Kommuneplan 2002-2014

soap.plansystem.dk

Kommuneplan 2002-2014

Kommuneplan 2002-2014

*m

/

y 1 .

'sT

s^elrød

Idtofte

;^-

a^,

msmd wm

IVERØiE ffe

Karlebo Byråd november 2002

^/^

• • > , -

^l


Byvåbnets hovedmotiv er en svømmende hvid svane

i et blåt felt. På den hvide skjoldfod ses tre røde

mursten. Svanen symboliserer Nivåbugten . De tre

mursten henviser til den nu historiske teglværksindustri,

men samtidig står de også for de tre

områder: Nivå, Kokkedal og landområdet.

Byvåbnet er tegnet af Axel Thomsen, Gunderød.

Byrådets vision for Karlebo Kommune

Karlebo kommune er en naturskøn, grøn kommune,

- hvor mennesker mødes i et aktivt og kulturelt liv

- med et godt miljø, hvor alle trives og føler sig trygge

Karlebo kommune er én sammenhængende kommune

- hvor kvalitet har en meget høj prioritet

- hvor integrationen er god

- hvor der er arbejde eller uddannelse til alle


KOMMUNEPLAN

2002 - 2014


Redaktionelle bemærkninger:

Kommuneplan 2002-2014 er udarbejdet

af planafdelingen/tekniskforvaltning i samarbejde

med en tværgående arbejdsgruppe med

repræsentanter for de øvrige forvaltninger.

Layout og redaktion: Teknisk Forvaltning, Planafdelingen.

Oplag: 400 eksemplarer

Tryk: C. A. Backhausen Aps. og rådhusets trykkeri.

Kortbilagene er trykt på elementært klorfrit mat

bestrøget papir med vegetabilske farver.

Grundkortene er udarbejdet af tekniskforvaltning

på basis af TOP 10 DK, ©Kort- & Matrikelstyrelsen

og Kommunens tekniske kort, ©Karlebo Kommune.

Karlebo Kommune, juni 2003


Kortbilag: Hovedstruktur og rammer, mål 1:15000

Temakort: mål 1:25000

Kommunalt ejede og lejede arealer

Tekniske anlæg - transportkorridor m.m

Oversigt over lokalplaner og byplanvedtægter

Fredningskort med tinglyste fredninger m.m

Beskyttelse af drikkevand

Beskyttelsesinteresser jf Regionplan 2001

Skovrejsning og råstofindvinding

By- og landzonegrænse m. m.

Overordnede stier, eks. og planlagte

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 5

Vedtagelse af Kommuneplanen 5

Kommuneplandebatten ; 5

Kommuneplan 2002-2014 6

Kommuneplanens lovgrundlag 8

FORUDSÆTNINGER, HOVEDSTRUKTUR OG MÅLSÆTNING

1. Den overordnede planlægning 15

2. Arealanvendelse og øvrige fysiske forhold 23

3. Befolkning og boliger 27

4. Vitalisering af KOKKEDAL 33

5. NIVÅ Station og Center 49

6. Nyt boligområde nord for BRØNSHOLM 57

7. Øvrige ændringer 61

8. Visioner og Økonomi 65

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

1. Rammer for lokalplanlægning 75

2. Generelle bestemmelser 77

3. Rammebestemmelser for enkeltområder 80


Indledning

Vedtagelse af Kommuneplanen

Den nye kommuneplan 2002-2014 for Karlebo Kommune blev vedtaget af byrådet den 27. november

2002. Vedtagelsen blev annonceret i Ugebladet den 27. december 2002. Kommuneplanen

er udtryk for byrådets visioner for planlægningen i kommunen i de næste 12 år. Planen tages løbende

op til revision og vurderes hele tiden af byrådet.

Kommuneplandebatten

Kommuneplanen blev sidst revideret i 1997 og vedtaget i marts 1998 for perioden frem til 2009.

Byrådet kan ifølge Planlovens §23 beslutte at fremlægge forslag til ændringer af den gældende

kommuneplan, og Byrådet besluttede i december 2000 at revisionen af kommuneplanen skulle ske

som en revision af udvalgte temaer. En helhedsplan for Kokkedal skulle være et af temaerne.

Endvidere havde regionplanen gjort det muligt at etablere et nyt boligområde nord for Brønsholm

Landsby og endelig ønskede byrådet at forbedre adgangsforholdene omkring Nivå Station og Center.

I løbet af 2001 var der blevet udarbejdet oplæg til planer for Nivå Stationscenter og boligområdet

ved Brønsholm og byrådet havde godkendt en helhedsplan for Kokkedal. Herefter kunne man udarbejde

et debatoplæg og fremlægge ideerne for borgerne.

Revisionen af kommuneplanen fra 1997 startede i oktober 2001 med udsendelsen af debatoplægget

. Hæftet skildrede de planmæssige overvejelser i de tre områder, hvor byrådet havde besluttet

at gøre en særlig indsats eller hvor der er tanker om at ændre på de nuværende forhold.


"6

De tre områder er: Nivå Station og Center, Nyt boligområde nord for Brønsholm Landsby

samt Kokkedal Bymidte - også benævnt "Vitaliseringen af Kokkedal".

Byrådet beskrev sine visioner for de tre udvalgte områder og bad borgerne om at komme med deres

mening om forslagene. Der blev afholdt et borgermøde den 30. oktober 2001. På mødet blev

der nedsat en række borgergrupper, som i de kommende måneder arbejdede videre med udvalgte

temaer. Resultaterne af dette arbejde indgik sammen med de indsendte ideer og forslag i udarbejdelsen

af Forslag til Kommuneplan 2002-2014.

Forslaget blev fremlagt offentligt i perioden fra 7. august 2002 - 2. oktober 2002, og den 29. august

2002 blev der igen afholdt et borgermøde.

Ved udløbet af offentlighedsperioden var der indkommet i alt 18 bemærkninger til forslaget. Det

var bemærkelsesværdigt få - formentlig fordi de tre hovedtemaer var blevet gennemdrøftet i flere

fora i løbet af det forgående år - på borgermøder og i temagrupper.

De indkomne bemærkninger har indgået i byrådets endelige behandling af kommuneplanen og har

resulteret i enkelte ændringer i den oprindelige tekst.

Den vedtagne Kommuneplan 2002-2014

Byrådet vedtog følgende ændringer i forhold til det fremlagte forslag:

• Boligområdet nord for Brønsholm fastholdes i den endelige kommuneplan men prioriteres

efter bymidten i Kokkedal, og afgrænsningen af området (enkeltområde B70) ændres efter

aftale med HUR, og der medtages en ny rammebestemmelse med følgende ordlyd:

at den del af arealet, som er beliggende indenfor transportkorridoren, anvendes ekstensivt

til f.eks. fællesareal/grønt område uden bygninger og tekniske anlæg, der kan hindre

en senere anvendelse af arealet til transportkorridorformål,


• Bestemmelse b under enkeltområde T3, (vandtårn og genbrugsplads) ændres fra 1000 m^

til 700 m 2 ,

• Det principielle hovedgreb i Vitaliseringen - dvs. omlægningen af Holmegårdsvej, nedlæggelsen

af en strækning af Egedalsvej og etableringen af en sammenhængende bygrønning

- fastholdes i den endelige kommuneplan,

• Vejadgangen til Egedalsvænges østlige del og institutionerne på Broengen betragtes ikke

som et kommuneplananliggende og fastlægges efter gennemførelse af en trafikanalyse for

området,

• Parkeringsforholdene omkring Holmegårdscentret og Egedalsvænge afklares i det videre

forløb,

• Ny Holmegårdsvejs udmunding i Ådalsvej planlægges efterfølgende i samarbejde med

Hørsholm Kommune efter indhentning af de fornødne data.

• Der tages hensyn til de indkomne bemærkninger ved udarbejdelse af helhedsplan for Nivå

Station og Center m.m.,

• at der under afsnittet om rammebestemmelser for hele kommunen indføjes følgende

bestemmelse: Ved planlægning af byggeri skal kommunens handicappolitik iagttages.

• Under jordbrugsområderne J1,J2,J3 og J5 medtages en rammebestemmelse med følgende

ordlyd: at der kan anlægges cykelstier i det åbne land. Stierne anlægges primært langs

eksisterende veje eller alternativt i eget tracé.

Herudover er der en række rettelser af mere teknisk art i tekst og rammebestemmelser.

7


Kommuneplanens lovgrundlag

Ifølge Planloven skal kommunerne sikre at der er overensstemmelse mellem Regionplanen og

kommuneplanen. Regionplanerne revideres hvert fjerde år. Tidligere skulle kommuneplanerne også

revideres hvert fjerde år, men med en lovændring af 8. februar 2000 er kommunerne blevet friere

stillet.

Ifølge Planlovens § 23 skal byrådet inden udgangen af den første halvdel af en byrådsperiode offentliggøre

en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal oplyse om byrådets planer folde

kommende år og hvorledes man tænker at gennemføre planerne. Strategien skal desuden indeholde

en beslutning om, hvorledes kommuneplanen skal revideres - eller om den skal vedtages for

endnu en 4-årsperiode.

Byrådet skal vedtage en strategi inden udgangen af 2003. Imidlertid giver planloven også kommunerne

mulighed for at fremkomme med forslag , som ikke er fastlagt i en strategi. Forinden

skal byrådet indkalde ideer og forslag. Det er den procedure der er fulgt ved denne revision.

Byrådet udskrev i begyndelsen af 2000 en arkitektkonkurrence om vitalisering af Kokkedal. Der

blev udpeget et vinderprojekt, som i løbet at det næste år blev bearbejdet og videreudviklet, således

at byrådet i august 2001 kunne godkende en overordnet helhedsplan for Kokkedal. Denne helhedsplan

lå til grund for de visioner byrådet fremlagde for Kokkedalområdet.

De væsentligste ændringer i forhold til Kommuneplan 1997-2001 er følgende:

1. Kokkedal Bymidte med etablering af en egentlig bykerne med kulturelle og serviceprægede

aktiviteter, Centertorv, Bygrønning , ny vejstruktur og nye boligområder.

2. Boligområdet "Mølledammen" på det tidligere rådhusareal, syd for den frilagte og omlagte

Donse Å.

J. Udlægning af nyt boligområde nord for Brønsholm Landsby


4. Forbedring af forholdene i og omkring Nivå Station og Center. Som resultat at drøftelserne

med borgergrupperne vedtog byrådet, at området nord for Nivå Center alene skulle udlægges til

boligformål.

Dertil kommer mindre betydende ændringer af den planmæssige status for GL Ullerødgård og for

Lyngebæksgård.

I Kommuneplan 2002-2014 er alle erhvervsområder klassificeret efter den faktiske eller mulige

anvendelse. Klassificeringen er foretaget ud fra principperne i "Håndbog for Miljø og Planlægning",

Miljøministeriet 1991.

Endvidere er kommuneplanens kortbilag digitaliseret, således at det på længere sigt vil blive muligt

at gøre dem tilgængelige på Internettet. Man har valgt at anvende det landsdækkende system

PLAN-DK, som benytter en lidt anden definition af anvendelsesbestemmelserne end Kommuneplanen

fra 1997. Det indebærer f.eks. at nogle områder får en anden bogstavbetegnelse (f.eks. BC

for bycenterområder i stedet for C og T for tekniske anlæg i stedet for D) og nogle mindre områder

lægges ind under naboområder. Principielt sker der dog ikke nogen ændring af de hidtidigt

gældende bestemmelser for størstedelen af enkeltområderne.

Kommuneplanens kortbilag

Til kommuneplanen hører følgende kortbilag:

• Hovedstrukturplan og rammer for lokalplanlægning, mål 1:15.000

samt en række temakort i mål 1:25.000

1. Kommunalt ejede og lejede arealer

2. Tekniske anlæg - transportkorridor m.m.

3. Oversigt over lokalplaner og byplanvedtægter


10

4. Fredningskort med tinglyste fredninger, beskyttelseslinier m.m

5. Beskyttelse af drikkevand, kildepladszoner m.m.

6. Beskyttelsesinteresser jf. Regionplan 2001

7. Skovrejsning og råstofindvinding jf. Regionplan 2001

8. By- og landzonegrænse samt områder der kan overføres til byzone

9. Overordnede stier, eksisterende og planlagte

På Hovedstrukturplanen vises arealanvendelsen og de enkelte områders rammebetegnelse. Rammebetegnelsen

refererer til rammebestemmelserne for enkeltområder i tekstdelen.

Infrastruktur med veje og overordnede stier, arealreservation til transportkorridor og transmissionsledning

for naturgas, regionplanbindinger med arealbeskyttelse, tinglyste naturfredninger og

beskyttelseslinier i henhold til naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinie, bindinger for vandog

råstofindvinding, områder udlagt til skovplantning, by- og landzonegrænse etc. fremgår af temakortene

i målestoksforhold ca. 1:25.000.

Kommuneplanens betydning

Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen og med den gældende lovgivning

på de områder, som planen beskæftiger sig med, f.eks. planlovgivning, miljølovgivning og

naturbeskyttelse.

Planen skal opfattes som en overordnet ramme for den fremtidige udvikling, en hensigtserklæring

for de mål, som byrådet vil arbejde for at gennemføre ud fra de til enhver tid givne forudsætninger

og økonomiske muligheder.

Den mere detaljerede planlægning af de enkelte områder fastlægges endeligt i lokalplaner ud fra

de rammer, som er vedtaget i kommuneplanen.

Kommuneplanen har formelt ingen direkte retsvirkninger over for borgerne, men da byrådet skal

arbejde for gennemførelsen af kommuneplanen, har byrådet mulighed for gennem udarbejdelse af


lokalplaner at sikre dette. Lokalplanerne tinglyses på de enkelte ejendomme og er dermed bindende

for grundejerne. Byrådet kan nedlægge forbud mod etablering af forhold, som ikke er i overensstemmelse

med kommuneplanens rammer.

11


FORUDSÆTNINGER, HOVEDSTRUKTUR

OG

MÅLSÆTNING


Den overordnede planlægning

si;» X^Sw^i

* !


16

1. Den overordnede planlægning

Landsplanlægning

De statslige landsplaninteresser varetages gennem miljøministerens godkendelse af regionplanerne

og ved udstedelse af bindende statslige forudsætninger for regionplanlægningen i form af

landsplandirektiver. Den statslige planlægningspolitik udmeldes gennem landsplanredegørelser,

som skal gøre rede for regeringens ønsker til den fremtidige udvikling.

Landsplanredegørelse 2000 "Lokal identitet og nye udfordringer" sætter fokus på samspillet mellem

den regionale udvikling og de lokale særkenders betydning for den lokale udvikling - herunder

også balancen mellem udviklingen i byområderne og i landdistrikterne.

I januar 2002 udsendte den nye regering debatoplæg til Landsplanredegørelse 2002 "Et Danmark

i balance", hvor der igen fokuseres på udviklingen i landdistrikterne, og på en afbalanceret udvikling

i hele landet.

Den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 havde en bæredygtig udvikling som hovedmål.

Der var bl.a. lagt vægt på:

• Begrænsning af udlæg til byvækst

• Udformning af en samlet detailhandelsstruktur

• Udformning af landdistriktpolitik

• Målrettet indsats for at nå en god vandkvalitet i 2010

• Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder

• Udpegning af værdifulde kulturmiljøer

• Stop for udlæg til nye ferie - og fritidsanlæg i Frederiksborg Amt.

• Høj beskyttelse af Kystnærhedszonen.


Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) overtog den 1. juli 2000 regionplanlægningen for de fem

amtslige enheder i Hovedstadsregionen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns

Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Regionplan 2001 blev vedtaget den 26. juni

2001. Den består af fem delplaner - en for hver enhed. Regionplanen for Frederiksborg Amt udstikker

de retningslinier for planlægningen som er retningsgivende for kommuneplanlægningen i

Karlebo Kommune.

Af betydning for Karlebo Kommune er de nye planer om at udbygge den trafikale sammenhæng i

Øresundsregionen bl.a. ved at styrke tværvejsforbindelserne Måløv-Allerød-Hørsholm/Kokkedal

og Frederikssund-Hillerød-Helsingør samt etablere en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg

for at fuldende sammenkoblingen i den såkaldte Øresundsring. HUR har efterfølgende i

april 2002 fremlagt et debatoplæg til Trafikplan 2003.

Ifølge Regionplanens hovedstruktur er Nivå betegnet som kommunecenter og lokal trafikterminal,

hvor der kan lokaliseres lokale kontor- og servicefunktioner på arealer til centerformål. Kokkedal

Station er trafikknudepunkt, hvor der kan lokaliseres regionale kontor- og servicefunktioner.

Detailhandel

I regionplanen er der fastsat bestemmelser om den fremtidige centerstruktur, tilladte butiksstørrelser

og udvidelsesmuligheder. Detailhandelsstrukturen består af fem niveauer. Nivå Center betegnes

som kommunecenter (niveau 3) og Holmegårdscentret som større lokal- og bydelscenter (niveau

4).

I Nivå Center kan der planlægges for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål

med et maksimalt bruttoetageareal på 2000 m 2 . Den maksimale butiksstørrelse må ikke

overstige 3000 m 2 til dagligvarer og 1000 mi 1500 m 2 til udvalgsvarer.

17


18

I Holmegårdscentret kan der planlægges for nybyggeri og omdannelse til butiksformål inden for

en ramme på 1000 m 2 . Den maksimale butiksstørrelse til dagvarer må ikke overstige 2000 m 2 og

for udvalgsvarer 500 nr.

Den samlede ramme for Karlebo Kommune til nybyggeri/omdannelse inkl. rummelighed i gældende

lokalplaner er på 3.500 m 2 heraf 2500 m 2 til dagligvarer og 1000 nr til udvalgsvarer.

Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen - dvs. de arealer, som ligger inden for en afstand på 3 km fra kysten - skal søges

friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Endvidere skal der

være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at inddrage nye arealer i byzone

eller planlægge for anlæg i landzone.

Transportkorridoren

Regionplanens arealreservation til transportkorridor berører store arealer i Karlebo kommune, idet

reservationen ligger i et bånd fra Kirkelte i vest til kommunegrænsen nord for Karlebo Teglværk i

øst. Der har været overvejelser om en forskydning eller indsnævring af transportkorridoren, men

i Regionplan 2001 er den hidtidige placering og udstrækning fastholdt. Anlæg inden for arealreservationen

kan blive aktuel i forbindelse med udbygning af de tværgående trafikale sammenhænge

som nævnt under regionplanen.

Boligudbygning

I Regionplan 2001 er der givet mulighed for at inddrage et landzoneareal nord for Brønsholm

Landsby til boligformål. Arealet ligger ud til Helsingørmotorvejen og langs afgrænsningen af


transportkorridoren. Det er et krav i regionplanen at et eventuelt nyt boligområde på arealet respekterer

arealreservationen til transportkorridor.

I de centrale dele af Kokkedal vil der i forbindelse med gennemførelsen af Vitaliseringsprojektet

blive udlagt nye boligområder inden for eksisterende byzone.

I Nivå er arealet nord for Nivå Center udlagt til boligformål alene og ikke som hidtil til både erhverv

og boliger.

Erhverv

Både i forbindelse med Vitaliseringen af Kokkedal og i forbindelse med forbedring af forholdene

omkring Nivå Station og Center vil der blive mulighed for at etablere nye erhvervsbyggerier inden

for eksisterende byzone. Nord for Nivå Center er erhvervsarealet ændret til boligformål.

Nye erhvervsbyggemuligheder for arbejdskraftintensive erhverv som kontor og serviceformål kan

ifølge regionplanen alene ske ved trafikknudepunkter inden for en afstand af 1 km fra station.

Det forudsættes samtidig, at de stationsnære arealer bebygges relativt tæt og forbeholdes til formål

med høj beskæftigelsesintensitet.

Nye og eksisterende ikke lokalplanlagte arealer, der ikke ligger stationsnært, må kun anvendes til

mere arealekstensive formål med en relativt lav bebyggelsestæthed.

Konsekvenszone og afstandskrav - Klassificering af erhvervsområder

For at undgå miljøkonflikter mellem virksomheder og miljøfølsomme anvendelser skal der ifølge

regionplanen fastlægges konsekvenszoner omkring erhvervsarealer svarende til den faktiske ellert

påtænkte anvendelse. Konsekvenszonerne skal afpasses efter områdets virksomhedstyper ud fra

19


20

en klassificering i henhold til principperne i "Håndbog for Miljø og Planlægning", Miljøministeriet

1991.

Etablerede virksomheder er generelt ikke sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis

naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse.

For at undgå konflikter skal det sikres, at områder til støjfølsom anvendelse - f.eks. boliger - ikke

kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at Miljøstyrelsens vejledende retningslinier

for støj fra virksomheder kan overholdes i de støjfølsomme områder jvf. de grænseværdier, som

fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, "Ekstern støj fra virksomheder" og nr. 5/1993

"Beregning af ekstern støj fra virksomheder".

Det åbne land

Det overordnede mål i det åbne land er at bevare landbrugsarealerne i størst mulig udstrækning -

dels for at sikre de produktive jorder for landbrugserhvervet og dels for at bevare de landskabelige,

biologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier i det åbne land.

Endvidere skal planlægningen sikre bevarelsen af livsvigtige ressourcer som vand og råstoffer.

I regionplan 2001 er der udpeget beskyttelsesområder for land og vand. Inden for disse må der ikke

inddrages arealer til byudvikling, og der må ikke opføres bygninger eller anlæg, som ikke er

nødvendige for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri.

En meget stor del af kommunes landzonearealer er omfattet af regionplanens beskyttelsesbestemmelser.


Nivå Delområdeplanen

Som et led i Amtets "Naturstrategi 1996-2005" er udarbejdet forslag til en helhedsplan for Nivåens

opland, "Nivå-delområdeplan". Delområdeplanen er et forsøg på en målrettet indsats for at

udføre integrerede natur- og miljøprojekter, der opfylder flere mål på samme tid. Målet er at forbedre

vandmiljøet og samtidig skabe bedre adgang til rekreative, landskabelige og kulturhistoriske

interesser.

Delområdeplanen indeholder bl.a. forslag til vandløbsrestaurering, frilægning af vandløb og stistrækninger.

Stien langs Nivåen vil gøre det muligt at gå eller cykle fra Nivå Bugt til skovområderne

i kommunens vestlige del og derfra videre til Fredensborg og Hillerød. Den endelige placering

af stierne fastlægges efter forhandlinger med lodsejerne. Endvidere er der udarbejdet en plejeplan

for de fredede arealer.

Den første etape af Nivåstien er allerede udført og blev indviet i sommeren 2002.

Vindmøller

I oktober 1996 vedtog byrådet tillæg nr. 3 til Kommuneplan 1993-2005 vedrørende placering af

vindmøller. Ifølge tillægget kan der i områder, som ikke er omfattet af særlige arealinteresser efter

en konkret vurdering gives tilladelse til opstilling af husstandsmøller. Byrådet har efterfølgende på

sit møde den 19. juni 2002 besluttet at foreslå, at der ikke skal kunne opstilles vindmøller i Karlebo

Kommune.

Beskyttelse afvandmiljø

Beskyttelse af grundvandsressourcerne og forbedring af de kemiske, fysiske og biologiske forhold

i vandløb, søer og kystvande prioriteres højt. Blandt andet er målsætningen for Nivå Bugt skærpet

21


22

i Regionplan 1997 (skærpet målsætning A3) af hensyn til de rekreative og naturvidenskabelige interesser

i området.

Med henblik på at sikre ovenstående mål er der udarbejdet en spildevandsplan 1998-2002 for

Karlebo Kommune.

Agenda 21

Inden udgangen af den første halvdel af byrådsperioden skal byrådet have udarbejdet en lokal

Agenda 21-strategi - dvs. en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21,

århundrede. Der skal offentliggøres en redegørelse for strategien med oplysninger om, hvorledes

den tænkes gennemført og hvordan befolkning, virksomheder, organisationer m.fl. inddrages i arbejdet.

Det hidtidige Agenda-21 arbejde har omfattet ansættelse af en grøn guide til at forestå projektet

"Bo og gro i Karlebo". Projektet har til formål at sætte forbedringer af natur- og miljøforhold på

dagsordenen i Karlebo kommune og at benytte økologiske tiltag som middel til at bygge bro på

tværs af forskellige kulturer mod en bæredygtig kulturel fællesnævner. Projektet er foreløbig forlænget

i en periode, idet man bl.a. kan se en sammenhæng med Vitaliseringen af Kokkedal.

Administrationen af landzonen

Regeringen har med en lovændring i juni 2002 vedtaget at overføre landzonekompetencen til

kommunerne med virkning fra 1. september 2002. Desuden har man vedtaget lempelser af de nuværende

bestemmelser for anvendelsen af overflødiggjorte landbrugsbygninger og for opførelse af

nybyggeri i landzonen (medhjælperboliger og aftægtsboliger).


Arealanvendelse og øvrige fysiske forhold

f ,vl 5s«?X / f

*• *


24

2. Arealanvendelse og øvrige fysiske forhold

Karlebo kommunes samlede areal er på godt 4000 ha. Byzonearealerne er alle beliggende øst for

Helsingørmotorvejen.

Boligområderne er koncentreret i de to byområder Nivå-Niverød og Kokkedal. Erhvervsområderne

er fortrinsvis placeret i tilknytning til Kongevejen mod Helsingør og imellem denne og Helsingørmotorvejen.

Vest for Helsingørmotorvejen findes samlede boligområder i tilknytning til landsbyerne Vejenbrød,

Karlebo, Avderød, Hesselrød, Gunderød, Kirkelte og Fredtofte.

Ca. en femtedel af kommunens areal er anvendt til bebyggelse og bymæssige funktioner, resten elskov

og landbrugsarealer. Skovene Kirkelte Hegn, Grønholt Hegn og Stasevang udgør ca. en tiendedel

af kommunens samlede areal. Skovene er alle statsejede.

Fredningsmæssige forhold

Der er en del fredede arealer i Karlebo kommune og en række arealer, som er pålagt

beskyttelsesbestemmelser i henhold til Naturbeskyttelsesloven fra 1992. Loven erstattede tre

hidtidige love: Naturfredningsloven, Sandflugtsloven og Naturforvaltningsloven.

Naturbeskyttelsesloven styrker naturbeskyttelsen på en række områder, og amter og kommuner

pålægges plejepligt på arealer, som ejes af de pågældende.

Langs Nivå Bugt og i ådalene omkring Nivåen og Usserød å er store arealer fredet ved Overfredningsnævnets

kendelse af 12.6.1990. Amtet har udarbejdet plejeplaner for arealerne og foretager

plejen.


I landområdet er der fredninger ved Kirkelte (kendelse af 1.6.1972), Karlebo Mølle (overenskomst

af 22.10. 1952) og Vintappergården i Avderød (overenskomst af 16.1.1975), samt en kirkefredning

af Karlebo Kirkes omgivelser.

Tinglyste fredninger samt beskyttelseslinier i henhold til naturbeskyttelsesloven er angivet på

temakort.

Særligt skal bemærkes vedrørende strandbeskyttelseslinien, at Folketinget i 1994 vedtog at udvide

strandbeskyttelseslinien fra 100 m til 300 m. Den endelige linieføring blev fastlagt i 2001 og de

nye regler trådte i kraft fra den 1. april 2001. Strandbeskyttelseslinien fremgår af oversigtskortene.

Beskyttelseslinierne administreres generelt af amtet. Dog administreres sø- og åbeskyttelseslinien

og skovbyggelinien i byzoneområder af byrådet.

25


Befolkning og boliger


28

3. Befolkning og boliger

Befolkning

Befolkningsudviklingen i Karlebo Kommune har været næsten konstant stigende siden 1980, men

i løbet af det sidste år har der været en mindre tilbagegang. Pr. 1. januar 2002 var der 19.584 indbyggere

i kommunen. Ca. 1.200 indbyggere bor vest for motorvejen i landdistriktet, mens de øvrige

bor næsten ligelig fordelt i Nivå/Niverød og Kokkedal - dog med en overvægt i Kokkedal

(9862 mod 8511).

I de næste tolv år forventes indbyggertallet at være næsten uændret på knapt 20.000 med tendens

til et svagt fald mod slutningen af perioden.

Skema over befolkningsudviklingen fra 1998 -2016

Fremskrivningsområder

1

2

3

4

Hele kommunen

Nivå Ni\enød

Kokkedal

Landdistrikter

1998

19757

8617

9951

1189

2002

Antal personer

2009 2016

19584 19747 19134

8511 8526 8050

9862 9985 9905

1211 1236 1180

Ændring 2002 - 2016

Antal

personer %

-450

-461

43

-31

Den aldersmæssige sammensætning i befolkningen viser en klar forskydning mellem aldersklasserne.

Der forventes et fald i aldersgruppen 25-59 årige og en stigning i aldersgruppen over 60 år.

-2,3

-5,4

0,4

-2,6


Ved periodens udløb i 2016 forventes der at være flere ældre over 60 år og færre skolebørn/børnefamilier.

I forhold til prognoserne på landsplan forventes en mindre tilvækst af 0-6 årige og et væsentlig

større fald i antallet af 16-42 årige. Det betyder at antallet af yngre og ældre børnefamilier vil falde.

Graf over befolkningssammensætning fra befolkningsprognose

2002

Antal

pertoner

Befolkningssammensætningen 2001 og 2016

(pr.1. januar)

30 35 40 45 50 55 60 65 70 75

Fem-års ildereklasser

80 85

29


30

Ifølge Danmarks statistik var der pr. 1. januar 2002 1874 indbyggere med udenlandsk statsborgerskab

- svarende til 9,6 % af befolkningen. Hertil kommer en stor gruppe indvandrere, som har

fået dansk statsborgerskab. Reelt har 3.250 (16,6 %) en anden baggrund end dansk, idet der i

sidstnævnte tal indgår såvel udenlandske statsborgere som indvandrere og efterkommere.

En stor del af indvandrerne er koncentreret i nogle af de almene boligbebyggelser. Igennem flere

år har kommunen og boligselskaberne gjort en stor indsats for at styrke integrationen og skabe

trygge og gode forhold for alle beboerne.

For at tiltrække og fastholde ressourcestærke borgere i og til de almene boligbebyggelser, indgik

byrådet i 1997 en aftale med boligselskaberne om anvisning af 25% af de ledige boliger. Desuden

har man som en forsøgsordning givet tilladelse til at pendlere kan få fortrinsret til tomme boliger

samt til at fravige bestemmelser om husstandsstørrelse, således at f.eks. ægtepar uden børn kan

komme ind i en større lejlighed end de ville have ret til efter de gældende regler.

Disse forsøg har i nogle af boligselskaberne været en succes mens de i andre ikke har haft større

effekt. Ordningen opretholdes i endnu en periode, bl.a. fordi den kan få betydning i forbindelse

med vitaliseringsplanerne i Kokkedal.

Boliger

Pr. 1. januar 2002 var der i alt 7.949 husstande i Karlebo Kommune, fordelt på ca. 33% etageboliger

og ca. 66%) haveboliger i form af parcelhuse eller kæde/rækkehuse.

Størstedelen af boligerne er ejerboliger (ca.60%), resten lejeboliger (ca. 35% almennyttige) eller

andelsboliger (ca. 2,5%).


Nye boligområder

I de seneste år har tilvæksten af nye boliger været meget begrænset. Kommunens boligområder

er på nogle få nær næstenudbygget, og den stigende efterspørgsel efter nye boliger kan ikke efterkommes.

Byrådet ønsker at imødekomme dette behov. Samtidig ønsker man at tiltrække yngre familier, så

man kan få en bredere alderssammensætning i befolkningen. Disse ønsker falder godt i tråd med

planerne om at styrke bykernen i Kokkedal og centerfunktionerne i Nivå og Kokkedal. Derfor har

byrådet arbejdet på at sikre udlæg af nye boligområder.

Det er byrådets mål at de nye boligområder skal appellere til aktive familier, der stiller krav til deres

boligform og deres omgivelser. Derfor skal områderne have høj kvalitet både ude og inde.

De centralt beliggende områder i Nivå og Kokkedal har de nødvendige kvaliteter til at opfylde

disse mål.

31


Kokkedal


4. Vitalisering af Kokkedal

Byrådet ønskede efter sidste revision af kommuneplanen at gøre en særlig indsats for at styrke

Kokkedal-området. Dels havde borgere i både Nivå og Kokkedal peget på behovet for at styrke

Kokkedals identitet, dels skulle byrådet tage stilling til den fremtidige anvendelse af det tidligere

rådhusområde ved Donse Å.

Rådhusadministrationen flyttede i 1997 til nye lokaler på Egevangen og de tidligere rådhusbygninger

blev revet ned. Derfor var der pludselig nogle ret store ubebyggede arealer til rådighed i

bymidten. Skulle der gøres noget for at styrke de centrale funktioner i Kokkedal, så var chancen

der nu.

Byrådet besluttede derfor at udskrive en arkitektkonkurrence. Man ønskede at få forslag til, hvorledes

der kunne skabes en reel bykerne med bymæssige funktioner og en bedre trafikstruktur i hele

Kokkedalområdet. Samtidig ønskede byrådet, at denne indsats skulle resultere i en bedre udnyttelse

af de menneskelige ressourcer i området. Byrådet lagde endvidere stor vægt på at bevare og

fremhæve bydelens grønne helhedsindtryk.

De eksisterende boligområder i Kokkedal blev overvejende etableret i 1970-erne, og byrådet lagde

derfor vægt på at tilføre bydelen aktiviteter og boliger, der kunne tiltrække yngre og aktive familier,

der bl.a. kunne påvirke alderssammensætningen, der har en vis "sølvbryllupstendens".

Arkitektkonkurrencen blev afgjort i forsommeren 2000. Det udvalgte projekt blev udstillet og

vurderet af en række eksperter. Desuden blev der gennemført en interview-runde med vigtige parter

i området, og på baggrund af resultaterne blev vinderprojektet bearbejdet. Byrådet godkendte

derefter i august 2001 en revideret helhedsplan for Kokkedal.

35


Den reviderede helhedsplan lå til grund

for det materiale, som blev fremlagt for

borgerne i debatoplæg til kommuneplanen

i oktober 2001.

37


Trafikale hovedtræk nu og i fremtiden

38

Visionen i Vitaliseringsforslaget

Den afgørende forudsætning for at gennemføre Vitaliseringsprojektet er en forlægning og forlængelse

af Holmegårdsvej, og en lukning af den østlige ende af Egedalsvej. Vejomlægningen giver

mulighed for at placere nogle nødvendige byfunktioner i Kokkedals centrum og for at skabe den

helt afgørende visuelle kontakt mellem bygaden, boligerne og bygrønningen. Nedlæggelsen af den

østlige del af Egedalsvej giver mulighed for at skabe en stor sammenhængende bygrønning med

Egedal og Egedal Kirke som vigtige elementer tæt på bymidten. Midt gennem bygrønningen løber

den frilagte og omlagte Donse Å som et særlig attraktivt landskabselement.

Endvidere er det hensigten med vejomlægningen at skabe en bedre overordnet trafikstruktur i

Kokkedal og en mere direkte forbindelse for flere borgere til Kokkedal Station og til København

og Helsingør. Desuden indebærer omlægningen at der kan skabes en klarere sammenhæng mellem

de grønne elementer i Kokkedal.

Ud til bygrønningen bliver der mulighed for at opføre attraktive boliger og andre funktioner, som

skal understrege indtrykket af bymæssig bebyggelse i bykernen.

Et af de afgørende elementer i Vitaliseringen af Kokkedal er at skabe nogle gode byrum, der kan

fungerélom attraktive mødesteder for borgerne .Xenteftbrvét er et af disse steder. Et andet Vigtigt

element er at tilføre kulturelle og servicebetonede aktiviteter, som kan gøre bymidten til et spændende

og oplevelsesrigt miljø. Der er talt om et eller flere "Byens huse", som skal kunne rumme

både kulturelle funktioner og mere praktiske kommunale og private funktioner.


Desuden er der et stort behov for at forbedre indkøbsmulighederne i Kokkedal. Udbygning af indkøbsmulighederne

i Holmegårdscentret kan ske i overensstemmelse med regionplanens detailhandelsrammer

som nævnt under den overordnede planlægning.

r*v

Muligheder for udformning af torv

39


Fremtidig Holmegårdsvej

SnH • Hobnegirdsvej nord tor Egedalsvej

lit

Premwuda CykaM/rabel KerataM HaM Kerabm Rabat /cytolitl Pramiwt«

(- 3,0 -.+-- 3.0 + - 2.76- -+ M - +-• 176 + 3 , 0 --+---M H

I- -feWbradd« IMm H

SnH - HolmegårisvBj syd tor Egedalsvej

¥

1 lit

Eitmn CytoM/ntwt Kentww HM. Kmtara RalMt/

H ».0 + 2.7* + tO + 2,78 + 3,0 + W H

h IDWbndOe 1»,8m H

40

¥

Holmegårdsvej

Den nuværende Holmegårdsvej er et resultat af den fremherskende opfattelse i 1960-erne, hvor

målet i trafikplanlægningen var en klar adskillelse af den kørende og gående trafik. Holmegårdsvej

er facadeløs, der er ingen cykelstier eller fortove langs vejen, og vejen ligger på nogle strækninger

lavere end de omgivende arealer, som en hulvej uden visuel kontakt til naboarealerne. Den

fungerer som bilvej og giver dermed de kørende opfattelsen af, at det er "deres" område. Hastigheden

bliver derfor let for høj.

Vejen kommer til at fungere som en barriere, der adskiller områderne.

Den nye Holmegårdsvej skal være en "bygade" med muligheder for at mødes, et gaderum med

mange aktiviteter. Bygaden skal ligge i samme niveau som naboarealerne - boligområderne,

bygrønningen og centertorvet - således at der er visuel kontakt. På bygaden skal der være plads

til kørende, cyklende og gående trafikanter. Bygaden skal udformes, så hastigheden naturligt sænkes,

f.eks. ved at gøre kørebanen smal, ved valg af beplantning og gadeinventar, og ved at udvide

og indsnævre gaderummet i kontakt med de tilstødende byrum.

Der skal samtidig være en klar opdeling af gaderummet, så trafikanterne kan færdes i sikkerhed til

de forskellige mål, hvad enten målet er skolerne, centret, idrætsfaciliteterne, butikkerne, de kulturelle

funktioner eller andre mødesteder.

Den nye bygade skal sammen med den store bygrønning, centertorvet og de nye funktioner i bymidten

skabe en helt ny og mere vital og positiv oplevelse af bydelen til gavn for borgerne og erhvervslivet.

Forlængelsen af Holmegårdsvej ud til Ådalsvej (i første omgang til kommunegrænsen til Hørsholm)

er med til at forbedre forbindelsen til Kokkedal station og samtidig opnår man en klarere

afgrænsning mellem boligområder og erhvervsområder. Vejens forlængelse helt ud til Ådalsvej vil

afhænge af en forhandling med Hørsholm Kommune og de berørte grundejere.


^

tf-yivj

Boliger langs Holmegårdsvej

V-i-

Nye boligområder i Kokkedal

I forbindelse med Vitaliseringen af Kokkedal opstår der flere nye boligområder både vest for

Holmegårdsvej og syd for den nye bygrønning.

Det er byrådets ønske at der skabes nogle attraktive boligområder med arkitektoniske og landskabelige

kvaliteter. Der ønskes spændende og varieret byggeri i gode materialer. Der lægges desuden

vægt på at det nye byggeri respekterer og tilpasser sig de eksisterende fine gamle bygninger

og landskabet omkring Donse Å samt den nye bygrønning med Egedal Kirke, som er et af de væsentlige

elementer i Vitaliseringsprojektet.

Det er også byrådets ønske at der skabes boligområder med fint samspil mellem ude og inde, med

små beskyttede opholdspladser og større fælles uderum mellem bygningskroppene.

Det er byrådets forventning at de nye områder skal kunne appellere til aktive familier, der stiller

krav til deres boligform og til deres omgivelser. Byggeriet skal tilføre området en høj kvalitet, det

skal opføres i gode sunde materialer og der skal lægges vægt på at anvende miljøvenlige og fremtidssikrede

materialer og metoder ved projekteringen.

Mulig udformning af Sundhedscenter

41


42

Det første boligområde, som bliver aktuelt, er det tidligere rådhusareal, hvor der foreslås placeret

en tæt-lav boligbebyggelse syd for den frilagte og omlagte Donse Å. Arealet er udbudt til salg i

forsommeren 2002. Bebyggelsen på arealet skal fastlægges i en lokalplan.

tj\


Debatoplægget og debatfaserne

Vitaliseringstankerne blev præsenteret i debatoplægget og gennemgået på et borgermøde.

Der blev endvidere nedsat fem borgergrupper med følgende temaer for Kokkedal:

- Skole, idræt og kultur

Egedalsvænge og boligområderne

Holmegårdscentret

- Erhvervsområdet

Bygrønningen

Som resultat af den første debatfase indkom der i alt 29 indlæg, hvoraf en stor andel handlede om

Kokkedal. Desuden udarbejdede hver af de fem temagrupper en fællesudtalelse.

I de indkomne bemærkninger blev der bl.a. lagt vægt på

- at de grønne elementer prioriteres højt

at ældreegnede boliger placeres tæt på center

at mediateket/biblioteket placeres i bymidten

at der etableres flere foreningslokaler

at den kollektive trafik ikke forringes

at Holmegårdscentret får et løft

at der tilføres kvalitet i form af god og varieret arkitektur

- at byggeri opføres i sunde og smukke materialer

at nyt byggeri tager hensyn til de eksisterende historiske bygninger

at der skabes gode og rigelige parkeringsforhold

at der etableres et egentligt centertorv med gode opholdsmuligheder

at der anvendes smukke belægninger og gedigent inventar i gade- og byrum

at veje og stier er hensigtsmæssige og sikre at færdes på

at kilen mellem bygrønning og Usserød ådal ikke indsnævres med nybyggeri

at der ikke bygges hen over den netop frilagte Donse Å

- at de nye områder planlægges ud fra en bæredygtig målsætning

43


''-r r^-i > 11—/" L'liumuu

•,nj^£]-u^ ,1 - JL -' ,i " ,,,,J "

.Jtoje af vejadgang nord om Egedalsvænge

Skitse af vej adgang syd om Egedalsvænge

44

Der var generelt stor begejstring for forslaget om at etablere et eller flere "Byens Huse" og en stor

samlet "Bygrønning", og der er mange bud på indholdet i byens huse og byens rum. Dette fremgår

også af fællesudtalelserne fra de grupper, som blev nedsat i forbindelse med første debatfase.

Den overvejende reaktion på Vitaliseringsforslaget har været meget positiv både fra borgerne og

fra erhvervslivet. I debatten til selve kommuneplanforslaget fremkom der ikke væsentlige nye

synspunkter, idet de fleste bemærkninger allerede var fremført i den første debatfase.

På enkelte punkter var meningerne så forskellige, at det ikke var muligt at skabe enighed. Det

gælder f.eks. vejadgangen til den østlige del af Egedalsvænge samt spørgsmålet, om tankstationen

skal opretholdes eller flyttes væk fra bymidten. Der har været argumenter både for og imod.

Når man foreslår så store og afgørende indgreb i en allerede etableret bystruktur, vil der dog næsten

uundgåeligt opstå diskussion om nogle af forslagene. Det er også sket her. Den væsentlige

diskussion er foregået vedrørende omlægningen af Holmegårdsvej og nedlæggelsen af den østlige

ende af Egedalsvej, idet den medfører, at der skal etableres en anden vejadgang til den østlige del

af Egedalsvænge. Der er efterfølgende gennemført en trafikanalyse, som har indgået i byrådets

endelige beslutning.

Det samlede indtryk fra de to debatfaser har været, at den sammenhængende bygrønning er et meget

væsentligt nyt element, som man ønsker fastholdt, og at beboerne i Egedalsvænge foretrækker

en vejadgang til den østlige del af Egedalsvænge etableret som en si ve vej over bygrønningen i

forlængelse af Brønsholmdalsvej. Man ønsker ikke en vejadgang nordfra, som både vil forringe

centertorvet og de nuværende stiforløb.


Kommuneplanforslaget

I kommuneplanforslaget fastholdes hovedgrebet med omlægning af Holmegårdsvej og afbrydelse

af Egedalsvej. I stedet forslås adgangen til Egedalsvænges østlige del etableret som en forholdsvis

smal ny vejforbindelse i en bue over grønningen fra Brønsholmdalsvej til Broengen. Hvis man

bruger bilen, vil ændringen betyde en mindre omvej til skole og center. For gående vil afstanden

være uændret enten via det eksisterende stisystem eller ad de nye stier gennem Bygrønningen. Afstanden

til Kokkedal station vil også være uændret.

I kommuneplanforslaget er der åbnet mulighed for at etablere Bygrønning, Centertorv, Byens

Huse, Sundhedscenter og flere nye boligområder ud fra de rammer, som er angivet i den bearbejdede

helhedsplan for Kokkedal og understøttet af de drøftelser der har været gennemført i forbindelse

med debatten.

V c/H ^ _ _

45


46

Mulig udformning af idrætslegeplads syd for skolerne

tdais'Lf CtMUt/f.


Helhedsplanen med mulig indretning af bygrønningen

47


Nivå


5. Nivå Station og Center

I Nivå er der behov for at forbedre adgangsforholdene ved Nivå station for ældre, handicappede,

cykler og barnevogne. Desuden er der behov for at skabe bedre muligheder for af- og pålæsning

og for parkering af cykler og biler. I forbindelse med løsningen af disse problemer ønsker byrådet

at skabe bedre sammenhæng mellem stationen og Nivå Center og smukkere og mere indbydende

stationsomgivelser. Samtidig ønsker byrådet at skabe muligheder for, at Nivå Center kan udvikles

i retning af større alsidighed med flere butikker, kontorer, serviceerhverv og boliger.

På begge sider af Nivå Station og langs med baneterrænet ligger ubebyggede arealer, der kan indgå

i realiseringen af byrådets ønsker. En del af arealerne skal bruges til at etablere en bedre adgang

til stationen og endvidere til parkering af tog-kundernes cykler og biler. En del af arealerne kan

rumme nyt byggeri, som kan medvirke til at skabe de ønskede forbindelser, sammenhænge og alsidighed

i byområdet omkring stationen og centeret.

I tidligere kommuneplaner har området omkring Nivå station og center været opdelt i adskilte enkeltområder

til trafik, centerformål, offentlige formål, erhvervsformål og forskellige boligformål.

Opdelingen skete i sin tid for at muliggøre opførelsen af boliger, institutioner, center og veje hver

for sig. I dag er hovedparten af disse bygninger og anlæg for længst etableret og behovet fremover

peger mere i retning af sammenhæng, fleksibilitet, variation, integration og blanding af de forskellige

funktioner i bymidten.

51


52

Debatoplægget og debatfasen

1 den indledende debat i efteråret 2001 ønskede byrådet svar på, om det vil være en god ide at opføre

nyt byggeri ved Nivå Station og Center til butikker, kontorer og serviceerhverv. Og om det

vil være en god ide at opføre nyt byggeri ved siden af stationsbygningen til f.eks. lokale serviceerhverv.

I løbet af debatfasen indkom en række forskellige svar, bemærkninger og ideer fra borgere, borgergrupper

og foreninger. Alle udtrykte enighed om behovet for at forbedre adgangsforholdene på

Nivå station og langt de fleste tilsluttede sig ideen om at opføre ny bebyggelse i forbindelse med

centeret og stationen. Der fremkom mange forslag om byggeri af butikker, boliger, liberale erhverv

eller måske parkeringshuse langs med banen, om udvidelse af Nivå Center med 1. og måske

2. sal til boliger og liberale erhverv, og om byggeri på den nuværende parkeringsplads hvis der

blev bygget p-huse langs banen. I debatten blev der også lagt vægt på at få etableret et medborgereller

kulturhus i centerområdet i Nivå.

På den østlige side af banen mente nogle, at der godt kunne bygges lidt i den tidligere stationsforstander-have

syd for stationsbygningen. Der blev både foreslået boliger og lægehus el.lign. Med

hensyn til byggeri ved Øresundsparken gav alle udtryk for at det ikke er ønskeligt.

Debatten viste desuden, at mange ønskede, at arealet nord for Nivåvej udlægges til flere boliger og

mindre erhverv end i den nuværende kommuneplan. Og at kommende erhverv bliver publikumsorienterede

virksomheder, der sammen med boligerne kan bidrage til et levende og varieret bybillede.

Som en følge heraf besluttede byrådet at foreslå området nord for Nivå Center udlagt til boliger

alene.

Anden debatrunde understregede de tidligere fremførte bemærkninger, og byrådet vedtog at der

skal tages hensyn til de indkomne bemærkninger ved udarbejdelsen af en helhedsplan for Nivå

Station og Center.


Nivå Station og Center - mulig udbygning

Formålet med kommuneplanforslaget

Nivå centerområde udgør det funktionelle tyngdepunkt i Nivå. Her er butikscenteret, biblioteket,

posthuset, skolen, hallen, sundhedscenteret, stationen og busforbindelserne. Centerområdet skal

styrkes som byens centrum ved hjælp af flere og nye funktioner (bl.a. boliger) så der bliver mere

liv på gader og torve. Centeret skal knyttes tættere sammen med stationen på en sådan måde, at

hverdagens trafik til og fra arbejde, indkøb mv. bliver både lettere og behageligere. I den forbindelse

vil det være ønskeligt, at der anlægges en perron vest for sporene, så der er direkte adgang til

53


54

Visionerne i Kommuneplanen

Nivå centerområde udgør det funktionelle tyngdepunkt i Nivå. Her er butikscenteret, biblioteket,

posthuset, skolen, hallen, sundhedscenteret, stationen og busforbindelserne. Centerområdet skal

styrkes som byens centrum ved hjælp af flere og nye funktioner (bl.a. boliger) så der bliver mere

liv på gader og torve. Centeret skal knyttes tættere sammen med stationen på en sådan måde, at

hverdagens trafik til og fra arbejde, indkøb mv. bliver både lettere og behageligere. I den forbindelse

vil det være ønskeligt, at der anlægges en perron vest for sporene, så der er direkte adgang til

toget fra centerområdet. Der skal endvidere være flere rare steder i bymidten, hvor folk kan mødes

uformelt. Arkitektur, design og materialer skal prioriteres, så bygninger, torve og gader fremstår

smukke, gedigne og indbydende; herunder at byens teglværks-fortid forbliver synlig.

Kommuneplanens rammebestemmelser giver mulighed for at der i centerområdet vest for banen

kan bygges nye boliger, butikker, serviceerhverv, kulturelle tilbud, parkeringshus mm. Byggeriet

vil kunne ske i form af flere etager ovenpå Nivå Center, eller evt. i form af helt nye bygninger.

Kommuneplanen giver mulighed for at bygge op til 3 etager for at opnå en større bymæssig tæthed.

Funktionerne må gerne blandes, f.eks. med butikker i stueetagen og boliger oven over. Det

skal bemærkes, at regionplanen sætter grænser for udvidelsesmulighederne.

Modsat den vestlige side af banen har den østlige side et mere provinsielt, næsten landligt præg.

Hovedparten af det historiske, landlige Nivå - landsbyen, teglværkerne og stationsbygningen ligger

øst for banen og området har et åbent og grønt præg. De forandringer og det nybyggeri, som

kommuneplanen åbner muligheder for, skal medvirke til at bevare og gerne understrege de forskellige

karakteristika vest og øst for banen.

Rammebestemmelserne giver øst for banen mulighed for at bygge i begrænset omfang i den tidligere

stationforstander-have. Et par nye bygninger meji boliger eller lokale serviceerhverv vil kunne

skabe en tættere ramme om og lidt mere liv på stationsforpladsen.


Arealet nord for Nivåvej

Nord for Nivå Center og Nivåvej ligger et stort ubebygget areal, som i den endelige kommuneplan

er udlagt til boligformål alene. Arealet skal, når det bebygges, knyttes tættere og mere direkte til

centeret og stationen via en broforbindelse over Nivåvej langs med jernbanen. Fra området er der

rig udsigt over de omkringliggende landskaber, som skal sikres og udnyttes i bebyggelsen af området.

Eksempelvis ved at bebyggelse udformes mest intensiv ved Nivåvej og Islandshøj parken og

mere spredt op mod søen i arealets nordøstlige hjørne. Arealet har hidtil været udlagt til at kunne

rumme 24.000 m 2 erhverv i den sydlige del og 8.000 m 2 boliger i den nordlige del. Med ændringen

kan der bygges op til 32.000 etagemeter til boliger alene. De hidtidige bestemmelser for boligområdet

udvides til at omfatte hele arealet nord for Nivåvej.

55


Brønsholm


Karlebo Kommune: Ca. 9 ha nordfor

Brønsholm

6. Nyt boligområde nord for Brønsholm

Der er stor efterspørgsel på boliger i Karlebo Kommune, men de eksisterende boligområder er

næsten udbygget. Byrådet foreslog derfor i forbindelse med regionplandebatten, at der blev udlagt

nogle mindre, nye områder til boligformål. Et enkelt af de foreslåede arealer blev taget med i Regionplan

2001, nemlig området nord for Brønsholm Landsby. Derfor indgik det som et af de tre

temaer i kommuneplanforslaget, at der udlægges et nyt boligområde nord for Brønsholm.-

Arealet ligger mellem Helsingørmotorvejen og Brønsholm Kongevej. Halvdelen af arealet er omfattet

af regionplanens transportkorridor, som er en arealreservation til eventuelle fremtidige anlæg,

hvor der ikke må bygges. Boligområdet skal sikres i forhold til støj fra de omgivende veje.

Det kan ske ved at etablere støjafskærmning på en del af arealet. Alligevel vurderes det, at der vil

kunne placeres et attraktivt boligområde på en del af det kuperede areal, hvor der også er en sø og

gammel bevoksning omkring et vandhul.

Adgang til det nye boligområde skal ske fra Brønsholm Kongevej.

Det samlede disponible areal uden for transportkorridoren udgør ca. 9 ha, men adgangsveje og

støjafskærmning vil beskære det faktisk anvendelige areal. Hvis man skal have en rimelig udnyttelse

af arealet, indebærer det at bebyggelsen skal være forholdsvis tæt f.eks, en række/kædehusbebyggelse

i 2 etager.

59


Boliger nordfor Brønsholm Landsby

60

Debatoplæg og debatfaser

Forslaget om at udlægge et nyt boligområde nord for Brønsholm Landsby indgik i debatoplægget

til kommuneplanen og der blev nedsat en borgergruppe med dette tema.

Der var en del indvendinger mod forslaget. Beboerne i Brønsholm udtrykte bekymring for, hvorledes

byggeriet ville påvirke landsbyens forhold. Man ønskede f. eks. ikke byggeri i flere etager.

En del var imod byggeri på området overhovedet, da man lagde vægt på at bevare udsynet over

det åbne landskab og det bynære grønne areal. Endelig blev det fremført, at man ønskede byggemulighederne

i Kokkedal udnyttet, før arealet nord for Brønsholm blev inddraget.

I kommuneplanforslaget blev arealet fastholdt til tæt-lav boligbebyggelse i maksimalt to etager.

Samtidig blev det foreslået, at udbygningen af boligområdet nord for Brønsholm blev prioriteret

efter udbygning af boliger i Kokkedal Bymidte.

I anden debatrunde fremkom atter synspunkter om at bevare arealet som landbrugsareal. På baggrund

af det store behov for nye boliger i regionen, har byrådet valgt at fastholde arealet til boligformål,

men tilkendegiver samtidig, at udnyttelsen af området skal prioriteres efter udbygningen

af bymidten i Kokkedal.

En indsigelse fra Hovedstadens Udviklingsråd resulterede i, at afgrænsningen af området er blevet

ændret og der samtidig er indføjet i rammebestemmelserne, at den del af området, som ligger i

transportkorridoren anvendes ekstensivt til f.eks. fællesareal/grønt område uden bygninger eller

tekniske anlæg. Selve bebyggelsen skal fastlægges i en lokalplan.


Øvrige ændringer


62

7. Øvrige ændringer

Ud over de tre hovedtemaer i Kokkedal, Nivå og Brønsholm var der behov for at justere kommuneplanen

for to ejendomme i kommunen. Dels Lyngebæksgård, der ligger i den fredede grønne kile

omkring Nivåen, og dels GI. Ullerødgård, der ligger på Ullerødvej ved viadukten under banen.

Kommuneplandebatten koncentrerede sig om de væsentligste temaer, vitaliseringen af Kokkedal,

Nivå station og Center samt byudvikling ved Brønsholm. Lyngebæksgård og GI. Ullerødgård indgik

ikke i debatten og der fremkom ikke bemærkninger eller ændringsforslag til de to områder.

Lyngebæksgård

Lyngebæksgård er en stor ejendom, der ud over landbrugsjorden omfatter en stor, statelig hovedbygning

og en avlsgård med yderligere en bolig. Hovedbygningen blev i 1948 indrettet til børnehjem

og fungerede som sådan indtil 1988. Avlsgården lejede Karlebo kommune i 1972 for at indretteungdomsskole,

mens landbrugsjorden blev bortforpagtet. Lkommuneplanen har bygningerne

på Lyngebæksgård hidtil været udlagt som offentligt formål, mens landbrugsarealerne er udlagt

som jordbrugsområde.

Hele Lyngebæksgård blev i 2001 overtaget af ejere, der ønsker at bo og drive landbrug på ejendommen.

For at bringe kommuneplanen i overensstemmelse med den faktiske anvendelse udlægges

bygningerne i kommuneplanforslaget til jordbrugsformål (J5) ligesom de omkringliggende

arealer. Det tidligere enkeltområde til offentligt formål (D53) sløjfes dermed.

Sløjfningen af enkeltområdet til offentligt formål er ikke til hinder for at ungdomsskolen kan fortsætte

på Lyngebæksgård indtil lejemålet ophører.


GI. Ullerødgård

GI. Ullerødgård er en tidligere landbrugsejendom, hvor stuehuset bruges til beboelse og de gamle

driftsbygninger er udlejet til erhverv. Ejendommen har hidtil været udlagt som en del af det offentlige

friareal langs Usserød Å. Ifølge de tidligere rammebestemmelser for ejendommen kan den

anvendes til boligformål, men ikke udstykkes eller yderligere bebygges. Byrådet vil gerne give

mulighed for at omdanne GI. Ullerødgård til en mindre boligbebyggelse med op til 9 boliger,

hvilket kræver en ændring af kommuneplanen.

I kommuneplanen ændres GI. Ullerødgård fra fritidsområde til boligområde (enkeltområde B71).

Rammebestemmelserne giver mulighed for at indrette boliger i de eksisterende bygninger, under

forudsætning af at helhedsindtrykket af den tidligere landbrugsejendom bevares, og at natur og

miljø langs Usserød Å ikke lider overlast.

63


Visioner og Økonomi

i i


66

8. Visioner og økonomi

Byrådet prioriterer Vitaliseringen af Kokkedal meget højt.

Det er byrådets håb, at en stor samlet indsats med Vitalisering af Kokkedal kan gøre bydelen til et

meget spændende og attraktivt sted at bo. Et sted hvor nye spændende boligmiljøer kan opstå omkring

en aktiv bykerne, hvor der er en mangfoldighed af tilbud til borgere i alle aldre og af alle nationaliteter.

Et sted hvor tingene udvikles, hvor der er musik, teater, billedkunst, idræt og handel,

et sted hvor folk kan færdes i tryghed og hvor man har lyst til at mødes. Et sted hvor det nuværende

grønne indtryk er fastholdt og forstærket, hvor vejene får et klart forløb og hvor stierne giver

sikre adgange til byens faciliteter. Kort sagt et sted, hvor borgere og erhvervsliv trives.

Forbedringer af forholdene omkring Nivå Station og Center foreslås udført sideløbende med

Vitaliseringen af Kokkedal. Det er byrådets håb, at en indsats for at forbedre adgangsforholdene

til Nivå Station kan kobles sammen med en generel udbygning af faciliteterne i Nivå til gavn for

borgere og virksomheder.

Det er endelig byrådets håb at en boligbebyggelse nord for Brønsholm - når tiden er inde - kan

blive et nyt attraktivt område for nye Karleboborgere, hvor boligerne ligger landskabelig smukt og

dog har let adgang til bylivets faciliteter.

Der er selvfølgelig en tæt sammenhæng mellem disse visioner og den økonomiske planlægning og

budgetlægning.

På grundlag af de foreliggende udbygningsplaner og sektorplaner er der udarbejdet en investeringsoversigt

for de nærmeste 4 år. Oversigten er opdelt på såvel skattefinansierede som brugerfinansierede

anlæg. Der er ikke udarbejdet en økonomisk oversigt for de efterfølgende år bl.a. fordi

statens aftaler med kommunerne udarbejdes for 1 år afgangen. Endvidere kan krav fra overordne-


de myndigheder, lovindgreb, tilskud, ændring i lånemuligheder og den generelle prisudvikling etc.

gøre det nødvendigt at foretage omprioriteringer.

Den udarbejdede investeringsplan ajourføres hvert år i forbindelse med budgetvedtagelsen for de

kommende 4 år, idet visse af de kommunale nyanlæg er nødvendige for at sikre det af byrådet

fastlagte serviceniveau for befolkningen, herunder antallet af arbejdspladser og erhvervstilbud i

kommunen, således at planen til stadighed vil vise, hvilke helt konkrete anlægsarbejder, der påtænkes

udført inden for perioden. Kommuneplanens beskrevne målsætninger for lokalområderne

vil indgå i disse årlige ajourføringer.

I forbindelse med budgetlægningen er der udgivet en serviceinformation "Mål og økonomi 2003",

der er godkendt af byrådet sammen med budgettet.

67


SKATTEFINANSIERET

INVESTERINGSOVERSIGT

2003-2006

i hele 1.000 kr.

Sted Tekst Udvalg

004061

010054

(021050

021051

030050

222040

023050

031058

031059

032054

021068

Vitalisering af kokkedal

Salg af ejendomme

Byens hus/Sundhedscenter

Centertorvet i Kokkedal

Bygrønningen i Kokkedal

Øvrige social og kulturelle foranstaltninger

Trafiksanering Holmegårdsvej

Statstilskud

Fritidsudbygning

Badebro, Strandvejen 334

Tennisbane, Græstedgård

Karsemosegård, idrætsanlæg

Fritidsudbygning

Fredtoften strøm

ØK

KFU/SSU

UTM

UTM

ØK

UTM

UTM

I ALT

UTM

KFU

KFU

KFU

I ALT

Budget

2003

-2.000

200

1.050

50

550

16.600

-555

15.895

185

55

572

150

962

Budget

2004

-17.939

16.656

3.193

1.133

1.493

4.120

-2.426

6.230

572

572

Budget

2005

14.715

53

53

2.544

-138

17.227

200

572

772

Budget

2006

16.350

2.616

-87

18.879

572

572


SKATTEFINANSIERET

Sted Tekst Udvalg

222004

222008

222009

222014

222015

222022

222026

222029

222037

222053

222054

222055

222056

222060

222062

222063

222064

222071

222088

222097

222120

Vej- og trafiksikkerhed

Teglbuen, omlægning

Cyklistplan

Nivå Center og trafikterminal

Statstilskud

Stistrækning langs GI. Strandvej

Brugervenlighed af stisystem

Adgangstorv v. Mariehøj, Sneglehuset

Niverødvej, svingbane ved Nivåvej

Egedalsvej, dobbeltrettet sti

Trafiksanering af landzonen

Teglværksvej-istandsættelse-forlængelse

Sanering af boligveje Kokkedal Vest

Sti Stejlpladsen og Teglværksvej

Trafikale forans. Brønsholmvej

Stibelysning - Brønsholmgårdsvej

Christianshusvej, sikker skolevej

Asfaltering af P-plads, Græstedgård

Indkørsel Flyglet

Coloplast, andel

Sti langs Mariehøj

Ny sti Lyngebækgård fra Møllevej

Byvejen - trafiksikkerhedsforanstalt.

GI. Strandvej, trafikforanstaltninger

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

IALT

Budget

2003

4.390

-2.855

0

250

435

250

100

150

-75

250

100

2.995

Budget

2004

200

675

250

445

1.050

500

500

250

100

50

125

4.145

Budget

2005

700

250

500

300

250

275

1.050

3.325

Budget

2006

250

250

500


SKATTEFINANSIERET

Sted Tekst Udvalg

Sted

376052

532054

532063

532073

070052

Tekst

Bygningsarbejder

Lyngebækgård, indretning af stald

Sundhedscenter Kokkedal

Nedlæggelse af 3 plejeboliger på Brønsholmdal

Brønsholmdalsparken, renovering

Andre bygningsarbejder

Retableringsplan vedrørende vandløb

1 ALT SKATTEFINANSIERET

Udvalg

BSU

SSF

SSF

SSF

IALT

UTM

IALT

Budget

2003

Budget

2003

270

280

550

205

205

20.607

Budget

2004

Budget

2004

818

818

0

11.765

Budget

2005

Budget

2005

0

0

21.324

Budget

2006

Budget

2006

0

0

19.951


BRUGERFINANSIERET

Sted Tekst

Spildevandsanlæg:

140000

141060

141063

141067

141068

141086

141087

141088

141090

141092

141096

141097

142055

143089

143090

143091

143093

143094

Spildevandsanlæg, tilslutningsbidrag

Kloakering syd for Egedalshallen

Revision af spildevandsplan

Hovedkloak, lokalplan 28

Kompensationsvandføring

Fraseparering af tagarealer

Kloakering af enkeltudledere

5 års eftersyn ved anlægsarbejder

Bassiner langs Usserød Å

Bassiner langs Donse A

Vitalisering Kokkedal, kloak

Renovering af hovedkloak

Kloakstik m.v.

Usserrød Renseanlæg

Nivå Renseanlæg, slamafvanding

Nivå Renseanlæg, renovering

Nivå Renseanlæg, nye installationer

Nivå renseanlæg, et-trins drift

| lait spildevandsanlæg

Vandforsyning:

1104051 Vandledning, Niverød Erhvervspark

104071 Vandforsyning, renovering

104080 Vitalisering, Kokkedal, vand

{lait vane forsyning

Udvalg

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

UTM

Budget

2003

-1.030

500

930

104

512

972

55

1.560

3.683

307

1.228

3.790

-1.895

100

-50

6.500

-3.250

14.016

208

1.040

1.049

2.297

Budget

2004

-6.746

307

512

951

104

512

3.1,20

55

1.535

1.535

1.739

3.683

307

512

870

-435

7.200

-3.600

12.161

Budget

2005

-3.278

307

951

102

512

2.046

55

2.046

1.535

256

3.683

307

4.000

-2.000

1.000

-500

2.400

-1.200

12.222

1.040 1.040

767 L

5 1

1.807 | 1.091

Budget

2006

-1.758|

600

951

512

2.046

55

2.046

150

3.683

307

4.000

-2.000

1.540

-770

11.362

1.040

51

1.091

| IALT BRUGERFINANSIERET | 16.313 13.968 13.313 12.453

TOTAL ANLÆG

ISKATTE-OG BRUGERFINANSIERET 36.920 i 25.733 | 34.637 32.404


RAMMER FOR

LOKALPLANLÆGNING

2002-2014


1. Rammer for Lokalplanlægning

Ved omlægningen af kommunens plangrundlag til digital form har man valgt at følge Miljø- og

Energiministeriets datamodel PlanDK, der gør det muligt at udveksle data mellem planmyndighederne.

I PlanDK har man en lidt anden definition end hidtil af områdeanvendelser, og det har givet anledning

til en forenkling af den hidtidige opdeling i enkeltområder.

I Kommuneplan 2001-2014 er nogle områder udgået eller optaget i naboområder, og nogle enkeltområder

har fået en anden betegnelse og i enkelte tilfælde en anden afgrænsning end de havde

i kommuneplanen fra 1997. Det sidste gælder især i de centrale dele af Kokkedal og Nivå.

Ændringer i områdebetegnelsen har medført konsekvensrettelser i rammebestemmelserne, men

anvendelsen af de enkelte områder er uændret i forhold til den forrige kommuneplan - bortset fra

rammebestemmelserne i de tre temaområder, Kokkedal, Nivå og Brønsholm.

Af hensyn til forståelsen er alle kommunens enkeltområder med tilhørende rammebestemmelser

medtaget i forslaget, selv om revisionen kun omfatter byrådets forslag til ændringer for de tre temaer:

Vitaliseringen af Kokkedal, Forbedringer af Nivå Station og Center samt nyt boligområde

nord for Brønsholm. Desuden er anvendelsen GI. Ullerødgård og Lyngebæksgård ændret.

Ifølge planlovens § 11 stk. 3 skal kommuneplanen fastlægge rammerne for indholdet af lokalplanlægningen.

Rammerne er grundlaget for byrådets udarbejdelse og vedtagelse af lokalplaner og skal samtidig

betragtes som det nødvendige bindeled mellem kommuneplanens hovedstruktur og lokalplanerne.

75


76

"Rammer for lokalplanlægning 2002-2014" vil sammen med hovedstrukturen udgøre den egentlige

kommuneplan og er grundlaget for kommunens fysiske, økonomiske og sektorielle planlægning.

Rammedelens andet afsnit indeholder nogle generelle bestemmelser for lokalplanlægningen. Herefter

følger rammebestemmelserne for enkeltområderne. På kortbilaget "Hovedstruktur og rammer

for lokalplanlægning" er enkeltområderne anført. Opdelingen er foretaget efter enkeltområdernes

dominerende anvendelse. Følgende kategorier er anvendt: Boligområder, blandede bolig og erhvervsområder,

centerområder, områder til offentlige formål, erhvervsområder, fritidsområder,

jordbrugsområder, landsbyer samt tekniske anlæg.


2. Generelle bestemmelser

I henhold til planlovens § 11 stk. 3 fastlægges i det følgende rammer for lokalplanlægningen i

Karlebo kommune.

Ved planlægningen af de enkelte områder skal det sikres, at alle forhold er i overensstemmelse -

ikke alene med rammebestemmelserne for enkeltområdet - men også med de øvrige forudsætninger

i kommuneplanen, såsom de miljømæssige, tekniske og økonomiske sammenhænge.

Anlæg og bebyggelse skal så vidt muligt ske i den rækkefølge, som er angivet i tidsfølgeplanen.

Rammebestemmelser for hele kommunen:

Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres,

- at der i henhold til regionplanen reserveres areal til transportkorridor,

- at der i henhold til landsplandirektiv reserveres areal til hovedtransmissionsledning for naturgas,

samt nødvendigt areal til anlæg af fordelingsledninger, kompressorstation og måler- og reguleringsstationer

m.v.,

- at bebyggelse og anlæg så vidt muligt udføres i den rækkefølge, som angives i tidsfølgeplanen,

- at der sikres arealer til anlæg afveje og stier i henhold til hovedstrukturen,

- at bestemmelserne i hovedstrukturen overholdes med hensyn til varmeforsyning, elforsyning,

vandforsyning samt spildevand, vandløb og affaldshåndtering.

77


78

Endvidere skal lokalplaner for nye områder sikre, at bebyggelsen placeres under hensyn til eventuelle

særlige landskabelige eller biologiske værdier i områderne.

Planlægningen skal desuden sikre, at der ikke som følge af arealernes anvendelse kan opstå konflikter

i forhold til grundvandsinteresser, trafik- og miljøkonflikter eller konflikter i forhold til

planlagt anvendelse i tilstødende områder.

Ved nye arealudlæg i landzone skal regionplanens retningslinier for støj forebyggelse iagttages.

Ved planlægning af byggeri skal kommunens handicappolitik iagttages.

Generelle bestemmelser for boligområder:

For boligområder, hvor der ikke i en lokalplan eller byplanvedtægt er fastsat bestemmelser om antallet

af boliger pr. parcel, skal det sikres:

- at grundstørrelsen for hver boligenhed i et tofamiliehus/dobbelthus ikke bliver mindre end 600

m 2 - dvs. at der ikke kan opføres dobbelthuse på grunde under 1200 nr.

Generelle bestemmelser for erhvervsområder:

Ved udarbejdelse af lokalplaner for arealer til erhvervsformål skal det sikres:

- at der tages hensyn til anvendelsen af tilstødende områders nuværende og fremtidige anvendelse,

- at miljøhensynene fremgår klart og er forudsigelige for såvel virksomheder som omboende,


at den i området forekommende virksomhedsstøj ikke overstiger de gældende støjgrænser i

henhold til Miljøministeriets vejledende normer. De vejledende afstande fra miljøfølsom anvendelse

-jvf. "Håndbog for Miljø og Planlægning" 1991 - er for virksomheder angivet efter

miljøklasse:

klasse 1

klasse2

klasse 3

klasse 4

klasse 5

klasse 6

klasse 7

0 meter

20 meter

50 meter

100 meter

150 meter

300 meter

500 meter

1 rammebestemmelserne for de enkelte erhvervsområder er angivet områdets miljøklasse.

Generelle bestemmelser for fritidsområder:

Ved udarbejdelse af lokalplaner for arealer til fritidsformål skal det sikres:

- at anvendelsen af områderne planlægges under hensyn til de landskabelige og biologiske værdier.

Generelle bestemmelser for ny bebyggelse i det åbne land:

Ved opførelse af ny beboelse i det åbne land kan tilladelsen gøres betinget af en særlig placering

eller udformning af bebyggelsen. Som udgangspunkt følges de retningslinier, som er fastlagt for

bebyggelsen i landsbyerne.

79


80

3. Rammebestemmelser for enkeltområder

Enkeltområdernes inddeling

Enkeltområderne er betegnet ved et bogstav, der angiver områdets dominerende formål, efterfulgt

af et nummer.

Bogstavbetegnelsen har følgende betydning:

B : Boligområde 81

BE: Blandet Bolig- og Erhvervsområde 115

BC: Bycenterområde 118

D: Offentlige formål 120

E : Erhvervsområde 129

F : Fritidsområde 145

J : Jordbrugsområde 159

L : Landsby 161

T : Tekniske anlæg 164


3.1 Boligområder

Bl For enkeltområde B1, Damgården (eksisterende, overvejende åben-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre;

a. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 25. Bebyggelsesprocenten

for de enkelte parceller må ikke overstige 25, dog således, at de parceller,

der er under 600 m 2 , må bebygges med indtil 150 etagekvadratmeter excl.

garage/carport og udhus. For rækkehusene gælder, at der uanset parcellernes

størrelse må bebygges med ind til 175 etagekvadratmeter på hver parcel,

c. at antallet af boliger inden for området maksimalt må være 180,

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vz etage,

e. . at mindst 25% af arealet anvendes til større samlede friarealer af forskellig karakter,

fælles for området.

f. at der som betingelse for områdets ibrugtagen etableres støjafskærmning mod

Niverød Kongevej (landevej nr. 502) i form af en beplantet jordvold i mindst 3

meters højde,

81


82

g. at der som betingelse for områdets ibrugtagen etableres et skovbeplantet afskærmningsbælte

mellem boligområdet og idrætsanlægget. Der skal kunne etableres

stier gennem området,

Enkeltområde B1 er omfattet af lokalplan nr. 24, Damgården.

B2 For enkeltområde B2, boligbebyggelsen Niverød III (eksisterende tæt-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhverv typer, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold

til omgivelserne,

b. at der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg

til brug for områdets beboere.

Enkeltområde B2 er omfattet af byplanvedtægt nr. 3.

B3 For enkeltområde B3, Mariehøj/boligbebyggelsen Niverød IV (eksisterende tæt-lav

boligområde), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral


. og lignende, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området

uden genevirkninger i forhold til omgivelserne,

c. at Niverødgårdens anvendelse fastlægges til offentlige formål som undervisningsformål

samt institutions- og fritidsformål,

d. at der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg

til brug for områdets beboere,

e. at der skal sikres støjafskærmning mod Niverød Kongevej (landevej nr. 502) i

form af en beplantet jordvold i mindst 3 meters højde.

Enkeltområde B3 er omfattet af byplanvedtægt nr. 4.

B4 For enkeltområde B4, Holtebakken (eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at yderligere bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med bestemmelserne i

byplanvedtægt nr. 25.

Enkeltområde B4 er omfattet af byplanvedtægt nr. 25.

83


84

B5 For enkeltområde B5, Byvejen og Rødehusvej (eksisterende ældre boligområde med

en blanding af åben-lav og tæt-lav) gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål med tilhørende kollektive anlæg,

såsom børneinstitutioner, varmecentral, medborgerhus og lignende, samt

nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger

i forhold til omgivelserne,

b. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom inden for området ikke overstiger

25.

Dog kan der, hvis der udarbejdes en samlet plan for en del af området, tillades

en højere bebyggelsesprocent under forudsætning af, at ny bebyggelse indpasses

i det eksisterende miljø, og at der udlægges passende friareal.

c. Den enkelte ejendom kan, uanset størrelse, bebygges i overensstemmelse med

den samlede for delområdet udarbejdede plan.

d. at al nybygning, ombygning og ændring af eksisterende bebyggelse skal udføres

således, at bebyggelsen harmonerer med enkeltområdets særlige karakter,

e. at særligt bymiljø og enkeltbygninger bevares.

En del af enkeltområde B5 er omfattet af lokalplan nr. 47, Rødehusvej og lokalplan nr.

35, Bofællesskab på Byvejen.

B6 For enkeltområde B6, Birkedommer Allé m.v. (eksisterende overvejende åben-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:


En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, varmecentral og lignende, samt nærmere angivne

erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til

omgivelserne,

b. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage.

Enkeltområde B6 er omfattet af byplanvedtægt nr. 2 med tillæg nr. 1.

B7 For enkeltområde B7, Tjørnen m.v. (eksisterende åben-lav boligområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne, f.eks. lægehus,

b. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1V2 etage.

Enkeltområde B7 er omfattet af byplanvedtægt nr. 3. En del af området er endvidere

omfattet af lokalplan nr. 54, Lægehus i Niverød.

85


86

B8 For enkeltområde B8, Hasselhøj m.v. ( eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b." at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 25,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage,

d. at antallet af boliger inden for området ikke overstiger 250,

e. at der indpasses areal til et lokalcenter.

Enkeltområde B8 er omfattet af lokalplan nr.15, Tæt-lav ved Islandshøj.

B9 For enkeltområde B9, Islandshøjparken (eksisterende etageboligområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleslokaler, varmecentral og lignende, samt

nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger

i forhold til omgivelserne,


. at der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg

til brug for områdets beboere,

c. at der på den del af området, der er beliggende vest for Islandshøj vej, kun må

opføres anlæg og bebyggelse til fritidsaktiviteter. Bebyggelsen må kun opføres i

een etage og det bebyggede areal må ikke overstige 500 nr.

Enkeltområde B9 er omfattet af byplanvedtægt nr. 16 med tillæg nr. 1.

Den del af enkeltområde B9, som ligger vest for Islandshøj vej, er omfattet af lokalplan

nr. 58, Fritidsområde i Niverød.

BIO For enkeltområde BIO (delvis eksisterende tæt-lav boligområde ved Islandshøj), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleslokaler, varmecentral og lignende, samt

nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger

i forhold til omgivelserne,

b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke må overstige 45,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 3 etager, dog må der yderligere etableres

parterreetage i et nærmere begrænset omfang,

d. at antallet af boliger ikke overstiger 175,

e. at området betjenes med vejadgang fra vest.

87


88

Enkeltområde BIO er omfattet af lokalplan nr. 28, Boligområde syd for Islandshøj.

BH For enkeltområde Bil (delvis eksisterende tæt-lav boligområde ved Nivå Center),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleslokaler, varmecentral og lignende, samt

nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger

i forhold til omgivelserne,

b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke må overstige 45,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 3 etager, dog må der yderligere etableres

parterreetage i et nærmere begrænset omfang,

d. at antallet af boliger ikke overstiger 175,

e. at områdets sammenhæng med tilgrænsende områder, hovedtrækkene i områdets

vej- og stibetjening samt byggelinier i forhold til omgivende veje fastlægges i

overensstemmelse med bestemmelserne i byplanvedtægt nr. 18 med tilhørende

fodnoter samt i henhold til den vedtagne trafikplan for området.

Enkeltområde Bil er omfattet af lokalplan nr. 22, Bolig- og Institutionsområde ved

Nivå Center. En del af området er endvidere omfattet af byplanvedtægt nr. 18.

B12 For enkeltområde Bl2, Nivåpark (eksisterende overvejende tæt-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:


En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke må overstige 25,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage,

d. at der midt gennem området i nord-sydlig retning etableres et friareal, varierende

fra 20 til 45 meters bredde, som friholdes for bebyggelse,

e. at områdets vestlige del vej betjenes fra en selvstændig vej fra Niverødvej og

områdets østlige del vej betjenes fra Nivåvænge,

f. at antallet af boliger ikke overstiger 170.

For enkeltområde Bl2, Nivåpark (eksisterende boligområde), er der ikke ændret i

rammebestemmelserne, men der er vedtaget en lokalplan for den sydlige del af området,

som giver mulighed for opførelse af 38 fritliggende parcelhuse.

Enkeltområdet er herefter omfattet af lokalplanerne 14 og 87. Lokalplan nr. 14, Boligbebyggelsen

Nivå Park, gælder for områdets nordlige del op mod Niverødvej, mens

lokalplan nr. 87, Boligbebyggelse syd for Nivå Park omfatter den sydlige del ned mod

de fredede arealer.

B13 For enkeltområde Bl3, Nivåvænge og Åtoften (eksisterende tæt-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

89


90

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der kan opføres yderligere bebyggelse til enkelte mindre fællesanlæg til brug

for områdets beboere, samt at der kan gives mindre tilbygningsmulighed under

forudsætning af, at der gennemføres en samlet vurdering af og plan for udbygningsmulighederne,

der kan godkendes af byrådet.

Enkeltområde B13 er omfattet af byplanvedtægt nr. 1.

B14 For enkeltområde Bl4, Sølystparken, Skovparken m.v. (eksisterende åben-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage.


Enkeltområde B14 er udvidet med den tidligere havnefogedbolig på østsiden af

Strandvejen. I en eventuel lokalplan skal den tidligere havnefogedbolig fastlægges til

boligformål.

Enkeltområde B14 er vest for GL Strandvej omfattet af byplanvedtægt nr. 26.

Endvidere er en mindre del af enkeltområde B14 omfattet af lokalplan nr. 42A, GI.

Strandvej ny strækning.

Området omkring Vibevej er omfattet af lokalplan nr. 34, Vibevej.

B15 For enkeltområde B15, boligbebyggelsen Lergravsparken (eksisterende tæt-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg

til brug for områdets beboere.

Enkeltområde B15 er omfattet af byplanvedtægt nr. 14.

91


92

B16 For enkeltområde Bl6, Vinkelvej m.v. (eksisterende åben-lav boligområde), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der ikke ved bebyggelse af et ubebygget areal åbnes mulighed for, at bebyggelsesprocenten

for det pågældende areal under eet overstiger 25, samt at der i

øvrigt ikke åbnes mulighed for, at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom

overstiger 25,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage.

Enkeltområde B16 er øst for Niverødvej omfatter af lokalplan nr. 9, Nivå Landsby. En

del af det øvrige enkeltområde B16 er omfattet af byplanvedtægt nr. 1.

B17 For enkeltområde B17, Nivå Landsby, eksisterende blandet boligområde, gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,


. at der indpasses areal til et lokalcenter,

c. at bebyggelsesprocenten for området ikke overstiger 25 samt at bebyggelsesprocenten

for hver enkelt ejendom eller for flere ejendomme, for hvilke der fastlægges

en fælles bebyggelsesplan, ikke overstiger 25,

d., at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage,

e. at der fastlægges byggebestemmelser, som sikrer, at den eksisterende bebyggelses

karakter bevares, og ny bebyggelse udføres med former og materialer, der

harmonerer med den eksisterende bebyggelse,

f. at karakteristiske træer og trægrupper bevares.

Enkeltområde B17 er omfattet af lokalplan nr. 9, Nivå Landsby.

Endvidere er en del af området øst for GI. Strandvej omfattet af lokalplan nr. 43, GI.

Tømmerhandel i Nivå.

B18 For enkeltområde Bl8, Rantzausvej (eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål og sognegård, herunder nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne samt menigheds,

b, at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 25,

93


94

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage,

d. at antallet af boliger ikke overstiger 8,

e. at området vejbetjenes fra Rantzausvej.

f at der udlægges parkeringsareal til boliger og sognegård.

Enkeltområde Bl 8 er omfattet af lokalplan nr. 40, Menighedshus og 8 boliger.

B19 For enkeltområde Bl9, Stejlepladsen i Nivå (delvis eksisterende tæt-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom fælleshus og lignende,

b. at bebyggelsen fastlægges efter en samlet plan for hele området,

c. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 25,

d. at antallet af boliger inden for området ikke overstiger 30,

e. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage.

Byrådet kan dog tillade at boligerne opføres med en facadehøjde på max. 4 m

mod omgivende veje og stier og i to etager mod områdets midte.


f. at der fastlægges bestemmelser, som sikrer, at ny bebyggelse udføres med former

og materialer, der harmonerer med den omgivende landsbybebyggelse,

g. at karakteristiske træer og beplantning bevares,

h. at der gøres rede for vejstøj og konsekvenszone fra erhvervsområde E4.

Enkeltområde Bl 9 er omfattet af lokalplan nr. 36A, Stejlepladsen i Nivå.

B 20 For enkeltområde B20, boligområde nord for Nivå Center (nyt tæt-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg,

b. at boligbebyggelsen opføres efter en samlet plan

c. at der maksimalt kan opføres 32000 m 2 boligareal på området.

d. at bebyggelsen opføi'es i maksimalt to etager med eventuel udnyttet tagetage,

e. at bebyggelsen opføres i gedigne materialer med tegltage, der har en hældning

mellem 22° og 45°

f at der udlægges 1 Vi parkeringsplads pr. bolig,

g. at områdets får adgang fra Nivåvej,

95


96

h. at den nordøstlige del af området udlægges til grønt område fælles for hele boligområdet.

i. at der gøres rede for støjkonsekvenszone fra Kystbanen,

j. at den eksisterende hovedsti langs Nivåvej sikres i forbindelse med vejadgang

til området, idet adgangsvejen skal føres niveaufrit over hovedstien,

k. at området overføres til byzone.

B 21 For enkeltområde B21, Boligområde ved Johannes Hages Allé (nyt tæt-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre;

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål - herunder ældreboliger - med

tilhørende kollektive anlæg,

b. at bebyggelsen fastlægges efter en samlet plan for hele området,

c. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 30,

d. at antallet af boliger ikke overstiger 30,

e. at bebyggelsen opføres med facader overvejende i tegl, med tage dækket med

tegl og en taghældning mellem 22° og 45°,

f. at der udlægges mindst 1 Vi parkeringsplads til hver bolig,


g. at der sikres vejarealer til en eventuel regulering af Niverødvej ved vejtilslutningen

til Nivåvej,

h. at arealet vejbetjenes fra Johannes Hages Allé.

En del af enkeltområde B21 er omfattet af byplanvedtægt nr. 18.

B51 For boligområde B51, Kokkedal Vest (eksisterende åben-lav boligområde), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der udlægges fælles friarealer,

c. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25,

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage.

Enkeltområde B51 er omfattet af byplanvedtægterne nr. 5, nr. 11 og nr. 12 med tillæg

nr. 1.

Endvidere er en lille del af enkeltområde B51 omfattet af lokalplanerne nr. 8, Sti ved

Blomsterager og lokalplan nr. 21, Karsemosegård.

97


98

B52 For enkeltområde B52, Hvedevænget (eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg

til brug for områdets beboere, samt tilbygningsmulighed for den enkelte ejendom

ved at rykke facaderne ud i tagudhængets bredde, således at stueetagens

areal kan øges med max.8 m 2 ,

c. at der etableres støjafskærmning mod Brønsholm Kongevej (landevej nr. 502) i

form af en beplantet jordvold i mindst 3 meters højde.

En del af enkeltområde B52 er omfattet af byplanvedtægt nr. 28.

Enkeltområde B52 er desuden omfattet af lokalplan nr. 93, Hvedevænget.

B53 For enkeltområde B53, boligbebyggelserne Holmegårdsparken, Nordhøj parken og

Blåbærhaven (eksisterende etageboligområde), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærme-


e angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at eventuel yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til brug

for områdets beboere, fastlægges i en lokalplan.

Enkeltområde B53 er omfattet af byplanvedtægt nr. 6 med tillæg nr. 1.

B54 For enkeltområde B54, boligbebyggelsen Holmegårdsvænget (eksisterende tæt-lav boligområde)

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligmål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold

til omgivelserne,

" b. at der ikke opføres yderligere, bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg

til brug for områdets beboere.

Enkeltområde B54 er omfattet af byplanvedtægt nr. 6.

B55 For enkeltområde B55, Egedalsvænge (eksisterende etageboligområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

99


100

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg

til brug for områdets beboere.

Enkeltområde B55 er omfattet af byplanvedtægt nr. 6.

B56 For enkeltområde B56, boligbebyggelsen Enghaven (eksisterende tæt-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fællesanlæg

til brug for områdets beboere.

Enkeltområde B56 er omfattet af byplanvedtægt nr. 17 med tillæg nr. 1.

B57 For enkeltområde B57, Brønsholmdalsvej 2-40 (eksisterende tæt-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:


a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at yderligere bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med den af byrådet

godkendte generelle tilbygningsmulighed.

Enkeltområde B57 er omfattet af byplanvedtægt nr. 17.

B58 For enkeltområde B58, Fasanvænget (eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der kan opføres yderligere bebyggelse til enkelte mindre fællesanlæg til brug

for områdets beboere, samt at der kan gives mindre tilbygningsmulighed under

forudsætning af, at der gennemføres en samlet vurdering af og plan for udbygningsmulighederne,

der kan godkendes af byrådet.

Enkeltområde B58 er omfattet af lokalplan nr. 72, Boligbebyggelsen Fasanvænget.

101


102

B59 For enkeltområde B59, boligbebyggelsen Ullerød Have (eksisterende tæt-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 25,

c. at bebyggelsen skal opføres i 1 og 2 etager.

d. at antallet af boliger inden for området ikke overstiger 104,

e. at der kan opføres yderligere bebyggelse til enkelte mindre fællesanlæg til brug

for områdets beboere, samt at der kan gives mindre tilbygningsmulighed under

forudsætning af, at der gennemføres en samlet vurdering af og plan for udbygningsmulighederne,

som kan godkendes af byrådet,

f. at boligbebyggelsen holdes i en afstand af 140 m fra jernbanen,

g. at mindst 30% af området udlægges som fælles opholdsareal,

h. at der indpasses areal til et lokalcenter.

Enkeltområde B59 er omfattet af lokalplan nr.13, Boligbebyggelsen Ullerødhave.


B60 * For enkeltområde B60, Jellerød Have (eksisterende tæt-lav boligområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkningér i

forhold til omgivelserne,

b. at ombygning og udvidelse af den eksisterende bebyggelse kun kan ske i overensstemmelse

med en godkendt lokalplan,

c. at det store friareal nord for boligparcellerne friholdes for al anden bebyggelse

end det under punkt a nævnte fælleshus,

Fælleshusets placering og udformning skal fastlægges i lokalplanen.

Enkeltområde B60 er omfattet af lokalplan nr. 56, Jellerød Have.

B61 For enkeltområde B61, Nordskrænten og boligbebyggelsen Ullerødpark (eksisterende

tæt-lav boligområde), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

103


104

b. at der kan opføres yderligere bebyggelse til enkelte mindre fællesanlæg til brug

for områdets beboere, samt at der kan gives mindre tilbygningsmulighed under

forudsætning af, at der gennemføres en samlet vurdering af og plan for udbygningsmulighederne,

som kan godkendes af byrådet,

c. at der kan etableres støjafskærmning mod ny Ådalsvej.

En del af enkeltområde B61 (Nordskrænten) er omfattet af byplanvedtægt nr. 9.

Endvidere er en del af enkeltområde B61 omfattet af lokalplan nr. 44A, Boligbebyggelsen

Ullerødpark.

B62 For enkeltområde B62, Udsigten m.v.(eksisterende åben-lav boligområde), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der udlægges fælles friarealer,

c. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25,

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage.

Enkeltområde B62 er omfattet af byplanvedtægt nr. 9.


B63 For enkeltområde B63, GI. Kokkedal (eksisterende, overvejende åben-lav boligområde),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der udlægges fælles friarealer,

c. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25, dog undtaget

enkelte ejendomme, der er udstykket og bebygget med en højere bebyggelsesprocent,

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage,

e. at der indpasses areal til lokalcenter,

f at der inden for området skal sikres areal til Jellerød Renseanlæg,

g. at der i området skal optages retningslinier for trafiksanering.

h. at der kan placeres et stianlæg på arealet langs Kystbanen samt faciliteter til cykelparkering

ved Kokkedal Station.

En mindre del (den nordligste) af enkeltområde B63 er omfattet af byplanvedtægt nr.

6. Endvidere er den østlige del af arealet omfattet af lokalplan nr. 18, Sti ved Kystbanen.

105


106

B64 For enkeltområde B64, Kokkedal Øst (eksisterende åben-lav boligområde), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål med tilhørende kollektive anlæg

såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende, samt nærmere

angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i

forhold til omgivelserne,

b. at der udlægges fælles friarealer,

c. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25,

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 Vi etage,

e. at der etableres støjafskærmning mod ny Ådalsvej.

B65 For enkeltområde B65, Mikkelborg (eksisterende åben-lav boligområde), gælder føl­

gende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål,

b. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom inden for området ilcke overstiger

25, og at bebyggelsen opføres som åben-lav boligbebyggelse.

Enkeltområde B65 er omfattet af lokalplan nr. 68, Mikkelborg vest for Strandvejen.


B 66 For enkeltområde B66, Ullerødgård (nyt åben-lav boligområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

såsom fælleshus og lignende,

b. at bebyggelsen fastlægges efter en samlet plan for hele området,

c. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke overstiger 25,

d. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end én etage uden udnyttelig tagetage,

e. at antallet af boliger inden for området ikke overstiger 24 (én eksisterende + 23

nye),

f. at den eksisterende sø bevares,

g. at der omkring den eksisterende sø etableres et samlet friareal, der friholdes for

bebyggelse,

h. at der anlægges en rekreativ sti gennem friarealet,

i. at eksisterende værdifuld beplantning bevares,

j. at området vejbetjenes fra de eksisterende boligveje, Dådyrvænget og Hjortevænget.

Enkeltområdet B66 er omfattet af lokalplan nr. 90, Ullerødgård.

107


108

B67 For enkeltområde B 67, Mikkelborg Øst, (eksisterende åben-lav boligområde), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at området fastlægges til boligformål,

b. at der ilcke opføres væsentlig ny bebyggelse,

c. at eksisterende værdifuld beplantning bevares,

d. at den nordligste bebyggede ejendom matr. nr. Ib Ullerød by, Karlebo, overføres

til byzone.

e. at ejendommen matr.nr. 2m m.fl. Ullerød by (Sankt Josephs Kirke) anvendes til

kirkelige formål og rekreationshjem,

f. at ejendommen matr.nr. 3d m.fl. Ullerød by, (Københavns kommunes optagelseshjem)

anvendes til døgninstitution.

Enkeltområde B67 er omfattet af lokalplan nr. 71, Mikkelborg øst for Strandvejen.


B 68 For enkeltområde B68, nyt, overvejende tæt-lav boligområde vest for Holmegårdsvej,

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

og institutioner, til sundhedscenter med tilhørende ældreboliger, samt til liberale

erhverv, som kan indpasses i bygningerne ud mod Holmegårdsvej uden

genevirkning for omgivelserne.

b. at bebyggelsen placeres radialt i forhold til den omlagte Holmegårdsvej og

bygrønningen, således at der skabes størst mulig visuel kontakt mellem bebyggelsen,

dennes friarealer, den nye vej og bygrønningen.

c. at området planlægges under et med henblik på at skabe såvel sammenhæng som

variation i de nye byrum langs grønningen.

d. at bebyggelsen opføres i maksimalt tre etager med eventuel udnyttelig tagetage.

e. at bebyggelsen opføres i gedigne og sunde materialer.

f. at bebyggelsen projekteres ud fra en bæredygtig målsætning i hele levetiden.

g. at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 60.

h. at der sikres variation i boligstørrelser og indretning.

i. at der sikres gode og trafiksikre adgangsforhold.

j. at der udlægges tilstrækkelige p-pladser og minimum 1 Vi p-plads pr. bolig.

109


110

k. at der langs områdets østlige afgrænsning kan anlægges en ny bygade (ny Holmegårdsvej).

B 69 For enkeltområde B 69, Mølledammen i Kokkedal, nyt tæt-lav boligområde, gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg,

b. at bebyggelsen indpasses i landskabet med særligt hensyn til Donse Å , bygrønningen

og de eksisterende historiske bygninger, samt at ny bebyggelse langs

åen opføres som længehuse vinkelret på denne,

c. at åens naturlige opstuvning ikke forhindres,

d. at bebyggelsen indgår i et arkitektonisk samspil med "Den gule Bygning" og

Sundhedscenter Brønsholmdal,

e. at bebyggelsen opføres efter en samlet plan for hele området,

f. at bebyggelsen opføres i gedigne og sunde materialer med facader i murværk,

g. at bebyggelsen projekteres ud fra en bæredygtig målsætning i hele levetiden,

h. at bebyggelsen opføres i maksimalt 2Vi etage med mulighed for at udnytte det

faldende terræn mod åen til maksimalt tre etager, med en taghældning mellem

15° og 45°, og med en samlet bygningshøjde, der ikke overstiger 11 m over ter-


æn, samt at bebyggelse tættest på "Den gule Bygning" opføres i maksimalt to

etager,

i. at der maksimalt opføres 50-75 boliger foruden de eksisterende i den gule bygning,

samt at bebyggelsesprocenten i området ikke overstiger 50,

j. at der sikres variation i boligstørrelser og indretning med henblik på at skabe gode

forhold for aktive familier og børnefamilier,

k. at området kan vejbetjenes fra henholdsvis Brønsholmdalsvej og Holmegårdsvejs

forlængelse,

1. at der udlægges mindst 1 Vi p-plads pr. bolig.

m. at eksisterende værdifuld beplantning bevares,

n. at offentlig færdsel i området ikke forhindres,

o. at der gøres rede for vej støj og konsekvenszone for omgivende erhvervsområder.

En del af enkeltområde B 69 er omfattet af lokalplan nr. 86, Mølledammen, og lokalplan

nr. 61^ Kontorbygning ved rådhuset, men der forudsættes udarbejdet en ny

lokalplan for det samlede boligområde syd for Donse Å.

Efterfølgende har byrådet den 30. april 2003 vedtaget lokalplan nr. 86A, Boligbebyggelsen

Mølledammen.

111


112

B70 For enkeltområde B 70, nyt tæt-lav boligområde nord for Brønsholm Landsby, gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg

og institutioner,

b. at boligbebyggelsen opføres efter en samlet plan for hele området,

c. at den del af arealet, som er beliggende inden for transportkorridoren, anvendes

ekstensivt til f. eks. fællesareal/grønt område uden bygninger og tekniske anlæg,

der kan hindre en senere anvendelse af arealet til transportkorridorformål,

d. at området får vejadgang fra Brønsholm Kongevej,

e. at boligområdet sikres mod trafikstøj fra de omliggende veje,

f at eksisterende vandhul bevares som del af et fælles grønt område,

g. at bebyggelsen opføres i gedigne og sunde materialer,

h. at byggeriet projekteres ud fra en bæredygtig målsætning i hele levetiden,

i. at bebyggelsen opføres i maksimalt to etager med samme bolig i begge etager,

j. at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 35 for området som helhed,

k. at der sikres variation i boligstørrelser og indretning med henblik på at skabe gode

forhold for aktive familier og børnefamilier,


1. at der sikres gode og trafiksikre adgangsforhold,

m. at der udlægges mindst to p-pladser pr. boligbyggeriet.

n. at området overføres til byzone.

Ifølge tidsplan for boligudbygning kan området først bebygges, når boligbyggemulighederne

i Kokkedal Bymidte er udnyttet.

B71 For enkeltområde B71, GI. Ullerødgård gælder følgende rammer for lokalplanlæg­

ningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål,

b. at boligerne alene indrettes i eksisterende bygninger,

c. at bebyggelsen disponeres og indrettes efter en samlet plan,

d. at ejendommens karakter af landejendom fastholdes, herunder at ubebyggede

friarealer i hovedsagen forbliver åbne og sammenhængende.

e. at Usserød Ås bredder friholdes for hegn, faste anlæg og småbygninger.)

f. at bebyggelsen vejbetjenes ad de to eksisterende overkørsler til Ullerødvej.

Enkeltområde B71 er omfattet af byplanvedtægt nr. 6, men der forventes fremlagt en

ny lokalplan for boliger på GI. Ullerødgård.

113


114


3.2 Blandet Bolig- og Erhvervsområde

BEl For enkeltområde BE1, Niverød by vest for Niverød Kongevej eksisterende blandet

bolig- og erhvervsområde miljøklasse 1-2), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål, såsom

mindre håndværks-, værksteds- og lagervirksomhed, herunder service og forretningsvirksomhed,

dog ikke med dagligvarer,

b. at der på hver ejendom maksimalt må opføres een bolig for een familie,

c. at der ikke opføres virksomheder eller anlæg, som er forurenende eller som efter

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området,

d. at bebyggelse ikke opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage,

e. at bygningshøjden ikke overstiger 4 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg

og tagflade mødes, og endvidere at ingen bygningsdel må overstige 6,5 m målt

fra terræn,

f. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 30,

g. at ingen grund må udstykkes med en størrelse, der er mindre end 1200 m 2 ,

Enkeltområde BEl er omfattet af lokalplan nr. 65, Niverød erhvervsområde.

115


116

BE2 For enkeltområde BE2, Niverød by øst for Niverød Kongevej (eksisterende blandet

bolig- og erhvervsområde, miljøklasse 1-2), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastsættes til blandet bolig- og erhvervsformål såsom

mindre håndværks-, værksteds- og lagervirksomhed, herunder service og forretningsvirksomhed,

dog ikke med dagligvarer,

b. at der ikke opføres virksomheder eller anlæg, som er forurenende eller som efter

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området,

c. at bebyggelse ikke må opføres med mere end en etage med udnyttelig tagetage,

d. at bygningshøjden ikke overstiger 4 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg

og tagflade mødes, og at endvidere ingen bygningsdel må overstige 6,5 m målt

fra terræn,

e. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 30,

f. at ingen grund må udstykkes med en størrelse, der er mindre end 1200 nr,

g. at der indpasses areal til offentligt formål (institution) i området.

Enkeltområde BE2 er omfattet af byplanvedtægt nr. 4.


BE3 For enkeltområde BE3, Åvænget (eksisterende blandet bolig- og erhvervsområde mil­

jøklasse 1-2), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til blandet bolig- og erhvervsformål,

b. at der på hver ejendom kun må opføres een bolig for een familie samt bebyggelse

for mindre håndværksvirksomhed,

c. at områdets opdeling, bebyggelsens omfang og karakter, områdets vejbetjening

samt byggelinier i forhold til omgivende veje og å m.v. fastlægges i overensstemmelse

med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 15,

d. at området afgrænses af beplantningsbælter mod nord og øst i en bredde af 10

m, samt at der i en afstand af 15 m fra områdets sydgrænse fastlægges et 5 m

bredt beplantningsbælte,

e. at der langs Nivåens nordbred udlægges areal til offentligt stiformål.

Enkeltområde BE3 er omfattet af byplanvedtægt nr. 15.

En del af enkeltområde BE3 er omfattet af regionplanens arealudlæg til transportkorridor.

117


118

3.3 Centerområder

BCl For enkeltområde BCl, Nivå Center og station (eksisterende centerområde), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv samt

mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), offentlige

formål (bibliotek, kulturhus, social service, nærpolitistation, jernbanestation),

boligformål, Falck-station, benzinsalg og parkering.

b. at bebyggelsesprocenten vest for banen ikke overstiger 35 for området som helhed.

c. at bebyggelsesprocenten øst for banen ilcke overstiger 25 for hver enkelt ejendom.

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2Vi etager vest for jernbanen og ikke

mere end 1 Vi etage øst for jernbanen.

e. at ny bebyggelse opføres i overensstemmelse med Nivås traditioner som teglværksområde.

f at der kan anlægges sti- eller vejbro over Nivåvej.

Enkeltområde BCl er omfattet af lokalplanerne nr. 1 og 4, Nivå center 1. og 2. etape.

Endvidere er en del af området omfattet af lokalplan nr. 23, Nivå Varmecentral. Den

nordlige del af området langs Nivåvej er desuden omfattet af byplanvedtægt nr. 18.


BC2 For enkeltområde BC2, Holmegårdscentret (eksisterende centerområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til bytorv og centerformål med butikker, liberale

erhverv , spisesteder, cafeer, netcafé, tankstation, samt offentlige formål

som medborgerhus, bibliotek, rådhusbutik, nærpolitistation etc. samt boligformål

og liberale erhverv,

b. at der etableres de for området nødvendige parkeringspladser tæt på centerfunktionerne,

c. at byggeri opføres med maksimalt 4 etager med udnyttelig tagetage,

d. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 50,

e. at bygningshøjden ikke overstiger højden på nabobyggerierne,

f. at der etableres et bilfrit og attraktivt centertorv med mulighed for ophold, torvefunktioner,

optræden m.m.,

g. at der sker en klar og veldefineret afgrænsning mellem torve- og vejarealer,

h. at kørsel til og fra tankstation ikke sker fra centertorvet,

Enkeltområde BC2 er omfattet af lokalplan nr. 26, Holmegårdscentret.

119


120

3.4 Offentlige formål

Dl For enkeltområde Dl, Niverødgårdskolen m.v. (skole, institutioner samt friarealer),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, idrætsanlæg,

sportshaller samt børneinstitutioner) og lokalcenter samt friareal,

b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 40,

c. at bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager,

d. at bebyggelsen placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse

eller omgivelserne undgås.

Enkeltområde Dl er omfattet af lokalplan nr. 3, Niverødgårdskolen.

D2 For enkeltområde D2, Islandshøj (offentligt friareal, børneinstitutioner samt kollektive

faciliteter for omkringliggende boligområder), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal samt til børneinstitutioner

og andre kollektive faciliteter for de omkringliggende boligområder,


. at området nord for enkeltområde B10 friholdes for anden bebyggelse og indretning

end den, der knytter sig til områdets anvendelse som offentligt friareal,

c. at bebyggelsesprocenten på det resterende areal ikke må overstige 20,

d. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage.

Enkeltområde D2 er omfattet af byplanvedtægt nr. 16.

D3 For enkeltområde D3, EGV-Nivå m.m. (institutionsformål), gælder følgende rammer

for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (plejehjem m.v.),

b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 30,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage.

En overvejende del af enkeltområde D3 er omfattet af byplanvedtægt nr. 3.

D4 For enkeltområde D4, Nivågård Hospital m.m. (institutions-formål), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til institutionsformål,

121


122

b. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 30,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end én etage,'

d. at der sikres vejarealer til eventuel regulering af Niverødvej ved vej slutningen til

Nivåvej.

Enkeltområde D4 er omfattet af byplanvedtægt nr. 18.

D5 For enkeltområde D5, (eksisterende institutionsområde vest for Nivå Bypark, Sundhedscenter

Mergeltoften m.m.), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (børne- og ældreinstitutioner),

b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 30,

c. at bebyggelsen skal opføres i 1 og 2 etager,

d. at områdets sammenhæng med tilgrænsende områder, hovedtrækkene i områdets

vej- og stibetjening samt byggelinier i forhold til omgivende veje fastlægges i

overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 18 med tilhørende

fodnoter.

En del af enkeltområde D5 er omfattet af lokalplan nr, 22, Bolig- og institutionsområde

ved Nivå Center, samt af byplanvedtægt nr. 18.


D6 For enkeltområde D6, Nivaagaard Teglværks Ringovn (museale formål), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets formål fastlægges til museale formål i og omkring den fredede ringovn,

b. at eksisterende teglværksbygninger bevares,

c. at nye bygninger i området opføres efter en samlet plan,

d. at vejadgang, parkering m.m. der er en følge af områdets museale anvendelse,

afvikles således, at områdets rekreative værdier bevares.

Enkeltområde D6 er omfattet af lokalplan nr. 85, Museale formål ved Ringovnen.

Enkeltområde D6 er delvis omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990.

D7 For enkeltområde D7, Nivå Centralskole, NKK-hallen m.m. (skole, institutioner,

idrætsfaciliteter samt friarealer), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skoler, idrætsanlæg,

sportshaller samt børneinstitutioner),

b. at bebyggelsesprocentenTor området under eet ikke overstiger 25,

c. at bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager, og ikke overstiger 11 m 2 ,

123


124

d. at bebyggelse placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse

eller omgivelserne undgås,

e. at områdets sammenhæng med tilgrænsende områder, hovedtrækkene i områdets

vej- og stibetjening samt byggelinier i forhold til omliggende veje fastlægges i

overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 18 med tilhørende

fodnoter.

Enkeltområde D7 er omfattet af lokalplan nr. 4, 2. etape Nivå Center.

D51 For enkeltområde D51, Nivå'Kirke m.v. (offentligt formål), gælder følgende rammer

for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (kirke, kirkegård, og graverbolig

m.v.) samt tilhørende parkeringsplads,

b. at området friholdes for anden bebyggelse end den til formålet nødvendige,

c. at ny bebyggelse opføres i 1 etage med udnyttelig tagetage,

Enkeltområde D51 er pålagt fredningsdeklaration ved kendelse af 6. maj 1951.

Endvidere er enkeltområde D51 omfattet af lokalplan nr. 12, Nivå Kirke.

Enkeltområde D51 er omfattet af landskabsfredningen af 20.12.1988.


D52 For enkeltområde D52, Græstedgård, (offentligt formål), gælder følgende rammer for

lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (børne-, ungdoms- og

ældreinstitutioner samt tennisanlæg med klubhus,^

b. at området friholdes for anden bebyggelse end den til formålet nødvendige,

En del af enkeltområde D52 er omfattet af lokalplan nr. 2, Græstedgård.

Endvidere er en del af enkeltområdet omfattet af planlægningsdokument af april 1982

for tennisanlæg ved Græstedgård.

D55 For enkeltområde D55, Holmegårdsskolen - Egedalsskolen (skoler og institutioner),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål såsom skoler med tilhørende

idrætsanlæg, sportshaller, klubfaciliteter m.m.,

b. at bebyggelsesprocenten for området under eet ikke overstiger 35,

c. at bebyggelse ikke opføres i mere end 2 etager,

d. at bebyggelse inden for området placeres i tilknytning til nord-sydgående og østvestgående

hovedstier,

125


126

e. at der langs grænsen til enkeltområde B51 (eksisterende parcelhusområde) sikres

et beplantet afskærmningsbælte på 20 m umiddelbart vest for Egedalsskolens

idrætsanlæg.

f at bebyggelse placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse

eller omgivelser undgås.

En del af enkeltområde D55 er omfattet af lokalplan nr. 19, Center i Kokkedal 1.etape.

Endvidere er en mindre del af enkeltområde D55 omfattet af lokalplan nr. 8, Sti ved

Blomsterager.

D 56 For enkeltområde D56, arealer ved Holmegårdsvej/Egedalsvej (offentligt formål),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål og bymidtefunktioner

(idrætshal, bibliotek, medborgerfaciliteter, klubfaciliteter samt offentlige service

og vejformål (Ny Holmegårdsvej),

b. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 60,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager eller med en større højde end

de eksisterende skoleanlæg,

d. at der udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer i takt med områdets udbygning,

e. at bebyggelsen placeres med tilknytning og forbindelse til eksisterende hovedstier.


f. at der skabes trafiksikre forbindelser områderne imellem samt en klar afgrænsning

mellem kørende og gående trafik.

En del af området er omfattet af lokalplan 19, Center i Kokkedal 1.etape.

D 57 For enkeltområde D57, Egedal Kirke (eksisterende offentligt formål) gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (kirke med tilhørende faciliteter).

b. at ny bebyggelse placeres og udformes under hensyntagen til det omgivende

landskab og Egedal Kirke.

c. at den samlede bebyggelse i området ikke overstiger 1200 m 2 .

d. at der udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer

Enkeltområde D57 er omfattet af lokalplan nr. 52, Egedal Kirke og en lille del af lokalplan

nr. 86, Mølledammen (restareal ud til ny Holmegårdsvej).

D 60 For enkeltområde D60, Brønsholmdal og Farvergården (eksisterende offentligt formål),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

127


128

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som institutioner for unge

og ældre (plejehjem, ældreboliger, døgninstitution m.m.),

b. at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke overstiger 30,

c. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager,

d. at ny bebyggelse i udformning og materialer tilpasses den eksisterende bebyggelse.

En del af enkeltområde D60 er omfattet af lokalplanerne nr. 6 Brønsholmdalparken og

nr. 86, Mølledammen (døgninstitutionen).


3.5 Erhvervsområder

E4 For enlceltområde E4, Stejlepladsvej i Nivå (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 1-

3), gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål (byggemarked m.v.) og til

andre erhvervsformål som lettere håndværks- og servicevirksomhed,

b. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som er forurenende, eller som efter

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området. I

områdets vestlige del må der kun placeres virksomheder i klasse 1-2, dvs. virksomheder

og anlæg som ikke giver nævneværdig eller kun ubetydelig påvirkning

af omgivelserne.

c. at erhvervsudøvelsen primært skal foregå i eksisterende bygningsanlæg,

d. at evt. ny bebyggelse ikke opføres med mere end 1 etage, og at bygningshøjden

ikke overstiger 5 m, målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes,

og at endvidere ingen bygningsdel må overstige 8,5 m.

Dog kan byrådet tillade, at en bygning eller enkelte dele af denne opføres i større

højde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning nødvendiggør det,

og det i øvrigt kan ske uden at medføre ulemper for de tilstødende ejendomme.

e. at bebyggelsesprocenten for området som helhed ikke overstiger 30,

129


130

f. at der anlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning,

Enkeltområde E4 er omfattet af lokalplan nr. 33, Erhvervsområde i Nivå. Endvidere

er den vestlige del af området omfattet af lokalplan nr. 36A, Stejlepladsen i

Nivå.

E5 For enlceltområde E5, Møllevej m.v. (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 4-5),

gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, dels som større industri,

værksteds- og lagervirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed,

dog ikke med dagligvarer, samt enkelte boliger (ejer, bestyrer, portner og lignende)

i tilknytning til den pågældende virksomhed. Endvidere må den østlige

del af området kun anvendes til kontor- og administrationsformål (miljøklasse

1-2),

b. at områdets opdeling, bebyggelsens omfang og karakter, hovedtrækkene i områdets

vej- og stibetjening samt byggelinier i forhold til omgivende veje m.v. fastlægges

i overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 29,

c. at området afgrænses af beplantningsbælter mod nord og vest og syd i en bredde

af min. 15 m og at området i øvrigt beplantes i overensstemmelse med en for

området godkendt beplantningsplan,

d. at der fastlægges et areal til offentligt formål (kommunal materielgård) i området.

Enkeltområde E5 er omfattet af lokalplan nr. 70, Erhvervsområde ved Møllevej.


E6 For enkeltområde E6, (nyt erhvervsområde syd for Brønsholm landsby, miljøklasse 1-

3), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom mindre håndværks-,

værksteds- og lagervirksomhed, lettere fabrikations- og laboratorievirksomhed

samt mindre service- og forretningsvirksomhed, dog ilcke handel med dagligvarer.

b. Endvidere kan der etableres enkelte boliger i tilknytning til den pågældende

virksomhed (ejer, bestyrer, portner eller lignende), når virksomheden kan påvise

et særligt behov herfor. Området må endvidere anvendes til kontorvirksomhed,

som har tilknytning til de pågældende erhverv, eller som efter byrådets skøn naturligt

finder plads i området,

c. at der ikke opføres virksomheder eller anlæg, som er forurenende, eller som efter

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området,

d. at bebyggelsen opføres i maximalt 1 Vi og 2 etager, dog med mulighed for en enkelt

central bygning i tre etager, hvis dette skønnes at have arkitektonisk værdi,

e. at bygningshøjden for 1 Vi etages bygninger ikke må overstige 5,5 m og 2-etages

bygninger 6,5 m fra niveauplan til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes.

Endvidere må ingen bygningsdel overstige 9,5 m målt fra niveauplan. Byrådet

kan give tilladelse til mindre overskridelser, hvis disse skønnes at være nødvendige

af hensyn til virksomhedens funktion eller skønnes af have en arkitektonisk

værdi.

f at bebyggelsesprocenten for erhvervsområdet som helhed (max. 6 ha.) ikke

overstiger 40, svarende til max. 24000 etagern 2 ,

131


132

g. at tage udføres med en hældning på mellem 25° og 45°,

h. at der fastlægges bestemmelser for byggeriets udformning, der sikrer en arkitektonisk

sammenhæng inden for området,

i. at vejadgang til området sker fra Brønsholm Kongevej,

j. at der sikres mulighed for en stiadgang til Brønsholmvej med tilslutning til østsiden

af Brønsholm Kongevej (evt. tunnel),

k. at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning. Afstandsbæltet

mod Brønsholm landsby udlægges i en bredde på ikke under 40 m.

Der kan i dette bælte indpasses en offentlig sti

1. at den del af enkeltområde E6, som anvendes til afstandsbælte, forbliver i landzone.

Enkeltområde E6 er omfattet af lokalplan nr. 11, Brønsholm Landsby.

E7 For enkeltområde E7, Egevangen (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 1 -3),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri-,

værksteds- og lagervirksomhed, samt transport-, service- og forretningsvirk- .

somhed, dog ikke med dagligvarer. Endvidere til enkelte boliger (ejer, bestyrer,

portner og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed.


. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som er forurenende, eller som efter

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området,

c. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 2 etager,

d. at bebyggelseshøjden ikke overstiger 8,5 m,

e. at bebyggelsesprocenten for den enkelte udstykkede ejendom ikke overstiger 40,

f at ingen grund udstykkes med mindre end 1500 m 2 .

g. at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning,

h. at Donse å får et åbent og frit løb gennem området,

Enkeltområde E7 er omfattet af lokalplan nr. 39, Erhvervsområde nord for Cirkelhuset.

E8 For enkeltområde E8, Kokkedal Industripark (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse

1-4), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri-,

værksteds- og lagervirksomhed, samt transport-, service- og forretningsvirksomhed,

dog ikke med dagligvarer. Endvidere til enkelte boliger (ejer, bestyrer,

portner og lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed. Inden for en

afstand af 20 m fra boligområder (områdets østlige del) må ikke placeres virksomheder

over miljøklasse 1-2,

133


134

b. at områdets opdeling, bebyggelsens omfang og karakter, hovedtrækkene i områdets

vej- og stibetjening samt byggelinie i forhold til omgivende veje m.v. fastlægges

i overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 17,

c. at området mod nord mod Egedalsvej og mod vest mod Usserød Kongevej afgrænses

af et beplantningsbælte i en bredde af min. 12,5 m.

Enkeltområde E8 er omfattet af byplanvedtægt nr. 17.

E 9 For enkeltområde E9, tidligere rådhusanneks i Koklcedal (eksisterende erhvervsområde,

miljøklasse 1-3), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom mindre industri-,

værksteds- og lagervirksomhed, samt forretningsvirksomhed, dog ikke med dagligvarer.

b. at der ilcke på ejendommene drives nogen form for virksomhed, som ved sit udseende

eller på anden måde efter byrådets skøn er til gene for de omliggende

områder,

c. at bebyggelsesprocenten i området ikke overstiger 40 inkl. erhvervsmæssig udnyttelse

af kælder, samt at det samlede bebyggede (overdækkede) areal på en

ejendom ikke udgør mere end 1/3 af nettoparcelarealet,

d. at bygninger ikke opføres med mere end to etager foruden kælder, og ingen del

af ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn målt

efter gældende regler i byggelov.


e. at der fastlægges regler for skiltning,

f. at der pålægges byggelinie i en afstand af 5 m fra vej skel.

Enkeltområde E9 er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 20 for Hørsholm kommune

samt lokalplan nr. 86, Mølledammen (parkerings- og udstillingsareal).

Eli For enkeltområde El 1, del af ejendommen Nivaagaard (erhvervsområde i eksisterende

landbrugsbygninger, miljøklasse 1), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til liberale erhverv, såsom kontorer, tegnestuer,

rådgivende og produktudviklende virksomheder, mindre produktion og handel,

ingeniør- og arkitektvirksomhed, værksteder og atelier for kunstnere og

. kunsthåndværkere,

b. at områdets anvendelse også kan fastlægges til fritidsformål, såsom stald for rideheste,

indendørs ridefaciliteter, klublokaler, undervisningslokaler og udstillingsfaciliteter,

c. at der inden for området udlægges areal til p-pladser i tilstrækkeligt omfang til at

dække kommende behov.

Enkeltområde El 1 er omfattet af lokalplan nr. 25, Nivaagaard og Nivaagaards Malerisamling.

135


136

E12 For enkeltområde E12, Niverød Erhvervspark (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse

1-3), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom håndværks-, værksteds-

og lagervirksomhed samt med byrådets særlige tilladelse enkelte boliger

(ejer, bestyrer eller lignende) i tilknytning til den pågældende virksomhed, når

det er af væsentlig betydning for virksomhedens funktion. Der må ikke inden for

området drives handel med dagligvarer eller foregå anden detailhandel, der naturligt

hører hjemme i butikscentre.

b. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som er forurenende eller som efter

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området,

c. at området vejbetjenes vestfra via eksisterende vej til Karlebo Teglværk,

d. at ingen grund udstykkes med en størrelse, der er mindre end 1200 nr og større

end 6500 nr,

e. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 40,

f at bebyggelse ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage,

g. at bygningshøjden ikke overstiger 4 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg

og tagflade mødes, og endvidere at ingen bygningsdel overstiger 6,5 m målt fra

terræn, dog med mulighed for mindre overskridelser, når disse er produktionsmæssigt

begrundede.


h. at nyt byggeri opføres med facader mod omgivende områder og veje overvejende

i tegl. Mindre partier kan tillades udført i lys grå eternit, træbeklædning i

jordfarver eller glas,

i. at tage udføres med hældning på mellem 22° og 45° og tagbeklædning af røde

tegl eller sort tagpap med lister,

j. at der udlægges beplantningsbælte mod Vejenbrødvej i en bredde af 10 m fra

vej skel og mod enkeltområde El og langs øvrige vej skel i en bredde af 5 m,

Enkeltområde El2 er omfattet af lokalplan nr. 65, Niverød Erhvervsområde.

E 13 For enkeltområde E 13, Karlebo Teglværk (delvis eksisterende erhvervsområde, miljøklasse

1-4), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom håndværks-, værksteds-

og lagervirksomhed, lettere fabrikations- og laboratorievirksomhed, mindre

service- og forretningsvirksomhed samt kontorvirksomhed, der har tilknytning

til de pågældende erhverv. Der må ikke inden for området drives handel

med dagligvarer eller foregå anden detailhandel, der naturligt hører hjemme i

butikscentre.

b. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som forudsætter væsentlige afstandskrav

eller, som efter byrådets skøn medfører andre miljømæssige belastninger

i eller uden for området,

137


138

c. at områder med forureningsfølsom anvendelse - herunder de eksisterende boligområder

- ikke påføres miljømæssige belastninger, der overstiger Miljøstyrelsens

vejledende grænseværdier,

d. at ingen grund udstykkes mindre end 5000 m 2 ,

e. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ilcke overstiger 40,

f at der fastlægges bestemmelser, der kan sikre en harmonisk udformning af området

som helhed,

g. at ny bebyggelse opføres i god kvalitet med facader i tegl, hvid eller grå beton,

eller et andet af byrådet godkendt materiale,

h. at bygninger mod Teglbuen udføres med tage med en hældning på ikke under

15°, der beklædes med sort tagpap med listedækning, eller et andet af byrådet

godkendt tagmateriale. Tage på øvrige bygninger kan udføres med lavere hældning

eller med flade tage, der beklædes med sort tagpap med listedækning eller

andet af byrådet godkendt materiale,

i. at facadehøjden for bebyggelsen i en minimum 19 m bred zone langs Teglbuen

ikke overstiger 7,5 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes

og den maksimale bygningshøjde i samme zone ikke overstiger 9,5 m,

at bygningshøjden i områdets sydlige zone ikke overstiger 7,5 m over terræn,

idet dog mindre bygningsdele som ovenlys, rytterlys og lignende kan tillades

over bygningshøjden,

at bygningshøjden i områdets nordlige og østlige zone ikke overstiger en højde

over terræn på 9,5 m , idet dog mindre bygningsdele som ovenlys, rytterlys og

lignende kan tillades over bygningshøjden,


j. at de enkelte grunde langs Teglbuen opdeles i zoner, således at administrativt

præget byggeri placeres i områdets yderzoner mod omgivende områder, og produktionspræget

byggeri placeres mod områdets midte,

k. at arealerne syd og vest for den eksisterende vej, Teglbuen, udlægges som grønt

område uden bygninger eller andre faste anlæg, samt at der ikke etableres funk-.

tioner eller anvendelse , som kan medføre en mere intensiv udnyttelse af området,

der er omfattet af regionplanens arealreservation til transportkorridor. Området

skal vedligeholdes afgrundejerne i fællesskab.

1. at erhvervsområdet vejbetjenes fra Niverød Erhvervspark/Teglbuen.

Enkeltområde El 3 er omfattet af lokalplan nr. 67A, Karlebo Teglværksomrade, 1. etape.

E14 For enkeltområde E14, Niverød Erhvervspark/ Teglbuen (eksisterende erhvervsområde,

miljøklasse 1-3 ), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som er forurenende, eller som efter

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området,

b. at området vejbetjenes sydfra via adgangsvejen til Karlebo Teglværk.

c. at ingen grund udstykkes mindre end 1500 m 2 ,

d. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 40,

139


140

e. at bygninger til egentlige erhvervsformål (håndværks-, værksteds- og lagervirksomhed)

ikke opføres i mere end een etage, og bygninger til kontor og administration

ikke opføres i mere end to etager,

f at bebyggelsen ikke overstiger 6,5 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg

og tagflade mødes, og endvidere at ingen bygningsdel overstiger 9,5 m målt fra

terræn, dog med mulighed for mindre overskridelser, når disse er produktionsmæssigt

betingede,

g. at byggeri opføres med facader mod omgivende områder og veje overvejende i

tegl. Mindre partier kan tillades udført i lys grå eternit, træbeklædning i jordfarver

eller i glas,

h. at tage udføres med en hældning på mellem 22° og 45°, og tagene dækkes med

tegl eller sort tagpap med lister,

i. at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning mod nord

i en bredde af 10 m og mod øvrige områder i en bredde af 5 m,

Enlceltområde E14 er omfattet af lokalplan nr. 65, Niverød Erhvervsområde.

E15 For enkeltområde El 5, Cirkelhuset (eksisterende erhvervsområde, miljøklasse 1-2),

gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at området fastlægges til brug for erhvervsformål, undervisnings- og kursusformål,

til hotel/motel samt til idrætsformål,

b. at ny bebyggelse placeres inden for et nærmere afgrænset byggefelt,


c. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end to etager,

d. at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m fra det omgivende terræn,

e. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end 4.500 etagekvadratmeter,

f at der ikke indrettes virksomheder eller anlæg, som er forurenende, eller som efter

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området,

g. at der udlægges et beplantningsbælte langs områdets afgrænsning mod Helsingørmotorvejen

og Usserød Kongevej,

h. at der udlægges et beplantningsbælte langs Donse å, og at Donse å får et åbent

og frit løb gennem området.

Enkeltområde E15 er omfattet af lokalplan nr. 59, Cirkelhuset.

E 17 For enkeltområde El7, Niverød Vest (nyt erhvervsområde, miljøklasse 1-3), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, såsom håndværks-, værk-

: steds-• _og lagervirksomhed,..lettere fabrikations- og laboratorievirksomhed, mindre

service- og forretningsvirksomhed samt kontorvirksomhed, der har tilknytning

til de pågældende erhverv. Der må ikke inden for området drives handel

med dagligvarer eller foregå anden detailhandel, der naturligt hører hjemme i

butikscentre.

141


142

b. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som forudsætter væsentlige afstandskrav

eller, som efter byrådets skøn medfører andre miljømæssige belastninger

i eller uden for området,

c. at områder med forureningsfølsom anvendelse - herunder de eksisterende boligområder

- ikke påføres miljømæssige belastninger, der overstiger Miljøstyrelsens

vejledende grænseværdier,

d. at ingen grund udstykkes mindre end 5000 nr,

e. at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstiger 40,

f. at der fastlægges bestemmelser, der kan sikre en harmonisk udformning af området

som helhed,

g. at ny bebyggelse opføres i god kvalitet med facader i tegl, hvid eller grå beton,

eller et andet af byrådet godkendt materiale,

h. at bygninger mod Teglbuen udføres med tage med en hældning på ikke under

15°, der beklædes med sort tagpap med listedækning, eller et andet af byrådet

godkendt tagmateriale. Tage på øvrige bygninger kan udføres med lavere hældning

eller med flade tage, der beklædes med sort tagpap med listedækning eller

andet af byrådet godkendt materiale,

i. at facadehøjden for bebyggelsen i en minimum 19 m bred zone langs Teglbuen

ikke overstiger 7,5 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg og tagflade mødes

og den maksimale bygningshøjde i samme zone ikke overstiger 9,5 m,

at bygningshøjden i områdets sydlige zone ikke overstiger 7,5 m over terræn,

idet dog mindre bygningsdele som ovenlys, rytterlys og lignende kan tillades

over bygningshøjden,


at bygningshøjden i områdets nordlige og østlige zone ikke overstiger en højde

over terræn på 9,5 m , idet dog mindre bygningsdele som ovenlys, rytterlys og

lignende kan tillades over bygningshøjden,

j at de enkelte grunde langs Teglbuen opdeles i zoner, således at administrativt

præget byggeri placeres i områdets yderzoner mod omgivende områder, og produktionspræget

byggeri placeres mod områdets midte,

k. at arealerne syd og vest for den eksisterende vej, Teglbuen, udlægges som grønt

område uden bygninger eller andre faste anlæg, samt at der ikke etableres funktioner

eller anvendelse , som kan medføre en mere intensiv udnyttelse af området,

der er omfattet af regionplanens arealreservation til transportkorridor. Området

skal vedligeholdes afgrundejerne i fællesskab.

1. at erhvervsområdet vejbetjenes fra Niverød Erhvervspark/Teglbuen.

m. at området overføres til byzone.

Enkeltområde E17 udgør 2. etape af Karlebo Teglværksomrade. (1. etape er omfattet

af lokalplan nr. 67A).

E 19 For enkeltområde El9, Donse Åpark (nyt erhvervsområde, miljøklasse 1-2), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til overvejende liberale erhverv/administration,

lagerformål samt vej formål (Ny Holmegårdsvej),

143


144

b. at der ikke etableres virksomheder eller anlæg, som er forurenende eller, som efter

byrådets skøn medfører andre miljømæssige gener i eller uden for området,

c. at bebyggelse og vejanlæg indpasses naturligt i landskabet med særlig hensyntagen

til Donse Å, Egedal Kirke og den nye boligbebyggelse "Mølledammen".

d. at bebyggelsesprocenten for ejendommen ikke overstiger 50,

e. at bebyggelsen ikke opføres med mere end to etager og en maksimal bygningshøjde

til bygningens højeste punkt på 8,5 m over omgivende terræn,

f. at der etableres et beplantningsbælte mod Egedalsvej i 12,5 meters bredde,

g. at området vejbetjenes fra Egedalsvej/Ny Holmegårdsvej ,

h. at der udlægges et tilstrækkeligt antal parkeringspladser,

En del af enkeltområde El 9 er omfattet af lokalplanerne nr. 86, Mølledammen, (areal

vest for ny vej) og nr. 61, Kontorbygning ved rådhuset (areal vest for ny vej).

Endvidere er en del af området omfattet af byplanvedtægt nr. 17.


3.6 Fritidsområder

Fl For enkeltområde Fl, fritidsområde umiddelbart øst for Kystbanen, nord for Nivåvej

(offentligt friareal), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal (bypark, naturområde o.

lign.) og for en del af området desuden til campingplads,

b. at der kan indpasses spejderfaciliteter på områdets sydlige del,

c. at området friholdes for anden bebyggelse og indretning end den, der knytter sig

til områdets anvendelse,

d. at landskabets nuværende former og eksisterende beplantning ikke ændres.

Enkeltområde Fl er omfattet af byplanvedtægterne nr. 14 og nr. 26.

F2 For enlceltområde F2 (Nivå Strandpark), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål, lystbådehavn, strandpark

m.v. samt fornødne parkeringsarealer,

145


146

b. at de karakteristiske landskabelige træk i Nivåbugtens kyststrækning og bagland

bevares,

c. at bebyggelsesprocenten for de egentlige havnearealer ikke overstiger 5,

d. at bebyggelsen uden for havneområdet kun må omfatte mindre bygninger: toiletter,

kiosker og eventuelle bygninger til sportsaktiviteter, der knytter sig til

områdets rekreative anvendelse,

e. at bebyggelsen inden for havneområdet ikke opføres i mere end 1 Vi etage,

f. at området ved udbygning afveje og stier gives sikre trafikale trafikforbindelser

samt fornødne parkeringsarealer.

Enkeltområde F2 er omfattet af lokalplan nr. 5, Nivå Strandpark.

Endvidere er en mindre del af enkeltområde F2 omfattet af lokalplan nr. 42A, GI.

Strandvej, ny strækning .

Hele enlceltområde F2 er omfattet af eksisterende fredninger.

F3 For enlceltområde F3, gamle lergrave m.v. mellem GI. Strandvej og Strandvejen (of­

fentligt friareal), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at området udlægges til offentligt tilgængeligt naturområde,

b. at områdets nuværende landskabelige forhold og kvaliteter bevares,


c. at området friholdes for ny bebyggelse af enhver art.

En mindre del af enkeltområde F3 er omfattet af lokalplan nr. 42A, GI. Strandvej, ny

strækning.

En del af enlceltområde F3 er desuden omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990.

F4 For enkeltområde F4, strandengene langs Øresund (eksisterende fritidsområde), gæl­

der følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt tilgængeligt naturområde,

b. at der ikke må ske indgreb af nogen art i områdets eksisterende naturtilstand,

dog kan rørskæring fortsat finde sted,

c. at området friholdes for bebyggelse af enhver art.

Enkeltområde F4 er omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990.

F5 For enkeltområde F5, Nivå Bypark (offentlig park), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal, grønt område (park),

hovedsti og indpasning af mindre offentligt fællesareal (ikke parkeringskrævende,

f.eks. legeplads),

147


148

b. at eventuel mindre bebyggelse (offentligt fællesanlæg) ikke opføres med mere

end 1 etage og højden ikke overstiger 4,5 m,

c. at eventuel bebyggelse placeres således, at genevirkningerne i forhold til anden

bebyggelse eller omgivelserne undgås, og at ubebyggede arealer, der ikke benyttes,

anlægges og vedligeholdes som parkområde, legeplads og lignende,

d. at områdets sammenhæng med tilgrænsende områder, hovedtrækkene i områdets

vej- og stibelysning samt byggelinier i forhold til omgivende veje fastlægges i

overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 18 med tilhørende

fodnoter.

Enkeltområde F5 er omfattet af lokalplan nr. 4, Nivå Stationscenter 2. etape.

F6 For enkeltområde F6, Gymnasiegrunden i Nivå (eksisterende fritidsområde), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at området udlægges til offentligt tilgængeligt naturområde,

b. at områdets nuværende landskabelige forhold og kvaliteter bevares,

c. at området friholdes for bebyggelse af enhver art,

d. at landskabets nuværende former og beplantning ikke ændres, bortset fra naturlig

pleje.


F7 For enkeltområde F7, Nivaagaards Malerisamling og omliggende park (park og muse­

ale formål), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til museale formål (museum og park),

b. at der inden for området kan opføres en større tilbygning til museumsbygningen,

således at der kan etableres faciliteter som f.eks. foredrags- og koncertsal, cafeteria,

butik m.m.

Enkeltområde F7 er omfattet af lokalplan nr. 25, Nivaagaard og Nivaagaards Malerisamling.

En del af enkeltområde F7 er omfattet af eksisterende fredninger af 23.6.1950 og

12.6.1990.

F8 For enkeltområde F8, Sølyst Teglværk (nyt fritidsområde), gælder følgende rammer

for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til alment tilgængelige fritidsformål (i samspil

med de allerede eksisterende rekreative tilbud i de nærliggende områder, informationscenter,

udstillings- og undervisningsformål såsom lejrskole, naturskole

o. lign., restaurant/køkkenfaciliteter, kiosk, friarealer/bold fælled, vandrehjem,

campinghytter samt teltpladser),

b. at disse faciliteter indpasses overvejende i det eksisterende bygningsanlæg eller i

nye bygninger af tilsvarende omfang,

149


150

c. at nye bygninger eller ændringer af bestående bygninger udformes således, at

den overordnede landskabelige sammenhæng respekteres og styrkes,

d. at der kan indpasses rekreative stier i området og kan skabes trafiksikre forbindelser

til omgivende fritidsområder,

e. at området omkring det eksisterende bygningsanlæg overføres til byzone.

En del af enkeltområde F8 (bortset fra bygningsanlægget) er omfattet af landskabsfredningen

af 12.6.1990.

F9 For enkeltområde F9, fritidsområde ved Nordvej (offentligt friareal) gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at området udlægges til offentligt friareal,

b. at der kan anlægges rekreative stier 1 området,

c. at området anlægges efter en samlet plan,

d. at Myremosen bevares,

e. at der ved indpasning af fritidsformål tages hensyn til områdets karakter.

Enkeltområde F9 er omfattet af lokalplan L3, udarbejdet af Fredensborg-Humlebæk

kommune.


FIO For enkeltområde FIO, fritidsområde syd for Vejenbrød landsby, gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til rekreativt grønt område (golfbane), idet de

tilhørende p-pladser, klubfaciliteter og bygninger til opbevaring af maskiner og

grej placeres i tilknytning til det eksisterende bygningsanlæg i landsbyen.

b. at golfbanen anlægges efter en samlet plan,

c. • at nødvendig beplantning i området tilpasses landskabets karakter,

d. at området friholdes for belysningsanlæg.

e. At golfbanen - såfremt arealet tages i anvendelse til transportkorridorformål -,

nedlægges og bygninger fjernes uden udgift for regionplanmyndigheden.

Enkeltområde FIO er omfattet af lokalplan nr. 76A, Golfbane syd for Vejenbrød.

Byrådet har den 29.1.2003 vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan nr. 76C, der afløser

lokalplan nr. 76A og omfatter en udvidelse af enkeltområde FIO.

Enkeltområde FIO er omfattet af regionplanens arealudlæg til transportkorridor.

F12 For enlceltområde F12, Sølyst Grønning (rekreativt grønt område), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

151


152

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (grønning) med mulighed

for midlertidig teltslagning og parkering i forbindelse med arrangementer på

havnen,

b. at der ikke etableres byggeri på arealet.

Enkeltområde F12 er omfattet af lokalplan nr. 5, Nivå Strandpark.

Hele enkeltområde F12 er omfattet af landskabsfredningen af 12.6 1990.

F51 For enkeltområde F51, Karsemosegård idrætsanlæg (offentligt friareal), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (idrætsanlæg med klubhus,

magasinrum, cafeteria, parkeringsarealer og baner med belysningsanlæg)

samt offentlige friarealer,

b. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end 1 etage foruden udnyttelig tagetage,

c. at ny bebyggelse placeres samlet i et nærmere afgrænset felt omkring Karsemosegårds

eksisterende bygningsanlæg,

d. at nødvendig beplantning i området tilpasses landskabets karakter,

Enlceltområde F51 er omfattet af lokalplan nr. 21 Karsemosegård, og 21A Karsemosegård

Sportshal.


F52 For enkeltområde F52, Karsemosegård idrætsanlæg (offentligt friareal), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (idrætsanlæg i form af

træningsbaner) samt offentlige friarealer,

b. at området friholdes for bebyggelse,

c. at området friholdes for belysningsanlæg udover den nødvendige stibelysning,

d. at nødvendig beplantning i området tilpasses landskabets karakter.

En del af enkeltområde F52 er omfattet af lokalplan nr. 21, Karsemosegård.

Endvidere er en del af enlceltområde F52 omfattet landskabsfredningen af 12.6.1990.

F53 For enkeltområde F53, Usserød-å-dalen (offentligt tilgængeligt friareal), gælder føl­

gende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at området udlægges til offentligt tilgængeligt naturområde,

b. at områdets nuværende landskabsmæssige forhold og kvaliteter bevares,

c. at området friholdes for ny bebyggelse af enhver art,

d. at den eksisterende bebyggelse ved Møllevej fastholdes i sin nuværende ydre udformning

og fremtræden,

153


154

e. at der i henhold til hovedstrukturplanen kan indpasses stier i området.

En mindre del af enlceltområde F53 er omfattet af lokalplan

nr. 2, Græstedgård.

Enkeltområde F53 er omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990.

F54 For enkeltområde F54, Jellerødskoven (eksisterende skov), gælder følgende rammer

for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at området udlægges til offentligt friareal (skov),

b. at området friholdes for bebyggelse af enhver art,

c. at områdets karakter og beplantning ikke ændres.

F55 For enkeltområde F55, område mellem Kystbanen og Holmegårdsvænget (offentligt

friareal), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal (rekreativt grønt område,

daghaver, nyttehaver og lign.),

b. at området friholdes for anden bebyggelse og indretning end den, der knytter sig

til områdets anvendelse som offentligt friareal, f.eks. fællesfaciliteter til daghaver,


c. at den i den nordlige del af området eksisterende bebyggelse GL Ullerødgård

fastlægges til boligformål. Yderligere bebyggelse eller udstykning må ikke finde

sted.

Enkeltområde F55 er omfattet af byplanvedtægt nr. 6.

F56 For enlceltområde F56, eksisterende idrætsanlæg ved Møllevej, gælder følgende rammer

for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (boldbaner o. lign.) samt

offentlige friarealer,

b. at området friholdes for yderligere bebyggelse,

c. at det friholdes for belysningsanlæg,

d. at nødvendig beplantning i området tilpasses landskabets karakter.

Enkeltområde F56 er omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990.

F57 For enkeltområde F57, område syd og vest for Græstedgård (offentligt friareal), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål, såsom idrætsanlæg i

form af træningsbaner samt offentlige friarealer,

155


156

b. at området friholdes for anden bebyggelse end den, der knytter sig til områdets

anvendelse som offentligt friareal,

c. at eventuel bebyggelse udformes således, at den overordnede landskabelige

sammenhæng respekteres og styrkes,

d. at området friholdes for belysningsanlæg ud over den nødvendige stibelysning,

e. at nødvendig beplantning i området tilpasses landskabets karakter og den eksisterende

beplantning.

En del af enkeltområde F57 er omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990.

F58 For enkeltområde F58, Sømosen samt område nord for Kirkestigård (offentligt tilgæn­

geligt friareal), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at området udlægges til offentligt tilgængeligt naturområde og fritidsformål,

b. at områdets nuværende landskabsmæssige kvaliteter respekteres,

c. at den nordlige del af området (Sømosen) friholdes for bebyggelse af enhver art.

En del af enkeltområde F58 er omfattet af regionplanens arealudlæg til transportkorridoren.


F59 For enkeltområde F59, Mikkelborg Strandpark (offentligt tilgængeligt friareal og

strandpark), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal og strandpark,

b. at eksisterende bebyggelse indpasses i områdets anvendelse til rekreative formål,

c. at der efter nærmere bestemmelser kan opføres en kiosk- og servicebygning i

stedet for den nuværende "Mikkelborg Is", som derefter nedlægges,

d. at der ikke i øvrigt opføres væsentlig ny bebyggelse,

e. at området planlægges under eet og i overensstemmelse med Skov- Naturstyrelsens

planforslag fra 1991.

f. at nødvendig parkering indpasses med hensyntagen til den landskabelige sammenhæng,

Enkeltområde F59 er omfattet af lokalplan nr. 71, Mikkelborg øst for Strandvejen.

F60 For enkeltområde F60, Fredtofte Fritidsområde (nyt offentligt fritidsområde), gælder

følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt tilgængeligt fritidsområde,

b. at områdets udformning sker i overensstemmelse med godkendt landskabsplan,

157


158

c. at området friholdes for bebyggelse af enhver art, bortset fra de nødvendige faciliteter

i tilknytning til amfiteater o. lign.

d. at fremtidige aktiviteter tager hensyn til områdets tidligere benyttelse (deponering

af affald).

F61 For enkeltområde F61, Bygrønning (offentlig park og fritidsområde), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal, grønt område (park og

bygrønning) med stier, veje og fællesanlæg.

b. at der kan opføres bygninger, som er nødvendige for funktionerne i bygrønningen,

c. at det eksisterende bygningsanlæg Egedal anvendes til et formål , som er i overensstemmelse

med bygrønningens anvendelse som offentligt friareal.

d. at der kan etableres stier gennem bygrønningen til de omgivende områder og

funktioner,

e. at der uden at gennemskære bygrønningen kan etableres/opretholdes vejadgang

til Egedal Kirke, Egedal og Broengen.

f. at områdets udformning sker i overensstemmelse med godkendt landskabsplan.

En del af enkeltområdet er omfattet af lokalplan nr. 86, Mølledammen. Desuden er en del af området omfattet

af byplanvedtægt nr. 6.


3.8 Jordbrugsområder

Jl, J2, For enkeltområderne Jl, J2, J3 og J5 gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

J3 og J5

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdernes anvendelse fastlægges til jordbrugsformål.

b. at det åbne landskab så vidt muligt bevares.

c. at nødvendige bygninger eller anlæg placeres under hensyntagen til de landskabelige,

biologiske og kulturhistoriske værdier i øvrigt.

d. at værdifulde enkeltelementer i landskabet bevares.

e. at der kan anlægges cykelstier i det åbne land. Stierne anlægges primært langs

eksisterende veje eller alternativt i eget tracé.

En del af enkeltområderne Jl, J2 og J3 er omfattet af regionplanens arealudlæg til

transportkorridor.

Størstedelen af enkeltområde J5 er omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990.

J4 og J6 For enkeltområderne J4 og J6, gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

159


160

a. at områdets anvendelse fastlægges til jordbrugsformål og rekreative formål, inklusiv

stianlæg,

b. at den nødvendige beplantning i området tilpasses landskabets karakter,

c. at der kan etableres belysning på stier,

d. at området friholdes for bebyggelse af enhver art,

e. at værdifulde enkeltelementer i landskabet bevares.

Enkeltområde J4 er omfattet af lokalplan nr. 53, Stier mellem Nivå/Niverød og Møllevej.

Enkeltområde J4 er endvidere omfattet af landskabsfredningen af 12.6.1990.

J8 For enkeltområde J8, Skydebanegård, gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til kursusvirksomhed (kursusejendom med

tilhørende rekreative faciliteter).

b. at ombygning og ændring af eksisterende bebyggelse skal udføres således, at

bebyggelsen harmonerer med enkeltområdets særlige karakter.

Enkeltområde J8 er omfattet af lokalplan nr. 16, Skydebanegård.


3.7 Landsbyerne

L1-L6 For enkeltområderne LI, L2, L3, L4, L5 og L6 gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at de historiske, arkitektoniske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter såvel i

landsbyen som ved overgangen mellem landsbyen og det åbne land bevares, plejes

og forbedres,

b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske beplantning fastholdes,

c. at der anvises mulige arealer til ny bebyggelse, erhvervsformål og fritidsformål

("landsbyafrunding"),

d. at ny bebyggelse placeres og udformes, så der opnås en god sammenhæng med

den eksisterende bebyggelse og med landskabet,

e. at det enkelte landsby område planlægges under eet, førend mere detaljerede bestemmelser

fastlægges,

f at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger på vejene gennem

landsbyerne.

Enkeltområde L2, er omfattet af lokalplan nr. 38A, Vejenbrød Landsby.

161


162

Enkeltområde L3 er omfattet af lokalplanerne nr. 37, Karlebo Landsby og 80, GI.

idrætsanlæg i Karlebo.

Enkeltområde L4 er omfattet af lokalplan nr. 31, Avderød Landsby.

Enkeltområde L5 er omfattet af lokalplan nr. 62A, Kirkelte Landsby.

L7 For enkeltområde L7, Brønsholm landsby, gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at de historiske, arkitektoniske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter såvel i

landsbyen som ved overgangen mellem landsbyen og det åbne land bevares, plejes

og forbedres,

b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske beplantning fastholdes,

c. at der anvises mulige arealer til ny bebyggelse, erhvervsformål og fritidsformål

("landsbyafrunding"),

d. at områdets anvendelse fastlægges til bolig formål, og at der åbnes mulighed for

etablering af lettere industri- og værkstedsvirksomhed, mindre lagervirksomhed

samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder,

eller som naturligt finder plads inden for området, og som ikke medfører

særlige miljømæssige gener i eller uden for området,

e. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom inden for området ikke overstiger

25,


f at ny bebyggelse placeres og udformes, så der opnås en god sammenhæng med

den eksisterende bebyggelse og med landskabet,

g. at bebyggelsen ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttelig tagetage,

h. at bygningshøjden ikke overstiger 3,5 m målt fra terræn til den linie, hvor ydervæg

og tagflade mødes,

i. at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger på vejene gennem

landsbyen.

j. at enkeltområderne L7 og E6 planlægges under eet, førend mere detaljerede bestemmelser

fastlægges.

Enkeltområde L7 er omfattet af lokalplan nr. 11, Brønsholm.

163


164

3.9 Tekniske anlæg

Tl For enkeltområde TI, Nivå Renseanlæg (eksisterende teknisk anlæg), gælder følgende

rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (renseanlæg),

b. at der etableres beplantningsbælter i overensstemmelse med tinglyst deklaration,

c. at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås.

T2 For enlceltområde T2, eksisterende renseanlæg og slammineraliseringsanlæg nordvest

for Karlebo Landsby, gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at udlægge areal til udvidelse af det eksisterende renseanlæg i Karlebo, samt til

en mindre materielplads til erstatning for eksisterende materielplads i Karlebo

landsogn,

b. at kommende nødvendige bygninger i forbindelse med renseanlæggets funktion

tager hensyn til og tilpasser sig de landskabelige forhold på stedet,

c. at fastlægge vej- og adgangsforhold til området,


d. at sikre en passende afskærmning i forhold til det omgivende landskab gennem

etablering af beplantningsbælter, der harmonerer med eksisterende terrænforhold

og med karakter som den nuværende bevoksning.

Enkeltområde T2 er omfattet af lokalplan nr. 32, Karlebo Renseanlæg.

T3 For enlceltområde T3 , Vandtårnet (vandtårn og genbrugsplads, delvis eksisterende

teknisk anlæg), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål, såsom vandtårn, genbrugsplads

og oplagsplads,

b. at der højst kan opføres bebyggelse på 700 nr,

c. at ny bebyggelse ikke opføres med mere end en etage,

d. at området vejbetjenes af ny adgangsvej fra Brønsholm Kongevej, således at

den eksisterende overkørsel til Vandtårnsvej nedlægges, og

e. at der etableres en afskærmende beplantning omkring genbrugspladsen.

f. at arealet forbliver i landzone.

Enkeltområde T3 er omfattet af lokalplan nr. 79, Genbrugsplads ved vandtårnet.

T4 For enkeltområde T4, transformerstation, busterminal nord for Ullerødvej (delvis eksisterende

teknisk anlæg), gælder følgende rammer for lokalplanlægningen:

165


166

En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre:

a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (hovedtransformerstation

og busterminal),

b. at hovedtransformerstationen udføres i et lukket bygningsanlæg, der delvist er

nedgravet i terrænet,

c. at bebyggelsen i øvrigt placeres under størst mulig terrænmæssige hensyn til

skrænten langs å-dalen,

d. at bebyggelsen ved beplantning indpasses i naturområdet,

e. at ledningsforbindelsen til elforsyningsnettet (høj- og lavspænding) udføres som

jordkabel,

f. at området til busterminal overføres til byzone.

En del af enkeltområde T4 er omfattet af lokalplan nr. 2, Græstedgård.

Endvidere er en del af enkeltområde T4 omfattet af lokalplan nr. 57, Hovedtransformerstation

ved Ullerødvej.

More magazines by this user
Similar magazines