Specialet 30 november - Aalborg Universitet

projekter.aau.dk

Specialet 30 november - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet International skatteret Kathrine Vestergaard

Konsekvensen ved, at den danske lønmodtager bliver begrænset skattepligtig til Danmark i stedet for at

være fuld skattepligtig, er, at den danske lønmodtager nu ikke har de samme fradragsmuligheder som før.

Jf. KSL § 2, stk. 3 er der kun fradrag for de udgifter, der vedrører den indkomst, som fastsætter den

begrænsede skattepligt efter KSL § 2. Som begrænset skattepligtig vil den danske lønmodtager fortsat have

følgende ligningsmæssige fradrag: befordringsfradrag (15.000 kr.), fradrag til den danske fagforening (800

kr.) og fradrag til den danske A‐kasse (5.200 kr.), da disse anses for at hidrøre den danske indkomst.

Den danske lønmodtager vil derudover fortsat kunne benytte personfradraget i skatteberegningen, da

denne vil være skattepligtig til Danmark hele året. Derimod skal den danske lønmodtager ikke længere

betale kommuneskat til København eller kirkeskat, da denne flytter fra Danmark. Indkomst omfattet af KSL

§ 2 vil i stedet skulle beskattes med den gennemsnitlige kommuneskat på 24 %. Da den danske

lønmodtager fortsat skal betale sundhedsbidrag til Danmark og er omfattet af den sociale sikring i Danmark

jf. Øresundsaftalen art. 2, vil den danske lønmodtager derfor skulle betale 139.616 kr. i skat til Danmark

ved en løn på 34.000 kr. om måneden som begrænset skattepligtig, hvoraf de 32.554 kr. består af AM‐

bidraget (se bilag 4, tabel 4). Den danske lønmodtager vil hermed have en disponibel indkomst på 20.525

kr. om måneden.

Som begrænset skattepligtig til Danmark vil den danske lønmodtager i denne situation kunne vælge at

benytte grænsegængerreglerne, da hele indkomsten erhverves i Danmark. Da den danske lønmodtager

imidlertid ikke har andre fradragsberettigede udgifter end udgifterne til A‐kasse, fagforening og befordring,

vil beskatningen efter grænsegængerreglerne ske på samme måde som efter de alm. skatteregler for

begrænset skattepligtige. På længere sigt vil grænsegængerreglerne dog kunne give flere skattefradrag end

ved beskatning som en alm. begrænset skattepligt person. Da det således i eksemplet ikke er valgt at

medtage andre udgifter, beskattes lønindkomsten for et helt indkomstår under grænsegængerreglerne

derfor som vist i bilag 4, tabel 4. Den danske lønmodtager vil derfor ligesom ved alm. begrænset skattepligt

skulle betale 139.616 kr. i samlet skat til Danmark, hvilket giver en disponibel indkomst på 20.525 kr. om

måneden.

Der vil derfor ikke direkte kunne ses nogen forskel i beskatningen af den danske lønmodtagers

lønindkomst ved brug af disse to skattemetoder. At skatteberegningerne ovenover er fuldstændig ens

skyldes derfor først og fremmest, at der i begge skatteberegninger benyttes den gennemsnitlige frem for

den københavnske kommuneskat. Samtidig betales der ikke kirkeskat, da den danske lønmodtager i begge

situationer er fraflyttet Københavns kommune. Efter begge metoder har den danske lønmodtager

beskæftigelsesfradrag og fuldt personfradrag, da lønmodtageren har været skattepligtig til Danmark hele

indkomståret. Dernæst er indkomstskatteberegningen ens efter de to beregningsmetoder, da der ikke er

medtaget andre udgifter end udgifterne til fagforening, A‐kasse og befordring, hvilke der er fuldt fradrag for

efter begge metoder.

For at det skal være mere fordelagtigt skattemæssigt at benytte grænsegængerreglerne for den

danske lønmodtager i denne situation, skal denne derfor have udgifter af en vis størrelse, som kun kan

fradrages efter disse regler og ikke som begrænset skattepligtig. Udgifter til bl.a. private pensionsordninger

i Danmark, bidrag til velgørende foreninger og indbetalinger til efterløns‐ og flexordninger vil f.eks. kunne

fradrages i indkomstopgørelsen ved brug af grænsegængerreglerne, hvilket der ikke er hjemmel til ved

Side 53 af 121

More magazines by this user
Similar magazines