Aktuel skat 2. halvår 2009 - Beierholm

Aktuel Skat 2. halvår 2009 

Personbeskatning 

Erhvervsbeskatning 

Aktionærbeskatning 

Selskabsbeskatning 

International beskatning 

Moms og lønsum 

Told og afgifter 

Anden tilhørende lovgivning 

Oversigt, genoptagelsesadgang 

Oversigt, skattelove og lovforslag 

STATSAUTORISERET 

REVISIONSAKTIESELSKAB 

BEIERHOLM – medlem af HLB International 

- en verdensomspændende organisation af revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

OVERBLIK OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I 2. HALVÅR 2009 

Halvåret har været kendetegnet ved at være ”tiden efter Forårspakken”. De omfattende ændringer i 1. halvår 2009 

skulle bearbejdes og rækkevidden forstås. Således har der ikke været væsentlige ændringer i perioden, bortset fra mindre 

reparationer af skattereformen. Eksempelvis har den udskældte ændring af beskatning af aktier i investeringsselskaber 

medført en lempelse for selskabers aktiebesiddelser over 3 år (overgangsregel), ligesom der er fortaget en mindre 

lempelse vedr. selvstændiges indbetalinger på pensionsordninger i 2009 (overførsel af overskydende indskud). 

Vi havde dog gerne set, at der var foretaget flere justeringer. Eksempelvis er der en række uafklarede forhold vedr. selskabers 

aktieavancebeskatning i 2010, og Skatteministeriet skylder fortsat en status på dette område. Formentlig kan 

det afstedkomme yderligere justeringer i 2010. 

Størst opmærksomhed fik multimedieskatten. Der har været meget postyr om de nye regler, og der er offentliggjort en 

række bindende svar på området. SKAT har udsendt en vejledning, som i et vist omfang er med til at klarlægge reglerne. 

Men der er fortsat områder, der skal belyses. I samme forbindelse blev der udsendt en bekendtgørelse om de nye indberetningsregler 

fra 1. januar 2010. Ændringer der kan være langt mere omfattende end multimedieskatten. 

Men også de ændrede regler for indbetaling af restskatter har vakt opmærksomhed. De tidligere regler med at udskyde 

betaling af restskat med op til t.DKK 40 er afskaffet, og nu skal der betales dag-til-dag renter af restskatter. Det er 

fortsat vigtigt at sikre, at der ikke er restskat efter 1. juli 2010, idet tillægget er fast. 

SKAT har også udsendt en vejledning om værdiansættelse. Den nye vejledning tilsigter at erstatte de tidligere regler og 

vil givetvis medføre en højere prissætning ved kontrollerede overdragelser. De tidligere cirkulærer om værdiansættelse 

af aktier og goodwill forventes fremover at få et meget begrænset anvendelsesområde. 

Vi forventer, at 2010 også vil være forholdsvis ”stille”. Der er ikke bebudet større ændringer. 

Det er dog interessant, at der i januar 2010 blev fremsat en væsentlig ændring af reglerne for beskatning af obligationer 

mv. (kursgevinstloven). Ændringerne tilsigter dels at harmonisere kapitalgevinstbeskatning og dels at nedsætte beskatningen 

af positiv kapitalindkomst. Ændringerne vil få virkning for obligationer mv. erhvervet efter den 27. januar 

2010, se yderligere omtale i Nyhedsbrev nr. 3 fra 2010. 

Det er også interessant, at den bebudede udligningsskat for store pensionsudbetalinger ikke er ”glemt”, men udskudt til 

2011 som følge af komplikationer med lovudformningen. Det må påregnes, at den bliver vedtaget i løbet af året. 

For en nærmere gennemgang af lovændringer og udviklingen i praksis henvises til de følgende sider. 

Skatteafdelingen 

Februar 2010 

2

1. Personbeskatning 5 

Lovgivning 5 

Skattebegunstigelsen for medarbejderobligationer afskaffes fra den 1. januar 2010 5 

Multimediebeskatning 5 

7H-ordninger 6 

Justering af Forårspakken 7 

Soldaterlegater 7 

Rejsegodtgørelse - genoptagelse 7 

Indberetningsbekendtgørelse 8 

Grunduddannelsessted kan betragtes som et arbejdssted 9 

Praksis 11 

Sponsortur - Networking 11 

Udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse – manglende kontrol 11 

Ejendomsavance – udlejning af flere sommerhuse 12 

Indtræden af fuld skattepligt efter bopælserhvervelse 13 

2. Erhvervsbeskatning 14 

Lovgivning 14 

Skattefri virksomhedsomdannelse - stiftertilgodehavende 14 

Kapitalafkastsats 14 

Kapitalafkastsats for 2009 14 

Praksis 15 

Virksomhedsskatteordningen – ejendom med blandet anvendelse 15 

Afskrivning på golfanlæg 15 

Tilsidesættelse af fordelt overdragelsessum på ejendom 16 

Indskud andelsboligforening - tilbagebetaling - skattepligt 17 

Udstykning af grunde – selvstændig virksomhed 17 

Næring med salg af fast ejendom 18 

3. Aktionærbeskatning 19 

Lovgivning 19 

Justering af overgangsreglen for aktier i investeringsselskaber 19 

Styresignal vedr. investeringsselskaber 19 

Praksis 20 

Henstand og afkald på renter på en mellemregningskonto 20 

Beskatning ved udstationering - Maskeret udlodning - bonus 20 

Fri sommerbolig - hovedaktionær 21 

Overdragelse af ejendom fra selskab til hovedaktionær 21 

4. Selskabsbeskatning 23 

Lovgivning 23 

Justering af overgangsreglen for aktier i investeringsselskaber 23 

Kulbrinteskat 23 

Pensionsafkastbeskatning mv. 23 

Tynd kapitalisering 23 

Praksis 24 

Genanbringelse af ejendomsavance og omstruktureringer 24 

Aktieavancebeskatning for selskaber - mellemholdingselskaber 24 

Fradrag for bonus 25 

Omvendte juletræer 25 

5. International beskatning 27 

Lovgivning 27 

Udenlandsk lønindkomst - 6-måneders-reglen 27 

Dobbeltbeskatningsaftaler 27 

Skatteaftaler mellem Danmark og henholdsvis Aruba, Bermuda, De Britiske 

Jomfruøer, Cayman Islands og De Nederlandske Antiller 27 

Dobbeltbeskatnings-overenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien, 

Luxembourg, Singapore og Østrig 28 

Dobbeltbeskatnings-overenskomst mellem Danmark og Israel 28 

Ændring af overenskomst mellem Danmark og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning 

vedrørende skatter af indkomst og formue 29 

Dobbeltbeskatnings-overenskomst mellem Danmark og Serbien 29 

3

6. Moms og Lønsum 30 

Lovgivning 30 

”Momspakken” - nye momsregler for handel med ydelser 30 

Forenkling af reglerne vedrørende frivillig momsregistrering 31 

Praksisændring – momspligt – formidling af lotto, tips mv. 32 

Praksis 33 

Moms - salg af grund med delvist nedrevet bygning 33 

Momsfradrag ved aktiesalg 33 

Moms – økonomisk virksomhed 34 

Delvist momsfradrag for generalomkostninger 34 

Moms – kirkegårdsdrift 35 

Kantinemoms - Spørgsmål og svar fra SKAT 36 

Udlejning af sportsanlæg 37 

Værdigrænse – byggemoms – reparation og vedligeholdelse 38 

Udlejning af 2 ferielejligheder på 1. sal 39 

Momspligt – social forening 39 

Momspligt erhvervsklub – ikke fagforeningsmæssigt formål 40 

Momsfradrag - museer 40 

Moms – feriecenter – udlejning af ferielejligheder 41 

Moms – feriecenter – samlet udlejning af bygning 41 

Fordeling af fitnessabonnement på flere ydelser 41 

Moms – ydelser i forbindelse med betalingsoverførsler 42 

Momsfradrag for underholdning af kunder i storcenter 42 

Momspligt af underleverancer til undervisning 43 

Momsfritagelse – behandling af funktionsnedsættelser 43 

Momsfritagelse for ernæringsterapi 44 

Moms – salg af tidsubegrænsede parkeringspladser 44 

Køreskoler - moms af førstehjælpskurser 44 

Moms – facilitering af betaling via dankort og pbs 45 

Momsreguleringsforpligtelse ifb. med salg af golfbane 45 

Moms – rejsebureauers egne ydelser 45 

Moms - salg af produkter fra skoler 46 

Momsfradrag – fællesomkostninger ved byggeri 46 

7. Told og afgifter 48 

Lovgivning 48 

Nye regler for godtgørelse af energiafgifter 48 

Nye elafgiftssatser og betegnelser på elregningen 48 

Afgift på komfortkøling fra 2010 48 

Godtgørelse af elafgift - belysningsydelser 49 

Lovændring – elafgift og CO 2-afgift mv. 50 

Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv mv. 50 

Grøn omlægning af bilbeskatningen 51 

Registreringsafgiftsloven – indenlandske leveringsomkostninger 51 

Flexleasing – nye regler for betaling af registreringsafgift 52 

Afgift på mættet fedt 53 

Praksisændring – olieafgift - godtgørelse til ral- og sandsugning 54 

Praksis 55 

Registreringsafgift – parallelimport – faktisk betalt købspris 55 

Kontorhotellers godtgørelse af elafgift 55 

Godtgørelse af elafgift – udlejning af udstyr inkl strøm 55 

8. Anden lovgivning 56 

Lovgivning 56 

Nedsættelse af bundskat 56 

Udskydelse af betalingsfrister 56 

Værdiansættelse 56 

9. Oversigt over genoptagelsesadgang 59 

2. halvår 2009 59 

10. Oversigt over skattelove og lovforslag 60 

2. halvår 2009 60 

4

1. PERSONBESKATNING 

Lovgivning 

Skattebegunstigelsen for medarbejderobligationer 

afskaffes fra den 1. januar 

2010 

SKM 2009.745 SKAT - Styresignal 

Skattefordelen ved medarbejderobligationer er blevet 

afskaffet ud fra det hensyn, at alle dele af lønnen bør beskattes 

ensartet. Man mener ikke, at medarbejderobligationsordningen 

har nogen motiverende effekt i forhold til 

udbuddet af arbejdskraft. 

Afskaffelsen af medarbejderobligationsordningen bevirker, 

at de skattemæssige fordele knyttet hertil ikke længere 

er gældende i de situationer, hvor den ansatte låner 

en del af sin løn til sin arbejdsgiver i 5 år. 

Hvis der før den 22. april 2009 er indgået en aftale mellem 

medarbejderne og virksomheden om udlodning af obligationer, 

finder den oprindelige bestemmelse som udgangspunkt 

anvendelse, selvom obligationerne først udstedes 

i 2010. Er aftalen indgået den 22. april 2009 eller 

senere, eller rækker aftalen ud over 12 måneder, er udlodningen 

i 2010 således ikke omfattet af overgangsreglen. 

Multimediebeskatning 

Vejledning fra SKAT 

Den nye multimedieskat har virkning fra den 1. januar 

2010. Multimedieskatten erstatter de tidligere regler om 

fri telefon samt reglerne om skattefri datakommunikation 

og skattefri anvendelse af computere og tilbehør. 

Multimedier, der betales og stilles til rådighed af en arbejdsgiver 

med mulighed for privat anvendelse, bliver omfattet 

af multimediebeskatning. Følgende goder er omfattet: 

• Telefoni 

• Datakommunikation via internettet 

• PC med sædvanligt tilbehør. 

Multimedieskatten er en rådighedsbeskatning, dvs. at beskatningen 

ikke er betinget af faktisk privat benyttelse. 

Alene rådigheden, altså muligheden for privat benyttelse 

uden for arbejdsstedet, er tilstrækkelig til, at der sker 

beskatning. 

Tages en bærbar pc eller en mobiltelefon med hjem, blot 

én gang, anses godet for at være til rådighed for privat 

benyttelse, og der skal ske beskatning heraf. Denne formodning 

er vanskelig at afkræfte, og der kræves meget 

sikre beviser for, at udstyret kun er brugt erhvervsmæssigt 

og ikke er til rådighed for privat benyttelse. 

Ændringer 

Multimedieskattens indtræden pr. 1. januar 2010 medfører 

følgende ændringer: 

• Muligheden for, efter reglerne om fri telefon, at reducere 

den skattepligtige værdi med egne afholdte 

udgifter, er ophævet pr. 1. januar 2010. 

• De hidtidige regler for ”fri telefon”, hvor der kun skete 

én beskatning pr. husstand, er ophævet fra 1. januar 

2010. 

• Den hidtidige praksis, hvor det var muligt at få stillet 

mobiltelefon til rådighed for hele husstanden, er ophævet 

1. januar 2010. Fremover er det kun den ansatte, 

der kan få stillet godet til rådighed. 

• Skattefrihed for arbejdsgiverbetalt bredbånd i hjemmet, 

hvis der er adgang til arbejdsstedets interne 

netværk, er ophævet fra 1. januar 2010. 

• Reglerne om skattefrihed for anvendelse af pc inkl. 

tilbehør uden for arbejdspladsen – uanset om det er 

et arbejdsredskab eller en hjemme-pc-ordning – er 

ophævet fra 1. januar 2010. 

• Reglerne om hjemme-pc-ordning med ligningsmæssigt 

fradrag for egenbetaling, hvis arbejdsgiver som 

minimum dækker 25% af udgifterne, er ophævet 1. januar 

2010, medmindre ordningen er indgået inden den 

22. april 2009. I denne situation fortsætter fradragsreglerne 

efter den 1. januar 2010, og der skal først 

betales multimedieskat af disse ”gamle” ordninger fra 

og med 2013 - dog senest ved udløb af ordningen inden 

2013. 

• Den nuværende regel mod finansiering af pc’er ved 

reduktion af kontantlønnedgang, er ophævet fra 1. januar 

2010. 

Hvem rammes af multimedieskatten? 

Alle, der får stillet multimedier til rådighed af deres arbejdsgiver, 

og der er mulighed for privat benyttelse uden 

for arbejdsstedet, omfattes af multimediebeskatning. 

Selvstændige erhvervsdrivende omfattes ligeledes af 

multimediebeskatning. 

Medlemmer og medhjælpere for bestyrelser, udvalg, 

kommissioner, råd, nævn m.m. og andre, der modtager 

honorarer eller personalegoder, og som får et multimedie 

stillet til rådighed, er omfattet af multimediebeskatning. 

5

Beskatning 

Den årlige multimediebeskatning udgør en beskatning 

som A-indkomst af DKK 3.000 (2010) pr. person i husstanden, 

som har multimedier til rådighed. Satsen på DKK 

3.000 pristalsreguleres fra og med 2011. 

Der er tale om en standardsats, som er uafhængig af de 

faktiske udgifter. 

Der skal ske løbende beskatning af DKK 250 pr. måned 

(fra og med januar 2010). Det er arbejdsgivers pligt at 

indeholde A-skat og AM-bidrag for det antal måneder, 

hvor medarbejderen har godet/goderne til rådighed. 

Modtager en medarbejder goder fra flere arbejdsgivere, 

har begge arbejdsgivere pligt til at indeholde A-skat og 

AM-bidrag. Medarbejderen skal pr. år dog kun beskattes 

med én gang multimedieskat. SKAT vil i forbindelse med 

dannelse af årsopgørelsen sikre, at der kun sker beskatning 

af maksimalt DKK 3.000. 

For uddybende om regler og undtagelser henvises til vores 

publikation om Multimediebeskatning. 

Følgende bindende svar danner pt. praksis for multimediebeskatning: 

Bindende svar 

SKM 2009.675 SR - Multimediebeskatning – tv-skærm, 

tv-tuner 

SKM 2009.676 SR - Multimediebeskatning – bærbar computer 

til elev 

SKM 2009.678 SR - Multimediebeskatning – Bærbare 

computere til undervisere 

SKM 2009.679 SR - Multimediebeskatning – Computer 

medtages på bopælen 

SKM 2009.680 SR - Multimediebeskatning - Mobildataforbindelse, 

softwarebaseret telefon, bærbar PC og mobiltelefon 

SKM 2009.681 SR - Multimediebeskatning – PDA til rådighed 

SKM 2009.682 SR - Multimediebeskatning – Arbejdsgivers 

betaling af fast beløb til medarbejderens bredbåndsforbindelser 

SKM 2009.683 SR - Multimediebeskatning – Mobiltelefon 

og bærbar PC 

SKM 2009.684 SR - Multimediebeskatning – PDA og mobiltelefoner 

SKM 2009.685 SR - Multimediebeskatning – Mobiltelefon, 

der er spærret for private opkald 



SKM 2009.687 SR - Multimediebeskatning – Computer og 

telefon kun til rådighed på arbejdspladsen, hvorimod 


computer og telefon nr. 2 er til rådighed for privat brug, 

ligesom disse kan sidestilles til rådighed i forbindelse med 

en kontantlønnedgang 


til husstanden samt kontrol af anvendelse ved tro-oglove 

erklæring 


ved frivilligt foreningsarbejde 



SKM 2009.780 SR - Multimediebeskatning – Undervisere 

med hver deres PC 

SKM 2009.781 SR - Multimediebeskatning – Opkobling til 

arbejdsgivers netværk 

SKM 2009.799 SR - Multimediebeskatning – Lægesekretærer, 

hjemmearbejdsplads 

SKM 2009.800 SR - Multimediebeskatning – Fastmonteret 

mobiltelefon i lastbilen 

SKM 2009.801 SR - Multimediebeskatning – Begrænset 

brug af mobiltelefon (spærret) 


– arbejdsgivers kontrol 

SKM 2009.827 SR - Multimediebeskatning – Sundhedsplejerske, 

bærbar PC med hjem. 

7H-ordninger 


Reglen i ligningslovens § 7H, hvorefter medarbejdere 

skattefrit kan modtage købe- eller tegningsretter til aktier, 

hvis udnyttelseskursen er højst 15% lavere end aktiernes 

handelsværdi, ophæves med virkning for ordninger, 

der retserhverves den 1. januar 2010 eller senere. 

Det anbefales at gennemgå etablerede ordninger i henhold 

til § 7H for at vurdere, om der er grund til at foretage 

ændringer heri. 

Efter 1. januar 2010 kan der således kun tildeles medarbejdere 

aktier, købe- eller tegningsretter til aktier til en 

værdi op til 10% af medarbejderens årsløn - hvis beskatningen 

skal udskydes til salgstidspunktet. 

Generelt 

Fortolkningen af ophævelsesbestemmelserne har givet 

anledning til tvivl siden vedtagelse af lovpakken i foråret 

2009. SKAT har den 7. december 2009 offentliggjort et 

såkaldt styresignal til fortolkning af ophævelsesbestemmelserne. 

Betingelser i aftaler omfattet af ligningslovens § 

7H 

Det afgørende for, om købe- eller tegningsretten kan 

behandles efter det gamle regelsæt med udskudt beskatning 

er, hvornår medarbejderen erhverver endelig ret 

til de pågældende købe- eller tegningsretter. 

6

Hovedreglen er, at købe- eller tegningsretter retserhverves 

på aftaletidspunktet (= tildelingstidspunktet), medmindre 

der er fastsat betingelser i aftalen, der udskyder 

retserhvervelsen. 

Typiske betingelser er økonomiske mål, en vis ansættelsesperiode, 

og at medarbejderen skal være i levende live 

på udnyttelsestidspunktet. Disse betingelser udskyder 

retserhvervelsen indtil tidspunktet for udnyttelsen, dvs. 

hvor man ved, at betingelserne er opfyldt. 

Særligt for aftaler indgået før 7. december 2009 

I styresignalet angives retningslinjer for, at allerede indgået 

betingede aftaler - dvs. aftaler indgået før 7. december 

2009 – under visse omstændigheder forsat kan 

holdes under 15%-reglen. 

En række aftaler berøres ikke, nemlig hvor udnyttelse af 

købe- eller tegningsretten alene er betinget af, at medarbejderen 

er ansat på udnyttelsestidspunktet, jf. aktieoptionsloven. 

I disse tilfælde anses retserhvervelsen allerede 

for sket på tildelingstidspunktet. 

Hvor ordningen (også) er betinget af levende live på udnyttelsestidspunktet, 

vil retserhvervelsen efter SKATs 

opfattelse være udskudt til udnyttelsestidspunktet. 

Dermed bliver disse ordninger omfattet af de nye regler, 

og 15%-reglen kan ikke anvendes, selvom det oprindeligt 

er aftalt. 

Betingelsen om levende live kan efter SKATs opfattelse 

ophæves efter aftale (uden at det medfører en skattemæssig 

afståelse) herefter er det muligt at fastholde 

15%-reglen. Det er en forudsætning, at vilkåret fjernes 

fra den oprindelige aftale. 

Særligt om aftaler indgået den 7. december 2009 

og senere 

Der er angivet nærmere retningslinjer for de tilfælde, 

hvor der er en længere ”modningsperiode” for tildelte 

tegningsretter mv. En modningsperiode på op til 3 år kan 

godkendes, men det må vurderes konkret. 

Anbefaling 

Hvis udnyttelsen er betinget af levende live eller forsat 

ansættelse, hvor retten til udnyttelse fortabes, hvis ansættelsen 

ophører inden tidspunktet for udnyttelse af 

købe- eller tegningsretten, bør det overvejes at ændre 

betingelserne i aftalen, således at medarbejderne har erhvervet 

endelig ret til at udnytte købe- eller tegningsretten 

på tildelingstidspunktet dvs. før 1. januar 2010. 

Der er ikke fastsat frister for ændring af aftalerne. 

Justering af Forårspakken 

Lov nr. 1278. af 16. december 2009 

Der er foretaget enkelte justeringer af pensionsbeskatningsloven, 

herunder af overgangsreglerne knyttet til 

100.000 kr.’s-loftet for indbetalinger til ratepensioner og 

ophørende livrenter, der blev gennemført i Forårspakke 

2.0. Blandt andet er selvstændigt erhvervsdrivende sikret 

mere smidige overgangsregler for indbetalinger, der sker 

i 2009 (overførsel af overskydende indbetalinger). 


Endvidere er der genindført hjemmel til, at indeholdt udbytteskat 

i skattefritagne dødsboer ikke udbetales til 

boet. 

Endelig er der med forslaget gennemført en række mindre, 

tekniske justeringer af Forårspakke 2.0. 

Soldaterlegater 

Lov nr. 1279 af 16. december 2009 

Der er indført skattefrihed for legater uddelt til støtte 

for danske soldater og civilt ansatte i internationale missioner 

med virkning allerede for indkomståret 2009. 

Der er tale om legater, som har til formål at yde humanitær 

bistand til danske soldater og civilt ansatte personer, 

der er udsendt på tjeneste af den danske stat på 

internationale militære missioner til f.eks. Afghanistan og 

Irak, og som under eller som følge af disse ophold får fysiske 

eller psykiske skader. 

Skattefriheden omfatter også legater, der ydes som 

støtte til pårørende, når den udsendte enten er omkommet 

under mission i udlandet, eller den udsendte er blevet 

fysisk eller psykisk skadet, og har brug for særlig støtte 

fra sine nærmeste. 

Der er tillige foretaget en forhøjelse af det skattefrie 

grundbeløb fra DKK 14.500 (2010-niveau) til DKK 25.000 

for gave- og legatbeløb, der er ydet fra blandt andet offentlige 

midler og kulturelle fonde, når gaven eller legatet 

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens 

fortjeneste. Hermed tilgodeses i særdeleshed 

personer, der har ydet en anerkendelsesværdig indsats. 

Denne del af loven har dog først virkning fra 1. januar 

2010. 

Rejsegodtgørelse - genoptagelse 


Højesteret har ved dom af 5. maj 2009 om to lønmodtageres 

standardfradrag for rejseudgifter på tjenesterejser 

på to punkter tilsidesat SKATs praksis f.s.v. angår 

rejsebegrebets betingelse om manglende mulighed for 

overnatning på den sædvanlige bopæl, jf. den dagældende 

bestemmelse i ligningslovens § 9, stk. 5, og den tilsvarende 

nugældende bestemmelse i ligningslovens § 9 A, stk. 1. 

Det drejer sig dels om vurderingen af afstanden mellem 

sædvanlig bopæl og et midlertidigt arbejdssted på en tjenesterejse, 

dels om kravet til arbejdsgiverens eventuelle 

instruktion om anvendelse af et bestemt transportmiddel 

på tjenesterejsen, jf. SKM 2009.333 HR og kommentaren 

hertil i SKM 2009.648 DEP. 

Dommen vedrørte lønmodtagernes skatteansættelser 

for indkomståret 1999. Lønmodtagere, der er blevet 

nægtet fradrag for rejseudgifter på tjenesterejser eller 

blevet beskattet af skattefri rejsegodtgørelser udbetalt 

for tjenesterejser som følge af SKATs hidtidige praksis 

om afstandsvurdering og arbejdsgivers instruktion om 

anvendelse af bestemt transportmiddel på tjenesterejsen, 

vil derfor kunne få genoptaget deres skatteansættelser 

fra og med indkomståret 1999. 

7

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes 

under iagttagelse af fristbestemmelsen i skatteforvaltningslovens 

§ 27, stk. 2, det vil sige senest 6 måneder 

efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab 

om den underkendelse af praksis, der begrunder genoptagelsen. 

Fristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen af 

styresignalet på SKATs hjemmeside den 29. oktober 2009. 

Indberetningsbekendtgørelse 

Bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 

SKAT offentliggjorde i december 2009 bekendtgørelse nr. 

1198 om indberetningspligter for arbejdsgivere m.fl. De 

nye regler har virkning fra 1. januar 2010. 

Der er sket væsentlige ændringer for indberetning af 

blandt andet personalegoder, idet arbejdsgivere fremover 

får pligt til at indberette alle skattepligtige personalegoder. 

Bekendtgørelsen ændrer ikke på, om et personalegode er 

skattepligtigt eller skattefrit, disse regler er uændrede. 

Dog er der kommet nye beskatningsregler om multimedieskat 

og miljøtillæg for biler. 

Reglerne for indberetning af personalegoder fremgår af 

bekendtgørelsens § 13. 

Baggrund 

Tidligere har det være op til medarbejderen selv at selvangive 

de personalegoder, som der har været til rådighed, 

og som er beskattet som B-indkomst. 

De nye indberetningsregler medfører, at arbejdsgiver 

som hovedregel får pligt til at indberette alle skattepligtige 

personalegoder fra og med 1. januar 2010 – dog undtaget 

goder omfattet af bagatelgrænsen. 

Bagatelgrænsen omfatter kun goder, som arbejdsgiveren 

i overvejende grad har ydet af hensyn til medarbejderens 

arbejde. Følgende goder er typisk omfattet af bagatelgrænsen 

(ikke udtømmende): 

• Aviser, tidsskrifter og magasiner, som er stillet til rådighed 

af hensyn til arbejdet 

• Arbejdstøj, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren 

– med tydeligt logo eller firmanavn 

• Gratis mad og drikke ved overarbejde 

• Kreditkortordninger 

• Vaccination af nøglemedarbejdere 


• Ferie under eller i forlængelse af en forretningsrejse. 

Medarbejderen vil forsat selv have pligt til at selvangive 

goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen på DKK 

5.500 overskrides. 

Goder, som er A-indkomst 

Følgende goder beskattes som A-indkomst og skal indberettes 

med angivelse af værdi i de nævnte rubrikker. 

• Firmabil, rubrik 19 

• Multimedier, rubrik 20 

• Fri kost/logi, rubrik 21 – for de persongrupper, som er 

omfattet af beskatning efter Skatterådets standardsatser 

• Kontante tilskud/gavekort og refusion af private udgifter, 

rubrik 13 – skal behandles som løn og indberettes 

som sådan. 

Arbejdsgiver har pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag 

af ovennævnte goder. 

Goder, som er B-indkomst 

Øvrige skattepligtige fordele, som er ydet til ansatte, og 

hvor der ikke er betalt fuldt vederlag, skal indberettes. 

Disse goder benævnes teknisk som B-indkomst. Kun i det 

omfang fordelene er gjort skattefrie, fritaget for indberetning 

jf. nedenfor eller omfattet af bagatelgrænsen, 

skal der ikke ske indberetning. 

Følgende goder beskattes som B-indkomst og skal indberettes 

med angivelse af godets værdi i de nævnte rubrikker. 

• Helårsbolig inkl. forbrugsudgifter, rubrik 50 

• Sommer- og fritidsbolig, rubrik 51 

• Lystbåd, rubrik 52 

• Medie- og radiolicens, rubrik 53 

• Øvrige goder indberettes med samlet værdi i rubrik 

55 – eksempelvis (ikke udtømmende): 

- Fri motorcykel 

- Jagt og jagtudbytte 

- Fri kantine 

- Fri sundhedsordning, hvis ordningen ikke tilbydes 

alle medarbejdere. 

Særligt indberetningspligten for øvrige goder, jf. felt 55, 

kan være administrativt tungt for virksomheder, og der 

bør etableres forretningsgange og registreringssystemer 

for disse goder. 

8

Arbejdsgivere bør derfor foretage en systematisk gennemgang 

af mulige goder, der tilbydes i virksomheden, og 

for hver gruppe må der ske en registrering af de medarbejdere, 

der modtager de pågældende goder. 

Bemærk særligt, at SKAT kun modtager sumoplysninger 

for rubrik 55. Det er derfor virksomhedens opgave at 

kunne oplyse medarbejdere om de enkelte goder, der 

samlet er indberettet til SKAT i rubrik 55, og som vil 

fremgå af medarbejderens årsopgørelse for 2010. 

Fri befordring mellem hjem og arbejde i form af kort til 

tog, bus mm. skal indberettes i rubrik 63 med krydsmarkering, 

dvs. uden angivelse af værdi. 

Goder fritaget for indberetning 

Værdien af følgende goder er fritaget for indberetningspligten: 

• Goder omfattet af bagatelgrænsen – uanset den 

samlede værdi overstiger grænsen på DKK 5.500 

• Bonuspoint optjent i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger 

• Firmabørnehave og –vuggestue til rådighed 

• Privat benyttelse af goder, der er stillet til rådighed 

af hensyn til arbejdet, men som ikke er omfattet af 

bagatelgrænsen eller særlig indberetning jf. ovenfor 

• Lejlighedsvis privat benyttelse af arbejdsredskaber 

(som ikke er omfattet af særlig indberetning jf. ovenfor) 

• Privat benyttelse af arbejdsgiverbetalt parkeringsplads 

i tilknytning til arbejdspladsen. 

Arbejdsgiver har ikke pligt til at indberette de skattefrie 

goder. 

Følgende goder er forsat skattefrie: 

• Generel personalepleje på arbejdspladsen i form af 

kaffe, the, frugt mm. 

• Arbejdsgiverens tilskud til kantineordninger, personaleforeninger 

mm. 

• Firmaarrangementer og fester 

• Adgang til motionsfaciliteter på arbejdspladsen 

• Uddannelse 

• Arbejdstøj i form af uniformer mm. 

• Årlige gaver i anledning af jul og nytår – maks. DKK 700 

pr. år 

• Parkeringsplads ved arbejdspladsen 

• Sundhedsydelser til forebyggelse og/eller behandling 

af arbejdsrelaterede skader (fysioterapi, massage, kiropraktor 

mm.) 


• Sundhedsydelser, som er lægefaglig begrundet, og 

som led i en generel ordning er tilbudt alle medarbejdere 

(sundhedsforsikringer, rygestop, alkoholafvænning 

mm.) 

Udskydelse af tidspunkt for indberetningspligten 

Bekendtgørelsen er trådt i kraft pr. 1. januar 2010, men 

der er givet mulighed for, at virksomheder vælger at udskyde 

tidspunktet for indberetning af: 

• Multimedier 

• Øvrige personalegoder omfattet af den nye indberetning 

i rubrik 55. 

Værdien af disse goder kan for månederne januar til 

marts 2010 udskydes, så indberetningen sker samtidig 

med indberetningen for april 2010. 

Hvis indberetningen udskydes, skal indberetningen foretages 

samlet for perioden januar til april 2010 (ex. multimedier 

indberettes med DKK 1.000 for disse 4 måneder). 

Øvrige goder skal indberettes fra januar 2010 på de almindelige 

indberetningstidspunkter. Fra og med maj 2010 

gælder dette for alle goder, der skal indberettes. 

Afslutning 

Der henvises i øvrigt til vores publikation om personalegoder. 

Grunduddannelsessted kan betragtes 

som et arbejdssted 


SKAT har udsendt et styresignal, hvori det klarlægges, at 

et grunduddannelsessted kan betragtes som et arbejdssted. 

Praksisændring 

Det er en betingelse, at der modtages undervisning, som 

er en integreret del af ansættelsesforholdet. Det er 

endvidere en betingelse, at den pågældende elev har en 

uddannelsesaftale med praktikstedet og derved er i et 

ansættelsesforhold. Skoleopholdet skal endvidere være 

en mindre del af uddannelsen, og praktikken hos arbejdsgiveren 

skal være uddannelsens primære del. 

Praksisændringen gælder både grunduddannelser, der 

tilhører den private sektor samt offentlig grunduddannelser. 

Det faktum, at eleven under skoleopholdet udfører 

arbejde eller står til rådighed for arbejdsgiveren, har 

ingen betydning for, om grunduddannelsesstedet anses 

for værende et midlertidigt arbejdssted. 

At en skole anses for at være elevens arbejdsplads medfører, 

at en elev kan tage befordringsfradrag ifm. skoleopholdet, 

jf. ligningslovens § 9B, stk. 3,2 og § 9C. 

Konsekvenser 

Hidtil har SKAT ikke godkendt fradrag for dobbelt husførelse 

i forbindelse med grunduddannelsesforløb, idet sådanne 

uddannelsessteder ikke hidtil har været anset som 

et midlertidigt arbejdssted. 

9

Praksisændringen medfører, udover at der kan tages befordringsfradrag, 

at der endvidere kan tages fradrag for 

dobbelt husførelse i den periode, eleven har sit grunduddannelsesforløb. 

Det er en betingelse for at kunne tage fradrag for dobbelt 

husførelse, at der er tale om en midlertidig adskillelse. 

Samtidig er det et krav, at afstanden mellem de to 

boliger skal være så stor, at det ikke er rimeligt at foretage 

en rejse dagligt. Fradraget for dobbelt husførelse 

udgør DKK 400 pr. uge. 


10

Praksis 

Sponsortur - Networking 

SKM 2009.429 SR 

En fodboldklub havde arrangeret en tur til en europæisk 

by for klubbens sponsorer. Sponsorturen var forbeholdt 

klubbens større sponsorer, som positivt skulle tilkendegive 

i forbindelse med indgåelse af sponsoratet, om de 

havde ønske om at deltage i sponsorture. Sponsorturen 

var en årligt tilbagevendende begivenhed. Skatterådet 

anså ikke networking for værende skattefri for deltagerne. 

Det overordnende formål var at skabe relationer, eller 

networking, blandt sponsorerne. Det var tanken, at de 

repræsenterede virksomheder skulle holde et præsentationsindlæg 

på ca. 5 min., samtidig med at der ville være 

udarbejdet en folder, der kort præsenterede de deltagerne 

virksomheder. 

I forlængelse af sponsorturen ville det være muligt at 

komme ind og se en foldboldkamp mod egenbetaling. Deltagelsen 

ville være på ca. 120 personer, fordelt på ca. 50 

virksomheder. 

Programmet var sammensat således: 

• Afrejse fredag morgen og hjemkomst lørdag aften/nat 

eller lørdag til søndag 

• Ankomst fredag middag - indkvartering - frokost 

• Fredag eftermiddag - velkomst ved formanden og 

gennemgang af forretningsområder i fodboldklubben. 

De deltagende virksomheder har præsentationsindlæg 

• Fredag aften - middag på restaurant 

• Lørdag formiddag - indlæg fra repræsentant fra besøgsklub 

• Lørdag middag - fri på egen hånd 

• Lørdag eftermiddag/aften - middag og fodboldkamp 

• Hjemrejse. 

Det var meningen, at man under hele forløbet, ville networke 

med de øvrige deltagere og dermed opnå relationer, 

der kunne anvendes i egen virksomhed. 

Skatterådet konkluderede, at der bl.a. ifølge SKM 

2002.440 DEP var skabt praksis for, at hvis der var aftalt 

en forpligtigelse for den sponsorerede, så skulle der foretages 

en vurdering i forhold til beskatning af deltagerne, 

som hvis sponsor selv havde planlagt og afholdt arrangementet. 

Den konkrete rejse kunne ikke anses for værende skattefri, 

henset til at der var tale om et helt tilfældigt udvalg 

af deltagere, der ikke nødvendigvis havde andet til fælles, 

end at de var sponsorer i klubben. 


Vores bemærkninger 

Der er i rigtig mange sportsklubber etableret erhvervsklubber 

for sponsorerne, der har til formål at skabe relationer 

blandt sponsorerne til gavn for alle. Med denne 

afgørelse kan det være tvivlsomt, om der er fradragsret 

for udgifterne til deltagelse i arrangementer afholdt af 

sportsklubben. 

Det er uheldigt, at Skatterådet tillægger det betydning, 

at der skal være et tættere interessesammenfald mellem 

sponsorerne end, at de alene sponserer klubben. Det er 

ikke direkte anført i afgørelsen, men det kunne tyde på, 

at Skatterådet vil tillægge det afgørende betydning, om 

sponsorerne har eks. samhandelsmæssige relationer – 

det kunne være virksomheder fra samme branche. 

Derfor må det forventes, at når der gennemføres et 

networking-arrangement, at der er samhandelsmæssige 

eller branchemæssige relationer mellem deltagerne, hvis 

arrangementet skal kunne betragtes som erhvervsmæssigt 

(skattefrit for deltagerne eller fradrag for deltager 

gebyret). 

Endeligt må arrangementet ikke være af generel karakter 

og indeholde et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt. 

Konsekvensen af afgørelsen er, at det bør vurderes – 

specielt for erhvervsklubber – om der er tilstrækkelige 

erhvervsmæssige relationer mellem medlemmerne, når 

der bliver gennemført networking-arrangementer. 

Hvis der derimod bliver gennemført et arrangement, der 

har et relevant erhvervsmæssigt indhold for deltagerne 

og et turistmæssigt islæt af helt ubetydelig karakter, vil 

det være den almindelige praksis, der er gældende. Det er 

alene networking-arrangementer, hvor der evt. kunne 

være tale om en skærpelse af praksis. 

Udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse 

– manglende kontrol 

SKM 2009.430 HR 

Et bestyrelsesmedlem, der samtidig var hovedaktionær, 

kunne ikke få anerkendt den udbetalte befordringsgodtgørelse, 

som værende skattefri, da arbejdsgiver ikke havde 

opfyldt sine kontrolforpligtigelser. 

Hovedaktionæren var ikke lønansat i virksomheden, hvorfor 

der var udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse 

iht. reglerne for bestyrelsesmedlemmer, hvor det ikke er 

11

et krav, at der sker udbetaling af løn. Kørslen, der var foretaget 

i virksomhedens tjeneste, omhandlede både kørsel 

i tilknytning til bestyrelsesarbejdet, men samtidig også 

kørsel i tilknytning til almindelige driftsopgaver i virksomheden 

– eks. kundebesøg og aflevering af post på posthuset. 

Virksomheden havde udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse 

for alle de kørte kilometer uden skelen til, om 

kørslen har været i tilknytning til egentligt bestyrelsesarbejde 

eller almindelige driftsopgaver i virksomheden for 

en ulønnet medarbejder. 

Højesteret fastholdt i dommen, at der ikke havde været 

foretaget den fornødne kontrol af, om kørslen havde været 

i tilknytning til opgaver, der naturligt havde været 

forbundet med bestyrelsesposten. Det var ikke tilstrækkeligt, 

at virksomheden alene havde kontrolleret, at der 

var tale om erhvervsmæssig kørsel. Selvom det var muligt 

at dokumentere, at en del af de kørte kilometer var i tilknytning 

til bestyrelsesarbejdet, kunne denne del ikke udbetales 

skattefrit, i og med at kontrolforpligtigelserne 

ikke var opfyldt. 


Denne dom viser, at det er utroligt vigtigt, at der foretages 

den fornødne kontrol og opdeling af den udbetalte 

skattefrie befordringsgodtgørelse. Dommen viser også, 

at det ikke er tilstrækkeligt at kontrollere, at der er en 

erhvervsmæssig begrundelse for den gennemførte kørsel, 

når der sker udbetaling til bestyrelsesmedlemmer 

m.fl., der ikke behøver at være lønansat for at få udbetalt 

skattefri kørselsgodtgørelse. 

Herudover er det et alarmerende signal, som Højesteret 

sender ved denne afgørelse, nemlig at hele den udbetalt 

befordringsgodtgørelse bliver beskattet, på trods af at 

det kan dokumenteres, at en del heraf er udbetalt korrekt. 

Konsekvensen vil derfor være, at den udbetalte befordringsgodtgørelse 

medregnes til den personlige indkomst, 

og den ansatte i stedet alene kan få fradrag efter 

reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde. 

Tidligere har der været praksis for, hvis man eks. har fået 

udbetalt befordringsgodtgørelse uden at reducere taksten 

ved 20.000 km, at det så alene var den befordringsgodtgørelse, 

der var udbetalt med en for høj sats, som 

blev tillagt den personlige indkomst. Dommen kunne godt 

tyde på, at hvis man som virksomhed ikke har overholdt 

sine kontrolforpligtigelser, vil hele den udbetalte godtgørelse 

blive beskattet. Dette vil ligeledes kunne overføres 

til udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. 

Derfor er det vigtigt, at man er påpasselig med kontrollen, 

når der udbetales skattefri godtgørelse. 

Ejendomsavance – udlejning af flere sommerhuse 

SKM 2009.617 BR 

Byretten konkluderede, at sommerhus nr. 2, i det samme 

sommerhusområde, ikke kunne sælges skattefrit, selvom 

det var uomtvisteligt, at ejeren havde anvendt sommerhuset 

privat. Ejeren havde ifølge Byretten ikke anvendt 

sommerhuset i sådan forstand, som det skulle forstås 

efter ejendomsavancebeskatningsloven. 


Pågældende ejede 2 sommerhuse i det samme sommerhusområde. 

Sommerhusene var anskaffet i henholdsvis 

juli 2000 og august 2000. Sommerhus nr. 1 blev solgt i 

september 2003 (skattefrit), og sommerhus nr. 2 blev 

solgt i maj 2004 (skattepligtigt). Begge sommerhuse blev 

udlejet i et ikke ubetydeligt omfang, samtidig med at ejeren 

hævdede, at han havde anvendt sommerhusene privat. 

Det var uomtvisteligt, at han havde anvendt sommerhus 

nr. 2 fra den 11. januar til den 13. januar 2002. Herudover 

var der i lejeaftalen med udlejningsbureauet rig mulighed 

for ejerreservation, samtidig med at der var betalt 

ejendomsværdiskat for begge sommerhusene. Derfor var 

det ejerens opfattelse, at begge sommerhusene kunne 

sælges skattefrit. 

Byretten konstaterede imidlertid, at det ikke var dokumenteret, 

at han havde anskaffet sommerhus nr. 2 med 

henblik på privat anvendelse, henset til den ikke ubetydelige 

udlejning, og at den private anvendelse ikke svarende 

til, hvad der skulle forstås iht. ejendomsavancebeskatningsloven. 


Ovenstående afgørelse rejser en del faresignaler, som 

man skal være opmærksom på, hvis man har og udlejer 

flere sommerhuse/ferielejligheder. 

Først og fremmest er det spørgsmålet omkring, hvor 

stort omfanget af privatanvendelse skal være, hvis man 

skal kunne opfylde betingelserne for, at sommerhuset har 

været benyttet af ejeren eller dennes husstand iht. ejendomsavancebeskatningsloven. 

Der er tilsyneladende en 

nedre grænse herfor ifølge dommen. Det kan være vanskeligt, 

at dokumentere private ophold i et sommerhus. 

Herudover er det spørgsmålet omkring, hvorvidt det er 

muligt at anvende virksomhedsskatteordningen på et 

sommerhus/ferielejlighed, der ikke kan sælges skattefrit. 

Man skal være meget påpasselig, hvis man har flere 

sommerhuse, specielt i det samme geografiske område. 

Herudover gælder det også, hvis man har rigtigt mange 

sommerhuse, eller sommerhuset ligger så langt væk, i 

eks. udlandet, at man har meget ringe mulighed for at 

anvende det privat. Hvis man er i disse situationer, hvor 

der også skal være en ikke ubetydelig udlejning, skal man 

tænke meget på, hvorledes man kan dokumentere ophold 

i sommerhuset. 

Det er ikke ualmindeligt, i de senere år hvor det økonomisk 

gik godt, at den samme person/familie anskaffede 

indtil flere sommerhuse/ferielejligheder i det samme ferieområde. 

Her skal man være varsom i forhold til muligheden 

for at kunne sælge de pågældende ejendommen 

skattefrit. En ide kunne være, at man bookede og afholdt 

ferie i sommerboliger, hvis de er udlejet gennem et bureau. 

Hvis det vurderes af SKAT, at man ikke har anvendt en 

sommerbolig i et sådant omfang, at det medfører skattefrihed 

ved salg efter ejendomsavancebeskatningsloven, 

er dette ikke ensbetydende med, at man kan anvende 

virksomhedsskatteordningen på det pågældende sommerhus. 

Her er det fortsat et krav, at man ikke har haft 

rådighed over det pågældende sommerhus. Hvis man ikke 

12

har afskåret sig fuldstændigt fra rådigheden (eks. overfor 

en udlejningsbureau), anses det ikke for erhvervsmæssig 

virksomhed, hvor man har mulighed for, at anvende 

virksomhedsskatteordningen. 

Endeligt giver det problemer, hvis man udlejer sit sommerhus 

erhvervsmæssigt i Danmark, hvilket ikke er lovligt 

ifølge sommerhusloven, hvorfor man kan få påbud af 

Skov- og Naturstyrelsen om at sælge sit sommerhus. 

Indtræden af fuld skattepligt efter bopælserhvervelse 

SKM 2009.813 LSR 

Landsskatteretten har taget stilling til en sag, hvor skattepligten 

til Danmark ansås for indtrådt i forbindelse med 

erhvervelse af en lejlighed i Danmark, hvis skatteyder deltog 

i 4 bestyrelsesmøder om året. 

Kort om indtræden af skattepligt 

Personer, der erhverver bopæl her i landet, bliver først 

skattepligtige her til landet, når de tager ophold her. 

Kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende indebærer 

ikke, at man har taget ophold her i landet. Som 

kortvarige ophold anses dog ikke sammenhængende ophold 

af en varighed på tre måneder eller ophold på i alt 6 

måneder inden for 12 måneder. 

Arbejdsophold anses ikke for ophold af ferielignende karakter. 

Undertiden skal der kun ganske lidt til, før der indtræder 

skattepligt efter bopælserhvervelsen, hvis man arbejder 

her i landet. 

I den konkrete sag havde klager opgivet sin fulde skattepligt 

til Danmark ved fraflytning i 2006. Den fulde skattepligt 

blev imidlertid anset for genindtrådt, hvis han lejede 

en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et 

selskab, som hans helejede holdingselskab var medejer af. 

Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig 

varetagelse af indtægtsgivende erhverv. 


Afgørelsen er ikke overraskende, men naturligvis problematisk 

for udlandsdanske der ønsker at have en kvalificeret 

tilknytning til Danmark. 

Skatteafdelingen får jævnligt stillet spørgsmålet, hvor 

meget der skal til, før der indtræder fuld skattepligt efter 

bopælserhvervelsen. Praksis på området er rimelig 

stram, jf. kendelsen. Ethvert arbejdsforhold, der kan anses 

for løbende, indebærer under alle omstændigheder, 

at der indtræder fuld skattepligt. Enkeltstående foredrag 

eller lignende indebærer på den anden side ikke, at 

der indtræder skattepligt. På grund af den meget restriktive 

praksis bør man være særdeles forsigtig med at 

påtage sig indtægtsgivende arbejde i Danmark, hvis man 

vil undgå, at der indtræder fuld skattepligt. 

Opholdsreglen i forbindelse med bopælserhvervelsen skal 

ikke forveksles med opholdsreglen uden bopælserhvervelse, 

hvor der indtræder skattepligt til Danmark ved et 

samlet ophold på 6 måneder her i landet, heri medregnet 

kortvarige ferieophold i udlandet. Denne regel kan afbry- 


des ved at tage arbejde i udlandet eller ved at opholde sig 

i udlandet i sammenhængende tre måneder i ferieøjemed. 

13

2. ERHVERVSBESKATNING 

Lovgivning 

Skattefri virksomhedsomdannelse - stiftertilgodehavende 

SKM 2009.481 VLR 

Vestre Landsret har anerkendt, at der i forbindelse med 

en skattefri virksomhedsomdannelse kan opnås et stiftertilgodehavende. 

Dette strider imod ordlyden i virksomhedsomdannelseslovens 

§ 2, stk. 1, nr. 3 ”Hele vederlaget 

for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter”, 

samt ligningsvejledningens afsnit E.H.2.1.3, hvoraf fremgår, 

at der ikke er mulighed for stiftertilgodehavende ved 

en skattefri virksomhedsomdannelse. 

I forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, 

skulle der ske udligning af en negativ indskudskonto på 

t.DKK 300. Der havde i virksomhedsskatteordningen indtil 

omdannelsen indgået den erhvervsmæssige andel af en 

blandet benyttet ejendom. Klageren valgte at indskyde 

den private andel af samme blandende ejendom i virksomhed 

til udligning af den negative indskudskonto. Værdien 

af den private andel af ejendommen var på t.DKK 600, 

hvorfor der blev optaget et stiftertilgodehavende på 

t.DKK 300. 

SKAT kunne ikke anerkende dette stiftertilgodehavende, 

da der i forbindelse med gennemførelse af stramningerne 

i virksomhedsomdannelsesloven i 1999, blev lovgivet imod 

opnåelse af stiftertilgodehavender i tilknytning til en 

skattefri virksomhedsomdannelse. Herefter har det alene 

været muligt at blive vederlagt med aktier/anparter for 

virksomheden, der omdannes. SKAT havde derfor forhøjet 

anparternes anskaffelsessum med t.DKK 300. 

Vestre Landsret konkluderede imidlertid, at det alene er 

som ”betaling” for virksomheden, at der kun kan modtages 

aktier/anparter. Dette gælder derimod ikke for indskud 

af private værdier i forbindelse med en skattefri 

virksomhedsomdannelse. Der kan for sådanne værdier 

optages et stiftertilgodehavende, når der ikke er tale om 

vederlag for virksomheden, da dette sidestilles med et 

almindeligt salg fra privatsfæren. 


Der er tale om en ren ordlydsfortolkning af virksomhedsomdannelsesloven, 

cirkulære nr. 207 af 23. december 

1999 og ligningsvejledningens afsnit E.H.2.5. Ud fra disse 

kilder konkluderer Vestre Landsret, at det alene er den 

erhvervsmæssige del af blandede aktiver, der omfattes 

af virksomhedsomdannelsesloven. Overdragelse af den 

private andel af blandede benyttede aktier anses for en 

almindelig afståelse til selskabet. 

Det er alene i forbindelse med overdragelser omfattet af 

virksomhedsomdannelsesloven, at der ikke er mulighed 

for opnåelse af et stiftertilgodehavende. Derimod er der 

ikke noget til hinder for, at der i forbindelse med overdragelser 

uden for virksomhedsomdannelsesloven opnås 

et stiftertilgodehavende – eks. almindeligt salg fra privatsfæren, 

som i den konkrete dom. 

Vestre Landsret har derfor tilsyneladende ret i deres 

fortolkning af ordlyden i loven, samt ovenstående øvrige 

kilder, at det alene er vederlæggelsen for virksomheden, 

for hvilken der kun kan opnås aktier/anparter og ikke 

samtidig eller i stedet et stiftertilgodehavende. 

Det har været en almen opfattelse, at det i forbindelse 

med skattefri virksomhedsomdannelse ikke er muligt 

overhovedet at opnå et stiftertilgodehavende. Derfor har 

det ikke altid været attraktivt at indskyde private aktiver 

til udligning af en negativ indskudskonto, hvis værdien af 

de pågældende aktiver har oversteget den negative indskudskonto. 

Konsekvensen har været, at man binder private 

værdier i selskabet i form af anskaffelsessum på 

aktierne/anparterne. 

Denne dom - og heraf følgende ændring af praksis - vil 

helt sikkert give anledning til, at der i videre udstrækning 

vil ske overdragelse af private aktiver, i og med at man 

ikke binder den overskydende værdi på aktierne/anparterne. 

Ved SKM 2009.513 er der udsendt Styresignal om genoptagelse. 

Da det i sagen var indkomståret 2005, der var til 

prøvelse, kan der derfor ske genoptagelse fra og med 

indkomståret 2005. 

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes 

under iagttagelse af bestemmelsen i skatteforvaltningsloven 

§ 27, stk. 2. Det vil sige, at anmodningen om 

genoptagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at 

den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, 

der begrunder afvigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist 

i skatteforvaltningslovens § 26. 

Reaktionsfristen på 6 måneder regnes fra offentliggørelsen 

på SKATs hjemmeside den 2. september 2009. 

Kapitalafkastsats 

Kapitalafkastsats for 2009 er 4%. 

14

Praksis 

Virksomhedsskatteordningen – ejendom 

med blandet anvendelse 


En ejendom, der havde en blandet anvendelse, men ikke 

nogen vurderingsfordeling, kunne ikke indgå i virksomhedsskatteordningen 

med nogen del af ejendommen ifølge 

Byretten. 

Et nedlagt landbrug blev anvendt til kursusvirksomhed 

samt beboelse for ejeren. Ejeren havde imidlertid fået 

omvurderet ejendommen, så den ikke længere havde en 

ejerboligværdi. Ejeren var af den opfattelse, at ejendommen 

udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, da der 

blev beregnet/opkrævet en leje for den del, der tjente til 

beboelse for ejeren og dennes familie. Derfor var det ejerens 

opfattelse, at ejendommen kunne indgå fuldt ud i 

virksomhedsskatteordningen. 

Byretten konkluderede imidlertid, at blandet benyttede 

aktiver, ifølge virksomhedsskatteloven, ikke kan indgå i 

virksomhedsskatteordningen, med undtagelse af biler og 

blandet benyttede ejendomme. For blandet benyttede 

ejendomme gælder det – bl.a. ifølge ligningsvejledningen – 

at det alene er den erhvervsmæssige del af en ejendom, 

hvor der er foretaget en fordeling af ejendomsværdien, 

der kan indgå. En sådan forelå ikke for den pågældende 

ejendom, hvorfor den ikke kunne indgå i virksomhedsskatteordningen. 


Praksis på området er helt klar, hvorfor en blandet ejendom 

ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre 

der er en ejerboligværdi på den pågældende ejendom. 

Problemet opstår derfor i den situation, hvor ejeren vurderer, 

at den pågældende ejendom alene bliver anvendt 

erhvervsmæssigt, samtidig med at SKAT vurderer, at den 

pågældende ejendom har en blandet anvendelse. I tilknytning 

hertil er det vigtigt at få præciseret, at man ikke kan 

udleje boligen til sig selv i virksomhedsskatteordningen og 

dermed kalde det for erhvervsmæssig udlejning og som 

følge heraf for erhvervsmæssig virksomhed. 

Det er uvist af hvilke grunde, der i den konkrete situation 

er blevet foretaget en omvurdering, således at der ikke 

længere er nogen ejerboligværdi. Det kunne eks. skyldes, 

at man ville spare ejendomsværdiskat på egen bolig. Men 

konsekvenserne har imidlertid været, at man har en ejendom, 

der helt uomtvisteligt bliver anvendt både erhvervsmæssigt 

og privat, men som ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen. 

I stedet kunne man overveje at påklage vurderingen og 

derved opnå en reduktion i ejerboligværdien, hvis man vil 

minimere betalingen af ejendomsværdiskat. Konsekvenserne 

af en ændret vurdering – fra ejendom med ejerboligvurdering 

til ejendom uden ejerboligværdi – er, at ejendomme 

ikke længere kan indgå i virksomhedsskatteordningen 

og derfor skal anses for en hævning i hæverækkefølgen. 

Afskrivning på golfanlæg 

SKM 2009.479 VLR 


Vestre Landsret kunne ikke bekræfte, at der kunne foretages 

skattemæssige afskrivninger på en golfbane. Dette 

var hverken som bygning, accessorisk bygning, dræningsanlæg 

eller driftsmidler. Herudover var der ligeledes ikke 

hjemmel til afskrivning efter statsskatteloven. 

Den konkrete golfbane ligner alle andre goldklubber. Dvs. 

at der er et klubhus, kantine/restaurant, pro-shop, omklædning 

med bag-skabe m.m. Herved er der anlagt en 

golfbane. Man ønskede i den forbindelse at få anerkendt 

de foretagne skattemæssige afskrivninger på golfbanen, 

herunder drænings- og vandingsanlæg. 

Vestre Landsret vurderede alle de muligheder, der er i 

lovgivning for skattemæssige afskrivninger, og underkendte 

dem alle i tilknytning til afskrivning på en golfbane: 

Afskrivning som bygning 

Vestre Landsret konkluderede, at en golfbane definitionsmæssigt 

ikke kan sidestilles med en bygning, hvorfor 

der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger efter 

reglerne herfor. Ifølge Vestre Landsret var der imidlertid 

tale om et græsjordstykke, hvorfor dette faldt 

uden for afskrivningslovens bygningsbegreb. Iht. vurderingsvejledningen 

defineres bygninger som ”murede og 

støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er 

beregnet til forbliven på stedet”. 

Afskrivning som accessoriske anlæg 

Vestre Landsret konkluderede ligeledes, at en golfbane 

som helhed ikke kunne sidestilles med udgravninger, veje, 

gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende. Enkelte 

dele af golfbanen kunne evt. komme ind under denne 

bestemmelses definition, men ikke golfbanen som helhed, 

hvorfor der ikke kunne foretages skattemæssige 

afskrivninger efter denne bestemmelse. 

Det er ydermere en betingelse, at det accessoriske aktiv 

er underordnet i forhold til den bygning, som aktivet knytter 

sig til. I forhold til en golfklub og en golfbane er det 

golfbanen, der er hovedaktiviteten, hvorfor golfbanen 

ikke kan anses for værende underordnet i forhold til klubhuset. 

Derfor kunne der ikke foretages skattemæssige 

afskrivninger efter denne bestemmelse. 

Afskrivning efter statsskatteloven 

Vestre Landsret konkluderer ligeledes, at med indførelse 

af den seneste afskrivningslov i 1998, havde man bl.a. forsøgt 

at få samlet alle afskrivninger i afskrivningsloven. 

Herefter findes hjemlen til afskrivning på udgifter til anskaffelse 

og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt 

af den skattepligtige. Derfor er der alene 

efter afskrivningsloven hjemmel til at foretage afskrivning 

på aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt af ejeren. 

Derfor kan der ikke foretages skattemæssige afskrivninger 

efter denne bestemmelse. 

Afskrivning som dræningsanlæg eller driftsmidler 

Vestre Landsret konkluderede, at bestemmelse omkring 

afskrivning på drænings- og vandingsanlæg alene gælder 

jordbrugsbedrifter, hvilket en golfbane ikke kan sidestilles 

med. Endvidere anses jordfaste drænings- og vandings- 

15

anlæg ikke for værende driftsmidler, hvorfor der ligeledes 

ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger efter 

denne bestemmelse. 


Skatteretligt er der ikke så meget at opponere imod i 

forhold til dommen. Definitionsmæssigt er det meget 

vanskeligt at argumentere for, at nogen af de ovenfor 

nævnte afskrivningsmuligheder/-regler kan anvendes til 

afskrivning på en golfbane. Begrundelserne for afvisning 

synes derfor for værende helt i overensstemmelse med 

lovgivningen. 

Et af de stående spørgsmål er imidlertid – hvad der så 

kan afskrives på i forhold til statsskatteloven? Der er 

fortsat efter denne bestemmelse hjemmel til at foretage 

skattemæssige afskrivninger. Ifølge dommen er der 

egentligt ikke nogen aktiver tilbage, hvorpå der kan foretages 

afskrivninger efter statsskatteloven. Vestre 

Landsret nævner, at alle afskrivninger, foretaget på erhvervsmæssigt 

anvendte aktiver, skal foretages efter 

afskrivningsloven. En af de ting, der fortsat vil være reguleret 

iht. Statsskatteloven, er eks. nedskrivning for 

ukurans på varelagre. 

Herudover præciseres det i afgørelsen, at udgifter til 

vedligeholdelse skattemæssigt anses for værende de udgifter, 

der bringer et aktiv i samme stand som ved anskaffelsen. 

Dermed er muligheden for fradrag til vedligeholdelse 

forholdsvist stor på en golfbane. Der skal forholdsvist 

meget til, før golfbanen kommer i bedre stand, 

end da den blev anlagt. Yderligere huller vil eks. blive anset 

for en forbedring. Dette ændrer imidlertid ikke på, at udgiften 

til anlægning af golfbanen ikke hverken kan fratrækkes 

eller afskrives. 

Denne dom vil alt andet lige have meget stor indvirkning 

på etablerede golfbaner, og fremtidige golfbaner, i og 

med det bliver vanskeligere at finansiere anlægningen af 

golfbanen, når der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger. 

Tilsidesættelse af fordelt overdragelsessum 

på ejendom 

SKM 2009.610.VLR 

Vestre Landsret fandt, at der mellem køber og sælger 

var interessesammenfald, hvorfor den mellem parterne 

aftalte fordeling på de overdragne aktiver ikke kunne 


lægges til grund, selvom afvigelsen alene var på ca. 26% 

for det overdragne stuehus (SKM 2009.610.VLR). 

En landbrugsejendom var blevet overdraget fra sælger til 

denne fætters søn. Overdragelsen omfattede en landbrugsejendom 

med et jordtilliggende på 87 ha. jord. I forbindelse 

med overdragelse var der aftalt en fordeling 

mellem parterne, hvori stuehuset var blevet sat til en 

værdi på DKK 1.400.000. 

SKAT var af den opfattelse, at der var foretaget en 

åbenbart forkert fordeling af overdragelsessummen. 

SKAT havde i den forbindelse haft vurderingsmyndigheden 

ude og besigtige ejendommen og var i den forbindelse 

kommet frem til en stuehusværdi på DKK 900.000. 

Ifølge syns- og skønsmanden kunne stuehuset sættes til 

en værdi på DKK 1.026.000. I denne værdi skulle dog indregnes 

en usikkerhedsmargin på optil +/- 15%. 

Vestre Landsret fastholdt, at fordelingen var åbenbart 

forkert, hvorfor der var grundlag for at tilsidesætte parternes 

fordeling. Herefter blev værdien fastsat til DKK 

1.026.000. 


I forbindelse med overdragelse af fast ejendom, skal der 

foretages en fordeling på de enkelte aktiver (stuehus, 

driftsbygninger, grund mm.), jf. afskrivningslovens § 45, 

stk. 3 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5. 

Parterne har normalt modstridende interesser, hvorfor 

SKAT anerkender denne fordeling. De modstridende interesser 

skal ses i forhold til bl.a., at sælger ønsker lavest 

mulig genbeskatning af afskrivninger, og køber ønsker 

højest muligt afskrivningsgrundlag. Ifølge ligningsvejledningens 

afsnit E.C.1.2.2.1 er der normalt ikke modstridende 

interesser, når 

• Køber ikke skal anvende de overtagne bygninger til et 

afskrivningsberettiget formål, og derfor ikke har interesse 

i et afskrivningsgrundlag 

• Køber i forvejen har så mange egne afskrivninger, at 

vedkommende ikke kan udnytte flere afskrivninger 

• Køber på grund af skattemæssige underskud ikke vil 

kunne udnytte afskrivningerne, eller 

• Der er tale om familiehandler eller handler mellem 

parter, der ikke er uafhængige af hinanden. 

Der er ikke nogen af ovenstående betingelser, der er påvist 

tilstede i forbindelse med overdragelse af ejendommen, 

hvorfor der som udgangspunkt ikke er grundlag for 

tilsidesættelse af den aftalte fordeling mellem parterne. 

SKAT, Landsskatteretten og Vestre Landsret var imidlertid 

af den opfattelse, at der var tale om en så åbenbart 

forkert fordeling, at denne kunne tilsidesættes. 

Vores vurdering er, at der er tale om en meget hård dom, 

som Vestre Landsret nu fastholder. Afvigelsen var alene 

på 26,7%, og hvis der tages højde for usikkerheden i syns- 

16

og skønsmandens vurdering, var afvigelsen helt nede på 

11,7%. 

Dommen ville i nogen grad give mere mening, hvis der var 

påvist et interessesammenfald mellem parterne. Men 

dette har ikke været tilfældet. 

Det er vores vurdering, at der i fremtiden fra SKATs side 

vil blive kørt hårdere på fordelingerne i forbindelse med 

overdragelse af fast ejendom. Så husk at aftale fordelingerne 

og sørg for, at der foreligger dokumentation herfor. 

Indskud andelsboligforening - tilbagebetaling 

- skattepligt 


Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke udløses 

skat, hvis man i en andelsboligforening vedtager, at andelshaverne 

kan foretage ekstraordinære indskud, eksempelvis 

som beskrevet i SKM 2009.108.SR, og man senere 

beslutter at udbetale indskuddet til andelshaverne 

igen. 

Begrundelse 

Efter det oplyste er der tale om en påtænkt disposition, 

og andelsboligforeningen har endnu ikke vedtaget aftalegrundlaget 

vedrørende det ekstraordinære indskud. 

Det kan på det foreliggende grundlag ikke vurderes, hvordan 

en udbetaling/tilbagebetaling af det ekstraordinære 

indskud skattemæssigt skal placeres. En udbetaling af et 

(ekstraordinært) indskud fra en andelsboligforening vil 

enten være en udbetaling af en del af andelsboligforeningens 

formue/egenkapital, og dermed omfattet af ligningsloven 

§ 16 A eller kunne sidestilles med tilbagesalg af 

aktier til det udstedende selskab, og dermed være omfattet 

af ligningsloven § 16 B. 

Det er uden betydning for den skattemæssige behandling 

af udbetalingen, hvad det udbetalte beløb anvendes til. 

Det har således ikke nogen betydning for en eventuel beskatning 

af udbetalingen, at den sker til nedbringelse/modregning 

af andelshaverens gæld til andelsboligforeningen. 

Efter både ligningsloven § 16 A og § 16 B sker der beskatning 

af den fulde udbetaling, dvs. uafhængig af en eventuel 

anskaffelsessum. Der er dog efter begge bestemmelser 

mulighed for dispensation, således at udbetalingen 

beskattes som ved salg. 

Told- og Skatteforvaltningen kan efter ligningsloven § 16 

A, stk. 2 give dispensation, således at udlodningen sidestilles 

med salg, såfremt der er tale om en generel kapitalnedskrivning 

begrundet i andelsboligforeningens forhold. 

Da udbetalingen ikke sker som følge af andelsboligforeningens 

forhold, og udbetalingen ikke vil være generel 

for alle andelshavere, vil der ikke kunne gives dispensation 

efter ligningslovens § 16 A, stk. 2. 

Hvis udbetalingen er omfattet af ligningsloven § 16 A vil 

hele udlodningen til andelshaveren derfor være skatte- 


pligtig kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4, stk. 1, 

nr. 4. 

Ligningsloven § 16 B omfatter tilbagesalg af aktier til det 

udstedende selskab. Bestemmelsens formål er at forhindre, 

at udbytte omkvalificeres til aktieavance. I nærværende 

sag, er der tale om udlodning/tilbagebetaling af et 

ekstraordinært indskud. Dette kan ikke sidestilles med 

tilbagesalg af aktier og dermed ændret indflydelse i selskabet, 

da tilbagebetalingen af et ekstraordinært indskud 

ikke ændre andelsshaverens ret i forhold til andelsboligforeningen, 

da andelshaveren fortsat vil have sin boligret. 

En forudsætning for dispensation efter ligningsloven § 16 

B er, at der sker tilbagesalg at samtlige aktier, og ikke 

kun delvis. Hvis udbetalingen af det ekstraordinære indskud 

er omfattet af ligningsloven § 16 B, vil der ikke kunne 

gives dispensation, idet det ikke er hele indskuddet, der 

tilbagebetales/udloddes. 

Hele udbetalingen vil derfor være skattepligtig, som kapitalindkomst, 

jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 5a. 

Det er ved besvarelsen forudsat, at andelsboligforeningens 

vedtægter giver mulighed for de omtalte dispositioner. 

Udstykning af grunde – selvstændig virksomhed 


Skatterådet konkluderede, at udstykningen af flere parceller 

fra det samme areal, med henblik på videresalg, ikke 

kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed. Derfor 

kunne hverken virksomhedsskatteloven eller virksomhedsomdannelsesloven 

anvendes. 

Spørgeren havde anskaffet et landbrug med et jordtilliggende 

på 1,4 ha. Dette areal blev udstykket i en grund 

med ejendommen samt 8 mindre parceller med videresalg 

for øje. Spørgeren var ikke næringsskattepligtig med køb 

og salg af fast ejendom, men anså det fortsat for værende 

erhvervsmæssig virksomhed, at der skulle ske videresalg 

af parcellerne. 

Skatterådet konkluderer, at det ikke er godtgjort, at 

grundende er anskaffet med henblik på videresalg med 

fortjeneste for øje (næring), men alene ganske almindelige 

spekulation omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens 

almindelige regler. Derfor er der ikke tale om erhvervsmæssig 

virksomhed, hvorfor virksomhedsskattelovens 

og virksomhedsomdannelseslovens regler ikke finder 

anvendelse. 

Parcellerne har i øvrigt ikke været anvendt erhvervsmæssigt 

i ejertiden. 


Hvis man fra egen ejendom udstykker grunde, og man 

samtidig anvender virksomhedsskatteordningen på eks. 

driften af den pågældende ejendom, vil disse udstykninger 

og efterfølgende salg være omfattet af virksomhedsskatteordningen. 

Baggrunden er, at den pågældende 

ejendom, herunder de udstykkede parceller, har været 

anvendt erhvervsmæssigt. 

17

Hvis man derimod anskaffer en ejendom med et større 

jordtilliggende, som straks udstykkes til særskilte matrikler 

med henblik på videresalg, eller man anskaffer et selvstændigt 

jordareal, som udstykkes til parceller med henblik 

på videresalg, vil dette ikke blive betegnet som erhvervsmæssig 

virksomhed. Baggrunden er, at man ikke 

har anvendt de pågældende parceller i en erhvervsmæssig 

drevet virksomhed. Derfor vil det ikke være muligt at 

anvende virksomhedsskatteordningen eller foretage en 

skattefri virksomhedsomdannelse. 

Derfor er konklusionen på baggrund af ovenstående afgørelse 

fra Skatterådet, at hvis man ikke har anvendt 

grundene i en erhvervsvirksomhed, eller er næringsdrivende 

med køb og salg af fast ejendom, kan virksomhedsskatteloven 

eller virksomhedsomdannelsesloven ikke anvendes. 

Næring med salg af fast ejendom 

På baggrund af salg af et parcelhus, 2 sommerhuse og 2 

sommerhusgrunde anså SKAT en person for værende 

næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, med 

fremadrettet virkning. Dette var Landsskatteretten 

imidlertid ikke enig i, taget omfanget om kontinuiteten i 

betragtning. 

Sagens omstændigheder 

En af vores kunder var ved en tidligere ligning blevet orienteret 

om, at salg af fast ejendom, med fremadrettet 

virkning skulle næringsbeskattes. Da han påtænkte at 

sælge et sommerhus, spurgte vi derfor SKAT, ved bindende 

svar, om sommerhuset ville blive næringsbeskattet 

ved salg. 

SKAT konstaterede i den forbindelse, at han tidligere var 

blevet pålagt næringsskattepligt fra og med indkomståret 

2002, og salget af en byggegrund var blevet næringsbeskattet 

i indkomståret 2004. Derfor ville salget af 

et sommerhus nu ligeledes blive næringsbeskattet. 

SKATs begrundelse for næringsbeskatningen var, at kunden 

havde solgt et parcelhus, to sommerhuse og to ubebyggede 

sommerhusgrunde, over en periode på ca. 20 år. 

Kunden havde ikke på noget tidspunkt ejet mere end en 

beboelsesejendom og et sommerhus. Kunden har siden 

2000 været ansat som tømrer og har i 2006 etableret sig 

som selvstændig tømrer i et anpartsselskab. 

Vi var uenige i SKATs bindende svar om næringsbeskatning, 

hvorfor dette blev påklaget til Landsskatteretten. 

Landsskatterettens afgørelse 

Det konkluderes af Landsskatteretten, at der ved afgørelsen 

skulle lægges særlig vægt på antallet af handler 

samt den manglende kontinuitet ved køb og salg af fast 

ejendom. Samtidig tillagdes det afgørende betydning, at 

han alene havde været lønmodtager indtil indkomståret 

2006. 


Vi delte ikke SKATs opfattelse af, at der var grundlag for 

næringsbeskatning primært ud fra kontinuiteten og omfanget 

af handler med fast ejendom. 


Samtidig var vi uenige i, at der var en tilstrækkelig branchemæssig 

afsmittende virkning fra hans lønmodtager 

job og hans virksomhedsdrift til, at han kunne anses for 

næringsskattepligtig af hans egne ejendomme. Det var 

nemlig uomtvisteligt, at alle ejendommene havde været 

anvendt privat. 

Vi var naturligvis hæmmet af, at det tidligere af SKAT var 

blevet pålagt kunden, at han var næringsdrivende, hvorfor 

vi skulle modbevise denne tidligere afgørelse. Det er alt 

andet lige nemmere at føre en skattesag, når SKAT 

træffer deres første afgørelse, end når man står med et 

salg eller potentielt salg. 

Mht. til afgørelsens udfald er vi naturligvis helt enige her 

i, henset til det ovenfor anførte omkring omfang og kontinuitet. 

Vi er dog også forholdsvist sikre på, at fremtidige salg 

lettere vil kunne blive omfattet af næringsbeskatningen, i 

og med han nu driver virksomhed som tømrer. 

Læren af afgørelsen er imidlertid, at man ikke skal lade 

stå til, hvis SKAT lægger op til, at man er næringsskattepligtig, 

da det er særdeles vanskeligt efterfølgende – i 

særdeleshed over for SKAT – at få fjernet denne formodning 

igen. Derfor er det vigtigt, at man fører sagerne 

til ende. 

18

3. AKTIONÆRBESKATNING 

Lovgivning 

Justering af overgangsreglen for aktier i 

investeringsselskaber 


Ved en lovændring i februar 2009 blev området for de 

såkaldte investeringsselskaber udvidet med den konsekvens, 

at visse ”almindelige” aktieselskaber overgik til at 

være investeringsselskaber. 

På overgangstidspunktet, typisk ved udgangen af kalenderåret 

2008 (kalenderårsregnskab), skulle aktierne anses 

for realiseret, og eventuel gevinst medregnes i 2009 

som aktieindkomst (hvis skattepligt). 

Som følge af den ændrede kvalifikation af disse selskaber, 

blev aktionærerne tvunget til at anvende lagerprincippet 

på aktier i de berørte selskaber. 

Lovændringen i februar 2009 indeholdt overgangsregler 

vedrørende tabstilfælde, der sikrede, at selskaber, der 

31.12.2008 havde ejet de pågældende aktier i mindre end 

3 år, og personlige aktionærer ikke blev økonomisk ramt 

af de ændrede regler. 

Oprindeligt var der imidlertid ingen overgangsregler for 

selskaber, der havde ejet de omhandlede aktier i mere end 

3 år 31.12.2008. Disse selskaber stod derfor umiddelbart 

til at blive ramt økonomisk af lovændringen, da det latente 

tab på aktierne i realiteten blev tabt. 

Umiddelbart før jul 2009 blev derfor vedtaget en særlig 

overgangsregel for de selskabsaktionærer, der blev ramt 

af lovændringen i februar 2009. 

Efter denne nye overgangsregel kan selskabsaktionærer 

opgøre et samlet nettokurstab på aktierne i selskaber, 

der som beskrevet ændrede karakter til investeringsselskab. 

Nettokurstabet opgørs som forskellen mellem den 

samlede anskaffelsessum for de nævnte aktier og den 

samlede kursværdi på overgangstidspunktet (som udgangspunkt 

31.12.2008) for samme aktier. Saldoen nedsættes 

med udbytter, som selskabsaktionæren har modtaget 

skattefrit fra de pågældende aktier. 

Nettokurstabet kan fradrages i kommende nettogevinster 

på aktier i investeringsselskaber. Overgangsreglen 

svarer således til reglerne om nettotabssaldo for almindelige 

porteføljeaktier. 

Styresignal vedr. investeringsselskaber 

SKM 2009.822 SKAT 

I styresignal SKM 2009.595.SKAT er overgangsreglerne 

beskrevet, når investor er en fysisk person. I dette styresignal 

beskrives overgangsreglerne for selskaber, der 

ejer aktier eller investeringsforeningsbeviser, som skattemæssigt 

skifter status og bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens 

§ 19 om investeringsselskaber 

som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009. 

Ved lov nr. 1388 af 21. december 2009, er overgangsreglerne 

for selskaber ændret. 

De regler, som gælder, uanset om investor er et selskab 

eller en fysisk person, er gentaget i dette styresignal, så 

en investor, som er fysisk person, alene behøver læse 

SKM 2009.595.SKAT, og en investor, som er et selskab, 

alene behøver at læse dette styresignal. 

19

Praksis 

Henstand og afkald på renter på en mellemregningskonto 


Byretten kunne ikke anerkende, at der kunne gives afkald 

på renter på en mellemregning mellem hovedaktionær og 

det af samme kontrollerede selskab. Der var ikke en tilstrækkelig 

erhvervsmæssig begrundelse for dette afkald. 

En hovedaktionær havde opnået et tilgodehavende på det 

af ham dominerede selskab i forbindelse med, at en kautionsforpligtigelse 

var blevet gjort gældende over for 

ham. Som en konsekvens af negative driftsresultater, 

negativ egenkapital og stigende gæld i selskabet, havde 

hovedaktionæren for årene 2003 og 2004 givet afkald på 

renteindtægterne på mellemregningen. 

Byretten tillagde imidlertid følgende elementer afgørende 

betydning ved dommen: 

• Selskabet havde betalt renter til øvrige kreditorer i 

perioden 2002-2005 

• Selskabet erhvervede en ejendom i 2004 (blev solgt 

igen i 2005) 

• Gæld til kreditinstitutter var forøget med 10 mio. DKK 

i perioden 2002-2005 

• Selskabet nedbragte gæld til hovedaktionæren i 3 af 

årene i perioden 2002-2005 

• Der var givet afkald på renterne på mellemregningen i 

modsætning til henstand. 

Med baggrund i ovenstående konkluderede Byretten, at 

hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at en tredjemand 

ville have handlet på samme måde og dermed givet afkald 

på renterne. Der var derfor tale om en transaktion båret 

af interessesammenfaldet mellem hovedaktionær og selskabet. 

Derfor skulle der ske beskatning af renterne hos 

hovedaktionæren. 


Under finanskrisen er der mange virksomheder, der blev 

nødlidende og derfor låner penge hos hovedaktionæren. 

Spørgsmålet er, om der kan gives henstand eller afkald på 

renter af en mellemregningskonto? 

Ifølge ligningslovens § 5a kan personer nedskrive renteindtægter, 

der er forfaldne, men ikke betalte til DKK 0, 

selvom renteindtægten ikke anses for uerholdelig. Renteindtægten 

medregnes i stedet ved indkomstopgørelsen, 

når denne bliver betalt. Ligningslovens § 5a omhandler 

alene henstand med rentebetaling. 

Herudover er der mulighed for at give afkald på renter, 

når renten anses for værende uerholdelig efter samme 

principper, som er gældende for tab på debitorer. Sker 

der efterfølgende betaling af afskrevne renter, medregnes 

disse til indkomstopgørelsen. 

Det er helt tydeligt, at der er tale om et nødlidende selskab 

i den konkrete dom (negative driftsresultater og 


negativ egenkapital). Det er ligeledes ikke usandsynligt, at 

renterne til kreditorforening og bank er blevet betalt på 

bekostning af hovedaktionærens renter. Baggrund herfor 

er oftest, at det har de mindste konsekvenser, at hovedaktionæren 

ikke bliver betalt, hvorimod der kan være 

going koncern konsekvenser ved, at eks. kreditforeningen 

ikke bliver betalt. 

Imidlertid har omverdenen ydet yderligere lån til selskabet. 

Der har derfor fra omverdenen været en tiltro til 

økonomien i selskabet. Derfor kan der ikke gives afkald på 

renterne med skattemæssig virkning. Byretten konkluderer 

samtidig, at der ikke er grundlag for henstand med 

betaling af renterne, hvilket skal ses i lyset af, at alle andre 

er blevet betalt, samtidig med at virksomheden har 

kunnet optage yderligere lån. 

Når det skal overvejes, hvorvidt der kan ydes henstand 

og/eller afkald på renter af en mellemregning, er det vigtigt, 

at det kan dokumenteres, at selskabet er nødlidende 

i en sådan grad, at det ikke har mulighed for at betale 

renter, hvis ikke det kan dokumenteres, at det pågældende 

selskab er insolvent. Det er meget vanskeligt at få anerkendt, 

at der kan gives afkald på renterne. 

Alternativet kan være en gældseftergivelse, således at 

der ikke skal beregnes renter fremover. 

Beskatning ved udstationering - Maskeret 

udlodning - bonus 


Hovedaktionærens bonus anses som lønindkomst og kan 

underlægges reglerne om lempelse i ligningslovens § 33A. 

Sagen omhandler en hovedaktionær, der er ansat i et 

dansk koncernforbundet selskab. Hovedaktionæren har 

under et udstationeringsophold i Hong Kong oparbejdet 

en bonus på NOK 2.500.000. Hovedaktionæren blev for 

det omtalte indkomstår anset for at være fuld skattepligtig 

til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1. 

Hovedaktionærens almindelige månedsgage er steget i 

forbindelse med udstationeringsopholdet, ligeledes som 

dennes arbejdsopgaver er blevet mere omfangsrige. 

Det diskuteres i afgørelsen, hvorvidt hovedaktionærens 

arbejde matcher den udbetalte løn og bonus. Det er 

blandt andet af SKAT fremhævet, at den tidligere direktør 

ikke havde en lignende bonusordning. SKAT anser i den 

forbindelse bonusaftalen som en skattebetinget ordning 

af skattemæssig karakter, idet bonussen ikke er blevet 

beskattet i Hong Kong, ligesom lønindkomsten er omfattet 

af fuld lempelse efter ligningslovens § 33A 

Hertil er det af Landsskatteretten blevet påpeget, at når 

nøglepersoner udstationeres, er det ikke usædvanligt, at 

det medfører en betydelig aflønning herfor. 

Landskatteretten konkluderer afslutningsvist, at den udbetalte 

bonus samt den tilhørende gage modsvarer det 

udførte arbejde. 

Hovedaktionærens bonus anses derfor som lønindkomst 

og kan underlægges reglerne om lempelse i ligningslovens 

§ 33A. 

20


Afgørelsen viser, at der skal meget til, før SKAT kan gå 

ind og annullere en allerede eksisterende aftale mellem to 

parter. 

Det er vigtigt, at der foreligger en aftale mellem parterne 

på markedsmæssige vilkår, når sagen drejer sig om en 

hovedaktionær. For den udstationerede i ovennævnte situation, 

ville et afslag have betydet, at bonussen skulle 

have været beskattet som aktieindkomst frem for at blive 

anset som løn - og derved blive underlagt lempelsesreglerne 

i ligningslovens § 33A. 

Set i skattereformens lys vil der for fremtiden ikke være 

et skattemæssigt incitament for at få et beløb udbetalt 

som løn frem for udbytte, da beskatningen heraf næsten 

bliver den samme (under 1% i forskel). Opfylder den udstationerede 

betingelserne for at være omfattet af ligningslovens 

§ 33A, er det stadig mere fordelagtigt at få 

en bonus ud som løn, for derved ikke at skulle beskattes 

heraf efter dansk intern ret. 

Fri sommerbolig - hovedaktionær 


Landsretten konkluderede, at 2 sommerhuse i et selskab 

ikke var omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 

16, stk. 5, hvorfor der ikke skulle ske rådighedsbeskatning 

ved hovedaktionæren af sommerhusene. 

Et selskab havde som hovedaktivitet at opføre og udleje 

ejendomme. I den forbindelse var der bl.a. anskaffet 2 

sommerhuse (købt grundene og opført sommerhusene), 

der blev udlejet gennem et udlejningsbureau. Pga. manglende 

isolering i sommerhusene, var de ikke anvendelige til 

udlejning i vinterhalvåret. Udlejningsaftalen omfattede 

derfor alene sommerperioden, da det var aftalt med udlejningsbureauet, 

at der ikke skulle reklameres for sommerhusene 

om vinteren. Hovedaktionærens helårsbolig 

var, ligesom sommerhusene, beliggende ud til vandet, og 

helårsboligen lå alene 1,4-1,6 km fra de 2 sommerhuse. 

SKAT fandt, at sommerhusene var omfattet af formodningsreglen, 

i og med at hovedaktionæren ikke havde fraskrevet 

sig den fulde rådighed over sommerhusene (i vinterhalvåret). 

Derfor var hovedaktionærens skattepligtige 

indkomst blevet forhøjet med værdien af fri sommerbolig 

efter ligningslovens § 16, stk. 5. 

Landsskatteretten tillagde det imidlertid afgørende betydning, 

at erhvervelsen af sommerhusene var sket som 

led i selskabets drift. Ydermere var sommerhusene beliggende 

i umiddelbar nærhed af hovedaktionærens private 

bolig. 


Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, er der en formodning for, 

at hovedaktionærer anvender et selskabs sommerboliger 

privat. Dette er under forudsætning af, at det ikke kan 

godtgøres, at 

• Der er tale om et medarbejdersommerhus 

• Hovedaktionæren effektivt har fraskrevet sig rådigheden 

over sommerhuset over for 3. mand. 


Der gælder et bredt/udvidet rådighedsbegreb efter ligningslovens 

§ 16, stk. 5, der betyder, at hvis ikke en af 

ovenstående betingelser er opfyldt, vil hovedaktionæren 

blive beskattet af fri sommerbolig i alle uger, hvor det 

ikke kan dokumenteres, at sommerboligen har været til 

rådighed for andre end hovedaktionæren – eks. fordi en 

medarbejder har lejet sommerboligen. Dette rådighedsbegreb 

er bl.a. defineret af Højesteret (SKM 2005.219.HR) 

således, at beskatningen sker i det tidsrum, hvor hovedaktionæren 

har haft adgang til den pågældende sommerbolig 

og ikke alene det tidsrum, hvor hovedaktionæren har 

benyttet sommerboligen. 

Der er særligt et element, der bliver tillagt afgørende betydning 

i afgørelsen fra Landsskatteretten: at der iht. 

formålsbestemmelsen i selskabet fremgår, at selskabet 

driver virksomheds med opførelse af huse og udlejning af 

samme. Derfor konkluderer Landsskatteretten, at der er 

tale om driftsaktiver. 

Det er imidlertid vores vurdering, at det ikke kan anses 

for tilstrækkeligt, at et selskab iht. formålsbestemmelsen 

udøver virksomhed med opførelse og udlejning af bl.a. 

sommerhuse, til at hovedaktionæren ikke skal beskattes 

af rådigheden efter ligningslovens § 16, stk. 5. En sådan 

”rådighedsfraskrivelse” kan umiddelbart sammenlignes 

med en rådighedsfraskrivelse over for sig selv. 

Det er derfor fortsat vores anbefaling, at der sker en 

effektiv rådighedsfraskrivelse over for 3. mand – dvs. typisk 

et udlejningsbureau. Det indebærer, at ejer ikke må 

have mulighed for bookninger, eller brug af sommerboligen 

i øvrige ledige perioder. 

Overdragelse af ejendom fra selskab til 

hovedaktionær 


Overdragelse af en ejendom fra et selskab til dets hovedaktionær 

skulle ske til kostprisen for ejendommen, da 

denne var større end handelsprisen. Byretten konkluderede, 

at ejendommen var anskaffet og ombygget af selskabet 

i hovedaktionærens interesse, hvorfor der skulle 

ske overdragelse til kostprisen. 

Et selskab havde anskaffet en ejendom for 1,85 mio. DKK i 

2000. Ejendommen blev ombygget og havde herefter en 

samlet kostpris for selskabet på 5,1 mio. DKK. I 2002 blev 

ejendommen overdraget til hovedaktionær for 3,6 mio. 

DKK med den begrundelse, at selskabet havde gjort en 

21

dårlig investering. Ejendommen havde ikke i selskabets 

ejertid været anvendt til anden erhvervsmæssig virksomhed 

end beboelse for hovedaktionæren og dennes familie. 

Byretten konkluderede, at det ene og alene var i kraft af 

hovedaktionærens bestemmende indflydelse over selskabet, 

at ejendommen var anskaffet, og der var foretaget 

ombygning heraf, hvorefter den blev overdraget til hovedaktionæren 

med et tab på 1,5 mio. DKK. Derfor var der 

ifølge Byretten tale om maskeret udlodning. 


Der er ført adskillige skattesager, hvor hovedaktionær 

(typisk) overdrager en ejendom til eget selskabet, som 

istandsætter ejendommen, hvorefter ejendommen forsøges 

overdraget til hovedaktionær igen – eks. til den seneste 

vurdering. Dermed har hovedaktionæren fået betalt 

de private omkostninger til ombygning af egen bolig 

helt eller delvist. I disse tilfælde er der blevet statueret 

maskeret udlodning. 

Med ovenstående afgørelse præciseres det, at det ikke 

er meningen, at man skal kunne opføre eller opbygge en 

ejendom i eget selskab, for herefter at tørre et evt. tab 

af på selskabet, samtidig med at hovedaktionæren efter 

overtagelsen kan realisere en skattefri avance på ejendommen 

i tilfælde af, at denne måtte stige i værdi. Det er 

i de situationer, hvor det er helt uomtvisteligt, at opførelsen 

eller ombygningen gennemført af selskabet, har 

været i hovedaktionærens interesse, og selskabet ikke 

har haft nogen erhvervsmæssig interesse i investeringen. 

Hvis selskabet derimod har købt, opført eller ombygget 

en ejendom, der har indgået i selskabets erhvervsmæssige 

virksomhed (hvilket ikke omfatter udlejning til hovedaktionær 

eller dennes familie), skal der ske overdragelse til 

handelsværdien fra selskabet til hovedaktionæren. Ifølge 

praksis i ligningsvejledningen, er vurderingen normalt udtryk 

for handelsværdi, hvorfor denne vil kunne lægges til 

grund. Tidligere gjaldt +/-15%-reglen også for overdragelse 

mellem hovedaktionær og selskaber, men denne bestemmelse 

blev ophævet ved TS-cirk. nr. 5 i 2000. Dette 

cirkulære er ophævet, men gælder stadig, da det er indarbejdet 

i ligningsvejledningen. 

Ofte vil den seneste vurdering ikke være udtryk for handelsværdien, 

hvorfor det må anbefales, at indhente en 

vurdering ved eks. en ejendomsmægler. SKAT er dog ikke 

bundet af en sådan vurdering, men den kan benyttes i 

forbindelse med anmodning om bindende svar, når der 

skal ske overdragelse af ejendommen. 

Disse regler gælder som sagt alene i de situationer, hvor 

selskabet har anvendt den pågældende ejendom erhvervsmæssigt. 

I disse tilfælde vil det derfor være muligt 

at købe ejendommen dyrt i selskabet, overdrage ejendommen 

med tab til fremførsel til hovedaktionæren, som 

herefter kan spekulere i et evt. skattefri gevinst på den 

pågældende ejendom. Det kræver naturligvis, at der er 

tale om et parcelhus, lejlighed eller sommerbolig, der evt. 

vil kunne blive omfattet af parcelhusreglen. Samtidig skal 

det kunne godtgøres/dokumenteres, at ejendommen ikke 

oprindeligt er anskaffet i hovedaktionærens interesse, 

hvorfor det tidsmæssige perspektiv spiller ind. 


Hvis bevisbyrden derimod kan løftes for, at ejendommen 

ene og alene er anskaffet i hovedaktionærs interesse, 

skal overdragelsen ske til handelsværdien eller en evt. 

kostpris, hvis denne måtte være større. 

22

4. SELSKABSBESKATNING 

Lovgivning 

Justering af overgangsreglen for aktier i 

investeringsselskaber 


Ved en lovændring i februar 2009 blev området for de 

såkaldte investeringsselskaber udvidet med den konsekvens, 

at visse ”almindelige” aktieselskaber overgik til at 

være investeringsselskaber. 

Oprindeligt var der ingen overgangsregler for selskaber, 

der havde ejet de omhandlede aktier i mere end 3 år 

31.12.2008. Disse selskaber stod derfor umiddelbart til at 

blive ramt økonomisk af lovændringen, da det latente tab 

på aktierne i realiteten blev tabt. 

Umiddelbart før jul 2009 blev derfor vedtaget en særlig 

overgangsregel for de selskabsaktionærer, der blev ramt 

af lovændringen i februar 2009. 

Efter denne nye overgangsregel kan selskabsaktionærer 

opgøre et samlet nettokurstab på aktierne i selskaber, 

der som beskrevet ændrede karakter til investeringsselskab. 

Nettokurstabet opgøres som forskellen mellem den 

samlede anskaffelsessum for de nævnte aktier og den 

samlede kursværdi på overgangstidspunktet (som udgangspunkt 

31.12.2008) for samme aktier. Saldoen nedsættes 

med udbytter, som selskabsaktionæren har modtaget 

skattefrit fra de pågældende aktier. 

Nettokurstabet kan fradrages i kommende nettogevinster 

på aktier i investeringsselskaber. Overgangsreglen 

svarer således til reglerne om nettotabssaldo for almindelige 

porteføljeaktier. 

Kulbrinteskat 


Overdragelse af licensandele mod betaling af fremtidige 

efterforskningsomkostninger, finansielle indtægter m.v. 

Efter lovændringen kan indtægter og udgifter nu henføres 

til samme indkomstår, når en licens sælges, og vederlaget 

består i, at køberen afholder de fremtidige efterforskningsudgifter, 

som sælgeren skulle have afholdt 

vedrørende sin resterende ejerandel (farm out). Ændringen 

giver mulighed for at udskyde beskatningen af fortjenesten 

ved afståelse af licensen til de efterforskningsomkostninger, 

som udgør vederlaget, er afholdt. Fortjenesten 

skal dog senest beskattes i det tredje indkomstår 

efter salget af licensen. 

Ændringen vil især være en fordel for mindre selskaber, 

der efterforsker i den danske undergrund, men som ikke 

har øvrige aktiviteter omfattet af kulbrinteskatteloven. 

Loven præciserer endvidere den skattemæssige behandling 

af finansielle indtægter med tilknytning til kulbrintevirksomhed. 

Endelig præciserer loven, hvordan afskrivningsgrundlaget 

for de aktiver, som Nordsøfonden i henhold til Nordsøaf- 

talen fra 2003 overtager fra partnerne i DUC den 9. juli 

2012, skal opgøres. 

Loven har virkning fra og med indkomståret 2010. 

Pensionsafkastbeskatning mv. 

Lov nr. 1278. af 16. december 2009 

Det vedtagne forslag indeholder først og fremmest en 

række tekniske ændringer af den ny pensionsafkastbeskatningslov, 

der blev vedtaget af Folketinget i december 

2007. 

Der er tale om ændringer, som pensionsbranchen har ønsket, 

således at der sikres mere smidige regler for pensionsbranchen 

i den nye pensionsafkastbeskatningslov fra 

2010. Med det vedtagne lovforslag justeres reglerne for 

indeholdelse af pensionsafkastskat for forsikringer uden 

ret til rentebonus, reglerne om forrentning af overtræk 

på pensionskonti i forbindelse med afregning af pensionsafkastskatten, 

reglerne for betaling af pensionsafkastskat 

i forbindelse med ophævelse af pensionsordninger 

og reglerne, der regulerer pensionsafkastbeskatningen 

ved ophør af fuld skattepligt for personer. 

Tynd kapitalisering 


Standardrenten for 2010 er beregnet til 5,0%. 

23

Praksis 

Genanbringelse af ejendomsavance og 

omstruktureringer 


Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det var muligt, i forbindelse 

med en ophørsspaltning, at genanbringe en ejendomsavance 

realiseret i det ophørende selskab i en ejendom 

anskaffet i et af de udspaltede selskaber. Skatterådet 

konkluderede, at der ikke ville være identitet mellem 

den der genanbragte og den der anskaffede ejendommen, 

hvori der ønskedes genanbragt. 

Situationen var, at et selskab havde realiseret en større 

ejendomsavance. Aktionærerne ønskede selskabet spaltet 

i 2 nye selskaber, hvor aktionæren i det ene nye selskab 

påtænkte at anskaffe en ejendom, der ville opfylde 

betingelserne for genanbringelse af den realiserede ejendomsavance. 

Derfor ønskede spørger at få bekræftet, at 

successionsreglerne i fusionsskatteloven også omfattede 

genanbringelsesmulighederne. 

Skatterådet kunne ikke bekræfte dette, da succession 

efter fusionsskatteloven alene omfattede de aktiver og 

passiver, der blev overdraget. Den latente selskabsskat, 

som følge af den realiserede ejendomsavance, var i den 

forbindelse ikke et passiv, der kunne anvendes til genanbringelse. 

Derfor blev der ikke overdraget en ejendom fra 

det ophørende selskab, hvorfor der ikke kunne ske genanbringelse. 

I samme forbindelse blev det ligeledes præciseret, at det 

ophørende selskab, hvis det skulle kunne genanbringe 

ejendomsavancen, skulle have anskaffet en ejendom inden 

fusionsdatoen. 


Det er almindeligt kendt, at hvis man har realiseret et kildeartsbegrænset 

tab – eks. efter kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven 

eller ejendomsavancebeskatningsloven 

– så er dette begrænset til det enkelte selskab 

(selvstændig juridisk person). Derfor kan der ikke ske 

genanbringelse af et selskabs realiserede ejendomsavance 

i et andet selskabs køb af en genanbringelsesberettiget 

ejendom. 

I forbindelse med anvendelse af reglerne i fusionsskatteloven, 

gælder der et successionsprincip, hvorfor der kunne 

være en formodning for, at en avance kunne overføres 

til genanbringelse i et andet selskab, når fusionsskattelovens 

regler bliver anvendt i forbindelse med eks. en spaltning. 

Der er tidligere taget stilling til denne problemstilling i 

tilknytning til skattefrie virksomhedsomdannelser, jf. SKM 

2008.898 SR. En personlig erhvervsdrivende, der realiserer 

en ejendomsavance, kan ikke genanbringe denne avance 

i et selskabs senere køb af en genanbringelsesberettiget 

ejendom. Årsagen er, at der ikke bliver overført et 

aktiv eller passiv i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse, 

hvorpå successionen kan videreføres. 

Det følger da også af fusionsskatteloven, at der sker 

succession i den skattemæssige stilling for aktiver og 

passiver, der er i behold på tidspunktet for fusionen. 


Ejendommen, hvorpå avancen er realiseret, er afhændet, 

hvorfor der ikke er noget aktiv at succedere i. Derfor er 

det korrekt, at der ikke kan ske genanbringelse af en 

avance i et andet selskab, selvom reglerne i fusionsskatteloven 

anvendes. 

For at undgå denne uhensigtsmæssighed, er man derfor 

enten nødt til at overdrage ejendommen inden realisation 

til de fortsættende selskaber eller anskaffe en genanbringelsesberettiget 

ejendom i det ophørende selskab 

inden spaltningen. 

Alternativt kan der foretages en grenspaltning, hvor det 

alene er aktiviteten (og ikke ejendommen), der overdrages. 

Der er imidlertid tvivlsomt, om en sådan spaltning 

kan anerkendes som en gren. 

Aktieavancebeskatning for selskaber - 

mellemholdingselskaber 


I sagen blev der taget stilling til, om et holdingselskabs 

primære funktion var ejerskab af datterselskabsaktier. 

Nye værnsregler for at undgå omgåelse af 10%reglen 

Som bekendt kan selskaber fra og med indkomståret 

2010 uanset ejertid sælge aktier i datter- og koncernselskaber 

og modtage skattefrit udbytte, hvis selskabet ejer 

mindst 10% af aktiekapitalen i datterselskabet. 

Som værn mod misbrug af denne bestemmelse blev der 

indsat en værnsregel med følgende ordlyd: 

Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets 

selskabsaktionærer, når 

1. Moderselskabets primære funktion er ejerskab af 

datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 

4B, 

2. Moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed 

vedrørende aktiebesiddelsen og 

3. Mere end 50% af aktiekapitalen i moderselskabet 

direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af 

selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der 

ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte 

ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, 

og 

4. Aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel 

på et reguleret marked eller en multilateral handels 

facilitet. 

Hvis selskabet omfattes af værnsreglen, anses holdingselskabet 

for at være transparent. Udbytte og aktieavance 

anses for at være oppebåret direkte af aktionærerne 

i holdingselskaberne. 

De aktionærer, der ejer under 10% af aktierne i driftsselskabet 

direkte/indirekte, bliver hermed skattepligtige af 

udbytte og aktieavance. 

Den konkrete sag 

I den konkrete sag var der ingen tvivl om, at mere end 

50% af aktiekapitalen i holdingselskabet var ejet af aktionærer, 

der indirekte ville eje mindre end 10% af aktierne i 

driftsselskabet. 

24

Spørgsmålet i sagen var, om holdingselskabets primære 

funktion var ejerskab af datterselskabsaktier. 

Holdingselskabet var ikke et traditionelt moderselskab, da 

dets formål var at investere i porteføljeaktier, obligationer, 

likvide midler mv. Beholdningen af børsnoterede værdipapirer 

mv. udgjorde mindst 50% af aktiverne. 

Det fremgår derimod af lovbemærkningerne, at der skal 

foretages en konkret vurdering af mellemholdingselskabets 

primære funktion, hvor der lægges vægt på de faktiske/reelle 

forhold, herunder størrelsen af aktiviteten 

vedrørende porteføljeaktier mv. ctr. aktiviteten vedrørende 

"datterselskabsaktierne", volumen heraf og afkastet 

af de to aktiviteter mv. 

SKAT bemærker, at det i sagen er oplyst, at A A/S er 

stiftet med det formål at investere i børsnoterede værdipapirer, 

herunder aktier, obligationer mv., og selskabet 

har eksisteret i flere år. Endvidere er der i sagen fremlagt 

nærmere oplysninger om selskabets formueplacering, 

hvoraf det fremgår, at der i 2005 var investeret en 

række midler i værdipapirer, mens formuen i årene 2006- 

2008 i det væsentligste har bestået i likvide midler samt 

en mindre del i aktier i G A/S samt andre værdipapirer, 

hvilket dog er begrundet med den finansielle uro. Pr. 

16.08.2009 var ca. 1/3 af selskabets formue investeret i 

børsnoterede aktier, ½ i børsnoterede obligationer og 

den resterende del i G A/S. 

Set i det lys finder SKAT ud fra en samlet konkret vurdering 

ikke, at selskabet, A A/S’ primære funktion er ejerskab 

af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, 

hvorfor betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, 

stk. 3, nr. 1, ikke kan anses for opfyldt. 

Bestemmelsen i § 4 A er en værnsregel, som har til formål 

at hindre, at 10%-ejerkravet omgås samt sikre mod 

rent kunstige arrangementer/ svig eller misbrug. 


Selvom selskabet i det konkrete tilfælde ikke blev ramt af 

værnsreglen, bidrager sagen ikke til en afklaring af retstilstanden. 

En 50% regel ville have været mere enkel at 

forholde sig til, men den ville også være misvisende i andre 

tilfælde, hvor der drives aktive virksomhed ved siden 

af aktiebesiddelsen i datterselskabet. Det er derfor nødvendigt 

at anmode om bindende svar, indtil praksis er afklaret. 

Investeringsselskaber 



Skatterådet kan bekræfte, at A A/S, der har regnskabsår 

1. februar-31. januar, er omfattet af selskabsskattelovens 

§ 3, stk. 1, nr. 19, og at selskabet derfor overgår til 

beskatning som investeringsselskab pr. 1. februar 2009, 

når det lægges til grund, at selskabets gennemsnitlige 

beholdning af aktiver i løbet af indkomståret 2009 (der 

afsluttes den 31. januar 2010) vil svare til selskabets opgjorte 

aktivbalance pr. 31. januar 2009. 

Fradrag for bonus 

SKM 2009.555 ØL 

Der har været flere sager om nægtelse af fradrag for 

bonus mv., når der har været en direkte sammenhæng 

mellem retten til at modtage bonus og et aktiesalg. 

Sammenhængen mellem "den skattepligtige indkomst" og 

"indkomsten" i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, indebærer, 

at det er en betingelse for fradragsretten, at 

driftsomkostningerne er afholdt med henblik på opnåelse 

af skattepligtig indkomst. 

Selskabet i sagen er ikke næringsdrivende med køb og 

salg af aktier efter dagældende aktieavancebeskatningslovs 

§ 3. Selskabets aktieposter er derimod anlægsaktier, 

således at avance og tab ved salg af aktierne er skattefri 

henholdsvis fradragsberettiget, såfremt aktierne afhændes 

efter mere end tre års ejertid, jf. dagældende 

aktieavancebeskatningslovs § 2. 

Selskabet har i indkomstårene 2000 og 2002-2005 realiseret 

betydelige skattefrie avancer ved salg af aktier 

ejet i mere end tre år - bortset fra 2003, hvor selskabet 

har realiserede tab ved salg af aktier i et datterselskab - 

men selskabet har i ingen af årene realiseret avancer ved 

salg af aktier ejet i mindre end tre år. 

Bonus udbetalt i forbindelse med salg af aktierne i D A/S 

er beregnet som en procentdel af den ved salget opnåede 

ikke-skattepligtig aktieavance. Udgiften til bonus har 

dermed ikke den nødvendige sammenhæng med H1 A/S' 

løbende indkomsterhvervelse, men må anses for afholdt 

med henblik på at sikre den del af selskabets formue, der 

kan afhændes skattefrit efter statsskattelovens § 5. 

Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget i medfør af 

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

Ved den koncerninterne overdragelse af aktiviteter i H3 

A/S til H3.2 A/S, har H3 A/S som sælger af aktiviteterne 

oppebåret avancen herved. H3 A/S er dermed også rette 

omkostningsbærer af de med salget forbundne udgifter, 

herunder udgiften til bonus, og H1 A/S har derfor ikke 

fradragsret for denne udgift. 

Selskabets udgifter til advokat og revisor i forbindelse 

med selskabets overvejelser vedrørende afhændelse af 

aktier er relateret til en påtænkt indskrænkning af selskabets 

bestående virksomhed og ses ikke at have karakter 

af udgifter til løbende administration af skattepligtig 

investering. Udgifterne er derfor ikke fradragsberettigede 

i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

25

Omvendte juletræer 


Skatterådet svarer benægtende til, at A ApS (moderselskab) 

vil være omfattet af den nye aktieavancebeskatningslovs 

§ 4A, stk. 3 ved investering i datterselskabsaktier, 

når mere end 50% af selskabets aktiver til stadighed 

er investeret i andet end datterselskabs- og koncernselskabsaktier. 

Der henvises til SKATs begrundelse, hvor reglerne er 

nærmere beskrevet. 

Se også SKM 2009.639 og SKM 2009.718 SR, hvoraf bl.a. 

følgende fremgår: 

Af bilag 41 til L 202 fremgår, at skatteministeren kan bekræfte, 

at der skal ses igennem til de øverste selskabsaktionærer, 

som umiddelbart opfylder kravene i §§ 4 A og 

4 B (uanset antallet af holdingselskabsled uden reel økonomisk 

virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen), når det 

skal bedømmes, om det potentielle moderselskab kan 

modtage skattefrie udbytter fra datterselskabet/porteføljeselskabet. 

Dette følger af, at det skal vurderes, 

om værnsreglen finder anvendelse i hvert led - er 

der for det pågældende selskab tale om datterselskabsaktier? 

Det kan således også bekræftes, at det er disse 

øverste selskabsaktionærer, der anses for at være de 

direkte ejere af aktierne i selskabet. 

Det fremgår desuden, at FSR har bedt skatteministeren 

bekræfte, at både direkte og indirekte aktiebesiddelser 

medregnes, således at følgende tilfælde ikke er omfattet 

af mellemholdingselskabsreglen, fordi § 4 A, stk. 3, nr. 3 

ikke vil være opfyldt. A som er et selskab eller en fond 

(erhvervsdrivende eller ikke erhvervsdrivende) ejer 60% af 

et holdingselskab, der igen ejer 15% af aktierne i selskab 

B. A's indirekte ejerandel i B udgør herefter 9%. Herudover 

har A en direkte ejerandel i B på 10%. Ved bedømmelsen 

efter § 4 A, stk. 3, nr. 3 må de 9% skulle sammenlægges 

med de 10%, hvorefter betingelsen for at modtage 

skattefrit udbytte på såvel den indirekte som den direkte 

aktiebesiddelse er opfyldt. Skatteministeren bekræftede, 

at bestemmelsen ikke finder anvendelse i den 

sidstnævnte situation, hvor selskabsaktionæren A ved 

direkte ejerskab af aktierne, som ejes via holdingselskabet, 

i alt ville eje 19% af B og dermed ville kunne modtage 

udbytterne skattefrit. 


26

5. INTERNATIONAL BESKATNING 

Lovgivning 

Udenlandsk lønindkomst - 6-månedersreglen 


Den hidtidige retspraksis vedrørende 6-måneders-reglen 

har givet anledning til fortolkningstvivl. SKAT har i den 

forbindelse offentliggjort et styresignal, som afklarer 

nogle af de mest gængse spørgsmål vedrørende 6måneders-reglen 

med hensyn til ferieophold samt lempelsesperiodens 

start og sluttidspunkt. 

1. Minimum 6 måneder i udlandet 

For personer, der er udstationeret efter reglerne i ligningslovens 

§ 33A, er det en betingelse, at udlandsopholdet 

har en varighed på mindst 6 måneder (udstationeringsbevis, 

arbejdsgiverkontrakt eller lign. er nødvendigt 

bevis herfor). 

2. Maksimum 42 dage i Danmark 

Det er yderligere en betingelse, at den udstationerede 

ikke må opholde sig her i Danmark i mere end 42 dage inden 

for enhver 6-måneders periode. 

For at kunne bevare skattefriheden skal den udstationerede 

medarbejder, inden for enhver 6-måneders rullende 

periode selv kunne dokumentere, at han/hun ikke har opholdt 

dig i Danmark i mere ende de tilladte 42 dage. 

Hvor må man være på 6-måneders-dagen? 

Vær opmærksom på følgende: 

• Hvis du vælger at afslutte dit arbejdsmæssige ophold 

i udlandet med ferie, kan du medregne feriedagene i 

6-måneders-perioden 

• Hvis du vælger at afholde ferie i Danmark som afslutning 

på et udlandsophold, kan det ikke medregnes til 

6-måneders-perioden. Heller ikke selvom ferien i 

Danmark efterfølges af en ferie i udlandet, medmindre 

den udstationerede fortsætter med at arbejde i 

udlandet efter 6-måneders-dagen. Det betyder med 

andre ord, at den udstationerede ikke falder ud af 

lempelsesreglerne, hvis han/hun opholder dig i Danmark 

på 6-måneders-dagen, under forudsætning af 

at han/hun efterfølgende fortsætter med at arbejde 

i udlandet. 

Kan man selv bestemme, hvornår opholdet i udlandet 

afbrydes? 

• Den udstationerede kan selv bestemme, hvilken udrejsedato 

der skal anvendes som begyndelsestidspunkt 

for det lempelsesberettigede udlandsophold. 

• Det betyder, at man i praksis over en periode på eksempelvis 

2 år kan være omfattet af reglerne i flere 

perioder. 

• Lempelsesperioden slutter, når opholdet afbrydes, 

det vil sige, når betingelsen for reglernes anvendelse 

ikke længere er til stede. Det kan f.eks. ske, hvis man 

opholder sig i Danmark i flere end 42 dage inden for 

en 6-måneders periode. 

• Man kan ikke frit vælge at afslutte et udlandsophold 

på et tidspunkt, hvor det ikke afbrydes efter lovens 

regler. Det har været forsøgt uden held for at få 

godkendt en ny (længere) fritagelsesperiode, men 

SKAT accepterer det ikke. 

• Ophører skattepligten inden udløbet af en 6-månedes 

periode, er man i den periode, hvor skattepligten består, 

omfattet af reglerne for lempelse. Det er dog 

en betingelse, at opholdet uden for Danmark i mindst 

6 måneder er opfyldt. 

• Sømænd, der erhverver lønindkomst i udlandet, kan 

medregne ophold om bord på et skib ved opgørelsen 

af 6-måneders-reglen. Det er derfor vigtigt at holde 

styr på rejsedagene under hele udlandsopholdet. 

Dobbeltbeskatningsaftaler 

Der er indgået en række dobbeltbeskatningsaftaler i perioden: 

Skatteaftaler mellem Danmark og henholdsvis 

Aruba, Bermuda, De Britiske 

Jomfruøer, Cayman Islands og De Nederlandske 

Antiller 

Lov nr. 1077 af 20. november 2009 

Folketinget har givet sit samtykke til, at regeringen tiltræder 

i alt 16 skatteaftaler, heraf to mellem Danmark 

og Aruba, fire mellem Danmark og Bermuda, fire mellem 

Danmark og De Britiske Jomfruøer, fire mellem Danmark 

og Cayman Islands samt to mellem Danmark og De Nederlandske 

Antiller. 

Aftalerne er alle indgået som led i OECD’s arbejde med at 

bekæmpe skadelig skattepraksis. Med dette formål opfordrer 

OECD lande og jurisdiktioner med finansielle 

centre til at samarbejde med organisationen og herunder 

at indgå aftaler med OECD’s medlemslande om udveksling 

af oplysninger til brug i skattesager. 

Danmark har således indgået aftaler med henholdsvis 

Aruba, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands 

og De Nederlandske Antiller om udveksling af oplysninger i 

skattesager. Aftalerne medfører, at de danske skattemyndigheder 

kan indhente oplysninger fra skattemyndig- 

27

hederne i de nævnte jurisdiktioner til brug ved dansk beskatning. 

Aftalerne medvirker derved til at imødegå, at 

dansk beskatning kan omgås ved transaktioner med parter 

på henholdsvis Aruba, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, 

Cayman Islands og De Nederlandske Antiller. 

I tilknytning hertil har Danmark med hver af jurisdiktionerne 

indgået andre skatteaftaler. Formålet med disse 

aftaler er at medvirke til den erhvervsmæssige og økonomiske 

udvikling på øerne, så andre virksomheder end 

finansielle virksomheder kan etableres der. Aftalerne 

medvirker således til at fremme de økonomiske relationer 

mellem Danmark og henholdsvis Aruba, Bermuda, De Britiske 

Jomfruøer, Cayman Islands og De Nederlandske Antiller. 

Der er for så vidt angår Bermuda, De Britiske Jomfruøer 

og Cayman Islands i hvert tilfælde tale om tre aftaler. 

Heraf er de to aftaler, som ophæver international dobbeltbeskatning 

i forholdet mellem Danmark og den pågældende 

jurisdiktion, dels for så vidt angår fysiske personer 

og dels for så vidt angår rederier og flyselskaber 

med international trafik. Desuden er der med hver af disse 

jurisdiktioner indgået en aftale om, at forbundne foretagender 

i Danmark og på henholdsvis Bermuda, De Britiske 

Jomfruøer og Cayman Islands kan få løst konkrete 

sager med dobbeltbeskatning som følge af uenighed mellem 

de to aftaleparters skattemyndigheder om korrekt 

prisfastsættelse ved koncerninterne transaktioner. 

For så vidt angår Aruba og De Nederlandske Antiller er 

der med hver jurisdiktion indgået en aftale til fremme af 

økonomiske forbindelser. Herved forpligter Danmark sig 

til ikke at beskatte indtægter fra danske selskabers faste 

driftssteder og udbytte fra 100%-ejede datterselskaber 

inden for nærmere opregnede brancher i disse 

jurisdiktioner. 

Dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem 

Danmark og henholdsvis Belgien, Luxembourg, 

Singapore og Østrig 


Folketinget har den 24. november 2009 vedtaget lovforslaget 

med enstemmighed. Hermed har Folketinget givet 

sit samtykke til, at regeringen tiltræder 4 protokoller, 

som ændrer de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster 

med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig. 

Protokollerne er indgået som led i det internationale arbejde 

med at bekæmpe skadelig skattepraksis. Protokollerne 

medfører, at overenskomsternes artikel om informationsudveksling 

bringes i overensstemmelse med den 

tilsvarende artikel i den seneste OECD-model til dobbeltbeskatningsoverenskomster. 

Artiklen om informationsudveksling medfører generelt, at 

myndighederne i en stat kan anmode myndighederne i en 

anden stat om oplysninger, som den førstnævnte stats 

myndigheder ikke selv kan fremskaffe på eget territorium, 

og som har betydning for korrekt fastsættelse af 

denne stats beskatning. Så skal den anden stats myndigheder 

videresende de ønskede oplysninger til de førstnævnte 

myndigheder og om nødvendigt først indhente 

oplysningerne på den anden stats territorium. 


Artiklen om informationsudveksling i de fire overenskomster 

tillader, at en stat kan afvise at videregive oplysninger 

fra f.eks. pengeinstitutter. Belgien, Luxembourg, Singapore 

og Østrig har bankhemmelighed og har derfor 

hidtil ikke villet udveksle bankoplysninger. 

OECD har gennem mange år arbejdet for, at bankhemmelighed 

ikke skal hindre effektiv skattekontrol, f.eks. ved 

international informationsudveksling. 

De fire stater har nu ændret politik og accepter, at myndighederne 

også skal videregive bankoplysninger til en 

anden stats myndigheder, når de bliver anmodet herom, 

og når der er aftale herom med den anden stat. 

Danmark har derfor indgået protokoller med de fire stater, 

hvorefter deres myndigheder skal indhente oplysninger 

fra deres pengeinstitutter og videregive oplysningerne 

til de danske myndigheder til brug i danske skattesager. 

Der er dog kun pligt til videregivelse af oplysninger 

efter anmodning fra de danske myndigheder, som skal 

begrunde anmodningen. 

Protokollerne medvirker til at sikre, at danske skattemyndigheder 

får bedre muligheder for at sikre en korrekt 

dansk beskatning. Protokollerne er med at reducere mulighederne 

for at holde formue og dermed indkomst skjult 

for de danske myndigheder. 

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem 

Danmark og Israel 


Med loven indhentes Folketingets samtykke til, at regeringen 

tiltræder en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst 

mellem Danmark og Israel. Overenskomsten blev undertegnet 

den 9. september 2009. Overenskomsten træder i 

kraft, når begge lande har tiltrådt den. Israel har endnu 

ikke tiltrådt. 

Overenskomsten afløser en dobbeltbeskatningsoverenskomst, 

der blev indgået i 1966. Denne overenskomst bygger 

på det såkaldte exemptionsprincip, hvorefter indkomst 

kun kan beskattes i den ene stat. Set med nutidens 

øje er denne lempelsesmetode problematisk. 

Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark 

henholdsvis Israel kan beskatte forskellige former for 

indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene 

stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten), 

og om hvordan dobbeltbeskatning undgås. 

Efter overenskomsten kan kildestaten ikke beskatte udbytter 

udloddet fra et datterselskab til et moderselskab, 

hvis moderselskabet ejer mindst 10% af kapitalen i datterselskabet 

i en uafbrudt periode på mindst et år. Det 

samme gælder, hvis modtageren er den anden kontraherende 

stat, denne stats centralbank eller en offentlig institution 

i den anden stat, eller modtageren er en pensionskasse. 

I alle andre tilfælde kan kildestaten beskatte 

udloddede udbytter med 10%. 

Renter kan beskattes i kildestaten med 5%, hvis den retmæssige 

ejer er hjemmehørende i den anden stat. Renter 

kan dog ikke beskattes i kildestaten, hvis modtageren er 

en pensionskasse eller den anden stat, dennes centralbank 

eller nogen offentlig institution i den anden stat. 

28

Kildestaten kan heller ikke beskatte renter af erhvervsobligationer. 

I stedet for 5%-skatten kan modtageren 

vælge at blive beskattet efter reglerne for beskatning af 

erhvervsindkomst. 

Royalties kan kun beskattes i bopælsstaten. 

Offentlige ydelser (herunder sociale pensioner) kan beskattes 

i kildestaten. Det samme gælder for private pensioner, 

hvis kildestaten har givet fradrag for indbetalingerne. 

Efter den gældende overenskomst kan pensioner kun beskattes 

i bopælsstaten. Det foreslås, at pensionister, 

som på datoen for undertegnelsen af overenskomsten 

var hjemmehørende i Israel, og som på dette tidspunkt 

modtog pension fra Danmark, ikke får deres forhold 

ændret. For nye pensionister vil der blive tale om beskatning 

i Danmark. 

Dobbeltbeskatning ophæves ved credit-metoden, så 

Danmark som bopælsstat nedsætter sin skat med den 

skat, der er betalt i Israel. Nedsættelsen kan dog højst 

udgøre et beløb svarende til den danske skat, der falder 

på den israelske indkomst. 

Ændring af overenskomst mellem Danmark 

og Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning 

vedrørende skatter af 

indkomst og formue 


Protokollen er underskrevet den 21. august 2009 og indeholder 

for det første en ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomstens 

artikel om udveksling af oplysninger i 

skattesager. Fremover vil myndighederne i Schweiz bistå 

de danske myndigheder med oplysninger, der skal indhentes 

fra schweiziske pengeinstitutter, når de danske myndigheder 

anmoder om det. På dette punkt er den nye aftale 

parallel med de aftaler, som Danmark har indgået 

med Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig, som forelægges 

for Folketinget ved et lovforslag fremsat samtidig 

med dette lovforslag. 

Protokollen indeholder endvidere bl.a. en ændring af pensionsbestemmelsen. 

Hidtil har pensionsudbetalinger kun 

kunnet beskattes i pensionistens bopælsstat. Efter ændringen 

kan pensionsudbetalinger – i overensstemmelse 

med nuværende dansk forhandlingspraksis - beskattes i 

kildestaten, hvis der har været fradrags- eller bortseelsesret 

for pensionsindbetalingerne i kildestaten. Ændringen 

omfatter ikke pensionister, der allerede var bosat i 

henholdsvis Schweiz eller Danmark den 21. august 2009, 

og som allerede på den dato oppebar pensionsudbetalinger 

fra det andet land. Her fortsætter bopælsstatsbeskatningen 

af den pågældende pensionsordning. 

Derudover indføres der ved protokollen sædvanligt kildeskattetræk 

på 15% af udbyttebetalinger til modtagere i 

det andet aftaleland. 

Loven træder i kraft den 1. januar 2010, hvorefter 

Schweiz vil blive underrettet om, at forudsætningerne 

for, at protokollen kan træde i kraft, er opfyldt fra dansk 


side. Fra schweizisk side forventes tilsvarende underretning 

givet midt i 2010. 

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem 

Danmark og Serbien 


Med loven indhentes Folketingets samtykke til, at regeringen 

tiltræder en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst 

mellem Danmark og Serbien. Overenskomsten blev undertegnet 

den 15. maj 2009 og træder i kraft, når begge lande 

har tiltrådt den. Serbien har allerede tiltrådt den nye 

overenskomst, og dansk tiltrædelse vil blive meddelt inden 

udgangen af indeværende år. Den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst 

vil hermed finde anvendelse fra og 

med 2010. 

Overenskomsten afløser i forholdet mellem Danmark og 

Serbien den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der i 1981 

blev indgået mellem Danmark og det daværende Jugoslavien. 

Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark 

henholdsvis Serbien kan beskatte forskellige former for 

indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene 

stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten), 

og om hvordan dobbeltbeskatning undgås. 

Efter overenskomsten kan kildestaten højst beskatte udbytter 

udloddet fra et datterselskab til et moderselskab 

med 5%, når moderselskabet ejer mindst 25% af kapitalen 

i datterselskabet. I alle andre tilfælde kan kildestaten 

beskatte udloddede udbytter med 15%. 

Renter og royalties kan beskattes i kildestaten med 10%, 

hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden 

stat. Renter kan dog ikke beskattes i kildestaten, hvis 

modtageren er den anden stat, dennes centralbank eller 

nogen offentlig institution i den anden stat. 

Offentlige ydelser (herunder sociale pensioner) kan beskattes 

i kildestaten. Det samme gælder for private pensioner, 

hvis kildestaten har givet fradrag for indbetalingerne. 

Efter den gældende overenskomst kan private pensioner 

kun beskattes i bopælsstaten. Det foreslås, at pensionister, 

som på datoen for undertegnelsen af overenskomsten 

var hjemmehørende i Serbien, og som på dette tidspunkt 

modtog pension fra Danmark, ikke får deres forhold 

ændret. For nye pensionister vil der blive tale om beskatning 

i Danmark. 

Dobbeltbeskatning ophæves ved credit-metoden, så 

Danmark som bopælsstat nedsætter sin skat med den 

skat, der er betalt i Serbien. Nedsættelsen kan dog højst 

udgøre et beløb svarende til den danske skat, der falder 

på den serbiske indkomst. 

29

6. MOMS OG LØNSUM 

Lovgivning 

”Momspakken” - nye momsregler for 

handel med ydelser 


Folketinget har vedtaget L 19, der implementerer EU’s 

momspakke. Med indførelsen af momspakken ændres 

reglerne markant for ydelser, der handles over grænserne. 

Fra 2010 er det hovedreglen, at der skal betales moms i 

køberens land, når køberen er en virksomhed. Fremover 

har køberen derfor pligt til at betale momsen. Herudover 

forenkles reglerne for momsrefusion i andre EU-lande. 

Regeringen har den 4. december 2009 vedtaget lovforslag 

L 19, der medfører en række ændringer i momsloven. 

Formålet med de nye regler 

Formålet med lovændringen er, at det skal være lettere 

at handle over landegrænserne. 

Den øgede internationale samhandel og den teknologiske 

udvikling har ændret omfanget af og mønstret for handel 

med ydelser, således at de eksisterende regler medfører 

både fortolkningsproblemer og administrative byrder for 

de erhvervsdrivende. 

Ændringerne 

De væsentligste ændringer i forslaget er: 

• Ændringer af momsbeskatningsstedet for grænseoverskridende 

handel med ydelser – B2B 

• Udvidet brug af omvendt betalingspligt 

• Indberetning til listesystemet ved salg af ydelser B2B 

• Omvendt betalingspligt ved indenlandsk salg af CO 2kvoter 

og CO 2-kreditter 

• Forenklede regler vedrørende momsrefusion af 

momsudgifter inden for EU. 

Konsekvenser 

De nye regler om ændring af momsbeskatningsstedet for 

ydelser får stor betydning for virksomheder, der sælger 

ydelser til virksomheder i udlandet. 

Disse virksomheder står over for store administrative 

udfordringer, da de skal have tilpasset deres it-systemer 

til bl.a. at håndtere den udvidede indberetningspligt til 

listesystemet og til ændringen i momsrapporteringen. 

Virksomheder med salg af ydelser til udlandet, hvor køberen 

bliver betalingspligtig for momsen i hjemlandet, kan 

ikke undgå at blive berørt af de nye regler. Disse virksomheder 

bør derfor hurtigst muligt planlægge, hvordan de 

nye regler skal håndteres. 

Ændringerne får i høj grad også betydning for virksomheder, 

der køber ydelser i udlandet, idet disse virksomheder 

i langt flere tilfælde end i dag skal beregne dansk moms 

af ydelser købt i udlandet. Ændringerne er nærmere omtalt 

nedenfor. 

Nye regler for levering af grænseoverskridende 

ydelser – B2B 

I dag er hovedreglen, at ydelser solgt mellem erhvervsdrivende 

i EU skal momses i sælgerens land. 

Dette princip er ændret fra 1. januar 2010. 

Herefter bliver hovedreglen, at momsen skal betales i køberens 

land - af køberen. 

Reglerne for salg af ydelser over landegrænserne ændres, 

så der i princippet kommer til at gælde de samme 

regler for salg af grænseoverskridende ydelser, som i dag 

gælder for salg af varer. 

De nye regler for B2B-ydelser kommer også til at gælde 

for ydelser, der sælges til virksomheder, der ikke er 

momsregistreret – f.eks. pengeinstitutter, forsikringsselskaber, 

fondsmæglere, skoler, kommuner, læger og 

tandlæger mv. Det betyder, at disse virksomheder skal 

betale moms af købet, men ikke kan fratrække den betalte 

moms som købsmoms. 

En række ydelser vil med lovændringen skifte momsbeskatningssted. 

Det gælder f. eks. administrationsydelser, koncerninterne 

ydelser, management-ydelser, bogføringsydelser 

mv. 

Langtidsleasing af transportmidler – B2B 

Langtidsleasing af transportmidler - f.eks. personbiler, 

busser og tog – vil fremover skulle momses i kundens 

land. 

Transportydelser mv. – B2B 

Momsbeskatningsstedet for transportydelser og ydelser 

vedrørende reparation og vurdering af løsøregenstande 

ændres også. 

Fremover skal alle disse ydelser faktureres uden moms, 

når de sælges B2B til købere i udlandet. Køberen skal afregne 

momsen i eget land efter reglerne om omvendt betalingspligt. 

30

Registreringspligt ved køb af ydelser 

Alle virksomheder, der udfører momsfrie aktiviteter, og 

som ikke i forvejen er momsregistreret, får pligt til at lade 

sig momsregistrere, hvis de køber ydelser i udlandet. 

Det skyldes, at sælgeren skal have mulighed for at undersøge, 

om køberen er afgiftspligtig. 

Indberetning til listesystemet ved salg af ydelser 

B2B 

Salg af ydelser til virksomheder i andre EU-lande, hvor 

køberen har pligt til at angive og betale momsen, skal fra 

1. januar 2010 indberettes til listesystemet. 

Tilsvarende listeindberetning findes allerede i dag ved varesalg 

til momsregistrerede købere i andre EU-lande. 

Ændringen sker for at give myndighederne bedre kontrolmuligheder. 

Listeindberetningen skal for 2010 angives kvartalsvis, 

men fra 2011 skal den som udgangspunkt foretages månedsvis. 

Der vil dog blive mulighed for - efter ansøgning - at få 

indberetningsfristen forlænget til kvartalet. 

Nye momskonti og momsangivelse 

Momsregistrerede virksomheder skal fremover bogføre 

på disse yderligere momskonti: 

• Konto for moms af køb af ydelser fra udlandet med 

omvendt betalingspligt 

• Konto for værdi af køb af ydelser fra andre EU-lande 

med omvendt betalingspligt 

• Konto for værdi af EU-leverancer af ydelser med omvendt 

betalingspligt. 

Der indføres tilsvarende nye felter på momsangivelsen til 

indberetning af køb og salg af ydelser. 

Fra 1. januar 2010 skal følgende efter det foreslåede derfor 

indberettes: 

Der bliver to A-rubrikker og to B-rubrikker: 

• Rubrik A – Varer: Værdien af varekøb i andre EU-lande 

• Rubrik A – Ydelser: Værdien af ydelser købt i andre 

EU-lande 

• Rubrik B – Varer: Værdien af varesalg til andre EUlande 

• Rubrik B – Ydelser: Værdien af salg af ydelser til andre 

EU-lande 

• Rubrik C – eksport til lande uden for EU mv. 

Omvendt betalingspligt - handel med CO 2-kvoter 

mv. 

For at hindre momskarruselsvig i forbindelse med handel 

med CO 2-kvoter og CO 2-kreditter indføres der omvendt 

betalingspligt for momsen, når en dansk virksomhed sæl- 


ger CO 2-kvoter eller CO 2-kreditter til en anden dansk 

virksomhed. 

Det betyder, at en dansk virksomhed, der sælger disse 

ydelser til en anden dansk virksomhed ikke skal opkræve 

moms af salget. 

Momsen skal derimod beregnes af køberen, der har fradrag 

for den beregnede moms efter de almindelige regler 

om momsfradrag. 

Momsrefusion i andre EU-lande 

Med lovændringen vil det blive lettere at søge moms tilbage 

i de andre EU-lande. 

Dette betyder farvel til 27 forskellige ansøgningsblanketter, 

der efter de gamle regler skulle udfyldes manuelt. 

Tilbagesøgningsproceduren er blevet moderniseret, så 

den administrative byrde for virksomhederne reduceres. 

Fremover kan anmodningen om momsrefusion kun foretages 

elektronisk via en portal på SKATs hjemmeside under 

TastSelv. Ansøgningen sker på dansk. 

Efter validering sender SKAT ansøgningen videre til de 

medlemslande, hvor momsudgiften er afholdt. 

Hvis ansøgningslandet finder, at der er behov for indsendelse 

af bilag, kan disse som udgangspunkt indsendes 

elektronisk. 

Ansøgningsfristen forlænges til den 30. september året 

efter, momsudgiften er afholdt. 

Tidsfristerne for behandling af ansøgningerne bliver 

strammet op, således at medlemslandene fremover har 4 

måneder til at afgøre, om en ansøgning berettiger til tilbagebetaling, 

og herefter 10 dage til at udbetale beløbet. 

Vi hilser de nye regler om elektronisk tilbagesøgning af 

moms velkommen, da de gamle utidssvarende tilbagesøgningsprocedurer 

har afholdt mange virksomheder fra at 

tilbagesøge den udenlandske moms, som de var berettiget 

til. 

Forenkling af reglerne vedrørende frivillig 

momsregistrering 

Lov nr. 520 af 12. juni 2009 

Fra 1. juli 2009 skal en udlejer, der ønsker at blive frivilligt 

momsregistreret for erhvervslejemål, ikke længere indhente 

samtykkeerklæringer fra sine lejere - i allerede indgåede 

erhvervslejemål. 

Regelforenklingen vedrørende frivillig momsregistrering 

for udlejning af fast ejendom til erhvervsformål er medtaget 

i samme lovpakke som "Forårspakken", men er ikke 

en del heraf. Forenklingen stammer derimod fra Skatteministeriets 

systematiske regelforenkling på baggrund af 

AMVAB-målingen. 

Virksomheder, der før 1. juli 2009 ønskede at blive frivilligt 

momsregistreret for udlejning af allerede indgåede erhvervslejemål, 

skulle have en samtykkeerklæring fra lejer- 

31

ne i bestående lejemål, om at disse var indforstået med 

momsregistreringen. 

Denne betingelse er nu ophævet, således at udlejeren ikke 

længere skal indhente samtykkeerklæringer fra lejerne 

for at blive frivillig momsregistreret. 

Betingelsen om samtykkeerklæring er ophævet for at 

mindske de administrative byrder for udlejere, der ønsker 

at blive frivillig momsregistreret for udlejning til erhvervsformål. 

Det betyder, at lejere i bestående lejemål 

fremover mister muligheden for at sige nej til moms på 

huslejen. 

For udlejer betyder en frivillig momsregistrering, at han 

får fradragsret for moms af de udgifter, der knytter sig 

til udlejningsvirksomheden. Det betyder alt andet lige, at 

lejen ikke stiger med fulde 25%, da det grundlag momsen 

skal beregnes af, reduceres med den moms, udlejer nu får 

fradragsret for. 

De momsregistrerede lejere har som udgangspunkt fradragsret 

for momsen på huslejen. For disse lejere betyder 

momsregistreringen derfor ikke yderligere lejeudgifter. 

De ikke momsregistrerede lejere vil derimod alt andet lige 

føle momsregistreringen som en lejestigning. 

Efter lovændringen er der stillet spørgsmålstegn ved, om 

det er i overensstemmelse med lejelovgivningens regler 

at lade huslejen stige med op til 25%, når de ikke momsregistrerede 

lejere ikke har mulighed for at fratrække 

momsen. 

Her er det vores vurdering, at udlejeren kun bør vælge en 

frivillig momsregistrering, hvis de økonomiske konsekvenser 

kan gennemføres, uden at være i strid med lejelovgivningens 

bestemmelser. 

Praksisændring – momspligt – formidling 

af lotto, tips mv. 


Landsskatteretten tog i 2008 stilling til den momsmæssige 

behandling af indtægter fra spilleautomater. Behandlingen 

afhænger af, om operatøren udlejer spilleautomaterne, 

eller operatøren udbyder spillet. 


De virksomheder, der fysisk har automaterne opstillet, og 

som ikke anses for at være udbyderen af spillene, er 

momspligtige, hvorimod virksomheder, der har tilladelsen 

til drift af den gevinstgivende spilleautomat, anses for at 

være udbyderen af spillet er momsfrie, men lønsumsafgiftspligtige. 

Denne kendelse har nu fået indflydelse på alle virksomheder, 

der leverer serviceydelser til virksomheder, der udbyder 

spil, og som hidtil har været momsfrie som en integreret 

del af det momsfrie spil. 

Momspligtige af formidlingen vil i praksis være, eksempelvis: 

• Spillehaller, restauranter, kroer, hvor der er opstillet 

spilleautomater. 

• Tips- og lottoforhandlere (på nær de som er drevet 

af Danske Spil A/S). 

Det er hensigten, at ændringen træder i kraft 1. juli 2010, 

men med mulighed for udskydelse til 1. januar 2011. 

SKAT har endnu ikke udmeldt, hvornår ændringen træder 

i kraft. 

Genoptagelse 

Virksomheder, der har indbetalt lønsumsafgift af ovenstående 

ydelser leveret til spiludbydere, kan anmode om 

tilbagebetaling af den betalte lønsumsafgift. 

Man skal dog være opmærksom på, at kravet skal modregnes 

de besparelser, som er opnået som følge af den 

urigtige afgiftsmæssige behandling. Det gælder for den 

salgsmoms, virksomheden ikke har afregnet af omsætningen. 

Samtidig kan virksomheden modregne den 

købsmoms, virksomheden er berettiget til. 

Virksomheder, der anmoder om tilbagebetaling af lønsumsafgift, 

skal derfor foretage en beregning af det 

momstilsvar, virksomheden skulle have afregnet, hvis 

ydelserne havde været momspligtige. Det beregnede 

momstilsvar skal fratrækkes virksomhedens krav om tilbagebetaling 

af lønsumsafgift. 

Der kan søges om ordinær genoptagelse af moms- og 

lønsumsafgiftstilsvaret 3 år tilbage. 

32

Praksis 

Moms - salg af grund med delvist nedrevet 

bygning 

EF-domstolens afgørelse – C 461/08 

EF-domstolen har i sagen taget stilling til den momsmæssige 

behandling af salg af en grund med en delvist 

nedrevet bygning. 

Den hollandske sag vedrørte Stichting Leusderend, der 

solgte en grund, der efterfølgende skulle anvendes til opførsel 

af nye bygninger. På salgstidspunktet var grunden 

bebygget med to gamle bygninger. Køberen ønskede at få 

nedrevet disse bygninger, men før nedrivning kunne finde 

sted, skulle sælger have tilladelse hertil. Sælgeren skulle 

også afholde omkostningerne til nedrivningen. Køberen 

skulle dog betale en del af nedrivningsomkostningerne i 

form af en forhøjelse af købsprisen. Nedrivningen var påbegyndt 

på salgstidspunktet. 

Køberen skulle betale en overdragelsesafgift ved købet. 

Dette gjaldt dog kun, hvis købet ikke var momspligtigt. 

Køberen gjorde gældende, at leveringen af den faste 

ejendom var momspligtig. 

I Holland er levering af fast ejendom momsfritaget, medmindre 

der er tale om levering af en byggegrund eller af 

en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord 

før eller senest to år efter første indflytning. 

Domstolen fandt, at levering af en grund med en delvist 

nedrevet bygning ikke er omfattet af momsfritagelsen. 

Det gælder, hvor sælgeren har påtaget sig at udføre 

nedrivningsarbejdet. Salget af den faste ejendom og nedrivningen 

heraf skal derfor momsmæssigt anses som en 

samlet transaktion, der må karakteriseres som levering 

af en ubebygget grund. Dette gælder, uanset hvor fremskreden 

nedrivningen er ved leveringen. 


Dommen har ikke den store betydning i Danmark i dag, da 

både salg af ubebyggede og bebyggede grunde pt. er 

momsfrit. Men når salg af byggegrunde næste år bliver 

momspligtigt, kan dommen få stor betydning, når det skal 

afgøres, om der skal betales moms af en grund, hvorpå 

der ligger en nedrivningsmoden bygning. 

Ved fremtidigt salg af gamle bygninger, hvor hensigten er, 

at disse skal rives ned for at gøre plads til nybyggeri, skal 

man derfor være opmærksom på, at momspligten kan 

undgås, hvis det aftales, at køberen selv sørger for nedrivning. 

Hvis sælgeren derimod har påbegyndt nedrivning 

af bygningen inden overdragelsen, vil salget blive anset 

som salg af en ubebygget grund, hvilket medfører, at 

sælger skal opkræve moms af salget. 

Momsfradrag ved aktiesalg 

EF-Domstolens afgørelse – C-29/08 

EF-Domstolen har for nylig afsagt en dom, hvor det fastslås, 

at der - på visse betingelser - kan opnås fradrag for 

moms i forbindelse med salg af aktier. Dommen underkender 

den hidtidige danske praksis, hvor virksomheder 

konsekvent er blevet nægtet momsfradrag ved salg af 

aktier. 


Sagens omstændigheder 

AB SKF er et svensk moderselskab i en større industrikoncern. 

SKF tager aktivt del i datterselskabernes virksomhed 

og udfører mod betaling ydelser, herunder ledelse, 

administration og markedsføring for datterselskaberne. 

SKF betaler moms af de fakturerede ydelser. 

I forbindelse med en omstrukturering i koncernen vil SKF 

sælge alle aktierne i to datterselskaber, hvoraf det ene 

er ejet 100% (det andet har tidligere være 100% ejet, 

men ejes på salgstidspunktet med 26,5%). Formålet med 

aktiesalget er at frigøre kapital til finansiering af koncernens 

øvrige aktiviteter. 

SKF ville ved aktiesalget få momsbelagte udgifter i forbindelse 

med vurdering af værdipapirer, bistand ved forhandlinger 

samt juridisk rådgivning i forbindelse med 

udarbejdelsen af aftaler. 

Essensen i spørgsmålene for EF-Domstolen var, om SKF 

var berettiget til at fratrække momsen af rådgiverudgifter 

mv. forbundet med salget af aktier. 

EF-Domstolens afgørelse – C-29/08 

EF-Domstolens dom indeholder en række interessante 

betragtninger. En af de helt centrale er, at EF-Domstolen 

når frem til, at der er momsfradrag for omkostninger ved 

salg af aktier, når udgifterne kan henføres til den momspligtige 

virksomhed. 

Derimod er der ikke momsfradrag, hvis de afholdte udgifter 

”medregnes” i prisen på de aktier, som virksomheden 

har solgt. 

Konklusionen på dommen er, at: 

• En fuldt momspligtig virksomhed har momsfradrag 

for rådgiverudgifter, der afholdes i forbindelse med 

salg af aktier i et datterselskab, medmindre de afholdte 

udgifter skal indgå ved opgørelse af avancen 

på de solgte aktier. 

• Hvis et aktiesalg efter en konkret vurdering kan betragtes 

som en virksomhedsoverdragelse, vil der være 

mulighed for helt eller delvist momsfradrag for 

rådgiverudgifterne. 


Efter hidtidig dansk praksis indrømmes der ikke fradrag 

for moms af rådgiverudgifter mv. i forbindelse med salg 

af aktier i datterselskaber. 

EF-domstolens afgørelse ændrer efter vores opfattelse 

utvivlsomt den hidtidige danske praksis. 

Vi opfatter dommen således, at momspligtige virksomheder 

har momsfradrag for rådgiveromkostninger ved salg 

af aktier i datterselskaber, hvis udgifterne kan anses som 

en sædvanlig udgift og indgår i virksomhedens momspligtige 

aktiviteter som sådan. 

Dette vil ikke være tilfældet, hvis udgifterne er medregnet 

i prisen på aktierne. 

33

Hvis udgifterne alene er et omkostningselement i forhold 

til aktiehandlen, vil der derfor ikke være momsfradrag 

herfor. 

EF-Domstolen er ikke særlig klar i sin udmelding om, hvornår 

og hvordan udgifter medregnes i prisen på aktier. 

Det er dog vores opfattelse, at rådgivningsomkostninger 

som udgangspunkt ikke medregnes i eller påvirker prisen 

på aktierne, således at omkostningerne ikke kan anses for 

direkte og umiddelbart at knytte sig til aktiesalget. 

Som konsekvens heraf må de nødvendigvis knytte sig til 

selskabets øvrige aktiviteter og dermed være generalomkostninger. 

En mulig rettesnor kan være den skattemæssige afgrænsning 

efter dagældende LL § 8J, dvs. udgifter der 

direkte vedrører transaktionen – eksempelvis aktieaftalen, 

notering i aktiebog mv. 

Udgifterne vedrører derfor den generelle momspligtige 

virksomhed, og momsen heraf kan dermed fradrages efter 

de almindelige regler, fordi der er tale om generalomkostninger. 

Det er derfor vigtigt, at virksomheden kan påvise, at rådgiveromkostninger 

mv. i forbindelse med aktiesalg ikke 

skal medregnes ved opgørelse af avance ved aktiesalget. 

I den forbindelse er det vores opfattelse, at den skattemæssige 

behandling af omkostningerne kan have betydning 

ved vurdering af ovenstående. Medregnes rådgiveromkostninger 

derfor ved den skattemæssige avanceopgørelse 

taler dette for, at der ikke er momsfradrag. 

SKF-dommens underkendelse af den danske praksis for 

momsfradrag i forbindelse med aktiesalg åbner efter vores 

opfattelse op for en række muligheder for momsfradrag 

af udgifter afholdt i forbindelse med salg af aktier. 

Selskaber, der inden for de sidste 3 år er eller har været 

involveret i salg af aktier i datterselskaber, og i den forbindelse 

har afholdt rådgiverudgifter, bør overveje konsekvenserne 

af dommen i forhold til deres egen situation. 

Det er især vigtigt at have for øje, at rådgiverudgifterne 

ikke må være en del af værdifastsættelsen på aktierne, 

hvis der skal være mulighed for momsfradrag. 

Det bliver interessant at se SKATs reaktion på EFdommen: 

SKAT bør efter vores opfattelse udsende et 

styresignal, hvor mulighederne for genoptagelse af 

momstilsvaret præciseres. 

Moms – økonomisk virksomhed 

EF-domstolens afgørelse sag C 267/08 

EF-domstolen har i ovennævnte sag taget stilling til et 

spørgsmål om begrebet økonomisk virksomhed, der efter 

vores opfattelse, medfører en stramning af praksis, når 

det skal vurderes, om en virksomhed kan anses som en 

afgiftspligtig person i momslovens forstand. 

Sagen drejede sig om en politisk landsorganisation, der er 

en partiafdeling af det østrigske socialdemokrati – her 

benævnt SPØ. Organisationen havde status som en selv- 


stændig juridisk person, der bl.a. foretog aktiviteter i 

form af public relations og reklame- og oplysningsvirksomhed 

for sine underafdelinger. 

Aktiviteten betegnedes som ”ekstern reklame” og foregik 

på den måde, at SPØ bl.a. op til valg købte reklamemateriale 

og kampagner. Herudover stod SPØ også for afholdelsen 

af et årligt bal. 

SPØ fakturerede kun en lille del af de udgifter, der var 

forbundet med reklamevirksomheden og afholdelsen af 

ballet, videre til de enkelte lokalkredse. Det herved opnåede 

underskud blev dækket ind af momsfrie indtægter i 

form af offentlig støtte, medlemsbidrag, kontingenter og 

gaver. 

Problemstillingen var herefter, om SPØ kunne anses for 

en afgiftspligtig person vedrørende reklameaktiviteten 

over for dens underafdelinger, og om den som følge heraf 

havde fradragsret for den indgående moms. 

Domstolen slog fast, at SPØ udøvede reklamevirksomhed, 

men at den herved ikke havde mulighed for at opnå indtægter 

af en vis varig karakter. Det var alene indtægterne 

fra de offentlige tilskud, medlemmernes kontingenter 

og bidrag, der havde en vis varig karakter, idet disse indtægter 

bl.a. dækkede de tab, som fremkom ved reklameaktiviteten. 

SPØ udøvede – efter domstolens opfattelse – reklameaktiviteten, 

som et middel til at sprede partiet politiske 

budskab, og ikke med henblik på at deltage på noget som 

helst marked. 

Derfor nåede domstolen frem til, at den form for underskudsgivende 

reklameaktiviteter, ydet af en afdeling af et 

politisk parti - over for underafdelinger - ikke kunne anses 

som økonomisk virksomhed. 

Dommen er efter vores opfattelse udtryk for en stramning 

af praksis vedrørende begrebet økonomisk virksomhed, 

idet man i henhold til dansk praksis, hidtidig kun har 

taget hensyn til, om der eksisterede momspligtige indtægter. 

Der er således ikke hidtil blevet foretaget en 

vurdering af, hvorvidt indtægterne havde en vis varig karakter. 

Delvist momsfradrag for generalomkostninger 

EF-domstolens afgørelse i sag C-174/08 

EF-domstolen har nu truffet afgørelse i den danske sag, 

der omhandler beregningen af pro rata-satsen for 

momsfradrag. Det er især begrebet ”bitransaktioner 

vedrørende fast ejendom”, der var til behandling i sagen. 

Sagen vedrører NCC Construction Danmark A/S. Selskabet, 

der er en byggevirksomhed, opfører byggeri for både 

fremmed regning og egen regning. NCC betaler derfor 

”pålægsmoms” af det byggeri, der opføres for egen regning. 

Selskabet sælger også i begrænset omfang momsfri fast 

ejendom. 

NCC mente, at omsætning fra salget af fast ejendom 

skulle holdes uden for beregningen af den delvise moms- 

34

fradragsret, idet selskabet anså disse transaktioner for 

at være bitransaktioner, der alene indebar en meget begrænset 

anvendelse af fællesomkostningerne. 

EF-domstolen var dog ikke af samme mening, idet den 

fandt, at aktiviteten med salg af byggeri, som NCC havde 

opført for egen regning, ikke kunne anses for accessorisk 

i forholdt til selskabets momspligtige virksomhed med 

opførelse af ejendomme. 

I stedet mente domstolen, at der var tale om, at NCC regelmæssigt 

og systematisk planlægger at opføre et vist 

antal ejendomme, som selskabet efterfølgende står for 

salget af. Aktiviteten med salg af fast ejendom ligger 

dermed i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af 

selskabets momspligtige aktiviteter. 

Domstolen nåede derfor frem til, at der ikke var tale om 

bitransaktioner. Omsætningen ved salget af det byggeri, 

som NCC havde opført for egen regning skulle derfor 

medregnes ved beregningen af den delvise momsfradragsret 

for fællesomkostningerne. 

Moms – kirkegårdsdrift 


SKAT har udsendt et styresignal vedrørende momspligt 

og fradragsret for menighedsråd og kirkegårdsdrift. 

Den aftale, som er indgået tilbage i 1975, ophæves med 

virkning fra 1. januar 2010. 

De nye retningslinjer beskrives her: 

1. Begravelser og bisættelser 

Uden for momslovens 

anvendelsesområde 

Ydelser uden veder- 

lag 

Indtægter i egenskab 

af begravelsesmyn- 

dighed: 

• Udstedelse af 

gravstedsbreve, 

gravkastning, ned- 

sætning af urner 

Inden for 

momsloven - 

momsfritaget 

Ydelser mod ve- 

derlag: 

• Orgelmusik 

eller anden 

musik og sang 

• Gravning 

• Tilkastning af 

grave. 

• Det gælder 

også selv- 

stændigen- treprenør 

Inden for 

momsloven - 

momspligtig 

Ydelser mod 

vederlag: 

• Lys og blom- 

ster i kirke/- 

kapel 

• Kaffe og 

brød 

• Salg af andre 

varer 

• Ren- og ved- 

ligeholdelse 

af gravste- 

der, også 

selvom de lø- 

ber over fle- 

re år 

2. Kirkekoncerter 

Kirkekoncerter er som udgangspunkt momspligtige, og 

der skal derfor opkræves moms af entrebilletter. 

Der skal dog ikke afregnes moms af indtægterne, hvis et 

menighedsråd kan opnå momsfritagelse for arrangementet 

som et velgørende eller almennyttig arrangement. 


3. Leverancer mellem menighedsråd 

Leverancer mellem menighedsråd falder uden for momslovens 

anvendelsesområder – og er derfor momsfrit. 

Dette kan eksempelvis være udlejning af materiel. 

4. Fradragsretten for menighedsråds omkostninger 

Fuld fradragsret 

Der er fuld fradragsret for momsen af omkostninger, der 

direkte kan henføres til en momspligtig aktivitet. 

Ingen fradragsret 

Der er ingen fradragsret for momsen af omkostninger, 

der kan henføres til en momsfri leverance eller en leverance, 

der ikke er omfattet af momsloven. 

Delvis fradragsret 

Der er delvis fradragsret for momsen på omkostninger, 

der delvist kan henføres til momspligtige aktiviteter. 

Momsen af omkostninger, der anvendes til både momspligtige 

samt momsfrie aktiviteter kan fradrages på 

grundlag af en omsætningsfordeling. 

Omkostninger, der anvendes til både momspligtige aktiviteter 

og aktiviteter, der falder udenfor momsloven, kan 

fratrækkes efter et skøn - i forhold til hvilket omfang 

omkostningen kan henføres til den momspligtige aktivitet. 

5. Fradrag for menighedsrådets bygninger 

Omkostninger til menighedsrådets bygninger mv., herunder 

kirken, kapellet og krematorium, kan som udgangspunkt 

henføres til den kirkelige aktivitet, som falder uden 

for momslovens anvendelsesområde, og der er som udgangspunkt 

ikke momsfradrag. 

Dog vil afholdelse af momspligtige koncerter medføre 

delvis momsfradrag efter et skøn. 

6. Materiel- og mandskabsbygninger / maskiner 

og redskaber 

Materiel- og mandskabsbygninger, toiletbygninger, parkeringspladser, 

kirkegårdsmure, hegn, cykelstativer og 

bænke mv. anvendes som udgangspunkt til både momspligtige 

aktiviteter og aktiviteter, der falder uden for 

momsloven. 

Momsen af omkostninger hertil kan fratrækkes efter et 

skøn. 

35

7. Planter, løg, grus mv. 

Der er delvis fradrag for moms af planter, løg, grus mv., 

som anvendes til den samlede drift, som både er til 

momspligtige aktiviteter og aktiviteter, der falder uden 

for momsloven. 

Købet kan eventuelt adskilles i henholdsvis køb af planter 

mv. til momspligtig vedligeholdelse – hvor momsen kan 

fratrækkes fuldt ud - og til ikke-momspligtig renholdelse, 

hvor momsen ikke kan fratrækkes. 

8. Nyanlæg af kirkegårdsarealer og kirkegårdsudvidelser 

Omkostninger til projektering, afvanding, nyanlæg kan 

fratrækkes delvist efter et skøn. 

9. Kontorholdsomkostninger, herunder edb-udgifter 

Omkostninger til kontorlokaler, vedligeholdelse, rengøring, 

edb, kontorartikler mv. vil et menighedsråd som udgangspunkt 

både anvende til aktiviteter, der falder uden for 

momsloven - eksempelvis den kirkelige aktivitet, personregistrering 

og begravelsesvæsen, samt aktiviteter der 

er momspligtige – eksempelvis ren- og vedligeholdelse af 

gravsteder mv. 

Der er derfor delvist momsfradrag for omkostningerne 

hertil efter et skøn. 

Kantinemoms - Spørgsmål og svar fra 

SKAT 


De nye regler om kantinemoms trådte i kraft 1. januar 

2009. Herefter skal virksomheder opgøre en fremstillingspris 

for salg af mad- og drikkevarer til medarbejdere 

og afregne moms af denne, hvis medarbejderbetalingen 

er mindre end fremstillingsprisen. 

SKAT har tidligere udsendt meddelelser om fortolkningen 

af de nye regler, som er offentliggjort i SKM 2008.826 

SKAT, SKM 2008.1004 SKAT og SKM 2008.1044 SKAT. Alligevel 

har der været en række uafklarede spørgsmål i forhold 

til de nye regler. Derfor har SKAT udsendt et nyt 

styresignal. Heri giver SKAT deres bud på, hvordan forskellige 

spørgsmål om konkrete problemstillinger skal behandles. 

SKAT er blevet anmodet om svar på 9 forskellige spørgsmål 

og har i den forbindelse offentliggjort spørgsmål og 

svar i et styresignal. 

Spørgsmål 1 

Spørgsmålet vedrører opgørelsen af lønudgifter, herunder 

hvilke udgifter der skal medregnes. 

SKAT fastslår, at der udover lønnen også skal medregnes 

andre personaleudgifter eksempelvis udgifter til uddannelse 

og sundhedsudgifter. Lønudgiften omfatter i øvrigt 

feriepenge samt diverse sociale ydelser og pensioner. 

Udgifter til vikarer, som træder til i stedet for ansat kantinepersonale, 

skal ligeledes medregnes i fremstillingsprisen. 

Det samme gælder udgifter til administration af 

kantineordningen – herunder bogføring mv. Fælles for 

disse løn- og personaleudgifter er, at kun den andel af 


udgiften, som vedrører indkøb, tilberedning, salg o.l., skal 

indgå i opgørelsen. 

Spørgsmål 2 

Spørgsmålet vedrører opgørelsen af lokaleomkostningerne. 

Ifølge SKAT er det alene omkostninger, der vedrører selve 

køkkenlokalerne, der skal medtages. Der kan således ses 

bort fra omkostninger til frokoststue eller lign. Der skal 

imidlertid tages højde for omkostninger til lokaler, der 

ligger i fysisk tilknytning til kantinen, og som anvendes til 

kantinedriften eksempelvis i form af bestilling af råvarer, 

regnskabsførelse mv. Dette punkt er efter vores opfattelse 

en meget vidtgående fortolkning af reglerne. 

Spørgsmål 3 

Spørgsmålet vedrører virksomhedernes mulighed for at 

skifte mellem opgørelsesmetoderne. 

SKAT godkender, at virksomhederne frit kan vælge mellem 

hovedreglen og de forenklede ordninger (og metoderne 

indbyrdes) til opgørelsen af momsgrundlaget. Metodevalget 

kan frit ske fra periode til periode. 

Spørgsmål 4 

Spørgsmålet vedrører virksomhedernes opgørelse af 

normalværdi ved salg til eksterne. 

Er en virksomhed omfattet af det nye regelsæt, er 

momsgrundlaget normalværdien, men når der ikke findes 

en salgspris for en sammenlignelig leverance, er momsgrundlaget 

i stedet kostprisen/fremstillingsprisen. Når 

en virksomhed sælger kantineydelser til eksterne, opstår 

spørgsmålet, om denne salgspris kan anses for normalværdien. 

Dette vil således betyde, at salg til ansatte til 

priser, der er lavere end kostprisen, ikke bliver berørt af 

de nye regler, når salgsprisen til eksterne (ikkeinteresseforbundne 

parter) er den samme. 

Det er SKATs opfattelse, at salget til eksterne skal udgøre 

mere end 50% af den samlede omsætning, for at denne 

salgspris kan lægges til grund som normalværdi. Det 

er endvidere en forudsætning, at prisfastsættelsen er 

erhvervsmæssigt begrundet, hvilket indebærer, at alle 

henførbare omkostninger til leverancen skal dækkes af 

salgsprisen. Ved at opstille den sidste betingelse, opnås 

stort set samme resultat, som hvis virksomheden var 

omfattet af kantinemomsreglerne. 

Spørgsmål 5 

Spørgsmålet vedrører virksomhedens fradragsret for 

indkøb af køkkenmaskiner mm. i det tilfælde, hvor faciliteterne 

stilles gratis til rådighed for en ekstern kantineoperatør. 

Ifølge SKAT skal der skelnes mellem to situationer: 

1. Managementaftaler (kantinen drives for virksomhedens 

regning og risiko). Her vil virksomheden have 

fradragsret efter momslovens almindelige bestemmelser 

herom. 

2. Driftsaftaler (kantinen drives for operatørens regning 

og risiko). Her vil virksomheden ikke have fra- 

36

dragsret, idet udgifterne ikke relaterer sig til virksomhedens 

momspligtige leverancer. Udgifterne 

vedrører derimod operatøren. 

Spørgsmål 6 

Spørgsmålet vedrører håndteringen af management fee. 

Ifølge SKATs udmelding, er der ikke faste regler for behandlingen 

heraf. Hvorvidt beløbet skal indgå i beregningen 

af fremstillingsprisen afhænger af, hvilke leverancer 

der er tale om. Der skal derfor ske en konkret vurdering 

af, hvilke ydelser leverancen indeholder for at kunne afgøre, 

om beløbet (evt. kun delvist) skal medgå i beregningen 

af virksomhedens kostpris for kantineydelserne. 

Spørgsmål 7 

På spørgsmålet om hvorvidt der foreligger interessefællesskab 

mellem et holdingselskab og dets datterselskabs 

ansatte, svarer SKAT bekræftende. Salg af kantineydelser 

mellem parterne kan derfor være omfattet af kantinemomsreglerne. 

Spørgsmål 8 

SKAT bekræfter endvidere, at der foreligger interessefællesskab 

mellem en personaleforening i en virksomhed 

og virksomhedens ansatte. 

Spørgsmål 9 

Spørgsmålet vedrører håndteringen af tilskud til nedsættelse 

af priserne for kantineydelser ydet af datterselskaber 

i spørgsmål 7 eller virksomheden i spørgsmål 8. 

Indledningsvist fastslår SKAT, at tilskud både kan være i 

form af et kontant tilskud eller gratis tilrådighedsstillelse 

af eksempelvis lokaler eller arbejdskraft. Sådanne tilskud 

er momspligtige for tilskudsmodtageren, mens tilskudsgiver 

ikke har fradrag for momsen af tilskuddene. Tilskuddene 

udgør sammen med medarbejderbetalingen virksomhedens 

modværdi for leverancerne. 

Denne udmelding fra SKAT bevirker, at afregningen af 

salgsmomsen bliver den samme, uanset om kantinedriften 

er placeret i virksomheden eller i en personaleforening, 

som modtager tilskud fra virksomheden. 

Eksempel: 

Kantinedrift 

i virksomhed 

(1) 

Kantinedrift 

i personaleforening 

(2) 

Fremstillingspris 100 100 

Medarbejderbetaling 

ex moms 

40 40 

Tilskud 60 

Kantinemoms 25 

25 

(100 x 25%) (40 + 60 x 

25%) 

Udlejning af sportsanlæg 


SKAT har udsendt et styresignal vedrørende den momsmæssige 

sondring mellem udleje af sportsanlæg og udlejning 

af fast ejendom. 


Det kan have stor betydning for etableringen af sportsanlæg, 

om der er tale om udleje af idrætsanlæg eller udleje 

af fast ejendom. Reglerne er beskrevet nedenfor. 

Styresignalet har virkning fra den 1. oktober 2009. 

Problemstilling 

Amatørsportsklubbers levering af ydelser i nær tilknytning 

til udøvelsen af sport eller fysisk træning er momsfritaget 

efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 5. 

Disse klubber skal ikke opkræve moms af kontingentbetalinger 

eller andre betalinger, der opkræves for at dyrke 

den pågældende sportsgren. 

Som konsekvens heraf kan klubberne ikke fradrage moms 

af udgifter, der udelukkende vedrører de momsfrie indtægter. 

Hvis en amatørsportsklub eksempelvis ejer en kunstgræsbane, 

og klubben ”sælger” midlertidig adgang til 

kunstgræsbanen, så er indtægterne momsfritagne. 

Foretager amatørsportsklubben udlejning af kunstgræsbanen 

til tredjemand, så er indtægterne tilsvarende 

momsfritagne, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 8. 

Hvis der er tale om udlejning af kunstgræsbanen, vil amatørsportsklubben 

imidlertid have mulighed for at opnå en 

frivillig momsregistrering. 

En frivillig momsregistrering åbner mulighed for, at klubben 

vil kunne foretage hel eller delvis fradrag for momsen 

af etableringsudgiften til kunstgræsbanen. 

Udleje af idrætsanlæg 

En forening eller virksomhed, der mod vederlag stiller et 

idrætsanlæg eller en idrætsbane til rådighed for en lejer, 

skal anse ydelsen som salg af tjenesteydelser i nær tilknytning 

til sport eller fysisk træning. 

• Det er en forudsætning, at foreningen eller virksomheden 

ikke drives med gevinst for øje. 

• Derudover er det en betingelse, at udlejen er til fordel 

for personer, der deltager i sport eller fysisk træning, 

således at afgiftsfritagelsen kommer sports- og 

idrætsudøverne til gode. 

Dermed vil udlejning til sportsformål være fritaget for 

moms, mens udlejning til andre formål som koncerter, 

loppemarkeder mv. vil være momspligtigt. 

Ifølge SKAT skal der lægges vægt på følgende, når der er 

tale om momspligtig tilrådighedsstillelse af idrætsanlæg: 

• Udlejning for en kortere periode 

- En time 

- En weekend 

- Kl. 18-20, 2 dage om ugen i 12 måneder 

- 2 dage om ugen i et kvartal 

- 3 uger 

• Udlejningen sker ikke med gevinst for øje 

• Udlejningen skal ske til fordel for sports- og idrætsudøvere 

37

• Typisk ingen skriftlig kontrakt. 

Udlejning til andre formål end at udøve sport er som anført 

momspligtig. 

Udlejning af fast ejendom 

I mange tilfælde har foreninger og virksomheder et ønske 

om at kunne blive frivilligt registreret for udlejning af 

fast ejendom, når der udlejes idrætsanlæg. 

Det skyldes, at der med den frivillige registrering opnås 

ret til fradrag for etableringen af anlægget, hvis registreringen 

sker fra starten af anlæggelsen af idrætsanlægget. 

Efter udløbet af den 10-årige reguleringsperiode, der påhviler 

fast ejendom, kan foreningen/virksomheden afmelde 

sig fra registrering uden momsmæssige konsekvenser 

og herefter udleje momsfrit. 

Ovenstående metode har specielt været anvendt meget i 

forbindelse med anlæg af golfbaner. 

Kendetegnende for udlejning af fast ejendom er efter 

SKATs opfattelse: 

• Udlejning af et klart afgrænset areal 

- Der indgås typisk en lejekontrakt 

- Udlejning for en længere periode 

- 1 måned 

- 5 dage om ugen i 2 måneder 

- 1 dag om ugen i 1 år 

- 4 timer om ugen i 5 år 

• Lejer har eneretten over at anvende anlægget 

• Udlejningen vedrører et klart afgrænset areal. 

SKAT slår i styresignalet fast, at såfremt udlejer i perioden 

har ret til at anvende idrætsanlægget, vil der ikke 

kunne være tale om udlejning af fast ejendom. 

Dette er en skærpelse af hidtidig praksis og vil få betydning 

for økonomien i disse projekter. 

Særligt om golfbaner 

Det var forventet, at SKATs styresignal også ville omhandle 

den momsmæssige behandling af udlejning af golfbaner 

fra ejeren til golfklubben. 

I mange tilfælde er golfbaner i Danmark ejet af et driftsselskab, 

der står for udlejning af golfbaner i kampklar 

stand til amatørgolfklubber. 

Hidtil har der været praksis for, at udlejningen kunne omfatte 

råderet over banen samt vedligeholdelse mv., således 

at udlejningen omfattede en kampklar bane. 

Landsskatteretten har imidlertid afsagt kendelse, jf. SKM 

2009.142 LSR, hvorefter det ikke er muligt at levere en 

samlet momsfri ydelse bestående af levering af en kampklar 

golfbane. Kendelsen er efter vores oplysninger påklaget, 

og vi afventer med spænding det videre forløb. 

Vedligeholdelse af eksempelvis golfbaner er kendetegnet 

ved at have store udgifter til løn. Såfremt vedligeholdelsen 

fremover bliver momspligtig, vil driftsselskaberne i 


givet fald skulle lægge moms på løn, som ikke kan fradrages 

i amatørgolfklubberne. Momsen bliver dermed en direkte 

omkostning for golfklubberne. 

SKATs styresignal tager ikke stilling til ovenstående interessante 

problemstilling i forbindelse med udlejning af 

kampklare baner/idrætsanlæg, på trods af at SKAT har 

indledt momskontroller i golfklubber rundt omkring i 

Danmark. Vi har kendskab til, at disse kontroller bl.a. netop 

omfatter vedligeholdelsesdelen af banerne. SKAT har 

således tilkendegivet, at man agter at opkræve moms 

med tilbagevirkende kraft af vedligeholdelsen af baneanlæggene. 

På den baggrund kunne det være interessant, hvis SKAT 

officielt tog stilling til Landsskatterettens kendelse. 

Konklusion 

Vi er enige med SKAT i deres fortolkning af forskellene 

mellem udlejning af fast ejendom og tilrådighedsstillelse 

af idrætsanlæg. 

Vi finder det dog meget beklageligt, at SKAT ikke har afventet 

resultatet af den verserende sag vedrørende udlejning 

af kampklare golfbaner. 

Fastholdes Landsskatterettens kendelse, vil det få afgørende 

betydning for golfsporten i Danmark. På den baggrund 

havde det været oplagt at afvente resultatet inden 

udsendelsen af styresignalet. 

Herudover finder vi det yderst beklageligt, at SKAT i kontrolsagerne 

har valgt at anlægge en meget restriktiv tilgang 

til et område, hvor der har hersket så stor usikkerhed 

om tolkningen. Som konsekvens af usikkerheden burde 

SKAT udelukkende pålægge ejerne af golfanlæggene at 

betale moms af vedligeholdelsen med fremadrettet virkning. 

Værdigrænse – byggemoms – reparation 

og vedligeholdelse 

SKM 2009.544 HR 

Sagen omhandlede fortolkning af beløbsgrænsen på DKK 

100.000 (tidl. DKK 75.000) for værdien af reparations- 

eller vedligeholdelsesarbejder i forbindelse med betaling 

af ”pålægsmoms” 

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom (SKM 

2008.842 ØLR) om, at momslovens § 6, stk. 1, 3. pkt., efter 

en naturlig sproglig forståelse omfatter det samlede reparations- 

eller vedligeholdelsesarbejde, som en virksomhed 

årligt udfører, uanset om reparations- eller vedligeholdelsesarbejdet 

er fordelt på flere bygninger. 

Selskabet fik derfor heller ikke for Højesteret medhold i, 

at selskabet kunne lade facaden på en af selskabets boligudlejningsejendomme 

kalke ved egne ansatte uden beregning 

af "pålægsmoms”, selvom det pågældende arbejde 

lå under lovens beløbsgrænse, idet værdien af selskabets 

samlede reparations- eller vedligeholdelsesarbejder 

på alle selskabets ejendomme under ét ubestridt oversteg 

lovens beløbsgrænse på årsbasis. 

38

Vores vurdering 

Højesteret anlægger med dommen den samme restriktive 

holdning, som Landsretten tidligere har anlagt. 

Dommen har stor betydning for de ganske mange udlejningsvirksomheder, 

der har flere udlejningsejendomme. 

Mange af disse virksomheder har indtil nu tolket grænsen 

på DKK 100.000 for at gælde for hver ejendom. Disse 

virksomheder er efter dommen nødt til at ændre praksis 

ved beregningen af, om der skal betales pålægsmoms. 

Udlejning af 2 ferielejligheder på 1. sal 


Skatterådet fandt i denne sag, at udlejning af to ferielejligheder 

med eget køkken og bad, der er indrettet på 1. 

sal i privatbolig, er fritaget for moms, idet ferielejlighederne 

ikke er selvstændigt matrikulerede, og i øvrigt ikke 

er at sammenligne med momsfri udlejning af private 

sommerhuse. 

Sagen omhandlede en virksomhed, der havde ombygget 1. 

sal på den private ejendom til to ferielejligheder, indrettet 

med eget køkken og bad. 

Lejlighederne skulle udlejes separat, på uge eller dagsbasis, 

og der ville som udgangspunkt ikke være servering 

eller øvrige serviceydelser i forbindelse med udlejningen. 

Skatterådet fandt i det bindende svar, at udlejningen var 

momspligtig. 

Skatterådets begrundelse herfor var, at udlejningen ikke 

kunne karakteriseres som udlejning af sommerhuse, der i 

henhold til praksis er momsfritaget og generelt betinget 

af, at ferieboligen er selvstændigt matrikuleret. 

Skatterådet fandt, at lejlighederne blev udlejet på kommerciel 

basis og dermed i konkurrence med udlejning af 

værelser i moteller, pensionater. 

Ferielejlighederne kunne heller ikke anses for at være et 

supplement til indehaverens private bolig, hvor denne selv 

vil opholde sig i fritid og ferier. 

Endelig blev der henvist til, at der af momsvejledningen 

fremgår, at ”private husejere, der udlejer værelser på 

kortvarige lejemål, f.eks. til turister, er ligeledes omfattet 

af momspligten.” 

Momspligt – social forening 



Skatterådet har i et bindende svar afvist, at en forening, 

med det formål at fremme sociale relationer, er momsfritaget. 

Sagen vedrørte en forening på en uddannelsesinstitution, 

der har til formål at fremme det sociale sammenhold 

mellem sine medlemmer. Det sker bl.a. ved afholdelse af 

fester, sommerfester, stævner etc. Foreningen har ingen 

ansatte, og alt arbejde varetages af medlemmerne. 

Formålet med foreningen er blandt andet: 

• At fremme det sociale sammenhold på en gren af en 

uddannelsesinstitution ved gennemførelse af baller, 

fester og diverse aktiviteter 

• Gennem ballerne at assistere til den almene dannelse 

af medlemmerne 

• At tilskynde til forståelse og sammenhold med uddannelsesinstitutionens 

andre grene gennem samarbejde 

med disse, herunder afholdelse af fælles sociale aktiviteter 

• Opbygge kontakt mellem foreningens medlemmer og 

studerende på andre uddannelsesinstitutioner med 

henblik på at opbygge sociale relationer uden for skolen 

• Deltage i hvervning af nye studerende gennem promovering 

af de sociale elementer af uddannelsen 

• Kommunikere internt og eksternt om uddannelsens 

aktiviteter og arrangementer. 

Foreningens medlemmer betaler et halvårligt kontingent, 

som går til daglig drift af foreningen. 

Foreningen har ikke yderligere indtægter ud over kontingenterne. 

Skatterådet fandt, at foreningen foretager leveringer 

mod vederlag, idet kontingentet er betaling for de ydelser, 

som foreningen udfører i form af afholdelse af baller, 

fester og andre sociale arrangementer til medlemmerne. 

Indtægterne falder derfor inden for momslovens 

anvendelsesområde. 

Skatterådet vurderede derfor, at foreningen ikke kunne 

momsfritages efter foreningsbestemmelsen i momsloven. 

For at være omfattet af denne bestemmelse skal 

følgende betingelser være opfyldt: 

• Foreningen skal levere ydelser og varer i nær tilknytning 

hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse 

og mod et kontingent 

• Foreningen må ikke arbejde med gevinst for øje 

• Foreningens formål skal være af politisk, fagforeningsmæssig, 

religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk 

karakter, eller vedrøre borgerlige rettigheder 

39

• Momsfritagelsen må ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning. 

Dette er en udtømmende opremsning, og alle betingelser 

skal være opfyldt, for at en forening kan blive momsfritaget. 

Da den sociale forening ikke opfyldte ovenstående betingelser, 

skulle den betale moms af medlemskontingenterne 

– dog kun hvis indtægterne overstiger DKK 50.000. 

Momspligt erhvervsklub – ikke fagforeningsmæssigt 

formål 


Skatterådet kunne i et bindende svar ikke bekræfte, at en 

erhvervsklubs medlemskontingenter var momsfritaget, 

da foreningen ikke opfyldte et fagforeningsmæssigt formål. 

Det bindende svar vedrører en erhvervsklub, som har til 

formål at styrke sammenholdet mellem erhvervsdrivende 

ved at: 

• Arrangere aktiviteter, hvor formålet er at øge den 

enkeltes netværk, såvel arbejdsmæssigt, som socialt 

• Styrke relationerne og udnytte synergierne mellem de 

enkelte medlemmer 

• Virke fremmende for erhvervsinteresser til gavn for 

området 

• Fremme kollegialitet. 

Medlemmer af erhvervsklubben skal betale et kontingent. 

Medlemmerne får til gengæld mulighed for at deltage i 

foreningens forskellige arrangementer. 

Foreningen var af den opfattelse, at den var momsfritaget 

som en forening med et fagforeningsmæssigt formål. 

En forening kan være momsfritaget med et fagforeningsmæssigt 

formål, hvis 

• Den ikke arbejder med gevinst for øje, og 

• Hvis foreningen varetager medlemmernes interesser 

ved forsvar og repræsentation af medlemmernes 

fælles interesser over for tredjemand – herunder offentlige 

myndigheder. 

Skatterådet fandt, at foreningen var omfattet af momslovens 

anvendelsesområde, men at foreningen ikke opfyldte 

betingelserne for momsfritagelse som en fagforening. 

Skatterådet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke 

hverken i vedtægter eller i øvrigt - herunder foreningens 

formål – er nogen holdepunkter for, at foreningens hovedformål 

er at varetage og repræsentere sine medlemmers 

interesse over for tredjemand - herunder offentlige 

myndigheder. 

Momsfradrag - museer 



Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at et museum 

havde delvis fradragsret for udgifter til opførelse 

og drift af historiske huse, og for udgifter til anlæg og 

vedligeholdelse mv. af gangarealer, haveanlæg og legeområder 

mv. 

Museet, der er organiseret som selvejende institution, 

har momsfrie museumsaktiviteter i form af adgang til en 

række historiske bygninger og områderne heromkring. 

Museets formål er at dokumentere og belyse de danske 

købstæders historie med særlig henblik på næringsliv, 

livsformer og bygningskultur. 

Udover den primære momsfrie museumsaktivitet har museet 

en række momspligtige aktiviteter – herunder: 

• Salg i forbindelse med de historiske huse mv. 

• Restaurationssalg – både indendørs- og udendørs 

serveringsområder 

• Salg fra telte og boder i gaderne og torvene på museets 

område ifb. med temadage 

• Hussponsorater for en del af de historiske bygninger 

• Hoved- og arrangementssponsorater, hvor der reklameres 

rundt omkring på museets område, samt via 

link på museets hjemmeside 

• Produktsponsorater 

• Erhvervsmæssig udlejning af bl.a. museets teater 

• Indtægter ved optagelse af film og reklamer på museets 

områder 

• Promenadekoncerter i sommerperioden 

• Udgivelse af bøger. 

Endelig har museet en række indtægter i form af momsfrie 

tilskud og donationer. 

Skatterådet fandt, at museet, som følge af de historiske 

bygningers anvendelse til både momsfrie og momspligtige 

formål, havde delvis fradragsret for momsen af omkostningerne 

ved opførelse og drift af bygningerne. 

Skatterådet lagde vægt på, at: 

• Der fra flere af de historiske bygninger blev solgt varer 

og ydelser 

• Nogle af bygningerne blev anvendt til momspligtig udlejning 

• Der var indtægter fra både hussponsorer og hovedsponsorer. 

40

Skatterådet anlagde den samme betragtning, for så vidt 

angår udendørsarealerne, hvorved museet også blev indrømmet 

delvist momsfradragsret for disse. 

Det er en betingelse for fradragsret, at sponsorernes 

navn/logo er synligt for gæsterne på eller i nær tilknytning 

til de sponserede bygninger og udendørsarealer. 

Moms – feriecenter – udlejning af ferielejligheder 

SKM 2009.656 SR / SKM 2009.652 SR 

Skatterådet fandt i disse sager, at udlejningen af et feriecenters 

ferielejligheder, efter at disse var blevet udskilt 

til selvstændige ejerlejligheder, ikke kunne betragtes 

som udlejning på sommerhuslignende vilkår. 

Det blev tillagt betydning, at udlejeren ikke blot udlejer 

ferielejlighederne, men samtidigt driver feriecentret med 

den service og de aktiviteter dette måtte føre med sig, 

hvilket anses som en momspligtig aktivitet. 

Skatterådet fandt endvidere, at et feriecenters salg af 

ydelser vedrørende badeland, rengøring, udlevering af 

håndklæder og lignende anses for at være momspligtigt, 

fordi bestemmelsen om momsfritagelse af udlejning af 

fast ejendom ikke kan udstrækkes til at omfatte ydelser, 

der sælges til lejerne og andre uafhængigt af ferielejlighedsydelsen. 

Den ene sag vedrørte et feriecenter, bestående af 70 

ferielejligheder, som påtænkte at udskille ferielejlighederne 

fra deres hotelvirksomhed med henblik på salg til 

individuelle købere. 

Det samme gjorde sig gældende i den anden sag, hvor det 

var hensigten, at ferielejlighederne, opført som selvstændige 

enkeltstående bygninger, efterfølgende skulle 

videresælge til private individuelle købere. 

Indtil ferielejlighederne blev solgt, ville feriecentret udleje 

lejlighederne uden de ekstra ydelser, som feriecenteret 

ellers tidligere tilbød lejere, i form af adgang til badeland, 

legerum, bowling mv., men der skulle derimod betales 

særskilt herfor. 

Vilkårene for udlejningen ville være: 

• På ugebasis eller miniferier 

• Lejer medbringer selv håndklæder og sengelinned 

• Særskilt betaling for el 

• Slutrengøring er ikke inkluderet. 

Skatterådet fandt, at feriecentret skulle betale moms af 

udlejningen, uanset at udlejningen skete på ovenstående 

”sommerhuslignende” vilkår. Karakteren af den samlede 

feriecenterydelse blev anset for at være den samme som 

før opdelingen af lejlighederne, idet feriecenteret stadig 

driver momspligtig feriecentervirksomhed. 

Skatterådet begrundede endvidere momspligten med, at 

når en ferielejlighed udlejes i et feriecenter, er det ikke 

kun tilrådighedsstillelse af fast ejendom for lejer. Lejer 

får samtidig – uden yderligere betaling – adgang til en 

mængde aktiviteter, herunder fitnesscenter, beachvolley, 


bordtennis, grillplads, petanque, legerum, hoppepude, legeplads 

mv. 

Hertil kommer receptionsydelserne, der ikke kan sammenlignes 

med en nøgleudlevering i et udlejningsbureau 

for sommerhuse. Mod betaling har lejeren bl.a. mulighed 

for benyttelse af restaurant og badeland. Ferielejlighedsydelsen 

fremstår derfor for gennemsnitsforbrugeren 

som en feriecenter-ydelse. 

Moms – feriecenter – samlet udlejning af 

bygning 


Skatterådet tog i et bindende svar stilling til, at et selskabs 

udlejning af en samlet bygning bestående af 20 ferielejligheder 

var momsfri udlejning af fast ejendom. 

Skatterådet svarede endvidere, at selskabet havde mulighed 

for at blive frivillig registreret for udlejningen. 

Udlejningen var momsfri udlejning af fast ejendom, uanset 

at lejeren var et feriecenter på nabogrunden, som anvendte 

de 20 ferielejligheder i forbindelse med feriecentrets 

momspligtige feriecenter-aktiviteter. 

Udlejningen var også momsfri udlejning af fast ejendom, 

uanset om ferielejlighederne var opdelt i selvstændige 

matrikulerede lejligheder eller ej. 

Det afgørende var, at: 

• Udlejer ikke leverede en hotellignende ydelse (det 

gjorde feriecentret derimod) og 

• Der var tale om et langtidslejemål, hvor feriecenteret 

havde råderetten over bygningen. 

Fordeling af fitnessabonnement på flere 

ydelser 


SKAT har udsendt et styresignal, hvoraf det fremgår, at 

vederlag for fitnessabonnement typisk er betaling for 

flere ydelser - eksempelvis momspligtig rådighed over 

maskiner og momsfri adgang til undervisning i legemsøvelser. 

Fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri 

ydelser skal foretages efter den såkaldte markedsprismetode. 

41

Ved markedsprismetoden skal vederlaget fordeles på 

ydelserne efter forholdet mellem salgsprisen for de særskilte 

salg. 

Markedsprismetoden kan kun fraviges, hvis det kan godtgøres, 

at en omkostningsbaseret metode giver et pålideligt 

billede af vederlagets faktiske sammensætning. 

Sælger et fitnesscenter ikke ydelserne særskilt, kan der 

kun anvendes en omkostningsbaseret metode til fordeling 

af det samlede vederlag. 

Ved den omkostningsbaserede metode skal vederlaget 

fordeles på ydelserne efter forholdet mellem de faktiske 

omkostninger til hver bestanddel. 

Endelig bemærker SKAT om turkort, dvs. klippekort, at 

afgiftspligten indtræder ved leveringen. Motionscentrene 

skal derfor ikke længere opkræve moms ved salg af turkort, 

men først ved klip af den momspligtige ydelse. 


Vi er glade for, at SKAT har valgt at præcisere reglerne 

for, hvordan fitnesscentre skal opgøre momsgrundlaget. 

Desværre har SKAT valgt at fortolke reglerne på en måde, 

der efter vores opfattelse er særdeles vanskelig om 

ikke umulig for virksomhederne at bruge i praksis. 

Markedsprismetoden er ofte umulig i praksis, idet centrene 

ikke sælger ydelserne særskilt. 

Den omkostningsbaserede metode er, efter vores opfattelse, 

lige så uanvendelig i praksis, idet det praktisk talt 

er umuligt at opgøre omkostningerne til hver bestanddel. 

Eksempelvis anvendes træningsmaskiner både til momspligtige 

og momsfrie formål. 

Herudover vil SKAT have centrene til at momsberigtige 

turkort på forbrugstidspunktet. Det indebærer, at der 

skal ske en registrering af, hvornår kunden træner – i 

hvert fald når kunden har købt turkort. 

Vi anbefaler, at fitnesscentre udarbejder en beskrivelse 

af, hvordan momsen opgøres, herunder hvilke overvejelser 

centeret har gjort sig i forhold til at bestemme, hvilke 

ydelser der er momspligtige, og hvilke der er momsfrie. 

Herefter må centrene indrette sig efter de nye regler på 

en måde, der er praktisk mulig. 

Vi har bl.a. kendskab til sager, hvor SKAT har godkendt en 

fordeling på grundlag af kundernes registreringer. 

Mange anvender et såkaldt Globus system, hvor kunderne 

skal registrere sig ved ankomst til centeret. 

Ved deltagelse i holdundervisning tilmelder man sig online, 

lige som det bliver registreret, om man også er mødt op 

til undervisningen. 

Hvis dette system anvendes, og det forudsættes, at kunderne 

registrerer sig korrekt ved ankomst, kan fordelingen 

foretages ved at sætte registreringerne til holdundervisningen 

i forhold til samtlige ankomstregistreringer. 


Moms – ydelser i forbindelse med betalingsoverførsler 


Landsskatteretten har afgjort, at et selskab skulle beregne 

moms ved køb af ydelser fra et engelsk selskab i 

forbindelse med betalingsoverførsler, idet ydelserne ikke 

ansås for momsfrie finansielle ydelser. 

Selskabet yder lån til private kunder i Danmark. Kunderne 

kan ansøge om lån online eller ved at udfylde låneansøgningsblanketter 

hos de samarbejdende butikker mv. Kundens 

personlige oplysninger som navn, adresse, civilstand 

og indkomst mv. indføres i et såkaldt frontsystem. På 

baggrund af ansøgningen foretager selskabet vurdering 

af låntageren. Hvis låneansøgningen imødekommes, overføres 

pengene til kundens konto. Låneaftalen fastsætter 

lånebeløb, månedlige afdrag, stiftelsesomkostninger og 

rentebetaling. 

Selskabet har outsourcet databehandlingen af de forskellige 

betalingstransaktioner, herunder de kreditkorttransaktioner, 

der er i forbindelse med ydelse og tilbagebetaling 

af lån til et engelsk selskab. 

Det engelske selskab sørgede for den løbende bogføring, 

udarbejdede diverse finansielle rapporter, registrerede 

skyldige og foretagne indbetalinger, udarbejdede betalingsdokumentation 

samt initierede betalingsoverførsler 

fra låntagers konto til selskabet ved indsendelse af betalingsfil 

til PBS, registrerede betalingsoverførslerne, beregnede 

renter af tilgodehavender og genererede relevante 

kontoudtog. 

Som led heri genererer systemet løbende betalingsfiler 

over låntagernes månedlige betalinger. Således foretager 

systemet beregninger af renter og afdrag, ligesom det 

registrerer eventuelle manglende indbetalinger. 

Vederlaget til det danske selskab opgøres på baggrund af 

antallet af transaktioner/registreringer. 

Landsskatteretten fandt, at der var tale om bogførings- 

og administrationsydelser. Selvom disse ydelser var nødvendige 

for, at pengeoverførslerne kunne finde sted, 

kunne de ikke betragtes som betalingsoverførsel, hvorved 

der indtræder retlige og økonomiske ændringer. 

Ydelserne var derfor momspligtige databehandlingsydelser 

med beskatningssted i Danmark. Det danske selskab 

skulle derfor beregne moms efter reglerne om omvendt 

betalingspligt. 

Momsfradrag for underholdning af kunder 

i storcenter 


Landsskatteretten afgjorde i denne sag, at et storcenter 

var berettiget til at fradrage moms af udgifter til underholdning 

af centrets kunder, idet forholdet ikke kunne 

karakteriseres som underholdning omfattet af momslovens 

§ 42, stk. 1, nr. 5. 

Sagen vedrørte et storcenters centerforenings udgifter 

til moms på underholdning af centrets kunder. 

42

Foreningen havde tidligere i et bindende svar fået oplyst, 

at foreningen ikke var berettiget til momsfradrag på udgiften, 

idet momsloven ikke giver adgang til momsfradrag 

for underholdning. 

Landsskatteretten var derimod af den opfattelse, at 

foreningen var berettiget til momsfradrag. 

Udgiften til underholdning blev for centerforeningen anset 

for at være af streng erhvervsmæssig karakter, idet 

centerforeningen anvendte indkøbet af underholdningen 

til brug for streng erhvervsmæssig reklameudgift, der 

afholdtes med det formål at fremme centerforeningens 

salg og ikke som en underholdningsudgift til foreningens 

ansatte/medlemmer. 

Momspligt af underleverancer til undervisning 


Skatterådet har i denne sag taget stilling til, hvorvidt en 

underleverandør af en undervisningsydelse skulle opkræve 

moms. 

Der var i sagen tale om en fællesregistrering bestående 

af syv virksomheder, der som underleverandør leverede 

undervisningsydelser til uddannelsesinstitutioner – herunder 

erhvervsskolernes AMU-kurser. De pågældende 

undervisningsydelser bestod af et samlet koncept og udgjorde 

hermed det kursusmodul, som blev udbudt af 

AMU-centrene. Endvidere påtænkte man dels at sælge 

undervisningsydelser, dels at udleje arbejdskraft til virksomheder. 

Momsfritaget undervisning 

Skatterådet udtalte, at undervisning under visse forudsætninger 

kan være momsfritaget. 

Det kræver for det første, at der er tale om skolemæssig 

eller faglig undervisning. 

For det andet kræves det enten, at undervisningsvirksomheden: 

• Ikke drives med gevinst for øje eller 

• Ikke retter sig mod virksomheder eller institutioner. 

Er der derimod tale om kompetencegivende uddannelse, 

vil uddannelsen altid være momsfritaget. 

Underleverandører 

Efter gældende praksis er undervisningsydelser momsfrie, 

når de leveres af underleverandører til brug for den 

egentlige kursusudbyderens undervisning. Dette gælder 

kun, hvis undervisningen enten er skolemæssig, faglig eller 

kompetencegivende undervisning. 

I det bindende svar fandt Skatterådet, at der ved vurderingen 

af, om en underleverandørs undervisning er momsfritaget, 

skulle indgå, om underleverandøren var en reel 

underleverandør og ikke en leverandør af en samlet pakke, 

der kunne anses for at være en hovedleverance. 

I den konkrete sag mente Skatterådet, at der var tale om 

en hovedleverance, som blev momsfritaget som kompetencegivende 

undervisning. 


Leverancen bestod i et samlet kursusmodul, som udbydes 

af AMU centre. Modulet indeholdt undervisningsydelser, 

som bestod i at styrke kursisternes kendskab til emner 

som skriftlig og mundtlig kommunikation, personligt salg, 

forandringshåndtering, informationssøgning, afklaring af 

personlige og faglige kompetencer bl.a. med henblik på at 

forbedre kursisternes muligheder for at komme i arbejde. 


Konklusionen af Skatterådets svar må være, at der ikke 

skal opkræves moms, når der er tale om en underleverance, 

der i sig selv udgør en hovedydelse, som er momsfritaget. 

Er der derimod tale om en ydelse i form at stille 

arbejdskraft til rådighed til brug ved undervisning, er 

denne momspligtig, medmindre ydelsen kan anses for at 

være leveret i nær tilknytning til undervisning. 

Momsfritagelse – behandling af funktionsnedsættelser 


Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at et behandlings- 

og videnscenter for for tidligt fødte børn og 

deres familier ikke skal afregne moms og lønsumsafgift 

af de enkelte behandlingstilbud og heller ikke af indledende 

og koordinerende konsultationer, da centrets ydelser 

falder ind under momsfritagelsesbestemmelsen om social 

forsorg og bistand. 

Da der er tale om social forsorg, skal centret heller ikke 

betale lønsumsafgift. 

Sagen vedrørte et center, der er et behandlings- og videnscenter 

for for tidligt fødte børn og deres familier. 

Centeret yder hjælp til for tidligt fødte børn, unge og 

voksne, der har vanskeligheder som følge heraf eller 

funktionsnedsættelse af anden årsag. 

Behandlingen ved centeret indledes med en udredende 

samtale, hvor der lægges en plan for det efterfølgende 

forløb. 

Centeret tilbyder følgende ydelser: 

• Indledende samtale 

• Psykoterapi, familieterapi/samspilsterapi udført af 

psykoterapeuter. Terapien omfatter blandt andet 

samtaleterapi, sandplayterapi, coaching og tankefelt 

coaching 

• Børneergoterapi udført af uddannet ergoterapeut 

• Børnefysioterapi udført af uddannet fysioterapeut 

• Zoneterapi udført af uddannet zoneterapeut og registeret 

alternativ behandler 

• Kraniosakralterapi 

• Musikterapi 

• Legeterapi og spædbarnsterapi 

• Grundmotorisk træning udført af motorikuddannet 

socialpædagog 

43

• Kostvejledning 

• Pædagogisk konsulent i hjem/institution/skole udført 

af uddannet socialpædagog 

• Sundhedspleje 

• Socialrådgivning, råd, vejledning og bistand inden for 

sociallovgivningen udført af uddannet socialrådgiver 

• Indledende, opfølgende/afsluttende samtaler 

• Konsulentydelser 

• Rapporter til sociale myndigheder m.fl. 

Alle, der har behov, kan konsultere centeret privat. Endvidere 

kan kommuner og regioner gøre brug af centerets 

ekspertise. 

Udredning og behandling falder ind under serviceloven, 

således at udgifterne hertil kan dækkes af kommunen. 

Skatterådet fandt, at centrets ydelser var både momsfrie 

og lønsumsafgiftsfrie, fordi de har karakter af social 

forsorg og bistand. Skatterådet lagde navnlig vægt på, at 

udgifterne til centrets behandlinger kan dækkes via serviceloven. 

Momsfritagelse for ernæringsterapi 


Landsskatteretten har afgjort, at ernæringsterapi opfyldte 

betingelserne for momsfritagelse i det omfang, 

ydelserne kunne karakteriseres som "behandling af personer". 

Sagen drejede sig om en ernæringsterapeut, der sammen 

med andre ernæringsterapeuter driver et center for ernæringsterapi. 

Klienterne kommer med mange forskellige lidelser, og de 

fleste har prøvet en række andre behandlingstilbud og 

har en egentlig diagnose. 

Ved den første konsultation skrives en grundig journal. På 

baggrund heraf skabes et overblik over de mulige årsager 

til lidelsen. I de komplicerede tilfælde anbefales det at få 

foretaget supplerende laboratorieundersøgelser - blodprøver 

og urinprøver. I det omfang relevante undersøgelser 

ikke tilbydes inden for sundhedssystemet, hjælper 

ernæringsterapeuten med at finde kvalitetsløsninger 

blandt danske eller udenlandske lægelaboratorier. Herefter 

udarbejdes behandlingsplan herunder kostplan ledsaget 

af forslag til kosttilskud, urter og andet, som skønnes 

relevant for den enkelte. 

Ernæringsterapeuten opfyldte uddannelseskravene for 

at blive anset som alternativ behandler. 

SKAT havde i et bindende svar anset ernæringsterapeutens 

ydelser for at være personlig rådgivning og dermed 

momspligtige. 

Landsskatteretten fandt, at ernæringsterapien var 

momsfri, hvis: 


• Ernæringsterapeuten opfyldte uddannelseskravene 

for at blive anset som alternativ behandler 

• Der var tale om ”behandling af personer”. Dette vil 

være tilfældet, hvis en klient kommer med en egentlig 

diagnosticeret sygdom, lidelse eller sundhedsmæssig 

uregelmæssighed, og at der på baggrund heraf udarbejdes 

journal og behandlingsplan. 

Moms – salg af tidsubegrænsede parkeringspladser 


Landsskatteretten har givet et selskab ret i, at salg af en 

parkeringskælder kan ske momsfrit. 

SKAT havde i et bindende svar tidligere fundet, at salget 

af P-pladsen skulle tillægges moms. 

Sagen omhandlede et selskab, der havde opført en ejendom 

med P-pladser mv. i kælderen, butik i stueetagen og 

boliger på de øvrige etager. Butik og boliger blev solgt 

som ejerlejligheder. Ejendommen var frivilligt registreret, 

for så vidt angår butiksdelen. 

Den del af kælderen, som skulle benyttes til parkering, 

blev inddelt i individualiserede og nummererede parkeringsbåse 

(uden vægge), og tanken var herefter at sælge 

disse, dels til beboere i ejendommen og dels til andre. Der 

ville således blive solgt en bestemt P-plads og ikke en generel 

ret til at parkere i kælderen. P-pladserne var ikke 

selvstændig matrikuleret, da dette ville kræve vægadskillelse. 

Salget skulle ske ved, at der – mod et engangsbeløb på i 

størrelsesordenen DKK 200.000-300.000 – blev indgået 

en tidsubestemt lejekontrakt, som frit kunne overdrages. 

Landsskatteretten fandt i modsætning til SKAT, at der 

var tale om levering af fast ejendom. Derfor kunne Ppladserne 

sælges momsfrit. Begrundelsen herfor var, at 

P-pladserne var tydeligt afgrænset på en varig måde, og 

lejeaftalerne indebar en væsentlig begrænsning i ejerens 

rettigheder. Den tidsubegrænsede brugsret kunne derfor 

sidestilles med en ejendomsret. 

Køreskoler - moms af førstehjælpskurser 


Skatterådet bekræftede i et bindende svar, at et generelt 

førstehjælpskursus er momspligtigt. 

Skatterådet skulle tage stilling til den momsmæssige behandling 

af køreskolers indtægter i forbindelse med førstehjælpskurser. 

Det har siden 1. oktober 2006 været et krav, at man skal 

være i besiddelse af 7 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus 

for at kunne erhverve kørekort første gang. 

Skatterådet fandt, at den momsmæssige behandling af 

førstehjælpskurser blandt andet afhænger af, hvilket 

kørekørt der erhverves. 

Momspligtige førstehjælpskurser: 

• Undervisning i generel førstehjælp 

44

• Undervisning i førstehjælp i forbindelse med erhvervelse 

af almindelig kørekort. 

Disse førstehjælpskurser anses ikke for at have tilknytning 

til et erhverv eller profession, ligesom det heller ikke 

sker med henblik på erhvervelse eller ajourføring af viden 

med et erhvervsmæssigt sigte. Kurset anses derfor ikke 

for at være en faglig uddannelse eller omskoling. 

Erhvervelse af almindelig kørekort er momspligtig, og 

førstehjælpskurset knytter sig derfor til en momspligtig 

hovedaktivitet. 

Momsfrie førstehjælpskurser: 

• Undervisning i førstehjælp i forbindelse med erhvervelse 

af erhvervskørekort anses for at være en ydelse 

i nær tilknytning til erhvervelse af et momsfrit erhvervskørekort. 

Erhvervelse af kørekort i følgende kategorier anses for 

momsfri kompetencegivende undervisning. 

• C (lastbil over 3.500 kg), D (busser over 9 personer) 

samt kombineret med påhængsvogn (C/E og D/E) 

• Taxakørekort, kørekort til traktor/motorredskab. 

Førstehjælp i tilknytning til erhvervelse af disse kørekort 

var derfor momsfritaget. 

Moms – facilitering af betaling via dankort 

og pbs 


Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at der ikke 

skulle beregnes dansk moms af de samlede beløb, der 

passerede selskabets bankkonto for en udenlandsk virksomheds 

leverancer til dennes danske kunder. Der skulle 

kun betales moms af de gebyrer, som tilfaldt selskabet 

som betaling for den leverede ydelse. 

Sagen drejede sig om en dansk virksomhed, der havde til 

hensigt at indgå i et samarbejde med et tysk selskab, der 

formidler serviceydelser til danske online computerspillere. 

Det tyske selskab har en betalingspartner, som er etableret 

i Schweiz. Det tyske selskab ønsker, at danske kunder 

kan betale via Dankort og PBS, og den danske virksomhed 

skal derfor oprette en dansk bankkonto til dette formål. 

Fra denne konto skal de modtagne beløb straks videresendes 

til betalingspartneren med fradrag for betalte 

gebyrer til bank og PBS. 

Den danske virksomhed modtager et vederlag for at stille 

bankkontoen til rådighed. 

Den danske virksomhed sælger ikke herudover varer eller 

tjenesteydelser i forbindelse med den beskrevne disposition. 

Skatterådet bekræftede, at den danske virksomhed ikke 

skulle afregne dansk moms af de samlede beløb, der passerer 

gennem den danske bankkonto for den udenlandske 

virksomheds leverancer til dennes danske kunder. For så 


vidt angår den andel af beløbene, som fradrages til dækning 

af den danske virksomheds vederlag, skal der afregnes 

dansk moms, da disse leverancer ikke kan karakteriseres 

som momsfrie betalingsoverførsler. 

Momsreguleringsforpligtelse ifb. med 

salg af golfbane 


Skatterådet har i et bindende svar afvist, at en grund og 

et golfbaneanlæg placeret på samme grund kunne anses 

som to selvstændige investeringsgoder. Selskabet kunne 

derfor ikke undlade at foretage momsregulering efter 

investeringsgodereglerne ved salg af grunden, uden samtidig 

salg af baneanlægget, til en golfklub. Skatterådet 

fandt, at den faste ejendom i momsmæssig henseende 

omfattede golfbanen bestående af grunden og det på 

grunden etablerede baneanlæg. 

Sagen omhandlede et selskab, der var frivilligt momsregistreret 

for udlejning af golfbane med tilhørende klubhus, 

greenkeeperbygning og parkeringsplads til en golfklub. 

Selskabet ønskede at sælge grunden, hvorpå selve baneanlægget 

med bunkers, søer, stier og græsarealer i form 

af teesteder, greens, fairway og rough, var anlagt. Selskabet 

mente, at momsreguleringsforpligtelserne vedrørende 

anlæggelsen af banen kunne behandles særskilt, 

således at reguleringsforpligtelsen ikke skulle indfries, 

hvis det kun var grunden – men ikke selve baneanlægget, 

der blev overdraget til golfklubben. 

Skatterådet var imidlertid ikke enigt i selskabets opfattelse. 

I forhold til momsreguleringsreglerne er det ikke 

muligt at adskille grunden og det herpå etablerede golfbaneanlæg, 

idet anlægget er en del af den faste ejendom. 

Regulering kan kun undlades i det omfang, køberen (her 

golfklubben) kan overtage reguleringsforpligtelsen, hvilket 

ikke var muligt for golfklubben, da klubben kun havde 

momsfrie indtægter i form af klubkontingenter og green 

fee indtægter. 

Moms – rejsebureauers egne ydelser 

SKM 2009.803 ØLR 

Østre Landsret har afgjort, at et rejsebureaus pakkerejser 

ikke i deres helhed var momsfrie efter momslovens 

bestemmelser om rejsebureauer. De ydelser, som rejsebureauet 

selv leverede, var derfor momspligtige på lige 

fod med andre hotellers udlejning af hotelværelser og 

servering af mad og drikke. 

45

Sagen drejede sig om, hvorvidt overnatning og bespisning 

i forbindelse med salg af pakkerejser var momsfritaget i 

medfør af reglerne om momsfritagelse for rejsebureauvirksomhed. 

Selskabet drev 2 hoteller på normal vis og solgte herudover 

pakkerejser til kunder i eget navn. Pakkerejserne består 

af transport samt ophold og forplejning på hotellet. I 

pakkerejsen kan også være inkluderet andre ydelser i 

form af f.eks. rundture o. lign. Selskabet leverer selv 

overnatning og bespisning til kunderne, mens transport, 

udflugter og underholdning leveres af underleverandører. 

Den samlede pakkepris fakturerer selskabet direkte til 

kunderne, der også betaler direkte til selskabet. 

Landsretten fremhævede, at udlejning af værelser i hoteller 

samt servering i restaurationer og hoteller havde 

været momspligtige ydelser helt tilbage fra den oprindelige 

momslov fra 1967. 

Med henvisning hertil og i overensstemmelse med en naturlig 

sproglig forståelse af udtrykket "rejsebureauvirksomhed" 

fandt Landsretten, at de udbudte pakkerejser 

ikke i deres helhed var momsfrie efter momslovens bestemmelser 

om rejsebureauer. 

De ydelser, som bureauet selv leverede i form af udlejning 

af hotelværelser og bespisning på hotellet, var derfor 

momspligtige på lige fod med andre hotellers udlejning af 

hotelværelser og servering af mad og drikke. 

Moms - salg af produkter fra skoler 


Landsskatteretten har givet en produktionsskole medhold 

i, at skolens salg af landbrugsprodukter er momspligtige. 

Sagen opstod, da SKAT havde truffet afgørelse om, at 

produktionsskolen skulle tilbagebetale tidligere negative 

angivelser samt afmeldes for moms, idet SKAT anså salget 

af landbrugsprodukter for at være sket i nær tilknytning 

til den momsfrie landbrugsskole aktivitet. 

Produktionsskolen drev et landbrug i forbindelse med 

skolen. Fremstillingen af landbrugsprodukterne indgik 

som en integreret del af undervisningen, og landbrugsprodukterne 

blev herefter solgt til tredjemand i konkurrence 

med erhvervsdrivendes salg af tilsvarende varer. 

Landsskatteretten fandt, at salg af landbrugsprodukter 

ikke skete i nær tilknytning til momsfritaget undervisning 

og derfor ikke skulle sælges momsfrit. 

Dette blev begrundet i, at salget ikke medførte, at eleverne 

fik en bedre udnyttelse af undervisningen. Salget af 

varerne var derimod et produkt af undervisningen, og 

salget skete uafhængigt af selve undervisningen. Salget 

var derfor ikke et uomgængeligt led i skolens levering af 

undervisningsydelser. 


Momsfradrag – fællesomkostninger ved 

byggeri 


Kendelsen omfattede 3 forhold i forbindelse med en entreprenørs 

opførelse af 123 projekterede sommerhuse. 

Momspligtens indtræden ved deponering 

Det første forhold omhandlede, hvorvidt beløb deponeret 

i selskabets pengeinstitut udgjorde betaling for selskabets 

leverancer, og dermed var momspligtigt på deponeringstidspunktet. 

Landsskatteretten slog i kendelsen fast, at det afgørende 

for momspligtens indtræden var, om selskabet har 

råderet over det deponerede beløb. Dette ikke var tilfældet 

i den konkrete sag, idet de deponerede beløb var anbragt 

på spærrede konti og kun kunne frigives efter 

købsaftalens bestemmelser. Der skulle derfor ikke svares 

moms af de deponerede beløb på deponeringstidspunktet, 

men på det tidspunkt, hvor entreprenørselskabet 

opnår rådigheden. 

Momsfradrag for fællesomkostninger 

Det andet forhold omhandlede fradrag for fællesomkostninger. 

Selskabet havde både momspligtige og 

momsfrie aktiviteter, men da der ikke i den pågældende 

periode havde været omsætning i selskabet, var fradraget 

for fællesomkostninger foretaget ud fra de budgetterede 

tal. Herefter nåede selskabet en delvis fradragsret 

på 64%. 

Det fremgår af momslovens § 38, stk. 1, at: 

” For varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender 

både til fradragsberettigede formål efter § 37 og 

til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag 

for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer 

til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.” 

Landsskatteretten slog, på baggrund af ordlyden i momslovens 

§ 38, stk. 1 samt de bagvedliggende bestemmelser 

i momssystemdirektivet, fast, at den delvise fradragsret 

skal beregnes på baggrund af omsætningen. På den baggrund 

stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse 

om, at selskabet havde en delvis fradragsprocent på 0%. 

Momsfradrag for prøvehuse 

Det tredje forhold vedrørte fradrag for moms af prøvehuse. 

Selskabet havde opført 3 prøvehuse, der ikke var 

solgt inden opførelsen eller på tidspunktet for SKATs afgørelse. 

Selskabet havde taget fuldt fradrag for momsen 

af køb til brug for opførelsen. 

Spørgsmålet var, om prøvehusene var opført som en 

salgsfremmende foranstaltning med fradrag eller med 

henblik på salg efter reglerne om byggeri for egen regning, 

hvorefter der skulle beregnes byggemoms. 

Landsskatteretten fastslog, at prøvehusene var opført 

med henblik på anvendelse i salgsfremmende øjemed og 

muligvis med henblik på salg. Da selskabet havde momspligtige 

aktiviteter i form af salg af byggeentrepriser og 

momsfrie aktiviteter i form af salg af byggegrunde, skulle 

prøvehusene anses for at fremme salget af hele projek- 

46

tet, hvorfor selskabet kunne opnå delvis momsfradragsret 

for opførelsen af prøvehusene. 


Efter vores opfattelse er kendelsen overraskende og 

tvivlsom, idet den klart strider imod momsens neutralitetsprincip, 

som er et af de grundlæggende principper 

inden for momsretten. 

Hensigten med momsfradrag er at aflaste virksomheden 

for moms og dermed sikre, at momsen neutraliseres i 

dette omsætningsled. Dette sker ikke i denne sag, hvor 

moms af fællesomkostninger bliver en omkostning for 

selskabet, til trods for at det af den indgåede kontrakt 

mellem køber og sælger klart fremgår, at salget også 

omhandler momspligtigt salg. Det er således utvivlsomt, 

at sælgeren ville få momspligtige indtægter på et senere 

tidspunkt, og at fællesomkostningerne også vedrørte 

dette salg. 

Hvis Landskatterettens argumentation følges, kan en 

virksomhed i samme situation sikre sig fuld fradragsret 

for fællesomkostningerne - i en opstartsperiode, hvor 

der ikke er indtægter – blot ved at sælge en kopimaskine 

eller en rådgivningstime. Når dette salg er den eneste 

omsætning, vil virksomheden opnå fuld momsfradragsret 

for fællesomkostningerne, uagtet at en del af omkostningerne 

også relaterer sig til et senere momsfrit salg. 

Efter vores opfattelse burde SKAT i sådanne situationer 

acceptere en opgørelse af fradragsretten for fællesomkostninger 

på grundlag af en budgetteret omsætning. 


47

7. TOLD OG AFGIFTER 

Lovgivning 

Nye regler for godtgørelse af energiafgifter 

Lov nr. 527 af 12. juni 2009 

Som led i skattereformen er de nye regler vedrørende 

godtgørelse af energiafgifter trådt i kraft pr. 1. januar 

2010. 

Momsregistrerede virksomheder, bortset fra liberale erhverv, 

kan få godtgørelse af elafgift på elektricitet til 

processer i forbindelse med momspligtig aktivitet. Der 

ydes dog ikke godtgørelse af 1 øre pr. kWh for forbrug til 

og med 15 mio. kWh pr. år. Virksomhederne kan i øvrigt 

ikke få godtgørelse af elafgift på elektricitet til brug i 

elektriske radiatorer og vandvarmere mv. (rumvarme og 

varmt vand) – og som noget nyt heller ikke for energi, der 

anvendes til komfortkøling. Der er normalt heller ikke mulighed 

for godtgørelse af CO 2-afgiften. 

Momsregistrerede virksomheder kan få godtgørelse af 

energiafgifter på brændsler, til proces i forbindelse med 

momspligtig aktivitet. Virksomhederne kan ikke få godtgørelse 

af afgift på brændsler, som anvendes til rumvarme 

og varmt vand og til komfortkøling. 

Nye regler pr. 1. januar 2010 

Godtgørelsesadgangen for afgift af brændsler og elektricitet 

nedsættes. Nedsættelsen af godtgørelsen indfases 

over en årrække og vil være fuldt indfaset i 2013. 

Godtgørelsen nedsættes med følgende satser/beløb: 

Mineralolie mv., kul mv., naturgas og bygas: 

2010: 7,8% 

2011: 7,7% 

2012: 7,7% 

2013: 25,7% 

For efterfølgende år udgør nedsættelsen af godtgørelsen 

25,7%. 

Elektricitet: 

2010: 1,6 øre/kWh 

2011: 1,6 øre/kWh 

2012: 1,6 øre/kWh 

2013: 6,2 øre/kWh 

2014: 6,3 øre/kWh 

2015: 6,4 øre/kWh 

Fra 1. januar 2013 og frem reduceres tilbagebetalingen 

med et beløb svarende til tillægsafgiften. For perioden 

2013-2015 er det således satsen for tillægsafgiften, der 

er angivet. 

Nedsættelsen af elafgiften for 2010 fremgår af dette 

skema: 

Elafgiftssats 

2010 

Heraf 

godtgørelse 

i 2010 

Øre/kWh Øre/kWh 

Energiafgift 61,3 59,7 

Energisparebidrag 0,6 0,6 

Eldistributionsbidrag 

Tillægsafgift 

4,0 3,0 

Sum 65,9 63,3 

Energispareafgift 

(tidligere CO2-afgift) 6,2 0 

I alt 72,1 63,3 

Nettobesparelse i 2010 

I 2010 vil virksomhederne få en nettobesparelse på 1,1 øre 

pr. kWh ved elforbrug til proces. CO 2-afgiften (energispareafgiften), 

der normalt ikke godtgøres, nedsættes nemlig 

med 2,7 øre pr. kWh. Fratrukket de 1,6 øre pr. kWh giver 

det en mindre afgiftsbelastning på 1,1 øre pr. kWh i 

2010. For de kommende år, og særligt fra 2013 stiger afgiftsbelastningen 

derimod. 

Landbrug, gartneri og lignende 

For mineralolie mv., kul mv., naturgas og bygas anvendt til 

virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, 

skovbrug, fiskeri, dambrug og pelsdyravl udgør nedsættelsen 

af godtgørelsen 1,8% fra 1. januar 2010 og frem. 

For disse erhverv sker der ikke nogen nedsættelse af 

godtgørelsen vedrørende elektricitet. 

Nye elafgiftssatser og betegnelser på elregningen 

CO 2-afgiften på elektricitet har fået nyt navn og kaldes 

nu i stedet for en energispareafgift (der er i øvrigt ingen 

forskel på afgiften), og elsparebidraget har ændret navn 

til energisparebidrag. 

Fra 2011 indføres der en tillægsafgift. Endvidere sker der 

i de kommende år en række ændringer af de forskellige 

satser på elektricitet. 

De nye satser og betegnelser på elregningen fremgår for 

2010 og 2011 af dette skema: 

2009 2010 2011 

Øre/ 

kWh 

Øre/ 

kWh 

Øre/ 

kWh 

Energiafgift 55,0 Energiafgift 

61,3 62,4 

Elsparebidrag 

0,6 Energi- 

sparebidrag 

0,6 0,6 

Eldistributionsbidrag 

4,0 Eldistributionsbidrag 

4,0 4,0 

Tillægsafgift 

6,0 

Sum 59,6 Sum 65,9 73,0 

CO2-afgift 8,9 Energispareafgift 

6,2 6,3 

I alt 68,5 I alt 72,1 79,3 

48

Afgift på komfortkøling fra 2010 

Fra den 1. januar 2010 belastes det energiforbrug, som 

momsregistrerede virksomheder anvender til komfortkøling, 

med den fulde energiafgift. Indtil 1. januar 2010 kunne 

virksomheder få godtgjort energiafgiften af energiforbrug 

anvendt til køling, uanset om kølingen skete som led i 

en produktionsproces eller af hensyn til de ansattes eller 

kundernes komfort. 

Ved den manglende mulighed for godtgørelse af energiafgift 

for energiforbrug til køling af hensyn til personers 

komfort i lokaler, sker der en afgiftsmæssig ligestilling 

med reglerne om energiforbrug til rumvarme. 

Ændringen får især stor betydning for alle de virksomheder, 

der køler deres lokaler med airconditionanlæg mv., 

idet der ikke længere er mulighed for godtgørelse af afgiften 

af energiforbruget hertil. 

Ændringen omfatter derimod ikke energiafgift for energiforbruget 

til den nødvendige nedkøling af varer eller 

lokaler, der f.eks. er betinget af produktionsprocesser, og 

ændringen omfatter ikke afgift af energiforbrug til drift 

af ventilatorer, der skal føre kølingen/kulden frem til de 

pågældende lokaler. 

Afgrænsning mellem komfortkøling og proceskøling 

Der findes ikke en entydig afgrænsning mellem komfortkøling 

og proceskøling. Køling, der sker af hensyn til de 

ansattes og/eller kundernes komfort, f.eks. ved brug af 

aircondition og klimaanlæg, vil som udgangspunkt blive 

anset for komfortkøling. Køling, der sker af hensyn til maskiner, 

servere, madvarer mv., f.eks. i frysehuse eller 

frostrum, vil som udgangspunkt blive anset for proceskøling. 

SKAT har meldt ud, at ”Walk-in”-køling, hvor kølingen sker 

af hensyn til fx frugt eller mejerivarer, og ikke af hensyn 

til kunder eller personale, anses for godtgørelsesberettiget. 

Måling af energien til komfortkøling 

Mulige opgørelsesmetoder 

I afgiftslovgivningen er der fastsat tre mulige metoder til 

at opgøre det ikke-godtgørelsesberettigede elforbrug til 

aircondition mv. 

Direkte måling 


Det ikke-godtgørelsesberettigede elforbrug til aircondition/komfortkøling 

kan måles direkte, f.eks. ved hjælp af 

bimåler, og derefter kan det målte modregnes i det samlede 

elforbrug. 

350-timers reglen 

Den ikke-godtgørelsesberettigede andel af elforbruget 

opgøres som den installerede effekt * 350 timer. Resultatet 

skal modregnes i det samlede elforbrug. 

Såfremt det energiforbrugende anlægs driftstid er målt 

ved hjælp af en timetæller, kan den målte driftstid anvendes 

i beregningen i stedet for 350 timer. 

Denne metode er imidlertid betinget af, at anlægget kører 

med en fast effekt. 

M2-metoden 

I det omfang elforbruget anvendes til såvel godtgørelsesberettigede 

formål som ikke godtgørelsesberettigede 

formål, f.eks. aircondition, kan der opnås fuld godtgørelse 

af elafgiften mod, at godtgørelsesbeløbet nedsættes 

med en afgift på DKK 10 pr. m2 pr. måned. Denne metode 

kan anvendes for arealer under 100 m2. I forhold til arealer 

over 100 m2 kan denne metode også anvendes, forudsat 

at det kan sandsynliggøres, at en direkte måling vil 

medføre en større tilbagebetaling. 

Ovenstående angiver, hvilke metoder der kan anvendes, 

når der anvendes el til produktion af aircondition/komfortkøling. 

Hvis der anvendes anden energi til aircondition/komfortkøling 

end el, kan opgørelsesmetoderne 

"direkte måling" og "m2-metoden" ligeledes anvendes. 


Hvis man ikke vil risikere at miste hele sin energiafgiftsgodtgørelse, 

er det vigtigt, at elforbruget til airconditionanlæg 

mv. bliver målt. 

Det er ganske vist muligt at anvende en af ovenstående 

standardmetoder til opgørelse af den energi, der ikke er 

godtgørelsesberettiget, men da det er en meget dyr løsning, 

vil det i mange tilfælde betyde, at man mister hele 

elafgiftsgodtgørelsen. 

I en lang række situationer vil det være meget vanskeligt 

at afgøre, om nedkølingen sker af hensyn til komfortkøling 

eller af hensyn til proceskøling. Vi forventer derfor, at 

de nye regler vil give anledning til en del drøftelser med 

SKAT. 

Godtgørelse af elafgift - belysningsydelser 

Lov nr. 207 af 29. maj 2009 

Folketinget har vedtaget lovforslag 207, der er en del af 

skattereformen. 

Med denne lov indføres der bl.a. ændrede regler vedrørende 

godtgørelse af elafgift for virksomheder, der leverer 

belysningsydelser. 

Ændringen betyder, at virksomheder, der leverer serviceydelser 

i form af belysningsydelser, ikke længere kan få 

godtgørelse af elafgift. 

49

Ændringen har virkning fra den 1. januar 2010. 

De gamle regler 

Momsregistrerede virksomheder har hidtil kunnet få tilbagebetalt 

afgift af el, som er forbrugt i virksomheden. 

På grundlag af de hidtidige regler har Højesteret afsagt 

dom om, at et momsregistreret selskab kunne få godtgjort 

elafgift af elforbruget i forbindelse med levering af 

vejbelysning til en kommune. Kommunen havde overdraget 

vejbelysningsanlægget og opgaven med at producere og 

levere vejbelysningen til selskabet. Højesteret fastslog, at 

elforbruget fandt sted i dette selskab og ikke i kommunen, 

selvom det var kommunen, som forbrugte belysningsydelsen. 

Derfor havde selskabet ret til godtgørelse 

af elafgift. 

Højesterets praksis har således medført, at det har været 

muligt for bl.a. kommuner at undgå at betale elafgift 

af forbrug af el til belysningsydelser. 

De nye regler 

Pr. 1. januar 2010 er elafgiftsloven ændret således, at 

elforbrug til en belysningsopgave, som leveres fra en virksomhed, 

nu anses for forbrugt af den, der forbruger belysningen. 

Det betyder, at virksomheder, der leverer belysningsopgaver, 

ikke længere har ret til godtgørelse af elafgift, 

idet den medgåede el hertil ikke længere anses for forbrugt 

i virksomheden. 

Reglen medfører, at el til belysning i disse situationer anses 

som forbrugt af forbrugeren af belysningen, fx kommunen, 

når der er tale om en ydelse i form af vejbelysning, 

som leveres af et driftsselskab til en kommune. De nye 

regler vil navnlig berøre de kommunale driftsselskaber, 

der er etableret, til levering af kommunal gade- og vejbelysning. 

Reglerne medfører også, at momsregistrerede aftagere/forbrugere 

af belysningsydelser fra et driftsselskab 

vil kunne få godtgørelse af elafgift, hvis aftageren i øvrigt 

opfylder betingelserne herfor i elafgiftsloven. I den 

forbindelse gælder de almindelige regler for opgørelse af 

den godtgørelsesberettigede afgift. Det betyder bl.a., at 

leverandøren af belysningsydelsen (driftsselskabet) vil 

skulle viderefakturere elforbruget, med angivelse af elafgiften, 

for det pågældende elforbrug. 

Lovændring – elafgift og CO 2-afgift mv. 


Folketinget har vedtaget lovforslag L 63, der indeholder 

en række ændringer som følge af Kommissionens afgørelse 

i en statsstøttesag. Forslaget indeholder endvidere 

nogle mindre tilpasninger og præciseringer i afgiftslovene. 

Lovforslaget følger op på Kommissionens afgørelse vedrørende 

statsstøtte. Med forslaget undgås dobbeltregulering 

af de kvoteomfattede virksomheder ved både CO 2kvoter 

og CO 2-afgift fra den 1. januar 2010. 

Lovændringen tilvejebringer hjemmel til, at skatteministeren 

kan sætte en vedtaget, fritagelse for CO 2-afgift på 


brændsler for CO 2-kvoteomfattede virksomheder i kraft i 

2010. I loven ophæves en bestemmelse om, at fritagelsen, 

skal have virkning tilbage fra 1. januar 2005, da det ikke er 

muligt at give fritagelsen virkning tilbage i tid efter Europa 

Kommissionens afgørelse. 

Lovændringen fastsætter endvidere, at industriens kvoteomfattede 

brændselsforbrug skal tilgodeses ved, at 

der sker en tilbageregulering af CO 2-afgiftsbelastningen 

ned til EU's minimumsafgiftssatser for perioden 2005- 

2009. Supplerende fastsættes, at den del af det kvoteomfattede 

brændselsforbrug, som er anvendt til mineralogiske 

processer mv., ved tilbagereguleringen også kan 

fritages for EU's minimumsafgifter for perioden 2005- 

2009. Dette er i overensstemmelse med Energibeskatningsdirektivet. 

Herudover indeholder loven nogle mindre tilpasninger til 

energiafgiftslovene, CO 2-afgiftsloven, svovlafgiftsloven 

og lov om afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven) 

samt en række tilpasninger, bl.a. vedrørende ikrafttrædelsesbestemmelserne, 

i tidligere vedtaget lovgivning 

(afgiftsrationaliseringen fra juni 2008) inden for Klima- 

og Energiministeriets ressortområde. 

De fleste af lovens bestemmelser trådte i kraft den 1. 

januar 2010. 

Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv 

mv. 


Skatteministeren har den 18. december 2009 vedtaget 

lovforslag L 20 om ændring af olieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, 

tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven 

samt forskellige andre afgiftslove. Lovændringen har 

primært til formål at gennemføre EU-cirkulationsdirektivet 

(2008/118/EF). 

Loven træder i kraft 1. april 2010. 

De danske EU- harmoniserede punktafgiftspligtige varer 

(mineralolie, spiritus, tobak, øl og vin) er omfattet af bestemmelser 

fastsat i EU, der bl.a. omfatter et generelt 

direktiv med de administrative regler for virksomheder, 

der fremstiller og forhandler afgiftspligtige varer samt 

for transporten af disse varer mellem virksomheder inden 

for EU - ”Cirkulationsdirektivet”. 

Ved indførelsen af Indre Marked i januar 1993 blev den 

interne told- og grænsekontrol afskaffet. For at kontrollere 

at der bliver betalt afgift af mineralolieprodukter, 

spiritus, tobak, øl og vin i forbrugslandet, blev der i stedet 

indført en procedure med ledsagedokumenter for varerne, 

som virksomhederne skal udfærdige på papir i mindst 

fire eksemplarer. Som den væsentligste nyskabelse i forhold 

til det hidtidige direktiv indeholder det nye direktiv 

regler for et obligatorisk elektronisk kontrolsystem for 

varetransport af harmoniserede punktafgiftspligtige varer 

inden for EU. Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse 

til at fastsætte de nærmere regler for denne elektroniske 

kontrolprocedure. 

Derudover indebærer det nye direktiv forskellige tekniske 

ændringer, der moderniserer og præciserer de administrative 

regler for virksomheder mv. 

50

Ændringerne af afgiftslovgivningen indebærer endvidere 

redaktionelle og sproglige opdateringer af de gældende 

regler samt betyder en mere fast og ens systematik i de 

administrative regler for virksomheder mv. 

Endelig betyder lovændringen, at virksomheder, der importerer 

chokolade- emballage- eller mineralvandsafgiftspligtige 

varer, og som ikke i forvejen er registreret 

som varemodtagere, skal 

• Lade sig midlertidigt registrere som varemodtager 

hos SKAT 

• Anmelde transporten til SKAT, og 

• Betale afgiften på forhånd. 

Grøn omlægning af bilbeskatningen 

Lov nr. 1386 og 1387 af 21. december 2009 

Folketinget har den 18. december 2009 vedtaget lovforslag 

L24 (opdelt i L 24A og L24B). 

Lovene omhandler ændringer af lov om afgift efter 

brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven 

og forskellige andre love (Grøn omlægning af 

bilbeskatningen). 

Tillægsafgiften for person- og varebiler uden dieselfilter 

træder først i kraft med virkning fra og med den 1. april 

2010. Den øvrige del af lovforslaget træder i kraft med 

virkning fra og med den 1. januar 2010. 

Tillæg til vægt- og ejerafgifterne for dieseldrevne 

biler uden partikelfiltre 

Fra 1. april 2010 indføres et tillæg på DKK 1.000 årligt for 

alle dieseldrevne personbiler og for nye dieseldrevne varebiler, 

der enten ikke overholder EU-normen om udledning 

af højst 5 mg partikler pr. kilometer, eller hvor der 

ikke er eftermonteret et partikelfilter, der effektivt reducerer 

motorens udledning af partikler. 

Tillægget omfatter 

• Dieseldrevne personbiler, der er indrettet til befordring 

af højst 9 personer, føreren medregnet, og 

• Dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på 

ikke over 3.500 kg, der er erhvervet som nye den 18. 

marts 2009 eller senere. 

Det betyder, at allerede indregistrerede personbiler uden 

partikelfilter også skal betale tillægget fra og med den 1. 

april 2010. Tillægget bliver efteropkrævet løbende i 2010 i 

takt med, at nye opkrævningsperioder for brændstofforbrugsafgift 

eller vægtafgift begynder. 

For dieseldrevne varebiler uden partikelfilter betales tillægget, 

hvis bilen er købt som ny den 18. marts 2009 eller 

senere. Tillægget opkræves sammen med første opkrævning 

af vægt- eller brændstofforbrugsafgift, der udsendes 

efter 1. april 2010. 

Oplysninger om partikelfilter vil fremover fremgå af registreringsattesten. 

Eftermontering af partikelfilter 


Hvis dieseldrevne biler efterfølgende får monteret et 

partikelfilter, bortfalder afgiften på betingelse af, at 

partikelfilteret er godkendt og virker. Prøven af, at partikelfilteret 

er godkendt og virker, foretages af en 

synsvirksomhed. 

Tillægget bortfalder fra det tidspunkt, hvor SKAT modtager 

en anmeldelse fra synsvirksomheden om, at det eftermonterede 

partikelfilter er godkendt og virker. 

Registreringsafgiften for taxier mv. omlægges 

Afgiften for taxier er ændret fra 1. januar 2010, således 

at afgiften fremover er 0% op til DKK 230.000 af den afgiftspligtige 

værdi, og herefter 70%. 

Frikørselsordningen bibeholdes i sin nuværende udformning. 

Satser for fradrag og tillæg for eksempelvis sikkerhedspuder 

mv. er uændrede. 

De ændrede afgiftsregler gælder ikke for biler anmeldt til 

registrering i centralregisteret til taxikørsel før den 1. 

januar 2010. 

Sygetransportkøretøjer og limousiner 

Registreringsafgiften for sygetransportkøretøjer og limousiner 

er uændret på 20% af den afgiftspligtige værdi 

over DKK 12.100. 

Dieseldrevne sygetransportkøretøjer og limousiner skal 

også betale et partikeludledningstillæg, hvis køretøjet 

ikke har et partikelfilter. 

Registreringsafgiftsloven – indenlandske 

leveringsomkostninger 

Bek. 1498 af 15. december 2009 

Fra 1. januar 2010 kan der, ved opgørelsen af den registreringsafgiftspligtige 

værdi, ses bort fra betaling af de 

udgifter, der er forbundne med køretøjets: 

• Indenlandske forsendelse og registrering. 

Dog højst med følgende beløb uden moms: 

1. Motorcykler, kabinescootere => DKK 960 

2. Personbiler, hyrevogne, almindelige varebiler under 4 

t => DKK 2.000 

3. Ladvarebiler, lukkede kassevarebiler => DKK 2.480. 

51

Beløbene er i 2010 niveau og vil årligt reguleres efter 

personskattelovens § 20. 

Flexleasing – nye regler for betaling af 

registreringsafgift 

Lov nr. 631 af 25. juni 2008 

Fra 1. januar 2009 trådte nye regler i kraft for danske 

leasingselskaber, der indebærer, at der kun betales registreringsafgift 

for den indgåede leasingperiode, hvis køretøjet 

udlejes i en tidsbegrænset periode. 

Danske leasingselskaber er dermed ligestillet med udenlandske 

leasingselskaber, der siden 2003 har kunnet benytte 

disse regler. 

Leasingselskaberne kan efter anmodning få tilladelse fra 

SKAT til, at der alene skal betales registreringsafgift for 

den tidsbegrænsede periode, når køretøjet udlejes til en 

person eller virksomhed her i landet. Registreringsafgiften 

betales forud for hele kontraktperioden. 

Reglerne vedrørende beskatning af fri bil ændres ikke 

som følge af afgiftsændringerne. Beskatningen er fortsat 

som hidtil bilens listepris inkl. moms og fuld registreringsafgift. 

Køretøjerne – enten fra danske eller udenlandske leasingselskaber 

– skal i alle tilfælde registreres på danske 

nummerplader og betale dansk vægtafgift og grøn ejerafgift. 

Leasingvirksomhed 

Det er en betingelse, at bilen udlejes fra et leasingselskab, 

der ejer bilen. 

Som leasingselskab anses virksomheder, der erhvervsmæssigt 

udlejer køretøjer. Erhvervsmæssig udlejning kan 

også være udlejning af én bil, hvis udlejningen sker på reelle 

markedsmæssige vilkår. 

Det er leasingvirksomheden, der ansøger SKAT om at betale 

den forholdsmæssige registreringsafgift. 

Kontraktindhold 

Det er videre en betingelse, at der på ansøgningstidspunktet 

foreligger en tidsbegrænset leasingkontrakt 

mellem leasingvirksomheden og den person eller virksomhed, 

der ønsker at lease køretøjet. 

Leasingkontrakten skal indeholde følgende: 

• Være skriftlig 

• Underskrevet af både leasinggiver og leasingtager 

• Omhandle køretøjet i den skikkelse, hvori den skal leases 

• Oplysninger, der kan identificere køretøjet 

• CVR-nr., navn og adresse på leasingvirksomheden 

• CVR-nr./CPR-nr., navn og adresse på leasingtager 

• Leasingydelser 

• Navne på alle brugere 

• Redegøre for alle vilkår, herunder oplyse om der er 

aftalt en køberet og købepligt og betingelserne herfor 

• Vedlægges en specifikation vedrørende bilens beskaffenhed 

og udstyr. 


SKAT vurderer på baggrund af kontraktens indhold, om 

der er tale om et reelt leasingforhold. 

Ekspedition hos SKAT 

Køretøjerne ekspederes hos motorkontoret ved SKAT. 

Til brug for ekspeditionen skal leasingvirksomheden på 

forhånd indsende blanket 21.016 samt en kopi af leasingkontrakten 

underskrevet af både leasinggiver og -tager. 

For nye køretøjer, der er købt her i landet, skal leasingvirksomheden 

endvidere aflevere et certifikat og kopi af 

købsfakturaen. 

For nye køretøjer, der er købt i udlandet, skal der afleveres 

en købsfaktura samt dokumentation for transportomkostninger, 

afregningsbilag mv., hvis reglerne for parallelimport 

skal anvendes. 

For brugte køretøjer skal leasingvirksomheden aflevere 

en kopi af en dansk eller udenlandsk registreringsattest. 

Udenlandske køretøjer skal til toldsyn ved en dansk 

synsmyndighed, der kontrollerer bilens identitet, udstyr 

og generelle stand. Den udfærdigede rapport (toldsynsrapport) 

skal medsendes til SKAT. 

Beregning af registreringsafgiften / tillæg 

Der skal betales registreringsafgift for hele den periode, 

der er omfattet af leasingkontrakten. 

På baggrund af bilens fulde registreringsafgift beregnes 

den forholdsmæssige registreringsafgift efter følgende 

procentsatser: 

0-3 måneder => 2% 

3-36 måneder => 1% 

36- måneder => ½ % 

Køretøjets alder regnes fra første registreringstidspunkt, 

uanset køretøjet har været indregistreret i Danmark 

eller udlandet. 

Endelig skal også betales et rentetillæg til SKAT af den 

resterende registreringsafgift. 

Renten beregnes med den senest af Nationalbankens offentliggjorte 

udlånsrente pr. 1. januar og 1. juli, hertil tillægges 

2,3% årligt. 

Fra 1. juli 2009 er den aktuelle rente plus tillæg 3,85%. 

Eksempel: 

DKK 

Personbil uden afgift 100.000 

Moms 25.000 

Registreringsafgift (ca.) 175.000 

3 mdr. x 2% 10.500 

3 mdr. x 1% 5.250 

Rentetillæg 3,85% i 6 mdr. 3.065 

52

Momsfradragsmuligheder for leasingtager 

Beregnet momsfradrag 

En momsregistreret leasingtager har mulighed for at 

fradrage momsen af et beregnet momsfradrag, hvis bilen 

anvendes til mindst 10% momspligtige formål, samt at 

leasingkontrakten er indgået for mindst 6 måneder 

(medmindre momsen af den faktiske leje er mindre). 

Det beregnede momsgrundlag er 2% af bilens (fulde) registreringsafgift 

pr. måned de første 3 år fra køretøjets 

første indregistrering, herefter udgør grundlaget 1%. 

Fradraget beregnes som 25% af momsgrundlaget. 

Dette regelsæt gælder, uanset der kun er betalt forholdsmæssig 

registreringsafgift. 

Fuld momsfradrag 

En autoforhandler, der leaser biler efter bestemmelsen, 

kan fratrække momsen af den fulde leasingudgift, hvis 

bilen eksempelvis anvendes til rent demoformål eller som 

udlånsbiler til kunder, der betaler for lejen. 

Hvis en forhandler eksempelvis anvender bilen til fri bil for 

medarbejderne eller værkstedskørsel, kan der alene fratrækkes 

moms, hvis betingelserne for beregnet momsfradrag 

er opfyldt. 

Når leasingkontrakten udløber 

Der er en række muligheder, når leasingkontrakten udløber: 

• Køretøjet afmeldes og udtræder af ordningen 

• Køretøjet omregistreres, og restafgiften betales 

• Køretøjet omregistreres, og der betales afgift efter 

en vurdering af aktuel handelspris 

• Kontrakten forlænges, og der betales ny forholdsmæssig 

registreringsafgift. 

Kontraktafbrydelse i utide eller debitorskifte 

Hvis leasingkontrakten afbrydes, eller køretøjet udgår af 

ordningen, skal dette meddeles til SKAT, og den for meget 

betalte registreringsafgift tilbagebetales. 

Skiftes der debitor i kontraktperioden, anses dette for 

en afbrydelse af kontrakten, som indebærer, at der skal 

ske regulering af den hidtidige kontraktperiode, og leasingvirksomheden 

skal ansøge på ny. 



Det er vores vurdering, at bestemmelsen åbner for mange 

anvendelsesmuligheder. 

Leasingvirksomheden er eksempelvis ikke bundet af den 

dyre danske registreringsafgift, når bilen udlejes, eller 

når leasingperioden ophører, hvilket må medføre en billigere 

finansiering. 

Leasingvirksomheden er heller ikke bundet af registreringsafgiften, 

hvis bilen efter endt leasing eksporteres ud 

af Danmark. 

Afgift på mættet fedt 

Lovforslag i høring 

I forbindelse med Skattereformen blev parterne enige om 

at indføre en afgift på mættet fedt i visse fødevarer. 

Formålet med loven er at tilskynde befolkningen til bedre 

kostvaner og dermed styrke sundheden. 

Afgiften på mættet fedt vil omfatte fødevarer som 

smør, ost, margarine og vegetabilske spiseolier. Mælk og 

kødprodukter vil derimod ikke blive pålagt afgift. 

Loven er foreløbigt i udkast, men forventes at blive behandlet 

i Folketinget i de kommende måneder. Det forventes, 

at afgiften indføres medio 2010. 

Afgiftens omfang 

En lang række fødevarer indeholder mættet fedt, men af 

administrative hensyn omfatter fedtafgiften alene ost, 

smør, margariner og vegetabilske spiseolier. 

Dækningsafgift 

Den nye lov vil også få betydning for mange andre fødevarer, 

idet der indføres en dækningsafgift på grund af konkurrencemæssige 

hensyn. 

Dækningsafgiften lægges på fødevarer, der er fremstillet 

i udlandet ved brug af ost, smør, margarine eller vegetabilsk 

spiseolie, og som indføres fra udlandet. 

Dækningsafgiften vil omfatte følgende varer, der indføres 

fra udlandet: 

• Fiskeprodukter 

• Skaldyrsprodukter 

• Gryn- og melprodukter 

• Pastaprodukter 

• Brød, kager mv. 

• Tilberedte eller konserverede grønsager 

• Frugt- og nøddeprodukter 

• Saucer 

• Supper og bouillon 

• Konsumis 

• Visse andre næringsmidler. 

Afgiftssatsen udgør DKK 25 pr. kg. mættet fedt. 

Registrering 

Virksomheder, der fremstiller eller indfører afgiftspligtige 

varer med henblik på salg eller forbrug i virksomheden, 

skal registreres for fedtafgiften. Endvidere er virksomheder, 

der indfører dækningsafgiftspligtige varer, registreringspligtige. 

53

Afregning af afgift 

Fremstillingsvirksomheder skal opkræve afgift ved salget 

af afgiftspligtige varer, når varerne udleveres til andre 

virksomheder end fremstillingsvirksomheder. 

Herudover skal virksomheder betale fedtafgift ved modtagelsen 

af afgiftspligtige varer fra udlandet. Afregning 

af dækningsafgift påhviler virksomheder, der indfører 

ovennævnte varer fra udlandet. 

Afgiftsgrundlaget er vægten af mættet fedt i varen og 

vil ikke være noget problem for producenter, der kender 

produktet til bunds. Lovforslaget indeholder dog en række 

standarder, som skal følges, såfremt det ikke er muligt 

at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation for indholdet 

af mættet fedt i varen. 

Afgiftsfritagelse/godtgørelse 

Fremstillingsvirksomheder er fritaget for at betale fedtafgift 

af fødevarer, som eksporteres eller anvendes til 

andet end konsum. Andre virksomheder kan få godtgjort 

fedtafgiften på varer, der er anvendt til fremstilling af 

fødevarer til eksport. 

Virksomheder skal ikke beregne dækningsafgift af varer, 

der indføres med henblik på anden anvendelse end konsum. 

Lager 

Virksomheder skal opgøre deres lager af afgiftspligtige 

varer ved lovens ikrafttræden. 

For fremstillingsvirksomheder gælder endvidere, at der 

skal betales fedtafgift af lageret, medmindre afgiften er 

under DKK 100.000. 


Afgiften vil ramme en del fødevarevirksomheder. Særligt 

dækningsafgiften medfører, at mange virksomheder skal 

registreres og afregne afgift. 

Provenuet forventes at have en varig positiv virkning på 1 

mia. DKK årligt inkl. moms. 

Indførelsen af afgiften vil alt andet lige betyde, at disse 

fødevarer vil blive dyrere. Eksempelvis vil afgiften på 250 

g smør ca. være DKK 3, som højst sandsynlig overvæltes 

på forbrugeren. 

Praksisændring – olieafgift - godtgørelse 

til ral- og sandsugning 


Fra 1. april 2010 kan der ikke længere opnås godtgørelse 

af olieafgift, der anvendes i forbindelse med ral- og 

sandsugningsaktiviteter til søs. 

SKAT har vurderet den tidligere praksis, der dels er baseret 

på et svar fra skatteministeren tilbage i 1992, og nået 

til det resultat, at afgiftsgodtgørelsen ikke kan opretholdes. 

Erhvervsmæssig sejlads giver adgang til godtgørelse af 

olieafgift til fremdrift af skibet, mens følgende sideaktiviteter 

ikke giver adgang til godtgørelse: 


• Aktiviteter vedrørende uddybning af sejlrender, havneindløb 

mv. 

• Ral- og sandsugning. 

Hvis uddybningsmaskinen anvender samme motor som 

skibets fremdriftsmotor, skal der ske en fordeling af 

forbruget af brændstof til godtgørelsesberettigede og 

ikke-godtgørelsesberettigede aktiviteter. Dette kan eksempelvis 

ske ved, at forbruget registreres under sugning 

mv., og skibets gennemsnitlige forbrug ved sejlads. 

SKAT oplyser, at der efter drøftelse med branchen, vil 

blive udsendt nærmere tekniske oplysninger om den praktiske 

opgørelse. 

Vores vurdering 

Vi er bekendt med, at der pt. verserer en sag for Højesteret 

om afgiftsgodtgørelse for såvel fremdrift som 

sandsugning. Sagen forventes forelagt EF-domstolen 

inden for kort tid. 

Det kan derfor synes uheldigt, at SKAT udsender et styresignal 

med deres vurdering af sagen, inden der bliver 

afsagt endelig dom ved domstolene. 

54

Praksis 

Registreringsafgift – parallelimport – 

faktisk betalt købspris 


SKAT har i en meddelelse præciseret, at ved parallelimport 

af fabriksnye biler fra udlandet er det den faktiske 

købspris for den udenlandske valuta, der skal anvendes til 

grundlaget for beregning af registreringsafgiften – og 

ikke den offentliggjorte toldkurs. 

Spørgsmålet om anvendelse af den faktisk betalte pris 

eller omregning efter toldkursen var især aktuelt, da Islands 

kurs faldt drastisk. Eksempelvis var toldkursen på 

den islandske krone på 2,5, men ved køb af biler på Island 

skulle der betales en kurs på 7,5. 

Omregningen til danske kroner via toldkursen blev således 

meget lavere en den faktiske betalte pris. 

Kontorhotellers godtgørelse af elafgift 

SKM 2009.725 SKAT – Styresignal 

Kontorhoteller skal ikke i afgiftsmæssig henseende anses 

som hoteller, moteller, feriecentre mm., der får tilbagebetaling 

af afgift af el, der er brugt i forbindelse med 

momspligtig udlejning af værelser mm. 

Ved kontorhoteller forstås møblerede eller umøblerede 

kontorlejemål med en række tilknyttede ydelser, fx telefonsystemer, 

bredbånd, telefonpasning, varme, rengøring, 

mødelokaler og kopimaskiner. Den månedlige ydelse fastsættes 

fx på grundlag af antal medarbejdere i de virksomheder, 

der lejer sig ind og inkluderer udover lokalerne 

en række faste ydelser, fx bredbånd, receptionsservice, 

el, varme og adgang til kantine. Herudover afregnes andre 

ydelser efter forbrug, fx anvendelse af mødelokale, brug 

af printere, leje af projektører, konferenceudstyr og 

timebaserede ydelser som sekretærhjælp og oversættelsesbistand. 

Momsregistrerede udlejere og lejere af kontorlejemål kan 

som udgangspunkt få tilbagebetalt elafgiften, når elektriciteten 

er forbrugt som led i virksomhedens drift. I 

momsmæssig henseende betragtes drift af kontorhoteller 

som to eller flere selvstændige hovedydelser. Udlejning 

af fast ejendom og levering af andre serviceydelser. 

Udlejer af kontorhotellet kan få godtgjort elafgift af elforbruget 

til fællesformålene i det omfang, forbruget er 

indregnet i lejerens faste periodiske ydelse. 

For andre leverancer, der vedrører fællesformål, og som 

faktureres særskilt til lejeren og betales ud over den faste 

periodiske ydelse efter forbrug, betragtes elektriciteten 

som forbrugt af lejer. Den momsregistrerede lejer, 

der har forbrugt elektriciteten som led i virksomhedens 

drift, kan få afgiften tilbagebetalt, hvis virksomhedens 

aktiviteter giver adgang til godtgørelse. 

Der kan dog ikke ske tilbagebetaling af afgiften af elektricitet, 

der er anvendt til fremstilling af rumvarme køling 

af rum (aircondition), hvor kølingen sker af komfortmæssige 

hensyn. 


Godtgørelse af elafgift – udlejning af udstyr 

inkl. strøm 


Skatterådet godkendte, at et selskab kunne få godtgjort 

elafgift ved udlejning af udstyr inkl. strøm 

Sagen omhandlede et selskab, der udlejede forskelligt udstyr 

til bl.a. byggeri, elforsyning, industri mv. Herudover 

udlejede selskabet mobile scener og sceneløsninger til 

festivaler, koncerter og lignende. 

Udstyret bestod bl.a. af scene- billed-, lyd- og lysudstyr; 

affugtere og varmelegemer anvendt til udtørring af bygninger; 

lys, varme, affugtere og skurby faciliteter anvendt 

i et byggeprojekt; og lys, varmekanoner, affugtere mv. 

anvendt til udbedring af en brandskade. Der var tale om 

en all-inclusive aftale, hvor udlejningen skete inkl. udstyrets 

forbrug af elektricitet til en forud fastsat pris. 

Skatterådet fandt, at selskabet var berettiget til elafgiftsgodtgørelse, 

når udstyret blev udlejet inkl. strøm til 

en forud fastsat pris, og når strømmen anvendtes til 

procesformål. 

I tilfælde, hvor eksterne håndværkere kunne forbruge 

strømmen til deres værktøj, var godtgørelsesadgangen 

afskåret, hvilket også gjaldt, når skurby-faciliteterne ikke 

var ejet af selskabet. 

55

8. ANDEN LOVGIVNING 

Lovgivning 

Nedsættelse af bundskat 


Kommunernes budgetlægning for 2010 har resulteret i en 

samlet stigning i det kommunale skatteprovenu. 

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) har 

på denne baggrund som led i aftalen om Finansloven for 

2010 opnået enighed med Dansk Folkeparti om at gennemføre 

en modgående statsfinansieret nedsættelse af 

bundskatten for at kompensere borgerne for det højere 

kommunale skatteniveau fra 2010 og dermed sikre, at 

skattestoppet overholdes. 

Derfor reduceres bundskatten fra 2010 og følgende år 

med 0,09%-enheder. 

I 2010 og 2011 sænkes bundskatten således fra 3,76 til 

3,67%. I de følgende år, hvor bundskatten som led i skattereformen 

– Forårspakke 2.0 – gradvist forhøjes med 

1%-enhed om året samtidigt med, at sundhedsbidraget 

tilsvarende reduceres, sker der ligeledes en nedsættelse 

af satsen med 0,09%-enheder, således at bundskatten 

fastsættes til 4,67% i 2012 stigende til 11,67 i 2019 og 

følgende år. 

Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under 

ét for det højere kommuneskatteniveau på ca. ¾ mia. årligt 

fra og med 2010. 

Den lavere bundskat vil blive indarbejdet i SKATs forskudsændringssystem 

for 2010. Det indebærer, at de 

personer, der får ændret deres forskudsopgørelse i løbet 

af indkomståret 2010, vil få bundskattelettelsen i løbet 

af 2010, mens den resterende del af skatteyderne vil 

få skattenedsættelsen i forbindelse med årsopgørelsen 

for 2010, som er tilgængelig i skattemapperne i marts 

2011. 

Udskydelse af betalingsfrister 


Baggrunden for forlængelsen af den midlertidige ordning 

er, at selvom forholdene på de finansielle markeder er 

forbedret, så er situationen endnu ikke normaliseret. 

Betalingsfristerne er tidligere blevet forlænget med 30 

dage, og fristerne er siden august 2009 gradvist forkortet 

med 6 dage måned for måned. I dag er betalingsfristerne 

for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag 

således gennemsnitligt 12 dage længere end efter de 

sædvanlige frister. 

Den 3. december 2009 har Folketinget vedtaget at fastholde 

de længere kredittider for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag 

på det nuværende niveau et år frem. 

Med loven fastfryses forlængelsen af betalingsfristerne 

for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på det nuværende 

niveau frem til november 2010. Herefter skal de 

forlængede kredittider gradvist afvikles over de følgende 

to måneder, således at betalingsfristerne for indeholdt 

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag følger de sædvanlige 

frister fra december 2010 og frem. 

Værdiansættelse 

SKAT har udsendt en ny vejledning om værdiansættelse 

af aktier og aktiver ved overdragelse mellem parter, der 

ikke har modsatrettede interesser (kontrollerede transaktioner), 

jf. SKATs vejledning fra 21. august 2009. 

Vejledningen skal fungere som en overordnet vejledende 

anvisning for SKAT og er udsendt for, at virksomheder 

m.fl. kan få indblik i SKATs udgangspunkt. 

Historisk har TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 været 

anvendt ved værdiansættelse af aktier og ejendomme mv. 

Beregningsgrundlaget for goodwill blev justeret, og generelt 

er værdierne anset for at være lave ift. markedsværdier. 

Som supplement til disse regler finder skattekurserne 

for aktier og anparter mv. fortsat anvendelse ved gaveoverdragelse 

og arv mv. Disse regler er baseret på gamle 

principper og resulterer ofte i lave værdiansættelser. 

Der ses ikke at være politisk ønske om at ændre på disse 

regler eller deres anvendelsesområde (generationsskiftehensyn). 

SKAT har imidlertid vurderet, at der er behov for at begrænse 

anvendelsesområdet for reglerne i TSScirkulærerne. 

Dette skyldes primært, at en lang række 

bindende svar om værdiansættelse har været baseret på 

DCF-modellen m.fl., og SKAT har kunnet konstatere, at 

disse metoder fører til en væsentlig højere og mere markedsbaseret 

overdragelsesværdi. 

På den baggrund har SKAT udsendt den nye vejledning, 

der skal anvendes ved fastsættelse af overdragelsesværdier 

mellem afhængige parter. 

Vejledningen skal anvendes for overdragelser efter den 

21. august 2009. 

Anvendelsesområde 

Værdiansættelsesrapporten er som udgangspunkt udelukkende 

relevant i relation til nedenstående tre transaktionstyper 

mellem interesseforbundne parter: 

• Værdiansættelse af virksomheder 

56

• Værdiansættelse af kapitalandele 

• Værdiansættelse af immaterielle aktiver. 

• Det er afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen 

efter goodwillcirkulæret giver en 

realistisk værdiansættelse af goodwill, eller om der 

foreligger omstændigheder, der betyder, at en værdiansættelse 

efter cirkulæret ikke kan lægges til grund 

for skatteansættelsen. 

Det er eksempelvis væsentligt at tage højde for, at cirkulærets 

beregningsmodel tager sit udgangspunkt i virksomhedens 

historiske resultater. 

Det kan således forudsætningsvist kun forventes at indikere 

en markedsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed 

eller virksomhedsandel, som forventes at have 

samme vækst og afkast, som den historisk har haft, og 

som ikke skaber væsentlige immaterielle aktiver, såsom 

varemærker, patenter, knowhow og lignende. 

Dette vil normalt i højere grad være tilfældet i relation til 

håndværksvirksomheder eller andre mindre erhvervsdrivende 

virksomheder med et relativt stabilt indtjeningsniveau 

og meget begrænsede immaterielle aktiver. 

De værdiansættelsesmetoder og retningslinjer for anvendelsen, 

der er beskrevet i vejledningen, vil således kunne 

bruges i de situationer, hvor goodwillcirkulærets beregningsmodel 

ikke er anvendelig. 

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgrænse 

de tilfælde, hvor de nye anvisninger skal finde anvendelse. 

Det må dog forudsætningsvist kunne antages, at regnskabsklasse 

C og D må forventes at skulle anvende den 

nye vejledning for værdiansættelse. 

Tilsvarende må virksomheder, der i hovedsagen er baseret 

på udvikling og innovation mv., herunder vækstvirksomheder, 

skulle anvende den nye vejledning. 

Værdiansættelsesmodeller 

SKAT har valgt at tage udgangspunkt i de værdiansættelsesmodeller, 

som er generelt anerkendte, eksempelvis 

DCF-modellen. 

Under forberedelserne har SKAT lagt sig tæt op ad FSR’s 

værdiansættelsesnotat. I og med at virksomheder og 

rådgivere i vidt omfang har anvendt disse modeller ved 

anmodning om bindende svar, har det været relativt let 

at anerkende SKATs principielle oplæg. Der er dog en 

række forudsætninger i vejledningen, som ikke er optimale, 

eksempelvis forudsætninger om et acceptabelt spænd 

for renter mv. 

Helt grundlæggende skelnes mellem tre forskellige værdiansættelsesmetoder: 

• En indkomstbaseret metode, hvor værdien fastsættes 

med udgangspunkt i den fremtidige indkomst, som 

værdiansættelsessubjektet forventes at give anledning 

til. 

• En markedsbaseret metode, hvor værdien fastsættes 

med udgangspunkt i sammenlignelige uafhængige 

transaktioner. 

Anden lovgivning 

• En omkostningsbaseret metode, hvor værdien fastsættes 

på baggrund af de omkostninger, der er vedgået 

til opbyggelse af aktivet eller de omkostninger, 

der ville vedgå til opbyggelse af tilsvarende aktiv (substitutionsomkostninger). 

Der henvises til generelle anvisninger for anvendelse af 

disse metoder, eksempelvis FSR’s værdiansættelsesnotat. 

SKAT vil som udgangspunkt anse DCF-metoden eller EVAmetoden 

for at være retvisende, men det er ikke et ubetinget 

valg. De konkrete omstændigheder mv. er afgørende 

for valget. 

DCF er en forkortelse for "Discounted Cash Flow". En 

diskonteret pengestrøm. DCF-modellen er en indkomstbaseret 

værdiansættelsesmodel, hvor værdien af en virksomhed, 

et aktiv eller et forretningsprojekt opgøres som 

den tilbagediskonteret værdi af de forventede fremtidige 

frie pengestrømme, der kan henføres til det pågældende 

værdiansættelsessubjekt. 

EVA-modellen (Economic Value Added) bygger til forskel 

fra DCF-modellen på begreber kendt fra regnskabsanalysen, 

bl.a. afkastningsgraden (ROIC) og investeret kapital. 

De enkelte modeller gennemgås ikke yderligere. 

Dokumentationskrav 

Valg af dokumentation af værdiansættelser vurderes 

konkret og kan være forskellig i de enkelte tilfælde: 

• Det er vanskeligt at lave positivliste over specifikke 

forhold, der altid vil være relevante for en værdiansættelse. 

Samtidig er det vanskeligt at udelukke forhold, 

der aldrig vil kunne være relevante. 

• Den, der udarbejder værdiansættelsen, vil ofte have 

bedre forudsætninger for at vurdere, hvilke oplysninger 

der er relevante ved den konkrete værdiansættelse. 

• Værdiansættelser kan være baseret på forskellige 

metoder, der tilsiger behov for forskelligt dokumentationsmateriale. 

• Valg af værdiansættelsesmetode kan bl.a. være bestemt 

af, hvilke oplysninger der er tilgængelige eller 

kan gøres tilgængelige. 

• Ved fastsættelse af dokumentationskrav må der 

overordnet henses til en almindelig væsentligheds- og 

risikovurdering. 

SKATs konkrete dokumentationsanbefalinger skal derfor 

betragtes som et udgangspunkt, hvor fleksibilitet i forhold 

til indhold og prioritering af indhold, under henvisning 

til de konkrete omstændigheder, ofte vil være relevant. 

Dokumentationsanbefalingerne er inddelt i følgende hovedområder: 

• Identifikation af subjekt og afgrænsning af værdiansættelsespræmisser 

57

• Beskrivelse af virksomheden og den forretningsmæssige 

aktivitet 

• Regnskabsanalyse og opstilling af historiske regnskabstal 

• Værdiansættelsesmetode 

• Dokumentation for værdiansættelsesgrundlag 

• Beregninger ved værdiansættelse og følsomhedsanalyse 

• Konklusion på værdiansættelsesrapport 

• Bilagsmateriale og andet grundlag. 

I henhold til retningslinjerne i "Bekendtgørelse om dokumentation 

af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner 

(BEK nr. 42 af 24/01/2006)" kan SKAT anmodes 

om supplerende dokumentationsoplysninger og materiale 

i løbet af en skattekontrol. 

"§ 9. Told- og skatteforvaltningen kan i løbet af en skattekontrol 

anmode om supplerende oplysninger og materiale, 

herunder at der udarbejdes supplerende materiale. 

Der kan anmodes om oplysninger og materiale, som må 

anses som relevant for en armslængdevurdering, herunder 

oplysninger og materiale til uddybning og kontrol af 

de i §§ 4-8 og § 10 nævnte beskrivelser, analyser mv. § 2, 

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse." 

I forhold til afgrænsning af dokumentationsanbefalinger 

tilslutter SKAT sig de grundlæggende værdiansættelsesprincipper, 

der fremgår af FSR’s værdiansættelsesnotat. 

Vedrørende dokumentationen skal det endvidere generelt 

bemærkes, at dokumentationsværdien af en værdiansættelsesrapport 

må vurderes i forhold til, i hvilken grad 

grundlag og forudsætninger i øvrigt er underbygget med 

bagvedliggende dokumentationsmateriale. 

Eksempelvis har et regneark med fremadrettede budgettal, 

der hverken er underbygget, dokumenteret eller forklaret, 

i sagens natur en stærkt begrænset dokumentationsværdi. 

Under hensyntagen til den samlede dokumentationsværdi 

af en værdiansættelsesrapport må det derfor i videst 

muligt omfang tilstræbes, at alle oplysninger, der indgår i 

værdiansættelsen, dokumenteres eller underbygges. 

Afslutning 

Fremover skal de nye retningslinjer for værdiansættelse 

af aktier mv. ved overdragelse mellem parter, der har 

sammenfaldende interesser, anvendes. 

Der er ikke en entydig afgrænsning mellem de tilfælde, 

hvor de hidtidige regler fortsat kan anvendes, og de tilfælde 

hvor de nye retningslinjer skal anvendes. 

Vi har naturligvis en forventning om, at mindre virksomheder, 

der typisk vil tilhøre regnskabsklasse A og B (måske 

lille C) kan anvende de hidtidige regler. 

Anden lovgivning 

Virksomheder med væsentlige immaterielle rettigheder 

mv. skal givetvis anvende de nye regler, idet de historiske 

værdier ikke er relevante. 

Tilsvarende skal større virksomheder i regnskabsklasse D 

og C tage udgangspunkt i de nye regler. Afgrænsningen 

af de selskaber, der skal udarbejde skriftlige dokumentation 

for Transfer Pricing vil givetvis være retningsgivende 

for SKATs valg. 

58

9. OVERSIGT OVER GENOPTAGELSESADGANG 

2. halvår 2009 

Afgørelse Emne Genoptagelsesfrist 

SKM 2009.659 SKAT Rejsegodtgørelse 29.10.2009 

SKM 2009.481 VLR Skattefri virksomhedsomdannelse - stiftertilgodehavende 

SKM 2009.428 SKAT Praksisændring – momspligt – formidling af lotto, 

tips mv. 

02.09.2009 

59

10. OVERSIGT OVER SKATTELOVE OG LOVFORSLAG 

2. halvår 2009 

Lovforslag nr. Love Ændring Lov nr. 

L 14 DBO Aruba, Bermuda, De Britiske 

Jomfruøer, Cayman Islands, 

Nederlandske Antiller 

L 15 DBO – Belgien, Luxembourg, 

Singapore, Østrig 

Udveksling af oplysninger mv. Lov nr. 1077 

af 20.11.09 

Bistand i skattesager Lov nr. 1131 

af 04.12.09 

L 16 DBO – Israel Ny aftale Lov nr. 1078 

af 20.11.09 

L 17 DBO – Schweiz Ændringsaftale – udveksling af oplysninger, Lov nr. 1132 

pensioner, udbytteskat mv. 


L 18 DBO – Serbien Ny aftale Lov nr. 1079 

af 20.11.09 

L 19 Momsloven Leveringsstedsregler for ydelser, omvendt Lov nr. 

betalingspligt, CO2-kvoter, VIES-systemet, 1134 af 

momsgodtgørelse inden for EU mv. 

04.12.09 

L 20 Lov om energiafgift af mine- Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv Lov nr. 1385 

ralolieprodukter mv., lov om 

afgift af spiritus m.m., lov om 

tobaksafgifter, lov om afgift 

af øl, vin og frugtvin m.m. og 

forskellige andre love 


L 21 Kulbrinteskatteloven Overdragelse af licensandele med betaling af 

fremtidige efterforskningsomkostninger finansielle 

indtægter mv. 

L 22 Pensionsafkastbeskatningsloven,pensionsbeskatningsloven 

m.fl. 

Tekniske ændringer af PAL, justering af 

overgangsregler mv. i PBL, udbytteskat i 

skattefritagne dødsboer samt tekniske justeringer 

af Forårspakke 2.0 

Lov nr. 1277 


Lov nr. 1278 


L 23 Ligningsloven Skattefrihed for soldaterlegater – forhøjel- Lov nr. 1279 

se af skattefri bundgrænse i LL § 7 O 


L 24 A Lov om afgift efter brænd- Brændstofforbrugsafgift af nye varebiler, Vedtaget 

stofforbrug for visse per- ændret registreringsafgift af taxaer og den 18. desonbiler,registreringsaf- 

harmonisering af satsreguleringsbestemcembergiftsloven og forskellige andre 

love 

melser 

2009 

L 24 B Lov om afgift efter brænd- Partikeludledningstillæg Vedtaget 

stofforbrug for visse per- 

den 18. desonbiler 

og lov om vægtafgift 

cember 

af motorkøretøjer mv. 


L 55 Aktieavancebeskatningsloven Justering af reglerne vedr. investeringssel- Lov nr. 1388 

og overgangsregel 

skaber 


L 63 Lov om afgift af elektricitet, Ændringer som følge af afgørelse i stats- Vedtaget 

lov om kuldioxidafgift af visse støttesag mm. 

den 18. de- 

energiprodukter m.fl. 

cember 


L 74 Personskatteloven Kompensation for kommunale skatteforhø- Lov nr. 1383 

jelser 


L 75 Lov om midlertidig udskydelse Forlængelse af den midlertidige udskydelse Lov nr. 1133 

af betalingsfristerne for in- af betalingsfristerne vedr. A-skat og AM- af 04.12.09 

deholdt 

og moms 

A-skat, AM-bidrag bidrag 

60

Aktuel skat 2. halvår 2009 - Beierholm

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?