Budget 2008-2011

Kjeld Holm (V) 

1. viceborgmester 

Jens 

Frederiksen (C) 

Anne-Grethe 

Nissen (T) 

Den politiske organisation 

Isabella Meyer (C) 

2. viceborgmester 

Jesper 

Sperling (V) 

Peter 

Antonsen (T) 

Økonomiudvalget: 

Uffe Thorndahl (formand) 

Kjeld Holm (næstformand) 

Isabella Meyer 

Morten Slotved 

Anne Ehrenreich 

Jens Frederiksen 

Peter Antonsen 

Hanne Lommer 

Henrik Klitgaard 

Social- og Sundhedsudvalget: 

Thorkild Gruelund (formand) 

Ove Petersen (næstformand) 

Camilla Kann Fjeldsøe 

Anne-Grethe Nissen 

Susanne Rohde 

Kommunalbestyrelsen 2006-2009: 

Uffe Thorndahl (C) 

Borgmester 

Anders Borgen (C) Thorkild 

Gruelund (C) 

Michael Medom 

Hansen (V) 

Lars Høgh 

Hansen (T) 

Anne 

Ehrenreich (V) 

Hanne 

Lommer (A) 

De stående udvalg: 

Teknik- og Miljøudvalget: 

Anders Borgen (formand) 

Jesper Sperling (næstformand) 

Birger Bøgeblad 

Ove Petersen 

Peter Antonsen 

Kultur- og Fritidsudvalget: 

Isabella Meyer (formand) 

Henrik Klitgaard (næstformand) 

Thorkild Gruelund 

Michael Medom Hansen 

Hanne Lommer 

Camilla Kann 

Fjeldsøe (C) 

Morten 

Slotved (C) 

Ove Petersen (V) Birger 

Bøgeblad (V) 

Susanne 

Rohde (A) 

Henrik 

Klitgaard (B) 

Børne- og Skoleudvalget: 

Michael Medom Hansen (formand) 

Jens Frederiksen (næstformand) 

Camilla Kann Fjeldsøe 

Anders Borgen 

Lars Høgh Hansen 

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget: 

Anne Ehrenreich (formand) 

Birger Bøgeblad (næstformand) 

Morten Slotved 

Lars Høgh Hansen 

Susanne Rohde 

MÅL OG ØKONOMI HELHEDSPLAN 2005-2016

Indholdsfortegnelse 

Generelle budgetbemærkninger 

Budget 2008-2011 – Forord 

Budget 2008-2011 – I tal og tekst 

Budgetprocessen 

Generelle budgetforudsætninger 

Økonomisk styring 

Politikområdebeskrivelser 

Byudvikling 

Veje og grønne områder 

Miljø og forsyning 

Bygningsvedligeholdelse 

Institutioner for børn og unge 

Undervisning 

Børn og unges sundhed 

Børn og unge med særlige behov 

Sundhed, ældre 

Social og Psykiatri 

Redningsberedskab 

Kultur 

Folkeoplysning 

Musikskolen og Trommen 

Idrætsparken 

Arbejdsmarked og job 

Erhverv og turisme 

Administration og planlægning 

Køb og salg af jord og ejendomme 

Finansiering 

Oversigter 

Bevillingsoversigt 

Anlægsoversigt 

Takster 

MÅL OG ØKONOMI HELHEDSPLAN 2005-2016 

2 

4 

8 

10 

13 

15 

17 

21 

25 

28 

31 

34 

36 

38 

43 

46 

48 

50 

52 

55 

57 

60 

62 

65 

66 

68 

80 

84

Budget 2008-2011 

Forord 

Budget 2008-2011 er Hørsholm 

Kommunes første budget, hvor 

konsekvenserne af Kommunal- og 

Udligningsreformerne har været 

tilstrækkeligt kendte til, at den 

fulde effekt af reformerne kunne 

indarbejdes i budgettet. Reformerne 

har vist sig at blive dyrere 

for kommunen end forventet. Det 

har derfor været en udfordring at 

skabe balance i budget 2008- 

2011. 

De politiske mål og prioriteringer 

har stor betydning for kommunens 

borgere. Som folkevalgte er vi 

meget bevidste om det store ansvar 

der påhviler os. 

Derfor vil vi i 2 publikationer præsentere 

kommunens budget 2008- 

2011 i mål og tal, således at du 

som læser har mulighed for at 

vurdere vores politiske indsats. 

Vejen til budgettet 

I lighed med tidligere år, har budgetprocessen 

bygget på dialog og 

forhandlinger, samt et meget 

grundigt administrativt forarbejde. 

Dialogen med vores borgere, interessegrupper 

samt øvrige interessenter 

er højt prioriteret. Det giver 

gode input til os som beslutningstagere. 

Forhandlinger 

Der er i år indgået aftale om budgettet 

mellem tre af Kommunalbestyrelsens 

partier, og der er enighed 

om de fleste udgiftstiltag 

mellem alle partierne i Kommunalbestyrelsen. 

Vi har med budgetaftalen fundet 

en løsning på de økonomiske 

udfordringer, kommunen havde 

efter Kommunal- og Udligningsreformerne, 

og samtidig er der skabt 

et solidt økonomisk fundament for 

den videre udvikling af Hørsholm 

Kommune. 

Der er bl.a. bred politisk opbakning 

til at sætte fokus på rekruttering 

og fastholdelse af kvalificeret 

arbejdskraft til at varetage serviceydelserne 

overfor vores borgere 

og til at drive kommunen. Samtidig 

vil LEAN-metoden blive anvendt 

til at slanke arbejdsprocesserne, 

således at der skabes rum 

til at forbedre kvaliteten og håndtere 

fremtidens mange nye tiltag 

og lovkrav. 

Der er i budget 2008-2011 skabt 

rum til at løse det kapacitetsproblem 

i kommunens plejeboliger, 

den demografiske udvikling medfører. 

Der vil i 2008 og 2009 blive 

bygget nye plejeboliger på Kokkedal 

Nordvest. 

Det har været et vigtigt tema i 

arbejdet med årets budget, at der 

skulle skabes gode rammer for 

selskabsdannelsen af kommunens 

Kloak- og Vandforsyninger pr. 1. 

januar 2009. Det har bl.a. betydet, 

at det var nødvendigt at hæve 

vandafledningsafgiften med 41 

pct. for at skabe balance i forsyningsvirksomhedernes 

økonomi. 

Skatten i 2008 

Kommunal- og Udligningsreformen 

har medført større merudgifter 

end forudset. Effekten blev en 

strukturel ubalance i kommunens 

økonomi, således at de løbende 

indtægter ikke kunne dække kommunens 

løbende driftsudgifter. 

Den begrænsede skattestigning, 

der var mulighed for at gennemføre 

sidste år, var ikke tilstrækkelig 

til at skabe balance i budgettet. 

Hørsholm Kommune er effektivt 

drevet. Borgerne har således igennem 

de sidste mange år betalt en 

forholdsvis lav skat for den service, 

de fik. Kommunal- og Udligningsreformerne 

medfører, at det 

ikke er muligt at fastholde det 

hidtidige serviceniveau uden en 

skattestigning. 

Et flertal i Kommunalbestyrelsen 

er derfor enige om, at det er nødvendigt 

med en yderligere skattestigning 

i 2008 for at skabe balance 

i kommunens økonomi på længere 

sigt, således at vi også i 

fremtiden er i stand til at levere en 

god og forsvarlig service til vores 

borgere. 

Derfor har et flertal i Kommunalbestyrelsen 

besluttet, at fastsætte 

kommuneskatten fra 2008 og frem 

til 23,5 pct. og grundskyldspromillen 

til 22,1. 

MÅL OG ØKONOMI 2 

HELHEDSPLAN 2005-2016

Hørsholms fremtid 

I 2008-2011 arbejder vi bl.a. 

videre med at realisere udviklingen 

af Bymidten og Idrætsparken 

samt kapacitetstilpasning på dagsinstitutionsområdet. 

Vi fastholder 

ligeledes fokus på udvikling af 

skolernes fysiske rammer samt 

renovering og vedligeholdelse af 

kommunens bygninger og infrastruktur. 

Samtidig forventer vi at skulle 

implementere Kvalitetsreformen i 

løbet af 2008, hvilket igen vil 

betyde spændende udfordringer 

for kommunen. 

Det er vigtigt, at Hørsholm Kommune 

har et solidt økonomisk 

fundament at møde fremtiden 

med. Med vedtagelsen af budget 

2008-2011 mener jeg, at vi har 

skabt et fremtidssikret udgangspunkt 

for kommunen. 

God fornøjelse med læsningen 

Uffe Thorndahl 

Borgmester 



Budget 2008-2011 

– I tal og tekst 

Resultatopgørelse 

Resultatopgørelsen viser, hvordan 

årets resultat fordeler sig på det 

skattefinansierede og det bruger- 

1.000 kr., (-) for indtægter 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Resultat af det skattefinansierede område -41.707 12.695 -52.753 -2.292 10.415 -14.562 

Skat -1.240.948 -1.426.797 -1.547.096 -1.614.190 -1.686.479 -1.756.304 

Tilskud og udligning 322.047 432.930 424.702 450.577 467.881 501.802 

Renter 46 -2.016 -1.474 -1.403 -1.255 -1.061 

Skat, tilskud og udligning og renter i alt -918.855 -995.883 -1.123.868 -1.165.016 -1.219.853 -1.255.563 

Teknik- og Miljøudvalget 33.452 61.224 66.065 64.537 64.408 64.111 

Børne- og Skoleudvalget 353.993 364.518 380.567 376.035 374.276 371.944 

Social- og Sundhedsudvalget 262.785 340.877 374.990 374.787 373.703 373.310 

Kultur- og Fritidsudvalget 51.282 51.325 53.928 53.870 53.886 53.684 

Beskæftigelsesudvalget 40.193 46.229 43.041 43.016 42.933 42.933 

Økonomiudvalget 110.336 153.945 165.504 173.364 192.706 197.274 

Pris- og lønstigning --------- --------- --------- 44.532 85.097 126.755 

Driftsudgifter i alt 852.041 1.018.118 1.084.095 1.130.141 1.187.009 1.230.011 

Teknik- og Miljøudvalget 11.939 12.687 14.793 18.800 13.999 10.306 

Børne- og Skoleudvalget 12.070 9.311 18.147 10.510 12.252 0 

Social- og Sundhedsudvalget 9.009 422 8.653 12.000 0 0 

Kultur- og Fritidsudvalget 3.262 0 4.584 10.210 10.210 0 

Økonomiudvalget 5.953 0 0 0 0 0 

Pris- og lønstigning --------- --------- --------- 1.135 1.622 697 

Anlægsudgifter i alt 42.233 22.420 46.177 52.655 38.083 11.003 

Køb og salg af jord og ejendomme -17.126 -31.960 -59.157 -19.263 4.758 -11 

Pris- og lønstigning --------- --------- --------- -809 418 -2 

Køb og salg af jord og ejendomme i alt -17.126 -31.960 -59.157 -20.072 5.176 -13 

Resultat af det brugerfinansierede område 2.989 4.204 3.682 -2.796 -4.815 -4.027 

Drift -10.568 -11.465 -12.998 -19.839 -20.003 -19.968 

Anlæg 13.557 15.669 16.680 18.110 16.910 18.210 

Pris- og lønstigning --------- --------- --------- -1.067 -1.722 -2.269 

Resultat af finansiering 1 -4.354 2.124 1.294 1.163 8.119 

Optagelse af lån -54.795 -18.456 -5.450 -5.450 -5.450 -5.450 

Afdrag på lån 36.951 11.243 10.953 10.123 9.992 9.755 

Øvrige finansforskydninger 17.845 2.859 -3.379 -3.379 -3.379 3.814 

Kasseopbygning (-) / kassetræk (+) -38.717 12.545 -46.947 -3.794 6.763 -10.470 

Gns. kassebeholdning (ultimo) - 

Skattefinansieret 

finansierede område, opdelt på 

henholdsvis drift og anlæg samt 

resultatet af det enkelte års finansiering. 

Drift og anlæg er underopdelt, så 

resultatet for hvert af de politiske 

fagudvalgs områder fremgår af 

resultatopgørelsen. 

138.400 42.521 93.150 94.148 82.570 89.013 



Hovedoversigt 

Hovedoversigten viser, hvordan 

årets resultat fordeler sig på hovedposterne 

Drift, Anlæg, Renter, 

Finansforskydninger, Afdrag på lån 

samt Finansiering. 

1.000 kr., (-) for indtægter 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Drift 841.473 1.006.653 1.071.095 1.108.841 1.164.539 1.206.557 

- heraf refusion -94.170 -102.341 -99.893 -99.573 -99.425 -99.425 

Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 24.173 37.337 43.745 41.655 41.382 40.987 

- heraf refusion -50 -15 -15 -15 -15 -15 

Forsyningsvirksomheder -10.568 -11.465 -12.998 -19.839 -20.003 -19.968 

Transport og infrastruktur 15.409 37.121 37.527 37.864 37.919 37.906 

Undervisning og kultur 242.602 246.243 264.501 266.212 268.588 267.518 


Sundhedsområdet 0 58.329 63.826 63.379 63.597 63.585 

Social- og sundhedsvæsen 463.664 496.553 519.108 525.815 540.260 542.665 


Fællesudgifter og administration mv. 106.193 142.539 155.386 150.683 150.164 150.596 

Pris- og lønstigning --------- --------- --------- 43.072 82.631 123.269 

Anlæg 38.664 6.129 3.698 51.084 60.912 30.416 

Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger -4.979 -30.427 -56.101 -7.331 15.936 -11 

Forsyningsvirksomheder 13.557 15.669 16.680 18.110 16.910 18.210 

Trafik og infrastruktur 5.583 11.154 14.320 17.077 13.031 10.306 

Undervisning og kultur 11.328 8.513 18.961 10.510 12.252 0 

Social- og sundhedsvæsen 6.297 1.219 9.840 12.000 0 0 

Fællesudgifter og administration mv. 6.878 0 0 0 0 0 

Pris- og lønstigning --------- --------- --------- 719 2.784 1.912 

Renter 46 -2.016 -1.474 -1.403 -1.255 -1.061 

Finansforskydninger 56.562 2.859 43.568 415 -3.379 14.284 

Kasseopbygning (forøgelse af likvide aktiver) 38.717 0 46.947 3.794 0 10.470 

Øvrige forskydninger 17.845 2.859 -3.379 -3.379 -3.379 3.814 

Afdrag på lån 36.951 11.243 10.953 10.123 9.992 9.755 

Drift, anlæg, renter, finansforskydninger og 

afdrag på lån 

Hovedoversigten er opstillet ud fra 

Indenrigsministeriets formkrav, 

således at det er muligt at se årets 

resultat på kommunens hovedkonti. 

Årets resultat fremgår af hovedoversigten, 

enten som en kasseopbygning 

(mindreforbrug) eller et 

kassetræk (merforbrug). 

973.696 1.024.868 1.127.840 1.169.060 1.230.809 1.259.951 

Finansiering (i alt) -973.696 -1.024.868 -1.127.840 -1.169.060 -1.230.809 -1.259.951 

Kassetræk (forbrug af likvide aktiver) 0 -12.545 0 0 -6.763 0 

Optagelse af lån -54.795 -18.456 -5.450 -5.450 -5.450 -5.450 

Tilskud og udligning 257.516 432.930 424.702 450.577 467.881 501.802 

Udligning af moms 64.531 0 0 0 0 0 

Skatter -1.240.948 -1.426.797 -1.547.096 -1.614.190 -1.686.479 -1.756.304 



Det økonomiske resultat 

Det enkelte års resultat fremgår af 

Resultatopgørelsen som enten en 

kasseopbygning (-) eller et kasseforbrug 

(+). 

Det samlede økonomiske resultat i 

budget 2008-2011 er en mindreforbrug 

på 54,5 mio. kr. Lige som 

sidste år er der i 2008-2011 ikke 

indregnet en årlig tillægsbevillingsreserve 

på 7 mio. kr.. 

For 2008 isoleret set er der tale 

om et mindreforbrug på 47,1 mio. 

kr. I 2009 og 2011 budgetteres 

med en kasseopbygning på henholdsvis 

3,8 mio. kr. og 10,5 mio. 

kr., mens der i både 2010 budgetteres 

med et kassetræk på 6,8 

mio. kr. 

Det skattefinansierede 

område 

Hørsholm Kommunes skatteindtægter 

skal kunne dække vores 

nettodriftsudgifter, udgifter til 

anlæg samt renteudgifter og afdrag 

på lån. Merudgifterne til 

Kommunal- og Udligningsreformen 

skabte en ubalance i kommunens 

budget, der betød at skatteindtægterne 

end ikke kunne dække 

nettodriftsudgifterne. 

For at skabe balance mellem 

kommunens indtægter og udgifter 

- også på længere sigt - er der på 

det skattefinansierede område fra 

2008 indarbejdet en stigning i 

indkomstskatten til 23,5 pct. og 

en stigning i grundskyldspromillen 

til 22,1. Dette bidrager netto med 

skatteindtægter for 108,7 mio. kr. 

i årene 2008-2011. 

Leasingforpligtelser 

1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 

Leasingudgifter i alt 16.406 12.704 9.313 7.283 

Ejendomsleasing 2.723 2.723 2.723 2.723 

Øvrig leasing 13.683 9.981 6.590 4.560 

Resultatet af det skattefinansierede 

område viser en merindtægt på 

52,8 mio. kr. i 2008, og resultatet 

i den 4-årige budgetperiode er et 

samlet mindreforbrug på 59,2 

mio. kr. 

Kasseopbygningen i 2008 skyldes 

primært, at der i 2008 er budgetteret 

med relativt høje engangsindtægter 

fra salg af jord og ejendomme 

for i alt 59,2 mio. kr. 

Det brugerfinansierede 

område 

Resultatet af det brugerfinansierede 

område viser, om kommunens 

forsyningsvirksomheder giver 

overskud eller underskud i det 

enkelte år. 

Det brugerfinansierede område 

styres ud fra princippet ”Hvile i sig 

selv”. Således er det tanken, at 

området over en årrække skal 

balancere. 

Der budgetteres i den 4-årige 

budgetperiode med et overskud på 

8 mio. kr. på det brugerfinansierede 

område. 

Kloak- og vandforsyningerne skal 

senest den 1. januar 2009 udskilles 

i selskaber. 

Leasing 

En del af de budgetterede driftsudgifter 

på såvel det skattefinansierede 

som det brugerfinansierede 

område er afsat til afholdelse af 

kommunens leasingforpligtelser. 

Der er i 2008 leasingforpligtelser 

på 16,4 mio. kr., fordelt på 2,7 

mio. kr. til ejendomsleasing og 

13,7 mio. kr. til øvrig leasing såsom 

biler og IT-udstyr. Ejendomsleasing 

er faldet siden 2007, da 

Hørsholm Kommune har valgt at 

tilbagekøbe 5 af de leasede ejendomme 

pr. 31.12.2007. Samtidig 

stiger øvrig leasing da der er indgået 

nye kontrakter, især på ITudstyr. 

Finansiering 

I alle 4 år budgetteres der med 

højere, årlige afdrag på lån end 

optagelse af lån. I henhold til 

kommunens økonomiske politik 

forudsættes maksimal udnyttelse 

af kommunens lånemuligheder, 

hvis det er økonomisk fordelagtigt 

for kommunen. 

I hovedtræk har kommunen mulighed 

for at lånefinansiere udbygning 

og renovering på folkeskoleområdet 

samt lån i forbindelse 

med indefrysning af ejendomsskatter. 



Kassebeholdningen 

Der er i budget 2008-2011 samlet 

set budgetteret med en kasseopbygning 

på 54,5 mio. kr. Det betyder, 

at der forventes en gennemsnitlig 

kassebeholdning på 

82,7 mio. kr. til 94,3 mio. kr. i 

perioden. 

Med en forudsætning om en årlig 

tillægsbevillingsreserve på 7 mio. 

kr. vil kassebeholdningen i slutningen 

af budgetperioden blive ca. 

60 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse 

med den økonomiske 

politik, som Kommunalbestyrelsen 

arbejder efter. 

Hvad bruges pengene 

til? 

Et budget som Hørsholm Kommunes 

består af rigtig mange enkeltposter, 

hvorfor læsningen af et 

sådant meget hurtigt kan drukne i 

detaljer. 

Derfor kan det være relevant at 

anskue budgettet med udgangspunkt 

i de hovedaktiviteter, som 

kommunen udfører. 

Udgifter 

Hørsholm Kommunes samlede 

udgiftsramme i 2008 udgør 1.958 

mio. kr. 

Af de samlede udgifter, udgør 

kommunens bidrag til den mellemkommunale 

udligningsordning 

463 mio. kr. Udligningsordningen 

har til formål at sikre mod store 

forskelle mellem kommunernes 

serviceniveau og skattetryk. 

Øvrige sværvægtere blandt de 

budgetterede udgifter er folkeskole- 

og daginstitutionsområdet 

samt udgifter til social- og sundhedsområdet. 

Indtægter 

De kommunale udgifter finansieres 

altovervejende af skatteindtægter. 

I 2008 udgør den kommunale 

indkomstskat således 66,4 

pct. af kommunens samlede indtægter 

på 2.004 mio. kr., mens 

øvrige skatteindtægter udgør 11,0 

pct. 

Kommunens øvrige indtægtskilder 

fordeler sig hovedsagligt på statsrefusioner, 

statstilskud samt bruger- 

og forældrebetaling. 

25,9% 

8,8% 

11,0% 

Udgifter - Budget 2008 

Indtægter - Budget 2008 


HELHEDSPLAN 2005-2016 

3,3% 

5,5% 

11,3% 

8,5% 

4,4% 3,9% 

21,8% 

29,2% 

Folkeskoler, daginstitutioner m.m Social- og sundhedsudgifter 

Administration Anlægsudgifter 

Bidrag til udligningsordningen Øvrige udgifter 

66,4% 

Kommunal indkomstskat Øvrige skatteindtægter 

Bruger- og forældrebetaling Statsrefusioner 

Statstilskud Øvrige indtægter

Det kommunale budget 

Budgetprocessen 

Kommunens budget skal vedtages 

af Kommunalbestyrelsen senest 

den 15. oktober forud for budgetåret. 

Det er Økonomiudvalget, der 

fremsætter budgetforslaget, og 

Kommunalbestyrelsen skal behandle 

det 2 gange. 

Budgettet fastsættes for budgetåret 

og 3 overslagsår. Derfor er 

dette budget for perioden 2008- 


Disse regler er fastsat af Indenrigsministeriet, 

og gælder for alle 

landets kommuner. 

Forud for budgetvedtagelsen i 

Hørsholm Kommune er der gået 

en lang proces, politisk såvel som 

administrativt, der skitseres i det 

efterfølgende. 

Budgetarbejdet følger et årshjul 

(som illustreret), der løber fra det 

tidlige forår til den formelle godkendelse 

i oktober måned. 

Efter den formelle budgetbehandling 

afholdes der en evaluering, 

hvor såvel den politiske- som den 

administrative indsats vurderes, 

ligesom der tages stilling til, hvorvidt 

der skal foretages tilretninger 

i det kommende års budgetproces. 

Basisbudget 

Udgangspunktet for budgetlægningen 

er altid det foregående års 

budget. Altså er udgangspunktet 

for budget 2008-2011 budgettet 

for 2007-2010, der tillægges/ 

fratrækkes en række tekniske 

korrektioner. Herved opstår basisbudgettet. 

Tekniske korrektioner er ændringer, 

der kan foretages i budgettet 

uden at ændre på serviceniveauet. 

Tekniske korrektioner 

kan opstå som følge af: 

• Pris- og lønfremskrivning 

• Tidligere politiske beslutninger 

i Kommunalbestyrelsen 

• Ny lovgivning 

• Ændringer i antallet af f.eks. 

skolebørn eller ældre 

• Konkrete fejl 

Aprilkonferencen 

På Aprilkonferencen er fokus på 

strategier. Kommunalbestyrelsen 

drøfter perspektiver og visioner for 

den kommende budgetperiode. 

Prioritering i fagudvalgene 

Derefter fortsætter budgetprocessen 

i fagudvalgene, som drøfter 

budgettet for de enkelte fagområder. 

Ligeledes afholder det enkelte 

fagudvalg en høring af interessenter. 

På denne baggrund indstiller fagudvalgene 

forslag til nye mål samt 

handlemuligheder (muligheder for 

budgetreduktioner) til Kommunalbestyrelsen. 

Augustkonferencen 

I løbet af sommeren indgår Kommunernes 

Landsforening en aftale 

med regeringen om rammer og 

vilkår for kommunernes budgetlægning. 

Den såkaldte økonomiaftale 

handler typisk om rammer for 

kommunernes serviceudgifter og 

skatteudskrivningen. 



Sammen med økonomiaftalen 

udmeldes de såkaldte DUT-midler 

(Det Udvidede Totalbalanceprincip). 

Det er lidt populært sagt 

afregningen mellem staten og 

kommunerne for tilgange og afgange 

af opgaver, eksempelvis 

afledt af ny lovgivning. 

I sensommeren udarbejdes endvidere 

et nyt skøn for skat og udligning. 

På denne baggrund udarbejder 

administrationen et nyt budgetoplæg, 

som oplæg til Kommunalbestyrelsens 

Augustkonference. 

På Augustkonferencen sker der en 

afklaring på tværs af fagudvalg og 

politiske partier af, hvilke nye mål 

der skal fremmes, og hvilke besparelser 

der er nødvendige for at 

fremme de nye mål. Således er 

Augustkonferencen startskuddet til 

de endelige politiske forhandlinger 

om næste års budget. 

Formel budgetbehandling 

Økonomiudvalget fremsætter på 

baggrund af Augustkonferencens 

konklusioner et budgetforslag til 

Kommunalbestyrelsens 1. behandling. 

I perioden fra Augustkonferencen 

til Kommunalbestyrelsens 2. behandling 

af budgetforslaget, foregår 

der forhandlinger på tværs af 

de politiske skel. 

Disse forhandlinger kan ende ud i 

en budgetaftale, der kan opnå 

flertal i Kommunalbestyrelsen. 

Eksempelvis er budgetaftalen for 

budget 2008-2011 indgået mellem 

3 af de 5 partier i Kommunalbestyrelsen. 

Hvis der ikke kan opnås politisk 

enighed om en budgetaftale, 

fremsætter hvert parti ændringsforslag, 

som sættes til afstemning 

ved 2. behandlingen. De ændringsforslag, 

der er flertal for, vil 

efterfølgende indgå i budgettet for 

det kommende år. 

På baggrund af det vedtagne budget, 

fastsætter Kommunalbestyrelsen 

på det efterfølgende møde 

de gældende takster for budgetåret. 



Generelle budgetforudsætninger 

Demografisk udvikling 

Den demografiske udvikling er 

befolkningsudviklingen, fordelt på 

aldersklasser. Udviklingen er 

navnlig betinget af tre faktorer, 

nemlig borgernes levealder, hvor 

mange børn de får og hvor mange, 

der flytter til eller fra kommunen. 

Til- og fraflytningen reguleres bl.a. 

af udbuddet af kommunale serviceydelser, 

boligpriserne og erhvervsudviklingen. 

Men en væsentlig 

faktor for tilflytningen er 

også antallet af boliger, der er til 

rådighed. I Hørsholm Kommune 

udarbejder vi derfor befolkningsprognose, 

baseret på den seneste 

plan for boligudbygning (se nedenstående 

tabel). 

Befolkningsprognosen danner 

grundlag for kommunens planlægning 

på skole-, institutions- og 

samt ældreområdet. 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

Som det fremgår af illustrationen, 

byder de kommende år på store 

udfordringer med en demografisk 

udvikling, hvor vi får betydeligt 

flere ældre borgere og i en periode 

også flere skolebørn, mens andelen 

af erhvervsaktive og andelen 

af institutionsbørn er faldende. 

Boligudbygningsplan 2007-2011 

2007 2008 2009 2010 2011 

Boliger i alt: 66 147 152 72 40 

Ørbæksvej 41 10 

Kokkedal Nord 56 48 

Breelte 15 

Bymidten 20 

Statoilgrunden 42 

Egevej 14 

McDonaldgrunden 12 

Rungsted Kyst Station 40 26 

Kokkedal NV (ældre) 30 

Kokkedal NV (pleje)* 36 10 

Stolbergvej 6 

Pilevej 30 

Rungstedvej/Frihedsvej 32 

Øvrige 10 10 10 10 10 

*) I 2010 etableres udover de 36 plejeboliger 9 midlertidige aflastningspladser 

indeks 2006=100 

Hørsholm Kommune befolkning 2000-2015 

(Indekseret) 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 


2012 

2013 

2014 

2015 

Økonomiaftale 2007 

Regeringen og Kommunernes 

Landsforening (KL) indgik i juni 

2007 ”Aftale om kommunernes 

økonomi for 2008”. 

I aftalen fastlægges rammerne for 

samarbejdet mellem regeringen 

og kommunerne, herunder ikke 

mindst de økonomiske rammer. 

Aftalen er præget af regeringens 

bestræbelser på at 

• hindre en overophedning af 

den danske økonomi, i en situation 

med kraftig vækst i efterspørgslen 

og høj beskæftigelse. 

• begrænse væksten i de offentlige 

udgifter. 

• overholde skattestoppet, der 

er dog afsat en ramme til 

kommunale skattestigninger 

på 750 mio. kr. årligt fra 




0-5 år 

6-16 år 

17-64 år 

65-79 år 

80+ år 

I alt

Aftalen regulerer således den 

tilladte vækst i serviceudgifterne 

og udgifter til anlægsinvesteringer, 

skatteudskrivningen og deponeringskrav. 

Udgifterne i 2008 

Økonomiaftalen indebærer, at det 

offentlige forbrug højst må stige 

med 0,5 procent fra 2007 til 2008 

(servicevækst). I Hørsholm Kommune 

udgør væksten 3,3 pct. 

Merværksten i forhold til den udmeldte 

ramme udgøres blandt 

andet af følgeudgifter til kommunalreformen. 

Ligeledes betyder 

den demografiske udvikling et 

øget pres på kommunens serviceudgifter. 

Skatteudskrivningen 

I modsætning til sidste års budgetlægning, 

hvor der som en følge 

af kommunal- og udligningsreformerne 

lovgivningsmæssigt blev 

fastsat et loft for den kommunale 

skatteudskrivning for 2007, har 

der i 2008 være fri skatteudskrivning 

for kommunerne. 

Dog har regeringen i økonomiaftalen 

fastholdt, at skattestoppet 

under ét stadig skal overholdes. 

Som led i økonomiaftalen er der 

aftalt en ramme på 750 mio. kr. til 

kommunale skattestigninger i 

2008. Denne ramme er afsat til at 

sikre, at en række kommuner, 

heriblandt Hørsholm, får mulighed 

for at sikre en langsigtet balance 

mellem løbende indtægter og 

driftsudgifter. 

Statsgaranti eller selvbudgettering af skatteindtægter 

Statsgaranti betyder, at vi modtager den skatteindtægt som staten 

har fastsat for Hørsholm Kommune. Der er ingen risiko forbundet 

hermed. 

Selvbudgettering betyder, at vi selv beregner vores forventede 

skatteindtægt. Denne mulighed er interessant, hvis vi forventer 

højere skatteindtægter end de statsgaranterede, eksempelvis hvis 

væksten i Hørsholm Kommunes udskrivningsgrundlag forventes at 

være højere end landsgennemsnittet. 

Der vil ske en regulering tre år senere, når den endelige skatteindtægt 

for året kendes. Denne regulering kan både være positiv og 

negativ afhængig af den faktiske udvikling i skatteindtægterne. Der 

er altså en risiko forbundet hermed. 

Således har et flertal i Kommunalbestyrelsen 

valgt at hæve skatteudskrivningen 

til 23,5 pct. og 

grundskyldspromillen til 22,1. 

Samlet set kan det konstateres, at 

kommunerne under ét ikke overholder 

regeringens skattestop. 

Hvilke konsekvenser, dette vil 

kunne få, er ikke kendt på nuværende 

tidspunkt. 

Deponering 

Alle kommuner blev i 2005 pålagt 

at deponere overskudslikviditet. 

For Hørsholm Kommunes vedkommende 

drejede det sig om 

21,6 mio. kr. 

Som led i økonomiaftalen for 2008 

er det aftalt, at de deponerede 

midler frigives over tre år, første 

gang i 2008. 



Pris- og lønudvikling 

Den prisog lønudvikling, der er 

indarbejdet i budget 2008-2011 er 

KL’s forventede prisog lønudvikling. 

Procenterne fremgår af tabellen, 

nederst på siden. 

Statsgaranteret skat 

I modsætning til sidste år, har 

Kommunalbestyrelsen valgt det 

statsgaranterede udskrivningsgrundlag 

for 2008. 

En væsentlig årsag hertil er, at 

kommunen umiddelbart oplever 

den en forsinkelse i den befolkningstilvækst, 

der ventes som 

følge af boligudbygningen i 2006 

og 2007. 

Således indgår der et højere befolkningstal 

i beregningerne, som 

ligger til grund for statsgarantien, 

end der reelt forventes pr. 1. 

januar 2008, og som i givet fald 

vil være grundlaget for valg af 

selvbudgettering. 

Skøn over prisog lønudvikling i pct. 

Juli 2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 

Pris og løn i alt 3,3 4,7 3,7 3,7 

Priser 3,3 3,3 3,3 3,3 

Løn 3,3 4,2 3,6 3,6 





Det overordnede princip for Hørsholm 

Kommunes økonomiske 

styring er ”Central styring – Decentral 

ledelse”. 

Central styring 

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig 

for: 

• bevillingsstyring 

• mål og rammer 

Direktionen er den øverste administrative 

ledelse med det overordnede 

ansvar overfor det politiske 

niveau. 

En bevilling er Kommunalbestyrelsens 

fuldmagt til at afholde 

udgifter eller modtage indtægter, 

inden for de rammer og vilkår, 

som bevillingen er givet 

under. 

Mål og rammer for en bevilling 

er de vilkår, der er knyttet til 

dens anvendelse. I politikområdebeskrivelserne 

er nærmere 

beskrevet de nye mål, der er 

indarbejdet i budget 2008-2011. 

Decentral ledelse 

Den enkelte leder af en institution 

eller administrativ enhed, er ansvarlig 

for: 

• økonomistyring 

• faglig drift 

• udvikling af enheden 

indenfor de dertil knyttede mål og 

rammer. 

Oversigter over den politiske- og 

den administrative organisation 

ses på indersiderne af omslaget. 

Bevillingsstyring 

Det er kun Kommunalbestyrelsen, 

der kan afgive bevillinger. 

Driftsbevillinger 

Kommunalbestyrelsen afgiver ved 

budgetvedtagelsen typisk en 

driftsbevilling pr. udvalg, som er 

en nettobevilling, dvs. udgifter 

fratrukket indtægter. Udvalget kan 

disponere indenfor denne bevilling. 

Anlægsbevillinger 

For anlægsudgifter har budgettet 

ingen bevillingsmæssig funktion. 

Derfor skal Kommunalbestyrelsen 

altid afgive en anlægsbevilling 

forud for igangsættelse af et anlægsprojekt. 

Undtaget herfor er anlægsprojekter 

på det brugerfinansierede 

område og for køb og salg af jord. 

Her er bevillingen givet ved budgettets 

vedtagelse, henholdsvis 

ved beslutning i Kommunalbestyrelsen 

om jordsalg. 

Tillægsbevillinger 

Kommunalbestyrelsen kan give 

tillægsbevillinger til budgettet. 

Tillægsbevillinger er (positive 

eller negative) justeringer i budgettet, 

og kan kun afgives af 

Kommunalbestyrelsen. 

Behovet for tillægsbevillinger kan 

opstå som følge af ændringer i 

forhold til forudsætningerne, der 

lå til grund for budgettet, eller ved 

nye uforudsete udgifter. 

Udgangspunktet er, at tillægsbevillinger 

skal undgås: Problemet 

skal altid først søges løst indenfor 

budgettets rammer. 

Økonomistyring 

Totalrammestyring 

Der er fra og med 2006 indført 

totalrammestyring på den største 

del af kommunens driftsområder. 

Det betyder, at den enkelte institution 

eller administrative enhed 

får udmeldt en ramme, indenfor 

hvilken lederen kan disponere – 



dog under hensyntagen til de mål 

og rammer, der er besluttet for 

det pågældende område. 

Indenfor visse rammer kan der 

overføres over- og underskud 

mellem budgetårene. 

Opfølgning på budgettet 

Den enkelte leder har en løbende 

forpligtelse til at følge op på eget 

budget. 

Derudover får Økonomiudvalget 

en månedlig ”Økonomisk orientering”, 

hvor administrationen 

giver et hurtigt overblik over 

kommunens økonomi, og fanger 

eventuelle større forskydninger i 

økonomien i forhold til forventningen. 

I løbet af budgetåret gennemføres 

der tre budgetrevisioner: 

Den første udarbejdes tidligt på 

året, og har til formål at indarbejde 

effekt af lovændringer mv., 

samt at rette eventuelle fejl i 

budgettet. 

De to øvrige budgetrevisioner, 

som gennemføres i henholdsvis 

maj og august, er en nøje gennemgang 

af budgettet, sammenholdt 

med årets forbrug. 

Formålet med budgetrevisionerne 

er at vurdere, om der skal ske 

tilpasninger, enten i aktivitetsniveauet 

eller i budgettet, som i 

givet fald vil ske som tillægsbevillinger. 



Politikområdet 

Byudvikling omfatter kommunens 

overordnede fysiske planlægning, 

herunder udvikling af infrastruktur, 

kommune- og lokalplanlægning, 

samt behandling af byggesager. 

Bygningsmyndighedens opgave 

omfatter administration af lovgivning 

inden for byggeri, bygningsregulerende 

bestemmelser, arealanvendelse, 

udstykning m.v.. 

Serviceniveau 

Generelt er serviceniveauet relativt 

højt både med hensyn til 

udarbejdelse af lokalplaner og 

behandling af byggesager. Der 

behandles ca. 600 byggesager og 

ca. 10 plandokumenter om året 

med megen borgerkontakt via 

rådgivning om lovkrav. På grund 

af den høje byggeaktivitet har der 

været længere sagsbehandlingstider 

de sidste par år end normalt. 

Afdelingen blev i 2007 tilført et 

årsværk for at nedbringe ventetiden. 

40 pct. af omkostningerne til varetagelse 

af byggesagsbehandlingen 

dækkes via gebyrindtægter, hvilket 

svarer til ca. 1,6 mio. kr./året. 

Serviceniveauet på planområdet 

er relativt højt. Det er et politisk 

ønske, at borgerne inddrages 

aktivt i planlægningen. Information 

og vejledning overfor borgere 

og byggeriets parter, både via 

pressen, hjemmesiden, og på 

borgermøder er centralt i arbejdet. 

Byudvikling 

Nye mål i 2008: 

• Grønne partnerskaber om frilufts- og naturprojekter med lokale borger- 

grupper, virksomheder, institutioner, foreninger etc. 

Interessen for at investere i projekter 

i kommunen er stor, hvilket 

kommer til udtryk i mange ansøgninger 

om behandling af plansager 

og ønsker om udarbejdelse af 

lokalplaner. Byggeaktiviteten har 

stor betydning for serviceniveauet, 

hvilket især kommer til udtryk i 

ventetiden på en byggetilladelse. 

Byggeaktiviteten i Hørsholm 

Kommune har været og er fortsat 

høj i 2007. Pr. 10. oktober 2007 

har kommunen modtaget 507 

byggesager, hvilket svarer til 656 

på et år. Ventetiden på en byggetilladelse 

er ca. 3 måneder. En 

væsentlig årsag til at ventetiden 

ikke er nedbragt er, at det har 

været overordentlig vanskeligt at 

finde kvalificeret arbejdskraft. 

Kommunalbestyrelsens mulighed 

for at fastlægge et serviceniveau 

består primært i at regulere på 

lønsummen og dermed antallet af 

årsværk. 

Indførelse af ny teknologi kan 

forbedre borgerservice og mindske 

ressourceforbruget. Indscanning 

af byggesagsarkivet er sat i gang i 

2007 med henblik på at digitalisere 

og dermed forbedre service og 

sagsbehandlingen. 



Økonomi 

Budget på området består primært 

i lønudgifter, som er budgetteret 

på administrationsområdet. Udgifter 

til byudvikling er placeret på 

DTM’s øvrige politikområder. 

Gebyrindtægter for byggesagsbehandlingen,ejendomsoplysningsskemaer, 

og skatteattester forventes 

at indbringe ca. 2,0 mio. kr. i 


Perspektiver på området 

Omdannelse af byområder og 

indpasning af nyt byggeri forventes 

at fortsætte i de kommende år 

og vil være vigtige opgaver. Interessen 

for at udvikle ejendomme 

langs kommunens overordnede 

veje har aldrig været større. Der 

vil skulle planlægges for at tilgodese 

en række behov: 

• Udvikling af bymidten. 

• Udvikling af Hørsholm Idrætspark. 

• Boliger til ældre. 

• Arealer til rekreative formål. 

• Netto tilflytning til kommunen. 

• Pres på det åbne land for 

etablering af boliger og større 

rekreative anlæg. 

Kommuneplanen er under revision. 

Den politiske debat om kommunens 

fremtidige udvikling vil 

derfor være på Kommunalbestyrelsens 

dagsorden i de kommende 

år. 

Budget i 1.000 kr. 2007 2008 

Byudvikling - drift -26 274 

Fælles formål 0 100 

Kommissioner, råd og nævn 15 15 

Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love -41 -41 

Andre faste ejendomme 0 200 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2004 

Byudvikling - Drift 

Budget 2004-2008 i 1.000 kr. 



2005 

Masterplanen for Bymidten er 

godkendt og byggeplanerne går 

nu over i en realiseringsfase, hvor 

de nødvendige lokalplaner enten 

er udarbejdet eller er i gang med 

at blive det. Forberedelse af udbud 

og konkrete bygge- og anlægsaktiviteter 

er igangsat. 

Der opnås forbedrede muligheder 

for erhvervsarealer til handels-, 

service- og håndværksmæssige 

virksomheder for lokalsamfundet 

ved lokalplanlægning for Bymidten, 

ejendomme langs Usserød 

Kongevej samt eksisterende og 

nye erhvervsområder. 

2006 

2007 


Datakvalitet i kommunens registre 

er afgørende for beregning af en 

lang række tilskud og afgifter. Det 

er i den forbindelse aktuelt at 

forbedre Bygnings- og Boligregisteret 

(BBR), som begge er fejlbehæftet 

i dag. Administrationen har 

udarbejdet forslag til, hvordan 

BBR registeret kan forbedres. 

Arbejdet påbegyndes i 2008.


Hørsholm Kommunes vejnet består 

af 104 km kommuneveje og 

39 km private fællesveje. Herudover 

er der 23 km offentlige stier 

og ca. 850.000 m 2 grønt område 

omfattende bl.a. fritidsområder, 

beplantninger på veje, stier og 

parkeringsarealer. De private 

fællesveje og private stier vedligeholdes 

af grundejerne selv. 

Vedligeholdelsen af veje, stier og 

grønne områder samt snerydning 

af kørebaner og pladser udføres af 

kommunens Materielgård. 

Serviceniveau 

På området bliver der løbende 

udarbejdet analyser, hvor formålet 

er at vurdere udvalgte fokusområder 

og serviceniveauet samt give 

et overblik over driftsudgifter og 

budgettets sammensætning. 

En analyse fra 2004 viste, at vejnettet 

i kommunen generelt var i 

god acceptabel stand også sammenlignet 

med omkringliggende 

kommuner. I de seneste år er 

området blevet beskåret, men fra 

2008 og frem tilføres ekstra midler, 

således at vedligeholdelsesniveauet 

kan opretholdes. 

Kommunen har generelt et højt 

niveau for vintervedligeholdelse, 

men udgiftsniveauet hertil svinger 

meget fra år til år, afhængigt af 

vejrliget. 

Bilejerskab 

På landsplan er der gennemsnitlig 

354 personbiler pr. 1.000 indbyg- 

Veje og grønne 

områder 


• Ren- og vedligeholdelsen af byen øges – f.eks. fejes veje og stier oftere. Der 

afsættes 370.000 kr. årligt 2008-2011. Der afsættes endvidere 80.000 kr. 

årligt til byforskønnelse. 

• Der sættes øget fokus på bro- og tunnelvedligeholdelsen i kommunen, bl.a. 

foretages hovedeftersyn af alle broer og tunneler, og der udarbejdes en vedligeholdelsesstrategi. 

Der afsattes 400.000 kr. årligt 2008-2011. 

• Belægningsarbejderne på kommunens veje og stier reduceres i 2008 med 

400.000 kr. 

• Til gengæld øges vejvedligeholdelsen. Der afsættes 300.000 kr. årligt i 

perioden 2008-2011. 

• Der sættes fokus på at øge sikkerheden på skoleveje ved årligt at gennemføre 

kampagner og lignende aktiviteter. Der afsættes 100.000 kr. fra 2008 og 

frem. 

• Budgettet til kollektiv trafik i kommunen er nedjusteret med 2 mio. kr. årligt, 

uden at serviceniveauet ændres. 

• Der udarbejdes en trafiksikkerhedsplan i 2008. Der afsættes 150.000 kr. til 

formålet. 

• Der etableres overdækket cykelparkering ved Kokkedal Station vest i 2008. 

Der afsættes ca. 100.000 kr. til formålet. 

• Ansvaret for løbende vedligeholdelse af strand og toiletter overgår fra 2008 

til driftsselskabet på havnen i forbindelse med omlægning af Rungsted Havn. 

• Der etableres og renoveres ikke parkeringspladser på Folehavevej i 2009. 

• Den udisponerede del af anlægsrammen fjernes i 2009 og 2010. det medfører 

en besparelse på 4,7 mil. Kr. i 2009 og 8,6 mio. kr. i 2010. 

Nye mål i overslagsårene: 

• Arbejdet med trafiksaneringer i kommunen fortsætter, der afsættes 1 mio. 

kr. i hvert af årene 2010 og 2011. 

• Projektet Kystsikring ved Mikkelborg udskydes til 2009. Der afsættes 1,2 

mio. kr. til anlægget i 2009. 

• Forskønnelsespuljen, der anvendes til anlæg, som forskønner byen, forlænges 

til 2011. Der afsættes 800.000 kr. i hvert af årene 2010 og 2011. 

• Der etableres en legeplads i byen i 2010. Der afsættes 400.000 kr. til anlægget. 

ger. I Hørsholm er tallet højt med 

410 biler/1.000 indbygger. 5 ud af 

6 kommuner, som har flest biler, 

ligger på sjælland. 



Trafikulykker 

Over en 3-årig periode var der 5,1 

dræbte og tilskadekomne pr. 

10.000 indbygger i Hørsholm 

Kommune. På landsplan er der i 

gennemsnit knap 9 dræbte og 

tilskadekomne på det kommunale 

vejnet (inkl. de private fællesveje) 

pr. 10.000 indbygger pr. år. I 56 

pct. af landets kommuner er der 

årligt færre end 8 dræbte og tilskadekomne 

pr. 10.000 indbygger. 

Driftsudgifter 

Årligt bruger Hørsholm Kommune 

134.000 kr./km. vej. Sammenlignet 

med nabokommunerne ligger 

Hørsholm lavere, men på landsplan 

bruger kommunerne i gennemsnit 

årligt 50.000 kr. pr. km. 

Kommunevej på drift og vedligeholdelse. 

Udgifterne er uden vintertjenesten. 

36 pct. af kommunerne 

bruger mindre end 50.000 

kr. pr. km. vej på drift og vedligeholdelse, 

mens 3 pct. bruger mellem 

400.000 og 1.081.000 kr. pr. 

km. 

Anlægsudgifter (1.000 kr. pr. 

indbygger) 

I perioden 2002-2004 har kommunerne 

i gennemsnit anvendt ca. 

1.500 kr. pr. indbygger til nye 

anlæg. Hørsholm Kommune har i 

perioden 2001-2003 brugt 1.200 

kr. pr. 1.000 indbygger. 52 pct. 

af landets kommuner har anvendt 

mindre end 1.200 kr. pr. indbygger 

til nye anlæg over den 

treårige periode, mens 2 pct. har 

anvendt mere end 4.000 kr. pr. 

indbygger. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

Mål for perioden 1990-2012 

Diagrammet viser et fald i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne. Den sorte linie viser Færdselssikkerhedskommissionens 

mål for 2012 – en reduktion på 40 pct. i forhold til udgangsåret 

1998. 

De tidligere amtsveje er ikke medtaget, da det teknisk ikke er muligt endnu. 

Hørsholm Rudersdal Allerød Fredensborg 

Areal (km 2 ) 31,38 73,34 67,44 112,08 

Vejtæthed (km/10.000 indbyggere 35 32 61 50 

Personbil pr. 10.000 indbyggere 410 629 391 364 

Dræbte og tilskadekomne pr. 

10.000 indbyggere 

Udgifter drift og vedligeholdelse 

5,1 5 5,4 3,9 

(1.000 kr. /km. Vej) 

Anlægsudgifter 2002-2004 

134 145 161 121 

(1.000 kr./indbygger) 1,2 0,6 0,8 1,1 

Kilde: www.vejsektionen.dk - vejatlas, Vejdirektoratet 



Økonomi 

Som følge af kommunalreformen 

blev der i 2007 tilført området ca. 

17 mio. kr. På vejområdet er 

tilført 5,3 mio. kr. til de vedligeholdelsesopgaver, 

vi har overtaget 

på de tidligere amtsveje. 

Kommunen har også overtaget det 

økonomiske ansvar for den kollektive 

busdrift. Fordelingen af udgifterne 

til busdriften er justeret 

kommunerne imellem, hvilket 

betyder, at budgettet for 2008 er 

reduceret fra ca. 12 mio. kr. til 10 

mio. kr. Der er ikke ændret på 

serviceniveauet. 

På vejvedligeholdelsen er der en 

forskel på ca. 2 mio. kr. fra 2007 

til 2008, hvilket skyldes dels nye 

mål i 2008, dels en besparelse på 

1,5 mio. kr. i 2007. 

Jvf. nyt mål fra budget 2007 overgår 

ansvaret for løbende vedligeholdelse 

af strand og toiletter til 

havnen januar 2008. Omkostningerne 

på kontoen Friluftsbade 

reduceres herved med ca. 

470.000 kr. fra 2008 og frem. 


Af udviklingsperspektiver på området 

kan nævnes: 

Ifølge statens investeringsoversigt 

skal Helsingørmotorvejen udvides 

til med 3 spor i begge retninger 

frem til Isterødvejen. Motorvejsudvidelsen 

forventes at være 

færdig inden 2012. Dette vil betyde 

en bedre fremkommelighed på 

det overordnede vejnet og vil 

medføre krav om bedre frem 

kommelighed på de større trafikveje 

i Hørsholm. 


Veje og grønne områder - Drift 38.157 38.874 

Vejanlæg overtaget fra amtet 

Veje og stier 

5.318 5.429 

Fælles formål 4.756 4.906 

Arbejder for fremmed regning -99 -103 

Driftsbygninger og pladser 508 1.357 

Øvrige fælles funktioner 144 0 

Vejvedligeholdelse m.v. 5.414 10.929 

Belægningsarbejder m.v. 5.820 2.646 

Vintertjeneste 2.241 2.309 

Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love 

Trafik 

-10 0 


Kollektiv trafik 

Grønne områder, fritidsfaciliteter 

12.266 9.790 

Grønne områder og naturpladser 1052 1181 

Parker og legepladser 42 0 

Skove og naturområder 3 0 

Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 0 2 

Friluftsbade 476 0 

Naturforvaltningsprojekter 0 93 

Skove 226 235 

Veje og grønne områder - Anlæg 11.154 14.320 

Trafiksikkerhedsplan 0 150 

Vejanlæg 4.945 743 

Standardforbedringer af færdselsarealer 6.209 13.427 

40.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

Veje og grønne områder 


2004 2005 2006 2007 2008 

Drift Anlæg 



Det kan tænkes, at staten på et 

tidspunkt gennemfører et lovkrav 

om, at kommuner ikke må bruge 

salt til glatførebekæmpelse. Dette 

vil betyde øgede udgifter til vintertjeneste, 

fordi der vil være behov 

for anden form for beredskab, 

andre maskiner og mere mandskab. 

Endvidere kan det tænkes, at der 

kommer et nationalt fastsat krav 

om et ensartet vedligeholdelsesniveau 

på vejene, således at alle 

kommunerne vedligeholder infrastrukturen 

nogenlunde ens. Dette 

kan i fremtiden betyde højere 

minimumskrav til investeringer i 

vejvedligeholdelse. 

Der er indført mulighed for at 

bekæmpe bjørneklo på private 

arealer. 

Kollektiv trafik 

Hørsholm Kommune har overtaget 

ansvaret for busdrift i Kommunen. 

I samarbejde med trafikselskabet 

Movia har Hørsholm Kommune 

udarbejdet et forslag til en overordnet 

busplan for 2008-2011. 

Busplanen vil fungere som en 

handlingsplan for bustrafikken og 

skal justeres løbende. 




Miljø og Forsyning 

Miljø og Forsyning omfatter de 3 

brugerfinansierede områder: 

Kloak, Vand og Affald samt det 

skattefinansierede område Miljø 

og Natur. Kloak, Vand og Affald 

omfatter driftsopgaver, mens 

Miljø og Natur primært vedrører 

myndighedsopgaver som tilsyn, 

information, kontrol og tilladelser. 

Serviceniveau 

Trods mange nye opgaver som 

konsekvens af kommunalreformen 

har vi fortsat et højt serviceniveau 

inden for området. Sagsbehandlingstiden 

på akutte driftssager er 

generelt under 24 timer, og myndighedsbehandlingen 

er som hovedregel 

ganske kort. 

Takster 

På det brugerfinansierede område 

er taksterne fastsat efter "hvile i 

sig selv"-princippet. Takster i 

forskellige kommuner dækker 

over forskellige servicemål og 

geografi. Især for ledningsnettene 

er der meget forskellig længde, 

kvalitet og restlevetid. 

På spildevandsområdet har Hørsholm 

Kommune den laveste takst 

blandt nabokommunerne, mens vi 

på Vand- og Affaldsområdet har 

den anden laveste takst. Vores 

vandafledningstakst stiger til 

30,00 kr. pr. 01.09.08, for at 

skabe balance i økonomien. 



• Der afsættes en pulje til projekter vedrørende miljø og ressourceforbrug 

på 50.000 kr. årligt 2008-2011. Formålet er at hjælpe projekter vedrørende 

miljø og ressourceforbrug i gang i samarbejde med borgere, erhvervsliv 

og organisationer. 

• Der afsættes 100.000 kr. til en sø- og vandløbsplan i hvert af årene 2008- 

2010. 

• Der afsættes 300.000 kr. til udarbejdelse af en varmeplan i 2008. 

Brugerfinansieret 

• Renovationstaksten stiger med 5 pct. pr. 1/1 2008. 

• Der afsættes 500.000 kr. i 2008 til arbejdet med selskabsdannelse af 

kommunens forsyningsvirksomheder pr. 1. januar 2009. 

• Vandafledningsafgiften fastsættes til 30 kr. pr. m 3 fra 1/9 2008 og frem. 

• Der afsættes mellem 0,7 og 2,2 mio. kr. ekstra til renovering af kommunens 

kloaknet, pumpestationer etc. i hvert af årene 2008-2011, bl.a. for 

at sikre vandkvaliteten i Usserød Å og Øresund. 

• Der er behov for en systematisk renovering af Usserød Renseanlæg. Der 

afsættes mellem 1,7 og 2,6 mio. kr. i hvert af årene 2008 til 2011, bl.a. 

for at sikre vandkvaliteten i Usserød Å og Øresund. 



• Der udarbejdes en handleplan for Usserød Å, der sikrer at vandrammedirektivet 

overholdes samt bidrager til kommunens grønne og blå identitet. 

Der afsættes 125.000 kr. årligt i 2009 og 2010. 

• Taksten for vand, spildevandsafgift og renovation prisfremskrives årligt fra 

budget 2009, således at takstniveauet følger prisog lønudviklingen på 

udgiftssiden. 

Kr/år 

3000 

2000 

1000 

0 

Takster 2007 

Hørsholm Rudersdal Fredensborg Allerød 

Dagrenovation kr/år Vand kr/m3 Spildevand kr/m3 

Rudersdal og Fredensborg har herudover målerafgift på vandmålere og 

Fredensborg har oven i et anlægsbidrag ved tilslutning. Allerød har 

udelukkende privat vandforsyning. 



40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Kr/m3

Økonomi 

Miljø – skattefinansieret 

Budgettet er øget med ca. 1,2 

mio. kr. i 2008. Dette skyldes 

dels oprydning på en nedlagt 

fælleskommunal plads for olieforurenet 

jord, dels nye mål fra 

sidste års budgetlægning om 

udarbejdelse af en sø- og vandløbsplan 

og revision af den nuværende 

varmeplan. Kommunalreformpuljen 

på 465.000 kr. er delt 

ud på de relevante områder. 

Miljø - brugerfinansieret 

Generelt har der på de brugerfinansierede 

områder gennem de 

seneste år været budgetteret med 

underskud, der har medført forbrug 

af kassebeholdningerne, som 

nu nærmer sig 0 kr. Derfor har 

Kommunalbestyrelsen besluttet 

takststigninger på spildevand og 

affald. Nettobudgettet for vandforsyningen 

falder med ca. 1 mio. 

kr. på grund af faldende vandsalg 

og højere indvindingsgebyr. 


Serviceeftersyn af 

Vandsektoren 

Der er primo 2007 indgået en 

aftale om fremtidens vandsektor, 

der skal være mere effektiv, og 

effektiviseringen af sektoren skal 

anvendes til gavn for forbrugerne 

og for miljøet. 

Aftalen omfatter blandt andet 

selskabsdannelse af kommunale 

forsyninger (adskillelse af myndighed 

og drift), ny økonomisk 

regulering baseret på prisloft 

samt krav til benchmarking og 


Miljø, skattefinansieret - Drift 1.653 2.907 

Fælles formål 

Øvrige miljøforanstaltninger 

465 0 


Vedligeholdelse af vandløb 

Miljøbeskyttelse 

205 388 


Jordforurening 0 860 

Miljøtilsyn - virksomheder 67 51 

Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 0 510 

Skadedyrsbekæmpelse 237 244 



Miljø, brugerfinansieret - Drift 

Kloakforsyning 

-11.465 -12.998 

Fælles formål -19.204 -21.634 

Renseanlæg inkl. hoved- og detailkloakker 

Vandforsyning 

10.673 10.901 

Vandforsyning 

Affald 

-3.135 -2.163 


Ordninger for dagrenovation - restaffald * -10.084 -10.947 

Ordninger for storskrald og haveaffald 199 276 

Ordninger for glas, papir og pap 808 828 

Genbrugsstationer 


7.469 7.473 

Gasforsyning 

* Den anførte indtægt vedr. hele affaldsområdet 

3 -120 

Miljø, brugerfinansieret - Anlæg 


15.670 16.680 

Fælles formål -212 -219 


Vandforsyning 

13.548 14.849 

Vandforsyning 2.334 2.050 



indførelse af miljø- og energiledelse. 

Vandplan 

Første generation af Vand- og 

Natura2000-planer skal ligge klar 

i december 2009. Planerne udarbejdes 

af Miljøcentrerne og skal 

beskrive, hvordan vi forbedrer og 

beskytter vand og natur i Danmark. 

I forbindelse med den indledende 

planlægning er der i 2007 en 

idefase, hvor Miljøcentrene efterlyser 

ideer og forslag til at forbedre 

og sikre miljøet og naturen. Vi 

har ingen Natura2000-områder i 

Hørsholm. 

Kilde: www.vandognatur.dk 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

-5.000 

-10.000 

-15.000 

0 

2004 

Miljø, skattefinansieret - Drift 




2005 

2006 

2007 

Forsyningsvirksomheder 



2004 2005 2006 2007 2008 

Drift Kloak Anlæg Kloak Drift Vand Anlæg Vand Drift Affald Anlæg Affald 

Der er endnu ikke truffet beslutning 

om, hvordan tiltag som følge 

af vandplaner bliver finansieret. 

Indsatsplan for grundvand 

Kommunen skal varetage en 

indsatsplan for hvert af de ind-

satsområder, der er fastlagt i 

regionplanen. 

Staten (Miljøcenter Roskilde) står 

for den geologiske og hydrogeologiske 

kortlægning, som skal danne 

grundlag for kommunernes 

udarbejdelse af indsatsplaner for 

grundvandsbeskyttelse for alle 

vandværker. Administrationen fik 

denne overdraget i 2007 og skal 

senest 1 år efter have et udkast 

klar til indsatsplan. 

Affaldsreform 

Der er indgået en aftale om en 

affaldsreform, der blandt andet 

indebærer mere fokus på effektiv 

affaldsbehandling, genanvendelse 

og indføring af miljøeffektiv teknologi. 

Ønsket er, at de nye regler 

kan træde i kraft 1. januar 2009 

og enkelte regler 1. januar 2010. 

Kilde: www.miljoeportalen.dk 

Forurenet jord – områdeklassificering 

Pr. 1. januar 2007 trådte flere 

ændringer af jordforureningsloven 

i kraft, herunder at lettere forurenet 

jord ikke længere skal kortlægges. 

Fra 1. januar 2008 skal 

kommunen i stedet foretage og 

administrere en klassificering af 

større sammenhængende områder 

med lettere forurenede jord. 

Kommuneplanlægning – 

det åbne land 

Kommunalreformen har betydet 

nye opgaver inden for planlægning 

af naturområder. En vigtig 

opgave i den næste Helhedsplan 

bliver at fastlægge retningslinier 

for planlægning i det åbne land. 

Vi forventer, at der skal fastlægges 

en naturstrategi i tæt samarbejde 

med nabokommunerne. 





Området omfatter følgende funktioner 

på de kommunale ejendomme: 

- Vedligehold af bygninger, tekniske 

installationer og terræn. 

- Fælles drift i form af pasning, 

styring og overvågning. 

- Renhold indvendigt og udvendigt, 

samt vinduespolering 

- Forsyning i form af el, varme og 

vand. 

- Faste ejendomsudgifter, såsom 

skatter og forsikringer. 

Endelig omfatter området bygherrerådgivning, 

herunder projektstyring 

og gennemførelse af projekter 

i forbindelse med ny-, om- og 

tilbygninger ved ejendommene. 

Serviceniveau 

De sidste års bygningssyn har 

vist, at der er opbygget et efterslæb 

på bygningsvedligeholdelsen. 

Det har betydet, at der er afsat en 

årlig ekstra pulje på 4. mio. kr., i 

2006, 2008, 2009, 2010, samt 3,8 

mio.kr. i 2011. 

Med den oprindelige budgetsum er 

der anslået ca. 160-170 kr. pr. m 2 

årligt til vedligeholdelse af bygninger 

og tekniske installationer. 

Med ekstra midler på 4 mio. kr., 

er der anslået ca. 195-205 kr. pr. 

m 2 årligt, hvilket jf. nøgletal fra 

V&S Byggedata er at betragte 

som et pænt niveau. Et gennemsnit 

af V&S Byggedatas nøgletal 

(2007 niveau), for højt niveau er 

233 kr. pr. m 2 , for middel niveau 

117 kr. 


• Der gennemføres et pilotprojekt vedrørende nye måder at organisere 

bygningsvedligeholdelsen på. Målet er bedre og billigere vedligeholdelse. 

Der afsættes 400.000 kr. til pilotprojektet i 2008. 

• Der afsættes 200.000 kr. til klimaskærmsikring af Mortenstrupgård. 

• Der gennemføres i 2008 og 2009 efteruddannelse af det tekniske personale, 

der står for vedligeholdelsen af kommunens bygninger. Der afsættes 

100.000 kr. i hvert af de to år. 

• Forligspartierne er enige om, at det som led i budgetproces 2009-2012 

skal overvejes, hvorvidt kommunen fremtidigt ønsker at gennemføre CO2analyser 

af kommunens anlæg. Administrativt oplæg, fremlægges politisk 

i 2008. 


• Der er fortsat fokus på forbedring af bygningernes vedligeholdelsestilstand. 

Der afsættes 3,8 mio. kr. i 2011. 

pr. m 2 og for lavt niveau 86 kr. pr. 

m 2 . 

Tallene er inkl. midler afsat til 

25 

indvendig vedligeholdelse, som 

forestås af de selvbærende enheder. 


Økonomi 

I forbindelse med indførelsen af 

totalrammestyring i kommunen er 

budget til indvendig vedligehold, 

vedligehold af udendørsarealer, 

varme, el og gas flyttet ud til de 

selvbærende enheder. Derfor er 

den centralt administrerede del af 

bygningsvedligeholdelsesbudgettet 

fra 2007 mindre end de foregående 

år. 

Endvidere er der den ekstra pulje 

på 4 mio. kr. i fire år, der blev 

afsat i forbindelse med vedtagelsen 

af budget 2006-2010, flyttet 

til 2006, 2008-2010, samt yderligere 

3,8 mio. kr. i 2011. 


Området styres via følgende lov- 

givninger: 

• Byggelovgivningen 

• Beredskabslovgivningen 

• Arbejdslovgivningen 

• Miljølovgivningen 

Eksemplificeres ved 

• Bygningsreglementet 

• Danske Standarder 

• EMO-ordning 

• Byggetilladelser 

• Energibestemmelser 

• Brandbestemmelser 

• Installationsbestemmelser 

• Indeklimabestemmelser 

• Bygningskonstruktioner 

• Måling af el, gas, vand og 

varme 

• Standardaftaler AB92 og 

ABT93 

• Aftale om håndværksarbejder 

På området ses følgende udefra 

kommende ændringer, som kan 


Bygningsvedligeholdelse - Drift 21.444 24.011 

Boligformål -55 -39 

Ubestemte formål 267 275 

Beboelse (Note 1) 13.953 18.470 

Erhvervsejendomme -178 -204 


Byfornyelse 418 432 

Driftsbygninger og pladser 754 164 

Museer 76 77 


Pleje og omforg m.v. af ældre og handicappede 74 74 

Botilbud til midlertidigt ophold § 107 0 15 

Administrationsbygninger 5.622 4.208 

Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love -50 -103 

Bygningsvedligeholdelse - Anlæg 1.533 473 

Beboelse 1.533 443 


Note 1: Beløbet fordeles efterfølgende ud på de øvrige områder under politikområ 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

påvirke området de kommende 

år: 

• Ændringer i Bygningsreglementet 

– tilgængelighed for 

handicappede og nye ener- 



2004 2005 2006 2007 2008 

Drift Anlæg 

gibestemmelser som kan 

betyde øgede omkostninger 

(gældende pr. 01.01.06) 

• EMO-ordning (ny energiledelsesordning) 

– lov om 



fremme af energibesparelser 

som trådte i kraft 01.01.06, 

som bl.a. kræver at energibesparelser 

gennemføres, 

hvilket på kort sigt betyder 

omkostninger til investeringer, 

men på lang sigt besparelser 

på energiforbruget. 

• Nye regler for fejlstrømsafbrydere 

i eksisterende byggeri. 

Pr. 1. januar 2007 

iværksatte sikkerhedsstyrelsen 

nye regler for supplerende 

beskyttelse med 

HPFI-afbrydere. Reglerne 

gælder for alle eksisterende 

installationer og derved med 

tilbagevirkende kraft. Reglerne 

skal være opfyldt senest 

1. juli 2008. 

• Digitalisering af byggeriet 

(det forventes, at der i løbet 

af de kommende år vil blive 

lovgivet på området over for 

kommunerne.) Pr. 01. januar 

2007 er der lovgivet over 

for de statslige virksomheder. 

Digitaliseringen vil reducere 

byggeprojekters administrationsomkostninger 

og forbedre kvaliteten af 

byggeprojekter og dermed 

minimere fejl og mangler 

(digital udbud og digital aflevering). 




Området omfatter kommunens 

institutionstilbud for børn og unge 

i alderen fra 0 til ca. 20 år: Vuggestuer, 

dagpleje, børnehaver, 

integrerede institutioner, specialbørnehavegruppe,skovbørnehaver, 

mini-SFO og sæsonbørnehave 

(tilbud ½-1 år før skolestart), fire 

skolefritidsordninger, heraf to med 

klubtilbud, klub- og fritidstilbud for 

børn og unge op til ca. 20 år. 

Serviceniveau 

Det er vanskeligt at sikre et sammenligneligt 

grundlag for tildelinger 

på området pga. store forskelle 

i opgørelsesmetoder. I Børneog 

Kulturchefforeningens nøgletalsopgørelse 

fra 2004 for dagtilbudsområdet 

i Frederiksborg Amt 

ligger Hørsholms vuggestuenormering 

i den bedste tredjedel i 

amtet og børnehavenormeringen i 

midten. I BUPL´s benchmarkanalyse 

fra 2005 ligger Hørsholm med 

næst færrest antal børn pr. medarbejder 

i det gamle Frederiksborg 

Amt. Analyserne tager dog ikke 

højde for bl.a. forskelle i pasningsmønstre 

i kommunerne. 

Samlet set giver disse analyser en 

indikation af, at Hørsholm Kommune 

har en forholdsvis god normering 

i forhold til sammenligningskommunerne. 

Af tabel 1 fremgår det, at Hørsholms 

Kommunes serviceniveau 

målt i udgift pr. barn for 0-5 års 

området er lavere end både sammenligningsgruppen 

og regionsgennemsnittet, 

men højere end 

landsgennemsnittet. 

Institutioner for 

børn og unge 


• Driftsbudgettet tilrettes som følge af salg af Breeltegården. Der sker 

reduktion med 473.900 kr. årligt i 2008-2010 og 1.223.900 kr. i 2011 og 

frem. 

• Vikartildelingen på institutions- og SFO-området forbedres fra 2008 og 

frem. Der afsættes 1.268.600 kr. i 2008 og 1.294.600 kr. årligt fra 2009 

og frem. 

• Kapacitetstilpasningen på daginstitutionsområdet følges tæt. Merindskrivning 

på op til 10 pct. må således kun være af midlertidig karakter. 

Kommunalbestyrelsen ønsker at analysere mulighederne for en permanent 

kapacitetsløsning herunder etablering af en selvejende institution i Rungsted-området. 

Der peges på, at evt. finansiering kan ske ved jordsalg. 

• Rammen til støttebehov på de to områder Institutioner for børn og unge 

samt Undervisning skal forhøjes, hvis det nuværende serviceniveau ikke 

kan overholdes i budgetårene 2008-2011. 

• Der afsættes 400.000 kr. i 2008 til indretning af Slusen/Dagplejens Hus. 

Tabel 1: Serviceniveau 2007 - 

Målt i udgift pr. barn 

Af tabel 2 fremgår det, at Hørsholm, 

hvad angår dækningsgrad 

(procentdel, der benytter tilbud) 

ligger i den høje ende i forhold til 

sammenligningskommunerne, 

regionen og landsgennemsnittet 

Hørsholm Smnl.gr.* Region H. Landet 

Pasning 0-5 årige - I alt kr. pr. 0-5 årig 58.689 69.946 68.059 56.394 

Udgiftsniveau, indeks 104,1 124,0 120,7 100,0 

Beregnet udgiftsbehov (2007), indeks 119,1 119,1 109,9 100,0 

Beregnet serviceniveau, indeks 

Kilde: ECO-nøgletal budget 2007 

87,4 104,3 110,3 100,0 

* Sammenligningsgruppen består af: Rødovre, Gladsaxe, Hillerød, Allerød, Furesø, København, 

Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Frederiksberg. Det er kommuner som er vurderet til at 

være sammenlignelige med Hørsholm Kommune på netop dette politikområde 

Tabel 2: Serviceniveau 2006 Hørsholm Smnl.gr.* Amtet Landet 

Dækningsgrad 0-5 årige i alt 78,7 80,5 80,3 80,2 

Dækningsgrad 6-13 årige i alt 58,8 52,2 49,6 45,0 

Antal indskrevne pr. fuldtidsbeskæftiget: 

Dagpleje (0-2 årige) 2,2 2,5 2,6 3,2 

Vuggestuer 3,0 2,8 2,8 2,9 

Børnehaver 7,2 5,8 5,8 5,8 

Aldersintegrerede institutioner (3-5 årige 

Kilde: ECO-nøgletal regnskab 2006 

6,5 6,0 6,0 5,9 

* Sammenligningsgruppen består af: Rødovre, Gladsaxe, Hillerød, Allerød, Furesø, København, 

Rudersdal, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Frederiksberg. Det er kommuner som er vurderet til at 

være sammenlignelige med Hørsholm Kommune på netop dette politikområde 

på 6-13 års området. 

På 0-5 års området er dækningsgraden 

til gengæld lav i forhold 

sammenligningskommunerne, 

regionen og landsgennemsnittet. 



Af tabellen ses tillige, at antal 

indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget 

medarbejder ligger lavt 

på dagplejeområdet, mens det er 

højt for både vuggestuer, børnehaver 

og de integrerede institutioner. 

Økonomi 

Budgettet på området stiger med 

0,3 pct., hvilket er mindre end 

udgifterne til den almindelige 

lønudvikling. Der sker med andre 

ord, en opbremsning af udgifterne 

på området. 

Forklaringen herpå er, at Hørsholm 

Kommunes udgifter til daginstitutionsområdet 

er faldende, 

hvilket skyldes et faldende børnetal. 

Faldet er ikke så markant som 

tidligere antaget, hvorfor det i 

2008 har været nødvendigt at 

justere kapacitetstilpasningen ved 

oprettelse af en midlertidig institution 

(Løvehuset). 


Daginstitutionsområdet i Hørsholm 

Kommune har i de seneste år 

gennemgået store forandringer 

bl.a. i form af ændrede tildelingsmodeller 

- ”pengene-følgerbarnet”, 

totalrammestyring og 

harmonisering af tildelingerne på 

området. Samtidig er krav og 

forventninger til området stigende, 

bl.a. i form af arbejdet med læreplaner, 

dokumentation og synlighed, 

krav til kommunikation, konkurrence 

mellem institutioner, når 

der kan vælges frit også over 

kommunegrænserne mv. 


Institutioner for børn og unge - Drift 125.196 125.597 


Skolefritidsordninger 15.618 17.582 

Bidrag til statslige og private skoler 1.877 1.866 

Dagpleje 4.161 3.951 

Vuggestuer 6.613 6.677 

Børnehaver 7.412 7.550 

Interegrede daginstitutioner 60.097 60.298 

Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 14.230 14.278 

Særlige dagtilbud og særlige klubber 4.628 5.102 

Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv. 17 17 

Tilskud til puljeordninger, private klubber og 

privatinstitutioner 

1.141 1.177 

Institutioner for børn og unge - Anlæg 798 400 

Fælles formål 798 

Dagpleje 400 

Institutioner for børn og unge - Renteindt. -13 -13 

Finansielle aktiver tilhørende selvejende 

institutioner med overenskomst 

-13 -13 

Institutioner for børn og unge - Renteudg. 220 220 

Selvejende institutioner med overenskomst 220 220 

Institutioner for børn og unge - Afdrag på lån 115 115 

Selvejende institutioner med overenskomst 115 115 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

Institutioner for Børn og Unge 


2004 2005 2006 2007 2008 

Drift Anlæg 



Området har også kapacitetsmæssige 

udsving, der allerede har 

udmøntet sig i nedlæggelse af 

børnegrupper og lukning institutioner 

i 2005, 2006 og 2007. Udviklingen 

i befolkningstallet har imidlertid 

vist, at der er et akut behov 

for en kapacitetsudvidelse. Der er 

således en stor udfordring i at 

tilpasse kapaciteten fleksibelt til 

det faktuelle pasningsbehov. 

De seneste års udfordringer har 

medført, at det har været nødvendigt 

at se på områdets struktur og 

ledelse. Således indføres der områdeledelse 

for de kommunale 

institutioner fra 1. januar 2008. 

Målet med områdeledelse er at 

skabe et bedre dagtilbud for børnene 

i Hørsholm Kommune og 

sikre en fortsat udvikling af området. 

Ud over arbejdet med struktur og 

ledelse vil der være brug for målrettet 

uddannelsesindsats for at 

sikre de bedst mulige kompetencer 

i arbejdet med børnene. Efteruddannelse 

er et område, hvor 

hele institutionsområdet, herunder 

SFO´erne, vurderes at have brug 

for et løft. 

Der er siden 2004 målrettet arbejdet 

med uddannelse af personalet 

på området. Alle har været igennem 

en fælles uddannelse, og der 

er arbejdet målrettet med uddannelse 

i forbindelse med implementeringen 

af læreplaner på området. 

Uddannelsesindsatsen fortsætter 

i 2008, hvor det er planen 

at igangsætte videreuddannelse af 

alle pædagoger (modul på diplomuddannelsen). 




Kommunens undervisningstilbud 

omfatter 4 folkeskoler med undervisning 

fra børnehaveklasse til 9. 

klasse. Kommunen tilbyder endvidere 

10. klasse, undervisning i 

specialklasserække, modtageklasser, 

ungdomsskoletilbud, herunder 

særlig tilrettelagt heltidsundervisning 

for elever på 8.-10. klassetrin. 

Vejledning foregår via Ungdommens 

Uddannelsesvejledning, 

UU-Sjælsø. 

Serviceniveau 

Af tabellen fremgår det, at Hørsholm 


målt i udgift pr. elev er lavere end 

både landsgennemsnit, 

gennemsnittet for regionen og 

sammenligningsgruppen, der bl.a. 

udgøres af Allerød, Lyngby- 

Taarbæk og Rudersdal Kommuner. 

Skolerne i Hørsholm Kommune 

tilbyder et undervisningstimetal, 

der er en smule højere end ministeriets 

vejledende timetal. Der er 

rimelige ressourcer til undervisningsmidler. 

Skolerne tilbyder 

undervisning af dygtige og veluddannede 

lærere. Dette skyldes 

bl.a. tidligere års prioritering af 

efteruddannelse til lærerne. Udgifterne 

stiger, men er dog reduceret 

i forhold til stigningen i elevtallet. 

Som følge af kommunalreformens 

ændringer i det kommunale billede 

er der ikke aktuelle benchmarkopgørelser, 

som vi kan måle os på. 

Seneste opgørelse mellem kommunerne 

i det gamle Frederiksborg 

Amt fra skoleåret 2004/2005, 

Undervisning 


• De afsatte midler til indretning af Ungdomsskolen på 3.000.000 kr. i 2007 

overflyttes til 2008 og opskrives til 3.300.000 kr. Samtidig tilføres Ungdomsskolens 

driftsbudget 400.000 kr. årligt i 2008-2011. 

• Puljetimetallet forøges fra 70 pct. til 80 pct. fra skoleåret 2009. Der afsættes 

683.000 kr. i 2009 og 1.640.000 kr. årligt fra 2010 og frem. 

• Lektioner med de kommende 1. klasselærere i 0. klasse reduceres til 5 

lektioner ugentligt fra skoleåret 2009. Dette medfører en reduktion på 

314.000 kr. i 2009 og 755.000 årligt fra 2010 og frem. 

• Der afsættes 200.000 kr. i 2008 til nærmere undersøgelse af Bygning A 

på Hørsholm Skole med henblik på afklaring af istandsættelsesbehov. 

• Der afsættes 1.500.000 kr. årligt i 2008-2011 til forbedring af inventar i 

skolerne 

• Der afsættes 25.000 kr. årligt fra 2008 og frem til etablering af Ungdomsråd. 

• Forligspartierne er enige om, at rammen til støttebehov på de to områder 

Institutioner for børn og unge samt Undervisning skal forhøjes, hvis det 

nuværende serviceniveau ikke kan overholdes i budgetårene 2008-2011. 

• Mere plads til Hørsholm Skoles SFO. Med en udflytning af Ungdomsskolen 

til en ny lokalitet istandsættes den del af Rungstedvej 31, som benyttes af 

Ungdomsskolen og SSP til brug for SFO. Der er afsat 1 mio. kr. i 2008. 

• 2. fase af toiletrenovering på skolerne gennemføres i 2008. 

• Fra 2008 udvides ressourcerne til IT og undervisningsmidler med 1,787 

mio. kr. i 2008-2011. Til indkøb af bærbare pc’ere er afsat 509.500 kr. i 

2008 og 203.800 i 2009 og frem til drift og vedligeholdelse. 

Serviceniveau 2007 Hørsholm Smnl.gr.* Region H. Landet 

Kr. pr. 0-16 årig 

I alt kr. 6-16-årig 59.211 64.097 69.872 61.459 

Efter- og ungdomskostskoler 14-18-årige 1.271 1.548 1.324 2.250 

Udgiftsniveau, indeks 96,3 104,3 113,7 100,0 

Beregnet udgiftsbehov (2000), indeks 101,8 100,6 108,4 100,0 

Beregnet serviceniveau, indeks 


94,7 103,7 104,9 100,0 

* Sammenligningsgruppen består af: Lejre, Egedal, Gentofte, Rudersdal, Roskilde, Gribskov, 

Allerød, Solrød, Frederikssund, Hillerød, Dragør, Køge, Furesø og Lyngby-Tårbæk. Det er 

kommuner som er vurderet til at være sammenlignelige med Hørsholm Kommune på netop 



viser, at Hørsholm Kommune lå 

med den højeste klassekvotient og 

samtidig havde relativt færrest 

elever i vidtgående specialundervisningstilbud. 

Derudover lå Hørsholm 

Kommune blandt de tre 

bedste kommuner i forhold til 

brugen af tid på normalundervisning 

og set ud fra en økonomisk 

synsvinkel var kommunen fjerde 

bedst i det tidligere amt hvad 

angår det beregnede lærer- 

/elevforhold (hvor mange børn, 

der er pr. ansat lærer). 

Der kan være sket mindre bevægelser 

i de sidste par år, men det 

er vurderingen, at en lignende 

undersøgelse i dag vil give nogenlunde 

det samme billede: 

Hørsholm Kommunes Skolevæsen 

er således effektivt med god ressourceudnyttelse. 

Kommunalbestyrelsens mål er, at 

skolernes fysiske rammer indrettes 

således, at de tilgodeser en 

høj fleksibilitet i lokaleanvendelsen 

og imødekommer de ændrede 

krav i Folkeskoleloven om anderledes 

undervisningsformer mv. i 

overensstemmelse med kommunens 

skolepolitiske mål. Hertil 

kommer, at lokalerne også skal 

kunne håndtere det stigende elevtal. 

Der er sket ændringer på 

Vallerødskolen, Hørsholm Skole og 

Rungsted Skole inden for de seneste 

par år. 

Økonomi 

Udgifterne til undervisning er 

stigende i Hørsholm Kommune i 

disse år, hvilket skyldes de mange 

flere børn, som skal undervises. 


Undervisning - Drift 166.889 176.761 

Folkeskoler 135.907 143.176 

Bidrag til statslige og private skoler 21.281 22.751 

Efterskoler og ungdomskostskoler 1.923 1.502 

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1.155 1.190 

Kommisioner, råd og nævn 221 227 

Andre faglige uddannelser 463 492 

Befordring af elever i grundskolen 1.076 1.111 

Ungdomsskolevirksomhed 4.826 6.312 

Elevtilskud 37 0 

Undervisning - Anlæg 8.513 16.960 

Folkeskoler 5.513 13.660 

Ungdomsskolevirksomhed 3.000 3.300 

180.000 

160.000 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

Undervisning 


2003 2004 2005 2006 2007 

Udgifterne er steget procentuelt 

mindre end elevtallet, og udgiften 

pr. elev har derfor været faldende 

i perioden 2003-2008. 


Der er stor politisk bevågenhed 

omkring folkeskolen i disse år. Der 

er kommet og vil komme mange 

krav til skolen dels i form af lov- 

Drift Anlæg 

givning, men også i form af de 

forventningskrav, der er bygget op 

og yderligere udbygges i disse år. 

Skolerne skal honorere krav til 

faglig god undervisning, der skal 

præsteres godt i nationale test, 

prøveresultaterne sammenlignes 

og offentliggøres, der skal arbejdes 

med elevplaner og evalueres, 



m.m. Kommunalbestyrelsens 

årlige kvalitetsrapport vil yderligere 

sætte fokus på evaluering og 

skolernes præstationer. Samtidigt 

skal undervisningsformerne fortsat 

være i udvikling, der skal i højere 

grad arbejdes med anvendelse af 

IT og meget andet. 

Det vil derfor være nødvendigt at 

arbejde med videreudvikling af 

kvalitetsrapporterne for såvel de 

enkelte skoler som for det samlede 

skolevæsen. De ministerielle 

test-, evalueringsog dokumentationskrav 

skal implementeres og 

udvikles på, samtidig med at der 

sættes klart fokus på elevernes 

sociale og kreative kompetencer. 

Der skal fortsat være opmærk- 

somhed på elever med specielle 

kompetencer – og der skal i samarbejde 

med Pædagogisk Psykologisk 

Rådgivning (PPR) sættes 

yderligere fokus på udvikling af 

specialundervisningskompetencerne 

i skolevæsnet. 

I Hørsholm Kommune er de fysiske 

rammer under pres. Der 

kommer flere børnehaveklasser 

ind i skolesystemet, end der er 

afgangsklasser, som forlader det, 

hvilket er en udfordring, idet al 

plads på skolerne er opbrugt. Der 

er samtidigt planer om boligbyggerier 

i kommunen, der vil betyde 

flere skolesøgende børn. Samtidig 

er der et politisk ønske om at 

reducere den nuværende klassekvotient. 

Der vil derfor blive ud- 

bygget på Vallerødskolen med et 

ekstra spor. Samtidigt skal der 

arbejdes på at modernisere den 

eksisterende kapacitet, således at 

den skal kunne leve op til de krav, 

der stilles til indretning af skoler i 

dag. Der vil således i 2008-2010 

blive udbygget og moderniseret 

for ca. 35 mio. kr. jvf. Masterplan 

for Skolevæsnet. 

Der er begyndende problemer 

med rekruttering af medarbejdere, 

hvilket på sigt kan give problemer, 

da en stor del af vore medarbejdere 

pensioneres i de kommende år. 

Hørsholm Kommune har fokus på, 

hvad der skal til at tiltrække og 

fastholde medarbejdere på en 

række forskellige parametre. 




Området omfatter Hørsholm 

Kommunes tandpleje og forebyggende 

sundhedsordninger for børn 

og unge. 

Serviceniveau 

Af tabel 1 fremgår det, at Hørsholm 


målt i udgift pr. 0-17-årig på kommunal 

tandpleje er højere end 

gruppen af sammenlignelige 

kommuner, men lavere end Region 

Hovedstaden og landsgennemsnittet. 

På området for den kommunale 

sundhedstjeneste, dvs. sundhedsplejersker, 

bruger Hørsholm 

Kommune færre midler end sammenligningsgruppen, 

Region Hovedstaden 

og hele landet. 

Samlet set for de to områder 

ligger udgifterne for de 0-17-årige 

under niveau for sammenligningsgruppen, 

regionen og landet. 

I Børne- og ungdomstandplejen 

gives den almene forebyggelse 

som undervisning i tandsundhed 

på udvalgte klassetrin. Den individuelle 

forebyggelse gives i forbindelse 

med undersøgelse og behandling. 

Indkaldeintervaller til 

tandeftersyn er behovsbestemte. 

For den store gruppe af børn og 

unge, der udgør basisgruppen, 

indkaldes til tandeftersyn hver 15. 

måned. Dette ligger på niveau 

med de kommuner, vi normalt 

sammenligner os med. Variationsbredden 

i sammenligningsgruppen 

er på 12-18 måneder. Se figur 1. 

Børn og unges 

sundhed 


• Der afsættes 400.000 kr. i 2008 til implementering af digital røntgen i 

Tandplejen. 

• Der afsættes 250.000 kr. i 2008 til implementering af elektronisk journal i 

Sundhedsplejen. 

Tabel 1: Serviceniveau 2007 Hørsholm Smnl.gr.* Region H. Landet 

Kr. pr. 0-17 årig 

Kommunal tandpleje 0-17 årig 

Kommunal sundhedstjeneste 

1437 1416 1681 1593 

0-17 årig 513 684 748 648 

I alt kr. pr. 0-17 årig 


1.950 2.099 2.428 2.241 

* Sammenligningsgruppen består af: Egedal, Greve, Lejre, Lyngby-Tårbæk, Roskilde, 

Solrød, Vallensbæk, Dragør, Hillerød, Allerød, Furesø, Rudersdal, Gentofte og 

Frederiksberg. Det er kommuner som er vurderet til at være sammenlignelige med 

Hørsholm Kommune på dette område 

Figur 1 - Indkaldeinterval 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Hørsholm 

Gentofte 

Rudersdal 

For børn og unge med stor cariesrisiko 

er indkaldeintervallet mellem 

3 – 5 måneder. 

Behandlingsprocenten for børn og 

unge, der modtager tandregulering, 

ligger på 29 % (målt på 15årige, 

der får eller har fået foretaget 

en tandregulering). Behandlingstilbuddet 

følger Sundhedsstyrelsens 

retningslinier. 

I omsorgstandplejen gives individuel 

instruktion i forebyggelse i 

Indkaldeintervaller for basisgruppen 

forbindelse med undersøgelsen. 

Endvidere instrueres plejepersonalet, 

hvor der er behov for støtte til 

omsorgspatienten. Undersøgelsesintervallerne 

varierer mellem 6 og 

12 måneder. Niveauet er som i de 

kommuner vi normalt sammenligner 

os med. 



Furesø 

Allerød 

Lyngby 

Kommuner 

Dragør 

Fredensborg 

Roskilde 

Hillerød 

Måneder

Økonomi 

Ændringen fra 2007 til 2008 skyldes 

bevilling til digital røntgen og 

elektronisk journalsystem. Der er 

derudover en demografisk regulering 

i tandplejen. 


Hørsholm Kommune har valgt at 

købe tandplejeservicen i Specialtandplejen 

i Rudersdal Kommune 

til de fysisk og psykisk handicappede 

borgere, der ikke er i stand 

til at benytte det almindelige 

tandplejetilbud i voksentandplejen 

samt børne- og ungdomstandplejen 

og omsorgstandplejen. 

Kommunalreformen har betydet et 

øget fokus på forebyggelse med 

fokus på kost, rygning, motion og 

alkohol. 


Børn og unges sundhed - Drift 10.954 11.727 

Kommunal tandpleje 8.074 8.551 

Kommunal sunhedstjeneste 2.880 3.176 

12.000 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

2004 

Børn og unges sundhed - Drift 




2005 

2006 

2007 

2008


Børn og unge med 

særlige behov 

Området vedrører børn og unge 

med særlige behov, herunder 

tilbud om særlig støtte til 

børn/unge og deres familier i 

henhold til Lov om social service. 

Støtten kan være forebyggende 

hjælpeforanstaltninger eller anbringelse 

uden for eget hjem, 

såfremt det bedst tilgodeser barnets 

behov. 

Derudover omfattes også undervisning 

af børn med vidtgående 

handicap og specialpædagogisk 

bistand til førskolebørn (primært 

tale/høreundervisning), familieorienteret 

rådgivning samt kriminalitets 

forebyggende arbejde (SSPsamarbejde). 

Serviceniveau 

Der anvendes færre midler til 

psykologdækning i Hørsholm 

Kommune til børn i institution og 

skole set i forhold til sammenligningsgruppen 

og regionen. Serviceniveauet 

er på højde med 

landsgennemsnittet. 

Hørsholm Kommune anvender 

færre midler til specialundervisning 

(undervisning af børn med 

vidtgående handicap) i regionale 

tilbud set i forhold til såvel sammenligningsgruppen, 

regionen og 

landet. Til de kommunale specialskoler 

(undervisning af børn med 

vidtgående handicap) bruges der 

færre midler end i sammenligningsgruppen 

og regionen men lidt 

flere midler end landsgennemsnittet. 


• Kommunalbestyrelsen er enig om, at rammen på politikområdet skal 

forhøjes hvis det nuværende serviceniveau ikke kan overholdes i budgetårene 

2008-2010. 

Der anvendes færre midler til 

anbringelser i plejefamilier og 

opholdssteder i Hørsholm Kommune 

end i sammenligningsgruppen, 

regionen og på landsplan. 

Der anvendes ligeledes færre 

midler på døgninstitutioner. 

Det forholdsvist lave forbrug på 

anbringelsesområdet kan blandt 

andet ses i lyset af, at Hørsholm 

Kommune anvender flere midler 

på det forebyggende område end 

sammenligningsgruppen, regionen 

og hele landet. I tallet på det 

forebyggende område i Hørsholm 

Kommune indgår dog også udgif- 

Serviceniveau 2007 

Kr. pr. 6-16 årig/0-18 årig 

Pædagogisk psykologisk 

Hørsholm Smnl.gr.* Region H. Landet 

rådg. kr. 6-16 årig * 

Specialunderv. i regionale 

1.316 1.555 1.802 1.303 

tilbud kr. 6-16 årig* 

Kommunale specialskoler kr. 

1.431 1.747 2.543 1.920 

6-16 årig* 3.093 3.691 3.873 2.964 

I alt kr. 6-16 årig* 

Pjefamilier og opholdssteder 

5.839 6.994 8.217 6.187 

kr. 0-18 årig** 

foranstaltninger kr. 0-18 

2148 2283 3451 3188 

årig** 

Døgninsitutioner for børn og 

2662 2317 2372 2201 

unge kr. 0-18 årig** 

børn og unge kr. 0-18 

1699 1038 2032 1821 

årig** 38 41 94 93 

I alt kr. pr. 0-18 årig** 6.546 5.678 7.949 7.304 


* Sammenligningsgruppen for 6-16 årig består af: Egedal, Lejre, Lyngby-Tårbæk, 

Roskilde, Solrød, Dragør, Hillerød, Allerød, Furesø, Rudersdal, Gentofte, Køge, 

Frederikssund og Gribskov. Det er kommuner, som er vurderet til at være 

sammenlignelige med Hørsholm kommune 

**Sammenligningsgruppen for 0-18 årig består af: Gentofte, Vallensbæk, Allerød, 

Lejre, Dragør, Egedal, Rudersdal, Lyngby-Tårbæk og Solrød. Det er kommuner, som 

er vurderet til at være sammenlignelige med Hørsholm Kommune 



ter til sagsbehandlingen på området. 

Dette gør sig ikke gældende 

for alle kommuner. 

Serviceniveauet er politisk vedtaget 

for såvel specialundervisningen 

som for de forebyggende 

foranstaltninger. 

Økonomi 

Området blev reduceret med 2 

mio. kr. fra 2006 til 2007, men 

samtidigt tilført midler til dækning 

af udlægningen af amtsopgaver. 

Udgiftspresset har været stort i 

2007 grundet uventet store prisstigninger 

på døgntilbud og specialskoleprisstigninger 

i relation til 

kommunalreformen. 


Konsekvenserne af kommunalreformen 

har vist sig ved et stærkt 

øget udgiftspres på området som 

følge af prisstigninger på specialskoler, 

døgninstitutioner og kørselsordninger. 

Området er tilført ekstra midler til 

dækning af merudgifterne. 

Dernæst medfører kommunalreformen, 

at der er behov for faglig 

specialisering for at kunne løse 

flere opgaver kommunalt. Det har 

fortsat været muligt at leve op til 

forsyningsforpligtelsen. 


Børn og unge med særlige behov - Drift 61.482 66.480 

Pædagogisk, psykologisk rådgivning mv. 4.845 6.170 

Specialundervisning i regionale tilbud 5.269 5.449 

Kommunale specialskoler 8.229 11.145 

Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 689 695 

Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 12.643 13.501 

Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 15.666 15.406 

Døgninstitutioner for børn og unge 10.000 9.738 

Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 222 230 

Kontaktperson - og ledsagerordninger 43 44 

Sociale formål 3.124 3.274 

Øvrige sociale formål 752 828 

Børn og unge med særlige behov - Anlæg 0 787 

Døgninstitutioner for børn og unge 787 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

Børn og unge med særlige behov 


2004 2005 2006 2007 2008 

Drift Anlæg 




Ældre og Sundhed omfatter kerneindsatserne 

pleje, omsorg, træning 

og aktivering af ældre og 

handicappede. Der arbejdes efter 

BUM-modellen (Bestiller-Udfører- 

Modtager). Ledelse og myndighedsfunktionen 

varetages i Ældre 

og Sundhed, hvorfra der visiteres 

til diverse ydelser indenfor områderne 

hjemmepleje, træning og 

genoptræning, hjælpemidler samt 

pleje- og ældreboliger. 

Serviceniveau 

Serviceloven og Sundhedsloven er 

de primære lovgivninger. Lovgivningen 

regulerer ikke direkte det 

kommunale serviceniveau, men 

sætter rammen. Det betyder, at 

der er kommunale frihedsgrader, 

indenfor hvilke Kommunalbestyrelsen 

kan fastsætte serviceniveauet. 

Nedenstående tabel viser udviklingen 

i nettoudgifterne pr. borger 

over 65 år. Tallene viser, at Rudersdal 

Kommune ligger lidt over 

Hørsholm Kommune, hvad angår 

nettoudgifterne for 2007. 

Nettoudgifter pr. Borger 65+ 

50.000 

45.000 

40.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 



• Der afsættes 2.000.000 kr. årligt i 2008 og 2009 til genoptræningsområdet. 

• Der afsættes 350.000 kr. årligt i 2008-2011 til støtte af Frivillighedscenter. 

På sundhedsområdet modtager 

borgerne service på mange forskellige 

områder, som beskrives i 

nedenstående afsnit. 

Hjemmepleje 

Enhver visitation i hjemmeplejen 

er altid begrundet i en faglig og 

individuel vurdering. Der visiteres 

ud fra fastlagte kvalitetsstandarder, 

som godkendes af kommunalbestyrelsen 

én gang årligt. Man 

kan få hjælp til personlig pleje og 

praktisk bistand (indkøb, rengøring). 

Hørsholm Kommune har udviklet 

et nyt dokumentations- og visitationsredskab, 

der hedder Fælles 

Sprog 2, der implementeres i 

hjemmeplejen og på plejehjem. 

Fælles sprog 2 medfører, at både 

bestiller og udførerled skal indtænke 

en højere grad af tværfagligt 

samarbejde mellem terapeuter 

og sundhedsmedarbejdere i det 

Allerød Fredensborg Hørsholm Rudersdal 

daglige arbejde. 

Der er frit valg på hjemmehjælpsydelser, 

og der er 6 private leverandører 

inklusiv Breelteparkens 

plejecentral, der har ønsket at 

blive godkendt til at levere praktisk 

bistand. Breelteparkens plejecentral 

er kommunens eneste 

private leverandør på personlig 

pleje. Plejecentralen udfører primært 

personlig pleje hos borgere 

tilknyttet Breelteparken. 

Der er i alt ca. 236 borgere, der 

har valgt en privat leverandør. 

Herudover modtager 127 borgere 

indsatser fra Breelteparkens plejecentral. 

Hjemmesygepleje 

Hjemmesygeplejen er reguleret af 

lov om hjemmesygeplejerskeordninger. 

Heraf fremgår det, at 

kommunalbestyrelsen tilrettelægger 

opgaven således, at der er 

hjemmesygepleje til rådighed. 

Hjemmesygeplejen skal afpasses 

efter borgerens behov. For at 

opretholde kvaliteten i opgaveløsningen 

vil der være et fremtidigt 

behov for opnormering af sygeplejerskenormeringen. 

Dette skyldes 

blandt andet et stigende fokus på 

komplekse borgerforløb, sygdomsforebyggelse 

og sundhedsfremme, 

samt krav om systematiske effektog 

kvalitetsvurderinger af hjemmesygeplejens 

indsatser. 



2005 

2006 

2007

Primo 2008 initieres LEAN i sygeplejerskernes 

planlægning. 

Træning og genoptræning 

Genoptræning efter serviceloven 

er beskrevet i kommunens kvalitetsstandarder, 

som er vedtaget af 

kommunalbestyrelsen. Borgeren 

visiteres til indsatser efter en 

konkret individuel faglig vurdering. 

Genoptræning efter serviceloven 

varetages af kommunen og omfatter 

ca. 400 borgere årligt. 

Hørsholm Kommune har siden 

efteråret 2004 haft otte døgngenoptræningspladser 

i Rudersdal, 

som grundet kommunesammenlægning 

er reduceret til fire pladser 

i 2007. Med 9 midlertidige 

fleksible pladser på Sophielund har 

kommunen mulighed for at kompensere 

for pladserne. 

Genoptræning efter sundhedsloven 

indebærer almen ambulant 

genoptræning efter hospitalsindlæggelse 

eller skadestuebesøg. 

Kommunen skal levere genoptræning 

i det omfang, der er et lægefagligt 

begrundet behov, dvs. hvor 

der foreligger en genoptræningsplan. 

Hørsholm Kommunen har af 

kapacitetsmæssige årsager indgået 

aftale med Nordsjællands Hospital 

Hørsholm, der som ekstern 

leverandør foretager den almene 

ambulante genoptræning for 

kommunen. Med den netop godkendte 

hospitalsplan for Region 

Hovedstaden er det nødvendigt, at 

kommunen finder alternative træningsfaciliteter 

til den almene 

ambulante genoptræning. Der er 

et stort fokus på at finde alternati- 

ve løsninger for at sikre, at Kommunen 

også i efteråret 2008 kan 

indfri lovgivningskravet om et 

brugbart genoptræningstilbud. Der 

er afsat 2. mio. kr. årligt i 2008 og 

2009 til genoptræningsopgaven. 

Hjælpemidler og boligændringer 

Kommunen yder støtte til hjælpemidler 

og boligindretning til personer 

med varigt nedsat fysisk 

eller psykisk funktionsevne. 

I forhold til personlige hjælpemidler 

har kommunen finansieringsansvar 

til borgernes udgifter til 

f.eks. ortopædisk fodtøj, stomi, 

arm- og benproteser, flere høreog 

synshjælpemidler samt informationsteknologiske 

hjælpemidler. 

Kommunen har indgået samarbejdsaftale 

med Kommunikationscentret 

om bistand i komplicerede 

individuelle og faglige vurderinger. 

Som følge af kommunalreformen 

har kommunen ligeledes finansieringsansvaret 

for udgifterne til 

større boligændringer og de boligskift, 

som en borger kan blive 

berettiget til, hvis boligen, pga. 

borgerens nedsatte fysiske funktionsevne, 

erklæres uegnet. 

Plejeboliger 

Hørsholm Kommune råder i dag 

over 176 plejeboliger, som er 

opdelt i boliger for henholdsvis 

demente og somatiske. 

Kommunen planlægger at forøge 

antallet af plejeboliger med 36 i et 

nyt plejeboligbyggeri, der også 

skal rumme ældreboliger og fleksible 

pladser. Det skyldes bl.a., at 

et nyt lovkrav i 2009 fastlægger 

en ventetidsgaranti på 2 måneder. 

Denne garanti kombineret med 

stigende ventelister ønsker kommunen 

at imødekomme med planerne 

om opførelse af et nyt plejeboligbyggeri.Kommunalbestyrelsen 

har i efteråret 2007 vedtaget 

et arbejdsgrundlag for et nyt 

plejeboligbyggeri på grunden 

Kokkedal Nordvest. Plejeboligbyggeriet 

ønskes færdigt ultimo 2009. 



Fleksible pladser 

Der er 9 fleksible pladser i Hørsholm 

Kommune, som primært 

retter sig mod borgere, der: 

• har brug for lettere genoptræning 

under døgnophold. 

• har brug for et aflastningseller 

observationsophold. 

• for en kortere periode, grundet 

sygdom, har brug for pleje 

og omsorg. 

Herudover er der 2 aflastningspladser/gæsteværelser, 

som primært 

benyttes til 3 ugers ophold 

som aflastning for pårørende eller 

hjemmepleje. Tilbudene er beliggende 

på Breelteparken og Hannebjerg. 

Ældre- og handicapvenlige boliger 

Hørsholm Kommune har i dag 299 

ældreboliger plus 12 boliger under 

opførelse på Breeltetrekanten. 

Derudover planlægges det at 

opføre yderligere 30 ældreboliger i 

forbindelse med plejeboligbyggeriet. 

Tildeling af en ældrebolig sker 

efter en faglig vurdering af behov 

og ud fra en venteliste. Ventetiden 

på en ældrebolig er betinget af, 

hvorvidt borgere søger bolig et 

specifikt sted, og varierer i sådanne 

tilfælde mellem få måneder og 

op til år. 

Aktivitetscentre 

Hørsholm Kommune har to aktivitetscentre, 

som begge tilbyder en 

række aktivitetstilbud til mange af 

kommunens borgere. En stor del 

af arbejdskraften på centrene 

kommer fra frivillige. Kommunen 

tilbyder kørsel til og fra centrene 

til fysisk og psykisk svage borgere, 

som ellers ikke har mulighed 

for at komme på centrene. 

Daghjemmet Kammerhuset har 

demente borgere som målgruppe. 

Plaser på daghjemmet tildeles 

efter en forudgående visitering. 

Der er mulighed for variation i 

antallet af dage, man kommer på 

daghjemmet, alt efter den enkelte 

borgers ønsker og behov. 



Økonomi 

”Sundhed, ældre” har i 2008 en 

netto budgetudvidelse på 3,8 mio. 

kr. 

Udvidelsen er sammensat af både 

negative og positive budgetændringer. 

Der er en del budgetposter 

(markeret med *), som er 

overført til Social og Psykiatri. 

Beløbet udgør 17,3 mio. kr. 

Herudover er der udvidelser på 

21,1 mio. kr. begrundet i prisog 

lønfremskrivning (8,3 mio kr.), 

nye mål på genoptræningsområdet, 

en udvidelse i hjemmeplejen, 

som følge af den demografiske 

udvikling, og budgetudvidelser i 

forbindelse med samarbejdet med 

regionen. 


Ældreområdet står overfor en del 

udfordringer i fremtiden. Med den 

nye organisering af Sundhedsvæsenet 

med lovgrundlag i Sundhedsloven 

skabes der nye samarbejdsrelationer, 

som påvirker 

kommunen. 

Der er en medfinansieringsforpligtelse 

i forhold til indlæggelser, 

og der sker en fortsat opgaveglidning 

mellem de to sektorer 

indenfor sundhedsvæsenet. 

Med den nyligt vedtagne Kvalitetsreform 

(august 2007) vil der yderligere 

komme flere krav, som skal 

tænkes ind i hele den måde, vi 

løser opgaverne på. 


Sundhed, ældre - Drift 286.209 290.004 

Ældreboliger 1.391 1.436 

Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 157.473 152.735 

Forebyggende indsats for ældre og handicappede 6.360 21.822 

Plejehjem og beskyttede boliger 12.263 15.973 

Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og 

befordring 

12.931 14.368 

Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved 

pasning af døende i eget hjem 

631 648 

Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 1.296 1.321 

Botilbud for længerevarende ophold 10.021 0* 

Botilbud til midlertidigt ophold 5.118 0* 

Kontaktperson og ledsagerordninger -336 0* 

Beskyttet beskæftigelse 1.988 0* 

Aktivitets og samværstilbud 572 0* 

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 41.640 44.381 

Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 5.044 5.466 

Andre sundhedsudgifter 222 228 

Tilskud til sociale formål 2.737 3.969 

Kommunale bidrag til regionerne 26.858 27.657 

Sundhed, ældre - Anlæg 422 8.653 

Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 422 653 

Plejehjem og beskyttede boliger 

* Budgettet er overført til social- og psykiatriområdet 

0 8.000 

300.000 

250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

0 

-50.000 



2004 2005 2006 2007 2008 

Drift Anlæg 



Et øget krav om dokumentation og 

akkreditering vil udfordre tiden til 

omsorg og til de øvrige ydelser, 

der dagligt leveres til borgerne. 

Demografi 

Grundet den demografiske udvikling 

vil der ske en stigning i antallet 

af ældre borgere, som enten 

har brug for en plejebolig eller har 

brug for stadig mere pleje og 

hjælp i hjemmet, bl.a. fordi borgeren 

i stigende grad er længere tid i 

eget hjem. 

Plejeboliger 

Det prognosticerede antal på venteliste 

til plejeboliger stiger, men 

på grund af fritvalgsordningen på 

plejehjem, plejeboliger og ældreboliger 

er en fremskrivning af 

behovet usikker. 

Med det nye plejebyggeri, der er 

under planlægning, får kommunen 

flere pleje- og ældreboliger. Der 

gives også mulighed for at udvide 

antallet af fleksible pladser til 

aflastning og genoptræning for 

derigennem at indfri de 2 måneders 

ventetidsgaranti, som indføres 

fra 1. januar 2009. 

Rekruttering 

En stor udfordring i dag og i fremtiden 

er rekruttering og fastholdelse 

af uddannet personale. Kommunen 

er derfor hele tiden opmærksom 

på at vedligeholde og 

udvikle personalets arbejdsforhold 

og faglige kompetencer, så kommunen 

kan fastholde og udvikle 

attraktive arbejdspladser. 

Ældre og Sundhed er ved at udarbejde 

en fastholdelses- og rekrut- 

teringsstrategi, der skal differentiere 

kommunens hjemmepleje fra 

andre kommuner som den bedste 

og mest attraktive arbejdsplads. 

Genoptræningsopgaven 

Med hospitalsplanen for Region 

Hovedstaden skal Ældre og Sundhed, 

efter kun et halvt års samarbejde 

med Nordsjællands hospital, 

til at finde alternative genoptræningsfaciliteter 

til den ny opgave: 

almen ambulant genoptræning 

efter sundhedsloven. 

Nordsjællands Hospital Hørsholm 

omdannes ifølge planen til et psykiatrisk 

center for borgere fra 

Optageområde Midt. 




Social og Psykiatri 

Social og Psykiatri omfatter alle 

ydelser og tilbud inden for det 

sociale område. Det drejer sig om 

pension og sikringsydelser, tilbud 

til personer med handicap, socialpsykiatri, 

behandlingstilbud til 

misbrugere, handicapkompenserende 

ydelser herunder specialundervisning, 

institutioner inden for 

og uden for kommunen (Solskin, 

Åstedet, Bolero og Jobhuset), 

modtagelse m.v. af flygtninge 

samt udbetaling af ydelser til 

ledige kontanthjælpsmodtagere og 

sygedagpengemodtagere. 

Serviceniveau 

På pensions- og sikringsområdet 

fremgår det af lovgivningen, hvilke 

krav, der skal opfyldes, før 

borgeren har ret til at modtage 

ydelser. Det kan f.eks. være betingelser 

om en vis alder, indkomst, 

størrelsen på en lejlighed 

eller civilstanden. Kommunens 

serviceniveau er derfor primært 

styret af lovgivningen på området. 

Tabellen viser, at udgifterne til 

både boligsikring, førtidspension 

og personlige tillæg er lavere i 

Hørsholm Kommune end i både 

sammenligningsgruppen, Region 

Hovedstaden og hele landet. 

På handicap og psykiatriområdet 

gives tilbudene efter serviceloven. 

Det kan være døgntilbud, socialpædagogisk 

støtte i hjemmet eller 

hjælpeordning til handicappede, 

udviklingshæmmede eller sindslidende. 

Det kan også være tilbud 

om beskyttet beskæftigelse, led- 


• Der skal udarbejdes en redegørelse over fremtidige behov og muligheder 

for botilbud til handicappede. Redegørelsen skal danne grundlag for 

en vurdering af behovet for botilbud til handicappede i kommunen i 

fremtiden. Redegørelsen bruges som beslutningsgrundlag for budgetprocessen 

2009-2012. 

Budget 2007 Hørsholm Smnl.gr.* Regionen Landet 

kr. pr. 17-66 årig 

Sygedagpenge 1.186 1.093 1.394 1.518 

Sociale formål 305 425 436 322 

Kontanthjælpsmodtagere 

Kilde: ECO - analyse 2007 

417 547 1.286 1.335 

* Smnl.gr. er kommuner som er vurderet til at være sammenlignelige med Hørsholm 

Kommune på netop dette politikområde 

sagerordning eller aktivitets- og 

samværstilbud samt biler. Det er 

vigtigt, at de tilbud, der gives, 

matcher borgerens behov. Derfor 

foretager kommunen i hver enkel 

sag en faglig vurdering af borgerens 

behov for hjælp og støtte. 

Visitationen til de forskellige tilbud 

foregår via et fælles visitationsudvalg. 

Herudover visiteres borgere 

til misbrugsbehandling i samarbejde 

med Misbrugscenteret i 

Hillerød. 



Solskin 

Solskin er et bofællesskab for 10 

psykisk udviklingshæmmede, der 

alle er i beskæftigelse. Solskin er 

med til at sikre, at den enkelte 

beboer støttes i hverdagen og har 

mulighed for at deltage i aktiviteter 

og dyrke fritidsinteresser. 

Udover bofællesskab yder Solskin 

socialpædagogisk støtte til 4 unge, 

som bor i lejligheder i tilknytning 

til bofællesskabet. Desuden ydes 

der støtte og vejledning til borgere 

i byen. 

Åstedet 

Socialpsykiatrisk Center Åstedet 

omfatter bl.a. bostøtte, et bofællesskab 

og et være- og aktivitetssted. 

Bolero 

Bolero er et bofællesskab for 5 

sindslidende, som fungerer som 

en satellit til Socialpsykiatrisk 

Center Åstedet. Herigennem dages 

der nytte af centrets faglighed og 

kompetencer indenfor psykiatriområdet. 

Jobhuset 

Jobhuset – det tidligere Jobbs 

(Lyngsø Allé) – har flere forskellige 

funktioner bl.a. beskyttet beskæftigelse 

for 10 borgere med 

sindslidelser. Huset er normeret til 

18 personer med sindslidelser. 

Herudover omfatter Jobhuset også 

aktivering af ledige kontanthjælpsmodtagere. 

Opgaverne i 

Jobhuset omfatter monterings-, 

paknings- og emballeringsopgaver 

for private virksomheder. Derud- 

over er der forskellige værksteder, 

et produktionskøkken og et ITværksted. 

Kommunen har ansvaret for modtagelse 

af flygtninge. Kommunen 

skal anvise boliger til nyankomne 

flygtninge og tilbyde danskundervisning. 

Der arbejdes fra første 

dag på, at udlændinge hurtigst 

muligt bliver selvforsørgende. 

Kommunen yder derfor støtte til 

en individuel jobsøgning og kommer 

med beskæftigelsesfrem- 

mende tilbud, hvis personen ikke 

straks kan finde job. Efter faldet i 

flygtningekvoter er det primært 

traumatiserede flygtninge, der 

ankommer til kommunen. Det 

betyder, at der ikke kun er tale 

om, at kommunen har en beskæftigelsesfremmende 

tilgang, men i 

lige så høj grad også tilbyder 

behandling etc. 

Økonomi 

Pr. 1. januar 2007 overtog kom- 


Social og psykiatri - Drift 81.525 112.644 

Kontanthjælp -28 -29 

Kommunale specialskoler 3.159 2.597 

Beboelse 76 78 

Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 1.506 935 

Forebyggende indsats for ældre og handicappede 2.404 4.176 

Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og 

befordring 

60 -555 

Aktivitets- og samværstilbud 2.599 3.259 

Alkoholbehandling og behandlingshjem for 

alkoholskadede 

1.246 941 

Behandling af stofmisbrugere 5.776 6.186 

Botilbud for længerevarende ophold 12.477 28.896 

Botilbud til midlertidigt ophold 4.285 9.391 

Beskyttet beskæftigelse (§103) 0 2.056 

Kontaktperson og ledsagerordninger 1.294 597 

Introduktionsprogram mv. -1.362 1.407 

Introduktionsydelse 345 354 

Repatriering 1 1 

Personlige tillæg mv. 1.847 1.630 

Førtidspension med 50 pct. refusion 7.585 6.551 

Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter 

regler gældende før 1. januar 2003 

11.860 11.997 

Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter 

regler gældende fra 1. januar 2003 

12.489 18.078 

Sociale formål 1.361 1.427 

Boligydelser til pensionister 8.133 8.600 

Boligsikring 3.943 3.590 


Social og psykiatri - uden bevillingsmæssig 

funktion 

-90 -90 

Anden gæld -90 -90 



120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

2004 

2005 

munen forsynings- og finansieringsansvaret 

for en lang række 

opgaver på det sociale område 

(Forebyggende indsats for ældre 

og handicappede, Aktivitets- og 

samværstilbud, Botilbud for længerevarende 

ophold, Botilbud til 

midlertidigt ophold og beskyttet 

beskæftigelse). Udgiftsstigningerne 

skyldes, at de udgifter amterne 

tidligere har afholdt, nu fuldt ud 

skal afholdes af kommunerne. I 

takt med, at endnu flere opgaver 

lægges over til kommunerne, 

forventes der yderligere udgiftsstigninger 

på det sociale område. 

I forhold til førtidspension er der 

sket et kraftigt fald i udgifterne til 

førtidspension med 50 pct. refusion. 

Det er kun førtidspension med 

35 pct., der er stigende, idet alle 

nye udgifter til førtidspension 

afholdes her. Generelt set er der 

tale om et fald i antal førtidspensi- 

Social og psykiatri - Drift 


2006 

2007 


onister. Det skyldes bl.a., at der 

sker en naturlig afgang fra den 

gruppe, da de eksempelvis overgår 

til folkepension. 


På handicap- og Psykiatriområdet 

er der sket en stigning i antallet af 

ansøgninger om hjælp til dækning 

af merudgifter for personer med 

fysiske eller psykiske handicap. 

Stigningen skyldes primært ansøgninger 

fra personer med diabetes. 

Diabetes er en livsstilssygdom, 

som flere og flere personer 

bliver ramt af. Det må derfor 

forventes, at stigningen i antal 

ansøgninger vil fortsætte i det 

kommende år. 

På pensionsområdet har der været 

en stigning i antallet af borgere, 

der fik tilkendt førtidspension i 

2007. Samme stigning forventes 

også i 2008. Stigningen skyldes 

bl.a., at der er kommet yderligere 

fokus på at få langtidsledige i 

beskæftigelse i forbindelse med 

”Ny chance for alle”. Samtidig har 

en del borgere, der tidligere fik 

sygedagpenge, fået tilkendt pension. 

I forhold til kommunalreformen 

har betydningen primært været, 

at der er blevet udlagt en del 

ressourcetunge områder fra amtet 

til kommunen. Det er f.eks. vurdering 

af behov for og visitation til 

kompenserende specialundervisning, 

stof- og alkoholbehandling, 

bo-, aktivitets- og samværstilbud 

samt tilbud til personer med fysiske 

og psykiske lidelser. 




Redningsberedskabet varetager 

kommunens opgaver på beredskabsområdet. 

Indsatsen ved 

brand, redning og miljøuheld varetages 

af Rudersdal Hørsholm 

Brandvæsen. Beredskabet omfatter 

endvidere beredskabsplanlægning, 

risikoanalyser, brandteknisk 

byggesagsbehandling, evakueringsøvelser, 

brandsyn, indkvarterings- 

og forplejningsberedskab og 

lignende. 

I henhold til aftale mellem den 

fælles beredskabskommission og 

kommunalbestyrelserne varetager 

Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 

endvidere et antal opgaver for 

kommunernes ældre- og sundhedsområder. 

Serviceniveau 

Brandvæsenets udrykningsområde 

dækker i alt 78.242 borgere. Station 

Hørsholm har en rådighedsvagt, 

der: 

• støtter hjemmeplejen ved 

akutte nødkald fra hjertepatienter, 

løft af tunge klienter, 

fejl på hjælpemidler. 

• rykker ud til tyverialarmer fra 

kommunale bygninger, tekniske 

problemer m.v. 

• rykker ud når brandvæsenet 

alarmeres til ulykker med 

personskade. I Hørsholm 

Kommune har rådighedsvagten 

haft 492 udkald i 2006. 

Beredskab 

Udvikling i udgifter til beredskab (i 2007 priser) 


Redningsberedskab - drift 3.751 3.712 

Hørsholm Kommunes budget 3.751 3.712 

Brandvæsnet varetager på ældreog 

sundhedsområdet kørsel af 

pensionister til og fra daghjem, 

aktivitetscentre samt genoptræning 

og udbringer mad fra Breelteparkens 

køkken til Hørsholm 

Kommunes plejehjem, daghjem 

og til ca. 150 hjemmeboende 

pensionister. Breelteparkens køkken 

har foretaget en tilfredshedsundersøgelse, 

der viser stor tilfredshed 

med brandvæsenets 

varetagelse af madudbringningen. 

Efter bekendtgørelsen fra 2005 om 

dimensionering af kommunernes 

beredskab fastsætter kommunalbestyrelsen 

selv serviceniveauet 

for beredskabet. 

Dette serviceniveau fastlægges 

med udgangspunkt i, at det kommunale 

beredskab skal kunne yde 

en i forhold til lokale risici forsvarlig 

forebyggende, begrænsende og 

afhjælpende indsats mod skader 

på personer, ejendom og miljøet 

ved ulykker og katastrofer. 

Dette har medført, at der er gen- 

Serviceniveau 2007 Hørsholm Smnl.gr.* Region H. Landet 

Kr. pr. indbygger 

Redningsberedskab 


154 191 212 182 

* Sammenligningsgruppen består af de kommuner som er vurderet til at være 

sammenlignelige med Hørsholm Kommune på netop dette politikområde 

Kr. pr. indbygger 2004 2005 2006 2007 

Hørsholm Kommune 190 141 151 154 

Hele landet 170 176 182 182 

Kilde: ECO-nøgletal redningsberedskab 2004-2007 

nemført en analyse og identifikation 

af lokale risici, som efterfølgende 

har dannet grundlag for 

dimensionering af beredskabet 

samt serviceniveauet. 

Økonomi 

I 2007 var udgifterne til beredskabet 

123 kr. pr. borger i Hørsholm 

Kommune til selve brandberedskabet 

og i alt 671.000 kr. til 

resten af beredskabet (brandhaner, 

frivillige etc.), hvilket er mindre 

end gennemsnittet både i 

Region Hovedstaden og i hele 

landet. 

Udgiften til beredskab pr. indbygger 

er faldet efter, at Rudersdal 

Hørsholm Brandvæsen overtog 

opgaven 1. januar 2005. 



4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

2004 

Redningsberedskab - Drift 


2005 


Rudersdal Hørsholm Brandvæsen 

rådede i 2007 over tre brandstationer, 

hvor de nødvendige ressourcer 

rykker ud fra den nærmeste 

brandstation. 

I forbindelse med kommunalreformen, 

hvor Søllerød og Birkerød 

Kommuner blev sammenlagt til 

Rudersdal Kommune blev det 

besluttet, at udvide det fælles 

beredskab til at omfatte hele Rudersdal 

kommune fra 1. januar 

2007. 

2006 

Det betyder, at det fælles beredskab 

herefter har fået en større 

volumen med drift af 3 brandstationer 

og hermed et endnu mere 

robust og fleksibelt brandvæsen 

med tværgående ressourceudnyttelse 

af såvel personel som materiel. 

2007 


I 2006 blev arbejdet påbegyndt 

med udarbejdelse af grundlaget 

for den fremtidige dimensionering 

af det fælles beredskab. 

Dette arbejde er udført i samarbejde 

med en ekstern beredskabskonsulent 

og har indledningsvis 

bestået af en analyse, der 

skulle afdække de risici, der er i 

udrykningsområdet, såvel store 

som små. 

Efterfølgende er der udarbejdet 

forskellige scenarier, som sammenholdt 

med statistik, har dannet 

grundlagt for, hvilken kapacitet 

det fælles beredskab bør råde 

over for at kunne udføre en forsvarlig 

indsats ved de normalt 

forekommende hændelser. 

Medio 2007 blev forslaget til den 

fremtidige dimensionering behandlet 

af Beredskabskommissionen 

og efterfølgende fremsendt til 

kommentering i beredskabsstyrelsen. 

Efter nogle justeringer godkendte 

Beredskabskommissionen i 

september 2007 planen for den 

fremtidige dimension af det fælles 

beredskab. 

I forhold til tidligere er den risikobaserede 

dimensionering dynamisk 

og skal derfor en gang i hver 

valgperiode revurderes. 

Det betyder, at beredskabet løbende 

kan tilpasses de risici, som 

samfundet afsejler. 

Sammenholdt med det fælles 

beredskabs volumen betyder det, 

at fremtidens beredskab bliver 

mere fleksibelt og robust. 




Kulturafdelingen er pr. 1. december 

2007 blevet en del af Kulturog 

Fritidsafdelingen. Kulturområdet 

består af: Biblioteket, Kulturelle 

aktiviteter i kommunen og indgår 

desuden i et tæt samarbejde 

med det lokale foreningsliv, Hørsholm 

Egns Museum og kunstforeningerne 

i den lokale udstillingsbygning 

Fuglsanghus. 

Serviceniveau 

Kommunalbestyrelsen beslutter, 

hvilke kulturelle tilbud borgerne 

skal have og fastsætter omfang og 

niveau. Det er lovpligtigt at oprette 

et bibliotek, og også her fastsætter 

Kommunalbestyrelsen 

serviceniveauet. 

Biblioteket er kommunalt finansieret 

suppleret med indtægter fra 

gebyrer vedrørende for sent afleverede 

materialer, bogsalg, og 

erstatninger. 

Servicen tilrettelægges, så bibliotekstilbuddet 

matcher befolkningens 

forventninger og ønsker 

inden for de givne økonomiske 

rammer. 

Hørsholm Egns Museum dækker 

Fredensborg og Hørsholm Kommuner, 

både musealt og arkæologisk. 

Museet har indgået aftale 

med Rudersdal og Furesø Kommuner 

om arkæologisk betjening. 

Museet er statsanerkendt og modtager 

tilskud til driften fra Kulturarvstyrelsen. 

Museets forsøg med 

”et Minilejre” på Mortenstrupgaard 

indgår nu i den daglige drift finan- 

Kultur 


• Egnsmuseets personaleressourcer opnormeres med henblik på digitalisering 

af museets arkivmateriale. Der afsættes 295.000 kr. årligt. 

• Der udarbejdes en bibliotekspolitik i 2008, som finansieres inden for 

Kultur- og Fritidsudvalgets eksisterende budgetramme. 

• Indførelse af RFID-teknologi på biblioteket til driftsafviklingen af de administrative 

rutiner i forbindelse med materialecirkulationen. Finansieres inden 

for Kultur- og Fritidsudvalgets eksisterende budgetramme. 

• Udarbejdelse af skitseprojekt for modernisering af Trommens fælles foyerområde, 

biblioteksarealer og Caroline Matilde-salen. Finansieres af kultur- 

og fritidspuljen. 

• Forligspartierne er enige om at give mulighed for at udtænke et projekt 

for fremtidig anvendelse af Mortenstrupgård til oplevelsescenter og efterfølgende 

få dette belyst i en styregruppe med henblik på at fremlægge 

beslutningsgrundlag senest den 1. maj 2008. 

I beslutningsgrundlaget skal indgå overvejelser omkring muligheden for 

udstykning af 1 ejerlejlighed i stuehuset. Hvis ikke beslutningsgrundlaget 

kan samle politisk flertal og økonomisk vilje, skal gården sælges. Styregruppen 

skal være kommunalt forankret, men interessenter tilbydes at 

deltage i arbejdet. 

Serviceniveau 2007 Hørsholm Smnl.gr.* Regionen Landet 


Folkebiblioteker 669 699 673 476 

Museer 49 43 46 76 

Biografer 0 6 13 3 

Teatre 0 6 16 24 

Kultur- og Fritidspuljen 


229 200 186 186 

* Sammenligningsgruppen består af: Dragør, Gentofte, Allerød, Lyngby-Taarbæk, 

Furesø og Rudersdal. Det er kommuner, som er vurderet til at være 

sammenlignelige med Hørsholm Kommune på dette område. 

institutions- og erhvervsliv om 

sieret af Hørsholm og Fredensborg 

Kommuner. 

udstillinger og arrangementer. 

Biblioteket og Museet samarbejder Økonomi 

med det lokale kultur-, forenings-, Udgifterne til Kulturafdelingen er 

faldende i 2008, fordi Musiksko- 



lens budget organisatorisk er 

flyttet til Musikchefens område 

(politikområde 62 Musikskolen og 

Trommen). 

Udgifterne til Hørsholm Egns Museum 

er forøget med 295.000 kr. 

årligt til digitalisering af Lokalhistorisk 

arkivs materiale. 

Budgettet for Kulturafdelingen er i 

øvrigt uændret bortset fra den 

almindelige prisog lønfremskrivning. 


Borgerne vil gerne deltage i aktiviteter, 

der er af kvalitet og foregår 

i ordentlige rammer. 

Perspektiverne for Bibliotekets 

udvikling er, at dels skal borgerne 

kunne benytte biblioteket elektronisk 

fra egen PC døgnet rundt, 

dels skal biblioteket være et åbent 

kulturelt mødested med veltrimmede 

materialesamlinger, hvor 

man kan slå sig ned finde en god 

bog, søge informationer på nettet, 

læse et tidsskrift, se en udstilling 

og deltage i fælles aktiviteter. 

Bibliotekets service tilrettelægges 

også efter de forventninger borgerne 

gav udtryk for i Borgerundersøgelsen 

2006 dvs. flere pcarbejdspladser, 

bogcafè og mere 

vægt på multimedier. 

Hørsholm Egns Museums perspektiv 

er at videreudvikle og udbygge 

betjeningen af borgerne i det nye 

dækningsområde, som både omfatter 

Fredensborg Kommune og 

det arkæologiske samarbejde med 

Rudersdal og Furesø Kommuner. 


Kultur - Drift 23.409 20.225 

Folkebiblioteker 16.289 16.921 

Museer 1.120 1.472 

Biografer 0 541 

Musikskolen* 4.749 0 

Andre kulturelle opgaver 1.251 1.291 

Kultur - Anlæg 0 958 

Biografer 

*Musikskolen flyttes fra 2008 til Trommen 

958 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

Kultur 


2004 2005 2006 2007 2008 

Drift Anlæg 




Folkeoplysningsområdet omfatter 

aftenskoler og frivillige foreninger, 

som f.eks. idrætsforeninger og 

spejdergrupper, og dækker over 

forskellige former for tilskud og 

anvisning af lokaler. 

De frivillige foreninger får tilskud 

til foreningsarbejde, medlemsaktiviteter 

og lokaler. Det er primært 

aktiviteter for børn og unge under 

25 år, der støttes. Aftenskolerne 

får tilskud til undervisning, foredrag 

og debatskabende aktiviteter, 

som primært er for voksne. 

Serviceniveau 

De budgetlagte aktiviteter under 

Fælles formål er en service for 

både aftenskolerne, det frivillige 

foreningsliv og borgerne i Hørsholm 

Kommune. Til gavn for alle 

foreninger aftenskoler og borgere 

implementeres et on-line booking 

system til booking af lokaler og 

aktiviteter i kommunen. 

Hørsholm Kommune yder tilskud 

til det frivillige foreningslivs medlemmer 

under 25 år samt ældre 

over 65 år bosiddende i Hørsholm 

Kommune. Der ydes et mindre 

tilskud til børn og unge under 25 

år bosiddende uden for kommunen. 

Derudover får de frivillige 

foreninger stillet kommunale lokaler 

vederlagsfrit til rådighed og 

kan søge tilskud fra puljen for 

udvikling og ekstraordinære tilskud, 

hvorfra der årligt afsættes 

et temabestemt beløb. De frivillige 

foreninger kan endvidere under 


Nyt mål i 2008: 

• Folkeoplysningsområdet reduceres med 300.000 kr. årligt. Reduktionen vil 

hovedsagligt vedrøre den frivillige voksenundervisning og omfatte de mellemkommunale 

refusioner. Reduktionen har ikke betydning for serviceniveauet 

på området. 

Idrætsordningen få tilskud til 

elitetræning for gymnasieelever. 

Aftenskolernes serviceniveau er 

meget højt i Hørsholm Kommune. 

Det skyldes bl.a., at Hørsholm 

Kommune yder det maksimale i 

tilskud inden for Folkeoplysningslovens 

rammer. Det gælder både 

tilskud til almen undervisning, 

instrumentalundervisning og handicapundervisning. 

Pensionister, efterlønsmodtagere 

og arbejdsledige, der følger aftenskoleundervisning 

eller foredrag, 

får, som en forsøgsordning, tilskud 

til undervisningen, uanset 

om de er bosiddende i Hørsholm 

Kommune eller ej. 

Som udgangspunkt får både frivillige 

foreninger og aftenskoler i 

Hørsholm Kommune dækket deres 

udgifter til lejede eller egne lokaler 

i Hørsholm Kommune med 100 

pct. Lokaletilskuddet fratrækkes 

dog procentdelen af aktive medlemmer 

over 25 år for foreninger- 

nes vedkommende, mens der for 

aftenskolernes vedkommende er 

et centralt fastsat maksimumbeløb. 



Hørsholm* Smnl.gr.** Region Landet 

Fælles formål 43 73 37 46 

Voksenundervisning 120 89 74 59 

Det frivillige foreningsliv 133 162 99 77 

Lokaletilskud 79 97 78 139 

Kilde: ECO-nøgletal budget 2007. 

*ECO-tal for Hørsholm er korrigerede på grund af kontoplantilretninger 

** Sammenligningsgruppen består af:Dragør, Gentofte, Allerød, Lyngby-Taarbæk, 





Økonomi 

Fra 2006 til 2008 ses en stigning 

på driftsområdet, der hovedsagligt 

er et udtryk for den ekstrabevilling, 

der er givet til at hjælpe 

klubber i egne lokaler. 

På driftsområdet skal der i 2008 

spares 300.000 kr. Besparelsen 

vedrører primært de mellemkommunale 

refusioner i forbindelse 

med den frivillige voksenundervisning 

og kommer således til at 

betyde mindst mulig for serviceniveauet. 

Endvidere forventes der et øget 

pres på områdets udgifter til lokale- 

og energitilskud både på egne 

og lejede lokaliteter. Dette skyldes 

dels en forventning om stigende 

oliepriser, dels en fortsat tilslutning 

til og interesse for at deltage 

i det frivillige foreningsliv i kommunen. 

På anlægsområdet er der i 2008 

afsat en anlægsbevilling på 

1.042.000 kr. til opførelse af nyt 

klubhus til Rungsted Kajakklub. 


Den demografiske udvikling viser, 

at der kommer flere skolebørn og 

flere ældre. Der skal derfor samarbejdes 

med foreningerne og på 

tværs af forvaltningerne om at få 

en større andel af disse grupper 

som medlemmer. Herunder især 

børn og unge med anden etnisk 

baggrund end dansk samt overvægtige 

børn og unge. 


Folkeoplysning - Drift 8.281 8.611 


Folkeoplysende voksenundervisning 2.925 2.719 

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 3.137 3.703 

Lokaletilskud 2.023 1.987 

Folkeoplysning - Anlæg 0 1.042 

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 0 1.042 

9.000 

8.000 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 



2004 2005 2006 2007 2008 

De kreative udbud skal understøttes 

og sundhed skal fortsat i højere 

grad inddrages gennem projekter 

som Gang i Hørsholm Kommune 

og GetMoving. 

Lov om hold af heste er blevet 

vedtaget, og rideklubberne skal i 

gang med at undersøge konsekvenserne 

heraf. Klubber, der ikke 

opfylder loven angående boksstørrelse 

mm., vil få brug for ekstraordinære 

tilskud for at overleve, 

medmindre de selv kan finansiere 

en omfattende ombygning og evt. 

udvidelse. 

Drift Anlæg 

Folkeoplysningsloven er blevet 

ændret, så det nu er muligt for 

aftenskoler at søge om tilskud til 

fleksible tilrettelæggelsesformer, 

herunder eksempelvis fjernundervisning. 




Området omfatter kulturhuset 

Trommen og Musikskolen. Trommen 

præsenterer en bred vifte af 

koncerter indenfor alle genrer, 

dans, teater, musicals, stand-up, 

comedy, talkshows og foredrag. 

Musikskolen giver tilbud om musikundervisning 

til aldersgruppen 

0-25 år. 

Serviceniveau 

Trommen har mere end 35.000 

årlige brugere af huset. 

Der præsenteres et alsidigt 

kunstnerisk program med kvalitetsbetonet 

underholdning for 

forskellige målgrupper. Heriblandt 

en række eksklusive arrangementer 

med kendte kunstnernavne, 

Danmarkspremierer og 

egenproduktioner. 

Trommen leverer også de professionelle 

rammer for kulturelle 

aktiviteter med amatører og 

lokale foreninger. Trommen danner 

desuden de professionelle 

rammer om konferencer, virksomhedsarrangementer,foredrag, 

debat, møder, undervisning 

og forskellige udlejningsaktiviteter. 

Trommen samarbejder med 

erhvervslivet, eksterne arrangører 

og lokale foreninger. Trommen 

driver også en indtægtsgivende 

erhvervsklub. 

Trommen drives via egen indtægt 

og et kommunalt tilskud. I 2006 

var egen-indtægten 56,52 pct. af 

den samlede omsætning og det 

kommunale tilskud på 43,48 pct. 

af den samlede omsætning. Til 

Musikskolen og 

Trommen 


• Der afsættes 180.000 kr. årligt til nedbringelse af Musikskolens venteliste. 

• Udarbejdelse af skitseprojekt for modernisering af Trommens fælles foyerområde, 

biblioteksarealer og Caroline Matilde-salen. Finansieres af kultur- 

og fritidspuljen. 

sammenligning var 2004 egen 

indtægt 52,41 pct., kommunalt 

tilskud 47,59 pct. 2005 egen 

indtægt 53,51 pct. og kommunalt 

tilskud 46,49 pct. 

I 2006 var det samlede antal 

aktiviteter på 355 og aktiviteterne 

er gennemført indenfor tilskudsrammen. 

Den samlede 

personbelægning på egne arrangementer 

var i 2006 65,1 pct. 

Til sammenligning var gennemsnitsbelægningsprocenten 

for 

teatrene i sæson 2005/2006 på 

57,17 pct. 

Fra 2002 har Trommen i samarbejde 

med Musikskolen og ungdomsskolen 

produceret en ungdomsmusical. 

Fra 2005 er det 

vedtaget at musicalen produceres 

hvert andet år. 

For at fastholde talentudviklingen 

og aktiviteter for de unge er der 

fra efteråret 2007 forsøgsvis 

oprettet en musicalskole via 

brugerbetaling. Tanken er at 

arrangere et musicalskole tilbud 

hvert andet år, forskudt af musicalen. 

År Antal aktiviteter 

2002 289 

2003 356 

2004 357 

2005 310 

2006 355 

Musikskolen har mere end 1150 

elever der modtager musikundervisning 

og elevtallet er i vækst 

indenfor det instrumentale område. 

Musikskolen afholder udover den 

skemalagte undervisning ca. 150 

koncerter og arrangementer 

årligt. Elevbetalingsprocenten i 

Hørsholm er 32 pct., mens den til 

sammenligning er 23 pct. i Fredensborg 

Kommune, hvilket også 

svarer til landsgennemsnittet. 

Elevbetaling for violinundervisning 

er sammenlignet pr. undervisningsminut. 

Her er minutprisen 

i landsgennemsnitligt på 

landsplan 3,24 kr., mens minutprisen 

i Hørsholm er på 4,79 kr. 

I 2004 etableredes talentlinien. 

Målet var at tage vare på de 

specielt talentfulde børn og unge, 

som går til musikundervisning. 

Resultatkravet var, at elever 

sikres det optimale udbytte af et 

målrettet og intensivt undervisningstilbud, 

som bl.a. sigter på, 

at eleven f.eks. kan bestå optagelsesprøve 

på Musikalsk Grundkursus 

(MGK) eller et konservatorium. 

I indeværende sæson 

2007/2008 er der 12 elever på 

talentlinien. Disse elever udgør 

en kerne i mange af de udadvendte 

koncertaktiviteter, som 

Musikskolen præsenterer. 



Første sæson 2004/2005 var der 

5 elever. Sæson 2005/2006 var 

der 13 elever i sæson 2006/2007 

var der 17 elever. 

Økonomi 

Trommens tilskud er i perioden 

2002-2007 reduceret med 12,5 

pct. Det har betydet en mindre 

reduktion i det samlede antal af 

aktiviteter fra 2004 til 2005, men 

henover den samlede periode er 

antallet af aktiviteter stadig stigende. 

Samtidig har det betydet 

en stigning i antallet af udlejningsaktiviteter, 

der medvirker til 

at øge egen-indtægten og skabe 

balance. Det reducerede økonomiske 

tilskud til driften af huset 

fordrer en høj egen indtægt ca. 

50 pct. af den samlede omsætning, 

samt en gennemsnitlig 

belægningsprocent på egne arrangementer 

på 60-70 pct., hvis 

aktivitetsniveauet skal fastholdes. 

En høj ”egenbetaling” og belægningsgrad, 

når der sammenlignes 

med andre københavnske teatre/kultur 

institutioner. Fra 2008 

flyttes Musikskolen fra politikområdet 

Kultur til politikområdet 

Musik. Det samlede budget for 

Musik bliver derfor godt og vel 

fordoblet fra 2007 til 2008. 

Perspektiver på 

området 

Der er en voksende venteliste til 

nogle fag. Der afsættes fremover 

180.000 kr. årligt til nedbringelse 

af Musikskolens venteliste. Ventelisten 

reduceres fra januar 

2008 med et optag af elever 

svarende til opnormeringen med 


Musikskolen og Trommen - Drift 4.033 8.924 

Trommen 4033 4008 

Musikskolen* 0 4916 

*Musikskolen er fra 2008 flyttet fra Kultur til Musikskolen og Trommen 

9.000 

8.000 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

en fuldtids stilling. Musikskolen 

har mange koncerttilbud, og 

elevkoncerterne har en voksende 

publikumstilslutning. Dette sætter 

de eksisterende lokaler under 

pres. En del af denne udfordring 

løses gennem Musikskolens fremtidige 

anvendelse af kommunalbestyrelsens 

tidligere mødesal - 

efter denne er ombygget. Til de 

større koncerter (som dog er for 

små til at kunne fylde Trommen/Caroline 

Matilde-salen) og til 

større prøvearbejder med flere 

orkestre og kor, vil det tidligere 

Menigheds hus være meget velegnet 

og forventes at kunne 

anvendes til dette formål. 

Musikskolen og Trommen 


2004 2005 2006 2007 2008 

Drift Anlæg 

Musikskolen fortsætter sine tilbud 

til småbørn, daginstitutioner 

samt talentundervisning. I indeværende 

sæson er der 12 elever, 

som tilbydes talentundervisning. 

Musikloven er revideret og musikskoler 

bliver pr. 1. januar 

2007 obligatoriske for alle kommuner. 

Musikskolen er efter 

organisationsændringer i administrationen 

nu placeret under 

Trommen og der åbnes op for et 

endnu tættere samarbejde med 

ønsket om at styrke det musikalske 

område og opnå en positiv 

synergieffekt. 

Trommens musical produceres 

hvert andet år, og der produceres 



ingen musical i 2008, men der 

afvikles til gengæld brugerbetalt 

musicalskole 2007/2008. 

Trommen og Musikskolen har et 

fælles ønske om at benytte de 

kreative værktøjer og skabe 

grobund for at tilbyde daginstitutions- 

og skoleområdet mulighed 

for at benytte sig af tilbud om 

brug af musik, teater/drama som 

redskab for at skabe social forståelse 

samt endnu bedre indlæringsvilkår 

for børn. Et tværkulturelt 

samarbejde mellem institutionerne 

med skole, udvikling, 

kultur og musik i fokus. Det kan, 

med den nødvendige økonomiske 

ramme, ske i regi af Trommens 

skolescene. Med tilbud om skoleforestillinger, 

skuespillerværksted 

og musikværksted, både i Trommen 

og Musikskolen såvel som 

ude på institutionerne. 




Hørsholm Idrætspark er rammen 

om et stort og varieret udbud af 

idrætsaktiviteter, spændende fra 

den brede motionsidræt til den 

absolutte danske elitesport. Hørsholm 

Idrætspark omfatter bl.a. 

skaterhockeybane, atletik- og 

fodboldstadion, idræts-, skøjte- og 

svømmehaller, skydebane samt 

haller til badminton, squash og 

tennis. 

Serviceniveau 

Kommunalbestyrelsen har i budgettet 

for 2007-2010 afsat i alt 24 

mio. kr. på anlægssiden til fortsat 

videreudvikling af Idrætsparken. 

Hørsholm Kommune har en stor 

mængde af idrætstilbud, og af 

disse tilbud befinder 20 idrætsgrene 

sig inden for Hørsholm Idrætsparks 

rammer, hvilket er et meget 

stort aktiv. 

Sammenlignet med de øvrige 

kommuner, både kommunerne i 

sammenligningsgruppen, kommunerne 

i Region Hovedstaden og 

kommunerne i hele landet, markerer 

Hørsholm Kommune sig blandt 

de førende. Hørsholm Kommune 

er ene i Nordsjælland om at servicere 

sine borgere med en skøjtehal. 

Af serviceniveau-tabellen fremgår 

det, at Hørsholm Kommunes serviceniveau 

målt i udgift pr. indbygger 

ligger tæt på gruppen af 

sammenlignelige kommuner, men 

er markant højere end både Region 

Hovedstaden og landsgennemsnittet. 

Idrætsparken 



Stadion, idrætsanlæg, 

idræts- og svømmehaller 


661 620 491 315 

* Sammenligningsgruppen består af: Dragør, Gentofte, Allerød, Lyngby-Taarbæk, 



Økonomi 

Hørsholm Idrætsparks driftsbudget 

udviser en samlet stigning på 

556.000 kr. i forhold til 2007. 

Denne stigning skyldes hovedsagligt 

kompensation for et svigtende 

antal betalende gæster i svømmehallen, 

og dermed også et vigende 

salg af tilkøbsydelser, solariepoletter 

mv. 


Både på nationalt og på lokalt plan 

har fokus i de senere år været 

rettet mod store og multifunktionelle 

idrætsarenaer. Samtidig har 

Kulturministeriet, via Team Danmark, 

skabt begrebet ”Team Danmark 

eliteidrætskommuner”, hvor 

kommunerne i samarbejde med 

den lokale idræt skal skabe ram- 


Idrætsparken - Drift 15.602 16.168 

Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 15.602 16.168 

Idrætsparken - Anlæg 0 2.584 

Fælles formål 0 2.584 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

Idrætsparken 


2004 2005 2006 2007 2008 

Drift Anlæg 



merne til udvikling af eliteidrætstalenter. 

I ”Team Danmark eliteidrætskommunerne” 

er målet at skabe 

egnede træningsfaciliteter til talentudvikling, 

mens store opvisningsarenaer 

ikke har særlig stor 

prioritet. Kommunalbestyrelsen 

har i 2007 vedtaget, at Hørsholm 

Kommune skal arbejde for at blive 

en ”Team Danmark eliteidrætskommune”. 

Planerne for en moderniseret 

og fremadrettet Hørsholm 

Idrætspark indgår som et led 

heri. 

Kommunalbestyrelsen har i 2007 

nedsat et § 17, stk. 4 udvalg, som 

i første halvår har udarbejdet dels 

en vision for en ny og fremadrettet 

Hørsholm Idrætspark, dels 

forslag til finansiering og placering. 

Placeringen omfatter det 

nuværende areal på Stadionallé, 

Kokkedal Vest samt det åbne areal 

mellem Kystbanen og Kokkedal 

Golfbane. 

Udvalget har anbefalet, at Hørsholm 

Kommunalbestyrelse arbejder 

videre mod en fornyelse af 

den nuværende idrætspark, der 

kan leve op til udvalgets vision: 

• Idræt og motion for både elite 

og bredde. 

• Gode rammer for træning, 

motion og leg for alle aldersgrupper. 

• Fastholde og udvikle faciliteter, 

der kan fungere som 

samlingssteder, der fremmer 

socialt samvær for alle borgere. 

Denne vision omfatter dels en 

modernisering og en fornyelse af 

de funktioner, som i dag findes i 

idrætsparken, og dels en total ny 

måde at planlægge en idrætspark 

på. Området skal således, udover 

at tilgodese idrætten, samtidigt 

komme borgere i alle aldre til 

gode ved at tilbyde faciliteter, som 

ikke nødvendigvis har sit udspring 

i organiseret idrætsudfoldelse. 

Placering af boliger til unge og 

familier vil understøtte det generelle 

indtryk af et område, hvor 

borgerne færdes i hverdagen i alle 

døgnets timer, og hvor borgere 

bor i nærområdet. 

Udvalget ser også udviklingen i 

idrætsparken som et element til 

udvikling af skolerne (især Vallerødskolen 

og Rungsted Gymnasium) 

med henblik på øgede idrætstilbud 

og mulighed for at realisere 

ønsket om at blive en Team Danmark 

eliteidrætskommune. 

Med hensyn til finansiering er 

udvalget positivt indstillet over for 

offentligt-privat-partnerskab eller 

offentligt-privat-samarbejde, hvor 

private investorer spiller en afgørende 

rolle. 

Kommunalbestyrelsen vedtog på 

sit møde i juni 2007 udvalgets 

anbefalinger og vedtog at nedsætte 

en politisk styregruppe, som i 

efteråret 2007, med ekstern bistand, 

skal arbejde med at konkretisere 

den vedtagne vision. 




Arbejdsmarked og job omfatter 

den beskæftigelsesrettede indsats 

over for kontanthjælpsmodtagere. 

For de borgere, som har svært 

ved at komme ind på arbejdsmarkedet, 

arbejdes også med oprettelsen 

af fleksjob, ledighedsydelse, 

løntilskud og revalidering. Herudover 

arbejdes med sygedagpengeopfølgning 

og service over for 

virksomhederne. 

Serviceniveau 

Job- og arbejdsmarkedsområdet 

har kommunens beskæftigelsesindsats 

som omdrejningspunkt. I 

forhold til kontanthjælpsområdet 

handler det om at hjælpe ledige 

borgere til at opnå fast tilknytning 

på arbejdsmarkedet, mens det i 

forhold til sygedagpengeområdet 

handler om at få sygemeldte borgere 

tilbage på arbejdsmarkedet 

hurtigst muligt. 

Området er i høj grad reguleret af 

lovgivning. Det gælder både i 

forhold til de ydelser, der gives, og 

i forhold til de krav, der skal opfyldes 

før borgeren har ret til at 

modtage ydelserne. 

På sygedagpengeområdet er den 

gennemsnitlige udgift pr. 17-66 

årig højere i Hørsholm end i sammenligningskommunerne, 

men 

lavere end i Region Hovedstaden 

Arbejdsmarked 

og job 


• Der afsættes 500.000 kr. årligt i 2008-2011 til styrket indsats overfor 

indvandrere. 

• Grundet forventninger om nedbringelse af udgifterne til sygedagpenge, 

indarbejdes der en samlet reduktion af udvalgets ramme på 2.500.000 

kr. årligt. 

og hele landet. På kontanthjælpsområdet 

er kommunens gennemsnitlige 

udgift pr. 17-66 årig betydelig 

lavere end udgiften i sammenligningskommunerne, 

Region 

Hovedstaden og hele landet. 

Sygedagpenge 

Efterspørgslen efter arbejdskraft 

har betydet, at personer med 

begrænsninger i arbejdsevnen er 

kommet i arbejde. Sammenholdt 

med de stigende krav til effektivitet 

medfører det, at mange sygemeldes 

med stressrelaterede sygdomme. 

For at afhjælpe og dæmme 

op for de stigende udgifter har 

Hørsholm Kommune igangsat to 

projekter på sygedagpengeområdet. 

Det ene projekt er et udredningsprojekt 

for folk, der er i fare 

for at blive langvarigt syge, mens 

det andet projekt fokuserer på at 

visitere borgeren hurtigt og smidigt 

i systemet. Formålet for begge 

projekter er at nedbringe varigheden 

af sygeperioden. 

Hørsholm Kommune lægger vægt 

på, at igangsætte beskæftigelsesfremmende 

tiltag tidligere end der 


kr. pr. 17-66 årig 

Hørsholm Smnl.gr.* Regionen Landet 

Sygedagpenge 1.186 1.093 1.394 1.518 

Sociale formål 305 425 436 322 

Kontanthjælpsmodtagere 417 547 1.286 1.335 

Kilde: ECO - analyse 2007. * Smnl.gr. er kommuner som er vurderet til at være 

sammenlignelige med Hørsholm Kommune 

er lagt op til lovgivningsmæssigt. 

Det er nemlig erfaringen, at en 

tidlig indsats er afgørende for, at 

ledige opnår fast tilknytning på 

arbejdsmarkedet. 

For ressourcestærke borgere 

handler det om hjælp til selvhjælp, 

således at borgeren hurtigt 

vender tilbage på arbejdsmarkedet. 

For borgere, som ikke er 

arbejdsmarkedsparate, laver 

kommunen i samarbejde med 

borgeren en vurdering af arbejdsevnen 

for at bedømme, hvilke job 

borgeren kan varetage. Resultatet 

kan være, at borgeren hjælpes 

tilbage til arbejdsmarkedet ved 

hjælp af en kompetencegivende 

uddannelse, en læreplads, virksomhedspraktik 

eller lignende. For 

de unge gælder det om, at få dem 

i gang med en uddannelse, hvilket 

også ligger som et lovgivningsmæssigt 

krav. 

Kommunen arbejder for at have 

en bred vifte af beskæftigelsesfremmende 

tilbud for at sikre, at 

indsatsen målrettes den enkelte 

borgers behov. Nedenfor beskrives 

tilbuddene kort: 

Vejledningsforløbet 

Kommunens vejledningsforløb er 

et 6 ugers forløb for alle nye 

ledige borgere, som står til rå- 



dighed for arbejdsmarkedet. Under 

forløbet vejledes og afklares 

den ledige for at sikre en hurtig 

vej til ordinær beskæftigelse eller 

uddannelse. 

Kommunens vejledningsforløb har 

resulteret i, at ca. 2/3 af nye ledige 

enten trækker deres ansøgning 

om kontanthjælp tilbage, udebliver 

fra aktivering eller får ordinær 

beskæftigelse i løbet af forløbet. 

Derudover har forløbet en forebyggende 

effekt, da færre henvender 

sig for at søge kontanthjælp. 

Det gælder især unge, som 

ansøger om kontanthjælp i sommerperioden 

efter endt skolegang. 

Den individuelle jobindsats 

Kommunens jobkonsulenter varetager 

den individuelle jobindsats, 

som handler om at få den ledige i 

ordinær beskæftigelse. I nogle 

tilfælde har den ledige behov for 

at få styrket eller tilegnet sig nye 

kompetencer, for at kunne få job. 

For disse borgere iværksættes 

beskæftigelsesfremmende forløb 

som f.eks. virksomhedspraktik 

eller uddannelsesforløb. 

Afklaringsforløbet 

Ledige borgere med andre problemer 

end ledighed, såsom massive 

sociale eller helbredsmæssige 

problemer, tilbydes afklaring i 

kommunens afklaringsprojekt 

eventuelt i kombination med en 

helbredsmæssig afklaring. Under 

forløbet afklares om borgeren kan 

blive arbejdsmarkedsparat, eller 

er berettiget til en førtidspension. 

Anden aktør 

Kommunen prioriterer en individuel 

indsats overfor kontanthjælpsmodtagere, 

og køber endvidere 

pladser i forskellige projekter hos 

andre aktører. Det kan være projekter 

målrettet en specifik målgruppe, 

som f.eks. ledige med 

anden etnisk baggrund, eller borgere 

med særlige helbredsmæssige 

eller sociale problemer. Det kan 

også være projekter, der medvirker 

til, at de ledige tilegner sig 

bestemte kompetencer af faglig 

eller social karakter. 

Økonomi 

I budgettet for 2008 er der indlagt 

en politisk besparelse på beskæftigelsesområdet 

på 2,5 mio. kr. 

Udgiftsstigningen på sygedagpengeområdet 

afspejles ikke i budgettet 

for 2008, idet der er taget højde 

for effekten på de igangsatte 

projekter på området. Udgifterne 

til projekterne kan aflæses i udgiftsstigningen 

under ”Beskæftigelsesordning”. 

Der er indlagt en stigning i udgifterne 

for 2008 til løntilskud. Dette 

skyldes at antallet af borgere der 

bevilliges fleksjob er stigende, 

eksempelvis er der sket en forøgelse 

på 30 personer i fleksjob i 

2007. Det skyldes, at folk med 

begrænsninger i erhvervsevnen 

fastholdes på arbejdsmarkedet 

ved tildeling af fleksjob i stedet for 

at få tilkendt pension. 


Arbejdsmarked og job - Drift 45.917 42.621 

Kontanthjælp 6.082 3.947 

Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge 0 4 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 3.053 2.999 

Beskyttet beskæftigelse 345 324 

Introduktionsprogram mv. 2.060 -2.038 

Introduktionsydelse 483 461 

Sygedagpenge 17.420 16.301 

Revalidering 7.141 7.069 

Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i 

løntilskudsstillinger i målgrp. 

6.238 7.821 

Løntilskud til ledige ansat i kommuner 195 230 

Servicejob -9 -10 

Beskæftigelsesordninger 2.909 5.513 



50.000 

45.000 

40.000 

35.000 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

2004 

2005 


I 2006 var arbejdsstyrken på 

12.056 personer i Hørsholm 

Kommune. Det er et fald på 1.000 

personer over en 10-årig periode. 

Faldet hænger sammen med, at 

der bliver flere ældre og færre 

unge i Hørsholm Kommune. 

Samme tendens gør sig også 

gældende i den resterende del af 

landet. Det medfører et yderligere 

pres på arbejdsstyrken, idet tendensen 

forventes at fortsætte. 

Sammen med de gode konjunkturer 

på arbejdsmarkedet medfører 

det, at det er nødvendigt at få 

endnu flere borgere ud på arbejdsmarkedet. 

Derfor er der sat 

fokus på en arbejdsmæssig rehabilitering, 

af såvel gruppen af 

kontanthjælpsmodtagere som 

gruppen på sygedagpenge. 

I takt med at flere er kommet i 

arbejde, har også flere fra de 

Arbejdsmarked og job - Drift 


2006 

2007 


svagere grupper fået job. Den 

generelle effektivisering af arbejdsmarkedet 

betyder dog, at 

flere sygemeldes og opsiges på 

grund af stress og psykisk pres. 

Kommunen ser derfor flere og 

flere komplicerede sager, hvor det 

er svært at få skilt de fysiske 

problemer fra de psykiske og 

sociale problemer. 

I forbindelse med ”Ny chance for 

alle” er der fokus på en særlig 

indsats for de kontanthjælpsmodtagere, 

der har gået passive over 

et år. Det gøres via en målrettet 

individuelt tilrettelagt indsats, der 

sikrer, at alle får en ny chance for 

at komme ind på arbejdsmarkedet. 

En af ændringerne i forbindelse 

med kommunalreformen er, at 

man som borger nu har to sagsbehandlere 

i stedet for en, da der 

på grund af lovgivningen er blevet 

gennemført en adskillelse mellem 

dem, der udbetaler ydelsen (Socialcenteret) 

og dem, som følger op 

på den beskæftigelsesmæssige 

indsats (Jobcenteret). Denne ændring 

har medført en højere grad 

af specialisering i beskæftigelsesdelen. 

En anden ændring er, at borgeren 

kun skal rette henvendelse et 

enkelt sted, da hele den beskæftigelsesmæssige 

indsats er blevet 

samlet. Det betyder, at Jobcenteret 

er kommet tættere på borgerne, 

og at der er blevet bedre muligheder 

for et tættere samarbejde 

med erhvervslivet. 




Politikområdet indeholder Hørsholm 

Kommunes indsats inden for 

erhverv og turisme. 

Serviceniveau 

Hørsholm Kommune tilbyder erhvervsservice 

til Hørsholms iværksættere 

og virksomheder via 

Væksthus Hovedstadsregionen og 

ErhvervsService Nordsjælland. 

ErhvervsService Nordsjælland har 

tilbud om kurser og rådgivning for 

alle typer iværksættere og mindre 

virksomheder. Væksthus Hovedstadsregionen 

betjener fortrinsvis 

vækstiværksættere - det vil sige 

iværksættere, som har vækstambitioner 

og vækstpotentiale. 

Hørsholm Kommune driver Hørsholm 

Turistinformation, som betjener 

kommunens borgere og 

turister i sæsonen fra 1. juni til 

31. august. 

Økonomi 

Posten ”Sekretariat og forvaltninger” 

indeholder budgettet for de 

erhvervsrelaterede omkostninger. 

Posten ”Andre kulturelle opgaver” 

dækker venskabsbysamarbejde 

samt turisme. 

Efter flere år uden anden regulering 

end prisog lønregulering er 

budgettet for 2008 blevet tilført 

100.000 kr., der skal anvendes til 

at styrke turistinformationen. 

Erhverv og 

Turisme 


• Der afsættes 100.000 kr. i 2008 til udvidelse af personalenormeringen i 

Turistinformationen. 

• Forligspartierne er enige om, at der skal udarbejdes en turistpolitik, 

som blandt andet skal danne grundlag for beslutning om fremtidige 

driftsmidler til området. 


Erhverv 

Som udløber af kommunalreformen 

blev der den 1. januar 2006 

etableret et Beskæftigelses- og 

Erhvervsudvalg i Hørsholm Kommune. 

Udvalget varetager den 

beskæftigelsesmæssige og den 

erhvervsmæssige indsats i kommunen, 

ligesom turisme hører til 

udvalgets opgaveportefølje. 

Udvalget har i 2007 arbejdet med 

at formulere en fremadrettet og 

visionær erhvervsudviklingsstrategi 

for Hørsholm Kommune. Strategien 

udarbejdes i dialog med 

erhvervslivets repræsentanter. 

Strategien skal ses i sammenhæng 

med udbygningen af bymidten 

og udbygningen af Hørsholm 

Idrætspark. 


Erhverv og turisme - Drift 312 421 

Sekretariat og forvaltninger 165 171 

Andre kulturelle opgaver 147 250 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2004 

Erhverv og turisme - Drift 




2005 

2006 

2007 


Turisme 

Kommunen har siden sommeren 

1993 drevet Turistinformationen 

overfor havnen. Turistinformationen 

betjener ca. 3.000 turister og 

borgere i sæsonen. 

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget 

påtænker at udarbejde en 

strategi for turismeområdet. I den 

sammenhæng skal mulighederne 

for at etablere et regionalt samarbejde 

med øvrige aktører omkring 

driften af servicefunktionen afdækkes. 




Administration og 

planlægning 

Administration og planlægning 


• Der sættes fokus på rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbej- 

omfatter borgerrettede opgaver, 

dere til ældre-, skole- og dagsinstitutionsområdet. Der afsættes 3 mio. kr. til 

opgaver i forhold til Kommunalbe- 

formålet i 2008 og 1 mio.kr. årligt 2009-2011. 

styrelsen og det øvrige politiske 

• For at frigive ressourcer til innovation og kvalitetsforbedringer vil vi indføre 

niveau samt intern administration. 

LEAN på Rådhuset. Der afsættes 1 mio. kr. i 2008 og 250.000 kr. årligt 

Det er blandt andet organisering, 

2009-2011. 

personale, kommunikation, over- 

• Udgifterne til udarbejdelse af kommuneplan reduceres med 75.000 kr. i 

ordnet strategisk planlægning og 

hvert af årene 2008 og 2009. 

økonomistyring. 

• Administrationsbudgettet reduceres fra 2008 og frem med 1. mio. kr. årligt 

Serviceniveau 

bl.a. reduceres udgifterne til kommunal information. 

• Der etableres intern revision i kommunen. Der afsættes 290.000 kr. årligt til 

I Hørsholm Kommune tilstræber vi 

formålet. 

et højt serviceniveau i forhold til 

• Der afsættes 780.000 kr. fra 2008 og frem til ajourføring af kommunens 

borgerne, hvilket kommer til udtryk 

ved korte ventetider og pro- 

BBR-register. 

fessionel kompetent betjening. Kommune, hvilket indikerer, at administrationsudgifter udgør end- 

vores kommune administreres videre (korrigeret for udgiftsbehov) 

I tabellen over serviceniveau 2007 effektivt og billigt. 

101,7, hvorimod det gen- 

fremgår det, at kommunens udnemsnitlige 

indeks for kommugifter 

til administration (ekskl. Dette understreges yderligere af, nerne i sammenligningsgruppen 

lønpuljer, afsat til efterfølgende at kommunens skat/serviceforhold udgør 105,7 og for Region Hoved- 

udmøntning i hele kommunen) i 2007 er væsentligt lavere end staden 108,1. 

ligger lidt over landsgennemsnittet. landsgennemsnittet. Dette betyder 

Gennemsnittet for administra- at kommunens borgere betaler en Økonomi 

tionsudgifter for kommuner i sam- lav skat i forhold til den service de På IT-siden fortsættes arbejdet 

menligningsgruppen og Region får. 

med indførelse af højhastigheds- 

Hovedstaden ligger dog væsentligt 

netværk og nyt ledelsesinformati- 

højere end udgifterne i Hørsholm Hørsholm Kommunes indeks for onssystem, som vil blive til glæde 

og gavn for alle kommunens le- 


dere. Der er i 2007 indført IP- 


telefoni på rådhuset. I 2008 vil der 

Sekretariat/forvaltninger 4.452 4.796 4.895 4.222 

blive indført IP-telefoni i de de- 

Adm.bygninger 231 205 223 179 centrale enheder. 

KB-medlemmer 222 163 161 152 

Kommissioner, råd og 

nævn 

15 18 20 15 

Ser vi på udviklingen fra budget 

2004-2008 på området 

Lønpuljer 898 316 343 299 

administration og planlægning, er 

Administrationsudg. i alt 

pr. indbygger (ekskl. 

lønpuljer) 

4.960 5.236 5.347 4.689 

der, udover den almindelige prisog 

lønfremskrivning, sket en relativ 

Udgiftsniveau, korrigeret 

for udgiftsbehov, indeks 

101,7 105,7 108,1 100,0 

stor stigning fra 2006 til 2007. 

Denne stigning er en følge af de 


administrative funktioner, der 

* Smnl. gruppen er kommuner, som er vurderet til at være sammenlignelige med 

Hørsholm Kommune på dette politikområde 

retter sig mod de opgaver, 



kommunen overtog i forbindelse 

med Kommunalreformen. 

området 


Med kommunalreformen blev ansvaret 

for de lokalt forankrede 

offentlige serviceydelser entydigt 

placeret hos kommunerne, hvilket 

dels stiller nye krav til fagligheden 

og kompetencerne, dels stiller krav 

til kommunerne om at være til 

stede i de fora, hvor nutidens og 

fremtidens borgere befinder sig. 

Det gælder eksempelvis de virtuelle 

fora. 

Kvalitetsreformen sigter mod at 

ændre på indholdet af den offentlige 

sektor. Reformen har fokus på 

den måde, opgaverne udføres. Det 

må forventes, at reformen får 

indflydelse på en lang række 

kommunale områder i 2008. 

Direktionen valgte tre tværgående 

mål for 2007. Disse mål videreføres 

i 2008. Alle enheder arbejder 

med dem som en del af deres 

årsplan i 2008: 

1. Vi evaluerer og dokumenterer 

for hele tiden at blive bedre til 

det vi gør 

2. Vi fokuserer på fagligheden 

for at blive dygtigere 

3. Vi vil det gode arbejdsliv 

De tværgående mål sikrer, at hele 

organisationen arbejder aktivt 

med de fokusområder, som direktionen 

har valgt. De tværgående 

mål følges op af forskellige tiltag: 


Administration og planlægning - Drift 145.417 159.619 

Folkeskoler 2.111 2.320 

Skolefritidsordninger 52 556 

Bidrag til statslige og private skoler 791 852 

Dagtilbud til børn og unge - fælles formål 0 1.200 

Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 3.920 713 


Kommunalbestyrelsesmedlemmer 5.394 5.004 


Valg m.v. 0 516 

Sekretariat og forvaltninger 107.884 114.301 

Administration af jobcentre og pilotjobcentre 0 227 

Hjælpemidler og forbrugsgoder 271 529 

Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love 958 0 

Særlige udgifter 266 0 

Andre kulturelle udgifter 142 145 

Lønpuljer 21.858 30.763 


Sundhedsfremme og forebyggelse 0 1.544 

Boligydelse til pensionister 619 315 

Tilskud til sociale formål 411 424 

160.000 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

Administration og planlægning - Drift 


2004 

I Hørsholm Kommune vil vi være 

proaktive og udvikle evalueringsog 

dokumentationsformer, som er 

relevante og anvendelige i vores 

organisation. I regeringens udspil 

til en kvalitetsreform er der bl.a. 

fokus på at forenkle og sanere 

utidssvarende regler, arbejdsgange 



2005 

2006 

2007 


og dokumentationskrav. Dette 

forventes at få betydning for den 

måde vi, dokumenterer i Hørsholm 

Kommune. 

Vi vil blandt andet fokusere på 

faglighed i dybden gennem uddannelse, 

intern læring og ved at 

lære af, hvad andre arbejdspladser 

i kommunen gør – evt. gennem 

jobbytte. Fagligheden kan 

også udvikles via evalueringer, 

ligesom rammerne for læring på 

jobbet kan videreudvikles ved at 

eksperimentere med nye arbejdsformer 

og værktøjer. 

Vi vil sikre det gode arbejdsliv 

ved at være nysgerrige overfor, 

hvad der giver et godt arbejdsliv. 

Som dokumentationsværktøj 

gennemføres der elektroniske 

arbejdspladsvurderinger hvert 

andet år, hvor der fokuseres på 

det fysiske og psykiske arbejdsmiljø 

samt på sygefravær. 

Kommunens afdelinger og decentrale 

enheder er desuden i 

2007 påbegyndt arbejdet med 

trivselspolitikker. 

Ligeledes vil vi som kommune 

fokusere på balancen mellem arbejdsliv 

og fritid. Således indeholder 

kommunens personalepolitik 

mulighed for fleksibel arbejdstid, 

nedsat arbejdstid og seniorordninger. 




Køb og salg af jord 

og ejendomme 

Kommunens jordpolitik har til 

formål at imødekomme borgernes 

behov, således at der er arealer til 

boliger, erhvervsformål, institutioner, 

fritidsformål, færdselsarealer 

mv. 

Ligeledes er det formålet, gennem 

udbud af jord til boligudbygning, 

at sikre en harmonisk befolkningsudvikling 

og en jævn kapacitetsudnyttelse 

på en række serviceområder, 

såsom daginstitutioner 

og skoler. 

Økonomi 

Der er i budget 2008 forudsat salg 

af en række større og mindre 

ejendomme herunder Breeltegård. 


Hørsholm Kommune disponerer 

over følgende ubebyggede arealer 

til byudvikling: 

• Kokkedal Vest (formål uafklaret) 

• Kokkedal Nordvest (pleje- og 

ældreboliger) 

• Breelte-trekanten (pleje- og 

ældreboliger) 


• Indtægten for salg af ejendomme er budgetteret til i alt 59,1 mio. kr. Der 

er ikke planer om indkøb af jord og ejendomme. 


• Indtægten for salg af ejendomme er budgettet til i alt 14,5 mio. kr. 


Køb og salg af jord og ejendomme - Anlæg -31.960 -59.158 

Boligformål -5.577 -59.316 

Erhvervsformål -16.000 0 

Offentlige formål 4.617 0 

Ubestemte formål -15.000 0 

Erhvervsejendomme 0 159 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

2004 

Køb og salg af jord og ejendomme 

Netto salgsindtæger 




2005 

2006 

2007 



Finansiering omfatter Hørsholm 

Kommunes indtægter og udgifter 

fra renter, finansforskydninger, 

lånoptagelse, skatteindtægter 

samt tilskud og udligning. 

Området omfatter desuden kommunens 

leasingengagementer. 

Kommunalbestyrelsens overordnede 

mål for kommunens økonomi 

og mål for finansiering af de 

kommunale aktiviteter er formuleret 

i kommunens økonomiske 

politik. 

Økonomisk politik 

Skatter 

Kommunalbestyrelsen ønsker at 

beskatningsniveauet afspejler 

sammenhængen mellem beskatning 

og serviceniveau, idet beskatningsniveauet 

bør være det 

lavest mulige. 

Gæld og låneoptagelse 

Kommunens lånemuligheder i 

henhold til Indenrigs- og Sundhedsministerietslånebekendtgørelse 

udnyttes fuldt ud, hvis det er 

økonomisk fordelagtigt. 

Takster/Brugerfinansiering 

Brugerbetaling udnyttes maksimalt, 

dog under hensyntagen til at 

brugerbetaling ikke indebærer 

udtalt social slagside. 

Salgsindtægter 

Nettoindtægterne fra jordsalg 

anvendes som hovedregel til finansiering 

af éngangsudgifter 

såsom nybyggeri, renovering eller 

køb af jord eller ejendom. 

Finansiering 

Mellemværendet med forsyningsområdet 

Det brugerfinansierede område 

kan spare op til planlagte anlægsinvesteringer, 

hvilket midlertidigt 

øger det skattefinansierede 

områdes gæld til forsyningsvirksomhederne. 

På længere sigt 

ønskes en uændret eller faldende 

gæld til forsyningsområdet. 

Kassebeholdningen 

Kommunens samlede likvide beholdning 

i budgetperioden skal 

være robust og overholde Indenrigs- 

og Sundhedsministeriets krav 

til den gennemsnitlige kassebeholdning. 

Robusthedskravet vurderes af 

Kommunalbestyrelsen for nærværende 

(maj 2007) at indebære 

et krav om en gennemsnitlig kassebeholdning 

på 5 pct. af de årlige 

bruttodrifts- og anlægsudgifter, 

svarende til ca. 60 mio. kr. 

Økonomistyring 

Tillægsbevillinger er undtagelsen, 

idet aktivitetsudvidelser (nye mål) 

skal ledsages af forslag til finansiering 

indenfor fagudvalgets egen 

ramme. 

Der realiseres 3 årlige budgetrevisioner. 

Budgetrevision 1 i januar, hvor 

der gøres status over eventuelle 

ændringer i budgetforudsætningerne 

siden budgettets vedtagelse. 

Budgetrevision 2 i maj, hvor forbruget 

de første 4 måneder er 

kendt, og hvor der indarbejdes 

konsekvenser af overførsler fra 

foregående år, af de demografisk 

betingede udgiftskonsekvenser og 

evt. af resultat af overenskomst 

m.m. 

Budgetrevision 3 i august, hvor 

der følges op på forbruget til og 

med juli måned. 

Tilskud og udligning 

Den mellemkommunale tilskudsog 

udligningsordning udligner 

blandt andet forskelle i beskatningsgrundlag 

samt forskelle i 

udgiftsbehov mellem kommuner. 

Hørsholm Kommune bidrager i 

2008 med netto 397 mio. kr. i 

tilskudsog udligningsordningen. 

Bidraget vil i budgetperioden stige 

jævnt til 474 mio. kr. i 2011, og 

svarer til ca. 26-27 pct. af kommunens 

samlede skatteindtægter. 

Skatter 

Skatterne er kommunens hovedindtægtskilde. 

De kommunale 

skatteindtægter består af: 

• Personskat 

• Selskabsskat 

• Ejendomsskat/dækningsafgift 

Kommunalbestyrelsen har fastsat 

udskrivningsprocenten til 23,5 pct. 

og grundskyldspromillen til 22,1 

fra 2008 og frem. 



Skatteudskrivning 2007 2008 

P rocent 

Indkomstskat 22,8 23,5 

Kirkeskat 0,55 0,55 

P ro mille 

Grundskyld 

Dækningsafgift 

18,34 22,1 

fo rretningsejend. 

Dækningsafgift 

10 10 

statsejend. 

Dækningsafgift øvrige 

8 8 

off. ejend. 

Dækningsafgift alle 

9,17 9,17 

off. ejend. 5 5 

Udskrivningsgrundlag 

Hørsholm Kommune kan hvert år 

vælge enten selv at budgettere 

udskrivningsgrundlaget for indkomstskatteindtægterne 

og ejendomsværdiskatten(selvbudgettering) 

eller vælge et statsgaranteret 

udskrivningsgrundlag 

som grundlag for skatteudskrivningen. 

Udskrivningsgrundlag 

Løbende priser Kr. 

År Mio. kr. 

2007 5.371 

2008 5.521 

2009 5.736 

2010 5.960 

2011 6.187 

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag 

udmeldes af Indenrigsministeriet. 

Hørsholm Kommune har i perioden 

2001-2006 valgt det statsgaranterede 

udskrivningsgrundlag, da 

dette har været det mest fordelagtige. 

I 2007 valgte Kommunalbestyrelsen 

at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, 

fordi vi forventede 

en højere vækst end det 

statsgaranterede udskrivningsgrundlag 

indebar. I 2008 har 

Kommunalbestyrelsen igen valgt 

det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. 

Økonomi 

På finanasieringssiden justeres 

indkomstskatten op fra 22,8 pct. 

til 23,5 pct. og grundskyldspromillen 

justeres op fra 18,34 promille 

til 22,1 promille. Merindtjeningen 

ved opjusteringen af skatten 

anvendes primært til finansiering 

af merudgifter ved Kommunal- 

og Udligningsreformerne. 

Skatteprocent og grundskyldspromille 

ligger efter justeringen 

stadig lavere end gennemsnittet 

for sammenligningsgruppen og for 

hele landet. Gennemsnittet for 

sammenligningsgruppen vil i 2008 

blive 24,5 pct. for skatten og 24,9 

i grundskyldspromille. 

Landsgennemsnittet i 2008 vil 

blive 25,1 i skatteprocent og 25,1 

i grundskyldspromille. Hørsholm 

Kommunes skatteprocent vil i 

2008 være den syvende laveste i 

landet. 

Finansielle nøgletal Hørsholm Smnl.gr.* Regionen Landet 


Beskatningsgrundlag 250.311 175.959 172.471 142.853 

Tilskud/udligning -16.578 2.947 4.162 8.910 

Afdrag på lån -462 -836 -784 -651 

Likvide aktiver 1.722 2.652 2.652 1.962 

Langfristet gæld** 3.725 8.881 9.452 7.983 

Procent/promille 

Udskrivningsprocent 22,80 24,24 24,42 24,58 

Grundskyldspromille 18,34 24,15 25,29 24,64 


* Smnl. gruppen er kommuner, som er vurderet til at være sammenlignelige med Hørsholm 

Kommune på netop dette politikområde 

** Ekskl. ældreboliger og leasede aktiver 



Bevillingsoversigt 

1.000 kr. (- for indtægter) 2006* 2007** 2008 2009 2010 2011 

Teknik og Miljøudvalget, skattefinansieret 

drift 

BEV 33.452 61.230 66.069 64.541 64.412 64.115 

10. Byudvikling -52 -26 274 -26 -26 -26 

Fælles mål 0 0 100 0 0 0 

Kommissioner, råd og nævn 0 15 16 16 16 16 

Indtægter efter forskellige love -52 -41 -42 -42 -42 -42 

Andre faste ejendomme 0 0 200 0 0 0 

11. Veje og grønne områder 16.091 38.158 38.874 39.212 39.267 39.254 

Driftsbygninger og -pladser 0 33 868 868 868 868 

Fælles formål 

Veje og stier 

0 12.187 0 0 0 0 

Vejanlæg 0 5.318 5.429 5.429 5.429 5.429 

Fælles formål 1.428 4.757 4.906 4.855 4.879 4.866 

Arbejder for fremmed regning -435 -99 -103 -103 -103 -103 

Driftsbygninger og -pladser 2.338 475 489 489 489 489 

Øvrige fælles funktioner 3.710 144 0 0 0 0 

Vejvedligeholdelse 4.713 5.414 10.929 10.918 10.949 10.949 

Belægninger m.v 0 5.820 2.646 3.046 3.046 3.046 

Vintertjeneste 2.758 2.241 2.309 2.309 2.309 2.309 

Indtægter efter forskellige love 

Trafik 

-6 -10 0 0 0 0 

Fælles formål -3 79 180 180 180 180 

Busdrift 

Grønne områder og fritidsfaciliteter 

0 0 9.710 9.710 9.710 9.710 

Grønne områder og naturlegepladser 0 1.052 1.181 1.181 1.181 1.181 

Parker og legepladser 763 42 0 0 0 0 

Kolonihaver 16 0 0 0 0 0 

Skove og naturområder 347 3 0 0 0 0 

Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 0 0 2 2 2 2 

Friluftsbade 224 476 0 0 0 0 

Naturforvaltningsprojekter 0 0 93 93 93 93 

Skove 0 226 235 235 235 235 

Foranstaltninger i øvrigt 222 0 0 0 0 0 


12. Miljø 1.087 1.654 2.908 1.742 1.742 1.742 

Fælles formål 0 465 0 0 0 0 

Fælles formål 8 1 103 103 103 103 

Vedligeholdelse af vandløb 72 205 388 388 388 388 

Fælles formål 698 677 750 750 750 750 

Jordforurening 0 0 860 0 0 0 

Miljøtilsyn virksomheder 

Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn 

91 67 51 51 51 51 

m.v. 0 0 510 204 204 204 

Skadesdyrsbekæmpelse 223 237 244 244 244 244 

Kommissioner, råd og nævn -5 2 2 2 2 2 




13. Bygningsvedligeholdelse 16.326 21.444 24.013 23.613 23.429 23.145 

Boligformål 87 -55 -39 -39 -39 -39 

Ubestemte formål 248 267 276 276 276 276 

Beboelse 1.207 13.953 18.470 18.070 17.886 17.602 

Erhvervsejendomme 406 -178 -204 -204 -204 -204 


Byfornyelse 398 418 432 432 432 432 

Driftbygninger og -pladser 900 754 164 164 164 164 

Folkeskoler 2.784 0 0 0 0 0 

Folkebiblioteker 800 0 0 0 0 0 

Museer 286 76 77 77 77 77 

Fælles formål 729 509 506 506 506 506 

Ungdomsskolevirksomhed 38 0 0 0 0 0 

Dagpleje 21 0 0 0 0 0 

Vuggestuer 99 0 0 0 0 0 

Børnehaver 65 0 0 0 0 0 

Integrerede daginstitutioner 2.252 0 0 0 0 0 

Klubber og andre socialpædagogiske 

fritidstilbud 

Pleje og omsorg mv. af ældre 

328 0 0 0 0 0 

handicappede 223 74 74 74 74 74 

Plejehjem og beskyttede boliger 435 0 0 0 0 0 

Botilbud til midlertidigt ophold 15 15 15 15 

Administrationsbygninger 4.525 5.622 4.208 4.208 4.208 4.208 

Diverse indtægter efter forskellige love 0 -50 -103 -103 -103 -103 

Teknik og Miljøudvalget, brugerfinansieret 

drift 

BEV -10.568 -11.465 -12.998 -19.839 -20.003 -19.967 

12. Miljø 


-10.568 -11.465 -12.998 -19.839 -20.003 -19.967 

Fælles formål -18.213 -19.204 -21.634 -28.061 -28.173 -28.173 

Renseanlæg inkl. hoved- og detailkloakker 10.269 10.673 10.901 10.819 10.819 10.856 

Tømningsordninger 

Vandforsyning 

-3 0 0 0 0 0 

Vandforsyning 

Affald 

-1.469 -3.135 -2.163 -2.733 -2.742 -2.753 

Fælles formål 1.965 1.806 2.388 2.423 2.430 2.440 

Renovation -9.813 0 0 0 0 0 

Lossepladser 6.812 0 0 0 0 0 

Ordning for dagrenovation - restaffald 0 -10.084 -10.947 -10.947 -10.947 -10.947 

Ordning for storskrald og haveaffald 0 199 276 276 276 276 

Ordning for glas, papir og pap 0 808 828 828 828 828 

Genbrugsstationer 


0 7.469 7.473 7.676 7.626 7.626 

Gasforsyning -116 3 -120 -120 -120 -120 




Teknik og Miljøudvalget, skattefinansieret 

anlæg 

RÅD 11.940 12.688 14.793 18.799 13.999 10.306 

11. Veje og grønne områder 6.270 11.155 14.320 18.231 13.431 10.306 


Driftbygninger og -pladser 4.006 0 0 0 0 0 

Vejanlæg 1.483 4.945 743 700 0 8.506 

Standardforbedringer af færdselsarealer 0 6.210 13.427 16.377 13.031 1.800 

Parker og legepladser 663 0 0 0 0 0 

Grønne områder og naturlegepladser 0 0 0 0 400 0 

Friluftsbade 56 0 0 0 0 0 

Andre fritidsfaciliteter 0 0 0 1.154 0 0 

Vejanlæg 62 0 0 0 0 0 

12. Miljø 0 0 0 125 125 0 

Vedligeholdelse af vandløb 0 0 0 125 125 0 

13. Bygningsvedligeholdelse 5.670 1.533 473 443 443 0 

Beboelse 5.523 1.533 443 443 443 0 


Vejanlæg 33 0 0 0 0 0 

Administrationsbygninger 114 0 0 0 0 0 

Teknik og Miljøudvalget, brugerfinansieret 

anlæg 

RÅD 13.556 15.670 16.680 18.110 16.910 18.210 

12. Miljø 


13.556 15.670 16.680 18.110 16.910 18.210 

Fælles formål 43 -212 -219 -219 -219 -219 

Hovedkloakker og pumpestationer 9.719 0 0 0 0 0 


Vandforsyning 

809 13.548 14.849 15.946 14.746 16.046 

Vandforsyning 

Affald 

2.943 2.334 2.050 2.383 2.383 2.383 


Børne- og Skoleudvalget drift BEV 353.993 364.521 380.566 376.036 374.277 371.945 

30 Institutioner for børn og unge 127.123 125.196 125.597 122.094 119.253 117.258 

Skolefritidsordninger 15.795 15.618 17.582 17.687 17.687 17.687 

Bidrag til statslige og private skoler 1.472 1.877 1.866 1.866 1.866 1.866 

Fælles formål 10.916 9.402 7.099 3.513 596 -673 

Dagplejen 4.969 4.161 3.951 3.951 3.951 4.003 

Vuggestuer 7.107 6.613 6.677 6.677 6.677 6.744 

Børnehaver 8.884 7.412 7.550 7.550 7.577 7.523 

Integrerede daginstitutioner 


58.652 60.097 60.298 60.276 60.325 59.534 

fritidstilbud 14.284 14.230 14.278 14.278 14.278 14.278 

Særlige dagtilbud og særlige klubber 3.827 4.628 5.102 5.102 5.102 5.102 




Åbne pædagogiske tilbud, legesteder 15 17 17 17 17 17 

p j g g p 

klubber 1.202 1.141 1.177 1.177 1.177 1.177 

31 Undervisning 164.500 166.889 176.761 176.040 176.601 176.289 

Folkeskoler 

Fællesudgifter for kommunens samlede 

134.510 135.907 143.176 143.476 144.037 143.725 

skolevæsen 237 0 0 0 0 0 

Bidrag til statslige og private skoler 20.369 21.281 22.751 22.751 22.751 22.751 

Efterskoler og ungdomskostskoler 1.662 1.923 1.502 1.502 1.502 1.502 

Ungdommens uddannelsesvejledning 1.250 1.155 1.190 1.190 1.190 1.190 

Befordring af elever 1.180 1.076 1.111 1.111 1.111 1.111 

Elevtilskud 0 37 0 0 0 0 


Ungdomsskolen 

Ungdomsskolevirksomhed 4.845 4.826 6.312 5.291 5.291 5.291 


Erhvervsgrunduddannelser 

Produktionsskoler 254 463 492 492 492 492 

33 Børn og unges sundhed 10.349 10.954 11.727 11.069 11.073 11.060 

Kommunal tandpleje 7.565 8.074 8.551 8.148 8.154 8.146 

Kommunal sundhedstjeneste 2.784 2.880 3.176 2.921 2.919 2.914 

34 Børn og unge med særlige behov 52.021 61.482 66.481 66.833 67.350 67.338 

Pædagogisk psykologisk rådgivning 5.599 4.845 6.170 6.170 6.170 6.170 

Specialundervisning i regionale tilbud 13.391 5.269 5.449 5.449 5.449 5.449 

Kommunale specialskoler 

Specialpædagogisk bistand til børn i 

0 8.229 11.145 11.625 12.247 12.247 

førskolealderen 

Plejefamilier og opholdssteder for børn og 

661 689 695 695 695 695 

unge 

Forebyggende foranstaltninger for børn og 

8.162 12.643 13.501 13.501 13.501 13.501 

unge 13.831 15.666 15.406 15.278 15.173 15.161 

Døgninstitutioner for børn og unge 4.446 10.000 9.738 9.738 9.738 9.738 

Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 495 222 230 230 230 230 

Kontaktperson- og ledsageordninger 0 43 44 44 44 44 

Sociale formål 4.654 3.124 3.275 3.275 3.275 3.275 

Øvrige sociale formål 782 752 828 828 828 828 

Børne- og Skoleudvalget anlæg RÅD 12.070 9.311 18.147 10.510 12.252 0 

30 Institutioner for børn og unge 742 798 400 0 0 0 


Vuggestuer 552 0 0 0 0 0 

Integrerede daginstitutioner 190 0 0 0 0 0 

Dagpleje 0 0 400 0 0 0 




31 Undervisning 11.328 8.513 16.960 10.510 12.252 0 

Folkeskoler 11.265 5.513 13.660 10.510 12.252 0 

Ungdomsskolevirksomhed 63 3.000 3.300 0 0 0 

34 Børn og unge med særlige behov 0 0 787 0 0 0 

Døgninstitutioner for børn og unge 0 0 787 0 0 0 

Børne og Skoleudvalget, renteindtægter BEV -5 -13 -13 -13 -13 -13 


institutioner med overenskomst -5 -13 -13 -13 -13 -13 

Børne og Skoleudvalget, renteudgifter BEV 109 220 220 220 220 220 

Selvejende institutioner med overenskomst 109 220 220 220 220 220 

Børne og Skoleudvalget, afdrag på lån BEV 224 115 115 115 115 115 


Børne- og Skoleudvalget, uden 

bevillingsmæssig funktion 

BEV 454 0 0 0 0 0 


institutioner med overenskomst 

224 0 0 0 0 0 


Social- og Sundhedsudvalget drift BEV 262.783 367.736 402.647 402.443 401.361 400.967 

41. Sundhed, ældre 

Aktivitetsbestemt medfinansiering af 

208.184 267.980 290.003 290.055 288.350 288.074 

sundhedsvæsenet 

Kommunal genoptræning og 

0 41.640 44.381 44.593 44.806 44.806 

vedligeholdelsestræning 0 5.044 5.466 5.466 5.466 5.466 

Andre sundhedsudgifter 0 222 228 228 228 228 

Støtte til frivilligt socialt arbejde 

Pleje og omsorg mv. af ældre og 

381 0 0 0 0 0 

handicappede 

Forebyggende indsats for ældre og 

11.141 9.055 11.613 11.613 11.613 11.613 

handicappede 

Hjælpemidler, forbrugsgoder, 

0 2.588 3.048 3.048 3.048 3.048 

boligindretning og befordring 0 9.671 11.039 11.039 11.039 11.039 

Ældreboliger 


1.245 1.391 1.436 1.436 1.436 1.436 

handicappede 


72.414 62.174 72.717 72.633 72.645 72.536 

handicappede 


0 1.234 1.272 1.272 1.272 1.272 

boligindretning og befordring 

Plejevederlag og hjælp til sygeartikler 

0 3.260 3.329 3.329 3.329 3.329 

o.lign. ved pasning af døende i eget hjem 0 631 648 648 648 648 

Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 2.185 1.296 1.321 1.321 1.321 1.321 





boligindretning og befordring, pasning af 

døende og nærtstående 12.451 0 0 0 0 0 

Øvrige sociale formål 


0 729 713 713 793 713 

handicappede 66.879 64.556 63.573 63.519 63.505 63.418 

Botilbud til længerevarende ophold (§ 108) 10.771 0 0 0 0 0 

Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107) 4.821 0 0 0 0 0 

Kontaktperson- og ledsageordninger 0 -336 0 0 0 0 

Særlige sygesikringsydelser 215 0 0 0 0 0 

Øvrige sociale formål 0 506 0 0 0 0 

Driftssikring af boligbyggeri 625 0 0 0 0 0 

Øvrige sociale formål 


0 999 1.030 1.030 1.030 1.030 

handicappede 6.455 23.121 7.272 7.250 5.250 5.250 

Plejehjem og beskyttede boliger 


15.798 12.263 15.973 15.973 15.973 15.973 

handicappede 0 -1.964 -2.440 -2.440 -2.440 -2.440 

Beskyttet beskæftigelse (§ 103) 1.375 0 0 0 0 0 

Aktivitets- og samværstilbud (§ 104) 1.078 0 0 0 0 0 

Øvrige sociale formål 0 504 2.226 2.226 2.226 2.226 

Tilskud til sociale formål 


350 0 0 0 0 0 

handicappede 0 2.538 17.501 17.501 17.505 17.505 

Kommunale bidrag til regionerne 0 26.858 27.657 27.657 27.657 27.657 

42. Social og psykiatri 54.599 99.756 112.644 112.388 113.011 112.893 

Beboelse 13 76 78 78 78 78 

Kommunale specialskoler 0 3.159 2.597 2.597 2.597 2.597 


Kontanthjælp 


869 -28 -29 -29 -29 -29 

handicappede 


2.309 532 935 935 935 935 

hancicappede 


0 2.404 2.481 2.481 2.481 2.481 

boligindretning og befordring 0 60 -555 -555 -555 -555 

Aktivitets- og samværstilbud (§104) 0 572 591 591 591 591 

Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 

Botilbud til personer med særlige sociale 

80 0 0 0 0 0 

problemer 337 0 0 0 0 0 

Botilbud for længerevarende ophold 0 22.497 28.896 29.334 29.740 29.740 

Botilbud til midlertidigt ophold 

Alkoholbehandling og behandlingshjem for 

0 2.126 1.967 1.961 1.959 1.841 

alkoholskadede 0 1.246 941 941 941 941 

Behandling af stofmisbrugere 19 5.776 6.186 6.490 6.709 6.709 

Introduktionsprogram mv. -1.906 -1.362 1.407 1.407 1.407 1.407 

Introduktionsydelse 150 345 354 354 354 354 

Repatriering 0 1 1 1 1 1 




Amtskommunale botilbud til midlertidigt 

ophold for udviklingshæmmede, fysisk 

handicappede mv. 

Kommunale botilbud til midlertidigt ophold 

24 0 0 0 0 0 

for personer med særlige behov 1.238 16 0 0 0 0 

Kontaktperson- og ledsagerordninger 807 1.208 510 510 510 510 

Beskyttet beskæftigelse (§103) 0 1.988 2.056 2.056 2.056 2.056 

Personlige tillæg 1.403 1.847 1.630 1.630 1.630 1.630 

Førtidspension med 50 pct. refusion 

Førtidspension med 35 pct. Refusion - 

tilkendt efter regler gældende før 1. januar 

7.593 7.585 6.552 6.032 6.026 6.026 

2003 

Førtidspension med 35 pct. Refusion - 

tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 

22.564 11.860 11.996 11.996 11.996 11.996 

2003 0 12.489 18.078 17.930 17.932 17.932 

Sociale formål 0 1.361 1.428 1.428 1.428 1.428 

Særlige sygesikringsydelser 583 0 0 0 0 0 

Boligsikring 0 3.994 3.590 3.528 3.528 3.528 

Boligydelse til pensionister 7.975 8.133 8.599 8.337 8.341 8.341 

Tilskud til sociale formål 69 0 0 0 0 0 

Boligsikring 


3.763 -51 0 0 0 0 

handicappede 


1.414 1.506 0 0 0 0 

hancicappede 0 0 1.695 1.695 1.695 1.695 

Aktivitets- og samværstilbud (§104) 0 2.599 2.668 2.668 2.668 2.668 

Kontaktperson- og ledsagerordninger 

Kommunale botilbud til midlertidigt ophold 

131 86 87 87 87 87 

for personer med særlige behov 1.336 0 0 0 0 0 

Botilbud til midlertidigt ophold 0 7.262 7.424 7.424 7.424 7.424 

Aktivitets- og samværstilbud (§104) 3.587 0 0 0 0 0 

Beskæftigelsesordniger -22 0 0 0 0 0 


Social og Sundhedsudvalget, anlæg RÅD 9.009 422 8.653 12.000 0 0 

41. Sundhed, ældre 


5.555 422 8.653 12.000 0 0 

handicappede 0 422 653 0 0 0 

Plejehjem og beskyttede boliger 5.555 0 8.000 12.000 0 0 

42. Social og psykiatri 3.454 0 0 0 0 0 

Administrationsbygninger 3.454 0 0 0 0 0 




Social og Sundhedsudvalget, uden 

bevillingsmæssig funktion 


BEV -1.145 -90 -90 -90 -90 -90 

institutioner -1.235 0 0 0 0 0 


Anden gæld -66 -90 -90 -90 -90 -90 

Beredskabskommissionen, drift BEV 3.549 3.751 3.712 3.488 3.399 3.288 

50. Redningsberedskab 3.549 3.751 3.712 3.488 3.399 3.288 

Redningsberedskab 3.549 3.751 3.712 3.488 3.399 3.288 

Beredskabskommissionen, anlæg RÅD 2.643 0 0 0 0 0 

50. Redningsberedskab 2.643 0 0 0 0 0 

Redningsberedskab 2.643 0 0 0 0 0 

Kultur- og Fritidsudvalget, drift BEV 51.283 51.326 53.928 53.870 53.885 53.684 

60 Kultur 23.434 23.409 25.141 25.080 25.095 25.150 

Folkebiblioteker 16.340 16.289 16.921 16.812 16.791 16.937 

Museer 1.035 1.120 1.472 1.472 1.472 1.472 

Biografer 0 0 541 541 541 541 

Musikarrangementer 4.974 5.756 4.916 4.964 5.000 4.909 

Andre kulturelle opgaver 1.085 244 1.291 1.291 1.291 1.291 

61 Folkeoplysning 8.559 8.282 8.611 8.614 8.614 8.358 

Fælles formål 140 196 202 202 202 202 

Folkeoplysende voksenundervisning 2.524 2.925 2.719 2.719 2.719 2.719 

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 2.397 603 3.703 3.706 3.706 3.450 

Lokaletilskud 

Fritidsaktiviteter uden for 

3.106 4.558 1.987 1.987 1.987 1.987 

folkeoplysningsloven 389 0 0 0 0 0 


62 Trommen 4.183 4.033 4.008 4.008 4.008 4.008 

Andre kulturelle opgaver 4.183 4.033 4.008 4.008 4.008 4.008 

63 Idrætsparken 15.107 15.602 16.168 16.168 16.168 16.168 

Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 15.107 15.602 16.168 16.168 16.168 16.168 

Kultur- og Fritidsudvalget, anlæg RÅD 3.262 0 4.584 10.210 10.210 0 

60 Kultur 0 0 958 0 0 0 

Biografer 0 0 958 0 0 0 




61 Folkeoplysning 0 0 1.042 0 0 0 

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 0 0 1.042 0 0 0 

63 Idrætsparken 3.262 0 2.584 10.210 10.210 0 

Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller 3.262 0 2.584 10.210 10.210 0 

Beskæftigelsesudvalget, drift BEV 40.194 46.230 43.042 43.018 42.935 42.935 

70 Beskæftigelse og aktivering 40.000 45.918 42.621 42.697 42.614 42.614 

Kontanthjælp 

Kontanthjælp vedr. visse grupper af 

11.409 6.082 3.947 4.075 4.267 4.267 

flygtninge 0 0 4 4 4 4 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 3.248 3.053 3.000 3.000 3.000 3.000 

Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 382 0 0 0 0 0 

Løntilskud mv. til personer i fleksjob mv. 6.061 6.238 7.821 7.821 7.821 7.821 

Løntilskud til ledige ansat i kommuner 142 195 230 244 244 244 

Beskyttet beskæftigelse 0 345 324 324 324 324 

Introduktionsprogram mv. 965 2.060 -2.038 -2.038 -2.038 -2.038 

Introduktionsydelse 291 483 461 461 461 461 

Sygedagpenge 16.511 17.421 16.301 16.235 15.960 15.960 

Revalidering 0 7.141 7.068 7.068 7.068 7.068 

Servicejob 0 -9 -10 -10 -10 -10 

Beskæftigelsesordninger 991 2.909 5.513 5.513 5.513 5.513 

79 Erhverv og turisme 194 312 421 321 321 321 

Andre kulturelle opgaver 182 147 250 150 150 150 

Sekretariat og forvaltning 0 165 171 171 171 171 

Turisme 12 0 0 0 0 0 

Økonomiudvalget, drift BEV 106.787 150.196 161.907 169.991 189.419 194.100 

80 Administration og planlægning 102.096 145.467 159.620 167.647 187.016 191.697 

Folkeskoler (udgiftspres) 0 2.111 2.320 4.148 5.388 5.501 

Skolefritidsordninger (udgiftspres) 0 52 556 350 109 -377 

Bidrag til statslige og private skoler 

(udgiftspres) 

Pleje og omsorg af ældre og handicappede 

0 791 852 1.234 1.413 1.229 

(udgiftspres) 0 3.920 713 7.764 23.701 27.243 

Hjælpemidler (udgiftspres) 0 271 529 915 1.439 1.921 

Boligydelse til pensionister (udgiftspres) 0 619 315 805 1.254 1.636 

Fælles formål 73 84 1.287 4.087 5.887 87 

Kommunalbestyrelsesmedlemmer 5.695 5.394 5.521 5.521 5.521 11.721 


Valg m.v. 140 0 516 1.083 0 0 


Sekretariat og forvaltninger 93.890 107.884 113.784 108.224 108.522 108.952 




Administration vedrørende jobcentre og 

pilotcentre 

Diverse indtægter og udgifter efter 

227 304 299 299 

forskellige love 0 1.008 0 0 0 0 

Udvikling af menneskelige ressourcer 634 266 0 0 0 0 

Andre kulturelle opgaver 47 142 145 145 145 145 

Lønpuljer 0 21.858 30.763 30.975 31.246 31.248 

Sundhedsfremme og forebyggelse 0 0 1.544 1.544 1.544 1.544 

Tilskud til sociale formål 495 411 424 424 424 424 


82 Finansiering - Leasingomkostninger 4.691 4.729 2.287 2.344 2.403 2.403 


Dagpleje 86 86 0 0 0 0 

Vuggestuer 287 281 297 305 312 312 

Børnehaver 214 208 220 225 231 231 

Integrerede daginstitutioner 3.316 3.369 1.770 1.814 1.860 1.860 


fritidstibud 

449 447 0 0 0 0 

Økonomiudvalget, anlæg RÅD -13.815 -31.960 -59.157 -19.263 4.758 -11 

80 Administration og planlægning 3.311 0 0 0 0 0 

Administrationsbygninger 3.311 0 0 0 0 0 

81 Jord og ejendomme -17.126 -31.960 -59.157 -19.263 4.758 -11 

Boligformål -17.594 -5.577 -59.316 -19.263 -11 -11 

Erhvervsformål 15 -16.000 0 0 0 0 

Offentlige formål 0 4.617 0 0 4.769 0 

Ubestemte formål 50 -15.000 0 0 0 0 

Beboelse 403 0 0 0 0 0 

Erhvervsejendomme 0 0 159 0 0 0 

Økonomiudvalget, renteindtægter BEV -5.949 -7.297 -7.065 -7.014 -7.070 -7.070 

82 Finansiering -5.949 -7.297 -7.065 -7.014 -7.070 -7.070 

Indskud i pengeinstitutter mv. 145 1.695 1.675 1.592 1.592 1.592 

Realkreditobligationer -2.967 -3.296 -3.195 -3.128 -3.156 -3.156 

Statsobligationer -2.420 -3.296 -3.195 -3.128 -3.156 -3.156 

Tilgodehavender i betalingskontrol -34 -186 -186 -186 -186 -186 

Andre tilgodehavender vedrørende konto 0- 

8 

-32 0 0 0 0 0 

Pantebreve 114 0 0 0 0 0 

Aktier og andelsbeviser -1 -313 -313 -313 -313 -313 

Udlån til beboerindskud -11 -10 -10 -10 -10 -10 

Andre langfristede udlån og 

tilgodehavender 

-743 -1.053 -1.003 -1.003 -1.003 -1.003 

Deponerede beløb for lån mv. 0 -838 -838 -838 -838 -838 




Økonomiudvalget, renteudgifter BEV 2.847 5.076 5.383 5.405 5.608 5.804 

82 Finansiering 2.847 5.076 5.383 5.405 5.608 5.804 

Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt 376 57 -45 -91 -4 73 

Vandforsyning 56 3 67 75 84 95 

Andre forsyningsvirksomheder -34 38 -37 -61 -71 -80 

Mellemregningskonto -2 0 0 0 0 0 

Stat og Hypotekbank 4 4 3 3 3 3 

Realkredit 86 54 67 58 47 35 

Kommunekreditforeningen 1.852 4.493 5.230 5.388 5.538 5.678 

Pengeinstitutter 404 427 98 33 11 0 

Kurstab og kursgevinster i øvrigt 105 0 0 0 0 0 

Økonomiudvalget, finansforskydninger 

udgifter 

BEV -187 2.770 -3.286 -3.286 -3.286 3.907 

82 Finansiering -187 2.770 -3.286 -3.286 -3.286 3.907 

Pantebreve -84 -100 -100 -100 -100 -100 

Aktier og andelsbeviser mv. 0 329 329 329 329 329 

Udlån til beboerindskud 464 220 220 220 220 220 

Indskud i landsbyggefonden mv. -533 -533 -533 -533 -533 -533 

Andre langfristede udlån og 

tilgodehavender 

6.002 4.807 5.944 5.944 5.944 5.944 

Deponerede beløb for lån mv. -6.036 -1.953 -9.146 -9.146 -9.146 -1.953 

Økonomiudvalget, afdrag på lån BEV -18.067 -7.328 5.388 4.559 4.428 4.190 

82 Finansiering -18.067 -7.328 5.388 4.559 4.428 4.190 

Stat og hypotekbank 12 12 12 12 12 12 

Realkredit 54 49 69 79 90 102 

Kommunekreditforeningen -23.580 -11.396 3.460 3.656 3.861 4.076 

Pengeinstitutter 5.447 4.007 1.847 812 465 0 

Økonomiudvalget, uden bev.mæssig 

funktion 

BEV 57.571 -12.365 46.834 47.470 78.538 135.533 

82 Finansiering 57.571 -12.365 46.834 47.470 78.538 135.533 

Kurstab og kursgevinster 131 0 0 0 0 0 

Forskydninger i likvide aktiver 

Forskydninger i tilgodehavender hos staten 

30.791 -12.544 46.837 47.473 78.541 135.536 

- refusion 

Forskydninger i kortfristet tilgodehavender 

-1.090 0 0 0 0 0 

i øvrigt 24.643 0 0 0 0 0 

Forskydninger i aktiver 5.576 0 0 0 0 0 

Forskydninger i passiver -10.042 0 0 0 0 0 

Forskydninger i kortfristet gæld 7.562 179 -3 -3 -3 -3 




Økonomiudvalget, udligningsordninger BEV 322.047 406.072 397.045 422.920 440.224 474.145 

82 Finansiering 322.047 406.072 397.045 422.920 440.224 474.145 

Udligning og generelle tilskud 234.720 393.799 386.436 416.206 433.406 467.415 

Udligning og tilskud vedrørende 

udlændinge 

14.232 6.588 6.116 6.202 6.252 6.426 

Kommunale bidrag til regionerne 0 2.688 2.790 2.896 3.006 2.802 

Sektorspecifikke udligningsordninger 18.408 4.872 3.708 0 0 0 

Særlige tilskud -9.844 -1.875 -2.005 -2.384 -2.440 -2.498 

Udligning af købsmoms 64.531 0 0 0 0 0 

Økonomiudvalget, skatter BEV -1.240.949 -1.426.797 -1.547.096 -1.614.190 -1.686.479 -1.756.302 

82. Finansiering -1.240.949 -1.426.797 -1.547.096 -1.614.190 -1.686.479 -1.756.302 

Kommunal indkomstskat -1.009.009 -1.224.530 -1.297.434 -1.348.034 -1.400.607 -1.453.830 

Ejendomsværdiskat -89.327 0 0 0 0 0 

Selskabsskat -30.141 -37.597 -49.259 -52.450 -58.150 -59.874 

Anden skat pålignet visse indkomster -12.305 -3.231 -3.231 -3.231 -3.231 -3.354 

Grundskyld -57.347 -140.440 -175.768 -187.896 -200.673 -214.119 

Anden skat på fast ejendom -16.457 -20.949 -21.354 -22.529 -23.768 -25.075 

Øvrige skatter og afgifter -26.363 -50 -50 -50 -50 -50 

* Regnskab 2006 

** Vedtaget budget 2007 



Anlægsoversigt 

Hele kr./- for indtægter 2006* 2007** 2008 2009 2010 2011 

Anlæg i alt 38.665.366 6.128.500 3.698.300 50.365.500 58.128.000 28.504.500 

11 Veje og grønne områder 6.269.564 11.154.100 14.319.600 18.231.500 13.431.000 10.306.400 

Anlægsramme 0 0 0 0 0 8.506.400 

Trafiksikkerhedsplan 0 0 150.000 0 0 0 

Ny materialegård 4.006.022 0 0 0 0 0 

Vejtræer i Hørsholm Kommune, Etape 2 26.000 0 0 0 0 0 

Belysning på stier fra bymidten til broen 

over Hørsholm 

51.800 0 0 0 0 0 

Belysning på sti fra Gl. Hovedgade til tunnel 

under Hørsholm Kongevej 

25.700 0 0 0 0 0 

Rundkørsel, Velux -16.184 0 0 0 0 0 

Rundkørsel Frederiksborgvej/Ravnsborgvej, 

Slidlag 

0 600.600 0 0 0 0 

Parkering i slotsgården 175.214 

Overdækket cykelparkering 0 0 102.100 0 0 0 

Trafiksanering Alsvej 369.364 0 0 0 0 0 

Trafiksanering Kystbanestien 76.871 0 0 0 0 0 

Trafiksanering Skanskevej/Gl. Vallerødvej 64.833 0 0 0 0 0 

Skilteplan 0 0 156.400 0 0 0 

Trafiksanering Alsvej Etape 2 0 816.800 0 0 0 0 

Sti fra Linstowvej til Helleholm - belysning 0 0 0 439.600 0 0 

Lys på Kystbanestien fra Folehaven til Kong 

Georgsvej 

0 0 0 260.700 0 0 

Hovedgaden Syd - Renovering 0 324.900 0 0 0 0 

Nye træer og promenade på ridebanen 36.458 0 0 0 0 0 

Trafiksanering omkring Gl. Hovedgade 464.904 0 0 0 0 0 

Renovering jernbanebro på Bolbrovej 27.998 0 0 0 0 0 

Stinet/Spor i Landskabet 52.738 0 0 0 0 0 

Sti ved Sophienberg Slot 0 0 143.700 0 0 0 

Sti ved Ulvemosen 0 0 340.600 0 0 0 

Adgangsvej ved Trommen 0 202.300 0 0 0 0 

Fællesti ved Uldvejen 25.500 0 0 0 0 0 

Rungsted Station, omlægning af P-plads 

Vest 

16.984 0 0 0 0 0 

Anlæg af parkeringspladser 0 3.000.000 0 0 0 0 

Vejtræer i Hørsholm Kommune, Etape 2 0 18.400 0 0 0 0 

Byudvikling, Bymidten 82.099 0 5.440.700 7.818.300 11.231.000 0 

Trafiksaneringer 0 9.500 9.700 1.000.000 1.000.000 1.000.000 

Forskønnelsespulje 2003-11 0 943.900 963.700 963.700 800.000 800.000 

Kabellægning af luftledninger 2.500 5.237.700 7.012.700 6.594.900 0 0 

Legeplads i byen 0 0 0 0 400.000 0 

Folehave overdrev 583.849 0 0 0 0 0 

Renovering af område ved Hørsholm Mølle 6.765 0 0 0 0 0 

Etablering af bænkepladser 22.890 0 0 0 0 0 

Fårehold ved Mariehøj/Ørbækgård 49.500 0 0 0 0 0 

Kystsikring Mikkelborg 52.234 0 0 1.154.300 0 0 

Tangproblemer, Rungsted Strand 3.640 0 0 0 0 0 

Tilplantning af Skråning ved Byporte 21.885 0 0 0 0 0 

Rungsted Strandvej 168 40.000 0 0 0 0 0 

12 Miljø 0 0 0 125.000 125.000 0 

Handleplan for Usserød Å 0 0 0 125.000 125.000 0 




13 Bygningsvedligeholdelse 5.669.319 1.533.400 472.500 442.500 442.500 0 

Gutfeldtshave, Renovering 4.117.698 1.100.000 0 0 0 0 

Tilgængelighed i kommunale bygninger 490.540 433.400 442.500 442.500 442.500 0 

Bloustrødvej, renovering 914.794 0 0 0 0 0 

Rungstedvej 23 0 0 30.000 0 0 0 

Etablering af belysning og parkeringspaldser 

v. Rådhuset 

32.700 0 0 0 0 0 

Ombygning KB-sal 113.587 0 0 0 0 0 

12 Miljø 13.557.377 15.669.200 16.679.500 18.109.500 16.909.500 18.209.500 

Tilslutningsafgifter -176.595 -212.100 -219.300 -219.300 -219.300 -219.300 

Andel ny materialegård - Kloak 219.640 0 0 0 0 0 

Renovering af Kloakledninger 8.201.633 8.420.900 8.431.000 8.597.700 8.597.700 8.597.700 

Forsinkelsesbassiner i Rungsted 235.861 1.041.900 0 0 0 0 

Forsinkelsesbassiner ved Usserød Å 1.042.711 625.500 0 0 0 0 

Linstow U61 89.500 2.000.000 0 0 0 0 

Kloak Grønnegade/Askehavegård 149.729 0 0 0 0 0 

Overfaldsbygværker 677.600 0 0 0 0 

Hygiejnisering af spildevand 682.661 0 0 0 0 0 

Usserød Renseanlæg, Etape 3 2002 -1.438.303 0 0 0 0 0 

SRO-Anlæg 307.701 0 0 0 0 0 

Løbende renovering på Renseanlægget 863.105 781.600 798.300 798.300 798.300 798.300 

Usserød Renseanlæg, nyt gasfyr 394.316 0 0 0 0 0 

Regnvandsbassinn U7 - rørbassin langs 

Ådalsvej 

0 0 3.000.000 0 0 0 

Fraseparering af overfladevand 

Bloustrødvej/Stampevej - Usserød Å 

0 0 500.000 1.500.000 0 0 

Udligningsbassiner - U10, U11 Usserød Å 0 0 0 2.500.000 0 0 

Udligningsbassiner - U52, U53, U54 

Bolbrorenden 

0 0 0 0 2.000.000 1.500.000 

Fraseparering af overfladevand mellem 

Vallerød Gadekær og Bukkeballevej 

0 0 0 0 1.000.000 1.000.000 

Fraseparering af overfladevand 

Dronningedam Syd 

0 0 0 0 500.000 1.500.000 

Mortenstrupvej kollonihave - kloakering 0 0 0 0 0 1.000.000 

Renovering af ristehus 0 0 840.000 0 0 0 

Slamlager 01 0 0 300.000 0 0 0 

Renovering af rådnetank 0 0 480.000 900.000 0 0 

Modtagestation for septikslam 0 0 500.000 500.000 0 0 

Aktiv oplandsstyring 0 0 0 1.000.000 500.000 0 

Slutafvanding af slam 0 0 0 150.000 750.000 150.000 

Udskiftning af flytbar blæser 0 0 0 0 600.000 900.000 

Asfaltering af de befæstede arealer 0 0 0 0 0 300.000 

Overdækning af UB05 0 0 0 0 0 300.000 

Vandplan 2.289.331 2.333.800 2.049.500 2.382.800 2.382.800 2.382.800 

Andel ny materialegård - Vand 653.888 0 0 0 0 0 

Andel ny materialegård - Renovation 42.199 0 0 0 0 0 

30 Institutioner for børn og unge 

Hørsholm Børnegård, Udbygning af 

742.237 797.500 400.000 0 0 0 

institutionens fysiske rammer til 6 måneders 

pasningsgaranti 

552.437 0 0 0 0 0 




Æblegården - renovering af tag 189.800 0 0 0 0 0 

Udbygning af institutionernes fysiske 

rammer til 6 måneders pasningsgaranti 

0 797.500 0 0 0 0 

Indretning af Slusen/Dagplejens hus 0 0 400.000 0 0 0 

31 Undervisning 11.328.101 8.512.700 16.960.400 10.510.200 12.252.000 0 

Udvikling af skolernes fysiske rammer 0 3.312.700 11.107.900 10.510.200 12.252.000 0 

Toiletfaciliteter på skolerne 0 2.200.000 2.552.500 0 0 0 

Hørsholm Skole, andre omkostninger 

udbygning - renovering 

297.926 0 0 0 0 0 

Hørsholm Skole - 3 klasselokaler renoveret 240.000 0 0 0 0 0 

Hørsholm Skole - udskiftning af vinduer 314.792 0 0 0 0 0 

Usserød Slole - udskiftning af vinduer 86.582 0 0 0 0 0 

Rungsted Skole - opmuring af 2 gavle 110.000 0 0 0 0 0 

Rungsted Skole, andre omkostninger 

udbygning - renovering 

10.215.766 0 0 0 0 0 

Lokaler til heltidsundervisning 63.035 0 0 0 0 0 

Permanent løsning på ungdomsskolens 

lokaleforhold 

0 3.000.000 3.300.000 0 0 0 

34 Børn og unge med særlige behov 0 0 786.500 0 0 0 

Udbygning af Farvergården 0 786.500 0 0 0 

41 Sundhed, ældre 5.555.095 421.900 8.653.000 12.000.000 0 0 

Arkitektkonkurrence 421.900 653.000 0 0 0 

Pleje- og ældreboliger m.m. Nye 

plejeboliger/center 

0 0 8.000.000 12.000.000 

Modernisering af Hannebjerg 370.664 0 0 0 0 0 

Sygehusgrunde/36 Plejeboliger 5.184.431 0 0 0 0 0 

42 Social og Psykiatri 3.454.282 0 0 0 0 0 

Jobcenter, etablering 3.454.282 0 0 0 0 0 

50 Redningsberedskab 2.642.541 0 0 0 0 0 

Andel ny Brandstation 2.642.541 0 0 0 0 0 

60 Kultur 0 0 957.900 0 0 0 

Biograf 0 0 957.900 0 0 0 

61 Folkeoplysning 0 0 1.042.400 0 0 0 

Kajakklub - nyt klubhus 0 0 1.042.400 0 0 0 

63 Idrætsparken 3.262.154 0 2.584.000 10.210.000 10.210.000 0 

Udvikling af halkapacitet 49.226 0 2.584.000 10.210.000 10.210.000 

Kunstgræsbane 3.212.928 0 0 0 0 0 

80 Administration og planlægning 3.310.602 0 0 0 0 0 

Borgerservice, etablering 3.310.602 0 0 0 0 0 

81 Køb og salg af jord og ejendomme -17.125.906 -31.960.300 -59.157.500 -19.263.200 4.758.000 -11.400 

Salgsareal - grund ved Dronningedammen 23.430 0 0 0 0 0 

Kokkedal Nord -1.785 0 0 0 0 0 




Kokkedal NV 0 1.265.700 0 0 0 0 

Kokkedal Vest -25.092 -11.000 -11.400 -11.400 -11.400 -11.400 

Trekanten ved Breelte 0 -2.720.000 0 0 0 0 

Kærvej 9-11 -17.988.057 0 0 0 0 0 

Afhændelse, mindre ejendomme 0 -4.112.000 -59.304.900 -19.251.800 0 0 

Salgsareal Ørbækgård 459.937 0 0 0 0 0 

Salgsareal Grønnegade -67.218 0 0 0 0 0 

Menighedshuset Rungstedvej 23 4.820 0 0 0 0 0 

P-Plads ved Statoil 15.250 -16.000.000 0 0 0 0 

Kokkedal Slot 0 4.617.000 0 0 4.769.400 0 

Køb af mindre arealer 50.000 0 0 0 0 0 

Askehavegård Jordsalg 0 -15.000.000 0 0 0 0 

Botilbud Selmersvej 2.608.841 0 0 0 0 0 

Salg af Askhavegård 0 0 0 0 0 0 

Salg af boligerne på Bloustrødvej, 

Moldrupvej, Stampevej og Lundevej 

-2.206.032 0 0 0 0 0 

Hovedgaden 31, matr.nr. 46 A, Hørsholm 

* Regnskab 2006 

**Vedtaget budget 2007 

0 0 158.800 0 0 0 



Takster 

Kr. ekskl. moms gældende pr. 01.01 (hvis ikke andet er angivet) 2007 2008 

12 Miljø og Forsyning 

Vandafledningsafgift (inkl. moms): 

Pr. m 3 vand, gældende pr. 01.09. 21,25 30,00 

Tilslutningsafgift, kloak (inkl. moms): 

Standardtilslutningsbidrag 48.227 51.436 

Separat spildevand 28.936 30.862 

Separat regnvand 

*Indeksreguleres - indeksreguleringstallet foreligger først september/oktober 

19.291 20.574 

Renovationsafgift (inkl. moms): 

Pr. 110 l. sæk 2.100 2.205 

Pr. 55 l. sæk 699 734 

Vandafgift (inkl. moms): 

Pr. m vand, gældende pr. 01.09. 12,98 12,98 

Statsafgift, vand (inkl. moms): 

Pr. m vand, gældende pr. 01.09. 6,25 6,25 

30 Institutioner for Børn og Unge 

Forældrebetaling i dagpleje og daginstitutioner for børn (pr. måned, hvis ikke andet er angivet): 

Førskolebørn: 

Dagpleje 2.300 2.320 

Vuggestue, heltid 2.780 2.830 

Vuggestue , deltid ½ 1.390 1.415 

Vuggestue, deltid ¾ 2.085 2.120 

Børnehave, heltid 1.390 1.415 

Børnehave, deltid ½ 695 710 

Børnehave, deltid ¾ 1.040 1.060 

Fritidscentre og klubber: 

Ådalparkens Fritidscenter: Miniklub 730 740 

Ådalparkens Fritidscenter: Fritidsklub** 400 410 

Ådalparkens Fritidscenter: Feriemodul 50 50 

Ådalparkens Fritidscenter: Ungdomsklubben*** 50 50 

Ådalparkens Fritidscenter: Sæsonbørnehaven 1.190 1.200 

Stampen: 

Fritidsklubben** & *** 440 450 

Ungdomsklubben** 50 50 

Koglerne : 

Skovbørnehave** 1.230 1.250 

** Herudover opkræves materialegebyr på 25 kr. om måneden 

*** Taksten er beregnet over 11 måneder, idet klubben er lukket i juli 

Skolefritidsordning: 

Kl. 6.30*-8.00 335 350 

Kl. 6.30*-8.00 + fra skoletids ophør-15.00 975 1.010 

Kl. 6.30*-8.00 + fra skoletids ophør -17.00 1.130 1.170 

Fra skoletids ophør-15.00 825 850 

84 



Fra skoletids ophør-17.00 1.030 1.060 

Kl. 15.00-17.00 310 320 

Enkelttimer i tidsrummet Kl. 12.00-15.00 (max. 850 kr. pr. måned) 90 95 

Sommerferieåben, juli pr. uge. 282 290 

SFO 2 fra 4. klasse, max. pr. måned. 450 450 

Mini SFO 

*Ligger i tidsrummet 6.30-7.00 afhængig af skole 

1.130 1.170 

34 Børn og unge med særlige behov 

Slusen: 

Takst pr. dag for borgere fra andre kommuner 668 

Farvergården: 

Takst pr. dag for borgere fra andre kommuner 2.251 

41 Sundhed, ældre 

Madordning for pensionister: 

Uden udbringning pr. portion 47 48 

Med udbringning pr. portion 56 58 

Forplejning på plejehjem og plejeboliger: 

Pr. person pr. døgn 88 90 

Plejehjem/plejebolig: 

Midlertidig fleksible pladser 

Pr. døgn 105 108 

Daghjem for pensionister: 

Pr. dag 71 73 

Transport til og fra daghjem og dagcentre for pensionister: 

Pr. måned 155 159 

42 Social- og arbejdsmarked 

Jobbs 

Takst pr. dag for borgere fra andre kommuner 439 450 

Bolero 


Bofællesskab Rosen 


Værestedet Åstedet 


Bofællesskab Soskin 


60 Kultur 

Salg af kasseret materiale på Biblioteket: 

Pr. bog 

Bøder ved for sen aflevering på Biblioteket: 

20 10 

85 



Børn og unge under 18 år: 

Ved overskridelse en dag 10 10 

Ved første hjemkaldelse fra den 11. dag 55 55 

Ved anden hjemkaldelse fra den 55. dag 110 110 

Voksne: 

Ved overskridelse en dag 20 20 

Ved første hjemkaldelse fra den 11. dag 110 110 

Ved anden hjemkaldelse fra den 55. dag 220 220 

Diverse tjenesteydelser på Biblioteket: 

Fotokopiautomat: 

Pr. kopi A4 sort/hvid 2 2 

Pr. kopi A3 sort/hvid 4 4 

Pr. kopi A4 i farver 10 10 

Pr. kopi A3 i farver 15 15 

Telefaxservice pr. ark: 

Sendepris første side 10 10 

Sendepris efterfølgende sider 5 5 

Modtagepris pr. side 5 5 

Forældretakster i Musikskolen (kr. pr. måned i 11 måneder, hvor ikke andet er angivet): 

Hold med 3 elever: 

60 minutter om ugen 400 450 

Hold med 2 elever: 



Eneundervisning: 



Leg med tangenter, 4 elever 

60 minutter om ugen 340 

Musikalsk legestue: 


Søskendehold, 2 børn: 


Kor (gratis for allerede tilmeldte elever): 

Pr. sæson 660 760 

Musikalsk værksted: 229 260 

Baby-Bongo: 229 260 

86 



61 Folkeoplysning 

Lokaleleje : 

(Folkeskolerne, Fritidshuset og Hallen ved Rådhuset) 

Undervisningslokale 40 - 60 m²: 

Leje inkl. lys/varme : 

Første time 108 112 

Derefter pr. time 97 100 

Evt. tillæg for opstilling af apparatur 62 64 

Fag -og mødelokale 0 - 90 m²: 





Kantiner: 





Idrætssale u/scene 170 - 225 m²: 





Idrætssale m/scene 250 - 350 m 2 : 





Idrætshal 900 - 1000 m²: 





63 Idrætsparken 

Billetafgift for benyttelse af svømme- og skøjtehal: 

Børn: 

Enkeltbillet 15 15 

Rabatkort, 10 besøg 125 125 

Årskort 825 825 

Voksne: 

Enkeltbillet 30 30 


Årskort 1.650 1.650 

87 



Pensionister: 

Enkelbillet 15 15 


Årskort 825 825 

Timeleje for idrætshaller: 

Hørsholm Hallen 615 630 

Skøjtehallen 1.075 1.095 

Svømmehallen 1.535 1.565 

80 Administration og Finans 

Gebyrer for ejendomsoplysninger: 

Kopi af ejendomsskattebillet 70 70 

Kopi af BBR ejer og lejemeddelelse 70 70 

Vurderingsattest 70 70 

Ejendomsoplysninger 400 400 

Gebyr for byggesagsbehandling: 

BR-S 98 enfamiliehuse 

Byggetilladelser, nyopførelse af helårs- og sommerhuse, anvendelsesskift fra sommer- til 

helårshus (min 10.000 kr. ) 

100/m 2 

100/m 2 

Til- og ombygninger 100/m 2 

100/m 2 

Byggetilladelse til Garager, udhuse m.v. over 50 m2 (gebyr pr. påbegyndt 50 m 2 ) 650 650 

Mindstegebyr for byggetilladelser 

Anmeldelsessager 

650 650 

Garager, carporte, udhuse, nedrivning 

Dispensationer 

650 650 

Sagsbehandlingsgebyr for dispensationer fra byggelov/reglement og som indebærer 

naboorientering ved byggearbejder, der ikke kræver tilladelse eller anmeldelse 

BR95, erhvervsbyggeri, etageboliger m.m 

Byggetilladelser 

Nyopførelse samt tilbygning til boliger, kontorer og andre erhvervsbygninger med sædvanlig 

etagehøjde* 

Nyopførelse samt tilbygninger til industribygninger, tekniske anlæg og andre bygninger med 

usædvanlig etagehøjde * 

Mindre ombygninger og anveldelsesskift (f.eks. ændringer vedr. enkelte skillevægge, 

enkelte dørblændinger/åbninger og lignende mindre omfattende byggearbejder 

650 650 

100/m 2 

100/m 2 

MÅL OG ØKONOMI HELHEDSPLAN 2005-2016 

25 /m 2 

25/m 2 

650 650 

Øvrige ombygninger** 25/m 2 

25/m 2 

Mindstegebyr 

Anmeldelser 

650 650 

Ombygning af lejemål, der er mindre end 150 m2 samt opførelse af garager, udhuse, m.v. 

samt nedrivning 

* Sædvanlig etagehøjde = modulhøjde 4,00 m 

** Gebyret betales for mere omfattende ombygningssager, hvor der ikke med rimelighed kan fastsættes 

et areal for ombygningen f.eks. ved kloakledninger uden for bygningen, betales et gebyr på 1 ‰ af 

byggeomkostningerne. 

650 650 

Gebyrer for folkeregisteroplysninger: 

Pr. oplysning 52 52 

Gebyrer for Erindringsskrivelser: 

Erindringsskrivelser 250 250 

88

Den administrative organisation 

Propellen illustrerer filosofien bag Hørsholm Kommunes organisation 

Central styring – decentral ledelse 

Hørsholm Kommunes organisation kan beskrives som en propel. Propellen, som driver skibet, bliver i midten holdt på 

plads af direktionen, som koordinerer kommunens retning og bevægelse. De tre områder Social og Sundhed, Børn og 

Kultur samt Teknik og Miljø består af en række selvbærende enheder, der sammen leverer fremdriften. De 

tværgående enheder understøtter dels direktionen i koordination af retning og bevægelse og dels de selvbærende 

enheder i fremdriften. 

Direktionen: 

Kommunaldirektør 

Direktør 

Konstitueret direktør 

Jens-Jakob Jakobsen 

Frank Steen 

Morten Winge 

Økonomi, Udvikling, Teknik og Miljø, Beredskab, Social- og Sundhed, 

Politisk Administrativt 

IT 

Løn og Personale, 

sekretariat Borgerservice, Jobcenter 

Direktør 

Jesper Daugaard 

Daginstitutioner, Skoler, 

Kultur og Fritid 


Den administrative organisation 

Propellen illustrerer filosofien bag Hørsholm Kommunes organisation 

Central styring – decentral ledelse 

Hørsholm Kommunes organisation kan beskrives som en propel. Propellen, som driver skibet, bliver i midten holdt på 

plads af direktionen, som koordinerer kommunens retning og bevægelse. De tre områder Social og Sundhed, Børn og 

Kultur samt Teknik og Miljø består af en række selvbærende enheder, der sammen leverer fremdriften. De 

tværgående enheder understøtter dels direktionen i koordination af retning og bevægelse og dels de selvbærende 

enheder i fremdriften. 

Direktionen: 

Kommunaldirektør 

Direktør 

Konstitueret direktør 

Jens-Jakob Jakobsen 

Frank Steen 

Morten Winge 

Økonomi, Udvikling, Teknik og Miljø, Beredskab, Social- og Sundhed, 

Politisk Administrativt 

IT 

Løn og Personale, 

sekretariat Borgerservice, Jobcenter 

Direktør 

Jesper Daugaard 

Daginstitutioner, Skoler, 

Kultur og Fritid

Budget 2008-2011

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?