Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen
Poul Skov Dahl & Kurt Houlberg
NIRAS Konsulenterne og
Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, Danmark
Preliminary draft – not to be cited !
Paper for presentation at the XVII Nordic Conference for Local Government Research in Kristianssand, Norway,
28.-30. november 2008

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side i
NIRAS Konsulenterne A/S
1. INDLEDNING ............................................................................................. 2
2. SAMMENFATNING ................................................................................... 4
3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN OG TYPOLOGIER
VEDRØRENDE KOMMUNESTØRRELSE, URBANISERINGSGRAD
OG SAMMENLÆGNINGSSTATUS.......................................................... 7
3.1 Typologi for kommunestørrelse og sammenlægningsstatus ............ 8
3.2 Typologi for kommunestørrelse og urbaniseringsgrad .................... 9
3.3 Fem forskellige analysemodeller.................................................... 11
4. ANALYSE AF DRIFTSRESULTAT ........................................................ 13
4.1 Driftsresultatet som indikator på økonomistyring.......................... 13
4.2 Teoretiske overvejelser og tidligere undersøgelser........................ 16
4.3 Budgetteret og realiseret driftsresultat 2000-2006 for de gamle
kommuner....................................................................................... 21
4.4 Budgetteret og realiseret driftsresultat 2000-2008 for de nye
kommuner....................................................................................... 22
4.5 Strukturelle forklaringer på forskelle i kommunernes driftsresultat
2007................................................................................................ 26
4.6 Strukturelle forklaringer på forskelle i kommunernes
driftsrealiseringsgrad 2007............................................................. 31
4.6.1 Decentrale institutioners adgang til at overføre midler som
forklaring på problemer med at realisere det budgetterede
driftsresultat...................................................................... 36
5. OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING........................................... 40
6. LITTERATUR............................................................................................ 46
BILAG 1: TEKNISK APPENDIKS................................................................... 49
BILAG 2: BIVARIAT ANALYSE AF FORSKELLE MELLEM
SAMMENLAGTE OG FORTSÆTTENDE KOMMUNER ..................... 56
BILAG 3: KORRELATIONSANALYSE AF DRIFTSRESULTAT OG
DRIFTSREALISERINGSGRAD............................................................... 59
BILAG 4: REGRESSIONSANALYSER MED STANDARDISEREDE
BETAKOEFFICIENTER........................................................................... 61

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 2
1. INDLEDNING
NIRAS Konsulenterne A/S
De første kommunale regnskaber efter kommunalreformen er nu tilgængelige og
hidkalder sig naturligvis en særlig interesse, idet det er de første regnskabsmæssige
vidnesbyrd om, hvad kommunalreformen har betydet for kommunernes
økonomi. Kommunalreformen reducerede de 270 kommuner til 98 kommuner,
de 14 amtskommuner blev nedlagt og erstattet af 5 regioner, og kommunerne
overtog en lang række af de tidligere amtskommunale opgaver, medarbejdere og
institutioner på f.eks. vejområdet, sundhedsområdet, socialområdet, specialundervisningsområdet
samt natur- og miljøområdet.
Efter et år med turbulens, sammenlægninger, overtagelse af nye opgaver osv.
har vi altså nu de første regnskaber for de nye kommuner og har mulighed for at
undersøge, hvordan status er for kommunernes økonomi, og hvordan økonomien
har ændret sig i forbindelse med kommunalreformen.
I Strukturkommissionens betænkning fra 2004 (Strukturkommissionen 2004)
blev der påpeget en række svagheder ved den daværende kommunale og amtslige
struktur, og de væsentligste svagheder relateret til faglig bæredygtighed,
manglende sammenhæng i opgaveløsningen, økonomisk sårbarhed og manglende
udnyttelse af stordriftsfordele. Strukturkommissionen anbefalede at lave nye
større kommuner og forudså, at reformen på økonomisiden ville føre til indhøstning
af stordriftsfordele, give kommunerne større økonomisk kapacitet og mindske
den økonomiske sårbarhed.
Fra forskellig side blev opmærksomheden henledt på, at der op til reformen ville
være en risiko for, at kommunerne hamstrede og tømte deres kassebeholdninger,
og der blev fra nationalt hold gennemført en række tiltag for at modvirke dette
(Blom-Hansen 2007). Der blev sat fokus på den politiske logik, der i sammenlægningsprocessen
ville presse kommunerne i retning af at harmonisere servicen
efter højeste fællesnævner (Blom-Hansen og Houlberg 2004), og der blev påpeget
en risiko for, at en større kommunal ensartethed ville føre til en reduceret
allokativ efficiens (Kristensen 2002), og at der ved kommunernes overtagelse af
specialiserede amtskommunale opgaver potentielt ville være stordriftsulemper
(Houlberg 2004).

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 3
NIRAS Konsulenterne A/S
Samtidig viste en analyse af kommunernes driftsresultater og budgetoverholdelse,
at overskuddet på den ordinære drift fra 1999 til 2005 faldt betydeligt, og at
det i stigende grad var svært for kommunerne at overholde det budget, der var
lagt for overskuddet på den ordinære drift (Houlberg & Jeppesen 2006). En situation,
der ud fra et økonomisk perspektiv ikke kan siges at være langtidsholdbar.
I forlængelse af dette er det formålet i indeværende projekt at analysere kommunernes
økonomiske situation og økonomiske dispositioner i regnskab 2007.
Dette vil blive gjort med fokus på kommunernes driftsresultater, idet disse giver
en klar indikation af kommunernes økonomiske forhold. Projektet skal samlet
set bidrage til øget information og gennemsigtighed om kommunernes økonomi
i forbindelse med kommunalreformen.
I analysen indgår data fra 2000 til 2007, idet det udover at analysere og forklare
variationen i kommunernes driftsresultat i 2007 også er relevant at se nærmere
på udviklingen i driftsresultatet fra 2000 til 2007. Både i forhold til hvad kommunerne
oprindeligt budgetterer med og i forhold til hvad de endeligt realiserer.
I de forklarende analyser antages det med afsæt i den økologiske analysetradition,
at en række forhold i kommunernes omgivelser ikke bare har betydning for
kommunernes udgiftspolitik og udviklingen heri (Mouritzen 1991: 75pp), men
også for kommunernes driftsresultat (KREVI 2008b) og kommunernes budgetoverholdelse
(Houlberg 1999, Serritslew 2005, Blom-Hansen 2008). Disse omgivelsesbetingelser,
som kommunerne ikke har mulighed for at påvirke på kort
sigt, kan begrebsligt opdeles i fire typer af forklaringsfaktorer:
• Strukturelle forhold vedrørende kommunestørrelse, urbaniseringsgrad, areal,
befolkningstæthed og sammenlagt/ikke-sammenlagt kommune
• Udgiftsbehov betinget af demografiske og socioøkonomiske forhold
• Finansielle muligheder
• Politiske faktorer
Disse forklaringsfaktorer udfoldes og beskrives nærmere i de efterfølgende afsnit.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 4
2. SAMMENFATNING
NIRAS Konsulenterne A/S
Den kommunale økonomistyring undersøges i denne rapport med afsæt i kommunernes
driftsresultater.
Overordnet viser analyserne, at kommunernes økonomistyring blev markant
forringet fra 2000 til 2006, men at kommunerne i det første år efter kommunalreformen
har sat økonomistyring på dagsordenen og har taget vigtige skridt i
retning af at få bedre styr på økonomien. Analysen viser dog også, at de sammenlagte
kommuner fortsat står over for store økonomistyringsudfordringer og
problemer med at styre udgifterne, samtidig med at kommuner med tradition for
en mindre stram økonomistyring har taget disse traditioner med ind i de nye
kommuner.
I årene op til kommunalreformen evnede kommunerne i mindre og mindre grad
at realisere et overskud på den ordinære drift – og blev dårligere og dårligere til
at realisere det driftsresultat, de havde budgetteret med. De to sidste år inden
sammenlægningen nåede driftsresultaterne et historisk lavpunkt. Kommunerne
havde derfor bragt sig i en meget vanskelig økonomisk og styringsmæssig position
inden den nye strukturs dåb pr. 1. januar 2007.
Resultatmæssigt er der på den ene side sket en betydelig genopretning i 2007 i
forhold til de sidste år før reformen. På den anden side er der vidnesbyrd om, at
kommunalreformens første år med sammenlægning, harmonisering af serviceniveauer,
nye opgaver, ny organisation og ledelse osv. har været en politiskadministrativt
krævende proces og særligt udfordret økonomistyringen i de
sammenlagte kommuner. I 2007 var de sammenlagte kommuner i modsætning
til de fortsættende kommuner således ikke i stand til at realisere de budgetterede
driftsambitioner, og de sammenlagte kommuner står med hensyn til realisering
af driftsresultat over for en fortsat stor økonomistyringsudfordring.
Med udsigten til fortsat skattestop og stram økonomisk styring fra statens side er
kommunernes muligheder for at forbedre driftsresultatet ved at ændre på indtægtssiden
også i den nye struktur yderst begrænsede. Økonomistyring rettet
mod driftsresultatet er derfor i praksis stort set synonymt med udgiftsstyring.
Analyserne viser da også, at det nu som før kommunalreformen er styringen af
udgifterne, der volder kommunerne problemer, når de ikke er i stand til at realisere
de budgetterede driftsresultater. Også fremadrettet vil det derfor være vigtigt
for de enkelte kommuner at sætte kompenserende udgiftstilpasninger på
dagsordenen, hver gang der er forslag om tillægsbevillinger.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 5
NIRAS Konsulenterne A/S
For kommunerne under ét kan 44 procent af variationerne i driftsresultaterne i
2007 forklares ved strukturelle forhold i de nye kommuner og driftsresultaterne i
de gamle kommuner. Det er især kommuner, der er blevet økonomisk dårligere
stillet i forbindelse med reformen, kommuner med vanskelige økonomiske
grundvilkår, kommuner med spredt bosætning og kommuner med et stigende
antal sygedagpengemodtagere, der er kommet ud af 2007 med et utilstrækkeligt
driftsresultat. Hertil kommer, at kommuner der heller ikke før reformen realiserede
store driftsresultater, har taget denne driftsresultatnorm med sig ind i den
nye struktur. Dette gælder særligt i de sammenlagte kommuner.
Manglende tilpasning til de nye arealmæssige realiteter, de økonomiske grundvilkår
og ikke mindst ændrede økonomiske grundvilkår udgør således en styringsmæssig
udfordring, som kommunerne må tage op. Men ud over disse strukturelle
udfordringer står de nye kommuner over for en fortsat kulturel udfordring,
idet der er behov for at få sat økonomistyring mere systematisk og eksplicit
på dagsordenen. Dette gælder ikke mindst i de sammenlægningskommuner,
der under de turbulente og vanskelige vilkår i 2007 i særlig grad har videreført
de gamle kommuners traditioner for at operere med små eller moderate driftsresultater.
De sammenlagte kommuner står over for et kompleks af økonomistyringsudfordringer,
med budgetoverholdelse som en af de grundpiller, der skal have et mere
stabilt fundament. Men hertil kommer, at de sammenlagte kommuner i særlig
grad står over for den strukturelle udfordring fra en spredt bosætning og den
kulturelle udfordring fra de gamle kommuners normer om beskedne driftsresultater.
Omvendt er tilpasningen til de økonomiske grundvilkår i form af kommunens
velstand en særlig stor udfordring i de fortsættende kommuner. Dette gælder
ikke mindst kommuner, der har fået forringet deres økonomiske grundvilkår i
forbindelse med kommunal- og udligningsreformen.
For både sammenlagte og fortsættende kommuner gælder, at de decentrale institutioners
adgang til at overføre midler fra et budgetår til et andet altid vil kunne
styrke eller underminere kommunens evne til at realisere det budgetterede driftsresultat.
Hvis institutionerne sparer op, bliver driftsresultatet alt andet lige bedre
end budgetteret, hvorimod det bliver dårligere end budgetteret, hvis institutionerne
vælger at bruge af deres opsparing eller låne midler fra det efterfølgende
budgetår. Surveydata for 74 kommuner indikerer, at det i 2007 har været daginstitutionernes
adgang til at overføre midler fra år til år, der har påvirket kommunernes
evne til at realisere det budgetterede driftsresultat, mens skole- og ældreområdets
overførselsadgang i 2007 ikke har haft betydning.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 6
NIRAS Konsulenterne A/S
Det gennemsnitlige driftsresultat blev i 2007 på 760 kr. pr. indbygger. Dette
dækker lige akkurat de gennemsnitlige afdragsforpligtelser, men levner isoleret
set ikke plads til investeringer og styrkelse af kassebeholdningerne. Det gennemsnitlige
driftsresultat dækker samtidig over, at de fortsættende kommuner
har realiseret et driftsresultat på 1.200 kr. pr. indbygger, mens det i de sammenlagte
kommuner kun er halvt så stort. De fortsættende og sammenlagte kommuner
havde i 2007 budgetteret med lige store driftsresultater, men hvor resultatet
blev bedre end forventet i de fortsættende kommuner, blev det kun lidt over
halvdelen af det budgetterede i de sammenlagte kommuner. I 2008 har de sammenlagte
kommuner igen budgetteret med samme store resultatambitioner som
de fortsættende kommuner. Om de i 2008 er i stand til at realisere det, ved vi
endnu ikke.
De sammenlagte kommuners mangelfulde realisering af de budgetterede driftsresultater
i 2007 kan til dels forklares af, at der har været tale om en krævende
sammenlægningsproces i et turbulent indkøringsår, men giver selvfølgelig næring
til tvivl om, hvorvidt de sammenlagte kommuner i 2008 er i stand til at leve
op til driftsambitionerne. Resultatmæssigt må 2008-regnskaberne for de sammenlagte
kommuner derfor afventes med spænding, idet disse vil give et klarere
svar på, om 2007 var et atypisk indkøringsår, og om der fremadrettet kan være
tillid til, at de sammenlagte kommuner magter at realisere det budgetterede
driftsresultat – og realisere et resultat af en størrelse, der giver plads til de investeringer,
der skal sikre den fremtidige kommunale velfærdsservice. Dette er en
meget stor udfordring, da der må forventes fortsat stram statslig styring, borgere
og Folketing forventer mere service og kvalitet, og befolkningsudviklingen underlægger
kommunerne et stigende demografisk udgiftspres.
I kommunalreformens første år er der sat fokus på økonomistyring i forhold til
driftsresultatet, og kommunerne har taget de første vigtige skridt til at få rettet
op på de betydelige ubalancer fra den gamle strukturs sidste leveår. Kommunerne
har dog behov for at tage flere skridt – og det på en vej, der er ujævn, har
usikre og ustabile konturer og er brolagt med både strukturelle og kulturelle
økonomistyringsudfordringer.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 7
3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN OG TYPOLO-
GIER VEDRØRENDE KOMMUNESTØRRELSE, URBANI-
SERINGSGRAD OG SAMMENLÆGNINGSSTATUS
NIRAS Konsulenterne A/S
Projektets datagrundlag er registerbaserede data fra Danmarks Statistik om
kommunernes økonomi, demografi og socioøkonomiske forhold kombineret
med ministerielle data for kriterierne i udligningsordningen såvel før som efter
udligningsreformen pr. 1. januar 2007.
Kommunalreformen giver grundlag for et unikt undersøgelsesdesign, idet alle
kommuner har fået nye opgaver, men ikke alle kommuner har været igennem en
sammenlægningsproces. Efter reformen er der 32 kommuner, der ikke er sammenlagt,
mens 66 kommuner er opstået efter en sammenlægning af 2-7 gamle
kommuner. At der både er fortsættende og sammenlagte kommuner giver mulighed
for en systematisk undersøgelse af, om der er forskelle mellem de sammenlagte
og de fortsættende kommuner, både med hensyn til situationen i 2007
og udviklingen fra før til efter kommunalreformen. Hvis der er fordele – eller
ulemper – knyttet til selve sammenlægningen af kommuner, vil disse forventes
at komme til udtryk i de sammenlagte kommuner, men ikke i de fortsættende
kommuner. Selv på områder, hvor det på grund af databrud ikke er meningsfuldt
at sammenligne udviklingen fra før til efter kommunalreformen, er der værdifuld
viden gemt i en sammenligning af udviklingen i de sammenlagte kommuner
relativt i forhold til de fortsættende kommuner.
I analyserne vil der for 2007 indgå data for alle 98 nye kommuner. I perioden fra
2000 til 2006 vil data for de gamle kommuner blive aggregeret op på de nye
kommuner. Kommuner, der er delt mellem flere nye kommuner i forbindelse
med kommunalreformen, vil i aggregeringen blive fordelt på grundlag af indbyggertallet
i de delte kommuner 1. januar 2006.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 8
3.1 Typologi for kommunestørrelse og sammenlægningsstatus
I analyserne vil der være to gennemgående analysedimensioner, relateret til centrale
elementer i kommunalreformen. Som nævnt ovenfor undersøges for det
første, om sammenlægningsprocessen har haft en effekt, der kommer til udtryk
ved systematiske forskelle mellem sammenlagte og fortsættende kommuner. I
tillæg hertil undersøges det, hvilken betydning kommunestørrelsen har for
driftsresultatet og om der er tale om en eventuel interaktionseffekt. Det vil sige,
om det specielt er for store eller små kommuner, en sammenlægning har haft
betydning.
NIRAS Konsulenterne A/S
De mellemstore kommuner svarer til den kommunestørrelse, der før kommunalreformen
blev identificeret til at være den optimale kommunestørrelse.
Kommunerne er i analyserne inddelt i seks grupper efter indbyggertal og sammenlægningsstatus:
De seks grupper er markeret med fed i Tabel 3-1. F.eks.
fremgår det, at der er 14 kommuner i kategorien ”små fortsættende kommuner”.
Tabel 3-1: Typologi for kommunestørrelse og sammenlægningsstatus
Sammenlægningsstatus
Kommunestørrelse
Fortsættende Sammenlagt Alle kommuner
Små ø-kommuner (inkl. Langeland)
3 2 5
10.000 - 30.000 indbyggere 11 9 20
Små kommuner i alt 14 11 25
30.000 - 40.000 indbyggere 4 12 16
40.000 - 50.000 indbyggere 6 17 23
Mellemstore kommuner i alt 10 29 39
50.000 - 75.000 indbyggere 4 13 17
75.000 - 150.000 indbyggere 1 12 13
Over 150.000 indbyggere 3 1 4
Store kommuner i alt 8 26 34
I alt 32 66 98
De seks kategorier af kommuner vil indgå i de multivariate analyser.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 9
NIRAS Konsulenterne A/S
Forventningerne til forskellen mellem sammenlagte og fortsættende kommuner
er dobbeltrettede. På den ene side er de sammenlagte kommuner blevet større og
har fået mulighed for en højere grad af professionalisme og dermed større kompetencer
også med hensyn til økonomistyring. På den anden side har de sammenlagte
kommuner været igennem en politisk og administrativt krævende harmoniserings-
og sammenlægningsproces, der ikke bare har beslaglagt ressourcer,
men også i sig selv har kunnet give anledning til at det har været vanskeligere
at sikre en overordnet styring. Det er således kun de sammenlagte kommuner,
der har stået over for den udfordring at formulere, understøtte og håndhæve
procedurer, der skulle modvirke, at de gamle kommuner ”hamstrede” før sammenlægningen.
Samtidig har harmoniseringen af serviceniveauer beslaglagt
politiske og administrative ressourcer både før og efter sammenlægningen og
levnet mindre tid end i de fortsættende kommuner til at kvalificere budgetlægningen
af de nye opgaver, som kommunerne fik i forbindelse med kommunalreformen.
Om den ene eller den anden af disse tendenser har været stærkest er naturligvis
et empirisk spørgsmål, men som udgangspunkt forventes det, at de sammenlagte
kommuners vanskeligere betingelser for økonomistyring i det første år efter
sammenlægningen har spillet en større rolle end den større professionalisering,
der – med tiden – følger med de større kommuner.
Det bemærkes i øvrigt, at de fortsættende kommuner omfatter såvel landets største
kommuner som de mindste ø-kommuner og derfor en betydeligt mere heterogen
gruppe mht. størrelse end de sammenlagte kommuner. De fortsættende
kommuner har desuden mindre areal og større befolkningstæthed end de sammenlagte
kommuner og har større sociale udgiftsbehov, men mindre aldersbestemte
udgiftsbehov 1 . Derfor skal man være varsom med at fortolke noget om
betydningen af sammenlægning/ikke-sammenlægning alene på grundlag af bivariate
analyser.
3.2 Typologi for kommunestørrelse og urbaniseringsgrad
I den gamle kommunestruktur var det en stor metodisk udfordring at adskille
den størrelseseffekt, der er knyttet til kommunestørrelse, fra den størrelseseffekt,
der er knyttet til bystørrelse, da de indbyggermæssigt store kommuner i den
gamle struktur typisk også var store byer. Når store kommuner f.eks. havde lavere
udgifter til folkeskolen end små kommuner, var det vanskeligt endegyldigt
at sige noget om, hvorvidt dette hang sammen med, at det var store kommuner,
eller om det snarere var på grund af, at befolkningen boede i store byer (Houlberg
2000).
1
Se bilag 2 for en mere systematisk sammenligning af forsættende og sammenlagte kommuner
på en række baggrundsvariable.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 10
NIRAS Konsulenterne A/S
Metodisk set er det den gevinst ved den nye struktur, at der nu ikke længere er
fuld parallelitet mellem kommunestørrelse og bystørrelse. I dag findes der indbyggermæssigt
store kommuner, der ikke samtidig er store bykommuner. Den
nye struktur giver dermed muligheder for mere systematisk at studere, om det er
kommunestørrelsen eller urbaniseringsgraden, der er den primære drivkraft bag
eventuelle størrelseseffekter.
Dette er der søgt taget højde for ved i de multivariate analyser at inddrage en
typologi for kommunestørrelse og urbaniseringsgrad, med seks kategorier af
kommunetyper. Inddelingen efter kommunestørrelse svarer til inddelingen ovenfor
i Tabel 3-1, mens vurderingen af urbaniseringsgrad er baseret på, hvor stor
en andel der bor i byer med over 3.000 indbyggere. Denne bystørrelse viste sig i
den gamle kommunestruktur at være den størrelse, der mest signifikant kunne
bidrage til at forklare variationer i kommunernes udgifter (Houlberg 2000: 19),
og med en gennemsnitlig andel 6-16-årige på ca. 15 procent svarer en bystørrelse
på 3.000 indbyggere også i den nye struktur til en mellemstor skole med 450
elever. Kommuner, der ligger over medianen af urbaniseringsgraden, er karakteriseret
ved at have en høj urbaniseringsgrad, mens den anden halvdel af kommunerne
har fået betegnelsen lav urbaniseringsgrad.
Tabel 3-2: Typologi for kommunestørrelse og urbaniseringsgrad
Kommunestørrelse
Urbaniseringsgrad
Høj Lav Alle kommuner
Små kommuner
(< 30.000 indbyggere) 11 14 25
Mellemstore kommuner
(30.000-50.000 indbyggere) 15 24 39
Store kommuner
(over 50.000 indbyggere) 23 11 34
I alt 49 49 98
Teorien om stordriftsfordele tilsiger, at de store urbaniserede kommuner har
større stordriftspotentialer end de mindre urbaniserede store kommuner, og dette
gælder mht. drift af såvel skoler som dagtilbud, hjemmepleje og administration.
Om dette holder empirisk i de nye kommuner er indtil videre et åbent spørgsmål,
ligesom det er uklart, om en eventuel stordriftsfordel bliver omsat i en bed-

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 11
NIRAS Konsulenterne A/S
re økonomistyring. Det sidste undersøges som en del af de multivariate analyser
af driftsresultatet og driftsrealiseringsgraden i 2007.
For de sammenlagte kommuner gennemføres desuden en analyse af, om antallet
af kommuner i sammenlægningen har betydning for økonomistyringen, ligesom
det undersøges, om det betyder noget, hvis der har været store forskelle på størrelsen
af de kommuner, der er blevet lagt sammen. Det er hypotesen, at det i
kommuner sammenlagt af mange kommuner og med høj graf af heterogenitet i
de indgåede kommuners størrelse (f.eks. én stor og mange små kommuner) har
givet større udfordringer for økonomistyringen.
3.3 Fem forskellige analysemodeller
De multivariate analyser vil samlet set indeholde fem forskellige analysemodeller.
Den første model er den primære analysemodel, men i tilgift til denne gennemføres
fire parallelle analyser:
1. En model baseret på sekventielle stepvise regressioner, hvor kommunestørrelse
indgår som kontinuert variabel (målt logaritmisk) som potentielt forklarende
variabel sammen med en række variable for demografisk og socioøkonomisk
betingede udgiftsbehov 2 samt ressource- og politiske variable
2. En model, hvor indbyggertallet er grupperet i syv størrelsesgrupper og tvinges
ind i regressionen for at teste for eventuelle U-formede sammenhænge,
hvor driftsresultatet eventuelt er stigende op til en vis kommunestørrelse,
hvorefter det er faldende. Desuden tvinges en variabel for sammenlægningsstatus
ind i regressionen
3. En model, hvor de seks kategorier af kommunestørrelse og sammenlægning/
ikke-sammenlægning fra Tabel 3-1 tvinges ind i regressionen for at teste, om
det særligt er for nogle kommunestørrelser, det har betydning, om kommunen
er sammenlagt eller ej
4. En model, hvor de seks kategorier af kommunestørrelse og urbaniseringsgrad
fra Tabel 3-2 tvinges ind i regressionen for at teste, om det særligt er
store urbaniserede kommuner, der adskiller sig mht. økonomistyringsresultater
5. En model, hvor antallet af kommuner i sammenlægningen og den interne
heterogenitet i de sammenlagte kommuners størrelse tvinges ind i regressionen.
Denne model omfatter kun de 66 sammenlagte kommuner
2 De konkrete udgiftsbehovsvariable præsenteres i forbindelse med de enkelte analyser nedenfor

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 12
NIRAS Konsulenterne A/S
Regressionerne er gennemført som OLS-regressioner i statistikprogrammet
SPSS. I analysemodel 1 er analyserne kørt ved sekventielle stepvise regressioner,
hvor den mest signifikante variabel tilføjes for hvert step, indtil modellen er
udtømt, og der ikke er flere signifikante variable at inddrage. Efter hver variabeltilføjelse
undersøges modellen for multikollinaritet 3 og teoretisk uforklarlige
fortegn. Variable med fortegns- eller multikollinaritetsproblemer tages ud af
regressionen, og modellen køres igen. ”Outliers” er defineret som kommuner,
hvor den af regressionsmodellen prædikterede værdi ligger mere end tre standardafvigelser
fra den faktiske værdi for kommunen. Eventuelle outliers inspiceres,
og det undersøges, om det påvirker parameterestimaterne i regressionen,
hvis de pågældende outliers tages ud af analysen. Er dette tilfældet, gennemføres
regressionen uden de pågældende outliers. Når den endelige model er fundet,
testes denne for normalfordelte fejlled og varianshomogenitet ved en visuel inspektion
af histogram over fejlled og et plot af de standardiserede residualer
mod den standardiserede prædikterede værdi.
Analysemodellerne 2-5 adskiller sig fra analysemodel 1 ved, at der her tvinges
variable i modellen, der ikke nødvendigvis er signifikante.
Alle analyser er baseret på data for de enkelte kommuner og beregninger på
grundlag af disse. Det gennemsnitlige driftsresultat er således et uvægtet gennemsnit
af de 98 kommuner, ikke et samlet landstal fremkommet ved at lægge
driftsresultatet for alle kommunerne sammen og dividere med det samlede indbyggertal
i Danmark.
3 Her er anvendt det kriterium, at toleranceniveauet for alle inkluderede variable skal være under
0,4, hvilket vil sige, at maksimalt 60 procent af variationen i hver af de uafhængige variable kan
forklare ved de øvrige uafhængige variable.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 13
4. ANALYSE AF DRIFTSRESULTAT
4.1 Driftsresultatet som indikator på økonomistyring
I overensstemmelse med KREVIs (2008b) analyse af udviklingen frem til 2005
opstilles i denne analyse to indikatorer for økonomistyring:
NIRAS Konsulenterne A/S
1. Driftsresultat pr. indbygger
2. Driftsrealiseringsgrad pr. indbygger 4
Driftsresultatet er en indikator for kommunens evne til at skabe balance på driften,
dvs. balancere de løbende driftsindtægter med de løbende skattefinansierede
udgifter. Størrelsen på driftsresultatet er dermed afgørende for, hvor meget en
kommune har til rådighed til afdrag på lån og nye investeringer og til at styrke
likviditeten. Hvis driftsresultatet vedvarende er for lavt i forhold til kommunens
afdragsforpligtelser og anlægsambitioner, vil kommunen ende i en økonomisk
set uholdbar situation, hvor der vedvarende trækkes på de likvide beholdninger,
og/eller gældsbyrden forøges.
Økonomistyring vedrører i bredere forstand de processer og metoder, som
kommunen anvender til at fastlægge, udvikle og følge op på serviceniveau, aktiviteter,
økonomi og resultater. Driftsresultatet som indikator på økonomistyring
er derfor ikke en indikator, der er dækkende for den samlede økonomistyring,
men siger alene noget om, i hvilken udstrækning kommunen er i stand til at skabe
overskud på driften. Indikatoren er med andre ord blot en mulig indikator på
økonomistyring og siger f.eks. intet om, hvorvidt kommunen overholder de
økonomiske aftaler om vækst i serviceudgifterne, om kommunen har en god
eller dårlig likviditetsstyring, hvor meget service og hvilke aktiviteter, kommunen
får for pengene, eller om kommunens evne til at realisere servicemålsætninger
og levere service og resultater, der er i overensstemmelse med borgernes
forventninger og intentionerne i lovgivningen. Driftsresultatet vurderes dog at
4 Dette kaldes i KREVIs analyse for ”regnskabsafvigelse”, men er defineret på samme måde
som i indeværende analyse og udtrykker forskellen mellem det realiserede og det budgetterede
driftsresultat. I betegnelsen ”driftsrealiseringsgrad” er der i modsætning til ”regnskabsafvigelse”
en sproglig retning, hvor en positiv driftsrealiseringsgrad betyder, at kommunen har realiseret et
driftsresultat, der var større end det budgetterede

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 14
NIRAS Konsulenterne A/S
være den mest centrale indikator til vurdering af den grundlæggende balance i
kommunens ”husholdning”, nemlig balancen mellem driftsindtægter på den ene
side og driftsudgifter på den anden. Evnen til at skabe overskud på driften har
dermed ikke bare betydning for de kortsigtede muligheder for at finansiere afdrag
på lån og nye investeringer, men har – hvis der er tale om en flerårig ubalance
– afgørende betydning for kommunens muligheder for fortsat eksistens.
Kommunerne kan have forskellige strukturelle betingelser for at skabe et overskud
på driften. Der er sværere betingelser i en fattig kommune med store udgiftsbehov
end i en rig kommune med små udgiftsbehov. Vanskelige vilkår kan
derfor være en forklaring på, at en kommune ikke er i stand til at balancere økonomien
i et givet år. Vanskelige vilkår kan omvendt ikke legitimere en vedvarende
ubalance. For uanset hvor vanskelige vilkårene er, er den enkelte kommune
forpligtet til over en årrække at skabe et balanceret resultat (Baldersheim
2003), der giver kommunen et handlingsrum til fortsat eksistens. KREVIs analyse
(2008b) frem til 2005 viser da også, at kommunernes driftsresultat kun i
beskedent omfang er en afspejling af forskelle i strukturelle betingelser (KREVI
2008b). Driftsresultatet afhænger også af faktorer, der ikke er bestemt af omgivelserne,
herunder den lokale ledelse og organisering.
Den primære indikator på økonomistyring i analysen er således det realiserede
driftsresultat pr. indbygger. I tilgift hertil undersøges også driftsrealiseringsgraden,
dvs. forskellen mellem det realiserede og det budgetterede driftsresultat
pr. indbygger. Jo større driftsrealiseringsgraden er, jo større er det realiserede
driftsresultat blevet i forhold til det budgetterede. Som indikatoren måles, bliver
der en implicit norm om, at det er bedre, at resultatet bliver bedre end budgetteret,
men dels kan det være en bevidst strategi at lægge budgettet lavt (KREVI
2008b: 10), dels kan det diskuteres, om det er udtryk for bedre økonomistyring
at ende med et resultat, der er 500 kr. bedre pr. indbygger end budgetteret, end et
resultat, der er 500 kr. ringere end budgetteret (KREVI 2008b:10). Begge dele er
udtryk for lige dårlig økonomisk styring. Økonomisk set er det i forhold til
kommunens fremtidige eksistens dog mere problematisk, hvis driftsresultatet
bliver mindre end budgetteret − ikke mindst, hvis det er tilfældet igennem en
flerårig periode. Driftsrealiseringsgraden skal ses og fortolkes i dette lys. Samtidig
er det væsentligt at fastholde, at det er det realiserede driftsresultat pr. indbygger,
der bruges som den primære indikator på økonomistyring.
Driftsresultatet defineres som indtægter fra skatter og udligning – skattefinansierede
nettodriftsudgifter – nettorenteudgifter. Driftsresultatet opgøres i kr. pr. indbygger.
Driftsrealiseringsgraden defineres som forskellem mellem det realiserede driftsresulat
i regnskabet og det budgettede driftsresulat (i kr. pr. indbygger)

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 15
NIRAS Konsulenterne A/S
Beregningen af driftsresultatet er illustreret i Tabel 4-1.
Tabel 4-1: Driftsresultat pr. indbygger regnskab 2007 (98 kommuner)
Udgiftsbaseret resultatopgørelse R2007
kr. pr. indbygger
Skattefinansieret område
Indtægter:
Gennemsnit
98 kommuner
Standardafvigelse
Variationskoefficient*
Skatter 36.774 6.775 0,18
Tilskud og udligning 7.891 7.537 0,96
Indtægter i alt 44.619 4.277 0,10
Skattefinansierede nettodriftsudgifter
(ekskl. ældreboliger)
-43.782 3.926 0,09
Renter** -75 605 8,07
Driftsresultat 763 1.098 1,44
Anlægsudgifter (ekskl. brugerfinansieret område,
ældreboliger og jordforsyning)
-1.669 1.256 0,75
Jordforsyning, anlæg 241 618 2,57
Resultat skattefinansieret område -666 1.683 2,53
Driftsresultatgrad 1,65 2,34 1,42
*Variationskoefficienten er opgjort numerisk
**Ved beregning af renter indgår København med budgettal
Det gennemsnitlige driftsresultat for de nye kommuner blev i 2007 på 763 kr. pr.
indbygger, men som det fremgår af variationskoefficienten, er der tale om ganske
store variationer i kommunernes driftsresultater. Disse forskelle undersøges
mere systematisk nedenfor, ikke mindst med hensyn til, om der er forskelle mellem
de fortsættende og de sammenlagte kommuner.
Tabel 4-1 viser desuden beregningen af resultatet for det skattefinansierede område.
Dette tjener alene til illustration og indgår ikke i de videre analyser. Endelig
er i tabellen beregnet en driftsresultatgrad 5 , idet der kan argumenteres for, at
de nye kommuner har en større opgaveportefølje end de gamle kommuner og
dermed også et større likviditets- og investeringsbehov, og at driftsresultatet pr.
indbygger derfor bør være større i de nye end i de gamle kommuner. En sammenligning
af driftsresultatgrader vil derfor give et mere kvalificeret grundlag
for at vurdere, om de nye kommuner realiserer et bedre driftsresultat, end de
gamle kommuner gjorde. Imidlertid foreligger der kun regnskabsdata for et en-
5 Driftsresultatgraden er beregnet som driftsresultatet i procent af indtægter i alt.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 16
NIRAS Konsulenterne A/S
kelt år for de nye kommuner, og af hensyn til sammenligneligheden med tidligere
undersøgelser gennemføres analyserne nedenfor som analyser af driftsresultatet
pr. indbygger.
Det skal understreges, at der ikke er noget alarmerende i, at en kommune i et
enkelt år har et relativt dårligt driftsresultat. Da der kun foreligger regnskabstal
for et enkelt år efter kommunalreformen, er der således ikke fokus på enkeltkommuner,
men alene fokus på udviklingen fra før til efter kommunalreformen
og på, om der efter kommunalreformen er systematiske forskelle mellem kommuner
med forskellige strukturelle forudsætninger, herunder om de er sammenlagt
eller ej.
4.2 Teoretiske overvejelser og tidligere undersøgelser
Der er i de seneste år gennemført en række analyser af danske og norske kommuners
driftsresultater og budgetoverholdelse.
Houlberg (1999) har undersøgt de danske kommuners driftsresultat og budgetoverholdelse
i 1992-1997 og finder, at såvel driftsresultatet som budgetoverholdelsen
følger valgcykliske mønstre. Driftsresultatet er mindst i valgårene og
budgetoverskridelserne på udgiftssiden omvendt størst. En del af budgetoverskridelserne
kan forklares ved budgettets størrelse, ændringer i budgettet og ændringer
i indtægter eller ændrede udgiftsbehov i form af antallet af kontanthjælpsmodtagere
og anbringelser af børn og unge, men den altoverskyggende
forklaring på forskelle i budgetoverskridelser er, om der i kommunen er tradition
for budgetoverskridelser, og hvor i valgcyklen vi befinder os.
Baldersheim (2003) har undersøgt det gennemsnitlige netto driftsresultat i de
norske kommuner i 1998-2000. Baldersheim finder, at kommunestørrelsen ingen
rolle spiller for driftsresultatets størrelse, men at det er andre strukturelle
forhold, der har betydning. Alt andet lige er driftsresultatet større i kommuner
med tæt bosætning og i kommuner, der ligger i regioner med mange kommuner.
Det sidste tolkes som udtryk for normdannelse og samarbejde på tværs af kommunerne
eller konkurrence om at være den mest attraktive bosætningskommune.
Analysen viser videre, at den kommunale organisering af budgetlægningen og
budgetopfølgningen har signifikant betydning for økonomistyringen, idet kommuner
med en administrativ og/eller politisk centraliseret budgetmodel realiserer
et bedre driftsresultat end kommuner med mere fragmenterede budgetmodeller.
Det afgørende er, om den administrative ledelse og – i særdeleshed – politikerne
tager ansvar for og ejerskab til økonomistyringen.
Serritslew (2005) har undersøgt de danske kommuners budgetoverskridelser i
1991-2003 og finder at en række omgivelsesbetingelser og institutionelle forhold
har betydning for budgetoverskridelsernes størrelse og ikke mindst, hvilke

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 17
NIRAS Konsulenterne A/S
udgiftsområder der er størst budgetoverskridelser på. Udgiftsområdets medgørlighed
(tractability) har afgørende betydning. På tværs af udgiftsområder viser
det sig, at store budgetter er mere styrbare end små, men også, at udgiftsområder
med stærke interessekonstellationer af brugere og medarbejdere er mindre budgetmæssigt
”medgørlige” og styrbare. Budgetoverskridelser er således størst for
skole-, børnepasnings- og ældreområdet, hvor fordelene ved servicen er koncentreret
på en begrænset målgruppe, målgruppen er let at organisere og der er
stærke organiserede fagforeninger. Omvendt er budgetoverskridelsen mindst for
vejvæsen og biblioteker. Serritslew finder desuden, at partipolitiske forhold ingen
rolle spiller, men at borgmesterafhængighed af koalitioner øger sandsynligheden
for budgetoverskridelser, og i lighed med Houlberg (1999), at budgetoverskridelserne
er signifikant højere i valgår.
Houlberg og Jeppesen (2006) har undersøgt de danske kommuners driftsresultat
i 1988 til 2005 og finder, at kommunerne fra 1999 til 2005 er blevet dårligere til
at realisere et tilfredsstillende driftsresultat samtidig med, at de i ringere grad
end tidligere er i stand til at leve op til det resultat, de har budgetteret med. De
realiserede driftsresultater bliver med andre ord dårligere og dårligere − og mindre
og mindre i overensstemmelse med det budgetterede. Derfor er udfordringen
ikke bare at lave mere realistiske budgetter, men der er i mindst lige så høj grad
en økonomistyringsudfordring i at overholde budgetterne. I den undersøgte periode
skaber de store kommuner et bedre driftsresultat end de små kommuner,
uden dog at være bedre til at overholde budgettet.
Senest har KREVI gennem paneldataanalyser af de danske kommuner i 1996 til
2005 mere systematisk undersøgt strukturelt betingede forklaringer på kommunernes
driftsresultater og evnen til at realisere de budgetterede driftsresultater. I
overensstemmelse med Houlberg og Jeppesen (2006) finder KREVI 6 , at evnen
til at realisere overskud på den ordinære drift er faldende, ligesom evnen til at
overholde budgetterne er det. KREVI finder igen, at valgcykler har stor betydning,
men finder desuden, at stigende overførselsudgifter, befolkningstilvækst
samt vækst i andel børn og unge anbragt uden for eget hjem, andel børn af enlige
forsørgere, andel 0-6-årige og andel 67+-årige fører til et dårligere driftsresultat.
Disse strukturelle faktorer kan forklare 13-14 procent af variationerne
mellem kommunerne og årene, og det konkluderes omvendt, at 86-87 procent af
variationerne i kommunernes driftsresultater må tilskrives lokale forhold, herunder
økonomistyringen og dens forankring i den kommunale organisation.
6 Der er grundlæggende tale om de samme data bortset fra, at renteudgifter vedrørende det brugerfinansierede
område og den driftsmæssige betydning af ”Sælg-og-lej-tilbage” ikke er inkluderet
i beregningen af driftsresultatet i KREVIs analyse.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 18
NIRAS Konsulenterne A/S
I indeværende analyse undersøges, om de tendenser til dårligere driftsresultater
og ringere evne til at realisere de budgetterede driftsresultater, der var kendetegnende
for kommunerne i den gamle kommunale struktur frem til 2005 (Houlberg
og Jeppesen 2006, KREVI 2008b), blev videreført i de gamle kommuners
sidste leveår (2006) og taget med ind i de nye kommuners første leveår (2007). I
første omgang er der således tale om en opfølgning på KREVIs deskriptive analyse.
For de nye kommuners vedkommende undersøges det tillige, hvilke strukturelle
forhold der har haft betydning for driftsresultatets størrelse i det første år
efter kommunalreformen, herunder ikke mindst om de sammenlagte kommuner
har haft sværere eller lettere end de fortsættende ved at budgettere og realisere et
tilfredsstillende driftsresultat.
Den overordnede analyseramme for de multivariate analyser af driftsresultatet er
skitseret i Figur 4-1.
Figur 4-1: Overordnet analysemodel for situationen i 2007
Velstand
Niveau og ændring
Udgiftsbehov
Niveau og ændring
Stordrift
-Kommunestørrelse
-Bystørrelse
Sammenlægningskommune
- Sammenlagt/ikke sammenlagt
- Antal kommuner i sammenlægningen
- Heterogenitet i de sammenlagte
kommuners størrelse
Gennemsnitligt
driftsresultat
2002-2005
Driftsresultat og
driftsrealiseringsgrad
pr. indbygger 2007
Partipolitiske holdninger
-Arbejderpartiers mandatandel
Den teoretiske forventning er, at kommunerne uafhængigt af, om de er lagt
sammen eller ej, har videreført deres traditioner fra den gamle struktur mht. at
realisere et stort eller lille driftsresultat og evnen til at realisere det budgetterede
resultat. Den nye kommune forventes med andre ord at have arvet en bestemt
budget- og økonomistyringskultur fra de gamle kommuner, idet der også blandt
de gamle kommuner var forskelle i budgetoverholdelseskulturen (Houlberg
1999). I analysen inddrages derfor en variabel, der måler det gennemsnitlige
driftsresultat (og den gennemsnitlige driftsrealiseringsgrad) i årene 2002 til

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 19
NIRAS Konsulenterne A/S
2005. Det kan diskuteres, om denne variabel er udtryk for en strukturel eller en
kulturel forklaring, dvs. om der er videreført nogle økonomiske grundvilkår,
eller om det snarere er normer, der er videreført. Men afsættet for analysen er, at
alle kommuner har behov for at generere et driftsoverskud af en størrelse, som
principielt er uafhængig af, om kommunen har ugunstige vilkår eller ej. Det kan
være vanskeligere i en kommune med ugunstige grundvilkår, men kommunen er
lige så forpligtet til at balancere økonomien som andre kommuner (Baldersheim
2003). Variablen tolkes derfor primært som udtryk for en kulturel forklaringsfaktor,
som udtryk for økonomistyrings- og budgetkultur, og ikke som udtryk
for en strukturel betingelse.
Samtidig forventes det dog, at rige kommuner har nemmere ved at realisere et
godt driftsresultat, ligesom det forventes, at kommuner, der har oplevet et fald i
velstanden, har sværere ved at få budgettet til at hænge sammen og få økonomien
tilpasset de ændrede finansielle muligheder. Dette gælder ikke mindst de
kommuner, der relativt set har tabt på udligningsreformen.
Parallelt hermed er det forventningen, at kommuner med store udgiftsbehov –
og kommuner med stigende udgiftsbehov (Houlberg 1999, KREVI 2008b) – har
sværere ved at skabe et godt driftsresultat. Teoretisk kan det diskuteres, om ændringsmål
eller niveaumål er de mest relevante mål for udgiftsbehov (KREVI
2008b). Umiddelbart vil man forvente, at forskelle i udgiftsbehovenes niveau vil
kunne give sig udslag i forskelle i realiseret driftsresultat, mens et mål for ændringer
i udgiftsbehov vil være mere relevant som forklaring på forskelle i
driftsrealiseringsgrad. Men dels afhænger det realiserede driftsresultat af driftsrealiseringsgraden
og kan som sådan også forventes at være påvirket af ændringer
i udgiftsbehov (KREVI 2008b), dels vil en række udgiftsbehov også kunne
påvirke driftsrealiseringsgraden, selvom der ikke sker ændringer i brugergruppens
størrelse − for eksempel i kraft af, at det kan være vanskeligt at budgettere,
hvor meget hver enkelt modtager vil påvirke kommunens økonomi. Budgettet
kan med andre ord godt vælte, selvom der ikke kommer flere sager, men ved, at
de sager, der er, bliver dyrere end forventet. Det gælder for eksempel sager vedrørende
sygedagpenge og sager vedrørende udsatte børn og unge, som begge er
typer af sager, det har været vanskeligt at styre økonomisk for de nye kommuner.
I den sidste ende er det et empirisk spørgsmål, om det er ændringsmål eller
niveaumål, der bidrager mest til at forklare forskelle i kommunernes driftsresultater.
I analysen inddrages derfor både ændrings- og niveaumål 7 .
7 Dette gælder dog ikke for de samlede udgiftsbehov, som de opgøres af Velfærdsministeriet. På
grund af udligningsreformen og de ændrede udligningskriterier kan dette mål ikke beregnes som
ændringsmål. Jævnfør desuden bilag 1, hvor samtlige uafhængige variable er listet.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 20
NIRAS Konsulenterne A/S
Som udgangspunkt forventes det, at store kommuner vil skabe et bedre resultat
end mindre kommuner (Houlberg og Jeppesen 2006) i kraft af en større grad af
professionalisme og et stort og dermed mindre sårbart budget (Houlberg 1999). I
den udstrækning, stordriftsfordele kan være knyttet til det forhold, at borgerne
bor tæt sammen i store byer, undersøges det desuden, om urbaniseringsgrad
(Houlberg 2000) og/eller befolkningstæthed (KREVI 2008b) i højere grad end
kommunestørrelse påvirker driftsresultatet. Uafhængigt af, om kommunen er
stor eller lille, er det dog en grundlæggende præmis, at kommunen må sætte
tæring efter næring, og at store urbaniserede kommuner derfor nok har nogle
teoretiske stordriftsfordele, men at disse ikke nødvendigvis omsættes i bedre
driftsresultater, da også små rurale kommuner har behov for at skabe et tilstrækkeligt
driftsresultat.
Med hensyn til betydningen af, om der er tale om en sammenlagt kommune eller
ej, er der modsatrettede forventninger. På den ene side kan man argumentere for,
at de nye sammenlagte kommuner er blevet større og mere professionelle og
derfor har mere økonomistyringskapacitet. På den anden side er analysen foretaget
på data for det første år efter sammenlægningen, hvor de sammenlagte
kommuner ikke bare stod over for en organisatorisk og styringsmæssig udfordring
i forbindelse med sammenlægningen, men også skulle igennem en mere
kompleks budgetlægning med harmonisering af de sammenlagte kommuners
udgifts- og skatteniveauer. Sammenlægningsudfordringen forventes i dette første
år efter kommunalreformen at fylde mere end professionaliseringsgevinsten,
og den samlede forventning er derfor, at de sammenlagte kommuner realiserer
dårligere driftsresultater end de fortsættende – og er dårligere til at overholde
budgettet.
Endelig forventes det, at kommuner med relativt mange arbejdermandater i
kommunalbestyrelsen vil have et mere lempeligt syn på tillægsbevillinger
(Houlberg 1999) og dermed i højere grad overskride budgettet og realisere et
dårligere driftsresultat.
Disse hypoteser testes i en analyse af de nye kommuners driftsresultat og driftsrealiseringsgrad
i 2007. Men først analyseres udviklingen fra 2000 og frem til de
nye kommuners første år.
Da den multivariate analyse kun gennemføres på data fra et år er det ikke muligt
at analysere, om de valgcykliske effekter i de gamle kommuner (Houlberg 1999;
Serritslew 2005; Houlberg og Jeppesen 2006; KREVI 2008b) er videreført i de
nye kommuner. Dette kan kun tiden vise.
Det bemærkes, at der ikke i analyserne har været mulighed for systematisk at
tage højde for de decentrale institutioners adgang til at overføre midler fra et år

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 21
NIRAS Konsulenterne A/S
til et andet. En mulig forklaring på et dårligt driftsresultat – og et dårligere
driftsresultat end budgetteret – kan således være, at de decentrale institutioner
har sparet op og brugt af de opsparede midler i det pågældende år.
4.3 Budgetteret og realiseret driftsresultat 2000-2006 for de gamle kommuner
I den gamle kommunale struktur har der i perioden 2000-2006 været en utvetydig
tendens til, at overskuddet på den ordinære drift er blevet mindre og mindre,
samtidig med at kommunerne i stigende grad har haft svært ved at realisere det
driftsresultat, de har budgetteret med.
Figur 4-2: Driftsresultat pr. indbygger 2000-2006, 270 kommuner (2007-priser)
Kr. pr. indbygger
Driftsresultat 2000 - 2006, 270 kommuner (2007-priser)
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Regnskab 1035 402 891 654 552 51 136
Budget 1236 963 869 1053 1092 664 133
Note: Driftsresultatet er beregnet som uvægtet gennemsnit. N = 270 kommuner.
Det faldende driftsresultat er et væsentligt problem for kommunerne, idet det
medfører et begrænset rum til afdrag på lån, investeringer og opsparing, og
kommunerne har derfor bragt sig i en meget ugunstig situation forud for kommunalreformen
i 2007. Periodens absolutte lavpunkter findes i de to sidste år før
kommunalreformen, hvor kommunerne gennemsnitligt kun realiserer et driftsresultat
på mellem ca. 50 og 140 kr. pr. indbygger, hvilket må betegnes som værende
ekstraordinært lavt og langt fra det økonomisk gode resultat.
Samtidigt er det bemærkelsesværdigt, at der er så stor en forskel mellem de
budgetterede og de realiserede driftsresultater. Med undtagelse af år 2002 og
2006 overbudgetterer kommunerne driftsresultatet i alle årene, hvilket tyder på,

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 22
NIRAS Konsulenterne A/S
at kommunerne generelt set har haft vanskeligt ved at styre og tilpasse økonomien
i løbet af de enkelte år. De realiserede driftsresultater er, med undtagelse af
år 2002 og 2006, mellem 200 og 600 kr. pr. indbygger lavere end forventet,
hvilket vidner om et overoptimistisk budgetresultat og/eller en mangelfuld økonomistyring.
Årsagen til, at lige netop 2005 og 2006 adskiller sig markant fra de øvrige år
med hensyn til at være driftsresultatsmæssige lavpunkter, skal nok søges i det
forhold, at sammenlægningskommunerne ikke har haft et højt driftsresultat
øverst på deres dagsorden. Derimod har de sandsynligvis i højere grad haft et
rationale om at bruge de eksisterende penge på kommunens oprindelige indbyggere
frem for at bringe en stor opsparing med ind i den nye storkommune
(Blom-Hansen 2007).
Det er dog også iøjnefaldende, at det budgetterede driftsresultat – om end beskedent
– i 2006 faktisk blev realiseret. Dette skal naturligvis ses i lyset af den
nationale styring i form af ”Thors hammer”, der betød at kommunerne individuelt
ville blive straffet økonomisk, hvis de ikke overholdt budgetterne.
Fremadrettet er det interessant at se, hvorvidt den samme udvikling vil gøre sig
gældende i den nye kommunale struktur med 98 kommuner, hvilket vil blive
belyst i nedenstående afsnit.
4.4 Budgetteret og realiseret driftsresultat 2000-2008 for de nye kommuner
I nedenstående Figur 4-3 ses det budgetterede og realiserede driftsresultat for 98
kommuner i perioden 2000 til 2008. Figuren viser frem til 2006 i princippet det
samme som Figur 4-2, men i kraft af, at driftsresultatet i Figur 4-3 er baseret på
98 kommuner, er niveauet for den ordinære drift højere. Dette skyldes, at de
store kommuner i årene op til kommunalreformen realiserede større driftsresultater
end de små kommuner, og at de store kommuner tæller mere end de små i
den matematiske sammenlægning af kommunerne, der er sket for årene 2000-
2006. Forholdet mellem det budgetterede og det realiserede overskud på den
ordinære drift følger dog samme mønster som i den tidligere analyse på grundlag
af 270 kommuner, bortset fra i år 2006, hvor det realiserede driftsresultat
langt overstiger det budgetterede.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 23
NIRAS Konsulenterne A/S
Figur 4-3: Driftsresultat pr. indbygger 2000-2008, 98 kommuner (2007 priser) 8
Kr. pr. indbygger
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Driftsresultat 2000-2008, 98 kommuner
(2007 priser)
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Regnskab 1264 655 1115 847 799 304 673 730
Budget 1405 1149 1044 1214 1276 883 261 989 1252
Note: Driftsresultatet er beregnet som uvægtet gennemsnit. N = 95 kommuner.
Siden driftsresultatets lavpunkt i 2005 er det i den nye kommunale struktur stigende
i 2007. Overskuddet på den ordinære drift er dog alligevel mindre end de
første år efter årtusindskiftet, idet det gennemsnitligt kun er på omkring 700 kr.
pr. indbygger. Driftsresultatet på 730 kr. pr. indbygger i 2007 skal således sammenholdes
med, at kommunernes gennemsnitlige afdragsudgifter i 2007 ligger
på samme niveau. Driftsresultatet i 2007 genererer med andre ord ikke et overskud,
der i sig selv vil kunne bidrage til nye investeringer eller styrkelse af kassebeholdningen.
Derudover er det interessant, at kommunerne i både 2007 og 2008 har budgetteret
med et forholdsvis højt driftsresultat. Kommunerne har efter kommunalreformen
lagt budgetter med større resultatambitioner end det, der kendetegnede
de sidste to år før kommunalreformen. I den forstand går det driftsambitionsmæssigt
den rigtige vej. I 2007 var kommunerne dog ikke helt i stand til at realisere
det budgetterede driftsresultat, og i det lys kan man have en berettiget tvivl
om, hvorvidt kommunerne er i stand til i 2008 at realisere det budgetterede
driftsresultat på over 1.200 kr. pr. indbygger. Der er trods alt et stort spring fra et
realiseret driftsoverskud på 700 kr. pr. indbygger i 2007 til et forventet overskud
på mere end 1.200 kr. pr. indbygger i 2008.
8
København, Frederiksberg og Bornholm er ikke med i tabellen. Derfor adskiller driftsresultatet
i 2007 sig fra den tidligere Tabel 4-1

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 24
NIRAS Konsulenterne A/S
I forbindelse med kommunalreformen er det naturligvis interessant, om de
sammenlagte kommuner som forventet har haft sværere end de fortsættende ved
at realisere et godt driftsresultat og leve op til det budgetterede driftsresultat.
Dette er illustreret i nedenstående Figur 4-4.
Figur 4-4: Driftsresultat pr. indbygger 2000-2008 for sammenlagte og fortsættende kommuner
(2007 priser)
Kr. pr. indbygger
Driftsresultat 2000 - 2008, fordelt på sammenlagte og
fortsættende kommuner (2007 priser)
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Regnskab-Sammenlagte 1077 407 835 583 497 126 354 516
Regnskab-Fortsættende 1688 1219 1752 1450 1485 709 1399 1216
Budget-Sammenlagte 1206 971 869 1044 1057 779 212 976 1264
Budget-Fortsættende 1858 1553 1444 1600 1774 1119 375 1020 1225
Note: Driftsresultatet er beregnet som uvægtet gennemsnit. N = 66 sammenlagte og 32 fortsættende
kommuner.
Som det ses i Figur 4-4, har de fortsættende kommuner både i budget og regnskab
et større overskud på den ordinære drift end de sammenlagte kommuner.
Den eneste undtagelse er budgettet for 2008, hvor de sammenlagte kommuner
har marginalt højere resultatambitioner end de fortsættende kommuner.
Tendensen med regnskabsmæssigt faldende driftsresultat er frem til 2006 nogenlunde
identisk for de fortsættende og de sammenlagte kommuner. Niveauet er
blot forskelligt, idet de fortsættende kommuner i hele perioden har realiseret et
bedre driftsresultat end de nu sammenlagte kommuner. I de sidste år inden
kommunalreformen blev forskellen mellem de sammenlagte og de fortsættende
kommuners budgetterede driftsresultat mindre og mindre, og efter kommunalreformen
ligner de sammenlagte kommuners budgetterede driftsresultater til forveksling
de fortsættende kommuners. Det samme gælder dog indtil videre ikke
for de realiserede driftsresultater, hvor de fortsættende kommuner var i stand til
at realisere et driftsresultat på 1.200 kr. pr. indbygger i 2007, mens de sammen-

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 25
NIRAS Konsulenterne A/S
lagte kommuner kun realiserede lidt over 500 kr. pr. indbygger. De sammenlagte
kommuner har med andre ord haft betydeligt sværere end de fortsættende ved
at realisere det budgetterede driftsresultat. I dette lys er det tvivlsomt, om de
sammenlagte kommuner i regnskabet for 2008 kan leve op til de høje forventninger
i budgettet for 2008.
Efter at have set på driftsresultatet fordelt på de sammenlagte og de fortsættende
kommuner kan det konkluderes, at de fortsættende kommuner før som efter
kommunalreformen realiserer et større overskud på den ordinære drift end de
sammenlagte kommuner.
Figur 4-5 viser kommunernes evne til at overholde budgetterne i perioden 2000
til 2007. Figuren illustrerer, hvorvidt kommunerne henholdsvis overbudgetterer
indtægterne eller underbudgetterer udgifterne, samt hvorvidt de overbudgetterer
deres driftsresultater i perioden.
Figur 4-5: Overholdelse af budgetter 2000-2007
kr. pr. indbygger
Overholdelse af budgetter.
Indtægter, udgifter og driftsresultat 2000-2007,
nye kommuner (2007-priser)
1200
1000
800
600
400
200
0
-200
-400
-600
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Overbudgettering af indtægter -278 -364 -338 -160 -102 51 -439 -153
Underbudgettering af udgifter 520 971 371 643 672 574 62 571
Overbudgettering af driftsresultat
(ekskl. renter)
242 607 33 483 569 625 -377 418
Note: Data er beregnet som uvægtet gennemsnit. N = 95 kommuner
Hvis kommunerne overbudgetterer deres indtægter, vil det sige, at regnskabsresultatet
er mindre end det budgetterede. Som det ses i Figur 4-5, er overbudgetteringen
negativ i alle årene, med undtagelse af år 2005, hvilket vil sige, at regnskabsresultatet
på indtægtssiden blev større end det forventede. Der er altså gen-

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 26
NIRAS Konsulenterne A/S
nem det meste af perioden kommet flere indtægter ind, end kommunerne har
forventet.
På udgiftssiden er der tale om underbudgettering, hvis udgifterne i regnskabet
viser sig at være større end de budgetterede udgifter. Som det ses i Figur 4-5, har
kommunerne gennemsnitligt underbudgetteret deres udgifter i alle årene i perioden,
hvilket betyder, at de faktiske udgifter i regnskabet har været større end
forventet. Samlet set resulterer underbudgetteringen af udgifterne i, at driftsresultatet
overbudgetteres i hele perioden, med undtagelse af år 2006 hvor kommunerne,
som følge af Thors hammer, har været mere påpasselige med at overholde
deres udgiftsbudget.
4.5 Strukturelle forklaringer på forskelle i kommunernes driftsresultat 2007
Efter deskriptivt at have set på, hvordan kommunernes driftsresultater har udviklet
sig i forbindelse med kommunalreformen, vil der i dette afsnit blive foretaget
regressionsanalyser af kommunernes realiserede driftsresultater i 2007 såvel
som af driftsrealiseringsgraden.
Det er formålet at analysere, om de sammenlagte kommuner adskiller sig fra de
fortsættende kommuner med hensyn til de resultatmæssige driftsambitioner i
budgettet for 2007 – og evnen/viljen til at realisere det budgetterede driftsresultat
– eller om det budgetterede og realiserede driftsresultat i højere grad påvirkes
af, om der er tale om en stor eller lille kommune, en kommune i stabile eller
turbulente omgivelser osv. Den overordnede analysemodel er tidligere præsenteret
i Figur 4-1.
I Tabel 4-2 præsenteres resultaterne af en række regressionsanalyser 9 af kommunernes
driftsresultat pr. indbygger i 2007 10 . Der er lavet fem forskellige modeller,
hvor indbyggertal, kommunesammenlægning og urbaniseringsgrad indgår
på forskellige måder.
9 Inden selve regressionsanalysen er der foretaget en bivariat korrelationsanalyse af driftsresultatet
og driftsrealiseringsgrad pr. indbygger. Denne analyse er vist i bilag 3.
10 Driftsresultatet er korrigeret for Københavns kommune i 2006 og 2007, idet kommunen som
følge af salg af elaktiviteterne i Københavns Energi opnår store renteindtægter i disse år. Ved
beregning af driftsresultatet er der derfor anvendt de budgetterede renteindtægter frem for de
faktiske. Det samme gør sig gældende for Frederiksberg kommune i 2006 som følge af salg af
Frederiksberg Forsynings elsektion.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 27
NIRAS Konsulenterne A/S
Tabel 4-2: Regressionsanalyse af driftsresultat pr. indbygger regnskab 2007 (OLSregression).
Ustandardiserede regressionskoefficienter
Model 1
Indbyggertallogaritmisk
Model 2 Model 3
Indbyg- Komb.
gertalindbyg- grupperet gertal og
sammenlægning
Model 4
Komb.
indbyggertal
og
urbaniseringsgrad
Model 5
Heterogenitet
i sammenlagte
kommuner
Konstant -2.401 ** -2.716 -2.639 * -2.579 * 1.412 *
Ressourcegrundlag pr. indb. 2007 0,020 *** 0,022 *** 0,021 *** 0,024 ***
Vækst i ressourcegrundlag pr. indb. 2005-2007 0,034 *** 0,032 *** 0,033 *** 0,033 ***
Gns. driftsresultat pr. indbygger, 2002-2005 0,338 *** 0,340 *** 0,329 *** 0,322 *** 0,324 **
Vækst i andel sygedagpengemodtagere i alt i
pct. af arbejdsstyrken, 2006-2007
-563,3 *** -573,1 *** -568,8 *** -534,2 *** -475,7 **
Gns. rejsetid pr. indb. til 2.000 medborgere -232,4 *** -246,8 *** -219,0 *** -300,2 *** -373,7 **
Vækst i antal 67+-årige, 2003-2007 -71,3 ***
Sammenlagt kommune -116,2
Lille ø-kommune (inkl. Langeland) 159,9
Kommune med 10.000 - 30.000 indb. -127,2
Kommune med 30.000 - 40.000 indb. -339,4
Kommune med 40.000 - 50.000 indb. ref.
Kommune med 50.000 - 75.000 indb. -128,9
Kommune med 75.000 - 150.000 indb. 22,3
Kommune med over 150.000 indb. 588,5
Sammenlagt kommune med < 30.000 indb. 115,5
Sammenlagt kommune med 30-50.000 indb. -11,0
Sammenlagt kommune med > 50.000 indb. 196,8
Fortsættende kommune med < 30.000 indb. ref.
Fortsættende kommune med 30 - 50.000 indb. 136,9
Fortsættende kommune med > 50.000 indb. 121,3
Kommune med < 30.000 indb. og lav urb.grad ref.
Komm. med 30 - 50.000 indb. og lav urb.grad -229,0
Komm. med > 50.000 indb. og lav urb.grad -450,3
Komm. med < 30.000 indb. og høj urb.grad -714,8 *
Kommune med 30-50.000 indb.+ høj urb.grad -605,3
Komm. med > 50.000 indb. og høj urb.grad -136,3
Antal kommuner der er lagt sammen 94,7
Størrelses-heterogenitet i sammenlagt komm. -25,8
Adj. R 2 43,9 42,1 41,3 44,5 29,4
N
* p

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 28
NIRAS Konsulenterne A/S
Note: København, Frederiksberg og Bornholm er ikke med i analysen, da det ikke er muligt at
beregne væksten i ressourcegrundlaget for disse tre kommuner. Ærø kommune indgår ikke som
sammenlægningskommune i model 5, da heterogenitetsvariablene er baseret på indbyggertallet i
2006, hvor Ærø allerede var sammenlagt.
I den første model, hvor indbyggertallet er testet i logaritmisk form, og hvor kun
signifikante variable inddrages, kan variablene forklare 43,9 procent af variationen
i kommunernes driftsresultat pr. indbygger. Kommunestørrelse (målt logaritmisk)
kommer ikke ind som en signifikant variabel, hvilket betyder, at der
ikke er en lineær størrelseseffekt, hvor driftsresultatet er enten stigende eller
faldende med stigende kommunestørrelse. Det er andre forhold end kommunestørrelsen,
der er afgørende for størrelsen af driftsresultatet i det første år efter
kommunalreformen.
Størst betydning har det, om kommunen er blevet økonomisk bedre eller dårligere
stillet i forbindelse med kommunalreformen. Kommuner, der har tabt på
udligningsreformen eller på anden måde har fået forværret deres ressourcegrundlag
11 fra 2005 til 2007, kommer ud af 2007 med et dårligere driftsresultat
end kommuner, hvis økonomiske grundlag er blevet styrket. Dette peger på, at
kommunerne ikke fuldt ud har omstillet sig til de nye økonomiske realiteter.
Velhavende kommuner har i det hele taget nemmere ved at realisere et godt
driftsresultat end økonomisk dårligere stillede kommuner, idet ikke bare udviklingen
i ressourcegrundlaget, men også ressourcegrundlagsniveauet i 2007 påvirker
driftsresultatet negativt. Det er sværere at få overskud på driften, hvis de
økonomiske grundvilkår er vanskelige. Udfordringen for de vanskeligt stillede
kommuner er, at de har samme behov som andre kommuner for at skabe balance
på driften og sikre grundlaget for fortsat eksistens. Det er ikke fuldt ud sket i
2007.
Resultatmæssigt har sygedagpengeområdet været et vanskeligt styrbart udgiftsområde
i de nye kommuners første leveår og et af de områder, hvor kommunerne
har haft størst problemer med at overholde budgetterne. I analysen slår dette
igennem ved, at væksten i sygedagpengemodtagere påvirker driftsresultatet negativt.
Budgetmæssigt kan der på sygedagpengeområdet både knytte sig usikkerhed
mht., hvordan gruppen af sygemeldte udvikler sig, og hvor længe sygeperioden
varer. I 2007 har ændringen i antallet af modtagere været en styringsmæssig
udfordring, og et stigende antal sygedagpengemodtagere har ført til et
fald i driftsresultatet.
11 Ressourcegrundlaget er et samlet mål for kommunens velstand beregnet på grundlag af beskatningsgrundlag,
udligning og generelle tilskud, øvrige skatter samt nettorente og -afdragsudgifter,
jf. det tekniske appendiks.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 29
NIRAS Konsulenterne A/S
I forbindelse med kommunalreformen blev mange kommuner ikke bare indbyggermæssigt,
men også arealmæssigt meget større. Det ser ud til at have været en
balancemæssig udfordring i reformens første år, idet rejsetidskriteriet 12 , der er et
mål for, hvor spredt kommunens indbyggere bor, er en signifikant forklaringsfaktor.
Jo mere spredt en kommunens indbyggere bor, jo dårligere er driftsresultatet
blevet. Dette indikerer, at der nogle strukturelle og styringsmæssige udfordringer
knyttet til at være en stor kommune med spredt bosætning, f.eks. knyttet
til antallet af rådhuse, servicebutikker, skoler, daginstitutioner, biblioteker og
vejtid i hjemmeplejen. Der knytter sig en række ”storarealsulemper” til at være
en arealmæssigt stor kommune med spredt bosætning, og rejsetidskriteriet er
indført i udligningsordningen for at kompensere for dette. I forhold til driftsresultatet
står kommuner med stor rejsetid dog fortsat over for en styringsmæssig
udfordring, hvis de skal have et driftsresultat på niveau med andre kommuner 13 .
Endelig er det interessant, at det gennemsnitlige driftsresultat i årene 2002-2005
påvirker driftsresultatet i 2007. Det er med andre ord kommuner, der har tradition
fra den gamle struktur for at realisere lave driftsresultater, der også i den nye
struktur realiserer lave driftsresultater. En effekt der vel og mærke slår igennem
efter, at der er taget højde for forskelle i ressourcegrundlag, rejsetid og udviklingen
i antal sygedagpengemodtagere. Dette vidner om, at de nye kommuner har
arvet en budget- og styringskultur fra de gamle kommuner, de er sammenlagt af,
og det gælder både kommuner, der har normer om et højt driftsresultat, og kommuner,
der har normer om lavt driftsresultat. Vi ved fra tidligere (Figur 4-4), at
de sammenlagte kommuner også i den gamle struktur realiserede et dårligere
driftsresultat end de fortsættende kommuner. Når der i analysen i Tabel 4-3 ikke
er signifikant forskel på sammenlagte og fortsættende kommuner, skyldes dette,
at denne forskel bliver opfanget af ”driftsresultatkulturen” i de gamle kommuner,
og derfor i denne sammenhæng tolkes som udtryk for, at de sammenlagte
kommuner har ført en kultur for begrænsede driftsresultater med sig ind i den
nye struktur.
12 Rejsetidskriteriet indgår i den nye udligningsordning og måler i princippet, hvor lang tid det i
gennemsnit vil tage borgerne i en kommune at nå hen til de 2.000 nærmeste medborgere i og
uden for kommunen (Velfærdsministeriet 2008: 28).
13 Modelteknisk er der i analysen den udfordring, at ”rejsetidskriteriet” er stærkt korreleret
(0,762) med størrelsen på kommunens aldersbestemte udgiftsbehov og begge variable derfor
ikke kan indgå i analysen på grund af multikollinaritet. Teoretisk giver det også mening, at høje
aldersbestemte udgiftsbehov fører til et lavere driftsresultat, idet dette kan tolkes som udtryk for,
at der på de store kommunale udgiftsområder (dagtilbud, folkeskole og ældreområdet) er et
efterspørgsels- og forventningspres, som kommuner med store aldersbestemte udgiftsbehov har
vanskeligt ved at modstå og derfor ikke er i stand til at opretholde samme driftsresultat som
andre kommuner. Modellen med rejsetidskriteriet er valgt, fordi denne model samlet set har en
højere forklaringsgrad, nemlig 43,9 procent mod 41,2 procent i modellen, hvor aldersbestemte
udgiftsbehov indgår i stedet for rejsetid.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 30
NIRAS Konsulenterne A/S
Opsummerende kan man sige, at forskelle i driftsresultatet i den nye strukturs
første år kan forklares ved en række strukturelle forhold, således at resultatet
bliver dårligere, hvis en kommune er fattig, er blevet fattigere, borgerne bor
spredt, og antallet af sygedagpengemodtagere har været stigende. Men hertil
kommer, at normerne for, hvad der er et hensigtsmæssigt driftsresultat, er blevet
ført med ind i de nye kommuner.
Model 2-4
I model 2-4 inddrages forskellige kombinationer af variable med hensyn til
sammenlægning, indbyggertal og urbaniseringsgrad. Disse bidrager samlet set
ikke til at forklare yderligere af forskellene mellem kommunernes driftsresultat,
og det er de samme forklaringsfaktorer som i model 1, der slår igennem. Model
2-4 omtales derfor kun summarisk nedenfor.
I model 2 tvinges en grupperet variabel for sammenlægningsstatus og grupperede
variable for kommunestørrelse ind i modellen for at teste for eventuelle Uformede
størrelseseffekter. Kommunestørrelsesvariablene er ikke signifikant
forskellige fra referencegruppen med 40.000-50.000 indbyggere, der var den
kommunestørrelse, der før reformen blev udnævnt til at være den optimale. Der
er dog en indikation af, at kommuner med mere end 150.000 indbyggere i 2007
har realiseret et bedre driftsresultat, men forskellen er ikke statistisk signifikant.
I den tredje model indgår kommunestørrelserne i kombination med, hvorvidt
kommunerne er sammenlagte eller ej. Med tanke for den oprindelige hensigt
med kommunalreformen er det rimeligt at forvente, at de sammenlagte kommuner
med mellem 30.000 og 50.000 indbyggere vil klare sig bedre end de små
fortsættende kommuner, som her er sat som referencegruppe. De forskelle, der
er, er dog så små, at de ikke er statistisk signifikante.
Analysens fjerde model inddrager kommunernes indbyggertal i kombination
med kommunernes urbaniseringsgrad. Igen tvinges disse størrelser ind i modellen
for se, hvorvidt de kan forklare kommunernes driftsresultat i 2007. Resultaterne
af analysen viser, at kommunestørrelse i kombination med urbaniseringsgrad
heller ikke kan bidrage signifikant til forklaringen af kommunernes driftsresultat.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at koefficienterne peger i retning af, at
alle kommunetyperne klarer sig dårligere end referencegruppen, som er de små
kommuner med under 30.000 indbyggere, som samtidigt har en lav urbaniseringsgrad.
Den eneste forskel der er statistik signifikant er, at små urbaniserede
kommuner realiserer et bedre driftsresultat end små ikke urbaniserede kommuner.
For de små kommuner spiller urbaniseringsgraden således en rolle.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 31
NIRAS Konsulenterne A/S
Model 5
I model 5 indgår kun de sammenlagte kommuner. I denne model inddrages to
mål for heterogenitet i de sammenlagte kommuner, nemlig hvor mange kommuner
der indgår i de enkelte sammenlægninger, samt et mål for hvor stor den størrelsesmæssige
spredning er mellem de ”gamle” kommuner i den nye større
sammenlagte kommune. Ingen af variablene er signifikante. Det ser med andre
ord ikke ud til at spille nogen rolle for det realiserede resultat, hvor mange
kommuner der er blevet lagt sammen, og om de har været meget forskellige
mht. størrelse. For de sammenlagte kommuner under ét gælder endvidere, at
hverken ressourcegrundlaget eller væksten i ressourcegrundlaget spiller en rolle
i forhold til driftsresultatet. Omvendt kan det derfor udledes, at det især er de
fortsættende kommuner, der har en særlig udfordring i at tilpasse driftsresultatet
til de økonomiske grundvilkår i form af kommunernes velstand.
Til gengæld ser det ud til, at det for sammenlægningskommunerne har udgjort
en særskilt resultatudfordring, hvis der i en længere årrække har været en vækst
i antal borgere på 67 år og derover.
Opsamlende kan det konkluderes at forskelle i ressourcegrundlag, vækst i ressourcegrundlag,
vækst i andel sygedagpengemodtagere, rejsetid samt det gennemsnitlige
driftsresultat i perioden 2002 til 2005 kan forklare 44 procent af
variationen i driftsresultatet blandt kommunerne. Det kan endvidere konkluderes,
at kommunestørrelse og, hvorvidt kommunen er sammenlagt eller ej, ikke
spiller nogen rolle i forhold til at forklare kommunernes driftsresultat i 2007. De
sammenlagte kommuner har godt nok et dårligere driftsresultat end de fortsættende
kommuner, men det havde de også før reformen. Forskellen mellem sammenlagte
og fortsættende kommuner er ikke signifikant, når der er taget højde
for forskelle i økonomiske grundvilkår, rejsetid, udvikling i antal sygedagpengemodtagere
og de budget- og styringskulturer, der er arvet fra de gamle kommuner.
4.6 Strukturelle forklaringer på forskelle i kommunernes driftsrealiseringsgrad
2007
Efter at have set på, hvad der kan forklare kommunernes driftsresultat i 2007,
vendes blikket nu mod, hvad der kan forklare forskellen mellem det budgetterede
og det realiserede driftsresultat. Er det eksempelvis primært de store kommuner,
som ender op med et mere positivt resultat end forventet, eller er det afgørende
element, hvorvidt det er sammenlagte eller fortsættende kommuner?
Da driftsrealiseringsgraden er beregnet som forskellen mellem det realiserede og
det budgetterede driftsresultat, er der naturligvis en kobling mellem driftsresultatet
og driftsrealiseringsgraden, idet det realiserede driftsresultat til dels er et
produkt af driftsrealiseringsgraden. En kommune kan have budgetteret med et

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 32
NIRAS Konsulenterne A/S
meget ambitiøst driftsresultat og alligevel ende med et godt driftsresultat, selvom
kommunen har vanskeligt ved at realisere budgetambitionerne. Men som
udgangspunkt vil en kommune, der får et dårligere driftsresultat end budgetteret,
alt andet lige også have større sandsynlighed for at realisere et dårligere driftsresultat
end andre kommuner. Som det fremgår af Figur 4-6, er dette i 2007 dog
kun tilfældet for de sammenlagte kommuner.
Figur 4-6: Driftsresultat og driftsrealiseringsgrad pr. indbygger 2007
for sammenlagte og fortsættende kommuner
Driftsresultat pr. indbygger 2007
4000
3000
2000
1000
0
-1000
-2000
-3000
-2000
-1000
0
1000
2000
Driftsrealiseringsgrad 2007 pr. indbygger
3000
Sammenlagt
kommune?
0
1
Fit line for 0
Fit line for 1
R Sq Linear = 0,476
R Sq Linear = 0,023
I Figur 4-6 er sammenhængen mellem driftsresultat og driftsrealiseringsgrad vist
for sammenlagte og fortsættende kommuner. For de sammenlagte kommuner er
der en meget stærk sammenhæng, idet det er de af de sammenlagte kommuner,
som har haft sværest ved at realisere resultatambitionerne, der typisk er endt
med de dårligste driftsresultater. Sammenlægningskommunerne har i budgettet
haft samme resultatambitioner som de fortsættende kommuner (jf. Figur 4-4),
men har ikke været i stand til at realisere de budgetterede driftsresultater.
For de fortsættende kommuner er der kun en meget svag statistisk sammenhæng
mellem driftsresultatet og driftsrealiseringsgraden. De fortsættende kommuner
har været bedre til at overholde budgetterne, og det endelige driftsresultat er for
de fortsættende kommuner i højere grad et produkt af det budgetterede resultat
end af evnen til at overholde budgettet.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 33
NIRAS Konsulenterne A/S
Om de fortsættende kommuner også har været bedre end de sammenlagte til at
realisere budgettet, når der er taget højde for andre strukturelle forhold, undersøges
nærmere nedenfor.
Regressionsanalysen er opbygget på samme måde som i den foregående analyse
af driftsresultatet, og der opereres derfor stadig med fem forskellige modeller.
Analysens resultater kan ses i Tabel 4-3.
Tabel 4-3: Regressionsanalyse af driftsrealiseringsgrad 2007 (forskel mellem realiseret og
budgetteret driftsresultat pr. indbygger) (OLS-regression). Ustandardiserede regressionskoefficienter.
Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5
IndbygIndbygger- Komb. Komb. Heterogertaltalgruppeindbygindbyggergenitet
i
logaritretgertal og tal og ursammenmisksammenbaniselagtelægningringsgradkommuner Konstant 923,6 *** 1.114,3 *** 580,8 1.112,7 ** 4.283 **
Arbejdsløshedsprocent 2007 -212,9 ** -248,0 *** -206,6 ** -218,8 ** -336,3 ***
Andel sygedagpengemodtagere 2007 -140,2 ***
Procentvis vækst i antal 67+-årige, 2003-2007 -72,2 ***
Procentvis vækst i befolkningen 2007-2008 -370,8 **
Sammenlagt kommune -737,4 *** -740,0 *** -785,8 ***
Lille ø-kommune (inkl. Langeland) 278,2
Kommune med 10.000 - 30.000 indbyggere -302,9
Kommune med 30.000 - 40.000 indbyggere -393,1
Kommune med 40.000 - 50.000 indbyggere ref.
Kommune med 50.000 - 75.000 indbyggere 138,9
Kommune med 75.000 - 150.000 indbyggere -39,7
Kommune med > 150.000 indbyggere 189,2
Sammenlagt komm. med < 30.000 indb. -270,6
Sammenlagt komm. med 30-50.000 indb. -535,3 *
Sammenlagt kommune med > 50.000 indb. -338,3
Fortsættende kommune med < 30.000 indb. ref.
Fortsættende kommune med 30-50.000 indb. 351,7
Fortsættende kommune med > 50.000 indb. 728,8 *
Komm. med < 30.000 indb. og lav urb.grad ref.
Komm. med 30 - 50.000 indb. og lav urb.grad -196,6
Komm. med > 50.000 indb. og lav urb.grad -346,2
Komm. med < 30.000 indb. og høj urb.grad -600,0
Komm. med 30-50.000 indb. og høj urb.grad -249,9
Komm. med > 50.000 indb. og høj urb.grad 195,9
Antal kommuner der er lagt sammen -7,1
Størrelses-heterogenitet i sammenlagt komm. 154,9

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 34
NIRAS Konsulenterne A/S
Adj. R 2 13,5 11,3 12,4 14,0 31,5
N
* p

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 35
NIRAS Konsulenterne A/S
den kommunestørrelse, der før kommunalreformen blev udnævnt til den optimale,
der har haft sværest ved at realisere det budgetterede driftsresultat. Dette kan
der være mange bagvedliggende forklaringer på, men det kan ikke udelukkes, at
en af forklaringer er, at den sammenlægningsgevinst, disse kommuner har været
stillet i udsigt indtil videre, ikke har indfundet sig så automatisk, hurtigt og let
som forventet.
For de sammenlagte kommuner alene i model fem gælder, at yderligere tre variable
bidrager til at forklare forskelle i driftsrealiseringsgraden. For det første at
en høj andel sygedagpengemodtagere på samme måde som en høj arbejdsløshedsprocent
14 har gjort det vanskeligere for kommuner at realisere det budgetterede
driftsresultat. For det andet bidrager demografisk turbulens i form af en
flerårig vækst i antallet af 67+-årige og en befolkningsvækst i løbet af budgetåret
til, at driftsrealiseringsgraden bliver forringet. Befolkningstilvækst bidrager
med andre ord til at gøre det vanskeligere for de nye kommuner at styre økonomien,
ligesom en øget gruppe af 67+-årige i kombination med nye genoptræningsopgaver
på ældreområdet har været en udfordring for de nye kommuners
budgetoverholdelse. Samlet set kan 31,5 procent af variationen i de sammenlagte
kommuners driftsrealiseringsgrad forklares med afsæt i demografisk ustabilitet
og andelen af sygedagpengemodtagere og arbejdsløse. Forklaringsgraden på
31,5 betyder, at forskellene i de sammenlagte kommuners driftsrealiseringsgrad
i langt højere grad kan henføres til nogle strukturelle forklaringer end det, der
gælder for kommunerne under ét (hvor forklaringsgraden er 13,5 procent).
Derudover antyder model fem, at jo større spredningen er mellem kommunerne i
sammenlægningen, jo bedre er de til at leve op til at realisere det budgetterede
driftsresultat. Dette kan muligvis hænge sammen med, at der inden for spredningen
i de sammenlagte kommuner er en stor kommune, som primært sætter
dagsordenen. Men sammenhængen er ikke statistisk signifikant.
Sammenfattende kan det konkluderes, at de sammenlagte kommuner har haft
signifikant sværere end de fortsættende kommuner ved at leve op til det driftsresultat,
de havde budgetteret med. Sammenlagte kommuner havde i kommunalreformens
første år samme driftsambitioner som fortsættende kommuner – men
de realiserede det i signifikant lavere grad. Særligt har det været vanskeligt for
de sammenlagte kommuner at tage budgetmæssig højde for tilvækst i befolkningen
og i ældregruppen i særdeleshed, ligesom det har været en styringsmæssig
udfordring for såvel sammenlagte som fortsættende kommuner at håndtere de
arbejdsmarkedspolitiske opgaver knyttet til at have mange arbejdsløse og sygedagpengemodtagere.
14 I analysen af de sammenlagte kommuner er der ikke problemer med, at arbejdsløshedsprocent
og andel sygedagpengemodtager samvarierer og ikke kan indgå i samme analysemodel.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 36
4.6.1 Decentrale institutioners adgang til at overføre midler som forklaring på
problemer med at realisere det budgetterede driftsresultat
En kommunes decentralisering af kompetencer til kommunens institutioner udgør
en udfordring for kommunens økonomistyring og kan være en væsentlig
forklaring på, at en kommune i et givet år har vanskeligere ved at realisere det
budgetterede driftsresultat end andre kommuner. Rammerne for og indholdet i
decentraliseringen varierer fra kommune til kommune, men indebærer typisk, at
institutionerne i en eller anden udstrækning har mulighed for at overføre midler
fra et budgetår til et andet, for eksempel ved at opspare midler i nogle år og bruge
de opsparede midler i andre år og/eller gennem mulighed for at låne og forbruge
midler fra kommende års budget. Hvis de decentrale institutioner vælger
at opspare midler i et år, vil kommunerne alt andet lige synes at realisere et bedre
driftsresultat end forventet i det pågældende år, da en del af de budgetterede
udgifter ikke bruges i det aktuelle år. Omvendt vil det påvirke kommunernes
driftsrealiseringsgrad negativt, hvis de decentrale institutioner bruger af opsparede
midler eller låner fra det følgende års budget, da udgifterne dermed vil blive
regnskabsført som ekstraudgifter i det aktuelle år frem for i det år, hvor de er
budgetlagt.
NIRAS Konsulenterne A/S
Desværre er det ikke muligt i det kommunale budget- og regnskabssystem at
hente oplysninger om de decentrale institutioners overførsler af midler fra år til
år, og det er derfor ikke muligt at lave en systematisk undersøgelse af, i hvilken
udstrækning forskelle i kommunernes driftsrealiseringsgrad skyldes de decentrale
institutioners adfærd – og dermed forhold, der som udgangspunkt ligger uden
for rammerne af den kommunale økonomistyring.
KL har imidlertid i 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om institutionernes
økonomiske frihedsgrader i de 98 nye kommuner, herunder institutionernes
adgang til at overføre midler fra et år til et andet, og i hvilken udstrækning
institutionerne har gjort brug af denne adgang i 2007. KL har velvilligt
stillet dataene fra denne undersøgelse til rådighed.
Spørgeskemaet er besvaret af 74 kommuner og omhandler skole-, dagpasnings-
og ældreområdet. Spørgsmålene er opdelt på de tre udgiftsområder, og der indgår
ikke spørgsmål om den samlede overførsel for alle kommunernes institutioner
under ét. Svarkategorierne er endvidere afkrydsninger i intervaller (ingenting,
< 3 procent, 3-6 procent og > 6 procent), og der er ikke spurgt til brug af
midler fra tidligere år. Datagrundlaget muliggør derfor ikke en eksakt vurdering
af institutionernes samlede overførsler, men kan bruges til at give en indikation
af, om daginstitutioners, skolers og ældreinstitutioners overførsler mellem 2007
og 2008 har påvirket kommunernes driftsrealiseringsgrad i 2007.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 37
NIRAS Konsulenterne A/S
I analysen inddrages i alt seks spørgsmål fra KL’s undersøgelse, fordelt på to
hovedspørgsmål:
1. Hvor meget har institutionerne på henholdsvis skoleområdet, dagpasningsområdet
og ældreområdet samlet set opsparet i 2007 i procent af 2007budgettets
nettodriftsudgifter? (spm. 28, 42 og 56)
2. Hvor meget har institutionerne på henholdsvis skoleområdet, dagpasningsområdet
og ældreområdet samlet set lånt fra 2008-budgettet i 2007 i procent
af institutionernes samlede budget? (spm. 667, 75 og 83)
For alle spørgsmålene gælder, at kommunerne har fire svarmuligheder: Ingen
opsparing/Ingenting, Mindre end 3 procent, Mellem 3 og 6 procent og Mere end
6 procent. Kommunerne må kun angive ét svar. Alle spørgsmålene indgår i analysen
som dummyvariable, hvor de for spørgsmålene om opsparing er opdelt
således, at de sidste to svarmuligheder er lagt sammen, mens det for spørgsmålene
om lån er de tre sidste svarmuligheder, der er sammenlagt 15 . På den måde
kan to typer af variable indgå i analysen fordelt på henholdsvis skole-, dagpasnings-
og ældreområdet, nemlig:
1. Institutionerne har i 2007 opsparet mere end 3 procent af 2007-budgettets
nettodriftsudgifter
2. Institutionerne har i 2007 lånt fra 2008-budgettet
Referencegruppen for de to sæt af variable er i analysen henholdsvis de kommuner,
hvor institutionerne har opsparet mindre end 3 procent, og de kommuner,
hvor institutionerne ingenting har lånt.
15 Årsagen til, at intervallerne er opdelt på denne måde, er, at meget få kommuner har lånt mere
end 3 procent af næste års budget, hvilket betyder, at det ikke giver mening at analysere på så få
cases, mens antallet af kommuner, som har opsparet mere end 3 procent, analysemæssigt er
mere hensigtsmæssigt, hvorfor distinktionen for disse spørgsmål er opretholdt.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 38
NIRAS Konsulenterne A/S
Der er gennemført en regressionsanalyse svarende til model 1 i Tabel 4-3, hvor
de seks dummyvariable vedrørende decentrale institutionernes muligheder for at
overføre midler indgår. De signifikante variable er vist i Tabel 4-4.
Tabel 4-4: Decentrale institutioners indflydelse på driftsrealiseringsgraden 2007
Ustandardiserederegressionskoefficienter
Konstant 221,8
Signifikans
Sammenlagt kommune -712,1 ***
Institutionerne på dagpasningsområdet har i 2007
samlet set opsparet mere end 3 procent i procent
af 2007-budgettets nettodriftsudgifter
Institutionerne på dagpasningsområdet har i 2007
lånt fra 2008-budgettet
Adj. R 2 = 25,2 procent
N = 74
490,2 **
-654,6 ***
Institutionerne på dagpasningsområdet har igennem deres overførsler af midler
haft signifikant betydning for driftsrealiseringsgraden i 2007, mens overførselsadgangen
på skole- og ældreområdet ikke har haft betydning i 2007.
Fortegnene i Tabel 4-4 svarer til forventningerne, idet de kommuner, hvis institutioner
har lånt penge fra 2008-budgettet, har realiseret et dårligere regnskabsresultat
end forventet. Omvendt har de kommuner, hvor institutionerne har opsparet
mere end 3 procent af 2007-budgettet, et bedre regnskabsresultat end forventet
i forhold til de kommuner, hvor institutionerne ikke har opsparet midler
eller har opsparet mindre end 3 procent. For 2007 kan det derfor konkluderes, at
de decentrale daginstitutioners adgang til at overføre midler fra et år til et andet
havde betydning for kommunernes evne til at realisere de forventede budgetresultater.
Hvis institutionerne opsparer midler, forbedres driftsrealiseringsgraden,
mens den omvendt forringes, når institutionerne vælger at bruge mere end deres
budget i det pågældende år.
Når der tages højde for institutionernes brug af adgangen til at overføre midler
fra et budgetår til et andet, stiger forklaringsgraden fra 13,5 procent i Tabel 4-3
til 25,2 procent i nærværende analyse. Dertil skal dog siges, at antallet af kommuner
som følge af svarprocenten i spørgeskemaet er væsentligt lavere, nemlig
74 i forhold til tidligere 98. Men analysen viser, at inkluderingen af institutionernes
overførsel af midler øger forklaringsgraden betydeligt, og analysen bidrager
dermed til en forståelse af, at institutionernes overførsel af midler ideelt
set bør indgå i en vurdering af kommunernes evne til at realisere de budgettere-

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 39
NIRAS Konsulenterne A/S
de driftsresultater. Dette er dog ikke muligt på grundlag af budget- og regnskabssystemet,
og indeværende analyse udgør af flere grunde kun et første pejlemærke
på betydningen af institutionernes overførsel af midler fra år til år:
• Der er tale om surveydata, og der indgår kun svar fra 74 af de 98 kommuner
• Der er ikke mulighed for at beregne den samlede overførsel af midler for alle
kommunens institutioner, da spørgsmålene er opdelt på dagpasning, skoler
og ældreinstitutioner, og svarkategorierne er opdelt på intervaller.
• Spørgsmålene dækker institutionernes opsparing i 2007 og eventuelle lån fra
2008-budgettet, men der indgår ikke oplysninger om eventuelt forbrug af
opsparede midler fra tidligere år
• 2007 kan være et atypisk år, da kommunerne i 2006 ville blive straffet for at
overskride budgetterne (jf. ”Thors hammer”) og derfor i mange tilfælde
valgte at indefryse institutionernes opsparinger i 2006 eller appellere til institutionerne
om ikke at bruge af deres opsparing i 2006. Dette kan meget
vel have ført til, at institutionernes brug af opsparede midler har været ekstraordinært
stort i 2007 − både på grund af udskudte projekter fra 2006 og af
mere psykologiske grunde, idet ”indefrysningen” i 2006 reducerer tilliden
til, at opsparede midler fremtidigt kan disponeres af institutionen, og nogle
institutioner kan derfor have valgt at bruge deres opsparing, ”mens de kan”.
Vender vi med disse forbehold in mente tilbage til Tabel 4-4, så bemærkes det –
efter kontrol for daginstitutionernes overførsler – at arbejdsløshedsprocenten
ikke længere indgår signifikant i analysen. I de 74 kommuner er det således ikke
forhold omkring arbejdsløse, der har påvirket driftsrealiseringen, men i højere
grad daginstitutionernes overførsler af midler fra år til år.
Fortsat er spørgsmålet om sammenlægningsstatus signifikant, idet de sammenlagte
kommuner – også efter kontrol for de decentrale institutioners overførsler
– har en driftsrealiseringsgrad, der er mere end 700 kr. lavere pr. indbygger end i
de fortsættende kommuner. Dette er på linje med den tidligere analyse i Tabel
4-3, men understreger, at de sammenlagte kommuner i forbindelse med sammenlægning,
opbygning af ny ledelse og organisation, harmonisering af serviceniveauer,
nye opgaver osv. har stået over for ganske betydelige økonomistyringsudfordringer
i den nye strukturs første år.
Det nye i analysen er, at de decentrale institutioners adgang til at overføre midler
mellem to budgetår udgør en væsentlig udfordring for kommunens økonomistyring
og evne til at realisere det driftsresultat, der budgetteres med − uanset
om kommunen er sammenlagt eller ej.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 40
5. OPSUMMERING OG PERSPEKTIVERING
NIRAS Konsulenterne A/S
I de sidste to år op til kommunalreformen nåede kommunernes driftsresultat ned
på et historisk lavpunkt, ikke mindst i kommuner på vej til at blive sammenlagt.
De nye kommuner havde derfor vanskelige økonomiske vilkår fra starten og
stod foran store økonomistyringsudfordringer efter flere år med skattestop på
den ene side og en stigende grad af mangelfuld tilpasning af driftsudgifterne på
den anden. Hertil kommer de ledelsesmæssige, organisatoriske og driftsmæssige
udfordringer i forbindelse med den nye struktur i kombination med forventninger
fra Folketing og borgere om, at kommunalreformen fører til forbedringer af
den kommunale service.
Økonomisk set har 2007 således været et vanskeligt og turbulent år med sammenlægninger,
nye organisationer, nye opgaver, harmonisering af serviceniveauer,
IT osv. I dette lys må det betegnes som en økonomistyringsbedrift, at
driftsresultatet for kommunerne under ét blev ca. 760 kr. pr. indbygger i 2007.
På trods af fremgangen i forhold til de sidste år i den gamle struktur står de nye
kommuner dog fortsat over for store økonomistyringsudfordringer. Driftsresultatet
i 2007 dækker kun lige akkurat kommunernes afdrag på lån og levner ikke
plads til nye investeringer eller en driftsbaseret styrkelse af de finansielle reserver.
Samtidig dækker det gennemsnitlige resultat over, at de fortsættende kommuner
har realiseret et driftsresultat på 1200 kr. pr. indbygger, mens de sammenlagte
kommuner i gennemsnit har realiseret et resultat på 600 kr. pr. indbygger.
Økonomistyringen har været og er fortsat en stor udfordring i ikke
mindst de sammenlagte kommuner. At økonomistyringsudfordringen i 2007 har
været særlig stor i de sammenlagte kommuner kommer mest markant til udtryk
ved, at de sammenlagte kommuner har haft betydeligt vanskeligere ved at realisere
de budgetterede driftsresultater end de fortsættende kommuner.
I rapporten er gennemført regressionsanalyser af strukturelle forklaringer på
forskelle mellem kommunerne på to økonomistyringsindikatorer:
• Realiseret driftsresultat pr. indbygger 2007
• Driftsrealiseringsgrad pr. indbygger 2007, defineret som forskellen mellem
det realiserede og det budgetterede driftsresultat

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 41
NIRAS Konsulenterne A/S
Resultaterne af de to analyser er opsummeret i Tabel 5-1.
Tabel 5-1: Opsummering af regressionsanalyser af driftsresultat og driftsrealiseringsgrad
16 . (OLS-regression). Ustandardiserede regressionskoefficienter
Driftsresultat pr. indbygger
2007
Driftsrealiseringsgrad
pr. indbygger 2007
Konstant -2401 ** 923,6 ***
Ressourcegrundlag pr. indbygger 2007 0,020 ***
Vækst i ressourcegrundlag pr. indbygger 2005-
2007
Gennemsnitligt driftsresultat pr. indbygger
2002-2005
Vækst i andel sygedagpengemodtagere i alt i
pct. af arbejdsstyrken, 2006-2007
0,034 ***
0,338 ***
-563,3 ***
Arbejdsløshedsprocent 2007 -212,9 **
Gennemsnitlig rejsetid pr. indbygger til 2000
medborgere
-232,4 ***
Sammenlagt kommune -737,4 ***
Adj. R 2 43,9 13,5
N
* p

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 42
NIRAS Konsulenterne A/S
længere en kommunes indbyggerne i gennemsnit har til de nærmeste 2000 borgere
i og uden for kommunen, jo dårligere er driftsresultatet blevet i 2007. De
strukturelle udfordringer fra en spredt bosætning har med andre ord spillet en
aktiv og signifikant rolle i den nye strukturs første år – en udfordring, der ikke
mindst er nærværende i de sammenlagte kommuner.
Vurderet ud fra Tabel 5-1 har status som sammenlagt kommune kun haft signifikant
betydning for driftsrealiseringsgraden. Variablen ”sammenlagt kommune”
har således ikke haft nogen direkte betydning for det realiserede driftsresultat,
når der er taget højde for andre strukturelle forhold. Bag dette billede gemmer
der sig dog et mere komplekst billede af udfordringerne i de sammenlagte
kommuner, idet nogle af variablene samvarierer på tværs af og imellem analyserne
samtidig med, at den strukturelle udfordring fra en spredt bosætning er
større i de sammenlagte end i de fortsættende kommuner. Hvor borgerne i de
fortsættende kommuner i gennemsnit skal bruge 1,7 minutter på at nå til et område
med 2.000 borgere, kræver det i de sammenlagte kommuner i gennemsnit
2,7 minutter (jf. bilag 2).
I Figur 5-1 er sammenhængene for de sammenlagte kommuner illustreret i summarisk
form, og figuren giver dermed et billede af også de mere indirekte effekter
på økonomistyringen af at være en sammenlagt kommune.
Figur 5-1: Økonomistyringsudfordringskompleks for sammenlagte kommuner
Sammenlagt
kommune
Rejsetid ↑
Gennemsnitligt
driftsresultat
2002-2005 ↓
Driftsrealiserings
grad 2007 ↓
Driftsresultat
2007↓
Sammenlagte kommuner har større rejsetid end fortsættende kommuner og har
også bragt en tradition for lavere driftsresultater i de gamle kommuner med ind i
den nye struktur. Begge disse forhold bidrager til, at driftsresultatet i 2007 har
været under pres. Når de sammenlagte kommuner desuden har haft vanskeligere
ved at realisere det budgetterede driftsresultat, bidrager dette også til at skabe et
dårligere driftsresultat i de sammenlagte kommuner. I analysen af driftsresultatet

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 43
NIRAS Konsulenterne A/S
i Tabel 5-1 ”skjules” de sammenlagte kommuners dårligere driftsresultat af, at
der ikke er en signifikant direkte effekt af at være sammenlægningskommune,
når der er taget højde for rejsetid og det gennemsnitlige driftsresultat i 2002-
2005. Men der er en indirekte effekt igennem disse to variable.
Når de indirekte effekter tages med i betragtning, tegner der sig et mere dækkende
og komplekst billede af de aktuelle økonomistyringsudfordringer i de
sammenlagte kommuner. For det første er der en fortsat stor udfordring i at få
hævet driftsrealiseringsgraden, dvs. at sikre en større overensstemmelse mellem
det budgetterede og det realiserede driftsresultat. For det andet ligger der for alle
kommuner en strukturel udfordring i at håndtere det udgiftsmæssige pres fra en
spredt bosætning og en kulturel udfordring i at gøre op med de gamle kommuners
traditioner for beskedne driftsresultater. Både den strukturelle og den kulturelle
udfordring er størst i de sammenlagte kommuner.
Omvendt er tilpasningen til de økonomiske grundvilkår i form af kommunens
velstand en særlig stor udfordring i de fortsættende kommuner. Dette gælder
ikke mindst kommuner, der har fået forringet deres økonomiske grundvilkår i
forbindelse med kommunal- og udligningsreformen.
Vender vi tilbage til Tabel 5-1 er det nok så interessant, hvad der ikke er med i
tabellen, nemlig partipolitiske forhold og kommunestørrelse. Målt på de to økonomistyringsindikatorer
– driftsresultat og driftsrealiseringsgrad – ser det ikke
ud til, at partipolitiske forhold eller kommunestørrelse har haft nogen betydning
i det første år efter kommunalreformen. Kommuner med mange arbejderpartimandater
har hverken været bedre eller dårligere til at styre økonomien i 2007,
ligesom store kommuner hverken har været bedre eller dårligere til at styre økonomien
end små. Når der er taget højde for andre strukturelle forhold, har kommunestørrelsen
ikke haft nogen betydning for kommunernes økonomistyring i
2007.
Blottet for nuancer bidrager de udviklede typologier for kombinationer af kommunesammenlægning,
kommunestørrelse og urbaniseringsgrad ikke til at forklare
forskelle i kommunernes driftsresultat, og kun i få undtagelsestilfælde skiller
en enkelt kategori sig signifikant ud. Dette kan der være flere årsager til:
• Det teoretiske ræsonnement bag typologierne har været forkert, og typologierne
har ingen empirisk relevans
• Med kun 98 kommuner og 6-7 kategorier i hver typologi er der så få kommuner
i hver kategori, at der skal meget store forskelle til, før der er tale om
statistisk signifikante forskelle

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 44
NIRAS Konsulenterne A/S
• Det første år i den nye struktur har været et atypisk og turbulent indkøringsår,
hvor mange lokale forhold har spillet ind, og de strukturelle forskelle
knyttet til kommunestørrelse og urbaniseringsgrad vil først manifestere sig
efter en årrække.
• Det nye kriterium i udligningsordningen, rejsetid til 2000 medborgere, er en
alternativ måde at opgøre bosætningsmønstret i en kommune på og er stærkt
korreleret med urbaniseringsgrad. Når rejsetid indgår som forklarende variabel,
er urbaniseringsgrad ikke længere en relevant variabel.
Om den ene eller den anden af disse forklaringer er mest rigtig, er det ikke muligt
at sige noget om på nuværende tidspunkt, idet der er færre kommuner end
tidligere, og det første år har været et atypisk og turbulent år. I videre analyser
vil typologierne derfor skulle videreudvikles ved at slå kategorier sammen (og
derved miste information) eller analyserne vil skulle følges op, når der foreligger
data for flere år for de nye kommuner. Opfølgende analyser med data for
årene efter 2007 vil endvidere kunne kaste lys over, i hvilken udstrækning kommunalreformens
første år har været et atypisk indkøringsår, og dermed om de
fundne sammenhænge er udtryk for overgangsfænomener eller mere varige forklaringer
på forskelle i de nye kommuners økonomistyring.
I de videre analyser vil det desuden være oplagt at fokusere mere på, hvad der
kendetegner de kommuner, der i 2007 har været normbrydende i den forstand, at
de ikke har bragt normerne om et beskedent driftsresultat fra de gamle kommuner
med ind i den nye kommune. I Figur 5-2 er der indsat en lodret linje ved et
gennemsnitligt driftsresultat på 500 kr. pr. indbygger i årene 2002-2005 samt en
vandret linje ved et driftsresultat på 1000 kr. pr. indbygger i 2007. Øverste venstre
kvadrant indeholder således de kommuner, der i 2007 har realiseret et driftsresultat
på over 1000 kr. pr. indbygger men fra 2002-2005 havde et resultat på
under 500 kr. pr. indbygger. Det drejer sig om i alt 7 sammenlagte kommuner og
4 fortsættende kommuner.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 45
NIRAS Konsulenterne A/S
Figur 5-2: Gennemsnitligt driftsresultat 2002-2005 og driftsresultat 2007
Driftsresultat pr. indbygger 2007
4000
3000
2000
1000
0
-1000
-2000
-2000
0
2000
4000
Gns. driftsresultat pr. indbygger 2002-2005 (2007priser)
Sammenlagt
kommune?
0
1
Fit line for 0
Fit line for 1
R Sq Linear = 0,136
R Sq Linear = 0,033
Hvad er det, de mønsterbrydende kommuner i øverste venstre kvadrant har gjort
for at realisere et driftsresultat på over 1000 kr. i 2007, når de tilbage i den gamle
struktur havde tradition for resultater under det halve? Er resultatet blot udtryk
for, at disse kommuner har været tilsmilet af, at de decentrale institutioner
har opsparet midler i 2007 og derigennem bidraget til et godt driftsresultat, eller
er det udtryk for en bevidst og aktiv økonomistyringsindsats i disse kommuner.
Svaret på disse spørgsmål vil dels kræve viden om, hvad der strukturelt karakteriserer
disse kommuner, men også mere kvalitativ viden om, hvordan de pågældende
kommuner konkret har organiseret og struktureret deres budgetlægning
og økonomistyring. Oplysninger om dette vil kunne bidrage til en mere kvalificeret
viden om, hvilke økonomistyringsnormer, -redskaber og -aktiviteter der
virker i forhold til at realisere gode driftsresultater. En sådan viden vil kunne
danne grundlag for læring og vidensdeling mellem kommunerne og dermed bidrage
til at kvalificere økonomistyringen i de nye kommuner.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 46
6. LITTERATUR
NIRAS Konsulenterne A/S
Baldersheim, Harald (2003). ”Økonomistyring og kommunestruktur: hva påvirker
økonomistyringen?”, i Baldersheim, Harald, Lawrence E. Rose, P.A. Pettersen
& M. Øgård, Er smått så godt? Er stort så flott? Analyser av kommunestrukturens
betydning, kapitel 6, Institutt for statsvitenskap, Universitet i Oslo.
Forskningsrapport 1/2003, Oslo
Binderup, Lisbeth (2003). Styr på kommunens penge, COK - Kommunomuddannelsen,
Kommuneinformation.
Blais, A. et al (1996). “Do Parties Make a Difference? A Reappraisal”, American
Journal of Political Science, Vol. 40, nr. 2, pp 514-20
Blom-Hansen, Jens (2008). ”Municipal amalgamations and Common Pool Problems.
The Danish Local Government Reform in 2007”. Upubliceret.
Blom-Hansen, Jens (2007). ”Pengeafbrænding før lukketid? Om kommunernes
økonomiske dispositioner op mod kommunesammenlægningerne i 2007” i Nielsen,
Vibeke Lehmann & Niels Ploug (red.), Når Politik bliver til virkelighed.
Festskrift til professor Søren Winter, SFI – det nationale forskningscenter for
velfærd
Blom-Hansen, Jens & Kurt Houlberg (2004). ”De dyre kommunesammenlægninger”.
Jyllands-Posten, den 5. april, 1. sektion, side 11.
Elm-Larsen, Rolf (2007). ”Forvaltningsrevision. Begreb, teori og proces”. Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Hansen, Sune Welling (2008). ”Towards Genesis or the Grave. Clashes over the
Coffers and Struggles over the Service in the Face of Local Government Mergers”.
Upubliceret udkast til ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet, Odense

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 47
NIRAS Konsulenterne A/S
Hedenstad,, Magne, Roland Fürst & Are Ropphaugen (1995). Økonomistyring.
Kommunale økonomisystemer og styringsprinsipper, 3. udgave, Kommuneforlaget,,
Oslo.
Houlberg, Kurt & Tim Jeppesen (2006). ”De drilske kommunale budgetter”,
www.krevi.dk
Houlberg, Kurt (2004). "Demokratiske og økonomiske perspektiver ved en ny
kommunal struktur" i Leif Olsen og Nils Groes (red.): Brudstykker eller sammenhæng
- En antologi om forudsætningerne for en offentlig strukturreform,
FOKUS, pp. 64-79
Houlberg, Kurt (2000). ”Kommunale stordriftsfordele – hvor finder vi dem og
hvor store er de?”. København: AKF
Houlberg, Kurt (1999). "Budgetoverskridelsernes anatomi. En analyse af forskelle
i danske kommuners overholdelse af budgetterne” i Nordisk administrativt tidsskrift,
3/1999, pp. 200-232
Indenrigsministeriet (2000). ”Den kommunale struktur. Størrelseseffekter i den
kommunale sektor”, Indenrigsministeriet maj 2000
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. ”Kommunal udligning og generelle tilskud
2008”, København juni 2007
Juul, Thorkild & Henrik Kyvsgaard (2005). ”Kommunens budget – udgifter og
finansiering”. Frederiksberg: Danmarks Forvaltningshøjskole.
KL (2006). Økonomistyring i bevægelse – udfordringer og værktøjer, Kommuneinformation
KL (2007). Kommunernes økonomi 2007, Kommuneinformation
KL (2008). Kommunernes økonomi 2008, Kommuneinformation
Kommunernes Landsforening (1999). ”Nye vinde i den kommunale økonomistyring”.
København: Kommuneinformation.
KREVI (2008a). ”Udfordringer for kommunal økonomistyring”. Det Kommunale
og Regionale Evalueringsinstitut, maj 2008

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 48
NIRAS Konsulenterne A/S
KREVI (2008b). ”Struktur i styringen – strukturelle forklaringer på kommunernes
økonomistyring 1996-2005”. Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut,
september 2008
KREVI (2008c). ”Mere lige end før. Kommunernes økonomiske grundvilkår
2007”. Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, oktober 2008
Kristensen, Thomas Balle (2002). ”Kommunestrukturens konsekvenser – politik,
økonomi eller politisk økonomi?“, i Jens Blom-Hansen, Finn Bruun &
Thomas Pallesen (red.): Kommunale patologier, Århus, Systime, s. 47-67
Lotz, Jørgen (1987). ”Kommunernes finansiering”. Jurist- og økonomforbundet,
3. udgave
Mouritzen, Poul Erik (1991). ”Den politiske cyklus”. Århus: Politica
Mouritzen, Poul Erik (1989). "The Local Political Business Cycle" in Scandinavian
Political Studies, 12, 1989, pp. 37-55
Serritzlew, Søren (2005). Breaking Budgets: “An Empirical Examination of
Danish Municipalities” i Financial Accountability & Management, 21 (4), November
2005, pp. 413-435
Strukturkommissionen (2004). ”Strukturkommissionens betænkning. Bind 1.
Hovedbetænkningen”. Betænkning nr. 1434, Strukturkommissionen januar 2004
Velfærdsministeriet (2009a). ”Kommunal udligning og generelle tilskud 2009”.
Velfærdministeriet juni 2008
Velfærdsministeriet (2009b). ”Budget - og regnskabssystem for kommuner”,
elektronisk udgave på www.im.dk/im/site.aspx?p=2895, tilgået 1. oktober 2008.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 49
NIRAS Konsulenterne A/S
BILAG 1: TEKNISK APPENDIKS
Formålet med det tekniske appendiks er at dokumentere, hvordan variablene er
defineret og operationaliseret. Generelt gælder det, at alle afhængige variable er
beregnet i faste 2007-priser, ud fra følgende akkumulerede deflatorer:
Bilagstabel 1.1: Deflatorer til omregning til faste 2007-priser
År Akkumulerede deflatorer
2000 1,245
2001 1,203
2002 1,173
2003 1,132
2004 1,095
2005 1,065
2006 1,029
2007 1,000
2008 0,968
Kilde: KL’s Pris- og lønskøn til brug for budgetlægning. www.kl.dk.
Note: For 2006-2007 og 2007-2008 er udviklingen baseret på den skønnede udvikling pr. 1. marts 2008.
Der analyseres først og fremmest på det realiserede driftsresultat, der defineres
som forskellen mellem de løbende indtægter og driftsudgifterne. Desuden analyseres
der på driftsrealiseringsgraden, som er forskellen mellem det budgetterede
og det realiserede driftsresultat.
Balancen mellem de løbende indtægter og driftsudgifterne opgøres som det ordinære
driftsresultat. Driftsresultatet defineres som forskellen mellem kommunens
løbende indtægter og de skattefinansierede nettodriftsudgifter og nettorenter
i kr. pr. indbygger.
Ordinært driftsresultat = løbende indtægter – skattefinansierede nettodriftsudgifter og
nettorenter
De kommunale indtægter opgøres som de samlede indtægter i kr. pr. indbygger
fra skatter, statstilskud og det mellemkommunale udligningssystem.
Løbende indtægter = Samlede indtægter fra skatter + tilskud og udligning

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 50
NIRAS Konsulenterne A/S
De konkrete variable er defineret ud fra en række funktioner i det kommunale
budget- og regnskabssystem, som fremgår af det følgende.
Bilagstabel 1.2: Definition af samlede skatter
2000 – 2003 2004 – 2006 2007 – 2008
8.90: Kommunal indkomstskat
8.91: Ejendomsværdiskat
8.92: Selskabsskat
8.93: Anden skat pålignet visse
kommuner
8.94: Grundskyld
8.95: Anden skat på fast ejendom
8.96: Øvrige skatter og afgifter
7.90: Kommunal indkomstskat
7.91: Ejendomsværdiskat
7.92: Selskabsskat
7.93: Anden skat pålignet visse
kommuner
7.94: Grundskyld
7.95: Anden skat på fast ejendom
7.96: Øvrige skatter og afgifter
Kilde: Danmarks Statistik, tabel REG31/REGK31 og BUD32/BUDK32
Bilagstabel 1.3: Definition af tilskud og udligning
7.68.90: Kommunal indkomstskat
7.68.92: Selskabsskat
7.68.93: Anden skat pålignet
visse kommuner
7.68.94: Grundskyld
7.68.95: Anden skat på fast
ejendom
7.68.96: Øvrige skatter og
afgifter
2000 – 2003 2004 – 2006 2007 – 2008
8.80: Udligning og generelle
tilskud
8.81: Udligning og tilskud
vedrørende udlændinge
8.85: Sektorspecifikke udligningsordninger
8.86: Særlige tilskud
8.87: Udligning af købsmoms
7.80: Udligning og generelle
tilskud
7.81: Udligning og tilskud
vedrørende udlændinge
7.85: Sektorspecifikke udligningsordninger
7.86: Særlige tilskud
7.87: Udligning af købsmoms
Kilde: Danmarks Statistik, tabel REG31/REGK31 og BUD32/BUDK32
7.62.80: Udligning og generelle
tilskud
7.62.81: Udligning og tilskud vedrørende
udlændinge
7.62.82: Kommunale bidrag til
regionerne
7.62.85: Sektorspecifikke udligningsordninger
7.62.86: Særlige tilskud
7.65.87: Refusion af købsmoms

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 51
NIRAS Konsulenterne A/S
De kommunale udgifter opgøres som de skattefinansierede nettodriftsudgifter i
kr. pr. indbygger, hvilket vil sige de samlede nettodriftsudgifter fratrukket brugerfinansierede
udgifter og udgifter til ældreboliger.
Skattefinansierede nettodriftsudgifter = Nettodriftsudgifter– brugerfinansierede nettodriftsudgifter
– nettodriftsudgifter til ældreboliger
Nettorenteudgifter = Renteudgifter – renteindtægter
Bilagstabel 1.4: Definition af de skattefinansierede nettodriftsudgifter
Nettodriftsudgifter Brugerfinansierede
udgifter
Udgifter til
ældreboliger
Hovedkonto 0-6, drifts- Hovedkonto 1, drifts- Fra 2000 – 2006:
indtægter fratrukket indtægter fratrukket 5.30: Ældreboliger
statsrefusion
statsrefusion
Fra 2007-2008:
5.32.30: Ældreboliger
Kilde: Danmarks Statistik, Kilde: Danmarks Stati- Kilde: Danmarks Statistik,
tabel REG11/REGK11 og stik, tabel
tabel REG31/REGK31 og
BUD1/BUDK1
REG11/REGK11 og
BUD1/BUDK1
BUD32/BUDK32
Bilagstabel 1.5: Definition af nettorenteudgifter
Dranst 4: Renter
Nettorenteudgifter
7.02 – 7.11: Renter af likvide aktiver
7.14 – 7.19: Renter af kortfristede tilgodehavender
i øvrigt
7.20 – 7.27: Renter af langfristede tilgodehavender
7.50 – 7.61: Renter af kortfristet gæld
7.63 – 7.76: Renter af langfristet gæld
Kilde: Danmarks Statistik, tabel
REG31/REGK31 og BUD32/BUDK32
Note: Nettorenteudgifterne inkluderer ikke renter af udlæg til forsyningsvirksomheder, ligesom
kurstab og kursgevinster heller ikke medtages, da de beløb kan påvirke enkeltkommuners nettorenteudgifter
i betydeligt omfang fra år til år. Renter vedrørende ældreboliger indgår i nettorenteudgifterne,
selvom udgifterne vedr. ældreboliger ikke indgår i driftsresultatet. Dette skyldes, at
disse renter ikke findes separat i Danmarks Statistik. Udgifterne til ældreboliger fratrækkes de
skattefinansierede nettodriftsudgifter, fordi de varierer meget fra kommune til kommune på grund
af forskelle i kommunernes finansiering.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 52
NIRAS Konsulenterne A/S
Bilagstabel 1.6: Definition af uafhængige variable
Uafhængige variable Definition Kilde
Socioøkonomiske forhold:
Udgiftsbehov pr. indbygger, 2008 – indeks Viser kommunernes udgiftsbehov,
hvor hele landet er sat
til 100. Udgiftsbehovet er
beregnet på grundlag af det
skattefinansierede område og
er altså ekskl. det brugerfinansierede
område samt
ældreboliger.
Aldersbestemte udgiftsbehov pr. indbygger
2008 (VFM)
Andel familier i visse boligtyper i pct. af antal
familier 2007 (VFM)
Andel personer med lavindkomst i pct. af
befolkningen 2007 (VFM)
Andel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige
lande i pct. af befolkningen 2007
(VFM)
Andel af de 0-5-årige, der er indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande 2008
Andel af de 6-15-årige, der er indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande 2008
Andel helårsmodtagere af indkomsterstattende
ydelser i pct. af 18+-årige 2006: I alt
Andel modtagere af kontanthjælp 2007
(i pct. af antal 17-66-årige)
Vækst i andel kontanthjælpsmodtagere 2006-
2007
Viser kommunernes aldersbestemte
udgiftsbehov, hvor
hele landet er sat til 100.
Viser andel familier, der den
1. januar 2006 bor i almene
boliger, privat udlejning fra før
1920, privat udlejning med
mangler og sommerhuse, i
pct. af antal familier i alt.
Viser andelen af personer
mellem 18 og 65 år, der i
2006 og i mindst to af de
foregående tre år har haft en
disponibel indkomst på mindre
end 60 procent af medianindkomsten
på landsplan
samt en formue på under
10.000 kr., i pct. af befolkningen.
Viser hvor mange indvandrere
og efterkommere fra ikkevestlige
lande, der er i de
enkelte kommuner, i pct. af
befolkningstallet.
Viser hvor stor en andel af de
0-5-årige, der er indvandrere
og efterkommere fra ikkevestlige
lande.
Viser hvor stor en andel af de
6-15-årige der er indvandrere
og efterkommere fra ikkevestlige
lande.
Viser hvor mange personer
der har været helårsmodtagere
af indkomsterstattende
ydelser i pct. af antal 18-årige
og derover
Viser hvor mange der har
modtaget kontanthjælp i pct.
af 17-66-årige.
Viser væksten i kontanthjælpsmodtagere
fra 2006 til
Bygger på Velfærdsministeriets
opgørelse af behovskriterier
i forbindelse med
beregning af udligning og
tilskud i 2008.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
”Kommunal
udligning og generelle
tilskud 2008”, juni 2007
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
”Kommunal
udligning og generelle
tilskud 2008”, juni 2007,
tabel 4.3.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
”Kommunal
udligning og generelle
tilskud 2008”, juni 2007,
tabel 4.2. og Danmarks
Statistik, tabel FAM44.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
”Kommunal
udligning og generelle
tilskud 2008”, juni 2007,
tabel 4.2. og Danmarks
Statistik, tabel BEF1A07
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
”Kommunal
udligning og generelle
tilskud 2008”, juni 2007,
tabel 4.2. og Danmarks
Statistik, tabel BEF1A07
Integrationsministeriet -
Nøgletal om integration,
www.nyidanmark.dk, tabel
1.5b.
Integrationsministeriet -
Nøgletal om integration,
www.nyidanmark.dk, tabel
1.5b.
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel SAM77 og BEF1A07
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel KONT3, KONT4 og
BEF1A07
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel KONT3, KONT4 og

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 53
NIRAS Konsulenterne A/S
Uafhængige variable Definition Kilde
Andel sygedagpengemodtagere i procent af
arbejdsstyrken 2007
Vækst i andel sygedagpengemodtagere i alt,
i pct. af arbejdsstyrken, 2006-2007
Andel førtidspensionister 2007
(i pct. af 17-66-årige)
Vækst i andel førtidspensionister 2006-2007
(pct. point)
Arbejdsløshedsprocent 2007
2007 i pct. point BEF1A07/BEF1A
Viser hvor mange der har
modtaget sygedagpenge i
procent af arbejdsstyrken
Viser væksten i sygedagpengemodtagere
fra 2006 til 2007
i pct. point
Viser andel førtidspensionister
i pct. af 17-66-årige.
Viser væksten i andel førtidspensionister
fra 2006 til 2007 i
pct. point
Viser antallet af arbejdsløse i
pct. af arbejdsstyrken
Forsørgerbyrdeindeks 2007 Forsørgerbyrdeindekset viser
hvor mange indbyggere i
alderen 0-16 og over 67 år,
der er pr. 100 17-66-årige i
kommunen
Vækst i forsørgerbyrdeindeks 2003-2007 Viser væksten i forsørgerbyrdeindekset
fra 2003 til 2007 i
pct. point.
Andel børn af enlige forsørgere 2007 Viser antal hjemmeboende
børn af enlige forsørgere i
pct. af det samlede antal
hjemmeboende børn
Andel børn og unge anbragt uden for eget
hjem 2007
Vækst i andel børn og unge anbragt uden for
eget hjem 2006-2007
Aldersbetinget plejehjemshyppighed 2008 -
indeks
Viser andel børn og unge
anbragt uden for eget hjem i
promille af 0-18-årige
Viser væksten i andel børn og
unge anbragt uden for eget
hjem fra 2006 til 2007 i pct.
point.
Viser hvor stor en andel af de
ældre i kommunen, der ville
være indskrevet på plejehjem,
såfremt indskrivningsfrekvensen
var som gennemsnittet i
hele landet.
Kommunestørrelse:
Indbyggertal 2007, logaritmisk Viser hvor mange indbyggere
der er i de enkelte kommuner
Areal 2007, logaritmisk Viser hvor geografisk store de
enkelte kommuner er (kvadratkilometer)
Andel indbyggere i byer med over 3000
indbyggere 2008
Viser hvor mange indbyggere
der bor i byer med mere end
3000 indbyggere
Befolkningstæthed 2008, logaritmisk Befolkningstæthed er et
udtryk for hvor tæt befolkningen
bor i kommunen og er
beregnet som antal indbyggere
i kommunen divideret med
kommunens areal.
Gennemsnitlig rejsetid pr. indbygger til 2000
medborgere (VFM)
Den gennemsnitlige rejsetid
for en borger i en kommune
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel SOCDAG og RAS33
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel SOCDAG og RAS33
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel PEN11 og BEF1A07
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel PEN11 og
BEF1A07/BEF1A
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel RU122 og RAS33
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF1A07
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF1A07 og BEF1A
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel FAM44 og FAM111
Kilde: Ankestyrelsen, Tal fra
Ankestyrelsen, tabel ANBR2
og Danmarks Statistik, tabel
BEF1A07
Kilde: Ankestyrelsen, Tal fra
Ankestyrelsen, tabel
ANBR2/GLANBR2 og Danmarks
Statistik, tabel
BEF1A07/BEF1A
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel RES6 og BEF1A07
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF1A07
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF44
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF44
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF44
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
”Kommunal

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 54
NIRAS Konsulenterne A/S
Uafhængige variable Definition Kilde
opgøres som borgerens
rejsetid til de målt i tid 2000
nærmeste medborgere i og
uden for kommunen. Rejsetiderne
opgøres ved at gange
den gennemsnitlige rejsetid til
et område med 2000 medborgere
med kommunens
indbyggertal pr. 1. januar
2007
Demografi:
Andel 0-5-årige 1. jan. 2007 Viser hvor stor en andel de 0-
5-årige udgør af kommunens
indbyggere.
Andel 6-16-årige 1. jan. 2007 Viser hvor stor en andel de 6-
16-årige udgør af kommunens
indbyggere.
Andel 67+-årige 1. jan. 2007 Viser hvor stor en andel de
67+-årige udgør af kommunens
indbyggere.
Procentvis vækst i befolkningen 2003 – 2007 Viser den procentvise vækst i
den samlede befolkning i
kommunen fra 2003 til 2007
Procentvis vækst i antal 0-5-årige 2003 –
2007
Procentvis vækst i antal 6-16-årige 2003 –
2007
Procentvis vækst i antal 67+-årige 2003 –
2007
Velstand og strukturelle forhold:
Ressourcegrundlag pr. indbygger, regnskab
2007
Vækst i ressourcegrundlag pr. indbygger
2005-2007
Viser den procentvise vækst i
antal 0-5-årige i kommunen
fra 2003 til 2007
Viser den procentvise vækst i
antal 6-16-årige i kommunen
fra 2003 til 2007
Viser den procentvise vækst i
antal 67+-årige i kommunen
fra 2003 til 2007
Ressourcegrundlaget er
beregnet som beskatningsgrundlag
plus ”øvrige indtægter”
i form af generelle tilskud,
udligning og tilskud vedr.
udlændinge, sektorspecifikke
udligningsordninger, særlige
tilskud, kommunale bidrag til
regionerne, selskabsskatter,
anden skat pålignet visse
indkomster, anden skat på
fast ejendom, øvrige skatter
og afgifter, refusion af
købsmoms og netto rente- og
afdragsudgifter. ӯvrige
indtægter” omregnes til en
beskatningsgrundlagsværdi
ved at øvrige indtægter er
divideret med det gennemsnitlige
beskatningsniveau for
hele landet og ganget med
100. Det gennemsnitlige
beskatningsniveau for hele
landet er i 2007: 24,58.
Viser væksten i ressourcegrundlaget
pr. indbygger fra
udligning og generelle
tilskud 2008”, juni 2007,
tabel 4.3.
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF1A07
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF1A07
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF1A07
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF1A07 og BEF1A
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF1A07 og BEF1A
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF1A07 og BEF1A
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel BEF1A07 og BEF1A
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel REGK2 og REGK31.
Oplysninger om udskrivningsgrundlag
og grundværdier
stammer fra Indenrigs-
og Sundhedsministeriet.
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel REGK2/REG2 og

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 55
NIRAS Konsulenterne A/S
Uafhængige variable Definition Kilde
2005 til 2007. Ressourcegrundlaget
er i 2005 korrigeret
således, at det så vidt
muligt kan sammenlignes
med ressourcegrundlaget i
2007 på trods af ændringerne
i forbindelse med strukturreformen.
Kommunale bidrag til
regionerne indgår fra og med
2007 i ressourcegrundlaget.
For at skabe sammenlignelighed
mellem 2005 og 2007 er
den budgetterede udgift i
2007 til kommunale bidrag i
regionerne fratrukket ressourcegrundlaget
i 2005. Ydermere
er momsudligningen sat til
nul i 2005. Slutteligt er øvrige
indtægter i både 2005 og
2007 omregnet via det landsgennemsnitligebeskatningsniveau
i 2007.
Ressourcepres budget 2008 – indeks Ressourcepresset viser hvor
store udgiftsbehovene er i
forhold til kommunens ressourcegrundlag.
Jo større
værdi, desto større er udgiftsbehovene
i relation til de
økonomiske muligheder.
Andel arbejderpartimandater valget 2005 Viser hvor stor en andel af
kommunalbestyrelsens mandater,
der er mandater for S,
SF og EL ved kommunalvalget
i 2005
REGK31/REG31. Oplysninger
om udskrivningsgrundlag
og grundværdier stammer
fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel REGK2 og REGK31.
Oplysninger om udskrivningsgrundlag
og grundværdier
stammer fra Indenrigs-
og Sundhedsministeriet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
”Kommunal udligning
og generelle tilskud
2008”, juni 2007
Kilde: Danmarks Statistik,
tabel VALGK3

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 56
NIRAS Konsulenterne A/S
BILAG 2: BIVARIAT ANALYSE AF FORSKELLE MELLEM
SAMMENLAGTE OG FORTSÆTTENDE KOMMUNER
I dette bilag er der en analyse af, hvorvidt der er en signifikant forskel mellem
sammenlagte og fortsættende kommuner i relation til kommunestørrelse samt
demografiske og socioøkonomiske forhold. Analysen ses i nedenstående bilagstabel.
Bilagstabel 2.1: Bivariat analyse af forskelle mellem sammenlagte og fortsættende kommuner
Variable
Gennemsnit Standardafvigelse Signifikans
Socioøkonomiske forhold:
Udgiftsbehov pr. indbygger 2008 –
indeks
Aldersbestemte udgiftsbehov pr.
indbygger 2008 (VFM)
Andel familier i visse boligtyper i
pct. af antal familier 2007 (VFM)
Andel personer med lavindkomst i
pct. af befolkningen 2007 (VFM)
Andel indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande i pct. af
befolkningen 2007 (VFM)
Andel af de 0-5-årige, der er indvandrere
og efterkommere fra ikkevestlige
lande 2008
Andel af de 6-15-årige, der er
indvandrere og efterkommere fra
ikke-vestlige lande 2008
Andel helårsmodtagere af indkomsterstattende
ydelser i pct. af
18+-årige 2006
Andel modtagere af kontanthjælp
2007 (i pct. af antal 17-66-årige)
Vækst i andel kontanthjælpsmodtagere
2006-2007 (pct. point)
Andel sygedagpengemodtagere i
procent af arbejdsstyrken 2007
Vækst i andel sygedagpengemodtagere
i alt, i pct. af arbejdsstyrken,
2006-2007
Andel førtidspensionister 2007
(i pct. af 17-66-årige)
Vækst i andel førtidspensionister
2006-2007 (pct. point)
Sammenlagte
Fortsættende
Sammenlagte
Fortsættende
99,3 102,4 5,3 10,0 *
101,8 99,3 2,3 5,4 ***
21,1 30,3 5,8 15,0 ***
1,2 1,5 0,4 0,76 **
3,4 8,1 1,6 6,2 ***
4,5 10,3 2,2 8,0 ***
4,8 11,7 2,4 9,7 ***
37,9 37,0 4,9 5,3
5,2 5,4 1,3 2,0
1,2 0,8 0,5 0,7 ***
22,8 20,9 1,9 2,7 ***
-0,1 0,0 0,5 0,9
6,9 6,1 1,8 1,9 **
-0,5 -0,3 1,2 0,2

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 57
NIRAS Konsulenterne A/S
Variable
Sammenlagte
Gennemsnit Standardafvigelse
Fortsættende
Sammenlagte
Fortsættende
Signifikans
Arbejdsløshedsprocent 2007 3,0 3,6 1,0 1,5 **
Forsørgerbyrdeindeks 2007 56,9 54,8 3,3 6,9 **
Vækst i forsørgerbyrdeindeks
2003-2007 (pct. point)
Andel børn af enlige forsørgere
2007
Børn og unge anbragt uden for
eget hjem 2007
Vækst i andel børn og unge anbragt
uden for eget hjem 2006-
2007
Aldersbetinget plejehjemshyppighed
2008 - indeks
Kommunestørrelse:
1,4 1,9 1,5 2,2
15,6 19,2 2,6 3,9 ***
12,2 10,9 4,9 4,5
1,0 -0,3 2,1 1,0 ***
98,7 99,2 7,8 19,6
Indbyggertal 2007, logaritmisk 4,7 4,5 0,2 0,5 **
Areal 2007, logaritmisk 2,7 1,7 0,3 0,5 ***
Andel indbyggere i byer med over
3000 indbyggere 2008
Befolkningstæthed 2008, logaritmisk
Gennemsnitlig rejsetid pr. indbygger
til 2000 medborgere (VFM)
Demografi:
49,7 80,6 18,8 31,2 ***
2,0 2,8 0,3 0,7 ***
2,7 1,7 0,9 2,4 ***
Andel 0-5-årige 1. jan. 2007 7,1 7,0 0,8 0,9
Andel 6-16-årige 1. jan. 2007 14,9 14,0 1,1 1,8 ***
Andel 67+-årige 1. jan. 2007 14,2 14,2 2,2 3,3
Procentvis vækst i befolkningen
2003 – 2007
Procentvis vækst i antal 0-5-årige
2003 – 2007
Procentvis vækst i antal 6-16-årige
2003 – 2007
Procentvis vækst i antal 67+-årige
2003 – 2007
Velstand og strukturelle forhold:
Ressourcegrundlag pr. indbygger,
regnskab 2007
Vækst i ressourcegrundlag 2005-
2007
Ressourcepres budget 2008 –
indeks
Andel arbejderpartimandater valget
2005
* p

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 58
NIRAS Konsulenterne A/S
De sammenlagte kommuner adskiller sig signifikant fra de fortsættende kommuner
på en række variable. Blandt de socioøkonomiske variable er det primært
de fortsættende kommuner, som er mest belastet, idet de har en større andel af
eksempelvis familier i visse boligtyper samt andel indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande. Derudover er andelen af børn af enlige forældre markant
større i de fortsættende kommuner, end det er tilfældet i de sammenlagte kommuner.
De sammenlagte kommuner adskiller sig dog fra tendensen i forhold til de aldersbestemte
udgiftsbehov, hvilket kommer til udtryk ved, at de sammenlagte
kommuner har en større andel af 6-16-årige end de fortsættende kommuner. I
forhold til de øvrige demografiske forhold ses det, at de sammenlagte kommuner
har haft en større befolkningsmæssig vækst end de fortsættende kommuner,
idet disse faktisk har oplevet en mindre tilbagegang fra 2003 til 2007.
I forhold til kommunernes velstand ses det, at de fortsættende kommuner er betydeligt
bedre stillet end de sammenlagte kommuner, idet de har 20.000 kr. mere
til rådighed pr. indbygger. Dertil kommer endvidere, at de sammenlagte kommuner
har et større ressourcepres end de fortsættende kommuner, hvilket vil
sige, at de har større udgiftsbehov set i forhold til deres ressourcegrundlag.
Opsamlende kan det derfor konkluderes, at der er væsentlige forskelle mellem
de to nye kommunetyper. Det er således vigtigt at tage højde for disse forhold i
analyserne af forskelle mellem sammenlagte og fortsættende kommuner og ikke
basere konklusioner på bivariate analyser alene. Identificerede bivariate forskelle
mellem sammenlagte og fortsættende kommuner vil kunne bero på en spuriøs
sammenhæng, dvs. en situation hvor man konkluderer, at sammenlægningsstatus
har betydning, men hvor det reelt er nogle af de bagvedliggende strukturelle
forskelle, der er drivkraften.

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 59
NIRAS Konsulenterne A/S
BILAG 3: KORRELATIONSANALYSE AF DRIFTSRESUL-
TAT OG DRIFTSREALISERINGSGRAD
Bilagstabel 3.1: Korrelationsanalyse af driftsresultat pr. indbygger 2007 samt driftsrealiseringsgrad
pr. indbygger 2007
Socioøkonomiske forhold:
Udgiftsbehov pr. indbygger 2008 – indeks
Variable Driftsresultat pr.
indbygger
2007
Driftsrealiseringsgrad
pr. indbygger 2007
0,153 0,003
Aldersbestemte udgiftsbehov pr. indbygger 2008 (VFM) -0,465*** -0,085
Andel familier i visse boligtyper i pct. af antal familier
2007 (VFM)
Andel personer med lavindkomst i pct. af befolkningen
2007 (VFM)
Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige
lande i pct. af befolkningen 2007
Andel af de 0-5-årige, der er indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande 2008
Andel af de 6-15-årige, der er indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande 2008
Vækst i andel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige
lande, 2007-2008
Andel helårsmodtagere af indkomsterstattende ydelser
i pct. af 18+-årige, 2006
Andel kontanthjælpsmodtagere 2007 (i pct. af antal 17-
66-årige)
Vækst i andel kontanthjælpsmodtagere 2006-2007 (pct.
point)
Andel sygedagpengemodtagere i procent af arbejdsstyrken
2007
Vækst i andel sygedagpengemodtagere i alt, i pct. af
arbejdsstyrken, 2006-2007
0,204** 0,167
0,580*** 0,078
0,332*** 0,130
0,331*** 0,123
0,441*** 0,114
0,130 0,075
-0,135 -0,121
0,266*** -0,024
-0,121 -0,142
-0,088 -0,267***
0,205** -0,176*
Andel førtidspensionister 2007 (i pct. af 17-66-årige) -0,033 -0,073
Vækst i andel førtidspensionister 2006-2007 (pct. point) 0,017 0,038
Arbejdsløshedsprocent 2007 0,196* -0,178*
Vækst i arbejdsløshedsprocent 2006-2007 (pct. point) 0,150 0,087
Forsørgerbyrdeindeks 2007 -0,490*** -0,008
Vækst i forsørgerbyrdeindeks 2003-2007 (pct. point) -0,190* 0,047
Andel børn af enlige forsørgere 2007 0,444*** 0,119
Vækst i andel børn af enlige forsørgere, 2007-2008 -0,059 0,009
Børn og unge anbragt uden for eget hjem 2007 0,094 -0,090
Vækst i andel børn og unge anbragt uden for eget hjem
2006-2007
-0,077 -0,063
Aldersbetinget plejehjemshyppighed 2008 - indeks 0,228** 0,073

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 60
NIRAS Konsulenterne A/S
Kommunestørrelse:
Variable Driftsresultat pr.
indbygger
2007
Driftsrealiseringsgrad
pr. indbygger 2007
Indbyggertal 2007, logaritmisk 0,338*** 0,044
Areal 2007, logaritmisk -0,135 -0,172*
Andel indbyggere i byer med over 3000 indbyg. 2008 0,233** 0,275***
Befolkningstæthed 2008, logaritmisk 0,337*** 0,202**
Gns. rejsetid pr. indbygger til 2000 medborgere (VFM) -0,205** -0,234**
Demografi:
Andel 0-5-årige 1. jan. 2007 0,064 0,078
Andel 6-16-årige 1. jan. 2007 -0,415*** 0,017
Andel 67+-årige 1. jan. 2007 -0,215** -0,038
Procentvis vækst i befolkningen 2003 – 2007 -0,023 -0,056
Procentvis vækst i antal 0-5-årige 2003 – 2007 0,094 -0,047
Procentvis vækst i antal 6-16-årige 2003 – 2007 0,047 0,088
Procentvis vækst i antal 67+-årige 2003 – 2007 -0,264*** -0,032
Velstand og strukturelle forhold:
Ressourcegrundlag pr. indbygger, regnskab 2007 0,284*** 0,170*
Vækst i ressourcegrundlag 2005-2007 0,169 -0,198*
Ressourcepres budget 2008 – indeks -0,172* -0,263***
Gennemsnitligt driftsresultat pr. indbygger 2002-2005,
regnskab
Gennemsnitlig forskel mellem budgetteret og realiseret
driftsresultat pr. indbygger, 2002-2005
(driftsrealiseringsgrad)
0,426*** 0,015
0,217** 0,059
Andel arbejderpartimandater valget 2005 0,221** -0,110
Sammenlagte kommuner
* p

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 61
NIRAS Konsulenterne A/S
BILAG 4: REGRESSIONSANALYSER MED STANDARDI-
SEREDE BETAKOEFFICIENTER
Bilagstabel 4.1: Regressionsanalyse af driftsresultat pr. indbygger regnskab 2007 (OLSregression).
Standardiserede betakoefficienter.
Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5
Indbyggertallogaritmisk
Indbyggertal
grupperet
Komb.
indbyggertal
og
sammenlægning
Komb.
indbyggertal
og
urbaniseringsgrad
Ressourcegrundlag pr. indb. 2007 0,28 *** 0,31 *** 0,29 *** 0,34 ***
Vækst i ressourcegrundlag pr. indb. 2005-2007 0,45 *** 0,43 *** 0,44 *** 0,43 ***
Heterogenitet
i sammenlagte
kommuner
Gns. driftsresultat pr. indbygger, 2002-2005 0,28 *** 0,28 *** 0,27 *** 0,27 *** 0,28 **
Vækst i andel sygedagpengemodtagere i alt i
pct. af arbejdsstyrken, 2006-2007
-0,33 *** -0,34 *** -0,34 *** -0,32 *** -0,27 **
Gns. rejsetid pr. indb. til 2000 medborgere -0,35 *** -0,37 *** -0,33 *** -0,45 *** -0,34 **
Vækst i antal 67+-årige, 2003-2007 -0,40 ***
Sammenlagt kommune 0,05
Lille ø-kommune (inkl. Langeland) 0,03
Kommune med 10.000 - 30.000 indb. -0,05
Kommune med 30.000 - 40.000 indb. -0,12
Kommune med 40.000 - 50.000 indb. ref.
Kommune med 50.000 - 75.000 indb. -0,05
Kommune med 75.000 - 150.000 indb. 0,01
Kommune med over 150.000 indb. 0,10
Sammenlagt komm. med < 30.000 indb. 0,03
Sammenlagt komm. med 30-50.000 indb. -0,01
Sammenlagt kommune med > 50.000 indb. 0,08
Fortsættende kommune med < 30.000 indb. ref.
Fortsættende kommune med 30 - 50.000 indb. 0,04
Fortsættende kommune med > 50.000 indb. 0,03
Komm. med < 30.000 indb. og lav urb.grad ref.
Komm. med 30 - 50.000 indb. og lav urb.grad -0,09
Komm. med > 50.000 indb. og lav urb.grad -0,13
Komm. med < 30.000 indb. og høj urb.grad -0,21 *
Kommune med 30-50.000 indb.+ høj urb.grad -0,20
Komm. med > 50.000 indb. og høj urb.grad -0,05
Antal kommuner der er lagt sammen 0,13
Størrelses-heterogenitet i sammenlagt komm. -0,01
Adj. R 2 43,9 42,1 41,3 44,5 29,4

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 62
NIRAS Konsulenterne A/S
Model 1
Indbyggertallogaritmisk
Model 2 Model 3
Indbyg- Komb.
gertalindbyg- grupperet gertal og
sammenlægning
Model 4
Komb.
indbyggertal
og
urbaniseringsgrad
Model 5
Heterogenitet
i sammenlagte
kommuner
N 95 95 95 95 65
* p

Økonomistyring i de danske kommuner efter kommunalreformen Side 63
NIRAS Konsulenterne A/S
Bilagstabel 4.2: Regressionsanalyse af driftsrealiseringsgrad 2007 (forskel mellem realiseret
og budgetteret driftsresultat pr. indbygger) (OLS-regression).
Standardiserede betakoefficienter.
Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5
Indbyggertallogaritmisk
Indbyggertalgrupperet
Komb.
indbyggertal
og
sammenlægning
Komb.
indbyggertal
og urbaniseringsgrad
Heterogenitet
i
sammenlagtekommuner
Arbejdsløshedsprocent 2007 -0,25 ** -0,30 *** -0,25 ** -0,26 ** -0,39 ***
Andel sygedagpengemodtagere 2007 -0,33 ***
Procentvis vækst i antal 67+-årige, 2003-2007 -0,45 ***
Procentvis vækst i befolkningen 2007-2008 -0,24 **
Sammenlagt kommune -0,35 *** -0,35 *** -0,38 ***
Lille ø-kommune (inkl. Langeland) 0,06
Kommune med 10.000 - 30.000 indb. -0,13
Kommune med 30.000 - 40.000 indb. -0,15
Kommune med 40.000 - 50.000 indb. ref.
Kommune med 50.000 - 75.000 indb. 0,05
Kommune med 75.000 - 150.000 indb. -0,01
Kommune med > 150.000 indb. 0,04
Sammenlagt komm. med < 30.000 indb. -0,09
Sammenlagt komm. med 30-50.000 indb. -0,25 *
Sammenlagt kommune med > 50.000 indb. -0,15
Fortsættende kommune med < 30.000 indb. ref.
Fortsættende kommune med 30-50.000 indb. 0,11
Fortsættende kommune med > 50.000 indb. 0,20 *
Komm. med < 30.000 indb. og lav urb.grad ref.
Komm. med 30 - 50.000 indb. og lav urb.grad -0,09
Komm. med > 50.000 indb. og lav urb.grad -0,11
Komm. med < 30.000 indb. og høj urb.grad -0,19
Komm. med 30-50.000 indb. og høj urb.grad -0,09
Komm. med > 50.000 indb. og høj urb.grad 0,09
Antal kommuner der er lagt sammen -0,01
Størrelses-heterogenitet i sammenlagt komm. 0,07
Adj. R 2 13,5 11,3 12,4 14,0 31,5
N
* p