Standard pdf - Dansk Sygeplejeråd

dsr.dk

Standard pdf - Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejens År

Tag med i Tivoli 12. maj

SYGEPLEJERSKEN

DANISH JOURNAL OF NURSING NR. 2 • 10. FEBRUAR 2012 • 112. ÅRGANG

Når mad er mere

end nydelse

og næring

Nyuddannet

Gode råd til jobjagten

Med babyambulancen

på udrykning

Svenske sjuksköterskor

stiller diagnoser


naltrexonhydrochlorid. Hjælpestof: indeholder 126,755 mg

lactosemonohydrat. Alle hjælpestoffer er anført under pkt.

6.1. Lægemiddelform: fi lmovertrukne tabletter. Kapsel-

formet, beige, fi lmovertrukket tablet med en delekærv

på begge sider. Tabletten kan deles i to lige store dele.

Kliniske oplysninger: terapeutiske indikationer: adepend

anvendes som del af et omfattende behandlingsprogram

mod alkoholisme for at reducere risikoen for tilbagefald,

som understøttende behandling ved abstinenser og for at

reducere trangen til alkohol. Dosering og indgivelsesmåde:

Før behandling indledes, skal det sikres, at patienten er opioidfri

(se pkt. 4.4). Voksne: Behandling med adepend bør indledes og overvå-

ges af kvalifi cerede læger. Den anbefalede dosis af naltrexonhydrochlorid til

voksne er 50 mg daglig (1 tablet daglig). Børn og unge (


De este får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke.

Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge

dine muskler og led – også selv om det gør ondt.

GODT NYT TIL

EN DÅRLIG RYG

Det viser forskningen. Aftal derfor med dine kolleger

og ledelsen, hvordan I sammen kan skabe god fysisk

trivsel på jobbet.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk


2 indhold

KoRT

7 Overvågning af personalet har skabt større effektivitet

på regionshospitalet randers sørger en lille elektronisk brik

for, at personalet altid er til at finde, og at både de og patienterne

slipper for unødige forstyrrelser.

16 Velfærdsteknologi opprioriteres

på uddannelserne

nye tilbud om undervisning i velfærdsteknologi

myldrer frem på

sygeplejerskeuddannelserne.

TEMA oM nYUddAnnEdE

18 Spring ud

læs om de nyuddannedes kamp for at få et

job og hent inspiration fra cases og gode råd til

ansøgningen og samtalen.

22 Krankenpfleger, sykepleier eller peqqissaasoq?

nabolandene er glade for, at danske sygeplejersker krydser

grænser, for flere steder er der mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Men hvad er forskellen på jobbene i de forskellige

lande?

26 Drop floskler, pizzabuddet og romanlange CV’er

Sådan viser du alle dine kvalifikationer i ansøgningen, så den

kommende arbejdsgiver ikke kan lægge den væk igen.

32 Tal om den erfaring, du har

Med ærlighed kommer man længst i kampen om stillingerne.

To eksperter giver gode om at gå til jobsamtale.

BAGGRUnd

40 Babyambulancen rykker ud

I 13 år har et særligt transporthold fra rigshospitalet hentet

kritisk syge børn mellem nul og to år fra sygehuse i hele landet.

Foreløbig uden at miste en eneste på vejen.

50 Svenske sygeplejersker stiller diagnosen

klinisk ekspertuddannelse er på vej i Danmark, men andre

nordiske lande er længere fremme. Svenske sjuksköterskor

har overtaget behandlingen af almindelige infektioner.

nYT FRA dSR – din oRGAniSATion

63 Slut Sygeplejens År af i Tivoli

Tag med i Tivoli til særpris den 12. maj, når Sygeplejens År

afrundens med et festligt og fagligt arrangement.

64 Bredspektret sygepleje for stofbrugere

Heroinudlevering, sårpleje og ernæringsindsats. Dansk Sygeplejeråds

formand grete Christensen kom vidt omkring, da

hun var i klinik på et behandlingscenter for stofbrugere.

4 SygeplejerSken 2.2012

78

18

50


FAG

74 Faglig information

78 Når mad er mere end nydelse og næring

Vi bør se på familiernes motiver for at overspise i forsøget

på at hjælpe dem med at håndtere deres overvægt. Det viser

interview med fem mødre og et ophold på et julemærkehjem.

84 Har jeg spist en giftig svamp?

Foto taget med mobilen gør det nemmere for giftlinjen at

se, om der er tale om en giftig svamp.

88 Den kliniske vejleders kronjuvel – det didaktiske credo

et didaktisk credo rummer tankesættet bag de måder, vejlederen

faciliterer læringen på, og credoet er en sikkerhed for,

at vejlederen kan bevare sin faglige autoritet i forhold til

den studerende.

92 Omsorg og maskulinitet er svært forenelige størrelser

Det er sagt, at mandligheden enten går til tops eller til

bunds. Mænd er overrepræsenterede i toppen af samfundet,

men i høj og stigende grad også i bunden.

i hVERT nUMMER

8 Studerende i praksis

11 Test din viden

12 Statistikken

13 Dilemma

36 Parentes

38 5 faglige minutter

46 Anmeldelser

70 Navne og debat

72 Mig og mit job

96 Stillingsannoncer

102 Kurser/møder/meddelelser

107 Kontakt

ForSIDeIlluSTraTIoner: jenz kouDaHl og ISToCk

næSTE nUMMER AF SYGEplEjERSKEn UdKoM-

MER FREdAG dEn 9. MARTS. læS Bl.A. oM:

• nY VidEn indEn FoR FUnKTionEllE lidElSER

• SådAn nEdBRinGER dU AnTAllET AF

FoRSTYRRElSER i hVERdAGEn

• VidEnSKAB & SYGEplEjE

www.sygeplejersken.dk

• Søg i artikelarkivet

• Find manuskriptvejledninger

• Skriv en kommentar til noget, du har læst i Sygeplejersken.

Jeg vil have fingeren

på pulsen

Tine er en af Danmarks 70.000 sygeplejersker. Hver dag gør

hun en stor forskel for patienterne. Det samme gør alle Tines

kolleger på hospitalerne, i kommunerne, i psykiatrien, på uddannelsesinstitutionerne

og i alle de andre grene af sundhedsvæsenet.

Døgnet rundt, året rundt.

For nylig besøgte jeg Tine, som arbejder på et behandlingscenter

for stofmisbrugere på den københavnske vestegn. ligesom

jeg har besøgt elsebeth på børneafdelingen i aalborg,

ester i Herning kommune, Vibeke i distriktspsykiatrien i nykøbing

Falster, Dorthe på barselsafdelingen i Svendborg, lissy i

sundhedsplejen i Faaborg-Midtfyn og mange flere. Historien

om mit besøg hos Tine kan du læse om i dette nummer af Sygeplejersken.

Besøgene på arbejdspladserne har været en fast del af mit

program, siden jeg blev valgt som formand for to år siden. For

i min verden ligger virkeligheden uden for murene i Dansk Sygeplejeråd.

Derfor har jeg anskaffet et kort over Danmark. Her

markerer jeg de steder, jeg har besøgt, og det er blevet til rigtig

mange prikker.

Mine besøg på arbejdspladserne betyder, at jeg kan have fingeren

på pulsen. Ikke mindst når jeg skal argumentere for betydningen

af sygepleje over for politikerne. De levende beskrivelser kan

huskes, og derfor giver mine besøg mig et vigtigt forspring.

Samtidig får jeg input til, hvad vi skal prioritere i Dansk Sygeplejeråd.

I dette blad kan du bl.a. læse om flere eksempler på

Dansk Sygeplejeråds indsats for nyuddannede sygeplejersker,

som havner i arbejdsløshed, og om kampen for en ny specialuddannelse.

Vores indsatser skal afspejle

medlemmernes ønsker, og

det er endnu en årsag til, at jeg

ikke kan undvære besøgene

på arbejdspladserne og al

den viden, de giver.

Grete Christensen, formand


Chefredaktør, ansvarlig

efter medieansvarsloven

Sigurd Nissen-

Petersen

snp@dsr.dk

Tlf.: 4695 4193

Mobil: 4013 3802

redaktionschef

Henrik Boesen

hbo@dsr.dk

Tlf.: 4695 4189

Mobil: 2121 8770

redaktionssekretær

Lotte Havemann

lha@dsr.dk

Tlf.: 4695 4179

redaktionssekretær

Susanne Bloch

Kjeldsen

sbk@dsr.dk

Tlf.: 4695 4178

journalist

Mille Dreyer-Kramshøj

mdk@dsr.dk

Tlf.: 4695 4125

journalist

Eva Rose Waldorff

4695 4287

ewa@dsr.dk

journalist

Signe Lene Christiansen

4695 4108

slc@dsr.dk

Fagredaktør

Jette Bagh

jb@dsr.dk

Tlf.: 4695 4187

6 SygeplejerSken 2.2012

Fagredaktør

Bente Sivertsen

bes@dsr.dk

Tlf.: 4695 4016

Art Director

Tone Thoresen

tth@dsr.dk

Tlf.: 2512 2160

Sekretær

kurser, møder,

meddelelser

Birgit Nielsen

bn@dsr.dk

Tlf.: 4695 4186

Distribueret oplag

1. januar – 30. juni 2011:

73.042 ekspl.

Medlem af Dansk

Fagpresse

Årsabonnement

840,00 kr. + moms

løssalg:

64,00 kr. + moms

kontakt

Dansk Mediaforsyning

på dsrabn@dmfnet.dk

Ændring af medlemsoplysninger:

kontakt

Medlemsregisteret

Tlf. 3315 1555

medlemsregisteret@dsr.dk

Udgiver

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ plads 30 postboks 1084

1008 københavn k

Tlf. 3315 1555

redaktionen@dsr.dk www.sygeplejersken.dk

ISSn 0106-8350

Tryk

ColorPrint

Annoncer

Dansk Mediaforsyning

elkjærvej 19, st. - 8230 Åbyhøj

Tlf. 7022 4088

Fax 7022 4077

e-mail:

Stillingsannoncer:

dsrjob@dmfnet.dk

Forretningsannoncer:

dsrtekst@dmfnet.dk

Hvis Sygeplejersken

udebliver kan du sende en mail til:

udeblevetblad@dsr.dk Oplys medlemsnummer.

redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk

lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet.

redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer,

der indsendes uopfordret.

Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre

indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds

synspunkter.

Chefredaktøren er ansvarlig for bladets indhold.

Tre sygeplejeledere demonstrerer den nye akuttelefon ved et pressearrangement i region Hovedstaden.

Forrest er det daglig leder af akuttelefonen, jette Toft, i midten sidder sundhedsfaglig leder

af vagtcentralen, Mette Ørtoft Andersen, og bagerst daglig leder af 112, Dorte Thurøe.

klar, parat, svar

Mandag den 30. januar klokken 8.00 åbnede akuttelefonen 1813, som er et nyt tilbud til

borgerne i region Hovedstaden. Her sidder erfarent sundhedspersonale, primært sygeplejersker,

klar ved telefonen. Allerede inden kl. 10 på åbningsdagen, havde de første 25

borgere ringet ind, fortæller daglig leder af akuttelefonen jette Toft.

”Det forbavsede os, at der på første åbningsdag var i alt 127 opkald til 1813, det var

mere, end vi havde forventet. Opkaldene handlede primært om børn, og det kunne f.eks.

være i forbindelse med opkast og diarré. Men der var også opkald om blodtryk og knoglebrud,”

fortæller jette Toft.

1813 er et ekstra tilbud, hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre, eller hvor man skal

henvende sig i tilfælde af akut sygdom. Ordningen er inspireret af erfaringer fra Malmø.

rådgiverne, der betjener telefonerne, er det samme personale, som også besvarer

112-opkald. For at blive rustet til den nye opgave har de fået et kommunikationskursus og

en uges undervisning på Dansk Institut for Medicinsk Simulation.

(sbk)

Akuthjælp på mobilen

Borgere i region Syddanmark kan nu tjekke ventetiden på deres smartphone,

inden de kører til skadestuen. App’en ”Akuthjælp” giver også en oversigt over

de nærmeste skadestuer og gør det lettere at finde vej.

App’en skal medvirke til at aflaste skadestuerne og forkorte behandlingstiderne.

”Akuthjælp” er gratis og kan hentes i Apples App-store og på Android Marked.

er du nysgerrig på flere sundhedsfaglige apps, eller vil du give andre et godt

tip? Så gå ind på www.dsr.dk og søg på ”apps for sygeplejersker”.

(ewa)

FOTOgrAF: ClAuS BOeSen


IlluSTrATIOn: gITTe SkOv

Diagnosen

Selvom der er nogle etiske overvejelser ved at udstyre alle sygeplejersker og læger med en id-brik, så man kan se, hvor de befinder sig på afdelingen,

har det endnu ikke skabt problemer på Akutafdelingen på regionshospitalet Horsens.

Overvågning af personalet

har skabt større effektivitet

AF MIlle Dreyer-krAMSHØj, jOurnAlIST

På Regionshospitalet Horsens har man nu

indført location tracking på Akutafdelingen

for at forbedre arbejdsgangene. En

lille brik sørger for, at personalet altid er til

at finde, og at både de og patienter slipper

for unødige forstyrrelser.

Det er slut med at lede forgæves efter kollegerne

på Akutafdelingen på regionshospitalet

Horsens, hvor de har indført såkaldt

location tracking af personalet. Alle

sygeplejersker og læger er blevet udstyret

med en tændstikstor æske, en såkaldt idbrik,

der er koblet op til et system, så man

kan se, hvor hver enkelt person befinder

sig på afdelingen.

”på alle afdelingens storskærme kan

man se billeder af sine kolleger sammen

med deres telefonnumre, og hvilket rum

de er i. Dermed kan man også se, om de

f.eks. står med en patient, og om man måske

skal vente med at forstyrre,” fortæller

kommunikationskonsulent Thor Hampus

Bank fra Cetrea, der står bag id-brikken.

Selvom personalet bliver overvåget, fra

de møder i vagt, til de har fri, har hverken

Cetrea eller tillidsrepræsentant og sygeplejerske

på afdelingen, gunhild Andersen,

oplevet, at det har skabt problemer.

”umiddelbart er der nogle etiske overvejelser,

men jeg er ikke stødt på nogen,

der synes, det er ubehageligt at gå med,”

siger gunhild Andersen, der er glad for

ordningen.

”Det er en stor fordel. vi har fået en arbejdsform,

hvor vi ikke forstyrrer hinanden,

og hvor der tages hensyn til patienten,”

forklarer hun.

Sporingen af personalet er for at forbedre

arbejdsgangene, og derfor bliver

dataene ikke gemt, ligesom det kun er arbejdsrelaterede

rum, der overvåges. på

sigt vil Cetrea udvide sporingen til også at

omfatte udstyr.

”Det kan være livstruende, hvis vigtigt

hospitalsudstyr ikke er på sin plads. Der

mener vi også, det kan være en stor fordel

med tracking, så tingene let kan findes,”

siger Thor Hampus Bank.

SygeplejerSken 2.2012 7


Når psykiatrien kalder

Det er en dejlig oplevelse for en sygeplejestuderende at finde

sin plads i sygeplejen. Fra valg til kald benævner hun selv begivenheden.

når vi som sygeplejerskestuderende står foran et praktikophold,

ved vi som regel godt, hvad der venter, men når det kommer

til psykiatrien, føler vi ofte en stor uvished og oplever at

mangle kendskab til et psykiatrisk hospital. Min opfattelse er, at

vi har en vis frygt for psykiatrien, fordi den er så ukendt. Det er

en gråzone, vi ikke har berørt på uddannelsen, før praktikopholdet

banker på døren. når vi sendes ud på medicinske og kirurgiske

afdelinger, har vi ofte en idé om, hvilke opgaver der

venter os.

Da jeg fik en plads i psykiatrien, følte jeg mig utrolig magtesløs.

jeg havde ingen forestilling om det arbejde, jeg skulle ud

og udføre på afdelingen. jeg havde svært ved at forstå, hvad

mit specifikke arbejdsområde som sygeplejerskestuderende

var ift. patientgruppen, hvilket førte til frygt for praktikken.

efter 10 ugers ophold i psykiatrien var jeg ikke til at hive ud

fra afdelingen. Det er et af de bedste praktikophold, jeg hidtil

har haft. jeg lærte utrolig mange nye sygeplejefaglige metoder,

som også kan anvendes generelt i sygeplejen. ydermere

lærte jeg mig selv og mine egne grænser at kende på en ny

måde, og i sidste ende fandt jeg nok mit kald som kommende

sygeplejerske.

når sygeplejeteoretikere taler om, at sygeplejefaget er et

kald, har jeg altid tænkt mere på det som et valg. For mig var

det et valg, ligesom så mange andre uddannelser, men i min

psykiatripraktik fik jeg en særlig følelse, som jeg sidenhen har

betragtet som det kald, teoretikerne snakker om. jeg følte, jeg

fandt min plads i sygeplejen.

Måske kan man først tro på kaldet, når man selv har fundet

det, og måske er kaldet ikke selve det at være sygeplejerske,

men det at finde sin plads i sygeplejen. Det var den følelse, jeg

gik fra praktikopholdet med. Det var en utrolig bekræftende

8 SygeplejerSken 2.2012

Det har vist sig, at man kan få en uddannelse i

Norge og komme til Danmark uden at kunne noget.

Sundhedsstyrelsen skal have den praksis, at man går

ind og undersøger de her læger. Uanset hvor man

kommer fra, skal vi jo sikre, at de har den faglige

ballast i orden.

Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, liselott Blixt, i Tv Avisen den 30. januar i forbindelse med sagen

om speciallægen, der har fejlopereret bryster på en række kvinder.

AF CeCIlIe verMeHren, SygeplejeSTuDerenDe pÅ MODul 10, SygeplejerSkeuDDAnnelSen, vIA CAMpuS AArHuS

følelse, og jeg håber, mange andre sygeplejestuderende får lov

at opleve den.

Den frygt og uvished, jeg kom med i begyndelsen af praktikopholdet,

blev erstattet af en utrolig glæde og lykkefølelse af at

have fundet min rette hylde som sygeplejerske.

Min generelle opfattelse af praktikopholdet ift. mine medstuderende

er, at de fleste var både nervøse og skeptiske over for

psykiatrien, men at rigtig mange gik derfra med en god følelse.

jeg håber derfor, at denne artikel kan hjælpe fremtidige studerende,

der skal opleve psykiatrien som arbejdsområde. praktik i

psykiatrien er en oplevelse, jeg vil råde alle til at glæde sig til.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor

du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i

sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk

Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr.,

når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.

ArkIvFOTO: SCAnpIx


Mikrofoner opfanger de

mindste lyde hos patienter

AF TOrBen SvAne CHrISTenSen, jOurnAlIST

I timerne efter operation eller behandling

under bedøvelse kan et mikrofonsystem

hjælpe til bedre overvågning ved at opfange

svage lyde.

et nyt mikrofonsystem kan opfange svage

stemmer eller lyden af en iltslange, der

ryger ud af næsen. Det kan hjælpe plejepersonalet

på hospitalernes observations-

og intensivafdelinger.

”vi har lavet et system, der kan monteres

i loftet og zoome akustisk ind på en

bestemt position. Det betyder, at vi kan

give den enkelte sygeplejerske en klar og

støjfri lytteforbindelse til en eller flere

sengeliggende patienter,” siger Ole Mundbjerg,

som er en af de tre ingeniørstuderende

fra Aarhus universitet, der står bag

projektet. Mikrofonerne har været afprøvet

på et observationsafsnit på Aarhus

universitetshospital.

I timerne efter en operation eller behandling

under bedøvelse er der størst risiko

for komplikationer. Det stiller særlige

krav til overvågningen af den enkelte patient,

som mikrofonsystemet kan bidrage

til at opfylde. Det forklarer pia Dreyer, klinisk

sygeplejespecialist ved Aarhus universitetshospital.

”Teknologien har et stort potentiale.

Man kan sagtens forestille sig, at en centreret

lydforbindelse til den enkelte patient

under opvågning kan styrke plejepersonalets

overvågningsindsats. Selv om

observationsafdelinger har en meget høj

bemanding, vil det i nogle tilfælde kunne

give en kortere responstid og dermed

øget tryghed for patienterne,” siger hun.

Systemet kan integreres i eksisterende

højttalerudstyr på hospitalerne. på sigt

kan systemet kobles sammen med f.eks.

en smartphone, og på den måde kan sygeplejersken

når som helst og hvor som

helst åbne en akustisk forbindelse til den

enkelte patient.

De studerende har udviklet mikrofonsystemet

i samarbejde med virksomheden

SoundFocus.

Amerikanske sygeplejersker

skal ikke udføre aborter

12 sygeplejersker fra et offentligt hospital i

new jersey har fået rettens ord for, at de

ikke skal medvirke til at pleje patienter,

som skal have abort.

”jeg er sygeplejerske for at hjælpe folk,

ikke for at slå ihjel,” siger en af sygeplejerskerne,

som har været med til at lægge

sag an mod hospitalet, til avisen Washington

post.

Hospitalet har tidligere fremført, at sygeplejerskerne

ikke skulle medvirke til

aborterne, men tage sig af patientens

pleje før og efter indgrebet. I uSA har

sundhedspersonale mulighed for at sige

nej til at medvirke til behandling, der strider

imod deres moralske eller religiøse

overbevisning.

”Det eneste, sygeplejerskerne beder

om, er at slippe for at medvirke til nogen

del af et abortindgreb,” siger sygeplejerskernes

advokat Matt Bowman.

(mdk)

ArkIvFOTO: ISTOCk

verDen runDt

Sygeplejerske mistænkt

for seriemord

En britisk sygeplejerske er mistænkt

for at have slået flere patienter ihjel

og have skadet op mod 18 med forgiftet

saltvand. Sagen startede i

sommeren 2011, hvor flere patienter

døde under mistænkelige omstændigheder.

Seneste offer, som kædes

sammen med sagen, døde 14. januar

i år, og det har fået politiet til at undersøge

foreløbig fem dødsfald.

Den 46-årige sygeplejerske har

været arresteret i forbindelse med

tre af mordene, men er foreløbig løsladt

mod kaution, oplyser BBC News.

Flere kvinder får

foretaget usikre aborter

I ulande som Afrika og Latinamerika,

hvor abortlovene er strenge, stiger

antallet af kvinder, der får foretaget

usikre aborter. Det viser en rapport

fra Verdenssundhedsorganisationen

WHO. På verdensplan bliver der

hvert år gennemført flere end 20

millioner aborter, hvor kvinden risikerer

at dø eller få varige mén, fordi

aborten bliver gennemført under

uhygiejniske forhold og af personer,

der ikke er ordentligt uddannede.

Kilde: www.who.int/reproductivehealth/en/

Lykkepiller giver flere fald

SSRI-præparater mod depression

giver tre gange så stor risiko for, at

ældre demente falder. Det viser et

nyt hollandsk studie blandt 248 ældre

plejehjemsbeboere med demens.

”Plejehjemspersonalet bekymrer

sig meget over, hvordan de kan minimere

faldrisikoen. Jeg tror, vi skal

udvikle nye metoder, der tager højde

for den øgede risiko for at falde, der

er, når man giver folk SSRI-præparater,”

siger seniorforsker Carolyn

Shanty Sterke fra Erasmus University

i Rotterdam.

Også andre former for medicin har

indflydelse på de ældres faldrisiko.

”Vores undersøgelse viste også, at

risikoen for et skadeligt fald steg,

hvis beboeren f.eks. samtidig fik beroligende

medicin,” siger hun.

SygeplejerSken 2.2012 9


Forebyggelse

Nyt center skal forske i stress

Hvad giver stress? Hvornår er stress

en sygdom? Og hvad er de samfundsmæssige

konsekvenser? Det

skal et nyåbnet forskningscenter for

stress være med til at finde svar på.

Stress er hvert år skyld i dødsfald,

sygdom eller tabt livskvalitet blandt

flere tusinde danskere. københavns

Stressforskningscenter skal bl.a. lave

evidensbaserede metoder til

forebyggelse og behandling af

stress.

Kilde: www.ftf.dk

De fleste kommuner forebygger

næsten alle kommuner tilbyder nu

forebyggende aktiviteter til patientgrupper

med kOl, diabetes eller

hjerte-kar-sygdomme. ud af landets

98 kommuner har 96 mindst ét tilbud

til patientgrupperne. Det er 12

kommuner mere end i 2010, viser en

kortlægning af tilbuddene, der er

udarbejdet af Center for Interventionsforskning

ved Syddansk universitet.

Samtidig viser opgørelsen, at

kommunerne siden 2007 er begyndt

at indføre tilbud til andre patientgrupper.

52 kommuner har nu tilbud

til borgere med kræft, muskel- og

skeletlidelser eller lettere psykiske

lidelser.

Læs hele rapporten på Statens Institut

for Folkesundheds hjemmeside,

www.si-folkesundhed.dk

Patienter skal udredes

bedre inden elektrochok

læger er for hurtige til at behandle

psykiatriske patienter med eTC,

bedre kendt som elektrochok. Det

skriver www.dr.dk efter at Sundhedsstyrelsen

har indskærpet over

for landets psykiatriske afdelinger,

at de skal udrede patienterne grundigere,

inden de vælger at behandle

med elektrochok. Antallet af psykisk

syge, der får elektrochok, er steget

inden for de seneste år, og i 2010

blev der givet over 20.000 behandlinger,

skriver www.dr.dk

10 SygeplejerSken 2.2012

Offerrådgivningen er en hjælp

AF SIgne lene CHrISTIAnSen, jOurnAlIST

Det kan være en fordel for sygeplejersker

at henvise patienter og pårørende til Offerrådgivningen,

men alt for få kender til

tilbuddet. Det vil Hvidovre Hospital lave

om på.

Sygeplejersker har sjældent tid til at snakke

om følelser i flere timer med patienter

eller pårørende, der har været udsat for

traumatiserende begivenheder. Det har

Offerrådgivningen til gengæld. De er et

frivilligt tilbud om psykisk førstehjælp og

rådgivning til ofre, pårørende og vidner og

har kontorer over hele landet. Men henvis-

ningerne kommer sjældent fra hospitalerne,

selvom læger og sygeplejersker på

akutmodtagelser med fordel kan henvise

patienter eller pårørende til ordningen,

mener Helle Bygum, der er frivillig i Hovedstadens

Offerrådgivning under røde

kors.

”vi er dem, der har tid til at sætte os

ned, lytte og snakke i flere timer og hjælpe

med alle de praktiske ting, der kan være

svære at overskue oven på en ulykke,” siger

hun og fortæller, at de fleste henvisninger

kommer fra politiet, som deler Offerrådgivningens

visitkort ud i forbindelse

Min intuition siger mig, at byggeriet bliver for

småt, og at vi derfor må have patienter liggende på

det gamle OUH, efter det nye står klar.

næstformand i region Syddanmark, poul-erik Svendsen (S), til Fyens Stiftstidende den 17. januar.

Dansk Sygeplejehistorisk

Museum får besøg fra eu

De politiske vinde blæser over kolding. eu’s sundhedsministre skal nemlig bo på

Hotel koldingfjord i forbindelse med det danske eu-formandskab, skriver jydskevestkysten.

Ministrene skal højst sandsynligt besøge Dansk Sygeplejehistorisk

Museum og i samme omgang møde formand for Dansk Sygeplejeråd, grete Christensen,

men detaljerne for besøget er endnu ikke forhandlet færdige med Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse, som er officiel vært. Besøget finder sted i

forbindelse med et sundhedsministermøde i Horsens den 23. april.

(slc)

Læger for hurtige med elektrochok

læger er for hurtige til at behandle psykiatriske patienter med eTC, bedre kendt som

elektrochok. Det skriver www.dr.dk efter Sundhedsstyrelsen har indskærpet over for

landets psykiatriske afdelinger, at de skal udrede patienterne grundigere, inden de vælger

at behandle med elektrochok. Antallet af psykisk syge, der får elektrochok, er steget

inden for de seneste år, og i 2010 blev der givet over 20.000 behandlinger, skriver www.

dr.dk

(slc)


for akutmodtagelserne

med f.eks. trafikulykker, mord, vold, røveri

og brand.

Tilbuddene skal være varierede

Offerrådgivningen kan være en stor hjælp

og aflastning for sygeplejersker, mener

Helle Bygum. Som frivillig har hun f.eks.

oplevet at støtte en chokeret og vred pårørende,

der havde brug for hjælp til at gå

i dialog med sygeplejersken.

”vi går ikke i vejen, men tilbyder at sidde

ved sygesengen og hjælpe, når patienten

eller pårørende har behov for råd og

støtte. Og hvis der er behov for det, tager

1. Dansk Sygeplejehistorisk Museum får et særligt fornemt

besøg i april 2012. Hvem besøger museet?

a. Dronning Margrethe.

b. Sundhedsministrene fra de tre skandinaviske lande.

c. eu’s sundhedsministre.

2. Danske sygeplejersker tager til nabolandene for at arbejde,

bl.a. til Grønland. Hvad er den ugentlige arbejdstid

for fuldtidsarbejdende sygeplejersker i Grønland?

a. 37 timer.

b. 38 timer.

c. 40 timer.

3. De sidste fem år har sygeplejersker i en række

midtsvenske lægehuse overtaget udredning og behandling

af almindelige

infektionssygdomme. På

Vårdcentralen i Mariestad

i Sverige tilser de

avancerade primärvårdsjuksköterskorpatienter,

som ellers skulle

have været tilset af en

læge. Hvor mange procent

af de patienter, som

ellers skulle have været

tilset af en læge, drejer

det sig om?

vi også hjem til folk, når de er færdigbehandlede

på skadestuen,” siger Helle Bygum.

Overlæge Torben Mogensen, Hvidovre

Hospital, vil udbrede kendskabet til Offerrådgivningen

på akutmodtagelsen.

”vi henviser til en lang række organisationer,

og Offerrådgivningen skal selvfølgelig

også være en mulighed. Tilbuddene

skal være så varierede som muligt, fordi vi

har mange forskellige typer patienter.”

Læs også ”De frivillige supplerer vores arbejde”

på side 15.

Kan du dit fagblad?

Vær med i lodtrækningen om et gavekort til Magasin til en værdi af 250 kr. Vi trækker lod blandt de indsendere, der har svaret

rigtigt på flest spørgsmål. Du finder alle svar i dette nummer af Sygeplejersken.

FOtO: SøreN SveNDSeN

a. 90 pct.

b. 70 pct.

c. 50 pct.

Offerrådgivningen

4. Ekspertsygepleje, eller med et nordisk

fællesbegreb, avanceret klinisk

sygepleje, er ikke kun en vision, man

arbejder hen imod i Danmark. Hvilket

nordisk land er kommet længst

i udviklingen?

a. Sverige.

b. Finland.

c. Danmark.

Offerrådgivningen har eksisteret i 15

år og er drevet af frivillige, der får

relevante kurser i psykisk førstehjælp

og har tavshedspligt. De tilbyder bl.a.

medmenneskelig støtte i den akutte

fase, hjælp ved anmeldelse, ledsagelse

i retten og vejledning om mulige

hjælpeforanstaltninger af psykologisk,

social og juridisk karakter.

I 2011 havde Offerrådgivningen i Hovedstaden

867 sager. I 2010 var der

på landsplan 3.818 sager.

Telefonnummer til landsdækkende offerrådgivning:

72 12 72 12.

5. Pensionsstyrelsen har lavet en prissammenligning af

anerkendte a-kasser, og DSA er Danmarks billigste

a-kasse. Hvor meget betaler du i kontingent om måneden?

a. 249 kr.

b. 396 kr.

c. 496 kr.

Send dit svar til: testen@dsr.dk senest mandag den 27. februar

2012. Kun medlemmer af Dansk Sygeplejeråd kan deltage i lodtrækningen.

Vinder af Testen i Sygeplejersken nr. 1/2012 blev Hanne Mygind

Thomsen.

SygeplejerSken 2.2012 11


Information:

Persondatalovens §28

aPureBase er en dansk

virksomhed, der indsamler

og opdaterer arbejdsrelaterede

oplysninger på sundhedspersonale,

bl.a. stilling,

adresse, email og telefonnummer.

PureBase formidler disse

oplysninger til tredjepart,

herunder medicinalindustrien.

Formålet er at sikre,

at sundhedspersonale i

Danmark får målrettet information

om nye lægemidler,

efteruddannelsestilbud og

lignende. Se mere på

www.apurebase.com

aPureBase

Sygeplejerske –

sommerjob i Norge?

NAV EURES Norge arrangerer, i samarbejde

med Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland,

en jobmesse for danske sygeplejersker om

sommerjob i Norge.

Dato:

Tirsdag den 6. marts 2012 fra kl. 14 - 17.

Sted:

Dansk Sygeplejeråd, Medlemshuset,

Marienlystvej 14, Virklund, 8600 Silkeborg

På jobmessen får du:

- information om arbejde som sygeplejerske

i Norge v/ Dansk Sygeplejeråd, NAV EURES

Norge og EURES Danmark

- præsentation af de deltagende norske

arbejdsgivere

- mulighed for jobsamtale

Tag dit CV med!

Tilmelding:

EURES Danmark, Jan Vleugel, tlf. 7222 3350,

jvl@workindenmark.dk

Løbende opdaterede informationer om

jobmessen finder du på www.eures.dk under

”Nyheder”.

EURES Danmark annoncerer de norske

stillinger på www.eures.dk

12 SygeplejerSken 2.2012

Dimittendledigheden

er vokset kraftigt

AF kATrIne rAAHAuge nygAArD, jOurnAlIST

Andelen af nyuddannede, som stadig er

ledige seks måneder efter dimission, er

steget markant fra 2009 til 2011. Nyuddannede

i Region Syddanmark har nemmest

ved at få job.

17 pct. af de nyuddannede sygeplejersker

fra sommeren 2011 var stadig ledige i december.

Samlet set er dimittendledigheden

steget kraftigt, siden den økonomiske

krise ramte det danske arbejdsmarked i

2008, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

procentmæssigt er færrest nyuddannede

ledige i region Syddanmark, ligesom

regionen samlet set har det laveste antal

af sygeplejersker berørt af ledighed.

kredsformand for kreds Syddanmark,

john Christiansen, peger på, at krisen i ét

aspekt har bidraget til flere fastansættelser.

”Med de skærpede krav til hospitalernes

budgetter er brugen af dyre vikarbureauer

faldet, og flere er blevet ansat. Der

er stadig behov for at øge normeringerne,

men ledelserne har indset værdien af en

lidt højere konstant normering og færre

af de dyre vikartimer,” siger john Christiansen.

kreds Syddanmark arbejder også

målrettet for at lette de nyuddannedes

indgang til arbejdsmarkedet.

”I alle tilfælde, hvor vi har relationer til

arbejdsgivere, gør vi opmærksom på, at

der står nyuddannede parat, og at selv et

vikariat på en måned har værdi for en nyuddannet.

vores tillidsrepræsentanter er

meget aktive for at gøre opmærksom på,

når der kan være en stilling at finde på

arbejdspladserne, og jeg har selv ringet

op til arbejdspladser, når der var ved at

være hold af nyuddannede færdige, det

har fået nogle stykker ind. Tidligere har vi

også holdt møder med arbejdsgivere og

gjort opmærksom på fordelene ved at ansætte

nyuddannede, ligesom vi arbejder

på at gøre pressen opmærksom på et voksende

problem,” uddyber john Christiansen.

Han opfordrer nyuddannede til at

benytte sig af kredsens faglige arrangementer

og sociale begivenheder til at op-

statistikken

Ledigheden steget fra 2 til 17 pct.

pct.

20

15

10

5

0

2009 2010 2011

kilde: Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløsheds-kasse.

bygge netværk, så de holder sig tæt på de

ledige stillinger.

Ledigheden er tredoblet siden 2008

I november 2011 var 16.300 nyuddannede

ledige på landsplan, og det er en tredobling

siden juni 2008. Til sammenligning er

antallet af ledige nyuddannede sygeplejersker

fra sommerårgangene, der er ledige

seks måneder efter dimission, steget

fra 16 i 2009 til 149 i 2011. Men der er håb.

når de nyuddannede er kommet ud over

rampen og har fået fodfæste på arbejdsmarkedet,

lå den samlede arbejdsløshed

for sygeplejersker i december 2011 på 1,33

pct. Den gennemsnitlige arbejdsløshed i

Danmark lå til sammenligning på 6,2 pct.

ved udgangen af 2011.

Læs også temaet om nyuddannede på side

18 i dette nummer af Sygeplejersken.


Dilemma reDAkTIOn: jeTTe BAgH, FAgreDAkTØr · IlluSTrATIOn: pIA OlSen

Familiens ord er lov

Familien betyder alt, og familien skal derfor, efter den gravide patients

mening, bestemme, om hun skal have abort eller give det

uønskede barn til en barnløs søster.

en 42-årig indvandrerkvinde med diagnosticeret skizofreni har

været velreguleret og symptomfri i mange år. Hun er nu blevet

indlagt pga. selvmordsforsøg i forbindelse med en ikke-planlagt

og uønsket graviditet. Hun har to voksne børn, som begge blev

fjernet fra hende, da de var små. Hun har overvejet abort, men

overvældes af en enorm skyldfølelse, selvom tanken om at passe

et lille barn er uoverskuelig for hende. graviditeten er resultatet

af et tilfældigt møde, og faderen til barnet ved ikke noget om

graviditeten. Hun fortsætter med at overveje abort, men tiden

for abort er nu ved at være kritisk. kvindens psykiske tilstand

forværres med depression, som siden slår over i psykose. Hendes

evne til at give informeret samtykke svækkes, som hendes psykiske

tilstand forværres. Det er nødvendigt for hende at få medicin,

men der er stor risiko for, at medicinen kan skade det ufødte

barn. Hun bliver samtidig presset af familien til at føde barnet og

give det til en yngre, barnløs søster. Da hun har stor respekt for

de familiære afgørelser, nægter hun at tale med personalet på

afdelingen. Hun ønsker, at familien skal træffe beslutningen for

hende. Hun siger:

”jeg vil gøre det, de siger.”

Læs nedenfor, hvad vores panelmedlemmer mener, og skriv evt.

dit svar på www.sygeplejersken.dk under dilemma eller på facebook.com/sygeplejersker

Svar nr. 1. For mange mennesker, der er født under andre kulturelle

vilkår end de danske, er det naturligt, at familien eller stammen

er afgørende instans. De er ikke opvokset med vores kulturs

vægt på autonomibegrebet, hvilket betyder, at det for både kvinden

og familien er skik og sædvane og dermed for dem etisk korrekt,

at familien har det afgørende ord i forhold til kvindens fremtid.

en mulighed kan derfor være at indbyde hele familien til en

samtale, hvor der er god tid til at informere om risici og drøfte

disse:

· risiko for fortsat sygdomsudvikling med beskrivelse af den lidelse,

det vil påføre kvinden.

· risiko for, at det senere i forløbet konstateres, at kvinden alligevel

ikke magter at gennemføre graviditeten og de konsekvenser,

det har.

· risiko for, at barnet fødes med handicap, og konsekvenserne

for søsteren. er hun parat til at tage vare på et handicappet

barn med alt, hvad det indebærer?

Af Dorte E.M. Holdgaard, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA,

formand for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus.

Svar nr. 2. Situationer, som den indvandrerkvinden befinder sig

i, udfordrer os hver eneste gang, vi støder på dem, fordi vore

egne normer og værdier bringes i spil.

Det ultrakorte svar er, at vi sygeplejersker skal støtte kvinden i

det, hun beslutter sig for at gøre. Det er de hårde kendsgerninger,

når der arbejdes med mennesker, som har andre værdier og

normer, end vi selv har. Der vil automatisk opstå rimelighedsbetragtninger,

men det er ud fra vores egen kontekst og med udgangspunkt

i, hvad vi synes, kvinden bør gøre, og det tæller ikke

i den aktuelle situation.

Imidlertid er der andre sygeplejeetiske betragtninger i forhold

til spørgsmålet om kvindens habilitet i forhold til egen behandling

og samlede livssituation.

Sådanne udfordringer bør drøftes i faglig sammenhæng, så

det ikke er den enkelte sygeplejerske, som lades tilbage i et

krydsfelt.

Af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef, formand for

Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser

Dilemmaet er et eksempel på en henvendelse fra en sygeplejerske til Sygeplejeetisk

råd. Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til jb@dsr.dk Det må fylde

højst 900 tegn. Husk navn og medlemsnummer på din mail.

SygeplejerSken 2.2012 13


Sygeplejersken henter instruksen på sin iPod

AF eIvInD SØnDerBOrg jOHAnSen, jOurnAlIST

Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital kvalitetssikrer

og sparer arbejdsgange med smartphoneteknologi.

når sygeplejerske Marie-louise Sørensen, lungemedicinsk Afdeling

på Odense universitetshospital, skal give en kOl-patient akut

nIv-behandling, behøver hun ikke forlade patienten for at finde den

nødvendige instruks på en pc på hospitalets info-net. på mindre end

tre sekunder kan hun fiske sin ipod op af lommen og læse instruksen

på skærmen. Hun kan også finde en video, der i billede og lyd

viser, hvordan man samler nIv-udstyret.

Den mobile sundhedsteknologi er fra januar i år blevet et arbejdsredskab

for plejepersonalet på lungemedicinsk Afdeling efter en

testperiode i efteråret 2011.

Teknologien anvender de såkaldte Qr-koder. Det er stregkoder

udviklet til smart-phones, ipods og ipads. De har alle indbyggede

scannere, der kan affotografere Qr-koder og omdanne dem til

tekst, lyd og billeder på displayet.

Investeringen er overkommelig. en ipod koster 1.500 kr., prisen

på en selvklæbende label med en Qr-kode er 10 kr., mens en applikation,

der gør det muligt for en smart-phone at indlæse stregkoden,

DSR-1/4-side koster 25 kr. 2012-UDG2 26/01/12 10:59 Side 1

Qr-koderne anvendes indtil videre på udstyr, som plejepersonalet

SYGEPLEJERSKER

SOS VIKAR har siden 1999

været aktiv på vikarområdet og

er blandt de største udbydere

af sundhedsfaglige vikarydelser

i Danmark.

14 SygeplejerSken 2.2012

● HJEMMEPLEJE

● SYGEHUSE

● PSYKIATRI

...i hele Danmark

www.sosvikar.dk

Telf. 5577 8208

sos@sosvikar.dk

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved

JYLLAND/FYN: Murtfeldts Plads 5 . 6800 Varde

Sygeplejerske Marie-louise Sørensen scanner udstyr med ipod’en og får

på tre sekunder en instruks frem på skærmen.

anvender i den patientnære kontakt, eksempelvis på nIv-udstyr,

venflon og dråbetællere.

plejepersonalet har, uanset alder og graden af forhåndskendskab

til smartphoneteknologi, hurtigt lært at hente instrukser på ipod’en,

som afdelingen har indkøbt fem af.

”vi har leget teknologien ind. F.eks. blev en 63-årig sygeplejerske,

der aldrig havde haft en ipod i hånden før, så begejstret for den, at

hun ønskede sig en i julegave – og fik det,” fortæller afdelingssygeplejerske

Anette Agerholm.

Kan forebygge fejl

Anette Agerholm forventer, at den hurtige og nemme adgang til

information via ipod’en kan være med til at forebygge fejl og utilsigtede

hændelser.

”Medarbejdernes mobiladgang til instrukser og vejledninger fra

hospitalets info-net bevirker, at de lettere får kvalitetstankegangen

ind under huden. Det er med til at sikre, at vi efterlever Den Danske

kvalitetsmodel,” siger hun.

lungemedicinsk Afdeling er så småt begyndt at tænke version

2.0 af den mobile sundhedsteknologi. Anette Agerholm vurderer, at

data fra f.eks. indlæggelsessamtaler eller tjeklister ved bronkoskopi

kan overføres direkte til den elektroniske patientjournal og dermed

spare arbejdsgange.

Qr-teknologien på lungemedicinsk Afdeling er udviklet i samarbejde

med it-virksomheden new’ish.

FOTO: klInISk FOTO OuH


Sygeplejersker

søger job i

Dubai

når krisen kræver arbejdspladser i

Danmark, opstår nye idéer til formidling

af job. vikarbureauet powercare

har vendt blikket mod Mellemøsten,

hvor der i øjeblikket er efterspørgsel

på bl.a. dansk sundhedspersonale.

De første danskere rejser

til Dubai om kort tid.

”Myndighederne i De Forenede

Arabiske emirater har som ambition,

at landets sundhedsvæsen skal være

på vestligt niveau. Derfor er der et

stort behov for dygtige speciallæger,

sygeplejersker og jordemødre inden

for en række specialområder,” siger

direktør i powercare, lisbeth Sejer,

til jyllands-posten. Hun forventer, at

der i løbet af 2012 vil blive formidlet

omkring 100 job i Mellemøsten til

arbejdsløse sygeplejersker, jordemødre

og læger.

”Der er ingen tvivl om, at arbejdsløsheden

er en del af forklaringen på

den store interesse. Der er længere

mellem de gode job i Danmark, og

det er godt at have arbejdsophold i

udlandet på sit Cv,” siger lisbeth

Sejer.

(mdk)

Lægemiddelstyrelsen

bliver nedlagt

Besparelser på over 300 mio. kr. i Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse koster

lægemiddelstyrelsen livet. Styrelsen bliver

i stedet lagt ind under Sundhedsstyrelsen

i forbindelse med sparerunden,

hvor ministeriet forventer at skille sig af

med omkring 140 ansatte inden udgangen

af 2015, skriver Berlingske.

Fremover bliver det Sundhedsstyrelsens

opgave at kontrollere lægemidler og virksomheder,

bl.a. apoteker samt at overvåge

lægemiddeløkonomi og -forbrug.

Statens Serum Institut og national

Sundheds-IT bliver også lagt sammen i en

fælles styrelse. (sbk)

De frivillige supplerer

vores arbejde

Der findes mange forskellige organisationer og frivillige tilbud til patienter og pårørende,

som sygeplejersker kan henvise til. Hvordan bruger du frivillige tilbud i dit arbejde?

AF SIgne lene CHrISTIAnSen Og evA rOSe WAlDOrFF, jOurnAlISTer

Majbritt Røn Christiansen,

sygeplejerske, Barselsafsnit

D1, Odense

Universitetshospital.

”jeg henviser indimellem

til en forening for præmature

børn. jeg udleverer

deres pjece til dem, der har

født et barn i uge 36, fordi

det kan være rart for dem

at kende andre forældre,

der oplever samme problematik.

jeg synes, det supplerer

vores arbejde, for

mange af de ting, vi fortæller

forældrene, er også noget,

foreningen kan bakke

op om. F.eks. hvor vigtigt

det er, at man har ro, når

man er født for tidligt. Så

jeg tænker, at de kan være

med til at give patienterne

endnu flere gode råd om,

hvad det betyder, når man

har født før tid. Det kan

også styrke børnene.”

FOtO: Alex trAN

Kirsten Kaysen, kontinenssygeplejerske,Urogynækologisk

klinik Y6,

Skejby Sygehus, Århus.

”jeg henviser løbende patienter

til kontinensforeningen,

fordi de supplerer

vores arbejde og vores patienters

forløb på en god

måde. Hos dem kan patienterne

selv hente viden og

møde andre med et tabubelagt

problem. Det kan

gøre patienterne bedre

klædt på til at tackle kontinens

og motivere dem til at

tage del i deres egen udredning,

derfor henviser

jeg typisk i mit første møde

med patienten. Det er

spændende og tilfredsstillende

at kunne byde ind

med andre relevante tilbud

end afdelingens egne.”

FOtO: SøreN HOlM

Dorthe Møhring Thomsen,

sygeplejerske, Onkologisk

ambulatorium,

Sygehus Sønderjylland.

”vi henviser vores patienter

til kræftens Bekæmpelse.

De har også en underafdeling

for brystopererede

kvinder, som sammen med

vores lokale Matas tilbyder

makeupkurser til kvinder,

der har fået kemoterapi og

mistet håret. på sengeafdelingen

bruger de røde

kors, som to gange om

ugen serverer kaffe og

snakker med patienterne.

patientforeninger supplerer

vores arbejde rigtig

fint, fordi de frivillige tit er

nogle, der selv har haft

kræft. De er en rigtig god

støtte og til stor glæde for

vores patienter. Især for

dem, der ikke så ofte får

besøg.”

SygeplejerSken 2.2012 15

FOTO: lene eSTHAve


Velfærdsteknologi

opprioriteres på uddannelserne

AF kATrIne rAAHAuge nygAArD, jOurnAlIST

Nye tilbud om undervisning i velfærdsteknologi

myldrer frem på sygeplejerskeuddannelserne.

I Horsens udbyder vIA university College

en sygeplejerskeuddannelse tonet i retning

af sundhedsteknologi og innovation,

Metropol i københavn og university College

Syddanmark i Sønderborg udbyder

valgfag på sygeplejerskeuddannelserne i

velfærdsteknologi i løbet af 2012, og i

Svendborg søsatte sygeplejerskeuddannelsen

i university College lillebælt et

valgfag i velfærdsteknologi i efterårssemesteret

2011. Derudover melder flere sygeplejerskeuddannelser,

at de er i gang

med at tænke området yderligere ind i undervisningen,

både som del af de nuværende

lektioner, men også som selvstændigt

tema i egne lektioner.

Toningen af uddannelsen i Horsens betyder,

at når de studerende arbejder med

et sygeplejefagligt tema, skal de også arbejde

med det ud fra en velfærdsteknologisk

og innovativ dimension.

”Den teknologiske udvikling i sundhedssektoren

fordrer, at sygeplejeprofessionen

skal gentænke sine kompetencer, og det

er en stor udfordring, vi bl.a. kommer nærmere

ved at have fokus på velfærdsteknologi

i uddannelserne,” vurderer raymond

kolbæk, lektor på sygeplejerskeuddannelsen

i viborg/Thisted. Han skriver en ph.d. i

sygeplejestuderendes holdning til it i uddannelse

og klinik og peger på, at det

f.eks. kræver nytænkning af sygeplejerskers

kompetencer, når de skal yde pleje

Flytningen af alle funktioner på sygehuset

i Haderslev kommer til at foregå fire

år tidligere end oprindeligt planlagt. Sygehuset

lukker i januar 2014, skriver

Dagens Medicin. region Syddanmark vil

16 SygeplejerSken 2.2012

videokonferencer mellem hjemmeplejen og hospitalet er et af eksemplerne på den teknologiske

udvikling, der kræver nye kompetencer af sygeplejerskerne.

over en skærm i stedet for fysisk at være

til stede ved patienten. Den problemstilling

kommer også i fokus, når vIA university

College Campus viborg udbyder en

netbaseret udgave af sygeplejerskeuddannelsen

fra efteråret 2012.

Valgfag smitter af

på uddannelsen i Svendborg smitter valgfaget

i velfærdsteknologi af på de studerendes

bacheloropgaver, oplyser uddannelseschef

Helle Majbritt Stryhn. Her bliver

de studerende introduceret for konkrete

teknologier gennem studiebesøg, og

de skal analysere og reflektere over, hvordan

teknologierne påvirker relationen

mellem sygeplejerske og patient.

Haderslev Sygehus lukker før tid

kunne spare 30 mio. kr. om året, hvis lukningen

af Haderslev-matriklen i Sygehus

Sønderjylland fremrykkes til 2014.

Derfor besluttede regionsrådet på et

møde i går at sætte fart i de planer, som

”De skal udvikle en konstruktiv kritisk

sans for, hvad velfærdsteknologien betyder

for patienten og professionen. Sygeplejersker

har pligt til at tage feltet alvorligt, for

selv om sygeplejen har tradition for at anvende

teknologi, har det oftest været i delegerede

opgaver, mens det, vi nu kalder velfærdsteknologi,

retter sig mod de sygeplejefaglige

kerneopgaver. Derfor er det os som

fagpersoner, der skal tage stilling til den.

Teknologien kan opfattes som kold versus

de varme hænder og derfor som noget, der

ikke kan kombineres med omsorgstanken,

og det er det, der er interessant at reflektere

over,” siger Mette Damkjær Syse, lektor

og projektleder på uCl.

oprindeligt skulle have været gennemført

i 2018, når udbygningen af Aabenraa

Sygehus er gennemført.

(ewa)

ArkivFOtO: SøreN SveNDSeN


Klippekort til

Professionel

Kommunikation

Korte, intensive kurser for alle.

Praktiske øvelser så du straks kan

bruge redskaberne.

Undervisningen er forskningsbaseret,

så du kommer på forkant med den

nyeste viden.

klippekort.ruc.dk

Roskilde Universitet

KILDEHØJ

Videns- og behandlingscenter for spiseforstyrrelser

Speciale i Madmisbrug - Binge Eating Disorders (BED) og Bulimi

Kildehøj er det første danske privathospital, der har specialiseret

sig i at behandle spiseforstyrrelser.

Kildehøj har som det eneste psykiatriske privathospital Sundhedsstyrelsens

specialegodkendelse til på regionsniveau at

behandle komplicerede spiseforstyrrelser.

Ud over anoreksibehandling har Kildehøj speciel kompetence

vedrørende misbrugsrelaterede spiseforstyrrelser som bulimi og

overspisning (BED).

Kildehøjs specialekompetence inddrages i en målrettet, biopsyko-social

integreret behandlingsmodel, hvor patienten er i

centrum.

1

2

3

4

5

Kurser i bl.a.:

Dialogisk kommunikation

Talens magt

Skriv klart

Risikokommunikation

Interkulturel kommunikation

I alle behandlinger er der indlagt effektmål, så Kildehøj kontinuerlig

kan dokumentere og evaluere behandlingerne.

Madmisbrugs-relaterede lidelser er ved at blive en af det 21.

århundredes mest alvorlige og mest oversete livsstilssygdomme.

Kildehøj tilbyder:

• Intensiv ambulant behandling

• Dag- og døgnbehandling

• Supervision og undervisning til social- og sundhedsvæsenet

For yderligere information kontakt administrationschef Steen

Andersen på telefon 2239 0125.

www.kildehoj.dk


IlluStratIon jenz koudahl

nyuddannet

18 SygeplejerSken 2.2012


nyuddannet

Spring ud

Endelig står du med autorisationsbeviset

i hånden, men hvor er det

ledige job til den nyuddannede?

I dette tema om de nyuddannede kan du

læse om sygeplejersken, som tog til Sverige,

sygeplejersken, som endelig fik job efter 80

forgæves forsøg, og du kan læse om afdelingssygeplejersken,

som har blik for de nyuddannedes

potentiale. Hvis du selv står i situationen

og søger job, kan du finde gode råd til ansøgningen,

samtalen og a-kasse-reglerne. Arbejdsgiverne vil have

erfarne sygeplejersker, men fortvivl ej: Du har masser

af erfaring, selv om du er nyuddannet, du skal bare få

øjnene op for dine muligheder.

SygeplejerSken 2.2012 19


nyuddannet

Da Sandra Nielsen blev færdig som sygeplejerske for et år siden, var der ingen

job at få i Danmark. Hun tog i stedet til Sverige og pendler nu hver dag over Øresundsbroen

til Ortopediska Kliniken i Malmø.

”Vi blev spurgt, om vi

af MIlle dreyer-kraMShøj, journalISt · foto: SIMon kleIn-knudSen

Efter tre måneders ivrig jobjagt i foråret

2011 stod 24-årige Sandra Nielsen stadig

uden en kontrakt i hånden. Sygeplejestudiet

var afsluttet i januar, og medierne kunne

fortælle flere og flere historier om vanskelige

vilkår for de nyuddannede, som kom

ud til et håbløst arbejdsmarked.

”Det var umuligt at få noget. Det hele

handlede om besparelser og ansættelsesstop,

og de ville kun have erfarne sygeplejersker

til de få stillinger, der var,” husker

hun.

Levebrødet blev derfor a-kassen og en

tur forbi Jobcenter København, hvor en

begejstret konsulent kunne fortælle, at der

var masser af ledige stillinger i Sverige også

for nyuddannede. Jobcentret havde derfor

arrangeret busture over Øresundsbroen for

at matche ledige sygeplejersker med måske

kommende arbejdsgivere.

”Jeg kunne ikke selv deltage, men min

studiekammerat tog med på turen. Hun

fortalte, at det havde lydt rigtig godt. Hun

havde også fået kontaktoplysninger med

hjem på de afdelinger, vi var interesserede

i,” siger hun.

Sandra Nielsen sendte derfor i starten af

april sit CV til afdelingschefen på Ortopediska

Kliniken på Skånes Universitetssjukhus

i Malmø. Et par uger efter blev både hun og

studiekammeraten bedt om at komme til

jobsamtale. En lidt uformel en af slagsen,

hvor begge sygeplejersker blev interviewet

samtidig, og hvor det hele pludselig gik

meget stærkt.

”Jeg blev selvfølgelig rigtig glad for

at blive kontaktet, men det var overvældende

at sidde til sin allerførste jobsamtale,

når det oven i købet foregik på

svensk. Men i løbet af samtalen var det

20 SygeplejerSken 2.2012

næsten, som om vi begge to allerede var

ansat,” siger Sandra Nielsen, som heller

ikke nåede at få meget betænkningstid:

”Til sidst blev vi spurgt, om vi ville starte

ugen efter. Det sagde vi selvfølgelig ja til,”

siger hun.

De to nyslåede svenske kolleger fik sideløbende

med opstarten i det nye arbejdsliv

en introduktionspakke den første måned

sammen med fem andre danske kolleger,

der også havde fundet vej til jobmarkedet

via Sverige.

”Vi skulle lige finde ud af, hvor vi overhovedet

skulle starte fra. Det er et fremmed

sprog, og der er en masse vedrørende skat,

transport og andre praktiske ting, der skulle

på plads. Jeg var koncentreret konstant

i starten og helt kaput, når jeg kom hjem

fra arbejde.”

I Sverige må man mere

Selvom Sandra Nielsen snakker dansk til

kolleger og patienter, har der efterhånden

sneget sig en del svenske gloser ind undervejs.

”Mine kolleger har ikke problemer med

at forstå mig. De patienter, der har hørebesvær

eller kommer højere oppe fra i Sverige,

kan godt have lidt svært ved det en

Vejen til job

gang imellem. De fleste er meget positive

over, at jeg er dansk. Når de hører det, prøver

de selv med de danske ord, de kan. I det

hele taget har jeg kun haft positive oplevelser

på jobbet,” fortæller hun.

Sandra Nielsen forventer heller ikke at

vende tilbage til Danmark foreløbig.

”Det er en kæmpe oplevelse at prøve

at være sygeplejerske i et andet land. Her

må vi mere, end jeg har erfaringer med i

Danmark. Jeg var tidligere i praktik på en

ortopædkirurgisk afdeling, og der var det

laboranterne, der tog prøverne. I Sverige

tager sygeplejerskerne dem også. Så jeg

føler, jeg får udviklet mine kompetencer

meget,” siger hun.

Selvom hjemlandet ikke trækker endnu,

bliver karrieren på den anden side af sundet

næppe livslang.

”Når jeg en dag skal have familie, vil jeg

gerne tilbage. Der er også andre ting, der

trækker. I Sverige arbejder vi flere timer

om ugen, men tjener en del mindre end i

Danmark.”

mdk@dsr.dk

Sandra nielsen har været ansat i et vikariat som sygeplejerske på Skånes universitetssjukhus

siden 2. maj 2011. Vikariatet er indtil videre blevet forlænget tre gange.

der er 35 km fra hendes hjem på amager i københavn til arbejdspladsen i Malmø.

turen tager 45 minutter hver vej.

Sandra nielsen arbejder 38,5 time om ugen ekskl. en halv times frokostpause. det

første år tjener hun 20.000 Sek om måneden og betaler 25 pct. i skat i Sverige. efter

et år stiger lønnen til 21.100 Sek pr. måned.


ville starte ugen

Uddannet sygeplejerske, i dag

sjuksköterska. Sandra Nielsen tager

toget fra Amager til Malmö for at

komme på arbejde på Ortopediska

Kliniken.

nyuddannet

efter”

SygeplejerSken 2.2012 21


nyuddannet

Krankenpfleger, sykepleier eller peq

Nabolandene er glade for, at danske sygeplejersker krydser grænser, for flere steder er der

mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men hvad er forskellen på jobbene i de forskellige lande?

af eVa roSe Waldorff og MIlle dreyer-kraMShøj, journalISter · IlluStratIon jenz koudahl

Peqqissaasoq i Grønland

Arbejdstid: 40 timer ugentligt.

Grundløn: dkk 24.441 for nyuddannede i

2011.

Autorisation: Sygeplejersker med autorisation

fra et af de nordiske lande er uden

videre berettiget til at få grønlandsk

autorisation.

I grønland mangler der primært sundhedsplejersker

og sygeplejersker til intensiv

afdeling. tidligere har der været massiv

mangel på sygeplejersker, men på

grund af flere uddannede, længerevarende

vikariater og et stort lønløft ved overenskomsten

i 2009 har man fået dækket

en del af hullet i rekrutteringen.

Se mere: www.peqqik.gl og www.pk.gl

Sykepleier i Norge

Arbejdstid: 35,5 timer ugentligt ved

skiftearbejde.

Gennemsnitsløn: nok 30.192 (ca. 29.213

dkk) i 2010.

Autorisation: Søges gennem Statens

autorisasjonskontor for helsepersonell

www.safh.no

I løbet af 2010 sås næsten en tredobling af

antallet af danske sygeplejersker, som fik

autorisation i norge. I norge regner man i

øvrigt med, at antallet af udenlandske sygeplejersker

i landet fortsat vil stige i de

kommende år.

Se mere: www.sykepleierforbundet.no

22 SygeplejerSken 2.2012

Sjuksköterska i Sverige

Arbejdstid: 38,5 timer ugentligt.

Gennemsnitsløn: Sek 26.881 (ca. 22.350

dkk) i 2010.

Autorisation: Søges gennem Socialstyrelsen

www.socialstyrelsen.se

Sjællandske sygeplejersker har siden starten

af 2011 i stigende antal søgt mod Skåne

i Sydsverige. regionen gennemgår i

øjeblikket besparelser og har derfor skruet

lidt ned for rekrutteringen i 2012. Skånes

universitetsjukhus forventer dog, at

der vil blive stor efterspørgsel på sygeplejersker

igen til sommer, og håber, at danskerne

vil blive ved med at vise interesse

for at arbejde i Sverige.

Se mere: www.vardforbundet.se

Gesundheits- und

Krankenpfleger i Tyskland

Arbejdstid: 39 timer ugentligt.

Grundløn: på hospitalerne er startlønnen

2.059 eur (ca. 15.309 dkk). på plejehjem

er startlønnen 1.346 eur (ca. 10.010 dkk).

Autorisation: afhænger af den enkelte

delstat. kontakt det tyske sygeplejeforbund

i den gældende stat.

I tyskland er der mangel på sygeplejersker

både på hospitaler og især på plejehjem.

hvis man vælger at tage sydpå, skal

man være opmærksom på, at tyske sygeplejersker

arbejder i lange vagter og ofte

uden pauser.

Se mere: www.dbfk.de


qissaasoq?

Sairaanhoitaja i Finland

Arbejdstid: 38,25 timer ugentligt.

Grundløn: 2.217 eur (ca. 16.486 dkk).

Autorisation: Søges gennem the national

Supervisory authority for Welfare and health

www.valvira.fi

der er ikke mange udenlandske sygeplejersker

i finland, men der er job at få. det

kræver dog, at man enten kan tale finsk

eller svensk.

ewa@dsr.dk

Se mere: www.nurses.fi

Lønsatser er indhentet fra landenes fagforbund.

Der er ikke taget højde for forskelle

i skatteforhold, arbejdsmarkeds-,

pensionsbidrag mv. En dansk sygeplejerske

i basisstilling får gennemsnitligt (ekskl.

pension og genetillæg) 27.659,- kr. på sygehusene

og 29.296 i kommunerne (Kilde:

www.dsr.dk februar 2011).

Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at sygeplejersker

bliver medlem af sygeplejerskeorganisationen

i det land, hvor de arbejder.

I 2011 er der givet 2,6 gange flere norske

og svenske autorisationer til danske sygeplejersker

end i 2010. (Kilde: DSR Analyse)

Læs mere om at arbejde i udlandet på

www.dsr.dk under ”om DSR”, ”Internationalt”

og ”Job i udlandet”.

Sygeplejersken har spurgt sundhedsøkonom

ved Dansk Sundhedsinstitut,

Jakob Kjellberg, hvordan sygeplejerskemangel

hænger sammen med arbejdsløshed

blandt nyuddannede?

”Det har været en privilegeret situation

for sygeplejerskerne, at man faktisk var

solgt nærmest inden, man var færdig.

Men virkeligheden er, at der er lige så

meget personale i sundhedsvæsenet,

som der er råd til. Det er altså konjunkturbestemt.”

Vil der alligevel komme mangel på sygeplejersker

i fremtiden?

”Det afhænger af den økonomiske

udvikling. Vi kan blive tvunget til at

organisere arbejdet på en måde, hvor

nyuddannet

Få gang i karrieren med nordisk erfaring

Dansk Sygeplejeråds næstformand Anni

Pilgaard anbefaler sygeplejerskerne at

skaffe sig faglig erfaring fra udlandet.

Hvorfor er det så svært for især nyuddannede

sygeplejersker at få job?

”Fordi regioner og kommuner ingen

penge har. Det er paradoksalt, fordi for

to et halvt år siden, hvor vi ikke havde

arbejdsløshed, var der de samme borgere

og lige så mange opgaver, som der

er i dag. Men på grund af økonomi er

der ikke råd til os.”

Har man uddannet for mange?

”Nej. I alle de beregninger, der er

fremadrettet, er der meget brug for os.

Hvis du ser på demografien hos vores

egne, så er der områder, hvor næsten

60 pct. forsvinder inden for de næste

fem år. Så der bliver rigtig meget brug

for vores kommende kollegaer.”

Risikerer vi et at komme til at mangle den viden

og ressourcer, som de nyuddannede har,

hvis de rejser til udlandet for at arbejde?

”Det er et frygteligt spild, at jeg som

fagforeningsperson rent faktisk er nødt

til at opfordre mine medlemmer til at

forlade mig og tage job i udlandet. Det

er grotesk, når der samtidig er opgaver

nok i Danmark. Jeg kan ikke understrege

kraftigt nok overfor vores politikere,

at vi har investeret i de her unge mennesker,

og vi får virkelig brug for dem.

Deres viden bør ikke gå til spilde.”

Hvilke gode råd kan du give sygeplejersker,

der overvejer at søge job i udlandet?

”Man skal vide, at der nogle steder er

mulighed for at blive ansat på mange

forskellige afdelinger. Andre steder er

der kun få jobmuligheder og her er det

vigtigt at huske, at selvom det ikke er

ønskestillingen, så er det en start på at

udvikle sine faglige kompetencer.

De skal også tænke over, hvad deres

forventninger er. Hvad med bolig og

et socialt liv? Kan arbejdsgiver hjælpe

dem? Jeg mener, at man kan stille krav

til arbejdsgiveren, når de siger, vi er en

eftertragtet vare. En sidste ting er lønnen.

For når vi er så eftertragtede, hvorfor

så ikke forsøge at forhandle lønnen?”

Arbejdsløshed er et vilkår i krisetider

der er færre sygeplejersker, og så kommer

de ikke til at mangle. Men hvis vi

pludselig har masser af penge, eller

sygeplejerskerne skal overtage opgaver

f.eks. pga. manglen på speciallæger, så

kan der komme til at mangle sygeplejersker.”

Hvornår bliver det lettere for sygeplejersker

at få job i Danmark igen?

”Hvis bare vi vidste det. Det afhænger

af, om vi får vækst i økonomien. At

sidde og spå om, hvor lang en lavkonjunktur

vil være, er jo næsten umuligt.

Men selvom ungdomsarbejdsløshed er

et stort problem, så mener jeg, at sygeplejerskerne

trods alt stadig er en relativt

privilegeret faggruppe, som ikke er

ramt hårdere end mange andre.”

SygeplejerSken 2.2012 23


nyuddannet

”Nyuddannede kommer

De er mere tidskrævende at lære op. Til gengæld er de fulde af gåpåmod og bevidsthed om

faget. Afdelingssygeplejerske Lene Lykke Jensen opfordrer arbejdsgiverne til at ansætte flere

nyuddannede.

af MIlle dreyer-kraMShøj, journalISt · foto: SIMon kleIn-knudSen

”De arbejdsgivere, der ikke under sig selv at

ansætte en nyuddannet, går glip af noget.”

Så præcis er udmeldingen fra afdelingssygeplejerske

Lene Lykke Jensen fra Neurologisk

Afdeling på Hillerød Hospital.

Selv har hun ikke været bange for at sætte

kløerne i flere nyuddannede sygeplejersker

oven i købet på samme tid. Men hun

ved også, at de nye sygeplejersker har flere

udfordringer end blot at skulle falde til på

afdelingen.

”De nyuddannede har gode kvalifikationer.

De har masser af gå-på-mod og har

gjort sig mange overvejelser om, hvorfor

de vil være sygeplejersker. Men de har brug

for at lære at tage ansvar, for de har oftest

ikke tidligere stået alene uden en kollega

eller vejleder,” forklarer hun.

Sidste gang, afdelingen slog en stilling

op, fik Lene Lykke Jensen over 20 ansøgninger.

Mest fra nyuddannede, men også et

par stykker fra erfarne sygeplejersker, som

stod uden arbejde.

”De nyuddannede havde de flotteste

ansøgninger. De beskrev visioner for, hvad

de ville, og hvorfor de havde valgt at blive

sygeplejersker. Derfor valgte jeg dem,”

siger Lene Lykke Jensen, der endte med

at ansætte fem nyuddannede i vikariater,

hvoraf to nu har faste stillinger. En af dem

er 25-årige Malene Persson.

”Jeg havde forberedt mig på, at der ikke

ville være nogle jobs at få, og havde tænkt,

om jeg skulle søge væk fra faget,” siger

hun. Også kollegaen Ann-Kamilla Marcussen

på 25 år nåede at opleve de panikagtige

øjeblikke, hvor udsigten til aldrig at få

et job meldte sig.

”Det er alment kendt, at det er svært for

os nyuddannede, så det er klart, man var

bekymret,” siger hun.

Begge sygeplejersker gjorde derfor et

24 SygeplejerSken 2.2012

ihærdigt benarbejde for ikke at ende i arbejdsløshedsstatistikken.

”Jeg gjorde meget ud af min portefølje

og tog den med til jobsamtalen. Jeg ville

gerne skille mig ud fra de andre ansøgere,”

siger Malene Persson, og Lene Lykke Jensen

nikker ivrigt:

”Jeg kunne hurtigt se, at Malene er meget

dygtig, og at jeg skulle have fingrene i

hende. Vi havde en god snak, og jeg var imponeret

over hendes portefølje,” siger hun.

Ny og lidt nervøs

Første juli 2011 var både eksamensbevis

og adgangskortet til Neurologisk Afdeling

i hus for begge de to nyuddannede sygeplejersker,

der startede med fire ugers introduktion

til afdelingen.

”Jeg har ikke gjort noget anderledes for

dem, end jeg ville have gjort for de erfarne.

Jeg har sagt, at de selv skal sige til, når de

vil ud og stå på egne ben,” siger Lene Lykke

Jensen og forklarer, at den største forskel

har været, at de nyuddannede har en lidt

længere periode, hvor de går sammen med

en erfaren i modtagervagterne.

For Ann-Kamilla Marcussen og Malene

Persson har det været en fordel at være

sammen om at være nye.

”Jeg følte mig i starten meget grøn og

nervøs. Det var et stort ansvar at få. Derfor

var det godt at kunne snakke med en an-

Hvordan får man job som nyuddannet?

den, som også lige var startet,” siger Ann-

Kamilla Marcussen, og Malene Persson

giver hende ret.

”Jeg kendte specialet i forvejen, så jeg

var ikke så nervøs. Men det var godt at

kunne sparre med Ann-Kamilla, og der var

mange gange, vi spurgte hinanden: ”Har

du også prøvet det?””, forklarer hun.

Begge var usikre på, om de i kollegernes

opfattelse kunne forlade rollen som studerende

og indtræde som sygeplejersker.

”Det gik heldigvis hurtigt med at falde på

plads. Vi er blevet taget rigtig godt i mod

og er fuldt ud accepteret på lige fod med de

andre sygeplejersker,” siger Ann-Kamilla

Marcussen.

Lene Lykke Jensen mener, at man som

arbejdsgiver godt kan rumme en lille håndfuld

nyuddannede, så længe der er erfarent

personale nok til at give en ordentlig indføring

i arbejdet.

”Det kræver en mere indgående introduktion

næsten til alt. Nogle nyuddannede

mangler de grundlæggende sygeplejefærdigheder

indenfor f.eks. personlig hygiejne,

fordi de ikke har været i praktik med

sengeliggende patienter. Det er tidskrævende,

men til gengæld kommer de med

teorien i frisk erindring, masser af energi,

og det er helt tydeligt, de brænder for at

kast sig over arbejdet,” siger hun.

mdk@dsr.dk

”jeg kigger efter, om de nyuddannede selv har været fremme i skoene. har de arbejdet

under studierne, været i vikarbureau, som timelønnede, eller er de blevet forsørget

af Su’en?

de skal vise, de har prøvet at være kolleger og kan tage fælles ansvar for afdelingen.

Vi skal alle være med til at give et ekstra nap med f.eks. oprydning eller lige lave en kop

kaffe til den travle kollega, for at helheden fungerer.”


nyuddannet

med teori og energi”

afdelingssygeplejerske lene lykke

jensen lagde mærke til, at de nyud-

dannede skrev de flotteste ansøgninger,

og hun ansatte derfor fem

nyuddannede i vikariater. ann-kamilla

Marcussen og Malene persson

(t.h) har i dag fået faste stilliner.

SygeplejerSken 2.2012 25


nyuddannet

Drop floskler, pizza

romanlange CV’er

Sygeplejersken har samlet en række gode råd til, hvordan man viser alle sine kvalifikationer i

ansøgningen og skriver, så den kommende arbejdsgiver ikke kan lægge ansøgningen væk igen.

af MIlle dreyer-kraMShøj, journalISt · IlluStratIon jenz koudahl

”I henhold til

opslag bla bla bla”

De første par linjer i en ansøgning er

afgørende for, om arbejdsgiveren gider

læse videre. Det er spild af plads at

remse det op, modtageren allerede ved,

som f.eks. at stillingen overhovedet er

slået op: ”I henhold til jeres opslag den

1. februar 2012 om stillingen som …” Giv

i stedet ansøgningen en overskrift, der

på én linje opsummerer, hvorfor de skal

ansætte netop dig.

Husk, at du skriver for at blive kaldt

til samtale. Derfor er der ingen grund til

allerede i første linje at undervurdere

dig selv eller gøre opmærksom på, hvis

du f.eks. ikke har så meget erfaring. Der

er stor forskel på at skrive ”Nyuddannet

sygeplejerske søger arbejde” og

”Hårdtknoklende sygeplejerske glæder

sig til at udfordres i hjemmeplejen”.

Det, jeg vil, er …

En af de mest grænseoverskridende

ting er at skrive om fremtiden. Spring

26 SygeplejerSken 2.2012

alligevel ud i det. Skriv om, hvad du vil

lave og kan bidrage med, og ikke om,

hvad du allerede har lavet. Dine faglige

evner fremgår af dit CV, og ansøgningen

skal fortælle om, hvordan de fremad

vil gavne det arbejdssted, du søger.

Vis dem, at du ved, hvad arbejdet går ud

på, og hvad der kræves, ved at fortælle,

hvordan du vil gribe det an og hvorfor.

Din motivation for at søge arbejdet er

det, der skal få arbejdsgiveren til at læse

videre og skille dig ud fra konkurrenterne.

Vær ikke bange for at ramme

forkert. Arbejdsgiveren ved godt, du ikke

ved alt, men du giver en idé om,

hvordan det vil være at have dig ansat.

Show it –

don’t tell it

Journalister lærer, at de skal vise det,

de vil sige, i stedet for at fortælle det.

Det er også et godt råd, når man skriver

ansøgninger. Pas derfor på med påstande.

”Jeg er altid i godt humør” siger ikke

noget om dig, og det er sandsynligvis

heller ikke rigtigt. Hvis du synes, din

evne til at skabe en god kollegial stemning

er en af dine stærke sider, så lad

teksten vise, at du har en positiv personlighed.

Kom evt. med et eksempel

på, hvordan du løftede stemningen på

din afdeling eller dit studie. Men gør

det, så du samtidig viser, at du tager dit

arbejde seriøst.

”Jeg brænder for mit arbejde” er også

en oftest brugt vending, som ikke siger

meget. Du kan f.eks. i stedet skrive

om, hvordan du om fredagen ikke kan

vente med at se hr. Jensen igen på

mandag, fordi han sagde dette eller

gjorde hint, hvor det gik op for dig, hvor

meget dit arbejde betyder.

Kan du gætte,

hvad jeg søger?

Din ansøgning skal være så fuld af arbejdspladsen,

at arbejdsgiveren ikke kan

lade være med at blive imponeret over,

hvor godt du har sat dig ind i stedet. Derfor

er en god øvelse at få en ven til at

læse ansøgningen igennem. Fjern stillingsbetegnelsen

og arbejdsstedets


uddet og

navn, og få din gennemlæser til at gætte

på, hvilken stilling du søger, hvor du søger

den henne, og hvilke opgaver du skal

løse. Hvis vedkommende kan det, vil arbejdsgiveren

sandsynligvis også kunne

genkende sig selv i din ansøgning.

Husk, at genbrug er forbudt i ansøgninger.

Hver enkelt skal skrives forfra.

De skal være så målrettede, at læseren

ikke sidder tilbage med fornemmelsen

af, at du har lavet en universalløsning.

Gør det korrekt

Stavefejl og grammatiske fejl får dine

gode budskaber til at drukne. Sæt tid af

til at gennemgå det hele, så det er fejlfrit

og pænt, og sørg for, at arbejdsgiveren

ikke sidder tilbage med ubesvarede

spørgsmål. Husk at have dine kontaktoplysninger

og personlige data med på

CV’et, gerne med et billede. Afslut ansøgningen

imødekommende og venligt.

Du kan f.eks. skrive. ”Hvis I har spørgsmål,

er I selvfølgelig meget velkomne til

at kontakte mig på tlf. eller mail. De

bedste hilsner NN”.

Den gode ansøgning fylder maks. en

A4-side. Det nytter ikke at snyde med

linjeafstande eller skriftstørrelse. Romaner

er for uoverskuelige at læse, når

arbejdsgiveren får en bunke ansøgninger

ind.

CV’et

Ud over dine personlige data skal dit CV

indeholde dine relevante erfaringer.

Fyld ikke på med alle mulige job for at få

det til at se imponerende og længere

ud, hvis jobbene ikke er relevante. Jo

flere ligegyldige data, jo større er risikoen

for, at de vigtige bliver overset.

Hvis du har en særlig fritidsinteresse,

som giver dig nogle ekstra kompetencer,

så skriv det gerne til sidst.

Det vigtigste i CV’et er som i ansøgningen

at fange arbejdsgiveren.

Fedteri

Det kan synes som en sjov gimmick at

sende ansøgningen af sted med pizzaer

til hele afdelingen. Det er det ikke. Det

får dig til at fremstå useriøs og klæbende

og sætter din måske kommende

nyuddannet

arbejdsgiver i en ubehagelig situation.

Omvendt behøver du ikke at sidde med

hænderne i skødet og vente på at blive

ringet op. Du kan f.eks. ringe til arbejdsgiveren

og præsentere dig som kommende

ansøger, der gerne vil have svar

på nogle selvfølgelig intelligente

spørgsmål. Hav respekt for, at de sandsynligvis

har travlt, og udvis taknemmelighed

for den tid og de svar, du får.

Luk aldrig døre, men fortæl dem i stedet,

du håber at komme i betragtning

en anden gang.

Bevar optimismen

Det er benhårdt at søge job. Håb på det

bedste, men indstil dig på, at det kan

være en langvarig proces. Lad dig ikke

slå ud af, at det måske kræver mange

ansøgninger at komme til en samtale.

Gem i stedet dine ansøgninger og afslag,

og læs dem løbende igennem. Du

vil sandsynligvis kunne se, at dine ansøgninger

bliver bedre, for hver gang du

har lavet en ny.

Kilder: www.dsa.dk og www.journalistforbundet.dk

SygeplejerSken 2.2012 27


nyuddannet

Pernille Mandelid havde flere års erfaring inden for sundhedsvæsenet og søgte job,

allerede før hun blev færdig med sygeplejestudiet. Alligevel tog det 80 ansøgninger,

adskillige vikartimer og et hav af frustrationer, før hun fik en fast stilling som sygeplejerske.

af MIlle dreyer-kraMShøj, journalISt · foto: SIMon kleIn-knudSen

Da 28-årige Pernille Mandelid i sommeren

2011 blev færdiguddannet sygeplejerske,

var hun helt klar til at kaste sig ud i arbejdslivet.

Så klar, at hun inden afslutningen af

studiet havde begyndt jobsøgningen. Det

skulle vise sig at være en slidsom opgave.

”Jeg startede, tre måneder før jeg blev

færdig. Jeg tænkte, at så ville jeg være klar

med noget, når jeg var udlært. Jeg søgte

alt, jeg kunne finde i København og i hele

Region Sjælland. Både opslåede stillinger

og uopfordret,” fortæller hun.

Alligevel mødte Pernille Mandelid nærmest

larmende tavshed fra arbejdsgiverne,

selvom hun sendte op mod 80 ansøgninger

af sted.

”Jeg har regnet ud, at jeg fik svar på ca.

10 pct. af mine ansøgninger. De kunne i det

mindste have sendt et standardafslag. Det

var så utilfredsstillende, når man har brugt

tid og kræfter på at lave en god ansøgning.

Jeg havde en professionel headhunter til at

hjælpe med ansøgningerne, så jeg ved, de

var meget målrettede,” siger hun.

De få svar, Pernille Mandelid fik, var ikke

opmuntrende.

””Vi har desværre valgt en med mere

erfaring”. Det var de tilbagemeldinger, jeg

fik. Jeg blev rigtig ked af det hver gang, for

hvordan skulle jeg få erfaring, hvis ingen

ville ansætte mig?”

Før og under sygeplejerskeuddannelsen

”Endelig var jeg den,

28 SygeplejerSken 2.2012

arbejdede Pernille Mandelid som social- og

sundhedsassistent. Hun følte sig bestemt

ikke så grøn i faget, som arbejdsgiverne

gav udtryk for.

”Jeg har arbejdet og arbejdet i ferier og

i weekender. Jeg ser mig selv som en, der

har flere års erfaring i sundhedsvæsenet, så

jeg følte mig ekstra skrottet. Det var så frustrerende,

at jeg overvejede at skifte fag.

Jeg begyndte også at søge pædagogiske

stillinger, for jeg ville have noget at lave,”

understreger hun og fortæller, at den største

frygt var at ende i dagpengesystemet.

Søgte job i døgndrift

Pernille Mandelids første job blev et tremåneders

vikariat som social- og sundhedsassistent.

Hun var glad for at få en vej ind

på arbejdsmarkedet, men håbet var, at der

hurtigt ville komme en sygeplejerskestilling.

Derfor søgte hun samtidig alle de job,

der var.

”Tre måneder er ikke længe. Usikkerheden

på, hvad der derefter skal ske, kommer

hurtigt, for pludselig er man halvvejs. Det

eneste, jeg lavede på mine fridage, og når

jeg havde fri fra arbejde, var at være på nettet

og skrive ansøgninger,” fortæller hun.

Det faste job kom stadig ikke, men det

lykkedes at få andre vikariater og løse tilkaldetimer

som sygeplejerske.

”Det var selvfølgelig godt at have noget,

Hvad skal man gøre som nyuddannet?

men det var bestemt ikke en sjov periode.

Jeg vidste aldrig, hvornår jeg næste gang

skulle på arbejde og kunne blive indkaldt

med en times varsel,” husker hun.

Men stædigheden gav resultat. Pernille

Mandelid havde fundet et opslag på nettet

om en stilling som sygeplejerske i nogle

plejeboliger i Næstved godt 40 km fra

hendes bopæl. En dag blev hun bedt om at

komme til samtale.

”Det var overvældende. Der sad syv

mennesker, og jeg skulle imponere dem

alle sammen. Man har kun et skud til at

sige ”det er mig, I har behov for!””

Det mente de syv til samtalen, at de havde.

I december kort før jul startede Pernille

Mandelid sit første faste job som sygeplejerske

på Kildemarkscentret i Næstved.

”Det var en utrolig lettelse. Jeg græd,

fordi jeg blev så glad. Endelig fik jeg lov til

at være den, der blev valgt ud,” siger hun.

Hun har stadig svært ved at forstå, hvorfor

arbejdsgiverne er så forsigtige med at

ansætte nyuddannede.

”Vi kan byde ind med den nyeste viden,

og de kan forme os, som de vil. De bør se

det som en fordel at få nye kræfter ind,”

fastslår hun.

mdk@dsr.dk

Mit bedste råd er, at man skal tage, hvad man kan få og ikke vente på et fast job. hvis

man er heldig, kan et vikariat åbne døre til en fast stilling, og det er vigtigt som nyuddannet

at få nogle erfaringer. Man skal også være indstillet på at søge bredt geografisk.

Som arbejdsmarkedet er nu, kan man ikke være kræsen med opgaver eller rejsetid.”


som blev valgt”

nyuddannet

Pernille Mandelid blev stædigt ved med at

sende ansøgninger, og det gav resultat. I december

startede hun i sit første faste job som

sygeplejerske.

SygeplejerSken 2.2012 29


nyuddannet

A-kassen

Gå ikke i panik

Undersøgelser viser, at den bedste vej til et job er at få fodfæste på en arbejdsplads

og øge sine kompetencer. Hvis du er arbejdsløs, anbefaler formanden for Danske

Sundhedsorganisationers a-kasse, DSA, Anni Pilgaard, at du skal bruge DSA, men

også overveje, hvad du selv kan gøre.

af katrine raahauge nygaard, journaliSt · illuStration jenz koudahl

Som sygeplejerske har du mulighed for at melde dig ind

i Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse,

DSA, der kun optager sundhedsfagligt uddannede. Sygeplejersken

har spurgt formanden for DSA, Anni Pilgaard,

hvad du som nyuddannet kan bruge a-kassen til ud over

at få dagpenge.

”Vi holder rådgivningssamtaler om CV og ansøgninger,

og som en faglig a-kasse har vi øje på dine kompetencer

og kan sætte dem i forhold til sygeplejefaget. Derfor kan

vi ofte pege på kompetencer, som en nyuddannet ikke

selv havde set som kvalificerende at skrive på CV’et.

F.eks. kan det på nogle områder være en stor styrke at

være tosproget. Vi er også den eneste a-kasse, der tilbyder

socialrådgivning, hvis et medlem f.eks. bliver syg under

ledighed. Derudover samarbejder vi med arbejdsgivere

om løntilskudsjob og jobrotationsordninger, hvor vi formidler

kontakt til ledige sygeplejersker.”

Hvad er dit råd til de nyuddannede, der nu bliver færdige og

muligvis ledige?

”Gå ikke i panik. Overvej din situation. Undersøgelser

viser, at den bedste vej til et job er at få fodfæste på en arbejdsplads

og at øge sine kompetencer. Undersøg alt, du

kan, om løntilskudsjob, jobrotationsordninger og faglige

kurser. Du kan også overveje at læse videre på en kandidat.

Del det op: Hvad har jeg af muligheder det første

år, hvordan ser det ud derefter. Ifølge jobcentrene er der

stillinger at finde i Tyskland, Nordsverige og Nordnorge,

så man kan overveje at søge til udlandet for at få noget

erfaring til CV’et.”

Hvad er dit råd til den gruppe, der blev færdiguddannede i

2011, som stadig er ledige?

”Sig ja til andre områder end det, du måske drømte om

i udgangspunktet. Og sig ja til løntilskudsjob. Jeg ved, det

ikke er ønskescenariet, og reglerne og intentionerne med

30 SygeplejerSken 2.2012

ordningen skal overholdes, men det er en mulighed for

at udvikle sine faglige kompetencer, komme ind på en arbejdsplads,

opbygge netværk og måske komme i betragtning,

når der kommer et reelt job.”

redaktionen@dsr.dk


Det kan du selv gøre

du har mulighed for at aftale uddannelsesforløb og deltage i kurser som elementer

i din jobplan. uddannelsesforløbet skal ligge inden for de første ni måneder af din

ledighed. hvis du er under 30 år, skal det ligge inden for de første seks måneder. hvis

du er under 25 år, kan du gå på højskole inden for de første seks måneder af din ledighedsperiode.

du kan også tage en seks ugers selvvalgt uddannelse. du skal være fyldt 25 år og

være startet på uddannelsen, inden du har været ledig i ni måneder. du kan deltage i

uddannelse på videregående niveau, der er tilrettelagt som heltidsuddannelse, og som

højst koster 3.601,50 kr. pr. uge (21.609 kr. for et forløb på seks uger). jobcenteret

betaler.

du kan også tage et gratis it-kursus her: www.dsa.dk/eventlist/It-kurser

Læs mere om jobrotation, virksomhedspraktik, løntilskudsjob og uddannelse, mens du

er ledig, her: www.dsa.dk/Medlemsservice/Jobformidling/Jobsoegning

Læs om uddannelsesmulighederne her: www.dsa.dk/Eventlist/Uddannelse

DSA arrangerer løbende temamøder for ledige. Se forårets mødeplan her: www.dsa.dk/

Eventlist/Temamoede

Det sker i kredsene og i DSA

kredsene i dansk Sygeplejeråd holder løbende infomøder og faglige arrangementer

rettet mod nyuddannede. Se aktiviteter i de enkelte kredse under dsr.dk/kredse

dSa afholder et tredages seminar for nyuddannede i marts med fokus på områder

som psykiatri og sundhedsfremme, hvor a-kassen gerne vil finde flere løntilskudsjob.

Seminaret henvender sig til de 25-29-årige i københavns og frederiksberg kommune,

og der er plads til 100 deltagere.

hvis du melder dig ind i dSa, kan du overføre dit CV på www.jobnet.dk direkte til

søgemaskinen dSajobsøger. her kan du få et samlet overblik over alle sundhedsfaglige

stillinger opslået på nettet. du kan også oprette en jobagent, der finder relevante stillinger

til dig og sender opslaget til dig på mail. dSa arbejder via et stort netværk af

arbejdsgivere på at skaffe almindelige job til ledige.

hvis du melder dig ind i dSa med mere end et år tilbage af din studietid, kan du få

dagpenge, så snart du er nyuddannet – du undgår så en måneds karensperiode.

Det gør Dansk Sygeplejeråd

dansk Sygeplejeråd har påpeget over

for beskæftigelsesministeren, at reglerne

skal være tidssvarende, så de

fremmer de lediges muligheder. I dag

er det f.eks. kun ledige over 25 år, som

kan komme i betragtning til udvalgte

indsatser, men mange ledige sygeplejersker

er yngre, derfor mener dansk

Sygeplejeråd, at aldersgrænsen skal

fjernes. I alliance med andre organisationer

har dansk Sygeplejeråd

arbejdet for, at puljen til jobrotation

blev hævet fra 11 til 30 mio. og at muligheden

for, at ledige fortsat skal

kunne tage fagspecifikke kurser, blev

fastholdt, for den var ellers afskaffet.

Nyuddannet og ledig?

det er fast arbejde at være ledig. hvis

du er blandt de mange, der står med

et dugfriskt eksamensbevis og svigtende

jobudsigter, kan du læse om

krav og muligheder i dagpengesystemet.

Læs mere på www.dsr.dk og klik på situationssiden

”Jeg er nyuddannet” og

på www.dsa.dk

nyuddannet

SygeplejerSken 2.2012 31


nyuddannet

Tal om den erfaring,

Med ærlighed kommer man længst i kampen om stillingerne,

og erfaringer fra praktik er heldigvis ærlig snak. To eksperter

giver gode råd om at gå til jobsamtale.

af Signe lene ChriStianSen, journaliSt • illuStration jenz koudahl

Oplagt, men betydningsfuldt

1. kom til tiden.

2. kend den arbejdsplads, du søger,

f.eks. ved at læse stillingsopslaget

igennem igen og researche på nettet.

3. tag ansøgningen med til samtalen.

4. hvis du er nervøs, så sig det evt.

højt til samtalen eller lav et par

vejrtrækningsøvelser inden.

5. forbered dig på standardspørgsmålene,

så dine svar bliver ærlige,

præcise og tilstrækkelige.

6. klæd dig passende. Som sygeplejerske

arbejder du med mennesker, og

det skal du signalere til samtalen.

7. lad være at ryge inden samtalen.

det lugter i fingre og tøj, og mange

arbejdspladser er røgfrie.

8. hold øjenkontakten, vær høflig, smil

og udstrål venlighed.

9. Vær aktiv og engageret uden at

være frembrusende.

Standardspørgsmål

fortæl om dig selv

hvorfor søger du stillingen?

hvad er dine styrker?

hvad er dine svagheder?

hvad brænder du for?

hvorfor skal vi vælge dig?

32 SygeplejerSken 2.2012

Ærlighed er en dyd. Især når man går til

jobsamtaler. En arbejdsgiver vil før eller

siden gennemskue, hvis du har pyntet på

dine kompetencer under jobsamtalen.

Det fortæller jobkonsulent i Danske Sundhedsorganisationers

Arbejdsløshedskasse,

DSA, Sine Stage.

”Mange nyuddannede tror, at der er

rigtige og forkerte svar til samtalen, men

i virkeligheden skal man bare være sig

selv. Det er vigtigt, at svarene kommer fra

hjertet, og man ikke siger, hvad man tror,

arbejdsgiveren vil høre,” siger hun og understreger,

at arbejdsgiveren ved, at man

ikke kan det hele.

Også Leif Fovig, der er medejer af rådgivningsvirksomheden

Jobsamtalen, som

bl.a. tilbyder træning i jobsamtaler, fremhæver

ærlighed, når man skal svare på

samtalens afgørende spørgsmål: Hvorfor

søger du netop denne stilling?

”Den største fejl, mange ansøgere begår,

er, at de ikke har forberedt sig på de

spørgsmål, man kan være sikker på at blive

stillet,” siger han og anbefaler, at man forbereder

en præsentation af sig selv og lærer

den udenad, så man kan svare ærligt,

Sådan sælger du dig selv som nyuddannet

præcist og tilstrækkeligt, når man bliver

bedt om at fortælle om sig selv. Når man er

velforberedt, mindsker man også nervøsiteten,

forklarer han.

Fra uerfaren til praktikerfaren

Som nyuddannet vil der være flere udfordringer

i jobbet end for en erfaren, og det

ved arbejdsgiveren, forklarer Sine Stage.

Når hun læser ansøgninger fra de nyuddannede,

skriver de tit, at de ikke har så

meget erfaring.

”Men det har man jo fra praktikken,”

siger hun og opfordrer til at flytte fokus,

fra at man er uerfaren og nyuddannet, til

at man har praktikerfaring og den nyeste

teoretiske viden fra skolen.

”Tænk bredt, og træk alle dine kompetencer

frem, ikke kun de sygeplejefaglige.

Har man haft relevant frivilligt arbejde eller

interesser, som man kan bruge i et job,

så fortæl det,” siger hun. Samme råd giver

Leif Fovig, som fremhæver, at man som nyuddannet

skal sælge sit potentiale.

”Arbejdsgiveren vil se, at man har mulighederne

for at udvikle sig,” fortæller

han. Samtalen skal være lige så målrettet

arbejdspladsen som CV og ansøgning.

”Hvis man har været bartender og lageransvarlig,

kan man f.eks. bruge det som

et eksempel på, at man er ansvarsbevidst,”

siger Leif Fovig og tilføjer: ”Så længe det

altså er sandt.”

slc@dsr.dk

udfordringer er med til at dygtiggøre dig, og der vil være flere udfordringer i jobbet

som nyuddannet.

nyuddannede har i højere grad lært at arbejde evidensbaseret.

Som ny er du mere kritisk, og det er sundt for en arbejdsplads at få nye medarbejdere,

som er kritiske over for praksissen.

du har den nyeste teoretiske viden.

du kommer fra en professionsuddannelse. det betyder, at du har erfaring fra praktik.

præsentér, hvad god sygepleje er for dig. overvejelser om idealer og ambitioner er

med til at vise arbejdsgiveren, hvem du er.


du har

Til samtale uden at få jobbet

det er altid godt at få feedback fra arbejdsgiveren. Så ring og spørg, hvorfor du ikke fik

stillingen, og se det som konstruktiv feedback.

husk, at en samtale i høj grad handler om kemi mellem arbejdsgiver og ansøger. hvis

der ikke er kemi, så er det måske ikke det rigtige job for dig, og så er et afslag ikke

nødvendigvis dårligt.

det er helt naturligt, at motivationen går op og ned. når den rigtige stilling endelig er

der, så er det vigtigt, at energien er der. Så husk også at gøre noget andet, der giver

energi.

nyuddannet

SygeplejerSken 2.2012 33


nyuddannet

Når man ikke kan sælge sig på sin faglige ballast, må man sælge sig på sit gåpåmod og nysgerrighed.

Sygeplejersken har talt med tre erfarne arbejdsgivere om velskrevne ansøgninger og

engagerede ansættelsessamtaler.

Arbejdsgiverne

Sådan gør du indtryk

af SIgne lene ChrIStIanSen, journalISt

1. Hvad er en god ansøgning?

2. Hvad kigger du efter til ansættelsessamtalen?

3. Hvad er dit bedste råd til nyuddannede sygeplejersker, der søger job?

Bodil Mortensen, afdelingsleder,

Plejecenter Sølund, København:

1. ”I en god ansøgning får ansøgeren præsenteret

sine personlige kompetencer, så

personen skiller sig ud fra mængden. det

kan være, hvis man har nogle spidskompetencer

i forhold til arbejdet med demens

eller relevante erfaringer fra praktikken.”

2. ”det gør indtryk, hvis ansøgerne kan

svare præcist på spørgsmålene, så jeg får

et indtryk af, hvem de er. jeg vil have en

ordentlig troværdig dialog om deres kompetencer

og deres ønsker. jeg vil spørge

ind til, hvad de ellers har lavet i livet, for at

finde ud af, hvad deres drive er, og hvordan

de er nået dertil, hvor de er nu. og så

er det i øvrigt o.k. at fortælle, hvis man ikke

har praktisk erfaring med at give insulin

eller behandle sår, så længe man har en

interesse for at lære det og udvikle sig.”

3. ”de skal have helt klare forestillinger

om deres egen formåen. Både i forhold til

arbejdstid og kompetencer. de skal udvise

engagement, også selvom de er generte.

og så er det vigtigt at være ærlig.”

34 SygeplejerSken 2.2012

Joan Damgaard, afdelingssygeplejerske,

Psykiatrisk Sengeafsnit E31,

Sygehus Lillebælt, Vejle:

1. ”en ansøgning skal være saglig og give

mig et billede af, hvem ansøgeren er, og

hvorfor hun søger stillingen. den skal være

kort, præcis og velskrevet uden stavefejl.

private forhold kan være relevante,

men skal ikke fylde hele ansøgningen.”

2. ”jeg kigger efter, om det er en person,

der passer ind på afdelingen og kan løse

den type opgaver, vi har. jeg kigger efter

engagement og gåpåmod. og så giver det

et godt indtryk, hvis man er velorienteret

om det sted, man søger. til en samtale kan

jeg f.eks. finde på at spørge, hvordan man

tackler at blive afvist af en patient. eller

hvad man tænker om tvang på en psykiatrisk

afdeling. det er rigtig vigtigt at vise,

at man har en realistisk fornemmelse af

sig selv og sine evner. Men en samtale

handler også i høj grad om kemi.”

3. ”orientér dig om det sted, du søger, og

hvad de arbejder med. Vær bevidst om,

hvad du vil og kan. lav en letlæselig ansøgning,

og husk at vedlægge de påkrævede

bilag. Vær ærlig, også om det, der er

svært at snakke om. hvis jeg skal ansætte

en nyuddannet frem for en erfaren, skal

det være, fordi vi har god kemi.”

Stella Dresler, afdelingssygeplejerske,

medicinsk afdeling, Holbæk

Sygehus:

1. ”en god ansøgning skal give et indtryk

af personen, og ud over det oplagte må

man gerne fortælle, hvad man står for.

nogle gange kan et anderledes ord eller

en nuance være afgørende for, at jeg bliver

nysgerrig og har lyst til at kalde ansøgeren

til en samtale. Men man skal også

passe på med at sælge sig selv så meget,

at det bliver utroværdigt og urealistisk.”

2. ”til samtalerne med de helt nye sygeplejersker

spørger jeg, hvad de har skrevet

bachelorprojekt om, fordi det giver et

billede af, hvad de brænder for og interesserer

sig for. det er en god indgang til at

fortælle om sig selv. jeg spørger også ind

til, om man har erfaring med at arbejde i

akutte situationer, f.eks. fra sin praktik. for

mig handler det ikke nødvendigvis om

pæne eksamenskarakterer, men mere om

personen matcher afdelingen og dens patientgruppe.”

3. ”hav gåpåmod, og vær ikke bange. når

man ikke kan sælge sig på erfaringen, så

kan man prøve at sælge sig på sin nysgerrighed

og iver. jeg har ansat mange nyuddannede

sygeplejersker, fordi de netop er

dygtige til at søge viden, stille spørgsmål

og være opmærksomme.”


AMBIO Helse AS støtter opp under kompetansehevingen i det norske helsevesenet gjennom

fagutvikling, rekruttering og vikarformidling. AMBIO Helse AS er en del av AMBIO Gruppen som

består av AMBIO Miljørådgivning, AMBIO Ingeniørtjenester, AMBIO Rekruttering og AMBIO Helse.

Vil du jobbe i Norge?

Registrer deg hos Ambio og få en

sommer du aldri vil glemme!

Ambio Helse søker sykepleiere som brenner for sitt yrke.

Kombiner eventyrlyst, trygghet og tjen gode penger!

■ ■ God lønn m/overtidsbetaling

■ ■ Gode forsikringsordninger

■ ■ Gratis oppfriskningskurs i legemiddelhåndtering

■ ■ Personlig oppfølging og trygghet når du reiser

■ ■ Gratis reise og bolig – AMBIO Helse booker og sender deg billetter

■ ■ Oppdrag i hele Norge

■ ■ Høy sommerbonus fra første time

■ ■ Har du ikke norsk autorisasjon? Vi hjelper deg med både

autorisasjon og skattekort

■ ■ Vervekampanje, verv en venn og få 1000 kr

■ ■ Sommerbonus fra uke 26-33

Besøk www.ambio.no for mer informasjon,

eller kontakt oss på helse@ambio.no / +47 22 41 17 02

VI BRYR OSS

AMBIO Helse AS | tlf: +47 22 41 17 02 | e-post: helse@ambio.no www.ambio.no


parentes

36 SygeplejerSken 1.2012


Om lidt er det overstået

Sophie jacobsen og kristina Møller Hestbæk (th.) venter på at komme ind til eksamen

på professionshøjskolen Metropol den 17. januar, Sophie jacobsen skal ind først. De har

begge skrevet om kropsopfattelse og mestring af cervixcancer. ”Det er fedt at blive

færdig og komme ud og se famile og venner stå med roser, jeg havde verdens bedste

dag,” siger kristina Møller Hestbæk, som to dage efter eksamen fik tilbudt job i gastroenheden

på Herlev Hospital. 14 dage efter den overståede eksamen kunne Sophie jacobsens

humør være bedre. Hun har skrevet omkring 15 ansøgninger, men har stadig

ikke fået det drømmejob, hun håber på, inden for det kardiologiske speciale.

(sbk)

Foto: Søren SvenDSen

SygeplejerSken 2.2012 37


5 faglige minutter skrives på skift af fagredaktør jette Bagh og en gæsteklummist

Sorte skærme forudsætter faglighed

natten til den 14. april i år er det 100 år siden, at det legendariske

skib rMS Titanic ramte et isbjerg i nordatlanten og kort tid

efter sank med sine ca. 1.500 passagerer om bord. Selv 100 år

efter rækker fortællingen om verdens dengang største skib ud

over sig selv og sin samtid, idet historien om den forliste luksusliner

ikke kun er historien om sjusk og dårligt sømandskab,

men også historien om, hvordan troen på teknik og videnskab

viste sig at være en illusion.

Ved tærsklen til et nyt og dugfrisk år er det nærliggende at

tænke over, hvad året mon vil bringe i forhold til sygeplejen. et

hastigt kig i krystalkuglen vil formentlig afsløre billeder af såvel

landvindinger som udfordringer, og ét er sikkert: Teknik og

videnskab vil spille en afgørende rolle i sygeplejen anno 2012.

At jeg netop stiller skarpt på teknologiens betydning for

sygeplejen, er ikke tilfældigt. en nær pårørende blev for kort tid

siden akut indlagt på en hjerteafdeling, og under indlæggelsen

oplevede vi, hvad der kan ske, når teknologien pludselig står af.

I flere timer var der dømt sorte skærme, hvilket naturligt affødte

en noget hektisk stemning hos afdelingens dog heldigvis

ekstremt kompetente sygeplejersker.

Med fare for at lyde negativ og udstråle ekstrem mangel på

it- og teknologiparathed vil jeg imidlertid forbeholde mig ret til

at filosofere over, hvordan den samme situation havde set ud,

hvis personalet ikke havde været i stand til at hoppe på, der

hvor maskinerne stod af?

”Hvem sidder der bag skærmen,” kan man spørge sig selv, og

netop dette spørgsmål er der al mulig grund til at beskæftige

sig med. Mon ikke det kronisk syge menneske, der selv skal

overvåge sit helbred, og de unge svenske psykiatriske patienter,

der får et opkald fra en voice response, og så selv taster

svaret på deres tilstand, vil være ret glade for, at der bag deres

digitale velfærdsydelser sidder kompetente fagpersoner, som

er parate til at skride til handling, hvis serveren skulle gå ned?

Teknologien kan løse mange af sygeplejens udfordringer,

men ikke dem alle, og det er vigtigt, at sygeplejersker på alle

niveauer arbejder for at bevare en beskeden forbeholdenhed,

der – kombineret med lysten til at udvikle og anvende nye

spændende teknologiske tiltag – skal sikre, at der stadig

fokuseres på basale færdigheder i sygepleje samt på erkend-

38 SygeplejerSken 2.2012

eva Hoffmann er 39 år og har været ansat på UC Syddanmark siden

2001. Hun blev lektor i 2008. eva Hoffmann blev sygeplejerske i 1996.

Herefter arbejdede hun i fem år på kirurgisk afdeling på Sønderborg

Sygehus. eva Hoffmann har en diplomuddannelse i sygepleje fra 2001,

hun blev master i klinisk sygepleje i 2006 og certificeret coach i 2008.

Hun har p.t. barselsorlov.

elsen af, at det fortsat er nødvendigt, at den enkelte sygeplejerske

bevarer sund fornuft og et solidt fagligt fundament. en del

kender sikkert faren ved at læne sig op ad dimser og dutter, der

gør hverdagen lidt lettere, men den sunde fornuft lidt tungere.

Hvor mange har f.eks. ikke oplevet en stedsans, der, proportionelt

med gpS-maskinernes udbredelse, er faldet til nu at

være så forsvindende lille, at det uden gpS-stemmens anvisninger

efterhånden er muligt at fare vild i sin egen by, og hvor

mange husker efterhånden telefonnumrene på selv de

I flere timer var der dømt sorte

skærme, hvilket naturligt affødte en

noget hektisk stemning hos afdelingens

dog heldigvis ekstremt kompetente

sygeplejersker.

nærmeste venner og familie? Selv kender jeg til studerende,

som uden at blinke kan finde på at svare, at patienten skal have

15,5 liter penicillin i.v., når regnemaskinen er kommet til at leve

sit eget liv i en farmakologitest, hvor tekniske hjælpemidler er

tilladt.

Så lad derfor 2012 komme an med alle de fantastiske teknologiske

løsninger, som er og vil blive en vigtig del af både patienter,

pårørende og sygeplejerskers hverdag, og lad os samtidig

banke rusten af den sunde fornuft, hylde de grundlæggende

sygeplejefærdigheder og være beredte, hvis der pludselig meldes:

”Isbjerg forude.”


En knasende sprød NYHED

NY generation af loppefrøskaller

DRIK

DRYS

SPIS

SylliFlor ® er let at røre op og indtage i vand, juice el. anden væske.

SylliFlor ® er sprødt og kan drysses ud over yoghurt el. lign.

SylliFlor ® kan indtages på en ske og skylles ned med rigeligt vand.

SID DIG

STÆRK

Biodane Pharma A/S

DK-Gesten + 45 75 55 57 77

SPØRG PÅ APOTEKET

eller køb på www.biodanepharma.com

Hjælp dig selv og dine kolleger med at undgå ryg-, skulder- og

nakkesmerter, samt kredsløbs-problemer. Stolenes design sikrer

en oprejst position så musklerne har fuld bevægelsesfrihed, blodcirkulationen

forbedres, og ledbåndene arbejder optimalt.

Bestil på: 4675 0970

eller online på: www.dynamostol.dk

Prøv Prøv en en stol stol

GRATIS GRATIS

i i 14 14 dage dage


TRANSPORTSYGEPLEJE

For transportsygeplejerske Anne Vinther er det

meget værdiskabende at komme ud på lokale

sygehuse i hele landet og samarbejde om kritisk

syge spædbørn.

Babyambulan

40 SYGEPLEJERSKEN 2.2012


aF sIgne lene CHrIstIansen, joUrnalIst · Foto: sØren sVenDsen

transportsygepleje

I 13 år har et særligt transporthold fra Rigshospitalet hentet kritisk syge

børn mellem nul og to år fra sygehuse i hele landet. Foreløbig uden at

miste en eneste på vejen.

cen rykker ud

sygeplejersken 2.2012 41


transportsygepleje

Holbækmotorvejen brøler under hjulene

på ambulancen. Udenfor suser mørket

i den tidlige vintermorgen forbi. Inde i

ambulancen hænger et Peter Plys-ur over

den særlige transportkuvøse, som transportholdet

fra Rigshospitalets Neonatalklinik

har med sig, når de rykker ud i deres

babyambulance. Den kan transportere

kritisk syge børn fra nul til to år i alle døgnets

timer. Klokken er omkring halv seks,

og transportholdet er blevet tilkaldt af

Roskilde Sygehus med en melding om et

kollaberet barn.

På sæderne foran kuvøsen sidder sygeplejerske

Anne Vinther og læge Gitte

Veiergang. Koncentrerede på trods af sirenen

og larmen fra asfalten under dem.

”Jeg prøver at skabe et overblik i mit

hoved,” siger Anne Vinther, der frygter, at

barnet er sygt med en hjernesygdom eller

blodforgiftning. Hun er en af 13 sygeplejersker

på transportholdet og har været

med i omkring 10 år.

”Det slipper man ikke igen,” siger hun

med et lille smil. Ordningen har eksisteret

som et fast beredskab siden 2000 og rykker

ud med ambulance, helikopter eller fly

til lokalsygehuse i Danmark, Færøerne og

Grønland.

Ved hovedindgangen til Roskilde Syge-

42 sygeplejersken 2.2012

Transportholdet

transportsygeplejerske anne Vinther ankommer til rigshospitalets neonatalklinik

med en kritisk syg dreng, som hun har hentet i roskilde.

transportholdet på neonatalklinikken på rigshospitalet har eksisteret som en fast ordning

siden 2000. De henter kritisk syge børn i alderen nul til et år og enkelte gange

op til to år.

Holdet består af en sygeplejerske og en læge, som henter børn fra Østdanmark,

grønland og Færøerne og enkelte gange fra jylland og Fyn. transporterne foregår

enten med babyambulance, helikopter eller fly.

rigshospitalets neonatalklinik har en hjerte-lunge-maskine, eCMo, som bliver brugt

til behandling af nyfødte og børn op til to år med midlertidigt lunge- og/eller hjertesvigt.

eCMo er i nogle tilfælde den eneste mulighed for, at barnet kan overleve.

Der er 13 sygeplejersker og otte læger tilknyttet rigshospitalets transportordning.

Det er et krav, at transportsygeplejersken har intensivspecialuddannelsen og minimum

to års erfaring som intensivsygeplejerske.

Der er ca. 160 transporter om året.

hus en halv time senere er der mennesketomt.

Som en karavane kører paramedicinerne

kuvøsen af sted efterfulgt af Gitte

Veiergang og Anne Vinther, der trækker

rullekufferten med udstyr hen over de nyvaskede

gulve. Da de ankommer til stuen,

bliver Gitte Veiergang briefet af den lokale

læge, som tror, at barnet har et for stort

hjerte.

”Det er vigtigt, at vi er ydmyge og anerkendende,

når vi kommer ud på lokalsygehusene.

De skal føle, at deres arbejde og

indsats har været god, selvom vi træder

til og bruger vores ekspertise. Til gengæld

giver samarbejdet god kollegial sparring,”

siger Anne Vinther.

Fra det øjeblik transportholdet ankommer

til lokalsygehuset, bliver barnet officielt

indlagt på Neonatalklinikken på

Rigshospitalet.

”Det er os, der har ansvaret for barnet,

når vi er ankommet. Så det er lægen og

mig, der styrer arbejdet.”

”Vi har det på rygmarven”

Puttet under en lille grønstribet dyne ligger

barnet. Han er ni dage gammel og har

fået en blå hue på for at holde varmen.

Forældrene står på hver sin side af sengen

og aer den lille drengs kinder, tilsyneladende

upåvirkede af sygeplejersker,

assistenter og læger, der myldrer ind, ud

og rundt på stuen. Den luftige, sugende

lyd fra slangen i næsen supplerer morens

våde snøft. Han bevæger sig stort set

ikke. For fodenden af den lille seng står

Anne Vinther og noterer værdier, mens

Gitte Veiergang med en rød lampe lyser

på den lille fod for at finde en blodåre.

Først da hun stikker i ham med kanylen,

piber han forvrænget og giver til kende,

at han er i live.

”transporterne er en anderledes og spændende del af arbejdet,” siger

anne Vinther, der arbejder på rigshospitalets neonatalklinik og har rykket

ud med deres babyambulance i 10 år.


”Skal du bruge noget lys?” spørger Anne

Vinther og hiver lampen ind over sengen,

så Gitte Veiergang kan lægge et kateter i

hånden.

”Det, jeg gør på transporterne, er som

regel ikke specielt anderledes, end det jeg

gør omkring et barn på afdelingen,” siger

Anne Vinther.

”Vi skal have taget en syre-base-blodprøve,”

siger Gitte Veiergang, der har hørt

en mislyd på hjertet og mistænker, at barnet

har en hjertefejl.

En af de lokale sygeplejersker tilføjer:

”Som haste.”

Barnets vejrtræning er blevet hurtig og

febrilsk og går i stå flere gange, så Anne

Vinther må ventilere ham. Ud fra blodprøven

afgør de, om barnet skal intuberes,

inden de kører. Anne Vinther går ud på

gangen og tænder kuvøsen.

”Vi er vant til at stå i uforudsete situationer

med alvorligt syge børn, og derfor er

det en succes, at vi rykker ud på sygehuse,

hvor de ikke er vant til det. Vi har det på

rygmarven og ved, hvad vi skal gøre,” siger

Anne Vinther, der har ca. to transportvagter

om måneden.

”Hvis man ikke er i konstant træning,

mister man hurtigt evnen og fornemmelsen

for arbejdet.

Derfor forsøger vi også at være så få som

muligt tilknyttet ordningen.”

Før barnet kan blive transporteret til

Rigshospitalet, skal det være stabilt. Endnu

har transportholdet ikke mistet et barn

under en transport.

Ikke plads til usikkerhed

Det er ca. halvanden time siden, at transportholdet

ankom.

”Gitte!” kalder Anne Vinther højt inde

fra stuen. ”Jeg vil gerne have dig herinde.”

Drengens værdier er begyndt at falde.

Han trækker ikke vejret. Stemningen er nu

hektisk og tyk af adrenalin.

”Få fat i anæstesi!” bliver der kaldt. Med

et fast greb om barnets hage og iltmaske,

der dækker det meste af barnets ansigt,

pumper Anne Vinther ilt, mens Gitte Veiergang

skynder sig at hente sit stetoskop i

tasken.

”Vi kan ikke køre, når han er så ustabil,”

siger hun og konkluderer, at det er nødvendigt

at intubere ham. Hjerteaktiviteten

falder til under 60.

Tæt omslynget på et par stole sidder forældrene

og betragter flokken af sundhedspersonale,

der med stort besvær forsøger

at intubere deres søn. Anne Vinther trækker

det lille bevidstløse hoved langt tilbage

transportsygepleje

i en voldsom stilling for at give plads til

tuben. Barnet bløder ud af munden, da

Gitte Veiergang med to fingre påbegynder

hjertemassagen.

”Flot, flot udslag. Super!” udbryder Gitte

Veiergang højt, da de endelig får tuben

på plads.

”Uha,” sukker Anne Vinther lettet og

fastgør tuben med fikseringstape rundt om

barnets mund. De bestiller akut røntgen

af thorax, som skal vise, om tuben ligger

korrekt og ikke for langt nede i forhold til

lungerne. Det er vigtigt, at den ligger helt

rigtigt, inden de kører af sted på vejene.

Forældre er med i plejen

Det er blevet lyst udenfor, og gangene

på Roskilde Sygehus er så småt vågnet

op til aktivitet og liv. I over tre timer har

transportholdet arbejdet på at stabilisere

drengen, da den lokale læge kan takke for

samarbejdet.

Anne Vinther kører transportkuvøsen

ind på stuen, samtidig med at røntgenholdet

ankommer. Tuben ligger o.k., lyder

meldingen. I et virvar af bandager,

slanger og ledninger skifter drengens mor

nænsomt hans ble på opfordring fra Gitte

Veiergang.

”Forældrene er en stor del af plejen om-

endnu har transportholdet ikke mistet et barn under en transport. sygeplejerske anne Vinther og læge gitte Veiergang rykker barnet fra transportkuvøsen

til sit leje på rigshospitalet. ”på en transport lærer jeg lægerne

bedre at kende. stemningen og samarbejdet mellem os er rigtig godt.”

sygeplejersken 2.2012 43


transportsygepleje

”Man får en tæt kontakt med børnene efter en

transport, så jeg følger dem tit og kigger til

dem efter en operation,” siger anne Vinther,

der gør transportkuvøsen og udstyret klart, inden

hun går hjem

kring barnet. Mange er skræmt fra vid og

sans, derfor prioriterer vi højt, at de føler

sig informeret og er så meget med i processen

som muligt. Det skal være dem selv,

der siger fra, hvis de ikke har lyst til at være

på stuen,” forklarer Anne Vinther.

”Når du siger ”go”, så rykker vi ham,”

siger Gitte Veiergang til Anne Vinther, som

sammen med en lokal sygeplejerske løfter

barnet og blidt placerer ham i den opvarmede

kuvøse, som bipper rytmisk og regelmæssigt

som et hjerteslag. Blå elektroder

dekorerer drengens bryst.

”Tak for hjælpen,” siger Anne Vinther

til personalet på Roskilde og nattevagten,

som af bar spænding og nysgerrighed stadig

ikke er gået hjem, selvom klokken er

over ni.

”Vi ses derinde,” siger Gitte Veiergang til

forældrene, som selv kører ind til Rigshospitalet.

Ambulancen har en ekstra plads

beregnet til en forælder, men mange væl-

Den første gang

44 sygeplejersken 2.2012

ger at blive sammen og selv køre eller tage

en taxa.

Lidt for spændende

”Puha,” siger Anne Vinther lettet og ånder

tungt ud, da hun spænder sig fast til venstre

sæde bag i ambulancen, hvor hun altid

sidder.

”Ja, det var en svær omgang,” medgiver

Gitte Veiergang.

”Det er usædvanligt, at barnet bliver så

dårligt og ustabilt, at vi måtte starte hjertemassage.

Det er længe siden, at jeg har været

med til det. Det var lige før, at det blev

lidt for spændende,” siger Anne Vinther,

mens ambulancen triller ud på motorvejen

eskorteret af to motorcykelbetjente. De

skal få transporten til at glide lettere og

undgå ryk og stød, som kan være risikable

for barnet.

Hjemme på Rigshospitalets Neonatalklinik

bliver holdet modtaget af en sygeple-

Første gang jeg blev kaldt ud på en transport, skulle vi hente et par meget for tidligt

fødte tvillinger på Hvidovre Hospital. jeg havde lige købt en mobiltelefon i anledning

af, at jeg var blevet transportsygeplejerske. jeg sad midt i aftensmaden, da jeg blev

kaldt. adrenalinen kørte, hjertet bankede, og jeg var fuldstændig på. ”Hvad kan der

ske? Hvad kan jeg gøre?”

I dag tænker jeg de samme tanker, men jeg er lidt mere afslappet. når jeg har vagten,

kan jeg ikke engang gå en tur, for jeg skal kunne træde ud ad døren med det samme.

nogle gange sover jeg rimelig godt, og andre gange vågner jeg på præcis samme tid,

som telefonen ringer, som om jeg var kaldt i forvejen. Men man vænner sig gradvist

til det.

jerske, som hjælper med at rykke barnet

over på sin nye stue. Senere skal en hjertelæge

scanne ham for at finde ud af, hvad

han fejler.

”Transporterne er en anderledes og

spændende del af arbejdet. Det er en slags

overbygning på det arbejde, vi laver til

daglig. En ekstra udfordring,” fortæller

Anne Vinther.

”Når man først er kommet ind i det, så

bliver man bare så grebet af det. Det er

meget værdiskabende og spændende at

samarbejde med lokale sygeplejersker og

læger, som har brug for os. Og forældrene

er meget taknemmelige. Det er jo deres

små øjesten, vi hjælper.”

Det er efterhånden fem timer siden, at

holdet blev kaldt ud på transporten, og

Anne Vinther kan køre transportkuvøsen

tilbage på sin plads, spritte puden af og

genopfylde medicin, inden hun går hjem

og sover ud til sin dagvagt næste dag.

slc@dsr.dk

Drengen havde en alvorlig hjertefejl og blev

efterfølgende opereret på Rigshospitalets

hjerteafsnit. Operationen gik godt, og drengen

var indlagt en uges tid, inden han blev

udskrevet og kom hjem.


e F t e r u d d a n n e l s e

Øje for

kvalitet og

ledelse

M A S T E R i

På masteruddannelsen har vi fokus på kvalitet som en integreret del

af ledelsesopgaven. Det handler om at skabe, fastholde og udvikle

kvalitet i de offentlige ydelser. Nøgleordene på uddannelsen er

fordybelse, metodiske færdigheder, kritisk analyse og forståelse.

❚ Uddannelsen starter i august.

❚ Ansøgningsfristen er 1. juni.

❚ Kontakt mastersekretariatet på tlf. 65 50 30 73

eller e-mail: mpqm@health.sdu.dk

Læs mere på ➜ www.sdu.dk/mpqm

F o r s k n i n g s b a s e r e t e F t e r u d d a n n e l s e

Jobb i Norge?

– Vi trenger flere sykepleiere!

Grip muligheten!

Vi tilbyr de beste oppdragene på sykehus, sykehjem eller

i hjemmesykepleien over hele landet.

Kan du jobbe min. 4 ukers perioder, tilbyr vi:

• faglige utfordringer

• tariffestet minstelønn fra NOK 178,-

• svært gode tillegg, doble tillegg i helg, høye overtidssatser

• tett oppfølging fra din konsulent

Ta turen til Oslo, Drammen, Stavanger, Bergen eller

Nord-Norge. Opplev et spennende fagmiljø kombinert med

byliv og vakker natur. Vi søker vikarer som er fleksible,

serviceinnstilte og positive.

kvalitet og ledelse

i social- og

sundhedssektoren

I N F O R M AT I O N S M Ø D E

Syddansk Universitet i Odense:

➜ Tirsdag d. 20. marts kl. 16-18.30

Ønsker du å jobbe i Norge i sommer? Ta kontakt

for å høre hva vi kan tilby deg av oppdrag:

Oslo: +47 90 29 04 48 - oslo.rekruttering@adecco.no

Nord-Norge: +47 73 87 86 27 - helse.nord@adecco.no

Stavanger: +47 51 81 26 00 - helse.stavanger@adecco.no

Bergen: +47 55 54 04 00 - helse.bergen@adecco.no


ANMELDELSER

Måske er KRAM-mantraperioden ved at være

ovre? Her er i hvert fald en bog, der kan

Folkesundhed

Folkesundhed

Perspektiver på dansk samfundsmedicin være tegn på et opbrud. KRAM-konceptet

Perspektiver på

Folkesundhed er ikke navnet på en tilstand i befolkningen, men er en

indebærer en påstand om, at usund livsstil,

betegnelse for en tilgang til befolkningens velvære. Ifølge denne tilgang,

dansk samfundsmedicin

er sundhedsforhold er del af et helhedssyn omkring menneskers bolig‑

kost, rygning, alkohol forhold, arbejdssituation, og fritidsmuligheder manglende og almene velfærdsordninger. motion

Sundhedsfremme indsatsen ses derfor som integreret i udvikling af bolig‑

områder, arbejdspladser og andre bynære miljøer. Sygdomsforebyggelse,

er de væsentligste sygdomsbehandling faktorer, og revalidering indgår når ligeledes det som en handler

integreret

Folkesundhed

del af denne holistiske optik. Koblingen mellem den mere traditionelle

om sygdomsfrekvens. medicinske og kliniske I indsats KRAM-perioden og folkesundheds visionen kan kaldes “sam‑ er

fundsmedicin”, og består af specialer som socialmedicin, miljømedicin,

arbejdsmedicin, revalidering, sundhedspleje, ergoterapi og almen medicin.

sundhedsfremme blevet til forebyggelse, og

Perspektiver

Bogen fortæller og diskuterer, hvorledes denne “samfundsmedicin” opstod

i Danmark i 1950erne, hvorledes den udviklede sig, og hvorfor, fortalt


ansvar for sygdom gennem en har række af ligget de væsentligste aktører på og den pionerer på enkeltes

området.

dansk

skuldre, skriver I særlig Brock grad berettes i om forordet. sundhedsfremme indsatsen Ændringer

i Ringkøbing Amt

1960‑1991, og Sund By indsatsen i Horsens 1987 og frem.

symboliseres i sproget, Bogen rettter dermed og et meget ordet kritisk blik på livsstil den idag udbredte sund‑ bliver

hedsoptik/politik, KRAM (kost, rygning, alhohol og motion), hvor sund‑

hedsforhold reduceres til individers livsstil og tilskrives individers eget

foreslået brudt op til levemønstre, livsførelse

samfundsmedicin

Redigeret af

ansvar.

Steen Brock

– ord, der signalerer betydninger om sociale

forhold, boligforhold, sociale interaktioner,

arbejdsforhold, trafi kforhold etc.

Bogen er en debatbog redigeret af Brock,

som også har skrevet et kapitel, der handler om teori i samfundsmedicin

i historisk og fi losofi sk belysning.

Brock arbejder videre med terminologi og foreslår samfundsmedicin

som samlebetegnelse for socialmedicin, miljømedicin, sundhedsfremme,

folkesundhed og arbejdsmedicin. Spændende, da

det kan være væsentligt med terminologisk afklaring.

Valgårda indleder og rammesætter bogens indhold med at analysere

de forestillinger, der er om ”livsstilssygdomme”, og hun demonterer

det individualiserende adfærdsprojekt. Valgårda tager

Weber og Bourdieu med, så læserne får udfoldet henholdsvis forståelse

af livsmønstre, livschancer, livsvilkår, livsvalg, habitus, felt

og distinktion, når det gælder sundhed og sygdom. Vores danske

vej til KRAM sætter Valgårda i et nordisk og europæisk perspektiv,

og hun sætter det, der er blevet til almene og udbredte forståelser,

Andre bøger om sundhed

fra Forlaget Philosophia

Grundlagsproblemer i sygeplejen

Etik, videnskabsteori, ledelse

og samfund

1. udgave, 10. oplag (2006)

Redigeret af Torben K. Jensen, Lars Ulrik Jensen og Won Chung Kim

Humaniora & Sundhedsvidenskab

(2002)

Redigeret af Uffe Juul Jensen, Hans Fink og Christian T. Lystbæk

Sundhedsbegreber

Filosofi og Praksis

2. udgave, 1. oplag (2005)

Redigeret af Uffe Juul Jensen og Peter Fuur Andersen

Sundhedsfremme i teori og praksis

En lære, debat- og brugsbog på grund lag

af teori og praksisbeskrivelser

2. udgave, 9. oplag (2006)

Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen

Perspektiver på pleje

Værdier i praksis

1. udgave, 1. oplag (2008)

Redigeret af Torben E. Andreasen

Ikke kys til KRAM

46 SYGEPLEJERSKEN 2.2012

INDHOLD

del i · historie og dokument

Signild Vallgårda

“Livsstilssygdomme” og livsstil

Signild Vallgårda

Dansk folkesundhedspolitik: fokus på adfærd

og valg

Interview med Vagn Christensen

Det glemte frisind

Martin Silberschmidt

Personlige erfaringer fra et aktivt liv som

samfundsmediciner 1970‑2010

Claus Vinther Nielsen

Klinisk socialmedicin fra Hippokrates

til nutid

Interview med Vagn Ry Nielsen

Tid til at tale med alle

Interview med Inge Kristiansen

Sund By indsatsen i Horsens

Historisk og tematisk overblik

Horsens Sund By

del ii · perspektiver og debat

Uffe Juul Jensen

Menneskenes bolig

Jørn Hansen

Fra fritidsidræt til sundhedsaktivitet

Steen Brock

Træk af den danske samfundsmedicins teori

i historisk og filosofisk belysning

Kjeld Poulsen

Arbejdsmiljøforskning i praksis

Hans Klausen

Arbejde – en sund tilbøjelighed?

Keld Thorgård

Folkesundhed mellem frygtsomme borgere

og videnskabelige stridigheder

87875_cover_folkesundhed_r1.indd 1 27-07-2011 13:37:13

på spil. Ud over at fordybe sig i de store skikkelser i dansk samfunds-

og socialmedicin som Vagn Christensen og Svend Heinild

er der fl ere let tilgængelige beskrivelser af Horsens som sund by.

Det er i høj grad mændenes historie i det samfunds- og socialmedicinske,

der skrives, hvor er kvindernes? En folkesundhedsperle,

der lyser bogen op, handler om menneskenes bolig, hvor U e Juul

Jensen understreger, at folkesundhed er mere og bredere end

sygdomsforebyggelse og kan forbindes med livskraft og sundhed,

der bestandigt udvikles i forhold til de vilkår og udfordringer, vi

udsættes for.

Af Marianne Mahler, MPH, ansat som

sygeplejefaglig konsulent i

Lokalområde Indre By Østerbro, København.

Et kig gennem vinduet til plejebørns hverdagsliv

”Jeg synes, at der er mange beslutninger,

der er svære at ta’, fordi man ved, at

man gør andre folk kede af det. Det kan

f.eks. være, da jeg sagde til min mor, min

rigtige mor, at jeg ikke ville bo hjemme

hos hende. Da var hun rigtig ked af det,

og hun var rigtig ked af det i rigtig lang

tid, men man er bare nødt til at ta’ det,

for når man bor i pleje, som jeg gør, så er

det bare noget, man er nødt til at gøre, for

at man kan få et godt liv.” Sagt af Joline,

et af de fem børn eller unge mennesker,

som medvirker i denne fi lm om at komme

i pleje, bo i en plejefamilie, savne sin egen

mor og far og de svære følelser, når forældrene

svigter, ensomheden ”når ingen

forstår, hvordan det er.” Tvivlen om, hvor-

vidt plejefamilien nu holder rigtigt af én,

og konstateringen af, at det tager tid både

at falde til og at åbne sig over for en fremmed

familie. Joline fortæller:

”Da jeg kom over i min plejefamilie, var

det rigtig svært. Der var så mange regler.

Jeg måtte ikke gøre dit og dat. Jeg vidste slet

ikke, at der var så mange regler i verden.”

De medvirkende børn og unge skaber

sammen med en tegner animationsfi lmen

om Rosa, som på sin 12-års-fødselsdag efterlades

foran Tivoli af sin mor og i stedet

for den lovede Tivolitur kommer i plejefamilie.

Børnene bruger deres erfaringer til

at sætte ord på Rosas tanker og følelser og

giver hende råd med på vejen om, hvordan

hun kan komme videre.

Steen Brock (red.)

Folkesundhed –

perspektiver på dansk

samfundsmedicin

Forlaget Philosophia 2011

252 sider – 230 kr.

ISBN 978-87-88663-72-3

”Vi må ikke gøre Rosa til et o er, som

alle skal have ondt af,” siger en af de unge

undervejs i processen. Freya beskriver

sine tanker om at bo i plejefamilie på

denne måde:

”På den ene side har jeg det rigtig godt,

men på den anden side mangler der noget.

Men det vil der nok gøre, uanset hvor

jeg er.”

Jeg fi k lokket en tilskuer til at kigge

med, som aldersmæssigt befi nder sig i omegnen

af målgruppen. Hans kommentarer

var bl.a.: ”Det er nogle gode børn, de har

fundet. De er gode til at fortælle om, hvordan

de har det, og hvad de tænker.”

”Tegnefi lmen, og den måde de laver

den på, virker godt, det gør historien lidt


Velfærd med et

menneskeligt ansigt

Fremtidens styringsparadigmer

i den offentlige sektor

Jens Jonatan Steen og

Malthe Munkøe (red.)

Frydenlund 2011

221 sider – 249 sider

ISBN 978-87-7118-025-1

lettere og ikke så tung og sørgelig.” De

tre piger og to drenge i fi lmen fortæller

levende og usentimentalt om deres liv

og erfaringer med at bo i plejefamilie.

Filmen fortjener et bredt publikum,

både børn og unge på vej til anbringelse

i plejefamilie, og børn, som er i

pleje – fi lmens primære målgruppe.

De anbragte børns omgivelser, familie,

plejefamilie, klassekammerater, lærere,

pædagoger og sundhedsplejersker

vil have glæde af dette kig igennem

vinduet, som fi lmen åbner på klem til

plejebørns hverdagsliv.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske

i Furesø Kommune.

Instruktion af René Bo Hansen · Animation af Thomas Mygind Christensen

Fortællingen om

ROSA

– en film med og om plejebørn

Redaktion: Jette Bagh, fagredaktør

Opgør med fl uebenskulturen

Denne antologi, som er skrevet af 14 velformulerede

forfattere med teoretiske og/eller praktiske

erfaringer fra o entlig administration og

organisation, fl yder over med tømmermænd.

Mange af forfatterne har svære kvababbelser

efter det o entlige Danmarks årelange berusende

tango med New Public Management

(NPM), markedsstyring og kontraktpolitik.

Kun få af bogens bidragydere har undgået at

få en overdosis af kvalitetssikring, evaluering

og fl uebenskultur.

Så der er sådan set bred enighed om, at der

skal nye boller på suppen. Men det er også

tydeligt, at mange af de problemer som NPM

skulle have løst, enten er blevet værre eller

har bevaret status quo. Alligevel har fl ere af

forfatterne svært ved at sige ret farvel. De kan

ikke helt opgive tanken om, at man må kunne

fi nde en metode til at synliggøre og måle den

service, det o entlige skal yde.

Det er praktikere som socialrådgiverformand

Bettina Post og socialborgmester Anne

Wang, der er mest klare i spyttet, når de frasiger

sig NPM. De kalder uden omsvøb NPM,

som den har udfoldet sig i Danmark, for et gespenst,

et virus, der ikke står tilbage for hiv, en

storladen, men mislykket eksercits i nulfejlskultur,

kontroltyranni og forandringsmani.

Wang er dog også opmærksom på, at NPM

ikke er én, men mange metoder. Desuden læg-

ger hun stor vægt på forskellen mellem den

styring, som folk forsøger med NPM, og det

hun kalder ledelse. Ledelse implicerer retning

og fokus, det gør styring ikke, mener hun.

Nogle af de mere teoretisk orienterede hævder,

at det ikke er det, man gør, men måden

man gør det på, mens andre hævder, at NPMkonceptet

kan restitueres ved at forbedre

metoderne. Således mener Nicolaj Ejler og

Cathrine Lindberg Bak, at den version af NPM,

der hedder resultatbaseret styring (RBS), og

som forlader sig på få, men velvalgte indikatorer,

vil give gode resultater og dermed sikre

både kvalitet og gennemsigtighed. Det er måske

ikke helt tilfældigt, at Ejler og Bak kommer

fra et af de konsulentfi rmaer, som har haft

gode indtægter på at forsøge at implementere

NPM i de o entlige administrationer.

Generelt har NPM givet job til højtuddannede,

som ikke havde direkte borgerkontakt,

men som skulle beskrive og forandre praktiske

tiltag, hvis implikationer de ofte havde en beskeden

erfaring med. Det er naturligvis godt at

vide noget, men det er desværre ikke ensbetydende

med at kunne noget.

Af Karen Ellen Spannow,

sygeplejerske og etnograf.

Fortællingen om Rosa – en film med og om plejebørn

Instruktion René Bo Hansen

Længde 45 minutter – Pris: Privat person 150 kr.,

som institution, kommune mv. 400 kr.,

som pædagogisk central/bibliotek mv. 700 kr.

Priserne er inklusive moms + porto

Filmen kan bestilles på www.fortaellingenomrosa.dk

SYGEPLEJERSKEN 2.2012 47


ANMELDELSER

Filosofi sk etik – mere spændende end krimi

Jeg er ude at køre i min nye Mercedes, da

jeg hører et råb om hjælp. En mand har

skåret sig på noget pigtråd. Han vil miste

benet, medmindre han kommer på hospitalet

med det samme. Jeg kan køre ham,

men så vil han bløde ud over og ødelægge

mine hvide lædersæder til 5.000 kr. Jeg

beslutter at lade som ingenting og kører

videre.

I min postkasse fi nder jeg et brev fra

UNICEF, hvoraf det fremgår, at jeg kan redde

30 børn i Etiopien, hvis jeg indbetaler

700 kr. Jeg betaler ikke og smider brevet i

skraldespanden. De 30 børn vil dø.

Disse to eksempler bruges i bogen til at

diskutere konsekventialisme, som er en

etisk teori, der påbyder os at gøre verden

så god, som vi kan. Fornuften siger, at

jeg kan hjælpe fl ere mennesker for færre

penge, alligevel synes de fl este, at det er et

større svigt at undlade at hjælpe manden.

Nu følger en teoretisk gennemgang af konsekventialismens

mange facetter ved hjælp

af moderne fi loso er, f.eks. Kagan 1989 og

Holtug 2010.

Denne bog er en grundbog i fi losofi sk

KORT NYT OM BØGER

Lise Høy Laursen &

Maria Blum Bertelsen

Musik i øjeblikket – en håndbog

om musik i ældreplejen

Unitas Forlag 2011

96 sider – 149 kr.

ISBN 978-87-7517-908-4

Beboerne på mange plejehjem er i dag

så svækkede af demens, at de ikke længere

kan deltage i madlavning, borddækning

og stoftryk. Musik er en af

de få aktiviteter, der har positiv betydning

i arbejdet med mennesker med

demens. Bogen indeholder forslag til

musikaktiviteter i hverdagen, cases,

korte teoretiske betragtninger, f.eks.

om hvordan musik påvirker hjernen,

og den skal betragtes som en brugs- og

inspirationsbog. De mange fotografi er

viser gamle, der synger, spiller og danser,

tydeligvis med glæde.

48 SYGEPLEJERSKEN 2.2012

Filosofisk etik

Normativ etik, praktisk etik og metaetik

Redigeret af anne-marie s. christensen

aarhus universitetsforlag

Filosofisk etik

Normativ etik, praktisk etik og metaetik

Red. Anne-Marie S. Christensen

Aarhus Universitetsforlag 2011

408 sider – 399,95 kr.

ISBN 978-87-7934-581-2

Randi Andersen

Tavs viden og praktik

En diskussion af Polanyis teori om tavs

viden i forhold til praktik i sygeplejerskeuddannelsen

og i pædagoguddannelsen

En ph.d-afhandling fra forskerskolen i

Livslang Læring, RUC 2011

238 sider – 198 kr.

ISBN 978-87-91387-43-2

I sygeplejerskeuddannelsen prioriteres

teori om praksis over sansede oplevelser

i praksis, anføres det i afhandlingen.

Polyanis teori om tavs viden

præsenteres sammen med en empirisk

undersøgelse af praktik i henholdsvis

pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen,

og afhandlingen

viser, hvordan det øgede fokus på

målbare mål kan forhindre læring i

praktik.

etik, der introducerer forskellige etiske

positioner, men vel at mærke i den form,

etikken har lige nu. Det er stort set kun

moderne fi loso er, der henvises til. Aristoteles,

Platon, Kant og alle de andre gamle

og kendte fi loso er er kun nævnt, hvis deres

tanker menes at spille en rolle i nutidig

etik. Den noget vanskelige teori krydres

med mange eksempler fra hverdagen, og

derved bliver bogen lettere at læse.

Antologien har tre moralfi losofi ske discipliner:

den normative, den praktiske og

metaetikken. Afsnittet om den normative

etik gennemgår de klassiske områder: pligtetik,

konsekvensetik, dydsetik og nærhedsetik.

I afsnittet om nærhedsetikken vil de

fl este sygeplejersker nikke genkendende til

Løgstup, Levinas og Hannah Arendt, men

ellers er der for mig stort set ingen navne,

der vækker genklang.

I afsnittet om praktisk etik tages fat på

dyreetik, miljøetik og krigens etik, som må

siges at være på kanten af relevans for sygeplejersker,

men så følger for os relevante

afsnit om bioetik, teknologi og etik og endelig

et kapitel om forskningsetik.

Tabu – er også en bivirkning

Psykisk syge fortæller

Patriciahuset 2011

161 sider – 179 kr.

ISBN 978-87-92573-83-4

Bogen indeholder bidrag fra 12 sindslidende,

som fortæller om deres sygdom

og om den tilgang, de har mødt

i Patriciahuset eller Bo-25, tilbud til

psykisk sårbare borgere i Esbjerg Kommune.

Bogen kan hjælpe omverdenen

til en bedre forståelse for de mennesker,

som f.eks. har stress, depression,

borderline personlighedsforstyrrelse

eller bipolar sindslidelse.


I det sidste store afsnit af bogen er fokus

på metaetikken, hvor man undersøger

grundlaget for vores moralske antagelser

som f.eks.: Er etikken uafhængig af mennesker,

eller konstruerer vi selv etikken?

Findes der en moralsk viden, eller gør der

ikke?

Er bogen relevant for sygeplejersker? Jeg

mener, den er et must, hvis du underviser i

etik, hvis du skriver opgave inden for etik,

eller hvis du har det som undertegnede: At

fi losofi sk etik er mere spændende end en

kriminalroman. Så må du eje denne bog.

Bogen har gode litteraturhenvisninger,

og efter hvert kapitel er der relevante arbejdsspørgsmål.

Det er landets førende

forskere i etik, som har skrevet antologien,

men jeg savner en omtale af de enkelte forfattere.

Af Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist på

Diakonissestiftelsens Hospice,

Frederiksberg.

Beate Grimsrud

En dåre fri

Gyldendal 2011

488 sider – 299 kr.

ISBN: 978- 87-02-11008-1

Bogen beskriver, hvordan det er at leve

med en sindslidelse, og indholdet har

fl ere ligheder med forfatterens egen historie.

Den handler om, hvordan det er for

hovedpersonen Eli at leve med stemmer,

at være indlagt og at være hjemme igen.

Stemmerne tilhører tre navngivne drenge,

Espen, Erik og Emil. En terapeut ved navn

Jonatan kommer til og hjælper Eli med

at håndtere stemmerne og leve med sine

psykoser.

En roman, der er oplagt som fælleslæsning

for psykiatriske sygeplejersker.

Karen Marie Dalgaard og

Michael Hviid Jacobsen (red.)

Humanistisk palliation

Teori, metode, etik og praksis

Forfatterne og Hans Reitzels Forlag 2011

445 sider – 348 kr.

ISBN 978-87-412-5450-0

Døden i vidvinkel

”Humanistisk palliation” er en antologi,

der på en spændende måde indfanger en

vifte af temaer inden for dødens domæne.

Bogen henvender sig til professionelle og

studerende inden for det sundhedsfaglige

og sociale område. Den kaster lys over og

skaber en vis form for faglig ballast og fællesskab

bag det palliative felt. Der er ikke

tale om ”palliativ medicin”, hvor fokus i

udgangspunktet er på klinisk praksis eller

medicinske problemstillinger. Der er derimod

et markant fokus på sociale, psykologiske,

eksistentielle, følelsesmæssige og

spirituelle forhold ved alderdom, aldring

og døden.

En lang række toneangivende akademikere

og fagfolk præsenterer samlet væsentlige

temaer i relation til det palliative felt.

De skriver ind i forskellige faglige felter,

indfanger etiske udfordringer og anlægger

et terapeutisk, fi losofi sk eller trøstende

perspektiv i de specifi kke kapitler.

Læs f.eks. det tankevækkende kapitel om

alderdom, aldring og hverdagsgerontologi

”At blive gammel og mæt af dage?”, få et

spændende indblik i musikterapeuternes

tilgang til musikalsk kommunikation med

uhelbredeligt syge og døende i ”Din ven til

det sidste – musikterapi på hospice og i pal-

Redaktion: Jette Bagh, fagredaktør

teori

Humanistisk

metode

Palliation

etik

Redigeret af

Karen Marie Dalgaard

og Michael Hviid Jacobsen

Hans Reitzels Forlag

praksis

liativ indsats”, eller tag med op i helikopteren

og få en oplevelse af vores forhold til

døden i vidvinkel med professor i sociologi,

Michael Hviid Jacobsen og Louise Lund

Simuyemba, der tegner konturerne af nutidens

interesse for døden og palliation på

baggrund af dødens udviklingshistorie i

Vesten fra middelalderen til moderne tid.

Bogen er opbygget, så man enten kan

læse den kronologisk i sin helhed, såfremt

man ønsker at få alle bogens detaljer og

perspektiver med, eller læse enkelte sektioner,

der har ens særlige faglige bevågenhed.

Man kan også springe frem og tilbage

mellem de kapitler, man umiddelbart har

en interesse i. Alle kapitler er tænkt som

introduktion til diskussioner om, hvordan

man kan skabe forudsætningerne for en

værdig død i det danske samfund.

”Humanistisk palliation” er en perspektivrig

og debatskabende introduktionsbog,

der uden tvivl vil fi nde vej til hospicer, sygehusafdelinger

og hjemmepleje. Den vil

også fungere godt på kurser eller moduler

i palliation.

Af Lena Poulsen, sygeplejerske på

Lokalcenter Trøjborg, Abildgården i Aarhus.

SYGEPLEJERSKEN 2.2012 49


KlinisKe Der er åben eKspertsygeplejersKer

modtagelse på vårdcentralen i

Mariestad. Alle med et akut problem

kan komme til uden tidsbestilling

hos en læge eller en

sygeplejerske.

50 sygeplejersKen 2.2012

Svenske sygeple


I alle de nordiske lande har sygeplejen ladet sig inspirere af amerikanske og

britiske nurse practitioners - kliniske ekspertsygeplejersker, fordi de kan lette

presset på lægerne og sundhedsvæsenet. Udviklingen går langsomt i Norden,

men i løbet af dette år får Danmark en klinisk ekspertuddannelse i kroniske

sygdomme, og hvis alt går efter planen, også en uddannelse som avanceret

klinisk geriatrisk sygeplejerske.

Sverige er længere fremme, og Sygeplejersken har derfor besøgt nabolandet

for at se, hvordan sygeplejersker i lægehuset i Mariestad har overtaget behandlingen

af almindelige luftvejs-, urinvejs- og hudinfektioner.

KlinisKe eKspertsygeplejersKer

jersker stiller diagnoser

Af Kirsten Bjørnsson, journAlist • foto: søren svenDsen

Gennem de sidste fem år har sygeplejersker i en række midtsvenske

lægehuse overtaget udredning og behandling af almindelige

infektionssygdomme.

En skoledreng med halsbetændelse eller en ældre kvinde

med urinvejsinfektion behøver ikke længere vente flere dage

på at blive set af en overbebyrdet læge.

Der har altid været sygeplejersker og andet sundhedspersonale

i de offentlige lægehuse, vårdcentralerne, som er indgangen

til det svenske sundhedsvæsen.

Men siden 2003 har omkring 20 af disse sygeplejersker fået

en toårig videreuddannelse i klinisk undersøgelse, diagnostik

og behandling, så de selvstændigt kan tage sig af udiagnosticerede

infektionspatienter.

To af disse avancerade primärvårdssjuksköterskor, Ann-

Chrestine Gustavsson og Karin Bergman, arbejder på vårdcentralen

i Mariestad, en gammel købstad beliggende ved

Sveriges største sø, Vänern.

Her er kun fire af otte lægestillinger besat, og de avancerede

primærsygeplejersker (APS) er et godt og billigt alternativ til

dyre lægevikarer. 90 pct. af de patienter, som de ser, skulle ellers

være set af en læge.

”Men selv om vi var fuldt bemandede på lægesiden, ville vi

stadig have brug for avancerede primærsygeplejersker,” siger

vårdcentralchef Ylva Ringhede.

”Det er et spørgsmål om, hvor vi vil prioritere vores lægeressourcer.

Der bliver udskrevet flere og flere tunge og multisyge

patienter fra sygehuset, men samtidig har vi mange patienter,

der henvender sig med hoste, snue, ondt i ørerne osv.

Når de avancerede primærsygeplejersker kan tage sig af

dem, får lægerne bedre tid til de meget syge.”

Sæson for hoste og ørepine

Det er vinter, surt og blæsende, og ikke overraskende er der

flest henvendelser om hoste og andre luftvejsproblemer, den

dag Sygeplejersken er på besøg i APS-konsultationen.

Men der er også flere kvinder med urinvejsinfektioner, en

treårig dreng med skoldkopper og et par hudundersøgelser, en

betegnelse, der dækker alt fra flåt- og hundebid til mistænkeligt

udseende vorter.

”Det her var lidt et grænsetilfælde,” bemærker Karin Bergman,

efter at hun har undersøgt og behandlet en 15-årig

dreng med en rød, øm og hævet storetå.

Foruden de to APS’er arbejder der 10 distriktssygeplejersker

i vårdcentralen, og oftest vil en af dem tage sig af mindre

hudproblemer. Men Pontus har haft problemer med tåen,

siden han slog den i sommer, og Karin Bergman vurderer, at

der godt kan være tale om en streptokok- eller stafylokokinfektion,

der kræver antibiotikabehandling.

I første omgang foreslår hun dog familien, at de prøver at

lokalbehandle med et spritvædet kompres om natten.

”Hvis det så ikke hjælper, må I ringe og få en recept,” tilføjer

hun.

Uddannet til udredning

Patienter, der henvender sig på vårdcentralen med et akut problem,

bliver modtaget af en triagesygeplejerske, der vurderer, om

sygeplejersKen 2.2012 51


KlinisKe eKspertsygeplejersKer

pontus (15) slog sin storetå i sommer, og den bliver ved

med at være rød, øm og hævet. neglebåndsinfektioner

kan ofte klares med lokal spritbehandling i nogle dage, så

Karin Bergman viser familien hvordan. Hun vurderer, at

der godt kan være tale om en bakteriel infektion, men

hun vil ikke ordinere en antibiotikakur, før lokal behandling

er forsøgt.

patienten skal ses af en distriktssygeplejerske,

en læge eller en APS. Der er åben modtagelse,

og tidsbestilling er ikke nødvendigt.

Samtidig har vårdcentralen er lang række

specialiserede klinikker, demensklinik,

jordemorkontrol, vaccinationer, diabetesklinik,

astma-KOL-klinik m.m. Mange af

distriktssygeplejerskerne er specialiserede

på forskellige områder, og patienter med

kroniske lidelser bliver passet i et teamsamarbejde,

hvor lægen står for diagnosticering

og årskontrol, mens distriktssygeplejersker

følger patienten resten af året.

Forskellen på distriktssygeplejerskernes

specialistkompetencer og den avancerede

primærsygepleje er den selvstændige kliniske

undersøgelse og beslutningstagen, som

Karin Bergman og Ann-Chrestine Gustavsson

er uddannet til.

”Det er f.eks. kun os, der kan lytte på

lunger,” fortæller Ann-Chrestine Gustavsson,

efter at hun har foretaget en grundig

undersøgelse af den 11-årige Sebastian,

der har hoste og ondt i det ene øre.

Hun tager hans temperatur, kigger i halsen,

lytter og banker på brystet, mærker

bag ørerne og kigger på trommehinderne

med et otoskop, før hun fortæller Sebastians

mor, at der ikke er noget, der tyder

52 sygeplejersKen 2.2012

på andet end den virus, der har været i

omløb i længere tid. Hosten kan de lindre

med honningvand eller mentolbolsjer, og

til natten kan lidt paracetamol være en god

idé, så Sebastian kan sove.

Lægen skriver recepten

”Vi vil helst vente så længe som muligt med

antibiotika,” siger Ann-Chrestine Gustavs-

De svenske vårdcentraler

Det var en fælles beslutning fra regionen og

den lokale professionshøjskole at udvikle en

uddannelse i infektionssygdomme for primærsygeplejersker.

son, da hun har sendt familien hjem med

en opfordring til at komme igen, hvis generne

ikke går over.

Hun vurderer selv, om en penicillinkur

er nødvendig, men recepten må hun have

en lægekollega til at skrive.

”Vi må desværre ikke ordinere antibiotika.

Men vi kan skrive henvisninger til

røntgen af lunger og bihuler, vi kan bestille

primärvården er indgangen til det svenske sundhedsvæsen på samme måde som almen

praksis i Danmark. Det er her, mindre alvorlige sygdomme bliver behandlet, og

borgerne bliver sendt videre til specialistbehandling på sygehuset.

i begge lande betaler regionerne for undersøgelse og behandling, men til forskel

fra de danske privatpraktiserende læger er de svenske læger offentligt ansatte. Mens

lægen i en dansk praksis ansætter det øvrige sundhedspersonale i lægehuset, er alle

faggrupper i en svensk vårdcentral ansat under en administrativ leder, en verksamhetschef

eller vårdcentralschef.

i vårdcentralerne er der sygeplejersker, distriktssköterskor, som nærmest svarer

til danske konsultationssygeplejersker og ikke må forveksles med kommunernes

hjemmesygeplejersker. Distriktssygeplejerskerne behandler hudproblemer og andre

mindre alvorlige lidelser, ligesom de vaccinerer, følger patienter med kroniske lidelser

m.m. De har i mange år haft en vis begrænset ordinationsret, der dog hovedsagelig

omfatter salver, næsespray og lettere smertestillende.

Avancerade primärvårdssjuksköterskor er distriktssygeplejersker, der er videreuddannet

til at udrede, diagnosticere og behandle almindelige infektionssygdomme.


Mariestad ved vänern var engang hovedstad

i skaraborgs len. nu er området en del af

västra götalandsregionen.

Bajram (3) har skoldkopper. Det kan Karin

Bergman meget hurtigt konstatere, da hun kigger

på ham. Hun forklarer hans far, at det er

meget smitsomt, og at han ikke bør komme i

nærheden af gravide kvinder og spædbørn. nu

vil hun skrive en recept på antihistamin for kløen,

men feberen og skoldkopperne går over af

sig selv, forklarer hun.

KlinisKe eKspertsygeplejersKer

laboratorieprøver og selv vurdere prøvesvarene,

og vi kan henvise til en række

modtagelser på sygehuset, f.eks. for børn,

hud og øre-næse-hals.”

Svenske distriktssygeplejersker har en

vis ordinationsret, men den er meget begrænset.

Det var da også tanken med APSuddannelsen,

at den skulle give udvidet

ordinationsret.

Det har den svenske sundhedsstyrelse,

Socialstyrelsen, dog sagt nej til, forklarer

Karin Bergman. APS har heller ikke lov

til at skrive de lægeerklæringer, man skal

have for at få sygedagpenge.

”Så recepter og sygemeldinger må vores

lægekolleger hjælpe os med,” siger Karin

Bergman.

Der er også begrænsninger i retten til at

henvise til specialistbehandling, men til

gengæld har svenske patienter i nogle år

haft ret til at henvise sig selv. Så hvis sygeplejersken

ikke kan henvise, kan hun bede

patienten gøre det.

I hverdagen opvejer det gode samarbejde

med lægerne, at de avancerede

sygeplejersker ikke selv kan ordinere

den behandling, de har besluttet at give

patienten.

Men Karin Bergman er overbevist om,

sygeplejersKen 2.2012 53


KlinisKe eKspertsygeplejersKer

sebastian (11) hoster og har ondt i øret. Men

der er ikke noget at se i øre eller svælg, ingen

hævede kirtler og ingen mislyde på vejrtrækningen,

konstaterer Ann-Chrestine gustavsson.

Han er sikkert frisk til at spille ishockey på lørdag.

i mellemtiden kan honningvand hjælpe på

hosten, og paracetamol kan tage ørepinen om

natten.

vårdcentralchef ylva ringhede: ”selv om

vi var fuldt bemandede på lægesiden, ville

vi stadig have brug for avancerede

primærsygeplejersker.”

54 sygeplejersKen 2.2012

at de manglende rettigheder begrænser

udbredelsen af APS-funktionen.

”Der er jo et spørgsmål om ansvar, og det

er stadig uklart, for der har endnu ingen

sager været, der er prøvet i retten. Men

hvem har ansvaret, når sygeplejersken har

vurderet, men det er lægen, der har skrevet

recepten?”

Toårig uddannelse

Den toårige uddannelse, som Ann-Chrestine

Gustavsson og Karin Bergman gjorde

færdig i 2007, er skabt i samarbejde mellem

den lokale sygeplejerskeuddannelse

på Högskolan i Skövde og Primärvårdsdistriktet

Skaraborg, der omfatter 14 vårdcentraler.

Indtil videre har omkring 20

distriktssygeplejersker taget uddannelsen.

Det var primærvården, der pegede på infektionssygdomme

som arbejdsområde for

APS, og typisk fik distriktssygeplejerskerne

uddannelsen betalt af deres arbejdsplads.

Vårdcentralerne forpligtede sig også til at

oprette APS-modtagelser bagefter, ligesom

de forpligtede sig til at tage de studerende

i praktik undervejs.

”Vores uddannelse kræver jo vældig

meget vejledning hos lægerne, fordi kundskaberne

ikke findes hos sygeplejersker. Så

lægerne må være parate til at afsætte tid,”

siger Karin Bergman.

”Man havde også en dialog med Socialstyrelsen,

som har stillet en række krav for

at godkende funktionen: Arbejdsområdet

for en APS skal være tydelig afgrænset og

godkendt af vårdcentralchefen, og der skal

findes kliniske retningslinjer for udredning

og behandling.”

Når Skaraborg ønskede sygeplejersker

med kompetencer inden for infektionssygdomme,

skyldtes det, at netop disse

sygdomme har et meget stort volumen.

Lige så store behov for avanceret sygepleje

findes der dog på andre områder, mener

Karin Bergman. F.eks. hos kronisk syge og

i psykiatrien.

”Men det største behov ser jeg nok i

hjemmesygeplejen. Her har man jo dem,

der er allermest syge, men kommunerne

har ikke læger ansat. Her kunne avancerede

sygeplejersker med medicinske kompetencer

gøre megen nytte.”

redaktionen@dsr.dk


KlinisKe eKspertsygeplejersKer

Finland er længst med

avanceret klinisk sygepleje

Interessen for ekspertsygepleje vokser i alle nordiske lande, siger den finske sygeplejeprofessor

Lisbeth Fagerström. De kan lette presset på lægerne i den primære sundhedstjeneste, men der

er også brug for dem på andre områder.

Af Kirsten Bjørnsson, journAlist

Ekspertsygepleje, eller med et nordisk fællesbegreb,

avanceret klinisk sygepleje, er

ikke kun en vision, man arbejder hen imod

i Danmark.

I alle de nordiske lande har sygeplejen

ladet sig inspirere af de selvstændige funktioner,

som er udviklet i USA, Storbritannien

og mange andre lande siden 70’erne,

nurse practitioner, clinical nurse specialist

mfl.

Men det går vældig langsomt i Norden,

og det skyldes ikke kun, at sundhedsmyndighederne

i de fleste nordiske lande er

skeptiske over for tanken om at give sygeplejersker

ordinations- og henvisningsret.

Det siger den finske sygeplejeprofessor

Lisbeth Fagerström, redaktør og medforfatter

til bogen ”Avancerad klinisk sjuksköterska”,

der udkom i Sverige sidste år.

”Jeg tror helt enkelt, der er for lidt viden og

information om, hvad en avanceret klinisk

sygeplejerske er og kan udrette, og ikke kun

hos sundhedsmyndighederne,” siger hun.

lisbeth fagerström er professor i sygepleje på

Høgskolen i Buskerud i norge og prodekan for

dean sundhedsvidenskabelige forskning samme

sted samt docent på Åbo Akademi i finland og

Örebro universitet i sverige.

De andre nordiske lande

”Selvfølgelig kræver det en politisk beslutning,

hvis sygeplejersker skal have nye

kompetencer og funktioner. Men før vi kan

komme så vidt, må faget selv gøre sig klart,

hvad vi vil.”

Ekspert eller specialist

I de lande, hvor avancerede kliniske sygeplejersker

arbejder i selvstændige funktioner,

kan deres virksomhedsområde være

meget forskelligt. Nogle er uddannet til

skadestue- og akutfunktioner, nogle til primærsektoren,

nogle er højt specialiserede

inden for et sygehusspeciale. Så man kan

betragte avanceret klinisk sygepleje som et

paraplybegreb.

”Men en nøglekompetence hos den fuldt

udviklede avancerede kliniske sygeplejerske

er, at hun kan foretage kliniske undersøgelser

og selvstændigt kan bedømme og

diagnosticere akutte helbredsproblemer,”

siger Lisbeth Fagerström.

”Det er klart, at specialistsygeplejersker

i norge er den første masteruddannelse i avanceret klinisk sygepleje oprettet inden for

det geriatriske område.

sverige har siden 2005 haft en magisteruddannelse inden for avanceret primærsygepleje

(se reportagen), og en magisteruddannelse i avanceret kirurgisk sygepleje er

på vej.

i finland tilbyder fem professionshøjskoler masteruddannelser i avanceret klinisk

sygepleje. De er både målrettet til primærsektoren og sygehussektoren.

seks universiteter og professionshøjskoler i Danmark, sverige, norge og finland

(netværket geroproff) er på vej med en master i avanceret klinisk geriatrisk sygepleje.

m

privAtfoto

sygeplejersKen 2.2012 55


KlinisKe eKspertsygeplejersKer

Nordisk

samarbejde

om master

Hvis alt går efter planen, vil danske

sygeplejersker med klinisk erfaring til

efteråret kunne starte en uddannelse

til avanceret klinisk geriatrisk sygeplejerske.

VIA University College er den danske

deltager i et nordisk samarbejde,

Geroproff, om en fælles masteruddannelse

i geriatri.

”I Danmark må kun universiteter

udbyde masteruddannelser, så vi har

indgået et samarbejde med Høgskolen

i Buskerud i Norge. Men tre kursusmoduler

vil de studerende kunne

tage her,” fortæller lektor Anne Mette

Olesen fra VIA University College i

Holstebro.

Masteruddannelsen vil give deltagerne

kompetence til at foretage kliniske

bedømmelser og diagnosticere inden

for udvalgte områder. Den vil også

kvalificere dem til at ordinere undersøgelser

og visse former for medicin.

Det har sygeplejersker som bekendt

ikke formelle rettigheder til i Danmark,

men i praksis kan man tænke

sig, at de færdiguddannede sygeplejersker

kan gå ind i en funktion, hvor

der er lægelig opbakning til de beslutninger,

sygeplejersken ikke kan tage

selvstændigt.

”Jeg kan forestille mig, at der f.eks.

vil være brug for dem i kommunernes

forebyggelse af genindlæggelser, eller

hos praktiserende læger,” siger Anne

Mette Olesen.

”På den måde vil vi også få en mulighed

for at dokumentere ekspertsygeplejerskernes

berettigelse i forhold til

de mere komplekse plejeopgaver, som

specielt den primære sundhedstjeneste

vil blive stillet over for i fremtiden.”

56 sygeplejersKen 2.2012

på områder som diabetes, astma, KOL osv.

lærer sig at bedømme patienter med disse

problemer og arbejder meget selvstændigt.

Men for at blive avancerede kliniske sygeplejersker

på deres felt er de nødt til at

kombinere deres specialviden med en generel

kompetence inden for undersøgelse

og diagnostik, så de også kan vurdere,

hvordan patienternes tilstand er påvirket

af andre sundhedsproblemer.”

Finland er det land i Norden, hvor udviklingen

går hurtigst. Her er der oprettet

flere masteruddannelser inden for de senere

år, og sygeplejersker med avancerede

kompetencer fik i 2010 ret til at ordinere

en række receptpligtige lægemidler.

”Listen er begrænset, men det er en god

start, også fordi ordinationsretten ikke

kræver en masteruddannelse, men kan

opnås med en mere begrænset videreuddannelse,”

siger Lisbeth Fagerström. Hun

tilføjer dog, at alt ikke står og falder med

ordinationsretten.

”De avancerede kliniske sygeplejersker

kan også bidrage meget til sundhedsvæsenet

i modeller uden ordinationsret.”

Må samarbejde med lægerne

I Finland er der stor lægemangel i den primære

sundhedstjeneste, og lægemangel

har tilsvarende spillet en rolle i mange af

de lande, hvor ekspertsygeplejersker har

fået en anerkendt og selvstændig funktion.

Men der er flere årsager til den øgede interesse.

”Avancerede kliniske sygeplejersker er

nødvendige, fordi behovet for sundhedsydelser

vil eksplodere i de kommende år.

Det centrale er, at de kan forbedre tilgængeligheden

for brugerne af sundhedsvæsenet,”

siger Lisbeth Fagerström.

”Det handler om at udnytte ressourcerne

bedst muligt. Lægerne skal have mulighed

for at koncentrere sig om mennesker med

svære og komplicerede sygdomme.”

Hun refererer til tal fra Canada, hvor 70-

80 pct. af alle henvendelser til det primære

sundhedsvæsen gælder minor illnesses.

”Studier har vist, at nurse practitioners

er vældig gode til at behandle disse patienter.

Samtidig arbejder de ud fra et sygeplejeperspektiv,

hvor sundhedsfremme og

forebyggelse indgår.

Derfor vil avancerede kliniske sygeplejersker

også få en vigtig rolle i opfølgning

af patienter med langvarige sundhedsproblemer.

Men et godt samarbejde med lægerne

er nødvendigt i alle modeller.”

Lisbeth Fagerström ser det som positivt,

at de nordiske sygeplejerskeorganisationer

har engageret sig i spørgsmålet. Men

organisationerne kan ikke løfte opgaven

alene, understreger hun.

”De må have opbakning fra uddannelsesorganisationerne

og det kliniske felt og

fra sygeplejens ledere. Hvis vi skal videre,

må ledere fra alle disse sektorer arbejde

sammen.”

redaktionen@dsr.dk

”Avancerad klinisk sjuksköterska – avancerad

klinisk omvårdnad i teori og praxis” er

udgivet på forlaget Studentlitteratur (www.

studentlitteratur.se).


sygeplejerskerne på de svenske vårdcentraler

har i mange år taget sig af hudproblemer og

andre dagligdags lidelser. Med en toårig uddannelse

har de fået endnu større ansvar.

Dansk Sygeplejeråd

Lad os komme videre

med ekspertuddannelsen

Af Kirsten Bjørnsson, journAlist

Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen

forventer, at en klinisk ekspertuddannelse

i kroniske sygdomme bliver tilgængelig

for danske sygeplejersker i løbet af

2012.

”Der har jo været klar politisk vilje i Folketinget

til at starte denne uddannelse, og

regeringens økonomiudvalg har sat penge

af fra 1. januar i år. Så jeg forventer bestemt,

at vi kommer i gang i løbet af 2012,”

siger Grete Christensen.

Hun ærgrer sig over, at det har trukket

længere ud end forudset med at få etableret

uddannelsen.

”Desværre er der opstået en diskussion om,

hvem der skal betale for de klinikperioder,

der indgår i en specialuddannelse. Det kræver

ifølge arbejdsgiverne, at de får tilført penge,

og det har arbejdsgiverne og Uddannelsesministeriet

ikke kunnet blive enige om.”

I kølvandet på de økonomiske diskussioner

har arbejdsgiverne foreslået, at videreuddannelsen

bliver en almindelig diplomuddannelse

i stedet for den specialuddannelse,

som en arbejdsgruppe med bl.a.

Dansk Sygeplejeråd og Sundhedsstyrelsen

har anbefalet.

Grete Christensen understreger, at det er

vigtigt for Dansk Sygeplejeråd, at uddannelsen

faktisk leverer det, der er brug for.

En specialuddannelse vil have Sundhedsstyrelsens

blå stempel, og derfor kan den sætte

gang i den nødvendige opgaveflytning.

”Det væsentlige er, at vi får en uddannelse

på et niveau, så man kan avancere

inden for den kliniske sygepleje på det her

område, hvor der helt tydeligt er brug for

det,” siger hun.

Lang, sej kamp

KlinisKe eKspertsygeplejersKer

”Det er medarbejdere, som både Danske

Regioner og KL har brug for, hvis man skal

gøre noget for at undgå, at kroniske patienter

bliver indlagt på sygehusene.

Patienterne er der allerede, og i nogle

områder af landet er det blevet en udfordring

at få læger nok. Vi har brug for at få

tilført nye kompetencer, så vi skal i gang.”

redaktionen@dsr.dk

Dansk sygeplejeråd har i flere år arbejdet for at indføre kliniske ekspertsygeplejersker

i Danmark og er kommet med forslag til folketingets sundhedsudvalg. Her var der i

2010 enighed blandt politikerne om, at der skulle etableres en videreuddannelse for

sygeplejersker med særligt fokus på kronisk syge. socialdemokraterne stillede i den

forbindelse et beslutningsforslag om både en uddannelse og selvstændig ordinationsret.

forslaget blev ikke vedtaget, men folketingets sundhedsudvalg besluttede at nedsætte

en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Dansk sygeplejeråd, sundhedsstyrelsen,

undervisningsministeriet, sundhedsministeriet, Kl og Danske regioner, som

skulle komme med et bud på en ny uddannelse. Arbejdsgruppen var færdig med sit

arbejde i 2011 og anbefalede en specialuddannelse på diplomniveau med mulighed for

at specialisere sig i kronisk sygdom eller den ældre medicinske patient.

regeringens økonomiudvalg har afsat penge til uddannelsen, som efter planen

skulle være startet i januar 2012, men som er udskudt pga. uenigheder mellem arbejdsgiverne

og regeringen om økonomien i uddannelsen.

sygeplejersKen 2.2012 57


nyt fra dsr – din organisation

Rundvisning og fyraftensmøde i Århus

i midten af januar besøgte dansk sygeplejeråds formand, grete Christensen, Århus universitetshospital. grete Christensen fi k bl.a. en rundvisning

på center for voldtægtsofre, den fælles akutenhed og skadestuen, der er nordens største. dagen bød også på et fyraftensmøde under overskriften

”Hvordan kan man fastholde og skabe arbejdsglæde på arbejdspladsen?” ud over grete Christensen deltog også else kayser, kredsformand for dsr

kreds midtjylland, i besøget. På billedet ses grete Christensen i samtale med sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant leon sørensen og sygeplejerske

lisbeth Bjerre. Begge Århus universitetshospital.

I januar 2012 har Dansk Sygeplejeråd været i medierne i forbindelse med bl.a. disse emner:

Ledige søger til Norge

Især sygeplejersker, håndværkere og ingeniører

søger til Norge pga. manglen på

arbejde i Danmark. Sidste år blev antallet

af danske sygeplejersker, der fik autorisation

i Norge, tredoblet. ”Dansk Sygeplejeråd

har opfordret sine medlemmer til at

tage af sted, fordi det er ulykkeligt, at

mange ikke kan få arbejde herhjemme,”

siger Grete Christensen, formand for

Dansk Sygeplejeråd, til TV2 NEWS.

58 SygeplejerSken 2.2012

Patienter vil ligge sammen

Flere indlagte foretrækker flersengsstuer

på de danske sygehuse, viser ny forskning.

De andre patienter på stuen ved,

hvordan sygdommen opleves, og kan give

gode råd, lyder forklaringen. Dansk Sygeplejeråds

næstformand Dorte Steenberg

er helt enig i, at der skal være et større

fokus på patienternes indbyrdes relationer.

”Ligesom i det daglige arbejde er der

et behov for at få mere viden ind på sygeplejerskeuddannelsen,”

siger hun til Jyllands-Posten.

dsr i medierne

Efterløn og ledighed

Dansk Sygeplejeråd har anbefalet en

mere fleksibel ordning med en glidende

overgang fra arbejde til efterløn, koblet

med massive satsninger på at forbedre

arbejdsmiljøet og vigtigheden af f.eks. attraktive

seniorordninger. Samtidig arbejder

vi hårdt for – sammen med arbejdsgiverne

– at lave særlige ordninger og aftaler,

der sluser de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet,

skriver Anni Pilgaard,

næstformand i Dansk Sygeplejeråd, i Jyllands-Posten.

Foto:sØRen holM


Dit efterlønsvalg er digitalt

Mange sygeplejersker står lige nu over for at skulle vælge, om de vil blive i efterlønsordningen

eller ej. Hos sygeplejerskernes a-kasse, DSA, foregår efterlønsvalget

digitalt.

Hvis du er med i efterlønsordningen i DSA, skal du inden 1. oktober tage stilling

til, om du vil blive i ordningen. Du kan finde relevante oplysninger på DSA’s hjemmeside,

og dit valg af efterløn kommer også til at foregå digitalt.

Har DSA din mail?

Hvis DSA allerede har din e-mail, vil du i marts modtage mere information om valget

på e-mail. På DSA’s hjemmeside kan du under ”Mit DSA” tjekke, om din e-mail

er korrekt registreret.

I løbet af marts/april bliver der sendt fysiske breve til de medlemmer, som DSA

ikke har e-mail-adresser på.

Læs mere om efterlønsordningen på www.dsa.dk/efterloensvalg

Multimedieskat er afskaffet,

dog ikke på fri telefon

Fra 2012 er det skattefrit at få stillet en computer eller lignende arbejdsredskab til

rådighed af sin arbejdsgiver, selv om man også bruger den privat. Det samme gælder

internetforbindelse med adgang til arbejdspladsens netværk betalt af arbejdsgiver.

Derimod skal der fortsat betales skat af fri telefon og internetforbindelse

(uden adgang til arbejdspladsens netværk). Den skattepligtige værdi af fri

telefon eller skattepligtig internetforbindelse er sat ned til 2.500 kr. årligt, og du

kan ikke længere modregne husstandens eventuelt øvrige private telefonudgifter.

Hvis du er gift, og din ægtefælle også betaler skat af fri telefon eller internet,

kan du muligvis få ægtefællerabat.

Hvis du har fået stillet en computer til rådighed som led i en aftale om lønnedgang,

gælder særlige regler. De nye skatteregler for personalegoder er trådt i

kraft pr. 1. januar 2012.

Uddrag fra Dansk

Sygeplejeråds formand

Grete Christensens

kalender i perioden

13. februar – 8. marts.

kalenderklip

20.-23. februar

· Besøg hos det Grønlandske sygeplejerskeforbund,

Nuuk

24. februar

· Interne møder, Kvæsthuset,

København

27. februar

· Forretningsudvalgsmøde i FTF,

København

28. februar

· Forhandlingsudvalgsmøde i Sundhedskartellet,

Kvæsthuset,

København

29. februar

· Temadrøftelse på ergoterapeuternes

hovedbestyrelsesmøde,

København

· Møde i FTF’s arbejdslivsudvalg,

København

1. marts

· Interne møder, Kvæsthuset,

København

2. marts

· Møde med formandskabet i DSR,

Kreds Hovedstaden, København

· Gennemgang af DSR’s årsrapport,

Kvæsthuset, København

6. marts

· Møde i Akutudvalget, Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse,

København

6.-7. marts

· Hovedbestyrelsesmøde i DSR,

Kvæsthuset, København

SygeplejerSken 2.2012 59


nyt fra dsr – din organisation

Grønlandske dage på Sygeplejemuseet

Vinterferien i uge 7 står i Grønlands tegn

under overskriften ”Kulturmik” på Sygeplejehistorisk

Museum i Kolding.

Søndag den 12. februar fortæller Europamester

i slædehundekørsel Andreas Nymark

om sine 15 Siberian Huskys. Han

spænder syv hunde for sin vogn og giver

en tur på førersædet på en lille tur langs

vandet ved Hotel Koldingfjord. Den venlige

og stærke hunderace bruges i Grønland af

Siriuspatruljen. Du kan følge Siriuspatruljen

i naturfotograf Morten Hilmers billeder,

som vises i museets biograf.

Er fjorden isfri, demonstreres en rigtig

grønlændervending af Kolding Kajakklub.

Indendørs i varmen arbejder Elise Kristensen

med uld fra moskusoksen. Takket være

sin uld, kan moskusoksen leve i områder

med temperaturer helt ned til –40 o C. Ulden,

Qiviut, er en eftertragtet vare, da den

er otte gange varmere end normal fåreuld.

Om eftermiddagen fortæller ”Bedstemor”

om dengang, Koldingfjord helbredte

syge børn, som rejste den lange vej fra

Grønland til Kolding for at blive helbredt for

tuberkulose. Børnene kunne ikke så godt

lide den grønkålssuppe, køkkenet serverede,

men derimod elskede de levertran!

Bedstemor får hjælp af Minik fra Hotel Koldingfjord,

som dagen igennem serverer

grønlandsk mundgodt anno 2012.

RiNG 70 22 84 46

60 SygeplejerSken 2.2012

RiNG TiL

SUSANNE NiELSEN

OG bOOk

ET iNTERViEw

sygeplejehistorisk museum inviterer til kørsel med slædehunde, ikke i grønland men langs kolding

fjord, i skolernes vinterferie.

De øvrige dage i vinterferien mandag til

torsdag fortæller Karen og Finn Pedersen

om den unikke sydgrønlandske kvindedragt.

Under Karens kyndige vejledning er det muligt

selv at arbejde med skind og perler.

Torsdag den 16. februar indtager ”Klaverkanaljerne”

museet med musik og

skuespil – en sjov forestilling med mange

toner for de mindste børn. Og endelig kan

de gamle film ”Qivitoq, Fjeldgængeren” og

”Hvor bjergene sejler” ses eller genses

mandag, onsdag og fredag.

Alle aktiviteterne er gratis, når entreen

til museet er betalt. Dog undtagen skind og

perlearbejde samt grønlandsk mundgodt.

”Kulturmik” er støttet af Kolding Kommune,

Hotel Koldingfjord og Royal Greenland.

Fuldt program med flere detaljer findes på

www.sygeplejemuseum.dk

iNVESTER 3-4 MÅNEDER i NORGE

Er du nyuddannet sygeplejerske, så har vi job til dig!

Rejs sammen med andre danske sygeplejersker.

Vi har vikariater på sygehuse, plejehjem

og i hjemmeplejen i hele Norge.

Vi tilbyder dig bolig, god løn, lav skatt og en

god portion relevant erfaring.

Registrer dig allerede nu på

www.vikarinorge.dk eller

send din ansøgning til bliv@vikarinorge.dk

aRkivFoto: istoCk


OK-forlig med praktiserende læger

Overenskomstforhandlingerne mellem

Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere

(dbio) og Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening

(PLA) blev afsluttet

ved møde i Forligsinstitutionen den 24. januar

2012.

Forliget er indgået under forbehold for

godkendelse i parternes kompetente forsamlinger,

som skal være afklaret inden

den 8. februar 2012.

Herudover blev der aftalt nogle mindre

ændringer i overenskomsten:

Overenskomstens bestemmelse om Klinikpersonalets

Uddannelsesfond ophører.

Men medarbejderen har fortsat ret

(og pligt) til betalt frihed under efter- og

videreuddannelse i fire dage om året i perioden

1. december 2011 til 30. november

2013.

Ved overenskomstens udløb den 30.

november 2013 opgøres antal ubenyttede

uddannelsesdage, og værdien af ubenyttede

dage indbetales til en konto, der anvendes

til uddannelsesformål, som aftales

ved næste overenskomstforhandling. Parterne

er enige om, at det i perioden afdækkes,

i hvilket omfang tilbudte uddannelsesdage

ikke anvendes.

Ret til frivillig indbetaling til pension

Fremover kan sygeplejersker indgå en aftale

med deres arbejdsgiver om, at der indbetales

en større del af lønnen til pensionsordningen

ved samtidig at få deres løn

reduceret tilsvarende. Denne formulering i

overenskomsten giver mulighed for at ind-

Løntabeller, sygeplejersker

For dig der er fyldt 60 år

Som ansat hos praktiserende læge eller

speciallæge får du seniorbonus, hvis du

er fyldt mindst 60 år i 2010. Bonussen

udbetales med decemberlønnen og udgør:

60 år: 0,8 pct.

61 år: 1,2 pct.

62 år + : 1,6 pct.

Seniorbonussen udbetales fra og med

året efter det kalenderår, du er fyldt år.

betale til sin grundordning i PKA (så det får

betydning ved førtidspension mv.).

Ret til tjenesteattest

Sygeplejersker får ret til at få udleveret en

tjenesteattest, som angiver tidsrum, hun

har været ansat, hvilke arbejdsfunktioner

hun har udført, samt hvilken løn hun har

oppebåret.

Nyt bilag om seniorer

Bilaget fastslår, at lægepraksis værdsætter

seniorernes arbejdskraft, hvorfor det er

vigtigt med tilbud om større fleksibilitet på

arbejdsmarkedet, således at flest mulige

tilbydes beskæftigelse igennem hele arbejdslivet

og gives muligheder for at forblive

på arbejdsmarkedet.

Aftalens formål er at fremme anvendelsen

af seniorers arbejdskraft, erfaring, viden

og ressourcer til gavn for lægepraksis og til

gavn for den enkelte medarbejder samt sikre

fortsat udvikling for begge parter.

Nyt bilag til overenskomsten om sygefravær,

hvor overenskomstparterne ønsker

fokus på sygefravær med henblik på

nedbringelse af sygefravær og at sikre

medarbejderens tilknytning til arbejdspladsen.

Nyt bilag til overenskomsten om gravide,

hvor det fremhæves, at flest mulige skal

tilbydes beskæftigelse uanset eventuelle

grader af nedsat arbejdsevne i forbindelse

med graviditet, og at gravide som princip

ikke skal udelukkes fra deres arbejde.

Der er også enighed om en præcisering

af bestemmelserne om seniorbonus, så

det bliver helt klart, at seniorbonussen også

skal udbetales til ansatte over 62 år.

PLA har fået en uddybning af overenskomstens

bestemmelse om ansættelseskontrakt,

således at der bliver en frist for

udlevering af korrekt ansættelseskontrakt,

som betyder, at der først kan pålægges

en bod, efter at Dansk Sygeplejeråd

har gjort indsigelse mod fejl og mangler i

ansættelseskontrakten.

Endelig er det aftalt, at der skal nedsættes

to arbejdsgrupper mellem parterne,

som skal arbejde med en implementering

af EU’s stikskadedirektiv og EU’s forældreorlovsdirektiv,

og herudover skal der være

en drøftelse mellem parterne om, i hvilket

omfang og hvordan lesbiske medmødre

omfattes af overenskomstens bestemmelser

om barselsorlov.

Den samlede økonomiske ramme blev 2,55 pct. over to år, med en stigning på 0,75 pct. den 1. december 2011 og 1,8 pct. 1. december 2012.

Indtil to års praksiserfaring

1.6.2011 1.12.2011 1.12.2012 stigning 1.6.11-1.12.12

Bruttomånedsløn 29.401,95 29.622,46 30.155,66 753,71

Ansatte med mere end to års praksiserfaring

1.6.2011 1.12.2011 1.12.2012 stigning 1.6.11-1.12.12

Bruttomånedsløn

Ledende

33.346,37 33.596,47 34.201,21 854,84

1.6.2011 1.12.2011 1.12.2012 stigning 1.6.11-1.12.12

Bruttomånedsløn 39.127,13 39.420,58 40.130,15 1.003,02

medlemsservice

SygeplejerSken 2.2012 61


nyt fra dsr – din organisation

Dansk Sygeplejeråds

Firkløverpris 2012

Kender du en sygeplejerske, som fortjener en pris for en helt

særlig indsats i den kliniske sygepleje? Så indstil hende eller

ham til Dansk Sygeplejeråds Firkløverpris 2012. Det kan f.eks.

være en sygeplejerske, som har gjort en særlig indsats i den

direkte patientpleje, eller en sygeplejerske, som har arbejdet

med kvalitetsudvikling, patientsikkerhed eller lignende. Indsatsen

kan være ydet både nationalt og internationalt.

Firkløverprisen uddeles til en, der arbejder inden for et af

sygeplejerskens fire funktionsområder, dvs. klinisk sygepleje,

ledelse, uddannelse og undervisning samt udvikling af sygeplejen.

Sygeplejerskens resultater skal kunne formidles til andre

sygeplejersker eller institutioner.

Firkløverprisen bliver overrakt den 12. maj 2012 i Tivoli i forbindelse

med Dansk Sygeplejeråds afslutning på Sygeplejens

År. Prisen består – ud over æren – af kr. 25.000, der kan anvendes

til studie og/eller en studierejse.

Både enkeltmedlemmer og grupper af medlemmer kan indstille

en sygeplejerske til prisen, men der kan ikke indstilles en

gruppe af sygeplejersker. Indstilleren orienterer selv kandidaten.

Prisen uddeles kun til sygeplejersker, der er medlem af

Dansk Sygeplejeråd.

Indstillingen skal indeholde (maks. 500 ord):

· En kort beskrivelse af den særlige indsats, der kan begrunde

en prisindstilling

· En beskrivelse af, på hvilken måde den særlige indsats har

udviklet sygeplejen

62 SygeplejerSken 2.2012

· En beskrivelse af resultaterne eller forventede resultater

· Navn, adresse og telefonnummer på kandidaten og gerne

en e-mail-adresse.

Der bliver nedsat et bedømmelsesudvalg, som består af repræsentanter

fra Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygepleje Selskab,

Sygeplejeetisk Råd samt en forskende sygeplejerske.

Indstillingen skal være fremsendt til Dansk Sygeplejeråd senest

den 1. marts 2012 og sendes til hjo@dsr.dk

Med venlig hilsen

Grete Christensen , Formand

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

Postboks 1084

1008 København K

Tlf. 35 15 15 55

E-mail: dsr@dsr.dk

www.dsr.dk

FOLKEUNIVERSITETET

TIL HALV PRIS

Kreds Syddanmark tilbyder

medlemmerne at deltage i udvalgte

foredrag og kurser. Kredsen betaler

halvdelen af kursusafgiften.

LÆS MERE PÅ WWW.DSR.DK/SYDDANMARK


Slut Sygeplejens År af i Tivoli

Den 12. maj afrundes Sygeplejens År med en faglig og festlig

dag i Tivoli – Sygeplejens Dag. Det faglige arrangement holdes i

Tivolis Koncertsal fra kl. 10-16. Check-in starter kl. 9.00.

En af hovedtalerne bliver den amerikanske sygeplejeforsker,

Patricia Benner. Prisen for deltagelse i Sygeplejens Dag er 400

kr. inkl. entré til Tivoli.

Efterfølgende bliver det muligt at nyde Tivoli, og til familien

kan der købes entrébillet og turpas til særpris.

Særpris for entré og turpas til Tivoli:

• Entré og turpas 195 kr. (normalpris 290 kr.)

• Entré 75 kr. (normalpris 95 kr.)

• Turpas 140 kr. (normalpris 195 kr.)

sygeplejens år

Sæt kryds i kalenderen allerede nu, og læs mere på www.dsr.dk/

sygeplejensår

Hjemmesygeplejersker i Varde rykker ud til 112-opkald

Hvis ambulancen er mere end 15 minutter

væk, rykker hjemmesygeplejerskerne ud. I

december var der officiel indvielse på en

forsøgsordning i den nordlige del af Varde

Kommune, hvor alarmcentralen kan tilkalde

en lokal hjemmesygeplejerske til akutopkald.

Forud for indvielsen ligger et forhandlingsforløb

mellem Dansk Sygeplejeråd i

Kreds Syddanmark og Varde Kommune om

fagligt forsvarlige vilkår under forsøget.

SygeplejerSken 2.2012 63

Foto: tivoli

foto: varde kommune


nyt fra dsr – din organisation

Personalet på kaBs holder morgenmøde i deres kombinerede køkken og møderum. de drøfter,

om der er noget, de skal være opmærksomme på i løbet af dagen. der er ansat 12 sygeplejersker

på kaBs Hvidovre. i midten ses sygeplejerske tine dideriksen og yderst til højre dansk sygeplejeråds

formand grete Christensen.

Bredspektret sygepleje for stofbrugere

AF MADS KRøLL CHRISTENSEN, PRESSECHEF · FOTO: SIMON KLEIN-KNUDSEN

Heroinudlevering, sårpleje og ernæringsindsats.

Dansk Sygeplejeråds formand

Grete Christensen kom vidt omkring, da

hun var i klinik på et behandlingscenter for

stofbrugere.

Sammen med sygeplejerskerne Tine Dideriksen

og Karen Frampton er Dansk Sygeplejeråds

formand Grete Christensen i

gang med at klargøre sprøjter med heroin

til opioidafhængige fra den københavnske

vestegn. De tre sygeplejersker trækker

den klare væske op fra hætteglas. Samtalen

falder på fixerum.

”Det er helt nødvendigt, at der bliver oprettet

stofindtagelsesrum. Jo før jo bedre,”

siger Tine Dideriksen, mens hun rækker en

sprøjte fyldt med heroin til Karen Frampton.

”Gadenarkomanerne skyller deres brugte

sprøjter i vandpytter. Og nogle slikker på

nålen for at få den sidste rest stof. Jeg kan

simpelthen ikke forstå, at de ikke bare får

oprettet de stofindtagelsesrum,” siger Karen

Frampton, mens hun nøje kontrollerer,

64 SygeplejerSken 2.2012

at dosis i sprøjten svarer til brugernes ordination.

Det er fast rutine, at sygeplejerskerne

er to om at klargøre heroinen. Én

trækker op, og én kontrollerer.

Tre forsøg til at injicere

Det er mandag formiddag i heroinudleveringen

på Københavns Amts Behandlingscenter

for Stofbrugere (KABS), afdelingen i

Hvidovre. Klokken er lidt over ni, og de første

brugere er på vej ind i udleveringen for

at få deres heroin.

”Brugerne har tre forsøg til at injicere i

en vene, ellers skal heroinen injiceres i en

muskel. I helt særlige tilfælde i lysken, men

kun hvis lægen vurderer, at det er forsvarligt,”

fortæller Tine Dideriksen, mens hun

klargør alkoholmeteret, som brugerne skal

puste i, inden de får deres heroin udleveret.

På KABS er der nultolerance på alkohol.

Derfor må brugeren ikke have promille.

Brugerne kommer ind i udleveringen i

hold. Når de har bestået alkoholmetertesten

og er blevet screenet upåvirkede af

andre stoffer, får de hver især udleveret

der er altid to sygeplejersker om at klargøre

heroin. Én trækker den klare væske op i

sprøjten fra et hætteglas, mens den anden

dobbelttjekker, at dosis i sprøjten svarer til

brugernes ordination.

deres heroindosis i en sprøjte. Rummet er

aflangt med afskærmede båse i hver side. I

den ene ende står der en briks med førstehjælpsudstyr,

og i den anden fører en dør

ud til et tilstødende lokale, der fungerer

som et såkaldt afslapningsrum. Sygeplejerskerne

observerer brugerne, når de indtager

heroinen, ligesom de vejleder om

korrekt injektionsteknik og hygiejne.

”Når brugerne har injiceret heroinen,

sætter de sig ud i afslapningsrummet, hvor

der også er en sygeplejerske til stede. Her

skal de vente i minimum 15 minutter, eller

til de scorer 2 på et screeningssystem, vi

har,” fortæller Tine Dideriksen.

Unik sårpleje

Men KABS er andet end herionudlevering.

KABS er en specialafdeling med substitutions-

og heroinbehandling med ca. 360

brugere indskrevet. Og sygeplejerskerne

udfører en lang række social- og sundhedsfaglige

opgaver. I dag skal Tine Dideriksen

lave sårpleje på Per, der har været

misbruger i mange år. Sårene, der fylder


grete Christensen observerer en bruger, der

injicerer sin dosis heroin. ud over at observere

brugerne, når de indtager heroinen, så

vejleder kaBs-sygeplejerskerne om korrekt

injektionsteknik og hygiejne.

begge Pers skinneben, er en kombination

af dårligt kredsløb og det mangeårige stofmisbrug.

”Hvor lang tid har du haft sårene?” spørger

Grete Christensen, mens hun klipper

bandagen op.

”Seks til syv år,” svarer Per.

Tine Dideriksen fjerner den sidste bandage.

”Det er godt at se, at der er god blodtilførsel.

Så gør det ikke noget, at der er frisk

blødning ved forbindingsskift,” konstaterer

Tine Dideriksen og spørger Per, om han vil

have et bad. Det vil han gerne.

”Per ville aldrig have fået behandlet sårene,

hvis han ikke kunne få det gjort hér

på KABS. Brugerne lever et hårdt liv. En

havde engang brækket foden, men vedkommende

ville ikke have den i gips, fordi

han så var sikker på at blive rullet (slået ned

og bestjålet, red.) på gaden,” fortæller Tine

Dideriksen og fortsætter:

”Der er forskellige brugere. Der er dem,

der er hjemløse og lever på gaden, og så er

der dem, som bor i pænt hus, har orden i

sagerne udadtil, men lever i et indre kaos.”

Per kommer tilbage fra badet. Han lægger

sig op på briksen, og de to sygeplejersker

går i gang med at fjerne skorper fra hans sår.

Derefter smører sygeplejerskerne Pers fød-

sygeplejerske tine dideriksen og dansk sygeplejeråds formand grete Christensen udøver sårpleje

på Per, som er en af de ca. 365 brugere, der er indskrevet på kaBs Hvidovre. sårene, der fylder

begge Pers skinneben, er en kombination af dårligt kredsløb og et mangeårigt stofmisbrug.

der og huden omkring sårene ind i fugtighedslotion

og lægger nye bandager.

BMI under 19

Over en kop kaffe i personalets kombinerede

køkken, frokoststue og mødelokale

fortæller sygeplejerske Karen Frampton

om KABS’ ernæringsprojekt. Et projekt,

som hun er tovholder på og drivkraften bag

sammen med kollega Rikke Carstensen.

”Mange af vores brugere har et frygteligt

lavt BMI, fordi de ikke bruger penge på

mad. Der kan gå flere dage, hvor de ikke

spiser. Flere har et BMI under 16. Derfor har

vi startet et ernæringsprojekt op for dem,”

fortæller Karen Frampton og tilføjer, at

problemet grundlæggende er, at brugerne

ikke får protein nok.

”Mange af dem spiser ensformigt, tit kun

hvidt, blødt brød, ofte fordi de ingen tænder

har eller har elendig tandstatus. De er

nogle af de mest udsatte borgere i Danmark,

vi ser.”

Da der ikke er penge til projektet, har Karen

Frampton kontaktet en række leverandører

af ernæringsdrikke for at høre, om de

kvit og frit vil levere proteindrikke til KABS.

Et firma meldte sig på banen.

”Vores tilbud er desværre begrænset til

brugere med et BMI under 19. De kan være

med i projektet. Vi vejer dem undervejs i

forløbet, og det ser allerede bedre ud for

flere af dem,” fortæller Karen Frampton,

der understreger, at behovet er langt større

end det, sygeplejerskerne kan honorere

med de gratis ernæringsdrikke.

Grete Christensen perspektiverer:

”Jeg er overbevist om, at ernæringsprojektet

er en rigtig fornuftig investering. Ikke

mindst fordi der er mange omkostninger

at spare til følgesygdomme. Det her er

forebyggelse, som virkelig rykker. Derfor vil

det være en god investering, hvis brugerne

fik tilskuddet dagligt. Det kan bestemt betale

sig for det offentlige at tænke den vej.”

Skaber bedre livskvalitet

Lederen Helle Bagger, der også er sygeplejerske,

stikker hovedet ind og hilser på.

”Har det været et spændende sted at

besøge?” spørger hun. Det bekræfter Grete

Christensen.

”Det her er jo noget helt andet at bruge

sit fag på, end hvis man f.eks. arbejder som

sygeplejerske på et hospital. Men sygeplejersker

kan rigtig meget på misbrugsfeltet,”

pointerer Helle Bagger og fortæller, at

sygeplejersker i dag er største medarbejdergruppe

hos KABS. Tidligere var pædagogerne

den største faggruppe.

SygeplejerSken 2.2012 65


Foto: jonna kjeldsen

nyt fra dsr – din organisation

Patientuddannelse

Syv råd til at lykkes

Patientuddannelse rykker, når underviseren

kommunikerer overbevisende. Det er

en af konklusionerne i udgivelsen ”Hvordan

kommer vi fra teori til praksis? – Retoriske

perspektiver på patientuddannelse”,

som Steno Center for Sundhedsfremme

har udgivet.

I kølvandet på konferencen ”Deltagelse og

dialog i patientuddannelse”, som Dansk

Sygeplejeråd og Steno Center for Sundhedsfremme

afholdt den 29. november

sidste år, opstiller to af forfatterne i den

nye udgivelse syv gode råd om patientuddannelse,

som skaber involvering, engagement,

empati og ligeværd. Her er de i korte

træk.

Hvis du arbejder med patientuddannelse,

kan du hente inspiration til din undervisning

ved at gribe i den retoriske værktøjskasse:

1. Etos – justér din etos, så den kommer i

øjenhøjde. Skab identifikation, opbyg

sympati, og optjen respekt gennem erfaringer

og fagligt ansvar.

66 SygeplejerSken 2.2012

dansk sygeplejeråd og steno Center for sundhedsfremme holdt en konference om patientuddannelse

i moltkes Palæ den 29. november 2011. som opfølgning på konferencen er bl.a. syv

gode råd om patientuddannelse udgivet.

Etiske dilemmaer

til debat

Mere end 200 midtjyske sygeplejersker

var torsdag den 2. februar samlet

til fagdag arrangeret af Dansk Sygeplejeråd,

Kreds Midtjylland og Århus

Universitetshospital Skejby, for at diskutere

nogle af de klinisk-etiske dilemmaer,

som hverdagen i sundhedsvæsenet

byder på.

Med afsæt i oplæg fra en lang række

faglige eksperter diskuterede sygeplejerskerne

konkrete cases indsendt

af deltagerne samt mulighederne

for at oprette klinisk-etiske komitéer

på arbejdspladser både på

hospitaler, i kommuner og psykiatrien.

Læs mere om fagdagen på www.dsr.

dk/midtjylland

Foto: Mathias Bojesen/steno


2. Gensidighed – vær overbevisende ved

at lytte, og brug argumenter, som er i

tråd med patientens værdier.

3. Følelser – overbevis med følelser. Både

motivation og modstand begynder som

en ”mavefornemmelse”.

4. Erfaringer – træk på patienternes egne

erfaringer. Dem stoler patienterne selv

på, og erfaringer kan ikke modsiges.

5. Eksempler – brug andres erfaringer, og

brug f.eks. casestories, anekdoter eller

pædagogiske sammenligninger.

6. Fokus – kombinér dialog og deltagelse

med fokus, så I ikke kommer ud ad en

tangent i undervisningen.

7. Konkret – brug almindeligt sprog frem

for fagsprog, og vis, at du opfatter dig

selv som ligeværdig.

Læs hele publikationen og oplæggene fra

konferencen på www.dsr.dk/patientuddannelse

Læs desuden mere på www.steno.dk

konferencer

Ulighedens

topmøde 2012

i København

Den 14. marts 2012 kl. 9-16 holdes det årligt

tilbagevendende ”Ulighedens topmøde”, der

sikrer kontinuerligt et fokus på social marginalisering.

Ulighedens topmøde 2012 er et initiativ

taget af Tænketanken Cevea i samarbejde

med hovedsponsoren Dansk Sygeplejeråd,

sponsorerne LO, FTF, DGI og British Council

samt Socialpolitisk Forening.

Bag mødet står The Council on Cardiovascular

Nursing and Allied Professions (CC-

NAP) of the European Society of Cardiology

(ESC) og Dansk Sygeplejeråd.

Konferencen finder sted i København. Tilmeldingsfrist

er 7. marts. Program og deltagergebyrer

kan ses på www.cevea.dk > Aktiviteter

Sommer i Lille Tibet

Munkeklostre, tibetansk kultur og bjergtinder

i nordindiske Ladakh samt oplevelser

i Indiens hovedstad, Delhi – med dansk

rejseleder, 10 dage.

medlemstilbud

Kom med Albatros til den nordindiske region

Ladakh, også kaldet ”Lille Tibet”. På

DELHI

denne rejse har vi lagt vægt på Lille Tibets

Agra

største seværdigheder. Vi skal besøge

INDIEN

den sydende millionby Delhi, og vi besøger

et moderne hospital i storbyen Agra,

og som kontrast til de ordnede forhold besøger vi i Leh et ganske almindeligt landhospital.

Dagsprogram

Dag 1 Afrejse fra København.

Dag 2 Ankomst til Delhi. Byrundtur.

Dag 3 Med fly til Lille Tibet.

Dag 4 Sankar-klostret og besøg hos en familie.

Dag 5 Kloster-oplevelser i Tikse og Hemis.

Dag 6 Hospitalsbesøg og udflugt til Alchi.

Dag 7 Leh på egen hånd.

Dag 8 Leh – Delhi – Agra. Hospitalsbesøg.

Dag 9 Agra Fort, Taj Mahal – Delhi og afskedsmiddag.

Dag 10 Delhi – København.

Alchi

Leh

Tikse

Hemis

Afrejse 25. maj 2012 Pris pr. person kr. 10.990,- Tillæg for enkeltværelse, kr. 1.690.

Prisen inkluderer Dansk rejseleder, fly København – Delhi t/r, helpension, udflugter

jf. program. 3 nætters indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse (tillæg

for enkeltværelse). 5 nætters indkvartering på 2-stjernet hotel i delt dobbeltværelse

(tillæg for enkeltværelse). Skatter og afgifter. Mulighed for tilslutning fra Aarhus

kr. 890,-

Information og tilmelding hos Albatros Travel

Læs mere på www.albatros-travel.dk/sygeplejersken og på www.dsr.dk >Læserrejser

Tlf. 3698 9898, e-mail grupper@albatros-travel.dk Oplys venligst rejsekode

LR-SYG

SygeplejerSken 2.2012 67


dsr online

Mest besøgte

i januar 2012

1. løn

2. lønberegner

3. regionale aftaler

4. Blanketter

5. medlemsrabatter

6. medlemsfordele

7. fonde, legater og stipendier

9. kontingent

10. kommunale aftaler

oversigten viser, hvilke oplysninger

dansk sygeplejeråds medlemmer

oftest har søgt efter på www.

dsr.dk i januar.

Strategisk relationel ledelse

12-dages systemisk leder- og konsulentuddannelse

Hent uddannelsesbeskrivelse

og tilmeld dig via

www.macmannberg.dk.

Eller kontakt os:

8676 1344 (Aarhus)

eller

7026 8242 (København)

68 SygeplejerSken 2.2012

At lede handler om at skabe tydelighed og

retning for organisationen.

MacMann Bergs systemiske leder- og konsulentuddannelse

giver dig værktøjerne til at

arbejde nysgerrigt og refleksivt med din ledelsespraksis.

Dermed bliver du bedre rustet

til også at gøre dine kollegaer og medarbejdere

til strategisk kompetente bidragydere.

Med skarpt fokus på relationer og kommunikation

får du med denne uddannelse:

En tydelig kobling mellem praksisorienterede

ledelsesværktøjer og forskningsbaseret

teori

Træning i en bred vifte af systemisk inspirerede

processer og arbejdsformer herunder

for eksempel værdiskabende mødefacilitering,

håndtering af svære samtaler og

udviklingsprocesser

Indsigt i at håndtere en kompleks organisatorisk

virkelighed med mange interessenter

og positioner i spil

Mulighed for at fortsætte på en af vores

kompetencegivende leder- og konsulentuddannelser

Uddannelsen starter i Aarhus

og København marts og

september 2012.

Prisen for uddannelsen er

kr. 29.500,- ex. moms.

”Det hele samlet ét sted”

”Jeg startede ud med først at tjekke alle de

oplysninger, der er om mig inde på min profil

på hjemmesiden, og ændre det, der

skulle ændres. Hvor jeg var ansat henne,

min stilling, min mailadresse og sådanne

ting,” fortæller Birgitte Engstrøm, der til

daglig er klinisk vejleder og intensivsygeplejerske

på Rigshospitalet. Hun har især

haft glæde af at kunne skræddersy Min Side,

så siden kun viser det indhold, hun interesserer

sig for:

”Jeg har sat flueben ud for de emner, jeg

interesserer mig for, så det nu kun er artikler

om de ting, der popper op. F.eks. har jeg

valgt at få artikler om klinisk sygepleje,

overenskomst og forskning,” siger Birgitte,

der også ser det som en fordel, at Min Side

foretrækker nyheder fra hendes egen

kreds og den region, hun arbejder i:

”Jeg følger med i nyheder fra min kreds

Foreningen Krogerup Kurser

inde på Min Side, og så kan jeg komme direkte

til kredsen via kredskortet derinde.

Jeg kan godt lide, at det ikke er noget, jeg

skal lede efter, men at det faktisk kommer

til mig, når jeg går ind og kigger på Min Side.”

Relevante arrangementer

Birgitte Engstrøm har uploadet sit profilbillede

og skiftet hjemmesidens farve til lyserød.

Arrangementerne gør hun endnu ikke

så meget brug af. Det gjorde hun mere,

dengang hun var tillidsrepræsentant, og

der er det en forbedring, at de relevante arrangementer

nu vises på Min Side:

”Som når der f.eks. er årsmøde for tillidsrepræsentanter.

Og på siden kan man også

se, hvem man er TR for, og hvem ens egen

TR er. Det er dejligt at have det hele samlet

ét sted,” siger Birgitte Engstrøm, som ser

Psykiatrisk Center

Nordsjælland afholder

Igen i år afholder Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland, Voksenpsykiatrisk Enhed

Internatkursus på Krogerup Højskole

Mandag d. 11. juni – tirsdag d. 12. juni 2007

Internatkursus på Krogerup Højskole

Mandag d. 18. – tirsdag d. 19. juni 2012

Neuroaffektiv udvikling og relationsbehandling i psykiatrien

Undervisere

Susan Hart, klinisk psykolog, specialist og supervisor i børnepsykologi, specialist i psykoterapi.

Marianne Bentzen, exam. afspændings- og bevægelsespædagog, kropsterapeut, medlem af

Psykoterapeut Manden Foreningen som psykiatrisk (PF) patient – manden i psykoterapi

Årets Seminaret Krogerupseminar vil omhandle den stiller nye skarpt tværfaglige på mænd, disciplin og de neuroaffektiv særlige forhold, udviklingspsykologi der gælder, og dennes

når betydning mænd for bliver god syge psykoterapi og søger og terapi. miljøterapi Seminaret i voksenpsykiatrien. belyser mænd i psykoterapi med

fokus på kulturelle forhold og barrierer, stress-faktorer, manderoller samt mænds

Sted: Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk

reaktioner på belastninger, kriser og depression.

Formålet Pris: 3200 er kr. en som øget inkluderer forståelse overnatning, af mandens fuld rolle forplejning i samfundet (ekskl. og drikkevarer), bedre forståelse inkl. festmiddag af d. 11.06.

mænds med efterfølgende reaktioner levende og tilgang musik til psykoterapi.

og dans. Kursusbevis udstedes.

Tilmeldingsfrist: Bindende tilmelding ved indbetaling senest d. 14. maj.

Oplægsholdere: Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet, ph.d og

Jesper Detaljeret Bay-Hansen, kursusbeskrivelse, speciallæge yderligere i almen opysning medicin. samt tilmelding til:

Annette Holst Hessner anhohe@noh.regionh@dk / telefon: 4829 3538

Undervisningssproget er dansk.

Sted: Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk

Pris: 3.800 kr. som inkluderer overnatning, fuld forplejning (ekskl. drikkevarer) inkl.

festmiddag.

Tilmeldingsfrist: Bindende tilmelding ved indbetaling senest d. 11. maj.

Nærmere oplysninger:

Dorthe Mai dorthe.mai@regionh.dk telefon 4829 3466

Annette Holst Hessner annette.holst.hessner@regionh.dk / telefon 4829 3538

Psykiatrisk Center Nordsjælland - 3400 Hillerød

Telefon: +45 4829 3538 – Dansk Bank 3100 3100140799

Voksenpsykiatrisk Enhed - Psykiatrisk Sygehus - 3400 Hillerød


Birgitte Engstrøm har uploadet sit profilbillede og skiftet hjemmesidens farve til lyserød

på Min Side.

frem til, at de faglige selskabers nyheder

også snart kommer med ind på Min Side:

Hvad ved Dansk

Sygeplejeråd om mig?

Hvornår har du sidst tjekket dine medlemsoplysninger?

Det kan være en god idé

at tjekke dine medlemsoplysninger med

jævne mellemrum og fortælle os, hvis du

skifter arbejde, stilling eller adresse. Dansk

Sygeplejeråd bruger oplysningerne til at

sikre dig den rette løn, og derudover bruges

oplysningerne i forbindelse med en

lang række af de fordele, du får som medlem,

f.eks. på dsr.dk, men også ved forsendelse

af Sygeplejersken.

På dsr.dk kan du selv opdatere de fleste

af dine medlemsoplysninger. Log ind og gå

til Min Profil ved enten at klikke på dit profilbillede

øverst til højre eller via Min Side.

På din profilside kan du bl.a. se og redigere

dine kontaktoplysninger, dit arbejdssted,

se din medlemsstatus og navnet på din tillidsrepræsentant.

Hvis din medlemsstatus

ændrer sig, eller hvis du får ny stilling, kan

du indberette det via de blanketter, du finder

under hovedmenuen ”Medlemskab og

Selvbetjening”.

”Ja, så bliver det rigtig godt, for så bliver det

endnu mere fagspecifikt.”

NB: Vær opmærksom på, at pga. sagsbehandling

kan der gå lidt tid, før dine ændringer

af arbejdssted fremgår af portalen.

Populære farver

Når du er logget ind, kan du selv vælge,

hvilken farve dsr.dk skal have, og hjemmesiden

husker dit farvevalg, indtil du ændrer

det igen. Du kan vælge blandt seks farver i

fold ud-menuen Min Side. Her kan du se,

hvilke der er mest populære:

· 46.137 Blå (standard)

· 1.222 Pink

· 914 Lilla

· 573 Varm grøn

· 487 Grøn

· 222 Orange

Min Side

På dsr.dk finder du en side, der

samler den information, som er

vigtig for dig. Vi kalder den Min Side.

indholdet på min side er indsamlet

på baggrund af de informationer,

vi har om dig i vores medlemssystem,

f.eks. din medlemsstatus, og

hvor i landet du arbejder. derudover

har du selv mulighed for at

angive dine interesser, så siden viser

de artikler, som interesserer

netop dig. det gør du ved at redigere

din profil. På min side kan du

også finde hurtige genveje til dit

faglige selskab, dine netværk, se

temaer og relevante arrangementer.

Besøg dsr.dk i dag og se, hvad

Dansk Sygeplejeråd har til dig på

Min Side.

Find din

tillidsrepræsentant

På dsr.dk kan du nemt finde din tillidsrepræsentant

eller fællestillidsrepræsentant.

Du skal blot logge ind

og gå til Min Side. Her finder du din

tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant

i højre kolonne.

SygeplejerSken 2.2012 69


Debat

Psykiatriloven anviser nogle muligheder

AF pIA DynneS HAnSen, SOcIAlråDgIver

Kommentar til dilemma ”Patienten nægter

at samarbejde om psykofarmaka” i Sygeplejersken

nr. 1/2012.

problemstillingen er jakob, en ung mand

med alvorlig psykose, som den ene gang

efter den anden bliver udskrevet og efterfølgende

ikke vil tage imod behandling.

Det kan undre mig, at I ikke henviste til

psykiatrilovens § 13 a-e (kapitel 4a Opfølgning

efter udskrivning), hvor der faktisk

er værktøjer, der giver mulighed for:

· overlægebeslutning om udfærdigelse af

en udskrivningsaftale, såfremt det antages,

at patienten efter udskrivning forventes

”ikke selv at ville søge den behandling

eller de sociale tilbud, der er

nødvendige for patientens helbred”. Aftalen

indgås mellem patienten, sygehuset

og andre relevante myndigheder, f.

eks. kommune, praktiserende læge m.fl.

Kommentar til Dilemma ”Patienten nægter

at samarbejde om psykofarmaka” i Sygeplejersken

nr. 1/2012.

jeg synes, det er rigtig fint, når der fokuseres

på etiske dilemmaer, ikke mindst fra

psykiatrien, som er det felt, jeg beskæftiger

mig med. jeg bliver dog ærgerlig, når

jeg skal læse, at ”der er blevet forsøgt behandling

i form af bæltefiksering samt

medicinering”.

For det første er bæltefiksering ikke nogen

behandling. Det er en foranstaltning,

man kan være nødsaget til at tage i brug

for at beskytte patienten selv eller andre,

men noget, der ofte er angstprovokerende

og ubehageligt for patienten. Medicinering

er en behandling, hvor sygeplejersken

har nogle delegerede opgaver, men en

helhedsorienteret behandling og sygepleje

indbefatter langt mere end det. Har

man en alvorlig psykose, kan man have

brug for den beskyttelse og struktur, der

70 SygeplejerSken 2.2012

· overlægebeslutning om udfærdigelse

af en koordinationsplan, såfremt det

antages, at patienten efter udskrivning

forventes ”ikke selv at ville søge den

behandling eller de sociale tilbud, der

er nødvendige for patientens helbred”

og ikke vil medvirke til at indgå en udskrivningsaftale.

Samtidig kan sygehuset videregive oplysninger

om patienten uden samtykke til

andre myndigheder, hvis det må anses for

at være ”nødvendigt af hensyn til indgåelse

af og tilsyn med overholdelse af en

udskrivningsaftale eller en koordinationsplan”.

ligeledes kan der videregives oplysninger

den anden vej.

Og sidst, men ikke mindst kan overlægen,

inden patientens udskrivning, tage

beslutning om tvungen opfølgning efter

udskrivning, hvis man i forbindelse med

Bæltefiksering er ikke behandling

AF BOlette HOlck, SygeplejerSke

er på en psykiatrisk afdeling. At den eneste

begrundelse for udskrivelse er, at patienten

ikke vil tage sin medicin, er simpelthen

ikke i orden set fra mit synspunkt.

Det er et etisk dilemma.

Det fremgår ingen steder, hvilken sygepleje

der er iværksat, hvordan har sygeplejersken

afdækket patientens perspektiv?

Der er jo en grund til, han ikke vil tage

sin medicin. jeg kunne skrive langt mere,

men vil undlade at gøre det; jeg mener,

mit synspunkt er klart. Sygeplejersken er

et fagskrift for sygeplejersker, jeg mener

derfor, der bør være fokus på sygepleje til

patienterne og der, hvor vi som faggruppe

kan gøre en forskel.

Overskriften ”patienten nægter at samarbejde

om psykofarmaka” synes jeg måske

også kunne optimeres. Der kører for

øjeblikket en landsdækkende afstigmatiseringsindsats

ift. patienter med psykiske

lidelser, og en overskrift som denne har

jeg svært ved at se er særlig afstigmatise-

indlæggelsen har en formodning om, at

patienten efter udskrivning ikke vil følge

behandlingen. Her skal følgende fire betingelser

være opfyldt: 1) patienten skal

inden for de sidste tre år have været

tvangsindlagt mindst tre gange, 2) patienten

skal mindst én gang inden for de sidste

tre år ikke have fulgt en udskrivningsaftale/koordinationsplan,

3) patienten er i

forhold til den aktuelle indlæggelse blevet

tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt og

4) patienten har det sidste halve år forud

for den aktuelle indlæggelse været ordineret

opsøgende behandling ved et udgående

psykiatriteam, men har undladt at følge

medicinsk behandling.

Pia Dynnes Hansen er ansat i Psykiatrien

Region Nordjylland, Afdelingsledelse N.

rende. Hvis det f.eks. var en patient med

hjertelidelse, ville man så anvende det

samme ordbrug?

Bolette Holck er uddannelseskonsulent i

Region Sjælland, Psykiatrisk Uddannelsesenhed

Lavendelhus, Roskilde.

Skriv kort

Skriv kort, når du vil deltage i debatten i

Sygeplejersken.

et debatindlæg må maksimalt være på 1.800

tegn uden mellemrum. længere indlæg

forkortes af redaktionen. Der henvises generelt

til regler for debat i Sygeplejersken på

www.sygeplejersken.dk

under “Manuskriptvejledning.”

Debatindlæg sendes til:

Sygeplejersken, Sankt Annæ Plads 30

Postboks 1084, 1008 København K,

eller redaktionen@dsr.dk


DEBAT PÅ FACEBOOK

Udlandet vil

have danske

sygeplejersker

Udlandet har fået øje på alle de kompetente

sygeplejersker, som går ledige herhjemme.

Især de nordiske lande rekrutterer danske

sygeplejersker i stor stil. Dansk Sygeplejeråd

opfordrer beskæftigelsesministeren til at

skabe job til sygeplejerskerne herhjemme.

”Det er meget ærgerligt, at nyuddannede

danske sygeplejersker har så svært ved at få

job, så det er jo en oplagt mulighed for at få

noget erfaring. Må så bare håbe, at de kommer

hjem igen, for om nogle år kommer der

akut mangel på sygeplejersker i DK.”

”Tag endelig af sted. Har arbejdet i Norge

3 gange, og det er en af de største arbejdsmæssige

oplevelser, jeg har haft.”

”Alle taler om, at der bliver akut mangel på

sygeplejersker i Danmark. Jeg tillader mig

at tvivle. Der står efterhånden flere årgange

af nyuddannede arbejdsløse opmarcheret,

mens der kommer flere til hvert halve

år. Hvilket sort hul skal opsuge dem?”

”Manglen kommer, fordi der vil blive behov

for flere sygeplejersker i specialfunktioner,

dvs. sygeplejersker bliver mere som

coaches og vejledere, hvis man skal tro

Dansk Sygeplejeråd. Gad vide hvem der så

skal passe patienterne?”

”Det skulle da også have noget at gøre

med, at en del sygeplejersker står til at

skulle på pension inden for de næste par

år. Har selv været i Norge ad 2 omgange,

det var dejligt, men også godt, at det ikke

varede længere.”

”Det er nu ikke så sjovt at skulle arbejde i

Norge eller Sverige, hvis man har 3 børn!”

”Jeg forventer, at beskæftigelsesministeren

lytter til DSR’s ord, således vi, i vores fag, kan

få afskaffet de til lejligheden opfundne virksomhedspraktikker

med efterfølgende ansættelse

i rotationsprojekt og få det rigtige

arbejdsliv med normale ansættelser tilbage i

sygeplejerskernes arbejdsliv :-)”

MINDEORD

Lene Secher

Henriksen

Onsdag den 11. januar tabte Lene Henriksen

kampen mod den kræftsygdom, som

hun har levet med de sidste to år, det seneste

halvandet år med bevidstheden om,

at sygdommen var uhelbredelig.

Lene bestemte hurtigt, at livet skulle

leves til det sidste, og hun nåede mange af

sine mål i form af rejser med familien og

aktiv indsats i lokalsamfundet.

Siden april 1994 har Lene været ansat i

hjemmeplejen i Brædstrup, senere Horsens

Kommune. Først som hjemmesygeplejerske,

senere som leder af demensafsnittet

”Udsigten”, hvor rigtig mange ældre

og deres pårørende har nydt godt af

Lenes pleje og omsorg og af hendes altid

glade og givende væsen, hvor hun kun så

muligheder frem for begrænsninger.

I flere år var Lene tillidsmand for sygeplejerskerne

i kommunen. I denne funktion

var hun altid klar til at tage en kamp for

kollegaers ve og vel.

Som kollegaer har vi altid nydt godt af

Lenes aldrig svigtende humør, glæde ved

livet og menneskene omkring hende. Den

jyske dialekt var blot en ekstra charme

ved hende.

I næsten 20 år har vi haft en sygeplejeklub

i Brædstrup Kommune, hvor Lene

også altid deltog som bestyrelsesmedlem

og aktivt medlem.

I Lene har vi haft en kær kollega og veninde,

som altid har været der for os alle.

Nu er Lene her ikke mere, og vi vil savne

hendes glade smil og smittende latter.

Vores tanker går til Hans Peter, børnene

og barnebarnet.

På vegne af sygeplejekollegaer i

Søndergårdsdistriktet i

Horsens Kommune,

Grethe Bonde og Lene Grabow.

-fordi det er enkelt!

Lukket formalinsystem

Til arbejde uden for

stinkskab

Ny

FORBEDRET

udgave

Spande

LEAK PROOF

med formalin

Se mere på hounisen.com

eller ring på 86 21 08 00

Jeg er alkoholiker

– men jeg drikker

ikke mere

Minnesotabehandling

har hjulpet

titusinder til

et bedre liv

– uden alkohol.

Vi kan også

hjælpe dig.

4 centre – også ét tæt på dig

Døgntelefon

70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart” Michelsen

SYGEPLEJERSKEN 2.2012 71


mig og mit job

Hvad er det mest fagligt udfordrende for

dig i dit job?

”Det mest udfordrende er, når jeg står i

en situation, hvor jeg er alene om at træffe

en beslutning. Det kan f.eks. være, når

jeg er ansvarshavende. Som nyuddannet

har jeg jo ikke den store erfaring, så der er

mange ting, jeg ikke ved. Det kræver, at

jeg opsøger en masse viden.”

Er dit job et bevidst karrierevalg?

”nej, det er mere tilfældigt. jeg blev tilbudt

stillingen, da jeg var færdig, fordi jeg

har arbejdet her som vikar. jeg ville nok

ikke have søgt herhen ellers, men jeg er

virkelig glad for at være her. Der er mange

flere udfordringer og læringsmuligheder,

end jeg forventede. jeg får virkelig trænet

mit kliniske blik, og så lærer jeg også meget

af at stå i situationer, hvor jeg er nødt

til at turde træffe beslutningerne.”

72 SygeplejerSken 2.2012

Hvordan vil du beskrive din største succes

i dit nuværende job?

”Den første beboer, jeg var kontaktperson

for, var ikke ret stabil. Han havde parkinsons

og meget svingende vægt. jeg

tog en række forskellige tiltag med hans

kost, medicin og træning, og det hjalp

ham meget. Han fik flere kræfter og færre

smerter. Og det var godt at se, at de

tiltag, jeg havde taget, virkelig hjalp

ham.”

Er der noget, du er mindre stolt af?

”jeg er mindre stolt af de dage, hvor

der bare ikke er tid til den pleje, man

gerne vil give. Der er også rigtig meget

administrativt arbejde, og jeg kan ofte

komme hjem og have dårlig samvittighed

over at have gjort en masse ting ved

computeren i stedet for at være ved beboerne.”

Navn: Anne-Mette Sohnesen

Stilling: Sygeplejerske på kildevæld

Sogns Plejehjem med

enkelte vagter som ansvarshavende.

Uddannet i sommeren

2011.

”Jeg vil gerne være den, folk henvender sig til”

AF evA rOSe wAlDOrFF, jOurnAlISt

Inden for sygeplejen, hvem inspirerer dig?

”når jeg har været ude i praktik som

studerende, så har de sygeplejersker, der

”ved alt”, dem som folk henvender sig til,

og som foreslår tiltag over for lægerne,

virkelig inspireret mig. Sådan vil jeg også

gerne selv være. jeg vil gerne have så meget

viden inden for forskellige områder, at

jeg en dag er den, folk henvender sig til.”

Hvordan skal din karriere se ud de næste

10 år, hvis du selv kan vælge?

”engang langt ude i fremtiden vil jeg

gerne blive anæstesisygeplejerske. Og ellers

ville jeg måske gerne forske på et tidspunkt.

Men lige nu og i de næste år handler

det mest om at få en masse erfaring.”

FOtO: SIMOn kleIn-knuDSen


edaktion Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør og Bente Sivertsen, cand.cur., chefkonsulent

sådan vurderes artiklerne til ”fag”:

• teori & praksis har været gennem fagfællebedømmelse

• Videnskab & sygepleje har været gennem dobbelt blind bedømmelse i sygeplejerskens videnskabelige

panel

• faglige artikler er godkendt efter sygeplejefaglig vurdering og vejledning

redaktionen forbeholder sig ret til lagring og elektronisk udgivelse af alle artikler.

artiklerne i ”fag” er indekseret i databaserne CinaHl, sweMed+ og bibliotek.dk

ideer, artikelforslag eller spørgsmål kan sendes til jb@dsr.dk eller bes@dsr.dk

– fra fagperson til fagperson


fagtanKEr

Sparebøssepædagogik

virker ikke

Overvægtige småbørn har tre gange højere risiko for at have

motoriske vanskeligheder i form af balanceproblemer og vanskeligheder

med at kaste og gribe en bold, når de begynder i

skolen. Det viser ugens tal for folkesundhed fra uge 2/2012.

Og overvægt hos børn skal vel kureres med viden om sund

kost og motion, eller?

Videnskuren er afprøvet gennem mange år, og den har ikke

haft den store eff ekt på overvægten. I artiklen ”Når mad er

mere end nydelse og næring” side 78 går en sygeplejerske og

MSA bag om de overvægtige børn og deres familier. Hendes

fund peger på, at en ny tilgang til familier med overvægt er

nødvendig. Sundhedspersonalet skal lytte aktivt til familiernes

egne fortællinger og indse, at det er svært at magte ændringer

i livsstil, når man ikke føler sig som hersker over sit

almindelige hverdagsliv.

Sygeplejersken har interviewet fem mødre og besøgt et julemærkehjem

over to dage. Artiklen peger ikke på nogen enkel

løsning for familier med overvægtige børn, men slår fast,

at sparebøssepædagogikken, hvor der fyldes viden på hvert

enkelt familiemedlem, ikke virker.

Artiklerne i den faglige sektion af dette nummer af Sygeplejersken

er i øvrigt en gang blandede bolsjer. Her er nyt fra

Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, en rystetur til de kliniske

vejledere og en beskrivelse af mandlige sygeplejersker, maskulinitet

og omsorg som uforenelige størrelser.

De fi re artikler viser, at sygeplejerskeuddannelsen for

det meste giver adgang til mange forskellige nicher og

meget varieret arbejde.

På Giftlinjen betød et projekt farvel til potentielt

giftige svampe, der i taxi blev kørt til identifi kation

hos en svampekyndig et sted i landet. De kliniske kliniske

vejledere får en kærlig opsang: De skal ikke søge

at blive afholdte og elskede, men derimod

være ansvarlige for for vejledningsdidaktikken.

Og så har det sin pris, at sygeplejen er domineret

af et køn. Det bidrager bl.a. til, at

omsorg og og maskulinitet maskulinitet bliver ved ved med at

være svært svært forenelige forenelige størrelser,

peger forfatteren på.

God fornøjelse og husk, at

man er velkommen til til at kommentere

de enkelte artikler på facefacebook.com/sygeplejersker Sygeplejerske,

cand.cur., fagredaktør.

74 SygeplejerSken 2.2012

lig information

Gynækologiske patienters

Af CAMIllA krUSe AnderSen, klInISk SygeplejeSpeCIAlISt

Et interview med fire kvinder, som havde gennemgået et accelereret

forløb efter abdominal hysterektomi, viste, at kvinderne

generelt var tilfredse med forløbet. Dog savnede de telefonisk

eller ambulant opfølgning i efterforløbet, hvilket der pr. 1. februar

2012 bliver rådet bod på.

I det gynækologiske speciale er der gennem de seneste år sket en

intensivering af patientforløbene. Det skyldes bl.a. en optimering

af den præoperative information, peri- og postoperative smertebehandling,

tidlig mobilisering og ernæringsintervention (1). Det har

resulteret i, at indlæggelsestiden nu kun er to dage, og rekonvalescens

ved en abdominal hysterektomi er ligeledes blevet kortere.

Sygeplejen har ændret karakter, da den somatiske pleje erstattes

af en mere komprimeret information, vejledning og rådgivning. En

systematisk litteratursøgning har vist, at de diagnostiske, prognostiske

og øvrige kliniske indikatorer er velkendte og velbeskrevne

i det accelererede patientforløb, hvorimod dokumentationen er

sparsom, når det gælder, hvilken betydning forløbet har for den

enkelte kvinde (2).

Formål

Formålet med projektet var at få et indblik i, hvordan patienten har

oplevet støtten fra sygeplejersken under indlæggelsen i det accelererede

patientforløb. Der søges også viden om, hvordan patienten

mestrer sin situation efter udskrivelsen. Der er fokus på omsorgen

og individets plads i det accelererede patientforløb.

Formålet er at få mere fokus på indholdet i sygeplejen i det

Uddannelse virker

Sygeplejersker, som har fulgt et eller fl ere moduler

med fokus på akutsygepleje, udvikler såvel faglige

som personlige kompetencer, som bliver omsat i

praksis.

Det er konklusionen på en virkningsevaluering

af en sundhedsfaglig diplomuddannelse for akutsygeplejersker,

gennemført på Professionshøjskolen

UCC, Hillerød.

”Evalueringen viser, at sygeplejerskerne har fået

mere selvtillid. Når sygeplejerskerne undrer sig eller

mener, noget kan gøres bedre, føler de, at nu

har de noget at have deres undren i. Samtidig

føler de sig forpligtede til at søge ny viden og

foreslå ændringer på procedurer, de mener

kunne være bedre, fortæller faglig

leder Mette Rose, som står

bag undersøgelsen.

Professionshøjskolen har gen-


oplevelser af accelererede patientforløb

accelererede forløb med henblik på at tilgodese patientens individuelle

behov.

Metode

Som metode er der anvendt et semi-struktureret kvalitativt forskningsinterview.

Der er foretaget fire enkeltinterview med patienter,

som har gennemgået det accelererede forløb. Informanterne

er udvalgt tilfældigt i aldersgruppen 45-55 år, og interviewene er

foretaget i deres eget hjem efter udskrivelse. Interviewene er foretaget

ved hjælp af en interviewguide opbygget i forskningsspørgsmål,

som er fremkommet på baggrund af Aaron Antonovskys

teori. Interviewene er analyseret og diskuteret ud fra en hermeneutisk

tilgang, og analyseprocessen er struktureret efter S. Kvales

principper om meningskondensering. Der er anvendt teoritriangulering

med tre teorier; Joyce Travelbee, Aaron Antonovsky og

Ricard Lazarus.

Patienterne mangler opfølgning

Projektet viser, at patienterne generelt er meget tilfredse med det

accelererede forløb. Patienterne tilkendegiver, at de føler, de har

fået god støtte fra sygeplejersken i det accelererede forløb, og beskriver,

at sygeplejersken har givet dem omsorg og tryghed. Patienterne

er glade for det intensive forløb og fortæller, at de har

kunnet mestre at medvirke i det accelererede forløb.

Patienterne udtrykker dog, at de mangler en eller anden form

for ambulant opfølgning efter udskrivelsen, og at dette giver en

utryghed. Derudover siger patienterne, at det er sværere, end de

havde forestillet sig, at mestre deres situation efter udskrivelsen.

nem de seneste tre år samarbejdet med Region Hovedstaden

om diplomuddannelse af akutsygeplejersker. Omkring

200 studerende har gennemført et eller flere moduler.

(hbo)

Læs virkningsevalueringen ”At have noget at have det i” på

http://www.e-pages.dk/uccny/8/

Faldforebyggelse på hospital

FIH, stod der med en smart forkortelse i journalen. De tre

bogstaver dækker over ”faldet i hjemmet”, og det er der

mange gamle mennesker, der gør. Men der er tre gange så

mange, som falder, mens de er indlagt på et hospital, og

gamle kvinder falder hyppigere end gamle mænd. Analyse

af utilsigtede hændelser viser desuden, at patientstuer og

badeværelser er de steder, hvor der er størst risiko for at

falde.

En klinisk retningslinje for identificering af faldrisiko og

forebyggende interventioner for geriatriske patienter indlagt

i kirurgisk eller medicinsk hospitalsafdeling er blevet

Det har overrasket dem, at de er meget trætte og ikke kan overkomme

de daglige gøremål. De har brug for hjælp i hverdagen fra

de nærmeste pårørende og pointerer, at de ikke ville have kunnet

klare det alene.

Konklusion

Et kvalitetsløft vil være telefonisk opfølgning eller etablering af et

sygeplejerskeambulatorium, hvor patienterne kan få mulighed for

at stille spørgsmål og få gentaget informationer. Da patienterne

oplever det accelererede patientforløb som overvejende positivt,

må dette afføde en større grad af patienttilfredshed, og man kan

i en større sammenhæng forestille sig, at positive oplevelser kan

reducere genindlæggelser og unødvendige henvendelser til læge

eller sygehus.

Camilla Kruse Andersen er klinisk sygeplejespecialist på

Gynækologisk Sengeafsnit D6, Odense Universitetshospital;

Camilla.Kruse.Andersen@ouh.regionsyddanmark.dk

Efterskrift: Den 1. februar 2012 opstartes sygeplejeambulatorium og

telefonkonsultationer postoperativt.

Litteratur

1. Kehlet H. Accelererede operationsforløb – en faglig og administrativ udfordring.

Ugeskrift for læger. 2001;(163):420-4.

2. Wagner L, Carlslund AM. Kvinder og korttidsindlæggelser – en kvalitativ

evaluering af hysterektomerede kvinders og personalets erfaringer med det

accelererede regime. København: USCF; 2002.

godkendt den 23. januar 2012. Det fremgår af retningslinjen,

at fald skyldes en kombination af komplekse risikofaktorer:

· De iboende risikofaktorer, f.eks. i form af nedsat syn,

nedsat muskelstyrke og balance.

· De ydre risikofaktorer, f.eks. brug af psykofarmaka, sovemedicin

eller brug af > fire forskellige lægemidler.

· De miljømæssige risikofaktorer, f.eks. dårlig belysning

og ujævnheder i gulvet.

Den kliniske retningslinje anbefaler kortlægning af risikofaktorer

fulgt op af individuelle handleplaner. Desuden bør

alle fald registreres som utilsigtede hændelser (se bilag 1 i

retningslinjen).

Retningslinjen kan uden problemer anvendes som inspiration

i hjemmeplejen.

(jb)

Læs mere på www.kliniskeretningslinjer.dk/

SygeplejerSken 2.2012 75


lig information

Kan man flytte solen?

Tilknytning til naturen er ingen selvfølge, når et menneske flytter på plejehjem. Et samarbejde mellem beboere,

pårørende, personale og en forsker førte til klare ønsker om et fortsat udeliv og aktivitet i naturen. Artiklen er

baseret på forfatterens ph.d.-afhandling.

Af evA Algreen-peterSen, SygeplejerSke, ph.d.

”Jamen, man kan da ikke flytte solen – eller

kan man?” Spørgsmålet blev stillet af

en ældre dame under et fremtidsværksted,

hvor plejehjemsbeboere skulle skabe et

drømmebillede af, hvordan udeliv og naturoplevelser

kunne blive en del af hverdagen

på plejehjem.

At blive gammel og flytte i plejebolig

er en forandring, der er forbundet med et

brud i forhold til det hidtidige liv. Et forhold

i livet, der er i særlig risiko for at blive

brudt, er forholdet til naturen. Forskning

viser, at de færreste beboere i plejeboliger

kommer ud i den udstrækning, de kunne

ønske sig, og at langt hovedparten er afhængige

af hjælp til at komme udendørs.

Plejehjemsbeboere og deres relationer

til naturen samt omgivelsernes muligheder

for at understøtte dem var genstandsfelt

for det ph.d.-projekt, der her refereres til.

Med aktionsforskning som metode arbejdede

beboere, personale og pårørende

på et plejehjem sammen med en forsker

om at finde veje til at gøre natur og udeliv

til en del af plejehjemmets dagligdag.

I fremtidsværksteder udformede deltagerne

utopier over udeliv på plejehjem.

Beboernes deltagelse krævede et grundigt

fælles forarbejde, hvor forskeren gennem

natursnak og udflugter til naturoplevelser

fik kendskab til de deltagende beboeres

naturrelationer. Derved blev det muligt

at understøtte den enkeltes deltagelse i

fremtidsværkstedet. Deltagelsen blev yderligere

hjulpet på vej af en billedkunstner,

som på en vægavis illustrerede alle idéer,

efterhånden som de kom frem. Med tegningerne

forblev idéerne i rummet, og god

hukommelse var ikke en forudsætning for

at bygge videre på hinandens idéer. Metoden

gjorde, at beboere med demens også

kunne deltage og bidrage. Arbejdet resulterede

i en række forslag til indretning af

plejehjemmets have, men det rejste også

nogle problemstillinger i forhold til, hvorvidt

det blev oplevet som muligt og legitimt

76 SygeplejerSken 2.2012

for personalet at indgå i livet i haven sammen

med beboerne. Dette perspektiv på

projektet er behandlet i et særskilt afsnit i

afhandlingen.

Efter fremtidsværkstedet gennemførtes

aktiviteter rettet mod de ønskede forandringer.

Ved at anvende en tværvidenskabelig

tilgang og aktionsforskning som metode

var det muligt at vise, at plejehjemsbeboernes

drømme om et plejehjemsliv med

naturen som en del af dagligdagen er en

mulighed, men også en udfordring for den

eksisterende organisering af liv og arbejde

på plejehjem. Beboernes drømme om udeliv

som en naturlig del af livet udfordrede

personalets forestilling om udeliv i form af

aktivitetstilbud, de skulle præsentere for

beboerne. Igennem de forandringstiltag,

der fulgte efter værkstedsarbejdet, gjorde

deltagerne erfaringer med et fællesskab

om haven, der for beboerne og de pårørende

bidrog til at mindske bruddet med livet

før plejehjem og for personalet både gav en

udvidet forståelse af faglighed og en glæde

i arbejdslivet.

Projektet førte til større fællesskab

Projektet kunne ikke flytte solen, men der

var andre resultater: Projektet viste, at

mennesker med demens er i stand til at

deltage i udviklingsarbejde og beslutnin-

ger, når de rette metoder tages i brug, og

temaet forekommer nærværende.

Samarbejdet på tværs af deltagergrupperne

om et fælles tema gav de pårørende

en ny oplevelse af plejehjemmet som ”et

sted, vi er fælles om”, hvilket efterfølgende

har resulteret i større fællesskab om at løse

problemer i hverdagen.

Naturtemaet og den metodiske tilgang

kaldte ressourcer frem hos beboerne, personalet

ikke tidligere havde kendskab til.

Processens aktiviteter har gennem overskridelse

af de sædvanlige arbejdsformer

udfordret traditionelle implementeringstiltag,

der følger efter et projekt. I stedet er

der etableret et ufærdighedsrum, der giver

adgang til at prøve, træde tilbage, reflektere

over forløbet og prøve igen, måske på

en ny måde og i en ny retning.

Eva Algreen-Petersen er konsulent i

Ældrestaben, Sundheds- og Omsorgs-

forvaltningen i København; FL70@suf.kk.dk

En uddybende artikel om ph.d.-projektet vil

blive trykt i tidsskriftet Gerontologi i 2012.

Afhandlingen ”Kan man flytte solen” af Eva

Algreen-Petersen kan downloades via RUC’s

bibliotek, www.rub.ruc.dk > søg ”Kan man

flytte solen”.

ArkivFoto: istock


Fernisering på plejehjemmet

På plejehjemmet ”Betaniahjemmet” var der i midten af

januar fernisering på en udstilling af maleren Ulrik Hoffs

landskabsmalerier. Kunstneren var selv til stede og kunne

besvare spørgsmål om sin kunst. Betaniahjemmet har

haft skiftende maleriudstillinger siden 2002. Hver gang

køber plejehjemmet et af billederne, så efterhånden findes

der en god malerisamling på hjemmet på Frederiksberg.

Har man lyst til at se Ulrik Hoffs malerier og høre mere

om organiseringen af udstillingerne, er der åbent for offentligheden

eller interesserede medarbejdere fra andre

plejehjem på hverdage fra kl. 14-17. Udstillingen varer

februar ud.

Næste gang plejehjemmet lægger vægge til en udstilling,

er det stuntmanden Martin Spang Olsens malerier,

der får lov at pryde spisestuen.

Læs mere på www.betaniahjemmet.dk

(jb)

Kræftpatienter peger

på behov for forbedringer

Flere end 4.300 borgere med en kræftdiagnose har besvaret

et spørgeskema fra Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen

kaldes Barometerundersøgelse del 1, og

hensigten med den er at belyse kræftpatienters oplevelse

med sundhedsvæsenets indsats fra første symptom, til

det primære behandlingsforløb er afsluttet på sygehuset.

Undersøgelsen blev gennemført i 2010 ved henvendelse

til patienter, som over en firemåneders periode for første

gang blev registreret med en kræftdiagnose. Hovedparten

af kræftpatienterne oplever deres forløb som positivt.

Alligevel peger undersøgelsen på otte områder, hvor der

er brug for forbedringer på såvel det faglige som det organisatoriske

område. Det er

· Henvendelse til egen læge

· Adgang til udredning

· Inddragelse af patienten

· Diagnosesamtalen

· Støtte og omsorg

· Fejl og opfølgning på disse

· Ansvar og sammenhæng

· Udskrivelse fra sygehus.

I 2012 vil de samme patienter blive spurgt om deres behov

og oplevelser i forbindelse med kontrol og rehabilitering.

(jb)

Rapporten ”Kræftpatienters oplevelser med sundhedsvæsenet

gennem udredning og behandling. Kræftens Bekæmpelses

Barometerundersøgelse, 2011” kan downloades fra

www.cancer.dk/barometer

Trykte eksemplarer kan bestilles hos Kræftens Bekæmpelse,

afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed.

Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi /

Stressreduktion i Kerteminde.

Intensivt internat med mulighed for fordybelse

Mindfulness-trænerkursus, trin 1 og 2

eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære Mindfulness ?

Mindfulness (Trinene kan tages uafhængigt Baseret

af hinanden)

Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder inden for den

Kognitiv kognitive terapitradition. Terapi Den hviler på et / videnskabeligt Stressreduk-

grundlag og inddrager

forskellige former for meditation. En form for opmærksomhedstræning, hvor man

opøver evnen til at være til stede i nuet. Metoden har vist sig effektiv til bla.

reduktion tion af stress, tilbagevendende i Kerteminde

depressioner, angst og smerter.

Målgruppe: Tværfagligt sundhedspersonale, læger, psykologer,

Mindfulness-trænerkursus, Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi trin og 1, supervision 2 og Lene 3

Iversen og Peter Hørslev Rasmussen

eller har du bare lyst til, for din egen skyld,

Trin 1 (4 dage) 12-13/9-2011 + 25-26/10-2011, internat. Tilmeldingsfrist: 01.08.11

at lære Mindfulness ?

Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv.

(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden)

Trin 1 ekstra (4 dage) 28-29.02.2012 + 14-15.03.2012, internat. Tilmeldingsfrist:

15. 01.12.

Kognitiv Center Trin 2 (5 Fyn dage) udbyder 07-08.03.2012 på + 04-06.06.2012 9. år kurser , internat. i Mindfulness Tilmeldingsfrist: Baseret

15. 01.12.Formål: At lære at træne/lave kurser for andre – for deltagere m.

kognitiv terapi erfaring med m. Mindfulness Psykologerne svarende til trin Lene 1. Iversen og Peter Hørslev

Rasmussen, Pris samt pr. kursus: psykiater trin 1: Kr. Bodil 7.750, trin Andersen, 2: Kr. 9.700. Begge som kurser alle inkl. har fuld mange års

forplejning, ophold, enkeltværelse og 2 undervisere.

erfaring med at træne andre i Mindfulness.

For yderligere oplysninger om kursusindhold og tilmeldingsprocedure: se

www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, 51 24 04 50

onsdag og fredag kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk

Målgruppe: Tværfagligt sundhedspersonale, læger og psykologer.

Trin 1: A: 28.-29/2. + 14.-15/3. 2012

Trin 1: B: 19.-20/9. + 31/10.-1/11. 2012

Trin 2: 7.-8/3. + 4.-6/6. 2012 (5 dage)

Trin 3 (Helnæs, Fyn): 11.-14/6. 2012

For yderligere oplysninger om kursusindhold, pris og tilmeldingsprocedure

se: www.kognitivcenterfyn.dk

SILENTIA SKÆRMSYSTEM

Rent design, eksibel funktion

Silentia foldeskærme er

svaret på de krav, som stilles

til afskærmning indenfor

sygeplejen.

Book tid for en gratis

fremvisning hos jer af en

Silentia foldeskærm.

EasyClean

Let at rengøre

EasyReturn

Let at folde sammen og trække ud

EasyClick

Mobil eller fast monteret

SKÆRMER AF UDEN AT LUKKE INDE

Silentia ApS – Tel: 39 90 85 85 • info@silentia.dk • www.silentia.dk

SygeplejerSken 2.2012 77


BørnS overvægt

Når mad er mere

end nydelse og næring

At betragte overvægt blandt børn alene som en følge af mangel på viden om kost og motion i familien kan i bedste fald være

spild af ressourcer, men i værste fald være med til at fastholde familier i deres overvægt. I stedet bør vi se på familiernes motiver

for at overspise i forsøget på at hjælpe dem med at håndtere deres overvægt. Det viser interview med fem mødre og et ophold

på et julemærkehjem. Artiklen er baseret på et masterprojekt i sundhedsantropologi.

Af Helle tHorkilSen, SygeplejerSke, MSA

Denne artikel bygger på et speciale skrevet i forbindelse med uddannelsen

til master i sundhedsantropologi. Gennem specialet

søgte jeg at finde svar på, hvorfor der er så markant en social slagside

blandt overvægtige i Danmark, og hvorfor nogle familier har

svært ved at få udbytte af de tilbud, de får fra kommunen.

”Altså der var … trøsten i … det var, da jeg var 11 år, blev min

mor invalidepensionist, og det syntes jeg, var enormt hårdt og

svært, og min mor var ked af det, og økonomien gik i stykker …

det var der, jeg begyndte at spise mig ud af tingene … så jeg tror,

det er noget, man ubevidst lærer dem (hendes egne børn) … det

er jo ikke fedt … men sådan er det altså.”

Citatet stammer fra en mor med et overvægtigt barn. Jeg havde

fået kontakt med familien gennem et kommunalt projekt for overvægtige

børn. Nu sad vi i familiens køkken en sen eftermiddag i

februar og talte over en kop kaffe. Jeg havde spurgt hende, hvorfor

hendes søn havde for vane at trøstespise, og snart var vi tilbage

ved hendes egen barndom, der var præget af utryghed og uro.

Familien var en af fem, som jeg besøgte under mit feltarbejde.

Alle familier havde deltaget i det samme kommunale projekt,

MEND (se boks 1 her på siden). Jeg besøgte familierne i deres

eget hjem og havde kvalitative semistrukturerede interview med

børnene og mødrene hver for sig (1). Mine ophold i hjemmene

varede gennemsnitligt to timer.

Ud over de fem familier rummede mit feltarbejde et minifokusgruppeinterview

med to sundhedsplejersker, der havde været

ansvarlige for projektet.

Desuden havde jeg to dages ophold på et julemærkehjem, hvor

jeg var deltagende observatør (2). Jeg deltog i børnenes hverdag

på hjemmet, hvilket i de dage, jeg var der, bl.a. indebar en tur i

svømmehallen, fri leg i hallen om aftenen og morgenløbetur. Jeg

interviewede ikke børnene, men lyttede blot til, hvad de havde

lyst til at fortælle mig. Ud over den deltagende observation havde

jeg et semistruktureret interview med en pædagog, der havde været

ansat på stedet i 27 år.

Overvægt som socialt problem

Formålet med mit feltarbejde var at se på overvægten blandt

børn som et socialt fænomen. Således søgte jeg ikke efter famili-

78 SygeplejerSken 2.2012

Boks 1. MEND-projektet

Det kommunale projekt kaldes MEND, hvilket står for Mind,

Exercise, Nutrition, Do it! Projektet er baseret på evidens, og det

anvendes på undersøgelsestidspunktet kun i Halsnæs Kommune

(9). Projektet adskilte sig på tre områder fra andre kommunale

projekter, jeg havde kendskab til.

Forældrene var inddraget på lige fod med børnene. Man understregede,

at projektet handlede om en livsstilsændring og ikke

en decideret slankekur. Desuden viste en evalueringsrapport (9),

at 30 pct. af børnene efterfølgende formåede at holde vægten. Af

de seks børn, jeg mødte under mit projekt, var der én, hvor man

kunne tale om en positiv langtidseffekt. Et søskendepar vejede

mere, end da de startede, én havde lige afsluttet projektet og

havde tabt sig 10 kilo, én kæmpede i dagligdagen, og den sidste

var på julemærkehjem, da hun nu var meget overvægtig.

Ifølge rapporten var de inkluderede familier hovedsageligt forældre

med lav eller ingen uddannelse, altså forældre fra socialgruppe

4 og 5 (10), hvilket fik mig til at se nærmere på den sociale

slagside ved overvægt blandt børn.

ernes viden om kost og motion, men snarere efter deres sociale

odds. Jeg søgte efter mulige forklaringer på den sociale slagside,

der ses blandt overvægtige børn. Senest har undersøgelser fra

Rockwoolfondens forskningsenhed (3) og en ph.d.-afhandling

fra 2010 vist, at overvægt kan føres tilbage til forældrenes kulturelle

ressourcer (4). Så jo lavere uddannelse, jo mere udbredt

er overvægten.

Mit feltarbejde blev en bevægende rejse ind i familiernes hverdagsverden,

der efterlod et indtryk af mange komplekse årsagssammenhænge.

Men trods kompleksiteten i mit indsamlede datamateriale

kunne jeg via den efterfølgende meningskondensering

finde emner, der gik igen i alle familier, og som jeg også kunne

finde genklang for under mit ophold på julemærkehjemmet. Emner,

der lå i skyggen af hverdagslivets selvfølgeligheder og en verden

fyldt op af mange kampe.

Til at belyse den indsamlede empiri har jeg anvendt den franske


BørnS overvægt

Vi må se mange års fejlslagen kamp mod overvægt i øjnene og forholde os til, at overvægt kan være et symptom på noget andet, og lytte til familiernes

egne fortællinger.

sociolog Pierre Bourdieu, hvis arbejde var koncentreret omkring

klasseskel og de muligheder, mennesket er givet i forhold til dets

plads i det sociale rum (5). Desuden har jeg brugt den østrigske

hverdagsfilosof Alfred Schutz, der havde særligt fokus på betydningen

af det nære i menneskets umiddelbare hverdagsliv (6).

At finde trøst i mad

Citatet i indledningen af artiklen viser en familie, der bruger maden

som trøst. Det viser også, hvordan reaktionsmønstret er overført

fra mor til barn. Når hverdagen er svær, søger man ro i det

kendte og vante reaktionsmønster, hvilket er at spise. Lignende

historier fandt jeg i de andre familier. På julemærkehjemmet sagde

pædagogen, at de plejede at sige, at overvægt er et symptom

på noget andet. Maden var så at sige en sikker borg i en usikker

verden. Mødrene undrede sig således ikke over, at barnet spiste

for at klare de svære situationer, for det var en del af det selvfølgelige.

Det er altså tydeligt, at maden har en anden betydning end

nydelse og næring i disse familier.

Mødrene havde alle enkeltstående situationer som forklaring

på, hvor det begyndte at gå galt for deres barn. ”Det var, da jeg

På julemærkehjemmet sagde pædagogen,

at de plejede at sige, at overvægt er et

symptom på noget andet. Maden var så

at sige en sikker borg i en usikker verden.

blev skilt …” eller ”det var, da drillerierne blev til mobning, at mit

barn for alvor begyndte at trøstespise.”

Men ved at lytte til mødrenes og børnenes historier viste der sig

lange rækker af situationer, der skulle spises væk. Ordet kampe

kom til at stå som et gennemgående tema i mit speciale. For selv

om mødrene trak enkeltstående situationer frem som udløser af

barnets overvægt, så rummede både deres eget og børnenes liv

mange kampe. Kampe, som jeg oplevede ofte handlede om mangel

på det at magte eller føle sig som hersker i sit helt almindelige

hverdagsliv.

At herske over egen tid

Noget helt centralt i mødrenes fortællinger var deres måde at omtale

tiden på. De følte sig alle presset af tiden og talte om tiden

som noget uden for dem selv. Jeg fik en klar fornemmelse af, at

de ikke følte, at de ejede deres egen tid. Børnene kom med korte

fortællinger om en dragetur til Rømø, eller som en 13-årig pige

kaldte det, ”kvalitetstid med mor og hundene”. Men for mødrene

var det meget svært at finde ind til fortællinger, hvor de ikke følte

sig hængt op i en klokkestreng. Dette var også gældende, når vi

SygeplejerSken 2.2012 79

ArkivFoto: istock


BørnS overvægt

talte om fridage og ferier. Således sagde en mor, da hun ville forklare,

hvor svært det var at komme af sted i svømmehallen:

”Aaaa, nu er det weekend, og vi skulle faktisk lige have tid til

at få gjort noget sammen … ååå … en time eller to … så kommer

Freja og siger ”mor, hvornår er det, vi skal i svømmehallen” …

ååååå, ja, ja (hvisker) ja, jeg ved det godt … så er det jo ikke fordi

… der er jo ikke nogen … vi ved det jo godt et eller andet sted …

men så er der fødselsdage og … ja vi fik ikke tid.”

Min undren gik på, hvorfor mødrene ikke følte sig som herskere

over deres egen fritid. Min opfattelse var, at de tog et tidspres fra

arbejdet med ind i deres fritid.

Ydre og indre tid

Schutz deler vores tidsopfattelse op i to. Den ene kalder han den

ydre tid eller social tid. Her er vi i en målbar verden, hvor vi kan

mødes med andre, og vi måler vores aktiviteter i forhold til tiden.

Den anden tid kalder han den indre tid. Det er vores egen tid. Her

finder vi ind til refleksion og har en fornemmelse af blot at være til

stede uden ydre tidspres.

Den danske kultursociolog Birthe Bech-Jørgensen beskriver,

hvordan følelsen af at kunne planlægge sin egen tid tilhører dem

med lange uddannelser, hvorimod mennesker med kortere eller

ingen uddannelse mere skal indrette sig efter, hvornår de højtuddannede

har brug for deres tid (7). Hvis vi sammenholder det

med den anerkendelse, der ligger i at have en uddannelse, kan

vi måske begynde at forstå, hvorfor mødrene så at sige konstant

lever deres liv med en følelse af at være hængt op i en klokkestreng

og ikke kan finde plads til oplevelser af indre tid.

At kaste sig ud i en livsstilsændring er i sig

selv en usikker situation. Tilmed vil den i de

familier, jeg besøgte, ramme lige der, hvor de

finder deres trøst i en usikker verden.

De har ikke en uddannelse at sætte ind i jagten efter anerkendelse

i samfundet, men det, de har, er deres tid, altså det at være

og gøre, når andre har brug for dem.

Man kan mene, at det at have travlt og være presset af tiden

findes i alle samfundslag. Men den store forskel ligger i mødrenes

grundlæggende indstilling til tiden. Hvis man konstant lever i den

målbare tid, kan det være svært at se muligheder i hverdagen og

tilmed bevare en kontakt til sine livsværdier. Sådan en tilstand

kan give problemer, når man ønsker at ændre livsstil og kan for

udefrakommende give et indtryk af en ligegyldig laden stå til.

80 SygeplejerSken 2.2012

Desuden mener jeg også, at tilstanden kan give de ramte en sulten

sjæl, som de forsøger at mætte med mad.

At se sit barns overvægt

De familier, jeg mødte, var alle bekendte med, at deres barn var

overvægtigt. Men jeg tog i felten med en undren over, hvordan deres

barn var blevet så overvægtigt, inden de reagerede. Om dette

sagde en mor til en 10-årig dreng, der led af massiv overvægt:

”Det var, da vi kom hjem fra sommerferie, så var det regnvejr,

og så tænkte jeg, det var da fandens, at han ikke kan passe noget

af sit tøj, så fik jeg ham på vægten, så havde han taget otte kilo

på siden april, og jeg tænkte, det er da løgn, for man lægger ikke

mærke til det, i den forstand at man går i det hele tiden …”

Moderen giver her svaret på min undren. For noget stjæler hendes

nærvær i samværet med hendes søn. Men hvad er det, ”hun

går i hele tiden”, og hvad er det, der stjæler hendes nærvær i en

sådan grad, at hun ikke ser sin søn tage så voldsomt på.

En vigtig faktor her kan være hendes indstilling til tiden, men

der var også andet på spil. Moderen havde det selv svært. Hendes

egen barndom havde været præget af brudte bånd og uro. Hun

var skilt, boede alene med tre børn, havde eget hus og var væk

fra hjemmet over 45 timer om ugen, så der er ingen tvivl om, at

hun var hængt op i dagligdagen. Det i sig selv kan stjæle hendes

opmærksomhed.

Hun brugte selv maden som trøst, og hun vidste, at sønnen havde

haft det svært med forældrenes skilsmisse, og han var tilmed

blevet mobbet i skolen. Så det, at sønnen over en periode havde

taget på, kan virke som en af hverdagens selvfølgeligheder for

hende.

At hun opdagede, hvor voldsom sønnens vægtstigning var i

slutningen af sin sommerferie, er i denne sammenhæng nok ikke

tilfældigt. For hvis vi sammenholder hverdagens selvfølgeligheder

med det at leve i den målbare tid og ikke finde rum til refleksion,

kan vi forestille os, at moderen efter tre ugers ferie var nået tilstrækkeligt

langt væk fra hverdagens pres til, at hun kunne få øje

på den nære verden omkring hende.

De havde nu startet en kamp for at få bugt med de mange kilo,

og da jeg mødte dem, havde drengen tabt 10, men der var lang

vej endnu. Moderen fortalte, hvor meget kampen mod kiloene kostede

i deres hverdagsliv, og hvordan hun aldrig havde klaret det

uden sine egne forældre, der boede lige rundt om hjørnet.

At lykkes med og bevare et vægttab

Selv om ovenstående ligner en succeshistorie, så var det ikke hele

billedet, jeg fik. På julemærkehjemmet tabte børnene sig. Men pædagogen

fortalte, at mange af børnene tog på igen efter endt ophold.


Også i kommunen tabte børnene sig under projektet, dog på

nær en, som tog på. Men efter at projektet var slut, tog de på igen.

Kun én dreng formåede at bevare et vægttab to år efter.

En mor brugte udtrykket ”det lykkes ikke altid skide godt”,

men gav i samme sætning udtryk for, at kommunens tilbud havde

været fantastisk. De andre mødre gav ligeledes udtryk for stor tilfredshed

med kommunens tilbud. Jeg blev ramt af en undren, for

hvorfor gav mødrene udtryk for, at det havde været et fantastisk

Min holdning er, at vi må se mange års

fejlslagen kamp mod overvægten i øjnene.

Vi skal turde give slip på det, vi opfatter som

sikker viden, nemlig uddannelse i sund kost

og motion.

forløb, når de stadig kæmpede med overvægt? Og hvad gør det

ved familierne, at de havde fået tilbudt et forløb, som de syntes var

fantastisk, men som de ikke magtede at bruge?

Mødrene mente alle, at ansvaret for børnenes vægt lå hos dem

og barnet. De havde gennem projektet lært, hvordan og hvor

meget man skal spise, og hvor vigtigt motion er for at tabe sig og

bevare vægttabet, hvilket var deres begrundelse for at mene, at

projektet var fantastisk.

En pige på 13 år fik dårlig samvittighed, for som hun sagde: ”Jeg

havde en aftale med mig selv.” En aftale, der gik på et ønske om at

være tynd til sin konfirmation. Hun havde lært at tælle kalorier og

dele maden op i proteiner og kulhydrater og havde taget ansvaret

for sit vægttab, men lykkedes nu ikke med det.

Sundhed som den enkeltes ansvar

Danmark har gennem årtier været præget af en politik, hvor ansvaret

for borgernes sundhed ligger hos den enkelte. Målet har

været at styre borgerne til ansvarlighed over for egen sundhed.

Midlet har været oplysning og uddannelse til ”det sunde liv” (8).

Denne politik kan være grunden til, at mødrene udtaler stor tilfredsstillelse

med projekterne trods manglende resultater. For nu

ArkivFoto: istock

BørnS overvægt

havde de jo lært, hvordan det skulle gøres, og så lå bolden på deres

side.

En stor del af befolkningen kan bruge den øgede viden. Men for

én gruppe er vi nødt til at erkende, at det ikke er vejen frem. For

hvis maden har en anden betydning end blot næring og nydelse,

lader den sig ikke blot erstatte af mere viden.

At kaste sig ud i en livsstilsændring er i sig selv en usikker

situation. Tilmed vil den i de familier, jeg besøgte, ramme lige

der, hvor de finder deres trøst i en usikker verden. Den mislykkede

livsstilsændring kan således blive en kæp mere i hjulet i

alt det, de ikke magter i deres hverdagsliv. Som pigen, der ikke

magtede det ansvar, hun havde taget på sig om at være tynd til

sin konfirmation.

At turde give slip

Min holdning er, at vi må se mange års fejlslagen kamp mod overvægten

i øjnene. Vi skal turde give slip på det, vi opfatter som

sikker viden, nemlig uddannelse i sund kost og motion. Vi skal

forholde os til, at overvægt kan være et symptom på noget andet,

og lytte til familiernes egne fortællinger. Vi skal vide, hvor svært

det er at magte en livsstilsændring, når man end ikke føler sig som

hersker over sit almindelige hverdagsliv, og vi skal for alt i verden

ikke virke belærende på de ramte familier.

Jeg har ikke endegyldige forslag til, hvordan vi løser problematikken,

og mit speciale kan måske anklages for ikke at være anvendelsesorienteret.

Men formålet var også at belyse og dermed

åbne op for en debat. Problematikken er kompleks og sikkert langt

mere kompleks, end jeg her har beskrevet, men det skal ikke forhindre

det vigtige arbejde, der ligger i en søgen efter at hjælpe de

ramte børn mod et lettere liv, så bolden ikke blot ruller videre til

næste generation.

Helle Thorkilsen er ansat som

hjemmesygeplejerske i Horsens Kommune;

hellet@privat.dk

Specialet kan fås som fil ved henvendelse til forfatteren, og det kan

købes i en trykt udgave for 150 kr.

SygeplejerSken 2.2012 81


Bliv godt klædt på til intern survey

af sygehusets kvalitetssystem

Lær at håndtere kvaliteten på sygehuset

På DS Certifi cerings kursus ”Intern audit i sundhedssektoren” lærer du at lede og

gennemføre intern survey i sundhedssektoren på en systematisk og effektiv måde, og

du får konkrete værktøjer til løsning af den opgave, du står over for. Kurset er en kombination

af teori, øvelser, gruppearbejde og diskussion. Gruppearbejdet planlægges,

så surveysituationen tager udgangspunkt i processer fra deltagernes daglige arbejde.

Læs mere, og tilmeld dig

på www.dscert.dk/audit

Diplomuddannelser

Informationsmøde

Tirsdag d. 13. marts kl. 16-18

Titangade 11, København N

82 SygeplejerSken 2.2012

Systematiseret sund fornuft

21088_DS_ann_sundhed_86x123_.indd 1 19/01/12 09.07

Hør studievejlederne fortælle om:

• Diplomuddannelse i ledelse

• De pædagogiske diplomuddannelser

• De sundhedsfaglige diplomuddannelser

• Diplomuddannelsen i uddannelse-,

erhvervs- og karrierevejledning

Kontakt os: studievejledning@ucc.dk

Professionshøjskolen UCC

T: 4189 7000 E: ucc@ucc.dk

Litteratur

BørnS overvægt

1. Kvale S. Det kvalitative interview, Appendiks 2 i Andersen I (red.) Valg af

organisationssociologiske Metoder. København: Samfundslitteratur; 1990.

2. Spradley J. Step 4 & 6. In “Participant Observation”, New York, Holt, Rhinehardt

and Winston; 1980.

3. Rockwool Fondens forskningsenhed (2010), Den svære overvægt fortsætter

med at stige.

4. Christensen VT. Weight, Class and Gender. Ph.d.-afhandling, Sociologisk

Institut, Københavns Universitet; 2010.

5. Bourdieu P. Af praktiske grunde, København: Hans Reitzels Forlag; 1997.

6. Schutz A. In, Ulff-Møller B, Hverdagslivets sociologi, En tekstsamling. København:

Hans Reitzles Forlag; 2005.

7. Bech-Jørgensen B. Når hver dag bliver hverdag. København: Akademisk Forlag;

1994.

8. Vallgårda S. Folkesundhed som politik, Danmark og Sverige fra 1930 til i dag.

Århus: Aarhus Universitetsforlag; 2005.

9. Rasmussen K. MEND – et redskab i arbejdet med overvægtige børn og deres

familier. Sygeplejersken 2009 (5).

10. Siggaard R. Evaluering af MEND-programmet – indhold og resultater, CASA,

april 2010

11. www.leksikon.org > socialgrupper

English abstract

Thorkilsen H. When food is more than pleasure and nutrition.

Sygeplejersken 2012;(2):78-82.

This article is based on a Master’s project in health anthropology.

The project’s objective was to discover why the increasing

obesity in Denmark so predominantly affects lower socioeconomic

groups, and why the afflicted families have difficulties taking

advantage of the offered interventions.

The project is based on semi-structured interviews with five

mothers and their overweight children, and a two-day stay at a

”Christmas-Seal House” (Julemærkehjem). This study sought

answers rooted in the families’ daily life, and thus did not focus

on their diet and exercise knowledge.

Pierre Bourdieu’s concepts about social space, cultural capital,

habitus and power formed the analytical framework. In addition

Alfred Schutz’s philosophy of the mundane lifeworld was

incorporated.

The results show that parents did not feel that they were in

control of their general daily life, and that food had another significance

than simply providing nutrition and enjoyment for the

families. Food works as a tool for the family to find comfort in a

daily life characterised by uncertainty. This knowledge can create

a basis for a new approach to tackling the increasing obesity in

the Western world. If we dare to do so that is. Because this requires

that we let go of the known, namely, dietary and exercise

instruction, and instead humbly listen to the families’ own narratives.

Key words: Overweight children, social inequality, daily life, healthcare,

nursing.


Forkortet produktinformation for Champix ® (vareniclintartrat)

Filmovertrukne tabletter, 0,5 mg og 1 mg

Indikationer: Rygeophør hos voksne.

Dosering*: Behandlingen startes efter følgende skema:

Dag 1 – 3: 0,5 mg 1 gang dagligt

Dag 4 – 7: 0,5 mg 2 gange dagligt

Dag 8 – resten af behandlingen 1 mg 2 gange dagligt

Patienten bør fastsætte en dato for rygestop. Champix-behandlingen

bør sædvanligvis begynde 1-2 uge før denne dato. Den samlede

behandlingsperiode er 12 uger. Mild til moderat nedsat nyrefunktion:

Dosisjustering ikke nødvendig. Svært nedsat nyrefunktion: 1 mg 1 gang dagligt

efter 3 dages dosistitrering (0,5 mg 1 gang dagligt). Nedsat leverfunktion:

Dosisjustering ikke nødvendig. Ældre: Dosisjustering ikke nødvendig. Børn:

Anbefales ikke til børn og unge under 18 år.

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et

eller flere af hjælpestofferne.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen*: Dosisjustering kan

være nødvendig hos patienter, der samtidig anvender theophyllin, warfarin og

insulin. Nedtrykthed kan være en følge af nikotinophør. Rygestop kan resultere

i en exacerbation af underliggende psykiatrisk lidelse (f.eks. depression).

Sådanne symptomer er også set hos patienter, der forsøgte at holde op

med at ryge ved hjælp af Champix. Behandlere bør være opmærksomme

på evt. udvikling af depressive symptomer hos patienter og behandling

bør seponeres ved bekymrende agitation, nedtrykthed, eller ændringer

i adfærd eller tankegang, og der bør ske opfølgning, indtil symptomerne

ophører. Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter med

alvorlige psykiatriske lidelser. Der er ingen klinisk erfaring med behandling

af patienter med epilepsi med Champix. Lægen bør altid informere patienten

om, at man kan opleve irritabilitet, rygetrang, depression og/eller søvnløshed

efter endt behandling og lægen bør overveje nødvendigheden af aftrapning.

Der er set overfølsomhedsreaktioner herunder angioødem samt Stevens-

Johnsons syndrom og erythema multiforme. Patienter, der tager Champix,

skal informeres om at kontakte lægen, hvis der opstår nye kardiovaskulære

symptomer, eller hvis eksisterende kardiovaskulære symptomer forværres.

Patienterne skal omgående søge læge eller skadestue, hvis de oplever tegn

eller symptomer på myokardieinfarkt.

Interaktioner*: Der er ikke set lægemiddelinteraktioner af klinisk betydning.

Graviditet og amning*: Champix bør ikke anvendes under graviditet. Det

vides ikke om vareniclin udskilles i modermælk hos mennesker. Beslutningen

om hvorvidt amning skal fortsættes/standses eller hvorvidt behandling med

Champix skal fortsættes/standses bør tage højde for fordele for barnet ved

amning sammenlignet med rygeophør for moderen.

Trafikfarlighed*: Champix kan i mindre eller moderat grad påvirke evnen til

at føre bil eller betjene maskiner, da der kan forekomme svimmelhed eller

søvnighed under behandlingen.

Bivirkninger*: Rygeophør er, hvad enten det gennemføres med eller uden

behandling, forbundet med forskellige symptomer, f.eks. dysfori og nedsat

sindstilstand, søvnløshed, irritabilitet, frustration, angst, koncentrationsbesvær,

rastløshed, nedsat hjerterytme, øget appetit og vægtøgning. I de kliniske

forsøg er der ikke skelnet mellem hvorvidt bivirkningerne var forbundet

med nikotinophør eller den anvendte forsøgsmedicin. Kliniske forsøg

omfatter omkring 4.000 patienter, der blev behandlet med Champix i op til

1 år. Bivirkningerne var milde til moderate og forekom typisk inden for den

første uge af behandlingen. Meget almindelige bivirkninger (≥10%): Kvalme,

hovedpine, drømmeforstyrrelser, søvnløshed. Almindelige bivirkninger

(≥1% og ≤10%): Øget appetit, søvnighed, svimmelhed, smagsforstyrrelser,

opkastning, forstoppelse, diarré, udspilet abdomen, maveubehag, dyspepsi,

flatulens, mundtørhed, træthed. Ikke almindelige bivirkninger (≥0,1% og ≤1%):

Bronkitis, nasopharyngitis, sinuitis, svampeinfektion, virusinfektion, anoreksi,

nedsat appetit, polydepsi, panik-anfald, dysfori, bradyfreni, abnorm tankegang,

rastløshed, humørsvingninger, depression**, angst**, hallucinationer**,

øget/nedsat libido, hypertoni, dysartri, tremor, koordinationsforstyrrelser,

letargi, hypæstesi, hypogeusi, skotom, misfarvning af sclera, øjensmerter,

mydriasis, fotofobi, myopi, øget tåresekretion, tinnitus, atrieflimren,

palpitationer, ST-segment-depression og formindsket T-bølge amplitude

i ekg, øget hjertefrekvens, forhøjet blodtryk, dyspnø, hoste, tilstopning af

luftveje, hæshed, smerter i svælget, halsirritation, tilstoppede bihuler, post

nasal drip, næseflåd, snorken, hæmatemese, hæmatokezi, gastritis, refluks,

mavesmerter, ændret tarmmotilitet, unormal afføring, sure opstød, aphthæ

stomatitis, smerter i gummerne tungebelægninger, generaliseret udslæt,

erytem, pruritus, akne, hyperhidrose, nattesved, ledstivhed, muskelspasmer,

smerter i brystvæggen, costobronkitis, glykosuri, nykturi, polyuri, menorhagi,

udflåd, seksuel dysfunktion, ubehag i brystet, brystsmerter, pyreksi,

kuldefølelse, asteni, circadisk søvnrytmeforstyrrelse, utilpashed, cyster,

abnorm levertest, nedsat antal blodplader, unormal sædkvalitet, øgning af

C-reaktivt protein, nedsat calcium i blodet, vægtøgning. Hyppighed ikke kendt:

Selvmordstanker, psykose, aggression, abnorm adfærd, myokardieinfarkt,

alvorlige hudreaktioner herunder Stevens-Johnsons syndrom, erythema

multiforme, angioødem.

** frekvenserne er estimeret ud fra et observationelt kohortestudie efter

markedsføring

Overdosering*: Understøttende behandling efter behov.

Priser og pakninger inkl. recepturgebyr (AUP) pr. 2. januar 2012 :

Vnr Lægemiddelform

og styrke

13 05 96 Filmovertrukne

tabletter 0,5 mg

og 1 mg

05 80 14 Filmovertrukne

tabletter 1 mg

Pakningsstørrelse Pris

11+42 (blister)

(Startpakke)

112 stk. (blister)

(Vedligeholdelsespakning)

874,10 Kr.

1.488,50 Kr.

Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk.

Udlevering: B. Tilskud: Nej.

De med * mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til

det af EMEA godkendte produktresumé dateret den 21 november 2011.

Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres hos Pfizer ApS, Lautrupvang

8, 2750 Ballerup, tlf. 44 20 11 00.

Referencer: 1. Hughes JR. New treatments for smoking cessation. CA Cancer

J Clin 2000; 50:143-151. 2. Nides M et al. Vareniciline versus bupropion SR or

placebo for smoking cessation: apooled analysis. Am J Health Behav 2008;

32:664-675. 3. Boudrez H er al. Effectiveness of varenicline as an aid to smoking

cessation: results of an inter-European observational study. Curr Med

Res Opin 2011;27:769-775. 4. Blak BT eral. Evaluation of varenicline as an aid to

smoking cessation in UK gerneral practice – a THIN database study. Curr Med

Res Opin 2010;26:861-870. 5. Produktresumé for CHAMPIX ®. Senest opdateret i

juni 2011. 6. Data haves – IMS Midas Data: July 2006 – June 2011.


Svampeforgiftning

Projektforløb på Giftlinjen

Opringning til Giftlinjen,

Bispebjerg Hospital,

82121212: ”Har jeg spist

en giftig svamp?

84 SygeplejerSken 2.2012

Interviewskema I benyttes

ved første kontakt til

personidentifikation og

kortlægning af problemstilling

MMS

Har jeg spist en giftig svamp?

af larS Bo ChriStenSen, SygeplejerSke

Indtag af svampe kan føre til alvorlige, nogle gange livstruende,

forgiftninger (1,2,3,4). Heldigvis er langt de fleste indtag uskadelige.

Henvendelserne til Giftlinjen vedrørende svampeindtag (se

boks 1 side 85) drejer sig i stort antal om børn, der har indtaget

en lille bid, flere bidder eller hele svampe, som er fundet på legepladser,

i haver eller i skoven. Et mindre antal henvendelser

drejer sig om indtag af svampe, som spørgeren selv har indsamlet

og tilberedt i form af et måltid, og ganske få handler om indtag af

hallucinogene psilocybinholdige svampe.

Kendskab til svampeforgiftninger har været baseret på udgivelsen

af særlige sygehistorier. Fra Landspatientregistret kan man

hente statistiske oplysninger om antallet af indlæggelser og skadestuebesøg

pga. svampeforgiftninger. Men der har ikke været en

systematisk registrering og opfølgning på de enkelte sager, som

kunne belyse, om indtag af svampe har ført til forgiftning, og hvis

dette er tilfældet, hvor alvorlige forgiftningerne har været

Giftlinjen har de seneste år haft ca. 200 opkald pr. år vedrørende

svampeindtag (5).

Før 1. marts 2009 foregik Giftlinjens risikovurdering ved indtag

af svampe på følgende måde:

Henvendelserne til Giftlinjen vedrørende

svampeindtag, drejer sig i stort antal om

børn, der har indtaget en lille bid, flere

bidder eller hele svampe, som er fundet på

legepladser, i haver eller i skoven.

Tre digitale fotos af

svampen sendes til

Giftlinjen

Fotos sendes videre til

svampekyndig mhp.

identifikation af svampen

Hvis identifikation af

svampen ikke er mulig

sendes svampen i taxi

til svampekyndig

De fleste kan i dag tage fotografier med deres mobiltelefon. Den udvikling har gjort det hurtigere og billigere for Giftlinjen på

Bispebjerg Hospital at identificere svampe og dermed afgøre, om svampene er cytotoxiske, og om svampefinderen og -spiseren

dermed skal i behandling eller ej.

Alle, der vurderedes at have indtaget en giftig mængde af en

svamp svarende til mere end en sukkerknald stor bid, blev sendt

til behandling med aktivt kul på skadestue for at mindske risikoen

for forgiftning. Samtidig forsøgte man over telefonen sammen

med spørgeren at få identificeret svampens art så godt som muligt.

Hvis dette ikke var muligt, blev svampen sendt med taxa til

en af de svampekyndige (se boks 2 side 85), som Giftlinjen har en

særlig samarbejdsaftale med, og svampen blev fysisk identificeret.

Denne metode var meget ressourcekrævende og medførte, at

mange spørgere blev sendt på skadestuen og blev behandlet med

aktivt kul. Ofte viste det sig senere, når svampen var endeligt

identificeret, at behandlingen med aktivt kul ikke var nødvendig,

da den indtagne svamp var ugiftig.

Transport af en svamp med taxa fra hospital til en svampekyndig

var tillige en økonomisk ressourcekrævende affære for

hospitalet pga. store geografiske afstande og samtidig meget

tidskrævende.

Projektets kerne

På baggrund af den manglende viden om efterforløbet af svampeindtag

og den meget ressourcekrævende metode til afklaring af,

om der var tale om svampeforgiftning, gennemførte Giftlinjen et

etårigt projekt fra 1. marts 2009 til 28. februar 2010, som skulle

belyse følgende:

1. Er det muligt at udføre en mindre ressourcekrævende og mere

sikker håndtering af svampeforgiftninger i Giftlinjens regi?

2. Er det muligt at udføre en sikker identifikation af svampe ved

hjælp af digitale billeder taget med mobiltelefon eller digitalkamera?



Svampen eller et udsnit

af denne lægges i fryseren

Interviewskema II benyttes

2-7 dage efter første kontakt.

Dette skema kortlægger

eventuelle symptomer

og omstændigheder ved

svampeindtagelsen

Et år efter projektstart:

Kontrol af data, dvs. af

svampen i fryseren

Projektets overordnede mål var at skabe grundlag for en rationel

håndtering af svampeforgiftninger og identifikation af områder

mhp. forebyggelse.

Metode

Ved alle henvendelser vedrørende svampeindtag udfyldte den

vagthavende sygeplejerske på Giftlinjen ud over det normale registreringsskema

”Interviewskema I ”. Spørgeren blev bedt om at

tage tre digitale fotos med enten mobiltelefon eller digitalkamera

og sende billederne til Giftlinjen som MMS eller via e-mail. Sygeplejersken

sendte billederne videre til en svampekyndig, som

kontaktede Giftlinjen vedrørende identifikation af svampen.

Hvis det ikke var muligt at identificere svampen ved foto, og der

var mistanke om risiko for alvorlig forgiftning, blev svampen sendt

med taxa til den geografisk nærmeste svampekyndige mhp. fysisk

identifikation.

Derudover bad sygeplejersken ved alle forespørgsler spørgeren

om at sende svampen i en kuvert til Giftlinjen, som deponerede

denne i en fryser ved –20 grader C mhp. senere identifikation.

Som opfølgning blev spørger inden for en uge efter opkaldet

om svampeindtagelse kontaktet telefonisk af en projektsygeplejerske

fra Giftlinjen og interviewet ud fra ”Interviewskema II”

mhp. at få oplysninger om tilstand, forløb og omstændigheder

efter svampeindtagelsen. Hvis svampespiseren havde været indlagt

på hospital, blev epikrise og andet relevant materiale rekvireret

derfra.

Da indsamling af data blev afsluttet den 28. februar 2010 efter

et år, foretog lektor Henning Knudsen, Københavns Universitet,

en identifikation af samtlige indsendte svampe, som i løbet af året

Boks 1. Giftlinjen

Konklusion: Identifikation

af svampe vha. digitalt

foto er pålidelig på

artsniveau

Boks 2. Svampekyndige

Boks 3. Cytotoksiske svampe

Svampeforgiftning

Giftlinjen, tlf.: 8212 1212, er en landsdækkende, døgnåben telefonrådgivning,

som rådgiver ved opkald fra borgere og sundhedspersonale

om forgiftninger.

Giftlinjen har en særlig samarbejdsaftale med en række svampekyndige

personer rundt om i Danmark, som hjælper med identifikation

af svampe.

Identifikationen foretages enten fysisk, ved at svampen sendes

med taxa til den svampekyndige, eller ved at Giftlinjen sender

et foto, modtaget fra spørger, via mobiltelefon eller via email.

Grøn og Hvid Fluesvamp, Randbæltet Hjelmhat og Rustbrun Parasolhat

indeholder alle giften amatoksin, som primært er levertoksisk

og kan være dødelig.

Stenmorkel indeholder toksinet gyrometrin.

SygeplejerSken 2.2012 85


Svampeforgiftning

var indsamlet i Giftlinjens fryser, og undersøgte, om den enkelte

svamp var identificeret korrekt ud fra fotobestemmelserne.

Resultater

I løbet af det år undersøgelsen stod på, modtog Giftlinjen 160 opkald

vedrørende svampeindtag. Fotoidentifikation blev udført ved

112 forespørgsler.

Det lykkedes at lave opfølgende interview på 148 forespørgsler.

Langt størstedelen, 80 pct., angik børn under seks år, som havde

smagt på eller indtaget noget af en svamp. Ganske få af dem, syv

børn, havde efterfølgende haft lette mavegener. Ingen blev alvorligt

syge.

Alvorlige, potentielt livstruende forgiftninger med cytotoksiske

svampe (se boks 3 side 85), sås hos i alt seks personer, som havde

indsamlet, tilberedt og indtaget svampene som et måltid.

Konklusion

· Børns indtag af svampe giver sjældent anledning til alvorlig

forgiftning.

· Projektet har medført, at risikovurderingen for indtag af svampe

er blevet ændret.

· Børns indtag af en cytotoksisk svamp skal altid, uanset mængde,

medføre indlæggelse og behandling. Voksne indlægges ved

indtag af mere end én bid.

· Børns og voksnes indtag af anden giftig, ikke-cytotoksisk

svamp skal medføre behandling ved indtag af mere end 3 cm 3

(svarende til tre sukkerknalder), hvor grænsen tidligere var 1

cm 3 .

· Alvorlige og livstruende forgiftninger med svampe ses oftest

hos voksne og familier, når svampene er indsamlet med henblik

på tilberedning og indtagelse som et måltid.

· Identifikation af svampe ved hjælp af foto taget med mobiltelefon

eller digitalt kamera er pålidelig, når der er tale om

bestemmelse på artsniveau. Metoden er derfor anvendelig til

at udelukke, om der er tale om en meget giftig svamp eller ej.

Samtidig opretholdes fysisk identifikation ved tvivlstilfælde,

samt hvis svampen ved fotoidentifikation identificeres som cytotoksisk.

Sikker håndtering af svampeindtag

Samlet set har projektet medført en mere sikker og mindre ressourcekrævende

håndtering af spørgsmål vedrørende svampeindtag.

86 SygeplejerSken 2.2012

Langt de fleste spørgere har mobiltelefon med kamera eller adgang

til digitalkamera og computer og dermed mulighed for at

sende billeder af svampen til Giftlinjen, hvorved hurtig identifikation

kan foretages.

Antallet af taxatransporter til en svampekyndig mhp. fysisk

identifikation af en svamp vil fremover reduceres pga. pålideligheden

ved fotoidentifikation.

Ændringen af risikovurderingen for indtag af giftige, men

Alvorlige og livstruende forgiftninger med

svampe ses oftest hos voksne og familier,

når svampene er indsamlet med henblik på

tilberedning og indtagelse som et måltid.

ikke-cytotoksiske svampe har medført, at færre spørgere sendes

til behandling på skadestuen. Dette har reduceret antallet af behandlinger

med aktivt kul og dermed overbehandling i forhold til

den reelle risiko.

Lars Bo Christensen er ansat på

Giftlinjen, Bispebjerg Hospital;

lalisama@hotmail.com

Interviewskema I og II kan fås ved henvendelse til forfatteren.

Tak til alle svampekyndige, som Giftlinjen har særlig samarbejdsaftale

med, til Giftlinjens sygeplejersker og farmaceut, som deltog i

dataindsamlingen, samt til Giftlinjens farmaceut, Lotte Høgberg, for

gennemlæsning og kommentarer.

Projektgruppen bestod af:

· Lars Bo Christensen, sygeplejerske, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital

· Lajla Sonne, sygeplejerske, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital

· John Bang, læge, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Giftlinjen,

Bispebjerg Hospital

· Henning Knudsen, Botanisk Museum, Københavns Universitet

· Peter Jacobsen, overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

og Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.


Svampeforgiftning

Forskellige stadier af projektet har været fremlagt på Nordisk Toxikologisk

kongres NAPC i Stockholm 2009, NAPC i Tallin 2010 og

Europæisk Toxikologisk kongres EAPCCT i Bordeaux 2010.

Litteratur

1. Jensen K. Storsvampe – et ikke altid lykkeligt bekendtskab. Ugeskr. Læger

2000;162:3750-1.

2. Schiødt FV, Ott P. Bondesen S. Forgiftning med Grøn og Hvid Fluesvamp på

en hepatologisk specialafdeling, 1989-94. Ugeskr. Læger 1995;157:4350-4.

3. Holm JW, Ebbehøj NE, Fjeldberg A. Hallucinogene svampe i Danmark. Ugeskr.

Læger 1997;159:5116-8.

4. Olesen LL. Forgiftning med Almindelig Netbladhat, Paxillus involutus. Ugeskr.

Læger 1991:153:445.

5. Bøgevig S, Høgberg LCG, Dalhoff KD, Mortensen OS, Status and trends in

poisonings in Denmark 2007-2009. Dan Med Bul 2011;58(5):A4268.

English abstract

Christensen LB. Did I just eat a poisonous mushroom? Sygeplejersken

2012;(2):84-7.

The Poison Hotline has completed a one-year project about

mushroom poisoning. The project has resulted in more rational

case processing for the Poison Hotline’s consulting nurses in association

with ingestion of poisonous mushrooms; and the risk

assessment has been revised such that fewer people are sent to

the emergency clinic for treatment with activated charcoal. The

use of digital photography using mobile telephones or digital

cameras for photographing the ingested mushrooms has allowed

mushroom experts to be able to confirm or rule out whether

the ingested mushroom is a potentially fatal cytotoxic species.

Key words: Mushrooms, poisoning, identification.

Giv din tid

– PsykiatriFondens Telefonrådgivning

søger fri villige telefonråd givere med

relevant baggrund

• Du får grundig oplæring, supervision

og efteruddannelse

• Du tilbydes gratis kurser inden for

psykologi og psykiatri

• Du får erfaring med rådgivende og

støttende samtaler

Ansøgningsfrist: 21. februar 2012 kl. 12.

Rådgivningen finder sted fra

lokaler i København.

Læs mere på www.psykiatrifonden.dk

Arbejder du med rygestop

og andre livsstilssamtaler?

Efteruddannelsen for rygestoprådgivere giver ny inspiration,

ny viden og nye værktøjer til alle, der arbejder med

rygestop i hverdagen - herunder sygeplejersker på hospitaler

og i praksis.

• Eneste danske efteruddannelse til stoprådgivere

• Sundhedsfagligt velfunderet og medtaget som et vigtigt

punkt i de nye, nationale rygestop-anbefalinger

• Fokuserer på arbejdet med rygere, men giver også input

til rådgivning om andre livsstilsændringer, fx hvad

angår motivation, coaching og kost/motion

• 2 x 2 dage over hele landet

Grib muligheden og bliv en bedre rådgiver:

Læs/hør mere på www.rygestopkonsulenterne.dk

eller tlf. 7028 1020.

SygeplejerSken 2.2012 87


Vejledning

Den kliniske vejleders kronjuvel

Af per SchAArup, cAnd.pæd.

88 SygeplejerSken 2.2012

Artiklen beskriver, hvordan et didaktisk credo kan bygges op, f.eks. af den kliniske vejleder. Forfatteren har

erfaring med at undervise kliniske vejledere og mener, at et credo rummer tankesættet bag de gøremål, de

måder, vejlederen vil facilitere læringen på, og derfor er en sikkerhed mod tilpasning mellem vejleder og studerende.

Begrebet ”didaktisk credo” er i artiklen brugt som metafor for vejlederens

skabelsesproces frem mod en overbevisning om, hvordan

man som klinisk vejleder beslutter at anskue og praktisere

vejledningsgøremål. Credo-begrebet er oftest anvendt i en religiøs

betydning, men her bruges det i en ikke-religiøs betydning:

”overbevisning, skabt i en faglig kontekst”. Artiklen understreger

tre forhold, der begrunder behovet for at skabe et didaktisk credo.

For det første: Her og nu-forholdet, at den kliniske vejleder

benytter sit didaktiske credo som afsæt for sine gøremål, hvilket

samtidig løsriver vejledningen fra den studerendes læreproces.

For det andet: Den større sammenhæng, hvor opbygningen af

den enkelte vejleders didaktiske credo bliver et led i den strategiske

bestræbelse på at definere klinisk vejledning som en selvstæn-

I en lang række opgaver og diskussioner i

undervisning bliver det fremført, hvor vigtigt

det er for vejlederen at have det godt med

den studerende, ”og sådan vil de studerende

gerne have det!”

dig disciplin. Uden den enkelte vejleders fortolkning og formulering

af et ståsted bliver vejledning dels teknologi, dels et vedhæng

til andre fag. Via credoer kan vejlederen selvstændiggøre sit fag

vejledning.

For det tredje: Gennem skabelsen af et credo vil vejlederen opbygge

en selvstændig identitet. Den er forudsætning for at lægge

sig op ad en mere risikovillig og proaktiv vejledningsstil end den

reaktive stil. De enkelte afsnit i artiklen er mine personlige forslag

til byggesten i støbningen af en vejleders didaktiske fundament,

men den enkelte vejleder må selv finde sit credo.

Vejledning skal baseres på didaktik

Vejlederen må skelne mellem didaktik og læreproces for at støtte

sig selv i, at hun er eneansvarlig for vejledning, og den studerende

eneansvarlig for læring, selv om de er to sider af samme sag. Et

credo rummer tankesættet bag de gøremål, de måder, som vejlederen

vil facilitere læringen på.

Den studerendes læreproces bliver et sekundært styringspunkt

i forhold til didaktikken. Med en nødvendig kantet formulering:

Vejledning må baseres på didaktik, ikke på psykologi. I psykologien

findes jo netop læreprocessens forståelsesrammer. Følgende

citat siger det meget præcist: ”I de sidste årtier har det psykologiske

begreb læreprocesser/læring om elevernes og de studerendes

gøremål … i stadig højere grad erstattet de didaktiske arbejdsformer

eller aktiviteter” (1).

Vejledningens rutsjetur ned ad læringsprocessens glidebane må

bringes til standsning.

Didaktik er disciplinen, der indeholder vejlederens refleksion,

som kan operationaliseres som beslutning af gøremål, der faciliterer

læreprocesser. Vejlederen kan ikke lede den studerendes

læring, men kommunikationen, som kan føre til den studerendes

selvledelse, hvilket er essensen i det didaktiske perspektiv. Studerende

må derfor lære at lede sig selv (og det er ingen selvfølge, at

de kan det) under ledelse af en vejleder, som tør sige fra over for

krav om at vejlede på en bestemt måde, der som oftest er udtryk

for den måde at lære på, der vil forlænge vejledningsdidaktikken

fra 3. g eller 2. hf.

Forudsætningen er, at der er et fagligt forspring at trække på.

Det didaktiske credo er det ståsted, som er skabt som den indholdsmæssige,

metodiske og begrundelsesmæssige ”at have noget

for”-ballast, og som udgør det faglige forspring, legitim asymmetri

og anerkendt kompetenceulighed. Beslutninger om didaktiske

gøremål er truffet som valg mellem forskellige muligheder eller

kontekster, som vejlederen må selektere og selv vælge som byggesten,

der tilsammen udgør det didaktiske ståsted. Vejlederen

trækker på sit credo for at kunne være en, som den studerende

kan få kontakt med, knytte an til. Der skal meget gerne ske en

kobling. Den studerende vælger måder at gøre sig egnet til at

knytte an til vejlederen på, men vejlederen kan ikke gribe ind i

den studerendes indre anliggender og gøre sig koblingslækker og

omvendt. Credoet er sikkerhed mod tilpasning mellem parterne,

og vejlederen vil gøre en god gerning ved at begynde vejledningen

med at kommunikere, hvad hun har for med sin vejledning, og

hvor den studerende er placeret i vejlederens didaktiske univers,

så den studerende bliver bevidst om, hvad det er for en relation,

vejlederen har til hensigt at skabe mellem dem.

Velfærdsvejledning

Fokuseringen på læreprocessen har (for)ført vejlederne til at overfokusere

på de trivselssociale elementers betydning for relationen.

Credoet må fjerne den slags, som jeg vil kalde velfærdsvejledning.

I en lang række opgaver og diskussioner i undervisning bliver det

fremført, hvor vigtigt det er for vejlederen at have det godt med den

studerende, ”og sådan vil de studerende gerne have det!”


– det didaktiske credo

Boks 1. Konventionel og systemisk ledelse

Ledelse kløves nu i hhv. ”konventionel” og ”systemisk” ledelse

Ledelse i en konventionel kontekst Ledelse i en systemisk kontekst

Styring ved hjælp af mål og middel-tænkning:

Ledelse ”by proxy”:

direkte indgriben gennem beslutninger

indirekte ledelse

”Godt” defineres mest som ”at have det ”trygt”, ”have et ligeværdigt

forhold”, ”have gensidig forståelse”, ”være et godt forbillede”

og mere fra humanskuffen. Kort sagt fører al denne velfærdstænkning

til, at den didaktiske dimension udskiftes med socialpsykologiske

overvejelser om, hvordan vejlederen kan imødekomme,

for ikke at sige anerkende, den studerende som menneske, blive

forstået, og det som er hele dilemmaet: hvordan den studerende

lærer, gerne på en god og rar måde. Jeg har god grund til ud fra erfaringer

i feltet at tolke det sådan, at mange vejledere ganske enkelt

ønsker at blive holdt af som de mennesker, de er, med golden

retriever, campingvogn, Gardasøen og alt til faget henhørende. De

vil fremstå som rollemodeller, som nogen, den studerende kunne

tænke sig at blive kollega med efter uddannelsen ”og ring endelig,

hvis der er noget”.

Jeg mener, at vejlederne misforstår situationen totalt. Realite-

Vejledning

Figuren angiver dilemmaet, man kan opleve mellem den måde, som man i konventionen har oplevet ledelse på, og den måde at se ledelse på,

som ses i en nyfortolket, systemisk ledelseskontekst.

Beslutning i forskellige kontekster

Beslutning i en konventionel kontekst Beslutning i en systemisk kontekst

Sikkerhed er al lærdoms moder Usikkerhed er den vigtigste kilde til refleksiv vejledning

Denne figur viser ”beslutning” i forskellige kontekster. Det skal forstås sådan, at ved at vælge hhv. den ene eller anden kontekst til sit credo,

gør man det klart for sig selv og dem, man skal vejlede, at man i sin praksis læner sig op ad henholdsvis den ene eller den anden kontekst.

Det didaktiske credo er det kløvningsprodukt, som den enkelte vejleder skaber som afsæt for at udtænke og praktisere sin vejledning på didaktikkens

domæne. Det er på tide at tage den alvorligt.

Vejledningens rutsjetur ned ad læringsprocessens

glidebane må bringes til standsning.

ten er, at den studerende frygter vejlederens ønsker (læs: krav)

om at blive beundret. Sandsynligvis er det et dobbelttydigt forhold:

Den studerende vil, det er jo en selvfølge i pæne menneskers

kreds, gerne have accept, og vejlederen vil lige så gerne have den

studerendes accept. Symbiosen truer om næste hjørne, og den bør

vække os af den sociale dvaletilstand, inden vi går til i pænhed.

Den indlysende ulige situation tilsløres af al den imødekommenhed,

der udgydes som tyktflydende brun sovs over den arme bøf.

Den studerende ved jo udmærket godt, hvem der har fat i den lange

ende. Det ved vejlederen også, men kan ikke udholde at indse

det. I stedet udsendes signaler om imødekommenhed og, når det

er slemt, anerkendelse. Det understreger blot, hvor svært det er at

være oppe mod en vejleder, som af al magt vil elskes. Vejlederens

didaktiske credo må værne hende mod tilbøjeligheder til humanisering

af relationen. Vejledning skal ikke fremstilles som et ”feelgood”

forhold, men som dét, det rettelig er: en til uudholdelighed

grænsende pædagogisk relation, hvor vejlederen har noget for,

som medfører lidelse, og det er den studerende, der skal lide. Hvis

vejlederen også lider, fordi hun bliver iagttaget som irriterende,

hvad hun ofte gør, er det, fordi hun på empatisk vis er blevet den

studerendes alter ego. Vejlederen skal lære at udholde sine egne

SygeplejerSken 2.2012 89


Vejledning

Boks 2. Spørgsmål til eftertanke til vejledere

· Hvordan vil du beskrive det grundlag, du vejleder efter?

· Hvad tænker du om påstanden: at nogle vejledere har et stort behov for at blive elsket og anerkendt af den studerende?

· Hvordan drøfter I vejledning på din arbejdsplads?

· På en skala fra 1-10, hvor 1 er det laveste og 10 det højeste, men ikke nødvendigvis det bedste, bedes du angive din egen

risikovillighed i vejledningsdidaktikken:

· På en lignende skala bedes du angive dine vejlederkollegers risikovillighed:

· Hvad kan du/I bruge denne information til?

· Formulér de fem vigtigste stikord, der er bærende i dit eget, personlige didaktiske credo:

didaktiske gøremål og modvirke trang til eftergivenhed. Følgende

kunne være dele af et didaktisk credo:

· Jeg er ikke interesseret i dig som menneske, men i din kommunikation

· Du skal ikke regne med min forståelse, men min forstyrrelse

· Du er ikke en kommende kollega, men en studerende

· Vejledning skaber konflikter og lidelse.

Usikkerhed er ikke en fejl

Credoet må forpligte til refleksion. Når vejledning er vristet ud

af læreprocestænkningens tvangsgreb, er der adgang til, at vejlederen

kan facilitere refleksion i vejledning. På en måde er det

ikke mærkeligt, at læreprocestænkningen fylder så meget. Hiim

og Hippes ”didaktiske model”, der beskriver den didaktiske relation

således: ”Lærerens planlægning af undervisning og læring”

har stor udbredelse på litteraturlisterne, så det er det, man får

tudet ørerne fulde af. Men: ”Læreren kan ikke planlægge elevens

læring, men alene sin undervisning” (ibid).

Refleksion er ikke noget, der sker af sig selv, og slet ikke i symmetriske

og trygge relationer. Der er solid systemteoretisk baggrund

for at opfordre vejlederen til at indarbejde et alternativt

synspunkt i credoet: Sikkerhed giver reproduktion, og risiko giver

refleksion. Man må miste fodfæste for en stund … Når vi nu godt

ved, at alt kan være noget andet, end det er, uden nødvendigvis

at være det, og når fortællingen om den store sandhed om alt er

abdiceret, er det så ikke på tide at fjerne sikkerhedstænkningen og

give licens til at didaktisere refleksionen ind det didaktiske credo?

Refleksivitet iscenesat som didaktiske gøremål kan føre til læring

af anden orden, dvs. give den studerende adgang til at se sig

selv i et hidtil uerfaret, alternativt lys, at gå på hjemmebesøg hos

sig selv med vejlederens førende hånd. Vejlederens didaktiske

gøremål består bl.a. i at vise sig som fremmedreference i kommunikation.

Kun gennem iagttagelse af vejlederens anderledeshed,

bl.a. vedkommendes faglige forspring, kan den studerende se

sig selv i et alternativt lys, som hun ikke kan konstruere ved egen

hjælp. Gennem forstyrrelser (2) konfronterer forskelle ens selvreference

ved hjælp af den irriterende fremmedreference, som

vejlederen indfører. Refleksion er nødvendig, når erfaringer ikke

længere kan forklare oplevelserne. Lige netop dér skal der indføres

fremmedreferencer som forstyrrelser, som kompensation for

erfaringens manglende forklaringsevne. Følgende citat siger det

90 SygeplejerSken 2.2012

godt: ”En forstyrrelse, der udfordrer hidtidige holdninger og forestillinger

...” og ” … selvrefleksionen vitaliseres ved, at lederen fra

et meta-fagligt niveau præsenterer fagligt raffinerede og avancerede

refleksionsmuligheder, der inviterer medarbejderen til at …

udforske og afklare sine egne mentale forestillinger” (3). Det er

indlysende, at i et sådant projekt må man indskrive usikkerhed,

risikovillighed og uudholdelige gøremål i sit didaktiske credo.

Undgå ”hvordan lærer du bedst?”

Credoet er nødvendigt, for at den studerende kan koble sig til

fremmedartet kommunikation.

Det er naturligvis ikke rimeligt, at vejlederen overlader initiativet

til den studerende ved at efterspørge, hvad den studerende

kunne have af ønsker, eller hvordan den studerende mener at lære

bedst. Det fører kun til ulideligt selvreferentiel runddans og til, at

den studerendes læreproces igen kommer til at bestemme vejledningen.

Uden at der skal skabes et hierarki, hvor den studerende

underordner sig vejlederen, må vejlederen have initiativpligten

eller rettere: pligten til at gøre sig kommunikérbar og koblingsduelig.

Vejlederen må skabe overskudskommunikation, der kan give

den studerende adgang til mening, som repræsenterer et ”overskud

af henvisninger til yderligere muligheder for oplevelse og

handling” (4), og dermed tvinger den studerende til næste skridt:

selektion. Meningsforhandling medfører koblingsmulighed. Credoet

er vejlederens afsæt for at kommunikere om mening, uden

hvilket den studerende, som den tørstende i ørkenen, vil være

overladt til ansvar for egen læring uden vejlederens credo. Vejledere,

der er et credo foruden, markedsfører afmægtigt det ansvarsforflygtigende

”ansvar for egen læring”. Det didaktiske credo

er den livgivende og ansvarspådragende kilde for kommunikationen.

Det er den nødvendige konditionering af kommunikationen,

så den ikke kører i perspektivløse cirkler.

Vejleder, stå ved din ledelse

Vejledning er mere ledelse end vej af den grund, at sociale systemer

fungerer med en form for ledelse eller styring. Vejleder og

studerende udgør et socialt system, hvis kvalitet er afhængig af

ledelse. Vejlederens credo må befatte sig med at konstituere sig

som leder. Der er ikke tale om ledelse i arbejdsgiverforstand. Der

er tale om ledelse ”by proxy”, dvs. ledelse som ”stedfortrædende”

eller ”indirekte” ledelse (5). Vejlederen træffer en række didakti-


ske beslutninger, der rammer den studerende. Det bekræfter det

teoretiske afsæt, at ingen kan lede andre, det må de selv klare,

men vejlederen leder stedfortrædende via beslutninger, hun træffer

vedr. de didaktiske gøremål. En didaktisk beslutning er en udvidende

begrænsning derved, at den nok indskrænker synsfeltet

for den studerende, men giver mulighed for refleksion inden for

det reducerede felt.

Sådan bygger vejlederen sit credo

Credoet kan som i skabelsesprocesser, der fører mod nye tilstande,

bygges gennem distinktioner eller kløvninger. Ledelse er ikke bare

ledelse, men altid ledelse i en given kontekst. Credoer dannes i

dilemmaer og via de valg, som den enkelte vejleder må træffe, da

alt ikke bare er to sider af samme sag, men to modsatrettede sider

af en konflikt. Jeg illustrerer nu, hvad det betyder, at konteksten

er afgørende for credoet. Det sker ved hjælp af distinktions- eller

kløvningstænkning, hvor credoet skabes gennem beslutninger,

der viser det dilemma, vejlederen står med (se boks 1 side 89).

Hver vejleder oplever forskellige dilemmaer og står derfor med

Jeg har god grund til, ud fra erfaringer i

feltet, at tolke det sådan, at mange vejledere

ganske enkelt ønsker at blive holdt af som de

mennesker, de er, med golden retriever,

campingvogn, Gardasøen og alt til faget

henhørende.

forskellige alternativer. Det udelukker ikke, at en afdeling i et

sygehus, en gruppe i hjemmeplejen eller et andet fagligt socialt

system kan have overordnede visioner, der udgør det værdimæssige

referencesystem for vejledning, omsorg, pleje m.m., men det

betyder, at hver enkelt loyalt må skabe sit eget credo inden for

denne ramme (se boks 2 side 90).

Per Schaarup er selvstændig konsulent med arbejdsområder inden

for undervisnings-, sundheds- og socialsektoren.

Han er tilknyttet bl.a. UC VIA og UC Sjælland som underviser på

diplomuddannelsen for kliniske vejledere;

scharup@post.tele.dk

Vejledning

Litteratur

1. Læringens perspektiv – Udfordringer til ledelse og undervisning – festskrift til

Mads Hermansen, red. Ryberg B. København: Akademisk Forlag; 2011.

2. Schaarup P et al. Ledelse i refleksive processer. VIA Systime 2010.

3. Organiseret kommunikation. Knudsen M, Højlund H (red). København: Samfundslitteratur;

2003.

4. Thyssen O. Autopoiesis. En introduktion til Niklas Luhmanns verden af systemer.

Jacobsen JC (red). Politisk Revy 1992.

5. Andersen FB. Den trojanske kæphest. Iagttagelse af kommunikation der

leder. Ph.d.-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 2008.

English abstract

Schaarup P. The clinical supervisor’ s crown jewel – the didactic

creed. Sygeplejersken 2012;(2):88-92.

This article reviews and discusses three problems clinical supervisors

may have in understanding and carrying out their supervisory

role.

The didactic field: The article argues that the time has come to

sweep away the unilateral top-down clinical supervisory structure

that predominates today and instead prioritise alternative, didactic

understanding and actions. The author establishes the fact

that the supervisor should be responsible for the guiding didactics

and the student for the learning process.

Standpoint: He further argues that it is necessary for the supervisor

to construct an individual and personal standpoint, called

the didactic creed, an independent point of observation and professionalism

of the supervisory role. The article seeks to demonstrate

that taking this path prevents the supervisor from holding

the student’s best interest hostage while avoiding the desire to be

liked by someone who fears you.

The decision: Finally, it attempts to demonstrate how the supervisor

can construct his/her didactic creed, which is done by

using a special method of deciding which choices to make. It seeks

to show that supervisors using this method can create personal,

individual formulations for their standpoint, the didactic

creed.

Key words: Didactics, supervision, creed.

SygeplejerSken 2.2012 91


Fag og køn

Mænd er overrepræsenterede i toppen af samfundet, men i høj og stigende grad også i bunden. Denne artikel har fokus på

mænd og vil synliggøre nogle aspekter af mænd og omsorg, som kan bidrage til diskussionen om køn og sygepleje.

Omsorg og maskulinitet er

aF Martin riMi, SygeplejerSke

Det har, siden de første mænd i 1954 afsluttede sygeplejerskeuddannelsen,

været et uomgængeligt faktum, at mænd udgør en

forsvindende lille del af den samlede faggruppe af sygeplejersker.

Daværende indenrigsminister Carl Petersen udtalte under 2.-behandling

af forslaget til ”Lov om sygeplejersker”, at der næppe var

mange, der troede på, at mandlige sygeplejersker skulle komme

i flertal. Han fik ret. I dag er andelen af mandlige sygeplejersker,

der er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, på 3,2 pct. (se figur 1

side 93), og som Marion Thorning tilbage i 1996 konstaterede:

”Vi ved ikke hvorfor, og måske interesserer det os heller ikke” (1).

Men i en moderne verden, hvor alt ellers er til forhandling, hvor

kønnet ikke umiddelbart burde være nogen hindring for noget,

forekommer det bemærkelsesværdigt, at der fortsat ikke er flere

mandlige sygeplejersker i Danmark.

Det danske arbejdsmarked er et af de mest kønsopdelte i EU.

Den største barriere for at få flere mænd til at uddanne sig til sygeplejerske

er de fordomme, der florerer om faget, og det image,

faget har, bl.a. grundet de samfundsskabte kønskonnotationer,

altså de faste forestillinger om kønnenes evner og færdigheder,

og hvilke job mænd og kvinder bør have. For sygepleje kommer

det til udtryk ved, at der i befolkningen, i det sundhedsfaglige

felt og i fagets selvforståelse stadig er en udbredt opfattelse af

sygepleje som et fag, der overvejende forbindes med såkaldt

kvindelige dyder som empati, moderlighed og omsorg. Spørgsmålet

er, om mænd egentlig har noget at bidrage med i et fag

som sygepleje?

Flere opfattelser af maskulinitet

Lad os se på de forventninger og idealer, der er knyttet til en mand

i Danmark for derigennem at pege på nogle tendenser i udviklingen

inden for verserende opfattelser af, hvad maskulinitet er, og

på de udfordringer, maskuliniteten bringer med sig i mænds møde

med en kvindeverden. Maskulinitet kan opfattes som plural, hvor

der konstant er flere maskulinitetsformer i spil, men samtidig findes

der i forskellige kulturer én dominerende maskulinitetsform,

som andre former for maskulinitet må forholde sig til.

Professor Robert W. Connells teori om maskulinitet introducerer

begrebet ”hegemonisk maskulinitet”, som p.t. er et meget

diskuteret begreb inden for mandeforskning (2). Hegemoni henviser

til magt og indflydelse og dét, at nogle kulturelle antagelser,

værdier eller normer får magt på bekostning og delvis eksklusion

af andre. Der er altså ikke tale om én måde at være maskulin på.

På denne måde bliver maskulinitet til noget, der konstant må skabes,

bliver udfordret og genforhandlet ud fra mange divergerende

92 SygeplejerSken 2.2012

idealer, opfattelser og forventninger, der er forbundet med det at

være mand i en kultur.

Sociale relationer konstrueres derfor mellem de forskellige former

for maskulinitet. De fleste mænd lever og befinder sig således

i dag i et spændingsfelt i forhold til hegemonisk maskulinitet – den

mest eftertragtede, men ikke nødvendigvis mest udbredte maskulinitet.

Hegemonisk maskulinitet er et ideal, som alle mænd i den

givne kultur på den ene eller anden måde må forholde sig til, og

herigennem produceres maskuliniteten (2).

Der er tre parametre, som hegemonisk maskulinitet primært

defineres i forhold til: En heteroseksuel orientering, et kønsopdelt

arbejdsmarked med arbejdsopgaver, status, løn, kontrol etc. samt

mænds undertrykkelse af kvinder (3).

Grundlæggende forståelsesproblem

Mænd, der vælger at uddanne sig til sygeplejerske, rammer ind

i et grundlæggende forståelsesproblem hos mange. Frivilligt at

indgå i et arbejde med så ”kvindelige” arbejdsopgaver leder hen

til en forståelse af disse mænd som feminine mænd og/eller homoseksuelle.

Mandlige sygeplejersker viser et udtalt behov for at

legitimere deres tilstedeværelse i faget ud fra en heteroseksuel

orientering f.eks. ved at fremhæve at være ”ene hane i flokken”,

at have det ”som blommen i et æg” eller at kunne ”vælte sig i

kvinder”(3). Endvidere fremhæver mange mænd egenskaber ved

deres arbejde, der generelt associeres med noget maskulint som

høj selvstændighed, det tekniske eller et spændende miljø præget

af action. Den strategi benytter fotoudstillingen ”Mænd kan også

være sygeplejersker” sig også af.

Tal fra Dansk Sygeplejeråd viser, at ud af de 1.768 aktive mandlige

medlemmer i 2010 er 253 ansat i en lederstilling svarende til 14,3

pct., hvor kvinder i lederstillinger udgør 8 pct. Der er tale om uforholdsmæssigt

mange mænd i lederstillinger, hvilket indikerer en vis

favorisering af mænd og en bekræftelse af hegemonisk maskulinitet.

Omsorg efter kvindelig skabelon

Når den mandlige sygeplejestuderende uddannes, stifter han

bekendtskab med såkaldt sygeplejeteori; teorier, som på hver

deres måde forsøger at indfange kerneområder i og essenser af

sygepleje. Fælles for dem er, at de er skrevet af kvinder i perioden

1960´erne og frem. Eksempelvis argumenterer sygeplejerske og

professor Kari Martinsen for, at omsorgsmoralen kan sidestilles

med en særlig kvindelig moral, fordi det historisk set har været

kvinder, der har forsvaret værdier som omsorg og empati. Hermed

gøres kvindelig moral til udtryk for en hverdagslivets moral; den


Fag og køn

svært forenelige størrelser

barmhjertige samaritaner. Mandlig moral er derimod formålsrationel

med værdier som formelle rettigheder og logiske ræsonnementer.

Martinsen argumenterer for, at disse egenskaber går

ud over kønspolariteten eller det, der traditionelt tillægges vores

biologiske køn at være bærere af, men at kvinder i vores kultur

socialiseres mere til omsorg end mænd. Trods dette benytter hun

sig fortløbende flittigt af adjektiverne kvindelig og mandlig som

”kvindelig moral”, ”mandlig rationalitet”, ”Løgstrup tænker kvindeligt”,

”det kvindedominerede plejepersonale”, ”i trofasthed mod

kvinderne” etc. i sine tekster og konkluderer at: ”Faglig dygtighed

Forskning har vist, at mænd rummer

nøjagtig samme potentialer som kvinder

til at udføre de relations- og omsorgsorienterede

ting, som er forbundet med

børn og familieliv.

læres ikke gennem videnskab, men gennem eksempellæring i

praksis. Det har vore formødre vist os, når de brugte mesterlæren

som metode for at lære sygepleje” (4).

Det er svært at forestille sig, at mænd kan identificere sig udelukkende

med formødre. Umiddelbart synes det problematisk, at

en teori om omsorg ekskluderer mænd som køn ved at tillægge

traditionelt mandligt konnoterede værdier noget negativt i forhold

til omsorg og samtidig fejre de såkaldt kvindelige værdier.

Figur 1. Mænd og kvinder i Dansk Sygeplejeråd

Oversigt over udvikling i antal mandlige og kvindelige medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.

Et aspekt, som understreges af, at stort set al tilgængelig litteratur

om sygepleje stadig udelukkende benævner sygeplejersken som

”hun”. Mænd på sygeplejerskeuddannelsen fanges i tomme retoriske

spor, som omsorgsdiskursen har sat i fagets selvforståelse,

men som ikke nødvendigvis stemmer overens med deres handlinger

i en integration til en kvindelig forestillingsverden.

Samme potentiale som kvinder

Historisk set er mænd blevet betragtet, som om de ikke havde et

køn, for de var normen, det neutrale og usynlige, og deres aktiviteter

behøvede ikke blive forklaret. I dag forholder det sig ganske

anderledes, og det, som mange peger på som en revolutionerende

omvæltning, er mandens indtog i familie- og børneomsorgen og

den helt store ændring, faderrollen har undergået. Forskning har

vist, at mænd rummer nøjagtig samme potentialer som kvinder til

at udføre de relations- og omsorgsorienterede ting, som er forbundet

med børn og familieliv (5). Omsorg er altså ikke et medfødt

potentiale forbeholdt kvinden, men et spørgsmål, om disse sider i

en mand er eller bliver udviklet.

Hvad angår det kvindelige omsorgspotentiale, opfattes det dog

ikke altid positivt hos den mandlige patient. Der er peget på en

utålmodighed blandt kvindelige sygeplejersker i forhold til dét at

respektere mænds grænser, når det gælder det tempo og ønske,

som kvinderne kan have til, at mænd skal sætte ord på deres situation.

Chefpsykolog ved Rigshospitalet, Svend Aage Madsen,

udtalte sidste år: ”Noget af det kvindelige sundhedspersonale bør

stoppe op og sige seks gange til sig selv: ”Det er ikke min egen

1967 1980 1990 1999 2010

Antal DSR-medlemmer 20.583 49.304 62.283 71.582 72.523

Kvinder 20.503 48.365 60.529 69.282 70.188

Mænd 80 939 1.754 2.300 2.335

Antal kvinder i pct. 99,6 98,1 97,2 96,8 96,8

Antal mænd i pct. 0,4 1,9 2,8 3,2 3,2

Kilde: Dansk Sygeplejeråd.

SygeplejerSken 2.2012 93


Fag og køn

mand, der står der,” når de får en mandlig patient. Mødet med det

andet køn bygger ofte på private erfaringer, men mænd er selvfølgelig

meget forskellige” (6).

Anne Knudsen har givet et (autentisk) eksempel, hvor en sygeplejerske

– efter at hun og hendes kolleger bekymret har diskuteret

den manglende reaktion fra hr. Jensen på hans alvorlige

sygdom – sætter sig ned ved hans seng, tager hans hånd og siger:

”Jo, Jensen, ser du, vi synes jo ikke rigtig, vi kan trænge ind til dig

…”, hvortil Jensen svarer: ”Nåh … det er jeg da ked af at høre …

Men, øh, hvor langt vil i egentlig ind?”(7).

Svære vilkår for maskuliniteten

Omsorg og maskulinitet sammen synes at have svære vilkår i et

fag, der er domineret af kvinder. Der findes mange forslag til, hvad

kvindelige sygeplejersker bør huske i plejen af mandlige patienter,

og bl.a. nærværende tidsskrift har flere gange behandlet temaet

”mænd”, hvor mandlige sygeplejersker smilende har fortalt om

de mange muligheder, som faget rummer for netop mænd. Sundhedsvæsenet

har gennem flere årtier haft fokus på standardisering,

effektivisering og evidensbasering, områder, der traditionelt

forbindes med det maskuline. I dette perspektiv burde mænd have

gode vilkår i faget, som i kraft heraf burde fremstå mere ”maskulint”.

Men sygeplejen som hjælpeprofession til lægevidenskaben,

hvor idealet Nightingale stadig spøger, synes paradoksalt nok

at have fastholdt professionen i en afmagtsposition i forhold til

maskulinitet, som den ikke synes at vedkende sig. At dømme ud

fra antallet af mandlige sygeplejersker er der ikke rykket ved den

tilsyneladende nagelfaste opfattelse, at sygepleje snarere er lig et

professionaliseret moderskab end et professionelt arbejde.

Denne fejring af kvindelige egenskaber i forhold til at yde omsorg

De mandlige patienter fremhæver også

– som de mandlige sygeplejersker – angsten

for at fremstå som feminine mænd.

er bundet til kønnet i en sådan grad, at det stadig er en udbredt opfattelse,

at der, når det gælder omsorg, vitterlig er tale om biologiske

egenskaber og ikke en tillært kvalifikation gennem et levet liv og

en formel uddannelse. Det er med til at give sygeplejerskeprofessionen

et strejf af andenrangsprofessionalitet, og her er det bemærkelsesværdigt

at notere sig, at en stor del af de adspurgte mandlige

sygeplejersker giver udtryk for at være blevet sygeplejersker ved et

tilfælde. Det er tilsyneladende ikke et legitimt drømmejob for en

mand. Mænd bydes dog velkommen i faget, men det er ikke inden

for omsorgen, at de forventes at have noget at tilbyde, men inden

94 SygeplejerSken 2.2012

for de områder, der traditionelt forbindes med det maskuline som

eksempelvis det tekniske og i lederstillinger.

Mor med fuldskæg

Når et køn dominerer på en arbejdsplads, bliver dette køns syn på

verden det dominante, og dette handler i høj grad om den fysiske

tilstedeværelse af kønnene. Som det er i dag, har den mandlige

sygeplejerske reelt to valg: Enten bliver han leder, eller også søger

han job, hvor der er flere mænd; anæstesi eller psykiatri. Det kan

godt være, at manden hilses velkommen i faget som den fortabte

søn og på mange måder har det som blommen i et æg. Men han

må også stille og roligt lære ”at logre med halen for den kvindeverden,

han opsluges af” for at kunne vedblive at opholde sig her

(8). Han bliver – med Anne Knudsens ord – mor med fuldskæg.

I en tid, hvor kvoter for kvinder i lederstillinger er til debat, kunne

det derfor være interessant med en seriøs debat om kvoter for

mænd på sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelserne.

Det er særligt vigtigt for disse fag, fordi godt halvdelen af patienterne

netop også er mænd.

Forskning i mænds måder at forholde sig til sygdom på er ved at

komme i gear, og der arbejdes bl.a. fra Selskab for Mænds Sundheds

side på at skabe interesse for manden som selvstændigt køn

i det danske sundhedsvæsen, både hvad angår forebyggelse og

behandling. Flere mandlige sygeplejersker kunne bidrage positivt

til denne udvikling, så sundhedsvæsenets tilbud til mænd fik flere

strenge at spille på.

De mandlige patienter fremhæver nemlig også – som de mandlige

sygeplejersker – angsten for at fremstå som feminine mænd

(9). Der sættes også her lighedstegn mellem femininitet og det at

fremstå som svag, hjælpeløs og i følelsernes vold. Og jo stærkere

manden er præget af former for hegemonisk maskulinitet, desto

større betydning har det for ham at konstruere sig selv som stærk

og det feminine aspekt som svagt.

Identitet forbundet med ansvar

Også for de mandlige patienter er deres identitet forbundet med

arbejde og ansvaret for familiens økonomi. Det er et gennemgående

tema at kunne handle sig gennem og ud af sin sygdom, frem

for at føle sig igennem, og mange ønsker i første omgang professionel

rådgivning og information, da dette ikke udfordrer deres

autonomi så voldsomt og giver dem bedre tid til at komme overens

med deres sygdom.

I en undersøgelse af patienter med urinvejskræft, hvoraf 2/3 er

mænd, oplevede 64 pct. sig ikke set som individ i deres behandlingsforløb.

Og yderligere 45 pct. fandt den psykiske støtte fra

sygehuspersonalet problematisk (10). Det vil selvfølgelig være at


tage munden for fuld at tilskrive dette den herskende omsorgsdiskurs.

Men det er langtfra utænkeligt, at den mandlige patient kan

få problemer i sit møde med denne kvindeverden – ikke mindst i

forhold til sin maskuline selvforståelse.

Sygeplejerskeuddannelsen og fagets akademiske elite bør nok

en gang se sig selv efter i sømmene og sætte kønnet til debat ved

aktivt at gå ind og forholde sig til de oplevede forskelle til verden,

til omsorgsdiskursen og til faget selv, og ikke negligere betydnin-

Måske er mandlige sygeplejersker ikke så

utraditionelle mænd, som antallet indikerer,

men snarere mænd, der blot har foretaget et

utraditionelt valg.

gen af køn til udelukkende at være en konstruktion. Det handler i

høj grad om balance.

Mænd er trådt i karakter som fædre i en grad, få havde kunnet

forestille sig for 50 år siden. Det forventes i dag, at en far er

nærværende og tilstedeværende, og 95 pct. af alle mænd er i dag

frivilligt med til fødslen. Til trods for at det stadig går lidt trægt

med mænds barselsorlov, er der tale om en revolution også på

dette område.

Kvinder har i løbet af en generation revolutioneret dele af arbejdsmarkedet

og er trådt i karakter som læger, jurister, præster

m.m. og har for længst overhalet mændene i skolen og på de videregående

uddannelser. Måske er mandlige sygeplejersker ikke så

utraditionelle mænd, som antallet indikerer, men snarere mænd,

der blot har foretaget et utraditionelt valg.

Men der er her 60 år efter den mandlige debut i faget fortsat

lang vej til de 25 pct., der definerer et kvalificeret mindretal, som

måske ville bidrage til, at mænd kunne blive andet og mere end

blot parenteser i sygeplejen.

Martin Rimi er ansat som

sygeplejerske på Kardiologisk afd. M3,

Frederiksberg Hospital;

martinrimi@hotmail.com

Bachelorprojektet ”Mænd, maskuliniteter og omsorg”, som denne

artikel er baseret på, kan rekvireres hos forfatteren.

Tak til Sygeplejerskeuddannelsen København, Professionshøjskolen

Metropol, for stipendium til artikelskrivning, til Susanne Vahr for

vejledning og opbakning til bachelorprojektet og til udviklingskon-

Fag og køn

sulent Stinne Glasdam for vejledning og kritisk gennemgang under

tilblivelsen af denne artikel.

Litteratur

1. Thorning M. Mænd i sygeplejen. Klinisk Sygepleje. 10. Årgang. Nr. 5 oktober 1996.

2. Reinicke K. Arbejdsliv, maskulinitet og karrieredilemmaer. Arbejdsliv, 12.

årgang nr. 2, juni 2010.

3. Warming K. Når mænd arbejder i kvindefag. Rapport. Center for ligestillingsforskning

ved Roskilde Universitetscenter. Juni 2005.

4. Martinsen K. Øjet og kaldet. Munksgaard Danmark, København 2001.

5. Madsen SA et al. Fædres tilknytning til spædbørn. Hans Reitzels Forlag, København

2002.

6. Dreyer-Kramshøj M. ”Mød mænd hvor mænd er”. Sygeplejersken, d. 18. juni

2010, blad nr. 12.

7. Knudsen A. Her går det godt, send flere penge. Gyldendal København 1996.

8. Nordal B. ”Den moderne mand og lærerrollen”. Kronik. Frie Grundskoler, 27.

september 2006.

9. Ølgod J. Mænds behov ved livstruende sygdom. Hjortdahl, Gert (red.): Medicinsk

Årbog 2003. Munksgaard Danmark 2002.

10. Grønvold M m.fl. Kræftpatientens verden. Resume (internetdokument)

Kræftens Bekæmpelse 2005 (citeret d. 1. juni 2010). http://www.cancer.dk/

Cancer/Nyheder/rapporter/

English abstract

Rimi M. Providing care and masculinity: are they compatible?

Sygeplejersken 2012;(2):92-5.

This article focuses on male nurses and elucidates some angles

concerning men and care providing, which may contribute to

discussions about gender and nursing and illustrate some of the

challenges facing our society and profession.

By looking at some of the expectations and ideals associated

with being a male in Denmark, the article points to some tendencies

concerning the understanding of what masculinity is, as well

as the challenges that masculinity brings into the man’s encounter

with the female world as regards both male nurses and

male patients.

The main message is that nursing dominated by a single sex

takes its toll. It contributes, amongst other things, to a continued

difficulty in reconciling masculinity and care providing despite

the revolutionary development of the father’s role in the last 30

years.

Key words: Male nurses, male patients, masculinity, care providing.

SygeplejerSken 2.2012 95


96 SygeplejerSken 2.2012

Se Alle STIllInger: WWW.dSr.dk/joB


Praktiske oplysninger til annoncører

deadline kl. 9 for indtastning af kurSer/møder/meddelelSer

på www.dsr.dk under Information til annoncører

Nr. 3 - 2012 Nr. 4 - 2012 Nr. 5 - 2012

21. februar 2012 13. marts 2012 10. april 2012

Vejledning ved indtastning af kurser/møder/meddelelser, kontakt

redaktionen, Birgit nielsen, på tlf. 4695 4186.

Rådgivning og vejledning vedr. opsætning af annoncer

Dansk Mediaforsyning ApS • Elkjærvej 19 st. • 8230 Åbyhøj

Tlf. 7022 4088 • Fax 7022 4077 • e-mail: dsrjob@dmfnet.dk

Internet: www.dmfnet.dk

Her kan du også rekvirere medieinformation.

Indleveringsfrister for STIllIngSAnnonCer til de

kommende numre

Nr. 3 - 2012 Nr. 4 - 2012 Nr. 5 - 2012

24. februar 2012 16. marts 2012 13. april 2012

Sidste frist for indlevering af materiale er kl. 10 hos Dansk

mediaforsyning ApS

udgivelsesdatoer

Nr. 3 - 2012 Nr. 4 - 2012 Nr. 5 - 2012

9. marts 2012 30. marts 2012 27. april 2012

Rødovrevej 325 · 2610 Rødovre

Afdelingsleder - sygeplejerske

Til en af vore tre afdelinger med 30 beboere, heraf 14 på skærmet enhed, samt 18

medarbejdere søges en sygeplejerske med tiltrædelse pr. 1. april 2012.

Vi lægger stor vægt på beboernes og medarbejdernes trivsel og arbejder målrettet

for at forbedre dagligdagen for alle på Dorthe Mariehjemmet.

En af dine vigtigste opgaver bliver sammen med de øvrige ca. 100 medarbejdere

at fastholde og videreudvikle vores mission, så det ikke er tomme ord på et stykke

papir, men efterleves af alle på Dorthe Mariehjemmet:

Vi er her for at støtte det enkelte menneske med en værdig tilværelse i de sidste

leveår. Dorthe Mariehjemmet skal være et sted, hvor det er godt at leve og dø.

Vi forventer selvfølgelig, at du har relevant ledelseserfaring gerne fra ældreområdet.

Vi kan tilbyde dig

• et 37 timers job med udfordringer, hvor du i dialog med dine medarbejdere sørger

for afdelingens trivsel og livskvalitet

• et udviklende, meningsfyldt og inspirerende miljø

• god kollegial tone, med hjælpsomme kolleger

• relevante kurser og udvikling

• løn på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Øvrige ansættelsesvilkår følger

gældende overenskomst

Dorthe Mariehjemmet er et plejehjem med 90 boliger fordelt på 6 grupper. Vi er

akkrediteret af EU for vores dokumenterede kvalitet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på dmo@dorthehjem.dk senest den 17.

februar 2012 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.

For yderligere oplysninger kan du kontakte personaleleder Birgitte Holst, tlf. 5130

9685

Dorthe Mariehjemmet er tilknyttet organisationen Mariehjemmene.

Du kan læse mere om organisationen på www.dorthemariehjemmet.dk

Distriktsleder Barselsvikariat for alkoholbehandling – alkoholbehandler i

Region Sjælland og på Bornholm

Lænke-ambulatorierne i Danmark søger pr. 1. april 2012 og

Har frem du lyst til 30. og september ambitioner 2012 til at en stå alkoholbehandlere i spidsen for alkohol- til barselsbehandlingenvikariat

i Hvidovre i fem af Lænke-ambulatorium. vores ambulatorier? Der Så er tilbyder mulighed vi for

et godt forlængelse fagligt af og vikariatet. udviklende miljø, engagerede kollegaer

og mulighed for at præge udviklingen i Lænke-ambulatorierne.

Dine hovedopgaver:

- terapeutiske samtaler individuelt, med par eller pårørende

Vi har - motiverende brug for en samtaler energisk og dynamisk distriktsleder,

der - kan: udrednings/kortlægningssamtaler

• - journalføring

Inspirere og lede medarbejdere på flere lokaliteter

• - samarbejde Sikre en høj med tilfredshed myndigheder blandt ift. klientsager brugere og kunder

- for sygeplejersker også abstinensbehandling

• Implementere nye udviklingstiltag i Lænke-ambulatorierne

Dine faglige kvalifikationer:

Ansøgningsfrist: - du har en mellemlang Fredag den videregående 21. oktober uddannelse 2011. som sygeplejerske

eller socialrådgiver

Se - hele du har jobopslaget erfaring med på www.laenken.dk.

alkoholbehandling

- dit terapeutiske fokus er misbruget og hvad det fører med

Lænke-ambulatorierne sig

i Danmark tilbyder behandling af alkoholmisbrug

og rådgiver - du har familie, desuden kollegaer fokus og på andre denpårørende. afhængiges omgivelser som en

Lænken har omkring 100 ansatte fordelt på 14 ambulatorier i Storkøben-

naturlig del af behandlingstilgangen

havn, Hillerød, Roskilde, Køge, Lejre og Bornholm. Lænke-ambulatoriernes

særkende - du har er samarbejdet evne og lyst med til frivillige samarbejde fra Landsforeningen med frivilligeLænken.

Mere information om Lænken på www.laenken.dk

Dine personlige kvalifikationer:

- du har respekt for berigelsen i at arbejde tværfagligt

- du er en teamplayer

- du er ansvarsfuld, fleksibel og loyal

- kvalitet i det, du laver, er en selvfølge

Ønsker:

- du har minimum tre års kognitiv psykoterapeutisk efteruddannelse

Ansættelsesvilkår og ansøgning

Stillingen er på 37 timer.

Løn efter principperne i Ny Løn.

Fysisk placering: Hvidovre- Lænke-ambulatorium.

Vi tilbyder et udviklende fagligt miljø, kompetente, engagerede

og imødekommende kollegaer, supervision.

Hvis du kan se mulighederne i at blive alkoholbehandler, skal

du sende ansøgning, CV og evt. anden relevant dokumentation

til os online på job@laenke-ambulatorierne.dk

”alkoholbehandler” inden den dd.16.02.12. Vi afholder samtaler

i uge 8.

Mrk.: alkoholbehandler

Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Mette Harms

på tlf. 21 29 34 97 for at høre mere om stillingen.

Om Lænken

Lænke-ambulatorierne i Danmark tilbyder behandling af alkoholmisbrug

og rådgiver pårørende og kollegaer.

Lænken har omkring 100 medarbejdere fra en lang række fagområder.

Personalet er fordelt på 15 forskellige ambulatorier i

Storkøbenhavn, Hillerød, Roskilde, Køge, Lejre og Greve. Lænkeambulatoriernes

særkende er samarbejdet med de frivillige

fra Landsforeningen Lænken.

Mere information om Lænken på www.laenken.dk

SygeplejerSken 2.2012 97


2 afdelingschefer

der dyrker ledelse som holdsport

Aabenraa Kommune søger afdelingschefer til 2 nye afdelinger i forvaltningen

Sundhed & Omsorg – Visitation & Rehabilitering og Sundhed & Forebyggelse

Den nye dagsorden er sat. Vi skal have fokus på det,

den enkelte borger kan – frem for det, borgeren

ikke kan. Rehabilitering, sundhed på tværs og nytænkning

er centrale nøgleord for at det lykkes.

Det tager Aabenraa Kommune konsekvensen af

og bygger derfor 2 nye afdelinger op, der på hver

deres måde skal evne at tænke sundhed og rehabiliteringstankegangen

ind i organisationen.

De 2 afdelingschefer får ansvaret for:

• Afdelingen Visitation og Rehabilitering: En

fælles visitationsenhed for ældre-, sundheds-

og handicapområderne.

• Afdelingen Sundhed og Forebyggelse: En

udførerafdeling med hovedparten af forvaltningens

sundhedsinstitutioner.

Hvorfor vi skriver holdsport? For det første fordi

rehabiliteringstankegangen kræver et blik for

tværgående indsats og sammenhæng for borgeren.

For det andet fordi vi er nødt til at hjælpe

hinanden i chefgruppen, hvis nytænkningen skal

lykkes. Vores styrende ambition kræver et stærkt

ledelsesteam. Vi forventer ikke, at du kommer som

ekspert – du skal være leder og medudvikler.

www.lundgaard-konsulenterne.dk

Det er 2 meget forskellige stillinger, hvor en

række forskellige kompetencer og erfaringer

kan komme i spil – du er meget velkommen til

at udfordre os her - men fælles for begge er, at vi

prioriterer:

• Nysgerrighed, drive og engagement

• Menneskesyn, der afspejler det, vi er her for –

for borgeren

• Humor – det skal også være sjovt

Job- og personprofi ler kan fi ndes på:

www.lundgaard-konsulenterne.dk

Yderligere oplysninger kan fås hos direktør i

Lundgaard Konsulenterne Jakob Lundgaard

på 4033 2414 eller direktør i Sundhed & Omsorg

Jakob Kyndal på 7376 7333.

Ansøgningen skal indsendes via det elektroniske

stillingsmodul på Lundgaard Konsulenternes

hjemmeside senest den 8. marts

2012 kl. 8.00.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst

på et niveau i intervallet 630 –

650.000 kr. + pension.

Sygeplejersken_177x250 Lundgaard Aabenraa.indd 1 03/02/12 09.34

98 SygeplejerSken 2.2012


Oversygeplejerske

Fælles Akutmodtagelse

På Sygehus Vendsyssel er planlægningen af Fælles Akutmodtagelse

i fuld gang. Her er sammenhængende patientforløb,

kvalitetsarbejde, trivsel og kompetenceudvikling i fokus.

Sygehuset leverer betydelige resultater, og organisationen er i

fremdrift og udvikling.

Der søges en engageret og kompetent oversygeplejerske til

den nye Fælles Akutmodtagelse. Mulighederne for at påvirke

udviklingen er markante for en leder, der trives i omstillingsprocesser.

Sygehus Vendsyssel skaber fremtidens sygehus, og du kan

være med.

Opgaven

Den nye Fælles Akutmodtagelse på Sygehus Vendsyssel

bliver en selvstændig afdeling med bl.a. følgende funktioner:

Triage/visitation, modtagestuer og akut/traume/skadestuer.

Der er 32 senge. Fælles Akutmodtagelsen etableres i helt

nye og attraktive fysiske rammer i Hjørring. Den nuværende

Skadestue/Modtagelse bliver en del af den nye Fælles Akutmodtagelse.

Fælles Akutmodtagelse ledes af oversygeplejersken og den

ledende overlæge, som sammen udgør afdelingsledelsen

med reference til sygehusledelsen. Det er væsentligt, at oversygeplejersken

også kan fungere selvstændigt og ”få tingene

til at ske”.

Afdelingsledelsen har ansvaret for den samlede ledelse, drift

og udvikling, herunder

• strategisk ledelse og planlægning

• optimal udnyttelse af ressourcer i driftstilrettelæggelsen

• visitation og velfungerende patientforløb

• internt og eksternt samarbejde

• udvikling af kliniske standarder og patientforløbsbeskrivelser

• uddannelse og kompetenceudvikling

Sygehuset er p.t. i den indledende fase med etableringen af

den nye Fælles Akutmodtagelse. Afdelingsledelsens vigtigste

opgave er at opbygge og udvikle afdelingen. Etablering og

understøttelse af samarbejdet med sygehusets kliniske

afdelinger, praktiserende læger og kommuner er ligeledes

meget vigtig. De første patienter modtages i den nye Fælles

Akutmodtagelse i marts 2013.

Personen

Stillingen ønskes besat med en sygeplejerske med solid og

bred ledelseserfaring fra sundhedsvæsenet – og gerne med

klinisk erfaring fra akutområdet.

Brændende interesse og engagement for sundhedsvæsenets

udvikling er en nødvendig forudsætning. Oversygeplejersken

skal kunne skabe motivation og arbejdsglæde.

Erfaring og indsigt i faglig, klinisk planlægning samt aktivitetsog

ressourcestyring er vigtige kompetencer.

Oversygeplejersken skal kunne trives i et ofte hektisk

arbejdsmiljø og være garant for et professionelt overblik i

pressede situationer.

Relevant lederuddannelse vil være et krav.

Vilkår

Ansættelsen som oversygeplejerske sker efter aftale med

Sundhedskartellet.

I forbindelse med ansættelsen skal ansøgere være indstillet

på at gennemgå et testforløb hos MUUSMANN.

Ansøgning

Ansøgning sendes til job@muusmann.com

mrk. ”Oversygeplejerske”.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 28. februar 2012 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sygehusdirektør

Ingeborg Thusgaard, telefon 99 64 15 00 eller cheflæge

Per Sabro Nielsen, telefon 23 10 44 77 samt MUUSMANN,

telefon 70 11 20 22.

Se mere om Sygehus Vendsyssel på www.sygehusvendsyssel.rn.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan ses på

www.muusmann.com

Sygehus Vendsyssel er Region Nordjyllands næststørste

sygehus og dækker den nordlige del af regionen. Sygehuset

har et optageområde på ca. 200.000 borgere. På Sygehuset

er der ansat 1.850 (fuldtidsstillinger), og sygehuset har i 2012

et budget på 995 mio. kr.

SygeplejerSken 2.2012 99


Før du søger nyt job

Nyt job - brug alle muligheder

Når du indgår en ny ansættelseskontrakt er en

lang række vilkår på forhånd defineret af lovgivning,

overenskomster og andre aftaler. Men yderligere

vilkår kan aftales mellem dig og din arbejdsgiver

ved ansættelsen. Det kan f.eks. være om:

• løn

• tillæg

• uddannelse

• kompetenceudvikling

Det er vigtigt, at du ikke siger op, før du har fået en

ansættelseskontrakt udleveret. Er der tale om en

nyoprettet stilling eller en ny funktion, er det ekstra

vigtigt, at du sikrer dig, at der er indgået en aftale

med Dansk Sygeplejeråd om den løn, du skal have,

før du accepterer og tiltræder stillingen.

Ved ansættelse i regioner og kommuner

Du vil blive ansat efter de gældende overenskomster

samt eventuelle lokale aftaler. Du kan læse

mere i ”Løn - og ansættelsesvejledning for det

regionale/kommunale område” på www.dsr.dk/

Arbejdsvilkår/Løn.

Det er tillidsrepræsentanten eller den lokale

kreds, som dækker arbejdspladsen, der forhandler

vilkårene for dig, og vi anbefaler dig at tage kontakt,

inden du går til ansættelsessamtale.

Ansættelse i staten

Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftaler

samt eventuelle lokale aftaler. Du kan læse

mere i ”Løn - og ansættelsesvejledning for staten”

på www.dsr.dk/Arbejdsvilkår/Løn. Det er til-

Suderø Sygehus & Suderø Alderdoms- & Plejehjem

Alderdoms- & Plejehjemmet søger sygeplejersker til

ferieafløsning fra 1. juni til 31. august 2012 eller efter

nærmere aftale.

Hjemmet har to sengeafsnit på i alt 22 senge.

Nærmere oplysninger vedrørende stillingerne fås ved

henvendelse til forstanderinden tlf. 00 298 34 33 10

lokal 3315.

Sygehuset og Plejehjemmet er to uafhængige institutioner,

som har nogle fælles funktioner, som f.eks. køkken,

vaskeri og fysioterapi.

Rejseudgifter til og fra arbejdsstederne refunderes.

Møbleret lejlighed stilles til rådighed mod betaling efter

gældende regler.

Løn og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst mellem

Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar og Fíggjarmálaráðið.

Ansøgning med kopi af autorisationsbevis m.m.

tilsendes inden 24. februar 2012 til:

100 SygeplejerSken 2.2012

lidsrepræsentanten eller Dansk Sygeplejeråd centralt,

der forhandler vilkårene for dig, og vi anbefaler

dig at tage kontakt, inden du går til ansættelsessamtale.

Privat ansættelse

Dansk Sygeplejeråd har indgået overenskomst

med en lang række private arbejdsgivere – vikarbureauer,

lægekonsultationer, speciallægeklinikker,

hospitaler, firmaer, mv. Men det er ikke alle,

der er dækket af en overenskomst.

På www.dsr.dk /Arbejdsvilkår/Overenskomster/

Private kan du se alle de overenskomster, Dansk Sygeplejeråd

har indgået med private arbejdsgivere.

Kontakt den lokale kreds som dækker arbejdspladsen,

hvis du har brug for gode råd og vejledning inden

du går til samtale.

Hvis Dansk Sygeplejeråd ikke har indgået overenskomst

med den private arbejdsgiver, skal alle

vilkår være aftalt i kontrakten, herunder:

• løn

• pension

• feriefridage

• løn under barsel, omsorgsdage, barns sygedage,

mv.

Hvis du vil have gode råd og vejleding om stillingen,

er du velkommen til at kontakte Dansk Sygeplejeråd

centralt.

Pas på

Dansk Sygeplejeråd har forsøgt at indgå overenskomst

med en række virksomheder, uden at det

er lykkedes. Nogle af virksomhederne har ikke øn-

Sygehuset søger sygeplejersker til ferieafløsning fra

1. maj til 30. september 2012 til vores:

Almen med./kir. sengeafdeling – Operationsafdeling og

Anæstesiafdelingen.

Nærmere oplysninger vedrørende stillingerne fås ved

henvendelse til forstanderinden tlf. 00 298 34 33 00

lokal 3215.

Suderø Alderdoms-& Plejehjem

att. Inspektøren

Sjúkrahúsbrekkan 19

FO-800 Tvøroyri

Færøerne

eller pr. mail til ssh@ssh.fo

Suderø Sygehus

att. Inspektøren

Sjúkrahúsbrekkan 19

FO-800 Tvøroyri

Færøerne

eller pr. mail til ssh@ssh.fo

sket at indgå overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.

Andre virksomheder har oplyst, at de ikke har

sygeplejersker ansat i virksomheden. Vær derfor

opmærksom på, at i henhold til De Kollegiale vedtægter

§ 3, stk. 2 fraråder Dansk Sygeplejeråd vores

medlemmer at tage ansættelse på disse virksomheder.

Tag i stedet kontakt til Dansk Sygeplejeråd

centralt på telefon 4695 4064 eller 4695 4069 for

yderligere vejledning.

Se liste over virksomheder, hvor Dansk Sygeplejeråd

fraråder at tage ansættelse på www.dsr.dk

Skriv ”fraråder ansættelse” i søgefeltet.

Ansættelse i udlandet

Der er mange muligheder for at få ansættelse

som sygeplejerske i udlandet, og her er der flere

forhold, du skal være opmærksom på. I pjecen ”Job

i udlandet” finder du praktiske oplysninger i forbindelse

med en ansættelse i udlandet. Du kan

downloade pjecen på

www.dsr.dk/Udgivelser/Pjecer/Job i udlandet.

Desuden er det en god idé, inden du rejser ud at

kontakte Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

(DSA), tlf. 3315 1066, og Pensionskassernes

Administration (PKA), tlf. 3945 4540,

for at få nærmere informationer om forsikring og

pension i forbindelse med ansættelse i udlandet.


ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Postboks 1061.

3900 Nuuk. Tlf. +299 362300. Fax +299 362301

Spændende stilling ved

Grønlands universitet

En tidsbegrænset stilling som underviser/studielektor

på Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab

ved Grønlands Universitet ”Ilisimatusarfik”,

søges primært til planlægning af og undervisning

på en ny diplomuddannelse i arktisk specialsygepleje

samt undervisning ved sygeplejerskeuddannelsen.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1.3.2012

- 28.2.2013 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 20.2.2012

Har du lyst til at arbejde med uddannelse af sygeplejersker,

til udvikling og til at deltage i opbygningen

af en ny diplomuddannelse, så kan du læse

stillingsopslagene i deres fulde længde på

www.uni.gl eller www.pi.gl

Du kan høre mere om stillingerne hos Institutleder

Suzanne Møller Sum@pi.uni.gl el. +299 55 13 28

Sygeplejerske

Til kompagniskabspraksis

bestående

af 2 læger, uddannelseslæge,

og

sygeplejerske (27

timer ugentlig) søges

yderligere en selvstændigsygeplejerske

til at indgå i

klinikkens daglige

drift, ca. 24 timer

ugentlig.

Aflønning efter overenskomst

med DSR.

Skriftlig ansøgning

snarest til - senest

den 24/2 2012.

Lægerne -

Kildestrædet 124,

2740 Skovlunde

annette.juul@dadlnet.dk

Net annoncer

Gå ind på www.dsr.dk/jobsogning

Indtast Quick-nummeret, så kommer du direkte ind

til netannoncen, hvor du kan læse meget mere om

stillingen.

Netannoncer kan indtastes hele døgnet.

Quicknr.

35345

Quicknr.

35324

Quicknr.

35333

Quicknr.

35308

Quicknr.

35346

Quicknr.

35319

Hovedstaden

Frederikssund Kommune

Sygeplejerske til ny rehabiliteringsafd.

Ansøgningsfrist: 16. februar 2012

Sjælland

lIVA Consult A/S

Produkt specialist

Ansøgningsfrist: 29. februar 2012

Sjælland

Holbæk Kommune

Ungebehandler til Center for Misbrug

Ansøgningsfrist: 13. marts 2012

Syddanmark

Center for Selvmordsforskning

Sundhedsfaglig medarbejder

Ansøgningsfrist: 2. marts 2012

Syddanmark

Ærø kommune

Områdeleder

Ansøgningsfrist: 24. februar 2012

Midtjylland

Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Adjunkt/lektor til undervisning

Ansøgningsfrist: 1. marts 2012

SygeplejerSken 2.2012 101


kurSer, møder og meddelelSer

DSR Meddelelse

FSAIO’s forårslandskursus

den faglige sammenslutning

for anæstesi, intensiv - og opvågningssygeplejersker

holder

landskursus 26. + 27.03 2012

på Hotel Comwell i kolding for

medlemmer. Indmeldelse i FSA-

Io, samt tilmelding til kurset,

sker via hjemmesiden www.dsr.

dk/fsaio, hvor programmet

også ses. deltagelse på enkeltdage

er en mulighed. Tilmeldingsfrist

15/2. Har du en poster,

kan du tilmelde den på

mr@gvdnet.dk. Der er præmiering

af bedste poster.

Skt. Lukas Stiftelsen

Hold 68 B

Vi har 40 års jubilæum. Jeg

efterlyser derfor holdkammerater.

Skriv til nanna Bruun,

mail: fidemina@libero.it

Vendsyssel Sygeplejeskole

Hold 83 II

den 15. marts 2012 er det 25 år

siden, vi dimitterede som sygeplejersker

fra Vendsyssel Sygeplejeskole.

det synes vi skal

fejres! Festen holdes fredag d.

23. marts, kl. 18.00 i Hjørring

eller Aalborg - nærmere plan

følger.

Tilmelding kan ske til:

gin@ucn.dk og

susanneboess32@gmail.com -

senest d. 1. marts 2012. mange

hilsner KLUB 19: Lena Rønsholdt,

Jette Præstholm, Mariane

jørgensen, gitte nielsen

og Susanne Bøss.

Generalforsamling FS for

Gerontologiske og Geriatriske

Spl.

Der afholdes generalforsamling

i FS for Gerontologiske og Geriatriske

sygeplejersker i forbindelse

med Temadag på Frederiksberg

Hospital den 29.

marts 2012 kl. 15.00. dagsorden

kan ses på FS hjemmeside.

Forslag til generalforsamling

skal være formanden i hænde

senest 2 uger før generalforsamlingen.

102 SygeplejerSken 2.2012

Generalforsamling i SLS’

lokalafdelinger

Der indkaldes hermed til ordinær

generalforsamling i SLS’

lokalafdelinger. I perioden fra

den 1. marts 2012 til den 31.

marts 2012 afholder de enkelte

SlS-lokalafdelinger deres årlige

generalforsamling. dagsorden

samt yderligere information

om mødetid og sted finder

du på SLS’ hjemmeside www.

dsr.dk/sls

Sundhedsplejersker

Hold 71/72 Århus

Skal vi fejre vores 40 års jubilæum?

Samme sted som sidst,

Fristedet , Plantagevej 14, Skæring

Strand, den 13.-14. maj

2012. Vi mødes til kaffe kl. 14.

medbring sengelinned eller lej

det. Hyggeligt samvær – middag.

Medbring godt humør og

gerne underholdning. Vi modtager

adr., email, mobil. Venlig

hilsen Antje Lassen; antje@

dxlnet.dk mobil: 3082 4627

Gerda Bjerregaard Andersen;

gerdabjerregaard@hotmail.com

mobil: 2678 8747

Landskursus og generalforsamling

2012 FS Dermatologiske

Sygeplejersker

landskursus fra 16. marts 2012

kl. 9.15 – 17. marts 2012 kl. 16.30

generalforsamling d. 16. marts

kl. 17.00 –18.00. Sted: Trinity

Hotel & konferencecenter A/S,

Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000

Fredericia, Tlf.: 8227 1717.

Program findes på hjemmesiden,

hvor også tilmelding skal

ske. Se nedenstående:

www.dsr.dk/FSDS

Esbjerg hold A69 fejrer 40

års jubilæum

Jubilæet afholdes den 31.

marts 2012 hos Birthe Sørensen.

Tilmelding senest den 10.

marts 2012 på mail:

Jacobsens@sol.dk eller tlf.

3072 0557

Med venlig hilsen

Birthe og Karen Margrethe

DSR Kursus

Landskursus 2012 for sygeplejersker

i kommunen

landskurset er sammensat som

et spændende og alsidigt program,

som tilgodeser de udfordringer,

fremtidens sygeplejersker

i kommunen står overfor. Vi

glæder os til at se jer, såvel medlemmer

som ikke medlemmer.

Tid og sted:

14. marts 2012 kl. 10:00 -

15. marts 2012 kl. 16:00

Hotel pejsegården,

Søndergade 112, 8740 Brædstrup

Arrangør:

FS for sygeplejersker i kommunen

Pris:

kr. 2.500 for medlemmer,

kr. 3.000 for ikke medlemmer

Yderligere info:

Jekes@jubii.dk eller DSR hjemmeside

Temadag/inspirationsdag for

plastikkirurgiske sygeplejersker

Autolog fedttransplantation -

perspektiver nu/imorgen.

Brandsår og brandsårsbeh.

Sårrensning - ny klinisk retningslinie.

Katheter vs. ikke katheter -

viden/tradition?

pt,s perspektiver på brug af

VAC beh. til sår.

Tid og sted:

29. marts 2012 kl. 9:00 - 15:00

Kløvervænget indgang 216,1.

sal, lokale 33, odense universitets

Hospital

Arrangør:

Fagligt Selskab for Plastikkirurgiske

Sygeplejersker

Tilmelding:

tove.haastrup@mail.dk eller

mette.nielsen@ouh.regionsyddanmark.dk

Pris:

kr. 300 for medlemmer,

ikke-medlemmer kr. 400 - Betalingen

sendes med elektronisk

faktura oplys venligst afdelingens

eAn -nr.+ kontaktperson

(evt. afd.spl.)

Yderligere info:

Tilmelding er bindende, frist

for tilmelding er 2. marts 2012

Globalisering, multiresistens

og nye sygdomme

Hvilke udfordringer giver globaliseringen,

multiresistente

bakterier og nye sygdomme os

sygeplejersker, og hvordan takler

vi disse i vores hverdag?

Lyder det ikke spændende?

kom til temadag 27. marts 2012

i odense.

Tid og sted:

27. marts 2012 kl. 09:30 - 16:30

Hotel plaza-odense,

østre Stationsvej 24,

5000 odense C

Arrangør:

Faglig Selskab for Infektionsmedicinske

Sygeplejersker

Pris:

kr. 700 for medlemmer,

ikke medlemmer kr. 1.000

Yderligere info:

kristine Toft pedersen på

krtp@rn.dk

DSR Kredsmøde

Hovedstaden

Fællesmøde for seniorsygeplejersker

i Kreds Hovedstaden

Skribent og journalist Allan

Mylius Thomsen fortæller om

arbejdernes København.

Tid og sted:

8. marts 2012 kl. 14:00 - 16:00

Garnisonskirkens Menighedshus,

Sankt Annæ Plads 4, København

K

Arrangør:

kontaktudvalget for seniorsygeplejersker

i kreds Hovedstaden

Tilmelding:

Tilmelding senest den 5. marts

til: Lisbeth Vendelboe, tlf. 3675

6483 eller Carolina Falk-Sørensen,

mail: carolinafs@mail.dk


Historien om ”Englens fod”

for seniorsygeplejersker

Vi kan glæde os til, at Jeannet

Ulrikkeholm fortæller om sin

bog fra barndommen i hjemmet

i odense.

Tid og sted:

23. februar 2012 kl. 11:00 - 13:00

Garnisons kirkens menighedshus,

Sct. Annæ Plads 4,

København K

Arrangør:

kontaktudvalget kreds Hovedstaden

Central

Tilmelding:

Tilmelding senest 20.2. til paris@oncable.dk

eller til

margot: tlf.: 2241 1700

Pris:

kr. 30 for kaffe/te og ostemad.

Almen farmakologi for nyuddannede

ledige sygeplejersker

Kom og hold dig opdateret på

dit fag og få et netværk med

andre ledige nyuddannede sygeplejersker.

Tid og sted:

28. februar 2012 kl. 8:30 - 15:00

kreds Hovedstaden,

Frederiksborggade 15, 4. sal,

1360 København K

Arrangør:

Vibeke Hvas

Tilmelding:

www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer

Pris:

gratis

Psykiatrisk sygepleje for

nyuddannede ledige sygeplejersker

Kom og hold dig orienteret om

dit fag og få et netværk med

andre ledige nyuddannede sygeplejersker.

Tid og sted:

9. marts 2012 kl. 08:30 - 12:30

kreds Hovedstaden,

Frederiksborggade 15, 4. sal,

1360 København K

Arrangør:

kreds Hovedstaden

Tilmelding:

www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer

Pris:

gratis

Færdighedstræning for nyuddannede

ledige sygeplejersker

Kom og øv dig i at lægge drop,

kateter og sonde og mød andre

nyuddannede ledige sygeplejersker.

Tid og sted:

15. marts 2012 kl. 08:00 - 13:00

CEKU Rigshospitalet afsnit

5404, Rigshospitalet Teilum

bygningen o, 210

Arrangør:

kreds Hovedstaden

Tilmelding:

www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer

Pris:

gratis

Seniormøde på Bornholm

den 1. marts 2012 kl. 14.00

- 16.00

mit liv og arbejde med dSr.

Elisabeth Wichmann fortæller

om årene i dSr regi, om dengang

Haslevej var ”Her tingene

skete”.

Tid og sted:

1. marts 2012 kl. 14:00 - 16:00

Kreds Hovedstaden, Bornholm,

Haslevej 50, 3700 rønne

Arrangør:

Seniorkontaktudvalget i kreds

Hovedstaden, Bornholm

Tilmelding:

dSr: tlf. 4695 4917 eller til Inge-lise

Hansen: tlf. 5695 2910

Pris:

gratis

Yderligere info:

Kr. 25 for kaffe og brød hvis

dette ønskes.

Ingen cvk infektioner i et år

Videnscaféen tager udgangspunkt

i Hillerød Hospitals arbejde

med patientsikkert hospital

og breder fokus ud til

UTH og patientsikkerhed i sektorovergangene.

Oplæg om

patientsikkerhed, UTH og sektorovergange.

Tid og sted:

28. februar 2012 kl. 16:30 - 19:30

kreds Hovedstaden,

Frederiksborggade 15, 4. sal,

1360 København K

Arrangør:

kreds Hovedstaden

Tilmelding:

www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer

Pris:

gratis

Yderligere info:

www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer

Sjælland

Besøg på Falck, hør bl.a. om

udannelse til paramediciner

Akutbil, nødbehandler, alm.

behandler, vagtcentral AMK,

paramediciner, responstid, helikopter

o.s.v. Kom og hør udrykningsleder

Bjørn nielsen fortælle.

Tilm. til gulle, tlf.: 5482 5684,

Inger, tlf.: 5495 3889 senest

24/2.

Tid og sted:

5. marts 2012 kl. 14:00 - 17:00

Falck, Kringelborg Alle 2,

4800 Nykøbing F.

Arrangør:

kontaktudvalget, seniorsygeplejersker

tidl. ”Storstrøms

Amt”

Pris:

gratis

kurSer, møder og meddelelSer

Livsbekræftende foredrag

med Nils-Peter Holm, Kerteminde

Som fortæller med stor energi

og entusiasme om livsbanen

fra det sønderjyske til det fynske

liv, med afsæt i oplevelser

som sygeplejerske, plejehjemsleder,

nu bedemand. et foredrag

med alvor, humor og sange.

Tid og sted:

8. marts 2012 kl. 14:00 - 16:00

kredskontoret, nørregade 13, I,

4100 ringsted

Arrangør:

Seniorsammenslutningen

Kreds Sjælland

Yderligere info:

www.dsr.dk/sjaelland

Seniorer Roskilde - besøg i

Regionshuset i Sorø

Seniorsygeplejerskerne i kreds

Sjælland/Roskilde inviterer til

besøg i Regionshuset. Patientvejleder

Dorrit Verding fortæller

om sit arbejde med patienter

og pårørende.

Tid og sted:

14. marts 2012 kl. 13:30 - 15:30

Regionshuset Sorø, Alleen 15,

Sorø

Arrangør:

kontaktudvalget i roskilde

Tilmelding:

tlf. 7021 1664 eller mail

sjaelland@dsr.dk - senest den

1. marts 2012

Pris:

gratis

Yderligere info:

www.dsr.dk/sjaelland

SygeplejerSken 2.2012 103


kurSer, møder og meddelelSer

Syddanmark

Valg til kontaktudvalget i

seniorsammenslutningen

Trekanten

opstilling og valgmøde til det

nye kontaktudvalg. der serveres

smørrebrød med kaffe og

te. Underholdning! Vi forventer

og håber på et godt fremmøde.

Tid og sted:

7. marts 2012 kl. 13:00 - 15:00

kredskontoret, Vejlevej 121,

7000 Fredericia

Arrangør:

Seniorsammenslutningen Trekanten

Tilmelding:

Ruth, tlf. 7555 1393 eller

Birgith, tlf. 7584 0494 senest

d. 28. februar

Pris:

gratis

Valg til kontaktudvalget i

seniorsammenslutningen

Fyn

Kom og hør sygeplejerske Kirsten

Muller fortælle om sit arbejde

i ”projekt gambia”. Tilmelding

til valget er senest den

17.02.2012 på mail eller pr. tlf.

Tid og sted:

17. februar 2012 kl. 13:30 - 15:30

Hk, lumbyvej 11, 5000

odense C

Arrangør:

Seniorsammenslutningen FYN

Tilmelding:

aa5260@hotmail.com eller pr.

tlf. til elna, 6594 1716 eller

Anni, 6615 2007

Pris:

gratis

104 SygeplejerSken 2.2012

Midtjylland

Seniorsammenslutningen

Kreds Midtjylland, Holstebro

/Herning

Valg til kontaktudvalget i Holstebro/Herning.

derudover

embedslæge Børge Sommer

der fortæller om sit liv som

embedslæge i Ringkøbing Amt.

Herefter afholdes valg til kontaktudvalget

i Holstebro/Herning.

Tid og sted:

15. marts 2012 kl. 14:00 - 16:00

Hk, konferencelokalet,

Fredericiagade 27, Holstebro

Arrangør:

kontaktudvalget, SeniorsammenslutningenHolstebro/Herning

Tilmelding:

Tilmelding senest d. 8. marts

på tlf. 9785 2715 eller 9741

4345

Yderligere info:

Hos kontaktudvalget på tlf.

9785 2715 eller 9741 4345

Seniorsammenslutningen

Kreds Midtjylland, Århus

afdelingen

der skal 2 til en god kop kaffe.

Foredrag ved cand. mag. Steen

Ivan Hansen.

Tilmelding med navn og personnummer

senest den 1.

marts 2012 på telefon 8625

6499 eller 8619 1708.

Tid og sted:

6. marts 2012 kl. 14:00 - 16:00

Mødelokalet i Kælderen, Mindegade

10, 8000 Århus C

Arrangør:

kontaktudvalget, Seniorsammenslutningen,

Århus afd.

Pris:

kr. 30 for kaffe

Seniorsammenslutningen

Kreds Midtjylland Viborg/

Skive

Tidligere embedslæge Børge

Sommer fortæller om at være

læge på fem kontinenter, bl.a.

Afghanistan.

efter kaffen er der valg til kontaktudvalget.

Tilmelding senest den 13. marts

2012.

Tid og sted:

20. marts 2012 kl. 13:30 - 16:00

Borgerhuset, ”Stationen”, St.

Sct. Hans gade 7, 8800 Viborg

Arrangør:

kontaktudvalget, Seniorsammenslutningen

Viborg/Skive

Pris:

Kr. 25 for kaffe/the.

Yderligere info:

Tilmelding på 9752 9080 eller

8660 2261 senest 13.03.12

Nordjylland

Sofie Bio, Kreds Nordjylland

22. marts 2012 kl. 17 - 21

Tema, oplægsholder og film ses

på hjemmesiden www.dsr.dk/

nordjylland

Tid og sted:

22. marts 2012 kl. 17:00 - 21:00

kredskontoret, Sofiendalsvej 3,

Aalborg

Arrangør:

dSr, kreds nordjylland

Tilmelding:

Senest 15. marts 2012

Pris:

gratis

Yderligere info:

www.dsr.dk/nordjylland

Sofie Bio, Kreds Nordjylland

21. marts 2012 kl. 17 - 21

Tema, oplægsholder og film ses

på hjemmesiden www.dsr.dk/

nordjylland

Tid og sted:

21. marts 2012 kl. 17:00 - 21:00

Thisted Musikteater, Teatersalen,

Håndværker Torv 1,

7700 Thisted

Arrangør:

dSr, kreds nordjylland

Tilmelding:

14. marts 2012

Pris:

gratis

Yderligere info:

www.dsr.dk/nordjylland


og flere oplysninger på

www.dsr-fritidsboliger.dk

Trænger du til

…ferie?

Strandfogedgården i Klegod

DSR har i alt 41 fritidsboliger,

Tal med os, beliggende hvis 5 du steder ved får de

danske kyster.

Tal ondT Tal med i arbejdsliveT

os, hvis du får

Du kan vælge mellem Gl.

DSA er din samarbejdspartner og støtte gennem hele karrieren. Vi har vores

ondT i arbejdsliveT

Skagen (4 huse og 2

egen socialrådgivning, der er klar til at hjælpe, hvis du for eksempel bliver

syg, DSA har er din problemer samarbejdspartner med sociale og myndigheder støtte lejligheder), gennem eller hele har Skærby karrieren. spørgsmål Vi Strand om har barsel. vores

DSA egen er socialrådgivning, din samarbejdspartner der er klar og til støtte at ved hjælpe, gennem Nykøbing hvis hele du karrieren. for Sj eksempel (9 huse) Vi har bliver vores og

egen socialrådgivning, der er klar til at hjælpe, hvis du for eksempel bliver

Akavede syg, har problemer stillinger, tunge med sociale løft og et myndigheder opskruet Dueodde arbejdstempo eller på har Bornholm spørgsmål fører ofte om (6 til barsel.

syg, har problemer med sociale myndigheder eller har spørgsmål om barsel.

skader, og risikoen er særlig høj inden huse) for det sundhedsfaglige alle med plads område. til max. 6

DSAs Akavede rådgivere stillinger, hjælper tunge dig løft med og et at opskruet finde personer ud arbejdstempo af, hvad samt der skal Løkken fører til for ofte at (11 til komme

Akavede stillinger, tunge løft og et opskruet arbejdstempo fører ofte til

videre. skader, Det og risikoen kan være er et særlig jobskifte, høj inden nyt fagområde for det sundhedsfaglige eller måske en område.

skader, og risikoen er særlig høj inden lejligheder) revalidering.

for det sundhedsfaglige og

DSAs rådgivere hjælper dig med at finde ud af, hvad der skal til område. for at komme

DSAs rådgivere hjælper dig med at finde Strandfogedgården ud af, hvad der skal til i for Klegod at komme

Du videre. kan Det læse kan mere være om et rådgivningen jobskifte, nyt fagområde og hvad, vi eller kan måske hjælpe en dig revalidering. med, på

videre. Det kan være et jobskifte, nyt fagområde på Holmsland eller måske Klit en (9 revalidering.

www.dsa.dk. Her kan du også læse mere om vores mange andre

tilbud. Du kan læse mere om rådgivningen og lejligheder) hvad, vi kan med hjælpe plads dig med, til max. på

www.dsa.dk. Du kan læse mere Her kan om du rådgivningen også læse mere og 2, hvad, 4 om eller vores vi 6 kan mange personer. hjælpe andre dig med, på

www.dsa.dk. tilbud. Her kan du også læse mere om vores mange andre

tilbud.

Du kan leje både weekend-,

Du kan vælge mellem Gl.

Skagen (4 huse og 2

lejligheder), Luxus Skærby lejlighed Strand på

ved Nykøbing Sj (9 huse) og

over 100 m2

Dueodde på Bornholm (6

huse) Beliggende alle med direkte plads på til stran- max. 6

personer den mellem samt Middelhavet Løkken (11 og

lejligheder) Mar Menor. og Stor spise/daglig-

Strandfogedgården stue med DVD og fladskærm. i Klegod

To soveværelser, to toiletter

på Holmsland Klit (9

med bad, køkken samt ter-

lejligheder)

rasse med

med

super

plads

havudsigt.

til max.

2, 4 Swimmingpool.

eller 6 personer.

Direkte fly til Alicante.

Du Kr./uge kan leje fra både 2.405,- weekend-,

hvedags- og ugeperioder.

DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS

hvedags- og ugeperioder.

Rekvirer brochure:

ARBEJDSLØSHEDSKASSE

DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS Ring til PKA’s Boliganvisning

DANSKE TELEFON SUNDHEDSORGANISATIONERS

33 15 10 66

ARBEJDSLØSHEDSKASSE

ARBEJDSLØSHEDSKASSE

dsa@dsa.dk på DIN telefon SIKKERHED 39 ALTID 45 42 87.

TELEFON 33 15 10 66

tlf. 4457 0787 eller 2023 7577

Ring www.playaprincipe.dk

til PKA’s Boliganvisning

på booking@playaprincipe.dk

telefon 39 45 42 87.

TELEFON dsa@dsa.dk 33 15 10 66

dsa@dsa.dk

Du DIN kan SIKKERHED se ledige ALTIDlejeperioder

DIN SIKKERHED ALTID

og flere oplysninger på

Du kan se ledige lejeperioder

og flere oplysninger på

DSA_Annonce_84x130mm_Sygeplejers2 Andre Meddelelser 2 www.dsr-fritidsboliger.dk 22/12/08 13:34:54

Skallerup klit www.dsr-fritidsboliger.dk

Her medtages meddelel-

DSA_Annonce_84x130mm_Sygeplejers2 2

DSA_Annonce_84x130mm_Sygeplejers2 ser som ikke er i DSR regi 2

og som ikke har kommerciel

karakter. Annoncen

må max. indeholde 40

ord. Pris pr. annonce kr.

975 ex. moms.

22/12/08 13:34:54

Sommerhus med pano- 22/12/08 13:34:54

rama udsigt nær Skallerup

klit Feriecenter. 5 min.

gang til strand og feriecenter.

6 sovepladser, el.

brændeovn og opvaskemaskine.

Udlejes forår og

sommer.

Juelsminde/Asvig

Sommerhus v/Juelsminde.

70 m fra børnevenlig

sandstrand, 6 sovepladser,

brændeovn, opvaskemaskine

m.m.

Pris fra 1.650,00 dkr./uge

Venligst kontakt

Dansk Mediaforsyning

tlf. 7022 4088 eller

Bodil Pedersen,

tlf. 9899 8095

Se nærmere:

+ forbrug.

Telf. 4056 1767

dsrrubrik@dmfnet.dk

Midsommervej.dk

Priser for ferieannoncer

Alle annoncer skal indtastes via DSRs hjemmeside –

login rekvireres hos Dansk Mediaforsyning,

dsrrubrik@dmfnet.dk

Annoncerne må maksimalt indeholde 40 ord.

Priserne er for medlemmer er kr. 650,- / ikke

medlemmer kr. 995,- ekskl. moms.

Faktura fremsendes når bladet er udkommet.

og flere oplysninger på

www.dsr-fritidsboliger.dk

Trænger du til

Avoriaz –

…ferie?

Skilejligheder

2 renoverede skilejligheder

til 4 hhv. 6

personer ud-lejes. Ligger

centralt i byen med butikker

og restauranter. Du

løber direkte til skilifterne

fra lejlighederne. Lej-

Lynghuset lighederne i Gl. har Skagen internet.

DSR Kontakt har i alt - mobil 41 fritidsboliger, 2617 7748

beliggende / 2020 0244 5 steder ved de

danske kyster.

Ferie i Sydspanien/

Andalusien

Dejlig feriebolig med pool

og fantastisk udsigt over

Middelhavet. Beliggende

i Cómpeta, en smuk og

levende hvid bjergby kun

15 km fra kysten og 50

km fra Málaga. 2 etager,

balkon, have, 3 soveværelser,

5-6 sovepladser, 2

badeværelser.

www.spanienshuset.dk

Mobil: 2990 0631

og flere oplysninger på

www.dsr-fritidsboliger.dk

Trænger du til

…ferie?

Fritidshus ved Skærby Strand Strand

DSR DSR har har i alt i alt 41 41 fritidsboliger, fritidsboliger,

beliggende 5 5 steder steder ved ved de de

danske kyster.

Du kan vælge mellem Gl. Skagen Gl.

Skagen (4 huse og (4 2 huse lejligheder), og 2 Skærby

lejligheder), Strand ved Nykøbing Skærby Sj (9 Strand huse)

ved og Dueodde Nykøbing på Bornholm Sj (9 huse) og

Dueodde (6 huse) alle på med Bornholm plads til max. (6

6 personer samt løkken (11 lej-

huse) alle med plads til max. 6

ligheder) og Strandfogedgården i

personer samt Løkken (11

klegod på Holmsland klit

lejligheder) (9 lejligheder) og med plads til max.

Strandfogedgården 2, 4 eller 6 personer. i Klegod

på Holmsland Klit (9

lejligheder) du kan leje både med weekend-, plads til max.

2, hvedags- 4 eller og 6 ugeperioder. personer.

Du Ring kan til PKA’s leje både Boliganvisning weekend-,

hvedags- på telefon 39 og 45 ugeperioder.

42 87.

du kan se ledige lejeperioder

Ring til PKA’s Boliganvisning

og flere oplysninger på

på telefon 39 45 42 87.

www.dsr-fritidsboliger.dk

Du kan se ledige lejeperioder

og flere oplysninger på

www.dsr-fritidsboliger.dk

Lej smuk feriebolig

på Nyord

Vores dejlige stråtækte

Nyordgård på øen Nyord

ved Møn udlejes som feriebolig

fra 3.000 kr./uge

i lavsæson. Gården, der

ligger i en idyllisk landsby,

er gennemmoderniseret

og har 10 sengepladser (5

soveværelser).

Klik www.nyordgaard.dk

FERIE PÅ

MALLORCA

Skøn penthouselejlighed

udlejes. Dejlig udsigt

fra tagterrassen. 4-6

personer. Ca. 1500 m

til strande og centrum.

Privat aflåst poolområde.

Fri internetadgang.

Se flere detaljer incl. plantegning


www.mallorca-dam.dk

Ring 2337 5393

adam@mallorca-dam.dk

SygeplejerSken 2.2012 105

og fle

www


g

d

,

r,

. 6

x.

g

er

Familieweekend/

ferie

4 lejligheder på stråtægt

4-længet bondegård ved

Assens på Vestfyn udlejes

samlet. Max 24 pers. I den

største lejlighed kan alle

sidde sammen og spise.

Bord, stole, service til alle,

samt indb.ovn og opvaskemaskine.

Bordtennis, bordfodbold,

legeplads, dart.

www.kastanjegaarden.dk

Tlf. 6471 5516

Kobækstrand/

Skælskør

Sommerhus i smukt naturområde,

2 minutters gang

til fredelig badestrand

med rent badevand. 7 sovepladser.

Opvaskemaskine,

brusebad, og brændeovn/

elvarme.

Juni/juli/august 3.500 kr./

uge, øvrige uger 2.500 kr./

uge. Depositum 1.000kr.,

elafregning efter forbrug.

Information:

www.salud.dk salud@mail.dk

Tlf.: 5782 2875

Trænger FLENSBORG du til

FJORD …ferie?

EGEN STRAND!

Sommerhus m. storslået

panorama udsigt. 6 sovepladser.

70 m2. 1km til 18

huls golfbane. 10 km til

grænsen. Gode bade, fiske

og vandre muligheder.

Ro og idyl - perfekt sted at

slappe af!

Strandfogedgården i Klegod

Udlejes også i weekender

uden for sæson.

DSR har i alt 41 fritidsboliger,

www.5metertilvandet.dk

beliggende 5 steder ved de

Tlf. 4031 3306

danske kyster.

Du kan vælge mellem Gl.

Skagen (4 huse og 2

lejligheder), Fantastisk Skærby havud- Strand

ved Nykøbing sigt - Sj Lønstrup (9 huse) og

Dueodde på Bornholm (6

huse) Ældre alle hyggeligt med plads sommer- til max. 6

personer hus udlejes samt Løkken i Harerenden (11

lejligheder) beliggende og 200 m fra

Strandfogedgården havet. Gå-afstand i Klegod til Løn-

på Holmsland strup, en idyllisk Klit (9 fiskeby

lejligheder) med butikker, med plads kunsthånd- til max.

2, 4 værk eller og 6 personer. cafe’er.

Plads til 4 pers. Ingen

Du kan husdyr. leje både weekend-,

hvedags- Pris fra og 2.000 ugeperioder. kr.

Henv. 5157 5182

Ring pernillehp@hotmail.com

til PKA’s Boliganvisning

på telefon 39 45 42 87.

Du kan se ledige lejeperioder

106 SygeplejerSken 2.2012

og flere oplysninger på

www.dsr-fritidsboliger.dk

SPANIEN

– ALICANTE

Torreviejas saltsøer

og klare luft.

190 m 2 – ALICANTE

Torreviejas saltsøer

og klare luft.

190 m Feriehus

i 2 etager

(Max 8 Prs)

+45 4077 7936

+45 2227 6936

2 feriehus

i 2 etager (Max 8 prs.)

+45 4077 7936

+45 2227 6936

WWW.CASALARSEN.DK

Berlin

ferielejlighed

WWW.CASALARSEN.DK

Prenzlauerberg

Rolig gade, fri parkering,

2 store værelser, altan. 6

sovepladser, alle faciliteter.

Tæt på hyggelige cafeer,

gallerier og hyggelige

pladser. Weekend/uge kr.

1.500 / kr. 3.000.

kirstenkirkegaard@hotmail.com

Trænger du til

…ferie?

Fritidshus Fritidshus i Gl. i Gl. Skagen

DSR har i alt 41 fritidsboliger,

DSR har i alt 41 fritidsboliger,

beliggende 5 steder ved de

beliggende danske kyster. 5 steder ved de

danske kyster.

Du kan vælge mellem Gl. Skagen

Du (4 huse kan og vælge 2 lejligheder), mellem Skærby Gl.

Skagen Strand ved (4 Nykøbing huse og Sj 2 (9 huse)

lejligheder), og Dueodde på Skærby Bornholm Strand

ved (6 huse) Nykøbing alle med Sj plads (9 huse) til max. og

6 personer samt løkken (11 lej-

Dueodde på Bornholm (6

ligheder) og Strandfogedgården i

huse) alle med plads til max. 6

klegod på Holmsland klit

personer (9 lejligheder) samt med Løkken plads til (11 max.

lejligheder) 2, 4 eller 6 personer. og

Strandfogedgården i Klegod

på du kan Holmsland leje både Klit weekend-, (9

lejligheder) hvedags- og ugeperioder. med plads til max.

2, 4 eller 6 personer.

Ring til PKA’s Boliganvisning

på telefon 39 45 42 87.

Du kan leje både weekend-,

hvedags- og ugeperioder.

du kan se ledige lejeperioder

og flere oplysninger på

Ring www.dsr-fritidsboliger.dk

til PKA’s Boliganvisning

på telefon 39 45 42 87.

Du kan se ledige lejeperioder

og flere oplysninger på

www.dsr-fritidsboliger.dk

Sønderjylland -

mellem hede og hav

Børnevenligt sommerhus,

Arrild Ferieby, Tønder

Kommune. 3 soverum, lukket

terrasse, brændeovn,

4 cykler. Indkøbsmuligheder

og børnevenlig

svømmehal. Fantastisk

natur til vandre- og cykelture.

Fleksible udlejningsperioder

250 kr./døgn + el

Henvendelse:

7465 1521 / 2537 4173

Forår i Provence

I pragtfuldt vin- og kirsebær

område ved foden

af Mont Ventoux udlejes

hyggeligt landsbyhus.

Terrasse og have. Max 8

personer. Super sted for

naturelskere, cykelentusiaster,

og folk der holder af

god vin.

Yderligere oplysninger:

www.flassan.dk

Henvendelse:

tlf. 8667 3434

Trænger To sommerhuse, du til

Læsø …ferie?

1: Ældre, hyggeligt, træhus

Ugenert, stor naturgrund.

800m til stranden. 1.950-

2.450 kr./uge

2: Rummeligt, velindrettet

sommerhus.

Stor naturgrund ved fredede

hedearealer. 400m

til

Fritidshus

strand.

ved Dueodde

2.750-3.500 kr./uge

Husene ligger 400m

DSR har i alt 41 fritidsboliger,

fra hinanden. Brochurer

beliggende 5 steder ved de

tilsendes. Tlf. 2982 2400

danske kyster.

Du kan vælge mellem Gl.

Skagen ITALIEN (4 huse og 2

lejligheder), Skærby Strand

ved HOS Nykøbing HANNE Sj (9 huse) og

På Dueodde hyggeligt på familiehotel Bornholm i Ri(6

mini huse) ved alle Adriaterhavets med plads skønne til max. 6

sandstrand personer fra samt kr. 200/pers. Løkken (11

Nu også med 2 ferieleligheder.

lejligheder) og

Eller Strandfogedgården nær TOSCANA, 2 natur- i Klegod

skønne på Holmsland landhuse med Klit (9 pejsestue,

lejligheder) køkken, 3 med værelser, plads 2 wc til max.

og 2, lille 4 eller have. 6 Udlejes personer. hele året

Fra kr. 3.900/uge.

Du kan leje både weekend-,

Hanne Astrup Pietroni

hvedags- og ugeperioder.

Tlf. +39 335 8239863

www.hotel-dalia.it

hanne@hotel-dalia.it

Ring til PKA’s Boliganvisning

på telefon 39 45 42 87.

Du kan se ledige lejeperioder

og flere oplysninger på

www.dsr-fritidsboliger.dk

KUNST & WELLNES

SMÅLAND UGE 33

Fordybelse, samvær, kunst

i kreativt, smukt miljø.

Focus på maleri, naturen,

nærvær og meditative

og kulinariske oplevelser.

Ophold, fuld forplejning

og materialer - 4.800 kr.

www.linnerydhus.dk

Facebook ‘Linneryd Hus’

Email: info@linnerydhus.dk

Telefon

2870 4209 / 2870 4299

Mvh. Helle Berrig

LEJLIGHED I

BERLIN

50 m2, 4 sovepladser i Friedrichshain,

4-600 kr./døgn.

Se www.kogut1.mono.net

SOMMERHUS

BOESLUM

STRAND

tæt på Ebeltoft, 80 m2, 6

sovepladser.

Se www.sommerferie.nu

hus nr. 10178. Henv.

lisbethkogut@gmail.com

Tlf. 5099 2780

TYRKIET: FORÅR,

SOMMER OG

EFTERÅR

Oplev Tyrkiets charme med

garanti for sol og varme

- ferielejlighed for 4-5

personer i Mahmutlar/

Alanya.

Se www.123hjemmeside.dk

/ferie-mahmutlar for mere

information + kontaktoplysninger.

Pris max. 2.500 kr./uge.

Mie Damgaard, Gråsten.

Tlf. 6114 7363

SOMMERHUSE

NYKØBING

SJÆLLAND

Lækre, store, sommerhuse

6-8 personer få min. fra

strand udlejes. Sommerhusene

har alt inventar, er

helårsisoleret med varmepumpe

og brændeovn og

oplagt til en afstressende

weekend. Forlænget weekend:

1.550 kr. uge fra: 2.500

- 4.800 kr.

Henvendelse:

lonebraestrup@nyka.dk

Tlf. 2043 9588


Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse

Kredsformænd

1.-kredsnæstformænd

Grete Christensen

Formand

Anni Pilgaard

1.-næstformand

Irene Hesselberg

Formand for

Lederforeningen

Vibeke Westh

Kreds Hovedstaden

John Christiansen

Kreds Syddanmark

Jytte Wester

Kreds Nordjylland

Vibeke Schaltz

Kreds Hovedstaden

Line Gessø

Storm Hansen

Kreds Syddanmark

Helle Kjærager

Kanstrup

Kreds Nordjylland

Dorte Steenberg

2.-næstformand

Niklas Kline

Lange

Formand for SLS

Helle Dirksen

Kreds Sjælland

Else Kayser

Kreds Midtjylland

Nils Håkansson

Kreds Sjælland

Anja Laursen

Kreds Midtjylland

Dansk Sygeplejeråd centralt

Kreds Sjælland Kreds Hovedstaden

Kreds Syddanmark

Kreds Midtjylland

Kreds Nordjylland

Administrerende direktør

Anne Granborg

Sankt Annæ Plads 30, Postboks 1084,

1008 København K.

Tlf. 33 15 15 55 • Telefax 33 15 24 55

E-mail: dsr@dsr.dk • www.dsr.dk

Ekspeditionstid (også tlf.):

Mandag-torsdag kl. 9 - 16

Fredag kl. 9 - 15.

Lederforeningen

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

Postboks 1084

1008 København K

Tlf. 46 95 39 00

E-mail: lederforeningen@dsr.dk

www.dsr.dk/lederforeningen

Kredschef

Anne Tovborg

Hovedtelefonnummer: 7021 1662

Hovedfaxnummer: 7021 1663

Hjemmeside:

www.dsr.dk/hovedstaden

E-mail: hovedstaden@dsr.dk

Hjemmesiden indeholder individuelle

kontaktoplysninger på kredsens

medarbejdere og formandskab

Kredschef

Thorkild David Hay

Hovedtelefonnummer: 7021 1664

Hovedfaxnummer: 7021 1665

Hjemmeside: www.dsr.dk/sjaelland

E-mail: sjaelland@dsr.dk

Kontor

RingstedCentret

Nørregade 13

4100 Ringsted

Kredschef

Jan Villumsen

Hovedtelefonnummer: 7021 1668

Hjemmeside: www.dsr.dk/syddanmark

E-mail: syddanmark@dsr.dk

Kontor

Vejlevej 121, 2.

7000 Fredericia

Kredschef

Ann Dahy

Fælles postadresse

DSR, Kreds Midtjylland

Marienlystvej 14

8600 Silkeborg

Hovedtelefonnummer: 4695 4600

Hovedfaxnummer: 7021 1667

Hjemmeside: www.dsr.dk/midtjylland

E-mail: midtjylland@dsr.dk

Kredschef

Iben Gravesen

Telefon: 4695 4850

Telefax: 9634 1426

Hjemmeside: www.dsr.dk/nordjylland

E-mail: nordjylland@dsr.dk

Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning

Sankt Annæ Plads 30,

Postboks 1084

1008 København K.

Tlf. 4695 4234

E-mail: sls@dsr.dk • www.dsr.dk/sls

Sygepleetisk Råd

Formand: Grete Bækgaard Thomsen,

Sundhedschef

Sankt Annæ Plads 30,

Postboks 1005,

1008 København K

www.sygeplejeetiskraad.dk

Kontor

Frederiksborggade 15, 4.

1360 København K

Åbnings- og telefontider:

Man, tirs, tors, fre: 09.00 - 14.00

Ons: 13.00 - 16.00

Lokalkontor

Haslevej 50

3700 Rønne

Tlf.: 7021 1662

Fax: 5695 3812

Telefontid

Man, tirs og tors: 09.00 - 12.00

Kontorets åbnings- og telefontider

Telefonåbent

Mandag 09.00 - 14.00

Tirsdag 13.00 - 16.00

Onsdag 09.00 - 14.00

Torsdag 13.00 - 16.00

Fredag 09.00 - 13.00

Fremmøde

Mandag 08.30 - 15.30

Tirsdag 08.30 - 15.30

Onsdag 08.30 - 15.30

Torsdag 12.00 - 16.00

Fredag 09.00 - 13.00

Telefontider

Kl. 08.30 - 13.00 - mandag, tirsdag,

onsdag og fredag

Kl. 13.00 - 16.00 - torsdag

Lokale kontorer

Fredericiagade 27-29

7500 Holstebro

Åbent efter forudgående aftale.

Mindegade 10

8000 Århus C

Åbent efter forudgående aftale.

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10.00 - 15.00

Onsdag lukket

Torsdag kl. 10.00 - 15.00

Fredag kl. 10.00 - 13.00

Kontor

Sofiendalsvej 3

9200 Aalborg SV

Kontorets åbningstider

Man - ons kl. 09.00 - 15.00

Torsdag kl. 13.00 - 16.00

Fredag kl. 09.00 - 12.00

SygeplejerSken 1.2012 107


Jobzone helse Dansk sykepleier -du er

POPULÆR I NORGE!

Jobzone Helse har sterk helsefaglig kompetanse og vi gir tett oppfølging til

våre danske sykepleiere. Vi har jobb når det skulle passe deg!

2012

• Sommerjobb i vakre Norge

• Korte og lange vikariater hele året

Ta kontakt med:

Jobzone Helse

Birigtte Strømnes

Telefon: +47 976 69 697

E-post: helse@jobzone.no

Vi møter deg i Århus 15. og 16. februar!

Scandic Plaza Århus,

Banegaardspladsen 14.

Onsdag15.02 kl. 15:00 -19:00.

Torsdag16.02 kl. 10:00-15:00.

Kom og ta en prat med oss!

Vi hjelper deg med:

• autorisasjon

• subsidierer bolig

• betaler reise til Norge

www.jobzone.no

More magazines by this user
Similar magazines