Kommuneplan 2002-2014

Kommuneplan 2002-2014 

*m 

/ 

y 1 . 

'sT 

s^elrød 

Idtofte 

;^- 

a^, 

msmd wm 

IVERØiE ffe 

Karlebo Byråd november 2002 

^/^ 

• • > , - 

^l

Byvåbnets hovedmotiv er en svømmende hvid svane 

i et blåt felt. På den hvide skjoldfod ses tre røde 

mursten. Svanen symboliserer Nivåbugten . De tre 

mursten henviser til den nu historiske teglværksindustri, 

men samtidig står de også for de tre 

områder: Nivå, Kokkedal og landområdet. 

Byvåbnet er tegnet af Axel Thomsen, Gunderød. 

Byrådets vision for Karlebo Kommune 

Karlebo kommune er en naturskøn, grøn kommune, 

- hvor mennesker mødes i et aktivt og kulturelt liv 

- med et godt miljø, hvor alle trives og føler sig trygge 

Karlebo kommune er én sammenhængende kommune 

- hvor kvalitet har en meget høj prioritet 

- hvor integrationen er god 

- hvor der er arbejde eller uddannelse til alle

KOMMUNEPLAN 

2002 - 2014

Redaktionelle bemærkninger: 

Kommuneplan 2002-2014 er udarbejdet 

af planafdelingen/tekniskforvaltning i samarbejde 

med en tværgående arbejdsgruppe med 

repræsentanter for de øvrige forvaltninger. 

Layout og redaktion: Teknisk Forvaltning, Planafdelingen. 

Oplag: 400 eksemplarer 

Tryk: C. A. Backhausen Aps. og rådhusets trykkeri. 

Kortbilagene er trykt på elementært klorfrit mat 

bestrøget papir med vegetabilske farver. 

Grundkortene er udarbejdet af tekniskforvaltning 

på basis af TOP 10 DK, ©Kort- & Matrikelstyrelsen 

og Kommunens tekniske kort, ©Karlebo Kommune. 

Karlebo Kommune, juni 2003

Kortbilag: Hovedstruktur og rammer, mål 1:15000 

Temakort: mål 1:25000 

Kommunalt ejede og lejede arealer 

Tekniske anlæg - transportkorridor m.m 

Oversigt over lokalplaner og byplanvedtægter 

Fredningskort med tinglyste fredninger m.m 

Beskyttelse af drikkevand 

Beskyttelsesinteresser jf Regionplan 2001 

Skovrejsning og råstofindvinding 

By- og landzonegrænse m. m. 

Overordnede stier, eks. og planlagte 

Indholdsfortegnelse 

INDLEDNING 5 

Vedtagelse af Kommuneplanen 5 

Kommuneplandebatten ; 5 

Kommuneplan 2002-2014 6 

Kommuneplanens lovgrundlag 8 

FORUDSÆTNINGER, HOVEDSTRUKTUR OG MÅLSÆTNING 

1. Den overordnede planlægning 15 

2. Arealanvendelse og øvrige fysiske forhold 23 

3. Befolkning og boliger 27 

4. Vitalisering af KOKKEDAL 33 

5. NIVÅ Station og Center 49 

6. Nyt boligområde nord for BRØNSHOLM 57 

7. Øvrige ændringer 61 

8. Visioner og Økonomi 65 

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING 

1. Rammer for lokalplanlægning 75 

2. Generelle bestemmelser 77 

3. Rammebestemmelser for enkeltområder 80

Indledning 

Vedtagelse af Kommuneplanen 

Den nye kommuneplan 2002-2014 for Karlebo Kommune blev vedtaget af byrådet den 27. november 

2002. Vedtagelsen blev annonceret i Ugebladet den 27. december 2002. Kommuneplanen 

er udtryk for byrådets visioner for planlægningen i kommunen i de næste 12 år. Planen tages løbende 

op til revision og vurderes hele tiden af byrådet. 

Kommuneplandebatten 

Kommuneplanen blev sidst revideret i 1997 og vedtaget i marts 1998 for perioden frem til 2009. 

Byrådet kan ifølge Planlovens §23 beslutte at fremlægge forslag til ændringer af den gældende 

kommuneplan, og Byrådet besluttede i december 2000 at revisionen af kommuneplanen skulle ske 

som en revision af udvalgte temaer. En helhedsplan for Kokkedal skulle være et af temaerne. 

Endvidere havde regionplanen gjort det muligt at etablere et nyt boligområde nord for Brønsholm 

Landsby og endelig ønskede byrådet at forbedre adgangsforholdene omkring Nivå Station og Center. 

I løbet af 2001 var der blevet udarbejdet oplæg til planer for Nivå Stationscenter og boligområdet 

ved Brønsholm og byrådet havde godkendt en helhedsplan for Kokkedal. Herefter kunne man udarbejde 

et debatoplæg og fremlægge ideerne for borgerne. 

Revisionen af kommuneplanen fra 1997 startede i oktober 2001 med udsendelsen af debatoplægget 

. Hæftet skildrede de planmæssige overvejelser i de tre områder, hvor byrådet havde besluttet 

at gøre en særlig indsats eller hvor der er tanker om at ændre på de nuværende forhold.

"6 

De tre områder er: Nivå Station og Center, Nyt boligområde nord for Brønsholm Landsby 

samt Kokkedal Bymidte - også benævnt "Vitaliseringen af Kokkedal". 

Byrådet beskrev sine visioner for de tre udvalgte områder og bad borgerne om at komme med deres 

mening om forslagene. Der blev afholdt et borgermøde den 30. oktober 2001. På mødet blev 

der nedsat en række borgergrupper, som i de kommende måneder arbejdede videre med udvalgte 

temaer. Resultaterne af dette arbejde indgik sammen med de indsendte ideer og forslag i udarbejdelsen 

af Forslag til Kommuneplan 2002-2014. 

Forslaget blev fremlagt offentligt i perioden fra 7. august 2002 - 2. oktober 2002, og den 29. august 

2002 blev der igen afholdt et borgermøde. 

Ved udløbet af offentlighedsperioden var der indkommet i alt 18 bemærkninger til forslaget. Det 

var bemærkelsesværdigt få - formentlig fordi de tre hovedtemaer var blevet gennemdrøftet i flere 

fora i løbet af det forgående år - på borgermøder og i temagrupper. 

De indkomne bemærkninger har indgået i byrådets endelige behandling af kommuneplanen og har 

resulteret i enkelte ændringer i den oprindelige tekst. 

Den vedtagne Kommuneplan 2002-2014 

Byrådet vedtog følgende ændringer i forhold til det fremlagte forslag: 

• Boligområdet nord for Brønsholm fastholdes i den endelige kommuneplan men prioriteres 

efter bymidten i Kokkedal, og afgrænsningen af området (enkeltområde B70) ændres efter 

aftale med HUR, og der medtages en ny rammebestemmelse med følgende ordlyd: 

at den del af arealet, som er beliggende indenfor transportkorridoren, anvendes ekstensivt 

til f.eks. fællesareal/grønt område uden bygninger og tekniske anlæg, der kan hindre 

en senere anvendelse af arealet til transportkorridorformål,

• Bestemmelse b under enkeltområde T3, (vandtårn og genbrugsplads) ændres fra 1000 m^ 

til 700 m 2 , 

• Det principielle hovedgreb i Vitaliseringen - dvs. omlægningen af Holmegårdsvej, nedlæggelsen 

af en strækning af Egedalsvej og etableringen af en sammenhængende bygrønning 

- fastholdes i den endelige kommuneplan, 

• Vejadgangen til Egedalsvænges østlige del og institutionerne på Broengen betragtes ikke 

som et kommuneplananliggende og fastlægges efter gennemførelse af en trafikanalyse for 

området, 

• Parkeringsforholdene omkring Holmegårdscentret og Egedalsvænge afklares i det videre 

forløb, 

• Ny Holmegårdsvejs udmunding i Ådalsvej planlægges efterfølgende i samarbejde med 

Hørsholm Kommune efter indhentning af de fornødne data. 

• Der tages hensyn til de indkomne bemærkninger ved udarbejdelse af helhedsplan for Nivå 

Station og Center m.m., 

• at der under afsnittet om rammebestemmelser for hele kommunen indføjes følgende 

bestemmelse: Ved planlægning af byggeri skal kommunens handicappolitik iagttages. 

• Under jordbrugsområderne J1,J2,J3 og J5 medtages en rammebestemmelse med følgende 

ordlyd: at der kan anlægges cykelstier i det åbne land. Stierne anlægges primært langs 

eksisterende veje eller alternativt i eget tracé. 

Herudover er der en række rettelser af mere teknisk art i tekst og rammebestemmelser. 

7

Kommuneplanens lovgrundlag 

Ifølge Planloven skal kommunerne sikre at der er overensstemmelse mellem Regionplanen og 

kommuneplanen. Regionplanerne revideres hvert fjerde år. Tidligere skulle kommuneplanerne også 

revideres hvert fjerde år, men med en lovændring af 8. februar 2000 er kommunerne blevet friere 

stillet. 

Ifølge Planlovens § 23 skal byrådet inden udgangen af den første halvdel af en byrådsperiode offentliggøre 

en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal oplyse om byrådets planer folde 

kommende år og hvorledes man tænker at gennemføre planerne. Strategien skal desuden indeholde 

en beslutning om, hvorledes kommuneplanen skal revideres - eller om den skal vedtages for 

endnu en 4-årsperiode. 

Byrådet skal vedtage en strategi inden udgangen af 2003. Imidlertid giver planloven også kommunerne 

mulighed for at fremkomme med forslag , som ikke er fastlagt i en strategi. Forinden 

skal byrådet indkalde ideer og forslag. Det er den procedure der er fulgt ved denne revision. 

Byrådet udskrev i begyndelsen af 2000 en arkitektkonkurrence om vitalisering af Kokkedal. Der 

blev udpeget et vinderprojekt, som i løbet at det næste år blev bearbejdet og videreudviklet, således 

at byrådet i august 2001 kunne godkende en overordnet helhedsplan for Kokkedal. Denne helhedsplan 

lå til grund for de visioner byrådet fremlagde for Kokkedalområdet. 

De væsentligste ændringer i forhold til Kommuneplan 1997-2001 er følgende: 

1. Kokkedal Bymidte med etablering af en egentlig bykerne med kulturelle og serviceprægede 

aktiviteter, Centertorv, Bygrønning , ny vejstruktur og nye boligområder. 

2. Boligområdet "Mølledammen" på det tidligere rådhusareal, syd for den frilagte og omlagte 

Donse Å. 

J. Udlægning af nyt boligområde nord for Brønsholm Landsby

4. Forbedring af forholdene i og omkring Nivå Station og Center. Som resultat at drøftelserne 

med borgergrupperne vedtog byrådet, at området nord for Nivå Center alene skulle udlægges til 

boligformål. 

Dertil kommer mindre betydende ændringer af den planmæssige status for GL Ullerødgård og for 

Lyngebæksgård. 

I Kommuneplan 2002-2014 er alle erhvervsområder klassificeret efter den faktiske eller mulige 

anvendelse. Klassificeringen er foretaget ud fra principperne i "Håndbog for Miljø og Planlægning", 

Miljøministeriet 1991. 

Endvidere er kommuneplanens kortbilag digitaliseret, således at det på længere sigt vil blive muligt 

at gøre dem tilgængelige på Internettet. Man har valgt at anvende det landsdækkende system 

PLAN-DK, som benytter en lidt anden definition af anvendelsesbestemmelserne end Kommuneplanen 

fra 1997. Det indebærer f.eks. at nogle områder får en anden bogstavbetegnelse (f.eks. BC 

for bycenterområder i stedet for C og T for tekniske anlæg i stedet for D) og nogle mindre områder 

lægges ind under naboområder. Principielt sker der dog ikke nogen ændring af de hidtidigt 

gældende bestemmelser for størstedelen af enkeltområderne. 

Kommuneplanens kortbilag 

Til kommuneplanen hører følgende kortbilag: 

• Hovedstrukturplan og rammer for lokalplanlægning, mål 1:15.000 

samt en række temakort i mål 1:25.000 

1. Kommunalt ejede og lejede arealer 

2. Tekniske anlæg - transportkorridor m.m. 

3. Oversigt over lokalplaner og byplanvedtægter

10 

4. Fredningskort med tinglyste fredninger, beskyttelseslinier m.m 

5. Beskyttelse af drikkevand, kildepladszoner m.m. 

6. Beskyttelsesinteresser jf. Regionplan 2001 

7. Skovrejsning og råstofindvinding jf. Regionplan 2001 

8. By- og landzonegrænse samt områder der kan overføres til byzone 

9. Overordnede stier, eksisterende og planlagte 

På Hovedstrukturplanen vises arealanvendelsen og de enkelte områders rammebetegnelse. Rammebetegnelsen 

refererer til rammebestemmelserne for enkeltområder i tekstdelen. 

Infrastruktur med veje og overordnede stier, arealreservation til transportkorridor og transmissionsledning 

for naturgas, regionplanbindinger med arealbeskyttelse, tinglyste naturfredninger og 

beskyttelseslinier i henhold til naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinie, bindinger for vandog 

råstofindvinding, områder udlagt til skovplantning, by- og landzonegrænse etc. fremgår af temakortene 

i målestoksforhold ca. 1:25.000. 

Kommuneplanens betydning 

Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen og med den gældende lovgivning 

på de områder, som planen beskæftiger sig med, f.eks. planlovgivning, miljølovgivning og 

naturbeskyttelse. 

Planen skal opfattes som en overordnet ramme for den fremtidige udvikling, en hensigtserklæring 

for de mål, som byrådet vil arbejde for at gennemføre ud fra de til enhver tid givne forudsætninger 

og økonomiske muligheder. 

Den mere detaljerede planlægning af de enkelte områder fastlægges endeligt i lokalplaner ud fra 

de rammer, som er vedtaget i kommuneplanen. 

Kommuneplanen har formelt ingen direkte retsvirkninger over for borgerne, men da byrådet skal 

arbejde for gennemførelsen af kommuneplanen, har byrådet mulighed for gennem udarbejdelse af

lokalplaner at sikre dette. Lokalplanerne tinglyses på de enkelte ejendomme og er dermed bindende 

for grundejerne. Byrådet kan nedlægge forbud mod etablering af forhold, som ikke er i overensstemmelse 

med kommuneplanens rammer. 

11

FORUDSÆTNINGER, HOVEDSTRUKTUR 

OG 

MÅLSÆTNING

Den overordnede planlægning 

si;» X^Sw^i 

* !

16 

1. Den overordnede planlægning 

Landsplanlægning 

De statslige landsplaninteresser varetages gennem miljøministerens godkendelse af regionplanerne 

og ved udstedelse af bindende statslige forudsætninger for regionplanlægningen i form af 

landsplandirektiver. Den statslige planlægningspolitik udmeldes gennem landsplanredegørelser, 

som skal gøre rede for regeringens ønsker til den fremtidige udvikling. 

Landsplanredegørelse 2000 "Lokal identitet og nye udfordringer" sætter fokus på samspillet mellem 

den regionale udvikling og de lokale særkenders betydning for den lokale udvikling - herunder 

også balancen mellem udviklingen i byområderne og i landdistrikterne. 

I januar 2002 udsendte den nye regering debatoplæg til Landsplanredegørelse 2002 "Et Danmark 

i balance", hvor der igen fokuseres på udviklingen i landdistrikterne, og på en afbalanceret udvikling 

i hele landet. 

Den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 havde en bæredygtig udvikling som hovedmål. 

Der var bl.a. lagt vægt på: 

• Begrænsning af udlæg til byvækst 

• Udformning af en samlet detailhandelsstruktur 

• Udformning af landdistriktpolitik 

• Målrettet indsats for at nå en god vandkvalitet i 2010 

• Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder 

• Udpegning af værdifulde kulturmiljøer 

• Stop for udlæg til nye ferie - og fritidsanlæg i Frederiksborg Amt. 

• Høj beskyttelse af Kystnærhedszonen.

Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt 

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) overtog den 1. juli 2000 regionplanlægningen for de fem 

amtslige enheder i Hovedstadsregionen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns 

Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Regionplan 2001 blev vedtaget den 26. juni 

2001. Den består af fem delplaner - en for hver enhed. Regionplanen for Frederiksborg Amt udstikker 

de retningslinier for planlægningen som er retningsgivende for kommuneplanlægningen i 

Karlebo Kommune. 

Af betydning for Karlebo Kommune er de nye planer om at udbygge den trafikale sammenhæng i 

Øresundsregionen bl.a. ved at styrke tværvejsforbindelserne Måløv-Allerød-Hørsholm/Kokkedal 

og Frederikssund-Hillerød-Helsingør samt etablere en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg 

for at fuldende sammenkoblingen i den såkaldte Øresundsring. HUR har efterfølgende i 

april 2002 fremlagt et debatoplæg til Trafikplan 2003. 

Ifølge Regionplanens hovedstruktur er Nivå betegnet som kommunecenter og lokal trafikterminal, 

hvor der kan lokaliseres lokale kontor- og servicefunktioner på arealer til centerformål. Kokkedal 

Station er trafikknudepunkt, hvor der kan lokaliseres regionale kontor- og servicefunktioner. 

Detailhandel 

I regionplanen er der fastsat bestemmelser om den fremtidige centerstruktur, tilladte butiksstørrelser 

og udvidelsesmuligheder. Detailhandelsstrukturen består af fem niveauer. Nivå Center betegnes 

som kommunecenter (niveau 3) og Holmegårdscentret som større lokal- og bydelscenter (niveau 

4). 

I Nivå Center kan der planlægges for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål 

med et maksimalt bruttoetageareal på 2000 m 2 . Den maksimale butiksstørrelse må ikke 

overstige 3000 m 2 til dagligvarer og 1000 mi 1500 m 2 til udvalgsvarer. 

17

18 

I Holmegårdscentret kan der planlægges for nybyggeri og omdannelse til butiksformål inden for 

en ramme på 1000 m 2 . Den maksimale butiksstørrelse til dagvarer må ikke overstige 2000 m 2 og 

for udvalgsvarer 500 nr. 

Den samlede ramme for Karlebo Kommune til nybyggeri/omdannelse inkl. rummelighed i gældende 

lokalplaner er på 3.500 m 2 heraf 2500 m 2 til dagligvarer og 1000 nr til udvalgsvarer. 

Kystnærhedszonen 

Kystnærhedszonen - dvs. de arealer, som ligger inden for en afstand på 3 km fra kysten - skal søges 

friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Endvidere skal der 

være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at inddrage nye arealer i byzone 

eller planlægge for anlæg i landzone. 

Transportkorridoren 

Regionplanens arealreservation til transportkorridor berører store arealer i Karlebo kommune, idet 

reservationen ligger i et bånd fra Kirkelte i vest til kommunegrænsen nord for Karlebo Teglværk i 

øst. Der har været overvejelser om en forskydning eller indsnævring af transportkorridoren, men 

i Regionplan 2001 er den hidtidige placering og udstrækning fastholdt. Anlæg inden for arealreservationen 

kan blive aktuel i forbindelse med udbygning af de tværgående trafikale sammenhænge 

som nævnt under regionplanen. 

Boligudbygning 

I Regionplan 2001 er der givet mulighed for at inddrage et landzoneareal nord for Brønsholm 

Landsby til boligformål. Arealet ligger ud til Helsingørmotorvejen og langs afgrænsningen af

transportkorridoren. Det er et krav i regionplanen at et eventuelt nyt boligområde på arealet respekterer 

arealreservationen til transportkorridor. 

I de centrale dele af Kokkedal vil der i forbindelse med gennemførelsen af Vitaliseringsprojektet 

blive udlagt nye boligområder inden for eksisterende byzone. 

I Nivå er arealet nord for Nivå Center udlagt til boligformål alene og ikke som hidtil til både erhverv 

og boliger. 

Erhverv 

Både i forbindelse med Vitaliseringen af Kokkedal og i forbindelse med forbedring af forholdene 

omkring Nivå Station og Center vil der blive mulighed for at etablere nye erhvervsbyggerier inden 

for eksisterende byzone. Nord for Nivå Center er erhvervsarealet ændret til boligformål. 

Nye erhvervsbyggemuligheder for arbejdskraftintensive erhverv som kontor og serviceformål kan 

ifølge regionplanen alene ske ved trafikknudepunkter inden for en afstand af 1 km fra station. 

Det forudsættes samtidig, at de stationsnære arealer bebygges relativt tæt og forbeholdes til formål 

med høj beskæftigelsesintensitet. 

Nye og eksisterende ikke lokalplanlagte arealer, der ikke ligger stationsnært, må kun anvendes til 

mere arealekstensive formål med en relativt lav bebyggelsestæthed. 

Konsekvenszone og afstandskrav - Klassificering af erhvervsområder 

For at undgå miljøkonflikter mellem virksomheder og miljøfølsomme anvendelser skal der ifølge 

regionplanen fastlægges konsekvenszoner omkring erhvervsarealer svarende til den faktiske ellert 

påtænkte anvendelse. Konsekvenszonerne skal afpasses efter områdets virksomhedstyper ud fra 

19

20 

en klassificering i henhold til principperne i "Håndbog for Miljø og Planlægning", Miljøministeriet 

1991. 

Etablerede virksomheder er generelt ikke sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis 

naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse. 

For at undgå konflikter skal det sikres, at områder til støjfølsom anvendelse - f.eks. boliger - ikke 

kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at Miljøstyrelsens vejledende retningslinier 

for støj fra virksomheder kan overholdes i de støjfølsomme områder jvf. de grænseværdier, som 

fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, "Ekstern støj fra virksomheder" og nr. 5/1993 

"Beregning af ekstern støj fra virksomheder". 

Det åbne land 

Det overordnede mål i det åbne land er at bevare landbrugsarealerne i størst mulig udstrækning - 

dels for at sikre de produktive jorder for landbrugserhvervet og dels for at bevare de landskabelige, 

biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier i det åbne land. 

Endvidere skal planlægningen sikre bevarelsen af livsvigtige ressourcer som vand og råstoffer. 

I regionplan 2001 er der udpeget beskyttelsesområder for land og vand. Inden for disse må der ikke 

inddrages arealer til byudvikling, og der må ikke opføres bygninger eller anlæg, som ikke er 

nødvendige for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. 

En meget stor del af kommunes landzonearealer er omfattet af regionplanens beskyttelsesbestemmelser.

Nivå Delområdeplanen 

Som et led i Amtets "Naturstrategi 1996-2005" er udarbejdet forslag til en helhedsplan for Nivåens 

opland, "Nivå-delområdeplan". Delområdeplanen er et forsøg på en målrettet indsats for at 

udføre integrerede natur- og miljøprojekter, der opfylder flere mål på samme tid. Målet er at forbedre 

vandmiljøet og samtidig skabe bedre adgang til rekreative, landskabelige og kulturhistoriske 

interesser. 

Delområdeplanen indeholder bl.a. forslag til vandløbsrestaurering, frilægning af vandløb og stistrækninger. 

Stien langs Nivåen vil gøre det muligt at gå eller cykle fra Nivå Bugt til skovområderne 

i kommunens vestlige del og derfra videre til Fredensborg og Hillerød. Den endelige placering 

af stierne fastlægges efter forhandlinger med lodsejerne. Endvidere er der udarbejdet en plejeplan 

for de fredede arealer. 

Den første etape af Nivåstien er allerede udført og blev indviet i sommeren 2002. 

Vindmøller 

I oktober 1996 vedtog byrådet tillæg nr. 3 til Kommuneplan 1993-2005 vedrørende placering af 

vindmøller. Ifølge tillægget kan der i områder, som ikke er omfattet af særlige arealinteresser efter 

en konkret vurdering gives tilladelse til opstilling af husstandsmøller. Byrådet har efterfølgende på 

sit møde den 19. juni 2002 besluttet at foreslå, at der ikke skal kunne opstilles vindmøller i Karlebo 

Kommune. 

Beskyttelse afvandmiljø 

Beskyttelse af grundvandsressourcerne og forbedring af de kemiske, fysiske og biologiske forhold 

i vandløb, søer og kystvande prioriteres højt. Blandt andet er målsætningen for Nivå Bugt skærpet 

21

22 

i Regionplan 1997 (skærpet målsætning A3) af hensyn til de rekreative og naturvidenskabelige interesser 

i området. 

Med henblik på at sikre ovenstående mål er der udarbejdet en spildevandsplan 1998-2002 for 

Karlebo Kommune. 

Agenda 21 

Inden udgangen af den første halvdel af byrådsperioden skal byrådet have udarbejdet en lokal 

Agenda 21-strategi - dvs. en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21, 

århundrede. Der skal offentliggøres en redegørelse for strategien med oplysninger om, hvorledes 

den tænkes gennemført og hvordan befolkning, virksomheder, organisationer m.fl. inddrages i arbejdet. 

Det hidtidige Agenda-21 arbejde har omfattet ansættelse af en grøn guide til at forestå projektet 

"Bo og gro i Karlebo". Projektet har til formål at sætte forbedringer af natur- og miljøforhold på 

dagsordenen i Karlebo kommune og at benytte økologiske tiltag som middel til at bygge bro på 

tværs af forskellige kulturer mod en bæredygtig kulturel fællesnævner. Projektet er foreløbig forlænget 

i en periode, idet man bl.a. kan se en sammenhæng med Vitaliseringen af Kokkedal. 

Administrationen af landzonen 

Regeringen har med en lovændring i juni 2002 vedtaget at overføre landzonekompetencen til 

kommunerne med virkning fra 1. september 2002. Desuden har man vedtaget lempelser af de nuværende 

bestemmelser for anvendelsen af overflødiggjorte landbrugsbygninger og for opførelse af 

nybyggeri i landzonen (medhjælperboliger og aftægtsboliger).

Arealanvendelse og øvrige fysiske forhold 

f ,vl 5s«?X / f 

*• *

24 

2. Arealanvendelse og øvrige fysiske forhold 

Karlebo kommunes samlede areal er på godt 4000 ha. Byzonearealerne er alle beliggende øst for 

Helsingørmotorvejen. 

Boligområderne er koncentreret i de to byområder Nivå-Niverød og Kokkedal. Erhvervsområderne 

er fortrinsvis placeret i tilknytning til Kongevejen mod Helsingør og imellem denne og Helsingørmotorvejen. 

Vest for Helsingørmotorvejen findes samlede boligområder i tilknytning til landsbyerne Vejenbrød, 

Karlebo, Avderød, Hesselrød, Gunderød, Kirkelte og Fredtofte. 

Ca. en femtedel af kommunens areal er anvendt til bebyggelse og bymæssige funktioner, resten elskov 

og landbrugsarealer. Skovene Kirkelte Hegn, Grønholt Hegn og Stasevang udgør ca. en tiendedel 

af kommunens samlede areal. Skovene er alle statsejede. 

Fredningsmæssige forhold 

Der er en del fredede arealer i Karlebo kommune og en række arealer, som er pålagt 

beskyttelsesbestemmelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven fra 1992. Loven erstattede tre 

hidtidige love: Naturfredningsloven, Sandflugtsloven og Naturforvaltningsloven. 

Naturbeskyttelsesloven styrker naturbeskyttelsen på en række områder, og amter og kommuner 

pålægges plejepligt på arealer, som ejes af de pågældende. 

Langs Nivå Bugt og i ådalene omkring Nivåen og Usserød å er store arealer fredet ved Overfredningsnævnets 

kendelse af 12.6.1990. Amtet har udarbejdet plejeplaner for arealerne og foretager 

plejen.

I landområdet er der fredninger ved Kirkelte (kendelse af 1.6.1972), Karlebo Mølle (overenskomst 

af 22.10. 1952) og Vintappergården i Avderød (overenskomst af 16.1.1975), samt en kirkefredning 

af Karlebo Kirkes omgivelser. 

Tinglyste fredninger samt beskyttelseslinier i henhold til naturbeskyttelsesloven er angivet på 

temakort. 

Særligt skal bemærkes vedrørende strandbeskyttelseslinien, at Folketinget i 1994 vedtog at udvide 

strandbeskyttelseslinien fra 100 m til 300 m. Den endelige linieføring blev fastlagt i 2001 og de 

nye regler trådte i kraft fra den 1. april 2001. Strandbeskyttelseslinien fremgår af oversigtskortene. 

Beskyttelseslinierne administreres generelt af amtet. Dog administreres sø- og åbeskyttelseslinien 

og skovbyggelinien i byzoneområder af byrådet. 

25

Befolkning og boliger

28 

3. Befolkning og boliger 

Befolkning 

Befolkningsudviklingen i Karlebo Kommune har været næsten konstant stigende siden 1980, men 

i løbet af det sidste år har der været en mindre tilbagegang. Pr. 1. januar 2002 var der 19.584 indbyggere 

i kommunen. Ca. 1.200 indbyggere bor vest for motorvejen i landdistriktet, mens de øvrige 

bor næsten ligelig fordelt i Nivå/Niverød og Kokkedal - dog med en overvægt i Kokkedal 

(9862 mod 8511). 

I de næste tolv år forventes indbyggertallet at være næsten uændret på knapt 20.000 med tendens 

til et svagt fald mod slutningen af perioden. 

Skema over befolkningsudviklingen fra 1998 -2016 

Fremskrivningsområder 

1 

2 

3 

4 

Hele kommunen 

Nivå Ni\enød 

Kokkedal 

Landdistrikter 

1998 

19757 

8617 

9951 

1189 

2002 

Antal personer 

2009 2016 

19584 19747 19134 

8511 8526 8050 

9862 9985 9905 

1211 1236 1180 

Ændring 2002 - 2016 

Antal 

personer % 

-450 

-461 

43 

-31 

Den aldersmæssige sammensætning i befolkningen viser en klar forskydning mellem aldersklasserne. 

Der forventes et fald i aldersgruppen 25-59 årige og en stigning i aldersgruppen over 60 år. 

-2,3 

-5,4 

0,4 

-2,6

Ved periodens udløb i 2016 forventes der at være flere ældre over 60 år og færre skolebørn/børnefamilier. 

I forhold til prognoserne på landsplan forventes en mindre tilvækst af 0-6 årige og et væsentlig 

større fald i antallet af 16-42 årige. Det betyder at antallet af yngre og ældre børnefamilier vil falde. 

Graf over befolkningssammensætning fra befolkningsprognose 

2002 

Antal 

pertoner 

Befolkningssammensætningen 2001 og 2016 

(pr.1. januar) 

30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 

Fem-års ildereklasser 

80 85 

29

30 

Ifølge Danmarks statistik var der pr. 1. januar 2002 1874 indbyggere med udenlandsk statsborgerskab 

- svarende til 9,6 % af befolkningen. Hertil kommer en stor gruppe indvandrere, som har 

fået dansk statsborgerskab. Reelt har 3.250 (16,6 %) en anden baggrund end dansk, idet der i 

sidstnævnte tal indgår såvel udenlandske statsborgere som indvandrere og efterkommere. 

En stor del af indvandrerne er koncentreret i nogle af de almene boligbebyggelser. Igennem flere 

år har kommunen og boligselskaberne gjort en stor indsats for at styrke integrationen og skabe 

trygge og gode forhold for alle beboerne. 

For at tiltrække og fastholde ressourcestærke borgere i og til de almene boligbebyggelser, indgik 

byrådet i 1997 en aftale med boligselskaberne om anvisning af 25% af de ledige boliger. Desuden 

har man som en forsøgsordning givet tilladelse til at pendlere kan få fortrinsret til tomme boliger 

samt til at fravige bestemmelser om husstandsstørrelse, således at f.eks. ægtepar uden børn kan 

komme ind i en større lejlighed end de ville have ret til efter de gældende regler. 

Disse forsøg har i nogle af boligselskaberne været en succes mens de i andre ikke har haft større 

effekt. Ordningen opretholdes i endnu en periode, bl.a. fordi den kan få betydning i forbindelse 

med vitaliseringsplanerne i Kokkedal. 

Boliger 

Pr. 1. januar 2002 var der i alt 7.949 husstande i Karlebo Kommune, fordelt på ca. 33% etageboliger 

og ca. 66%) haveboliger i form af parcelhuse eller kæde/rækkehuse. 

Størstedelen af boligerne er ejerboliger (ca.60%), resten lejeboliger (ca. 35% almennyttige) eller 

andelsboliger (ca. 2,5%).

Nye boligområder 

I de seneste år har tilvæksten af nye boliger været meget begrænset. Kommunens boligområder 

er på nogle få nær næstenudbygget, og den stigende efterspørgsel efter nye boliger kan ikke efterkommes. 

Byrådet ønsker at imødekomme dette behov. Samtidig ønsker man at tiltrække yngre familier, så 

man kan få en bredere alderssammensætning i befolkningen. Disse ønsker falder godt i tråd med 

planerne om at styrke bykernen i Kokkedal og centerfunktionerne i Nivå og Kokkedal. Derfor har 

byrådet arbejdet på at sikre udlæg af nye boligområder. 

Det er byrådets mål at de nye boligområder skal appellere til aktive familier, der stiller krav til deres 

boligform og deres omgivelser. Derfor skal områderne have høj kvalitet både ude og inde. 

De centralt beliggende områder i Nivå og Kokkedal har de nødvendige kvaliteter til at opfylde 

disse mål. 

31

Kokkedal

4. Vitalisering af Kokkedal 

Byrådet ønskede efter sidste revision af kommuneplanen at gøre en særlig indsats for at styrke 

Kokkedal-området. Dels havde borgere i både Nivå og Kokkedal peget på behovet for at styrke 

Kokkedals identitet, dels skulle byrådet tage stilling til den fremtidige anvendelse af det tidligere 

rådhusområde ved Donse Å. 

Rådhusadministrationen flyttede i 1997 til nye lokaler på Egevangen og de tidligere rådhusbygninger 

blev revet ned. Derfor var der pludselig nogle ret store ubebyggede arealer til rådighed i 

bymidten. Skulle der gøres noget for at styrke de centrale funktioner i Kokkedal, så var chancen 

der nu. 

Byrådet besluttede derfor at udskrive en arkitektkonkurrence. Man ønskede at få forslag til, hvorledes 

der kunne skabes en reel bykerne med bymæssige funktioner og en bedre trafikstruktur i hele 

Kokkedalområdet. Samtidig ønskede byrådet, at denne indsats skulle resultere i en bedre udnyttelse 

af de menneskelige ressourcer i området. Byrådet lagde endvidere stor vægt på at bevare og 

fremhæve bydelens grønne helhedsindtryk. 

De eksisterende boligområder i Kokkedal blev overvejende etableret i 1970-erne, og byrådet lagde 

derfor vægt på at tilføre bydelen aktiviteter og boliger, der kunne tiltrække yngre og aktive familier, 

der bl.a. kunne påvirke alderssammensætningen, der har en vis "sølvbryllupstendens". 

Arkitektkonkurrencen blev afgjort i forsommeren 2000. Det udvalgte projekt blev udstillet og 

vurderet af en række eksperter. Desuden blev der gennemført en interview-runde med vigtige parter 

i området, og på baggrund af resultaterne blev vinderprojektet bearbejdet. Byrådet godkendte 

derefter i august 2001 en revideret helhedsplan for Kokkedal. 

35

Den reviderede helhedsplan lå til grund 

for det materiale, som blev fremlagt for 

borgerne i debatoplæg til kommuneplanen 

i oktober 2001. 

37

Trafikale hovedtræk nu og i fremtiden 

38 

Visionen i Vitaliseringsforslaget 

Den afgørende forudsætning for at gennemføre Vitaliseringsprojektet er en forlægning og forlængelse 

af Holmegårdsvej, og en lukning af den østlige ende af Egedalsvej. Vejomlægningen giver 

mulighed for at placere nogle nødvendige byfunktioner i Kokkedals centrum og for at skabe den 

helt afgørende visuelle kontakt mellem bygaden, boligerne og bygrønningen. Nedlæggelsen af den 

østlige del af Egedalsvej giver mulighed for at skabe en stor sammenhængende bygrønning med 

Egedal og Egedal Kirke som vigtige elementer tæt på bymidten. Midt gennem bygrønningen løber 

den frilagte og omlagte Donse Å som et særlig attraktivt landskabselement. 

Endvidere er det hensigten med vejomlægningen at skabe en bedre overordnet trafikstruktur i 

Kokkedal og en mere direkte forbindelse for flere borgere til Kokkedal Station og til København 

og Helsingør. Desuden indebærer omlægningen at der kan skabes en klarere sammenhæng mellem 

de grønne elementer i Kokkedal. 

Ud til bygrønningen bliver der mulighed for at opføre attraktive boliger og andre funktioner, som 

skal understrege indtrykket af bymæssig bebyggelse i bykernen. 

Et af de afgørende elementer i Vitaliseringen af Kokkedal er at skabe nogle gode byrum, der kan 

fungerélom attraktive mødesteder for borgerne .Xenteftbrvét er et af disse steder. Et andet Vigtigt 

element er at tilføre kulturelle og servicebetonede aktiviteter, som kan gøre bymidten til et spændende 

og oplevelsesrigt miljø. Der er talt om et eller flere "Byens huse", som skal kunne rumme 

både kulturelle funktioner og mere praktiske kommunale og private funktioner.

Desuden er der et stort behov for at forbedre indkøbsmulighederne i Kokkedal. Udbygning af indkøbsmulighederne 

i Holmegårdscentret kan ske i overensstemmelse med regionplanens detailhandelsrammer 

som nævnt under den overordnede planlægning. 

r*v 

Muligheder for udformning af torv 

39

Fremtidig Holmegårdsvej 

SnH • Hobnegirdsvej nord tor Egedalsvej 

lit 

Premwuda CykaM/rabel KerataM HaM Kerabm Rabat /cytolitl Pramiwt« 

(- 3,0 -.+-- 3.0 + - 2.76- -+ M - +-• 176 + 3 , 0 --+---M H 

I- -feWbradd« IMm H 

SnH - HolmegårisvBj syd tor Egedalsvej 

¥ 

1 lit 

Eitmn CytoM/ntwt Kentww HM. Kmtara RalMt/ 

H ».0 + 2.7* + tO + 2,78 + 3,0 + W H 

h IDWbndOe 1»,8m H 

40 

¥ 

Holmegårdsvej 

Den nuværende Holmegårdsvej er et resultat af den fremherskende opfattelse i 1960-erne, hvor 

målet i trafikplanlægningen var en klar adskillelse af den kørende og gående trafik. Holmegårdsvej 

er facadeløs, der er ingen cykelstier eller fortove langs vejen, og vejen ligger på nogle strækninger 

lavere end de omgivende arealer, som en hulvej uden visuel kontakt til naboarealerne. Den 

fungerer som bilvej og giver dermed de kørende opfattelsen af, at det er "deres" område. Hastigheden 

bliver derfor let for høj. 

Vejen kommer til at fungere som en barriere, der adskiller områderne. 

Den nye Holmegårdsvej skal være en "bygade" med muligheder for at mødes, et gaderum med 

mange aktiviteter. Bygaden skal ligge i samme niveau som naboarealerne - boligområderne, 

bygrønningen og centertorvet - således at der er visuel kontakt. På bygaden skal der være plads 

til kørende, cyklende og gående trafikanter. Bygaden skal udformes, så hastigheden naturligt sænkes, 

f.eks. ved at gøre kørebanen smal, ved valg af beplantning og gadeinventar, og ved at udvide 

og indsnævre gaderummet i kontakt med de tilstødende byrum. 

Der skal samtidig være en klar opdeling af gaderummet, så trafikanterne kan færdes i sikkerhed til 

de forskellige mål, hvad enten målet er skolerne, centret, idrætsfaciliteterne, butikkerne, de kulturelle 

funktioner eller andre mødesteder. 

Den nye bygade skal sammen med den store bygrønning, centertorvet og de nye funktioner i bymidten 

skabe en helt ny og mere vital og positiv oplevelse af bydelen til gavn for borgerne og erhvervslivet. 

Forlængelsen af Holmegårdsvej ud til Ådalsvej (i første omgang til kommunegrænsen til Hørsholm) 

er med til at forbedre forbindelsen til Kokkedal station og samtidig opnår man en klarere 

afgrænsning mellem boligområder og erhvervsområder. Vejens forlængelse helt ud til Ådalsvej vil 

afhænge af en forhandling med Hørsholm Kommune og de berørte grundejere.

^ 

tf-yivj 

Boliger langs Holmegårdsvej 

V-i- 

Nye boligområder i Kokkedal 

I forbindelse med Vitaliseringen af Kokkedal opstår der flere nye boligområder både vest for 

Holmegårdsvej og syd for den nye bygrønning. 

Det er byrådets ønske at der skabes nogle attraktive boligområder med arkitektoniske og landskabelige 

kvaliteter. Der ønskes spændende og varieret byggeri i gode materialer. Der lægges desuden 

vægt på at det nye byggeri respekterer og tilpasser sig de eksisterende fine gamle bygninger 

og landskabet omkring Donse Å samt den nye bygrønning med Egedal Kirke, som er et af de væsentlige 

elementer i Vitaliseringsprojektet. 

Det er også byrådets ønske at der skabes boligområder med fint samspil mellem ude og inde, med 

små beskyttede opholdspladser og større fælles uderum mellem bygningskroppene. 

Det er byrådets forventning at de nye områder skal kunne appellere til aktive familier, der stiller 

krav til deres boligform og til deres omgivelser. Byggeriet skal tilføre området en høj kvalitet, det 

skal opføres i gode sunde materialer og der skal lægges vægt på at anvende miljøvenlige og fremtidssikrede 

materialer og metoder ved projekteringen. 

Mulig udformning af Sundhedscenter 

41

42 

Det første boligområde, som bliver aktuelt, er det tidligere rådhusareal, hvor der foreslås placeret 

en tæt-lav boligbebyggelse syd for den frilagte og omlagte Donse Å. Arealet er udbudt til salg i 

forsommeren 2002. Bebyggelsen på arealet skal fastlægges i en lokalplan. 

tj\

Debatoplægget og debatfaserne 

Vitaliseringstankerne blev præsenteret i debatoplægget og gennemgået på et borgermøde. 

Der blev endvidere nedsat fem borgergrupper med følgende temaer for Kokkedal: 

- Skole, idræt og kultur 

Egedalsvænge og boligområderne 

Holmegårdscentret 

- Erhvervsområdet 

Bygrønningen 

Som resultat af den første debatfase indkom der i alt 29 indlæg, hvoraf en stor andel handlede om 

Kokkedal. Desuden udarbejdede hver af de fem temagrupper en fællesudtalelse. 

I de indkomne bemærkninger blev der bl.a. lagt vægt på 

- at de grønne elementer prioriteres højt 

at ældreegnede boliger placeres tæt på center 

at mediateket/biblioteket placeres i bymidten 

at der etableres flere foreningslokaler 

at den kollektive trafik ikke forringes 

at Holmegårdscentret får et løft 

at der tilføres kvalitet i form af god og varieret arkitektur 

- at byggeri opføres i sunde og smukke materialer 

at nyt byggeri tager hensyn til de eksisterende historiske bygninger 

at der skabes gode og rigelige parkeringsforhold 

at der etableres et egentligt centertorv med gode opholdsmuligheder 

at der anvendes smukke belægninger og gedigent inventar i gade- og byrum 

at veje og stier er hensigtsmæssige og sikre at færdes på 

at kilen mellem bygrønning og Usserød ådal ikke indsnævres med nybyggeri 

at der ikke bygges hen over den netop frilagte Donse Å 

- at de nye områder planlægges ud fra en bæredygtig målsætning 

43

''-r r^-i > 11—/" L'liumuu 

•,nj^£]-u^ ,1 - JL -' ,i " ,,,,J " 

.Jtoje af vejadgang nord om Egedalsvænge 

Skitse af vej adgang syd om Egedalsvænge 

44 

Der var generelt stor begejstring for forslaget om at etablere et eller flere "Byens Huse" og en stor 

samlet "Bygrønning", og der er mange bud på indholdet i byens huse og byens rum. Dette fremgår 

også af fællesudtalelserne fra de grupper, som blev nedsat i forbindelse med første debatfase. 

Den overvejende reaktion på Vitaliseringsforslaget har været meget positiv både fra borgerne og 

fra erhvervslivet. I debatten til selve kommuneplanforslaget fremkom der ikke væsentlige nye 

synspunkter, idet de fleste bemærkninger allerede var fremført i den første debatfase. 

På enkelte punkter var meningerne så forskellige, at det ikke var muligt at skabe enighed. Det 

gælder f.eks. vejadgangen til den østlige del af Egedalsvænge samt spørgsmålet, om tankstationen 

skal opretholdes eller flyttes væk fra bymidten. Der har været argumenter både for og imod. 

Når man foreslår så store og afgørende indgreb i en allerede etableret bystruktur, vil der dog næsten 

uundgåeligt opstå diskussion om nogle af forslagene. Det er også sket her. Den væsentlige 

diskussion er foregået vedrørende omlægningen af Holmegårdsvej og nedlæggelsen af den østlige 

ende af Egedalsvej, idet den medfører, at der skal etableres en anden vejadgang til den østlige del 

af Egedalsvænge. Der er efterfølgende gennemført en trafikanalyse, som har indgået i byrådets 

endelige beslutning. 

Det samlede indtryk fra de to debatfaser har været, at den sammenhængende bygrønning er et meget 

væsentligt nyt element, som man ønsker fastholdt, og at beboerne i Egedalsvænge foretrækker 

en vejadgang til den østlige del af Egedalsvænge etableret som en si ve vej over bygrønningen i 

forlængelse af Brønsholmdalsvej. Man ønsker ikke en vejadgang nordfra, som både vil forringe 

centertorvet og de nuværende stiforløb.

Kommuneplanforslaget 

I kommuneplanforslaget fastholdes hovedgrebet med omlægning af Holmegårdsvej og afbrydelse 

af Egedalsvej. I stedet forslås adgangen til Egedalsvænges østlige del etableret som en forholdsvis 

smal ny vejforbindelse i en bue over grønningen fra Brønsholmdalsvej til Broengen. Hvis man 

bruger bilen, vil ændringen betyde en mindre omvej til skole og center. For gående vil afstanden 

være uændret enten via det eksisterende stisystem eller ad de nye stier gennem Bygrønningen. Afstanden 

til Kokkedal station vil også være uændret. 

I kommuneplanforslaget er der åbnet mulighed for at etablere Bygrønning, Centertorv, Byens 

Huse, Sundhedscenter og flere nye boligområder ud fra de rammer, som er angivet i den bearbejdede 

helhedsplan for Kokkedal og understøttet af de drøftelser der har været gennemført i forbindelse 

med debatten. 

V c/H ^ _ _ 

45

46 

Mulig udformning af idrætslegeplads syd for skolerne 

tdais'Lf CtMUt/f.

Helhedsplanen med mulig indretning af bygrønningen 

47

Nivå

5. Nivå Station og Center 

I Nivå er der behov for at forbedre adgangsforholdene ved Nivå station for ældre, handicappede, 

cykler og barnevogne. Desuden er der behov for at skabe bedre muligheder for af- og pålæsning 

og for parkering af cykler og biler. I forbindelse med løsningen af disse problemer ønsker byrådet 

at skabe bedre sammenhæng mellem stationen og Nivå Center og smukkere og mere indbydende 

stationsomgivelser. Samtidig ønsker byrådet at skabe muligheder for, at Nivå Center kan udvikles 

i retning af større alsidighed med flere butikker, kontorer, serviceerhverv og boliger. 

På begge sider af Nivå Station og langs med baneterrænet ligger ubebyggede arealer, der kan indgå 

i realiseringen af byrådets ønsker. En del af arealerne skal bruges til at etablere en bedre adgang 

til stationen og endvidere til parkering af tog-kundernes cykler og biler. En del af arealerne kan 

rumme nyt byggeri, som kan medvirke til at skabe de ønskede forbindelser, sammenhænge og alsidighed 

i byområdet omkring stationen og centeret. 

I tidligere kommuneplaner har området omkring Nivå station og center været opdelt i adskilte enkeltområder 

til trafik, centerformål, offentlige formål, erhvervsformål og forskellige boligformål. 

Opdelingen skete i sin tid for at muliggøre opførelsen af boliger, institutioner, center og veje hver 

for sig. I dag er hovedparten af disse bygninger og anlæg for længst etableret og behovet fremover 

peger mere i retning af sammenhæng, fleksibilitet, variation, integration og blanding af de forskellige 

funktioner i bymidten. 

51

52 

Debatoplægget og debatfasen 

1 den indledende debat i efteråret 2001 ønskede byrådet svar på, om det vil være en god ide at opføre 

nyt byggeri ved Nivå Station og Center til butikker, kontorer og serviceerhverv. Og om det 

vil være en god ide at opføre nyt byggeri ved siden af stationsbygningen til f.eks. lokale serviceerhverv. 

I løbet af debatfasen indkom en række forskellige svar, bemærkninger og ideer fra borgere, borgergrupper 

og foreninger. Alle udtrykte enighed om behovet for at forbedre adgangsforholdene på 

Nivå station og langt de fleste tilsluttede sig ideen om at opføre ny bebyggelse i forbindelse med 

centeret og stationen. Der fremkom mange forslag om byggeri af butikker, boliger, liberale erhverv 

eller måske parkeringshuse langs med banen, om udvidelse af Nivå Center med 1. og måske 

2. sal til boliger og liberale erhverv, og om byggeri på den nuværende parkeringsplads hvis der 

blev bygget p-huse langs banen. I debatten blev der også lagt vægt på at få etableret et medborgereller 

kulturhus i centerområdet i Nivå. 

På den østlige side af banen mente nogle, at der godt kunne bygges lidt i den tidligere stationsforstander-have 

syd for stationsbygningen. Der blev både foreslået boliger og lægehus el.lign. Med 

hensyn til byggeri ved Øresundsparken gav alle udtryk for at det ikke er ønskeligt. 

Debatten viste desuden, at mange ønskede, at arealet nord for Nivåvej udlægges til flere boliger og 

mindre erhverv end i den nuværende kommuneplan. Og at kommende erhverv bliver publikumsorienterede 

virksomheder, der sammen med boligerne kan bidrage til et levende og varieret bybillede. 

Som en følge heraf besluttede byrådet at foreslå området nord for Nivå Center udlagt til boliger 

alene. 

Anden debatrunde understregede de tidligere fremførte bemærkninger, og byrådet vedtog at der 

skal tages hensyn til de indkomne bemærkninger ved udarbejdelsen af en helhedsplan for Nivå 

Station og Center.

Nivå Station og Center - mulig udbygning 

Formålet med kommuneplanforslaget 

Nivå centerområde udgør det funktionelle tyngdepunkt i Nivå. Her er butikscenteret, biblioteket, 

posthuset, skolen, hallen, sundhedscenteret, stationen og busforbindelserne. Centerområdet skal 

styrkes som byens centrum ved hjælp af flere og nye funktioner (bl.a. boliger) så der bliver mere 

liv på gader og torve. Centeret skal knyttes tættere sammen med stationen på en sådan måde, at 

hverdagens trafik til og fra arbejde, indkøb mv. bliver både lettere og behageligere. I den forbindelse 

vil det være ønskeligt, at der anlægges en perron vest for sporene, så der er direkte adgang til 

53

54 

Visionerne i Kommuneplanen 

Nivå centerområde udgør det funktionelle tyngdepunkt i Nivå. Her er butikscenteret, biblioteket, 

posthuset, skolen, hallen, sundhedscenteret, stationen og busforbindelserne. Centerområdet skal 

styrkes som byens centrum ved hjælp af flere og nye funktioner (bl.a. boliger) så der bliver mere 

liv på gader og torve. Centeret skal knyttes tættere sammen med stationen på en sådan måde, at 

hverdagens trafik til og fra arbejde, indkøb mv. bliver både lettere og behageligere. I den forbindelse 

vil det være ønskeligt, at der anlægges en perron vest for sporene, så der er direkte adgang til 

toget fra centerområdet. Der skal endvidere være flere rare steder i bymidten, hvor folk kan mødes 

uformelt. Arkitektur, design og materialer skal prioriteres, så bygninger, torve og gader fremstår 

smukke, gedigne og indbydende; herunder at byens teglværks-fortid forbliver synlig. 

Kommuneplanens rammebestemmelser giver mulighed for at der i centerområdet vest for banen 

kan bygges nye boliger, butikker, serviceerhverv, kulturelle tilbud, parkeringshus mm. Byggeriet 

vil kunne ske i form af flere etager ovenpå Nivå Center, eller evt. i form af helt nye bygninger. 

Kommuneplanen giver mulighed for at bygge op til 3 etager for at opnå en større bymæssig tæthed. 

Funktionerne må gerne blandes, f.eks. med butikker i stueetagen og boliger oven over. Det 

skal bemærkes, at regionplanen sætter grænser for udvidelsesmulighederne. 

Modsat den vestlige side af banen har den østlige side et mere provinsielt, næsten landligt præg. 

Hovedparten af det historiske, landlige Nivå - landsbyen, teglværkerne og stationsbygningen ligger 

øst for banen og området har et åbent og grønt præg. De forandringer og det nybyggeri, som 

kommuneplanen åbner muligheder for, skal medvirke til at bevare og gerne understrege de forskellige 

karakteristika vest og øst for banen. 

Rammebestemmelserne giver øst for banen mulighed for at bygge i begrænset omfang i den tidligere 

stationforstander-have. Et par nye bygninger meji boliger eller lokale serviceerhverv vil kunne 

skabe en tættere ramme om og lidt mere liv på stationsforpladsen.

Arealet nord for Nivåvej 

Nord for Nivå Center og Nivåvej ligger et stort ubebygget areal, som i den endelige kommuneplan 

er udlagt til boligformål alene. Arealet skal, når det bebygges, knyttes tættere og mere direkte til 

centeret og stationen via en broforbindelse over Nivåvej langs med jernbanen. Fra området er der 

rig udsigt over de omkringliggende landskaber, som skal sikres og udnyttes i bebyggelsen af området. 

Eksempelvis ved at bebyggelse udformes mest intensiv ved Nivåvej og Islandshøj parken og 

mere spredt op mod søen i arealets nordøstlige hjørne. Arealet har hidtil været udlagt til at kunne 

rumme 24.000 m 2 erhverv i den sydlige del og 8.000 m 2 boliger i den nordlige del. Med ændringen 

kan der bygges op til 32.000 etagemeter til boliger alene. De hidtidige bestemmelser for boligområdet 

udvides til at omfatte hele arealet nord for Nivåvej. 

55

Brønsholm

Karlebo Kommune: Ca. 9 ha nordfor 

Brønsholm 

6. Nyt boligområde nord for Brønsholm 

Der er stor efterspørgsel på boliger i Karlebo Kommune, men de eksisterende boligområder er 

næsten udbygget. Byrådet foreslog derfor i forbindelse med regionplandebatten, at der blev udlagt 

nogle mindre, nye områder til boligformål. Et enkelt af de foreslåede arealer blev taget med i Regionplan 

2001, nemlig området nord for Brønsholm Landsby. Derfor indgik det som et af de tre 

temaer i kommuneplanforslaget, at der udlægges et nyt boligområde nord for Brønsholm.- 

Arealet ligger mellem Helsingørmotorvejen og Brønsholm Kongevej. Halvdelen af arealet er omfattet 

af regionplanens transportkorridor, som er en arealreservation til eventuelle fremtidige anlæg, 

hvor der ikke må bygges. Boligområdet skal sikres i forhold til støj fra de omgivende veje. 

Det kan ske ved at etablere støjafskærmning på en del af arealet. Alligevel vurderes det, at der vil 

kunne placeres et attraktivt boligområde på en del af det kuperede areal, hvor der også er en sø og 

gammel bevoksning omkring et vandhul. 

Adgang til det nye boligområde skal ske fra Brønsholm Kongevej. 

Det samlede disponible areal uden for transportkorridoren udgør ca. 9 ha, men adgangsveje og 

støjafskærmning vil beskære det faktisk anvendelige areal. Hvis man skal have en rimelig udnyttelse 

af arealet, indebærer det at bebyggelsen skal være forholdsvis tæt f.eks, en række/kædehusbebyggelse 

i 2 etager. 

59

Boliger nordfor Brønsholm Landsby 

60 

Debatoplæg og debatfaser 

Forslaget om at udlægge et nyt boligområde nord for Brønsholm Landsby indgik i debatoplægget 

til kommuneplanen og der blev nedsat en borgergruppe med dette tema. 

Der var en del indvendinger mod forslaget. Beboerne i Brønsholm udtrykte bekymring for, hvorledes 

byggeriet ville påvirke landsbyens forhold. Man ønskede f. eks. ikke byggeri i flere etager. 

En del var imod byggeri på området overhovedet, da man lagde vægt på at bevare udsynet over 

det åbne landskab og det bynære grønne areal. Endelig blev det fremført, at man ønskede byggemulighederne 

i Kokkedal udnyttet, før arealet nord for Brønsholm blev inddraget. 

I kommuneplanforslaget blev arealet fastholdt til tæt-lav boligbebyggelse i maksimalt to etager. 

Samtidig blev det foreslået, at udbygningen af boligområdet nord for Brønsholm blev prioriteret 

efter udbygning af boliger i Kokkedal Bymidte. 

I anden debatrunde fremkom atter synspunkter om at bevare arealet som landbrugsareal. På baggrund 

af det store behov for nye boliger i regionen, har byrådet valgt at fastholde arealet til boligformål, 

men tilkendegiver samtidig, at udnyttelsen af området skal prioriteres efter udbygningen 

af bymidten i Kokkedal. 

En indsigelse fra Hovedstadens Udviklingsråd resulterede i, at afgrænsningen af området er blevet 

ændret og der samtidig er indføjet i rammebestemmelserne, at den del af området, som ligger i 

transportkorridoren anvendes ekstensivt til f.eks. fællesareal/grønt område uden bygninger eller 

tekniske anlæg. Selve bebyggelsen skal fastlægges i en lokalplan.

Øvrige ændringer

62 

7. Øvrige ændringer 

Ud over de tre hovedtemaer i Kokkedal, Nivå og Brønsholm var der behov for at justere kommuneplanen 

for to ejendomme i kommunen. Dels Lyngebæksgård, der ligger i den fredede grønne kile 

omkring Nivåen, og dels GI. Ullerødgård, der ligger på Ullerødvej ved viadukten under banen. 

Kommuneplandebatten koncentrerede sig om de væsentligste temaer, vitaliseringen af Kokkedal, 

Nivå station og Center samt byudvikling ved Brønsholm. Lyngebæksgård og GI. Ullerødgård indgik 

ikke i debatten og der fremkom ikke bemærkninger eller ændringsforslag til de to områder. 

Lyngebæksgård 

Lyngebæksgård er en stor ejendom, der ud over landbrugsjorden omfatter en stor, statelig hovedbygning 

og en avlsgård med yderligere en bolig. Hovedbygningen blev i 1948 indrettet til børnehjem 

og fungerede som sådan indtil 1988. Avlsgården lejede Karlebo kommune i 1972 for at indretteungdomsskole, 

mens landbrugsjorden blev bortforpagtet. Lkommuneplanen har bygningerne 

på Lyngebæksgård hidtil været udlagt som offentligt formål, mens landbrugsarealerne er udlagt 

som jordbrugsområde. 

Hele Lyngebæksgård blev i 2001 overtaget af ejere, der ønsker at bo og drive landbrug på ejendommen. 

For at bringe kommuneplanen i overensstemmelse med den faktiske anvendelse udlægges 

bygningerne i kommuneplanforslaget til jordbrugsformål (J5) ligesom de omkringliggende 

arealer. Det tidligere enkeltområde til offentligt formål (D53) sløjfes dermed. 

Sløjfningen af enkeltområdet til offentligt formål er ikke til hinder for at ungdomsskolen kan fortsætte 

på Lyngebæksgård indtil lejemålet ophører.

GI. Ullerødgård 

GI. Ullerødgård er en tidligere landbrugsejendom, hvor stuehuset bruges til beboelse og de gamle 

driftsbygninger er udlejet til erhverv. Ejendommen har hidtil været udlagt som en del af det offentlige 

friareal langs Usserød Å. Ifølge de tidligere rammebestemmelser for ejendommen kan den 

anvendes til boligformål, men ikke udstykkes eller yderligere bebygges. Byrådet vil gerne give 

mulighed for at omdanne GI. Ullerødgård til en mindre boligbebyggelse med op til 9 boliger, 

hvilket kræver en ændring af kommuneplanen. 

I kommuneplanen ændres GI. Ullerødgård fra fritidsområde til boligområde (enkeltområde B71). 

Rammebestemmelserne giver mulighed for at indrette boliger i de eksisterende bygninger, under 

forudsætning af at helhedsindtrykket af den tidligere landbrugsejendom bevares, og at natur og 

miljø langs Usserød Å ikke lider overlast. 

63

Visioner og Økonomi 

i i

66 

8. Visioner og økonomi 

Byrådet prioriterer Vitaliseringen af Kokkedal meget højt. 

Det er byrådets håb, at en stor samlet indsats med Vitalisering af Kokkedal kan gøre bydelen til et 

meget spændende og attraktivt sted at bo. Et sted hvor nye spændende boligmiljøer kan opstå omkring 

en aktiv bykerne, hvor der er en mangfoldighed af tilbud til borgere i alle aldre og af alle nationaliteter. 

Et sted hvor tingene udvikles, hvor der er musik, teater, billedkunst, idræt og handel, 

et sted hvor folk kan færdes i tryghed og hvor man har lyst til at mødes. Et sted hvor det nuværende 

grønne indtryk er fastholdt og forstærket, hvor vejene får et klart forløb og hvor stierne giver 

sikre adgange til byens faciliteter. Kort sagt et sted, hvor borgere og erhvervsliv trives. 

Forbedringer af forholdene omkring Nivå Station og Center foreslås udført sideløbende med 

Vitaliseringen af Kokkedal. Det er byrådets håb, at en indsats for at forbedre adgangsforholdene 

til Nivå Station kan kobles sammen med en generel udbygning af faciliteterne i Nivå til gavn for 

borgere og virksomheder. 

Det er endelig byrådets håb at en boligbebyggelse nord for Brønsholm - når tiden er inde - kan 

blive et nyt attraktivt område for nye Karleboborgere, hvor boligerne ligger landskabelig smukt og 

dog har let adgang til bylivets faciliteter. 

Der er selvfølgelig en tæt sammenhæng mellem disse visioner og den økonomiske planlægning og 

budgetlægning. 

På grundlag af de foreliggende udbygningsplaner og sektorplaner er der udarbejdet en investeringsoversigt 

for de nærmeste 4 år. Oversigten er opdelt på såvel skattefinansierede som brugerfinansierede 

anlæg. Der er ikke udarbejdet en økonomisk oversigt for de efterfølgende år bl.a. fordi 

statens aftaler med kommunerne udarbejdes for 1 år afgangen. Endvidere kan krav fra overordne-

de myndigheder, lovindgreb, tilskud, ændring i lånemuligheder og den generelle prisudvikling etc. 

gøre det nødvendigt at foretage omprioriteringer. 

Den udarbejdede investeringsplan ajourføres hvert år i forbindelse med budgetvedtagelsen for de 

kommende 4 år, idet visse af de kommunale nyanlæg er nødvendige for at sikre det af byrådet 

fastlagte serviceniveau for befolkningen, herunder antallet af arbejdspladser og erhvervstilbud i 

kommunen, således at planen til stadighed vil vise, hvilke helt konkrete anlægsarbejder, der påtænkes 

udført inden for perioden. Kommuneplanens beskrevne målsætninger for lokalområderne 

vil indgå i disse årlige ajourføringer. 

I forbindelse med budgetlægningen er der udgivet en serviceinformation "Mål og økonomi 2003", 

der er godkendt af byrådet sammen med budgettet. 

67

SKATTEFINANSIERET 

INVESTERINGSOVERSIGT 

2003-2006 

i hele 1.000 kr. 

Sted Tekst Udvalg 

004061 

010054 

(021050 

021051 

030050 

222040 

023050 

031058 

031059 

032054 

021068 

Vitalisering af kokkedal 

Salg af ejendomme 

Byens hus/Sundhedscenter 

Centertorvet i Kokkedal 

Bygrønningen i Kokkedal 

Øvrige social og kulturelle foranstaltninger 

Trafiksanering Holmegårdsvej 

Statstilskud 

Fritidsudbygning 

Badebro, Strandvejen 334 

Tennisbane, Græstedgård 

Karsemosegård, idrætsanlæg 

Fritidsudbygning 

Fredtoften strøm 

ØK 

KFU/SSU 

UTM 

UTM 

ØK 

UTM 

UTM 

I ALT 

UTM 

KFU 

KFU 

KFU 

I ALT 

Budget 

2003 

-2.000 

200 

1.050 

50 

550 

16.600 

-555 

15.895 

185 

55 

572 

150 

962 

Budget 

2004 

-17.939 

16.656 

3.193 

1.133 

1.493 

4.120 

-2.426 

6.230 

572 

572 

Budget 

2005 

14.715 

53 

53 

2.544 

-138 

17.227 

200 

572 

772 

Budget 

2006 

16.350 

2.616 

-87 

18.879 

572 

572



222004 

222008 

222009 

222014 

222015 

222022 

222026 

222029 

222037 

222053 

222054 

222055 

222056 

222060 

222062 

222063 

222064 

222071 

222088 

222097 

222120 

Vej- og trafiksikkerhed 

Teglbuen, omlægning 

Cyklistplan 

Nivå Center og trafikterminal 

Statstilskud 

Stistrækning langs GI. Strandvej 

Brugervenlighed af stisystem 

Adgangstorv v. Mariehøj, Sneglehuset 

Niverødvej, svingbane ved Nivåvej 

Egedalsvej, dobbeltrettet sti 

Trafiksanering af landzonen 

Teglværksvej-istandsættelse-forlængelse 

Sanering af boligveje Kokkedal Vest 

Sti Stejlpladsen og Teglværksvej 

Trafikale forans. Brønsholmvej 

Stibelysning - Brønsholmgårdsvej 

Christianshusvej, sikker skolevej 

Asfaltering af P-plads, Græstedgård 

Indkørsel Flyglet 

Coloplast, andel 

Sti langs Mariehøj 

Ny sti Lyngebækgård fra Møllevej 

Byvejen - trafiksikkerhedsforanstalt. 

GI. Strandvej, trafikforanstaltninger 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

IALT 

Budget 

2003 

4.390 

-2.855 

0 

250 

435 

250 

100 

150 

-75 

250 

100 

2.995 

Budget 

2004 

200 

675 

250 

445 

1.050 

500 

500 

250 

100 

50 

125 

4.145 

Budget 

2005 

700 

250 

500 

300 

250 

275 

1.050 

3.325 

Budget 

2006 

250 

250 

500



Sted 

376052 

532054 

532063 

532073 

070052 

Tekst 

Bygningsarbejder 

Lyngebækgård, indretning af stald 

Sundhedscenter Kokkedal 

Nedlæggelse af 3 plejeboliger på Brønsholmdal 

Brønsholmdalsparken, renovering 

Andre bygningsarbejder 

Retableringsplan vedrørende vandløb 

1 ALT SKATTEFINANSIERET 

Udvalg 

BSU 

SSF 

SSF 

SSF 

IALT 

UTM 

IALT 

Budget 

2003 

Budget 

2003 

270 

280 

550 

205 

205 

20.607 

Budget 

2004 

Budget 

2004 

818 

818 

0 

11.765 

Budget 

2005 

Budget 

2005 

0 

0 

21.324 

Budget 

2006 

Budget 

2006 

0 

0 

19.951

BRUGERFINANSIERET 

Sted Tekst 

Spildevandsanlæg: 

140000 

141060 

141063 

141067 

141068 

141086 

141087 

141088 

141090 

141092 

141096 

141097 

142055 

143089 

143090 

143091 

143093 

143094 

Spildevandsanlæg, tilslutningsbidrag 

Kloakering syd for Egedalshallen 

Revision af spildevandsplan 

Hovedkloak, lokalplan 28 

Kompensationsvandføring 

Fraseparering af tagarealer 

Kloakering af enkeltudledere 

5 års eftersyn ved anlægsarbejder 

Bassiner langs Usserød Å 

Bassiner langs Donse A 

Vitalisering Kokkedal, kloak 

Renovering af hovedkloak 

Kloakstik m.v. 

Usserrød Renseanlæg 

Nivå Renseanlæg, slamafvanding 

Nivå Renseanlæg, renovering 

Nivå Renseanlæg, nye installationer 

Nivå renseanlæg, et-trins drift 

| lait spildevandsanlæg 

Vandforsyning: 

1104051 Vandledning, Niverød Erhvervspark 

104071 Vandforsyning, renovering 

104080 Vitalisering, Kokkedal, vand 

{lait vane forsyning 

Udvalg 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

UTM 

Budget 

2003 

-1.030 

500 

930 

104 

512 

972 

55 

1.560 

3.683 

307 

1.228 

3.790 

-1.895 

100 

-50 

6.500 

-3.250 

14.016 

208 

1.040 

1.049 

2.297 

Budget 

2004 

-6.746 

307 

512 

951 

104 

512 

3.1,20 

55 

1.535 

1.535 

1.739 

3.683 

307 

512 

870 

-435 

7.200 

-3.600 

12.161 

Budget 

2005 

-3.278 

307 

951 

102 

512 

2.046 

55 

2.046 

1.535 

256 

3.683 

307 

4.000 

-2.000 

1.000 

-500 

2.400 

-1.200 

12.222 

1.040 1.040 

767 L 

5 1 

1.807 | 1.091 

Budget 

2006 

-1.758| 

600 

951 

512 

2.046 

55 

2.046 

150 

3.683 

307 

4.000 

-2.000 

1.540 

-770 

11.362 

1.040 

51 

1.091 

| IALT BRUGERFINANSIERET | 16.313 13.968 13.313 12.453 

TOTAL ANLÆG 

ISKATTE-OG BRUGERFINANSIERET 36.920 i 25.733 | 34.637 32.404

RAMMER FOR 

LOKALPLANLÆGNING 

2002-2014

1. Rammer for Lokalplanlægning 

Ved omlægningen af kommunens plangrundlag til digital form har man valgt at følge Miljø- og 

Energiministeriets datamodel PlanDK, der gør det muligt at udveksle data mellem planmyndighederne. 

I PlanDK har man en lidt anden definition end hidtil af områdeanvendelser, og det har givet anledning 

til en forenkling af den hidtidige opdeling i enkeltområder. 

I Kommuneplan 2001-2014 er nogle områder udgået eller optaget i naboområder, og nogle enkeltområder 

har fået en anden betegnelse og i enkelte tilfælde en anden afgrænsning end de havde 

i kommuneplanen fra 1997. Det sidste gælder især i de centrale dele af Kokkedal og Nivå. 

Ændringer i områdebetegnelsen har medført konsekvensrettelser i rammebestemmelserne, men 

anvendelsen af de enkelte områder er uændret i forhold til den forrige kommuneplan - bortset fra 

rammebestemmelserne i de tre temaområder, Kokkedal, Nivå og Brønsholm. 

Af hensyn til forståelsen er alle kommunens enkeltområder med tilhørende rammebestemmelser 

medtaget i forslaget, selv om revisionen kun omfatter byrådets forslag til ændringer for de tre temaer: 

Vitaliseringen af Kokkedal, Forbedringer af Nivå Station og Center samt nyt boligområde 

nord for Brønsholm. Desuden er anvendelsen GI. Ullerødgård og Lyngebæksgård ændret. 

Ifølge planlovens § 11 stk. 3 skal kommuneplanen fastlægge rammerne for indholdet af lokalplanlægningen. 

Rammerne er grundlaget for byrådets udarbejdelse og vedtagelse af lokalplaner og skal samtidig 

betragtes som det nødvendige bindeled mellem kommuneplanens hovedstruktur og lokalplanerne. 

75

76 

"Rammer for lokalplanlægning 2002-2014" vil sammen med hovedstrukturen udgøre den egentlige 

kommuneplan og er grundlaget for kommunens fysiske, økonomiske og sektorielle planlægning. 

Rammedelens andet afsnit indeholder nogle generelle bestemmelser for lokalplanlægningen. Herefter 

følger rammebestemmelserne for enkeltområderne. På kortbilaget "Hovedstruktur og rammer 

for lokalplanlægning" er enkeltområderne anført. Opdelingen er foretaget efter enkeltområdernes 

dominerende anvendelse. Følgende kategorier er anvendt: Boligområder, blandede bolig og erhvervsområder, 

centerområder, områder til offentlige formål, erhvervsområder, fritidsområder, 

jordbrugsområder, landsbyer samt tekniske anlæg.

2. Generelle bestemmelser 

I henhold til planlovens § 11 stk. 3 fastlægges i det følgende rammer for lokalplanlægningen i 

Karlebo kommune. 

Ved planlægningen af de enkelte områder skal det sikres, at alle forhold er i overensstemmelse - 

ikke alene med rammebestemmelserne for enkeltområdet - men også med de øvrige forudsætninger 

i kommuneplanen, såsom de miljømæssige, tekniske og økonomiske sammenhænge. 

Anlæg og bebyggelse skal så vidt muligt ske i den rækkefølge, som er angivet i tidsfølgeplanen. 

Rammebestemmelser for hele kommunen: 

Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, 

- at der i henhold til regionplanen reserveres areal til transportkorridor, 

- at der i henhold til landsplandirektiv reserveres areal til hovedtransmissionsledning for naturgas, 

samt nødvendigt areal til anlæg af fordelingsledninger, kompressorstation og måler- og reguleringsstationer 

m.v., 

- at bebyggelse og anlæg så vidt muligt udføres i den rækkefølge, som angives i tidsfølgeplanen, 

- at der sikres arealer til anlæg afveje og stier i henhold til hovedstrukturen, 

- at bestemmelserne i hovedstrukturen overholdes med hensyn til varmeforsyning, elforsyning, 

vandforsyning samt spildevand, vandløb og affaldshåndtering. 

77

78 

Endvidere skal lokalplaner for nye områder sikre, at bebyggelsen placeres under hensyn til eventuelle 

særlige landskabelige eller biologiske værdier i områderne. 

Planlægningen skal desuden sikre, at der ikke som følge af arealernes anvendelse kan opstå konflikter 

i forhold til grundvandsinteresser, trafik- og miljøkonflikter eller konflikter i forhold til 

planlagt anvendelse i tilstødende områder. 

Ved nye arealudlæg i landzone skal regionplanens retningslinier for støj forebyggelse iagttages. 

Ved planlægning af byggeri skal kommunens handicappolitik iagttages. 

Generelle bestemmelser for boligområder: 

For boligområder, hvor der ikke i en lokalplan eller byplanvedtægt er fastsat bestemmelser om antallet 

af boliger pr. parcel, skal det sikres: 

- at grundstørrelsen for hver boligenhed i et tofamiliehus/dobbelthus ikke bliver mindre end 600 

m 2 - dvs. at der ikke kan opføres dobbelthuse på grunde under 1200 nr. 

Generelle bestemmelser for erhvervsområder: 

Ved udarbejdelse af lokalplaner for arealer til erhvervsformål skal det sikres: 

- at der tages hensyn til anvendelsen af tilstødende områders nuværende og fremtidige anvendelse, 

- at miljøhensynene fremgår klart og er forudsigelige for såvel virksomheder som omboende,

at den i området forekommende virksomhedsstøj ikke overstiger de gældende støjgrænser i 

henhold til Miljøministeriets vejledende normer. De vejledende afstande fra miljøfølsom anvendelse 

-jvf. "Håndbog for Miljø og Planlægning" 1991 - er for virksomheder angivet efter 

miljøklasse: 

klasse 1 

klasse2 

klasse 3 

klasse 4 

klasse 5 

klasse 6 

klasse 7 

0 meter 

20 meter 

50 meter 

100 meter 

150 meter 

300 meter 

500 meter 

1 rammebestemmelserne for de enkelte erhvervsområder er angivet områdets miljøklasse. 

Generelle bestemmelser for fritidsområder: 

Ved udarbejdelse af lokalplaner for arealer til fritidsformål skal det sikres: 

- at anvendelsen af områderne planlægges under hensyn til de landskabelige og biologiske værdier. 

Generelle bestemmelser for ny bebyggelse i det åbne land: 

Ved opførelse af ny beboelse i det åbne land kan tilladelsen gøres betinget af en særlig placering 

eller udformning af bebyggelsen. Som udgangspunkt følges de retningslinier, som er fastlagt for 

bebyggelsen i landsbyerne. 

79

80 

3. Rammebestemmelser for enkeltområder 

Enkeltområdernes inddeling 

Enkeltområderne er betegnet ved et bogstav, der angiver områdets dominerende formål, efterfulgt 

af et nummer. 

Bogstavbetegnelsen har følgende betydning: 

B : Boligområde 81 

BE: Blandet Bolig- og Erhvervsområde 115 

BC: Bycenterområde 118 

D: Offentlige formål 120 

E : Erhvervsområde 129 

F : Fritidsområde 145 

J : Jordbrugsområde 159 

L : Landsby 161 

T : Tekniske anlæg 164

3.1 Boligområder 

Bl For enkeltområde B1, Damgården (eksisterende, overvejende åben-lav boligområde), 

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre; 

a. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål med tilhørende kollektive anlæg 

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere 

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i 

forhold til omgivelserne, 

b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 25. Bebyggelsesprocenten 

for de enkelte parceller må ikke overstige 25, dog således, at de parceller, 

der er under 600 m 2 , må bebygges med indtil 150 etagekvadratmeter excl. 

garage/carport og udhus. For rækkehusene gælder, at der uanset parcellernes 

størrelse må bebygges med ind til 175 etagekvadratmeter på hver parcel, 

c. at antallet af boliger inden for området maksimalt må være 180, 

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vz etage, 

e. . at mindst 25% af arealet anvendes til større samlede friarealer af forskellig karakter, 

fælles for området. 

f. at der som betingelse for områdets ibrugtagen etableres støjafskærmning mod 

Niverød Kongevej (landevej nr. 502) i form af en beplantet jordvold i mindst 3 

meters højde, 

81

82 

g. at der som betingelse for områdets ibrugtagen etableres et skovbeplantet afskærmningsbælte 

mellem boligområdet og idrætsanlægget. Der skal kunne etableres 

stier gennem området, 

Enkeltområde B1 er omfattet af lokalplan nr. 24, Damgården. 

B2 For enkeltområde B2, boligbebyggelsen Niverød III (eksisterende tæt-lav boligområde), 


En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: 

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg 


angivne erhverv typer, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold 

til omgivelserne, 

b. at der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg 

til brug for områdets beboere. 

Enkeltområde B2 er omfattet af byplanvedtægt nr. 3. 

B3 For enkeltområde B3, Mariehøj/boligbebyggelsen Niverød IV (eksisterende tæt-lav 

boligområde), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 



såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral

. og lignende, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området 

uden genevirkninger i forhold til omgivelserne, 

c. at Niverødgårdens anvendelse fastlægges til offentlige formål som undervisningsformål 

samt institutions- og fritidsformål, 

d. at der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg 

til brug for områdets beboere, 

e. at der skal sikres støjafskærmning mod Niverød Kongevej (landevej nr. 502) i 

form af en beplantet jordvold i mindst 3 meters højde. 


B4 For enkeltområde B4, Holtebakken (eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende 

rammer for lokalplanlægningen: 






b. at yderligere bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med bestemmelserne i 

byplanvedtægt nr. 25. 


83

84 

B5 For enkeltområde B5, Byvejen og Rødehusvej (eksisterende ældre boligområde med 

en blanding af åben-lav og tæt-lav) gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål med tilhørende kollektive anlæg, 

såsom børneinstitutioner, varmecentral, medborgerhus og lignende, samt 

nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger 

i forhold til omgivelserne, 

b. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom inden for området ikke overstiger 

25. 

Dog kan der, hvis der udarbejdes en samlet plan for en del af området, tillades 

en højere bebyggelsesprocent under forudsætning af, at ny bebyggelse indpasses 

i det eksisterende miljø, og at der udlægges passende friareal. 

c. Den enkelte ejendom kan, uanset størrelse, bebygges i overensstemmelse med 

den samlede for delområdet udarbejdede plan. 

d. at al nybygning, ombygning og ændring af eksisterende bebyggelse skal udføres 

således, at bebyggelsen harmonerer med enkeltområdets særlige karakter, 

e. at særligt bymiljø og enkeltbygninger bevares. 

En del af enkeltområde B5 er omfattet af lokalplan nr. 47, Rødehusvej og lokalplan nr. 

35, Bofællesskab på Byvejen. 

B6 For enkeltområde B6, Birkedommer Allé m.v. (eksisterende overvejende åben-lav boligområde), 

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:



såsom børneinstitutioner, varmecentral og lignende, samt nærmere angivne 

erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til 

omgivelserne, 

b. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage. 

Enkeltområde B6 er omfattet af byplanvedtægt nr. 2 med tillæg nr. 1. 

B7 For enkeltområde B7, Tjørnen m.v. (eksisterende åben-lav boligområde), gælder følgende 






forhold til omgivelserne, f.eks. lægehus, 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1V2 etage. 

Enkeltområde B7 er omfattet af byplanvedtægt nr. 3. En del af området er endvidere 

omfattet af lokalplan nr. 54, Lægehus i Niverød. 

85

86 

B8 For enkeltområde B8, Hasselhøj m.v. ( eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende 







b." at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 25, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage, 

d. at antallet af boliger inden for området ikke overstiger 250, 

e. at der indpasses areal til et lokalcenter. 

Enkeltområde B8 er omfattet af lokalplan nr.15, Tæt-lav ved Islandshøj. 

B9 For enkeltområde B9, Islandshøjparken (eksisterende etageboligområde), gælder følgende 




såsom børneinstitutioner, fælleslokaler, varmecentral og lignende, samt 


i forhold til omgivelserne,

. at der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg 

til brug for områdets beboere, 

c. at der på den del af området, der er beliggende vest for Islandshøj vej, kun må 

opføres anlæg og bebyggelse til fritidsaktiviteter. Bebyggelsen må kun opføres i 

een etage og det bebyggede areal må ikke overstige 500 nr. 


Den del af enkeltområde B9, som ligger vest for Islandshøj vej, er omfattet af lokalplan 

nr. 58, Fritidsområde i Niverød. 

BIO For enkeltområde BIO (delvis eksisterende tæt-lav boligområde ved Islandshøj), gælder 

følgende rammer for lokalplanlægningen: 

En lokalplan der træffer bestemmelser for området, skal sikre: 





b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke må overstige 45, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 3 etager, dog må der yderligere etableres 

parterreetage i et nærmere begrænset omfang, 

d. at antallet af boliger ikke overstiger 175, 

e. at området betjenes med vejadgang fra vest. 

87

88 

Enkeltområde BIO er omfattet af lokalplan nr. 28, Boligområde syd for Islandshøj. 

BH For enkeltområde Bil (delvis eksisterende tæt-lav boligområde ved Nivå Center), 








c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 3 etager, dog må der yderligere etableres 

parterreetage i et nærmere begrænset omfang, 


e. at områdets sammenhæng med tilgrænsende områder, hovedtrækkene i områdets 

vej- og stibetjening samt byggelinier i forhold til omgivende veje fastlægges i 

overensstemmelse med bestemmelserne i byplanvedtægt nr. 18 med tilhørende 

fodnoter samt i henhold til den vedtagne trafikplan for området. 

Enkeltområde Bil er omfattet af lokalplan nr. 22, Bolig- og Institutionsområde ved 

Nivå Center. En del af området er endvidere omfattet af byplanvedtægt nr. 18. 

B12 For enkeltområde Bl2, Nivåpark (eksisterende overvejende tæt-lav boligområde), 

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:







c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage, 

d. at der midt gennem området i nord-sydlig retning etableres et friareal, varierende 

fra 20 til 45 meters bredde, som friholdes for bebyggelse, 

e. at områdets vestlige del vej betjenes fra en selvstændig vej fra Niverødvej og 

områdets østlige del vej betjenes fra Nivåvænge, 

f. at antallet af boliger ikke overstiger 170. 

For enkeltområde Bl2, Nivåpark (eksisterende boligområde), er der ikke ændret i 

rammebestemmelserne, men der er vedtaget en lokalplan for den sydlige del af området, 

som giver mulighed for opførelse af 38 fritliggende parcelhuse. 

Enkeltområdet er herefter omfattet af lokalplanerne 14 og 87. Lokalplan nr. 14, Boligbebyggelsen 

Nivå Park, gælder for områdets nordlige del op mod Niverødvej, mens 

lokalplan nr. 87, Boligbebyggelse syd for Nivå Park omfatter den sydlige del ned mod 

de fredede arealer. 

B13 For enkeltområde Bl3, Nivåvænge og Åtoften (eksisterende tæt-lav boligområde), 


89

90 






b. at der kan opføres yderligere bebyggelse til enkelte mindre fællesanlæg til brug 

for områdets beboere, samt at der kan gives mindre tilbygningsmulighed under 

forudsætning af, at der gennemføres en samlet vurdering af og plan for udbygningsmulighederne, 

der kan godkendes af byrådet. 


B14 For enkeltområde Bl4, Sølystparken, Skovparken m.v. (eksisterende åben-lav boligområde), 








c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage.

Enkeltområde B14 er udvidet med den tidligere havnefogedbolig på østsiden af 

Strandvejen. I en eventuel lokalplan skal den tidligere havnefogedbolig fastlægges til 

boligformål. 

Enkeltområde B14 er vest for GL Strandvej omfattet af byplanvedtægt nr. 26. 

Endvidere er en mindre del af enkeltområde B14 omfattet af lokalplan nr. 42A, GI. 

Strandvej ny strækning. 

Området omkring Vibevej er omfattet af lokalplan nr. 34, Vibevej. 

B15 For enkeltområde B15, boligbebyggelsen Lergravsparken (eksisterende tæt-lav boligområde), 










91

92 

B16 For enkeltområde Bl6, Vinkelvej m.v. (eksisterende åben-lav boligområde), gælder 







b. at der ikke ved bebyggelse af et ubebygget areal åbnes mulighed for, at bebyggelsesprocenten 

for det pågældende areal under eet overstiger 25, samt at der i 

øvrigt ikke åbnes mulighed for, at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom 

overstiger 25, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage. 

Enkeltområde B16 er øst for Niverødvej omfatter af lokalplan nr. 9, Nivå Landsby. En 

del af det øvrige enkeltområde B16 er omfattet af byplanvedtægt nr. 1. 

B17 For enkeltområde B17, Nivå Landsby, eksisterende blandet boligområde, gælder følgende 






forhold til omgivelserne,

. at der indpasses areal til et lokalcenter, 

c. at bebyggelsesprocenten for området ikke overstiger 25 samt at bebyggelsesprocenten 

for hver enkelt ejendom eller for flere ejendomme, for hvilke der fastlægges 

en fælles bebyggelsesplan, ikke overstiger 25, 

d., at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage, 

e. at der fastlægges byggebestemmelser, som sikrer, at den eksisterende bebyggelses 

karakter bevares, og ny bebyggelse udføres med former og materialer, der 

harmonerer med den eksisterende bebyggelse, 

f. at karakteristiske træer og trægrupper bevares. 

Enkeltområde B17 er omfattet af lokalplan nr. 9, Nivå Landsby. 

Endvidere er en del af området øst for GI. Strandvej omfattet af lokalplan nr. 43, GI. 

Tømmerhandel i Nivå. 

B18 For enkeltområde Bl8, Rantzausvej (eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende 



a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål og sognegård, herunder nærmere 


forhold til omgivelserne samt menigheds, 

b, at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 25, 

93

94 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage, 


e. at området vejbetjenes fra Rantzausvej. 

f at der udlægges parkeringsareal til boliger og sognegård. 

Enkeltområde Bl 8 er omfattet af lokalplan nr. 40, Menighedshus og 8 boliger. 

B19 For enkeltområde Bl9, Stejlepladsen i Nivå (delvis eksisterende tæt-lav boligområde), 




såsom fælleshus og lignende, 

b. at bebyggelsen fastlægges efter en samlet plan for hele området, 

c. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 25, 


e. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage. 

Byrådet kan dog tillade at boligerne opføres med en facadehøjde på max. 4 m 

mod omgivende veje og stier og i to etager mod områdets midte.

f. at der fastlægges bestemmelser, som sikrer, at ny bebyggelse udføres med former 

og materialer, der harmonerer med den omgivende landsbybebyggelse, 

g. at karakteristiske træer og beplantning bevares, 

h. at der gøres rede for vejstøj og konsekvenszone fra erhvervsområde E4. 

Enkeltområde Bl 9 er omfattet af lokalplan nr. 36A, Stejlepladsen i Nivå. 

B 20 For enkeltområde B20, boligområde nord for Nivå Center (nyt tæt-lav boligområde), 


En lokalplan, der træffer bestemmelser for området skal sikre: 

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg, 

b. at boligbebyggelsen opføres efter en samlet plan 

c. at der maksimalt kan opføres 32000 m 2 boligareal på området. 

d. at bebyggelsen opføi'es i maksimalt to etager med eventuel udnyttet tagetage, 

e. at bebyggelsen opføres i gedigne materialer med tegltage, der har en hældning 

mellem 22° og 45° 

f at der udlægges 1 Vi parkeringsplads pr. bolig, 

g. at områdets får adgang fra Nivåvej, 

95

96 

h. at den nordøstlige del af området udlægges til grønt område fælles for hele boligområdet. 

i. at der gøres rede for støjkonsekvenszone fra Kystbanen, 

j. at den eksisterende hovedsti langs Nivåvej sikres i forbindelse med vejadgang 

til området, idet adgangsvejen skal føres niveaufrit over hovedstien, 

k. at området overføres til byzone. 

B 21 For enkeltområde B21, Boligområde ved Johannes Hages Allé (nyt tæt-lav boligområde), 


En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre; 

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål - herunder ældreboliger - med 

tilhørende kollektive anlæg, 


c. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 30, 


e. at bebyggelsen opføres med facader overvejende i tegl, med tage dækket med 

tegl og en taghældning mellem 22° og 45°, 

f. at der udlægges mindst 1 Vi parkeringsplads til hver bolig,

g. at der sikres vejarealer til en eventuel regulering af Niverødvej ved vejtilslutningen 

til Nivåvej, 

h. at arealet vejbetjenes fra Johannes Hages Allé. 

En del af enkeltområde B21 er omfattet af byplanvedtægt nr. 18. 

B51 For boligområde B51, Kokkedal Vest (eksisterende åben-lav boligområde), gælder 







b. at der udlægges fælles friarealer, 

c. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25, 

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage. 

Enkeltområde B51 er omfattet af byplanvedtægterne nr. 5, nr. 11 og nr. 12 med tillæg 

nr. 1. 

Endvidere er en lille del af enkeltområde B51 omfattet af lokalplanerne nr. 8, Sti ved 

Blomsterager og lokalplan nr. 21, Karsemosegård. 

97

98 

B52 For enkeltområde B52, Hvedevænget (eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende 








til brug for områdets beboere, samt tilbygningsmulighed for den enkelte ejendom 

ved at rykke facaderne ud i tagudhængets bredde, således at stueetagens 

areal kan øges med max.8 m 2 , 

c. at der etableres støjafskærmning mod Brønsholm Kongevej (landevej nr. 502) i 

form af en beplantet jordvold i mindst 3 meters højde. 

En del af enkeltområde B52 er omfattet af byplanvedtægt nr. 28. 

Enkeltområde B52 er desuden omfattet af lokalplan nr. 93, Hvedevænget. 

B53 For enkeltområde B53, boligbebyggelserne Holmegårdsparken, Nordhøj parken og 

Blåbærhaven (eksisterende etageboligområde), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 



såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærme-

e angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i 


b. at eventuel yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til brug 

for områdets beboere, fastlægges i en lokalplan. 


B54 For enkeltområde B54, boligbebyggelsen Holmegårdsvænget (eksisterende tæt-lav boligområde) 



a. at områdets anvendelse fastlægges til boligmål med tilhørende kollektive anlæg 


angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold 

til omgivelserne, 

" b. at der ikke opføres yderligere, bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg 



B55 For enkeltområde B55, Egedalsvænge (eksisterende etageboligområde), gælder følgende 



99

100 








B56 For enkeltområde B56, boligbebyggelsen Enghaven (eksisterende tæt-lav boligområde), 










B57 For enkeltområde B57, Brønsholmdalsvej 2-40 (eksisterende tæt-lav boligområde), 


En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:





b. at yderligere bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med den af byrådet 

godkendte generelle tilbygningsmulighed. 


B58 For enkeltområde B58, Fasanvænget (eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende 










der kan godkendes af byrådet. 

Enkeltområde B58 er omfattet af lokalplan nr. 72, Boligbebyggelsen Fasanvænget. 

101

102 

B59 For enkeltområde B59, boligbebyggelsen Ullerød Have (eksisterende tæt-lav boligområde), 







b. at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 25, 

c. at bebyggelsen skal opføres i 1 og 2 etager. 


e. at der kan opføres yderligere bebyggelse til enkelte mindre fællesanlæg til brug 



som kan godkendes af byrådet, 

f. at boligbebyggelsen holdes i en afstand af 140 m fra jernbanen, 

g. at mindst 30% af området udlægges som fælles opholdsareal, 

h. at der indpasses areal til et lokalcenter. 

Enkeltområde B59 er omfattet af lokalplan nr.13, Boligbebyggelsen Ullerødhave.

B60 * For enkeltområde B60, Jellerød Have (eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende 





angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkningér i 


b. at ombygning og udvidelse af den eksisterende bebyggelse kun kan ske i overensstemmelse 

med en godkendt lokalplan, 

c. at det store friareal nord for boligparcellerne friholdes for al anden bebyggelse 

end det under punkt a nævnte fælleshus, 

Fælleshusets placering og udformning skal fastlægges i lokalplanen. 

Enkeltområde B60 er omfattet af lokalplan nr. 56, Jellerød Have. 

B61 For enkeltområde B61, Nordskrænten og boligbebyggelsen Ullerødpark (eksisterende 

tæt-lav boligområde), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 






103

104 




som kan godkendes af byrådet, 

c. at der kan etableres støjafskærmning mod ny Ådalsvej. 

En del af enkeltområde B61 (Nordskrænten) er omfattet af byplanvedtægt nr. 9. 

Endvidere er en del af enkeltområde B61 omfattet af lokalplan nr. 44A, Boligbebyggelsen 

Ullerødpark. 

B62 For enkeltområde B62, Udsigten m.v.(eksisterende åben-lav boligområde), gælder 









d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage. 

Enkeltområde B62 er omfattet af byplanvedtægt nr. 9.

B63 For enkeltområde B63, GI. Kokkedal (eksisterende, overvejende åben-lav boligområde), 








c. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25, dog undtaget 

enkelte ejendomme, der er udstykket og bebygget med en højere bebyggelsesprocent, 

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage, 

e. at der indpasses areal til lokalcenter, 

f at der inden for området skal sikres areal til Jellerød Renseanlæg, 

g. at der i området skal optages retningslinier for trafiksanering. 

h. at der kan placeres et stianlæg på arealet langs Kystbanen samt faciliteter til cykelparkering 

ved Kokkedal Station. 

En mindre del (den nordligste) af enkeltområde B63 er omfattet af byplanvedtægt nr. 

6. Endvidere er den østlige del af arealet omfattet af lokalplan nr. 18, Sti ved Kystbanen. 

105

106 

B64 For enkeltområde B64, Kokkedal Øst (eksisterende åben-lav boligområde), gælder 









d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage, 

e. at der etableres støjafskærmning mod ny Ådalsvej. 

B65 For enkeltområde B65, Mikkelborg (eksisterende åben-lav boligområde), gælder føl 

gende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, 

b. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom inden for området ilcke overstiger 

25, og at bebyggelsen opføres som åben-lav boligbebyggelse. 

Enkeltområde B65 er omfattet af lokalplan nr. 68, Mikkelborg vest for Strandvejen.

B 66 For enkeltområde B66, Ullerødgård (nyt åben-lav boligområde), gælder følgende 




såsom fælleshus og lignende, 



d. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end én etage uden udnyttelig tagetage, 

e. at antallet af boliger inden for området ikke overstiger 24 (én eksisterende + 23 

nye), 

f. at den eksisterende sø bevares, 

g. at der omkring den eksisterende sø etableres et samlet friareal, der friholdes for 

bebyggelse, 

h. at der anlægges en rekreativ sti gennem friarealet, 

i. at eksisterende værdifuld beplantning bevares, 

j. at området vejbetjenes fra de eksisterende boligveje, Dådyrvænget og Hjortevænget. 

Enkeltområdet B66 er omfattet af lokalplan nr. 90, Ullerødgård. 

107

108 

B67 For enkeltområde B 67, Mikkelborg Øst, (eksisterende åben-lav boligområde), gælder 



a. at området fastlægges til boligformål, 

b. at der ilcke opføres væsentlig ny bebyggelse, 

c. at eksisterende værdifuld beplantning bevares, 

d. at den nordligste bebyggede ejendom matr. nr. Ib Ullerød by, Karlebo, overføres 

til byzone. 

e. at ejendommen matr.nr. 2m m.fl. Ullerød by (Sankt Josephs Kirke) anvendes til 

kirkelige formål og rekreationshjem, 

f. at ejendommen matr.nr. 3d m.fl. Ullerød by, (Københavns kommunes optagelseshjem) 

anvendes til døgninstitution. 

Enkeltområde B67 er omfattet af lokalplan nr. 71, Mikkelborg øst for Strandvejen.

B 68 For enkeltområde B68, nyt, overvejende tæt-lav boligområde vest for Holmegårdsvej, 




og institutioner, til sundhedscenter med tilhørende ældreboliger, samt til liberale 

erhverv, som kan indpasses i bygningerne ud mod Holmegårdsvej uden 

genevirkning for omgivelserne. 

b. at bebyggelsen placeres radialt i forhold til den omlagte Holmegårdsvej og 

bygrønningen, således at der skabes størst mulig visuel kontakt mellem bebyggelsen, 

dennes friarealer, den nye vej og bygrønningen. 

c. at området planlægges under et med henblik på at skabe såvel sammenhæng som 

variation i de nye byrum langs grønningen. 

d. at bebyggelsen opføres i maksimalt tre etager med eventuel udnyttelig tagetage. 

e. at bebyggelsen opføres i gedigne og sunde materialer. 

f. at bebyggelsen projekteres ud fra en bæredygtig målsætning i hele levetiden. 

g. at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 60. 

h. at der sikres variation i boligstørrelser og indretning. 

i. at der sikres gode og trafiksikre adgangsforhold. 

j. at der udlægges tilstrækkelige p-pladser og minimum 1 Vi p-plads pr. bolig. 

109

110 

k. at der langs områdets østlige afgrænsning kan anlægges en ny bygade (ny Holmegårdsvej). 

B 69 For enkeltområde B 69, Mølledammen i Kokkedal, nyt tæt-lav boligområde, gælder 



a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg, 

b. at bebyggelsen indpasses i landskabet med særligt hensyn til Donse Å , bygrønningen 

og de eksisterende historiske bygninger, samt at ny bebyggelse langs 

åen opføres som længehuse vinkelret på denne, 

c. at åens naturlige opstuvning ikke forhindres, 

d. at bebyggelsen indgår i et arkitektonisk samspil med "Den gule Bygning" og 

Sundhedscenter Brønsholmdal, 

e. at bebyggelsen opføres efter en samlet plan for hele området, 

f. at bebyggelsen opføres i gedigne og sunde materialer med facader i murværk, 

g. at bebyggelsen projekteres ud fra en bæredygtig målsætning i hele levetiden, 

h. at bebyggelsen opføres i maksimalt 2Vi etage med mulighed for at udnytte det 

faldende terræn mod åen til maksimalt tre etager, med en taghældning mellem 

15° og 45°, og med en samlet bygningshøjde, der ikke overstiger 11 m over ter-

æn, samt at bebyggelse tættest på "Den gule Bygning" opføres i maksimalt to 

etager, 

i. at der maksimalt opføres 50-75 boliger foruden de eksisterende i den gule bygning, 

samt at bebyggelsesprocenten i området ikke overstiger 50, 

j. at der sikres variation i boligstørrelser og indretning med henblik på at skabe gode 

forhold for aktive familier og børnefamilier, 

k. at området kan vejbetjenes fra henholdsvis Brønsholmdalsvej og Holmegårdsvejs 

forlængelse, 

1. at der udlægges mindst 1 Vi p-plads pr. bolig. 

m. at eksisterende værdifuld beplantning bevares, 

n. at offentlig færdsel i området ikke forhindres, 

o. at der gøres rede for vej støj og konsekvenszone for omgivende erhvervsområder. 

En del af enkeltområde B 69 er omfattet af lokalplan nr. 86, Mølledammen, og lokalplan 

nr. 61^ Kontorbygning ved rådhuset, men der forudsættes udarbejdet en ny 

lokalplan for det samlede boligområde syd for Donse Å. 

Efterfølgende har byrådet den 30. april 2003 vedtaget lokalplan nr. 86A, Boligbebyggelsen 

Mølledammen. 

111

112 

B70 For enkeltområde B 70, nyt tæt-lav boligområde nord for Brønsholm Landsby, gælder 




og institutioner, 

b. at boligbebyggelsen opføres efter en samlet plan for hele området, 

c. at den del af arealet, som er beliggende inden for transportkorridoren, anvendes 

ekstensivt til f. eks. fællesareal/grønt område uden bygninger og tekniske anlæg, 

der kan hindre en senere anvendelse af arealet til transportkorridorformål, 

d. at området får vejadgang fra Brønsholm Kongevej, 

e. at boligområdet sikres mod trafikstøj fra de omliggende veje, 

f at eksisterende vandhul bevares som del af et fælles grønt område, 

g. at bebyggelsen opføres i gedigne og sunde materialer, 

h. at byggeriet projekteres ud fra en bæredygtig målsætning i hele levetiden, 

i. at bebyggelsen opføres i maksimalt to etager med samme bolig i begge etager, 

j. at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 35 for området som helhed, 

k. at der sikres variation i boligstørrelser og indretning med henblik på at skabe gode 

forhold for aktive familier og børnefamilier,

1. at der sikres gode og trafiksikre adgangsforhold, 

m. at der udlægges mindst to p-pladser pr. boligbyggeriet. 

n. at området overføres til byzone. 

Ifølge tidsplan for boligudbygning kan området først bebygges, når boligbyggemulighederne 

i Kokkedal Bymidte er udnyttet. 

B71 For enkeltområde B71, GI. Ullerødgård gælder følgende rammer for lokalplanlæg 

ningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, 

b. at boligerne alene indrettes i eksisterende bygninger, 

c. at bebyggelsen disponeres og indrettes efter en samlet plan, 

d. at ejendommens karakter af landejendom fastholdes, herunder at ubebyggede 

friarealer i hovedsagen forbliver åbne og sammenhængende. 

e. at Usserød Ås bredder friholdes for hegn, faste anlæg og småbygninger.) 

f. at bebyggelsen vejbetjenes ad de to eksisterende overkørsler til Ullerødvej. 

Enkeltområde B71 er omfattet af byplanvedtægt nr. 6, men der forventes fremlagt en 

ny lokalplan for boliger på GI. Ullerødgård. 

113

114

3.2 Blandet Bolig- og Erhvervsområde 

BEl For enkeltområde BE1, Niverød by vest for Niverød Kongevej eksisterende blandet 

bolig- og erhvervsområde miljøklasse 1-2), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål, såsom 

mindre håndværks-, værksteds- og lagervirksomhed, herunder service og forretningsvirksomhed, 

dog ikke med dagligvarer, 

b. at der på hver ejendom maksimalt må opføres een bolig for een familie, 

c. at der ikke opføres virksomheder eller anlæg, som er forurenende eller som efter 

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området, 

d. at bebyggelse ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage, 

e. at bygningshøjden ikke overstiger 4 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg 

og tagflade mødes, og endvidere at ingen bygningsdel må overstige 6,5 m målt 

fra terræn, 

f. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 30, 

g. at ingen grund må udstykkes med en størrelse, der er mindre end 1200 m 2 , 

Enkeltområde BEl er omfattet af lokalplan nr. 65, Niverød erhvervsområde. 

115

116 

BE2 For enkeltområde BE2, Niverød by øst for Niverød Kongevej (eksisterende blandet 

bolig- og erhvervsområde, miljøklasse 1-2), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastsættes til blandet bolig- og erhvervsformål såsom 

mindre håndværks-, værksteds- og lagervirksomhed, herunder service og forretningsvirksomhed, 

dog ikke med dagligvarer, 

b. at der ikke opføres virksomheder eller anlæg, som er forurenende eller som efter 


c. at bebyggelse ikke må opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage, 

d. at bygningshøjden ikke overstiger 4 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg 

og tagflade mødes, og at endvidere ingen bygningsdel må overstige 6,5 m målt 

fra terræn, 

e. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 30, 

f. at ingen grund må udstykkes med en størrelse, der er mindre end 1200 nr, 

g. at der indpasses areal til offentligt formål (institution) i området. 

Enkeltområde BE2 er omfattet af byplanvedtægt nr. 4.

BE3 For enkeltområde BE3, Åvænget (eksisterende blandet bolig- og erhvervsområde mil 

jøklasse 1-2), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål, 

b. at der på hver ejendom kun må opføres een bolig for een familie samt bebyggelse 

for mindre håndværksvirksomhed, 

c. at områdets opdeling, bebyggelsens omfang og karakter, områdets vejbetjening 

samt byggelinier i forhold til omgivende veje og å m.v. fastlægges i overensstemmelse 

med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 15, 

d. at området afgrænses af beplantningsbælter mod nord og øst i en bredde af 10 

m, samt at der i en afstand af 15 m fra områdets sydgrænse fastlægges et 5 m 

bredt beplantningsbælte, 

e. at der langs Nivåens nordbred udlægges areal til offentligt stiformål. 

Enkeltområde BE3 er omfattet af byplanvedtægt nr. 15. 

En del af enkeltområde BE3 er omfattet af regionplanens arealudlæg til transportkorridor. 

117

118 

3.3 Centerområder 

BCl For enkeltområde BCl, Nivå Center og station (eksisterende centerområde), gælder 



a. at områdets anvendelse fastlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv samt 

mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), offentlige 

formål (bibliotek, kulturhus, social service, nærpolitistation, jernbanestation), 

boligformål, Falck-station, benzinsalg og parkering. 

b. at bebyggelsesprocenten vest for banen ikke overstiger 35 for området som helhed. 

c. at bebyggelsesprocenten øst for banen ilcke overstiger 25 for hver enkelt ejendom. 

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2Vi etager vest for jernbanen og ikke 

mere end 1 Vi etage øst for jernbanen. 

e. at ny bebyggelse opføres i overensstemmelse med Nivås traditioner som teglværksområde. 

f at der kan anlægges sti- eller vejbro over Nivåvej. 

Enkeltområde BCl er omfattet af lokalplanerne nr. 1 og 4, Nivå center 1. og 2. etape. 

Endvidere er en del af området omfattet af lokalplan nr. 23, Nivå Varmecentral. Den 

nordlige del af området langs Nivåvej er desuden omfattet af byplanvedtægt nr. 18.

BC2 For enkeltområde BC2, Holmegårdscentret (eksisterende centerområde), gælder følgende 



a. at områdets anvendelse fastlægges til bytorv og centerformål med butikker, liberale 

erhverv , spisesteder, cafeer, netcafé, tankstation, samt offentlige formål 

som medborgerhus, bibliotek, rådhusbutik, nærpolitistation etc. samt boligformål 

og liberale erhverv, 

b. at der etableres de for området nødvendige parkeringspladser tæt på centerfunktionerne, 

c. at byggeri opføres med maksimalt 4 etager med udnyttelig tagetage, 

d. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 50, 

e. at bygningshøjden ikke overstiger højden på nabobyggerierne, 

f. at der etableres et bilfrit og attraktivt centertorv med mulighed for ophold, torvefunktioner, 

optræden m.m., 

g. at der sker en klar og veldefineret afgrænsning mellem torve- og vejarealer, 

h. at kørsel til og fra tankstation ikke sker fra centertorvet, 

Enkeltområde BC2 er omfattet af lokalplan nr. 26, Holmegårdscentret. 

119

120 

3.4 Offentlige formål 

Dl For enkeltområde Dl, Niverødgårdskolen m.v. (skole, institutioner samt friarealer), 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, idrætsanlæg, 

sportshaller samt børneinstitutioner) og lokalcenter samt friareal, 

b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 40, 

c. at bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager, 

d. at bebyggelsen placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse 

eller omgivelserne undgås. 

Enkeltområde Dl er omfattet af lokalplan nr. 3, Niverødgårdskolen. 

D2 For enkeltområde D2, Islandshøj (offentligt friareal, børneinstitutioner samt kollektive 

faciliteter for omkringliggende boligområder), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal samt til børneinstitutioner 

og andre kollektive faciliteter for de omkringliggende boligområder,

. at området nord for enkeltområde B10 friholdes for anden bebyggelse og indretning 

end den, der knytter sig til områdets anvendelse som offentligt friareal, 

c. at bebyggelsesprocenten på det resterende areal ikke må overstige 20, 

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage. 

Enkeltområde D2 er omfattet af byplanvedtægt nr. 16. 

D3 For enkeltområde D3, EGV-Nivå m.m. (institutionsformål), gælder følgende rammer 

for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (plejehjem m.v.), 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage. 

En overvejende del af enkeltområde D3 er omfattet af byplanvedtægt nr. 3. 

D4 For enkeltområde D4, Nivågård Hospital m.m. (institutions-formål), gælder følgende 



a. at områdets anvendelse fastlægges til institutionsformål, 

121

122 

b. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 30, 

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end én etage,' 

d. at der sikres vejarealer til eventuel regulering af Niverødvej ved vej slutningen til 

Nivåvej. 

Enkeltområde D4 er omfattet af byplanvedtægt nr. 18. 

D5 For enkeltområde D5, (eksisterende institutionsområde vest for Nivå Bypark, Sundhedscenter 

Mergeltoften m.m.), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (børne- og ældreinstitutioner), 


c. at bebyggelsen skal opføres i 1 og 2 etager, 

d. at områdets sammenhæng med tilgrænsende områder, hovedtrækkene i områdets 

vej- og stibetjening samt byggelinier i forhold til omgivende veje fastlægges i 

overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 18 med tilhørende 

fodnoter. 

En del af enkeltområde D5 er omfattet af lokalplan nr, 22, Bolig- og institutionsområde 

ved Nivå Center, samt af byplanvedtægt nr. 18.

D6 For enkeltområde D6, Nivaagaard Teglværks Ringovn (museale formål), gælder følgende 



a. at områdets formål fastlægges til museale formål i og omkring den fredede ringovn, 

b. at eksisterende teglværksbygninger bevares, 

c. at nye bygninger i området opføres efter en samlet plan, 

d. at vejadgang, parkering m.m. der er en følge af områdets museale anvendelse, 

afvikles således, at områdets rekreative værdier bevares. 

Enkeltområde D6 er omfattet af lokalplan nr. 85, Museale formål ved Ringovnen. 

Enkeltområde D6 er delvis omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990. 

D7 For enkeltområde D7, Nivå Centralskole, NKK-hallen m.m. (skole, institutioner, 

idrætsfaciliteter samt friarealer), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skoler, idrætsanlæg, 

sportshaller samt børneinstitutioner), 

b. at bebyggelsesprocentenTor området under eet ikke overstiger 25, 

c. at bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager, og ikke overstiger 11 m 2 , 

123

124 

d. at bebyggelse placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse 

eller omgivelserne undgås, 

e. at områdets sammenhæng med tilgrænsende områder, hovedtrækkene i områdets 

vej- og stibetjening samt byggelinier i forhold til omliggende veje fastlægges i 


fodnoter. 

Enkeltområde D7 er omfattet af lokalplan nr. 4, 2. etape Nivå Center. 

D51 For enkeltområde D51, Nivå'Kirke m.v. (offentligt formål), gælder følgende rammer 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (kirke, kirkegård, og graverbolig 

m.v.) samt tilhørende parkeringsplads, 

b. at området friholdes for anden bebyggelse end den til formålet nødvendige, 

c. at ny bebyggelse opføres i 1 etage med udnyttelig tagetage, 

Enkeltområde D51 er pålagt fredningsdeklaration ved kendelse af 6. maj 1951. 

Endvidere er enkeltområde D51 omfattet af lokalplan nr. 12, Nivå Kirke. 

Enkeltområde D51 er omfattet af landskabsfredningen af 20.12.1988.

D52 For enkeltområde D52, Græstedgård, (offentligt formål), gælder følgende rammer for 

lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (børne-, ungdoms- og 

ældreinstitutioner samt tennisanlæg med klubhus,^ 

b. at området friholdes for anden bebyggelse end den til formålet nødvendige, 

En del af enkeltområde D52 er omfattet af lokalplan nr. 2, Græstedgård. 

Endvidere er en del af enkeltområdet omfattet af planlægningsdokument af april 1982 

for tennisanlæg ved Græstedgård. 

D55 For enkeltområde D55, Holmegårdsskolen - Egedalsskolen (skoler og institutioner), 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål såsom skoler med tilhørende 

idrætsanlæg, sportshaller, klubfaciliteter m.m., 


c. at bebyggelse ikke opføres i mere end 2 etager, 

d. at bebyggelse inden for området placeres i tilknytning til nord-sydgående og østvestgående 

hovedstier, 

125

126 

e. at der langs grænsen til enkeltområde B51 (eksisterende parcelhusområde) sikres 

et beplantet afskærmningsbælte på 20 m umiddelbart vest for Egedalsskolens 

idrætsanlæg. 

f at bebyggelse placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse 

eller omgivelser undgås. 

En del af enkeltområde D55 er omfattet af lokalplan nr. 19, Center i Kokkedal 1.etape. 

Endvidere er en mindre del af enkeltområde D55 omfattet af lokalplan nr. 8, Sti ved 

Blomsterager. 

D 56 For enkeltområde D56, arealer ved Holmegårdsvej/Egedalsvej (offentligt formål), 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål og bymidtefunktioner 

(idrætshal, bibliotek, medborgerfaciliteter, klubfaciliteter samt offentlige service 

og vejformål (Ny Holmegårdsvej), 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager eller med en større højde end 

de eksisterende skoleanlæg, 

d. at der udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer i takt med områdets udbygning, 

e. at bebyggelsen placeres med tilknytning og forbindelse til eksisterende hovedstier.

f. at der skabes trafiksikre forbindelser områderne imellem samt en klar afgrænsning 

mellem kørende og gående trafik. 

En del af området er omfattet af lokalplan 19, Center i Kokkedal 1.etape. 

D 57 For enkeltområde D57, Egedal Kirke (eksisterende offentligt formål) gælder følgende 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (kirke med tilhørende faciliteter). 

b. at ny bebyggelse placeres og udformes under hensyntagen til det omgivende 

landskab og Egedal Kirke. 

c. at den samlede bebyggelse i området ikke overstiger 1200 m 2 . 

d. at der udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer 

Enkeltområde D57 er omfattet af lokalplan nr. 52, Egedal Kirke og en lille del af lokalplan 

nr. 86, Mølledammen (restareal ud til ny Holmegårdsvej). 

D 60 For enkeltområde D60, Brønsholmdal og Farvergården (eksisterende offentligt formål), 



127

128 

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som institutioner for unge 

og ældre (plejehjem, ældreboliger, døgninstitution m.m.), 


c. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager, 

d. at ny bebyggelse i udformning og materialer tilpasses den eksisterende bebyggelse. 

En del af enkeltområde D60 er omfattet af lokalplanerne nr. 6 Brønsholmdalparken og 

nr. 86, Mølledammen (døgninstitutionen).

3.5 Erhvervsområder 

E4 For enlceltområde E4, Stejlepladsvej i Nivå (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 1- 

3), gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål (byggemarked m.v.) og til 

andre erhvervsformål som lettere håndværks- og servicevirksomhed, 

b. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som er forurenende, eller som efter 

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området. I 

områdets vestlige del må der kun placeres virksomheder i klasse 1-2, dvs. virksomheder 

og anlæg som ikke giver nævneværdig eller kun ubetydelig påvirkning 

af omgivelserne. 

c. at erhvervsudøvelsen primært skal foregå i eksisterende bygningsanlæg, 

d. at evt. ny bebyggelse ikke opføres med mere end 1 etage, og at bygningshøjden 

ikke overstiger 5 m, målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes, 

og at endvidere ingen bygningsdel må overstige 8,5 m. 

Dog kan byrådet tillade, at en bygning eller enkelte dele af denne opføres i større 

højde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning nødvendiggør det, 

og det i øvrigt kan ske uden at medføre ulemper for de tilstødende ejendomme. 

e. at bebyggelsesprocenten for området som helhed ikke overstiger 30, 

129

130 

f. at der anlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning, 

Enkeltområde E4 er omfattet af lokalplan nr. 33, Erhvervsområde i Nivå. Endvidere 

er den vestlige del af området omfattet af lokalplan nr. 36A, Stejlepladsen i 

Nivå. 

E5 For enlceltområde E5, Møllevej m.v. (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 4-5), 

gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, dels som større industri, 

værksteds- og lagervirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed, 

dog ikke med dagligvarer, samt enkelte boliger (ejer, bestyrer, portner og lignende) 

i tilknytning til den pågældende virksomhed. Endvidere må den østlige 

del af området kun anvendes til kontor- og administrationsformål (miljøklasse 

1-2), 

b. at områdets opdeling, bebyggelsens omfang og karakter, hovedtrækkene i områdets 

vej- og stibetjening samt byggelinier i forhold til omgivende veje m.v. fastlægges 

i overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 29, 

c. at området afgrænses af beplantningsbælter mod nord og vest og syd i en bredde 

af min. 15 m og at området i øvrigt beplantes i overensstemmelse med en for 

området godkendt beplantningsplan, 

d. at der fastlægges et areal til offentligt formål (kommunal materielgård) i området. 

Enkeltområde E5 er omfattet af lokalplan nr. 70, Erhvervsområde ved Møllevej.

E6 For enkeltområde E6, (nyt erhvervsområde syd for Brønsholm landsby, miljøklasse 1- 

3), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom mindre håndværks-, 

værksteds- og lagervirksomhed, lettere fabrikations- og laboratorievirksomhed 

samt mindre service- og forretningsvirksomhed, dog ilcke handel med dagligvarer. 

b. Endvidere kan der etableres enkelte boliger i tilknytning til den pågældende 

virksomhed (ejer, bestyrer, portner eller lignende), når virksomheden kan påvise 

et særligt behov herfor. Området må endvidere anvendes til kontorvirksomhed, 

som har tilknytning til de pågældende erhverv, eller som efter byrådets skøn naturligt 

finder plads i området, 

c. at der ikke opføres virksomheder eller anlæg, som er forurenende, eller som efter 


d. at bebyggelsen opføres i maximalt 1 Vi og 2 etager, dog med mulighed for en enkelt 

central bygning i tre etager, hvis dette skønnes at have arkitektonisk værdi, 

e. at bygningshøjden for 1 Vi etages bygninger ikke må overstige 5,5 m og 2-etages 

bygninger 6,5 m fra niveauplan til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes. 

Endvidere må ingen bygningsdel overstige 9,5 m målt fra niveauplan. Byrådet 

kan give tilladelse til mindre overskridelser, hvis disse skønnes at være nødvendige 

af hensyn til virksomhedens funktion eller skønnes af have en arkitektonisk 

værdi. 

f at bebyggelsesprocenten for erhvervsområdet som helhed (max. 6 ha.) ikke 

overstiger 40, svarende til max. 24000 etagern 2 , 

131

132 

g. at tage udføres med en hældning på mellem 25° og 45°, 

h. at der fastlægges bestemmelser for byggeriets udformning, der sikrer en arkitektonisk 

sammenhæng inden for området, 

i. at vejadgang til området sker fra Brønsholm Kongevej, 

j. at der sikres mulighed for en stiadgang til Brønsholmvej med tilslutning til østsiden 

af Brønsholm Kongevej (evt. tunnel), 

k. at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning. Afstandsbæltet 

mod Brønsholm landsby udlægges i en bredde på ikke under 40 m. 

Der kan i dette bælte indpasses en offentlig sti 

1. at den del af enkeltområde E6, som anvendes til afstandsbælte, forbliver i landzone. 

Enkeltområde E6 er omfattet af lokalplan nr. 11, Brønsholm Landsby. 

E7 For enkeltområde E7, Egevangen (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 1 -3), 



a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri-, 

værksteds- og lagervirksomhed, samt transport-, service- og forretningsvirk- . 

somhed, dog ikke med dagligvarer. Endvidere til enkelte boliger (ejer, bestyrer, 

portner og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed.

. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som er forurenende, eller som efter 


c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager, 

d. at bebyggelseshøjden ikke overstiger 8,5 m, 

e. at bebyggelsesprocenten for den enkelte udstykkede ejendom ikke overstiger 40, 

f at ingen grund udstykkes med mindre end 1500 m 2 . 

g. at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning, 

h. at Donse å får et åbent og frit løb gennem området, 

Enkeltområde E7 er omfattet af lokalplan nr. 39, Erhvervsområde nord for Cirkelhuset. 

E8 For enkeltområde E8, Kokkedal Industripark (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 

1-4), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 



værksteds- og lagervirksomhed, samt transport-, service- og forretningsvirksomhed, 

dog ikke med dagligvarer. Endvidere til enkelte boliger (ejer, bestyrer, 

portner og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed. Inden for en 

afstand af 20 m fra boligområder (områdets østlige del) må ikke placeres virksomheder 

over miljøklasse 1-2, 

133

134 

b. at områdets opdeling, bebyggelsens omfang og karakter, hovedtrækkene i områdets 

vej- og stibetjening samt byggelinie i forhold til omgivende veje m.v. fastlægges 

i overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 17, 

c. at området mod nord mod Egedalsvej og mod vest mod Usserød Kongevej afgrænses 

af et beplantningsbælte i en bredde af min. 12,5 m. 

Enkeltområde E8 er omfattet af byplanvedtægt nr. 17. 

E 9 For enkeltområde E9, tidligere rådhusanneks i Koklcedal (eksisterende erhvervsområde, 

miljøklasse 1-3), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 



værksteds- og lagervirksomhed, samt forretningsvirksomhed, dog ikke med dagligvarer. 

b. at der ilcke på ejendommene drives nogen form for virksomhed, som ved sit udseende 

eller på anden måde efter byrådets skøn er til gene for de omliggende 

områder, 

c. at bebyggelsesprocenten i området ikke overstiger 40 inkl. erhvervsmæssig udnyttelse 

af kælder, samt at det samlede bebyggede (overdækkede) areal på en 

ejendom ikke udgør mere end 1/3 af nettoparcelarealet, 

d. at bygninger ikke opføres med mere end to etager foruden kælder, og ingen del 

af ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn målt 

efter gældende regler i byggelov.

e. at der fastlægges regler for skiltning, 

f. at der pålægges byggelinie i en afstand af 5 m fra vej skel. 

Enkeltområde E9 er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 20 for Hørsholm kommune 

samt lokalplan nr. 86, Mølledammen (parkerings- og udstillingsareal). 

Eli For enkeltområde El 1, del af ejendommen Nivaagaard (erhvervsområde i eksisterende 

landbrugsbygninger, miljøklasse 1), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til liberale erhverv, såsom kontorer, tegnestuer, 

rådgivende og produktudviklende virksomheder, mindre produktion og handel, 

ingeniør- og arkitektvirksomhed, værksteder og atelier for kunstnere og 

. kunsthåndværkere, 

b. at områdets anvendelse også kan fastlægges til fritidsformål, såsom stald for rideheste, 

indendørs ridefaciliteter, klublokaler, undervisningslokaler og udstillingsfaciliteter, 

c. at der inden for området udlægges areal til p-pladser i tilstrækkeligt omfang til at 

dække kommende behov. 

Enkeltområde El 1 er omfattet af lokalplan nr. 25, Nivaagaard og Nivaagaards Malerisamling. 

135

136 

E12 For enkeltområde E12, Niverød Erhvervspark (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 



a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom håndværks-, værksteds- 

og lagervirksomhed samt med byrådets særlige tilladelse enkelte boliger 

(ejer, bestyrer eller lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed, når 

det er af væsentlig betydning for virksomhedens funktion. Der må ikke inden for 

området drives handel med dagligvarer eller foregå anden detailhandel, der naturligt 

hører hjemme i butikscentre. 

b. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som er forurenende eller som efter 


c. at området vejbetjenes vestfra via eksisterende vej til Karlebo Teglværk, 

d. at ingen grund udstykkes med en størrelse, der er mindre end 1200 nr og større 

end 6500 nr, 


f at bebyggelse ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, 

g. at bygningshøjden ikke overstiger 4 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg 

og tagflade mødes, og endvidere at ingen bygningsdel overstiger 6,5 m målt fra 

terræn, dog med mulighed for mindre overskridelser, når disse er produktionsmæssigt 

begrundede.

h. at nyt byggeri opføres med facader mod omgivende områder og veje overvejende 

i tegl. Mindre partier kan tillades udført i lys grå eternit, træbeklædning i 

jordfarver eller glas, 

i. at tage udføres med hældning på mellem 22° og 45° og tagbeklædning af røde 

tegl eller sort tagpap med lister, 

j. at der udlægges beplantningsbælte mod Vejenbrødvej i en bredde af 10 m fra 

vej skel og mod enkeltområde El og langs øvrige vej skel i en bredde af 5 m, 

Enkeltområde El2 er omfattet af lokalplan nr. 65, Niverød Erhvervsområde. 

E 13 For enkeltområde E 13, Karlebo Teglværk (delvis eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 



a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom håndværks-, værksteds- 

og lagervirksomhed, lettere fabrikations- og laboratorievirksomhed, mindre 

service- og forretningsvirksomhed samt kontorvirksomhed, der har tilknytning 

til de pågældende erhverv. Der må ikke inden for området drives handel 

med dagligvarer eller foregå anden detailhandel, der naturligt hører hjemme i 

butikscentre. 

b. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som forudsætter væsentlige afstandskrav 

eller, som efter byrådets skøn medfører andre miljømæssige belastninger 

i eller uden for området, 

137

138 

c. at områder med forureningsfølsom anvendelse - herunder de eksisterende boligområder 

- ikke påføres miljømæssige belastninger, der overstiger Miljøstyrelsens 

vejledende grænseværdier, 

d. at ingen grund udstykkes mindre end 5000 m 2 , 

e. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ilcke overstiger 40, 

f at der fastlægges bestemmelser, der kan sikre en harmonisk udformning af området 

som helhed, 

g. at ny bebyggelse opføres i god kvalitet med facader i tegl, hvid eller grå beton, 

eller et andet af byrådet godkendt materiale, 

h. at bygninger mod Teglbuen udføres med tage med en hældning på ikke under 

15°, der beklædes med sort tagpap med listedækning, eller et andet af byrådet 

godkendt tagmateriale. Tage på øvrige bygninger kan udføres med lavere hældning 

eller med flade tage, der beklædes med sort tagpap med listedækning eller 

andet af byrådet godkendt materiale, 

i. at facadehøjden for bebyggelsen i en minimum 19 m bred zone langs Teglbuen 

ikke overstiger 7,5 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes 

og den maksimale bygningshøjde i samme zone ikke overstiger 9,5 m, 

at bygningshøjden i områdets sydlige zone ikke overstiger 7,5 m over terræn, 

idet dog mindre bygningsdele som ovenlys, rytterlys og lignende kan tillades 

over bygningshøjden, 

at bygningshøjden i områdets nordlige og østlige zone ikke overstiger en højde 

over terræn på 9,5 m , idet dog mindre bygningsdele som ovenlys, rytterlys og 

lignende kan tillades over bygningshøjden,

j. at de enkelte grunde langs Teglbuen opdeles i zoner, således at administrativt 

præget byggeri placeres i områdets yderzoner mod omgivende områder, og produktionspræget 

byggeri placeres mod områdets midte, 

k. at arealerne syd og vest for den eksisterende vej, Teglbuen, udlægges som grønt 

område uden bygninger eller andre faste anlæg, samt at der ikke etableres funk-. 

tioner eller anvendelse , som kan medføre en mere intensiv udnyttelse af området, 

der er omfattet af regionplanens arealreservation til transportkorridor. Området 

skal vedligeholdes afgrundejerne i fællesskab. 

1. at erhvervsområdet vejbetjenes fra Niverød Erhvervspark/Teglbuen. 

Enkeltområde El 3 er omfattet af lokalplan nr. 67A, Karlebo Teglværksomrade, 1. etape. 

E14 For enkeltområde E14, Niverød Erhvervspark/ Teglbuen (eksisterende erhvervsområde, 

miljøklasse 1-3 ), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som er forurenende, eller som efter 


b. at området vejbetjenes sydfra via adgangsvejen til Karlebo Teglværk. 

c. at ingen grund udstykkes mindre end 1500 m 2 , 

d. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 40, 

139

140 

e. at bygninger til egentlige erhvervsformål (håndværks-, værksteds- og lagervirksomhed) 

ikke opføres i mere end een etage, og bygninger til kontor og administration 

ikke opføres i mere end to etager, 

f at bebyggelsen ikke overstiger 6,5 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg 

og tagflade mødes, og endvidere at ingen bygningsdel overstiger 9,5 m målt fra 

terræn, dog med mulighed for mindre overskridelser, når disse er produktionsmæssigt 

betingede, 

g. at byggeri opføres med facader mod omgivende områder og veje overvejende i 

tegl. Mindre partier kan tillades udført i lys grå eternit, træbeklædning i jordfarver 

eller i glas, 

h. at tage udføres med en hældning på mellem 22° og 45°, og tagene dækkes med 

tegl eller sort tagpap med lister, 

i. at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning mod nord 

i en bredde af 10 m og mod øvrige områder i en bredde af 5 m, 

Enlceltområde E14 er omfattet af lokalplan nr. 65, Niverød Erhvervsområde. 

E15 For enkeltområde El 5, Cirkelhuset (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 1-2), 



a. at området fastlægges til brug for erhvervsformål, undervisnings- og kursusformål, 

til hotel/motel samt til idrætsformål, 

b. at ny bebyggelse placeres inden for et nærmere afgrænset byggefelt,

c. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end to etager, 

d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m fra det omgivende terræn, 

e. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end 4.500 etagekvadratmeter, 

f at der ikke indrettes virksomheder eller anlæg, som er forurenende, eller som efter 


g. at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets afgrænsning mod Helsingørmotorvejen 

og Usserød Kongevej, 

h. at der udlægges et beplantningsbælte langs Donse å, og at Donse å får et åbent 

og frit løb gennem området. 

Enkeltområde E15 er omfattet af lokalplan nr. 59, Cirkelhuset. 

E 17 For enkeltområde El7, Niverød Vest (nyt erhvervsområde, miljøklasse 1-3), gælder 



a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom håndværks-, værk- 

: steds-• _og lagervirksomhed,..lettere fabrikations- og laboratorievirksomhed, mindre 

service- og forretningsvirksomhed samt kontorvirksomhed, der har tilknytning 

til de pågældende erhverv. Der må ikke inden for området drives handel 

med dagligvarer eller foregå anden detailhandel, der naturligt hører hjemme i 

butikscentre. 

141

142 

b. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som forudsætter væsentlige afstandskrav 

eller, som efter byrådets skøn medfører andre miljømæssige belastninger 

i eller uden for området, 

c. at områder med forureningsfølsom anvendelse - herunder de eksisterende boligområder 

- ikke påføres miljømæssige belastninger, der overstiger Miljøstyrelsens 

vejledende grænseværdier, 

d. at ingen grund udstykkes mindre end 5000 nr, 


f. at der fastlægges bestemmelser, der kan sikre en harmonisk udformning af området 

som helhed, 

g. at ny bebyggelse opføres i god kvalitet med facader i tegl, hvid eller grå beton, 

eller et andet af byrådet godkendt materiale, 

h. at bygninger mod Teglbuen udføres med tage med en hældning på ikke under 

15°, der beklædes med sort tagpap med listedækning, eller et andet af byrådet 

godkendt tagmateriale. Tage på øvrige bygninger kan udføres med lavere hældning 

eller med flade tage, der beklædes med sort tagpap med listedækning eller 

andet af byrådet godkendt materiale, 

i. at facadehøjden for bebyggelsen i en minimum 19 m bred zone langs Teglbuen 

ikke overstiger 7,5 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes 

og den maksimale bygningshøjde i samme zone ikke overstiger 9,5 m, 

at bygningshøjden i områdets sydlige zone ikke overstiger 7,5 m over terræn, 

idet dog mindre bygningsdele som ovenlys, rytterlys og lignende kan tillades 

over bygningshøjden,

at bygningshøjden i områdets nordlige og østlige zone ikke overstiger en højde 

over terræn på 9,5 m , idet dog mindre bygningsdele som ovenlys, rytterlys og 

lignende kan tillades over bygningshøjden, 

j at de enkelte grunde langs Teglbuen opdeles i zoner, således at administrativt 

præget byggeri placeres i områdets yderzoner mod omgivende områder, og produktionspræget 

byggeri placeres mod områdets midte, 

k. at arealerne syd og vest for den eksisterende vej, Teglbuen, udlægges som grønt 

område uden bygninger eller andre faste anlæg, samt at der ikke etableres funktioner 

eller anvendelse , som kan medføre en mere intensiv udnyttelse af området, 

der er omfattet af regionplanens arealreservation til transportkorridor. Området 

skal vedligeholdes afgrundejerne i fællesskab. 

1. at erhvervsområdet vejbetjenes fra Niverød Erhvervspark/Teglbuen. 

m. at området overføres til byzone. 

Enkeltområde E17 udgør 2. etape af Karlebo Teglværksomrade. (1. etape er omfattet 

af lokalplan nr. 67A). 

E 19 For enkeltområde El9, Donse Åpark (nyt erhvervsområde, miljøklasse 1-2), gælder 



a. at områdets anvendelse fastlægges til overvejende liberale erhverv/administration, 

lagerformål samt vej formål (Ny Holmegårdsvej), 

143

144 

b. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som er forurenende eller, som efter 


c. at bebyggelse og vejanlæg indpasses naturligt i landskabet med særlig hensyntagen 

til Donse Å, Egedal Kirke og den nye boligbebyggelse "Mølledammen". 

d. at bebyggelsesprocenten for ejendommen ikke overstiger 50, 

e. at bebyggelsen ikke opføres med mere end to etager og en maksimal bygningshøjde 

til bygningens højeste punkt på 8,5 m over omgivende terræn, 

f. at der etableres et beplantningsbælte mod Egedalsvej i 12,5 meters bredde, 

g. at området vejbetjenes fra Egedalsvej/Ny Holmegårdsvej , 

h. at der udlægges et tilstrækkeligt antal parkeringspladser, 

En del af enkeltområde El 9 er omfattet af lokalplanerne nr. 86, Mølledammen, (areal 

vest for ny vej) og nr. 61, Kontorbygning ved rådhuset (areal vest for ny vej). 

Endvidere er en del af området omfattet af byplanvedtægt nr. 17.

3.6 Fritidsområder 

Fl For enkeltområde Fl, fritidsområde umiddelbart øst for Kystbanen, nord for Nivåvej 

(offentligt friareal), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal (bypark, naturområde o. 

lign.) og for en del af området desuden til campingplads, 

b. at der kan indpasses spejderfaciliteter på områdets sydlige del, 

c. at området friholdes for anden bebyggelse og indretning end den, der knytter sig 

til områdets anvendelse, 

d. at landskabets nuværende former og eksisterende beplantning ikke ændres. 

Enkeltområde Fl er omfattet af byplanvedtægterne nr. 14 og nr. 26. 

F2 For enlceltområde F2 (Nivå Strandpark), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål, lystbådehavn, strandpark 

m.v. samt fornødne parkeringsarealer, 

145

146 

b. at de karakteristiske landskabelige træk i Nivåbugtens kyststrækning og bagland 

bevares, 

c. at bebyggelsesprocenten for de egentlige havnearealer ikke overstiger 5, 

d. at bebyggelsen uden for havneområdet kun må omfatte mindre bygninger: toiletter, 

kiosker og eventuelle bygninger til sportsaktiviteter, der knytter sig til 

områdets rekreative anvendelse, 

e. at bebyggelsen inden for havneområdet ikke opføres i mere end 1 Vi etage, 

f. at området ved udbygning afveje og stier gives sikre trafikale trafikforbindelser 

samt fornødne parkeringsarealer. 

Enkeltområde F2 er omfattet af lokalplan nr. 5, Nivå Strandpark. 

Endvidere er en mindre del af enkeltområde F2 omfattet af lokalplan nr. 42A, GI. 

Strandvej, ny strækning . 

Hele enlceltområde F2 er omfattet af eksisterende fredninger. 

F3 For enlceltområde F3, gamle lergrave m.v. mellem GI. Strandvej og Strandvejen (of 

fentligt friareal), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at området udlægges til offentligt tilgængeligt naturområde, 

b. at områdets nuværende landskabelige forhold og kvaliteter bevares,

c. at området friholdes for ny bebyggelse af enhver art. 

En mindre del af enkeltområde F3 er omfattet af lokalplan nr. 42A, GI. Strandvej, ny 

strækning. 

En del af enlceltområde F3 er desuden omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990. 

F4 For enkeltområde F4, strandengene langs Øresund (eksisterende fritidsområde), gæl 

der følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt tilgængeligt naturområde, 

b. at der ikke må ske indgreb af nogen art i områdets eksisterende naturtilstand, 

dog kan rørskæring fortsat finde sted, 

c. at området friholdes for bebyggelse af enhver art. 

Enkeltområde F4 er omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990. 

F5 For enkeltområde F5, Nivå Bypark (offentlig park), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal, grønt område (park), 

hovedsti og indpasning af mindre offentligt fællesareal (ikke parkeringskrævende, 

f.eks. legeplads), 

147

148 

b. at eventuel mindre bebyggelse (offentligt fællesanlæg) ikke opføres med mere 

end 1 etage og højden ikke overstiger 4,5 m, 

c. at eventuel bebyggelse placeres således, at genevirkningerne i forhold til anden 

bebyggelse eller omgivelserne undgås, og at ubebyggede arealer, der ikke benyttes, 

anlægges og vedligeholdes som parkområde, legeplads og lignende, 

d. at områdets sammenhæng med tilgrænsende områder, hovedtrækkene i områdets 

vej- og stibelysning samt byggelinier i forhold til omgivende veje fastlægges i 


fodnoter. 

Enkeltområde F5 er omfattet af lokalplan nr. 4, Nivå Stationscenter 2. etape. 

F6 For enkeltområde F6, Gymnasiegrunden i Nivå (eksisterende fritidsområde), gælder 




b. at områdets nuværende landskabelige forhold og kvaliteter bevares, 

c. at området friholdes for bebyggelse af enhver art, 

d. at landskabets nuværende former og beplantning ikke ændres, bortset fra naturlig 

pleje.

F7 For enkeltområde F7, Nivaagaards Malerisamling og omliggende park (park og muse 

ale formål), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til museale formål (museum og park), 

b. at der inden for området kan opføres en større tilbygning til museumsbygningen, 

således at der kan etableres faciliteter som f.eks. foredrags- og koncertsal, cafeteria, 

butik m.m. 

Enkeltområde F7 er omfattet af lokalplan nr. 25, Nivaagaard og Nivaagaards Malerisamling. 

En del af enkeltområde F7 er omfattet af eksisterende fredninger af 23.6.1950 og 

12.6.1990. 

F8 For enkeltområde F8, Sølyst Teglværk (nyt fritidsområde), gælder følgende rammer 



a. at områdets anvendelse fastlægges til alment tilgængelige fritidsformål (i samspil 

med de allerede eksisterende rekreative tilbud i de nærliggende områder, informationscenter, 

udstillings- og undervisningsformål såsom lejrskole, naturskole 

o. lign., restaurant/køkkenfaciliteter, kiosk, friarealer/bold fælled, vandrehjem, 

campinghytter samt teltpladser), 

b. at disse faciliteter indpasses overvejende i det eksisterende bygningsanlæg eller i 

nye bygninger af tilsvarende omfang, 

149

150 

c. at nye bygninger eller ændringer af bestående bygninger udformes således, at 

den overordnede landskabelige sammenhæng respekteres og styrkes, 

d. at der kan indpasses rekreative stier i området og kan skabes trafiksikre forbindelser 

til omgivende fritidsområder, 

e. at området omkring det eksisterende bygningsanlæg overføres til byzone. 

En del af enkeltområde F8 (bortset fra bygningsanlægget) er omfattet af landskabsfredningen 

af 12.6.1990. 

F9 For enkeltområde F9, fritidsområde ved Nordvej (offentligt friareal) gælder følgende 



a. at området udlægges til offentligt friareal, 

b. at der kan anlægges rekreative stier 1 området, 

c. at området anlægges efter en samlet plan, 

d. at Myremosen bevares, 

e. at der ved indpasning af fritidsformål tages hensyn til områdets karakter. 

Enkeltområde F9 er omfattet af lokalplan L3, udarbejdet af Fredensborg-Humlebæk 

kommune.

FIO For enkeltområde FIO, fritidsområde syd for Vejenbrød landsby, gælder følgende 



a. at områdets anvendelse fastlægges til rekreativt grønt område (golfbane), idet de 

tilhørende p-pladser, klubfaciliteter og bygninger til opbevaring af maskiner og 

grej placeres i tilknytning til det eksisterende bygningsanlæg i landsbyen. 

b. at golfbanen anlægges efter en samlet plan, 

c. • at nødvendig beplantning i området tilpasses landskabets karakter, 

d. at området friholdes for belysningsanlæg. 

e. At golfbanen - såfremt arealet tages i anvendelse til transportkorridorformål -, 

nedlægges og bygninger fjernes uden udgift for regionplanmyndigheden. 

Enkeltområde FIO er omfattet af lokalplan nr. 76A, Golfbane syd for Vejenbrød. 

Byrådet har den 29.1.2003 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan nr. 76C, der afløser 

lokalplan nr. 76A og omfatter en udvidelse af enkeltområde FIO. 

Enkeltområde FIO er omfattet af regionplanens arealudlæg til transportkorridor. 

F12 For enlceltområde F12, Sølyst Grønning (rekreativt grønt område), gælder følgende 



151

152 

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (grønning) med mulighed 

for midlertidig teltslagning og parkering i forbindelse med arrangementer på 

havnen, 

b. at der ikke etableres byggeri på arealet. 

Enkeltområde F12 er omfattet af lokalplan nr. 5, Nivå Strandpark. 

Hele enkeltområde F12 er omfattet af landskabsfredningen af 12.6 1990. 

F51 For enkeltområde F51, Karsemosegård idrætsanlæg (offentligt friareal), gælder følgende 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (idrætsanlæg med klubhus, 

magasinrum, cafeteria, parkeringsarealer og baner med belysningsanlæg) 

samt offentlige friarealer, 

b. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end 1 etage foruden udnyttelig tagetage, 

c. at ny bebyggelse placeres samlet i et nærmere afgrænset felt omkring Karsemosegårds 

eksisterende bygningsanlæg, 

d. at nødvendig beplantning i området tilpasses landskabets karakter, 

Enlceltområde F51 er omfattet af lokalplan nr. 21 Karsemosegård, og 21A Karsemosegård 

Sportshal.

F52 For enkeltområde F52, Karsemosegård idrætsanlæg (offentligt friareal), gælder følgende 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (idrætsanlæg i form af 

træningsbaner) samt offentlige friarealer, 

b. at området friholdes for bebyggelse, 

c. at området friholdes for belysningsanlæg udover den nødvendige stibelysning, 

d. at nødvendig beplantning i området tilpasses landskabets karakter. 

En del af enkeltområde F52 er omfattet af lokalplan nr. 21, Karsemosegård. 

Endvidere er en del af enlceltområde F52 omfattet landskabsfredningen af 12.6.1990. 

F53 For enkeltområde F53, Usserød-å-dalen (offentligt tilgængeligt friareal), gælder føl 

gende rammer for lokalplanlægningen: 



b. at områdets nuværende landskabsmæssige forhold og kvaliteter bevares, 

c. at området friholdes for ny bebyggelse af enhver art, 

d. at den eksisterende bebyggelse ved Møllevej fastholdes i sin nuværende ydre udformning 

og fremtræden, 

153

154 

e. at der i henhold til hovedstrukturplanen kan indpasses stier i området. 

En mindre del af enlceltområde F53 er omfattet af lokalplan 

nr. 2, Græstedgård. 


F54 For enkeltområde F54, Jellerødskoven (eksisterende skov), gælder følgende rammer 



a. at området udlægges til offentligt friareal (skov), 

b. at området friholdes for bebyggelse af enhver art, 

c. at områdets karakter og beplantning ikke ændres. 

F55 For enkeltområde F55, område mellem Kystbanen og Holmegårdsvænget (offentligt 

friareal), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal (rekreativt grønt område, 

daghaver, nyttehaver og lign.), 

b. at området friholdes for anden bebyggelse og indretning end den, der knytter sig 

til områdets anvendelse som offentligt friareal, f.eks. fællesfaciliteter til daghaver,

c. at den i den nordlige del af området eksisterende bebyggelse GL Ullerødgård 

fastlægges til boligformål. Yderligere bebyggelse eller udstykning må ikke finde 

sted. 

Enkeltområde F55 er omfattet af byplanvedtægt nr. 6. 

F56 For enlceltområde F56, eksisterende idrætsanlæg ved Møllevej, gælder følgende rammer 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (boldbaner o. lign.) samt 

offentlige friarealer, 

b. at området friholdes for yderligere bebyggelse, 

c. at det friholdes for belysningsanlæg, 

d. at nødvendig beplantning i området tilpasses landskabets karakter. 


F57 For enkeltområde F57, område syd og vest for Græstedgård (offentligt friareal), gælder 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål, såsom idrætsanlæg i 

form af træningsbaner samt offentlige friarealer, 

155

156 

b. at området friholdes for anden bebyggelse end den, der knytter sig til områdets 

anvendelse som offentligt friareal, 

c. at eventuel bebyggelse udformes således, at den overordnede landskabelige 

sammenhæng respekteres og styrkes, 

d. at området friholdes for belysningsanlæg ud over den nødvendige stibelysning, 

e. at nødvendig beplantning i området tilpasses landskabets karakter og den eksisterende 

beplantning. 

En del af enkeltområde F57 er omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990. 

F58 For enkeltområde F58, Sømosen samt område nord for Kirkestigård (offentligt tilgæn 

geligt friareal), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at området udlægges til offentligt tilgængeligt naturområde og fritidsformål, 

b. at områdets nuværende landskabsmæssige kvaliteter respekteres, 

c. at den nordlige del af området (Sømosen) friholdes for bebyggelse af enhver art. 

En del af enkeltområde F58 er omfattet af regionplanens arealudlæg til transportkorridoren.

F59 For enkeltområde F59, Mikkelborg Strandpark (offentligt tilgængeligt friareal og 

strandpark), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal og strandpark, 

b. at eksisterende bebyggelse indpasses i områdets anvendelse til rekreative formål, 

c. at der efter nærmere bestemmelser kan opføres en kiosk- og servicebygning i 

stedet for den nuværende "Mikkelborg Is", som derefter nedlægges, 

d. at der ikke i øvrigt opføres væsentlig ny bebyggelse, 

e. at området planlægges under eet og i overensstemmelse med Skov- Naturstyrelsens 

planforslag fra 1991. 

f. at nødvendig parkering indpasses med hensyntagen til den landskabelige sammenhæng, 

Enkeltområde F59 er omfattet af lokalplan nr. 71, Mikkelborg øst for Strandvejen. 

F60 For enkeltområde F60, Fredtofte Fritidsområde (nyt offentligt fritidsområde), gælder 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt tilgængeligt fritidsområde, 

b. at områdets udformning sker i overensstemmelse med godkendt landskabsplan, 

157

158 

c. at området friholdes for bebyggelse af enhver art, bortset fra de nødvendige faciliteter 

i tilknytning til amfiteater o. lign. 

d. at fremtidige aktiviteter tager hensyn til områdets tidligere benyttelse (deponering 

af affald). 

F61 For enkeltområde F61, Bygrønning (offentlig park og fritidsområde), gælder følgende 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal, grønt område (park og 

bygrønning) med stier, veje og fællesanlæg. 

b. at der kan opføres bygninger, som er nødvendige for funktionerne i bygrønningen, 

c. at det eksisterende bygningsanlæg Egedal anvendes til et formål , som er i overensstemmelse 

med bygrønningens anvendelse som offentligt friareal. 

d. at der kan etableres stier gennem bygrønningen til de omgivende områder og 

funktioner, 

e. at der uden at gennemskære bygrønningen kan etableres/opretholdes vejadgang 

til Egedal Kirke, Egedal og Broengen. 

f. at områdets udformning sker i overensstemmelse med godkendt landskabsplan. 

En del af enkeltområdet er omfattet af lokalplan nr. 86, Mølledammen. Desuden er en del af området omfattet 

af byplanvedtægt nr. 6.

3.8 Jordbrugsområder 

Jl, J2, For enkeltområderne Jl, J2, J3 og J5 gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 

J3 og J5 


a. at områdernes anvendelse fastlægges til jordbrugsformål. 

b. at det åbne landskab så vidt muligt bevares. 

c. at nødvendige bygninger eller anlæg placeres under hensyntagen til de landskabelige, 

biologiske og kulturhistoriske værdier i øvrigt. 

d. at værdifulde enkeltelementer i landskabet bevares. 

e. at der kan anlægges cykelstier i det åbne land. Stierne anlægges primært langs 

eksisterende veje eller alternativt i eget tracé. 

En del af enkeltområderne Jl, J2 og J3 er omfattet af regionplanens arealudlæg til 

transportkorridor. 

Størstedelen af enkeltområde J5 er omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990. 

J4 og J6 For enkeltområderne J4 og J6, gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


159

160 

a. at områdets anvendelse fastlægges til jordbrugsformål og rekreative formål, inklusiv 

stianlæg, 

b. at den nødvendige beplantning i området tilpasses landskabets karakter, 

c. at der kan etableres belysning på stier, 

d. at området friholdes for bebyggelse af enhver art, 

e. at værdifulde enkeltelementer i landskabet bevares. 

Enkeltområde J4 er omfattet af lokalplan nr. 53, Stier mellem Nivå/Niverød og Møllevej. 

Enkeltområde J4 er endvidere omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990. 

J8 For enkeltområde J8, Skydebanegård, gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til kursusvirksomhed (kursusejendom med 

tilhørende rekreative faciliteter). 

b. at ombygning og ændring af eksisterende bebyggelse skal udføres således, at 

bebyggelsen harmonerer med enkeltområdets særlige karakter. 

Enkeltområde J8 er omfattet af lokalplan nr. 16, Skydebanegård.

3.7 Landsbyerne 

L1-L6 For enkeltområderne LI, L2, L3, L4, L5 og L6 gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at de historiske, arkitektoniske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter såvel i 

landsbyen som ved overgangen mellem landsbyen og det åbne land bevares, plejes 

og forbedres, 

b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske beplantning fastholdes, 

c. at der anvises mulige arealer til ny bebyggelse, erhvervsformål og fritidsformål 

("landsbyafrunding"), 

d. at ny bebyggelse placeres og udformes, så der opnås en god sammenhæng med 

den eksisterende bebyggelse og med landskabet, 

e. at det enkelte landsby område planlægges under eet, førend mere detaljerede bestemmelser 

fastlægges, 

f at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger på vejene gennem 

landsbyerne. 

Enkeltområde L2, er omfattet af lokalplan nr. 38A, Vejenbrød Landsby. 

161

162 

Enkeltområde L3 er omfattet af lokalplanerne nr. 37, Karlebo Landsby og 80, GI. 

idrætsanlæg i Karlebo. 

Enkeltområde L4 er omfattet af lokalplan nr. 31, Avderød Landsby. 

Enkeltområde L5 er omfattet af lokalplan nr. 62A, Kirkelte Landsby. 

L7 For enkeltområde L7, Brønsholm landsby, gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at de historiske, arkitektoniske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter såvel i 

landsbyen som ved overgangen mellem landsbyen og det åbne land bevares, plejes 

og forbedres, 

b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske beplantning fastholdes, 

c. at der anvises mulige arealer til ny bebyggelse, erhvervsformål og fritidsformål 

("landsbyafrunding"), 

d. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål, og at der åbnes mulighed for 

etablering af lettere industri- og værkstedsvirksomhed, mindre lagervirksomhed 

samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder, 

eller som naturligt finder plads inden for området, og som ikke medfører 

særlige miljømæssige gener i eller uden for området, 

e. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom inden for området ikke overstiger 

25,

f at ny bebyggelse placeres og udformes, så der opnås en god sammenhæng med 

den eksisterende bebyggelse og med landskabet, 

g. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage, 

h. at bygningshøjden ikke overstiger 3,5 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg 

og tagflade mødes, 

i. at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger på vejene gennem 

landsbyen. 

j. at enkeltområderne L7 og E6 planlægges under eet, førend mere detaljerede bestemmelser 

fastlægges. 

Enkeltområde L7 er omfattet af lokalplan nr. 11, Brønsholm. 

163

164 

3.9 Tekniske anlæg 

Tl For enkeltområde TI, Nivå Renseanlæg (eksisterende teknisk anlæg), gælder følgende 



a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (renseanlæg), 

b. at der etableres beplantningsbælter i overensstemmelse med tinglyst deklaration, 

c. at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås. 

T2 For enlceltområde T2, eksisterende renseanlæg og slammineraliseringsanlæg nordvest 

for Karlebo Landsby, gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at udlægge areal til udvidelse af det eksisterende renseanlæg i Karlebo, samt til 

en mindre materielplads til erstatning for eksisterende materielplads i Karlebo 

landsogn, 

b. at kommende nødvendige bygninger i forbindelse med renseanlæggets funktion 

tager hensyn til og tilpasser sig de landskabelige forhold på stedet, 

c. at fastlægge vej- og adgangsforhold til området,

d. at sikre en passende afskærmning i forhold til det omgivende landskab gennem 

etablering af beplantningsbælter, der harmonerer med eksisterende terrænforhold 

og med karakter som den nuværende bevoksning. 

Enkeltområde T2 er omfattet af lokalplan nr. 32, Karlebo Renseanlæg. 

T3 For enlceltområde T3 , Vandtårnet (vandtårn og genbrugsplads, delvis eksisterende 

teknisk anlæg), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål, såsom vandtårn, genbrugsplads 

og oplagsplads, 

b. at der højst kan opføres bebyggelse på 700 nr, 

c. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end en etage, 

d. at området vejbetjenes af ny adgangsvej fra Brønsholm Kongevej, således at 

den eksisterende overkørsel til Vandtårnsvej nedlægges, og 

e. at der etableres en afskærmende beplantning omkring genbrugspladsen. 

f. at arealet forbliver i landzone. 

Enkeltområde T3 er omfattet af lokalplan nr. 79, Genbrugsplads ved vandtårnet. 

T4 For enkeltområde T4, transformerstation, busterminal nord for Ullerødvej (delvis eksisterende 

teknisk anlæg), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: 

165

166 


a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (hovedtransformerstation 

og busterminal), 

b. at hovedtransformerstationen udføres i et lukket bygningsanlæg, der delvist er 

nedgravet i terrænet, 

c. at bebyggelsen i øvrigt placeres under størst mulig terrænmæssige hensyn til 

skrænten langs å-dalen, 

d. at bebyggelsen ved beplantning indpasses i naturområdet, 

e. at ledningsforbindelsen til elforsyningsnettet (høj- og lavspænding) udføres som 

jordkabel, 

f. at området til busterminal overføres til byzone. 

En del af enkeltområde T4 er omfattet af lokalplan nr. 2, Græstedgård. 

Endvidere er en del af enkeltområde T4 omfattet af lokalplan nr. 57, Hovedtransformerstation 

ved Ullerødvej.

Kommuneplan 2002-2014

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?