Specialet 30 november - Aalborg Universitet

projekter.aau.dk

Specialet 30 november - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet International skatteret Kathrine Vestergaard

bestemmer, hvilke indkomster der medtages ved en grænsegængers indkomstopgørelse. Som begrænset

skattepligtig, der vælger at benytte disse regler, vil der f.eks. kun kunne medtages de indkomster, der er

oppebåret i Danmark, og som Danmark kan beskatte efter KSL § 2. Samtidig vil KSL § 5 C ikke ændrer på, at

begrænset skattepligtige skal betale kommunal skat ved en samlet gennemsnitlig kommunal

udskrivningsprocent på 24 % jf. PSL § 8 C, da den begrænset skattepligtige ikke har bopæl i en dansk

kommune (LV D.B, 2011, D.B.8.3.1), (PSL, 2011).

Udover grænsegængerreglerne gælder der visse nye regler indenfor social sikring for personer, der bor og

arbejder på tværs af Øresund. Hvor den danske lønmodtager er social sikret, vil påvirke den samlede skat,

den danske lønmodtager skal betale af sine indkomster. I det følgende vil der derfor kort blive gennemgået

de relevante bestemmelser indenfor social sikring i Danmark.

2.4 Social sikring i Danmark

Det er vigtig for den enkelte person at undersøge om denne fortsat er omfattet af den sociale sikring til

Danmark, når denne flytter eller tager arbejde i et andet land. Hvornår en person er dansk social sikret i

denne forbindelse reguleres i en række EU‐regler (forordninger) om social sikring. Samtidig har Danmark

indgået en række separate aftaler med forskellige lande på dette område. Danmark har f.eks. indgået den

såkaldte Øresundsaftale med Sverige omhandlende de gældende regler for social sikring for personer, der

bor og arbejder på tværs af Øresund (se nærmere om aftalen og EU‐reglerne på dette område i afsnittet

”Øresundsaftalen (Aftale om social sikring)”). Hvis en person efter Øresundsaftalen anses for at være

omfattet af den danske sociale sikring, vil denne have ret til at få de danske sociale sikringsydelser, som

efter sociallovgivningen består af f.eks. dansk sygesikring, arbejdsløshedsforsikring, arbejdsskadeforsikring,

dagpenge ved sygdom, efterløn, folkepension og førtidspension m.m. (Øresunddirekt, 2011).

Hvis en dansk lønmodtager omfattes af den sociale sikring til Danmark, vil denne selv skulle indbetale

et vist beløb månedligt til ATP. En månedslønnet fuldtidsansat i 2011 skal derfor hver måned betale 90 kr.

til ATP, hvilket giver et årligt bidrag på 1.080 kr. (ATP, 2011), som fratrækkes den ansattes lønindkomst inden

arbejdsmarkedsbidrag. Hvordan den danske lønmodtagers arbejdsindkomst skal beskattes, efter det

danske sociale bidrag er fratrukket, vil blive gennemgået efterfølgende, hvor der ses på det danske

indkomstskattesystem.

2.5 Indkomstskattesystemet i Danmark

Hvordan en given lønindkomst skal beskattes afhænger af, om den pågældende person er fuldt eller

begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL, da der gælder forskellige beskatningsregler og forskellige

fradragsmuligheder alt efter, hvilken skattepligt der er tale om (KSL, 2010, § 1 og § 2). Der vil i det følgende

derfor blive set på forskellene i beskatningen af lønindkomst for en fuldt eller begrænset skattepligtig til

Danmark. Der vil i dette afsnit derfor være fokus på, hvordan skatteberegningen foretages, hvilke

skattesatser der gælder, samt hvilke fradragsmuligheder der er for den danske lønmodtager som fuldt eller

begrænset skattepligtig.

Side 23 af 121

More magazines by this user
Similar magazines