uderum udeliv - Realdania Debat

realdaniadebat.dk

uderum udeliv - Realdania Debat

uderum udeliv

Camilla Richter-Friis van Deurs

uderum udeliv Camilla Richter-Friis van Deurs


hvidside.indd 1 30-01-2010 22:01:20


uderum - udeliv

udformning og brug af uderum i nyere dansk boligbyggeri

af Camilla Richter-Friis van Deurs

Udgivet af: Kunstakademiets Arkitektskole

Philip de Langes Alle 10

1435 København K

Tryk: Scandinavian Book A/S

ISBN-nr: 978-87-7830-230-4

Ph.d. afhandling indleveret til bedømmelse januar 2010. Projektet

er støttet af Fonden Realdania og udført ved Center for Byrums-

forskning, Kunstakademiets Arkitektskole. En eventuel krænkelse

af ophavsretten, herunder også vedrørende fotomaterialet, er

utilsigtet og vil blive honoreret som om aftale var indgået.

© Camilla Richter-Friis van Deurs & Kunstakademiets Arkitektskole

startsider.indd 2 30-01-2010 21:52:38


uderum - udeliv

udformning og brug af uderum i nyere dansk boligbyggeri

Camilla Richter-Friis van Deurs

startsider.indd 3 30-01-2010 21:52:38


startsider.indd 4 30-01-2010 21:52:38


Abstract

Outdoor space outdoor life

by Camilla Richter-Friis van Deurs

The topic of the Ph.D. dissertation examines the con-

nection between design and use of both public and

private outdoor spaces in contemporary Danish urban

housing. Key research questions look at the physical de-

sign of the spaces. How they are used? What is the per-

ception of these spaces? And, do societal influences,

such as new family patterns, higher degrees of mobility

and new social networks, impact the outdoor spaces?

The research methodologies used are those related to

environmental behavioural urban design, such as map-

ping, shadowing, serial visions, surveys and matrix ba-

sed qualitative design assessment.

The findings of the research are based on 24 cases

compiled in four case studies: a comparison between

inhabitants use of outdoors paces in the city, the sub-

urb and the countryside, a study of use between diffe-

rent owner types (lifestyles), a study of the use of open

versus closed perimeter blocks, and finally an in depth

case study of four typical urban housing types including

a user-based questionnaire survey. The research docu-

ments that:







Inhabitants prefer a wide range of available

spaces, both private and public

2/3 of all activities take place in the private

spaces

The main activities are related to functional activi-

ties, such as transit and eating

The more use of the outdoor space, the better the

social life is perceived and the safer the environ-

ment is considered

The city’s public spaces are increasingly used as

“private” outdoor space

Harbourfronts and green spaces are preferred to

streets and squares










Outdoor spaces that are physically or visually lin-

ked to the urban context have higher numbers of

users than those which are secluded

There is a strong connection between height and

use: the lower - and the more direct access from

the home - the more frequent the use of the out-

door spaces

The transition, zones and borders between private

and public are crucial in defining the success of

a space. This study found three common types of

borders: isolated, undefined and defined. The lat-

ter being the most successful in terms of contact

between private and public

Many necessary activities take place in the mor-

ning hours between 8am and 9pm, but the most

frequent use is from 5pm to 7pm with a balanced

mixture of social and transit activities.

Older and young inhabitants are more likely to use

the outdoor spaces

Urban dwellers surprisingly spend more leisure time

outdoors than suburbians or those living in the

countryside

Co-owners have the highest rate of use, followed

by owners and lastly renters (except in social/affor-

dable housing where other patterns occur)

Users prefer outdoor spaces which are predomina-

tely green with a high biodiversity, sheltered from

unpleasant impacts (wind/noise), offer a good

view, have areas protected from traffic, offer the

possibility of customization and fulfil the everyday

practical requirements such bicycle parking and

places for children to play

Users like aesthetic and well-designed spaces, but

they are not preferable to the above

startsider.indd 5 30-01-2010 21:52:38


startsider.indd 6 30-01-2010 21:52:38


indhold

forord

problemformulering

teori

kontekst

typologi

timeline

metode

casestudy

et tværsnit

med udblik fra altanen

åbne grænser / åbne gårde

mellemrummet – fra boligen til byen

princip

konklusion

appendiks

startsider.indd 7 30-01-2010 21:52:38

9

13

25

45

67

99

117

137

139

143

153

163

225

243

252


Bo01, Malmø, Sverige

8 uderum udeliv

startsider.indd 8 30-01-2010 21:52:39


Tak…

Dette Ph.d. projekt er muliggjort efter en bevilling fra

Fonden Realdania. Jeg takker for chancen for at kun-

ne fordybe mig i emnet med fondens støtte.

Tak til alle de beboere, der har ladet mig få et ind-

blik i deres uderum ved at åbne deres bebyggelser for

mig. Og til arkitekter, landskabsarkitekter og andre fag-

personer som har stillet tid, tegningsmateriale og viden

til rådighed for projektet.

Formuleringen af mine tanker i forbindelse med

undervisning og forelæsninger har vist sig meget værdi-

fuld for projektets udvikling. Derfor tak til de studerende

på Arkitektskolens afdeling 8 og på DIS som jeg har væ-

ret så privilegeret at undervise. Jeres altid store enga-

gement har været dybt inspirerende. En særlig tak til

de studerende, der har assisteret med registreringer og

databehandling.

En stor tak for faglig sparring og godt venskab til

mine kollegaer både på KA, CBF, DIS og GehlArchitects

- ingen nævnt ingen glemt.

.

Camilla Richter-Friis van Deurs

Center For Byrumsforskning

Kunstakademiets Arkitektskole

Januar 2010

uderum udeliv

startsider.indd 9 30-01-2010 21:52:40

9


problemformulering.indd 10 30-01-2010 21:42:02


problemformulering

problemformulering.indd 11 30-01-2010 21:42:02


”Tagterrasse” indtaget af beboere i Berlin. I den trange by er der

ofte Jakriborg, brug for uderum v. Lund, i relation Sverige til boligen.

12 problemformulering

uderum udeliv

problemformulering.indd 12 30-01-2010 21:42:02


Introduktion

Nye boligområder er mennesketomme!

I perspektiv-tegninger af et kommende boligpro-

jekt er det slående, at det vigtigste element på tegnin-

gen - udover en konkret gengivelse af huset - er men-

nesker. Folk der spadserer, opholder sig på terrasser,

sidder langs kanalkanter, spiller bold, cykler og udfolder

sig på de udendørs arealer mellem husene. Mennesker

på arkitekturtegninger fungerer som en målestok for

byggeriets fysiske dimensioner, højder og breder; men

i lige så høj grad er de tilstede på tegningerne som en

visualisering af at rummet er ”til for mennesker”. Der

er en instinktiv forståelse for, at det er tilstedeværelsen

af mennesker, der definerer (efter sociale parametre),

om det er et succesrigt projekt, og denne erkendelse

overføres til tegningerne.

Den amerikanske landskabsarkitekt John Brincker-

hoff Jackson beskriver hvordan selve livet, sammenspil-

let mellem mennesker, er et eksistentielt behov:

Human nature satisfies its needs in many ways, but

the needs are everywhere essentially the same. Human

nature is a risky topic to discuss, and not a few persons

will maintain that no such thing exists. Yet there are

some assumptions about the universality of human be-

haviour that are so obvious, that we accept them wit-

hout question. One of them is that none of us no matter

how self-reliant we may be, can survive alone for any

extended length of time. How long that time can be

is something we really do not know, and I daresay it is

one of the things about human nature that we have

yet to learn. Nevertheless there is a limit. There comes a

moment when we begin to suffer, psychologically and

even physically, for the companionship and presence

of others. Ethologists and others who study animal be-

haviour and know much about the gregarious or social

characteristics of birds and animals and fish and even

insects, tell how they respond to the presence of others

of their kind and even languish when they are alone

too long. So we are not unique in this respect; but we

are much more demanding. 1

Det centrale i et byggeri bliver derfor ikke rummet,

men den ramme det danner om livet. Men hvorfor er

de opførte boligbebyggelser så tomme? Hænger det-

te sammen med udformningen og den arkitektoniseke

kvalitet eller er det moderne menneske, der bebor bo-

ligbyggeriet i dag, slet ikke interesseret i et liv imellem

bebyggelsens huse? Dette er et af de centrale spørgs-

mål, der ligger til grunde for undersøgelserne i det ak-

tuelle Ph.d. projekt.

Uderummets har i stigende grad fået en øget fokus

og værdi – ikke blot blandt arkitekter, der flittigt bruger

ordet som en definition af de arealer der ligger uden-

for boligens vægge, men ordet optræder også som et

kendt begreb blandt brugerne. Tidligere havde man

en have/altan/gårdrum som et rekreativt udendørs

areal, mens man i dag har et uderum – et rum som ita-

lesættes på niveau med resten af boligen. Uderummet

inddrages på denne måde aktivt og bliver ligeværdigt

i forhold til boligens indre areal. Uderummet bliver den

del af familiens brugsmønstre og iscenesættelse. Som

et overskudsrum, både økonomisk (da boliger med

problemformulering

uderum udeliv

problemformulering.indd 13 30-01-2010 21:42:03

13


uderum/altaner/haver/terrasser sædvanligvis er dyrere

end boliger uden), men også grundet uderummets

symbolværdi i det senmoderne samfund som et billede

på ”det gode liv”. Et liv i kontakt med naturen, et liv

med overskud af tid til at opholde sig udendørs. Kon-

takten med uderummet bliver dermed et billede på

et grønnere, enklere mere bæredygtigt liv i harmoni.

Den sproglige udvikling, fra altanen til uderummet, viser

den kulturelle værdistigning, uderummet har haft. Men

påvirker dets stigende samfundsmæssig værdi også

det bebyggede miljø og ændrer dette prioriteterne i

de nye bebyggelser? Dette er et andet spørgsmål for

projektets undersøgelser.

I tiden mellem 1995 og finanskrakket i 2008 var det

primært det private initiativ, der satte dagsordenen

og dikterede udbuddet på boligmarkedet. Over hele

landet blev der bygget boliger efter stort set samme

model, uanset om bebyggelserne var beliggende ved

havnen i en eksisterende urban sammenhæng eller

ud til en grønning eller et naturområde. Opskriften var

typisk en fem etagers bebyggelse med et hævet par-

terre plan over parkeringskælderen, der tilgodeså en

halvprivat terrasse i stuelejlighederne omkranset af en

skærmende hæk eller mur. Hver af de overliggende lej-

ligheder havde adgang til store altaner og i mange be-

byggelser desuden også adgang til enten en fælles el-

ler til private tagterrasser. Ofte var der i bebyggelserne

et indre gårdrum (ved blokbebyggelser) eller en sam-

lende grønning (ved stokbebyggelser) med græsarea-

ler, vedligeholdelsesfrie beplantninger og trægrupper

udlagt som æstetiske landskabelige ”tæpper”.

Disse bebyggelser virker i dag, uanset hvor de er

placeret i landet, meget ensartede. Uderummene har

en relativt lav prioritering på anlægsbudgettet. Flere

landskabsarkitekter har oplevet det som om de har

måttet tegne og anlægge for ”hvad der nu er tilba-

ge af midler, efter alle de andre først har taget deres

del af kagen”. Uderummenes udformning har ofte en

overfladisk karakter og virker golde eller uformulerede,

hvilket kan være en af årsagerne til, at de fremstår som

tomme. Undersøgelserne ønsker at afdække, om der

er sammenhæng mellem de arkitektoniske rammer og

uderummenes brug.

14 problemformulering

uderum udeliv

Boligens uderum er hverdagens rum. Dette bety-

der, at de ikke nødvendigvis er spektakulære. Det er i

uderummet de nødvendige funktioner finder sted. At

komme og gå, parkere bilen eller cyklen, spise aftens-

mad og lege. Uderummet danner rammen om disse

funktioner, men de bedste uderum gør meget mere

end det. De tilbyder brugerne muligheden for æsteti-

ske og sanselige oplevelser. De danner rum for social

interaktion eller skaber steder for ro og kontemplation i

en travl hverdag. Men hvordan bruges uderummene i

det danske boligbyggeri? Er der flest aktiviteter i week-

enden, arbejder beboerne i rummene, dyrker de sport

eller gulerødder? Hvilke aktiviteter finder sted, er et fjer-

de spørgsmål i projektet.

Det samlende element i boligbebyggelserne har

tidligere i overvejende grad netop været de udearea-

ler, der lå i umiddelbar tilknytning til - den ofte trange

– bolig. Meget af hverdagens praktiske liv blev udlevet i

uderummene pga. de begrænsede indendørs arealer.

Børnene legede på gaden, vasketøjet hang i gården,

og der var en leben på alle tider af døgnet til udedas-

set. Måske kunne man sige, at folk tidligere kom mellem

husene af nødvendighed. Men den sociale aktivitet

mellem husene handler om meget mere end de nød-

vendige daglige gøremål. I uderummet udfoldes mø-

det med det fremmede og uventede. Muligvis er dette

gældende i endnu højere grad i dag, end for 150 år

siden, hvor man på grund af de større og veludstyrede

boligenheder ikke har de samme praktiske årsager til

opholdet i fællesrummene. Nogle eksempler: vand-

pumpen som socialt mødested er flyttet fra gårdrum-

met til ”samtalekøkkenets” håndvask i den enkelte lej-

lighed, legepladsen er flyttet indenfor i børneværelset

og biografen flyttet ind foran den enkeltes TV skærm.

Siden 1920´erne har arkitektstanden under påvirk-

ning af modernismens idealer om lys og luft formgivet

boligbebyggelsernes facader, så der skabtes vari-

erende kontakter mellem boligens indre og ydre. Den

øgede mulighed for fritid skabte behov for rum, der til-

godeså dyrkelsen af kroppen gennem frisk luft, motion

og solbadning. Dette førte indenfor bolig-byggeriet til

en opvisning i variation og fantasi ved udformningen af

altaner og glaskarnapper kombineret med afskærm-

problemformulering.indd 14 30-01-2010 21:42:03


ning, plantekummer og tilbagetrækning af facaden.

Det var nu for første gang muligt for den brede befolk-

ning at nyde naturen, udsigten og solen fra boligens

private udeareal. Et tidligt eksempel er Kay Fiskers Ve-

stersøhus, og dette byggeri danner forbillede for talløse

boligbyggerier frem til i dag som f.eks. Charlottehaven

på Østerbro. Således giver altanen beboerne et privat

uderum i umiddelbar tilknytning til boligen - til stor glæ-

de for den enkelte. Men dette fokus på den individuelle

boligenhed og dennes private udearealer har medført

et tab for boligbebyggelsen som et hele, idet der ses

en tendens til social isolation på de private udearea-

ler. Hovedvægten fra arkitekternes/developerens side

lægges på store altaner og tagterrasser. De bliver det

vigtigste arkitektoniske symbol på et nyskabende og

attraktivt boligbyggeri f.eks. på VM husene i Ørestaden

eller Nordlyset på Amerikaplads. Imens udlægges grøn-

ninger og gårdrum som rene skueobjekter som f.eks. i

Charlottehaven på Østerbro, Nordlyset på Amerikap-

lads eller Nimbusparken på Frederiksberg, I Nimbuspar-

ken er det desuden interessant at udlejningsboligerne

åbner sig i stueetagen mod et nabofællesskab, mens

ejerlejlighederne forskanser sig bag høje mure.

Der ses en generel tendens til privatisering af de

offentlige funktioner. Der udliciteres f.eks. på pasnings-,

arbejds- og sundhedsområdet. I byens rum overtages

mange af de funktionelle aspekter af f.eks. storcente-

ret, som opstiller regler for god opførsel og begrænser

de spontane og demokratiske aktiviteter, der traditio-

nelt fandt sted i det offentlige rum. Man kan sige, at de

offentlige og fælles rum i det danske velfærdssamfund,

der er opbygget siden 1930erne, i de seneste år i sti-

gende grad er blevet privatiserede og dermed afde-

mokratiseret. Denne tendens gør sig også gældende

indenfor boligbyggeriet - især på det private ejerbolig-

marked. Reelt er der måske tale om ”gated communi-

ties” og derigennem social og kulturel ensidighed og

isolation f. eks. byggerierne på Christiansbro, Langelinie

eller Tuborg Nord? Tidligere var de almene boligselska-

ber med til at sætte dagsordenen og udvikle forskellige

typer af bebyggelsesplaner, der alle havde den demo-

kratiske sociale tanke i højsæde som Classens Have,

Søndergårdsparken eller Galgebakken for at nævne

eksempler på forskellige typer af bebyggelser, der hver

især satte nye standarder for udearealerne i dansk bo-

ligbyggeri. I de senere år har arkitektstanden i stigende

grad taget dette ansvar alvorligt og de første bolig-

byggerier som blander forskellige indkomst-, livsstils- og

ejergrupper, er begyndt at dukke op. For eksempel er

Pærehaven i Ølby, der er opført som et Bedre Billigere

Boliger projekt, en forløber for 5000 for 5000 ideologien

i København 2 . Fælledhaven i Ørestaden forsøger lige-

ledes at skabe en ramme for mødet mellem forskellige

beboersegmenter. Det moderne møde sker muligvis i

stigende grad på internettet, men dette møde er i sin

karakter virtuelt og uforpligtigende og udfoldes ikke i

det fysiske rum. Det er ikke et socialt og kulturelt møde

mellem mennesker af samme betydning som det di-

rekte kropslige møde i boligbebyggelsens uderum.

Dette Ph.d. projekt søger derfor at undersøge, om der

er uderum, der inddrages aktivt som et rumligt redskab

til at påvirke den sociale sammensætning i de danske

boligbebyggelser.

I sommeren 2005 blev der ved Center for Byrums-

forskning på Kunstakademiets Arkitektskole foretaget

undersøgelser af aktiviteterne i byens gader og plad-

ser i Indre København samt på brokvarterene. Disse

undersøgelser viste blandt andet, at fodgængerakti-

viteten på Strøget en sommersøndag mellem klokken

12 og17 var steget med 78 % i sammenligning med en

tidligere undersøgelse fra 1996. Byens gader og torve

inddrages således på nye måder i københavnernes

aktivitetsmønstre og nogle af de funktioner, der tradi-

tionelt fandt sted i boligbebyggelserne, synes at være

flyttet til byens offentlige rum. Det er således et gene-

relt træk, at byboerne er blevet mere udadvendte og

oplevelsessøgende i deres fritidsliv, men har dette nye

forbrugsmønster også en indvirkning på brugen af de

private udearealer?

Tilgangen til byens pulserende liv er det fremher-

skende salgsargument for byboligen. Muligvis stemmer

dette også overens med de idealer, der fremstilledes i

tidens boligannoncer: ”i storbyens stille ro” (Helgoland

Starndpark). En mulighed for - i tilbagetrukken sikkerhed

- at betragte den idealiserede natur og det pulserende

urbane liv. Det synes at være et gennemgående træk,

problemformulering

uderum udeliv

problemformulering.indd 15 30-01-2010 21:42:03

15


Tuborg Havn, Hellerup

16 problemformulering

uderum udeliv

problemformulering.indd 16 30-01-2010 21:42:04


problemformulering

uderum udeliv

problemformulering.indd 17 30-01-2010 21:42:05

17


at boligen italesættes som en oase midt i den dynami-

ske storby, en rumlig opdeling mellem en rolig og tryg

sfære ved hjemmet og en udfordrende og spænden-

de sfære i byen 3 . Gemini Residence på Islands Brygge

og Torpedohallerne på Holmen tegner et markant og

tidstypisk mønster. I begge tilfælde ligger de dyre ejer-

lejlighedsbebyggelser op til en offentlig havne- eller ka-

nalpromenade, men begge begrænser den offentlige

adgang til disse fælles arealer og herlighedsværdier.

Spørgsmålet er derfor, om det tætte urbane bolig-

byggeri i virkeligheden er stablede horisontale villabe-

byggelser med tilhørende sociale og rumlige værdier?

Symptomatisk er bebyggelsernes ambivalente forhold

til det offentlige versus det private: I Torpedohallen lø-

ber en offentlig sti tværs gennem bebyggelsen, men

samtidigt er her adgang forbudt skilte. I Charlottehaven

på Østerbro vendes det traditionelt private gårdrum på

vrangen, og byens brugere inviteres ind på legeplads

og caféområde, men dette skaber konflikter om ejer-

skab og ansvar. På Christiansbro på Christianshavn op-

stilles ikke offentligt byrumsinventar men derimod privat

møblering på den offentlige kanalpromenade. Her op-

står ligeledes en kamp om tilhørsforhold og rettigheder

til uderummet.

Sluseholmens åbne gårdrum skaber nye forbindel-

ser og bynetværk på tværs af de traditionelle opfat-

telser af gård og gade / offentlig og privat. Men suger

denne nye (genopfundne) typologi livet væk fra ga-

den og forlægger det til privatsfæren i gårdrummet?

Projektet søger at afdække denne konflikt mellem de

åbne, fællesskabsorienterede, funktionsblandende sig-

naler, som arkitekturen udsender via store glaspartier,

åbne grønninger, stier på tværs og fællesarealer i for-

bindelse med offentlig adgang, og beboernes ønsker

om privatliv i et kontrolleret uderum i forbindelse med

byboligen.

Når flere og flere gerne vil bruge byens rum som

forlængede dagligstuer, hvad betyder så den stigende

privatisering af det offentlige rum? Samtidigt med den-

ne privatisering ses også en modreaktion: byens gader

og torve inddrages på nye måder i byboernes aktivi-

tetsmønstre, og nogle af de funktioner, der traditionelt

fandt sted inde i boligens privatsfære, synes nu at være

18 problemformulering

uderum udeliv

flyttet til byens gader og pladser: Grillfesten afholdes i

havneparken og ikke i gården, søndagsbrunchen ind-

tages ikke på terrassen men på pladsen og de større

børn skater på gaden i stedet for på bebyggelsens

parkeringsplads. Det synes således at være et generelt

træk, at byboerne samtidigt med den stigende priva-

tisering er blevet mere udadvendte og oplevelsessø-

gende i deres fritidsliv, hvor de i stigende grad dyrker

og fremvisere meget private aktiviteter såsom sport, sol-

badning, spisning, afholdelse af private festligheder og

arbejde f.eks. ved computeren. Måske hænger dette

sammen med de generelt mindre familiestørrelser og

ændrede netværksforbindelser? Den moderne bybo

har simpelthen brug for at bevæge sig ud i gadens rum

for at opfylde et basalt menneskeligt behov for kontakt

til andre mennesker.

problemformulering.indd 18 30-01-2010 21:42:05


Problemformulering

Ph.d. projektet søger med baggrund i disse diskussioner

og tendenser at besvare fire hovedspørgsmål:

Hvordan er uderummene udformet?

Hvilke typer uderum findes der i det danske bolig-

byggeri? Hvordan er den rumlige udformning? Er der

en overvægt af offentlige eller private rum? Hvordan

behandles grænser og overgange mellem de forskelli-

ge sfærer? Er der forbindelser mellem uderummene og

den omgivende bys kontekst? Hvilke funktioner danner

uderummene rammen om?

Hvordan bruges uderummene?

Bruges uderummene eller er uderummets værdi i

højere grad er knyttet til visuelle oplevelser og identitets-

skabelse frem for bevægelse og ophold i uderummet?

Såfremt rummene bruges: Hvor er brugerne? Hvornår

bruges uderummene? Er der den overvægt af aktivi-

teter på de private eller de offentlige arealer. Er der

en sammenhæng mellem uderummets brug og den

sociale adfærd i boligbebyggelserne? Inddrager bru-

gerne andre arealer end de bolignære (såsom byens

rum) i deres perception af uderummet?

Findes er en sammenhæng mellem udformningen og

uderummenes brug?

Kan man søge at finde en forklaring om brugen ud fra

den rumlige udformning eller vil brug ske uanset den

arkitektoniske kvalitet?

Hvad er uderummenes betydning?

Påvirker tendenser i samfundet for eksempel den sti-

gende privatisering, nye netværksdannelser, ændrede

familiemønstre eller skift i planlægnings- og arkitekturi-

deologi uderummenes udformning? Og hvad betyder

livsstil, ændrede rumlige præferencer og normer for

kvalitet for uderummet?

Struktur, arbejdsmetoder og mål

Projektets første del er en undersøgelse af uderummets

rumlige betydning, udvikling og kontekst. Dette sker

gennem en afdækning af uderummets kontekst og

typologier for at kunne analysere emnet. Projektets vil

også søge at kortlægge uderummene i de sidste 150

års danske boligbyggeri ved at opbygge en tidslinje el-

ler ”timeline”. Dette er et arbejdsmetodisk redskab, som

blandt andre AMO har brugt til at anskueliggøre meget

store og løse sammenhænge, hvor data og eksempler

sætter emnet i relation til den generelle udvikling i et

samfundsmæssigt perspektiv. Formålet er at opnå en

bred forståelse for den kontekst, der historisk har påvir-

ket uderummet for derigennem at opnå en større for-

ståelse af nutidens (og fremtidens?) uderum.

Projektets anden del vil gennem en række case-

studier undersøge de introducerede problemstillinger.

Casene udvælges blandt nyere danske boligbebyg-

gelser (i det storkøbenhavnske område) med hoved-

vægten lagt på etagebyggeriet i en tættere urban

sammenhæng. Det vurderes at denne bebyggelsesty-

pologi, i en stadigt mere urbaniseret og ressourceknap

verden, vil være den eneste realistiske løsning på en

bæredygtig byudvikling. Derfor er uderummets udform-

ning, opfattelse og brug i forbindelse med etagebyg-

geriet Ph.d. projektets centrale emne. Gennem on-site

registreringer, tegninger, spørgeskemaer mv. indsamles

data om de udvalgte cases, som analyseres, diskuteres

og perspektiveres i forhold til uderummenes kontekst og

typologi som introduceret i afhandlingens første del.

Til slut er det projektets formål at angive en række

principper og metoder til evaluering eller planlægning

af uderum. Principperne udledes dels af projektets ca-

sestudies, dels af en række nationale og internationale

eksempler, af projektets metodiske erfaringer samt de

diskussioner den første del af afhandlingen bringer

problemformulering

uderum udeliv

problemformulering.indd 19 30-01-2010 21:42:05

frem.

19


Indhold

Ph.d. afhandlingen Uderum Udeliv indeholder, udover

denne indledende problemformulering, følgende ka-

pitler:

Teori beskriver andre forfattere og forskeres ar-

bejde indenfor emnet uderum, boliger og byer. Herun-

der tidligere undersøgelser, der vil blive anvendt som

sammenligningsgrundlag i det aktuelle projekt. Samti-

digt peges også på en række huller eller underbelyste

emner i forskningen, hvor det er projektets formål at bi-

drage til ny viden om emnet.

Kontekst sætter uderummet i rumlig relation. De

centrale begreber struktur, kontekst og grænse beskri-

ves og sættes i relation til bebyggelsesplanlægningen

med emner som urbanisering, metropol, SLOAP, gated

communities, ghettoer og ændrede fysiske og sociale

netværk.

Uderummets enkeltelementer beskrives i kapitlet

Typologi, hvor tre hovedgreb eller grundrum introduce-

res: haverummet, byrummet og mellemrummet. De tre

grundrum strukturerer uderummet i forhold til grænser

og kontekst. Kapitlet identificerer dernæst syv uderums-

typer: Haven, Altanen, Terrassen, Gaden & Blokken,

Pladsen, Gårdrummet og Fladen, og beskriver deres hi-

storiske reference, udforming, kvaliteter og benyttelse.

Dette eksemplificeres ved såvel danske som internatio-

nale boligbyggerier, byrum og uderum.

Timeline består af to dele. Et topologisk skema, en

tidslinje, der beskriver udviklingen af forskellige emner

(husstandsstørrelsen, stilperioder, byplan fokus, økono-

miske forhold) i Danmark mellem 1850 og 2010. Kapit-

lets anden del er nogle mulige læsninger af skemaet,

forbindelser på tværs og parallelt som angiver forkla-

ringsmodeller for, hvordan uderummets udformning og

brug har udviklet sig, og dermed peger på nye tenden-

ser for de kommende år. Forskningsteorien er således en

cause and effect argumentation – såfremt A påvirker B

sker der C (sygdom + tæt by = opløsning af byen).

I Metode opridses fagfeltet urban design for at

placere projektets hypoteser og normative antagelser.

De valgte arbejdsmetoder introduceres, herunder ca-

20 problemformulering

uderum udeliv

sestudiet som hovedmetode, dets kriterier, begræns-

ninger og definitioner. Projektet består af tre under-

søgelsesfelter: Rum omhandler det bebyggede eller

arkitektoniske. Byen og boligens fysiske struktur og dens

sammenhænge til konteksten beskrives ved hjælp af

tegning og analyse samt en række kvalitative skemaer

for vurdereing af uderummet. Brug undersøger bevæ-

gelser, spor og brugsmønstre i boligbyggeriet primært

ved hjælp af observationsstudier. Netværk forsøger at

perspektivere de kvantitative resultater i forhold til en

beboer spørgeskemaundersøgelse samt tidslinjen som

beskriver uderummene i forhold til en større samfunds-

mæssig udvikling.

Casestudy er afhandlingens hoveddel. Her beskri-

ves projektets fire undersøgelser. En kort undersøgelse

af de danske uderums brug gennem 20 deltagere, en

undersøgelse af 13 forskellige boligbebyggelser med

fokus på ejerformer og livsstil, en sammenligning af

fem åbne eller lukkede gårdrum og endeligt projektets

mest omfattende case, en undersøgelse af fire storkø-

benhavnske bebyggelser: deres udformning, brug og

ikke mindst beboernes vurdering af uderummet og de-

res brug af det indsamlet gennem en spørgeskemaun-

dersøgelse.

Princip udleder de erfaringer, der er gjort i teori,

kontekst, typologi, timeline og case kapitlerne om ude-

rummets elementer i en række principper eller best

practice eksempler for uderummets programmering,

disponering og udformning. Dette kapitel tænkes som

et redskab for evalueringen af eksisterende uderum

som inspiration ved planlægningen af nye arealer.

Projektets Konklusion evaluerer de anvendte ar-

bejdsmetoder, opsummerer undersøgelsernes resulta-

ter, og stiller en række spørgsmål, der kan danne bag-

grund for yderligere forskningsemner i fremtiden.

Appendiks samler en række informationer: littera-

turlister, evalueringsskemaer, undersøgelsernes delta-

gere, referenceprojekter og andet der er af betydning

for projektet og afhandlingen.

problemformulering.indd 20 30-01-2010 21:42:06


Tidligere publicering

Dele af dette forskningsprojekt har været udgivet i an-

dre sammenhænge, men materialet optræder her i en

tilrettet og uddybet form. Det drejer sig om undersø-

gelsen Åbne grænser/åbne gårde, der oprindeligt er

udgivet i rapporten Når baggården bliver til kvarterets

gård fra 2008 i samarbejde med GehlArchitects ved

Birgitte Bundesen Svarre og Grønne Gårde, Teknik og

Miljøforvaltningen, Københavns Kommune ved Annet-

te Sønderby. Ligeledes er dele af undersøgelsen Med

udblik fra altanen udgivet som artikel i Med udkig fra al-

tanen: livet i bolig-bebyggelsernes uderum anno 2005 i

Arkitekten 07/06 side 73-80. Her var dog udeladt flere af

undersøgelsens resultater. Enkelte passager i timeline-

kapitlet er udgivet i bogen Arkitektur der forandrer - fra

ghetto til velfungerende byområde, Gads Forlag 2008.

Slutnoter

1

2

3

Jackson,1984, side 11

Daværende overbordmester i København Ritt Bjerregårds politiske

boligprogram der vil opføre 5.000 nye boliger som maksimalt måtte koste

5.000 kr. om måneden. Dette beskrives nærmere under bebyggelsen

Pærehaven i casestudy kapitlet.

Carlberg og Møller Christensen, 2005

problemformulering

uderum udeliv

problemformulering.indd 21 30-01-2010 21:42:06

21


22 teori

uderum udeliv

teori.indd 22 30-01-2010 21:42:52


teori

teori.indd 23 30-01-2010 21:42:52


San Francisco, USA

24 teori

uderum udeliv

teori.indd 24 30-01-2010 21:42:53


Teori, litteratur og

tidligere undersøgelser

Dette kapitel præsenterer de teorier og tidligere un-

dersøgelser, der danner baggrund for Ph.d. projektet.

Internationalt har en række forfattere indenfor urban

design traditionen beskæftiget sig med boligers ude-

rum: nærmere bestemt sammenhængen mellem den

sociale brug og de arkitektoniske rammer. Disse vil blive

præsenteret og diskuteret i afsnittet rum og brug, mens

afsnittet kontekst og netværk præsenterer relevant lit-

teratur indenfor emnerne sociologi, filosofi, landskab

og arkitekturteori. Dette afsnit behandler rummets sam-

fundsmæssige kontekst og perception.

Rum og brug

Jane Jacobs er urban designs almer mater. Da bogen

The Death and Life of Great American Cities 1 udkom i

1961, var den et dramatisk opgør med modernismens

funktionsopdelte by. Jacobs var journalist af profession

og foretog ikke, som mange andre teoretikere inden-

for urban design, systematiske empiriske undersøgelser

af byens rum. Hun baserede i stedet sine iagttagelser

på interviews, anekdoter og iagttagelser. Hendes pri-

mære bidrag til uderummet i forbindelse med urbane

boliger er opfattelsen af, at byer skal være tætbefol-

kede og multifunktionelle. Desuden var Jacobs en kraf-

tig modstander af gentrifikation og social segregering i

byen. Dette betyder, ifølge Jacobs, at man skal søge

at bibeholde den traditionelle urbane bloktypologi (el-

ler genskabe dens kvaliteter i nye bebyggelser). Byens

huse skal bestå af offentlige funktioner henvendt mod

gaden i stueetagen og boliger på de øvre etager, såle-

des at byen er aktiv og beboet på alle tider af døgnet.

Den direkte adgang til gaden skal formuleres gennem

en række zoner, der modulerer overgangen fra det

private til det offentligt. Det uderum, Jacobs primært

beskæftigede sig med, var gadens. Jacobs beskrev

sammenspillet mellem gadens liv og de to (nordame-

rikanske) uderumstypologier stoop og front porch. Ja-

cobs mente, at gadens rum er essentielle for byboen

generelt men i særdeleshed for børn, da det er i gaden

børnene assimileres i samfundet. Dog er det ikke hen-

des overbevisning, at gader skal udformes, så de op-

fordrer til social kontakt mellem naboer. For Jacobs er

netop forholdet til den fremmede det centrale for det

urbane menneske, da hun mener, at privatlivet er et af

de vigtigste forhold i byens liv. For at bevare dette må

byboen forholde sig uengageret i naboens liv.

I modsætning til Jacobs var Donald Appleyard, en

engelsk arkitekt og landmåler som senere blev profes-

sor i urban design på University of California Berkeley,

af den overbevisning at gaden netop burde være det

sted, hvor alle aktiviteter fandt sted heriblandt kontak-

ten mellem mennesker. Appelyard er mest kendt for

bøgerne Livable Streets og The View from the Road 2

samt for hans environmental simulation laborator. Her

kunne planlæggere og arkitekter som et led i design-

processen afprøve forskellige løsningsmodeller ved at

lade respondenter se 3D visualiseringer af et givent

projekt og derefter beskrive, hvordan de opfattede

teori

uderum udeliv

teori.indd 25 30-01-2010 21:42:53

25


ummet. Appleyard udførte i 1971 en undersøgelse i

San Francisco 3 , hvor sammenhængen mellem trafik

og sociale relationer undersøgtes i tre parallelle bolig-

gader. Undersøgelsens konklusion var, at der i gaden

med mindst trafik var tre gange så mange bekendtska-

ber som i gaden med mest trafik. Desuden var der en

sammenhæng mellem trafikmængden og beboernes

indretning af forarealerne. Hvor der var lidt trafik, var

der bænk og planter, mens den trafiktunge gades ude-

rum stort set ikke var indtaget af beboerne. Appleyard

konkluderede, at der findes en sammenhæng mellem

den fysiske udformning (i dette tilfælde trafikken) og de

sociale relationer. Undersøgelsen lagde desuden vægt

på stationære aktiviteter i rummet og ændrede der-

ved opfattelsen af gadens funktion fra et bevægelses-

rum til et opholdsrum. Hverken Appleyard eller Jacobs

beskrev boligbyggeriets rum direkte, men de princip-

per, de udleder for gaden og byens rum, kan ifølge min

overbevisning også overføres til boligbyggeriet.

26 teori

uderum udeliv

Arkitekten Jeanne Morville foretog i 1965 en sam-

menlignende undersøgelse af børns brug af friarealer

i to københavnske etageboligområde. Undersøgelsen

er udgivet som en rapport i 1969 af SBI 4 . Den sammen-

lignede en bebyggelse bestående af 660 lejligheder i

treetagers ejendomme med en bebyggelse med fem-

tenetagers højhuse med i alt 434 lejligheder. Som kon-

trolbebyggelse studerede Morville tilsvarende forhold i

et nærliggende parcelhusområde. Beboerne i de tre

områder var sammenlignelige for så vidt angår social

status, familiestruktur og alder. Undersøgelsen benytte-

de observationsstudier og interviews som metode. Kon-

klusionerne var blandt andet, at kun 2 % af de 2-3årige

børn, der bor i højhusområdet, legede alene ude, mens

det tilsvarende tal var 27 % for børn i lav-husområdet og

31 % for børn i haveboliger. Dette betød, at børnene

i de høje huse havde færre daglige legekammerater

end deres jævnaldrende i de lavere huse. Morville

konkluderede, at årsagen var de dårlige forbindel-

ser, såsom trapper og elevatore, mellem friarealer og

uderum. Disse skabte utrygge rammer – ikke mindst for

børnenes mødre. Undersøgelsen pegede også på, at

legepladsens placering var vigtig for børnenes brug.

Såfremt den var placeret ved indgangspartiet, var le-

gepladsen ifølge Morville ”betydeligt bedre fungeren-

de”, end hvis den var beliggende længere væk fra de

naturlige bevægelsesmønstre i bebyggelsen. Desuden

viste undersøgelsen, at det primært var førskolebørn,

der anvendte legepladsen, mens de ældre børn oftere

brugte bebyggelsens øvrige udearealer som legeste-

der. Undersøgelse kan samlet ses som en kritik af mo-

dernismens planidealer og arkitektur og den var i en

dansk sammenhæng et væsentligt bidrag til datidens

debat om og interesse for det tæt-lave boligbyggeri.

Den østrigsk fødte arkitekt Christopher Alexanders

hovedtese er, at brugerne selv skal designe deres boli-

ger, gader og byer, da det er hans påstand, at de smuk-

keste steder i verden ikke er skabt af arkitekter, men af

”rigtige” mennesker. Et andet punkt, som Alexander

argumenterer for, blandt andet i essayet The city is not

a tree 5 fra 1965, er at de modernistiske byer og bebyg-

gelser er funktionsopdelte og dermed ikke længere or-

ganiske eller naturlige i deres opbygning. Alexander er

mest kendt for A Pattern Language 6 , der er skrevet som

en holistisk regelbog for arkitektur og byggeri. I forbin-

delse med denne bog observerede Alexander og hans

medforfattere Sara Ishikawa, Murray Silverstein, Max

Jacobsen, Ingrid Fiksdahl-King og Shlomo Angel samt

en gruppe arkitektstuderende samfund i hele verden

for at skabe deres rumlige ”vokabularium”. Bogens ide

var, at brugerne selv kan skabe e fysiske rammer om

livet ud fra en række givne ”mønstre” om det bebyg-

gede miljø.

In short, no pattern is an isolated entity. Each pat-

tern can exist in the world, only to the extent that it is

supported by other patterns: the larger patterns in

which it is embedded, the patterns of the same size

that surround it, and the smaller patterns which are em-

bedded in it. This is a fundamental view of the world.

It says that when you build a thing you cannot merely

build that thing in isolation, but must repair the world

around it, and within it, so that the larger world at the

one place becomes more coherent, and more whole;

and the thing you make takes its place in the web of

nature, as you make it. 7

teori.indd 26 30-01-2010 21:42:53


Alexander et al. argumenterede for, at boligbyg-

geriet skulle opbygges som grupperinger efter landsby-

ens forbillede – gerne cirkulære med ikke flere end 12

boliger per enhed 8 . Denne størrelse mentes at give de

bedste sociale relationer, da grupperingen var tilpas

små og intime. Det anbefaltes, at boligerne placere-

des rundt om et fælles areal, men på en sådan måde

at ”… anyone can walk through them, without feeling

like a trespasser.” 9 Dette fællesareal skulle indrettes, så

chancen for tilfældige møder blev planlagt (en sprog-

lig modsætning skulle man tro) ved at danne positiv

outdoor space, hvilket blandt andet blev opnået gen-

nem lukkede views og bevidste relationer mellem det

bebyggede og det ubebyggede. Forfatterne argu-

menterede også for at begrænse trafikken i boligom-

råder ved at opdele den mellem gående og kørende.

Haver og andre private udearealer skulle placeres i

direkte kontakt med de offentlige rum for at forhindre

social isolation.

Bogen giver mange typologiske referencer på

succesfulde uderum fra indgangspartier til gårdrum og

forhaver. Fælles for disse er en human skala. De er ofte

placeret i en tæt bymæssige sammenhæng, men al-

tid med en bevidst formulering af zoner og overgange

imellem de forskellige arealer og med fokus på kantef-

fekten. I forlængelse af Morville skriver Alexander et al.

med belæg i primatforskning at: “If children don’t play

enough with other children during the first five years of

life, there is great chance that they will have some kind

of mental illness later in their lives.” 10 Dermed bliver or-

ganiseringen af boligområdet essentielt for udviklingen

af børnenes mentale sundhed såvel som den fysiske.

De konkluderede gennem et indviklet regnestykke, at

man for at give børnene tilstrækkelig valgfrihed mellem

legekammerater, måtte gruppere flere boliggrupper,

så der blev dannet bebyggelser på op mod 64 boli-

genheder 11 . Alexander et al. brugte også Morville som

et argument for, at boligbyggerier ikke burde være

mere end fire etager høje.

Arkitekt Jan Gehl har indgående beskæftiget sig

med boligbyggeriets uderum i bogen Livet Mellem

Husene 12 , hvor det primært er organiseringen af det

tæt-lave byggeri i modsætning til højhusbyggeriet, der

diskuteres ud fra en perceptionspsykologisk vinkel. Der

argumenteres i bogen for at prioritere byggeri i en men-

neskelig skala dimensioneret i forhold til menneskets

sanser og bevægelser. Rummene skal ifølge bogen

organiseret, så tryghed, orientering og fællesskab styr-

kes blandt andet ved at etablere synlige overgange

mellem det private og det offentlige, hvor chancen for

møder mellem naboerne er størst. Bogen introducerer

begreberne nødvendige, valgfrie og sociale aktiviteter

som en målestok for rummenes succes: jo flere menne-

sker, der opholder sig i rummet for at deltage i valgfrie

og sociale aktiviteter, jo bedre kvalitet vurderes rum-

met af have. En af de væsentligste pointer er desuden,

at mennesker tiltrækker mennesker. Således må rum-

mene planlægges, så de inviterer frem for at afstøde,

er multifunktionelle i deres indretning, samler aktiviteter

(og bygninger) frem for at sprede dem og åbner op

frem for at lukke af. Jo flere kvaliteter uderummene by-

der på, og jo flere valgmuligheder for forskellige typer

udearealer beboerne bliver tilbudt, jo mere facetteret

og omfangsrigt bliver det liv, der udspiller sig mellem

husene.

Gehl har ligeledes undersøgt kanteffekten i tradi-

tionelle rækkehuse i Melbourne 13 , og her fandtes det,

at et halvprivat forareal placeret i overgangszonen

mellem bolig og adgangsvej, medførte en styrkelse af

kvarterernes sociale liv. Til eksempel førtes 69 % af alle

samtaler i gaden i relation til forarealet. Forhaverne i

Melbourne var 3-4 meter dybe, og dette vurderedes

i undersøgelsen sammenlignet med andre lignende

boligkvarterer, hvor forarealets dybde var 6-8 meter,

at være en optimal afstand for at sikre privatlivet, men

samtidig tillade kommunikation mellem boligen og det

offentlige rum.

En undersøgelse af bebyggelsen Sibeliusparken i

Rødovre beskæftigede sig med forholdet mellem ude-

aktiviteter på boligernes glasverandaer og dens alta-

ner. Undersøgelsen fandt, at disse beskyttede uderum

ikke brugtes i ydersæsonerne sommer og vinter, mens

de i overgangssæsonerne forår og efterår, havde en

betydelig brug blandt beboerne. Her fandt mellem 25-

40 % af udeaktiviteterne sted, aktiviteter der ellers ville

have fundet sted inden døre. Konklusionen var dermed,

teori

uderum udeliv

teori.indd 27 30-01-2010 21:42:53

27


Hyldespjældet, Albertslund

28 teori

uderum udeliv

teori.indd 28 30-01-2010 21:42:53


at man ved at tilbyde et beskyttet rum i forbindelse

med boligens udearealer, væsentligt kunne forlænge

udeopholdet og dermed også aktiviteterne knyttet til

bebyggelsens offentlige sfære og liv.

Én tredje undersøgelse, der belyser emnet, er en

sammenligning af to bygader i Vanløse, Hanebred og

Byhøjen, med tæt-lav bebyggelserne Hyldespjældet

og Galgebakken i Albertslund foretaget af Aase Bund-

gaard, Jan Gehl og Erik Skoven 14 . I de to bygader i Van-

løse var der fire gange flere aktiviteter i gaden med for-

haver end i gaden, der ingen overgangszone havde.

Sammenligningen mellem Hyldespjældet og Galge-

bakken viste at forarealerne, som lå i forbindelse med

de halvoffentlige stræder, var mere attraktive end de

private baghaver. I Galgebakken var boligerne organi-

seret i grupperinger på 10-12 boliger omkring et 3 me-

ter bredt boligstræde med 4 meter brede forhaver og

tilgang til en privat baghave. Der fandt væsentlig flere

udeaktiviteter (69 %) sted i det halvprivate forareal end

i det private uderum (32 %). Nabobebyggelsen Hylde-

spjældet havde derimod ingen forarealer, og undersø-

gelsen fandt derfor, at kun 12 % af aktiviteterne fandt

sted i forbindelse med det offentlige rum, mens 88 % af

aktiviteterne forgik i de private baghaver. Konklusionen

var, at det primært var den første meter eller to foran

husene, der krævede den største omhu fra arkitektens

side for at skabe gode rammer for udelivet. Årsagen

var blandt andet, at aktiviteterne understøttedes af

den såkaldte kanteffekt, dvs. trygheden ved at have

ryggen mod muren og beskue verden derfra.

Gehl var mellem 2003 og 2007 professor ved Kunst-

akademiets Arkitektskole, Center for Byrumsforskning,

og her udgav han blandt andet bogen Det Nye Byliv 15

sammen med Lars Gemzøe, Sia Kirknæs og Britt Søn-

dergaard. Bogen beskriver, hvordan bylivets udvikling

i København har bevæget sig fra en overrepræsenta-

tion af nødvendige aktiviteter til primært at bestå af

lystfyldte eller frivillige aktiviteter. Denne udvikling kæ-

des sammen med en øget fokus på byens fællesrum,

efterhånden som byboerne bliver stadigt mere socialt

segregerede og byens funktioner i stigende grad pri-

vatiseres.

Den amerikanske arkitekt Clare Cooper Marcus har

i bøgerne Easter Hill Village 16 , Housing as If People Mat-

tered 17 og People Places 18 anlagt en meget præskriptiv

vinkel på boligbyggeriet, hvor hun gennem guidelines

angiver, hvorledes bebyggelser kan planlægges for

at styrke tilknytningen til stedet og den sociale brug af

rummene. Cooper Marcus understreger, at menneskets

behov og aktiviteter må forme det bebyggede miljø,

hvilket betyder, at de æstetiske hensyn er sekundære.

Hendes guidelines er baseret på indgående studier af

beboeres brugsmønstre, interviews og evalueringer af

eksisterende bebyggelser. I en tid med høj mobilitet,

hvor beboerne har forskelligartede baggrunde og livs-

stile, argumenterer Cooper Markus for, at mange men-

nesker foretrækker den forudsigelighed, der ligger i et

socialt liv i forbindelse med de nære arealer for eksem-

pel i boligbyggeriet uderum frem for i byens anonyme

offentlige rum. Altså er Marcus med denne holdning

i opposition til Jacobs. Årsagen kan være, at Cooper

Marcus fokuserer mere på boligen frem for byens skala.

I de senere år har hun fokuseret på værdien af haver

eller landskaber i forbindelse med hospitaler som sund-

hedsfremmende rum19. Den humanistiske brugerorien-

terede parallel mellem boligens uderum og de helen-

de haver synes åbenbar på trods af, at Cooper Markus

endnu ikke selv har formuleret denne sammenhæng.

William Hollingsworth ”Holly” Whyte var en ame-

rikansk sociolog og journalist. Whyte er mest kendt for

sine studier af pladser, gader og parker i New York 20 i

projektet The Street Life Project, hvor han sammen med

grupper af studerende i 16 år (1969-1985) observerede,

hvorledes mennesker bruger byens rum og hvordan

rummets udformning påvirker brugen. Whyte mente,

at de offentlige rum havde en fundamental indvirk-

ning på brugernes livskvalitet og relationer. Whyte

mente derfor, at arkitekter og planlægger havde en

moralsk forpligtigelse til at designe rum, som understøt-

tede menneskelige behov såsom mellemmenneskelig

interaktion og som faciliterede det demokratiske møde

i byens rum. “It is difficult to design a space that will

not attract people. What is remarkable is how often this

has been accomplished.” Han argumenterede for, at

rummene kun burde designes på baggrund af brugs-

teori

uderum udeliv

teori.indd 29 30-01-2010 21:42:54

29


Frigiliana, Spanien

30 teori

uderum udeliv

teori.indd 30 30-01-2010 21:42:55


studier for derigennem at forstå, hvordan rummene

anvendtes. Whyte benyttede blandt andet time-laps

fotografi og observationsstudier, som han fortolkede

med personlige anekdoter. Han gik dog også mere ob-

jektivt til værks med opmålinger af rummenes fysiske di-

mensioner og inventarets udformning. Whyte beskrev,

hvordan folk sidder der, hvor der er steder at sidde,

men at rummets kvalitet og design samtidigt også har

en indvirkning. En af Whytes konklusioner er at kvinder

er mere opmærksomme eller følsomme brugere, da de

foretrækker steder, som er bedre klimatisk og psykolo-

gisk beskyttede end mandlige brugere. Desuden på-

pegede Whyte ligesom Gehl, at “What attracts people

most, it would appear, is other people.” Dermed bliver

funktionsoverlappende rum, som tiltrækker mange

forskellige brugere, forudsætningen for livlige rum. På

trods af at Whytes studier kun omhandlede byens rum,

kan disse iagttagelser muligvis også overføres på boli-

gens uderum.

Der er ikke skrevet meget specifikt om kvinders

præferencer i forhold til boligens uderum 21 . Dolores

Hayden, en amerikansk digter, arkitekt og professor i

urbanisme, har dog beskæftiget sig med emnet ud fra

en feministisk synsvinkel. Hun mener, at den private for-

stadsvilla som typologi forstærker arbejdsfordelingen,

og dermed også undertrykkelsen, kønnene imellem, da

den skaber: ”… a spur for the male paid labor and a

container for female unpaid labor.” 22 En af løsningerne

på dette (forstads)problem er ifølge Hayden, at om-

danne de private udendørs arealer til fælles uderum,

hvor der kan indrettes mødesteder, daginstitutioner og

værksteder. Dermed kan kvinderne bryde isolationen

og muligvis også have lettere tilgang til arbejdsmar-

kedet, når de gennem kollektiv hjælp får assistance

til hverdagens praktiske gøremål og omsorgsarbejdet.

Hayden peger dermed på et interessant potentiale

for forstadens rum, såfremt de omdannes til sammen-

hængende bebyggelsesplaner frem for enkeltstående

objekter, eller gennem Fumihiko Makis perspektiv fra

compositional form til group form 23 . Dette betyder, at

forstadens rum begynder at nærme sig byboligens ty-

pologi. Problemstillingerne synes i en dansk kontekst, da

kvinderne i Danmark er nogle af de mest erhvervsak-

tive i verden, noget forældede. Tæt-lave bevægelsen,

som i Danmark begyndte i slutningen af 1960erne, kan

da også ses som en reaktion og løsning på netop de

problematikker, Hayden introducerer. Dog kan man

med moderne (danske) øjne se en parallel til diskus-

sionen om privatiseringen af byens uderum gennem

en ensidig rumlig fokus på de private arealer, der - på

trods af en beliggenhed indenfor bebyggelsesplanen

- på tilsvarende måde som i forstaden skaber social iso-

lation.

Josep Oliva i Casas beskæftiger sig med forholdet

mellem det private og det offentlige i byen. Han defi-

nerer typerne ”a) the public city of the classical world,

the Roman civitas, the city by antonomasia, and b) the

rural and domestic city of Nordic civilisations … a third

type – the private and religious city of Islam.” 24 Disse by-

typer er i følge Casas bestemt af de forskellige befolk-

ningers grundlæggende kulturelle forskelle:

The people of the northern countries are often

considered to be introverted, compared to the inhabi-

tants of Latin countries. Some cultures would also seem

to have a penchant for ordering and classifying things.

In addition to all of this; the climate in many countries

prevents citizens from using public space for much of

the year. As a whole these aspects condition how the

city is seen. Broadly speaking northern people prefer an

environment in which vegetation is always present; or

rather they prefer to be submerged in it, while tending

to spend free time in the home rather than in urban

space. 25

Han eksemplificerer bl.a. denne nordiske præfe-

rence for grønne private uderum med rækkehusenes

forhaver (til eksempel Kartoffelrækkerne) som en uden-

dørs overgangszone mellem det private og det offent-

lige. I modsætningen hertil har de latinske lande (og

de arabiske kulturer) ifølge i Casas en bygningsfacade

direkte mod gaden uden en udendørs overgangszone

men med et indre rum som overgang. Dette fører til

en diskussion af, at de nordiske byer og boligområder

i stigende grad er privatiserede grundet præferencen

for denne overgangszone (forhaven) – at uderummet

mellem bolig og by, netop forstærker adskillelsen mel-

lem beboerne og dermed ødelægger det sociale liv.

teori

uderum udeliv

teori.indd 31 30-01-2010 21:42:55

31


32 teori

uderum udeliv

In the domestic city houses are fortified because

they are geared towards privacy: we are only together

because we have no other choice. 26 Hermed er Ca-

sas i stærk opposition til bade Gehl, Marcus, Tucker og

Bobic, der alle argumenterer for, at et privat udeareal

som overgangszone til det offentlige styrker bebyggel-

sens sociale liv.

Den amerikanske arkitekt Lisa Tucker Cross har i

2004 skrevet en afhandling 27 ved Lunds Universitet. På

baggrund af post occupancy evaluations har Cross

udarbejdet en tjekliste på 20 punkter (se appendixs),

der blandt andet evaluerer materialer, planter, skala,

orientering, klima, fysiske grænser og udbuddet af mø-

desteder. Disse faktorer identificeres i afhandlingen

som emner, der påvirker brugeres, beboeres og profes-

sionelles (arkitekter mv.) opfattelse af et boligområdes

attraktivitet og kvaliteter. Denne liste angiver en mulig

score-liste for evalueringen af et boligbyggeri. Hensig-

ten er ligeledes præskriptiv i forhold til designere og

arkitekter som et redskab for planlægning og strategi.

Konklusionerne er blandt andet, at kvinder, ældre be-

boere og familier med børn er dem, der værdsætter

deres uderum højest. Beboerne foretrækker en stor

variation i farver og former i uderummene og ”bløde

kanter” frem for ”hårde kanter”, men brugerne er ikke

konkrete i deres krav til designet. Familier med børn er

mindre optagne af forhold såsom arkitektur (indretning

og design) og bæredygtighed (adgang til genbrugs-

stationer) og mere optagne af de sociale relationer i

bebyggelsen og de faciliteter, der understøttede disse

aktiviteter. Afhandlingens konklusion er, at den menne-

skelige skala i bebyggelsesplanlægningen er den vig-

tigste faktor for succesfulde uderum.

Endelig har de norske arkitekter og forskere Jon

Guttu og Lene Schmidt skrevet en rapport, som eva-

luerer uderummene i 27 nyere bebyggelser i fire nor-

ske byer. 28 De sammenligner alle bebyggelser efter

en tjekliste og konkluderer, at kun tre uderum opfylder

kravene til et ”godt” uderum. Her identificerer Guttu

og Schmidt tre primære problemer: forholdet til byen,

tæthed og arealknaphed, samt møblering og indret-

ning. Bebyggelserne var oftest uden forbindelser til om-

givelserne og kunne derfor anses som sovebyer uden

andre funktioner end de boligrelaterede. Desuden lå

bebyggelserne ofte i forbindelse med store landskabe-

lige kvaliteter (for eksempel ved havnefronter), men of-

fentligheden havde ikke, eller kun i meget begrænset

omfang, adgang til disse ressourcer. Mange af bebyg-

gelserne var ”overbebyggede”, så der skabtes store

problemer med skygger på uderummene, der også

kun rummede de mest nødvendige funktioner. Den

æstetiske udformning ansås i de fleste projekter for at

være høj, men af en ”gold” karakter uden megen ve-

getation eller træer. Det var karakteristisk, at rummene

blev brudt op i mange mindre arealer af designele-

menterne (så som skråtstillede plantekummer), hvilket

skabte dårlige forhold for brug og funktionalitet. Især

var børnenes muligheder i uderummene begrænsede,

og en af rapportens hovedkonklusionerne var derfor, at

dårlige uderum først og fremmest påvirker dem, der har

en ringere mobilitet dvs. børn og ældre.

Rum og brug:

opsummering og diskussion

Der synes at være nogle kvalitative udsagn, der med

belæg i urban design forfatteres tekster, kan anses for

at være normsættende for ”det gode uderum”.

Den menneskelige skala er bedst! Urban design

tager grundlæggende udgangspunkt i den menne-

skelige skala ved dimensioneringen af rum. Dette be-

tyder, at kroppen (og dens begrænsninger) bør danne

rammen for al arkitektur. Menneskets krop er gennem

evolutionen tilpasset til at bevæge sig oprejst på to ben

med en fart på fem kilometer i timen. Øjet er den do-

minerende sans, og øjets opbygning er bestemmende

for, hvordan rummet opleves (et eksempel er, at det

er mere ”forvrængende” at se op end at se ned). Der-

med bliver alle bebyggelser, der ikke forholder sig til

den menneskelige skala ”dårlige”.

Socialt er godt! Samtlige forfattere, undtagen Ja-

cobs, argumenterer for den øgede livskvalitet ved et

socialt liv i forbindelse med boligens uderum. Det be-

tyder, at idealet er et Gemeinschaft (efter Ferdinand

Tönnies, se kontekst kapitlet for nærmere uddybning).

teori.indd 32 30-01-2010 21:42:55


Det vil derfor også være denne afhandlings forudsæt-

ning, at det gode udeliv defineres som et socialt liv,

dvs. et sted, hvor der er mange kontakter eller indirekte

kommunikation mellem beboerne. Alexander påpeger

dog vigtigheden af at tilpasse sig forskellige beboeres

smag og præferencer:

Some people want to live where the action is.

Others want more isolation. This corresponds with the

basic human personality dimension, which could

be called the “extrovert-introvert” dimension, or the

“community-loving-privacy-loving” dimension .29

Dermed åbner Alexander op for forskellige ude-

rumstyper tilpasset forskellige typer beboere i mod-

sætning til en ensretning af boligbyggeriet uanset be-

boernes præferencer. Jeg har derfor søgt at afspejle

forskellige ”livsstile” eller præferencer i byens boligbyg-

geri ved at undersøge forskellige ejerformer og typo-

logier.

Børn viser vejen! De citerede forfattere vægter i

forskellige grad betydningen af at skabe rum til børn,

kvinder, subkulturer eller andre ”divergerende” bru-

gere i byen. Oftest ses en meget universel behandling

af emnet med den ene tendens, at de fleste beskriver

børn som en god markør på et steds succes. Såfremt

det er tiltalende og sikkert for børn, vil andre brugere

også finde behag ved rummet. Derfor må det være et

kvalitetskriterium for uderum, at de appellerer til børn.

Dette søges efterprøvet i forhold til de tjeklister for arki-

tektonisk kvalitet, som er anvendt i casestudierne.

Højt er dårligt! Det høje byggeri ses samstemmen-

de som en ødelæggende faktor for det sociale liv mel-

lem husene. Jo højere et byggeri, jo mindre liv konklu-

derer Morvilles undersøgelse. Både Gehl og Alexander

har beskrevet sammenhængene mellem menneskets

fysiologi og det høje byggeri, hvorledes selve øjets ind-

retning begrænser kommunikationen mellem gaden

og de beboere, der opholder sig over fjerde sals højde.

Det kan diskuteres, om det høje er en prækondition

af det urbane, dvs. om der kan skabes tilstrækkelige

bymæssige tætheder, til at understøtte den multifunk-

tionalitet både Gehl, Whyte og Jacobs ønsker i byen

uden at bygge boliger i højden. 30 Jeg har derfor i dette

projekt haft den udfordring, at de fleste boligbebyggel-

ser i en tættere bymæssig sammenhæng er høje (over

4 etager), og dette kan ifølge litteraturen have stor (ne-

gativ) indvirkning på Ph.d. projektets resultater.

Overgange er vigtige! Undersøgelser af Appe-

lyard, Gehl, Alexander, Marcus og Tucker bekræfter

samstemmende, at den rumlige definition af overgan-

ge mellem de forskellige zoner, grænsens linje, mellem

det private, halvprivate, halvoffentlige og til det offent-

lige, er afgørende for rummets succes. Især gør flere

forfattere opmærksom på betydningen af kanten som

en tryghedsskabende faktor. Casas er den eneste teo-

retiker, der synes at foretrække en abrupt eller direkte

overgang mellem inde og ude som eksemplificeret ved

den latinske bygningskultur omkring middelhavslande-

ne. Denne rumlige præference synes også at gøre sig

gældende i de arabiske og asiatiske regioner, og det

kan derfor anses for at være en ”oprindelige” formule-

ring af mødet mellem private og offentlige, da disse tre

civilisationer historisk set rækker længere tilbage end

den nordvest europæiske eller amerikanske. Eftersom

jeg undersøger danske byggerier, med enkelte interna-

tionale perspektiveringer, vil denne kulturelle præferen-

ce for den formulerede overgang være en prækondi-

tion, der er latent i undersøgelserne.

Den funktionsopdelte by er dårlig! Den moderni-

stiske bys store teoretiker Le Corbusier mente, at alle

funktioner skulle have deres egen velafgrænsede zone

i den funktionsopdelte by. Sammenstemmende argu-

menterer de citerede urban design forfattere for at

dette syn er ødelæggende for miljøet. De mener, at

der må integreres andre funktioner i byen og bebyg-

gelsen så denne ensidige programmering begrænses.

Derfor vil jeg i dette Ph.d. projekt søge at sammenligne

bebyggelser med og uden offentlige funktioner for at

søge at afdække betydningen af den funktionsblan-

dede boligbebyggelse.

Disse seks udsagn karakteriserer de grundlæggen-

de holdninger den læste litteratur giver udtryk for. Den

klassiske bys typologier og strukturer ses som et ideal for

opbygningen af (by- og) boligområder. Forfatterne kan

derfor anses for at være kritikere af den modernistiske

by. Der er en tydelig parallel mellem den tid, mange af

teori

uderum udeliv

teori.indd 33 30-01-2010 21:42:55

33


værkerne er skrevet i (begyndende med Jane Jacobs

i 1961), og genopdagelsen af den før-modernistisk bys

kvaliteter og betydning, hvilket internationalt førte til

en øget fokus på urbanismen. Charter for a New Urba-

nisme af Andreas Duany et al. havde stor betydning

indenfor denne skole. I udlandet er projekter som Se-

aside (Florida) og Poundbury (England) eksempler på

tankegangen.

34 teori

uderum udeliv

”Den gode by” som defineret af Jane Jacobs

bredte sig således som model til shoppingcentrene, for

derefter få år senere at vende tilbage til sit ophav, dvs.

de historiske bymidter, der var tilbage, hvor den kunne

bruges til at omdanne dem til de primære fysiske are-

naer indenfor den ”æstetiske økonomi”. ”Identifikati-

ons-paradigmets” model for den gode by bruges i dag

overalt i verden som udgangspunkt for konstruktionen

af alt fra eksklusive ghettoer for de særdeles velhaven-

de, til shoppingcentre for middelklassen og velfærds-

service-enklaver for ældre og svagelige. 31

I danske sammenhænge er der dog oftest store

problemer med at etablere nye urbane centre, såsom

Høje Taastrup og Ørestaden. Der, hvor det måske lyk-

kedes bedst, er i Egebjerggård – men denne bebyg-

gelse har landsbyen eller provinsbyen som ideal frem

for den urbane tætte by. Det er derfor karakteristisk for

det danske boligbyggeri, at det er tæt-lavbevægel-

sen, med Tegnestuen Vandkunsten (Fællestegnestuen)

som en af de stærkeste formgivere indenfor denne

genre, der på den mest overbevisende måde illustrerer

urban design principperne i de danske boligbebyggel-

sers uderum.

Netværk og kontekst

Henri Lefebvre, en fransk filosof og sociolog, beskrev

blandt mange andre emner byens rum som en kæde

af rum skabt af de sociale mellemmenneskelige rela-

tioner. Hans argument var, at rum er et komplekst so-

cialt ”produkt”, som konstrueres af værdier, der igen

påvirker de rumlige praksis og forståelser. Dermed er

forståelsen af rummet centralt for forståelsen af sam-

fundets værdier. Lefebvre mente, at ethvert samfund

eller enhver by skaber sit eget individuelle rum, ikke blot

som en samling af fysiske steder men som et unikt sted,

der har sin egen praksis. Han tager udgangspunkt i den

klassiske by, som også er udganspunktet for de tidligere

forfattere, men siger i modsætning hertil, at byens cen-

trum er blevet et sted for konsum frem for oplevelse –

eller oplevelse som konsum. Han kritiserer, at dette gør

byerne kedelige, en dårlig efterligning af det der var

den gamle klassiske funktionsblandede by.

In this way the urban core becomes a highly qua-

lity consumption product for foreigners, tourists, people

from the outskirts and suburbanites. It survives because

of this double role as a place of consumption and con-

sumption of place. 32

Han kritiserer urban designerne for at ville: …build

to “the human scale”, for “people”. These humanists

present themselves at one and the same time as doc-

tors of society and creators of new social relations. Their

ideology, or rather, their idealism often comes from

agrarian models, adopted without reflection: the vil-

lage, the community, the neighbourhood, the towns-

man-citizen who will be endowed with civic buildings,

etc. They want to build buildings and cities to the “hu-

man scale”, “to its measure”, without conceiving that

in the modern world “man” has changed scale and

the measure of yesteryear (village and city) has been

transformed beyond measure. 33

Dermed er Lefebvre i direkte opposition til de tid-

ligere beskrevne forfattere, der ser den menneskelige

skala som et universelt redskab både i tid og i sted.

Hans perspektiv er urbant i den forstand at metropolen

og annonymiteten er idealet frem for landsbyens fæl-

lesskab.

Lefebvre har en metodisk tilgang der på et enkelt

punkt nærmer sig urban designerne: han betragter by-

ens rytme og spor og lader disse vise sig rummets natur.

For Lefebvre er rytmen både kvantitativ og kvalitativ

men samtidig skalaløs, da den anlægger et sansende

kropsligt syn på rummets forståelse. 34

Rhythms cannot be analyzed when they are lived.

Fore example, we do not grasp the relations between

the rhythms whose association comprise our body: the

heart, breathing, the senses, etc. We do not even grasp

teori.indd 34 30-01-2010 21:42:55


g

{

{

{

m

p

g

m

p

g

m

p

g

m

p

any of them separately except when we are suffering.

To analyse a rhythm, you have to be out of it. Exteriority

is necessary. And yet to grasp a rhythm you must your-

self have been grabbed by it… 35

Lefebvre gør sig få tanker om uderummet, dog

kan hans diagam for nested scales anvendes som en

forståelsesramme for uderummet. Alle skala indeholder

og refererer til de øvrige skala mellem det private og

det globale og imellem disse findes altid en mediator

- en overgang - indenfor uderummene kunne dette

eksemplificeres ved terrassen (private) - hækken (me-

diator) og gårdrummet (global). Primært handler Lef-

ebvres kommentarer om uderummet om muligheden

for selv at skabe eller påvirke sit eget sted i rummet.

Lefebvre fortrækker altanens anonymitet frem for del-

tagelsen i byens liv. 36

g : global

m : transitional scale - mediator

p : private

Diagram of nested scales af Henri Lefebvre fra The Production of

Space. Waldheim, 2006, side. 129

This notion of habitat is still somewhat ”uncertain”.

Individual owner-occupation will enable variations, par-

ticular or individual interpretations of habitat. There is a

sort of plasticity which allows for modifications and ap-

propriations. The space of the house – fence, garden,

various available corners – leaves a margin of initiative

and freedom to inhabit, limited but real. 37

Den franske filosof Michel Foucault er evolutionist

i den forstand, at han tillægger alt en forklaring – selv

menneskets krop – som et resultat af ”historien”. Dermed

er intet universelt, men altid et resultat af en forudgå-

ende udvikling. Historien konstrueres gennem magtha-

vernes udlægning, og der vil derfor kontinuerligt foregå

kampe om retten til historien. Gennem udlægningen

tildeles den enkelte en identitet - en subjektivering. Fou-

cault bruger det gale menneske som et billede herpå:

alt efter hvilken tid eller i hvilken historie den gale ses,

er han enten gudens sendebud, udstødt, uskyldig el-

ler sindssyg. 38 Foucaults pointe her er, at selv noget så

håndfast som sygdommen, den døende krop, ikke er

et fastlagt, objektivt fænomen, men et fænomen, som

først finder sin artikulation i historisk specifikke sammen-

hænge mellem særlige vidensformer og tilsvarende

praksisformer. 39

Foucault bruger ligeledes historien om forbrydelse

og straf 40 for at beskrive samfundets udvikling og fo-

kus gennem historien. Her kan man se en parallel til

Lefebvres argumentation om ”rummet som produkt”.

På samme måde kan man i dette Ph.d. projekt sige,

at boligbyggeriets uderum er et billede på samfundets

prioritering. Et andet centralt punkt for Foucault er, at

diskurser skaber et betydningsforhold. Der skabes en

praksis gennem et diskursivt regime, hvor individer på-

virker deres verdener gennem bestemte ”sande” for-

ståelsesrammer. Betydningen af dette i forhold til det

aktuelle projekt er, at boligbyggeriets beboere former

en fælles forståelse gennem samtaler, husordner m.m.

for bebyggelsens acceptable sociale virkelighed og

relationer.

En anden teoretiker, der diskutere menneskelige

relationer i forhold til byen, er den amerikanske socio-

log Richard Sennett. I bogen The Fall of Public Man 41 fra

1977 beskriver han, hvordan fremmede agerer i byens

rum. Sennett bruger teateret som det gentagne billede

på, hvorledes byboen ”optræder” på byens scene

uden at kende sine tilskuere som en (u-)bevidst strategi

for at overleve i et miljø fuld af fremmede. Han beskriver

den passive tilskuer som ”fri” uden de forpligtigelser, der

følger med en social relation eller kontakt. Her er han

enig med Jacobs og Lefebvre i den afstand byboen

teori

uderum udeliv

teori.indd 35 30-01-2010 21:42:55

35


The High Line, New York City

36 teori

uderum udeliv

teori.indd 36 30-01-2010 21:42:58


må lægge til omgivelserne. I bogen beskriver Sennett

blandt andet åbne kontorlandskaber, som miljøer der

skaber selvkontrol og derved mindsker interaktion mel-

lem de ansatte.

Human beings need to have some distance from

intimate observation by others to feel sociable. Incre-

ase intimate contact and you decrease sociability. 42

Sennetts tanker kan perspektivere emnet ved at

beskrive de sociale relationer – eller manglen på sam-

me – de senmoderne byboer indgår i. For eksempel ser

jeg en sammenhæng mellem beskrivelsen af kontor-

landskabet og det brugsmønster, der (ikke) opleves på

bebyggelsens grønning Se også Foucaults panoptikon,

der beskrives nærmere i noterne for typologikapitlet.

I modsætning til Sennetts kynisme er Richard Flori-

das pointe med bogen The Rise of the Creative Class

at: “Cities need a people climate even more than they

need a business climate”. 43 Ifølge Florida er fremtidens

vinderbyer de steder, der tiltrækker den bedste ar-

bejdskraft. Dette gøres kun ved at tilbyde et tolerant

og åbent miljø, som tiltrækker det økonomiske vækst-

lag: den kreative klasse. Det ses for eksempel tydeligt

i Københavns Kommunes boligplanlægning 44 , hvordan

den kreative klasse regnes for den vigtigste beboer-

gruppe og hvordan de fysiske parametre, der regnes

for at ”tiltrække” den befolkningstype, kan og bør prio-

riteres. Byens projekt kommer dermed til at handle om

magtbalancen mellem forskellige livsstilsgrupperinger

og deres værdigrundlag.

Bysociologen Manuel Castells beskriver 45 , hvordan

et globaliseret samfund domineret af den af kreative

klasse skaber et netværkssamfund ved hjælp af tek-

nologi (internet og andre digitale netværk såsom Twit-

ter og Facebook) frem for mellem personlige sociale

relationer. Castells mener, disse netværk er hele bag-

grunden for vores senmoderne samfund, der på sam-

me tid er præget af både urbanisering og spredning.

Netværkssamfundet er mere gennemgribende end

informationssamfundet, da netværkene gennemsyrer

hele den moderne tilværelse og påvirker emner såsom

religion, politik, kultur og social status. Castells mener, i

modsætning til Florida, at netop disse netværk gør by-

boeren uafhængig af lokalitet.

Den amerikanske forfatter John Brinckerhoff Jack-

son beskrev fra starten af 1950erne og frem til sin død

i 1996 hverdagens landskaber. Han beskæftigede

sig ikke med urbanisme, byplanlægning eller design,

men søgte at gøre amerikanerne opmærksomme på

deres oprindelige (vernacular) landskab, hverdagsli-

vets rum, som Lefebvre også gør det, og værdien af

”almindelige” menneskers arkitektur på samme måde

som Alexander. For J.B. Jackson var parkeringspladsen,

trailerparks, stripmalls og motorveje unikke typologier,

der – på samme måde som Foucaults ”historier” – be-

skrev den amerikanske kultur. Der kan rumligt drages en

sammenligning med Robert Venturis Learning From Las

Vegas 46 , som også beskæftigede sig med overskuds-

landskabernes symbolske betydning. I bogen Discove-

ring the Vernacular Landscape 47 beskriver J.B. Jackson,

hvordan han læser både det amerikanske landskab og

selve arkitekturen som grænseløs. Nogle til eksempler

er Frank Lloyd Wrights prairie style, shoppingcenteret el-

ler de amerikanske forhavers åbne græsplæner.

En anden amerikanske forfatter, landskabsarkitek-

ten James Corner, ser ligeledes det amerikanske land-

skab som et produkt af menneskets kulturelle påvirknin-

ger. I bogen Tacking Measures Across the American

Landscape 48 beskriver Corner, hvordan landmålergrid-

dets opdeling, jordens breddegrader og landskabets

naturlige ”modstande” (floder og bjerge) tilsammen

skaber et kompleks topologisk kort. Corners konklusion

er, at vi som mennesker på jorden må underlægge os

naturens vældige kræfter, samt at de bedste arkitek-

toniske ”værker” er dem, der tilpasser sig i en balance

med konteksten. Her er de fleste af referencerne net-

op, som hos JB Jackson og Alexander, en oprindelig

arkitektur. Som skabende landskabsarkitekt er Corner

fortaler for bæredygtighed og adaption til kontekst.

In the opening years of the twenty-first century,

that seemingly old-fashioned term landscape has cu-

riously come back into vogue. The reappearance of

landscape in the larger cultural imagination is due, in

part, to the remarkable rise of environmentalism and a

global ecological awareness, to the growth of tourism

and the associated needs of regions to retain a sense

of unique identity, and to the impacts upon rural areas

by massive urban growth. 49

teori

uderum udeliv

teori.indd 37 30-01-2010 21:42:59

37


Kontekst og netværk:

opsummering og diskussion

Disse nævnte teoretikere opererer med en række rum-

lige antagelser, der alle begrundes med sociologiske,

samfundsmæssige eller kulturelle argumentationer.

38 teori

uderum udeliv

Samfundet skaber rummet! Både Lefebvre, Fou-

cault og J.B. Jackson beskriver arkitekturen som en

evolution. Gennem den kulturelle udvikling påvirkes

samfundet, og alting herunder rummet er dermed et

produkt af en kontinuerlig proces. Dermed kan man se

boligbyggeriets uderum som et (foreløbigt) resultat af

problematikker i vores kultur og samfund.

Byen er de fremmede! I modsætning til urban de-

sign teoretikerne forstås byen som en samling fremme-

de, der ikke ønsker at kende hinanden. Dette betyder,

at man ikke har relationer til andre i byen end dem,

man selv vælger at smide masken for… Kun gennem

denne afstand kan byboen overleve de mange impul-

ser og informationer, som hun bombarderes med. For

dette Ph.d. projekt betyder det, at der må stilles spørgs-

mål ved, om urban designernes ”Socialt er godt!” fort-

sat har betydning for boligers uderum.

Netværket skaber relationerne! Grundet nye kom-

munikationsformer er mennesket i stigende grad i stand

til at vælge sit eget netværk uafhængigt af sted og tid.

Dette betyder, at fremmede mødes på internettet frem

for ude i gårdrummet, og det nære uderum dermed

mister sin relevans som et demokratisk mødested. Mø-

det mellem mennesker sker derfor i stigende grad på

internettet eller i byens rum.

Hverdagen skaber rammerne! Eftersom byboen

også i stigende grad distanceres, fysisk og værdimæs-

sigt fra bycenteret, bliver fokus lagt på ”hverdagens”

rum. Disse er præget af en uprætentiøs funktionalitet

i modsætning til byens centrum. Et dionysisk rum, hvor

oplevelsen står i centrum, og som kun har en kommer-

ciel og underholdningsmæssige værdi i den senmoder-

ne by. Hverdagens rum er derfor (også) boligens ude-

rum, og som sådan danner de rammen om en række

praktiske funktioner.

Grænsen er væk! Karakteristisk for disse hverdags-

rum er, at de er prægede af en manglende definitio-

ner, grænser eller overgange. Rumligt flyder de ud i

hinanden og danner et horisontalt netværk af ”ingen-

steder”. Dette ses ikke som noget negativ, men i stedet

som en afspejling af et grænseløst samfund baseret

på nye netværk. Dermed flytter rummene sig fra de

nordeuropæiske privatiserede mellemrum beskrevet

af Casas hen imod den amerikanske horisontalitet be-

skrevet af J.B. Jackson. Spørgsmålet er blot, i hvor høj

grad dette også finder sted i den rumlige formulering af

boligernes uderum.

Landskabet strukturerer byen! Når de traditionelle

fysiske grænser forsvinder, breder byen sig ud i ende-

løse forstæder og danner nye netværk i metapolens

rum. Her er det ikke det bebyggede men derimod

landskabet, som strukturerer bydannelserne i en ny art

landscape urbanism. “Architecture is no longer the pri-

mary element of urban order, increasingly urban order

is given by a thin horizontal vegetal plane, increasingly

landscape is the primary element of u rban order.” Rem

Koolhass, 1998. 50

Fra La Villette, til Melun-Sénart, til Barcelona, til Bor-

neo danner landskabet grundlaget for udviklingen. Det

argumenteres (Waldheim 2006), at det netop er den

kritiske regionalisme, med et fokus på genius-loci og det

stedsspecifikke, der ligger til grund for landscape urba-

nisme. Dette fokus på det unikke sted er også beskrevet

af både Alexander, Lefebvre, Florida, J.B. Jackson og

Corner. Dermed indebær begrebet landscape urba-

nism en latent modsætning i sin insisteren på kontekst

indenfor det netværksbaserede globale samfund.

Disse tendenser for netværk og kontekst diskute-

res af arkitekt Tom Nielsen i bogen Gode intentioner og

uregerlige byer. Her beskriver han, hvordan arkitekturen

udskiller sig i to paradigmer. Under ”all-most-allright”

paradigmet bliver den kontekst, projektet indskrives i,

essentielt, ikke arkitekturens mening eller betydning

i sig selv, men pga. projekternes enorme størrelse og

påvirkninger af ydre strukturer såsom politik, økonomi

teori.indd 38 30-01-2010 21:42:59


mv. Derfor bliver diagrammet centralt som en måde

at opfange dynamikken på. Desuden er den urbane

heterogenitet en forudsætning, både ift. befolkning

og kulturer, hvilket udfordrer genius-loci og det andet

”identifikations-paradigme” 50 .

Nielsen beskriver hvorledes: … at den kraftige fo-

kusering på identitet og forskel fører til, at byerne ud-

vikler sig som en masse enklaver, der er lukkede og kun

orienterede mod deres eget indre. 51 Dette fører til: … et

historiske resultat af skiftet fra modernismens universalis-

meprojekt til fokuseringen på individets projekt om selv-

frembringelse. En proces der er forløbet parallelt med

de teknologiske og økonomiske udviklinger og i stigen-

de grad har betydet, at hele tilværelsen og kulturen

fokuseres på forbrug og på at skabe det gode, skønne

liv for den enkelte. (Dette fører til) … et identifikations-

paradigme, hvor spørgsmålet om identifikation via en

særlig form ikke bare er vigtig, men også uundgåeligt

og synes at være målestok for enhver beslutning og et-

hvert projekt – uanset hvilke dimensioner dette måtte

være. 52

Dermed bevæger samfundet sig fra et fokus på

Gemeinschaft til på Gesellschaft eller individets behov

frem for fællesskabet. Denne forståelse er et helt cen-

tralt punkt for undersøgelserne af boligbyggeriets ude-

rum i det aktuelle forskningsprojekt.

De tidligere undersøgelser og teorier beskæftige-

de sig primært med de uderum, som lå i forlængelse af

det offentlige rum såsom forhaven, gården og gaden.

De mere private udearealer såsom altanen eller tagter-

rassen er derimod ikke undersøgt tidligere (undersøgel-

sen af Sibeliusparken undtaget). Da netop disse typo-

logier er stadigt mere fremtrædende elementer i det

nyere boligbyggeri, hvilket muligvis betydningsmæssigt

kan ses som en forlængelse af den beskrevne indivi-

dualisering, har disse rum været nogle af de emner,

der ønskes behandlet i det aktuelle Ph.d. projekt. De

nye åbne gårdrum og deres betydning er en anden

faktor, der er lidet belyst, men som muligvis er en rumlig

formulering af ”netværket”, og denne type vil derfor li-

geledes vil være genstand for projektets undersøgelser

i de kommende kapitler.

Slutnoter

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

Jacobs, 1961

Appleyard,1981 samt 1964

Appleyard,1981

Morville, 1969

Alexander, 1965

Alexander et al.,1977

Alexander et al. 1977, side xiii

Det runde Tietgen Kollegiet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter har netop

12 beboere per køkken og kan dermed ses som en perfekt cluster

efter Alexanders pattern.

Alexander et al. 1977, side 202

Alexander et al. 1977, side 342.

Alexander et al. 1977, side 345-46. Såfremt tallene for københavnske

husstandsstørrelser bruges fremkommer et behov på 128 husstande per

bebyggelse for at opfylde børns sociale behov.

Gehl, 1971(2003)

Brack, Gehl og Thornton, 1977

Bundgaard, Gehl og Skoven: Bløde Kanter, Arkitekten 21-1982

Gehl, Gemzøe, Kirknæs & Søndergård, 2006

Cooper Marcus, 1975

Cooper Marcus og Sarkissian, 1988.

Cooper Marcus People Places, 1998

Cooper Marcus,1995

Whyte, 1982

Overvægten af litteratur, der behandler emnet kvinder og byer, gør det

ud fra et feministisk synspunkt, hvor temaerne oftest er ligestilling, sikkerhed

(mod vold og kriminalitet), boligforhold (herunder retten til at eje

land) og emner relaterde til mødrerollen (enlige mødres netværk, sikre

skoleveje, legepladser i byen). Se evt. organisationen Femmesetvilles,

Unhabitat eller Huairou Commission for nærmere information.

Hayden,1981. Udgivet i The City Reader, Second edition, Routledge,1999,

side 505

Maki bruger begrebet Collective form om bebyggede miljøer og klassificerer

dem som enten Compositional form, Megastructure eller Group

form. Se metodekapitel for nærmere uddybning.

i Casas, 2007, side 24

i Casas, 2007, side 205

i Casas, 2007, side 42

Tucker Cross, 2004

Guttu og Schmidt, 2008

Alexander et al. 1977, side 193

Et skema over indbyggere per hektar udviklet af professor Peter Newman

fra Murdoch University W.DC. viser at Barcelona har 195 i/h mens

for eksempel København har 37 i/h, og storbyen New York overraskende

kun har 20 i/h på trods af et centrum med mange skyskrabere.

Nielsen, 2008, side 143

Lefebvre, Writings on Cities, red. Kofman & Lebas, 2000, side 73

Lefebvre, Writings on Cities, red. Kofman & Lebas, 2000, side 83

Lefebvre,1992 (2004), side 9

Lefebvre, Writings on Cities, red. Kofman & Lebas, 2000, side 229

Lefebvre, 1992 (2004), side 27-37.

Lefebvre, Writings on Cities, red. Kofman & Lebas, 2000, side 79

Foucault,1961

Tygstrup i Thau (red.), 2007, side 163

Foucault, 1975 (1977)

Sennett, 1977 (2002)

Sennett, 1977 (2002), side 15

Florida, 2002, side 283

Fremtidens København og Københavner, Kommuneplanstrategi, 2004

Castells, 1996

Venturi, Izenour og Scott Brown, 1972

Jackson, 1984

Corner, red. Waldheim, 2006, side 23

Waldheim, 2006, side 42

Nielsen, 2008, side109-11&117

Nielsen, 2008, side 94.

Nielsen, 2008, side 77.

teori

uderum udeliv

teori.indd 39 30-01-2010 21:42:59

39


Stone Town, Zanzibar, Tanzania

40 teori

Foto: Sia Kirknæs

uderum udeliv

teori.indd 40 30-01-2010 21:43:00


teori

uderum udeliv

teori.indd 41 30-01-2010 21:43:01

41


kontekst.indd 42 30-01-2010 21:38:01


kontekst

kontekst.indd 43 30-01-2010 21:38:01


44 kontekst

uderum udeliv

Norrvikens Trädgårdar, Sverige

kontekst.indd 44 30-01-2010 21:38:01


Uderummets kontekst

Uderummets elementer, der bruges til at skabe den

sammenhængende bebyggelsesplan, er de man of-

test forbinder med byen, naturen og haven: torvet,

pladsen, gaden, engen, skoven, åen, plænen, stien,

terrassen og bedet. Jeg vil i dette kapitel søge at beskri-

ve denne fysiske kontekst, i lige så høj grad at beskrive

den sociale og kulturelle kontekst en boligbebyggelse

indgår i.

To væremåder

Grundlæggende er uderummet defineret som en kon-

trast til det indendørs, og som sådan ligger der en latent

spænding mellem overgangene, ejerskab og offentlig-

hedsgrader. Mange teoretikere har beskrevet denne

spænding, men ingen har måske gjort det så basalt

som Martin Heidegger. Han beskriver verden som be-

stående af et udenfor og et indenfor, disse for evigt af-

hængigt af hinanden, såfremt der ikke var et ude ville

der ikke være et inde og visa versa. Netop mødet mel-

lem disse to begreber bliver derfor essentielt, grænsen

eller overgangen mellem en væremåde til en anden.

Heidegger definerer disse overgange som gulv/loft/

væg eller jord/himmel/horisont 1. Det ene forholder sig

til det bebyggede miljø, det menneskeskabte, da men-

nesket – dasein - altid vil søge at skabe sig et sted i ver-

den. Det andet til det naturlige miljø, den omgivende

verden, landskabet, det uberørte. Desuden er den ene

endelig mens de andre er uendelige af karakter. Disse

basale forhold gentages som et evigt tema i arkitek-

turen og i uderummenes disposition. Jeg har valgt at

kalde disse to væremåder konteksten og grænsen.

Konteksten

Det er klart at ingen boligbebyggelse er en ø, altid vil

den være forbundet til et omgivende landskab eller

en omgivende bystruktur. Hvor byen og dets opland

tidligere bestod af en hierarkisk struktur der afspejlede

kontrasterende verdensbilleder, by versus landskab,

er byen i dag på vej mod en netværksorganisering.

Med et udvidet bybegreb beskrives byer som forskel-

ligartede - eller ens - fragmenter sammenbundne af in-

frastruktur og kommunikation i et urbaniseret landskab.

Cedric Price har som beskrevet udviklingen i diagram-

form med en analogi til tre former at servere æg på:

hårdkogt, spejl- og røræg 2.

François Ascher har mere indgående beskrevet

udviklingen som den tredje urbane moderniseringspro-

ces 3 : den første skete i Renæssancen, hvor rationalisme

og politisk koncept var i hovedsæde og den anden i

forbindelse med industrialiseringen. Her var fokus på

økonomi og funktionalitet, mens den tredje – og fore-

løbigt – sidste fase er drevet af nye kommunikationsfor-

mer og netværk. Udviklingen kan beskrives som en kon-

centrationen af mennesker, værdier og viden i store

bykonglomerater der er et produkt af en global udvik-

ling og arbejdsdeling. De enkelte elementers autonomi

kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 45 30-01-2010 21:38:02

45


BYEN SOM ET ÆG

Kilde: Waldheim, 2006, side 56

Ældre : Kogt æg Metropol

1700-1900 tallet : Spejlæg

Moderne : Røræg

er opløst og nye relationer er dannet. Kvalitetsniveauet

og graden af specialisering afgør deres succes frem for

lokaliseringen i ndenfor netværket. Ascher kalder disse

konglomerater af byer metapoler. Eksempler på disse

metapoldannelser er den Flamske Diamant, Rand-

stad, Ruhr Distriktet, Ørestaden og Den Grønne Trekant.

Grundlæggende er metapolens karakteristika en ud-

jævning af befolknings- og bebyggelsestætheder mel-

lem center og periferi.

46 kontekst

uderum udeliv

Metapolens dynamik sætter fokus på det globale

såvel som det lokale idet byer tvinges til at tilbyde de

samme varer kulturelt, rumligt, erhvervs- og uddan-

nelsesmæssigt i et forsøg på at holde trit med konkur-

rencen. Men samtidigt må byerne også satse på det

lokale – forskellene – for at markere og dermed specia-

lisere sig på det ”glocale” marked. Det bliver derfor en

FRA METROPOL TIL METAPOL

Diagram inspirerret af François Ascher

Metapol

“natur”

center

kvarterer

forstad

provinsby

stationsby

landsby

produktionslandskab

bymasse

natur

produktionslandskab

tvillingedynamik af lighed og forskellighed som deter-

minerer de lokale politikker og udviklinger. Den øgede

spredning skaber et stort transportflow med alminde-

lige pendlertider på op til to timer i hver retning. Der

er tale om en modsatrettet bevægelse, hvor der både

sker spredning, i den indre by, og fortætning, i random-

råderne, på samme tid. Dette skaber store samfunds-

mæssige udfordringer bl.a. på infrastruktur, men også

på de kommunale serviceområder såsom børnepas-

ning og ældreomsorg. Traditionelt bliver denne ten-

dens tilskrevet forstaden men den franske professor ved

Planning Institute of Paris Jean-Pierre Orfeuil har vist, at

mennesker der bor i den indre by samlet set rejser mere

end de, der bor I forstæderne (indenfor en sammen-

lignelig indkomstgruppe) 4 . På trods af de øgede mu-

ligheder for telekommunikation og udbud af viden og

kontekst.indd 46 30-01-2010 21:38:02


DEN KRYMBENDE VERDEN

1500-1840:

Hurtigste

hestetrukne vogn

og sejlskib10 mph

1840-1930:

Damplokomotiv 65 mph

og dampskibe 36 mph

1950:

Propelfly 300-400 mph

1960:

Jetfly 500-700 mph

1969:

Concord 1450 mph

1957/1980/1989:

WorldWideWeb 0.1 sekund

varer over fjerndistancen ser han også en opblomstring

i virkelige møder mellem mennesker. Orfeuil hævder, at

mobiltelefoni øger vores analoge møder med venner

og bekendte på grund af de såkaldte mikro-dates, der

nemt kan aftales i det offentlige rum på vej mellem to

destinationer.

I denne urbane og samfundsmæssige kontekst un-

dergår det nære uderum en sær dualisme: på den ene

side er det her beboeren har den umiddelbare kontakt

med boligens nærarealer og dermed også naboerne

– på den anden side bliver arealerne ligegyldige, da

brugerne frit zapper eller browser mellem de rumlige

tilbud der findes. Såfremt uderummet er bedre i nabo-

gården, på tværs af byen eller endda i en anden by

eller et andet land vil man automatiske tilvælge disse

steder fremfor de bolignære arealer. I forbindelse med

ET NYT URBAN VERDENSKORT

Østeuropa

Tokyo

Hong Kong Kong

Singapore

Asien

Latinamerika

en diskussion af boligens uderum bliver det således re-

levant at diskutere kontakten til byens øvrige offentlige

uderum og pladser.

For brugerne bliver udsigten fra boligens vinduer

derfor ofte den eneste kontakt til de nære omgivel-

ser. Dette påvirker den arkitektoniske bearbejdning:

gårdrum udlægges som skuetæpper uden egentlige

opholdsmuligheder som på Nimbusparken på Frede-

riksberg. Man kan tale om en inkorporering af det ja-

panske ”lånte landskabs princip” shakkei 5 , således at

byens eller landskabet elementer inddrages som aktø-

rer i det egentlige uderum; bagvedliggende bygnin-

ger, de fjerne tårne og silhuetter, landmarks, sigtelinjer,

horisonten, himlen osv.

Canada

Paris

London

Vesteuropa

New York

Los Angeles

USA

kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 47 30-01-2010 21:38:03

47


Fuglsang Sø, Herning

48 kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 48 30-01-2010 21:38:03


Også vandets rum inddrages i stigende gråd i by-

ens uderum efterhånden som industriarealer frigøres

og omdannes til attraktive boligkvarterer og offentlige

rum. Dette har siden 1990erne markant ændret de hav-

nenære arealers profiler og beboersammensætninger:

I dag er det (næsten) opnåeligt for den almindelige

bybo at leve ved kajkanten, noget der tidligere var for-

beholdt de meget velhavende få. Denne tendens og

efterspørgsel på vandnære boliger har skabt en sand

eksplosion af projekter med kunstige ”vandlandska-

ber” til bybebyggelser. Det mest kendte – og muligvis

mest groteske – eksempel internationalt er The Palm og

The World ud for Dubais kyster, men også i Danmark

har man set et lignende projekt i Herning , hvor Jeppe

Aagaard Andersen har lavet en masterplan for områ-

det omkring den kunstige Fuglsang Sø på 28 hektarer.

Det er planen at denne sø med tiden skal være første

brik i Futopia 7400 en kæmpesø på 80 hektar med be-

byggede øer. København har ligeledes en lang traditi-

on for at skabe inddæmmede kunstige øer og holmen

forbundet af kanaler, senest med Sluseholmen tegnet

af hollandske Sjoerd Soeters.

Det er karakteristisk, at et salgsmateriale for nye

boligbebyggelser skriver meget lidt om husets arkitek-

tur, køkkenets stand eller antallet af værelser (alt dette

underforstås måske at være i bedste orden og kvali-

tet?), men i stedet bruger bebyggelsens kontekst og

især tilgangen til de nære uderum eller byens rum som

det væsentlige argument: Havudsigt til attraktiv pris!

(Øresund Strandpark), Flyt ind og nyd tagterrassen al-

lerede til sommer (Islands Brygge 30) og Ude i Naturen

Tæt på Byen (Duemosevej, Birkerød).

Det er altså denne virkelighed de moderne bolig-

bebyggelser opføres i: et udflydende metapolsystem af

bymasse – urban fabric, fortætninger og punkter, trans-

portkorridorer og attraktive (kunstige) landskaber, hvor

beboerne er villige til at rejse langt for oplevelser og

de nære uderum derfor må konkurrerer med de tilbud

byen eller regionen har til rådighed.

Grænsen

En grænse opfattes som et kontaktpunkt eller en linje

mellem to definerede rum. En grænse er både et slut-

og et udgangspunkt, men også et mødested eller en

overgasngszone. Man kan derfor sige, at for så vidt

som alle landskaber eller uderum er kompositioner af

rum, er alle uderum også kompositioner af grænser. I

det traditionelle middelalderlige verdensbillede var uni-

verset opdelt i tre rum: det hvor mennesket boede og

hvor han skabte sit eget afgrænsede rum – haverne og

markerne. Det andet var de åbne rum hvor kreaturerne

græssede og det tredje var uendeligheden. På latin:

ager (mark), saltus (bjergeng) og silva (skov): “horrida

silva” 7 . Det værste var altså det uafgrænsede rum, der

udgjorde en fysisk såvel som en psykisk fare.Uderum er

derfor rumlige øvelser i opstillinger af grænser og i defi-

nitioner af rum.

Uderummet samler alle de funktioner, der hører til

et boligområde: parkeringspladsen, adgangsstierne,

terrasserne og de grønne arealer, men samtidigt fun-

gerer udearealerne også som en adskiller. Det ene bo-

ligområde adskilles fra et andet ved hjælp af hække,

græsklædte flader, forskellige former for trafikanter (ty-

pisk de kørende og de gående) skilles fra hinanden ved

hjælp af belægninger og de private terrasser skærmes

fra de offentlige græsplæner ved hjælp af hegn og be-

plantninger. Disse to begreber, at samle og adskille, er

således de centrale problemstillinger i et boligområdes

uderum, både hvad angår de fysiske omgivelser, men

også i forhold til de sociale relationer mellem beboerne

og mellem beboere og udefrakommende.

Det giver tryghed at vide hvornår man er indenfor

på sit eget areal, hvor man hører til, hvor grænsen mel-

lem dit og mit er. Når disse grænser er etablerede, er det

også tydeligt, hvornår de overtrædes, som når en nabo

går ind igennem havelågen eller en fremmed kommer

ind i gården. Straks er opmærksomheden skærpet og

man følger med i personens bevægelser og opførsel:

man holder øje med hinanden og hinandens ejendele.

Det giver dermed en tryghed at vide hvor grænserne

går. Det giver også tryghed at kende sine naboer, og

kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 49 30-01-2010 21:38:04

49


50 kontekst

uderum udeliv

Good fences make

good neighbours...

Robert Frost 6

kontekst.indd 50 30-01-2010 21:38:06


det mest naturlige sted at indlede dette møde er i be-

byggelsens uderum. Det er altså en sammenhæng

mellem en tryg bebyggelse, en social bebyggelse og

gode udeopholdsarealer. Flere projekter bl.a. Sibelius-

parken af Fællestegnestuen arbejder bevidst med at

definere klare grænser mellem den offentlige og den

private sfære ved hjælp af arkitektoniske markeringer:

bymure, hegn mellem haver og gangstier og indgang-

sportaler i form af beplantede espaliers. Disse tiltag har

tilsammen en effekt på tryghed og kriminalitet i et bo-

ligområde 8 .

Den største del af udeopholdet foregår ifølge Ph.d.

projektets undersøgelser i kantzonen mellem det priva-

te rum og de offentlige arealer, hvor man nemt kan

trække sig tilbage til de trygge rammer. Kanten er såle-

des det sted der føder rummet med aktiviteter. Oftest

ses en meget hård overgang i denne kantzone mellem

bygning og fællesareal, huset rejser sig efter æstetiske

og funktionelle principper direkte fra græsplænen uden

en overgangszone mellem bolig og fællesareal. Det

ses derfor at beboerne i de underste lejligheder blæn-

der deres vinduer med gardiner eller lignende for at for-

bipasserende ikke skal kigge ind. De forbipasserende

føler til gengæld ligeledes et ubehag ved at gå for tæt

på boligernes facader, hvor de mærkbart kommer me-

get tæt på privatsfæren. Den abrupte overgang uden

nogen form for nuancerede overgange mellem det of-

fentlige og det private er således ubehageligt for alle

parter og skaber utryghed og uhensigtsmæssig brug af

rummene. I de bebyggelser, der har en blødere kant

mellem inde og ude, for eksempel i form af et trappe-

trin, et bed eller endda et lille havestykke med adgang

fra stueetagens lejligheder, er scenariet et ganske an-

det. Her skabes en naturlig afstand og overgang mel-

lem bolig og uderum.

Arkitekturen selv kan ses som en øvelse i udlægnin-

gen af grænser, der kontant ændrer sig og undertager

nye meninger. For at give et mere konkret eksempel:

kvaliteten af en altan er ikke nødvendigvis at bruge

den – at gå fra det indendørs til det udendørs – at op-

holde sig i uderummet, men i lige så høj grad netop

det at den er der, at muligheden eller valget foreligger.

Betydningen af at det indendørs rum, der danner ram-

men om privatlivet, udvides perceptionelt såvel som fy-

sik (eller visuelt såfremt der er glasdøre/vinduer mellem

uderummet og indrummet) er betydelig. At brugeren

kan vælge at gå ud på altanen, at overskride grænsen

mellem det private og det offentlige – mellem ude og

inde - er måske vigtigere end at hun gør det!

Den kulturelle grænse

Grænsedragningen kan muligvis ses som noget sær-

egent for de ældre rumlige kulturer for eksempel den

traditionelle kinesiske, arabiske, afrikanske og sydeuro-

pæiske i modsætning til den fremherskende moderni-

stiske bygningskultur der ses overalt på kloden. Som

et eksempel på denne hypotese vil jeg bruge nogle

eksempler på forholdene mellem det bebyggede og

det ubebyggede rum og især hvorledes overgangene

imellem disse er differentieret i Danmark (ældre nord-

europæisk kultur) og Amerika (moderne nordeuropæ-

isk kultur) som diskursemne med eksempler fra boliger

for både de levende - og de døde.

Den traditionelle bondegård er i Danmark en luk-

ket form omkring et samlende gårdrum som en klar

kontrast til det omgivende landskab, mens den ameri-

kanske gård spreder sig ud over et større areal med et

netværk af stier der skaber sammenhæng mellem de

forskellige elementer.

Ligeledes er den danske forstad karakteriseret ved

dens rumlige afgrænsning: kilometer efter kilometer af

ligusterhække. Det vigtigste rumlige element er græn-

sedragningen mellem naboer og mod den offentlige

vej. Den amerikanske forstad er modsat karakterise-

ret ved et fravær af fysiske grænser. Rummet mellem

det enkelte hus, naboen og vejen består ofte af store

græsplaner uden fysiske grænser, men dog med helt

klare sociale normer for brug. For eksempel er det en

uskreven regel at man som udefrakommende ikke går

på græsset, men pænt holder sig til fortovet - eller ve-

jen i mangel af samme. Nogle af de nye danske par-

celhuskvarterer såsom Skovsyrevej i Randers arbejder

med en lignende rumlig opfattelse, hvor grænserne er

sammenflydende og den enkelte villagrund glider ud i

kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 51 30-01-2010 21:38:07

51


52 kontekst

uderum udeliv

Forstadskvarter, Detroit, USA

Kirkegård, Vermont, USA

kontekst.indd 52 30-01-2010 21:38:12


et fælles areal eller en grønning. Også i de traditionelle

danske villakvarterer ses en opblødning af grænserne

mellem de enkelte parceller. I Valby er 10 parceller lagt

sammen til en stor sammenhængende ”kvarterspark” 9 ,

ligesom baggårdene på Vesterbro og Nørrebro blev

det under byfornyelsen i 1980erne og ´90erne.

Den amerikanske kirkegård har samme rumlige

organisering som de amerikanske villakvarterer; frit-

stående grave på en grøn postoral flade. Denne skik

stammer angiveligt fra en tid med store epidemier, hvor

byernes gamle gravpladser blev for trange og derfor

flyttede ud i det åbne land og dermed inkorporerede

parkelementer i deres organisering 10 . Den danske kirke-

gård eri modsætning oftest inddelt i små parceller, hvor

den enkelte grav er omkranset af hække næsten som

miniature parcelhuskvarterer! Dog er denne danske

praksis af nyere oprindelse fra midten af det 19 århund-

rede, hvilket er sammenfaldende med den begyn-

dende forstadsbevægelse. Før denne tid var gravene

på de danske kirkegårde placeret direkte på fladen i

græshøje, som det stadig er tradition på Færøerne og

Island 11 . Det kan derfor tænkes, at demarkeringen af et

privat areal i en danske sammenhæng symboliserer en

øget samfundsmæssig velstand, men også et paradig-

meskift fra det kollektive fælles rum mod kernefamiliens

privatiserede idealer.

Den amerikanske landskabsarkitekt John Brincker-

hoff Jackson beskriver forholdet til grænsedragninger i

amerikansk arkitektur således:

In a greatly modified form, the American landscape

displayed much the same attitude towards bounda-

ries: they were designed to isolate and protect the ob-

jects or people within. The device persisted the longest,

I think, in the sitting of important buildings: the free stan-

ding church, the freestanding courthouse, the freestan-

ding school or college building – all of the edifices of

some sanctity – relied on an enclosing-and-excluding-

fence or wall and a surrounding buffer zone of empty

space to give them dignity and aloofness. 12

Det er således den grønne flade og den manglen-

de rumlige afgrænsning, der skaber den virkelige defi-

nition i den amerikasnke rumopfattelse. En parallel kan

være en sammenligning med Benthams panoptiske

fængselsarkitektur 13 , som skabte en selv-kontrol hos de

indsatte frem for en ekstern overordnet eller magtbas-

seret kontrol og dermed havde en passiverende og so-

cialiserende virkning på ”brugerne”. På samme måde

kan store græsflader ved boligbyggerier opfattes som

panoptiske rum, hvor de, der opholder sig på fladen

ikke har kontrol eller viden over hvem, der (muligvis) ob-

servere dem fra de omkringliggende lejligheder. Netop

uvisheden bliver det centrale punkt og skaber en angst-

følelse og utilpashed hos brugeren, der helt er frataget

rummelige holdepunkter eller grænser at opholde sig

ved, at krybe i ly bag og gemme sig ved. Sjældent ses

det, at nogen tager solbad eller på anden måde op-

holder sig midt på en stor grøn flade, nej; derimod fore-

går og fødes livet fra kanten – fra grænsen – af rummet.

Den manglende afgrænsning har dermed en utilnær-

melig virkning, frem for en inviterende på brugerne af

rummene. Rummet ”frastøder” gennem sin mangel på

grænser og definition.

JB Jackson beskriver ligeledes, hvordan det er et

grundlæggende karaktertræk at den amerikanske ar-

kitektur primært beskæftiger sig med det horisontale,

mens den europæiske arkitektur er overvejende verti-

kal 14 . Denne forskel har muligvis rod i grænsedragnin-

gen. Den europæiske købstad var begrænset bag by-

mure og voldgrave og kunne kun udbygges i højden,

mens de amerikanske nybyggere havde uanede mu-

ligheder for ekspansion og landevinding. Indenfor ur-

ban design teorierne har Leon Krier desuden beskrevet,

hvorledes forskellen på den europæiske rumopfattelse

og navigation er forskellig fra den amerikanske, som

beskrevet af Kevin Lynch, ved netop at påpege den

kulturelle og rummelige forskel på det begrænsede og

det ubegrænsede 15 .

Grænsedragninger er således dybt forankret i en

given kultur. Der er meget forskellige sociale græn-

ser mellem individer fra forskellige dele af verden. På

samme måde vil jeg argumentere for, at der kulturelt er

forskellige opfattelser af densitet, definitioner og græn-

ser. Derfor må alle undersøgelser og hypoteser sættes

i direkte relation til netop det danske rum og rumop-

fattelse, mens det samme hegn i det samme uderum

i den samme bebyggelse muligvis ville betyde noget

kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 53 30-01-2010 21:38:15

53


ganske andet i en anden kulturel og rummelig kontekst.

Spørgsmålet er dog om udformningen af de danske

uderum er ved at forlade den traditionelle opfattelse af

grænserdragninger og horisontalitet for en mere åben

vertikal rumforståelse.

Bebyggelsesplanlægning

Bygningerne og uderummets enkeltelementer organi-

seres i en samlet bebyggelsesplan. Hvorledes denne

udformes har stor indvirkning på den samlede bebyg-

gelse såvel som på den enkelte bolig både arkitekto-

nisk, funktionelt og socialt. Der findes således en række

variationer og muligheder indenfor uderummet, der

kan formuleres af arkitekten for at skabe rammerne for

netop den enkelte bolig eller bebyggelse.

54 kontekst

uderum udeliv

Valget af uderum hænger uløseligt sammen med

bygningernes design og arkitektur: meget sjældent ser

man en formel plads i forbindelse med en villa eller en

kolonihave i forbindelse med en lejlighedskompleks.

Selvfølgelig er der ingen regel uden undtagelser: foran

Urbanplanen ligger der for eksempel de fineste små

nyttehaver til bebyggelses beboere…

En fælles referenceramme for planlægningen er

ofte bebyggelsesprocenten, forholdet mellem det be-

byggede og det ubebyggede. For ældre byområder

(før 1900) ligger dette tal gennemsnitligt på mellem 200

og 250% mens det for nyere byområder (efter 1950) lig-

ger på omkring 100-150% 16 . Der er dog himmelvid for-

skel på karakteren af disse bebyggelser. For eksempel

er bebyggelsesprocenten for Kartoffelrækkerne 145%

hvilket stort set er sammenfaldende med vinkelbebyg-

gelsen på Frimestervej i Nordvest der har en bebyggel-

sesprocent på 155%, selvom rummene og bygningerne

er disponeret fuldstændig anderledes. Derfor er det

meget problematisk at bruge en bebyggelsesprocent

som et succesparameter indenfor uderumsplanlæg-

ning. Friarealprocenten er ligeledes svær at bruge som

parameter. På de to bebyggelser er friarealprocenten

henholdsvis 41% versus 49%, mens antal af bebyggesde

etager begynder at give en mening når bebbyggel-

serne skal karakteriseres: her er tallene to for Kartoffel-

rækkerne versus fem for Frimestervej 17 .

Nogle nye bydele såsom Ørestaden opererer med

bebyggelsesprocenter på op til 400% indenfor de en-

kelte parceller, men bygningerne ofte er otte til tolv

etager høje og har meget store grønne uderum, brin-

ges den samlede bebyggelsesprocent ned på omkring

180-200%. Bebyggelserne - eller de høje huse - står så-

ledes tilbage som isolerede objekter, på trods af høje

bebyggelsesprocent.

De fysiske rammer har igennem det 20. århund-

rede været genstand for mange undersøgelser og

formuleringer af idealmodeller, fra Garden City-bevæ-

gelsens pittoreske landsbyagtige miljøer over CIAM-

modernismen til tæt-lav bevægelsen og New Urba-

nism. Hver tid har haft sine idealer for rammerne, men

de sociale ønsker til bebyggelsen har til alle tider været

homogene: netværksorienterede, overskuelige, ople-

velsesrige, trygge, sammenhængende, socialt inklude-

rende mv.

Typisk har bebyggelsesplanlægning været inspire-

ret af sociologien i et forsøg på at danne mikrosamfund

eller familieenheder indenfor rammerne af den omgi-

vende by og samfund. Den moderne bebyggelsesplan-

lægningen må siges at have sine rødder i Garden City

bevægelsen og denne danner dermed præcedens

for et værdisæt for den gode bebyggelse. Jan Gehl

definerer disse normer som fem principper eller mod-

sætninger for by eller bebyggelsesplanlægning 18:

at samle eller sprede

at invitere eller afvise

at åbne op eller lukke af

at integrere eller segregere

at inspirere eller passivisere

Disse fem principper kan bruges til at karakteriserer en

bebyggelse. Et eksempel kunne være placeringen af

parkeringsmulighederne: hvis de er spredte parkeres

der direkte ved boligens indgangsparti og ses en for-

stadslignende adfærd blandt beboerne, hvor der er

lav social kontakt og der skabes større segretion. Så-

fremt parkeringen samles på vejen øges kontakten

mellem naboerne og hvis bilen parkeres udenfor bo-

ligområdet sker den maksimale kommunikation mellem

kontekst.indd 54 30-01-2010 21:38:15


eboerne i transit. Den ene løsning er ikke altid mere

korrekt end den anden, dette beror på bebyggelsens

karakter og beboersammensætning, men det er værd

at bemærke at såfremt en tredjedel af alle aktiviteter

i uderummene knytter sig til transitfunktionen, som un-

dersøgelserne i dette Ph.d. projekt påviser, er organise-

ringen af parkeringen et kardinalpunkt for succesfulde

bebyggelsesplaner.

SLOAP – et spildprodukt eller en

mulighed for den moderne by

Den moderne byplanlægning handler i høj grad om

strukturering af rum i positive og negative aftryk dvs.

bygninger og mellemrum. Byudviklingen foregår typisk

ved tilføjelsen af afsluttede enklaver til den eksisteren-

de bymasse, som hver har deres egen logik og sam-

menhængskraft. Dette er som sådan ikke et nyt fæno-

men. Allerede de tidligste moderne boligprojekter for

eksempel Lægeforeningensboliger havde deres egen

organisation og infrastruktur som vendte ryggen mod

byens samlede system – fortovet og den offentlige vej

– og indrettede deres egen komposition af indadrette-

de stier og opholdsarealer. Bebyggelseplanerne bliver

derfor karakteriserede ved udadtil at fremstå som luk-

kede enklaver med begrænset offentligt gennemsyn

eller adgang, men som indadtil fremstår varierede og

sammenhængende.

Idealet var da også i mange år Radburn princip-

perne 19 , der også har været en af hovedtankerne i

megen kriminalpræventiv planlægning 20 for eksempel

i den første etape af SibeliusParken i Rødovre tegnet

af Fællestegnestuen 1984-86. Denne form for uderums-

planlægning kan sammenlignedes med storcenterets

arkitektur, hvor al adgang sker centraliseret via parke-

ringspladsen igennem et oftest meget fattigt formuleret

arkitektonisk rum med lukkede facader. Indadtil byger

centeret derimod på varierede gadeforløb, transpa-

rens og mange visuelle stimuli. Biproduktet ved denne

type af planlægning er en lang række overskudsland-

skaber de såkaldte SLOAPs (Space Left Over After Plan-

ning). Steder, der er tilovers, hvor ingen rigtig ved hvad

de skal bruges til, og som ingen tager sig af.

Disse SLOAPS kan ses med to sæt øjne, enten som

magiske hemmelige legeområder for børnene, eller

som det de oftest er: forsømte arealer, hvor lovløshe-

den får rum. Disse rum er oftest knyttet til hverdagsland-

skabets rum såsom parkeringspladen og stisystemet

og bliver dermed oftest efterladt som ubearbejdede

grønne flader eller buskadser, der ligger upåagtede

hen. Disse rum kan på den ene side ses som et nega-

tivt ”spild-produkt” af den moderne byplanlægning,

men i stigende grad anses de også for en mulighed for

netop at skabe nye typer af offentlige rum, der åbner

et rekreativt landskab for mulige brugere og aktiviteter

og nedbyder enklaverne ved at skabe nye forbindel-

ser. Disse projekter er blandt andet inspireret af Rem

Koolhass´s projekt til Melun-Sénart eller de strategier

Xaiver De Geyter fremlægger i bogen After-Sprawl 21 . Et

dansk eksempel er TRANSFORMS projekt til Hasle Bakker

ved Århus, der udnytter et overskudslandskab til en ny

aktivitetspark og samtidigt knytter et ghettoområde til

resten af byen.

Gated communities = ghettoer?

Såfremt bebyggelsen er introvert og lukker sig væk fra

den omgivende kontekst opstår et mønster af sidelig-

gende enklaver spredt ud over landskabet med SLOAP

imellem. Denne udvikling er ofte kædet sammen med

regionaliseringen, der som beskrevet af Ulrich Bech i

bogen Risikosamfundet fra 1986, skaber også en angst

for det fremmede og udviklingen, hvilket resulterer i

NIMBYisme (Not In My BackYard).

Denne angst fører til øget segregation og de så-

kaldte gated-communities, som findes i stigende antal

i mange lande. For eksempel levede 15 % af alle ame-

rikanerne i 2005 i en gated community 22 , mens 87 % af

alle bebyggelser fra 2008 i Gdansk i Polen var en gated

community 23 . I mange udviklingslande ses beskyttelsen

bag murene som en nødvendighed for at begrænse

kriminalitet, men der er undersøgelser der påviser at

kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 55 30-01-2010 21:38:15

55


Turborg Nord, Hellerup

56 kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 56 30-01-2010 21:38:17


disse beskyttede enklaver har lige så hyppige tilfælde

af kriminalitet som det omgivende samfund 24 .

Endnu har vi ikke set egentlige gated-communities

i Danmark, såfremt man ser bort fra etageejendomme-

nes eller karrébebyggelsernes aflåste indgangspartier

med dørtelefon og aflukkede gårdrum. Mange af de

”negative” rumlige principper, som defineret af Gehl,

ses i nyere bebyggelser såsom Tuborg Nord, hvorved

disse i praksis fungerer som gated communities. Mulig-

vis var det dog bedre at betegne de danske områder

som ”same-unities” - enheder af den samme type – en

homogen beboermasse etniskt, kulturelt, økonomisk

eller socialt, uanset om denne defineres som høj- eller

lav-status.

Henrik Dahl beskriver i bogen ”Hvis din nabo var

en bil” 25 hvorledes æstetik og smag er bundet sammen

i vores valg af boliger. Vi ønsker at bosætte os sammen

med folk, der ligner os selv eller som vi aspirerer at ligne.

På grundlag af dette vil alle boligområder med tiden

udvikle en homogenisering af beboersammensætnin-

gen, for så vidt som de er tilgængelige under markeds-

vilkår og beboerne er frie til selv at træffe en beslutning

om bo-sætningen. Dahl inddeler, med eksempel i Kø-

benhavn, bykvartererne efter Minerva-modellen, som

inddeler befolkningen i fem livsstilsgrupperinger og der-

med kortlægger deres præferencer, og påviser hvor

udbredt disse same-unities er.

Pierre Bourdieu formulerer det på samme måde 26 .

Han beskriver, hvorledes magten er koblet til den her-

skende klasse, som dermed kan definere en ”pure ta-

ste”, som skaber en homogen opfattelse af det gode liv

og den gode bebyggelse indenfor disse same-unities.

Denne pure taste efterlignes dernæst af de ”lavere”

klasser (de med mindre uddannede eller færre resurser,

dvs. lilla og lyserøde segmenter på Minervamodellen)

og normen spredes dermed nedad gennem samfun-

dets klasser, om end den muterer og fortolkes undervejs.

Et meget konkret eksempel er den sort-glasserede tegl-

sten, der fra at være forbeholdt den herskende klasses

palæer i løbet af 1980erne gør sit indtog i middelklas-

sens forstadskvarterer. Dermed udvander materialet sin

egen signalværdi og devalueres. Nicolai Carlberg og

Søren Møller Christensen beskriver hvordan:

… pænheden for dem, hvis smag gør sig gæl-

dende, opfattes som inkluderende, for andre kan den

virke ekskluderende og dermed være en barriere for at

fremmede mødes. Anskuer man verden ud fra den her-

skende smag, forblinder man sig nemt til at tro, at man

kan skabe mangfoldighed ved at skabe æstetisk varia-

tion. Det vil dog ikke være andet end variation indenfor

rammerne af ens eget verdensbillede. Vil man reelt re-

alisere idealet om en mangfoldig by med møder mel-

lem fremmede, må man befatte sig på både kulturel

og social forskellighed. Udebliver denne forskellighed,

risikerer man, i modsætning til byidealet, at skabe en

social og kulturel ghetto. 27

Et planmæssigt forsøg på at bløde op for disse

same-unities sker ofte gennem en bebyggelsesplan

med arkitektonisk variation og en varieret beboersam-

mensætning med forskellige ejerformer. Sluseholmen

i København eller Bo01/Västra Hamnen i Malmø er

eksempler på denne praksis. Men måske ender disse

områder blot som arkitektoniske pasticher: et billede af

den mangfoldige by uden en egentlig ændring af den

grundlæggende sociale profil eller med forbindelse til

konteksten.

Men er det et krav for at definere en bebyggelses-

plan som succesfuld at den henvender sig til den omgi-

vende kontekst? Dette kan muligvis anfægtes. Rumligt

og kompositorisk fungerer en bebyggelse oftest bedst

indenfor sin egne rammer såsom i Radburn planerne.

Her kan skabes lukkede kredsløb, trafiksikre løsninger,

bedre kriminalpræventive tiltag, sammenhængende

funktioner og totale æstetiske oplevelser.

I forhold til bebyggelsen sociale og samfundsmæs-

sige udvikling er kontakten til det omgivende samfund

dog et væsentligt parameter. I 2008 satte Arkitektfor-

eningen fokus på ”udsatte boligområder”, ghettoer, i

Danmark. Efter internationale forhold må dette siges at

være et relativt begreb om der findes ghettoer i landet,

men man kan dog ifølge Velfærdsministeriets definition

bl.a. tale om en ghettobebyggelse, hvis blot der er over

50% af beboerne i én afdeling i et boligområde, der er

på overførselsindkomst. Dette betyder selvfølgelig, at

man derved undgår en eksplicit kategorisering i forhold

til de traditionelle forståelser af en ghetto; et område,

kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 57 30-01-2010 21:38:19

57


hvor folk af en specifik etnisk oprindelse eller med en

særlig kulturel eller religiøs baggrund bor samlet og

mere eller mindre isoleret fra det omkringliggende sam-

fund. Ofte er ghettoerne dog implicit også kædet sam-

men med en eller anden form for etnisk gruppering.

58 kontekst

uderum udeliv

Koncentrationen af etniske minoriteter i ghettoom-

råder forstærkes yderligere af, at mange indvandrere

og flygtninge ønsker at bo i nærheden af familie og

venner. Dette kan være en forklaring på, at en del af

de flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og

som derfor blev boligplaceret, er flyttet til udsatte bo-

ligområder fire år efter deres ankomst til Danmark. Der-

til kommer, at det ofte i praksis kan være vanskeligere

for etniske minoriteter at få adgang til og fodfæste på

det private boligmarked (andelsboliger og privat ud-

lejningsbyggeri), hvor lejligheder ofte formidles via net-

værk. 28

Der aner kendes ligeledes en sammenhæng mel-

lem den fysiske planlægning og de sociale og sam-

fundsmæssige konsekvenser af ghettoer:

Langt de fleste ghettodannelser skal ses som en

utilsigtet effekt af blandt andet tidligere fysisk plan-

lægning, hvor forskellige ejerformer blev skarpt adskilt i

forskellige boligområder. Det har vist sig, at et ensartet

udbud af boligtyper i et bestemt boligområde nær-

mest pr. automatik medfører en ensartet beboersam-

mensætning.

Det er nærliggende at drage paralleller mellem

gated communities og ghettoer, men her er frivillighed

og ressource aspektet afgørende for forskellen. Fysisk

er der dog den similaritet at disse boligområder oftest

er homogene enklaver afskåret fra den omgivende by.

Netop heri ligger en mulig løsning på de fysiske proble-

mer – og dermed muligvis også de sociale. Flere ghet-

toområder bl.a. Gellerupparken i Århus og Vollsmose

i Odense har i de senere år meget aktivt forsøgt at

ændre bebyggelsernes profil og beboersammensæt-

ning. Hvor byfornyelsen tidligere handlede om at op-

datere bygningens faciliteter (køkken, bad og isolering)

handler ”ghettofornyelsen” i højere grad i dag om en

opdatering af netop uderummene: om at skabe sam-

menhænge med det omgivende landskab eller by,

om at skabe grobund for positive aktiviteter, at skabe

opholdsarealer med klare grænser og zoner og der-

med understøtte et ejerskab for bebyggelsens rum. Det

kunne også argumenteres at de samme strategier med

fordel kunne anvendes på de eksklusive same-unities

såsom Tuborg Nord.

Grundlæggende handler bebyggelsesplanlæg-

ningen i fremtiden således ikke om at skabe de per-

fekte isolerede rammer for et boligliv, men om at skabe

de fysiske forbindelser der både sammenbinder og

adskiller bebyggelsen samt at definere en række zoner

for aktiviteter og møder. Måske er det netop derfor at

mange uderum i de nyere byområder, for eksempel i

Sluseholmen, Ørestaden, Nordhavnen og Nordvest el-

ler i den undersøgte bebyggelse Charlottehaven på

Østerbro, åbner bebyggelsens uderum op for byens

forbipasserende. Det minder om tiden omkring 1920

hvor karrerne ligeledes åbnedes op, dog af helt andre

årsager.

Det sociale netværk

Det er umuligt at karakterisere en bebyggelses sociale

liv udelukkende ved en analyse af de rumlige forhold.

Beboerne of deres sociale interaktiov vil altid forme og

påvirke bebyggelsen. For eksempel kan man forestille

sig den samme københavnske karrestruktur beboet af

indvandrefamilier versus enlige etnisk-danske akademi-

kere. I to karreer vil der forventningsvist være stor forskel

på brugen af uderummene grundet beboernes demo-

grafiske profiler og resurser på trods af det samme ar-

kitektoniske udgangspunkt. Derfor er det essentielt at

beskæftige sig med beboerne såvel som rummet: først

skaber vi rummet, så skaber det os 29 , men hvad kom-

mer først?

Social kontakt eller interaktion kan betegnes som

en serie sociale aktiviteter mellem individer eller grup-

peringer, der modificerer deres handlinger og reaktion

efter de personer, de interagerer med. Med andre ord

er sociale interaktioner situationer som folk tillægger en

mening, fortolker hvad andre mener og handler i over-

ensstemmelse med denne. For en bebyggelsesplan er

det vigtigt at tilbyde rum til alle disse forskellige situatio-

kontekst.indd 58 30-01-2010 21:38:19


ner: fra det spontane til det skemalagte, hvilket sikrer

en mangfoldighed, men også forudsigelighed, og der-

med tryghed, i bebyggelsen.Fællesskabet består ideelt

set af en gruppe af individer der er homogen og har

fælles interesser (en same-unity) eller en fælles ”vilje”

til fællesskabet.

Den fremmed og byboen

Det moderne menneske er det urbane menneske. I

2009 er vi 5,8 milliarder beboere i verden og året 2008

markerede vendepunktet mellem det antal mennesker

der bor i byen versus på landet. Det betyder at vi som

mennesker i stigende grad er byboere, med alt hvad

der følger af kontakter til andre byboere. Mega-byerne

ses i udviklingslandene karakteriseret af voldsomme

indflytninger samt en befolkningssammensætning med

en unge demografiske profil mens udfordringerne i den

vestlige verden er de modsatte: i Danmark er ældre-

byrden voksende i de kommende år, mens børnefød-

selstallet dog ser ud til at have stabiliseret sig efter en

lang række år med fald.

Det der karakteriserer det urbane er primært mø-

det med det fremmede: det ubekendte i den private

offentlige sfære. Byer består af individer/subjekter der

interagerer i det offentlige liv. I det rurale liv var der

et etableret liv i klanen, mens det urbane menneske i

stigende grad er fritstillet til selv at definere og skabe

sin rolle. Med vandringen fra land til by blev kommu-

nikation samt social interaktion dermed nødvendige

færdigheder. Dette vil sige at xenofobi (angsten for det

fremmede) er udelukket i byen. Richard Sennett defi-

nerer urban civilitet som: ”The activity which protects

people from each other and yet allows them to enjoy

each others company” 30 . Det er altså netop mødet

mellem fremmede i en nonverbal kommunikation der

kendetegner livet i byerne. Georg Simmel udtrykker det

således, at urbaniteten medfører en nødvendig social

distance ellers vil byboen gå til grunde. Det er netop

sammen distance der opleves fra Lefebvres altanen el-

ler gennem Baudelaires flâneur: en person der på sam-

me tid er tilstede i rummet - deltagende - men med

en refleksiv distance til det betragtede. Dette betyder

for den moderne urbane menneske at de gamle klan-

love for social opførsel må erstattes af nye kasuistiske

forhold, der beskriver de uskrevne sociale regler og nor-

mer for opførsel mellem byboere.

The rules for passive emotion which people used in

the theatre they also use out of it, to try to comprehend

the emotional life of a milieu of strangers. The public

man as a passive spectator was a man released and

freed. He was released from the burdens of respecta-

bility he carried in the home, and even more, he was

released from action itself. Passive silence in public is

a means of withdrawal; to the extent that silence can

be enforced, to that extent every person is free of the

social bond itself. 31

Indenfor bebyggelsesplanlægningen er der ofte

ønsker om at fremme den sociale interaktion mellem

beboerne. Ferdinand Tönnies definerede begreberne

Gemeinschaft (fælleskab) og Gesellschaft (samfund)

for at beskrive relationerne mellem individer. Gemein-

schaft har rødder i et traditionelt, lokalt forankret sam-

fund hvor alle kender hinanden og forholder sig til hin-

anden som ”based on the assumption of perfect unity

of human wills as an original or natural condition” 32 . En

boligbebyggelse med fokus på det sociale liv vil derfor

typisk søge at fremme Gemeinschaft gennem de ar-

kitktonsike rammer. Modsætningen er et Gesellschaft

bestående af individer i en moderne verden, der be-

skæftiger sig med hinanden kun gennem rational vilje.

Derfor skal man ikke altid fokusere snævert på

bo-områdets fællesskab, men se dette i et langt stører

Gesellschaft eller samfundsperspektiv knyttet til andre

nære relationer for eksempel på arbejdspladsen, da et

fællesskab pga. en boligsituation altid vil være påtvun-

get og derfor et abstrakt fællesskab.

Indenfor den danske velfærdsmodel er man vant

til at staten tager sig af de svageste, og derfor er den

enkelte ikke længere ansvarlig for solidariteten. Den

generelle individualisering af samfundet skaber derfor

umiddelbart en dårlig grobund for fællesskabet i bolig-

bebyggelsen.

kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 59 30-01-2010 21:38:19

59


Kartoffelrækkerne, Østerbro

60 kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 60 30-01-2010 21:38:22


Tal på det sociale

Normerne for social interaktion inkluderer bl.a. kulturelt

acceptable praksisser for fysiske afstande mellem men-

nesker, som beskrevet indgående af Jan Gehl 33 , som

igen definerer og understøtter relationerne mellem de

fremmede i byens rum og såvel som i bebyggelsens

uderum. Det er typisk for byboen, at hun trives med

dette og nyder forskellen, men undertiden opstår en

modreaktion der resulterer i ensomhed og angst. Der

er dog muligvis sket en øget fremmedgørelse af det ur-

bane møde idenfor de senere år da kommunikationen

flytter fra byens scene til skærmenes ensomhed. Blan-

det andre Ascher mener dog, at vores brug af inter-

nettet faktisk har den utilsigtede virkning at endnu flere

analoge møder udspringer af de virtuelle kontakter.

Forskning i primaters sociale grupperinger og ad-

færd af den britiske antropolog Robin Dunbar viser at

der er en maksimum størrelse på sociale grupperinger:

”... there is a cognitive limit to the number of individu-

als with whom any one person can maintain stable re-

lationships, that this limit is a direct function of relative

neocortex size, and that this in turn limits group size ...

the limit imposed by neocortical processing capacity is

simply on the number of individuals with whom a stable

inter-personal relationship can be maintained… Using

this formula, which is based on 36 primates… that 147.8

is the ”mean group size” for humans, which matches

census data on various village and tribe sizes in many

cultures.”

Dunbar-talletpå omkring 150 individer er også ud-

bredt i bogen The Tipping Point: How Little Things Can

Make a Big Difference 34 af Malcom Gladwell, som f.eks.

danner grundlag for grupperinger i det svenske skat-

teministerium! Som et kuriosum er det gennemsnitlige

antal ”venner” eller kontakter personer har på Face-

book 164 stk. 35 Antropologerne H. Russell Bernard og Pe-

ter Killworth 36 har på baggrund af undersøgelser i USA

fundet frem til en grupperingsstørrelse på 290 individer,

eller omtrent det dobbelte af Dunbar-tallet, hvilket for-

klares med øget mobilisering, massemedier og kommu-

nikationsmidler i det amerikanske samfund. Byboerne

er typisk ”schizoide”, dvs. at de kender flere mennesker

oftest i et overfladisk, men ikke nødvendigvist følelses-

koldt bekendtskab.

I den anden ende af skalaen viser erfaring at nære

grupperinger og intime relationer tæller mellem 5 og 15

personer. For eksempel har Peter Marsden, professor i

sociologi fra Harvard University, fundet at amerikanere,

selv såfremt de er meget sociale, kun har en håndfuld

af nære bekendte eller venner. En rumlig manifeste-

ring af dette er antallet at beboere i et gang/køkken-

fællesskab på et kollegium, hvor er 12-16 personer an-

ses for en ideel størrelse 37 . Dette er samme antal som

Alexander et al. 38 definerede som den optimale bolig-

cluster. Alexander beskrev ligeledes hvordan man, for

at opfylde børns sociale behov, behøvede 64 boliger i

en bebyggelsesplan (bemærk at dette er skrevet i USA

i de tidlige 1970ere), hvilket under nutidige danske for-

hold svarer til 128 boliger eller 230 personer. Der synes

altså sammenstemmende at være en hvis konvergens

i litteraturen om den optimale mængde boliger eller

personer for at opnå et velfungerende socialt fælles-

skab.

Bebyggelser er også underlagt en form for livs-

cyklus: som beboerne i boligerne ældes ændrer deres

brugsmønstre sig. De unge børnefamilier er typisk mere

udadvendte og aktive på bebyggelsens fællesarealer,

ofte grundet placeringen af legemuligheder, mens de

ældre beboere foretrækker at opholde sig på deres

private arealer. Derfor er ses det for eksempel ofte at

en bebyggelse kan synes ”passiv” hvis der er en stor

andel ældre beboere, selv om de samme beboere var

meget ”aktive” for år tilbage 39 . Når nye beboere flytter

ind i bebyggelsen, starter dette brugsmønster forfra 40 .

På grundlag af disse fakta mener jeg, at det er re-

levant at beskrive de undersøgte bebyggelser i Ph.d.

projektet i forhold til deres størrelse (antal husstande)

og demografiske sammensætning for at se om der er

en sammenhæng mellem teorien (antal personer i en

ideel gruppering i en boligsituation) og de sociale rela-

tioner beboerne oplever. Det er desuden betydnings-

fuldt at alle de undersøgte bebyggelser er ”nyere” og

derfor forventgningsmæssigt har en mere ”udeaktiv”

beboergruppe.

kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 61 30-01-2010 21:38:24

61


Netværkssamfundet

Imellem Gesellschaft og Gemeinschaft er der imidlertid

opstået en ny hybrid: et samfund af personer, der ikke

nødvendigvis interesserer sig for de stedsnære relatio-

ner – for eksempel i bebyggelsen, men skaber person-

lige og ikke stedsbunde netværk gennem de digitale

medier såsom Facebook, blogs og Twitter. Dette skaber

nye sociale grupperinger på tværs af grænser og rum

og udfordrer Minerva-modellen segmenteringer og

åbner op for nye sammenstillinger såsom de grupper,

der i livsstilsforskningen kaldes Frie1 (20-29 år, karrierer,

indkomster, uden børn) og Frie2 (50 år og op, ikke hjem-

meboende børn, indholdsrigt ældreliv) eller SINK´er og

DINK´er (Single Income No Kids/Double Income No

Kids) og Empty Nesters (50+ hvor børnene er flyttet

hjemmefra). Københavns Kommune anvender disse

definitioner til at skabe deres egne grupperinger i pub-

likationen Københavnerlivsformer, hvor befolkningen

deles op i segmenterne Hjem og fritidslivet, Karriereli-

vet, De selvstændige, Katalysatorerne og De udsatte 41 .

Disse livsformer ligger til grunde for en opdeling af byen

i kvarterer, hvor de forskellige segmenter primært er bo-

siddende eller hvor man ønsker at udvikle boligtilbud

rettet imod en særlig befolkningsgruppe, primært Kata-

lysatorerne som tilhører det Richard Floridas kalder den

kreative klasse. Med denne skarpe inddeling i livsformer

og kvarterer begrænser Københavnerlivsformer sig og

lever dermed ikke op til det fulde potentiale af netvær-

ketssamfundet.

62 kontekst

uderum udeliv

Manuel Castells har med sine bøger om netværks-

samfundet introduceret en tankegang om et samfund,

hvor alle afgørende dele af økonomi, politik og kultur

foregår i såkaldt informationsbaserede netværk, og

hvor de 50% af verdens befolkning, der ikke har adgang

til internettet, nu tilhører den laveste verdenskaste ”Den

Fjerde Verden” i modsætning til den tidligere opdeling

mellem første, anden og tredje verden 42 . Richard Sen-

nett forudså allerede disse tanker i 1970erne længe før

internettet gjorde sit indtog i hverdagen:

The second characteristic of present-day society is

its strong emphasis on community. In its garden-variety

definition, community is a neighbourhood, a place on

the map; this definition makes good common sense

now precisely because the atomizing of the city which

took place in the 19th century, so that people living

in different places in the city lived different lives. This

garden-variety definition is much too narrow, howe-

ver; people can still have all sorts of experiences of

community which do not depend on living near one

another. 43

Netværkssamfundet betyder derfor ikke at vi er

blevet asociale, men derimod at vi langt frierer tilvæl-

ger vores relationer fra et større geografisk opland end

før. Dette tilvalg ses også i forhold til brugen af byens

rum, hvor forskning fra bl.a. Center for Byrumsforskning

på KA under Jan Gehl og Lars Gemzøe har påvist, at

der er et stigende element af ”browser” adfærd i bru-

gen af byens rum. De besøgende tilrettelægger selv en

palet af oplevelser og er endda villige til at rejse langt

for at opsøge disse, som François Ascher og JP Orfeuil

beskriver. På nogle punkter betyder dette en monokul-

tivering af byrummet, der ”programmeres” til at rumme

elementer der tiltrækker bestemte grupperinger: ska-

tere, cappucino-drikkere eller handlende ud fra en ide

om oplevelses eller nydelsesøkonomi i det dionysiske

byliv.

Denne tendens har en tilsvarende effekt på ude-

livet, der i takt med den stigende mobilisering og net-

værksdannelse, flyttes fra det nære boligrum – gården

og terrassen - til byens offentlige rum en i søgen på lige-

sindede. Som en beboer i VMhuset udtalte:

”Jeg er egentlig ligeglad med mine naboer, jeg

kender dem ikke og jeg taler ikke med dem på gangen

eller i gården. Jeg er vild med at bo her fordi lejlighe-

derne er så fede, men i ferierne eller i weekenden, så

tager jeg et helt andet sted hen, hvor der er meget

mere gang i den! 44 ”

kontekst.indd 62 30-01-2010 21:38:24


Slutnoter

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

Norberg-Schulz, 1996, side 412-428

Waldheim, 2006, side 56

Ascher, 1995

RTS, 2002, side 208-22 og Orfeuil, 2000, side 146

Keane, 1996, side 141-42. Shakkei bruges som element for at for

større et landskabeligt element – for eksempel en have – ved at lade

noget udenfor, en bjergtop, et tempel eller en flod, indgå i den samlede

komposition. Virkemåden er ikke fremmede for den europæiske landskabsarkitektur

og blev brugt ivrigt i den engelske havetradition men

bearbejdet således at der skete en usynlig gradvis overgang mellem det

dyrkede og ”naturlige”, haven blev forlænget ud i naturen, mens der i

den japanske tradition er der nærmere tale om at bringe naturen ind i

havens komposition. Frederik Law Olmsted er en af de landskabsarkitekter,

der ivrigt har gjort brug af teknikken.

Robert Frost, Mending Walls, udgivet første gang i North of Boston i 1914,

New York. (Bartelby.com. 1999) I digtet stiller jeg-fortælleren spørgsmål

ved hvorfor han og naboen skal reparere stenvæggen mellem deres

gårde hvert forår. Naboens svar, at gode hegn skaber gode naboer, taler

ikke kun om den fysiske grænse, men i høj grad om forholdet mellem

mennesker. Citat stammer ifølge The Oxford Dictionary of Quotations

oprindeligt fra det 17 århundrede.

Jackson, 1984, side 45

Richter-Friis et al., 2008, side 64-79

Charlotte Strib, Små haver blev til frodig park. Politiken, 6 sektion, side

8-10, d.19.09.04

Kilde: http://www.alsirat.com/silence/history.html

Lund, 2003, side 35

Jackson,1984, side 15

Panopticon fængslet blev designet af Jeremy Bentham i 1785. Bygningens

koncept er at lade en central skjult person observer (-opticon) alle

(pan-, dvs. prisoners) fanger, der ikke ved om de bliver observeret, og

dermed påtvinger det observerede subjekt/objekt selv at kontrollere

sine handlinger. Foucault, 1975 samt Thau, 2007, side 165

JB Jackson karakteriserer det amerikanske højhus som ”en kompleks form

for vertikaliteter”, og han beskriver hvorledes alle former for horisontalitet

søges elimineret i glidende landskaber. Jackson,1984, side 69- 70

Krier, 1998

Disse tal er gældende for København, men med samme bebyggelsesprocent

og højder var de principielt være gældende andre steder i verden.

Her er det interessant at bemærke at København ifølge Prof Peter

Newman, Murdoch University, W. DC, har en meget lav densitet målt

som personer per hektar. Dette skyldes vores husstandssammensætning

og store boligstørrelser kombineret med Københavns lave (i internationale

sammenhæng) højde på fem etager. Til sammenligning har København

ca. 30 personer per hektar, mens Barcelona har 195 per/ha og

Houston har 9 pers/ha. Se appendiks.

Bebyggelsestætheder i udvalgte typiske bebyggelser. Økonomiforvaltningen.

Center for Byudvikling. Københavns Kommune. Marts 2007

Gehl,1997, side 118-119

Radburn er en New Town beliggende i Bergen County, New Jersey, USA

tegnet i 1929 af Clarence Stein, Henry Wright og Marjorie Sewell Cautley

som ”a town for the motor age” efter inspiration fra Ebenezer Howards

Garden Cities. De planmæssige hovedgreb var trafikseparation kombineret

med ”superblocks” betjent af cul-de-sac gader.

Newman, 1973, side 264

De Geyter et al., 2002

Camilla Mehlsen. Skrid. Drop det multikulturelle fis. Vi vil bo for os selv.

Politiken, d.15.02.06., 2. Sektion, side 5

Polanska, 2008, side 238

Blakely og Snyder, 1998, side 53-70

Dahl, 2001

Bourdieu, 1995

Carlberg og Møller Christensen, 2005, side 165

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Regeringens strategi

mod ghettoisering, 2004. Punkt 4

“We shape our buildings; thereafter they shape us”. Sir Winston Churchill

1943. Omformuleret af Jan Gehl: “Først former vi byerne, så former de

os”.

Sennett, 2002, side 264

Sennett, 2002, side 213

Tönnies, 2001, side 37

Gehl, 2003

Gladwell, 2000

Kilde:http://buzzcanuck.typepad.com/agentwildfire/2007/10/facebook-averag.html

Kilworth og Russell, 1978/79, side 159-192

Stensgaard, 2007, side 8

Alexander et al., 1977

Et eksempel er undersøgelser af Gehl et al. foretaget i 1988, der fandt

at Sibeliusparken (opført 1984) havde en meget høje frekvens af uderumsbrug.

Da den sammen bebyggelse undersøgtes i 2004 var brugen

relativt lav.

Baseret på sammenligninger af undersøgelser foretaget af Jan Gehl af

Sibeliusparken i Rødovre i 1987 og samme bebyggelse undersøgt af CvD

i 2004.

Raporten kan downloades: www.kk.dk/fremtidenskobenhavn

Castells, 1996

Sennett, 2002, side 221

Interview med beboer i V-huset. Mand, 33 år. Akademiker. Bosat i huset

siden 2004. Bor med kæreste og en baby. D.23.07.06.

kontekst

uderum udeliv

kontekst.indd 63 30-01-2010 21:38:24

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

63


64 typologi

uderum udeliv

typologi.indd 64 30-01-2010 21:43:29


typologi

typologi.indd 65 30-01-2010 21:43:29


GRUNDRUM

TEMA

TYPOLOGI

Skemaet læses som en strukturering af de forskellige grundrum, der introduceres på de følgende

sider. Andre bebyggelsesvariationer kan naturligvis forekomme: for eksempel kan rækkehusbebyggelser

fokusere på gaderummet frem for haven, mens tagterrasser i et højhus kan

udformes som afgrænsede gårdmiljøer. Skemaet opfattes som en generel karakteristik.

66 typologi

uderum udeliv

haverummet

grænse

have

gård

BEBYGGELSE villa

forhave

terrasse

rækkehus

gårdhavehus

tæt-lav

byrummet

rum

gade

plads

opdelt karré

gårdfornyet karré

storkarré

åbnet karré

karré forløb

komposition

mellemrummet

udsigt/flade

grønning

altan

tagterrasse

stang bebyggelse

punkthus / højhus

slab

hævet landskab

kanal-/havnebolig

penthouse

typologi.indd 66 30-01-2010 21:43:29


Uderummets typologier

Jeg vil i dette kapitel give en gennemgang af uderum-

mets grundtyper og elementer, deres arkitektoniske

karakteristika, den historiske udvikling og den interna-

tionale sammenhæng de danske boligbebyggelsers

uderum dermed indskriver sig i. For hver typologi vil

jeg give en række, primært danske, eksempler og kort

kommentere og sammenligne disse. Heidegger define-

rede et ude og et inde ved grænsen eller overgangen.

For uderummenes vedkommende kan de opdeles i tre

typer grundrum: haverummet, byrummet og mellem-

rummet.

3 hovedbegreber

Haverummet knytter sig til det nære og sanselige. Ty-

pisk vil et haverum havde en begrænset skala der kan

overskues, begrænses og kontrolleres, Hermed bliver

grænsen essentiel, etableringen af et hegn eller mur

der definerer rummets form og afslutning. Haverummet

kan også have karakter af en stor landskabelig eller

parklignende have, men rummet vil også i disse tilfæl-

de være afgrænset, da det oftest er et privat areal,

skærmet fra offentlighedens blik. Haverummet er typisk

et hortikulturelt rum, hvor alsidighed og frodighed do-

minerer: det er et dyrket og plejet rum, et stiliseret eller

kontrolleret mikrokosmos, om end det også kan være

anlagt i en ”naturlige” stil, hvor intimitet og detaljer er

i fokus.

Byrummet knytter sig til det fælles og det offent-

lige. De rumlige virkemidler og typer er kendt fra den

mere traditionelle byrumsplanlægning: torvet, gaden,

gården og pladsen. Oftest opbygges der et hierarkisk

system af rum og overgange. Materialerne kan variere,

men de har typisk en mere formel og robust karakter

end haverummets, da der oftest vil være flere brugere

og dermed mere slid på arealerne. Som ved haverum-

met er byrummets afgrænsning afgørende. Ofte vil

denne være i form af et bygningsværk, det være sig

hus eller blot en mur, der danner en sluttet form. Rum-

mets poché 1 definerer karakteren, og dermed bliver

det bebyggede i høj grad en del af den samlede kom-

position.

Mellemrummet forholder sig ikke til nogen af-

grænsning hverken i form af hegn eller bygninger.

Rummet er et flydende og foranderligt “horrida silva”.

Det tilhører alle og ingen på samme tid. Skalaen er så-

ledes både individuel og offentlig. Idealet er ofte det

pastorale landskab, en flade med bevoksninger som

en repræsentation af et stykke kultiveret ”ur-natur”.

Disse grundrum kan eksemplificeres ved tre sven-

ske projekter på bebyggelsesniveau:

UrbanaVillor:

Jakriborg:

Turning Torso:

sanselig, detaljerig, social, bæredygtig-

hed, varierede uderum = haverummet.

hierarkisk opbygning, adskillelse mellem

offentlig og private = byrummet.

metapolen, højhuset, international ori-

entering, udsigten = mellemrummet.

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 67 30-01-2010 21:43:30

67


7 elementer

De tre grundrum indeholder syv rumlige typer, der hver

især indeholder et utal af gradueringsmuligheder og

nuancer på tværs af kategoriseringerne. Typerne er, i

modsætning til grundrummene, kontekstuelle og forhol-

der sig til en given skala: typen altan er et haverum idet

den er afgrænset og imtim, men den forholder sig også

til mellemrummet gennem udsigtens grænseløse skala.

Altanen er kontekstuel, den placeres altid i forhold til

en bygningsfacade og danner kontrasten til boligens

indre. I det følgende vil jeg ridse de syv hovedtyper op

og beskrive nogle af deres arkitektoniske karakteristika,

typens oprindelse sprogligt, kulturelt og formmæssigt

og give eksempler på typerne i en dansk og internatio-

nalt sammenhæng.

Haven

En have er et mindre dyrkningsareal, der oprindelig al-

tid var indhegnet; ordene have og hegn er da også

beslægtede, ligesom gård og gærde. Ordet paradis

stammer fra det persiske pairi (rundt om) og daeza/

diz der betyder (væg/form) 2 . I alle kulturer findes der

en parallel til de Det Gamle Testamentes beskrivelser

af Paradisets Have. Det typiske billede er en fredfyldt

frugtbar naturlig (som i betydningen ukontrolleret) pa-

storal have, der i nogle paradismyter desuden har et

kulturelt islæt som for eksempel de amerikanske india-

nere der ser ”paradiset” som en uendelig rig jagtmark.

Den oprindelige idé med havens indhegning var at

beskytte udvalgte planter og give dem bedre vækst-

vilkår, da haven var en nyttehave, et dyrkningsareal for

urter, frugt og grønt, hvorimod haver i dag har oftest

en æstetisk funktion som prydhave eller holdes med re-

kreative formål.

68 typologi

uderum udeliv

I Danmark var bøndernes og borgernes haver

små. Bondehaverne gik langt tilbage i tiden, men hav-

de indtil landsbyfællesskabets ophævelse indskrænket

sig til nyttebetonede kålgårde og humlehaver. Disse

udviklede sig efterhånden til køkkenhaver med større

sortiment og til små hækhegnede prydhaver. Efter ud-

skiftningen blev der plads til større haver ved gårdene.

Kraftige læplantninger etableredes, inden for hvilke

plæner med fritstående træer, frugthaver med et stort

udvalg af frugttræer og bærbuske samt køkkenhaver

fandt plads og læ. For bybefolkningen blev villahaver

en mulighed i anden halvdel af 1800-tallet, da de vel-

havende byboer flyttede ud af de tætte byer til nyan-

lagte kvarterer med huse i store haver. Efterhånden

blev de større byer i Danmark omgivet af villakvarterer

med stille villaveje med alléplantninger og hække og

hegn. For de mindre velstillede var kolonihaver på le-

jet jord den eneste mulighed for at dyrke afgrøder. Fra

begyndelsen af 1900-tallet. søgte en stadig større del

af bybefolkningen ud i bolig med have, og huse og ha-

ver blev i gennemsnit mindre. I 1960’erne øgedes byg-

geriet af privatejede huse, og parcelhuskvarterer med

små hækhegnede haver bredte sig rundt om de fleste

bydannelser. I dag er haveboligen den mest udbredte

boligform i Danmark. 3

En af de væsentligste bøger om udformningen af

private haver er landskabsarkitekten C. Th. Sørensens

39 haveplaner – typiske haver til et typehus fra 1966 4 .

Bogens væsentligste pointe var, at det grundet de

små paracelstørrelser på 800-1200 m² ikke fungerede

kompositorisk at gentage parkernes svungne ”natur-

lige” geometrier. I stedet skulle haveplanerne opbyg-

ges geometrisk i forhold til husets og hækkens retlinede

former. Da bogen blev genudsendt i 1984 og 1997 kom

den til at hedde Utypiske haver til et typehus, hvilket

siger ikke så lidt om italesættelsen af haverummet: fra

det typiske til det unikke som idealet.

Kolonihaven

Kolonihaven er et lille jordstykke, anlagt på kommunal

eller statsejet jord for et begrænset åremål. Jordstyk-

kerne blev oprindelig fortrinsvis udlejet til arbejderfami-

lier og små håndværkere til deres dyrehold. I England

kendes allotment gardens fra midten af 1700-tallet. De

første kolonihaver i Danmark blev anlagt i 1655 i forbin-

delse med at byen Fredericia opstod som fæstning.

typologi.indd 68 30-01-2010 21:43:30


Rundt omkring i Danmark opstod der sidst i 1800-tallet

kolonihaver fortrinsvis ved de store industribyer, hvor der

var behov for lys, luft og supplerende sunde fødevarer.

En af de ældste og mest populære kolonihaveforenin-

ger i København er Vennelyst ved Christianshavns Vold

der blev oprettet i 1892. I dag er der op mod 25 års ven-

teliste for at erhverve et hus her. Sprogligt og kulturelt er

kolonihaven et billede på godt og ondt: fra mormors

kolonihavehus til kolonihave Danmark, der forskanser

sig bag mur og hæk.

Arkitektstanden har sjældent beskæftiget sig med

kolonihaverne, to væsentlig udtagelse findes dog i Næ-

rum og Brøndby. C.Th. Sørensens kolonihaveanlæg De

runde Haver i Nærum fra 1948 består af små haver, for-

met af ovale hække, på en stor græsflade. Kolonihave

huset er placeret dels i hækken dels om græsfladen,

dels mod haven, og er således det kommunikative ele-

ment mellem det private og det offentlige. Mod den

offentlige facade var kompositionen stram og regule-

ret, mens det var op til brugerne selv at skabe og forme

rammerne indenfor hækken.

På samme måde var det netop afgrænsningen

der dannede motivet i landskabsarkitekt Erik Holger

Myginds planer for Brøndby Haveby fra 1964. Her er 12

store rotunder inddelt i 284 haver med skrående hække

mod midten. Dette havde både et praktisk hensyn, for

at åbne op for mere sollys mod spidsen hvor grunden

er smallest og de høje hække derfor ville skabe megen

skygge, men også det sociale hensyn, at hækken her

var lav nok til at man kunne tale med naboen i i ”snak-

kehjørnet”, hvis man ville være privat måtte man der-

for blive i rotundens ydrekant! Planerne er, ifølge arki-

tekten, også inspireret af forte-landsbyens opbygning,

med et fælles socialt rum i midten og de individuelle

grunde placeret rundt om dette 5 .

I forbindelsen med Kulturby ´96 blev tretten inter-

nationale arkitekter inviteret til at give deres bud på et

7m² stort (småt) kolonihavehus. Disse projekter var som

modeller og tegninger udstillede på forskellige museer,

mens de opførte huse stod i Vallensbæk. I dag kan fem

af de oprindelige huse ses ved Søhaven på Kunstmu-

seet Louisiana 6 . Der var i det oprindelige projekt ikke

rigtig nogen bevidst stillingtagen til uderummet mellem

disse ”perler”, og husenes nye placering i Humlebæk

kommer heller ikke med et kvalificeret bud på dette.

Hvis et svar skulle læses på en nyfortolkning af kolohiha-

vegrunden ud fra dette eksperiment, måtte det være

at planen netop opløser selve fundamentet for have-

rummet – grænsen – og placerer bygningerne løst i en

sammenhængende ”naturlig” beplantning.

I dag udgør kolonihaverne stadig for mange by-

boere et væsentligt supplement til udeopholdsmulig-

hederne i mangel af direkte tilgange til egen have i for-

bindelse med den primære bolig. Dog betyder dette

også at livet flyttes fra gårdmiljøet til kolonihaven, som

det er for eksempel tilfældet for nogle af beboerne i

Pærehaven ved Køge 7 .

Forhaven– boligens visitkort?

Den formulerede overgangszone mellem det private

og det offentlige kan beskrives som noget distinkt vest-

ligt eller nordeuropæisk 8 . I det gamle Rom fastgjorde

loven, at der altid skulle være 2½ fods afstand mellem

to huse, hvilket skabte disse overgangszoner mellem

husene og rummet tilegnedes Herkules, gud for det

”indhegnede” (engelsk: enclosure) 9 . I de arabiske kul-

turer, hvor boligen synligt slutter abrupt ved indgangs-

døren findes der et usynligt rum, et ”fina” omkring 1 til

1,5 meter bredt omkring alle bygningens sider, der ikke

er sammenbyggede med andre vægge eller huse 10 .

Grundlæggende må der ikke forefindes nogen perma-

nent indretning af rummet, men husejeren har alligevel

forskellige rettigheder og pligter ift. vedligeholdelse og

brug af finaen. I mange traditionelle arabiske byer vil

man den dag i dag se en mere grundig daglig vedli-

geholdelse i form af gentagne fejninger af finaen, med

langt større omhu og entusiasme end der lægges end

de fleste danske forhaver.

I tætbefolkede byområder er det ikke sædvanligt

at have adgang til egen have, men rækkehuset og

det tæt-lave som typologi opererer altid med en eller

anden for for- og baghave i en større eller mindre skala.

Rækkehustypologien kan ses som typisk nordisk: fra Ny-

boder, Lægeforeningens Boliger, Byggeforeningshuse-

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 69 30-01-2010 21:43:30

69


Skovsyrevej, Randers

Lenders Allé, Esbjerg

70 typologi

uderum udeliv

typologi.indd 70 30-01-2010 21:43:30


typologi

uderum udeliv

typologi.indd 71 30-01-2010 21:43:46

71


Hellerup Skole, Gentofte

72 typologi

uderum udeliv

typologi.indd 72 30-01-2010 21:43:46


ne og til Bakkehusene har idealet om den gode urbane

familie bolig været kendetegnet ved dette formsprog.

Også i 1970erne hvor den tæt-lave bevægelse blom-

strede var rækkehuset eller kædehuset i front. Her er

havemotivet stærkt, de enkelte boliger har tilgang til et

privat areal i både for- og baghave, men har samtidig

kontakt til et større offentligt areal såsom pladser eller

grønning. Oxford Have af B+Arkitekter & Designere eller

Køge Åhavn af CF Møller er to fine eksempler på nyere

rækkehus bebyggelser, der søger at skabe gode ude-

arealer omkring boligerne.

De mest kendte forhaver er nok Kartoffelrækkernes

i København, hvor meget af udelivet leves i forhaven

og husene ligefrem er karakteriseret ved enten at ligge

”på sol- eller skyggesiden”, dvs. at have en nord eller

sydvendt forhave, og det anses blandt beboernes for

mest attraktivt at have en bolig på solsiden, således at

beboerne kan følge med og deltage i gadens liv. I tidli-

gere undersøgelser af brugsmønstrene i Hyldespjældet

og Galgebakken i Albertslund blev det påvist at forha-

vens tilstedeværelse have en samlet positiv indvirkning

på antallet af opholdsregistreringer, når rummet med

direkte kontakt til det offentlige stisystem var tilstede og

velartikuleret blev det i høj grad brugt af Galgebakkens

beboerne sammenlignet med de manglende mulig-

heder i Hyldespjældet 11 . En af Jan Gehls væsentligste

pointer i Livet Mellem Husene (1971) om udformningen

af uderum i forbindelse med boligbyggeriet er netop at

man hellere skal tilbyde beboerne 1 m² udeareal umid-

delbart udenfor hoveddøren end 100 m² henne om

hjørnet. Kvalitet defineres altså som et spørgsmål om

nærhed og ikke kvantitet. Desuden findes der studier

af de ideelle størrelser på disse haver, der beskriver af-

standen mellem huset og det offentlige areal helst ikke

skal overstige 4 meter 12 . Som beskrevet i kontekst kapit-

let nedlægges grænserne mellem de enkelte boligers

forarealer i stigende grad og rummene flyder dermed

sammen som i de ”amerikanske” forhavetyper. Dette

skift kan ses som en bevægelse over mod en mere

horisontal rumopfattelse på bekostning af den vertikal

forbundet med grænsen. Ultimativt betyder dette mu-

ligvis at forhaven som rum opløses og forsvinder ud af

vores rumlige vokabularium og erstattes af åbne grøn-

ninger/stenarealer i stedet.

En iagttagelse i forbindelse med Ph.d. projekt er,

hvordan den danske forhave mister indflydelse og sta-

tus som boligens visitkort. Forhave efter forhave i de

danske villakvarterer omlægges fra rosenbed og fom-

klippede hække, til SF-sten og granitskærver med ved-

ligeholdelsesfri arealer, der ikke appellerer til nogen for-

mer for ophold. De vedligeholdelsesfrie arealer betyder

dermed et nyt udgangspunkt for (have-)arkitekturens

præmisser, hvor for eksempel planter, der jævnligt skal

beskæres, opbindes, forkultiveres eller omplantes, fra-

vælges til fordel for det stedsegrønne og flerårige. Her

ses en tydelig inspiration fra den japanske landskabsar-

kitektur og æstetik. Denne tendens startede allerede i

1960erne, sammenfaldende med at de danske kvinder

i højere grad blev udearbejdende og derfor ikke havde

megen tid til at passe havens grønne arealer. De fleste

danske forstadsforhaver fra denne tid og fremefter er

derfor anlagt med typiske ”kirkegårdstræer” og bund-

dækkende planter. Tilsvarende ses en stigende brug af

havekrukker i stedet for staudebede, hvor naturen i hø-

jere grad kan kontrolleres.

Dette skift mod vedligeholdelsesfrie eller –nemme

uderum ses også indenfor landskabsarkitekturen. Man-

ge af de danske arkitekter (for eksempel Arne Jacob-

sen, Kay Fisker og C.TH. Sørensen) anlagde i 1940erne til

1960erne store havepartier i forbindelse med deres pro-

jekter, mens der i nutidens byggeri i ringere grad benyt-

tes plejekrævende vækster og overflader. Et konkret

eksempel er to skolebyggerier i Gentofte Kommune.

Arne Jacobsens Munkegårdsskole fra 1957 havde fine

varierede grønne haver i de indre gårde (Jacobsens

eget hus i Søholm havde tilsvarende en stor staude-

have) mens de udendørs arealer på Hellerup Skole fra

2002 af Arkitema har overflader af asfalt, faldgummi i

primærfarver og græs med enkelte buskadser. Det kan

selvfølgelig også argumenteres, at det er den æsteti-

ske ”smag” indenfor havemoden, der har ændret sig

mod et enklere formsprog og derfor ikke et bevidst øn-

ske om at begrænse såvel arbejdstid som omkostnin-

ger, men resultatet er under alle omstændigheder en

”palet” med færre artsvariationer.

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 73 30-01-2010 21:43:47

73


74 typologi

uderum udeliv

typologi.indd 74 30-01-2010 21:44:16


Altanen

Ordet altan stammer fra det latinske altus (høj). Det

beskrives som en åben bygningsdel, fremspringende

eller indbygget, hævet over jorden og forsynet med

rækværk eller brystning 13 . Altanen kan, såfremt den

ikke er overdækket, også hedde en balkon fra det en-

gelske balcony, det italienske balcone, tyske balcho,

persisk bālkāneh/bālkāneh/pālkānheh 14 som er i fami-

lie med ordene beam, balk altså en reference til det

konstruktive princip med et fremspringende objekt der

ligger af på en drager på en bygnings indre eller ydre

facade 15 .

Altanen kan enten være en integreret del af husets

oprindelige arkitektur eller være et element der senere

er tilføjet. Altanen kan enten række ud over det der er

bygningens egentlige afgrænsning mod gaden – fa-

caden – som et udkragende frithængende element,

den kan placeres halvt indeliggende så der etable-

res læ og skygge under den overliggende altan, ofte

i sammenbygningen med en eller anden form for kli-

maskærm eller inddækning såsom en karnap, eller den

kan placeres helt inde i bygningens facadelinje som en

rent indeliggende altan, hvilket oftest vil være enklere

byggeteknisk så længe denne afvandes forsvarligt - og

dermed også billigere - end den forskudte karnap/al-

tan løsning. Afhængigt af hvor den placeres i forhold

til facadens linje vil altanen synes mere eller mindre til

stede for gaden eller i gårdrummet. Altanen rummer

muligheden for at være en kommunikationszone mel-

lem ude og inde, der tillader bygningen at åbne op og

afsløre det liv der leves bag murene.

Altanen har historisk set været anvendt til ceremo-

nielle brug for eksempel på Peters Kirken i Rom hvor den

nyvalgte pave giver de forsamlede velsignelsen urbi et

orbi efter konklavet. I Danmark har vi også tradition for

kongelig ”hyldning” på altanen ved Christian IX’s Palæ

på Amalienborg Slot. Fra teateret er balkonen det ne-

derste etagegalleri i tilskuerrummet, og i denne verden

optræder en altan også som ”hovedrolleindehaver” i

det måske mest berømte af alle skuespil: William Shake-

speares Romeo og Julie. Balkonscenen i stykket, hvor

Julie ser ned på Romeo og lytter til hans kærlighedspro-

klamationer er måske et meget rammende billede på

altanen som element: observerende, distancerende

og begæret.

Altanens arkitektoniske udvikling er historisk set sket

i tæt parløb med karnappen og loggiaen. Nogle af de

første altanagtige bygningselementer man kender til i

Europa findes på Forum Romanum i Rom i form af re-

ster af ophængte loggiaer dateret tilbage til 318 fvt. 16

Vitruvius skriver i De Architectura Libri Decem (Ti bøger

om arkitektur), at altaner/altangange med fordel kan

bruges et forums indre gårdrum for at skabe øgede mu-

ligheder for møder, udsyn og dermed for at skabe øget

indtjening til stedets købmænd 17 .

I den arabiske verden kendes altanmotivet især

kombineret med oplukkelige karnapper og skodder

med udskæringer, der tillader udsyn men ikke indblik

og dermed sikrer privatlivets fred. Altanen bidrager

også til en naturlig køling og ventilation af boligen i et

subtropisk klima. Et eksempel på det utal variationsmu-

ligheder der findes indenfor den arabiske altan er de

mauriske paladser i Alhambra, Granada, Spanien. I

den islamiske byggelov Akham, der er et udtræk af tek-

ster fra Sunnaen og Koranen, hvori der beskrives regler

for hvorledes udspring på bygninger såsom altaner må

placeres så privatlivet respekteres. For eksempel må in-

gen åbninger i modstående facader placeres direkte

overfor hinanden, for at hindre indblik i privatsfæren 18 .

De tidligste balkoner i Danmark er typisk opført

ved herregårde og slotte. I byernes borgerhuse var bal-

konen oftest centralt placeret på facaden i forbindelse

med den eller de etager, der havde den højeste rang

og placeret udfor den fineste stue. Balkonen havde

en repræsentativ karakter, hvor familien og inviterede

gæster kunne betragte optog eller trække ud for frisk

luft under de røgfyldte middage (modsat i dag, hvor

det er rygerne, der forvises til balkonen). I 1889 vedto-

ges en byggelov der tillod at bygge husenes facader

udover grundplanet, men der var delte meninger om

disse ”udbulinger” på facaden, da man værnede om

det offentlige liv 19 . I den ”simple” boligmasse var der før

denne lov ikke egentlige balkoner men oftest en ræk-

ke altangange der forbandt etagerne i et netværk på

gårdsiden, men herefter sås ”bankealtaner” der havde

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 75 30-01-2010 21:44:16

75


det funktionelle tilsnit at tyendet kunne banke de tunge

tæpper ud imod gårdrummet.

76 typologi

uderum udeliv

I 1929 udkom et cirkulære fra Boligministeriet der

gav mulighed for at spare bagtrappen væk såfremt

man etablerede altan som brandredning både til går-

den og gaden. Da dette var en væsentlig besparelse

for byggeivrige entreprenører kom dette cirkulære til

at præge byggeriet kraftigt frem til 1951 hvor det lem-

pedes så kun en enkelt altan blev nødvendig 20 . Dette

alternativ gjorde at altanen også økonomisk blev reali-

serbar i de ofte stramme budgetter, der prægede (og

præger) dele af boligbyggeriet. Altanen i forskellige

variationer blev synonym med flere genrationers be-

byggelser, facaderne blev en komposition af vinduer,

altanerne, glaskarnapper, franske døre og blændele-

menter af træ, beton eller eternit.

Altanen blev med modernismen selve symbolet

på den gode bolig. Vinduerne åbnede lejlighederne

op mod udsigten og omverdenen, naturen blev trukket

helt ind i boligen, så man kunne vende tilbage til et liv i

pagt med naturen. Altanen, og gerne den sydvendte,

blev et symbol på æraen: alle fik adgang til at privat

uderum hvor solens helsebringende effekt og den fri-

ske luft kunne nydes og hvor kroppen kunne dyrkes. Al-

tanens popularitet førte indenfor bolig-byggeriet til en

opvisning i variation og fantasi ved udformningen af al-

taner og glaskarnapper kombineret med afskærmning,

plantekummer og tilbagetrækning af facaden. I det til

tider barske danske klima blev der også arbejdet med

altanmotiver der ydede mere klimatisk beskyttelse. Kay

Fisker og CF Møllers bebyggelse på Vodroffsvej fra 1929

og deres senere Vestersøhus fra 1939 danner med det

elegante spil mellem ude og inde, der skabes af altan/

karnap motivet, forbillede for talløse boligbyggerier

frem til i dag som f.eks. Lundgaard og Tranberg Arkitek-

ters Charlottehaven fra 2004 på Østerbro.

Altanen gjorde det muligt for den brede befolk-

ning at nyde naturen, udsigten og solen fra boligens

private udeareal. Arne Jacobsens Bellavista bebyg-

gelse fra 1931-34, hvor forskudte indskudte altan/karn-

appartier vender sig mod Øresund i en romantiserende

reference til cruise bådenes dæk og kahytter er det

første byggeri i Danmark der virkelig tager skibsmotivet

frem, og Klintegården i Århus af Hans Ove Christensen i

fra 1936-1938 fortsætter denne tradition.

Modernist architects became interested in the

balcony because of the opportunities it provided for

greater access to the sun and air, particularly for the

apartment dwellers and their babies (the latter sa-

fely ensconced in cots and prams), and for creating

another way of being part of the public life of the town

or city. Modern medical buildings or sanatoria were

considered incomplete without extensive balconies,

verandas or loggias that could be used for sitting in and

even sleeping in. This too was another feature [red.: of

modern architecture] that was borrowed from the de-

sign and structure of the cruise ship or liner, with their

rows of reclining seats and deckchairs splayed out to

face the sun, and in Australia and the USA the veranda

is still called “the deck”. 21

For modernisterne var de store boligbebyggelser

drømmen om den perfekte bo-maskine. Som stakkede

individuelle enheder bestod bygningerne af lejligheder,

der tilbød alt hvad beboerne havde brug for både ude

og inde. Der var således ingen reel grund til at bevæge

sig udenfor privatsfæren. Bebyggelserne var formgive-

de efter ”demokratiske” principper, hvor alle havde de

samme fordele – men også de samme ulemper. F.eks.

havde stuelejlighederne oftest ikke adgang direkte til

jorden, men måtte nøjes med en altan ligesom de øv-

rige boliger, mens de, der lå placeret i gavlen af byg-

geriet, ikke fik gavn af denne situation i kraft af et ekstra

vindue. Altanerne blev efterhånden som økonomien

spidsede til stadigt mindre og mange altaner dimensio-

neres, så der lige akkurat kunne stå et af tidens yndede

opbevaringsmøbler: en ølkasse! Der var altså langt fra

Le Corbusiers drøm om den absolutte symbiose mellem

menneske og natur. Konsekvensen af altanen, som en

fantastisk tilføjelse til den enkelte bolig, blev da også en

transaktion af udelivet fra det fælles ”multifunktionelle”

gård- og gaderum i den traditionelle by til det indivi-

duelle dvs. privatiserede rum på altanen. De rumlige

spillerregler for bebyggelsernes sociale liv ændredes

dermed radikalt.

typologi.indd 76 30-01-2010 21:44:16


Altanen blev generelt set større og større igennem

årene: fra borgerhusenes paradebalkon og bankeal-

tan, mindre opholdsaltaner på funktionalismens etage-

boliger til nutidens rummelige livsstilsaltaner – der nu er

så generøse at selv navnet er vokset fra balkon - en

knopskydning på facaden, en let plade båret af en

bjælke – til uderum; et selvstændigt rum i boligen, der

endda har muligheden for at rumme alle de elemen-

ter der kendes fra boligens indre: udekøkken, udebad,

udekontor, udeleg, udegym, udesofa, udendørslam-

per, møbler og tæpper i et design der mimer indemøb-

lernes materialer og udformning (og ikke blot de tradi-

tionelle valg som skotlamper og teaktræsbænke) og

som et sidste skud på stammen fås nu også et udeTV!

Uderummet (altanen) er i højeste grad blevet et multi-

funktionelt rum der kræver sin egen behandling, og en

hel industri er skudt op der servicerer og tilbyder løsnin-

ger til denne.

Altanens udseende, og i særdeleshed værnets

udformning, har altid været præget af tidens stil, smag

og økonomi: fra klassicismens symmetri med peristyler

og søjlebårne gesimser, jugendtidens dekorative støbe-

jernsrækværk, funktionalismens tynde insitu støbte jern-

beton rammer, mellemkrigsårenes manglende altan

over systemarkitekturens præfabrikerede elementer til

nutidens svævende individualistiske glasinddækkede

altaner. Det er som om arkitekterne efter i en lang år-

række at have dyrket det rationelle, systematikken og

lighedstanken netop i årene omkring årtusindskiftet

bruger altanen som element for at udtrykke ikke blot

bebyggelsens særkende, men også differentieringen

af den enkelte lejlighed og beboernes individualitet.

Facadens formulering bliver en leg og et spil i altanud-

formning og materialer, og altanen det objekt der

identificerer bebyggelsen. Et af de første projekter in-

ternationalt, der virkelig dyrkede dette motiv, var MV-

RDVs 100WoZoCo fra 1997 og plejehjemmet med de

mangefarvede glasaltaner inspirerede de danske ny-

pragmatiske projekter i årene herefter.

De mest berømmede altaner i det nutidige dan-

ske boligbyggeri må være Tegnestuen PLOTs altaner

på Vhuset (2004) i Ørestaden. Her skaber den trekan-

tede form det størst mulige udhæng fra facaden med

de mindst mulige slagskyggeproblemer mellem de

forskudte planer. Typen blev i folkemunde kaldt ”Leo-

nardo DiCaprio balkonen” (efter James Cameron´s film

Titanic, 1997) fordi, som arkitekten Bjarke Ingles udtryk-

ker det ”…it gives the residents the feeling of standing

at the bow of a ship 30 meters up into the air” 22 . Be-

byggelsen, der samlet også inkluderer M huset med

indeliggende altaner og VM Bjerget med terrasserede

gårdhavehuse, er en tydelig reference til Le Corbusier´s

Unite d’Habitation i Marseilles (1946-52) til hvilken Steen

Eiler Rasmussen noterede sig at Le Corbusier´s forkær-

lighed for at bygge huse på stylter repræsenterede et

forsøg på at skille arkitekturen fra massen således at

huset og dets balkoner syntes at ”svæve i luften” 23 . På

samme måde synes altanerne på Vhuset af leve de-

res eget liv fjernt fra jordoverfladen, men med deres

forskudte placeringer skaber de en ny kommunikation

imellem etagerne, en vertikal gårdhave bebyggelse,

der skaber forbindelser til naboerne i en radius på 10

meter. 24

I Seen from the Window skriver Henri Lefebvre om

altanen: Therefore, in order to hold this fleeting object

(red: A rhythm), which is not exactly an object, one

must at the same time both be inside and out. A bal-

cony is perfect for the street and it is to this placing in

perspective (of the street) that we own this marvellous

invention of balconies and terraces from which we also

dominate the street and passers-by. For want of these

you can always be content with a window, as long as

it does not look onto a dark corner or a dark interior

courtyard – or onto a forever deserted lawn. 25

Der er således en klar prioritering i valget af posi-

tion i forhold til at opleve det liv der passerer forbi lej-

ligheden – en altan er at foretrække – og helst en der

vender imod gaden. Netop her er beskueren i den tæt-

teste kontakt med det liv der udspiller sig, mens besku-

eren stadig optræder tilbagetrukket, observerende og

dermed ikke aktivt deltager i livet. Netop distancen gør

at han er i stand til at se livet der udspiller sig under al-

tanen, både at se i ordets bogstaveligste forstand, men

også i den overførte betydning af at kunne forstå.

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 77 30-01-2010 21:44:16

77


The balcony offered not only an opportunity to enliven

an otherwise flat façade, but to provide possibilities for

human interaction with the street below. The urban balcony

became like a box at the opera or theatre, a place

from which to observe, in turn to be seen.

Vhuset, Ørestaden

78 typologi

uderum udeliv

Henri Lefebvre 26

typologi.indd 78 30-01-2010 21:44:16


typologi

uderum udeliv

typologi.indd 79 30-01-2010 21:44:17

79


Terrassen

Ordet terrasse stammer fra det latinske terra. Der er to

definitioner af en terrasse: indenfor agrikultur er en ter-

rasse et dyrket areal på en skråning eller bakke, der er

nivelleret for lette dyrkning samt forhindre afløb af vand

og næringsstoffer, mens en terrasse i hortikulturen er det

udendørs ”indtagede” rum i forbindelse med en byg-

ning i stueplan. Der er en lang tradition for terrasserede

landskabelige bygningsværker overalt på kloden fra

de tidligste pyramider i Egypten, zigguraterne i Meso-

potamien, de persiske haver, mayaindianernes templer

og vandingsanlæg, til romerrigets paladser. Denne tra-

dition fortsatte med at præge den italienske hortikultur

frem til renæssancen hvor den spredte sig til Frankrig og

derfra til resten af Europa, som det ses på Fredensborg

Slots have med dets nyanlagte parterrehave.

80 typologi

uderum udeliv

Terrasser i forbindelse med boligen var tidligere

hævet i forhold til grundens niveau for at give let ad-

gang fra en høj stueetage, men med 1960’ernes kæl-

derløse typehuse, hvor stuegulvet ikke er hævet væ-

sentligt over terrænet, kom terrassen ned i terrænhøjde.

Oftest vil en terrasse være befæstede med en form for

belægning eller naturmateriale eller hævet over jord-

niveau som en bygget terrasse for eksempel udført i

træ. Terrassen fungerer ofte som overgangsled imellem

landskabets bløde materialer – jord og græsser – og

arkitekturens hårdere belægninger. En terrasse vil typisk

have et rekreativt formål som afslapning eller spisning

eller en anden form for udeophold der kræver et fast

underlag. I modsætning til for eksempel den argentin-

ske quincha vil den danske terrasse typisk ikke have en

overdækning, dog bliver det stadigt mere almindeligt

at have markiser kombineret med varmeblæsere der

kan forlænge terrassesæsonen langt ind i efteråret. En

terrasse vil oftest have en vertikal afgrænsning i form

af en mur/hegn til mindst en side. Såfremt der er mure

på alle fire sider vil man kalde typen et gårdrum eller

atrium. Typisk er terrassen et udgangspunkt for en vi-

suel forbindelse til det omgivende landskab, og derfor

er denne altid i (delvis) åben forbindelse med kontek-

sten.

Taghaven og –terrassen

Make parts of almost every system usable as roof gar-

dens. Make these parts flat, perhaps terraced for plan-

ting, with places to sit and sleep, private places. Place

the roof gardens at various stories, and always make it

possible to walk directly out onto the roof garden from

some lived-in part of the building. 27

En taghave er en form for terrasse indrettet på top-

pen af en bygning. Jeg vil ikke skelne mellem tagha-

ven og -terrassen som type, blot konstatere at den ene

er oftest skabt ef bløde materialer, sten eller vækster,

mens den anden typisk skabes af hårde belægninger.

Oftest er der dog elementer af begge til stede og jeg

mener derfor at de begge er repræsentanter for den

samme arkitektoniske, brugsmæssige og betydnings-

mæssige type.

I de tidligste kulturer har man sikret sig mod vilde

dyr ved at bruge bygningernes tagflade til ophold for

eksempel i landsbyen El Pueblo Zuni i New Mexico 28 ,

mens det i nogle mellemøstlige kulturer var kvinderne

der opholdt sig på husenes tage, dog under solskærme

og udhæng) hvor de var beskyttet mod mændenes

blikke. Babylons hængende haver menes at være en

form for taghaver, indrettet på søjlebårne terrasser i

flere etager.

Efter antikken er taghaverne kun blevet anvendt

i begrænset omfang, men ved begyndelsen af det ty-

vende århundrede fremkommer der atter en interesse

for typen. På verdensudstillingen i Paris i 1868 viste der

en tilplantet tagterrasse ”natur have” i betonkummer,

hvilket muligvis var den begivenhed der genintrodu-

cerede typologien 29 .Tony Garnier begyndte i 1901

planerne for en utopisk byplan Une Cité Industrielle 30

til 35.000 mennesker udenfor Lyon. Her er terrasserede

plateauer en del af den landskabelige bearbejdning

i de funktionsdelte byområder. Denne utopi danner

inspirationen for mange af de følgende modernistiske

byplanprojekter. De franske arkitekter og brødre Augu-

ste og Gustave Perret opførte i 1904 et lejlighedskom-

pleks i på Rue Franklin i Paris, der introducerer mange af

de begreber de senere modernister findyrker bl.a. den

typologi.indd 80 30-01-2010 21:44:17


armerede jernbeton, den frie plan og taghaven. I 1914

tegner Frank Lloyd Wright en restaurant i Chicago med

taghave, og et lignende projekt tegnes af Walter Gro-

pius til Kølns Werkbund udstilling det samme år. 31

Herefter er scenen sat for taghavens ”fader” i det

tyvende århundrede: Le Corbusier, der med de fem

punkter i Vers une architecture danner skole for en ver-

densomspændende bevægelse. Andet punkt i hans

manifest fra 1926 omhandler tagfladen:

2. The roof gardens. The flat roof demands in

the first place systematic utilization for domestic pur-

poses: roof terrace, roof garden. On the other hand,

the reinforced concrete demands protection against

changing temperatures. Overactivity on the part of the

reinforced concrete is prevented by the maintenance

of a constant humidity on the roof concrete. The roof

terrace satisfies both demands (a rain- dampened

layer of sand covered with concrete slabs with lawns

in the interstices; the earth of the flowerbeds in direct

contact with the layer of sand). In this way the rain wa-

ter will flow off extremely slowly. Waste pipes in the in-

terior of the building. Thus a latent humidity will remain

continually on the roof skin. The roof gardens will display

highly luxuriant vegetation. Shrubs and even small trees

up to 3 or 4 metres tall can be planted. In this way the

roof garden will become the most favoured place in

the building. In general, roof gardens mean to a city

the recovery of all the built- up area. 32

I Le Corbusiers Villa la Roches fra 1922 indehol-

der underetagen kun sekundære funktioner – garage,

chaufførbolig og entré – så der er ikke direkte forbin-

delse fra boligarealet til det omgivende terræn. I ste-

det er det en tagterrasse, som overtager den almin-

delige haves udendørsfunktion 33 , et tema Le Corbusier

senere bearbejder og forfiner utallige gange. Athene

charteret fra CIAM kongressen Congrès Internatio-

nal d’Architecture Moderne i 1933, der blev offentlig-

gjort af Le Corbusier i en redigeret udgave i 1942, slog

fast, at byerne voksede og at det øgede afstanden til

naturen for byens indbyggere med en forværring af

sundhedstilstanden til følge (ibid, § 16). For at modvirke

ubehaget og de sundhedsskadelige effekter i den tra-

fikerede storby skulle der etableres taghaver, så man

kunne komme på afstand af støjen og forureningen i

byens travle gader 34 . ”Cafes and places for recreation

would no longer be that fungus which eats up the pa-

vements of Paris: they would be transferred to the flat

roofs, as would be all commerce and luxury kind” 35 . På

de grønne tagflader kunne beboerne nyde solen og

dyrke motion og blev dermed modernismens metafor

for sundhed – fysisk såvel som mentalt.

Disse tanker inspirerede arkitekter i hele den vest-

lige verden og Steen Eiler Rasmussen skriver i 1949: Le

Corbusiers Bolig skulle føles aaben, aaben ud mod Him-

len og de grønne Træer. Alle mindre Rum samlede sig

om ét stort Rum, der gik op gennem to Etager, og som

var helt aaben til den ene side. Denne Loggia var Lej-

lighedens Have, hvor man kunne sidde i det frie og dog

være privat, en Have højt oppe i Luften. 36

Man kan dog sige at netop denne fokus på tag-

fladen fjerner livet fra det offentlige rum – gaden og

pladsen – ved at hæve det op og privatisere brugen af

den specifikke tagflade. Desuden er taghaverne blevet

beskyldt for at skabe dårlige og usunde boliger, grun-

det dårligt udførte afvandingsprincipper som skabte

vandskader og fugtproblemer, men i de senere år har

nye fokus og byggeteknikker igen gjort det attraktivt at

indrette uderum på tagfladen. Der er for eksempel kla-

re bæredygtighedsmæssige fordele ved at beplante

hele tagfladen, da bygningen således isoleres naturligt

og både holder bedre på den ønskede varme samt

afviser uønsket solvarme. Desuden minimeres afløb af

overfladevand fra bygningen til kloaksystemet med

ca. 50% ved en korrekt tilplantet tagflade. Tagflader

har desuden i en årrække været anvendt til placering

af solcelleanlæg, og forskning viser at tagfladerne, så-

fremt de males hvide eller lyse, endda kan være med

til at bremse hullet i ozonlaget! 37 Taghaver kan også

skabe tiltrængte uderum i tætbebyggede urbane om-

råder og dermed begrænse yderligere byspredning.

Såfremt tagterrassen er en have til dyrkning af

vækster er der behov for et tykt vækstlag, men da det-

te over en større flade er tungt, bruges ofte store urte-

potter, plantecontainere eller specielt opbyggede kas-

ser til træer og buske, som kræver et dybt vækstlag.

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 81 30-01-2010 21:44:17

81


82 typologi

uderum udeliv

Kendte taghaver i Danmark er blandt andre Ra-

diohusets taghaver på Frederiksberg, oprindelig tegnet

af landskabsarkitekt G.N. Brandt, og taghaverne i Dan-

marks Nationalbank af arkitekt Arne Jacobsen. Flere

af den international modernismes boligprojekter i Dan-

mark brugte taghaven som element såsom ”Strygejer-

net” af Kay Fisker og C.F. Møller København fra 1932 og

Villa på Bakkedal af Mogens Lassen i Hellerup fra 1934.

I de fleste boligbyggerier opført omkring årtusind-

skiftet er der adgang til en eller anden form for semi-

privat eller privat tagterrasse, som på Fælledhaven i

Ørestaden eller Charlottehaven på Østerbro, ligesom

der indrettes nogle tagterrasser i den eksisterende bo-

ligmasse typisk når tagetagens pulterkamre indrettes

til loft-lejligheder. På denne måde er de danske byer

ved at få en helt ny struktur af udeopholdsrum i højden,

der visuelt forbinder sig til en helt anden skala end den

nære: udsigten over byens skyline og den store urbane

kontekst.

En anden variation af altanmotivet er den terras-

serede bebyggelse, hvor de overliggende dæk træk-

ker sig tilbage og dermed skaber et halvvejs overdæk-

ket uderum som det blandt andet ses i bebyggelserne

Vestervang af Friis og Moltke i Århus fra1967-1971 samt

Farum Midtpunkt af Fællestegnestuen fra 1970-1975 og

frem til BIGs VM bjerget fra 2008 og det kommende BIG

House.

Gaden og blokken

Gaden er central for de fleste bymæssige boligbebyg-

gelser, det er her adgangen sker fra, det er her over-

gangen mellem det urbane liv og det private defineres.

De fleste boliger vil have en indbygget dualitet afhæn-

gig af deres placering i forhold til gaden og gården: hi-

storisk er de prominente rum – stue og dagligstue – pla-

ceret mod gaden mens de private værelser – køkken,

soverum og toilet – lå mod gården. En direkte afspejling

af et samfundsmæssigt ideal hvor de offentlige/repræ-

sentative/kulturelle (i betydningen sociale og intellektu-

elle)/maskuline rum lå mod byen, og de private/intime/

funktionelle/feminine rum lå mod gården.

Gaden danner sammen med blokken byens po-

ché, den struktur der definerer den samlede karakter

af en bebyggelses udtryk. Der er himmelvid forskel på

en bolig placeret med en afgrænsning direkte op ved

en 12 meter small/bred middelaldergade der bugter

sig frem og den bolig der er placeret tilbagetrukket tre

meter fra den 23 meter brede boulevard med et ka-

nalanlæg der afskiller den offentlige sti fra bygningens

facade. Gadesnittet bliver derfor altid essentielt i be-

skrivelsen af en bebyggelses samlede karakter. I den

arabiske kultur var der klare regler for udformningen

af gaden rummet og den hierarkiske struktur, familiens

samling omkring en cul-de-sac, men også regler for ga-

den snit, da en fuldt ladet kamel der defineres som syv

cubit høj (omtrent 407cm38), for eksempel skulle kunne

passere under ethvert fremspring på facaden. 39

Et af de mest betydningsfulde projekter der for-

tolker gaden og gården er Ildefons Cerdà´s Eixample i

Barcelona fra 1859. Her lægges der især vægt på ga-

dens rum. Karreerne har afskårne 45° hjørner der skaber

pladser ved alle vejkryds. Gårdene var for det meste

oprindeligt udlagt som arealer til hverdagens fornø-

denheder, små lapper af asfalt og græs.

Gaden og blokken har været et tilbagevendende

tema i boligbyggeriet. I den tidlige modernisme opløses

karreen fuldstændig og bebyggelserne dannede nu frit-

stående stænger i landskabet. De havde ikke længere

en egentlig for- og bagside mod gård og gade, men

blev primært organiseret gennem en strukturering af

det omkringliggende landskab. I 1970´erne gjorde man

modsat oprør mod disse de modernistiske bebyggelser

frit placeret på grønninger, der kritiseres for at skabe

dårlige betingelser for livet i bebyggelserne. Undersø-

gelser viste bl.a. at børn havde færre legekammerater

hvis de boede i højhus 40 , at der var en sammenhæng

mellem boligens beliggenhed og frekvensen af beboe-

res psykiske lidelser: jo højere boligen er beliggende på

husets etager jo flere mentale sygdomme har beboer-

ne 41 i de Modernistiske boligbebyggelser. Løsningen fra

arkitekter og planlæggeres side blev at tegne bebyg-

gelserne efter landsbymodellen med torve, gader og

gyder. Der blev også draget inspiration fra den arabi-

ske bymodel med kasbaens intime og fortættede rum

typologi.indd 82 30-01-2010 21:44:17


som ideal. Mange af Tegnestuen Vandkunstens tidlige

boligbyggerier arbejder netop med boliggaden som

motiv, især bebyggelserne Tinggården og Fuglesang-

park og bofællesskabet Jystrup Savværk er bygget op

omkring en central gade, et nervecenter, hvor alle bo-

liger tilknyttes og en dialog kan ske mellem beboerne.

En simulering af den klassiske romerske by med pladser,

gader og blokke.

I disse mini-byer oplevede beboerne større samhø-

righed og identifikation med bebyggelsen end i højhus-

bebyggelserne, muligvis fordi de befandt sig tættere

”ved jorden” og derfor mødte naboerne på en daglig

basis i uderummet. Den store oliekrise i samme årti og

den efterfølgende økonomiske regression gjorde også

gaden og den tætte by attraktiv set ud fra et spørgs-

mål om organisering og ressourcer, den tætte bebyg-

gelse muliggjorde et udbygget netværk af offentlige

transportmidler mv.

Typen kommer for alvor på mode igen med in-

spiration fra IBA Berlin 1987, hvor de postmodernistiske

planlæggere udøver ”Critical Reconstruction” i et for-

søg på at genskabe en traditionel urbanisme hvor blok-

ken igen bliver det centrale tema i byudformningen, et

udtryk for et romantiserende ønske om at vende tilba-

ge til tiden før især 2. verdenskrig satte sit eftertrykkelige

aftryk på Berlin 42 . New Urbanism bevægelsen dyrkede

også den traditionelle urbane typologi som et svar på

modernismens spredningsproblematikker.

Pladsen

Som gaden er pladsen også et hyppigt fortolket motiv

i uderummets planlægning. De arkitektoniske referen-

cer svinger alt efter tidens skiftende præferencer: fra

landsbyens torve i 1970´ernes boligprojekter til romer-

ske pladser under 1980-90´ernes postmodernistiske be-

byggelse, men centralt står altid behovet for et fælles

mødested for bebyggelsens beboere. Pladsens rum

er karakteriseret ved at være (delvist) omsluttet enten

af bygninger eller af andre rumdannende elementer

f.eks. træer, der skaber et defineret rum for aktiviteter

og oplevelser. Netop rummets kant er afgørende for

pladsens succes: her kan en interessant overgangszone

etableres mellem det private og det offentlige. Plad-

sens størrelse er selvfølgelig bestemt af funktionen på

byskala svinger dette betydeligt fra den intime Piazza

della Repubblica i Rom (7,500 m2 og ca. 100m x 75 m)

til den kolossale Tiananmen Square (Den Røde Plads)

i Beijing (440,000 m² og ca. 880m x 500 m). Boligbyg-

geriets pladser er selvsagt mindre i skala, men også i

forhold til det funktionelle adskiller de sig fra byens. Lars

Gemzøe og Jan Gehl beskriver i bogen Nye Byrum 43

hvorledes de traditionelle pladser er karakteriseret ved

at have en balance mellem mødested (kommunika-

tion), markedsplads (handel) og transport (bevægelse.

Denne tredelte funktionalitet er oftest begrænset i bo-

ligbebyggelsers pladser, da der oftest ikke, eller i meget

ringe omfang, finder handel sted i rummene. De bliver

således rum for kommunikation og bevægelse, som of-

test er begrænset til de bløde trafikformer, men især til

ophold og rekreation.

William Holly Whyte har indgående studeret ophol-

det på pladser med New York som case 44 . Han beskriver

at de samme vilkår gør sig gældende for pladser i en

metropolis som i en mindre by, selvfølgelig på nær den

høje volumen af potentielle brugere. Whyte definerer

de bedste pladser som sociale rum, jo flere mennesker

i par og i grupper – jo mere succesfuld er pladsen (suc-

ces er i undersøgelsen defineret relativ ift. antallet af

brugere der opholder sig i rummet). Det der afgør om

disse brugere tiltrækkes af pladserne er overraskende

nok ikke gode klimatiske forhold (sol eller skygge), ej

heller rummenes æstetiske udformning eller deres stør-

relse. Det der fandtes som den afgørende faktor var

antallet og tilgængeligheden af ”sitable space”. Der-

med bliver både primær og sekundære siddepladser

de vigtigste elementer på en plads succesfuld plads og

som det meget pragmatisk formuleres: ”People tend to

sit where there are places to sit” 45 . Undersøgelserne kon-

kluderer, at den rette mængde siddepladser forholder

sig i målestokket en lineær fod siddeplads per 30m².

Nogle eksempler på bebyggelser der arbejder

med pladsmotivet er Galgebakken, Dianas Have og

Emaljehaven. De to første er karakteriseret ved at hen-

vende sig introvert til bebyggelsen om et henholdsvis

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 83 30-01-2010 21:44:17

83


uformelt og formelt pladsrum, mens Emaljehaven åb-

ner typen op og lægger pladsen netop der hvor be-

byggelse og by møder hinanden i et inviterende greb,

der drager offentligheden nærmere og indenfor.

Parkeringspladsen

Bygningsreglementet foreskriver at der skal være til-

strækkelige parkeringsarealer 46 ikke blot til bebyggel-

sens beboere men også til besøgende, handlede og

erhvervsdrivende samt at der i særlig grad skal tages

hensyn til handikap adgang og parkering. Det egen-

tlige antal parkeringspladser til en bebyggelse fastlæg-

ges af lokalplanen, byggetilladelsen eller kommunal-

bestyrelsen, men i gennemsnit har de fleste moderne

bebyggelser et antal parkeringspladser der er fastlagt

ud fra en norm på en plads pr. 100 m 2 , såfremt andet

ikke er fastlagt i en lokalplan eller et kommuneplantil-

læg. For Ørestad er normtallet for hovedparten af om-

rådet nedsat til en plads pr. 200 m 2 , men i nogle del-

områder er normen en plads pr. 100 m 2 . Begrundelsen

for nedsættelse af normen er, at der er tale om tæt by

med højklasset kollektiv trafikbetjening. Det er således

meget individuelt og bero på den enkelte lokalitet. I

Storkøbenhavn har beboerne ifølge Danmarks Statistik

gennemsnitligt 0,48 biler per husstand, mens beboere

i hele Danmark gennemsnitligt har 1,2 biler per hus-

stand.

84 typologi

uderum udeliv

Parkeringspladsen er dermed et uomgåeligt ele-

ment når det gælder udfærdigelsen af bebyggelsens

udearealer. Den kan håndteres på mange måder: fra

de trafikdifferentierede stisystemer i Galgebakken, hvor

al parkering foregår udenfor bebyggelsen og alt indre

bevægelse er til fods og på cykel og til Fredensborg

Terrasserne hvor man parkerer direkte udenfor den

enkelte bolig. Alene parkeringspladsens udformning

kan give et praj om bebyggelses samlede disposition,

offentligheds-privatisme balance og sociale liv.

Et af de mere interessante løsninger er VMbjerget

af BIG/PLOT i Ørestaden der kombinerer parkeringshu-

set med gårdhavelejligheder på toppen, der enten

kan tolkes som en nytænkende typologi i byens rum el-

ler det rendyrkede forstadsmiljø sat på højkant, en sam-

menligning som projektets arkitekter anvender.

By-SUK!

”Hovedstaden er blevet overtaget af folk, der nok

sværmer for en romantisk Woody Allen-forestilling om

at leve i storbyen, men i praksis kun kan holde ud at bo

på en villavej, hvis normer de derfor har taget med sig

til byen i en grad, så København i dag er et kæmpe-

mæssigt parcelhuskvarter på højkant.”

Gårdrummet

Søren Ulrik Thomsen 47

Ordet gård er beslægtet med gærde. Gårdens struk-

tur er som sådan uløseligt forbundet med dets rumlige

afgrænsning – muren – og den dialektik der foregår

mellem det indre og det ydre, mellem gade og gård,

mellem det indtagede og det vilde, mellem det private

og det offentlige.

Gårdrummets oprindelse menes at være en åb-

ning i urhytternes tage hvor røgen fra bålstedet kunne

trækkes ud. Denne åbning er gennem årene udvidet

indtil et egentligt uderum omgivet af et lukket areal, of-

test er det afgrænset af bygninger på alle fire sider eller

defineret af mure eller kolonader. I de fleste kulturer i

verden har man dyrket gårdrummets motiv i stører eller

mindre skala, fra de tidligste bydannelse fra 3000 fvt.

i Babylonien til de kinesiske siheyuan og tulou bebyg-

gelser, hvor flere familiers enkelte huse eller lejligheder

samler sig om et indre gårdrum og lukker sig mod det

omgivende landskab eller by. I mange kulturer har man

opereret med en række af gårdrum der definerede stø-

rer og mindre grader af offentlighed og private zoner.

Arbejdere og handlende blev lukket ind i en ydre gård,

gæster blev formelt modtaget og underholdt i den an-

den og mens det tredje indre gårdrum var forbeholdt

familiens nære liv. Under varme klimatiske forhold har

boligens gårdrum desuden en ventilerede funktion ud-

over de mere funktionelle såsom afskærmningen af pri-

vatliv, som lyskilde og sikkerhedsforanstaltning.

typologi.indd 84 30-01-2010 21:44:17


Der kan generelt skelnes mellem to former for går-

drum, der ikke blot er et spørgsmål om skalaforhold,

men i ligeså høj grad et spørgsmål om den arkitekto-

niske ide og formulering: Det åbne gårdrum, en flade

omgivet af en række selvstændige bygninger og ”him-

melhullet”, en åbning i en enkelt bygning. Man har i

Danmark ikke den store tradition for himmelhuller/light-

wells, da den bebyggelsesmæssige tæthed ikke har

været så høj som i de kinesiske og arabiske kulturer, og

de klimatiske forhold er væsentligt anderledes end de

subtropiske og tropiske.

På engelske er ordet court, fra det franske curt og

latinske cohors, der betyder ”lukket gård” og associe-

ret med curiaen ”der hvor folket mødtes” som husede

senatet i det gamle Rom. I den romerske kultur var der

næsten altid et gårdrum i forbindelse med en bygning,

fra den private villa, over insuleaens fælles uderum til

offentlige bygningskompleksers store samlingsstæder.

Det centrale uoverdækkede område i en romersk bo-

lig var et atrium, hvilket man i dag ville betegne som et

glasoverdækket areal, omgivet af en skyggende co-

lonade, der skabte en overgangszone mellem ude og

inde, hvilket senere dannede inspirationen for kloster-

gangene og den overdækkede portico, et yndet klas-

sicistisk motiv. Den engelske court udviklede sig også til

walled gardens haver primært beliggende i forbindelse

med herregårde, hvor der grundet de omkransende

mure skabtes et forbedret mikroklima og dermed et

højere produktionsgrundlag for grøntsager og frugt. 48

I den arabiske verden var gårdrummene ofte de

eneste steder kvinderne kunne opholde sig uforstyrret

eller observeret af mænd. Her spillede gårdrummet

sahn en central rolle i arkitekturen ikke blot indenfor

boligen men også som model for organiseringen af et

større byområde i cul-de-sacs og grupperinger omkring

gårddannelser. Det mauriske palads Alhambra i Gra-

nada viser med tydelighed, hvordan de forfinede rum-

ligheder, skabt af de persiske bygherrer fra 1300 tallet

og frem, har påvirket den lokale byggeskik ikke blot i

den omgivende by, men også i en hel region. 49

I Danmark er ur-gård-motivet muligvis den traditio-

nelle firlængede bondegård, der består af en længe

til beboelse, og tre længer til kreaturer og opbevaring

omkring en lukket gård med en port. Typen er inspi-

reret af herremændenes fornemme gårde og fæst-

ningsværker og bliver udbredt fra 1500tallet især på

Sjælland, Fyn og i Østjylland. Gården var oftest belagt

med pigsten for at modsvare det store daglige slid og

indeholdt både brønd og mødding, men havde ikke

den store rekreative karakter: gårdspladsen var et ar-

bejdsrum, mens prydhaven på stuehusets bagside blev

brugt til ophold. Denne typologi, der danner en fysisk

sluttet ramme om et familie- og arbejdsfællesskab ef-

terfulgte en langt mere kollektiv organisering af rummet

mellem boligerne. Den ”oprindelige” danske landsby

bestod af en samling af gårde og huse i sluttet gruppe,

der som bebyggelsesform var resursebesparende med

hensyn til fx vej- og hegnsanlæg og fungerede i kraft

af jordfællesskabet tillige som samfundets sociale ba-

sisenhed. Disse landsbyer organiseredes som fortebyer

(samme ordstamme som fortov), hvilket betyder gade,

og henviser til den udyrkede jord, der lå mellem går-

dene i landsbyerne. Alle medlemmer af bylavet havde

fælles ejendomsret til forten og dermed lige ret til at

udnytte den. Forten måtte ikke bebygges uden særlig

tilladelse fra bylavet; den brugtes fx til tøjring af unge

kreaturer. Med en gennemsnitsstørrelse på ti gårde på

landsplan varierede landsbystørrelsen fra tre gårde til

undtagelsesvis over 40. Som led i landboreformerne fra

sidste halvdel af 1700-tallet ophævedes landsbyernes

jordfællesskab ved udskiftning. Hver gård fik sin egen

jord, og jordfordelingen lettedes ved udflytning af en

del af landsbyens gårde. Som resultat af dette og af

landbrugets vækst anlagdes mange gårde og huse i

det åbne land, og den nye spredte bebyggelse blev

karakteristisk for det danske landskab 50 . Hermed bliver

bondegårdens gårdrum det centrale offentlige ude-

rum for de fleste danskeres hverdag, et semiprivat rum,

der klart afgrænses mod den omgivende kontekst.

Denne indre/ydre strukturering af rummet genta-

ges som byerne befolkes i gadenet med karreer og

indeliggende privatiserede gårdrum. Gennem årene

efterhånden som byen fortættedes voksede dette sy-

stem af gårdrum og differentieredes til en arkitektonisk

socioøkonomisk struktur, hvor hver families placering i

byens hierarki kunne aflæses i boligens beliggenhed in-

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 85 30-01-2010 21:44:17

85


ProEixample, Barcelona

86 typologi

uderum udeliv

typologi.indd 86 30-01-2010 21:44:20


denfor gården: de velhavende familier mod gaden og

de fattige og husdyrene i tredje eller endda fjerde bag-

gård. De meget tætte og trange gårdrum blev brugt til

alle dagligdagens opgaver og fornødenheder fra toi-

letbesøg til husdyrhold og udviklede sig i midten af det

nittende århundrede til slumlignende forhold der havde

store sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen,

således skyldes blandt andet disse forhold de katastro-

fale epidemier af pest, kolera og tyfus. Gårdrummet

bliver udråbt til ”synderen”, og i bestræbelserne på at

bygge sunde boliger inspireret af den engelske garden

city movement blev gårdrummene større og større så-

ledes at mere lys kunne komme ned og ”sanitære” de

trange rum indtil det afgrænsede gårdrum helt oplø-

stes til fordel for stænger i landskabet.

I de danske boligbebyggelser optræder gårdrum-

met typisk i to skalaer: det åbne gårdrum i forbindelse

med by-karreernes uderum og i den mindre skala i pri-

vate tæt-lav kæde og rækkehuse. Nogle af de bedst

kendte private gårdhavehuse i Danmark er tegnet af

Jørn Utzon, der også er inspireret af gårdene i den ara-

biske og kinesiske verden. Hans arbejde med gårdhuset

som en arketype, der både danner rammen om den

enkelte families liv – en ramme indenfor hvilken fami-

lien frit kan udfolde sig – og som et organiseringsprincip

for den samlede bebyggelse, en tydelig markering af

fællesskabets rum og grænser. De offentlige gårdrum

har meget varierende karakter: fra intime, selvgroede

baggårde på Christianshavn, til storgårdene Classens-

gård og Solgården, inklusiv BIGs forslag til Kløvermarken

”Den Kinesiske Mur”, til de moderne gårdrum i byens

nye kvarterer for eksempel på Sluseholmen og i Øresta-

den. Fælles for disse nye gårdrum er at de oftest åbner

det semiprivate indre rum op for offentligheden, der

anlægges stisystemer og rekreative arealer der bruges

af og forbinder et større opland udenfor bebyggelsens

grænser og dermed udfordres det traditionelt låste for-

hold mellem offentligt og privat: mens det private liv i

stigende grad flyttes ud i det offentlige rum, ja så flytter

det offentlige liv ind i det private rum. Rummene tilby-

der ofte en aktivitet eller event som hovedattraktion –

basketbane, legeplads, motionsudstyr, grillplads mv. og

bliver dermed et semi-offentligt alternativt til den omgi-

vende by. Rummet bliver flydende og inddrager byen,

det knytter sig på en serie af rum frem for at forholde

sig isoleret til den enkelte bebyggelse. Dette stiller nye

krav til den arkitektoniske udformningen af rummene

og deres funktioner: ofte må gårdrummene ”specia-

lisere” sig og tilbyde noget unik for netop at tiltrække

udefrakommende (såvel som egne) brugere. Det er

således en styrke for den samlede bydel at der dannes

nye netværk på tværs af blokken, men for så vidt som

strømmen af potentielle brugere er konstant må dette

nye bevægelsesmønster også have en konsekvens for

gadens rum, der, som det ses i Sluseholmen eller ved

Emaljehaven i Nordvest, ligger tomme hen.

Endnu der ikke mange projekter der ’offentliggør’

karreerne i den tætte middelalderby eller på brokvar-

tererne (enkelte karreer på Chrisitanshavn er delvist

åbne og Skydebaneparken på Vesterbro omkranses af

private arealer), men internationalt ses meget spæn-

dende nyfortolkninger af dialogen mellem gård og

gade i den eksisterende tætte by for eksempel i de

berlinske Höfe eller genåbningerne af gårdene i Barce-

lonas Eixample.

Overordnet kan det siges at de danske gårdrum

har bevæget sig frem og tilbage mellem to poler

gennem tiden: mellem det funktionelle hverdagslivs

nødvendige rum og de æstetiske sanselige haverum.

Gårdrummets design følger nøje de tendenser der er

aktuelle indenfor haveplanlægningen og – moden.

De tidligste gårdrum i karrebyen havde udelukkende

funktionelle elementer: opbevaring af kul, stalde til hus-

dyr, udedas og tørrestativer. Her påtænkes boliger for

folket og ikke de velhavendes kvarterer for eksempel i

Frederiksstaden eller på Charlottenborg, hvor der blev

anlagt parklignende anlæg inde i gårdrummene. Om-

kring 1860 begyndte de første parklignede gårdrum at

blive opført med elementer fra havekunsten: en central

græsplæne, pergolaer omkring stisystemerne, brede

rabatter med stauder og enårige planter, enkelte de-

korative elementer såsom skulpturer og bænke til op-

hold, men også med plads til de dagligdags funktioner

såsom cykelparkering, tørring af tøj m.v. En art engelsk

park-country-garden midt i karreen. Senere nedlæg-

ges mange af disse have-gårdrum for at omdannes til

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 87 30-01-2010 21:44:23

87


parkingspladser efterhånden som bilen gør sit indtog i

byen. Efterhånden som de modernistiske tanker vinder

indpas simplificeres gårdrummene: plantevalget be-

grænses til nogle få typer, bortset fra visse særlige ek-

sempler for eksempel C. Th. Sørensens meget varierede

beplatningsplan for Dronningegårdens ”private” bag-

side mod Kronprinsessegade. Forskellen til det klassiske

romantiske staudebed er her dog at de enkelte planter

samles i store grupper og udstilles i en stram komposi-

tion frem for et idylliseret naturligt billede.

88 typologi

uderum udeliv

Naturen er således tæmmet og kontrolleret i

modernismens havekunst. Op gennem 1960erne og

70erne fortsætter denne forenkling af de sanselige op-

levelser, da gårdrummene primært bliver stedsegrønne

og nemme at vedligeholde, en tendens der ligeledes

ses i forstaden, hvor kvindernes indtog på arbejdsmar-

kedet betyder taks og tuja i de private haver i stedet for

tidskrævende roser og kartofler. Med 1980ernes byfor-

nyelse kommer gårdrummet som oplevelsessted atter

på dagsordenen. I København har projektet Grønne

Gårde siden 1969 i samarbejde med beboerne om-

dannet 12-15 eksisterende gårdrum om året, ofte ved

sammen sammenslåning med naboejendommens –

en såkaldt gårdrydning. Etableringen betales af det

offentlige mens vedligeholdelsen påligger de enkelte

ejendomme.

Kommunalbestyrelsen kan for flere ejendomme

træffe beslutning om tilvejebringelse af fælles friarealer

og fælleslokaler i friarealet, herunder for ejendomme,

der ikke indeholder beboelse, når det er nødvendigt

for at tilvejebringe tilfredsstillende opholdsarealer samt

sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne arealer.

Beslutningen efter 1. pkt. kan omfatte nedrivning af be-

byggelse. 51

Tilfredsstillende udendørs opholdsarealer forud-

sætter, ifølge loven at der er ”rimelige opholds- og ak-

tivitetsmuligheder for beboerne, og at arealerne bl.a.

gennem beplantning er gjort egnede til ophold”. Det

er interessant at det således er et offentligt anliggende

at tilbyde muligheder for aktiviteter såvel som ophold

på de private arealer, en forpligtigelse der klart afspej-

ler det danske velfærdssamfunds værdinormer, og som

kan synes utænkelig i andre kulturer som for eksempel

den amerikanske eller arabiske.

I tiden omkring årtusindskiftet ses to bevægelser

indenfor gårdrummenes planlægning: det første er

de åbne gårde som beskrevet i det forrige afsnit. Den

anden retning er en landskabelig bearbejdning af

rummene som et levende rumligt ”kunstværk”. Inter-

nationalt er havearkitekten Piet Oudolf en af forgangs-

mændene indenfor denne retning: en sammensmelt-

ning af et ”naturligt” græs landskab med staudehaven

i store brogede tæpper 52 . Danske foregangsmænd for

denne bevægelse er landskabsarkitekten Stig Lennart

Anderson, Charlottehaven, og Torben Schønherr, Hav-

neholm og Tuborg Syd, der begge arbejder med går-

drum som ”skuetæpper” af stiliserede landskaber, som

i plantevalg og materialer refererer til en ”oprindelig”

natur men underlagt et meget kontrolleret komposito-

risk formsprog. Elementerne er typiske vejende græsser,

duftende mørke fyrtræer, tommer eller vandfyldte pyt-

ter, vindens riven i kunstige tørresnore og farveklatter

fra engblomster i flor. En fænomenologisk sansning i tid

og rum af rummets elementer. Stig Lennart Anderson

opsummerer tendensen i sin beskrivelse af Charlotteha-

ven: “It is an urban park: The outside is about the sens-

uous experience not functional requirements. It is to be

experienced over time”. 53

Grønningen

Grønningen tager sit udgangspunkt i den klassiske lands-

bymodel og i havekunstens rumligheder. Udviklingen

af typen er meget lige den udvikling der var foregået

indenfor havekunsten fra de strukturerede og sluttede

renæssance og barok haver til de engelske pittoreske

haver og her blev et vigtigt element i bebyggelsespla-

nens rum den samlende grønning – græsfladen. Denne

er formegentlig en fortolkning fra den engelske lawn-

tradition - et stort pastoralt landskab der sammenknyt-

tede det intime haverum med den omgivende natur

- eller ”the village green”, et græsningsareal midt i den

traditionelle engelske landsby meget lig den danske

typologi.indd 88 30-01-2010 21:44:23

forte.


De nye boligbebyggelser skulle opbygges efter

Garden City modellen, hvor den traditionelle landsbys

dimensioner, organisering og ikke mindst nærheden

til haver og grønne arealer var idealet. Fordelen ved

dette var desuden, at mange af de nye beboere op-

rindeligt kom fra landet og derfor var bekendt med det

rumlige formsprog og brugsmønstrene i denne type be-

byggelser. De blev indrettet som mini-samfund omkring

landsbygader med torv, pladser og haver. Bygningerne

skulle stå længere fra hinanden end i den trange by, så

man fik gavn af solens stråler både inde og ude og så

jorden mellem husene kunne bruges til små nyttehaver

og lignende. I Danmark er Lægeforeningens Boliger

et af de første eksempler på denne stil. Den interna-

tionale modernisme tager disse tanker til sig, men først

med Corbusier´s Villa Savoye fra 1929 er den ”grønne

præsenterbakke” for alvor sat i centrum. Typologien

adopteres hurtigt indenfor lejlighedsbyggeriet og bli-

ver den centrale struktureringsform for uderummene i

årene fremover.

Den klassiske by var planlagt med sluttede karréer

og punktvise grønne parker, et meget klart defineret

rum, hvor grænsen mellem natur og kultur, mellem det

bebyggede og landskabet var trukket skarpt op. Med

modernismen flyttedes idealet om det gode boligliv fra

den tætte introverte by mod den åbne bylandskab. Ef-

terhånden opløses karrene fuldstændig og bebyggel-

serne dannede nu stænger eller punkter i landskabet,

men organiseres gennem en strukturering af det om-

kringliggende landskab. Byen sås som en maskine, der

kunne optimeres ved at adskille de forskellige funktio-

ner, således at forretninger, virksomheder, kulturtilbud

og boliger blev skilt ad i hver deres zoner. Imellem disse

bredte sig store pastorale landskaber, grønninger med

søer og spredte beplantninger der skabte perspektiv

i det naturbillede, man kunne opleve fra lejlighedens

panoramavinduer og altaner.

Grønningen i den danske sammenhæng ses for

eksempel i de to meget fine bebyggelser Bakkehusene

af Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen fra 1922 og Søn-

dergårdsparken af Hoff og Windinge fra 1950. Fælles

for disse rum er at de er udlagt som et større landskabe-

ligt træk der kan rumme mange aktiviteter og funktio-

ner for beboerne. En undersøgelse, foretaget et par år

efter opførslen af Kaare Svalastoga, daværende pro-

fessor i sociologi ved Københavns Universitet, påviste at

grønningen i Søndergårdsparken ikke fungerede som

det sociale mødested den var tænkt som – tværtimod

virkede den som en barriere mellem bebyggelsens to

sider. 54

Grønningens planlægningsmæssige idealer skab-

te grundlaget de fleste boligbyggerier frem til først i

1970erne. Her gik det op for arkitektstanden, at noget

var galt. Drømmen om landskabet som forløser holdt

ikke: den grønne flades æstetik kunne ikke alene løse

alle beboernes problemer – tværtimod var bebyggel-

sens typologi med til at skabe nogle nye udfordringer

bl.a. en række klimatiske problemer, der endda for-

stærkedes af de særlige under danske vejrforhold med

koldere temperatur, megen regn og vestenvinde. I det

midteuropæiske fastlandsklima, hvor de fleste af Mo-

dernismens første og modelskabende byggerier lå, var

det mindre problematisk med skygge på udearealerne

– her var det ligefrem en nødvendighed i de varme

somre at søge skygge for at kunne opholde sig uden-

for, men under de danske forhold betød bygningernes

lange slagskygger, at rummene ikke var behagelige at

opholde sig i. Dette problem opstod ikke i de enkelte

projekter, hvor der var plads nok til at orientere bygnin-

gen som en stang i øst-vest aksen med uderummene

på en grønning placeret mod syd. Men oftest var dette

ikke muligt, og da man desuden ønskede at optimere

hvert enkelt byggefelt og derved få plads til at mange

boliger som muligt, opførte man bebyggelserne så tæt

på hinanden som muligt, efter den regel at slagskyg-

gen for det første hus blev bestemmende for hvor det

næste kunne begynde. Dette var hensigtsmæssigt for

bygningerne og de enkelte lejligheder, men betød i

praksis at store dele af uderummene altid lå i skygge og

derfor ikke blev benyttet. Desuden var bygningernes

højde med til at fange vinden, sende den mod jorden

og accelerere dens hastighed – målinger viste ligefrem

at vinden kunne være tre til fire gange så kraftige ved

foden af et højt hus som på taget. I de værste eksem-

pler kom det så vidt, at man måtte låse bebyggelsernes

hoveddøre for at forhindre at vinden blæste dem op

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 89 30-01-2010 21:44:23

89


Opnæsgård, Hørsholm

90 typologi

uderum udeliv

typologi.indd 90 30-01-2010 21:44:23


og i stykker og opføre læhegn rundt om sandkasserne,

for at vinden ikke blæste sandet – og børnene - ud.

Erik Nygaard skriver: Faktisk viser Milestædet me-

get klart, hvad der er galt med Le Corbusiers idé om

bolighøjhuset. Man får ganske vist store friarealer, men

de bruges næsten ikke til noget. Til gengæld får man

meget dårlige friarealer ved boligen, det blæser næ-

sten altid ved foden af et højhus, og som regel skal der

skaffes plads til en masse biler. Det kan man leve med,

der hvor højhuset er et tilbud til folk, der har ressourcer

nok til selv at kunne vælge hvor og hvordan de vil bo,

som på Bellahøj. Men Milestædet er beregnet på men-

nesker med almindelige eller små indkomster, og de

har ingen valgfrihed på boligmarkedet. 55

Grønningen mangler ofte rumlige holdepunkter i

form af nichedannelser, skærme eller beplantning, der

kan skabe naturlige opholdssteder på fladen. Grønnin-

gen kan derfor – i yderste tilfælde - måske endda ses

som en parallel til Benthams panoptiske fængselsarki-

tektur. Frederik Tygstrup beskriver den mentale virkning

således: Fangen er bestandig overvåget og dermed

overladt til at overvåge sig selv, se sig selv udefra, med

den samfundsmæssige magts øjne. Hermed ændrer

magtens funktionsmåde afgørende karakter: den vir-

ker ikke længere blot uden på individet, som vold mod

den konkrete krop, men er nu også inden i individet,

som et bestandigt pres på bevidstheden. 56

På samme måde er grønningens bruger bestandig

er overvåget af usynlige øjne fra lejlighedens vinduer

og ønsker derfor ikke at opholde sig på fladen. Richard

Sennett noterede sig om åbne kontorlandskaber, at de

skaber selvkontrol og mindsker interaktion mellem de

ansatte: ”Human beings need to have some distance

from intimate observation by others to feel sociable.

Increase intimate contact and you decrease sociabi-

lity.” 57

Det samme kan siges at gælde for beboernes op-

førsel på grønningens åbne landskab. Problemet på

disse arealer er det manglende ejerskab over området,

eller den manglende grænse. Før en fysisk grænse er

etableret, kan man ikke opnå et psykisk ejerskab over

et område og dermed føle sig ansvarlig for at liv der

foregår på arealet og dets pleje. De store åbne Mo-

dernistiske grønninger har typisk ikke nogen definerede

grænser, det er op til den enkelte selv at placere sig på

fladen. Grønningens muligheder udnyttes ofte ikke da

den store flade ikke er programmeret til forskellige typer

aktiviteter eller inviterer til ophold, som i kanten af plæ-

nen, langs med hegnet eller buskene hvor brugeren har

et fysisk rummeligt holdepunkt for opholdet. Problemet

er, at menneskets psykiske opfattelse af rum betyder,

at det gerne vil have en fysisk grænse at forholde sig

til: som det gamle ordsprog siger ”at have ryggen mod

muren”. Hvis man som beboer skal opholde sig på en

grønning, føler man sig overvåget af de andre i lejlighe-

derne, der er intet der skærmer og beskytter beboeren

midt på græsplænen. Kanten er derimod der, hvor li-

vet leves: kanten er tryg og brugeren har et glimrende

overblik over hvem der kommer og går.

Der har derfor været meget kritik af grønningen

som element, da grønningen har den (tilsyneladende

utilsigtede?) bagdel at den adskiller mere end den

samler. Asger Jorn skriver i 1945: ”Menneskets ´elemen-

tære glæde er ikke ”sol, luft og grønne træer”, men

muligheden for at kunne opbygge, udnytte og forbru-

ge sin skabende kraft og evne til gavn og glæde for sig

selv og sine omgivelser. Dette forudsætter at han faar

det fulde udbytte af sit arbejde, mad, klæder, hus, luft

og i stedet for en æstetisk nydelse af grønne trætoppe

i fugleperspektiv fra 50. etage et aktivt forhold til natu-

ren, og det kræver at han som en fri mand uhindret kan

være med til at sætte sit præg paa sine omgivelser, at

forme dem efter sit behov, ogsaa arkitekturen, om han

øskner det.” 58

På trods af at landskabet umiddelbart er lige uden-

for altandøren, skal den typiske beboer gå meget langt

fra lejlighedens indre, i enkelte bebyggelser op til 400

meter 59 , via elevatorer, ad trapperum, gange, parke-

ringspladser og stisystemer for at nå til det grønne areal.

I realiteten kræver det meget planlægning og vilje at

bevæge sig udenfor i det grønne, så derfor synes det

oftest lettere at blive inde eller på altanen. Grønningen

må således sige at skabe en vue over bebyggelsen, at

åbne op for det storladne landskab og skabe luft, men

i det daglige liv bruges den, som tidligere undersøgel-

ser 60 har vist, i meget ringe grad.

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 91 30-01-2010 21:44:24

91


Den ubrudte flade – det uendelige og

det foldede landskab

En afart af grønningen er den ubrudte flade der frem-

kommer i to versioner: en horisontal og en vertikal. Den

horisontale er et ubrudt landskab i jordniveau hvor

bygningen står” på stylter” for at minimere kontakten

med jorden. Denne type kendes fra den klassiske mo-

dernisme, der som Steen Eiler Rasmussen beskrev det,

gør at bygningen synes at svæve i luften og derved

fjerner arkitekturen fra sin masse 61 i et forsøg på et fy-

sisk og historisk ”tabula rasa” 62 . Claus Bech-Danielsen

har senere set dette som et tidligt svar på en økologisk

overvejelse, hvor plante- og dyreliv kunne fortsætte

uforstyrret under de lette bygninger 63 . Mest kendt er nok

Corbusiers forskellige Unité d’Habitation huse, der dan-

nede skole for utallige projekter efterfølgende. Under

danske forhold er to nyere projekter inspireret af dette,

men med meget forskellige ideologiske tilgangsvinkler

og arkitektoniske formuleringer: V huset af PLOT og det

ikke opførte BOASE projekt af BOASE/Force4. V huset

lader landskabet flyde under bygningen, så der opnås

en visuel kontakt mellem grønningen og ”gårdrum-

met”. Rummet er udnyttet til en sænket minigolfbane

med kunstgræs, da meget lidt som bekendt kan gro i

skyggen, men åbningen er i praksis med til at skabe en

tunneleffekt, hvor vind suges ind mellem bygningerne

og accelererer turbulensen. Man har søgt at afhjælpe

dette ved efterfølgende at plante træer i gårdrummets

to ender. Den ubrudte flade bliver i Vhuset til en ubrugt

flade, et koldt, skyggefuldt og vindomsust indenmands-

land. Ideen bag BOASE var at placere studenterboliger

hævet oven på en forurenet grund, hvor der plantedes

forskellige rensende vækster. Når byggegrunden var

oprenset kunne huset atter ”få fodfæste” på jorden og

en offentlige gadefacade kunne etableres langs be-

byggelsen.

92 typologi

uderum udeliv

En videreudvikling af den ubrudte flade er det

hævede eller foldede landskab, der med den såkaldte

”folding architecture” i begyndelsen af 1990´erne inspi-

reredes af Gilles Deleuze, og ønsket om heterogenitet

i opposition til dekonstruktivismens ønsker om modsæt-

ning og opbrud.

Greg Lynn har beskrevet det således: … whereas

Deconstructionist Architecture operates with “a logic of

conflict and contradiction,” Folding Architecture fore-

grounds “a more fluid logic of connectivity”… If there

is a single effect produced in architecture by folding, it

will be the ability to integrate unrelated elements within

a new continuous mixture. 64

Foldningen beskrives af Malene Busk som et typisk

barokt træk: Verdens bevægelse som en bestandig

foldning: verdens måde at verdne på ifølge barokken

er at folde og folde og folde … Barokkens sans for uen-

deligheden udtrykker sig som foldninger, der i princip-

pet skal fortsættes i det uendelige. Foldningen er en

måde at skabe differentieringer på, sætte skel og gøre

forskel, lave distinktioner i et stof, der stadigt er ét uad-

skilleligt hele. 65

Udviklingen af folding architecture kobles sammen

den digitale virkelighed, der pludselig åbner sig for ar-

kitekterne: nu er det muligt af skabe uendelige struktu-

rerer der både morpher og wrapper: ude folder ind og

oppe glider ned. Dermed bliver det foldede landskab

et billede på den moderne strøm af viden og indtryk ,

der præger byen. Et flydende netværk af rum der over-

lapper og sammensmelter.

Et af de store ikoner inden for denne bevægelse

bliver Rem Koolhass og den hollandske nypragmatis-

me, der bruger det foldede landskab, både det indre

som ydre, som et symbol på den nye tid, på forbin-

delser mellem rum, tid og sted, mellem skalaspring på

alle niveauer: byens udendørs plads folder sig op og

bliver til en rampe, der bevæger sig ind i huset, bliver

til en væg, der folder ned og bliver til en bænk osv 66 .

Her tages tråden op fra renæssancens rum der også

beskæftigede sig med det uendelige rum, hvor det

uendelige repræsenteres af perspektiviske horisonter

og fjernpunkter, mens det uendelige i modernismens

rum bliver ubegrænset og repræsenteres af flader og

volumeners ekspansion. 67

Lars Marcussen beskriver denne arkitektur dette

som et nyt paradigme, sammenknyttet med internet-

tets opståen der skaber en flydende rumopfattelse,

typologi.indd 92 30-01-2010 21:44:24


men i lige så høj grad en flydende opfattelse af sel-

vet og mulighederne i rummet. Rummet opstår som

et topologisk kort, der eliminerer orientering i rummet,

ophæver tyngdeloven og placerer kroppen i et vek-

torfelt 68 . I 1990´erne og start 2000´erne sås et utal af pro-

jekter der i forskellige skala arbejdede med dette tema,

og i sær med at merge bygning og by eller landskab:

tilbygningen til Ordrupgård, SEB Banks hovedsæde på

Kalvebod Brygge, RealDania huset på Bryghusgrun-

den, Magneten i Malmø og Høje Torv på toppen af

Magasin.

I mange sammenhænge er denne foldning efter-

hånden blevet nærmest synonymt med samtidens arki-

tektur og dermed en kliche som for eksempel i bebyg-

gelsen 8/BIG House i Ørestad Syd, hvor terrænet hæves

op i 12 etagers højde som et loop der ”tillader byens so-

ciale liv at invadere højderne” 69 . Foldningen bliver her-

med billedet på en bebyggelse i sammenhæng med

den omgivende natur og kultur, en sammensmeltning

og by og landskab, offentligt og privat, men reelt må

man stille spørgsmål ved om den ønskede effekt kan

opnås, eller bebyggelsen vil lide samme skæbne som

mange af de sturkturalistiske byggerier fra 1970´erne,

der også løftede fodgængerne op fra jordens niveau,

og dermed endte med at dræbe det offentlige liv i be-

byggelserne.

Det kan dermed diskuteres om ikonet græs på tag

refererer til en barok uendelighed – et udslag af mo-

dernitet og internettets påvirkning af vores forståelses-

ramme i 4D rum og tid, en økologisk bæredygtig hen-

syntagen til uderummenes interaktion med et naturligt

kredsløb, en reference til Le Corbusier som pater familia

architecturum eller om ikonet blot er udslag af et arki-

tektonisk modelune, der ikke fungerer i praksis.

Afrunding

Jeg har i dette kapitel beskrevet uderummets elemen-

ter og typer og hvorledes de kan karakteriseres i forhold

til begreberne ude-ind, kontekst, grænse og grundrum.

Det kan udledes, at især forholdet mellem grænse og

kontekst er under forandring i samtidens arkitektur. Den-

ne tendens begynder ved den modernistiske arkitekturs

opløsning af den faste ude-inde relation og eskaleres

af informationssamfundets sprængte fysiske rammer

og sociale relationer. Jeg vil i det følgende casestudy

kapitel undersøge en række boligbebyggelsers ude-

rum nærmere for at afdække hvorledes de beskrevne

typologier har indvirkning på de specifikke uderum og

deres brug.

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 93 30-01-2010 21:44:24

93


KONTEKST OG PRÆPOSITION

Forholdet mellem uderummet af konteksten kan beskrives i snitdiagram

som en række præpositioner.

Inspireret af: Guut og Schmidt, 2008, side 11 samt Højer, 2009.

udenfor

i forlængelse af

indei - midt i

parterre

oven på

oppe på

langs med

94 typologi

uderum udeliv

P

typologi.indd 94 30-01-2010 21:44:24


Slutnoter

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

Poché betyder “lomme” på franske og refererer til de hvide arealer på

et kort eller det på en arkitektur tegning, der hvor der ikke er bebygget,

det rum bygningens geometri omslutter. Den mest kendte brug af

poché er fra Pianta Grande di Roma af Giambattista Nolli (Giovanni Battista,

1701 - 1756) fra 1748. Kortet blev bestilt af Pave Benedict XIV for at

kortlægge Rom og derved fastlægge de 14 distrikter. Nolli kortet består

af 12 kobberplader og måler samlet 176x208cm, men det særlige ved

kortet er at Nolli anvender poché ikke blot til at beskrive de ubebyggede

flader, men til at kortlægge alle de offentligt tilgængelige flader, således

at for eksempel det indre rum i kirker, forum og under colonader er hvidt/

poché mens det utilgængelige er sort. Figure/ground metoden er affødt

af denne teknik og bruges foreksempel af Venturi og Koolhaas i deres

Las Vegas studier.

http://en.wikipedia.org/wiki/Paradise

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal 2009.

Ejlers i samarbejde med De danske Haveselskaber, 1997

http://broendbyhaveby3.dk/

Den oprindelige udstilling var arrangeret af Christian Lund og Kirsten Kiser.

Kolonihavehusene kan ses her: http://www.arcspace.com/khave/

index.html Husene af Dominique Perrault, Aldo Rossi, Ralph Erskin, Josef

Paul Kleihues og Heikkinen & Komonens huse kan idag ses i Louisianas

søhave.

Beboerne i Pærehaven fik muligheden for at tilkøbe terrasser og altaner

til en pris på omkring 50.000 kr. per unit. Til den samme prise kunne man

erhverve en kolonihave beliggende som umiddelbar nabo til bebyggelsen,

en løsning flere beboere valgte.

i Casas, 2007. Casas diskuterer indgående forskellen mellem nord- og

sydeuropæisk boligarkitektur og hvorledes det efter hans mening er

afgørende for den sociale forskel mellem de to regioner at boligerne

afsluttes med eller uden overgangszone mellem de private og det offentlige

rum. Overordnet mener Casas, at sydeuropæere har en latent

civitas, er naturligt urbane og har et behov for at optræde i en tæt bymæssig

sammenhang, mens nordboerne er grundlæggende rurale og

dermed ynder individualisering og kontakt til naturen.

Seignobos, 2008,side 227 samt Jackson, 1984, side 14

Besim S Hakim, Mediterranean urban and building codes: origins, content,

impact, and lessons, Urban Des International nr. 13, 2008, side 26-

30

Bundgård et al.,1988, side 433

Gehl, 2003, side 181-182. Dette svarer desuden til afstanden for Social Distance

(1.30 meter – 3.75 meter) som beskrevet af Edward T. Hall i bogen

The Hidden Dimension (1966), en distance mellem kommunikerende der

stadig er offentlig men ikke formel.

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal 2009

The Dehkhoda Dictionary (Persisk)

Harris & Lever, 1966, side 6

Gjessing, 2008, side 13

Vitruvius,1960, side 131

Broadbent, 1995, side 13

Gjessing, 2008, side 20

Gjessing, 2008, side 22

Warpole, 2000, side 82

BIG , 2009, side 71

Eiler Rasmussen,1995, side 96

BIG , 2009, side 71

Kofman & Lebas, 2000, side 219

Warpole, 2000, side 82

Alexander et al.,1977, side 577

Gjessing, 2008, side 118

Giedion, 1967

Udgivet 1918.

Dunnett & Kingsbury, 2004, side 9

Oprindeligt udgivet i Almanach de l’Architecture moderne, Paris 1926.

De fem punkter er: 1. The supports. 2. The roof gardens. 3. The free designing

of the ground- plan. 4. The horizontal window. 5. Free design of

the facade.

Marcussen, 2002 (2006), side 479-82

Bech-Danielsen, 2004, side 99

Le Corbusier, 1921 (1985), side 60

Eiler Rasmussen, 1947, side 183

Professor Steven Chu, energiminister for den amerikanske præsident

Barack Obama, mener at man ved at male alle verdens tage hvide

og dermed reflektere solens stråler og spare på den dyre nedkøling af

bygningsmassen, vil kunne spare et C0 2 udslip svarende til verdens samlede

bilkørsel i 11 år. Kilde: http://www.telegraph.co.uk/earth/earthnews/5389278/Obamas-green-guru-calls-for-white-roofs.html

En cubit er en af de ældste måleangivelser der kendes, og defineres

som længden fra fingerspids til albue. Det eksakte mål varierer en smule

alt efter kultur. Der findes tre angivelser for arabiske cubits: nil cubit er

omkring 540.2 mm, Hashimi cubit er 650.2 lang og guard cubit er 555.6

mm lang. Til sammenligning er den romerske cubit 444.5 mm. Kilde:

http://en.wikipedia.org/wiki/Cubit

Broadbent, 1995, side 13

Morville,1969

D.M. Fanning, Families in Flats, British Medical Journal, November 18,

1967, Side 382-86

Gary Wolf, Venture Kapitall, Wired Magazine, 1998.

Gehl og Gemzøe, 2001

Whyte, 1982

Whyte, 1982, side 28

Bygningsreglement 2008, Erhvervs og Byggestyrelsen. Kapitel 2.6.

Forfatter Søren Ulrik Thomsen i essayet Parcelhuskvarter på højkant i Politiken

d. 04.08.02.

Blaser, 1985

Kostof, 1995 samt Vance Jr, 1990, side 20-26

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal 2009

Københavns Kommune. Lov om byfornyelse og udvikling af byer, Lov nr.

1234 af 27. december 2005. Kapitel 6

Et interessant eksempel på dette i en urban sammenhæng er High Line

projektet i New York. Projektet er en omdannelse af et nedlagt jernbanerasse

til en offentlig park, en urbane have og aktivitetsrum, i første sals

højde over 22 blokke mellem det gamle industrikvarter Meastpacking

District til Chelsea. Projektet er tegnet af James Corner Field Operations

og Diller Scofidio + Renfro med Oudolf som rådgiver for plantedesign og

blev indviet i sommeren 2009.

Citat, forelæsningen “Public space - public life in the 21st century”

29.06.06

Nygaard, 1984, side 60-61

Nygaard, 1984, side 70. Milestædet: Erik Møller m.fl. 1953-58

Tygstrup, Thau (red.), 2007, side 165

Sennett, 1977(2002), side 15

Ager Jorn i Arkitekten Ugehæfte, årg. XLIMK, nr. 16/17, side 61-28 om

Corbusiers ”Menneskenes Boliger” 1945 og Nielsen, 2008, side 24-25

Bech-Danielsen,2004

Bundgård et al., 1988, side 433. I en undersøgelse af brugsmønstrene i

Galgebakken blev det vist at beboerne kun burger grønningen i 2% af

de samlede udeaktiviteter.

Eiler Rasmussen, 1995, side 96 og Warpole,2000, side 82

Nielsen, 2008, side 24

Bech-Danielsen, 2004, side 55

Lynn, 2004

Busk, Thau (red.), 2007, side.243

Nielsen, 2008, side 126

Marcussen, 2002 (2006), side 503. Her sammenligner LM udviklingen indenfor

de tegnetekniske redskaber og en eksisterede verdensopfattelse

med arkitekturens rum. Påstanden er at Big Bang teorier samt 3D modellering

programmernes tekniske muligheder påvirker og skaber en ny

slags foldet verdensopfattelse i 4D, som igen udtrykker sig i arkitekturens

rum.

Marcussen, 2006. Se et uddybende diagram i Arkitekturens Topologi, KAs

nytårspublikation 2004.

BIG, 2009, side 99. Frit oversat af CvD.

typologi

uderum udeliv

typologi.indd 95 30-01-2010 21:44:24

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

95


96 timeline

uderum udeliv

timeline.indd 96 30-01-2010 21:44:59


timeline

timeline.indd 97 30-01-2010 21:44:59


98 timeline

uderum udeliv

Society needs a good image of itself.

That is the job of the architect. Walter Gropius

Langeline, Østerbro

timeline.indd 98 30-01-2010 21:45:01


Timeline

Udviklingen bør nok ikke ses som en lige linje, men nær-

mere som en voksende spiral hvor hvert årti og hver ny

ide tilfører endnu et lag på det eksisterende vokabula-

rium eller vender tilbage og genoptager ældre udtryk

i tidssvarende fortolkninger. Boligbyggeriets evolution

starter aldrig forfra, men udvikler sig kontinuerligt. Un-

dervejs sker der brud, der forandrer den måde verden

anskues og dramatisk ændrer udviklingen: krige, syg-

domsudbrud, ændrede politiske styreformer, økonomi-

ske kriser, nye familiemønstre, terrorangreb, miljøkata-

strofer osv. Disse brud skaber en modreaktion – årsag

og virkning – det etablerede revideres og kontrasteres,

hvilket skaber svingninger mellem modsætninger: kul-

tur & natur, by & forstad, åben & lukket, fællesskab &

individualitet… Tilsammen danner dette et komplekst

topologisk kort, en kronologisk række af begivenheder,

en timeline.

Udvilking

I den spirende industrialisme i anden halvdel af det

19. århundrede var livet for arbejderfamilierne i byen

barskt. Udover det hårde fysiske arbejde på værfter og

fabrikker, var boligforholdene oftest elendige. Mange

af byens beboere var flyttet fra landet og de mindre

provinsbyer til den begyndende storby København i

håbet om en bedre tilværelse. Byen var indtil 1850erne

begrænset bag voldenes snærende rammer. Boligom-

råderne var organiseret som karrébebyggelser med for-

retninger og borgernes lejligheder mod gaden, mens

de fattige arbejderfamilier var henvist til at bo stuvet

sammen i små lejligheder i anden og tredje baggård.

Sygdomme spredtes hyppigt og hurtigt under disse for-

hold. Efter det store koleraudbrud i København i 1853,

hvor over 3000 indbyggere døde, stod det derfor klart,

at byen måtte åbnes op for permanent byggeri uden-

for voldene, så lignende katastrofer kunne undgås i

fremtiden. Arkitekter, planlæggere og læger drømte

om sunde boliger med lys, luft og grønne områder til ar-

bejderne. Ligesom industrialismen var startet i England

og havde derfra spredt sig til resten af Europa, var det

blandt andet også her de danske arkitekter søgte inspi-

ration til at løse boligproblemerne i dens kølvand.

De nye boligbebyggelser skulle opbygges efter

den traditionelle landsbys dimensioner og organisering

hvor ikke mindst nærheden til haver og grønne arealer

var idealet. Fordelen ved dette var desuden, at mange

af de nye beboere oprindeligt kom fra landet og derfor

var bekendt med det rumlige formsprog og brugsmøn-

strene i denne type bebyggelser. De blev indrettet som

mini-samfund omkring landsbygader med torv, pladser

og haver. Bygningerne skulle stå længere fra hinanden

end i den trange by, så man fik gavn af solens stråler

både inde og ude, og jorden mellem husene kunne

bruges til små nyttehaver og lignende. Sundhed og hy-

giejne blev således drivkraften bag udviklingen af det

danske boligbyggeri. Resultatet blev en række bygge-

foreninger for eksempel Brumelby/Lægeforeningens

Boliger og Kartoffelrækkerne på Østerbro, Komponist-

timeline

uderum udeliv

timeline.indd 99 30-01-2010 21:45:02

99


kvarteret ved Svanemøllen, Humleby ved Carlsberg og

en mindre bebyggelse ved Nyboder, der alle havde til

formål at bygge gode boliger til det arbejdende folk. I

praksis blev det dog oftest funktionærer og mellemle-

dere, der købte boligerne og herefter lejede værelser

ud til såvel logerende som arbejderfamilier. Disse byg-

geforeninger var dog undtagelsen i forhold til det ge-

nerelle boligbyggeri, der fortsat var tæt spekulations-

byggeri med sluttede karréer på brokvartererne, hvor

store dele af befolkningen boede i trange lejekaserner

under slumlignende forhold. Idealet om det gode bo-

ligliv var dog med byggeforeningerne flyttet fra den

tætte introverte by mod det åbne grønne landskab.

100 timeline

uderum udeliv

Den store forandring i byplanlægningen kom med

den modernistiske bevægelse i 1920erne. Byen blev

betragtet som en maskine, der kunne optimeres ved at

adskille de forskellige funktioner, således at forretninger,

virksomheder, kulturtilbud og boliger blev skilt ad i hver

deres zoner. Imellem disse bredte store pastorale land-

skaber sig; grønninger med søer og spredte beplant-

ninger, der skabte perspektiv i det naturbillede, man

kunne opleve fra lejlighedernes panoramavinduer. Na-

turen kunne betragtes fra altanen eller ejendommens

tagterrasser, hvor blandt andre Le Corbusier forestillede

sig at det liv, der i storbyen fandt sted i gaderne mel-

lem husene, skulle foregå i højden, så beboerne kunne

komme på afstand af ubehaget og de sundhedsska-

delige effekter fra den trafikerede storby.

Efterhånden som denne ideologiske tilgang til

planlægningen vandt indpas opløstes karreen fuld-

stændig og bebyggelserne dannede nu fritstående

stænger i landskabet. De havde ikke længere, i urban

og arkitektonisk forstand, en egentlig for- og bagside

mod gård og gade, men blev primært organiseret

gennem en strukturering af det omkringliggende land-

skab og de fleste bebyggelser på denne tid hed også

meget karakteristisk –parken 1 såsom Blidah Park og

Søndergårdsparken eller navne med fokus på den nye

høje boligtypologi: Høje Gladsaxe og Høje Søborg.

De modernistiske tanker og byplanlægningsmæs-

sige idealer skabte grundlaget for de fleste boligbyg-

gerier frem mod 1960ernes afslutning. Bebyggelserne

havde været formgivet efter ”demokratiske” princip-

per, hvor alle havde de samme fordele – men også de

samme ulemper. F.eks. havde stuelejlighederne oftest

ikke adgang direkte til jorden, men måtte nøjes med

en altan ligesom de øvrige boliger, mens de lejligheder,

der lå placeret i bygningernes gavle, ikke fik fordel af

denne beliggenhed i kraft af et vindue i gavlfacaden,

men blev udelukkende ensidigt belyst ligesom bebyg-

gelsens øvrige lejligheder. I 1970´erne gjorde man der-

for oprør mod disse modernistiske rationelle boligtyper,

der kritiseres for at skabe dårlige betingelser for livet i

bebyggelserne ved at undertrykke den enkeltes frihed

og udfoldelsesmuligheder.

Hvor der 120 år tidligere var sket et paradigmeskift

af sundhedsmæssige årsager, blev forandringerne nu

drevet af sociale problemer. Endnu en gang vendte

arkitekterne blikket mod England og den såkaldte

”Townscape” bevægelse efter inspiration, men også

mod de arabiske og sydeuropæiske bygningskulturer

med deres selvgroede, organiske bystrukturer sosom

kasbah’en eller som i det oprindelige danske land-

brugssamfund efter landsbymodellen med forte, torve,

gader og gyder. Christopher Alexander fremhævede

også denne selvgroede ”architecture without ar-

chitects” som idealet for gode bebyggelser2. Bebyg-

gelserne var typisk placerede som selvstændige en-

klaver i forstaden og forholdt sig til et landskab mellem

parcelhuskvarterer, marker, s-togsnettet og motorveje.

Nem adgang til transportsystemet var således en væ-

sentlig parameter for placeringen af denne tids bebyg-

gelser. Tinggarden af Fællestegnestuen fra 1971 er det

mest indflydelsesrige projekt for denne tid, men også

bebyggelser som Galgebakken, Gadekæret, Hylde-

spjældet, Fuglsangparken og Sibeliusparken var op-

bygget efter disse tanker. Bebyggelserne havde ofte

en kollektivistisk grundtanke, hvilket skabte grundlaget

for nye eksperimenterende boformer og -strukturer. Be-

byggelserne opført i disse år er typisk lavere og med

en god tilgang til udearealerne for den enkelte beboer

samt centrale fællesområder. Boligerne er bevidst va-

rierede af udtryk med forskellige former for facadebe-

klædninger, flankeret af skure og karnapper, i en art or-

ganisk arkitektur, som simulerede tilføjelser og udvikling

timeline.indd 100 30-01-2010 21:45:02


over tid. Disse bygningsknaster skabte samtidigt rum og

nicher til ophold skærmet fra de fælles arealer.

Energikriserne i 1970erne og ´80erne udfordrede

såvel arkitekturen som planlægningen af boligbygge-

riet. Arkitekternes fokus havde været på et varieret fa-

cadesprog med mange vinduer, former og overflader,

men dermed var der også mange udvendige flader,

der skulle isoleres og opvarmes. Efter stramningerne

af bygningsreglementets energikrav, blev vinduerne i

1980ernes boligbyggeri minimeret til rene glughuller og

facadekroppene mistede alle knopspringningerne for

et ”glattere” og mere energiøkonomisk udtryk. Des-

uden førte de høje benzinpriser i forbindelse med olie-

krisen i 1970erne et ønske med sig om lavere udgifter i

forbindelse med transport dermed et fokus på alterna-

tiver til den fortsatte udvidelse af forstadens boligbe-

byggelser.

Modernismekritikken, herunder den voldsomme

kritik af funktionsopdelingen i den rationalistiske by, og

de energimæssige udfordringer kan tilsammen ses som

nogle af de mekanismer førte til at byplanlæggerne at-

ter begyndte at interessere sig for den indre by og det

klassiske urbane ideal. Det blev igen en kvalitet at bo

i byen frem for i forstaden og dermed have gå- eller

cykelafstand mellem bolig og arbejde. Brokvarterene

i København blev sanerede, hvilket f.eks. på Nørrebro

betød at store byområder blev nedrevet og nye al-

mene boligkarreer blev opført. Selv om disse karreers

gårdrum var større end den klassiske bys trange gårde

med dårlig luft og sparsomt dagslys, fostrede de nye

kvarterer deres egne udfordringer og problemer. Den

klassiske bys styrke var bl.a. sammenfletning af funk-

tioner indenfor den enkelte enhed; forretninger og

service i stueetagen og boliger i 3-5 etager derover,

med beboere som udgjorde kundegrundlaget for disse

funktioner. Men denne opdeling blev ikke videreført i

brokvarterernes nyfortolkning og resultatet blev mono-

funktionelle boligområder, hvor beboerne skulle andre

steder hen for at handle eller ordne de daglige fornø-

denheder – præcis som i forstadens villakvarter eller i

tæt-lavbebyggelserne – uden at de dermed samtidigt

havde forstadens fordele som f.eks. den lette tilgang

til store grønne arealer. Typisk havde hver lejlighed en

lille altan eller i enkelte tilfælde endda udgang til et lille

havestykke i gården, men de grønne områder havde

ikke gode vilkår i de oftest stramme budgetter. Derfor

blev de udendørs fælles arealer hurtigt slidt ned, og det

private rum, altanen, eller endog byens rum udenfor

bebyggelsen, blev et nødvendigt alternativ.

Byggeboomet omkring årtusindskiftet ændrede

dette forhold drastisk. I mange danske byer hvor indu-

striområder og -havne nu var helt tømte for funktioner

rykkede byggekranerne i stedet ind. Typisk for disse

boliger opført omkring årtusindskiftet er, at de har til-

gang til fælles gårdrum, gode store private altaner og

i de fleste tilfælde er der desuden tagterrasser tilknyttet

byggerierne. Idealerne fra Le Corbusier om adgang

til grønne arealer direkte i forbindelse med boligen og

det hævede landskab på toppen af byen lever altså i

bedste velgående i det moderne byggeri, på trods af

to generationers kritik (tæt-lav bevægelsen og urba-

nismen) af disse boligformer. Forskellen mellem den tid-

lige og nutidens modernisme er bl.a. at bebyggelserne

oftest ligger i en bymæssig sammenhæng med andre

bebyggelser, og at de dermed opererer med højere

tætheder og ikke forholder sig alene til den tomme

grønning i forstadens rum.

Sammenkædninger

Boligbyggeriets uderum ses dermed som en udvikling,

der nøje følger eller reagerer på tendenser i såvel arki-

tektur og byplanlægning som sociale, økonomiske og

samfundsmæssige forhold. Illustreret på de følgende

opslag er en tidslinje fra 1850 til 2010 for begivenheder

og data, der anskues som relevant for uderummenes

udvikling indenfor samfundet såvel som byggeriet. De

udvalgte eksempler viser hovedtendenserne indenfor

årtierne, derfor vil udeladelse og generaliseringer na-

turligvis ikke kunne undgås. De enkelte emner er søgt

simplificeret for at drage hovedkonklusioner, og deres

relevans vil det være op til læseren selv at diskutere.

Der kan naturligvis drages andre sammenhænge, men

jeg vil i det følgende give nogle eksempler på mulige

topologiske læsninger.

timeline

uderum udeliv

101

timeline.indd 101 30-01-2010 21:45:02


Fælledparken, Østerbro

102 timeline

uderum udeliv

timeline.indd 102 30-01-2010 21:45:02


Indenfor hovedkategorien samfund er emnerne:

Tilstand:

Befolkning

og husstand:

Krop:

Kultur og natur:

Det har været min intention med denne kategori at

beskrive de samfundsmæssige relationer. For eksempel

afspejler politisk og økonomisk fokus de rammer bolig-

byggeriet udtrykker sig indenfor. I tider med socialde-

mokratiske regeringer er der fokus og penge til det al-

mene byggeri mens der under liberalistiske regeringer

er fokus på det private byggeri. TV shows beskriver de

familiemæssige strukturer og boligidealer, der er frem-

herskende i tiden og som spejles i husstandsstørrelser, og

befolknings fokus: fra det familieorienterede i forstaden

mod det individuelle i storbyen. Forholdet mellem fritid

og arbejdstid afspejler hvor megen tid befolkningen

har til rådighed til at opholde sig i uderummene. Krops-

forhold fortæller om de fysiske udfordringer, sygdomme

og deres kure, og de normer forbundet til kroppen der

er fremherskende. Tekniske opfindelser, medier og biler

er et udtryk for samfundets adgang til kommunikation

og mobilitet og en stgende individualisering og privati-

sering. Her ses samtidigt en stadig hurtigere kommuni-

kation på stadigt stører afstande.

politiske baggrund & krig og økono-

misk baggrund

indbyggere, husstandsstørrelse, be-

folkningsgruppe i fokus, arbejde/fritid,

antal biler

sundhed og sygdomme, kropsbillede

& idræt

opfindelser, kommunikation og trans-

port, massemedier, tv shows, natursyn

Indenfor hovedkategorien byggeri er emnerne:

Ideologi:

Planlægning:

Boliger:

Byggeriets ideologi udtrykker de overordnede stilistiske

retninger og fokus og relaterer til politiske og kulturelle

strømninger i tiden. Planlægningen beskriver ligeledes

både det gældende politisk og økonomisk værdigrund-

lag, for eksempel udviklingen af metropolen i en tid med

stor internationalisering og økonomisk overskud. Antal-

let af boliger opført indenfor de enkelte typer beskriver

også en prioritering der knytter sig til de planmæssige

idealer for eksempel de mange etageboliger, som op-

føres samtidigt med New Urbanist bevægelsen. Afstand

fra centrum beskriver hvordan udviklingen bevæger sig

længere of længere ud indtil den ”imploderer” og igen

beskæftiger sig med den indre bys rum men i ligeså høj

grad i andre storbyer grundet den store mobilitet, ad-

gangen til kommunikation og medier. Bebyggelsesform

beskriver de planmæssige idealer, mens uderummets

typer afspejler både natursyn og en vekslen mellem

fokus på fællesskab eller individualitet. Dog skal disse

læses med det forbehold, at arkitektur er en langsom

”markør”. Derfor vil der ofte ske en forskydning mellem

årtierne i kategorierne samfund og byggeri således at

boliger opført i 1970erne reagerer på begivenheder

i 1960erne og så fremdeles. Herudover er de enkelte

emner tillagt det årti, hvor det anslås at de får betyd-

ning for den brede befolkning. Til eksempel opfindes

det, der senere udvikler sig til internettet, under anden

verdenskrig, men som kommunikationsform får internet-

tet først betydning fra 1980erne.

arkitektonisk stilretning og fokus, slag-

ord & tematik

nationale investeringer og infrastruk-

tur, bydele, afstand fra centrum, by-

udvikling, byrumsfokus

årlig boligproduktion, bebyggelsesfor-

mer, bebyggelsesplaner, eksempler,

facadetyper, antal m 2 per person i

boligen, rum i fokus, uderumstyper

timeline

uderum udeliv

103

timeline.indd 103 30-01-2010 21:45:03


BEFOLKNING & HUSSTAND TILSTAND

KROP

KULTUR & NATUR

SAMFUND

POLITISK BAGGRUND & KRIGE

a

ØKONOMISK BAGGRUND

b

INDBYGGERE I DANMARK

c

GEN. HUSSTANDSSTØRRELSE

d

BEFOLKNINGSGRUPPE I FOKUS

e

ARBEJDSTID / FRITID

f

ANTAL BILER

g

SUNDHED OG SYGDOMME

h

KROPSBILLED OG IDRÆT

i

MASSEMEDIER

TV SHOWS (amerikanske)

NATURSYN & AKTION

104 timeline

uderum udeliv

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

TEKNISKE OPFINDELSER

(kommunikation og transport)

j

k

l

m

1850 1860 1870 1880 1890 1900 1910

Grundloven

1849

Slesvigske

Krig

Industrialisering

Parlamentarismen

indføres

1Verdenskrig

Stemmeret

til kvinder

1,4oo.ooo 1,6oo.ooo 1,8oo.ooo 2,ooo.ooo 2,2oo.ooo 2,5oo.ooo 2,7oo.ooo

4,9 4,5 4,1

Storfamilien Storfamilien Storfamilien Storfamilien Storfamilien Storfamilien Storfamilien

Viktorianisme

Romantikken

Ånden

imod

kødet

Farvefotografiet

Gymnastik

3,9

11,4 timer 10,8 timer 10,1 timer 9,7 timer

Industrialiseringssygdomme/infektioner: kolera, polio, tuberkulose

Kur: frisk luft og motion

Elpære

Benzindrevne

bil

Sammensmeltning mellem kultur & natur: Ideallandskab

En sund sjæl

i et sundt

legeme

Antennen

& trådløs

telepraph

Funktionalistisk

natursyn

Flyvemaskinen

”vi”

præstation

timeline.indd 104 30-01-2010 21:45:03


1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Spirende

socialisme

Depression

2Verdenskrig

Marshallplanen

EØF

Velfærdssamfundets

opbygning

Statsgaranterede

byggelån

3,7 3,2 3,1 2,9 2,6 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1

EF

Oliekrise

Liberalisme

Kartoffelkur

Berlinmurens

fald

Golfkrig 1

EU

Rentefrie

lån

9/11

Golfkrig 2

Krig mod

terror

Kommunitarisme

Euro indføres

Byggeboom

Krise &

global

recession

3.3oo.ooo 3.5oo.ooo 3.8oo.ooo 4.3oo.ooo 4.6oo.ooo 4.9oo.ooo 5.1oo.ooo 5.3oo.ooo 5.4oo.ooo 5.5oo.ooo

Kernefamilien KernefamilienKernefamilien

9,5 timer

55t per uge

Familien i

forstaden

Kernefamilien,

Teenagerne

Adskillelse mellem kultur & natur: Produktionslandkab

Kernefamilie,

Teenagerne,

Singlerne

0,5 uges ferie 1 uges ferie 2 ugers ferie 3 ugers ferie 4 ugers ferie 5 ugers ferie 6 ugers ferie

Radioen

Statsradiofonien

8 timer

48t per uge 44t per uge 41,75 per uge 40t per uge 37t per uge

Holdsport

Jetmotoren

FM radio

Fjernsynet

Farvefjernsynet

Satelit

Danmarks

Radio TV

”I love Lucy”

NOAH

Kernefamilien,

Teenagerne

”The Addams

Family”

Kernefamilien,

Teenagerne,

Kollektivsmen

Børnefamilien,

Teenagerne,

Seniorerne

Singlerne

Fri sexualitet Bodybuilding Streetsport

”Family Ties”

”Dallas”

Greenpeace,

Brundtland

Rapporten

”The Cosby

Show”

”Dollars”

Agenda21

”Seinfeld”

”Friends”

”BH 90210”

Empty

nesters

SINKS

DINKS

Yoga

TV2 Zulu

TV2 Charlie

TV2 Sputnik

TV2 Film

TV2 News

DR Update

TV2 Sport

DR Ramasjang

DR HD

DR K

”Sex In

The City”

”Big Brother”

”American

Idol”

Attack,

C0 2 & global

opvarmning

Nye

fællesskaber?

Civilisations eller livsstilssygdomme: fedme, kræft, depression, sukkersyge, stress

Kur: præstationsfremmende midler (Fontex, Viagra, Extacy, Hormoner)

Økologisk

natursyn

Mobiltelefon

Internettet

Email

Skype

SMS

KabelTV TV2 DR2

Bæredygtighed

Twitter

Facebook

Blogs

”jeg”

præstation

Individet i

byen

Sammensmeltning mellem kultur & natur: Rekreationslandkab

”Gløkolisme”

timeline

uderum udeliv

105

timeline.indd 105 30-01-2010 21:45:04


IDELOGI

PLANLÆGNING

BYMÆSSIGE BOLIGER

BYGGERI

ARKITEKTONISK STILRETNING

n

SLAGORD & TEMATIK

o

NATIONALE INVESTERINGER &

INFRASTRUKTUR

p

BYDELE (København, region)

q

AFSTAND FRA KBH. CENTRUM

r

BYUDVIKLING

s

ÅRLIG BOLIG PRODUKTION

t

BYRUMSFOKUS

u

BEBYGGELSESFORMER

v

BEBYGGELSESTYPER

w

EKSEMPLER

y

FACADE TYPER

z

GEN. ANTAL M 2 PER PERSON

æ

RUM I FOKUS

ø

UDERUMSTYPER TYPER

å

106 timeline

uderum udeliv

1850 1860 1870 1880 1890 1900 1910

Senklassisme Historicisme Eklektisme Eklektisme Eklektisme

Voldende

brydes ned

De Danske

Statsbaner

Indre by

centrum

Parken,

gaden,

pladsen

Traditionelle

karreer med

baghuse

Vestergadekvarteret,Lægeforeingens

Boliger

5 m 2

Stadsstuen

Baggården

Første

villakvarterer

Ud af indre

bys slumkvarterer

Indre

Brokvarterer

1 -3 km

Kartoffelrækkerne

7 m 2

Forhaven

og gaden

Lejekasser

og

2V ere

Dansk

tradition,

L´art

nouveau

Brokvarterer

10 m 2

1 -5 km

Rækkehuse Karreer

Willemoesgadekvarteret

Gården og

paradebalkonen

Nyklassisme

timeline.indd 106 30-01-2010 21:45:04


40.000

30.000

20.000

10.000

1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Internationel

funktionalisme

Begyndendefunktionær

klasse

Kastrup

Lufthavn

YdreBrokvart.,

Brøndshøj,

Valby

Internationel

funktionalisme

Lys, luft og

kontakt med

naturen

Lillebæltsbro

1

S-tog

Emdrup,

Bispebjerg,

Hellerup

Funktionel

tradition

Nationalisme

og stilstand i

krisetiden

Organisisme

Kernefamilien

i forstaden

Motorveje

(Lyngbyvejen)

Brutalisme,

Strukturalisme

Klassekamp

kontra

forbrugsfest

Postmodernisme,Nyrationalisme

Lav-energi,

kollektvisme

og næmiljø

Lillebæltsbro

2

Flerfamiliehuse

Dekonstruktivisme,Phenomenlologi

Rekonstruktion

af den

eropæiske

by

Fritliggende enfamiliehuse

Kæde-, række- og dobbelthuse

Blobitecture,

Minimalisme,

Pragmtisme,

Folding

Økologi,

New

Urbanisme

Storebæltsbro

Interakvisme,

Bære-

dygtighed,

Brand-arch

Informationssamfund

Øresundsbro

Metro

60 m2

Holisme,

New Broque

Globalisme,

Bæredytighed

National orientering: Forstaden og provinsbyen International orientering: Storbyen som metropolis

Søborg,

Hvidovre,

Lyngby

Gladsaxe,

Herlev,

Brøndby

Albertslund,

Ballerup,

Glostrup

Køge Bugt,

Ishøj

Hørsholm

Høje

Taastrup

Byfornyelsen

Holmen,

Islands

Brygge,

Ørestaden

Femerenbro

Metroring

Carlsberg,

Nordhavnen,

Refshaleøen

3-6 km 6-10 km 10-15 km 15-20 km 20-25 km 25 -30 km 35-40 km 1-10 km 1-5 km 1-5 km

Gårdparken

Lidoen og

Forstaden Gågaden

grønningen

Store

karreer

Solgården

Classens

Have

Dagligstuen

Gården,

gaden

Stokke

Blidah

Parken

Ryparken

Parken,

altanen

Vinkeler

Voldlyst,

Marielyst,

Bispeparken

Parken,

altanen,

karnappen

Bellahøj,

Carlsro

Børneværelset

Parken,

altanen,

karnappen

Banehenet,

Fredensborghusene

Spisekøkkenet

Forhaven,

stisystemet,

strædet

Trafiksanering

Tinggården,

Farum Midtpunkt

Terrassen,

forhaven,

grønningen

Bymidter

og torve

Høje

Taastrup,

Egegjerggård

Alrummet Havestuen

Gården,

terrassen,

altanen,

gaden,

pladsen

Pladsen

Urbane Landsbyer,

Højhuse

tæt-lav kollektiver

Karreer

-

Byfornyelse

Dalgas

Have,

Østrefælled

Kasserne

Køkkenalrummet

Altanen,

gården

gaden,

pladsen

Havne- og

aktivitetsparken

Ekspressive

former

Tietgenkollegiet

VM Husene,

Boase

Velværelset,

Udekøkkenet

Altanen,

tagterrassen,

byen

Byoasen

Urban villas

Uderum

og inderum

dubleres

Byfarmen

& byoasen

timeline

uderum udeliv

107

timeline.indd 107 30-01-2010 21:45:05


Svingninger og brud

S1850h + B1850y samt S2000h + B2010å

108 timeline

uderum udeliv

Som nævnt tidligere er det en etableret praksis in-

denfor forskningen i det danske boligbyggeri at knytte

sammenhængen mellem infektionssygdomme, så som

koleraepidemien i København i 1853, og opførslen af

nye ”sundere” boligbyggerier. Inspireret af det sam-

fundsmæssige og sociale ansvar datidens arkitekter

tog, kunne der opfordres til på samme måde at plan-

lægge boligbyggerier for at modvirke de nutidige syg-

domme der truer folkesundheden.

I tiden omkring årtusindskiftet ses livsstilssygdom-

mene, eller overskudssygdomme, som kræft og hjerte-

kar sygdomme, som de altoverskyggende farer mod

danskernes helbred. Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør

43 danskere dagligt af sygdommen 3 mens hjerte-kar

sygdommene koster en tredjedel af alle danske liv 4 .

27% af danskerne klager over stress ifølge en rapport

fra EU’s arbejdsmiljøagentur OSHA 5 og den nye folke-

sygdom dræber 1400 danskere om året 6 . Der er derfor

god grund til fremadrettet at skabe boligbyggerier, der

forsøger at påvirke disse faktorer gennem flere bygge-

rier, som opfordrer til fysisk aktivitet og indeholder flere

grønne rum, to faktorer der ifølge undersøgelser har

indflydelse på netop disse livsstilssygdomme.

S2010a+b = S2010e?

Politisk og ideologisk har samfundet gennem den

illustrerede årrække (groft) forenklet svinget mellem en

”socialistisk” (1920-1940, 1950-80, 1990-2000) og en ”li-

beralistisk” holdning (1890-1920, 1980-90, 2000-2010?).

Grundlæggende stemmer befolkningen liberalistisk i

perioder med fremgang og socialistisk i nedgangstider,

og derfor sker de politiske skift typisk efter en økono-

misk krise eller optur. Nogle eksempler er depressionen

i 1930erne, boomet efter anden verdenskrig, oliekrisen

og afindustrialiseringen i 1970erne, der førte til danske

socialdemokratisk ledede regeringer. Det amerikanske

præsidentvalg i 2008 signalerede med valget af den

demokratiske kommunitarist Barack Obama samt et

demokratisk flertal i senatet en tydelig ændring i den

amerikanske befolkningens prioriteter efter otte år med

republikansk styre. Efterfølgende var der ved det dan-

ske kommunalvalg i 2009 ligeledes en fremgang til den

røde blok.

Det er imidlertid interessant at disse ideologiske og

politiske holdninger smitter af på boligbyggeriet. Under

socialistiske regeringer vil der typisk opføres almene

boliger, mens det private marked råder under libera-

listiske regeringer. De almene bebyggelser lægger tra-

ditionelt mere vægt på udformningen af de offentlige

uderum – gården, gaden og pladsen - end de mere

private arealer – baghaven og altanen, som i modsæt-

ning prioriteres i ejerboligerne. Opsummerende kan der

ses en konstant vekslen mellem jeg og vi samfund, der

påvirker boligplanlægningen og i særdeleshed udbud-

det af fællesskabsorienterede boformer og dermed af

offentlige uderum.

Derfor vil det i de kommende år være interessant

om den nuværende økonomiske krise ændrer på den

danske befolknings politiske observans, som det er sket

i USA. Med den påregnede forskydning på cirka fem år

vil dette, såfremt rød blok indtager regeringen indenfor

den nærmeste årrække og med argumentation i de

viste historiske eksempler, få en indflydelse på de frem-

tidige boligbebyggelser. I så fald vil der forventningsvist

igen dannes flere mini-samfund og fællesskaber, med

en øget fokus på bebyggelsernes offentlige rum, som

en arkitektonisk reaktion på den øgede samfundsmæs-

sige fokus på kommunitarismen.

S2000d&e + S2000j&k + B2010æ = B2000å

Befolkningens demografiske profil har en indvirk-

ning på uderummet. Selvom familierne bliver stadigt

mindre, opnår de endog mere plads til det enkelte

medlem af husstanden, hvor boliger på op til 80 m 2 per

beboer snart vil være standarden 7 . Dette betyder, at

der er større afstand mellem byboerne, der til gengæld

har flere kommunikationsformer til rådighed. Dette for-

andrer dog ikke behovet for at mødes i det offentlige

rum. Behovet for at have direkte møder mellem men-

nesker stiger. Derfor ses en øget brug af og fokus på

(byens) uderum som stedet for analoge møder, hvilket

afspejler en øget efterspørgsel – og udbud 8 .

timeline.indd 108 30-01-2010 21:45:05


B1970+B1990ø + S1970-1970e + S1910-1960i = S1970-

2010i + B2000ø

Inden for boligens fire vægge er der fra den sid-

ste halvdel af 1900tallet frem mod årtusindskiftet fokus

på de rum, hvor familien kan være sammen. Herefter

ses et skift mod solo-værelset. Fremtidsforskere taler om

tendensen ”Living together apart”, hvor alle familiens

medlemmer får private rum til hobbies og forskellige

aktiviteter 9 . Fra at se køkkenalrummet som det centrale

rum i boligerne mellem 1960-2000 (og her hvor der in-

vesteres enorme summer i renoveringer og ombygnin-

ger 10 ) var der i de seneste år i stedet fokus på bade-

værelset, eller ”velværelset” som en møbelproducent

omdøber rummet 11 , der redefineres som et forkælelses-

tempel for den enkelte.

Boligen bevæger sig altså fra en fællesskabskultur

med flydende rum uden grænser til igen at opdeles i

traditionelle lukkede rum samlet omkring fællesrum-

mene. Den tyske filosof Ulrik Bech skriver: ”If thought

through to its conclusion, the basic figure of fully de-

veloped modernity is the single person.” 12 På samme

måde det at ses kropskulturen bevæger sig fra det

holdfikserede og organiserede (fodbold og håndbold)

hen imod det personlige (yoga og bodybuilding), el-

ler fra det fælles til det individuelle. På Charlottehaven

behøver man endda ikke at bevæge sig udenfor kom-

plekset for at gå til personlig fitness.

Men dagens fokus op kroppen er sådan set ikke

ny, den ligger latent i hele den moderne bevægelse.

Nyt er måske et øget fokus på ”sjælen”, eller det ”hele

menneske”, repræsenteret ved en fokus på de indivi-

duelle meditative motionsformer for eksempel yoga,

pilates og qigong i begyndelsen af det nye af årtusind

frem for de individuelle fysiske såsom rollerblading, bo-

dybuilding og aerobic i tiden mellem 1980 og 2000.

I boligens uderum sker der ligeledes et fokusskift

hen mod det individualiserede, specialiserede og på

forholdet mellem naturen og boligen. Der sker en sam-

mensmeltning af ude- og indelivet. Først i form af ude-

stuen, der som en tsunami vælter ind over de danske

forstæder i 1980erne, efterfulgt af bølger af udekøkke-

ner i 2000erne og som det sidste skvulp, hvor alle bo-

ligens rum dubleres udendørs: udebad, udekøkken,

udearbejdsplads, udeseng og udestue møbleret med

udeTV, udesofa og udedesignerlamper! Målet bliver en

ultimativ symbiose mellem bolig og natur (uderum) der

skal hele den stressede bybo.

>S1960i versus


S2000j+k+l = B2000t+x

110 timeline

uderum udeliv

Populærkulturen fokuserer ligeledes på at opfylde

et bredt spekter af behov. TV-programmer og TV-ka-

naler tilrettelægges, så hver generation eller interesse-

sfære kan finde sit eget sted, med særlige kanaler for

de unge, de gamle, dem der kan lide sport og de der

dyrker kulturen. Disse grupperinger danner også nye so-

ciale netværk på tværs af fysiske grænser: chatrooms,

dating portaler og forums (bemærkelsesværdigt for-

holder disse virtuelle samlingssteder sig oftest til en eller

anden form for rumliggørelse i deres betegnelse), og

brugerne åbner dermed op for en virtuel mobilitet, der

sætter sig spor i deres virkelige eller analoge opførsel.

Massekommunikationen flytter sig dermed fra det pas-

sive, at se fjernsyn, til det aktive: man sms´er, chatter,

er på Facebook, blogger og twitter. Det personlige og

specialiserede er i fokus som i byens rum, der ligeledes

opsplittes, så der opstår enklaver og grupperinger in-

den for bymassen, som tiltrækker bestemte subkulturer

eller brugere.

Den aktive brug af medier afspejles af en aktiv

brug af byens rum, hvor der ikke længere kun drikkes

kaffe siddende på pladsen, men også gøres og dyrkes

i aktivitetsparken. Brugerne er på og aktive, de træder

op på uderummenes scene og spiller en rolle. De hol-

der fødselsdage på havnepladsen i stedet for i gården,

de spiser brunch på torvet og ikke på altanen, og som

beboerne inde i glashusene eller som deltagere i et

analogt reality-show, fremviser uderumsbrugerene de-

res liv for byens tilskuere.

B1930w + B1980-90w + B1980-90Å samt B1940-70q&s +

B1940-70å

Adgangen til grønne områder i forbindelse med

boligbyggeriet kan planlægningsmæssigt kædes sam-

men med den økonomiske situation. I fremgangstider

spredte boligbyggeriet sig, nyt land blev indtaget og

bebygget som i tiden under industrialiseringen og mel-

lem 1950erne og frem til den første oliekrise, hvor store

dele af det københavnske opland blev opslugt af bro-

kvartererne, park- og forstadslignende bebyggelser.

Senest er den samme tendens set under sen 1990erne

og de tidlige 2000ernes byggeboom, hvor såvel nye

forstæder som bydele med store åbne arealer blev

anlagt, for eksempel i Ørestaden og Trekroner. I mod-

sætning hertil bliver der i krisetider fortrinsvist bygget

indenfor den eksisterende bys grænser, eller endda by-

fornyet (genbrugt), som det skete både i 1930erne efter

depressionen og i ”fattig-firserne”.

Måske skal den nuværende økonomiske recession

ses som en markør på et omslag i planlægningen, der

atter vil vende sig mod fortætning og fokus på de klas-

siske byrum – pladsen og gaden – i modsætning til de

modernistiske: grønningen, altanen og tagterrassen el-

ler mellemrummets elementer. Et konkret eksempel er

forskellen mellem Ørestaden og Carlsberg. Den første

er en bar-marks bydel med store åbne flader mellem

husene og meget få (om ingen) offentlige rum planlagt

i de tidlige 1990ere, mens Carlsberg fra 2007 indskriver

sig i en eksisterende kontekst og danner offentlige by-

og uderum på mange forskellige skalaer og hierarkier.

S1970-2010m + S1970&1990&2010o = B1970-2010å +

B1980&2010ø

En anden tendens, der præger uderummet, er

opfattelse af naturen eller landskabet. Før modernis-

men sås naturen som en modsætning til kulturen, byen

var skarpt afgrænset med en bymur til det omgivende

landskab. Byen var mandlig, civiliseret og sikker, hvori-

mod naturen var kvindelig, vild og farlig (illustreret i de

fleste eventyr og overleverende fortællinger). Efter-

hånden som det moderne menneske har bevæget sig

længere fra naturen i sin hverdag, er der sket en idylli-

sering af naturen, men også en frygt for vores påvirknin-

ger af naturen, og herunder klimaet. Fra midten af det

tyvende århundrede ses en spirende miljøbevidsthed,

der i starten af det nye årtusind kulminerer med en ver-

densomspændende miljø- og klimabevægelse med

deltagelse fra såvel samfundets top som bund.

Fremtidens uderum spås at fokusere på selvfor-

syning midt i den tætte storby. Spiralen har altså slået

endnu et slag og inspiration for de kommende uderum

hentes dermed i et pre-industrielt samfund hvor hus-

mandsstedet genfortolkes som en slags urbane farme

og placeres midt i informationssamfundets kompleksi-

tet. Hvorvidt dette er utopi, vil kun fremtiden vise.

timeline.indd 110 30-01-2010 21:45:05


Slutnoter

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

Nygaard,1984, side 27

Alexander et al. 1977

Kirsten Nilsson, Flere danskere får kræft , Politiken, d. 31.10.08.

www.sundhedsguiden.dk.

Research on Work-Related Stress, European Agency for Safety and Health

at Work, 2000

www.folkesundhed.dk

Danskernes boligønske for fremtiden er 80 m 2 per person samt adgang

til grønne rum. En fjerdedel af danskerne vil foretrække at leve i byen.

Kilde: Hans Kristensen, BoVel, AA Konference d.19.11.04. Verden & Byen

– byen & boligen.

Hans Kristensen. BoVel AA Konference d.19.11.04. Verden & Byen – byen

& boligen

Madanipour, 2003

Danskerne brugte i løbet af 1990´erne 100 millioner kroner på at ombygge

køkkener, hvilket gør dette til langt den største fysiske forandring

af det danske samfund i perioden. Dette svarer til fire Øresundsbroer.

Køkken/alrummet er uomgængeligt blevet danskernes livsforståelsesramme

nummer et. Og helst i en størrelse med plads til et langbord, hvor

alle samles. Børn, familie og venner. Og hvor disse lever sig ind i sig selv

og hinanden med en inderlighed, der næsten kræver englekor som underlægning.

De største og dyreste af disse køkkener er købt af »Det grå

guld«. Som stort set aldrig sidder mere end to om langbordet. Selv om

deres virkelighed således ikke har været til det i flere år, står der altså stadig

kernefamilie på selvforståelsen. Nielsen, 2008, side 128 samt http://

www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=209782

Kvik ”Alle har ret til et fedt bad – plads til at forkæle dig selv” reklame

2007

Beck, 1992, side 122

Bech-Danielsen, 2004, side 77

Bech-Danielsen, 2004, side 129-130

Kilder timeline skema

Danmarks Statistik

Befolkningens bevægelser

ISSN: 0070-3478

2008

Personer pr. bil

Rapport 268

Vejdirektoratet

2002

Den Store Danske Encyklopædi

Gyldendal

2009.

www.wikipedia.org

Mindre arbejde, større autonomi

Sociologi, København

1985

Natursyn og Planlægning

Jens Schjerup Hansen

1989

Lejerforeningen Danmark

København, Et bysamfunds særpræg og udvikling gennem tiderne

Steen Eiler Rasmussen

G.E.C. Gads forlag

1974

Tag over hovedet. Dansk Boligbyggeri fra 1945 til 1982

Erik Nygaard

Arkitektens Forlag

1984

Moderne arkitektur – hva´ er meningen?

Claus Bech-Danielsen

Systime A/S

2004

Tom Nielsen

Gode intentioner og uregerlige byer

Arkitektens Forlag

2008

Rummets arkitektur - arkitekturens rum - En introduktion til Europas historie.

Lars Marcussen

Arkitektens Forlag.

2006

Moderne arkitektur – hva´ er meningen?

Claus Bech-Danielsen.

Systime A/S

2004

Storbyen er ved at blive privatiseret

Peder Duelund Mortensen

Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 41

2003

www.fremforsk.dk

Boliger i fremtiden

2008

timeline

uderum udeliv

111

timeline.indd 111 30-01-2010 21:45:05


112 timeline

uderum udeliv

timeline.indd 112 30-01-2010 21:45:06


Schifters Kvarter, Holmen

timeline

uderum udeliv

113

timeline.indd 113 30-01-2010 21:45:07


114 metode

uderum udeliv

metode.indd 114 30-01-2010 21:38:51


metode

metode.indd 115 30-01-2010 21:38:51


Gårdrum, Grønnehaven, Østerbro Helsingør

116 metode

uderum udeliv

metode.indd 116 30-01-2010 21:38:51


Uderummets definition

Hvad er boligers uderum? Ifølge projektets afdæk-

ning af uderummets typologier, strækker begrebet sig

ret langt: et uderum kan både have vægge og tag,

vinduer og afskærmninger, møbler og installationer.

Det ses i stigende grad at boligens indre rum dubleres

udendørs: udekøkken, udebad, udestue… og netop in-

deholde de elementer man typisk forbinder med et in-

dre rum. På samme måde flytter det udendørs indenfor:

store glasflader fra gulv til loft inddrager det udendørs

(landskabet eller byen) i rummets indre komposition.

Grønne delelementer, såsom drivhuse, vinterhaver og

atriums og skaber oaser indendørs, som bidrager po-

sitivt til bygningens indeklima. Uderummet kan således

teoretisk også være en del af boligens indre, såfremt

en kommunikation mellem ude og indre finder sted i

en mellemzone - såvel som boligens indre rum kan be-

væge sig ud i uderummet.

Et uderum er derfor essentielt karakteriseret ved

overvejende at være i kontakt med det udendørs

frem for med boligens indre. Det er en tendens i byg-

gerier med glasfacader fra gulv til loft at overgangen

mellem inde og ude er flydende, grænserne er uklare,

og rummene påvirker hinanden gensidigt på tværs af

etablerede skel og rammer. Der er således et flydende

ude-inde begreb, der har direkte sammenhæng med

den udprægede brug af glasfacader. Det kan derfor

argumenteres at uderummet strækker sig 1-5 meter ind

i boligen, ligesom boligens indre privatiserer nogle me-

ter udenfor facadens grænse: rummet her inddrages

(uforvarende) i intimsfæren gennem den visuelle sam-

menhæng. Et bymæssigt uderum, såsom en altan eller

et gårdrum, inkluderer en oftest en kommunikationen

mellem bruger og ”fremmed” og henvender sig der-

for ikke henvender sig til boligen alene, til det private,

men også til den omgivende by 1 . Inderummet bryder

facadens styrende afgrænsninger, og uderummet ind-

drages i bygningen, et tema der udfoldes igen og igen

fra Crystal Palace til Barcelona Pavillonen til Curtain

Wall House til VM husene. Uderum er derfor ikke blot

udendørs – men i dette projekt vil jeg for overskuelighe-

den alene beskæftige mig med de dele af rummet der

rumligt er beliggende udenfor bygningernes facader.

Det diskuteres, hvornår man er ude, såfremt boli-

gen har adgang til en fransk altan, og en beboer sid-

der ved denne, er personen så mindre ude end en der

sidder ved en åben altandør? Hvis man kigger ud af

et vindue, er man også mentalt tilstede i rummet, men

tæller dette som et udeophold? Jeg har i dette pro-

jekt defineret udeophold som en fysisk tilstedeværelse

i rummet.

metode

uderum udeliv

117

metode.indd 117 30-01-2010 21:38:51


Forskningsprojektets antagelser

Projektet tager sit udspring i tre normative antagelser.

Den første er, at tilgangen til et uderum i boligbyggeriet

er godt for beboerne. Det vil sige, at beboerne har en

fordel af at have udearealer, både private og offent-

lige, til deres rådighed: tilgang til frisk luft, dagslys og

solskin, mulighed for at motionere og hvile samt andre

stress reducerende faktorer i forbindelse med de uden-

dørs (grønne) omgivelser. Hermed bliver det essentielt

at udforme disse arealer, så de inviterer til brug.

118 metode

uderum udeliv

Den anden antagelse er, at det er godt at have

et socialt netværk i forbindelse med boligsituationen,

da dette danner grundlag for at skabe flere relationer

og bekendtskaber i et moderne samfund, der generelt

kendetegnes ved mindre familiestrukturer, større fysiske

afstande mellem de enkelte beboere og mere indirek-

te kommunikation mellem mennesker.

Den tredje antagelse er at der findes en sam-

menhæng mellem kvaliteten og udformningen af især

de offentlige uderum og beboernes sociale kontakter

i bebyggelsen. Ved at påstå en sammenhæng mel-

lem det fysiske miljø og den sociale kontakt inddrages

arkitekten som ansvarlig for dannelsen af de fysiske

rammer og dermed for bebyggelsens sociale liv. En be-

byggelses uderum kan således være udformet godt el-

ler dårligt, så de enten fremmer eller forhindrer sociale

kontakter mellem beboerne.

Det er med disse tre antagelser projektets forud-

sætning, at den arkitektoniske eller rumlige udformning

af udearealerne påvirker beboerne. Denne form for

normative anskuelse er karakteristisk for det forsknings-

mæssige og teoretiske felt, Urban Design og Enviro-

mental-Behaviour, projektet tager sit udspring fra, hvor

den mellemmenneskelige relation prioriteres. Implicit er

projektet dermed normativt i forhold til de indsamlede

resultater, der vurderes efter i hvor høj grad, de skaber

rammerne for det sociale liv i bebyggelsen. Dette er

såldes ét særligt blik i forhold til for eksempel en højere

fokus på de visuelle effekter, de tekniske løsninger eller

materialer. Ideelt set rummer et godt projekt alle disse

elementer.

Videnskabeligt forskningsarbejde har traditionelt

baseret sig på to former for undersøgelser: den na-

turvidenskabelige tilgangsvinkel, oftest i form af store

kvantitative objektive data indsamlinger og efterføl-

gende analyser overfor den humanistiske tradition, der

baserer sig på et (subjektivt) kildemateriale. Det være

sig primære kilder, det studerende objekt – eller i visse

tilfælde forskerens egne erfaringer og skabelser, eller

sekundære kilder, såsom historiske tekster eller genfor-

tællinger.

Arkitekturforskningen falder mellem disse to posi-

tioner: på den ene side indeholder byggeriet altid en

række givne faktorer, der kan beskrives matematisk:

projektets nøjagtige beliggenhed på en højde-brede

grad, de fysiske dimensioner såsom højde, arealangi-

velser, kubikmeter volumen, materiale, lys og varme-

beregninger mm. På den anden side indeholder arki-

tekturen elementer, der kun kan forsøges indkredset

ved subjektive deskriptive betragtninger og sansninger:

varmen fra en rød teglmur, oplevelsen af hjemlighed,

det æstetiske eller den optimale kompositionen. Her

kan selvfølgelig diskuteres om dette er en ren subjektiv

oplevelse eller om nogle ”evige regler om det skønne”,

som for eksempel det gyldne snit, gør æstetikken til et

objektivt felt. Men dette er en helt anden diskussion

end det aktuelle projekt.

Dette forskningsprojekt lægger sig derfor mellem

de to positioner, idet der anvendes både naturviden-

skabelige og humanistiske dataindsamlingsmetoder:

mappings, spørgeskemaer, statistik og kvalitative vur-

deringer, desuden tilføjes en række arkitektfaglige me-

toder. I særdeleshed bruges særlige analyseredskaber

hørende til den del af fagfeltet, der kaldes Urban De-

sign. Jeg vil i de følgende afsnit redegøre for disse me-

toder, og hvorledes jeg anvender dem.

Urban design

Urban Design placerer sig som et interdisciplinært fag-

felt, der beskæftiger sig med arkitektur, planlægning,

landskabskunst, økonomi, transport, sociologi og per-

metode.indd 118 30-01-2010 21:38:51


ceptionspsykologi. Skalamæssigt varierer fokus fra by-

delsplanlægning, over bebyggelser, til byrummet og

det nære rum i umiddelbar relation til bygningen og

det enkelte menneske. Dog er det karakteristisk at Ur-

ban Design oftest forholder sig til det udendørs rum. Så-

fremt bygningers indre inddrages, sker det oftest, når

projektet har en meget offentlig karakter; for eksempel

er Giambattista Nollis 2 mapping-metodologi et vigtigt

arbejdsredskab. Urban Design har typisk en normativ

karakter: faget er grundlæggende idealistisk, pro-hu-

mant og pro-urbant. Typiske interesseområder er:

Struktur:

Typologi:

Brug:

Animation:

Navigation:

Oplevelse:

hvordan de enkelte dele forholder sig til

hele bebyggelseplanen.

kategoriseringer af forskellige situationer,

f.eks. byrummet og boligbebyggelsen.

analyser af brug og interaktion med det

bebyggede miljø.

programmeringen af nye aktiviteter eller

stimuleringer i uderummene.

hvorledes rummet indtages, perciperes

og hvorledes brugerne orienterer sig.

stedets påvirkninger af brugerne, fysisk

som psykologisk.

Anne Vernez Moudon (1992) introducer en ram-

meforståelse for Urban Design, en epistimologisk kort-

lægning af teori og videnskabeligmetode, hvor hun

opdeler den primært pragmatiske tilgang til områ-

det i ni kategorier: Urban History, Picturesque, Image,

Enviroment-Behaviour, Place, Material Culture, Typo-

logy-Morphology, Space Morphology og Nature Eco-

logy. Moudons epistimologi er skrevet i begyndelsen af

1990erne og tager dermed ikke hensyn til de seneste

års debatter indenfor fagfeltet. Derfor mener jeg, at

man må tilføje yderligere temaer til hendes liste, som

forholder sig til aktuelle problematikker og tendenser.

Disse kunne for eksempel omhandle city-branding og

byen som markedsføringsstrategi, netværksteori i for-

bindelse med nye relationer og præferencer, informa-

tionssamfundets betydning i byen, individualisering og

fællesskab under forandring – herunder køns og etnisk

bestemte forskelle i byen eller nye rekreative måde at

bruge byen på såsom ”shoppertainment” eller fysiske

aktiviteter. Samlet kunne et bud på en en ny kategori til

epistimologien være Community & Communication.

Moudon inddeler desuden den teoretiske og

metodiske tilgang til faget som enten normativ eller

substantiv og identificerer tre forskellige forskningsstra-

tegier: den litterære, den fænomenologiske og den

empiriske eller positivistiske tilgang. Forskningens fokus

kan beskrives som historisk-deskriptive (primært litte-

rært og historisk), empirisk-induktive (undersøgende og

argumenterende) eller teoretisk-deduktive (teoridan-

nelse baseret på analysen af fænomener). Emnet for

undersøgelserne kan være subjekt, objekt eller person-

omgivelse orienteret, og forskeren selv kan have en

etisk (forskeren selv som kilde) eller emisk tilgangsvinkel

(et/et andet objekt/subjekt som kilde) 3 .

Set udfra disse kategoriseringer må nærværende

forskningsprojekt indføjes primært under kategorien En-

viroment-Behaviour med en emisk, substantiv, empirisk-

induktiv, person-omgivelse forskningsstrategi. Projektet

rummer dog aspekter af flere kategoriseringer f.eks.:

Urban History:

Picturesque:

Image:

Enviroment-Behaviour:

Place:

Typology-Morphology:

Space Morphology:

Nature Ecology:

Community &

Communication:

timeline

serial visions

beboerspørgeskemaer

mappings og brugs-studier

samtaler

typologier

typologier

bæredygtighed

beboerspørgeskemaer

metode

uderum udeliv

119

metode.indd 119 30-01-2010 21:38:51


Torpedohallen, Holmen

120 metode

uderum udeliv

metode.indd 120 30-01-2010 21:38:52


Urban design på KA:

teori, metode og praksis

Projektet tager sit udgangspunkt i den byrumsfaglige

tradition på Kunstakademiets Arkitektskole (KA), der

netop er kendetegnet ved at have en stærk empirisk

metodisk tilgang til undersøgelser af (by-)rummene.

Ved at anvende disse registrerings- og arbejdsmetoder

kan jeg sammenligne indsamlet data i de aktuelle un-

dersøgelser med ældre forskning og bruge disse til en

perspektivering af den aktuelle situation.

I de tidlige år omkring starten af 1960´erne var fag-

feltet en modreaktion på modernismens 4 fokus på form

og funktion. Det, der i de tidlige år på KA kaldtes by-

bygningstraditionen, havde således en stærk normativ

rummelig formulering understøttet af substantiv viden.

Hovedfokus var derfor environmental-behaviour, som

beskrevet i Jan Gehls bog Livet Mellem Husene fra

1971, sammenhængen mellem hvordan mennesker

oplever, bruger og interagerer med det bebyggede

rum, altså en subjekt-objekt relation. Arbejdsmetoden

var empirisk grundforskning, der søgte at beskrive hvor-

ledes den moderne by fremmedgjorde mennesket.

Redskaberne var inspireret af en positivistisk ”videnska-

belig” metode (primært tællinger og kortlægning) – i

sig selv et produkt af modernismen i øvrigt – som et for-

søg på at dokumentere ”uhåndgribelige” faktorer så

som oplevelse, brug og de arkitektoniske rammer. De

mest studerede teoretikere var amerikanske og inklu-

derede bl.a. Jane Jacobs, Christopher Alexander, Ed-

ward T. Hall, Claire Cooper Marcus, William H. Whyte

og Donald Appelyard. Desuden var en forfatter som

Kevin Lynch, der beskrev hvordan mennesker subjektivt

opfatter byer og andre teoretikere, som fokuserede på

byers visuelle kvaliteter, såsom Camillo Sitte, Laurence

Halprin og Gordon Cullen væsentlige inspiratorer. De

vigtigste danske projekter, der kan ses som udtryk for

denne fokus, var omlæggelsen af Strøget til gågade i

1962 og tæt-lav boligbebyggelserne Tinggaarden fra

1971 og Galgebakken fra 1974 begge af Tegnestuen

Vandkunsten/Fællestegnestuen.

Post-modernismen i 1980erne betød en større fo-

kus på de typologiske og symbolske undersøgelser af

byrummet med forfattere som Rob og Leon Krier, Aldo

Rossi og Robert Venturi i front, mens byplanprojek-

tet Egebjerggård og omlæggelserne af Københavns

mange pladser til fodgængertrafik eksemplificerede

den øgede opmærksomhed på det den traditionelle,

eller før-modernistiske, bys typologi og struktur.

Fra midt 1990erne var bybygningen påvirket af

bæredygtigheds tanker inspireret af forfattere som

Juhani Pallasmaa, Christian Nordberg-Schulz og Claus

Bech-Danielsen, om en byudvikling i økologisk og res-

sourcemæssig balance med tydelige referencer til

den fænomenologiske tradition og tænkere som

Heidegger, der inddragede kroppen og sanseligheden

i rummet. Det væsentligste projekt for den tid var by-

fornyelsen på Vesterbro i København, der inddrog bæ-

redygtige aspekter i genanvendelsen af den eksiste-

rede bymasse, kraftigt inspireret af udviklingen i Berlin.

Indenfor forskningen var der en større opmærksomhed

på teoretikere fra andre fagfelter såsom semiotikken,

filosofien og litteraturen, i et forsøg på at opnå en holi-

stisk forståelse af byens potentialer.

Parallelt og frem mod nutiden kommer den sam-

mensatte postindustrielle by i fokus med forfattere som

Manuell Castells, Edward Soja og Xavier de Geyter, der

alle beskæftiger sig med informationssamfundet og i

særdeleshed den udflydende bys sociale, såvel som

fysiske, konsekvenser. Netværksteorien sætter kontekst-

begrebet under angreb og foreslår en bredere defini-

tion, både geografisk, kulturelt og socialt. Fokus i denne

tid er på bylivet og aktiviteterne: hvad betyder ændre-

de livsformer for den måde, vi bruger og opfatter byen

på, når ændrede netværk – fysisk som socialt - træder i

kraft? Social bæredygtighed var også et nøglebegreb

for bybygningen i 90erne og 00erne, hvilket resulterede

i projekter som Sluseholmen og Bedre Billigere Boliger,

og en forkastelse af tidens store urbane projekt: Øre-

staden.

metode

uderum udeliv

121

metode.indd 121 30-01-2010 21:38:53


122 metode

uderum udeliv

Byrumsforskningen på KA har typisk forholdt sig til

environmental-behaviour bevægelsen med elementer

af space-morphology. Denne forskning har fra begyn-

delsen af 1970erne og frem til 2007 udviklet en stærk

international platform af samarbejdspartnere og ar-

bejdsmetoder, som jeg baserer mit projekt på. Dog

har den kraftige opmærksomhed på forholdet mellem

mennesker i byens rum undertiden fjernet fokus fra selve

arkitekturen, fra det rumlige og æstetiske projekt. Dette

skyldes også den stærkt empiriske metode, der baseret

på fakta om brug og bevægelser, drager konklusioner

om det bebyggede miljø uden en dybere analyse af

dette.

Det er derfor mit ønske med dette forskningspro-

jekt at supplere de kvantitative undersøgelser, der lig-

ger indenfor denne urban design tradition med et øget

fokus på rummet. Dermed menes at beskrive den kvali-

tative arkitektoniske eller æstetiske oplevelse af bygge-

rierne. Findes der en direkte sammenhæng mellem det

gode æstetiske byggeri og det gode sociale byggeri?

Denne præskriptive vinkel kan være problematisk, da

den har en normativ karakter, og dermed opsætter en

nøgle for ”gode” eller ”rigtige” uderumsliv eller bolig-

byggeri. Men hvad er dette? Et parameter for defini-

tionen af ”det gode” kan være modtagelse af priser

og udmærkelser, anmeldelse fra dags- og fagpressen,

eller mine egne subjektive vurderinger. Det anses dog

ikke for at være en valid metode. Derfor vil spørgsmålet

om rummenes kvalitet i dette projekt vurderes udfra en

række kvalitetsskemaer, de udsagn der er indhentet i

spørgeskemaundersøgelsen.

Urban design forskningen anvender en række red-

skaber til at beskrive og analysere rummet. Jeg vil tage

udgangspunkt i disse metoder for at beskrive kontekst,

arkitektoniske opbygning og visuelle indtryk. Analysen

udføres med grundlag i de udførte casestudies, hvor

tre dele inddrages: rum, brug og netværk. Brugen per-

spektiveres gennem rummet, mens inddragelsen af

netværksanalysen forsøger at sammenholde bruger-

nes ændrede habitus med samfundsudvikling og kon-

teksten. Hertil inddrages forskellige syn på det moderne

samfund og byen/boligen for derigennem at beskrive

det liv, der leves i den nutidige byboligs uderum.

Casestudy

“Looking for construction methods to form efficiently

shaped structures is like attempting to hit the centre of

a pre-existing target with a rifle. Our search for architec-

tural form in general, however, is more like shooting a

shotgun against a wall and drawing bulls-eyes around

all the holes. The “shotgun” approach is our “basic re-

search” where we learn what is possible without impo-

sing artificial limitations. In this we work like artists. The

“rifle” approach is our “applied research” where we use

techniques selected from all those interesting shotgun

holes to construct some specific instrumental thing.” 5

Ordet case stammer fra det latinske ord casus,

der betyder tilfælde. Casestudiet er altså studiet af til-

fældet – studiet af en hændelse, der ikke er planlagt,

og det der kun forekommer én gang. Casestudiet som

strategi bekræftes ikke igennem en stor mængde data,

men gennem en afdækning af et bestemt tilfælde eller

fænomen (i dette tilfælde et boligbyggeri), som deri-

gennem belyser fænomenet i andre sammenhænge.

Dette betyder, at casen bruges til at udarbejde en teo-

retisk generalisering om fænomenet. Hvor survey un-

dersøgelsen typisk har en statistisk analyse, bevisførelse

og generalisering, har casestudiet en logisk analyse/

bevisførelse og en teoretisk generalisering. 6

Forskningsprojektet har en empirisk indgangsvinkel

med casestudiet som ressource. Med Sten Yogels ord,

så anvender jeg casestudiet som en ”shotgun” ana-

lyse af det brede spektrum i dansk boligbygger. Den

bagved liggende forskningsteori er, at man gennem

bruger-, perceptions- og rumlige analyser af udvalg-

te eksempler kan forstå den tid, de er udsprunget af,

både samfundsmæssigt og arkitektonisk. På den måde

destilleres tidstypiske typologier, både for uderummet,

som er forskningsobjektet, såvel som de overliggende

strukturer som for eksempel boligtyper, byrum og -sam-

fundsstrømninger.

metode.indd 122 30-01-2010 21:38:53


Kriterier for udvælgelse af cases

Projektet består samlet af fire undersøgelser, der in-

denfor forskellige sammenhænge, typologier og ska-

laer undersøger uderummene i det danske nutidige

boligbyggeri fra 1990 og frem beliggende i en tættere

bymæssig kontekst. I alt er 24 boligbyggerier studeret i

forskningsprojektet, mens en række andre projekter ind-

går som referencer eller perspektiveringer. Se diagram.

Undersøgelserne er formulerede som en afsøgelse af

det urbane boligbyggeris bredde for at belyse aktuelle

tendenser. Casestudien bruges med Robert K. Yins ord

(1984) som en ”descriptive research strategy”, hvor for-

målet er at studere et begrænset antal cases specielt

med henblik på at forstå forskellene mellem dem.

Projektets problemformulering peger bl.a. på en

tidstypisk tendens for mindre interesse i at bruge de

arealer, der knytter sig til det fællesskabsorienterede

i bebyggelsen. Derfor var det vigtigt i udvælgelsen

af cases, at disse problematikker var repræsenteret i

kontekstspørgsmålet, beboersammensætningen og

ikke mindst de fysiske og arkitektoniske rammer for at

afdække om der var en direkte sammenhæng mellem

udformningen af rummene – deres dimensioner og be-

arbejdning og brugernes (manglende) lyst til at benytte

udearealerne?

Den første undersøgelse beskriver forholdet for by-,

forstads- og landdistriktbeboere samt fordelingen mel-

lem brugen af private og offentlige arealer. Den anden

undersøgelse drejer sig primært om forholdet mellem

højde og brug samt ejerformernes indvirkning på ude-

rummenes brug, mens den tredje undersøgelse sam-

menligner den traditionelle lukkede karrestruktur med

en ny (genopfunden) åben karrestruktur. Projektets ho-

vedfokus er dog den fjerde og sidste undersøgelse af

fire byggerier indenfor det Storkøbenhavnske område:

Charlottehaven, Pærehaven, Fælledhaven og Halv-

Tolv, hvor fokus er det arkitektoniske rum, konteksten og

det sociale liv i bebyggelsen.

Bebyggelserne skulle være repræsentanter for for-

skellige urbane boligtyper/arkitektur. Det søgtes at finde

eksempler der fra det høje etagebyggeri til det mellem-

høje (3 etager). Fra karreen til stangen til det tæt-lave.

Forskellige typologier af urbane uderum skulle være

repræsenterede: altanen, gårdrummet, tagterrassen

m.v. – se typologikapitel for definitioner på disse.

De fire udvalgte hovedcases skulle have en dæk-

kende værdi for projektet, de skulle være centrale eller

typiske i forhold til de seneste års bebyggelser. Derfor

skulle de være opført tidligst år 1990, da forskningspro-

jektets formål også er at være præskriptivt fremadret-

tet, at forholde sig til det nutidige boligbyggeri, mens

tidligere tiders projekter inddrages som arkitektur- og

typologiske referencer og forståelsesrammer.

Det søgtes gennem caseudvælgelsen at finde for-

skellige demografiske, etniske og livsstilsgrupperinger,

samt forskellige ejerformer, da der erfaringsmæssigt er

stor sammenhæng mellem ejer- og tilhørsforhold i bo-

ligbyggeriet. For at definere kriterierne for udvælgelsen

af forskellige beboergrupper tog jeg udgangspunkt i

de segmentbeskrivelser, der er udviklet af Københavns

Kommune i rapporten 2004: Københavnerlivsformer 7 .

Rapporten opdeler københavnerne i 5 forskellige grup-

peringer for at beskrive typiske beboere i byen. Som sup-

plement anvendtes Minerva modellen af Henrik Dahl 8 ,

der på baggrund af Pierre Bourdieus habitusbegreb 9 ,

angiver en konkret metode til at studere livsstil og bo-

præferencer samt et udviklingsdiagram for byomdan-

nelse af Peder Duelund Mortensen 10 . Typisk for disse tre

modeller, er at de placerer en historisk udvikling og for-

skellige beboersegmenter i forhold til den københavn-

ske fingerplan, og dermed gav redksab til udvælgelse

af lokaliteter sammenholdt med beboere. Et eksempel:

såfremt man vil undersøge de violette (Minerva) eller

hjem og fritid (KK Livsformer) bør man vælge et byggeri

i fingerplanens syd-vestlig retning, hvilket betyder, at

man kan forvente en boligmasse opført mellem 1970 til

1980. Disse tre modeller fungerer dermed som projek-

tets forklaringsmodeller for placering, arkitekturhistori-

ske rammer, livsstilssegmenteringer m.v. Dog inddrager

dette blik på brugerne flere faktorer, der ikke er direkte

sammenlignelige, som for eksempel æstetiske præfe-

rencer og husstandens økonomi, og analysen af disse

ligger ikke indenfor min faglige kompetencer (som ikke

inkluderer antropologi, økonomi, sociologi osv.).

metode

uderum udeliv

123

metode.indd 123 30-01-2010 21:38:53


124 metode

uderum udeliv

Ørestadshuset, Ørestaden

metode.indd 124 30-01-2010 21:38:55


Et meget vigtigt udvælgelseskriterium har desuden

været tilgængelighed: Dvs. at flere involverede parter

(arkitekten, landskabsarkitekten, beboerne, beboerfor-

ening mv.) skulle acceptere at deltage i kvantitative

og kvalitative undersøgelser, levere materiale og stille

op til interviews, give tilladelse til reproduktion af tegnin-

ger, tage fotos m.m. for at det kunne være muligt at få

indsigt i bebyggelsens forløb og brug.

Placeringen af casene ift. min egen lokalisering i

København var af praktiske årsager også en faktor, jeg

måtte tage ind i betragtningerne. Jo tættere jeg selv

var på bebyggelserne, jo flere gange ville jeg komme

der og dermed opnå en bedre forståelse af problema-

tikkerne. Dvs. casene måtte maksimalt have en afstand

på ½-1 time fra København. Det er dog projektets på-

stand, at tendenserne fra de undersøgte bebyggelser

er generelle og sammenlignelige for det danske bo-

ligbyggeri også i yderområderne, da landet ikke har

de store udsving i for eksempel vejrforskelle, typologi,

økonomi og befolkningssammensætning - alt sammen

faktorer der kan påvirke uderummets brug.

Analyse redskaber

Jeg vil analysere projektets casestudies gennem en

række tegninger, der udspringer af den traditionelle

arkitektfaglige arbejdsmetode: perspektiver, planer,

snittegning og diagrammer. Dette suppleres med

specifikke arbejdsmetoder og tegninger der forholder

til Urban Design: mappings, bevægelsesdiagrammer,

serial visions, imageability analasis, strukturanalyser

mv. Disse afbildninger er dels objektive, men deres

fortolkning vil altid være subjektiv, set gennem forskerens

eller beskuerens øjne.

Rum

Strukturanalyser - Collective form

We have so long accustomed ourselves to conceiving

buildings as separate entities that, today we suffer

from an inadequacy of special languages to make

meaningful environment. This situation has prompted us

to investigate the nature of “Collective Form”. Collective

form represents groups of buildings or quasi buildings –

the segment of our cities. Collective form is, however,

not a collection of unrelated, separate buildings, but of

buildings that have reason to be together. 11

Boligbyggeriet står aldrig alene, det placeres altid

i en kontekst – det være sig landskabelig eller urban –

men de overordnede kompositionsprincipper for dette

kan være genstand for forskellige analysemodeller. Jeg

har valgt at tage udgangspunkt i en model udviklet af

den japanske arkitekt Fumihiko Maki (1964). Jeg vil søge

at påvise, hvorledes denne kan anvendes til at karakte-

risere de fire casestudy bebyggelser og sætte boligen

i forhold til den omgivende by ved hjælp af modellen.

Jeg har valgt at arbejde med denne strukturanalyse,

fordi Maki´s analyseredskab åbner mulighed for at man

kan læse flere skalaer på én gang: bolig, bebyggelse,

bydel og by. Den prioriterer sammenhængen mellem

voluminer – rummet mellem husene – og der kan derfor

direkte drages paralleller til uderummets typologier.

Maki introducerer med begrebet collective form

et holistisk syn på det samlede bebyggede miljø. Han

klassificerer byer, bebyggelser eller arkitektur i tre grup-

peringer efter deres indbyrdes relationer og kontekstu-

elle sammenhæng. Compositional form er individuelle

formgivende bygninger, der efterfølgende sammen-

kædes på et todimensionalt plan. Et eksempel fra det

danske boligbyggeri kunne være VM husene i Øre-

staden af Tegnestuen Plot. Megastructure er en over-

ordnet ramme for mange funktioner i en bygning eller

by, hvor den underliggende tanke er, at disse vinder

ved en samlende beliggenhed ”In a sense, it is a man-

metode

uderum udeliv

125

metode.indd 125 30-01-2010 21:38:56


made feature of the landscape.” 12 En egentlig dansk

reference indenfor boligbyggeriet findes ikke (Farum

Midtpunkt er for eksempel ikke funktionelt integreret).

To internationale eksempler er Kisho Kurokawas The Na-

kagin Capsule Tower fra 1972 og, om end af en væ-

sentlig større skala, Kenzo Tanges projekt for Tokyo bug-

ten fra 1959. Typisk for disse metaboliske projekter er

muligheden for adaption, bygningsmassen ses som en

organisme, der fleksibelt kan tilpasse sig over tid hvor-

ved arkitektens rolle bliver at faciliteter denne struktur.

Den sidste gruppering kaldes group form og skabes af

et system af gentagne elementer sammenkædet af

stedets typografi, enhed af materialer og den menne-

skelige skala. Mange af den britisk/amerikanske arkitekt

Kenneth Frampton´s tanker om kritisk regionalisme 13

genfindes i Makis definitioner af groupform og Jørn Ut-

zons kædehuse i Fredensborg og Helsingør repræsen-

terer, sammen med karrébyens blokstruktur, et dansk

bud på denne typologi. ”There exists unquestionably a

clear structural relationship between the village and the

houses, between village activities and individual family

life, or between the movement of villagers and cows.

Here the house unit is the generator of the village form,

and vice versa” 14 . Her ses en paralell til Alexander og

præferencen for en group-form arkitektur organiseret i

clusters. Der er igennem arkitekturhistorien overvejende

hentet inspiration fra én af de tre former. I renæssan-

cen og modernismen overvejende compositionalform,

i 1970ernes strukturalisme indeholdt elementer af me-

gaform mens groupform var dominerende i den orga-

niske arkitektur omkring 1960-80, hvor tankerne havde

stor indflydelse på tæt-lav bevægelsen.

126 metode

uderum udeliv

Collective form er således et redskab, der formår

ikke alene at beskrive den fysiske form, men samtidigt

kan det også beskrive en række æstetiske og struktu-

relle valg, der påvirker formgivningen. Og ikke mindst

hvorledes bygningen, eller bebyggelsen, forholder til

en given kontekst: er den underliggende, sammen-

bindende eller kontrasterende. Maki introducerer fem

sammenbindende strategier, eller det han kalder basic

linking acts, der kan anvendes til at definere og arran-

gere en – i dette tilfælde – boligbebyggelsesplan, såle-

des at et harmonisk udtryk opnås.

Mediate - Connect

Define - Surround

Repeat - Principle of similarity

Make sequential path - Arrange

To select - Principle of site

Kvalitet

Det kan diskuteres, om brugernes krav til uderummene

i byggeriet omkring årtusindskiftet er anderledes, end

de har været i tidligere tider. De essentielle behov er

grundlæggende de samme som altid: opfyldelsen af

en række praktiske funktioner, adgang til frisk luft og

solskin, tilstrækkeligt med plads til individet og fælles-

skabet og gerne også en æstetisk og sanselig naturo-

plevelse. På denne måde kan man inddele kravene til

uderummene på samme måde som i Maslows behov-

spyramide 15 : De basale behov og funktioner skal have

rum, før de sociale og æstetiske hensyn kan tages.

I bogen Det Nye Byliv 16 har Gehl, Gemzøe, Kirknæs

og Søndergaard beskrevet det danske (københavnske)

byliv omkring årtusindskiftet. De beskriver en matrix – De

12 Kvalitetskriterier – som kan bruges til kvalitativt at vur-

dere et byrums elementer, materialer og komposition.

Kriterierne har på samme måde som behovspyramiden

en stigende kompleksitet og kan, efter min mening,

også anvendes på boligbyggeriets uderum, da de for-

holder sig til basale rumlige og menneskelige behov.

Jeg vil derfor efter samme metode søge at vurdere de

fire cases efter skemaets kriterier, for på den måde at

undersøge om der kan findes en sammenhæng mel-

lem kvalitet og brug. Ligeledes vil jeg efterprøve bebyg-

gelserne efter Lisa Tucker Cross´ tjekliste på 20 punkter,

samt efter Gruttu og Schmidts tjekliste som beskrevet i

teorikapitlet.

metode.indd 126 30-01-2010 21:38:56


Serial visions

Denne tegnemetode kendes primært fra Gordon Cul-

len og hans bog The Concise Townscape 17 . Metoden

er gennem tegninger at analysere et forløb gennem

en række rumlige situationer som en beskrivelse af “the

pictorial component of the environment”. Dette kræ-

ver, at tegneren selv bevæger sig gennem rummet og

udvælger de markante views med forkus på de steder,

hvor oplevelsen skifter; der hvor en overgang for ek-

sempel markeres visuelt eller rumligt. Det er dermed en

subjektiv selektion af billeder, der tilsammen gengiver

en oplevet spadseretur gennem et byggeri. Det er es-

sentielt, at dette tegnes – og ikke fotograferes – da net-

op udvælgelsen af kompositionens elementer (hvorle-

des skyggen falder, den særlige detalje, undladelsen

af informationer) tilsammen danner billedet.

Brug

Tidligere undersøgelser

Internationalt har en række forskere, blandt andre Cla-

re Cooper Marcus, Christopher Alexander, og Donald

Appleyard, gennem årene beskæftiget sig med sam-

menhængene mellem rum, brug og arkitektur. Som be-

skrevet tidligere har det grundlæggende for Urban De-

sign forskning på KA altid været en empirisk tilgang til

forskningsemnet. Oftest har undersøgelser haft karakter

af grundforskning og kan man se i arbejdet med Køben-

havn som case gennem 45 år (se eksempelvis Gehl og

Gemzøe, Byens Rum Byens Liv, Arkitektens Forlag, 1996)

som en art aktionsforskning – med de københavnske

byrum, politikere og planlæggere som velvillige samar-

bejdspartnere. Et af de vigtigste redskaber i denne tra-

dition er Byrumsundersøgelsen/Public Life Public Space

Survey. Men der er siden slutningen af 1980erne ikke

gennemført danske undersøgelser, som belyser sam-

menhængen mellem boligbyggeri og udeliv.

Mappingmetodik

Tilegnelsen af en uniform arbejdsmetode, der forholder

sig til den lange tradition gør, at jeg er i stand til at sam-

menligne de data, jeg indsamler med data fra andre

tider, lokaliteter eller kulturer. Det essentielle er, at tek-

nikken ikke så meget er et redskab til at forstå rummene

arkitektonisk eller æstetisk, som til at forstå brugen af

rummene gennem de ”spor” brugerne tegner. Forske-

ren undersøger således rummene ved at observere

rummene og notere hvorledes forsøgspersonerne (be-

boere og brugere) interagerer med hinanden og med

rummene. Det er netop her den arkitektfaglige bag-

grund træder ind, da man efterfølgende må perspekti-

vere de indsamlede objektive data: antal personer per

time versus bygningens højde i meter, med et subjektivt

skøn – herlighedskvaliteten ved en smuk bænk på ”det

rigtige sted”. Det indsamlede data er således ikke sær-

ligt anvendeligt, hvis det ikke efterfølgende redigeres,

med henblik på at opnå et ekstrakt af tendenser og

sammenhænge mellem rum og brug.

Nogle grundregler for indsamling af data i under-

søgelserne bør nævnes: For det første er det essentielt

at beskrive, hvad formålet med undersøgelsen er. I

dette tilfælde at undersøge, hvordan uderummene

bruges, hvor folk bevæger sig, gør ophold, hvilke akti-

viteter der finder sted mv. Der kan meget let indsamles

store mængder data, der efterfølgende ikke kan be-

handles eller sammenlignes. En forskningshypotese er

således central i arbejdet for at styre udvælgelsespro-

cessen både før og efter undersøgelsen. Hypotesen er

i dette tilfælde, at man kan indsamle kvalitative infor-

mationer om et uderums arkitektoniske kvaliteter - el-

ler mangler - gennem kvantitative observationsstudier

primært med fokus på de stationære opholdsaktivi-

teter. Spørgsmålet er om der findes en sammenhæng

mellem de arkitektoniske/landskabelige/planmæssige

rammer, udearealernes brug og sociale kvaliteter? Wil-

liam H. Whyte har i sine studier af brugen af byrum i

New York udarbejdet en liste af kriterier, der skal være

opfyldt, før man kan forvente ophold. En af de vigtigste

faktorer er sikkerhed. Dette gælder både fysisk (belys-

metode

uderum udeliv

127

metode.indd 127 30-01-2010 21:38:56


ning, vægge, tilsynsfolk, sanseindtryk) og psykisk (an-

dre mennesker, rumoplevelse og lignende). Jan Gehl

(1971) har ligeledes defineret en række faktorer, der

fremmer ophold. Her fokuseres blandt andet på andre

menneskers tilstedeværelse, kant-effekten og rummets

proportioner. Det har været undersøgelsernes formål at

efterprøve disse teorier samt søge alternative eller ud-

dybende svar primært i forhold til udarbejdelse af arki-

tektoniske principper.

128 metode

uderum udeliv

Undersøgelserne er foretaget som observationsstu-

dier med ”placering-på-plan” registrering, hvilket inde-

bærer at en gruppe diskrete observatører hver time på

et kort har indtegnet antallet samt placeringen af per-

soner på de offentlige såvel som de private udearealer.

Der er således registreret ophold på terrasser, altaner,

fællesarealer samt fodgængere i transit til og fra be-

byggelsen. Dette giver en omfattende stikprøve m.h.t.

hvilke typer af udeophold der foregår i bebyggelserne,

hvor de foregår samt den procentvise fordeling imel-

lem disse. Undersøgelsen omfatter i alt 3596 husstande

dvs. ca. 6900 beboere. Alt i alt et omfattende statistisk

materiale, der gør det muligt at påvise nogle tendenser

og mulige sammenhænge mellem boligbebyggelser-

nes fysiske udformning, disponering af udearealerne og

beboernes brugsmønstre.

En mapping strategi er at skabe en base-line for

at dokumentere forandringer over tid, som det er sket

med udviklingen af byrummene i København. En an-

den er at give et her-og-nu billede af en given situation.

Erfaringsmæssigt har det vist sig at, selv korte mapping

sessioner på to dage giver et overraskende præcist

billede af brug, nok til at man kan forme en grundfor-

ståelse af det givne steds praksis og rytmer.

Undersøgelserne blev foretaget på udvalgte som-

merdage og – aftener i 2004, 06, 07 og 08, hvor det

skønnedes at flest beboere var hjemme i bebyggel-

serne: Det er desuden undersøgt, om der var væsent-

lige forskelle i brugsmønstrene imellem weekenden og

en hverdagsaften efter arbejdstid. Vejret var på alle

undersøgelsesdage tørt og solrigt sommervejr, hvilket

erfaringsmæssigt giver anledning til den mest intense

brug af uderummene indenfor årets 12 måneder. Her

skal det også noteres at f.eks. ”våde” uderum har en

væsentlig indvirkning på brugen af rummene. Derfor

er det nødvendigt at være meget påpasselige med

vejrsituationen, således at det også er muligt at sam-

menligne med ældre og internationale undersøgelser.

Dette kan kun gøres såfremt denne faktor overholdes.

Dvs. at undersøgelserne er baseret på den bedst mu-

lige situation både mht. valg af ugedage, tidsrum og

vejr og må derfor formentligt vise noget nær det mest

intense udeliv, der kan forventes i danske boligområ-

der. Undersøgelserne er foretaget hverdage (tirsdag,

onsdag og torsdage) og lørdag/søndage fra kl. 08-22.

De indsamlede data er efterfølgende behandlet,

og en af forudsætningerne for at sammenligne resulta-

terne er at udarbejde et indeks tal – i dette tilfælde ba-

seret på antal aktiviteter per 100 husstande. Dette giver

et grundlag for en ”score” for uderumsbrug mellem be-

byggelserne. Der opereres også grundlæggende med

to angivelser for at skabe at komparationsgrundlag: et

gennemsnit for de samlede registrerede aktiviteter per

100 husstande samt den mest aktive time. Dette skyl-

des, at nogle af de ældre undersøgelser bruger den

sidste, mens jeg selv anser det gennemsnitlige for at

være det mest korrekte.

Arkitekter og landskabsarkitekter fra bebyggelser-

ne har været behjælpelige med planer og kortmate-

riale, hvilket sikrer det mest nøjagtige noteringsværktøj.

Et hold af studentermedhjælpere fra KA har været

med til at indsamle materialet, hvilket har krævet en

grundig indføring i metoden for at sikre et validt data-

materiale. Desuden har disse studerende samtidigt ar-

bejdet med boligbebyggelser og bydannelse i deres

studieprojekter på 4-6 semester på afd. 8 (årgang 2005-

2007) og projektet har således også bidraget til KAs mål

om forskningsbaseret undervisning.

metode.indd 128 30-01-2010 21:38:56


Kategorier og begreber

I undersøgelsen defineres begrebet udeaktiviteter som

alle personer, der befinder sig, er tilstede og kan ses, i

et boligområdes uderum dvs. på offentlige arealer som

veje, stier og fællesarealer samt på de private arealer

såsom altaner, terrasser samt for- og baghaver. Ude-

aktiviteterne kan opdeles i en række kategorier eller

aktører:

Fodgængere:

Transit:

Stationære akt:

Voksen aktivitet: praktiske gøremål.

Børneaktivitet:

Fysisk aktivitet:

Bevægelsesdiagrammer

Som mønstre efter fodspor i sneen aftegnes, hvordan

beboere og andre brugere bevæger sig i bebyggel-

sens uderum for at opfange om der er særlige steder,

der bruges mere eller mindre intensivt. Dette gøres tre

gange 10. minutter i løbet af en undersøgelsesdag;

morgen, middag og aften. Registranterne udser sig så-

ledes en person og indtegner så nøjagtigt som muligt

på et kort, hvorledes personen bevæger sig. Når alle

disse kort sammenlægges opstår et mønster af brug el-

ler spor på bebyggelsens uderum. Inspirationen er bl.a.

hentet fra nogle af Donald Appelyards optegnelser af,

hvordan beboere på forskellige gader kender hinan-

den. 18

personer, der bevæger sig ved deres

egen kraft, herunder for eksempel kø-

restolsbrugere og skateboardere.

til- og fra aktiviteter.

personer, der sidder eller står.

leg og ophold.

Tai-chi, street basket etc.

Spørgeskemaundersøgelser

For at perspektivere mine egne kvantitative og rumlige

analyser anvendes spørgeskemaundersøgelser.

Spørgeskemaerne er omdelt til alle beboere i de

4 hovedcases. Desværre var der stor spredning i

antallet af besvarelser: typisk var der en meget lav

svarprocent i det almene byggeri, mens den var

meget høj i andelsforeningen. Denne tendens hænger

muligvis sammen med beboernes engagement i deres

boligsituation, men også andre faktorer såsom etnicitet

og uddannelsesforhold må tages i betragtning som

forklaringsmodeller på den store spredning. Jeg har dog

valgt at inkludere alle svar, på trods af at de for enkelte

bebyggelser ikke er statistisk valide efter traditionel

naturvidenskabelig målestok. Derfor skal disse resultater

betragtes med dette forbehold.

Jeg har udarbejdet et spørgeskema på baggrund

af en spørgeramme eller forskningshypoteser. Nogle

eksempler ses på den følgende side.

metode

uderum udeliv

129

metode.indd 129 30-01-2010 21:38:56


Hypotese Teknik Spørgsmål

Hvis de private udearealer er for

små eller uhensigstmæssigt place-

rede vil beboerne ikke bruge dem,

eller kun bruge dem til f.eks. vaske-

tøj og opbevaring.

Jo lavere et byggeri er jo oftere

vil beboerne bruge de offentlige

arealer

Jo oftere folk bruger deres offentli-

ge arealer jo flere personer kender

de i bebyggelsen

Set fra HalvTolv, Holmen

130 metode

uderum udeliv

Sammenlign med plan

Sammenlign med højde

Sammenlign med Appleyard samt

højde

Har din lejlighed altan/terrasse/

eller intet uderum?

Hvordan vurderer du uderummets

størrelse?

Hvor ofte bruger du det?

Hvor ofte bruger du de offentlige

udearealer?

Hvilken etage bor du på?

Hvor mange personer kender du i

bebyggelsen?

Hvor mange personer hilser du på i

bebyggelsen?

metode.indd 130 30-01-2010 21:38:57


Netværk

Timeline

Timeline eller tidslinje er en grafisk repræsentation af

en kronologisk række af begivenheder, også kaldet

en kronologi. Den kan defineres som en lineær repræ-

sentation af bestemte fakta eksempelvis historiske be-

givenheder og events. En timeline inkluderer ikke alle

oplysninger men kun den begivenhed, der ændrer et

forløb 19 . Det skal dog understreges, at denne udvæl-

gelses metode er strengt subjektivt og alene argumen-

teres af forfatteren/forskeren og derfor må læseren al-

tid forholde sig kildekritisk til netop det, som er udeladt i

en sådan fremstilling. Forskningsteori: intet sted er en ø,

det vil sige arkitekturens, og hermed alle boligbyggeri-

ers, ideologi og udformning gennem tiden er resultater

af andre påvirkninger.

Som beskrevet i teorikapitlet er det en udbredt

forståelse hos blandt andre Lefebvre, Foucault og JB

Jackson at ”rummet” er et produkt af en kontinuerlig

proces eller evolution. Gennem denne udvikling påvir-

ker samfundets problematikker for eksempel boligbyg-

geriets uderum. Derfor mener jeg også, at der er rele-

vant at inddrage andre vinkler end de arkitektoniske for

at beskrive emnet for eksempel politik, økonomi, demo-

grafi og familieforhold, populærkultur mv.

I bogen The Harvard Design School Guide to

Shopping / Harvard Design School Project on the City

2 (1995) af Rem Koolhaas et al. findes en tidslinje over

de seneste 2000 år. Den beskriver, hvordan forskellige

opfindelser, tekniske, kulturelle som arkitektoniske, er

nødvendige for udviklingen af det, der i dag kaldes vo-

res alles yndlings-hobby: shopping. Nogle få eksempler:

Uden penge, intet markedssystem. Uden elevator, in-

gen varehuse. Uden glaskonstruktioner, ingen parisiske

arkader osv. Ved at sætte disse tilsyneladende urela-

terede fakta i system opnår forfatterne et anderledes

og samlet billede af en udvikling frem mod et samfund

domineret af ”shoppertainment” 20 .

Der er en lang tradition for i arkitekturens historiske

litteratur for skematiserende at opliste stilperioder og

deres indbyrdes relationer og forskydninger. Nikolaus

Pevsner, Steen Eiler Rasmussen, Tobias Faber, Niels Ole

Lund, Malene Hauxner og Erik Nygård er blot nogle få

danske arkitektur teoretikere, der tilhører denne skole.

På samme måde danner Lars Markussen i bogen Rum-

mets Arkitektur, Arkitekturens Rum (2002/2006) en række

topologiske skemaer over den europæiske arkitekturhi-

storie der sammenkobles med menneskehjernens/-bar-

nets psykologiske udvikling og verdensforståelsen som

udtrykt i fysikken og religionen. Herigennem søger han

at beskrive en evolutionistisk, darwinistisk udvikling frem

mod et stadigt mere oplyst stadie for såvel menneske

som arkitektur. Metodisk tager jeg derfor udgangspunkt

i allerede anerkendte kategoriseringer af de enkelte stil-

perioder i opbygningen af forskningsprojektets tidslinje

sammenholdt med mere samfundsrelaterede emner.

Når man beskæftiger sig med udviklingen af det

danske boligbyggeri, er der enkelte historiske ”sandhe-

der”, der fremkommer igen og igen som en cause and

effect synergi, for eksempel sammenhængen mellem

koleraepidemien i København i 1853, Ebenezer Howard

og Garden City 21 bevægelsen i England og opførselen

af Lægeforeningens Boliger / Brumleby på Østerbro.

Eller modreaktionen på modernismens høje byggerier,

der havde store sociale og psykologiske indvirkninger

på beboerne, og førte til den danske tæt-lav bevæ-

gelse. Disse sammenkædninger kan læses i alle histo-

riske gennemgange af boligbyggeriets udviklingen i

Danmark, fra Sten Eiler Rasmussens København (1969)

til Tom Nielsens Gode intentioner og uregerlige byer

(2008).

Det synes således at være en grundlæggende

faktor for det danske boligbyggeri, at det i en eller an-

den grad ændrer sig, dvs. at en ny typologi opstår, som

et svar på eller brud med et samfundsproblem - det

være sig fysisk eller psykologisk/socialt. Jeg har derfor

ment, at det med det aktuelle projekt var interessant

at gribe bolden og forsøge at illustrere disse sammen-

hænge indenfor boligbyggeriets uderum, med de

nævnte eksempler som inspiration hen imod starten

af det nye årtusinde. Ved at sammenstille den danske

metode

uderum udeliv

131

metode.indd 131 30-01-2010 21:38:57


arkitekturhistorie, med fokus på byen og boligbygge-

riet, fra 1850erne og frem til i dag med en redaktion

af data og eksempler f.eks. i forhold til ændrede politi-

ske strømninger, økonomiske forhold, sundhedspolitiske

foci, demografisk udvikling, funktionelle krav og tekni-

ske nyskabelser mm. sættes boligbebyggelsers uderum

i relation til den generelle udvikling i et samfundsmæs-

sigt perspektiv.

132 metode

uderum udeliv

Formålet er at opnå en bred forståelse for den hi-

storiske udvikling og samfundsmæssige kontekst, der

har ”skabt” uderummene, og derigennem at opnå en

større forståelse af emnet. Samtidigt kan tidslinjen mu-

ligvis bruges præskriptivt som en indikator for fremtidige

samfundsmæssige tendenser og dermed pege på en

række strategier eller principper, der kan gøre sig gæl-

dende for uderummene i det fremtidige boligbyggeri.

Afrunding

Det er min hensigt i det følgende casestudykapitel

gennem de beskrevne forskningsmetoder at afdække,

hvorledes de undersøgte bebyggelsers uderum forhol-

der sig til begreberne rum, brug og netværk. Det vil sige,

hvorledes de arkitektonisk / visuelt/ æstetisk er kompo-

neret, hvordan de er indtaget og brugt, herunder også

beboernes holdninger til bebyggelserne, samt den

samfundsmæssige kontekst bebyggelserne indskriver

sig i. Redskaberne er inddelt i tre emner (rum, brug

og netværk) der analyseredes efter tre fokusområ-

der gældende på flere skalaforhold:

Casestudy

Struktur & Form

Kvalitet og Detalje

Oplevelse og Liv

Rum

Collective form

Tjeklister & Tegning

Serial visions

Retrospektivt har nogle metoder vist sig at være

bedre end andre til at opnå en forståelse af sam-

menhængen mellem uderummets rum og brug.

De rumlige analyser angav en sammenlignelig

objektiv forståelsesramme for de undersøgte byg-

gerier: højder og breder versus antal kvadratmeter.

De anvendte tjeklister var i modsætning af natur

subjektive, da undersøgeren eller respondenterne

måtte drage et forholdsmæssigt skøn for at vurderer

kvaliteten. Der kan derfor altid sættes spørgsmåls-

tegn ved, om et resultat af de kvalitative analyser

ville være de samme såfremt undersøgelsen blev

gentaget på et andet tidspunkt eller af andre per-

soner. Det kan dog argumenteres for at oplevelse

altid vil og må afhænge af beskueren, og at rumlige

analyser derfor i deres karakter altid vil være et per-

sonligt fortolket syn på emnet.

Undersøgelserne af bebyggelsernes brug var s

statistisk og dermed (teoretisk set) uafhængige af

registrantens personlige syn. Undersøgelserne vur-

deredes at indeholde tilstrækkeligt materiale til at

være valide. De indsamlede data kunne direkte

sammenlignes og evalueres efter en given målestok

uanset beliggenhed og tidspunktet for udførsel . Ud-

fordringen ved denne tilgang har været koblingen

mellem den registrerede data og en årsagsforklaring

i de rumlige analyser. Her var blandt andet de opstil-

lede forskningshypoteser en metode til at efterprøve

hypoteser om sammenhængen mellem bebyggel-

sernes sociale forhold – livet – og deres udformning i

en trianguleringsstrategi.

Brug

Mapping

Spørgeskema

Spørgeskema

Netværk

Bevægelsesdiagrammer

Timeline & Arkitekturhistorie

Spørgeskema

metode.indd 132 30-01-2010 21:38:57


Beskrivelsen af uderummets netværk er gjort

dels gennem arkitekturhistoriske beskrivelser af stil-

perioder og fokus, og dels gennem spørgeskema-

undersøgelsen og kalenderoptegnelser for at opnå

en forståelse af brugernes netværk i bebyggelsen

og byen. Den klare mangel her er min egen faglige

begrænsning som arkitekt. Projektet ville have haft

gavn af et tættere samarbejde med en samfunds-

videnskabelig teoretiker for eksempel en historiker

eller en sociolog. På trods af denne begrænsning

har det dog givet mening for mig at perspektivere

emnet bredere i tidslinjen, dvs. udenfor det egent-

lig arkitektfaglige, for at forstå netværkets sammen-

hæng til rum og brug.

Slutnoter

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Temaet er beskrevet af mange forskellige forfattere og kunstnere. Blandt

andet har Jane Jacobs kalder fænomenet ”to watch the ballet of sidewalk

life”. I bogen The City Out My Window: 63 Views on New York (Simon

& Schuster, 2009) beskriver Matteo Pericoli, hvordan byen opleves

fra boligens vinduer og hvorledes dette syn påvirker den observerende

selv. Alfred Hitchcock’s film “Rear Window” fra 1954 handler om det (et

mord), der ses gennem vinduerne mellem en bybolig og til en anden,

om kommunikationen, og ikke mindst handlingen, skabt mellem to fremmed

i byen.

Et grundlæggende eksempel på dette er Giambattista Nolli´s (1701-

1756) kort af Rom fra1748, hvor han som noget banebrydende viser

byens poché som negativ kontekst men inkluderer de offentligt tilgængelige

bygningers indre, såsom kirker og teatre, i byens rum ved at lade

dem stå i forbindelse (hvid poché).

Vernez Mouden, 1992

Modernismen: I dette projekt er modernismen defineret som en stillistisk

arkitekturperiode som beskrevet af CIAM og ATHEN chartret.

Vogel, 1996, side 8

Ramian, 2007

Fremtidens København og Københavner, Kommuneplanstrategi, 2004

Dahl, 2001

Bourdieu beskriver (Reitzel, 1996), hvorledes habitusbegrebet definerer

vores verdensopfattelse: vi er alle produkter af vores opvækst og med

den bærer vi erfaringer, der resulterer i en social ”kapital”, som er bestemmende

for vores senere valg og præferencer. Heri ligger også et

anskueliggørelse af Minerva modellens opdelinger i segmenter. Borgerne

er gennem deres habitus prædetermineret for en livsstil (med mindre

de er mønstrebrydere og dermed ofte ”hjemløse” fanget mellem to kulturer,

hvor de ingen steder føler sig helt hjemme).

Peder Duelund Mortensen, Storbyen er ved at blive privatiseret, Ugebrevet

Mandag Morgen, nr. 41, 2003. Se appendiks.

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

Maki, 1964, side 5

Maki, 1964, side 8

Kritisk regionalisme introduceres af Alexander Tzonis og Liane Lefaivre

som en kritik af modernismens mangel på kontekst og betydning, men

først med Kenneth Framptons Towards a Critical Regionalism: Six points

of an architecture of resistance vinder tankerne for alvor indpas i arkitekturteorien.

Hovedvægten bør lægges på topologi, klima, lys og andre

sanser end det visuelle og bevægelsen drager dermed spor til Fænomenologien.

Kilder: www.wikipedia.org samt Lund, 2001.

Maki, 1964, side 18

Abraham Harold Maslow, amerikansk humanistisk psykolog der i

1950erne udviklede den såkaldte maslowske behovspyramide. Hans påstand

var, at behovene måtte opfyldes nedefra i pyramiden. Mennesket

må altså have dækket de basale, men simple, behov for mad, vand,

varme osv., før det kræve opfyldelsen af de mere komplekse sociale

og psykologiske behov. Pyramiden indeholder elementerne: 1. Fysiske

behov, 2. Behov for sikkerhed, 3. Sociale behov, 4. Behov for agtelse og

5. Behov for selvrealisering.

Gehl, Gemzøe, Kirknæs & Søndergård, 2006

Architectural Press, Dec 1961

Appleyard, Gerson og Lintell Livable,1961 samt Lynch, 1960 og Maki,

1964, side 5

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Timeline. Frit oversat af CvD.

Shoppertainment: sammentrækning af shopping og entertainment. Begrebet

er tilknyttet oplevelsesøkonomien.

Garden City: Ebenezer Howard, der i sin bog Garden Cities of Tomorrow

fra 1898 (udgivet under dette navn I 1902) udviklede princippet om

havebyen som en løsning på det industrialiserede samfunds by- og boligproblemer.

metode

uderum udeliv

133

metode.indd 133 30-01-2010 21:38:57


134 casestudy

uderum udeliv

case.indd 134 30-01-2010 21:33:25


casestudy

case.indd 135 30-01-2010 21:33:25


Cases

Et tværsnit

• Lejelejlighed på Nørrebro (socialt boligbyggeri)

• Andelslejlighed på Amager (karrebebyggelse)

• Lejlighed i Helsingborg (herskabsejendom på

havnefronten)

• Villalejlighed i Gentofte (ældre villakvarter)

• Rækkehus i Esbjerg (ældrebolig)

• Forstadsvilla i Billund (typehus)

• Forstadsvilla i Hjerting (typehus)

• Forstadsvilla i Esbjerg (typehus)

• Villa i Esbjerg (murermester villa)

• Villa i Brørup (typehus i landdistrikt)

• Stuehus i Askov (nedlagt landbrug)

Med udblik fra altanen

• Østerfælled Torv

• Halv Tolv

• Mjølnerparken

• Baggesensgade

• Christiansbro

• ”Det hvide Snit”

• Nimbusparken

• Dalgas Have

• Schifters Kvarter

• Sibeliusparken

• Kartoffelrækkerne (Webersgade undtaget)

• Humleby (alle gaderne, undtagen de ydre)

• Charlottehaven

136 casestudy

uderum udeliv

Åbne grænser / åbne gårde

• Emaljehaven

• Fyrholmen

• Ny Tøjhus

• Bremensgade (gården mellem Drogdensgade,

Tyrolsgade, Øresundsvej, Amagerbrogade)

• Drogdensgade (Eliasgården ved Bremensgade,

Hessensgade, Eliasgade, Lemberggade)

Mellemrummet – fra boligen til byen

• Charlottehaven

• Fælledhaven

• Halv tolv

• Pærehaven

case.indd 136 30-01-2010 21:33:25


Introduktion

Dette kapitel vil beskrive projektets fire undersøgelser.

Disse er ikke nødvendigvis præsenteret kronologisk,

men derimod præsenteres de som en sammenhæn-

gende fortælling: mere og mere detaljerig, efterhån-

den som den udspiller sig.

Den første stikprøveundersøgelse Et tværsnit beskri-

ver kort forholdet mellem antal udeaktiviterter for by-,

forstads- og landdistriktbeboere. Desuden undersøger

den fordelingen mellem private og offentlige arealer,

hvad er mest brugt og i hvilken sammenhæng.

Den anden undersøgelse Med udblik fra altanen

drejer sig om forholdet mellem højde og brug. Er der

en sammenhæng mellem antal etager og uderumsak-

tiviteterne? Desuden er et væsentligt sprørgsmål også

om ejerformer, og dermed implicit om beboernes livs-

stil, påvirker brugen.

Den tredje undersøgelse Åbne grænser/åbne

gårde undersøger forholdet mellem lukkede og åbne

karrestrukturer, for at bedømme om typologierne har

en indvirkning på udeaktiviteterne.

Den fjerde undersøgelse Mellemrummet – fra boli-

gen til byen undersøger fire forskellige bebyggelser, så-

vel rumligt, og kontekstuelt som socialt. Her inddrages

desuden beboernes i form af en spørgeskemaunder-

søgelse.

PhD projektet indeholder i alt 24 undersøgte be-

byggelser, samt en referenceliste. Parametrene for

udvælgelsen af hovedcases er nærmere beskrevet i

metodekapitlet. De udvalgte bebyggelser repræsen-

terer et bredt udvalg af de uderumstypologier, der er

introduceret i det forrige kapitel. En komplet liste over

alle bebyggelser kan ses på den foregående side.

I de ældre undersøgelser af uderum i boligbygge-

riet (Gehl et al. samt Morville) var hovedfokus oftest er

på de arealer der lå i jordniveau hvad enten de var

private (haven), semiprivate (forhaven), halvoffentlige

(gården) eller offentlige (gaden). Det er efter min over-

bevisning relevant at inddrage altaner og tagterrasser

i lige så høj grad som gårdrummet, for at opnå et kor-

rekt ”billede” af uderumsforbruget. Dermed udvider

PhDprojektet det traditionelle undersøgelsesområde til

også at inkludere det lodrette plan dvs. arealer i høj-

den.

Undersøgelserne er primært foretaget som plot-

på-plan metoden beskrevet i metodekapitlet, men

derudover bruges også selv-rapportering, spøgeske-

maer, registreringer af bevægelsesmønstre, analyser af

arkitektur og rum.

casestudy

uderum udeliv

137

case.indd 137 30-01-2010 21:33:25


138 casestudy

uderum udeliv

case.indd 138 30-01-2010 21:33:41


Et tværsnit

Ph.d. projektet har koncentreret sig om uderummene i

den tætte bymæssige kontekst i Storkøbenhavn. For at

opnå en viden om andre typologier foretog jeg en stik-

prøveundersøgelse eller en pilotstudy af 10 forskellige

husstande i sommeren 2008 i perioden mandag d.23

juni til søndag d.29 juni. Husstandene fordelte sig kon-

tekstuelt mellem den tætte by på Nørrebro og Ama-

ger, provinsbyen i Esbjerg og i Helsingborg, forstadens

villakvarter i Billund og landlivet ved Askov.

Ligeledes var mange boligtyper repræsenteret:

fra lejelejligheden i det sociale boligbyggeri, andelslej-

ligheden, havneboligen, rækkehuset og parcelhuset til

det nedlagte landbrug. Fælles for respondenterne var

en sammenlignelig middelklassestatus mellem land og

forstad, men med en lille overvægt af akademikere i

byen. Beboernes aldre strakte sig fra 1 til 80år og de-

res beskæftigelser fra institutionsbørn, til studerende,

arbejdende, ledige og pensionister. Gruppen repræ-

senterede således et stykke mikro-Danmark. Beboerne

udfyldte selv det omdelte skema med de relevante op-

lysninger og tog desuden et selvudløser-billede af hus-

standen foran deres primære uderum, altså det rum de

selv følte var deres vigtigste uderum.

Undersøgelsen omfattede kvantitative registre-

ringer af beboernes brug udenfor husene: var de på

altanen, på deres terrasse, i fællesrummene eller i by-

ens pladser og parker. Transit til og fra arbejde var ikke

inkluderet. Undersøgelsen søgte således hovedsageligt

at beskrive de frivillige eller sociale aktiviteter frem for

de nødvendige, da disse angav et tilvalg af opholdet i

uderummet. Årsagen til denne sondring er, at brugerne

må udføre nødvendige aktiviteter i uderummet uanset

de arkitektoniske kvaliteter. Man må for eksempel altid

benytte bebyggelsens adgangspartier uanset deres

rumlige udformning, mens brugeren kun vælger at op-

holde sig i uderum og derved engagere sig i sociale

eller passive aktiviteter såfremt arealet tilbyder en eller

anden form for kvalitet.

Undersøgelses resultat skal tages med det forbe-

hold, at der kun var 17 respondenter. Dog gav det lille

antal deltagende tilstrækkeligt materiale for at angive

nogle tendenser med afsæt i pilotundersøgelsen, der

kunne pege på problematikker og spørgsmål som bur-

de behandles yderligere i PhD projektets andre under-

søgelser.

66% af undersøgelsens aktiviteter foregår på de

private arealer, med baghaven som det mest benyt-

tede areal. I byens rum er det oftest gaden og arealer

knyttet til vandet, der bruges, og disse aktiviteter er ofte

forbundet med det at lufte hunden! 1 Definitionen på

frivillighed kan selvfølgelig diskuteres. Opholder man sig

for eksempel i haven for at slå græs af nødvendighed

eller fordi man har lyst til det? I denne undersøgelse er

det dog valgt at anse eksempelvis havearbejde eller

luftning af hunden som lystbetonede aktiviteter frem for

som nødvendige pligter. Det tredje-mest brugte areal,

legepladsen, er også delvist knyttet til det nødvendig,

da leg for børn må anses både som en lystfyldt eller

frivillig aktivitet men også som en nødvendighed i for-

bindelse med børnenes læringsprocessor. De mest be-

casestudy

uderum udeliv

139

case.indd 139 30-01-2010 21:33:42


Udeophold i minutter

1200

1000

800

600

400

200

Uderum

Altan

140 casestudy

uderum udeliv

0

Terrasse

Baghave

Forhave

Gårdrum

Sommerhus have

Sommerhus terrasse

Drivhus

Byrum

Gro 1

Plads

Park

Havnefront

Gade

Legeplads

Strand

Simon 2

Ea 25

Martin 27

Respondenter: navne & alder. = By = Forstad = Land

Marie 33

Birgitte B 34

Kasper 36

Anne 51

case.indd 140 30-01-2010 21:33:42

Birgitte H 52

Orla 53

Peter 56

Thomas 56

Sonja 57

Steffen 57

Michael 60

Mogens 62

Inga 80


nyttede offentlige arealer til frivillige aktiviteter er hav-

nearealer og parker; steder med et element af natur,

mens byens pladser i denne undersøgelse er det mindst

benyttede.

De beboere i undersøgelsen, der ikke har direkte

adgang til et udeareal i stueetagen, er overraskende

nok de, der har det gennemsnitligt højeste antal akti-

viteter (51,6%). Undersøgelser i sommeren 2004 viste, at

stueetagen repræsenterede 65% af det samlede pri-

vate uderumsbrug (altan eller terrasse) i en bebyggelse

med gennemsnitligt fire etagers højde, mens de øvrige

etager i gennemsnit kun havde 12% af udeaktiviteter-

ne. Derfor kunne man forvente, at beboerne i de over-

liggende lejligheder i højere grad blev indenfor, men i

den aktuelle undersøgelse er resultatet det modsatte.

Disse beboere er endnu mere tilbøjelige til at benytte

uderummene end de, der har direkte adgang i stue-

etagen – uanset boligform. Årsagen kan være den lille

mængde af respondenter eller en psykologisk faktor:

hvis man har arealerne direkte til rådighed, behøver

man ikke at benytte dem, mens hvis man er fraskåret

muligheden vil man netop opsøge uderummene…

Den sammen tendens er gældende for fordelin-

gen mellem by, forstad og landdistrikt. Byboernes ak-

tiviteter udgør, på trods af de ringere muligheder for

tilgang til private udearelaer, 37% af det samlede re-

sultat. Til sammenligning udgør forstadsbeboerne og

de, der bor på landet, henholdsvis 33% og 29% af akti-

viteterne. Traditionelt måtte de to sidste grupper ellers

anses for at have bedre tilgang til uderummene. Dette

sker til trods for at de respondenter, der bor i byen, har

en betydelige lavere gennemsnitsalder på 30,7 år mod

51,8 i forstaden og 56,5 år på landet, og derfor kunne

formodes ikke at have så mange registrerede aktivite-

ter.

Typisk er det, at det er de helt unge og de ældre,

der bruger mest tid udendørs, børnene på legepladsen

og de ældre som rekreation. Den laveste uderumsbrug

ligger midt i livet, hvor der muligvis er for travlt med an-

dre gøremål – dog er de unge voksne ofte sammen

med børnene på legepladsen.

Konklusionen på denne stikprøve er:

• at unge og ældre har den højeste brug af

uderummene

• at 2/3 af alle aktiviteter foregår på de private

arealer

• at der er få frivillige og sociale aktiviteter i byens

rum, men flere nødvendige

• samt at byboere bruger uderummene i mere end

de der bor i forstaden eller på landet

Denne undersøgelse danner dermed udgangspunkt

for at drage nogle konklusioner om brugsmønstrene for

byboere sammenlignet med forstad og landdistrikt i de

følgende undersøgelser. Eftersom projektet omhandler

brugen af uderum i etageboliger i en tæt bymæssig

sammenhæng, er det derfor for eksempel interessant

om den aktuelle tendens, at empty nesters flytter til by-

centrene fra forstaden eller landet for at udnytte byens

tilbud, i virkeligheden har et positivt resultat på brugen

af bebyggelsernes uderum. Med grundlag i disse tal fra

pilotundersøgelsen kan man måske formode at denne

type tilflyttere, blot vil videreføre deres ”gamle” brugs-

mønstre, eller at de tværtimod vil tillægge sig nye møn-

stre som byboere. En senere undersøgelse af bebyg-

gelsen HalvTolv i afsnittet Mellemrummet – fra boligen

til byen vil søge at besvare dette spørgsmål.

Pilotundersøgelsen behandlede ikke rummenes

kvalitet udover den vægtning beboerne selv foretog i

deres fotoregistrering af husstandens vigtigste uderum.

Her ses en klar overvægt af fotos, der dokumenterer pri-

vate arealer tæt på boligen såsom terrasser og altaner.

Hovedparten af rummene er belagte, men har grønne

elementer i forbindelse med arealet, de indeholder

mange detaljer og arealerne er primært til rekreative

formål såsom spisning og leg. To af respondenternes fo-

tos skiller sig ud fra mængden. Det første forestiller op-

hold på en offentlig plads i et byrum, mens det andet

foto forestiller en udsigt, og dermed beskriver et mel-

lemrum. Der er altså overvejende i denne undersøgelse

en præference for haverummets kvaliteter.

casestudy

uderum udeliv

141

case.indd 141 30-01-2010 21:33:42


Mjølnerparken, Nørrebro

142 casestudy

Foto: Tina Saaby, Witraz

uderum udeliv

case.indd 142 30-01-2010 21:33:46


Med udblik fra altanen

I sommeren 2005 blev der gennemført en række un-

dersøgelser af omfanget af udeaktiviteter i nyere kø-

benhavnske boligområder. Formålet var at undersøge

udearealernes brug gennem studier af antal og typer

af aktiviteter: Hvordan bliver boligområder anvendt

her ved starten af det 21. århundrede? Hvilke uderum

blev brugt? Var der en overvægt af transit eller ophold

i boligområderne? Og ikke mindst var der en sammen-

hæng mellem byggeriernes fysiske form såsom antal

etager, kvaliteten af de forskellige typer uderum og de

registrerede aktiviteter? Og hvorledes spillede beboer-

nes livsstil ind i brugsmønstrene?

Undersøgelsen omfattede i alt tretten boligbebyg-

gelser: ti nyere bebyggelser, en ældre karrébebyg-

gelse og to ældre byggeforeningsområder med ræk-

kehuse, som alle er placeret i en urban sammenhæng

i København. De nyere bebyggelser er mellem to og

seks etager høje, har sammenlignelige parkeringsfor-

hold og tilbyder – ved første øjekast – beboerne relativt

sammenlignelige forhold mht. tilgangen til udearealer

dvs. altaner, fællesarealer og ”bløde kanter” såsom for-

haver mm.

De tre ældre bebyggelser Kartoffelrækkerne,

Humleby samt Baggesensgade er udvalgt som kon-

trast- og kontrolgruppe. I de to ældre byggeforeninger

er de stærkt trafikerede kantgader ikke en del af under-

søgelsesområderne. I Nimbusparken er kun de to punkt-

huse og deres omgivelser undersøgt. Ved analysen af

resultaterne er der valgt at inddele bebyggelserne i 5

kategorier efter ejerforhold (der indirekte fortæller om

bebyggelsernes sociale forhold) og bebyggelsesform.

Undersøgelserne er foretaget som observations-

studier med ”placering-på-plan” registrering, hvilket in-

debærer at en gruppe diskrete observatører hver time

på et kort har indtegnet antallet samt placeringen af

personer på de offentlige såvel som de private ude-

arealer (dog har det ikke været muligt at få et overblik

over brugen af baghaverne i byggeforeningshusene).

Der er således registreret ophold på terrasser, altaner,

fællesarealer samt fodgængere i transit til og fra be-

byggelsen. Dette giver en omfattende stikprøve m.h.t.

hvilke typer af udeophold, der foregår i bebyggelserne,

hvor de foregår samt den procentvise fordeling imel-

lem disse. Undersøgelsen omfatter i alt 10.401 registre-

rede aktiviteter fordelt på 2209 husstande dvs. ca. 4000

beboere. Alt i alt et omfattende statistisk materiale der

gør det muligt at påvise nogle tendenser og mulige

sammenhænge mellem boligbebyggelsernes fysiske

udformning, disponering af udearealerne og beboer-

nes brugsmønstre.

Undersøgelserne blev foretaget på udvalgte

sommerdage og –aftener, hvor det skønnedes at flest

beboere var hjemme i bebyggelserne: Valget af en

lørdag samt en hverdagsaften er foretaget med det

formål at undersøge, om der var væsentlige forskelle i

brugsmønstrene imellem weekenden og en hverdags-

aften efter arbejdstid. Undersøgelserne er foretaget på

lørdage i hhv. maj og juni samt en torsdag aften midt

i august. Vejret var på alle undersøgelsesdage tørt og

casestudy

uderum udeliv

143

case.indd 143 30-01-2010 21:33:48


Bebyggelse Ejerforhold Husstande Etager Aktiviteter A B C D E

Mjølnerparken

Humleby

Halv Tolv

Det Hvide Snit

Schifters Kvarter

Kartoffelrækkerne

Nimbusparken

Østerfælled

Sibeliusparken

Charlottehaven

Baggesensgade

Christiansbro

Dalgas Have

144 casestudy

uderum udeliv

Alment byggeri 350 5 2237 0,37 0,29 0,47 0,40

Ejerboliger,

ældre rækkehuse

Ejerboliger,

ældre rækkehuse

Ejerboliger

nyere etage

Ejerboliger

nyere etage

Udlejningsboliger

200 2 1031 0,30 0,34 0,29 0,26

Andelsboliger 156 4 619 0,23 0,23 0,24 0,23

Alment byggeri

Andelsboliger

Udlejningsboliger

Alment byggeri,

rækkehuse

Ny karré

Ældre karré

166 5 628 0,22 0,13 0,30 0,28

173 4 609 0,21 0,18 0,30 0,18

446 2 1545 0,20 0,19 0,22 0,22

40 5 135 0,20 0,20 0,20 0,19

224 5 537 0,14 0,13 0,15 0,15

191 3 574 0,17 0,15 0,20 0,19

178 6 435 0,14 0,14 0,26 0,15

257 5 446 0,10 0,08 0,016 0,185

266 6 559 0,12 0,10 0,16 0,13

482 5 846 0,10 0,10 0,12 0,09

A: Gen. antal udeaktiviteter per husstand mellem kl. 10 og 22

B: Gen. antal udeaktiviteter per husstand lørdag mellem kl. 10 og 16

C: Gen. antal udeaktiviteter per husstand lørdag mellem kl. 17 og 22

D: Gen. antal udeaktiviteter per husstand torsdag mellem kl. 17 og 22

E: Højeste målte antal udeaktiviteter per husstand. Alle de undersøgte bebyggelser har de højeste observerede antal udeaktiviteter om

lørdagen – undtagen Kartoffelrækkerne, hvor den mest intense brug konstateres torsdag aften. Det hyppigste tidspunkt for det højeste antal

aktiviteter er mellem kl. 17 og 18.

case.indd 144 30-01-2010 21:33:48

0,58

0,41

0,42

0,43

0,34

0,28

0,37

0,27

0,25

0,25

0,20

0,19

0,17


solrigt sommervejr, hvilket erfaringsmæssigt giver an-

ledning til den mest intense brug af uderummene in-

denfor årets 12 måneder. Dvs. at undersøgelserne er

baseret på den bedst mulige situation både mht. valg

af ugedage, tidsrum og vejr, og må derfor formentligt

vise noget nær det mest intense udeliv, der kan forven-

tes i danske boligområder.

I undersøgelsen defineres begrebet udeaktiviteter

som alle personer, der befinder sig, er tilstede og kan

ses, i et boligområdes uderum dvs. på offentlige arealer

som veje, stier og fællesarealer samt på de private are-

aler såsom altaner, terrasser samt for- og baghaver.

Undersøgelsens resultater

Indledningsvist kan det konstateres, at aktivitetsniveau-

et i de undersøgte bebyggelser viser interessante for-

skelle vedrørende fordelingen og typen af aktiviteter

bebyggelserne imellem. Dette betyder, at man i f.eks.

Nimbus Parken med 40 husstande på én af årets gode

sommerdage blot finder i gennemsnit otte beboere

udendørs, og de fleste af disse opholder sig på altanen.

Til sammenligning er der i Mjølnerparken langt over 200

brugere som primært opholder sig i bebyggelsens fæl-

lesarealer. Generelt kan det konkluderes, at de private

udlejningsboliger har det laveste antal udeaktiviteter

per husstand. Herefter følger nyere etage ejerboliger,

andelsboliger, de ældre ejer rækkehuse i byggefor-

eningerne og med det højeste antal aktiviteter de al-

mene udlejningsbyggerier.

En direkte sammenligning med 1988 undersøgel-

sen (Bundgård et al.) tyder på, at udeaktiviteternes an-

tal som helhed er en smule reduceret. Tallene viste den-

gang det færreste antal udeaktiviteter per husstand

på den mest aktive time for en almindelig boliggade

i Vanløse med etageejendomme og utroligt dårlige

friarealer. I samme område undersøgtes en boliggade

med etageejendomme og forhaver og generelt bedre

friarealer, og her var udeaktivitetsniveauet fire gange

højere! De to tæt/lave bebyggelser Hyldespjældet,

uden forhave men med i øvrigt gode uderum, og Gal-

gebakken med forhave samt baghave og mange an-

dre gode uderum, undersøgtes også i 1988 og resulta-

tet viste, at der generelt foregik væsentligt mere i de

lavere bebyggelser samt at tilstedeværelsen af forha-

ver desuden forøgede antallet af udeaktiviteter. (Dette

er udregnet som tal E i den aktuelle undersøgelse). Det

skal dog bemærkes, at den gennemsnitlige husstands-

størrelse i København i samme årrække er faldet fra 2,2

til 1,8 personer hvilket til en vis grad kan forklare, at der

i 2005 er færre personer uden døre i de undersøgte be-

byggelser. Den store spredning i intensiteten imellem

de bedst og ringest udformede bebyggelser genfindes

også i 2005 undersøgelsen.

Sammenhænge mellem højder,

ejerformer og brug

Blandt de fysiske forhold, der markant påvirkede resulta-

terne, er antallet af etager i de forskellige bebyggelser.

Opsummeret kan det siges, at jo højere boligenheden

er, jo mindre brug gør husstanden af de fælles udeare-

aler. Allerede i 1969 offentliggjorde Jeanne Morville 2 en

undersøgelse angående børns legemønstre i forhold til

deres boligsituation, og undersøgelsen påviste at jo hø-

jere oppe børn bor, desto sjældnere legede de ude

alene, og jo højere oppe de boede desto færre dag-

lige legekammerater havde børnene! Det kan således

siges ud fra alle de foreliggende undersøgelser, at et

rigt liv i boligbebyggelserne forudsætter nem tilgang

og direkte til udearealerne.

Den aktuelle undersøgelse viser, at den umid-

delbare tilgang fra boligerne i stueetagen til private

udearealer har en relativt set stor betydning for aktivi-

tetsniveauet i boligområderne. Med hensyn til det ude-

ophold, der sker på de private arealer i stueplanet, ses

det tydeligt i de to andelsbyggerier Halv Tolv og Schif-

ters Kvarter, at forhaverne tegner sig for halvdelen eller

mere af aktiviteterne. Dvs. at stueetagebeboerne, som

kun udgør mellem 25 og 33% af den samlede bebo-

ermasse står for mere end 50% af det udeophold, der

foregår i de private uderum. Eller kort fortalt: forhaverne

benyttes væsentligt mere end altaner og balkoner i un-

dersøgelsen. Årsagen skal måske findes i, at forhaverne

casestudy

uderum udeliv

145

case.indd 145 30-01-2010 21:33:48


Gen. antal aktiviteter per 100 beboere

40

30

20

10

0

Charlottehaven

Aktiviteter pr. time pr. 100 husstande

Humleby og Kartoffelrækkerne er talt den18. juni, de øvrige bebyggelser den 28. maj 2005 i tidsrummet kl. 10-22

146 casestudy

uderum udeliv

Dalgas Have

Baggesensgade

Christiansbro

Østerfælled

Sibeliusparken

Kartoffelrækkerne

Nimbusparken

Transit

Det hvide snit

Schifters Kvarter

Kaffe på den fælles badebro, HalvTolv, og kaffe på den private

tagterrasse med udsigt over ”skuehaven”, Nimbusparken.

HalvTolv

Fællesarealer

Humleby

Offentligt Privat

case.indd 146 30-01-2010 21:33:49

Altaner

Mjølnerparken

Forhaver


tilbyder generelt væsentlig højere kvalitet af uderum:

her er jord, blomster og beplantning, et bedre klima

end på altanerne, bedre mulighed for selv at påvirke

og tilpasse arealerne og i øvrigt tilbydes der fra forha-

verne en direkte kontakt fra boligen til bebyggelsens

fællesarealer.

Der er store forskelle på, hvor udeaktiviteterne

foregår indenfor de forskellige ejerformer. Dette viser

sig f.eks. ved, at de almene udlejningsejendomme

samt andelsboligerne har en relativt stor grad af fælles-

aktiviteter. De ældre ejerrækkehuse har både mange

fællesaktiviteter og stor brug af de private forhaver,

mens beboerne i de nyopførte etageejerboliger i over-

vejende grad benytter altanerne til udeophold. Jo hø-

jere og jo ”dyrere” et byggeri er, jo mindre foregår der

udendørs i al almindelighed, og når noget foregår, sker

det hyppigst i de private uderum knyttet til den enkelte

bolig.

Derfor er særligt det højere boligbyggeri generelt

præget af færre aktiviteter på fællesarealerne, selvom

der er flere husstande per kvadratmeter udeareal end

i det lavere byggeri og dermed potentielt flere brugere

og udeaktiviteter. Altanen er ofte det primære uderum

for beboerne i det højere byggeri (over 4 etager). Al-

tanen har den ulempe at kommunikation fra det pri-

vate uderum til bebyggelsens fællearealer er meget

vanskeligt. Mens altanens brugere kan overvåge, hvad

der sker på bebyggelsens fællesarealer (oftest) uden

at have mulighed for at interagere med de beboere,

der opholder sig i de fælles rum er der i modsætning

hertil rig mulighed for interaktion mellem den beboer,

der opholder sig i forhaven i stueplanet, og de der bru-

ger fællesarealerne. Dette kan være en af årsagerne

til den lavere anvendelse af de offentlige arealer i det

højere byggeri.

Arkitekturen skaber spillereglerne for

udeopholdet

Indledningsvis blev det beskrevet hvorledes, der ved

første øjekast var nogenlunde identiske muligheder for

udeophold i de undersøgte bebyggelsestyper. Men hvis

man kigger nærmere, er der reelt betydelige forskelle i

den arkitektoniske bearbejdning af rummene: fra intime

gårdrum til rene landskabelige ”skuetæpper”, fra dår-

lige balkoner til rummelige altaner og fra lave hække til

høje mure. Især grænserne mellem udearealerne – de

såkaldte bløde kanter dvs. defineringen af overgange

mellem det private, halvprivate, halvoffentlige og of-

fentlige, behandles meget forskelligt i bebyggelserne.

Det blev tidligere beskrevet, hvorledes beboerne i

stueetagen af de to andelsbyggerier stod for en ufor-

holdsmæssig stor andel af alt udeopholdet i bebyg-

gelsen. Hvorfor tegner beboerne i stueetagen i den

private etagebebyggelse Christiansbro sig så ikke på

tilsvarende måde for en god portion af det samlede

udeophold, men kun omkring en tiendedel? Muligvis

hænger dette sammen med den øgede bygningshøj-

de på Chrsitiansbro: klimaet er ikke nær så behageligt

ved foden af det højere hus som i en lavere bebyg-

gelsestype. Facadens arkitektur er ”glattere”, der er

ingen nicher der tilbyder trygge og skærmede arealer

ved boligen og indbyder til ophold. Bebyggelsens over-

gangszoner mellem de private og det offentlige er be-

handlet væsentligt anderledes, end man f.eks. ser det i

andelsforeningen Halv Tolv, hvor lave hække definerer

grænserne mellem ”mit” og ”vores”, og facadernes

variation skaber læ, skygge og nicher til ophold. Forha-

verne i Christiansbro har således en væsentligt ringere

udformning og brugskvalitet end i HalvTolv.

Hvis man ønsker levende og trygge boligbebyg-

gelser, er det essentielt at brugerne føler sig inviterede

både til at komme i og ikke mindst til at opholde sig

på udearealerne. For at opnå dette, er det vigtigt,

at grænserne mellem det private og det offentlige i

tilstrækkelig grad er tydeligt markeret og formuleret.

F.eks. skaber de hævede parterre planer med mure

eller omkransende høje hække både fysisk og visuel di-

stance mellem beboerne og fører til dårligere adgang

til og mindre brug af de offentlige arealer. De under-

søgte boligbebyggelser behandler disse bløde kanter,

mødet mellem det private og det offentlige udeareal

i stueetagen på forskellige måder, der rumligt kan ind-

deles i tre grupper på tværs af ejerformer:

casestudy

uderum udeliv

147

case.indd 147 30-01-2010 21:33:49


Fraskåret: karakteriseret ved høj, ugennemsigtig eller hævet adskillelse

mellem offentlig og privat. (Dalgas Have ved punkthusene,

Nimbus Parken). Interessant er at murene er væsentlige lavere i

den del af Nimbusparken der er lejerboliger som dog ikke er en del

af undersøgelsen. Måske understøtter dette teorien om arkitekturen

der understøøter en adfærd for stigende isolation i mere “velhavende”

bebyggelser?

Grænseløs: karakteriseret ved ingen grænser (udover belægningsskift)

mellem privat og offentlig. (Schifters Kvarter, Christiansbro).

Her søger beboerne typisk selv at rette på fejlen ved at opstille inventar

der definerer grænserne.

Defineret: karakteriseret ved præcise skilleliner mellem privat og offentligt

udearealer (Halv Tolv, Kartoffelrækkerne, Østrefælled Torv,

Humleby, Dalgas Have ved karreen).

148 casestudy

uderum udeliv

Adgangen mellem de private og de fælles arealer

kan således være markerede arkitektonisk f.eks. i form

af lave hække eller stakitter, der skaber gode visuelle

kontakter og muligheder for uformelle møder imellem

beboeren, der befinder sig på tryg grund inde på det

private område, og gæsten/naboen, der passerer forbi

på det offentlige areal. Et belægningsskift er sjældent

tilstrækkelig markering af overgangen mellem zonerne,

og dette overlader det blot til beboerne selv at skabe

de formmæssige rammer om deres private uderum.

Udeophold og livsstil

Undersøgelsen tyder dog også på, at der udover de-

taljeudformningen samt bebyggelsens højde er andre

faktorer, der gør sig gældende, når man skal forklare

variationerne i brugen af udearealerne i det nye bo-

ligbyggeri bl.a. en ideologisk eller livsstils-faktor. Denne

synes at være en vigtig faktor især for Humleby og

Kartoffelrækkerne, hvor man ser stor interaktion mel-

lem beboere af alle aldersgrupper, mens man i andre

bebyggelser med tilsvarende høje boligpriser iagttager

en helt anden og meget mere beskeden brug af ude-

rummene. En mere fællesskabsorienteret livsstil forklarer

måske også nogle af resultaterne fra andelsbyggeriet

(som Schifters Kvarter og Halv Tolv), hvor der ligeledes

forekommer mange sociale aktiviteter på fællesarea-

lerne som f.eks. beboergrillarrangementer, bådlaug o.

lign.

Som det ses scorer de to almene bebyggelser Det

Hvide Snit og Mjølnerparken meget højt på brugssco-

ren. I Mjølnerparken var der næsten dobbelt så meget

liv uden for husene som i ejer- og andelsbyggeriet. Des-

uden var der i de private bebyggelser en mere ligelig

fordeling af, hvor folk befandt sig i rummene, om de

var på altanen, i en forhave, på de fællesarealer eller i

transit mellem bygninger og omgivelser. Anderledes så

tallene ud for det almene byggeri. Her var der en mar-

kant overvægt på omkring 90 procent af aktiviteterne,

der fandt sted på de offentlige arealer enten i ophold

eller i bevægelse.

case.indd 148 30-01-2010 21:33:51


Årsagen skal sandsynligvis findes i boligenheder-

nes, og de private udearealers, mindre størrelser og be-

boernes større antal per husstand i forhold til det private

byggeri. Det vil sige, at beboernes demografiske profil

har en stor indflydelse på bebyggelsens uderum. Des-

uden er der en større koncentration af beboere med

anden etnisk baggrund end dansk, hvilket påvirker

brugen af udearelaerne – især såfremt en bebyggelse

har mange beboere med muslimsk baggrund og mel-

lemøstlige familietraditioner og –mønstre. I disse bolig-

byggerier bruges arealerne i boligens nærhed primært

af kvinder og børn 4 til samvær, praktiske gøremål og

leg, mens familiernes mænd, unge som gamle, typisk

bruger den omkringliggende by til udeophold. Dette

skaber andre krav til bebyggelsernes uderum end i

byggerier med en overvejende etnisk dansk beboer-

sammensætning. Bl.a. ønsker beboere af mellemøstlig

herkomst steder hvor mange personer kan lave mad

og spise samme og opholdspladser i skygge frem for

i sol. Dette er nye faktorer, som arkitekter og planlæg-

gere skal tage højde for ved projekteringen af arealer

målrettet denne beboergruppe. Men det er også her,

man som formgiver virkelig kan gøre en forskel:

’Jeg har boet i Mjølnerparken i 17 år, men først i

dag kl.19 da jeg kom hjem og så den flotte legeplads

med det flotte lys og de mange modeller i vores gård,

er det første gang jeg føler mig mest glad’. 5

I uderummet udfoldes mødet med det velkendte

som med det fremmede og uventede, og det er netop

her en bebyggelse kan fremvise beboernes positive

kvaliteter og skabe kommunikation til det omgivende

samfund. Uderummene bliver bebyggelsernes, og in-

direkte også beboernes, visitkort. Mødet mellem men-

nesker i de almene byggeris uderum bliver essentielt af

demokratiske og kulturelle årsager udover de funktio-

nelle, sociale og æstetiske.

Den nye brug af byen

Når man ser på tallene for brug på henholdsvis lørdag

dag/aften og torsdag aften, er det interessant at kon-

statere, at der ikke er særlig stor forskel i frekvensen af

udeaktiviteter mellem sommerlørdagen og torsdagens

sommeraften. Når det kan konstateres, at beboerne

bruger deres uderum næsten lige meget (eller lige

lidt) på hverdage og i weekenden, rejses spørgsmålet,

hvorfor foregår der ikke mere i boligbebyggelserne i

weekenden? Svaret kunne være ændringer i livsstil og

aktivitetsmønstre, hvor beboerne i dagens boligbyg-

geri i stigende grad søger tilbud udenfor boligområdet

i fritiden grundet en større mobilitet og øget økonomisk

råderum.

I sommeren 2005 blev der ved Center for Byrums-

forskning foretaget undersøgelser af aktiviteterne i

byens rum og pladser i Indre København samt på Bro-

kvarterene. Disse undersøgelser viste bl.a. at fodgæn-

geraktiviteten på Strøget en sommersøndag mellem 12

og 17 var steget med 78% siden tilsvarende målinger i

1996.

Det synes at være et generelt træk, at byboerne

er blevet mere udadvendte og oplevelsessøgende i

deres fritidsliv, og muligvis gør dette sig især gældende

for beboerne i de private etageejendomme, da der

her registreres færre aktiviteter end i den typologisk

sammenlignelige udlejningsetageejendom. Humleby

og Kartoffelrækkerne danner en markant og interes-

sant undtagelse fra dette almindelige mønster. Her,

hvor boligpriserne, som i de private etageejendomme,

er meget høje, bruges fællesarealerne (gaden) og

forhaverne væsentligt mere end i de andre private

bebyggelser. Dette kan dels skyldes, at rækkehusbe-

byggelsernes udearealer tilbyder usædvanligt mange

kvaliteter og til dels skyldes at fællesarealernes gode

kvalitet netop tiltrækker et beboersegment 3 , der i sær-

lig grad sætter pris på disse muligheder. Resultatet

bliver i de private etageejendomme at uderummene

indrettes så de understøtter og forstærker disse brugs-

mønstre. Det betyder blandt andet fællesarealer uden

anden funktion end at ”se godt ud” fra de store velind-

rettede private uderum.

casestudy

uderum udeliv

149

case.indd 149 30-01-2010 21:33:51


150 casestudy

uderum udeliv

case.indd 150 30-01-2010 21:34:17


Udvalgte registreringer af

grænser og overgange

mellem den private og

den offentlige sfære. Nogle

er skabt af arkitekterne - de

fleste af beboerne selv. Disse

overgange er typisk fleksible

mens de formgivne græn-

ser er permanente og der-

med vanskelige at tilpasse

skiftende beboeres behov.

casestudy

uderum udeliv

151

case.indd 151 30-01-2010 21:34:42


Fyrholmen, Skuseholmen

152 casestudy

uderum udeliv

case.indd 152 30-01-2010 21:34:43


Åbne grænser/åbne gårde

I mange nyere bebyggelser åbnes gårdrummene, så

offentligheden får adgang til rummene, men hvilke

konsekvenser kan det have for rummenes brug, når

de åbnes op og bliver semi-offentlige? Og har denne

åbne typologi en indvirkning på udformningen og funk-

tionerne i de åbne gårdrum? Disse problemstillinger øn-

skes belyst med en undersøgelse af fem udvalgte går-

drum i Københavns Kommune. I undersøgelsen er fokus

lagt på konsekvenserne for det liv, der udfolder sig i

gårdrummet. Har det konsekvenser for adfærden, når

gårdrum får status af semi-offentlige rum? Dette søges

besvaret ved at sammenligne opholds- og bevægel-

sesmønstre i tre åbne gårdrum med to lukkede.

Undersøgelsen er foretaget torsdag den 11. sep-

tember og lørdag den 13. september 2008 kl. 12-20.

Dette tidsrum er valgt, fordi det primært er i denne peri-

ode, at ophold finder sted, viser erfaringer fra Ph.d. pro-

jektets tidligere cases (2004 og 2006). Der skulle være

tale om hverdagsbilleder og som konsekvens blev un-

dersøgelsen blev foretaget uden for sommerferieperio-

den for at undgå, at mange af beboerne ikke var til

stede. Desværre var sensommeren 2008 præget af en

del regn, hvilket gjorde det svært at finde ideelle dage

(varme og tørre). Undersøgelsen blev dog udført på

dage med opholdsvejr, dvs. uden regn, og temperatu-

rer, der var ganske behagelige for årstiden. Torsdag: sol

og letskyet, 17 grader, let vind. Lørdag: sol og letskyet,

14 grader, let vind.

De udvalgte gårde ligger alle i Københavns Kom-

mune, og er så vidt muligt sammenlignelige. De er om-

trent samme arealmæssige størrelse. Gårdrummene

omkranses alle af bygninger på mellem fire og seks

etagers højde. De omkringliggende bygninger rummer

i overvejende grad andels- eller ejerlejligheder og der

er meget få andre funktioner end boliger i relation til

gårdrummet (et sted findes en smørrebrødsforrtning i

karreen). Bebyggelserne er opført inden for de sene-

ste ti år, eller for de lukkede gårdrums vedkommende,

har de gennemgået en renovering via Grønne Gårde i

Københavns Kommune. Det er dermed alle nyere går-

drum, der forventeligt har en vis moderne indretning og

standard.

Emaljehaven af Entasis/Creo Arkitekter er opført

på en grund, hvor der tidligere lå en fabrik. Det offent-

lige gårdrum opstod som svar på Nordvests beboeres

ønske om en kvarterspark. Der er offentlig adgang til

gården tre steder gennem markerede, åbne indgange

og en gennemgående grusbelagt sti i nordsyd-gående

retning. I den nordlige ende, ved indgangsportalen, er

der planlagt en café med udeservering i stueetagen.

Gårdrummet har en åben karakter, eftersom bygnin-

gerne kun afgrænser den ene side af gården og i kraft

af den sparsomme beplantning. En let kupering giver

gården en landskabelig karakter. Legepladsen er pla-

ceret i den vestlige del af gårdrummet. Alle boligererne

har terrasser eller altaner mod gårdrummet og terras-

serne danner en halvprivat kant, der er tydeligt indta-

get af beboerne med mange spor efter brug.

casestudy

uderum udeliv

153

case.indd 153 30-01-2010 21:34:44


åben / lukket år opført antal husstande

bolig str.

ejerform

Fyrholmen åben 2006 196 husstande Sluseholmen ca. 3.000 m2

60 - 145m2

Ny Tøjhus åben 2004 196 husstande Islands Brygge ca. 7.700 m2

90 - 110m2

andel/ejer

Bremensgade lukket 2003 141 husstande Amager 2.483 m2

ca. 50 - 130m2

andel/ejer

Drogdensgade lukket 1996 127 husstande Amager 2.650 m2

ca. 55 - 125m2

andel/leje

bydel areal

Emaljehaven åben 2007 192 husstande Nordvest ca. 10.000 m2

75 - 99m2

ejer/andel/leje

154 casestudy

uderum udeliv

Ny Tøjhus Bremensgade Emaljehaven

case.indd 154 30-01-2010 21:34:49


Fyrholmen er beliggende i Sluseholmen, en bydel

i Københavns Sydhavn tegnet af Sjoerd Soeters i sam-

arbejde med Arkitema, hvor de enkelte bygningerne

(primært facaderne) er tegnet af Gröning Arkitekter

ledende, KHR, Format Arkitekter, Vilhelm Lauritzen Ar-

kitekter og Arkitektfirmaet C. F. Møller. Boligernes ind-

gange vender ud mod gårdrummet, der er tegnet af

landskabsarkitekt Poul Børge Pedersen. Parkeringen

foregår under jorden med opgange midt i gårdens

rum. Der lagt vægt på beboerorienterede funktioner i

gården såsom lege- og grillpladser. Offentligheden har

adgang til gården gennem fire porte via trapper. Inde

fra gården er der adgang til en af Sluseholmens kanaler

ad en bred trappe. Der er spor af ophold i gården i form

af efterladt legetøj. Langs kanten skaber bebyggelsens

terrasser et overgangsrum mellem det offentlige og det

private. Gårdrummets græsplæne er hævet med en

flisekant, der brydes af indhug til cykelparkering og le-

geplads.

Ny Tøjhus, der tegnet af Vilhelm Lauritzen AS, og

består af to sammenhængende gårdrum med et gen-

nemgangsrum i midten. Svend Kierkegaard Landskabs-

arkitekter har tegnet udearealerne . Gårdene har en

uafgrænset karakter i kraft af de store åbninger, både

mod gaden og kanlrummet, hvilket gør, at dens funk-

tioner, som for eksempel legeplads, bliver synlige for de

forbipasserende. Inde i selve gårdrummene findes dog

mere private hjørner. De mest indtagede rum findes

langs kanten på terrasserne, hvor mange beboere selv

har tilføjet elementer såsom beplantning og indgangs-

låger. De øvre lejlighederne har altaner, der vender ind

mod gården.

Eliasgården i Bremensgade, Hessensgade, Elias-

gade, Lemberggade er renoveret af Grønne Gårde i

2003. Gårdens sydlige ende vender ind mod en anden

gård, hvorfra den er adskilt af et hegn. De to porte i

gården er begge aflåste. Den vestlige port er også vi-

suelt lukket, men det er muligt at skimte gården udefra

gennem porten fra Bremensgade. En del af lejligheder-

ne har altan mod gaden, og der findes ganske få alta-

ner ind mod gården. En legeplads er anlagt i gårdens

sydlige ende, mens resten af den er præget af mindre

rum adskilt af beplantning, blandt andet i form af skær-

mende ligusterhække.

Gården i Drogdensgade, Tyrolsgade, Øresunds-

vej, Amagerbrogade blev renoveret af Grønne Gårde

i 1996 og har en mere tilgroet karakter end de øvrige

gårdrum i undersøgelsen. Det skyldes delvist beplant-

ningen, som er meget frodig og varieret, og dels de

mange spor fra beoerne, der synes at have indtaget

gården. Der er spor efter leg og liv i form af legetøj,

kinesiske lamper, grill og diverse vækster beboerne selv

har plantet (ud over gårdens ”officielle” beplantninger).

Der er ingen altaner i ejendommene, og en række af

lejlighederne har ikke adgang til gården via bagtrap-

pen, der er inddraget til beboelse, men må i stedet gå

fra gaden gennem porten til gården.

155

casestudy

uderum udeliv

Fyrholmen Drogdensgade

case.indd 155 30-01-2010 21:34:54


Emaljehaven

Fyrholmen

Ny Tøjhus

Bremensgade

Drogdensgade

156 casestudy

uderum udeliv

Bevægelseslinjerne er indtegnet hver time i 10 minutter

Hverdag 12-15 Hverdag 16-19 Weekend 12-15 Weekend 16-19

case.indd 156 30-01-2010 21:34:56


Registrerede aktiviter

Emaljehaven:

Fyrholmen:

Ny Tøjhus

Bremensgade:

Drogdensgade:

300

250

200

150

100

50

0

Bremensgade

Stående

Siddende

På altan

Barn leger

bevægelse i hele rummet - der er

gennemgang på langs gennem det

aflange rum, og beboerne fylder så

at sige billedet ud med deres tvær-

gående bevægelser til boligerne.

bevægelse langs kanten - legeplad-

sen ligger på kanten sammen med

andre brugte funktioner.

bevægelse i hele rummet - hvor der

i Emaljehaven tegner sig uformelle

’stier’, betrædes hele rummet.

bevægelse ved kant og på tværs -

primært i kanten og på tværs, hvor

skraldespandene står.

bevægelse på kryds og tværs - man-

ge linjer i selve rummet, punktvis ak-

tive kanter.

Voksen aktivitet

Transit og bevægelse

Fyrholm

ny Tøjhus

Emaljehavebn

Drogdensgade

Gen. antal aktiviter per 100 bb

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Ifølge tællingerne er de åbne gårdrum de mest

benyttede, også når antallet af ophold fratrækkes

antallet af udefrakommende, hvilket er registreret

ved at spørge alle i rummene om de var beboere

eller udefrakommende. Udregningen er opgjort per

husstand. Emaljehaven fremstår som det mest be-

nyttede gårdrum, tæt forfulgt af Fyrholmen, mens

Ny Tøjhus har lidt mindre aktivitet. Tallene for ophold

i den lukkede gård i Drogdensgade er omkring halv-

delen sammenlignet med de mest benyttede åbne

(Emaljehaven og Fyrholmen), mens Bremensgade

kun har omkring en fjerdel af mængden af ophold

per husstand i Emaljehaven og Fyrholmen.

ny Tøjhus

Fra gaden - hverdag

Fra gården - hverdag

Fra gaden - weekend

Fra gården - weekend

Emaljehavebn

Fyrholm

casestudy

uderum udeliv

157

case.indd 157 30-01-2010 21:34:56


158 casestudy

uderum udeliv

Ser man på forholdet mellem de besøgende og

beboerne, tegner der sig et billede af, at der er flere

besøgende i weekenden. På hverdagen kommer

20% udefra, mens der i weekenden er tale om 28%.

Det giver et gennemsnit på 24%, så rundt regnet

er hver fjerde bruger af gården udefrakommende.

Dette betyder at rummene ikke kun fungerer som

halvoffentlige gårdrum for beboerne men også som

bydelsrum på tværs af traditionelle forestillinger om

gårdtypologiens forhold til det private (indre) og det

offentlige (ydre). Derfor er der potentiale for mange

flere varierede rum, der sammenlagt kunne tilbyde

flere faciliteter, end et rent lokalt gårdrum er i stand

til, som det for eksempel ses i ProEixample i Barce-

lona.

Desværre udnytter de åbne gårdrum ikke den-

ne mulighed. De fleste gårdrum bliver derfor funk-

tionelt en dublering af de aktiviteter, der også fore-

går i nabogårdene, hvilket primært vil sige lege- og

grillpladser, med enkelte æstetiske og plantemæs-

sige variationer fra rum til rum. Der findes ikke, så vidt

vides, eksempler på gårde der er åbnet op efter

at have været lukkede. I de enkelte eksempler på

åbne gård-parker i København (f.eks. Classenshave

og Skydebanen) har beboerne alle afskærmede

private arealer og der opleves således ikke en fly-

dende eller kommunikerende overgang mellem de

forskellige zoner. Havde man valgt at åbne en al-

lerede lukket gård i Bremensgade eller Drogdens-

gade, ville det formentligt have krævet intensive

forhandlinger med beboerne.

At dømme ud fra de aktivitetstyper, der ud-

folder sig, er det primært legepladsen, der funge-

rer som et trækplaster for udefrakommende. På

Fyrholmen fortæller en kvinde, der er på besøg fra

en naboejendom, at hun ofte bruger legepladsen.

”Legepladsen bruges også af naboerne”, fortæller

en anden beboer, men der synes at være forskelle

i anvendelsen af legepladsen mellem udefrakom-

mende og beboere. De udefrakommende børn

er akkompagneret af deres forældre eller andre,

mens beboernes børn (undtagen de mindste) ofte

leger alene, da beboerne kender hinandens børn

og holder øje med dem: ”Børn fra 4-års-aldren leger

alene, mens der altid er nogen med de mindre. Man

ved hvis børn er hvis.” Forholdet mellem udefrakom-

mende og beboere er altså præget af mindre fæl-

lesskabsfølelse og tryghed. De udefrakommende

brugere kan være med til at skabe liv i en gård og

dermed tilskynde beboerne til at bruge den. I rum,

hvor der ikke er mennesker, kan et fravær af liv have

en selvforstærkende effekt.

Emaljehaven og Fyrholmen er kendetegnede

ved at have indtagede overgangszoner mellem

det offentlige gårdrum og den private boligzone i

form af terrasser. I Emaljehaven er de nederste eta-

ger ydermere markeret arkitektonisk på bygningens

facade, hvilket skaber en øget psykologisk og rum-

lig tilknytning til jordoverfladen. I Ny Tøjhus er kan-

ten mindre indtaget af beboerne, der heller ikke i

særlig høj grad bruger bagsiden af bygningen som

indgang.

Bevægelseskortene illustrerer, at mange bebo-

ere i Emaljehaven går ind fra gårdsiden. På Fyrhol-

men er indgangene placeret, så man skal ind gen-

nem gårdrummet. En af registranterne talte med et

par fra Fyrholmen, der fortalte, at ”nogle af stueeta-

gebeboerne har været utilfredse med, at de semi-

private uderum foran lejlighederne er utilskærmede

i modsætning til i de andre gårde”. Parret foretrak

dog selv det åbne format, hvilket ansås for at skabe

at liv i gården. De så lidt skeptisk på, at elevatoren

i opgangen ikke forbandt boligen direkte med par-

kerings-kælderen, men var godt klar over den so-

ciale pointe i at ’tvinge’ folk igennem gården. På

bevægelsestegningerne fra Fyrholmen ses det tyde-

ligt, at det er i kanten, den største mængde aktivi-

teter finder sted. Midten benyttes primært til ophold

i forbindelse med solbadning. Kanten fremstår i de

fleste gårdrum – Ny Tøjhus delvis undtaget og Drog-

densgade kun til en vis grad - som det mest brugte

rum. Sammenlignes bevægelsesmønstrene, tegner

der sig ikke et entydigt billede af, at mere aflange

rum giver en bestemt type bevægelse sammenlig-

net med kvadratiske. Placeringen af funktioner, der

benyttes af mange, for eksempel legepladser og

case.indd 158 30-01-2010 21:34:56


cykelparkering, betyder en del for bevægelserne.

Emaljehaven har den stærkeste gennemgangslinje,

her er der etableret en decideret sti, der byder sig

til som et grønt alternativ til de omkringliggende ga-

der.

Som beboerne på Fyrholmen peger på, er

udformningen af de halvprivate rum yderst vig-

tigt i disse åbne rum. Ny Tøjhus er den åbne gård,

hvor disse overgangsrum i form af terrasser, frem-

står mindst indtagede. I for eksempel Emaljehaven

fremstår denne kant langt mere aktiv og indtaget

med en klar markering af, at her er et semi-privat

rum, hvor man ikke går ind som udefrakommende.

Det er desuden observeret under registreringerne,

at beboerne i Emaljehaven oftere bevæger ind og

ud af terrassedørene i stueetagerne, sammenlignet

med de øvrige bebyggelser, altså samlet set virker

uderummene her mere som en integreret del af be-

boernes hverdagsliv – ude så vel som inde.

Lørdag kl. 15 skriver registranten i Emaljehaven:

”Der er mange åbne altandøre, men få som er ude

på altanerne. Det virker som om, at de legende børn

bor i stueetagerne og let kan løbe frem og tilbage.

Der er ikke så mange børn, der leger alene (uden

voksne). De voksne går også frem og tilbage.”

De voksne kan være halvt ude, halvt inde, ef-

tersom de kan have et øje på børnene fra lejlighe-

den og hurtigt komme ud, hvis der er behov for det.

At børnene i høj grad er i selskab med voksne er en

forskel mellem de lukkede og de åbne gårde, fordi

der i de lukkede ikke forventes at komme fremmede

ind i gården. På Fyrholmen er der færre udefrakom-

mende, hvilket måske også forklarer udsagnet om,

at beboerne kender børnenes tilhørsforhold. Det

kunne tyde på, at den åbne karakter som gennem-

gangsrum og bypark øger behov for, at forældrene

er til stede i gårdrummet med børn. Citatet om de

åbne altandøre illustrerer, hvordan den indirekte

tilstedeværelse bidrager til livet i gården. Ud over

altaner kan åbne vinduer og døre bidrage til en for-

nemmelse af liv, der ikke fremgår af opholdsopteg-

nelserne.

I Bremensgade, hvor der er en meget lav fre-

kvens af ophold, har registranten noteret, at det ikke

skyldtes, at der ikke er nogen hjemme i ejendomme-

ne. Torsdag skrives der om gården, at: ”Beboerne er

hjemme, men ingen er i gården. Solen dukker op kl.

15.45. Fortsat ingen i gården. Da folk kommer hjem

parkerer de deres cykler ”- og går straks igen.” ”Folk

afleverer deres skrald og går igen”, hvilket afspejles i

bevægelseslinjerne. De nødvendige funktioner spil-

ler altså en væsentlig rolle for brugen af gården. I

Bremensgade tyder det på, at der ville være meget

lidt liv, hvis der ikke var en række hverdagsfunktioner

i gårdrummet. Der ses i undersøgelsen en tendens

til, at gårdrummene bruges mest i weekenden, men

det er dog ikke et klart billede, idet både Drogdens-

gade og Fyrholmen har et højere aktivitetsniveau i

hverdagene. Sidst på eftermiddagen er der mest

aktivitet i både hverdage og weekend, en tendens

der også bekræftes af Ph.D. projektets andre under-

søgelser.

Når gårdrum åbnes op for offentligheden, inde-

bærer det en risiko for, at der opstår tvivl om ejerska-

bet, hvilket kan føre til konflikter eller til mindre brug

af gården. Efter de første gårde blev renoveret i det,

der populært kaldes ’Den Sorte Firkant’ på Nørrebro

i København, opstod der ifølge Grønne Gårde en

række problemer knyttet til ejerskab, eller mangel

på samme, fra både beboere og udefrakommen-

de. Dette kan skyldes, at gårdrenoveringerne fore-

gik på en meget stor skala. Der er således muligvis

en øvre grænse for, hvor store gårdrum kan være,

hvis de skal fungere socialt. Der er måske også en

nedre grænse for, hvor små (åbne) gårdrum kan

være, for at det som udefrakommende ikke føles

som at træde ind i en privat have. Derudover har

gårdens udformning og andre faktorer naturligvis

indvirkning på, hvordan gårdrummet fungerer. Når

gårdene i ’Den Sorte Firkant’ havde problemer med

udefrakommende, kan det også tilskrives, at der på

det tidspunkt var en udbredt mangel på grønne rum

i kvarteret.

casestudy

uderum udeliv

159

case.indd 159 30-01-2010 21:34:56


Emaljehaven

160 casestudy

uderum udeliv

case.indd 160 30-01-2010 21:34:59


Det har altså en betydning, hvordan en åben

gård ligger i forhold til andre grønne tilbud og byens

øvrige kontekst. Ny Tøjhus ligger i nærheden af Hav-

neparken på Islands Brygge, der kunne udgøre en

konkurrent til det åbne gårdrum i Ny Tøjhus, eftersom

her er en del af de samme funktioner, legeplads,

græsplæne, grillplads, og ydermere forefindes der

en stor attraktion i form af havnens vand og liv. Nord-

vest derimod er i højere grad i underskud af grønne

områder, og S-banen udgør en barriere i forhold til

adgang til Nørrebroparken. Dette kan påvirke de

forholdsvis høje besøgstal i Emaljehaven. Bebyggel-

sen ligger desuden placeret som en naturlig smutvej

mellem flere vigtige punkter i bydelen: Teknisk Skole,

Nørrebrocenteret og Bytorvet med adgang til Nør-

rebro Station.

Tallene for ophold i de undersøgte gårde tyder

ikke på, at der er tvivl om ejerskab. Når man træk-

ker de udefrakommende fra i antallet af ophold, er

der flere, der opholder sig i de åbne gårde sammen-

lignet med de lukkede. Der er dog tale om ganske

nyanlagte gårdrum, hvorfor det kan være relevant

at undersøge over tid, hvordan adfærden for både

beboere og udefrakommende udvikler sig over tid.

De åbne gårdrum er ud fra registreringernes re-

sultater mere brugte end de lukkede gårdrum, både

for beboere og fremmede. Dog findes der særligt i

forhold til mindre børn en række problemstillinger i

de åbne gårdrum, såsom sikkerhed og manglende

grænser, hvilket har en negativ indvirkning på hvor

tidligt børn får lov til at lege frit.

Opsummerende kan det alligevel konkluderes

at bebyggelser, såfremt der ønskes mange aktivi-

teter i uderummenes fællesarealer, med fordel kan

åbne gårdrummene op og invitere fremmede bru-

gere indenfor i bebyggelsens uderum.

Fyrholm

casestudy

uderum udeliv

161

case.indd 161 30-01-2010 21:35:01


Ølby

Køge

162 casestudy

uderum udeliv

København

Pærehaven Charlottehaven Fælledhaven HalvTolv

case.indd 162 30-01-2010 21:35:05


Mellemrummet –

fra boligen til byen

Undersøgelserne består af 4 hovedcases udvalgt

blandt de seneste 15 års danske bolig-bebyggelser i en

tættere bymæssig kontekst. I det følgende vil jeg give

en karakteristik af de fire bebyggelser gennem deres

data, program, kontekst, bygning, beboergruppe og

uderum. Formålet er at beskrive dels de fysiske forhold,

der ligger til grund for undersøgelserne, samt at søge at

beskrive de beboere, der bruger rummene.

Charlottehaven

Data

Adresse: Strandboulevarden 76-88, København Ø

Opførelsesår: 1999-2001 / 2003-2004

Bygherre: Harald Simonsens Ejendomskontor

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Landskabsarkitekt: SLA / Henrik Jørgensen

Ingeniør: Erik Petersen Aps

Program

Charlottehaven indeholder 178 almindelige udlej-

ningsboliger af varierende størrelse, samt 44 møblerede

boliger til korttidsudlejning, et servicecenter med fitnes-

slokaler, café og restaurant, samt en børneinstitution.

Kontekst

Bebyggelsen er beliggende på den såkaldte Kryo-

litgrund på det centrale Østerbro, omgivet af klassiske

brokvartershuse i sluttede karréstrukturer samt mod øst

af en nyere erhvervsejendom (SKAT). Mod vest løber

den trafikerede firsporede Strandboulevarden, hvilket

skaber en vis fysisk (og måske også psykisk) distance til

resten af Østerbro. Grunden ligger central for offentligt

transport på Nordhavn Station og tæt ved gode ind-

købsmuligheder på Nordre Frihavnsgade.

Beboergrupper

Byggeriet er lejeboliger i den øvre ende af mar-

kedet. Inspirationen for bygherre har været boligkom-

plekser i London, hvor der er en stor grad af service og

luksus, så som fitnesscenter, restaurant, parkeringsmulig-

heder og en ejendomsfunktionær tilknyttet. Beboerne

er således overvejende danske, 35-65årige med gode

indkomster såkaldte SINKs eller DINKs (Single Income No

Kids / Double Income No Kids) 9 , der er en meget res-

sourcestærk beboergruppe. I forhold til KKs definitioner

er der flest beboere af typerne karriereriv og selvstæn-

dige, mens de kan kategoriseres som blå ifølge Minerva

modellen.

Bygning og materialer

Projektet er udformet med en sluttet randbebyg-

gelse mod de tre tilgrænsende bygader, hovedfløjen

mod Strandboulevarden i 6 etager, og de to sidefløje i

fem etager. Randbebyggelsen rummer de almindelige

udlejningsboliger, der varierer i størrelse fra 50 m 2 til 160

m 2 alle med adgang fra gade- såvel som fra gårdsi-

den. I det bagvedliggende gårdrum er servicecenteret

udformet som et langstrakt, skarptskåret bygningsvolu-

casestudy

uderum udeliv

163

case.indd 163 30-01-2010 21:35:05


haveanlæg

legeplads

café servering

private terrasser

uderum ifm finstitution

legeplads ifm finstitution

basketbane

nord

10m

164 casestudy

uderum udeliv

100m

Charlottehaven 1:1000

case.indd 164 30-01-2010 21:35:06


men i én etage, hvorover to punkthuse indeholdende

’bolighotellet’ rejser sig i 8 etager. Med inspiration i de

bedste Østerbrohuse, har bebyggelsens ydre fremto-

ning til formål dels at udgøre en rolig, markant byg-

ningskrop, men samtidig at byde på et rigt varieret spil

af lys og skygge og stoflige spændingsfyldte kontraster

og detaljer, som man kender det fra kvarteret. Faca-

derne fremstår som en stærkt facetteret forskydning af

facadeplanet i flere lag: altanbrystninger, karnapflader,

facademure og glasflader. Randbebyggelsen er udfor-

met med ’københavner’ tagprofil med skrå sider, mens

servicebygningen og punkthusene har flade tage, idet

disse står i samspil med det nærliggende kontorbygge-

ri. Penthouses i form af spinkle glaskuber møblerer lokalt

randbebyggelsens tagplan, i tilknytning til større tag-

terrasser med storslået udsyn over byen. Materiale- og

farvevalg understøtter det arkitektoniske hovedmotiv.

Facademure er udført skalmurede med en specialsten

udviklet til projektet i en sort/brun nuance, altanbryst-

ninger af u-formede glaselementer, glaspartier med

profiler af hårdtræ. Mansardtagene har beklædning af

falssamlede zinkplader. 10

Udearealerne:

Mod byen

Bebyggelsen møder byens rum mod Strandbou-

levarden med et klassisk københavnerfortov, der dog

udvider sig mod nord og skaber en kileformet plads-

indgang. Overgangen mellem offentligt rum – fortovet

– og det private er skarp og ikke formuleret nærmere,

som det er tradition for karrétypologien i de københavn-

ske brokvarterer. Dog findes der selvfølgelig undtagel-

ser for dette flere steder i byen, f.eks. på Hollænder-

dybet (Amager) og Rahbæks Alle (Frederiksberg), hvor

overgangen dannes af mindre private haver mellem

bygning og fortov, som det kendes fra byggeforenings-

husene i Kartoffelrækkerne eller Komponistkvarteret (nu

Strandvejskvarteret) ved Svanemøllen. Charlottehaven

fremtræder således i god overensstemmelse med den

omgivende kontekst.

Forpladsen

Mellem servicecenteret Tietgens Have og SKAT

bygningen findes en ankomstareal, der mest har ka-

rakter af parkeringsplads. Mod syd udvider dette sig

areal sig og bliver til et mindre legeareal, der i form-

sprog minder om det i gårdrummet samt en nedsunken

basketbane, der oplyses om aftenen. Denne mindre

plads henvender sig tilsyneladende til de omgivende

brugere såvel som bebyggelsen egne beboere, hvilket

er en meget sympatisk og generøs disponering.

Gårdrummet

Gårdrummet er udlagt som et halvoffentligt rum

mellem den u-formede randkarré og servicecente-

ret. Udformningen er overvejende disponeret som et

landskabeligt program bestående af forskellige typer

af græsser såsom naturgræs, blåsvingel, blåaks og

dværgpibegræs i slyngede former, der giver associa-

tioner til et klassisk engelsk staudebed i opbygning med

store homogene partier af lave vækster i forgrunden

og højere sorter i bagved. Når haverummet ses oppe-

fra (som naturligt er den primære vinkel fra beboernes

altaner) opleves rummet som et persisk tæppe af grønt,

en ”skue-have” som de klassiske engelske sunken gar-

dens omkranset af vægge og gangforløb.

Haven er blevet et sted og et rum. Forvandlet

til en strandeng fortæller haven om stedets historiske

nærhed til havet. Oplevelsen af haven sker enten ved

bevægelse i haven eller ved blot at være til stede. Der-

udover opleves den som en berigende visuel udvidelse

af boligens rum fra lejlighederne gennem vinduet, hvor

planens farvespil og bølgende former træder tyde-

ligt frem som et venligt og stadigt skiftende mønster.

Usædvanligt på skandinaviske breddegrader er der nu

farver hele året. Farver, der ændrer sig fra blå og grøn-

lige nuancer om sommeren til gyldne toner om vinteren

– et nuancernes rum. Et stofligt og sanseligt rum med en

særlig opmærksomhed på nuancer og bevægelse. 11

Som fikspunkter er placeret solitære træer, der skaber

højde og dynamik i kompositionen, træerne belyses

desuden om natten og bliver således særligt karakter-

casestudy

uderum udeliv

165

case.indd 165 30-01-2010 21:35:06


Gårdrum, Charlottehaven

166 casestudy

Foto: Jens Linde/ Lundgaard & Tranberg Arkitekter

uderum udeliv

case.indd 166 30-01-2010 21:35:09


Backetbane, Charlottehaven

casestudy

uderum udeliv

167

case.indd 167 30-01-2010 21:35:10


givende her. Stier og mindre opholdsrum skaber for-

bindelser gennem beplantningen og kantens beton-

belagte gangzone, der giver adgang til bebyggelsens

indgangspartier og til dels til de private hævede ter-

rasser. Indenfor organiseres anlægget diverse praktisk-

orienterede småbygninger såsom cykelskure og ned-

kørslen til parkeringsanlægget. I gårdanlægget findes

desuden en legeplads: et felt af sand med en meget

stor kornstørrelse møbleret med flere lege-elementer

bygget af ”natur” materialer. Der ligger desuden en

legeplads i forbindelse med børneinstitutionen, der er

aflukket fra offentligheden men den forbindes visuelt

ved hjælp af glasvægge. En stor del af dagen er der

skygger i gård rummets beboerorienterede zoner grun-

det bebyggelsens orientering og højde.

168 casestudy

uderum udeliv

Caféen i servicecenteret benytter desuden går-

drummet som serveringsareal med borde, stole, pa-

rasoller og grill opsat på en sydvendt terrasse, som

henligger i sol det meste af dagen. Arealet er ikke selv-

stændigt markeret som et ”offentligt” areal men har

en flydende grænse mod beboernes områder. Der har

været flere klager fra bebyggelsens beboere omkring

dette forhold, da gæsterne beskyldes for ikke at respek-

tere gårdanlægget, trampe på beplantningen, smide

affald, larme fra legepladsen m.v. Nuværende opfor-

dres servicecenterets gæster i flyverblade til at bruge

gårdrummet med respekt og omtanke, men ejendom-

mens administrator har overvejet, om der i fremtiden

skal ændres på denne udefinerede overgang mellem

de offentlige og private zoner i gårdanlægget for at

imødese beboernes ønsker for øget fred og privatliv.

Terrasser

Alle stueetagelejligheder har adgang til en privat

hævet parterreterrasse henvendt om gårdrummets

kantzone. Terrasserne har adgang direkte fra stuen, og

de fleste har desuden nedgang direkte til gården. Ter-

rasserne omkranses og afskærmes af en 120 cm høj mur

der enkelte steder åbnes op med et rækværk. Dette til-

lader udsyn mellem gården og lejlighedens indre, men

tillader også mindre børn at kigge ned i kantzonen.

Altan

Alle lejligheder har en altan mod gaden, mens

størrelsen af altanen mod gårdrummet afhænger af

beliggenhed, således at de boliger, der ligger mod

Strandboulevarden (vest), har deres største terrasse

mod aftensolen – og gaden, mens den indre lille altan

primært bruges som en fransk altan. De øvrige boligers

altaner er disponeret på samme måde, hvilket f.eks.

mod nord på Hjørringgade skaber nogle meget mørke

(men store) altaner, der således ikke har de samme

herlighedsværdier som bebyggelsens øvrige private

udearealer. Dette er sandsynligvis valgt af plan æste-

tiske/funktionelle årsager, men altanerne kunne med

fordel have været disponeret anderledes så hensyn til

sol/skygge, støj fra gården/gaden og offentlighed ver-

sus privatliv bedre var imødeset.

Tagterrassen

De øverst penthouselejligheder mod Standboule-

varden har adgang gennem en glaskube på ottende

etage til en privat tagterrasse på op mod 155 m2 med

en storslået udsigt over Østerbro og Nordhavnen mod

Sverige. Glaskuberne bruges desuden som vinterhave,

hjemmekontor og lignende.

Charlottehaven 1:500

case.indd 168 30-01-2010 21:35:10


Halv Tolv

Data

Adresse: Halvtolv 1, 1436 København K

Opførelsesår: 2000

Bygherre: Andelsforeningen HalvTolv

Arkitekt: Suensons Tegnestue A/S

Ingeniør: Kampsax Consult A/S (nu Cowi)

Program

Bebyggelsen består af en andelsboligforening

med 156 boliger samt et antal fælleslokaler beliggende

på Arsenaløen på Holmen, den tidligere flådestation, i

København.

Kontekst

Oprindeligt hed hele det nordøstlige hjørne af Ar-

senaløen ”Halv tolv”. Årsagen er, at de gamle Kanon-

bådsskure lå i 11 nummererede grupper med fem eller

seks i hver, plus en sidste med kun tre, som blev kaldt

nummer halv tolv. En anden, spøgende forklaring er,

at navnet opstod, fordi arbejderne her fik frokostpause

en halv time før de øvrige arbejdere, på grund af den

lange spadseretur til marketenderiet på Frederiksholm

(i dag Arkitektskolens kantine). Denne tilknytning til

bydelens genius loci via bebyggelsens navn er ken-

detegnende for området, der bærer tydeligt præg af

en værdisætning af stedets historie som flådestation:

de gamle bygninger, historier og landskabstræk søges

bevaret og integreret i den moderne bydel så vidt mu-

ligt. Et gennemgående træk i bydelen, der også vide-

reføres i bebyggelsen, er den åbne landskabelige be-

arbejdning med store græsplaner med lægehuse og

træbeplantede alléer der sammenbinder rummene,

som en morfologi mellem en art campus planlægning

og de kontinentale europæiske boulevarder.

Beboergrupper

HalvTolv er præget af en relativ ældre etnisk

dansk beboergruppe på 55-65årige, der lever i parfor-

hold med ikke hjemmeboende børn og en højere hus-

standsindkomst, et typisk ”Gråt Guld” segment, der kan

beskrives som grønne på Minerva modellen og med

vægt på hjem og fritidslivet samt karrierelivet efter KKs

model.

Bygning og materialer

Bebyggelsen er opført i tre etager i en kombina-

tion af gule mursten og sorte facadepartier beklædt

i et træ-lignende mønster. Der er en tydelig referen-

ce til klassiske hollandske kanalhuse med frontgavle

sammenstillet med længemotivet fra magasinbygnin-

gerne på Holmen. Bygningskroppene knækker langs

den langstrakte grund og danner mange mindre

gårdrum omsluttet af bebyggelsen, der således ikke

har en egentlige gård- og gadeside, men adgang

fra både landsiden og mod kanalen. På grunden

er de eksisterende masteskure renoveret og bruges

som forsamlingslokaler og opbevaring af både mv.

Udearealerne:

Mod byen

Bebyggelsen er placeret mellem vejen Halv Tolv

og kanalen, der munder ud ved Holmens indre bassin.

Dermed er den på begge sider omgivet af offentligt

tilgængelige arealer, der dog i praksis primært bruges

af bebyggelsens beboere. Parkeringen er organiseret

langs med adgangsvejen, således at alle beboere må

bevæge sig til fods igennem bebyggelsen.

Kanalen

Halv Tolvs nordlige og østlige afgrænsning er ka-

nalen og bassinet, hvor mange beboere har både

liggende. Der findes en offentlig sti langs arealerne,

men skilte markerer at privat ophold er forbudt. Bebyg-

gelsen er skarpt adskilt fra stien med en bred klippet

bøgepur, der danner en art bastion, hvor privatlivet

udleves (eller gemmes) bag. Beboerne benytter ivrigt

arealerne mod vandet til ophold, og vandrelaterede

aktiviteter såsom sejlads og badning og flere pontoner

og træbroer tillader ophold tæt på vandets overflade.

Desværre henligger kanalrummet i skygge en stor del

af aftentimerne.

casestudy

uderum udeliv

169

case.indd 169 30-01-2010 21:35:11


uderum ifm fælleshus

privat have

græsplane

parkeringspladser

uderum ifm bådlaug

Store Torv

legeplads

store private haver

nord

10m

170 casestudy

uderum udeliv

100m

HalvTolv 1:1000

case.indd 170 30-01-2010 21:35:12


casestudy

uderum udeliv

171

case.indd 171 30-01-2010 21:35:13


Private arealer, Halv Tolv

172 casestudy

uderum udeliv

case.indd 172 30-01-2010 21:35:15


Bådbro, Halv Tolv

casestudy

uderum udeliv

173

case.indd 173 30-01-2010 21:35:16


Gårdrummet

174 casestudy

uderum udeliv

Bebyggelsens knæk danner syv gårdrum: tre grøn-

ne rum mod kanalen beplantet med store formklippede

bøgepurs former, to rum omsluttede af bygningskrop-

pen der anvendes til legearealer og opholdsplads og

to private gårdrum, der er afskærmet bag cykelskure

og består af mindre græsplaner. Der er således en va-

rieret pallet af muligheder for beboerne.

Terrasser og forhaver

Alle stueetageboliger har adgang til en privat for-

have/terrasse dog uden mulighed for direkte udgang

til de fælles arealer – adgang skal ske gennem boligen

og opgangen. Haverne er afskærmet af bøgehække

og individuelt indrettede.

Altan

De enkelte lejligheder har mindst en altan, og de

fleste har flere altaner mod forskellige verdenshjørner,

hvilket sikrer en optimal udnyttelse i løbet af døgnet. Al-

tanerne er store, og de er afgrænset af trådnet mod

siderne, hvor forskellige meget frodige klatreplanter

vokser mellem etagerne. Altanerne er forholdsvis trans-

parente, så der opnås et godt udsyn fra altanen til de

fælles arealer.

Halv Tolv 1:500

case.indd 174 30-01-2010 21:35:16


Pærehaven

Data

Adresse: Pærehaven, Ølby, Køge

Opførelsesår: 2001 konkurrence, 2004 – 2008 opførsel

etape 1

Bygherre: De Forenede Ejendomsselskaber

Arkitekt: JUUL I FROST Arkitekter

Ingeniør: Aicon

Program

Bebyggelsen er første projekt under Bedre Billi-

gere Boligers initiativ om ”affordable housing”, det der

senere inspirerede til Københavns overborgmester Ritt

Bjerregaards berømte (og berygtede) 5x5 projekt 12 .

Pærehaven er første etape af tre i Frugthaverne (de

øvrige er Morellhaven og Blommehaven) og rummer 76

boliger i blandede ejerformer: lejer, andel og ejerlejlig-

heder. Projektet er udformet som et fleksibelt ruminde-

lingskoncept – et grundrum, hvor beboerne (de første

i den enkelte lejlighed) selv har indflydelse på boligens

indretning. En del af det overordnede koncept for mi-

nimalboligen har været en industrialiserede fremstil-

lingsproces med stor grad af valgfrihed inden for husets

vægge, men med en meget fastlagt uderumsdispone-

ring.

Projektet tager afsæt i den græske rumopfat-

telse Chora, hvor rummets eksistens og kvalitet ses i

relation til de objekter, der indtager og positionerer

sig i rummet – det være sig landskab, bebyggelse,

bygning – individ. Der etableres dermed en konsi-

stent helhedsorienteret relation mellem alle projektets

rumlige niveauer uanset skalatrin. Rummet og bebyg-

gelsens organisering ses som en kontekstuel situation,

- et scenarium vi som kroppe er involverede i. Bevæ-

gelsesdimensionen: Bebyggelsen organiseres om-

kring bevægelsen gennem et serielt forløb af kvalita-

tive forskelle og mellem typer af rumlige karakterer. 13

Kontekst

Bebyggelsen er placeret i et randområde i forsta-

den Ølby nord for Køge. På den vestlige side af bebyg-

gelsen ligger Køge Sygehus og nogle andre boligbe-

byggelser med meget divergerende strukturer: to med

tydelig inspiration fra Gadekærets landsbyopbygning

og en med inspirations i 1940ernes lange knækkede

stangbebyggelser. Til den østlige side af Pærehaven

ligger et traditionelt parcelhuskvarter og et koloniha-

veområde. Konteksten er således typologisk meget

sammensat hvilket i Juul og Frost fortolkning fører til,

at Pærehaven føjer endnu en brik til det samlede bil-

lede. Bebyggelsen bliver helt sin egen uden reference

i den øvrige bygningsmasse, men refererer til en mere

urban sammenhæng, idet bebyggelsen er udformet

som tre åbne treetagers karreer eller stænger samt

to punkthuse samlet omkring en indre pladsdannelse.

Mod nord, forbi en nyere boligbebyggelse, ligger den

lokale folkeskole og s-togsstationen, der har forbindelse

til Køge såvel som København. Pærehaven ligger såle-

des placeret som en oplagt pendlerbolig for arbejdere

i Hovedstadsområdet.

Beboergruppe

Beboerne i Pærehaven er overvejende yngre

etniskdanske familier med mindre børn og en lidt un-

der middel husstandsindkomst 14 . De kan beskrives som

både violette, lyserøde og grønne efter Minervamodel-

len eller med en hovedvægt af hjem og fritidslivet med

enkelte udsatte og selvstændige.

Bygning og materialer

Bygningerne er opført i tre etager som træhuse

med en udvendig beklædning af bølgede zinkplader.

Bygningskroppene er meget minimalistiske, som mo-

dulære kasser der tilsammen danner en ensartet men

meget særegen bebyggelse. Alle vinduer er udført

som dørpartier i naturfarvede trærammer. På 1. og 2.

sal fungerer dørpartierne som franske altaner. De ydre

huse er forbundne i to nord-syd gående stænger med

lange altangange udført i elefantriste. Disse giver ad-

gang til alle øvre lejligheder og fungerer som udeop-

holdsarealer for lejlighederne. De indre huse samt de

casestudy

uderum udeliv

175

case.indd 175 30-01-2010 21:35:16


legeplads

privat forareal

fælles sti/torv

postkasser & informationstavler

boulebane

køkkenhave

parkeringsplads

nord

10m

176 casestudy

uderum udeliv

100m

Pærehaven 1:1000

case.indd 176 30-01-2010 21:35:17


øst – vest placerede er bundet sammen to og to med

en adgangsgivende trappe. Det er bebyggelsens kon-

cept, at man kan tilpasse den enkelte bolig til beboe-

rens livssituation, da lejlighederne kan opdeles på tværs

af altangangene, såfremt en beboer for eksempel har

brug for et hjemmekontor eller en teenagebolig.

Udearealerne:

Generelt er udearealerne meget enkelt udformet.

Dette skyldtes til dels det minimalistiske udtryk samt

projektets præmis i en stram opførselsøkonomi. Derfor

er alle udearealer meget ”skrabede”. Dog er der den

interessante forskel, at hvor boligernes indre var åbne

for og endda opfordrede til beboernes egenindretning

og prægning af rummene til de individuelle behov,

har denne åbenhed ikke været en del af de uden-

dørs design. Her er der meget kontrollerede regler for

påvirkning af uderummene (det er dog uvist om disse

skyldes arkitekten, administrator eller beboernes egnes

normer).

Mod byen

Ankomsten til bebyggelsen sker via parkerings-

pladsen, der deles med Morelhaven. Parkeringsarea-

let er udlagt som en stor betonplads med meget lille

bearbejdning. En betonsti løber på tværs af bebyggel-

sen gennem den indre plads og forbinder Pærehaven

med de øvrige etaper samt de omgivende kvarterer

og bruges som en gennemkørselssti for bløde trafikan-

ter og gående.

Det omgivende areal

Bebyggelsen er placeret samlet og ”solitært” på

en større græsflade, der rummer nogle funktioner, som

er disponeret og udlagt efter samråd med beboerne:

en legeplads, køkkenhaver og en boulebane. Denne

er dog udlagt af beboerne uden tilladelse fra ejen-

dommens administrator. En beboer ”lånte” simpelt-

hen en traktor af bygningsarbejderne under opførslen

af Morelhaven og tog ønsket om boulebanen i egen

hånd. Handlingen mødte stor opbakning fra de øvrige

beboere. Fladens beplantning veksler mellem klippet

græs tættest på bebyggelsen og fritvoksende græsser

mod de ydre arealer, der efterhånden også indeholder

en del selvsåede småbuske og sommerblomster såsom

lupiner m.fl. Fladen grænsede oprindeligt direkte op til

bygningernes volumen uden formulerede overgange,

men i dag er der ved placeringen af terrasser i grund-

planet sket en bearbejdning af mødet mellem de ydre

og indre, mellem det private og offentlige, således at

en indtaget mellemzone er opstået i bebyggelsens

randkant mod grønningen. Græsfladen er primært

mod vest beplantet med enkelte rækker af lindetræer

og felter af lavendler.

Gårdrummet

Bebyggelsens sammenbindende arkitektoniske

element er den indre plads, der dannes af store pla-

der af in-situ-støbt beton. Herfra sker al adgang til de

enkelte boligklynger, mens fladen organiserer bebyg-

gelsens praktiske funktioner såsom postkasser og cy-

kelstativer. Pladsen er møbleret med enkelte havesæt

(bord-bænk i ét), der kan flyttes rundt af beboerne ef-

ter behov. Således bruges disse også nogen gange på

græsfladen. Til større arrangementer sættes disse sam-

men, så næsten alle beboere kan sidde samlet.

Forareal

Foran hver bolig, uanset om denne er beliggende

i grundplanet eller på etagerne, har hver lejlighed et

areal til rådighed: en halvprivat zone der inddrages

på forskellige måder. I stueplanet bruges disse som

forlængede indgangspartier eller som bryggers: bebo-

erne opbevarer sko, støvler, tommer flaske, børnecykler

og legetøj på arealet. Men det bruges også mere re-

kreativt gennem opstilling af små borde og stole samt

krukker med grønne planter. Denne funktion breder sig

ud på det mellemliggende græsareal, hvilket af be-

boerne ses som acceptabelt, men i et tilfælde har en

beboer anlagt mellemarealet som en træterrasse med

meget feminin designet indretning, hvilket ikke anses

for at være i orden. Den generelle holdning blandt in-

terviewede beboere var, at dette var at ”rage til sig”

at uretmæssigt indtage noget af det fælles rum. Der

er en meget stor grad af personlig prægning af disse

forarealer, de er det sted, hvor beboerne kan kommu-

casestudy

uderum udeliv

177

case.indd 177 30-01-2010 21:35:18


Pærehaven

178 casestudy

uderum udeliv

case.indd 178 30-01-2010 21:35:19


”Uautoriseret” terrasse, Pærehaven

casestudy

uderum udeliv

179

case.indd 179 30-01-2010 21:35:20


nikere med deres naboer gennem de valg, de træffer

på arealet, hvordan de fremviser deres æstetiske og

personlige smag og æstetik. Det virker som om mange

beboere aktivt har tilpasset sig bebyggelsens facade

æstetisk og materieller i deres valg af f.eks. zink ha-

vekrukker og elementer. På de højreliggende etager

bruges arealet primært rekreativt (gennem borde og

stole) eller repræsentativt, med krukker og figurer der

byder velkommen til boligen, der er ikke i så høj grad

brug af ”bryggers-funktionen” her.

Terrasser

180 casestudy

uderum udeliv

Terrasserne er selvfinansierede af beboerne og ko-

ster omkring 50.000,- kr. per stk., hvilket forholdsmæssigt

vurderes, som en høj pris. Dette initiativ er sket som et

resultat af opførslen af etape 2 Morellhaven, hvor der

anlagdes terrasser, hvorefter Pærehavens beboere

også ønskede disse tilvalgsmuligheder. Casestudy un-

dersøgelserne er sket både før og efter anlæggelsen

af terrasserne. Før terrasserne blev anlagt, benyttede

enkelte beboere arealerne ved simpelthen at stille ha-

vemøbler direkte på græsset. Elementet består af et

trædæk, der afgrænses af et metaltrådsespalier, hvor

det med tiden der skal vokse klatreplanter for at sikre

læ og beskytte mod indblik samt af to indbyggede

plantekummer i metal. Terrasseelementet er enkelt

udført og implementeret, det står direkte af på jorden

på betonfliser. Enkelte beboere har dog valgt ikke at

investere i disse uderum af økonomiske årsager, eller

at bruge nogenlunde den samme sum på at købe en

kolonihave i det tilstødende kolonihavekvarter. Det har

således haft flere betydninger rumligt og socialt, at det-

te element er tilføjet til den samlede disponering. Som

nævnt er der nu tilført en mellemzone på bagsiden/

havesiden af bebyggelsen, hvor tidligere skete største-

delen af alt ophold på den indre by/plads side. Mødet

mellem beboerne er således ikke så styret arkitektonisk,

men tillader en større grad af valgfrihed, men også en

større fokus på de private og afskærmede arealer. Des-

uden er der sket en lille affolkning, da enkelte beboere

nu opholder sig i kolonihaverne i stedet for på bebyg-

gelsens arealer.

Altaner

På tilsvarende måde har det været muligt at til-

købe et altanelement til boligen. Disse har ligeledes

kostet 50.000,-kr. Altanen er opbygget over en lamel-

bund med træbeklædning og inddækket med værn

og brystning i mat hærdet glas, hvilket sikrer privatlivet

når man sidder på altanen. Implementeringen af dette

arkitektoniske element har skabt en større variation på

de ellers meget minimalistiske bygningskroppe.

Pærehaven 1:500

case.indd 180 30-01-2010 21:35:20


Fælledhaven, Boligslangen

Data

Adresse: Tom Kristensens Vej 6-15, 2300 København S

Opførelsesår: 2006

Bygherre: FSBbolig, Ørestad Nord

Arkitekt: DOMUS Arkitekter A/S

Landskabsarkitekt: Peter Holst MAA MDL

Hamiconsult A/S

Program

Fælledhaven er beliggende i boligslangen, det

største boligprojekt i Ørestad, der under et fælles tag

huser to forskellige bebyggelser: Fælledhaven og Uni-

versitetshaven, der er tegnet af Arkitema. Fælledhaven

består af 115 almene boliger og Universitetshaven af

ejer- og andelslejligheder. Bygningshøjden varierer fra

fem til otte etager, og indeholder desuden et fælleslo-

kale samt en integreret daginstitution. Forslagets vision

er, at nyfortolke etageboligen og genopdage dens

oplagte mulighed for at kombinere individualitet og

fællesskab. 15

Kontekst

Bebyggelsen er placeret i den nordlige del af

Ørestaden, hvor naboejendommene er Københavns

Universitet – KUA, Tietgen Kollegiet, Karen Blixen Parken

og ikke mindst DR Byen med Jean Nouvels koncertsal.

Der er således tale om en prominent beliggenhed i en

modernistisk masterplan ved siden af offentlige og kul-

turelle bygningsværker, de fleste med stor arkitektonisk

kvalitet. Boligslangen har fået sit navn, fordi bygningen

bugter sig gennem bydelen, hvor den flere gange flet-

ter sig sammen med den såkaldte landskabelige kanal,

der løber gennem området fra KUA, forbi DR Byen og ud

til Grønjordssøen. Bebyggelsens uderum lider desværre

under de generelle klimatiske forhold i Ørestaden, hvil-

ket betyder at der er meget vind på arealerne. Dette

forhold afhjælper bebyggelsesplanens åbne karakter,

høje bygninger og store åbninger ikke, tværtimod dan-

nes der vindtunneller gennem de store åbninger i byg-

ningen.

Beboergruppe

Beboerne i Fælledhaven er, baseret på de få

indkomne besvarelser, overvejende unge børnefami-

lier. Familierne her har dog ikke helt så mange børn,

så husstandene er lidt mindre end i Pærehaven. To re-

spondenter var på barsel, så børneantallet er stigende

(selvfølgelig forudsat de bliver boende.) Selv om Fæl-

ledhaven ifølge mine observationer er etnisk blandet,

præger dette ikke besvarelserne. Her er det primært

etnisk danskere, der har deltaget i undersøgelsen (mu-

ligvis på grund at sproget), og dette påvirker resultatet.

Samtaler med beboerne viser, at flere etnisk danskere

vælger Fælledslangen grundet placeringen tæt på

Metro og Ørestad, hvilket betyder, at disse i forhold til

Minerva modellen er grønne, mens de øvrige beboere

overvejende er violette eller lyserøde eller med en ho-

vedvægt af hjem og fritidslivet og udsatte med få be-

boere i gruppen af selvstændige og karrierelivet. Dette

mønster minder en del om Pærehaven med ansatte og

studerende, men ingen pensionister. Ikke overraskende

var husstandsindkomsten ikke specielt høj, et gennem-

snit ville sikkert ligge omkring Pærehavens, men spred-

ningen er ikke lige så stor.

Bygning og materialer

Fælledhaven er placeret under Boligslangens fæl-

les tag, der er en integreret del af hele bebyggelsen,

og lavet i samme grå, uafsyrede beton, som resten af

bygningen. Bygningens facader er i grå uafsyret beton

på adgangssiden, hvor også altangangene ligger, og

galvaniserede stålplader med vindues og altanpartier

i mahogni på den side, som vender ud mod Amager

Fælled. Altangangene har en ru betonoverflade og

stålrækværk med sider af metal. I hver bolig er der,

som minimum et fuldt oplukkeligt firfløjet vindue i ma-

hogni og en karnap med store vinduer. Øvrige vinduer

er udformet som franske altaner. Ude er det forskellig

placering af karnapper, muligheden for tillkøb af al-

taner i nogle lejligheder og altangangenes forskellige

bredde, der sørger for en ”æstetisk smuk forskellighed”

på facaderne. 16

casestudy

uderum udeliv

181

case.indd 181 30-01-2010 21:35:20


nord

10m

182 casestudy

uderum udeliv

100m

Fælledhaven 1:1000

legeplads

adkomst areal

parkeringsplads

grønning

legeplads

case.indd 182 30-01-2010 21:35:20


Udearealerne:

Mod byen

Man ankommer til Fælledhaven via en lokal tilkør-

selsvej, der på venstre hånd giver adgang til en par-

keringsplads, et stort grus areal opdelt af trærækker.

Adgang til bebyggelsen sker gennem en stor åbning

i facaden gennem et portlignende motiv til den indre

gård, der omkranses af Boligslangens foldninger. Mod

gaden er bebyggelsen meget aflukket. For at komme

ind i bygningerne skal man enten bevæge sig indad

aflåste trappe og elevatorrum i grundplanet eller hæ-

vet på en parterreplint. Plinten har både ramper og

trappetrin, der kunne danne rammen om uformelle sid-

depladser, men grundet materialet – beton – bruges

dette sjældent udenfor sommermånederne.

Gårdrummet

Gårdrummet er beliggende mod nord og er såle-

des i bygningens slagskygge meget af dagen. Rummet

er todelt: Mellem den belagte kant mod syd, der giver

adgang til bebyggelsen samt organisere cykelstativer

mm., mod nord og Ørestad Nords fælles grønning, fin-

des et græsareal med definerede felter til beplantning

og en legeplads. Der forefindes ingen bænke til ophold

eller anden møblering. Børneinstitutionen, der er belig-

gende i stueetagen mod øst, råder over et afhegnet

støre legeareal, som beboerne har adgang til udenfor

institutionens åbningstider.

Fælledhaven 1:500

Altangange

I stedet for traditionelle lodrette opgange er Bo-

ligslangens adkomstarealer vandrette. Langs bebyg-

gelsen er der gangbroer, der dels fungerer som ad-

gang til de enkelte lejligheder og dels fungerer som

opholdssteder og terrasser for beboerne. Her forbindes

ankomsten fra by eller landskab med den enkelte bolig

via fællesrum, udformet som loggiaer eller lodrette ha-

ver. Det ses enkelte steder, at beboerne har placeret

møbler ud i rummene, og der ses spor efter indtagelse

af altangangene såsom legetøj og plantekrukker, hvil-

ket tyder på aktivt brug.

Tagterrasser

Bebyggelsen tager sit navn efter dets nok mest iøj-

nefaldende arkitektoniske træk taghaverne, som star-

ter fra fjerde etage. Terrasserne er lagt i hårdt træ og

møbleret med beplantede kasser i samme materiale

samt løse borde og stole som beboerne i de nærlig-

gende lejligheder selv har finansieret. De ”breder sig

som et bjerglandskab med terrasser op gennem huset,

hvor både ydervægge og etageadskillelser er fjernet,

så haverne ligger i et stort åbent rum. Kigger man op

gennem haverne (eller måske ned, hvis man er gået

højere op i huset), vil man opleve kontrasten mellem

det høje rum med haver og den store flade Amager

Fælled” 17 . I praksis opleves rummene dog adskilt af

parkeringsanlæg, veje og metro, men Fælleden og by-

ens skyline har stadig en meget stærk tilstedeværelse,

når man bevæger sig på terrasserne; udsigten er bjerg-

tagende i sig selv og unødvendiggør måske yderligere

omsvøb.

casestudy

uderum udeliv

183

case.indd 183 30-01-2010 21:35:21


Taghave, Fælledhaven

184 casestudy

uderum udeliv

case.indd 184 30-01-2010 21:35:22


Terrasseliv, Fælledhaven

casestudy

uderum udeliv

185

case.indd 185 30-01-2010 21:35:23


Altaner

186 casestudy

uderum udeliv

Bebyggelsen har ikke egentlige altaner, men foran

vinduespartiet er en smal pudsealtan, hvor der akkurat

er plads til en person, for eksempel når der skal pudses

vinduer – deraf navnet. Disse bruges i praksis som fran-

ske altaner. Arealet er meget lille, kun godt 4,5 m 2 , men

det er især bredden på 100cm der gør altanen svær

at indtage og bruge, da dørene åbner udad og derfor

besværliggør indretning. Der kan dog stå en almindelig

spisestuestol på pudsealtanen, og de benyttes til tør-

ring af tøj og ekstra opbevaringsplads. Blandet bebo-

eren opleves det som en stor herlighedsværdi at have

altan mod vest, dvs. med udsigt over Amager Fælled.

På trods af at dette også er den side af bebyggelsen,

der vender mod Metroen, der på netop dette sted bli-

ver overjordisk og mod den trafikerede Ørestad Boule-

vard, og disse lejligheder er derfor de mest efterspurgte

i bebyggelsen.

Rumlige undersøgelser

- arkitektur

Strukturanalyser

Jeg har, som beskrevet i metodekapitlet, valgt at tage

udgangspunkt i en model udviklet af Maki. Jeg vil søge,

at påvise hvorledes denne kan anvendes til at karakte-

risere de fire casestudy bebyggelser og sætte boligen

i forhold til den omgivende by ved hjælp af modellen.

Hvis man ser på de fire cases, er der elementer fra alle

tre klassifikationer er til stede.

Compositional form

Mega form

Group form

Charlottehaven

Charlottehaven er den enkleste formation af de

fire cases. Bebyggelsen forholder sig primært til den

urbane reference i group form ved at simulere klassisk

Østerbro karre. Bebyggelsen lægger sig i typologi op

af konteksten: en sluttet randbebyggelse omkring et

indre gårddrum, men modsat de øvrige karrer vender

bebyggelsen om på de traditionelle for- og bagside

begreber. Bebyggelsens indre gårdrum bliver til dels

offentligt, og adgangen til de enkelte boliger er også

mulig på ligelige vilkår fra det indre rum. Dette træk-

ker livet væk fra gaden, men forstærker brug og ka-

rakteren af det indre rum i forhold til den omgivende

bystruktur. Dette er et markant opgør med den tradi-

tionelle urban design politik f.eks. repræsenteret ved

Jane Jacobs eller Jan Gehl, der begge understreger

essensen af et levende gadebillede og mange funktio-

ner og indgangsdøre mod gaden. En nærmere parallel

ses i Rob Kriers IBA 18 projekter, hvor adgangen ligeledes

sker fra et indre gårdrum og samme situation kendes

fra byfornyelsesprojekterne omkring Blågårdsplads på

Nørrebro i København eller Sluseholmsprojektet.

Halv Tolv er overordnet set compositional form.

Den knækkede skulpturelle bygningskrop sikrer kanal-

udsigt til alle beboere og danner en række ”åbne kar-

reer” med forskellige gårdrum både mod gården og

kanalen. Her ses muligvis en parallel til bebyggelsen

Solgården fra 1929-31 tegnet af Henning Hansen. For-

men er fremmed for konteksten på Holmen, men i den

mindre skala genfindes elementer af de lokale typolo-

gier og materialer: kanonbådenes tagprofiler, repetita-

tive sammenstilling og sorte træbeklædning ses som en

tydelig reference og demonstrerer group form kvalite-

ter I bebyggelsen. De enkelte boliger grupperinger og

enheder træder tydeligt frem og danner mini-samfund

eller familiegrupperinger i landsbyen. Desuden arbej-

des også mere indgribende med det omkringliggende

HalvTolv Fælledhaven Pærehaven

• •

• •

• •


case.indd 186 30-01-2010 21:35:23


landskab, der inddrages ved den enkelte bolig i stue-

etageniveau, og ligeledes klatrer planterne op af fa-

caderne i tredje sals højde og skaber en sammensmelt-

ning af beplantning og hus.

Fælledhaven er ligeledes i sin overordnede plan-

lægning compositional form: et fritstående objekt på

Ørestadens bare mark. Landskabet er nærmest sym-

bolsk hævet fra terrænet som den store inspirations-

kilde, Le Corbusiers Unite d’habitation de Marseille fra

1952, dog står Fælledhaven ikke på søjler som f.eks.

M huset af PLOT, og ligesom denne boligbebyggelse

indgår der også fælles funktioner (beboerrum og vug-

gestue) i Fælledhavens samlede plan. Byens niveau er

dermed inddraget i bebyggelsens skala, hvilket igen er

et karaktertræk for den typiske megaform. Bebyggel-

sen underordner sig Boligslangens samlende tag og be-

byggelsessystem og indgår ligeledes som et væsentligt

træk i hele Ørestadsplanen, hvor metroen og kanaler

er rygraden og nerver i bystrukturen.

Pærehaven er den mest komplekse af de fire be-

byggelser da den både forholder sig til den selve be-

byggelsen og søsterbebyggelserne Morelhaven og

Blommehaven. Disse tre bindes sammen af en gen-

nemgående betonsti, der åbner sig på lokale bytorve

i de enkelte bogrupper, samtidigt kæder denne også

bebyggelsen sammen med de omgivende kvarterer

og offentlige funktioner og benyttes som sikker skolecy-

kelsti for børnene i Ølby. På byskala er Pærehaven pla-

ceret på landskabet uden kontakt til det omgivende,

med en stærk egenidentitet og komposition. På be-

byggelsesniveau er Pærehaven organiseret, som lave

treetagers byhuse samlet om et indre torv.

Det har med denne analyse været mit ønske at

tydeliggøre, hvorledes Makis metode til strukturering

og klassifikation af et samlet bebygget miljø og dets

placering og tilknytning til den givne kontekst, kan ka-

rakterisere de fire boligbebyggelser. Generelt kan det

siges, at compositional form placerer sig uafhængigt

i den omgivende bystruktur eller landskab, mega form

rummer sin egen additive bystruktur, mens group forms

enkeltelementer tilsammen former en bystruktur.

Serial visions

Med grundlag i Gorden Cullens metode har jeg teg-

net en række serial visions af de fire bebyggelser med

fokus lagt på de forskellige typer udendørs arealer.

I modsætning til Maki omhandler denne analyse kun

det oplevede eller sansede rum. Det er min intention at

beskrive en gåtur rundt i bebyggelsen, der bringer be-

skueren nærmere og nærmere det - efter min opfattel-

se - vigtigste uderum. Tegningerne er ikke nødvendigvis

lavet i sammenhæng, og derfor vil der for eksempel

tegneteknisk være forskel på stegtykkelser mm. Des-

uden vil skyggerne falde forskelligt alt efter hvornår på

dagen, de er registreret. Tegningerne er efterfølgende

behandlet i Photoshop.

Halv Tolv

Det er slående, hvor meget landskabet fylder.

Øjet fanges af kanalens blinkende flade. Bøgepur og

klatreplanter opsluger næsten bebyggelsen og be-

boerne bidrager til denne frodighed med krukker og

platteplanter på terrasser og altaner. Udefra synes be-

byggelsen lukket om sig selv, og denne oplevelse be-

kræftes inde fra gårdrummene, hvor den omgivende

verden synes forsvundet, intimiteten er overvældende

og detaljerigdommen stor.

Fælledhaven

Bygningen placerer sig meget ”tungt” på jorden –

den er tydeligvis et fremmed objekt i forhold til landska-

bet. Bygningens mange huller, nicher og skår danner

mørke huler, der tiltrækker øjet og suger beskueren op

gennem altangangene til den fantastiske udsigt åben-

bares på toppen af bygningen. Herfra er det det store

landskab, der er i fokus, og bebyggelsens egne tag-

terrasser registreres næsten ikke. Den dynamiske ople-

velse af at bevæge sig gennem/langs med/ovenpå

bygningen inddrager beskueren i en fysisk oplevelse af

rummet med mange præpositioner og overgange.

casestudy

uderum udeliv

187

case.indd 187 30-01-2010 21:35:23


188 casestudy

uderum udeliv

a

b

c

d

e

c

d

b

Halv Tolv 1:2000

case.indd 188 30-01-2010 21:35:32

e

a


a

d

e

Fælledhaven 1:2000

c

b

a

b

c

d

e

casestudy

uderum udeliv

189

case.indd 189 30-01-2010 21:35:39


190 casestudy

uderum udeliv

a

b

c

d

b c

Pærehaven 1:2000

case.indd 190 30-01-2010 21:35:45

a

d


e

Charlottehaven 1:2000

d

a

c

b

a

b

c

d

e

casestudy

uderum udeliv

191

case.indd 191 30-01-2010 21:35:55


192 casestudy

uderum udeliv

Efter, Pærehaven

case.indd 192 30-01-2010 21:35:56


Pærehaven

Bebyggelsens struktur lukker sig om sig selv. Blikket

standses konstant af en modstående facade, og dog

opleves rummet som dynamisk, man fornemmer, at der

er en udvej – en retning gennem massen, et typisk en-

closure rum. Trappetårne, elefantriste, gelændere og

ræling danner tilsammen et inferno af linjer og skygger,

der fører op til de øvre altangange hvor en kontrolleret

fred hersker.

Charlottehaven

Bygningskroppen vogter bastant om det indre

flimrende rum. Græsserne svajer i vinden og danner

en ufremkommelig vegetation, der ikke opleves som

planlagt før man kommer op i højden og begynder at

ane plantetæppets mønstre. Til bebyggelsens ene side

er der en livlig stemning, mens den anden henligger i

skygge og fred.

Før, Pærehaven

casestudy

uderum udeliv