Specialet 30 november - Aalborg Universitet

projekter.aau.dk

Specialet 30 november - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet International skatteret Kathrine Vestergaard

pensionsafgift af en lavere lønindkomst (pga. de svenske arbejdsgiverafgifter). Det kan derfor konkluderes,

at den danske lønmodtager vil få en højere lønindkomst til beskatning i forbindelse med hjemmearbejdet

på 33 % i den danske bolig (fra 279.806 kr. til 408.000 kr.). Der vil derfor ske en forøgelse af den samlede

beskatning fra omkring 66.000/70.000 kr. til en samlet skat på 143.027 kr., da Danmark ved fuldtidsarbejde

i Sverige skal give exemptionslempelse i den danske skat pga. svensk social sikring i disse situationer (LV D.B,

2011, D.E.Norden, art. 25). Dette er ikke tilfældet, når den danske lønmodtager arbejder hjemmefra i over 25

% af tiden og vælger at være omfattet den danske sociale sikring.

På trods af forøgelsen i den samlede beskatning af lønindkomsten, vil den danske lønmodtager pga.

den lavere sociale sikring i Danmark have en større lønindkomst, som i sidste ende vil give den danske

lønmodtager en månedlig disponibel indkomst på mindst 4.000 kr. mere end ved fuldtidsarbejde i Sverige

(fra 15.738 kr./16.786 kr. til 20.658 kr.). Hvis den danske lønmodtager derfor vælger at have

hjemmearbejde i 33 % af arbejdstiden og undlader at ansøge om svensk social sikring, vil dette have

følgende skattemæssig betydning i beskatningen af den svenske lønindkomst:

1. En højere lønindkomst fra 279.806 kr. til 408.000 kr.

2. Lavere samlede udgifter, da den danske lønmodtager ved hjemmearbejde kan spare en del af

befordringsudgifterne over Øresundsbroen. Dette giver imidlertid en højere skattepligtig indkomst,

da fradraget herfor mindskes (21.000 kr. til 16.000 kr.).

3. Et lavere bidrag i social sikring (fra 19.600 kr. i Sverige til 1.080 kr. i Danmark)

4. Danmark vil give et lavere fradrag i den danske skat, da lempelsesmetoden ændres

(exemptionslempelse til creditlempelse, da den danske lønmodtager ved hjemmearbejdet er social

sikret i bopælslandet Danmark, da der ikke ansøges om ændring heraf).

5. En højere beskatning fra omkring 66.000 kr. – 70.000 kr. til en samlet skat på 143.027 kr.

6. Den danske lønmodtager vil dog få en væsentlig højere disponibel indkomst, hvis denne har

hjemmearbejde i Danmark over 25 % og fortsat er omfattet af den danske sociale sikring. Ifølge

dette eksempel vil den danske lønmodtager kunne få mindst 4.000 kr. mere om måneden herved,

da den danske lønmodtager skal betale den lavere sociale sikring og derved har en højere

lønindkomst.

For den danske lønmodtager, der tager arbejde i Sverige fra 1. januar, vil det derfor være skattemæssigt

mest fordelagtigt ift. den disponible indkomst, at denne forbliver under den danske sociale sikring, da dette

vil kunne give den danske lønmodtager mindst 4.000 kr. mere om måneden (20.658 kr. – 16.786 kr.). Det vil

dog, når der udelukkende ses på beskatningen af den svenske lønindkomst være uden betydning, hvordan

hjemmearbejdet foretages i løbet af indkomståret ift. Grænsegængeraftalens art. 1. Uanset om den danske

lønmodtager arbejder mindst 50 % af arbejdstiden i Sverige i hver 3‐måneders periode eller arbejder under

denne grænse vil Danmark som domicilland give creditlempelse pga. den danske sociale sikring jf. lov nr.

861 af 30. november 1999 (LV D.B, 2011, D.E.Norden, art. 25). Den samlede beskatning vil derfor ikke påvirkes

af, om Danmark har beskatningsretten til en del af lønindkomst eller ej.

Side 75 af 121