Ide – design – Handling & evaluering - Fonden for Entreprenørskab

More documents

Recommendations

Info

Spørgsmålet i effektueringslogikken om hvem man kender indikerer, at netværk og netværksdannelse er essentielt for at kunne bevæge sig gennem både designfasen og handlingsfasen. Det er ikke nødvendigt at vide alting selv. Når problemer skal løses kan man se sig omkring i sit netværk og se, hvem der ved noget om den pågældende problemstilling og kunne tænkes at ville hjælpe, eller man kan opsøge mennesker, der kan bidrage med brugbare inputs til løsning af problemerne. Det handler om at få en sparring, som lige netop kan bringe ideen videre i processen. I innovative og entreprenante processer kan man tale om, at en entreprenør uden netværk kan sammenlignes med en fisker uden fiskestang. Netværket er et meget vigtigt redskab for at arbejde i både designfasen og handlingsfasen. Edderkoppespind - netværk Edderkoppespindet kan bruges til at få overblik over ens netværk, hvem kender man eller hvem kender man som kender nogen, der kan hjælpe. Hver sektion i spindet kan symbolisere grupper af mennesker man kander f.eks. familie, kolleger, venner m.m. Navne og andre data, for de personer man kender, kan skrives ind i spindet. Jo tættere et navn står centrum jo nemmere er det at få personen involveret i at hjælpe. En beretning fra det virkelige liv ”Jeg har kastet mig ud i mit første deltids iværksættereventyr, og har lavet en familiequiz. Det har været totalt hektisk og meget meget sjovt, og det er et godt eksempel på hvad jeg vil kalde netværksdreven udvikling… …Det har været næsten rørende at opleve, hvordan folk gerne vil dele ud af deres viden og bruge en ½ time af deres tid på mig og mit projekt når bare jeg spørger dem om noget konkret og overskueligt. Det har været totalt sejt at opleve hvor meget man kan nå på 29 dage hvis man giver den gas og bruger hele sit netværk. Mantraet må være at man allerede har al den viden man har brug for – eller rettere man har adgang til den. Jeg er løbet ind i udfordringer lige fra PBS systemer til trykketeknik og hver gang har jeg fundet en person, der hurtigt kunne give mig en ’pixi-udgave’ af løsningsmuligheder og udfordringer, der gav mig lige præcis viden nok til at kunne træffe en beslutning. Når man har travlt har man ikke altid tid til at researche ordentligt, og så er det afgørende, at man på få minutter kan ringe til en ven eller skrive en status opdatering på Facebook, og straks efter få de 5 vigtigste pointer om f.eks. Googles Adwords eller en vurdering af om der er et marked for en ide. Nu står jeg så tilbage med tanken om hvorfor i al verden vi ikke lærer vores studerende at risiko vurdere, researche, lave målgruppeundersøgelse på denne ’quick-and-dirty måde’. Og nej det er ikke ordentlig videnskab eller analyse metode – men det kan netop bruges i situationer hvor man ellers ikke får gjort noget. Og dem er der forholdsvist mange af. De fleste af os vil gerne hjælpe, især når det går hurtigt og vi oplever, at vores viden bliver værdsat.” Mette Ullersted, da hun skrev dette ansat ved UCL. Nu selvstændig konsulent
d Co – creation Denne bog henvender sig til professionshøjskolernes uddannelser, som går under fællesbetegnelsen: velfærdsuddannelser. Et fælles træk ved disse uddannelser er, at de dels har en særlig rolle i forhold til at udvikle samfundets velfærdsydelser (sundhedssystem, skoler, institutioner m.m.), og dels at de henvender sig til særlige brugergrupper som patienter, elever, borgere, forældre, klienter m.m. Christian Bason5 skriver at innovation må være en naturlig disciplin indenfor disse områder i en senmoderne og globaliseret tid, og at disciplinen skal være kendetegnet ved co-creation. Co-creation handler om at arbejde i netværk, på tværs af faggrænser og i netværk, hvor de mennesker, det handler om (brugerne), har en central placering i innovationsprocessen. Innovation må være en skabende virksomhed, hvor løsninger designes med brugerne og ikke for brugerne. Fordelene er ikke kun af normativ art - at man bør inddrage brugerne, men der er også klare kvalitative fordele ved, at der opstår større divergens i det vidensgrundlag, som er nødvendig for at udvikle ideen. Mangfoldighed er en styrke i enhver innovationsproces og dermed i alle faserne i idHe - modellen. Det øger muligheden for, at det kan lykkes at se ud over egne kulturelle konventioner. Co-creation giver gode muligheder for at lære de kulturelle konventioner at kende, der gælder i de sammenhænge, hvor der skal skabes værdi, og hvor ideen skal gennemføres. Hele den kreative proces forankres hos de mennesker, den vedrører og innovationsprojektet har større chancer for at lykkes. Co-creation signalerer en ambition om at gå ud over almindelige brugerundersøgelser og få brugernes hverdagsliv tænkt ind i innovationsprocessen allerede i det indledende arbejde. Co-creation arbejder videre på den horisontale tænkning, som blev introduceret i afsnittet om idefasen og markerer nødvendigheden i at inddrage ikke bare forskellige faggrupper men et bredt spektrum af interessenter. I et forsøg på at komme tættere på den systematisering, som designfasen er udtryk for, og som må være en systematisering, som stadig er åben for nye ideer og tiltag, beskriver Bason 4 områder, som må være til stede. Bason tager udgangspunkt i den offentlige sektor, men områderne kan også overføres til andre sammenhænge f.eks. arbejdet i en studiegruppe. • Det handler om en bevidsthed og et kend- skab til, hvordan innovative processer forløber: at der er ok at fejle, at skæve ideer ikke skal afvises - de kunne være kilden til det nye, at analysearbejdet skal indeholde både kognitive og følelsesmæssige logikker men ikke samtidig, at man opbygger et fagsprog med fagbegreber for det at arbejde innovativt osv. • Det handler om hvilken kapacitet en studiegruppe besidder for at indgå i innovative processer. Hvad er det for en arbejdskultur en gruppe har, og hvilke faktorer har indflydelse på gruppens arbejde? Eksempelvis har forpligtigelser overfor familie ofte stor indflydelse på arbejdet i en studiegruppe. • Det handler om co-creation, hvor fokus er på processen med netværk, involvering og forskelligartethed som centrale elementer. • Det sidste og 4. områder handler om mod og mestringsforventning. Mod til at se bort fra de rutiner, der plejer at anvendes, når opgaver løses. Mod til at prøver andre roller af end dem, der plejer at fungere i gruppen og mod til at tage lederskab, når det er nødvendigt. Mestringsforventningen handler om at have en tro på, at processen ender godt, selvom den kan synes kaotisk, og det i øjeblikket er utydeligt, hvor den ender. At tænke i design 6 Et gennemgående træk i dette afsnit om designfasen har været en markering af nødvendigheden af at tænke ud over vante konventioner, så man ikke forfalder til bare at downloade standardiserede løsningsmodeller. De ideer og udfordringer, man arbejder med i en innovationsproces, skulle gerne have et unikt præg og være noget særligt, og som derfor også kræver særligt designede måder at blive ført ud i livet på. Hvis ambitionen er at udvikle nye rutiner, produkter m.m. vil hvert nyt projekt kræve sit helt eget design for gennemførelse, som ligger udenfor rutinerne. Ud- fordringen bliver at systematisere og standardisere det at designe nye løsningsmodeller og ikke at skabe et innovationskoncept som er alment gyldigt. Design forstås i denne sammenhæng, som ”den menneskelige kapacitet til at forme vores omgivelser på måder som tilfredsstiller vores behov og giver mening” 7 . I mange situationer, hvor man downloader standardiserede løsningsmodeller, må man ofte ’hugge en hæl og klippe en tå’ for, at virkeligheden kan passe til modellen.
Page 1: idHe Ide - design - Handling & eval
Page 4 and 5: Af Dorthe Christiane Zinck Iversen
Page 6 and 7: nørielle medarbejdere og ledere sk
Page 8 and 9: Fleksibilitet ”Hvorimod fleksibil
Page 10 and 11: Af Ann-Merete Iversen idHe ide - de
Page 12 and 13: entreprenante handling. Med andre o
Page 14 and 15: Periodens tema: Kulturagent i byens
Page 16 and 17: Af Eva Hoffmann & Dorthe Christiane
Page 18 and 19: At kombinere ting på nye måder kr
Page 20 and 21: i Oplevelse forener og bedømmelse
Page 22 and 23: Hvorfor bruge energizers i undervis
Page 24 and 25: Af Henrik Ottosen d for design
Page 26 and 27: SWOT-analyse SWOT er en forkortelse
Page 30 and 31: d I designprocessen er det nødvend
Page 32 and 33: H Af Rikke Falgreen Mortensen for H
Page 34 and 35: Fuskerum Der er i ethvert uddannels
Page 36 and 37: Hgoterapeutuddannelsen, som ellers
Page 38 and 39: e Af Ann-Merete Iversen & Jens Boel
Page 40 and 41: Professionsbachelorgraden Personer

Ide – design – Handling & evaluering - Fonden for Entreprenørskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?