygningssystemt 

Xtension. 2000 

6. Karré ved Rolfsvej / Folkvarsvej 

Samlet byfornyelse af 7 ejendomme 

gennemført i partnering. 2004

Nordre Fasanvej 

Thurøvej 

Guldborgvej 

Nyelandsvej 

Nandrupsvej 

Guldborgvej 

Sprogøvej 

Nordre Fasanvej 

Falstersvej 

Lollandsvej 

Bentzonsvej 

2 

Langelandsvej 

Bentzonsvej 

Kong Georgs Vej 

Holger Danskes Vej 

Ærøvej 

Langelands Plads 

Bjarkesvej 

Bogøvej 

Godthåbsvej 

Langelandsvej 

Rolfs Plads 

Nyelandsvej 

Kronprinsesse Sofies Vej 

Aksel Møllers Have 

Yrsavej 

Aksel Møllers Have 

Folkvarsvej 

Rolfsvej 

59 | byfornyelse svømmehalskvarteret 

1 

Adilsvej 

Helgesvej 

Roarsvej 

3 4 

Falkoner Alle 

Adilsvej 

Sindshvilevej 

6 

5 

Holger Danskes Vej 

Godthåbsvej 

Christian Richardts 

i Svømmehalskvarteret er der fra 

1987 til 2007 gennemført byfornyelse 

i 17 af 29 karreer. af de 3.600 boliger, 

som er byfornyet, har Pålsson arkitekter 

stået for ca. 700 boliger – svarende til 

omkring en femtedel af indsatsen. 

Kong Georgs Vej 

Falkoner Alle 

Franckesvej 

Svømm 

Freder 

Målforhold 

Kort- og mat 

Fil: Kortsalg/analogt/2

vej 2A og 2B samt ejendommene Folkvarsvej 46, 8, 10, 12 og 14. Byfornyelsen 

blev i samarbejde med kommunens byfornyelseskontor, gennemført som én byggesag 

i partnering. Det tidligere nævnte forsøgsprojekt ved Helgesvej var også 

gennemført i partnering, og byfornyelseskontoret ønskede partneringmodellen 

afprøvet igen for at se om der ad den vej kunne opnås besparelser. Projektet blev 

gennemført med et flot resultat, men det endelige byggeregnskab antydede ikke 

at partnering var vejen frem. Indbudt hovedentreprise var og er fortsat den bedste 

udbudsform, når bygherre og rådgiver vil have hånd i hanke med både pris og 

kvalitet. 

Tegnestuen gennemførte byfornyelse af en lang række ejendomme, som man 

kan se på oversigtskortet side 59. Af enkeltstående projekter bør nævnes andelsboligforeningen 

Lollandsvej 2628, hvor tegnestuen gennemførte Danmarks første 

nedsænkning af nøglefærdige badekabiner gennem taget i en byfornyelsesejendom. 

Projektets positive resultater betød et markedsgennembrud for de 

tunge badekabiners anvendelse i renoveringsprojekter i Danmark. Projektet er 

beskrevet nærmere i kapitlet om forsøgsprojekter. 

Andelsboligforeningen Rolfsvej 30/Adilsvej 19 lagde ryg til tegnestuens første 

forsøg med lette fabriksfremstillede badeværelser. De blev udviklet som et samlesæt 

af lette elementer til montage på stedet i lejligheden. Ideen var at udvikle et 

mere fleksibelt alternativ til de tunge badekabiner. Badeværelserne var udført 

med stålbund, men hele konstruktionen i gulv og vægelementer blev for tung 

og klodset. Badeværelserne kom til at fungere fint i den konkrete ejendom, men 

som system var det ikke vejen frem. Nogle år senere fik vi lejlighed til at videreudvikle 

mulighederne i en let stålbund, som blev afprøvet i et vellykket byfornyelsesforsøg 

i Eskildsgade 1315, som beskrevet i kapitlet om byfornyelsesforsøg. 

FoRNyeLSe aF 1.300 BoLigeR oVeR 20 åR 

Pålsson Arkitekter har nu arbejdet med byfornyelse i Svømmehalskvarteret i 20 

år med den mest intensive periode i 1990’erne. Efter 2000 blev den offentligt 

støttede byfornyelse droslet ned og Frederiksberg Kommune begyndte at sprede 

støtten mere bredt ud til andre områder end Svømmehalskvarteret, bl.a. til det 

noget yngre Lindevangskvarter, af onde tunger kaldt Frederiksbergs sorte firkant. 

Her fik tegnestuen nye spændende opgaver, som man kan se i det efterfølgende 

kapitel. 

Alt i alt har tegnestuen i Frederiksberg kommune gennemført byfornyelse af ca. 

1300 boliger med en samlet byggesum på godt og vel 1 mia kr. i håndværksudgif 

60 | 

Lollandsvej 2628 

Første generation badeværelsestårne 

under indhejsning.

godthåbsvej 

Fornyede gadefacader 

med respekt for helheden. 

ter. De samlede omkostninger inkl. moms, belåning og administrationsomkostninger 

har udgjort omkring 1.6 mia. kr. 

I forhold til Københavns kommune har Frederiksberg kommune i alle årene haft 

en ret smal organisation til at administrere byfornyelsen. I praksis har kommunens 

byfornyelseskontor med ganske få personer med Pelle Guldberg i spidsen 

været i stand til at planlægge og gennemføre byfornyelsen kontinuerligt lige siden 

1987. Til registrering og debatoplæg har kommunen trukket på de tre byfornyelsesselskaber, 

som havde delt kvarteret imellem sig, men håndteringen af de konkrete 

projekters indhold, omfang og økonomi har hele tiden ligget hos Byfornyelseskontoret, 

som havde den direkte kontakt til rådgiverne. 

Den direkte kontakt og mulighed for hurtig afklaring har været værdifuld, når 

man som rådgiver er afhængig af at formidle mellem bygherre(andels eller ejerboligforening) 

og kommune. Muligheder og retningslinjer fra kommune til bygherre 

kontra ønsker og behov fra bygherre til kommune. Det hele skal jo til for at 

byfornyelsen samlet set lykkes. Vi har selv sagt arbejdet for at holde gang i butikken. 

Men samtidig kan man vel med god ret sige, at tegnestuen, sammen med 

andre, har været et aktivt led i formidlingen og realiseringen af kommunens byfornyelse 

i Svømmehalskvarteret. 

Vi har hele tiden overvejet om projekterne kunne gennemføres mere rationelt, 

bedre, hurtigere eller billigere. Derfor har tegnestuen undervejs gennemført en 

række forsøgsprojekter på byfornyelsesområdet, som omtales nærmere i et efterfølgende 

kapitel. Her har Byfornyelseskontoret været en vigtig samarbejdspartner, 

som har været med til at bakke op om tegnestuens forsøgsprojekter, ligesom 

Byfornyelseskontoret sammen med By og Boligministeriet har deltaget i følgegrupper, 

når projekterne skulle realiseres og evalueres. 


Udvalgte renoveringer 


De følgende sider viser et udvalg af de renoveringsopgaver, 

som tegnestuen har gennemført i Svømmehalskvarteret, 

Frederiksberg i perioden 19852010. 

Lollandsvej 2628 

genopretning af klassisk facade. 

62 |


Roarsvej 1418 

Nænsomt renoveret facade med patina. 

64 |

Rolfsvej 18/ adilsvej 19 

Klassisk hjørneejendom med typiske 

detaljer fra Svømmehalskvarteret. 


Falkoner alle 3133 

Renoverede facader med forenklede 

butiksskilte. 

66 |


Falkoner alle 3133 

Ny skiltning på gadefacade.

Falkoner alle 33/ Rolfsvej 1 

Renoverede facader med renset murværk 

og forenklede butiksskilte. 

68 |


Falkoner alle 33/ Rolfsvej 1 

hjørne med atmosfære.

Langelandsvej 4547 og 4951 

markante røde tvillingeejendomme set mod gl. Kongevej. 

70 |


Nordre Fasanvej / Stæhr johansens Vej

aksel møllers have 11 / Roarsvej 36 

Nye altaner på et markant hjørne i bybilledet. 

72 |


helgesvej 717 

anvendelsen af både grønne og røde vinduer 

bidrager til variation i gadebilledet. 

74 |


helgesvej 711 

Nye tilbygninger i gårdrummet.

helgesvej 614 / Roarsvej 17 

Syv tilbygninger på gårdfacaderne udført 

i tegnestuens tilbygningssystem Xtension. 

76 |


ByFoRNyeLSe 

lindevangskvarteret 

Frederiksberg

BeVaRiNgSVæRDige ejeNDomme FRa 1920’eRNe 

I 1998 besluttede Frederiksberg Kommune at byforny Lindevangskvarteret. Baggrunden 

var bl.a at byfornyelsesloven var blevet revideret med nye redskaber 

som helhedsorienteret byfornyelse og aftalt boligforbedring. Kommunen ønskede, 

som loven også lagde op til, efter fornyelse i byens ældste og tætteste bykvarter 

Svømmehalskvarteret nu at tage fat på mellemkrigstidens bykvarterer og forstæderne. 

Lindevangskvarteret indeholder 6 af Frederiksberg Boligfonds ejendomme i området 

omkring Dalgas Boulevard og Wilkensvej. Det er bevaringsværdige ejendomme 

opført i 1920’erne i klassicistisk stil med fine enkle detaljer. Tegnestuen 

har sat sit præg på fornyelse af hovedparten af ejendommene fra 1990 til i dag. 

I alle tilfælde med respekt for gadefacaderne, men med tilføjelse af elevatorer, 

tagterrasser, altaner og glaskviste til gårdsiden. Tegnestuens arkitektoniske 

grundholdning har gennem det hele været at tilføje nye funktioner og bygningsdele 

i et nutidigt formsprog uden at tage magten fra den eksisterende bygning. 

C.T. BaRFoeDSVej 1113 – LiNDehUSeT 

Prologen til byfornyelsen af Lindevangskvarteret fandt sted allerede i starten af 

1990’erne, da tegnestuen for KAB moderniserede 2 opgange på C.T. Barfoedsvej 

som led i et forsøgsprojekt med ældreegnet byfornyelse. Forsøget var støttet af 

By og Boligministeriet og Frederiksberg Kommune var med i projektets styregruppe. 

Projektet gik ud på at opføre et udvendigt elevatortårn på gårdsiden af 

en etageejendom med adgang til de enkelte lejligheder via altangange. Altangangene 

er brede og glasinddækkede, så de er velegnede til ophold med borde og 

stole. Opvarmingen sker ved passiv solvarme. De enkelte boliger kan uafhængigt 

af altangangssystemet moderniseres og gøres ældreegnede i forskellig grad efter 

behov. I det gennemførte projekt giver elevatoren adgang til 4 boliger pr. etage, 

svarende til 2 opgange. 

Hele ideen i projektet var at boligerne skulle beboes af et ældre klientel, der kunne 

have fornøjelse af de nyindrettede boligers handicapindretning og af hinanden 

på fælles altangange. Samarbejdet mellem KAB og Frederiksberg kommune om 

de ombyggede boligers brug gik imidlertid i hårdknude og efter byggeriets færdiggørelse 

blev boligerne fortsat beboet af ”tilfældige” lejere, herunder børnefamilier 

og en enlig narkoman. Konceptet med udvendige elevatortårne kom imidlertid 

til at spille en vigtig rolle i den efterfølgende byfornyelse i kvarteret, hvor 

det første større projekt blev byfornyelsen af Lauritz Sørensens Gård, som fandt 

sted i perioden 20002003. 

80 | 

LiNDeVaNgSKVaRTeReT 





1. C. T. Barfoedvej – Lindehuset – 1995 

Forsøg med ældreegnet byfornyelse. 

2. Lauritz Sørensens gård – 2003 

Forsøg med solenergi / ventilation. 

3. malthe Bruuns gård – 2005 

4. mønsterbo – 2009 

5. Wilkenbo – (2011) 

6. aaB afd. 11 – 2002 

7. Bolvighus – 2008

Peter Bangs Vej 

Solbjerg Have 

H. Schneekloths Vej 

Hattensens Alle 

Laurids Bings Alle 

P.G. Ramms Alle 

Emil Slomanns Vej 

Fr]bels Alle 

Ewaldsensvej 

N.Dalhoffs Vej 

Lauritz Sørensens Vej 

Dalgas Boulevard 

6 

5 

Stægers Alle 

Bernhard Bangs Alle 

2 

P.G. Ramms Alle 

Jyllandsvej 

Spurveskjul 

3 

Tesdorpfsvej 

7 

Malthe Bruuns Vej 

Ved Lindevangen 

Sløjfen 

Folkets Alle 

1 

4 

Dalgas Boulevard 

C.T. Barfoeds Vej 

Finsensvej 

H.V. Nyholms Vej 

Lighedsvej 

Wilkensvej 

Nimbusparken 

Broderskabsvej 

Blytsvej 

Segelckesvej 

Dalgas Have 

Peter Bangs Vej 

La Cours Vej 

81 | byfornyelse lindevangskvarteret 

Beringsvej 

Eversvej 

Lindevangs Alle 

flethsvej 

Emil Chr.Hansens Vej 

V.E. Gamborgs Vej 

Nyelands Plads

LaURiTz SøReNSeNS gåRD 

Udgangspunktet for fornyelsen af Lauritz Sørensens Gård var en ambition hos 

ejeren Frederiksberg Boligfond om at gennemføre et samlet kvalitetsløft i alle sine 

2.500 udlejningsboliger på Frederiksberg, hvoraf en stor del ligger i kvarteret omkring 

Lauritz Sørensens Gård. Boligfonden havde gennem flere år søgt at finde 

finansiering, så der kunne tages hul på den store byfornyelsesopgave. Dette lykkedes 

da Frederiksberg Kommune omlagde sin byfornyelsesstrategi til også at omfatte 

det stærkt trængende Lindevangskvarter. Med en kommunal bevilling til såkaldt 

aftalt boligforbedring opstod der mulighed for at få fornyelsen til at hænge 

økonomisk sammen. Andre kilder var byfornyelsesmidler til fornyelse af taget, 

men først og fremmest var der tale om egenfinansiering gennem Fondens egne 

midler. Målsætningen var at projektet ikke nødvendigvis skulle være rentabelt 

over en kort tidshorisont, men skulle afbalanceres boligsocialt og derfor ikke give 

for store lejestigninger. Endelig indgik også forsøgsmidler fra Energistyrelsen til 

realisering af et projekt med solenergi. 

Fornyelsen af Lauritz Sørensens Gård var den første brik i et samlet projekt for 

helhedsorienteret byfornyelse i Frederiksberg Vest, som omfattede en forbedring 

af trafikmiljø, pladser og parker samt en styrkelse af kultur og fritidstilbud. Ved 

Lauritz Sørensens Gård er således bl.a gennemført en omlægning og fornyelse af 

Wilkensvej og Dalgas Boulevard. 

Udgangspunktet for fornyelsen af Lauritz Sørensens Gård var oprindelig at gennemføre 

en generel bygningsforbedring og samtidig indlægge nye badeværelser 

i alle boliger. Under projektudarbejdelsen udviklede projektet sig med et bygherreønske 

om at udnytte de gamle tørrelofter til nye boliger. Det endelige projekt 

– en integreret løsning med en række delelementer – blev udmøntet i en samlet 

helhedsplan for karreen, som blev grundlag for beslutning og gennemførelse. 

Med nye tagboliger og enkelte lejlighedssammenlægninger er der skabt et nyt 

og bredere boligudbud i karreen. Alle boliger har efter fornyelsen en tidssvarende 

standard med nye badeværelser og køkkener og for en stor dels vedkommende 

samtidig elevatoradgang og altan. Allerede året efter færdiggørelsen af byggeriet 

kunne bygherren med tilfredshed konstatere, at den hidtidige beboerfraflytning, 

som plejede at ligge på 10% om året, var nedbragt til et minimalt niveau, som et 

kontant udtryk for en stor beboertilfredshed. 

Det gennemførte projekt blev af Frederiksberg Kommune i 2004 tildelt diplom for 

smukt gennemført byggeri. 

82 | 

Lauritz Sørensens gård 

Samlet fornyelse af karré med 

blandt andet nye tagboliger.

malthe Bruuns gård 

elevatoradgang som led i samlet 

fornyelse. 

mønsterbo 

Fornyelse med nye altaner. 

maLThe BRUUNS gåRD 

Projektet for Malthe Bruuns Gård blev udarbejdet af tegnestuen i forlængelse af 

Lauritz Sørensens Gård. En række basale elementer som nyt badeværelse og køkken 

var de samme. Karreen var lille, men det lykkedes alligevel at finde plads til 

4 elevatortårne uden at belaste gårdrummet urimeligt. 

Der var også ønske om at udnytte de gamle loftsrum, men her i en form hvor 

loftsrummene lægges til lejlighederne på 4 sal med en intern forbindelsestrappe 

og med nye kviste mod gård og gade. Derved fik man en helt ny type attraktive 

lejligheder i to etager og på ca. 125 m 2 , forsynet med nye badeværelser på begge 

etager. Mod gaden blev anbragt en traditionel klassisk kvist, mens loftsrummet til 

gårdsiden har fået en glaskvist med altan. 

Stuelejlighederne fik franske altaner mod gården, mens alle øvrige lejligheder fik 

åbne altaner. I kælderen blev der plads til et nyt fællesvaskeri og et nyt beboerlokale 

med udgang til et forsænket opholdsareal. Samtidig blev der udført et helt 

nyt nedgravet renovationssystem med mobilsug. Helheden blev rundet af med et 

nyt gårdanlæg med smukke granitfliser som fast belægning. 

møNSTeRBo 

Mønsterbo ligger ved siden af Malthe Bruuns Gård og indgår i karreen på den 

modstående side af Malthe Bruuns Vej, hvor der desværre endnu ikke er udført 

fælles gårdanlæg med naboejendommen. Mønsterbo har derfor kun en smal 

gård, hvortil der før fornyelsen kun var adgang til via gennemgang i kælder. Det 

forhold er der rådet bod på, idet projektet har omfattet etablering af en ny port 

ind til ejendommens gård fra Finsensvej. Der blev samtidig udført mobilsug og 

et helt nyt gårdanlæg, som bl.a. rummer en overdækket terrasse med et grønt 

beplantet tag. 

Ligesom i det foregående projekt i Malthe Bruuns Gård blev der blev udført taglejligheder 

i to etager. Herudover fik alle lejligheder nye badeværelser, nye køkkener 

og store altaner til gårdsiden. Gadesiden fik nye klassiske kviste i lighed med de 

foregående ejendomme, mens loftsetagen til gårdsiden fik store altankviste med 

endnu mere glas end i det foregående projekt i Malthe Bruuns Gård. Boligerne 

fik nye ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvilket har resulteret i de mange 

taghætter af zink på taget til henholdsvis indsugning og udblæsning af luft. 

Endelig fik ejendommen en generel bygningsforbedring med nyt tag og nypudsede 

gårdfacader i indfarvet mørtel. Ejendommen stod færdig medio 2009 og der 

er stor søgning efter de nye attraktive tagboliger. 

83 | byfornyelse lindevangskvarteret

WiLKeNBo 

Wilkenbo planlægges renoveret og moderniseret som den sidste og største af Frederiksberg 

Boligfonds seks ejendomme omkring Dalgas Boulevard og Wilkensvej. 

Wilkenbo rummer i alt 156 lejligheder, heraf 86 store lejligheder med ældre badeværelser 

og 70 mindre lejligheder, der slet ikke har noget badeværelse. 

Projektet planlægges gennemført 20112012. Det mest basale i projektet er moderniseringen 

af de 70 boliger uden bad. Lejlighederne er formentlig de sidste af Frederiksberg 

Boligfonds ejendomme, som bliver forsynet med badeværelse, og beboerne 

har længe set frem til at få denne moderne bekvemmelighed i stedet for at 

skulle benytte de fælles baderum i kælderen. Boligerne får også nyt køkken og muligvis 

altan. 

Det er planen, at ejendommens tagrum skal udnyttes ved at etablere nye selvstændige 

tagboliger, eventuelt i kombination med dupleksboliger hvor tagrummet tillægges 

4. sals boligen. Nye tagboliger forudsætter, at der bliver etableret elevatorer, 

idet dette, til forskel fra Københavns kommune, er et krav fra Frederiksberg kommune. 

Tagboligerne tænkes udformet varieret med muligheder for 24 værelser 

efter behov. De forsynes med klassiske kviste mod gaden og en bred kvistaltan 

mod gården, så beboerne kan få lys og luft. Nogle lejligheder vil blive udformet 

som atelierlejligheder i New Yorkerstil med få store robuste rum. 

Til forskel fra det tidligere projekt i Lauritz Sørensens Gård, hvor der blev anvendt 

udvendige elevatortårne, er det tanken, at elevatorerne i Wilkenbo placeres indvendigt 

i de eksisterende køkkentrapper, som såkaldte minielevatorer. 

De fremtidige moderniseringsmuligheder i de store lejligheder er skitseret i en 

helhedsplan for hele ejendommen. I helhedsplanen indgår også muligheder for 

altaner, nye beboerlokaler, fællesvaskeri og en forbedring af gårdanlægget med 

mobilsug og grønne beplantede tage. 

84 | 


elevatoradgang og altaner som 

fleksibel systemløsning. 

Wilkenbo 

model af fornyelsesprincip.


heLheDSPLaN 

Projektet for Wilkenbo er eksempel på, at det er rationelt at have en helhedsplan, 

når ejendommens modernisering sker i etaper, og muligvis over lang tid. Det er 

faktisk den normale situation for ejendomme, der skal moderniseres. Støttemulighederne 

er generelt blevet mindre og beboerne er sjældent indstillet på de helt 

store huslejestigninger. Derfor er det gennem de senere år blevet mere og mere 

almindeligt at få udarbejdet langsigtede helhedsplaner. 

I løbet af de sidste 10 år har tegnestuen udarbejdet en lang række helhedsplaner. 

Heraf er flere udført for almennyttige ejendomme i AAB, KAB eller 3B regi, idet 

Landsbyggefonden kræver, at der foreligger en helhedsplan som grundlag for at 

give støtte. Man forlanger meget naturligt, at den pågældende afdeling har tænkt 

langsigtet og prioriteret, inden de ansøger om støtte til et konkret projekt. 

Indholdet i den enkelte helhedsplan varierer alt efter karakteren af vedligeholdelsesproblemerne 

og af beboernes ønsker til moderniseringer. Ideelt set rummer 

helhedsplanen en analyse af den eksisterende ejendom, overvejelser om fremtidige 

mål og muligheder samt konkrete planer for ejendommen i form af fornyelsesaktiviteter, 

driftsaktiviteter, etapedeling, tidsplan og økonomioversigt. 

Helhedsplanen udarbejdes i tæt dialog med beboerne. På baggrund af tegnestuens 

erfaringer udarbejdede tegnestuen i 2008 i samarbejde med Jens V. Nielsen en 

rapport for Velfærdsministeriet med titlen ”Drejebog for bygherrer – Rationel bygningfornyelse, 

metoder og muligheder”. Publikationen er tænkt som et redskab, 

der skal hjælpe bygherrer og rådgivere med at tænke rationelt og langsigtet når en 

ejendom skal moderniseres. 

86 | 

Peter Bangsvej/ Dalgas Boulevard, 

Frederiksberg. aaB afd 11. 

helhedsplan 20082022.

helhedsplan 2008-2022 

helhedsplan 

Helhedsplanen for Peter Bangsvej 44-58 m.fl 

sammenfatter den løbende drift og større 

fornyeles arbejder i de kommende 15 år. Illustrationen 

her på siden giver et overblik 

over alle mulige eller forventede aktiviteter i 

15-års perioden. 

aktivitetsoversigt 2008-2022 

Oversigten side 22 viser, hvordan man tidsmæssigt 

mest rationelt koordinerer de aktiviteter, 

som er foreslået i helheds planen, med de 

løbende drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter 

på ejendommen. 

Oversigten omfatter kun mere omfattende 

vedligeholdelse. Den almindelige årlige eller 

regelmæssige vedligeholdelse fremgår af ejendommens 

mere detaljerede driftsplan. 

Fornyelse af friarealer 

(vist side 11) 

Etablering af altaner 

(vist side 12-15) 

Nye boliger i taget 


Udvidelse af 4. sals boliger 


Indlæggelse af elevatorer 


Øvrige aktiviteter 

større fornyelsesprojekter 

Friarealer 

Franske altaner mod gade 

Altaner mod gård 

Nye tagboliger 

Elevatorer 

Øvrige aktiviteter 

8 nye tagboliger med elevatorer 

25 stk. 4. sals boliger udvidet op i tagetagen 

Eksisterende tagbolig 

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 


C.T.Barfoedsvej 1113 – Lindehuset 

Forsøgsprojekt med ældreegnet byfornyelse. 

et udvendigt elevatortårn på gårdsiden giver 

adgang til de enkelte lejligheder via altangange. 

88 |

C.T. Barfoedsvej 1113 

altangangene er brede 

og glas inddækkede, så de 

er velegnede til ophold. 


Lauritz Sørensens gård, Frederiksberg 

Fornyelse af karre med 160 boliger. Kernen i projektet var at få 

indlagt badeværelse i alle lejligheder. hertil kom nye køkkener 

og en generel bygningsforbedring af ejendommen. endelig blev 

der etableret nye tagboliger, elevatorer og nyt gårdanlæg. 

90 |


Præfabrikerede badeværelser / nye køkkener 

Traditionelt udførte badeværelser 

Nye elevatortårne og altaner 

Nye boliger under taget 

Energiforsyning gennem solenergi 

Generelle vedligeholdelsesarbejder (tag, facader) 


Friarealforbedring

92 |


otte nye elevatortårne giver adgang til 

de nye tagboliger samt de øvrige boliger 

på 14 sal. 


Bolig før og efter fornyelse. 


94 |



De nye tagboliger har adgang fra elevator via 

køkkentrappetårn og nye private terrasser.


gårdrummet blev også fornyet. 

96 |


malthe Bruuns gård, Frederiksberg 

Fornyelse af karre med 120 boliger. alle lejligheder fornyes 

med nye badeværelser og køkkener, tagetagen udnyttes og 

der gives plads til 4 elevatortårne i gårdrummet. 

98 |


Loftsrummet er lagt sammen med 

4sals boligerne via intern trappe. 



oversigtsplan 15 sal. alle lejligheder 

forsynes med altaner. 


Tagboligens nedre plan 4.sal), hvor 

køkkentrappen inddrages til køkken. 

100 |


glaskvist i tagrummet, 

hvor loftet er ført til kip. 


102 | 


Fornyet gårdrum. 


Nyt fælles vaskeri.


mønsterbo, Lindevangskvarteret 

Fornyelse af karre med 70 boliger. Ud over 

badeværelser, køkkener og store altaner er 

der indrettet taglejligheder i to etager. 

104 |

mønsterbo 

Tagboliger under taget med store altan kviste. 

Tegning viser planløsning 14 sal. 


106 | 

mønsterbo 

Ny tagbolig med udgang 

til lille altan på gårdsiden.


mønsterbo 

Ny tagbolig i 4 sal plus loftsrum, 

bundet sammen af en intern trappe.

108 | 

mønsterbo 

Ny port fra Finsensvej ind 

til det fornyede smalle gårdrum.


Wilkenbo, Frederiksberg 

Fornyelse af karre ned 160 boliger. 

70 boliger forsynes med nye 

badeværelser, køkkener og altaner. 

Der etableres nye tagboliger med 

adgang fra minielevatorer indbygget 

i køkkentrappetårnene. 

110 |


ReNoVeRiNg 

byggerier Fra 1960’erne 

og 1970’erne

FoRNyeLSe aF moDeRNiSTiSKe BoLigBeByggeLSeR 

Til forskel fra tidligere perioders arkitektur bidrager bebyggelser fra 1960’erne og 

1970’erne sjældent til en helhed i gadebilledet. Fokus har her snarere været en 

selvstændig modernistisk og rationelt opført bygning uden unødig hensyntagen 

til det omgivende ældre og ofte murede byggeri. Ved renovering af disse nyere 

bebyggelser er der ofte større frihedsgrader og behov for et arkitektonisk løft i 

forhold til både bygning og gadebillede. Men samtidig gælder det også her om, 

så vidt muligt, at fastholde karaktergivende og tidstypiske træk med udgangspunkt 

i bygningens oprindelige arkitektur. 

Nye aLTaNeR [FoRTUNeN øST] 

Fortunen Øst er en tidstypisk og markant boligbebyggelse opført som en selvstændig 

enklave i 1960’erne i det østlige Lyngby af Lyngby Boligselskab. Bebyggelsen, 

som rummer 302 boliger, er oprindelig forsynet med meget smalle altaner, 

som ikke var særlig anvendelige til ophold. Beboerne ønskede derfor nogle 

bredere og mere anvendelige altaner. 

Tegnestuens projekt kom til at bestå i en udvidelse og glasinddækning af de eksisterende 

altaner, som også bidrog til et bedre indeklima i lejlighederne. Altanudvidelsen 

blev udført som en udkraget stålkonstruktion uden søjler, så bebyggelsens 

oprindelige og tidstypiske udtryk blev fastholdt. Glasinddækningen var 

udformet som skydefoldeglas, så altanerne kan åbnes helt eller delvis op efter 

behov. 

Projektet blev til i samarbejde med afdelingsbestyrelsen og med KAB som administrator. 

Som grundlag for beboernes stillingtagen til projektet blev der udført 

en model af den ny altan i fuld størrelse. Den blev stillet op i en nærliggende 

sportshal, hvor beboerne var inviteret til at se modellen og stille spørgsmål til 

arkitekterne. At afdelingens årlige fastelavsfest blev afholdt samtidig var kun 

med til at sætte kolorit på arrangementet. 

eNeRgiFoRBeDRiNg [BoLVighUS] 

På Frederiksberg ligger ejendommen Bolvighus bygget i starten af 1960’erne. 

Ejendommen er som så mange andre ejendomme fra den periode bygget med 

fladt tag, uisolerede mure og trævinduer med gammeldags termoruder. Det 

bærende system er i beton og synligt i facaden. Vinduesbrystninger og øvrige 

vægge er opbygget i gasbeton. Beboerne ønskede dels nye vinduer med et lavere 

energiforbrug og støjreducerende effekt, dels en generel forbedring af ejendommens 

energiforbrug. Tegnestuen fik til opgave at gennemføre projektet. 

114 | 

Bolvighus 

energirigtige facader.

Fortunen øst, Lyngby 

Facaderenovering. 

115 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne

For at respektere ejendommens arkitektoniske udtryk er valgt en løsning, hvor 

søjle/dragersystemet er efterisoleret udvendigt og beklædt med en lys fiberbetonbeklædning. 

Derved er bygningens facadeudtryk med vandrette og lodrette linjer 

fastholdt, samtidig med at bygningen har fået et nyt opdateret facadeudtryk i 

moderne materialer, glas og aluminium. Vinduer og døre er udskiftet til nye 

med bedre lyd og varmeisolerende egenskaber, og vinduesbrystningerne er isoleret 

og beklædt med nye glas/alu partier. 

Ved arbejdet med denne opgave blev det klart for os, hvor afgørende de murede 

gavle er for bevaringen af det tidstypiske ved byggerier fra denne epoke. Ved valg 

af isoleringstykkelse og udformning af fiberbetonelementerne ved tilslutningen 

til de eksisterende murede gavle fik vi fastholdt de murede gavles bidrag til det 

samlede facadeudtryk. 

Resultatet blev så vellykket, at renoveringen af Frederiksberg kommune i 2009 

blev nomineret til en pris for smukt gennemført byggeri. 

eNeRgiFoRBeDRiNg [BoeLhoLm] 

Boelholm I og II er en tætlav boligbebyggelse med 218 boliger opført i 197678. 

Bebyggelsen trænger til vedligeholdelse på tage og facader, ligesom opvarmningen 

sker ved utidssvarende og dyr elvarme. Med støtte fra Landsbyggefonden 

realiserer tegnestuen for StenløseØlstykke Boligforening ved KAB et projekt med 

fokus på energiforbedring. Energiforbedringen sker dels ved ekstra isolering af 

bebyggelsens tagkonstruktioner, dels ved at boligerne fremover opvarmes via et 

nyt hybrid sol og jordvarmeanlæg, som bliver Skandinaviens største. 

Der udføres ny varmecentral og ny varmeforsyning til alle boliger. Jordvarmen 

omfatter 20.000 meter højisoleret ledningsnet, som graves ned i bebyggelsens 

grønne arealer. Varmeanlægget suppleres ved hård frost i vinterhalvåret med varme 

via en kondenserende gaskedel. Den nye varmecentral bliver et energiikon 

for bebyggelsen udformet i en stram form med lukkede facader og tag, men med 

store glasfelter som kan synliggøre centralens tekniske installationer. 

FySiSK heLheDSPLaN [LUNDToFTegaDe] 

Efter nogle års tilløb blev der i 2009 vedtaget en fysisk helhedsplan for AKB’s 

store og socialt noget belastede bebyggelse i Lundtoftegade ved Bispeengbuen på 

Nørrebro. Bebyggelsen er opført 196872. Planen for fornyelsen er blevet til i en 

dialog mellem afdelingen, KAB, Københavns kommune og Landsbyggefonden, 

som yder et betragteligt tilskud til en fremtidssikret helhedsløsning. Det største 

116 | 

Energirenovering af tæt-lav boliger 

med sol- og jordvarmeanlæg 

Med stigende energipriser og et generelt ønske om at 

spare på energiforbruget og CO2-udledningen har Sten- 

Boelholm, Stenløse 

løse-Ølstykke Boligforening valgt at satse på energirigtige 

og fremsynede løsninger. 

energiforbedring. 

Pålsson Arkitekter AS har udført totalrådgivning på den 

omfattende energirenovering af tæt-lav bebyggelsen 

Boelholm I & II. 

Den almennyttige boligbebyggelse består af to afdelinger 

opført i henholdsvis 1976 og i 1978. Afdelingerne er 

opført ens som tætte/lave gårdhavehuse sammensat i 

blokke i forskellige kombinationer. Boligerne er udført 

som mindre vinkelhuse med egen adgang til små private 

gårdrum. 

Projekt: 2009 

Bygherre: Stenløse-Ølstykke Boligforening 

Administrator: KAB 

Totalrådgivning, processtyring og beboerdialog: 

Pålsson Arkitekter AS 

Ingeniørrådgivning: Falkon A/S 

FAKTA BOElhOlM I & II 

- Samlet antal boliger i tæt-lav bebyggelse = 218 

- Samlet bruttoareal = 14.888 m 2 

Sol- og jordvarmeanlæg: 

- Samlet areal for nyt solfangeranlæg = 135 m 2 

- Samlet areal for jordvarme = 12.000 m 2 

(Nordens største jordvarme-, sol- og gasanlæg til bo 

Klimaskærm: 

- Antal nye terrassedøre = 728 stk. 

- Samlet tagareal = 17.790 m 2 

Svan 

2400 Københ 

+ 45 38 1 

www.paals

Lundtoftegade 

helhedsplan. 

element i planen er ombygning af to af de 5etages blokke mod Lundtoftegade, 

blok D og F, som i dag består af meget små utidssvarende 1værelses lejligheder. 

Helhedsplanen tilstræber at give et markant løft til hele området, herunder specielt 

at øge trygheden for beboerne, og omfatter: 

• Nye familieboliger i blok D, som kan tiltrække nye ressourcestærke beboere. 

• Nye altaner til lejlighederne i både blok D og F, samt renovering af facaderne 

mod Lundtoftegade 

• Nyt beboerkontor til beboerservice og nye boldbaner. 

• Udskiftning af hoveddøre til nye stålforstærkede døre samt modernisering af 

pulterrum i kælder 

Alt i alt en række tiltag, der kan være med til at fastholde den positive udvikling 

AKB Lundtoftegade har været igennem de sidste 10 år. 

Udadtil vil det mest markante være et arkitektonisk løft af bebyggelsens udtryk 

mod Lundtoftegade. Blok D og F forsynes med helt nye facader og nye trappetårne 

med udsmykket glas, suppleret med gavludsmykning på to af de høje naboblokkes 

gavle. Både trappetårne og facader forsynes med klart transparent glas 

med henblik på at øge trygheden i blokkene. Uden at forhindre den tilstræbte 

synlighed bliver glasfacaden forsynet med trykte mønstre i hvid farve på klart 

glas. Et sammenhængende bølgende mønster ned langs Lundtoftegade refererer 

til de historiske vandløb Lygteåen og Ladegårdsåen, hvis oprindelige løb omkranser 

bebyggelsen mod vest og syd. Facadeudtrykket vil variere efter døgnets 

forløb, ét udtryk i dagslys, og et andet når det er mørkt, hvor glassets mønstre vil 

stå tydeligt på baggrund af den indvendige trappe og altangangsbelysning. 

Selv om facaderne bliver totalt fornyede vil den arkitektoniske sammenhæng 

med de øvrige blokke blive fastholdt. Blokkenes hovedform og flade tage fastholdes, 

og især bevares de murede endegavle som det arkitektoniske træk, der får 

hele bebyggelsen til at hænge sammen. Udsmykningen på de to høje mellemliggende 

murede gavle får også en udsmykning med hvidt tryk på klart glas, som 

vil få alle fire blokke til at hænge visuelt sammen – et visuelt tegn på et forhåbentlig 

vellykket samlet og socialt bæredygtigt løft i bebyggelsen. 


Fortunen øst, Lyngby 

Nye facader med udvidede glasinddækkede 

altaner på fem boligblokke med 302 boliger. 

118 |

Fortunen øst 

Brugergruppen studerer mockup af facadeforslag. 


Bolvighus, Bernhard Bangs alle 28, Frederiksberg 

Facadefornyelse med energibesparende løsninger. Bygningens 

facadeudtryk blev fastholdt samtidig med at den fik et opdateret 

udtryk i moderne materialer, glas og aluminium. 

120 | 

Bolvighus 

Bygningens søjle/drager system 

blev efterisoleret udvendigt 

og beklædt med lyse fiberbetonelementer.

121 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne 

Bolvighus 

De tidstypiske og karaktergivende 

murede gavle blev fastholdt.

Boelholm i og ii, Stenløse 

Projekt for 218 tætlav boliger med fokus på energiforbedring. 

Dels ved ekstra isolering af tagkonstruktioner mm. Dels ved at 

boligerne fremover opvarmes via et nyt hybrid sol, gas og 

jordvarmeanlæg, som bliver Skandinaviens største. 

122 |

Med stigende Boelholm energipriser og et generelt ønske om at 

spare på energiforbruget Ny central varmecentral. og CO2-udledningen har Stenløse-Ølstykke 

Boligforening valgt at satse på energirigtige 

og fremsynede løsninger. 

Pålsson Arkitekter AS har udført totalrådgivning på den 

omfattende energirenovering af tæt-lav bebyggelsen 

Boelholm I & II. 

Den almennyttige boligbebyggelse består af to afdelinger 

opført i henholdsvis 1976 og i 1978. Afdelingerne er 

opført ens som tætte/lave gårdhavehuse sammensat i 

blokke i forskellige kombinationer. Boligerne er udført 

som mindre vinkelhuse med egen adgang til små private 

Boelholm 

gårdrum. Principmodel af jordvarmeanlæg 

udstillet på klimakonferencen i 

FAKTA BOElhOlM I & II 

København i 2009. 

Projekt: 2009 

Bygherre: Stenløse-Ølstykke Boligforening 

Administrator: KAB 

Totalrådgivning, processtyring og beboerdialog: 

123 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne 

Pålsson Arkitekter AS 

Ingeniørrådgivning: Falkon A/S 

- Samlet antal boliger i tæt-lav bebyggelse = 218 stk. 

- Samlet bruttoareal = 14.888 m 2 

Sol- og jordvarmeanlæg: 

- Samlet areal for nyt solfangeranlæg = 135 m 2 

- Samlet areal for jordvarme = 12.000 m 2 

(Nordens største jordvarme-, sol- og gasanlæg til boliger) 

Klimaskærm: 

- Antal nye terrassedøre = 728 stk. 

- Samlet tagareal = 17.790 m 2 

Svanevej 26 

2400 København NV 

+ 45 38 19 7 7 03 

www.paalsson.dk

Lundtoftegade, København N 

gennemførelse af fysisk helhedsplan med 

ombygning af to 5etages boligblokke, samt 

etablering af nye boldbaner og beboerkontor. 

124 |


Lundtoftegade 

Nye sammenlagte familieboliger 

med altaner til gårdsiden. 

126 |

Lundtoftegade 

Det bølgende mønster ned langs Lundtofte gade refererer 

til de gamle vandløb Lygteåen og Ladegårdsåen, som 

omkransede bebyggelsen. Facadeudsmykningen er udført 

i samarbejde med designer Thomas Pålsson. 


NyT i gammeLT 

københavn, Frederiksberg 

og omegnen

NyT i gammeLT 

Den omfattende nedrivning og sanering på Nørrebro i 1970’erne havde skabt en 

folkelig protest mod overgrebet på byen. Samtidig foregik der i resten af landet en 

intensiv debat for og imod bevaring af købstædernes historiske bymidter. Hele 

denne udvikling var – sammen med økonomiske beskæftigelseshensyn – medvirkende 

til at saneringsloven i 1982 blev afløst af byfornyelsesloven. I regeringens 

landsplanredegørelser og i vilkårene for den offentligt støttede byfornyelse blev 

udtrykt klare signaler til fordel for en boligorienteret og bevaringsorienteret byfornyelse. 

Signalerne var ikke mindst rettet mod København, hvor der havde været 

en særlig heftig debat om nedrivning kontra bevaring i brokvartererne. 

Fra 1980’erne og frem til i dag har der været bred tilslutning til bevarende byfornyelse 

som det bærende princip for udviklingen af de ældre byområder, alene 

punktvis suppleret af udfyldningsbyggeri, også kaldet infill. Enkelte bygninger i 

de ældre byområder er dog så ringe at man vælger at nedrive dem. Infill byggeri 

indgår i denne sammenhæng som et redskab til at fastholde og forbedre bystrukturen 

og gadebilledet. De nye huse skal være sig selv, et udtryk for nutidig arkitektur. 

Men husets bidrag til helheden er det primære. 

På baggrund af egne erfaringer med infillopgaver udarbejdede tegnestuen i 1992 

en rapport for Boligministeriet om de særlige problemstillinger, især af økonomisk 

art, der gør sig gældende ved infill byggeri i lille skala. Formålet med rapporten 

var at opsamle foreliggende erfaringer og komme med forslag til bedre vilkår for 

infill byggeri som delelement i den bevarende byfornyelse. Rapportens konklusioner 

var medvirkende til at økonomisk støtte til infill byggeri blev indarbejdet 

i byfornyelsesloven. 

Efterfølgende udarbejdede tegnestuen i samarbejde med SBS Byfornyelse en eksempelsamling 

”Infill byggeri – et led i byens fornyelse” for Bygge og Boligstyrelsen. 

Styrelsens håb var, ”at eksempelsamlingen over infill byggerier ville tjene til 

inspiration for kommuner, ejere, beboere, rådgivere og andre, som i forbindelse 

med en byfornyelsesbeslutning, står overfor at skulle tage stilling til spørgsmålet 

om nedrivning eller erstatningsbyggeri.” 

iNFiLL NygåRDSVej 

Infill på små byggegrunde, der opstår efter nedlagt småindustri eller efter byfornyelse, 

var en vigtig opgave for boligselskabet Vibo. På Nygårdsvej 24 udførte 

tegnestuen i 1994 et infill byggeri med 28 lejligheder. Bygningen tilpasser sig byggestilen 

i kvarteret, hvor karnapper er et markant indslag. Bygningen er forsynet 

130 | 

Nygårdsvej, København ø 

almene boliger, 1994.

Pile allé, Frederiksberg 

handicapboliger, 2007. 

med to fremspringende midterpartier i lyse pudsede materialer med glaskarnapper 

på begge sider. I midterpartierne er der indrettet 2rums boliger i to etager med 

indvendige trapper. En usædvanlig boligtype, der hurtigt blev efterspurgt af yngre 

par. Lejlighederne indeholder store lyse køkkener mod gaden. Elevator og trapperum 

er placeret mod gården. Økonomien var meget stram på grund af at det daværende 

rammebeløb for alment byggeri ikke indeholdt elevatortillæg. Efter licitationen 

måtte der en barsk sparerunde til, og alligevel gik entreprenøren konkurs 

undervejs. 

iNFiLL ViKToRiagaDe, VeSTeRBRo 

På Vesterbro i København fik tegnestuen endnu en infill opgave for Boligselskabet 

VIBO, da en eksisterende brandfælde, en såkaldt korridorejendom, i Viktoriagade 

1818A blev kondemneret af Boligkommissionen og dømt til nedrivning. Tegnestuen 

projekterede en byejendom med 22 ældrevenlige boliger med fællesvaskeri 

og beboerlokale i stueetagen med udgang til gårdanlæg. Gadefacaden er tilpasset 

omgivelserne i højde og rytme, men samtidig udformet i en nutidig arkitektur 

med lodrette glasbånd og franske altaner. Gårdfacaden er udformet mere frit med 

vestvendte altaner. Byggeriet blev afsluttet i 1994. 

I bogen ”Arkitektonisk kvalitet” 19751995, af Stadsarkitekt Jan Christiansen bliver 

huset omtalt således: ”Huset er tegnet i et moderne udtryk, der på en raffineret 

facon, og med held, forsøger en dialog med de eksisterende karreer af typisk 

blandede brokvarterhuse på Vesterbro. Med en blanding af respekt – bygningsbase 

i kvadrefuger og nænsomt udførte gesimser – og insisteren på at tilføje noget nyt, 

opererer huset med lodrette glasbånd og store vindueshuller med franske altaner.” 

iNFiLL PiLe aLLé, FReDeRiKSBeRg 

For Frederiksberg Kommune fik tegnestuen i 2007 til opgave at projektere et infill 

byggeri på Pile Alle 33. Byggeriet indgår i husrækken på Pile Alle overfor Søndermarken. 

Byggeriet rummer 16 boliger til personer med nedsat fysisk og psykisk 

funktionsevne. Hver af de 16 boliger består af to værelser med badeværelse og 

køkken. Til de 16 boliger hører flere fællesfaciliteter, blandt andet to fælleslokaler, 

ét i stuen og ét på 5. sal samt fællesvaskeri og motionsrum i kælderen. Fra fælleslokalet 

på 5. sal er der udgang til en stor tagterrasse med en herlig udsigt over 

Søndermarken. Den nye bygning, som blev færdig i 2009, fungerer sammen med 

den eksisterende institution Bakkegården. 

Den arkitektoniske udfordring ved udformning af gadefacaden bestod i at formidle 

en overgang mellem to højst forskellige bygninger på hver sin side. Til højre en 

131 | nyt i gammelt

klassisk 1900tals ejendom i gule sten med sadeltag og dannebrogsvinduer og til 

venstre en betonbygning fra 1960’erne med store vinduesfag, indbyggede altaner, 

tilbagerykket penthouseetage og fladt tag. Det nye hus søger at formidle overgangen 

ved at tage træk fra begge nabobygninger. Fra den ældre klassiske nabo videreføres 

små vinduesformater og gule mursten med stor stoflighed. Dialogen med 

1960’er huset til venstre sker ved de store vindues/dørpartier og den tilbagerykkede 

tagetage. 

NyiNDReTNiNg aF TagBoLigeR, CaFé og BaghUS 

På hjørnet af Valby Langgade og Gl. Jernbanevej fik tegnestuen til opgave at forny 

en ældre bevaringsværdig ejendom. Opgaven omfattede modernisering af lejligheder 

og indretning af nye tagboliger i loftsrummet. Herudover blev de eksisterende 

butikker nyindrettet til galleri med cafe og restaurant. Baghuset blev indrettet til 

bolig og gårdrummet blev omdannet til en skulpturhave med sten skulpturer, belysning 

og musikscene. 

Ombygningen indgik i en revitalisering af bykvarteret, hvor stedet fungerede som 

et nyt aktivitetspunkt i det gamle Valby. Projektet fik tildelt Valby Lokalråds arkitekturpris 

i 2002. 

KURSUSBygNiNg ChaRLoTTeNLUND 

I 1997 fik tegnestuen til opgave at udforme en tilbygning til Vilvorde Kursuscenter 

i Charlottenlund, som er en meget smuk og homogen bebyggelse fra 1970’erne. 

Tilbygningen er udført i 2 etager med mødelokaler i underetagen og konferencerum 

på den øverste etage. Derudover blev der gennemført en række andre ombygningsarbejder 

i det øvrige kursuscenter, som ejes af Dansk Sygeplejeråd. Opgaven 

bestod i at indpasse tilbygningen i den arkitektoniske helhed i kursuscentret. Eller 

sagt på en anden måde var succeskriteriet, at ingen senere ville bemærke, at der 

var tale om en tilbygning. 

TiLBygNiNg TiL eRhVeRVSSKoLe 

I forbindelse med nedtagning af Fasanvejbroen og nedgravning af den nye Metro 

opstod mulighed for at det daværende Frederiksberg Tekniske Skole kunne få ny 

facade og adgang direkte fra Nordre Fasanvej. Tegnestuen blev engageret som 

arkitekt på opgaven, som kom til at omfatte 2.000 etagemeter ombygning og 

indretning til undervisningsformål, fælles opholdsarealer og diverse faciliteter. 

Tag og facader blev fornyet og mod Nordre Fasanvej er opført en ny tilbygning 

med indgang og reception samt administrations og direktionslokaler. 

132 | 

TeC, Frederiksberg 

Nyindretning af erhvervsskole.

133 | nyt i gammelt 

Valby Langgade, Valby 

Nye tagboliger med altaner til alle 

efteret mindre puslespil. 

Bagbygningen indrettet til beboelse 

med udsigt til skulpturhaven.

Viktoriagade 1818a, København V 

infill med 22 almene ældreboliger med fællesvaskeri 

og beboerlokale i stueetagen. 

134 |

135 | nyt i gammelt

Pile alle 33, Frederiksberg 

handicapboliger indpasset i facaderække 

mellem betonbyggeri fra 1960 og klassisk 

muret ejendom fra omkring 1900. 

136 | 

Pile alle 33, Frederiksberg 

Tagetage, normaletage, snit.

137 | nyt i gammelt

Valby Langgade, København V 

Nyindretning af café 

138 |


Vilvordevej, Charlottenlund 

Tilbygning til kursuscenter

TeC erhvervsskole 

Nordre Fasanvej 27, Frederiksberg 

2000 etagemeter ombygning og indretning 

til undervisningsformål og administration. 

140 |


atrium med foyer. 

141 | nyt i gammelt

142 |



Design og detaljer.

FoRSøg og UDViKLiNg

ByFoRNyeLSeSFoRSøg 

Efter at Byggeriets Udviklingsråds (BUR) sekretariat blev nedlagt i 1987, blev byfornyelseslovens 

forsøgsparagraf administreret af Erhvervs og Boligstyrelsen, 

som blev en vigtig samarbejdspartner for tegnestuen de følgende mange år. 

Allerede i 198889 fik tegnestuen i samarbejde med Byfornyelsesselskabet SBS 

støtte fra Erhvervs og Boligstyrelsen til at udvikle og afprøve et såkaldt byfornyelseskatalog 

i Frederiksberg Kommune. Byfornyelseskataloget indgik i et forsøg 

med nye former for planlægning og beboerinddragelse i byfornyelse. Kataloget 

blev siden oversat til tysk og brugt i Berlin i forbindelse med dansktysk forsøgssamarbejde 

omkring ejendomme i Prenzlauer Berg i det tidligere Østberlin. 

Det næste forsøgsprojekt havde fokus på ældreegnet byfornyelse. KAB havde omkring 

1990 givet tegnestuen i opdrag at undersøge mulighederne for at gøre nogle 

af deres eksisterende bebyggelser ældreegnede. For en række af Frederiksberg 

Forenede Boligselskabers og Frederiksberg Boligfonds bebyggelser udarbejdede 

tegnestuen forslag til indpasning af elevatorer. Flere ejendomme blev undersøgt, 

og interessen samlede sig om en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme, Lindehuset, 

hvor det lykkedes at gennemføre et forsøgsprojekt med ældreegnet byfornyelse 

i 199495. Projektet er omtalt nærmere i kapitlet om Lindevangskvarteret. 

PRojeKT ReNoVeRiNg 

I 1995 lancerede By og Boligministeriet et stort anlagt program, kaldet Projekt 

Renovering, for at fremme udvikling af systemløsninger og præfabrikerede (fabriksfremstillede) 

bygningsdele eller komponenter inden for byfornyelsen. Målet 

var at opnå mere rationelle processer og bedre produkter, hvor gode badeværelsessystemer/vådrum 

var i særlig fokus. 

Problemstillingen var i hovedtræk, at badeværelser i byfornyelsen skal være af 

god byggeteknisk kvalitet for at undgå fugtskader i bygningerne, som jo helt 

frem til 1950’erne typisk er opført med træbjælkelag. Badeværelser i god kvalitet 

er imidlertid både kostbare og tidskrævende at udføre. Traditionelt udførte badeværelser 

med støbte gulve medfører således ofte en lang byggeperiode, langvarig 

genhusning af beboerne, store byggelånsudgifter og risiko for forøget byggefugt i 

forbindelse med støbeprocessen på stedet. Nye løsninger til etablering af badeværelser 

havde således høj prioritet. 

Projekt Renovering kom på et optimalt tidspunkt for tegnestuen. Projekt Renovering 

efterlyste forslag til forsøgsprojekter knyttet til en konkret såkaldt værtsejen 

146 | 

idéudvikling 

Projektet for Brohusgade 

drøftes på tegnestuen.

Lollandsvej 

Præfabrikerede tunge badeværelser. 

dom. På dette tidspunkt havde tegnestuen løbende tilgang af nye ejendomme, 

der skulle byfornyes. Det betød, at vi havde værtsejendommene og samtidig efterhånden 

så meget erfaring at vi var parate og interesserede i at afprøve nye løsninger. 

De følgende år gennemførte tegnestuen med støtte fra Projekt Renovering to forsøgsrækker 

med præfabrikerede (fabriksfremstillede) løsninger til etablering af 

badeværelser. Dels en forsøgsrække med brug af præfabrikerede tunge løsninger, 

dels en forsøgsrække med brug af præfabrikerede lette stålbunde. Herudover gennemførte 

vi et forsøg med indbygning af rumstore præfabelementer med et helt 

nøglefærdigt bad og køkken. 

PRæFaBRiKeReDe TUNge BaDeVæReLSeR 

Forsøgsprojektet blev gennemført i forbindelse med en etageejendom fra 1903, 

andelsboligforeningen Lollandsvej 2628 i Svømmehalskvarteret. Ejendommen 

indeholdt to opgange med 20 boliger og der var toilet på bagtrappen, fælles for 

to boliger. Dette kondemnable forhold medførte krav om etablering af badeværelse 

i hver enkelt lejlighed. Byfornyelsesarbejderne på ejendommen omfattede 

også en total istandsættelse af bygningen på tag og fag. 

I samarbejde med beboerne udarbejdede tegnestuen en ensartet planløsning for 

etablering af nye badeværelser og nyt køkken i de 20 lejligheder, som alle beboere 

kunne tilslutte sig. Den ensartede planløsning gjorde det muligt at undersøge 

mulighederne for at anvende fabriksfremstillede badeværelser. Den valgte løsning 

bestod i at opføre et tårn af fabriksfremstillede badeværelsesenheder med to 

sammenbyggede badeværelser af betonmoduler. 

De fuldt apterede badeværelser med en vægt på ca. 13 tons skulle ved hjælp af 

en kæmpe mobilkran hejses ned gennem et hul i taget og etageadskillelserne, 

samtidig med at den omfattende istandsættelse på ejendommens tag og fag foregik. 

Hejseprocessen var imødeset med spænding af tegnestuen. Der var planlagt 

en beskeden tolerance på 5 cm til at få firet badeværelseskabinerne ned igennem 

hullet i etageadskillelserne. En af de store oplevelser i processen var at konstatere, 

hvor dygtige sådanne mobilkranførere er til meget roligt og præcist at styre ned 

gennem hullet, naturligvis i samarbejde med fabrikkens monteringsfolk, som tager 

imod og monterer inde i bygningen. 

Bygge og Boligstyrelsen gav støtte til at gennemføre projektet som forsøgsprojekt. 

Det var første gang metoden med nedhejsning af badeværelseskabiner i en 

147 | forsøg og udvikling

yfornyelsesejendom blev brugt. Men det blev ikke den sidste gang, tværtimod, 

forsøgsprojektet blev en slags Danmarkspremiere på et system, som med stor succés 

blev videreudviklet og gennemført i en række andre renoveringer. 

Efter gennemførelsen af forsøgsprojektet, som var gennemført i 1995, gennemførte 

Projekt Renovering og Frederiksberg Kommune en undersøgelse af forsøgsprojektets 

resultater sammenlignet med en række udvalgte normale byfornyelsessager, 

som var gennemført i kommunen. Det kunne konstateres, at de opstillede 

mål for forsøgsprojektet var nået. Byggeperioden blev reduceret med 25% til 6 

måneder i stedet for normalt 89 måneder. Genhusningstiden blev halveret til 

3 måneder i stedet for 67 måneder. Og ikke mindst blev prisen på badeværelset 

reduceret med 25%. 

Formidlingen af forsøgsprojektets positive resultater førte til et reelt markedsgennembrud 

for metoden. I de følgende år blev der monteret hundredevis af 

præfabrikerede badeværelser efter samme metode landet over. Fabrikken Betontegl 

i Ålborg så straks mulighederne for et nyt marked og startede en produktionslinje 

for præfabrikerede badeværelser. Det gavnede priskonkurrencen på de nøglefærdige 

badekabiner, som der indtil da kun var enkelte producenter af, herunder 

GH Bad i Ringsted, som havde leveret badeværelser til forsøgsprojektet. 

For tegnestuen gav forsøgsprojektets succes mod på at videreudvikle metoden. 

Dels i form af et præfabrikeret tilbygningssystem Xtension. Dels i raffinering af 

metoden og afprøvning i større skala, som det skete i Lauritz Sørensens Gård, i 

Malthe Bruuns Gård og Mønsterbo i Lindevangskvarteret. 

BaDeVæReLSeSTåRN meD KøKKeNKaRNaP 

Med baggrund i resultaterne fra forsøgsprojektet på Lollandsvej 2628, søgte tegnestuen 

støtte fra Projekt Renovering til at afprøve et større byggesystem hvor en 

betydelig del af bygningen udføres som nybyggeri baseret på indhejsning af præfabrikerede 

elementer. Forsøget fandt sted i 1998 i forbindelse med byfornyelse 

af en andelsboligforening Brohusgade 1212A på Nørrebro. Andelsboligforeningen 

var i forbindelse med byfornyelsen blevet stiftet med hjælp fra advokat Niels 

Meile, som forestod hele administrationen af byfornyelsessagen, og som tegnestuen 

i øvrigt havde et godt samarbejde med i en lang række byfornyelsessager. 

Forsøgsprojektet i Brohusgade udmærker sig ved en udbredt anvendelse af præfabrikerede 

elementer og bygningsdele – i kombination med den håndværksmæssige 

renovering af de øvrige bygningsdele. Nye badeværelser og nye køkkener 

blev etableret som præfabrikeret nybyggeri efter nedrivning af den gamle 

148 | 

Tilbygningsprincip 

Det nye badeværelse placeres inde 

i bygningen og køkkenet trækkes 

ud i facaden med lys og luft.

Brohusgade 

Badeværelsestårne med 

køkkenkarnapper. 

bygnings dårligste og mest nedslidte dele, nemlig de gamle skabstoiletter, køkkener 

og køkkentrapper. Færdigapterede badeværelser ankom monteringsklare fra 

betonelementfabrikken sammen med væg og dækelementer til råhuset for de 

nye køkkener. Det hele blev monteret med kran på nye fundamenter i løbet af 

en uge. 

Ved forsøgsprojektets gennemførelse levede byggesystemet op til forventningerne 

med en samlet byggetid på kun 7 måneder og en genhusningsperiode på kun 

4 måneder. Økonomien i forsøgsprojektet viste sig at være konkurrencedygtig. 

Den største kvalitative gevinst ligger i den forøgelse af nettoboligarealet, som 

metoden indebærer når de gamle køkkentrapper fjernes til fordel for nyt køkkenareal. 

De nye tårntilbygninger har tilført hver lejlighed et nyt nettoboligareal på 

4 m 2 og har muliggjort en planløsning med tidssvarende boligindretning. 

iNTegReReT øKoLogiSK ByFoRNyeLSe 

Nogenlunde samtidig med forsøgsprojektet i Brohusgade 1212A blev tegnestuen 

involveret i et projekt i andelsboligforeningen Hedebygade 33a, som ligger i den 

økologiske demonstrationskarré Hedebygadekarreen. Ideen i demonstrationsprojektet, 

som blev styret af Københavns Kommune og SBS Byfornyelse, var at 

initiere en bred vifte af økologiprojekter i karreens enkelte ejendomme til inspiration 

for fremtidig byfornyelse. 

Tegnestuens forslag for andelsboligforeningen Hedebygade 33A tog afsæt i byggemetoden 

fra Brohusgade 1212A med en planløsning, der viser hvordan man 

uden lejlighedssammenlægning kan skabe små lyse lejligheder med bad og toilet. 

Til forskel fra projektet i Brohusgade var tagetagen her udnyttet til fire små lejligheder, 

som blev lagt sammen til to lejligheder med udgang til terrasse oven på de 

nye køkkentårne. Udover de præfabrikerede badeværelser og facadetilbygninger 

indeholdt projektet en række løsninger til at nedbringe det samlede energiforbrug: 

Lavenergiruder i køkkentårn, forsatsvinduer med lavenergiruder, central placering 

af varmerør og radiatorer, lavtemperatur i radiatoranlæg, ventilation med varmegenvinding 

og forbedret isolering af primære bygningsdele. 

Det var projektets erklærede formål 

at overholde en samlet energiramme, svarende til BR 95 for nybyggeri, d.v.s. 

95 kWh/m² pr. år. 

At demonstrere at indbygning af økologiske præfabrikerede elementer kan 

være privatøkonomisk rentabelt 

At demonstrere en designmæssig bearbejdning af økologiske komponenter til 


en samlet bygningsmæssig helhed af høj arkitekttonisk og funktionel kvalitet. 

At styrke beboerinformationen gennem informationsteknologi og skalamodeller. 

Efter projektets gennemførelse gennemførte SBS og SBI en samlet evaluering af 

demonstrationsprojekterne i karreen. Om projektet i Hedebygade 3 skrives der 

således under erfaringer og anbefalinger: 

”De præfabrikerede selvbærende badeværelser er med kran fra gaden hejst ned 

gennem taget og sat oven på hinanden på tværs af etageadskillelserne. Metoden 

er en vigtig landvinding ved renovering af små lejligheder samtidig med, at den 

løser det klassiske rørføringsproblem, og den gør det let at udvide etagearealet ved 

fremrykning af facaden ved tilføjelse af karnapper, tårntilbygninger og lignende. 

Teknisk og arkitektonisk er der tale om et vellykket byggeri. Flere radikale løsninger 

har ført til markante ændringer på bygningen. På den anden side er de små 

lejligheder bevaret, ligesom en overbevisende facadebehandling, ikke mindst på 

gadesiden, har sikret dette 1880hus for eftertiden. I henhold til de opstillede mål 

skulle renoveringen føre til et varmeforbrug på 7.5 kWh pr. 100 m 2 og et elforbrug 

på under 1000 kWh pr. person. Med en prognose for 2003 på 8,3 MWh pr. 100 

m 2 og et elforbrug på kun 8900 kWh viser denne renovering, at selv ambitiøse 

mål kan nås, når det lykkes at få teknik og brugeradfærd at spille sammen. Et lavt 

varmeforbrug kombineret med et lavt elforbrug resulterer i et lavt CO 2 udslip.” 

TiLBygNiNgSSySTemeT XTeNSioN 

I en karre ved Helgesvej på Frederiksberg blev udført 7 tilbygninger med variationer 

af det tilbygningssystem, som var anvendt i Brohusgade 1012. Tilbygningssystemet 

fik navnet Xtension. Det konstruktive hovedprincip i Xtension er at 

udskære hele den centrale zone af bygningens gårdside og erstatte den med en ny 

industrielt fremstillet selvbærende kerne. Den nye præfabrikerede kerne rummer 

alle bygningens vådrum og installationer – de traditionelt sårbare områder i bygningen. 

De øvrige bygningsområder uden for den nye kerne renoveres på traditionel 

håndværksmæssig vis. 

Tilbygningerne er gennemført som en fælles byggesag for fire etageejendomme 

med udvidet samarbejde mellem rådgivere og entreprenør (partnering). De fire 

byfornyelsesejendomme er opført omkring år 1890. I flere af ejendommene var 

der før fornyelsen kondemnable forhold med toiletter på køkkentrappen. I alle 

ejendomme var der behov for etablering af nye badeværelser, renovering af nedslidte 

køkkener, nye varmeanlæg og renovering af tag, facader og kældre. 

150 | 

hedebygade 

integreret økologisk byfornyelse. 

et af elementerne var udnyttelse 

af passiv solvarme fra gårdfacade.

helgesvej 

Tilbygningssystemet Xtension. 

Systemet blev afprøvet i mange 

varianter i karré ved helgesvej. 

Udviklingsprojektet er udført i tæt samarbejde med de berørte beboere. Som start 

på projektet var beboerne i de fire forsøgsejendomme således ude at besøge projektet 

i Brohusgade, som fungerede som referenceprojekt. Beboerne syntes så 

godt om løsningerne i Brohusgade, at det blev besluttet at satse på en tilsvarende 

tilbygningsløsning i alle fire ejendomme i Helgesvej karreen. Den fulde beboertilslutning 

gav mulighed for at gennemføre et udviklingsprojekt, hvor den nye 

byggemetode kunne afprøves i ejendomme og lejligheder med forskellige lejlighedsstørrelser, 

planløsninger, husdybder og tagformer. 

De 7 glaskarnapper ville blive et dominerende indslag i karreens gårdrum. Derfor 

var Frederiksberg Kommunes byfornyelseskontor ved Pelle Guldberg samt stadsarkitekt 

Ejvind Rostgaard ude og besigtige projektet i Brohusgade og sige god for 

det. Til forskel fra projektet i Brohusgade var tagetagerne her udnyttet til beboelse, 

hvorfor karnaptilbygningerne fortsætter op i tagetagen. I Helges vej 814 svæver 

karnapperne hævet over gårdterræn, muliggjort af den høje kælder, som også 

tillader døre placeret under karnapperne. I Helgesvej 66A er der lav kælder og 

her er det valgt at lade karnapdelen fortsætte som tårn helt ned til terræn. Beboerne 

i stueetagen har her fået egen udgang til gården. 

Renoveringen af de fire ejendomme blev gennemført på kun 13 måneder. Med 

de præfabrikerede løsninger blev mange af de sædvanlige byfornyelsesoverraskelser 

undgået, og Frederiksberg Kommune skønnede, at der i Helgesvej projektet 

blev sparet 13 % i forhold til traditionel renovering. 

Projektet blev gennemført 20002001 som forsøgsprojekt under det daværende 

By og Boligministeriums ”Projekt nye samarbejdsformer”. Projektets samarbejdsdel 

er afrapporteret i ”Tidligt samarbejde på karre 24, Helgesvej/Roarsvej, Frederiksberg” 

af SBI. 

PRæFaBRiKeReDe RUmSToRe TåRNeLemeNTeR 

I dette projekt udforskede tegnestuen mulighederne i at anvende rumstore præfabrikerede 

bygningsdele i en ”let” konstruktion. De økonomiske mål for projektet 

var at opnå markante besparelser på udgiften til bad og køkken, samt kortere 

byggetid og genhusningstid. Forsøgsprojektets hovedide var at opnå de opstillede 

mål ved at anvende store fabriksfremstillede enheder. 

Det valgte byggesystem var en let konstruktion af stålskelet og fibergipsplader, og 

hver enkelt element indeholdt et færdigapteret badeværelse og et færdigmonteret 

køkken. De færdige elementer blev stablet som nye tårne på den eksisterende 


ygnings gårdfacade og i en større udskæring helt ind til midten af huset, hvor 

de gamle køkkener og skabstoiletter var placeret. 

Byggeriet startede i september 1996 og blev færdiggjort primo juni 1997. Målsætningerne 

om kort byggetid og genhusningstid blev ikke indfriet. Besparelserne 

på håndværkerudgifterne blev heller ikke opnået. Flere faktorer spillede ind. Der 

var vanskeligheder i forbindelse med de rumstore elementers statik og myndighedsbehandling. 

Projektgruppen måtte foretage en særlig indsats omkring den 

projektmæssige færdigudvikling af det fabriksfremstillede byggesystem – som ikke 

tidligere havde været produceret som så store elementer. Og selve produktionen, 

færdiggørelsen og håndteringen af de 30 rumstore elementer, som hver målte 6 x 

2,5 x 3 m, viste sig at volde fabrikken større vanskeligheder end forventet. Hertil 

kom uventede sammenbygningsproblemer mellem de leverede kabiner og ejendommens 

fundamenter, facadelukningssystemet og etageadskillelserne. 

Forløbet var til tider ganske nervepirrende. De uforudsete forhold medførte krav 

om ekstrabetaling fra hovedentreprenørens side, hvorfor tegnestuen måtte anmode 

Boligministeriet om en tillægsbevilling. Heldigvis var Frederiksberg Kommune 

og Boligministeriet allerede fra starten med på sidelinjen i projektets overordnede 

styregruppe. Der blev opnået forståelse for, at et et så radikalt forsøg 

kunne udløse ekstraomkostninger og tillægsbevillingen blev givet, til stor lettelse 

for både tegnestuen og beboerne. 

Det lidt specielle procesforløb var krydret med en del uventede oplevelser. Leveringen 

af de 3 tons tunge rumstore elementer fra fabrikken i Jylland foregik med 

blokvogne med 4 elementer ad gangen. Efter leveringen af de første 4 elementer 

fremkom elementleverandøren med en stærkt revideret/forsinket tidsplan for 

levering og montering af de resterende 26 elementer. Kravet om tidsfristforlængelse 

var så tyndt underbygget, at der straks blev varslet krav om dagbod overfor 

hovedentreprenøren, som jo var bygherrens aftalepart. Meget tydede på at elementleverandøren 

havde økonomiske problemer som meget vel kunne få konsekvenser 

for leveringen af de resterende elementer. 

Beboerne måtte affinde sig med en forsinket tidsplan og levering og montering 

af de resterende elementer fortsatte – lige indtil de sidste 4 elementer skulle modtages 

på byggepladsen. På byggepladsen stod monteringsholdet klar til at modtage 

blokvognen med de sidste elementer til det aftalte tidspunkt. Man spejdede 

imidlertid længe forgæves efter blokvognen fra Jylland. Fabrikken oplyste, at 

blokvognen med elementerne var kørt planmæssigt fra fabrikken og at man ikke 

152 | 

helgesvej 

Præfabrikerede rumstore 

tårnelementer. elementer 

med bad og køkken gøres 

klar til montering.

eskildsgade 

Lette Stålbunde. Badeværelsesbunden 

bæres op ad trappen af to 

mand. 

vidste, hvor blokvognen befandt sig. Den var kort sagt forsvundet mellem Jylland 

og København. Næste dag viste det sig at blokvognens chauffør havde parkeret 

transporten et hemmeligt sted undervejs. Det kom frem, at transportfirmaet ikke 

havde modtaget betaling fra elementfabrikken, og at man på denne måde ville 

fremtvinge deres betaling. Det lykkedes åbenbart, for næste dag ankom blokvognen 

med de sidste elementer til byggepladsen, så byggeriet kunne færdiggøres, 

og alle ånde lettet op. 

LeTTe STåLBUNDe 

Tegnestuen har gennemført to forsøgsprojekter med lette præfabrikerede badeværelseselementer. 

Lette præfabrikerede badeværelseselementer kan anvendes til 

mere fleksible løsninger – og muliggøre en høj grad af valgfrihed i nye planindretninger. 

Vetoer fra enkelte beboere kan respekteres uden problemer, og de enkelte 

badeværelser i en ejendom kan principielt udskiftes til en nyere model – når beboeren 

en dag får lyst til det. 

Tegnestuens forsøg resulterede i et nyudviklet let præfabrikeret gulvelement i 

rustfri stål. Gulvelementet skulle være så let, at det uden problemer kan bæres ind 

i en eksisterende bygning – op ad trappen og ind i lejligheden, hvor det monteres 

direkte på den eksisterende etageadskillelse. Gulvelementet har en opkantdetalje 

for sikker og ukompliceret sammenbygning med murede vægge – eller med lette 

vægge af stålskelet beklædt med kalciumsilikatplader eller rustfri stål. 

Målsætningen var, at det nye gulvelement skulle kunne produceres rationelt og 

billigt på fabrik med stor sikkerhed for kvalitet og holdbarhed. Efter flere forsøg 

blev løsningen et sandwichelement af rustfri stål med påsvejst gulvafløb og indbygget 

fald samt en kerne af PUskum. Vi havde sonderet markedet og fundet 

frem til en producent, som havde fantasi og mod til at lege med. Det var Sorø 

Maskinindustri A/S, som vi havde et inspirerende samarbejde med. Undervejs 

blev de udviklede prototyper afprøvet for styrke, nedbøjning og tæthed hos Dansk 

Teknologisk Institut i Taastrup. 

Gulvelementet blev i 1999 anvendt og afprøvet i forbindelse med byfornyelse af 

ejendommen Eskildsgade 1315 på Vesterbro i København. Badeværelserne er efterfølgende 

blevet kontrolleret af SBI og i forbindelse med de obligatoriske 1 og 

5års eftersyn, uden at der er konstateret nogle problemer. 

Efterfølgende har vi på tegnestuen på Svanevej selv anvendt stålbunden til etablering 

af et nyt badeværelse, ligesom vi for Boligselskabet INI under Grønlands 


Hjemmestyre har undersøgt muligheder for anvendelse af de præfabrikerede badeværelsesbunde 

i forbindelse med renovering af de mange nedslidte boligblokke 

fra 1960’erne. Vi udarbejdede et standard badeværelsesprojekt for tre blokke i Sisimiut, 

men har ikke været involveret i udførelsen. Samarbejdet med Boligselskabet 

INI indebar dog en interessant forberedende besigtigelsestur i 2002 til bebyggelser 

i Nuuk, Sisimiut, Illulisat og Qasigiannguit. 

Alt i alt resulterede de præfabrikerede lette badeværelsesløsninger ikke i det markedsgennembrud, 

som kendetegnede de tunge badeværelseskabiner. 

eRFaRiNgSoPSamLiNgeR 

Efter afslutningen af Projekt Renovering fortsatte samarbejdet med Erhvervs og 

Boligstyrelsen, og efterfølgende med Socialministeriet, Velfærdsministeriet og 

Indenrigs og Socialministeriet, alt efter hvor byfornyelsen blev placeret i forbindelse 

med de hyppige ministerielle omrokeringer og navneskift. 

Vi fik støtte til erfaringsopsamlingen ”Den Hele Karre” (2004) med en beskrivelse 

af byfornyelsen af Lauritz Sørensens Gård, som bl.a var Danmarks største projekt 

baseret på aftalt boligforbedring. 

Senere fik vi støtte til udarbejdelse af ”Drejebog for Bygherrer” (2008). Publikationen 

er et redskab, der skal hjælpe bygherrer og rådgivere med at tænke langsigtet 

og rationelt, når der skal laves byfornyelsesarbejder i en ejendom. 

154 | 

Formidling 

erfaringerne fra de mange 

forsøgs og udviklingsprojekter 

er videregivet i en række 

rapporter og publikationer.


Præfabrikerede tunge badeværelser 

Lollandsvej, Frederiksberg. ensartet planløsning 

i de to opgange muliggjorde anvendelse af fabriksfremstillede 

badeværelser. 

156 |


øverst nedhejsning af badeværelse 

i ejendommen, nederst kvalitetssikring 

på fabrik af det færdige badeværelse. 


158 |

159 | forsøg og udvikling 


Badeværelset inddrog lidt af køkkenet, 

som derfor også blev nyindrettet.

Badeværelsestårn med køkkenkarnap 

Brohusgade, København. Præfabrikerede 

badeværelser og køkkenkarnap giver lys og 

luft i de små lejligheder. 

160 |


162 | 

integreret økologisk fornyelse 

hedebygade 33a, København V. 

en række løsninger bidrog til at nedbringe 

energiforbruget: lavenergiruder i glastårn, 

forsatsvinduer med lavenergiruder, central 

placering af varmerør og radiatorer samt 

varmegenvinding.


Tilbygningssystemet Xtension 

helgesvej 614 og andre ejendomme, Frederiksberg. 

Tilbygningssystemet fra Brohusgade blev her afprøvet 

i stor skala for at demonstrere systemets fleksibilitet. 

164 |


Tegningerne viser helgesvej 614 henholdsvis før 

byfornyelse og efter byfornyelse med nye tilbygninger 

i varierende størrelser. De orange farver angiver de nye 

industrielt fremstillede kerner med bad og køkken. 



Først nedrives toiletter, køkkener 

og bagtrapper for at lave hul til 

de nye moduler. 


Plan af tilbygningsmodul. 

166 | 


efter støbning af fundamenter kan 

montagen begynde. Råhuset omkring 

køkkenet opbygges med væg og dækelementer 

samt søjler i beton.


De præfabrikerede glas/alufacader 

monteres, hvorefter der opsættes 

køkkener. To opgange kan monteres 

på tre arbejdsdage. 


Snit i dæk og glasfacade. 


168 |


Præfabrikerede rumstore tårnelementer 

helgesvej, Frederiksberg. 

efter fjernelse af bitrappe, køkken og skabstoilet 

monteres rumstore præfabrikerede elementer i let 

konstruktion. 

170 |

Præfabrikerede rumstore tårnelementer 

Fra fabrikshallen transporteres elementerne 

på blokvogn til byggepladsen, hvor de hejses 

på plads og monteres. 


Lette stålbunde 

eskildsgade 1315, København V. 

Præfabrikerede stålbunde blev anvendt til de 

nye badeværelser i ejendommen. 

172 |


Stålbunden produceres på 

fabrik som et sandwichelement 

af rustfri stål med påsvejst 

gulvafløb og en kerne af 

PUskum. 


en prototype afprøves for styrke, 

nedbøjning og tæthed hos Dansk 

Teknologisk institut i Taastrup. 



gulvelementet har en opkantdetalje for 

sammenbygning med murede vægge eller 

med lette vægge som i eskildsgade. 

174 |


TegNeSTUeN 

svanevej 26 

studierejser 

medarbejdere 

publikationer

SVaNeVej 26 – heSTeSTaLD og VogNmaNDSFoRReTNiNg 

Svanevej 26 AB er opført i 1904 som kombineret beboelse og erhverv. Bygherrerne 

var ”De Hrr. Entreprenører Madsen og Petersen”. I baghuset var indrettet 3 boliger 

samt hestestald i stueetagen, som det kan ses på den originale arkitekttegning 

vist overfor. Sidehuset var indrettet som hestestald med høloft på 1 sal. Den lille 

bindingsværkbygning ud mod Svanevej blev tilføjet i 1905 for at give plads til en 

vognport med ”kontor” på 1.sal. På den modstående side af den aflange gårdsplads 

lå et åbent vognskur, så de hestetrukne vogne kunne komme i tørvejr. 

I 1960’erne blev tilføjet en bygning bag baghuset til erhvervsformål, ligesom dele 

af baghuset fik forstærket etagedæk for bl.a at kunne bære trykkerimaskiner. Det 

åbne vognskur blev med tiden ombygget og forsynet med lukkede facader mod 

gården. 

En dag kom en ældre dame ind på Svanevej og så sig nysgerrigt omkring i gården, 

hvor jeg kom i snak med hende. Hun hed Gudrun Jensen, tidligere Jørgensen. 

Hun fortalte at hun som barn i 1920’erne boede med sin familie i baghuset 26 B 

1 tv. Hendes far var kusk og kørte med tønder og andet gods for et firma. Staldene 

blev benyttet til heste, som skulle trække vogne med gods og renovation. Vognene 

var placeret i det åbne vognskur. Øverst i bindingsværksbygningen boede 

på det tidspunkt en fiskehandler og bag baghuset var der ”mødding” og hønsehold. 

I 1930 overtog vognmand Knud Madsen ejendommen og lejerne blev sagt op. 

Knud Madsens vognmandsforretning fraflyttede ejendommen, formentlig engang 

i 1960’erne, hvorefter Knud Madsen udlejede lokalerne til forskellige småerhverv, 

som snedkeri, reklame og trykkerivirksomhed. 

ReDDeT FRa NeDRiVNiNg 

Tidligt i 1980’erne forsøgte entreprenøren Kay Wilhelmsen at erhverve hele ejendommen 

med henblik på nedrivning og nybyggeri. Ejendommen var på det tidspunkt 

ejet af Knud Madsens datter. Hun gav imidlertid i stedet ejendommens 

daværende erhvervslejere et tilbud om at de i fællesskab kunne erhverve ejendommen 

og blive boende. Det lykkedes og ejendommen blev købt af lejerne og 

opdelt i 4 erhvervsejerlejligheder tilpasset de daværende brugere. 

Hermed var ejendommen reddet fra en truende nedrivning. Ejendommen var 

imidlertid nedslidt, umoderniseret og med ét fællestoilet i gården, så en omfattende 

renovering og modernisering forestod. 

178 | 

Svanevej 26 i starten af 1980’erne

179 | tegnestuen 

Tegning fra år 1900 af den gamle 

stald og beboelsesbygning.

TegNeSTUeLoKaLeR FRa 1985 

Tegnestuen har holdt til på Svanevej 26 i samtlige 25 år. I de første år havde tegnestuen 

lokale i baghuset på 1. sal, hvor min far havde sin reklametegnestue. Da 

han kun var sig selv på det tidspunkt, var der et lokale ledigt, som jeg kunne 

starte op i. I 1986 fik jeg mulighed for at erhverve tagetagen i baghuset. Der blev 

indrettet toilet og tekøkken og lokalerne var et fint supplement til lokalerne på 

1. sal. 

Senere rykkede både tegnestuen og min far med over i sidebygningen, som jeg 

i 1987 havde fået mulighed for at overtage, da snedkermester Jørgen Berthelsen 

gik på pension. Sidebygningen var opført som hestestald med høloft på 1.sal. I 

stueetagen kan man stadig i loftet se jernringe til trækhestenes mavebælter, som 

de havde på når de stod op og sov. Gennem tiden tjente bygningen mange forskellige 

formål som vognmandsforretning, sukkerlager under krigen og senest 

altså snedkerværksted. 

1988 ReNoVeRiNgeN 

I 1988 undergik sidebygningen en gennemgribende renovering med opretning 

af tagkonstruktion med nye ovenlys, ny facadepuds og nye vinduer, ny spindeltrappe 

i støbejern til 1. sal, nyt gulv på 1. sal, nye toiletter og tekøkkener samt 

indlæggelse af fjernvarme. 

Den næste store ombygning gjaldt baghuset. Baghuset havde været udlejet i en 

årrække, dels til trykkerivirksomheden Victor Print, dels til Dansk Dukketeaterforening, 

som bagest i den gamle hestestad havde indrettet lokaler med en flot 

dukketeaterscene med rødt fløjl, hævede stolerækker og lysekrone i loftet. 


I 1998 fraflyttede både trykkeri og dukketeaterforeningen. Da tegnestuen var i 

vækst og havde behov for flere lokaler benyttede jeg lejligheden til en tiltrængt 

renovering af baghusets 1. og 2. sal. Baghusets naturskifertag med kviste og 

ovenlys var allerede blevet fornyet i 1995. 

Baghusets facade blev afrenset, filtset og forsynet med nye vinduer og døre. Der 

blev lagt dræn ned omkring kælderen og det rådne etagedæk mellem kælder og 

stueetage blev skiftet helt ud. Indvendigt blev der isoleret, lagt nye gulve og trukket 

kabler til edbstik. 1. salen i baghuset blev indrettet til bolig med nyt køkken 

og badeværelse, hvor blandt andet tegnestuens nyudviklede præfabrikerede lette 

stålbund blev anvendt. 

180 | 

arbejdsfrokost med forældre 

i tegnestuens første lokaler.


Svanevej 26, indretning 2010.


I 2002 var tiden kommet til at forny det oprindelige vognskur i matriklens sydlige 

skel. Bygningen var i en elendig tilstand, ombygget til ukendelighed og nedslidt 

efter mange års brug som lagerbygning. Bygningen var i 1962 ombygget med 

tinglyst klausul om, at den kunne forlanges nedrevet af kommunen uden erstatning. 

Tegnestuen ansøgte Københavns Kommune om tilladelse til at gennemføre en 

gennemgribende istandsættelse af bygningen til kontor og tegnestueformål og 

samtidig få ophævet nedrivningsklausulen. I ansøgningen til kommunen argumenterede 

jeg med, at bygningen historisk er en værdifuld del af matriklen, og at 

kvarteret som helhed ikke har mange lignende oprindelige bygningsstrukturer fra 

områdets udbygning omkring år 1900 tilbage. 

Jeg var meget usikker på, om kommunen ville ophæve nedrivningsklausulen og 

om det i givet fald ville koste noget. Jeg blev imidlertid positivt overrasket, idet 

jeg efter et par måneder fik tilladelsen uden særlige betingelser. Herefter gennemførte 

tegnestuen projektet, som reelt var en ny bygning i nutidigt design sammen 

med en fornyelse af gården med ny kloak, brønde, brostensbelægning og to opstammede 

asketræer. 

I 2003 blev taget på den bageste flade tilbygning renoveret med nye ovenlys til 

tegnestuens bibliotek og showroom. I 2009 blev projektet rundet af med nyt trægulv 

og nyt glasparti med udgang til gården. Hermed har ejendommens fornyelse, 

som har stået på siden 1986, fundet sin foreløbige afslutning. 

182 | 

muren omkring Svanevej 26 

udsmykket af Thomas Pålsson.

183 | tegnestuen

184 |

185 | tegnestuen

Tegnestuen 

Socialt liv og studierejser 

I løbet af de 25 år har der været en lang række 

medarbejdere, som har bidraget til tegnestuens 

resultater, og som har været en del af tegnestuens 

sociale liv. Det daglige arbejde, bordfodbold 

efter frokost eller fyraften, de årlige julefrokoster, 

fælles besigtigelsesture på cykel, forårsarrangementer 

med påhæng, DHL stafet i Fælledparken, 

runde fødselsdage og jubilæer, der fejres, og endelig 

højdepunktet, som er den årlige 34 dages 

studietur til en udvalgt storby. 

186 |

Listen over studieture er efterhånden lang. Den 

beskedne start fandt sted i 1991 med en tur med 

minibus til Aarhus. Herefter er turene gået med 

fly til en række storbyer: 1991 / Aarhus, 1992 / 

Hamburg, 1993 / Berlin, 1994 / Budapest, 1995 

/ London, 1996 / Paris, 1997 / Madrid, 1998 / 

Barcelona, 1999 / Lissabon, 2000 / Berlin, 2001 

/ Amsterdam, 2002 / Helsinki, 2003 / Paris, 2004 

/ London, 2005 / Wien, 2006 / Budapest, 2007 

/ New York, 2008 / Barcelona, 2009 / Amsterdam 

187 | tegnestuen


medarbejdere 19852010 

Andreas DueHansen 

Axel Kålund 

Birgit Pedersen 

Bo Kjeldsen 

Brian P. Olsen 

Claus Olsen 

Claus Z. Rasmussen 

Dennis Brenøe 

Egil Herforth Hansen 

Flemming B. Larsen 

Frantz Frandsen 

Helene Christoffersen 

Henrik Johansen 

Jacob Aaen 

Jens Lind 

Johanne Grænge Skøtt 

John Larsen 

Joos Jerne 

Jørgen Dreyer 

Karin Bergdahl 

Karsten Pålsson 

Keld Mathiesen 

Lars Gissing 

Lars H. Nielsen 

188 | 

Lis Carlsen 

Lisbeth Vestergaard 

Lise GodskeHansen 

Lise Jensen 

Mads Jeppesen 

Mads Mølgaard 

Maria Thorarinsdotter 

Mette Nielsen 

Mogens Holm 

Nathan Dûys 

Ola Müllerström 

Ole Bjørn Petersen 

Palle Jeppesen 

Paul Børling 

Pernille Madsen 

Peter EnevoldJohansen 

Peter Nielsen 

Rasmus Houg Larsen 

René Jørgensen 

Svend Johnsen 

Søren Gylling 

Søren HolckChristiansen 

Ulrik Blad 

Walther Andreasen

189 | tegnestuen


Publikationer 

Tegnestuen har udarbejdet en række publikationer 

for Bygge og Boligstyrelsen, Boligministeriet, 

Erhvervs og Boligstyrelsen samt Velfærdsministeriet. 

Kernen i udgivelserne er erfaringsopsamling og 

vejledning med baggrund i tegnestuens forsøgsprojekter 

med byfornyelse. Tegnestuens projekter 

er herudover gengivet i en række publikationer fra 

Statens Byggeforsknings Institut, Byggeskadefonden 

vedrørende byfornyelse, By og Boligministeriet m.fl. 

190 | 

infillbyggeri 

Bygge og 

Boligstyrelsen, 1994 

Badekabiner 

Projekt Renovering 

Boligministeriet, 1997 

Tårnelementer 


Boligministeriet, 1998

Badeværelsestårn 

med køkkenkarnap 



Lette præfabrikerede 

badeværelseselementer 



Xtension 

erhvervs og 



Den hele karré 

erhvervs og 


Drejebog for bygherrer 

Velfærdsministeriet, 2008

PåLSSoN aRKiTeKTeR / 25 

Forfatter: Karsten Pålsson 

Foto: Karsten Pålsson og Jens V. Nielsen 

Foto side 177, 183185: Jens Frederiksen 

Foto side 189: JS Danmark 

Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen 

Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere 

ISBN: 9788799388202 

© Pålsson Arkitekter, Maj 2010 

PåLSSoN aRKiTeKTeR 

Svanevej 26 

2400 København NV 

T 3819 7703 

F 3888 3181 

M info@paalson.dk 

www.paalsson.dk 

192 |

Download pdf - Karsten Pålsson´s Tegnestue

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?