Racehygiejne i dansk perspektiv - Danskernes Parti

Abstract:
In 1920, K. K. Steincke wrote the book “Fremtidens Forsørgelsesvæsen” in which he
claimed that the future welfare state that he was to build could not function without
racial hygiene. This paper have been focusing on the thoughts behind racial hygiene,
how it viewed society as a whole, the individuals within society and not least, it’s
goals for future societies. The racial hygiene programme, which had the goals of
bettering humanity genetically, was done with a number of different laws that had the
ultimate goal of creating a society which were inhabited by a genetically healthy
population and in this society the true welfare state could work, because the only
people who would need any help from the government would be those who could
actually get back on track again. But today with our highly advanced medicine we
don’t use the racial hygiene because today we cherish the individual, not society as a
whole.
Introduktion:
Eugenik er den videnskabelige betegnelse for racehygiejne, jeg vil i denne opgave
bruge betegnelsen racehygiejne, da det er det ord flest kender, og har mest relevans i
en historieopgave.
Racehygiejne stammer fra det tyske ord Rassenhygiene, men skal ikke nødvendigvis
associeres med betydningen af ordet race, da det tyske ord Rasse også kan oversættes
til befolkning eller folkeslag, derfor skal racehygiejne altså forstås som
befolkningshygiejne, eller arvehygiejne som nogen også kalder det.
Jeg vil i denne opgave starte med at forklare den racehygiejniske tanke, hvordan den
opstod, hvad den gik ud på og hvordan den udsprang fra de socialdarwinistiske
strømninger der kom efter udgivelsen af Darwins bog, Arternes Oprindelse i 1859.
Eftersom racehygiejnen var en ny måde at se mennesket på, vil jeg også beskrive dens
menneskesyn.
Herefter vil jeg undersøge hvordan denne racehygiejniske tanke blev indført i de
racehygiejniske love der blev vedtaget, og hvilken udvikling der samtidigt skete i de
forskellige lovgivninger med hensyn til individets rolle.
Herefter vil jeg diskutere hvordan om racehygiejnen er at finde i den danske politiske
debat i dag, om den overhovedet har overlevet tiden.