Specialet 30 november - Aalborg Universitet

projekter.aau.dk

Specialet 30 november - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet International skatteret Kathrine Vestergaard

4.3 Øresundsaftalen (Aftale om social sikring)

Når en dansk lønmodtager flytter eller tager arbejde på tværs af Øresund, er det vigtigt at være

opmærksom på, om den enkelte person stadig er omfattet af dansk social sikring eller kan blive omfattet af

svensk social sikring. Det er ikke sikkert, at en dansk lønmodtager automatisk har ret til danske sociale

sikringsydelser, hvis der tages arbejde i Sverige, og det samme gælder ved flytning til Sverige. Hvornår den

enkelte person har ret til social sikring i et af landene, fastsættes i den såkaldte Øresundsaftale, som

Danmark og Sverige gennem flere år har haft indbyrdes (se bilag 3). Bestemmelserne i denne aftale gælder

kun for de sociale afgifter, hvilket betyder, at disse regler ingen indflydelse har på, hvilket land der skal

betales skat til.

Reglerne om social sikring bliver overordnet set fastlagt i EU således, at Øresundsaftalen bygger på

bestemmelserne fra EU på dette område. Nærmere bestemt bygger aftalen på den gamle EF‐forordning nr.

1408/71. Sidste år (1. maj 2010) trådte en ny forordning fra EU i kraft, forordning nr. 883/2004 af 29. april

2004 (Pensionsstyrelsen, 2011, ”EF‐forordning 883/04”), (Pensionsstyrelsen, 2011, ”EF‐forordning 1408/71”). Der vil

derfor i det efterfølgende blive set på den dansk‐svenske Øresundsaftale og derved også den gamle

forordning. Derefter vil der blive set på den nye forordning, og afsnittet vil afsluttes med en beskrivelse af

den nye forordnings betydning ift. Øresundsaftalen. I det efterfølgende vil der dog kun blive set på, hvilke

regler der gælder ved arbejde i mere end et land, da der i denne opgave kun ønskes at blive set på en dansk

lønmodtager, der enten har arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver eller får arbejde i Sverige for en

svensk arbejdsgiver. Der vil derfor ikke blive set nærmere på reglerne om social sikring i forbindelse med

udstationering herefter.

4.3.1 Øresundsaftalen efter EF­forordningen nr. 1408/71

Øresundsaftalen blev indført 4. december 2001 og indeholder en række bestemmelser om social sikring

mellem Danmark og Sverige. Den enkelte person har ikke automatisk ret til f.eks. danske sociale ydelser,

når denne arbejder eller bor i udlandet. For at kunne få adgang til de sociale ydelser, skal den enkelte

person være omfattet af dansk social sikring. Det er således uden betydning, om personen er dansk

statsborger, bor og betaler skat i Danmark og har en dansk arbejdsgiver. Det afgørende er, om den enkelte

person er omfattet af den danske sociale sikring ifølge Øresundsaftalen eller ej.

Det land, personen bliver omfattet af, udbetaler ydelserne, når personen har behov herfor, og til dette

land betales de sociale sikringsbidrag (hvad disse består af i hvert land, skal ses i landenes interne

skattelovgivning som tidligere beskrevet). Ifølge Øresundsaftalen skal den enkelte person kun være

forsikret til et land, og dette land er som hovedregel arbejdslandet jf. art. 2 i denne aftale. Personer

beskæftiget i Danmark vil derfor som udgangspunkt være omfattet af de danske regler om social sikring, og

personer, der har beskæftigelse i Sverige, vil være omfattet af dette lands regler om social sikring

(Øresundsaftalen, 2001, artikel 2). Hvis en person derimod arbejder i mere end et land og er bosat i det ene, vil

den pågældende person efter art. 2 i Øresundsaftalen blive anset for at være social sikret i bopælslandet.

Der findes dog visse undtagelser til denne hovedregel i Øresundsaftalens art. 4 (Øresundsaftalen, 2001),

(Pensionsstyrelsen, 2011, ”Social sikring…”).

Side 42 af 121

More magazines by this user
Similar magazines