Min vej 2002-2003

2002-2003MIN VEJ 

R·U·E Navn: Klasse:

MIN VEJ 2002-2003 

1

2 

MIN VEJ 2002-2003 

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 

for 9. og 10. klasse 

© Ophavsret: Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning 2002 

7. udgave 

Idé 

Ole Brandt 

Redaktion 

Bonnie Hegner 

Redaktionsgruppe 

Dorit Priisholm Andersen 

Erik Gaardhøje 

Klaus Eskild Jensen 

Hanne Meldal 

Stig Nielsen 

Mette Rogne 

Tekst 

Redaktionen og Monica Madsen 

Forlagsredaktion 

Dorit Priisholm Andersen og Hanne Stajner 

Grafisk tilrettelægning og sats 

JB-Productions 

Fotos 

Simon Lautrop 

Billedredaktion 

Helene Navne 

Illustrationer 

Claus Riis 

Klaus Westh 

Papir 

Omslag: Reprint 200g 

Indhold: Reprint 90g 

Trykkeri 

Kertemindetryk, Odense 

ISBN: 87-7773-420-3 

ISSN: 1396-9684 

Udgiver 

Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning 

Vester Voldgade 123, 1552 København V 

tlf.: 33 95 53 00 (ved bestilling af publikationer: 33 95 53 13) 

fax: 33 95 53 49 

e-post: r-u-e@r-u-e.dk 

http://www.r-u-e.dk 

Kilder 

Bogen er udarbejdet i samarbejde med og godkendt af 

Undervisningsministeriet. 

Datering 

Bogen er udgivet september 2002. Redaktionen er afsluttet juli 2002. 

Bogen udgives årligt, og næste udgave forventes september 2003. 

Omfang, udgave og versioner 

Bogen er på 204 sider. Den findes i elektronisk form på R.U.E.s 

websted i både html-format og pdf-format (http://www.r-u-e.dk). 

Bogen bliver desuden indlæst på bånd, normalt i løbet af efteråret. 

Til bogen hører: Lærerhæfte til Vi undersøger og Min vej. 

Formål, målgruppe og tiltænkt anvendelse 

Bogen skal give et samlet overblik over mulighederne for ungdomsuddannelse 

og anden uddannelse, når man har grundskolen som 

uddannelsesbaggrund. Bogen udgives til brug for undervisningen i 

uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering i 9. og 10. 

klasse og er tænkt som grundlag for valg af uddannelse efter grundskolen. 

Bogen kan også bruges af voksne med 9./10. klasse ved valg 

af uddannelse og erhverv. 

Emneområde og dækning 

Bogen dækker alle offentlige tilbud om ungdomsuddannelse, dvs. 10. 

klasse, erhvervsuddannelser (bl.a. eud, socialog sundhedsuddannelser 

og landbrugsuddannelser) gymnasiale uddannelser og andre 

uddannelsesmuligheder som fx egu. Der omtales derudover uddannelsesmuligheder, 

der ikke nødvendigvis er klassificeret som ungdomsuddannelser, 

men hvor kravet til skolebaggrund er 9./10. klasse. 

Fremstillingsform 

Ud over de mere faktaprægede uddannelses- og jobbeskrivelser indeholder 

bogen en lang række portrætter af unge, der fortæller om 

deres egen vej til valg af uddannelse. 

Struktur 

Bogen er opdelt i fire hovedafsnit, der beskriver uddannelsesmulighederne 

efter 9. klasse: 10. klasse, erhvervsuddannelser, gymnasiale 

uddannelser og andre uddannelsesmuligheder. Der er indholdsfortegnelse 

og detaljeret register. 

Tilgængelighed 

R.U.E. udsender hvert år bogen til alle elever i 9. klasse. Andre interesserede 

kan købe den hos R.U.E. Prisen er 26,- kr. + moms. 

Html-udgaven på R.U.E.s websted er tilpasset statens retningslinier for 

elektroniske publikationer, version 2. 

Båndudgaven kan lånes på folkebibliotekerne og hos KLO (Kultur og 

Litteratur Orientering for Læsehandicappede) på tlf. 75 36 31 78.

MIN VEJ 

2002-2003 

Uddannelses-, erhvervs- og 

arbejdsmarkedsorientering for 9. og 10. klasse 

Rådet for 

Uddannelses- og Erhvervsvejledning 

3

4 

INDHOLD 

SIDE 14 

10. KLASSE 

SIDE 20 

ERHVERVSUDDANNELSER

SIDE 156 

GYMNASIALE UDDANNELSER 

SIDE 192 

ANDRE UDDANNELSESMULIGHEDER 

INDHOLD 

5

6 

INDHOLD 

HVAD VALGTE HVER AF 

DISSE UNGE SOM »MIN 

VEJ« EFTER FOLKESKOLEN? 

Slå op på deres foto inde i bogen og læs om dem. 

Imran Mohammed 19 år 

Data- og kommunikationsuddannelsen, 

3. år 

Elena Hyldgaard 19 år 

Møbelsnedker, 2. år 

Andreas Kragh-Jacobsen 18 år 

Anlægsgartner, 2. år 

Lene Palshøj 26 år 

Køkkenassistent, 3. år 

SIDE 39 

Troels Wied 18 år 

Elektriker, 2. år 

Christian Holm 20 år 

Laboratorietandtekniker, 3. år 

Anja Juhl 20 år 

Bager, 3. år 

SIDE 43 

SIDE 101 

Per Andersen 20 år 

Væksthusgartner, 2. år 

Kenneth Nielsen 20 år 

Dyrepasser, i praktik 

Mette Due 25 år 

Mediegrafiker, 2. år 

Lotte Engilbertsdottir 22 år 

Porcelænsmaler, 4. år 

Jens Hermansen 22 år 

Landmand, 2. år 

Djennie Alberts 24 år 

Redder, 2. år 

SIDE 46 

Henrik Hjarnø 22 år 

Kontorassistent, i praktik 

Tine Larsen 21 år 

Ejendomsserviceassistent, 1. år 

Per Jørgensen 19 år 

Værktøjsmager, 2. år 

Peter Henriksen 22 år 

Kok, 3. år 

SIDE 25 

SIDE 54 

SIDE 56 SIDE 70 SIDE 75 SIDE 81 

SIDE 86 

SIDE 95 

SIDE 89 

SIDE 23 

SIDE 90 

SIDE 93 

SIDE 111 SIDE 112 

Tina Grønbech 18 år 

Skibsassistent, i praktik

SIDE 118 

Dorthe Kristensen 28 år 

Frisør, 2. år 

SIDE 134 

Line Toft Ahrenburg 21 år 

Shippingassistent, i praktik 

William Vingaard 19 år 

2. g, matematisk linie 

SIDE 174 

Kim Bøjlund Jensen 19 år 

2. hf 

Andreas Markussen 20 år 

Htx, 3. år 

Rikke Larsen 20 år 

Serviceassistent, 1. år 

Nnenna Sussi Ogneri 24 år 

Social- og sundhedshjælper, 

2. år 

Hatice Ucar 17 år 

1. g, sproglig linie 

Adrian Lema 18 år 

1. hf 

Helle Hansen 18 år 

Htx, 2. år 

SIDE 143 

SIDE 176 

Tine Frederiksen 20 år 

Salgsassistent, 1. år 

Stine Thomsen 24 år 

Billedkunstskole, 1. år 

Nadia Philipsen 19 år 

2. g, matematisk linie 

Ole Jørgensen 17 år 

Hhx, 1. år 

Semiha Arabari 18 år 

Egu, 1. år 

SIDE 146 

SIDE 188 SIDE 190 SIDE 195 

Gitte Kristiansen 21 år 

Dekoratør, 1. år 

Thomas Jakobsen 22 år 

Konstabel/flymekaniker, 1. år 

SIDE 167 SIDE 169 SIDE 170 SIDE 171 

Martin Knudsen 18 år 

1. g, sproglig linie 

SIDE 182 SIDE 184 

Tabita Rachlitz 19 år 

Hhx, 3. år 

INDHOLD 

SIDE 123 SIDE 128 SIDE 130 

SIDE 154 

7

8 

Mine fremtidsdrømme 

Dengang jeg var 4 år, 

da boede jeg på en bondegård, 

der var heste, får og køer, 

og jeg ville være landmand, 

og passe gårdens mange dyr. 

Da jeg så blev 8, 

boede jeg ved en brandstation, 

jeg så de kørte, og slukkede brand, 

både med skum og vand, 

derfor ville jeg være – brandmand! 

Da jeg så var 10 – var jeg et geni, 

jeg byggede rumstationer og 

raketter med mer´, 

da ville jeg være astronaut på 

rumstationen MIR. 

Da jeg blev 12, 

tegnede jeg meget flot, 

alle syntes, det var så godt, 

jeg ville lave tegnefilm og 

Disneyshow, 

fordi – de er så go´e! 

Nu hvor jeg er 14 år, 

vil jeg noget andet 

end i mine barndomsår. 

Nu kan jeg li´ alt med mekanik, 

både motor, computer og 

al slags finmekanik. 

Gad vide, hvad arbejde jeg 

engang mon får, 

når min uddannelse har endt 

alle sine år. 

Emil Skovholt 

Himmelev Skole, 8. b.

INDHOLD 

INDHOLD 

Forord 10 

Indledning 11 

Vejledning om uddannelse og job 11 

Sådan søger du adresser 13 

10. KLASSE 14 

ERHVERVSUDDANNELSER 20 

Eud-uddannelser 22 

Andre erhvervsrettede uddannelser 31 

Sosu-uddannelserne 32 

Teknologi og kommunikation 36 

Bygge og anlæg 50 

Håndværk og teknik 62 

Fra jord til bord – hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug 84 

Mekanik, transport og logistik 102 

Service 116 

Det merkantile område – handel, kontor og finans 126 

Social- og sundhed 136 

Kunst og kunsthåndværk 144 

Politi, vagt og forsvar 150 

GYMNASIALE UDDANNELSER 156 

Studentereksamen – Det almene gymnasium 165 

Hf – højere forberedelseseksamen 174 

Hhx – højere handelseksamen 181 

Htx – højere teknisk eksamen 187 

ANDRE UDDANNELSESMULIGHEDER 192 

Efterskole 194 

Erhvervsgrunduddannelsen (egu) 195 

Fri Ungdomsuddannelse 196 

Husholdnings- og håndarbejdsskole 196 

Produktionsskole 197 

Ungdomshøjskole 197 

Register 198 

9

10 

FORORD 

FORORD 

Denne bog er en opslagsbog, hvor du 

kan læse om alle de uddannelser, 

man kan starte på efter 9. og 10. 

klasse. Allerbagerst er der et register, 

hvor du finder navnene på de enkelte 

uddannelser, fx murer eller musiker. 

Du kan få mere at vide om uddannelserne 

og job hos din skolevejleder. Du 

kan også henvende dig direkte til vejlederne 

på den skole, hvor du tænker 

på at søge optagelse. Se de to afsnit 

Vejledning om uddannelse og job og 

Sådan søger du adresser i Indledningen 

lige efter dette forord. 

Skulle der være uoverensstemmelser 

mellem beskrivelserne af uddannelserne 

i denne bog og bekendtgørelserne 

for disse uddannelser, er det 

naturligvis bekendtgørelserne, der 

gælder. En bekendtgørelse kan fx 

være ændret, efter at redaktionen af 

Min vej er afsluttet. 

Det er ikke meningen, at du skal 

læse hele bogen igennem fra første 

til sidste side. Lad indholdsfortegnelsen 

på side 9 give dig et 

fingerpeg om mulighederne, og 

læs derefter om det, der interesserer 

dig. 

I bogen er der også interview 

med forskellige unge, som med 

egne ord forklarer, hvorfor de har 

valgt netop deres uddannelse. 

Disse profiler er naturligvis individuelle 

og derfor ikke dækkende 

for alle; men du kan læse dem 

som eksempler på unge og deres 

overvejelser og eventuelt selv 

blive inspireret af dem. Du ser 

dem på side 6 og 7, hvor de bliver 

præsenteret kort.

INDLEDNING 

Det er positivt at kunne vælge frit 

mellem mange uddannelser, men 

det kan også opleves som uoverskueligt. 

Det er derfor vigtigt, at du søger 

og får grundig vejledning om 

netop de uddannelser, som du har 

interesse i. Jo mere du ved om den 

uddannelse, du beslutter at vælge, 

jo større sandsynlighed er der for, at 

du også bliver tilfreds med dit valg. 

Der er et gammelt ord, der siger, at 

lysten driver værket. Det gælder 

også, når det drejer sig om uddannelse 

og skolearbejde. Man yder 

mere, når man er interesseret i det, 

man laver, og man får derved også et 

større udbytte og et bedre resultat. 

Men det er også vigtigt, at du er realistisk. 

Du skal opstille dine drømme 

over for virkeligheden og spørge dig 

selv, om det overhovedet er muligt 

for dig at opfylde de krav, som en 

bestemt uddannelse kræver. 

Med andre ord, hvis du overvejer 

grundigt, hvad du vil, og hvad du 

kan, og sørger for at få den nødvendige 

vejledning, så har du gjort, 

hvad du kunne for at undgå frafald 

og uddannelsesskift. 

Nedenfor følger oversigter over, hvor 

og hvordan du kan søge yderligere 

vejledning. 

VEJLEDNING OM UDDANNELSE OG JOB 

Du kan få brug for vejledning, 

når du skal tage stilling til økonomiske, 

sociale eller personlige forhold, 

og når du skal tilrettelægge din skolegang 

og skal vælge fag og kurser, 

og når du skal planlægge din fremtid 

efter skolen og vælge uddannelse og 

job. 

Du kan altid få vejledning, 

det gælder uanset, om du går i 

skole, er i ungdomsuddannelse, har 

job eller er uden arbejde. 

Vejledning kan være: 

1. oplysning om uddannelse og/eller 

job 

2. hjælp til at vælge uddannelse og 

job 

3. hjælp til at skrive ansøgninger og 

andre praktiske ting 

4. overvejelser om dine egne forhold 

i sammenhæng med mulighederne 

(inkl. økonomiske, sociale 

og personlige spørgsmål). 

INDLEDNING 

11

12 

INDLEDNING 

Hvem er vejlederne? 

Hvis du går i 1.-10. klasse, vejledes 

du af: 

1.klasselærer 

2.skolevejleder 

Hvis du er i en ungdomsuddannelse, 

vejledes du af: 

1. studievejleder 

2. uddannelses- og erhvervsvejleder 

3. erhvervsvejleder 

Hvis du ikke er under uddannelse, 

vejledes du af: 

1. ungdomsvejleder 

2. erhvervsvejleder 

Klasselæreren 

sørger for, at klassen får undervisning 

i uddannelses-, erhvervs- og 

arbejdsmarkedsorientering, og kan 

give dig personlig rådgivning og vejledning. 

Klasselæreren orienterer 

også forældrene. 

Skolevejlederen 

giver dig personlig rådgivning og vejledning 

og hjælper med at udarbejde 

en uddannelsesplan. Skolevejlederen 

har også hjulpet dig i forbindelse 

med den uddannelsesbog, som 

du sammen med dine forældre har 

arbejdet med de sidste år. Ønsker du 

i forbindelse med 10. klasse at få et 

brobygningsforløb, kan skolevejlederen 

hjælpe ved udarbejdelse af 

en vejledningsplan. 

Studievejledere 

findes bl.a. på gymnasier, studenterkurser 

og hf-kurser. De behandler 

overgangen til den nye skole, arbejdsvaner 

og valgfag. Hertil kommer dine 

planer for videre uddannelse og job. 

Du kan altid komme til en individuel 

samtale hos en studievejleder. 

Uddannelses- og 

erhvervsvejledere 

er knyttet til handelsskoler og tekniske 

skoler. De orienterer om de enkelte 

uddannelsers fag- og valgfagsmuligheder, 

og de vejleder om videregående 

uddannelse og job. 

Ungdomsvejledere 

findes i alle kommuner. De følger 

alle unge mindst 2 år efter folkeskolen, 

indtil de er fyldt 19 år. Selv om 

du stadig går i skole, kan du dog 

også få hjælp hos ungdomsvejlederen. 

Erhvervsvejledere 

er ansat ved AF (Arbejdsformidlingen). 

Erhvervsvejlederne har en særlig 

viden om uddannelser og arbejdsmarked 

og kan hjælpe med at skaffe 

job. De 16-19-årige hører under 

ungdomsvejledningen, men kan 

også søge oplysning og vejledning 

på AF.

SÅDAN SØGER DU ADRESSER 

Når du har fundet ud af, hvilken eller 

hvilke uddannelser der specielt har 

din interesse, er det vigtigt, at du opsøger 

en skole, som tilbyder denne 

eller disse uddannelser. 

Du kan finde adresser og telefonnumre 

på forskellig måde: 

DUEL 

Dansk Uddannelses og Erhvervs Leksikon 

– DUEL har adresser ved hver 

enkelt uddannelsesartikel samt en 

adresseliste bagerst i bind 2, som er 

ordnet efter amter. 

DUEL findes både i en trykt udgave 

og på edb (dataDUEL). I dataDUEL 

kan du klikke dig ind på en uddannelse, 

og du vil på skærmen få 

adresseoplysninger. 

Internettet 

Du kan gå på biblioteket og bruge 

internettet i din adressesøgning. 

Du kan enten gå ind på Undervisningsministeriets 

hjemmeside: 

http://www.uvm.dk og derfra med 

links klikke dig frem til de enkelte 

skolers hjemmesider, eller du kan gå 

via Uddannelsessteder på Sektornettet: 

http://www.snet.uvm.dk, hvor du 

også kan klikke dig frem til de enkelte 

skoler. 

Lokalt materiale 

Næsten alle kommuner eller amter 

udarbejder oversigter over de skoler 

og øvrige uddannelsesinstitutioner, 

som har til huse i deres område. 

Du vil få en sådan oversigt udleveret 

af din klasselærer eller skolevejleder, 

og i den vil du finde adresser og telefonnumre 

og sandsynligvis også internetadresser. 

Telefonbøger 

I fagbogsafsnittet i telefonbogen vil 

du under Uddannelsesinstitutioner 

også kunne finde adresser på 

skoler i dit område. 

Andre muligheder 

Derudover kan du finde oplysninger i 

en række generelle opslagsværker 

og søgeprogrammer. Her skal kun 

nævnes R.U.E.: Uddannelses- og 

Erhvervsvalget 2002-2003. 

Der findes mange andre bøger, hæfter, 

brochurer, videoer, cd-rommer 

og søgeprogrammer om job og uddannelse. 

De kan også ses på din 

skole, på biblioteker, AF-kontorer og 

hos vejlederne. 

INDLEDNING 

13

10. KLASSE 

Hvorfor vælge 10. klasse? 

Ved at arbejde med din uddannelsesbog 

og -plan i 9. klasse vil 

du finde ud af, om du har brug 

for 10. klasse, inden du vælger 

ungdomsuddannelse. 

Det kan være: 

– du har brug for at blive 

bedre i nogle fag 

– du har endnu ikke besluttet, 

hvilken ungdomsuddannelse 

du vil begynde på. 

15

16 

10. KLASSE 

10. KLASSE 

10. klasse er blevet anderledes og 

med et ændret indhold, som tager 

udgangspunkt i de unges uddannelsesplaner. 

For dig betyder det, at du i 9. klasse 

udarbejder en plan for, hvad du har 

brug for i 10. klasse. 

Skolen planlægger 10. klasse ud fra 

dine og dine kammeraters uddannelsesplaner. 

Gennem oplevelser og erfaringer vil 

du blive bedre til at træffe valg af 

uddannelse. 

HVAD ER 

OBLIGATORISK? 

En del af indholdet i 10. klasse er 

obligatorisk. 

Den obligatoriske del omfatter: 

1 a) Obligatoriske fag: 

dansk 

matematik 

engelsk 

i alt 14 timer. 

1 b) Klassens tid: 

Ud over timerne i de obligatoriske 

fag er der fortsat 1 time om ugen til 

klassens tid. 

2) En obligatorisk selvvalgt 

opgave 

Den skal tage udgangspunkt i din 

uddannelsesplan samt i de vejledningsaktiviteter, 

du har deltaget i. 

3) En personlig uddannelsesplan 

Du skal udarbejde en personlig uddannelsesplan, 

der skal danne 

grundlag for din efterfølgende uddannelse. 

HVAD KAN DU 

VÆLGE? 

Du skal tilbydes tilbudsfag og valgfag. 

Du skal vælge mellem tilbuds- 

fagene og valgfagene, så du får et 

samlet timeantal på mindst 28 om 

ugen. 

Tilbudsfag, som du skal have 

tilbudt: 

Dansk, matematik, engelsk, tysk*), 

fransk*), fysik/kemi, idræt, samfundsfag 

og kristendomskundskab/ 

religion. 

Som noget nyt kan du altså få flere 

timer i dansk, matematik og engelsk, 

hvis du ønsker det. 

*) Tilbud skal kun gives til elever, der har 

modtaget tilbuddet om tysk henholdsvis 

fransk på 7.-9. klassetrin. 

Valgfag, som du kan få tilbudt: 

Det er forskelligt, hvilke valgfag de 

enkelte skoler tilbyder. 

Der kan tilbydes undervisning i følgende 

fag/emner: Fransk, tekstbehandling, 

teknologi, medier, billedkunst, 

fotolære, filmkundskab, 

drama, latin, musik, håndarbejde, 

sløjd, hjemkundskab, motorlære, 

andre værkstedsfag og arbejdskendskab 

eller andre, som din kommune 

tilbyder. 

Du må undersøge, hvilke muligheder 

der er i din kommune 

Den selvvalgte opgave: 

I 9. klasse udarbejdes en projektopgave. 

Denne tager udgangspunkt 

i en fælles overskrift for hele klassen. 

I 10. klasse er projektopgaven afløst 

af en selvvalgt opgave. Denne opgave 

tager udgangspunkt i din uddannelsesplan 

og i de vejledningsaktiviteter, 

du har deltaget i. Den 

selvvalgte opgave handler om dig 

og de overvejelser og oplevelser, du 

har været igennem for at træffe dit 

valg af uddannelse. 

Uddannelsesplan i 10. klasse: 

Undervisningen i 10. klasse bygger 

på den uddannelsesplan, som du 

udarbejder i 9. klasse. Året igennem 

vil der være klasse- og holdundervisning 

samt tværfaglige forløb. Du 

vil få mulighed for at arbejde på 

egen hånd, så du kan komme nærmere 

de mål, du har sat dig i din 

plan. I arbejdet med din personlige 

uddannelsesplan i 10. klasse skal du 

inddrage de vejledningsaktiviteter, 

som du afprøver i løbet af året. 

Uddannelsesplanen skal danne 

grundlag for dit forløb på næste uddannelsesinstitution.Uddannelsesbogen, 

uddannelsesplanen samt de 

samtaler, som du har med din vejleder, 

skal sikre, at du får et godt 

grundlag for at vælge ungdomsuddannelse. 

Skolevejlederen, der har ansvaret for, 

at du får udarbejdet en uddannelsesbog 

og uddannelsesplan, vil hjælpe 

gennem hele forløbet. Du har selv 

ansvar for de valg, du træffer, og de 

konsekvenser, det får. 

Vejledningsaktiviteter: 

I løbet af 10. klasse har du mulighed 

for at afprøve nogle vejledningsaktiviteter 

i form af brobygning, 

praktik, virksomhedsbesøg m.v. 

Brobygning er en aktivitet, hvor du 

kan prøve, hvordan det er at gå på 

en ungdomsuddannelse i en kort 

periode. Du får mulighed for at 

snuse til de undervisningsformer og 

undervisningsmiljøer, der er her. 

Samtidig kan du vurdere dine muligheder 

for at gennemføre den/de 

uddannelse(r), du undersøger. 

Et brobygningsforløb varer mindst 4 

uger. 

Praktikken skal tilrettelægges efter 

dine personlige ønsker og behov. 

Prøver: 

Du kan afslutte 10. klasse med 10.klasse-prøve 

i dansk, matematik, engelsk, 

tysk, fransk og fysik/kemi. I de

fag, hvor der er skriftlige prøver, har 

du mulighed for at gå til såvel den 

mundtlige som den skriftlige, men 

du kan også vælge kun at gå enten 

til den skriftlige eller den mundtlige 

prøve. 

Du må undersøge, om det kan have 

konsekvenser for dig, hvis du fravælger 

prøver. 

Du kan også have som mål at tage 

folkeskolens afgangsprøve fra 9. 

klasse for om muligt at få et bedre 

resultat. 

Ugeskema: 

Ugeskemaet kan være som det, du 

kender fra 9. klasse, men det kan 

også være helt anderledes. Mange 

steder vil et ugeskema kun gælde i 

få uger, inden du skal have et nyt. 

Timerne bliver så læst i blokke med 

mange timer i nogle fag i en periode, 

hvor det er muligt at fordybe 

sig i et emne, en tekst, en tidsalder 

10. KLASSE 

eller et projekt. Derefter et nyt ugeskema, 

hvor det er andre fag eller 

tværfaglige projektorienterede forløb, 

der lægges vægt på. 

Spørg på din skole eller den skole, 

hvor du skal gå i 10. klasse, 

hvordan hverdagen tænkes planlagt. 

17

18 10. KLASSE 

HVILKEN VEJ? 

Hvad er min fremtid? 

Hvad vil jeg være? 

Min rejse begynder efter 9. klasse 

men jeg har ikke pakket færdig 

er ikke parat. 

Alligevel skal valget træffes 

min vej skal lægges. 

Hvilken rute skal jeg mon ta’ 

for vejnettet vokser hver eneste dag 

og når veje bli’r flere 

bli’r valgene svære 

mulighederne større 

drejer du forkert en enkelt gang 

farer du vild så let som ingenting 

så hvad vil jeg møde på den næste rasteplads 

én med et kort der kan vise mig på vej 

eller flere med de samme problemer som mig 

Jeg kan først vide, hvad fremtiden har budt 

når rejsen er slut 

Caroline Palvig 

Syvstjerneskolen 9. a.

DE 10 MEST ALMINDELIGE SPØRGSMÅL TIL 10. KLASSE 

Elev Skolevejleder 

1 Er 10. klasse ikke bare det samme som Nej. Tilbuddene, emnerne og mulighederne er 

9. klasse? meget anderledes. Indholdet er udarbejdet på 

baggrund af den enkelte elevs uddannelsesplan 

fra 9. klasse. 

2 Laver eleverne ikke for lidt i 10. klasse? 10. klasse er målrettet den enkelte elev, 

Nogle siger, det er en varmestue. så der er udfordringer for alle elever. 

3 Hvilke fordele er der ved at gå i 10. klasse? Ud over at være et led i din uddannelsesplan 

giver 10. klasse dig mulighed for at afprøve en 

eller flere af dine uddannelsesmuligheder. 

4 Er det ikke de samme prøver som efter Du får mulighed for at tage 10. klasse-prøver, 

9. klasse? der er mere dybdegående end folkeskolens 

afgangsprøver (FSA). Du kan også gå til FSA og 

forbedre dit resultat fra 9. klasse. 

5 Hvad er brobygning for noget? Det er en mulighed for at afprøve undervisningsformen 

på en ungdomsuddannelse – mindst 4 

uger. 

6 Hvad bruger eleverne 10. klasse til? Til at forbedre deres faglige niveau og på at 

forberede sig på valg af ungdomsuddannelse. 

7 Tager man hensyn til boglige og Det gør man i høj grad, da undervisningen 

ikke-boglige elever i timerne? tilrettelægges i samarbejde med den enkelte elev. 

8 Har man noget at skulle have sagt 10. klasse er det sted, hvor eleverne har mest at 

i 10. klasse? skulle have sagt – bl.a. fordi undervisningen 

tilrettelægges ud fra den enkelte elevs uddannelsesplan. 

9 Skal man gå i 10. klasse for at kunne Ja! – og der stilles krav til aflæggelse af visse 

vælge hf? prøver. 

10. KLASSE 

10 Har man indflydelse på planlægningen Ja, 10. klasse planlægges efter den enkelte elevs 

af undervisningen? uddannelsesplan fra 9. klasse. 

19

ERHVERVS- 

UDDANNELSER 

Med en erhvervsuddannelse 

får du et varieret og spændende 

uddannelsesforløb, 

og du slutter uddannelsen af 

med at være blevet uddannet 

til et bestemt job. 

Enten ved, at du lærer et 

håndværk gennem en eududdannelse. 

Her går du 

skiftevis på teknisk skole/ 

handelsskole og er i praktik. 

Eud står for: Erhvervsuddannelse. 

Eller ved, at du tager en uddannelse, 

som fx brandmand, 

fisker eller tandplejer. 

Her er du som regel også i 

praktik en del af tiden, men 

undervisningen foregår på en 

særlig fagskole. Her i bogen 

kalder vi disse uddannelser for 

Andre erhvervsrettede 

uddannelser. 

Hvis du gerne vil ud på arbejdsmarkedet 

efter 9. og 10. klasse, 

kan du vælge en erhvervsuddannelse. 

Du kan fx komme til 

at arbejde i butik, på kontor, på 

værksted, på fabrik, i byen, i 

naturen og mange andre steder. 

Hvis du kan lide at bruge dine 

hænder, dine kræfter eller dit 

gode hoved, eller hvis du kan 

lide at have med andre mennesker 

at gøre, er en erhvervsuddannelse 

også en mulighed for 

dig. Og især kan en erhvervsuddannelse 

være et godt springbræt, 

hvis din drøm er at få dit 

eget firma. 

I kapitlet her på s. 22-155 kan du 

læse om de forskellige erhvervsuddannelser, 

du kan vælge 

imellem, hvis du har 9. eller 10. 

klasse. Kapitlet er delt op i 10 

afsnit og inden for hvert afsnit 

står uddannelserne alfabetisk. 

(se Indhold s. 9). 

21

22 

EUD-UDDANNELSER 


HVAD ER EN 

EUD-UDDANNELSE? 

I løbet af eud-uddannelsen lærer du 

både de praktiske færdigheder og 

den teori, der hører til den uddannelse, 

du har valgt. Dvs. du lærer, 

hvorfor det er fornuftigt at udføre 

arbejdet på en bestemt måde. 

Andre fag i eud-uddannelsen giver 

dig forudsætningerne for bl.a. at 

kunne videreuddanne dig, at tage 

arbejde i udlandet – eller evt. med 

tiden at starte for dig selv med egen 

virksomhed. 

Alle eud-uddannelser består af ét eller 

flere specialer. Det er specialet, 

som du skriver uddannelsesaftale 

om, som du bliver uddannet i og tager 

afsluttende eksamen (eller svendeprøve) 

i. 

De fleste eud-uddannelser varer 3-4 

år, men der er både kortere og længere 

uddannelser. Når du er færdig 

med din eud-uddannelse, kan du gå 

direkte ud og få et job inden for dit 

fag. Du kan også vælge at videreuddanne 

dig, og her er der mange 

muligheder inden for de fleste uddannelser. 

Husk, at uddannelserne i afsnittene 

kun omtales i hovedtræk. Du må 

kontakte en teknisk skole eller en 

handelsskole, hvis du ønsker at få 

mere præcise og detaljerede oplysninger 

om din ønskede uddannelse. 

Her vil en vejleder kunne hjælpe dig 

med oplysninger og råd. Du kan 

også læse om uddannelsen andre 

steder, fx i DUEL. 

Vekseluddannelse 

Eud-uddannelser er vekseluddannelser: 

Uddannelsestiden veksler 

mellem skoleperioder og praktikperioder, 

og begge dele er vigtige 

for at gennemføre en fuld erhvervsuddannelse. 

Man kan sige, at skole 

og praktik er to sider af samme sag, 

og at de tilsammen giver dig en 

komplet uddannelse, som du kan 

bruge som udlært – enten i et arbejde 

eller som adgang til en videregående 

uddannelse. 

Din tid på skolen 

Bag alt praktisk arbejde ligger der 

en faglig teori. Den er du nødt til at 

kende for at blive dygtig til dit fag. 

Mens du går på handelsskole eller 

teknisk skole, vil du komme til at 

kombinere teori og praktik på forskellig 

måde. Nogle fag kender du 

fra folkeskolen – fx dansk, matematik 

og engelsk – mens andre fag er 

helt nye og direkte koblet til de 

praktiske fag. Du lærer også den nyeste 

teknik og de nyeste arbejdsmetoder 

inden for dit fag at kende. 

Din tid på arbejdspladsen 

Du kommer i praktik i den virksomhed, 

som du indgår en skriftlig 

uddannelsesaftale med. Uddannelsesaftalen 

er en kontrakt, som 

både du og virksomheden skriver 

under på. I praktikperioderne lærer 

du livet på en arbejdsplads at 

kende, samtidig med at du bliver 

dygtigere til dit fag. Du får omsat 

det, du har lært på skolen, til de 

rutiner og det tempo, der er på en 

arbejdsplads, og du får lært at arbejde 

sammen med andre. Du prøver 

også de forskellige arbejdsopgaver, 

maskiner og redskaber, så 

du til sidst kan arbejde på egen 

hånd. 

Skoleperioder og praktikperioder 

supplerer hinanden. På skolen får du 

ny viden, som du skal bruge, når du 

igen er tilbage på praktikpladsen. Og 

praktikperioderne lægger op til skoleperioderne, 

så du lærer teorien på 

det rigtige tidspunkt. 

SÅDAN STARTER DU 

PÅ EN EUD-UDDAN- 

NELSE 

Alle eud-uddannelsesforløb består 

af et grundforløb (kun på skole) og 

et hovedforløb (hvor der veksles 

mellem praktik og skole). Du skal 

have bestået et grundforløb i en uddannelse, 

før du kan fortsætte på 

hovedforløbet i samme uddannelse. 

Et eud-uddannelsesforløb kan startes 

på to måder: 

- Du kan vælge skolevejen. Du starter 

så direkte på et grundforløb. 

- Eller du kan vælge praktikvejen. 

Du starter så i en virksomhed og 

kommer bagefter på et grundforløb. 

Uddannelsestiden samt skole- og 

praktikopholdene er éns, uanset 

hvilken start du vælger. Så om du 

vælger praktikvejen eller skolevejen, 

er ofte blot et spørgsmål om den 

rækkefølge, du foretrækker at tage 

tingene i. 

Men du skal selvfølgelig allerførst 

vælge det fag – eller hvis du ikke er 

helt sikker i dit valg: vælge det område, 

som har din interesse. 

Er du helt sikker i dit ønske, kan du 

vælge praktikvejen. Du skal så indgå 

en skriftlig uddannelsesaftale med 

et firma. 

De fælles indgange 

og grundforløbet 

Ønsker du at starte ad skolevejen, 

vælger du først én af de 7 fællesindgange, 

som erhvervsuddannelserne 

er samlet i. De 7 indgange 

hedder: 

● Teknologi og kommunikation 

● Bygge og anlæg 

● Håndværk og teknik 

● Fra jord til bord – hotel, køkken, 

levnedsmiddel og jordbrug 

● Mekanik, transport og logistik 

● Service 

● Det merkantile område – 

handel, kontor og finans 

Uddannelserne i de forskellige indgange 

ligger fagligt, branchemæs-

KENNETH NIELSEN 20 ÅR 

»Da jeg var lille, brugte jeg alle 

mine lommepenge på fisk til mine 

fem akvarier. Og da jeg blev konfirmeret, 

købte jeg papegøjer for alle 

mine konfirmationspenge og opdrættede 

dem, så de fik unger og 

det hele. 

Dyr er utroligt fascinerende. Jeg kan 

bruge lang tid på at holde øje med, 

hvordan de opfører sig, se ungerne 

vokse op, give dem den rigtige pleje 

og sørge for, at de har nogle gode 

rammer at leve i. 

Alligevel valgte jeg at gå på htx 

efter folkeskolen. Jeg havde prøvet 

at arbejde med dyr på en gård i 

sommerferien, og det havde jeg 

ikke lyst til. Men efter 1. år på htx 

var jeg meget skoletræt. Derfor 

prøvede jeg alligevel at sende en 

praktikpladsansøgning til zoologisk 

have, og så lykkedes det. 

Jeg tror, at de valgte mig, fordi jeg 

har opdrættet papegøjer. Hver dag 

sigt eller uddannelsesmæssigt tæt 

op ad hinanden. Din opgave er altså 

at vælge den fællesindgang, som 

passer med dine interesser og evner. 

Grundforløb i de tekniske 

uddannelser 

I hver teknisk fællesindgang er de 

grundforløb samlet, som retter sig 

mod en eller flere uddannelsers hovedforløb. 

Du vælger den indgang, 

som falder sammen med dine interesser 

– eller hvor den eller de uddannelser 

er, som du ønsker at følge. 

I grundforløbet undervises du i 

grundfag, fælles områdefag og uddannelsesrettede 

områdefag. Her vil 

du opleve de karakteristiske sider af 

de uddannelser, du ønsker at undersøge. 

I hver indgang er grundfagene 

fælles. De fælles områdefag er også 

fælles for uddannelserne i indgangen 

– i flere tilfælde dog kun for en 

gruppe af uddannelser i indgangen. 

De uddannelsesrettede områdefag 

retter sig derimod mod bestemte 

kommer der masser af ansøgninger 

fra folk, der gerne vil i praktik som 

dyreassistenter – men der er kun plads 

til en eller to om året. 

Jeg glæder mig altid til at komme på 

arbejde, når jeg vågner om morgenen. 

Der sker meget forskelligt i løbet 

af en dag: Du går og snakker med 

dyrene, fodrer dem og gør rent i deres 

bure. Der bliver født nye unger næsten 

hver uge, og når dyrlægen skal 

operere, hjælper du ham. Jeg vil gerne 

bruge et år af mit liv på at rejse til 

fx Amazonas og hjælpe truede dyr 

som papegøjer eller bjerggorillaer 

mod at blive udryddet ved fx at bygge 

reder til dem eller holde vagt mod 

krybskytter. Jeg kunne også godt 

tænke mig at prøve selv at få en dyrepark 

op at stå. 

Som dyreassistent skal du være meget 

selvstændig. Du skal vide, hvad du vil 

gøre, hvis dyrene kommer op at slås 

eller er syge. Og så skal du regne 

med, at du kun lærer om dyr 25% af 

uddannelser i indgangen. Det betyder 

så, at der sker en indsnævring af 

dine muligheder undervejs. Men det 

er først til sidst i grundforløbet, at 

du endeligt skal foretage dit uddannelsesvalg. 

Har du derimod allerede fra starten 

afklaret dit valg – eller har du allerede 

en praktikplads og derfor skal 

på grundforløbet som dit første 

skoleophold – ligger dine grundfag, 

fælles områdefag og de uddannelsesrettede 

områdefag fast. Det betyder 

også, at du typisk bruger 20 

uger på dit grundforløb. Det kaldes 

grundforløbets obligatoriske del (for 

visse fags vedkommende er grundforløbets 

obligatoriske del kun på 

10 uger, og for nogle ganske få er 

det på 40 uger). Men er du usikker 

på dit uddannelsesvalg – 

● eller ønsker du at forbedre dine 

kvalifikationer fra folkeskolen i 

fx sprog eller matematik for enten 

bedre at kunne gennemføre 


Dyrepasser, i praktik. 

tiden på skolen, i hvert fald det første 

år. Resten af timerne går med almindelige 

fag som dansk og regning. 

Mange starter på skolen uden elevplads 

og dropper ud, når de skal i 

praktik, fordi de kun kan komme ud 

på en gård. Så det er en god idé at 

finde din praktikplads, før du starter.« 

din ønskede eud-uddannelse eller 

måske for at kvalificere dig til 

en efterfølgende videreuddannelse 

● eller ønsker du at påbygge nogle 

gymnasiale fag for efter endt 

faglig uddannelse at supplere 

med en hhx- eller htx-eksamen 

– så har du i alle tilfælde mulighed 

for at gøre det. Det sker ved, at du 

indføjer det i din uddannelsesplan 

og på den måde øger dit grundforløb 

med en valgfri del, som kan 

vare op til maksimalt 40 uger. Men 

du gennemfører stadig dit grundforløb 

samlet og integreret, dvs. 

som en blanding af de obligatoriske 

og valgfri dele. 

Ønsker du undervejs at skifte, fx inden 

for en indgang, vil det i de fleste 

tilfælde blot betyde en forlængelse 

af grundforløbet på 5 uger. 

Ønsker du at skifte til en anden indgang, 

kan du også gøre det. Du kan 

23

24 


så få merit for de fag, som er fælles 

begge steder. Du behøver altså ikke 

at starte forfra med alt. 

Hvad enten du af den ene eller anden 

grund ønsker at supplere det 

obligatoriske grundforløb med en 

valgfri del – eller du ønsker at skifte 

uddannelse eller indgang – så bestemmer 

du det selv. Men du skal 

planlægge det sammen med din 

kontaktlærer eller uddannelses- og 

erhvervsvejleder, så din uddannelsesplan 

kan blive opdateret. 

Grundforløb (hg) i de merkantile 

uddannelser 

Grundforløbet (hg) i indgangen 

med de merkantile uddannelser 

(handel, kontor og finans) er lidt 

anderledes: det obligatoriske 

grundforløb er enten på 1 eller 2 

år. Længden afhænger af, hvilken 

uddannelse du vælger. Ønsker du 

at afklare dit uddannelsesvalg eller 

forbedre dine kvalifikationer, benytter 

du dig i stedet af først at tage 

et HI-forløb (Handelsskolernes 

Introduktionsforløb). Det kan vare 

fra 5 til 40 uger. 

Kontaktlærer, uddannelsesplan 

og uddannelsesbog 

Når du starter på en handelsskole 

eller teknisk skole, får du en kontaktlærer. 

Din kontaktlærer hjælper 

dig med de problemer, du kan få i 

det daglige i forbindelse med din 

uddannelse. Bl.a. med at få lavet en 

uddannelsesplan for din uddannelse. 

Planen beskriver det forløb, du 

skal igennem, og de forudsætninger, 

der skal opfyldes, for at du opnår 

dine mål. 

Din uddannelsesplan opdateres løbende 

i samarbejde med din kontaktlærer, 

og den indgår som et vigtigt 

element i din uddannelsesbog. 

Uddannelsesbogen er din samlede 

fortegnelse over alt det, der er vigtigt 

at vide i forbindelse med din uddannelse. 

Den indeholder samtidig 

beviser for alt det, du har lært på 

skolen og i praktikken. 

SÅDAN FORLØBER 

PRAKTIKKEN 

Praktikpladser 

Du kan først komme i praktik i en 

virksomhed, når du har en uddannelsesaftale. 

Det er en forpligtende 

kontrakt, som både du og virksomhedens 

ledelse skal underskrive. 

Virksomheden forpligter sig til at 

sørge for den praktiske del af din 

uddannelse, og du forpligter dig til 

at løse de opgaver, som din arbejdsgiver 

giver dig. Uddannelsesaftalen 

dækker hele din uddannelse. Fortryder 

du dit valg, skal du bryde uddannelsesaftalen 

for at skifte til en 

anden uddannelse. 

De første 3 måneder af praktiktiden 

er en prøvetid. I den periode kan aftalen 

ophæves af dig eller din arbejdsgiver. 

Når prøvetiden er udløbet, kan af-

HENRIK HJARNØ, 22 ÅR 

»Lige så snart jeg har fri, kaster jeg 

mig over min musik. Jeg er vild med 

techno og house, og jeg har fået 

udgivet flere plader med musik, som 

jeg har komponeret på computer. 

Jeg arbejder også på en lokalradio, 

og jeg skriver til flere musikblade. 

Min drøm er at få mit eget firma og 

leve af min computermusik – både 

musik, jeg selv har lyst til at lave, og 

musik, jeg laver som bestillingsarbejde 

for firmaer og reklamebureauer. 

Jeg kunne også godt tænke mig at 

have et fast job på et musikblad, og 

så lave musik ved siden af. Hvis 

ingen af delene lykkes, er jeg glad 

for at have en kontoruddannelse at 

falde tilbage på, for så kan jeg jo 

stadigvæk lave musik i min fritid. 

Da jeg skulle vælge, hvad jeg ville 

efter 9. klasse, gad jeg ikke gå i 

gymnasiet, for jeg var træt af skolen 

talen kun ophæves, hvis I er enige, eller 

hvis enten du eller din arbejdsgiver 

ikke overholder aftalen. I så fald kan 

der blive tale om erstatning. 

Det forekommer måske indviklet. 

Derfor vil du også få grundig besked 

Valget af uddannelse 

Starter du ad skolevejen, sker valget 

af uddannelse i de fleste tilfælde 

på denne måde: 

Du vælger indgang ud fra, hvad 

du ønsker og interesserer dig for. 

Herefter starter du på dit grundforløb. 

På et tidspunkt i grundforløbet 

vælger du de uddannelsesrettede 

områdefag. Det er 

de fag, som giver dig adgang til at 

fortsætte på hovedforløbet i en eller 

flere uddannelser. Når du har 

afsluttet og bestået dit grundforløb, 

skal du finde en praktikplads 

i ét af din ønskede uddannelses 

specialer. Herefter starter 

du i praktikken – og i hovedforløbet 

– af din uddannelse. 

og alle de fag, jeg alligevel ikke rigtigt 

kunne bruge til noget, fx biologi, 

geografi og idræt. Handelsskolen 

virkede mere erhvervsrettet, og der 

var god mulighed for at lære noget 

mere om computere, som jeg kunne 

bruge i forbindelse med musikken. 

Jeg er i praktik i Rødovre kommune. 

Jeg har været tre forskellige steder. 

Først i teknisk afdeling, hvor jeg lærte 

en masse om rottebekæmpelse, 

kloakker osv. Bagefter var jeg på 

borgmesterkontoret. Det var vildt 

spændende: Jeg skrev dagsordener, 

ordnede bryllupspapirer, hjalp 

kommunalbestyrelsesmedlemmerne, 

fordelte post og alt muligt andet. Nu 

sidder jeg i skatteforvaltningen, og 

det er temmelig støvet og kedeligt. 

Men vi har det godt sammen i 

afdelingen – vi griner og pjatter og 

laver en masse fis, så det er meget 

hyggeligt alligevel. Og nu ved jeg 

også, hvordan jeg skal udfylde min 

om disse ting, når du møder på skolen. 

Hjælp til praktikplads 

Praktikpladsen skal du selv skaffe. 

Men erhvervsskolen kan hjælpe dig. 

Hver enkelt erhvervsskole har et 

Delkompetence 

Hvis du imidlertid i grundforløbet 

finder ud af, at du ikke ønsker eller 

ikke er i stand til at gennemføre din 

valgte uddannelse fuldt og helt, kan 

du vælge en delkompetence-uddannelse. 

I alle indgange findes flere delkompetence-uddannelser. 

Indholdet 

i disse uddannelser er sat sammen af 

dele fra en erhvervsuddannelse til et 

afkortet forløb. Men de følger samme 

regler, dvs. at undervisningen 

veksler mellem skole og praktikophold 

(med uddannelsesaftale) i en 

virksomhed. Du vil også efter endt 

uddannelse få et uddannelsesbevis 

og en erhvervskompetence, som kan 


Kontorassistent, i praktik. 

selvangivelse, hvis jeg får mit eget 

firma. 

Som elev skal du mange steder 

være oppe på dupperne og bede 

om at få noget mere at lave. Ellers 

kan du godt komme til at sidde og 

rode med den samme lille sag i flere 

uger. Men hvis du viser dine kolleger, 

at du er interesseret i at få 

noget at rive i, kan du virkelig lære 

meget nyt.« 

samarbejde med virksomhederne i 

regionen. 

Skolen har lister over virksomheder, 

som er godkendt til uddannelse i de 

forskellige specialer. Uddannelses- og 

erhvervsvejlederne giver dig råd om, 

give dig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 

Ønsker du senere hen 

at få en fuld erhvervsuddannelse, 

kan du uden at bruge mere uddannelsestid 

genoptage og afslutte 

den fulde uddannelse. 

De mange valg 

Specielt i starten af eud-uddannelsen 

– i grundforløbet – skal du 

altså foretage mange valg. Du skal 

selv være med til at bestemme, fordi 

du mere og mere må tage ansvaret 

for din egen uddannelse. Men din 

kontaktlærer og skolens uddannelses- 

og erhvervsvejledere er klar til 

at hjælpe dig med råd og bistand, 

når du skal træffe disse valg. 

25

26 


hvor du kan prøve at søge. Og hvis en 

virksomhed henvender sig til skolen 

for at få en elev, får du straks besked. 

Uddannelses- og erhvervsvejlederen 

hjælper dig også med at finde ud 

af, hvad du skal skrive i din ansøgning. 

Og skolen kan hjælpe både 

dig og virksomheden med at udfylde 

uddannelsesaftalen, ligesom 

skolen også kontrollerer, at aftalen 

overholder regler, bl.a. om lønnen 

og længden af praktiktiden. 

Skolepraktik 

Er du startet på en eud-uddannelse, er 

der også garanti for, at du kan afslutte 

den. Så hvis du efter en periodes forgæves 

søgning ikke selv har skaffet dig 

en praktikplads, vil du kunne komme i 

skolepraktik i stedet for. 

Reglerne for skolepraktik er, at egnede 

elever, som efter 3 måneders forgæves 

søgning efter afsluttet grundforløb i en 

eud-uddannelse ikke har fået en uddannelsesaftale, 

og som ikke er gået i 

gang med en anden uddannelse – vil 

blive tilbudt skolepraktik. 

Du skal hele tiden opfylde alle fire 

såkaldte EMMA-krav (Egnet, fagligt 

Mobil, geografisk Mobil og Aktivt 

praktikpladssøgende). 

I almindelige ord betyder det, at du 

skal være registreret som praktikpladssøgende 

på skolen, du skal 

hele tiden søge, og du skal være villig 

til at tage imod en tilbudt praktikplads, 

også selv om praktikpladsen 

ikke lige er den nærmeste i forhold 

til, hvad du i første omgang 

havde tænkt dig fagligt eller geografisk. 

I skolepraktikken foregår den praktiske 

del af uddannelsen på skolens 

værksteder m.v., kombineret med 

perioder, hvor undervisningen foregår 

i en virksomhed. 

Praktik i udlandet 

Du kan også tage en del af din 

praktik eller alle praktikperioder i 

udlandet. De fleste praktikpladser 

findes i Tyskland og England, så det 

er nødvendigt at beherske det pågældende 

sprog på et vist niveau. 

Man kan tage på praktikophold i 

alle EU-lande. 

Godkendelse af praktik i udlandet 

(kaldes PIU) kan foregå på følgende 

måder: 

– du kan indgå en uddannelsesaftale 

med en dansk virksomhed 

og så i kortere eller længere perioder 

blive udstationeret i udlandet. 

– du kan indgå en uddannelsesaftale 

med en udenlandsk virksomhed 

og tage på praktik i udlandet 

direkte fra erhvervsskolen. 

Hvis man bliver udstationeret gennem 

sit danske praktiksted, får man 

den samme løn i udlandet som i 

Danmark. 

Hvis man tegner en uddannelseskontrakt 

direkte med en udenlandsk 

virksomhed, bliver man lønnet efter 

samme regler, som gælder for de tilsvarende 

elever i værtslandet. Generelt 

er praktiklønnen i udlandet en 

del lavere end i Danmark. Arbejdsgivernes 

Elevrefusion betaler derfor en 

del af huslejen i udlandet samt rejser 

i forbindelse med praktikophold i 

udlandet. 

Nærmere oplysninger om praktik i 

udlandet kan fås hos PIU-koordinatorerne 

på erhvervsskolerne eller 

hos 

Cirius, 

Fiolstræde 44, 

1171 København K. 

http://www.ciriusonline.dk. 

Igennem Leonardo-programmet 

kan man også få EU-støtte til et 

praktikophold i et andet EU-land 

samt i Norge, Island og Liechtenstein. 

Leonardo-programmet gælder

også i Tyrkiet, på Malta og Cypern, i 

de baltiske stater samt i en række 

øst- og centraleuropæiske lande. 

Hovedreglen er, at du ikke selv søger 

tilskud til et praktikophold. Det 

gør din erhvervsskole, faglige udvalg, 

virksomheder eller arbejdsmarkedets 

organisationer. Støttebeløbet 

bruges til at dække dine ekstra leveomkostninger, 

rejseomkostninger 

m.v. Praktikopholdene er ofte en 

gensidig udveksling, således at unge 

fra andre lande kommer til Danmark 

i praktik. 

I hvert EU-land findes et nationalt 

Leonardo-koordinationskontor, 

som behandler ansøgninger og tildeler 

støtte. I Danmark er det 

Cirius. 

SÅDAN ER DE ØKO- 

NOMISKE FORHOLD 

Løn 

Du får løn under uddannelsen fra 

den dag, du efter kontrakten starter 

i praktik. Lønnen dækker både 

praktikperioder og skoleperioder 

undervejs. Det vil sige, at du får løn 

under hele uddannelsen, hvis du går 

praktikvejen. 

Vælger du skolevejen, får du løn fra 

det tidspunkt, hvor du går i lønnet 

praktik første gang. 

Statens uddannelsesstøtte 

Har du valgt skolevejen, får du som 

nævnt først løn, når du kommer i 

praktik. Hvis du har brug for penge 

til at leve for, inden du får praktikplads, 

må du selv skaffe dem. Er du 

over 18 år, kan du søge stipendier 

og lån fra statens uddannelsesstøtte 

(SU). Du kan få ansøgningsskema 

hos uddannelses- og erhvervsvejlederen 

på erhvervsskolen. 

Transportudgifter 

Bor du langt væk fra den erhvervsskole, 

du går på, kan du søge din 

amtskommune om at få tilskud til at 

dække dine udgifter til transport. 

Dog skal du uanset udgifterne selv 

betale de første ca. 220 kr. Er du 

startet i praktik (dvs. har du en af- 

tale), får du refunderet udgifterne 

gennem din arbejdsgiver. 

En del erhvervsskoler har et skolehjem, 

hvor du kan bo i de perioder, 

hvor du får undervisning på skolen. 

Men du skal have mere end 5 kvarters 

rejsetid hver vej med tog eller 

bus, for at du kan søge om at blive 

optaget på skolehjemmet. 

Uddannelses- og erhvervsvejlederne 

på erhvervsskolen kan fortælle dig 

nærmere om transportrefusions- og 

skolehjemsreglerne. 

Forsikring 

Har du en praktikplads, er du dækket 

af arbejdsgivernes ulykkesforsikring, 

også mens du er på skole. 

Men også hvis du er i et brobygningsforløb 

eller et eud-grundforløb 

uden praktikplads, er du 

dækket forsikringsmæssigt ind af 

skolen, hvis du skulle komme til 

skade ved værksteds- eller værkstedslignende 

undervisning. 

SPECIALPÆDAGOGISK 

STØTTE 

På alle erhvervsskolerne er der en 

ordning, så elever med handicap eller 

tilsvarende vanskeligheder kan få 

specialpædagogisk støtte til den uddannelse, 

de er optaget på. Ordningen 

gælder både under skoleophold 

og i praktikperioderne. 

Når du er optaget på en uddannelse 

på en erhvervsskole, og du har et 

handicap eller nogle andre vanskeligheder, 

som gør det svært for dig 

at følge undervisningen, har du ret 

til at få et tilbud om specialpædagogisk 

støtte til din uddannelse. 

Du kan få pjecer om specialpædagogisk 

støtte og forskellige handicap 

på den nærmeste erhvervsskole 

eller ved at ringe til Sekretariaterne 

for specialpædagogisk støtte enten 

på Silkeborg Tekniske Skole (tlf. 89 

23 40 00) eller Skive Handelsskole 

(tlf. 99 14 14 14). Der er også mulighed 

for at få specialpædagogisk 

støtte, hvis du har en fremmed 

kulturbaggrund, der gør det svært 

for dig at følge den danske undervisning. 

MØDEPLIGT 


Du har mødepligt til undervisningen 

på eud-uddannelserne. Hvis du forsømmer, 

kan du ende med at få besked 

på at tage dele af undervisningen 

om eller at blive bortvist. Bliver 

du bortvist, mens du har aftale, er 

arbejdsgiveren berettiget til at ophæve 

aftalen. 

SÅDAN KOMMER DU 

IND PÅ EN ER- 

HVERVSUDDANNELSE 

Hvis du vil starte på en eud-uddannelse 

ad skolevejen, udfylder du et 

ansøgningsskema og sender det til 

den erhvervsskole, du gerne vil optages 

på. 

Går du i 9. eller 10. klasse, får du 

udleveret et ansøgningsskema af din 

klasselærer eller skolevejleder. Er du 

gået ud af skolen, kan du ringe til 

den nærmeste erhvervsskole og få 

et skema tilsendt, eller du kan henvende 

dig på et AF-informationscenter 

eller hos kommunens ungdomsvejledning. 

Optagelseskrav 

Der er fri adgang til alle fællesindgange, 

når du har afsluttet 9. 

klasse. Men til nogle få uddannelser 

i nogle af indgangene er der mange 

flere ansøgere, end der er praktikpladser. 

Derfor er der adgangsbegrænsning 

på disse uddannelsers 

uddannelsesrettede områdefag. Det 

gælder dog ikke, hvis du på forhånd 

har en praktikplads inden for faget. 

Ansøgningsfrist 

Elever fra 9. og 10. klasse får udleveret 

et ansøgningsskema på skolen, 

eller kan hente det på internettet. 

Du skal aflevere det senest den 15. 

marts. Erhvervsskolerne har ikke faste 

optagelsestidspunkter, så du kan 

også tilmelde dig senere. Men skolen 

starter normalt i begyndelsen af august 

og begyndelsen af januar, så det 

27

28 


Eud-uddannelsernes indgange geografisk placeret på skoler 

Teknologi Bygge og Håndværk Jord Mekanik, Service Handel, 

og kommuni- anlæg og til transport kontor og 

kation teknik bord og logistik finans 

Nordjylland 

Ålborg Handelsskole ● 

Ålborg Tekniske Skole ● ● ● ● ● ● 

Erhvervsskolerne i Års ● ● ● ● ● 

EUC-Midt, Viborg ● ● ● ● ● 

EUC-Nord (Hjørring og Frederikshavn) ● ● ● ● ● ● 

Frederikshavns Handelsskole ● 

Handelsgymnasiet Mariager Fjord ● 

Holstebro Handelsskole ● 

Holstebro Tekniske Skole ● ● ● ● ● 

Lemvig Handelsskole ● 

Nordvestjysk Handelsgymnasium ● 

Skive Handelsskole ● 

Skive Tekniske Skole ● ● ● ● 

Struer Erhvervsskole ● ● 

Nordvestjysk uddannelsescenter, Thisted ● ● ● ● ● 

Viborg Handelsskole ● 

Midtjylland 

Aarhus Købmandsskole ● 

Aarhus Tekniske Skole ● ● ● ● ● ● 

DCJ Beder Gartnerskole ● 

Djurslands Erhvervsskole, Grenå ● ● ● ● 

Grindsted Erhvervsskole ● ● ● 

Handelsskolen i Randers ● 

Herning Handelsskole ● 

Herning Tekniske Skole ● ● ● ● ● 

Horsens Handelsskole ● 

Vitus Bering CVU, Horsens ● ● ● ● 

Ikast Handelsskole ● 

Jydske Håndværkerskole, Hadsten ● ● ● 

Randers Tekniske Skole ● ● ● ● ● 

Ringkøbing Handelsskole ● 

Silkeborg Handelsskole ● 

Silkeborg Tekniske Skole ● ● ● ● ● 

Skanderborg-Odder Handelsskole ● 

Skjern Tekniske Skole ● ● ● 

Vestjysk Handelsskole, Skjern ● 

Syd- og Sønderjylland 

Esbjerg Handelsskole ● 

EUC-vest, Esbjerg ● ● ● ● ● ● 

EUC-Syd (Sønderborg, Åbenrå, 

Haderslev, Tønder) ● ● ● ● ● ● 

Fredericia-Middelfart Handelsskole ● 

Fredericia-Middelfart Tekniske Skole ● ● ● 

Haderslev Handelsskole ● 

Kolding Købmandsskole ● 

CEU, Kolding Tekniske Skole ● ● ● ● ● ● 

Købmandsskolen i Aabenraa ● 

Ribe Handelsskole ● 

Sønderborg Handelsskole ● 

Tønder Handelsskole ● 

Varde Handelsskole ● 

Vejen handelsskole ● 

Vejle Handelsskole ● 

Vejle Tekniske Skole ● ● ● ● ●

Eud-uddannelsernes indgange geografisk placeret på skoler 


Teknologi Bygge og Håndværk Jord Mekanik, Service Handel, 

og kommuni- anlæg og til transport kontor og 

kation teknik bord og logistik finans 

Fyn 

Dalum Tekniske Skole ● 

Nyborg-Kerteminde Handelsskole ● 

Odense Tekniske Skole ● ● ● ● ● 

Søhus Gartnerskole ● 

Svendborg Handelsskole ● 

Svendborg Tekniske Skole ● ● ● ● ● 

Tietgenskolen, Odense ● 

Vestfyns Handelsskole, Assens ● 

Bornholm 

Bornholms Erhvervsskole ● ● ● ● ● ● 

Sydsjælland og øerne 

EUC-Sjælland (Næstved, Haslev, Køge) ● ● ● ● ● 

Handelsskolen i Nykøbing Falster ● 

Industri- og Håndværkerskolen, Nyk. F ● ● ● ● 

Lollands Handelsgymnasium, Nakskov ● 

Nakskov Tekniske Skole ● ● ● 

Næstved Handelsskole ● 

Vordingborg Handelsskole ● 

Midtsjælland 

Erhvervsskolen Selandia, Slagelse ● ● ● ● ● ● 

Glarmesterskolen i Holbæk ● 

Holbæk Handelsskole ● 

Holbæk TS ● ● ● ● ● 

Kalundborg Erhvervsskole ● 

Køge Handelsskole ● 

Ringsted-Sorø Handelsskole ● 

Teknisk Skole, Ringsted ● ● ● ● 

Roskilde Handelsskole ● 

Roskilde Tekniske Skole ● ● ● ● ● 

Slagteriskolen i Roskilde ● 

Storkøbenhavn 

Niels Brock CBS, København ● 

Erhvervsskolen Hamlet (Hillerød, Helsingør) ● ● ● ● ● ● ● 

TEC, Frederiksberg ● ● ● ● ● 

Handelsskolen i Ballerup ● 

Handelsskolen i Ishøj og Taastrup ● 

Hillerød Handelsskole ● 

Hotel- og Restaurantskolen, København ● 

Teknisk Skole, Ishøj ● ● ● 

Københavns Tekniske Skole ● ● ● 

Landtransportskolen, Avedøre ● 

Lyngby Uddannelsescenter ● 

Adresser på de tekniske skoler finder du på http://www.dts-info.dk. 

Handelsskolernes adresser finder du på http://www.hfi.dk. 

29

30 EUD-UDDANNELSER 

er klogt af dig at indsende tilmeldingsskemaet 

inden 1. april og 1. oktober, 

hvis du vil være sikker. 

Hvis du er gået ud af folkeskolen, 

kan du henvende dig i den kommunale 

ungdomsvejledning, arbejdsformidling 

eller erhvervsskole for at få 

et ansøgningsskema. 

Hvis du vil gå praktikvejen, skal du 

skaffe dig en uddannelsesaftale med 

en virksomhed, før du kan gå i 

gang. Vil du gerne have hjælp til at 

finde en praktikplads, kan du henvende 

dig til den nærmeste erhvervsskole 

og blive skrevet op som 

praktikpladssøgende. 

OVERGANG TIL 

ERHVERVSGYMNA- 

SIALE UDDANNELSER 

Hvis du fortryder, at du har valgt en 

eud-uddannelse i stedet for hhx (hø- 

jere handelseksamen) eller htx (højere 

teknisk eksamen), kan du efter 

visse regler skifte til hhx eller htx. 

Det kræver bl.a., at du har gennemført 

visse grundfag på gymnasialt niveau 

i grundforløbet. 

Du kan også som led i din uddannelsesplan 

opnå dobbeltkompetence 

ved at vælge disse fag som 

påbygning i grundforløbet. Så kan 

du efter din eud-uddannelse med 

merit tage en hhx- eller htx-uddannelse. 

På den måde opnår du – samtidig 

med at du har opnået erhvervskompetence 

i dit fag – også 

studiekompetence til hurtigere at 

søge ind på de korte eller længerevarende 

videregående uddannelser. 

Du kan læse mere om hhx og htx i 

kapitlet: De gymnasiale uddannelser 

s. 156. 

HVOR FÅR DU MERE 

AT VIDE OM EUD- 

UDDANNELSERNE? 

● Du kan henvende dig på en teknisk 

skole eller en handelsskole 

og få mere at vide om, hvilke 

indgange, grundforløb og uddannelser 

skolen tilbyder. 

● Undervisningsministeriet har oprettet 

en hjemmeside, hvor du 

finder alt, hvad der er værd at 

vide om eud-uddannelserne: 

http://www.uvm.dk/erhverv/reform. 

● Endelig findes en hjemmeside 

http://www.elevplan.dk, som indeholder 

en oversigt over de enkelte 

skolers udbud af fag og uddannelser.

ANDRE ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 

Hvad er en erhvervsrettet 

uddannelse? 

Ligesom i eud-uddannelserne lærer 

du i de erhvervsrettede uddannelser 

både de praktiske færdigheder og 

den teori, der hører til den uddannelse, 

du har valgt. 

De fleste erhvervsrettede uddannelser 

er vekseluddannelser, dvs. at du i 

løbet af din uddannelse veksler mellem 

at være i praktik og være på 

særlige fagskoler. Er du fx under uddannelse 

som politibetjent, veksler 

du mellem at være på politistationer 

i praktik og at gå i skole på Politiskolen. 

Når du er færdig med din erhvervsrettede 

uddannelse, kan du gå direkte 

ud og få et job inden for dit 

fag. 

Her i bogen kan du finde beskrivelser 

af de erhvervsrettede uddannelser. 

De står sammen med eud-uddannelserne, 

ordnet emnemæssigt 

inden for de kapitler, hvor de hører 

hjemme. Selve uddannelsesnavnet 

ANDRE ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 

står i en lys boks med mørke 

bogstaver – fx 

POLITIBETJENT 

Hvor får du mere at vide om de 

erhvervsrettede uddannelser? 

Efter hver beskrivelse står adresse, 

telefonnummer og evt. netsted på 

uddannelsesstedet. Der kan du henvende 

dig for at få oplysninger om 

optagelse, ansøgning og uddannelsesforløb. 

31

32 

SOSU-UDDANNELSERNE 


Folketinget har vedtaget en reform 

af de grundlæggende socialog 

sundhedsuddannelser. Reformen er 

trådt i kraft den 1. januar 2002. 

HVAD ER DET NYE 

VED SOCIAL- 

OG SUNDHEDS- 

UDDANNELSERNE? 

1. De grundlæggende socialog 

sundhedsuddannelser omfatter: 

● Et grundforløb på normalt 20 

uger. Grundforløbet er fælles for 

uddannelsen til socialog sundhedshjælper 

og den pædagogiske 

grunduddannelse. 

● Grunduddannelsen til socialog 

sundhedshjælper – 1 år og 2 

måneder, med mindst 24 ugers 

skoleundervisning. 

● Overbygningsuddannelsen til social- 

og sundhedsassistent – 1 

år og 8 måneder, med mindst 32 

ugers skoleundervisning. 

● Den pædagogiske grunduddannelse 

– 1 år og 7 1 /2 måned, 

med mindst 50 ugers skoleundervisning. 

2. Uddannelserne indeholder obligatoriske 

grundfag, områdefag 

og valgfag. 

3. For at blive optaget på grundforløbet 

eller de grundlæggende 

socialog sundhedsuddannelser 

skal du henvende sig direkte på 

den socialog sundhedsskole, 

hvor du ønsker at tage uddannelsen. 

HVAD ER DET SAMME 

SOM TIDLIGERE? 

De tre uddannelser: socialog 

sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent 

og den pædagogiske 

grunduddannelse er stadigvæk elevuddannelser, 

dvs. at du skal indgå 

en elevkontrakt med den ansættende 

kommunale myndighed. Det 

nye er, at man nu ikke selv skal henvende 

sig til kommunen. Det er social- 

og sundhedsskolen, der tager 

kontakt til kommunerne og sørger 

for, at kontrakten underskrives af 

begge parter.

Nordjylland 

Sosu-skolen, Skive ● ● 

Sosu-skolen, Thisted ● ● 

Viborg-seminariet ● 

Skolen i Hammer Bakker, Vodskov ● ● ● 

Midtjylland 

Diakonhøjskolen, Århus ● ● 

Sosu-skolen, Århus ● ● ● 

Sosu-skolen, Herning ● ● ● 

Sosu-skolen, Horsens ● ● 

Sosu-skolen, Randers ● ● ● 

Sosu-skolen, Silkeborg ● ● ● 

Sønderjylland 

Skolen for sosu-uddannelser, Åbenrå ● ● ● 

Seminariet i Esbjerg ● 

Sosuskolen, Esbjerg ● ● 

Sosu-skolen, Fredericia ● ● 

Gedved Statsseminarium ● 

Kolding Pædagogseminarium ● 

Fyn 

Sosu-skolen, Middelfart ● ● ● 

Sosu-skolen, Odense ● ● ● 

Sosu-skolen, Svendborg ● ● ● 

Bornholm 

Social- og sundhedsuddannelser geografisk placeret på skoler 

Højvangsseminariet, Rønne ● 

Sundheds- og sygeplejeskolen, Rønne ● ● 

Sydsjælland og øerne 

Sosu-skolen, Nykøbing Falster ● ● ● 

Sosu-skolen, Næstved ● ● ● 

Midtsjælland 

Sosu-skolen i Dianalund ● ● 

Sosu-skolen, Greve ● ● 

VUC i Greve ● 

Sosu-skolen, Holbæk ● ● ● 

Sosu-skolen, Ringsted ● ● ● 

Storkøbenhavn og Nordsjælland 

Diakonissestiftelsens sosu-skole, Frederiksberg ● ● 

Sosu-skolen, Ballerup ● ● ● 

Sosu-skolen, Brøndby ● ● 

Sosu-skolen, Hillerød ● ● ● 

Sosu-skolen, København ● ● 

Københavns socialpædagogiske Seminarium ● 

Sosu-skolernes adresser finder du på http://www.sosu.dk 

Grundforløbet 

Sosu-hjælper, 

sosu-assistent 


Pgu (pæd. grunduddannelse) 

33

34 


DE 10 MEST ALMINDELIGE SPØRGSMÅL TIL TEKNISK SKOLE 

Elev Uddannelses- og erhvervsvejleder 

1 Hvordan kommer jeg ind på en Der er fri adgang til alle 7 fælles indgange efter 9. klasse. 

teknisk skole? I nogle få indgange er der dog adgangsbegrænsning til 

visse uddannelser. 

2 Hvad laver man på skolen? Du lærer både teori og praksis. Du arbejder ofte med temaprojekter, 

hvor praktiske opgaver og teori på værksteder eller i klasserum er 

indarbejdet. Nogle af fagene i projekterne er nye og fagrettede, og 

andre kender du fra folkeskolen. Mange fag afsluttes med prøve 

eller eksamen. 

3 Er der mange lektier? Nej, men det er ikke slut med bøger, fordi du er gået ud af folkeskolen. 

Men det er anderledes: Takket være praktikken fra værkstederne 

er teorien nemmere at forstå. Du kan også vælge en del 

fag på forskellige niveauer, og du kan vælge mellem lette og svære 

uddannelser. 

4 Hvordan finder jeg ud af, hvilken Er du på helt bar bund, snakker du med din kontaktlærer 

uddannelse der passer mig? eller vejleder om, hvad der interesserer dig, og hvilke fag du 

godt kunne tænke dig at arbejde med. Så bestemmer I, hvilke 

moduler du så yderligere skal have indarbejdet i dit grundforløb. Alt 

sammen skrives ind i din uddannelsesplan. I løbet af grundforløbet 

finder du så ud af, hvilken uddannelse du skal vælge. Er du på 

forhånd kun interesseret i en bestemt uddannelse, tager du blot 

grundforløbets obligatoriske del. Det er typisk på 20 uger. 

5 Hvad hvis jeg alligevel fortryder mit valg? Så kan du godt skifte. Skifter du inden for en indgang, vil det 

kunne forlænge dit grundforløb med 5 uger. Skifter du til en anden 

indgang, får du merit for de fag, som er fælles begge steder. Så 

behøver du ikke at starte forfra med det hele. 

6 Er det ikke svært at få en praktikplads ? Nej, det er en gammel skrøne, som ikke mere passer. De allerfleste 

får ret hurtigt en praktikplads i dag. Hvis du alligevel ikke får en 

praktikplads efter 3 måneder, kan du blive tilbudt skolepraktik og 

gøre din uddannelse færdig. 

7 Sørger nogen for, at jeg får en praktikplads? Ja, først og fremmest dig selv. Du skal ud og »sælge« dig selv og 

lægge billet ind hos forskellige virksomheder. Men du får hjælp på 

teknisk skole, enten af din faglærer, af skolens vejledere eller på 

skolens praktikkontor. De giver alle gode råd, kontakter og adresser 

på virksomheder, som kan tage elever i lære. 

8 Hvornår får jeg løn, og hvor meget får jeg? Du får løn fra det øjeblik, din uddannelsesaftale starter. Det gælder 

både, når du er startet direkte i praktik, og når du indgår aftale 

efter grundforløbet. Du skal ikke forhandle om din løn. Den ligger 

fast og bliver bestemt ved overenskomstforhandlingerne. 

9 Slutter uddannelsen med en eksamen? Du slutter med en afsluttende prøve på det sidste skoleophold. I de 

fleste uddannelser kaldes den en svendeprøve. Når du har bestået 

den, er du udlært og kan få arbejde som faglært – til en faglærts løn. 

10 Hvad kan jeg komme til at lave bagefter? Der er mange muligheder: Du kan enten bruge din uddannelse 

herhjemme eller andre steder i verden. Efter nogle år kan du også 

starte din egen virksomhed. 

Men du kan også læse videre bagefter. Og hvis der er specielle 

adgangskrav til videreuddannelsen, kan du have valgt at tage disse 

fag som påbygning allerede i grundforløbet.

DE 10 MEST ALMINDELIGE SPØRGSMÅL TIL HANDELSSKOLEN 


1 Er der stor forskel på de forskellige merkantile 

uddannelser? (merkantil betyder: handels-) 

2 Er det svært at begynde på en hg? 

3 Hvem kan hjælpe mig, hvis der er noget, 

der driller? 

4 Hvordan skal jeg finde ud af, hvilke fag på hg 

jeg skal vælge? 

5 Kan det være svært at følge med? 

6 Er der mange lektier? 

7 Hvordan er miljøet og kammeratskabet? 

8 Hvordan er lærerne? 

9 Hvordan kommer jeg videre efter hg-delen? 

10 Hvad kan jeg bruge min uddannelse til 

bagefter? 

Ja, men forskellene lærer du at kende, når du har været 

gennem hg´s temaprojekter. Først herefter vælger du en 

uddannelse. Hvis du er meget i tvivl, kan du vælge et 

HI-forløb (Handelsskolernes Introduktionsforløb). 

Nej, der startes med en introduktion, så du vænner dig 

til at gå på hg. Hvad angår fagene, er der mange, som 

bygger videre på noget, du allerede har arbejdet med i 

folkeskolen. 

Det kan din kontaktlærer, dine andre lærere, dine 

kammerater og din vejleder. 


I temaprojekterne på hg finder du ud af, hvilke fag du 

skal vælge og gøre noget ved, hvis du vil fortsætte i en 

bestemt uddannelse. 

Nej, men du skal selvfølgelig være interesseret. Niveauet 

i fagene på hg bygger på dit niveau fra folkeskolen. 

Derfra kan du efterhånden vælge et højere niveau. 

Nej, men selvfølgelig er der lektier. Men alle uddannelserne 

har et praktisk og bogligt indhold. Fx arbejder du 

tit, som om du var i en virksomhed, så du kommer så 

tæt på det virkelige liv som muligt. Du kommer også på 

ekskursioner, rejser osv. Desuden kan du vælge mellem 

uddannelser, som er mere praktiske eller mere boglige. 

Der er meget projektarbejde, hvor du selv vælger 

emner, så du kommer til at arbejde en del sammen 

med andre. 

De fleste lærere har været ude at arbejde i erhvervslivet, 

ud over at de har en bestemt faglig uddannelse, som 

gør dem til eksperter i deres fag. 

Efter hg søger du praktikplads i den uddannelse, du har 

valgt. Du skal først og fremmest selv søge. Men handelsskolens 

vejledere og jobkonsulenter hjælper med 

gode råd, kontakter og adresser. 

Der er mange muligheder for at uddanne dig videre 

eller bruge din uddannelse andre steder i verden. For 

slet ikke at tale om, at du med din uddannelse kan arbejde 

og tjene penge – og evt. dygtiggøre dig – inden 

for dit fag. På et tidspunkt får du måske lyst til at starte 

for dig selv med egen virksomhed. 

35

36 

TEKNOLOGI OG KOMMUNIKATION 

TEKNOLOGI OG 

KOMMUNIKATION 

Teknologi og kommunikation drejer 

sig om moderne teknologi, og hvordan 

man kan udnytte den kreativt til 

at løse nutidens og især fremtidens 

udfordringer og problemer. 

I arbejdet med pc og informationsteknologi 

er der både muligheder inden 

for det teknisk/elektroniske, det styringsmæssige 

og det kreative. 

Eud-uddannelser: 

Automatik- og procesuddannelsen, s. 38 

Bogbinder, s. 39 

Data- og kommunikationsuddannelsen, 

s. 40 

Digital media, s. 41 

Elektriker, s. 41 

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen, 

s. 43 

Film- og tv-produktionsuddannelsen, 

s. 43 

Fotograf, s. 44 

Alle faglige miljøer benytter sig i dag 

af pc, elektronisk styring, dataindsamling 

samt intern og ekstern kommunikation. 

Kreativ tænkning, selvstændighed 

samt sprog- og matematiske kundskaber 

er efterspurgte kvalifikationer 

inden for teknologi og kommunikation. 

Grafisk trykker, s. 45 

Industrioperatør, s. 45 

Mediegrafiker, s. 46 

Plastmager, s. 47 

Procesoperatør, s. 47 

Serigraf, s. 48 

Skiltemaler, s. 48 

Teknisk designer, s. 49 

Andre erhvervsrettede uddannelser: 

Animator, s. 38 

Telefonist, s. 49

38 


Alice, animator 

ANIMATOR/ 

TEGNEFILMSTEGNER 

■ 41 uger 

■ Anden erhvervsrettet uddannelse 

Se s. 31 

■ Uddannelse 

Animationsværkstedet i Viborg udbyder et 41ugers 

kursus i karakteranimation. Der undervises 

af professionelle fra den europæiske og 

amerikanske animationsbranche. 

■ Læg mærke til 

Uddannelsen er ikke SU-godkendt, og prisen 

for det samlede forløb er godt 90.000 kr. 

■ Optagelseskrav 

Du bliver optaget på baggrund af dit talent og 

dit engagement. Optagelsen er tredelt. Først 

indsender du en portefolio (en mappe med 

dine tegninger), derefter skal du til en prøve, 

og til sidst bliver du indkaldt til en samtale. 

Du skal have talent for tegning, skuespil og timing, 

og du må gerne være musikalsk. 

■ Videreuddannelse 

Bl.a. til designer, billedkunstner og animationsinstruktør 


Efter kurset kan Animationsværkstedet hjælpe 

dig med at arrangere praktikophold på tegnefilmstudier 

i Danmark og udlandet. 

Animationsværkstedet udbyder jævnligt andre 

kurser som fx Dukkeanimationskursus. 

Animator 

Du lærer animationsprocessen, fra clean-up 

til karakteranimation. 

Kurset er meget praktisk orienteret; hovedparten 

af din tid vil gå med at løse opgaver 

inden for storyboard, layout, karakteranimation, 

assistentarbejde og clean-up. Derudover 

vil du også blive undervist i skuespilsteknik, 

iscenesættelse og kropsattitude. 

Der er ingen decideret tegneundervisning på 

kurset. Det forventes, at du er en habil tegner 

i forvejen. Dog vil der blive tilbudt to 

croquisaftener hver uge. 

Efter kurset har du mulighed for at få job 

som både tegneanimator, dukkeanimator 

og computeranimator (både spil og film), 

eller du kan læse videre til animationsinstruktør 

på Den Danske Filmskole. 

Beslægtede job 

– Grafisk designer/Tegner, se Designer s. 147 

– Mediegrafiker, s. 46 

– Billedkunstner, s. 146 

– Digital media, s. 41 

Du kan få flere oplysninger om uddannelsen 

og optagelsen til animator hos: 

The Animation workshop 

Ll. Sct. Hans Gade 7-9 

8800 Viborg 

tlf.: 87 25 54 00 

http://www.animwork.dk 

AUTOMATIK- OG PROCES- 

UDDANNELSEN 

■ 4 år 

■ Eud-uddannelse 

Se s. 22 

■ Specialer 

– Automatikfagtekniker 

– Elektrofagtekniker 


Bl.a. til installatør, it- og elektronikteknolog eller 

elektroingeniør (diplomingeniør) 

Automatikfagtekniker 

Du lærer at reparere robotter, transportbånd 

og andre automatiske anlæg på fabrikker, 

hospitaler og kraftværker. 

Jobbet kan være meget forskelligt fra arbejdsplads 

til arbejdsplads. Du stiller fx nye

IMRAN MOHAMMED 19 ÅR 

»Jeg regner med, at jeg vil slå mig 

ned i USA, når jeg er færdig med 

min uddannelse. Det er mulighedernes 

land, og jeg vil gerne forsøge at 

gøre karriere og tjene en masse 

penge inden for computerbranchen 

derovre. 

Jeg har været vild med computere, 

siden jeg var i praktik i et computerfirma 

i 7. klasse. Jeg fik lov at lave 

et lille program, og det var så 

spændende, at jeg ikke var i tvivl 

om, at jeg skulle på teknisk skole 

efter folkeskolen. Jeg kunne 

desværre ikke få en læreplads, da 

jeg skulle i praktik, så jeg skiftede 

over til htx efter tek 2. Men jeg blev 

ved med at søge lærepladser, og tre 

måneder efter fik jeg en i et stort 

firma. 

maskiner op og indkører dem, så de er indstillet 

rigtigt. Er de computerstyrede, sørger 

du for at programmere dem. Det er også 

dig, der vedligeholder og reparerer dem. 

Du kan være med til at udtænke nye anlæg 

sammen med ingeniører og teknikere. 

Automatikfagteknikere er fx ansat på fabrikker, 

kraftværker, hospitaler, i servicefirmaer 

eller har deres eget firma. 

Elektrofagtekniker 

Du lærer at lave elektromotorer, dynamoer, 

generatorer, transformatorer, svejsemaskiner 

og meget andet. 

Jobbet går ud på at reparere maskiner med 

elektromotorer, relæer og andet elektrisk 

udstyr. Du laver også reservedele, hvis det er 

nødvendigt. 

Elektrofagteknikere er fx ansat på fabrikker, 

værksteder, skibsværfter, hos DSB eller i forsvaret. 


– Styrings- og reguleringsteknik, se Elektriker 

s. 41 

– Kommunikations- og sikringsteknik, se 

Elektriker s. 41 

– Elektronikfagtekniker, se Elektronik- og 

svagstrømsuddannelsen s. 43 

Hvis du kan lide at arbejde med 

computer, er datamekaniker et område, 

hvor der sker noget nyt hele tiden. Du 

kan både komme til at arbejde med 

programmer og med hardware, alt efter 

hvilket firma du kommer til at arbejde i, 

så du skal vide, hvad du har mest lyst til, 

før du søger praktikplads. 

Jeg udvikler programmer, som kan 

måle lyd. Fx et program, der reagerer 

med en alarm, hvis støjen fra en 

maskine bliver for høj. Eller et program, 

der kan måle vibrationer i en atomkraftreaktor, 

og hvis vibrationerne 

bliver for kraftige, registrerer programmet, 

at der er noget galt, for eksempel 

en revne i en turbine. Jeg synes, at jeg 

lærer mest, når jeg er i praktik, da jeg 

er i et firma, som er på forkant med 

udviklingen.« 

– Konstabel i hæren, flyvevåbenet eller søværnet, 

s.153 

BOGBINDER 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Industribogbinder 

– Håndbogbinder 


Bl.a. til grafonom eller konservator 

Data- og kommunikationsuddannelsen, 3. år.. 

Bogbinder 

Når tryksagen er trykt hos den grafiske trykker, 

træder en anden specialist til: Bogbinderen 

falser og renskærer arkene for til sidst 

at samle dem til en brochure, et blad, et 

tidsskrift eller en bog. Blade og mindre tidsskrifter 

nikkelhæftes, dvs. samles med et par 

metalclips i ryggen. Det sker også med 

mange brochurer, som samtidig ofte falses 

på finurlige måder, afhængig af hvorledes 

kunden ønsker, at tryksagen og hermed 

budskabet skal fremtræde: trappe-, port-, 

zigzag-, kryds-, parallel-, eller viklefals. 

Industribogbindere færdiggør tryksager 

ved at false, hæfte, sy eller lime samt renskære 

og indbinde dem. Det er processer, 

der primært foregår maskinelt på fx 


39

40 


Johnny, elektriker 

computerstyrede skæremaskiner og på et 

væld af specialmaskiner, der omdanner de 

trykte ark til en brochure, et hæfte eller en 

bog. 

Bogbinderen indstiller og justerer maskinen, 

så papiret falses på den ønskede vis, så arkene 

samles på den ønskede måde, og så 

kravene om præcision honoreres. 

Håndbogbindere arbejder primært med 

restaurering af gamle bøger på biblioteker 

og i arkiver. Håndbogbinderen reparerer syninger, 

limninger, forgyldninger og marmoreringer 

og fornyer evt. omslaget med nyt 

skind eller andre materialer. Håndbogbinderen 

samler også tidsskrifter og indbinder 

dem til kvartals- eller årssamlinger til 

biblioteker eller private. 

Hvor industribogbinderen arbejder med tusindvis 

af ens gentagne processer, arbejder 

håndbogbinderen med enkeltopgaver eller 

korte serier. Arbejdet foregår meget i hånden, 

og til de delopgaver, som kan automatiseres, 

bruges forholdsvis meget tid på indstilling, 

kontrol og tilpasning til den konkrete 

opgave. 

Bogbindere er ansat i bogbinderier, på grafiske 

virksomheder eller har deres eget 

firma. 



– Grafisk trykker, s. 45 

– Serigraf, s. 48 

DATA- OG KOMMUNIKA- 

TIONSUDDANNELSEN 

■ 2 år 6 mdr. – 5 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Datafagtekniker 5 år 

– (delkompetence på Datafagtekniker, Itsupporter 

2 år 6 mdr. 

– Kontorservicefagtekniker 4 år 

– Telefagtekniker 4 år 


Bl.a. til it- og elektronikteknolog, datamatiker, 

diplomingeniør og datanom 

Datafagtekniker 

Du lærer at løse problemer og finde fejl i 

edb-anlæg. 

Jobbet går ud på at installere edb-maskiner 

og reparere dem, hvis de går i stykker. Du 

måler dig frem til, om der er noget galt i det 

elektroniske udstyr, eller om der er en fejl i 

programmet. 

Du kan også komme ud for at lave nye programmer 

og skrive brugervejledninger. Du 

kommer tit meget rundt i løbet af en arbejdsdag. 

Datafagteknikere er fx ansat i edb-firmaer 

eller i virksomheder, der bruger edb-maskiner, 

fx fabrikker, banker, hospitaler og forsikringsselskaber. 

It-supporter 

Du lærer at løse problemer og finde fejl på 

pc‘er og netværk. Jobbet går ud på at installere, 

vedligeholde og fejlfinde på pc‘er, servere 

og netværk med tilhørende enheder. 

Du kan også komme ud for at vejlede og instruere 

kunder og brugere i anvendelsen af 

pc‘er og programmel. 

It-supportere er fx ansat i virksomheder, der 

sælger eller anvender pc‘er, fx fabrikker, hospitaler, 

edb-forretninger og forsikringsselskaber. 

Kontorservicefagtekniker 

Du lærer, hvordan maskinerne på et moderne 

kontor bringes til at fungere.

Jobbet går ud på at reparere printere, kopimaskiner, 

kasseapparater, telefax, edb-maskiner 

osv. Du laver også en del service, hvor du ser 

maskinerne efter og renser, smører og justerer. 

Du er tit ude hos kunder for at stille maskiner 

op og demonstrere dem. Du skal kunne lide at 

have med kunder at gøre. 

Kontorservicefagteknikere er fx ansat i 

kontormaskinefirmaer eller på serviceværksteder. 

Telefagtekniker 

Du lærer at lave telefon- og edb-netværk. 

Telefonforbindelser og omstillinger er også 

dit område. 

Jobbet går ud på at installere telefonforbindelser 

og edb-netværk ude hos kunderne. 

Telefonomstillingerne er tit edb-styrede, 

og du skal installere softwaren og indstille 

udstyret. Du bruger også meget tid på 

at reparere fejl, når anlægget svigter. Det 

kan være et støjproblem, en fejltilslutning 

eller elektronikken, der svigter. 

Telefagteknikere er ofte ansat i et af de 

landsdækkende teleselskaber. 


– Automatikfagtekniker, se Automatik- og 

procesuddannelsen s. 38 



– Radio-tv-fagtekniker, se Elektronik- og 




– Konstabel i hæren, flyvevåbnet og søværnet, 

s. 153 

DIGITAL MEDIA 

■ 2 år 3 mdr. – 3 år 


■ Specialer 

– Grafisk integrator 

– Digital integrator 

– Multimedie integrator 

– Multimedie animator 


Digital media er en ny uddannelse. Uddannelsen 

har i nogle år været forsøgsuddannelse, 

men den forventes fra efteråret 2002 gjort permanent 

efter reglerne om eud-uddannelser. 

Der kan forventes adgangsbegrænsning til uddannelsen. 

Da overvejelserne om uddannelsens indhold og 

specialer ikke var afklaret ved redaktionens 

slutning, kan der forekomme ændringer af 

specialerne, som de er beskrevet nedenfor. 

Hvis du vil vide mere om uddannelserne, må 

du derfor kontakte de erhvervsskoler, som 

udbyder teknologi og kommunikationsindgangen 

(se s. 28) 


Bl.a. til it- og elektronikteknolog eller diplomingeniør. 

Du bør også være opmærksom på de 

uddannelsesmuligheder, der vil komme på den 

nye IKT-højskole. 

Digital media uddannelsen har i forsøgsperioden 

haft 4 specialer: grafisk integrator, digital 

integrator, multimedie integrator og 

multimedie animator. 

Som grafisk integrator er du med til at 

skabe og fastholde en hensigtsmæssig grafisk 

linje i forbindelse med opbygningen af 

en større hjemmeside på internettet, et 

computerbaseret undervisningsprogram eller 

et cd-rom-baseret opslagsværk. Du deltager 

i design, produktion og vedligeholdelse 

af en ensartet grafisk linje i skærmbaserede 

elementer. 

Lyd og billeder hører sammen, og som digital 

integrator kan du strukturere mindre 

komplekse arbejdsopgaver med integration 

af lyd, video, grafik og tekst i digitale miljøer. 

Multimedieintegratoren bruger 

Javascript, Flash, ASP, cgi-scripts som værktøj 

til at konstruere programmer og styre integration 

af lyd, video, grafik og tekst i interaktive 

medier. Hovedvægten i uddannelsen 

ligger på det interaktive og brugerstyrede 

interface. 

Multimedieanimatoren gør forskellen 

usynlig mellem rigtige fotografiske billeder 

på en film og 2D- og 3D-modellering og 

animation på en computer, hvis han/hun 

kan sit håndværk. Multimedieanimatoren 

kan styre denne avancerede modellering og 

animation. 

ELEKTRIKER 

■ 4 år 6 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Lys- og energiteknik 4 år 

– Styrings- og reguleringsteknik 4 år 6 mdr. 


41

42 


Elektronikfagtekniker 

– Kommunikations- og sikringsteknik 4 år 6 

mdr. 


Bl.a. til installatør, it- og elektronikteknolog, 

konstruktør og elektroingeniør 

Lys- og energiteknik 

Du lærer at arbejde med strøm til lys, varme, 

edb og automatiske anlæg. 

Du kan specialisere dig i installation af bl.a. 

vindmøller, hårde hvidevarer eller oliefyr. 

Jobbet går ud på at installere strøm i hjemmet, 

på arbejdspladser og i offentlige institutioner. 

Du reparerer også elektriske anlæg, 

og det kræver tit en del målinger, før du kan 

rette fejlen. Du skal også sætte dig ind i love 

og regler om elinstallationer. Du arbejder 

meget ude hos kunden. 

Som elektriker inden for lys- og energiteknik 

er du fx ansat i mindre firmaer, i større offentlige 

institutioner og på kraftvarmeværker. 

En del får autorisation som elinstallatører 

(se DUEL) og bliver selvstændige. 

Styrings- og reguleringsteknik 

Du lærer at arbejde med industrirobotter og 

store edb-styrede anlæg. 

Jobbet går ud på at installere og reparere 

alle slags store industrianlæg på fabrikken. 

Du kan tilslutte, indstille og vedligeholde 

alle mulige slags maskiner – både de elektriske 

og de computerstyrede, de hydrauliske 

anlæg og industrirobotterne. Du kan også 

arbejde med motorinstallationer og strømforsyninger 

fx på skibe. 

Som elektriker inden for styrings- og reguleringsteknik 

er du fx ansat i elafdelingerne på 

fabrikker, hos elinstallatører, i elforsyningsselskaber 

og på kraftvarmeværker. En del får 

autorisation som elinstallatører (se DUEL) og 

bliver selvstændige. 

Kommunikations- og sikringsteknik 

Du lærer at arbejde med telefonanlæg, satellit-tv, 

edb og andre former for moderne 

kommunikations-, alarm- og sikringsanlæg. 

Jobbet går ud på at installere edb-netværk, 

telefonanlæg eller alarmsystemer i 

store firmaer. Du rådgiver kunderne om de 

forskellige systemer, og du lægger rør, 

trækker kabler og opsætter stik eller 

alarmanlæg. Det er også dig, der senere 

reparerer anlægget, hvis det går i stykker. 

Du skal sætte dig ind i love og regler om 

elinstallationer. 

Som elektriker inden for kommunikationsog 

sikringsteknik er du fx ansat hos elinstallatører, 

der er specialister i kommunikationsudstyr. 

En del får autorisation som elinstallatører 

(se DUEL) og bliver selvstændige. 


– Datafagtekniker, se Data- og 

kommunikationsuddannelsen s. 40 

– Elektrofagtekniker, se Automatik- og 


– Telefagtekniker, se Data- og 

kommunikationsuddannelsen s. 40

ELEKTRONIK- OG SVAG- 

STRØMSUDDANNELSEN 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Elektronikfagtekniker 

– Radio-tv-fagtekniker 


Bl.a. til installatør, it- og elektronikteknolog og 

svagstrømsingeniør 

Elektronikfagtekniker 

Du lærer at reparere elektronisk udstyr som 

fx måleinstrumenter, kommunikationsudstyr 

og/eller edb-maskiner. Du kan også være 

med til at udvikle nyt udstyr. 

Jobbet består i at lave service på en virksomhed 

eller ude hos kunderne. Ved hjælp af 

diagrammer og måleinstrumenter finder du 

fejlen, udskifter dele og reparerer. Til sidst 

kontrollerer du, at alt igen fungerer, som det 

skal. 

Elektronikfagteknikere er fx ansat i firmaer, 

der laver, sælger eller vedligeholder elektronisk 

udstyr, på forskningsinstitutter eller i 

forsvaret. 

Radio-tv-fagtekniker 

Du lærer at reparere radio, fjernsyn, video, 

stereoanlæg, højtalere, antenner og samtale-anlæg. 

Jobbet går ud på at afprøve apparatet eller 

anlægget og kigge på diagrammer for at 

TROELS WIED 18 ÅR 

»Jeg har altid været vild med at 

skille en kaffemaskine ad og samle 

den igen for at se, om den stadigvæk 

fungerer. I 8. klasse var jeg i 

erhvervspraktik hos en elektriker, og 

det var så skidesjovt, at jeg ikke var i 

tvivl om, at det var det, jeg ville. 

Når jeg er uddannet, vil jeg læse 

videre til autoriseret installatør og få 

mit eget firma. Sådan noget med at 

tage til Japan og surfe et halvt år er 

spild af penge efter min mening. 

Jeg vil hellere sikre min fremtid med 

et fedt job og et godt familieliv. 

finde fejlen og rette den. Mindre reparationer 

ordner du tit ude hos kunderne. Du laver 

også service, hvor du renser og justerer 

de enkelte dele og laver kontrolmålinger. 

Radio-tv-fagteknikere er ansat på værksteder 

i radioforretninger og på serviceværksteder 





– Datafagtekniker, se Data og 

kommunikationsuddannelsen, s. 40 



– Konstabel i hæren, søværnet eller flyvevåbnet, 

s. 153 

FILM- OG TV-PRODUK- 

TIONSUDDANNELSEN 

■ 5 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Film- og tv-produktionstekniker 5 år 

– Film- og tv-assistent 2 år 6 mdr. 


Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen 


Bl.a. til multimediedesigner 

Film- og tv-produktionstekniker 

Du lærer forskellige tekniske funktioner i 

forbindelse med tvog filmoptagelser. 

Du lærer også at formulere en idé, skrive 

manus og lave en produktionsplan. 

Lige nu arbejder jeg på en tankstation 

i min fritid, og ellers så er det op 

klokken 6 om morgenen og hjem igen 

sidst på dagen. Jeg er glad for, at jeg 

tog 10. klasse med og fik festet og 

drukket de bajere, jeg skulle drikke, 

for det er der ikke tid til her. Jeg 

havde også udvidet matematik i 10. 

klasse, og det får du brug for som 

elektriker. Hvis du ikke ved, hvad 

Pythagoras’ læresætning og en 2. 

gradsligning går ud på, så skal du 

være meget stædig med at prøve og 

prøve og prøve, indtil du fatter det – 

ellers får du det svært.« 


Elektriker,. 2. år. 

43

44 


Fotografer på opgave 

Jobbet går ud på at være med til at producere 

levende billeder. 

Du arbejder sammen med et hold, hvor du 

enten er lydtekniker, lystekniker, kameramand, 

producer, der fordeler arbejdet, eller 

redigeringstekniker, som redigerer optagelserne 

ned til det færdige indslag. 

Film- og produktionsteknikere er fx ansat på 

tv-stationer, i produktionsselskaber eller i 

informationsafdelinger i større firmaer og 

organisationer. En del arbejder freelance og 

har eget firma. 

Film- og tv-assistent 

Du lærer at optage, bearbejde og afvikle tvog 

videoproduktioner. 

Jobbet går ud på at kunne sammenkoble og 

betjene det udstyr, der indgår i tvog videoproduktioner. 

Det er også dit job at vedligeholde 

alt det elektroniske grej, så der opstår 

så få fejl som muligt under optagelserne. 

Film- og tv-assistenter er fx ansat på tv-stationer 

eller i tv-studier. 


– Fotograf, s. 44 

FOTOGRAF 

■ 4 år 6 mdr. 


Se s. 22 




Bl.a. til multimediedesigner og grafonom 

Fotograf 

Du lærer at lave forskellige former for fotografier, 

fx portrætter, reklamefotos og luftfotos. 

Du lærer også at arbejde med levende 

billeder, dvs. film og video. 

Jobbet går fx ud på at forberede dig til 

optagelserne ved at gøre kameraet klar, 

arrangere rekvisitter og dekorationer og 

sætte lys. Når du har optaget faste billeder, 

fremkalder du filmen i et mørkekammer 

og laver forstørrede billeder efter 

den.

Du er specialist i reklamefotos, portrætter, 

klinisk fotografering eller luftfotos. 

Fotografer er fx ansat i atelierer hos selvstændige 

fotografer, i av-afdelingen hos 

store firmaer, institutioner eller organisationer. 

De fleste har eget firma. 

GRAFISK TRYKKER 

■ 4 år 


Se s. 22 


Bl.a. til grafonom 

Grafisk trykker 

Den grafiske trykker producerer alt fra aviser, 

blade, brochurer, bøger, emballage og 

plakater – til frimærker og pengesedler. 

Arbejdet består i at montere trykplader, justere 

farver og pas samt at overvåge trykprocessen. 

Da papir er et levende materiale, 

som opfører sig forskelligt efter papiret tykkelse, 

overflade og fugtighed, skal der ofte 

foretages justeringer undervejs. 

Den grafiske trykker arbejder på et rigt varieret 

udbud af trykmaskiner. Fra små simple 

1- og 2-farvemaskiner, 4-farvemaskiner, til 

maskiner med 5, 6 eller flere farveværker til 

lak og specielle støttefarver. Også rotationsmaskiner 

så store som huse, som ugeblade 

og aviser trykkes på, er den grafiske trykkers 

arbejdsplads. 

Den gode trykker kan ikke kun trykke perfekte 

tryksager med 4 farver, partiel lakering, 

udstansninger osv. – han eller hun kan 

også rense og vedligeholde trykmaskinen, så 

den kan holde til de millioner og atter millioner 

af tryk, som dagligt produceres på de 

danske trykkerier. 




INDUSTRIOPERATØR 

(SE OGSÅ UNDER HÅNDVÆRK OG TEKNIK) 

■ 2 år 


Se s. 22 

Industrioperatør 

Du lærer at betjene de mange forskellige typer 

maskiner i industrien. 

Jobbet går ud på at passe maskiner på forskellige 

slags fabrikker. Du betjener maskinen 

og holder øje med, at kvaliteten af de 

produkter, maskinen laver, er i orden. 

Du kan fx også være med til at indkøre nye 

maskiner, du kan arbejde på lageret med at 

pakke produkterne, eller du kan montere 


Brian og Martin, 

grafiske trykkere 

45

46 


METTE DUE 25 ÅR 

elektronisk udstyr på en elektronikfabrik. 

Industrioperatører er ansat på forskellige typer 

fabrikker. 


– Industrislagter, s. 94 

– Procesoperatør, s. 47 

»Mit drømmejob er at sidde på et 

reklamebureau, hvor der er masser 

af penge til at få gjort mine idéer til 

virkelighed. Eller at blive selvstændig 

og få det overordnede ansvar 

for, at en opgave kommer til at se 

godt ud. 

I øjeblikket er jeg i praktik i et firma, 

der trykker lovhæfter og kataloger. 

Jeg har fx sat hele finansloven op. 

Som elev kommer du tit til at lave 

nogle ret kedelige ting, hvis du ikke 

selv siger, hvad du helst vil. 

Jeg har prøvet lidt af hvert, før jeg 

kom ind på grafisk skole. I 10. 

klasse var det min drøm at blive 

designer og tegne lamper og 

kaffekander. Da jeg var færdig med 

gymnasiet, fik jeg en ny idé: Jeg ville 

lave habitter til mænd, som ikke var 

kedelige. Jeg brugte 30.000 kroner 

MEDIEGRAFIKER 

■ 3-4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Trykt kommunikation 4 år 

– Digital kommunikation 4 år 

– (delkompetence som) Mediegrafisk assistent 

3 år 




Bl.a. til multimediedesigner og grafonom 

Mediegrafiker 

Mediegrafikeren deltager i den kreative og 

tekniske fremstilling af traditionelt producerede 

– trykte – medier som aviser, bøger, reklamer, 

plakater, billetter osv. Men som 

mediegrafiker kan du også specialisere dig i 

digitale produkter til fx internettet, cd-rom 

og DVD. 

på et kursus, hvor jeg lærte at sy, men 

det lykkedes mig ikke at komme ind 

på designskolen. 

Jeg fandt også ud af, at det er 

ufatteligt hårdt at have sin egen butik, 

og det sjoveste ved hele mit projekt 

var faktisk at lave den præsentationsmappe, 

jeg skulle vise frem, da jeg 

søgte ind på designskolen. Det der 

med at sætte tegningerne flot op, så 

man har lyst til at kigge på dem, det 

var lige mig. Faktisk er det layoutet, 

der altid har fascineret mig ved at 

designe. 

Det er også svært at komme ind på 

grafisk skole, fordi der ikke er praktikpladser 

nok. Jeg gik på edb-kurser for 

at forbedre mine chancer og søgte 

over 100 praktikpladser, før jeg til 

sidst – efter to år – fik en plads og 

kunne komme ind på skolen. Selv om 

Som uddannet mediegrafiker kan du selvstændigt 

planlægge, gennemføre og kontrollere 

de mediegrafiske arbejdsopgaver, 

herunder betjene det sædvanligt forekommende 

tekniske udstyr, som findes i virksomhederne. 

Du har derfor en viden om – 

og en forståelse for – datalære, grafisk teknik 

og formgivning, billedbehandling, digital 

udprintning, multimedia, kommunikation 

og kundekontakt. For som mediegrafiker 

skal du kunne udarbejde totalløsninger til 

kunderne. 

Som mediegrafiker med speciale i trykt 

kommunikation kan jobbet gå ud på at lave 

et udkast til, hvordan den færdige tryksag 

skal se ud. Ved hjælp af computeren eksperimenterer 

du dig frem til, hvordan tekst og 

illustrationer skal placeres i layoutet. 

Jobbet kan også gå ud på at indtaste teksten 

til en tryksag på en computer, sørge 

for, at den får de rigtige skrifttyper og -størrelser, 

og bearbejde den grafisk, så den 

kommer til at se sådan ud, som kunden ønsker. 

Du skal kunne fremstille billeder, fotos og 

tegninger i farver til trykning. Du skiller farverne 

ad med en skanner. Så laver du film 

og overfører dem til en trykplade, så trykkeren 

kan arbejde videre med at fremstille 

tryksagen. 

Mediegrafiker, 2. år.. 

jeg indimellem har været nede i 

kulkælderen og tænkt »åh nej, jeg 

bliver aldrig til noget,» så er det 

fedt, at jeg har prøvet så meget 

forskelligt, at jeg ved, at jeg har 

valgt rigtigt nu.«

Som mediegrafiker med speciale i digital 

kommunikation kan jobbet gå ud på at lave 

et udkast til, hvordan det færdige skærmbillede 

skal se ud. Du skal også kunne 

fremstille billeder til anvendelse på internettet 

eller i multimedieproduktioner. Du 

skanner billederne og bearbejder billedfilerne, 

så de kan bruges til elektroniske 

publikationer. 

Mediegrafikere er typisk ansat på grafiske 

virksomheder, reprovirksomheder, reklamebureauer, 

netbureauer, multimedievirksomheder, 

dagblade og grafiske tegnestuer – 

eller de er ansat i større virksomheders 

kommunikationsog informationsafdelinger. 

De kan også nedsætte sig som selvstændige. 

Mediegrafisk assistent 

Som mediegrafisk assistent arbejder du med 

opgaver til trykt og digital kommunikation. 

Du kan på rutineniveau planlægge, gennemføre 

og kontrollere mediegrafiske arbejdsopgaver. 

På rutineniveau kan du udføre 

design og layout, ligesom du deltager i 

produktionsstyring af trykte og digitale/elektroniske 

medier. 



– Grafisk designer/Tegner, se Designer s. 

147 

– Teknisk designer, s. 49 

PLASTMAGER 


■ 2-4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Plastmager 4 år 

– (delkompetence som) Plastmedhjælper 2 år 


Bl.a. til diplomingeniør 

Plastmager 

Du lærer at lave plasticting på maskiner. 

Jobbet går ud på at finde den rigtige plastmasse 

til en bestemt opgave, gøre plasticmaskinerne 

klar og opstille forme, transportbånd 

og industrirobotter. 

Du kontrollerer også, at kvaliteten af det 

færdige produkt er i orden. Nogle steder 

kan du komme til at fremstille større plastic- 

genstande i hånden, fx skibe og vinger til 

vindmøller. 

Plastmagere bliver fx ansat på plastfabrikker. 

Plastmedhjælper 

Den uddannede plastmedhjælper deltager i 

opstilling af forme eller værktøjer samt medvirker 

ved igangsætning, indkøring, gennemførelse 

og afslutning af en produktion 

inden for de forskellige produktionsformer i 

plastindustrien. 


– Industritekniker-maskin, se Industriteknikuddannelsen 

s. 68 

– Industritekniker-plast, se Industriteknikuddannelsen 

s. 68 

– Industrioperatør, s. 45 og 68 

PROCESOPERATØR 

■ 2-4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Procesoperatør 4 år 

– (delkompetence som) Procesarbejder 2 år 


Bl.a. til procesteknolog og diplomingeniør 

Procesoperatør 

Du lærer at arbejde med maskinanlæg, hvor 

produkterne kommer ind i den ene ende 

som råvarer og efter et stykke tid kommer 

ud i den anden ende som færdige produkter 

– uden at være blevet berørt af menneskehænder. 

Produkterne er fx chokolade, papir, konserves, 

cement, maling, øl, olie og margarine. 

Jobbet går ud på at passe maskinanlægget 

og styre produktionen, så kvaliteten og tempoet 

er i orden. Du er også med til at vedligeholde 

anlægget og rette fejl. 

Procesoperatørerne er fx ansat på fødevarefabrikker, 

papirfabrikker, farve- og lakfabrikker 

og i medicinalindustrien. 

Procesarbejder 

Den uddannede procesarbejder medvirker 

ved produktionen, deltager i fejlfinding og 

vedligeholdelse af produktionsudstyr og betjener 

desuden manuelt, automatiseret og 


47

48 


Serigraf 

computerstyret produktionsudstyr i overensstemmelse 

med de gældende forskrifter og 

bestemmelser. 


– Industrioperatør, s. 45 og 68 

– Plastmager, s. 47 og 74 

SERIGRAF 

■ 4 år 


Se s. 22 


Bl.a. til grafonom 

Serigraf 

Serigrafens produkter ses overalt: Det er reklamen 

på bybussens sider, plastikposen fra 

supermarkedet eller fodboldholdets reklamefyldte 

trøjer. Serigraferne har mange opgaver, 

specielt med profilering af firmaer. Når der 

skal et firmalogo i farver på kuglepennen, når 

bryggeriet lancerer sit specialøl ved hjælp af 

særlige glas eller askebægre til værtshusene, 

eller når stormagasinet skal have klistermærker 

med udsalgsmærke til varerne, så er det 

serigrafiarbejde, der efterspørges. 

Serigrafien er den del af den grafiske branche, 

der laver tryk på stort set alle tænkelige materialer, 

som ikke er almindeligt papir. Derfor ligner 

serigrafens arbejde andre dele af den grafiske 

branche, selv om trykprocesser og teknikker er 

lidt anderledes. Der skal stadig laves film og 

klicheer til serigrafiske formål, ligesom både 

trykmaskiner og stansemaskiner skal betjenes. 

Serigrafer er ansat på serigrafiske trykkerier 





SKILTEMALER 

■ 3 år 3-6 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til konstruktør 

Skiltemaler 

Du lærer at lave skilte til butikker, institutioner 

og firmaer både manuelt og via edb. Du 

lærer også andre dekorationsteknikker. 

Jobbet går ud på, at du fx selv designer et 

skilt. Du kan også arbejde ud fra en tegning, 

som en arkitekt eller reklametegner har tegnet. 

Du laver en skabelon, som du trykker efter, 

og du tager tit ud til kunden og trykker 

skiltet direkte på den flade, der skal dekoreres.

Skiltemalere er fx ansat på mindre værksteder, 

i dekorations- og reklameafdelinger i 

større firmaer eller har deres eget firma. 


– Bygningsmaler, s. 53 

– Dekoratør, se Detailhandelsuddannelse 

med specialer s. 128 

– Porcelænsmaler, s. 75 


TEKNISK DESIGNER 

■ 2 år 6 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til byggetekniker AK og til multimediedesigner 

Teknisk designer 

En teknisk designers vigtigste egenskaber er 

indsigt i tekniske problemstillinger og færdigheder 

i at kunne løse dem ved hjælp af 

it-baserede værktøjer. 

Værktøjerne omfatter bl.a. brug af cad 

(computerstøttet design) og andre konstruktions- 

og tegneværktøjer til illustration, 

dokumentation, beregning, visualisering og 

animation. 

Tekniske designere er ofte bindeled mellem 

den administrative og den udførende del af 

en virksomhed. Derfor arbejder den tekniske 

designer sammen med mange andre 

faggrupper: ingeniører, arkitekter, håndværkere 

og kontorpersonale. Du skal altså 

være i stand til at formidle en opgaveløsning 

til forskellige faggrupper. Man kalder 

ofte tekniske designere for virksomhedens 

»kit«: Det er dem, som forbinder idé og 

plan med det færdige produkt. 

Som nyuddannet teknisk designer starter du 

som regel med at være beskæftiget i bygge 

og anlæg, fremstillings- eller planlægningsvirksomheder. 

Men da din uddannelse er 

rettet mod et meget bredt arbejdsmarked, 

vil der også være mulighed for beskæftigelse 

i firmaer inden for informatik-, multimedie-, 

energi- eller miljøområdet. 

Du kan bl.a. arbejde med at beregne 

materialeomkostninger, design, hvordan 

produktet kan produceres og til hvilken kvalitet. 

Du kan også arbejde med udformning 

af arbejdstegninger, så håndværkerne præ- 

cist ved, hvad de skal gøre. Du måler og laver 

materialeberegning, prisberegner og laver 

prisforslag til kunder. 

Uanset om du tegner, planlægger eller fx laver 

salgsmateriale, vil pc’en sandsynligvis 

være dit vigtigste arbejdsredskab som teknisk 

designer. 

Indsigt i anvendelse af it til løsning af tekniske 

problemstillinger og opøvelsen af it-færdigheder 

– særlig cad – er derfor højt vægtet 

i uddannelsen. 

TELEFONIST 

■ Ca. 1-3 mdr. 


Se s. 31 


Når du er blevet ansat i et telefonselskab, går 

du i gang med uddannelsen, som består af 

både praktisk oplæring og teori. 


Du skal være mindst 18 år, og du skal være 

god til at udtrykke dig mundtligt og skriftligt. 

Det er en fordel at have taget folkeskolens afsluttende 

prøver i tysk og engelsk. Du får løn 

under uddannelsen. 

Telefonist 

Du lærer at betjene de kunder, som ringer til 

nummeroplysningen og andre servicenumre. 

Jobbet går ud på at oplyse telefonnumre eller 

navne og adresser på abonnenter samt 

fremskaffe oplysninger på internettet. Herudover 

er der opgaver med ekspedition af 

telefonvagt, telefonvækning, udlandssamtaler 

samt callcenteropgaver. 

Du kan arbejde i private firmaer med telefonsalg 

og markedsanalyser over telefonen. 

Du sidder som regel og arbejder ved en 

skærmterminal. 

Telefonister er fx ansat i telefonselskaber eller 

andre private virksomheder. 


– Receptionist, s. 97 


og optagelsen til telefonist hos: 

Tele Danmark A/S 

Rekruttering og Mobilitet 

Telehøjen 1, 

5220 Odense SØ 


49

50 

BYGGE OG ANLÆG 


Bygge og anlæg drejer sig om at bygge 

og vedligeholde huse, broer og veje og i 

det hele taget være med til at skabe et 

produkt, hvor resultatet af ens eget 

arbejde er meget synligt – og hvor indsatsen 

sker såvel ved brug af traditionelle 

håndværktøjer som topmoderne tekniske 

hjælpemidler. 

Den grund, bygningerne skal stå på, skal 

planeres og klargøres til støbning af fundamenterne. 

Murene skal rejses, enten i 

traditionelt murstensbyggeri eller som 

betonelementer. Tagkonstruktioner, 

skillevægge, døre og vinduer og gulve 

skal opføres og isættes. Køkkener og 


Boligmonteringsuddannelsen, s. 52 

Bygningsmaler, s. 53 

Ejendomsserviceuddannelsen, s. 53 

Glarmesters, s. 54 

Maskinsnedker, s. 55 

Murer, s. 55 

Skorstensfejer, s. 56 

Snedkeruddannelsen, s. 56 

vådrum skal opsættes efter de korrekte 

forskrifter. Så skal varme installeres. Til 

sidst ordnes finishen på huset: fliser 

opsættes, de sidste efterpudsninger til at 

skjule rørføringer osv. udføres, inden 

maleren afslutter processen og gør huset 

færdigt til aflevering. 

Mulighederne er mange inden for bygge 

og anlæg: Det kunne fx være byggeopgaver 

i udlandet eller at starte egen 

virksomhed. Under alle omstændigheder 

betyder det, at det er godt at vedligeholde 

sine sprogkundskaber og videreuddanne 

sig. 

Stenhugger, s. 57 

Struktør og brolægger, s. 57 

Stukkatør, s. 58 

Tagdækker, s. 58 

Teater- og udstillingsteknisk assistent s. 59 

Teknisk isolatør, s. 59 

Træfagenes byggeuddannelse, s. 59 

Vvs-uddannelsen, s. 60

52 


Bygningsmaler 

(Foto: Jørgen Jørgensen) 

BOLIGMONTERINGS- 

UDDANNELSEN 


■ 2 år 9 mdr. – 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Autosadelmager 4 år 

– Møbelpolstrer 4 år 

– Gardindekoratør 2 år 9 mdr. 



Autosadelmager 

Du lærer at lave sæder til biler, busser, tog, 

flyvemaskiner og campingvogne. Du lærer 

også at beklæde vægge, loft og gulv. 

Jobbet går fx ud på at polstre sædets skelet 

– fjederkassen – med skum. Ved hjælp af en 

limsprøjte og en hæftepistol betrækker du 

sædet med stof eller vinyl, som du har syet 

på en maskine. 

Du kan enten arbejde med nye biler på en 

bilfabrik eller på et værksted, hvor du også 

laver specielle ting som soltage, læderindtræk, 

kalecher, rallystole og presenninger. 

Autosadelmagere er fx ansat på bilfabrikker, 

autosadelmagerværksteder, skibsværfter el-

ler hos DSB. En del har deres eget firma. 

Møbelpolstrer 

Du lærer at polstre møbler, der enten er nye 

eller skal have skiftet betræk. 

Jobbet går ud på at bygge sofaer, lænestole 

og andre møbler op – eller at ombetrække 

dem, når betrækket er slidt ned. 

Når en stol skal ombetrækkes, fjerner du 

det gamle betræk og reparerer måske stellet 

eller fjederbunden. Så lægger du et nyt lag 

af skumgummi eller krølhår over bunden og 

betrækker stolen med nyt stof eller læder. 

Møbelpolstrere er fx ansat på mindre værksteder 

og store møbelfabrikker eller har deres 

eget firma. 

Gardindekoratør 

Du lærer at sætte fx gardiner, persienner, 

markiser og andre slags afskærmninger op. 

Du lærer også at lave fortæpper, bygge boder 

til messer osv. 

Jobbet går ud på at finde ud af, hvilken 

slags afskærmning dine kunder har brug for. 

Du tager mål og regner ud, hvor meget materiale 

der skal bruges. 

Handler det om gardiner, skærer du dem til, 

syr dem og sætter rynkebånd og hægter på. 

Til sidst monterer du gardinstængerne ude 

hos kunden og retter gardinerne til. 

Gardindekoratører er fx ansat i gardinforretninger, 

i boligmonteringsfirmaer eller på 

teatre. Mange er selvstændige. 


– Ortopædist, s. 122 



– Designer, s. 147 

– Møbelsnedker, se Snedkeruddannelsen 

s. 56 

BYGNINGSMALER 

■ 3 år 3-6 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til byggetekniker AK, landmålingstekniker 

AK, bygningskonstruktør og konservator 

Bygningsmaler 

Du lærer alle former for malerarbejde, både 

ude og inde. Du lærer også at lakere døre 

og paneler og sætte tapet og glasvæv op. 

Jobbet går ud på at vaske, slibe, spartle og 

evt. grunde, før du til sidst kan male, lakere 

eller sætte tapet op. Du kan blive specialist i 

gammeldags maleteknikker, så du kan sætte 

antikke møbler i stand. 

Bygningsmalere er som regel ansat i mindre 

firmaer med op til 10 ansatte. Mange bygningsmalere 

er selvstændige. 


– Skiltemaler, s. 48 

– Tapet- og farvehandler, se Detailhandelsuddannelse 

med specialer (salgsassistent) 

s. 128 

– Vognmaler, s. 115 

EJENDOMSSERVICE- 

UDDANNELSEN 

■ 2 år 8 mdr. – 3 år 6 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Boligservice 3 år 6 mdr. 

– Erhvervs- og institutionsservice 3 år 6 mdr. 

– (delkompetence som) Ejendomsmedhjælper 

2 år 8 mdr. 



AK, bygningskonstruktør 

Ejendomsserviceassistent 

Som ejendomsassistent skal du selvstændigt 

udføre alle arbejdsfunktioner med at passe 

og vedligeholde bygninger og rekreative 

områder. 

Du sørger for forsyning af varme og varmt 

vand og passer de tekniske anlæg i ejendommene. 

Du kan administrere fællesvaskeri, selskabslokaler 

m.m. Du modtager henvendelser fra 

beboerne både telefonisk og personligt og 

sørger for, at husordenen bliver overholdt. 

Arbejdet kan også omfatte regnskabsarbejde 

og korrespondance. Arbejdstiden er fleksibel 

som følge af arbejdets servicemæssige 

karakter. 

Med speciale i boligservice skal du desuden 

yde service til beboerne, vejlede i forbin- 


53

54 


TINE LARSEN 21 ÅR 

»Jeg har altid godt kunne lide at 

være meget ude i det fri, for jeg 

føler mig bedst tilpas, når jeg får en 

masse frisk luft. Skal jeg sidde stille 

på et indelukket kontor dag ud og 

dag ind, bliver jeg alt, alt for rastløs. 

Derfor søgte jeg ind i søværnet som 

marineelev efter folkeskolen, for jeg 

kan godt lide at komme ud og se 

noget nyt, og jeg var vild med 

tanken om at komme ud på havet. 

Men vi skulle være derude et halvt 

år ad gangen, og i længden kunne 

jeg ikke holde tanken om, at jeg 

skulle leve næsten hele mit liv på 

den måde, ud. 

Så jeg holdt op og gik i stedet i lære 

som ejendomsserviceassistent i det 

almennyttige boligbyggeri på 

Østerbro, hvor jeg er i praktik nu. 

Der får jeg lov at prøve alle de 

forskellige viceværtsopgaver, der 

hører til et byggeri med fire boligkarreer 

og i alt 400 lejligheder. 

Uddannelsen varer 3 1 /2 år, og du 

behøver ikke at have tjek på det 

delse med indendørs vedligeholdelse, syne 

fraflytningsboliger og håndtere affald. 

Du vil få nøje kendskab til beboerrettigheder 

og -pligter og til samarbejdsrelationerne med 

valgte repræsentanter og andre ansatte. 

Med speciale i erhvervs- og institutionsservice 

vil du kunne tage dig af drift og vedligeholdelse 

af særlige lokaler, ventilations- og indeklimaanlæg, 

vedligeholdelse af idrætsanlæg 

og håndtering af miljøfarligt affald. 

Du vil kunne yde service til brugernes særlige 

behov, fx ved resurseplanlægning. 

Uddannelsen giver baggrund for at etablere 

sig som selvstændig inden for hjemmeservice. 

Ejendomsmedhjælper 

Som ejendomsmedhjælper udfører du de 

lettere dele af pleje og vedligeholdelse af 

både udearealer og bygninger samt af 

affaldshåndteringen. 


– Serviceassistent, s. 122 

hele i forvejen, for der er en del 

skoleophold, hvor du lærer alle mulige 

forskellige praktiske ting som at skifte 

elektriske pærer, hvordan et oliefyr 

fungerer, og hvad der kan være galt, 

hvis der er problemer med varmen; 

skifte en pakning, når vandhanen 

løber, slå græs, plante blomster, og 

hvordan man tager sig af skrald, 

snerydning osv. 

Vi lærer også forskelligt murerarbejde, 

vvs-arbejde og malerarbejde. Jeg ville 

nok kede mig, hvis jeg skulle uddanne 

mig til håndværker og kun lave en af 

tingene. Men det er rigtig sjovt at få 

lov at snuse til lidt af det hele, synes 

jeg. 

Uddannelsen er også en god mulighed, 

hvis du ikke er så boglig og ikke 

gider sidde på skolebænken dagen 

lang, for der er ikke rigtig nogen 

lektier, og du er meget ude i praktik 

og prøve alt det af, du lærer på 

skolen. I dag skal jeg fx klippe hæk og 

plante blomster, i morgen fejer jeg, og 

i overmorgen skal jeg noget helt 

tredje. Vi planlægger selv, hvornår vi 

GLARMESTER 

■ 3 år 6-11 mdr. 


Se s. 22 



AK, bygningskonstruktør og diplomingeniør 

Glarmester 

Du lærer ethvert arbejde, som har med glas 

at gøre – det være sig tilskæring, slibning, 

polering og hulboring af alle typer glas. 

Uddannelsen indeholder montering af 

enkeltglas og termoruder, tildannelse af aluminium 

til facader, indramning af grafik og 

malerier, udskiftning af autoruder, montering 

af helglasdøre, fremstilling af blyruder 

og tildannelse af forsatsrammer. 

Det daglige arbejde foregår dels på værksted 

og dels ude hos kunderne. Arbejdsopgaverne 

giver lejlighed til kontakt med 

mange mennesker og er ofte meget afvekslende: 

Du kan som glarmester specialisere 

Ejendomsserviceassistent, 1. år.. 

løser de opgaver, der skal laves i 

løbet af ugen, og den frihed kan jeg 

godt lide. Det er også dejligt at 

sludre med beboerne og løse deres 

problemer for dem – det skal du 

helst kunne lide, for det er jo dem, 

du er der for. 

Når jeg er færdig som elev, vil jeg 

gerne tage et slapperår til Mexico 

og rejse rundt, og så regner jeg med 

at søge arbejde som ejendomsfunktionær. 

Eller måske læse 

videre.«

dig i facade-, autoglas- eller indramningsopgaver. 

Men mange glarmestre arbejder alsidigt 

med glas. 

Glarmestre er fx ansat i mindre firmaer med 

få ansatte eller har eget firma. 


– Bygningssnedker, se Snedkeruddannelsen 

s. 56 

MASKINSNEDKER 


■ 3 år 10 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Maskinsnedker 

– Trædrejer 



AK, bygningskonstruktør, produktionsteknolog 

og diplomingeniør 

Maskinsnedker 

Maskinsnedkeren arbejder især inden for 

møbel- og bygningsindustrien med at betjene 

og vedligeholde træbearbejdningsmaskiner. 

Træet bearbejdes ved hjælp af 

maskiner til møbel- og bygningskomponenter. 

Dette sker på afkortere, høvle, afrettere, 

boremaskiner, kehlemaskiner, båndsave, 

fræsere og dobbelttappere samt på 

CNC-styrede bore- og overfræsermaskiner. 

Maskinsnedkeren er fx ansat på store værksteder, 

møbel- eller køkkenelementfabrikker 

eller er selvstændig snedkermester. 

Trædrejer 

Trædrejeren betjener og vedligeholder drejebænkene, 

som fremstiller fx dørhåndtag, 

træskåle, legetøj, stole- og bordben m.m. i 

forskellige træsorter. Drejebænkene er i stigende 

antal CNC-styrede. 

Trædrejere er fx ansat på mindre værksteder, 

på fabrik eller har deres eget firma. 



s. 56 


s. 56 

– Tømrer, se Træfagenes byggeuddannelse 

s. 59 

MURER 

■ 3 år 5-11 mdr. 


Se s. 22 




Murer 

Du lærer at bygge mure, pudse facader og 

lægge tagsten. Du lærer også at sætte klinker 

op, lægge flisegulve og lave gårdhaver. 

Jobbet går fx ud på at bygge en mur op af 

mursten. Du lægger mørtel mellem stenene 

og fuger rillerne til. Til sidst kan du pudse 

den rå mur. Du kommer mest til at mure 

skal-mure, hvor du bygger uden på en 

betonvæg. Du reparerer også revner i gamle 

huse osv. 

Murere er ansat hos murermestre og entreprenører 



– Struktør, se Struktør og brolægger s. 57 

Anja, murer 


55

56 


SKORSTENSFEJER 

■ 4 år 


Se s. 22 


Uddannelsen kan kun fås på Tønder Tekniske 

Skole 


Bl.a. til skorstensfejermester 

Skorstensfejer 

Du lærer at rense skorstene og ventilationskanaler. 

Du lærer også, hvordan man bedst 

og billigst varmer et hus op. 

Jobbet går ud på at rense de forskellige 

skorstenstyper rigtigt. Din opgave er bl.a. 

også at kontrollere, at brændeovne, ildsteder 

og flaskegaskomfurer ikke er brandfarlige 

eller forurener. Du kommer rundt til 

mange forskellige kunder på en dag. 

Skorstensfejere er ansat hos en skorstensfejermester 

eller er selvstændige. 


– Kølemontør, s. 69 

– Vvs-montør, se Vvs-uddannelsen, s. 60 og 

79 

– Alutømrer, se Træfagenes byggeuddannelse 

s. 59 

ELENA HYLDGAARD, 19 ÅR 

»Siden jeg havde sløjd i 5. klasse, 

har jeg vidst, at jeg ville være 

møbelsnedker. 

Min morfar lavede også selv mange 

af sine egne møbler, og når jeg var 

nede at besøge min mormor og 

morfar, ville jeg meget hellere være 

ude i værkstedet sammen med ham, 

end inde i køkkenet hos min mormor. 

Træ er spændende at arbejde med, 

fordi det er levende. Du skal tænke 

dig om, når du laver en bordplade, 

for træet giver sig, og hvis du gør 

noget forkert, bliver pladen vind og 

skæv efter et par dage. Du skal 

også kunne lide at knokle med at få 

småbitte detaljer på 1 /2 millimeter til 

at passe. 

Jeg vil allerhelst lave stole, som man 

gjorde i gamle dage, før maskinerne 

kom. Eller restaurere gamle møbler. 

Men det er svært at finde en praktikplads, 

hvor du kan få lov til det. Der, 

hvor jeg er nu, står jeg det meste af 

tiden og pudser bordplader, der 

allerede er lavet. Mit job er at gøre 

dem helt glatte. Det var ikke lige det, 

jeg havde tænkt mig, da jeg søgte ind 

på skolen. Men når jeg bliver færdig, 

vil jeg finde et sted, hvor jeg kan få 

lov til noget mere. 

Her er flere drenge end piger, og 

indimellem er det ikke til at holde 

deres sjofle sprog ud. Til gengæld er 

de søde til at hjælpe os med at løfte 

tunge ting. Som pige skal du også 

kunne tåle at flække en negl og få 

SNEDKERUDDANNELSEN 

■ 3 år 6-9 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Bygningssnedker 

– Møbelsnedker 

– Orgelbygger 





Bygningssnedker 

Du lærer at lave døre, vinduer, køkkenborde, 

skabe, paneler og andre bygningsdele. 

Jobbet går ud på at skære træ ud, samle det 

og give det lak, olie eller bejdse. 

Du finérer og limer også træ, og du sætter 

hængsler, låse, beslag og håndtag på. Du laver 

som regel kun en del af arbejdet, ligesom 

på et samlebånd. 

Du bruger tit computerstyrede maskiner, og 

du lærer at indstille og programmere computeren 

rigtigt. 

Du arbejder enten på værkstedet, ude hos 

kunden eller på byggepladsen. 

Møbelsnedker, 2. år.. 

hård hud på fingrene, ellers er det 

ikke noget for dig at blive møbelsnedker.«

Bygningssnedkere er fx ansat i mindre snedker- 

og tømrerfirmaer med under 10 ansatte 

eller på store fabrikker med op til 200 ansatte. 

Mange har deres eget firma. 

Møbelsnedker 

Du lærer at lave moderne kvalitetsmøbler af 

forskellige slags træ. 

Jobbet går ud på at samle et bestemt møbel. 

Først skal træet skæres ud og tilpasses af dig 

eller en maskinsnedker. Så finérer du træet 

og limer, tapper eller sømmer de enkelte dele 

sammen. Til sidst lakerer eller bejdser du 

møblet og sætter evt. beslag på. 

Du bruger tit computerstyrede maskiner til 

at lave mange eksemplarer af et bestemt 

møbel, men du kan også lave et enkelt møbel 

efter kundens ønske. 

Møbelsnedkere arbejder fx i mindre firmaer 

eller på fabrikker med op til 300 ansatte. 

Orgelbygger 

Du lærer den svære kunst at bygge et orgel. 

Jobbet består i første omgang i at tegne og 

lave en masse beregninger. Orglet skal omhyggeligt 

tilpasses til det rum, det skal stå i, 

og du arbejder tæt sammen med en arkitekt, 

før du kan gå i gang med at bygge. 

Du laver selv mange af delene, og det er også 

dig, der til sidst samler orglet. Du rejser tit 

rundt for at stemme og reparere orgler. 

Orgelbyggere arbejder på orgelbyggerier 

med op til 50 ansatte. 


– Glarmester, s. 54 

– Maskinsnedker, s. 55 og 71 


s. 59 

STENHUGGER 

■ 3 år 6 mdr. – 4 år 


Se s. 22 




Stenhugger 

Du lærer fx at lave gravsten, figurer og monumenter 

til facader. 

Jobbet går ud på at hugge, skære, slibe, polere 

eller mejsle bogstaver i sten – enten 

med maskiner eller med håndværktøj som 

hammer og mejsel. 

Du reparerer også sandstensfigurer på gamle 

bygninger, der er ødelagt af syreregn og 

forurening. Du arbejder en del udendørs. 

Stenhuggere er fx ansat i et mindre firma eller 



– Murer, s. 55 

– Stukkatør, s. 58 

STRUKTØR OG 

BROLÆGGER 

■ 3 år 6-11 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Brolægger 

– Anlægsstruktør 

– Bygningsstruktør 




Brolægger 

Du lærer at lægge brosten og fliser på fortov, 

i gågader, på torve og i indkørsler. 

Arbejdet går ud på at lægge stenene i bestemte 

mønstre. Når stenene ligger rigtigt, 

støder du dem godt ned i jorden med en brolæggerjomfru 

eller en stødemaskine. 

Du arbejder ude året rundt, ofte i knælende 

stilling eller siddende på en lille taburet. 

Brolæggere er beskæftiget i små firmaer 

med 3-5 ansatte, hos entreprenører eller har 

deres eget firma. 

Anlægs- og bygningsstruktør 

Du lærer at bygge veje, bygninger og broer i 

beton. 

Jobbet har to forskellige specialer. 

Anlægsstruktøren anlægger veje, bruger 

rendegraver, læsser og bæltetraktor til at 

gøre jorden glat og lige, før der lægges asfalt 

eller beton på. Du graver også ud og 

lægger rør i jorden. Som bygningsstruktør 

bygger du huse og støber betonvægge i 


57

58 


Struktør og brolægger 

forme, som du har lavet af træ eller stål. Du 

arbejder altid ude på byggepladserne. 

Struktørerne er fx ansat i entreprenørfirmaer. 


– Anlægsgartner, s. 86 

– Stenhugger, s. 57 


STUKKATØR 

■ 3 år 9 mdr. 


Se s. 22 




Stukkatør 

Du lærer at støbe stuk, som er figurer eller 

dekorative lister af gips og kalk, som sættes 

op i lofter og på vægge. Du lærer også at 

støbe figurer i beton til udendørs brug – fx 

gesimser, altaner og fuglebade til haven. 

Jobbet går ud på at lave forme, som du 

bagefter støber stukken i. Til sidst sætter du 

stukken op. 

Du arbejder uden maskiner – tommestok, 

hammer, spartel og siklinge er dit værktøj. 

Meget af tiden arbejder du ude hos kunden. 

Stukkatører er som regel ansat på små 

værksteder, hvor der er 1-5 ansatte. Nogle 

få stukkatører har deres eget firma. 



– Former, s. 67 

– Pottemager, s. 75 

– Stenhugger, s. 57 

TAGDÆKKER 

■ 2 år 6-11mdr. 


Se s. 22 




Tagdækker 

Du lærer at udføre mange forskellige typer 

tagdækningsopgaver. Først og fremmest 

drejer det sig om dækning med tagpap på 

tage med lav hældning, men også på skrå 

tage, som kan være udført med fx listedækninger, 

gennnembrydninger af lysskakte, 

ventilationsrør m.m. 

Du lærer at arbejde med både meget store 

og små tagflader og forskellige samlinger.

Tagdækkeren medvirker også ved løsning af 

opgaver i forbindelse med anlægsarbejder som 

havnebyggeri, brobygning og flyvepladser. 


– Tækkemand, se Træfagenes byggeuddannelse 

s. 59 

TEATER- OG UDSTILLINGS- 

TEKNISK ASSISTENT 

■ 2-4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Teater- og udstillingsteknisk assistent 4 år 

– (delkompetence som) Scene- og udstillingsmedhjælper 

2 år 



Teater- og udstillingsteknisk assistent 

Du lærer at varetage teater- og udstillingstekniske 

opgaver, specielt inden for områderne: 

scene, lys og lyd. 

Det vil sige, at dit job går ud på at få al teknikken 

bag scenen eller ved en udstilling til at 

fungere, således at prøver, forestillinger eller 

udstillinger kan gennemføres præcist som 

planlagt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 

Du vil ofte arbejde i et team sammen med 

de øvrige medlemmer af produktionsgruppen. 

Jobbet vil selvfølgelig variere afhængig 

af arbejdspladsens størrelse, men 

det har tusindkunstner-præg, selv om det 

ofte drejer sig om lyset, lyden og selve scenen. 

Du vil i arbejdet fx kunne få brug for at 

kunne svejse, arbejde med træ og maling, 

få elektronikken til at virke eller selv skulle 

fremstille nogle rekvisitter. 

Det hører også med til jobbet, at du efter en 

periodes arbejde på en fast scene skal på 

turné rundt i landet med samme forestilling. 

Teater- og udstillingstekniske assistenter kan 

være ansatte på store landsdelsscener, på 

mindre, turnerende teatre, i koncerthuse eller 

ved kongres- og messecentre. 

Scene- og udstillingshjælper 

Som scene- og udstillingshjælper udfører du 

lettere arbejde med opsætning og nedtag- 

ning af scene- og udstillingsrum, og du betjener 

den dertil hørende sceneteknik. 


– Elektriker, s. 41 

– Snedker, se Snedkeruddannelsen s. 56 

– Maler, se Billedkunstner s. 146 

TEKNISK ISOLATØR 


■ 3 år 6 mdr. 


Se s. 22 




Teknisk isolatør 

Du lærer, hvordan man kan isolere for kulde 

og varme og spare på energien. Du lærer også 

at lydisolere, brandisolere og vibrationsisolere. 

Jobbet går ud på – ud fra en tegning – at 

lave forskellige former for isolering af rør, 

kedler, beholdere og rum. 

Du sætter isolationsmaterialet op og slutter 

af med et lag pap, plastic, lærred eller asfaltmateriale. 

Skal isolationsmaterialet beskyttes 

ekstra godt, skærer du metalplader 

til og former og folder dem. Du arbejder en 

del i meget kolde eller meget varme rum. 

Tekniske isolatører er fx ansat i isoleringsfirmaer, 

entreprenørfirmaer, på skibsværfter 


TRÆFAGENES BYGGE- 

UDDANNELSE 

■ 3 år 5-10 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Tømrer 

– Gulvlægger 

– Alutømrer 

– Tækkemand 





Tømrer 

Som tømrer lærer du bl.a. at udføre og 


59

60 


Michael, tømrer 

montere alle former for tag-, væg-, loft- og 

gulvkonstruktioner i træ samt at montere 

alle former for døre, vinduer og andet bygningsinventar. 

På værkstedet eller afbindingspladsen udfører 

du konstruktioner og monterer dem på byggepladsen 

tillige med forskellige former for 

tagbeklædning, skillevægge, lofter, gulve, indvendige 

døre og køkkener m.v. 

Tømrere kan være selvstændige eller ansat i 

små eller mellemstore tømrer-/snedkervirksomheder 

eller store entreprenørvirksomheder. 

Gulvlægger 

Du lærer at montere forskellige gulvbelægninger 

i bl.a. vinyl, linoleum, træ, kork eller 

tekstil. Endvidere lærer du at renovere gamle 

trægulve ved slibning og lakering. Inden 

montage af belægninger lærer du at oprette 

underlaget, så det er i orden. Du limer, sømmer 

eller svejser belægningerne til underla- 

get. Du lærer at udføre den samme proces i 

våde rum, bl.a. badeværelser, som skal være 

vandtætte. 

Kundeservice er en væsentlig del af gulvlæggerens 

arbejde, da gulvlæggeren ofte er 

i tæt kontakt med kunderne. 

Gulvlæggere er fx ansat i gulvbelægningsfirmaer, 

tæppeforretninger, farvehandler eller 

byggemarkeder. Mange har deres eget firma. 

Alutømrer 

Som alutømrer udfører du tag-, lofts-, vægog 

gulvkonstruktioner i aluminium. Du 

monterer også døre, vinduer og andet inventar 

i bygninger af aluminiumskonstruktioner. 

Alutømrere er normalt ansat i virksomheder, 

der har specialiseret sig i aluminiumsbaseret 

byggeri. 

Tækkemand 

Som tækkemand lærer du at lægge stråtag 

på huse og at udføre trækonstruktioner i 

tagetager, herunder kviste, døre m.v. Du lærer 

om de konstruktions- og byggemåder, 

som er særlige for forskellige egne i landet. 

Tækkemænd arbejder som regel i små virksomheder 

med få ansatte, eller de er selvstændige. 



s. 56 


– Tagdækker, s. 58 

VVS-UDDANNELSEN 


■ 3 år 6 mdr. - 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Vvs- og energimontør 4 år 

– Vvs- og industrirørmontør 4 år 

– Vvs- og ventilationsmontør 4 år 

– Vvs-tag- og facademontør 4 år 

– Rustfast industriblikkenslager 4 år 

– (delkompetence som) Vvs-montør 3 år 6 

mdr. 


Bl.a. til installatør, byggetekniker AK, landmålingstekniker 

AK, bygningskonstruktør og 

diplomingeniør

Vvs- og energimontør 

Du lærer at installere små varmeanlæg som 

naturgasfyr, oliefyr og fjernvarmeanlæg. 


varmeanlæggene. Du arbejder også med alternativ 

energi som solfangere og jordvarme. Du 

arbejder meget ude hos kunderne. Vvs- og 

energimontører er fx ansat hos vvs-rørentreprenører, 

i gas- og fjernvarmeselskaber og hos 

smedemestre. Man kan også læse videre og 

blive selvstændig mester. 

Vvs- og industrirørmontør 

Du lærer at installere rør til store vvs-anlæg 

på fabrikker, i etageejendomme og institutioner. 

Jobbet går ud på at tilpasse og svejse rør i 

stål, aluminium og plast. Du kender de særlige 

problemer, der er ved de store vvs-anlæg, 

og du kan lave de kvalitetssvejsninger, 

som et stort anlæg kræver. 

Vvs- og industrimontører er fx ansat hos entreprenører, 

i gas- og fjernvarmeselskaber, 

på olieraffinaderier og i offshoreindustrien. 

Man kan også læse videre og blive selvstændig 

mester. 

Vvs- og ventilationsmontør 

Du lærer at tage dig af indeklimaet i boliger 

og på arbejdspladser. 

Jobbet går ud på at måle og analysere 

indeklimaproblemer. Du finder ud af, hvad 

der skal til for at gøre det bedre, og sætter 

klimaanlæg og ventilationssystemer op. Du 

forarbejder tyndplader og tilpasser rør og 

kanaler, så systemet fungerer optimalt. 

Vvs- og ventilationsmontører arbejder fx i 

vvs-firmaer, ventilationsfirmaer, på ventilationsfabrikker 

eller i institutioner med store 

klimaanlæg. Man kan også læse videre og 


Vvs-tag- og facademontør 

Du lærer bl.a. at lave nedløbsrør og tagrender 

og lægge tag. 

Jobbet går ud på at lave tyndpladearbejde 

uden på bygninger. Når der skal laves hul i 

taget til skorstene og ventilationskanaler, er 

det din opgave at lægge zink eller blyplader, 

så det ikke regner ind. 

Nedløbsrør, skotrender og taglægning med 

fx skiferplader er også dit område, og du 

ved, hvor meget tagrenden skal hælde, for 

at vandet løber den rigtige vej. 

Vvs-tag- og facademontører er fx ansat hos 

tagentreprenører eller i blikkenslagerog 

vvs-firmaer. Man kan også læse videre og 


Rustfast industriblikkenslager 

Du lærer at lave fx vaske, tanke, kar og andre 

rustfri beholdere i metal, som skal bruges 

i storkøkkener, på bryggerier og mejerier, 

til medicinfremstilling, gas- og benzinanlæg 

osv. 

Jobbet går fx ud på at skære metalplader og 

klippe dem til. Så former og tilpasser du beholderen 

ud fra en tegning. Du lodder, svejser, 

filer, sliber, drejer og skærer gevind, og 

til sidst samler du alle delene. 



rigtigt. 

Rustfaste industriblikkenslagere er fx ansat 

på større eller mindre fabrikker. Du kan læse 

videre og blive selvstændig. 

Vvs-montør 

Du lærer om installation af vand, varme, 

ventilation og sanitet. 

Jobbet går ud på at lægge vand-, varme-, 

gas- og kloaksystemer ind i nye huse. Du 

udskifter fx pakninger og armaturer, du skifter 

radiatorer, håndvaske og toiletter, og du 

installerer vandmålere. Du arbejder en del 

på byggepladser eller ude hos kunder. 

Vvs-montører er fx ansat i vvs-firmaer, på 

vandværker og fabrikker. Man kan også 

læse videre og blive selvstændig mester. 


– Smed, s. 77 

– Skorstensfejer, s. 56 


61

62 

HÅNDVÆRK OG TEKNIK 


Håndværk og teknik drejer sig om at 

frembringe et produkt ved hjælp af 

forskellige teknikker. 

Visse fag anvender højteknologiske, 

computerstyrede præcisionsværktøjer til 

produktion eller kontrol, andre fag anvender 

århundredgamle værktøjer og teknikker. 

Og det er endda typisk for de fleste 


Beklædningshåndværker, s. 64 

Beslagsmed, s. 65 

Boligmonteringsuddannelsen, s. 65 

Finmekaniker, s. 67 

Former, s. 67 

Industrioperatør, s. 68 

Industriteknikuddannelsen, s. 68 

Kølemontør, s. 69 

Laboratorietandtekniker, s. 69 

Maritime håndværksfag, s. 71 

Maskinsnedker, s. 71 

Metalsmed, s. 72 

Modelsnedker, s. 73 

Plastmager, s. 74 

fag, at den allernyeste teknik bruges side 

om side med traditionel håndværksteknik. 

Ud over at have et godt håndelag kræver 

håndværk og teknik også andre kvalifikationer 

såsom at kunne betjene kunder, 

kunne arbejde efter arbejdstegninger og 

læse manualer på fremmedsprog, ofte 

engelsk. 

Porcelænsmaler, s. 75 

Pottemager, s. 75 

Skibsbygger, s. 76 

Skibsmekaniker, s. 76 

Skibsmontør, s. 77 

Skomager, s. 77 

Smed, s. 77 

Teknisk isolatør, s. 79 

Vvs-uddannelsen, s. 79 

Værktøjsmager, s. 81 

Ædelsmed, s. 82 


Maskinteknisk værkstedsskole, s. 72

64 


Per, modist 

BEKLÆDNINGS- 

HÅNDVÆRKER 

(SE OGSÅ UNDER SERVICE) 

■ 2 år 6 mdr. – 3 år 9 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Skrædder 3 år 9 mdr. 

– Modelsyer 3 år 9 mdr. 

– (delkompetence på Modelsyer) Beklædningsoperatør 

2 år 6 mdr. 

– Buntmager 3 år 9 mdr. (delkompetence på 

Buntmager) Håndsyer 2 år 6 mdr. 

– Modist 3 år 9 mdr. 


Bl.a. til designteknolog 

Skrædder 

Du lærer at tage mål, lave figuranalyser og 

fremstille tøj. 

Jobbet går ud på at tage mål, lave mønster, 

skære stof til og sy på maskine eller i hånden. 

Du laver også målkonfektion, dvs. hvor 

du selv tager mål af kunden og vælger stof, 

men får en fabrik til at skære tøjet og sy 

det. 

Skrædderne er fx ansat i større herre- eller 

dametøjsforretninger eller i konfektionsindustrien, 

hvor de kun laver en bestemt del 

af processen. 

Modelsyer 

Du lærer at forarbejde forskellige produkter i 

både vævede og strikkede metervarer, og du 

lærer at udarbejde produkt- og kvalitetsbeskrivelser 

samt udvikle produktionsmetoder. 

Jobbet går ud på, at du sammen med produktudviklere 

skal forestå førstegangsprøver/kollektioner. 

Du skal også udarbejde produktionsdokumentation 

og kunne instruere i 

produktionsvenlige metoder. 

Modelsyere bliver fx ansat hos mærkevareproducenter 

eller på systuer. 

Beklædningsoperatør 

Du lærer at udarbejde mønstre, tilskære og 

håndtere alsidige syoperationer i forbindelse 

med produktionssyning. Du lærer at udvikle 

og forbedre produktionsmetoder, og du tilegner 

dig bl.a. herigennem evnen til at arbejde 

med kvalitet som en integreret del af 

din hverdag. 

Jobbet går ud på at arbejde med de forskellige 

syopgaver, herunder bl.a. produktion eller 

opgaver på de cad-anlæg, man som 

beklædningsoperatør møder i konfektionsindustrien. 

Buntmager 

Du lærer at bearbejde og tilskære skind, 

som skal bruges til pelskåber, hatte og andet 

pelsværk. 

Jobbet går ud på at sortere skindene efter 

farve, størrelse og hårlængde. Så skærer du 

skindene i facon, fugter stykkerne og former 

dem med hænderne. Til sidst spænder 

du stykkerne op til tørring, og når stykkerne 

er færdige, skal du markere på dem, hvor 

håndsyerne skal sy dem sammen. 

Buntmagere er ansat hos andre buntmagere 

eller har deres eget buntmageri.

Håndsyer 

Du lærer at udføre en række håndværksmæssige 

opgaver i forbindelse med syning i 

skind og pelsværk. Fx at samle, bånde, pikere 

og fore en jakke, kåbe eller cape. 

Som håndsyer arbejder du tæt sammen med 

buntmageren, som forarbejder de skind, du 

modtager. 

Modist 

Du lærer at sy hatte og huer i hånden. 

Jobbet går ud på at strække og fugte den 

pels eller filt, du skal sy hatten af. Du klipper 

det til, folder det, syr delene sammen og 

pynter den færdige hat med bånd, slør, 

blomster osv. Du syr både klassiske modeller 

og nye modeller, du selv får idéen til. Du tager 

også mod bestillinger og tager mål af 

kundens hoved. 

Modister er fx ansat i hatteforretninger og 

kostumeafdelinger på teatre. En del har deres 

eget værksted. 

BESLAGSMED 

■ 4 år 


Se s. 22 


Bl.a. til installatør og diplomingeniør 

Beslagsmed 

Du lærer at sko en hest. Du lærer også at 

smede en hestesko i hånden og lave specielle 

beslag til væddeløb og trav eller til en 

syg hestehov. 

Jobbet går ud på at undersøge hestens fod 

og dens gang. Du kender hestens kropsbygning 

og ved præcis, hvordan skoen skal 

være. Du fjerner den gamle sko og renser 

og beskærer hoven. Så slår du den nye sko 

på. Du arbejder tit ude i stalden i vanskelige 

stillinger, så det kan være hårdt for ryg, 

arme og ben. Beslagsmede er fx ansat på 

mindre smedeværksteder eller travbaner eller 



– Bygnings- og landbrugssmed, se Smed 

s. 77 

– Grovsmed, se Smed s. 77 

– Klejnsmed, se Smed s. 77 

BOLIGMONTERINGS- 

UDDANNELSEN 

(SE OGSÅ UNDER BYGGE OG ANLÆG) 

■ 2 år 9 mdr. – 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Autosadelmager 4 år 

– Møbelpolstrer 4 år 

– Gardindekoratør 2 år 9 mdr. 



Autosadelmager 

Du lærer at lave sæder til biler, busser, tog, 

flyvemaskiner og campingvogne. Du lærer 

også at beklæde vægge, loft og gulv. 


Anna, beklædningshåndværker 

65

66 


Finmekaniker 

Jobbet går fx ud på at polstre sædets skelet 

– fjederkassen – med skum. Ved hjælp af en 

limsprøjte og en hæftepistol betrækker du 

sædet med stof eller vinyl, som du har syet 

på en maskine. 

Du kan enten arbejde med nye biler på en 

bilfabrik eller på et værksted, hvor du også 

laver specielle ting som soltage, læderindtræk, 

kalecher, rallystole og presenninger. 

Autosadelmagere er fx ansat på bilfabrikker, 

autosadelmagerværksteder, skibsværfter eller 

hos DSB. En del har deres eget firma. 

Møbelpolstrer 

Du lærer at polstre møbler, der enten er nye 

eller skal have skiftet betræk. 

Jobbet går ud på at bygge sofaer, lænestole 

og andre møbler op – eller at ombetrække 

dem, når betrækket er slidt ned. 

Når en stol skal ombetrækkes, fjerner du 

det gamle betræk og reparerer måske stellet 

eller fjederbunden. Så lægger du et nyt 

lag af skumgummi eller krølhår over bunden 

og betrækker stolen med nyt stof eller 

læder. 

Møbelpolstrere er fx ansat på mindre værksteder 

og store møbelfabrikker eller har deres 

eget firma. 

Gardindekoratør 

Du lærer at sætte fx gardiner, persienner, 

markiser og andre slags afskærmninger op. 

Du lærer også at lave fortæpper, bygge boder 

til messer osv. 

Jobbet går ud på at finde ud af, hvilken 

slags afskærmning dine kunder har brug for. 

Du tager mål og regner ud, hvor meget materiale 

der skal bruges. 

Handler det om gardiner, skærer du dem 

til, syr dem og sætter rynkebånd og hægter 

på. Til sidst monterer du gardinstængerne 

ude hos kunden og retter gardinerne 

til. 

Gardindekoratører er fx ansat i gardinforretninger, 

i boligmonteringsfirmaer eller 

på teatre. Mange er selvstændige. 




med specialer s. 128



s. 56 

FINMEKANIKER 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Finmekaniker 

– Våbenmekaniker 

– Låsesmed 


Bl.a. til produktionsteknolog og diplomingeniør 

Finmekaniker 

Du lærer at fremstille og reparere den fine 

mekanik i fx symaskiner, måleinstrumenter 

og tandlægeinstrumenter. 

Dataudstyr, satellitter og kommunikationsudstyr 

er også dit område. 

Jobbet går ud på at arbejde efter tekniske 

tegninger. Du skal være meget nøjagtig – 

både når du borer, fræser og drejer de enkelte 

dele, og når du bagefter svejser, lodder 

eller skruer dem sammen. Inden instrumentet 

bliver leveret videre til kunden, afprøver 

og justerer du det. 



rigtigt. 

Finmekanikere er fx ansat i store firmaer eller 

hos DSB. 

Våbenmekaniker 

Du lærer at reparere, justere og afprøve militære 

og private skydevåben. 

Jobbet går ud på at undersøge våbnet og 

finde ud af, hvad der er galt. Du lodder eller 

svejser dele, der har løsnet sig, du vikler nye 

fjedre og udskifter skæfter. 

Mangler du en reservedel til et gammelt våben, 

laver du den selv. Til sidst tjekker du, at 

våbnet virker, som det skal, og at det overholder 

lovens krav. 

Våbenmekanikere er fx ansat i forretninger 

med jagt- og fiskeudstyr, i forsvaret, hos politiet, 

eller de har deres eget firma. 

Låsesmed 

Du lærer at arbejde med alle former for låse, 

alarmsystemer og sikringssystemer. 

Jobbet går ud på at sælge og montere alle 

mulige slags låse og alarm- og sikringssystemer. 

Du er både ude hos private kunder 

for at udskifte en dørlås og på virksomheder 

og institutioner for at installere indviklede 

elektroniske systemer. Det er også dig, der 

træder til, når systemet ikke virker. 

Låsesmede er typisk ansat i firmaer, der laver, 

sælger og reparerer låse og sikringssystemer. 

Mange har deres eget firma. 





s. 68 


s. 68 

– Urmager, s. 125 

– Værktøjsmager, s. 81 

FORMER 

■ 3 år 6 mdr. 


Se s. 22 


Skoleuddannelsen på hovedforløbet foregår i 

Jönköping i Sverige 



Former 

Du lærer at støbe fx skibsskruer, gearkasser 

og ovne i jern og metal. Du laver tit kun et 

enkelt eksemplar af hver genstand. Du arbejder 

mest i hånden, men du bruger også 

maskiner til visse dele af processen. 

Jobbet går ud på at lave en form ud fra en 

model af den genstand, du skal støbe. Så 

hælder du flydende metal ned i formen. Når 

det er størknet, skal genstanden renses og 

slibes. 

Formere er ansat i jern- og metalstøberier 

med op til 2-300 ansatte. 


– Pottemager, s. 75 

– Smed, s. 77 

– Modelsnedker, s. 73 


67

68 


Martin, 

industriteknikermaskin 

INDUSTRIOPERATØR 

(SE OGSÅ UNDER TEKNOLOGI 

OG KOMMUNIKATION) 

■ 2 år 


Se s. 22 

Industrioperatør 

Du lærer at betjene de mange forskellige typer 

maskiner i industrien. 

Jobbet går ud på at passe maskiner på forskellige 

slags fabrikker. Du betjener maskinen 

og holder øje med, at kvaliteten af de 

produkter, maskinen laver, er i orden. 

Du kan fx også være med til at indkøre nye 

maskiner, du kan arbejde på lageret med at 

pakke produkterne, eller du kan montere 

elektronisk udstyr på en elektronikfabrik. 

Industrioperatører er ansat på forskellige typer 

fabrikker. 




INDUSTRITEKNIK- 

UDDANNELSEN 

■ 2 år 6 mdr. – 5 år 6 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Industritekniker-produktion 5 år 6 mdr. 

– Industritekniker-maskin 4 år 

– Industritekniker-plast 4 år 

– (delkompetence som) CNC-drejer 2 år 6 

mdr. 

– (delkompetence som) CNC-fræser 2 år 6 

mdr. 



Industritekniker-produktion 

Du lærer at opstille anlæg, planlægge produktion 

og reparere maskiner på forskellige 

typer fabrikker. 

Jobbet går ud på at være den tekniske altmuligmand, 

der både træder til, når der skal 

installeres nyt udstyr, og når store maskinanlæg 

går i stykker. Du er med til at planlægge 

produktionen og til at opbygge styringskredsløb.

Mange maskiner styres af en computer, og 

du kan både ordne computeren, hvis den 

svigter, eller svejse en maskindel, når det er 

nødvendigt. Du kender en del til både 

smede-, maskin- og el-fagene. 

Industritekniker med speciale i produktion 

er fx ansat på store jern- og metalfabrikker. 

Industritekniker-maskin 

Du lærer at fremstille og reparere maskiner 

og store anlæg som skibsmotorer, kraner og 

industrirobotter. 

Jobbet går fx ud på at file, gevindskære, 

dreje og fræse de enkelte dele til maskinen. 

Du arbejder også ved computerstyrede 

værktøjsmaskiner som drejebænke, 

fræsere og boremaskiner. Du laver de enkelte 

dele ud fra en tegning, og når alle 

dele er færdige, samler du dem. Du opstiller 

også store anlæg som transportbånd, 

og du vedligeholder maskiner og 

anlæg. 

Industriteknikere med maskinspeciale er fx 

ansat på skibsværfter eller maskinfabrikker. 

Industritekniker-plast 

Du lærer at reparere de maskiner, der bruges 

i produktionen på plastfabrikkerne. 

Jobbet går ud på at reparere maskinerne, 

når de går i stykker. Det er også din opgave 

at rense, smøre og justere maskinerne og 

udskifte de nedslidte dele – evt. selv at lave 

den reservedel, du har brug for. 

Det er også dig, som stiller nye maskiner op 

og indkører dem til produktion. Hvis de er 

computerstyrede, programmerer du dem og 

kører testprogrammerne. 

Industriteknikere med plastspeciale er ansat 

i plastindustrien. 

CNC-drejer 

Som uddannet CNC-drejer skal du opstille 

og indkøre CNC-drejebænke. Endvidere kan 

du arbejde ved manuelle dreje- og fræsemaskiner. 

CNC-fræser 

Som uddannet CNC-fræser skal du opstille 

og indkøre CNC-fræsemaskiner. Endvidere 

kan du arbejde ved manuelle dreje- og fræsemaskiner. 

KØLEMONTØR 

■ 4 år 


Se s. 22 



Kølemontør 

Du lærer at lave klimaanlæg, varmepumper 

og køleanlæg. 

Jobbet går ud på at montere og installere 

anlæg ude hos kunderne. Du forklarer kunden, 

hvordan anlægget skal bruges, og det 

er også dig, der senere vedligeholder og reparerer 

det. Du arbejder tit i firmaer med 

døgnservice, og du skal være klar til hurtig 

udrykning, hvis fx et stort køleanlæg på et 

slagteri eller i et hospitalskøkken går i stykker. 

Du arbejder meget alene, og du kan 

komme til at rejse en del. 

Kølemontører er selvstændige eller ansat i 

firmaer, der laver, sælger og reparerer køleog 

varmepumpeanlæg. 




– Elektrofagtekniker, se Automatik- og 


– Styrings- og reguleringsteknik, se Elektriker 

s. 41 


s. 68 

LABORATORIETAND- 

TEKNIKER 


■ 2 år 6 mdr. – 4 år 6 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Laboratorietandtekniker 4 år 6 mdr. 

– (delkompetence som) Tandtekniker i 

aftagelig protetik 2 år 6 mdr. 


Efter uddannelsen som tandtekniker med delkompetence 

i aftagelig protetik kan du vælge 

tre muligheder: 

1. Du kan søge job som tandtekniker 

2. Du kan fortsætte uddannelsen i yderligere 2 

år og blive laboratorietandtekniker 

3. Du kan søge optagelse på den 2-årige uddannelse 

til klinisk tandtekniker på Århus 

Tandlægehøjskole. 


69

70 


CHRISTIAN HOLM 20 ÅR 

»Jeg var skoletræt efter 9. og vidste 

ikke, hvad jeg ville. Derfor gik jeg på 

teknisk skole og prøvede kræfter 

med bl.a. frisør, designer og tandtekniker. 

Jeg har altid godt kunne lide at sidde 

og samle modelfly med pincet, 

bygge sandskulpturer og arbejde 

med finmekanik, og selv om jeg 

knapt nok anede, hvad en tandtekniker 

var, blev jeg med det samme 

meget vild med at sidde og formgive 

kunstige tænder. Det er sjovt at 

skabe noget med mine hænder og 

få lov til at fordybe sig i en opgave 

og få noget pænt ud af det. 

Som tandtekniker er det vigtigt, at 

du har selvdisciplin, og at du ikke er 

typen, der indimellem springer over, 

hvor gærdet er lavest. Hvis du er lidt 

for hurtig, når du laver en krone, 

bliver den ikke så pæn og sidder ikke 

så godt i patientens mund. Omvendt 

er det dejligt indimellem at få et 

skulderklap af tandlægen, når han 

og patienten er særligt tilfredse. 

Omvendt bliver arbejdet som 

tandtekniker aldrig rutine – tænderne 

er forskellige fra person til 

person, så du skal hver gang lave 

dem helt fra bunden. Det er en god 

udfordring, som bevarer spændingen 

ved arbejdet. 

Arbejdsmiljøet kan nogle gange være 

et problem, fordi vi arbejder med 

mange forskellige stoffer. Og selv om 

arbejdspladserne skal sikre, at du 

bliver beskyttet mod skader, så er det 

mit indtryk, at man halter lidt efter 

mange steder. Blandt andet fordi det 

gør arbejdet mere besværligt at 

arbejde fx med handsker på, og det 

koster mere i arbejdstid. Derfor skal 

du huske at vælge en god arbejdsplads, 

hvor arbejdsmiljøet er helt i 

orden. 

Min drøm er at starte min egen 

virksomhed, selv om det er et lukket 

marked, hvor det er svært at starte 

din egen virksomhed op og skaffe 

kunder. Men jeg er konkurrencemenneske, 

og jeg vil gerne prøve 

kræfter med mit eget og vise, at jeg 

godt kan klare mig mod de store 

firmaer, når jeg har arbejdet et par år 

som uddannet på det laboratorium, 

hvor jeg er elev nu. 

Jeg leger også nogle gange med 

tanken om at videreuddanne mig til 

tandlæge, for jeg savner lidt at tale 


Kliniske tandteknikere kan videreuddanne sig 

til bl.a. tandlæge. 

Laboratorietandtekniker 

Du lærer at fremstille og reparere forskellige 

former for aftagelige proteser, dvs. gebis eller 

gummer med kunstige tænder. Desuden 

lærer du at fremstille fast protetik, dvs. kunstige 

tænder, broer og kroner, der bliver siddende 

i munden. Arbejdet kræver et praktisk 

håndelag og en god sans for æstetik, 

idet en stor del af arbejdet er at fremstille, 

afprøve og tilpasse proteser med udgangspunkt 

i patientens udseende, ønsker og behov. 

Jobbet går ud på at undersøge og tage aftryk 

af patienternes tænder og lave forskellige 

slags proteser til dem. Fx gebis, som kaldes 

aftagelig protetik, dvs. gummer med 

Laboratorietandtekniker, 3. år.. 

med patienterne, frem for bare at få 

et billede af deres tænder. Hvis det 

bliver til noget, skal det først være 

om mange år, for så skal jeg jo i 

gang med bøgerne igen, og det 

orker jeg ikke foreløbig. Men det er 

efter min mening en god idé at 

holde alle muligheder åbne – du skal 

ikke låse dig fast på, at du kun vil en 

ting, for så ender du med at sidde 

som gammel og tænke‚ hvorfor 

prøvede jeg ikke det?« 

kunstige tænder. Du laver tandsættet af fx 

akryl, porcelæn eller guld. Desuden vil du 

kunne arbejde med patienter, som kræver 

avancerede løsninger, såsom indlæg, delproteser 

eller fast protetik. 

Tandtekniker i aftagelig protetik 



gummer med kunstige tænder. Arbejdet 

kræver et praktisk håndelag, idet du lærer 

at fremstille og reparere aftagelig protetik. 

Jobbet går ud på at tage aftryk af patienternes 

tænder og fremstille forskellige slags aftagelige 

proteser til dem. Det meste af dit 

arbejde foregår i hånden. 


– Tandklinikassistent, s. 124

MARITIME 

HÅNDVÆRKSFAG 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Bådebygger/skibstømrer 

– Sejlmager 



Bådebygger/skibstømrer 

Du lærer at bygge både i træ, fx fiskekuttere, 

motorbåde, lystbåde og joller. Du lærer 

også at bygge dele til stålskibe som fx dæk, 

lejdere, lugedæksler og metalkonstruktioner 

til fx styrehuset. 

Jobbet går ud på at bygge et skib eller en 

båd ud fra en tegning, som du evt. selv har 

været med til at lave. Du har også mange 

andre opgaver – du maler, lakerer, sætter 

glas i koøjer, monterer motorer, lægger linoleum, 

sætter glas i og meget andet. 

Du lærer også at bygge både af plastmaterialer 

som glasfiber, der er et let og robust 

materiale. Arbejdet starter med fremstilling 

af en form, som du kan støbe bådens 

glasfiberdele omkring. Du støber også 

andre plastdele til båden, du indretter saloner, 

kahytter og soverum, lægger dørk og 

laver fx døre og luger. 

Bådebyggere/skibstømrere er fx ansat på 

skibsværfter, bådebyggerier og i små firmaer 

tæt på havnen, eller de har hyre på store 

skibe. 

Sejlmager 

Som sejlmager lærer du at lave sejl, markiser 

og faconsyede presenninger. 

Jobbet går ud på at sy på bestilling. Du tager 

mål, skærer sejldug eller andet materiale 

til, syr det på kraftige symaskiner eller i hånden, 

anvender andre sammenføjningsteknikker, 

fx svejsning, klæbning og limning. 

Til slut monterer du sejlet eller presenningen. 

Du laver også riggerarbejde med fx knob, 

stik og splejsning af tov og wirer. Du kan 

være specialist i sejl til kapsejlads, herunder 

computerdesign og produktion, som skal 

passe på millimeter, og som du selv er med 

ude på havet for at prøve af. 

Sejlmagere er typisk ansat i sejlmagerier eller 

har deres eget firma. 


– Boligmonteringsuddannelsen, s. 52 og 65 


s. 56 

– Modelsnedker, s. 73 

– Plastmager, s. 47 og 74 


s. 59 

MASKINSNEDKER 


■ 3 år 10 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Maskinsnedker 

– Trædrejer 


Bl.a. til konstruktør, produktionsteknolog og 

diplomingeniør 

Maskinsnedker 

Maskinsnedkeren arbejder især inden for 

møbel- og bygningsindustrien med at be- 


Beata, bådebygger 

71

72 


tjene og vedligeholde træbearbejdningsmaskiner. 

Træet bearbejdes ved hjælp af 

maskiner til møbel- og bygningskomponenter. 

Dette sker på afkortere, høvle, afrettere, 

boremaskiner, kehlemaskiner, båndsave, 

fræsere og dobbelttappere samt på 

CNC-styrede bore- og overfræsermaskiner. 

Maskinsnedkeren er fx ansat på store værksteder, 

møbel- eller køkkenelementfabrikker 

eller er selvstændige snedkermestre. 

Trædrejer 

Trædrejeren betjener og vedligeholder drejebænkene, 

som fremstiller fx dørhåndtag, 

træskåle, legetøj, stole- og bordben m.m. i 

forskellige træsorter. Drejebænkene er i stigende 

antal CNC-styrede. 

Trædrejere er fx ansat på mindre værksteder, 

på fabrik eller har deres eget firma. 


– Bygningssnedker, se se Snedkeruddannelsen 

s. 56 

– Møbelsnedker, se se Snedkeruddannelsen 

s. 56 


s. 59 

MASKINTEKNISK 

VÆRKSTEDSSKOLE 

■ 1 år 


Se s. 31 

■ Værkstedsskole 

Undervisningen foregår på en maskinmesterskole 

og giver elever fra 10. klasse de grundlæggende 

håndværksmæssige færdigheder, 

som kræves i maskinmesteruddannelsen. 


Optagelse på værkstedsskole kræver folkeskolens 

10. klasse-prøve i matematik, fysik/kemi, 

dansk og engelsk 


Bl.a. til maskinmester, industritekniker-maskin 

eller skibsmontør 

Værkstedsskolen varer 1 år og er en mulighed 

for dig, hvis du vil ind på maskinmesterskolerne. 

Ud over værkstedsskolen kræver 

maskinmesteruddannelsen også, at du har 

suppleret dine skolemæssige færdigheder. 

Det kan du bl.a. gøre på et 6-måneders forberedelseskursus. 

På værkstedsskolen bliver du undervist i 

teori som manuel og maskinel forarbejdning 

af metalemner, værkstedsteknik, materialelære, 

teknisk tegning og sammenføjningsteknik. 

I den praktiske undervisning har du bl.a. elfaglære, 

styringsteknik, motorlære og køleteknik, 

hvor du anvender håndværksmæssige 

færdigheder bl.a. ved arbejde på dieselmotorer. 

Efterfølgende skal du 18 måneder i praktik 

enten til søs eller på land. Skolen hjælper 

dig med at finde en praktikplads. Ca. 30% 

kommer i praktik til søs, resten på land. 

Du kan få flere oplysninger om maskinteknisk 

værkstedsskole hos bl.a.: 

Søfartsstyrelsen 

Uddannelseskontoret 

Vermundsgade 38 C 

2100 København Ø 

tlf.: 39 17 44 00 

http://www.fuldskruefrem.dk 

METALSMED 

■ 2 år 6 mdr. – 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Jern- og metalsliber 2 år 6 mdr. 

– Metaltrykker 3 år 

– Kobbersmed 4 år 

– Gravør 4 år 

– Gørtler 4 år 

– Gørtler/armatur 4 år 



Jern- og metalsliber 

Du lærer at slibe og polere jern- og metalting 

som bestik, fade, vandhaner, lamper eller 

kedler og andre beholdere. 

Jobbet går ud på at slibe og polere de forskellige 

genstande, så de får en glat eller 

blank overflade. 

Du arbejder med håndslibemaskiner, roterende 

polérskiver og børster med fx olie eller 

pimpsten på. Nogle gange er genstanden 

færdig, når du har slebet og poleret den – 

andre gange sendes den videre til fx forkromning 

eller galvanisering.

Jern- og metalslibere er fx ansat på metal- og 

stålfabrikker eller på forkromningsanstalter. 

Metaltrykker 

Du lærer at forme metalplader til fx serveringsfade, 

frugtskåle, vandkander, lamper 

og lysekroner. 

Jobbet går ud på, at du spænder en metalplade 

ud over en form. Du skærer den til og 

presser den i facon med forskelligt værktøj. 

Du arbejder med 0,5-2 millimeter tynde plader 

i materialer som sølv, kobber, messing 

og aluminium. 

Metaltrykkere er fx ansat på elektropletfabrikker, 

sølvvarefabrikker eller lampefabrikker. 

Kobbersmed 

Du lærer at lave rør, kar og maskiner til fx 

bryggerier, farverier og laboratorier. Du lærer 

også at lave dele til motorskibe og lokomotiver. 

Jobbet går ud på at forme metalplader ved 

hjælp af hammer og ambolt. Hvis pladerne 

er meget tykke, bruger du en maskinhammer. 

Når du borer, sliber og pudser, bruger 

du også tit maskiner. Hvis det er et større 

anlæg, du er i gang med, monterer og 

afprøver du det til sidst. På nogle arbejdspladser 

arbejder du med mere dekorative 

genstande som skilte, trappegelændere og 

skulpturer. 

Kobbersmede er fx ansat på skibsværfter, 

metalvarefabrikker, i mindre firmaer eller er 

selvstændige. 

Gravør 

Som gravør er du beskæftiget med at indridse 

og udskære dekorationer og inskriptioner 

fx på lightere, medaljoner, sølvfade eller 

rustfrit bestik. Endvidere kan du fremstille 

stempler til maskiner, som trykker tekst, 

mønstre eller illustrationer på alt fra brevpapir 

og etiketter til fx sæbe eller chokolade. 

Du lærer også i løbet af uddannelsen at reparere 

brugs- og kunstgenstande i ædelmetal 

og andre metaller. 

Gravører er ansat på sølvvarefabrikker, på små 

eller store værksteder eller er selvstændige. 

Gørtler 

Du lærer at lave brugsgenstande i metal 

som fx lysestager, firmaskilte, lysekroner, 

dørgreb, trappegelændere og butiksdiske. 

Jobbet går ud på at udskære metalplader 

efter en tegning og forme dem ved hjælp af 

drejebænken og bore-, fræse- og slibemaskinerne. 

Så skruer, svejser, nitter eller 

lodder du metaldelene sammen, og til sidst 

farver du metallet eller ridser mønstre ind i 

det. 

Gørtlere er fx ansat på mindre værksteder. 

De fleste er selvstændige. 

Armaturgørtler 

Du lærer at lave vandhaner, luftventiler, trykmålere 

osv. Du lærer også at reparere dem. 

Jobbet går fx ud på at arbejde på en stor fabrik, 

hvor du massefremstiller en enkelt genstand. 

Du overvåger og passer computerstyrede 

maskiner, eller du svejser og lodder i hånden. 

Men i modsætning til gørtleren følger 

du normalt ikke den genstand, du arbejder 

med, fra start til slut. Du er blot med i en del 

af processen. 

Armaturgørtlere er fx ansat på store metalstøberier. 


– Ciselør, se Ædelsmed s. 82 

– Guldsmed, se Ædelsmed s. 82 



s. 68 

– Plade- og konstruktionssmed, se Smed 

s. 77 

– Sølvsmed, se Ædelsmed s. 82 

– Vvs-montør, se Vvs-uddannelsen s. 60 og 

79 

– Vvs-rørsmed, se Smed s. 77 

MODELSNEDKER 

■ 4 år 


Se s. 22 



Modelsnedker 

Du lærer at lave modeller af fx de skibsskruer, 

haner og maskindele, som senere 

skal støbes af industriformeren eller håndformeren. 

Jobbet går ud på at bygge modeller og 

skære skabeloner ud fra en tegning. Du 


73

74 


Lotte, Porcelænsmaler 

bygger modellerne i fx træ, plast eller aluminium 

– nogle gange tager det et par timer, 

andre gange arbejder I flere sammen i mange 

uger om at løse en enkelt opgave. Når 

modellen er bygget færdig, skal den slibes 

og lakeres, før den er klar til, at formeren 

kan gå i gang med at lave en støbeform 

over den. 

Modelsnedkere er fx ansat på værksteder, 

på maskinfabrikker, støberier eller plastfabrikker. 



s. 56 

– Værktøjsmager, s. 81 


PLASTMAGER 

(SE OGSÅ UNDER TEKNOLOGI 

OG KOMMUNIKATION) 

■ 2-4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Plastmager 4 år 

– (delkompetence som) Plastmedhjælper 2 år 



Plastmager 

Du lærer at lave plasticting på maskiner. 

Jobbet går ud på at finde den rigtige plastmasse 

til en bestemt opgave, gøre plasticmaskinerne 

klar og opstille forme, transportbånd 

og industrirobotter. 

Du kontrollerer også, at kvaliteten af det 

færdige produkt er i orden. Nogle steder 

kan du komme til at fremstille større plasticgenstande 

i hånden, fx skibe og vinger til 

vindmøller. 

Plastmagere bliver fx ansat på plastfabrikker. 

Plastmedhjælper 

Den uddannede plastmedhjælper deltager i 

opstilling af forme eller værktøjer samt medvirker 

ved igangsætning, indkøring, gennemførelse 

og afslutning af en produktion 

inden for forskellige produktionsformer i 

plastindustrien. 



s. 68 


s. 68 


– Industrioperatør, s. 45 og 68

LOTTE ENGILBERTSDOTTIR , 22 ÅR 

»Jeg havde gået til porcelænsmaling 

på ungdomsskolen, og da jeg 

ikke kunne komme ind på fotografuddannelsen, 

som var mit største 

ønske, valgte jeg at blive porcelænsmaler 

i stedet for. For jeg kan godt 

lide at arbejde med at skabe noget, 

som jeg kan sætte mit eget præg 

på og være stolt af, når det står ude 

i butikkerne. 

Jeg er ikke så meget for de boglige 

fag, vi har på skolen – det er lidt 

spild af tid, for der er så meget 

andet, jeg hellere vil lære. Heldigvis 

er vi meget i praktik. Men det er 

også hårdt arbejde, for vi sidder ned 

hele dagen og arbejder på akkord – 

det er svært at skulle nøjes med to 

pauser på en hel dag, når man 

kommer fra folkeskolen og er vant 

til at have pause en gang i timen. 

Der er heller ikke tid til at sidde og 

nusse for meget med tingene i dit 

eget tempo, for så tjener du ikke 

nok. Og hvis du vil knokle hurtigt 

PORCELÆNSMALER 

■ 1 år 6 mdr. – 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Overglasurmaler 4 år 

– (delkompetence som) Figur-/vasemaler 2 år 

8 mdr. 

– (delkompetence som) Blåmaler 1 år 6 mdr. 


Bl.a. til designer 

Porcelænsmaler 

Du lærer at dekorere porcelæn, fajance og 

stentøj. 

Jobbet går ud på at male forskellige mønstre, 

motiver og farver på fx spisestel, figurer 

og vaser. Du bruger pensel eller sprøjtepistol 

og arbejder i fri hånd. Efter 1 år og 6 måneder 

er du blåmaler og arbejder med rutineopgaver 

som at male platter og musselmønstret 

service. Efter 2 år og 8 måneder 

bliver du figur-/vasemaler, og efter 4 år bliver 

du overglasurmaler. Det betyder, at du 

kan lave svære enkeltopgaver. 

for at tjene godt, slider du hurtigt 

dine arme, hænder og fingre ned. 

Til gengæld lærer du en masse – 

instruktørerne er gode, og de fleste 

kolleger er søde. Vi sidder ved 2-3mandsborde 

– først på elevstuen 

sammen med andre elever, og så ude 

på afdelingerne sammen med de 

uddannede kolleger. 

Hvis du vil være porcelænsmaler, skal 

du være god til at tegne og have en 

stor tålmodighed, for du skal øve dig i 

at tegne den samme ting en milliard 

gange, før den kan bruges til noget. 

Og du skal indstille dig på, at det er 

svært at få en læreplads – Den 

Kongelige Porcelænsfabrik er det 

eneste sted i landet, som tager elever, 

og om du kommer ind, afhænger af, 

hvor godt du klarer den tegneprøve, 

du skal til efter de første to skoleperioder 

på teknisk skole. Du skal 

også til prøve efter første del af 

uddannelsen, og du får kun lov at gå 

Porcelænsmalere er ansat på større eller 

mindre keramik- og porcelænsfabrikker. 


– Keramiker, se Designer s. 147 



POTTEMAGER 

■ 3 år 6 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til designer og designteknolog 

Pottemager 

Du lærer at formgive ler med hænderne. 

Jobbet går ud på at lave lerting, som du 

drejer på en drejeskive. Du starter med en 

klump, som du drejer til fx skåle, tallerkener, 

krus og vaser. Du ved også, hvordan de forskellige 

typer ler til sidst skal brændes i ovnen, 

og hvordan man glaserer og dekorerer 

dem. 


Porcelænsmaler, 4. år. 

videre på 2. og 3. del, hvis du er 

dygtig nok. Efter jeg blev færdig 

med første del, arbejdede jeg fx to 

år som uuddannet, før jeg var dygtig 

nok til at få lov at komme videre. 

Når jeg er færdig her, vil jeg gerne 

på grafisk højskole og uddanne mig 

til grafisk designer. Jeg er glad nok 

for mit arbejde, men jeg vil gerne 

bruge min tegning til noget mere – 

noget, hvor jeg får friere hænder til 

selv at skabe.« 

75

76 


Maria, pottemager 

Pottemagere er fx ansat i keramikindustrien 

eller har deres eget værksted. 


– Keramiker, se Designer s. 147 

– Porcelænsmaler, s. 75 

– Stukkatør, s. 58 

SKIBSBYGGER 

■ 4 år 


Se s. 22 



Skibsbygger 

Du lærer at bygge skibe af jern og stål. Du 

lærer også at bygge andre store konstruktioner 

som broer, kraner og boreplatforme. 

Jobbet går ud på at lave både skibets skrog, 

yderbeklædning, dæk, dækshus, skorsten, 

master osv. Du skærer plader ud, former 

profiler og er med til at svejse de enkelte 

dele sammen. Andre konstruktioner laver du 

på samme måde. Du arbejder i store haller 

eller ude i det fri. 

Skibsbyggere er fx ansat på skibsværfter eller 

boreplatforme. 


– Smed, s. 77 

– Beslagsmed, s. 65 

SKIBSMEKANIKER 

■ 3 år 3 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til juniorskibsofficer, skibsmaskinist, 

produktionsteknolog og diplomingeniør 

Skibsmekaniker 

Skibsmekanikeren beskæftiger sig med den 

daglige, mekaniske vedligeholdelse på et 

skib, men deltager også i den programmerede 

vedligeholdelse af skibets hoved- og 

hjælpemaskineri og i skibets øvrige mekanisk/tekniske 

systemer. 

Men skibsmekanikeren indgår også i brovagt 

og maskinvagt og styrer skibet som rorgænger. 

Skibsmekanikeren er også med ved 

klargøring til losning og lastning af skibet,

ved fortøjningsopgaver samt ved rengøring 

og generel vedligeholdelse af skibet. 


– Industriteknikuddannelsen, s. 68 

– Ejendomsserviceuddannelsen, s. 53 

– Skibsassistent, s. 113 

SKIBSMONTØR 

■ 4 år 


Se s. 22 



Skibsmontør 

Du lærer at reparere og udskifte maskineri 

på fx fiskekuttere, coastere og andre mindre 

fragtskibe. 

Jobbet går ud på at efterse og reparere fx 

motorer, kompressorer, dækspumper og spil 

til vod, trawl og anker. Du arbejder meget 

med håndværktøj og kan både bore, slibe, 

dreje og håndlodde. Du bruger også svejser 

og flammeskærer. 

Du arbejder både i fri luft i byggedokken 

og i små, snævre maskinrum ude på skibene. 

Skibsmontører er fx ansat på skibsværfter, i 

skibssmedjer eller har deres eget firma. 




SKOMAGER 


■ 2 år 6 mdr. – 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Ortopædiskomager 4 år 

– (delkompetence som) Nådler 2 år 6 mdr. 

– (delkompetence som) Serviceskomager 3 år 



Ortopædiskomager 

Du lærer at lave specialfodtøj til mennesker 

med handicappede fødder. 

Jobbet går ud på at undersøge fødderne og 

lave en læst, dvs. en model, som du kan bygge 

en speciel sko over, der passer præcist til 

kundens fod. Du skærer læderet til, syr de 

enkelte dele sammen på maskine og sætter 

både inder- og ydersål på med lim, søm, stifter 

eller en syning. Til sidst sliber og polerer 

du skoen. Nogle gange er det nok at lave et 

løst indlæg eller bygge en fabriksfremstillet 

sko op med en lille forhøjning. 

Ortopædiskomagere er ansat på ortopædiske 

håndskomagerier eller har deres eget 

firma. 

Nådler 

Du lærer at sy udskårne skind sammen til 

færdige sko. 

Jobbet går ud på at sy fx overdel, bagrem, 

tå- og hælstykke på en sko sammen. Du syr 

også lynlåse i støvler, laver pyntestikninger 

og perforeringer i golfsko osv. 

Du sidder som regel ved en industrisymaskine 

og arbejder, men du kan også sy dyre 

sko i hånden. 

Nådlere er fx ansat på skotøjsfabrikker eller i 

ortopædiske håndskomagerier. 

Serviceskomager 

Du lærer at reparere sko og fremstille skodele 

som hæle og såler. Du lærer også at reparere 

tasker. 

Jobbet går fx ud på at fjerne de slidte såler eller 

de skæve dele af hælen og sætte den nye 

hæl på med lim, søm, pløkker eller ved at sy 

den på. Til sidst sliber og polerer du skoen. 

Du vejleder desuden kunderne om, hvordan 

de skal pleje deres sko. 

Du fremstiller måske også nøgler. 

Serviceskomagere er fx ansat på værksteder, 

i hælebarer eller har deres eget firma. 



SMED 

■ 2 år 6 mdr. – 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Klejnsmed 4 år 


77

78 


Smed 

– Aluminium/rustfast klejnsmed 4 år 

– Plade- og konstruktionssmed 4 år 

– Industrirørsmed 4 år 

– Vvs-rørsmed 4 år 

– Bygnings- og landbrugssmed 4 år 

– Svejser 2 år 6 mdr. 



Klejnsmed 

Du lærer at lave ting i metalplader som 

brandtrapper, stiger, låger, låse, porte og 

pengeskabe. Du kan også lære at lave mere 

kunstneriske genstande som vejrhaner og 

kirkespir. 

Jobbet går ud på at fremstille de enkelte 

metaldele ud fra tegninger og skitser. Du 

bruger tit computerstyrede maskiner til at 

skære og bukke metallet. Bagefter svejser 

du de enkelte dele sammen og monterer 

dem. Du er tit med ude hos kunden, når 

det færdige produkt skal installeres. 

Klejnsmede er fx ansat på jern- og metalfabrikker, 

på skibsværfter eller private 

smedevirksomheder. 

Aluminium/rustfast klejnsmed 

Du lærer at lave ting i metaller som rustfast 

stål, kobber og aluminium. Fx maskiner og 

produktionsanlæg til bryggerierne og fødevarefabrikkerne. 

Jobbet går ud på at bygge beholdere, rør og 

andre metaldele. Du bruger tit computerstyrede 

maskiner til at skære og bukke metallet, 

og du ved, hvordan du skal svejse de 

enkelte dele sammen, så metallet ikke får 

for meget varme. Ellers revner det første 

gang, det bliver brugt. 

Til sidst er du med til at samle de enkelte 

dele til store maskiner og produktionsanlæg. 

Aluminium/rustfaste klejnsmede er fx ansat 

på fabrikker. 

Plade- og konstruktionssmed 

Du lærer at lave store metalkonstruktioner 

som kraner, elevatorer, brodragere, stålmaster 

og olietanke. 

Jobbet går ud på at lave en stor metalkonstruktion. 

Ud fra en tegning skærer du 

metallet ud, svejser det sammen og monterer 

det med fx rør, muffer eller profiljern. 

Du arbejder en del med maskiner, også 

computerstyrede. 

Plade- og konstruktionssmede er fx ansat i 

stålkonstruktionsvirksomheder. 

Industrirørsmed 

Du lærer at lave store røranlæg til fx kraftværker, 

fabrikker, bryggerier, mejerier og 

raffinaderier. 

Jobbet går ud på at lave rørsystemer helt fra 

bunden. Ud fra tegninger bukker du rør, 

skærer gevind og svejser forgreninger på. 

Til sidst monterer du rørene fx oppe under 

lofterne, så de er klar til at blive isoleret og 

taget i brug. 

Det er også dig, der reparerer og vedligeholder 

rørsystemerne. 

Industrirørsmede er fx ansat på større fabrikker, 

på fjernvarmeværker eller kraftværker.

Vvs-rørsmed 

Du lærer at installere alle de rørsystemer, 

som findes i et moderne byggeri. Fx ventilationsanlæg, 

fjernvarmeanlæg og centralvarmeanlæg. 

Jobbet går ud på at skære rørene til, bukke 

og svejse dem, skære gevind og skrue dem 

sammen. Du installerer også afløbsrør, 

håndvaske og toiletter, og du kan være med 

til at lægge rør under gadenettet til fx vand, 

varme eller bygas. Du arbejder en del ude 

hos kunderne. 

Vvs-rørsmede er fx ansat hos gas-, vand- og 

sanitetsmestre, hos kloakmestre, ved vandværker 

og gasværker eller på fabrikker. Man 

kan videreuddanne sig og få autorisation til 

at blive selvstændig. 

Bygnings- og landbrugssmed 

Du lærer fx at smede landbrugsredskaber, 

maskiner, traktorer og staldinventar til landbrugsejendomme. 

Du lærer også at installere 

fx pumpeanlæg, centralvarme og halmfyr. 

Jobbet går ud på at løse en masse forskellige 

smedeopgaver. Mange af dem skal du 

selv konstruere og tage mål til. 

Du skærer, borer, sliber, skærer gevind, drejer 

og svejser. Du arbejder tit ude hos kunden, 

men du løser også nogle af opgaverne 

hjemme på værkstedet. 

Bygnings- og landbrugssmede er fx ansat i 

smedeværksteder på landet, eller de har deres 

eget firma. 

Svejser 

Du lærer at foretage avancerede svejsninger. 

Som færdiguddannet svejser skal du have 

bestået forskellige certifikat-svejseprøver. 

Det betyder, at du har tilladelse til at svejse 

på komplicerede opgaver med særlige krav 

til belastning, tryk m.m. 

Som svejser arbejder du typisk i jernindustrien, 

bl.a. med fremstilling og opbygning 

af komponenter til raffinaderier, kraft-/varmeværker, 

rør- og stålkonstruktioner samt til 

skibsindustrien. 




TEKNISK ISOLATØR 


■ 3 år 6 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til konstruktør og diplomingeniør 

Teknisk isolatør 

Du lærer, hvordan man kan isolere for kulde 

og varme og spare på energien. Du lærer 

også at lydisolere, brandisolere og vibrationsisolere. 

Jobbet går ud på – ud fra en tegning – at 

lave forskellige former for isolering af rør, 

kedler, beholdere og rum. 

Du sætter isolationsmaterialet op og slutter 

af med et lag pap, plastik, lærred eller asfaltmateriale. 

Skal isolationsmaterialet beskyttes 

ekstra godt, skærer du metalplader 

til og former og folder dem. Du arbejder en 

del i meget kolde eller meget varme rum. 

Tekniske isolatører er fx ansat i isoleringsfirmaer, 

entreprenørfirmaer, på skibsværfter 


VVS-UDDANNELSEN 


■ 3 år 6 mdr. – 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Vvs- og energimontør 4 år 

– Vvs- og industrirørmontør 4 år 

– Vvs- og ventilationsmontør 4 år 

– Vvs-, tag- og facademontør 4 år 

– Rustfast industriblikkenslager 4 år 

– (delkompetence som) Vvs-montør 3 år 6 

mdr. 


Bl.a. til installatør, byggetekniker AK, landmålingstekniker 

AK, bygningskonstruktør og 

diplomingeniør 

Vvs- og energimontør 

Du lærer at installere små varmeanlæg som 

naturgasfyr, oliefyr og fjernvarmeanlæg. 


varmeanlæggene. Du arbejder også med alternativ 

energi som solfangere og jordvarme. 

Du arbejder meget ude hos kunderne. 


79

80 


John, vvs- og 

energimontør 

Vvs- og energimontører er fx ansat hos vvsrørentreprenører, 

i gas- og fjernvarmeselskaber 

og hos smedemestre. Man kan også 


Vvs- og industrirørmontør 

Du lærer at installere rør til store vvs-anlæg på 

fabrikker, i etageejendomme og institutioner. 

Jobbet går ud på at tilpasse og svejse rør i 

stål, aluminium og plast. Du kender de særlige 

problemer, der er ved de store vvs-anlæg, 

og du kan lave de kvalitetssvejsninger, 

som et stort anlæg kræver. 

Vvs- og industrimontører er fx ansat hos entreprenører, 

i gas- og fjernvarmeselskaber, 

på olieraffinaderier og i offshoreindustrien. 

Man kan også læse videre og blive selvstændig 

mester. 

Vvs- og ventilationsmontør 

Du lærer at tage dig af indeklimaet i boliger 

og på arbejdspladser. 

Jobbet går ud på at måle og analysere indeklimaproblemer. 

Du finder ud af, hvad der 

skal til for at gøre det bedre, og sætter klimaanlæg 

og ventilationssystemer op. Du 

forarbejder tyndplader og tilpasser rør og 

kanaler, så systemet fungerer optimalt. 

Vvs- og ventilationsmontører arbejder fx i 

vvs-firmaer, ventilationsfirmaer, på ventilationsfabrikker 

eller i institutioner med store 

klimaanlæg. Man kan også læse videre og 


Vvs-, tag- og facademontør 

Du lærer bl.a. at lave nedløbsrør og tagrender 

og lægge tag. 

Jobbet går ud på at lave tyndpladearbejde 

uden på bygninger. Når der skal laves hul i 

taget til skorstene og ventilationskanaler, er 

det din opgave at lægge zink eller blyplader, 

så det ikke regner ind. 

Nedløbsrør, skotrender og taglægning med 

fx skiferplader er også dit område, og du 

ved, hvor meget tagrenden skal hælde, for 

at vandet løber den rigtige vej. 

Vvs-, tag- og facademontører er fx ansat 

hos tagentreprenører eller i blikkenslagerog 

vvs-firmaer. Man kan også læse videre 

og blive selvstændig mester. 

Rustfast industriblikkenslager 

Du lærer at lave fx vaske, tanke, kar og andre 

rustfri beholdere i metal, som skal bruges 

i storkøkkener, på bryggerier og mejerier, 

til medicinfremstilling, gas- og benzinanlæg 

osv. 

Jobbet går fx ud på at skære metalplader og 

klippe dem til. Så former og tilpasser du beholderen 

ud fra en tegning. Du lodder, svejser, 

filer, sliber, drejer og skærer gevind, og 

til sidst samler du alle delene. 



rigtigt. 

Rustfaste industriblikkenslagere er fx ansat 

på større eller mindre fabrikker. Du kan læse 

videre og blive selvstændig. 

Vvs-montør 

Du lærer alt om installation af vand, varme, 

ventilation og sanitet. 

Jobbet går ud på at lægge vand-, varme-, 

gas- og kloaksystemer ind i nye huse. Du

udskifter fx også pakninger og armaturer, 

du skifter radiatorer, håndvaske og toiletter, 

og du installerer vandmålere. Du arbejder en 

del på byggepladser eller ude hos kunder. 

Vvs-montører er fx ansat i vvs-firmaer, på 

vandværker og fabrikker. Man kan også 



– Smed, s. 77 

– Skorstensfejer, s. 56 

VÆRKTØJSMAGER 

■ 4 år 


Se s. 22 



Værktøjsmager 

Du lærer at fremstille en form til masseproduktion 

af plasticemner, fx Legoklodser, telefoner, 

kontorstolehjul m.m. Endvidere lærer 

du at fremstille stanseværktøjer til massefremstilling 

af metalemner såsom bildele, 

beslag af forskellig art, fjedre, dele til lynlåse, 

høreapparater m.m. 

Som værktøjsmager skal du altså fremstille 

værktøjerne til massefremstilling af emner. 

Værktøjerne skal fremstilles inden for meget 

små tolerancer, så præcision og tålmodig- 

PER JØRGENSEN 19 ÅR 

»Min far har en plasticfabrik, så jeg 

har vidst i lang tid, at jeg ville være 

værktøjsmager. De fleste tror, at en 

værktøjsmager laver skruetrækkere 

og hammere, men vi laver faktisk 

forme, som man bruger til at støbe 

plasticting med. Hvis en kunde har 

opfundet en eller anden dims, så er 

det os, der finder ud af, hvordan 

man kan fremstille 100.000 eksemplarer 

af dimsen på den billigste 

måde. Det er ikke et job, hvor du 

kan lægge hjernen derhjemme. Og 

du arbejder meget alene, for man 

sidder hver for sig på værkstedet og 

er dybt optaget af hver sin opgave. 

Det kan tage flere måneder at regne 

ud, hvordan en bestemt form skal 

tegnes, så du skal være tålmodig og 

kunne lide matematik. 

hed er nødvendige kvalifikationer. 

Fremstillingen af form- og stanseværktøjer 

foregår typisk på drejebænke og fræse- 

Jeg synes, at det er svært at være 

lærling. Du bliver tit behandlet som 

fejedreng, og det er svært at bide 

ydmygelserne i sig og nøjes med at 

tænke på, at om 3 år er du svend, og 

så er det overstået. Jeg har skiftet 

praktikplads en gang, fordi jeg ikke 

kunne med mesteren. 

Min plan er at læse videre til diplomingeniør 

og overtage min fars firma. 

Mine venner kan ikke forstå, at jeg 

ikke er gået i gymnasiet i stedet for, 

men jeg vil både kunne bruge 

hænderne og hovedet – det tror jeg, 

at jeg bliver en bedre ingeniør af. Og 

som håndværker kan du altid tjene 

gode penge et par år, før du læser 

videre.« 


Nikolaj, værktøjsmager 

Værktøjsmager, 2. år. 

81

82 


Louisa, guldsmed 

maskiner. Der benyttes også mange computerstyrede 

maskiner i fremstillingsprocessen. 

Værktøjsmageren deltager ofte i konstruktionsarbejdet 

ved en computer og benytter 

her tegneprogrammer og programmeringsprogrammer. 

På skoleopholdene 

kan du vælge forskellige valgfrie specialetemaer, 

således at du derigennem kan få 

særlig indsigt i fremstilling af forme eller 

stanseværktøjer. 

Værktøjsmagere er typisk ansat i mindre 

firmaer, som udelukkende arbejder med 

fremstilling af værktøjer som underleverandører. 

Enkelte firmaer, som beskæftiger 

værktøjsmagere, masseproducerer også enten 

emner i plast eller forskellige metalemner. 


– Finmekaniker, s. 67 


s. 68 

– Industritekniker-produktion, se Industriteknikuddannelsen 

s. 68 

ÆDELSMED 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Bestiksølvsmed 

– Ciselør 

– Guldsmed 

– Korpussølvsmed


Der er adgangsbegrænsning til denne uddannelse 


Bl.a. til guld- og sølvdesigner og diplomingeniør 

Bestiksølvsmed 

Du lærer at lave spisebestik i sølv og efterbehandle 

det. 

Jobbet går for det meste ud på at efterbehandle 

spisebestik, som er lavet på maskine. 

Du sliber og polerer det, så det får en pæn 

overflade. Men du kan også fremstille bestik 

i hånden: Du tegner en skitse på papir, du 

saver, hamrer, filer og smeder bestikket til 

og slutter af med at polere det. Du kan også 

reparere bestik. 

Bestiksølvsmede er fx ansat i guld- og sølvsmedebutikker 

med eget værksted, eller de 


Ciselør 

Du lærer at dekorere fx vaser, fade, kander, 

bestik og smykker af sølv, bronze, messing 

og andre metaller. 

Jobbet går ud på at udsmykke metal ved at 

lave fordybninger i overfladen. 

Du hamrer på små stålstænger med forskellige 

spidser (punsler), mens du fører dem 

hen over metallet. Du kan også selv fremstille 

specielle punsler. 

Ciselører er fx ansat i større sølvsmedefirmaer. 

Guldsmed 

Du lærer at lave smykker i guld, sølv, platin 

og andre metaller. Fx vielsesringe, halskæder, 

øreringe og manchetknapper. 

Jobbet går ud på at fremstille smykker ud 

fra tegninger og modeller, du selv eller 

kunstnere og designere har tegnet. Du laver 

smykkerne i hånden ved at udvalse, 

save, file, hamre og smede metallet. Du 

kan også støbe med det, hvis du vil fremstille 

en række ens smykker. Du lodder 

desuden enkeltdele, ædelstene og perler 

sammen. 

Guldsmede har deres eget firma eller er 

ansat på guld- og sølvsmedefabrikker, 

værksteder eller i forretninger. 

Korpussølvsmed 

Du lærer at lave forskellige former for beholdere 

i sølv. Fx chokoladekander, skåle, 

vaser, lysestager og fade. 

Jobbet går ud på at fremstille beholderne i 

hånden. Du saver, filer, hamrer, lodder og 

smeder det meste i hånden – enten ud fra 

din egen, en kunstners eller en designers 

tegning. 

Korpussølvsmedene er fx ansat på små 

værksteder og store fabrikker eller har deres 

eget firma. 


– Metalsmed, s. 72 


83

84 

FRA JORD TIL BORD 

FRA JORD TIL BORD - 

HOTEL, KØKKEN, 

LEVNEDSMIDDEL OG JORDBRUG 

Fra jord til bord drejer sig om mad, enten 

produktion af mad på fx slagterier og bagerier 

eller tilberedning af mad i køkkener 

på fx plejehjem, i restaurationer og i kantiner. 

Men fra jord til bord drejer sig også om 

naturen som råstof. Der er uddannelses- 


Anlægsgartner, s. 86 

Bager, konditor, chokoladeog konfektureassistent, 

s. 86 

Detailslagter, s. 88 

Dyrepasser, s. 89 

Gastronom, s. 92 

Hotel- og fritidsassistent, s. 93 

Industrislagter, s. 94 

Køkkenassistent, s. 94 

Landbrugsuddannelsen, s. 95 

Mejerist, s. 95 

Produktionsgartner, s. 96 

muligheder inden for landbrug, fiskeri, 

gartneri og skovbrug, hvor man bl.a. arbejder 

med at passe, pleje og avle dyr og 

planter – ofte i den fri luft – året rundt. 

En væsentlig kvalifikation er en god fysik, 

selv om maskiner kan klare det meste af 

det hårde arbejde. 

Receptionist, s. 96 

Skov- og landskabsfagtekniker, s. 97 

Tarmrensers, s. 98 

Tjener, s. 99 

Veterinærsygeplejerske, s. 99 

Væksthusgartner, s. 99 


Faglært landmand, s. 90 

Fisker, s. 91 

Fiskeribetjent, s. 91 

Hundefrisør, s. 94

86 


ANLÆGSGARTNER 

■ 3 år 10 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Anlægsteknik 

– Plejeteknik 


Bl.a. til jordbrugsteknolog 

Anlægsgartner med speciale i anlægsteknik 

Du lærer at anlægge og passe store haver, 

parker, kirkegårde osv. 

Jobbet går ud på at anlægge et grønt område 

ud fra din egen eller fx en havearkitekts 

tegning. 

Du vælger planter, der passer til området, 

og vurderer, hvordan planterne kommer til 

at se ud sammen. 

Det er også dig, der hugger fliser og sten til 

og anlægger stier, trapper, kanter, bede og 

havedamme. 

Anlægsgartnere med speciale i anlægsteknik 

er fx ansat hos private anlægsgartnere, i det 

offentlige eller har deres eget firma. 

Anlægsgartner med speciale i plejeteknik 

Du lærer at passe og pleje grønne områder 

som parker, golfbaner, store haver og kirkegårde. 

ANDREAS KRAGH-JACOBSEN 18 ÅR 

»Jeg anede ikke, hvad jeg skulle 

efter 10. klasse. Jeg vidste bare, at 

jeg ikke gad gå i skole mere. Høre på 

en lærer dagen lang og masser af 

lektier og eksamen ... uha, nej tak. 

Mine forældre foreslog, at jeg 

kunne blive anlægsgartner. Jeg 

anede ikke, hvad det var, men jeg er 

vild med at gå og ordne vores have 

derhjemme. Så kom jeg i praktik et 

halvt år, og det var så sjovt, at jeg 

besluttede mig for at begynde på 

teknisk skole. 

Jeg har været med til at lave 

gårdhaver, private haver og en 

legeplads til en fritidsklub. Det er fedt 

at gå ude i solen dagen lang og lave 

en byggeplads om til en flot have. 

Men det er også hårdt arbejde – du 

slæber fliser, og du graver meget. Når 

du får fri, er du totalt flad, så du ser 

ikke meget til de gamle venner. 

Jeg ved ikke, om jeg altid vil være 

anlægsgartner. Når jeg er færdig, vil 

jeg rejse rundt i Australien – og hvis 

jeg mangler penge, så har jeg jo mit 

svendebrev. 

Jeg har også tænkt på at læse videre 

og blive havearkitekt, men det kræver 

en hf, så det bliver ikke lige nu.« 

Jobbet går ud på at vande og gøde planterne 

rigtigt, forhindre angreb af skadedyr 

og beskære træer og buske. Er du ansat 

på en kirkegård, anlægger du også gravsteder. 

Anlægsgartnere med speciale i plejeteknik 

er fx ansat i kommunens eller statens parker, 

på kirkegårde eller i private haver, parker 

eller ved golfbaner. 


– Produktionsgartner, s. 96 

– Væksthusgartner, s. 99 

– Brolægger, se Struktør og brolægger 

s. 57 

BAGER, KONDITOR, 

CHOKOLADE- OG 

KONFEKTUREASSISTENT 

■ 2 år – 3 år 7 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Bager 3 år 7 mdr. 

– Konditor 3 år 7 mdr. 

– Chokolade- og konfektureassistent 2 år 7 

mdr. 

– (delkompetence som) Bake-off assistent 2 år 

Bager 

Du lærer at bage forskellige slags brød og 

kager. 

Jobbet går fx ud på at blande råvarer som 

mel, vand, gær, tørmælk og fedtstof. Så former 

du dejen til brød eller kager og sætter 

Anlægsgartner, 2. år.

dem til hævning i et varmt og fugtigt skab, 

før du bager dem. Du bruger en del maskiner 

til at blande og ælte dejen. 

Du laver også konditorkager af flødeskum 

osv. Du møder som regel om natten og har 

fri ved middagstid. 

Bagere er ansat i fx bagerier eller på brødog 

kagefabrikker. En del bagere har eget 

bageri. 

Konditor 

Du lærer at fremstille og dekorere finere kager, 

fx flødeskumskager, lagkager, kransekager 

og isdesserter. 

Jobbet går ud på at blande dej, ælte den og 

forme og bage de enkelte stykker bagværk. 

Du samler delene med creme eller flødeskum, 

og så går du i gang med at pynte og 

udsmykke efter alle kunstens regler med fx 

glasur, marcipan, nødder, chokolade eller 

frugt. 

Du arbejder meget i hånden, men du bruger 

maskiner til at overtrække, røre, piske, ælte 

og rive. 

Konditorer er ansat i fx konditorier, store bagerier, 

kagefabrikker, på hotel eller i restaurant. 

De kan også have eget konditori. 

Chokolade- og konfektureassistent 

Du lærer at lave chokolade, konfekt og slik. 

Jobbet går ud på at lave forskellige slags 

chokolade og konfekture. Du koger bolsjemasse, 

former den til tynde strenge og klip- 


Helen, anlægsgartner 

87

88 


Andri, konditor 

per den ud i små stykker. Du rister og maler 

chokoladebønner. Du smelter massen og 

ælter sukker i, så du kan støbe den i forskellige 

forme. Du brænder også mandler og 

nødder, kandiserer frugt og laver lakridser 

og karameller. 

Chokolade- og konfektureassistenter er ansat 

i fx chokoladeforretninger eller på store 

og små chokoladefabrikker, men de kan 

også have egen butik. 

Bake-off assistent 

Jobbet går ud på at forestå klargøring, bagning 

og efterbehandling af brød og kagetyper. 

Du lærer at betjene udstyr og maskiner, 

kundebetjening og at udføre butiks- 

dekoration. Du står for emballering og salg 

af bageri- og konditoriprodukter. 

Bake-off assistenter er typisk ansat i bagerbutikker, 

i supermarkeder og indkøbscentre, 

men kan også være ansat i cafeer og 

lign. 


– Gastronom, s. 92 

DETAILSLAGTER 

■ 3 år 6 mdr. - 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Butik 4 år 

– Slagtning 4 år 

– Delikatesse 3 år 6 mdr. 

– Fisk og vildt 4 år 


Bl.a. til procesteknolog 

Butik 

Du lærer at betjene kunder og lave pålæg, 

pølser, patéer, salater osv. 

Jobbet går ud på at betjene kunderne i butikken 

og vejlede dem om, hvordan kødet 

skal tilberedes. 

Du indkøber slagtede dyr og skærer dem i 

stykker, som du sælger i butikken. Du koger, 

steger, røger eller salter kød, og du bruger 

en del af det til at lave pålæg og pølser. 

Detailslagtere med butiksspeciale er ansat i 

slagterforretninger eller i slagteriafdelingen i 

supermarkeder. Mange har deres egen butik. 

Slagtning 

Du lærer hele slagteprocessen at kende, fra 

det levende dyr udvælges, til kødet er skåret 

ud og lavet til fx medisterpølse og pålæg. 

Jobbet går ud på, at du tager dig af de 

slagtninger, der ikke sker på slagteriet. 

Du vurderer, om et dyr er egnet til slagtning, 

du bedøver det, slagter det, skærer kødet 

ud, som kunden ønsker, eller laver pølser og 

pålæg af det. Du slagter også ude hos kunderne. 

Detailslagtere med speciale i slagtning er ansat 

i eller har deres egne slagterforretninger med 

slagtehus i mindre byer og på landet.

Delikatesse 

Du betjener kunder og lærer at lave delikatesser. 

Jobbet går fx ud på at lave lune retter, 

kolde/varme anretninger, skære ost ud og 

anrette varerne appetitligt. Du vejleder kunder 

om mad og vin, ekspederer, tager dig af 

ordrer og holder regnskab. 

Detailslagtere med delikatesser som speciale 

er fx ansat i supermarkeder, delikatesseforretninger 

eller slagterforretninger. 

Fisk og vildt 

Du indkøber fisk, skaldyr og vildt og opskærer/fileterer 

dem til salg i butikken. Du koger, 

steger og røger fisk, skaldyr og vildt til 

fx pålæg, salater og diverse specialiteter. 

Du betjener og vejleder kunder om anvendelse 

og tilberedning af fisk og vildt. 

Detailslagtere med speciale i fisk og vildt er 

fx ansat i supermarkeder. Mange har deres 

egen butik. 



– Tarmrenser, s. 98 

ANJA JUHL 20 ÅR 

»Jeg har altid godt kunnet lide at 

bage kager, og jeg kan ikke lide 

hverken sprog eller matematik, så 

jeg valgte levnedsmiddellinien på 

teknisk skole, da jeg skulle finde ud 

af, hvad jeg ville efter folkeskolen. 

Når du er i praktik, møder du 

klokken 3-4 stykker om natten. Du 

starter med at lave rundstykker, så 

lægger du dej til wienerbrød, laver 

rugbrød og franskbrød, gør wienerbrødet 

færdigt med creme og 

syltetøj og glasur, og til sidst laver 

du konditorkager, før du får fri ved 

11-12-tiden om middagen. Jeg kan 

bedst lide at lave flødeskumskager – 

det der med at pynte kagerne og få 

dem til at se godt ud er det sjoveste. 

Hvis jeg kan få en læreplads, vil 

jeg også videreuddanne mig til 

konditor. 

Det hårdeste ved at være bager er 

arbejdstiden. Der er nogen, som 

DYREPASSER 

■ 3 år 8 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til driftsleder med grønt bevis, driftsleder 

med grønt diplom, agrarøkonom og jordbrugsteknolog 

Dyrepasser 

Du lærer at passe og pleje dyr, fx i zoologiske 

haver, på dyrehospitaler, i laboratorier, 

stutterier og hestepensioner. 

Jobbet går ud på at give dyrene det rigtige 

foder og lave foderplaner. Du holder også 

øje med, om de trives og er sunde og raske. 

Du skal gøre rent i stalde og bure og holde 

øje med, at de opfylder dyrenes behov. Avlsarbejdet 

kan også være din opgave, hvis du 

fx arbejder på et hestestutteri. 

Dyrepassere er fx ansat i zoologiske haver, 

dyreparker, på dyrehospitaler, hestestutterier, 

pelsdyrfarme eller laboratorier. 


– Faglært landmand, s. 90 


hopper fra, fordi de ikke kan klare, at 

de altid skal møde midt om natten, 

selv i weekenden. Jeg klarer det ved 

at gå i seng ved 23-tiden om aftenen, 

og så snuppe et par timer ekstra, når 

jeg får fri. 

De perioder, hvor jeg er på teknisk 

skole, bor jeg på skolehjem sammen 

med de andre bagerlærlinge. Det er 

meget hyggeligt, for du lærer en 

masse nye mennesker at kende, og du 

får spillet billard næsten hver aften. I 

starten var jeg temmelig genert over 

for de andre, men jeg har virkelig 

udviklet mig og fået noget selvtillid af 

at komme ud og lære nye mennesker 

at kende. 

Mit råd er, at du skal tænke dig godt 

om, før du vælger at blive bager. Du 

skal kunne holde ud at møde midt om 

natten, og du skal være indstillet på, 

at du kan komme til at lave alt det 

kedelige arbejde som lærling. 


Bager, 3. år.. 

Som pige skal du vide, at der kun er 

2-3 piger i hver klasse – men efter 

min mening er det en fordel. I 

konditorklasserne er der næsten 

kun piger, og hos dem er der slet 

ikke så meget gang i den som hos 

os.« 

89

90 


JENS HERMANSEN 22 ÅR 

»Flere af mine gamle kammerater 

kan ikke rigtig forstå, hvorfor jeg vil 

være bonde, som de siger. Der er 

heller ikke nogen i min familie, som 

har noget med landbruget at gøre. 

Jeg er vokset op i en forstad, og jeg 

var egentlig godt i gang med hhx 

og en karriere inden for handel, da 

jeg pludselig sprang over på en 

landbrugsskole. 

Men jeg har altid godt kunnet lide 

at være ude i naturen – jeg har 

både fisket og gået på jagt. Mens 

jeg gik på hhx, nåede jeg også at 

blive godt træt af tørre tal og 

statistik, og til sidst kunne jeg slet 

ikke mere se idéen med at blive 

civiløkonom og sidde og gøre 

bankbøger op dagen lang i en eller 

anden filial. 

Det er virkelig spændende at gå på 

landbrugsskolen. Du lærer utroligt 

meget om, hvordan du får en gård 

til at fungere, og du er også lidt 

tømrer, lidt smed og lidt murer, når 

du skal reparere forskellige ting for at 

holde gårdens udgifter nede. Men det 

er hårdt arbejde at være landmand, 

og der er ikke meget fritid. Jeg har for 

eksempel kun tid til at tage hjem til 

byen og være sammen med mine 

gamle kammerater hver anden 

weekend. 

De fleste, som går her, er børn af 

landmænd. Det koster mange penge at 

starte en gård op, som kan køre rundt 

med hiv og sving, så mine muligheder 

er enten at blive forvalter på en gård 

eller blive konsulent og rådgive landmændene 

om driften af gården. 

Hvis du har ansvaret for en gård, som 

enten er din egen, eller som du er 

forvalter på, har du en lang arbejdstid, 

så jeg ender nok som konsulent med 

et lille fritidslandbrug ved siden af, 

hvor jeg kan gå og hygge mig med et 

par køer, når jeg har fri. 

Der er mange ting i landbruget, som 

jeg gerne vil være med til at lave om 



– Skov- og landskabsfagtekniker, s. 97 

– Landbrugsuddannelsen, s. 95 

FAGLÆRT LANDMAND 

(LANDBRUGETS GRUNDUDDANNELSE) 

■ 3 år 6 mdr. 


Se s. 31 


Uddannelsen til faglært landmand veksler mellem 

undervisning på én af landets landbrugsskoler 

og praktik på et landbrug. Du kan selv 

vælge, om du vil starte uddannelsen i praktik 

eller på skole. Praktikstedet skal være godkendt. 


Hvis du vil uddanne dig specielt inden for økologiske 

landbrug, kan du gøre det på Den Økologiske 

Landbrugsskole i Aabybro. 

Du får løn under uddannelsen. 


Bl.a. til driftsleder med grønt bevis, agrarøkonom 

og jordbrugsteknolog 

Landmand 

Du lærer at drive et landbrug. 

Jobbet går ud på at dyrke jorden, passe dyrene 

og planlægge økonomi og arbejdsgange. 

Du bruger forskellige landbrugsmaskiner 

til fx at så, høste, pløje og harve. 

Du fodrer og passer besætningen flere 

gange om dagen og kender de forskellige 

maskiner i stalden. Du har også andre opgaver 

som rengøring, vedligeholdelse og reparation 

af bygninger og maskiner. 

Landmænd er ansat som arbejdsledere og 

medarbejdere i landbruget. 

Hvis du vil have din egen gård, skal du videreuddanne 

dig til driftsleder med grønt bevis. 


– Dyrepasser, s. 89 




Landmand, 2. år. 

på. De fleste dyr bliver ikke behandlet 

godt nok, og der må gerne være 

noget mere grøn produktion af 

både dyr og planter. Jeg kunne også 

godt tænke mig at komme til 

Østeuropa og hjælpe dem med at få 

gang i en økologisk produktion, for 

de har virkelig nogle miljøproblemer, 

der siger sparto – også i landbruget.« 


og optagelsen til landmand hos:

Danske Landbrugsskoler 

Udkærsvej 15 

Skejby, 8200 Århus N 

tlf.: 87 40 55 50 

http://www.danske-landbrugsskoler.dk 

FISKER 

■ 2 år 

■ Anden erhvervsrettet uddanelse 

Se s. 31 


Er du under 18 år, indgås der en uddannelsesaftale, 

der bl.a. sikrer dig et praktikophold under 

hele uddannelsesforløbet. Alle skal indlede 

uddannelsen med et 3-ugers obligatorisk sikkerhedskursus. 

Du kan tage uddannelsen på 

AMU-Center Thy/Mors i Thisted. Hvis du er 

over 18 år, må du selv skaffe praktikplads. Efter 

6 måneder i praktik på et fiskeskib vender du 

tilbage til 22 ugers skoleophold på Fiskeriskolen 

i Thyborøn. Du afslutter uddannelsen med 

endnu et års praktik. 




Når du har gennemgået uddannelsen, kan du 

efter 24 måneders sejltid (i fiskeskibe på 15 

tons eller derover) søge om optagelse på 

fiskeskipperuddannelsen. 

Fisker 

Du lærer forskellige fangstmetoder og sikkerhedsregler. 

Du lærer fx også at kommunikere 

over radio og at vedligeholde en motor. 

Jobbet går ud på at fange fisk som fx rødspætter, 

sild, torsk, kulmuler, havtasker og 

rejer. Når fangsten er kommet om bord, skal 

du rense og fryse fiskene. 

Du arbejder i al slags vejr, og arbejdet er tit 

anstrengende. Når du kommer i havn, skal 

båden gøres ren, og redskaberne ses efter, 

repareres og renses. 

Erhvervsfiskere er selvstændige, eller de ejer 

en båd sammen med andre fiskere. Hvis 

man har egen kutter, skal man have bestået 

fiskeskippereksamenen. 


– Fiskeribetjent, s. 91 



og optagelsen til fisker bl.a. hos: 

Fiskeriskolen 

Harboørevej 8 

postboks 9, 7680 Thyborøn 

tlf.: 97 83 21 81 

FISKERIBETJENT 

■ 2 år 


Se s. 31 


Du får løn under uddannelsen 


Uddannelsen varer 2 år og består af praktik og 

teori 

Fiskeribetjent 

Du lærer at føre tilsyn med, at lovene inden 

for fiskeriområdet overholdes. 

Du kontrollerer bl.a., om fiskene holder 

mindstemålene, og om de forskellige fiskestop 

i forbindelse med kvoterne overholdes. 

Du sikrer også, at fiskene er fanget med lovlige 

redskaber, og at fredningsbestemmelserne 

bliver overholdt. Du vejleder både erhvervs- 

og sportsfiskere. 

Fisker 


91

92 


David, kok 

Du er også med til at undersøge, om fiskene 

opbevares, transporteres og behandles efter 

reglerne. 

Fiskeribetjente er ansat i et fiskeriinspektorat. 


– Fisker, s. 91 

– Politibetjent, s. 154 


og optagelsen til fiskeribetjent hos: 

Fiskeridirektoratet 

Stormgade 2 

Postboks 2196 

1007 København K 

tlf.: 33 96 30 00 

http://www.fd.dk 

GASTRONOM 

■ 3-4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Kok 4 år 

– Smørrebrødsjomfru 3 år 1 md. 

– Cater 3 år 

– (delkompetence som) Gastronomassistent 

1 år 6 mdr. 


Bl.a. til serviceøkonom 

Kok 

Du lærer at vælge de rigtige råvarer, gøre 

dem klar og tilberede maden. Du lærer også 

at sammensætte menuer. 

Jobbet går ud på at købe varer ind, rense og 

udskære fisk, kød og grøntsager og tilberede 

maden. Du koger, steger, bager, griller 

og laver saucer, supper, salater osv. Til sidst 

arrangerer du maden appetitligt. Kunderne 

kommer tit i ryk, så der kan være tryk på i 

nogle perioder. 

Kokke er fx ansat på hoteller, kroer, restauranter, 

om bord på skibe, i diner transportable-forretninger 

eller på fødevarefabrikker. 

En del danske kokke arbejder i udlandet. 

Smørrebrødsjomfru 

Du lærer at tilberede og anrette smørrebrød, 

mindre retter og desserter. 

Jobbet går ud på at lave smørrebrød, arrangere 

platter, buffeter, salatbarer, sildeborde 

osv. Du står ved et stort bord og arbejder 

med de forskellige råvarer – som regel sammen 

med et par kolleger. 

Smørrebrødsjomfruer er fx ansat i smørrebrødsforretninger, 

på hotel eller restaurant, i 

institutionskøkkener, kantiner eller om bord 

på skibe.

PETER HENRIKSEN 22 ÅR 

»Jeg gik ud af 10. klasse tre måneder 

før prøverne. Det fortryder jeg i 

dag, men dengang var jeg meget 

skoletræt, og da jeg fik tilbudt et 

job som bagagedreng i Kastrup 

lufthavn, sprang jeg til. Da jeg fyldte 

18, blev jeg fyret, fordi jeg kostede 

for meget i løn, og så skulle jeg 

finde på noget andet. Det blev et 

sommerjob i køkkenet på en 

restaurant i Nyhavn, og det var så 

sjovt, at jeg søgte ind på kokkeskolen. 

Jeg kan blive helt høj af at have 

travlt. Når der er mange kunder, går 

det kanonstærkt. Der bliver råbt og 

skreget, for at alt kan komme til at 

passe sammen, og når vi endelig er 

færdige langt ud på aftenen, går vi 

tit i byen for at drikke øl og stresse 

af. Det er nødvendigt for at få 

renset luften oven på alt det, vi får 

lukket ud til hinanden i løbet af 

aftenen. 

Cater 

Du lærer at styre et cafeteria. 

Jobbet går ud på at klare alle funktioner i et 

cafeteria. I køkkenet fremstiller og anretter 

du maden. Ved disken fylder du op med varer, 

tallerkener og bestik. Du sidder ved kassen, 

og du rydder af ude i serveringslokalet. 

Det er også dig, der fylder opvaskemaskinen 

og rydder op i køkkenet. 

Catere er fx ansat i cafeterier, kantiner eller 

fastfood-forretninger. 

Gastronomassistent 

Du lærer at vurdere råvarer og grundtilberedningsmetoder. 

Jobbet går ud på at tilberede 

fastfood-retter samt andre kolde og 

varme retter. 

Gastronomassistenter er fx ansat i restaurant-, 

kantine- og cafeteriakøkkener. 


– Køkkenassistent, s. 94 

Som kok skal du leve med nogle helt 

umulige arbejdstider. Det skal din 

kæreste også være indstillet på – ellers 

går jeres forhold i stykker. Du kan 

heller ikke være fast med på et 

fodboldhold, for du arbejder på 

forskellige tidspunkter fra uge til uge. 

Til gengæld har du fri og kan slappe 

af, når alle andre skal på arbejde. 

Når jeg er uddannet kok, vil jeg måske 

læse videre til tjener. Med en kombineret 

kok/tjeneruddannelse har du 

nemlig god mulighed for at få arbejde 

i udlandet som hotelmanager. Jeg har 

også tænkt på at søge rejselegater for 

at komme ud og få noget inspiration. 

Jeg regner med, at jeg på et tidspunkt 

tager min 10. klasse færdig, så jeg 

kan læse videre. Du er som regel 

færdig som kok som 35-40-årig, fordi 

du ikke mere kan klare stresset i 

køkkenet og de skiftende arbejdstider, 

og hvis jeg ikke har fået min egen 

HOTEL- OG FRITIDS- 

ASSISTENT 

■ 2 år 6 mdr. 


Se s. 22 

Hotel- og fritidsassistent 

Du lærer at tilrettelægge og udføre varierende 

servicefunktioner inden for hotelog 

fritidsområdet. 

Jobbet går ud på at rengøre, klargøre og 

udføre vedligeholdelser i fx hotelværelser, 

opholds- og mødelokaler, motionsrum eller 

swimmingpooler. 

Endvidere producerer du fastfood-produkter 

og morgenmad samt står for salg, servering 

og alle former for kundeservice omkring dette. 

Hotel- og fritidsassistenter er ansat på hoteller, 

restauranter, kursuscentre, kantiner, 

idrætshaller, badelande, campingpladser, 

forlystelsesparker eller marinaer. 


– Serviceassistent, s. 122 

– Ejendomsserviceuddannelsen, s. 53 

– Cater, se Gastronom s. 92 


Kok, 3. år.. 

restaurant til den tid, vil jeg gerne 

være levnedsmiddeltekniker eller 

undervise på kokkeskolen.« 

93

94 


HUNDEFRISØR 

■ 2 år 6 mdr. – 3 år 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår i en hundesalon, der skal 

være godkendt af enten Landsforeningen for 

hundesoignering Danmark eller Brancheforeningen 

for Hundesoignering. 

Uddannelsen er baseret på praktisk og teoretisk 

oplæring i virksomheden, men der indgår 

også teorikurser i anatomi, førstehjælp på dyr, 

hundens sygdomme, hundepsykologi, fodring, 

etik og kundebetjening, regnskab og sikkerhed 

på arbejdspladsen. 

Den samlede kursustid udgør ca. 1 mdr. 


Der er ikke særlige adgangskrav til uddannelsen. 

Du kan henvende dig til foreningerne om 

elevpladsmuligheder. 

Du får løn under hele uddannelsen på normalt 

ca. 4.000 kr. pr. måned. 

Hundefrisør 

Du lærer at omgås hundene og håndtere 

dem i forbindelse med de forskellige arbejdsopgaver. 

Jobbet går ud på badning, klipning af negle, 

rensning af ører, udredning af pels, behandling 

for parasitter og så selve klipningen og 

trimningen. 

De forskellige hunderacer skal klippes på 

forskellige måder, der både er bestemt af 

mode og af hundenes udseende og pels. 

De fleste hundefrisører har selvstændig forretning, 

hvor de arbejder alene eller sammen 

med en elev. Ved enkelte saloner er ansat 

uddannede assistenter. 



– Veterinærsygeplejerske, s. 99 


hos: 

Brancheforeningen for Hundesoignering 

Hvidovrevej 390 

2650 Hvidovre 

tlf.: 36 49 41 15 

Landsforeningen for Hundesoignering Danmark 

Bækskov 2 

5290 Marslev 

tlf.: 65 95 12 94 

INDUSTRISLAGTER 

■ 3 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Svineslagter 

– Forædler 


Bl.a. til procesteknolog 

Svineslagter 

Du lærer at slagte svin. 

Jobbet går ud på at deltage i hele slagteprocessen 

i en slagte- og kødforædlingsvirksomhed. 

Ud over at slagte svin udbener 

og opskærer du kødet. Din dagligdag som 

svineslagter omfatter også klassificering af 

svin og kvalitetskontrol. 

Svineslagtere er ansat på slagterier. 

Forædler 

Du udfører de normalt forekommende arbejdsopgaver 

i en kødforarbejdningsvirksomhed: 

Du opskærer, udbener og forædler 

kød. Du salter, koger og røger kød til 

forskellige produkter. 

Forædleren er ansat på fx konservesfabrikker, 

slagterier og pølsemagerier. 


– Detailslagter, s. 88 

– Tarmrenser, s. 98 

KØKKENASSISTENT 

■ 3 år 


Se s. 22 


Bl.a. til professionsbachelor i ernæring og 

sundhed og procesteknolog 

Køkkenassistent 

Du lærer at lave store portioner sund mad. 

Jobbet går ud på at rense og snitte grøntsager, 

kød og andre råvarer. Du tilbereder 

maden, så næringsstofferne bevares bedst 

muligt, og du sørger for, at den er sund og 

varieret. Du har også tjek på køkkenhygiejne, 

rengøring og oprydning. 

Køkkenassistenter er ansat i fx institutionskøkkener 

på plejehjem, hospitaler, børneinstitutioner 

og kantiner. 


– Gastronom, s. 92

LENE PALSHØJ 26 ÅR 

»Min drøm er at åbne en cafe med 

små lette retter. Derfor har jeg valgt 

at blive køkkenassistent. Jeg ville 

egentlig først være kok, men det 

var umuligt at finde en praktikplads. 

Jeg hørte også en masse skrækhistorier 

om, hvor hård tonen kan 

være over for kokkeeleverne, når 

der er travlt. 

Så det blev køkkenassistent, og det 

er jeg faktisk ret glad for. Vi lærer 

en masse andet end kokkeeleverne, 

fx at lave sund mad og at forstå, 

hvordan kroppen fungerer. 

Da jeg var færdig med 10. klasse, 

fik jeg en læreplads i en boghandel, 

hvor jeg havde et rengøringsjob. 

Det var jeg vildt glad for – jeg elsker 

nemlig at læse, og når du er ansat i 

LANDBRUGS- 

UDDANNELSEN 

■ 3 år 8 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Jordbrugsassistent 

– Jordbrugsmaskinfører 


Bl.a. til driftsleder med grønt bevis, driftsleder 

med grønt diplom, agrarøkonom og jordbrugsteknolog 

Jordbrugsassistent 

Du lærer, hvordan et landbrug skal drives. 

Jobbet går ud på at arbejde med dyreavl eller 

planteavl på en gård. Er dyreavl dit speciale, 

arbejder du med svin, får eller andre 

dyr, som du passer og fodrer. 

Er planteavl dit speciale, er det dig, der 

forbereder jorden, sår planterne og passer 

dem, indtil du kan høste. Vinteren går med 

at behandle afgrøden og forberede næste 

forårs arbejde. 

Jordbrugsassistenter er fx ansat i en større 

landbrugsproduktion. 

Jordbrugsmaskinfører 

Du lærer at lave alle former for mark-, gartneri- 

og skovbrugsarbejde, som der bruges 

maskiner til. 

en boghandel, kan du købe bøger til 

langt under halv pris. Jeg blev færdig 

som boghandler og arbejdede i 

butikken i 3 år, men det var for 

kedeligt i længden. 

Som køkkenassistent møder jeg tidligt 

og har tidligt fri, så der er masser af 

tid til at gå i biffen eller på cafe. Jeg er 

i praktik på et lille plejehjem, hvor vi 

har det ret hyggeligt. Vi står og laver 

mad det meste af tiden, og vi er alle 

sammen med til at gøre rent og vaske 

op bagefter. Jeg vil gerne arbejde i 

køkkenet på en højskole eller i en 

børneinstitution, når jeg bliver færdig. 

Eller måske læse videre til økonoma, 

så jeg får lov at lægge kostplaner, 

købe varer og fordele arbejdet mellem 

personalet – indtil jeg får råd til at 

åbne min cafe.« 

Jobbet går ud på at styre alle former for landbrugsmaskiner 

og landbrugsredskaber, fx mejetærskere, 

traktorer, grønthøstere, plove, harver, 

sprøjteudstyr, frontlæssere og roeoptagere. 

Du lærer også at vedligeholde maskinerne. 

Er uheldet ude midt i en travl høsttid, kan 

du også klare en hurtig reparation. 

Du kan også rydde sne, gruse og salte 

veje om vinteren. 

Jordbrugsmaskinførere er fx ansat på maskinstationer, 

landbrug, skovbrug, anlægsgartnerier, 

planteskoler eller i kommunerne. 








MEJERIST 

■ 1 år 6 mdr. – 3 år 4 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Mejerist 

– (delkompetence som) Mejerioperatør 1 år 6 

mdr. 


Bl.a. til procesteknolog og mejeriingeniør 


Køkkenassistent, 3. år.. 

95

96 


Mejerist 

Du lærer at lave forskellige mejeriprodukter 

af rå mælk, fx smør, ost og yoghurt. 

Jobbet går ud på at behandle den rå mælk, 

som kommer ind til mejeriet med tankvogne. 

Du køler mælken ned og pumper 

den i store tanke. Derefter varmer du den 

op og centrifugerer den, så fløden bliver 

skilt fra. Så laver du forskellige produkter af 

mælken. 

Mejerioperatør 

Du lærer at udføre operatørfunktioner i forbindelse 

med produktion af mejeriprodukter. 

Dit job er at deltage i styring af produktionen 

i et mejeri, herunder kontrol med 

produktionsudstyret og kontrol af produktkvalitet. 

Mejerister og mejerioperatører er fx ansat i 

store mejeriselskaber eller på mindre økologiske 

mejerier. 

PRODUKTIONSGARTNER 

■ 3 år 8 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Planteskolegartner, handel 

– Planteskolegartner, produktion 

– Frilandsgartner 

– Frugt- og bæravler 


Bl.a. til jordbrugsteknolog og produktionsleder 

med grønt bevis 

Planteskolegartner, handel 

Du lærer at betjene kunder og dyrke fx 

træer, buske og stauder. 

Jobbet går ud på at forberede jorden ved at 

pløje og harve. Du sår eller poder planterne, 

vander og gøder dem og holder ukrudt og 

skadedyr væk. 

Du er som regel specialist i enten træer, buske 

eller stauder, og du vejleder kunderne 

om, hvordan planterne skal behandles. 

Planteskolegartnere med speciale i handel er 

ansat på planteskoler og ved plantehandeler. 

Planteskolegartner, produktion 

Du lærer at dyrke planter, fx træer, buske og 

stauder. Jobbet går ud på at forberede jor- 

den ved at pløje og harve. Du sår, planter eller 

poder planterne, vander, gøder og former 

dem og holder ukrudt og skadedyr væk. Du 

er som regel specialist i enten træer, buske eller 

stauder og kan dyrke dem helt fra formeringen 

til planterne er klar til salg. 

Planteskolegartnere med produktion som 

speciale er ansat på planteskoler. 

Frilandsgartner 

Du lærer at dyrke grøntsager og frilandsblomster. 

Jobbet går ud på at så tidligt om foråret og 

høste i løbet af sommeren og efteråret. Du 

bruger vandingsanlæg og arbejder med tunge 

maskiner som traktor og traktorredskaber. 

Du dyrker blomster og fx kartofler, gulerødder, 

salat, kål og løg, og du har et grundigt 

kendskab til planterne. 

Frilandsgartnere er ansat på gartnerier. 

Frugt- og bæravler 

Du lærer at dyrke frugt og bær som fx æbler, 

pærer, jordbær, kirsebær og solbær. 

Jobbet går ud på at passe træer og buske. 

Du beskærer grene, gøder, vander og bekæmper 

ukrudt, skadedyr og sygdomme. 

Du arbejder meget med hænderne, men når 

frugten og bærrene skal plukkes, bruger du 

som regel store maskiner. 

Frugt- og bæravlere er ansat i frugtplantager 

eller større gartnerier. 







RECEPTIONIST 

■ 2 år – 3 år 2 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Receptionist 3 år 2 mdr. 

– (delkompetence som) Juniorreceptionist 2 år 


Du kan tage en lederuddannelse på Hotel- og 

Restaurationsbranchens Videregående Uddannelser

Receptionist 

Du lærer at betjene gæster og ansatte på 

hoteller og i større virksomheder. 

Jobbet går ud på at tage imod hotellets 

gæster, udlevere nøgler, tage imod beskeder 

og hjælpe, hvis gæsterne har spørgsmål 

eller specielle behov. Du afregner også, 

når gæsterne rejser. Du laver også tit regnskab 

og skriver breve for hotellets ledelse. 

Receptionister er ansat på hoteller eller i 

større organisationer eller virksomheder. 

Juniorreceptionist 

Du lærer det grundlæggende receptionistarbejde 

såsom kunde- og gæsteservice, og 

du lærer at kunne betjene de almindelige 

hjælpemidler i receptionen. Jobbet går ud 

på at deltage i den daglige betjening af gæster. 

Juniorreceptionister er ansat på hoteller eller 

i større organisationer og virksomheder. 


– Kabinepersonale, s. 108 

– Tjener, s. 99 

SKOV- OG LANDSKABS- 

FAGTEKNIKER 

■ 2 – 3 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Skov- og landskabsfagtekniker 3 år 

– (delkompetence som) Skov- og landskabsassistent 

2 år 


Bl.a. til jordbrugsteknolog 

Skov- og landskabsfagtekniker 

Du lærer alle former for skovarbejde, lige fra 

at så nye planter til at fælde træer, og du 

lærer at pleje og vedligeholde naturen. 

Jobbet går ud på at planlægge nye tilplantninger 

og indhegne dem. Når træerne har 

vokset sig store, er det dig, der peger de 

træer ud, som skal fældes. Du fælder træerne, 

afkvister og afkorter dem og transporterer 

stammerne videre. Det sker med økse 

og kædesav, men du betjener også de store 

skovningsmaskiner. Endvidere plejer du områder 

med skov, vandløb, klitter, heder og 

overdrev. Jobbet kan også gå ud på at forklare 

skoleklasser og andre grupper af besø- 

gende om dyr, planter og arbejdet i skoven. 

Du skal kunne arbejde præcist og kende alle 

de nødvendige sikkerhedsregler. Du kan 

også udføre mindre reparationer på maskinerne. 

Du er med til at genoprette naturområder, 

som er kommet ud af balance. Derfor 


Hans, skov- og 

landskabsassistent 

97

98 


Pernille, tjener 

er du også fortrolig med miljø- og naturlovgivningen. 

Arbejder du med naturformidling, 

veksler det med almindeligt 

skovarbejde, når der ikke er besøgende. 

Skov- og landskabsfagteknikeren er fx ansat 

i private eller offentlige skove og skovdistrikter. 

Skov- og landskabsassistent 

Du lærer at arbejde i skoven med plantning 

og indhegning af planterne. Når træerne er 

vokset store, er du med til at fælde, afkviste 

og afkorte dem. Du skal kunne arbejde præcist 

og kende alle de nødvendige sikkerhedsregler. 








TARMRENSER 

■ 2 år 7 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til procesteknolog

Tarmrenser 

Du lærer at rense og forarbejde dyretarme, 

der skal bruges til bl.a. pølser og udvinding 

af enzymer i medicinalindustrien. 

Jobbet går ud på at rense tarme fra slagtede 

dyr. En stor del af dit arbejde består i at opmåle, 

salte, bundte og emballere tarmene. 

Du bruger din viden om bl.a. hygiejne, kvalitetskontrol, 

konservering og forædling i det 

daglige arbejde. 

Tarmrensere er ansat på tarmrenserier eller 

slagterier. 


– Detailslagter, s. 88 


TJENER 

■ 1 år 6 mdr. – 3 år 4 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Tjener 3 år 4 mdr. 

– (delkompetence som) Juniortjener 1 år 

6 mdr. 


Du kan videreuddanne dig på Hotel- og Restaurationsbranchens 

Videregående Uddannelse 

eller til bl.a. procesteknolog 

Tjener 

Du lærer at betjene gæster, dække bord og 

kende til mad og vin. 

Jobbet går ud på at dække bord, anbefale 

mad og vin, modtage gæsternes bestillinger 

og give dem videre til køkkenet, servere, 

skrive regninger og tage imod betaling. 

Du er restaurantens ansigt udadtil, så den 

måde, du behandler gæsterne på, kan have 

stor betydning for restaurantens ry. 

Tjenere er ansat på fx restauranter, cafeer, 

beværtninger, hoteller, kroer og færger. 

Juniortjener 

Du lærer at udføre grundlæggende tjenerarbejde. 

Jobbet går ud på at udføre selskabsservering 

og anden lettere a la carteservering 

samt at arbejde i cafeer. 

Juniortjenere er ansat på fx restauranter, cafeer, 

beværtninger, hoteller, kroer eller færger. 




VETERINÆRSYGEPLEJERSKE 

■ 3 år 10 uger 


Se s. 22 


Bl.a. til dyrlæge 

Veterinærsygeplejerske 

Du lærer at passe og behandle syge dyr på 

dyrehospitaler og dyreklinikker. 

Jobbet går ud på at behandle syge dyr, arbejde 

i laboratoriet, lave almindeligt kontorarbejde 

samt at betjene og rådgive kunder. 

Du fodrer dyrene, lægger bandager og forbindinger, 

tjekker deres temperatur og puls, 

tager blodprøver, foretager indsprøjtninger, 

smører salve på osv. Du hjælper dyrlægen 

ved operationer, fødsler og røntgenundersøgelser. 

Det er også din opgave at sørge for, at instrumenter 

og apparater er sterile og klar til 

brug. 

Veterinærsygeplejersker er ansat på fx dyrehospitaler, 

dyreklinikker, forskningslaboratorier, 

Statens Levnedsmiddelkontrol og i 

medicinalfirmaer. 





VÆKSTHUSGARTNER 

■ 2 år – 3 år 8 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Væksthusgartner 3 år 8 mdr. 

– (delkompetence som) Væksthusgartnerassistent 

2 år 


Bl.a. til jordbrugsteknolog og produktionsleder 

med grønt bevis 

Væksthusgartner 

Du lærer at dyrke potteplanter, blomster og 

grøntsager i store drivhuse. Mange vækst- 


99

100 


Kim, landmand 

husgartnerier har en stor produktion på friland, 

som du også lærer om. 

Jobbet går ud på at producere og styre en 

stor produktion af planter, men der er også i 

uddannelsen mulighed for at arbejde i botaniske 

haver, plantehandler med væksthuse, 

havecentre med væksthuse og firmaer, der 

etablerer og vedligeholder indendørs beplantning. 

Du dyrker ofte årstidernes planter, fx julestjerner 

til jul, men der er også planter, der 

produceres hele året, fx potteroser.

Væksthusgartneren producerer også grøntsager, 

fx tomater og agurker. 

Først formerer du planterne ved stiklinger eller 

frø. Så passer du planterne med vand og 

gødning og sørger for, at de ikke får sygdomme 

og skadedyr; meget ofte bruges 

biologisk bekæmpelse for ikke at skulle 

sprøjte planterne. Til sidst pakker du planterne 

og gør dem klar til salg. En del arbejde 

foregår med forskellige tekniske hjælpemidler, 

fx pottemaskiner, potterobotter og elvogne. 

Du bruger tit computerstyrede reguleringsanlæg 

til at kontrollere vanding, gødning, 

temperatur osv. En del af produktionen er 

automatiseret, så man ofte undgår fysisk 

hårdt arbejde. 

Væksthusgartneren er fx ansat i væksthusgartnerier, 

botaniske haver, plantehandler 

med væksthuse og firmaer med indendørs 

beplantning. 

PER ANDERSEN 20 ÅR 

»Jeg startede på Jern og metal, men 

matematikken var for svær. Så fik 

jeg et jobtilbud på et gods, og det 

var skønt at komme ud i naturen og 

prøve at beskære træer og lære at 

bruge en motorsav. Bagefter brugte 

jeg min børneopsparing til at tage 

på idrætshøjskole 4 måneder, og jeg 

har også været fodboldtræner for 

ynglinge, men jeg skal jo tjene mine 

penge på en eller anden måde, så 

derfor begyndte jeg her på jordbrug. 

Jeg er glad for skolen, men vi 

slipper ikke helt for lektier. Vi skal 

lære, hvordan en plante er bygget 

op, og hvordan den fungerer ved 

hjælp af fotosyntese osv. I væksthuset 

prøver vi at dyrke fx julestjerner 

i tre måneder op til jul, så 

skifter vi til påskeliljer, så tomater, så 

tulipaner, og så er det igen ved at 

være jul og sæson for at dyrke 

julestjerner. 

Vi bruger computer til at dosere, hvor 

meget vi vander og gøder, så det er 

vigtigt at taste rigtigt ind, ellers kan 

man ødelægge hele produktionen. 

Jeg synes, det er sjovt at se et lille frø 

blive to meter højt og eksperimentere 

med, hvor store planterne kan blive, 

men jeg har ikke tænkt mig at bruge 

20 år af mit liv på at være væksthusgartner. 

Jeg er blevet meget moden af 

at komme ud og tjene mine egne 

penge, så om et par år skal der ske 

noget andet. Jeg ved ikke rigtig hvad – 

for jeg synes ikke, man skal tænke 

mere end fem år frem i tiden. Man ved 

alligevel aldrig, hvad der dukker op.« 


Væksthusgartnerassistent 

Du lærer at dyrke planter i store væksthuse 

og på friland. Du kan som uddannet betjene 

tekniske hjælpemidler, fx pottemaskiner. Du 

kan formere, passe og pakke planter til salg. 







ANDRE UDDANNELSER 

Inden for jordbrug og fiskeri kan du desuden 

uddanne dig til bl.a. dyreadfærdsterapeut, 

herregårdsskytte, jockey i galopsport, 

jockey i travsport og ridelærer. 

Der er også andre typer uddannelser såsom 

specialarbejder i fx landbruget. Læs herom i 

DUEL. 

Væksthusgartner, 2. år.. 

101

102 

MEKANIK, TRANSPORT OG LOGISTIK 

MEKANIK, TRANSPORT 

OG LOGISTIK 

Mekanik, transport og logistik drejer sig 

om biler og transportmidler. Visse fag 

beskæftiger sig med teknik, andre med 

kørsel af varer eller kunder. 

Ud over at have interesse for biler og 

transportmidler kræver mekanik, transport 

og logistik også andre kvalifikationer 

såsom at kunne betjene kunder og at 

kunne fejlfinde og løse tekniske problemer. 


Auto- og autoelektrouddannelsen, s. 104 

Chaufføruddannelsen, s. 105 

Cykel- og motorcykelmekaniker, s. 107 

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, 

s. 107 

Flymekaniker, s. 108 

Karosserismed, s. 109 

Lageruddannelsen, s. 110 

Lastvognsmekaniker, s. 110 

Redder, s. 113 

Togklargører, s. 115 

Vognmaler, s. 115 

Logistikområdet kræver desuden, at man 

kan holde hovedet klart til at løse logistiske 

transportproblemer, dvs. at få læsset, 

transporteret eller omladet varer og kunder 

på den økonomisk mest rationelle måde. 

I nogle fag er skæve arbejdstider og det at 

være langt hjemmefra ofte en del af jobbet. 

Til gengæld er dagene sjældent ens, 

og man kommer vidt omkring. 


Basismedarbejder ved Banestyrelsen, s. 105 

Kabinepersonale, s. 108 

Kørelærer, s. 109 

Passagerassistent, s. 111 

Postbud, s. 112 

Skibsassistent, s. 113 

Skibsofficer/juniorofficer, s. 113 

Togfører, s. 113

103

104 


Morten, automekaniker 

AUTO- OG AUTO- 

ELEKTROUDDANNELSEN 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Automekaniker 

– Autoelektromekaniker 



Automekaniker 

Du lærer at reparere og vedligeholde forskellige 

køretøjer. Du arbejder mest med 

personbiler og små lastvogne. 

Jobbet går ud på at finde ud af, hvad der er 

galt med fx bilmotoren, bremserne eller styretøjet. 

Det sker ofte ud fra samtale med 

kunden, ligesom du også giver gode råd om 

vedligeholdelse o.a. 

Du kan også rette små buler og skader på 

karrosseriet op, og det er også dig, der laver 

serviceeftersyn og gennemgår bilen efter et 

fast skema, når den har kørt et vist antal kilometer. 

Du smører og justerer og skifter olie, tændrør 

og filtre, før du til sidst afprøver, om alt 

virker, som det skal. Arbejdet udføres ofte 

ud fra engelske/danske håndbøger og diagrammer. 

Automekanikere er fx ansat på private eller 

offentlige autoværksteder eller har deres 

eget firma. 

Autoelektromekaniker 

Du lærer ved hjælp af håndbøger og diagrammer 

på engelsk og dansk at montere, 

reparere og vedligeholde elektriske og elektroniske 

installationer på alle slags motordrevne 

køretøjer og maskiner. 

Jobbet går ud på at finde ud af og kunne 

reparere fejl i de elektriske eller elektronisk 

styrede systemer og ledningsforbindelser. 

Det gælder såvel på benzindrevne som på 

dieseldrevne køretøjer. 

Autoelektromekanikere er ansat på private 

eller offentlige auto- eller autoelektroværksteder 

– hvis de da ikke har nedsat sig som 

selvstændige med eget værksted. Du taler 

en del med kunderne og giver dem gode 

råd. 


– Entreprenørmaskinmekaniker, se Entreprenør- 

og landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen 

s. 107 

– Karrosserismed, s. 109

– Landbrugsmaskinmekaniker, se Entreprenør- 

og landbrugsmaskinmekanikeruddannelsen 

s. 107 

– Lastvognsmekaniker, s. 110 

– Motorcykelmekaniker, se Cykel- og 

motorcykelmekaniker s. 107 

BASISMEDARBEJDER VED 

BANESTYRELSEN 

■ 3 uger 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår på interne kurser, hvor 

du bl.a. lærer ergonomi, førstehjælp, personlig 

miljøbevidsthed og konfliktafværgelse. 


For at blive ansat skal du: 

– være fyldt 18 år 

– have normal hørelse og farvesans 

– have tilfredsstillende synsevne. Briller eller 

kontaktlinser er tilladt. 

Da arbejdet kan være tungt, stilles der krav om 

robusthed og fysisk styrke. 


Basismedarbejder 

Du lærer bl.a. at bygge og udskifte spor og 

sporskifter og justere sporenes placering 

lodret og vandret. 

En stor del af arbejdet udføres ved hjælp af 

maskiner, fx svellestopmaskiner, skinneslibemaskiner 

og skinnekraner. 

Derudover beskæftiger basismedarbejdere sig 

med transport af grus, sten og jord, gravning 

af kabelgrøfter og vedligeholdelse af hegn. 




og optagelsen til basismedarbejder hos: 

Banestyrelsen, Servicedivisionen 

Vanløse Allé 89 

2720 Vanløse 

tlf.: 33 76 50 00 

CHAUFFØRUDDANNELSEN 

■ 1 år 6 mdr. – 3 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Godschauffør 

– (delkompetence på godschauffør) Chaufførmedhjælper 

1 år 6 mdr. 

– Kranfører 

– Renovationschauffør 

– Postbehandler 

– Buschauffør 


Du har mulighed for at videreuddanne dig til 

transportlogistiker, merkonom eller teknonom. 

På teknisk skole eller AMU-centre kan du videreuddanne 

dig på forskellige niveauer inden 

for alle dele af landtransportområdet. 


Thomas, godschauffør 

105

106 


Kranfører 

Fælles for specialerne er, at du i løbet af 

skoleperioden lærer om transportbranchens 

mange arbejdsrutiner. Samtidigt erhverver 

du de kørekort, beviser og certifikater, som 

er nødvendige i specialet. 

Godschauffør 

Som godschauffør lærer du de mange forskellige 

arbejdsopgaver og administrative 

rutiner, der hører med til at transportere 

gods. 

Du lærer at læsse godset korrekt og at finde 

frem til og få afleveret det til tiden hos kunderne. 

Samtidig skal du holde styr på fragtbreve, 

fakturaer og regninger, hvis leveringerne 

skal betales. Er der tale om gods, 

som skal transporteres ud eller ind i EU, 

kræves det, at du har indsigt i toldregler og 

klareringsattester, og at du kan tale landets 

sprog. 

Chaufførmedhjælper 

Som chaufførmedhjælper behersker du de 

elementære chaufførfunktioner, herunder 

surrings- og stuvningsopgaver. 

Kranfører 

Du lærer at betjene forskellige typer kraner 

som fx mobilkraner, lastbilmonterede kraner 

og portalkraner. 

Jobbet går ud på at flytte tungt gods fra ét sted 

til et andet ved hjælp af en kran. Derfor arbejder 

du tæt sammen med de folk, som lægger 

godset til rette og klargør det til at blive løftet. I 

er hele tiden i kontakt med hinanden ved 

håndsignaler eller radio. Til dit job hører også at 

holde kranen i sikkerhedsmæssig stand. 

Kranførere er ansat på skibsværfter, maskinfabrikker, 

boreplatforme, havne og i kranfirmaer 

m.v. 

Renovationschauffør 

Du lærer at betjene det udstyr, som bruges 

til at fjerne fast og flydende affald i overensstemmelse 

med de gældende miljøkrav.

Jobbet består i at indsamle og transportere 

affald i specialbyggede lastbiler. Med en særlig 

teknik tømmes affaldscontainere op i ladet, 

og affaldet findeles og presses sammen. 

Er affaldet flydende, opsuges det gennem en 

slange fra slamtanken til bilens tank. 

Postbehandler 

Du lærer at modtage post og pakker, at sortere 

og forsende dem til indland og udland 

samt omdele post og pakker til de forskellige 

kunder. 

Du lærer jobbets mange forskellige funktioner 

og maskiner at kende, fx at betjene 

elektronisk styrede postsorterings- og transportanlæg. 

Efter sortering af posten kører du den ud til 

de mindre posthuse og depoter. 

Buschauffør 

Du lærer at kunne foretage alle former for 

bustransport. 

Jobbet kan være bus-, rutebil- eller turistkørsel. 

Men det kan også være kørsel af særlige 

persongrupper, fx kørsel med psykisk 

handicappede eller bevægelseshæmmede. 

CYKEL- OG MOTORCYKEL- 

MEKANIKER 

■ 3 år 3 mdr. – 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Motorcykelmekaniker 4 år 

– Cykelmekaniker 3 år 3 mdr. 

– (delkompetence som) Knallertmekaniker 3 

år 3 mdr. 



Motorcykelmekaniker 

Du lærer at reparere motorcykler og at 

holde dem ved lige. 

Jobbet går ud på at reparere og vedligeholde 

motor, gearkasse, bremser, hjul og 

stel. Du laver også serviceeftersyn, hvor du 

renser, smører og justerer de forskellige 

dele. Du skifter olie, tændrør og filtre og 

afprøver til sidst, at alt virker, som det skal. 

Du bruger tit engelske håndbøger og diagrammer. 

Du taler en del med kunderne og 

giver dem gode råd. 

Motorcykelmekanikere er ansat på motorcykelværksteder 


Cykelmekaniker 

Du lærer alle typer cykler at kende, fra 

mountainbikes og avancerede racere til 

bedstemorcykler. 

Jobbet består fx i at skifte dæk og slange, 

reparere og lave serviceeftersyn. Du renser, 

smører og justerer, så cyklen er i tiptop 

stand. 

Du samler også stel, bremser, hjul osv. til nye 

cykler, og du kan komme til at fremstille og 

lakere stel. Du taler en del med kunderne 

og giver gode råd. 

Cykelmekanikere er ansat på cykelværksteder 


Knallertmekaniker 

Du lærer at reparere knallerter og holde 

dem ved lige. 

Jobbet går ud på at finde fejl, reparere og 

lave serviceeftersyn. Du renser, smører og 

justerer de enkelte dele, og du skifter olie, 

tændrør og filtre. Du bruger også tit diagrammer 

eller håndbøger på engelsk. Du taler 

med kunderne og giver dem gode råd. 

Knallertmekanikere er ansat på værksteder i 

forbindelse med cykelforretninger eller har 

deres eget firma. 


– Automekaniker, se Auto- og 

autoelektrouddannelsen s. 104 

– Autoelektromekaniker, se Auto- og 



ENTREPRENØR- OG 

LANDBRUGSMASKIN- 

UDDANNELSEN 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Entreprenørmaskinmekaniker 

– Landbrugsmaskinmekaniker 



Entreprenørmaskinmekaniker 

Du lærer at reparere og vedligeholde fx 


107

108 


Nadim, flymekaniker 

gravemaskiner, læssemaskiner, bæltetraktorer 

og gaffeltrucker. 

Landbrugsmaskinmekaniker 

Du lærer at vedligeholde og reparere fx 

traktorer, plove, såmaskiner, mejetærskere, 

grønthøstere og kartoffeloptagere. 





– Karrosserismed, s. 109 

FLYMEKANIKER 

■ 4 år 6 mdr. 


Se s. 22 



Flymekaniker 

Du lærer at klargøre fly, før de går i luften. 

Jobbet går ud på at efterse fly og helikoptere 

for fejl og skader. Du arbejder ude på 

landingsbanen eller inde i hangaren, når du 

gennemgår flyet omhyggeligt ud fra en tjekliste. 

Du afprøver instrumenterne, du undersøger 

motor, ror, landingsstel osv. Du laver også 

store eftersyn, hvor hver enkelt del af flyet 

bliver nøje undersøgt. 

Flymekanikere er ansat på flyværksteder i civile 

og militære lufthavne. 






– Konstabel i flyvevåbnet, s. 153 

KABINEPERSONALE 

(STEWARD/STEWARDESSE) 

■ 4-10 uger 


Se s. 31 


Uddannelsen er teoretisk og praktisk og foregår 

internt i det luftfartsselskab, du bliver ansat hos. 


Uddannelsen er gratis, men du får ikke løn i 

uddannelsestiden. Kravene til dig varierer fra 

selskab til selskab, men alle steder er der fysiske 

krav til alder, højde, syn og helbred. Du 

skal også have sprogkundskaber og erfaring 

med servicebranchen.

Kabinepersonale 

Du lærer grundlæggende førstehjælp, 

standardprocedurer, nødprocedurer samt 

placering og betjening af udstyr, herunder 

nødudstyr. Du lærer desuden selskabets procedurer 

for betjening af passagerer. 

Jobbet går ud på at kontrollere nødvendigt 

udstyr, vise passagerer på plads, give sikkerhedsinstruktioner 

og sikre, at passagerkabinen 

er i forskriftsmæssig orden under 

flyvningens forskellige faser. Desuden foretager 

du servering af mad og drikke og salg 

af toldfrie varer. 

Du tager dig også af børn, som rejser alene, 

og folk, der bliver syge. Du skal tit løbe 

stærkt for at nå det hele. 

Kabinepersonalet er ansat i de forskellige 

luftfartsselskaber. 


– Tjener, s. 99 

– Passagerassistent, s. 111 


og optagelsen til kabinepersonale hos: 

Statens Luftfartsvæsen 

Luftfartshuset 

Ellebjergvej 50 

2450 København SV 

tlf.: 36 18 60 00 

KARROSSERISMED 

■ 4 år 


Se s. 22 



Karrosserismed 

Du lærer at lave både understel og overbygninger 

til biler (chassis og karrosseri). 

Jobbet går ud på at reparere og udskifte en 

bils chassis og karrosseri, når det er blevet 

skadet pga. rust eller sammenstød. Først vurderer 

du, hvad det kommer til at koste og laver 

evt. en skadesrapport til forsikringsselskabet. 

Så retter du skævheder op og glatter buler 

ud. Hvis det er nødvendigt, fremstiller du 

nye dele som døre, paneler og skærme. 

Karrosserismede er fx ansat på autoværksteder, 

lastvognsværksteder og 

karrosserifabrikker, eller de har deres eget 

firma. 




– Bygnings- og landbrugssmed, se Smed 

s. 77 



– Plade- og konstruktionssmed, se Smed s. 77 

– Skibsbygger, s. 76 

KØRELÆRER 

■ 10-13 mdr. 


Se s. 31 


Uddannelsen er privat og foregår på kørelærerskoler 

og/eller ved, at du får privatundervisning 

af en person, som er godkendt af Trafikministeriet. 


Henriette, stewardesse 

109

110 



Der er ingen fast pris på uddannelsen, da betalingen 

dels er gebyr og dels betaling for 

aspiranttimer. Prisen er derfor afhængig af, 

hvor mange aspiranttimer, du skal have. Du 

skal dog regne med ca. 40.000 kr. Uddannelsen 

kan også gennemføres i forsvaret. 

Kørelærer 

Jobbet går ud på at lære dine elever at køre 

en personbil og overholde færdselsloven. 

Du kan også undervise i andre køretøjer 

som fx motorcykel, lastbil eller bus. 

Du underviser i teori hjemme i teorilokalerne, 

mens den praktiske kørsel foregår på 

lukkede øvelsespladser, køretekniske anlæg 

og ude på offentlige gader og veje. 

Kørelærere har tit deres egen køreskole, men 

de kan også være ansat fx på køreskoler, i forsvaret 

eller på AMU-centre og ungdomsskoler. 


og optagelsen til kørelærer hos: 

Dansk Kørelærer-Union 

Ellestedvej 5 

5853 Ørbæk 

tlf.: 65 33 15 01 

LAGERUDDANNELSEN 

■ 1 år 6 mdr. – 3 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Lager- og transportoperatør 

– Lager- og produktionsoperatør 

– Lager- og logistikoperatør 

– (delkompetence som) Lagermedhjælper 1 

år 6 mdr. 


Bl.a. til produktionsteknolog og diplomingeniør. 

Du har endvidere mulighed for at videreuddanne 

dig til transportlogistiker, merkonom 

eller teknonom. På teknisk skole eller 

AMU-centre kan du videreuddanne dig på forskellige 

niveauer inden for alle dele af 

landtransportområdet. 

Fælles for de 3 specialer er arbejdsrutinerne, 

der hører med til at styre et lagers varebeholdning. 

Jobbet går ud på at pakke de varer ind, der 

skal forsendes – eller modtage og pakke de 

varer ud, som kommer ind på lageret. Arbej- 

der du med tunge varer, flyttes de rundt med 

truck eller kraner. Endvidere har du ansvaret 

for papirarbejdet og med at registrere og 

tælle op. 

Lager- og transportoperatøren 

er den brede lageruddannelse målrettet 

mod ansættelse på godsterminaler, byggemarkeder 

og engrosfirmaer. 

Lager- og produktionsoperatøren 

er målrettet mod lagerfunktioner i produktionsvirksomheder. 

Lager- og logistikoperatøren 

er mere målrettet mod de administrative 

lagerfunktioner. 

Lagermedhjælper 

Som lagermedhjælper behersker du elementære 

lagerfunktioner og grundlæggende 

principper for lagerstyring, og du kan surre 

og stuve gods samt sikre enhedslast. 

LASTVOGNSMEKANIKER 

■ 4 år 


Se s. 22 



Lastvognsmekaniker 

Du lærer at reparere og vedligeholde fx lastvogne, 

anhængere og busser. 

Jobbet går ud på at gå køretøjerne efter i 

sømmene. Du renser, smører og justerer de 

forskellige dele på køretøjet og afprøver, om 

de virker, som de skal. Du bruger tit engelske 

og tyske håndbøger til at forstå, hvordan 

vognen er bygget op. Indimellem reparerer 

du også vognens udstyr, fx kraner og 

tippelad. 

Lastvognsmekanikere er fx ansat på private 

værksteder, i forsvaret, i kommunerne eller 

hos staten, eller de har deres eget firma. 




– Karrosserismed, s. 109 

– Chauffør, s. 105

DJENNIE ALBERTS 24 ÅR 

»Det bedste ved at være 

Falckredder er, at du hele tiden 

oplever noget nyt og aldrig aner, 

hvad dagen bringer – om du skal 

løfte en ko, redde en kat ned fra et 

træ, give autohjælp eller ud til en 

trafikulykke. 

Du bliver selvfølgelig ikke kastet ud 

til en voldsom ulykke lige i starten – 

du starter med nogle praktikperioder, 

hvor du kører med som føl 

på autohjælp, og så får du langsomt 

lov til mere og mere. Jeg er nu 

i min 6. praktikperiode og har 

prøvet rigtig mange ting, samtidig 

med at jeg altid har mine uddannede 

kolleger i baghånden, hvis jeg 

får brug for hjælp. Det er en virkelig 

god ting ved uddannelsen, det, at 

man får ansvar og mulighed for at 

vise, hvad man kan. 

Jeg havde ellers aldrig drømt om, at 

jeg ville blive redder. Men i den 

pølsevogn, hvor jeg arbejdede efter 

folkeskolen, var en af stamkunderne 

Falckredder. Han sagde en dag, at 

jeg også ville egne mig godt som 

redder. Jeg havde været ude at 

arbejde et par år efter skolen, fordi 

jeg hverken havde lyst til at læse 

PASSAGERASSISTENT 

■ 2-5 uger 


Se s. 31 


Der er ingen egentlig uddannelse til passagerassistent. 

Efter ansættelsen kommer du på en 

fagskole og bliver derudover oplært i funktionerne 

ved at følge en erfaren assistent. Prøvetiden 

er 5 måneder. 


Du skal være mindst 23 år, og du skal have gode 

sprogkundskaber i minimum engelsk og tysk. 

Derudover skal du have kørekort og kendskab til 

edb på brugerniveau, og desuden en ren straffeattest. 

Du får løn under oplæringen. 

Passagerassistent 

Du lærer at betjene kunder og informere 

passagererne på landjorden. 

eller komme på bistandshjælp. Men 

jeg var begyndt at tænke på, at det 

nok var meget smart snart at få en 

uddannelse, så jeg søgte ind på 

landtransportskolen. 

Der prøver du en masse forskelligt, og 

redder var helt klart det, jeg tændte 

mest på. Alle mine lærere på skolen 

advarede mig om, at det var dumt at 

sætte næsen op efter, for det er 

meget svært, og du skal både gennem 

ansøgningsrunder, optagelsesprøve 

og samtaler for at få en læreplads 

på en Falckstation. Men jeg 

vidste, at det var det, jeg ville, så jeg 

forberedte mig helt vildt og begyndte 

at træne og læse avis hver dag. For de 

forventer, at du ved noget om, 

hvordan verden er skruet sammen. 

Det er også vigtigt, at du er åben og 

interesseret i andre mennesker – både 

når det gælder om at tale med dine 

kolleger og de mennesker, du hjælper. 

Jobbet kan også være hårdt psykisk, 

så du skal turde tale åbent med dine 

kolleger, hvis du får en reaktion på en 

ubehagelig situation. Tankerne kan fx 

flyve panisk rundt i hovedet på dig de 

første gange, du skal med ud til noget 

Jobbet går ud på at reservere og sælge flybilletter, 

kontrollere pas, visa, billetter og 

vaccinationspapirer og tage imod bagage. 

Din opgave kan også være at sørge for, at 

madforsyning, brændstofforsyning og rengøring 

af flyet er i orden til afgangstiden. 

Passagerassistenter er ansat i luftfartsselskaber 

eller servicevirksomheder. 





og optagelsen til passagerassistent bl.a. hos: 

Novia Danmark 

Lufthavns Boulevard 6 B 

2770 Kastrup 

tlf.: 32 47 42 10 

http://www.novia-handling.com 


Redder, 2. år. 

voldsomt. Men når du først står der 

og oplever, hvor roligt dine kolleger 

takler det, bliver du også selv 

roligere og kan overskue, hvordan 

du skal gøre, når du en dag selv står 

med ansvaret. 

Ud af de i alt 3.600 reddere, der er i 

Danmark, er kun cirka 100 kvinder. 

Så det er en mandearbejdsplads, hvor 

du bliver regnet på lige fod med dine 

mandlige kolleger, der regner med, at 

du også tager godt fat, når I fx skal 

løfte tunge, ældre mennesker ned fra 

5. sal. Det har jeg ingen problemer 

med – måske fordi jeg er vant til det 

fra mine fire storebrødre.« 

111

112 


TINA GRØNBECH 18 ÅR 

»Min familie har altid sejlet, så det 

var meget naturligt, at jeg også 

skulle på havet. Det startede med, 

at jeg gik på en maritim efterskole i 

10. klasse, hvor vi lærte at sejle et 

sejlskib. Bagefter gad jeg ikke at gå 

i gymnasiet og sidde på skolebænken 

tre år i træk – ikke fordi at jeg 

ikke kan lide at læse, jeg er bare for 

rastløs. Det passede mig meget 

bedre at komme i gang som 

skibsassistent, for det er en god 

blanding af at gå på søfartsskole og 

at komme ud at sejle for at prøve 

tingene af i virkeligheden. 

Når jeg er på havet, arbejder jeg som 

matros på dækket og i maskinen med 

at holde skibet ved lige. I havn er jeg 

med til at laste og lodse containere 

med gods. Og så går jeg på søfartsskole 

fem måneder ad gangen og 

lærer en masse om motorlære, 

navigation, sikkerhed osv. 

Det er dejligt afvekslende. Jeg ville 

aldrig kunne holde ud at stå i butik 

eller sidde i en bank eller gå i skole 

hele tiden – det er alt for forudsigeligt. 

Men du slipper nu ikke for 

lektier på søfartsskolen, tværtimod. 

For du skal lære en masse udtryk 

udenad, og du skal kunne søfartsreglerne 

ordret. 

POSTBUD (POSTOMDELER 

OG POSTSORTERER) 

■ Ca. 3 uger 


Se s. 31 


Uddannelsen til postbud (postomdeler og postsorterer) 

foregår inden for det første år efter 

ansættelsen på et posthus. Uddannelsen foregår 

på det posthus, hvor du er ansat, eller på 

et nærliggende AMU-center. Uddannelsen er 

en praktisk orienteret uddannelse med kortvarige 

teoretiske kurser. Den praktiske uddannelse 

består i oplæring i arbejdsopgaverne, såkaldt 

sidemandsoplæring. 


Du skal være fyldt 18 år og have afsluttet 9. eller 

10. klasse med tilfredsstillende resultater i 

dansk og matematik. 

Du får løn under oplæringen. 

Når du er på havet, skal du også 

virkelig kunne tage fat. Du kan sagtens 

klare det som pige, men det ER meget 

hårdt fysisk. Og du kan ikke bare sætte 

dig ned og tude, for der er ingen kære 

mor, der kommer og hjælper dig. Du 

skal selv kunne tage ansvaret for det, 

du er i gang med. Og du skal også 

kunne indordne dig under reglerne på 

skibet. Fx må du ikke drikke alkohol, 

mens du er på havet – gør du det, 

bliver du smidt hjem. 

Til gengæld er der ikke to dage, der er 

ens. Og du får virkelig lov til at prøve 

kræfter med dig selv, når det stormer 

og suser, og du skal ud at surre 

ankeret fast. Eller når du lodser i 

havnen, og der er stress på, fordi det 

skal gå tjept. 

Nogle hopper fra uddannelsen, fordi 

de bliver trætte af at skulle indordne 

sig og være så disciplinerede. Der er 

også en del, som har en romantisk 

drøm om, at man som matros kommer 

ud og oplever en masse fremmede 

lande. Sådan er det absolut ikke – du 

er på skibet det meste af tiden, og når 

du endelig er i havn, har du måske kun 

fri et par timer til at gå i land. 

Når jeg er færdiguddannet om to år, 

regner jeg med at læse videre til 

Postbud 

Du lærer at fordele og sortere posten og at 

udbringe og hente breve og pakker. Du vil 

også have en daglig kundekontakt – også til 

forskellige firmaer. 

Arbejdet foregår især i morgen- og dagtimerne. 

Postomdelingen foregår hovedsageligt 

med cykel eller bil. 


– Salgsassistent i Post Danmark, s. 135 

– Chaufføruddannelsen, s. 105 


og optagelsen til postbud hos: 

Post Danmark Personale 

Tietgensgade 37 

1566 København V 

tlf.: 33 75 42 37 

http://www.postdanmark.dk 

Skibsassistent, i praktik. 

styrmand eller maskinmester. Eller jeg 

søger måske ind i søværnet for at 

blive officer. Jeg har også en drøm 

om engang at få en studentereksamen 

og læse havbiologi på universitetet. 

Mand og børn vil jeg også gerne 

have på et tidspunkt, men det er 

svært at kombinere med at skulle ud 

at sejle i flere måneder ad gangen, så 

jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal få 

den kabale til at gå op. Men det 

haster heller ikke, så den tid, den 

sorg. Nu skal jeg først og fremmest 

ud at sejle – helst langt væk, hvor der 

både er delfiner og hvaler.«

REDDER 

■ 3 år 3 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til merkonom og teknonom 

Redder 

Du lærer at kunne varetage ambulancetjeneste 

og brandslukning samt forskellige former 

for nødhjælp, fx autohjælp. 

Jobbet er meget varieret, lige fra at hente 

en kat ned fra et højt træ til øjeblikkelig 

nødhjælp ved alvorlige trafikulykker. 

Som redder skal du derfor kunne bevare 

koldblodigheden og effektiviteten selv i 

paniksituationer. Redderen assisterer også 

ved motorstop og i forbindelse med fastkørsel 

i sneen om vinteren. I de tilfælde arbejder 

redderen ofte alene. 

Reddere er ansat på brandstationer eller 

redningsstationer. 


– Chaufføruddannelsen, s. 105 

– Portør, s. 140 



SKIBSASSISTENT 

■ Ca. 2 år 6 mdr. 


Se s. 31 


Grundmodul til skibsassistentuddannelsen 

foregår enten på søfartsskole eller på et skoleskib. 


Du skal have afsluttet din 9. klasses folkeskoleuddannelse, 

være fyldt 17 1 /2 år og kunne bestå 

en helbredsundersøgelse. Hvis du kun er 16 år, 

kan du optages, hvis der er indgået en uddannelsesaftale 

med et rederi. 

Du kan udmønstre som ubefaren skibsassistent 

efter gennemførsel af grundmodulet. 

Skoleopholdene er SU-berettigede. Du får løn 

under den praktiske uddannelse (sejltid). 

Du kan tage eksamen som ubefaren skibsassistent 

efter gennemførsel af uddannelserne 

på skoleskibene Danmark og Georg Stage. 


Bl.a. til maskinist, fiskeskipper, kystskipper, 

sætteskipper og skibsfører. 

Skibsassistent 

Som skibsassistent tager du dig af alt det 

praktiske arbejde om bord på skibet. 

Du arbejder både på dækket og i maskinen, 

du deltager i maskinvagter, vagter under 

land og brovagter. På brovagter kan du styre 

skibet som rorgænger, gøre klar til lastning 

og losning samt deltage i fortøjningsopgaver. 

Skibsassistenter er fx ansat på skibe eller i 

rederier på land. 


– Skibsofficer, s. 113 


og optagelsen til skibsassistent samt om 

Skoleskibet Danmark hos: 





tlf.: 39 17 44 00 


Du kan få flere oplysninger om skoleskibet 

Georg Stage hos: 

Georg Stages Minde 

A.H. Vedels Plads, Nyholm 


tlf.: 35 95 80 19 

SKIBSOFFICER/ 

JUNIOROFFICER 

■ 4 år 6 mdr. 

■ Anden erhvervsrettet uddannnelse 

Se s. 31 


Uddannelsen til juniorofficer veksler mellem 

teori på land og praktik til søs. Uddannelsen er 

bygget op i moduler og giver dig kompetence 

til at arbejde på dæk, bro og i maskinen. 


For at blive optaget skal du: 

– enten have en studenter-, htx-, hf- eller hhxeksamen 

(med matematik inkluderet). 

– eller have bestået gymnasialt niveau C i 

matematik, fysik, kemi, dansk og engelsk. 

– eller have bestået et maritimt forberedelses 

kursus, der giver gymnasialt niveau C i 

ovennævnte fag. Sådanne kurser tilbydes af 

Søfartsstyrelsen. 

Skoleopholdene er SU-berettigede. Du får løn 

under den praktiske uddannelse (sejltid). 


113

114 


Lars, skibsofficer 


Juniorofficerer kan videreuddanne sig til seniorofficerer, 

som er en 2 1 /2 år lang uddannelse, 

hvor du skal ud at sejle i 1 år og derefter på 

skole i 1 1 /2 år. Denne del af uddannelsen skal 

specialisere dig inden for hhv. dæksområdet eller 

maskinområdet. De officerer, der vælger 

dækslinien, vil tage en skibsførereksamen på 

en navigationsskole, og de, der vælger 

maskinlinien, vil tage en maskinmestereksamen 

på en maskinmesterskole. 

Juniorofficer 

Som juniorofficer må du sejle på alle verdenshave. 

En styrmand arbejder på skibets 

bro med navigation, trafikovervågning og 

kommunikation med land og andre skibe. I 

havn planlægger og leder du lastning og 

losning. 

En maskinmester har ansvaret for skibets 

fremdrivnings- og hjælpemaskineri samt for 

styrings- og overvågningssystemer om bord. 

Du arbejder med reparationer og vedligehold 

af alle de tekniske installationer om 

bord. 

Skibsofficerer 

er fx ansat i handelsflåden, ved færgeoverfarter, 

i rederier og i virksomheder med 

større tekniske anlæg i land. 




og optagelsen til skibsofficer hos: 





tlf.: 39 17 44 00 


TOGFØRER 

■ 7 mdr. (Uddannelsen er under revision. 

Nye retningslinjer fra efteråret 2002) 


Se s. 31 


Uddannelsen varer ca. 7 mdr. og foregår dels 

på DSB-skolen, dels ved praktisk tjeneste. 


For at blive ansat skal man: 

– være fyldt 21 år 

– have afsluttet FSA i engelsk og tysk 

– have et godt helbred 

– have normal hørelse og farvesans og 

tilfredsstillende synsstyrke (brug af briller 

eller kontaktlinser op til +/- 5 er tilladt). 


Togfører 

Du lærer at betjene passagerer og kontrollere 

billetter. 

Jobbet foregår i togene. Du anviser pladser og 

giver passagererne oplysninger om togskift og 

tidspunkter. Billetkontrol og salg af billetter er 

også din opgave, og du er nu og da med til at 

læsse rejsegods ud og ind af toget. Togføreren 

giver signal til lokomotivføreren ved afgang. 

Du arbejder på skiftende tider døgnet rundt 

og overnatter af og til ude. 

Togførere er ansat ved DSB. 


– Chauffør, s. 105 


– S-togsrevisor, se Andre uddannelser s. 115 


og optagelsen til togfører hos: 

DSB Passagertog 

Togpersonalekontoret 

Bernstorffsgade 22, 1. sal 


tlf.: 33 54 52 04

TOGKLARGØRER 

■ 3 år 


Se s. 22 


Bl.a. til transportlogistiker, merkonom eller teknonom. 

På teknisk skole eller AMU-centre kan 

du videreuddanne dig på forskellige niveauer 

inden for alle dele af landtransportområdet. 

Togklargører 

Du lærer at rangere, læsse og klargøre togvogne 

for DSB eller privatbanerne. 

Jobbet går ud på at kontrollere, om det tekniske, 

servicemæssige og det sikkerhedsmæssige 

på de læssede togstammer er i orden. 

Du udskifter også komponenter, og du 

foretager læsning og losning af togvogne 

ved hjælp af gaffeltruck og lastbiler. 

VOGNMALER 

■ 3 år 6 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til konstruktør 

Vognmaler 

Du lærer at sprøjtemale alle mulige slags køretøjer. 

Du lærer også at dekorere firmanavne 

og reklamer med pensel eller skabeloner. 

Jobbet går ud på at lakere vogne, som pladesmeden 

forinden har rettet buler ud på 

eller repareret for rustskader. 

Først renser, spartler, sliber og grunder du, 

og så går du i gang med sprøjtepistolen. Du 

lakerer og finsliber et par gange, inden du 

runder af med overfladelaget. 

Vognmalere er fx ansat på autolakererier, 

hos autoforhandlere, automekanikere, på 

fabrikker eller har deres eget firma. 


– Bygningsmaler, s. 53 



Inden for transport og telekommunikation 

kan du desuden uddanne dig til lokomotivfører, 

S-togsrevisor, togstewardesse og togsteward, 

kystskipper og telemontør. 

For specialarbejdere er der AMU-kurser og 

uddannelser fx inden for chaufførområdet. 

Læs mere i DUEL. 


115

116 

SERVICE 

SERVICE 

Service drejer sig om kundebetjening. 

Visse fag rådgiver kunder om hud- og 

hårpleje, farvevalg og briller. Andre fag 

yder virksomheds- og institutionsservice i 

form af rengøring, lettere kantinearbejde, 

distribuering af intern post og kopiering. 

Atter andre fag yder sundhedsmæssig 

service på tandklinikker, hospitaler eller 

specialklinikker. 


Beklædningshåndværker, s. 118 

Frisør, s. 119 

Hospitalsteknisk assistent, s. 119 

Kosmetiker, s. 120 

Laboratorietandtekniker, s. 120 

Optometrist, s. 121 

Ud over viden om de produkter, der 

anvendes, kræver service også andre 

kvalifikationer. Den store kundekontakt 

betyder, at man skal være velsoigneret og 

have psykologisk indføling med andre 

mennesker. 

Ortopædist, s. 122 

Serviceassistent, s.122 

Sikkerhedsvagt, s. 123 

Skomager, s. 123 

Tandklinikassistent, s. 124 

Urmager, s. 125

117

118 

SERVICE 

BEKLÆDNINGS- 

HÅNDVÆRKER 


■ 2 år 6 mdr. – 3 år 9 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Skrædder 3 år 9 mdr. 

– Modelsyer 3 år 9 mdr. 

– (delkompetence på Modelsyer) 

Beklædningsoperatør 2 år 6 mdr. 

– Buntmager 3 år 9 mdr. 

– (delkompetence på Buntmager) 

Håndsyer 2 år 6 mdr. 

– Modist 3 år 9 mdr. 


Bl.a. til designteknolog 

Skrædder 

Du lærer at tage mål, lave figuranalyser og 

fremstille tøj. 

Jobbet går ud på at tage mål, lave mønster, 

skære stof til og sy på maskine eller i hånden. 

Du laver også målkonfektion, dvs. hvor 

du selv tager mål af kunden og vælger stof, 

men får en fabrik til at skære tøjet og sy 

det. 

Skrædderne er fx ansat i større herre- eller 

dametøjsforretninger eller i konfektions- 

DORTHE KRISTENSEN 28 ÅR 

»Jeg ville være modedesigner, da 

jeg gik ud af folkeskolen. Jeg kunne 

ikke få en praktikplads, så jeg 

brugte min børneopsparing og alle 

mine spareskillinger til at betale 

60.000 kr. for en 2-årig designeruddannelse 

på en privat skole. Det 

var de to bedste år i mit liv. Men det 

er næsten umuligt at få arbejde 

som designer, så jeg arbejdede et 

par år i en pelsbutik i lufthavnen og 

på cafe, før jeg endte her på 

frisørskolen. 

Det der med at sætte hår har jeg 

nemlig også altid godt kunne lide. 

Det er en kunst at finde en frisure, 

der passer til kundens ansigt og stil, 

og jeg synes, at det er hyggeligt at 

snakke med folk. Som frisør kan du 

også altid få job bagefter. 

Der er mange, som brokker sig over, 

at det er svært at finde en praktik- 

plads som frisørelev. Men jeg rev en 

dag ud af kalenderen og fandt nogle 

saloner i telefonbogen, som jeg ville 

gå rundt og spørge, om de kunne 

bruge mig som elev. Det gav bonus 

det første sted, jeg spurgte, så det er 

altså ikke umuligt. 

Hvis du vil være frisør, er det vigtigt, at 

du virkelig interesserer dig for hår. Vi 

lærer en masse spændende, men der 

er også kedelige dage, hvor du har 

lyst til at droppe det hele. Du kan fx 

stå og føntørre fra morgen til aften. Vi 

har også både dansk og matematik, 

ligesom i folkeskolen. 

Og når du er i praktik, kan der gå lang 

tid, før du får lov til at klippe. I stedet 

for bliver du sat til at feje gulv og 

vaske så meget hår, at dine fingre 

sprækker, og du må sove med 

bomuldshandsker og fed creme på 

om natten. Du kan heller ikke gå i 

industrien, hvor de kun laver en bestemt del 

af processen. 

Modelsyer 

Du lærer at forarbejde forskellige produkter 

i både vævede og strikkede metervarer, og 

du lærer at udarbejde produkt- og kvalitetsbeskrivelser 

samt udvikle produktionsmetoder. 

Jobbet går ud på, at du sammen med produktudviklere 

skal forestå førstegangsprøver/kollektioner. 

Du skal også udarbejde produktionsdokumentation 

og kunne instruere i 

produktionsvenlige metoder. 

Modelsyere bliver fx ansat hos mærkevareproducenter 

eller på systuer. 

Beklædningsoperatør 

Du lærer at udarbejde mønstre, tilskære og 

håndtere alsidige syoperationer i forbindelse 

med produktionssyning, Du lærer at udvikle 

og forbedre produktionsmetoder, og du tilegner 

dig bl.a. herigennem evnen til at arbejde 

med kvalitet som en integreret del af 

din hverdag. 

Jobbet går ud på arbejde med de forskellige 

syopgaver, herunder bl.a. produktion eller 

Frisør, 2. år.. 

byen torsdag aften, hvis du skal 

møde fredag morgen, for 

arbejdsdagene er virkelig lange. Især 

hvis du arbejder i en centersalon, 

hvor der er åbent til klokken 20.«

opgaver på de cad-anlæg, man som beklædningsoperatør 

møder i konfektionsindustrien. 

Buntmager 

Du lærer at bearbejde og tilskære skind, 

som skal bruges til pelskåber, hatte og andet 

pelsværk. 

Jobbet går ud på at sortere skindene efter 

farve, størrelse og hårlængde. Så skærer du 

skindene i facon, fugter stykkerne og former 

dem med hænderne. Til sidst spænder 

du stykkerne op til tørring, og når stykkerne 

er færdige, skal du markere på dem, hvor 

håndsyerne skal sy dem sammen. 

Buntmagere er ansat hos andre buntmagere 

eller har deres eget buntmageri. 

Håndsyer 

Du lærer at udføre en række håndværksmæssige 

opgaver i forbindelse med syning i 

skind og pelsværk. Fx at samle, bånde, pikere 

og fore en jakke, kåbe eller cape. 

Som håndsyer arbejder du tæt sammen med 

buntmageren, som forarbejder de skind, du 

modtager. 

Modist 

Du lærer at sy hatte og huer i hånden. 

Jobbet går ud på at strække og fugte den 

pels eller filt, du skal sy hatten af. Du klipper 

det til, folder det, syr delene sammen og 

pynter den færdige hat med bånd, slør, 

blomster osv. Du syr både klassiske modeller 

og nye modeller, du selv får idéen til. Du tager 

også mod bestillinger og tager mål af 

kundens hoved. 

Modister er fx ansat i hatteforretninger og 

kostumeafdelinger på teatre. En del har deres 

eget værksted. 

FRISØR 

■ 4 år 


Se s. 22 


Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen. 

Frisør 

Du lærer at ordne hår, klippe skæg, lave 

ansigtspleje og manicure. 

Jobbet går først og fremmest ud på at 

klippe, vaske, frisere, permanente eller farve 

kundernes hår samt at rådgive dem om frisurer 

m.v. Men du kan også blive bedt om 

fx at lægge makeup, rette og farve øjenbryn, 

file fingernegle eller ordne skæg. Du 

kan endvidere specialisere dig i at lave parykker. 

Frisører er fx ansat på frisørsaloner, hospitaler 

eller plejehjem eller har deres egen salon. 


– Fodterapeut, s. 139 

– Kosmetiker, s. 120 

HOSPITALSTEKNISK 

ASSISTENT 

■ 2 år 6 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Audiologiassistent 

– Neurofysiologiassistent 



Audiologiassistent 

Du lærer at måle hørelse, undersøge øret og 

tilpasse høreapparater. 

Jobbet går ud på at lave høreprøver og måle 

patienternes hørelse. 

Du tegner resultatet ind i en kurve og undersøger 

øret for at finde årsagen til den 

dårlige hørelse. Hvis det er nødvendigt, finder 

du sammen med en læge ud af, om 

patienten skal opereres eller have høreapparat. 

Audiologiassistenter er fx ansat på hospitaler 

eller hos speciallæger. 

Neurofysiologiassistent 

Du lærer, hvordan hjernen og nerverne fungerer, 

og du er med til at undersøge patienter 

for fx epilepsi, betændelse, hjerneblødninger 

og andre hjerneskader. 

Jobbet går ud på at modtage patienter til 

undersøgelse. Du anbringer elektroder på 

patientens hoved for at måle hjernens aktivitet, 

og du passer maskinen i den time, det 

varer, før den har skrevet resultatet ud på et 

elektro-kardiogram. Til sidst skriver du jour- 

SERVICE 

119

120 

SERVICE 

Jesper og Lotte, neurofysiologiassistenter 

nal til lægen, der evt. sætter en behandling 

af patienten i gang. 

Neurofysiologiassistenter er fx ansat på hospitaler 

og laboratorier. 


– Lægesekretær, se Kontoruddannelse med 

specialer s. 134 

KOSMETIKER 

■ 2 år 


Se s. 22 

Kosmetiker 

Du lærer at pleje hud. 

Jobbet går bl.a. ud på at rense og massere 

huden, lægge ansigtsmasker og makeup, 

behandle hudproblemer, lakere negle, fjerne 

hår og vejlede om hudpleje og kosmetik. 

Du giver også kunderne gode råd om farver, 

stil og forskellige produkter. 

Kosmetikere er fx ansat på hudplejeklinikker, 

frisørsaloner og parfumerier eller har deres 

egen klinik. 


– Frisør, s. 119 


– Parfumehandler, se Detailhandelsuddannelse 

med specialer (salgsassistent) 

s. 128 

LABORATORIE- 

TANDTEKNIKER 


■ 2 år 6 mdr. - 4 år 6 mdr. 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Laboratorietandtekniker 4 år 6 mdr. 

– (delkompetence som) Tandtekniker i 

aftagelig protetik 2 år 6 mdr. 


Efter uddannelsen som tandtekniker med delkompetence 

i aftagelig protetik kan du vælge 

tre muligheder: 

1. Du kan søge job som tandtekniker 

2. Du kan fortsætte uddannelsen i yderligere 

2 år og blive laboratorietandtekniker 

3. Du kan søge optagelse på den 2-årige uddannelse 

til klinisk tandtekniker på Århus 

Tandlægehøjskole. 


Kliniske tandteknikere kan videreuddanne sig 

til bl.a. tandlæge.

Laboratorietandtekniker 



gummer med kunstige tænder. Desuden 

lærer du at fremstille fast protetik, dvs. kunstige 

tænder, broer og kroner, der bliver siddende 

i munden. Arbejdet kræver et praktisk 

håndelag og en god sans for æstetik, 

idet en stor del af arbejdet er at fremstille, 

afprøve og tilpasse proteser med udgangspunkt 

i patientens udseende, ønsker og behov. 

Jobbet går ud på at undersøge og tage aftryk 

af patienternes tænder og lave forskellige 

slags proteser til dem. Fx gebis, som kaldes 

aftagelig protetik, dvs. gummer med 

kunstige tænder. Du laver tandsættet af fx 

akryl, porcelæn eller guld. Desuden vil du 

kunne arbejde med patienter, som kræver 

avancerede løsninger, såsom indlæg, delproteser 

eller fast protetik. 

Tandtekniker i aftagelig protetik 


former for aftagelige proteser, dvs. gebis 

eller gummer med kunstige tænder. Ar- 

bejdet kræver et praktisk håndelag, idet du 

lærer at fremstille og reparere aftagelig 

protetik. 

Jobbet går ud på at tage aftryk af patienternes 

tænder og fremstille forskellige slags aftagelige 

proteser til dem. Det meste af dit 

arbejde foregår i hånden. 


– Tandklinikassistent, s. 124 

OPTOMETRIST 

■ 4 år 6 mdr. 


Se s. 22 


Bl.a. til diplomingeniør. Endvidere kan Optikerfagets 

fællesudvalg formidle kontakt til udenlandske 

fagskoler. 

Optometrist 

Du lærer at betjene kunder, der skal have 

briller eller kontaktlinser. 

Kosmetiker 

SERVICE 

121

122 

SERVICE 

Rikke, optometrist 

Jobbet går ud på at vejlede om forskellige 

brille- og kontaktlinsetyper, lave synsprøver, 

tage mål, slibe brilleglas til, sætte dem ind i 

stellet og endelig rette briller til, så de passer 

til kundens hovedform. 

Optometrister er fx ansat i optik-forretninger, 

i større optikerfirmaer eller er selvstændige. 



– Tandtekniker, s. 69 og 120 

– Urmager, s. 125 

ORTOPÆDIST 

■ 4 år 


Se s. 22 



Ortopædist 

Du lærer at lave hjælpemidler til handicappede, 

fx bandager, krykker, kunstige arme 

og ben eller andre hjælpemidler. 

Jobbet går ud på at bygge protesen op ud 

fra en tegning. Du bruger forskellige materialer 

som plast, metal, træ, gips, læder 

og kork. Mange af delene er lavet på fabrik, 

men du fremstiller også selv enkelte 

dele. 

Du skal også tilpasse protesen til den person, 

som skal bruge den. Den skal sidde 

perfekt, passe til personens hudfarve og 

kropsbygning og være nem at bruge. 

Ortopædister er fx ansat på ortopædiske 

værksteder eller er selvstændige. 


– Ortopædiskomager, se Skomager s. 123 

SERVICEASSISTENT 

■ 2 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Hospitalsservice 

– Virksomhedsservice

Serviceassistent, hospitalsservice 

Du lærer at arbejde med rengøring og kvalitet 

i forskellige servicefunktioner på et hospital 

ud fra et professionelt kendskab til hygiejne 

og miljø. Du lærer selvstændigt at tilrettelægge, 

planlægge og varetage varierede 

serviceopgaver, som kommer patienter 

og personale til gode. 

Jobbet går ud på at varetage hospitalsservice 

med fokus på rengøringsservice, 

transport og assistance af patienter, anretning 

og servering af patientkost under hensyntagen 

til forskellige diæter. 

Serviceassistent, virksomhedsservice 

Du lærer at arbejde med rengøring og kvalitet 

i virksomheder og institutioner ud fra 

et professionelt kendskab til hygiejne og 

miljø. Du lærer selvstændigt at tilrettelægge 

og planlægge dit arbejde og er med 

til at løse en bred vifte af forskellige serviceopgaver. 

Jobbet går ud på at varetage servicefunktioner 

i en virksomhed eller institution lige fra 

rengøringsservice, kontorsupport, lettere 

kantinearbejde, distribution, kopiering samt 

mindre vedligeholdelsesopgaver. 


– Social- og sundhedsassistent, s. 141 

RIKKE LARSEN 20 ÅR 

»Jeg er ved at uddanne mig til 

serviceassistent, for jeg kan godt 

lide at gøre rent, og jeg vil gerne 

have mit eget firma inden for 

hjemmeservice, når jeg har været 

ude at arbejde for andre et stykke 

tid. Det er selvfølgelig hårdere at 

være selvstændig, fordi du selv skal 

tage dig af papirarbejdet osv., men 

du kan tjene flere penge på det. 

Uddannelsen er god, fordi du får lov 

at prøve meget forskelligt. Du kommer 

i praktik på hospital, i virksomheder 

og institutioner osv. Og du har 

mange forskellige slags opgaver. Lige 

nu er jeg fx i praktik på betjentstuen 

på et rådhus, hvor jeg både er 

piccoline, dækker bord i mødelokaler 

osv. Jeg har også været i kantinen på 

et hospital, hvor jeg lavede mad, 

vaskede op og tog af bordene, for 

du skal kunne mange forskellige 

SIKKERHEDSVAGT 

■ 2 år 6 mdr. 


Se s. 22 

Sikkerhedsvagt 

Du lærer at betjene alarm- og sikkerhedsudstyr, 

planlægge og gennemføre vagtfunktioner, 

at udbygge sikkerhedssystemer og at 

vejlede kunder. 

Jobbet går ud på at varetage vagtfunktioner 

i en virksomhed eller et vagtselskab. Man 

betjener alarm- og sikkerhedssystemer, foretager 

adgangskontrol og udfører sikkerhedsopgaver 

for at sikre ro og orden. 

Sikkerhedsvagter ansættes i private vagtselskaber 

og i offentlige virksomheder. 

SKOMAGER 


■ 2 år 6 mdr. – 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Ortopædiskomager 4 år 

– (delkompetence som) Nådler 2 år 6 mdr. 

– (delkompetence som) Serviceskomager 3 år 



funktioner, så du kan træde til, hvis 

nogen af de andre bliver syge. 

Der er ingen lektier i skoleperioden, 

men vi skriver rapporter og lærer at 

regne ud, hvor stort et gulv fx er, og 

hvor meget det vil koste at få det gjort 

rent. Vi har også været på hotelog 

restaurationsskolen og lært at dække 

borde og lugte til vine. Og vi har fag 

som kommunikation og psykologi, 

hvor vi bl.a. har lært at forstå, hvordan 

folk reagerer i forskellige situationer, 

og at se på deres kropssprog, hvordan 

de har det. For som serviceassistent 

møder du rigtig mange mennesker, 

som du snakker med og skal hjælpe. 

Derfor er det vigtigt, at du er sød, 

smilende og hjælpsom og ikke kun 

tænker på dig selv. 

Hvis du er interesseret i at uddanne dig 

til serviceassistent, kan du starte med 

SERVICE 

Serviceassistent, 1. år.. 

at tage et 20-ugers grundkursus og 

se, om det er noget for dig. For 

arbejdet kan indimellem godt være 

fysisk hårdere, end man tror. Og du 

skal også kunne møde til tiden – 

nogle steder klokken 6 om morgenen.« 

123

124 

SERVICE 

Glenn og Bjarne, 

Skomagere 

Ortopædiskomager 

Du lærer at lave specialfodtøj til mennesker 

med handicappede fødder. 

Jobbet går ud på at undersøge fødderne og 

lave en læst, dvs. en model, som du kan 

bygge en speciel sko over, der passer præcist 

til kundens fod. Du skærer læderet til, 

syr de enkelte dele sammen på maskine og 

sætter både inder- og ydersål på med lim, 

søm, stifter eller en syning. Til sidst sliber og 

polerer du skoen. Nogle gange er det nok at 

lave et løst indlæg eller bygge en fa-briksfremstillet 

sko op med en lille forhøjning. 

Ortopædiskomagere er ansat på ortopædiske 

håndskomagerier eller har deres eget firma. 

Nådler 

Du lærer at sy udskårne skind sammen til 

færdige sko. 

Jobbet går ud på at sy fx overdel, bagrem, 

tå- og hælstykke på en sko sammen. Du syr 

også lynlåse i støvler, laver pyntestikninger 

og perforeringer i golfsko osv. 

Du sidder som regel ved en industrisymaskine 

og arbejder, men du kan også sy dyre 

sko i hånden. 

Nådlere er fx ansat på skotøjsfabrikker eller i 

ortopædiske håndskomagerier. 

Serviceskomager 

Du lærer at reparere sko og fremstille skodele 

som hæle og såler. Du lærer også at reparere 

tasker. 

Jobbet går fx ud på at fjerne de slidte såler eller 

de skæve dele af hælen og sætte den nye 

hæl på med lim, søm, pløkker eller ved at sy 

den på. Til sidst sliber og polerer du skoen. 

Du vejleder desuden kunderne om, hvordan 

de skal pleje deres sko. Du fremstiller måske 

også nøgler. 

Serviceskomagere er fx ansat på værksteder, 

i hælebarer eller har deres eget firma. 



TANDKLINIKASSISTENT 

■ 3 år 


Se s. 22 


Bl.a. til tandplejer 

Tandklinikassistent 

Du lærer at passe forkontoret på tandklinikken. 

Jobbet går ud på at sidde ved telefonen og 

tage imod bestillinger på tid, modtage patienter 

og vise dem ind i venteværelset og

konsultationen. Du har også ansvaret for, at 

alle instrumenter ligger klar til brug. 

Under behandlingen hjælper du tandlægen 

og noterer i journalen. Bagefter ordner du 

lokalet, steriliserer instrumenterne og sender 

regningen ud. 

Tandklinikassistenter er ansat på private 

tandklinikker, i den kommunale tandpleje eller 

på hospitaler. 


– Lægesekretær, se Kontoruddannelse med 


– Laboratorietandtekniker, s. 69 og 120 

URMAGER 

■ 4 år 


Se s. 22 



Urmager 

Du lærer at reparere ure og betjene kunder. 

Jobbet går ud på at skille ure ad og rense, 

smøre og justere de enkelte dele. 

Du reparerer eller udskifter også nedslidte 

dele. Indimellem fremstiller du selv reservedele, 

men de fleste bliver lavet på fabrik. Du 

bruger tit lup, når du arbejder med de små 

urdele. 

Du giver også kunderne gode råd om de 

forskellige ure i forretningen. 

Urmagere er fx ansat i urmagerforretninger, 

på serviceværksteder eller er selvstændige. 



– Optometrist, s. 121 

– Våbenmekaniker, se Finmekaniker s. 67 

SERVICE 

Tandklinikassistent 

125

126 

DET MERKANTILE OMRÅDE 


– HANDEL, KONTOR OG FINANS 

Det merkantile område – handel, kontor 

og finans drejer sig om salg og administration. 

Handel er flere ting. Detailhandelen – 

også kaldet butikshandelen – er salg til 

den enkelte forbruger, mens engroshandelen 

er salg af store varepartier fx fra 

udlandet til den enkelte butik. 

Forretningstalent og lyst og evner for god 

kundebetjening er afgørende for jobbene 

i disse brancher. Dertil kommer andre 

kvalifikationer, som afhænger af de enkelte 

jobfunktioner, fx at kunne købe rigtigt 

ind, at kunne styre lageret og at kunne 

holde styr på regnskabet. 


Detailhandelsuddannelse med specialer, 

s. 128 

Finansuddannelsen, s. 130 

Generel detailhandelsuddannelse, s. 131 

Generel handelsuddannelse, s. 132 

Generel kontoruddannelse, s. 132 

Også kontor spænder vidt fra at kunne 

betjene de moderne edb-kontormaskiner, 

kunne sagsbehandle, ordne økonomi og 

regnskab m.m. Det kan være i en kommune, 

et ministerium, en større privat 

virksomhed eller et lille firma. 

De fleste firmaer i dag handler både på 

hjemmemarkedet og i udlandet. Det stiller 

også krav til sprogkundskaber. 

Disse uddannelser giver også et godt 

grundlag for at kunne starte egen virksomhed. 

Handelsuddannelse med specialer, s. 132 

Kontoruddannelse med specialer, s. 133 


Assurandør, s. 128 

Salgsassistent ved Post Danmark, s. 135

127

128 


ASSURANDØR 

TINE FREDERIKSEN 20 ÅR 

»At blive politibetjent har været min 

store drøm, siden jeg var i praktik 

hos politiet i 9. klasse. Men du kan 

først søge ind som 21-årig, så jeg 

skulle finde på noget andet så 

længe. Jeg har tit hjulpet til i min 

fars vinbutik, og jeg elsker at snakke 

med nye mennesker, så jeg fik en 

elevplads hos Hennes og Mauritz 

sidste år. 

Jeg har min egen afdeling, og det er 

mit ansvar at få tøjet lagt på 

hylderne, så det ser pænt ud. Jeg 

pynter også dukkerne med eksempler 

på, hvordan tøjet kan sættes 

sammen, og jeg hjælper kunderne 

med gode råd om farver og stil. Jeg 

er altid helt ærlig over for kunderne 

– jeg tror, at de fleste godt kan lide, 

at jeg virkelig engagerer mig i deres 

problemer og siger min mening. 

■ ca. 2-4 år 


Se s. 31 


Du kan starte på uddannelsen, hvis du er ansat 

som assurandør i et forsikringsselskab. Uddannelsen 

skal normalt være gennemført senest 4 

år efter ansættelsen. Uddannelsen er en kombination 

af praktisk oplæring, brevskole og undervisning 

på Forsikringshøjskolen i Rungsted. 


Der kræves ingen speciel eksamen. Men hhx 

og 2-3 års praktisk salgsarbejde er almindeligt 

for at kunne klare prøverne og arbejdet. Normalt 

bliver du først ansat som 23-25-årig. 



Bl.a. til HD og merkonom 

Assurandør 

Du lærer at sælge forsikringer og rådgive 

kunder. 

Jobbet går ud på at tegne forsikringer mod fx 

indbrud, brand eller ulykker for privatkunder 

og virksomheder samt tegning af livs- og 

pensionsforsikringer. Det er din opgave at 

sikre, at kunderne er dækket ind med netop 

de forsikringer, de har brug for. Du arbejder tit 

sidst på eftermiddagen eller om aftenen, hvor 

de private kunder har fri fra arbejde. 

Jeg har det også sjovt sammen med 

mine kolleger. Vi laver en masse 

ballade, og jeg keder mig aldrig. Vi 

møder til grosserertid klokken ti, men 

lønnen er ikke noget at råbe hurra for 

i forhold til de lange arbejdstider, der 

nogle gange er hos os, fordi vi er en 

centerbutik. Du står også op næsten 

hele dagen, så du skal ikke have 

problemer med ryg og ben, hvis du 

vælger at blive salgsassistent. 

Der er nogle, som hopper fra uddannelsen, 

fordi de er uheldige med deres 

elevplads, eller fordi de synes, at det 

er for hårdt i forhold til lønnen. Men 

du kan jo også læse videre inden for 

handel, hvis du vil tjene mere. 

Jeg ved ikke, hvad jeg vil, når jeg er 

uddannet. Jeg har mere og mere lyst til 

at droppe min drøm om at blive 

Assurandører er fx ansat i forsikringsselskaber. 


– Finansuddannelsen, s. 130 


og optagelsen til assurandør hos: 

Forsikringshøjskolen Rungstedgaard A/S 

Rungsted Strandvej 107 

2960 Rungsted Kyst 

tlf.: 45 86 44 22 

http://www.fh.dk 

DETAILHANDELSUDDAN- 

NELSE MED SPECIALER 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Salgsassistent 

– Salgsassistent med profil 

– Dekoratør 

– Boligtekstiler og montering 

– Blomsterdekoratør 

– E-salgsassistent 


Bl.a. til handelsøkonom, markedsføringsøkonom, 

serviceøkonom og merkonom 

Salgsassistent, 1. år.. 

politibetjent og læse videre til markedsøkonom 

eller merkonom, så jeg kan 

blive afdelingsleder og senere butikschef 

hos Hennes og Mauritz. Men nu 

må vi se, hvordan jeg har det om et år, 

når jeg er blevet butiksassistent.«

Salgsassistent 

Du lærer at betjene kunder i forskellige slags 

butikker. 

Jobbet går ud på at vejlede kunderne og 

sælge varer – enten i en stor eller en mindre 

butik. Du skal give en god service og være 

bevidst om din personlige fremtræden. Du 

køber også varer ind, styrer lageret og fører 

regnskab. 

Salgsassistenter er fx ansat i varehuse, supermarkeder, 

kædebutikker eller mindre specialbutikker. 

Salgsassistent med profil 

Du uddannes som salgsassistent, men til en 

bestemt profil, hvilket vil sige, at du lærer 

at betjene såvel kunder som at håndtere informationer 

og at disponere de varer og 

pengestrømme, som er særlige for den bestemte 

profil. 

Du uddannes i én af disse 24 profiler: 

Kolonial, dagligvarer – Kolonial, frugt og 

grønt – Kolonial, vin – Tekstil – Tekstil, herre- 

tøj – Tekstil, dametøj – Blomster og havecentre 

– Byggemarked, værktøj og beslag – 

Boghandel – Elartikler og hårde hvidevarer – 

Farvehandel – Fotohandel – Guld, sølv og 

ure – Glas, porcelæn og gaveartikler – Legetøj 

og hobbyartikler – Materialhandel – 

Møbelhandel – Radio/tv og multimedier – 

Musik, video og software – Sko og læderartikler 

– Sport og fritid – Stormagasin – 

Nærbutik – Kapitalkædedrift. 

Dekoratør 

Dekoratørens arbejde består i at fremstille 

og opstille dekorationer og arrangere udstillinger, 

der kan gøre en forretnings vareudbud 

synligt og samtidig markere forretningens 

særlige profil. 

Dekorationsarbejde kan også være oplæg til 

reklamekampagner med udkast til avisannoncer, 

opstilling til katalogfotografering 

o.l. samt budget og tidsplan. 

Dekoratøren fremstiller ofte selv de dekorationer, 

som skal bruges. Arbejdet kan derfor foregå 

både på værksteder og i udstillingslokaler. 


Peder, salgsassistent 

129

130 


GITTE KRISTIANSEN 21 ÅR 

»Jeg elsker at tegne, og jeg ville 

egentlig være arkitekt, men en dag 

så min mor en stillingsannonce, 

hvor det lokale supermarked søgte 

en dekoratørelev. Jeg skrev en 

ansøgning for sjov, og så fik jeg 

søreme pladsen. 

Det meste af tiden er jeg i praktik 

ude i butikken. Det er et utroligt 

kreativt job, hvor du får lov at 

udfolde dig næsten uden grænser. 

Jeg havde hørt, at jeg skulle regne 

med at komme til at sidde og skrive 

skilte i hånden det meste af tiden, 

men jeg laver også alt muligt andet, 

for eksempel dekorationer og opstillinger 

med forskellige varer. I dag har 

jeg lavet en sommerudstilling i vores 

stofafdeling og en sejrsskammel med 

medaljer og fodbolde til nogle nye 

oste i osteafdelingen. 

Jeg har fået tilbudt arbejde i supermarkedet 

bagefter, men i det lange 

løb vil jeg helst arbejde freelance, så 

jeg kan prøve nogle flere forskellige 

opgaver. Min drøm er at få mit eget 

dekorationsfirma – ud over patriciervillaen, 

bilen, sommerhuset, manden 

og de to børn.« 

Boligtekstiler og montering 

Du lærer at kende til måltagning og montering 

af gardiner og at anvende værktøj hertil. 

Jobbet går ud på at yde service til kunden, 

idet du anvender din opnåede viden om farver 

og stil og dit kendskab til metoder til syning 

og specialmaskiner. 

Du skal kunne beregne stofmængde og 

bl.a. rådgive kunden om vedligeholdelse af 

gardiner og metoder til syning. 

Blomsterdekoratør 

Arbejdet består i at arrangere blomsteropstillinger, 

herunder forskellige former for 

blomsterbinding. Du lærer at kombinere 

farver, former og blomstertyper, således at 

du kan udføre dekorationsopgaver, hvor 

løsningen afhænger af flere faktorer, bl.a. 

af rummet, materialerne, tiden, der er til 

rådighed – og ikke mindst den økonomiske 

ramme. 

Som blomsterdekoratør skal du derfor kombinere 

æstetiske hensyn med indsigt i salg 

og markedsføring. 

E-salgsassistent 

Du vil lære bredt om arbejdet med at betjene 

kunder, men din uddannelse vil blive 

tilrettelagt med henblik på at kvalificere dig 

til at udføre arbejdsopgaver i forbindelse 

med e-handel, dvs. du skal rådgive og vejlede 

kunderne om virksomhedens internetservicer 

og deltage i udvikling og vedligeholdelse 

af e-handelshjemmesiden. 

Dekoratør, 1. år.. 

E-salgsassistenter vil blive ansat i den del af 

detailhandelen, der allerede nu anvender 

internettet og/eller er på vej til at gøre det. 


– Generel detailhandelsuddannelse, s. 131 

– Handelsuddannelserne, s. 132 

– Kontoruddannelserne, s. 132 og 133 

FINANSUDDANNELSEN 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Pengeinstitut 

– Realkredit 

– Forsikring 



finansøkonom og merkonom 

Bankassistent 

Du lærer at betjene og vejlede kunder. 

Jobbet går ud på at betjene både private 

kunder og erhvervskunder. Du har mange 

forskellige opgaver. Du opretter konti, veksler 

valuta og hjælper fx de private kunder 

med at lægge budget og investere i værdipapirer. 

Erhvervskunder får fx vejledning om 

de særlige kreditmuligheder, de har. Det er 

også din opgave at undersøge kundernes 

økonomi, når de vil låne penge. 

Realkreditassistent 

Du lærer at betjene kunder og vurdere ansøgninger 

om lån.

Jobbet går ud på at behandle ansøgninger 

fra private og erhvervskunder, der gerne vil 

låne penge mod sikkerhed i fast ejendom 

som grunde og huse. Du undersøger, om 

sikkerheden er god nok, og du udarbejder 

forskellige forslag til, hvordan lånet skal betales 

tilbage. Din kontakt med kunderne 

foregår som regel pr. brev. 

Realkreditassistenterne er fx ansat i kreditforeninger. 

Forsikringsassistent 

Du lærer at behandle kundernes ansøgninger 

om at blive forsikret og at behandle deres 

anmeldelser af skader. 

Jobbet går ud på at lave en forsikringspolice, 

når en kunde vil tegne en ny forsikring. 

Du regner ud, hvad det kommer til at koste, 

og skriver policen. 

Når en kunde anmelder en skade, undersøger 

du, om alle betingelser er opfyldt, før 

forsikringssummen bliver udbetalt. Du arbejder 

med en bestemt type forsikringer, fx 

brand-, ulykkes- eller livsforsikringer. Du kan 

også arbejde med fx skadesstatistik, markedsføring 

og præmieberegning. 




– Detailhandelsuddannelserne, s. 128 og 131 

GENEREL DETAILHANDELS- 

UDDANNELSE 

■ 4 år 


Se s. 22 



serviceøkonom og merkonom 

Generel detailhandelsuddannelse 

Du lærer bredt om arbejdet med at betjene 

kunder i forskellige slags butikker. 


Casper, bankassistent 

131

132 


Og du får kendskab til opgaverne med salg 

og dekoration i butikkerne, lagerarbejdet og 

til arbejdet i engrosleddet. 


– Detailhandelsuddannelse med specialer, 

s. 128 



GENEREL HANDELS- 

UDDANNELSE 

■ 4 år 


Se s. 22 



serviceøkonom, HD og merkonom 

Generel handelsuddannelse 

Du lærer at styre et lager og handle med 

store varepartier. Jobbet går ud på som mellemhandler 

at indkøbe og sælge varer, fx 

indkøbe et stort parti i udlandet og sælge videre 

i mindre partier til indenlandske kunder. 

Du har mange forskellige opgaver, fx at betjene 

kunder, skrive ordresedler og regninger 

og planlægge transport og indkøb så 

billigt som muligt. Du skal have overblik 

over lagerbeholdningen, så du ikke brænder 

inde med varerne. 

I virksomheder, der handler med udlandet, 

får du brug for dine sprogkundskaber, for 

du har tit kontakt med udenlandske kunder 

eller leverandører. 

Handelsassistenter er fx ansat i store engrosfirmaer 

som vinimportører eller vvs-firmaer. 


– Handelsuddannelse med specialer, s. 132 


GENEREL KONTOR- 

UDDANNELSE 

■ 4 år 


Se s. 22 




Generel kontoruddannelse 

Du lærer at tage dig af ordrer, indkøb, 

kundekontakt, sagsbehandling og regnskab. 

Du lærer også at formulere dig på andre 

sprog og arbejde med tekstbehandling, databaser, 

regneark osv. 

Jobbet går enten ud på at arbejde med alle 

de forskellige funktioner, du kan have på et 

kontor, eller du kan specialisere dig i fx 

regnskab, rejseliv eller spedition og shipping. 


– Kontoruddannelse med specialer, s. 133 

– Salgsassistent ved Post Danmark, s. 135 




HANDELSUDDANNELSE 

MED SPECIALER 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Logistikassistent 

– Indkøbsassistent 

– Handelsassistent, salg 

– Handelsassistent, service 



serviceøkonom, HD og merkonom 

Logistikassistent 

Som logistikassistent lærer du at styre de 

logistikomkostninger og at værdifastsætte 

de logistikydelser, som et handelsfirma skal 

beregne, dvs. både hvad det koster at sende 

og at oplagre varer og at sammensætte vareforsendelser, 

som går ud til flere kunder i 

samme forsendelse. 

Du skal altså have et samlet overblik over de 

faktorer, som påvirker logistikken, fra produktudviklerens 

bord til slutbrugeren. Du 

skal samtidig kunne anvende de relevante 

værktøjer og metoder, som sikrer det bedste 

logistiske beslutningsgrundlag for virksomheden. 

Indkøbsassistent 

Du er beskæftiget med indkøbets gennemførelse, 

dvs. fra indkøb hos en leverandør til 

varens levering og betaling hos en kunde. 

Det betyder, at du skal kende til de forskel-

lige sider af import og eksport samt til internationale 

betalingsmåder, ligesom du skal 

være bekendt med forsyningsmarkederne i 

ind- og udland, herunder geografi og kultur. 

Som indkøbsassistent skal du kunne anvende 

metoder til vareforsyning i forhold til 

virksomhedens standardsortiment, og du 

skal kunne beherske alle faser og metoder i 

forbindelse med indkøb, lagerplacering, 

vareforsyning og distribution. 

Handelsassistent, salg 

Du beskæftiger dig som handelsassistent 

med kundeadfærd, forskellige salgsformer 

og personlig kommunikation i forbindelse 

med salg af varer. 

Du skal bl.a. kunne anvende metoder til at 

tilrettelægge og gennemføre telefonsalg og 

telefonbetjening, og du skal kunne anvende 

metoder til præsentations- og forhandlingsteknik. 

Endelig skal du kunne deltage i gennemførelse 

af salgsplanlægning, herunder i prisfastsættelse, 

og du skal kunne beherske 

metoder til eksponering af space-management 

og tilrettelæggelse af markedsanalyser. 

Handelsassistent, service 

Som handelsassistent med service som speciale 

beskæftiger du dig med det samme 

som handelsassistenter med salg som speciale 

– blot drejer det sig her om salg af serviceydelser. 


– Generel handelsuddannelse, s. 132 

– Detailhandelsuddannelserne, s. 128 og 

131 

KONTORUDDANNELSE 

MED SPECIALER 

■ 4 år 


Se s. 22 

■ Specialer 

– Administration 

– Advokatsekretær 

– It-administration 

– Lægesekretær (offentlig administration) 

– Offentlig administration (kommune/ 

amtskommune) 

– Offentlig administration (stat) 

– Rejseliv 

– Revision 

– Spedition og shipping 

– Økonomi 




Administration 

Du lærer at tage dig af ordrer, indkøb, 

kundekontakt, sagsbehandling og regnskab. 

Du lærer også at formulere dig på andre 

sprog og kan arbejde med tekstbehandling, 

databaser, regneark osv. 

Jobbet går enten ud på at arbejde med alle 

de forskellige funktioner, du kan have på et 

kontor, eller du kan specialisere dig i fx 

regnskab, rejseliv eller spedition og shipping. 

Kontoruddannede er fx ansat som sekretærer 

på private kontorer eller som kontorfunktionærer 

i stat, amt og kommune. 

Advokatsekretær 

Du lærer alle former for retssagsbehandling, 

herunder at udarbejde de tilhørende 

breve som fx stævninger, svarskrift og diverse 

yderligere processkrifter. Du skal 

specialisere dig inden for et arbejdsområde, 

der fx kunne være person- og familieret. 

Jobbet går bl.a. ud på at udarbejde dokumenter. 

Det kan fx være i forbindelse med 

ejendomsadministration, testamenter, dødsboer 

eller forhold omkring arvesager. Det 

kan også vedrøre inkassosager, dvs. hvor 

kreditorer forsøger at få inddrevet deres 

udestående penge. 

Advokatsekretærer ansættes på advokatkontorer, 

dommerkontorer samt i juridiske 

afdelinger i større virksomheder. 

It-administration 

Du lærer at arbejde med edb-programmer 

på superbruger-niveau. 

Jobbet går ud på at være med til at beslutte, 

hvilket nyt edb-udstyr firmaet skal købe. Du 

forklarer også dine kolleger, hvordan de skal 

bruge de nye systemer. Du kan også behandle 

de sager, firmaet får, dvs. modtage 

dem, fordele og løse de forskellige opgaver 

og føre journal over sagerne. 

Administrationsuddannede er fx ansat på 

offentlige og private kontorer. 


133

134 


LINE TOFT AHRENBURG 21 ÅR 

»Som shippingassistent kommer du 

hele verden rundt hver dag. Eller 

rettere, du taler i telefon med folk 

fra hele verden hver eneste dag, når 

du skal hjælpe danske og udenlandske 

handelsfolk med at få fragtet 

containere med varer ind i Danmark 

eller ud til alle afkroge af kloden. 

Mine venner kan ikke helt forstå, at 

jeg synes, at det er så sjovt at sidde 

på kontor dagen lang, men jeg er vild 

med det. Alt foregår på engelsk, og 

der er tit travlt og stresset. Det kan 

jeg godt lide. Så går tiden hurtigt – 

lige pludselig er dagen slut, og du 

klarede alligevel det hele, det er en 

fed følelse. Eller hvis du laver en god 

forretning eller kan give kunden en 

god service, som de sætter pris på, så 

er du også på toppen. 

Idéen om at blive shippingassistent 

fik jeg, da jeg var et år i Caribien og 

arbejdede i et shopping-center for 

turister. Jeg talte engelsk og tysk 

hele dagen og fandt ud af, at jeg 

alligevel ikke som planlagt ville læse 

jura i seks år, når jeg kom hjem. Jeg 

ville hellere have en kort uddannelse, 

som jeg kunne bruge til at 

komme ud i verden. Jeg havde 

allerede taget højere handelseksamen, 

så jeg vidste en del om handel i 

forvejen. At jeg lige valgte at blive 

shippingassistent, skyldes, at uddannelsen 

ikke er så lang, og at der er 

meget praktik. Og så har den danske 

shippinguddannelse et godt ry over 

hele verden, derfor er det let at få job 

overalt. For eksempel satser jeg på 

først at arbejde et par år i USA og 

Fjernøsten og så ende på Caribien og 

måske blive dér. 

Uddannelsen er også god, fordi du 

som elev får masser af ansvar lige fra 

starten. Men kunderne kan indimellem 

være ret grove og skælde ud over 

problemer, som du slet ikke har noget 

med at gøre. De har jo ikke råd til, at 

deres varer er for længe undervejs, 

eller at et stort parti mad står og 

rådner i en fjern havn, fordi noget er 

gået galt. Derfor kan tonen være rå. 

Men man skal bare have elefanthud 

og lære at sige fra på en venlig, men 

bestemt måde, hvis kunden bliver 

urimelig. For der er kamp om kunderne 

i branchen, så du kan ikke bare 

svare igen i samme tone og risikere, at 

de vælger et andet firma. 

Lægesekretær (offentlig administration) 

Du lærer de administrative funktioner og 

opgaver, der udføres af en lægesekretær. 

Vægten er lagt især på forhold, der er relevante 

for sundheds- og sygehussektoren, 

herunder særligt journalskrivning. 

Jobbet går ud på at samle alle oplysninger 

om patienten i en journal, som efter endt 

hospitalsbehandling arkiveres til evt. senere 

brug. Der er megen korrespondance med 

offentlige myndigheder, laboratorier, patienter 

og andre sygehuse. Der er meget samarbejde 

med lægen og andre personalegrupper. 

Ansættes du i privat praksis, vil du også 

komme ud for almindeligt kontorarbejde såsom 

renskrivning, arkivering og bogholderi. 

Lægesekretærer ansættes på hospitaler eller 

i privat lægepraksis. 

Offentlig administration (kommune/ 

amtskommune) 

Du lærer almindeligt forekommende sags- 

Shippingassistent, i praktik.. 

Heldigvis kunne jeg tale engelsk 

flydende fra starten på grund af mit 

år i Caribien. Det giver en bedre 

kontakt med kunderne. Det er helt 

klart en fordel at tage et år i udlandet 

og være tvunget til at tale et 

andet sprog hver dag, hvis du vil 

være shippingassistent. Så er du fri 

for at sidde og føle dig dum og 

genert i den første lange tid på 

kontoret, hvor du må hakke og 

stamme dig igennem samtalerne.« 

behandling, hvilket bl.a. kan være opgaver, 

der drejer sig om en borgers problemer med 

den offentlige myndighed. Der kan også 

være tale om sekretæropgaver. 

Jobbet går ud på at behandle bl.a. selvangivelser, 

bistandsanmodninger eller andre former 

for støtteansøgninger. Sagsbehandlingen 

går ud på at afdække problemet (sagen), 

indhente evt. yderligere oplysninger, 

foreslå en løsning og endelig at svare på 

henvendelsen/klagen. 

Det foregår selvfølgelig med moderne teknologi. 

Du kommer til at tale med mange 

mennesker hver dag. 

Offentlig administration (stat) 

Du lærer lettere sagsbehandling, hvilket vil 

sige at løse et problem, fra det dukker op, til 

sagen er endeligt afsluttet. 

Jobbet går ud på at sagsbehandle, hvilket 

bl.a. vil sige at føre bogholderi, udføre 

journalarbejde, arkivering og korrespon-

dance. Endvidere skal du kunne indgå i 

projektarbejde. Informationsteknologi er et 

vigtigt redskab hertil. 

Ansættelsen kan være i ministerier, styrelser, 

universiteter m.m. 

Revision 

Du lærer at løse forskellige revisionsopgaver 

og medvirker ved revision af virksomheders 

og institutioners regnskaber. 

Rejseliv 

Du lærer de løbende administrative opgaver 

som at udarbejde tilbud og foretage beregninger, 

hvor du anvender virksomhedens informationsteknologi. 

Jobbet går ud på at yde service til gæster, 

hvad enten det drejer sig om et turistbureau, 

hvor man korresponderer med seværdigheder 

og overnatningssteder – eller det 

drejer sig om et rejsebureau, der arrangerer 

og sælger rejser. 

I begge tilfælde skal der sluttes bindende aftaler 

og skaffes informationsmateriale – ofte 

på fremmedsprog. 

Spedition og shipping 

Du lærer om told og afgifter, specialordninger 

for forsendelser mellem lande samt 

om transportform og rute for de varer, der 

skal fragtes, enten det er nationalt eller internationalt. 

Jobbet går ud på at rådgive og vejlede kunder 

og virksomheder i forbindelse med valg 

af formen for forsendelse og udfærdige de 

nødvendige dokumenter, sørge for forsikring 

m.m. 

Ofte er virksomhederne specialiserede i enten 

luftfragt, søfragt eller transport over 

land. 

Økonomi 

Du lærer at kontere forskellige poster, at opstille 

og medvirke ved afslutning af regnskaber 

samt at udarbejde budgetter. 

Jobbet går ud på at føre virksomhedens 

regnskab. Du bogfører indtægter og udgifter 

som fx varesalg og løn. Men derudover 

har du et bredt kendskab til virksomhedens 

forskellige funktioner og er derfor i stand til 

at udarbejde økonomiske rapporter til gavn 

for virksomheden. 

Du kan få ansættelse i virksomheders 

regnskabsafdelinger. 


– Generel kontoruddannelse, s. 132 




– Salgsassistent ved Post Danmark, s. 135 

SALGSASSISTENT VED 

POST DANMARK 

■ Ca. 6 mdr. 


Se s. 31 

■ Uddannelsen 

Du skal være med i et grundlæggende 

uddannelsesprogram, hvor du bl.a. vil lære om 

Post Danmarks forskellige produkter, salg, service 

og kvalitet. Endvidere vil uddannelsen 

foregå ved praktisk oplæring. 


Du får løn under uddannelsen. Det er godt, 

hvis du har en hg- eller en hhx-eksamen 


Bl.a. efteruddannelse til særlige arbejdsområder 

Salgsassistent ved Post Danmark 

Du lærer at betjene private kunder og virksomheder. 

Jobbet går ud på at betjene kunderne på 

posthuset og sælge frimærker, udbetale feriepenge, 

modtage giroindbetalinger, pakker, 

breve osv. samt at sælge billetter til 

sports- og kulturarrangementer, ferierejser 

og togbilletter. Du laver desuden en del 

bankforretninger for BG Bank. 

Salgsassistenter i Post Danmark arbejder på 

posthusene. 







og optagelsen til salgsassistent ved Post 

Danmark hos: 

Post Danmark Personale 

Tietgensgade 37 


http://www.postdanmark.dk 


135

136 

SOCIAL- OG SUNDHED 


Hvis du kan lide at tage dig af andre mennesker, 

så er et job inden for sundhed og 

pleje måske noget for dig. 

På socialog sundhedsområdet kommer 

du til at arbejde med børn, ældre, syge 

eller handicappede, som har brug for 

pleje og omsorg. Fælles for alle jobbene 

er, at du kommer i kontakt med mange 

Social- og sundhedsuddannelser: 

Grundforløb til de grundlæggende 

socialog sundhedsuddannelser, s. 139 

Pædagogisk grunduddannelse (pgu), s. 141 

Social- og sundhedsassistent, s. 141 

Social- og sundhedshjælper, s. 142 

mennesker hver dag, som har behov for 

råd og vejledning eller hjælp til sundhed 

og pleje. 

Du skal have praktisk sans, og du skal ofte 

selv kunne løse de problemer, som pludselig 

kan dukke op i en situation, hvor du 

ikke kan spørge andre om hjælp. 


Bevægelsespædagog, s. 138 

Bevægelses-, rytmik- og afspændingspædagog, 

s. 138 

Fodterapeut, s. 139 

Portør, s. 140

137

138 



Folketinget har vedtaget en reform af de grundlæggende socialog sundhedsuddannelser. 

Reformen trådte i kraft den 1. januar 2002. Se side 32. 

BEVÆGELSESPÆDAGOG 

■ 2 år 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår på Gotvedskolen i København. 

Den omfatter bevægelsesfag, anatomi, 

fysiologi, psykologi, sygdomslære, 

arbejdsbevægelser, træning, stemmetræning 

og massage. 


Uddannelsen er privat og koster 38.000 kr. om 

året plus bogudgifter på ca. 1.000 kr. 

Uddannelsen er SU-berettiget inkl. tilskud til 

skoleafgiften. 


Du skal være fyldt 20 år. Du skal mindst have 

hf-fag i idræt og i biologi, og du skal have 

modtaget undervisning i Gotvedgymnastik enten 

på kurser, hold eller enetimer. 

Bevægelsespædagog 

Uddannelsen er en voksenpædagogisk uddannelse, 

som sigter mod forebyggende 

sundhedsarbejde. Du bliver uddannet til at 

rådgive i krop og bevægelse og til at varetage 

undervisning af grupper og enkeltpersoner. 

Som færdiguddannet har du mulighed for 

at arbejde inden for folkeoplysningen samt 

at arrangere kurser og holde foredrag. 

Mange bevægelsespædagoger underviser i 

arbejdsbevægelser på sygeplejeskoler, 

arbejdsmarkedsuddannelser, socialog 

sundhedsuddannelserne, på arbejdsløshedsprojekter 

og i det private erhvervsliv. 


– Bevægelses-, rytmik- og afspændingspædagog, 

s. 138 


og optagelsen til bevægelsespædagog hos: 

Gotvedskolen 

Sommerstedsgade 7, 2. sal 


tlf.: 33 25 16 44 

BEVÆGELSES-, RYTMIK- OG 

AFSPÆNDINGSPÆDAGOG 

■ 3 år 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår på Karild Rytmik i Køge. 

Den omfatter bevægelsesfag, anatomi, fysiologi, 

psykologi, sundheds- og sygdomslære, 

arbejdsbevægelser og arbejdsmiljø, rytmik og 

sang. 


Uddannelsen er privat og koster 30.000 kr. om 

året. Derudover bog- og instrumentudgifter på 

ca. 2.000 kr. om året. Uddannelsen er SU-berettiget 

inkl. tilskud til skoleafgiften. 


Du skal være fyldt 18 år, være rytmisk, musisk 

og danseinteresseret samt have kendskab til 

engelsk. Det er en fordel at have prøvet 

bevægelsesformen. Hvis ikke, er deltagelse i 

åbent hus i slutningen af maj tilrådeligt. 


På Karild Rytmik Kursuscenter udbydes 1-2årige 

overbygninger til undervisning i helsehandicapridning 

samt akvarytmik og handicapsvømning. 

Bevægelses-, rytmik og afspændingspædagog 

Du lærer at undervise i bevægelseslære og 

afspænding samt i rytmik for børn, voksne 

og handicappede. 

Jobbet går ud på at undervise ud fra dine 

elevers behov. Har de myoser eller andre 

muskelspændinger, hjælper du dem med de 

rigtige øvelser. 

Du lærer dem også forebyggende øvelser, 

der fx handler om kondition, kredsløb, åndedræt 

og om at træne og afspænde muskler. 

Bevægelsespædagoger er fx ansat i folkeoplysningen, 

på socialog sundhedsuddannelsen, 

på AMU-centre, plejehjem, 

forskellige arbejdsløshedsprojekter samt i 

børnehaver og musikskoler. De kan også

være selvstændige og holde foredrag og 

kurser for det private erhvervsliv eller give 

enetimer. 


– Bevægelsespædagog, s. 138 


og optagelsen til bevægelses-, rytmik- og afspændingspædagog 

hos: 

Skolen for kropsharmoni og helsepædagogik 

Karild Rytmik Center 

Skovly, Aashøjvej 48 

4600 Køge 

tlf.: 56 65 27 92 

http://www.karild.dk 

FODTERAPEUT 

■ 1 år 6 mdr. 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår på Fodterapeutskolen i 

København og på Randers Tekniske Skole. 

1 /3 af undervisningen er teori, mens 2 /3 er praktisk 

undervisning på skolens klinik. 


Du skal have bestået FSA i dansk, regning/matematik 

og fysik/kemi. Du skal også have gennemført 

udvidet førstehjælpskursus inden for de sidste 

3 år. Der er mange flere ansøgere, end der er 

elevpladser. De fleste, der bliver optaget, har enten 

en gymnasial uddannelse eller en faglig uddannelse. 

Uddannelsen er SU-berettiget. 


Bl.a. til de videregående socialog sundhedsuddannelser. 

Fodterapeut 

Du lærer at behandle fødder og udføre fodterapi, 

der forebygger sygdomme. 

Jobbet går ud på at hjælpe folk med fodlidelser. 

Du arbejder især med ældre mennesker 

eller folk, der har fx gigt, sukkersyge eller 

lammelser i fødderne. Velplejede fødder 

betyder meget for helbredet, og du retter fx 

nedgroede negle op med stålbøjler, du skærer 

hård hud og ligtorne væk, du laver indlægssåler, 

og du underviser i øvelser, der gør 

fødderne stærke. 

Fodterapeuter er fx ansat på fodklinikker, 

plejehjem eller hospitaler. De fleste har deres 

egen klinik. 


– Ortopædiskomager, se Skomager s. 77 

og 123 

– Social- og sundhedshjælper, s. 142 

– Social- og sundhedsassistent, s. 141 


og optagelsen til fodterapeut bl.a. hos: 

Fodterapeutskolen København 

Nørre Allé 71 


tlf.: 35 35 66 22 

http://www.lasf.dk 

GRUNDFORLØB TIL DE 

GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- 

OG SUNDHEDSUDDANNELSER 

■ 20-40 uger 

■ Social- og sundhedsuddannelse 

Se s. 31 

Grundforløbet forbereder dig til optagelse på 

socialog sundhedshjælperuddannelsen eller 

den pædagogiske grunduddannelse. Grundforløbet 

– 20 uger på skole med mulighed for 

forlængelse med indtil 20 uger – består af en 

introduktionsperiode, områdefag og grundfag. 

For at blive optaget på grundforløbet skal man 

henvende sig på en socialog sundhedsskole. 


Grundforløbet er for unge, der kommer direkte 

fra 9. klasse, og for andre unge, der har brug 

for at forberede sig fagligt, socialt og personligt 

til det videre uddannelsesforløb. 


Lone, fodterapeut 

139

140 SOCIAL- OG SUNDHED 

Joakim, portør 

Du får ikke løn i grundforløbet, men hvis du er 

fyldt 18 år, kan du søge SU efter de almindelige 

regler. 

Grundforløbet giver ikke i sig selv mulighed for 

at arbejde inden for området. 


Ønsker du at fortsætte på socialog sundhedshjælperuddannelsen 

eller den pædagogiske 

grunduddannelse, skal du ansættes som elev i 

en kommune eller et amt. Du henvender dig 

på socialog sundhedsskolen, som sørger for 

elevkontrakten. 

PORTØR 

■ 8 mdr. 


Se s. 31 


Du bliver ansat som portøraspirant. Den praktiske 

uddannelse på 8 måneder foregår på 

ansættelsesstedet, mens du lærer teorien på 

en af de fem portørskoler, der ligger i Hvidovre, 

Glostrup, Vejle, Ålborg og Århus. Dele af 

uddannelsen gennemføres som AMU-kurser. 


Du skal være fyldt 18 år ved ansættelsen, og 

du skal have en god fysik. Der er ingen bestemte 

krav til prøver eller eksamener, men et 

godt kendskab til skriftlig dansk og regning er 

en fordel. Du får løn under uddannelsen. 


Du kan videreuddanne dig med portørernes 

overbygningsuddannelse og til serviceassistent. 

Portør 

En portør kører patienter til og fra behandling, 

hjælper med tunge løft og transporterer 

mad, varer og materialer rundt til de forskellige 

afdelinger. 

Som portør kan du også komme ud for at 

skulle skifte iltflasker, passe telefon, desinficere 

senge og køre døde patienter i lighuset. 

Nogle portører arbejder på sygehusets lager, 

passer kedler og forbrændingsovne eller arbejder 

på sygehusets værksted. 

Andre portører passer arealerne uden om 

sygehuset. Portøren kan fx passe grønne 

områder og beskære træer og buske. 

Portører er ansat på sygehuse eller plejehjem. 


– Social- og sundhedshjælper, s. 142

– Hospitalsserviceassistent, se Serviceassistent 

s. 122 


til portør hos dit lokale sygehus eller hos: 

Portøruddannelsesnævnet 

Amtsrådsforeningen 

Dampfærgevej 22 

Postboks 2593 


tlf.: 35 29 81 00 

PÆDAGOGISK GRUND- 

UDDANNELSE (PGU) 

■ 1 år 7 1 /2 mdr. 


Se s. 31 

Pædagogisk grunduddannelse er en grundlæggende 

socialog sundhedsuddannelse. Du går i 

skole i alt 1 år 1 1 /2 måned og er i praktik i 6 måneder. 

Du får elevløn under hele uddannelsen. 


Du skal antages som elev i en kommune eller 

et amt. Du skal henvende dig til den skole, der 

i dit lokalområde udbyder den pædagogiske 

grunduddannelse. Det kan være en socialog 

sundhedsskole eller et seminarium. 

For at blive antaget som elev på den pædagogiske 

grunduddannelse (pgu) skal du opfylde 

en af følgende betingelser: 

1) have gennemført grundforløbet. Se side 139 

2) have mindst 1 års anden uddannelse eller 1 

års arbejdserfaring efter 9. klasse 

3) have anden relevant erfaring, som svarer til 

kvalifikationerne nævnt under 2) 

4) kvalifikationer erhvervet i udlandet, som svarer 

til dem, der er nævnt under 1), 2), eller 3). 


Pgu giver adgang til pædagoguddannelsen. 

Pgu-uddannelsen 

I pgu-uddannelsen lærer du om de fælles 

træk, som alt pædagogisk og omsorgsrettet 

arbejde bygger på: Du lærer om, hvordan du 

kan være med til at støtte børn og unge i deres 

udvikling – om pædagogik og psykologi, 

om samfund og sundhed og om at være 

sammen på en god og udviklende måde. 

Med en pgu er du bredt uddannet til en 

række forskellige job: 

Pædagogmedhjælper 

Som pædagogmedhjælper arbejder du i en 

dagsinstitution, hvor du passer børn. Du er 

med til at planlægge lege og aktiviteter, der 

udvikler dem som mennesker. Du involverer 

dig følelsesmæssigt og indlever dig i deres 

verden, og du holder øje med, at de ikke 

kommer til skade. Du deltager også i forældremøder 

og arrangementer, og du hjælper 

til med praktiske opgaver som indkøb og 

oprydning. 

Dagplejer 

Som dagplejer arbejder du i dit eget hjem 

med en lille gruppe børn. Du er alene med 

ansvaret for børnene, og du skal kunne 

handle selvstændigt i mange situationer. 

Kommunen har en dagplejepædagog, der 

hjælper dig med at planlægge og vurdere, 

hvordan børnene udvikler sig, og som giver 

idéer til, hvordan du kan stimulere dem. Da 

man skal have eget hjem, varetages arbejdet 

typisk af voksne, og de har normalt selv 

børn. 

Døgninstitutionsmedhjælper 

Som døgninstitutionsmedhjælper arbejder 

du med børn og unge på fx spædbørnshjem, 

observationshjem, familieinstitutioner, 

skolehjem og andre døgntilbud for børn, 

der i en kortere eller længere periode er anbragt 

uden for eget hjem. 

Omsorgsmedhjælper 

Som omsorgsmedhjælper arbejder du med 

handicappede børn og voksne. Du kan både 

komme til at arbejde med fysisk og psykisk 

handicappede, der enten bor hjemme eller 

på en institution. 


– Social- og sundhedshjælper, s. 142 

SOCIAL- OG SUNDHEDS- 

ASSISTENT 

■ 1 år 8 mdr. 


Se s. 31 

Uddannelsen er en grundlæggende socialog 

sundhedsuddannelse. Du går på skole ca. 8 

måneder og er i praktik i ca. 1 år. Du får elevløn 

under hele uddannelsen. 


Du skal antages som elev i en kommune eller 

et amt. Du skal henvende dig på socialog 

sundhedsskolen, som sørger for kontakt til den 

kommune eller det amt, som du skal indgå 

elevkontrakten med. 

For at blive antaget som elev på socialog 

sundhedsassistentuddannelsen skal du opfylde 



141

142 


Social- og sundhedsassistent 

1) have gennemført socialog sundhedshjælperuddannelsen 

2) have tilsvarende kvalifikationer erhvervet 

gennem uddannelse eller arbejdserfaring 

eller en kombination heraf af mindst 1 år og 

2 måneders varighed 

3) have kvalifikationer erhvervet i udlandet, der 

svarer til de i nr. 1 eller 2 nævnte. 

Diakonhøjskolen i Århus udbyder et særligt 

tilrettelagt uddannelsesforløb til socialog 

sundhedsassistent. Det er en kirkelig og 

sundhedsfaglig uddannelse, som varer 2 år og 

4 måneder. Du skal være fyldt 19 år, før du 

kan blive optaget. 


Du kan videreuddanne dig til bl.a. ergoterapeut, 

fysioterapeut eller sygeplejerske (de videregående 

socialog sundhedsuddannelser). 

Social- og sundhedsassistent 

Du lærer, hvordan du kan pleje og hjælpe 

ældre, syge og handicappede. 

Jobbet går ud på at arbejde med folk, som 

har brug for pleje og omsorg. Du tilrettelægger 

selv, hvordan de ældre eller syge skal 

hjælpes – både når det gælder sygepleje, og 

hvis det drejer sig om aktiviteter, der kan få 

humøret til at stige et par grader. 

Du arbejder både med enkeltpersoner og 

grupper af ældre eller handicappede. 

Social- og sundhedsassistenter er fx ansat i 

den kommunale hjemmepleje eller på hospitaler, 

dagcentre og plejehjem. 


– Hospitalsteknisk assistent, s. 119 


SOCIAL- OG SUNDHEDS- 

HJÆLPER 

■ 1 år 2 mdr. 


Se side 31 

Uddannelsen hører til de grundlæggende social- 

og sundhedsuddannelser. Du går i skole i 

ca. 6 måneder og er i praktik i ca. 8 måneder. 

Du får elevløn under hele uddannelsen. 


Du skal antages som elev i en kommune. Du 

skal henvende dig på socialog sundheds-

skolen, som sørger for kontakt til den kommune, 

som du skal indgå elevkontrakten med. 

For at blive antaget som elev på socialog 

sundhedshjælperuddannelsen skal du opfylde 


1) have gennemført grundforløbet. Se side 139 

2) have mindst 1 års uddannelse eller 1 års 

arbejdserfaring efter 9. klassetrin i grundskolen 

3) have anden relevant erfaring, der svarer til 

de kvalifikationer, der er nævnt i nr. 2, 

herunder grundforløb i erhvervsuddannelserne 

4) have kvalifikationer erhvervet i udlandet, der 

svarer til de i nr. 1, 2 eller 3 nævnte. 


Du kan videreuddanne dig til socialog 

sundhedsassistent. 

Social- og sundhedshjælper 

Du lærer, hvordan du kan hjælpe ældre, 

NNENNA SUSSI OGNERI 24 ÅR 

»Jeg gik på handelsskolen efter 10., 

men der var for meget krudt i røven 

på mig, til at jeg kunne holde ud at 

sidde foran en skærm dagen lang, 

så jeg fik arbejde på et posthus, i en 

børnehave og til sidst i en kantine. 

Jeg ville egentlig gerne læse 

psykologi, men jeg blev afhængig af 

at tjene kassen og kunne ikke rigtig 

overskue at komme tilbage på 

skolebænken og skulle leve af en 

SU. 

Men til sidst besluttede jeg mig for, 

at nu skulle det være, for jeg ville 

ikke være ufaglært resten af livet. 

Så jeg fandt et rengøringsjob i 

weekenden og søgte ind på socialog 

sundhedsskolen. For jeg er vild 

med at komme tæt på andre 

mennesker og få lov at komme 

hjem til de ældre og høre deres 

vilde historier fra gamle dage. 

Når du er i praktik, kan du godt 

være ret bombet, når du kommer 

hjem, for det kræver meget psykisk 

energi at arbejde med andre 

mennesker og give dem det, de har 

brug for. Men du får også meget 

godt med i posen: den glæde og 

det glimt, de får i øjnene, når du 

kommer, fordi de værdsætter dig så 

syge og handicappede, som har brug for bistand, 

pleje og omsorg dér, hvor de bor. 

Jobbet går ud på at hjælpe med personlig 

pleje og daglig husførelse, som fx indkøb, 

madlavning, vask og rengøring. Du tager 

dig også af elementære sygeplejeopgaver 

og hjælper brugerne, så de bliver aktive og 

får lettere ved at klare sig selv. 

Social- og sundhedshjælpere er fx ansat i 

den kommunale hjemmepleje, på plejehjem, 

beskyttede boliger, dagcentre eller ældrecentre. 



– Hospitalsserviceassistent, se Serviceassistent, 

s. 122 

meget, det gør en dødssyg dag til en 

god dag og giver dig lyst til at blive 

ved. Også selv om der nogle steder er 

mangel på personale, og du kan blive 

frustreret over, at du nogle gange har 

så travlt, at du ikke kan gå den tur 

med dem eller sætte dig og tage den 

sludder med dem, du kan mærke, de 

har brug for. 

For det er ikke et samlebåndsarbejde, 

det er mennesker med forskellige 

behov, du har med at gøre, og for 

mange af dem er du den vigtigste 

kontakt til omverdenen. 

Derfor er det også vigtigt, at du 

ikke vælger uddannelsen, fordi du 

får løn i praktikken, men fordi du 

interesserer dig for de ældre, du 

skal tage dig af. Og at du er åben 

og fleksibel og forstår, at de ældre 

er meget forskellige og har meget 

forskellige behov. 

Jeg vil gerne arbejde mere med 

ældrepsykologi og ældres plejebehov. 

For jeg synes, at det er vigtigt, at man 

ved lige så meget om ældres behov, 

som man fx lærer om børns behov 

som pædagog. Vi har også psykologi 

på socialog sundhedsskolen, men 

slet ikke nok efter min mening. 


Social- og sundhedshjælper, 2. år.. 

Derfor vil jeg på pædagogseminariet, 

når jeg er færdig som 

socialog sundhedsassistent, og 

bruge seminariet som springbræt til 

at komme ind på psykologi på 

universitetet. 

Nogle synes måske, at det er lidt af 

en omvej at starte som socialog 

sundhedshjælper, men jeg lærer en 

masse om at forstå andres behov og 

give dem den hjælp, de har brug for, 

som man ikke kan læse sig til i 

bøgerne.« 

143

144 

KUNST OG KUNSTHÅNDVÆRK 

KUNST OG 

KUNSTHÅNDVÆRK 

Kunst og kunsthåndværk drejer sig om at 

give oplevelser videre til andre mennesker. 

Hvis man vil arbejde med kunst og kreativt 

arbejde, kræver det masser af selvtillid og 

gåpåmod, for det er en hård branche. 

Mange af uddannelserne inden for kunst 

og kunsthåndværk er videregående ud- 


Billedkunstner, s. 146 

Designer, s. 147 

Musiker/sanger/musikpædagog, s. 147 

Skuespiller, s. 148 

dannelser, som ikke stiller formelle krav 

om en bestemt uddannelse, men som i 

praksis kræver almene færdigheder på et 

gymnasialt niveau. I mange uddannelser 

er der desuden et alderskrav. Man kan 

læse mere om disse krav i DUEL.

145

146 


STINE THOMSEN 24 ÅR 

»Da jeg gik i folkeskolen, ville jeg 

gerne være journalist. Men min tid i 

gymnasiet var ikke den store succes, 

og bagefter arbejdede jeg et par år i 

en børnehave, mens jeg tænkte 

over, hvad jeg så ville. Til sidst tog 

jeg på højskole, og der fik jeg smag 

for det kreative. Jeg lavede smykker 

og skåle i træ og metal, og da jeg 

bagefter tog et par måneder til 

Bruxelles sammen med min kæreste, 

begyndte jeg også at tegne. 

Han var udstationeret som civiløkonom, 

og mens han var på arbejde, 

gik jeg rundt i byen og tegnede. Det 

var jeg så vild med, at jeg besluttede 

mig for at satse på det. 

Jeg slapper utroligt godt af, når jeg 

sidder og tegner, fordi jeg kobler 

hjernen fra og glemmer alle mulige 

problemer og spekulationer. Men 

BILLEDKUNSTNER 

■ 4-6 år 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår på et af Danmarks 4 

kunstakademier og varer 4-6 år. Uddannelsens 

længde og dit speciale afhænger af, hvilket 

akademi du vælger. På hvert akademi er der en 

introduktionsperiode/forskole/grunduddannelse, 

hvor du både fagligt og teoretisk fordyber 

dig i tegning, maleri, grafik, skulptur 

m.m. Derefter specialiserer du dig. Din egen 

kunstneriske produktion er kernen i din grunduddannelse, 

og gennem diskussioner med dine 

lærere udvikler du dit talent. 


Der er ingen adgangskrav ud over, at du skal 

være fyldt 18 år. Du bliver optaget på grundlag 

af tegninger, malerier og andre eksempler på 

dit arbejde, som du sender ind. 


Der er mange flere ansøgere end pladser. Uddannelsen 

er SU-berettiget. 


Uddannede billedkunstnere kan videreuddanne 

sig til kunstformidlere. Du skal i så fald bestå 

en optagelsesprøve først. 

Billedkunstner 

Du lærer at udvikle dit talent for fx maleri, 

mosaik, stoftryk, skulptur og billedvævning. 

det er også et svært fag, fordi du kun 

kan arbejde, når du er inspireret. 

Nogle gange kan du gå en måned 

uden at lave noget, og så vælter der 

lige pludselig en masse idéer frem, så 

du må arbejde i døgndrift. 

Jeg satser ikke på at blive en berømt 

kunstner. Hvis jeg kan være sådan en 

halvukendt kunstner, som laver nogle 

ting, folk kan lide og har lyst til at 

købe, så er jeg glad. 

Det er svært at komme ind på skolen, 

og det lykkedes ikke for mig første 

gang. Men så tog jeg et par kurser, og 

kom ind året efter. 

Du skal kunne noget i forvejen, men 

du behøver ikke at være et fuldt 

udviklet talent for at komme ind. Du 

får masser af råd og vejledning fra 

Jobbet går ud på at arbejde med forskellige 

billedmæssige udtryk. Du starter med at lave 

et forstudie, fx skitser og tegninger. Som 

kunstmaler maler du så motivet på lærred, 

metal eller papir. 

Du kan bruge forskellige typer maling og 

maleredskaber. Som billedhugger kan du 

hugge din skulptur ud i sten eller forme den 

af fx ler eller gips. 

Billedkunstnere er selvstændige. De arbejder 

sammen i værksteder eller atelierer og 

sælger fx deres kunst på udstillinger. De 

kan også få udsmykningsopgaver. 

De fleste har svært ved at leve af deres kunst 

og må tit have et andet job ved siden af. 


– Fotograf, s. 44 



og optagelsen til billedkunstner bl.a. hos: 

Det kgl. Danske Kunstakademi, 

Billedkunstskolerne 

Kongens Nytorv 1 

Postboks 3053 


tlf.: 33 74 45 00 

http://www.kunstakademiet.dk 

Billedkunstskole, 1. år.. 

lærerne om, hvordan du kan gøre 

dine ting bedre, og du lærer alle de 

klassiske teknikker inden for tegning 

og farvelære og modellering, før du 

vælger dit speciale.«

DESIGNER 

■ 3 år 6 mdr. – 5 år 


Se s. 31 


Designuddannelsen, som foregår i Kolding og 

København, varer 3 1 /2-5 år. Uddannelsen er 

bygget op i 3 dele: 

1. del af 1 års varighed. Dette år er fælles for 

alle og skal give den studerende basale færdigheder 

og viden om designfagene. Der undervises 

i form- og farvelære, tegning, filosofi, idéhistorie, 

designproces og lignende. 1. del afsluttes 

med en oprykkende vurdering og endeligt 

valg af fagområde. 

2. del, som er toårig. På Danmarks Designskole 

i København kan man vælge følgende 

fagområder: beklædning, tekstil, keramik og 

glas, industriel design, rum, møbel, scenografi, 

visuel kommunikation og digital design. På 

Designskolen Kolding kan man vælge følgende 

fagområder: keramik, mode, tekstil, industrielt 

design, interaktivt multimedie, grafisk design 

og illustration. Med hovedvægt på det valgte 

fagområde kan den studerende sammensætte 

sit studium individuelt og inddrage andre fag. 

3. del, som varer fra 1 /2 til 2 år. Praktik – eller 

studieophold anbefales på 3. del. Man tager 

afgang som designer med speciale inden for 

det valgte fagområde. 


For at blive optaget som studerende ved en af 

designskolerne skal ansøgere bestå en optagelsesprøve, 

som er delt op i to faser: 

1. Forvurdering: Skolen bedømmer ansøgerens 

indsendte materiale og udvælger de ansøgere, 

der får mulighed for at deltage i optagelsesprøven. 

2. Optagelsesprøve: Ansøgeren skal i løbet af 3 

dage løse en række stillede opgaver samt deltage 

i en samtale med skolens lærere. 

Der er ingen aldersgrænse for optagelse, og 

man kan deltage i optagelsesprøven i alt 3 

gange. Designskolerne er tilknyttet Den Koordinerede 

Tilmelding. Bemærk: Uddannelsen er 

under omlægning. Der forventes ændringer i 

adgangsgrundlaget og optagelseskriterierne 

fra optagelsen 2003. Der vil blive informeret på 

skolens hjemmeside. 


Der er mange flere ansøgere end pladser. Uddannelsen 

er SU-berettiget. 


– Kunstformidler på Kunstakademiet i 

København 

– Arkitekt 

– Billedkunstner 

Designer/kunsthåndværker 

Du lærer at udforme smukke og brugbare 

genstande eller rum. 

Jobbet går ud på at udtænke og realisere 

smukke brugsting, indretning af rum eller 

grafisk kommunikation som reklamer og 

emballage. Vælger du at arbejde som kunsthåndværker, 

fremstiller du selv det færdige 

produkt. Vælger du industriel formgivning, 

bliver din model brugt til masseproduktion 

på maskine. Du kan arbejde med beklædning, 

indretning, keramik og glas, møbler 

og redskaber, tekstil eller grafisk design. 

Designere arbejder ofte på mindre værksteder 

eller er selvstændige. 


– Billedkunstner, s. 146 


– Ædelsmed, s. 82 


og optagelsen til designer bl.a. hos: 

Danmarks Designskole 

Strandboulevarden 47 


tlf.: 35 27 75 00 

http://www.danmarksdesignskole.dk 

MUSIKER/SANGER/MUSIK- 

PÆDAGOG 

■ 4 år musiklærer 

5 år musiker/sanger 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår på 6 musikkonservatorier 

over hele landet. Den varer normalt 4-5 år og består 

af 2 dele på 2 og 2-3 år. Efter hver del skal 

du til en prøve, der afgør, om du kan fortsætte. 


Der er ingen adgangskrav, men du skal til en optagelsesprøve. 

Konservatorierne udsender hvert år 

en pjece, hvor du kan læse, hvad du prøves i. Du 

skal normalt være mellem 16 og 30 år. 


Der er adgangsbegrænsning. Vil du forberede 

dig til konservatoriets optagelsesprøve, eller er 

du blot interesseret i musik, er der i flere amter 

musikskoler, hvor du over 3 år kan få undervisning 

på Musikalsk Grundkursus (mgk). Der er 

optagelsesprøve. Musikskolerne findes i Ålborg, 

Esbjerg, Helsingør, Holstebro, Hjørring, 


147

148 


Anne, musiker 

Ishøj, Kolding, Nykøbing Falster og Odense. 



Du kan videreuddanne dig på konservatoriernes 

overbygningsuddannelser 

Musiker/sanger 

Du lærer at udvikle dig som musiker/sanger 

ved at øve, øve og øve. 

Jobbet går ud på at medvirke ved koncerter 

og forestillinger eller at optræde, alt efter 

den retning, du har specialiseret dig i. Det 

meste af din tid går med at prøve og øve, 

og du skal have meget selvdisciplin. 

Musikere/sangere er fx ansat i symfoni- og 

underholdningsorkestre, i kor eller som dirigenter 

og komponister. 

Musikpædagog 

Du lærer at undervise i musik. 

Jobbet går ud på at undervise i sang, spil på 

instrument, musikteori osv. Du kan både 

lave rytmelege med helt små børn og indstudere 

sange og musikstykker med mesterklasser 

på musikkonservatoriet. 

Du hjælper også de studerende med at 

finde deres personlige musikalske udtryk. 

Musikpædagoger er fx ansat ved private og 

kommunale musikskoler, aften-, høj- eller 

efterskoler, børnehaver, universiteter eller 

konservatorier. Du kan også undervise elever 

privat. 


og optagelsen til musiker bl.a. hos: 

Det kgl. danske Musikkonservatorium 

Niels Brocksgade 1 


tlf.: 33 69 22 69 

SKUESPILLER 

■ 4 år 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår ved Statens Teaterskole 

eller en af landets 2 skuespillerskoler. Undervisningen 

består i bl.a. skuespilteknik, dramaanalyse, 

sang, tale, dans og teaterhistorie. 

Hvert år er du med til at indøve forestillinger, 

som vises for et indbudt publikum. Du har 

også scenetjeneste, hvor du er i praktik på teatre. 


Ud over de godkendte uddannelser er der flere 

private skuespil- og showskoler, som udbyder 

undervisning i skuespilteknik, sang m.v. 

Desuden uddanner Odin Teatret sine egne 

skuespillere. 


Der er ingen adgangskrav, men du skal til en 

optagelsesprøve, der falder i 3 dele. 

Ansøgningsmateriale rekvireres fra skolen om 

efteråret. Du skal være mellem 18 og 30 år. 


Der er for tiden i alt ca. 700 ansøgere til de tre 

skoler, som hver optager ca. 8 elever. 



På universiteterne kan du fx læse dramaturgi 

eller teatervidenskab.

Skuespiller 

Du lærer at fortolke og fremstille forskellige 

roller i samarbejde med en instruktør. 

Jobbet går ud på at sætte dig ind i, hvad 

andre mennesker tænker og oplever, og 

derefter at give det videre til et publikum i 

skuespil, sang eller dans. 

Meget af din tid går med prøver, hvor du 

sammen med instruktøren og de andre 

skuespillere analyserer og diskuterer, hvad 

der ligger i teksten og i de forskellige roller. 

Du skal også hele tiden arbejde med dig 

selv, din stemme, din krop og dine erfaringer, 

og en arbejdsdag, der strækker sig fra 

kl. 12.00-16.00 og igen fra kl. 19.00-23.00, 

er helt almindelig. 

Skuespillere er fx ansat på teatre for et år eller 

en sæson ad gangen. Du kan også arbejde 

freelance, hvor du får honorar for 

hver enkelt engagement inden for fx film, tv 

eller radio. 


– Musiker/Sanger/Musikpædagog, s. 147 


og optagelsen til skuespiller bl.a. hos: 

Statens Teaterskole 

Per Knutzonsvej 1, Holmen 


tlf.: 32 83 61 00 

http://www.teaterskolen.dk 


Inden for kunst og kunsthåndværk er der 

desuden uddannelser til fx danser, filmoperatør, 

idrætslærer, idrætsinstruktør, sceneinstruktør 

og scenograf. Der er også uddannelserne 

på Filmskolen. Læs om dem i 

DUEL. 


149

150 

POLITI, VAGT OG FORSVAR 

POLITI, VAGT 

OG FORSVAR 

Politi, vagt og forsvar drejer sig om at 

holde ro og orden og at beskytte samfundet 

og den enkelte borgers liv eller ejendom. 

Ud over at kunne have ansvar over for 

mennesker kræver politi, vagt og forsvar 


Brandmand, s. 152 

Fængselsfunktionær, s. 152 

Konstabel i hæren, flyvevåbnet og søværnet, s. 153 

Politibetjent, s. 154 

også andre kvalifikationer. En god fysik, et 

stort overblik og at kunne holde hovedet 

koldt i pressede situationer er en nødvendighed 

for at kunne bestride disse job.

151

152 


BRANDMAND 

■ 6 uger 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår efter ansættelsen. I 

perioderne mellem de 4 kurser, der er fordelt 

over maksimalt 5 år, deltager brandmanden i 

udrykninger og vedligeholdelsesøvelser. 


Der er et krav om god fysik og godt helbred. 

Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, 

hvilke krav der stilles. Kontakt beredskabet 

i den by, hvor du ønsker ansættelse. Du får 

løn under uddannelsen. 


En del brandmænd uddannes til holdledere, 

som er ledere af slukningstoget, og som forestår 

undervisning i forbindelse med 

vedligeholdelsesøvelser. 

Brandmand 

Du lærer at yde øjeblikkelig hjælp i tilfælde 

af brand og ulykker. 

Arbejdet som brandmand består ud over at 

slukke brande bl.a. i at redde indespærrede, 

yde førstehjælp og være brandvagt. 

Ventetiden mellem udrykningerne anvendes 

af fuldtidsbrandmænd til uddannelse, vedligeholdelse 

af materiel og hvile, mens 

deltidsbrandmænd passer deres fuldtidsarbejde 

og fritidsinteresser. 

Kun i større byer er jobbet som brandmand 

et fuldtidsjob. 

Ellers er jobbet som brandmand et deltidsjob 

enten i det kommunale redningsberedskab 

eller hos Falck. 


– Redder, s. 113 


og optagelsen til brandmand hos den enkelte 

kommunes beredskabschef eller redningsberedskab 

(brandvæsen) eller hos: 

Beredskabsstyrelsen 

Datavej 16 

3460 Birkerød 

tlf.: 45 82 54 00 

FÆNGSELSFUNKTIONÆR 

■ 3 år 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår efter ansættelsen. Den 

veksler mellem praktisk oplæring på bestemte 

uddannelsesfængsler (lukkede fængsler) og 

teoretisk undervisning – hovedsageligt på 

Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. 


Du skal være mellem 21 og ca. 35 år. Du skal 

være dansk statsborger/have indfødsret, og du 

skal være lovlydig. Endvidere er det vigtigt, at 

du har et godt helbred og er i god fysisk form. 

Personligt må du være tolerant, myndig og 

psykisk robust. Du skal have gode danskkundskaber 

og noget kendskab til engelsk og 

edb (brugerniveau). 



Efter nogle års ansættelse er der mulighed for 

at søge om optagelse på Kriminalforsorgens 

Førlederuddannelse. 

Fængselsfunktionær 

Arbejdet som fængselsfunktionær går ud på 

at udføre en række sikkerheds- og kontrolopgaver. 

Dette gøres bl.a. ved hjælp af elektronisk 

overvågningsudstyr. Samtidig skal du 

også hjælpe de indsatte med praktiske ting 

og personlige problemer. Endvidere skal du i 

et vist omfang deltage i de indsattes beskæftigelse 

på arbejdspladserne og aktiviteter 

i fritiden. 

Du skal være opmærksom på, at du i nødstilfælde 

kan komme ud for at skulle anvende 

magt over for de indsatte. 

Fængselsfunktionærer er ansat i arresthuse 

og åbne og lukkede fængsler. 




og optagelsen til fængselsfunktionær hos: 

Kriminalforsorgens Uddannelsescenter 

Biskop Svanes Vej 69 

3460 Birkerød 

tlf.: 45 90 23 00 

http://www.kriminalforsorgen.dk

KONSTABEL I HÆREN, FLY- 

VEVÅBNET OG SØVÆRNET 

■ 2 år 9 mdr. 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår efter kontraktansættelsen. 

Du binder dig for mindst 2 år og 9 måneder, og 

du aftjener samtidig din værnepligt. 


For at blive konstabel skal du være egnet til at 

aftjene værnepligt/militærtjeneste. Dvs. at du 

skal være mellem 18 og 26 år og opfylde visse 

helbredskrav. 

Du kan under tjenesten enten gennemgå en 

militær specialuddannelse, eller du kan gennemgå 

en erhvervsuddannelse, fx til elektronikfagtekniker, 

automatikfagtekniker eller 

lastvognsmekaniker. 

Ønsker du en erhvervsuddannelse, skal du 

søge om det fra begyndelsen. 



– Sergent 

– Officer (med gymnasial uddannelse) 

Konstabel 

Du lærer at arbejde som professionel soldat, 

enten med en specialfunktion som kampvognsfører, 

artillerist, signaloperatør og 


Kristian, konstabel 

153

154 


THOMAS JAKOBSEN 22 ÅR 

»Jeg har altid gerne villet være 

flymekaniker, men jeg skød en hvid 

pil efter det i 9. klasse, da jeg 

ringede rundt til de forskellige 

flyvepladser og fandt ud af, at det 

var helt umuligt at få en læreplads, 

fordi der var ansættelsesstop. 

I stedet for fik jeg en læreplads på 

et maskinværksted, hvor jeg havde 

haft et eftermiddagsjob, mens jeg 

gik i folkeskolen. Da jeg var uddannet 

maskinarbejder, skulle jeg ind at 

aftjene min værnepligt, og så hørte 

jeg, at der var brug for flymekanikere 

i luftvåbnet. Jeg søgte 

ind som konstabel og fik endelig 

min læreplads som flymekaniker på 

en flyvestation. 

Vi er 7 lærlinge, som følges ad på 

skolen. Vi har det utrolig godt med 

hinanden, for vi bor alle 7 på skolen, 

og vi er virkelig kommet godt ind på 

livet af hinanden. Vi har forskellig 

baggrund, og vi hjælper hinanden med 

det, vi er gode til hver især. 

Som flymekaniker har du ansvaret for 

en bestemt del af flyet, som du står 

på værkstedet og reparerer og 

vedligeholder. Jeg er for eksempel 

mest interesseret i selve motoren og 

våbnene. 

Du kan komme med ud at flyve som 

del af et crew på en helikopter eller 

en transportmaskine, du kan blive 

udstationeret fx i Grønland, eller du 

kan søge et civilt job som flymekaniker, 

der er bedre betalt end et job i 

forsvaret. Men jeg vil egentlig helst 

bare have fast arbejde på en flyvestation 

herhjemme og leve et stille og 

roligt liv. Hvis det kan lade sig gøre, 

kunne jeg godt tænke mig at have et 

maskingeværskytte, eller som led i en erhvervsuddannelse 

som fx flymekaniker, 

lastvognsmekaniker og elektronikmekaniker. 

Arbejdet som konstabel består – ud over din 

specielle funktion – i at udføre almindelig 

militær tjeneste som vagt, fysisk træning, 

skydeøvelser, vedligeholdelse og rengøring. 

Du har også mulighed for at gøre tjeneste 

ved den Danske Internationale Brigade 

(DIB). 

Konstabler er fx ansat ved hærens kaserner, 

på flyvevåbnets flyvestationer og på søværnets 

skibe, flådestationer, depoter og stabe. 


– Brandmand, s. 152 



og optagelsen til konstabel hos: 

Forsvarets Værnepligt og Rekruttering 

Erhvervsoplysningssektionen 

Flyvestation Værløse 

Postboks 135, 3500 Værløse 

tlf.: 44 68 21 22 

Konstabel/Flymekaniker, 1. år.. 

lille nedlagt landbrug med en 

traktor ved siden af, for jeg kan 

godt lide at have noget at rive i, når 

jeg har fri. Det der med bare at 

sætte sig foran flimmeren, det er 

ikke lige mig.« 

POLITIBETJENT 

■ Ca. 4 år 


Se s. 31 


Uddannelsen foregår efter ansættelsen. Du 

skifter mellem teori og praktik: i alt 16 måneders 

teori og 15-21 måneders praktisk tjeneste. 

Du slutter af med 9 måneders tjeneste i 

Københavns Politis Beredskabsafdeling. 


Politiet kræver: 

– at du er dansk statsborger/har dansk 

indfødsret 

– at du er 21 år 

– at du har et godt helbred, herunder normal 

hørelse og almindeligt farvesyn 

– at du har kørekort til personbil. 

Politiet lægger vægt på: 

– at du ikke er mere end 29 år 

– at du har en rimelig højde, er fysisk robust 

og egnet til politijobbet 

– at dit syn ikke er dårligere end 6/12-6/24 

– at du er ustraffet 

– at du er i god fysisk form 

– at du har ordnede personlige og økonomiske 

forhold 

– at du har gode skolekundskaber. 

Du får løn under uddannelsen.


Efteruddannelseskurser på Politiskolen og evt. i 

Rigspolitichefens afdelinger 

Politibetjent 

Under uddannelsen lærer du ordenspolitiets 

opgaver og rutiner at kende. Af ordenspolitiets 

væsentligste opgaver kan nævnes efterforskning 

af voldssager, færdselslov, færdselsuheld, 

andre ulykker, våbenlovsovertrædelser, 

tilkaldelse til husspektakler, gadeog 

værtshusuorden, bevogtningsopgaver, 

afspærringer og eftersøgninger. 

Nyuddannede politibetjente ansættes efter 

3 års prøvetid i ordenspolitiet, men når 

grunduddannelsen er overstået, er der mulighed 

for at søge til andre politikredse eller 

over i andre afdelinger som kriminalpolitiet, 

kriminalteknisk afdeling, færdselspolitiet, 

hundeafdeling, politiets efterretningstjeneste 

(PET) m.m. 


og optagelsen til politibetjent hos: 

Rigspolitichefen 

Afdeling B – Personaleafdelingen 

Polititorvet 14 


tlf.: 33 14 88 88, lokal 5449 

http://www.politi.dk 

Dan, politibetjent 


155

156

GYMNASIALE 

UDDANNELSER 

Hvis du ønsker dig et job, som kræver, 

at du har en teoretisk eller en 

videregående uddannelse – eller hvis 

du ønsker et studieforberedende 

skoleforløb – så er en gymnasial 

uddannelse en overvejelse værd. 

Alle de gymnasiale uddannelser er 

boglige uddannelser, så du skal 

kunne lide at gå i skole og læse 

bøger. Og du skal kunne klare at 

lave lektier 1-3 timer om dagen, selv 

om det ikke altid er et emne, der 

interesserer dig vildt og inderligt. 

Vælger du en gymnasial uddannelse, 

skaffer du dig en grundviden 

om mange sider af de ting, der 

foregår i vores samfund og kultur. 

Samtidig lærer du forskellige metoder 

til at studere og arbejde med 

stoffet. 

Både den grundige viden og færdighederne 

i at kunne studere får 

du god brug for, når du uddanner 

dig videre bagefter. Og ikke mindst 

i mange andre af livets sammenhænge! 

157

158 

HVAD ER EN GYMNASIAL UDDANNELSE? 


I kapitlerne om gymnasieuddannelserne 

kan du læse om de gymnasiale 

uddannelser, du kan vælge 

imellem. Dette kapitel beskriver 

ting, som er fælles for gymnasieuddannelserne 

– uanset hvilken af 

dem du vælger. De følgende kapitler 

(s. 165-191) omtaler, hvad der 

er specielt for hver enkelt uddannelse. 

Du skal dog være opmærksom på, 

at disse afsnit kun præsenterer uddannelserne 

i hovedtræk. Hvis du 

vil have præcise eller detaljerede 

oplysninger, så tal med din skolevejleder, 

som vil kunne hjælpe med 

oplysninger og råd (om vejledning, 

se s. 11). 

Generelt om de gymnasiale 

uddannelser 

Du kan vælge mellem fire gymnasiale 

uddannelser: Det almene 

gymnasium, hhx, htx og hf. 

I alle de gymnasiale uddannelser vil 

du arbejde med en række spændende 

fag, som både giver dig indsigt 

og erfaring. Samtidig lærer du 

at »lære». Du får træning i at analysere 

og argumentere samt at bruge 

metoder og redskaber, så du selv 

kan søge nye informationer og ny 

viden. 

Denne studieforberedelse er vigtig, 

for en gymnasial uddannelse giver 

ikke i sig selv en erhvervskompe- 

tence, men er en forudsætning for, 

at du kan optages på mange videregående 

uddannelser, dvs. at de giver 

studiekompetence. Med andre ord: 

Samtidig med at du bliver dygtigere, 

forbereder du dig til en videreuddannelse 

enten på en uddannelsesinstitution 

eller i en uddannelsesstilling 

i erhvervslivet. 

Det er denne faglige fordybelse og 

metode, som gør, at de gymnasiale 

uddannelser er studieforberedende. 

Det faglige indhold i en gymnasial 

uddannelse er hentet mange steder 

fra. Du får en bred og solid indføring 

både i samfunds- og erhvervsmæssige 

forhold, i kulturelle og na-

turvidenskabelige forhold og i 

sprog. Du får derfor bedre mulighed 

for at lære og forstå – og senere 

hen på forskellig måde være deltager 

i det samfund, som vi lever i. 

Det er denne brede vifte af fag, som 

gør, at de gymnasiale uddannelser 

er almene. 

For htx og hhx gælder det endvidere, 

at ud over at de ligesom de 

andre uddannelser er almene og 

studieforberedende, så er der i disse 

uddannelser en særlig sammensætning 

og vægtning af nogle fag, som 

giver dem en drejning hen mod enten 

det tekniske eller merkantile 

(handelsmæssige) erhvervsområde. 

Det er disse fags indhold og vægt, 

som gør, at htx og hhx er erhvervsrettede. 

Det fælles 

Alle fire gymnasiale uddannelser er 

almene og studieforberedende. Det 

betyder, at uanset om du tager en 

studentereksamen, en hf-eksamen, 

en hhx-eksamen eller en htx-eksamen, 

så kan du bruge den til at 

komme ind på en videregående uddannelse, 

hvad enten det er en kort, 

en mellemlang eller en lang uddannelse. 

Klare profiler 

Selv om der er mange fælles træk, 

er der selvfølgelig forskel på de forskellige 

uddannelser. 

Det almene gymnasium – eller 

studentereksamen – har eksisteret i 

mange år og bygger på en lang tradition. 

Det er en bred, almen uddannelse 

med mange forskellige 

fag, men også med muligheder for 

gennem linier og valgfag at specialisere 

sig i den retning, man er mest 

interesseret i. Det kan fx være naturvidenskabelige 

fag, sprog, samfundsfag 

eller musik. 

Det almene gymnasium giver i særlig 

grad en bred studiekompetence. 

Uddannelsen foregår på et gymnasium. 

På hhx – eller højere handelseksamen 

– har du særlige muligheder 

for at fordybe dig i områderne: økonomi, 

sprog og samfundsforhold. 

Hhx er en erhvervsrettet uddannelse. 

Uddannelsen foregår på en handelsskole/erhvervsskole. 

Htx – eller højere teknisk eksamen – 

er som de andre gymnasieuddannelser 

studieforberedende og almen, 

men på htx er der en særlig 

mulighed for at fordybe sig i naturvidenskabs- 

og teknologifag. På htx 

vil du ofte komme til at afprøve teorier 

og udarbejde opgaver gennem 

praktik i værksteder. 

Htx er en erhvervsrettet uddannelse. 

Uddannelsen foregår på en teknisk 

skole/erhvervsskole. 

Hf – eller højere forberedelseseksamen 

– er bred og almen, men den 

er i modsætning til de andre gymnasiale 

uddannelser 2-årig. Fagrækken 

spænder vidt, og der er stor valgmulighed 

mellem fagene. Du kan 

altså selv præge hf ud fra dine interesser. 

Men på hf gives ikke karakterer 

undervejs – kun eksamenskaraktererne 

tæller. Du skal normalt 

have en 10. klasse for at blive optaget. 

Uddannelsen foregår på et hf-kursus, 

som ligger enten for sig selv eller 

på et gymnasium. 

Værd at tænke på 

Du har altså fire forskellige gymnasiale 

uddannelser at vælge imellem. 

Hvis du allerede ved, hvad du vil 

være senere, så tænk på, hvilken 

gymnasial uddannelse der 

bedst lever op til dit senere 

ønske. Tænk måske samtidig 

på, hvad du ellers interesserer 

dig for – eller måske ønsker 

at afprøve. Og vælg så 

gymnasial uddannelse efter det. 

Hvis du ikke ved, hvad du vil være, 

så vælg efter interesse. På den måde 

er det sandsynligt, at du får et godt 

gymnasieforløb og et eksamens- 


resultat, du kan bruge senere. 

For alle gymnasieuddannelser gælder 

det, at hvis du senere beslutter 

dig for en uddannelse, der i forbindelse 

med optagelsen kræver fag, 

du ikke har haft, kan du tage dem 

som gymnasialt suppleringskursus 

(gsk) eller på hf-enkeltfag. 

159

160 


Fag og niveauer 

Fagene i de danske gymnasiale 

uddannelser er opdelt i 

niveauer. 

Det højeste niveau er A, det 

mellemste niveau er B, og 

det laveste niveau er C. 

Hvis du skifter fra én gymnasial uddannelse 

til en anden, kan du overføre 

dine faglige kvalifikationer i 

fag, du har gennemført. 

Niveauerne betyder også noget for 

dine muligheder, når du søger ind 

på en videregående uddannelse. På 

en del videregående uddannelser er 

der nemlig krav om, at du skal have 

haft fag på bestemte niveauer, hvis 

du vil have mulighed for at blive optaget. 

Hvis du allerede nu ved, hvad 

du vil være, er det en god idé at 

snakke med din skolevejleder om, 

hvilken retning der vil være bedst 

for dig, og hvilke fag du bør vælge. 

UNDERVISNING, 

ARBEJDSFORMER OG 

STUDIEMILJØ 

Undervisning 

I alle de gymnasiale uddannelser undervises 

du i obligatoriske fag og i 

valgfag. 

Alle uddannelserne har de velkendte 

fag dansk, fremmedsprog, matema- 

tik og samfundsfag/historie som obligatoriske 

fag. 

Afhængigt af, om du vælger htx, 

hhx, hf, sprogligt eller matematisk 

gymnasium, vil der så være nogle 

fag, som er nødvendige og karakteristiske 

for netop dette valg: Fx er 

teknologi på htx, erhvervsøkonomi 

på hhx, samfundsfag på hf, latin i 

sprogligt og fysik og kemi i matematisk 

gymnasium obligatoriske fag. 

Valgfagene giver i hver enkelt uddannelse 

mulighed for enten at gå 

særligt i dybden med et fag eller at 

vælge et fag, der har din særlige interesse. 

Hver uddannelsesform har nogle 

særlige bestemmelser om minimumsantal 

af fag, niveau og timetal. 

Alle fagene har desuden bestemmelser 

for, hvad der skal nås, og 

hvilke rammer I skal arbejde ud fra. 

Men inden for disse rammer er du 

selv med til at bestemme stof, emner 

og arbejdsformer. 

Læs videre under omtalen af hver 

enkelt uddannelse s. 165-191. 

Arbejdsformer og studiemiljø 

I uddannelserne vil du møde forskellige 

arbejdsformer, fx: 

– klasseundervisning 

– gruppearbejde 

– øvelser og forsøg 

– individuelt arbejde 

– projektarbejde 

– arbejde på værksteder og laboratorier 

– lektieværksted 

– internet-arbejde. 

Hvordan arbejdet vil blive grebet an, 

vil variere mellem de forskellige skoleformer, 

fag og klasser, men alle 

steder vil du møde klasseundervisningen. 

Uanset hvilken arbejdsform du møder, 

forventes det af dig, at du er 

aktiv i timerne, at du deltager i diskussionerne, 

og at du er med til at 

tage ansvaret for, at undervisningen 

bliver god.

På mange skoler holdes studie- og 

emnedage, hvor du og dine kammerater 

arbejder på tværs af klasser 

og fag. Der kan også i mange fag 

være tale om arbejde i projekter, der 

går på tværs af de enkelte fag i uddannelsen. 

Det stiller krav til dig – 

både om teoretisk viden, men også 

om at kunne samarbejde og planlægge, 

indhente informationer og 

at kunne være ansvarlig for dig selv 

og de andre i gruppen. 

I de gymnasiale uddannelser er meget 

af det stof, der arbejdes med, af 

teoretisk art. Men det forbindes ofte 

med »virkeligheden« på forskellig 

måde: Enten i form af praktik, virksomhedsbesøg, 

besøg i organisationer, 

teater- eller museumsbesøg eller 

andre former for ekskursioner. 

Der kommer også gæstelærere udefra, 

fx lærere i fremmedsprogsundervisningen 

fra det pågældende 

land – eller en personalechef, som 

kan redegøre for sit firmas ansættelsespolitik. 

Du får også mulighed for at deltage 

i ekskursioner eller praktikophold – 

ofte kan det være i form af et udlandsophold, 

hvor der kan være tale 

om udveksling med en tilsvarende 

skole i det andet land. 

Endelig indgår frivillig undervisning, 

fx i musik, idræt eller billedkunst, 

mange steder. Dette – sammen med 

fællesarrangementer på skolen om 

kunstneriske, videnskabelige eller 

politiske emner med kendte skuespillere, 

musikere, forskere eller politikere 

– er med til at give et godt 

miljø for dig og dine kammerater. 

KARAKTERER OG 

EKSAMEN 

Studentereksamen, hhx og htx 

I gymnasiet, på hhx og htx får du 

karakterer i alle fag. Du får standpunktskarakterer 

mindst to gange 

om året, så du kan følge med i, 

hvordan det går med at få lært stoffet. 

Ved afslutningen af det år, hvor undervisningen 

i et fag afsluttes, får 

du årskarakterer, som indføres på dit 

eksamensbevis sammen med de karakterer, 

du opnår ved eksamen. Det 

betyder altså, at dit samlede resultat 

ikke kun afgøres ved eksamensbordet: 

Også årskarakterer tæller med. 

På de tre uddannelser skal du i alt 

op til 10 prøver. Det betyder, at du 

ikke skal til eksamen i alle dine fag. 

De fleste eksamener kommer i det 

sidste år, men nogle ligger allerede 

efter 1. eller 2. år. Det afhænger af 

faget og uddannelsen. 

Både årskarakterer og eksamensresultatet 

bliver indført på dit eksamensbevis. 

Det samme gælder resultatet 

af en større skriftlig opgave. 

Hf (højere forberedelseseksamen) 

På hf hører det med til undervisningsformen, 

at der ikke gives årskarakterer 

eller løbende karakterer. 

Du kan dog altid få en vurdering af 

din faglærer, hvis du ønsker det. 

Alle fag på hf afsluttes med eksamen 

(undtagen idræt og musik). De 

fleste eksamener er mundtlige, men 

der er også nogle skriftlige. 

For alle uddannelserne gælder det, 

at hvis du ikke har for meget fravær, 

og hvis du har afleveret de skriftlige 

arbejder og fået dem godkendt af 

dine lærere, kommer du til eksamen 

i reduceret pensum, dvs. at du kun 

skal op i en del af det pensum, I har 

læst. 

Læs mere om karakterer og eksamen 

under hver uddannelse s. 165- 

191. 

MØDEPLIGT 

Der er mødepligt på de gymnasiale 

uddannelser på samme måde som i 

de andre ungdomsuddannelser. Det 

betyder, at hvis du har for mange 

forsømmelser eller ikke laver dine 

opgaver – fx stile, matematiske opgaver, 

fysikrapporter eller projekter 

– kan det medføre konsekvenser for 

den måde, du skal aflægge eksamen 

på. Konsekvenserne afhænger 

af, hvilken gymnasial uddannelse du 

har valgt. 


ANSØGNING OG 

OPTAGELSE 

Ansøgning 

Du skal udfylde et ansøgningsskema 

for at blive optaget på en af de 

gymnasiale uddannelser. Hvis du går 

i folkeskolen, får du ansøgningsskemaet 

på din skole, eller du kan 

hente det på internettet. Skemaet 

skal du aflevere inden ansøgningsfristens 

udløb d. 15. marts. Hos din 

skolevejleder kan du få grundig vejledning 

om, hvordan du gør. Hvis du 

er gået ud af folkeskolen, kan du 

henvende dig i den kommunale 

ungdomsvejledning, på nærmeste 

gymnasium, hf-kursus eller erhvervsskole 

for at få et ansøgningsskema. 

Skemaet kan også hentes på internettet. 

Optagelse 

Hvis du har modtaget den relevante 

undervisning og bestået de fastsatte 

prøver, kan du fortsætte i en gymnasial 

ungdomsuddannelse, stort set 

efter eget valg. 

Det betyder dog ikke, at der er helt 

fri adgang til de gymnasiale uddannelser. 

Hvis skolen vurderer, at der er 

risiko for, at du ikke vil kunne indfri 

den gymnasiale uddannelses krav, 

kan du af din skole blive indstillet til 

en optagelsesprøve. 

Derudover kan du altid selv bede 

om en optagelsesprøve, hvis du ønsker 

det. 

Optagelseskrav 

For at blive optaget i gymnasiet, 

hhx eller htx skal du have: 

– afsluttet 9. klasse 

– tysk eller fransk i 7.-9. eller 8.-9. 

klasse 

– folkeskolens afgangsprøve eller 

10. klasse-prøven i dansk og matematik. 

Hvis du vil på hhx eller på gymnasiets 

sproglige linie, skal du desuden 

have folkeskolens afgangsprøve 

eller 10. klasse-prøven i: 

– engelsk og tysk eller fransk. 

161

162 


Hvis du vil på gymnasiets matematiske 

linie eller på htx, skal du 

desuden have folkeskolens afgangsprøve 

eller 10. klasse-prøven i: 

– fysik/kemi. 

For at blive optaget på hf direkte fra 

10. klasse skal du have: 

– 10. klasse-prøven i dansk 

– 10. klasse-prøven i mindst 2 af 

fagene: matematik, engelsk og 

tysk/fransk. 

Du kommer altså ind på din gymnasiale 

uddannelse ved: 

– at opfylde optagelsesbetingelserne 

til uddannelsen 

– at udfylde og aflevere et ansøgningsskema 

til uddannelsen. 

Økonomi 

Undervisningen og de fleste undervisningsmaterialer 

på de gymnasiale 

uddannelser er gratis. Du skal dog 

selv købe lommeregner, ordbøger 

og papir til eget brug. 

Du kan få befordringsgodtgørelse, 

hvis dine transportudgifter til 

uddannelsesstedet overstiger ca. 

220 kr. om måneden. Hvis du har 

søgt den nærmeste skole, kan du få 

alle dine udgifter over 220 kr. refunderet. 

Hvis du ikke har søgt ind på 

den nærmeste skole, får du kun refunderet 

halvdelen af det beløb, 

som overstiger ca. 220 kr. om måneden. 

Når du bliver 18 år, kan du søge om 

at få statens uddannelsesstøtte (SU). 

Du får SU fra kvartalet efter, at du er 

fyldt 18 år. Spørg studievejlederne 

på skolen om regler og ansøgningsskema. 

På hf-enkeltfag skal du betale et gebyr 

pr. fag, ligesom det også koster 

penge at gå på privat gymnasium eller 

kostskole. Spørg på uddannelsesstedet 

om de nærmere regler. 

ANDRE FORMER 

FOR GYMNASIAL 

UDDANNELSE 

Der er også andre uddannelser, som 

hører til de gymnasiale uddannelser: 

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 

Det er et kursus på 1 eller 1 1 /2 år på 

fuld tid, hvor du med en praktisk 

baggrund får den teoretiske viden, 

der skal til for at gennemføre en ingeniøruddannelse. 

Adresser m.v. 

kan ses i DUEL. 

International Baccalaureate 

International Baccalaureate (IB) er 

en international studentereksamen, 

som du kan bruge til at blive optaget 

på videregående uddannelser i 

store dele af verden. 

Har du gået i 10. eller 11. klasse på 

en udenlandsk skole, kan du blive 

optaget direkte på det første IB-år. 

Har du ikke gået på en udenlandsk 

skole, skal du gå et år i en forberedende 

klasse (Pre-IB). Derefter kan 

du ansøge om at blive optaget på 

det 2-årige IB-forløb. 

Undervisningen foregår både på 

dansk og på engelsk. Adresser m.v. 

kan ses i DUEL. 

Det kan også lade sig gøre at aflægge 

denne type eksamen i udlandet 

med SU og »skolepenge« – du 

kan få mere at vide hos din skolevejleder 

eller hos SU-Styrelsen. 

International Business 

Baccalaureate 

International Business Baccalaureate 

(IBB) er en engelsksproget hhx-eksamen. 

Dog undervises der i faget 

dansk på dansk. IBB er bygget op 

som den almindelige hhx og tager 

ligesom denne 3 år. 

Adresser m.v. kan fås hos din lokale 

erhvervsskole. 

Dansk-fransk studentereksamen 

Denne eksamen er tilrettelagt stort 

set efter de samme regler som den 

franske studentereksamen. Undervisningen 

foregår på fransk, bortset 

fra nogle få fag. 

TEAM Danmark 

Hvis du er eliteidrætsudøver og er 

blevet godkendt af TEAM Danmark, 

kan du enkelte steder i Danmark 

optages i et gymnasialt uddannelsesforløb 

på særlige TEAM Danmark-vilkår. 

Det særlige forløb har samme indhold 

som et almindeligt gymnasialt 

forløb. Men i stedet for som normalt 

3 år varer TEAM Danmarkuddannelsesforløbet 

4 år. Du har 

altså ikke mere idræt på skemaet

end normalt, men du har færre timer 

om ugen på skemaet, og det 

giver mere tid til træning. 

Du kan søge om optagelse, når du 

har fået en godkendelse fra TEAM 

Danmark. 

Musikalsk Grundkursus (mgk) 

Hvis du er optaget på Musikalsk 

Grundkursus ved en kommunal musikskole, 

fordi du ønsker at forberede 

dig til optagelse på et musikkonservatorium, 

er der mulighed for 

visse steder at gennemføre et særligt 

gymnasialt uddannelsesforløb. 

Det særlige forløb har samme indhold 

som et almindeligt gymnasialt 

forløb. Men i stedet for 3 år varer 

det gymnasiale mgk-forløb 4 år. Du 

har ikke mere musik på skemaet 

end normalt, men du har færre timer 

om ugen på skemaet, og det 

giver mere tid til at følge mgk. 

EFTER UDDANNELSEN 

De gymnasiale uddannelser giver 

dig alle sammen mulighed for at 

læse videre: Du kan vælge en af de 

lange uddannelser på et af universiteterne 

eller de højere læreanstalter, 

eller du kan vælge en kortere eller 

mellemlang uddannelse på et seminarium, 

en erhvervsskole, en sygeplejeskole 

og mange andre uddannelsesinstitutioner. 

Du kan også vælge at gå i en elevuddannelse 

i en virksomhed, et pengeinstitut 

eller en offentlig myndighed. 

Selv om de forskellige gymnasiale 

uddannelser giver adgang til de videregående 

uddannelser efter de 

samme regler, peger de alligevel på 

hver sin måde – hjulpet godt på vej 

af linier og valgfagsmuligheder – 

frem mod forskellige grupper af uddannelser. 

Det ses af de uddannelser, 

som de forskellige studenter efter 

eksamen typisk fordeler sig på. 

Også på dette punkt har de fire 

gymnasiale uddannelser hver deres 

profil. 

Studentereksamen 

Elever med almen studentereksamen, 

dvs. sproglige eller matematiske 

studenter, fordeler sig på alle typer 

uddannelser: De lange videregående 

uddannelser inden for alle de 

humanistiske, samfundsvidenskabelige 

og naturvidenskabelige områder 

på universiteterne og de højere læreanstalter. 

Ved mange af disse ud- 


dannelser er en studentereksamen 

adgangsgivende uanset valgfag, ved 

andre er der krav om bestemte fag 

på bestemte niveauer. Det kan fx 

dreje sig om engelsk på A-niveau, 

hvis man vil læse engelsk erhvervssprog 

på handelshøjskolen. De studenter, 

der ikke opfylder disse specifikke 

studiestartkrav, kan efter deres 

studentereksamen gå på et gymnasialt 

suppleringskursus (gsk) og læse 

det eller de manglende fag og derved 

kvalificere sig til optagelse. 

Andre studenter finder vej til de 

mellemlange uddannelser. Det kan 

fx være lærer- eller pædagogseminarier, 

sygeplejeskoler, diplomingeniørskoler 

eller handelshøjskolernes 

HD-studier. 

Atter andre studenter tager korte 

uddannelser, til fx datamatiker, 1årig 

hhx eller vælger en elevplads i 

erhvervslivet, fx i en bank eller offentlig 

administration. 

Hf (højere forberedelseseksamen) 

Hf’ernes uddannelsesvalg er også 

spredt over mange forskellige uddannelser: 

De fleste foretrækker kortere eller 

mellemlange uddannelser på fx se- 

163

164 


minarier, erhvervsskoler eller sygeplejeskoler. 

En del vælger elevuddannelser i virksomheder 

eller det offentlige. Nogle 

bliver iværksættere eller får et job, 

og en mindre del er at finde på de 

lange, videregående uddannelser på 

universiteter og læreanstalter. 

Htx (højere teknisk eksamen) 

For elever med en htx-eksamen har 

det for omkring halvdelen af dem 

været nærliggende at fortsætte videreuddannelse 

inden for de forskellige 

ingeniøruddannelser eller 

andre tilsvarende tekniske uddannelser. 

Andre har valgt at blive optaget på 

en videregående teknikeruddannelse 

i forlængelse af de teknik- eller 

valgfag, de fulgte på htx (fx som 

byggetekniker, jordbrugsteknolog 

og laborant). 

Resten, dvs. ca. en tredjedel, fordeler 

sig på alle mulige andre lange og 

mellemlange uddannelser, lige fra jurist 

og arkitekt til fysioterapeut, socialrådgiver 

eller sygeplejerske, eller vælger 

en elevplads i erhvervslivet. 

Hhx (højere handelseksamen) 

Elever med en hhx-eksamen fordeler 

ligesom studenter deres uddannelsesvalg 

meget bredt, men en god 

del finder det naturligt at fortsætte 

en videreuddannelse inden for det 

økonomiske område, fx på et universitet 

eller en handelshøjskole. 

Andre har valgt arbejde i erhvervslivet 

i form af en elevplads fx inden 

for finansområdet, administration 

eller marketing. 

Ofte kombineres job med videreuddannelse 

på deltid, fx i form af at 

læse HD på handelshøjskolen ved siden 

af jobbet. 

Andre igen har udnyttet bredden i 

uddannelsen og har valgt helt andre 

lange eller mellemlange videregående 

uddannelser på universiteter 

eller seminarier, sociale højskoler og 

biblioteksskoler. 

Alt i alt læser over halvdelen af de 

nyuddannede hhx’ere videre under 

en eller anden form, mens resten er i 

elevstillinger, job eller er startet for 

sig selv. 

Karakteristisk for en gymnasial uddannelse 

er, at hvad enten du vælger 

direkte at læse videre – langt eller 

kort – på en bestemt uddannelse, 

går direkte i et job, eller du 

vælger noget helt andet med din 

fremtid, så er det en bred og god 

platform for, hvad du vil foretage 

dig fremover i det samfund, du vil 

komme til at opleve. 

Her kan du søge flere 

oplysninger: 

http://www.uvm.dk/lov

STUDENTEREKSAMEN - 

DET ALMENE GYMNASIUM 

HVAD ER 

GYMNASIET? 

Gymnasiet har eksisteret i mange år 

og bygger på en lang tradition. 

Gymnasiet er ikke målrettet mod et 

bestemt erhverv, men giver dig en 

bred, almen viden om en masse forskellige 

ting. 

Man kan ikke lære alting, men det 

er vigtigt at kunne orientere sig hurtigt 

i et nyt stof. Det kan man kun, 

hvis man har lært en metode, og 

hvis man har en almen baggrundsviden 

at trække på. 

Det er vigtigt at skabe gode arbejdsvaner. 

Derfor får alle 1.g’ere 

et basiskursus i skriftlig fremstilling. 

Kurset betoner, hvor vigtigt det er 

at skrive notater, når man skal lære 

noget, og det rummer øvelser i en 

række arbejdsprocesser, der er nødvendige 

for at opnå gode resultater. 

Du har en del obligatoriske fag i 

gymnasiet. Du kan specialisere dig 

ved at vælge bestemte valgfag som 

sprog, naturvidenskab, samfundsfag 

eller musik. 

Humanistiske fag 

Alle unge har brug for at kende deres 

egne og andres levevilkår, historie 

og kultur. Noget ændrer sig hele 

tiden, andet er gamle sandheder, 

som ikke forældes. Gymnasiet underviser 

i begge dele i de humanistiske 

fag, dvs. de fag, der beskæftiger 

sig med mennesket som udgangspunkt 

og centrum. 

De obligatoriske humanistiske fag 

på både sproglig og matematisk linie 

er dansk, historie, oldtidskundskab 

og religion; de to første fag har 

man gennem hele gymnasiet, og i 

3. g har man alle 4 fag. 

Et træk går igen i de humanistiske 

fag: meget undervisning foregår ud 

fra autentiske, dvs. ægte og oprindelige, 

tekster og billeder. Det betyder, 

at du selv arbejder aktivt med at 

stille spørgsmål og give svar, hvad 

enten det drejer sig om dansk litteratur, 

USA’s udenrigspolitik, Platons 

filosofi eller islam. 

Moderne fremmedsprog 

At beherske mindst to moderne 

fremmedsprog er målet for alle 

gymnasieelever. På sproglig linie 

har alle engelsk, og dertil vælges to 

andre moderne sprog. Matematikere 

har også engelsk og desuden 

endnu et fremmedsprog efter eget 

valg. 

Flere og flere unge satser på uddannelse 

og job i udlandet, og undervisningen 

i moderne fremmedsprog er 

tilrettelagt med størst mulig effektivitet 

i indlæringen for øje. 

Tekstlæsning, oversættelse, fri skriftlig 

fremstilling, samtale og rollespil 

udnyttes, således at det tilsammen 

giver dig en alsidig træning både 

mundtligt og skriftligt. Desuden anvendes 

ofte film, video og aktualitetsudsendelser 

i undervisningen. 

Til grammatiktræning har mange 

skoler nu edb-programmer i alle 

sprog, og også cd-rom samt internet 

er kommet ind i sprogundervisningen. 

I gymnasiet er sprogbeherskelse dog 

ikke kun et spørgsmål om sprogfærdigheder. 

Du læser også tekster, 

der giver dig indsigt i det fremmede 

sprogområdes litteratur, kultur og 

samfundsforhold. Teksterne læses 

og diskuteres på et litterært plan, og 

der stilles krav om analyse og fortolkning 

fx i lyset af den tid, teksterne 

er skrevet i. Kravene på disse 

områder er naturligvis bestemt af, 

om sproget læses på begynder- eller 

fortsætterniveau. 

STUDENTEREKSAMEN - DET ALMENE GYMNASIUM 

Naturvidenskab 

Den tid og det samfund, vi lever i, 

benytter sig i vid udstrækning af naturvidenskab 

til såvel tekniske frembringelser 

som til fundamental forståelse 

af naturens virkemåde. 

Menneskets brug af teknik taler vel 

for sig selv; i Danmark har vi fx en 

stolt tradition inden for ingeniørvidenskaben. 

Fordele og ulemper 

ved den teknologiske udvikling omtales 

ofte i dagspressen, og en omfattende 

naturvidenskabelig basisviden 

er nødvendig for at kunne forstå 

og tage stilling til de mange problemstillinger, 

der dukker op i vores 

moderne samfund. 

Derimod hører behandlingen af Universets, 

Solens og Jordens dannelse 

ikke til de dagsaktuelle emner, men 

det er nødvendigt at vide noget 

herom for at forstå naturens »spilleregler«. 

I gymnasiet tages alle disse 

emner op, således at du opnår såvel 

uddannelse i naturvidenskabelige 

fag som en bred almen dannelse i 

disse fag. 

Både som sproglig og matematisk 

elev kan du vælge nogle valgfag, 

der kan supplere de obligatoriske niveauer 

i det omfang, du har lyst og 

behov. 

Eksperimenter indgår som en vigtig 

del af undervisningen. Langt de fleste 

af disse udføres af eleverne i 

små grupper, så du får mulighed for 

at lære at bruge apparatur. Hertil 

kommer anvendelsen af avanceret 

udstyr, og du lærer at behandle resultater 

ved hjælp af edb. Denne 

kombination giver i høj grad grundlag 

for en dybere indsigt i naturvidenskaben 

og for en engagerende 

undervisning. 

Billede, lyd og bevægelse 

De fleste fag er teoretiske og boglige, 

men det særlige i det almene 

165

166 

gymnasium er, at de kreative fag er 

stærkt placeret: Idræt, musik og billedkunst 

skal alle have. Du kan desuden 

vælge fx design, drama eller 

film og tv som valgfag. 

Fælles for disse fag i gymnasiet er, 

at du ikke blot løser praktiske opgaver, 

men også inddrager relevante 

teorier. Der er dog kun eksamen i 

disse fag, hvis du vælger dem som 

valgfag. 

Også efter skoletid 

Mange elever har både lyst og 

energi til at dyrke idræt, musik eller 

andre kreative aktiviteter uden for 

skoletiden. Derfor har skolerne en 

række tilbud om frivillige aktiviteter 

i skoleårets løb. 

SÅDAN ER GYMNA- 

SIET BYGGET OP 

Gymnasiet er opdelt i en sproglig 

og en matematisk linie. På begge 

linier skal du normalt have 32 timer 

3.g 

2.g 

1.g 

3.g 

2.g 

1.g 


Sproglig linie 

i gennemsnit i 1. g og 31-32 timer i 

gennemsnit i 2. g. og 3. g. 

Inden du starter, skal du vælge, om 

du vil være sproglig eller matematiker. 

Det er et vigtigt valg, så hvis du 

er i tvivl, er det en god idé fx at 

snakke med nogen, der allerede går 

i gymnasiet, før du vælger. 

Sproglige og matematikere har 

mange fag fælles. Men der er forskel 

på, hvor mange sprog og hvor 

mange naturvidenskabelige fag du 

kan få på de to linier. 

På den sproglige linie har du i 1. g 

i alt 12 timers moderne fremmedsprog 

om ugen fordelt på 3 forskellige 

sprog. Derudover har du 3 timers 

latin om ugen i 1. g. Du skal 

også have biologi og naturfag. Bortset 

fra biologi kan du ikke vælge de 

højeste niveauer i de naturvidenskabelige 

fag. 

På den matematiske linie har du 

11 timers matematik, fysik og kemi 

om ugen i 1. g. Derudover har du 

også to moderne fremmedsprog. 

Du kan både vælge naturvidenskabelige 

fag og sprogfag på de højeste 

niveauer. 

Den større skriftlige opgave 

I 3. g skal du på begge linier udarbejde 

en større skriftlig opgave i 

dansk, historie eller i et af dine fag 

på højt niveau. Du bestemmer selv, 

hvilket af disse fag du vil lave opgaven 

i. Det giver dig mulighed for at 

dykke ned i et emne, som du er 

særligt interesseret i. 

Du er med til at bestemme området 

sammen med din lærer. Læreren formulerer 

din opgave, og der er afsat 

en skemafri uge til at skrive opgaven 

i. Den karakter, du får for den 

større skriftlige opgave, kommer til 

at stå på dit studentereksamensbevis. 

Obligatoriske fag og valgfag 

Både på sproglig og matematisk linie 

undervises du i obligatoriske fag 

idræt dansk historie religion oldtidskundskab 

billedkunst valgfag valgfag valgfag 

C A A C C C A A/B/C A/B/C 

idræt dansk historie forts.- begynder- engelsk naturfag geografi valgfag 

sprog sprog 

C A A B C B C C A/B/C 

idræt dansk historie forts.- begynder- engelsk naturfag latin biologi musik 

sprog sprog 

C A A B C B C C C C 

Fortsættersprog er fransk eller tysk. 

Begyndersprog er enten fransk, italiensk, japansk, russisk, spansk eller tysk. 

Elever med særlige forudsætninger kan vælge to fortsættersprog eller et fortsættersprog og et nyt begyndersprog. 

Naturfag består af elementer fra matematik, fysik og kemi. Bemærk, at der fra 2002 er sket ændringer i naturfag. 

Matematisk linie 

idræt dansk historie religion oldtidskundskab 

billedkunst valgfag valgfag valgfag 

C A A C C C A A/B/C A/B/C 

idræt dansk historie engelsk sprog 2 fysik A 

mate- 

geografi valgfag 

C A A B B/C B B 

matik 

C A/B/C 

idræt dansk historie engelsk sprog 2 fysik matematik 

kemi biologi musik 

C A A B B/C B B C C C 

Sprog 2 er enten fortsættersprog (fransk eller tysk) eller begyndersprog (fransk, italiensk, japansk, russisk, spansk eller tysk). 

Matematik i 2. g vælges enten som andet år på et 2-årigt forløb til B-niveau, som afsluttes efter 2. g, eller som andet år på et 3-årigt forløb 

til A-niveau, som afsluttes efter 3. g. 

Om A-, B, og C-niveauer se s. 160

WILLIAM VINGAARD 19 ÅR 

»Der er en del fest og farver i 

gymnasiet, og jeg slappede meget 

af i 1. g. Men her i 2. g har jeg haft 

det ret hårdt. Vi skal aflevere 2-3 

store opgaver om ugen, og før jul 

var jeg lige ved at få nok. 

Jeg gad simpelthen ikke sidde der 

og spilde mit liv foran computeren 

aften efter aften. Men da det kom 

til stykket, gad jeg på den anden 

side heller ikke være flaskedreng 

resten af livet, så nu har jeg fået styr 

på det igen. Det har bare krævet 

virkelig meget disciplin. 

Du kan ikke charme dig igennem i 

gymnasiet – du får kun bonus, hvis 

du knokler for det. Går der et par 

uger, hvor du ikke følger med i 

og i valgfag. Dog er der i 1. g kun 

obligatoriske fag. Det betyder, at 

klassen bliver rystet godt sammen 

samtidig med, at du får lagt et godt 

fagligt grundlag for senere valg. 

I 2. g er der 1-2 valgfag, og i 3. g er 

der 3 valgfag. Engelsk er første 

fremmedsprog for alle, og alle får 

undervisning i mindst 2 sprogfag i 

mindst 2 år. 

På skemaerne kan du både se, 

hvilke fag du skal have i det almene 

gymnasium, og forholdet mellem 

obligatoriske fag og valgfag. 

Gymnasiets valgfag ligger på enten 

højt niveau (A eller B) eller på mellemniveau 

(B eller C). 

Både som sproglig og som matematiker 

skal du vælge mindst to valgfag 

på højt niveau: 

– som sproglig skal mindst et af 

dine valgfag på højt niveau være 

et fremmedsprog 

– som matematiker skal mindst ét 

af dine valgfag på højt niveau 

være matematik, fysik, kemi, biologi, 

musik eller samfundsfag. 

Vælger du musik eller samfundsfag 

på højt niveau, skal du også vælge 

matematik eller fysik, er du faktisk 

tabt på gulvet. 

I gymnasiet får du ikke gode karakterer, 

hvis du sidder og fyrer alt muligt 

vrøvl af hele tiden – her handler det 

ikke om, hvor meget du siger, men 

hvad du siger. Prøver du at fuppe, 

bliver du lynhurtigt pillet ned. Du er 

også nødt til at være åben, for du 

støder ind i en masse forskellige 

mennesker med hver deres mening 

om tingene. Her er alle mulige typer, 

fra folk med lilla hår og genbrugstøj til 

overambitiøse typer med spidse 

albuer. 

Efter gymnasiet skal jeg nok på 

seminariet og læse til folkeskolelærer. 

Jeg kan godt lide at lære fra mig og 

enten matematik eller fysik på højt 

niveau eller astronomi, biologi, datalogi, 

geografi, kemi eller teknikfag 

på mellemniveau. 

Det kan måske forekomme indviklet, 

men du får meget grundig besked 

om valgfagene i løbet af 1. g. 

Før du starter på gymnasiet, skal 

du også vælge sprogfag: 

– Som sproglig er fortsættersproget 

fransk eller tysk. Begyndersproget er 

enten fransk, italiensk, japansk, russisk, 

spansk eller tysk. 

Hvis du har de nødvendige forudsætninger, 

kan du som sproglig 

vælge to fortsættersprog, eller ét 

fortsættersprog og ét nyt sprog på 

begynderniveau. 

– Som matematiker er sproget ud 

over engelsk enten et fortsættersprog, 

dvs. fransk eller tysk, eller 

et begyndersprog, dvs. fransk, 

italiensk, japansk, russisk, spansk 

eller tysk. 

Ikke alle skoler tilbyder alle begyndersprog. 

Henvend dig til de skoler, 

som du overvejer at gå på, for 

at få at vide, hvilke sprog de tilbyder. 


2. g, matematisk. 

have med børn at gøre. Men først vil 

jeg et år til udlandet – måske over til 

min onkel, der har et reklamebureau 

i Canada.« 

Hvilke valg hvornår? 

Samtidig med at du søger optagelse 

i gymnasiet, skal du foretage følgende 

valg: 

– Alle ansøgere: sproglig eller matematisk 

linie. 

– Ansøgere til matematisk linie: 

sprog 2, dvs. fortsættersprog 

(fransk eller tysk) eller begyndersprog 

(fransk, italiensk, japansk, 

russisk, spansk eller tysk). 

– Ansøgere til sproglig linie: fransk, 

italiensk, japansk, russisk, spansk 

eller tysk som begyndersprog, og 

som fortsættersprog fransk eller 

tysk. 

– Ansøgere med ønske om særlige 

valgfag på højt niveau: ønsket 

anføres på ansøgningsskemaet. 

Fag i gymnasiet 

Du skal vide, at ikke alle dine ønsker 

kan opfyldes: Alle gymnasier har en 

sproglig og en matematisk linie, 

men ingen gymnasier har undervisning 

i samtlige af de fag, som nævnes 

her. 

Du kan også komme ud for, at en 

skole, der tilbyder et bestemt valgfag, 

alligevel ikke kan oprette faget, 

fordi der ikke melder sig nok elever. 

Så er du nødt til at vælge et andet 

fag. 

167

168 


Obligatoriske fag Valgfag 

Sproglig linie Matematisk linie Sproglig linie Matematisk linie 

billedkunst (C) billedkunst (C) astronomi (C) astronomi (C) 

biologi (C) biologi (C) begyndersprog (B): begyndersprog (B): 

dansk (A) dansk (A) fransk, italiensk, fransk, italiensk, 

engelsk (B) engelsk (B) japansk, russisk, japansk, russisk, 

geografi (C) geografi (C) spansk eller tysk spansk eller tysk 

historie (A) historie (A) billedkunst (B) billedkunst (B) 

idræt (C) idræt (C) biologi (B eller A) biologi (B eller A) 

musik (C) musik (C) datalogi (C) datalogi (C) 

oldtidskundskab (C) oldtidskundskab (C) design (C) design (C) 

religion (C) religion (C) dramatik (C) dramatik (C) 

fortsættersprog (B): 2. fremmedsprog: engelsk (A) engelsk (A) 

tysk og/eller fransk fortsættersprog (B): erhvervs- erhvervstysk 

eller fransk eller økonomi (C) økonomi (C) 

Hvis du derfor har bestemte ønsker 

med hensyn til valgfag, er det en 

god idé at finde ud af, hvilke af 

gymnasierne i dit område, der har 

de fag, som interesserer dig. Du kan 

så skrive på ansøgningsskemaet, at 

du ønsker at blive optaget på en bestemt 

skole. Det er dog ikke sikkert, 

at der er plads til alle på det bestemte 

gymnasium. 

Selv om du skriver specielle ønsker 

om valgfag på ansøgningsskemaet, 

forpligter det dig ikke senere hen, 

når du skal ønske valgfag. Du kan – 

som alle andre – vælge frit blandt 

alle skolens tilbud. 

begyndersprog (C): film og tv (C) film og tv (C) 

fransk, italiensk, filosofi (C) filosofi (C) 

japansk, russisk, fortsættersprog fortsættersprog 

spansk eller tysk (A): fransk el. tysk (A): fransk el. tysk 

begyndersprog (C): matematik (B) fysik (B) fysik (A) 

fransk, italiensk, geografi (B) geografi (B) 

japansk, russisk, græsk (A eller C) græsk (C) 

spansk eller tysk idræt (B) idræt (B) 

latin (C) fysik (B) kemi (B) kemi (B eller A) 

naturfag (C) kemi (C) latin (B eller A) latin (C) 

matematik matematik (A) 

(B) 

musik (B eller A) musik (B eller A) 

psykologi (C) psykologi (C) 

samfundsfag samfundsfag 

(B eller A) (B eller A) 

teknikfag (C) teknikfag (C) 

FAGENE 

Astronomi 

I astronomi lærer du bl.a. om jorden, 

solsystemet, hvordan du orienterer 

dig på stjernehimlen og 

om årstidernes vekslen. Du lærer 

også om, hvorfor stjernerne lyser, 

hvordan de dannes, og hvordan de 

ændrer sig. Derudover lærer du 

også, hvordan universet blev til. 

Det betyder, at der ofte diskuteres 

fysiske og filosofiske spørgsmål 

som fx om mulighederne for liv 

andre steder. 

Billedkunst 

I billedkunst lærer du at forstå 

kunstnerisk udtryksform i fx maleri, 

foto, skulptur og video. Og du får – 

især hvis du vælger faget på mellemniveau 

– god mulighed for selv 

at prøve kræfter med at lave billedkunst. 

Biologi 

I biologi kan du fx beskæftige dig 

med temaer som: menneske og 

miljø, sundhed og sygdom, aids, 

økologi og bæredygtig udvikling. 

Faget er både teoretisk og praktisk, 

fx prøver du dine teorier af i laboratoriet 

ved at lave eksperimenter og 

undersøgelser, som du skriver journal 

eller rapport om bagefter. Der 

indgår også ekskursioner i undervisningen. 

På mellemniveau eller højt 

niveau kan du komme til at arbejde 

med fx genteknologi, miljøforurening 

eller biokemi. 

Dansk 

I dansk skal du bl.a. læse noveller, 

romaner og digte. Du kan også 

komme til at arbejde med fx reklamer, 

journalistik eller tegneserier. Du 

lærer at forstå tekster ud fra den 

samtid og sammenhæng, de er 

skrevet i, og som har sat sit præg på 

fx de problemer og normer, som 

teksterne handler om. Du lærer 

også at formulere din oplevelse af 

og holdning til de forskellige tekster 

– både mundtligt i timerne og skriftligt 

i forbindelse med de opgaver, 

du skal aflevere. 

Datalogi 

I datalogi lærer du både at programmere, 

at forstå, hvordan computeren 

og forskellige systemer virker, og 

at diskutere problemer og holdninger 

i forbindelse med computerteknologien. 

Design 

I design prøver du både selv at designe 

og at analysere og vurdere forskellige 

former for design. Du lærer 

fx at se, hvordan et design er præget 

af den tid, det er skabt i. Du kommer 

til at arbejde med forskellige former 

for design hentet fra fx hverdagsprodukter, 

arkitektur, byplanlægning 

og grafisk kommunikation.

Dramatik 

I dramatik er du med til at opføre 

mindst to teaterstykker. Du lærer de 

forskellige arbejdsopgaver på et teater 

at kende, fx scenografi, lys, lyd, 

sminkning, rekvisitter og kostumer. 

Og du prøver selv at spille teater: Du 

lærer forskellige teknikker til at udvikle 

dine evner som skuespiller, fx 

kropssprog, stemmetræning, improvisation 

og rollespil. Du har også en 

del teori, hvor du bl.a. lærer at analysere 

et teaterstykke og den måde, 

det opføres på. 

Engelsk 

I engelsk læser du forskellige engelske 

tekster. Fx skønlitteratur eller artikler 

og essays, der handler om 

samfundsmæssige, kulturelle eller 

historiske emner fra de lande, hvor 

der tales engelsk. Du lærer at analysere 

teksterne og at formulere en 

holdning til dem på engelsk – både 

mundtligt og skriftligt. 

Erhvervsøkonomi 

I erhvervsøkonomi lærer du, hvordan 

man får en virksomhed til at 

hænge økonomisk sammen. Du lærer 

at analysere og vurdere virksom- 

HATICE UCAR 17 ÅR 

»Det har hele tiden været meningen, 

at jeg skulle i gymnasiet. Mine 

forældre mener, at det giver de 

bedste muligheder for et godt job 

senere, og jeg synes også selv, at 

det er det bedste. 

Da jeg var mindre, ville jeg gerne 

være læge eller tandlæge. Men 

sådan noget med at stille diagnoser 

osv. er i virkeligheden ikke rigtigt 

noget for mig. Hvis du vil læse 

medicin, skal du også kunne en 

masse matematik og fysik, og jeg er 

helt klart bedst til sprog. I dag er mit 

drømmejob et eller andet i turistbranchen, 

hvor jeg hele tiden kan 

komme til at møde nye mennesker 

og andre kulturer – måske i Tyrkiet, 

hvor min familie kommer fra. 

Jeg synes, at jeg er blevet mere 

moden af at gå i gymnasiet. Jeg er 

hedens beslutninger, hvordan den 

opstår, ændrer sig og tilpasser sig 

omverdenens krav, og herved lærer 

du personlig fleksibilitet. Og du 

prøver dine egne evner af, fx i 

skriftlige opgaver eller virksomhedsspil 

på computer. Du kommer 

også på virksomhedsbesøg eller får 

besøg i klassen af folk fra erhvervslivet. 

Film og tv 

I film og tv arbejder du selvstændigt 

med video, lyd/dias eller lydproduktion. 

Du lærer også at analysere filmog 

tv-produktioner og massemedier, 

og du lærer at se dem i forskellige 

sammenhænge, fx historiske, psykologiske 

og sociologiske. Du skal selv 

lave to produktioner, hvoraf den ene 

er eksamensproduktionen. Her lærer 

du at beherske alle dele af en videoproduktion: 

idé, research, optagelse, 

lyd og klipning. 

Filosofi 

Filosofi handler om de mest grundlæggende 

spørgsmål i vores tilværelse, 

i samfundet og i naturen. I filosofi 

lærer du om de store filosoffers 

teorier, og du lærer at forstå, 

fx blevet bedre til at tænke selv og 

argumentere for min egen mening. 

Jeg havde hørt meget om, hvor hårdt 

det er i gymnasiet, men her i 1. g har 

det ikke været værre, end at jeg 

sagtens har kunnet hjælpe til i mine 

forældres restaurant ved siden af. I 

starten er der selvfølgelig mange 

fremmedord og nye måder at gøre 

tingene på, men det fik jeg rimeligt 

hurtigt styr på. 

Det værste ved gymnasiet er de 

lærere, der ikke forstår, hvad du 

egentlig kan, og som – efter din 

mening – giver dig en uretfærdig 

karakter. Karakterpresset kan være 

hårdt, og selv om du måske godt ved, 

at du sikkert får en lav karakter, så gør 

det alligevel ondt, når du ryger fra 9 i 

10. klasse til 6 i 1. g. Det eneste, du 

kan gøre ved det, er at diskutere med 

din lærer, hvorfor du synes, det er 


hvordan vores opfattelser i dag bygger 

på filosofiske teorier. 

Fysik 

I fysik lærer du blandt andet om forskellige 

fysiske fænomener fra din 

egen hverdag. Fx om lys og lyd, atomer 

og kerner, elektricitet og bevægelse. 

Du arbejder både teoretisk og 

praktisk i laboratoriet med eksperimenter, 

som du skal skrive rapporter 

om. Det hjælper alt sammen til 

bedre at forstå naturens forskellige 

sammenhænge. Du kommer også 

ind på fysikkens historie, filosofiske 

holdninger til fysikkens verden, og 

hvordan opdagelser inden for fysikken 

har sat skub i samfundsudviklingen. 

Geografi 

I geografi lærer du om de meget 

forskellige natur- og samfundsforhold, 

som mennesker lever under 

rundt om på kloden. Du beskæftiger 

dig med naturens rigdomme og 

med dens sårbarhed, med klimaændringer, 

drivhuseffekt, miljø, geologi 

og forholdet mellem u-lande og 

i-lande. Du kan komme på ekskursioner, 

og du kommer til at arbejde 

1. g, sproglig. 

urimeligt, eller prøve at finde ud af, 

hvad der skal til, for at du kan klare 

det bedre næste gang, du skal have 

karakterer.« 

169

170 


med fx kort, satellitbilleder og statistisk 

materiale. 

Historie 

I historie lærer du både dit eget og 

andre landes rødder at kende. Du 

lærer, hvordan bestemte historiske 

perioder har præget mennesket, 

samfundet og naturen, og du lærer 

at forholde dig kritisk til historiske 

kilder. Du lærer også at formulere 

din egen holdning til forskellige historiske 

spørgsmål. I historie indgår 

også samfundskundskab. 

Idræt 

I idræt prøver du forskellige former 

for idræt, både individuelle idrætter, 

holdidrætter og idrætslige emner, 

du lærer at varme ordentligt op og 

forskellige former for grundtræning, 

bl.a. konditionstræning og muskeltræning. 

På mellemniveau har du 

desuden en del teori om bl.a. menneskets 

anatomi og fysiologi, idrættens 

historie og idrætskultur. 

Kemi 

I kemi lærer du, hvordan forskellige 

NADIA PHILIPSEN 19 ÅR 

»Det er svært at vælge for resten af 

livet, når man går i 9. eller 10. 

klasse, for man udvikler sig jo hele 

tiden. Jeg har valgt at gå i gymnasiet, 

fordi studentereksamen giver 

en masse muligheder for at gå 

videre bagefter. Lige nu tænker jeg 

meget på at blive sygeplejerske – 

men lad os nu se. En ting er imidlertid 

sikkert – jeg skal ud at rejse, når 

jeg har fået min studentereksamen, 

for så har jeg gået i skole i 14 år! 

Og det er hårdt at gå i gymnasiet. 

Der er mange lektier, undervisningen 

er intens og på et højt niveau, 

og lærerne står ikke parat til at hive 

dig op, hvis du sløjer af på den – du 

skal selv sørge for at følge med i 

timerne og sætte et par timer af til 

lektier hver dag. 

Men det er også sjovt at gå her. Du 

får en masse nye venner, for der er 

et godt sammenhold på tværs af 

klasserne, og du kan gå til kor, 

stoffer er bygget op af atomer, ioner 

og molekyler. Du lærer fx også, 

hvordan de forskellige stoffer reagerer, 

når man påvirker dem på forskellige 

måder eller blander dem 

med hinanden, og hvordan de kan 

bruges til forskellige formål i hverdagen. 

Du kommer både til at arbejde 

teoretisk og praktisk med forsøg og 

eksperimenter. 

Matematik 

I matematik lærer du forskellige 

beregningsmetoder, som du kan 

bruge til at løse praktiske problemer 

og til at forstå sammenhænge i din 

hverdag eller kommende job. 

Du lærer også den matematiske tankegang 

og metode nærmere at kende. 

Du lærer fx at forstå teorien bag 

grundlæggende matematiske begreber 

og at udtrykke dig præcist om 

forskellige matematiske forhold. 

Musik 

I musik lærer du at synge og spille 

musik. Du lærer også, hvordan et 

musikstykke er opbygget, og at for- 

drama og idræt efter skoletid. Og 

fordi du kan lide at være her, orker du 

også at knokle på – hyggelige frikvarterer 

giver bedre timer. 

Mange af fagene er også mere 

spændende, end jeg troede. I folkeskolen 

sagde de kreative fag mig ikke 

noget, men her lærer vi meget mere 

teknik og baggrundsviden, så nu 

synger jeg i kor og har valgt billedkunst 

til næste år. Jeg har også valgt 

psykologi og biologi og matematik på 

højt niveau, for vi har lidt for mange 

obligatoriske historiske fag efter min 

smag. 

Hvis du overvejer at vælge gymnasiet, 

skal du være realistisk og lytte til dine 

læreres vurdering. For er du ikke 

boglig nok, kan det være svært at 

klare sig igennem – det er hårdt at 

skulle knokle på hele tiden og ikke få 

andet ud af det end 03, 5 eller 6taller. 

Gymnasiet har selvfølgelig en vis 

status, fordi du får en masse nye 

stå det ud fra den samtid, det er opstået 

i. På mellemniveau og højt niveau 

arbejder du mere intenst med 

sang og udvalgte instrumenter. Du 

skal deltage i forskellige former for 

sammenspil og lære at lave arrangementer 

til grupperne. På mellemniveau 

kan du komme til at arbejde 

med lydproduktion, og på højt niveau 

vil det skriftlige arbejde tage 

en del af din tid. Du skal lære at lave 

arrangementer for instrumenter og 

stemmer. 

Naturfag 

I naturfag får du en grundviden om 

forskellige emner, som hører under 

fysik, kemi og matematik, en viden, 

som giver dig bedre forståelse af din 

hverdag. Du lærer fx om atomer, 

forskellige former for energi, universets 

opbygning, miljøfarlige stoffer, 

statistik, sandsynlighedsregning, 

vækstkurver og forskellige beregningsmetoder. 

Oldtidskundskab 

I oldtidskundskab lærer du den 

europæiske kulturs rødder at kende 

2. g, matematisk. 

venner og kommer til en masse 

sjove fester. Men du skal kunne lide 

at læse lange tekster, du skal kunne 

lide at lave store skriftlige opgaver, 

og du skal synes, at det er sjovt at 

være aktiv i timerne og diskutere 

med de andre – ellers er gymnasiet 

nok ikke det rigtige for dig.«

MARTIN KNUDSEN 19 ÅR 

»Gymnasiet er ikke kun for 

professorspirer, selv om det lyder 

sådan, når de voksne hører, at man 

vil i gymnasiet. »Uha, gymnasiet – 

det er virkelig hårdt, du skal læse 

lektier dagen lang, og du skal regne 

med at få 6 i alle fag«, advarede de 

mig. 

Men det er slet ikke så slemt – 

faktisk er der nogle fag, hvor jeg får 

bedre karakterer end i folkeskolen. 

For alle lærerne er utrolig dygtige, 

og undervisningen er meget mere 

interessant end i folkeskolen, og 

derfor har jeg også lyst til at knokle 

mere på. 

Og det vigtigste er faktisk at følge 

med i timerne og tage gode noter 

og blande sig i diskussionerne, selv 

om det er fristende at pjække og 

trække fraværsprocenten lige til 

grænsen. Der er et par stykker fra 

min klasse, som er gået ud, fordi de 

gennem tekster fra oldtidens Grækenland. 

Ved at analysere dem og 

forholde dig til dem lærer du at forstå 

de idéer, som vores kultur og det 

Europa, som vi er en del af, bygger 

på. 

Psykologi 

Psykologi handler om menneskets 

psykologiske udvikling. Du lærer at 

forstå, hvorfor vi udvikler os, som vi 

gør, og du lærer at analysere, formulere 

og diskutere forskellige psykologiske 

problemer. 

Religion 

I religion arbejder du med forskellige 

religioner, som i dag har betydning 

rundt omkring i verden. Faget handler 

om religionernes nutidige skikkelse 

og deres historiske forudsætninger. 

Du går i dybden med forskellige 

former for tro, fx buddhisme, 

kristendom og religion hos naturfolk, 

og du beskæftiger dig også 

med moral (etik) og filosofiske problemer. 

kom ind i dårlig rytme, hvor de ikke 

lavede lektier, pjækkede og aldrig 

sagde noget i timerne, når de endelig 

kom. Men hvis du følger godt med, 

kommer du ind i en god rytme, hvor 

du hurtigere kommer gennem 

lektierne, fordi du lettere forstår 

stoffet. Selv om der selvfølgelig er 

perioder, hvor du er nødt til at bruge 

flere timer om dagen på dem, fordi du 

skal aflevere mange opgaver på en 

gang. 

En god ting ved gymnasiet er også, at 

man har så mange forskellige fag. Jeg 

kan godt lide at arbejde med mange 

forskellige områder på en gang, for 

jeg er lige god til alle fag, og jeg 

kunne lige så godt have valgt matematisk 

som sproglig. Men nu vælger 

jeg matematik i 2. og 3. g i stedet for. 

Jeg har nogle drømme, om hvad jeg 

vil bagefter. Jeg vil enten læse historie 

eller til læge. Men lige nu går jeg her, 

Samfundsfag 

I samfundsfag lærer du at forstå, 

hvordan samfundet hænger sammen, 

og hvordan det påvirker dit liv. 

Du lærer at diskutere aktuelle samfundsproblemer, 

og du diskuterer 

mulighederne for din egen indflydelse 

på, hvordan vores samfund 

kommer til at se ud. På højt niveau 

går du i dybden med forskellige teorier 

om samfundet, og du lærer metoder 

og teknikker til at undersøge 

sider af samfundet. Du lærer at formulere 

dine egne holdninger til forskellige 

samfundsproblemer, og du 

lærer at forholde dig kritisk og analyserende 

til argumenter og holdninger 

i samfundsdebatten. 

Sprog (fransk, græsk, italiensk, 

japansk, latin, russisk, spansk, 

tysk) 

Du lærer at kommunikere mundtligt 

og skriftligt på det eller de sprog, du 

vælger. Du arbejder med forskellige 

tekster på sproget, på tryk, lyd og video. 

Gennem teksterne lærer du for- 


1. g, sproglig. 

og det er jeg glad for, også fordi 

det giver mig en god tryghed at 

vide, hvad jeg skal stå op til de 

næste tre år.« 

skellige sider af landets historie og 

kultur at kende, og du lærer at forholde 

dig til teksterne og diskutere 

dine holdninger på sproget. I græsk 

og latin ligger vægten især på at lære 

sprogenes grammatik og historie. 

Teknikfag 

I teknikfag arbejder du både praktisk 

og teoretisk med moderne teknik. 

Der er samarbejde med arbejdspladser 

eller tekniske skoler, og du 

skal selv fremstille et teknisk produkt. 

Du arbejder også med fx forskellige 

fremstillingsmetoder, processtyring 

med fx computer, kvalitetskontrol, 

målemetoder og den 

tekniske udviklings indflydelse på 

miljøet og samfundet. 

ANDRE VEJE TIL EN 

STUDENTEREKSAMEN 

Studenterkursus 

Du kan også blive student på et studenterkursus. 

Det tager 2 år. De fle- 

171

172 


ste, der går på studenterkursus, har 

været ude af skolen nogle år. 

Ofte har de haft erhvervsarbejde, 

været i udlandet eller gået på højskole, 

inden de begynder på studenterkursus. 

Som studenterkursist får du travlt. 

Du skal på to år nå det, der tager tre 

år på gymnasiet. 

Du har dog ikke idræt, musik og billedkunst. 

Nogle studenterkurser tilbyder 

også undervisning om aftenen. 

Reglerne for karakterer og ek- 

samen er de samme som i gymnasiet. 

Du kan blive optaget på det 2-årige 

studenterkursus efter 10. klasse eller 

ét år efter 9. klasse. Spørg din skolevejleder 

eller studievejlederen på 

studenterkurset om optagelsesbetingelserne. 

På studenterkurserne kan man også 

tage enkeltfagsundervisning til studentereksamen. 

På den måde kan 

du sammenstykke en hel studentereksamen 

af prøver i enkelte fag. 

KOSTSKOLER 

Nogle gymnasier har en kostafdeling, 

hvor du kan bo, mens du 

går på gymnasiet. Kostskoler er 

åbne for alle, der gerne vil bo på 

skolen. Betalingen for ophold varierer 

fra skole til skole – oplysninger 

om priser og betingelser får du på 

den enkelte skole.

DE 10 MEST ALMINDELIGE SPØRGSMÅL TIL GYMNASIET 

Elev Studievejleder 

1 Er der stor forskel på sproglig og matematisk 

linie? 

2 Er det svært at begynde i gymnasiet? 

3 Hvem kan jeg spørge til råds, hvis der er 

noget, der »driller«? 

4 Hvordan finder jeg ud af, hvilke fag jeg skal 

vælge i gymnasiet? 

5 Er det svært at gå i gymnasiet? 

6 Laver man andet end at læse bøger i 

gymnasiet? 


8 Skal jeg vide, hvad jeg vil bagefter? 

9 Hvad laver studenterne, når de er færdige? 

10 Går studenterne i gang med deres videre 

uddannelse lige efter gymnasiet? 


Mange fag er de samme, men sværhedsgraden kan 

være forskellig. Andre fag er meget forskellige. 

Der er som regel et introduktionsforløb, hvor du bliver 

hjulpet godt i gang, både fagligt af dine lærere og 

socialt af bl.a. de ældre elever. 

Dine lærere, dine kammerater og – ikke mindst – din 

studievejleder. 

I løbet af 1. g får du en grundig orientering om dine 

muligheder. Du bliver præsenteret for de nye fag, og 

studievejlederen gennemgår reglerne og konsekvenserne 

af dine valg. 

Det kommer an på dine egne evner. Det er en boglig 

skole, du skal kunne lide at læse og lave skriftlige opgaver, 

og du skal lave lektier hver dag. Kort sagt: du 

skal kunne bestille noget. 

Ja, du lærer også via ekskursioner, eksperimenter, rejser, 

gæstelærere m.m. 

Der er meget liv efter skoletid på et gymnasium: fx 

frivillig idræt, kunst, musik, koncerter, teater, fester, 

elevråd m.m. Disse aktiviteter går på tværs af alle 

klasser, således at du lærer mange at kende på hele 

skolen. Derudover får du som regel også et særligt tæt 

forhold til din klasse. 

Gymnasiet holder alle døre åbne for dig ved at give dig 

en generel viden – du specialiserer dig ikke til ét bestemt 

erhverv eller erhvervsområde. 

De spreder sig på alle uddannelser, både lange og korte 

– nogle går direkte ud og får job i erhvervslivet. Men de 

lange uddannelser står stærkt i gymnasiets profil. 

Mange holder et sabbatår, hvor de tjener penge, rejser 

eller samler ekstra »point« til en bestemt uddannelse. 

Men en del går straks i gang. 

173

174 

HF - HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN 


HVAD ER HF? 

Hf, som betyder højere forberedelseseksamen, 

er almen og studieforberedende. 

Kommer du lige fra 

folkeskolen, varer hf 2 år og forudsætter, 

at du har 10. klasse. Samtidig 

er det karakteristisk for hf, at du 

går til eksamen i alle fag – og at det 

derfor kun er eksamenskaraktererne, 

der tæller. 

I en hf-klasse har en del af dine 

kammerater typisk været ude at arbejde 

et år eller to efter folkeskolen. 

På hf har du mange forskellige fag: 

nogle fag skal alle på hf have, andre 

bestemmer du selv. Så du er selv i 

vid udstrækning med til at præge 

din hf-uddannelse. Fagene giver dig 

en bred, almen viden, og hf har ikke 

et bestemt erhverv eller erhvervsområde 

som mål. 

Overblik og fordybelse 

De fleste fag er teoretiske og boglige. 

Det gælder for såvel de humanistiske 

fag, som fx dansk, historie 

KIM BØJLUND JENSEN 19 ÅR 

»Siden starten af 9. klasse har jeg 

vidst, at jeg vil være datamatiker. 

Min drøm er at få mit eget firma, 

hvor jeg udtænker computerprogrammer 

og hjælper virksomhederne 

med at installere dem. Jeg har 

været i praktik hos tre forskellige 

computerfirmaer, og jeg ved godt, 

at det handler om at knokle fra 7 

morgen til 2 nat, hvis man vil klare 

sig. Men det er jeg indstillet på. 

Jeg tog 10. klasse med og valgte hf, 

fordi jeg selv kan sætte et skema 

sammen af de fag, jeg vil have. Jeg 

slipper for psykologi og filosofi og 

de andre fag, der ikke rigtigt siger 

mig noget – til gengæld har jeg 

masser af datalogi, engelsk og 

matematik. 

og sprogfag, som for naturvidenskabelige 

fag og samfundsfag. 

Alle disse fag giver hver for sig og 

tilsammen en indsigt og en metode. 

Ved at fordybe dig i enkeltemner 

opnår du forståelse både for detaljen 

og for sammenhængen. Men du 

tilegner dig også en arbejdsmetode, 

som du vil have glæde af i hele dit 

uddannelsesforløb. 

Bevægelse og udfoldelse 

De kreative fag er også vigtige på 

hf. Alle har idræt, og du skal vælge 

ét af fagene billedkunst eller musik. 

Disse fag findes også som tilvalgsfag, 

foruden design, drama og film/tv. 

Fælles for disse fag på hf er, at man 

ikke bare løser praktiske opgaver, 

men også inddrager relevante teorier. 

Også efter skoletid 

Mange elever har både lyst og 

energi til at dyrke idræt, musik eller 

andre kreative aktiviteter uden for 

skoletiden. Derfor har skolerne en 

række tilbud om frivillige aktiviteter 

i skoleårets løb. 

Bagefter vil jeg 2 1 /2 år på handelsskolen, 

og så regner jeg med at slutte af 

med et år på universitetet. Jeg vil også 

gerne læse et halvt år i USA – bare for 

at komme ud og opleve et eller andet, 

før jeg slår mig ned med firma og 

kone, villa og volvo. Jeg synes ikke, at 

det er så hårdt at gå på hf, som mine 

lærere i folkeskolen sagde. Ifølge dem 

skulle man knokle dag og nat, men 

hvis du følger med til daglig, er der 

også tid til andre ting. Ud over 

lektierne og min kæreste går jeg til 

fodbold, roning og tennis – det 

handler bare om at få planlagt det 

hele ordentligt, så det ikke siger 

BANG til eksamenen. Og begynder du 

at pjække, går det hurtigt ned ad 

bakke. Men du skal ikke blive bange, 

når du hører, hvor forfærdeligt hårdt 

SÅDAN ER HF 

BYGGET OP 

Du kan tage en hf på flere måder: 

– På to år efter 10. klasse. 

– Som enkeltfag, hvor du selv stykker 

fag sammen til en hel hf-eksamen. 

Det er en mulighed, som 

du kun kan benytte, hvis der er 

gået mindst et år, siden du gik ud 

af folkeskolen. 

– Som selvstudium, hvor du går op 

i et bestemt pensum, du selv læser 

op. 

Meget af stoffet i dette kapitel om 

hf sigter på alle 3 muligheder, men 

det er først og fremmest den toårige 

hf, som er beskrevet. 

Fællesfag, tilvalgsfag 

og højniveaufag 

Fagene på hf er delt op i fællesfag og 

tilvalgsfag. Alle kursister på hf skal 

have fællesfagene (de er obligatoriske), 

men tilvalgsfagene vælger hver 

enkelt selv. Et tilvalgsfag kan også 

være en udvidelse af et fællesfag. 

det er at gå på hf eller i gymnasiet. 

Bare sig »her kommer jeg» og vær 

åben, så lærer du en masse.« 

2. hf.

2. hf 

1. hf 

2. hf 

1. hf 

Sådan kan et hf-forløb se ud 

dansk historie religion samfundsfag 

tilvalg tilvalg tilvalg 

A B C C B/C B/C B/C 

dansk historie engelsk matematik musik/ fortsætter- idræt biologi/ biologi/ 

billedkunst sprog fysik-kemi/ fysik-kemi/ 

geografi geografi 

A B C C C C C C C 


I 1. hf skal du vælge to af fagene biologi, fysik-kemi eller geografi. 

I 1. hf skal du vælge ét af fagene billedkunst eller musik. 

Sådan kan et hf-forløb med et begyndersprog se ud 

dansk historie religion samfunds- tilvalg tilvalg begynderfag 

sprog 

A B C C B/C B/C C 

dansk historie engelsk matematik musik/ fortsætter- idræt biologi/ biologi/ begynderbilledkunst 

sprog fysik-kemi/ fysik-kemi/ sprog 

geografi geografi 

A B C C C C C C C C 

Du har også mulighed for at vælge et tilvalgsfag i et begyndersprog, fx fransk, italiensk, japansk, russisk, spansk eller tysk, alt 

efter hvilke fag den skole, du søger ind på, kan tilbyde dig. 


I 1. hf skal du vælge to af fagene biologi, fysik-kemi eller geografi. 

I 1. hf skal du vælge ét af fagene billedkunst eller musik. 

Du kan også vælge et højniveaufag, hvis det passer ind i dine planer, og din skole tilbyder det. Hvis du vælger et højniveaufag, 

vil dit skema se noget anderledes ud end, hvad der er vist her. Spørg på den skole, du søger optagelse på. 

Om A-, B- og C-niveau, se s. 160. 

I stedet for et tilvalgsfag kan du 

vælge et højniveaufag fra det almene 

gymnasiums fagrække. Det 

kunne fx være engelsk eller matematik 

på A-niveau. 

En hel hf-eksamen består af fællesfagene, 

3 tilvalgsfag og en større 

skriftlig opgave. 

Du afslutter alle fagene på hf med 

eksamen (undtagen idræt og musik). 

Du får hverken karakterer undervejs 

i uddannelsen eller årskarakterer. 

Kun eksamenskarakteren tæller; de 

fleste eksamener er mundtlige – du 

kommer dog også op i nogle skriftlige. 

Nogle fag afsluttes i 1. hf, men 

de fleste eksamener ligger i 2. hf. 


I 2. kursusår på hf skal du udarbejde 

en større skriftlig opgave, som giver 

dig mulighed for at fordybe dig i et 

emne. Du skal skrive opgaven enten 

i dansk, historie, religion eller i et af 

dine tilvalgsfag. 

Du bestemmer selv, hvilket fag du vil 

lave opgaven i. Selve opgaven formuleres 

af din lærer, og du har skemafri 

i en uge til at skrive den. 

Den karakter, du får for din større 

skriftlige opgave, kommer til at stå 

på dit eksamensbevis. 

Valg af fag 

Inden du starter på hf, skal du vælge 

nogle fællesfag. Du skal nemlig 

vælge: 

– enten billedkunst eller musik 

– enten fransk eller tysk som 

fortsættersprog 

– to af fagene biologi, geografi og 

fysik-kemi. 


De af fagene, du ikke vælger, kan 

du senere vælge som tilvalg. 


hvilke fag du skal have på hf, og 

forholdet mellem obligatoriske fag 

og tilvalgsfag. 

Fag på hf 

Alle hf-kurser har alle fællesfag, 

men ingen kurser tilbyder samtlige 

tilvalgsfag. Der kan også være forskelle 

omkring, hvilke fag der tilbydes 

på højniveau. 

Du kan også risikere, at et hf-kursus 

tilbyder et bestemt tilvalgsfag, men 

alligevel ikke kan oprette det, fordi 

der ikke melder sig nok kursister. Så 

er du nødt til at vælge et andet fag. 

Hvis du har bestemte ønsker med 

hensyn til tilvalgsfag, er det en god 

idé at finde ud af, hvilke hf-kurser i 

175

176 


dit område der har de fag, som interesserer 

dig. 

Du kan skrive på ansøgningsskemaet, 

at du ønsker at blive optaget på 

et bestemt kursus. Det er dog ikke 

sikkert, at der er plads til alle på et 

bestemt hf-kursus. 

FAGENE 

Billedkunst 

I billedkunst lærer du at forstå 

kunstneriske udtryksformer i fx maleri, 

foto, skulptur og video. Og du 

får – især på tilvalg – god mulighed 

for selv at prøve kræfter med at lave 

billedkunst. 

Biologi 

I biologi lærer du bl.a. om sundhed 

og sygdom, sexologi, gensplejsning, 

reagensglasbørn, kunstig befrugtning, 

økologi, miljøpleje, Jordens 

fremtid og bæredygtig udvikling. Ud 

ADRIAN LEMA 18 ÅR 

»Jeg vil gerne være med til at skabe 

mere retfærdighed og lighed i 

verden. Jeg har rejst i Afrika og 

Indien og ved en del om forholdene 

i u-landene, så jeg satser på at 

komme til at arbejde med udviklingsbistand 

i den tredje verden, når 

jeg er færdig med at uddanne mig. 

Eller måske undervise i samfundsfag 

og historie på hf og gymnasiet. 

Hvis du også ved, hvad du vil 

bagefter, er hf det helt rigtige valg. 

For du kan skræddersy din hf, så 

den passer til det, du vil bagefter. 

Du skal selvfølgelig have de obligatoriske 

fag, selv om du måske ikke 

er så vild med dem alle sammen – fx 

ville jeg aldrig selv vælge tysk og 

fysik. Men i 2. hf vælger du selv en 

del af dine fag. Det glæder jeg mig 

meget til, for jeg har valgt samfundsfag 

på tilvalg, filosofi og 

multimedie. 

Mange i min klasse har svært ved at 

komme gennem tysktimerne, men 

hvis man ved, hvad man vil bruge 

sin hf til, er det lettere at tage sig 

over at læse om emnerne kan du 

også komme til at lave eksperimenter, 

skrive journaler og besøge virksomheder. 

Dansk 





lærer at forstå teksten ud fra den 

samtid og sammenhæng, den er 



teksten handler om. Du lærer også 

at formulere din oplevelse af og 

holdning til de forskellige tekster – 

både mundtligt i timerne og skriftligt 



Datalogi 

I datalogi lærer du både at programmere, 

at forstå, hvordan computeren 

virker, og at diskutere problemer 

og holdninger i forbindelse med 

computerteknologien. 

sammen. Der er et par stykker, som er 

gået ud, og der var ingen af dem, der 

vidste, hvad de ville bagefter. Derfor 

er mit råd, at du skal vælge hf, hvis du 

ved, hvad du vil bagefter. 

En anden god ting ved hf er, at du går 

i klasse med mange forskellige slags 

mennesker. Både nogle, der er ældre 

end dig selv, som du kan lære noget 

af, fordi de har prøvet mere, og nogle, 

der er yngre end dig selv, som du kan 

lære noget. Og hvis du er åben over 

for andres måder at se verden på, kan 

du udvikle dig meget ved at være 

sammen med folk med andre erfaringer 

end dine egne. I min klasse har vi 

fx et virkelig godt sammenhold, hvor 

vi er gode til at samarbejde og bakke 

hinanden op, når vi bliver for skoletrætte. 

Men der er selvfølgelig også 

nogle hf-klasser, hvor eleverne er så 

forskellige, at de kun finder sammen i 

små grupper. Derfor kan det være en 

god idé at vælge en skole, hvor der 

både er hf og gymnasie, hvis det 

sociale betyder meget for dig. For så 

er der bedre muligheder for at lave 

noget på tværs af klasserne. 

Design 

I design prøver du både selv at designe 

og at analysere og vurdere forskellige 

former for design. Du lærer fx 

at se, hvordan et design er præget af 

den tid, det er skabt i, og du kommer 

både til at arbejde med hverdagsprodukter, 

arkitektur, byplanlægning, 

grafisk kommunikation osv. 

Dramatik 

I dramatik er du med til at opføre 

mindst to teaterstykker. Du lærer 

alle de forskellige arbejdsopgaver på 

et teater at kende, fx scenografi, lys, 

lyd, sminkning, rekvisitter, kostumer 

og selve det at spille teater. Du lærer 

forskellige teknikker til at udvikle 

dine evner som skuespiller, fx kropssprog, 

stemmetræning, improvisation 

og rollespil, og du har også en 

del teori, hvor du bl.a. lærer at analysere 

et teaterstykke og den måde, 

det opføres på. 

Engelsk 

I engelsk læser du forskellige engel- 

1. hf. 

Når jeg er færdig her, vil jeg først rejse 

i Latinamerika eller Asien, og så skal 

jeg på universitetet – på den samfundsvidenskabelige 

basisuddannelse 

på RUC. Før virkede det der med at 

læse på universitetet ret skræmmende 

på mig – jeg kunne ikke rigtig forestille 

mig, at jeg kunne holde ud at 

sidde og læse tykke bøger dagen 

lang. Men efter jeg er kommet på hf, 

har jeg fået mere blod på tanden. For 

her lærer man jo også, hvad det vil 

sige at studere, og det er faktisk ret 

interessant, har jeg fundet ud af.«

ske tekster. Fx skønlitteratur eller artikler 

og essays, der handler om 

samfundsmæssige, kulturelle eller 

historiske emner fra de lande, hvor 

der tales engelsk. Du lærer at analysere 

teksterne og at formulere en 

holdning til dem på engelsk – både 

mundtligt og skriftligt. 


I erhvervsøkonomi lærer du, hvordan 

man får en virksomhed til at 

hænge økonomisk sammen. Du lærer 

at analysere og vurdere virksomhedens 

beslutninger, hvordan den 

opstår, ændrer sig og tilpasser sig til 

omverdenens krav, og herved lærer 

du personlig fleksibilitet. Og du prøver 

dine evner af i fx skriftlige opgaver 

eller virksomhedsspil på computer. 

Du kommer på virksomhedsbesøg, 

får besøg i klassen af folk fra 

erhvervslivet osv. 

Film og tv 

I film og tv arbejder du selvstændigt 

med video, lyd/dias eller lydproduktion. 

Du lærer også at analysere 

filmog tv-produktioner og massemedier, 

og du lærer at se dem i forskellige 

sammenhænge, fx histori- 

ske, psykologiske og sociologiske. 

Du skal selv lave to produktioner, 

hvoraf den ene er eksamensproduktionen. 

Her lærer du at beherske 

alle dele af en videoproduktion: idé, 

research, optagelse, lyd og klipning. 

Filosofi 

Filosofi handler om de mest grundlæggende 

spørgsmål i vores tilværelse, 

i samfundet og i naturen. I filosofi 

lærer du om de store filosoffers 

teorier, og du lærer at forstå, 

hvordan vores opfattelser i dag bygger 

på filosofiske teorier. 

Fysik 

I fysik lærer du blandt andet om forskellige 

fysiske fænomener fra din 

egen hverdag. Fx om lys og lyd, atomer 

og kerner, elektricitet og bevægelse. 

Du arbejder både teoretisk og 

praktisk i laboratoriet med eksperimenter, 

som du skal skrive rapporter 

om. Det hjælper alt sammen til bedre 

at forstå naturens forskellige sammenhænge. 

Du kommer også ind på 

fysikkens historie, filosofiske holdninger 

til fysikkens verden, og hvordan 

opdagelser inden for fysikken 

har sat skub i samfundsudviklingen. 


Fysik-kemi 

I fysik-kemi-fællesfaget får du en introduktion 

til og grundviden om forskellige 

emner, som hører under 

kemi og fysik; en viden, som giver 

dig en bedre forståelse af din hverdag. 

Du lærer fx om atomer, molekyler, 

ioner, forskellige former for 

energi og miljøfarlige stoffer. En del 

af undervisningen er praktisk og 

foregår i et laboratorium, hvor du 

normalt vil arbejde sammen med en 

makker. 

Geografi 

I geografi lærer du fx, hvorfor mennesker 

har så vidt forskellige levevilkår 

forskellige steder på Jorden. 

Du kan også komme til at arbejde 

med emner som vand som en truet 

resurse, befolkningsproblemerne i 

de fattige lande, klimaforandringer 

og hullet i ozonlaget. Du kommer 

som regel på ekskursioner og 

virksomhedsbesøg, hvor du kan 

sammenligne teorien i bøgerne 

med det virkelige liv. 

Historie 

I historie lærer du både dit eget og 

andre landes rødder at kende. Du 

177

178 


lærer, hvordan bestemte historiske 

perioder har præget mennesket, 

samfundet og naturen, og du lærer 

at forholde dig kritisk til historiske 

kilder. Du lærer også at formulere 

din egen holdning til forskellige historiske 

spørgsmål. 

Idræt 

I idræt prøver du forskellige former 

for idræt, både individuelle idrætter, 

holdidrætter og idrætslige emner. 

FAGENE PÅ HF 

Du lærer at varme ordentligt op og 

forskellige former for grundtræning, 

bl.a. konditionstræning og muskeltræning. 

På tilvalg har du desuden 

en del teori om bl.a. menneskets 

anatomi og fysiologi, idrættens historie 

og idrætskultur. 

Kemi 

I kemi lærer du, hvordan forskellige 

stoffer er bygget op af atomer, ioner 

og molekyler. Du lærer fx også, 

fællesfag tilvalgsfag 

billedkunst C B 

biologi C B 

dansk A 

datalogi C 

design C 

dramatik C 

engelsk C B 

erhvervsøkonomi C 

film og tv C 

filosofi C 

fransk fortsættersprog C B 

fransk begyndersprog C 

fysik B 

fysik-kemi C 

geografi C B 

historie B 

idræt C B 

italiensk C 

japansk C 

kemi B 

latin C 

matematik C B 

musik C B 

oldtidskundskab C 

psykologi C 

religion C 

russisk C 

samfundsfag C B 

spansk C 

teknikfag C 

tysk fortsættersprog C B 

tysk begyndersprog C 

hvordan de forskellige stoffer reagerer, 

når man påvirker dem på forskellige 

måder eller blander dem 

med hinanden, og hvordan de kan 

bruges til forskellige formål i hverdagen. 

Du kommer både til at arbejde 

teoretisk og praktisk med forsøg og 

eksperimenter. 

Matematik 

I matematik lærer du forskellige 

beregningsmetoder, som du kan 

bruge til at løse praktiske problemer 

og til at forstå sammenhænge i din 

hverdag eller kommende job. 

På tilvalg lærer du den matematiske 

tankegang og metode nærmere at 

kende. Du lærer fx at forstå teorien 

bag grundlæggende matematiske 

begreber og at udtrykke dig præcist 

om forskellige matematiske forhold. 

Musik 

I musik lærer du at synge og spille 

musik. Du lærer også, hvordan et 

musikstykke er opbygget, og at forstå 

det ud fra den samtid, det er opstået 

i. På tilvalg arbejder du mere 

med sang og sammenspil, og du 

skal arbejde videre med musikteori 

og musikhistorie. 

Oldtidskundskab 

I oldtidskundskab lærer du den 

europæiske kulturs rødder at kende 

gennem tekster fra oldtidens Grækenland. 

Ved at analysere dem og 

forholde dig til dem lærer du at forstå 

de idéer, som vores kultur og det 

Europa, som vi er en del af, bygger 

på. 

Psykologi 

Psykologi handler om menneskets 

psykologiske udvikling. Du lærer at 

forstå, hvorfor vi udvikler os, som vi 

gør, og du lærer at analysere, formulere 

og diskutere forskellige psykologiske 

problemer. 

Religion 

I religion arbejder du med forskellige 

religioner, som i dag har betydning 

rundt omkring i verden. Faget handler 

om religionernes nutidige skikkelse 

og deres historiske forudsætninger. 

Du går i dybden med forskellige 

former for tro, fx buddhis-

me, kristendom og religion hos naturfolk, 

og du beskæftiger dig også 

med moral (etik) og filosofiske problemer. 

Samfundsfag 

I samfundsfag lærer du at forstå, 

hvordan samfundet hænger sammen, 

og hvordan det påvirker dit liv. 

Du lærer at diskutere aktuelle samfundsproblemer, 

og du lærer, hvordan 

du selv kan være med til at få 

indflydelse på, hvordan vores samfund 

kommer til at se ud. På tilvalg 

går du i dybden med forskellige teorier 

om samfundet. Du lærer metoder 

og teknikker til at undersøge sider 

af samfundet. Ud over at du lærer 

at formulere dine egne holdninger 

til forskellige samfundsproblemer, 

lærer du også at forholde dig 

kritisk og analyserende til argumenter 

og holdninger i samfundsdebatten. 

Sprog (fransk, italiensk, japansk, 

latin, russisk, spansk, 

tysk) 

Du lærer at kommunikere mundtligt 

og skriftligt på det eller de sprog, du 

vælger. Du arbejder med forskellige 

tekster på sproget, på tryk, lyd og 

video. Gennem teksterne lærer du 

forskellige sider af landets historie 

og kultur at kende, og du lærer at 

forholde dig til teksterne og diskutere 

dine holdninger på sproget. I latin 

ligger vægten især på at lære 

sprogets grammatik og historie. 

Teknikfag 

I teknikfag arbejder du både praktisk 

og teoretisk med moderne teknik. 

Der er samarbejde med arbejdspladser 

eller tekniske skoler, og du 

skal selv fremstille et teknisk produkt. 

Du arbejder også med fx forskellige 

fremstillingsmetoder, processtyring 

med fx computer, kvali- 


tetskontrol, målemetoder og den 

tekniske udviklings indflydelse på 

miljøet og samfundet. 

KOSTSKOLER 

Nogle hf-kurser har en kostafdeling, 

hvor du kan bo, mens du går på hf. 

Kostskolerne er først og fremmest 

beregnet til elever, hvis forældre bor 

i udlandet eller langt væk fra et hfkursus. 

Men kostskolerne er også 

åbne for andre, der vil bo på skolen. 

Betalingen for ophold varierer fra 

skole til skole – oplysninger om priser 

og betingelser kan du få på den 

enkelte skole. 

179

180 


DE 10 MEST ALMINDELIGE SPØRGSMÅL TIL HF 

Elev Studievejleder 

1 Hvordan er hf anderledes end gymnasiet, 

htx og hhx? 

2 Hvordan er eleverne på hf? 

3 Hvem kan jeg spørge til råds, hvis der er 

noget, der »driller«? 


vælge på hf? 

5 Hvad bruger folk deres hf-eksamen til? 

6 Kan jeg få kreative fag på hf? 


8 Skal jeg vide, hvad jeg vil bagefter? 

9 Går hf‘erne straks i gang med deres videre 

uddannelse? 

10 Er hf svært? 

Hf tager kun to år, og der gives kun eksamenskarakterer, 

så du er »fri« for karakterer undervejs i 

forløbet. Du har god mulighed for at vælge fag, der 

interesserer dig. 

Mange kommer direkte fra 10. klasse – men der er 

en stor del, som har ekstra erfaringer, fordi de har 

været et eller to år ude af skolen. 

Dine lærere, dine kammerater og – ikke mindst – din 

studievejleder. 

Du får en grundig orientering i løbet af det første år 

på hf. Du bliver præsenteret for de nye fag, og 

studievejlederen gennemgår reglerne. 

Hf’erne går videre på uddannelser af alle slags. 

Mange sigter på korte og mellemlange uddannelser, 

fx sygeplejerske, pædagog og lærer. 

Ja. Du skal have idræt og musik eller billedkunst, og 

du kan vælge fx drama, design og film/tv. 

Der er mange »udenomsaktiviteter« på hf. Fx frivillig 

idræt, kunst, musik, koncerter og fester. 

Hf holder alle døre åbne for dig, ved at du får en 

generel viden, så du ikke specialiserer dig til et 

bestemt erhverv eller erhvervsområde. 

Mange tager et sabbatår, hvor de arbejder og tjener 

penge, rejser og samler ekstra »point« til en bestemt 

uddannelse. Men der er også mange, der straks går i 

gang. 

Det er en boglig skole, du skal kunne lide at læse, og 

du skal regne med lektier.

HHX - HØJERE HANDELSEKSAMEN 

HVAD ER HHX? 

Hhx er en 3-årig erhvervsgymnasial 

uddannelse, som gennemføres på 

en handelsskole. På hhx har de 

samfunds- og erhvervsmæssige fag 

en særlig placering. Derudover er 

der en række fag, som giver dig en 

bred, almen viden, og som giver 

dig god mulighed for personlig udvikling. 

Gennem valgfag kan du desuden 

give din hhx-uddannelse en personlig 

drejning, som passer til dine interesser 

og ønsker. 

De fleste fag er teoretisk og bogligt 

prægede. Indholdet lægger imidler- 

3. hhx 

2. hhx 

1. hhx 

3. hhx 

2. hhx 

1. hhx 

tid op til, at der arbejdes på tværs af 

fagene, til udadrettede aktiviteter i 

form af både besøg på virksomheder 

og besøg fra virksomheder. 

Du vil komme til at arbejde med 

tværfaglige projekter, hvor du skal 

bruge din viden fra forskellige fag 

på én gang: Et projekt kan fx handle 

om kulturforskelle gennem en undersøgelse 

af dansk og tysk identitet. 

Det tværgående samarbejde 

kan så foregå mellem fag som 

dansk, tysk og afsætning. 

Som afslutning på det første år på 

hhx skal du i en mindre gruppe arbejde 

med et tværfagligt projekt, 

der varer 2 uger og afsluttes med en 

mundtlig evaluering. 

Sådan kan et hhx-forløb med valg af to fremmedsprog se ud 

dansk international erhvervsret samtids- valgfag valgfag valgfag 

økonomi historie 

A B C B A A/B A/B/C 

Sådan kan et hhx-forløb med valg af matematik og fremmedsprog se ud 


Mange fag handler om internationale 

forhold. Det gør sprogfagene, 

samtidshistorie og afsætning, og 

det gælder også i fagene international 

økonomi og erhvervsret. Handelsskolerne 

har mange kontakter i 

udlandet og arrangerer studieture 

og udvekslingsrejser. Også i sådanne 

tilfælde arbejder fagene sammen 

om turens faglige indhold, og du får 

gode muligheder for at bruge dine 

sprogkundskaber. 

Du kan tage en hhx på to måder: 

– På 3 år, direkte fra 9. eller 10. 

klasse 

– På 1 år, efter at du har taget en 

anden gymnasial uddannelse. 

dansk erhvervs- engelsk samtids- sprog 2 sprog 3 afsætning valgfag informations- erhvervsøkonomi 

historie teknologi case 

A B B B B/C B/C B B/C B 

dansk erhvervs- engelsk erhvervssprog 2 sprog 3 

økonomi uddannel- 

A B B sesfag B/C B/C 

Som sprog 2 og sprog 3 kan du frit vælge mellem fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, fransk begynder C, italiensk begynder 

C, russisk begynder C, spansk begynder C og tysk begynder C. Du kan dog ikke vælge begynderniveau, hvis du 

har haft sproget i folkeskolen. 

dansk international erhvervsret samtids- valgfag valgfag valgfag 

økonomi historie 

A B C B A A/B A/B/C 

dansk erhvervs- engelsk samtids- matematik sprog 2 afsætning valgfag informations- erhvervsøkonomi 

historie teknologi case 

A B B B B B/C B B/C B 

dansk erhvervs- engelsk erhvervs- matematik sprog 2 

økonomi uddannel- 

A B B sesfag B B/C 

Som sprog 2 kan du frit vælge mellem fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, fransk begynder C, italiensk begynder C, russisk 

begynder C, spansk begynder C og tysk begynder C. Du kan dog ikke vælge begynderniveau, hvis du har haft sproget 

i folkeskolen. 

Om A-, B- og C-niveauer se s. 160 

181

182 


OLE JØRGENSEN 17 ÅR 

»Jeg havde hørt rygter fra min 

storebror og hans venner om, at 10. 

klasse var rent spild af tid. Derfor 

gik jeg på hhx direkte fra 9. Idéen 

fik jeg gennem en af min storebrors 

venner, der allerede gik på hhx og 

havde fortalt mig om det. Det 

tiltalte mig meget, at undervisningen 

var så erhvervsrettet, og jeg er 

bestemt ikke blevet skuffet i forhold 

til mine forventninger. 

Næsten alt, hvad vi lærer, kan 

bruges direkte ude i erhvervslivet – 

fx at skrive handelsbreve, lave 

regnskab, købe og sælge varer, lave 

markedsanalyser i forhold til 

bestemte typer varer, udforme 

målgrupper og lære om franchising, 

dvs. hvordan man køber og driver 

en kædeforretning som 

McDonald’s. 

Jeg går nu ikke og drømmer om at 

få min egen business, når jeg er 

færdig her. Det er nok lidt for svært, 

i hvert fald de første år. Men jeg 

kunne godt tænke mig at blive 

shippingelev hos A.P. Møller og 

Sådan er hhx bygget op 

Dit skema på hhx er normalt på 30- 

32 timer om ugen, og du har både 

obligatoriske fag og valgfag. 

På hhx bruger du ca. 2 /3 af undervisningstiden 

på obligatoriske fag som 

dansk, engelsk og erhvervsøkonomi. 

Du har især de obligatoriske fag det 

1. og 2. år, du går på hhx. 

De fleste obligatoriske fag omfatter 

mindst to års undervisning. 

Resten, dvs. 1 /3 af fagene, vælger du 

selv. Valgfagene giver dig mulighed 

for at tilpasse hhx-uddannelsen dine 

interesser og fremtidsplaner: Du kan 

styrke din sproglige side ved at vælge 

ekstra fremmedsprog i stedet for matematik. 

Eller du kan vælge økonomiske 

fag på højt niveau, hvis du er 

særligt interesseret i økonomi. 

Valgfagene kan enten være 1-årige 

eller 2-årige. 

måske blive udstationeret i udlandet. 

Eller at få en ledende stilling. Jeg er 

spejder i min fritid, og jeg synes, at 

jeg er god til det der med at tage 

initiativer og få noget gjort. Og så kan 

jeg godt lide at arbejde sammen med 

andre. 

Dansk er det eneste fag på hhx, som 

jeg er skuffet over. Jeg er ikke vild 

med at sidde og lære noget, der ikke 

kan bruges til noget konkret. Men 

sådan er det desværre i dansk. Jeg 

havde regnet med, at det var et mere 

frit fag, men vi skal sidde og lave 

digtanalyser og læse noveller ligesom i 

folkeskolen eller gymnasiet. 

Omvendt er det ikke så hårdt at gå på 

hhx, som jeg havde frygtet. Der er 

som regel 1-2 timers lektier om 

dagen, men du kan godt slappe lidt af 

indimellem, bare du lader være med 

at pjække fra undervisningen. Det er 

især vigtigt, at du kommer til de timer, 

hvor der bliver gennemgået noget 

grundlæggende, for hvis du ikke får 

tjek på, hvad debit og kredit betyder 

lige fra starten, fatter du ikke noget 

De toårige valgfag 

To af dine valgfag skal være toårige. 

Normalt har du dine toårige valgfag 

i løbet af 1. og 2. år på hhx. 

I forbindelse med optagelsen på hhx 

skal du derfor vælge dine toårige 

valgfag. Og der er nogle krav, som 

du skal opfylde: 

– Du skal vælge et sprog ud over 

engelsk, som alle skal have. Du 

kan enten vælge et begyndersprog 

eller et fortsættersprog, typisk 

tysk eller fransk. 

– Du skal vælge, om du vil have 

matematik eller et tredje sprog, 

fransk, spansk, italiensk eller russisk. 

De etårige valgfag på 3. år 

4 af dine valgfag skal være etårige. 

Dem skal du vælge, mens du går på 

hhx. Du har normalt de etårige valgfag 

på sidste år af hhx. 

Hhx, 1. år. 

resten af året og dropper måske 

lettere ud. Det er vigtigt, at du har 

gåpåmod og tør spørge løs, hvis der 

er noget, du ikke forstår. 

Nogle holder op, fordi de kommer 

for langt bagud. Andre stopper, fordi 

hhx ikke er så socialt som gymnasiet. 

Der holder de fest hver måned – hos 

os er der kun fest en gang i kvartalet.« 

Erhvervsuddannelsesfag 

I starten af hhx har du nogle fag, 

som er fælles med hg på handelsskolernes 

erhvervsuddannelser. De 

fælles fag er salg og service, samfundslære 

samt informationsteknologi. 

Hvis du efter det første år får lyst til at 

skifte fra hhx til en merkantil erhvervsuddannelse 

(inden for kontor og handel), 

kan du gøre det (se afsnittet om 

disse uddannelser s. 126). 


hvilke fag du skal have på hhx, og 


og valgfag. 


På 3. år af hhx skal du på en uge 

udarbejde en større skriftlig opgave i 

et af dine fag. Du aftaler med en af 

dine lærere, hvad din opgave skal 

handle om, og så formulerer lære-

en præcist, hvad din opgave skal gå 

ud på. 

Karakteren for den større skriftlige 

opgave tæller med på dit eksamensbevis. 

Inden du går i gang med den større 

skriftlige opgave, bliver du undervist 

i selve rapportformen i dansk, og i 

faget informationsteknologi på 2. år 

udarbejder du forinden en skriftlig 

opgave i forbindelse med et større 

projekt. 

Fag på hhx 

Du skal være opmærksom på, at der 

kan være forskel på de valgfag, du 

kan få på de forskellige skoler. Ikke 

alle handelsskoler har alle valgfag, og 

selv om skolen udbyder et fag, er det 

ikke sikkert, at der bliver oprettet et 

hold; der kan være for få elever. 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte 

den skole, som du har tænkt 

dig at søge ind på. 

OBLIGATORISKE FAG 

Afsætning 

I afsætning lærer du, hvordan en 

virksomhed planlægger sit arbejde 

på det danske marked og de internationale 

markeder. Du lærer om 

alle de forhold, der spiller ind, når 

virksomheden skal sælge sine produkter, 

og du lærer, hvordan du kan 

markedsføre de forskellige produkter 

for at sætte gang i salget. 

På niveau A lægges der særlig vægt 

på at beskæftige sig med virksomhedernes 

strategiske overvejelser og 

aktiviteter på eksportmarkederne. 

Der skal i forbindelse med undervisningen 

udarbejdes et projekt. 

Dansk 





lærer at forstå teksten ud fra den 

samtid og sammenhæng, den er 



teksten handler om. Du lærer også 

at formulere din oplevelse af og 

holdning til de forskellige tekster – 

både mundtligt i timerne og skriftligt 



Erhvervsret 

Undervisningen tilrettelægges ud fra 

en række temaer og cases, der særligt 

vedrører de love, der regulerer erhvervslivet 

og arbejdsmarkedet. Det 

er blandt andet love om markedsføring 

og forbrugerbeskyttelse. 

I faget beskæftiger du dig også med 

principper for reguleringer i et samfund. 

Internationale, miljømæssige 

og etiske aspekter bliver taget op i 

forbindelse med undervisningen. 

Også i erhvervsret er der et valgfrit 

forløb, hvor du kan være med til at 

bestemme, hvad klassen vil arbejde 

med. 


I erhvervsøkonomi lærer du om en 

virksomheds opbygning, styring og 

økonomi. Du lærer at forstå, hvordan 

virksomhedens ledelse træffer 


økonomiske beslutninger. Du bliver i 

stand til at vurdere en virksomheds 

stærke og svage sider. Du arbejder 

også med budgetlægning og principperne 

for registrering (bogføring). 

På niveau A i erhvervsøkonomi er 

det specielt arbejdet med at styre en 

virksomhed, der fokuseres på. Der 

er gode muligheder for, at klassen 

kan vælge at beskæftige sig med 

særlige emner, og for at bruge edb i 

undervisningen. 

International økonomi 

I international økonomi arbejder du 

med de forhold, der påvirker den 

danske samfundsøkonomi, fx udviklingen 

i EU og det internationale 

økonomiske samfund. 

Du lærer at analysere den økonomiske 

udvikling i Danmark og i andre 

lande, så du får gode argumenter til 

at blande dig i samfundsdebatten. 

Matematik 

Undervisningen i matematik er valgfri. 

Den udbydes som et 2-årigt fag, 

der kan sluttes på niveau B, som et 

183

184 


overbygningfag på niveau A eller 

som et 1-årigt valgfag på niveau C 

på 3. år. 

I matematik lærer du at bruge forskellige 

matematiske metoder til at forstå 

og løse praktiske problemer samtidig 

med, at du får indsigt i teorien bag 

metoderne og i de matematiske følgeslutninger 

og beviser. Og du lærer at 

udtrykke dig mundtligt og skriftligt om 

matematiske forhold med skiftevis anvendelse 

af matematisk symbolsprog 

og hverdagssprog. 

Matematikundervisningen på hhx 

tager ofte udgangspunkt i anvendelse 

inden for økonomi, produktion 

og handel. 

Samtidshistorie 

I samtidshistorie lærer du både dit 

eget og andre landes nyere politiske 

historie og kultur at kende. Du lærer, 

hvordan bestemte historiske perioder 

har præget mennesket og samfundet, 

og du lærer at forholde dig kri- 

TABITA RACHLITZ 19 ÅR 

»Jeg troede, at hhx det var sådan 

noget med at møde op godt 

sminket og i fint tøj hver eneste 

dag, men sådan er det overhovedet 

ikke – de fleste går i helt almindeligt 

tøj. 

I folkeskolen kunne jeg bedst lide 

sprog, så jeg ville i gymnasiet og på 

journalisthøjskolen. Men i 9. klasse 

var jeg 2 dage på besøg på hhx, og 

så skiftede jeg mening. Vi prøvede 

en masse nye sjove fag, og jeg 

fandt ud af, at jeg ville slippe for 

musik og oldævl og de andre 

gymnasiefag, der ikke interesserede 

mig. Vi har heller ikke idræt, men 

jeg har altid dyrket meget sport i 

min fritid, spillet fodbold, danset på 

2 hold og cyklet. Nu går jeg til 

gymnastik og skal uddannes som 

gymnastikinstruktør til næste år. 

Men det er kun som et fritidsjob. 

Alle fagene på hhx hænger sammen. 

Du lærer, hvordan du skal 

bogføre og lave regnskab, så du kan 

følge med i, hvor mange varer du 

tisk til historiske kilder. Du lærer også 

at formulere din egen holdning til historiske 

og aktuelle spørgsmål. 

Sprogfagene (engelsk, tysk, 

fransk, spansk, italiensk og 

russisk) 

I sprogfagene lærer du at kommunikere 

både mundtligt og skriftligt. Du 

lærer specielt at bruge sproget i 

praksis – i almindelighed og i erhvervsmæssig 

sammenhæng. Du 

beskæftiger dig såvel med det pågældende 

lands skønlitteratur som 

med kulturen, befolkningens dagligliv 

og landets erhvervs- og samfundsforhold. 

I alle fremmedsprogene kan du som 

elev være med til at bestemme, hvilke 

emner I gerne vil beskæftige jer med. 

På 3. år kan du vælge ét eller flere 

fremmedsprog på højt niveau. Hvis 

du vælger begyndersprog (typisk 

fransk eller spansk), betragtes niveau 

B som højniveau. 

har på lager, og hvad du har tjent. Du 

lærer også, hvordan du skal sælge 

dine varer, og hvordan du investerer 

dine penge bedst – skal du købe flere 

varer eller give dine medarbejdere 

mere i løn? 

Vi har også samfundsfag. Det var et af 

mine værste fag i folkeskolen, men nu 

er det det bedste, for det handler om, 

hvordan Danmark hænger økonomisk 

sammen, hvordan pengene styrer det 

hele, og hvad de internationale 

forhold betyder for Danmark. 

For at klare dig godt på hhx skal du 

ikke bare læse lektier. Du skal også 

følge med i tv-avisen og vide, hvad 

der sker i verden. 

Når du laver projekter, skal du turde 

ringe til virksomheder og spørge om 

forskellige ting – det bliver du meget 

selvstændig af. 

Min drøm om at blive journalist er 

røget lidt i baggrunden, efter at jeg 

har fundet ud af, at jeg er kanonstærk 

Anden obligatorisk undervisning 

Ud over de anførte fag er der obligatorisk 

undervisning i: 

- en erhvervscase: På baggrund af 

en konkret problemstilling fra erhvervslivet 

arbejdes der med beskrivelse, 

analyse og forslag til 

løsning af problemstillingen. 

- informationsteknologi. Her arbejdes 

med de nyeste værktøjer inden 

for området. Arbejdet foregår 

tværfagligt, idet it indgår i 

alle fag på hhx. 

VALGFAG 

En række af valgfagene er overbygningsfag, 

dvs. fag, som bygger oven 

på fag, du tidligere har haft. Du kan 

få disse fag på højt niveau på 3. år. 

Det drejer sig om: 

– afsætning (A) 

– engelsk (A) 

Hhx, 3. år. 

i matematik, så jeg regner med at 

læse videre til autoriseret revisor, når 

jeg er færdig. At rådgive folk om, 

hvordan de bedst investerer deres 

penge, det er lige mig. Og jeg vil 

også gerne tjene nogle gode penge 

selv, så jeg har råd til mit eget hus.«

– erhvervsøkonomi (A) 

– matematik (A) 

– tysk, fransk, spansk, italiensk og 

russisk (A eller B). 

Disse fag, som tilbydes som overbygningsfag, 

er omtalt ovenfor. Der 

er imidlertid også nye 1-årige fag, 

der tilbydes på 2. og 3. år: 

EU og internationalt økonomisk 

samarbejde (niveau B) 

I valgfaget EU og internationalt økonomisk 

samarbejde lærer du om 

EU’s traktatgrundlag, om beslutningsprocesser, 

politikker og udviklingsplaner. 

Du arbejder med den 

internationale organisering og med 

integrationsteorier. Og du beskæftiger 

dig med det internationale 

udviklingssamarbejde, herunder 

med Danmarks udviklingsbistand. 

Idéhistorie (niveau C) 

I idéhistorie beskæftiger du dig med de 

tanker, som mennesker gennem tiden 

har gjort sig om bl.a. tro og viden, etik 

og moral, menneske og natur. 

Undervisningen tilrettelægges i fællesskab 

af elever og lærer, så du har 

stor indflydelse på, hvilke emner I 

kommer til at arbejde med. 

Informationsteknologi 

(niveau A) 

I informationsteknologi arbejdes der 

med virksomhedsrelevant hard- og 

software, bl.a. med henblik på at 

vurdere brugervenlighed. Desuden 

udarbejdes der prototyper på databaser 

og websider med udgangspunkt 

i såvel virksomhedens som 

kundernes behov. I faget indgår et 

eksamensprojekt. 

Mediekundskab (niveau C) 

I mediekundskab får du en udvidet 

indsigt i medieverdenen, dens budskaber 

og virkemidler, og du vil 

komme til at eksperimentere med 

medieproduktion i praksis. 

I løbet af skoleåret gennemfører du 

mindst tre teoretiske og to praktiske 

forløb: I de teoretiske forløb arbejder 

du med emnerne: 

Massekommunikationens historie, 

analyse af konkret medievirksomhed 

og analyse af massemedietekster. 

De praktiske forløb omfatter faserne: 

synopsis/drejebog – produktion 

– efterkritik. Mindst én af produktionerne 

er lyd/dias-show, video 

eller film. I faget har du en udstrakt 

grad af medindflydelse på indholdet. 


Miljø (niveau C) 

I valgfaget miljø lærer du om, hvordan 

virksomhedens materialer og 

varestrømme påvirker arbejdsmiljøet 

og miljøet uden for virksomheden. 

Du får kendskab til danske og internationale 

regler og vejledninger om 

miljø, og du kommer til at arbejde 

med at indsamle, bearbejde og vurdere 

miljøinformationer. 

Psykologi (niveau C) 

Undervisningen i faget lægger vægt 

på at give dig indsigt i og viden om 

forskellige sider af psykologien. Du 

lærer om psykologiske teorier, blandt 

andet om udviklingspsykologi og 

personlighedsteorier. Du vil også 

komme til at lære noget om, hvordan 

vi motiveres, lærer og husker. 

Undervisningen tilrettelægges, så 

eleverne er med til at fastlægge, 

hvad der skal ske. 

Andre valgfag 

Der kan desuden på visse skoler tilbydes 

andre 1-årige valgfag: Det 

kan være enten matematik (C) som 

et 1-årigt valgfag på 3. år eller kulturforståelse 

(C) og design (C) som 

valgfag på 1. og 2. år. Visse skoler 

udbyder også idræt som valgfag. 

Spørg på den enkelte skole. 

185

186 


DE 10 MEST ALMINDELIGE SPØRGSMÅL TIL HHX 


1 Er der forskellige linier på hhx? 

2 Er det svært at starte på hhx? 

3 Hvorfor skal jeg vælge hhx? 

4 Hvordan skal jeg finde ud af, hvilke fag jeg 

skal vælge? 

5 Er der mange lektier? 

6 Laver man andet end at læse lektier og blive 

undervist? 


8 Hvad kan jeg bruge min hhx til? 

9 Hvad laver hhx’erne, når de er færdige? 

10 Går de fleste videre på en anden uddannelse 

lige efter hhx? 

Nej, men 1. år vælger du mellem flere sprog og 

matematik. På 3. år bestemmer du selv 3-4 fag – lige 

fra psykologi til miljø (se s. 181). 

Nej, for der er som regel et introduktionsforløb, 

hvor du bliver rystet sammen med dine kammerater 

Hvis du ønsker en gymnasial uddannelse, der bagefter 

giver mulighed for enten at læse videre eller for 

et job; evt. kan du starte din egen virksomhed. 

Du får en grundig orientering om de forskellige fag, 

så du kender dine muligheder og kan vælge ud fra 

dine ønsker. 

Ja, du skal regne med ca. 10 timer om ugen, hvis du 

vil klare dig godt. Det er en boglig uddannelse, og du 

skal kunne lide at læse og lave skriftlige opgaver. 

Ja, der er mange projekter, hvor du er med til at 

bestemme, men du lærer også, når du kommer på 

virksomhedsbesøg, ekskursioner og studieture, der er 

en integreret del af uddannelsen. 

Der er mange aktiviteter, som eleverne bestemmer, fx 

fredagscafe og fester uden for skoletiden. 

Hhx giver dig adgang til alle videregående uddannelser, 

men du har også gode muligheder for job med 

uddannelsesmuligheder bagefter. 

Over halvdelen læser videre, hvor de spreder sig på 

næsten alle uddannelser. En del går direkte ud i 

erhvervslivet. 

Over halvdelen holder et sabbatår, bl.a. tager mange 

ud at rejse.

HTX - HØJERE TEKNISK EKSAMEN 

HVAD ER HTX? 

Htx er en teknisk gymnasial uddannelse. 

Den foregår på tekniske skoler. 

De tekniske og teknologiske fag 

har på htx en særlig placering i samspil 

med fag fra naturvidenskab og 

samfundsvidenskab. 

Et vigtigt grundlag for undervisningen 

på htx er samspillet mellem teori og 

praktik: Selv om mange fag er teoretisk 

prægede, vil du få afprøvet teorierne 

gennem løsning af praktiske opgaver 

i værksteder og laboratorier. Du 

kommer også til at arbejde meget 

med it (informationsteknologi). 

3. htx 

2. htx 

1. htx 

3. htx 

2. htx 

1. htx 

3. htx 

2. htx 

1. htx 

Uddannelsen giver dig samtidig med 

sit brede almene indhold mulighed 

for at få adgang til videregående 

uddannelse på universiteter og højere 

læreanstalter og god mulighed 

for personlig udvikling. 

Inden for det første år giver htx-uddannelsens 

indhold dig endvidere 

mulighed for at skifte til en teknisk 

erhvervsuddannelse. 

Sådan er htx bygget op 

Du kan påbegynde htx efter folkeskolens 

9. eller 10. klasse. Du kan 

også efter et grundforløb på en 

teknisk erhvervsuddannelse skifte 

over til htx, hvis du har de rigtige 

Sådan kan et htx-forløb uden 2. fremmedsprog se ud 

dansk teknikfag valgfag valgfag valgfag valgfag 

A A A A/B/C B/C B/C 

Et af valgfagene skal være engelsk A eller filosofi C eller teknologihistorie C 

Sådan kan et htx-forløb med et fortsættersprog som 2. fremmedsprog se ud 

Sådan kan et htx-forløb med et begyndersprog som 2. fremmedsprog se ud 


fagvalg og har bestået 3 fag på Cniveau. 

De ekstra fag kan du få ved 

at vælge påbygning i grundforløbet. 

Dit skema på htx vil være på 30-32 

timer om ugen. Uddannelsen er opdelt 

i 3 år, der alle afsluttes med en 

eller flere prøver. 

På 1. år (indledende del) har du 

udelukkende obligatoriske fag. Fagene 

er: teknologi, fysik, kemi, matematik, 

dansk, engelsk og tysk/ 

fransk eller biologi samt erhvervsfag 

(faget udbydes i forskellige udgaver, 

og dit valg af erhvervsfag bestemmer 

sammen med undervisningen i 

dansk teknologi matematik fysik kemi engelsk samfunds- valgfag valgfag 

fag 

A B B B C B C B/C B/C 

dansk teknologi matematik fysik kemi engelsk biologi erhvervs- 

A B B B C B C fag 



dansk teknologi matematik fysik kemi engelsk forts. samfunds- valgfag 

sprog fag 

A B B B C B C C B/C 

dansk teknologi matematik fysik kemi engelsk biologi erhvervs- 

A B B B C B C fag 



dansk teknologi matematik fysik kemi engelsk begynder- samfunds- biologi 

sprog fag 

A B B B C B C C B/C 

dansk teknologi matematik fysik kemi engelsk begynder- erhvervssprog 

fag 

A B B B C B C 

Om A-, B- og C-niveauer se s. 160 

187

188 


ANDREAS MARKUSSEN 20 ÅR 

»Htx er et Ole opfinder-gymnasium 

eller et Storm P.-institut, og hvis du 

kan lide at tænke kreativt og er vild 

med teknik, så kan du få meget ud 

af htx. Fx ved at prøve kræfter med 

at opfinde noget nyt som en mere 

miljørigtig bil eller en praktisk dims, 

der gør livet lettere. 

I starten var jeg egentlig ret skeptisk 

over for htx, fordi jeg troede, at 

man skulle ud at være mekanikerdreng 

og lære at svejse. Men så 

besøgte jeg skolen og fandt ud af, 

at man lærer præcist det samme 

som i gymnasiet på nær nogle 

enkelte fag som musik og religion, 

der er erstattet med teknologi og 

teknikfag, og det passede mig 

perfekt. Musik og religion er efter 

min mening fritidsinteresser, man 

kan dyrke uden for skolen. 

Men selv om der ikke er traditionelle 

kreative fag som musik og 

billedkunst på htx, så synes jeg ikke, 

at undervisningen er tør og kedelig. 

Det gælder om at være kreativ, når 

du skal tænke nyt, og vi har også 

mange tværfaglige projekter. Fx 

teknologi, hvilken teknisk erhvervsuddannelse 

du evt. kan skifte til). 

2. år består af fagene teknologi, 

matematik, fysik, kemi, biologi eller 

humanistisk valgfag, dansk, engelsk, 

evt. tysk/fransk, samfundsfag samt 

valgfag. Dansk har obligatorisk A-niveau, 

mens du kan vælge niveau for 

en række af de øvrige fag, ligesom 

du har mulighed for at vælge et antal 

valgfag. 

Nogle fag på niveau C eller B afsluttes 

efter 2. år. 

3. år vælger du teknikfagene. Derudover 

skal du vælge mindst ét fag 

på A-niveau samt vælge andre valgfag. 

Karakteristisk for htx-uddannelsen 

er projektforløbene i teknologi- og 

teknikfagene. De stiller krav til din 

teoretiske viden inden for flere af 

uddannelsens fag og til dine praktiske 

færdigheder. Du skal kunne 

læser vi om atomkraftværker i tysk, 

mens vi har om atomfysik i fysik. 

Vi har også et ret kammeratligt svendlærlinge 

forhold til lærerne – ligesom 

på erhvervsuddannelserne – og vi får 

også lov at bruge vores hænder 

indimellem. 

I forhold til lektielæsning og opgaveskrivning 

kommer du ikke sovende til 

en htx. Faktisk tror jeg, at det er 

sværere end gymnasiet. Blandt andet 

fordi du får mange store skriftlige 

opgaver, hvor du skal kunne arbejde 

voksent og selvstændigt. Du skal 

udtænke et projekt helt fra bunden 

ud fra en opgave, der fx lyder »Lav en 

dims, der hjælper en handicappet i 

hverdagen.» 

Indimellem lykkes det nogle at sælge 

deres produkt til et firma, og vi 

kommer også i praktik og har i det 

hele taget en tæt kontakt med 

erhvervslivet, så vi lærer noget om 

den virkelighed, vi skal ud i bagefter. 

Egentlig ville jeg være officer i hæren, 

da jeg begyndte på htx, men nu har 

samarbejde og planlægge, søge informationer 

og være ansvarlig over 

for både dig selv og de andre i den 

gruppe, som du arbejder i. Alt sammen 

evner, du får god brug for i dit 

kommende studium. 

Ved uddannelsens afslutning laves 

et større teknikprojekt med en tilhørende 

rapport. 

Obligatoriske fag og valgfag 

På htx’s første år skal du som obligatorisk 

fag vælge et erhvervsfag. 

Det er bygget op omkring dele af en 

erhvervsuddannelse, således at du 

har mulighed for at skifte til en erhvervsuddannelse 

i løbet af det første 

år, hvis du fortryder dit valg af 

htx. Du arbejder meget i værksteder 

og laboratorier i disse fag. 

De øvrige obligatoriske fag ligger 

fortrinsvis på de første 2 år af uddannelsen 

– dog har du dansk gennem 

hele htx-uddannelsen. 

Htx, 3. år. 

jeg fået mere smag for det tekniske 

og vil læse videre til civilingeniør på 

DTU – Danmarks Tekniske Universitet. 

Livet i hæren er for stift til mig, og 

lønnen er for dårlig. Jeg vil hellere 

tjene godt på en mindre indsats, fx 

ved at have mit eget konsulentfirma, 

så jeg har tid til et godt liv sammen 

med min kone og mine børn – det er 

vigtigt, at man passer godt på sin 

familie og husker på, at man skal have 

et liv ved siden af sit arbejde – vi er jo 

ikke små robotter, der er skabt til at 

stå og lave skruer på en fabrik dagen 

lang.« 

Det obligatoriske fag teknik har du 

på det sidste år, og der er 5 fag at 

vælge imellem. Alle erhvervsskoler 

skal udbyde mindst 2 teknikfag. 

Mange udbyder flere, men du skal 

være opmærksom på, at de færreste 

udbyder samtlige 5 fag. Hvis du 

altså er særligt interesseret i et bestemt 

teknikfag, må du forinden undersøge, 

om den skole, du søger, 

har faget. Du kan læse om de forskellige 

teknikfag i afsnittet »Obligatoriske 

fag«. 

Valgfagene kan du vælge efter 1. 

år. Udbudet af valgfag kan variere 

fra skole til skole, og ingen skole 

udbyder alle valgfag. Spørg på 

erhvervsskolen, hvilke fag de forventer 

at udbyde. 

Valgfag og teknikfag udgør ca. 1 /3 af 

undervisningen. Det betyder, at du 

selv i høj grad er medbestemmende 

for, hvorledes din uddannelse bliver 

sammensat. Afgørende for dit valg

kan være dine interesser og dine 

fremtidsplaner. 

I den sammenhæng skal du tænke 

på, at de fleste videregående uddannelser 

stiller krav om bestemte 

fag på bestemte niveauer for at optage 

dig. 


hvilke fag du skal have på htx, og 


og valgfag. 

Teknikprojektet 

I det 3. år på htx skal du over en periode 

på 8 uger udarbejde et projekt 

med et praktisk indhold i teknikfaget. 

På baggrund af en bredt formuleret 

opgave af skolen aftaler du 

med din lærer, hvad dit projekt skal 

handle om. Skolen godkender herefter 

din projektbeskrivelse. 

Inden du går i gang med projektet, 

bliver du undervist i selve rapportformen 

i dansk, og i faget teknologi 

på 2. år har du forinden gennemført 

tværgående projekter. Du 

får karakter for det større skriftlige 

projekt; denne indgår på dit eksamensbevis. 

Fag på htx 

Du skal være opmærksom på, at der 

kan være forskel på de valgfag, du 

kan få på de forskellige skoler. Ikke 

alle tekniske skoler har alle valgfag, 

og selv om skolen udbyder et fag, er 

det ikke sikkert, at der bliver oprettet 

et hold; der kan være for få elever. 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte 

den skole, som du har tænkt 

dig at søge ind på. 

OBLIGATORISKE FAG 

Dansk 

I dansk får du udviklet dine evner til 

at kommunikere mundtligt og skriftligt. 

Du lærer også at forholde dig 

kritisk til det, du læser. Du kommer 

til at arbejde med både nyere og ældre 

tekster, der handler om historiske 

og samfundsmæssige emner. En 

del af tiden går også med at disku- 

tere kulturelle, teknologiske og etiske 

problemstillinger. 

Erhvervsfag 

I erhvervsfag arbejder du på værksteder 

og i laboratorier. I faget indgår 

dele fra en erhvervsuddannelse, 

så du kan bruge det, du lærer, hvis 

du skulle ønske at skifte over til en 

teknisk erhvervsuddannelse. Du skal 

vælge et erhvervsfag blandt dem, 

som skolen udbyder. I nogle fag lærer 

du bl.a. at lave enkle tekniske 

konstruktioner, i andre lærer du om 

levnedsmidler m.v. 

Fremmedsprog/Humanistisk 

valgfag (engelsk, tysk/fransk) 

I hvert af de tre fremmedsprog lærer 

du at udtrykke dig både mundtligt og 

skriftligt. Du kommer til at arbejde 

med forskellige slags tekster og materialer, 

der handler om teknologiske, 

samfundsmæssige, historiske, kulturelle 

og internationale forhold. 

Engelsk skal du have på niveau B. I 

stedet for tysk eller fransk kan du 

vælge humanistisk valgfag eller engelsk 

på niveau A. Humanistisk valgfag 

er enten filosofi eller teknologihistorie. 

Fysik, kemi, biologi 

I fysik, kemi og biologi lærer du 

teori og de grundlæggende naturvidenskabelige 

metoder med ud- 


gangspunkt i eksperimenter og 

praktiske opgaver i laboratorier. 

Du kommer til at arbejde med naturvidenskaben 

i tekniske, teknologiske 

og miljømæssige sammenhænge. 

Matematik 

I matematik lærer du fx geometri, 

analytisk geometri, rumgeometri 

samt differential- og integralregning. 

Du lærer at bruge dine matematiske 

færdigheder til at analysere, 

formulere og løse teoretiske og 

praktiske problemer – også fra andre 

fagområder. 

Samfundsfag 

I samfundsfag arbejder du især med 

sammenhængen mellem samfundsfag 

og teknologi. Den teknologiske 

udvikling betyder som regel meget 

for samfundets udvikling i det hele 

taget, og du lærer at forholde dig til 

og kan diskutere aktuelle problemer. 

Teknikfag 

Teknikfag er fem forskellige fag, 

hvor du skal vælge ét. Du arbejder 

både praktisk og teoretisk. I teknikfag 

bygger du videre på det, du har 

lært i faget teknologi. Alle erhvervsskoler 

skal udbyde mindst to af de 

fem teknikfag. Vær opmærksom på, 

at de færreste erhvervsskoler udbyder 

alle fem teknikfag. 

189

190 


Teknikfagene er: 

1. Byggeri og energi, hvor du lærer 

om materialer, konstruktioner, produktionsprocesser, 

installationer, anlæg, 

forsyning, administration og 

organisation. 

2. Design og produktion, hvor du 

lærer at udvikle et produkt og formgive 

det. Du lærer fx om komponenter, 

materialer, fremstilling, styring 

og overvågning. 

3. Service og kommunikation, hvor 

du lærer samspillet mellem producent 

og bruger at kende. Du arbejder 

fx med kommunikationsprocesser 

især vha. it, psykologi, etik, 

analyse, planlægning, organisation, 

udførelse, evaluering og resurse- og 

kvalitetsstyring. 

4. Proces og levnedsmiddel, hvor du 

lærer, hvordan man kan bearbejde 

råvarer. Du lærer fx fremstillingsmetoder, 

enhedsoperationer, laboratorieteknik, 

kontrolmetoder, udledninger, 

økonomi og planlægning. 

5. Natur og jordbrug, hvor du lærer, 

HELLE HANSEN 18 ÅR 

»Hverken mig eller min gamle 

matematiklærer fra folkeskolen 

havde nogensinde regnet med, at 

jeg ville ende på htx og blive vild 

med kemi og matematik på højt 

niveau. For jeg havde meget svært 

ved matematik og kæmpede hårdt 

for mit 9-tal. Jeg kæmper stadig, 

men på htx er matematikken blevet 

meget sjovere, fordi jeg pludselig 

forstår, hvad den kan bruges til i 

praksis. 

I første omgang valgte jeg ellers 

sprogligt gymnasium ligesom min 

storebror, fordi jeg elsker at skrive 

og syntes, at matematik og fysik var 

kedelig. Men det viste sig at være 

noget af det kedeligste, jeg har 

prøvet. Jeg vil hellere lave noget 

mere afvekslende, hvor jeg også får 

lov at bruge mine hænder og prøve 

noget praktisk. 

Derfor besluttede jeg mig for at 

springe fra efter 1. g. Mine forældre 

støttede mig heldigvis, og de havde 

hørt om en, der var meget glad for 

at gå på htx, så vi tog derud og 

talte med studievejlederen. Jeg 

hvordan jordens resurser kan bruges. 

Du lærer fx om biologiske forhold, 

produktionsteknik, samfundsforhold, 

kulturelle forhold og etiske 

aspekter. 

Teknologi 

Teknologi hænger sammen med 

erhvervsfag. Her arbejder du med 

praktiske projekter ud fra teknologiske, 

naturvidenskabelige og samfundsfaglige 

problemstillinger og 

teorier. Du lærer at konstruere, 

designe, beregne og beskrive forskellige 

produkter. Du fremstiller på 

baggrund af dette et produkt i 

værksted eller laboratorium. Undervisningen 

i teknologi er også med til 

at give dig mulighed for at skifte til 

en erhvervsuddannelse efter 1. år. 

VALGFAG 

– Arbejdsmiljø (C) 

– Biologi (B) 

besøgte også en klasse en halv dag og 

var vild med det med det samme, for 

der er masser af praktiske øvelser i 

laboratorium og værksted, hvor du får 

lov at lære på andre måder end ved at 

læse bøger. Og jeg har ikke fortrudt et 

eneste sekund, for den afveksling i 

hverdagen giver mig energi til at 

kæmpe med de mange, mange 

lektier, der også er. 

Her er ikke så mange piger – kun 1 ud 

af 7 htx’ere er piger. Men der er et 

fedt miljø uden al den tøsesnak i 

krogene, der var på sproglig. For 

drenge har en mere afslappet holdning 

til tingene – de bliver ikke så 

stressede og hysteriske, og de er 

sjovere at være sammen med, fordi de 

siger tingene mere ligeud, så du ikke 

behøver at bruge så meget energi på 

at spekulere på, hvad de egentlig 

mener. 

Vi har også et smaddergodt sammenhold 

i min klasse, selv om vi er meget 

forskellige. Det er spændende at 

møde andre, du ellers aldrig ville have 

mødt, og finde ud af, at de er kanonflinke, 

selv om de er så forskellige fra 

– Design (C) 

– Engelsk (A) 

– Erhvervspsykologi (C) 

– Filosofi (C) 

– Fransk begyndersprog (C) 

– Fransk fortsættersprog (C + B) 

– Fysik (A) 

– Informationsteknologi (C + B) 

– International teknik og kultur (C) 

– Kemi (B + A) 

– Kvalitetsstyring (C) 

– Matematik (A) 

– Materialeteknologi (C) 

– Nationaløkonomi (C) 

– Programmering (C) 

– Samfundsfag (B) 

– Statik og styrkelære (C) 

– Statistik (C) 

– Teknikfag (A) 

– Teknologihistorie (C) 

– Teknologi (A) 

– Tysk begyndersprog (C) 

– Tysk fortsættersprog (C + B) 

– Virksomhedsøkonomi (C). 

Htx, 2. år. 

de venner, du ellers har. Folk tror 

også, at htx kun er noget for nørder 

og computerfreaks, men så let kan 

man slet ikke sætte folk her i bås. 

Når jeg er færdig, holder jeg et år fri, 

hvor jeg vil forsøge at skrive en 

ungdomsroman om at finde sig selv 

og få mod til at være sig selv. Jeg har 

altid elsket at skrive – det er min lille 

oase. Men jeg bliver næppe den nye 

Peter Høeg, så jeg regner med at 

starte på samfundsøkonomi på 

universitetet bagefter.«

DE 10 MEST ALMINDELIGE SPØRGSMÅL TIL HTX 


1 Er der forskellige linier på htx? 

2 Hvad sker der i starten på htx? 

3 Hvorfor skulle jeg vælge htx frem for en af 

de andre gymnasieuddannelser? 


vælge på htx? 

5 Er det svært? 

6 Er der kun læsestof? 


8 Hvad kan jeg bruge min htx-eksamen til? 

9 Hvad laver htx’erne, når de er færdige? 

10 Går eleverne fra htx-uddannelsen straks i 

gang med deres videre uddannelse? 


Nej. Men du kan præge din egen uddannelse gennem 

forskellige valgfag. På 3. år skal du endvidere vælge et 

teknikfag, som repræsenterer 5 forskellige områder. 

Ud over undervisning i gymnasiale fag og i erhvervsfag er 

der som oftest et introduktionsforløb, som gør overgangen 

lettere: Du får en masse informationer, og du bliver rystet 

sammen med dine nye kammerater. 

Htx er en gymnasieuddannelse med de samme krav til 

niveau som de andre gymnasieuddannelser. Men er du 

samtidig interesseret i at arbejde praktisk med teknik og 

naturvidenskabelige projekter, giver htx dig særlig mulighed 

for det. 

I forbindelse med starten får du en grundig orientering på 

htx om valg af erhvervsfag og valgfag. Senere bliver du 

orienteret om, hvilke teknikfag du kan vælge. 

Du skal nok regne med ca. 10 timers lektier pr. uge 

afhængigt af, hvor godt du vil klare det. Htx er også en 

uddannelse med megen teori, og du skal kunne lide at 

læse og lave skriftlige opgaver. 

Nej, du laver også tværfaglige projektarbejder på værksteder 

og laboratorier. Og du er på virksomhedsbesøg, ekskursioner, 

studieture m.m. 

Stamklassen spiller en vigtig rolle. Men herudover er der 

mange fællesaktiviteter, hvor du som elev i høj grad er 

med til at bestemme. 

Htx giver adgang til alle videregående uddannelser, både 

almene og tekniske. Du kan også tage en faglig uddannelse 

på afkortet tid inden for dit tekniske område i 

erhvervsfag og i teknikfag. 

De spreder sig på alle uddannelser, både lange og korte – 

men mange vælger selvfølgelig ingeniøruddannelser eller 

andre tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser. 

Ikke nødvendigvis. En del prøver noget helt andet: tager et 

arbejde eller tager ud at rejse et år, inden de fortsætter 

med at uddanne sig videre. Eleverne fra htx-uddannelsen 

tilhører dog den gruppe, der kommer hurtigst i gang med 

videreuddannelse. 

191

192

ANDRE 

DDANNELSES- 

MULIGHEDER 

Måske har du ikke lyst til at begynde 

på en erhvervsuddannelse 

eller en gymnasial uddannelse. 

Måske vil du bare vente lidt, før du 

går i gang. På de følgende sider 

kan du læse om nogle andre 

måder at uddanne sig på. 

193

194 

EFTERSKOLE 

EFTERSKOLE 

Der findes over 240 efterskoler i 

Danmark, hvor du kan gå i 8., 9. og 

10. klasse. En efterskole er en kostskole, 

hvor du ud over at gå i skole 

laver mange ting sammen med de 

andre elever og lærerne. 

Efterskolerne er forskellige. Nogle 

steder kan du fx dyrke meget sport, 

andre steder arbejde med økologi 

og natur. De fleste efterskoler har 

værksteder, hvor du kan arbejde 

kreativt og afprøve dine kunstneriske 

evner. 

Du bliver undervist i de fag, du kender 

fra folkeskolen, men du skal kun 

gå til prøver, hvis du ønsker det. Under 

alle omstændigheder får du et 

bevis på, at du har gået på efterskole. 

Du kan tage hjem på besøg på dine 

fridage, men mange elever bliver på 

skolen, fordi der som regel er mange 

aktiviteter i gang. 

Du skal betale for at gå på efterskole, 

men du kan få tilskud fra din 

kommune og staten. 

Spørg din skolevejleder eller få flere 

oplysninger om de forskellige efterskoler 

hos: 

Efterskolernes Sekretariat 

Farvergade 27, opg. K 


tlf.: 33 12 86 80 

http://www.efterskole.dk

ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN (EGU) 

Hvis du ikke er så interesseret i at 

læse bøger og lave lektier, så er 

erhvervsgrunduddannelsen (egu) 

måske noget for dig. 

På egu arbejder du mest praktisk, 

og der er ikke så megen teori. 

Du kan bruge egu til at få et job eller 

til at uddanne dig videre på et 

senere tidspunkt. 

Uddannelsen varer 2 år. 

SEMIHA ARABARI 18 ÅR 

»Det var slemt at gå i folkeskolen, 

for jeg kunne ikke finde ud af noget 

som helst. At læse bøger er ikke 

mig – jeg vil bruge mine hænder. Så 

min lærer sagde, at jeg skulle prøve 

egu. Og det er rigtig godt. Jeg er i 

praktik i en børnehave nu, og til 

efteråret skal jeg på et plejehjem. 

I starten var jeg meget bange for, 

om jeg kunne finde ud af det med 

børnene. Men det går fint. Det er 

sjovt at være sammen med dem, for 

jeg er god til at leve mig ind i deres 

tanker, og de kan lide mig – det er 

dejligt. 

Jeg går også på socialog 

sundhedsskole. Vi lærer om emner 

som ældre, børn og handicappede 

Du går i skole 20-40 uger og er i 

praktik resten af tiden. Du kan 

komme i praktik et år ekstra. 

Uddannelsen bliver planlagt ud fra 

dine evner og interesser. Du kan vælge 

mellem mange forskellige brancher, 

fx service eller transport. Men du 

kan også sammensætte uddannelsen 

af dele fra forskellige brancher. 

I praktiktiden er du på en arbejdsplads. 

Du kan også komme i praktik 

børn. Vi skal aldrig lave lektier, men vi 

skal nogle gange løse opgaver på 

skolen. Sidst havde vi en hel dag om 

aids, hvor vi skulle sidde stille i 7 timer 

og lytte. Det var meget kedeligt. Men 

sådan er det ikke så tit. Det er i hvert 

fald meget bedre end folkeskolen. 

En gang om måneden snakker jeg 

med min vejleder om, hvordan det går 

med praktikken. Hvis man for eksempel 

er ked af sit praktiksted, hjælper 

hun med at finde et nyt sted. 

Jeg vil gerne være pædagog, og jeg 

søger ind på seminariet, når jeg er 

færdig med egu. 

Jeg ved ikke, om jeg kommer ind, 

men nu tager jeg chancen og søger. 

ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN 

på en produktionsskole, en værkstedsskole 

eller en erhvervsskole. 

I skoletiden er du fx på erhvervsskoler, 

socialog sundhedsskoler, 

AMU-centre, voksenuddannelsescentre, 

efterskoler og produktionsskoler. 

Du kan få flere oplysninger om 

erhvervsgrunduddannelsen hos din 

kommunes ungdomsvejledning. 

Egu, 1. år.. 

Ellers finder jeg på noget andet. Jeg 

vil helt sikkert have et arbejde, for 

det er alt for kedeligt bare at gå 

hjemme og passe børnene – jeg vil 

ud at opleve noget og have gang i 

den.« 

195

196 

FRI UNGDOMSUDDANNELSE 

HUSHOLDNINGS- OG HÅNDARBEJDSSKOLE 

FRI UNGDOMSUDDANNELSE (FUU) 

Folketinget besluttede den 19. marts 2002, at uddannelsen skulle 

afskaffes. Det er derfor ikke muligt for nye elever at begynde på 

den fri ungdomsuddannelse. 

HUSHOLDNINGS- OG 

HÅNDARBEJDSSKOLE 

Har du nogensinde tænkt på, 

– at et ophold på en husholdningseller 

håndarbejdsskole kan give dig 

menneskelig ballast og værdifulde 

point, før du går i gang med en videre 

uddannelse? 

– at uanset om du vælger et rent 

husholdningseller håndarbejdskursus, 

aflægger prøve i enkeltfag eller 

ligefrem gennemfører en uddannelse 

til køkkenassistent, så får du 

altid et bevis for din deltagelse? 

– at husholdnings- og håndarbejdsskolerne 

er oplagte muligheder for 

ikke bare at følge den traditionelle 

vej i uddannelsessystemet? 

Der findes 18 husholdnings- og 

håndarbejdsskoler over hele landet. 

Skolerne fungerer som kostskoler, 

enkelte dog uden elevkollegium. 

Kurserne varer normalt 12-20 eller 

40 uger. Du har ca. 35 timers undervisning 

om ugen. På nogle skoler afholdes 

korte kurser på 1-4 uger. 

Du skal være fyldt 16 år eller have 

afsluttet 9. klasse for at blive optaget 

på en husholdningseller håndarbejdsskole. 

Du skal betale for opholdet på en 

husholdnings- og håndarbejdsskole. 

Betalingen varierer fra skole til skole, 

men vil typisk ligge på ca. 900 kr. 

om ugen. Hertil kommer der udgifter 

til bøger, materialer, studieture 

og lignende. Er du under 18 år, kan 

du få kommunestøtte til opholdet – 

det er knap 300 kr. om ugen. Enkelte 

skoler har derudover mulighed 

for at give yderligere støtte afhængig 

af din situation. 

Du kan få flere oplysninger om de 

forskellige husholdnings- og håndarbejdsskoler 

hos: 

Foreningen af Husholdnings- og 

Håndarbejdsskolers Sekretariat 

Vartov, Farvergade 27, opgang G 


tlf.: 33 11 12 91 

fax: 33 14 12 04 

http://www.hus-haand.dk

PRODUKTIONSSKOLE 

Produktionsskolen er en anderledes 

skoleform. Anderledes end den, du 

er vant til fra folkeskolen eller ungdomsuddannelserne. 

På en af de ca. 100 produktionsskoler 

i Danmark har du mulighed 

for at finde ud af, hvad du vil med 

din tilværelse, din uddannelse eller 

dit fremtidige arbejde. Under hele 

dit ophold på skolen vil du få vejledning 

om uddannelse, arbejde, og 

om hvor og hvordan du kan få 

hjælp til alle de ting, der dukker op, 

når man er ung og på vej til at 

skulle klare sig selv. 

Produktionsskolen er for unge under 

25 år, som ikke har gennemført en 

ungdomsuddannelse, og som ikke 

umiddelbart har forudsætninger for 

at påbegynde en sådan uddannelse. 

Det er den enkelte skole, der vurderer, 

om du kan blive optaget på skolen. 

Hvis du bliver optaget, og der er 

plads på skolen, kan du starte når 

som helst, og forløbet slutter, når 

det er bedst for dig. 

Normalt kan du dog sammenlagt 

højst være på en produktionsskole i 

et år. Produktionsskolernes pædago- 

UNGDOMSHØJSKOLE 

Ungdomshøjskoler er skoler, hvor du 

bor, lærer og lever sammen med andre 

unge mellem 16 1 /2 og 19 år. På 

en ungdomshøjskole får du mulighed 

for at snuse til en masse forskellige 

emner og prøve dig selv af 

inden for fx sport, kunst eller musik. 

For det meste vil der være en uges 

studietur til udlandet i løbet af opholdet. 

gik bygger på idéen om at forene 

praktisk arbejde og teoretisk undervisning. 

Værkstedsarbejdet på produktionsskolerne 

kan have forbindelse til 

mange forskellige fagområder. Der 

er traditionelle værkstedsområder 

som træ, metal, køkken/kantine og 

tekstil, men værkstederne kan også 

være fx drama/teater, video, multimedie, 

økologisk gartneri/landbrug, 

musik, landskabspleje m.v. 

Fælles for alle skolerne er, at man 

sælger de varer, som de unge laver 

på værkstederne. Drama kan sælges 

til daginstitutioner, musik til festlige 

lejligheder osv. Og netop det, at varerne 

skal sælges og dermed vurderes 

og betales af andre gør, at undervisningen 

på værkstederne ikke 

virker så teoretisk, men ligner virkeligheden. 

Produktionsskolernes undervisning 

indeholder også mange andre tilbud. 

Det kan fx være sport, foredrag, 

ekskursioner i Danmark eller 

udlandet eller noget helt femte. 

Produktionsskolerne kan også tilbyde 

almen undervisning ved siden 

af den undervisning, der knytter sig 

til produktionen. Den almene under- 

Der er ingen prøver på landets tre 

ungdomshøjskoler. 

Det koster ca. 900 kr. om ugen at 

gå på en ungdomshøjskole, og elever, 

der ikke er fyldt 18 år ved kursets 

start, får støtte af deres kommune 

(kommunen skal ansøges specielt). 

PRODUKTIONSSKOLE 

UNGDOMSHØJSKOLE 

visning består for det meste af 

dansk, regning og edb. 

Under et forløb på en produktionsskole 

har du mulighed for at deltage 

i undervisning andre steder. Indtil 1 /3 

af et produktionsskoleforløb kan anvendes 

til undervisning, uddannelser 

og kurser som fx teknisk skole, 

sprogskoler, VUC o.lign. 

Der er også mulighed for at komme 

i praktik i private virksomheder eller 

i offentlige institutioner. 

Et produktionsophold kan også 

være en del af et brobygningsforløb 

eller en del af en erhvervsgrunduddannelse 

(egu). 

Det koster ikke noget at være på en 

produktionsskole og under opholdet 

modtager du skoleydelse. 

Du kan få flere oplysninger om de 

enkelte produktionsskoler hos: 

Foreningen for produktionsskoler & 

produktionshøjskoler (FPP) 

Danmarksgade 19, 7100 Vejle 

tlf.: 75 82 20 55 

fax: 75 82 14 12 

http://www.fpp.dk 

Du kan få flere oplysninger om 

ungdomshøjskolerne og støttemuligheder 

hos: 

Højskolernes Hus 

Nytorv 7 


tlf.: 33 13 98 22 

http://www.folkehoejskoler.dk 

197

198 

REGISTER 

REGISTER 

A 

adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, s. 162 

administration, se kontoruddannelse med specialer, 

s. 133 

advokatsekretær, se kontoruddannelse med specialer, 

s. 133 

almene gymnasium, s. 165 

aluminium/rustfast klejnsmed, se smed s. 77 

alutømrer, se træfagenes byggeuddannelse, s. 59 

andre erhvervsrettede uddannelser, s. 31 

animationsinstruktør, videreuddannelse til, s. 38 

animator, s. 38 

anlægsgartner, s. 86 

anlægs- og bygningsstruktør, se struktør og brolægger 

s. 57 

anlægsteknik, se anlægsgartner s. 86 

armaturgørtler, se metalsmed s. 72 

assurandør, s. 128 

audiologiassistent, se hospitalsteknisk assistent 

s. 119 

auto- og autoelektrouddannelsen, s. 104 

autoelektromekaniker, se auto- og 


automatik- og procesuddannelsen, s. 38 

automatikfagtekniker, se automatik- og procesuddannelsen 

s. 38 

automekaniker, se auto- og 


autosadelmager, se boligmonteringsuddannelsen 

s. 52 og 65 

B 

bager, konditor, chokoladeog konfektureassistent, 

s. 86 

bager, se bager, konditor, chokoladeog 

konfektureassistent s. 86 

bake-off assistent, se bager, konditor, chokoladeog 


bankassistent, se finansuddannelsen s. 130 

basismedarbejder ved Banestyrelsen, s. 105 

beklædningsdesigner, se designer s. 147 

beklædningshåndværker, s. 64 og 118 

beklædningsoperatør, se beklædningshåndværker 

s. 64 og 118 

beslagsmed, s. 65 

bestiksølvsmed, se ædelsmed s. 82 

bevægelsespædagog, s. 138 

bevægelses-, rytmik- og afspændingspædagog, 

s. 138 

billedkunstner, s. 146 

blikkenslager, se vvs-uddannelsen s. 60 og 79 

blomsterdekoratør, se detailhandelsuddannelse 


blåmaler, se porcelænsmaler s. 75 

bogbinder, s. 39 

boligmonteringsuddannelsen, s. 52 og 65 

boligservice, se ejendomsserviceuddannelsen s. 53 

boligtekstiler og montering, se detailhandelsuddannelse 


brandmand, s. 152 

brobygnings-10. klasse, s. 16 

brolægger, se struktør og brolægger s. 57 

buntmager, se beklædningshåndværker s. 64 og 

118 

buschauffør, se chaufføruddannelsen s. 105 

butiksfunktionær, se detailhandelsuddannelse med 

specialer s. 128 og generel detailhandelsuddannelse 

s. 131 

butiksslagter, se detailslagter s. 88 

bygningsmaler, s. 53

ygnings- og landbrugssmed, se smed s. 77 

bygningssnedker, se snedkeruddannelsen s. 56 

bygningsstruktør, se struktør og brolægger s. 57 

bådebygger/skibstømrer, se maritime håndsværksfag 

s. 71 

C 

cater, se gastronom s. 92 

chaufføruddannelsen, s. 105 

chaufførmedhjælper, se chaufføruddannelsen s. 105 

chokoladeog konfektureassistent, se bager, 

konditor, chokoladeog konfektureassistent s. 86 

ciselør, se ædelsmed s. 82 

CNC-drejer, se industriteknikuddannelsen s. 68 

CNC-fræser, se industriteknikuddannelsen s. 68 

cykelmekaniker, se cykel- og motorcykelmekaniker 

s. 107 

cykel- og motorcykelmekaniker, s. 107 

D 

dagplejer, se pædagogisk grunduddannelse s. 141 

damefrisør, se frisør s. 119 

dameskrædder, se beklædningshåndværker s. 64 

og 118 

danser, se andre uddannelser s. 149 

dansk-fransk studentereksamen, s. 162 

datafagtekniker, se data- og kommunikationsuddannelsen 

s. 40 

data- og kommunikationsuddannelsen, s. 40 

dekoratør, se detailhandelsuddannelse med specialer 

s. 128 

delikatesse, se detailslagter s. 88 

designer, s. 147 

detailhandelsuddannelse med specialer, s. 128 

detailslagter, s. 88 

detailslagter, butik, s. 88 

detailslagter, delikatesse, s. 88 

detailslagter, fisk og vildt, s. 88 

detailslagter, slagtning, s. 88 

digital media, s. 41 

drivhusgartner, se væksthusgartner s. 101 

dyreadfærdsterapeut, se andre uddannelser s. 101 

dyrepasser, s. 89 

døgninstitutionsmedhjælper, se pædagogisk 

grunduddannelse s. 141 

E 

REGISTER 

E-salgsassistent, se detailhandelsuddannelse med 


efterskole, s. 194 

egu, se erhvervsgrunduddannelsen s. 195 

ejendomsmedhjælper, se ejendomsserviceuddannelsen 

s. 53 

ejendomsserviceassistent, se ejendomsserviceuddannelsen 

s. 53 

ejendomsserviceuddannelsen, s. 53 

ekspedient, se detailhandelsuddannelse med 


elektriker, s. 41 

elektrofagtekniker, se automatik- og procesuddannelsen 

s. 38 

elektronikfagtekniker, se elektronik- og 


elektronik- og svagstrømsuddannelsen, s. 43 

energimontør, se vvs-uddannelsen s. 60 og 79 

entreprenørmaskinmekaniker, se entreprenør- og 

landbrugsmaskinuddannelsen s. 107 

entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, 

s. 107 

erhvervs- og institutionsservice, se ejendomsserviceuddannelsen 

s. 53 

erhvervsgrunduddannelsen, s. 195 

erhvervsgymnasiale uddannelser, s. 181 og 187 

erhvervsuddannelser, s. 20 

eud-uddannelser, s. 22 

F 

faglært landmand, s. 90 

figur- og vasemaler, se porcelænsmaler s. 75 

filmog tv-produktionstekniker, se filmog tvproduktionsuddannelsen 

s. 43 

filmog tv-assistent, se filmog tv-produktionsuddannelsen 

s. 43 

filmog tv-produktionsuddannelsen, s. 43 

filmoperatør, se andre uddannelser s. 149 

finansuddannelsen, s. 130 

finmekaniker, s. 67 

fisker, s. 91 

fiskeribetjent, s. 91 

flymekaniker, s. 108 

fodterapeut, s. 139 

former, s. 67 

199

200 

forsikring, se assurandør s. 128 og finansuddannelsen 

s. 130 

forsikringsassistent, se finansuddannnelsen s. 130 

forædler, se industrislagter, s. 94 

fotograf, s. 44 

fri ungdomsuddannelse (fuu), s. 196 

frilandsgartner, se produktionsgartner s. 96 

frisør, s. 119 

frugt- og bæravler, se produktionsgartner s. 96 

fuu, se fri ungdomsuddannelse s. 196 

fængselsfunktionær, s. 152 

G 

gardindekoratør, se boligmonteringsuddannelsen 

s. 52 og 65 

gartner, se anlægsgartner s. 86, produktionsgartner 

s. 96 og væksthusgartner s. 99 

gastronom, s. 92 

gastronomassistent, se gastronom s. 92 

generel detailhandelsuddannelse, s. 131 

generel handelsuddannelse, s. 132 

generel kontoruddannelse, s. 132 

glarmester, s. 54 

glasdesigner, se designer s. 147 

godschauffør, se chaufføruddannelsen s. 105 

grafisk trykker, s. 45 

gravør, se metalsmed s. 72 

grundforløb til de grundlæggende socialog 

sundhedsuddannelser, s. 139 

gsk, s. 159 

guld- og sølvdesigner, se designer s. 147 

guldsmed, se ædelsmed s. 82 

gulvlægger, se træfagenes byggeuddannelse s. 59 

gymnasiale suppleringskurser, s. 159 

gymnasiale uddannelser, s. 156 

gymnasiet, s. 165 

gørtler, se metalsmed s. 72 

gørtler/armatur, se metalsmed s. 72 

H 

REGISTER 

handelsassistent, salg, se handelsuddannelse med 


handelsassistent, service, se handelsuddannelse 


Handelsskolernes Introduktionsforløb, se grund- 

forløb (hg) i de merkantile uddannelser s. 24 

handelsuddannelse med specialer, s. 132 

herrefrisør, se frisør s. 119 

herregårdsskytte, se andre uddannelser s. 101 

hf, se højere forberedelseseksamen s. 174 

hhx, se højere handelseksamen s. 181 

HI = Handelsskolernes Introduktionsforløb, se 

grundforløb (hg) i de merkantile uddannelser 

s. 24 

hospitalsservice, se serviceassistent s. 122 

hospitalsteknisk assistent, s. 119 

hotelog fritidsassistent, s. 93 

htx, se højere teknisk eksamen s. 187 

hundefrisør, s. 94 

husholdnings- og håndarbejdsskole, s. 196 

højere forberedelseseksamen, s. 174 

højere handelseksamen, s. 181 

højere teknisk eksamen, s. 187 

håndbogbinder, se bogbinder s. 39 

håndsyer, se beklædningshåndværker s. 64 og 118 

håndværksmester, se håndværk og teknik s. 62 

I 

idrætsinstruktør, se andre uddannelser s. 149 

idrætslærer, se andre uddannelser s. 149 

indkøbsassistent, se handelsuddannelse med 


industribogbinder, se bogbinder s. 39 

industrimekaniker, se industriteknikuddannelsen 

s. 68 

industrioperatør, s. 45 og 68 

industrirørmed, se smed s. 77 

industrislagter, s. 94 

industritekniker-maskin, se industriteknikuddannelsen 

s. 68 

industritekniker-plast, se industriteknikuddannelsen 

s. 68 

industritekniker-produktion, se industriteknikuddannelsen 

s. 68 

industriteknikuddannelsen, s. 68 

international baccalaureate (IB), s. 162 

international business baccalaureate (IBB), s. 162 

it-administration, se kontoruddannelse med specialer, 

s. 133 

it-supporter, se data- og kommunikationsuddannelsen 

s. 40

J 

jern- og metalsliber, se metalsmed s. 72 

jockey, se andre uddannelser s. 101 

jordbrugsassistent, se landbrugsuddannelsen s. 95 

jordbrugsmaskinfører, se landbrugsuddannelsen 

s. 95 

juniorofficer, se skibsofficer/juniorofficer s. 113 

juniorreceptionist, se receptionist s. 97 

juniortjener, se tjener s. 99 

K 

kabinepersonale, s. 108 

karrosserismed, s. 109 

keramiker, se designer s. 147 

klejnsmed, se smed s. 77 

knallertmekaniker, se cykel- og motorcykelmekaniker 

s. 107 

kobbersmed, se metalsmed s. 72 

kok, se gastronom s. 92 

kommunikationsog sikringsteknik, se elektriker 

s. 41 

konditor, se bager, konditor, chokoladeog 


konstabel, s. 153 

kontorassistent, se generel kontoruddannelse 

s. 132 og kontoruddannelse med specialer s. 133 

kontorservicefagtekniker, se data- og 

kommunikationsuddannelsen s. 40 

kontoruddannelse med specialer, s. 133 

korpussølvsmed, se ædelsmed s. 82 

kosmetiker, s. 120 

kranfører, se chaufføruddannelsen s. 105 

kunst og kunsthåndværk, s. 144 

kunsthåndværker, se designer s. 147 

kunstmaler, se billedkunstner s. 146 

kystskipper, se andre uddannelser s. 115 

køkkenassistent, s. 94 

kølemontør, s. 69 

kørelærer, s. 109 

L 

laboratorietandtekniker s. 69 og 120 

lagermedhjælper, se lageruddannelsen s. 110 

lageruddannelsen, s. 110 

lager- og logistikoperatør, se lageruddannelsen 

s. 110 

lager- og produktionsoperatør, se lageruddannelsen 

s. 110 

lager- og transportoperatør, se lageruddannelsen 

s. 110 

landbrugets grunduddannelse, faglært landmand, 

s. 90 

landbrugsmaskinmekaniker, se entreprenør- og 

landbrugsmaskinuddannelsen s. 107 

landbrugsuddannelser, s. 90 og 95 

landmand, se faglært landmand s. 90 

lastvognsmekaniker, s. 110 

logistikassistent, se handelsuddannelse med specialer 

s. 132 

lokomotivfører, se andre uddannelser s. 115 

lys- og energiteknik, se elektriker s. 41 

lægesekretær, se kontoruddannelse med specialer 

s. 134 

lærlingeuddannelse, se erhvervsuddannelser s. 20 

låsesmed, se finmekaniker s. 67 

M 

REGISTER 

maler, se bygningsmaler s. 53, skiltemaler s. 47, 

vognmaler s. 115 og billedkunstner s. 146 

maritime håndværksfag, s. 71 

maskinarbejder, se industriteknikuddannelsen s. 68 

maskinmester, videreuddannelse til, s. 72 og 114 

maskinsnedker, s. 55 og 71 

maskinteknisk værkstedsskole, s. 72 

matros, se skibsassistent s. 113 

mediegrafiker, s. 46 

mediegrafiker, digital kommunikation, s. 46 

mediegrafiker, trykt kommunikation, s. 46 

mediegrafisk assistent, se mediegrafiker s. 46 

mejerioperatør, se mejerist s. 96 

mejerist, s. 96 

merkantile uddannelser, s. 126 

metalsmed, s. 72 

metaltrykker, se metalsmed s. 72 

modelsnedker, s. 73 

modelsyer, se beklædningshåndværker s. 64 og 

118 

modist, se beklædningshåndværker s. 64 og 118 

motorcykelmekaniker, se cykel- og motorcykelmekaniker 

s. 107 

201

202 

murer, s. 55 

musikalsk grundkursus (mgk), s. 163 

musiker, s. 147 

musikpædagog, s. 147 

møbelpolstrer, se boligmonteringsuddannelsen 

s. 52 og 65 

møbelsnedker, se snedkeruddannelsen s. 56 

N 

neurofysiologiassistent, se hospitalsteknisk assistent 

s. 119 

nådler, se skomager s. 77 og 123 

O 

offentlig administration (kommune/amtskommune), 

se kontoruddannelse med specialer 

s. 133 

offentlig administration (stat), se kontoruddannelse 


omsorgsmedhjælper, se pædagogisk grunduddannelse 

s. 141 

optiker, se optometrist s. 121 

optometrist, s. 121 

orgelbygger, se snedkeruddannelsen s. 56 

ortopædiskomager, se skomager s. 77 og 123 

ortopædist, s. 122 

overglasurmaler, se porcelænsmaler s. 75 

P 

REGISTER 

passagerassistent, s. 111 

pengeinstitut, se finansuddannelsen s. 130 

pgu, se pædagogisk grunduddannelse s. 141 

plade- og konstruktionssmed, se smed s. 77 

planteskolegartner, se produktionsgartner s. 96 

plastmager, s. 46 og 74 

plastmedhjælper, se plastmager s. 47 og 74 

plejeteknik, se anlægsgartner s. 86 

politibetjent, s. 154 

porcelænsmaler, s. 75 

portør, s. 140 

postbehandler, se chaufføruddannelsen s. 105 

postbud, s. 112 

postomdeler og postsorterer, se postbud s. 112 

pottemager, s. 75 

praktik i udlandet, s. 26 

praktikplads, s. 24 

procesoperatør, s. 47 

procesarbejder, se procesoperatør s. 47 

produktionsgartner, s. 96 

produktionsskole, s. 197 

pædagogisk grunduddannelse (pgu), s. 141 

pædagogmedhjælper, se pædagogisk grunduddannelse 

s. 141 

R 

radio-tv-fagtekniker, se elektronik- og svagstrømsuddannelsen 

s. 43 

realkreditassistent, se finansuddannelsen s. 130 

receptionist, s. 96 

redder, s. 113 

reformen af sosu-uddannelserne, s. 32 

rejseliv, se kontoruddannelse med specialer s. 133 

renovationschauffør, se chaufføruddannelsen s. 

105 

revision, se kontoruddannelse med specialer s. 133 

ridelærer, se andre uddannelser s. 101 

rustfast industriblikkenslager, se vvs-uddannelsen 

s. 60 og 79 

S 

salgsassistent, se detailhandelsuddannelse med 


salgsassistent med profil, se detailhandelsuddannelse 


salgsassistent ved Post Danmark, s. 135 

sanger, s. 148 

scene- og udstillingsmedhjælper, s. 59 

sceneinstruktør, se andre uddannelser s. 149 

scenograf, se andre uddannelser s. 149 

sejlmager, se maritime håndværksfag s. 71 

seniorofficer, videreuddannelse til, s. 114 

serigraf, s. 48 

serviceassistent, s. 122 

serviceskomager, se skomager s. 77 og 123 

shipping, se kontoruddannelse med specialer 

s. 133 

sikkerhedsvagt, s. 123 

skibsassistent, s. 113 

skibsbygger, s. 76

skibsmekaniker, s. 76 

skibsmontør, s. 77 

skibsofficer/juniorofficer, s. 113 

skibstømrer, se bådebygger/skibstømrer, maritime 

håndværksfag s. 71 

skiltemaler, s. 48 

skolepraktik, s. 26 

skoleskibe, se skibsassistent s. 113 

skomager, s. 77 og 123 

skorstensfejer, s. 56 

skov- og landskabsassistent, se skov- og landskabsfagtekniker 

s. 97 

skov- og landskabsfagtekniker, s. 97 

skrædder, se beklædningshåndværker s. 64 og 118 

skuespiller, s. 148 

slagter, se detailslagter s. 88 og industrislagter 

s. 94 

smed, s. 77 

smørrebrødsjomfru, se gastronom s. 92 

snedker, se bygningssnedker, møbelsnedker, 

snedkeruddannelsen s. 56 

snedker, se maskinsnedker s. 55 og 71 

snedkeruddannelsen, se s. 56 

socialog sundhedsassistent, s. 141 

socialog sundhedshjælper, s. 142 

socialog sundhedsuddannelser, s. 136 

spedition og shipping, se kontoruddannelse med 


S-togsrevisor, se andre uddannelser s. 115 

stenhugger, s. 57 

steward/stewardesse, se kabinepersonale s. 108 

struktør og brolægger, s. 57 

studentereksamen, s. 165 

studenterkursus, s. 171 

stukkatør, s. 58 

styrings- og reguleringsteknik, se elektriker s. 41 

svejser, se smed s. 77 

svineslagter, se industrislagter s. 94 

T 

10. klasse, s. 14 

tagdækker, s. 58 

tandklinikassistent, s. 124 

tandtekniker i aftagelig protetik, se laboratorietandtekniker 

s. 69 og 120 

tarmrenser, s. 98 

TEAM danmark, s. 162 

teater- og udstillingsteknisk assistent, s. 59 

tegnefilmstegner, se animator s. 38 

teknisk assistent, se teknisk designer s. 49 

teknisk designer, s. 49 

teknisk isolatør, s. 59 og 79 

tekstildesigner, se designer s. 147 

telefonist, s. 49 

telefagtekniker, se data- og kommunikationsuddannelsen 

s. 40 

telemontør, se andre uddannelser s. 115 

tjener, s. 99 

togfører, s. 114 

togklargører, s. 115 

togsteward og togstewardesse, se andre uddannelser 

s. 115 

traktormekaniker, se landbrugsmaskinmekaniker, 

entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 

s. 107 

trykker, se grafisk trykker s. 45 

trædrejer, se maskinsnedker s. 55 og 71 

træfagenes byggeuddannelse, s. 59 

typograf, se mediegrafiker s. 46 

tækkemand, se træfagenes byggeuddannelse s. 59 

tømrer, se træfagenes byggeuddannelse s. 59 

U 

ungdomshøjskole, s. 197 

urmager, s. 125 

V 

REGISTER 

ventilationsmontør, se vvs- og ventilationsmontør, 

vvs-uddannelsen s. 60 og 79 

veterinærsygeplejerske, s. 99 

virksomhedsservice, se serviceassistent s. 122 

vognmaler, s. 115 

vvs-montør, se vvs-uddannelsen s. 60 og 79 

vvs- og energimontør, se vvs-uddannelsen s. 60 og 

79 

vvs- og industrirørmontør, se vvs-uddannelsen s. 60 

og 79 

vvs- og ventilationsmontør, se vvs-uddannelsen 

s. 60 og 79 

vvs-rørsmed, se smed s. 77 

203

204 

REGISTER 

vvs-tag- og facademontør, se vvs-uddannelsen 

s. 60 og 79 

vvs-uddannelsen, s. 60 og 79 

værkstedsskole, se maskinteknisk værkstedsskole 

s. 72 

væksthusgartner, s. 99 

væksthusgartnerassistent, se væksthusgartner s. 99 

værktøjsmager, s. 81 

våbenmekaniker, se finmekaniker s. 67 

Æ 

ædelsmed, s. 82 

Ø 

økonomi, se kontoruddannelse med specialer 

s. 133

NOTATER 

205

206 NOTATER

NOTATER 

207

Min vej 2002-2003

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?