Nordlædervest - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

Jeg havde nok lidt fisefornemme fordomme, før Jeg flyttede ind. nu hvor Jeg er her, synes Jeg, her er genialt. blandt andet på grund af det Jeg kalder for agurkeindekset. agurkerne er 6 kr. billigere herude. og man kan få 30 æg for 30 kr!” ner de flestes opfattelse af bydelen. Men Nordvest gemmer også på en mere nuanceret fortælling end den om ensomme mænd på knallert med tomme guldbajere i mælkekassen og unge lømler med høje kasketter, som gør gaderne usikre. Fortællingen om en helt særlig arbejderog bygningskultur, bygget på datidens optimisme, idealer og fremtidsdrømme. Glemte arkitekturperler Nordvestkvarteret er planlagt og bygget som arbejderkvarter. Allerede i slutningen af 1800-tallet købte Københavns Kommune grundene billigt, så huslejen kunne holdes nede. Områdets banebrydende byplan blev tegnet allerede i 1908 af Carl Strintz - en stadsgeometriker fra Bonn. Som noget helt nyt tog han udgangspunkt i det eksisterende landskab og indarbejdede de grønne områder, så de blev del af byplanen. Han lagde etageejendommene på toppen af højdedragene og de lave villakvarterer ved foden. Inspireret af tidens jugendstil lod han vejene slynge sig, så kun få af dem krydsede hinanden vinkelret. Nordvest blev i det store hele bygget efter Strintz’ plan, men med den senere nyklassicisme gik de bugtede veje af mode og overlevede ikke i praksis. De snorlige gader, som kom i stedet, passede også bedre til 1920erne og 1930ernes funktionalistiske ejendomsbyggeri og industriejendomme, der også kendertegner nutidens Nordvest. Det var hovedsageligt forskellige almennyttige boligselskaber som KAB og FSB, der opførte ejendomme i den københavnske mellemkrigstid, Arnes Dækservice. I Nordvest kan man stadig finde originale butiksfacader, og der findes små fabrikker og uberørte baggårdsmiljøer. hvor bolignøden rasede. Kvarteret blev næsten fuldt udbygget på 10 år. Men selvom det gik stærkt, er der intet tilfældigt over mange af de store boligkomplekser i blank mur og med runde hjørner. Arkitekt Ola Wedebruun, som er formand for DOCOMOMO Danmark, en bevaringsforening for modernismens bygninger, nævner blandt andet den sammenhængende byplan som en af kvaliteterne ved Nordvest: ”Bydelen er bygget som én stor plan med lys og luft omkring bygningerne og udtryk og materialer hænger sammen. For eksempel er Kåre Klints bygninger over for Bispebjerg kapel en lille hilsen til Grundtvigskirken med gule mursten og en fin ’kantethed’. De lange bygningskroppe lægger visuelt op til kirken på toppen af Bispebjerg Bakke.” Tegnet af de allerbedste arkitekter som Povl Baumann, Knud Hansen, Ivar Bendtsen og Kaare Klint blev datidens sociale boligbyggeri ambitiøse projekter opført i kvalitetsmaterialer og af gode håndværkere. Målet var en moderne og Datidens sociale boligbyggerier blev opført i kvalitetsmaterialer og af gode håndværkere. Moderne, funktionelle boliger var målet. funktionel bolig, som kunne tilbyde arbejderen rammen om et værdigt liv. Lejlighederne blev indrettet med varmt vand og WC, og dertil kom altan, garage og grønt gårdmiljø med legeplads. I lejlighedskomplekset Skoleholdergården blev en forsænket boldbane overrislet med vand om vinteren, så den kunne bruges som skøjtebane. en overskudsagtig luksus, som lå milevidt fra det tæt bebyggede Nørrebro, hvor mange af tilflytterne kom fra. Nordvestkvarteret blev eftertragtet. I dag står meget af tidens boligbyggeri tilbage som oversete funktionalistiske mesterværker. Ola Wedebruun fremhæver Bispeparken som et imponerende eksempel på en af de kæmpe boligkarreer, man byggede: ”Og Storgården ligger næsten som en stor skulptur; en lang, buet bygning med fine altaner i taktfast rytme.” Fra social deroute til godt agurkeindeks Mellemkrigstidens sociale boligbyggeri er kun sjældent en del af københavnernes bevidsthed om Nordvest. I stedet dominerer den sociale deroute, som kvarteret siden fik. Kvarteret stod nærmest uberørt de næste 40-50 år, og de engang så avancerede boliger blev håbløst bjarke ingels: ”Diversiteten er et kæmpe potentiale” „Nordvest er Danmarks mest etnodiverse område. I Mjølnerparken, som ligger på grænsen til Nordvest, bor der over 60 forskellige nationaliteter. I forbindelse med vores projekt Superkilen på det ydre Nørrebro har vi lavet et forslag, hvor byrummet fungerer som integrationsmaskine. Det, vi kalder for Den grønne park, skal fungere som et urbant galleri, hvor globaliseringen og diversiteten udstilles gennem brugsgenstande fra de 60 forskellige lande: en bænk fra Portugal, et springvand fra Marokko etc. Det skal vise området som et byrum med kæmpe diversitet, og i stedet for at se det som et problem, skal det ses som et kæmpe potentiale.“ utidssvarende både i størrelse og i stand. Kommunen begyndte at henvise folk på overførselsindkomst til de nedslidte arbejderboliger, og i 1980erne og 1990erne havde stemningen i kvarteret ændret sig markant. Medierne kunne berette om kriminalitet, belastede familier og utilpassende unge. Men der er ændringer på vej. Københavnerne udviser muligvis ikke begejstring over Nordvest i en rundspørge, men ressourcestærke tilflyttere er ikke desto mindre en realitet ifølge den tidligere leder af Kvarterløft Nordvest Hans Peter de Place Hansen: ”Nordvest er 18 Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark 19
Peter olesen: “Jeg er vild med wild, wild nordvest” „Jeg elsker Nordvest. Jeg synes, det er et smukt kvarter. Jeg kender ikke noget kvarter på den størrelse, der er blevet bygget på så kort tid med så gode arkitekter i så gode materialer og af så godt håndværk med masser af lys og luft omkring sig - især hvis du sammenligner med socialt boligbyggeri fra senere perioder. Nordvests dårlige ry kan ikke være på grund af lejlighederne i området, og det er vigtigt, at ejerne af de sociale boligbyggerier vedligeholder ejendommene og renoverer dem på den oprindelige kvalitets niveau.“ på vej frem. Der er i løbet af de sidste 7-8 år bygget 1000 nye boliger, og mange af dem er ejerboliger. Her flytter mennesker ind med penge, krav og barnevogne i opgangen, og de vil selvfølgelig være med til at opgradere kvarteret.” På trods af de senere års boligstigninger er 2400 stadig et af de postnumre, som det er billigst at bo i, og de attraktive priser tiltrækker også ressourcestærke tilflyttere. en af Nordvestkvarterets nye beboere er kaospilot Thor August Selander. Han har byttet sin lejelejlighed på Gothersgade i København K ud med en ejerlejlighed i et 1930er-byggeri på Frederiksborgvej. Han er glad for sit nye kvarter og også lidt overrasket: 20 Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark ”Det er totalt community-agtigt at være flyttet herud! Det er ligesom at være i Latinerkvarteret i Paris. Alle taler med hinanden og låner ting af hinanden. Der er altid gang i den. Jeg havde nok lidt fisefornemme fordomme, før jeg flyttede ind. Nu hvor jeg er her, synes jeg, her er genialt. Blandt andet på grund af det jeg kalder for agurkeindekset. Agurkerne er 6 kr. billigere herude. Og man kan få 30 æg for 30 kr!” Forladt industri har potentiale en anden gruppe, som også er med til at skubbe Nordvestkvarteret i den rigtige retning, er alle de små kreative virksomheder og iværksættere, som i øjeblikket rykker ind i kvarterets funktionstømte industri i form af smarte restauranter og designbureauer. Det var utænkeligt for 10 år siden. Skal man tro arkitekt Bjarke Ingels, som blandt andet har tegnet ungdomsrefugiet Sjakket i kvarteret, ligger der et kæmpe potentiale i industribygningerne og den lave husleje: ”Forladt industri er urealiseret potentiale. Så snart tingene forfalder og bliver forladt, så venter de store åbne rum kun på at blive genopfundet af BZ’er, kunstnere eller andre kreative, der bliver tiltrukket af den billige husleje. Det er sket mange steder og er nærmest en naturlov. Så snart de kreative erhverv flytter derud, flytter ressourcestærke mennesker efter. Det samme kunne sagtens ske med Nordvest.” Bjarke Ingels refererer til et mønster, som har gentaget sig i mange af de store metropoler rundt om i verden. Synlig historie og autenticitet Men kan det virkelig passe, at vi om nogle år skal se Københavns nordvestlige del med pastelfarvede facader, bysmarte cafeer og designerbutikker, som det er sket på Vesterbro og Nørrebro? Svaret er nok et både og. Ifølge Hans Peter de Place Hansen var de 150 millioner, der blev sat af til kvarterløft i NV, et langt mindre beløb, end det der er blevet brugt på de to andre bydele, da de i starten af halvfemserne blev underlagt en meget mere grundig renovering. Og det kan måske vise sig at blive en fordel for bydelen: ”Kvarterløftspuljen er brugt rykvis, og man har ikke kunnet lave en så gennemgribende renovering så hurtigt, som man gjorde på Vester- bro og Nørrebro. Derfor kan du finde steder i Nordvest, som er helt usædvanlige. Hjørner og lommer som er brugte og slidte, og som har fået lov at stå i mange år.” For eksempel kan man stadig få øje på en del originale butiksfacader helt tilbage fra 1950erne – dengang herrerne gik til barber og brugte hårvand. Og der findes stadig små fabrikker med uberørte baggårdsmiljøer og bodegaer, der hverken har ændret interiør eller bartender i 30 år. Det nænsomme kvarterløft har altså mere eller mindre tilsigtet bevaret mange af bydelens historiske lag og fortællinger, hvilket ifølge de Place Hansen kan gå hen og blive kvarterets stærke kort: ”Hvor der på Nørrebro og Vesterbro blev renset i bund, ender vi måske med et Nordvest, som bliver et kvarter med overskud og ressourcestærke personer og stadig har bevaret en synlig historie og autenticitet.“ Aldrig pedicurepæn NV er i forandring, men københavnerne skal nok ikke forvente, at området omkring den livlige Nørrebro station kommer til at minde om pedicurepæne Østerbro. Nordvest vil forhåbentlig blive ved med at ligne sig selv - og med den langsomme, positive udvikling af kvarteret, som netop nu er i gang, vil der måske blive flere og flere, der får øjnene op for bydelens unikke kvaliteter. Derude, i det som københavnerne kender som Nordlædervest, er det nemlig stadig muligt at købe sig en lejlighed i et arkitekttegnet byggeri. Her kan man som et af de eneste steder i København indsnuse den særlige stemning af storbymetropol, der opstår, når mange forskellige mennesker og nationaliteter, slår sig ned på samme sted. Og de gamle industribygninger og Nordvest-nostalgien tilfører bydelen stemning fra en svunden tid, som ikke kan findes andre steder. Om kvarteret nogensinde vil havne på top tre på hitlisten over Københavns mest populære kvarterer er uvist. Historisk set er bydelen et arbejderkvarter, og her skal stadig være plads til de studerende, arbejderne, nydanskerne, ja, folk, som ham med King i Nordvest. De er det ’oprindelige’ Nordvest. Sammen med kvarterets klare kulturhistoriske fortælling giver de kvarteret værdi, og sådan bliver det forhåbentlig ved med at være. Ve m b ve j 35, 7570 Vemb
Page 1: men nordvest er andet og mere end f

Nordlædervest - Bygningskultur Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?