Download PDF - Finansforbundet

Banker mister

fodfæste

På kort tid er en række banker i ind-

og udland faldet, og flere har bevæget

sig faretruende nær kanten

Læs side 4,5, 8, 9, 13, 42 og 43

Finansforbundets magasin nr. 9, 2008

Banker mister

fodfæste

På kort tid er en række banker i ind-

og udland faldet, og flere har bevæget

sig faretruende nær kanten

Læs side 4,5, 8, 9, 13, 42 og 43

Finansforbundets magasin nr. 9, 2008

nyheder Konsolideringen er i fuld gang

Leder Sektor i bølgegang

en ærgerlig ridse i lakken It-integrationen af Sampo Bank gav Danske Bank skrammer

Bankernes overskud falder 28 procent Analyse af de 20 største bankers halvårsregnskaber

de kollapser i et hjørne Dårlig ledelsesstil har ifølge stressekspert stor betydning for stress

globalt Fanden tager de sidste

Usikkerheden giver mig et kick Gudny Eysturoy elsker udfordringerne i en fremmed kultur

de flittige penge i finansbanken Klumme om bankhistorie

et skridt mod bedre sagsbehandling Ny uddannelse styrker Finansforbundets sagsbehandling

spørgehjørnet Opsigelse på grund af helbredet

medlemsservice Finanssektorens Feriefonds huse i 2009

medlemsservice Reserver en aften til Peter Mygind

medlemsservice Nyt fra IT-klubben

medlemsservice Seniorrejser

medlemsservice Arrangementer for Ledige & Seniorer

ramt på seLvføLeLsen

28-31

Tillidsmand skriver dagbog fra

Roskilde Bank

tema:

rådgiver

eLLer sæLger

32-41

De fleste privatkunderådgivere mener ikke, det er et problem både at skulle sælge

bankens produkter og at rådgive kunderne bedst muligt, viser Finansforbundets

rundspørge til over 3.200 rådgivere.

miLLioner

at hente i

personLig

Branding

57-63

indhold

Folk, der bevidst arbejder med deres synlighed

på arbejdspladsen, får mere i løn og

bedre karrieremuligheder

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9, oktober 2008, 17. årgang • Næste nummer 7. november 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys

Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen

(DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Christian Kjær ck@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.

dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest torsdag den 16. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke

nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territotium

05

07

14

20

25

43

44

47

48

50

51

52

53

54

56

Finans oktober 2008 3

Foto: Tao Lytzen

4 Finans oktober 2008

Nyheder

a-kassen på vej ind i fUsion

Både bestyrelsen i FTF-A (Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fælles A-kasse) og bestyrelsen i AAK (Akademikernes A-kasse) har

nikket ja til at undersøge mulighederne for et øget strategisk samarbejde

mellem de to a-kasser. Og dermed er første skridt mod

det, som meget vel kan ende med en fusion og dannelsen af landets

tredjestørste a-kasse med cirka 208.000 medlemmer, taget.

”Rent forretningsmæssigt giver det god mening at slå de to akasser

sammen. Sammen har vi forudsætningen for at blive Danmarks

bedste a-kasse, som samtidig er blandt de billigste,“ siger Kent

Petersen, næstformand i Finansforbundet og formand for FTF-A.

A-kasserne har i de seneste år fået mange nye opgaver og er

pålagt at arbejde meget mere intenst på, at arbejdsløse medlemmer

kommer i job. Men der er ikke fulgt flere penge med opgaverne.

Samtidigt melder færre danskere sig i a-kasser. Ydermere er der

åbnet for konkurrence fra a-kasser, der nu kan optage medlemmer

uden at skele til fagforeninger og jobfunktioner.

fortsat tiLLid tiL Bankerne

Kun tre procent af befolkningen har overvejet at hæve

sparepengene og finde en mere sikker bank til at passe

på dem, viser en Gallup-undersøgelse blandt knap

1.100 danskere over 18 år, som Berlingske Business

har fået lavet i begyndelsen af september.

medarBejdere rystede over eBh

Banks koLLapsom toBak

Selv om banken nedskrev 100 millioner ekstra 10 dage forinden, kom

det bag på de 265 medarbejderne i ebh bank, at likviditeten var så

hårdt presset, at banken mandag den 22. september måtte opgive sin

selvstændige eksistens.

”Medarbejderne har været meget stille i dag. Ingen ved, hvordan den

konkrete situation vil se ud om et halvt eller et helt år, og om de har et

job til den tid eller ej”, fortæller fællestillidsmand Villy Thomsen til Nyhedsbrevet

Finans samme eftermiddag.

Villy Thomsen glæder sig over, at der ikke er varslet nogle afskedigelser

endnu. I de to afdelinger af ebh bank i Århus og København med

henholdsvis fire og ti medarbejdere er utrygheden dog stor, ifølge fællestillidsmanden.

”Det bedste der kan ske for os i den nuværende situation er, at vi får

solgt datterselskaberne, så vi kan få nogle penge i kassen, og derefter

kan vi måske fusionere med en eller flere lokale banker her i Nordjylland

eller med en større bank”, vurderer Villy Thomsen.

konsoLideringen

er i fULd gang

Nykredits købstilbud på Forstædernes Bank og Handelsbankens

ditto på Lokalbanken har sat ny skub i konsolideringen i finanssektoren.

Medarbejderne i de berørte banker tager godt imod de nye ejere

Mandag den 15. september fik 800 bankansatte

nyheden om, at de får ny arbejdsgiver.

Nykredit har budt godt 1,8 milliarder kroner

for Forstædernes Bank (105 kroner per

aktie, svarende til en overkurs på 79,5 procent

i forhold til lukkekursen om fredagen), og

Handelsbanken har budt 810 millioner kroner

for Lokalbanken (300 kroner per aktie, svarende

til en overkurs på 135 procent i forhold

til lukkekursen fredag den 12. september).

På ekstraordinære generalforsamlinger henholdsvis

den 7. og 9. oktober skal aktionærerne

i de to banker tage stilling til tilbuddene.

De knap 600 medarbejdere i Forstædernes

Bank har ifølge fællestillidsmand Olav Brusen

Barsøe taget godt imod bankens nye situation.

”Folk er glade for, at det er Nykredit, når det

skulle være. Fordi vi i forvejen har et godt forretningssamarbejde

med dem. Vi har også et

indtryk af, at de har en rigtig god personalepolitik

og behandler de ansatte godt. Bekymringerne

om fremtiden er væk. Nu kan vi holde

os til det, vi er gode til. Pension, investeringer,

bolig og erhverv. Jeg håber, vi kan overbevise

90 procent af aktionærerne om, at det er et

lige så godt tilbud for dem, som det er for os

medarbejdere. Det er jeg overbevist om, at det

er“, siger Olav Brusen Barsøe.

Nykredit har meddelt, at man ikke umiddelbart

har planer om afskedigelser i forbindelse

med købet af Forstædernes Bank.

Samme melding er kommet fra Handelsbanken,

og i Lokalbanken er stemningen blandt

medarbejderne ifølge fællestillidsmand Steen

Brodersen også overvejende positiv.

”Jeg tror, de fleste medarbejdere modtog

nyheden med blandede følelser, men da de

havde sunket en gang og tænkt nærmere

over det, virkede de til at være godt tilfredse.

Umiddelbart betyder Handelsbankens opkøb

ingen ændringer for medarbejderne. Vi beholder

vores job, og der røres ikke ved filialerne“,

siger Steen Brodersen.

Finansforbundets formand, Allan Bang,

glæder sig over, at de to opkøb i sektoren

ifølge de foreløbige meldinger ikke vil koste

arbejdspladser.

”Uanset at udsigten i øjeblikket er fin for

medarbejderne, så er Finansforbundet rustet

til tænderne, så vi kan tage imod henvendelser

og yde den hjælp, som vores medlemmer

kan få behov for. For det er trods alt en stor

begivenhed, at ens virksomhed får ny ejer“,

siger han og tilføjer:

”Det forlyder, at Forstædernes Bank selv

har bedt Nykredit om et købstilbud. Det tyder

jo på, at ledelsen i Forstædernes Bank har

Fællestillidsmand Olav Brusen Barsøe, Forstædernes Bank.

været sit ansvar voksent og i rette tid erkendt,

at banken ikke kunne klare sig alene. Netop

derfor har den bevaret værdi nok til at være

attraktiv for en køber“.

Med Nykredits og Handelsbankens overtagelser

af henholdsvis Forstædernes Bank

og Lokalbanken rundes et halvt dusin i år, og

på knap fire år har der været 43 fusioner og

overtagelser i bankverdenen. Og den udvikling

vil fortsætte, uanset hvor længe den

nuværende finansuro varer, vurderer bankekespert

Bjarne Jensen fra BJ Consult. Fusionsbølgen

skyldes dog ikke kun finanskrisen.

”De små pengeinstitutter spændes hårdere

og hårdere for rent administrativt. Samtidig

søger medarbejderne i højere grad derhen,

hvor der er flest muligheder for udvikling i

jobbet“, siger han./BV + MDA + CJO

nyheder


Foto: Territorium

nyheder

sydBank fik BanktreLLeBorg tiL spotpris

Uafhængig revisorrapport hæver prisen per aktie fra 59 til 93 kroner, hvilket Sydbank accepterer at betale

Sydbank betalte 59 kroner per aktie, da de i

løbet af en hektisk weekend i januar overtog

bankTrelleborg, men reelt burde beløbet være

93 kroner per aktie, konkluderer revisorerne

Henrik Priskorn fra Deloitte og Mogens Andersen

fra Beierholm, som var blevet bedt om at

undersøge, om prisen på banken var rimelig. I

deres rapport skriver de videre, at de ikke har

”fundet grundlag for entydigt at antage, at

’krisen’ var af en sådan karakter og omfang, at

det var udelukket at skabe en fornøden tidsramme

til at afsøge andre muligheder for løsning

af bankens situation, end den valgte“.

Finanstilsynet, der spillede en aktiv rolle i

sUnde ansøgere

foretrækkes

60 procent ud af 986 adspurgte ledere vil fortrinsvis

ansætte personer med en sund livsstil,

viser en rundspørge fra Lederens Hovedorganisation.

Den tendens bekymrer flere fagforeninger.

Finansforbundets næstformand, Kent

Petersen, advarer om, at flere grupper risikerer

at blive udelukket fra arbejdsmarkedet.

”Det ser man jo allerede. Har du et fysisk,

psykisk eller socialt handicap, kommer du til at

stå udenfor. Nu kommer sundhed oveni, så de,

der ikke lever sundt, kan nu også sorteres fra.

Det betyder, at antallet af personer på overførselsindkomster

potentielt kan stige“, siger han

til Økonomisk Ugebrev.


Sydbanks overtagelse af bankTrelleborg, afviser,

at der var tid til at finde andre løsninger.

”Jeg må klart afvise revisorernes formodning

om, at der kunne have været længere tid

til at finde en løsning. Revisorerne har ikke de

nødvendige forudsætninger for at udtale sig

om dette spørgsmål. De har heller ikke indsigt

i det fulde beslutningsgrundlag i weekenden op

til mandag 21. januar“, skriver vicedirektør i

Finanstilsynet Peter Sylvest Larsen i en pressemeddelelse.

Sydbank har accepteret at betale den ekstra

regning på 38 millioner, så de små aktionærer

får 93 kroner i stedet for 59 kroner per aktie.

over 500 på

seniordeLtid

Omkring ni procent af de i alt 6.500

medarbejdere over 58 år i finanssektoren

har valgt at gå på seniordeltid, viser

en analyse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

De 58-årige har ret til at

få nedsat arbejdstiden til 80 procent

af fuldtidsbeskæftigelsen, for de 60-årige

kan den sænkes til 70 procent, mens

medarbejdere på 62 år har ret til at få sænket

arbejds-tiden til 60 procent af den

normale fuldtidsbeskæftigelse.

”Af hensyn til medarbejderne i Region Sjælland

tager vi skønsmændenes vurdering til efterretning.

De har haft et hårdt år, og en længere

retssag er det sidste, de og vi behøver. Men vi

er ikke enige i, at den kurs er den rette for aktierne

i bankTrelleborg. Mente vi det, havde

vi indløst aktierne til den kurs i januar“, siger

Sydbanks administrerende direktør, Carsten

Andersen.

De små aktionærer i bankTrelleborg er utilfredse

med revisorernes afgørelse og har valgt

at indbringe den for retten. Skønsmandsrapporten

kan læses på fondenforbanktrelleborg.dk

/CJO

nyt tiLtag mod

Bank-røverier

Nordea har med succes indført en særlig cashin/cash-out

maskine, som forhindrer bankrøvere

i at få store beløb med sig.

”Vi har installeret i 28 filialer rundt om i landet,

som på grund af deres beliggenhed kan være

særligt udsatte for røveri. Maskinen kan maksimalt

udbetale 10.000 kroner, hvorefter der går

ti minutter, før man kan få den til at udbetale et

tilsvarende beløb, og det vil ingen bankrøver

vente på“, siger sikringschef Jørgen Vang Pedersen

fra Nordea til Nyhedsbrevet Finans.

Finansrådets Sikringsudvalg overvejer nu,

om man skal anbefale alle pengeinstitutter at

installere cash-in/cash-out maskinen i særligt

røveriudsatte filialer.

Foto: Stig Stasig

sektor i BøLgegang

Askedigelsen Af en tredjedel Af medArbejder stAben i sAxo bAnk sender

sAmmen med konsolideringer og opkøb den finAnsielle sektor ud i

rørte vAnde. når stAbiliteten skAl genskAbes, hAr virksomhederne

også et ledelsesAnsvAr for At tAge hånd om medArbejderne.

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen

ver 300 mennesker, som har bidraget til

SaxoBanks stejle vækst og til det resultat, der

er samtidig med annonceringen af massefyringerne

blev proklameret som ’det bedste nogensinde’, blev

for nylig bedt om at pakke deres ting. Det skete ikke, fordi der

var noget i vejen med deres præstationer og var ifølge direktør

Eric Rylberg heller ’ikke nogen økonomisk nødvendighed’.

Det kan ikke andet end at forekomme besynderligt, at en virksomhed,

der kan fremlægge så imponerende resultater, vælger at fyre en tredjedel af medarbejderstaben. Forklaringen kan kun findes

på ledelsesgangen, hvor man øjensynligt har ladet virksomheden vokse hurtigere, end den kunne bære. Men ledelsesansvar

handler om andet end at tjene penge på den korte bane. Det handler i høj grad også om at sikre en fornuftig virksomhed og arbejdsplads

på længere sigt, og heri ligger naturligvis også et afgørende ansvar for at tage hånd om medarbejderne.

Fyringsrunden i Saxo Bank kommer i en tid, som på mange andre områder er turbulent for den finansielle sektor. Der er ingen tvivl

om, at det opsving, der gennem de seneste år har ramt sektorens virksomheder, klinger af. Det har betydet opkøb og alvorlige problemer

for en række banker. Og det har også skabt mistillid i likviditetsflowet og givet sektorens image ridser i lakken.

Når skuden skal rettes op og stabiliseres, har hele sektoren et ansvar for, at det sker på fornuftig vis. I andre banker sidder der sikkert

medarbejdere, som er usikre på fremtiden efter de konsolideringer, der sandsynligvis også vil medføre effektiviseringer. De skal nu

rådgives, vejledes og for nogles vedkommende også til at finde nye jobs. Det er nu, at de medarbejdere har brug for, at arbejdsmarkedet

også fungerer i mindre gode tider.

Her skal den danske model vise sit værd. Det betyder, at organisationerne og virksomhederne også skal tage deres del af ansvaret

for, at omstruktureringer sker på forsvarlig vis – ikke mindst i forhold til medarbejderne. I Finansforbundet følger vi nøje udviklingen,

har beredskabet på plads og vil holde virksomhederne fast på deres ledelsesansvar over for medarbejderne. Det gælder også i dårlige

tider og er helt afgørende for at genskabe stabiliteten.

leder


nyheder


en ny finansieL verdensorden

På facaden lignede Børsen i New York sig selv tirsdag den

16. september, men inden i skælvede den – dagen efter to

af de største investeringsbankers fald. Lehman Brothers

gik konkurs, mens Merrill Lynch blev opkøbt af Bank of

America. Der vil blive født en ny finansiel verdensorden efter

i dag“, sagde Peter Kenny, adm. dir. i Knight Capital

Group, der administrerer for 1.000 mia.lliarder dollar aktier

hvert kvartal, om situationen.

Foto: Scanpix

sort septemBer i sektoren

Fem store finansvirksomheders sammenbrud i USA og Storbritannien på 11 dage bringer hele sektoren tæt på en

nedsmeltning. Bush-regeringens redningsplan, som kan løbe op i mere end 700 milliarder dollar, giver nyt håb

Mandag den 15. september var begivenhedsrig

herhjemme med to bankovertagelser (se

side 5), men i USA var den ikke mindre dramatisk,

da finanshuset Lehman Brothers indgav

konkursbegæring, og da Merril Lynch bukkede

under for nedskrivninger for 52 milliarder dollar

og blev opkøbt af Bank of America.

Ugen forinden var realkredit-giganterne

Fannie Mae og Freddie Mac blevet nationaliseret

(se side 41), og dagen efter – tirsdag den

16. september – blev forsikringsselskabet AIG

reddet fra konkurs af den amerikanske centralbank

Den internationale finanssektor var i chok,

og aktierne styrtdykkede. Verdens centralbanker

enedes hurtigt om at træde til med den

største fælles aktion nogensinde. Torsdag den

18. september meddeles det, at den amerikanske

centralbank åbner op for, at de øvrige centralbanker

fra Europa, Japan, England, Canada

og Schweiz kan pumpe 180 milliarder dollar

ind i lånemarkedet.

otte store krak på seks måneder

Bear Stearns: Investeringsbanken gik konkurs

15. marts. Dagen efter overtog JP Morgan den

for 240 millioner dollar, hvilket er mindre end

en tiendedel af selskabets markedsværdi.

Countrywide Financial: USA’s største udlåner

af boliglån blev købt af Bank of America i juni,

da selskabet var ved at kollapse.

indy Mac Federal Bank: Banken indgav konkursbegæring

11. juli, og den amerikanske stat

overtager den.

Og dagen efter - fredag den 19. september –

åbnede USA’s finansminister, Henry Paulson, så

op for en tohovedet redningsplan, der en gang

for alle kan sætte en stopper for finansmarkedernes

nedtur. Den todelte plan har centralbanken

the Fed som ankermand. Ud over

at ville købe værdipapirer udstedt af realkreditinstitutterne

Fannie Mae og Freddie Mac samt

the Feds boliglånsafdelinger tilbage så er Fed

klar til at låne banker penge til ”højkvalitets-,

garantistillede kommercielle papirer fra pengemarkedsfonde“.

Hele idéen er at få spyttet store mængder

kapital ud i det hungrende pengemarked og

få de vigtige pengemarkedsfonde, der låner

bankerne penge på kort sigt, tilbage i gear. I

weekenden 20.-21. september sendte det

amerikanske finansministerium det første konkrete

udkast til kongressen, hvor der bedes

om 700 milliarder dollar. Det usædvanlige tiltag

– at staten træder til med hjælp i et af verdens

mest kapitalistiske samfund – er blevet mødt

Fannie Mae og Freddie Mac: Den 7. september

overtog den amerikanske regering de to

realkreditinstitutter, der begge var hårdt ramt

af subprime-krisen.

Merrill lynch: Den 14.september blev Merrill

Lynch overtaget af Bank of America for 40 milliarder

dollar.

lehman Brothers: Investeringsbanken indgiver

konkursbegæring 15. september, og den

engelske bank Barclays overtager investerings-

med kritik fra flere sider. Præsident George

W. Bush forsvarede indgrebet i en tv-transmitteret

tale med ordene:

”Dette er et afgørende øjeblik for USA’s

økonomi. I vor nations historie har der været

øjeblikke, som har krævet, at vi stod sammen

på tværs af partipolitiske skel for at imødegå

store udfordringer. Dette er et sådant øjeblik“.

Kort før deadline på Finans sluttede en æra

på Wall Street, da det blev meddelt, at de to

store tilbageværende investeringsbanker Morgan

Stanley og Goldman Sachs omdannes til

almindelige banker.

De to banker bliver med den nye status

tvunget til at tage imod indlån og underlægges

det samme tilsyn fra den amerikanske centralbank

som resten af landets pengeinstitutter. I

første omgang består den væsentligste forandring

dog i, at Morgan Stanley og Goldman

Sachs nu får samme adgang til at låne penge

i centralbanken. /CJO

delen for 1,7 milliarder dollar. Lehman Brothers

beskæftigede næsten 26.000 på verdensplan.

American international Group, AiG: Forsikringsselskabet

modtager 16. september et toårigt

lån på 85 milliarder dollar af the Fed til

gengæld for, at staten overtager 80 procent

af selskabets aktiekapital.

hBoS: Storbritanniens største udlåner af boliglån

overtages 18. september af Lloyds TSB

Group. Prisen er 12,2 milliarder pund.

nyheder


nyheder

Landsmøde

i en krisetid

250 delegerede udstikker rammerne for Finansforbundets arbejde i de

kommende år på landsmødet i Aalborg fra den 21.-24. oktober

De seneste ni måneders dramatiske udvikling

i den danske bankverden – Sydbanks overtagelse

af bankTrelleborg, Roskilde Banks endeligt

og senest Nykredits og Handelsbankens

opkøb af henholdsvis Forstædernes Bank og

Lokalbanken – vil formentlig fylde en del i debatten,

når Finansforbundet holder landsmøde

fra den 21.-24. oktober i Aalborg Kongres &

Kultur Center.

Men hovedudfordringen for de 250 delegerede

fra forbundets 10 kredse bliver at udstikke

de politiske retningslinjer, forbundet skal arbejde

efter i de kommende år.

Hovedbestyrelsen har formuleret 10 overordnede

indsatsområder og indstillet dem til

vedtagelse på landsmødet. Blandt andet, at

rigsrevisionen skaL se

på finanstiLsynet

Flere eksperter har kritiseret Finanstilsynet for

at have forholdt sig for passivt i forhold til Roskilde

Bank. Sandsynligvis derfor har de politisk

udpegede statsrevisorer bedt Rigsrevisionen

om at undersøge Finanstilsynets rolle i forbindelse

med det mest opsigtsvækkende bankkrak

i nyere tid.

”Rigsrevisionen skal være velkommen til at

komme på besøg herovre. Vi føler, at vores

samvittighed er ren. Vi er en offentlig institution,

og det er de betingelser, som vi arbejder

under“, siger vicedirektør i Finanstilsynet Peter

Sylvest Larsen til Berlingske Business.


”medlemmerne oplever værdi ved medlemskab

af Finansforbundet“, at ”skabe størst mulig velfærd

for vore medlemmer på et sammenhængende

og socialt afbalanceret arbejdsmarked“,

og ”at sikre forbundets gennemslagskraft og

resultater gennem synlighed og en tydelig politisk

profil“.

Hovedbestyrelsen skal efterfølgende vurdere

hvilke emner, der skal arbejdes med i de

politiske ansvarsområder.

Hvervning og rekruttering af nye medlemmer

bliver der dog helt sikkert mere fokus på

fremover.

”Vi har haft en pæn medlemsfremgang i

de senere år som følge af væksten i sektoren

generelt, men vores organisationsprocent er

eU UforBeredt på stort

Bankkrak

Den internationale fagforening for finansansatte,

UNI Finance Global Union, som har Finansforbundets

formand, Allan Bang, som præsident,

taler varmt for at indføre et centralt

europæisk finanstilsyn, som kan være et troværdigt

beredskab, i tilfælde af at en stor europæisk

bank skulle blive smittet af de livstruende

problemer, der har ramt en række store amerikanske

banker. Men både EU-Kommissionen og

EU's medlemslande afviser ifølge Berlingske

Business ideen.

alligevel svagt faldende. Derfor finder vi det

nødvendigt at sætte ind med mere målrettede

tiltag for at tiltrække flere medlemmer – især

blandt unge og akademikere“, forklarer Finansforbundets

formand, Allan Bang.

Landsmødet ventes at vedtage en gennemgribende

modernisering af forbundets vedtægter,

og at medlemskontingentet forbliver uændret

225 kroner (for heltidsansatte) per måned.

Og så vil Allan Bang samt de to næstformænd,

Kent Petersen og Michael Budolfsen,

blive genvalgt uden modkandidater.

Du kan følge med i landsmødet på finansforbundet.dk

fra tirsdag den 23. oktober /CJO

stressede mænd

i Livsfare

Stressede mænd har en 30 procent højere

risiko for at dø for tidligt sammenlignet

med mænd, som ikke er stressede. Det viser

en ny undersøgelse fra Statens Institut

for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

De stressede mænd har især en større

risiko for at dø af luftvejslidelser (som for

eksempel rygerlunger), ulykker, og selvmord.

Mænd under 55 år, der er stressede,

har desuden en mere end to gange forøget

risiko for at dø af hjertesygdom.

diaLog på tværs af grænser

Danske Bank-koncernen indgår global rammeaftale om fundamentale arbejdstagerrettigheder

Danske Bank-koncernen og UNI har netop indgået en

global rammeaftale om de fundamentale arbejdstagerrettigheder

i alle koncernens selskaber – nationale og internationale.

Aftalen dækker 24.000 medarbejdere i 12 lande,

og Danske Bank lover endvidere at gøre sit bedste for, at aftalens

principper også kommer til at gælde for virksomheder,

som koncernen har ourtsourcet eller i fremtiden vil outsource

opgaver til. Derudover gælder principperne også for

virksomheder, der ønsker at være samarbejdspartnere med

Danske Bank.

Udgangspunktet er Danske Banks respekt for medarbejdernes

ret til at organisere sig, anerkendelse af kollektive

forhandlinger og ønsket om at udbygge de gode relationer

til de faglige organisationer i alle de lande, hvor banken er

repræsenteret.

De faglige repræsentanter er glade og stolte over den

aftale, det er lykkedes at indgå med banken.

”Overliggeren er sat højt med denne aftale. Og jeg regner

med, at det bliver en løftestang, så vi kan få lige så høje

standarder i de aftaler, som vi nu skal i gang med at forhandle

i hus“, siger Allan Bang, der ud over at være formand for

Finansforbundet også er præsident for UNI Finance Global

Union. Som sådan forventer han i den kommende periode

at indlede forhandlinger om omkring ti lignende aftaler i

den finansielle sektor på verdensplan.

”Aftalen er også en rigtig god lejlighed til at vise resten af

verden, at den nordiske model med samarbejdet og dialogen

mellem parterne kan vise vejen, og måske vil den ikke rykke

noget særligt for medarbejderne i Danmark, men for medarbejdere

i for eksempel de baltiske lande er det en stor

landvinding“. siger Allan Bang.

Og ikke mindst formand for Danske Unions Per Alling Toubro

er glad for at få en international aftale, der klart og tydeligt

slår Danske Unions’ position som forhandlingspart fast.

”Det er af værdi for medlemmerne, men ikke mindst ikkemedlemmer

kan nu se betydningen af at være medlem af

en faglig organisation.

UNI Global Union har et mål om 50 aftaler inden 2010./ET

nyheder

Fra venstre ses: Larry Broderick, Allan Bang, Lars Mørch, Philip Jennings, Bent Jespersen og Per Alling Toubro. Foto: Stig Stasig


XXX nyheder

saxo Bank Bag årtiets største fyringsrUnde

Saxo Bank er klar til at afskedige 340 ud af 1.000 medarbejdere i Danmark efter den bedste indtjeningsmåned

nogensinde i den 16 år gamle investeringsbank. ”Det er dybt bekymrende, hvis det er måden, man skal være

arbejdsgiver på i fremtiden”, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen

Saxo Bank er ikke sendt til tælling af finanskrisen som

mange andre danske banker i disse uger. Investeringsbanken,

der blev grundlagt i 1992 af Kim Fournais

og Lars Seier Christensen, er nemlig ikke afhængig

af lånefinansiering. Tværtimod er banken nærmest

i topform ifølge pressechef Kasper Elbjørn.

”September har været den bedste måned nogensinde.

År til dato andrager driftsresultatet før skat

cirka 310 millioner kroner. Det er en væsentlig fremgang

i forhold til sidste år”, siger han til borsen.dk.

Alligevel varslede Saxo Bank mandag den 22. september

den største fyringsrunde i den danske finanssektor

siden årtusindskiftet, som vil ramme omtrent

miLLiardhjæLp tiL trængte Banker


hver tredje af de medarbejdere, der har været med til

at skabe det flotte resultat.

”Det forekommer besynderligt, at man finder det

nødvendigt at fyre hver tredje medarbejder, når man

kan prale af så fine resultater”, siger næstformand i

Finansforbundet Kent Petersen.

Efter deadline på Finans har Saxo Bank og Finansforbundet

mødtes for at forhandle om antallet af fyringer

og vilkår for fratrædelserne. Kent Petersen

finder det positivt, at Saxo Bank indtil videre signalerer,

at man ønsker at vise ansvarlighed i forhold til

afskedigelsesprocessen.

Finansforbundet står klar med blandt andet juri-

disk bistand, jobformidling og socialrådgivning til de

medlemmer, der bliver berørt af fyringerne.

En stor del af Saxo Banks medarbejdere er – helt i

tråd med ledelsens stærkt liberale og fagforeningsfjendske

synspunkter - ikke organiseret i fagforeninger.

Finansforbundet organiserer omkring 80 procent

af de ansatte i finanssektoren, men i Saxo Bank er tallet

under 20 procent. Og endnu færre er medlem af

de finansansattes a-kasse FTF-A. På finansforbundet.

dk kan du læse mere om forbundets beredskab ved

fyringer. /CJO

Danmarks Nationalbank rækker de danske banker en hjælpende hånd i form af en kæmpeauktion over skatkammerbeviser. Hjælpeaktionen består i, at de danske

banker kan købe skatkammerbeviser for op til 25 milliarder kroner – normalt afholdes auktionerne kun over skatkammerbeviser for encifrede milliardbeløb, skriver

business.dk.

Salget af skatkammerbeviser er grundlæggende en måde for staten at skaffe likviditet på og en sikker måde for bankerne at anbringe likviditet på. Men i denne

situation har staten ikke behov for likviditet, og man skulle tro, at bankerne heller ikke havde behov for at sætte likviditet ind i Nationalbanken.

Skatkammerbeviserne er så sikre papirer, at bankene kan belåne dem og dermed skaffe sig mere likviditet, end de skal binde i Nationalbanken. Nationalbankerne

i de fleste lande omkring Danmark har allerede ekstraordinært tildelt bankerne skatkammerbeviser - senest Sverige i sidste uge - for at give de trængte banker en

god belåningsmulighed.

Foto: Territorium

oskiLde Bank

sUnder sig

30 ud af 650 medarbejdere har sagt deres job op i banken siden 11. juli

Siden Nationalbanken den 11. juli stillede en likviditetsgaranti

for Roskilde Bank, har bølgerne gået højt i

banken og ikke mindst i medierne. Pressedækningen

af banken har været massiv. Der har været stillet

spørgsmålstegn ved bankens ledelse, kundeforhold,

kreditpolitik og rådgivning. Så det har været nogle

hårde dage i banken. Ikke mindst for medarbejderne,

som dagligt har forsøgt at navigere i det oprørte hav.

Reaktionerne har været forskellige. Flere medarbejdere

har taget imod bankens tilbud om psykologhjælp.

Og indtil videre har langt størstedelen af medarbejderne

valgt at blive og ride stormen af. Siden

den 11. juli har 33 ud af de 650 medarbejdere forladt

skibet, hvoraf tre er vendt tilbage igen.

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø

Mønttæller med indbygget sikringsboks

CTcoin Danmark A/S

Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35

www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

”Nogle medarbejdere er blevet ansat i andre banker,

andre i andre brancher. Jeg tror, de medarbejdere,

der kom tilbage, fandt ud af, at de havde overreageret

lidt. Hvorvidt de fratrådte stillinger skal genbesættes,

eller om vi skal omrokere medarbejdere, må

vi vurdere”, forklarer Roskilde Banks administrerende

direktør, Søren Kaare-Andersen.

Søren Kaare-Andersen afviser, at de fratrådte

medarbejdere har taget kunderne med sig. Han påpeger,

at bankens kundefrafald er fordelt blandt de

ansatte. 1.800 ud af bankens godt 103.000 kunder

har opsagt deres engagementer i banken. Og 900

overførselsanmodninger ligger og venter. Modregnet

en kundetilgang på 600 nye kunder i samme periode

Sikringsboks til sække eller kar

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet

· Reduceret støjniveau

· Undgå daglig tømning med sikringsboks

· Separat aflåsning

· Dansk design

CTcoin Penguin

ENKEL

BETJENING

For kunder og

personale

Sække til sortering

nyheder

er det samlede kundefrafald på 2.100 kunder fra den

11. juli 2008 og frem til september.

”Med den erfaring, jeg har, må jeg sige, at det ikke

er noget højt tal. Det er nådigt sluppet. Med den meget

presseomtale ville det være naturligt, at der var

tale om en mere markant kundetilbagegang. Det har

vi ikke haft. Det tyder på, at vi har trofaste kunder.

Men selvfølgelig ophører kundetilbagegangen ikke

lige med det samme”, siger Søren Kaare-Andersen.

/BV

Læs side 28-31


dAnSke BAnk i FinlAnd

Danske Banks image som en bank med en højeffektiv it-platform fik skrammer,

da it-integrationen af Sampo Bank kollapsede i dagene efter påske, og 28.000 kunder

forsvandt. I dag ville vi teste systemerne endnu mere, før vi kastede os ud i noget

tilsvarende, erkender HR-direktør Lars Mørch

Sneen ligger tæt udenfor, og temperaturen kæmper en forgæves

kamp om at komme op på plusgrader i Ylivieska, der

ligger omkring 500 km nord for Finlands hovedstad, Helsinki,

i det, de lokale selv kalder ”in the middle of nowhere“. Inde

i Sampo Banks afdeling, der netop har fået en ny blå facade i

Danske Banks design i stedet for den normale røde, begynder

varmen at trænge sig på, i takt med at frustrationerne hos

både kunder og medarbejdere stiger. Det er tirsdag den 25.

marts tidligere i år. Første åbningsdag efter den store integration

af Danske Banks it-system til Sampo Banks brugerflade.

Telefonerne kimer i en konstant rytme, computerne vil

ikke, som medarbejderne vil, og kunderne forstår ikke, hvorfor

deres kontokort ikke virker.

Midt i kaos står Frank Fredslund Nielsen og forsøger at

hjælpe sine finske kolleger i Sampo Bank med at forstå og

bruge det nye it-system, der er kommet til i påsken.

”Jeg kan sagtens se det fra de finske medarbejderes synspunkt.

At sidde i en afdeling ude midt i ødemarken, og så

kommer der en bank, der køber dem og siger, at nu skal de

være blå i stedet for røde og i øvrigt bruge et helt nyt system,

som de på det tidspunkt oplever som en forringelse. Når så

systemet går ned oveni, er der ikke noget at sige til, at de


En ærgerlig

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig, Ricky Molloy m.fl

i lakken

er frustrerede og måske kniber en tåre i ny og næ. For det

var da et kæmpe pres, de var udsat for“, siger Frank Fredslund

Nielsen i dag.

Den 37-årige seniorerhvervsrådgiver i Danske Bank i

Roskilde er en af de omkring 310 Danske Guides, der er

udstationeret i Finland for at hjælpe deres nye finske kolleger

med at forstå og bruge Danske Bank-koncernens it-system.

Største opkøb

Danske Bank fyldte meget i medierne, i dagene efter at opkøbet

af Sampo Bank blev offentliggjort i november 2006.

Købet blev af flere analytikere set som en klog beslutning

på den lange bane, om end købsprisen var noget høj. Omkring

30 milliarder danske kroner måtte banken smide på bordet

for at få foden inden for bankmarkedet i Finland og dermed

lukke et hul, der længe har naget Danske Bank.

Købsprisen på 30 milliarder kroner blev med flere længder

koncernens største investering til dato og en af de største

foretaget af nogen dansk virksomhed overhovedet. Ifølge

ordførende direktør for Danske Bank Peter Straarup var det

dog alle pengene værd, da Sampo Bank på det tidspunkt sad

på en markedsandel på 15-20 procent i Finland. Samtidig

var Sampo Bank den næststørste erhvervsbank i Finland, og

desuden havde banken 33 filialer i Baltikum og en enkelt i

Rusland. I alt betød overtagelsen af Sampo Bank 158 ekstra

filialer til Danske Bank og med dem i omegnen af 4.600 nye

medarbejdere.

Travl påske

Fra den dag, hvor Danske Bank overtog nøglerne til Sampo

Bank, arbejdes målrettet med at integrere den nye del af

familien. Medarbejdere på forskellige plan lærer hinanden at

kende på tværs af landegrænserne, og især på it-området

arbejdes der på at få det hele på plads til den endelige

indlemmelse, der rent teknisk effektueres ved overførslen af

Danske Banks it-platform til Sampo Bank i påsken 2008.

For selvom Sampo Bank får lov at beholde navnet, skal facadens

design og farve ændres, så det ligner Danske Banks,

ligesom it-systemerne, med alt hvad der dertil følger, også

skal være ens.

Med en så stor og kompleks it-operation er det nødvendigt

at hente mange nye it-medarbejdere ind til projektet.

Opgaven er så stor, at der skal afvikles 20.000 undervisningsdage

før påske. Omregnet betyder det, at hver enkelt guide

skal igennem et 60-timers undervisningsprogram for at blive

klar til at tage imod kunderne i dagene efter påsken.

Frank Fredslund Nielsen deltager i undervisningen i Bella

Center i København i dagene op til afrejsen til Finland. Han

glæder sig til at komme af sted. Han har nok en forventning

om en hektisk og travl hverdag, men forventer ikke, at han

rent arbejdsmæssigt skal være på i omkring ti til tolv timer

dagligt.

Da de to irske banker, National Irish Bank og Northern Bank

blev overført til Danske Banks it-system, gik det smertefrit.

Derfor går banken med høj selvtillid og optimisme ind til opgaven

med at migrere Sampo Bank til it-platformen.

nedbruddet

Det begynder godt med at få overført data. Faktisk bedre og

glattere, end Danske Bank har prøvet det før. Derfor står de

involverede medarbejdere mandag aften den 24. marts og

tænker, at det næsten er for godt til at være sandt. Alt er gået ➼



fakta:

En ærgerlig

godt i det år, der er gået, siden nøglerne til Sampo Bank

blev overleveret. Medarbejderne har det fint med hinanden

på tværs af landegrænser, og nu er dataoverførslen også

gået, som den skal.

Det viser sig at være for godt til at være sandt.

For på første åbningsdag efter påsken, tirsdag den 25.

marts, dukker flere forskellige problemer op.

Omkring 17.000 kunder oplever, at de ikke kan bruge

deres kontokort. Samtidig går bankens hjemmeside ned.

Mange af kunderne bruger netop hjemmesiden til at komme

ind på deres netbank, så de kan ikke betale regninger, overføre

penge til andre konti eller tjekke deres saldo.

Finland er det land i Norden, hvor brugen af netbank er

mest udbredt blandt kunderne. Hver fjerde af Sampo Banks

kunder bruger aktivt netbanken, mens det hos Danske Bank

i Danmark til sammenligning kun er 42 procent. Derfor er det

svært uheldigt, at det netop er en funktion på hjemmesiden,

der leder kunderne videre til netbanken, den er gal med.

det gik galt for danske Bank i Finland:


i lakken

➼

› Hjemmesiderne havde kun begrænset funktionalitet i de første to uger

› En del kunder oplevede problemer med at logge ind i netbanken

› Problemer med kontokort i de første uger især

› Sammenbrud hos IBM tre uger efter it-integrationen betød, at de

fleste kort ikke virkede i butikker og pengeautomater

”Faktum er, at systemerne skal virke – det står ikke rigtig til

diskussion. Så kan vi begynde at argumentere stolpe op og

ned om, at næsten alle systemer fungerede optimalt. Men

vi havde altså nogle fejl og mangler på centrale systemer de

første dage, hvorfor det gik, som det gjorde. Men det er jo

ikke godt nok, når kunderne ikke kunne bruge deres kontokort

eller komme ind på deres netbank“, siger direktør og chef

for Koncern HR & Kommunikation i Danske Bank Lars Mørch,

der stod i spidsen for integrationen.

I forlængelse af integrationen af den nye it-platform bliver

Sampo Bank ramt af yderligere problemer, da IBM’s netværk i

Danmark bryder sammen den 9. april. Kunder som Carlsberg

og A.P. Møller-Mærsk mærker det, og Danske Bank, som

har outsourcet al drift af it-systemerne til IBM, bliver i den

forbindelse hårdt ramt. Det gør bestemt ikke de finske kunder

mindre trætte af situationen.

Fægter med arme og ben

I afdelingen i Ylivieska begynder kaosset at komme under

nogenlunde kontrol et par dage efter anden påskedag. Det er

ikke her, at de mest rasende kunder kommer. Frank Fredslund

Nielsen oplever kunder, der har tilbagelagt 100 kilometer i

det snedækkede landskab for at komme til banken. De fleste

børster sneen af frakken og venter pænt, til det bliver deres

tur til at sætte sig ned i stolen ved skranken. Tålmodighed har

de fleste af dem nok af.

Alligevel bliver luften til tider tyk af frustration. De finske

medarbejdere har svært ved at forklare kunderne, hvordan de

nye systemer fungerer, for de har selv svært ved at finde ud af

dem. Kunderne forstår heller ikke noget, så Frank Fredslund

Nielsen løber i pendulfart rundt fra medarbejder til medarbejder

for at slukke brandene:

”Nogle af medarbejderne er opgivende og kaster tingene fra

sig, mens andre prøver at finde nogle smutveje. Jeg følte, at

de, der skulle instruere deres kunder i systemerne, ikke kendte

dem godt nok. Når så kunderne heller ikke tager imod

den undervisning, de faktisk var blevet tilbudt, opstår der et

hul, hvor hverken kunder eller medarbejdere er godt nok

uddannede til at benytte systemet. Og så fægter de med

arme og ben“.

Forud for selve migrationen i påsken har Danske Banks

it-afdeling kørt flere end 50.000 testkørsler. Alligevel viser

det sig ikke at være nok.

”Vi skulle have testet det noget bedre. Når man har haft

de problemer, vi havde, giver det simpelthen ikke mening at

sige, at vi var godt nok forberedte“, siger Lars Mørch.

It-forstyrrelserne koster kunder. Der gættes blandt medierne

på alt fra 15.000 til 30.000 tabte kunder. Ifølge Peter

Straarup ligger tallet på 28.000 tabte kunder. Ud af de 1,2

millioner kunder, Sampo Bank havde i forvejen, er det ikke

en særlig stor procentdel. Men det til trods ærgrer det Peter

Straarup, at kunderne vælger at forlade banken:

”Jeg er ked af hver eneste mistede kunde, uanset hvor

mange det drejer sig om. Vi blev simpelthen straffet for vores

udfald, og at vores service ikke var god nok“.

Sprogproblemer

Vakuus og hakkemus. – Det er bestemt ikke ligetil at finde

rundt i de finske finansgloser. Oven i de tekniske problemer,

der skaber mange frustrationer blandt kunderne og ikke

mindst medarbejderne i afdelingen i Ylivieska, oplever Frank

Fredslund Nielsen en sprogbarriere, der er svær at komme

igennem. Det gør arbejdet med at få medarbejderne til at lære

systemet at kende endnu sværere, end han regnede med.

”det ville være det sAmme, hvis

Audi lAver en bil, som bliver solgt

hos en forhAndler og efterfølgende

kører rundt ude på vejen. i det

sekund bilen går i stå på vejen, vil

det være svært for Audi At kende

til problemet. på sAmme måde kendte

vi ikke til problemet, dA vi blev

konfronteret med det“.

Direktør og chef for Koncern HR & Kommunikation Lars Mørch

Et af Frank Fredslund Nielsens argumenter for at melde sig til

tjeneste som Danske Guide er at blive bedre til engelsk, men

det viser sig, at de finske kollegers engelskkundskaber lader

noget tilbage at ønske.

”Der var to-tre stykker, man kunne føre en rigtig samtale

med. Så var der en blød mellemvare og en tre-fire stykker,

man praktisk talt ikke kunne snakke med på engelsk“.

Heller ikke på svensk er det muligt at kommunikere med de

finske medarbejdere. Dermed bliver Frank Fredslund Nielsens

opgave med at lære Danske Banks system fra sig endnu

sværere, og i dag peger han på netop sproget som noget af

det vanskeligste ved hans fjortendages mission i Finland.

”Det går fra dansk til engelsk til finsk. Der smutter til at

begynde med lidt, når jeg skal oversætte til engelsk, og mere,

når de skal oversætte fra engelsk til finsk. Den sprogbarriere

er markant, men det er altså også en dobbeltoversættelse.

Det er dømt til at mislykkes“, siger han.

På pressemødet for offentliggørelsen af Danske Banks

halvårsregnskab erkendte Peter Straarup da også, at sproget

har været et vanskeligt problem ved integrationen af koncernens

it-platform:

”Vi gik ind i et nyt sprogområde, som vores folk ikke forstår.

Det har vi måttet sande, at det var et større problem, end vi

havde forudset“.

kritisk finsk presse

Danske Bank bliver udsat for megen kritik fra den finske

presse. Værst er det, da kontokortene ikke virker i pengeautomaterne.

Banken havde sendt nye kort ud til kunderne

for at afløse gamle kort, der ikke så ud til at være udløbet, når

man kiggede på dem. Ikke alle kunder har opdaget, at de skal

bruge deres nye kort i stedet, og derfor kan de ikke få penge



En ærgerlig

ud af automaterne. Banken har en opfattelse af, at der ikke

er nogen problemer.

Pressen er ikke dog sen til at kritisere banken for at tage

for let på sagen. Det forstår Lars Mørch godt:

”Hvis vi havde vidst, at der var et reelt problem for så

mange kunder, så havde vi beklaget situationen og fortalt, at

vi ville forsøge at løse det hurtigst muligt. Men i det øjeblik

vores mand i Finland udtaler sig, kender han ikke problemets

omfang. Det ville være det samme, hvis Audi laver en bil, som

bliver solgt hos en forhandler og efterfølgende kører rundt

ude på vejen. I det sekund bilen går i stå på vejen, vil det være

svært for Audi at kende til problemet. På samme måde kendte

vi ikke til problemet, da vi blev konfronteret med det“.

Efter tre ugers tid forstummer kritikken dog, da banken er

kommet rundt om de fleste af de problemer, der var opstået.

Derfra bliver det nemmere at udtale sig korrekt og beklage


i lakken

➼

”i lyset Af de Alvorlige udfordringer,

som AktiemArkedet hAr

været igennem i 2008, hAr dAnske

bAnks it-problemer i finlAnd

kun hAft en beskeden rolle, om

end situAtionen nAturligvis ikke

hAr bidrAget positivt“.

Aktieanalytiker Christian Hede, Jyske Bank

eventuelle problemer. Og det gør flere af bankens topfolk.

”Man må jo sige undskyld, når man skaber problemer for en

anden part. Det har jeg gjort. Det har vores øverste chef gjort.

Det har vores it-direktør gjort. Og det har vores øverste chef

i Finland gjort løbende. Og det er på sin plads, for vi er da kede

af de problemer, vi har skabt for nogle af kunderne“, fortæller

Lars Mørch.

Svækket på den korte bane

Frank Fredslund Nielsen hører også kritikken, selvom det

var svært at følge med i medierne med de lange arbejdsdage,

der ofte følges af en eller anden aktivitet med kollegerne i

aftentimerne.

”Det var da ikke sjovt med den kritik. Men jeg tror dog,

at de ting, der blev skrevet, først går op for dem, efter at

vi har forladt dem. De første fjorten dage efter påsken

var der så meget kul på, og der skete så mange nye ting

for dem med brandslukning og de nye systemer, at de skød

det i baggrunden i første omgang“, forklarer han.

Støjen og kritikken, der følger it-problemerne, påvirker også

Danske Banks position på aktiemarkedet og slår nogle skår i

koncernens image. Skaden er dog større i Finland end i resten

af finansverdenen, mener aktieanalytiker Christian Hede fra

Jyske Bank:

”I lyset af de alvorlige udfordringer, som aktiemarkedet har

været igennem i 2008, har Danske Banks it-problemer i Finland

kun haft en beskeden rolle, om end situationen naturligvis

ikke har bidraget positivt. Danske Banks image som en bank

med en højeffektiv og skalerbar it-platform har lidt en vis

skade. Den direkte effekt af dette findes i Finland, mens den

imagemæssige skade for fremtidige investorer er vanskelig

at måle“.

Christian Hede vurderer, at Danske Bank i dag er kommet sig

oven på påskens it-forstyrrelser. Men for at den dyre

investering i Sampo Bank ikke skal være forgæves, er det

nødvendigt, at banken får skabt troværdighed hos kunderne.

”Danske Bank har efterhånden styr på it-siden i Finland,

men hele problematikken har utvivlsomt svækket banken

på især den korte bane. På trods af at man har lært af problemerne,

ville Danske Bank nok helst have været dem foruden.

På det finske marked er det fremover vigtigt for Danske Bank

at levere en god og pålidelig vare. Kundernes tillid kan kun

genopbygges via god service og gode produkter“, siger han.

loyale medarbejdere

På trods af en presset tid med utilfredse kunder og meget

overarbejde er der ikke personaleflugt blandt de finske medarbejdere.

”Sygefraværet blandt vores medarbejdere oppe i Finland er

lavere end det gennemsnitlige sygefravær i den finansielle

sektor i Danmark. Vi ville ikke i en så stor organisation have

et sygefravær på kun 2,5 procent, hvis det hele var ved at

vælte. Men om hver enkelt medarbejder har fået 100 procent

den opbakning, de skulle have i alle situationer, vil jeg ikke

en koLd dUkkert

For Frank Fredslund Nielsen har dagene i Finland sat dybe

spor. Når han tænker tilbage på de fjorten dage i afdelingen i

Ylivieska, er det dog ikke problemerne med it-systemet, der

stå klarest for ham. Det er i stedet følelsen af at komme så

tæt på de nye kolleger på fjorten dage og de mange oplevelser,

han havde med dem i og uden for afdelingen. Især uden

for. Her har han blandt andet været ude at svømme i et bassin

med nul graders koldt vand, kørt på snescooter, været i kota

– en finsk hytte – og riste pølser til fællessang i skoven med

kollegerne, en tur til den russiske grænse med andre Danske

Guides og selvfølgelig en tur i sauna, som de rent faktisk har

en af i bankens afdeling i Ylivieska.

”vi gik ind i et nyt sprogområde, som vores folk ikke forstår.

det hAr vi måttet sAnde, At det vAr et større problem,

end vi hAvde forudset“.

Ordførende direktør Peter Straarup

skrive under på. Men jeg vil skrive under på, at vi har forsøgt

at give den support og støtte, vi synes, vi har haft mulighed

for at give dem“, siger Lars Mørch.

Som kompensation for de hårde dage i marts og april har

medarbejderne blandt andet fået penge til middage med

deres nærmeste samt en bonus for anstrengelserne. Oven i

den udeblevne personaleafgang har banken haft nemt ved

at tiltrække nye medarbejdere.

”Det har ikke været noget problem at rekruttere nye

medarbejdere. Faktisk står vi over for at skulle reducere personalet

i Finland for at trimme forretningen“, fortæller Peter

Straarup.

I kølvandet på problemerne i Finland har koncernen for nylig

meddelt, at man ikke ønsker at integrere Danske Banks itplatform

over på de nye afdelinger i Baltikum.

Derfor er det uvist, hvornår koncernens næste store itintegration

skal sættes i søen. Men når det sker, vil Danske

Bank sørge for at teste systemerne til bevidstløshed.

”Hvis vi stod og skulle lave sådan en sag i morgen, og jeg

fik spørgsmålet, om vi ville gøre det på samme måde igen,

ville jeg svare nej. – Vi ville være nødt til at teste en ekstra

gang, fortæller Lars Mørch. n


hAlvårSreGnSkABer

Bankernes overskUd

faLder 28 procent

På et år er mere end hver fjerde overskudskrone i de danske banker forsvundet under

uroen på de finansielle markeder. Det er en samlet tilbagegang på 5,4 milliarder kroner

for landets tyve største banker og sparekasser. Flere af dem holder kun skindet på næsen,

fordi ekstraordinære indtægter fra branchens salg af Totalkredit pynter på bundlinjen

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Bankernes overskud er på rutsjetur fra de tidligere rekordår

i 2006 og 2007. Det samlede overskud efter første halvår

er 5,4 milliarder kroner mindre end året før, fremgår det af

Finans’ undersøgelse af de tyve største bankers og sparekassers

koncernregnskaber for årets første seks måneder.

Stort set alle virksomhederne går tilbage i forhold til året før,

og samlet set er deres overskud skrumpet med 28 procent,

når man ser bort fra den krakkede Roskilde Bank.

Ved udgangen af første halvår 2007 havde de tyve banker

og sparekasser et resultat før skat på 19,2 milliarder kroner,

men i dette halvår var overskuddet reduceret til kun 13,8

milliarder kroner. På baggrund af halvårsrapporterne, og med

Roskilde Bank ude af billedet, er situationen dog ikke helt

så slem, som Finanstilsynet for nylig gav indtryk af, da

det oplyste, at det samlede overskud før skat i alle landets

pengeinstitutter var halveret i forhold til året før. Og ifølge

en bankekspert viser halvårets tal da også, at bankerne og

sparekasserne stadig tjener penge på deres kerneydelser.

”Den basale bankforretning holder stadig niveauet. Det,

der giver kløene, er kursreguleringer på bankernes likvide

midler og nedskrivningerne“, siger Bjarne Jensen, som via

sin rådgivningsvirksomhed følger banksektoren tæt.

Det kniber med at placere bankernes frie midler i aktier

og obligationer på en måde, som giver overskud. To banker

har haft så uheldige investeringer, at det har resulteret i

negative tal på bundlinjen efter årets første seks måneder. Det

er Almindelig Brand Bank og Lån og Spar Bank, som begge

peger på uroen på de finansielle markeder som den primære

årsag til deres underskud.

Totalkredit hindrer underskud

Men i virkeligheden er det flere af top tyve–virksomhederne,

der har underskud i kassen. For salget af bankernes fællesejede

realkreditselskab, Totalkredit, har nemlig pyntet på


bankernes bundlinjer. ”Pengene, som flere af bankerne har

tjent på deres Totalkredit-aktier, er en ekstraordinær indtægt

på kursreguleringerne, som luner godt i kassen her og nu. Men

skal man se på den enkelte virksomheds evne til at tjene

penge, så bør man holde det tal ude af regnskabet. Derfor

er faldet i resultatet før skat i virkeligheden større“, siger

Bjarne Jensen fra BJ Consult.

Faktisk har yderligere tre banker slet ikke tjent penge på

driften i første halvår, når man trækker engangsindtægterne

fra Totalkredit-salget ud af bankernes regnskaber: Sparekassen

Kronjyllands overskud på 3,8 millioner kroner skrumper

til et underskud på 41 millioner kroner. Fionia Bank går fra

et overskud på 25,8 millioner kroner til et underskud på

3,8 millioner. Mens Arbejdernes Landsbank går fra et plus

på 56 millioner til et minus på 35 millioner, når avancen fra

Totalkredit trækkes fra.

Hele 12 ud af de 20 virksomheder i undersøgelsen har

indtægtsført avancen for salget af Totalkredit til Nykredit.

Af de tolv bankers samlede resultat før skat er det 825,3

millioner, som stammer fra årets aftale om Nykredits overtagelse

af Totalkredit.

dårlige lån koster

Ud over kursreguleringerne har bankerne i dette halvår tabt

flere penge på nedskrivninger på udlån. Den økonomiske

opbremsning sætter sine spor hos kunderne, og det betyder,

at bankerne forventer, at flere låntagere ikke kan betale deres

lån tilbage.

Konkret har de tyve banker måttet udgiftsføre 1,7 milliarder

kroner i forventede tab på udlån og andre tilgodehavender.

I forhold til regnskabstallene i første halvår 2007 har

nedskrivninger barberet 2,2 milliarder kroner af de tyve

banker og sparekassers overskud. Igen er Roskilde Banks

nedskrivninger ikke med i opgørelsen. Den insolvente banks

eSulTAT Før SkAT nedSkrivninGer

Mio. kr. 1. Halvår 08 1. Halvår 07 Tab ift. 2007 Tab i procent 1. Halvår 08 1. Halvår 07 Tab ift. 2007

Danske Bank 7.774,0 10.062,0 -2.288,0 -22,7 -1.114,0 -5,0 -1.109,0

Nordea Bank Danmark 2.219,0 3.049,0 -830,0 -27,2 -96,0 0,0 -96,0

Jyske Bank 1.054,0 1.201,0 -147,0 -12,2 -118,0 4,0 -122,0

Sydbank 858,0 1.177,0 -319,0 -27,1 13,0 270,0 -257,0

FIH Erhvervsbank 418,4 796,8 -378,4 -47,5 -27,7 10,1 -37,8

Spar Nord Bank 339,6 465,1 -125,5 -27,0 0,0 78,1 -78,1

Nykredit Bank 267,0 545,0 -278,0 -51,0 -33,0 -3,0 -30,0

Forstædernes Bank 44,3 223,5 -179,2 -80,2 -95,1 -9,4 -85,7

Amagerbanken 258,5 253,1 5,4 2,1 -10,5 -2,0 -8,5

Fionia Bank 25,8 171,3 -145,5 -84,9 -132,9 -5,2 -127,7

Arbejdernes Landsbank 56,0 119,4 -63,4 -53,1 6,1 25,1 -19,0

Sparbank 98,7 136,3 -37,6 -27,6 -51,2 -22,5 -28,7

Alm. Brand Bank -220,0 113,0 -333,0 -294,7 -3,8 41,8 -45,6

Vestjysk Bank 131,8 148,9 -17,1 -11,5 -13,1 9,8 -22,9

Ringkjøbing Landbobank 263,0 251,0 12,0 4,8 -9,4 18,5 -27,9

Sparekassen Kronjylland 3,8 152,6 -148,8 -97,5 -15,6 -2,8 -12,8

Lån og Spar Bank -5,6 21,4 -27,0 -126,2 10,1 14,8 -4,7

Sparekassen Sjælland 61,9 117,4 -55,5 -47,3 -30,3 10,2 -40,5

A/S Nørresundby Bank 60,7 93,8 -33,1 -35,3 -15,8 4,5 -20,3

Sparekassen Himmerland 96,4 148,2 -51,8 -35,0 1,4 23,3 -21,9

I alt 13.805,4 19.245,8 -5.440,5 -28,3 -1.735,8 460,3 -2.196,1

Kilde: Bankernes og Sparekassernes halvårsrapporter.

Roskilde Bank indgår ikke opgørelsen.

Nedskrivninger: positive tal er indtægtsførte nedskrivninger, negative tal er nedskrivninger - omkostninnger

jeg vil forvente, At nyAnsættelserne går i stå. og jeg

tror også, At mAn vil begynde At diskutere, om genbesæt-

telser Af stillinger er nødvendige. selvfølgelig vil der

ikke være tAle om blodbAd og nye prikkerunder“

Bjarne Jensen, BJ Consult

➼


hAlvårSreGnSkABer

➼


BAnkerneS ForTjeneSTe På ToTAlkrediT

Mio. kr. Indtægtsført

avance

Korrigeret resultat før skat

Jyske Bank 337,0 717,0

SparNord 93,0 246,6

Forstædernes Bank 28,0 16,3

Amagerbanken 33,0 225,5

Fionia Bank 29,6 -3,8

Arbejdernes Landsbank 91,3 -35,3

Sparbank 41,0 57,7

Vestjysk Bank 39,0 92,8

Ringkjøbing Landbobank 32,2 230,8

Sparekassen Kronjylland 44,7 -40,9

A/S Nørresundby Bank 32,0 28,7

Sparekassen Himmerland 24,5 71,9

I alt 825,3

nedskrivninger i 1. halvår er med 3,6 milliarder kroner mere

en dobbelt så store som de tyve største bankers tilsammen.

Flere af top tyve-virksomhederne har ligesom Roskilde

Bank måttet afskrive på kunder, der har lånt penge til ejendomsprojekter.

Men til trods for den økonomiske opbremsning

og det hårdt pumpede ejendomsmarked er der faktisk

fem af de tyve banker og sparekasser, som helt har undgået

tab på dårlige lån i årets første seks måneder. Det er Sydbank,

Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank, Lån og Spar Bank

og Sparekassen Himmerland, der helt har undgået at udgiftsføre

nettotab på udlån og andre tilgodehavender. For alle virksomhederne

i undersøgelsen gælder dog, at de i forhold til

første halvår 2007 har tabt penge på kontoen for nedskrivninger

på udlånsporteføljen.

Personalebesparelser forude

Med de røde tals tilbagevenden til bankernes og sparekassernes

bundelinjer er det nu tid for bankledelserne til at gå

udgifterne igennem med en tættekam for at finde mulige

besparelser, mener Bjarne Jensen.

”Det er klart, at bankerne nu også vil kigge på omkostningerne.

Jeg vil forvente, at nyansættelserne går i stå. Og jeg

tror også, at man vil begynde at diskutere, om genbesættelser

af stillinger er nødvendige. Selvfølgelig vil der ikke være tale

om blodbad og nye prikkerunder, men flere af bankerne skal

jo kunne forsvare deres forretning over for aktionærerne, og

man kan ikke have ressourcer gående rundt, som ikke længere

har noget at lave. Af en banks samlede omkostninger udgør

personaleudgifterne jo cirka 60 procent“, siger han.

Ud over omkostningerne er det ifølge bankeksperten også

vigtigt at kigge på indtægterne med nye øjne. I en situation

med likviditetsbegrænsninger er det ikke længere nok at

kigge på de mulige indtægter her og nu. Forretninger skal også

give overskud om et år, når funding-omkostningerne måske

er steget yderligere. Det gælder om at bruge likviditeten på

de forretninger med de største marginaler.

”Bankerne og bankbestyrelserne må gå i tænkeboks og

kigge på, hvad det er, der giver indtægt. Og så kan det godt

være, at man skal vælge de forretninger fra med de laveste

marginaler. Det kan være, det er bedre at sige til nogle af

sine kunder, at vi er i gang med en sanering af balancen, så vi

kan ikke længere tilbyde de favorable priser, vi tidligere har

gjort. Også selv om det er store kunder, der er vant til at få

rabat“, siger Bjarne Jensen. n

INVESTERINGSMULIGHEDER, NÅR KRISEN KRADSER

Søger du ny inspiration til rådgivning på investeringsområdet, så er centrets

årlige Investeringsseminar den 4. - 5. november 2008 det helt rigtige sted.

De traditionelle markeder for obligationer, aktier og valuta er sat i fokus, men

samtidig kigger vi på alternative muligheder som Hedge-fonde og råvarer.

Kom og hør anerkendte eksperters bud på udviklingen i krisetider, og hvor vi

skal investere midlerne de kommende år.

Når krisen kradser, er det rart at kende sin risiko - derfor udbyder vi nu kurset:

Strukturerede produkter den 19. november 2008.

Vi sætter aktuelt fokus på denne kategori af produkter, hvor vi blandt andet ser

på værdiansættelse, afkastforventninger og porteføljemuligheder.

Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 25.000 medarbejdere. Vi arbejder

projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker

uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret

driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et

veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og

fællesskab.

Skovsvinget 10

8660 Skanderborg

Telefon 8993 3333

STreSS

”dAnskerne kAn ikke blive

meget mere effektive og produktive”.

de fLeste

koLLapser

i et hjørne

Dårlig ledelsesstil har den største betydning for stress og mistrivsel på arbejdspladsen,

hvor medarbejderne vender frustrationerne indad, så de bliver syge af stress. Daglig leder af

Center for Stress Thomas Milsted mener, at stress bedst bekæmpes ved, at vi arbejder mindre

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Det ku’ være så godt – og så’ det faktisk skidt.

Føljetonen om den højspændte vækst handler ikke kun om,

at ingen medarbejder tør sige, at han er stresset, så vi først

opdager det, når han pludselig kollapser i et eller andet hjørne

af kontoret. Det handler i høj grad om rigtig dårlig ledelsesstil.

”En leder, som ikke formår at anerkende og skabe trivsel

for sine medarbejdere, giver stress“, lyder det fra Thomas Milsted,

terapeut og daglig leder af Center for Stress og forfatter

til bogen ”Trivsel“, som udkom i foråret.

Ifølge Thomas Milsted, som har beskæftiget sig med stress

de seneste 15 år, påvirker en dårlig leder rigtig mange

mennesker i lange perioder af medarbejdernes arbejdsliv –

og såmænd også af deres privatliv. Derfor bliver det et alvorligt

problem, hvis man vil skabe trivsel på en arbejdsplads,

at ledere har forskellige holdninger til stress.

”Mange ledere har den opfattelse, at stress er noget individuelt,

som vi kan afhjælpe ved hjælp af værktøj, så medarbejderne

kan håndtere stress. Hvis der mangler hænder,

begynder man at træne de ressourcer, medarbejderne har,

ved hjælp af coaching. Det svarer til, at du skal bage brød,

men mangler gær, og så begynder du at coache melet. Det

hænger bare ikke sammen. Enten må du skaffe mere gær

eller acceptere at få mindre brød“, forklarer Thomas Milsted.

Han mener, at det er direkte farligt, hvis ledernes tilgang

til stress på en arbejdsplads ikke er funderet på faktuel viden

om stress, men baseret på holdninger.

”Alle kommer galt af sted, hvis en leder lader det være op til

den enkelte at gøre noget ved sin stress. Eller hvis stress

opfattes som et svaghedstegn, kan en medarbejder ikke være

sikker på konsekvenserne ved at melde sig syg med stress“,

siger Thomas Milsted og tilføjer, at mange ledere glemmer,

at når der er et magtforhold, hvor de bestemmer og kan

fyre folk, kan der aldrig være et ligeværdigt forhold.

Hvis lederen ikke desto mindre tror, at de har et ligeværdigt

forhold, betyder det, at de lader det være op til medarbejderne

selv at komme, hvis der er et problem.

”En leder må forstå, at medarbejdere gør sig rigtig mange

overvejelser, før de kommer og fortæller, hvis de har stress.

Langt de fleste bliver nødt til bare at kollapse i et eller andet

hjørne på kontoret, for så kan de ikke gøre mere“, siger Thomas

Milsted, der vil gøre det obligatorisk for ledere at få

faktuel viden om stress.

overlevelseskamp

”Stress er ikke noget, man bliver ven med. Det svarer til at

blive ven med sin aids. Det har ingen mennesker det fint med.

På samme måde er stress et problem, du ikke skal have. Hvis

ledelsen ikke selv har viden om, hvad stress er, må de søge

hjælp hos nogen, som har forstand på det“, mener Thomas

Milsted.

Fra forskningen ved vi, at folk faktisk ikke opfanger stresssignalerne

i kroppen. Mange gange opfattes de som et kick.

➼


STreSS

➼

Det betyder, at de går længere tid med deres stress, så det på

et tidspunkt bliver meget mere dramatisk og voldsomt, og når

de en dag kollapser, kan de være meget sværere at få på benene

igen.

Stress er et urgammelt system, der gennem livets udvikling er

opstået som en særlig evne hos især organismer med et veludviklet

nervesystem. Denne specielle evne skal – ved enhver ydre

trussel – igangsætte en række psyko-fysiologiske aktiviteter med

henblik på at få os til at reagere på en hensigtsmæssig måde

og dermed forhindre os i at blive slået ihjel eller komme slemt til

skade.

”Man skal passe på med at have den positive tilgang til stress,

fordi der er intet godt ved stress. Du skal regne med, at stress

er en overlevelsesmekanisme, men det giver ikke mening at aktivere

sit overlevelsessystem, når det ikke er en overlevelseskamp, man

er i gang med“, forklarer Thomas Milsted.

de store stress-faktorer

Ud over ledelsesstil er utryghed ifølge arbejdsmiljøforskningen en

meget stor stressfaktor.

Tidspres er en stressfaktor, der handler om at have for meget at

lave og være for få til at klare det. Endelig er der ubalance mellem

arbejdsliv og familieliv.

”De fire ting er en grød, man bliver ved med at gå uden om. Man

forholder sig ikke reelt til tidspres og ledelsesstil, og man gør ikke

folk trygge, når forandringer bliver brugt som motivationsfaktor, som

man gør“, siger Thomas Milsted og tilføjer, at det er lidt komplekst,

hvordan ubalancen opstår.

Her må man se på, at mange medarbejdere på arbejdspladsen

har et ambitionsniveau langt ud over, hvad arbejdsgiveren forlanger.

Ifølge Thomas Milsted er tidspresset et spørgsmål om at være

opmærksom på, hvad man lukker ind i organisationen. Ofte er visionen

simpelt hen for ambitiøs i forhold til den virkelighed, der skal


”hvis der mAngler hænder, begynder mAn

At træne de ressourcer, medArbejderne hAr, ved hjælp Af coAching.

det svArer til, At du skAl bAge brød, men mAngler gær, og så

begynder du At coAche melet. det hænger bAre ikke sAmmen. enten må du

skAffe mere gær eller Acceptere At få mindre brød“.

bære visionen frem. Også meget store organisationer tager bare

ind og presser ressourcerne.

”Det er jo dårlig stil. Det er, fordi trivsel ikke ligger øverst på

listen – det gør overlevelse i den store konkurrence“.

Thomas Milsted giver i sin bog ”Trivsel“ mange anvisninger på,

hvad der fører til god trivsel, og at ikke alle har samme værdier.

Hvad nogle trives med, gør andre ikke. Men hvis en mening i arbejdet

skal være en fællesnævner, så er anerkendelse det også for den,

der vil være en god leder:

”Problemet er, at trivsel ikke bare er fravær af stress, men

noget mere. En leder undgår ikke stress gennem at anerkende sine

medarbejdere, men han får skabt trivsel ved at anerkende sine

medarbejdere. Hvis han ønsker, at medarbejderne trives, så arbejdspladsen

kan fastholde medarbejderne, så sygefraværet falder, så

effektiviteten øges, er anerkendelse ekstremt vigtigt. Også fordi

det er med til at fortælle medarbejderne, om de lever op til deres

forpligtigelser, for det kan man godt være i tvivl om“, tilføjer Thomas

Milsted.

Work smarter

Rigtig mange ledere mener at kunne se, at stress skyldes uhensigtsmæssige

og ineffektive arbejdsgange, og det kan der gøres noget

ved, hvorefter de kaster sig ind i sagen under et slogan som ”work

smarter, not harder“. Her vil man typisk forsøge sig med forskellige

amerikanske ledelsesteorier om Lean, coaching, NLP, story-telling

med videre, som vi ikke engang gider oversætte til dansk. Grundholdningen

er typisk, at på denne virksomhed mangler vi måske

ressourcer, men det er et grundvilkår, så vi må gøre bedre brug

af dem, vi har.

”Danskerne kan ikke blive meget mere effektive og produktive“,

siger Thomas Milsted og uddyber:

”Jeg har ikke noget imod Lean, hvis det bruges til at gøre arbejdsgange

mere effektive og perfekte, men det kan ikke bruges til at

educere stress, alene fordi det i høj grad øger intensiteten. Ud fra

et synspunkt om trivsel er mit største ankepunkt, at selv om de

amerikanske management-greb sikkert fungerer fint i USA, så har

vi en helt anden medarbejderkultur i Danmark. Vi har ansvarsbevidste

og meget pligtopfyldende medarbejdere. Indfører du systemer,

der skal imødegå, at du ikke er pligtopfyldende og ansvarsbevidst,

er det at betragte som en hån mod medarbejderne“.

Tilbage til 37 timer

I tider, hvor folk arbejder mere og mere, opstår der et ønske om,

at arbejdspladsen tager sig af flere ting. For tiden er mange virksomheder

godt på vej ind i medarbejdernes privatliv, under henvisning

til at det hele skal hænge sammen. Derfor kommer virksomhederne

med gode råd og løftede pegefingre for at sikre sig at

have velfungerende medarbejdere, der ikke bukker under for stress.

Men den tendens bryder Thomas Milsted sig ikke om:

”Man får skabt et afhængighedsforhold, som er skævt i forhold

til at være medarbejder på en arbejdsplads, fordi det bliver pludse-lig

lukrativt, når arbejdspladsen tager sig af madlavning, rensning

af tøj og arrangerer fester. Omvendt er mange familiemennesker

ved at bryde sammen, og mange børn er stort set ikke sammen

med deres forældre, så der mangler et nærvær, og dermed opstår

ideen om at hjælpe familien med at købe ind og lave mad. Men

hvis folk bruger hjælpen til at være flere timer på jobbet, er vi lige

vidt“, siger Thomas Milsted og tilføjer:

”Arbejdet er ikke tilstrækkeligt for at have et fuldt liv, så derfor

ser jeg hellere, at virksomheden får lavet nogle gode regler for at

få sendt folk hjem, så ingen arbejder mere end 37 timer om ugen.

Jeg foretrækker, at vi hjælper folk til en identitet, så man ikke kun

er i kraft af sit arbejde“. n

FlexFinans ®

– den rigtige vej til rådgiverjobbet

Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor

bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller

salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden

erhvervsuddannelse?

– Så er FlexFinans ® den bedste og mest målrettede

uddannelse. I uddannelsen får du naturligvis

merit for allerede opnået erhvervskompetence,

og forløbet er kun på mellem 15 og 18 mdr.

Med fx bankprofil får du kompetencer inden for

bolig, investering, pension og personforsikringer.

Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent.

Titlen er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans ®

er med i overenskomsten med Finansforbundet.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning,

så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på

tlf. 3370 1000.

Du finder datoer og yderligere information på

www.finansraadet.dk/kurser


dAGBoG

Ramt på

selvfølelsen

Af Kirsten Lund Foto: Stig Stasig

Magasinet Finans har bedt Kirsten Lund, tillidsmand i Roskilde

Banks filial i Lyngby, om at skrive dagbog over begivenhederne

på hendes arbejdsplads fra søndag den 24. august, hvor

Nationalbanken overtog banken, og fire uger frem

Uge 35

Forestil dig nytårsaften, champagnen er på køl, fjernsynet tændt, og der er nedtælling til

midnat. Alle gæsterne er på plads, klar til at hoppe ned fra sofabordet, stolene, og hvad

har vi. Og da rådhusklokkerne begynder at ringe, toner en mand frem på skærmen og

meddeler, at nytårsaften er aflyst, udsat på ubestemt tid, og at det for resten er vores

egen skyld!!

Ret præcist sådan var det søndag aften, da meddelelsen om vores nye ejere blev givet

først til bankens ledergruppe og tillidsfolk og via medierne til resten af medarbejderne.

Stemningen var ellers forventningsfuld elektrisk, summen i krogene og det ene vildere

bud på, hvem køberne var, fulgte alle de foregående vilde bud. Vi var SÅ klar til at kaste

os over budskabet om vores nye ejere, og så blev festen altså bare aflyst.

Skuffelse og vantro, men først og fremmest en MASSIV stilhed fulgte budskabet om,

at gode købere var sprunget fra i 11. time på grund af vores bøger. Det var næsten ikke

til at bære. Nogle kunne se det positive i budskabet, andre virkede desillusionerede, og

andre igen nærmest vrede. Jeg tilhørte de sidste, tænkte, at det her var dråben, og at

jeg fremover ikke kunne se mine kunder i øjnene og fortælle dem, at jeg var o.k.

Mandag morgen var som at være pakket ind i en dyne. Vi er efterhånden så vant til

at svare kunderne, der ikke kan følge med i, hvad der sker med deres bank, at det kører

på rutinen. Men en vis metaltræthed sætter ind, når det er tredje gang på seks uger, at vi

skal til at forklare, at ”vi altså er her endnu, og banken skal nok åbne igen til normal tid“.

Metaltrætheden var gennemgående i de kolleger, som jeg talte med i løbet af dagen.

Skam, flovhed og ”nu har jeg altså fået nok“ var ord, som jeg hørte en del gange i løbet af

dagen, og de ringede også i mit eget hoved. En kollega var flov over at have solgt Roskilde

Bank-aktier til sine nærmeste i familien, en anden synes ikke, at hun kunne dele logo

og arbejdsplads med en flok mennesker, som havde formøblet fem milliarder kroner, og

sådan havde alle medarbejdere, jeg talte med, vist mest lyst til at trække stikket ud og

rejse sydpå.

I de følgende dage faldt der lidt ro over situationen. Hovedkontorets stabsfunktioner

virkede som de mest kampklare, en vis beslutsomhed bredte sig på gangene i Algade,

og det virkede, som om stabene rykkede sammen, spændte hjelmen og tog en dyb indånding.

Derimod var stemningen i filialerne ude omkring stadig meget trykket. Bekymringen

for kundeflugt og dermed også risikoen for, at ens job kunne forsvinde, og de nu

fuldstændig desillusionerede aktionærer i lange baner er i mine øjne også nok til at tage

pippet fra enhver. Det, som fylder derude, var spekulationer om, hvordan filan det kan lade


➼


dAGBoG

det seneste år i roskiLde Bank

Roskilde Bank er i Finanstilsynets

søgelys

for at have høj udlånsvækst.

Banken afviser

høj risiko.

20. 09.07

➼

25.10.07

sig gøre at smide så mange penge væk på så kort tid, og spekulationer

om hvor mange kolleger der havde valgt at sige op, og derved

hvor mange kunder der kunne tænkes at forsvinde den vej rundt.

Uge 36

Det er mit indtryk her ti dage efter, at business as usual endnu ikke

helt er på plads. Jeg var på kursus med en kollega, som almindeligvis

er en meget rolig, glad og smilende ung kvinde. Jeg var rystet over,

hvor vred hun stadig var, hvor massiv følelsen af svigt var hos hende

og egentlig også hos de andre deltagere på vores interne kursus.

Det er mit indtryk, at de ansatte i høj grad har taget det her personligt,

det er ikke bare deres arbejdsplads, der bliver ramt, men også

deres selvfølelse, faglige stolthed og for manges vedkommende en

stor del af det fundament, som deres liv og identitet bygger på.

Det pudsige er, at der faktisk ikke er mange medarbejdere, der taler

om, hvor mange penge de selv har mistet på deres aktier, selvom en

stor del af medarbejderne har temmelig mange aktier i foretagendet.

Måske skyldes en del blufærdighed, at man ikke taler om den slags

med kolleger, men det er mit indtryk, at det egentlig ikke fylder voldsomt

meget lige nu.


Roskilde Bank nedskriver

med 229 millioner kroner i

fjerde kvartal af 2007,

mens der i årets første tre

kvartaler var tale om en

nettonedskrivning på 38

millioner kroner.

Roskilde Bank vokser markant. I de første ni måneder

har banken oplevet en vækst i kunder på

15.000. Det har ført til en stigning i udlån på 10

milliarder kroner til 30 milliarder kroner, en fremgang

på 46 procent i forhold til de første tre

kvartaler af 2006. 64 procent af udlånsvæksten i

årets første ni måneder kommer fra nye kunder.

Indlån steg til 18 milliarder kroner eller 56 procent.

15.01.08

Det internationale kreditvurderingsbureau

Moody’s sænker sin kreditvurdering

af Roskilde Banks finansielle styrke

til C- fra C. Derudover sænker Moody’s

sin vurdering af de langfristede indskud

fra A1 til A2. Det betyder, at det bliver

sværere for Roskilde Bank at refinansiere

sine lån

24.04.08

01.07.08

Regnskabet for 1. kvartal viser en fortsat

kundetilgang og stigning i basisindtægterne,

men også et minus på beholdningsindtjeningen

som følge af uro på aktiemarkederne.

Banken nedskriver med 53

millioner kroner i første kvartal, men forventningerne

til hele 2008 fastholdes på

610-620 millioner kroner efter nedskrivninger.

Roskilde Bank får en historisk likviditetsgaranti

hos Nationalbanken under

betingelse af, at den fortsat arbejder

på et helt eller delvist salg af banken.

Den finansielle sektor dækker via Det

Private Beredskab likviditetstræk op

til 750 millioner kroner – herefter går

Nationalbanken ind.

03.07.08

10.07.08

Frygten for flere nedskrivninger

sænker Roskilde

Banks aktier med

7,41 procent til 150

kroner per aktie. Dermed

har banken siden

nytår mistet over halvdelen

af sin markedsværdi.

11.07.08

Moody’s sænker endnu en

gang sin rating af bankens

langfristede indskud fra

A3 til A2. Det skyldes

bankens meddelelse om,

at nedskrivninger på udlån

bliver markant større end

hidtil ventet.

12.07.08

Roskilde Banks værdi er barberet ned med

7,4 milliarder. Da Roskilde Bank-aktien i april

2007 toppede med kurs 677, var banken

samlet 8,5 milliarder kroner værd. Da Nationalbanken

gik ind, var markedsværdien nede

på 1,2 milliarder kroner, og kort efter fondsbørsens

åbning var den endog nede på en

værdi på blot 0,8 milliarder kroner.

Jeg trænger ærlig talt til en PAUSE nu. En pause fra bankkriser, økonomiske

kriser, kreditkriser, og hvad har vi ellers. Allerhelst ville jeg

bare passe mit arbejde, mine kunder og gøre det, som jeg nu er god

til. Back to normal, lad mig nu bare rådgive, for det er det, jeg er ansat

til. Lad mig slippe for at skulle forklare, hvordan jeg har det, og hvordan

banken har det. Lad mig i stedet forklare, hvordan økonomien

har det, og hvordan kassekreditten har det. Heldigvis har jeg to fridage

nu, hvor eneste opgave er at kontakte Finansforbundet i forbindelse

med valg af medarbejderrepræsentanter til den nye bestyrelse

og følge op på et par småting i forbindelse med min rolle som

tillidsmand. JUBIIIII, jeg glæder mig.

Uge 37

Næsten alle vores afdelinger har gjort brug at tilbuddet om at få

en psykolog på besøg og snakke tingene igennem teamvis med dem.

Tilbuddet kom fra vores HR-afdeling og blev i første omgang sendt til

filialcheferne, men der kom først rigtig gang i butikken, da tilbuddet

blev lagt på vores intranet.

Det er mit indtryk, at en vis beslutsomhed er ved at brede sig

blandt medarbejderne, sådan en ”nu gør vi altså det her“-agtig hold

U-Kommissionen godkender Nationalbankens

likviditetsgaranti

til Roskilde Bank og udrydder

spekulationer om, hvorvidt

statsstøtten skulle være i strid

med EU-reglerne.

16.07.08

31.07.08

Moody’s er igen ude med kniven

og sænker sin vurdering

af Roskilde Banks finansielle

stabilitet fra -C til til D. Banken

er nu det mindst kreditværdige

pengeinstitut i Norden.

Vrede aktionærer finder

sammen.

22.08.08

Roskilde Bank opfylder ikke lovens

krav om solvens. Nationalbanken

og Det Private Beredskab

overtager bankens

aktiver og gæld, efter at ingen

andre købere har meldt sig på

banen.

24.08.08

Da ingen købere har

meldt sig - og en

ekstern revisionsrapport

viser tab på

yderligere en milliard

kroner, henvender

Roskilde Bank sig til

Nationalbanken.

25.08.08

ning. Selv nogle af de kolleger, som hang mest med skuffen tidligere,

lader til at have meldt sig ind i kampen igen.

Vi har brugt en del tid på at kontakte vores kunder endnu en gang

og fortælle dem, at vi altså stadig er her, og at vi regner med at blive

hængende et pænt stykke tid endnu. Reaktionerne er heldigvis overvejende

positive, og det giver også de hårdt prøvede rådgivere lidt

selvtillid igen.

Her hvor jeg sidder i Lyngby er der temmelig stille. Som ny afdeling

med relativt få kunder så er arbejdet med at skaffe nye kunder

på bøgerne gået lidt i stå. Med et nødlidende boligmarked i ryggen så

vælter forretningerne desværre ikke ind af sig selv mere. Det giver

så anledning til spekulationer om omkostningsminimering i banken,

det bliver til et spørgsmål om, hvornår det sker, og ikke et spørgsmål

om, hvis det sker, sådan som jeg forstår mine kollegers tankegang.

Derudover har vores nye kreditstrategi set dagens lys. Det blev

en lille stram sag, helt forventeligt, men tiltag af den art giver altid

anledning til mange spørgsmål og usikkerheder. Den skal selvfølgelig

prøves af i den nærmeste fremtid, men jeg spekulerer da lidt over,

hvad konsekvenserne ved overtrædelse er fremover. Er der hold i

Søren Kaares udmelding om, at man vil blive skudt, hvis man over-

Som konsekvens af Nationalbankens

overtagelse

af Roskilde Bank nedjustererkreditvurderingsfirmaet

Moody’s atter sin

vurdering af Roskilde

Banks finansielle stabilitet

fra D til E.

26.08.08

Af halvårsrapporten fremgår det, at Roskilde

Bank i første halvår har været tvunget til at

foretage nedskrivninger på 3,6 milliarder.

Heraf tegner individuelle lån, det vil sige enkeltstående

låneforhold, sig for 3,3 milliarder

kroner. Roskilde Bank får forlænget Finanstilsynets

frist for at opfylde kravet til solvens

frem til 2. september.

29.08.08

Aktierne i Roskilde Bank suspenderes. Aktierne i banken lukkede i

81,5 kroner, hvilket gav Roskilde Bank en markedsværdi på 1 milliard

kr. Nationalbankens direktør, Niels Bernstein, omtaler på et

pressemøde bankens kreditpolitik som ”lemfældig”. Danske Bank,

Nykredit og Nordea stiller hver to erfarne kreditmedarbejdere til

rådighed for oprydningen af Roskilde Bank. Roskilde Bank fyrer

fem medarbejdere først og fremmest i bankens erhvervsafdeling

01.09.08

Konkurrencestyrelsen

godkender

Nationalbankens

redningsplan og

overtagelse af

Roskilde Bank.

træder sine beføjelser, eller kan mindre gøre det? Som tillidsmand

finder jeg sikkert tids nok ud af det.

Uge 38

Øv. Mandagens meddelelse om, at Forstædernes Bank står til at blive

overtaget af Nykredit, var lidt ligesom at få smidt en våd klud i

hovedet. Man sidder tilbage med en ret flad og slatten fornemmelse.

Vi tænker, at det lige så godt kunne have været os. Så vi sidder alle

sammen med en følelse af, at vi er blevet lidt snydt. At det så lige

skulle blive Forstædernes Bank, som vi måske altid har set som en

slags ”lillebror-bank“ i forhold til Roskilde Bank, og som i øvrigt har

nogle af de samme kunder, gør det ikke nemmere at forstå. Det er

lidt, som om vi tog skraldet for noget, som de og andre også er en

del af. Samtidig kan man ikke undgå at tænke på – hvad er der så

tilbage til os? Hvordan er det lige, at fremtiden tegner sig for os?

Jeg må indrømme, at humøret er ved at være ret slidt. Det er

meget svært at blive ved med at tro på, at situationen bliver bedre,

at blive ved med at bevare optimismen. Men på næste mandag

kommer psykologen så til min afdeling. Jeg glæder mig til at kunne

skælde ud og komme ud med mine frustrationer. n

Roskilde Bank får

for anden gang

forlænget fristen

til at opfylde lovenssolvenskrav.

02.09.08

16.09.08

For tredje gang

får Roskilde

Bank forlænget

solvensfristen til

den 21. oktober.


TEMA: rådGiver eller SælGer?

Både Bankens

og kUndens mand

Langt de fleste privatkunderådgivere mener ikke, det er et problem både at skulle

sælge bankens produkter og at rådgive kunderne bedst muligt, viser Finansforbundets

rundspørge til over 3.200 rådgivere. Hvis den enkelte rådgiver føler sig fanget i

en interessekonflikt, vil vedkommende næsten altid tage kundens parti


Illustrationer: Mikkel Henssel

➼



de fLeste tager

kUndens parti

Mere end hver fjerde rådgiver oplever at stå i et dilemma mellem at være kundens rådgiver

og bankens sælger, viser en rundspørge blandt mere end 3.000 privatkunderådgivere, som

Finansforbundet har foretaget. I tilfælde af interessekonflikt rådgiver flest ud fra kundens

interesser frem for bankes ønske om mere salg

Myten om bankrådgiveren, der i virkeligheden er en sælger,

der i bankens interesse stopfodrer kunderne med finansielle

produkter, er en myte.

Det viser en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse

blandt 3.229 tilfældigt udvalgte medlemmer af Finansforbundet,

der har rådgivning af privatkunder som en væsentlig

del af deres arbejdsområde.

Undersøgelsen bekræfter, at bankrådgiverne forsøger at

leve op til ansvaret om at rådgive deres kunder bedst muligt.

For et stort flertal gælder, at de i tilfælde af interessekonflikt

mellem rådgivning og salg vælger at rådgive ud fra kundens

interesse. Ifølge undersøgelsen har 28 procent af rådgiverne

oplevet en interessekonflikt inden for det sidste år.

Michael Budolfsen, Finansforbundets næstformand, er glad

for undersøgelsen, der slår fast, at der er grund til at have stor

respekt for, hvordan medarbejderne tackler deres rolle:

”Det er glædeligt for os, at rådgiverne tager deres faglighed

og rolle meget alvorligt. Det er en forsvindende lille del,

der rådgiver til ugunst for kunderne og til fordel for virk-


Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

somhederne. Medarbejderne er utroligt loyale over for deres

kunder. Men på den anden side er det meget utilfredsstillende,

at 28 procent i løbet af et år kommer i en situation,

hvor de er tvunget til at tage stilling i et dilemma. Det er

hverken bankerne, kunderne eller medarbejderne tjent med”,

siger Michael Budolfsen.

Af undersøgelsen fremgår, at fem procent af rådgiverne

siger, at de har oplevet, at de har tilsidesat kundens interesse

og taget bankens parti, selv om det har stillet kunden

dårligere.

I Finansrådet hæfter underdirektør Susanne Dolberg sig

ved, at det reelt er meget få kunder, der lider skade:

”Hvis man ser på tallet i forhold til antallet af rådgivninger,

så er det kun 0,3 procent af det samlede antal rådgivninger,

hvor interessekonflikten får negativ konsekvens for

kunden. Ikke noget stort tal. De medarbejdere, der sidder

over for kunderne, er sig deres opgave bevidst. De er klar

over, at de har en rådgivningsfunktion, og at der også er salg

i deres job”, understreger Susanne Dolberg.

”sAlgsmål presser rådgiverne, siger undersøgelsen. det må være en bevidst

strAtegi frA bAnkens side At påvirke den enkelte medArbejder i det dilemmA,

som medArbejderen befinder sig i, fordi mAn med sAlgsmål ikke belønner

god rådgivning, men mAn belønner øget sAlg“.

Lars Bo Langsted, professor ved Aalborg Universitet

Bevidst handling

Ikke desto mindre er det næsten en tredjedel, der har oplevet

konflikten. Til gengæld er det en bevidst handling og altså ikke

en fejl, når rådgiveren giver et råd, der stiller kunden dår-

ligere til fordel for banken, forklarer professor i erhvervsret

ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted:

”Men der

er ogsånogle, der ikke tænker så meget over, om

der er en konflikt, når de forsøger at sælge deres produkter så

godt som muligt. Undersøgelsen er netop, hvordan oplever en

bankrådgiver det selv, og ikke en objektiv undersøgelse af,

hvor tit de har en konflikt. Det er en subjektiv undersøgelse”,

siger han og forklarer:

”De, der reflekterer over situationen, er næsten hver tredje.

Det er mange og bekræfter, at dobbeltrollen giver problemer.

En sælger nede i Fona oplever ikke den konflikt, fordi han er

ansat som sælger, og han bliver ikke lanceret som rådgiver.

Han klandres ikkefor ikke at henvise til produkter i en anden

butik”, siger Lars Bo Langsted og understreger, at rådgivning i

banken altid er med den begrænsning, at det er inden for bankens

sortiment:

”Det er et grundlæggende problem med rådgivertitlen, at

man kun kan vælge inden for sit eget sortiment. Men man er

ikke rådgiver forstået som uafhængig rådgiver, der kan sige,

du får det bedste produkt i banken overfor. Det er et centralt

dilemma i deres jobfunktion, og det er vanskeligt at bebrejde

den enkelte rådgiver, hvad de sælger. Det er noget, banken

bestemmer”, siger Lars Bo Langsted og tilføjer:

”Salgsmål presser rådgiverne, siger undersøgelsen. Det må

være en bevidst strategi fra bankens side at påvirke den

enkelte medarbejder i det dilemma, som medarbejderen befinder

sig i, fordi man med salgsmål ikke belønner god rådgivning,

men man belønner øget salg”.

konflikt hver eneste dag

Forbrugerrådets økonom, Carsten Holdum, som selv har en

fortid i bankverdenen, mener, Finansforbundets undersøgelse

tegner et meget fint billede af verden set med en bankrådgivers

øjne:

”Det er i rådgivning, at medlemmerne har deres hjerte. At

få lavet gode løsninger for folk giver dem selvforståelse og

glæde ved arbejdet”, siger Carsten Holdum og fortsætter:

”Der, hvor det går galt, er, når kunden tror, at de har mere

med en rådgiver end en sælger at gøre, som deres arbejdsgiver

gerne vil have. Den slags sager ser vi hele tiden i Forbru-

gerrådet. Derfor siger jeg, at den objektive konflikt er i hvert

eneste rådgivningsforløb. I alle sager skal der findes en løsning,

der i en grad tilgodeser banken og i en grad tilgodeser kunden.

I hver eneste sag overvejer rådgiveren, hvor mange penge

skal banken tjene på det her arrangement. Hvilken rente vil jeg

sætte på det rentespænd, der forhandles. Det er her, Forbrugerrådet

ønsker at få klare linjer”, siger Carsten Holdum.

Men oplever rådgiverne selv, at de først og fremmest er

sælgere eller rådgivere? De er cirka delt

på midten mellem

dem, som siger ”begge dele”, og dem, som siger, at de mest er

rådgivere. Næsteningen ser sig selv som overvejende sælgere,

viser undersøgelsen. n

➼



saLgspres

styrer rådgiverne

Stort set alle er underlagt en eller anden form for salgsmål,

viser Finansforbundets undersøgelse af sælger-/rådgiverrollen

Hver eneste dag balancerer en bankrådgiver på den grænse,

der adskiller salg fra rådgivning. En afgørende faktor for,

hvordan udfaldet bliver, kommer fra salgspresset. Rådgiverne

bliver hele tiden presset, ikke til at være sælgere, men til at

sælge. Derfor har Finansforbundets undersøgelse af rådgiversælgerrollen

set på, hvor stort salgspresset egentlig er på

rådgiverne, og hvilke former det tager.

Virksomhederne kan iværksætte en lang række aktiviteter

som salgsmål, salgskonkurrencer, bonusordninger og så videre,

der kommer til at virke som pres på rådgiverne for at sælge

mere.

Næsten 90 procent af rådgiverne er underlagt en eller

anden form for salgsmål. Således har 57 procent personlige

salgsmål, og 86 procent har kollektive salgsmål for deres

afdeling eller team. Undersøgelsen viser også, at rådgivere

med individuelle salgsmål er mere tilbøjelige end andre til

at opleve interessekonflikter mellem rådgivning og salg.

”Undersøgelsen viser, at der er et misforhold mellem de

ansatte, som gerne vil være rådgivere, og deres arbejdsgivere,

som hellere vil have, at de skal være sælgere. Det er derfor,

der er indført forskellige incitamentsstrukturer. Stort set alle,

viser undersøgelsen, er omfattet af direkte eller indirekte incitamentsordninger

eller salgskonkurrencer. Og det virker utroligt

handlingsstyrende, at man har en chef, der hver dag spørger

til, hvor meget man har solgt, og hvor dagens sælger

popper op på skærmen”, siger økonom Carsten Holdum, der

kritiserer, at bankerne bruger salgsfremmende ordninger:

”Det handler sjældent om særligt mange kroner for den

enkelte rådgiver, men banken styrer medarbejderne meget

ved hele tiden at fokusere på salget”, siger Carsten Holdum,

der også mener, at den enkelte står utroligt svagt, når han

skal kæmpe mod ledelsen med risiko for at få en fyreseddel.

Står for skud

Ifølge undersøgelsen får knap halvdelen af rådgiverne deres

personlige salgsresultat offentliggjort på arbejdspladsen, og mere

end tre fjerdedele af rådgiverne deltager i salgskonkurrencer.


Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Det er der intet galt i, mener underdirektør i Finansrådet

Susanne Dolberg:

”Banken skal jo drives som en erhvervsvirksomhed, og derfor

er man nødt til at have salgsmål. Jeg opfatter det ikke som

et forsøg på at styre selve rådgivningen”, siger Susanne Dolberg,

der til gengæld opfordrer ledelserne i bankerne til at

bruge undersøgelsens resultater som et ledelsesværktøj:

”Resultaterne kan være et godt redskab for bankledelsen

på den måde, at de medarbejdere, der har indflydelse på de

mål, der er sat for dem, og som har gode samarbejdsvilkår i

afdelingen, de håndterer situationen bedre, ligesom de føler

sig mindre stressede”.

Pointen er klar i undersøgelsen: De rådgivere, som har individuelle

salgsmål, er mere tilbøjelige til at opleve interessekonflikter

mellem salg og rådgivning.

Det er det, Forbrugerrådet gerne vil have på det rene.

”Det ses af undersøgelsen, at rådgiverne helst vil være

ordentlige rådgivere, og arbejdsgiveren helst vil have en sælger,

og rigtig mange kunder tror, at rådgiveren tager deres

parti. Det er også derfor, at rådgiverne må stå for skud, når

den tillid svigtes“, mener Carsten Holdum. n

➼



jeg kan se mine

kUnder i øjnene

For to år siden valgte finansrådgiver Bettina Aabenhus at skifte

arbejdsgiver, og det er et valg, hun er glad for. Hun kom fra et

større pengeinstitut til en mindre lokalbank, hvor teamet er i

centrum, hvor der ikke er en direkte sammenhæng mellem

den enkeltes resultater og aflønningen, hvor kunden bliver set

i sin helhed, og der derfor ikke er kampagner for enkeltprodukter,

og hvor medarbejderne selv er med til at formulere

målene.

”Som bankmedarbejder i dag vil du altid risikere at komme i

et dilemma, for selvfølgelig skal der sælges. Du har brug for

rygrad, moral og faglighed, uanset, hvor du er ansat. Men der

er meget stor forskel på det pres, du bliver udsat for.”.

I Djurslands Bank føler Bettina Aabenhus, at hun har fundet

den arbejdsplads, der bedst passer til hendes egne værdier.

””’Team, tryghed, trivsel”’ er en af bankens officielle værdier,

og de er det også i praksis. Der bliver kun målt på os som

team, og vi har ledelsens fulde opbakning til ikke at presse

kunderne til produkter, de ikke har behov for. Derfor er der

selvfølgelig heller ikke kampagner og konkurrencer, som jeg

har oplevet i andre pengeinstitutter. Her kan jeg se mine kunder

i øjnene og stå inde for det, jeg gør.”.

Bettina Aabenhus vurderer også, at det er den tilgang, der

er holdbar på lang sigt.

”Vi lever jo af kundernes tillid, og den holder ikke til kanonsalg.”.


Stærke værdier i Djurslands Bank beskytter ifølge Bettina Aabenhus medarbejderne

i banken mod at presse produkter ned i halsen på kunderne

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Godt kendskab til kunderne

I Djurslands Bank er der også kun en månedlig opfølgning og

ikke den ugentlige, som Bettina Aabenhus har oplevet tidligere.

Og det er mål, som medarbejderne har været med til at

sætte. Hvert team har en bannerfører på de fire områder:

bolig, pension, investering og forsikring, som op til de årlige

budgetter kommer med udspil til teamets mål.

”Ledelsen ser selvfølgelig på teamenes udspil i en sammenhæng,

og den vurderer så, om der overordnet er balance i

budgettet, og hvordan det hænger sammen med markedssituationen.

På den baggrund kan de enkelte mål blive justeret

lidt, men grundlæggende bliver der lyttet til os. Og derefter er

det helt op til os selv, hvordan vi tilrettelægger vores aktiviteter

for at nå målene. Det er ”’frihed til ansvar”’,”, siger Bettina

Aabenhus.

De eneste krav, der gennemsyrer organisationen, er, at den

enkelte bankrådgiver skal kende sine kunder godt, at den

objektive rådgivning skal tage udgangspunkt i det kendskab,

og at man skal komme hele sin kundeportefølje igennem på et

år.

”For mig har det været en omvæltning. Men bestemt en

omvæltning til det bedre,”, siger Bettina Aabenhus. n

sLikposer er

en skændseL

Nogle steder bliver rådgiverne forført af bonus, slikposer og vin til afdelingen.

Andre steder er bonusordninger bandlyst


I Jyske Bank er ledelsen klar i mælet: Nej!, siger direktør Anders

Dam, hvis en områdedirektør bringer emnet bonusløn på

banen.

”Det bliver skudt ned med det samme”, fortæller formand

for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch. Men selvom der ikke er

bonusordninger i Jyske Bank, oplever Haggai Kunisch et øget

salgspres.

”Der er helt klart kommet større fokus på salg i de seneste

år. Det sker i kraft af, at der bliver fulgt op på den enkelte og

på områder. Hermed vil ærekære medarbejdere selvfølgelig

lægge sig i selen for at få solgt bankens produkter. Det sker

dog i den tydeligt kommunikerede kontekst, at der skal være

kvalitet i salget, og at det skal baseres på, at kundernes behov

er afdækket”.

Haggai Kunisch opsummerer på denne måde: ”Rådgiverne er

blevet gjort bevidste om, at salg er en vigtig del af opgaven”.

ingen lån til aktiekøb

Også salg af bankens egne aktier er man varsom med. Jyske

Bank er et af de danske aktieselskaber, der har flest små aktionærer

– omkring 250.000. Banken har altid haft en politik

om at sælge bankens aktier til kunderne. Men i de seneste år

har ledelsen indskærpet, at kunder skal gøres opmærksom på,

at banken har en egeninteresse, og at der ikke bliver rådgivet

om bankens aktier. Lån til indkøbet kommer ikke på tale.

Ønsket om mere salg bliver jævnligt taget op i medarbejderudvalg/SU

og bestyrelsen, men diskussionerne foregår i en

god tone, baseret på den gensidige enighed om, at bonusordninger

er bandlyst.

”Det er uhyre sjældent, at jeg hører om kolleger, der har

proppet produkter i halsen på kunderne”, siger Haggai

Kunisch.

Slik og båthorn

Laila Busted, formand for Kreds Øst, har i den seneste måned

haft finanskrisen tæt inde på livet med kollapserne i bankTrelleborg

og Roskilde Bank og de stores overtagelse af Lokalbanken

i Nordsjælland og Forstædernes Bank.

Hun ser på sælger-/rådgiverproblematikken med stor

alvor. For hende er det åbenbart, at salget er løbet løbsk i

mange pengeinstitutter, og tilsyneladende er medarbejderne i

den grad blevet suget ind af salgstankegangen, at de mister

evnen til at se objektivt og kritisk på salget.

”Der er jo snart sagt ingen grænser for de midler, der bliver

brugt til at få salget i vejret, lige fra individuelle bonusordninger

til båthorn, når et salgsmål er rundet, over slikposer,

weekendophold, middage og vin til afdelingen. Det er en

skændsel, der i sidste ende har sit udspring i den internationale

konkurrence og ledelsernes aktieoptionsordninger, der

boner ud med millioner, hvis vækstmålene bliver nået”.

For Laila Busted er det eneste middel mod galskaben, at

”det er uhyre sjældent, At jeg hører om

kolleger, der hAr proppet produkter i

hAlsen på kunderne”.

Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank Kreds

medarbejderne holder fast i deres faglighed, personlige stolthed

og etik, står sammen og melder fra, når der sker noget, de

ikke vil være med til.

”Som individ skal du være umenneskelig stærk, og du risikerer

dit job, hvis du står imod, når hele kulturen er gearet til

salg og bonusordninger, og når virksomhederne begynder at

ansætte sælgere uden finansuddannelse”, siger Laila Busted.

Hun har i de sidste måneder set eksempler på medarbejdere,

der har mistet alt. Job, opsparing og det sociale netværk

i lokalområdet.

”Jeg tror ikke, de har følt en interessekonflikt mellem at

være sælger og rådgiver, for i mange tilfælde har de jo selv

investeret i de samme papirer, som de har solgt til kunderne.

De har ladet sig forføre af ledelser, der burde vide bedre”.

I de situationer, hvor alarmklokkerne ringer, vil formanden

for Kreds Øst opfordre til, at man bruger tillidsmanden og det

faglige system.

”Vælg dem, og brug dem til at stille de kritiske spørgsmål i

samarbejdsudvalg og bestyrelser. Det er det, de er der til”. n

➼



væk med

individUeL BonUs

Finansforbundet er parat til at få afskaffet alle de individuelle salgsmål og bonusordninger


”Rådgivernes stigende fokus på salg er et ømtåleligt spørgsmål,

som ofte bliver dyrket i avisernes spalter, og som mange

har meget stærke meninger om. Som regel baseret på enkeltsager,

hvor der berettes skrækhistorier om, hvordan kunder er

kommet i økonomisk uføre på grund af en grådig bankansat –

der angiveligt var mere sælger eller sågar pusher end rådgiver.

Der er lavet analyser af, hvordan kunderne ser på det, og

arbejds-giverne er blevet spurgt, men der var sjældent nogleen,

der interesserede sig for, hvordan den enkelte bankmedarbejder

oplevede det,”, siger Michael Budolfsen, næstformand

i Finansforbundet, om baggrunden for, at

Finansforbundet valgte at få foretaget en analyse af sælger-/

rådgiverproblematikken.

Det er en analyse, der giver en række klare anvisninger på,

hvad der kan gøre jobbet, arbejdsmiljøet og bankernes image

bedre.

En af de store psykologiske knaster i spillet om medarbejdernes

loyalitet er individuelle bonusordninger. Og de skal

ifølge Michael Budolfsen simpelt hen afskaffes. Jo før jo

bedre.

”Heldigvis kender vi ikke til provisionslønninger, hvor der er

en direkte sammenhæng mellem salg og aflønning, men de

individuelle bonusordninger er slemme nok, og de hænger jo

slet ikke sammen med, hvordan arbejdet i en filial foregår. Her

spiller medarbejderne sammen. Der er nogle i forreste linje,

som klarer de hurtige dag til dag-forespørgsler, så er der rådgiverne,

og endelig er der medarbejderne i back office, som

skal sørge for, at alle aftalerne kommer endeligt på plads, og

dokumenterne er i orden. Hvis ikke det samspil fungerer, hvis

medarbejderen i forreste linje ikke opfanger et kundebehov,

og hvis der er kludder i den efterfølgende dokumentation,

stagnerer forretningen hurtigt. Derfor er det eneste rigtige at

belønne hele teamet.”

Mål sætter man selv

En anden mærkesag for Michael Budolfsen er, at den enkelte

medarbejder selvfølgelig selv skal være med til at sætte sine

mål.


”Det er sundt og motiverende med mål, men kun hvis du selv

har været med til at sætte dem. Ledelsesudstukne mål forstærker

dilemmaet og er ikke en sektor værdig, der fremhæver

medarbejderne som sin vigtigste ressource. Alle psykologiske

undersøgelser viser, at det ikke fungerer, hvis du ikke

selv har indflydelse – se bare på, hvordan man træner sportsudøvere

på eliteplan. De ville ikke flytte sig mange meter, hvis

ikke deres egen motivation var drivkraften. Og jeg har absurde

eksempler på, at fx en seniorrådgiver er blevet klandret for

ikke at sælge nok pensionsordninger. Han kunne så gøre sin

leder opmærksom på, at hele hans portefølje af kunder var

over 55 år og dermed ikke kunne tegne nye pensionsordninger.”

Det er medarbejderen, der kender sine kunder, og derfor

ved, hvad der er realistisk at nå, understreger Michael Budolfsen.

dilemmaer stresser

”Og så er der endeligt problemet med arbejdsmiljøet. Undersøgelsen

viser klart, at en medarbejder, der gang på gang

sættes i et dilemma, bliver belastet og ramt af stress i meget

højere grad, end den medarbejder, der selv er med til at formulere

målene.”

Tilsyneladende er der et paradoks mellem, at flere og flere

pengeinstitutter er ved at indse, at individuelle bonusordninger

er af det onde, samtidig med at mange medarbejdere

føler, at salgspresset vokser.

Michael Budolfsen vurderer, at det hænger sammen med

det væld af nye produkter, der har set dagens lys i de seneste

år.

”På den ene side er det vældig godt med den kreativitet,

der er med til at skabe produkter, der afdækker kundens behov

mere fleksibelt, end man er i stand til med få, standardiserede

produkter. Og i den sammenhæng er det i orden at øge fokus

på salget, samtidig med at man udvikler medarbejdernes faglighed,

så de bliver inspireret til at bevæge sig ud i alle hjørnerne

af produktpaletten. Men det kræver lydhørhed og

respekt for kompleksiteten fra arbejdsgivernes side.” n


pak jeres ting

– det er sLUt

globalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

Beskeden til de ansatte i Lehman Brothers i

London var enkel og direkte mandag den 15.

september, da den 158-årige institution opgav

at finde en redning.

”Det er slut. Find jer et nyt job og kom videre”,

sagde Christian Meissner, der bare en

uge tidligere var udnævnt til at styre Lehman

Brothers i Europa.

Og de var nødt til at parere ordre. Verden

over samlede de ansatte hurtigt deres ejendele

i papkasser og plastikposer og forlod kontorerne.

Ikke bare uden job, men mange uden løn og

opsparing, og alle uden bonusser og gratialer,

der normalt blev udbetalt i aktier – nu fuldstændigt

værdiløse. Nogle hæfter endda for de

penge, de har brugt på deres firmakort. Financial

Times beretter, hvordan nogle var så opsatte

på at minimere deres tab, at de hamstrede

kaffe og chokoladebarer for deres forudbetalte

kantinekort. Lehman havde næsten 26.000

ansatte på verdensplan.


en ny verdensmagt

”Når naboen mister jobbet er det

en recession. Når du selv bliver

arbejdsløs, er det en depression“

Harry S. Truman (USA's præsident fra 1945 til 1953)

Mellemøsten flyder over med penge, selvtillid

og ambition, skriver ugemagasinet Time. Senest

har den statskontrollerede fond Mubadala

Development Company fra Abu Dhabi investeret

i GE (General Electric), og fonden satser på

at blive en af de 10 største investorer i GE, der

har været et stærkt symbol på amerikansk

forretningsmæssig overlegenhed.

GE og Mubdala har i den forbindelse sammen

givet tilsagn om at investere otte milliarder

dollar i et joint venture, der skal sælge finansielle

produkter i Mellemøsten. For kort tid

siden ville det have afstedkommet et ramaskrig

i USA, men nu er kritikken forstummet.

Som de siger i Wall Street: Likviditet er som

ilt – man tænker kun over, hvor meget man

skal bruge den, når den er væk, og hvis der er

én ting, disse oliestater er i besiddelse af, så er

det likviditet.

den, der Ler sidst,

Ler Bedst

Rygtet går, at medarbejderne i Dresdner Kleinwort,

Dresdner Banks investment bank, kaldte

rivalen Commerzbank for ”Comedy Bank“. Det

holdt de op med, da forsikringsselskabet Allianz

opgav at få noget godt ud af købet fra 2001 og

solgte Dresdner Bank videre til Commerz Bank

for 9,8 milliarder euro. Købet har gjort Commerz

Bank til Tysklands største detail-bank, når

det handler om antal af filialer.

Et af rationalerne bag købet er muligheden

for store synergier og besparelser, læs: Fyringer.

Op mod 9.000 ansatte står til at miste deres

job. Det kommer især til at gå ud over medarbejderne

i Dresdner Kleinwort, der har været

årsag til nedjusteringer for fem milliarder kroner

i løbet af kreditkrisen. Det er her, omkring 2.500

af de forventede afskedigelser vil blive foretaget,

skiver Reuters. Det er der ingen grund til at

grine af, hverken først eller sidst. Og hvem ved

nu om dage, hvem der bliver den sidste?

fanden tager de sidste

Den amerikanske regerings redning af Fannie Mae og Freddie Mac kommer

til at koste de amerikanske skatteydere i omegnen af 200 milliarder dollar

Fannie Mae og Freddie Mac lyder som to

gamle alkoholikere i en forfalden rønne med

huller i taget. Efter 18 måneder med konstante

fald i de amerikanske huspriser har

associationen noget på sig – bortset fra at

der, som de fleste efterhånden vil vide, er tale

om USA’s største realkreditinstitutter.

I september trådte den amerikanske regering

til i en redningsaktion, der er verdenshistoriens

største nationalisering. En redningsaktion,

som alle økonomiske kommentatorer har været

enige om at kalde nødvendig. Da udviklingen

går hurtigt i disse uger, er det mest ufarlige at

starte med et historisk tilbageblik.

Fannie Mae, eller mere officielt Federal

National Mortgage Association blev stiftet i

1938 af præsident F. D. Roosevelt oven på den

økonomiske krise for at skaffe amerikanere

med beskeden indkomst billige boliglån.

Freddie Mac kom til i 1970 for at give Fanny

konkurrence og stadig med den fornemme

målsætning at yde billige boliglån. Nu var det

især soldater fra Vietnam-krigen, der var målgruppen.

Deres opgave er at købe realkreditlån fra

bankerne, ”pakke“ dem og sælge dem til investorer

verden over.

Fannie er den største, Freddie nummer to på

markedet. Tilsammen står de for boliglån på i

alt 6.000 milliarder dollar. Det er halvdelen

af boligudlånene i USA, og hvad der svarer til

næsten 43 procent af USA’s BNP.

Det var privatejede aktieselskaber, der opererede

med statsgaranti. Måske kan det forklare,

at selskaberne ydede alt for ukritiske

lån og investerede i risikofyldte subprimelån.

Den aggressive politik begyndte i 1999,

da den nytiltrådte direktør for Fannie Mae,

Franklin Raines, erklærede, at han ville fordoble

aktionærernes udbytte.

Det seneste år er det dog gået stik modsat

for de to finansielle kæmper, som ifølge Wall

Street Journal har tabt 14 milliarder kroner i

perioden.

De økonomiske eksperter funderer stadig

over, hvad redningsaktionen kommer til at

betyde for markedet.

Måske kan det stabilisere faldet i huspriserne.

Der er stadig mange ”hvis’er“, når eksperterne

udtaler sig. Nogle antyder - ikke at vi

har set bunden - men at den nu er til at se herfra,

og de modigste vover endda at tale om lys

for enden af tunnelen. Men der er stadig jokere

som fx stigende arbejdsløshed og stigende

oliepriser, der presser økonomien og dermed

huspriserne.

Under alle omstændigheder er gættet, at

redningsaktionen kommer til at koste de amerikanske

skatteydere i omegnen af 200 milliarder

dollar. Aktionærerne står formentlig til

at miste deres penge, og ledelsen er blevet

skiftet ud.

Derimod er obligationsejerne, som overvejende

er udenlandske banker og centralbanker,

holdt skadesløse, og det er nok her, hele

pointen med redningsaktionen kommer for

dagen: En skyldnernation som USA har ikke råd

til at træde långiverne over tæerne, og det

kunne have uoverskuelige konsekvenser, hvis

en masse banker blev revet med i faldet. Fannie

Mae og Freddie Mac har tilsammen en gæld på

i omegnen af 1.000 milliarder dollar.

Nu ser det ud som om, regeringerne har sat

prop i pengekassen. Sektoren må selv træde til.

Som Financial Times skriver: Sådanne indgreb

skal skys som pesten. Regeringer skal redde

det finansielle system – ikke de enkelte institutter.

Og aktionærerne har lært lektien på

den hårde måde. Det er naivt at forvente, at

gevinsterne er private, men tabene skatteydernes./ET


evenTyrjunkie

Nogle folk vælger at springe i elastik ud fra en bro. Andre

springer ud med faldskærm. For syv år siden tog den dengang

38-årige færøske Gudny Eysturoy springet fra Danmark til

Oslo i fire år og siden til Hongkong i tre år, hvor hun landede

på begge ben i en tysk bank. Hun sprang efter personlige

udfordringer.

”Bare det at få lov til at kunne stå på egne ben og teste

sig selv. Det er i bund og grund det, det handler om. Man tager

af sted, men aner ikke, hvor man lander henne. Jeg er eventyrlysten

og er blevet afhængig af udfordringer. Usikkerheden

giver mig et kick, ligesom andre får det af at springe ud i

faldskærm. Min faldskærm er en eller anden tro på, at jeg

nok skal lande. Jeg bliver bare nødt til at gøre det“, fortæller

Gudny.

I Hongkong trådte Gudny ind i en ny og mere larmende

verden. Fyldt med mennesker. På gaden, i korridorerne og

i elevatorerne. Der var liv overalt. Grænseoverskridende på

flere punkter. Daglig kropskontakt med fremmede. Og en

konstant pendlen mellem lande og tidszoner. Hongkong, Kina,

Vietnam, Singapore og Europa. I jobbet, hvor Gudny kontaktede

nordiske virksomheder i regionen for at markedsføre


Usikkerheden

giver mig et

kick

For syv år siden tog en eventyrlysten Gudny Eysturoy springet til en bank i

udlandet. De første fire år i Oslo og de næste tre år i Hongkong, hvor hun dagligt

krydsede landegrænser og tidszoner. I år kom hun hjem til Nordea i Danmark.

Men hun befinder sig stadig et sted mellem Hongkong og København

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium

banken og dens servicer. Fra kundebesøg i Shanghai og Beijing

til telefonmøder til London og Berlin. Veninderne var fra alle

verdens hjørner. England, Australien, Tyskland, Belgien, Indonesien

og Thailand. Danmark var sat på standby. Og familiefødselsdage

foregik igennem telefonen.

Gudny har det godt med larmen i sit liv. Første gang hun flyttede

var som teenager med sine forældre og to søstre fra

Færøerne til Danmark:

”Vi færinger er vant til at søge væk. Vant til, at familier

bliver adskilt, fordi nogle skal til Danmark for at få en uddannelse,

ud at sejle eller andet. At tage afsked med folk er

velkendt. Længsel er velkendt. Det taler færinger ofte om“.

dansk ledelsesstil i særklasse

Gudny tog til Hongkong for at få udfordret sin danske

vinkel på verden. Og det fik hun. Samtidig med hun fik en

større forståelse for, hvad der var særligt dansk. Hvad det

ville sige at leve i et demokrati, og hvad det betyder ikke

at have politikere og ledere, som repræsenterer en.

Den største forskel, hun oplevede på at arbejde i en dansk

og en udenlandsk bank, var ledelsesformen.

➼

evenTyrjunkie

➼

”I Skandinavien og i særdeleshed Danmark er vi meget antiautoritære.

Vi har en meget flad organisationsstruktur, hvor

der er en vis ligestilling mellem chefen og medarbejderne. Folk

føler sig meget ansvarlige og er i stand til at tage egne initiativer

og ansvar og komme med ideer. Der er en åben dialog

med cheferne, som godt er klar over, de ikke ved alt og ikke

skal vide alt.

Den nordiske ledelsesstil er noget, som adskiller os fra

resten af verden. Det, bemærkede jeg, da jeg kom til Hong-

Kong“.

I banken oplevede Gudny en udpræget kontrolkultur, som

stadig sidder i baghovedet i dag.

”Hver dag fik chefen en rapport over alle de mails, vi sendte

ud. Med indhold og det hele. Det tænker man helt klart over.

Der er noglr ting, man ikke skriver. Ens telefonregning blev

tjekket for private samtaler, og så fik man en regning på

dem“.

Tilbage til stilheden

I dag efter syv år på farten er Gudny tilbage i Danmark. I april

gjorde hun faldskærmen klar igen og landede på dansk grund.

Fire måneder senere satte hun sine ben som kunderådgiver i

Nordeas eksport- og projektfinansieringsafdeling i København.

Men hun føler ikke helt, at hun er landet endnu.

”Mentalt er jeg stadig på rejse. Den mentale rejse er meget

længere end flyrejsen fra Hongkong til København. Det går for

hurtigt, vil jeg sige. Jeg er stadig et sted imellem Hongkong

og København“.

I København er det dejligt, at luften er ren, og himmelen

klart blå. Det er den sjældent i Hongkong på grund af forureningen.

Men stilheden er svær at vænne sig til. Larmen er væk.

Kampen for pladsen på fortovet og i elevatoren er væk. Det

samme er den daglige kontakt til de nyerhvervede venner.

Pludselig eksisterer grænser og tidszoner igen. Både de fysiske

og de mentale. Og nu er det vennerne og ikke familien,

Gudny mødes med i telefonen. Det tager tid at vænne sig til.

”Man plejer at sige, at det tager et halvt år at komme på

plads fysisk, at få indrettet sig med en lejlighed, møbler, tv

osv. At det tager knap et år, før man har etableret en form for

omgangskreds, netværk. Det tog sådan set et år for mig i

Hongkong. Man får nogle venner hen af vejen, men det tager

tid. Typisk bliver man venner med folk, som også er udstationeret“.

I Hongkong fik Gudny få kinesiske venner. Det ærgrer

hende, fordi det betyder meget for hende at være en del af

den kultur, hun befinder sig. Hun insisterer på ikke at være


udstationeret som turist. Men det var svært at komme ind på

livet af kineserne. For Gudny var Hongkong meget segregeret

mellem europæerr og kinesere. Og det kunne også mærkes på

jobbet. Kontakten med de kinesiske kolleger på arbejdspladsen

var god. Men når frokosten skulle spises, ville kineserne

helst holde sig for sig selv. Så holdt integrationen ikke længere.

Travl kultur

I Nordea i Danmark får Gudny stadig det internationale perspektiv

med igennem sit arbejde. Hun taler med danske virksomheder,

som henvender sig til banken for at søge finansiering

til eksport til primært tredjeverdenslande. Den skriftlige

kommunikation er på engelsk. Men samtalerne med kollegerne

på dansk. Og her pendler Gudny stadig imellem dansk og

favoritten engelsk. Når det gælder arbejdstiderne, er hun heller

ikke landet helt. Hun har før taget sig i at tage en tur på

Strøget efter arbejdet, fordi det er for mærkeligt at komme

hjem kl. fem eller seks om aftnen, når man er vant til at komme

hjem mellem syv og ni.

”I Danmark er man ligeglad med, om chefen er der. Man

kan gå, når klokken er fire, uden at nogen løfter et øjenbryn.

De fleste andre steder i verden bortset fra Skandinavien går

man typisk ikke fra sit kontor eller skrivebord, før chefen er

gået. Omvendt går chefen heller ikke, før det er sent. For man

skal ikke tro, han ikke bestiller noget. Det er tåbeligt, så sidder

man og venter på hinanden, mens man prøver at se ud, som

om man laver noget. Kulturen er, at man altid er ’very busy’ og

bliver på kontoret længe“.

Personligt føler Gudny, at hun har rykket sig rigtig meget

ved at prøve at bo og arbejde i udlandet.

”Jeg er blevet mere målrettet og har fået mere ben i næsen,

ingen tvivl om det. Min ’comfort zone’, troen på at jeg nok skal

klare det, er blevet markant større - fra at være en håndboldbane

til at være en fodboldbane. Man finder ud af, at man kan

meget mere, end man forestiller sig, når man bare sidder derhjemme.

Og jeg har ikke haft de fjerneste betænkeligheder

ved at tage ud. Man kan altid få en billet hjem igen, værre er

det ikke”.

Og faldskærmen bærer Gudny stadig rundt på. Hun ved

aldrig, hvornår hun får brug for den igen. ”Jeg er tricket af det

ukendte. Det uvisse. Jeg vil ikke have, at tingene kører efter et

fast skema eller nogle rutiner. Jeg er nærmest omvendt. Jeg

vil gerne have tingene uden for rammen hele tiden. Hvis det er

for meget inden for rammen, får jeg klaustrofobi. Jeg føler mig

fortrolig med at være på usikker grund“. n

arkivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

de fLittige penge

i finansBanken

Pengeinstitutterne lever gerne et stille liv uden de store armbevægelser.

En undtagelse var Finansbanken med den karismatiske Alex Brask Thomsen ved roret

Klassens ballademager. Det sorte får i flokken. Begge talemåder passer

udmærket på Alex Brask Thomsen og hans Finansbanken, hvis man

spørger den etablerede bankverden. Det er nu 50 år siden, Finansbanken

slog dørene op til et stykke særegent bankhistorie.

Brask Thomsen åbnede Finansbanken i 1958, som han drev fra sin

formandsstol i Schweiz. Selvom Finansbanken var liden af størrelse til

at begynde med, skulle den snart give genlyd, så det rungede. Med

kreativ og pågående markedsføring, som Brask Thomsen selv stod for,

påberåbte han sig alverdens opmærksomhed med slogans som ”De flittige

penges bank” eller ”Dovne penge? Gi’ dem Finansbank!”. Det

var en højst usædvanlig måde at reklamere for en bank på dengang,

hvor den finansielle sektor var meget konform og konservativ.

Men det stoppede ikke her, for konkurrenterne fik gerne en drillende

hilsen med. Eksempelvis da Finansbanken åbnede sin første filial på

Amager, hvor Amagerbanken stod stærkt. I annoncen for åbningen

lød det: ”Nu bli’r renten go’ på Amar’bro”.

Et andet eksempel er åbningen af en filial i Åbyhøj, som kom til at

ligge i en naboejendom til en sparekasse, der havde sit slogan ”Spørg

Sparekassen” bøjet i neon på husmuren. Hvorfor Finansbanken opsatte

et reklameskilt med direkte svar hertil: ”... men brug en bank”.

Sådan får man ikke gode venner i den finansielle sektor, men det så

Brask Thomsen stort på. Den stærkt udadvendte form gjorde banken

populær og resulterede i en stærk vækst. Ikke mindst på grund af bankens

høje indlånsrenter, der fik kunderne til at strømme til, og nogle

årlige generalforsamlinger, der fyldte KB Hallen til bristepunktet.

Ser man bort fra den høje indlånsrente, satsede Finansbanken mest

på nicher i finansverdenen. Blandt andet specialiserede man sig i pantebreve.

Det blev en lukrativ forretning i en tid, hvor familien Danmark

byggede parcelhuse, og byggebranchen var rødglødende.

En anden niche fandt banken i udenlandske kunder, der godt kunne

lide bankens høje indlånsrente og evnen til at holde bankhemmeligheder

for sig selv. For at opdyrke det udenlandske marked udnævnte man

i 1966 prins Peter af Grækenland til æresformand i Finansbanken. Han

skulle skabe kontakterne ude i verden, hvilket i høj grad lykkedes. I

1972 kom 54 procent af bankens indlån fra udenlandske indskydere.

Knap så populære gæster i Finansbanken var Banktilsynet. Til Brask

Thomsens store fortrydelse var de jævnligt på besøg i hovedsædet på

Vesterbrogade. Rygterne gik, at Finansbanken finansierede højst tvivlsomme

foretagender, også nogle, hvis aktiviteter lå på den tvivlsomme

side af lovens grænser.

Højdepunktet i denne henseende blev den meget omtalte bagmandsrapport

i 1973, som ramte Finansbanken hårdt moralsk, men

slet ikke på indlånet. Folk bekymrede sig tilsyneladende ikke om lyssky

forretninger.

I 1980 solgte Brask Thomsen ret overraskende Finansbanken til

Jyske Bank. Inden sin død i 2005 blev han – igen – landskendt, da han

i 1992 tilbød Københavns Kommunes gabende tomme pengekasse

250 millioner kroner, hvis de til gengæld omdøbte Nørrebrogade til

Alex Brask Thomsens Gade. Det ville kommunen ikke, men til gengæld

kunne Brask Thomsen se tilbage på et virke i bankverdenen, der satte

sine tydelige aftryk og forandrede bankernes måde at agere på i offentligheden.

n

BAnkhiSTorie


MedleMSServiCe

Næstformand, Kent Petersen.

et skridt mod Bedre

sagsBehandLing

sagsBehandLerens 10 BUd

› Sagsbehandleren rådgiver inden for eget fagområde og kan henvise til

yderligere rådgivning hos andre relevante rådgivere.

› Sagsbehandleren udviser loyalitet over for dig og overholder sin tavshedspligt.

› Sagsbehandleren rådgiver dig professionelt uden at lade sig påvirke af

sin personlige opfattelse.

› Sagsbehandleren varetager dine interesser uafhængigt af andre interesser.

› Sagsbehandleren anerkender din ret til selvbestemmelse vedrørende

forhold, som du har råderet over.

› Sagsbehandleren sikrer, at du forstår rådgivningen, bl.a. ved at stille

kontrolspørgsmål og ved at benytte et forståeligt mundtligt og skriftligt

sprog.

› Sagsbehandleren sikrer sig, at sagen er fuldt belyst.

› Sagsbehandlerens beskriver lovens muligheder og bestemmelser.

› Sagsbehandleren rejser berettigede krav, hvis du ønsker det.

› Sagsbehandleren overholder frister og orienterer dig om dem.

(Kilde: Finansforbundets principper for god sagsbehandling)


Finansforbundet lancerer efter

nytår en ny uddannelse for sagsbehandlere,

som er målrettet tillidsmænd og

kredsbestyrelsesmedlemmer. Målet er

at give behandlingen af medlemmernes

sager et kvalitetsløft

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Som den første fagforening har Finansforbundet indført Union

Governance – principper for god fagforeningsledelse. Til god

fagforeningsledelse hører sagsbehandling af en høj kvalitet,

og derfor har forbundet vedtaget og implementeret en

række retningslinjer for god sagsbehandling.

Næste skridt i rækken er en decideret sagsbehandleruddannelse,

som henvender sig til tillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer,

som behandler sager, hvor medarbejdere

afskediges, får advarsler eller på anden vis kan være

på kollisionskurs med arbejdsgiveren.

”Det handler om at kvalitetssikre sagsbehandlingen i

Finansforbundet, så man som medlem får den bedst mulige

service, uanset om man går til sin tillidsmand, sin kreds eller

til sekretariatets jurister med sin sag“, siger Kent Petersen,

næstformand i Finansforbundet.

Han forventer stor efterspørgsel fra tillidsmænd og kredse

på sagsbehandleruddannelsen, hvor første hold begynder til

januar.

På uddannelsen præsenteres deltagerne for værktøjer og

metoder til:

- at afdække medlemmets opfattelse af sagen, samt ønsker

og behov

- at indsamle og dokumentere relevant data

- at klarlægge sit mandat

- at kortlægge sagens processuelle forløb; herunder de fagretlige

regler.

Der veksles mellem teorioplæg og cases, hvor man arbejder

intensivt med juridiske problemstillinger inden for arbejdstid,

løn, ansættelsesforholdets ophør, vilkårsændring samt ligebehandling

og forskelsbehandling.

Samtidig får deltagerne vendt blikket indad i forhold til at

arbejde loyalt med medlemmets ønsker inden for rammerne

af rådgivningen, og gennem forskellige kommunikationsøvelser

trænes blikket for at få hele sagen belyst.

en uddannelse på flere niveauer

Niels J. Ellegaard, som er tillidsmand i Sparekassen Faaborg,

ser frem til den nye uddannelse. ”Jeg tror, vi er mange tillidsmænd,

som har siddet en del år på posten, som godt kunne

trænge til et ’brush up’-kursus i sagsbehandling. Der er ingen

tvivl om, at man som tillidsmand vil have gavn af at tage

uddannelsen. Jeg fornemmer, at der er flere sager at tage sig

af ude i virksomhederne nu end for et par år siden, fordi mange

flere medarbejdere føler sig presset“, siger Niels J. Ellegaard,

som også er næstformand i Kreds Syd og medlem af Finansforbundets

hovedbestyrelse.

Sagsbehandleruddannelsen kan tages på flere niveauer. På

det højeste niveau afslutter man ddannelsen med en opgave,

som skal bestås. Består man, er man kvalificeret til på vegne af

Finansforbundet at behandle mere juridisk komplicerede sager,

for eksempel afskedigelsessager. n



spørgehjørNet

Modregning i erstatning

for tab af erhvervsevne

Arbejdsskadestyrelsen har forhøjet mit tab af

erhvervsevne med yderligere 15 procent på

grund af en arbejdsskade, som jeg har været

ude for.

Det drejer sig om 50.400 kroner, og erstatningen

er udbetalt med tilbagevirkende kraft.

Da jeg er på offentlig førtidspension, siger

kommunen nu, at de har krav på hele beløbet.

Kan det være rigtigt?

Venlig hilsen Jane Olsen

Svar

Nej, det er ikke rigtigt. Godt, du tjekker

det!Kommunen har krav på at få betalt et

beløb tilbage svarende til det, som kommunen

har udbetalt for meget i førtidspension. Da en

offentlig førtidspension bliver reguleret på

baggrund af andre indtægter, ville din førtidspension

fra kommunen have været mindre i

den periode, som erstatningen dækker.

Førtidspensionen skal kun nedsættes med

30 procent af indtægten, der ligger ud over

en særlig beløbsgrænse. Herudover skal der

betales skat.

Så du har et stort beløb til gode.

Venlig hilsen ente Knudsbøl, socialrådgiver

Betaling for overarbejde

til deltidsansat

Jeg er ansat i finanssektoren, under Standardoverenskomsten

og har fem ugers ferie +

overarbejde. Min ansættelse er på deltid med

en ugentlig arbejdstid på 30 timer fordelt på

fire dage og en ugentlig fridag.

En gang imellem sker det, at jeg alligevel må

arbejde over og inddrage min fridag helt eller

delvist. Jeg er i tvivl om, hvordan dette honoreres.

Kan I hjælpe med det?

Venlig hilsen Sabine Abildgaard Andersen

Svar

Dit spørgsmål reguleres i Standardoverenskomstens

§ 20, dvs. regler for overarbejde i

arbejdstidsniveau 1. Her står der, at arbejdstid

ud over den aftalte arbejdstid honoreres med

din timeløn + 50 procent for de første tre

timer og derefter med din timeløn + 100 procent.

For arbejde på lørdage, søndage og helligdage

har du ret til timeløn + 100 procent.

I arbejdstidsniveau 1 er det dog mest

almindeligt, at overarbejde afspadseres.

Skal du afspadsere, gives der for de første

3 timers overarbejde 1:1½, og for resten samt

for lørdage, søndage og helligdage 1:2.

Du skal være opmærksom på, at du efter

reglerne i Standardoverenskomstens § 20

ikke kan beordres på overarbejde på din fridag.

Det skal ske på frivillig basis.

Med venlig hilsen

Bente Kjær Koch, advokatfuldmægtig

Opsigelse på grund

af helbredet

En af mine kollegaer, som påtænker at sige op

(sygemeldt i øjeblikket), er blevet gjort

opmærksom på fra sin læge, at der findes en

Skriv til redaktionen:

Finansforbundets eksperter sidder klar til at

svare på dine spørgsmål om alt, hvad der

vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

formular omkring sygdom, som siger noget

om, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet

blot ikke for den pågældende arbejdsgiver.

Kan I give mig en nærmere forklaring på

dette?

Venlig hilsen P. Nielsen

Svar

Man kan godt opsige et job uden karantæne,

hvis opsigelsen skyldes helbredet. Der skal en

lægelig vurdering indover, og til dette brug er

der udarbejdet en særlig standardlægeattest.

Lægeattesten kan rekvireres hos FTF-A.

Lægeattesten bruges til at dokumentere, at

der ved det konkrete arbejde er opstået helbredsmæssige

problemer, eller at allerede

konstaterede problemer forværres.

Det vil være en betingelse for at acceptere

opsigelsen som en gyldig grund (dvs. uden

karantæne), at din kollega, inden opsigelsen,

forgæves har forsøgt at få andet arbejde på

arbejdspladsen. Dette under forudsætning af,

at en omplacering på arbejdspladsen kunne

have fundet sted.

Hvis lægeattesten beskriver nogle meget

generelle helbredsmæssige begrænsninger,

kan FTF-A blive i tvivl om din kollegas rådighed

for arbejdsmarkedet. I så fald vil FTF-A

skulle foretage en rådighedsvurdering af din

kollega med henblik på afdækning af, om disse

helbredsmæssige problemer er så omfattende,

at hun ikke vil kunne være til rådighed

for arbejdsmarkedet.

Venlig hilsen Cristina Puig Petersen, FTF-A Kontakten

i Finansforbundet

finanssektorens

feriefonds hUse 2008

Den 9. oktober 2008 kl. 8.30 åbnes for udlejning af Finanssektorens

Feriefonds huse i 2009 via Finansforbundets hjemmeside

www.finansforbundet.dk, og fra den 16. oktober

2008 kan du også ringe.

Udlejningen gælder følgende perioder:

Sommerhusene: Uge 7 + 8 samt fra uge 14 til og med uge 22.

Mellempris: Uge 7, 8, 15 og 16.

Boligen på Bornholm samt lejlighederne i København: Uge 1 til

og med uge 22.

Lejebeløbet skal indbetales, når du har modtaget vor bekræftelse

på leje af feriebolig.

Mulighed for udlejning til pensionister

Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere et

feriehus, dog tidligst en måned før du ønsker at bruge det.

Vigtigt

Da det ofte er tilfældet, at flere medlemmer booker den

samme feriebolig med få minutters mellemrum, kan du ikke

vide dig sikker på at have fået den ønskede feriebolig. Det er

Finansforbundet, der skal markere huset som optaget, og

derfor kan der gå lidt tid, inden du kan se huset markeret som

optaget på hjemmesiden. Modtager du ikke et brev inden en

uge, har en anden fået booket først.

EBElTOFT EBElTOFT EBElTOFT BORNHOlM

Øreflak 11 A Stenagervej 57 A Stenagervej 57 C Hasle Marina 31

Fra lørdag kl. 14 til lørdag kl. 11 Mellempris

ekskl. el

Lavpris

ekskl. el

Bornholm Hasle Marina 31 * Kr. 1.900 kr. 1.600

Odsherred Engsvinget 5 * Kr. 1.700 kr. 1.400

Odsherred Højby lyngvej 29 Kr. 1.300 kr. 1.000

Ebeltoft Øreflak 11 A Kr. 1.700 kr. 1.400

Ebeltoft Stenagervej 57 A Kr. 1.900 kr. 1.600

Ebeltoft Stenagervej 57 C * Kr. 1.900 kr. 1.600

Ålbæk Urfuglevej 18 Kr. 1.500 kr. 1.200

Ålbæk Oksevej 61 * Kr. 1.800 kr. 1.500

Ålbæk Musvågevej 15 Kr. 1.700 kr. 1.300

Ålbæk Musvågevej 176 Kr. 1.800 kr. 1.500

Fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller

fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14

Hel uge inkl. el

Uge 7 og 8

Halv uge inkl. el

København V Gasværksvej 13, 1. th. * Kr. 2.800 kr. 1.400

København NV Frederiksborgvej 17, 1.th. * Kr. 2.800 kr. 1.400

*Forbud mod husdyr samt rygning i boligen

MedleMSServiCe


a jour

MEDDElElSER

NYHEDER

SERVICETIlBUD

ReseRvéR en aften til PeteR Mygind

Hvordan skaber du det gode liv? I november måned

holder Finansforbundet gratis aftenarrangementer

for medlemmer under 35 år. Her sætter vi fokus på

at skabe sammenhængskraft mellem arbejdslivet og

det øvrige liv. Peter Mygind deler sine personlige

erfaringer med gode og dårlige dage og giver råd til,

hvordan du skaber mere kvalitet i dit liv.

”Det er muligt at gå glad på arbejde hver eneste

dag – det kræver bare en lille indsats”, siger han.

Vi skuer også mod fremtiden og ser på hvordan

vi forestiller os sektorens tendenser og udfordringer

i år 2015.

Hvis du ikke vil gå glip af et forrygende og underholdende

arrangement, så sæt kryds i kalenderen på

én af følgende datoer:

Aalborg 10. nov.

Århus 18. nov

København 19. nov.


forBUndet BetaLer dUsør for

opkLaring af røveri

I løbet af kort tid i juli og august bleve der begået tre banlkrøverier mod henholdsvis

Nørresundby Bak i Tylstrup, spar nord i Nibe og Øster Brønderslev Sparekasse i Øster

Brønderslev. Efterfølgende gik Nordjyllands Politi ud og efterlyste vidner, der kunne

føre til opklaring af røveriet og signalerede, at en dusør kunne hjælpe med opklaringen.

Derfor besluttede Finansforbundet i lighed med lignende situationer tidligere at

finansiere en dusør på 75.000 kroner i samarbejde med de tre berørte banker. For nylig

er bankrøveriere opklaret, og dusøren er derfor ved at blive udbetalt til de vidner,

som hjalp politiet på sporet.

Du kan finde tidspunkter og adresser for arrangementerne

på www.finansforbundet.dk/ung, hvor du

også kan tilmelde dig.

kort med gode råd om

stress

BAR FOKA (Branchearbejdsmiljørådet for kontor og

finans) har lanceret 11 kort om stress, som indeholder

gode råd om, hvordan den enkelte medarbejder

kan forebygge og håndtere stress i hverdagen.

Materialet udgør FOKA´s igangværende projekt

om stress. Kortene giver gode råd om, hvordan du

kan blive bedre til at tilrettelægge din arbejdstid

hensigtsmæssigt, søge hjælp fra dine kollegaer og

chef samt spise hensigtsmæssigt, så du får den

rette energi til at varetage arbejdet. Er der nogle af

kortene, som rammer dig, passer godt til én af dine

kollegaer eller blot er tankevækkende, kan de rives

ud, hænges op eller foræres væk.

På www.arbejdsmiljoweb.dk/kortstress kan du læse

mere og bestille kortene.

ejseLegater UddeLes

sidst i oktoBer

I sidste nummer af Finans fremgik det, at legaterne

fra Finansforbundets Rejsefond næste gang uddeles

sidst i april. Det er ikke korrekt. Næste uddeling finder

sted sidst i oktober 2008. Finansforbundets

Rejsefond kan søges af alle medlemmer, der har

behov for støtte til studier her i landet eller i udlandet

med relation til arbejdet i sektoren. Sidste frist

for skriftlig ansøgning er den 14. oktober.

kUrser i kompetenceafkLaring

Finansforbundet har i samarbejde med henholdsvis

Markman og Futurecom udviklet to nye kurser, som

dels kan hjælpe dig med at afklare hvilke kompetencer,

du har udviklet gennem dit arbejdsliv, og dels

kan hjælpe dig videre i din karriere, enten inden for

virksomheden eller i en helt ny retning

Personprofil, motivation og strategi (i samarbejde

med Markman) vil give dig inspiration og viden

til at finde ud af, hvad der motiverer dig jobmæssigt.

Der arbejdes med personlige strategiværktøjer, og

kurset hjælper dig med at udarbejde en personlig

handleplan.

Kurset afholdes den 15.-16. november 2008

i Jylland.

Prisen er kroner 4.500. For medlemmer kroner

3.000.

dit eget kompetencekort (i samarbejde med

Futurecom) tager udgangspunkt i dit liv, og der

arbejdes med kompetenceafklaring på en nærværende

måde. Du vil møde en coach, der bl.a. introducerer

dig til MBTI profil analysen. Kurset har fire

faser:

• uddybende samtale om din personprofil

• muligheder for dig på baggrund af dine kompetence

og værdier

• udvikling og rammesætning om din fremtidige

karriere

• virkeliggørelsen af dine planer med en coach.

Kurset afholdes 22.-23. november 2008

på Sjælland.

Prisen er kroner 6.200. For medlemmer kroner

4.100

Tilmeld dig hurtigt på finansforbundet.dk.

Yderligere information fås hos Steen Jensen, Peter

Weng eller Morten Stick i Finansforbundet

NYT FRA

IT-KLUBBEN

It–funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle

sektor – og en stadig voksende del af Finansforbundets medlemmer

arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets betegnelse

for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne.

IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med

interesse for it kan deltage i aktiviteterne.

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN

DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE

OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN.

• Har du tilmeldt dig IT-klubbens spændende

medlemsmøder i oktober og

november?

Ellers kan det stadig nås på www.finansforbundet/it.

• 6. oktober kan du i Fredericia høre

Peter Lund Madsen fortælle om

hjernen

• 5. november kan du i Ballerup høre

Kasper Moth-Poulsen fortælle om

nanoteknologi og molekylær elektronik

• 10. november kan du i Aalborg høre

Morten Bay fortælle om it-gadget og

ungdommens brug af it

• Lær at bygge din egen hjemmeside

med IT-klubben!

IT-klubbens medlemstilbudsafdeling

udbyder nu for første gang et spændende

weekendkursus i opbygning af

simple hjemmesider.

Kurset har til formål at give medlemmer

grundlæggende færdigheder inden for

opbygning af simple hjemmesider med

nogle af de gratis værktøjer, der findes til

fri afbenyttelse. Kurset giver generel viden

og færdigheder inden for grafik og billeder

til internettet. Efter kurset vil deltageren

kunne oprette sin egen hjemmeside

og have lært at vedligeholde den og tilpasse

sine egne billeder til at lægge ud på

internettet.

Kurset gennemføres i weekenden den 22.

og 23. november 2008. Du kan læse mere

samt tilmelde dig til kurset på www.finansforbundet.dk/it.

Der er begrænset deltagerantal til kurset.

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet

– så skynd dig, hvis du gerne vil

lære at opbygge din egen hjemmeside!

SeniorrejSer

tag tiL opera

i verona

Finans Senior Rejser har efterhånden bestået i fem år, omkring 470

personer har deltaget på vore rejser, og destinationerne har været

mange.

Specielt Kina har været en stor succes med en hel del rejser til

Beijing og Yangtze-floden.

Vi har ligeledes haft rejser til Sydafrika, Mexico, Vietnam, Toscana,

Thailand, USA, og i Jjanuar 2009 New Zealand.

Alle seniorer, der er medlem af Finansforbundet, kan deltage på

vore rejser. Der må tages ledsager med, det være sig ægtefælle, en

ven eller et par gode venner.

Man skal bare melde sig, når vi annoncerer, som vi gør to gange

årligt i bladet Finans.

Derudover kan man blive optaget i vort mail-kartotek – det har

allerede 615 personer gjort. De får, cirka 10 dage før vi annoncerer

rejser, tilsendt samtlige rejsebeskrivelser på de annoncerede rejser

og får ligeledes tilsendt rejser, som vi ikke annoncerer i Finans.

Der er ingen forpligtelser forbundet med mail-kartoteket, så

ønsker du at blive optaget, så sendt en mail med påskrift.

Finans Senior Rejser til Gunner Schmidt, gunnerlisbet@post.tele.dk.

Finans Senior Rejser planlægger for sommeren 2009 én eller to rejser

til de store opera-forestillinger i Verona, hvor hver aften mere

end 20.000 tilhørere lader sig rive med og begejstres over nogle af

verdens skønneste stemmer under Italiens mørke himmel.

Vi ved, at operaerne Aida, Carmen, Barberen i Sevilla og Tosca vil

være på repertoiret.

Rejser gennemføres både som 3-dages og 4-dages rejser med

henholdsvis én eller to opera-forestillinger.

Yderligere oplysninger, specialprogram og tilmelding fås hos:

Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller mail: gl.hvidegaard@

mail.dk.

new ZeaLand i janUar/feBrUar 2009

Denne rejse er annonceret tidligere, men skulle du være interesseret,

så kan yderligere oplysninger, specialprogram og tilmelding. fås hos

Gunner Schmidt, Ttlf. 74 76 14 00 eller gunnerlisbet@post.tele.dk.


Specialrejse med Finans Senior Rejser

Tag med til Beijing og Xian

Oplev storslåede seværdigheder i Beijing, besøg kinesiske

landsbyer og se den enestående terrakotta-hær i Xian

- Med dansk rejseleder, 9 dage

På denne rejse med Finans Senior Rejser og

Albatros Travel kommer vi til at vandre på Den

Kinesiske Mur, stå på Den Himmelske Freds

Plads, besøge Den Forbudte By og opleve den

kinesiske kultur. I Xian ser vi terrakotta-hæren,

som anses for det 20. århundredes største arkæologiske

fund.

Selv om Kina endnu er præget af sin tusinde år

gamle kultur, trænger den moderne verden sig

nu for alvor på i hastigt tempo. I Beijings centrum

kan vi følge, hvordan store højhuse nærmest

springer op af jorden langs de brede strøg, men

vi oplever også de bagvedliggende maleriske

”hutonger” – smalle krogede gader og stræder,

hvor små lave gårdhavehuse nærmest læner sig

op af hinanden. Vi besøger vi en landsby i nærheden

af Den Kinesiske Mur og én i omegnen af

Xian.

Vi bor centralt på gode turistklassehoteller og har

dansk rejseleder på turen.

Dagsprogram

Dag 1 Afrejse fra Kastrup omkring aftenstid.

Dag 2 Ankomst Beijing, besøg ved Himlens

Tempel.

Dag 3 Den Himmelske Freds Plads, Den

Forbudte By, Sommerpaladset og Peking

Opera.

Dag 4 Den Kinesiske Mur, lokal landsby og

nattog til Xian.

Dag 5 Ankomst til Xian, besøg på medicinmarked,

terrakottahæren, landssby og

”Hot Pot”-aftensmad.

Dag 6 Den Store Vildgås Pagode, by-muren,

muslimsk kvarter og Tang-teater.

Dag 7 Tai Chi-morgengymnastik, tid på egen

hånd og fly til Beijing.

Dag 8 Tid på egen hånd og Peking And.

Dag 9 Hjemrejse til København med ankomst

sidst på eftermiddagen.

Afrejse 7. maj 2009 Kr. 13.990,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.490,-

KINA

Xian

Beijing

Prisen inkluderer

Shanghai

Flyrejse København - Beijing

t/r med SAS.

Forplejning om bord.

Alle flyskatter og-afgifter.

Dansk rejseleder.

Transport, udflugter og

entréer jf. programmet.

Ophold på gode turistklassehoteller.

Helpension på nær frokost

dag 7 og 8 og middag

dag 7.

Bestilling af rejse og

specialprogram:

Finans Senior Rejser

Alex Wagner

Tlf. 43 64 75 14

hanne.alex.wagner@4syd.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning


Det Vilde Vesten

En odyssé gennem det vestlige USA’s fantastiske

nationalparker og de berømte storbyer

- Med dansk rejseleder, 15 dage

Rejsen gennem “Det Vilde Vesten” rummer hele

det amerikanske paradoks af underskøn, næsten

uberørt natur, gigantiske storbyer med skyskrabere

og et væld af forlystelser og underholdning.

USA’s nationalparker byder på fantastiske natur-

oplevelser, og til sidst må man opgive at sammenligne

Grand Canyon, Bryce, Zion og

Yosemite og blot konstatere, at ingen billeder

kan leve op til virkeligheden.

Vi kører gennem nogle af Amerikas mest øde og

storslåede naturområder i staterne Californien,

Arizona, Utah og Nevada. På rejsen oplever vi

besynderlige og betagende naturfænomener,

klodens varmeste og mest ugæstfrie ørken, verdens

største slugt, enestående klippeskulpturer,

røde ørkener, saltsøer samt storbyernene Los

Angeles og San Francisco.

”Det Vilde Vesten” er en solid rejse på gode

hoteller med pæne, rummelige værelser og alle

faciliteter. Morgenmad på hotellet er inkluderet i

rejsens pris.

Dagsprogram

Dag 1 Afrejse.

Dag 2 San Francisco.

Dag 3 San Francisco, Monterey og Santa Maria.

Dag 4 Santa Maria, Santa Barbara og Los

Angeles.

Dag 5 Los Angeles.

Dag 6 Los Angeles, Calico og Laughlin.

Dag 7 Laughlin, Route 66 og Grand Canyon.

Dag 8 Grand Canyon, Lake Powell og Bryce

Canyon.

Dag 9 Bryce Canyon, Zion National Park og

Las Vegas.

Dag 10 Las Vegas.

Dag 11 Death Valley og Visalia.

Dag 12 Visalia, Yosemite National Park og

San Francisco.

Dag 13 San Francisco.

Dag 14 San Francisco og afrejse.

Dag 15 Ankomst til Danmark.

Afrejse 19. maj 2009 Kr 18.990,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 4.990,-

CALIFORNIEN

San Francisco NEVADA

Yosemite N.P.

UTAH

Visalia

Bryce Canyon N.P.

Santa

Maria

Death

Las Vegas

Zion

Valley Laughlin

Grand

Los Angeles

Canyon N.P.

Stillehavet

ARIZONA

Prisen inkluderer

Fly København - San

Francisco t/r.

Alle skatter og afgifter.

Indkvartering i dobbeltværelse

(tillæg for enkeltværelse).

Morgenmad dagligt.

Velkomstmiddag dag 2.

Udflugter og entréer jf.

dagsprogram.

Dansk rejseleder.


specialprogram:


Gunner Schmidt

Tlf. 74 76 14 00

gunnerlisbet@post.tele.dk



Drømmekrydstogt i Middelhavet

Luksuskrydstogt til Middelhavslandenes kulturperler i samarbejde

med Finans Senior Rejser - 14 dage, med dansk rejseleder

Barcelona - Rom - Athen - Izmir - Alexandria - Valletta - Barcelona

På dette klassiske krydstogt følger vi Middelhavets

kystlinje. Med start i den moderne storby

Barcelona sejler vi østpå mod de klassiske kulturbyer

Rom, Athen, tyrkiske Izmir og det eksotiske

Alexandria, hvor der er mulighed for at komme

på udflugt til Pyramiderne ved Giza.

Dette er en rigtig Albatrosrejse, hvor vi både besøger

den europæiske civilisations vugge og ser

vidt forskellige eksempler på moderne bykultur.

Vi flyver fra København til Barcelona, hvor vi går

om bord på Norwegian Jade, der skal være vores

hjem de næste 12 nætter.

Vi krydser over Middelhavet til Italien og lægger

til i Civitavecchia, hvorfra der er mulighed for

at komme på udflugt til Den Evige Stad, Rom.

Derefter går turen syd om den italienske støvle

og til Grækenlands hovedstad Athen, som emmer

af antikken med sine mange seværdigheder

fra oldtiden. Næste stop er tyrkiske Izmir, hvor vi

oplever en smag af orientens mystik.

Sidste del af turen indeholder et besøg i egypriske

Alexandria. Fra denne imponerende storby

på det afrikanske kontinent er der ikke langt til

reminiscenserne fra endnu en fremtrædende

oltidskultur. Sidste stop inden vores hjemsejse er

Malta midt i det dybblå Middelhav.

Dagsprogram

Dag 1 København-Barcelona, Spanien

Dag 2 Barcelona og afsejling

Dag 3 Over Middelhavet

Dag 4 Civitavecchia (Rom)

Dag 5 På havet mod Athen

Dag 6 Athen (Piraeus), Grækenland

Dag 7 Izmir, Tyrkiet

Dag 8 På havet mod Egypten

Dag 9-10 Alexandria. Egypten

Dag 11 På havet mod Malta

Dag 12 Valletta, Malta

Dag 13 På havet mod Barcelona

Dag 14 Barcelona og hjemrejse

Afrejse 28. marts 2009 kr. 13.990,-

Tillæg for enkeltværelse/-kahyt kr. 4.790,-

Sidste frist for tilmelding 15. november 2008

Barcelona

Rom

Valletta

Prisen inkluderer

Athen

Izmir

Alexandria

Fly København - Barcelona

t/r med Spanair.

Alle flyskatter og -afgifter,

havneskatter og -afgifter.

Transport med bus lufthavn

- hotel - skib - lufthavn i

Barcelona.

Velkomstmiddag i Barcelona.

1 nats ophold på turistklassehotel

i Barcelona i

dobbeltværelse

(inkl. morgenmad).

Sightseeing i Barcelona i

forbindelse med transport

til skib.

12 nætters/13 dages krydstogt

med Norwegian Jade

med ophold i valgte kahytskategori,

helpension på

krydstogtet.

Dansk rejseleder.


specialprogram:


Kaj Lund-Hansen

Tlf. 97 82 19 36

kajl-h@vip.cybercity.dk



Ledige og seniorer

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er

for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står

andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne

er for seniorer i det pågældende område,

hvis der ikke står andet i annoncen.

netvæRk noRdjylland

koncert med sissel kyrkjebø

Vi mødes til middag i Papegøjehaven, hvorefter der er koncert

i Aalborg Kongres & Kultur Center med Sissel Kyrkjebø, en af

Nordens største sangstjerner.

Tid: Lørdag den 1. november kl. 17.15

Sted: Restaurant Papegøjehaven

Pris: Gratis

Frist: Fredag den 24. oktober

Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet,

ss@finansforbundet.dk eller tlf. 32 96 46 00

Billetterne tildeles efter først til mølle-princippet

netvæRk Midtjylland

en tilfreds arbejdsmand – Peter viskinde

Han er ikke uddannet til noget som helst. Alligevel lever han af

musikken og af at male billeder og handler med ejendomme. Ejendomshandlen

betragtes som en forretning og et åndehul for indehaveren.

Udgangspunktet er, at Peter Viskinde har beskæftiget sig

med det, han gerne ville. Hvis han skal give et godt råd, så er det,

at man skal gøre det, man er bedst til – og så er det alligevel løgn,

som han fortæller, for det var ikke altid superfedt at køre taxa.

Men pointen er, at man skal gribe chancen, når den er der. Buffet

kl. 18.00 – senere koncert med musikeren Peter Viskinde

Tid: Fredag, den 17. oktober kl. 17.30

Sted: Best Western Hotel Schaumburg

Nørregade 26, 7500 Holstebro

Pris: Gratis – evt. ledsager kr. 500,-

Frist: 10. oktober 2008

Tilmelding: Bente Randrup, Vasen 10, 7500 Holstebro

tlf.: 9742 9811/ 25214345 (bedst kl. 17-18)

mail: Bente@Vasenti.dk

senioRgRuPPen fyn

før-julemøde

Vi starter med kaffe og kringle.

Derefter får vi besøg af den farverige foredragsholder konstabel

Brian Møller Lange, Haderslev, der vil fortælle om sine oplevelser i

”Fremmedlegionens tjeneste”, hvor han var i 15 år. Endvidere lidt

om jul under fremmede himmelstrøg. Herefter vil vi nyde Frimurerlogens

store julebuffet med en øl eller vand – ledsaget af musikalsk

underholdning. Eftermiddagskaffe og overraskelser.

Programmet slutter ca. kl. 15.15.

Tid: Fredag den 28. november kl. 9.45

Sted: Frimurerlogen, Albanigade 16, Odense

Pris: Medlemmer kr. 65,-. Ledsager kr. 265,-.

Frist: Mandag den 24. november

Tilmelding: Lis Larsen: 6616 1413

J.E. Jørgensen: 6616 4484

H. Weber Jeppesen: 6597 4325

Ingvard Petersen: 6594 2119

Carl Ove Olsen: 6611 8158

senioRgRuPPen viboRg

juletur med b&o- teknologi og herregårdsromantik

Efter morgenkaffe i Skive kører busserne til Struer Museum, hvor

vi i fire hold ser den nyindviede afdeling med B&O-produkter gennem

75 år. Herefter går turen til det nyrestaurerede herregårdsmuseum

og kulturcenter Nørre Vosborg med rundvisning.


Vi slutter udflugten med sen frokost (drikkevarer for egen regning)

og eftermiddagskaffe på Ulfkjærhus Kro i Ulfborg.

Eventuel orientering om udlandstur forår 2009.

Tid: Tirsdag 25. november

Sted: Thisted Havn kl. 7.00

Vilsund Strandhotel kl. 7.10

Nykøbing Rutebilstation kl. 7.30

Skive Rutebilstation kl. 8.00

Viborg, Stadionhallen kl. 7.30

Pris: Medlemmer kr. 100 - ledsager kr. 200

(betales på turen)

Frist: Tirsdag 11. november

Tilmelding: Carl Garder, c_garder@yahoo.dk, tlf. 2010 9000

Asger Høgholm, hoeg@holm.mail.dk,

tlf. 9792 6480

senioRgRuPPen vestsjælland

nu ruller bowlingkuglerne igen

Så er det tid for bowling, og vi skal i år til Mega Bowl, Mellemvang

5, Holbæk.

Vi mødes kl. 12.50, hvor vi bowler 1 time, hvorefter der på

manges opfordringer serveres stegt flæsk med persillesovs,

herunder præmieoverrækkelse, og så slutter vi af med en kop

kaffe. Hjemme igen 17.00-18.00.

Tid: Torsdag den 20. november

Busafgang: 11.15 Slagelse Busterminal

11.45 Sorø, Ehlers Supermarked

12.15 Ringsted Busterminal

Pris: Medlemmer kr. 100,- og ledsager kr. 200,-

Frist: Søndag den 19. oktober 2008

Tilmelding: Bjarnold Hermansen

Ringmosevej 15, Kisserup, 4300 Holbæk

Mail: Hermsen@os.dk, Tlf. 59 46 26 27

jeg tilMeldeR Mig aRRangeMentet:

netværk nordjylland

Koncert med Sissel

Kyrkebjø, 1. november

netværk Midtjylland

En tilfreds arbejdsmand

– Peter Viskinde,

17. oktober

Seniorgruppen Fyn

Før-julemøde,

28. november

Seniorgruppen viborg

B&O-teknologi og herregårdsromantik,

25. november

Seniorgruppen

vestsjælland

Bowling, 20. november

Påstigning Slagelse ___

Påstigning Sorø___

Påstigning Ringsted ___

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Kontakttelefon 20. november, mobiltelefon 26 14 26 17.

Betaling vedlægges tilmeldingskuponen i check eller indsættes på

konto 3208-3208729454 (husk at anføre HELE kontonummeret).

Husk at anføre påstigningssted.

KUPON med afkrydsning Slagelse, Sorø eller Ringsted.s

e

n

senioRgRuPPen fRedeRiksboRg

besøg i naverhulen i Helsingør

Vi besøger Naverhulen i Helsingør. Navere er/var jo berejste håndværkere,

så besøget vil være en rejse i svundne tider, krydret med

gode historier og anekdoter, under rejsen serveres kaffe med blødt

brød samt en bivogn.

Når rejsen er til ende, serveres Skipperlabskovs med en enkelt øl

og derefter harmonika underholdning og for at holde stemmerne

intakte bydes der på gløgg og æbleskiver.

Tid: Onsdag den 26.november 11,00

Sted: Sct. Annagade 21 Helsingør

Pris: kr. 100/kr. 220 for ledsager

Frist: 1. november

Frist: max. 40 (medlemmer har fortrinsret)

Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31

3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon til

ovennævnte eller betaling via netbank, reg.nr. 2418 kto.nr. 6877

6188 79, med oplysning om afsendernavn/tlf.nr.

Eventuelt afbud på dagen bedes givet på mobiltlf. 2855 0271.

Refusion må ikke forventes.

senioRgRuPPen Ribe

julearrangement

Vi holder julefrokost på Skovpavillonen, Vestergade 23, Holsted.

Der vil være musik ved og dans til Bjarne Hansens toner. Arrangementet

slutter kl. 16.30. Bussen kan ikke køre de sidste 200 m

gennem skoven til pavillonen, så tag travesko med.

Tid: 27. november kl. 12.30

Busafgang: Ribe Vandrerhjem kl. 10.30/18.00

Esbjerg Museumsplads kl. 11.00/17.30

Korskroen kl. 11.30/17.00

Pris: Kr. 150,- og ledsager kr. 300,- drikkevarer er for

egen regning

Frist: 13. november 2008

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe.

Mail: midtfenner@stofanet.dk

Betaling: Check, kontant eller til konto i Nordea 2430

6266790293

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Seniorgruppen

Frederiksborg

Besøg i Naverhulen i Helsingør,

26. november

Seniorgruppen ribe

Julearrangement,

27 november

personLig Branding

LæS SidE 58


FinAnSjoB

miLLioner at hente

i personLig Branding

Bankfolk går glip af tilbud om bedre stillinger, fordi de ikke bevidst arbejder med

deres synlighed. Forstår du at markedsføre et personligt brand, er der til gengæld

bedre løn og betydelige karrieremuligheder i vente, mener eksperter

Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild og Martin Dam Kristensen.

Millioner af kroner i øget livsløn og tilbud om bedre stillinger.

Det er typiske konsekvenser, hvis du bevidst arbejder, og lykkes,

med at brande dine bedste kompetencer over for kolleger

og chefer.

”Som almindelig bankansat kan en vellykket branding af din

egen person betyde, at du kan hente et par millioner mere i løn

over et arbejdsliv”, siger ledelsesrådgiver Peter Horn, der

blandt andet er forfatter til bøgerne ”Personlig branding” og

”Brænd igennem”.

Og endnu vigtigere end lønnen peger han på de karrieremuligheder,

der åbner sig for bankansatte, der bevidst arbejder

med deres synlighed og gennemslagskraft.

”For at få tilbudt en bedre stilling er det ikke nok at gøre sit


arbejde godt. Over for kolleger og chefer er det nødvendigt at

synliggøre, at man gør et godt job. Ellers bliver du ikke bemærket

og kommer dermed ikke i betragtning til bedre stillinger”,

siger Peter Horn.

Ifølge Peter Horn har alle, som vil gøre en form for karriere,

brug for at brande eller synliggøre sig på arbejdspladsen. Forskellige

karrierer har dog forskellige behov for at brande sig.

Ønsker man blot en bedre forhandlingsposition til lønforhandlingerne,

kan det være nok at gøre sig synlig et par gange op til

forhandlingerne. Går man derimod målrettet efter en karriere

med tilbud om bedre stillinger, skal man konstant arbejde med

sit personlige brand.

trøffeLsvinet

Henrik Husted Knudsen fra Danske Capital

er en af Europas bedste til at støve billige aktier

op. Et godt menneskekendskab er en af

hemmelighederne, siger han

Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk

Personlig varedeklaration

Uanset hvad man vil have ud af sin personlige branding, anbefaler

Peter Horn at udarbejde en personlig varedeklaration. En

varedeklaration, der indeholder de ti ting, som er vigtigst for

dig. På den måde får du skabt et øjebliksbillede af, hvad du

indeholder.

”Du er nødt til at gøre dig klart, hvad du har af ressourcer.

Hvad du har at byde ind med. Din varedeklaration kan indeholde

dine arbejdsmæssige kompetencer, din psyke, din sociale

indstilling til andre mennesker og dit intellekt”, forklarer Peter

Horn.

Herefter må den ambitiøse personlige brander kigge på

varedeklarationen og ud af de ti punkter finde sin spidskompetence.

”De fleste mennesker har en del ting, de er gode til - og så

har de én ting, de er suveræne til. En spidskompetence, hvor

Han har slået dem alle. De engelske, franske, schweiziske og tyske fonde.

Hans job er at få milliarder til at yngle, og over de seneste fire år har porteføljemanageren

for en række europæiske fonde i Danske Capital, Henrik

Husted Knudsen, været blandt de bedste i Europa i netop den disciplin.

På baggrund af de seneste års resultater er hans personlige brand

meget stærkt. Han er kendt for at finde frem til de europæiske aktier, der

fremadrettet vil klare sig bedre end markedet. Og den 38-årige porteføljemanager

peger selv på sin pragmatiske tilgang til aktiemarkedet som

årsag til succesen.

”Det kræver både en evne til at knuse nogle tal og hive det rigtige ud

af de tal, du knuser, og så koble det til nogle trends. Men det kræver i

lige så høj grad menneskekendskab, fordi vi møder ekstremt mange mennesker,

der leder de virksomheder, vi overvejer at investere i. Vi skal så

sandelig også vurdere de personer, der skal føre virksomhedens mål ud

de er bedre end de fleste”, siger Peter Horn og peger på, at

det er denne spidskompetence, man med fordel kan begynde

at brande sig på.

”Det kan være, du er rigtig god til at få kunder til at befinde

sig godt. Eller du kan sidde i backoffice, hvor du er god til at

støbe nogle kugler, som andre så kan fyre af. Eller du kan være

suveræn til at lave økonomiske analyser“, eksemplificerer

Peter Horn.

Når man over for kollegerne skal synliggøre, hvad man er

god til, er det ifølge ledelsesrådgiveren vigtigt, at det ikke

tager form af pral. Bedre er det, hvis man kan lægge det, man

har gjort godt, frem som erfaringer, man har gjort sig. Erfaringer,

der eventuelt kan bruges af kollegerne. På den måde bliver

det gode arbejde synligt for kolleger og chefer. Og samtidig

har man været en god holdspiller, ved at kollegerne måske

kan bruge de erfaringer, man har gjort.

”det er meget vigtigt for dig,

At du får etAbleret nogle

AmbAssAdører, nogle tilhængere. nogle,

der tAler pænt om dig. på den måde

bliver du løftet Af Andre”.

Ledelsesrådgiver Peter Horn

i livet”, siger Henrik Husted Knudsen, der sætter en tyk streg under,

at han ikke er alene om de flotte resultater. ”Det er bestemt ikke nogen

oneman-forretning. Det er i den grad teamarbejde”, pointerer han og sender

en del af hæderen i retning af sine 14 nærmeste kolleger.

På chefniveau er man dog ikke i tvivl om, hvad Henrik Husted kan.

”Jeg plejer at sige, at han er et af vores trøffelsvin“, griner porteføljemanagerens

nærmeste chef, Henrik Fænøe og sammenligner dermed sin

medarbejder med dyret, der er kendt for at finde de allerbedste trøfler en

halv meter nede i jorden.

”Henrik har virkelig næse for at støve de billigste aktier op. Han er

rigtig, rigtig god, en af de allerbedste i branchen. Og når vi har folk som

Henrik Husted og andre dygtige porteføljemanagere, betyder det også, at

Danske Capital bliver et sted andre gerne vil arbejde”. n

➼


FinAnSjoB

➼

”Det er meget vigtigt for dig, at du får etableret nogle ambassadører,

nogle tilhængere. Nogle, der taler pænt om dig. På

den måde bliver du løftet af andre. Og hvis der skal findes

en ny leder, er du måske den første, der kommer i spil, fordi

alle samstemmende siger, at du gør det rigtig godt – fordi

du har været i stand til at påvise, at du har de egenskaber,

der skal til”, siger Peter Horn og understreger, at det ikke

nytter at forsøge at snyde sig til et godt personligt brand.

”Hvis du iklæder dig lånte fjer og siger, du kan ting, du

ikke kan, bliver du hurtigt afsløret”, siger han og påpeger,


at det netop er derfor, man i varedeklarationen finder ud af,

hvor man er suveræn.

Sociale kompetencer

Selvom de arbejdsmæssige kompetencer er gode at brande

sig på, kan din sociale adfærd være lige så givende for dine

løn- og karrieremuligheder.

”Det er vigtigt at vise, at du er en social spiller, der også vil

lade andre få muligheder. Det er et positivt signal at arbejde

sammen med andre, der har samme mål om at komme frem.

”en god måde At sørge for sin gennemslAgs-

krAft på er ved At være fuldt ud fokuseret

på den, mAn tAler med. bAre sådAn en ting

som At rette sig op i stolen, i stedet for At

sidde tilbAgelænet, er Af stor betydning

for, hvordAn du bliver opfAttet“.

kUnderne

jagter verner

Med et dybt engagement i alt, hvad han deltager i,

har formueforvalter Verner Sørensen fra Nordea

i Horsens skabt sig et brand som en lokal ildsjæl

Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk

Kommunikationstræner Berrit Kvorning

Det er områdechefen, der tager initiativet. Initiativet til et årligt væddemål

mellem ham og formueforvalter Verner Sørensen fra Nordea i Horsens.

Og væddemålet – det går på, om Verner kan skaffe flere end 100 kunder

til Nordea i Østjylland i løbet af året. ”Og områdechefen taber hvert år”,

siger den 53-årige formueforvalter med et smil.

Verner Sørensen er en af de bankansatte, der med et stort engagement

i alt, hvad han beskæftiger sig med, har formået at skabe sig et stærkt brand

Selvom det kan føre til, at det er din kollega, der får det job, du

umiddelbart havde tænkt dig at blive forfremmet til, kan det

vise sig, at der ligger et endnu større job ude i horisonten, som

passer dig endnu bedre. Det skader ikke dit personlige brand

at træde et skridt tilbage”, mener Peter Horn, der ligeledes

fraråder spidse albuer.

Kommunikationstræner Berrit Kvorning er enig i, at de

sociale kompetencer og den enkeltes fremtoning er vigtige i

forhold til at slå igennem med sit personlige brand. Hun peger

på, at det er af overordentlig stor betydning at vise kolleger,

chefer og kunder, at man holder fokus og er til stede, når man

taler med netop dem.

”En god måde at sørge for sin gennemslagskraft på, er ved

at være fuldt ud fokuseret på den, man taler med. Bare sådan

en ting som at rette sig op i stolen, i stedet for at sidde tilbagelænet,

er af stor betydning for, hvordan du bliver opfattet.

Når vi taler sammen, så læser vi hinandens kropssprog. Vi

læser den rynkede pande og den vigende øjenkontakt. Men

det handler om at være tilgængelig og nem at komme i kontakt

med”, siger Berrit Kvorning og understreger, at det netop

er sådanne sociale færdigheder, der gør forskellen, når stillinger

skal besættes, og nye ledere skal findes.

i såvel banken som i lokalsamfundet. Hans evner til at få nye kunder hænger

således nøje sammen med hans respekt for hver enkelt kundes situation.

”Ofte har de tidligere rådgivere ikke spurgt dybt og bredt nok ind til kundernes

liv. Man har ofte ikke talt med dem om deres drømme og om deres

forældres og børns økonomiske situation”, siger Verner og forklarer, at der

for mange familier ofte ligger en fordel i at planlægge et generationsskifte.

Med rådgivning i den retning er det ofte en hel familie, der skifter til

Verner og Nordea - og ikke blot den enkelte kunde, der i første omgang

henvendte sig. At han hvert eneste år kan vinde sit væddemål med områdechefen,

skyldes også, at han uden for banken har en kæmpe kontaktflade

i form af en mangeårig post som formand for ungdomsafdelingen i Stensballe

Idrætsklub, ligesom han i sit rejseselskab, ”Verners Sportsrejser” sender

horsensianerne ud i verden til såvel Formel 1, fodboldlandskampe og på

vinture.

Ligesom Peter Horn mener hun, det handler om at finde sine

bedste sider frem og synliggøre sig på dem.

”Gennemslagskraft handler om, at folk kan få øje på, hvem

du egentlig er. Og det kan de kun, hvis du selv kender dine

stærke sider. Hvis du kan identificere dit eget bedste ’jeg’, så

kan du også fintune det, så andre kan få øje på det”, siger Berrit

Kvorning, der har undervist ledere samt personale med

kundekontakt i blandt andet Jyske Bank og Finanstilsynet.

Hun peger på, at mange desværre ofte lader deres bedste

’jeg’ sløre til af dårlige vaner, hvorfor de ikke udnytter deres

potentiale hverken menneskeligt eller arbejdsmæssigt.

”I et livslangt lønforløb betyder det rigtig mange penge,

om du er troværdig og autentisk og lykkes med din gennemslagskraft”,

siger Berrit Kvorning, der ligeledes mener, det er

lettere at få bevilget for eksempel efteruddannelse, hvis du er

synlig på din arbejdsplads. n

Verner understreger, at det ikke er ham selv, der opsøger de nye kunder.

”Men når man for eksempel sidder til en fest eller i bussen på vej til

landskamp, så opstår der ofte en situation, som gør det muligt at sige, at

kunden måske kunne drage fordel af at gøre på en bestemt måde med sin

økonomi. Og så stritter ørerne jo på folk. Og da er der så nogle, der selv

henvender sig til mig bagefter”.

Også kollegerne oplever Verners store engagement.

”Med Verner foregår alting i superhurtigt tempo. Og han er lynhurtig til

at uddelegere opgaver, når der er noget, han gerne vil have igennem. Så

løber vi andre med tungen ude ad munden for at følge med”, griner pensionsmedarbejder

Jette Vang, der er nær kollega til Verner.

”Men det er samtidig utrolig interessant at arbejde sammen med ham,

fordi man kan se, det giver resultater. Det giver udvikling i hele afdelingen”.

➼


FinAnSjoB

personLig Branding

kræver tid

Ønsker du at skabe dig et seriøst personligt brand, er det noget,

der tager meget af din tid, mener ledelsesrådgiver Peter Horn

Af Christian Kjær cj@finansforbundet.dk

Op mod 20 procent af din tid. Så meget kræver det, hvis du vil

arbejde bevidst med personlig branding og tilmed gøre det

ordentligt. ”Til gengæld får du så foræret en masse den anden

vej. Hvis du markerer dig som en dygtig person, bliver du også

opsøgt af chefer, der måske vil have en lederkandidat, eller af

kolleger, der vil trække på din viden. På den måde, får du vendt

spillet om, så du får rettet et spotlight på dig – som betyder,

at andre gerne vil arbejde sammen med dig på forskellige

niveauer og i forskelliget regier”, forklarer ledelsesrådgiver

Peter Horn.

Han peger på, at de fleste skal bruge et par år på at komme

så langt.

”Det tager et par år at brænde igennem med dit personlige

brand. I filialer kan du godt brænde igennem før, men hvis

du skal brænde igennem i en større organisation, så tager

det altså tid. Og det kræver, at du er meget vedholdende”.

Brænd igennem via kunstforeningen

Hvis ens personlige varedeklaration indeholder aktiviteter

uden for jobsammenhæng, kan man med fordel brande sig

på dette også. For eksempel hvis man er aktiv inden for velgørenhed

eller i den lokale sportsklub. Ligeledes kan det være

en fordel at være aktiv inden for andre områder end de

arbejdsmæssige i banken.

”Flere banker har en kunstforening, som man kan markere

sig i. Det kan også være, du kan være med til at arrangere

nogle konferencer eller seminarer. Det ligger ud over det,

man forventer af dig, og det giver plusser - og styrker dermed

dit brand”, siger Peter Horn, der mener, den slags aktiviteter

er vigtige på et moderne CV.

”Et CV skal i dag være fremadrettet og handle om, hvad

man er for en person. Hvilke resultater har man har opnået i

de forskellige positioner, man har haft - Og hvad har man

gjort oven i, som for eksempel videre uddannelser og foreningsarbejde.

Det er sådan noget, der tæller i dag”, siger

Peter Horn, der ikke mener, de bankansatte hører til blandt


de bedste til at synliggøre eget arbejde og egne kompetencer.

”De bankansatte er blevet bedre, end de har været. Men

man kan godt mærke, at de uddannelsesmæssigt er skåret

over stort set samme læst. Det betyder, at de løsninger, de

kommer med, ofte er standardløsninger”, siger Peter Horn, og

peger på, at ansatte i banksektoren med fordel kunne sætte

deres personlige brand i spil ved for eksempel at forsøge sig

med alternative løsninger til den enkelte kunde i stedet for

de standardiserede.

Mange bankfolk er for beskedne

Peter Horn peger ligeledes på, at mange bankansatte er

beskedne og tilbageholdende.

”De fleste bankansatte finder sig i, at der bliver stillet krav

til dem. Men det er de færreste, der stiller krav til chefen. Og

det kunne man godt ønske – de fleste moderne chefer vil

gerne have modspil, så de kan skærpe deres egne aktiviteter

lidt”, siger Peter Horn, der mener, den personlige branding i

bankerne vil tage til i de kommende år.

”Generelt set, bliver der mere personlig branding blandt

bankfolk, end der er i dag. Hidtil har vi haft en national

bankbranche. Men den er nu ved at blive mere internationalt

rettet. Hvis man er ansat i en bank, der har mange afdelinger

i landet og også ude i verden, og man en gang i mellem

skal ud i de afdelinger, så skal man være i stand til at etablere

sig hurtigt i forhold til andre mennesker. Og det med

at etablere sig hurtigt blandt andre er klart en disciplin i personlig

branding”, siger Peter Horn og understreger, at udtrykket

’”elevator-præsentationen’”, formentlig vil blive mere og

mere almindeligt i den hjemlige banksektor. En præsentation,

de fleste, der arbejder internationalt, kan på rygraden. Det

kommer af, at man på den tid, man står i en elevator,

skal kunne fortælle, hvem man er, hvad man arbejder med,

hvad man har gjort, og hvad man vil fremover. n

”de fleste bAnkAnsAtte finder sig

i, At der bliver stillet krAv til dem.

men det er de færreste, der stiller

krAv til chefen. og det kunne mAn

godt ønske – de fleste moderne

chefer vil gerne hAve modspil.”.

10 gode råd, hvis dU viL

Brande din egen person

Ledelsesrådgiver Peter Horn

1. lav en vision for dine mål og ambitioner.

2. Definér, hvor du er suveræn - ikke bare, hvad du er god til.

3. Bestem dine primære målgrupper - dvs. de personer og

grupper, der har størst betydning for gennemførelsen af

din vision.

4. Find dine vigtigste budskaber til din omverden. Og – hvis

du har brug for det – medierne til at viderebringe dem.

5. læg en strategi fra nu og fem år frem – og en plan for

gennemførelsen.

6. Vis andre opmærksomhed – og vind tilhængere og

ambassadører.

7. Gør opmærksom på dine præstationer – bedst i

holdsammenhænge.

8. lav en god karrierehandel – stil samme krav til dine

chefer, som de stiller til dig.

9. Sørg for, at dine bankkunder bliver dine ambassadører.

10. Evaluér dine fremskridt, og korrigér vision, strategi og

gennemførelse løbende.

(Kilde: Peter Horn, ledelsesrådgiver og forfatter, afholder kurser og foredrag om

personlig branding, som han også underviser i på Roskilde Universitetscenter)

FinAnSjoB

Vi søger en dynamisk og udadvendt

SPAREKASSE-

DIREKTØR

Med stærkt lokalt engagement

Jobbet:

Som sparekassedirektør

skal du:

• Profi lere sparekassen som

en kompetent, professionel

og aktiv fi nansiel samarbejds-

partner

• Inspirere, motivere og lede

medarbejderne

• Målsætte, følge op på og

aktivt deltage i salg og rådgivning.

Vi forventer, at du:

• Er brancheuddannet og

fagligt kompetent på såvel

privatkunde- som erhvervs-

området

• Har gode salgs- og lederevner

• Går målrettet efter resultater

• Er udadvendt, kontaktskabende,

tillidsvækkende og har et

godt humør.

Vi dækker det hele!

Vi tilbyder:

• En spændende og udadvendt

stilling i en selvstændig

sparekasse

• En åben og inspirerende

arbejdsform i et arbejdsmiljø,

der er karakteriseret ved

frihed under ansvar

• En gagepakke i h.t. kvalifi ka-

tioner og opstillede forvent-

ninger.

Lidt om os selv:

Vi er en selvstændig sparekasse

centralt placeret i Djurslands

midtpunkt. Med næsten 135 år

på bagen har Sparekassen

Midtdjurs sat sig dybe og stærke

rødder i det lokalsamfund,

der gennem generationer har

været sparekassens eksistensgrundlag.

Vi har en sund økonomi,

en balance på ca. 110 mill.

kr. og i alt fem medarbejdere.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos formanden for

sparekassens bestyrelse Erik Quist på telefon 86 39 42 16.

Skriftlig ansøgning sendes pr. mail til: job@spardjurs.dk

eller til: Sparekassen Midtdjurs, att. bestyrelsen,

Vestergade 39, 8550 Ryomgård

senest mandag den 27. oktober 2008 kl. 12.00.

Mærk kuverten “Ansøgning”.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45.

Vestergade 39 · 8550 Ryomgård · Tlf. 8639 4355

www.spardjurs.dk

FinAnSjoB

danskerne eLsker at

gå på arBejde

Over halvdelen af alle danskere stiller på arbejde

hver morgen med et smil om munden, fordi de føler,

at de har fået deres drømmejob. 51 procent af alle

arbejdende danskere mellem 20 og 69 år er ifølge

en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget

for Ugebrevet A4, helt eller delvis enige i at have

drømmejobbet, skriver Berlingske Tidende.

”At så mange synes, de har et drømmejob, harmonerer

fint med, at danskerne har stor jobtilfredshed

og også generelt oplever at være meget lykkelige”,

siger, lektor i økonomi på Handelshøjskolen i

Århus, Christian Bjørnskov, der også forsker i lykke.

Navnlig gode og hjælpsomme kollegaer er afgørende

for, hvor godt man trives på jobbet, mener

han. Internationalt ligger Danmark – sammen med

Island – helt i top, når det gælder tilfredshed med

de sociale relationer både privat og på arbejde.

Jo længere uddannelse, desto større er sandsynligheden

for at opleve at have et drømmejob. 58

procent af danskere med en lang, videregående

uddannelse tilkendegiver at sidde i deres drømmejob,

mens 41 procent med en kort videregående

uddannelse er helt eller delvis enige i, at deres

arbejde kan beskrives som et drømmejob./CK

Vores kunder er forskellige.

Det samme er vores

ledige stillinger

Som Danmarks største fi rmapensionsselskab har vi faglige

udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder.

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke

alene skabt værdi for vores kunder. Det har også be tydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse

mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter.

Derfor søger vi skarpe, faglige profi ler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed

inviteret til at gøre en forskel.

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK


Udstationering fremmer

karrieren

Tidligere tiders bøvl med at konvertere en international

karriere til samme trin på karrierestigen i Danmark

synes at være en saga blot. En undersøgelse

foretaget af Berlingske Nyhedsmagasin i samarbejde

med fagforeningerne C3, DJØF og IDA gør op med

myten om, at rejsen tilbage under danske himmelstrøg

er ødelæggende for karrieren. Tværtimod

viser undersøgelsen, at kun én ud af ti ledere føler

sig overhalet på karrierestigen efter hjemkomsten

til Danmark, og syv ud af ti mener, at udstationeringen

endog har været et positivt bidrag til karrieren.

/CK

firmaer jagter morgendagens

stjerner

Der er kamp om de små årgange. Derfor investerer

stadig flere virksomheder tid og penge i udvælgelsesprogrammer,

der finder de dygtigste medarbejdere

og sikrer dem nye kompetencer og udfordringer,

skriver epn.dk. Talentmanagement hedder det

nyeste buzzword inden for personaleudvikling.

Hensigten er at tiltrække og fastholde medarbejdere,

der har potentiale og kompetencer, som kan

være afgørende for organisationens udvikling.

”Talentmanagement er opstået ud fra en viden

om, at hvis vi som virksomhed skal levere det,

som fremtiden kalder på, med færre personer, har vi

brug for viden om, hvor vi har de særlige kompetencer

og styrker i vores organisation. Hvordan kan

vi gøre det attraktivt at ansættes i en virksomhed,

og hvordan kan vi skabe betingelser, der betyder,

at kompetente medarbejdere vælger at blive over

længere tid“, forklarer Birgit Jung, der er direktør

for leadership development hos konsulentfirmaet

Mannaz./CK

PFA Pension

Sundkrogsgade 4

2100 København Ø

Telefon 70 12 50 00

pension@pfa.dk

www.pfa.dk

Bygger på forståelse


Kreditmedarbejder søges til Finansbanken A/S

Vil du arbejde i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor du har muligheden

for at udvikle dig personligt og fagligt og være med til at gøre en forskel?

Finansbanken A/S er i vækst og søger en ny medarbejder til kreditgruppen.

Finansbanken har til huse i nye, lyse lokaler i Kalkbrænderihavnen

på Østerbro. Banken er en Private Banking Bank, som

rådgiver og servicerer formuende privatpersoner, både i Danmark

og udlandet. Derudover har banken en betydelig portefølje af

projektfinansiering, - primært indenfor ejendomsmarkedet.

Vi er 57 medarbejdere i banken, hvoraf 8 medarbejdere udgør

kreditgruppen.

Hvilke opgaver får du?

Dine opgaver bliver bl.a. kreditbehandling og udarbejdelse af

kreditindstillinger til direktionen og bestyrelsen.

Opgaverne vil være mangeartede indenfor kreditområdet, herunder

komplekse finansieringsopgaver.

Hvordan forestiller vi os din profil?

Du er uddannet indenfor bank- eller finansieringsbranchen, og vi

ser gerne at du har en højere teoretisk uddannelse.

Vi forventer, at du har nogle års erfaring fra en kreditafdeling

eller lignende. Du er serviceminded og dynamisk, og kan lide at

arbejde selvstændigt og målrettet.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi er en spændende arbejdsplads, dels fordi vi har alle kompetencer

samlet et sted, dels fordi vi ikke er så mange og derfor sætter

større krav til vore medarbejderes kunne og gøren. Det giver dig et

selvstændigt job med gode muligheder for faglig udvikling. Du får

gode arbejdsvilkår, kolleger, der er vant til at støtte hinanden i det

daglige arbejde og en god løn afstemt efter dine kvalifikationer.

Vi lægger vægt på en afslappet omgangstone og lægger ikke skjul

på at vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne får

brug for alle deres talenter.

Kontakt os

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kreditchef Brian

Feldborg på 7755 0000 eller på e-mail bf@finansbanken.dk. Du

kan også læse mere om os på www.finansbanken.dk.

Ansøgningen bedes stilet til kreditchef Brian Feldborg, Finansbanken

A/S, Lautrupsgade 7, 2100 København Ø – pr. brev eller

mail inden 1. november 2008.

Til dig, der har

det bedst med

at se resultater…

Ildsjæl. Personlighed. Ambition. Vinderinstinkt.

Det er ingen skam at ville fremad

– og i Jyske Bank har vi banet vejen for dig

med store mål.

Der er masser at gå efter, og mulighederne

er mange. I ind- og udland. I afdelinger

– men også i større netværk, der udveksler

viden og drager nytte af hinandens kompetencer.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god

fornemmelse af det hele – og se, om vi er til

noget. Tjek fx mødelokalet ”Scorerummet”

med bordfodbold, hvor vi altid er klar på en

ny udfordring. Hvad med dig?

Lige nu søger vi rådgivere og

ledere, der altid er klar til at tage kampen

op.

• Ledere, erhverv til fx Fredericia, Hammel,

Svendborg og Århus

• Afdelingsledere til fx Haderslev og

Nakskov

• Erhvervsrådgivere til fx København,

Holbæk, Nyborg, Odder, Silkeborg

Aalborg og Vejle

• Formuerådgivere til fx Aabenraa og

Odense

• Bankrådgivere til fx Skanderborg,

Skagen, Frederiksværk, Bryrup og

Aalborg

Tjek jyskebank.dk/job

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/

job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele

tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Hvad med en tv-reklame

for Bankpension?

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension.

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se

maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge.

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens

laveste omkostningsprocenter.

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden

sjovere end en tv-reklame.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Download PDF - Finansforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?