Specialet 30 november - Aalborg Universitet

projekter.aau.dk

Specialet 30 november - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet International skatteret Kathrine Vestergaard

lov nr. 974 af 5. december 2003 i intern dansk skattelovgivning og har siden da været gældende på området

for grænsegængere. Efter § 2 i lov nr. 974 af 5 december 2003 vil begrænset skattepligtige til Danmark

efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1 blive beskattet af indkomst, som Danmark i henhold til art. 1 kan beskatte efter

Grænsegængeraftalen, samtidig med at denne paragraf vil give hjemmel til at foretage det nævnte fradrag i

art. 3 (broafgiften) (Grænsegængeraftalen, 2003, § 2, stk. 1 og 2).

Grænsegængeraftalen indeholder i alt 8 artikler, hvor der findes specielle regler, som bl.a. giver

grænsegængere mulighed for fradrag for broafgiften. Derudover gælder der en speciel beskatningsregel i

forbindelse med hjemmearbejde/arbejde af lejlighedsvis karakter i enten Danmark eller Sverige. Disse

bestemmelser skal ses ift. bestemmelserne i den nordiske DBO mellem bl.a. Danmark og Sverige

(Grænsegængeraftalen, 2003). For en dansk lønmodtager, der flytter til Sverige men beholder sit arbejde i

Danmark, er bestemmelsen i Grænsegængeraftalen om hjemmearbejde og arbejde af lejlighedsvis karakter

den mest relevante set ift. problemstillingen og er derved den eneste, der gennemgås mere uddybende

herefter. Der vil i eksemplet blive medtaget en forøget befordringsudgift, hvilket antages at indeholde både

kørselsudgifter og broafgift, som der ifølge intern skattelovgivning og Grænsegængeraftalens art. 3 vil være

fradrag for.

4.2.1 Hjemmearbejde eller arbejde af lejlighedsvis karakter

Efter art. 1 i Grænsegængeraftalen vil en person, der arbejder hjemme i sin egen bolig eller udfører arbejde

i form af tjenesterejser eller lignende af anden lejlighedsvis karakter i det land, denne person er

hjemmehørende, ikke skulle beskattes i denne stat, hvis arbejdet foretages for en arbejdsgiver i den anden

stat (Grænsegængeraftalen, 2003, artikel 1, stk. 1). Dette gælder kun, hvis

1. Der er tale om personligt arbejde i et tjenesteforhold,

2. Der er tale om arbejde, der normalt udføres i arbejdslandet (den anden stat),

3. Arbejdsgiveren enten er hjemmehørende eller har fast driftssted i den anden stat, og

4. Arbejdet i den anden stat (arbejdslandet) udgør mindst halvdelen af personens arbejdstid i hver 3‐

månedsperiode.

(Grænsegængeraftalen, 2003, art. 1), (LV D.B, 2011, D.E.Norden, art. 15)

Arbejdet, der foretages i den stat, hvor personen er hjemmehørende, skal ved anvendelse af art. 15, stk. 1

og 2 i den nordiske DBO derfor anses for udført i den anden stat, hvor arbejdet normalt udføres, selvom

arbejdet faktisk udføres i den førstnævnte stat. Art. 1 sikrer således, at kildelandet får beskatningsretten til

hele lønindkomsten, selvom noget af arbejdet foregår i bopælslandet som hjemmearbejde eller

tjenesterejser af lejlighedsvis karakter (Grænsegængeraftalen, 2003, artikel 1), (bilag 2).

Hvor Grænsegængeraftalen omhandler flere forskellige skattespørgsmål, behandler den imidlertid ikke

social sikring for personer, der flytter og tager arbejde på tværs af Øresund. Dette har Danmark og Sverige

indgået en aftale om i Øresundsaftalen, som bygger på EF‐forordning nr. 1408/71, som gennemgås

efterfølgende.

Side 41 af 121

More magazines by this user
Similar magazines