Nordlædervest - Bygningskultur Danmark

men nordvest er andet og

mere end fordomme om rå

typer, som gør gaderne

usikre.

16 Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark

på med

nordlæder-

vesten

– Forandring og bevaring i københavns mest udskældte kvarter

Af Ida Christoffersen, foto af Morten Jensen 1-1000.dk

kvarterløft: Historien om københavnerkvarteret

Nordvest

begyndte med idealer om lys,

luft og gode arkitekttegnede

boliger til arbejderne. Senere

kom den sociale deroute, og

kvarteret blev hovedstadens

mest upopulære. Nu blæser nye

vinde over den forladte industri

og de gule boligblokke.

Nordvest er på vej.

”Kom nu, King. KOM NU, SAGDe JeG”. Der bliver

rykket hårdt i hundesnoren, og bagenden

af King og hans nakketatoverede ejer bevæger

sig ud af Frederikssundsvej. Bagved hopper

en ung pige med solbriller af en høj damecykel

og stiller sig ved fodgængerfeltet ved

siden af en flok rygsækbærende skolebørn.

Nørrebro Station er som altid et broget mylder

af liv. et knudepunkt som de fleste skal

igennem for at komme til og fra Nordvestkvarteret.

Højbanen fører togene henover

byens travlhed og er med til at karakterisere

trafiksløjfen som et af de mest unikke steder i

København. Her hersker et leben og selvgroet

butiksvrimmel, som områdets multinationale

beboere bakser ind og ud af.

Et dårligt ry?

Det er ikke svært at få beskrivelsen af porten

til det farverige, vidtstrakte Nordvest til at

lyde positiv, men etno-romantikken er ikke

specielt populær hos københavnerne. en undersøgelse

foretaget af Bygningskultur Danmark

i efteråret 2007 viser, at København NV

ligger nederst på listen over de københavnerkvarterer,

der er mest eftertragtede at bo i.

Kun 15 procent fandt området attraktivt mod

topscoreren Frederiksberg, hvor 82 procent

helst vil bo. Christianshavn var næsten lige så

populær med 80 procent, og Østerbro lå på

tredjepladsen med 79 procent. Årsagen til

Nordvests dårlige ry kan man blandt andet

læse ud af Københavns Kommunes ansøgning

om områdeløft i kvarteret i 2001. Her listede

kommunen misligholdte beboelsesområder,

små boliger med installationsmangler og en

beboerskare bestående af en del ressourcesvage

og marginaliserede mennesker som

nogle af de problemer, der skulle tages fat på.

Dette billede af kvarteret hænger ved og teg-

Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark 17

---

Jeg havde nok lidt

fisefornemme fordomme,

før Jeg

flyttede ind. nu

hvor Jeg er her, synes

Jeg, her er genialt.

blandt andet på

grund af det Jeg

kalder for agurkeindekset.

agurkerne

er 6 kr. billigere

herude. og man kan

få 30 æg for 30 kr!”

ner de flestes opfattelse af bydelen. Men Nordvest

gemmer også på en mere nuanceret fortælling

end den om ensomme mænd på knallert

med tomme guldbajere i mælkekassen og unge

lømler med høje kasketter, som gør gaderne

usikre. Fortællingen om en helt særlig arbejderog

bygningskultur, bygget på datidens optimisme,

idealer og fremtidsdrømme.

Glemte arkitekturperler

Nordvestkvarteret er planlagt og bygget som

arbejderkvarter. Allerede i slutningen af

1800-tallet købte Københavns Kommune grundene

billigt, så huslejen kunne holdes nede.

Områdets banebrydende byplan blev tegnet allerede

i 1908 af Carl Strintz - en stadsgeometriker

fra Bonn. Som noget helt nyt tog han udgangspunkt

i det eksisterende landskab og

indarbejdede de grønne områder, så de blev del

af byplanen. Han lagde etageejendommene på

toppen af højdedragene og de lave villakvarterer

ved foden. Inspireret af tidens jugendstil lod

han vejene slynge sig, så kun få af dem krydsede

hinanden vinkelret. Nordvest blev i det store

hele bygget efter Strintz’ plan, men med den

senere nyklassicisme gik de bugtede veje af

mode og overlevede ikke i praksis. De snorlige

gader, som kom i stedet, passede også bedre til

1920erne og 1930ernes funktionalistiske ejendomsbyggeri

og industriejendomme, der også

kendertegner nutidens Nordvest.

Det var hovedsageligt forskellige almennyttige

boligselskaber som KAB og FSB, der opførte

ejendomme i den københavnske mellemkrigstid,

Arnes Dækservice. I Nordvest kan man stadig

finde originale butiksfacader, og der findes små

fabrikker og uberørte baggårdsmiljøer.

hvor bolignøden rasede. Kvarteret blev næsten

fuldt udbygget på 10 år. Men selvom det gik

stærkt, er der intet tilfældigt over mange af de

store boligkomplekser i blank mur og med runde

hjørner. Arkitekt Ola Wedebruun, som er formand

for DOCOMOMO Danmark, en bevaringsforening

for modernismens bygninger,

nævner blandt andet den sammenhængende

byplan som en af kvaliteterne ved Nordvest:

”Bydelen er bygget som én stor plan med lys

og luft omkring bygningerne og udtryk og materialer

hænger sammen. For eksempel er Kåre

Klints bygninger over for Bispebjerg kapel en

lille hilsen til Grundtvigskirken med gule mursten

og en fin ’kantethed’. De lange bygningskroppe

lægger visuelt op til kirken på toppen af

Bispebjerg Bakke.”

Tegnet af de allerbedste arkitekter som Povl

Baumann, Knud Hansen, Ivar Bendtsen og Kaare

Klint blev datidens sociale boligbyggeri ambitiøse

projekter opført i kvalitetsmaterialer og af

gode håndværkere. Målet var en moderne og

Datidens sociale boligbyggerier blev opført i

kvalitetsmaterialer og af gode håndværkere.

Moderne, funktionelle boliger var målet.

funktionel bolig, som kunne tilbyde arbejderen

rammen om et værdigt liv. Lejlighederne blev

indrettet med varmt vand og WC, og dertil

kom altan, garage og grønt gårdmiljø med legeplads.

I lejlighedskomplekset Skoleholdergården

blev en forsænket boldbane overrislet

med vand om vinteren, så den kunne bruges

som skøjtebane. en overskudsagtig luksus, som

lå milevidt fra det tæt bebyggede Nørrebro,

hvor mange af tilflytterne kom fra. Nordvestkvarteret

blev eftertragtet. I dag står meget af

tidens boligbyggeri tilbage som oversete funktionalistiske

mesterværker. Ola Wedebruun

fremhæver Bispeparken som et imponerende

eksempel på en af de kæmpe boligkarreer, man

byggede: ”Og Storgården ligger næsten som en

stor skulptur; en lang, buet bygning med fine altaner

i taktfast rytme.”

Fra social deroute til godt agurkeindeks

Mellemkrigstidens sociale boligbyggeri er kun

sjældent en del af københavnernes bevidsthed

om Nordvest. I stedet dominerer den sociale

deroute, som kvarteret siden fik. Kvarteret

stod nærmest uberørt de næste 40-50 år, og

de engang så avancerede boliger blev håbløst

bjarke ingels:

”Diversiteten er et

kæmpe potentiale”

„Nordvest er Danmarks mest etnodiverse

område. I Mjølnerparken, som ligger

på grænsen til Nordvest, bor der over 60

forskellige nationaliteter. I forbindelse

med vores projekt Superkilen på det ydre

Nørrebro har vi lavet et forslag, hvor byrummet

fungerer som integrationsmaskine.

Det, vi kalder for Den grønne park,

skal fungere som et urbant galleri, hvor

globaliseringen og diversiteten udstilles

gennem brugsgenstande fra de 60 forskellige

lande: en bænk fra Portugal, et

springvand fra Marokko etc. Det skal vise

området som et byrum med kæmpe diversitet,

og i stedet for at se det som et

problem, skal det ses som et kæmpe potentiale.“

utidssvarende både i størrelse og i stand. Kommunen

begyndte at henvise folk på overførselsindkomst

til de nedslidte arbejderboliger,

og i 1980erne og 1990erne havde stemningen

i kvarteret ændret sig markant. Medierne

kunne berette om kriminalitet, belastede familier

og utilpassende unge.

Men der er ændringer på vej. Københavnerne

udviser muligvis ikke begejstring over

Nordvest i en rundspørge, men ressourcestærke

tilflyttere er ikke desto mindre en realitet

ifølge den tidligere leder af Kvarterløft Nordvest

Hans Peter de Place Hansen: ”Nordvest er

18 Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark 19

---

Peter olesen:

“Jeg er vild med wild,

wild nordvest”

„Jeg elsker Nordvest. Jeg synes, det er

et smukt kvarter. Jeg kender ikke noget

kvarter på den størrelse, der er blevet

bygget på så kort tid med så gode arkitekter

i så gode materialer og af så godt

håndværk med masser af lys og luft

omkring sig - især hvis du sammenligner

med socialt boligbyggeri fra senere perioder.

Nordvests dårlige ry kan ikke

være på grund af lejlighederne i området,

og det er vigtigt, at ejerne af de

sociale boligbyggerier vedligeholder

ejendommene og renoverer dem på den

oprindelige kvalitets niveau.“

på vej frem. Der er i løbet af de sidste 7-8 år

bygget 1000 nye boliger, og mange af dem er

ejerboliger. Her flytter mennesker ind med penge,

krav og barnevogne i opgangen, og de vil

selvfølgelig være med til at opgradere kvarteret.”

På trods af de senere års boligstigninger er

2400 stadig et af de postnumre, som det er billigst

at bo i, og de attraktive priser tiltrækker

også ressourcestærke tilflyttere. en af Nordvestkvarterets

nye beboere er kaospilot Thor

August Selander. Han har byttet sin lejelejlighed

på Gothersgade i København K ud med en ejerlejlighed

i et 1930er-byggeri på Frederiksborgvej.

Han er glad for sit nye kvarter og også lidt

overrasket:

20 Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark

”Det er totalt community-agtigt at være flyttet

herud! Det er ligesom at være i Latinerkvarteret

i Paris. Alle taler med hinanden og låner ting af

hinanden. Der er altid gang i den. Jeg havde nok

lidt fisefornemme fordomme, før jeg flyttede

ind. Nu hvor jeg er her, synes jeg, her er genialt.

Blandt andet på grund af det jeg kalder for

agurkeindekset. Agurkerne er 6 kr. billigere herude.

Og man kan få 30 æg for 30 kr!”

Forladt industri har potentiale

en anden gruppe, som også er med til at skubbe

Nordvestkvarteret i den rigtige retning, er alle

de små kreative virksomheder og iværksættere,

som i øjeblikket rykker ind i kvarterets funktionstømte

industri i form af smarte restauranter

og designbureauer. Det var utænkeligt for

10 år siden. Skal man tro arkitekt Bjarke Ingels,

som blandt andet har tegnet ungdomsrefugiet

Sjakket i kvarteret, ligger der et kæmpe potentiale

i industribygningerne og den lave husleje:

”Forladt industri er urealiseret potentiale. Så

snart tingene forfalder og bliver forladt, så venter

de store åbne rum kun på at blive genopfundet

af BZ’er, kunstnere eller andre kreative, der

bliver tiltrukket af den billige husleje. Det er sket

mange steder og er nærmest en naturlov. Så

snart de kreative erhverv flytter derud, flytter

ressourcestærke mennesker efter. Det samme

kunne sagtens ske med Nordvest.” Bjarke Ingels

refererer til et mønster, som har gentaget sig i

mange af de store metropoler rundt om i verden.

Synlig historie og autenticitet

Men kan det virkelig passe, at vi om nogle år

skal se Københavns nordvestlige del med pastelfarvede

facader, bysmarte cafeer og designerbutikker,

som det er sket på Vesterbro og

Nørrebro? Svaret er nok et både og.

Ifølge Hans Peter de Place Hansen var de

150 millioner, der blev sat af til kvarterløft i NV,

et langt mindre beløb, end det der er blevet

brugt på de to andre bydele, da de i starten af

halvfemserne blev underlagt en meget mere

grundig renovering. Og det kan måske vise sig

at blive en fordel for bydelen:

”Kvarterløftspuljen er brugt rykvis, og man

har ikke kunnet lave en så gennemgribende renovering

så hurtigt, som man gjorde på Vester-

bro og Nørrebro. Derfor kan du finde steder i

Nordvest, som er helt usædvanlige. Hjørner og

lommer som er brugte og slidte, og som har fået

lov at stå i mange år.”

For eksempel kan man stadig få øje på en del

originale butiksfacader helt tilbage fra 1950erne

– dengang herrerne gik til barber og brugte hårvand.

Og der findes stadig små fabrikker med

uberørte baggårdsmiljøer og bodegaer, der

hverken har ændret interiør eller bartender i 30

år. Det nænsomme kvarterløft har altså mere

eller mindre tilsigtet bevaret mange af bydelens

historiske lag og fortællinger, hvilket ifølge de

Place Hansen kan gå hen og blive kvarterets

stærke kort:

”Hvor der på Nørrebro og Vesterbro blev renset

i bund, ender vi måske med et Nordvest, som

bliver et kvarter med overskud og ressourcestærke

personer og stadig har bevaret en

synlig historie og autenticitet.“

Aldrig pedicurepæn

NV er i forandring, men københavnerne skal nok

ikke forvente, at området omkring den livlige

Nørrebro station kommer til at minde om pedicurepæne

Østerbro. Nordvest vil forhåbentlig

blive ved med at ligne sig selv - og med den

langsomme, positive udvikling af kvarteret, som

netop nu er i gang, vil der måske blive flere og

flere, der får øjnene op for bydelens unikke kvaliteter.

Derude, i det som københavnerne kender

som Nordlædervest, er det nemlig stadig muligt

at købe sig en lejlighed i et arkitekttegnet byggeri.

Her kan man som et af de eneste steder i

København indsnuse den særlige stemning af

storbymetropol, der opstår, når mange forskellige

mennesker og nationaliteter, slår sig ned på

samme sted. Og de gamle industribygninger og

Nordvest-nostalgien tilfører bydelen stemning

fra en svunden tid, som ikke kan findes andre

steder.

Om kvarteret nogensinde vil havne på top tre

på hitlisten over Københavns mest populære

kvarterer er uvist. Historisk set er bydelen et arbejderkvarter,

og her skal stadig være plads til

de studerende, arbejderne, nydanskerne, ja, folk,

som ham med King i Nordvest. De er det ’oprindelige’

Nordvest. Sammen med kvarterets klare

kulturhistoriske fortælling giver de kvarteret

værdi, og sådan bliver det forhåbentlig ved med

at være.

Ve m b ve j 35, 7570 Vemb