Specialet 30 november - Aalborg Universitet

projekter.aau.dk

Specialet 30 november - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet International skatteret Kathrine Vestergaard

5.2.4 Hjemmearbejde for den danske arbejdsgiver i svensk bolig set ift. den sociale sikring

I forbindelse med flytningen til Sverige vil den danske lønmodtager som sagt tidligere få længere på

arbejde, da denne nu skal over Øresund hver dag. Nogle af disse befordringsudgifter vil dog kunne spares,

hvis den danske lønmodtager efter flytningen har hjemmearbejde i den svenske bopæl. Det antages i

denne situation, at den danske lønmodtager og kæresten sammen er flyttet til Sverige og kun er begrænset

skattepligtig til Danmark. Den danske lønmodtager vil derfor anses for skattemæssigt hjemmehørende til

Sverige efter den nordiske DBO art. 4, da denne udelukkende har bolig til rådighed i Sverige. Hvis

lønmodtageren beslutter at arbejde noget af tiden hjemmefra den svenske bolig i Sverige, vil den danske

lønmodtager kunne blive omfattet af den svenske sociale sikring. Dette afhænger af, om personen først og

fremmest har hjemmearbejde i Sverige i over 25 % af arbejdstiden et helt år eller ej ifølge den nye

forordning. For arbejde i den svenske bolig derudover, afhænger den sociale sikring af, om den danske

lønmodtager arbejder i mindst halvdelen af arbejdstiden i hver 3 måneders periode i Danmark og derved

har en godkendt ansøgning om dansk social sikring eller ej ifølge Øresundsaftalen.

Det antages, at den danske lønmodtager arbejder 50 % af arbejdstiden i Danmark for den danske

arbejdsgiver og 50 % hjemme fra den svenske bolig et helt indkomstår. Hvis den danske lønmodtager

sørger for at overholde grænsen sat i både Øresundsaftalen og Grænsgængeraftalen således, at der i hver

sammenhængende periode på 3 måneder arbejdes 50 % af tiden i Danmark for den danske arbejdsgiver, vil

denne med en godkendt ansøgning (spørgeskema) kunne forblive omfattet af den danske sociale sikring jf.

Øresundsaftalens art. 4a. Den danske lønmodtager vil derfor fortsat skulle betale de 90 kr. til ATP

(medarbejderbidraget). Samtidig vil Danmark ifølge Grænsegængeraftalens art. 1 kunne beskatte hele

arbejdsindkomsten, da betingelserne herfor fortsat er opfyldt. Der er tale om arbejde hjemmefra svensk

bolig (art. 1, stk. 1, litra a), for en dansk arbejdsgiver hjemmehørende i Danmark, i et personligt

tjenesteforhold, med arbejde der normalt udføres i Danmark. Danmark vil derfor ifølge den nordiske DBO

art. 15, stk. 1 have beskatningsretten til hele indkomsten, og Sverige vil som domicilland derfor skulle

fritage denne indkomst fra beskatning efter den nordiske DBO art. 25, stk. 6, litra b.

Da Danmark fortsat vil have beskatningsretten til hele lønindkomsten i denne situation, vil denne

derfor skulle beskattes ligesom ovenfor, hvor den danske lønmodtager arbejder fuldtids i Danmark hos den

danske arbejdsgiver som begrænset skattepligtig. Hvis den danske lønmodtager derfor overholder grænsen

for hjemmearbejdet, vil forskellen i indkomstbeskatningen bestå i, at der vil være en lavere udgift til

befordring over Øresund set ift. fuldtidsarbejdet i Danmark, og fradraget vil derfor kunne reduceres ned til

omkring halvdelen (1/2 x 15.000 kr.) (se bilag 4, tabel 4 bare med en lavere befordringsudgift). Hvis den

danske lønmodtager f.eks. pga. hjemmearbejdet kun bruger 8.000 kr. i befordring et indkomstår, hvor

denne arbejder hjemme og overholder grænsen i Grænsegængeraftalen og Øresundsaftalen, vil den danske

lønmodtager derfor skulle betale følgende i skat, AM‐bidrag og social sikring, når lønindkomsten forbliver

på 408.000 kr. årligt:

Side 58 af 121

More magazines by this user
Similar magazines