Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

somheder. Skalaforhold gør imidlertid, at der ikke er basis for mange virksomheder i et beskedent afgrænset
marked, og dette skaber et såkaldt naturligt monopol. Samtidig er projekterne ofte store i forhold
til Grønlands økonomi og har dermed også en særlig risikoprofil, der sammenholdt med et tyndt kapitalmarked
gør privat finansiering vanskelig. Derfor er en intervention fra det offentlige nødvendig.
Fravær heraf betyder enten, at der ikke vil være nogen forsyning, eller at der skabes en situation med et
lukrativt privat monopol. Offentlig intervention er imidlertid ikke uden problemer, og formen, det sker
på, er af stor betydning. Selvom der tilstræbes et armslængde princip, vil der ofte opstå en politisk forhandlingsposition,
hvor det faktum, at aktiviteterne er nødvendige, og der ikke er noget alternativ, skaber
en ”too big too fail”-situation. Det betyder, at Selvstyret kommer til at stå i en ”bail-out” situation.
Det vil sige, at der ikke er noget reelt alternativ til at give økonomisk støtte. Risikoen er, at virksomheden
ikke bliver drevet tilstrækkeligt effektivt ud fra økonomiske kriterier. Der er det yderligere problem,
at offentlige selskaber også har en monopolsituation, som kan udnyttes til forskellige former for
”rent-seeking”, hvor man tilgodeser andre hensyn end det samfundsmæssige mål. Der er derfor en risiko
for, at man erstatter et privat monopol med et bureaukratisk monopol. For at undgå dette er det helt afgørende,
at der fastlægges klare målsætninger for de offentlige ejede selskaber i forhold til det driftsøkonomiske
resultat, og at ledelsen har et klart ansvar herfor og står overfor en reel risiko (dvs. fyring).
Det er også afgørende, at fordelingspolitiske hensyn ikke tages via målsætninger knyttet til driften i
selskaberne, men sikres via indretningen af det sociale sikkerhedsnet samt skatte- og afgiftssystemet.
Ellers skaber man uklare målsætninger og manglende gennemskuelighed.
19