Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? - Kamikposten

af Grønlands Statistiks befolkningsregister for en folkeskoleårgang. Noget af forskellen kan skyldes at
elever lader sig udmelde af folkeskolen for at overgå til beskæftigelse, en mulig der er hjemlet i forordningen.
Et andet forhold kan skyldes fraflytning til f.eks. Danmark. Uanset årsagerne er det problem, at
et sted mellem 10 og 20 % af en folkeskoleårgang ikke tager prøven i et samfund, der har massivt behov
for veluddannet arbejdskraft. Ligeledes er det slående hvor lidt viden og registrering, der er af den
gruppe af unge mennesker, som ikke får sit afgangsbevis.
I folkeskolen er elev-lærer rationen lav i international sammenligning idet der er 8,1 elever pr underviser,
eller 11,0 elever pr uddannet lærer. I Danmark er der til sammenligning 11,2 elever pr lærere 19 . I
Grønland er der pga. de geografiske forhold stor forskel på tværs af skoler, hvor små skoler generelt har
færre elever pr underviser (samme tendens findes i Danmark). Til gengæld er ca. 1/3 af lærerne ikke uddannede,
hvilket også afspejler en stor geografisk forskel, idet de fleste uddannede lærer befinder sig i
de store byer. Denne sammensætning er særlig problematisk, da undersøgelser af indlæring peger i retning
af, at klassekvotienten (inden for en vis grænse) ikke har den store betydning for indlæring, hvorimod
lærens feedback til eleven, lærerens klarhed og struktur i undervisningen samt relationen mellem
lærer og elev har stor betydning (se Hattie (2009)).
Strukturen i folkeskolen synes fastlåst omkring et gammelt ideal for en lokal folkeskole med en tilstrækkelig
lærerdækning på alle klassetrin. En sådan model har vist sig ikke at være realiserbar grundet
den grønlandske geografi og rekrutteringsbegrænsninger inden for realistiske økonomiske rammer.
Der er grundlag for at overveje hele folkeskolens struktur og sammentænke den med brug af nye læringsmetoder
og ny informationsteknologi. Det er påfaldende, at sådanne ændringer, givet de særlige
grønlandske forhold, ikke har haft en mere fremtrædende plads. Givet den spredte geografi kan man
spørge, om ikke Grønland burde være et forgangsland i undervisning baseret på informationsteknologi?
Efterskoler
Et betydeligt antal af en folkeskoleårgang, nemlig ca. 40 % (2/3 heraf i Danmark) tager et efterskoleophold
enten i Danmark eller i Grønland. Frem til 2007 foregik efterskoleopholdene primært i Danmark. I
2008 blev der etableret fire midlertidige efterskoler i Grønland, som skulle dække merbehovet fra den
dobbelte folkeskoleårgang. I 2009 blev to af disse efterskoler videreført. De grønlandske efterskoler
har haft et betydeligt optag af elever fra yderdistrikter og bygder.
Den meget store andel af en ungdomsårgang der tager et efterskoleophold gør det væsentligt at vurdere,
om opholdet gør de unge mere modne og egnede til at gå videre i et uddannelsesforløb. Der foreligger
p.t. ikke statistisk materiale til at vurdere, om dette er tilfældet.
9.3 Fra folkeskole til uddannelse
En meget lille del af en folkeskoleårgang påbegynder et uddannelsesforløb umiddelbart efter folkeskolen
(efterskoleophold er ikke medregnet). Det skønnes, at kun ca. 10-15 % af en årgang går direkte i
gang med en gymnasial eller erhvervsfaglig grunduddannelse. Efter 2 år er andelen oppe på ca. 42 %.
Disse tal afspejler to problemer. For det første er andelen af unge, der får en kompetencegivende uddannelse
meget lavt. For det andet ses der også internationalt en tendens til at unge påbegynder uddannelse
senere. Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv har dette store omkostninger, da både det
privat- og samfundsøkonomiske afkast af uddannelse derved mindskes.
I 2006 blev Piareersarfiit oprettet, og består af 18 centre fordelt over hele landet. De enkelte Piareersarfik-centre
udbyder forskellige opkvalificeringsforløb, baseret på en lokal vurdering af behov, ressourcer
og kompetencer. Disse tiltag spænder i dag bredt over undervisning og prøve i folkeskolens afsluttende
evaluering og produktionsskolelignende tiltag. Der har været en stor efterspørgsel efter de
faglige opkvalificeringstilbud, hvilket betyder, at Piareersarfiit i dag har karakter af at være en decideret
uddannelsesinstitution.
19 Ifølge indberetninger fra kommunerne for 2009. Ifølge det danske undervisningsministerium (se Hornbech (2010)) var elevlærer
ratioen i Danmark 11,3 i skoleåret 2008-09 eksklusiv specialundervisning.
43