Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

9 Uddannelse
Uddannelse er en central målsætning i velfærdssamfundet. Uddannelse er vigtig for den enkelte persons
udvikling og for at udvikle evner og motivation, men også for aktiv deltagelse og inklusion i et demokratisk
samfund. Uddannelse er ligeledes af afgørende betydning for arbejdsmarkedet. For den enkelte
er mulighederne for beskæftigelse og løn tæt knyttet til uddannelse og kvalifikationer, og for
samfundet som helhed er en veluddannet arbejdsstyrke en forudsætning for velstand og vækst.
Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er der således både kvantitative og kvalitative krav til uddannelsessystemet.
Flest mulige skal på basis af evner og motivation have mulighed for at uddanne sig, og
indholdet i uddannelserne skal have et højt niveau. De kvalitative niveaukrav skal både ses i forhold til at
nå de faglige krav, der stilles på senere niveauer i uddannelsessystemet, men også i forhold til internationale
standarder. Det sidste er vigtig for dels at give de uddannelsessøgende adgang til og indsigt i viden
på international niveau, og dels fordi de samfundsmæssige krav til uddannelsesniveauet skal ses i
forhold til internationale standarder, der er afgørende for konkurrenceevne etc.
Et særligt aspekt knyttet til uddannelsessystemet er opgaven at skabe lige muligheder for alle til at udvikle
evner og interesser. Dette afgøres ikke alene af medfødte evner og egenskaber men også af den
sociale arv. Opvækstbaggrund i bred forstand har stor betydning både for muligheder og motivation for
uddannelse. Det er veldokumenteret for andre lande, at forskellige sociale og økonomiske faktorer er af
stor betydning for uddannelsesvalg og resultater. Det er i sig selv en vigtig målsætning for velfærdssamfundet
at skabe lige muligheder, men det er også vigtigt ud fra en økonomisk betragtning at sikre
sig, at den humane kapital i samfundet udnyttes bedst muligt.
Uddannelse er en kerneopgave for velfærdssamfundet, og udgør ressourcemæssigt knapt 20 % af de
samlede offentlige budgetter. Det er vanskeligt præcist at vurdere uddannelsesniveauet og uddannelsessystemet
på Grønland, da det statistiske grundlag er mangelfuldt og der kun er få kvalitative analyser.
Indledningsvis er der grund til at slå fast, at mange kommer gennem uddannelsessystemet med et
stort udbytte og også med kvalifikationer på internationalt niveau, hvilket ses af, at mange gør karriere
uden for Grønland. Den efterfølgende diskussion er primært problemfokuseret for at identificere de
centrale udfordringer for uddannelsessystemet. Hovedproblemet er, at uddannelsessystemet ikke får
fat i eller taber mange af de unge.
9.1 Førskolen
Hensigten med reformen Meeqqerivitsialak, Den gode Daginstitution er at skabe fundamentet til en
sammenhængende pædagogisk indsats med det formål at forbedre og styrke udviklings- og uddannelsesindsatsen
på alle niveauer. Forordningen trådte i kraft 1. januar 2009, og dens omdrejningspunkt er
pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen (0-6 år). Det er således ikke tilstrækkeligt,
at et barn placeres og tages vare på. Barnet skal udvikles gennem pædagogisk tilrettelagte dagtilbud,
og derfor kan der tilbydes andre former for aktiviteter end vuggestue, børnehave eller dagpleje. For alle
dagtilbud skal det sikres, at der bliver tilrettelagt udviklende aktiviteter tilpasset barnets sprog, kultur,
alder og udvikling, og at der for eksempel i bygder m.v. kan tilbydes andre pædagogisk udviklende
aktiviteter end vuggestue, børnehave eller dagpleje.
Det er imidlertid en hæmsko for udviklingen af dagtilbuddene, at der er stor mangel på uddannet pædagogisk
personale på det sociale område. Det er derfor en udfordring at udbygge uddannelserne, så de
sociale institutioner i langt højere grad kan blive bemandet med uddannet pædagogisk personale.
41